Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 207
Offentligt
1240910_0001.png
1240910_0002.png
1240910_0003.png
1240910_0004.png
1240910_0005.png
1240910_0006.png
1240910_0007.png
1240910_0008.png
1240910_0009.png
DUS-Udviklingsplan2010
Indholdsfortegnelse

1. Indledning og rammesætning ……………………………………..….. s. 2

2. Musik, leg og bevægelse ………………………..…………………….… s. 3

3. Idræt og bevægelse ………………………………………………………… s. 3

4. Center for 3.klasserne ..………………………………………………….. s. 5

5. Friluftsliv og natur ………………………………………………………….. s. 5

6. Integration ……………………………………………………………………. s. 6

7. Arkaden

(PlayStation, pool, mm.)

…...……………………………… s. 7

8. Hobby og Café-Hobby ……………………………………………………. s. 7

9. Afslutning ……………………………………………………………………… s. 8

1
1. Indledning og rammesætningNu foreligger den 3. og reviderede udgave af vores DUS-Indholdsplan. Vi vil fortrinsvis benævne den udviklingsplan,idet et nøgleelement for vores forståelse af institutionen er udvikling og fremadrettethed. Denne gang tilstræber vi enforenkling af såvel udviklingsplanens fysiske fremtoning samt dens indhold. Vi vil skære kraftigt i antallet af sider og vivil ligeledes indholdsmæssigt gøre planen mere enkel. Det er meningen, at den skal kunne læses af alle, forældre, an-satte, lærere, forvaltning og politikere, men den henvender sig først og fremmest til daglige brugere eller interessen-ter i vores DUS.Også denne gang har vi haft nedsat et udvalg, der i tråd med fagligt motiverede tiltag og hensyntagen til nye pædago-giske strømninger, samler op og udstikker kursen for vores DUS de kommende år. Planen skal derfor både afspejleDUS, som den fremstår i dag, og DUS som den er på vej til at blive.I vores DUS tror vi på, at alle børn er kompetente. Alle har ret til et godt børneliv og alle skal mødes af nærværendevoksne. Nøgleordet her er

anerkendelse.

Lige meget hvor uhensigtsmæssigt eller hidsigt, sågar voldeligt, barnet op-fører sig, findes der en bagvedliggende årsag eller ønske om ændring. Ingen børn er onde blot for at være det. Tværti-mod. Vores børnesyn er derfor anerkendende, relationelt og professionelt. Vi skal konstant søge løsninger i den tættedialog med børn og fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Det er ganske enkelt en forudsætning for atvære ansat hos os. En vedvarende tro på, at alle agerer efter de omstændigheder man er i og at man derfor kan ændreopfattelser ved at arbejde med relationen til den enkelte.Vores fokus retter sig mod den

anerkendende relation.

Hvem husker ikke hvordan enkeltpersoner ændrer vores liv?Det kan være en inspirerende lærer, der formår at få en skoletræt teenager til at ville lære igen, eller en idrætstrænerder motiverer og ser et talent i én, som man ikke vidste man havde. Ligeledes med pædagoger i vores DUS. Vi skalsøge kreativiteten og mulighederne i hvert enkelt barn. Det er vores kerneopgave.Vores DUS er stadig opbygget i funktioner, men vi prøver i øjeblikket at inspirere til flere tilgange. Personalet er ikkeumiddelbart ”låst” til en enkelt funktion, men kan tilmelde sig andre aktiviteter på andre funktionsområder. Hensigtener at gøre institutionen mere fleksibel, sikre et mere naturligt flow samt hindre, at personalet føler sig stavnsbundet ide enkelte områder. Denne afvejning af personaleressourcer, som stadig bygger på en frivillig tilgang præget af for-kærlighed og interesser, kommer naturligvis børnene til gode. De ser andre pædagoger i uvante aktiviteter, der skabesnye relationer mellem både børn og voksne samt børn/børn, og der igangsættes nye og anderledes aktiviteter, somden pågældende pædagog har en interesse i. Det generer overskudstænkning hele vejen rundt.Vore aktivitetsområder er stadig de samme, de bemandes bare anderledes. Vi har ikke set nogen grund til at ændre påde nuværende funktioner, for vi oplever, at børnene elsker og bruger disse meget flittigt.Vi har stadig

musik, café, sport, spil og medier, hobby, udeliv, alrum og 3.kl.center.

