BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 184: Henvendelse af 26/3-13 fra Peter Gulstad vedr. lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

ANBEFALINGER FRA PRAKSISIndholdIndledning.................................................................................................................................................5Lovens formål...........................................................................................................................................5Projektets formål......................................................................................................................................5Målgruppe................................................................................................................................................6Praksis .................................................................................................................................................... 6Anbefalinger .......................................................................................................................................... 7Den individuelle uddannelsesplan - som dynamisk redskab for målgruppen.......................................7Før STU..................................................................................................................................................7Den individuelle uddannelsesplan og relaterede undervisningsplaner ...........................................7Idéer til at opnå kvalitet i uddannelsesplanerne .............................................................................9PAS og Læringsstile .................................................................................................................. 9a) UngePAS og PAS Screening .......................................................................................... 9Anbefalinger .......................................................................................................... 10b) STU-elever set i et læringsstilsperspektiv ................................................................. 11Anbefalinger .......................................................................................................... 12c) Capability Approach .................................................................................................. 13Under STU ........................................................................................................................................... 15Undervisningsplaner ...................................................................................................................... 16Afslutning på STU ............................................................................................................................... 16Anbefalinger................................................................................................................................... 17Muligheder efter endt uddannelse ............................................................................................... 17Hvad skal der til ............................................................................................................................. 173

Erfaringer og anbefalinger .............................................................................................................18STU-elever der har påbegyndt anden uddannelses i løbet af deres individuelle STU-tilbud ....... 19Cases, hvor der bliver påbegyndt anden uddannelse ................................................................... 19Det nødvendige tværsektorielle samarbejde.......................................................................................20Behovet for tværsektorielt samarbejde og en koordinator, der forestår dette ............................20Anbefaling ...............................................................................................................................21STU-vejlederen som tovholder ....................................................................................................... 21Sikring af mangfoldighed af uddannelsestilbud ............................................................................. 21Hvor har så udfordringerne, når vi vil mangfoldigheden? ............................................................. 23Myndighedens opgaver .................................................................................................................. 23Hvordan styres økonomien ............................................................................................................ 23Anbefalinger ................................................................................................................................... 24Lovgivningsmæssige barrierer...............................................................................................................241.2.3.4.5.Målgruppen til loven ............................................................................................................... 24Forsørgelsesspørgsmålet ........................................................................................................ 25Bestemmelsen om folkeregisterkommune virker begrænsende ........................................... 27Økonomi i STU......................................................................................................................... 27Afklaringsforløb ....................................................................................................................... 28

INDLEDNINGANBEFALINGER FRA PRAKSIS giver et indblik i nogle af de erfaringer, deltagerne i HUG-projektet hargjort i relation til de problemer og udfordringer, der er opstået i det konkrete udviklingsarbejde iforhold til at sikre målgruppen optimale og individuelle uddannelser. Anbefalingerne giver samtidig etindtryk af de mange diskussioner, der har været i HUG-projektets koordinator- og netværksgruppe ogde konklusioner, der efterfølgende er gjort i forhold til good practice. Anbefalinger fra praksis er såle-des ikke etmust,men derimod anbefalinger til hvordan vi oplever, at optimale STU-tilbud kan organi-seres, administreres og ikke mindst tilbydes som individuelle uddannelser til målgruppen, således at deunge oplever at kunne tage ejerskab af uddannelsen.

PROJEKTETS FORMÅLProjektets mål er at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemførelse af individuelleuddannelsesplaner for personer med særlige behov i relation til lov nr. 564 af 6. juni 2007. Det er lige-ledes målet at implementere resultaterne i landets kommuner, dette i samarbejde med KL, vejledereved UU og uddannelsesinstitutioner.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, efterfølgende benævnt STU, Særlig Tilrettelagt Ung-domsuddannelse, er generelt en anderledes måde at tilrettelægge et ungdomsuddannelsesforløb på.Uddannelsen skal bygge på en individuel uddannelsesplan, som den unge ønsker og kan se muligheder-ne i og tillige være en plan, der sigter på helheden i den unges liv, således at den unge opnår de kvalifi-kationer og kompetencer, der kan sikre et ligeværdigt liv som medborger. Loven sikrer desuden, atmålgruppen har et retskrav på at få et STU tilbud.5

Uddannelsesplanen er individuel, og den er den enkelte elevs helt egen plan udarbejdet i samarbejdemed UU. UU har også ansvaret for opfølgning og afslutning på uddannelsesforløbet. Uddannelsen erkommunalt forankret, hvilket medfører, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for denenkelte unges uddannelse og dens gennemførelse med udlevering af kompetencepapirer.I projektbeskrivelsen står der: Som et produkt af projektets arbejde vil der efter projektets afslutning i2011 foreligge en manual med eksempler og anbefalinger på udarbejdelse og gennemførelse af 3-årigeindividuelle uddannelsesplaner. Vi har valgt at bruge betegnelsenAnbefalinger fra praksisi stedet formanual, da vi finder denne betegnelse mere dækkende for nærværende beskrivelse af problemer oganbefalinger fra den praksis, der har været synlig i projektarbejdet.

MÅLGRUPPEProjektets målgruppe er ”Unge med særlige behov”, der ikke har mulighed for at gennemføre en ung-domsuddannelse i det traditionelle uddannelsessystem. De er alle under 25 år, når de starter påuddannelsen. Målgruppen er den gruppe af unge, som ”Lov om ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov” henvender sig til. Potentielt set udgør målgruppen ca. 7.000 personer, og ca. 100 ungedeltager i dette projekt.De ca. 100 deltagende unge er repræsentative for målgruppen, og deltagerne er bosiddende rundt omi landet. Fælles for alle er, at de ikke har kunnet profitere at det traditionelle uddannelses-system. Detdrejer sig bl.a. om bogligt svage, socialt utilpassede unge, psykisk udviklingshæmmede,unge med multi-funktionsnedsættelser m.fl.Vi finder derfor, at projektets målgruppe opfylder lovens bestemmelse, daUngdomsuddannelsen rettersig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

PraksisMålgruppen består af unge, der ikke (selv med den maksimale specialpædagogiske støtte) kan gen-nemføre en anden ungdomsuddannelse. Definitionen er speciel, fordi den er udtryk for en negativafgrænsning med et omvendt adgangskriterium i forhold til de andre ungdoms-uddannelser. Det bety-der, at man ikke kan kvalificere sig til den. Det har vist sig, at der er meget store forskelle på, hvordankommunerne fortolker afgrænsningen af målgruppen. Hvis du f.eks. bor i A kommune, så vil du fåtilbuddet; hvis du flytter til B kommune, vil du ikke få tilbuddet. Afgrænsnings-problemerne gælderbåde i forhold til andre ungdomsuddannelser, og problemerne eksisterer ligeledes ved vurderingen af,om den enkelte unge har funktionsevne nok til at gennemføre et STU forløb, og /eller om den unge harsvært ved at modtage undervisning i 840 timer. Skal der i den situation gives afslag, eller er uddannel-sesplanen udarbejdet uden tilstrækkelige individuelle hensyn til den enkelte unge? Hvis der givesafslag, hvad skal der i givet fald sættes i stedet for? Der er endvidere tale om, at en ung ikke kan kvalifi-cere sig til STU, men at dette udelukkende afgøres af den unges kommune. Som rapporten viser, er dernemlig store forskelle fra kommune til kommune på, hvad der lægges til grund for en afgørelse ommanglende kvalificering.

