Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 196
Offentligt
Greve strand d. 8/4-2013
Oplæg til børne- og undervisningsudvalgets møde tirsdag d. 16.april 2013 kl. 14Vi vil gerne redegøre for følgende bekymringer i forbindelse med kommende skolereform:Tvungen heldagsskole og tiden til de opgaver, som lærerne løser, når de ikke underviser.
Tvungen heldagsskoleIndlæg fra Hanne - lærer på Arenaskolen.Jeg undrer mig over ideen med tvungen heldagsskole. Jeg er ikke i tvivl om, at nogleelever vil have gavn af at gå i heldagsskole. Elever, der har behov for struktur, elever ,dertypisk ikke har et aktivt fritidsliv, elever, som kommer fra hjem, som ikke selv er i stand tilat strukturere en hverdag - disse elever kan jeg forestille mig profitere af at have deresgang i en heldagsskole.Jeg kunne forestille mig, at det kunne være en ide med tilbuddet om heldagsskole i allekommuner, således forældre kunne bevare det frie skolevalg. Det kunne være, at enkelteelever kunne visiteres til en heldagsskole - sådan som det allerede fungerer i dag, den nyeheldagsskole er dog i folkeskoleregi. Det kunne også være en ide at have heldagsskoler,som fungerer som folkeskoler i udsatte boligområder.Jeg undrer mig over, at der tilsyneladende ikke er tænkt på de elever, som har en langskolevej (især efter skolesammenlægninger i landdistrikterne). Her kan klokken blivemange, hvis en elev har fri kl.14.20 og skal bruge en times tid på transport.Jeg undrer mig ligeledes over, der tilsyneladende ikke er tænkt på elevernes sociale liv.Det frirum eleverne har mellem skole og fritidstilbud, hvor de udvikler selvbestemmelse ogslapper af uden opsyn, ser jeg som en vigtig faktor i elevernes sunde udvikling til etansvarsfuldt voksenliv. Tænk, hvis elever først skal lære at administrere deres fritidslivsom 16-17årig.I min terminologi har børn og unge ret til hvile, fritid, leg og dyrkning affritidsinteresser. Der bliver grebet mere og mere ind i børn og unges liv- jeg tænker, det ersundt for et barn at få lov at være sig selv, lege, slappe af på sofaen, være alene hjemmeeller hvad det enkelte barn nu har lyst til. Børn og unge kan tids nok komme til at blive endel af de voksnes kalender og skemasystem.Jeg vil opfordre jer til at tænke jer godt om, inden I beslaglægger størstedelen af børn ogunges vågne tid.Indlæg fra Clara elev i 5.klasse:Jeg er bekymret for heldagsskoler, fordi min hverdag ikke vil komme til at fungere. Jegsynes, at jeg er presset nok i forvejen og vil ikke presses længere, da jeg kun er i en alderaf 12år.Jeg går til elitegymnastik 4 gange om ugen, så der skal jeg også tilbringe megettid. Jeg har også en masse venner og veninder, som jeg gerne vil være sammen meddagligt, men det gøres umuligt, hvis jeg skal gå i skole til klokken 15.30. Jeg kan godt seideen i at have heldagsskoler med ikke at få så mange lektier for. Men i stedet for kan derlaves lektiecafeer, og så kan man gå der frivilligt, hvis man har brug for hjælp, eller ikke
skal skændes med mor og far om tingene. Jeg kan bare ikke se ideen i, at I tror, at vi villære mere af at gå i heldagsskole. Jeg tror, at det er psykisk svært for de børn, der har detsvært i forvejen at holde sig i gang så mange timer.Jeg synes, det er frustrerende at gå direkte fra skole uden at komme i klub, hvor jeg hardet hyggeligt med mine venner og veninder. Bagefter skal jeg så hjem og klæde om ogcykle hen til min fritidstræning. Men hvis jeg er en af de børn, som tager bussen eller nogetandet, og stadig skal til en fritidsinteresse, og måske kommer for sent , ville jeg blivehektisk og nok ikke have det samme overblik, som jeg plejer.Nu er jeg jo så heldig, at jeg kender mine faste lærere så godt, at jeg på forhånd ved, at devil blive voldsomt stresset, hvis I og regeringen også tager deres forberedelsestid.