Der gives stadig mange oplevel-ser i de enkelte afsnit, som gør en positiv forskel i børnenes hverdag. Der er stadig noget at hente i, at kunne navigererundt i aktivitetsområderne. Der skabes stadig mange relationer og kammeratskaber på tværs af klasse og årgang.Vores indskoling er stadig i top blandt Aalborg Kommunes mange folkeskoler. Der er et langvarigt og meget indgåendelærer-pædagog kendskab på skolen. Det giver tryghed blandt vore børn. Det nyeste tiltag er

O-lektioner,

hvor pæda-goger i to ugentlige lektioner har eneansvaret for klassen. De obligatoriske temaer eller pensum i disse timer er trivsel,sundhed, bevægelse og social træning, ting som pædagoger er uddannet til og varetager på bedste vis. Vi oplever, atbåde børn og voksne får et stort udbytte af disse timer og er glade for ideen.Vi håber, at vi med denne udviklingsplan endnu gang kan synliggøre for alle interesserede, hvilken levende og dyna-misk DUS vi er. Planens 6 kernepunkter er pejlemærker for os, som fortæller hvordan børnene udvikler sig personligt,socialt, motorisk, kulturelt, kommunikativt og sprogligt. Det skal pointeres, at vi skal være i stand til at se det enkeltebarn, de individuelle færdigheder og kvaliteter for at kunne skabe holdbare og værdifulde relationer. Samtidig har vien forpligtelse til at integrere børn i fællesskaber og se deres sociale evner og forcer i en større optik. Dét er netopkerneopgaven i DUS: at have øje for det enkelte barn samtidig med, at man kan overskue grupper, fællesskaber ogsammenhænge.Jeg har en klar formodning om at udviklingsplanen er blevet mere læseværdig, bl.a. fordi den er blevet afkortet ogpræciseret. Jeg håber, at den giver et godt billede af vores institution her i 2010.God læsning,Brian KlitgaardDUS-fællesleder
DUS-Filstedvej, august 2010
2
2. Musik, leg og bevægelseAt udøve og udfolde sig til musik er en universel udtryksform, som bidrager til samhørighed og fællesskab blandt men-nesker. Musikudfoldelse rummer alle følelser, og alle kan deltage påhver deres niveau. Blandt andet derfor er det et enestående redskabtil at styrke børns personlige og sociale udvikling, og dermed bidragetil større livsglæde og livskvalitet.Med afsæt i de fysiske rammer vi har i vores musiklokale og i kraft afvoksne med alsidige kompetencer indenfor musik, leg og bevægelseer det vores overordnede mål, i fællesskab med andre børn at tilby-de børnene mulighed for personlig og social udvikling gennem mu-sik, leg og bevægelse.Vi har derfor valgt at have fokus på at skabe nogle rammer, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig igennem mu-sik, leg og bevægelse og hvor de møder glade voksne der er engagerede og inspirerende og som formår at indgå i engod og anerkendende relation.I musik er der plads til alle børn. Derfor planlægger og tilbyder vi aktiviteterne så alle kan deltage med de forskelligeforudsætninger og kompetencer de besidder. Gennem musik, leg og bevægelse styrker vi børnene i allerede eksiste-rende venskaber, samtidig med at det åbner op for og giver mulighed for nye venskaber på tværs af både klasse/r ogårgang.Vi understøtter det enkelte barns selvtillid og selvværd, og vi mener at glæden og lysten danner grundlag for barnetsvidere personlige og sociale udvikling. For at hvert enkelt barn føler og oplever glæde er det vigtigt at barnet opleverat det det gør, betyder noget for en selv og for andre. Dette understøtter vi blandt andet ved at veksle mellem plan-lagte og spontane aktiviteter. Vi støtter børnene i at indgå i et forpligtende fællesskab og være ansvarlige i forhold tildette, samtidig med at vi byder dem velkomne med de ideer, de selv kommer med.

