BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Henvendelse af 15/10-2012 fra Danmarks sproglærerforening vedr. fremmedsprog

Henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget og Udvalget for ForsForsk-ning, Innovation og Videregående UddannelserMed forbløffelse konstaterer Sproglærerforeningen1at nye tiltag for fremmedsprogeneikkebliveren del af regeringens folkeskolereform, og vi opfordrer derfor stærkt til at den yderst tiltrængtestyrkelse af fremmedsprogsundervisningen inddrages. Behovet for at forbedre befolkningensfremmedsprogskompetencer er veldokumenteret, ikke mindst i rapportenSprog er nøglen til vever-denudarbejdet af det regeringsnedsatte Bodil Due-udvalg i juni 2011 hvor opgaven var at kommeudvalgmed forslag til en national sprogstrategi.De to nødvendigste ændringer er at starte obligatorisk fremmedsprogsundervisning tidligere igrundskolen, dvs.engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasseog at sikre sammenhæng me.klasse,mel-lem niveauerne i uddannelsessystemet.Grundskolen er fundamentet i uddannelsessystemet. Derfor giver det mening at sikre at så mangeelever som muligt lærer fremmedsprog så effektivt som muligt. Jo flere grundskoleelever der lærerfremmedsprog effektivt, jo flere nyuddannede unge med fremmedsprogskompetence på højt nni-veau vil der komme ud af det i den anden ende. Vel at mærke hvis den kompetence som elevernelærer på ét niveau, kan bruges og videreudvikles i den efterfølgende uddannelsenelse.En norsk undersøgelse af tidlig engelskundervisning har vist at helt små skoleelever er mere nynys-gerrige og motiverede, og at deres udtale og intonation bliver bedre end hvis de begynder medengelsk senere i skoleforløbet. En skole i Brøndby Strand begyndte som forsøg allerede i 2004 atbegyndteundervise i engelsk i 1. klasse. Skolen har nu sammenlignet de elever der påbegyndte engelskuengelskun-dervisningen i 1. klasse, med de elever der først fik engelsk i 3. klasse. Evalueringsrapporten TESS(Tidlig Engelsk Sprog Start) viser samme resultat som den norske undersøgelse: Elevernes udtaletart)og intonation bliver klart bedre. Hjerneforskning understøtter det som umiddelbart kan konstatkonstate-res. Nemlig at små børn lærer sprog hurtigt og legende. Mht. andet fremmedsprog (tysk og fransk)måer det en fordel at påbegynde undervisningen inden puberteten. Adskillige privatskoler har allere-dskilligede startet tidlig sprogstart i både engelsk, tysk og fransk mindst 45 folkeskoler har indført engelskfransk,fra 0.-2. klasse, og en række byråd har beslutt et at kommunens skoler kan fremskynde undervibesluttetundervis-ningen i engelsk hvis de vil.Med Danmarks geografiske placering midt mellem Norden og det kontinentale Europa giver detgod mening at orientere sig både mod nord og mod syd. Samtidig er det vigtigt at huske at grund-skolens elever stadig er børn og derfor har brug for at tage udgangspunkt i det nære og kendte.Det betyder at de relevante fremme sprog på dette niveau fortsat bør være engelsk, tysk ogfremmedsprogfransk.2Ikke-europæiske sprog, fx arabisk og kinesisk, bør først introduceres i ungdomsuddanneførstungdomsuddannel-serne.12

Da regeringen i oktober 2011 annoncerede en folkeskolereform, hed det at en reform af folkeskfolkesko-len skal”styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden, f.eks. gennem udvidelse af sprogusprogun-dervisningen, så der tilbydes undervisning i op til tre fremmedsprog”.Sproglærerforeningen kanlbydeskun bakke op om denne målsætning, men kan ikke få øje på de konkrete tiltag på fremmefremmed-sprogsområdet. Fremmedsprogenes særkende og styrke i forhold til alle andre fag er jo netop atsproglig og interkulturel kompetence går hånd i hånd. Samtidig deler vi den udbredte bekymringrogligfor den deroute som de andre fremmedsprog end engelsk har været udsat for siden indførelsen afden nuværende gymnasieordning. Også i grundskolen ses en tendens til at flere og flere eleverfravælger tysk/fransk og således går ud af skolen med kun engelsk som fremmedsprog. Fra ekeks-porterhvervenes side er der gang på gang blevet gjort opmærksom på problemet med at skaffemedarbejdere med relevante sproglige og interkulturelle kompetencer ud over engelsk med heinterkulturellehen-blik på at medvirke til at skaffe Danmark eksportordrer i benhård konkurrence med andre lande.Sproglærerforeningen er helt på det rene med at de økonomiske ressourcer er særligt begrænsedei disse år. Alligevel er der efter vores mening ingen vej uden om at opruste på fremmedsprogsorfremmedsprogsom-rådet i grundskolen. Tidligere sprogstart i alle tre fremmedsprog kræver flere timer, og flere end45 folkeskoler har vist at det kan lade sig gøre!Afslutningsvis vil Sproglærerforeningen godt benytte lejligheden til at gøre opmærksom på en tiSproglærerforeningentik-kende bombe under grundskolens tysk og franskundervisning. Nemlig det styrtdykkende antaltysk-nyuddannede lærere med disse sprog som linjefag. For ikke mange år siden eksisterede der linjlinje-fagsundervisning i tysk og fransk på alle landets seminarier. Det voldsomme fald i tilgangen til aisningan-dre fremmedsprog end engelsk i gymnasiet kombineret med adskillige års læreruddannelsesstrulæreruddannelsesstruk-tur har i praksis vanskeliggjort muligheden for at vælge tysk og fransk som linjefag. Det faktum harødelagt den nødvendige tilgang af nye tysk og fransklærere. I øjeblikket udbydes fransk som linjtysk-linje-fag kun ét sted i landet, og tysk ser ud til at gå samme skæbne i møde. I det lange løb kan det blivesvært at finde det nødvendige antal kvalificerede lærere til at varetage undervisningen i de tosprog. Det er derfor på høje tid at sikre at læreruddannelsen giver de studerende mulighed for atsatse på en profil som fremmedsprogslærer – engelsk/tysk, engelsk/fransk, tysk/fransk, een-gelsk/tysk/fransk. Samtidig ville det være godt hvis der blev sikret mulighed for linjefag på Unive.Univer-sity College i alle grundskolens fremmedsprog i samtlige regioner i landet.Sproglærerforeningen stiller sig naturligvis med glæde til rådighed for Børne- og Undervisningsud-Børne-valget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser for yderligere uddyuddyb-ning af ovenstående synspunkter og af foreningens sprogpolitik.Med håbefuld efterårshilsen