DEN INDIVIDUELLE UDDANNELSESPLAN- SOM ET DYNAMISK REDSKAB FOR MÅLGRUPPEN1.Før STU:Den individuelle Uddannelsesplan og relaterede undervisningsplanerEt vigtigt mål for projektet har været, at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemfø-relse af individuelle uddannelsesplaner for personer med særlige behov i relation til lov nr. 564 af6. juni 2007. Det har ligeledes været vigtigt, at dette udviklingsarbejde er sket i et godt samarbejdemed kommuner (KL), vejledere ved UU og Ligeværds uddannelsesinstitutioner m.fl.Det har været en stor udfordring for deltagerne at sikre kvaliteten og individualiteten i udarbej-delsen af den enkelte elevs egen uddannelsesplan. En uddannelsesplan der matcher den ungespotentialer, modenhed og interesser samtidig med, at der sikres progression i den enkelte ungesudvikling.Hvad er en individuel uddannelsesplan for en størrelse? Sikres det individuelle bare ved at ændre-navne, cpr. nr. og adresser på planerne? NEJ! - en sådan tænkning har naturligvis ikke været på talei projektet. Vi erfarede hurtigt, at det drejede sig om at få beskrevet den enkelte elev så konkretsom muligt i relation til ønsker, potentialer, erfaringer, muligheder, sociale liv og færdigheder m.m.Vore erfaringer viser, at hvis planerne skal virke, så skal de indeholde og beskrive de uddannelses-dele, der giver den enkelte unge kompetencer og færdigheder, og de skal medvirke til at fremtids-sikre helheden i den unges liv. Det er helhedsbetragtningen, der er forudsætningen for, at detvirker!Opgaver der kan løses af en koordinerende person evt. med UU-vejlederen som tovholder:I forbindelse med indstilling og visitation til STU bør den absolut vigtigste opgave være at fåbeskrevet den unges funktionsniveau. Den unge bør være, og opleve sig som midtpunkt i denneproces.Nedenstående punkter er elementer, der med fordel vil kunne indgå i arbejdet med denoptimale visitation og indstilling til STU:Med adgang til kommunens persondatasystem fremskaffes relevante oplysninger om denunge fra forvaltninger, PPR og evt. statusrapporter fra specialskoler.I samarbejde med PPR og sagsbehandlere at få bevilliget nødvendige tests og udtalelser(WISC, WAIS, PAS, læringsstile, neuropsykologiske undersøgelser), når disse ikke foreligger,og når der i øvrigt ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger.7

Få afstemt den unges muligheder og forventninger. Der er ofte bestemte forventninger,men det er ikke altid lovgivning, bevillinger og/eller kommunal beslutning tilgodeser disseforventninger. Eks.: En ung ønsker en bestemt institution, men en afstemning med sagsbe-handler og andre beslutningstagere indikerer, at man nok vælger et andet tilsvarende tilbud.En sådan situation kan vendes fra at være en mulig konfliktsituation til at være et godt ud-gangspunkt for en uddannelse, såfremt der er tillid og forståelse på begge sider. I den proceskan og bør vejlederen være en værdifuld katalysator.Sørge for at så mange problematikker som muligt er afklarede før selve visitationen–i bedste fald således at visitationen nærmest er en formsag. Det indebærer selvfølgelig, atder er meget stor grad af sikkerhed for, at den unge rent faktisk tilhører målgruppen, og atandre muligheder under andre lovgivninger er undersøgt/afprøvet (ex. tilbud efter LAB).Sikring af kvaliteten i den enkeltes STU forløb.Udarbejde Indstillinger og efterfølgende uddannelsesplaner som den unge kan tage ejerskabaf.At der er sikret en problemfri overgang, når den unge fylder 18 år.Sidst men ikke mindst sikre, at den unge og forældre/værge har tillid til vejlederen, som denfagperson, der er den unges vejleder og rådgiver og gør det mulige inden for lovgivnings-mæssige rammer for at hjælpe den unge–naturligvis også med en god relation til detkommunale system.

I forhold til den unge og forældre/værge:Oplyser navne på og evt. formidling af kontakt til aktuelle sagsbehandlere i diverse forvalt-ninger og afdelinger.Jævnligt følge den unge til møder med sagsbehandlere i diverse forvaltninger og afdelingerog/eller informere generelt om sagsgang og evt. lovgivning for at klæde den unge og foræl-dre/værge på til møder.Være generel vidensbank om de paragraffer, der er relevante for den unges aktuellesituation.Støtte og informere omkring sagsgang, ansøgninger mv. vedrørende forsørgelse og evt.formidle de nødvendig kontakter.I forbindelse med overgang til uddannelsen sikre, at der er kontakt mellem afgivende ogmodtagende institution med henblik på evt. videregivelse af informationer om pædagogiskmiljø, såfremt der er tale om unge med massive vanskeligheder.Informere om muligheder for at søge hjælp hos CHK (Center for Hjælpemidler og Kommuni-kation).Være støttende/informerende i de tilfælde hvor en ung har brug for hjælp, der rækker udover STU forløbet. Her tænkes f.eks. på psykologhjælp, kontakt til ungdomspsykologien,oligofreni team, distriktspsykiatri osv.Være støttende/informerende når den unge står i problemer, der ikke har direkte forbindel-se til STU forløbet–f.eks. konflikter med kammerater, familie, retsvæsen eller lignende.Være almen vidensbank om mange forskellige småproblemer og spørgsmål, der melder sigfor den unge i kontakten med de kommunale systemer.

Resultater har dokumenteret, at de unges primære problem handler om koncentration og i atmagte strukturering. Der er derimod ikke dokumenteret et hukommelsesproblem. Dermed kankonkluderes, at de unge faktisk godt kan tilegne sig en viden.Det særlige ved UngePAS og PAS Screening er analysens kogntive resultater–altså hvordan denunge tænker! Tænkning er forudsætning for læring, så derfor bør man vide, hvilken tænkningden enkelte unge person kan magte–ja helt ned til om det er sætninger med 3 ord eller 5 ellermere.Der er i hele valideringen af UngePAS og PAS Screening hos danske unge personer set ensammenhæng til personlige problemer. Det betyder, at hvis den unge har mange personligeproblemer, så kan dette stoppe al læring.

Der er ved den første analyse af de unge STU-elever alvorlige selvværdsproblemer samt enpersonlig adfærd, der desværre betyder, at de skælder meget ud på deres omverden. Så selvelæringsmiljøet skal først og fremmest tilrettelægges ud fra at skabe en kommunikation ogsamtale, der er acceptabel, og derfra kan læring så påbegyndes.UngePAS og PAS Screening er nu både valideret og standardiseret på over 500 unge normalper-soner. Dette giver en stor sikkerhed i analysen, men medføre jo også, at de helt basale kogniti-ve funktioner–og de unges personlige problemer–bør komme ind som en første prioritet iSTU- elevernes undervisning. Hvis der ikke kan reduceres på de unges problemmængde, vil derikke ske en læring.En reduktion af problemer gøres ved at lægge positive oplevelser ind over deres tidlige erfarin-ger. Derfor vil en oplevelsesbaseret pædagogisk tilgang her være anvendelig. Det gælder om, aten hvilken som helst oplevelse skal filmes, fotos skal tages og derfra skal oplevelserne bearbej-des, så de danner baggrund for at styrke selvværdet og en oplevelsesbaseret koncentration.Ligeledes vil en handlingsbaseret pædagogisk tilgang betyde at de unge kan handle sig frem tilløsninger. Dette betyder, at mange opgaver kan tage inspiration fra spejderbevægelsen–herunder også duelighedsmærker for veludførte handlinger.

