BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 185: SFI-rapport "Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer" om anbragte børns skolegang

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 185
Offentligt

ANBRAGTE15-ÅRIGESHVERDAGSLIV OGUDFORDRINGERrAPPOrt FrA treDJe DAtAInDSAMLInG AF FOrLØBSunDerSØGeLSenAF AnBrAGte BØrn FØDt I 1995

13:07METTE LAUSTENDINES ANDERSENPETER ROHDE SkOVALVA ALBæk NIELSEN

13:07

ANBRAGTE 15-ÅRIGESHVERDAGSLIVOG UDFORDRINGERRAPPORT FRA TREDJE DATAINDSAMLING AF FORLØBS-UNDERSØGELSEN AF ANBRAGTE BØRN FØDT I 1995

METTE LAUSTENDINES ANDERSENPETER ROHDE SKOVALVA ALBÆK NIELSEN

KØBENHAVN 2013SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIVOG UDFORDRINGERRAPPORT FRA TREDJE DATAINDSAMLING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AFANBRAGTE BØRN FØDT I 1995Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Mette Grostøl, Socialpædagogernes LandsforbundGeert Jørgensen, LOSLene Jørgensen, FBU ForældreLANDSforeningenPeter Rødbro Johannesen, FADDBirgit Mortensen, SocialstyrelsenJessie Brender Olesen, KLISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-153-0e-ISBN: 978-87-7119-154-7Layout: Hedda BankForsidefoto: Hedda BankOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

INDLEDNINGFormålOpbygning

131415

DATA OG METODEBortfaldsanalyseSammenligningsgrupper

172428

ANBRAGTE UNGES FORÆLDREBAGGRUNDDemografiske forhold

3133

Socioøkonomiske forholdFysisk og psykisk helbredMisbrug og kriminalitetSammenfatning

35414446

ANBRAGTE UNGES SKOLEGANGDe anbragtes skoleforholdUndervisningen af de anbragteFolkeskolens afgangsprøveDe anbragtes eget syn på skolenEfter grundskolenSammenfatning

49505159626667

ANBRAGTE UNGES UDDANNELSES- FORVENTNINGERRegressionsanalyseUddannelsesforventningerUddannelsesforventninger og familiebaggrundSammenfatning

6972737782

ANBRAGTE UNGES SVAGHEDER OG STYRKER (SDQ)SDQ blandt anbragte 15-årigeUdviklingen i SDQ blandt de anbragteOplevelsen af belastningerneSammenfatning

85909398102

ANBRAGTE UNGES UNGDOMSLIV OG RISIKOADFÆRDTegn på depressionSelvskadende adfærd eller tanker om selvskadeSyn på krop og spisningErfaring med samleje og abortAlkohol og stoffer

105107109111113116

KriminalitetAnbringelsesårsagerSammenfatning

119122125

HJEMGIVNE UNGES FORÆLDREDemografiske faktorerSocioøkonomiske forholdFysisk og psykisk helbredMisbrug og kriminalitetMødre, der selv har været anbragtSammenfatning

127129131135136138140

LITTERATUR

141

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012

149

FORORDForløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) omfatter allebørn og unge fra den årgang, der er eller har været anbragt uden forhjemmet. Rapporten giver resultater fra tredje dataindsamling, hvor deunge er blevet 15 år. Første dataindsamling blev indsamlet i 2003, hvorbørnene var 7-8 år. Resultaterne blev afrapporteret i hovedrapportenSmå børn anbragt uden for hjemmet(Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004).Anden dataindsamling blev indsamlet i 2007, hvor børnene var 11-12 år.Resultaterne blev afrapporteret i hovedrapportenAnbragte børns udviklingog vilkår(Egelund m.fl., 2008). Forløbsundersøgelsen af anbragte børnfødt i 1995 er planlagt til at følge børnene hvert tredje-fjerde år gennembarndommen, ungdommen og det tidlige voksenliv. Ved hver dataind-samling inkluderes de børn og unge fra årgangen, der siden sidste data-indsamling er blevet anbragt.Hensigten med forløbsundersøgelsen er at tilvejebringe et kund-skabsgrundlag om anbragte unges udviklingsforløb og de mange risiko-og beskyttelsesfaktorer, der påvirker de unges udvikling i en gunstig ellerugunstig retning. Undersøgelsen skaber desuden mulighed for at analyse-re, hvordan diverse foranstaltninger og anbringelsesforløb påvirker deunges udvikling. SFI håber med undersøgelsen over tid at kunne givevægtige bidrag til forståelsen af anbragte børns udviklingskarriere og deoffentlige indsatsers bidrag hertil.

Datagrundlaget for rapporten er personlige interview med deanbragte unge, spørgeskemaer til anbringelsesstederne for de unge, der eranbragt, spørgeskemaer til mødrene for de unge, der er hjemgivet, ogregisterdata. Vi er taknemmelige for, at alle parter har bidraget til at bely-se de anbragte unges situation, både nu og i de tidligere dataindsamlinger.I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har en følgegruppemed interessenter på området været nedsat. Elisabeth Backe-Hansen harlæst og kommenteret manuskriptet. Vi takker alle følgegruppemedlem-mer og ekstern referee for gode og konstruktive kommentarer. Vi takkerligeledes for finansiering gennem Satspuljemidler til gennemførelse afdataindsamling og afrapportering. Næste dataindsamling til Forløbsun-dersøgelsen af anbragte børn født i 1995 er planlagt til at skulle gennem-føres, når alle de unge er fyldt 18 år.København, april 2013JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉDenne rapport om SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i1995 (AFU) omhandler en af de mest udsatte dele af den danske børne-befolkning. Datagrundlaget er nemlig alle børn født i 1995, der er ellertidligere har været anbragt uden for hjemmet. Dette er den tredje data-indsamling i forløbsundersøgelsen, og de anbragte unge er blevet 15 årgamle. Det er vores hensigt at følge disse unge mennesker ca. hvert tred-je år, således at vi senere kan skabe viden om, hvordan tidligere anbragteunge voksne klarer sig i forhold til udvikling og livschancer.RESULTATER

Vi har i denne rapport valgt at lade de unges egne besvarelser få storvægt. I flere af kapitlerne gengiver og sammenligner vi således de anbrag-te unges egne besvarelser med besvarelser fra andre unge på samme alder,men i en anden situation. Derudover har vi sat fokus på forældrenes le-vevilkår og sociale baggrund. Når de overordnede linjer er tegnet, og detsamlede billede gøres op, er det ret nedslående læsning. Det er tydeligvisikke let at være anbragt ung:•

Anbragte og hjemgivne unge er dårligere stillet end jævnaldrendeunge i forhold til kontinuerlig skolegang, som er en nødvendighed iet videre uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Cirka 5

•

pct. af de anbragte unge modtager ikke undervisning, mens 14 pct.af alle hjemgivne unge ståruden skolegang.De anbragte unge har stør-re besvær end andre ved at holde trit med deres jævnaldrende i sko-lemæssig henseende. Flere er startet sent i skolen, og over halvdelenhar ikke nået 9. klasse som 15-årig. Samtidig modtager mange an-bragte unge specialundervisning. Vanskelighederne er klart størst forunge på døgninstitution set i forhold til unge i familiepleje.Men der er også positivt nyt i undersøgelsen: Til trods for deresvanskeligheder har størstedelen af de anbragte unge et positivt synpå deres skole, som de godt kan lide. Og når der tages højde for deunges familiebaggrund, så forventer de anbragte unge i højere gradend andre unge at få en mellemlang videregående uddannelse. Dettyder på, at de er mere inspirerede af de fagfolk (fx pædagoger oglærere), som de har kontakt med gennem anbringelsen, end deresegne forældre, der oftere har en lavere uddannelse.Anbragte og hjemgivne 15-årige er præget af en høj grad af psykisksårbarhed og har i højere grad end deres jævnaldrende tegn på de-pression, spiseproblemer og selvskadende adfærd eller tanker omselvskade. De udviser desuden allerede nu en risikofyldt og grænse-søgende adfærd i form af omfattende erfaring med illegale stoffersamt kriminalitet.Gennemgående er unge, som anbringes i en plejefamilie, mindrebelastede end unge, som placeres på en døgninstitution eller et op-holdssted. Mens hver fjerde ung, der bor i en plejefamilie eller erhjemgivet efter endt anbringelse, falder uden for normalområdet påden samlede SDQ-skala, drejer det sig om halvdelen af de unge pådøgninstitution.Anbragte unges forældre har langt mere ustabile levevilkår end an-dre forældre. Det er mere reglen end undtagelsen, at forældrene ikkelængere lever sammen. De anbragte unge har i mindre grad helsø-skende og i større grad halvsøskende både på mors og fars side endandre unge. Forældrene er i vid udstrækning marginaliseret i forholdtil arbejdsmarkedet, og en stor del af mødrene karakteriseres som re-lativt fattige. 40 pct. af mødrene til anbragte unge har en psykiatriskdiagnose, samtidig med at de har dobbelt så mange somatiske diag-noser, set i forhold til mødre til unge i almindelighed.

•

Forældre til hjemgivne unge er ikke bedre stillet end forældre til an-bragte unge. Det kan derfor næppe være en forbedring i forældreneslevevilkår og sociale baggrund, der har foranlediget hjemgivelsen.

PERSPEKTIVER

At de anbragte og hjemgivne unge er bagud i forhold til skolegang, menforan i forhold til risikofyldt og grænsesøgende adfærd, sammenlignet medderes jævnaldrende, giver de anbragte og hjemgivne unge et dårligere ud-gangspunkt for voksenlivet. Der skal en større indsats til, for at fastholdede unge i uddannelsessystemet og holde dem ude af misbrug og kriminali-tet. Der er behov for større fokus på anbragte og hjemgivne unges tilknyt-ning til almenområdet, hvis de skal sikres en ordentlig overgang til et selv-stændigt voksenliv, som formålsparagraffen i serviceloven fordrer.Fokus ligger i denne rapport på de unges vinkel. Det betyder, atvi ikke har udtømt analysemulighederne. Der er derfor rum for flere ud-givelser omkring anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, både setfra de unges side, fra forældrenes side (hvis vi ser på de hjemgivne unge)og fra anbringelsesstedernes side. Samtidig med dette begynder vi allere-de nu at se frem mod forløbsundersøgelsens næste dataindsamling, somskal gennemføres i foråret 2014. På det tidspunkt er de unge fyldt 18 år,og hovedparten af dem vil ikke længere være anbragt. Vægten vil derforpå det tidspunkt helt klart ligge på de unges eget perspektiv omkring ef-terværn, hvordan man klarer sig på egen hånd som tidligere anbragt, oghvordan tidligere anbragte unge ser på voksenlivet i forhold til andre un-ge med helt andre opvækstvilkår.DATAGRUNDLAG

Rapporten bygger hovedsageligt på tredje dataindsamling af SFI’s for-løbsundersøgelse af anbragt børn født i 1995 (AFU). Datasættet rummeralle de børn og unge (danske som etniske), somer eller har væretanbragtuden for hjemmet indtil 15-16-års-alderen. Som supplement til SFI’s for-løbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) anvender vi ogsåSFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU) samt registerdatafra Danmarks Statistik på hele årgang 1995. Det giver os en række for-skellige sammenligningsmuligheder, både i forhold til spørgeskemabesva-relser og i forhold til baggrundsvariable for forældrene.

KAPITEL 1

INDLEDNINGDenne rapport er baseret på tredje dataindsamling i SFI’s forløbsunder-søgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Det er således en opfølgningpå de to foregående rapporter om første og anden dataindsamling (Ege-lund, Hestbæk & Andersen, 2004; Egelund m.fl., 2008).SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) eren prospektiv forløbsundersøgelse af børn anbragt uden for hjemmet. Atundersøgelsen er prospektiv vil sige, at vi følger børnene fremad i deresliv og udvikling og kortlægger, hvad der præger deres liv på det tidspunkt,hvor undersøgelsen finder sted.Første dataindsamling i SFI’s forløbsundersøgelse af anbragtebørn født i 1995 (AFU) fandt sted i 2003, hvor børnene var 7 år gamle.Her kortlagde vi børnenes opvækstforhold og indsatsen over for dem,både retrospektivt og på undersøgelsestidspunktet ved hjælp af interviewmed børnenes mødre, spørgeskemaer til anbringelsesstederne og spørge-skemaer til socialforvaltningerne (Egelund & Hestbæk, 2007; Egelund,Hestbæk & Andersen, 2004; Møller & Skytte, 2004). Første dataindsam-ling har bidraget betydeligt med kortlægning af de ekstraordinært storebelastninger, der kendetegner familier, som får deres barn anbragt udenfor hjemmet som helt små eller små. Undersøgelsen bidrager derved til atidentificere de problemer, som både børn og forældre i denne gruppe afsocialt særdeles udsatte familier har behov for hjælp til, hvis en positiv

udvikling for børnene skal understøttes. Første dataindsamling kortlæg-ger yderligere væsentlige træk ved sagsbehandlingen, der ikke er fremhæ-vet i tidligere forskning, herunder, at der over for denne gruppe gribestidligt ind, i mange tilfælde allerede før barnet er født eller under detsførste leveår.Anden dataindsamling i forløbsundersøgelsen af anbragte børnfandt sted i 2007, hvor børnene var 11 år gamle. Her blev børnene selvinterviewet. Desuden blev der sendt spørgeskemaer til anbringelsesste-derne og forvaltningerne. Endelig har vi i vid udstrækning anvendt regi-sterdata til at analysere børnenes/familiernes baggrund og aktuelle situa-tion (Andersen, Mortensøn & Perthou, 2008; Egelund & Lausten, 2009;Egelund m.fl., 2008; Ottosen & Christensen, 2008). Anden dataindsam-ling viser, at der ikke er sket ændringer i børnenes situation siden sidstedataindsamling, hvad angår skolegang, psykiske og sociale problemer ogsundhed. På samme måde er der ikke sket forbedringer i forældregrup-pens forhold (socioøkonomisk, demografisk, sundhedsmæssigt og i for-hold til sociale problemer) siden første dataindsamling. Endvidere viserresultaterne, at anbringelserne af de yngre børn er forbavsende stabile,idet næsten 9 ud af 10 børn har oplevet en stabil anbringelse. Endeligviser undersøgelsen, at der er klare og velbegrundede forskelle mellemundergrupper af de yngre anbragte børn. Der er fx forskel på problem-profilen hos børn i forskellige anbringelsesformer (familiepleje, døgnin-stitution og socialpædagogisk opholdssted) og på børn, der er hjemgiveteller fortsat er anbragt.I tredje dataindsamling er problemstillingerne de samme som forde foregående to dataindsamlinger. Der vil fortsat blive sat fokus på risi-ko- og beskyttelsesfaktorer, på indsatser over for børnene og på børne-nes udviklingsudfald.

FORMÅL

De overordnede problemstillinger i alle dataindsamlinger for SFI’s for-løbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) er:•

Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner barnet, dets situa-tion og omgivelser igennem barndom, ungdom og voksent liv?

•

Hvordan udvikler børnene, de unge (og de senere voksne) sig i sam-spillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer?Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes i værk over for børnene/deunge?Hvilke indsatser og forløb bidrager til et gunstigt respektive ugun-stigt udviklingsudfald for børnene, de unge og de senere voksne?Hvilke forhold adskiller børn og unge, der anbringes i forskelligealdre?Hvilke særlige indsatsbehov er der for børn og unge, der anbringes iforskellige aldre og med forskellige problemprofiler?

Der er tale om en totalundersøgelse af alle børn, der er født i 1995, somaktuelt er anbragt eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet. Vedde efterfølgende dataindsamlinger skal undersøgelsesgruppen udvidesmed de børn, der siden sidste dataindsamling er blevet anbragt førstegang uden for hjemmet. Der vil således også være mulighed for over tidat sammenligne udviklingsudfaldet for børn, der anbringes tidligt, medudviklingen hos børn, der anbringes senere under barndommen ellerungdommen.Forløbsperspektivet muliggør, at man kan kortlægge børnenesudvikling over tid med sigt på at identificere de faktorer, der kan værevendepunkter, der adskiller en gunstig fra en ugunstig udvikling. Der fin-des internationalt ganske få større forløbsundersøgelser, der har hoved-vægten på anbragte børn.

OPBYGNING

Man kan anlægge mange vinkler på et datasæt, der indeholder flere spør-geskemaundersøgelser om anbragte 15-årige. Vi har i denne rapport valgtat lade de unges egne besvarelser få stor vægt. I flere af kapitlerne gengi-ver og sammenligner vi således de anbragte unges egne besvarelser medbesvarelser fra andre unge på samme alder, men i en anden situation.Rapporten er opbygget som følger: I kapitel 2 præsenterer vi da-tamateriale, bortfald, sammenligningsgrupper og metode. I kapitel 3 sæt-ter vi fokus på de anbragte unges forældre. I kapitel 4 præsenterer vi deanbragte unges skoleforhold. I kapitel 5 ser vi på de anbragte unges egneønsker og forventninger til fremtidig uddannelse. I kapitel 6 undersøger

vi de anbragte unges psykiske trivsel. I kapitel 7 belyser vi de anbragteunges ungdomsliv og sociale adfærd. Og endelig, i kapitel 8, sætter vispot på forældrene til tidligere anbragte unge, der er blevet hjemgivet tilderes familie.

KAPITEL 2

DATA OG METODEDINES A NDERSE N OG M ETTE LA USTEN

I dette kapitel gennemgår vi de data og metodiske strategier, der ligger tilgrund for undersøgelsen. Vi har derfor fokus på datamaterialet, bortfal-det og sammenligningsgrupperne.Vi giver her en detaljeret redegørelse for de indsamlede spørge-skemabaserede data om børn og unge fra årgang 1995, som er eller harværet anbragt uden for hjemmet. Der er indtil nu afviklet tre dataindsam-linger:•••

I 2003, hvor børnene var 7-8 år gamleI 2007, hvor børnene var 11-12 år gamleI 2011, hvor de unge var 15-16 år gamle.

SFI har over en længere periode opbygget i alt tre forløbsundersøgelser,alle med børn fra 1995-årgangen, som er koordineret og afstemt indbyrdes:•

SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU), der rummerde ”danske” børn, dvs. børn født af en mor med dansk statsborger-skab1

1. SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU) kaldes ofte i daglig tale for Børneforløbsun-dersøgelsen.

•

SFI’s forløbsundersøgelse af børn med anden etnisk baggrund enddansk født i 1995 (EFU), der rummer børn med en anden etniskbaggrund end dansk2SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU), derrummer alle de børn og unge (danske som etniske), som er eller harværet anbragt uden for hjemmet.

Der er så vidt muligt stillet de samme spørgsmål i de tre undersøgelser,og interviewene er foregået nogenlunde samtidig, og det er derfor i vidtomfang muligt at sammenligne resultaterne fra de tre undersøgelser.Kriteriet for optagelse i databasen, som hører til SFI’s forløbs-undersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU), er, at man er født i1995 og er blevet anbragt uden for hjemmet. Er man først optaget i da-tabasen, forbliver man der, uanset hvad der videre frem i livet kommer tilat ske. Børn og unge, som bliver hjemgivet og derfor ikke længere er an-bragt uden for hjemmet, ophører således ikke med at figurere i databasen,og de vil fortsat (som tidligere anbragte) blive forsøgt interviewet til un-dersøgelsen. Personer, der er flyttet til udlandet eller er døde, vil ligeledesforblive i databasen, men tilhører af naturlige årsager ikke den interview-bare del af databasen. Skulle de på et senere tidspunkt vende tilbage tilDanmark, vil de genindtræde i den interviewbare stikprøve.Anbringelse uden for hjemmet er en foranstaltning for unge un-der 18 år. Fra denne alder kan foranstaltningen ikke længere komme påtale, og databasen vil derfor være endelig i den forstand, at ingen nye kanblive optaget i den. For at lette overgangen fra anbringelse til et alminde-ligt voksenliv kan den unge i en periode fra 18 til 23 år tilbydes efterværn.

2. Stikprøven til SFI’s forløbsundersøgelse af børn med anden etnisk baggrund end dansk født i1995 (EFU) blev defineret som børn født i tidsrummet 1. april til 31. december 1995 af mødre,der havde statsborgerskab i et af seks udvalgte lande (Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Irak, SriLanka og Somalia). Det var yderligere et krav, at moren forud for fødslen skulle have boetmindst 3 år i Danmark. Blandt børn, hvis mor havde statsborgerskab i Tyrkiet, blev der tilfældigtudtrukket en fjerdedel, mens alle børn fra de fem øvrige landegrupper blev inkluderet i stikprø-ven, som alt i alt bestod af 610 børn. På grund af et omfattende frafald blandt de etniske børnfandt man det nødvendigt i 2007 at supplere stikprøven med yderligere 582 børn fra de seks lan-de (i praksis primært Tyrkiet) samt Libanon (hvorfra hovedparten af de statsløse palæstinensereer kommet). Børnene skulle være født i 1995, og familien skulle være immigreret til Danmark før1998. I modsætning til børn i den oprindelige stikprøve er børn i den supplerende stikprøve ikkealle født i Danmark.

STARTEN I 2003

AFU blev startet op nogle år senere end BFU, idet den første interview-runde først fandt sted i 2003. Per 31. december 2002 var der anbragt 715børn uden for hjemmet, registreret af Danmarks Statistik. SFI kontakte-de de 277 kommuner, som landet dengang var opdelt i, for at få kon-taktoplysninger på de anbragte og deres forældre. Kommunerne indbe-rettede imidlertid ikke i alle tilfælde det samme antal børn, som de havdeoplyst til Danmarks Statistik. Fra 14 kommuner, som ifølge deres egenindberetning til Danmarks Statistik havde børn, der var anbragt uden forhjemmet, modtog vi ingen indberetning. Alt i alt modtog vi indberetningom 607 børn, som udgør stikprøven i 2003.3Børnenes forhold blev herefter belyst fra tre kilder, nemlig bar-nets/familiens sagsbehandler i kommunen, en af barnets forældre (oftestmoren) og en voksen fra det sted (institution4eller plejefamilie), hvorbarnet var anbragt.Nogle af børnene var ikke længere anbragt, men hjemgivet tilfamilien igen. I de tilfælde var der intet anbringelsessted at spørge. Der-for blev den aktuelle stikprøve af anbringelsessteder reduceret til 473. Afdem besvarede 390 det tilsendte spørgeskema, hvilket giver en svarpro-cent på 82,4.Man forsøgte at opnå kontakt med alle de 607 børns forældre,og det lykkedes i 333 tilfælde at få et interview5, hvilket giver en svarpro-cent på 54,8. Den lave opnåelsesgrad er et udtryk for, at det er en gruppei befolkningen, som er meget svær at få i tale, når det gælder deltagelse ien spørgeskemaundersøgelse.Fra de kommunale sagsbehandlere modtog vi 495 besvaredeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 82,0.63. I rapporten fra denne første interviewrunde angives antallet af anbragte børn til 603. Se Egelund,Hestbæk & Andersen (2004). Differencen på de fire børn skyldes, at nogle få cases, der vednærmere eftersyn indholdsmæssigt var tomme, blev fjernet fra det datasæt, som anvendtes tilrapportens analyser. Rapportens tal afspejler således, hvor mange cases af forskellig type derfandtes analyseegnede.4. Betegnelsen ’institution’ dækker over alle de anbringelsessteder, der ikke er slægtspleje, netværks-pleje eller almindelig familiepleje. ’Institution’ er altså døgninstitution (åben eller lukket), social-pædagogisk opholdssted, kost-/efterskole eller eget værelse.5. I rapporten fra denne første interviewrunde angives antallet af forældreinterview til 329. Det skyl-des, at nogle få interview var så mangelfulde, at de ikke egnede sig til at indgå i analysematerialetog derfor blev sorteret fra (se Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004).6. Ifølge den tekniske dokumentation fra SFI Survey var der 498 besvarelser frasagsbehandlere,mentre af dem blev sorteret fra som uanvendelige. Herefter var der 495 analyseegnede besvarelser frasagsbehandlere.

For hvert tredje barn (helt præcis 199 ud af de 607) foreligger etbesvaret skema fra alle tre respondenttyper. Omvendt er der 28 børn,som ikke optræder med noget besvaret skema. De fleste børn (380) erder således et eller to besvarede skemaer på.ANDEN RUNDE I 2007

Da børn, som en gang er kommet ind i AFU-databasen, ikke vil blivesorteret fra igen, må databasen med årene nødvendigvis vokse i antalbørn og unge. Ved interviewrunden i 2007 var der ifølge Danmarks Sta-tistiks opgørelse 1.072 børn, som var eller havde været anbragt uden forhjemmet. SFI’s eget register over anbragte børn, dannet ud fra kommu-nale indrapporteringer til os, bestod af 943 anbragte eller tidligere an-bragte børn. I denne runde søgte vi igen at få oplysninger om barnet fratre kilder, idet et interview med barnets forælder (mor) nu blev erstattetaf et interview med barnet selv. Desuden modtog kommunens sagsbe-handler og anbringelsesstedet igen et spørgeskema til udfyldelse.Årsagen til, at vi i denne omgang foretrak at interviewe barnetfrem for dets forældre, var dels, at vi gerne ville lade barnet selv kommetil orde som interviewperson, og at det blev anset for forskningsmæssigtforsvarligt at udspørge et 11-årigt barn7, dels at disse børns forældrehavde vist meget ringe interesse for at deltage i den foregående runde.Der var ikke ressourcer til at interviewe både barn og forældre.Det skulle dog hurtigt vise sig, at problemet med forældrenesringe lyst til at deltage ikke forsvandt blot ved i stedet at interviewe bar-net. For at få adgang til det enkelte barn skulle der nemlig foreligge etskriftligt, informeret samtykke fra indehaveren af forældremyndighedenover barnet, og den var svær at skaffe. Først blev der sendt et brev meden kort information om undersøgelsen inkl. svarblanket og frankeretsvarkuvert til forældrene. Dernæst blev alle, der ikke havde svaret, rykketskriftligt for svar, og i næste omgang blev der rykket pr. telefon. Hvisforældrene så var indstillede på, at børnene deltog, blev der sendt et nytbrev med svarblanket og kuvert. Som et sidste led blev forældrene op-søgt personligt på adressen af SFI’s interviewere (af ressourcemæssigegrunde dog kun i de fem største byer: København, Odense, Aarhus, Aal-borg og Esbjerg samt i ”trekantområdet”, Fredericia, Kolding og Vejle).

7. Andersen & Ottosen (2002), Andersen & Kjærulff (2003) og Andersen & Højlund (2007) beskæf-tiger sig indgående med spørgsmålet omkring børn som respondenter.

Den hyppigste grund til manglende forældretilladelse var ganskeenkel, at forældrene ikke reagerede på henvendelserne og ikke kunnetræffes på telefon eller på adressen. 355 børn kunne af den grund ikkekontaktes for interview. Yderligere 218 forældre sagde klart nej til, at de-res barn måtte deltage (nogle forældre fandt det ”underligt”, at deresbarn, men ikke de selv skulle interviewes), og 26, som vi havde fået kon-takt med, faldt alligevel fra uden at give en klar begrundelse. Herefterkunne 224 børn kontaktes, men de skulle også selv tage stilling til, om deville deltage. Det indvilligede 169 i at gøre. Det svarer til 18 pct. af allebørnene eller 75 pct. af de børn, vi havde fået lov til at kontakte.For at kommunen kan besvare spørgsmål om et barn, må derfindes en journal på det pågældende barn eller dets familie. Da en del afde 943 børn var blevet hjemgivet, meddelte kommunen i 123 tilfælde, atder ikke længere fandtes en ”sag” på barnet, og at man derfor ikke kunnebesvare spørgeskemaet. Tilbage var 820 børn, hvoraf sagsbehandleren i521 tilfælde besvarede skemaet. Det giver en svarprocent på 63.Blandt de anbringelsessteder, som havde et af AFU-børnene bo-ende, opnåede vi svar vedrørende 446 ud af 635 børn. Svarprocenten varher 70.Samlet set viste det sig meget vanskeligt at opnå interview medde 11-årige børn. Ikke så meget fordi børnene selv ikke havde lyst til atdeltage (faktisk indvilligede 75 pct. af de børn, vi kom i direkte kontaktmed, i at deltage), men fordi vejen frem til børnene af flere grunde vistesig meget lidt fremkommelig (generel forskerbeskyttelse8samt forældre-nes egne vanskeligheder og ulyst til at lade deres barn interviewe af no-gen, de let forveksler med myndighedspersoner).Tabel 2.1 viser stikprøvens størrelse og antal opnåede besvarel-ser for den enkelte skematype, men ikke for samtidig besvarelse af toeller alle tre skemaer. Det skal dog oplyses, at der for 689 af de 943 børni et eller andet omfang foreligger interviewoplysninger, som kan belysebarnets situation. For 81 af disse børn foreligger et besvaret skema fraalle tre respondenttyper, dvs. disse børns forhold er belyst så fyldigt, deter muligt. I de fleste tilfælde (520 børn) er datagrundlaget dog mere be-grænset, idet data alene beror på oplysninger fra sagsbehandler og/elleranbringelsessted, uden at barnet selv er blevet interviewet. Blandt de 9438. Forskerbeskyttelse betyder, at personen ikke må kontaktes i forhold til deltagelse i statistiske ogvidenskabelige undersøgelser, der sendes ud på baggrund af oplysninger fra CPR-registret. Mu-ligheden for forskerbeskyttelse påvirker alle stikprøvebaserede undersøgelser, som baseres på ud-træk fra CPR, således at gruppen af interviewpersoner ikke kan sammensættes repræsentativt.

børn er der også 30, hvor barnets egen besvarelse er den eneste, somforeligger. Hverken sagsbehandler eller anbringelsessted har svaret. En-delig er der 254 børn, som er helt ubelyst, idet der ikke er besvaret nogetskema om deres forhold.TABEL 2.1Oversigt over de tre interviewrunder af SFI’s forløbsundersøgelse af anbragtebørn født i 1995 (AFU). Antal og procent.2003200794390720111.7011.650

Samlet stikprøve

Heraf: koblet med registerdata på DanmarksStatistik

607607

AnbringelsesstedetAktuel stikprøve1Opnået besvarelseSvarprocent

47339082,460749849582,0Deltog ikke idenne runde

63544670,2907820252163,4943224169(17,9) 75,4Deltog ikke idenne runde

1.05058655,8Deltog ikke idenne runde

Sagsbehandler i kommunenAktuel stikprøveOpnået besvarelseHeraf analyseegnedeSvarprocent

Barnet selv

Aktuel stikprøve- heraf med forældretilladelse3Opnået besvarelseSvarprocent

1.70681747,935616916746,9

Forældre til barnet

Aktuel stikprøveOpnået besvarelseHeraf analyseegnedeSvarprocent

60733332954,8

1. Stikprøven omfatter de børn, som aktuelt var anbragt uden for hjemmet og ikke hjemgivet igen.2. 123 børn, som efter hjemgivelse var ophørt med at være en ”sag” i kommunen, udgik af den aktuelle stikprøve, ogkommunen fik ikke tilsendt noget spørgeskema om disse børn.3. Barnets deltagelse som interviewperson forudsatte et skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,hvilket reducerede antallet af børn, som kunne kontaktes, til 224 (i 2007). I 2011 var alle børn fyldt 15 år, og foræl-dretilladelse var derfor ikke længere nødvendig.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

TREDJE RUNDE I 2011

I starten af 2011 rummede SFI’s database 1.634 anbragte eller tidligereanbragte unge, der var født i 1995. Lægges hertil 29 unge, som i løbet afperioden for dataindsamlingen blev overført fra BFU (forløbsundersø-gelsen af børn født i 1995) til AFU, fordi de i forbindelse med inter-viewet til BFU viste sig at være blevet anbragt uden for hjemmet, kandatabasen opjusteres til at rumme 1.663 unge. En del af disse kunne på

grund af forskerbeskyttelse ikke kontaktes.9Det drejede sig om 255 unge.Herefter kan den interviewbare stikprøve (dvs. de unge, det var muligt atkontakte med henblik på interview) opgøres til 1.408 personer.De unge skulle alle selv interviewes. Hvis den unge var hjemme-boende (hjemgivet efter anbringelse), skulle der desuden foretages et in-terview med den unges forældre. Og hvis den unge var anbragt uden forhjemmet, skulle der foretages et interview med en voksen på anbringel-sesstedet. Det blev ved opdatering af databasen klarlagt, hvor den ungeboede, og det kunne således fastslås, at 356 unge boede hjemme, mens1.050 var anbragt. De sidste 2 ud af de 1.408 kunne der ikke findes enadresse på.Nedenfor gennemgår vi resultaterne fra en analyse af denne data-indsamlings gennemførelse og bortfald i 2011. De 255 unge, som på grundaf forskerbeskyttelse ikke kunne indgå i den interviewbare stikprøve, hørermed til den samlede stikprøve, hvor de tæller som bortfald af en bestemtgrund. Bortfaldsanalysen for de unge burde således være baseret på 1.663unge. Men der optræder kun 1.650 unge i analysen. Trods ihærdige forsøghar det ikke været muligt at redegøre for de manglende 13 unge. Når deikke er med, reduceres antallet af forskerbeskyttede til 242.SAMMENHÆNG MELLEM AFU OG BFU

Da både AFU og BFU rummer børn, som er født i 1995, vil der være enmulighed for, at et barn optræder i begge undersøgelser. For bedst muligtat kunne sammenligne AFU-børnene med udsnittet af børn i BFU, derikke har modtaget nogen form for støtte, tilstræbes størst mulig samti-dighed i interviewene på de to undersøgelser. Det er imidlertid ikke hen-sigtsmæssigt at opsøge gengangerne i de to undersøgelser med megetkort mellemrum for at foretage interview, der i høj grad er overlappende.Det kan blive opfattet som uprofessionelt og føre til, at barn og forældreslet ikke vil deltage i nogen af undersøgelserne. Derfor gennemføres ihver runde kun ét interview med disse børn og deres pårørende. Det erblevet administreret på den måde, at interviewet foregik efter skemaet,som var udarbejdet til AFU.I 2011 bestod den interviewbare stikprøve til AFU af 1.706 cpr-numre, hvoraf de 158 også fandtes i BFU. Da de fleste anbringelser sker

9. Forskerbeskyttelsen blev fortolket sådan, at unge, der ikke selv personligt var forskerbeskyttede,men hvor deres opholdssted eller forældre var det, godt kunne kontaktes.

i teenagealderen, må det forventes, at antallet af gengangere i AFU ogBFU vil stige mærkbart i de kommende år.En del af de børn og unge, som er blevet anbragt, er alleredehjemgivet igen. Selvom det ikke var tanken, førte det i 2011 til, at bådemoren til den hjemgivne unge og en voksen (plejeforældre eller personalepå institution) på anbringelsesstedet blev interviewet.

