BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 190: Henvendelse af 5/4-13 fra Danske Hanicaporganisationer til foretræde d. 9/-13 vedr. evaluering af kommunalreformen

Notat fra Danske Handicaporganisationer til foretræde forFolketingets Udvalg for Børn og Uddannelse vedr. evalueringaf kommunalreformen d. 9. april 2013Kommunalreformen skulle skabe en moderne offentlig sektor, der leverer ydelser af højkvalitet til borgerne og er rustet til fremtidens udfordringer. Målene skulle opnås gennemsammenlægning af kommuner og oprettelse af regionerne, så de respektive enheder villeblive fagligt og økonomisk bæredygtige. Samtidig fik kommunerne hovedansvaret forstørstedelen af handicapområdet, hvilket skulle give borgerne én samlet indgang til detoffentlige og dermed betyde en mere sammenhængende og koordineret indsats.Evalueringen konkluderer, at kommunalreformen generelt har levet op til målsætningerneog at den faglige bæredygtighed på flere områder er blevet styrket. Den finder dog ogsåbetydelige problemer – bl.a. ift. det specialiserede social- og uddannelsesområde, herunderkommunikationscentrene og de lands- og landsdelsdækkende specialiseredeundervisningstilbud.Evalueringen peger på faldende elevtal til de lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud, der udvander erfaringsopbygning og opretholdelse af højt fagligt miljø.Endvidere peges på, at der er en særlig udfordring ift. en lille gruppe af elever med behovfor tegnsprog og taktil kommunikation, som er afhængige af specialiseredeundervisningstilbud.Evalueringen bekræfter dermed de mange erfaringer fra DH’s 32 medlemsorganisationer,der oplever at kommunalreformen på flere områder har svigtet de mere end 320.000medlemmer – uanset alder.Kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad formået at samarbejde om eller sikre dennødvendige viden og de specialiserede indsatser, som den enkelte kommune er for lille til athave selv. Det gælder fx i forhold til at fastholde og udvikle den kompenserendespecialundervisning for voksne, kvaliteten i specialundervisningen i specialskolerne (som

overhovedet ikke er blevet vurderet fagligt og kvalitativt) og sikring af de fysiske rammerfor optimal inklusion i grundskolen.Resultatet har været, at mange borgere med handicap er blevet ladt i stikken og ikke har fåetde tilbud, de har behov for.For DH er det derfor helt afgørende, at evalueringen tager hånd om de udfordringer, somreformen har medført for personer med handicap. Problemerne kan, efter vores vurdering,føres tilbage til den mangelfulde ”styringslogik” og de uhensigtsmæssigeincitamentsstrukturer, som kommunalreformen medførte.På sygehusområdet har man længe haft en specialeplanlægning, hvor Sundhedsstyrelsen haransvaret for at planlægge og monitorere de specialiserede indsatser på baggrund af størstmulig evidens og viden. Resultatet har været øget kvalitet og effektivitet, og reformen harpå dette område været tættest på en succes.Social- og uddannelsesområdet blev derimod i vidt omfang overladt til det kommunaleselvstyre med udgangspunkt i decentralisering og uforpligtende frivillige samarbejder om deopgaver, som kommunerne er for små til selv at løse. Herudover blev der på social- oguddannelsesområdet i vidt omfang indført et markedsprincip om køb og salg af tilbud.Konsekvenserne har været at kommunerne har haft særlig fokus på at holde borgerne i egenkommune eller hjemtage borgerne til egne tilbud. Det har ofte medført store omkostningertil ekstra unødvendig administration. Evalueringen og erfaringerne fra de sidste 5 år viser, atdenne styrings- og incitamentslogik har haft store negative konsekvenser for personer medhandicap.DH’s overordnede ønske til den politiske proces i forbindelse med evalueringen er derfor, atkommunerne skal forpligtes til at samarbejde om specialiserede indsatser, som forudsætteret befolkningsgrundlag større end det, den enkelte kommune kan præstere. Det skal ske medudgangspunkt i en national planlægning på baggrund af en centralt forankretvidensopsamling.For de lands- og landsdelsdækkende undervisningsbehov mener DH, at det er nødvendigtmed et nationalt ansvar for opgaven. DH mener ikke, at de to anbefalede modeller forløsninger som hovedudvalget peger på, vil løse udfordringerne for de lands- oglandsdelsdækkende specialiserede undervisningstilbud. I stedet bør der ses påunderudvalgets forslag om en 3. løsningsmodel i form af en national videns- ogspecialrådgivningsenhed, som ikke er gengivet i hovedudvalgets rapport.Herudover skal opfølgningen på evalueringen sikre, at de rette tilbud også bliver brugt,herunder kommunikationscentrene – bl.a. ved at de økonomiske incitamenter skalunderstøtte efterspørgslen efter disse. På den måde skabes også et grundlag for fagligbæredygtighed og udvikling. Herudover bør arbejdet med dokumentation og monitoreringstyrkes og det skal være muligt at gribe ind fra centralt, hvis ikke den nødvendigeplanlægning og efterspørgsel finder sted.

DH mener ikke, at udvalgets forslag er tilstrækkeligt ambitiøse og forpligtende til at sikre derette indsatser. DH har følgende anbefalinger, som vil blive uddybet på foretrædet:DH anbefaler, at der oprettes en national videns- og specialrådgivningsenhed tilsikring af den specialiserede viden på de lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud.DH mener, at det er helt afgørende at samle ansvaret for den eksisterende viden på delands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud nationalt, frem for dennuværende fragmentering af viden. DH ser mange gode takter i Underudvalgetsmodel 3 for en sådan national struktur. For DH vil en samling af viden hovedsageligtbestå af de allerede eksisterende objektive ydelser, samt en tilknytning til udvalgteundervisningsmiljøer således at viden og praksis fortsat kobles sammen. En sådansamling giver både en bedre ressourceudnyttelse og øgede muligheder for at levereden specialiserede viden lokalt som del af borgerens hverdag.

DH anbefaler at der ift. løsning af de særlige udfordringer der er med at sikrespecialiserede tilbud til den lille gruppe af elever med behov for tegnsprog ogtaktil kommunikation sker en tæt inddragelse af de berørte organisationer for isamarbejde at finde den bedste løsning på udfordringen, i nationalt regi og itilknytning til den ovenstående enhedsstruktur.DH mener, at antallet af elever med forskellige former for udfordringer i sig selv gør,at det ikke vil være muligt at etablere indsatser med kvalitet, hvis ikke det sker pånationalt plan. Som eksempel kan nævnes, at der på landsplan kun er omkring 50døvblindfødte og døvblindblevne børn mellem 0–18 år.DH anbefaler, at kommunikationscentrene indgår i en centralspecialeplanlægning som Socialstyrelsen skal drive.Kommunikationscentrene løser ofte opgaver inden for flere lovgivningsmæssigeområder, fx beskæftigelses -, undervisnings -, sundheds– og socialområdet. DHmener derfor, at en vurdering af behovet for kommunikationscentre bør indgå i ennational specialeplanlægning. Der vil også være en lang række opgaver, som løses afkommunikationscentre, som vil have bedst ved at blive løst nationalt frem for lokalt.DH anbefaler, at driften af kommunikationscentrene sikres ved forpligtendeabonnementsordningDH støtter op om underudvalgets anbefalinger om forpligtende samarbejder ogforpligtende abonnementsordninger. Dette kan evt. være for løbende 4-årigeperioder, således at kommunikationscentrenes driftsgrundlag hermed sikres dennødvendige specialiserede faglige viden ligesom der skabes grundlag for enkontinuerlig faglig udvikling.