b) STU- elever set i et læringsstilsperspektiv v/ Svend Erik SchmidtIndledning:I HUG-projektet satte vi os for at undersøge, hvad PAS og LÆRINGSSTILE kan bidrage med iforhold til kortlægning af og handlingsanvisninger til unge med særlige behov og deres pædago-giske virkelighed.PAS og LÆRINGSSTILE er meget forskellige i deres natur, men de har en fælles sag–nemlig etanerkendende syn på eleven og dennes muligheder.Der blev afholdt en startkonference med indlæg omkring begge tilgange. På baggrund heraf ogefter drøftelser med deltagerne i HUG-projektet blev konklusionen, at der skulle arbejdes vide-re med at afprøve ideerne i et pilotprojekt. PAS er meget stærk på kortlægningsdelen oglæringsstilene har nogle meget detaljerede og konkrete pædagogiske handleanvisninger.Der er derfor ikke tvivl om, at der kan skabes en synergieffekt, og at resultatet vil blive epoke-gørende.Hvad er læringsstile?Læringsstile handler om, at ethvert individ har sit helt eget sæt af læringspræferencer, nårindividet skal lære noget nyt og/eller svært stof. Ved at anvende disse præferencer har mereend 40 års dokumenteret forskning vist, at individet bliver klogere og lettere husker det stof,der er tilegnet.I den oprindelige læringsstilstænkning var den pædagogiske konsekvens, at individer mednæsten identiske læringsstile skulle gå i samme klasse og undervises af en pædagog eller lærer,der har samme læringspræference.På baggrund af nyere forskning i læringsstile og ”brain based learning” er der udviklet en nylæringsstilsmodel (Læringsstile version 2,0), hvor den pædagogiske konsekvens bliver, at indivi-der med forskellige læringsstile netop skal gå i den samme klasse og møde pædagoger oglærere med forskellige læringsstile.Vi anerkender fortsat, at effektiviteten af læringen stiger, hvis pædagogen eller læreren delskender den unges læringsstil og dels er bevidst om sin egen undervisningsstil, men dette skalske i en pædagogisk kontekst, hvor forskelligheder bliver en styrke.I relation til HUG er der pt. opnået følgende erfaringer fra pilotprojektet:I en kommune er der med baggrund i anbefalingerne i UngePAS og PAS Screening givet ideer tilhensigtsmæssige konkrete pædagogiske tiltag. Det viste sig imidlertid, at der var behov for atsupplere den grundige UngePAS og PAS Screening med nogle konkrete spørgsmål vedr. denunges læringspræferencer–dette for at kunne give tilstrækkeligt konkrete praktiske anvisnin-ger.I forbindelse med det konkrete arbejde med kortlægningen af 5 unge i et STU forløb, viste detsig, at mange af de stillede spørgsmål var for vanskelige og for abstrakte–derfor måtte deomformuleres!11

Eksempler på nye formuleringer:Visuel1.Jeg har let ved at huske ansigter2.Jeg husker bedst, når jeg laver billeder af det jeg skal huske inde i hovedet.Auditiv (tale/høre)1.Jeg kan bedre lide lydbøger end almindelige bøger.2.Jeg vil hellere fortælle om noget end skrive om det.Taktil (røre)1.Jeg sidder ofte og piller ved noget, når jeg skal lytte.2.Jeg kan godt lide de opgaver, hvor jeg skal bruge hænderne.Kinæstetisk (gøre)1.Jeg lærer bedst af det jeg oplever i virkeligheden.2.Jeg kan bedst huske, hvad jeg får fortalt, hvis jeg bevæger mig imens.I en anden kommune fokuserede man på, at uddannelsesplanen er udtryk for kommunikationog dialog imellem fagfolk, og at den unge absolut intet forhold har til indholdet.Derfor opstod ideen om at udvikle en manual til den unge i et sprog, den unge forstår.Dette udviklingsarbejde bør igangsættes og rummer meget store perspektiver.

Anbefalinger1.Udvikling af kortlægningsværktøj specifikt til målgruppen!Det eksisterende materiale er for kompliceret. Der kan sagtens udvikles et materiale, derer tilpasset den unges kognitive niveau og som rummer masser af muligheder for atarbejde innovativt (nyt, nyttigt og nyttiggjort).I forlængelse af ovenstående bør uddannelsesplanen suppleres af en manual, som denunge selv forstår og hermed med større sandsynlighed kan få et ejerskab af.Kompetenceudvikling af de pædagogiske medarbejdere!Det er vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere kender til læringsstile version 2,0.Det er ligeledes vigtigt, at de kan kortlægge de unges læringsstile, forudsætninger ogfunktioner samt er bevidste om deres egen undervisningsstil.Endelig skal medarbejderne kunne tilrettelægge forløb i respekt for forskellige lærings-stile.Man kunne arbejde på at give nøglepersoner en egentlig certificeringsuddannelse.Det vil være en fordel at kunne bruge dette kortlægningsværktøj så tidligt som muligt iden unges uddannelsesforløb.( mere kan læses på www.svenderiksmidt.dk)

c) Capability ApproachIndledningCapability Approach er en ny måde at anskue helhed, lighed, og den enkeltes reelle mulighederpå. Denne tilgang, som inden dagens program endnu ikke var kendt i Danmark af andre end enlille skare på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, bærer navnet Capability-tilgangen. Deter nobelprisvinderen Amartya Sen, der har tænkt og skrevet de grundlæggende tanker bagCapability Approach.Tankegangen bag Capability Approach er allerede i udlandet et varmt emne indenfor generelpædagogik, uddannelse og udvikling af mere helhedsorienterede og socialt retfærdige sam-fund. Et samfund med reel lighed og helhed i det enkelte menneskes liv! Dette har de flestesympatier for, men hvordan kan det gøres, og hvad skal der til?Det væsentlige budskab er, at et socialt retfærdigt samfund ikke blot kan fokusere på at sikreen række basale goder ligeligt fordelt, men i stedet må der tages hensyn til den enkeltes reellemulighed for at vælge at anvende goderne.Som alle, der arbejder med unge med særlige behov, er klar over, giver den formelt set ligeadgang til ungdomsuddannelse ikke alle den reelle mulighed for frit at vælge en ungdomsud-dannelse. Dette og en række andre eksempler er meget tydelige for os, men der er ogsåtilfælde, som ikke umiddelbart åbenbares for os. Her kommer capability-forståelsen ind ogprovokerer til eftertænksomhed.Capability kan i denne tænkning ikke oversættes nemt til dansk, da begrebet her dækker mereend den enkeltes evne eller formåen. Der er nemlig først tale om, at det enkelte menneske haren capability, når han/hun evner noget og samtidigt har den reelle mulighed for at vælge atanvende evnen i praksis.Det er f.eks. ikke nok at evne at køre en bil - man skal i dette tilfælde også have den reellemulighed, hvilket kræver et kørekort og rådighed over en bil. Men for en række af vores ungeer end det ikke nok. Der er tilfælde, hvor det først er en capability, hvis en handicapegnet bil ertil rådighed. Kernebudskabet er, at det gælder om at udvide den enkeltes reelle muligheder(sættet af capabilities). Jo flere reelle muligheder den enkelte har frihed til at vælge mellem,des større er muligheden for, at den enkelte kan vælge at leve det liv, den enkelte har grund tilat værdsætte–hvilket i sidste ende bringer mennesket tættere på hovedmålet, der her er vel-befindende og livsværdi.En grundlæggende liste over reelle mulighederDet enkelte menneske kan ikke råde over alle mulige capabilities, men ifølge moralfilosoffenMartha Nussbaum er der en grundlæggende liste på ti capabilities, som ethvert socialtretfærdigt samfund som minimum skal give sine borgere. Disse ti basale capabilities er grund-læggende for det hele menneske. Eksempelvis capabiliteten ”at leve”, hvilket vil sige at haveden reelle mulighed for: ”ikke at leve et så reduceret liv, at det ikke er værd at leve”. Måske kanen særligt tilrettelagt uddannelse være med til at give det livsindhold til resten af livet, så detikke reduceres til blot at være til.13