BORTFALDSANALYSE

Ifølge den tekniske rapport fra SFI Survey bestod den interviewbareAFU-stikprøve i 2011 af 1.408 unge personer, hvoraf 356 boede hjemmehos forældre, og 1.050 var anbragt på døgninstitution (600) eller hos ple-jefamilie (450). Endelig var det uoplyst, hvor de sidste to unge boede (setabel 2.2).TABEL 2.2Unge i 3. interviewrunde af SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i1995 (AFU), særskilt for opnåelse eller bortfald, fordelt efter udvalgte forhold.Antal og procent.Fordeling afopnåedePct.OpnåetAntal817149668379289081742838981715617117129920BortfaldAntal591211382221161283346736683314417917731122I altAntal1.4083561.05060045021.6508957551.65030035034861042OpnåelsePct.58,341,063,663,264,2-49,247,851,549,252,048,949,149,0-

Opholdssted i 2011

I alt uden forskerbeskyttelseHjemme (hos forældre)Anbragt, i altPå institutionHos plejefamilieUoplyst opholdssted

100,018,281,846,435,4

Køn

I alt (inkl. forskerbeskyttede)DrengPige

100,052,447,6100,019,120,920,936,62,5

Første anbringelseI alt1995-19981999-20022003-20062007-2010Uoplyst

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Den samlede svarprocent var 58, når der ses bort fra de forskerbeskytte-de, som ikke måtte kontaktes. Der er en tydelig forskel i deltagelsesgrad,alt efter om den unge er anbragt eller bor hjemme. Næsten to tredjedele(64 pct.) af de anbragte unge lod sig interviewe, mens det kun gjaldt 41pct. af de hjemmeboende. Det skal bemærkes, at deltagelsen er ensblandt unge, der er anbragt på en institution, og unge i familiepleje.Sidstnævnte gruppe er ellers i almindelighed mindre belastede end ungeinstitutionsanbragte, men det forhold spiller tilsyneladende ikke nogenrolle for opnåelsesgraden.TABEL 2.3Unge i tredje interviewrunde på SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i1995 (AFU), særskilt for opnåelse eller bortfald, fordelt på forældrenes socioøko-nomiske forhold. Antal og procent.Fordeling afopnåedePct.Moren fik barn som teenagerOpnåetAntal568172051568217242708172613155125111234BortfaldAntal468332521972194233638333022055120117219I altAntal1021.650457341404114751331.65056351110245228453OpnåelsePct.54,949,244,944,148,652,851,052,649,246,460,850,051,048,751,6

Morens socioøkonomiske forhold i 2009I altI beskæftigelseArbejdsløs i mindst et halvt årUden for arbejdsmarkedetFørtidspensionistKontanthjælpsmodtagerMangler data på morenI altI beskæftigelseArbejdsløs i mindst et halvt årUden for arbejdsmarkedetFørtidspensionistKontanthjælpsmodtagerMangler data på faren

100,025,11,88,326,629,68,6100,031,93,86,715,313,628,7

Farens socioøkonomiske forhold i 2009

Anm.: Betegnelsen ’Uden for arbejdsmarkedet’ markerer personer, der ikke er beskæftiget og heller ikke modtager nogenform for overførselsindkomst.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

En mulig forklaring på forskellen i opnåelsesgraden mellem anbragte oghjemgivne unge kan derimod tænkes at have forbindelse til, hvilke voks-ne personer den unge er omgivet af. De voksne på anbringelsesstedet måalt andet lige forventes at have en større indsigt i og forståelse for detsamfundsnyttige i at medvirke som respondent i en undersøgelse af den-ne type end den unges forældre. Unge på et anbringelsessted må derfor

antages at modtage en kraftigere tilskyndelse til at medvirke fra de voks-ne på stedet, end hjemmeboende unge får fra deres forældre.Den øvrige del af bortfaldsanalysen er gennemført med udgangs-punkt i registerdata fra Danmarks Statistik. Tabel 2.3 og tabel 2.4 viser såle-des, hvordan bortfaldet fordeler sig på forskellige baggrundskarakteristika.Her fremgår det ikke, hvilke af stikprøvens i alt 1.650 personerder har forskerbeskyttelse. Det betyder, at analysen må gennemføres foralle 1.650, og at de 242 med forskerbeskyttelse indgår som en del af bort-faldet. På denne måde reduceres svarprocenten til 49. Opnåelsesgradener lidt lavere blandt drenge end piger, men forskellen er ikke stor nok tilat kunne betegnes som statistisk signifikant.I tidligere rapporteringer fra forløbsundersøgelsen er det påvist,at der er forskel på begrundelserne for en (første) anbringelse, når barneter under skolealderen, og når det er midt i skolealderen. De små børnanbringes i højere grad end de lidt ældre af grunde, der har med foræl-drenes forhold at gøre (alkohol, narko, psykiske vanskeligheder, mang-lende forældreevne), end af grunde, der har med barnets egne vanske-ligheder at gøre. Det er med andre ord ikke helt den samme slags børn,der anbringes tidligt og sent i barndommen. Man kunne formode, at det-te ville give sig udslag i en forskellig vilje til at medvirke i undersøgelsen.Det fremgår af tabel 2.2, at 52 pct. af de unge lod sig interviewe, hvis de(første gang) blev anbragt uden for hjemmet, da de var under 3 år. Varbarnet 3 år eller mere, da det (første gang) blev anbragt, var det 49 pct.,som medvirkede i interviewundersøgelsen. Det er dog ikke en forskel,som kan tillægges betydning.Vi har belyst, om der er en statistisk sammenhæng mellem opnå-elsesgraden og det at være barn af en ung mor (dvs. at moren var teen-ager, da hun fødte barnet). Blandt de relativt få unge, som har en ungmor (dvs. at hun var teenager i 1995), ligger svarprocenten på 55, hvilketer lidt højere end det samlede gennemsnit på 49 pct., men forskellen erikke signifikant.Vi har endvidere undersøgt, om der er en statistisk sammenhængmellem på den ene side deltagelsesfrekvensen blandt de unge og på denanden side morens (eller farens) socioøkonomiske status (tabel 2.3) samtmorens (eller farens) højest fuldførte uddannelse (tabel 2.4). Det er derikke. De gennemgående små forskelle er ikke statistisk signifikante. Og ide få tilfælde, hvor opnåelsesgraden procentvis afviger så meget (fxblandt mødre med en lang videregående uddannelse (LVU) eller fædre

med kort videregående uddannelse (KVU) som den højest opnåede ud-dannelse), at det falder i øjnene, sker det inden for antalsmæssigt megetsmå grupper, hvorfor forskellene ikke kan fastslås at være signifikante.TABEL 2.4Unge i tredje interviewrunde på SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i1995 (AFU), særskilt for opnåelse eller bortfald, opdelt efter forældrenes uddan-nelsesniveau. Antal og procent.Fordeling afopnåedePct.OpnåetAntal81747922160123671018173441316581710260BortfaldAntal833463241921835138883331414191271611260I altAntal1.650942463523071201891.65065827356353321520OpnåelsePct.49,250,947,845,440,050,735,053,449,252,348,246,422,951,547,650,0

Morens højeste fuldførte uddannelse i 2011I altGrundskoleGymnasietErhvervsfagligKort videregående uddannelseMellemlang videregåendeuddannelseLang videregående uddannelseMangler data på morI altGrundskoleGymnasietErhvervsfagligKort videregående uddannelseMellemlang videregåendeuddannelseLang videregående uddannelseMangler data på faren

100,058,62,719,61,44,40,912,4100,042,11,620,21,02,11,231,8

Farens højeste fuldførte uddannelse i 2011

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Dermed fremstår den unges bopælsstatus som det eneste blandt de un-dersøgte forhold, der kan forklare forskelle i deltagelsesfrekvensen. For-ældrenes uddannelsesmæssige og socioøkonomiske status, som i andreundersøgelser ofte er udslagsgivende for de unges adfærd, har ingen ef-fekt i dette tilfælde. Det tilskriver vi det særlige ved de unges situation.Kun en mindre del bor hjemme, hvor de er under daglig påvirkning afhjemmets holdninger og adfærd, mens den store majoritet netop ikkebor hjemme og derfor i det daglige påvirkes af helt andre mennesker endderes forældre. Forældrenes position bliver derfor irrelevant som et indi-rekte, styrende element i forhold til den unges beslutning om at deltage iundersøgelsen.

SAMMENLIGNINGSGRUPPER

Vi anvender flere forskellige sammenligningsgrupper gennem hele rap-porten, afhængig af om det er registerdata, data fra SFI’s forløbsunder-søgelse af børn født i 1995 (BFU) eller de tidligere dataindsamlinger iSFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU), der dan-ner grundlag for sammenligningsgrupperne.I analyserne, der alene er baseret på registerdata (fx kapitel 3 og8 om forældrenes levekår), sammenligner vi tre grupper, der udelukkendeer baseret på oplysninger fra registerdata:•

•

Anbragte 15-årige: Forældre til unge, der er eller har været anbragt iperioden fra barnets fødsel til 31. december 2009. I denne analysedrejer det sig om 1.782 unge. Denne gruppe opdeles indimellem imindre grupper i forhold til barnets alder ved første anbringelse.Sammenligningsgruppen: Forældre til jævnaldrende unge, der ifølgeregisterdata på et eller andet tidspunkt i deres barndom har modta-get de forebyggende foranstaltninger efter § 52 i servicelovens kapi-tel 11, registreret med barnet som enhed, men ikke har været an-bragt uden for hjemmet. Dette gælder for 2.268 unge.Kohorten: Forældre til jævnaldrende unge, der er født i 1995, somhverken har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget fo-rebyggende foranstaltninger efter kriteriet ovenfor. Dette er restenaf årgang 1995, dvs. 71.524 unge.

Vi har opdelt årgang 1995 på denne måde for at få en sammenlignings-gruppe, der ligner de anbragte på mange måder, men som aldrig har væ-ret anbragt. Vi har også lavet en opdeling af de 1.782 unge, der er regi-streret i registerdata med en anbringelse. Denne opdeling følger tids-punkt for første anbringelse:••••

377 unge er anbragt første gang i alderen 0-2 år398 unge er anbragt første gang i alderen 3-6 år376 unge er anbragt første gang i alderen 7-10 år631 unge er anbragt første gang, efter at de er fyldt 11 år.

Når vi baserer rapportens analyser på spørgeskemadata, er den primærekilde SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). For

at kunne sammenligne de anbragte unge med andre unge, der ikke er an-bragt, inddrages SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU).Hvis et barn fra BFU er blevet anbragt uden for hjemmet, er det blevetomplaceret fra BFU til AFU. Yderligere er der udskilt en gruppe af ud-satte unge, der ikke er anbragt, men ellers ligner de anbragte unge, fraBFU. Alt i alt er der således tre grupper af unge fra AFU og BFU, som ergensidigt udelukkende, dvs. uden overlap. Tilsammen udgør de hele år-gangen af spørgeskemabesvarelser fra 15-årige (født i 1995). De anbragteog udsatte udgør i flere henseender del af årgangen, som modtager støttegennem servicelovens § 52, og som til gengæld mangler i gruppen af an-dre 15-årige. De tre grupper, baseret på spørgeskemadata, er:•

•

Anbragte 15-årige (AFU): Unge, der har besvaret spørgeskemaet foranbragte unge. Det drejer sig i om 817 besvarelser fra unge i 2011.Her er medtaget både anbragte og hjemgivne unge.Udsatte 15-årige (BFU): Unge, der har besvaret spørgeskemaet forunge i SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU), og somhar modtaget forebyggende foranstaltninger, men aldrig har væretanbragt. Det drejer sig om 94 unge.Andre 15-årige (BFU): Unge, der har besvaret spørgeskemaet forunge i SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU), men al-drig har modtaget forebyggende foranstaltninger og aldrig været an-bragt. Det drejer sig her om 4.228 unge.

De anbragte 15-årige vil i nogle tilfælde blive underopdelt i grupper. Denmest logiske opdeling er i forhold til, om den unge er anbragt på inter-viewtidspunktet eller er hjemgivet. De 817 besvarelser fra de 15-årige kanopdeles i:••

668 unge, der er anbragt på interviewtidspunktet149 unge, der ikke længere er anbragt, dvs. er hjemgivet, på inter-viewtidspunktet.

Derudover kan vi opdele gruppen af anbragte unge på type for anbrin-gelsessted. De 668 unge, der på interviewtidspunktet er anbragt, opdelesderfor i:

•

379 unge, der er anbragt på en døgninstitution, på et socialpædago-gisk opholdssted, på en kost- eller efterskole eller på eget værelse289 unge, der er anbragt i familiepleje.

Vi benytter sammenligningsgrupperne og de forskellige opdelinger af de15-årige gennem hele rapporten.

KAPITEL 3

ANBRAGTE UNGESFORÆLDREBAGGRUNDMETTE LAUS TEN

I dette kapitel beskriver vi levevilkår og social baggrund for forældrene tilde anbragte unge. Forældrenes situation og aktuelle fysiske og psykiskesituation har stor indflydelse på, hvordan de unge klarer sig, om de ungekommer i kontakt med det sociale system, og hvornår i barndommendenne kontakt sker. En forudsætning for en vellykket forebyggende ind-sats er en indsigt i familiens forhold for at kunne forstå, hvilke belastnin-ger der stresser familien. Det kan eksempelvis dreje sig om helt konkreteting som forældres fattigdom, manglende uddannelse og manglende kon-takt med arbejdsmarkedet, opløsning af familier, boligproblemer og for-ældres kriminalitet og misbrug, der ofte karakteriseres som risikofaktoreri et barns opvækst (se fx Kristofersen & Clausen, 2008; Lausten, Hansen& Nielsen, 2010; Nordahl m.fl., 2008; Sundell m.fl., 2007). Vi basereranalyserne i dette kapitel på registerdata for at anskueliggøre forældreneslevekår gennem følgende faktorer:•••••

Demografiske faktorerSocioøkonomiske faktorerFysisk og psykisk helbredMisbrug og kriminalitetEgen tidligere anbringelse.

Vi sammenligner forældrene til anbragte unge med forældrene i de tosammenligningsgrupper (jf. forrige kapitel):•••

Anbragte 15-årigeSammenligningsgruppenKohorten.

I flere af tabellerne i dette kapitel vil forældrenes forløb kunne følges fra1998 og frem. Tabel 3.1 viser udviklingen for årgang 1995 i forhold tilandelen af unge, der er eller har været anbragt, og andelen af unge, dermodtager eller har modtaget forebyggende foranstaltninger, men aldrighar været anbragt.TABEL 3.1Andelen af børn født i 1995, der er eller har været anbragt, og andelen, der mod-tager eller har modtaget forebyggende foranstaltning. Særskilt for udvalgte år.Procent.Andel, der er eller har været anbragtAndel, der modtager eller har modtaget forebyggelse19950,030,0019980,500,3320021,031,0520061,521,8020092,363,02

Anm.: Procentandele er baseret på 75.574 unge født i 1995. Andelen er baseret på optælling pr. 31. december for hvert år.Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Andelen af børn, der er eller har været anbragt, er stigende over kohor-tens alder. Mens der kun er en ganske lille andel af de 0-årige, der er an-bragt (0,03 pct. af en årgang), er andelen af unge fra årgang 1995, der ereller har været anbragt uden for hjemmet, steget til 2,36 pct. (egne bereg-ninger på anbringelsestal for 2010 fra Statistikbanken, Danmarks Stati-stik). Samtidig er der 3 pct. af alle de 15-årige, der modtager en forebyg-gende foranstaltning uden at være anbragt.I dette kapitel anlægger vi tre vinkler på forældrenes levevilkårog baggrund for at sætte de anbragte unges liv i perspektiv. Ved hjælp afde forskellige grupper af forældre vil vi:1.2.3.Sammenligne anbragte unges forældre med andre grupper af forældreSammenligne inden for gruppen af anbragte børn og unges forældrei forhold til tidspunkt for første anbringelseBeskrive udviklingen for anbragte børns forældre over tid.

De tre vinkler vil ikke blive analyseret for hver gruppe af faktorer, derbeskriver forældrenes baggrund, men vil blive trukket ind, hvor der erinteressante forskelle eller ligheder.

DEMOGRAFISKE FORHOLD

De væsentligste demografiske faktorer for forældre til 15-årige unge ersamlet i tabel 3.2. Her sammenligner vi forældre til 15-årige anbragte,forældre til 15-årige i sammenligningsgruppen og forældre til 15-årige,der ikke tilhører de to andre grupper.Der er færre mødre og fædre til anbragte børn, der bor i Danmark,set i forhold til kohortens forældre. Knap 91 pct. af de anbragte børnsmødre bor i Danmark i 2010 sammenlignet med 94 pct. af kohortensmødre. Forskellen er større, hvis vi ser på fædre til anbragte unge og fædretil unge i kohorten. Knap 73 pct. af de anbragtes fædre lever med sikker-hed i Danmark i 2010, mens det samme gælder for knap 90 pct. af kohor-tens fædre. Denne forskel er hovedsageligt drevet af det faktum, at der oftemangler statistiske oplysninger om anbragte unges fædre i registrene, såle-des at knap 16 pct. af alle unge anbragte enten ikke har registreret en far,eller at faren er forsvundet ud af det registrerede system.Mange af de unge anbragte har mistet en eller begge forældre.Tabel 3.2 viser, at 6 pct. af mødrene og knap 9 pct. af fædrene er døde i2010. Dermed har knap 13 pct. af de unge, der er eller har været anbragt,oplevet at miste mindst en forælder. Dette tal er signifikant forskelligt frade andre grupper, hvor 8 pct. af de unge, der modtager forebyggendeforanstaltninger, og 2 pct. af de unge i kohorten har oplevet at mistemindst en forælder. At have mistet en eller begge forældre kan vise sig atvære udløsende årsagen til anbringelsen. Det er generelt kendt også i an-dre lande, at anbragte børn og unge oftere har mistet en forælder ellerbegge forældre (se fx Franzén & Vinnerljung, 2006 (for Sverige); Kristo-fersen & Clausen, 2008 (for Norge); Stein, 1994 (for Storbritannien)).Forældres død betyder, at de unge er endegyldigt afskåret fra forældresstøtte og omsorg, og at de kommer til at stå mere alene, når de ikke læn-gere er anbragt.

TABEL 3.2Forældrene fordelt efter demografiske forhold. Særskilt for de tre grupper af un-ge. 2010. Procent.AnbragteSammenlig-15-årige ningsgruppenKohorten94,1 *4,1 *0,6 *1,289,8 *4,1 †1,4 *4,7 *2,0 †59,2 *13,9 *20,4 *6,6 *1,4 *1,3 *0,2 *0,2 *71.525

Moren:

Bor i DanmarkEr udvandret (bor i udlandet)Er dødManglende oplysningerBor i DanmarkEr udvandret (bor i udlandet)Er dødManglende oplysningerEn eller begge forældre er dødeMoren og faren er gift/samlevendeMoren har ny mandMoren er enligManglende oplysningerMoren er teenager ved barnets fødselAntal helsøskendeAntal halvsøskende, morens sideAntal halvsøskende, farens side

90,91,66,41,172,83,08,615,612,99,825,755,29,46,61,00,80,61.782

95,1 *1,32,2 *1,479,6 *3,66,4 †10,4 *8,4 †25,8 *21,1 †48,0 *5,1 *3,8 *1,2 *0,5 *0,4 *2.268

Faren:

Begge:Samliv moren:

Teenagemor:Søskende:

Procentgrundlag:

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2010. Grundpopulationen er 75.574 unge født i 1995.* = p < 0,001 og † = p < 0,01. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testene refererer udelukken-de til gruppen af forældre til anbragte 15-årige i forhold til de to andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Som 15-årige har mange unge oplevet et brud i familien. Der er såledeskun knap 60 pct. af alle de unge i kohorten, hvis forældre stadig leversammen (tabel 3.2). Denne procentandel er langt mindre for unge, der ereller har været anbragt. Knap 10 pct. af de 15-årige anbragte har forældre,der er gift eller samlevende. Det er langt mere sandsynligt for en anbragtung, at moren er enlig. Lige over halvdelen af de unge (55 pct.) har enmor, der er enlig i 2010. Denne andel er signifikant forskellig fra de ungei kohorten (20 pct.) og også signifikant forskellig fra andelen af unge, dermodtager forebyggende foranstaltninger (sammenligningsgruppen), selv-om det også er næsten halvdelen af dem, der har en mor, der er enlig (48pct.). Knap 26 pct. af mødrene til de unge anbragte lever sammen meden ny mand, men det opvejer langt fra den store andel af unge anbragteog tidligere anbragte, der ikke har en person i hjemmet, der udfylder rol-len som far.

Hvis moren er teenager, når hun får barnet, er det en dokumen-teret risikofaktor både for barnet og for forældrene (se fx Christoffersen& Lausten, 2009; Christoffersen m.fl., 2011; Hayes, 1987). Det afspejlersig i den relativt store andel af anbragte unge, der er født af en teenage-mor. Knap 7 pct. af de anbragte unges mødre var ikke fyldt 20 år, da defik barn. Til sammenligning er godt 1 pct. af alle unge fra kohorten fødtaf en teenagemor. I sidste rapport om de anbragte børn, da de var 11 årgamle (Egelund m.fl., 2008), var andelen af anbragte børn født af enteenagemor større. Det betyder, at de børn, der er blevet anbragt førstegang efter 11-års-alderen, har en lavere sandsynlighed for at være født afen teenagemor end dem, der blev anbragt tidligere end 11-års-alderen.Det kan tyde på, at børn af teenagemødre bliver relativt tidligt anbragt.Antallet af hel- og halvsøskende afspejler de anbragte ungesustabile familiestrukturer. Mens de unge på landsplan i gennemsnit har1,3 helsøskende og 0,2 halvsøskende på både morens og farens side,hvilket svarer til, at 2 ud af 100 unge har en halvsøskende på mo-rens/farens side, har de anbragte unge signifikant færre helsøskende (1,0)og en forholdsvis stor andel af halvsøskende. Til sammenligning har 80ud af 100 anbragte unge en halvsøskende på morens side, og 60 ud af100 har en halvsøskende på farens side. De anbragte unge har altså enmere kompleks familiesituation med mange forskelligartede relationer.Det kan være vanskeligt at holde sammen på en kompleks familiestruk-tur, og forstærket af sociale problemer kan det føre til, at kontakten tilnogle af disse halv- og helsøskende udtyndes eller mistes, hvis de ikkebor sammen eller bare ses jævnligt.

SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

Socioøkonomisk status er et kombineret økonomisk og sociologisk mål,der er brugt gennem årtier til at klassificere en persons eller en familiesøkonomiske og sociale position – baseret på indkomst, beskæftigelse oguddannelse (se fx Duncan, 1961; Hansen, 1984; Hauser & Warren, 1997).Vi har her ikke lavet et egentligt socioøkonomisk indeks, men analysererfaktorerne indkomst, beskæftigelse og uddannelsesniveau en efter en.

INDKOMST OG BESKÆFTIGELSE

I dette afsnit giver vi et overblik over anbragte børns socioøkonomiskebaggrund. I tabellerne sammenligner vi de anbragte børn med henholds-vis sammenligningsgruppen og kohorten. En af de tydeligste socioøko-nomiske faktorer er forældrenes disponible indkomst samt andelen afmødre, hvis husstand karakteriseres ved at leve i relativ fattigdom. I figur3.1 viser vi udviklingen i mødrenes disponible indkomst fra 1996 til 2009.FIGUR 3.1Mødres disponible indkomst. Særskilt for de tre grupper af unge og over år. Kro-ner i gennemsnit.240.000220.000200.000180.000160.000140.000120.000100.000

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Anbragte 15-årigeAlmindelige 15-årige

Sammenligningsgruppen

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2010. Grundpopulationen er 75.574 unge født i 1995.Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger.

Mødrene i de tre grupper har i 1996 næsten samme udgangspunkt i for-hold til årlig disponibel indkomst på ca. 110.000 kr. (figur 3.1). Der eringen signifikant forskel mellem mødre til anbragte børn, mødre til børnmed forebyggende foranstaltninger og mødre i kohorten. Men fra 1996og frem til 2009, der er det seneste år, vi har indkomstoplysninger for,udvikler den disponible indkomst sig langsommere for mødre til anbrag-te børn, set både i forhold til mødre i sammenligningsgruppen og mødrei kohorten, da landsgennemsnittet for kohorten i 2009 er 43 pct. større

(230.700 kr.) end for de anbragte unges mødre (161.000 kr.). Forskellen iårlig disponibel indkomst mellem de anbragtes mødre og kohortensmødre er altså knap 70.000 kr. i 2009. Det samme mønster kan vises forfædrene, hvor der dog allerede i 1996 er en signifikant forskel mellem detre grupper af fædre, som kun øges over tid. Indkomstmæssigt sakkerforældre til anbragte børn og unge altså bagud i forhold til forældre, hvisbørn ikke modtager nogen form for støtte.Inden for diskussionen om fattigdom findes der flere forskelligemål beregnet til at opgøre andelen af personer, der kan karakteriseressom fattige. Vi bruger her et relativt fattigdomsmål, der er baseret påsammenligning af husstandsindkomst. De husstande, hvor den samlededisponible husstandsindkomst, efter at den er korrigeret for antal perso-ner i husstanden, er under 50 pct. af medianindkomsten, defineres ifølgedette relative mål som værende fattige. Den ækvivalenskorrigerede dis-ponible husstandsindkomst er det gængse indkomstmål, der benyttesnationalt og internationalt til at beregne fattigdomsgrænser med (Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, 2011; Finansministeriet, 2010). Ækviva-lensskalaen er (antal voksne + antal børn)0,6. Vi har beregnet den ækviva-lenskorrigerede disponible indkomst for alle husstande i det samlede da-tasæt, dvs. for husstande, hvor der bor en kvinde, der har født et barn i1995. Fattigdomsgrænsen er derefter defineret som 50 pct. af medianenaf den ækvivalenskorrigerede disponible husstandsindkomst.10Andelen af mødre, hvis husstand er defineret som fattig, adskillersig i markant grad for de anbragte i forhold til sammenligningsgruppen ogkohorten (tabel 3.3). I perioden fra barnets fødsel og frem til den dag, detfylder 13 år, ser vi den samme tendens: Andelen af fattige mødre, hvis di-sponible husstandsindkomst er under 50 pct. af medianen af den ækviva-lenskorrigerede disponible husstandsindkomst, er stigende, og den udgør i2009 knap 26 pct., dvs. en fjerdedel af kvindernes husstande. Det gælderfor mødre til anbragte unge såvel som mødre til unge i al almindelighed.

10. Denne fattigdomsgrænse gælder ikke for alle husstande i Danmark, da den ikke er beregnet påhusstande i Danmark, men kun på husstande, hvor der bor mødre til børn født i 1995. Vi for-venter derfor, at vores beregninger lægger fattigdomsgrænsen lavere, end hvis vi havde mulighedfor at beregne den for alle kvinder.

TABEL 3.3Andelen af mødres husstande, der er fattige. Særskilt for de tre grupper af ungeog udvalgte år. Kroner i gennemsnit og procent.19961999200320072009Anbragte 15-årige7,313,413,922,225,6Sammenligningsgruppen4,1 *5,4 *7,0 *17,0 *16,3 *Kohorten2,9 *3,5 *3,6 *5,7 *6,2 *

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2010. Grundpopulationen er 75.574 unge født i 1995.* = p < 0,001. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testene refererer udelukkende til gruppen afforældre til anbragte 15-årige i forhold til de to andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den mest markante stigning for grupperne sker fra 2003 til 2006, dogikke nær så markant for kohortens forældre. Dette kan skyldes indførel-sen af flere markante ændringer i indkomstoverførslerne i starten af detnye årtusinde, hvor der blev indført starthjælp (2002), automatisk sænk-ning af kontanthjælpen efter 6 måneder på kontanthjælp (2003) og intro-duktion af et kontanthjælpsloft (2004), ændringer, der højst sandsynligthar berørt en del forældre med børn, der er anbragt eller modtager enforebyggende foranstaltning.I 2009 er 26 pct. af de anbragte børns mødre at betegne som fatti-ge. For sammenligningsgruppen gælder det, at 16 pct. er fattige, mens kun6 pct. af kohortens mødre lever under samme grad af økonomisk knaphed.Forskellen mellem de tre grupper var markant i 1996 og er kun øget overårene, så forskellen i 2009 er langt større, end forskellen var i 1996. Det erdog værd at bemærke, at andelen af fattige (efter den måde, vi måler det på)stiger for alle de tre grupper i perioden 1996-2009.Dette store skel mellem de anbragtes mødre og de øvrige togruppers mødre i forhold til fattigdomsmålet gælder som forventeligtogså i forhold til mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet (tabel 3.4).De anbragte unges mødre er særligt overrepræsenteret i degrupper, der er karakteriseret ved at have lav tilknytning til arbejdsmar-kedet og dermed de laveste indkomster, både i forhold til sammenlig-ningsgruppen og i forhold til kohorten. For de anbragtes mødre i 2009gælder det, at 28 pct. modtager kontanthjælp, 25 pct. er på førtidspension,og 8 pct. står uden for arbejdsmarkedet, tilsammen over 60 pct. Kun 28pct., dvs. godt hver fjerde af mødrene, er i beskæftigelse. Til sammenlig-ning er ca. halvdelen af mødrene til unge, der modtager forebyggende

foranstaltninger, i beskæftigelse, mens 80 pct. af alle mødre til unge, deraldrig har modtaget forebyggende foranstaltninger eller været anbragt, eri beskæftigelse.TABEL 3.4Mødrene fordelt efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Særskilt for de tregrupper af unge. 2009. Procent.I beskæftigelseArbejdsløs i min. et halvt årKontanthjælpsmodtagerFørtidspensionistUden for arbejdsmarkedetManglende oplysningerProcentgrundlagAnbragte 15-årige27,62,128,524,78,48,71.782Sammenligningsgruppen50,8 *2,218,2 *16,9 *7,34,6 *2.268Kohorten80,0 *1,24,4 *3,5 *4,7 *6,2 *71.525

Fædrenes tilknytning til arbejdsmarkedet udviser de samme tendenser(tabel 3.5). Af de fædre, vi kan finde oplysninger på i registrene, er 35 pct.af de anbragte børns fædre i beskæftigelse, mens det gælder 51 pct. affædrene i sammenligningsgruppen og 79 pct. af fædrene i kohorten.TABEL 3.5Fædrene fordelt efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Særskilt for de tregrupper af unge. 2009. Procent.I beskæftigelseArbejdsløs i min. et halvt årKontanthjælpsmodtagerFørtidspensionistUden for arbejdsmarkedetManglende oplysningerProcentgrundlagAnbragte 15-årige34,63,213,214,66,727,71.782Sammenligningsgruppen51,5 *3,8 *7,9 *10,9 *5,820,1 *2.268Kohorten79,0 *1,9 †2,1 *3,3 *3,5 *10,2 *71.525

At andelen af fædre uden for beskæftigelse ikke er på et helt så højt ni-veau som for mødrene, skal tilskrives den relativt høje procentdel af fæd-rene, for hvem det ikke har været muligt at indhente oplysninger.

Alt i alt kan vi konstatere, at den sociale skævhed i familiebag-grund slår stærkt igennem i form af manglende tilknytning til arbejds-markedet. Disse resultater er ikke nye eller overraskende. De er til gen-gæld vedholdende og fundet tilsvarende i både Norge (Kristofersen &Clausen, 2008) og Sverige (Franzén, Vinnerljung & Hjern, 2008).UDDANNELSE

Tilknytning til arbejdsmarkedet hænger sammen med uddannelsesni-veauet. Hvor mange før i tiden kunne være beskæftiget det meste af livetuden at have nogen form for uddannelse, er uddannelse i dag et must forat få foden inden for på arbejdsmarkedet. Vi viser her mødres og fædresuddannelsesniveau, opdelt på de tre sammenligningsgrupper (tabel 3.6 ogtabel 3.7).I 2011 har langt størstedelen af de anbragte unges mødre (56,8pct.) ingen uddannelse ud over grundskole. I sammenligningsgruppen erder ligeledes en stor andel af mødrene, der ikke har en uddannelse udover grundskoleniveau (42 pct.), mens det i kohorten kun er 16,7 pct. afmødrene, der ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen. 20,6 pct.af de anbragte unges mødre har en erhvervsfaglig uddannelse.TABEL 3.6Mødrene fordelt efter uddannelsesniveau. Særskilt for de tre grupper af unge.2011. Procent.Anbragte 15-årige56,83,020,61,64,51,312,21.782Sammenlignings-gruppen42,0 *4,6 †32,9 *2,410,0 *1,96,2 *2.268Kohorten16,7 *5,9 *37,0 *4,3 *20,7 *7,8 *7,6 *71.525

GrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseManglende oplysningerProcentgrundlag

Sammenlignet med de øvrige grupper er dette relativt få. I sammenlig-ningsgruppen har 32,9 pct. af mødrene en erhvervsfaglig uddannelse,mens hele 37 pct. af mødrene i kohorten har en erhvervsfaglig uddannel-se. I forhold til de videregående uddannelser er de anbragtes mødre me-

get underrepræsenteret. Hvis vi ser på de tre grupper af videregåendeuddannelser samlet (kort, mellemlang og lang videregående uddannelse),så har 7,4 pct. af de anbragte unges mødre nået dette uddannelsesniveau.Til sammenligning har 32,8 pct. af kohorten en videregående uddannelse.Den store forskel vidner om en stor marginalisering af de anbragtesmødre i uddannelsessystemet.For de anbragte børns fædre er tendensen den samme (tabel 3.7).Størstedelen (39 pct.) har grundskolen som højeste gennemførte uddan-nelse.TABEL 3.7Fædrene fordelt efter uddannelsesniveau. Særskilt for de tre grupper af unge.2011. Procent.Anbragte 15-årige39,01,921,82,32,01,331,71.782Sammenlignings-gruppen32,4 *3,4 †30,0 *3,43,9 *2,5 †24,4 *2.268Kohorten17,9 *4,7 *37,7 *7,5 *10,6 *9,3 *12,3 *71.525

GrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseManglende oplysningerProcentgrundlag

For fædrene i sammenligningsgruppen gælder dette for 32,4 pct., og forkohorten gælder det 17,9 pct. 22,9 pct. af de anbragtes fædre har en er-hvervsfaglig uddannelse, og kun 7,2 pct. har taget en eller anden grad afen videregående uddannelse. Dette gælder for 11 pct. af fædrene i sam-menligningsgruppen og for 27,4 pct. af kohortens fædre.