DUS-Filstedvejs mål for musik, leg og bevægelse er:

•At inspirere og motivere børnene til personlig og social udvikling gennem musik, leg og bevægelse,•at opmuntre børnene til at indgå i et legende fællesskab,•at styrke børnene både individuelt og i fællesskabet og,•at lære børnene at vise hensyn og give hinanden plads.Grundlæggende vil vi gennem musik, leg og bevægelse give børnene en oplevelse af:

Jeg kan – vi kan.

I løbet af året har vi eksempelvis følgende planlagte aktiviteter:

•DUS-MINI KOR for 0-1.kl.•”Scenen er din”•Café-aften, to gange om året.•Luciaoptog, nisse- og englekor.•Dans for 1. og 2. klasse.•Forskellige konkurrencer: hula-hop og sjipning.•Stomp.•Musik, leg og bevægelse, både for DUS-børn og A-NEX-børn (centerklasserne).
3. Idræt og bevægelseIdræts- og bevægelsesaktiviteter er højt prioriteret i vores DUS, og det er der flere årsager til. Først og fremmest vil visom DUS-ordning gerne medvirke til at sikre børnene en sund og aktiv hverdag hvor idræt og bevægelse er et væsent-ligt omdrejningspunkt, og hvor vores indsats skal ses som et både vigtigt og nødvendigt supplement til skolens idræt-stimer og legepatruljer. Det er også vores intention at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger og folkeskoleloven.Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge bevæger sig med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagenog med høj intensitet yderligere mindst 20-30 minutter to gange om ugen for at fremme og vedligeholde kondition,muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.
3
Siden 1. august 2009 har det i folkeskoleloven været pålagt alle skolefritidsordninger at arbejde målrettet med idrætog bevægelse i forhold til at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Som skolefritidsordning har vi også en formelforpligtelse til at tage et medansvar for at forebygge inaktivitet og overvægt blandt børnene.Op mod hver femte barn vejer for meget, og de overflødige kilo harbåde fysiske og psykiske konsekvenser. Overvægt i barndommen øgerrisikoen for alvorlige sygdomme senere i livet, og overvægtige slås oftemed lavt selvværd og er ekstra udsatte for at blive mobbet og udstødtaf fællesskabet.Det er påvist i undersøgelser, at inaktive børn opfatter sig selv sommindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere ensomme endbørn der bevæger sig meget, og at fysisk aktive børn i større omfangend inaktive er fysisk aktive også som voksne. Vi tror med andre ord på,at hvis et barn har gode oplevelser med bevægelse som en naturlig delaf hverdagen, så øger vi chancen for at det også vil dyrke en eller anden form for sport i voksenlivet.Bevægelse kan altså betragtes som en naturlig og grundlæggende forudsætning for børns motoriske og fysiske udvik-ling, og i forbindelse med bevægelseslege