BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 206: Årsrapport for VISO 2011

Indholdsfortegnelse1. INDLEDNING ....................................................................................................................................42. RESUMÉ.............................................................................................................................................53. HENVENDELSER TIL VISO ..........................................................................................................73.1 DET OVERORDNEDE BILLEDE-HENVENDELSER TILVISO ...............................................................73.2 KLASSIFIKATIONER.......................................................................................................................113.3 PROBLEMSTILLINGER....................................................................................................................184. SPECIALISTYDELSESFORLØB I VISO ....................................................................................204.1 DET OVERORDNEDE BILLEDE- SPECIALISTYDELSESFORLØB.........................................................214.2 KLASSIFIKATIONER I SPECIALISTYDELSESFORLØBENE..................................................................264.3 PROBLEMSTILLINGER I SPECIALISTYDELSESFORLØBENE...............................................................345. I FOKUS – STIGENDE EFTERSPØRGSEL................................................................................366. I FOKUS – UDSATTE BØRN OG UNGE.....................................................................................395.1 HVEM EFTERSPØRGERVISOS VIDEN OM UDSATTE BØRN OG UNGE? .............................................415.2 BAG OM EFTERSPØRGSLEN............................................................................................................42

1. IndledningFormålet med nærværende årsrapport er at give et indgående indblik i VISOsspecialrådgivningsvirksomhed i det forløbne år. Årsrapporten tjener således somet dyberegående supplement til de statusrapporter, der udarbejdes en gang ikvartalet. Resultaterne i årsrapport danner desuden afsæt for yderligere kvantita-tive og kvalitative analyser og udgør således en del af den samlede opsamling afviden fra VISOs enkeltsagsområde. VISO foretager således i samarbejde medVidenscenter for Handicap og Socialpsykiatri tværgående vidensopsamling fraVISOs enkeltsager med henblik på at understøtte specialrådgivnings- og udred-ningsopgaverne i kommunerne, regionerne samt i VISO. Vidensopsamlingen fore-tages dels kvantitativt, hvor der foretages overordnede analyser af bl.a. efter-spørgslen på VISOs forskellige ydelser og dels kvalitativt, hvor der foretages dy-beregående analyser af udvalgte områder.I rapporten gives der et overblik over delsefterspørgslenpå VISOs ydelser i formaf dehenvendelser,VISO modtog i 2010, og dels VISOs arbejde ispecialistydel-sesforløbene.Rapportens resultater er baseret på de registreringer, der foretagesi VISOs Administrative System (VIAS). Registreringen foretages af VISOs fagligekonsulenter i forbindelse med henvendelsen til VISO, og registreringerne er der-for udtryk for den faglige vurdering af sagen på tidspunktet for henvendelsen. Ide tilfælde, hvor der igangsættes et specialistydelsesforløb kan sagens karakter inogle tilfælde ændres undervejs i forløbet, fx ved at der bliver afdækket forhold,der ikke var opmærksomhed på i forbindelse med henvendelsen til VISO. Derforetages ikke registreringer i forbindelse med afslutning af specialistydelsesfor-løbene, og rapportens resultater er således alene baseret på de registreringer,der foretages i forbindelse med henvendelsen til VISO.

2. ResuméEfterspørgsel på VISOs ydelser i 2011Stigende efterspørgsel:---VISO modtog i 2011 3.413 henvendelser – det er en stigning på 10 pct. i forholdtil 2010Den øgede efterspørgsel på VISOs ydelser var særligt markant på børne- og un-geområdet – her var stigningen på 19 pct.Specielt kommunale forvaltninger efterspurgte i stigende grad viden og rådgiv-ning om børn og unge – her fik VISO flere 158 henvendelser svarende til enstigning på 26 pct.

Køn:-62 pct. af de personer, der blev rettet henvendelse til VISO om var dren-ge/mænd – 38 pct. var piger/kvinderKlassifikationer, med en overvægt af kvinder:oErhvervet døvblindhed– 93 handler om kvinderoSelvmordstankereller –forsøg–69 pct. handler om kvinderoProstitution– 60 pct. handler om kvinderKlassifikationer, med en overvægt af mænd:oKrigsveteraner –100 pct. handler om mændoSeksuelt krænkende adfærd –87 pct. handler om drenge/mændoPersonfarlig og ikke-personfarlig kriminalitet –83 pct. handler om dren-ge/mænd

Af de henvendelser, VISO modtog i 2011 omhandlede 1.415 af henvendelsernevoksne, mens 1.306 omhandlede børn og unge. 541 af henvendelserne omhand-lede specialundervisning, mens 151 af henvendelserne ikke kunne placeres indenfor enten voksne, børn eller specialundervisning og derfor er registreret un-der ”andet”1. Det er specielt på børne- og ungeområdet, at efterspørgslen på VI-SOs ydelser har været stigende. VISO modtog således 19 pct. flere henvendelserom børn og unge i 2011 sammenlignet med 2010, mens der på specialundervis-ningsområdet og voksenområdet kun var en stigning på 4 pct.

I forbindelse med modtagelsen af henvendelserne registreres det i de fleste til-fælde, hvilken alder den person som henvendelsen omhandler, har. Figur 3 ne-denfor viser, hvordan henvendelserne til VISO i 2011 fordelte sig på alder.Figur 3. Henvendelser til VISO i 2011 fordelt efter alderen på den borger,som henvendelsen omhandlede.80070060052250040030020010000-6 år7-11 år12-14 år15-17 år18-23 år24-67 år68- år88396362302249

Det skal understreges, at den samme henvendelse kan omhandle flere forskelligealdersgrupper. En familiesag kan således principielt omhandle tre børn på 4, 7 og12 år samt to forældre på 33 og 35 år, alle med ADHD. I et sådant tilfælde vilden samme henvendelse altså omfatte fire forskellige aldersgrupper.VISO modtager henvendelser fra en række forskellige henvendere. Lidt mere endhalvdelen (55 pct.) af henvendelserne til VISO i 2011 kom fra kommunale for-valtninger og tilbud mens 11 pct. kom fra PPR-afdelinger. Omkring en fjerdedel(26 pct.) af henvendelserne kom fra borgere og deres pårørende mens 5 pct.kom fra andre2typer henvendere. I de resterende 3 pct. af henvendelserne blevhenvendertypen ikke registreret.I tabel 1 nedenfor er henvendelserne fra de forskellige henvendertyper fordelt påaldersgrupperne for de personer, henvendelserne omhandlede.Tabel 1. Henvendelser fordelt på henvendertype og alder på den borger,henvendelsen omhandler0-6223972802987-1146619471316712-14307042563138Alder (år)15-1718-235242907312172507132018814524-678313358017029168-7221000039

I tabel 2 nedenfor er henvendelserne fra de forskellige henvendertyper fordelt påde tre hovedområder.Tabel 2. Henvendelser fordelt på henvendertype og hovedområdeSpecial-Voksne Børn og ungeundervisningAndetBorgere og pårørende34938612431Kommunal forvaltning6187603435Kommunalt tilbud317693611PPR0263321Andre11751158Ikke angivet1414065I alt1.4151.306541151Note; Kategorien ”andre” dækker over henvendelser fra regionale forvaltninger og tilbud,statslige forvaltninger og tilbud, private og selvejende tilbud samt interesse- og bruger-organisationer.