FYSISK OG PSYKISK HELBRED

Forskningen viser, at forældres sygdom, både fysisk og psykisk, er risiko-faktorer, der påvirker børnenes trivsel og udvikling gennem barndom-men (se fx Sundell m.fl. 2007; Vinnerljung, Hjern & Lindblad, 2006). Viser derfor nærmere på, i hvilken udstrækning forældrene har fået stilletdiagnoser for både somatiske og psykiatriske sygdomme, og på forskellen

mellem de tre sammenligningsgrupper. Tabel 3.9 viser antallet af diagno-ser registreret i Landspatientregisteret.TABEL 3.8Mødre og fædre fordelt efter gennemsnitligt antal diagnoser i Landspatientregi-stret. Særskilt for de tre grupper af unge. 1995 og 2010.Anbragte15-årigeSammenlignings-gruppen3,5 *19,3 *0,910,52.268Kohorten2,8 *12,3 *0,6 *7,1 *71.525

Morens diagnoser (summeret over tid)Farens diagnoser (summeret over tid)Procentgrundlag

1995201019952010

4,024,01,011,41.782

Alle de somatiske diagnoser, der stilles på sygehuse og hospitaler i landet,hvad enten det sker ambulant eller ved indlæggelse, er registreret iLandspatientregisteret. Vi har til denne analyse talt alle de diagnoser, derer registreret over tid, uden sortering af, hvad der er kronisk, langvarigteller særdeles alvorlige sygdomme. Som det ses af tabel 3.8, har forældretil anbragte unge en betydelig oversygelighed målt på antallet af diagno-ser, de har fået stillet.Når vi ser på antallet af diagnoser i 2010, har mødre til anbragteunge gennem tiden fået registreret dobbelt så mange diagnoser (24) sommødre i kohorten som helhed (12). De har også signifikant flere diagno-ser end mødre til unge i sammenligningsgruppen. Der var allerede i 1995,hvor de unge blev født, signifikant forskel på antallet af diagnoser for detre grupper af mødre. Mødrene havde altså allerede ved de unges fødselen oversygelighed – en forskel, der blot er steget over årene.Der er registreret langt færre diagnoser for fædre end for mødre.Det kan være et udslag af, at både mor og barn får registreret mindst éndiagnose ved en fødsel (hvor ’spontan fødsel uden komplikationer’ erden mest almindelige ICD-10 diagnose, der tilskrives både mor ogbarn11), hvorved kvinders summerede antal diagnoser alt andet lige vok-11. Der skal noteres en diagnose i Landspatientregistret for hvert hospitalsbesøg, hvad enten det erambulant eller via indlæggelse. Derfor er naturlige fødsler uden komplikationer også diagnostice-ret på lige fod med langt værre og livstruende årsager til hospitalsbesøg.

ser hurtigere end mænds, alt efter hvor mange fødsler de har. Trods dethar fædre til anbragte unge en oversygelighed i forhold til antallet af di-agnoser sammenlignet med fædre til unge, der ikke er anbragt.De psykiatriske diagnoser bliver registreret i et separat forsk-ningsregister over psykiatriske diagnoser givet på et af landets psykiatri-ske hospitaler, enten ved ambulant behandling eller ved indlæggelse. Ta-bel 3.10 viser altså kun de psykiatriske diagnoser, der er stillet på et hos-pital, mens psykiatriske patienter, der ikke har været i kontakt med dettebehandlingssystem, men måske kun har talt med og er medicineret afegen læge, i denne sammenhæng ikke betragtes som psykiatriske patien-ter. Tallene i tabel 3.9 må derfor antages at være et konservativt skøn afomfanget af psykiske lidelser.TABEL 3.9Andelen af mødre og fædre, der har en psykiatrisk diagnose. Særskilt for de tregrupper af unge. Procent og gennemsnitligt antal diagnoser.Anbragte15-årigeSammenlig-ningsgruppen24,6 *0,9 *3,6 *17,3 *0,7 *3,82.268Kohorten7,3 *0,2 *2,4 *5,8 *0,2 *2,7 *71.525

Moren:

Har mindst en psykiatrisk diagnose (pct.)Antal diagnoserAntal diagnoser for dem, der har mindst en diagnose

40,52,15,224,70,93,71.782

Faren:

Har mindst en psykiatrisk diagnose (pct.)Antal diagnoserAntal diagnoser for dem, der har mindst en diagnose

Procentgrundlag

Som det fremgår af tabellen, har mødrene til de anbragte børn en højpsykiatrisk oversygelighed, dvs. at de har fem gange så høj forekomstsom mødre i kohorten som helhed af psykisk sygdom. Næsten hver an-den af de anbragte unge (40 pct.) har en mor med en psykiatrisk diagnosemed de følger, forældres psykiatriske sygdom kan få for den unges op-vækst. Også sammenligningsgruppens mødre har en høj forekomst afpsykiske lidelser (25 pct.) sammenlignet med mødre i befolkningen somhelhed (7 pct.) – de har tre gange så høj en forekomst af psykiatrisk syg-dom. Dette skæve billede understøttes af, at antallet af diagnoser, givet at

moren har mindst en diagnose, er dobbelt så stor for mødre til anbragteunge som for mødre til unge i al almindelighed. Fædre til anbragte børnhar ligeledes en overforekomst af psykiatriske lidelser, idet en fjerdedel(25 pct.) af dem har en psykiatrisk diagnose sammenlignet med knap 6pct. af fædrene til kohorten som helhed.Alt i alt er det tydeligt, at børn, der er blevet anbragt, ofte er fødtind i familier med betydelige helbredsudfordringer, herunder en markantoverforekomst af psykiske diagnoser hos forældrene.

MISBRUG OG KRIMINALITET

Misbrug og kriminalitet er begge veldokumenterede risikofaktorer i deninternationale forskningslitteratur og med en forekomst, der er stærktbiased til ugunst for socialt udsatte familier og deres børn (se fx Christof-fersen m.fl., 2011; Farrington & Welsh, 2007).TABEL 3.10Andelen af mødre og fædre, der er registreret i behandling i Misbrugsregisteret.Særskilt for de tre grupper af unge. 2010. Procent.Anbragte15-årige10,48,815,63,61.782Sammenlig-ningsgruppen1,3 *4,1 *5,1 *0,3 *2.268Kohorten0,2 *0,6 *0,8 *0,0 *71.525

Mor er i misbrugsbehandlingFar er i misbrugsbehandlingMor eller far er i misbrugsbehandlingMor og far er i misbrugsbehandlingProcentgrundlag

Vi har i disse analyser adgang til Misbrugsregistret, hvor borgere i Dan-mark registreres, hvis de har modtaget behandling for et misbrug, hvadenten det er et alkoholmisbrug eller et stofmisbrug. Registret viser ikkeomfanget af misbrug blandt de forældre, vi analyserer her, da det ikke eralle misbrugere, der går i behandling. Derfor forventer vi, at tallene fraMisbrugsregistret giver et meget konservativt skøn over omfanget afmisbrug, da en del mennesker har en eller anden grad af misbrug, somikke er kendt af nogen behandlende instans. Tabel 3.10 viser andelen afmødre og fædre, der er i misbrugsbehandling.

De anbragte unges forældre er i langt højere grad end andre for-ældre i misbrugsbehandling. 10 pct. af de anbragte unges mødre har væ-ret i misbrugsbehandling, mens det samme gælder for 1 pct. af sammen-ligningsgruppens mødre og en meget lille procentdel af kohortens mødre(0,2 pct.). Dette følger ganske godt i tråd med, at 17 pct. af alle nyanbrin-gelser i 2011 har ’Misbrug hos forældrene’ som udslagsgivende anbrin-gelsesårsag (Ankestyrelsen, 2012).TABEL 3.11Andelen af mødre og fædre, der har en dom for en strafbar handling. Særskilt forde tre grupper af unge. 2009. Procent.Anbragte Sammenlig-15-årige ningsgruppen11,82,5 *34,020,9 *2,44,31.7821,4 †3,1 *2.268Kohorten0,5 *6,6 *1,3 *2,1 *71.525

Andel mødre, der har en domAndel fædre, der har en dom

Summeret antal domme, hvis straffet mindst en gang:MorFarProcentgrundlag

Tabel 3.11 viser, i hvor høj grad de tre grupper af forældre har væretdømt for straffelovsovertrædelser. Tabellen afspejler alene, om forældre-ne har modtaget en dom og derfor ikke alvorligheden af lovovertrædel-sen. Cirka hver tiende af de anbragte unges mødre har modtaget en dom,mens det kun er 1 ud af 40 mødre i sammenligningsgruppen, der harmodtaget en dom. For kohortens mødre er det 1 ud af 200, der har mod-taget en dom.Mænd er generelt mere kriminelle end kvinder, hvilket vi ogsåkan se af tabel 3.11. 34 pct. af alle fædre til anbragte unge har modtageten dom, mens det kun er knap 7 pct. af alle fædre i kohorten. Der er lige-ledes en relativt stor del af fædrene til de unge i sammenligningsgruppen,der har modtaget en dom (21 pct.).FORÆLDRENES EGEN ANBRINGELSE UDEN FOR HJEMMET

Vi har i de tidligere rapporter om de anbragte børn født i 1995 (AFU)beskrevet den store sammenhæng mellem et barns anbringelse og foræl-dres egen anbringelse i deres barndom (fx Egelund m.fl., 2008). I tabel

3.12 angives hyppigheden af anbragte unges forældres anbringelse, da deselv var børn.En stor andel af de anbragte unges mødre (30 pct.) har selv væretanbragt som barn. Samtidig har en stor andel af fædre til de anbragte unge(17 pct.) selv været anbragt. Andelen af tidligere anbragte forældre er bety-deligt lavere blandt sammenligningsgruppens unge, mens knap 4 pct. af deunge i kohorten, har en mor, der selv har været anbragt som barn.TABEL 3.12Andelen af mødre og fædre, der selv har været anbragt. Særskilt for de tre grup-per af unge. 2011. Procent.Anbragte15-årige29,817,339,87,21.782Sammenlignings-gruppen15,4 *10,1 *22,5 *3,0 *2.268Kohorten3,6 *2,9 *6,2 *0,4 *71.525

Mor selv været anbragt som barnFar selv været anbragt som barnMor eller far selv været anbragt som barnMor og far selv været anbragt som barnProcentgrundlag

Når vi sammenligner med de tidligere rapporter om de 7-årige anbragte(Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004) og de 11-årige anbragte (Egelundm.fl., 2008), er andelen af anbragte unge, hvis mødre selv har været an-bragt, faldende over barnets alder, så børn, der anbringes tidligt i barn-dommen, har en større sandsynlighed for at have en mor, der selv harværet anbragt, end unge, der anbringes sent i barndommen. Den højeforekomst af tidligere anbragte blandt de nu anbragte unges forældre si-ger imidlertid ikke noget om, at børn af tidligere anbragte automatisk kanforvente selv at blive anbragt uden for hjemmet. Vi kan blot konstatere,at sandsynligheden for som anbragt ung at have en forælder, der selv harværet anbragt, er markant højere end for andre unge.

SAMMENFATNING

Vi har brugt dette indledende kapitel til at beskrive levevilkår og socialbaggrund for forældrene til de anbragte unge sammenlignet med andreforældre. Denne gennemgang af baggrundskarakteristika for de tre for-

ældregrupper peger entydigt på, at forældrene til de anbragte børn i gen-nemsnit er klart dårligere stillet end de øvrige to forældregrupper. Tilsva-rende resultater findes også i Norge og Sverige, hvilket understreger, atgruppen af forældre til anbragte ikke er enestående i Danmark. Som vo-res analyser også viser, er mange af risikofaktorerne til stede allerede tid-ligt i barnets liv:•

•

Anbragte unges forældre har en mere ustabil familiestruktur. Det erkun knap 10 pct. af de anbragte 15-årige, hvis forældre bor sammen.Det er mere reglen end undtagelsen, at mødre til anbragte børn leversom enlig eller har fundet sammen med en ny partner.Den ustabile familiestruktur kommer tydeligt frem i forhold til denstore andel af anbragte 15-årige, hvor vi ikke kan finde oplysningerom fædre i Danmarks Statistiks registerdata. Det gælder for ca. hversjette af de anbragte unge, at der ikke findes oplysninger om far. Tilsammenligning findes der ikke oplysninger om fædre for knap hvertyvende ung i kohorten.Socioøkonomisk er anbragte unges forældre i vid udstrækning mar-ginaliseret, både hvad angår disponibel indkomst og uddannelsesni-veau. Mødrene i de tre grupper, vi sammenligner, har i 1996 næstensamme udgangspunkt i forhold til årlig disponibel indkomst, menover tid udvikler indkomstniveauet for forældre til anbragte børn ogunge sig væsentligt langsommere set i forhold til forældre, hvis børnikke modtager nogen form for støtte.Hver fjerde af mødrene til en anbragt 15-årig lever i 2009 i en hus-stand, der er karakteriset som fattig i forhold til det relative fattig-domsmål. Forskellen mellem de tre grupper var markant allerede i1996 og er kun øget over årene.Mødre til anbragte unge er voldsomt overrepræsenteret i grupperneuden for arbejdsmarkedet, der lever af indkomstoverførsler som fxkontanthjælp og førtidspension.Anbragte unge eksponeres i langt højere grad end andre unge forforældres sygelighed både i forhold til somatiske og psykiske lidelser.Mødre til anbragte unge har dobbelt så mange diagnoser for soma-tisk sygdom end mødre til unge i kohorten, og 40 pct. af dem har enpsykiatrisk diagnose mod ca. 7 pct. af mødrene til unge i kohorten.

•

Derudover er en langt større andel af de anbragtes forældre registre-ret i misbrugsregistreret, ligesom en langt større andel har en domfor lovovertrædelser.Endeligt er sandsynligheden for, at en anbragt ung har en mor elleren far, der selv har været anbragt som barn, markant højere end forandre unge.

Sammenligningsgruppen, som udgøres af forældre til børn, der modtageren forebyggende foranstaltning efter § 52 i serviceloven, men som aldrighar været anbragt uden for hjemmet, placerer sig på de fleste parametremellem gruppen af forældre til anbragte og gruppen af forældre til ko-horten. De er signifikant bedre stillet end forældre til anbragte unge, mende er samtidig signifikant dårligere stillet end forældre til unge i kohorten.Den markante og vedvarende forskel mellem de tre grupper, som også ervist i andre nordiske lande, peger på en vis træfsikkerhed, i forhold tilhvem der bør anbringes, og hvem der skal modtage forebyggende foran-staltninger og stadig bo hjemme.Dette kapitel har udelukkende beskæftiget sig med forældrene ogde baggrundsfaktorer, vi har kunnet finde i registerdata. De følgende ka-pitler vil omhandle de unge selv, og hvilke faktorer der i særlig grad harindflydelse på deres hverdag og velbefindende.

KAPITEL 4

ANBRAGTE UNGES SKOLEGANGDINES A NDERSE N

I dette kapitel beskriver vi skolegangen for de 15-årige fra 1995-årgangen,som er eller har været anbragt uden for hjemmet. Datagrundlaget stam-mer hovedsageligt fra interview med de unge og med deres (ple-je)forældre eller en pædagog på anbringelsesstedet. Der findes ikke tilsva-rende data om hele befolkningen, hvorfor registrene på Danmarks Stati-stik ikke kan anvendes. Derfor er sammenligningsgrundlaget i dette kapi-tel interviewdata fra SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU).Tidspunktet for de unges (første) anbringelse er ligesom årsa-gerne hertil vidt forskellige. Er anbringelsen sket i de første leveår, vil detofte være på grund af medfødte lidelser eller handicap, eller fordi foræl-drenes evner til at påtage sig forældrerollen blev anset for helt utilstræk-kelige. Ved senere anbringelser er der ofte massive problemer af psykiskeller adfærdsmæssig art for barnet eller den unge, problemer, som fx bli-ver synlige i skolen eller i andre sociale sammenhænge med jævnaldrende.At vanskeligheder bliver synliggjort i bestemte sammenhænge, betyderdog ikke nødvendigvis, at de er opstået her. Dårlig skoletrivsel kan fxvære en følge af ringe faglig indlæring, hvilket måske delvis skyldes enkaotisk familiebaggrund med vold og alkohol, skiftende partnere og dår-lig økonomi, som gør det svært for barnet at koncentrere sig i timerne.Vanskeligheder i skolen kan også skyldes grundlæggende psykiske pro-

blemer, som måske forstærkes af den unges uhensigtsmæssige valg afomgangskreds i fritiden.Hovedparten af forløbsundersøgelsens unge er for tiden anbragtuden for hjemmet. Men der er også en del (ca. 20 pct.), som ikke længereer anbragt. Disse hjemgivne unge bor nu igen hjemme i familien. De 80pct., som stadig er anbragt, fordeler sig med 45 pct. på døgninstitutio-ner/opholdssteder og 35 pct. i plejefamilier.

DE ANBRAGTES SKOLEFORHOLD

Undervisningspligten gælder for alle børn og unge, som har krav på enundervisning, der modsvarer den enkeltes evner og muligheder. Det om-givende samfund har således ingen undskyldning for at undlade at givede unge et undervisningstilbud, som er skruet sammen på en måde, sådet er muligt for den enkelte, uanset hvor belastet denne måtte være, atmodtage undervisningen. I praksis er det imidlertid ikke så enkelt at op-fylde dette løfte til udsatte børn og unge, hvis dagligdag i tiden op til enanbringelse ofte vil være noget kaotisk. Tidligere undersøgelser af speci-alundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud (Bryde-rup, Madsen & Perthou, 2001) og af Ankestyrelsens statistik for 2006over afgjorte sager vedrørende børn og unge, som anbringes uden forhjemmet, viste således, at omkring 10 pct. ikke modtog undervisning i enperiode op til anbringelsen. Ved den forrige dataindsamling, hvor børne-ne var i 11-års-alderen, blev andelen uden undervisning opgjort til ca. 4pct. (Egelund m.fl., 2008). Her ved interviewet i 15-års-alderen er det 5pct. af de unge, som på interviewtidspunktet ingen undervisning får.Hvor længe denne situation har stået på, ved vi imidlertid ikke.At niveauet for manglende undervisning ligger noget lavere end ide førstnævnte undersøgelser, kan skyldes både indsamlingsform og-tidspunkt. I perioden, hvor det afgøres, om et barn skal anbringes, erbarnets og familiens situation meget ustabil, hvilket blandt andet kan føretil, at skolegangen ikke bliver passet. Undersøgelser, der som de to førstefokuserer på denne periode, må derfor ventes at nå frem til et højere fra-værsniveau end undersøgelser, der som denne kortlægger forholdene forunge, som for de flestes vedkommende har været anbragt uden forhjemmet i en længere periode med en mere stabil hverdag, herunder meden stabiliseret skolegang, til følge. Hvad indsamlingsformen angår, skal vi

nævne, at der er et betydeligt bortfald i forløbsundersøgelsen, og at detsom tidligere påpeget især er de ressourcesvage familier, der ikke har øn-sket at medvirke. Risikoen for, at barnet (i en periode) ikke får et under-visningstilbud, må anses for størst i netop de svageste familier.Samlet set er det som nævnt 5 pct. af de deltagende 15-årige,som er eller har været anbragt uden for hjemmet, der ingen undervisningfår. Set i forhold til den tilsvarende andel i BFU, som er på 1 pct., er deten signifikant overhyppighed. Tallet er sammensat af meget forskelligeresultater, idet 3,5 pct. af de unge, som er anbragt på en institution, ikkemodtager undervisning, hvorimod alle unge med ophold i en plejefamiliefår undervisning. Og blandt de unge, som nu igen bor hjemme i familien,er det 14 pct., som ingen undervisning modtager. Den manglende skole-gang kan dels være en følge af, at kommunen (midlertidigt) ikke har no-get at tilbyde den unge, dels være en følge af den unges egen adfærd(udeblivelse fra undervisningen). At den største andel, som i en periodeingen undervisning får, netop findes blandt de hjemgivne, er overrasken-de. Baggrunden for at hjemgive en ung anbragt må ideelt set være, at fa-miliens og den unges situation er forbedret og stabiliseret så meget, at enhjemgivelse skønnes forsvarlig. Derfor er det en situation, der burdekunne forberedes og herunder hører at tage stilling til, hvor og hvordanden unges fortsatte skolegang skal foregå. Men virkeligheden er ofte me-re kompleks. Når vi ser bort fra, at unge uden aktuel skolegang næstenalle bor hjemme i familien, skiller de sig kun lidt ud fra de øvrige anbrag-te. De fleste bliver dog, når de selv skal karakterisere sig i forhold til ad-færd og trivsel, placeret uden for normalområdet på SDQ-skalaen foradfærdsmæssige problemer12(se kapitel 6 for yderligere information oganalyser af SDQ-skalaen).

UNDERVISNINGEN AF DE ANBRAGTE

Problemet med manglende skolegang er alvorligt, når det forekommer,men trods alt er det det normale, at de anbragte børn og unge får deresundervisning. Som vist i figur 4.1 får 40 pct. af dem en helt normal un-dervisning i en almindelig (folke)skoleklasse, mens lige så mange (39 pct.)modtager specialundervisning på en specialskole eller i en folkeskoles12. SDQ er et spørgeskemabaseret standardiseret screeningsinstrument, der beregner et mål forpersonlige styrker og svagheder. SDQ-skalaen er udførligt beskrevet i kapitel 6.

specialklasse. En del specialskoler har elever, som bor hjemme, mensandre – de interne skoler – er for elever anbragt på en døgninstitutioneller opholdssted med egen skole. Den sidste femtedel (21 pct.) af deanbragte står midt imellem, idet de er placeret i en almindelig klasse, menmed støtteundervisning (dvs. at de får specialundervisning i noget af ti-den og almindelig undervisning i resten). Alt i alt fik 60 pct. af de anbrag-te 15-årige således specialundervisning i et eller andet omfang. Det kanumiddelbart sammenlignes med, at 45 pct. af de udsatte unge i BFU(dem, der har fået forebyggende foranstaltninger, men ikke er blevet an-bragt) har fået støtteundervisning. Blandt de andre unge i BFU er ande-len med støtteundervisning væsentligt lavere: 10 pct. Ved den forrigedataindsamling, hvor børnene var 11 år, modtog ca. 55 pct. af de på dettetidspunkt anbragte børn specialundervisning i et eller andet omfang(Egelund m.fl., 2008). Til sammenligning er andelen af specialundervis-ningselever i hele det danske skolevæsen opgjort til 8,4 pct. i 2008 (Un-dervisningsministeriet, 2010).FIGUR 4.1De anbragte 15-årige fordelt efter undervisningens art. Særskilt for bosted. Pro-cent.100806040200

Procent

InstitutionAlm. undervisning

PlejefamilieStøtteundervisning

Hjemme

AlleSpecialundervisning

Kilde:

SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Ser vi på hele befolkningen, gælder det, at der er flere drenge end pigermed faglige problemer i skolen. Således er der dobbelt så mange drengesom piger, der modtager specialundervisning af en eller anden art

(Hornbek, 2009). Mest udtalt er kønsforskellen inden for dagbehand-lingstilbud og behandlingshjem, hvor 3 ud af 4 er drenge.Jo mindre belastet den unge er, jo nemmere er det alt andet ligeat skaffe et egnet undervisningstilbud. Belastningerne kan både være afsundhedsmæssig og af social, adfærdsmæssig karakter. Opdeles de unge ito grupper, hvoraf den ene, som tæller 21 pct. af de nuværende og tidli-gere anbragte unge, har mindst én diagnose på et handicap eller en alvor-lig sygdom eller lidelse af varig karakter, og den anden gruppe (de 79 pct.)ingen diagnose har fået, er fordelingen mellem de to grupper helt ens forunge i plejefamilier og på institution. I den mindre gruppe af hjemgivneunge er der lidt færre (14 pct.) med diagnose (en forskel, der er signifi-kant på et 5-procents-niveau). Disse andele er højere end blandt de andreunge i BFU, hvor 9 pct., efter hvad mødrene oplyser, har et handicapeller en alvorlig psykisk lidelse.Hvis indplaceringen på SDQ-skalaen benyttes som et mål for deunges sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, finder vi, at der er fær-rest unge, som ligger uden for normalområdet, blandt de unge i plejefa-milier og blandt de hjemgivne. Andelen, som falder uden for normalom-rådet, er størst blandt de institutionsanbragte. En betegnelse, der somnævnt både dækker over døgninstitutioner og opholdssteder.Alt i alt vil vi således karakterisere de unge anbragt i plejefamiliesom de mindst belastede. De er da også i vid udstrækning placeret i enalmindelig klasse på den lokale folkeskole (56 pct.). Yderligere 15 pct.modtager støtteundervisning noget af skoledagen, og resten (29 pct.)modtager udelukkende specialundervisning; i de fleste tilfælde formentligpå en specialskole, men der er ikke spurgt eksplicit herom.De unge, der er anbragt på døgninstitutioner eller opholdssteder,er gennemgående mere belastede. De er nogenlunde ligeligt fordelt mellemanbringelsesstedets interne skole, som yder specialundervisning, og de eks-terne (folke)skoler, der dels står for et almindeligt undervisningstilbud til23 pct., dels et tilbud med støtteundervisning til 28 pct. af de unge (figur4.2). Halvdelen af de hjemgivne unge klarer sig med et almindeligt under-visningstilbud, og yderligere 35 pct. får suppleret med støtteundervisning.Kun ca. 15 pct. af disse elever bliver specialundervist hele tiden. For deunge, som er hjemgivet og igen bor hos deres familie, er situationen såle-des meget lig den for de unge, der er anbragt i en plejefamilie. Der er dogfærre i heldagsspecialundervisning (specialskole), men flere med støtteun-dervisning i den almindelige skole.

FIGUR 4.2De anbragte 15-årige fordelt efter skoletype. Særskilt for bosted. Procent.10080Procent6040200

InstitutionEkstern skole

PlejefamilieIntern skole

Hjemme

AlleIkke i skole

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

ANBRAGTE ER OFTERE ET KLASSETRIN BAGUD

Børn født i 1995 forventedes at starte i skolen som 7-årige i august2002.13Det gjorde 23 pct. af denne årgang imidlertid ikke. De ventede 1år og fik således en sen skolestart. Andelen med sen skolestart er i åreneefter gradvis nedbragt til 18 pct. i 2008 (Undervisningsministeriet, 2010).Den sene skolestart følger børnene op gennem klassetrinene. I foråret2011, hvor interviewene til forløbsundersøgelserne fandt sted, gik de 15-årige med rettidig skolestart således i 9. klasse, mens de sene startere kunvar nået til 8. klasse. Af tabel 4.1 fremgår det, hvor langt de unge i hhv.BFU og AFU på dette tidspunkt var nået i deres skolegang.Vi skønner, at mellem en fjerdedel og en femtedel af de (tidligere)anbragte 15-årige modtager undervisning på en specialskole.14Det skalsammenholdes med udbredelsen i hele årgangen på ca. 4 pct. (Under-visningsministeriet, 2010). Blandt de anbragte 15-årige er der relativt fleremed sen skolestart, eller som undervejs er gået en klasse om, således atde nu går i 8. klasse eller for nogles vedkommende: højst i 7. klasse.13. Efter at børnehaveklasse fra begyndelsen af 2009 er blevet obligatorisk, vil en rettidig skolestartfinde sted i det kalenderår, barnet fylder 6 år.14. Et bud på unge-andelen, der går på specialskole, fremgår af følgende: Unge, som er anbragt påinstitution og modtager specialundervisning i hele undervisningstiden, udgør 20,7 pct. af de an-bragte 15-årige. Unge i plejefamilie, som specialundervises på hold, der ikke er klassetrinsopdelte,udgør 2,7 pct. af de unge. Tilsammen udgør disse grupper 23 pct. af de anbragte.

TABEL 4.1De 15-årige fordelt efter klassetrin. Særskilt for anbragte unge og kohorten ogsærskilt for de anbragtes bosted. Procent.Anbragte 15-årige (AFU)HjemmeAlle23283156417165722145709Andre 15-årige(BFU)023734004.321

Højst 7. klasse8. klasse9. klasseAndetIkke klasseopdeltUoplystProcentgrundlagAnm.:Kilde:

Institution5233228102303

Plejefamilie24243391245

Andre 15-årige (BFU), der ikke modtager klassetrinsopdelt undervisning, men går på en specialskole, er placeret ikategorien ”Andet”. Det samme gælder for anbragte 15-årige (AFU).SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU).

Faktisk er det kun 41 pct. af anbragte 15-årige, der går i 9. klasse (mod 73pct. af de andre 15-årige i BFU). Gruppen af udsatte unge i BFU fordelersig på samme måde som de anbragte, idet under halvdelen går i 9. klasse.Blandt de anbragte er det især dem, der er anbragt på en døgninstitution,som sakker bagud i skoleforløbet.Sen skolestart er et fænomen, som er langt mere udbredt blandtdrenge end piger. 33 pct. af drengene i BFU, men kun 13 pct. af pigerne,gik i 2011 i 8. klasse. For AFU-børnenes vedkommende kompliceres bil-ledet af den store andel i specialundervisning, der som nævnt kan foregåuden opdeling i klassetrin. Specialundervisningen har endvidere en klardominans af drenge, der tegner sig for en dobbelt så stor andel (28 pct.)som pigerne (14 pct.). Til gengæld er andelen, som højst går i 8. klasse,lige stor blandt drenge og piger. Lægger vi tallene for specialundervisningog langsom skolefremdrift (nu i højst 8. klasse) sammen, ser vi dog ogsåblandt de anbragte unge et billede af, at drengene præsterer dårligere endpigerne.AT FØLGE MED I UNDERVISNINGEN

De anbragtes langsommere fremdrift i skolen er et af flere udtryk for devanskeligheder, denne gruppe har i forhold til at erhverve tilstrækkeligekompetencer (faglige og sociale) til at kunne klare en uddannelse eftergrundskolen og på længere sigt bide sig fast på arbejdsmarkedet. Denunges (pleje)forældre eller pædagog på institutionen blev direkte spurgt,

om den unge kan følge med i undervisningen. Det blev gjort med refe-rence til fire fag i skolen: dansk, matematik, natur og teknik samt engelsk.En elevs samlede læringsresultat består dels af nogle fagligefremskridt, som typisk er det, der gives karakterer for, dels af en tilegnel-se af sociale færdigheder og kompetencer, som typisk anses for nødven-dige kvalifikationer for at kunne gøre faglige fremskridt. At kunne begåsig i et klasserum og indgå i en projektgruppe, diskutere fælles oplæg,aflevere sit bidrag til tiden osv. er færdigheder, man skal kunne beherskefor at være med i undervisningen. Når der i denne undersøgelse er spurgt,om den unge kan ”følge med i undervisningen”, er det alene den fagligeside af undervisningen, der sigtes til. De personlige og sociale aspekter,som ofte fylder rigtig meget i undervisningen af anbragte børn, er ikkedet, der tænkes på, når spørgsmålet besvares. Endvidere er det at kun-ne ”følge med i undervisningen” noget andet end at være god til faget,idet kravet til en pæn vurdering blot er, at man fagligt kan holde trit medflertallet i sin klasse og ikke hele tiden har brug for hjælp til blot at hængepå. Niveauet i en normal folkeskoleklasse vil være højere end i en speci-alklasse. Derfor er det ikke særlig givtigt at sammenligne sådanne subjek-tive vurderinger af hhv. anbragte og andre unges skolepræstationer. Vur-deringerne kan til gengæld give et billede af, hvordan de anbragte klarersig indbyrdes.En fjerdedel af de anbragte 15-årige klarer sig ifølge pædagogeneller (pleje)forælderen helt tilfredsstillende, idet den unge ”i høj grad”kan følge med i dansktimerne. Hver anden kan ”i nogen grad” følge med.Det kan forsigtigt tolkes sådan, at 3 ud af 4 anbragte vurderes at få etrimeligt udbytte af undervisningen, idet der må tages hensyn til de for-ventninger, man kan have til udbyttet af en undervisning, som i nogletilfælde gives til stærkt handicappede eller på anden vis socialt eller psy-kisk belastede unge. Tilbage er en femtedel, som ”i ringe grad” eller lige-frem ”slet ikke” kan følge med.Som det fremgår af figur 4.1, er der en markant forskel på vur-deringen af den unges evne til at følge med i undervisningen, alt efterhvor den unge er placeret. De unge, som er blevet hjemgivet til familien,vurderes at klare sig bedst, idet ca. 90 pct. enten ”i høj grad” eller ”i no-gen grad” kan følge med i en undervisning, som ofte foregår i en almin-delig 9. klasse.

FIGUR 4.1De anbragte 15-årige fordelt efter, i hvilken grad pædagog eller (pleje)forældrevurderer, at den unge kan følge med i danskundervisningen. Særskilt for bosted.Procent.10080Procent6040200

InstitutionI høj grad

PlejefamilieI nogen grad

HjemmeI ringe gradSlet ikke

AlleVed ikke

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

I den anden ende ses det, at blot 14 pct. af de institutionsanbragte ”i højgrad” kan følge med, og lægger vi dertil de 53 pct., som kun ”i nogengrad” kan følge med, er det kun 2 ud af 3 af de 15-årige, der er anbragtpå en institution, som evner at følge med i en undervisning, som ofteforegår i den interne skoles regi med et lavere fagligt niveau end i ennormalklasse. 4 pct. af disse unge kan ”slet ikke” følge med, og for yder-ligere 5 pct. er svaret ”ved ikke”. De børn, som var anbragt uden forhjemmet i 11-års-alderen, blev ligeledes vurderet, med hensyn til om dekunne følge med i de samme fag. Svarene fordelte sig på stort set sammemåde som her 4 år senere.Det billede, som her tegnes, baseres på, hvordan gruppen af an-bragte unge fordeler sig. De individuelle forskelle har en tendens til atblive udvisket eller nivelleret til noget gennemsnitligt. Eksempelvis kanen ungs personlige historie have haft et forløb, der har efterladt den ungemed betydelige huller i det faglige fundament i et eller flere fag, hvilketbetyder, at det kan knibe gevaldigt med at følge med i dette fag, mens detmåske ser noget lysere ud i et andet fag. Det er altså ikke sikkert, at enung, som ligger dårligt til på nogle målepunkter, også gør det på alle an-dre. Der kan også være gode positioner, som kan udnyttes til afsæt forvidere fremgang.

Opdeles de unge efter køn, viser tabel 4.2, at pigerne som grup-pe betragtet vurderes til bedre end drengene at kunne følge med i dansk-undervisningen. Det er en kønsforskel, som stemmer godt overens meddet generelle billede af drenges og pigers præstationer i folkeskolen vedafgangsprøven efter 9. klasse (FSA).TABEL 4.2De anbragte 15-årige fordelt efter, i hvilken grad pædagog eller (pleje)forældrevurderer, at den unge kan følge med i dansk- og matematikundervisningen. Sær-skilt for køn. Procent.Drenge25511833382DanskPiger33481432328MatematikDrengePiger2517464223324633382328Natur og teknikDrengePiger241540391727661313382328EngelskDrenge Piger24243439222612685382328

I høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeProcentgrundlag

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Det generelle billede af drenges og pigers niveau i dansk og matematikved FSA er, at pigerne klarer sig klart bedst i dansk og drengene bedst imatematik. For de anbragte unge er vurderingen for drengenes ved-kommende den samme i de to fag, mens der er en markant forskel forpigernes vedkommende. Her vurderes op mod 40 pct. ikke at kunne føl-ge med i matematikundervisningen. De tilsvarende vurderinger i forholdtil engelsk og natur og teknik peger på, at der er en grundlæggende køns-forskel imellem de sproglige og de matematiske fag. Pigerne vurderes tilat have de samme vanskeligheder i natur og teknik-faget som i matematik.I engelsk er vurderingen derimod nogenlunde ens for piger og drenge,men på et lavere niveau end i det primære sprogfag dansk. Det fremgårendvidere, at der er noget større usikkerhed omkring de unges niveau iengelsk og natur og teknik. Her må det tages i betragtning, at disse unge ialmindelighed har svært ved at nå op på et kundskabsniveau svarende tilalmindelige folkeskoleelever. I det enkelte tilfælde kan det derfor givegod mening at samle kræfterne om de helt centrale færdigheder (at kunnelæse og regne), hvilket kan være en af forklaringerne på de forholdsvismange, som ikke kan svare på spørgsmålene eller udtrykker en megetnegativ vurdering af den unges niveau i disse fag.

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

Mens spørgsmålene om at følge med i undervisningen giver et billede afden unges relative placering i den undervisningsmæssige sammenhæng,som vedkommende nu en gang er placeret i, fås et mere generelt dæk-kende billede af det faglige niveau, når spørgsmålet går på, om den ungevil være i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse.Spørgsmålet drejer sig ikke om, hvorvidt den unge vil klare sig mere ellermindre godt ved afgangsprøven, men derimod om, hvorvidt den unge vilvære på et sådant niveau, at det overhovedet giver mening at forsøge sigved eksamensbordet. Spørgsmålet er blevet stillet ved alle tre interview ihhv. 7-, 11- og 15-års-alderen. Derimod er det ikke et spørgsmål, manfandt det relevant at stille i BFU.Da anbringelsesstedet første gang i 2003 skulle tage stilling tilspørgsmålet, var det noget, der lå ret langt ude i fremtiden, og som enprognose for barnets fremtid måtte svaret i en del tilfælde være behæftetmed stor usikkerhed. Blandt de børn, som allerede dengang var anbragtuden for hjemmet, mentes noget under halvdelen (42 pct.) helt bestemtat kunne komme til at aflægge prøven. Omvendt ansås det for at være eturealistisk mål for 22 pct. af de anbragte. Cirka 30 pct. befandt sig i enmellemposition, for hvem det måske kunne blive aktuelt en gang at gå optil afgangsprøven. Prognosen var bedst for pigernes vedkommende, idethalvdelen helt bestemt mentes at kunne aflægge prøve.4 år senere (i 2007) var antallet af anbragte børn vokset, og dervar noget mere at bygge prognosen på, men den så ikke meget anderle-des ud. Nu mentes 46 pct. at kunne nå et niveau, der indebar, at FSA varen realistisk mulighed, men der var fortsat en fjerdedel, for hvem detteikke blev anset for et mål inden for rækkevidde. Og drengene var stadigoverrepræsenteret i bunden.Ved den seneste dataindsamling i 2011, hvor grundskoleforløbetnærmer sig sin afslutning, og hvor svarene derfor har mindre prognose-karakter og mere afspejler den virkelighed, de unge snart vil blive kon-fronteret med, falder vurderingerne mindre positivt ud, end da de var 11år, og et håb om fremskridt stadig kunne næres.

