BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Henvendelse af 15/10-2012 fra Danmarks sproglærerforening vedr. fremmedsprog

"Vi skal holde øje med udviklingen ude i verden, men vi skal satse på de tre store europæiske sprog:engelsk, fransk og tysk," mener lektor og professor Hanne Leth Andersen og Lars DamkjærDanskerne bør lære sprog fra de europæiske lande og ikke kinesisk og arabisk, mener lektor ogprofessorDER SKER FOR TIDEN store ændringer i balancen mellem stormagterne og dermed sprogene.USA har været den største økonomi fra omkring 1880’erne og vil omkring 2015 blive overhalet afKina.Ifølge OECD vil Kinas andel af det globale BNP i 2030 være dobbelt så stor som USA’s, Indien vilvære på højde med USA, resten af Asien vil også gå frem, mens resten går tilbage i andelen af detglobale BNP: USA, Vesteuropa, Japan, Latinamerika og Rusland.Det har imidlertid lange udsigter, før der opstår et nyt internationalt kommunikationssprog i stedetfor engelsk, og intet tyder på, at det bliver kinesisk eller indisk.Et oplagt kriterium i forbindelse med valg af fremmedsprog er udbredelse. Det handler i førsteomgang om antallet af modersmålsbrugere af sproget: Her er de store sprog kinesisk, hindi, spansk,engelsk, portugisisk.

Ser man derimod på antallet af lande, der har sproget som officielt sprog, bliver situationen enanden: Kinesisk tales i to lande (og en dansker skal rejse 10.000 kilometer for at tale kinesisk),hindi i Indien, mens spansk er officielt sprog i 21 lande (heraf de 20 i Latinamerika), fransk i cirka25 lande (heraf 17-18 i Afrika), og engelsk i omkring 50. Kun få af de store sprog er udbredt påflere kontinenter, men engelsk og fransk findes som officielt sprog på fire-seks kontinenter.ET ANDET TYPISK kriterium for, at mennesker vælger at lære hinandens sprog, er økonomi ogpolitisk styrke, kort sagt magt. De stærkeste økonomier er som bekendt for øjeblikket USA, Kina,Japan, Tyskland, Frankrig, UK og Brasilien.Vi mener imidlertid, at det centrale kriterium er nærhedsprincippet. Det er oplagt at lære de sprog,man møder mest, nabosprog, samhandelssprog og kulturfællesskabssprog.Hvilke sprog er det så? I EU har tysk, fransk, engelsk og italiensk flest modersmålsbrugere.Demografiske ændringer vil fremover medføre, at Tysklands befolkning falder, og Frankrigs stiger.Ifølge et politisk nærhedsprincip spiller EU og dermed de store europæiske sprog derfor en storrolle for Danmark. Vores samhandel med EU udgør 70 procent af vores samlede handel, herefterfølger Kina, Norge og USA.HISTORISK og kulturel nærhed spiller også en væsentlig rolle. Selvom Indien er næststørsteproducent af film, ser vi mest vestlige film, og vi forholder os traditionelt til de lande, vi har historiefælles med, det vil sige de europæiske.Nogle sprog har regional dominans. Det handler om russisk i Rusland, spansk og portugisisk i

Latinamerika, engelsk og fransk i Afrika, hindi eller engelsk i Indien, kinesisk i Kina. Og i Europahedder det – ud over engelsk – tysk og fransk.Konklusionen? Vi skal holde øje med udviklingen ude i verden, men vi skal satse på de tre storeeuropæiske sprog: engelsk, fransk og tysk.Hanne Leth Andersen er professor og prorektor ved RUC, og Lars Damkjær er lektor ved SolrødGymnasium

Lærere i fremmedsprog har i årtier efterspurgt en nationalstrategi for fremmedsprog. Alligevel bliver den gang på gangnedprioriteret af de siddende regeringer. Formanden forSproglærerforeningen er bekymret for fagene.Den tidligere regering nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger i forhold tilundervisningen i fremmedsprog. Sidste år udgav de en rapport med 42 anbefalinger. Men nu erplanerne om en national strategi blevet droppet af den nuværende regering, og det kommer bag påformanden for Sproglærerforeningen Ingrid Stuart."Regeringen har fået det hele serveret på et sølvfad med arbejdsgruppens anbefalinger. Alligevel erde for berøringsangste til rent faktisk at lave en strategi på området. Jeg forstår ikke, hvad det er, deer bange for", siger hun.Strategi for fremmedsprog droppetDer mangler sammenhæng i undervisningenIngrid Stuart mener ikke, der er nok danske elever, som kan tale mere end ét fremmedsprog, og detbekymrer hende. Hun mener, at fremmedsprogene ofte bliver overset af politikerne og efterspørgersammenhæng for undervisningen på samtlige uddannelsesniveauer."Tiltagene på området kommer lidt her og der som lappeløsninger, men der er ingen, der hargennemtænkt, hvordan fagene hænger sammen op igennem uddannelsessystemet. Vi savner enkonsensus, så fremmedsprogslærerne ved, hvad det er, de skal lære deres elever, så det også givermening, når eleverne skal videreuddanne sig", siger hun.Sproglærerforeningen håber, at der kommer mere fokus på fremmedsprogene i folkeskolereformen.De ønsker, at eleverne lærer så mange fremmedsprog som muligt på bedst mulige niveau. Derfor vilde gerne have, at alle elever får engelsk fra 1. klasse og enten tysk eller fransk fra 5. klasse.Derudover skal eleverne tilbydes et tredje fremmedsprog fra 8. klasse.