Det fremgår af tabellen, at langt de fleste af henvendelserne fra kommunale til-bud omhandler voksenområdet. Således faldt 73 pct. af henvendelserne frakommunale tilbud på voksenområdet. Det fremgår desuden af ovenstående, atflest henvendelser på børne- og ungeområdet kommer fra kommunale forvaltnin-ger. Således var 58 pct. af henvendelserne på børne- og ungeområdet fra kom-munale forvaltninger.I omkring 40 pct. af henvendelserne er den/de pågældendes køn registreret. 62pct. af de personer, der i 2011 blev rettet henvendelse til VISO om var dren-ge/mænd mens 38 pct. var piger/kvinder. Figur 4 nedenfor viser, hvordan hen-vendelserne fordeler sig på køn og hovedområde, mens figur 5 viser fordelingenpå køn og henvendertype.Figur 4. Henvendelser til VISO i 2011 fordelt på køn og hovedområde100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%VoksneBørn/ungeMandNote:

3.2 KlassifikationerI forbindelse med henvendelserne til VISO registreres der ud fra en faglig vurde-ring en eller flere klassifikationer i tilknytning den enkelte henvendelse. Klassifi-kationerne angiver, hvad henvendelsen handler om, f.eks. autisme, udviklings-hæmning etc. I tabel 3 nedenfor er det opgjort, i hvor mange henvendelser deenkelte klassifikationer optrådte i 2011 samt hvem henvendelserne kom fra. Iden enkelte henvendelse kan der være flere forskellige klassifikationer tilknyttet,og tallene i tabellen er således ikke udtryk for unikke henvendelser, men alene etudtryk for, i hvor mange henvendelser den enkelte klassifikation optræder.Det fremgår af tabellen, at autismespektrumforstyrrelse og udviklingshæmningvar de to klassifikationer, der i 2011 var en del af problemstillingen i flest hen-11

vendelser til VISO. Autisme indgik således i 19 pct. af henvendelserne mens 15pct. af henvendelserne handlede om udviklingshæmning. Langt de fleste henven-delser om udviklingshæmning kom fra kommunale henvendere - 84 pct. af dehenvendelser, der handlede om udviklingshæmning var således fra en kommunalforvaltning, et kommunalt tilbud eller en kommunal PPR-afdeling. Det er desudenværd at bemærke, at klassifikationerne autismespektrum og opmærksomhedsfor-styrrelse i forhold til borgerhenvendelser skiller sig markant ud, idet de optræderi markant flere henvendelser end de øvrige klassifikationer. Omkring en fjerdedelaf alle henvendelser fra borgere pårørende til borgere handler således om autis-me mens omkring en sjettedel handler om opmærksomhedsforstyrrelse.Siden 1. januar 2011 har VISO registreret, hvor mange henvendelser, der om-handler krigsveteraner. Det fremgår af tabellen, at VISO i 2011 modtog 11 hen-vendelser, der omhandlede krigsveteraner. 2 af disse henvendelser kom fra bor-gere eller deres pårørende, mens 9 var fra kommunale forvaltninger.

Henvendelser i altAnvendte klassifikationer;AutismespektrumUdviklingshæmningOpmærksomhedsforstyrrelseUdadreagerende adfærdErhvervet hjerneskadeMobilitetsnedsættelseAndetMedfødt hjerneskadeAngstKommunikationsnedsættelseUdviklingsforstyrrelseOmsorgssvigtSeksuelt overgrebDepressionStofmisbrugSjældent forekommende funktionsnedsættelsePersonlighedsforstyrrelseForandret virkelighedsopfattelseUdviklingsforstyrrelse af skolefærdighederUdviklingsforstyrrelse af tale og sprogSeksuelt krænkende adfærdAlkoholmisbrugStressbelastningSelvskadende adfærdDemensSocial isolationPersonfarlig kriminalitetSelvmordstanker eller -forsøgIkke-personfarlig kriminalitetTilknytningsforstyrrelseSynsnedsættelseIndadreagerende adfærdMultipel funktionsnedsættelseSpiseforstyrrelseHørenedsættelseVoldeligt overgrebUdviklingsforstyrrelse af sansemotoriske fær-dighederErhvervet døvblindhedHjemløshedMedfødt døvblindhedKrigsveteranProstitution

Figur 6 viser klassifikationerne fordelt på de faglige hovedområder og af figurenfremgår det, at der er markant forskel på, hvordan de enkelte klassifikationerfordeler sig på hovedområder. Det fremgår af figuren, at henvendelser om udvik-lingshæmning i overvejende grad omhandler voksne udviklingshæmmede. Det erdesuden interessant at pege på, at en overvejende del af henvendelserne omhenholdsvis personfarlig og ikke-personfarlig kriminalitet, seksuelt krænkendeadfærd og stressbelastning handlede om børn og unge. Ligeledes kan der pegespå, at der for en række klassifikationers vedkommende er tale om en relativt lige-lig fordeling mellem voksne og børn og unge. Eksempelvis kan der peges på, athenvendelserne om seksuelle overgreb, misbrug og spiseforstyrrelser er relativtligeligt fordelt mellem børn og unge og voksne.