FIGUR 4.2De anbragte 15-årige fordelt efter, hvorvidt pædagog eller (pleje)forældre vurde-rer, at den unge vil være i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøve. Sær-skilt for bosted. Procent.100806040200

Procent

Institution

PlejefamilieMåske

HjemmeNej, ikke sandsynligt

AlleVed ikke

Ja, helt bestemt

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Som det fremgår af figur 4.2, ventes 40 pct. at deltage i FSA, mens hvertredje ikke vil være at finde ved eksamensbordet.15Den sidste fjerdedelbefinder sig i midtergruppen, som måske vil aflægge prøven. De unge,som er anbragt på en institution, vurderes at have væsentlig færre mulig-heder for at kunne deltage i den afsluttende prøve efter 9. klasse end an-dre anbragte unge. Kun 28 pct. anses helt bestemt for at kunne aflæggeprøve. Blandt de hjemgivne eller unge i plejefamilie er andelen, som me-nes at kunne aflægge prøve, næsten dobbelt så stor (ca. 50 pct.). Billedetpræges endvidere af en klar kønsforskel. Det er (se figur 4.3) mindresandsynligt, at en anbragt dreng vurderes at kunne gå til afgangsprøven i9. klasse end en anbragt pige. Og i den tunge ende er der markant fleredrenge end piger, som helt afgjort ikke menes at kunne aflægge prøven.

15. Siden forløbsundersøgelsens start er reglerne for prøveaflæggelse blevet ændret, således at alle nuskalaflægge prøve ved afslutningen af 9. klasse. Der er dog fortsat en begrænset mulighed for fri-tagelse, hvis prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkeligedanskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig. I sommeren 2009 var 0,7 pct. fritaget for at af-lægge prøve (Nikolajsen & Behrens, 2012). Blandt unge i BFU og AFU, som havde haft et retti-digt skoleforløb og derfor gik i 9. klasse i 2011, var 0,3 pct. fra BFU fritaget for prøveaflæggelse idansk, og fra AFU var 1,9 pct. fritaget. Blandt unge, der ikke har haft et rettidigt skoleforløb, vilfritagelsesprocenten formentlig blive højere.

FIGUR 4.3De anbragte 15-årige fordelt efter, hvorvidt pædagog eller (pleje)forældre vurde-rer, at den unge vil være i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøve. Sær-skilt for køn. Procent.10080Procent6040200

DrengeJa, helt bestemtMåske

PigerNej, ikke sandsynligt

Ved ikke

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Vurderingen af de anbragte børns muligheder for at deltage i den obliga-toriske afgangsprøve efter 9. klasse er et tegn på deres fremtidsmulighe-der i et samfund, som i stigende grad lægger vægt på uddannelse somvejen til beskæftigelse og dermed en blot nogenlunde acceptabel place-ring i samfundet. Alt i alt er fordelingerne på de forskellige måletids-punkter præget af stabilitet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at detenkelte barn også er blevet bedømt på samme måde og hver gang medsamme resultat til følge. En nøjere gennemgang af de børn, som var an-bragt ved to (eller alle tre) målinger viser, at halvdelen af de 241 børn,som var med i 7- og 11-års-alderen, blev vurderet på samme måde de togange. Den anden halvdel rykkede enten op eller ned. En del af forkla-ringen er formentlig anbringelsesstedets usikkerhed mht. barnets fremti-dige muligheder, men noget af forklaringen må også ses som udtryk for,at barnets situation under anbringelsen faktisk har rykket sig. Desværrekan det ikke konkluderes, at nettobevægelserne signalerer en forbedretsituation. Mellem de to målinger i 11- og 15-års-alderen er der mindrebevægelse. 60 pct. af de 152 gengangere vurderes hver gang på sammemåde. I denne periode ses endvidere en stigning i andelen, som ikke læn-gere vurderes at have nogen mulighed for at aflægge prøve.

TABEL 4.3De anbragte 15-årige, der har været med i to interviewrunder, fordelt efter, hvor-vidt pædagog eller (pleje)forældre vurderer, at den unge vil være i stand til ataflægge folkeskolens afgangsprøve. Procent.Deltog i 2003 og 2007 Deltog i 2007 og 201120032007200720114348434232252922212424364340100100100100241241152152Deltog i alle årene2003 2007 2011384540352825222235550100100100131131131

Ja, helt bestemtMåskeNej, ikke sandsynligtVed ikkeI altProcentgrundlag

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

DE ANBRAGTES EGET SYN PÅ SKOLEN

I de foregående afsnit stammer oplysningerne om de unge fra anbringel-sesstedet (en pædagog eller plejeforældre) eller fra den hjemgivne ungesegne forældre. De unge er også selv blevet spurgt om nogle ting vedrø-rende deres skolegang. Det er imidlertid ikke helt de samme unge, somder foreligger forældre- eller pædagogsvar fra.16Dette synes dog ikke athave betydning for analyseresultaterne.De unge, som gik i skole, blev spurgt, hvad de synes om at gå iskole (se figur 4.6). Hver fjerde, 27 pct., syntes ”virkelig godt” om at gå iskole, mens 43 pct. svarede ”godt”. Et stort flertal på 70 pct. var såledesklart mere positivt end negativt i synet på deres skole. 15 pct. var ”hver-ken – eller” i deres synspunkt på at gå i skole. Og de sidste 15 pct. så ivarierende grad negativt på skolen.Et tilsvarende spørgsmål blev stillet til de andre 15-årige i BFU.Her var svarmulighederne dog udformet lidt anderledes, idet der in-gen ”hverken – eller”-kategori var. Her måtte de unge altså beslutte sigfor enten 1 af 2 positive eller 1 af 2 negative svarmuligheder. Fordelingeni BFU var sådan, at 90 pct. svarede positivt, 10 pct. negativt. Hvis detantages, at de 15 pct. ”hverken – eller”-svar i denne undersøgelse skulleflyttes (fordi svarmuligheden ikke fandtes), og at næsten lige mange ville

16. Der blev indsamlet 817 besvarelser fra de unge selv. Heraf blev der i 682 tilfælde også opnåetbesvarelse fra en voksen (pædagog eller forældre). Blandt de i alt 755 besvarelser fra voksne varder i 626 tilfælde også opnået svar fra den unge.

gå til hver side, ville svarfordelingen blive noget i retning af 80 pct. posi-tive og 20 pct. negative.FIGUR 4.4De anbragte 15-årige fordelt efter, hvad de synes om at gå i skole. Procent.Slet ikke li', 8Ikke rigtig li', 6Virkelig godt li' atgå i skole, 27

Hverken - eller,16

Godt li' at gå iskole, 43Anm.: Spørgsmålet lød: ”Hvad synes du om at gå i skole?”Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

En forsigtig tolkning af fordelingen ville så være, at de anbragte unge –ligesom andre unge på deres alder – er overvejende glade for at gå i skole,om end flere af de anbragte end af de andre unge ser negativt på skolen.Synet på skolegangen varierer kun lidt imellem de tre former foranbringelse. De unge i plejefamilie synes generelt lidt bedre om deresskolegang end andre anbragte. Det hænger navnlig sammen med, at lidtfærre end forventet blandt de hjemmeboende synes ”virkelig godt” om atgå i skole, og at der blandt unge på institution er lidt flere, som ”slet ikke”kan lide at gå i skole. Det er dog forskelle, som kun er signifikante på et5-procents-niveau.Opdeles de unge efter, hvilket klassetrin de er på, om de får al-mindelig eller specialundervisning, om de kan følge med i undervisnin-gen, og hvilket køn de har, er der ingen forskel på deres skoleglæde, ligesom denne kun viser ubetydelige udsving, når de unge opdeles efter de-

res placering på SDQ-skalaen. Lidt overraskende udtrykker de unge, somer så hyperaktive, at de på dette felt placeres uden for normalområdet, enhøjere grad af skoleglæde end andre anbragte unge. Men de synes ikke, atde rent fagligt klarer sig bedre i skolen.Det sidste spørgsmål til de unge under dette tema gik på, hvor-dan de selv mente, det går i skolen – rent fagligt. De andre 15-årige (BFU)fik også stillet dette spørgsmål, hvilket giver mulighed for at sammenlig-ne resultaterne. Som det fremgår af tabel 4.4, afviger de anbragte ungesselvopfattelse på dette punkt væsentligt fra normalgruppen. Der er om-trent halvt så mange af de anbragte 15-årige, som mener, at de klarersig ”meget godt”, og dobbelt så mange anbragte 15-årige i forhold til deandre 15-årige (BFU), der kun mener, det går ”nogenlunde”.TABEL 4.4De 15-årige fordelt efter deres opfattelse af, hvordan de rent fagligt klarer sig iskolen. Særskilt for anbragte og kohorten. Procent.Meget godtGodtNogenlundeIkke så godtI altProcentgrundlagAnbragte 15-årige (AFU)17433010100768Andre 15-årige (BFU)32491721004.090

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU).

Det er også værd at hæfte sig ved, at den svageste gruppe, som svare-de ”ikke så godt”, tegnede sig for hele 10 pct. af de anbragte. I normal-gruppen var det blot et par procent.Det er på ingen måde overraskende, at de anbragte unge somgruppe betragtet har et svagere billede af, hvordan de klarer sig i skolen,end de andre unge har. Det var, hvad man måtte forvente.Derimod er det påfaldende, at der ikke ses nogen kønsforskel ide unges egen forståelse af deres faglige skoleniveau. Ovenfor konstate-rede vi, at drenge har større vanskeligheder i skolen, end piger har. Enopdeling af de unge, efter hvor de er anbragt, fører heller ikke til nogenklar forskel i deres forståelse af, hvordan det rent fagligt går i skolen. Ogendelig viser der sig heller ikke at være nogen sammenhæng med en pla-cering uden for normalområdet på SDQ-skalaen.

De unges muligheder for fagligt at klare sig godt i skolen styrkes,når der er hjælp at hente til skolearbejdet. For at belyse deres ressourcer idenne forbindelse blev de spurgt, om de nogle gange får hjælp til lektier-ne fra forskellige ressourcepersoner. 3 ud af 4 anbragte unge (74 pct.)svarede, at de i et eller andet omfang får hjælp til lektierne. Til sammen-ligning skal nævnes, at næsten alle de andre 15-årige (BFU) angav at fåhjælp (96 pct.). De unge, som ikke har mulighed for blot en gang imellemat få hjælp fra deres forældre, søskende, kammerater, hjælpere i en lektie-café, lærere eller andre i deres omgivelser, er der således relativt mangeflere af blandt de anbragte unge.At belyse spørgsmålet om lektiehjælp på en hensigtsmæssig må-de er imidlertid ikke så let. Målsætningen må være at undersøge, om nog-le af de unge har et behov for hjælp, som de ikke får dækket. Det viseren kortlægning, af hvem der får hjælp, ikke direkte. Behovsvurderingenmangler. Der kan jo sagtens være dygtige elever, som slet intet behov harfor hjælp til deres lektier. En indikation af et større eller mindre behovfor lektiehjælp er dog de unges eget udsagn om, hvordan det rent fagligtgår i skolen. Som vist i tabel 4.4 mener en større andel (40 pct.) af de an-bragte 15-årige end af de andre 15-årige (19 pct.), at det går mindre godt.Blandt de voksne er tiltroen til de unges evner også begrænset, hvilket fxudtrykkes ved, at mindre end halvdelen af de unge menes at kunne gå optil afgangsprøven efter 9. klasse. Dette understreges også af svenskforskning omkring fagpersoners syn på anbragte børns skolepræstationerog formåen (se fx Tideman m.fl., 2011). Der kan derfor næppe hersketvivl om, at de anbragte unge som gruppe betragtet har et større behovfor hjælp til skolearbejdet end deres jævnaldrende i hele befolkningen.Derfor er det også skræmmende, at hver fjerde anbragt ung ingen lektie-hjælp får, når stort set alle andre unge gør det.Det er forskelligt, hvor mange anbragte/hjemgivne unge der fårhjælp, alt efter deres aktuelle placering. I plejefamilierne er der tilsynela-dende mest hjælp at hente, idet der her blot er 13 pct. uden hjælp, mensdet blandt de hjemgivne er 31 pct. og blandt de institutionsanbragte erhele 35 pct., som ikke får hjælp fra nogen side til deres skolearbejde. Ibetragtning af at de unge i plejefamilier hører til de mindst belastede, ogde institutionsanbragte på den anden side tæller de mest belastede, derhar størst brug for hjælp og støtte, er der således tale om en ubalanceinden for de anbragtes egne rækker. Jo vanskeligere den enkeltes situati-on tegner sig (og jo større hjælpebehovet derfor må formodes at være),

jo mindre hjælp har den enkelte fået. Det skal her bemærkes, at under-visningen på interne skoler ofte vil foregå i en art heldagsskole, hvor lek-tier er et ukendt fænomen, og unge fra disse anbringelsessteder vil heltnaturligt svare, at de ikke får lektiehjælp. Det kan dog også skyldes, attilbuddet om hjælp ikke er omfattende nok, og endelig kan det være etudtryk for, at unge med store, skolefaglige vanskeligheder slet ikke harlyst til at bede om hjælp. Det er så en ekstra udfordring i netop de famili-er eller på de institutioner, som huser disse unge.Kredsen af personer, som i praksis står til rådighed i forhold tilat hjælpe de unge med lektierne, varierer. Blandt de anbragte er det mestalmindeligt, at 1-4 personer står for hjælpen. 63 ud af de 74 pct., som fårlektiehjælp, får den fra 1-4 personer. Også her er de andre unge i BFUbedre stillet, idet disse typisk har 2-5 personer at få hjælp fra.

EFTER GRUNDSKOLEN

Skønt de i 2011 havde alderen til det, stod mange af de anbragte ungeikke lige for at skulle forlade skolen efter 9. klasse. Mange var typisk 1 årbagud, og beslutningen om, hvad der så skulle ske, havde derfor naturligten lavere placering på dagsordenen end for mange jævnaldrende. Etspørgsmål om, hvad der skal ske efter folkeskolen, var ganske mange afde anbragte unge (20 pct.) da heller ikke i stand til at besvare. Blandt deandre unge i BFU var den tilsvarende andel 5 pct.Som det kunne ventes, var andelen af de anbragte unge, sommente, at de efter folkeskolen skulle fortsætte på en gymnasial uddannel-se, langt lavere (25 pct.) end blandt de unge i BFU, hvor 66 pct. mente,at deres vej ville gå over en af de gymnasiale uddannelser. De anbragteunge sigter oftere mod en praktisk erhvervsuddannelse (26 pct.), hvilketer en lidt højere andel end blandt hele årgangen i BFU (22 pct.).Blandt de anbragte er der endvidere en stor gruppe på ca. 20 pct.,som sigter mod en eller anden form for uddannelsesforberedelse, hvor-med menes aktiviteter, som skal styrke deres muligheder for senere atpåbegynde et egentligt kompetencegivende uddannelsesforløb. Det kanfx være et ophold på en produktionsskole, en ungdomsuddannelse forunge med særlige behov, en erhvervsgrunduddannelse (EGU), eller detkan være praktik i en virksomhed. Det er aktiviteter, som i det almindeli-ge billede af unges uddannelse ikke fylder nævneværdigt. Men her har det

en vigtig rolle at spille i bestræbelserne for at give nogle af de mest udsat-te unge en reel chance for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.En større analyse af de anbragte unges uddannelse efter grund-skolen og deres forventninger til fremtiden følger i næste kapitel.

SAMMENFATNING

Vanskelighederne for unge, som er anbragt uden for hjemmet, viser sigpå mange områder, ikke mindst i forhold til det, der er aldersgruppensvigtigste opgave: at tilegne sig metoder og færdigheder, som er nødven-dige i et videre uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Dettekapitel, som har fokus på skolegang, viser følgende:•

•

Selv om undervisningspligten både er en pligt og en rettighed foralle, er der eksempler på, at den ikke opfyldes for alle. Cirka 5 pct. afde anbragte unge, som er interviewet til undersøgelsen, fik ingenundervisning, da interviewet blev gennemført. Det var især de unge,som var hjemgivet til familien, der stod uden skolegang. 14 pct. fikingen undervisning. På den anden side fik stort set alle, der var an-bragt i en plejefamilie, deres undervisning. De fleste uden aktuelskolegang havde adfærdsmæssige problemer, som placerede demuden for normalområdet på SDQ-skalaen. Det kan være en af årsa-gerne til deres fravær i undervisningen, men kommunale svigt måogså formodes at spille en rolle.Et sikkert tegn på, hvor udbredt de skolemæssige vanskeligheder erfor anbragte unge, ses af, at omkring 60 pct. af dem modtog special-undervisning i en eller anden form. I hele det danske skolevæsen erandelen i specialundervisning opgjort til godt 8 pct. Gennemgåendetager døgninstitutioner og opholdssteder sig af de mest belastedeunge. Her er det op mod 80 pct., som får specialundervisning. I ple-jefamilierne, der typisk har de børn anbragt, som kræver mindrespecialindsigt, klarer lidt over halvdelen sig med helt almindelig sko-legang på den lokale folkeskole. Familieplejeanbragte unge klareresig altså bedre end andre anbragte unge i forhold til skolegang.De anbragte unge har større besvær end andre ved at holde trit medderes jævnaldrende i skolemæssig henseende. Flere er startet sent iskolen, og som 15-årig, hvor et normalt forløb vil placere dem i 9.

•

klasse, har kun 41 pct. nået dette klassetrin. Blandt de andre 15-årige(BFU) er det 73 pct. Såvel blandt de andre børn som blandt de an-bragte er der markant flere drenge end piger, som er bagud i skole-forløbet. Selv på det klassetrin og med det faglige niveau, som præ-ger undervisningen netop der, hvor de unge befinder sig lige nu, kandet være svært at følge med. Hen ved 80 pct. af de anbragte ungevurderes af deres pædagog eller forældre at kunne følge med idanskundervisningen og således at have mulighed for at få et rime-ligt udbytte af undervisningen, mens 20 pct. har større eller mindreproblemer at slås med. Vanskelighederne med at følge undervisnin-gen er klart størst for de unge på en døgninstitution, hvor ca. 30 pct.har det svært, mens andelen blandt de hjemgivne er halvt så stor.Det velkendte billede af, at piger klarer sig bedst i sproglige fag,mens drenge har deres relative styrke i de matematiske fag, ses ogsåblandt anbragte unge.Som afslutning på grundskolen skal alle i princippet aflægge folke-skolens afgangsprøve. Under helt særlige omstændigheder, hvorprøveaflæggelse ikke skønnes hensigtsmæssig, kan eleven dog blivefritaget. Det bliver ca. 0,7 pct. af en årgang. Blandt de anbragte 15-årige (AFU) var fritagelsesfrekvensen 6-10 gange højere end for deandre 15-årige (BFU). Men langt under det niveau, pædagoger ogforældre havde forudsagt ville være realistisk.Til trods for deres vanskeligheder har 70 pct. af de anbragte unge etpositivt syn på deres skole, som de godt kan lide. Det er kun ca. 10pct. mindre end blandt de andre 15-årige. Det positive syn på skolenskal ses på baggrund af, at de anbragte unge godt er klar over, at derent fagligt ligger på et lavere niveau end deres jævnaldrende. Meden ekstraordinær indsats, fx ved lektiehjælp, kunne dette niveau må-ske hæves. Men anbragte unge får ikke så hyppigt som de bedrestil-lede af de andre unge lektiehjælp.

KAPITEL 5

ANBRAGTE UNGESUDDANNELSES-FORVENTNINGERPETER ROHDE SKOV

I dette kapitel analyserer vi de unges uddannelsesforventninger. Ved at sepå de unges uddannelsesforventninger får vi et indblik i de unges frem-tidsplaner og mulige livsbaner.Skiftende regeringer har arbejdet efter, at 95 pct. af en ungdoms-årgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, og at 60 pct. af en ung-domsårgang i 2020 skal have en videregående uddannelse. Samtidig flyt-tes flere og flere arbejdspladser for lavtuddannede til andre lande, hvilketstiller stigende krav til den enkelte om at uddanne sig. De unges forvent-ninger til den højest opnåede uddannelse må derfor tænkes at være stegetfor hele befolkningen; både de unge, der ikke har været anbragt, og deunge, der har været anbragt eller har modtaget forebyggende foranstalt-ninger. Spørgsmålet er, om vi, når de unge er 15 år, vil kunne se forskellei de mulige livsbaner, som er for de unge, der har været anbragt, de unge,der har modtaget forebyggende foranstaltninger, og de andre unge, derikke har været anbragt eller har modtaget forebyggende foranstaltninger.Fra forskningen ved vi, at de unges opnåede uddannelsesniveau ihøj grad hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau. Detteskyldes blandt andet de ressourcer, som er tilgængelige i familien. Res-sourcerne dækker både over sociale ressourcer og mere hårde ressourcersom økonomi og ekstra viden. Disse ressourcer danner grundlaget for deforventninger og den viden, de unge har om uddannelsessystemet. Når et

barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet eller modtager fore-byggende foranstaltninger, er det blandt andet for at hjælpe barnet ellerden unge på vej mod et selvstændigt voksenliv. Dermed må man ogsåforvente, at de manglende ressourcer bliver modvirket af den hjælp ogstøtte, der gives.Af tabel 5.1 fremgår den højest opnåede uddannelse, som foræl-drene til de anbragte unge har opnået. Tabellen viser, at der blandt disseforældre er en større andel (63 pct.), der udelukkende har opnået engrundskoleuddannelse, end der er blandt forældre til unge, der ikke harværet anbragt, men modtaget forebyggende foranstaltninger (36 pct.), ogforældre til unge, der ikke har modtaget forebyggende foranstaltningereller været anbragt (10 pct.). Dette betyder, at de anbragte unge har færreressourcer med hjemmefra til at begå sig i uddannelsessystemet end de toøvrige grupper af unge.TABEL 5.1De 15-årige fordelt efter højest opnåede uddannelse i familien. Særskilt for de tregrupper af unge. Procent.AnbragteUdsatteAndre15-årige (AFU) 15-årige (BFU) 15-årige (BFU) I alt63361021343324414239347651424202213111001001001001.4991605.553 7.212

GrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseProcent i altProcentgrundlag

Anm.: Sammenhængen er fundet signifikant ved p < 0.001.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU) samt egne beregninger på Danmarks Statistiks registre.

Meget af den tidligere forskning i anbragte unges uddannelsesforløb harrelateret sig til de unges opnåede karakterer, score på kognitive tests, oghvorvidt de unge har gået klassetrin om. Imidlertid viser forskningenogså, at det ikke kun er de ”hårde” kognitive færdigheder, som fx evner-ne til at løse problemer og se mønstre, der har betydning for unges op-nåede uddannelse og position på arbejdsmarkedet. Det har såkaldte non-kognitive færdigheder, som fx sociale kompetencer i høj grad også (se fxCunha, Heckman & Schennach, 2010; Farkas, 2003; Heckman & Rubin-stein, 2001; Jackson, 2006; Tach & Farkas, 2006).

Dette kapitel fokuserer på nogle lidt ”blødere” værdier, som istigende grad tiltrækker sig opmærksomhed inden for uddannelsesforsk-ningen. Disse blødere værdier spiller i høj grad en rolle, hvis man skalforstå de mekanismer, der ligger til grund for de unges senere opnåedeuddannelse. Her tænker vi især på de unges forventninger til uddannelseog deres attitude over for uddannelsessystemet. De unges forventningerog udvikling af nonkognitive kompetencer kan blive påvirket af en an-bringelse uden for hjemmet (Fernandez, 2008; Heath, Colton & Aldgate,1994; Lawrence, Carlson & Egeland, 2006; Sawyer & Dubowitz, 1994;Trout m.fl., 2008). I dette kapitel ser vi på de unges uddannelse og deresforventninger til den højest opnåede uddannelse.Når vi ser på de unges uddannelse og uddannelsesforventninger,ser vi på de unges subjektive opfattelser af deres objektive livschancer.Det vil sige de unges egne vurderinger af, hvordan de reelt set vil klaresig, ud fra den viden de har om deres egne evner og muligheder (Breen,1999; Manski, 2004; Morgan, 2005, 2004, 2002, 1998). Dette giver et dy-bere indblik i de unges vilkår og et fingerpeg om det liv, de unge senerevil komme til at leve. Ser man særligt på de unge, der har været anbragtpå et tidspunkt i løbet af deres liv, har de typisk en ringere tilknytning tilarbejdsmarkedet og lavere uddannelse end deres jævnaldrende kammera-ter (Olsen, Egelund & Lausten, 2011; Susan, 2007).En årsag til dette kan være forskelle i de forventninger, de ungehar til uddannelse, og den viden, de har om, hvad der kræves for at tagede forskellige uddannelser, de har mulighed for. Viden om, hvad derkræves for at opnå et vist uddannelsesniveau, hænger sammen med deressourcer, de unge har til rådighed. Her spiller familien en vigtig rolle.Det skyldes, at de unge igennem deres opvækst bliver præget af familienog derigennem får opbygget forventninger om, hvilket uddannelsesni-veau der kan opnås.Vi undersøger derfor i dette kapitel, om de anbragte unges for-ventninger ligger på et lavere niveau end de ikke-anbragte unges, og omde unges egne vurderinger af deres evner har betydning for det uddan-nelsesniveau, de forventer at opnå.

REGRESSIONSANALYSE

I dette kapitel anvender vi ud over tabeller over fordelinger også regressi-onsanalyser, hvor vi kontrollerer for en række observerbare forhold, såsomde unges forældres uddannelsesbaggrund, deres indkomst samt deres civil-stand. Endelig kontrollerer vi også for observerbare karakteristika ved deunge, fx køn. Endvidere medtager vi oplysninger om, hvorvidt de har væ-ret anbragt17, om de har modtaget forebyggende foranstaltninger, menikke har været anbragt, samt oplysninger om de øvrige unge, der er født i1995, som hverken har været anbragt eller modtaget foranstaltninger. Deunge, der har medvirket i SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU), har svaret på de samme spørgsmål omkring skolegang og uddan-nelsesforventninger som de anbragte unge. På denne måde er det muligtfor os at undersøge, om der er eventuelle forskelle imellem anbragte ungesforventninger og andre unges forventninger til uddannelse.Ud fra regressionsanalyserne får vi nogle gennemsnitsbetragt-ninger, der beskriver forskellen imellem de unge, der har været anbragt,og de unge, der ikke har været anbragt. Når vi ser på resultaterne af destatistiske modeller, betragter vi en gennemsnitlig person, der har oplevetat være anbragt, i forhold til en person, der ikke har været anbragt. Hervil der dog ikke være tale om direkte kausale tolkninger, dvs. om det haren direkte indvirkning på de unges skolegang og forventninger til at væreanbragt. I stedet skal resultaterne i det følgende tolkes som beskrivendestatistik, og vi får dermed en beskrivelse af forskellen mellem de unge,der har været eller er anbragt, i forhold til deres jævnaldrende kammera-ter. Vi kan derimod ikke sige, om det er selve anbringelsen, der ligger tilgrund for resultaterne.Vi anvender en multinominel logistisk regressionsmodel. Model-len anvendes til analyse af de unges uddannelsesforventninger. Her anta-ges det, at valget af uddannelse ikke er et ordnet valg (som at én uddan-nelse er bedre end en anden), men snarere et valg imellem flere forskelli-ge præferencer. Med denne model antager vi, at uddannelsesforventnin-gerne dækker over en underliggende fortløbende skala, der måler socialstatus og økonomisk afkast som følge af uddannelsesniveau (Jæger, 2007).Med social status menes, at de unge får anerkendelse fra venner og fami-lie ved at opnå et specifikt uddannelsesniveau.

17. Vi skelner i dette kapitel ikke mellem institutionsanbragte og familieplejeanbragte.

I det følgende ser vi på nogle mere beskrivende fordelinger forde unge. Her ser vi på de unges umiddelbare uddannelsesforventningerog egne vurderinger af deres faglige evner.Oplysninger om de unges forventninger til uddannelse og egnevurderinger af faglige kompetencer stammer fra SFI’s forløbsundersøgel-se af børn født i 1995 (BFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af anbragtebørn født i 1995 (AFU). Oplysninger om de unges familiebaggrundstammer fra Danmarks Statistiks registerdata.

UDDANNELSESFORVENTNINGER

Den tidligere forskning i de anbragte unges skolegang viser, at de ungetypisk har oplevet turbulente uddannelsesforløb, hvor de ofte har skiftetuddannelsesinstitution, og hvor de ofte opnår et lavere uddannelsesniveauend deres jævnaldrende (Olsen, Egelund & Lausten, 2011).Tabel 5.2 viser en ungdomsårgang, der er godt og vel 10 år ældreend de unge, vi følger i dette kapitel. Tabellen viser, at 8 pct. af de udsat-te 25-årige, defineret som udsatte ved at de har modtaget en form forstøtte gennem servicelovens § 52, som 0-22-årige ikke har en uddannelsesvarende til 9. klasse eller derover. For de ikke-udsatte 25-årige, dvs. dem,der ikke har modtaget nogen form for støtte som 0-22-årige, er der kuntale om 1 pct.TABEL 5.225-årige fordelt efter, om de har gennemført 9. klasse eller ej. Særskilt for udsat-te unge, der har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger som0-22-årige, og ikke-udsatte unge. 2010. Procent.Ikke gennemført9. klasse18Gennemført 9.klasse eller derover9992Procent-grundlag58.1305.810

25-årige, der som 0-22-årig ikke var udsatte25-årige, der som 0-22-årig var udsatte

Anm.: Udsatte unge er defineret som unge, der har modtaget støtte efter servicelovens § 52, enten som anbringelse ellersom forebyggende foranstaltning.Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken. BU23. Egne beregninger.

Meget indvirker på de unges uddannelsesforventninger og det billede, dehar af deres egne muligheder. Eksempelvis spiller forældres, venners oglærernes forventninger til den unge ind på den unges forventningsdan-

nelse (Breen, 1999; Forsman & Vinnerljung, 2012; Morgan, 2005, 2002;Okagaki & Sternberg, 1993; Tideman m.fl., 2011).Gennem skoletiden fornemmer de unge også de faglige kompe-tencer, som de selv er i besiddelse af. Her tænkes særligt på den respons,den unge får for sine afleverede opgaver, dialog med lærere og kammera-ter samt de karakterer, den unge får igennem skoleforløbet.18Spørgsmå-let omkring de unges uddannelsesforventninger er indhentet, før de ungegik til eksamen i foråret af 2011. Derfor inddrages karaktergennemsnitikke til at forklare de unges uddannelsesforventninger.Vi anvender her et spørgsmål, som er stillet til de unge omkringderes egne uddannelsesforventninger, formuleret som:•

Hvilken uddannelse regner du selv med at få? Jeg tænker her på denhøjeste uddannelse, det vil sige den, som tager flest år.

Tabel 5.3 viser de unges uddannelsesforventninger særskilt for de tregrupper af unge. Når vi ser på de unges forventninger til højest opnåedeuddannelsesniveau, ser vi, at de anbragte 15-årige (AFU), alt andet lige, ihøjere grad end de andre 15-årige (BFU) forventer at få en erhvervsud-dannelse (49 pct. mod 28 pct.). Tilsvarende niveau ser vi hos de udsatte15-årige (51 pct.). Omvendt er der en større andel blandt de andre 15-årige(BFU), som forventer at opnå en lang videregående uddannelse (30 pct.),end der er blandt de anbragte 15-årige og de udsatte 15-årige (henholdsvis8 pct. og 10 pct.). Overordnet set forventer 63 pct. af de andre 15-årige(BFU) at opnå en videregående uddannelse19. 44 pct. af de anbragte 15-årige forventer at opnå en videregående uddannelse20, og 35 pct. af de ud-satte 15-årige forventer at opnå en videregående uddannelse21.Hvis vi ser på de overordnede tal for de tre grupper, stemmer deganske godt overens med regeringens målsætning om, at 60 pct. af enungdomsårgang i 2020 skal opnå en videregående uddannelse, da sam-menlagt 59 pct. af de unge forventer at opnå en videregående uddannelse.

18. Dette er, hvad der kendes som Wisconsin-modellen inden for sociologi og socialpsykologi(Sewell, Haller & Ohlendorf, 1970; Sewell, Haller & Portes, 1969).19. Opgjort som summen af procentpointene for kort (6 pct.), mellemlang (27 pct.) og lang videre-gående uddannelse (30 pct.).20. Opgjort som summen af procentpointene for kort (10 pct.), mellemlang (26 pct.) og lang videre-gående uddannelse (8 pct.).21. Opgjort som summen af procentpointene for kort (7 pct.), mellemlang (18 pct.) og lang videre-gående uddannelse (10 pct.).

TABEL 5.3De 15-årige fordelt efter deres forventninger til højest opnåede uddannelse. Sær-skilt for de tre grupper af unge. Procent.AnbragteUdsatte15-årige (AFU) 15-årige (BFU)56384951107261881065672Andre15-årige (BFU) I alt1298283167272630263.299 4.027

GrundskoleuddannelseGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseProcentgrundlag

Anm.: Sammenhængen er fundet statistisk signifikant ved p < 0,001.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU).

Disse tal tyder på, at de andre 15-årige uden foranstaltninger eller an-bringelse har meget høje ambitioner, da de seneste fremskrivninger forbefolkningens uddannelsesniveau viser, at omkring 53 pct. af de 40-årigei 2045 vil have en videregående uddannelse (DREAM & Rasmussen,2012). Omvendt har de anbragte unge nogle mere moderate uddannel-sesforventninger, hvilket kan skyldes forskelle i de opvækstbetingelser,de to grupper har haft.De unges uddannelsesforventninger bliver også formet af deresegen vurdering af deres faglige kompetencer. Opfattelsen af egne fagligeevner er genereret af deres faktiske formåen, men også af deres omgivel-sers opfattelse af de unges evner. Hvis vi ser på de unges vurderinger af,hvor godt de klarer sig rent fagligt i skolen, viser tabel 5.4, at de anbragte15-årige (AFU) vurderer deres egne faglige kompetencer lavere end deunge, der ikke har været anbragt.Hvis vi herefter ser på de unges vurdering af, hvor godt de klarersig i skolen, og sammenholder dem med de unges uddannelsesforvent-ninger, kan vi se, at de anbragte 15-årige forventer et lavere uddannelses-niveau end deres jævnaldrende. Blandt de anbragte 15-årige, der vurderer,at de klarer sig fagligt meget godt i skolen, er det 15 pct., der forventer atfå en lang videregående uddannelse.For de andre 15-årige (BFU), der vurderer, at de klarer sig fagligtmeget godt i skolen, er denne andel 50 pct. Blandt de udsatte 15-årige(BFU) er det 33 pct., der vurderer, at de klarer sig meget godt, der for-venter at opnå en lang videregående uddannelse.

TABEL 5.4De 15-årige fordelt efter deres forventninger til højeste opnåede uddannelse. Særskilt for, hvor godt de unge vurderer, at de klarer sig fagligt,og særskilt for de tre grupper af unge. Procent.Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)

Forventning til højest opnåedeuddannelse:GrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående ud-dannelseLang videregående uddannelseProcentgrundlagKilde:

Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen – rent fagligt?MegetNogen-MegetNogen-godtGodt lunde Dårligt TotalgodtGodt lunde Dårligt Total154073215114544383092604257122141871125915112615348102686227202002033150104814217295076514021200600200549517191070

Megetgodt01012424501.094

Godt11026730251.564

Nogen-lunde Dårligt Total2655623657520729162192862730

58 3.291

SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU).

Tabellen viser altså, at jo bedre den unge selv vurderer, at han/hun klarersig fagligt i skolen, jo større er sandsynligheden umiddelbart for, athan/hun vil forvente at få en videregående uddannelse. Dette er dog be-tinget af, at den unge ikke har været anbragt eller modtaget forbyggendeforanstaltninger.Det betyder, at de anbragte unge eller unge med forebyggendeforanstaltninger har lavere uddannelsesforventninger end deres jævnald-rende, uagtet at de anser sig selv for at være fagligt dygtige. Misforholdetimellem egne vurderinger af faglighed og uddannelsesforventningernekan være en af de underliggende mekanismer, der medfører, at de an-bragte og de udsatte unge samlet set opnår et lavere uddannelsesniveauend deres jævnaldrende.

