Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 197
Offentligt
Frie markedskræfter eller en fælles skoleJeg er folkeskolelærer, og jeg bekymrer mig i denne tid. Jeg bekymrer mig om folkeskolen –naturligvis. Og jeg bekymrer mig om samfundet og den udvikling, som vi nu er ved at skubbevidere. For ved vi nu helt, hvad det er vi gør, hvad det er vi er ved at skabe, eller kunne vi påvirkeudviklingen i en bedre retning?
Med KL’s udspil til en ny overenskomst skal vi i første omgang lære at forhandle vores arbejdstidpå en anden måde. Jovist, det er jo mit og alle læreres problem. Men hvad vil det medføre påskolerne af kamp om forberedelsestid? For nogle år siden arbejdede jeg i efterskolen, og herdiskuterede vi på ”min skole”, hvordan vi skulle fordele de ressourcer, som vi havde til rådighed tilindividuel løn. Vi valgte, at alle lærere skulle have lige meget, fordi vi netop ikke ønskede, at viinternt på skolen kæmpede kampen mod hinanden om at få de bedste vilkår. Vi ønskede fællesfodslag om at skabe den bedste skole.Hvad sker der nu, når/hvis det bliver trukket ned over hovedet på os, at vi skal kæmpe vores egenkamp for at få de bedste muligheder? Bliver så ikke i højere grad individualiserede? Vi har jo allenogle almenmenneskelig ressourcer, behov og handlemåder.Mange vil sige, at det skal ledelsen kunne tackle, og at sådan er det også i det private erhvervsliv.Men er det også det, vi vil med vores fælles skole? Og har nogen overvejet, hvad det betyder forsamfundet at bringe denne kultur ind i skolen?
Hvis man tænker 10 år frem, er forberedelsestiden så ikke blevet en handelsvare? En handelsvare,hvor jeg, som lærer, ville vælge det arbejdssted, hvor jeg får de bedste muligheder for at forberedemig? En handelsvare, hvor den skole med den bedste økonomi, har de bedste tilbud at give. Oghvad sker der, når markedskræfterne afgør, hvor man vil undervise? Skaber vi så i højere grad A-og B-skoler? Og hvem bliver så taberne? De familier og børn som i forvejen har det svært, og hvorforældre m. fl. ikke har overskud eller indsigt til at forholde sig til, på hvilken skole deres børn skalgå? Skaber vi så ikke i højere grad et individualistisk samfund?Er spørgsmålet lige nu ikke, om den fælles skole skal være et medstykke eller et modstykke tilindividualiseringen?
Jeg er lærer, og jeg ved godt, hvad jeg mener om dette. Jeg ønsker en fælles skole også om 10 år,hvor vi sammen kæmper om at skabe den bedste skole. Jeg er ikke politiker og skal ikke træffebeslutninger på det politiske niveau, menjeg beder jer så inderligt, for samfundets og for voresalles skyld, kære regering, kære folketingsmedlem, kære Michael Ziegler, kære AndersBondo:
Når nogen griber ind i denne her konflikt, vil I så ikke godt tageværdidebatten op og tage værdidebatten i det offentlige rum. I hvilkenretning ønsker vi, at samfundet skal udvikle sig? Og hvad betyder detså for den skole og de arbejdsforhold, som vi sammen skal skabe?Venlig hilsenElin Kristensen, folkeskolelærer