Figur 6. Klassifikationernes fordeling på de faglige hovedområderkrigsveterandemenserhvervet døvblindhedhjemløshedforandret virkelighedsopfattelseprostitutionerhvervet hjerneskadepersonlighedsforstyrrelsemobilitetsnedsættelseudviklingshæmningdepressionudadreagerende adfærdspiseforstyrrelsealkoholmisbrugstofmisbrugseksuelt overgrebindadreagerende adfærdangstsocial isolationpersonfarlig kriminalitetsjældent forekommende funktionsnedsættelsemedfødt døvblindhedsynsnedsættelseselvmordstanker eller -forsøgselvskadende adfærdHørenedsættelsestressbelastningseksuelt krænkende adfærdikke-personfarlig kriminalitetvoldeligt overgrebkommunikationsnedsættelseautismespektrumopmærksomhedsforstyrrelseudviklingsforstyrrelsemultipel funktionsnedsættelsemedfødt hjerneskadeandettilknytningsforstyrrelseudviklingsforstyrrelse af tale og sprogudviklingsforstyrrelse af skolefærdighederomsorgssvigt100%100%94%93%83%71%66%65%62%60%56%56%55%52%50%48%48%47%44%44%43%43%42%42%41%39%38%35%34%33%32%31%30%29%27%21%18%15%14%9%8%42%10%20%30%40%50%60%18%21%92%55%70%80%90% 100%23%52%49%43%43%43%71%80%68%70%1%24%56%63%66%67%46%16%22%28%30%36%10%5%39%29%32%52%54%37%6%2%38%39%51%56%18%29%26%6%5%22%29%37%34%43%47%49%51%15%15%5%18%35%16%11%7%10%2%1%1%1%14%29%16%1%6%7%3%

Figur 7 nedenfor viser, hvordan henvendelserne om de forskellige klassifikationerfordeler sig på køn. Figuren er baseret på de ca. 40 pct. af henvendelserne, hvorpersonens køn er registreret. Figuren viser, at der for langt de fleste klassifikatio-ner var en overvægt af drenge/mænd, hvilket skal ses i relation til, at 62 pct. afhenvendelserne i 2011 omhandlede drenge/mænd. Figuren viser dog også, athenvendelserne om en række klassifikationer, herunder erhvervet døvblindhed,selvmordstanker eller -forsøg, prostitution og medfødt døvblindhed, i overvejendegrad handlede om piger/kvinder. Figuren viser desuden, at henvendelserne omrække klassifikationer i udpræget grad handlede om drenge/mænd. Såledeshandlede mere end 80 pct. af henvendelserne om personfarlig og ikke-personfarlig kriminalitet, seksuelt krænkende adfærd samt krigsveteraner dren-ge/mænd.

Figur 7. Klassifikationer fordelt på kønerhvervet døvblindhedselvmordstanker eller -forsøgprostitutionmedfødt døvblindhedseksuelt overgrebvoldeligt overgrebforandret virkelighedsopfattelsehjemløshedspiseforstyrrelseandetindadreagerende adfærdomsorgssvigtHørenedsættelsetilknytningsforstyrrelsedemenspersonlighedsforstyrrelsealkoholmisbrugmobilitetsnedsættelseselvskadende adfærdangstdepressionkommunikationsnedsættelsesocial isolationstressbelastningAlle henvendelserudviklingshæmningErhvervet hjerneskademultipel funktionsnedsættelsesjældent forekommende funktionsnedsættelsestofmisbrugudviklingsforstyrrelseudviklingsforstyrrelse af skolefærdighederudadreagerende adfærdudviklingsforstyrrelse af tale og sprogmedfødt hjerneskadeopmærksomhedsforstyrrelseautismespektrumsynsnedsættelseudviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighederpersonfarlig kriminalitetikke-personfarlig kriminalitetseksuelt krænkende adfærdkrigsveteran0%10%20%30%40%69%60%58%58%56%53%50%50%49%48%47%46%46%44%44%43%43%43%41%40%39%39%38%38%38%37%37%36%33%33%33%31%30%29%27%25%25%24%18%17%13%93%31%40%42%42%44%47%50%50%51%53%53%54%54%56%56%57%57%57%59%60%61%61%62%62%63%63%63%64%67%67%67%69%70%71%73%75%75%76%82%83%87%100%50%60%Mand70%80%90%100%7%

3.3 ProblemstillingerLigesom der i forbindelse med henvendelserne til VISO registreres en eller flereklassifikationer registreres der i de fleste tilfælde desuden en eller flere problem-stillinger pr. henvendelse.I tabel 4 nedenfor er det opgjort, hvor mange henvendelser til VISO, der i 2011handlede om de forskellige problemstillinger, samt hvem der henvendte sig medproblemstillingerne.Tabel 4. Problemstillinger fordelt på henvendertyperHenvenderikke angivetKommunalttilbudBorgere ogpårørendeKommunalforvaltning

Henvendelser i altAnvendte problemstillinger;Mangel på konkrete redskaber/metoderFlerhed af problemstillinger hos personenSærlig udtalt problemstillingManglende viden om problemstillin-gen/målgruppenAndetTvivl/ uenighed vedr. problemdefinition,behov, tilbud mv.Flerhed af problemstillinger i familienVanskeligheder i samarbejdetAlle/mange muligheder afprøvet uden ef-fektMangel på, eller manglende overblik overtilbudOvergangsproblematik

Det fremgår af tabel 4, at flest henvendelser handlede om mangel på konkreteredskaber og metoder, og der blev således efterspurgt konkreter redskaber ogmetoder i 41 pct. af henvendelserne til VISO i 2011. Borgere af deres pårørendehenvendte sig oftest med sager, hvor der var en flerhed af problemstillinger hosborgere. I 29 pct. af henvendelserne fra borgere og pårørende havde den pågæl-dende borger en flerhed af problemstillinger.Af figur 8 fremgår det, en overvejende del af de henvendelser, der handlede omvanskeligheder i samarbejdet mellem perterne i sagen, handlede om voksne bor-gere.

Af figuren fremgår det, at overgangsproblematik er den problemstilling, hvor denstørste andel af henvendelserne handler om specialundervisningsproblematikker.Overgangsproblematik anvendes når henvendelsen er foranlediget af problemer,der opstår i forbindelse med skift i livsfase, fx overgangen fra barn til voksen; frahjemmeboende til udeboende eller i forbindelse med tilbuds- eller kommuneskift.Omkring en tredjedel af henvendelserne om overgangsproblematikker faldt påspecialundervisningsområdet.

4. Specialistydelsesforløb i VISODette afsnit sætter fokus på de specialistydelsesforløb, der blev iværksat af VISOi 2011. Afsnittet sætter fokus på, hvem der optrådte som henvender, samt hvil-ke klassifikationer og problemstillinger, der indgik i de henvendelser, der i 2011medførte at der blev igangsat et specialistydelsesforløb i VISO.Som det fremgik af afsnit 2 modtog VISO i 2011 i alt 3.413 henvendelser. 1.226af disse henvendelser havde på opgørelsestidspunktet resulteret i, at der var ble-vet igangsat et specialistydelsesforløb i VISO-regi. Dette svarer til 36 pct. Om-kring en fjerdedel af henvendelserne blev håndteret ved en konsultativ samtale,15 pct. blev henvist til anden instans mens andre 15 pct. af henvendelserne blevafsluttet med en forventning om, at der senere indsendes sagsmateriale til VISO.10 pct. af henvendelserne blev afsluttet på anden vis, fx ved at henvender øn-skede forløbet standset. Figur 9 viser, hvordan VISO håndterede de 3.413 hen-vendelser, der blev modtaget i 2011.