UDDANNELSESFORVENTNINGER OG FAMILIEBAGGRUND

I det følgende ser vi på de uddannelsesforventninger, som de unge har, nårvi tager højde for deres familiebaggrund. Det eneste, vi lader variere i mo-dellen, er, hvorvidt de unge har været eller er anbragt uden for hjemmeteller ej. Resten af de forklarende forhold holdes ved deres gennemsnit, ogdet er altså for en gennemsnitlig person, at vi ser uddannelsesforventnin-gerne. Den statistiske model beskriver derfor, hvad de unge forventer somhøjeste uddannelse, når vi holder alt andet end deres anbringelse ellermodtagelse af forebyggende foranstaltninger konstante. Herved får vi ind-blik i de unges fremtidsplaner og mulige livsbaner, som følge af at modtageforebyggende foranstaltninger eller anbringelse, sammenlignet med ikke athave været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger.Tabel 5.5 viser regressionsestimaterne i odds ratio22af de estime-rede modeller (1)-(5). I modellerne tager vi højde for det højeste uddannel-sesniveau i de unges familie. Endvidere tager vi højde for husstandsind-komsten i 2009, morens civilstand og de unges køn. På denne måde tagervi i analyserne højde for de unges familiemæssige ressourcer. Vi anvenderoplysninger om, hvilket klassetrin de unge går på, da de ved slutningen afen uddannelse ved, om de kan forvente minimum den uddannelse somden højest opnåede uddannelse, ligesom vi inddrager en indikator for,22. Odds ratio udtrykker sandsynligheden, for at en begivenhed indtræffer sat i forhold til sandsyn-ligheden for, at begivenheden ikke indtræffer. En odds ratio på 1 udtrykker, at der ikke er nogenforskel mellem de grupper, vi sammenligner. Hvis odds ratio er mindre end 1, er der lavere sand-synlighed for, at begivenheden indtræffer.

hvorvidt de unge går på aldersopdelte klassetrin eller ej. Endelig inkluderervi indikatorer for, hvorvidt de unge tilhører gruppen af anbragte 15-årige(AFU), gruppen af udsatte 15-årige (BFU) eller gruppen af andre 15-årige(BFU), for på denne måde at undersøge, om der er forskelle i uddannelses-forventningerne.TABEL 5.515-åriges forventning til højeste uddannelse (multinomial logistisk regression).Forklarende variable og regressionskoefficienter i odds ratio.(1)Grund-skole(2)Gym-nasial1,301,712,19 ***(3)KVU10,450,670,99(4)MVU10,28 ***0,73 *2,63 ***(5)LVU10,491,56 *2,09 ***

Anbragte 15-årige (AFU) (ref.)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)Køn (pige)

1,110,40 **1,53

Familietype

Kernefamilie (ref.)Moren samlevende med ny partnerMoren samlevende med ny partner

1,061,52

0,840,96

0,970,99

0,970,93

0,801,22

Højest opnåede uddannelse i familien

Grundskole (ref.)Gymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseHusstandsindkomsten i 2009KlassetrinIkke aldersopdelte klassetrinKonstantLog-LikelihoodAntal observationerPseudo R2

0,002,91 **0,621,550,462,75 ***0,963,33 ***5,08 *** 12,22 ***1,071,65 ***0,841,85 ***2,860,08 ***0,060,00 ***-4.954,713.5640,083

1,881,352,79 ***1,553,58 ***1,151,35 **0,08 ***0,01 *

2,47 ***1,85 ***3,88 ***3,02 ***6,20 ***1,62 ***1,40 ***0,21 ***0,00 ***

4,191,974,394,9720,232,361,670,040,00

***************************

Anm.: *** = p < 0,01, ** = p < 0,05, * = p < 0,1.Husstandsindkomsten i 2009 er omregnet til den naturlige logaritme af den ækvivalensskalerede husstandsind-komst i 2009.1: KVU = kort videregående uddannelse, MVU = mellemlang videregående uddannelse, LVU = lang videregåendeuddannelse.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU) samt egne beregninger på Danmarks Statistiks registre.

Resultaterne i dette kapitel skal alle tolkes som en forventning om at op-nå et givet uddannelsesniveau set i forhold til at opnå en erhvervsfagliguddannelse. Det erhvervsfaglige uddannelsesniveau er valgt som sam-menligningsbase, fordi det, overordnet for de tre grupper af unge, er det

uddannelsesniveau, som flest af de unge forventer at opnå som det høje-ste uddannelsesniveau.Resultaterne af model (1) i tabel 5.5 viser, at de andre 15-årige(BFU) har lavere sandsynlighed for at forvente en grundskoleuddannelsesom højest opnåede uddannelsesniveau (odds ratio er 0,40) end de an-bragte 15-årige, når vi holder alt andet konstant, i forhold til at forventeen erhvervsfaglig uddannelse. Analysen viser, at der på dette punkt ikkeer forskelle i uddannelsesforventningerne for de anbragte 15-årige (AFU)og de udsatte 15-årige (BFU).Der er ingen signifikante forskelle i de tre gruppers uddannelses-forventninger i forhold til at opnå en gymnasial uddannelse som den hø-jest opnåede uddannelse i forhold til at opnå en erhvervsfaglig uddannelse(model (2)). Dette ses ved, at der ikke er signifikante forskelle for dissetre grupper. Model (2) viser dog, at der er flere af de unge piger enddrenge, der forventer at opnå en gymnasial uddannelse i forhold til atopnå en erhvervsfaglig uddannelse. Tilsvarende viser modellen, at de un-ge, der kommer fra det, der kan betegnes som boglige hjem, nemlig fami-lier, hvor den højest opnåede uddannelse er en gymnasial, kort, mellem-lang eller lang videregående uddannelse, alle har en forøget sandsynlig-hed for at forvente at opnå en gymnasial uddannelse som den højest op-nåede uddannelse i forhold til at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Mo-del (2) viser også, at jo højere husstandsindkomsten er, jo større er sand-synligheden for, at den unge forventer at opnå en gymnasial uddannelse.I denne model ser vi også, at jo højere klassetrin de unge befinder sig på,jo mere sandsynligt finder de unge det, at de vil opnå en gymnasial ud-dannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse. Dette modsvares af,at de unge har lavere sandsynlighed for at forvente at opnå en gymnasialuddannelse, hvis de går i en klasse, der ikke er alderstrinsopdelt. En årsagtil dette kan være, at de unge, der går i klasser, der ikke er alderstrinsop-delte, går i specialklasser og derfor muligvis ikke er kommet lige så langt iuddannelsessystemet som deres jævnaldrende.Hvis vi ser på forventningen i forhold til at opnå en kort videre-gående uddannelse (KVU i model (3)) i forhold til at opnå en erhvervs-faglig uddannelse, kan vi se, at der heller ikke her er nogen forskelle påde tre grupper. Modellen viser dog, at de unge, der har forældre med enkort videregående uddannelse, selv har en forøget sandsynlighed for atforvente at opnå en kort videregående uddannelse. Tilsvarende gør siggældende for de unge, der kommer fra hjem, hvor den højest opnåede

uddannelse blandt forældrene er en lang videregående uddannelse. Model(3) viser også her, at de unge har større sandsynlighed for at forvente atopnå en kort videregående uddannelse, jo højere klassetrin de unge er på,og modsvarende er der lavere sandsynlighed for at forvente at opnå enkort videregående uddannelse, hvis de unge går i en ikke-aldersdelt klasse.Ud fra model (4) kan vi se, at de anbragte 15-årige (AFU) harstørre sandsynlighed end de to andre grupper af unge for at forvente atopnå en mellemlang videregående uddannelse (MVU) i forhold til at for-vente at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Dette fremgår ved, at disseto grupper har lavere sandsynlighed for at forvente en mellemlang vide-regående uddannelse i forhold til de anbragte 15-årige. Modellen viserogså, at pigerne i højere grad end drengene forventer at opnå en mellem-lang videregående uddannelse i forhold til at opnå en erhvervsfaglig ud-dannelse. Også her viser modellen, at unge fra hjem, hvor forældrene haren gymnasial, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, harstørre sandsynlighed for at forvente at opnå en mellemlang uddannelse.Modellen viser også, at unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene haren erhvervsfaglig uddannelse som højest opnåede uddannelse, har størresandsynlighed for at forvente at opnå en mellemlang videregående ud-dannelse, end unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene har grund-skolen som højest opnåede uddannelsesniveau. Modellen viser endvidere,at jo højere husstandsindkomsten er, jo større er sandsynligheden for, atden unge forventer at opnå en mellemlang videregående uddannelse i for-hold til at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Modellen giver endvidere desamme fund for klassetrin og ikke-aldersdelte klassetrin som ved forvent-ningerne for at opnå en gymnasial eller kort videregående uddannelse.Andre 15-årige (BFU) har en let forøget sandsynlighed for atforvente et uddannelsesniveau med en lang videregående uddannelse(LVU i model (5)) i forhold til anbragte 15-årige. Der findes ikke umid-delbart nogen forskel imellem de udsatte 15-årige (BFU) og de anbragte15-årige (AFU) med hensyn til denne uddannelsesforventning. Derud-over findes de samme mønstre, som tidligere er gennemgået ved for-ventningerne til at opnå en mellemlang videregående uddannelse.En anden måde at anskueliggøre de unges uddannelsesforvent-ninger på er ved at betragte såkaldte gennemsnitspersoner for hver af detre grupper af unge, hvor vi holder alle karakteristika konstante vedgruppens gennemsnit. Figur 5.1 viser, at når der tages højde for de ungesforældres uddannelse, indkomst og familietype samt de unges klassetrin,

og om klassetrinnet er aldersopdelt, så kan vi se, at de anbragte 15-årige(AFU) med størst sandsynlighed selv vil forvente at opnå en mellemlangvideregående uddannelse. Udsatte 15-årige (BFU) har størst sandsynlig-hed for at forvente at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, mens andre 15-årige (BFU) ifølge modellen har størst sandsynlighed for at forvente atopnå en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregåendeuddannelse. Figuren viser, sammen med den estimerede model, at deunge, der har været anbragt på et eller flere tidspunkter, har lavere ud-dannelsesforventninger end de unge, der hverken har modtaget foran-staltninger eller været anbragt. Dette er ikke et overraskende fund, da deunge, der har været anbragt uden for hjemmet, alt andet lige, kan beteg-nes som værende en mere udsat gruppe og derfor forventes at have lave-re forventninger end de, der ikke har været anbragt uden for hjemmet.FIGUR 5.1Forudsagte sandsynligheder for de unges uddannelsesforventninger. Særskilt forde tre grupper af unge. Procent.5045403530

Procent

2520151050

Anbragte ungeUnge med forebyggende foranstaltninger, men ikke anbragtUnge uden foranstaltninger og som ikke har været anbragtAnm.: Forudsagte sandsynligheder, hvor de forklarende baggrundsfaktorer er holdt ved deres middelværdier.KVU = kort videregående uddannelse, MVU = mellemlang videregående uddannelse, LVU = lang videregåendeuddannelse.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU). Egne beregninger.

Disse resultater har vi hidtil kun kendt konturerne, men ikke omfanget af.De rejser det social- og uddannelsespolitiske spørgsmål, hvordan vi bedststyrker anbragte børn og unges skole- og uddannelsespræstationer ogsom et vigtigt led heri også støtter dem i at ville noget andet og nogetmere end det, de typisk kommer fra.

SAMMENFATNING

Fundet af, at de anbragte 15-årige i langt højere grad end de to øvrigegrupper forventer at opnå en mellemlang videregående uddannelse, kantolkes som et udslag af den kontakt, de unge har haft med lige præcisdenne uddannelses- og erhvervsmæssige gruppe. De mellemlange videre-gående uddannelser dækker over en lang række af de såkaldte velfærds-uddannelser som pædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere, politibe-tjente og sygeplejersker, som de unge kan tænkes at have haft kontaktmed i løbet af deres anbringelse. Kontakten kan derved tænkes at haveinspireret de unge.Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kan analysere påde besvarede spørgeskemaer. Hvis vi tager i betragtning, at de mest ud-satte af gruppen af anbragte unge og af gruppen af unge, der modtagerforebyggende foranstaltninger, ikke har besvaret spørgeskemaet, må viregne med, at de beregnede uddannelsesforventninger, vist i figur 5.1, erhøjere, end hvis vi havde svar på uddannelsesforventninger fra alle.Vi har i dette kapitel søgt at vise, at selv når vi ser på de ungesegne vurderinger af, hvor godt de klarer sig fagligt, så har de anbragteunge forventninger om et lavere opnået uddannelsesniveau end deresjævnaldrende. Dette misforhold kan være en medvirkende, underliggen-de forklaring på, hvorfor de anbragte unge og de unge, der har modtagetforebyggende foranstaltninger, opnår et lavere uddannelsesniveau endderes jævnaldrende. Vi finder, at de unge, der har været anbragt, i højeregrad end gruppen af unge, der har modtaget forbyggende foranstaltnin-ger, forventer at opnå en videregående uddannelse. En svaghed ved den-ne undersøgelse, som også findes i andre lignende undersøgelser, er, at viikke ved, om de lavere forventninger er opstået som følge af anbringel-sen uden for hjemmet, eller om der er andre bagvedliggende faktorer, dergør sig gældende. Her tænkes eksempelvis på, om uddannelsesforvent-ningerne er dannet i den tidlige barndom, om de er dannet i forbindelse

med anbringelserne, eller om de først bliver dannet, når det første trin iuddannelsessystemet er besteget, og de unge har bestået folkeskolensafgangseksamen.Når vi sammenholder resultaterne fra den statistiske model meddet faktisk opnåede uddannelsesniveau for udsatte unge, så peger tidlige-re forskning på, at anbragte unge ofte når et markant lavere uddannel-sesniveau end deres jævnaldrende. Hermed opstår et muligt paradoksimellem forventningerne og realiseringerne, hvor de unge har en for-ventning om at nå et vist uddannelsesniveau, men reelt opnår et niveau,der ligger under det forventede. Dermed vil en del af de anbragte ungesandsynligvis opleve uindfriede forventninger. Konsekvensen af dette, ogom forventningerne forbliver uindfriede, ved vi dog først med sikkerhed,når de unge har foretaget og gennemført deres endelige uddannelsesvalg.

KAPITEL 6

ANBRAGTE UNGES SVAGHEDEROG STYRKER (SDQ)DINES A NDERSE N

I dette kapitel analyserer vi de unges svagheder og styrker, målt på deresemotionelle og adfærdsmæssige problemer, hyperaktivitet, relationer tilkammerater og prosociale adfærd. Til grund for målingen ligger et stan-dardiseret screeningsredskab, Strengths and Difficulties Questionnaire(SDQ).De data, som er anvendt i kapitlet, er først og fremmest oplys-ninger fra anbringelsesstederne (døgninstitutioner, opholdssteder og pleje-familier), men også forældrene til de unge, som efter hjemgivelse igen borhjemme i familien, har bidraget med oplysninger. Endvidere foretagessammenligninger bagud i tid på grundlag af data fra de tidligere interview-runder i 2003 og 2007. Der anvendes også interviewsvar fra de unge selv,idet de har scoret sig selv på SDQ. Endelig indgår data fra SFI’s forløbs-undersøgelse af børn født i 1995 (BFU) med henblik på at kunne sammen-ligne de anbragte børn med både deres jævnaldrende i årgangen som hel-hed (gruppen, der betegnes ”andre 15-årige (BFU)”) og med den særligtkonstruerede sammenligningsgruppe af udsatte børn, der modtager fore-byggende foranstaltninger, men ikke er eller har været anbragt uden forhjemmet (gruppen, der betegnes ”udsatte 15-årige (BFU)”).SDQ er et relativt nyt spørgeskemabaseret mål for personligestyrker og svagheder, som anvendes i mange lande, hvilket gør det særde-les velegnet til sammenligninger på tværs af lande og kulturer. SDQ-

skalaen er udviklet i USA af Goodman (1999)23og oversat til dansk(Obel m.fl., 2003). Den er en videreudvikling af tidligere anvendte stan-dardiserede screeningsinstrumenter, ikke mindst Rutters skalaer, somblev anvendt i Isle of Wight-undersøgelserne (Rutter, 1967; Rutter, Ti-zard & Whitmore, 1981) og Achenbachs (1991)24Child Behavior Check-list (CBCL).Med SDQ måles forskellige aspekter af barnets eller den ungespersonlige styrker og svagheder. Det drejer sig om:••••••

Emotionelle problemerAdfærdsproblemerHyperaktivitetKammeratskabsrelationerProsocial adfærdEt samlet mål for de sociale og psykiske problemer.

Den samlede SDQ-skala bygger på de fire førstnævnte delskalaer, meninddrager ikke målet for prosocial adfærd.SDQ kan anvendes både til selvrapportering (børn mellem 11 og16 år), til forældres bedømmelser af børnene (3-16 år) samt til læreresvurderinger af børnene (4-16 år). I vores undersøgelse er skalaen i 2003brugt i forældreinterview og i spørgeskemaer til anbringelsesstederne. I2007 blev den igen brugt i spørgeskemaer til anbringelsesstederne og iinterview med barnet selv. Ved den seneste dataindsamling i 2011 blevskalaen brugt i forældreinterview (til hjemgivne unge), i spørgeskemaer tilanbringelsessteder (med aktuelt anbragte unge) og i interview med denunge selv.Skalaen er enkel at benytte. Den består af 25 udsagn, som kan be-svares med enten ”passer ikke”, ”passer delvist” eller ”passer godt”. Hverkategori af problemtyper og prosocial adfærd er dækket af fem udsagn.Emotionelle problemerer dækket af følgende udsagn:•Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme•Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret•Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd23. Se også Goodman (1997) om en sammenligning af SDQ og Rutters skalaer og Goodman &Scott (1999) om en sammenligning af SDQ og CBCL (Child Behavior Checklist).24. Se også Bilenberg (1999).

••

Er utryg og klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker på sig selvEr bange for mange ting, er nem at skræmme.

Adfærdsvanskelighederer dækket af følgende udsagn:•Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig•Gør for det meste, hvad der bliver sagt•Kommer ofte i slagsmål og mobber andre børn•Lyver eller snyder ofte•Stjæler fra hjemmet, i skolen eller andre steder.Hyperaktiviteter dækket af følgende udsagn:•Er rastløs, ”overaktiv”, har svært ved at holde sig i ro i længere tid•Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme ogben i ro•Er nem at distrahere, mister let koncentrationen•Tænker sig om, før han/hun handler•Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig.Kammeratskabsproblemerdækkes af følgende udsagn:•Er lidt af en enspænder, leger mest alene•Har mindst én god ven•Er generelt vellidt af andre børn•Bliver mobbet eller drillet af andre børn•Kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn.Prosocial adfærder dækket af følgende udsagn:•Er hensynsfuld og betænksom over for andre•Er god til at dele med andre børn (slik, legetøj, blyanter)•Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas•Er god mod mindre børn•Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre (forældre, lærere, andre børn).Inden for hvert område opnår den unge et pointtal, der statistisk indike-rer henholdsvis normal adfærd, psykopatologi eller et grænseområde(”borderline”) derimellem.25Desuden opnår den unge et totalt pointtal i25. I denne rapport anvendes begrebet ”borderline” ikke i nogen klinisk forstand. Når begrebetanvendes, refererer det til en statistisk kategori, der befinder sig imellem det normale og ikke-normale område.

problemkategorierne, der angiver den samlede belastning af problemer,der differentierer de unge statistisk i en gruppe med totalt set normaladfærd, en gruppe med høj risiko for en psykopatologisk udvikling og enmidtergruppe, der har nogle, men mindre alvorlige problemer.Endelig omfatter SDQ-skalaen nogle spørgsmål, der skal opfan-ge problemernes indflydelse på den unges daglige liv i hjemmet, skolenog fritiden. Også her udregnes et samlet mål for, i hvor høj grad den un-ge er påvirket/belastet af sine problemer i sine dagligdags sociale roller.SDQ kan ikke anvendes til diagnosticering i klinisk virksomhed,når instrumentet bruges alene. Som screeningsredskab i klinisk virksom-hed rummer SDQ det klassiske problem, at andelen af falsk positive(personer, man bedømmer som uden for normalområdet, men som ikkeer det) eller falsk negative (personer, man bedømmer som normale, mensom i realiteten har væsentlige problemer) kan blive høj. SDQ’s forfatte-re er fuldt opmærksomme på problemet og anbefaler, at man i klinisksammenhæng benytter mange informanter og anvender screeningen somet blandt flere instrumenter til identifikation af børn/unge med proble-mer. Til forskningsbrug, hvor formålet er at opfange det statistiske om-fang af psykisk og social normalitet eller mangel på samme, er skalaenimidlertid et velgennemprøvet instrument til at indfange børnenes/deunges problemer.For at sikre den fulde sammenlignelighed af resultater fra for-skellige lande må de indsamlede data overalt behandles efter samme ret-ningslinjer. Disse er givet på SDQ’s officielle hjemmeside.26Denne rap-ports analyser er med hensyn til SDQ baseret på, at den enkelte ungeindplaceres på delskalaer, samt på det samlede SDQ-mål i henhold til deofficielle anvisninger på SDQ’s hjemmeside.2726. For en nærmere beskrivelse af delmålene i SDQ henvises til den første rapport fra SFI’s under-søgelse af anbragte børn fra 1995-generationen (Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004) samt tilSDQ-hjemmesiden www.sdqinfo.com.27. Derved adskiller indplaceringen sig en smule fra den tilsvarende i 2003. Forskellen består i, atflere personer i 2003 blev sorteret fra ved opgørelsen af en delskala, end det sker nu. Kravetdengang var nemlig, at en case skulle sorteres fra, hvis blot 1 af de 5 spørgsmål i en skala varuoplyst. Ifølge SDQ-hjemmesidens anvisninger kan en case nu medtages, når blot 3 af de 5spørgsmål er besvaret. De manglende svar erstattes af et gennemsnit af de afgivne svar i despørgsmål, som indgår i skalaen. Et studie af fordelingerne på de enkelte SDQ-skalaer, når hen-holdsvis den strenge anvisning, som blev fulgt i 2003, og den mere lempelige anvisning påSDQ’s hjemmeside følges, viser, at der næsten ingen forskel er. Den mest markante effekt erderfor, at man med SDQ-anvisningen følger de retningslinjer, der gør resultaterne internationaltsammenlignelige, samt at analyserne baseres på et større antal personer, hvilket forøger resulta-ternes statistiske sikkerhed.

Data i denne undersøgelse bygger på svar fra den unge selv ogfra en voksen respondent, typisk den unges plejeforælder eller personalepå døgninstitutionen eller opholdsstedet, hvor den unge bor. SDQ-hjemmesiden giver kun anvisning på, hvordan spørgsmålene skal scores,når svarene er afgivet af hhv. barnets/den unges forælder eller lærer. Deter derfor nødvendigt gennem fortolkning af respondentens situation atbeslutte, hvordan svarene skal håndteres. Dilemmaet kan føres tilbage tildet forhold, at en persons adfærd og væremåde kan variere med det miljø,vedkommende aktuelt befinder sig i, og med de øjne, der ser på perso-nen. I familien er forældrene sammen med barnet i mange forskelligesituationer spredt ud over døgnets 24 timer, og de er som forældre følel-sesmæssigt engagerede i barnet. En lærer er derimod normalt kun sam-men med barnet i en bestemt (skole)situation, som adskiller sig frahjemme- eller fritidsmiljøet. Desuden ser læreren eller en pædagog barnetmed den professionelles blik. At der også udvikles følelser mellem læ-rer/pædagog og barnet er klart, men disse er i konkurrence med og ty-pisk underordnet den professionalisme, som er fagets kendetegn. Disseforskelle er årsagen til, at man har udformet forskellige retningslinjer forscoring af SDQ-svarene, alt efter om de er afgivet af en forælder eller enlærer. For to delskalaer (kammeratskabs- og emotionelle problemer) samtden samlede SDQ-skala kræves en højere pointsum for at blive placeretuden for normalområdet, hvis det er lærersvar, der ligger til grund, endhvis det er forældresvar.I en plejefamilie vil det anbragte barn ofte have boet der gennemlængere tid. De andre børn vil sjældent være anbragt, men familiens egnebiologiske. De sociale relationer vil snarere være som til søskende ogforældre og dermed af følelsesmæssig karakter. Desuden opleves barnet imange forskellige situationer. Det taler for at lade retningslinjerne forscoring af forældresvar gælde, når barnet eller den unge er anbragt i enplejefamilie. Er anbringelsesstedet derimod en døgninstitution eller etopholdssted, vil der typisk være en gruppe af anbragte børn/unge, hvor-af nogle kan have været der i længere tid, men en del vil kun opholde sigder i en kortere periode, som ikke giver grobund for udvikling af enstærk følelsesmæssig tilknytning, hvilket heller ikke er meningen. Detovervejende professionelle blik på barnet/den unge bygger imidlertid påhele døgnadfærden, dvs. mange forskellige situationer. Herved ligner denvoksnes grundlag for beskrivelse af barnet plejeforældrenes grundlag.Dog uden den primære følelsesmæssige tilknytning. Det er således et

spørgsmål, hvad der skal lægges størst vægt på,øjnene, der ser(de professi-onelle), dvs. lærerforskriften, ellermiljøet(med de forskellige oplevelses-måder), dvs. forældreforskriften.I de tidligere interviewrunder var langt de fleste børn anbragt ien plejefamilie. 70 pct. i 2007 og endnu flere i 2003. Det var derfor mesthensigtsmæssigt at indplacere alle børnene efter retningslinjerne for for-ældresvar. I 2011 bor flertallet af de anbragte unge (56 pct.) imidlertid påen institution. Derfor er det ikke længere så indlysende rigtigt at ladeindplaceringen følge retningslinjerne for forældresvar. I stedet har vivalgt at tage et konkret udgangspunkt i den unges bosted (plejefamilieeller institution) og følge retningslinjerne for indplacering efter forældre-svar, når den unge bor i en plejefamilie, og retningslinjerne for lærersvar,når den unge er anbragt på institution (hvorved der altså lægges størrevægt på, at den unge iagttages af en professionel, og mindre på, at ople-velsen bygger på all-round-iagttagelser). De unge, som bor hjemme hosforældrene, følger naturligvis retningslinjerne for forældresvar.

SDQ BLANDT ANBRAGTE 15-ÅRIGE

Tabel 6.1 viser resultaterne for den samlede SDQ score samt de femdelskalaer for de tre grupper af unge. 93 pct. af de andre 15-årige (BFU)kan klassificeres som tilhørende normalområdet på den samlede SDQ-skala. Blot 3 pct. faldt udenfor (se tabel 6.1). Når det samtidig ses, at kun46 pct. af de anbragte 15-årige (AFU) kan placeres i normalområdet, mens37 pct. falder udenfor, vidner det om en markant ophobning hos anbragteunge af de problemer, som afspejles i SDQ-skalaen. På ingen af delskala-erne udgør andelen af de anbragte unge, som placeres uden for normalom-rådet, mindre end 25 pct. Statistisk set forekommer problemerne såledesover en bred kam og er ikke lokaliseret til et enkelt område.De udsatte 15-årige (BFU) placerer sig i en mellemposition. Detvar også tilfældet ved de tidligere interviewrunder i 7- og 11-års-alderen(Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004; Egelund m.fl., 2008). Således pla-ceres 21 pct. af de udsatte 15-årige (BFU) uden for normalområdet påden samlede SDQ-skala, mens andelen er 37 pct. for de anbragte 15-årige (AFU) og blot 3 pct. for andre 15-årige (BFU).

TABEL 6.1De 15-årige fordelt efter deres placering på SDQ-skalaen og de fem delskalaer.Særskilt for de tre grupper af unge. Og de anbragtes fordeling efter eget udsagn.Procent.UdsatteAndreAnbragte Anbragte 15-åriges15-årige (BFU) 15-årige (BFU) 15-årige (AFU)eget udsagn

Samlet SDQ

NormalområdetMellemgruppenUden for normalområdet

9343886691549334847994424.276

621721601624731611701417521136857796

461737601228601525571528561331681121725-742

234928661618821262047650428392239809-814

Emotionelle problemer

NormalområdetMellemgruppenUden for normalområdet

Adfærdsproblemer

NormalområdetMellemgruppenUden for normalområdet

Hyperaktivitet

NormalområdetMellemgruppenUden for normalområdet

KammeratskabsproblemerNormalområdetMellemgruppenUden for normalområdet

Prosocial adfærd

NormalområdetMellemgruppenUden for normalområdet

Procentgrundlag

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU).

Blandt andre 15-årige gælder, at det navnlig er i forhold til de jævnald-rende kammerater, at nogle unge har problemer med at finde en adfærd,der placerer dem inden for rammerne for det normale. 9 pct. falder udenfor normalområdet. Blandt de udsatte 15-årige er det ligeledes kamme-ratskabsproblemerne, der skiller sig ud ved, at hele 36 pct. har så storeproblemer på dette felt, at de falder uden for normalområdet. Det er fak-tisk, som det ses i tabel 6.1, en højere andel end blandt de anbragte. Herskal det imidlertid bemærkes, at den gruppe af udsatte unge i BFU, visammenligner med, er meget mindre end de andre grupper. Derfor erresultaterne for de udsatte mere usikre, end de er for de to andre grupper.

De nævnte resultater refererer til udsagn fra en professionel (på denunges institution) eller fra den unges (pleje)forældre. Svarene kan sammen-holdes med den unges egne svar, hvilket afslører markante forskelle i vurde-ringen af den unges styrker og svagheder. Således opfatter halvdelen af deunge sig som placeret i midtergruppen på den samlede SDQ-skala. Når envoksen bliver spurgt, drejer det sig kun om hver sjette ung. Lige så bemær-kelsesværdigt er det, at de unges egen vurdering fører til, at der er halvt såmange (23 pct.), som ifølge de voksnes svar (46 pct.) placeres inden fornormalområdet. De unge oplever med andre ord oftere end de voksne om-kring dem at have vanskeligheder i en sådan grad, at de ikke hører til i nor-malområdet. Men samtidig er det en mindre andel (28 pct.) end andelenblandt de voksne (38 pct.), som opfatter de unges vanskeligheder som såstore, at det klart placerer dem uden for normalområdet.På de enkelte delskalaer ses nogle meget bemærkelsesværdigeforskelle, når den voksnes vurdering af den unges styrker og vanskelig-heder sammenholdes med den unges egne svar. Således svarer de ungeselv på en sådan måde, at kun 8 pct. placeres uden for normalområdet påskalaen for kammeratskabsproblemer (mod 30 pct. efter den voksnesvurdering) og 6 pct. på skalaen for adfærdsproblemer (mod 24 pct. ifølgeden voksnes vurdering). På den anden side er 76 pct. af de unge efterderes egen vurdering så stærkt påvirket af problemer med hyperaktivitet,at de havner uden for normalområdet, mens det kun er tilfældet for 27pct., når den voksnes svar lægges til grund. Nogen præcis forklaring pådisse forskelle kan ikke gives. En hypotese kan være, at rastløshed ogmanglende evne til at koncentrere sig kan tænkes at være en mere ”ac-ceptabel” begrundelse for deres anbringelse, end at de unge har det sværti forhold til andre unge og med deres opførsel i det hele taget. Herover-for står et voksent, mere fremadskuende blik på den unges mulighederfor i fremtiden at klare sig ude i samfundet. Er der over tid og på et givetområde iagttaget en faldende intensitet af problemer, projiceres udviklin-gen måske frem mod et ”problemfrit” slutpunkt, mens et problemområ-de med uforandret eller måske stigende intensitet vurderes også at udgø-re et problem i fremtiden.

UDVIKLINGEN I SDQ BLANDT DE ANBRAGTE

Indtil videre er der gennemført tre interviewrunder, i 2003, 2007 og 2011.Anbringelsesstedet har hver gang skullet besvare de spørgsmål, somSDQ-skalaen baseres på. Desuden har forældrene svaret i 2003 samt i2011 i de tilfælde, hvor den unge var hjemgivet. Dertil kommer besvarel-ser fra den unge selv i 2007 og 2011.Man fandt i 2003 en markant forskel i besvarelserne fra hhv. an-bringelsesstedet og forældrene.28Generelt opfattedes børnene som mereproblembelastede, når anbringelsesstederne udtalte sig, end når forældre-ne gjorde det. Nogen præcis forklaring herpå kunne ikke gives, men rap-porten pegede på, at bortfaldet blandt forældrene var skævt (dårligt stil-lede forældre til børn, der klarer sig dårligt, har i forhold til de dårligt stil-lede forældre, hvis børn har klaret sig godt, ikke så hyppigt ønsket at del-tage i et interview). Desuden pegede rapporten på, at anbringelsessteder-ne ser flere facetter af barnets daglige adfærd, end forældrene gør, fordiforældrene under anbringelsen kun har besøgskontakt, og fordi anbrin-gelsesstedernes voksne ser børnene med mere ”professionelle øjne” endforældrene, som er følelsesmæssigt forbundet med barnet.Fordelingen i 2011 er for de 15-årige baseret på SDQ for såvelde aktuelt anbragte unge som for de unge, der er hjemgivet. Det er denvoksne forælder, plejeforældre eller personale på institutionen, som harbesvaret SDQ-spørgsmålene. I 2011 falder en mindre andel uden fornormalområdet på den samlede SDQ-skala end ved de tidligere målinger(tabel 6.2). Det skyldes, at der hen over årene på de særskilte skalaer forhyperaktivitet og adfærdsproblemer ses en udvikling, hvor en stadigmindre andel falder uden for normalområdet. Med hensyn til skalaen forkammeratskabsproblemer er det fortsat hver tredje af de anbragte, derfalder uden for normalområdet. Endvidere tyder det på, at lidt flere endtidligere ifølge skalaen for emotionelle problemer har vanskeligheder pådette område.Den beskrevne udvikling hen over årene genfindes stort set indenfor den meget større gruppe af andre børn. Dog på et langt lavere niveau,idet blot 5 pct. falder uden for normalområdet på den samlede SDQ-skalai 2003 og 2007, mens andelen i 2011 er faldet til 3 pct.

28. Se kapitel 10 i Egelund, Hestbæk & Andersen (2004).

TABEL 6.2Udviklingen i andel af børnene/de unge, som falder uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala og dens delskalaer. Særskilt for de tregrupper af unge. Procent.Anbragte532345533137391-396Udsatte3633273834101242003 (7-årige)Andre51199524.969-4.971Anbragte501939443431451Udsatte31301835354113-1152007 (11-årige)Andre51247714.768-4.771Anbragte372825283121725-742Udsatte21241117367962011 (15-årige)Andre3644924.276

Samlet SDQEmotionelle problemerAdfærdsproblemerHyperaktivitetKammeratskabsproblemerProsocial adfærdProcentgrundlagKilde:

SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU).