Liv:At være i stand til at leve et helt liv af normal længde. Et liv, der ikke er så reduceret, atdet ikke er værd at leve.Kropsligt helbred:At være i stand til at have et godt helbred, hvilket omfatter en passende kost og et egnetsted at bo, men også at have mulighed for at finde en kæreste og evt. stifte familie.Kropslig integritet:At være i stand til at bevæge sig omkring i samfundet uden skam. At kunne sætte og fårespekteret egne grænser for kropslig integritet.Sanser, Fantasi og Tænkning:At være i stand til at bruge sanserne, fantasere, tænke og ræsonnere på en ”ægte men-neskelig” måde. En måde, der bl.a. er tilvejebragt af passende uddannelse.Følelser:At være i stand til at knytte sig til andre. At elske dem, som elsker og passer på én, samtføle sorg, når de ikke er der. Ikke at blive stoppet i sin følelsesmæssige udvikling pga.frygt eller angst.Praktisk fornuft/Praktisk tænkning:At kunne forme en opfattelse af det gode samt reflektere kritisk over og deltage i plan-lægningen af sit eget liv.Tilhørsforhold:At kunne og have mulighed for at leve sammen med andre i et socialt fællesskab medfokus på at kunne sætte sig ind i andres tanker og følelser og samtidig at haveselvrespekt og blive behandlet lige.Andre arter:At kunne leve i overensstemmelse med og i relation til dyr, planter og naturens verden ialmindelighed.At lege:At være i stand til at kunne le, lege og nyde forskellige fritidsaktiviteter.Kontrol over egne omgivelser:At kunne deltage i beslutninger både angående ens eget liv, men også politiskdeltagelse, retten til ytringsfrihed samt muligheden for beskæftigelse i form af arbejde.

Jævnlig følge den unge til møder med sagsbehandler i diverse forvaltninger og afdelin-ger og/eller informere generelt om sagsgang og evt. lovgivning for at klæde den ungeog forældre/værge på til mødet.Være generel vidensbank om de paragraffer, der er aktuelle for den unges situation.Har den opfølgende forpligtigelse mindst én gang om året og/eller efter behov, såledesat der foretages nødvendige justeringer af det individuelle forløb.Støtte og informere omkring sagsgang, ansøgninger mv. vedrørende forsørgelse evt.hjælpe med at formidle de nødvendig kontakter.I forbindelse med praktik sikre, at der er kontakt mellem den unge, uddannelsesstedetog praktikstedet med henblik på videregivelse af vigtige og nødvendige informationerfor et godt forløb. Disse informationer gives efter aftale med den unge og evt. dennesværge.Informere om muligheder for at søge hjælp hos CHK (Center for Hjælpemidler og Kom-munikation).Være støttende/informerende i de tilfælde hvor en ung har brug for hjælp, der rækkerud over STU forløbet. Her tænkes f.eks. på psykologhjælp, kontakt til ungdomspsykolo-gien, oligofreni team, distriktspsykiatri osv.Være støttende/informerende når den unge står i problemer, der ikke har direkteforbindelse til STU forløbet–f.eks. konflikter med kammerater, familie, retsvæsen ellerlignende.Være almen vidensbank om mange forskellige småproblemer og spørgsmål, der meldersig for den unge i kontakten med de kommunale systemer.Være ajour med opgaver igangsat før påbegyndelsen af STU.

UndervisningsplanerI henhold til UVM bekendtgørelse om ungdomsuddannelsen skal der udarbejdes planer forundervisningen i uddannelsens delelementer.I forhold til den individuelle uddannelsesplan opleves det i projektet, at matchende undervis-ningsplaner bør udarbejdes af de uddannelsesinstitutioner, der står for gennemførelsen af denenkeltes uddannelse eller dele af uddannelsen. Disse planer skal indeholde pædagogiske ogdidaktiske metoder såvel som konkrete mål for den individuelle undervisning i forhold til deønskede fag og aktiviteter som f.eks. Dansk, Matematik, IT, erhvervsfaglige tilbud ogbo-undervisning, der fremmer den unges personlige udvikling. Ligeledes vil der kunne indgåaktiviteter, hvor den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt ogaktivt fritidsliv udvikles. Vi finder, at det optimale undervisningsforløb med fordel tilrettelæggesi forhold til den unge set i et helhedsorienteret perspektiv.(se også Videoklip m. Julie. )

3.Afslutning på STU:Når en ung afslutter sit STU forløb, skal kommunen udstede et kompetencepapir. I projektetfinder vi imidlertid, at det er mindst lige så vigtigt, at den unge også er sikret gode aftaler forfortsat udvikling af kompetencer og kvalifikationer. Dette bl.a. med aftaler om bo-situation,fortsat uddannelse, praktik og job, forsørgelse, nødvendig støtte m.m. For nogle af de unge,der har gennemført STU forløbet, har det vist sig, at der ikke er lavet de nødvendige aftaler forderes fremtid. Målgruppen er personer, der hurtigt mister opnåede kompetencer, hvis kompe-tencerne ikke holdes ved lige, og ligeledes mister de hurtigt modet og engagementet.I projektet viser erfaringer, at det for alle parter er en god idé med forståelige planer, der sikrerden unge fortsat udvikling indgået mellem den unge og involverede sektorer.Eksempler på Kompetencepapirer:(se bilag C)

Sikre at de unge får udleveret kompetencepapirerSikre at de unge får en helhedsorienteret plan for fremtiden der forsætter den progressioni den enkeltes udvikling, der er opnået i STU-forløbetVære katalysator for, at Problemer og/eller konflikter, løses i mindelighed og inden forrelativ kort tidsramme.At STU-eleverne sikres helhedsorienterende tilbud med inddragelse af andre kommunaleforvaltninger–f.eks. et relevant bo-tilbud, en støtteperson / mentor, fortsat uddannelse,job og ikke mindst at deres personlige økonomi er sikret.Sikre et godt samarbejde og gode informationer til forældre/værge, den unge, fagpersonerhos udbydere, praktikværter samt kommunale fagpersoner.Sikre at beslutninger og afgørelser sker hurtigt og med opbakning, samt at de giver ro iforhold til den unges fremtid.

Anbefalinger i relation til at STU-elever gennemfører en individuel STUA)B)STU-eleverne har en koordinerende person (Vejleder / tovholder).Alle STU elever får udarbejdet en ressourceprofil ved start af uddannelsen (så snart det ermuligt), og at de får ajourført ressourceprofilen efter 2 1/4 år i STU. Målet er at sikre, atde unge også får tilbudt et relevant udviklingsforløb efter de 3 år på STU.Ved afslutningen af STU’en er de unge for flertallets vedkommende ikke forsørgelses-mæssigt afklarede, da uddannelsen er alment dannende og ikke afsluttes med at give etfremtidigt forsørgelsesgrundlag. Derfor anbefales det, at der for alle STU’ere, udarbejdesen plan for overgangen fra STU til voksenlivet på grundlag af en ressourceprofil.Udarbejdningen bør starte � år før afslutningen af STU’en. Hvis ressourceprofilen viser,at den unge enten ikke kan få beskæftigelse på almindelige vilkår eller er berettiget tilførtidspension, skal den unge have krav på ydelser efter LAB eller LAS, dvs. opkvalifice-ring, forrevalidering eller revalidering for at sikre afklaring af den fremtidige forsørgelseog tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis der ikke allerede er udarbejdet en plan efterservicelovens § 141 / § 142, skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes ensådan plan senest � år før afslutningen af STU. Hvis disse afklaringer viser, at der ikke eren realistisk mulighed for videre uddannelse eller en tilknytning til arbejdsmarkedet vil entildeling af pension komme på tale.