4.1 Det overordnede billede - SpecialistydelsesforløbI dette afsnit ses der på, hvordan specialistydelsesforløbene fordeler sig på fagli-ge hovedområder, den pågældendes alder samt hvem der har henvendt sig.Ud af de 1.226 specialistydelsesforløb, som VISO har igangsat som følge af hen-vendelser i 2011 omhandlede 575 voksne mens 462 omhandlede børn og unge.180 handlede om problemstillinger inden for specialundervisning, mens 9 af for-løbene ikke kunne placeres inden for de tre faglige hovedområder.

En række forskellige henvendere optrådte i de henvendelser, der i 2011 resulte-rede i at der blev igangsat et specialistydelsesforløb i VISO. Figur 12 nedenforviser, hvor mange specialistydelsesforløb VISO igangsatte i 2011 som følge afhenvendelser fra forskellige typer henvendere, samt hvor mange henvendelserVISO alt i alt modtog fra de forskellige typer henvendere. Figuren viser, at VISO i2011 igangsatte flest specialistydelsesforløb som følge af henvendelser fra kom-munale forvaltninger. Henvenderen var således en kommunal forvaltning i 60 pct.af de specialistydelsesforløb, der blev igangsat i 2011. Figuren viser desuden, atder er stor forskel på hvor stor en andel af henvendelserne, der resulterer i, atder igangsættes et specialistydelsesforløb. Lidt mere end halvdelen af henvendel-serne fra kommunale forvaltninger resulterede således i, at der blev igangsat etspecialistydelsesforløb, mens godt 10 pct. af henvendelserne fra borgere og pårø-rende resulterede i, at der blev igangsat et specialistydelsesforløb.En af årsagerne til denne forskel er, at borgere der henvender sig til VISO i en deltilfælde opfordres til at, deres hjemkommune involveres, da det er kommunender har myndighedsansvaret. I disse tilfælde vil henvendelsen ofte i sidste endegå gennem den kommunale forvaltning, og derfor optræde som en henvendelsefra en kommunal forvaltning, når specialistydelsesforløbet igangsættes.

ydelsesforløb der blev igangsat som følge af en henvendelse fra en kommunalforvaltning var 44 pct. af borgerne over 18 år mens 56 pct. var under 18 år.Nedenfor er specialistydelsesforløbene, der er igangsat som følge af henvendelserfra forskellige typer aktører, fordelt på de tre hovedområder.Tabel 6. Igangsatte specialistydelsesforløb fordelt på henvendertype oghovedområdeSpecial-undervisningVoksne Børn og ungeAndetI altBorgere og pårørende54412097Kommunale forvaltninger337389120738Kommunale tilbud1422430169PPR041630167Andre4240046Ikke angivet00099I alt5754621809 1.226Note; Kategorien ”andre” dækker over henvendelser fra regionale forvaltninger og tilbud,statslige forvaltninger og tilbud, private og selvejende tilbud samt interesse- og bruger-organisationer.

Tabel 6 viser, at der i 2011 blev igangsat flest specialistydelsesforløb på voksen-området. Det skal dog bemærkes, at stort set alle specialistydelsesforløb på spe-cialundervisningsområdet omhandler børn og unge under 18 år. Samlet set om-handlede 52 pct. af de igangsatte specialistydelsesforløb i 2011 således børn ogunge under 18 år, mens 47 pct. omhandlede voksne borgere.Det fremgår desuden af Tabel 6, at 53 pct. af de specialistydelsesforløb, der blevigangsat som følge af henvendelser fra kommunale forvaltninger omhandledebørn og unge under 18 år. Specialistydelsesforløb, der blev igangsat som følge afhenvendelser fra kommunale tilbud omhandlede derimod primært voksne borgereover 18 år - 84 pct. af disse specialistydelsesforløb handlede således om voksneborgere.I 94 pct. af de igangsatte specialistydelsesforløb er den eller de pågældende bor-geres alder registreret. 61 pct. af de borgere, der i 2011 var mål for et specialist-ydelsesforløb i VISO-regi var drenge/mænd mens 39 pct. var piger/kvinder. Den-ne kønsfordeling er stort set identisk med kønsfordelingen på henvendelserne tilVISO, hvor 62 pct. af de personer, der i 2011 blev rettet henvendelse til VISO omvar drenge/mænd mens 38 pct. var piger/kvinder. Ud fra det tilgængelige datakan der således ikke umiddelbart peges på systematiske kønsrelaterede forskellepå, hvordan henvendelser til VISO håndteres. Det skal dog understreges, at bor-gerens køn kun er registreret i omkring 40 pct. af henvendelserne, og at det i vid24

udstrækning er i de henvendelser, der har resulteret i at der blev igangsat etspecialistydelsesforløb, at borgerens køn er registreret.Figur 13 nedenfor viser, hvordan de igangsatte specialistydelsesforløb fordeler sigpå køn og hovedområde. Det fremgår af figuren, at der på alle tre faglige hoved-områder var en overvægt af drenge/mænd, og denne overvægt er mest markantpå specialundervisningsområdet, hvor omkring to tredjedele af de borgere, der i2011 var mål for specialistydelsesforløb, var drenge/mænd. Det fremgår desudenaf figuren, at der sammenlignet med henvendelserne ikke er markante forskelle ikønsfordelingen på de tre faglige hovedområder.Figur 13. Henvendelser og igangsatte specialistydelsesforløb fordelt påkøn og hovedområdeVoksne57%56%43%44%

Den øverste bjælke i hver kategori viser fordelingen for henvendelserne mens den nedersteviser fordelingen for de igangsatte specialistydelsesforløbFiguren er baseret alene på de igangsatte specialistydelsesforløb, hvor den/de pågældendeskøn er oplyst.Kategorien ”andre” dækker over henvendelser fra regionale forvaltninger og tilbud, statsligeforvaltninger og tilbud, private og selvejende tilbud samt interesse- og brugerorganisationer.