De udsatte unge placeres alle årene imellem de andre og de anbragte, nårvi ser på den samlede SDQ-skala. Fra 3- til 15-års-alderen falder andelenuden for normalområdet fra 36 til 21 pct. På de enkelte delskalaer er ud-viklingen nogenlunde parallel hermed, dog ikke når det gælder kamme-ratskabsproblemer, hvor det fortsat er en tredjedel af de unge, som falderuden for normalområdet.Når vi ser på, hvordan de anbragte børn/unge fordeler sig påforskellige måletidspunkter, skal det huskes, at de talmæssige bevægelserkan være en følge af meget forskellige forhold. Der kan dels være tale omen ændret sammensætning af gruppen, som fordeles, dels kan der væresket ændringer for de enkelte individer i gruppen, således at den samledefordeling har ændret sig. Endelig skal det med, at de ændringer, somumiddelbart lader sig aflæse i tabellen, er nettoændringer, der i et vistomfang må antages at dække over to modsatrettede tendenser (fra minustil plus – og fra plus til minus), som, hvis de er lige store, vil ophæve hin-anden og give det udseende af, at der ingen udvikling er sket.Ved en sammenligning af de anbragte 15-årige med de, der alle-rede var blevet anbragt i en yngre alder, må det tages i betragtning, atårsagerne til en anbringelse har forskellig indbyrdes vægt, afhængig afbarnets alder ved den første anbringelse. Blandt de yngste har vanske-ligheder knyttet til forældrenes manglende evne til at varetage deres rollesom forældre større betydning, end når anbringelsen først sker i teenage-alderen, hvor den unges egne problemer til gengæld fylder mere. Spørgs-målet er derfor, om de ændringer, der kan aflæses af tabel 6.2, blot af-spejler den ændrede sammensætning af de anbragte unge, eller om der ertale om en reel udvikling for de unge. Svaret på dette spørgsmål fremgåraf tabel 6.3, hvor de unge, som har medvirket i to eller alle tre interview-runder, indgår med deres indplacering på skalaen for den samlede SDQ.Fra 2003 til 2007 bliver andelen af børn i gruppen uden fornormalområdet mindre. Men statistisk set er ændringen ikke signifikant.Det er den til gengæld, når det drejer sig om fordelingerne i 2007 og2011. Blandt de unge, som var med i begge år, placeres markant flere i15-års-alderen end i 11-års alderen inden for normalområdet på den sam-lede SDQ-skala. Og det modsvares af, at færre falder uden for. Ser viendelig på de 121 unge, som allerede i 7-års-alderen var anbragt uden forhjemmet, kan vi ligeledes konstatere en statistisk signifikant udvikling ifordelingen.

TABEL 6.3De anbragte 15-årige, der har været med i flere interviewrunder, fordelt efter an-bringelsesstedets vurdering af deres placering på den samlede SDQ-skala. Pro-cent.Deltog i2003 og 200720032007303518185247100100235235.4896Deltog i2007 og 201120072011334817195033100100199199.0022Deltog i alle årene200320072011313552151717544831100100100121121121.0038

Inden for normalområdetMellemgruppenUden for normalområdetI altProcentgrundlagChi2-signifikanstest

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Vi kan derfor konkludere, at de anbragte unges forbedrede placering påden samlede SDQ-skala ikke blot skyldes en ændret sammensætning afgruppen af anbragte. Der er også tale om en reel forbedring af de ungessituation på dette felt.Børn/unge, som bliver anbragt i en plejefamilie, er genereltmindre belastede end dem, der bliver henvist til en døgninstitution. Der-for kan det også forventes, at en større andel af de unge, som er anbragt iplejefamilie, end af de unge, der bor på en døgninstitution/opholdssted,placerer sig inden for normalområdet. Det fremgår af tabel 6.4, at denneantagelse holder stik. Ifølge personalebesvarelserne falder halvdelen af deunge uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala, når der foku-seres på de institutionsanbragte, mens det kun er tilfældet for halvt såmange af de unge, der er anbragt i plejefamilie. Ud af de hjemmeboende,som det er fundet forsvarligt at hjemgive til familien, er det stort set densamme andel (28 pct.), der placerer sig uden for normalområdet, som udaf de anbragte unge i familiepleje.Ser vi på fordelingen af de unges egne besvarelser, er det interes-sant, at andelen uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala erpå niveau med fordelingen af de voksnes svar, når det drejer sig om ungei plejefamilier og hjemgivne unge. Derimod vurderer klart færre (34 pct.)af de institutionsanbragte unge, at de falder uden for normalområdet. Devoksnes svar peger på, at det er hver anden af disse unge, der falder udenfor normalområdet. De foreliggende data giver ikke mulighed for at for-klare dette forhold.

TABEL 6.4De anbragte 15-årige, der falder uden for normalområdet på SDQ-skalaen. Sær-skilt for samlede SDQ-skala og delskalaerne. 2011. Procent.Personale-/forældrebesvarelseDen unges egen besvarelseBostedBostedPlejefamilie Institution Hjemme Plejefamilie Institution HjemmeSamlet SDQ255028223427Emotionelle problemer242539162019Adfærdsproblemer183221575Hyperaktivitet203624807277Kammeratskabspro-333225799blemerProsocial adfærd16345423444Procentgrundlag244-248309-317165285-286375-377 149-151Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

En hypotese kunne være, at det er en følge af den voksnes mere omfat-tende viden om, hvad der er normalt ”ude i samfundet”. De unge, som ihøj grad er omgivet af andre unge, der som de selv befinder sig på af-stand af et normalt børne- eller ungeliv, har en anden referencerammefor vurdering af sig selv, end andre unge, som ikke er anbragt uden forhjemmet, har.Når det gælder den unges evne til at udvise en prosocial adfærd(som ikke indgår i den samlede skala for SDQ), vurderer institutionsper-sonalet det som et temmelig udbredt problem blandt deres unge (hvertredje falder uden for normalområdet), mens forældre til hjemgivne ungekun sjældent (5 pct.) ser det som et så stort problem, at den unge falderuden for normalområdet. Når den unge selv får ordet, er det lidt overra-skende de institutionsanbragte, der mindst hyppigt (34 pct.) opfatter sigselv som vanskeligt stillede med hensyn til at udvise prosocial adfærd.Blandt de hjemgivne og plejefamilieanbragte er det lidt mere end 40 pct.,som falder uden for normalområdet. Også her skal en forklaring af for-skellen måske søges i den forskellige referenceramme. Unge på instituti-on omgås i vid udstrækning de andre unge på institutionen, der harsamme vanskeligheder med at begå sig socialt som den unge selv, hvilketfører til et selvbillede, der ikke er så forskelligt fra de selvbilleder, om-gangskredsen har. I dette miljø er det med andre ord normalt at havesparsomme sociale kompetencer. For de hjemgivne unge eller dem i ple-jefamilie består omgangskredsen i højere grad af andre unge i familieneller skolen, hvilket sætter et skarpere lys på deres egne mangler med

hensyn til at udvise prosocial adfærd og dermed lettere får dem til at op-leve sig som værende uden for normalområdet.

OPLEVELSEN AF BELASTNINGERNE

I forlængelse af SDQ-spørgsmålene er den unges plejeforældre eller per-sonale på døgninstitutionen blevet bedt om at give en samlet vurderingaf den unges vanskeligheder i forhold til det følelsesmæssige område,koncentration, adfærd og samspil med andre mennesker. Forældrene tilde hjemgivne unge er derimod ikke blevet spurgt om dette. Det er deunge selv for øvrigt heller ikke blevet.På anbringelsesstederne mente godt 85 pct. af pædagogerne ellerplejeforældrene, at den unge i større eller mindre grad havde vanske-ligheder på mindst et af de nævnte områder. De sidste 13 pct. menteman ikke havde vanskeligheder, se tabel 6.5.TABEL 6.5De anbragte 15-årige fordelt efter graden af vanskeligheder på fire området. Sær-skilt for bosted og køn. Og særskilt for de tre grupper af unge. Procent.Bosted i 2011KønGrad afvanskeligheder Plejefamilie Institution Drenge PigerIngen2631315Mindre31192527Tydelige31454432Alvorlige10321724Uoplyst2112Procentgrundlag249316295 249Anbragte15-årige(AFU)132439222565Udsatte15-årige(BFU)2836324095Andre 15-årige(BFU)77194104.178

Anm.: En voksen pædagog eller plejeforælder der, hvor den unge er anbragt, er blevet spurgt, om den unge samlet set harvanskeligheder på et eller flere af følgende områder: det følelsesmæssige, koncentration, adfærd og samspil medandre mennesker.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Bedømmelsen er imidlertid ret forskellig alt efter typen af anbringelsessted.Mens stort set alle de unge, der er anbragt på en institution, blev vurderettil at have vanskeligheder på et eller flere af disse områder, er det ”kun” 3ud af 4 unge i en plejefamilie, der har vanskeligheder. Forskellen gør sigogså gældende i den tunge ende med ”alvorlige” vanskeligheder, hvor entredjedel af de institutionsanbragte unge befinder sig (32 pct.) mod hvertiende af de unge i plejefamilie. For begge køn gælder, at mellem 55 og 60

pct. blev vurderet til at have enten ”tydelige” eller ”alvorlige” vanskelighe-der. Sværest ser det ud for pigerne, hvor andelen med ”alvorlige” vanske-ligheder er 24 pct. mod 17 pct. blandt drengene.85 pct. af pædagoger eller plejeforældre angav, at de mente, atden anbragte unge havde vanskeligheder i et eller andet omfang. Når derherefter blev spurgt,hvor længe disse vanskeligheder havde stået på,var svarettypisk (88 pct.), at det havde varet mere end 1 år, hvilket var den længstevarighed, der kunne angives. Det vil næppe være for meget at udlæggedisse svar sådan, at de anbragte unges vanskeligheder, som de måles påSDQ-skalaen, bliver anset for varige, om end dette ikke nødvendigvisskal forstås som, at der ikke er nogen mulighed for at komme dem til livseller med tiden gøre dem mere tålelige. Andelen med langvarige vanske-ligheder var lige høj blandt unge på institution og unge i plejefamilie.Den unges køn spillede heller ingen rolle for bedømmelsen af vanske-lighedernes varighed.Der blev også spurgt, om den unge er ulykkelig over eller ked afdisse vanskeligheder. Det mente den unges pædagog/plejeforælder i 12pct. af tilfældene ikke, at den unge var, mens 35 pct. mente, at den ungevar ”ret meget” eller ”virkelig meget” ked af eller ulykkelig over sine van-skeligheder. Det var især de institutionsanbragte unge (40 pct.), der ledunder deres vanskeligheder. For de unge, som var anbragt i en plejefami-lie, var den tilsvarende andel 24 pct. Når de unge blev opdelt efter køn,viste en endnu mere markant forskel sig, jf. figur 6.1. 17 pct. af drengeneså ”slet ikke” ud til at være påvirkede af deres vanskeligheder, mens dettilsvarende kun gjaldt for 6 pct. af pigerne. Næsten hver anden pige vartil gengæld ”ret meget” eller ”virkelig meget” ulykkelig over/ked af sinevanskeligheder. Det gjaldt kun for hver fjerde dreng.Når de unge på grund af deres forskellige vanskeligheder er kedeaf det eller ligefrem ulykkelige, vil det med stor sandsynlighed have en ne-gativ betydning i deres dagligdag. Det må fx ventes at gøre sig gældende iforhold til deres dagligdag på det sted, hvor de er anbragt, og i forhold tilderes venner og fritidsaktiviteter samt i forhold til deres indlæring i skolen.Da de unge, som er anbragt på en institution, gennemgående er stærkerebelastet med vanskeligheder end de unge i en plejefamilie, må det endvide-re forventes, at følgerne af deres vanskeligheder er mere markante på insti-tutionerne end i plejefamilierne. Sådan forholder det sig også.

FIGUR 6.1De anbragte 15-årige fordelt efter, hvor ked af eller ulykkelig over deres vanske-ligheder de er. Særskilt for køn. Procent.605040Procent3020100

Slet ikke

Kun lidtDrenge

Ret meget

Virkelig megetPiger

Uoplyst

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU).

I forbindelse med fritidsaktiviteterne, som bygger på frivillighed og såle-des er det mest lystbetonede element i de unges dagligdag, er de negativefølger mindst. Her behøver de unge ikke i så høj grad at blive mindet omderes vanskeligheder. 15 pct. af dem er på arenaen for fritidsaktivite-ter ”slet ikke” påvirket af deres vanskeligheder, mens knap 40 pct. erdet ”ret meget” eller ”virkelig meget”. Ser vi isoleret på de unge i pleje-familier, er det hver fjerde, som ikke er påvirket af sine vanskeligheder,og 32 pct., der er det ”ret meget” eller ”virkelig meget”. Modsat er ande-lene for de institutionsanbragte hhv. 10 og 44 pct.Selvom forskellene ikke er dramatiske, står det dog bedre til i fri-tiden end på skolearenaen, hvor kun 6 pct. af de anbragte unge ”slet ikke”er påvirket af deres vanskeligheder i skoledagligdagen, mens ca. 65 pct. erdet ”ret meget” eller ”virkelig meget”. Skolen er det sted, de unge er nødttil at opholde sig, og selvom undervisningen i størst muligt omfang søgestilpasset den unges særlige situation og vanskeligheder, er det næppe mu-ligt helt at fjerne de dårlige minder fra tidligere skolegang med et svagtfagligt præstationsniveau, som mange af de anbragte unge bærer med sig,

100

og som for mange af dem trækker en kappe af tvang og manglende lysthen over denne del af deres dagligdag.Bemærkelsesværdigt er det, at det ikke spiller nogen særlig rolle,om de unge er anbragt i plejefamilie eller på en institution i forhold tilvurderingen af, om deres vanskeligheder påvirker deres dagligdag i sko-len. Det skal imidlertid erindres, at unge i plejefamilie typisk vil blive un-dervist i en almindelig folkeskole blandt almindelige elever, hvorimod enbetragtelig del af de unge, som bor på en døgninstitution, også vil gå iskole på institutionens interne skole. Denne skoleform er specielt rettetmod at tage sig af unge med vanskeligheder, og derfor vil disse ikke bliveopfattet som noget usædvanligt, der lægger et særligt pres på skolens dag-ligdag. De belastede elever er selve den interne skoles dagligdag.På selve anbringelsesstedet ser det mere ud som på fritidsarena-en. Her mener de voksne, at dagligdagen for 11 pct. af de unge ikke erpåvirket af deres vanskeligheder, mens godt 40 pct. mener, at det sker retmeget eller virkelig meget. Opfattelsen blandt pædagoger og plejeforæl-dre af, hvordan de unges vanskeligheder påvirker deres dagligdag, er densamme for piger og drenge, bortset fra når det gælder de unges forholdtil vennerne. På dette felt mener de voksne, at den negative påvirkning erstørre for pigerne end for drengene. Således mener man, at 12 pct. afdrengene er helt upåvirket, mens det kun drejer sig om 6 pct. af pigerne.Omvendt er 21 pct. af drengene virkelig meget påvirket af deres vanske-ligheder, mens det gælder 26 pct. af pigerne. Forskellene er statistisk sig-nifikante på laveste niveau (5 pct.).Afsluttende i forhold til følgerne af de vanskeligheder, som deunges score på SDQ-skalaen er udtryk for, blev anbringelsesstedernespædagoger eller plejeforældre bedt om at vurdere, om den unges vanske-ligheder udgør en belastning for den pågældende omsorgsperson eller forstedet som helhed. 40 pct. svarede, at det slet ikke var tilfældet, 46 pct., atdet kun belastede stedet lidt, mens de sidste 14 pct. mente, at det bela-stede stedet ret meget.Oplevelsen af, hvor meget man selv eller anbringelsesstedet somhelhed bliver belastet af de unges vanskeligheder, vil være påvirket af,hvor svært belastede de unge er, og af ens egne personlige og faglige res-sourcer til at imødegå det pres i dagligdagen, som møder en. Her kan enstærk faglig uddannelse, som betyder, at man er forberedt på og har mid-ler at tage i anvendelse i forhold til de unges ulykkelige situation, udgøreet værn mod selv at lade sig påvirke mere end godt er af problemerne.

101

Omvendt kan den familie, som måske har påtaget sig opgaven, fordi mani forvejen (evt. som nært beslægtet) havde et kendskab til barnet eller denunge, men uden at have nogen relevant faglighed at støtte sig til, hurtigtblive offer for en følelse af magtesløshed, når problemerne tårner sig op.Med andre ord må det forventes, at den professionelle på opholdsstedeteller døgninstitutionen vil have lettere ved at se situationen som, ”hvadman måtte vente” og det, man er uddannet til, mens plejeforælderen medde ringere faglige forudsætninger lettere føler sig overrumplet og sat i enbelastende situation. På den baggrund er det måske ikke så overraskende,at halvdelen af døgninstitutionernes pædagoger slet ikke mener, de ungesvanskeligheder udgør en belastning for dem selv, og at kun 10 pct. svarer,at det belaster dem ret meget. I plejefamilierne er det – trods den om-stændighed, at de unge her gennemgående er mindre belastede – 20 pct.,som mener, at den unges vanskeligheder belaster dem selv ret meget.Her er andelen, som slet ikke finder, at de er belastet af den unges van-skeligheder, kun 30 pct.

SAMMENFATNING

SDQ er et spørgeskemabaseret mål for børns og unges personlige styrkerog svagheder på forskellige områder (det følelsesmæssige, det adfærds-mæssige, kammeratskabsrelationer og hyperaktivitet). Denne undersøgel-se bygger primært på besvarelser fra de unges anbringelsessted eller fraforældre. Disse besvarelser munder ud i, at de unge indplaceres på enskala for hvert delområde og samlet. Den ene ende af skalaen er define-ret som normalområdet, hvor langt de fleste børn og unge fra en nor-malpopulation med normal forekomst af problemer vil befinde sig, og iden anden ende er skalaen defineret som uden for normalområdet, hvorunge med psykopatologiske træk befinder sig. I grænseområdet imellemdisse positioner placeres unge med betydelige vanskeligheder, som dogikke berettiger til en placering uden for normalområdet.Anbragte unge er, som det også blev vist i de tidligere undersø-gelser, langt stærkere belastet end et normalt udsnit af unge på deres al-der. Mens 3 pct. af de andre 15-årige falder uden for normalområdet påden samlede SDQ-skala, drejer det sig om 37 pct. af de anbragte 15-årige.Det er imidlertid et positivt træk, at udviklingen er gået den rigtige vej. I7-års-alderen blev 5 pct. af de andre børn og hele 53 pct. af de anbragte

102

børn placeret uden for normalområdet. Faldet er navnlig indtruffet i pe-rioden fra 11 til 15 år.På de fire delskalaer, der udgør den totale SDQ, er andelen, somfalder uden for normalområdet, 25-30 pct. Derved adskiller målingerne i15-års-alderen sig fra de tidligere, idet man her fandt en særlig høj pro-blemandel på områderne for hyperaktivitet og problemadfærd. Disse ernu mere på niveau med de kammeratskabsmæssige og de emotionellevanskeligheder.Børn, som anbringes i en plejefamilie, er gennemgående mindrebelastet end børn, som placeres på en døgninstitution eller et opholds-sted. Det afspejler sig også i de unges indplacering på SDQ-skalaen.Mens hver fjerde ung, der er hjemgivet efter endt anbringelse eller place-ret i en plejefamilie, falder uden for normalområdet på den samledeSDQ-skala, drejer det sig om en dobbelt så stor andel (50 pct.) af de un-ge på døgninstitution. Det er derfor heller ikke overraskende, at næstenalle de institutionsanbragte unge vurderes at have vanskeligheder på eteller flere af de områder, der dækkes af SDQ-skalaen. Blandt de unge iplejefamilie er vurderingen derimod, at hver fjerde ingen vanskelighederhar. Og i den tunge ende med alvorlige vanskeligheder er der langt flereinstitutionsanbragte (32 pct.) end unge i plejefamilie (10 pct.).Vanskelighederne kan føre til, at de unge føler sig kede af det el-ler ligefrem er ulykkelige over deres situation. Navnlig de unge på døgn-institution (40 pct.) var i betydelig grad plaget af denne følelse, mens enmindre andel af de unge i plejefamilie (24 pct.) vurderedes at have det påsamme måde. Uanset anbringelsesform var de unge piger mere kede afdet eller ulykkelige end drengene, idet næsten hver anden pige var ”retmeget” eller ”virkelig meget” ked af det/ulykkelig. Det gjaldt kun forhver fjerde dreng.

103

KAPITEL 7

ANBRAGTE UNGESUNGDOMSLIV OGRISIKOADFÆRDALVA ALBÆK N IE LSEN

De anbragte og hjemgivne unge i SFI’s forløbsundersøgelse af anbragtebørn er nu blevet 15 år og er dermed ved at gå fra barn til ung. I forholdtil de tidligere undersøgelser om anbragte børn (se fx Egelund, Hestbæk& Andersen, 2004; Egelund m.fl., 2008) giver dette nogle nye perspekti-ver, der skal tages hensyn til. For mange vil overgangen fra barn til vok-sen indbefatte forskelligartede skift. Tiden som ung vil for de fleste værepræget af en øget selvstændighed i forhold til forældre eller andre signifi-kante voksne. De unge får desuden øget ansvar, både i forhold til denkriminelle og den seksuelle lavalder. Ungdomslivet kan således være entid med grænser og en tid til at prøve grænser af.Som alle andre unge vil nogle anbragte unge klare sig godt ognavigere fint i overgangsfasen mellem barn og voksen. For andre vil detvære en problematisk tid. For anbragte eller tidligere anbragte unge erder ydermere nogle ekstra forhold, som kan være problematiske. Mensanbragte eller tidligere anbragte unge således har en større risiko formentale problemer, end den almene befolkning har (Berlin, Vinnerljung& Hjern, 2011; Cashmore & Paxman, 2007; Vinnerljung, Hjern & Lind-blad, 2006), hænger disse problemer tæt sammen med den sociale kon-tekst, de anbragte befinder sig i (fx Stanley, 2007). Mens mange anbragtebørn og unge vil være anbragt på grund af misbrug, vold eller andenform for deprivation i hjemmet, medfører en anbringelse på sin side ofte

105

en adskillelse fra familie, mangel på kontinuitet i livsforløbet (især i til-fælde af sammenbrud i anbringelsen) samt påvirkning fra andre anbragteunges problemer og problemadfærd (Bengtsson, 2012; Stanley, 2007). Altdette kan komme til udtryk på forskellige måder, mens den unge prøverat finde sig til rette i overgangen fra barn til voksen.I dette kapitel ser vi på, hvor mange unge som har symptomerpå depression, spiseproblemer og selvskadende adfærd, hvilket kan væreindikationer på, at livet gør ondt. Vi undersøger, hvornår de unge får de-res seksuelle debut, og hvor mange som har oplevet en abort. Vi sernærmere på, hvor mange unge som har gjort sig erfaringer med stofferog alkohol – og hvilke erfaringer de har gjort sig. Endelig undersøger vide unges kriminelle adfærd.FIGUR 7.1Inddelingen af de anbragte unge, som bruges i analyserne i dette kapitel.

AFU = 817 unge

Alle nuværendeanbragte = 668 unge

Hjemgivne (tidligereanbragte) = 149 unge

Tidligt anbragte= 501 unge

Teenageanbragte= 167 unge

Kilde: SFI’s forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU).

Gennem dette kapitel opererer vi med forskellige inddelinger af de unge.Forløbsundersøgelsen af anbragte børn (AFU) i 2011 (817 unge) kaninddeles i to kategorier: De unge, som stadig er anbragt (668 unge), og deunge, som er hjemgivne (149 unge). De unge, som stadig er anbragt, ind-deles yderligere efter, om de er anbragt første gang før teenagealderen

106

(”tidligt anbragte” = 501 unge) eller anbragt første gang som teenager(”teenageanbragte” = 167 unge). Figur 7.1 illustrerer inddelingen. Hvordet er muligt og relevant, sammenligner vi desuden de anbragte ungemed SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU), opdelt i udsat-te 15-årige (BFU), der modtager forebyggende foranstaltninger, men al-drig har været anbragt, og andre 15-årige (BFU).

TEGN PÅ DEPRESSION

Forskning fra Sverige viser, at unge, som har været anbragt mere end 5 årsamt anbragt, indtil de fyldte 17 år, har en syv gange så stor sandsynlig-hed for at forsøge selvmord som voksne som den almene befolkning.Selv når vi kontrollerer for køn, fødselsårgang, karakterer i skolen, mo-rens uddannelse, forældrenes stofmisbrug og psykiatrisk hjælp, har detidligere anbragte over dobbelt så stor risiko for selvmordsforsøg somden almene befolkning (Berlin, Vinnerljung & Hjern, 2011). Et andetsvensk studie viser, at tidligere anbragte unge har 6-8 gange så stor risikofor at blive indlagt med psykiatriske problemer i en alder af 13-17 år,som den almene befolkning har. Tager man højde for køn, fødselsårgang,etnicitet, morens socioøkonomiske karakteristika samt forældrenes stof-misbrug, alkoholmisbrug og psykiatriske problemer, er der stadig 3-4gange så stor en risiko for de tidligere anbragte (Vinnerljung, Hjern &Lindblad, 2006).I en australsk undersøgelse spurgte man unge 1 år efter, at dehavde forladt en anbringelse, om de havde selvmordstanker. 57 pct. af 45australske unge i undersøgelsen svarede, at de på et tidspunkt havde over-vejet selvmord, mens mere end hver tredje havde forsøgt selvmord. Kuntre personer havde først overvejet selvmord efter anbringelsens slutning,hvilket vil sige, at en stor del af de anbragte unge overvejede selvmord pået tidspunkt i anbringelsesforløbet (Cashmore & Paxman, 2007).For at afdække, om de danske anbragte eller hjemgivne unge hardepressive symptomer, er de anbragte 15-årige blevet stillet følgendespørgsmål:•

Har der været tidspunkter inden for de sidste 4 uger, hvor du harværet meget trist, ulykkelig, ked af det eller grædt meget?

107

•

Inden for de sidste uger har der da været en periode, hvor du harværet rigtig ulykkelig næsten hver dag?Når du har været ulykkelig, har du da været rigtig ulykkelig det mesteaf dagen (dvs. flere timer, hvor du har været ulykkelig)?

De tre spørgsmål følger the Development And Wellbeing Assessment(DAWBA), en samling af interview- og spørgeskemaspørgsmål med detformål at generere psykiatriske diagnoser af børn i alderen 5-17 år. ISFI’s spørgeskemaundersøgelse er nogle få udvalgte spørgsmål fraDAWBA inkluderet, og svarer den unge ”ja” til alle tre spørgsmål, udvi-ser den unge tegn på depression. I dette kapitel taler vi om ”tegn på de-pression” eller ”symptomer på depression”, idet spørgsmålene i skemaetikke kan erstatte en professionel vurdering af den unge, og der ikke fin-der en egentlig klinisk diagnosticering sted. Spørgsmålene kan dog pegepå, hvor mange som ville have gavn af at blive vurderet af en psykologeller psykiater med henblik på at få undersøgt, om der er grundlag for enegentlig diagnose.Det ses af tabel 7.1, at mens 15 pct. af de anbragte eller hjem-givne udviser tegn på depression, er det tilsvarende gældende for 7,7 pct.af unge i forebyggende foranstaltninger, og 4,5 pct. af unge, som ikkemodtager nogen form for foranstaltning. Anbragte unge og unge, somhar været i anbringelse på et tidspunkt i deres liv, har dermed en markanthøjere risiko for at udvise tegn på depression.TABEL 7.1Andelen af 15-årige med tegn på depression. Særskilt for de tre grupper af unge.Procent.Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)Depressive signaler Ingen depressive signaler Procentgrundlag15,085,08137,792,3914,596,54.154

Anm.: Statistisk signifikante forskelle mellem de tre grupper af unge på et 1-procents-niveau.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU). Egne beregninger.

Ser man på forskellene imellem anbragte og hjemgivne unge, er der ingenforskel i andelen af unge med symptomer på depression. Unge, som harværet i anbringelse og nu er kommet hjem, samt unge, som stadig er i an-bringelse, har dermed lige stor risiko for at have symptomer på depression.

108

Der ligger således også en opgave i at holde øje med, at unge tidligere an-bragte ikke udvikler egentlige depressioner.Opdeler man de unge, som stadig er anbragt, efter om de er tid-ligt anbragte eller teenageanbragte (tabel 7.2), er der en tendens til, at deteenageanbragte oftere udviser tegn på depression.TABEL 7.2Andelen af de anbragte 15-årige, der har tegn på depression. Særskilt for teen-ageanbragte og tidligt anbragte. Procent.Teenageanbragte 15-årigeTidligt anbragte 15-årigeDepressive signaler Ingen depressive signaler Procentgrundlag19,980,116613,986,1498

Anm.: Statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper af unge på et 10-procents-niveau.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Egne beregninger.

SELVSKADENDE ADFÆRD ELLER TANKER OM SELVSKADE

I England har man spurgt anbringelsesstederne om de unges psykisketilstand (Stanley, 2007). Her blev der peget på nervøsitet, angst og lavselvtillid som de mentale problemer, flest af de anbragte unge lider af. Iforhold til cutting (at de unge snitter eller skærer i sig selv) mente 10 pct.af institutionspersonalet på anbringelsesinstitutionerne, at det ofte var etproblem, mens 27 pct. mente, det var et jævnligt problem. I forhold tilanden type selvskade vurderede 4 pct. af institutionspersonalet, at detofte var et problem, mens 18 pct. vurderede, at det var et jævnligt pro-blem. Generelt mente plejeforældre, at problemerne fandtes, om end imeget mindre omfang. Forskellene mellem institutionspersonalets ogplejeforældrenes vurderinger kan hænge sammen med den anderledesprofil af børn og unge, som bor på institutionerne. I Danmark har børn iplejefamilier og børn på institutioner således en anden problemprofil(Egelund m.fl., 2008). For at undersøge, om de unge har en bevidst selv-skadende adfærd, er de blevet spurgt om følgende spørgsmål:•

••

Har du inden for de seneste 4 uger tænkt på at skade eller såre digselv?Har du inden for de sidste 4 uger forsøgt at skade eller såre dig selv?I hele dit liv, har du nogensinde forsøgt at skade eller såre dig selv?

109

Svarer den unge ”ja” til mindst ét af spørgsmålene, har den unge en selv-skadende adfærd eller tanker om selvskade.29Tabel 7.3 viser, at 11 pct. af unge, som ikke har været i nogenform for foranstaltning, har selvskadende adfærd eller tanker om selv-skade, mens det gælder 25,5 pct. af unge, som har været i forebyggendeforanstaltninger, og hele 43,7 pct. af anbragte eller tidligere anbragte un-ge. Selvom man således må sige, at også den almene befolkning af ungeudviser en stor tendens til selvskadende adfærd eller har tanker om dette,er både tallene for unge i forebyggende foranstaltninger og anbragte ungealarmerende højt.TABEL 7.3Andelen af 15-årige med selvskadende adfærd eller tanker om selvskade. Sær-skilt for de tre grupper af unge. Procent.Selvskadende adfærd43,725,511,0Ingenselvskadende adfærd Procentgrundlag56,381774,59489,04.206

Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)

Mens der igen ikke er statistisk forskel på de anbragte og de hjemgivne,er der forskel på de anbragte, alt efter om de er tidligt anbragte ellerteenageanbragte (se tabel 7.4).Som tabel 7.4 viser, er der således ca. 56 pct. af de teenagean-bragte, som udviser selvskadende adfærd eller har overvejelser om sam-me, mod ca. 41 pct. af de tidligt anbragte. Mens tallet for de tidligt an-bragte således er højt, også langt højere end for andre unge i befolknin-gen, er andelen af teenageanbragte, som udviser selvskadende adfærdeller har tanker om selvskade, endnu højere. Over halvdelen af de teen-ageanbragte havde således en selvskadende adfærd eller havde tænkt påselvskade.

29. Vi har fulgt retningslinjerne fra DAWBA, omkring hvornår man udviser tegn på depression, oghvornår man karakteriseres som værende selvskadende eller tanker om selvskade. Grænserne for,om der skal inkluderes ét, to eller tre ”ja’er” for at udpege en ung som depressiv eller selvska-dende, har indflydelse på andelen og kan diskuteres. Den diskussion hører dog ikke til formåletmed kapitlet.

110

TABEL 7.4Andelen af de anbragte 15-årige, der har selvskadende adfærd eller tanker omselvskade. Særskilt for teenageanbragte og tidligt anbragte. Procent.Selvskadende adfærd56,341,1Ingenselvskadende adfærd Procentgrundlag43,716758,9501

Teenageanbragte 15-årigeTidligt anbragte 15-årige

Anm.: Statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper af unge, på et 1-procents-niveau.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Egne beregninger.

SYN PÅ KROP OG SPISNING

Idet ”ondt i livet” kan komme til udtryk på mange måder, er de ungeligeledes blevet spurgt om deres syn på deres krop, mad og deres forsøgpå at tabe sig. En amerikansk survey af tidligere anbragte børn har såle-des vist, at tidligere anbragte havde syv gange så stor risiko for at havebulimi end resten af befolkningen (Pecora m.fl., 2005). En anden under-søgelse af 347 anbragte børn i alderen 4-11 år viste, at 24 pct. faldt indenfor kategorien ”borderline eller klinisk” for spiseproblemer (Tarren-Sweeney, 2006). Ligesom i SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU), der analyserer de andre 15-årige, der ikke har været anbragt (Ot-tosen & Skov, 2012), taler vi her ikke om deciderede spiseforstyrrelser,men om spiseproblemer. Dette skyldes, at spørgsmålene kan bruges somindikator på spiseforstyrrelser, men ikke kan erstatte en professionel di-agnosticering.Spørgsmålene stammer igen fra DAWBA og kommer i to ”batte-rier”. Først spørges den unge om hans eller hendes fokus på mad og vægt:Batteri 1:•

•

••

•

Har du nogensinde følt, at du var for tyk, selv når andre menneskersagde, du var meget tynd?Ville du skamme dig, hvis andre mennesker vidste, hvor meget duspiser?Har du nogensinde brækket dig med vilje?Påvirker bekymringer i forhold til at spise (hvad? hvor? hvor meget?)virkelig dit liv?Hvis du spiser for meget, har du så mange selvbebrejdelser?

111

Dette måler, om den unge har et problematisk fokus på mad og vægt.Hvis den unge svarer ”ja” til blot et af spørgsmålene, stilles et nyt batteriaf spørgsmål, som afdækker, om den unge forsøger at undgå vægtøgning:Batteri 2:•••

•

•••

Har du spist mindre ved måltiderne inden for de sidste 3 måneder?Har du sprunget måltider over inden for de sidste 3 måneder?Har du gået i lange perioder uden mad, fx en hel dag, inden for desidste 3 måneder?Har du skjult eller smidt mad ud, som andre har givet dig, inden forde sidste 3 måneder?Har du trænet mere inden for de sidste 3 måneder?Har du fået dig selv til at kaste op inden for de sidste 3 måneder?Har du taget piller eller medicin for at tabe dig inden for de sidste 3måneder?

Svares der ”ja, meget”30til et af de nye spørgsmål, har den unge tegn pået spiseproblem.TABEL 7.5Andelen af 15-årige med problematisk fokus på mad og vægt. Særskilt for de tregrupper af unge. Procent.Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)Problematisk fokus53,746,843,7Ingen problematisk fokus46,353,253,3Procentgrundlag817944.206

Som det ses af tabel 7.5, er andelen af de unge, som har tegn på et pro-blematisk fokus på mad og vægt ifølge spørgsmålene i batteri 1, høj hosalle grupper af unge. Således har 43,7 pct. af gruppen af de andre 15-årige (BFU) tegn på et problematisk fokus på mad. Andelen af udsatte15-årige (BFU), der har et problematisk fokus på mad og vægt, er 46,8pct., mens over halvdelen af de anbragte 15-årige (AFU) udviser tegn pået problematisk fokus. Det er især det første spørgsmål, ”Har du nogen-30. Svarene ”’ja, lidt” eller ”ja, prøver, men får ikke lov” er ikke nok.

112

sinde følt, at du var for tyk, selv når andre mennesker sagde, du var me-get tynd?”, som de unge svarer bekræftende på.Af de anbragte 15-årige, som havde et problematisk fokus påmad ifølge batteri 1, forsøgte ca. 28 pct. at tabe sig på en usund mådeifølge batteri 2 og kan derfor defineres som havende et spiseproblem.Dette svarer til 121 unge ud af de i alt 817 anbragte 15-årige, hvilket be-tyder, at ca. 15 pct. af de anbragte og hjemgivne unge i vores undersøgel-se har et spiseproblem. Til sammenligning har 11 pct. af de andre 15-årige (BFU) et spiseproblem.