Muligheder efter endt uddannelseEfter en STU er det vigtigt, at der som nævnt er udarbejdet en plan for den unge. En plan somden unge er enig i og betragter som sin egen. En sådan plan kan tilrettelægges på mange måderalt efter, hvad der er behov for i forhold til den unges fortsatte udvikling og ønsker. Nogle af defærdige STU’ere ønsker fortsat uddannelse, andre unge finder at de har brug for nogle bedresociale kompetencer og færdigheder bl.a. i forhold til at bo selv og/eller samværstræning medandre eksempelvis i fritiden og på en arbejdsplads. De fleste af de unge, vi har kendskab til,ønsker imidlertid at få nogle aftaler, som sikrer dem en integration på arbejdsmarkedet således,at de kan medvirke til eget underhold og kan få en arbejdsmæssig identitet.Vi vil efterfølgende fokusere på den jobmæssige tilknytning for de færdige STU’ere, men det ervigtigt her at pointere, at en STU ikke i sig selv er en erhvervsrettet uddannelse. Den kan dogsikre nogle personlige kompetencer i relation til en tilknytning til arbejdsmarkedet.Hvad skal der til for, at unge med særlige behov har mulighed for at blive integreret påarbejdsmarkedet?Det vil bl.a. medføre, at der i undervisningen skal arbejdes for:at der bliver afklaret på egne arbejdsmæssige ressourcer,at undervisningen tilrettelægges med henblik på, at den unge kan indgå i et job,at bygge arbejdserfaringer op på uddannelsesstedet og i relation til eksterne praktikker,at job-placere med den rette støtte og det rette match ogat inddrage erfaringer fra tidligere undervisning bl.a. ved ung til ung læring.

Erfaringer og anbefalingerUddannelsenErfaringer viser, at et en undervisning tilrettelagt efter helhedsorienterede principper og meden bred faglig profil, kan være en god start på en ønsket praktik og et konkret jobvalg.Som eksempler kan nævnes værkstedsbaserede undervisningstilbud i bygningsværksted, grøntværksted, service/rengøring, køkken og IT (som kompenserende hjælpemiddel) mv.Praktik/JobHvis det skal lykkes, bør de unge ud i nogle for dem relevante jobs, der matcher deres kompe-tencer og potentialer og arbejdspladsernes ønsker og tilbud.Grundig forberedelse af de unge:Finde ud af de unges engagement og interesser.Hvilke ressourcer har den unge og hvilke barrierer skal overvindes?Konkret oplæring/undervisning med udgangspunkt i de unges individuelle læringsstil.Hvad kan den unge Konkret klare i forhold til et konkret job.Fokus på det arbejdsrelateredeAnsvarlighedOpgaver og faglighedFremtrædenSamarbejdeSamtale/dialogGrundig forberedelse af virksomheden:Grundig konkret kendskab til den unge–alle medarbejdere orienteres! Byg på specialvidenfra uddannelsesstedet.Fornuftigt valg af samarbejdspartnere / støttepersoner / mentorer i virksomheden. Der skalligeledes sikres en tæt kontakt til uddannelsesstedet.Engagement og interesse i at matche den unge og den/de opgaver, der skal løses.Omhyggelighed i forhold til arbejdstilrettelæggelse/jobbeskrivelse–tydelige, synlige ogopnåelige mål.Vække engagement og stolthed i virksomheden.Indgå aftaler om tilgængelighed og brugen af nødvendige hjælpemidler.Vigtige og nødvendige aftalerI samarbejde med den unge, med mentor og virksomheden skal uddannelsesstedet sikre, at derlaves tydelige aftaler for ansvar og aftaler i relation til at sikre fastholdelse og opfølgning af denindividuelle STU.Det vil være en god idé at indkalde praktikværter og arbejdsgivere til møder, hvor der er fagligeoplæg, og hvor der vil blive givet mulighed for en gensidig sparring i forhold til de ungesfremtidsperspektiver og personlige udvikling.

Helhedsorienteret forankringSkal jobbet fastholdes, så er det vigtigt, at den unge er uddannet/trænet til at kunne klare detcivile liv ved siden af jobbet, og at der er søgt og bevilget den nødvendige bostøtte. Det er ikkearbejdsgivers opgave, at der er styr på privatlivet. De skal med god samvittighed kunne sige nej,hvis den unge bruger for mange ressourcer i arbejdstiden på deres privatliv. De skal derfor vide,at den unge får anden hjælp til at løse problemerne. Mentor kan være en god koordinator i for-bindelse med en sådan hjælp.Samarbejde med kommunerneI den sidste fase af uddannelsen og, når jobbet er fundet, er det uhyre vigtigt med et godt sam-arbejde med den unges sagsbehandlere og kommunens jobcenter.Det kan være en god idé at tilbyde kommuner at hjælpe med at udarbejde en ressourceprofil tilden unge, der måtte have behov for det samt være behjælpelige med at forberede sagsgangenhen imod sikring af f.eks. fleksjob, revalidering eller pension.

STU-elever der har påbegyndt anden uddannelse i løbet af deres individuelle STU-tilbudSTU er ikke en kompetencegivende ungdomsuddannelse i normal forstand, men en uddannelseder skal give individuelle kompetencer og kvalifikationer til den enkelte unge, således at detbliver muligt efterfølgende at kunne gennemføre en uddannelse eller blive i stand til at opnå entilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at målgruppen ikke kan færdiggøre en kompeten-cegivende uddannelse, men at der skal være muligheder for at påbegynde dele af enkompetencegivende uddannelser, hvis evaluering af de individuelle planer viser, at det vil væreen relevant revision af planen.I tilknytning til projektet har enkelte elever ønsket at tage imod et tilbud om start på en kompe-tencegivende uddannelse. Nedenstående er eksempler på elever, der har påbegyndt et tilbud.Cases, hvor der bliver påbegyndt anden uddannelse:X)påbegyndte sit særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb juni 2009 på Egå Produkti-onshøjskole, hvor han ønskede at blive opkvalificeret til at gå i gang med en EGU indenforbutiksfag. Juni 2010 sluttede han sit forløb på produktionsskolen, og i august 2010 valgte han atblive indskrevet på Brande Højskole med henblik på primært at fremme udviklingen af sinepersonlige kompetencer.I løbet af foråret 2011 fremstod X som en voksen mand med ansvar for egen læring, og hanhavde udviklet sig både socialt og fagligt i fagene dansk, matematik og engelsk. Desuden havdeX holdt foredrag for de øvrige højskoleelever om sund livsstil, krop og kost samt taget kørekorttil bil. Juni 2011 afsluttede X sit fremgangsrige forløb på højskolen og valgte i forlængelse herafat påbegynde et forløb ved EGU-Aarhus indenfor butiksfag.

DET NØDVENDIGE TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDEBehovet for tværsektorielt samarbejde og en koordinator, der forestår detteDet var tydeligt fra lovgivningens ikrafttræden, at implementeringen af uddannelsen i kommunenstilbud til unge med særlige behov bød på flere udfordringer end umiddelbart antaget. Der var somudgangspunkt behov for, at den/de ansvarlige vejledere i UU var godt inde i loven (L564) og tilhørendecirkulærer og vejledninger, og at de samtidigt havde et bredt kendskab til målgruppen og de tilbud, derkunne blive aktuelle for den enkelte unge. Der er kort sagt brug for specialvejledere med specialviden.For at kunne kvalificere vejledningen til potentielle elever og deres pårørende viser det sig ogsånødvendigt at have et ret godt kendskab til bestemte paragrafer i en række andre lovgivninger medberøringsflader til STU. Her gælder den betragtning, at det for forældre/værge og ikke mindst den ungekan være endog meget svært at danne sig et overblik over lovgivning, muligheder, krav og konsekven-ser i forbindelse med indstilling, visitation og gennemførelse af en STU.Det stod derfor ret hurtigt klart, at en nødvendig opgave for vejlederen, udover det lovmæssigtbeskrevne, også blev at informere sagsbehandlere i kommunen, deltage i informationsmøder medforældre, organisationer og udbydere, holde kontakt til og opnå kendskab til de forskellige udbyderestilbud, være sparringspartner med udbydere omkring udviklingen af STU og være deltager i detnetværk af sagsbehandlere og beslutningstagere der tager beslutninger omkring den enkelte unge.Hertil kommer, at vejlederen i en vis udstrækning var involveret i processen om, hvordan kommunenadministrerede uddannelsen, herunder bl.a. sammensætning af visitationsudvalg, og om kommunenønskede en centermodel/”kludetæppe” eller kombinationer.Nogle kommuner har valgt ikke at ansætte en vejleder specifikt til opgaven med STU. Her valgte man istedet at uddelegere opgaverne på de specialvejledere, der i forvejen var ansatte i UU.