Figur 14 nedenfor viser hvordan henholdsvis henvendelserne og de igangsattespecialistydelsesforløb på køn og henvendertype. Figuren viser, at kønsfordelin-gen i henholdsvis henvendelser og de igangsatte specialistydelsesforløb er stortset ens i henvendelser fra kommunale forvaltninger og tilbud samt PPR-afdelinger.I henvendelser fra borgere og pårørende er der en større andel piger/kvinder i deigangsatte specialistydelsesforløb set i forhold til kønsfordelingen i henvendelser-ne. Dette tyder altså på, at henvendelser fra borgere og pårørende der omhand-25

Den øverste bjælke i hver kategori viser fordelingen for henvendelserne mens den nedersteviser fordelingen for de igangsatte specialistydelsesforløbFiguren er baseret alene på de igangsatte specialistydelsesforløb, hvor den/de pågældendeskøn er oplyst.Kategorien ”andre” dækker over igangsatte specialistydelsesforløb, hvor henvendelsen komfra regionale forvaltninger og tilbud, statslige forvaltninger og tilbud, private og selvejendetilbud samt interesse- og brugerorganisationer.

4.2 Klassifikationer i specialistydelsesforløbeneI dette afsnit ses der på, hvilke klassifikationer de igangsatte specialistydelsesfor-løb omhandlede i 2011. I tabel 7 nedenfor er det opgjort, hvor mange af deigangsatte specialistydelsesforløb der handlede om de enkelte klassifikationer i2011, samt hvem der henvendte sig med sagen. Det enkelte specialistydelsesfor-løb handler i mange tilfælde om mere end én klassifikation, og tallene i tabellener således ikke udtryk for unikke specialistydelsesforløb, men er alene et udtrykfor, hvor mange specialistydelsesforløb der har handlet om en given klassifikation.Det fremgår af tabellen, at autismespektrumforstyrrelse og udviklingshæmningvar de to klassifikationer, som flest specialistydelsesforløb handlede om i 2011.24 pct. af de igangsatte specialistydelsesforløb i 2011 handlede således om au-tisme mens 23 pct. handlede om udviklingshæmning.26

I 13 pct. af de specialistydelsesforløb, der handlede om autisme var det en borgerder henvendte sig til VISO for at få bistand, mens det i de specialistydelsesforløbder handlede om udviklingshæmning kun var en borger der havde henvendt sig i2 pct. af tilfældene.De specialistydelsesforløb der i 2011 blev igangsat som følge af borgerhenvendel-ser handlede oftest om autisme, seksuelle overgreb eller opmærksomhedsforstyr-relse. 38 pct. af de specialistydelsesforløb der blev igangsat som følge af en hen-vendelse fra en borger handlede således om autisme, mens 19 pct. handlede omseksuelle overgreb og 18 pct. handlede om opmærksomhedsforstyrrelse.Langt de fleste henvendelser om udviklingshæmning kom fra kommunale hen-vendere - 84 pct. af de henvendelser, der handlede om udviklingshæmning varsåledes fra en kommunal forvaltning, et kommunalt tilbud eller en kommunalPPR-afdeling. Det er desuden værd at bemærke, at klassifikationerne autisme-spektrum og opmærksomhedsforstyrrelse i forhold til borgerhenvendelser skillersig markant ud, og optræder i markant flere henvendelser end de øvrige klassifi-kationer. Omkring en fjerdedel af alle henvendelser fra borgere pårørende til bor-gere handler således om autisme mens omkring en sjettedel handler om op-mærksomhedsforstyrrelse.Det fremgår af figur 15 nedenfor, at der er markante forskelle på, hvordan hen-vendelser om forskellige klassifikationer håndteres, herunder hvor stor en andelder resulterer i, at der igangsættes et specialistydelsesforløb. Således ses det, atmere end 80 pct. af de henvendelser der handler om erhvervet eller medfødtdøvblindhed resulterer i, at der igangsættes et specialistydelsesforløb. Henven-delser om hjemløshed håndteres i højere grad ved konsultative samtaler, ellerved at der henvises til andre instanser, og således er det kun 25 pct. af henven-delserne om hjemløshed, der resulterede i, at der blev igangsat et specialistydel-sesforløb i VISO. Det skal dog understreges, at datagrundlaget i dette eksempeler relativt begrænset, idet der i 2011 kun var 16 henvendelser, der omhandledehjemløshed.

Igangsatte specialistydelsesforløb i altAnvendte klassifikationer;AutismespektrumUdviklingshæmningUdadreagerende adfærdOpmærksomhedsforstyrrelseErhvervet hjerneskadeMobilitetsnedsættelseAngstOmsorgssvigtMedfødt hjerneskadeKommunikationsnedsættelseSeksuelt overgrebDepressionUdviklingsforstyrrelseSjældent forekommende funktionsnedsættelseForandret virkelighedsopfattelseStofmisbrugAndetSeksuelt krænkende adfærdPersonlighedsforstyrrelseUdviklingsforstyrrelse af skolefærdighederUdviklingsforstyrrelse af tale og sprogSelvskadende adfærdDemensAlkoholmisbrugPersonfarlig kriminalitetSynsnedsættelseIndadreagerende adfærdSocial isolationStressbelastningSelvmordstanker eller –forsøgMultipel funktionsnedsættelseTilknytningsforstyrrelseIkke-personfarlig kriminalitetSpiseforstyrrelseVoldeligt overgrebHørenedsættelseUdviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighederErhvervet døvblindhedMedfødt døvblindhedKrigsveteranProstitutionHjemløshed

Figur 15. Andel af henvendelserne om en given klassifikation, der harresulteret i at der blev igangsat et specialistydelsesforløb i VISOerhvervet døvblindhedmedfødt døvblindhedprostitutionindadreagerende adfærdseksuelt krænkende adfærdmultipel funktionsnedsættelseudadreagerende adfærdomsorgssvigtselvskadende adfærdsynsnedsættelseudviklingshæmningdemensseksuelt overgrebangstdepressionspiseforstyrrelsevoldeligt overgrebkrigsveteransjældent forekommende funktionsnedsættelsepersonfarlig kriminalitetkommunikationsnedsættelsetilknytningsforstyrrelseselvmordstanker eller -forsøgalkoholmisbrugforandret virkelighedsopfattelseErhvervet hjerneskadeHørenedsættelsestofmisbrugudviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighedermobilitetsnedsættelseudviklingsforstyrrelsesocial isolationudviklingsforstyrrelse af tale og sprogmedfødt hjerneskadeautismespektrumikke-personfarlig kriminalitetudviklingsforstyrrelse af skolefærdighederstressbelastningpersonlighedsforstyrrelseopmærksomhedsforstyrrelseandethjemløshed0%10%20%27%30%40%50%60%70%80%90%100%33%62%61%61%61%60%60%59%58%56%56%56%55%55%55%55%54%54%53%52%51%51%51%50%50%49%48%48%48%48%47%47%46%46%45%44%44%41%71%87%86%

