Mål med foretræde:

Den pædagogiske profession har igennem de seneste 20 år arbejdet medelevernes læring. Dels i det uformelle læringsrum i SFO’en, men også i et samarbejde med lærernei folkeskolen. Derfor vil vi gerne argumentere for, at SFO- pædagogerne og den pædagogfagligeledelse, indskrives i den kommende reform af Folkeskoleloven.

Lidt historie:

I Aalborg Kommune har der været et formelt samarbejde mellem SFO og skolen imere end 20 år. Vi har således ikke en SFO, men en DUS (Det

Udvidede Skolefritidssamarbejde).

I Aalborg har der således i 25 år været almindeligt, at pædagogerne har samarbejdet med lærerneom elevernes faglige og sociale læring. Dette samarbejde er systematisk rammesat i form afformelle og konkrete systemer, som understøtter elevernes sociale og formelle læring og somfølger de kommunale politikker, der er gældende for Aalborg Kommune.

DUS- fællesleder netværket:

Dus- fællesledernetværket er der et uformelt netværk med 52mulige DUS- fællesledere. Rammen for dette netværk er alt, hvad der har betydning for daglig driftaf DUS’erne. Vi er ikke underlagt nogen form for kommunalt kontrol eller styring, men har etmeget velfungerende samarbejde med skoleforvaltningen. Vi arbejder for at løse den fælles sagdet er, at drive skole og fritidsordning. Vi føler os respekteret som et ”samarbejdende udvalg” hosskoleforvaltningen i Aalborg kommune, politisk og fagpolitisk.

For Aalborg Kommunes pædagoger gælder:

Pædagogerne skal, vil og har længe været enbetydelig medspiller i udviklingen af folkeskolen. De seneste års største interne forandringer ifolkeskolen har været på områder, hvor pædagoger og lærere i et tæt samarbejde arbejder medhøjnelse af det faglige indhold og elevernes trivsel i et tæt samarbejde. Niveauet påførskoleområdet er højnet. Eleverne læser og regner bedre og de elever som har det sværest,oplever nu at den gammeldags teoretiske ”numse til bænk” undervisning oftere er planlagtsåledes, at der er sammenhænge, hvor praksis inddrages. Disse sammenhænge er i såvel DUS/SFOtid som i de lektioner, hvor pædagogerne deltager eller har eneansvar for. I Aalborg Kommunesskolepolitik forudsættes det, at Folkeskoleloven, Fælles Mål, Indholdsplan for DUS og dekommunale politikker indenfor daglige områder er indarbejdet i den enkelte skoles fundament.I forhold til pædagogerne i skoledelen forventes det således, at pædagogen selvstændigt ogsamarbejdende gør en forskel, som øger elevernes trivsel og læringsparathed.Det forventes, at pædagogen på et teoretisk og videnskabeligt grundlag leverer et forpligtigendeprofessionelt særligt arbejde, hvor der ligger en forpligtigelse til, at den enkelte elevsudviklingspotentiale udfordres optimalt.

Vi må erkende:

I arbejdsfællesskabet mellem lærer og pædagog, møder pædagogerne en tydeligdefineret profession hos lærerne. Den er organiseret på en særlig måde og har et beskæftigelses-mæssigt monopol, med stort selvstyre og lærerne har offentlig legitimitet til det faglige ansvar forundervisningen. Overfor lærernes stærke profession, står pædagogernes profession, som har enkort tradition, anderledes legitimitet og en svagere offentlig anerkendelse i at være en vigtig del afelevernes hverdag i et læringsperspektiv.

Fremtidens skole:

Kender vi ikke, men vi ved, at de kompetencer der efterspørges allerede nufordrer kreativitet, faglige kundskaber, innovative og fleksible elever, som kan begå sig overalt iverdenen. Den pædagogiske uddannelse er forholdsvis ny og har en kultur, som netop har mangeaf de kompetencer der kan være med til at forandre folkeskolen.Den nye folkeskolereform tilgodeser mange af disse krav, men vi er meget forundret over at depædagoger, som nu i mere end 20 år har arbejdet i folkeskolen, ikke ser ud til at være indskrevet iFolkeskoleloven.Det må være en fejl, som skal rettes!Pædagoger i skolen forbedrer (Rambøll 2012)SkolehjemsamarbejdetMulighederne for inklusion forbedresUndervisningsmiljøet bliver bedreForudsætningerne for læring forbedresTrivsel og personlig udvikling forbedres.