og bevægelsesaktiviteter kan vi desuden påvirke børnenes selvopfattelse,selvværd, selvtillid og sociale kontakter i positiv retning. Bevægelse i hverdagen har derfor stor betydning for børne-nes fysiske og mentale sundhed.Som DUS råder vi over gymnastiksal, hal, torvet, og har gode udenomsarealer med sportsplads, ramper, boldbane,skolegård, legeplads, bålhytte, bålplads og grønne områder. Det er faciliteter, som giver børnene rum og rige mulighe-der for deltagelse i såvel formelle som uformelle fysiske aktiviteter og lege.Hver dag, når børnene møder ind i DUS, bliver de mødt af et engageret personale, som inviterer og motiverer til del -tagelse i fysisk aktive fællesskaber. Som medarbejdere er vi bevidste om vores rolle som aktive identifikationsmodel-ler, går foran og viser med ord, krop og handling, at deltagelse i idræt, leg og bevægelse er både sjovt, sundt og højtprioriteret.Nogle gange deltager vi ikke for i stedet at iagttage børnene og deres interaktioner og være tilgængelige for de børn,som måske lige har behov for at træde ud af aktiviteten og skal hjælpes lidt.Vi prøver at afstemme vores fysiske aktiviteter efter børnenes interesser og deltagelsesmuligheder ud fra mottoetkeep it simple,hvilket betyder, at aktiviteterne skal være genkendelige, udfordrende, nemme at deltage i og kan rum-me børn med vidt forskellige forudsætninger.Meningen er at få skabt en sund, sammenhængende og fysisk aktiv lærings- og samværskultur for og med børnene,hvor det overordnet handler om, at de i trygge og stabile rammer skal lære at mestre hverdagen og hverdagsrelatio-nerne via medbestemmelse, ansvar og frivillig deltagelse, ud fra en teori om, at indsigt og handlekompetence primærtskabes ved aktiv deltagelse i social praksis.Vi ønsker at samværet med og blandt børnene skal være kendetegnet af respekt, anerkendelse og god omgangstone.Vores bevægelsesaktiviteter er tænkt og udvalgt til at repræsentere et bredt idrætsbegreb, hvilket betyder, at be-vægelsesaktiviteterne i varierende grad indeholder elementer af leg, sport, gymnastik, dans samt udeaktiviteter oghar kropslighedens mange dimensioner i fokus.Vi tilbyder i løbet af et skoleår aktiviteter som fodbold, hockey, pool,bordtennis, airhockey, bordfodbold, jakkolo, basketball, svømning,skøjtehal(oktober-april), crossbane, hoppepude (april-oktober), air-track, mooncars, håndbold, badminton, dans til musik, bounceball,skaterbikes, løbehjul med 4 hjul, bue og pil, free-walker, redskabsba-ner, olympiadedag, fangelege, kamplege, reaktionslege, stafetlege, legmed småredskaber (sjippetov, hulahopring, hinkesten, frisbee, bolde,ærteposer) og deltagelse i ”Aalborg-Turneringen” (fra okt.-april; DUS-ordninger i Aalborg Kommune dyster mod hinanden i disciplinerne:hockey, jakkolo, pool, basketball og skumfodbold).