Figur 16 viser hvordan de igangsatte specialistydelsesforløb om forskellige klassi-fikationer fordeler sig på de faglige hovedområder. Af figuren fremgår det, at derer markant forskel på, hvordan de forskellige specialistydelsesforløb fordeler sigpå de faglige hovedområder. Således ses det, at alle igangsatte specialistydelses-forløb om krigsveteraner, demens, erhvervet døvblindhed og hjemløshed handle-de om voksne borgere. Det fremgår imidlertid også af figuren, at de igangsattespecialistydelsesforløb, der handlede om udviklingshæmning i overvejende gradhandlede om voksne udviklingshæmmede. Der kan desuden peges på, at deigangsatte specialistydelsesforløb der handlede om tilknytningsforstyrrelse ogomsorgssvigt, ikke overraskende primært handlede om børn og unge. Det erimidlertid interessant at pege på, at en overvejende del af henvendelserne omhenholdsvis ikke-personfarlig kriminalitet og seksuelt krænkende adfærd handle-de om børn og unge.Figur 17 viser de igangsatte specialistydelsesforløb fordelt på klassifikation ogalder. Figuren viser, på hvilke områder de forskellige aldersgrupper udgør denstørste andel, af de igangsatte specialistydelsesforløb. Eksempelvis fremgår det affiguren, at 40 pct. af de specialistydelsesforløb om udviklingsforstyrrelse af san-semotoriske færdigheder, der blev igangsat i 2011, handlede om børn i alderen0-6 år. 23 pct. af specialistydelsesforløbene om synsnedsættelse omhandlededenne aldersgruppe mens det ligeledes var 23 pct. af specialistydelsesforløbeneom sjældent forekommende funktionsnedsættelser, der handlede om børn i alde-ren 0-6 år.

Figur 16. Klassifikationer i de igangsatte specialistydelsesforløb fordeltpå faglige hovedområderkrigsveteranhjemløshederhvervet døvblindheddemensforandret virkelighedsopfattelseprostitutionpersonlighedsforstyrrelseudviklingshæmningmobilitetsnedsættelseErhvervet hjerneskadedepressionudadreagerende adfærdselvmordstanker eller -forsøgstofmisbrugspiseforstyrrelsealkoholmisbrugpersonfarlig kriminalitetindadreagerende adfærdsocial isolationstressbelastningsjældent forekommende funktionsnedsættelseselvskadende adfærdHørenedsættelseangstseksuelt overgrebvoldeligt overgrebmultipel funktionsnedsættelsekommunikationsnedsættelseseksuelt krænkende adfærdudviklingsforstyrrelseautismespektrumsynsnedsættelsemedfødt døvblindhedikke-personfarlig kriminalitetopmærksomhedsforstyrrelsemedfødt hjerneskadeudviklingsforstyrrelse af tale og sprogtilknytningsforstyrrelseudviklingsforstyrrelse af skolefærdighederudviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighederandet66%65%64%63%61%61%57%56%56%54%53%51%49%48%48%48%46%45%42%41%39%37%34%34%33%33%32%29%27%20%15%12%7%7%20%47%85%93%16%82%68%47%7%1%31%64%3%48%42%31%33%68%23%40%54%36%33%29%21%63%25%13%22%39%55%58%29%39%33%48%30%14%68%21%20%28%28%33%43%44%42%46%37%46%41%20%4%11%3%11%2%80%24%100%100%100%100%90%32%10%14%16%9%10%6%9% 2%20%

Figur 18 nedenfor viser, hvordan de igangsatte specialistydelsesforløb om de for-skellige klassifikationer fordelte sig på køn. Figuren viser, at der for langt de fle-ste klassifikationer var en overvægt af drenge/mænd, hvilket skal ses i relation til,at 62 pct. af henvendelserne i 2011 omhandlede drenge/mænd. Figuren viser dogogså, at henvendelserne om en række klassifikationer, herunder erhvervet døv-blindhed, selvmordstanker eller -forsøg, prostitution og medfødt døvblindhed, iovervejende grad handlede om piger/kvinder. Figuren viser desuden, at henven-delserne om række klassifikationer i udpræget grad handlede om drenge/mænd.Således handlede mere end 80 pct. af henvendelserne om personfarlig og ikke-personfarlig kriminalitet, seksuelt krænkende adfærd samt krigsveteraner dren-ge/mænd.

Figur 18. Igangsatte specialistydelsesforløb fordelt på kønerhvervet døvblindhedselvmordstanker eller -forsøgprostitutionmedfødt døvblindhedseksuelt overgrebvoldeligt overgrebforandret virkelighedsopfattelsehjemløshedtilknytningsforstyrrelsemobilitetsnedsættelsehørenedsættelseomsorgssvigtindadreagerende adfærdandetspiseforstyrrelseselvskadende adfærdpersonlighedsforstyrrelsekommunikationsnedsættelsealkoholmisbrugdemensangstdepressionalle igangsatte specialistydelsesforløbudviklingshæmningsocial isolationudviklingsforstyrrelsesjældent forekommende funktionsnedsættelseerhvervet hjerneskadeudviklingsforstyrrelse af skolefærdighederstressbelastningmultipel funktionsnedsættelsestofmisbrugudviklingsforstyrrelse af tale og sprogudadreagerende adfærdmedfødt hjerneskadeopmærksomhedsforstyrrelseudviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighedersynsnedsættelseautismespektrumpersonfarlig kriminalitetikke-personfarlig kriminalitetseksuelt krænkende adfærdkrigsveteran0%67%60%58%57%53%53%50%49%49%48%47%47%47%44%44%44%44%44%43%42%40%39%39%38%37%37%37%36%36%36%34%32%32%30%29%27%28%27%19%19%14%92%33%40%42%43%47%47%50%51%51%52%53%53%53%56%56%56%56%56%57%58%60%61%61%62%63%63%63%64%64%64%66%68%68%70%71%73%73%73%81%81%86%100%10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%KvindeMand8%

4.3 Problemstillinger i specialistydelsesforløbeneI dette afsnit ses der på, hvilke problemstillinger de igangsatte specialistydelses-forløb handler om. I tabel 8 nedenfor er det opgjort, hvor mange igangsatte spe-cialistydelsesforløb, der i 2011 handlede om forskellige problemstillinger, samthvem der henvendte sig med problemstillingerne.Tabel 8. Problemstillinger fordelt på henvendertyperKommunalttilbudBorgere ogpårørendeKommunalforvaltning

Henvendelser i altProblemstillinger:Mangel på konkrete redskaber/metoderFlerhed af problemstillinger hos personenSærlig udtalt problemstillingManglende viden om problemstillin-gen/målgruppenFlerhed af problemstillinger i familienTvivl/ uenighed vedr. problemdefinition, behov,tilbud mv.Alle/mange muligheder afprøvet uden effektVanskeligheder i samarbejdetAndetMangel på, eller manglende overblik over tilbudOvergangsproblematik