ERFARING MED SAMLEJE OG ABORT

I en amerikansk survey fra 2003 af 17-årige anbragte rapporterede entredjedel af pigerne, at de på et tidspunkt havde været gravide – og totredjedele af disse graviditeter var uønskede (Courtney, Terao & Bost,2004). Også i Sverige har unge kvinder, som har været i kontakt med an-bringelses- eller forebyggelsessystemet, en forøget sandsynlighed for atblive teenagemødre (Vinnerljung, Franzén & Danielsson, 2007). Mens16-19 pct. af de piger, som kom i anbringelse eller forebyggende foran-staltning som teenagere, fik børn, før de fyldte 20 år, var det kun tilfældetfor 3 pct. i den almene population (Vinnerljung, Franzén & Danielsson,2007). Efter at have kontrolleret for alder, køn, etnicitet og socialøko-nomisk baggrund viser analyserne, at unge, som kommer ind i anbringel-ses- eller forebyggelsessystemet som teenagere, har mellem fire og femgange så stor sandsynlighed for at blive teenageforældre som den almenebefolkning, mens unge, som startede tidligere i systemet, har en dobbeltså stor sandsynlighed. Forfatterne konkluderer på denne baggrund, at derbør skabes et fokus på socialt udsatte unges seksualundervisning og ad-gang til prævention (Vinnerljung, Franzén & Danielsson, 2007).En anden amerikansk survey af 14-17-årige unge i det sociale sy-stem sætter fokus på alder for første frivillige samleje, graviditet og præ-vention. Halvdelen af de unge havde prøvet at have et frivilligt samleje,og ca. 40 pct. af disse havde fundet sted, da de unge var 13 år eller yngre.Mere end to tredjedele brugte ofte eller altid prævention ved samleje,mens ca. 20 pct. af pigerne på et tidspunkt havde oplevet at blive gravid(James m.fl., 2009).

113

Det er ikke vores intention her at problematisere, at unge har etseksualliv, og at dette kan starte tidligt. Det vigtige er, at seksuallivet ud-folder sig i overensstemmelse med den unges, samt den unges partners,ønsker, udvikling og personlige grænser, samt at det ikke medfører nega-tive konsekvenser i form af fx uønskede graviditeter eller seksuelt over-førte sygdomme. En baggrund med misbrug eller vanrøgt, ustabile fami-lieforhold og stof- eller alkoholmisbrug i familien øger dog unges udsat-hed over for sundhedsmæssig risikofyldt adfærd (James m.fl., 2009). Etengelsk studie foretaget i midten af 1990’erne viste således, at både dren-ge og piger i anbringelsessystemet følte sig under større pres i forhold tilat have seksuelle relationer end jævnaldrende med samme socioøkono-miske baggrund, som boede hjemme (Corlyon & McGuire, 1999).I SFI’s undersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) ser vi på,om de unge har haft samleje, hvor gamle de var ved første samleje, oghvorvidt de bruger kondom. Ligeledes bliver de unge spurgt om, hvorvidtde har en kæreste, og om denne kæreste bor på samme anbringelsessted.Endelig afdækkes det, hvor mange af de unge som har fået en abort.Det ses af tabel 7.6, at de fleste unge ikke har en kæreste. I for-hold til unge, som ikke har modtaget nogen form for foranstaltning, haranbragte og hjemgivne unge dog i højere grad en kæreste – og forskellenslår især igennem i de kortere forhold, som har varet under 3 måneder.TABEL 7.6De 15-årige fordelt efter, om de har en kæreste. Særskilt for de tre grupper afunge. Procent.Har en kæreste> 3 måneder < 3 måneder14,814,217,18,011,27,2Har ikke en kæreste71,075,081,5Procent-grundlag811884168

Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)

For de anbragte unge, som har en kæreste, bor 13 pct. på samme anbrin-gelsessted, mens resten ikke bor sammen med kæresten.Det ses af tabel 7.7, at mens lidt over 30 pct. af andre 15-årigehar haft samleje, har over halvdelen af unge, som har oplevet en anbrin-gelse, haft samleje. Her er der en markant forskel på de anbragte unge,

114

alt efter om de er teenageanbragt eller tidligt anbragt. Mens lidt underhalvdelen af de tidligt anbragte har haft samleje som 15-årige, er det trefjerdedele af de teenageanbragte, som i en alder af 15 år har haft samleje.TABEL 7.7De 15-årige fordelt efter, om de har haft samleje. Særskilt for de tre grupper afunge. Procent.Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)Har haft samleje53,930,731,2Har ikke haft samleje46,169,368,8Procentgrundlag801884.130

Der er stor forskel på alderen for første samleje for hhv. anbragte ungeog unge, som aldrig har været i en foranstaltning. Mens ca. 16 pct. af deanbragte eller hjemgivne har haft samleje som 10-13-årige, er samme an-del på 4 pct. for unge, som ikke har modtaget nogen foranstaltning. Deter altså tydeligt, at unge, som er eller har været anbragt, oftere har samle-je i en tidlig alder – og at de teenageanbragte starter tidligst.Anbragte og hjemgivne unge, som har haft samleje, er ligeledesblevet spurgt om, hvorvidt de har haft samleje uden kondom. Dette sva-rer 29 pct. nej til, mens 13 pct. har haft samleje uden kondom en enkeltgang. Resten, dvs. over halvdelen, har således haft samleje uden kon-dom ”flere” eller ”mange” gange.Af tabel 7.8 ses det, at blandt de piger, som har haft samleje, harde, som har været i en foranstaltning, en langt større sandsynlighed for athave fået en abort end andre unge. Næsten 7 pct. af de anbragte ellerhjemgivne unge og næsten 6 pct. af de unge, som har været eller er i fo-rebyggende foranstaltninger, har fået en abort. For andre jævnaldrende erandelen under 1 pct.Samlet set viser resultaterne, at unge i foranstaltninger – og isærde unge, som har været anbragt på et tidspunkt i deres liv – i højere gradhar kæresteforhold, især af den kortere slags. De har tidligere erfaringermed samleje og desværre også med abort. Samtidig har over halvdelen afde seksuelt aktive erfaringer med samleje uden kondom, selvom dette erden eneste prævention, som beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.Resultaterne bakker således op om de svenske resultater og understreger

115

behovet for seksualundervisning samt ikke mindst adgang til præventionfor de særligt udsatte unge.TABEL 7.8De 15-årige piger, som har haft samleje, fordelt efter, om de har fået en abort.Særskilt for de tre grupper af unge. Procent.Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)Har fået abort6,95,90,8Har ikke fået abort93,194,199,2Procentgrundlag218342.042

Anm.: Andel udregnes ud fra de piger, som har haft samleje. Statistisk signifikante forskelle mellem de tre grupper af ungepå et 1-procents-niveau..Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU). Egne beregninger.

ALKOHOL OG STOFFER

Alkoholforbrug, og til dels også hashrygning, er en del af ”gennemsnits-unges” fritids- og festliv (se Østergaard & Andersen, 2012, for en diskus-sion af ikke-anbragte 15-årige unges rusmiddelbrug i Danmark), menflere resultater peger på, at anbragte og tidligere anbragte unge ofte har etstørre forbrug og en større risiko for at ende i misbrug.I et studie, hvor 16 amerikanske unge blev fulgt, 3 år efter at de-res anbringelse var ophørt, rapporterede 50 pct. således, at de havde etalkohol- eller stofproblem (Jones, 2011). Ligeledes viser et spansk studie,at ca. 9 pct. af de tidligere anbragte havde et seriøst alkohol- eller stof-problem (Del Valle m.fl., 2008). Resultater fra Sverige viser ydermere, atunge, som har været anbragt mere end 5 år samt anbragt, indtil de fyldte17 år, har ca. 8 gange så stor risiko for at være stofmisbrugere og 5-6gange så stor risiko for at være alkoholmisbrugere som voksne, som denalmene befolkning. Selv når der kontrolleres for køn, fødselsårgang, ka-rakterer i skolen, morens uddannelse, forældres stofmisbrug og psykia-trisk hjælp, har de tidligere anbragte mellem 2 og 3 gange så stor risikofor at få et alkohol- eller stofmisbrug som den almene befolkning (Berlin,Vinnerljung & Hjern, 2011).Mens de unge er anbragt, har de også et forbrug, som er størreend deres jævnaldrende. McCrystal, Percy og Higgins (2008) undersøgersåledes unge mellem 14-16 år på anbringelsesinstitutioner og finder, atisær hashbrug er større blandt anbragte på institution end blandt andre

116

unge. Anbragte unges alkoholforbrug målt over 3 år var dog ikke højere.Spørger man institutionspersonale på anbringelsesinstitutioner i Englandom problemer med alkohol- og stofmisbrug, svarer 18 pct., at det ofte eret problem, mens 29 pct. mener, at det er et jævnligt problem. Plejefor-ældre rapporterer sjældnere om alkohol- og stofmisbrug, men 22 pct.mener dog stadig, at det er et ”sjældent, men hændeligt” problem (Stan-ley, 2007). Igen er det ikke til at sige, om det er den anderledes anbringel-sesform eller det faktum, at børn på institution og i plejefamilier ofte harforskellige karakteristika, som gør forskellen (Berlin, Vinnerljung &Hjern, 2011).Over 90 pct. af både de anbragte 15-årige (AFU) og deres jævn-aldrende (BFU) har prøvet at drikke alkohol i en alder af 15 år. Ser manpå, hvor gamle danske unge var generelt, første gang de blev fulde, varde anbragte og hjemgivne yngst (se tabel 7.9). 18 pct. af de anbragte 15-årige var mellem 10 og 13 år første gang, de var fulde, mens det kungjaldt 6 pct. af andre 15-årige (BFU). De udsatte 15-årige, hvor 14,5 pct.har prøvet at blive fuld første gang i alderen 10-13 år, minder her mereom de anbragte 15-årige end om de andre 15-årige.TABEL 7.9De 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol, fordelt efter, hvor gamle de var, før-ste gang de var fulde. Særskilt for de tre grupper af unge. Procent.Under10 år3,21,50,6Mellem10 og 13 år18,014,55,813 ogderover78,984,193,6Procent-grundlag724693.618

Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15årige (BFU)

Anm.: Alder = 13 hører til kategorien ”13 og derover”. Statistisk signifikante forskelle mellem de tre grupper af unge på et1-procents-niveau.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995(BFU). Egne beregninger.

De unge er ligeledes blevet stillet spørgsmålet: ”Hvor mange gange hardu drukket mere end 5 genstande på en dag eller aften?” inden for densidste måned. Spørgsmålet måler, hvor mange unge, som ”binge-drikker”,dvs. drikker mere end 5 genstande på en aften. Her er det interessant, atunge, som ikke har modtaget nogen form for foranstaltning, gennemgå-ende har drukket mere end unge, som er eller har været i anbringelse.Mens fx 42 pct. af de anbragte eller hjemgivne, som har prøvet at drikke

117

alkohol, har binge-drukket den seneste måned, er dette tal 57 pct. for ud-satte unge og 69 pct. for andre unge 15-årige.I forhold til hvor meget de unge har drukket inden for en måned,er der ikke forskel hverken på de hjemgivne eller stadig anbragte – ellerde teenageanbragte og tidligt anbragte. I Østergaard og Andersens (2012)analyse af danske teenageres alkoholkultur findes det, at ”binge-druk”hænger sammen med den unges sociale netværk med jævnaldrende. Jostærkere netværk, jo mere drikker de danske unge. I denne undersøgelseer der dog ikke noget i de unges svar, som tyder på, at de anbragte gårmindre til fest eller i byen end unge, som ikke har været i foranstaltninger.Når de anbragte unge i dette studie drikker mindre end andre unge, kandet i senere analyser således være interessant at undersøge, om dettehænger sammen med et svagere netværk af jævnaldrende kammeratereller en mere begrænset adgang til alkohol samt steder, hvor alkohol kandrikkes.Mens der ikke er stor forskel på anbragte og andre unge, når detkommer til erfaring med at prøve alkohol, er der markant forskel i for-hold til at have prøvet hash (se tabel 7.10). Mens lidt flere unge i fore-byggende foranstaltninger har prøvet hash end unge, som ikke har væreti foranstaltninger, er der over tre gange så mange anbragte, som har prø-vet hash. Således har ca. 12 pct. af de unge, som ikke har været i foran-staltninger, prøvet hash, mens andelen er oppe på næsten 39 pct. forbørn i anbringelsessystemet.TABEL 7.10De 15-årige fordelt efter, om de har prøvet hash/pot eller ej. Særskilt for de tregrupper af unge. Procent.Anbragte 15-årige (AFU)Udsatte 15-årige (BFU)Andre 15-årige (BFU)Har prøvet hash38,815,611,7Har ikke prøvet hash61,284,488,3Procentgrundlag813904.160

For at undersøge, om de unge er ved at udvikle misbrugstendenser, erdet ikke nok at se på, om de har prøvet hash. Vi ser således også på, hvoroftede unge ryger hash eller tager andre stoffer. To tredjedele af de an-bragte 15-årige, der har prøvet at ryge hash, har røget hash inden for det

118

seneste år. Opdelt på antal gange inden for det seneste år viser resulta-terne i tabel 7.11, at de anbragte og hjemgivne placerer sig i yderkategori-erne i forhold til antal gange, dette er sket. Således havde ca. 38 pct. af deanbragte 15-årige, som havde røget hash inden for det seneste år, røget1-3 gange. Samtidig havde ca. 24 pct. røget hash 40 gange eller mere.Omregnet i forhold til hele gruppen af de 817 anbragte og hjemgivnesvarer dette til, at 6 pct. af de anbragte og hjemgivne røg hash 40 gangeeller mere på et år, og at 26 pct. røg hash på et tidspunkt i løbet af året. Iforhold til andre illegale stoffer tog de fleste unge, som havde taget andrestoffer end hash inden for det seneste år, primært stoffer 1-3 gange. 6,3pct. tog stoffer 40 gange eller flere på et år. Dette svarer til 5 personer,eller under 1 pct. af de samlede 817 anbragte og hjemgivne. Samlet setprøvede 80 ud af de 817 unge, eller med andre ord ca. 10 pct., andrestoffer end hash inden for det seneste år.TABEL 7.11De anbragte 15-årige, som har prøvet hash/pot eller andre stoffer inden for detseneste år, fordelt efter, hvor mange gange de har røget hash/pot eller taget an-dre stoffer de seneste år. Procent.1-3Antal gange, de 15-årige har røgethash/pot det seneste årAntal gange, de 15-årige har tagetandre stoffer det seneste år38,142,54-9 10-19 20-3916,722,511,416,310,012,540 +23,86,3Procentgrundlag21080

Anm.: Procentgrundlaget i yderste kolonne refererer til det antal, som hhv. har røget hash eller taget andre stoffer indenfor det sidste år.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Egne beregninger.

De unge anbragte og hjemgivne har altså prøvet at være fulde i en tidligalder. I 15-års-alderen drikker de dog sjældnere omfattende mængderalkohol sammenlignet med deres jævnaldrende – til gengæld har de langtstørre erfaring med illegale stoffer.

KRIMINALITET

Ungdomskommissionen udarbejdede i 2009 en liste over risikofaktorer iforhold til sandsynligheden for, at unge ender i kriminalitet (Ungdoms-kommissionen, 2009). Her nævnes bl.a. omsorgssvigt og misrøgt. Det er

119

derfor naturligt, at mange finder, at anbragte unge har en overhyppighedi forhold til at begå kriminalitet, både som unge og som voksne.I Sverige finder Vinnerljung og Sallnäs således, at 44 pct. af de un-ge, som blev anbragt som teenagere pga. problemer med deres opførsel,havde været i fængsel i alderen 20-24 år. For unge, som blev anbragt afandre grunde, oplevede 15 pct. af dem en fængsling på et tidspunkt i alde-ren 20-24 år, mens det for jævnaldrende i befolkningen kun var ca. 3 pct.,som oplevede en fængsling i alderen 20-24 år (Vinnerljung & Sallnäs, 2008).En amerikansk undersøgelse af børn og unge udsat for omsorgs-svigt og misrøgt viser ligeledes, at især unge, som blev anbragt sent, samtunge, som oplevede sammenbrud i deres anbringelse, havde en størresandsynlighed for at blive arresteret og sigtet for kriminalitet (Baskin &Sommers, 2011).Studiet fra Sverige af unge, som har været anbragt mere end 5 årsamt anbragt, indtil de fyldte 17 år, viser desuden, at de har 9 gange såstor risiko for at ende i alvorlig kriminalitet som voksne, som den almenebefolkning. Når der kontrolleres for køn, fødselsårgang, karakterer i sko-len, morens uddannelse, forældrenes stofmisbrug og psykiatrisk hjælp,har de tidligere anbragte stadig næsten 3 gange så stor risiko for at ende ialvorlig kriminalitet (Berlin, Vinnerljung & Hjern, 2011).Imens de unge er anbragt, viser selvrapporterede resultater fraen amerikansk survey af 17-årige, at over halvdelen havde været arreste-ret på et tidspunkt i deres liv, mens 68 pct. havde været i slagsmål indenfor det seneste år. Ydermere havde 13 pct. inden for det seneste år truetandre med en kniv eller pistol, og 10 pct. havde begået indbrud (Court-ney, Terao & Bost, 2004).I den danske undersøgelse af anbragte ser vi også på de ungesselvrapporterede kriminalitet. Flere af spørgsmålene stammer igen fraDAWBA. Det ses af figur 7.2, at 14 pct. af de anbragte og hjemgivne hargået ud med et våben i form af en ulovlig kniv, et slag- eller skydevåben.Til sammenligning har 2,5 pct. af de unge, som aldrig har været iforanstaltninger, gået ud med våben. 24,1 pct. af de anbragte eller hjem-givne svarer, at de har været fysisk onde mod andre eller gjort alvorligskade på andre (eksemplerne til de unge, som har brug for en forklaringpå spørgsmålet, er at bruge et våben mod andre eller at binde, skære,snitte eller brændemærke nogen). Således er det næsten hver fjerde, somrapporterer, at de har gjort alvorlig skade eller været fysisk ond mod enanden. 8,4 pct. af de unge svarer, at de har påsat en brand, hvor definiti-

120

onen udelukker et almindeligt bål, et par tændstikker eller noget papir.24,2 pct. har ødelagt andres ting med vilje. Unge, som ikke har været iforanstaltninger, er blevet spurgt om det samme, og her er andelen 13pct. 11,6 pct. af de anbragte eller hjemgivne har desuden været involvereti et tyveri på gaden, mens næsten 17 pct. har begået indbrud i et hus, enbygning eller en bil.FIGUR 7.2Andelen af de anbragte 15-årige, der angiver, at det har foretaget en række krimi-nelle handlinger. Procent.302520Procent151050Gået ud/ i Gjort alvorligbyenskade/væretbevæbnetfysisk ondmed ulovlig mod andre?kniv, slag-ellerskydevåben?Med viljepåsat enbrand?Ødelagtandres tingmed vilje fxtøj, cykel,knust enrude?VæretBrudt ind i etinvolveret ihus, i entyveri på bygning eller igaden, fxen bil?stjålet entaske ellerbegåetoverfald?

Har du nogensinde - alene eller sammen med andre - …Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Egne beregninger.

Resultaterne viser, at en relativt stor andel af de anbragte og hjemgivnesom 15-årige er begyndt på kriminelle handlinger. Hvor det har væretmuligt at sammenligne med unge i den almene befolkning, viser resulta-terne desuden, at de anbragte og hjemgivne unge i højere grad end andreer på kant med loven. Sammenlignes der i forhold til anbringelsestids-punktet (se figur 7.3), er det tydeligt, at det især er de teenageanbragte,som har en problematisk adfærd – om end de tidligt anbragte dog også ihøj grad er på kant med loven.

121

FIGUR 7.3Andelen af de stadig anbragte 15-årige, der angiver at have foretaget en rækkekriminelle handlinger. Opdelt efter anbringelsestidspunkt. Procent.40353025Procent20151050

Gået ud/ i Gjort alvorligbyenskade/væretbevæbnetfysisk ondmed ulovlig mod andre?kniv, slag-ellerskydevåben?Teenageanbragte

Med viljepåsat enbrand?

Ødelagtandres tingmed vilje fxtøj, cykel,knust enrude?

VæretBrudt ind i etinvolveret ihus, i entyveri på bygning eller igaden, fxen bil?stjålet entaske ellerbegåetoverfald?

Tidligt anbragte

Anm.: Som svar på spørgsmålet: ”Har du nogensinde, alene eller sammen med andre …”Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Egne beregninger.

De unge er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at presseeller tvinge nogen til seksuel omgang. I forhold til de foregående resulta-ter var der fire unge, som svarede ”ja” til dette spørgsmål, og en, somsvarede ”måske”. Under 1 pct. af de unge rapporterer således om at haveprøvet at tvinge eller presse nogen til seksuel omgang, og denne type ad-færd er således langt mindre hyppig end andre former for kriminalitet.

ANBRINGELSESÅRSAGER

I dette kapitel har vi vist, at anbragte børn og hjemgivne børn i højeregrad end deres jævnaldrende har en selvskadende og kriminel adfærdsamt en omfattende erfaring med illegale stoffer. Her skal det dog over-

122

vejes, at der er en årsag til, at den unge har været eller er anbragt – samtat denne årsag netop kan være kriminalitet, selvskade eller misbrugspro-blemer. I det følgende undersøger vi derfor sammenhængen mellem an-bringelsesårsager samt problemer med selvskade, misbrug af illegale stof-fer og kriminalitet.Anbringelsesårsagerne er siden 2006 blevet registreret af Anke-styrelsen. Fra 2006 og frem har vi således anbringelsesårsag på 923 an-bragte unge fra forløbsundersøgelsen af anbragte børn (AFU). Der er enlang række mulige årsager til, at et barn eller ung anbringes. Tre af årsa-gerne kan dog være:•••

Selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd hos barnet/den ungeMisbrug hos barnet/den ungeKriminalitet hos barnet/den unge.

Af tabel 7.12 ses det, at ca. 20 pct. af de unge, som er anbragt efter 2006,er anbragt blandt andet på grund af ’selvskadende, opmærksomhedssø-gende adfærd’. Til sammenligning er 6,5 pct. anbragt blandt andet pågrund af misbrug, mens 9 pct. er anbragt blandt andet på grund af krimi-nalitet.TABEL 7.12Anbringelsesårsag for anbragte unge i AFU. Procent og antal.SelvskadeMisbrugKriminalitetProcent20,26,59,0Antal1866083

Anm.: Anbringelsesårsager hos barnet fra 2006-2011. Procent udregnet af total på 923 unge. Bemærk, at der kan væreflere anbringelsesårsager per barn.Kilde: Ankestyrelsens registre samt egne beregninger.

I det følgende ser vi på, hvor mange af de unge som har en selvskaden-de adfærd eller tanker om selvskade, misbruger illegale stoffer eller begårkriminalitet, som var anbragt af samme årsag. For selvskadende adfærdeller tanker om selvskade bruges DAWBA-skalaen fra tabel 7.3. Som målfor misbrug ser vi på de unge, som har røget hash mere end 40 gangeinden for et år. Som mål for kriminalitet ser vi på de unge, som enten hargået med ulovlig kniv, et slag- eller skydevåben, har gjort alvorlig skadepå andre eller været fysisk ond ved andre, har påsat brand med vilje, øde-

123

lagt andres ting med vilje, været involveret i tyveri på gaden, eller harbrudt ind i et hus, en bygning eller en bil.Figur 7.4 illustrerer, at mens de unge kan være anbragt præcis pågrund af selvskade, misbrug eller kriminalitet, er ca. tre fjerdedele (72 pct.)af de unge, som har selvskadende adfærd eller tanker, anbragt af andreårsager. På samme måde er ca. 90 pct. af unge, som ryger hash mere end40 gange om året, anbragt af andre grunde end misbrug, ligesom 83 pct.af de unge, som begår kriminalitet, er anbragt af en anden årsag. Det skaldog holdes in mente, at selvom fx selvskade ikke er en anbringelsesårsaghos den unge, kan det ikke udelukkes, at den unge havde selvskadendeadfærd før anbringelsen.FIGUR 7.4Unge, som har begået selvskade eller har tanker om selvskade, har misbrug ellerhar begået kriminalitet, opdelt efter hvorvidt de blev anbragt af samme årsag.Procent.100908070Procent6050403020100SelvskadeMisbrugKriminalitet

Samme anbringelsesårsag

Ikke samme anbringelsesårsag

Anm.: Anbringelsesårsager hos børn fra 2006-2011. Bemærk, at der kan være flere anbringelsesårsager per barn.Kilde: Ankestyrelsens registre samt egne beregninger.

Overordnet kan det således konkluderes, at når vi observerer, at anbragteog hjemgivne unge i højere grad end deres jævnaldrende er selvskadendeeller har tanker om selvskade, bruger illegale stoffer og begår kriminalitet,

124

skal man huske på, at denne adfærd kan være årsagen til, at de er blevetanbragt til at begynde med – men at det langt fra er hele årsagen til denstore forskel mellem de unge.

SAMMENFATNING

Mange anbragte unge kommer fra familier, hvor de har været udsat foren form for deprivation, oplevet misbrug eller vanrøgt, eller fra familier,som på anden måde klarer sig dårligt. Flere af disse forhold er blevet do-kumenteret af forskere som risikofaktorer i forhold til at komme ind ikriminalitet eller få en sundhedsmæssigt risikofyldt adfærd. For anbragteunge kan selve anbringelsen være en måde at komme væk fra de tidligerenævnte forhold. Samtidig kan anbringelsen også medføre tab af familie-relationer og mangel på kontinuitet, især i tilfælde af sammenbrud i an-bringelsesforløbet.Der er flere forhold, som gør anbragte eller hjemgivne unge me-re sårbare end sammenligningsgrupperne og sandsynliggør en øget risi-koadfærd. I dette kapitel har vi således belyst:•

•

Anbragte og hjemgivne unge har i højere grad tegn på depression ogudviser selvskadende adfærd eller tanker om selvskade end andreunge. De har desuden i højere grad et problematisk fokus på madsamt spiseproblemer.De anbragte og hjemgivne starter tidligere med at have samleje oghar også oftere oplevet at få en abort end andre unge, som vi harsammenlignet med.Unge, som har oplevet en anbringelse, har prøvet at være fulde i entidlig alder, men i 15-års-alderen drikker de dog mindre hyppigt om-fattende mængder alkohol. Til gengæld har de langt større erfaringmed at ryge hash eller pot, og 6 pct. af alle anbragte og hjemgivnerøg således mere end 40 gange inden for et år. Og næsten hver tien-de (80 af de 817 anbragte og hjemgivne) havde prøvet andre stofferend hash inden for det sidste år.I forhold til kriminalitet havde langt flere anbragte og hjemgivneunge end deres jævnaldrende gået med et våben. En fjerdedel afdem havde desuden gjort alvorlig skade eller været fysisk ond moden anden. Flere havde påsat brand, ødelagt andres ting med vilje el-

125

ler været involveret i tyveri på gaden. Næsten 17 pct. havde desudenbegået indbrud.Man skal holde sig for øje, at de anbragte unge kan være blevet anbragtpræcis af årsager som selvskade, misbrug og kriminalitet. Langt de flesteunge, som har selvskadende adfærd eller tanker, har et hashmisbrug ellersom begår kriminalitet, er dog anbragt af andre årsager.Alt i alt peger dette kapitel på, at de anbragte og hjemgivne 15-årige er præget af en høj grad af psykisk sårbarhed, samt at de allerede nuudviser en risikofyldt og grænsesøgende adfærd i form af omfattendeerfaring med illegale stoffer samt kriminalitet. Hvis de unge skal støttestil et mindre problemfyldt og risikobetonet ungdomsliv, vil det forment-lig kræve tætte og langvarige interventioner for manges vedkommende.

126

KAPITEL 8

HJEMGIVNE UNGES FORÆLDREMETTE LAUS TEN

I dette kapitel vil vi fokusere på de hjemgivne unges forældre. Servicelo-vens § 68 foreskriver, at ”Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre,når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller nården unge fylder 18 år”. Det vil sige, at en hjemgivelse kan ske af fleregrunde. Hjemgivelser kan iværksættes både på kommunalbestyrelsens ogpå forældrenes foranledning, men også på den unges egen foranledning,da de nu er blevet 15 år. Vi skelner i dette kapitel ikke mellem hjemgivel-sesårsager, men analyserer blot de baggrundsfaktorer, der karakterisererde forældre, som de unge er hjemgivet til.Kapitlet baseres på de unge, født i 1995, som vi gennem regi-sterdata i Danmarks Statistik har registreret i anbringelse eller tidligere ianbringelse, samt de unge, der har modtaget forebyggende foranstaltnin-ger, men ikke har været anbragt. Figur 8.1 viser, hvordan gruppen af an-bragte unge har været fordelt over forskellige alderstrin i forhold til, omde endnu ikke har været anbragt første gang, om de er anbragt, eller omde er hjemgivet på fødselsdagen.Som figur 8.1 viser, bliver 1 pct. af børnene anbragt umiddelbartefter fødslen, og ingen af dem har endnu oplevet en hjemgivelse. Ande-len af anbragte og hjemgivne af de 1.782 unge, der ifølge registerdata ereller har været anbragt pr. 31. december 2009, stiger jævnt over børnenes

127

alder, så 31 pct. af dem er hjemgivet ved deres 14-års-fødselsdag, mens69 pct. er anbragt.FIGUR 8.1De anbragte unge, fordelt på grupper i forhold til anbringelsesstatus og over for-skellige tidspunkter. Procent.10090807060Procent504030201000 år3 år7 årAnbragt11 årHjemgivet14 år

Ikke anbragt endnu

Anm.: Fordelingen er baseret på de 1.782 unge, født i 1995, der pr. 31. december 2009 er eller har været anbragt uden forhjemmet. Markeringen af anbringelse eller hjemgivelse er lavet på barnets/den unges fødselsdag og for de 0-årigeumiddelbart efter fødslen.Kilde: Egne beregninger på registerdata, Danmarks Statistik.

Vi baserer hovedsageligt sammenligningsgrupperne af forældre i dettekapitel på opdelingen i forældre til anbragte unge, til hjemgivne unge ogtil unge, der modtager forebyggende foranstaltninger som 14-årige:•

•

Forældre til 560 hjemgivne unge, der er defineret som de unge, derhar været anbragt, men pr. 31. december 2009 er hjemgivet (31 pct.af gruppen af unge, der har oplevet anbringelse)Forældre til 1.222 anbragte unge, der pr. 31. december 2009 er an-bragt (69 pct. af gruppen af unge, der har oplevet anbringelse)Forældre til 1.000 unge i sammenligningsgruppen, der aldrig har væ-ret anbragt, men modtager forebyggende foranstaltninger pr. 31. de-cember 2009.

128

Vi har valgt ikke at medtage gruppen af forældre til unge, der ikke harværet anbragt eller har modtaget forebyggende foranstaltninger (i kapitel3 kaldet kohorten). Det skyldes en forventning om, at de tre beskrevnegrupper af forældre ikke vil være væsentligt forskellige fra hinanden, altimens gruppen af forældre til andre unge i kohorten – som vist i kapitel 3– vil være meget anderledes.Forældrene beskrives hovedsageligt ud fra de samme faktorer,som vi har brugt i kapitel 3 om de anbragtes forældres baggrund. Analy-serne om de hjemgivne unges forældre er derfor også baseret på register-data. Når vi analyserer på baggrundsfaktorer for forældre til hjemgivne15-årige, analyserer vi hovedsageligt på mors faktorer. Det skyldes detfaktum, der beskrives under det demografiske afsnit, at hjemgivne børnhovedsageligt lever sammen med mor, hvor mor enten er enlig eller erflyttet sammen med en anden partner end den unges far.

DEMOGRAFISKE FAKTORER

Mødre til hjemgivne unge ligner mødre til anbragte unge på en lang ræk-ke parametre. Vi viser her de væsentligste demografiske faktorer formødre til udsatte 15-årige i tabel 8.1.Der er ikke forskel på mødre til hjemgivne unge og mødre tilanbragte unge, når vi ser på, om mor bor i Danmark, i udlandet eller erdød, mens der er signifikant forskel mellem mødre til hjemgivne unge ogmødre til unge i sammenligningsgruppen. 95 pct. af mødrene i sammen-ligningsgruppen bor i Danmark mod 90 pct. af de hjemgivne unges mød-re, og kun 2 pct. er døde mod 7 pct. af de hjemgivne unges mødre. Detbetyder, alt andet lige, at unge, der er eller har været anbragt, har mindremulighed for at have kontakt med deres mor.En anden ting, der adskiller mødre til sammenligningsgruppenog mødre til hjemgivne eller anbragte unge, er deres samlivsforhold.Mens kun 10 pct. af mødre til hjemgivne eller anbragte lever sammenmed den unges far, er det knap 32 pct. af alle mødre til de unge i sam-menligningsgruppen. Der er også en langt mindre andel af mødre til un-ge i sammenligningsgruppen, der er enlig (44 pct.), mod over halvdelenaf mødrene til de anbragte og de hjemgivne unge.

129

TABEL 8.1Mødrene fordelt efter demografiske forhold. Særskilt for de tre grupper af unge.2010. Procent.HjemgivetAnbragt91,51,26,11,210,026,654,68,86,10,970,810,621.222Sammenlig-ningsgruppen95,4 ***0,8 *2,3 ***1,531,5 ***19,3 †44,2 ***5,0 ***4,1 †1,26 ***0,41 ***0,37 ***1.000

Moren:

Bor i DanmarkEr udvandret (bor i udlandet)Er dødManglende oplysningerMoren har ny mandMoren er enligManglende oplysninger

89,72,37,10,99,823,255,911,17,40,960,890,61560

Samliv moren:Moren og faren er gift/samlevende

Teenagemor:Moren er teenager ved barnets fødselSøskende:Antal helsøskendeAntal halvsøskende, morens sideAntal halvsøskende, farens side

Procentgrundlag:

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2009.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01, * = p < 0,05 og † = p < 0,1. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene.Testene refererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne 15-årige i forhold til de to andre grupper afforældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De hjemgivne og de anbragte unge har færre helsøskende (knap 1) og flerehalvsøskende på både mors og fars side set i forhold til de unge i sammen-ligningsgruppen. De anbragte unge og de hjemgivne unge har altså en me-re kompleks familiesituation sammenlignet med unge i sammenlignings-gruppen med mange forskelligartede relationer, der ikke afspejler dengængse familiestruktur i de fleste danske familier for 15-årige unge.Vi kan også sammenligne mødre til hjemgivne børn og unge på enanden led, nemlig i forhold til tidspunkt for første hjemgivelse. Tabel 8.2viser de demografiske faktorer for mødre, hvor barnet er hjemgivet førstegang før 3-års-fødselsdagen, mellem 3- og 7-års-fødselsdagen, mellem 7-og 11-års-fødselsdagen og mellem 11- og 14-års-fødselsdagen.Som det ses af tabellen, er der næsten ingen forskel mellem defire grupper af mødre.31Der er en meget lav andel af mødrene i alle firegrupper, der bor sammen med barnets far (10 pct. eller derunder), og enmeget stor andel, der er enlige mødre, uanset hjemgivelsestidspunktet.31. Den manglende signifikans i forskellen mellem grupperne skyldes hovedsageligt det lave antalpersoner i hver gruppe. Der skal alt andet lige større forskelle til mellem grupperne, for at der ersignifikant forskel, når antallet i grupperne er af denne størrelse.