Målsætninger:

•At børnene er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag.•At børnene har lyst til at lege og bevæge sig ude.•At børnene er bevægelsesglade og i god trivsel.•At børnenes kropslighed udfordres på det fysiske, motoriske, emotionelle, kognitive og det sociale plan.•At børnenes handlekompetence styrkes i forhold til at kunne deltage i og mestre en aktiv og sundhverdag.
4
4. Center for 3.klasserneVores mål med et center for 3. klasserne er at skabe en base, hvor de ældste børn i Dus kan udvikle sig personligt ogsocialt i fysiske rammer, hvor de kan føle sig trygge og have lyst til at opholde sig sammen med deres kammerater. Vilægger vægt på gensidig respekt, ansvar og selvhjulpethed hos børnene. Målet med dette er at gøre børnene parateog rustet til overgangen fra Dus til Juniorklubben, som vi har et overleveringssamarbejde med.Børn i 9- 10 års alderen begynder at opleve et større behov for selvstændighed, og de begynder så småt at løsrive sigfra de voksne i deres dagligdag, som dog stadig er vigtige omsorgspersoner for dem. Samværet med kammeraternebliver endnu mere vigtigt for dem, og hvis der ikke allerede er etableret stærke venskaber er det også i denne alderdet sker. Det er vigtigt for børnene at være en del af fællesskabet, og 3. klasses centeret er en base, hvor børnene hardisse forudsætninger samt at de får følelsen af ”Jeg er ok, og du er ok”, og at” jeg” er en vigtig del af fællesskabet.I 3. klasses-centret tilbyder vi børnene en højere grad af valgfrihed i forhold til aktiviteter og tilrettelæggelsen af deresdagligdag. 3. klasses centret er åbent for alle Dussens børn. Lokalerne er indrettet med en blanding af hyggekroge,klods- og spillerum samt bordgrupper til kreative aktiviteter. Børnene er gode til at ytre, hvad de har lyst til at lave.Blandt andet er der stor interesse i at lave kreative ting, som malerier, smykker, postkort, koge bolsjer osv. Derudovervælger mange et spil pool med både børn og voksne og de har mulighed for at spille wii og playstation. Vi oplever atbørnene i 3. klasse ofte søger sammen i hyggekroge, hvor de fx leger med mobiltelefoner, hyggesnakker eller spiller etspil. Som personale er vi meget bevidste om at børnene får lov til at være sig selv; dog under opstillede sociale spille-regler. Vi kræver at børnene bruger et sprog så alle føler sig respekterede og accepterede, både børnene imellem og iforhold til voksne. Hvis der opstår konflikter, er de voksne klar med støtte og løsningsforslag hvis børnene ikke formårat løse konflikten selv. Herudover forlanger vi, at børnene behandler centrets inventar og materialer med respekt; ennorm vi håber, de vil tage med sig videre i tilværelsen.Udover ovennævnte aktiviteter, som primært foregår i 3. klasses-centret, harbørnene også mulighed for sport/ bevægelse i hallen samt på vores udendørsarea-ler, svømning, cross, ture ud af huset, deltagelse i Aalborgturnering, aftenåbningtre gange om året, en overnatning i Dus og koloni. Som afslutning i 3. klasse og Dusinviteres alle 3. klasser til Fårup Sommerland.Som grundlag for at børnene fortsat udvikler social kompetence og evnen til atkunne begå sig i et fællesskab og indgå i sociale relationer er det vigtigt, at børne-ne tilegner sig nogle medmenneskelige værdier. I vores daglige praksis tage vi derfor udgangspunkt i følgende:••••Vi vil lære børnene at udvise respekt for hinanden og hinandens forskelligheder.Vi vil lære børnene at være tolerante og vise hensyn.Vi vil lære børnene at alle er ligeværdige.Vi vil styrke børnenes evne for empati.Vi vil bevidstgøre børnene om vigtigheden i at kunne tilsidesætte nogle behov for at kunne indgå kompromis-ser.Vi vil udvikle børnenes samarbejdsevner.
••
5. Friluftsliv og naturSom DUS spiller vi en betydelig rolle i forhold til, at alle børn får muligheder for at få oplevelser med og blive fortroligemed uderummet, naturen og naturfænomener. Vi gør derfor jævnligt brug af natur- og udeområder som læringsrum ivores pædagogiske arbejde med børnene.Børnene er fremtidens brugere og beskyttere af naturen, og der-for vil vi gerne øge deres nysgerrighed, viden om og glæde for na-turen. Vi vil gerne bibringe børnene en forståelse for, at naturenog naturresurserne er menneskets livsgrundlag, og at vi skal pas-se på den.Svenske og danske projekter konkluderer bl.a., at børn som op-holder sig meget i naturen, har en bedre motorik, koncentra-tionsevne og opmærksomhed end børn, som ikke gør det. De er5