Det fremgår af tabellen, at flest igangsatte specialistydelsesforløb handlede om,at henvenderen manglede konkrete redskaber og metoder. I 63 pct. af de igang-satte specialistydelsesforløb var dette således en af problemstillingerne. At hen-venderen mangler konkrete redskaber og metoder til at komme videre med ensag kan dække over mange forskellige typer sager, ligesom mange forskelligetyper redskaber og metoder bliver efterspurgt og bringes i spil af VISOs speciali-ster. På den baggrund har VISO i 2011 igangsat et vidensprojekt, der skal af-dække, hvilke typer redskaber og metoder, kommunale brugere af VISO har ef-terspurgt i specialistydelsesforløb der har omhandlet autismespektrumforstyrrel-ser, opmærksomhedsforstyrrelse, udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade.Der er væsentlige forskelle mellem, hvilke problemstillinger de igangsatte specia-listydelsesforløb handler om. Af

5. I fokus – Stigende efterspørgselSom nævnt i afsnit 3 har der i 2011 været en stigende efterspørgsel på VISOsydelser, og VISO modtog således 10 pct. flere henvendelser i 2011 sammenlignetmed 2010. Nærværende afsnit sætter fokus på den stigende efterspørgsel.Det er specielt på børne- og ungeområdet, at der har været en stigende efter-spørgsel på VISOs ydelser. Således modtog VISO i 2011 19 pct. flere henvendel-ser om børn og unge. Tabel 9 nedenfor viser antallet af henvendelser om de for-skellige hovedområder i henholdsvis 2010 og 2011 samt den procentvise ændringfra 2010 til 2011.Tabel 9 Henvendelser fordelt på hovedområder – 2010 til 201120102011Pct.VoksneBørn/ungeSpecialundervisningAndetI alt1.3591.0965191293.1031.4161.3035401543.41341941910

Det fremgår af tabellen ovenfor, at den generelle stigning på 10 pct. ikke erjævnt fordelt på de tre faglige hovedområder. Mens der således har været mar-kante stigninger på 19 pct. på både børne- og ungeområdet og på specialunder-visningsområdet, var stigningen på voksenområdet 4 pct.Det er specielt kommunale forvaltninger, der i stigende omfang efterspørger VI-SOs ydelser, og VISO modtog i 2011 således 13 pct. flere henvendelser fra kom-munale forvaltninger sammenlignet med 2010. Tabel 10 nedenfor viser antal afhenvendelser fra forskellige typer henvendere i henholdsvis 2010 og 2011.Tabel 10. Henvendelser fordelt på henvendertype20102011Borgere832892Kommunale forvaltninger12781445Kommunale tilbud432432PPR328359Andre* samt ikke angivet233285I alt3.1033.413Pct.713092210

Det fremgår af tabellen ovenfor, at VISO i 2011 modtog 167 flere henvendelserfra kommunale forvaltninger sammenlignet med 2010, hvilket svarer til en stig-ning på 13 pct. Det fremgår desuden, at VISO i 2011 modtog 7 pct. flere henven-delser fra borgere sammenlignet med 2010 mens antallet af henvendelser fraPPR-afdelinger er steget med 9 pct. Det er desuden værd at bemærke, at der fra2010 til 2011ikkeer sket en stigning i henvendelser fra kommunale tilbud.Af tabel 11 nedenfor fremgår det, at stigningen i efterspørgslen på VISOs ydelserdækker over store forskelle mellem de forskellige områder. Det fremgår såledesaf tabellen, at der på enkelte områder er sket et fald i efterspørgslen – det frem-går eksempelvis, at borgernes efterspørgsel efter VISOs viden om voksne varfaldende fra 2010 til 2011, og VISO modtog i 2011 8 pct. færre henvendelser fraborgere, der ønskede rådgivning om voksne.

Af figuren ovenfor fremgår det, at det specielt er en stigende efterspørgsel påviden om børn og unge i de kommunale forvaltninger, der ligger bag den samledestigning i efterspørgslen på VISOs ydelser. VISO modtog i 2011 158 flere hen-vendelser fra kommunale forvaltninger om børn og unge, hvilket svarer til enstigning på 26 pct. i forhold til 2010. Denne stigning udgør desuden mere endhalvdelen af den samlede efterspørgselsstigning fra 2010 til 2011. Der er desu-den sket en markant stigning i antallet af borgere, der henvender sig om børn ogunge, og VISO modtog i 2011 57 flere henvendelser fra borgere om børn og un-ge, hvilket svarer til en stigning på 17 pct. i forhold til 2010.Det fremgår desuden af figuren ovenfor, at efterspørgslen efter VISO på nogleområder har været faldende. Mest markant er det, at VISO i 2011 modtog 30færre henvendelser fra borgere om problemstillinger på voksenområdet sammen-lignet med 2010. Det svarer til et fald på 8 pct. Ligeledes ses det, at der omtrenter sket en halvering i antallet af kommunale forvaltninger, der henvender sig omspecialundervisningsproblematikker – fra 64 henvendelser i 2010 til 34 henven-delser i 2011. Dette kan dog skyldes en stigende opmærksomhed i kommunernepå, at henvendelser til VISO om specialundervisningsproblematikker skal gå viaden kommune PPR-afdeling.

6. I fokus – Udsatte børn og ungeSom det fremgår af de foregående afsnit er der fra 2010 til 2011 sket en markantstigning i efterspørgslen efter VISO ydelser, og særligt på børne- og ungeområdethar stigningen været markant. Omkring to tredjedele af den samlede stigningfaldt således på børne- og ungeområdet.Den stigende efterspørgsel på VISOs ydelser på børne- og ungeområdet dækkerover en stigende efterspørgsel på VISOs ekspertise inden for mange forskelligefaglige områder, og den stigende efterspørgsel kan såledesikkeknyttes til énbestemt type problemstilling eller ét bestemt fagligt område. I nærværende afsnitsættes der fokus på ét af de områder på børne- og ungeområdet, hvor der harværet en markant stigning i efterspørgslen på VISOs ydelser, nemlig udsatte børnog unge.Udsatte børn og unge kan i en overordnet ramme afgrænses ud fra Servicelovenskapitel 11, der omhandler børn og unge med særlige behov. I VISO sammen-hæng tages der afsæt i de klassifikationer, der vurderes bedst at dække denneoverordnede afgrænsning.Det skal bemærkes, at der 1. januar 2011 skete en opdatering af de klassifikatio-ner, der anvendes i forbindelse med registreringen af henvendelserne til VISO.Denne opdatering medfører et databrud, hvilket betyder, at der er en vis usikker-hed forbundet med analysens resultater. Konkret betyder det, at der er forskel på,hvilke konkrete klassifikationer, der er medtaget i analysen før og efter 1. januar2011. Nedenfor ses hvilke klassifikationer, der er medtaget i analysen henholds-vis før og efter den 1. januar 2011:Før 1. januar 2011AlkoholmisbrugStofmisbrugVoldsramtVold (fysisk/psykisk/seksuel)Seksuelt krænket