Andre kommuner har valgt at ansætte vejledere i UU til specifikt at varetage opgaverne omkringuddannelsestilrettelæggelse for unge med særlige behov. Dette for at kunne give den service der erbehov for til varetagelse af de efterhånden mange unge, der ønsker at få et STU tilbud.I disse kommuner eksisterer der en udstrakt vilje til samarbejde på alle planer mellem forvaltninger ogafdelinger for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for de unge og for atlette overgangen fra ung til voksen.Vi oplever, at indsatsen med fordel kan sammensættes af sagsbehandlere fra Børn & Familie, Ungehan-dicap, UU og sagsbehandlere fra JobcentretEn ung i målgruppen til en STU kan meget hurtigt komme til at skulle forholde sig til flere kommunalefagpersoner og forvaltninger, og er der ikke tale om meget ressourcestærke familier/værger, der kanstøtte i forløbet, er odds for, at der opstår misforståelser, fejlskøn, osv. særdeles gode. Eksempelviskunne en sagsbehandler oplyse, at en familie i kommunen havde tilknyttet over 10 fagpersoner medhver sit ansvarsområde.

STU-vejlederen som tovholderI projektforløbet har vi fulgt flere forskellige modeller for UU-vejledernes roller i forbindelse med vej-ledning. Ofte hører vi fra deltagerne, at de unge, pårørende, praktikværter m.fl. ikke kan finde ud afhvem, der koordinerer et givet STU-forløb. Vi har således fået meldinger om, at op til 10 forskelligepersoner har henvendt sig om den samme STU-elev. For at undgå dette, har vi i projektet afprøvet omén person kunne forestå den koordinerende rolle i forhold til STU-forløb. Valget som enkeltkoordinatorfaldt på UU-vejlederen,der fik rollen som ”tovholder”. Vejlederen har selvfølgelig et konkret samarbej-de med øvrige involverede samarbejdspartnere, og inddrager løbende disse personer i udviklingsarbej-det med den enkelte unge. Vejlederens roller før, under og efter er beskrevet med baggrund ierfaringer fra afprøvningen af en sådan model.

Sikring af mangfoldighed af uddannelsestilbudI udkastet til ”Vejledning Om Uddannelse For Unge Med Særlige Behov” (februar 2011) står følgende:”Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov oginteresser. At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet somudgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, derer fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for forskelligartede uddannelses-forløb og uddannelsessteder.Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og ensamlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere og evaluere,om der sker en udvikling og opnåelse af effekter og målsætninger.”

Bliver denne tekst også formuleringen i den endelige udgave, vil det være en stramning i forhold tilbekendtgørelsens § 8:”Udover kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne, kan kommu-nalbestyrelsen indgå aftale med de i nr. 1-6 nævnte institutioner om, at der i ud dannelsesplanen indgårelementer, der leveres af den pågældende institution.1)Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervis-ningstilbud,2)husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler,3) produktionsskoler,4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse,5)daghøjskoler og6)værksteder og andre institutioner.”Her er der kun nævnt eksempler på mulige udbydere, der udover CSV’er kan bidrage med elementer ien STU.Med en formulering som i udkastet til vejledningen er det meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, atforsvare en model, hvor en kommune opretter/opretholder et dedikeret STU-center til alle eleverne.Lige så vanskeligt er det at se STU’en som en del af et CSV med samme rolle. Mangfoldighed i tilbuds-viften er en forudsætning for virkeliggørelsen af lovens ånd og bogstav. Der er ganske enkelt ikke nogetalternativ.Hvordan omsættes dette til praksis, og kan det overhovedet lade sig gøre, når man tænker på denøkonomiske virkelighed, der er et rammevilkår for uddannelsen?

Hvor har vi så udfordringerne, når vi vil mangfoldigheden?Det er sværere at sikre opfølgning på de konkrete mål i en uddannelsesplan, end det er i encentermodel.Der er risiko for, at UU, myndigheden og entreprenøren kan have forskellige billeder af opga-ven.Der er risiko for, at ”den røde tråd” i uddannelsesplanen går tabt i det treårige forløb.Da uddannelsen er en kommunal opgave, er det kommunen (i det følgende benævnt ”myndigheden”),der har ansvaret for at styre såvel uddannelsen på det overordnede plan som på det konkrete plan iform af den enkelte elevs uddannelse.Man kan placere ansvaret for denne styring (og dermed myndigheden) forskellige steder. Man kan giveUU kompetencen på kommunens vegne, man kan placere kompetencen i forvaltningen, eller man kanlade en selvstændig enhed (et virtuelt center, der køber undervisningsopgaven hos eksterne leveran-dører) have kompetencen.Myndighedens opgaverUdarbejder udbudsmateriale og står for udbudsprocessen, når aftaler med større entreprenørerskal udvælges.Leverer formandskab til visitationsudvalget.Har ansvaret for, at der foreligger relevante / opdaterede tests af eleverne inden afklaringsforløbetBestiller afklaringsforløb med konkrete beskrivelser af de punkter, der ønskes afklaret.Konkretiserer uddannelsesplanerne, så de bliver til bestillingslister til udbyderne (myndighedenopstiller mål (hvad), udbyderne beslutter midler og veje til at nå målene (hvordan)).Indgår konkrete aftaler med udbyderne om de enkelte elever.Deltager i opfølgningsmøder, hvor uddannelsesplanerne justeres, så også bestillingslister til entre-prenørerne kan ændres på stedet.Udsteder kompetencepapir.Indgår i udviklingsarbejde sammen med entreprenørerne.Hvordan styres økonomien?Grundlæggende skal man være skarp, når man tænker kontering. STU’en er undervisningsdelen, ikkebodel, og heller ikke fritidsdel. Det vil sige, at STU koster betaling for mindst 840 klokketimers undervis-ning pr. år + evt. transport (i visse tilfælde en omkostning efter Serviceloven) samt vejledning ogadministration. Andre udgifter er STU’en uvedkommende. Dermed ikke sagt, at der ikke i nogle tilfældeskal være en bodel eller en fritidsdel, det er blot ikke en STU-omkostning.Dernæst skal man overhold regler om udbud / licitation. Det skal man ikke kun se som endnu en opga-ve, der er havnet på ens skrivebord. Det kan betyde betydelige besparelser, når flere udbyderekommer med tilbud. Dels på grund af selve konkurrenceaspektet, dels fordi tilbuddet er baseret påudvalgte og specificerede præmisser, ikke institutionens standardpakke. Tilmed er selve processenmed udarbejdelse af udbudsmateriale en sund proces, fordi man som myndighed bliver meget klar på,hvad man ønsker at få fra udbyderne. Det sidste har også den positive effekt, at billedet af opgavenbliver mere ens for køber og sælger. Faktisk er det efterfølgende lettere at håndtere bestillingen af deenkelte elevers undervisning de steder,23