fysisk stærkere og har en bedre koordinering mellem arme og ben. Børnene bliver mere kropslige og selvaktive af atopholde sig ude hvor der er god plads og fravær af støj.Uderummet og den varierede natur tilskynder i højere grad til bevægelse og fysisk aktivitet, hvilket styrker motoriskefunktioner og bevægelsesmønstre.På mange skoler, således også vores, er der en voksende erkendelse af, at udeleg og naturen har væsentlige kvalitetersom udfoldelsesrum, som rekreativt rum, som læringssted, som oplevelsessted og som fantasi- og kreativitetsbefor-drende rum.Vi tilbyder i løbet af året aktiviteter som lejrliv og bålmad (en til to gange om ugen), træsnit, fisketure, koloni i Bulbjerg(2. + 3. klasser), og laver ture til Rebild og Rold Skov (1 gang om ugen), St. Øksø, Børnenes Bådelaug, Aalborg Zoo,stranden, Golfparken m.m.
Eksempel: Børnenes udbytte ved at deltage i ture til RebildBørnene bliver vist tillid til og betroet opgaver om fauna og dyr. De lærer om årsti-dernes skiften, virkningen af dette og hvordan man begår sig i naturen. Der bliversat gang i kroppen, hovedet, fantasien og alle sanserne.Børnene bliver fortalt om emner som trolde, hekse, røvere, istiden, spøgelser, stri-bemis, mørkemænd og Røverknolden. De kan besøge museet, deltage i skattejagtog være sammen med dyr (dyrehold), kaste med økse, skyde med bue og pil og luft-gevær, hejse flag, lave mad over bål.Børnene lærer at naturen er uforudsigelig og altid er åben, man ved aldrig helt hvil-ke nye oplevelser der venter en fra gang til gang. Socialt giver turene gode relatio-ner mellem børnene indbyrdes og de deltagende voksne. Mange venskaber opstår og styrkes.
6. IntegrationDUS-Filstedvej er med sine 262 børn en af de store DUS-ordninger i Aalborg kommune. En del af vores indmeldte børnhar en anden etnisk oprindelse end dansk, pt. 31 børn. Om barnet har en anden oprindelse end dansk gør i vores optikikke i sig selv det enkelte barn til noget specielt, og i DUS-Filstedvej vil samtlige børn – uanset kulturel baggrund ellerhudfarve - blive set, hørt og forstået på en sådan måde, at barnet føler sig unik. Når vi alligevel vil nævne dem i etafsnit for sig er det fordide er en del vores integrationsgruppe, og som er det begreb forvaltningen strukturer DUS med. Børnene bliver vedindmeldelse i DUS registreret i denne gruppe som er sammensat af børn fra mange nationaliteter, og derfor naturligtnok er børn formet af vidt forskellige kulturelle baggrunde. Denne mangfoldighed af kulturer gør børnene ligeså for-skellige som de andre 231 børn der står udenfor integrationsgruppen, og dermed gør det dem svære at integrere somen fælles gruppe.Vi ser derfor ikke børnene som en stor gruppe der skal integreres, men i stedet integrerer vi dem som enkeltståendeog unikke individer, der har forskellige behov for at have en spændende dag i Dussen. Integrationen vil således liggeimplicit i hvad børnene foretager sig i DUS, og derfor vil aktiviteter samt relationerne til de andre børn blive det vigtig-ste middel til den gode integration.Mangfoldigheden af kulturer ser vi samtid som en styrke for samtlige børn i Dussen, da børn på tværs af kulturer na-turligt indgår i relationer, der både giver større forståelse og respekt for hinandens forskelligheder. Det giver samtiden erkendelse af, at der bag nogle forskelligheder er mindst ligeså mange ligheder som gør at integrationen kan bliveen succes. Vi mener derfor den gode relation og integration bygger på forståelse, respekt og accept af hinanden oghinandens forskelligheder.Samtlige børns forældre i integrationsgruppen vil en gang om året blive indkaldt til en statussamtale med to pæda-goger fra Dussen. Samtalen tager udgangspunkt i et udarbejdet statusskema og omhandler barnets nuværende situa-tion og udviklingspotentiale på de sociale og sproglige områder.
6
7. Arkaden(PlayStation, pool, mm.)

