Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13, Kulturudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 186, KUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Børne- og undervisningsminister Christine AntoriniKulturminister Marianne JelvedFolketingets Børne- og UndervisningsudvalgFolketingets KulturudvalgKommunernes Landsforenings Børne- og KulturudvalgEt forslag om at styrke de undervisningsdimensioner der fremmer elevernes fantasi,kreativitet, samarbejdsevner og innovation: De håndværksmæssige og kunstneriske aspekter iskolenVi må skabe en skole i balanceFolkeskolen har gennem de seneste 15-20 år gennemløbet en udvikling med stadigt stigende fokuspå den enkeltes udbytte af de fag der giver boglige færdigheder og kompetencer, især fagene dansk(læsning/skrivning), matematik og engelsk har nydt bevågenhed. Endvidere ser det ud til atindividuelle prøver og test og en længerevarende suspendering af muligheden forgruppeafgangsprøver har bidraget til en lavere prioritering af tværfagligt og projektorienteretarbejde.Dette har blandt meget andet indebåret at de praktisk-musiske fag og de håndværksmæssige ogkunstneriske dimensioner i undervisningen har mistet terræn, både i status, i praksis, i uddannelsenaf undervisere og i anvendelsen af kunstnere i undervisningen.Alt dette har traditionelt i den danske skole været en af hjørnestenene i undervisningens bidrag tilelevernes personlige udvikling og dannelse, og altså et væsentlig bidrag til at hver enkelt elev kunneopbyggenoget af leve for.Samtidig er netop tværfagligheden, projektarbejdet, beskæftigelsen med håndværk og kunstgrundelementer i de værdier vi ved betyder noget, når vi ser på hvad fremtidens borgereskal leveaf:Innovation, kreativitet, evnen til kombination osv.Den rene aktivitet rækker ikkeI en tid hvor der bliver lagt op til en ny folkeskolelov, og hvor en forøgelse af undervisningen, enudvidelse af skoledagen og et revurdering af undervisningsbegrebet med blandt andet enintroduktion af aktivitetstimer, må vi pege på at bevidstheden om de praktisk-musiske fags karakterog de håndværksmæssige og kunstneriske dimensioners betydning må og skal tænkes ind, såfolkeskolens elever kommer til at opleve at blive personligt bevægede og ikke blot individueltaktiverede.Skolerne må udforme en kunstpolitikDer har i de seneste 15 år været stillet stadigt mere præcise krav til folkeskolerne ogdaginstitutionerne om at formulere det der kaldes politikker: en politik for mobbebekæmpelse, enpolitik for fravær, en politik for sundhed, en politik for tobak og alkohol, en politik for god opførselog orde... Vi vil gerne plædere for at skolerne pålægges/opfordres til at udforme en politik for kunstog håndværk i skolen.
Begrænsninger og nye mulighederEn sådan politik må være tro mod det der er håndværkets karakteristikum: et indgående kendskab tilstoffets/materialets karakter og grænser, hvilket en prioriteret undervisning i det praktisk-musiskeområde kan tilgodese, samt mod det der er kunstens karakter: en lyst til og et behov for at udforskeog udfordre stoffets/materialets grænser og bæreevne, hvilket elevernes møde med kunst ogkunstnere kan animere til.En kombination af disse to egenskaber i omgang med skolens stof og materiale vil netop give hverenkelt elev en respekt for det forhåndenværende og en lyst til at se nye muligheder.En politik med konkrete mål for elevernes møde med kunstEn skoles politik for kunst og håndværk må dels bygge på disse nævnte karakteristika, og dels tageafsæt i de lokale forhold som byder sig til omkring fysiske rammer, samarbejdspartnere (museer,specifikke tilbud som drama-, billed- og musikskoler, værksteder). Endvidere må skolen have øjefor regionale og landsdækkende tilbud og tilskudsordninger som fx den succesfuldehuskunstnerordning.Derved kan det blive muligt at opstille en række konkrete mål i relation til den formulerede politik,fx: at hver elev i løbet af skoleåret skal have mødt en levende kunstner, have været en gang ibiografen, have været en gang på museum, oplevet en skolekoncert…, og at hver elev i løbet af sit10 årige skoleforløb skal have været i teater to gange, have været til koncert to gange, have arbejdetsammen med en huskunstner tre gange.Det bør være en selvfølge at undervisningen i de praktisk/musiske fag altid skal varetages af læreremed de pågældende fag på linje.Og måske støttet af en vejlederFor at støtte den enkelte skole i at sikre kvalitet og alsidighed i dette arbejde anbefaler vi at der ihver region og i hver større kommune oprettes en stilling som vejleder for området. En sådanvejleder må kunne trække aktive kunstnere ind i skolens hverdag – enten som udøvende deroptræder for eleverne, som arbejdende der i en periode kan have værksted på skolen eller sommedvirkende i undervisningen jf. den nuværende huskunstnerordning. Endvidere må en sådanvejleder kunne samarbejde med skolens faglærere om at give elevernes forskellige møder medkunstnerne og kunsten et videre fagligt og personlighedsudviklende perspektiv.København, d. 26. marts 2013Henrik PetersenDansk KunstnerrådLisbeth FrostholmMusiklærerforeningenKent BjørnholtDanmarks SløjdlærerforeningKarsten PetersenDanmarks DramalærerforeningDansk Kunstnerråd, Kronprinsessegade 34 B, 2, 1306 København Ktlf. 35384401, e-mail: [email protected], www.kunstner.org
Lykke Østrup AndersenDanmarks BilledkunstlærereJens RaahaugeDansklærerforeningenAnja SchmellingDanmarks Håndarbejdslærerforening