Det fremgår ikke af loven, hvordan den unge skal forsørges. Det, der bliver lagt op til, er, at manbevarer den forsørgelse, man har ved den individuelle uddannelses start. Typisk er det pensioneller kontanthjælp, og hvis man er under 18 år, er der ingen ydelse. Den situation giver engrundlæggende forskelsbehandling af mennesker, der er i samme situation uddannelsesmæs-sigt.a)Pensionen giver en kendt, tilstrækkelig og sikker forsørgelse, og den øvrige retstilstand fordisse borgere er klart defineret. Ved lovens vedtagelse forventede undervisningsministe-riet, at langt de fleste på STU ville være pensionister. Det viser sig nu, at over 50 pct.forsørges på kontanthjælp, og at andelen af kontanthjælpsmodtagere er stigende.Kontanthjælpen giver en meget høj grad af usikkerhed, idet alle de komplicerede reglerfor kontanthjælp er gældende. F.eks.:i)ii)iii)iv)Nedsættelse af kontanthjælpen efter ½ år på uddannelsen på grund af regler-ne om kontanthjælp under aktivering.Som hovedregel kan de unge, der har formue enten som arv eller erstatning,ikke få udbetalt kontanthjælp under ungdomsuddannelsen.Der er forskellige tidsterminer for opfølgning på STU’en og kontanthjælpen.Kontanthjælpen giver et betydeligt administrativt merarbejde alene for at ud-betale kontanthjælpen. UU vejlederen har ansvaret for uddannelsesplanen,men som en konsekvens af tilkendelse af kontanthjælp mm. skal der også i defleste tilfælde medvirke en medarbejder fra Social- ydelses- og beskæftigelses-afdelingerne. I 3 år vil disse medarbejdere have en rolle, der ikke giver meningfor den unge, men som af administrative og lovgivningsmæssige grunde skaludfyldes. I realiteten primært kontrolarbejde. Den unge og dennes forældre/værger oplever det meget forvirrede med alle de sagsbehandlere–hvem skalde henvende sig til?

Betalingsbekendtgørelsen § 1.Staten i jobcenteret og kommunerne afholder efter bestemmelserne i denne lov udgiftertil uddannelse af personer omfattet af stk. 2 på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministerietslovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af1) § 2, nr. 1-3,2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller som under forrevalideringmodtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik,3) § 2, nr. 5, eller4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse.Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-dervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

på forskellige mådera)Mange kommuner fortolker bestemmelsen sådan, at der alene gives tilbud til de unge,der ligger indenfor folkeregisteradressekommunens fysiske grænser. Konsekvensen for deunge er, at de er helt afhængige af hvilke tilbud, der tilfældigvis er beliggende i den ungesbopælskommune, og I flere kommuner gives kun kommunens egne tilbud.Man har svært ved at forestille sig, at andre unge kun må optages på gymnasier eller tek-niske skoler, der ligger i ens egen bopælskommune. Det ville ikke give mening, og det gørdet heller ikke nu for unge med særlige behov. Bestemmelsen kan give anledning til, atressourcestærke forældre typisk flytter til større kommuner, hvor udbuddet af uddannel-ser ofte er større.Hvis en ung flytter folkeregisteradresse i løbet af de 3 år uddannelsen varer, bliver uddan-nelsesplanen revurderet af ny bopælskommune med den risiko, at den unge mister etallerede bevilget uddannelsestilbud. Der findes ingen bestemmelser om, at man kan tagesin STU bevilling med sig, hvis man flytter folkeregisteradresse til en anden kommune endden oprindeligt bevilgende kommune.Ved flytning mellem kommuner giver folkeregisterbestemmelsen anledning til tvister ombetaling kommunerne imellem. Tvister hvis løsning er vanskelige at finde og derfor giveranledning til kvalificeret spild af arbejdstid.

Økonomi i STU§ 5 Stk. 3.Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, ogsupplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herudover kan kommunen for unge, dermodtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpæda-gogisk støtte m.v.Stk. 4.De i stk. 1, nr. 1-4, nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4,stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.Stk. 5.Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner, finansieresefter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el.lign. for deltagelse i elementer af ordinær undervisning afholdes af kommunen.

Der har fra starten af været stor uklarhed om økonomien til STU, da langt størstedelen afmidlerne var midler, som kommunerne allerede havde fået, men som de skulle ”omdøbe” tilSTU midler. Det har betydet, at der i mange kommuner, ikke har været en klart defineret STUkonto indeholdende alle de midler, som loven foreskriver, der bør være. Disse uklarheder, erder til dato ikke kommet en klar løsning på.Da der også er stor usikkerhed om målgruppens størrelse, og da udmøntningen er megetforskellig i den enkelte kommune, opstår der meget store forskelle i det tilbud den enkelteunge får. De store forskelle dokumenteres bl.a. af antallet af uddannelsesplaner i de enkeltekommuner set i forhold til den enkelte kommunes indbyggerantal, og i forskellene på det årligetimetal de unge får tilbudt.

AnbefalingerDer bør iværksættes yderligere analyse af den målgruppe,der i dag får tilbuddet om et STU forløb.Man må antage, at med de nationale erfaringer, der nu er, vil det være muligt at beskrive målgruppen,så den ikke alene afgrænser sig negativt i forhold til andre ungdomsuddannelser, men at gruppenbeskrives ud fra objektive kriterier. Ligeværd har i den forbindelse et godt erfaringsgrundlag og vilvære i stand til at medvirke ved en analyse, der kan bidrage til en sådan beskrivelse.Behovet for en analyse understøttes af, at målgruppens forsørgelsesgrundlag er markant anderledesend forudsat ved lovens vedtagelse, hvor forventningen var, at næsten alle ville være pensionister.Hvis udviklingen fortsætter, som den er nu, vil det fremover være et mindretal, der er pensionister.Samtidig kan det konstateres at målgruppen er uacceptabel forskellig fra den ene kommune til denanden.Der skal sikres en kvalitativ god vejledning i forbindelse med elevers visitering til STU og udarbejdelseaf konkrete, individuelle uddannelsesplaner med tilknyttede undervisningsplaner.Der skal være fokus på at anvende de 12 afklaringsuger kvalitativt i relation til den unge og den 3-årigeuddannelsesplan. I forbindelse med kvalificeringen af afklaringen kan der tages forskellige metoder ibrug. Som to eksempler på metoder kan nævnes neuropsykologiske undersøgelser og PAS–Pædago-gisk Afklarings System - og tilknyttede beskrivelser af læringsstile. På grundlag af den slags beskrivelserkan der efter en passende tidsperiode foretages nye afklaringer, som kan medvirke til at beskrive denenkelte unges udvikling og progressionen i forhold til uddannelsesplanen.

Disse afklaringer sammen med diverse rapporter fra PPR og en ressourceprofil udarbejdet når denunge er 17½ år, vil kunne medvirke til at give konkrete oplysninger om den enkelte unges standpunk-ter, kompetencer, kvalifikationer og eventuel merit til videre uddannelse.Samtidig vil det kunne danne grundlag for, at den enkelte kan få tildelt de ressourcer, der vil værebehov for i relation til at kunne gennemføre uddannelsesplanen. En sikring af disse ressourcer kræverdog, at forskellige love kan spille sammen, og at de enkelte kommuner er villige til at gøre brug af dissemuligheder.Samtidig er det helt afgørende at sikre det nødvendige tværsektorielle samarbejde og samarbejdetmellem forskellige forvaltninger.Det kommunale ansvar vil bl.a. kunne sikres ved:1)At der nedsættes et visitationsudvalg med en uddannelsesansvarlig for bordenden, ogmed deltagelse af myndighedsrepræsentanter fra Social- og Beskæftigelsesforvaltninger-ne.2)At udvikle en optimal og kvalitativ visitation der bør medføre:i)At uddannelsesplanen inden visitationsmødet skal være behandlet og belyst ud fraden enkelte unges behov, ønsker og muligheder og med mindst to valgmulighederaf uddannelsessted.At den enkelte unge er klar til 3 år på STU.At det er belyst om der er brug for et bo-tilbud, og i givet fald, hvordan dette evt.kan indgå i uddannelsesplanen, og at socialforvaltningen har taget stilling til hvor ogmed hvilket støttebehov.En afklaring af, om der er brug for f.eks. personlig støtte eller mentor,At der er taget stilling til, om der er brug for hjælpemidler og at de nødvendigebevillinger gives i sammenhæng med godkendelse af uddannelsesplanen.AT den enkelte unges forsørgelse under hele uddannelsen er afklaret. Genereltanbefales en form af en STU uddannelsesydelse.At diverse planer tænkes ind i en helhedsorienteret sammenhæng, der sikrer denenkelte unge de optimale muligheder for at gennemføre STU (her tænkes påServicelovens § 141 / § 142).I forbindelse med udarbejdelse af den endelige uddannelsesplan vil uklarheder ogtvivlsspørgsmål i forhold til ovenstående punkter kunne indgå i de op til 12 ugersafklaringsforløb.