Nøgleord

•••••At børnene altid kan få råd og vejledning af kompetente voksne.At børnene her kan spille computerspil i et inspirerende og hyggeligt miljø.At styrke fællesskabet i klasserne og på tværs af årgangene gennem faste spilledage.At børnene lærer at drage nytte af egne og andres styrker og kompetencer.At det er den gode relation der præger samspillet børnene imellem og imellem børnene og de voksne.
I Arkaden fordrer vi relationen imellem børnene; vi mener det er vigtigt at det er den gode relation der i højsædet i deaktiviteter som børnene kan deltage i.Med tanke i den gode relation vil vi opfordre og støtte børnene til at løse de konflikter der opstår i dagligdagen på enkonstruktiv og hensigtsmæssig måde (f.eks. igennem”giraf-sprog”.)Vi har erfaret at børnene i DUS'en i høj grad bruger Arkaden til at skabe et socialt netværk. Der bliver etableret socialesamvær og en anledning til at lege og være sammen på tværs af alder, køn og allerede etablerede venskaber, og derbliver talt og grinet sammen. Børnene giver ofte udtryk for at det er sjovere at sidde i samme rum og spille sammen,end at sidde derhjemme med sin egen Playstation eller PC som modstander.Børnene er dygtige og villige til at lære fra sig når de sidder sammen i en stor flokforan skærmen. Børnene må ofte samarbejde for at kunne løse situationer som op-står undervejs i et spil. De drager nytte af hinandens erfaringer, giver råd og udvik-ler forskellige løsningsforslag.Udover at udvikle evnen til at samarbejde mener vi også at børneneigennem Playstation og interaktive spil er i stand til at udvikle andre kompetencersåsom øje-hånd koordination, motoriske færdigheder og reaktionsevne.Mange spil kræver også at børnene kan overskue indviklede handlingsforløb, et omfattende persongalleri og kom-plekse problemstillinger. Det gælder for eksempel for action-, adventure- og rollespil. Her trænes logik, hukommelseog overblik og samtidig udvikles kompetencer i problemløsning og forståelse af sammenhænge.Vi stræber efter at børnene opnår konstruktiv aggression dvs. viljestyrke og evnen til at overkomme forskellige forhin-dringer. Dette i stedet for den destruktive aggression der kendetegnes ved frustration, udad reagerende adfærd og fy-siske og verbale vredesudbud.Vi vil gerne gøre Playstation til et attraktivt tilbud hos børnene, derfor mener vi at det er vigtigt at vi har ”fingeren påpulsen” og ved hvad der er af nye spil og maskiner på markedet.
8. Hobby og Café-HobbyDUS-Filstedvej har to hobbylokaler;

”HOBBY”

og

”CAFÉ-HOBBY”.

Vi åbner når børnene har fri fra skole, og slutterdagens aktiviteter omkring kl. 16.30 eller så længe børnene finder det interessant og hyggeligt at være i disse rum.Sidst på dagen bliver hobby tit et af flere ”opsamlingsteder” for de børn der gerne vil snakke eller hygge sig med hin-anden.

Vores to Hobbyrum

er forskellige, men fælles for dem begge er at de er stederhvor man får: spændende input og inspiration, således at børnenes fantasi ogkreative evner bliver udfordret og man får lyst til at lave noget. Et sted hvor ind-tryk kommer til udtryk og hvor der er opmærksomhed fra voksne, som altid vilvære der som en støttende faktor. Vi arbejder bevidst med rummet som inspira-tionskilde og aktiv medspiller. Det er ligeledes vigtigt at begge rum opleves somvarme, rolige og hyggelige rum at opholde sig i. Rum hvor børn og voksne kanopnå og forstærke relationen til hinanden; dette både for dem der ofte brugerhobby, men også for dem der blot kigger ind for at snakke lidt eller sige hej.Som nævnt arbejder vi ud fra nogle fælles værdier i begge hobbyrum, men der er dog også små forskelle. Hvor