Det vurderes overordnet set, at det på trods af de ændrede klassifikationer, erden samme type henvendelser, der er medtaget i analysen før og efter 1. januar.Samlet set vurderes databruddet således at være af begrænset betydning.Figur 20 nedenfor viser udviklingen i efterspørgslen på VISOs viden om udsattebørn og unge. Det fremgår af figuren, at mens antallet af henvendelser om ud-satte børn og unge var relativt stabilt i 2009 og 2010, var der fra 2010 til 2011en markant stigning. Sammenlignet med 2010 modtog VISO i 2011 således næ-sten tre gange så mange henvendelser om udsatte børn og unge.

5.1 Hvem efterspørger VISOs viden om udsatte børn og unge?Den markante stigning i antallet af henvendelser til VISO om børn og unge gørdet relevant at se på, hvilke aktører der i stigende grad efterspørger VISOs videnom udsatte børn og unge. Figur 21 nedenfor viser, hvordan henvendelserne tilVISO om udsatte børn og unge fordeler sig på forskellige henvendertyper.Figur 21. Henvendelser til VISO om udsatte børn og unge fordelt på hen-vendertype250820026

Af figuren fremgår det, at den markante stigning i efterspørgslen på VISOs videnom udsatte børn og unge primært kan tilskrives en stærkt stigende efterspørgselpå VISOs viden fra kommunerne. Således modtog VISO mere end tre gange såmange henvendelser om udsatte børn og unge fra kommunerne i 2011 sammen-lignet med 2010. Også borgernes efterspørgsel på VISOs viden om udsatte børnog unge steg fra 2010 til 2011, og i 2011 henvendte næsten dobbelt så mangeborgere sig således til VISO om udsatte børn og unge sammenlignet med 2010.Det var dog stadig i 2011 kun et fåtal af henvendelserne om udsatte børn og un-ge der kom fra borgere, og borgerhenvendelserne udgjorde således kun 12 pct.af henvendelserne.

5.2 Bag om efterspørgslenI dette afsnit undersøges det hvad henvendelserne til VISO om udsatte børn ogunge handler om. Der sættes fokus på de pågældendes børn og unges køn ogalder samt hvilke problemstillinger der ønskes hjælp til at håndtere.Som det fremgår af ovenstående modtog VISO i 2011 217 henvendelser om ud-satte børn og unge, og disse henvendelser omhandlede 241 forskellige personer.Dette er udtryk for, at henvendelser om familier typisk omhandler flere forskelligefamiliemedlemmer.Figur 22 22 viser, hvordan de pågældende børn og unge fordeler sig på køn.Figur 22. Kønsfordeling

Det fremgår af figuren ovenfor, at der er en overvægt af drenge i henvendelsernetil VISO om udsatte børn og unge. Det skal dog understreges, at opgørelsen erforbundet med en del usikkerhed, da borgerens køn er registreret i en relativt lilleandel af henvendelserne.Der ses væsentlige forskelle på kønsfordelingen alt efter hvilken faglig problem-stilling der er tale om. Figur 23 nedenfor viser kønsfordelingen fordelt på hvilkenfaglig klassifikation henvendelsen handlede om.Figur 23. Henvendelserne fordelt på køn og klassifikation

Af figuren ovenfor fremgår det, at to tredjedele af de henvendelser om udsattebørn og unge, hvor en del af problematikken er alkoholmisbrug, omhandler dren-ge. Det skal understreges, at alkohol- og stofmisbruget både kan være relaterettil barnet eller den unge, og til forældrene. I henvendelser der handler om volde-lige eller seksuelle overgreb er der en ligelig kønsfordeling.Flest henvendelser om udsatte børn og unge handler om børn i alderen 7-11 årmens færrest henvendelser handler om børn i alderen 0-6 år. Hvis der ses påhenvendelserne i relation til befolkningstallene i de enkelte aldersgrupper modtogVISO relativt flest henvendelser om unge i alderen 15-17 år.Figur 24 nedenforviser hvordan henvendelserne om udsatte børn og unge fordeler sig på alder.43

Figuren ovenfor viser, hvilke aldersgrupperallehenvendelser til VISO om udsattebørn og unge handler om. Figuren viser dog ikke noget om, hvorvidt der er for-skelle kønnene imellem. Figur 25nedenfor viser, hvor stor en andel af drenge ogpiger, der har tilhører en given aldersgruppe. Her fremgår det, at 42 pct. af dehenvendelser, der handlede om udsattepigerhandlede om piger i alderen 7-11år mens det kun var 33 pct. af drengene, der var i alderen 7-11 år. Ligeledes sesdet, at 27 pct. af de henvendelser, der handlede om udsattedrenge,handledeom drenge i alderen 15-17 år, mens det kun var 20 pct. af pigerne, der var idenne aldersgruppe.Figur 25. Henvendelserne om udsatte børn og unge fordelt på alder ogkøn

Det fremgår af figuren, at 42 pct. af pigerne er i alderen 7-11 år, mens kun 33pct. af drengene er i denne alder. Ligeledes fremgår det, at 27 pct. af drengeneer i alderen 15-17 år, mens kun 20 pct. af pigerne er i denne aldersgruppe.Efterspørgslen efter VISOs viden om udsatte børn og unge knytter sig til løsnin-gen af en række forskellige problemstillinger og udfordringer. I forhold til denmarkante stigning i efterspørgslen på VISOs viden om udsatte børn og unge erdet relevant at se på, hvilke typer problemstillinger, der i stigende grad efter-spørges bistand hos VISO til at kunne håndtere. Figur 26 nedenfor viser de 5problemstillinger, hvor der har været den største stigning fra 2010 til 2011.Figur 26. Problemstillinger i henvendelserne om udsatte børn og unge70%60%50%50%41%40%33%30%20%10%0%Flerhed afproblemstillinger ifamilienMangel på konkreteredskaber/metoderFlerhed afproblemstillinger hospersonen20102011Vanskeligheder isamarbejdetTvivl/ uenighed vedr.problemdefinition,behov, tilbud mv6%20%16%25%48%66%62%