130

TABEL 8.2Mødrene fordelt efter demografiske forhold. Særskilt for de unges alder ved før-ste hjemgivelse. 2010. Procent.3 år7 år89,23,06,71,210,223,455,711,4 *11,5 *0,9 ***16711 år87,23,29,10,59,624,152,412,8 *3,8 *1,1 ***18714 år91,70,07,41,06,924,558,88,8 †7,4 *0,9 *204

Moren:

Bor i DanmarkUdvandret (bor i udlandet)DødManglende oplysninger

86,82,310,20,88,517,857,415,510,50,6129

Morens samliv:

Mor og far er gift/samlevendeMor har ny mandMor er enligManglende oplysningerMor teenager ved barnets fødselAntal helsøskendeProcentgrundlag

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2009. 687 børn er i alt blevet hjemgivet fra årgang 1995.1.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01, * = p < 0,05 og † = p < 0,1. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene.Testene refererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne ved 3 år i forhold til de tre andre grupper afforældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den faktor, hvor der er synlig forskel mellem de fire grupper, er i for-hold til mors alder ved barnets fødsel. Der er en større andel af mødre,der var teenagere ved barnets fødsel, der har fået hjemgivet barnet i enyngre alder, dvs. inden barnet blev 7 år, set i forhold til de mødre, derhar fået deres barn hjemgivet første gang efter 7-års-alderen. Det kanvære et udtryk for at trods teenagemoderskab (som vist i kapitel 3), såhar teenagemødrene større sandsynlighed for at få børnene hjemgivet,mens de endnu er små.

SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

Tabellerne i dette afsnit giver et overblik over, hvilke socioøkonomiskefaktorer der gør sig gældende for mødre til hjemgivne og for forskelligehjemgivelsestidspunkter. Tabel 8.3 og 8.4 beretter om mødrenes beskæf-tigelse, og om de befinder sig på eller uden for arbejdsmarkedet.Som det fremgår af tabel 8.3, er mødre til de børn, der bliver tid-ligst hjemgivet, også den gruppe af mødre, som i ringest grad er i beskæf-tigelse. Godt hver fjerde af mødrene til hjemgivne og anbragte er i be-skæftigelse, mens det samme gælder for godt halvdelen af mødre til unge

131

i sammenligningsgruppen. De hjemgivnes mødre har altså ikke en størretilknytning til arbejdsmarkedet end de anbragtes mødre. Det sted, hvorder er forskel på anbragtes mødre og hjemgivnes mødre, er omkring an-delen, der er kontanthjælpsmodtager, og andelen, der er på førtidspensi-on. Mødre til hjemgivne er oftere kontanthjælpsmodtagere, sammenlig-net med mødre til anbragte, mens mødre til anbragte oftere er førtids-pensionister, sammenlignet med mødre til hjemgivne.TABEL 8.3Mødrene fordelt efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Særskilt for de tregrupper af unge. 2009. Procent.I beskæftigelseArbejdsløs i min. et halvt årKontanthjælpsmodtagerFørtidspensionistUden for arbejdsmarkedetManglende oplysningerProcentgrundlagHjemgivet27,52,831,120,28,69,8560Anbragt27,81,627,3 †26,8 **8,38,21.222Sammenligningsgruppen55,0 ***2,218,1 ***13,3 ***7,34,1 ***1.000

TABEL 8.4Mødre til førstegangs hjemgivne, fordelt efter deres tilknytning til arbejdsmarke-det og alderen for barnets første hjemgivelse. 2009. Procent.I beskæftigelseArbejdsløs i min. halvt årModtager kontanthjælpFørtidspensionistUdenfor arbejdsmarkedetManglende oplysningerProcentgrundlag3 år18,60,829,526,410,914,01297 år22,24,8 *30,522,29,610,816711 år29,4 *1,126,723,08,611,218714 år30,4 *2,534,819,15,4 †7,8 †204

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2010. 687 børn er i alt blevet hjemgivet fra årgang 1995.1.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01, * = p < 0,05 og † = p < 0,1. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene.Testene refererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne ved 3 år i forhold til de tre andre grupper afforældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

En generel tendens er i denne sammenhæng (tabel 8.4), at jo senere denunge er blevet hjemgivet første gang, des større er mødrenes tilknytning

132

til arbejdsmarkedet. Kun 18 pct. af mødrene til de tidligst hjemgivne un-ge er i beskæftigelse i 2010, mens det for de senest hjemgivne gør siggældende for 30 pct. af mødrene. En stor andel af mødrene til de tidligsthjemgivne er kontanthjælpsmodtagere (30 pct.), mens 26 pct. er på før-tidspension. Samtidig med at dette er en meget lav indkomstgruppe, for-venter vi også, at den er relativ konstant, om ikke tiltagende over tid.Mødre, som tilhører denne gruppe, bliver tilkendt førtidspensionsom følge af en mere eller mindre kronisk og vedvarende uarbejdsdyg-tighed. Derfor er graden af mobilitet i denne gruppe væsentligt forringetset i forhold til de øvrige grupper uden for beskæftigelse.FATTIGDOM

Vi beregner, ligesom i kapitel 3 om forældrenes baggrund, et relativt fat-tigdomsmål, der er baseret på sammenligning af husstandsindkomst. Dehusstande, hvor den samlede disponible husstandsindkomst, efter at dener korrigeret for antal personer i husstanden, er under 50 pct. af median-indkomsten, defineres ifølge dette relative mål som værende fattige. Vipræsenterer andelen af mødre til unge anbragte, unge hjemgivne og ungei sammenligningsgruppen og ændringen over tid i figur 8.2.FIGUR 8.2Andelen af mødres husstande, der er fattige. Særskilt for de tre grupper af unge.Procent.302520Procent151050

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009HjemgivetAnbragtSammenligningsgruppen

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2009. Grundpopulationen er 75.574 unge født i 1995.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

133

Andelen af mødre, der defineres som fattige, ligger nogenlunde jævnt fremtil 2003 på 15 pct. for de anbragte unges mødre, 10 pct. for de hjemgivnesmødre og 5 pct. for mødre til unge i sammenligningsgruppen. Der er altsåen statistisk signifikant forskel mellem de tre grupper af mødre frem til2003. De markante ændringer i indkomstoverførslerne i starten af det nyeårtusinde, hvor der blev indført starthjælp (2002), automatisk sænkning afkontanthjælpen efter 6 måneder på kontanthjælp (2003) og introduktion afet kontanthjælpsloft (2004), kan tydeligt ses i figur 8.2 gennem den størreandel af mødre, der betegnes som fattige. Den øgede andel er især gælden-de for mødre til hjemgivne unge, der efter 2003 ligger på niveau med mød-re til anbragte unge i forhold til fattigdom.Der er ligeledes forskel mellem grupperne af mødre til hjemgiv-ne børn og unge i forhold til alderen ved første hjemgivelse. Vi viser heri tabel 8.5, at andelen af fattige mødre til børn, der hjemgives første gangfør 3-års-alderen, er markant større, uanset hvilket år vi ser på (25 pct. i1999), end andelen af fattige mødre til børn, der hjemgives første gangved en senere alder (15 pct. i 1999).TABEL 8.5Andelen af mødres husstande, der er fattige. Særskilt på alderen for barnets før-ste hjemgivelse og udvalgte år. Procent.1999200320072009Procentgrundlag3 år25,624,131,339,41297 år21,320,023,033,316711 år10,7 ***12,4 **24,731,518714 år15,0 *15,4 †18,7 *21,0 ***204

Der tegner sig altså et noget disharmonisk billede af mødre, som fårhjemgivet deres børn tidligt, og som samtidig har et meget lavt forsørgel-sesgrundlag. Yderligere gør det sig gældende, at denne gruppe af mødre iringere grad selv har mulighed for at ændre på deres egen økonomiskesituation, eftersom en meget lille del af gruppen er i beskæftigelse.

134

FYSISK OG PSYKISK HELBRED

Forældres sygdom, både fysisk og psykisk, er risikofaktorer, der påvirkerbørnenes trivsel og udvikling gennem barndommen (se fx Sundell m.fl.,2007; Vinnerljung, Hjern & Lindblad, 2006). Derfor er forældres helbreden betydelig faktor, når børnene anbringes. Men har det også en betyd-ning for de hjemgivne børn og unge? Vi ser derfor nærmere på, i hvilkenudstrækning mødrene til hjemgivne har fået stillet diagnoser for bådesomatiske og psykiatriske sygdomme, og på forskellen mellem de tregrupper af mødre (tabel 8.6).TABEL 8.6Mødre fordelt efter gennemsnitligt antal diagnoser i Landspatientregistret og i detPsykiatriske forskningsregister. Særskilt for de tre grupper af unge. 2010. Antalog procent.Hjemgivet23,645,02,35,2560Anbragt24,138,4 **2,05,31.222Sammenlignings-gruppen17,7 ***21,7 ***0,7 ***3,3 ***1.000

Antal somatiske diagnoserHar mindst en psykiatrisk diagnose (pct.)Antal psykiatriske diagnoserAntal psykiatriske diagnoser for dem, der harmindst en diagnoseProcentgrundlag

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2009.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01 og * = p < 0,05. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testenerefererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne 15-årige i forhold til de to andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mødre til hjemgivne og mødre til anbragte udviser den samme somatiskeoversygelighed (24 somatiske diagnoser), hvor andelen af mødre, der harfået en psykiatrisk diagnose, er større blandt mødre til hjemgivne unge iforhold til mødre til anbragte unge. Samlet set ligger de to grupper afmødre dog langt over mødre til unge i sammenligningsgruppen.Alt i alt er det tydeligt, at børn, der er blevet hjemgivet, har for-ældre med samme betydelige helbredsudfordringer, som de anbragte un-ges forældre, herunder en markant overforekomst af psykiske diagnoserhos mødrene. Tabel 8.8 viser dog intet om forbedringer eller korrektmedicinering, så det kan formodes, at børn og unge, der er hjemgivet, erhjemgivet til mødre, der er mere psykisk stabile, end mødre til de anbrag-te børn måske er.

135

MISBRUG OG KRIMINALITET

Som beskrevet i kapitel 3 er misbrug og kriminalitet veldokumenterederisikofaktorer for socialt udsatte familier og deres børn (se fx Christof-fersen m.fl., 2011; Farrington & Welsh, 2007). Oftest analyseres disserisikofaktorer på anbragte unge, mens hjemgivne unge ikke nævnes. Viser derfor her på misbrug og kriminalitet for hjemgivnes forældre. I for-hold til misbrugsbehandling kan vi se af tabel 8.7, at mødre til hjemgivneunge i større grad end mødre til anbragte unge (10 pct.) og mødre til un-ge i sammenligningsgruppen (1 pct.) er eller har været i misbrugsbehand-ling (12 pct.).TABEL 8.7Forældre, der er registreret i behandling i Misbrugsregisteret. Særskilt for de tregrupper af unge. 2011. Procent.Mor er i misbrugsbehandlingFar er i misbrugsbehandlingMor eller far er i misbrugsbehandlingMor og far er i misbrugsbehandlingProcentgrundlagHjemgivet12,38,817,33,8560Anbragt9,6 †8,814,83,51.222Sammenligningsgruppen1,0 ***2,5 ***3,4 ***0,1 ***1.000

TABEL 8.8Forældre, der er registreret i behandling i Misbrugsregisteret. Særskilt på alderenfor barnets første hjemgivelse. 2011. Procent.Første hjemgivelseMorFarProcentgrundlag3 år3,25,61297 år1,1 ***7,3 *16711 år1,4 ***3,6 *18714 år1,0 ***2,2 *204

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2009. 687 børn er i alt blevet hjemgivet fra årgang 1995.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01 og * = p < 0,05. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testenerefererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne ved 3 år i forhold til de tre andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samtidig (tabel 8.8) kan vi se, at en større andel af mødre til børn, der erhjemgivet første gang som helt små (3-års-alderen), har været i mis-brugsbehandling i forhold til mødre, der får hjemgivet et barn senere.

136

En markering af misbrugsbehandling er selvfølgelig ikke enmarkering af, at misbruget er stoppet. Og en markering af misbrugsbe-handling er heller ikke en markering af, hvor stort omfanget af misbruger blandt de forskellige grupper af forældre. Tallene i tabel 8.7 og tabel8.8 er derfor kun en indikation af, at mødre, der får hjemgivet deres børneller unge fra anbringelse, oftere har været i misbrugsbehandling, måskefor at ændre på de sociale betingelser, som barnet blev anbragt fra.Kriminalitet er markeret ved andelen af forældre, der har modta-get en dom for en strafbar handling. Tabel 8.11 viser her forskellen mel-lem forældre til hjemgivne unge, anbragte unge og forældre til unge, dermodtager forebyggende foranstaltninger.TABEL 8.9Forældre, der har en dom for en strafbar handling. Særskilt for de tre grupper afunge. 2011. Procent.Hjemgivet12,933,9Anbragt11,334,0Sammenlignings-gruppen2,0 ***17,7 ***

Andel mødre, der har en domAndel fædre, der har en dom

Summeret antal domme, hvis straffetmindst en gang:MorFarProcentgrundlag

2,44,4560

2,44,21.222

1,32,9 ***1.000

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2010.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01 og * = p < 0,05. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testenerefererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne 15-årige i forhold til de to andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem forældre til anbragteunge og forældre til hjemgivne unge. Der er den samme andel, der har endom for en strafbar handling (11-13 pct.) blandt de to grupper af mødre.Det samme er gældende for fædrene (34 pct.). Derimod er der en storforskel til mødre og fædre til unge i sammenligningsgruppen, hvor enrelativt lille andel af mødrene (2 pct.) har en dom. Det samme mønsterviser sig i antallet af domme for mødre og fædre, der har været straffetmindst en gang.Der er til gengæld forskel mellem mødre til hjemgivne børn ogunge, når vi tager højde for barnets alder ved første hjemgivelse. I tabel8.10 beskriver vi forældre til hjemgivne børn efter deres gennemsnitligeantal strafbare handlinger. I tabellen er de hjemgivnes forældre inddelt

137

efter, hvornår deres barn er hjemgivet første gang. Der er en langt størreandel af mødre til tidligt hjemgivne børn (22 pct.), der har en dom for enstrafbar handling, set i forhold til mødre, hvis børn blev hjemgivet i 7-eller 11-års-alderen.TABEL 8.10Forældre, der har en dom for en strafbar handling. Særskilt på alderen for barnetsførste hjemgivelse. 2011. Procent.Første hjemgivelseAndel mødre, der har en domAndel fædre, der har en dom3 år22,541,97 år10,2 **37,711 år7,5 ***33,714 år16,235,3

Summeret antal domme, hvis straffet mindsten gang:MorFarProcentgrundlag

2,84,5129

1,4 *3,3167

4,14,7187

2,05,0204

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2009. 687 børn er i alt blevet hjemgivet fra årgang 1995.1.*** = p < 0,001, ** = p < 0,01 og * = p < 0,05. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testenerefererer udelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne ved 3 år i forhold til de tre andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet set har der været stort set lige så høj forekomst af misbrug ogkriminalitet blandt de hjemgivnes forældre som blandt de endnu-anbragtes forældre. Der er dog en tendens til, at mødre, der har fåethjemgivet deres barn tidligt, har været mere kriminelle end andre mødre,men også har været mere i misbrugsbehandling end andre mødre.

MØDRE, DER SELV HAR VÆRET ANBRAGT

Som beskrevet i kapitel 3 om forældres sociale baggrund, har anbragtebørn og unge markant større sandsynlighed for at have en forælder, derselv har været anbragt. Men det siger ikke noget om, hvorvidt der er for-skel mellem anbragte og hjemgivne unge. Tallene i tabel 8.11 viser imid-lertid, at der ingen forskel er mellem anbragte og hjemgivne unge. Der eringen statistisk signifikant forskel i andelen af unge anbragte, der har enmor eller en far, der selv har været anbragt, set i forhold til andelen afhjemgivne unge. Knap hver tredje ung (30 pct.), uanset anbringelsessi-tuation, har en mor, der selv har været anbragt uden for hjemmet på ettidspunkt gennem sin barndom.

138

TABEL 8.11Mødre, der selv har været anbragt. Særskilt for de tre grupper af unge. 2011. Pro-cent.Hjemgivet29,615,938,86,8560Anbragt29,917,940,37,41.222Sammenlignings-gruppen11,7 ***7,7 ***18,0 ***1,4 ***1.000

Mor selv været anbragt som barnFar selv været anbragt som barnMor eller far selv været anbragt som barnMor og far selv været anbragt som barnProcentgrundlag

Derfor ser vi nu på, om der er forskel mellem børn og unge i forhold tilalderen ved første hjemgivelse (tabel 8.12). En hypotese kunne være, atbørn tidligere bliver hjemgivet til forældre, der ikke selv har været anbragt.TABEL 8.12Forældres egen anbringelse. Særskilt på alderen for barnets første hjemgivelse.Procent.MorFarMor eller farProcentgrundlag3 år36,415,542,61297 år30,516,840,716711 år28,317,636,918714 år33,315,242,2204

Anm.: Antal unge i hver kategori er opgjort pr. 31. december 2010. 687 børn er i alt blevet hjemgivet fra årgang 1995.*** p < 0,001, ** p < 0,01 og * p < 0,05. T-test er anvendt til sammenligning af gennemsnittene. Testene referererudelukkende til gruppen af forældre til hjemgivne unge i forhold til de to andre grupper af forældre.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er imidlertid ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem ande-len af mødre eller fædre, der har været anbragt selv, og barnets alder vedførste hjemgivelse. Andelen af børn, hvis mor eller far selv har været an-bragt, er den samme (43 pct.), hvad enten barnet er hjemgivet førstegang som 3-årig eller som 14-årig. Den manglende statistiske signifikanskan dog skyldes det lave antal unge, der er i hver aldersgruppe.

139

SAMMENFATNING

Dette kapitel beskriver levevilkår og den sociale situation for forældre tilhjemgivne børn. Overordnet set er forældre til hjemgivne unge ikke bed-re stillet end forældre til anbragte unge. Forældre til hjemgivne og foræl-dre til anbragte er klart dårligere stillet end de øvrige forældregrupper.Selvom de unge er hjemgivet, er der således stadig mange risikofaktorertil stede i barnets liv:•

•

Hjemgivne og anbragte unges forældre har samme ustabile familie-struktur. Eneste tydelige forskel er, at teenagemødrene har størresandsynlighed for at få børnene hjemgivet, mens de endnu er små.Socioøkonomisk er hjemgivne og anbragte unges forældre i vid ud-strækning marginaliseret. Mødre til børn, der hjemgives første gang ien sen alder (11-14 år), har dog en større tilknytning til arbejdsmarke-det (30 pct.) end mødre, hvis børn hjemgives i en tidlig alder (3 år).Mødre, der får hjemgivet deres børn tidligt, har en langt større sand-synlighed for at leve i fattigdom, end mødre til børn, der hjemgivesførste gang senere. De har et meget lavt forsørgelsesgrundlag, sam-tidig med at de stort set ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.Hjemgivne unge eksponeres i langt lige så høj grad som anbragteunge for forældres sygelighed både i forhold til somatiske og psyki-ske lidelser. Mødre til hjemgivne unge har lige så mange diagnoserfor somatisk sygdom som mødre til anbragte unge, samtidig med aten større andel af dem har en psykiatrisk diagnose.Forekomsten af misbrug og kriminalitet er lige så høj blandt dehjemgivnes forældre som blandt de endnu-anbragtes forældre. Derer dog en tendens til, at mødre, der har fået hjemgivet deres barntidligt, har været mere i misbrugsbehandling end andre mødre.Endeligt er ingen forskel på, om forældrene selv har været anbragt, iforhold til om den unge er hjemgivet eller fortsat anbragt.

Sammenligningsgruppen, dvs. forældre til børn, der modtager forebyg-gende foranstaltninger, men aldrig har været anbragt uden for hjemmet,er i alle henseender bedre stillet end forældre til anbragte og forældre tilhjemgivne. De opretholder altså positionen som signifikant bedre stilletend forældre til anbragte og hjemgivne unge, samtidig med at de er signi-fikant dårligere stillet end forældre til unge i kohorten.

140

LITTERATURAchenbach, T. (1991):Manual for the Child Behavioral Checklist and 1991Profile.University of Vermont Department of Psychiatry, Bur-lington.Andersen, D. & O. Højlund (2007):Interview med 11-årige børn – Erfaringerfra et web-baseret pilotprojekt.København: Socialforskningsinstitut-tet, 07:15.Andersen, D. & A. Kjærulff (2003):Hvad kan børn svare på? Om børn somrespondenter i kvantitative spørgeskemaundersøgelser.København: Soci-alforskningsinstituttet, 03:07.Andersen, D. & M.H. Ottosen (2002):Børn som respondenter. Om børns med-virken i survey.København: Socialforskningsinstituttet, 02:23.Andersen. D., M.D. Mortensøn & A.S. Perthou (2008):Anbragte børnsundervisning.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 08:26.Ankestyrelsen (2012): Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2011.København:Ankestyrelsen.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011):Fattigdommen fortsætter med atstige.København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.Baskin, D.R. & I. Sommers (2011): ”Child Maltreatment, Placement Stra-tegies, and Delinquency.”American Journal of Criminal Justice,36(2),s. 106-119.

141

Bengtsson, T.T. (2012):Youth Behind Bars: An Ethnographic Study of YouthConfined in Secure Care Institutions in Denmark.PhD-thesis. Køben-havn: Sociologisk Institut, Københavns Universitet.Berlin, M., B. Vinnerljung & A. Hjern (2011): ”School Performance inPrimary School and Psychosocial Problems in Young AdulthoodAmong Care Leavers from Long Term Foster Care”.Children &Youth Services Review,33(12), s. 2489-2497.Bilenberg, N. (1999): ”The Child Behavior Checklist (CBCL) and RelatedMaterial: Standardization and Validation in Danish PopulationBased on Clinically Based Samples”.Acta Psychiatrica Scandinavica,(398)100.Breen, R. (1999): ”Beliefs, Rational Choice and Bayesian Learning”.Rati-onality and Society,11(4), s. 463-479.Bryderup, I., B. Madsen & A. Perthou (2001):Specialundervisning på anbrin-gelsessteder og i dagbehandlingstilbud.København: Danmarks Pæda-gogiske Universitet.Cashmore, J. & M. Paxman (2007):Longitudinal Study of Wards LeavingCare Four to Five Years on.New South Wales: Department ofCommunity Services and University of New South Wales. SocialPolicy Research Centre.Christoffersen, M.N. & M. Lausten (2009): ”Early and Late Motherhood– Economic, Family Background and Social Conditions”.FinnishYearbook of Population Research,XLIV, s. 79-95.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen & M. Lau-sten (2011):Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:34.Corlyon, J. & C. McGuire (1999):Pregnancy and Parenthood – the Views andExperiences of Young People in Public Care.London: NCB.Courtney, M., S. Terao & N. Bost (2004):Midwest Evaluation of the AdultFunctioning of Former Foster Youth: Conditions of Youth Preparing toLeave State Care.Chicago: Chapin Hall Center for Children at theUniversity of Chicago.Cunha, F., J.J. Heckman & S.M. Schennach (2010): ”Estimating theTechnology of Cognitive and Noncognitive Skill Formation”.Econometrica,78(3), s. 883-931.Danmarks Statistik (2012):Udsatte Børn og Unge. INDIKATOR 1 – antalforanstaltninger til udsatte børn og unge.Tilgængelig på:

142

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/de-nationale-dokumentationsprojekter/udsattebornogunge.aspx?tab=ink.Besøgt 14/2-2013.Del Valle, J.F., A. Bravo, E. Alvarez & A. Fernanz (2008): ”Adult Self-Sufficiency and Social Adjustment in Care Leavers from Chil-dren’s Homes: A Long-Term Assessment”.Child & Family SocialWork,13(1), s. 12-22.DREAM & N.E.K. Rasmussen (2012):Uddannelsesfremskrivning 2012.København: DREAM.Duncan, O.D. (1961): ”A Socioeconomic Index for all Occupations”. I:A.J. Reiss m.fl. (red.):Occupational and Social Status.New York:Free Press, s. 109-138.Egelund, T. & A.-D. Hestbæk (2007): ”Små børn anbragt uden forhjemmet. Resultater fra et dansk longitudinelt studie af anbragtebørn fra 1995-kohorten”.Nordisk Sosialt Arbeid,2007/2, s. 120-133.Egelund, T. & M. Lausten (2009): ”Prevalence of Mental Health Prob-lems Among Children Placed in Out-of-Home Care in Den-mark”.Child & Family Social Work,14(2), s. 156-165.Egelund, T., A.-D. Hestbæk & D. Andersen (2004):Små børn anbragt udenfor hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet, 04:17.Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår. Re-sultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:23.Farkas, G. (2003): ”Cognitive Skills and Noncognitive Traits and Behav-iors in Stratification Processes”.Annual Review of Sociology,29, s.541-562.Farrington, D.P. & B. Welsh (2007):Saving Children from a Life of Crime:Early Risk Factors and Effective Interventions.New York: OxfordUniversity Press.Fernandez, E. (2008): ”Unraveling Emotional, Behavioural and Educa-tional Outcomes in a Longitudinal Study of Children in Foster-Care”.British Journal of Social Work,38(7), s. 1283-1301.Finansministeriet (2010):Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark 1983-2007.København: Finansministeriet, arbejdspapir.

143

Forsman, H. & B. Vinnerljung (2012): ”Interventions Aiming to Im-prove School Achievements of Children in Out-of-Home Care:A Scoping Review”.Children and Youth Services Review,34(6), s.1084-1091.Franzén, E. & B. Vinnerljung (2006): ”Foster Children as Young Adults:Many Motherless, Fatherless or Orphaned: A Swedish NationalCohort Study”.Child and Family Social Work,11, s. 254-263.Franzén, E., B. Vinnerljung & A. Hjern (2008): The Epidemiology ofOut-of-Home Care for Children and Youth: A National CohortStudy.British Journal of Social Work,38(6), s. 1043-1059.Goodman, R. (1999): ”The Extended Version of the Strengths and Dif-ficulties Questionnaire as a Guide to Child Psychiatric Carenessand Consequent Burden”.Journal of Child Psychology and Psychiatry,40, s. 791-799.Goodman, R. (1997): ”The Strengths and Difficulties Questionnaire: AResearch Note”.Journal of Child Psychology and Psychiatry,38, s.581-586.Goodman, R. & S. Scott (1999): ”Comparing the Strengths and Difficul-ties Questionnaire and the Child Behavior Checklist: Is SmallBeautiful?”.Journal of Abnormal Child Psychology,27, s. 17-24.Hansen, E.J. (1984):Socialgrupper i Danmark.København: Socialforsk-ningsinstituttet, Studie 48.Hauser, R.M. & J.R. Warren (1997): ”Socioeconomic Indexes for Occu-pations: A Review, Update, and Critique”.Sociological Methodology,27(1), s. 177-198.Havik, T. (2007):Slik fosterforældre ser det – II. Resultat fra en kartleggingsstudiei 1995.Bergen: UNIFOB, Child Protection Research Unit.Hayes, C.D. (red.) (1987):Risking the Future.Volume I. Washington, D.C.:National Academy Press.Heath, A., M. Colton & J. Aldgate (1994): ”Failure to Escape: A Longi-tudinal Study of Foster Children’s Educational Attainment”.British Journal of Social Work,24(3), s. 241-260.Heckman, J.J. & Y. Rubinstein (2001): ”The Importance of Noncogni-tive Skills: Lessons from the GED Testing Program”.The Ameri-can Economic Review,91(2), s. 145-149.Hornbek, A.M.B. (2009):Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09.København: UNI*C Statistik & Analyse.

144

Jackson, M. (2006): ”Personality Traits and Occupational Attainment”.European Sociological Review,22(2), s. 187-199.James, S., S.B. Montgomery, L.K. Leslie & J. Zhang (2009): ”Sexual RiskBehaviors Among Youth in the Child Welfare System”.Childrenand Youth Services Review,31(9), s. 990-1000.Jones, L. (2011): ”The First Three Years after Foster Care: A Longitudi-nal Look at the Adaptation of 16 Youth to Emerging Adult-hood”.Children and Youth Services Review,33(10), s. 1919-1929.Jæger, M.M. (2007): ”Economic and Social Returns to EducationalChoices: Extending the Utility Function”.Rationality and Society,19(4), s. 451-483.Kristofersen, L.B. & S. Clausen (2008):Barnevern og sosialhjelp.Oslo: NO-VA, Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og ald-ring, NOVA Notat 3/2008.Lausten, M., H. Hansen & A.A. Nielsen (2010):Udsatte børnefamilier iDanmark.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 10:14.Lawrence, C.R., E.A. Carlson & B. Egeland (2006): ”The Impact of Fo-ster Care on Development”.Development and Psychopathology,18(01), s. 57-76.Manski, C.F. (2004): ”Measuring Expectations”.Econometrica,72(5), s.1329-1376.McCrystal, P., A. Percy & K. Higgins (2008): ”Substance Use amongYoung People Living in Residential State Care”.Child Care inPractice,14(2), s. 181-192.Morgan, S.L. (2005):On the Edge of Commitment: Educational Attainment andRace in the United States.Stanford University Press.Morgan, S.L. (2004): ”Methodologist as Arbitrator: Five Models forBlack-White Differences in the Causal Effect of Expectationson Attainment”.Sociological Methods & Research,33(1), s. 3-53.Morgan, S.L. (2002): ”Modeling Preparatory Commitment and Non-repeatable Decisions: Information-processing, Preference For-mation and Educational Attainment”.Rationality and Society,14(4),s. 387-429.Morgan, S.L. (1998): ”Adolescent Educational Expectations: Rational-ized, Fantasized or Both?”.Rationality and Society,10(2), s. 131-162.

145

Møller, S.N. & M. Skytte (2004):Mit barn er anbragt. Etniske minoritetsforæl-dres fortællinger.København: Socialforskningsinstituttet, 04:16.Nikolajsen, L.S. & K. Behrens (2012):Grundskolekarakterer 9. klasse. Prøve-termin maj/juni 2012.København: UNI*C Statistik & Analyse.Nordahl, T., M.-A. Sørlie, T. Manger & A. Tveit (2008):Adfærdsproblemerhos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange.København: DanskPsykologisk Forlag.Obel, C., S. Dalsgaard, H.-P. Stax & N. Bilenberg (2003): ”Spørgeskemaom barnets styrker og vanskeligheder (SDQ-DAN) ”.Ugeskriftfor Læger,165/5, s. 462-465.Okagaki, L. & R.J. Sternberg (1993): ”Parental Beliefs and Children’sSchool Performance”.Child Development,64(1), s. 36-56.Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten (2011):Tidligere anbragte unge somvoksne.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 11:35.Ottosen, M. J. & P.S. Christensen (2008):Anbragte børns sundhed og skole-gang.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 08:21.Ottosen, M.H. & P.R. Skov (2012): ”Unge med depressive symptomerog spiseproblemer”. I: Ottosen, M. (red.) (2012):15-åriges hver-dagsliv og udfordringer.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 12:30.Pecora, P.J., J. Williams, R.C. Kessler, A.C. Downs, K. O’Brien, E. Hiripi& S. Morello (2005):Assessing the Effects of Foster Care: MentalHealth Outcomes from the Casey National Alumni Study.Seattle,Washington: The Casey Foundation.Rutter, M. (1967): ”A Children’s Behaviour Questionnaire for Comple-tion by Teachers: Preliminary Findings”.Journal of Child Psychologyand Psychiatry,8, s. 1-11.Rutter, M., J. Tizard & K. Whitmore (1981):Education, Health and Behav-iour.(Originally published 1970, London: Longmans). Mel-bourne, FL: Krieger.Sawyer, R.J. & H. Dubowitz (1994): ”School Performance of Children inKinship Care”.Child Abuse & Neglect,18(7), s. 587-597.Sewell, W.H., A.O. Haller & G.W. Ohlendorf (1970): ”The Educationaland Early Occupational Status Attainment Process: Replicationand Revision”.American Sociological Review,35(6), s. 1014-1027.

146

Sewell, W.H., A.O. Haller & A. Portes (1969): ”The Educational andEarly Occupational Attainment Process”.American Sociological Re-view,34(1), s. 82-92.Stanley, N. (2007): ”Young People’s and Carers’ Perspectives on theMental Health Needs of Looked-After Adolescents”.Child &Family Social Work,12(3), s. 258-267.Stein, M. (1994): ”Leaving Care, Education and Career Trajectories”.Oxford Review of Education,20(3), s. 349-360.Sundell, K., T. Egelund, C. Andrée & C. Kaunitz (2007):Barnavårds-utredningar. En kunskapsöversikt.Stockholm: IMS og Gothia Förlag.Susan, S. (2007): ”Child Maltreatment, Out-of-Home Placement and Ac-ademic Vulnerability: A Fifteen-Year Review of Evidence andFuture Directions”.Children and Youth Services Review,29(2), s.139-161.Tach, L.M. & G. Farkas (2006): ”Learning-Related Behaviors, CognitiveSkills, and Ability Grouping when Schooling Begins”.Social Sci-ence Research,35(4), s. 1048-1079.Tarren-Sweeney (2006): ”Patterns of Aberrant Eating among Pre-Adolescent Children in Foster Care”.Journal of Abnormal ChildPsychology,34, s. 623-634.Tideman, E., B. Vinnerljung, K. Hintze & A.A. Isaksson (2011): ”Im-proving Foster Children’s School Achievements. Promising Re-sults from a Swedish Intensive Study”.Adoption & Fostering,(35)1, s. 44-56.Trout, A.L., J. Hagaman, K. Casey, R. Reid & M.H. Epstein (2008): ”TheAcademic Status of Children and Youth in Out-of-Home Care:A Review of the Literature”.Children and Youth Services Review,30(9), s. 979-994.Undervisningsministeriet (2010):Tal, der taler. Uddannelsesnøgletal 2009.København: Undervisningsministeriet.Ungdomskommissionen (2009):Indsatsen mod ungdomskriminalitet.Køben-havn: Justitsministeriet, Betænkning nr. 1508.Vinnerljung, B. & M. Sallnäs (2008): “Into Adulthood: A Follow-UpStudy of 718 Young People Who were Placed in Out-of-HomeCare during their Teens”.Child & Family Social Work13(2), s.144-155.

147

Vinnerljung, B., E. Franzén & M. Danielsson (2007): ”TeenageParenthood among Child Welfare Clients”.Journal of Adolescence,30(1), s. 97-116.Vinnerljung, B., A. Hjern & F. Lindblad (2006): “Suicide Attempts andSevere Psychiatric Morbidity among Former Child Welfare Cli-ents in a National Cohort Study”.Journal of Child Psychology &Psychiatry,47(7), s. 723-733.Østergaard, J. & L.K. Andersen (2012): ”Unges brug af rusmidler – ennutidig hedonisme”. I: Ottosen, M. (red.) (2012):15-åriges hver-dagsliv og udfordringer.København, SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 12:30.

148

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

12:02

12:03

12:04

12:05

149

12:06

12:07

12:08

12:09

12:10

12:11

12:12

12:13

12:14

12:15

12:16

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

150

12:17

12:1812:19

12:20

12:21

12:22

12:23

12:24

12:25

12:26

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

151

12:27

12:28

12:29

12:30

12:3112:33

12:34

12:35

12:36

13:01

13:03

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-

152

13:04

13:05

13:07

13:08

13:11

7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P. R. Skov & A. A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T., & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Manuel, C. & Jørgensen A. K.:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.

153

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIVOG UDFORDRINGERrAPPOrt FrA treDJe DAtAInDSAMLInG AF FOrLØBSunDerSØGeLSenAF AnBrAGte BØrn FØDt I 1995SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn handler om en af de mest udsatte dele af den danske børnebe-folkning – nemlig alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet.SFI følger børnene hvert fjerde år, og nu er de blevet 15 år. I denne rapport får de unges egne besvarelserstor vægt og det er tydeligvis ikke let at være anbragt ung: De klarer sig ofte dårligt i skolen, over halvdelenfår specialundervisning, og ikke mindst drengene er bagud i skoleforløbet.Anbragte og hjemgivne 15-årige er desuden psykisk sårbare. De har i højere grad end deres jævnaldrendetegn på depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. De har også omfattende erfaring med ille-gale stoffer samt kriminalitet.Men der er også godt nyt i rapporten. Selvom de anbragte unge er mere belastede end jævnaldrende, gårudviklingen den rigtige vej i forhold til, hvordan de havde det som yngre. Og selvom de anbragte unge klarersig dårligere i skolen og har lavere forventninger til sig selv, har de fleste stadig en forventning om at opnå enuddannelse, der giver adgang til et job i voksenlivet.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd13:07ISSN: 1396-1810