Hobby-

rummet udelukkende arbejder med kreative aktiviteter, tilbyder

Café-Hobby

også at man bl.a. kan lege med klodserog biler, spille spil og læse bøger.I det følgende beskriver vi måden vi er sammen på, og de hensigter vi har med al form for aktivitet i vores to værk-steder.7

Vi går foran børnene:

•når vi sætter aktiviteter i gang som vi tror børnene gerne vil•når vi lærer dem at håndtere værktøj og materialer og anvende teknikker og fremgangsmåder, så de kan ska-be på egen hånd; her på stedet og hjemme•når vi bruger aktiviteter som middel til at fremme fællesskabet gennem en fælles interesse•når vi tilgodeser det enkelte barns specielle behov igennem målrettede aktiviteter.

Vi går ved siden af børnene:

•når vi følger op på børnenes ideer og mål og støtter dem i at indkredse dem, så de bliver overskuelige•når vi hjælper dem med en ”svær detalje”, så man ikke mister modet••når vi sammen løser konflikter, der opstårnår vi skaber rammerne og børnene designer indholdet.

Vi går bagved børnene:

•når børnene på egen hånd eksperimenterer og gør erfaring•når børnene af sig selv hjælper hinanden•når børnene sidder ved tegnebordet•når vi iagttager og får ideer til at sætte aktiviteter i gang som vi tror børnene gerne vil eller har brug for.

Det er vores mål:

•at børnene oplever stolthed, glæde og anerkendelse med det, de laver•at de styrker deres selvværd og selvtillid•at de får praktisk erfaring i håndværk•at de kan tage ansvar for deres egen tid både nu og fremover•at der er plads til barnets individuelle fordybelse•at vi som voksne altid er nærværende og kan give den fornødne omsorg.
Årsplan for begge hobbyværksteder
En årsplan kan kun tage udgangspunkt i materialer, teknikker, årstider, højtider og begivenheder. Børns generelle be-hov, de oplevelser og erfaringer vi på forhånd bestemmer at ville give. Derudover skal der være plads til spontanitet,stemning og begejstring.Projekterne strækker sig ofte over længere tid. Vi arbejder grupper på højst 10 børn ad gangen. De får lov at lave mereend et emne, selvom der er ”venteliste”. Der skal være tid og mulighed for at udvikle færdighed og interesse.Der er børn der kun kommer for at benytte sig af spil og legetøj; nogle af disse bliver inspireret af de kreative aktivite-ter der foregår ved bordene og får lyst til at være med.
9. AfslutningDet er vores håb, at vi med denne opdaterede og forkortede indholdsplan er lykkedes med at give et billede af DUS-Filstedvej. Og alligevel mangler der jo meget for at gøre planen komplet. Bl.a. har vi på 15. år et godt, stabilt og udvik-lende samarbejde i indskolingen, hvor kontaktpædagogerne udfylder en vigtig rolle i dagligdagen. Vi har et glimrendeforældresamarbejde, som handler meget om den daglige uformelle kontakt. Vi har et samarbejde med overbygningen,Juniorklubben for 4.-6. klassetrin og med A-Nexet, som er DUS for specialbørn her på skolen. Vi har mange traditionersom videreføres og -udvikles i vores DUS: Markedsdagen, Julekomsammen, koloni for 2. og 3. klasserne, afslutningsturtil Fårup for 3. kl., hele vores opstartsprogram for kommende 0. kl., grillaften for børnehaveklasserne, Aalborgturne-ring med afsluttende fest og meget mere.Afsluttende håber vi at kunne fortsætte med at fremtidssikre DUS, så den svarer til børnenes, forældrenes og de an-sattes forventninger om en moderne servicevirksomhed. Denne indholdsplan vil kun være et led i disse bestræbelser.Det altafgørende for os er at have et tæt samarbejde om og med jeres børn i mange år fremover.Bedste hilsenerPersonalet i DUS-Filstedvej
8
Illustration: Mikkel Jensen, 3.C(09/10)9