Lærernes øvrige opgaver uden for klasselokaletIndlæg fra Maria og Louise – lærere ved Arenaskolen og Karlslunde Skole.Vi vil gerne belyse over for udvalget, hvilke opgaver lærerne løser, når de ikke hartimer i klassen. Mange opgaver har meget administrative og andre opgaver harsocialpædagogiske karakter. Hvis vi skal undervise mere med mindre forberedelse,er vi bekymret for lærernes varetagelse af de øvrige opgaver I forbindelse medelevernes skolegang. Opgaver, som er meget vigtige i forhold til elevernes læringog trivsel.Eksempler på administrative og socialpædagogiske opgaver:Kontakt til forældre via telefon, mails, forældreintra.Udarbejdelse af ugeplaner og lektiebøger på intra.Bestilling af tolke, når det et nødvendigt.Planlægning og udarbejdelse af lister til legegruppe, spisegruppe, dukseliste ogfrugt i klassens tid.Indkaldelse og afholdelse af forældremøder og skolehjem-samtaler i tidsrummet15-20Samarbejde med psykologer, talepædagoger, socialrådgivere ogfamiliebehandlere.Samarbejde med CVI (vistationsudvalget)Konfliktløsning midt i frokostenBeskrivelser af elever med udfordringer og herefter tværmøder om elevensmuligheder - inklusion/ AKTIndkøb/ vedligeholdelse af faglokaler og telefonsamtaler/inspirationsmøder medfagpersoner ( f.eks. idrætskonsulent)Udvikling af sund kost- politik på skolen og i kantinenOpstart af udeskoleprojektKlargøring af legepatrulje til frikvartererneMøder om tiltag i forhold til elevernes adfærd og løsning af detteSkole-hjembesøg i elevernes private hjem 1 time pr elevLærersynlighed i lokalområdet, hvis man er på en skole som lukningstruet
KonfliktløsningskursusIPad- kursusTrue Camp North i overbygningenCooperative learning som indsatsområdeDet bevægelige klasserumDe nationale og lokale testInklusionBevægelse i undervisningenLøbe og læsebåndKoordinering af næste års tiltag og udvikling af undervisningen.Måling af elevernes sundhedstilstand SSNKlasselog ( dokumentation) af elevernes adfærd og trivsel.Planlægning af klassemøder.Daglig registrering af elevernes fremmøde og evt. udarbejdelse handleplan i forholdtil for meget fravær.Teammøder, lærermøder, afd. møder og pædagogisk råd, hvor vi drøfterdagligdagens udfordringer og hvor vi skriver referater.Planlægning af fagdage og temadageKopieringsopgaver(Mariaog Hannes arbejdsopgaver i løbet af et skoleår udover forberedelse ogundervisning)Vi lærere planlægger en undervisning med et højt fagligt indhold, hvor hver enkeltelev bliver tilgodeset både fagligt og socialt. En undervisning, hvor vi tagerudgangspunkt i nationale og lokale test og elevernes individuelle elevplaner oglæringsforudsætninger. Vi tager hensyn til sprogproblemer (DK 2),adfærdsproblemer (AKT) og elever, som er super dygtige og derfor har brug forfaglige og spændende udfordringer. Vi giver individuel respons på opgaver ogfremlæggelse, som er fremadrettet, så eleverne kan styrkes endnu mere fagligt. Vifinder og afprøver forskellige materialer og tilgange indenfor vores linjefag, så virammer og motiverer alle elever.Vi uddanner ALLES børn og hele mennesker- der er både er plads til faglighed ogalsidig udvikling.Vi elsker vores job og at undervise- men uden tid går det bare ikke. Det eralmindelig menneskelig logik.Med venlig hilsenMaria, Hanne, Louise og Clara