Vi ser, at der er brug for et relevant samspil mellem følgende love i et tværministerieltarbejde:Lov 564 Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behovRetssikkerhedslovenLov om Social Service: specielt kapitlerne: 10, 11, 12, 15,16, 19, 20 og 25.Lov om aktiv beskæftigelse (LAB): specielt kapitlerne: 2, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15.Lov om aktiv Socialpolitik (LAS): specielt kapitlerne: 3, 4, 6 og 10.Hvis det juridisk kan lade sig gøre, vil det være formålstjenligt at kunne give henvisninger til de forskel-lige love, hvor der er muligheder for støtte til den enkelte elev i relation til STU efter Lov 564.Forsørgelsesproblemet for STU elever, der ikke modtager pensionDette løses ved at give en skoleydelse (STU-ydelse), svarende til den man modtager på EGU. Ydelsengives i alle 3 år - også i praktikperioderne. Det vil også løse de øvrige problemer, som kontanthjælps-forsørgelsen giver og sikre en ligestilling i forhold til andre uddannelsessøgende og spare en masse for-målsløs administration.Efter gennemførelse af STU er det vigtigt, at tidligere STU’ere, der ikke forsørges via pensionfår udarbejdet en plan for overgangen fra STU til voksenlivet bl.a. på grundlag af en ressourceprofil.Udarbejdningen starter � år før afslutningen af STU’en. Hvis ressourceprofilen viser, at man enten ikkekan få beskæftigelse på almindelige vilkår eller er berettiget til førtidspension, skal den unge have kravpå ydelser efter LAB eller LAS, dvs. opkvalificering, forrevalidering eller revalidering for at sikreafklaring af den fremtidige forsørgelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis der ikke allerede erudarbejdet en plan efter servicelovens § 141/§ 142, skal kommunen tage stilling til, om der skaludarbejdes en sådan plan senest � år før afslutningen af STU.Det er vigtigt at have for øje, at ungdomsuddannelsen ikke kan stå alene, da den ikke i sig selv afklarerden unges fremtidige forsørgelsesgrundlag eller den unges muligheder på arbejdsmarkedet. Derforskal kommunerne fastholdes på deres forpligtelse til at udvikle de unges evner således, som det klartfremgår af udmeldinger fra både Folketinget og Regeringen med ”fokus på Ungeindsatsen”. Det er der-for centralt, at retssikkerhedslovens bestemmelser, berettigede tilbud efter serviceloven og bestem-melserne i LAS og LAB om arbejdsevne, udvikling og afklaring sammentænkes med tilbud efter STUloven. (se afsnit om forslag til tilføjelser)Se også videoklip: m. Julie, Christian og Peter

De unge skal have tilbudt minimum 2 forskellige STU tilbudDette skal derfor fremgå klart af loven. Praksis har udviklet sig sådan, at den unge, der tilbydes STU irealiteten ikke har ret mange valgmuligheder. Loven skal sikre de unge får indflydelse på eget valg afuddannelse på lige fod med alle andre unge. Det skal derfor fastslås, at kommunerne på uddannelses-området ikke må begrænse tilbuddene geografisk. Der skal være valgmulighed for den unge.Besværet med folkeregisteradressen kan løsesved, at der træffes beslutning om at lægge loven indunder retssikkerhedsloven, samtidig med at bevillingen af STU bliver en bevilling, som man kan tagemed sig til en anden kommune. En sådan bestemmelse vil bl.a. svare til gældende bestemmelser iforhold til bevilling af fleksjob. Det virker mere rimeligt, at den unge beholder bevillingen, efter atdenne har været igennem én krævende og ofte svær visitation. Forslaget vil også være administrativtbesparende for den tilflyttende kommune (se nedenstående forslag).

I RELATION TIL RETSSIKKERHEDSLOVEN ANBEFALES FØLGENDE FORSLAG TILTILFØJELSER, ÆNDRINGER M.V. I STU-LOVENAnbefalinger§ 2, stk. 1Modtager den unge hjælp efter Lov om social service, Lov om aktiv socialpolitik og/eller Lov om enaktiv beskæftigelsesindsats som et led i eller sideløbende med et STU-forløb, følger forpligtelsen tiludarbejdelse og efterfølgende varetagelse af uddannelsesplanen reglerne i Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, § 9.§ 4, stk. 2, 2. pkt.Uddannelsesplanen skal koordineres med eller kan indgå som et integreret led i en handleplan efterLov om social service § 140 og § 141 og planer efter Lov om retssikkerhed og administration på detsociale område §§ 4-8a.Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, før en endelig uddannelsesplanskal foreligge. Fristen skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal denunge skriftligt have besked om grunden hertil, og hvornår uddannelsesplanen så kan forventes færdig.§ 5, stk. 3Flytter den unge som led i sit STU-forløb til en anden kommune, uden at der samtidig ydes den ungehjælp efter Lov om social service m.v., jf. § 2, stk. 1, har bopælskommunen ret til at få sine udgifter tilSTU-forløbet dækket af den tidligere bopælskommune.Flytter den unge som led i sit STU-forløb til en anden kommune, og modtager den unge som led herihjælp efter Lov om social service m.v., jf. § 2, stk. 1, dækkes udgifterne ved gennemførelse af STU-forløbet af handlekommunen efter Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 9,stk. 7.§ 5, stk. 5...efter Lov om aktiv socialpolitik, hvis den unge er anerkendt som revalidend, eller efter Lovom en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og hertil knyttede yderligere bestemmelser i loven.

Socialt ser vi derimod store udfordringer. y virker meget sårbar og det er svært for hende atvære med i elevernes fællesskab.Børne og ungdomspsykiatrien beskriverVed indledende samtale findes anledning til mistanke om Asperger syndrom. Diagnosenbekræftes via en ADOS modul 4 samt på baggrund af tidligere psykologiske undersøgelser ogdet kliniske indtryk.Der er tale om en ung kvinde, der vurderes at have brug for meget høj grad af struktur ogforudsigelighed i sin hverdag kombineret med realistisk virkelighedsnær feedback i socialesituationer pga. de vanskeligheder som Y har jf. diagnosen Aspergers syndrom.Aktuelt vurderes det at hendes behov kan tilgodeses ved støtte-kontaktperson ressourcer ognår der bliver tale om opstart af egentlig uddannelsesforløb, anbefales det, at ytilknyttes enmentor. Når hun flytter hjemmefra i egen bolig, vil der efter al sandsynlighed være behov foren vis grad af støtte til at y kan strukturere sin hverdag og ikke mindst komme op ommorgenen og i gang.konklusion:y kan tilsyneladende IKKE bruge sit intellektuelle potentiale og evne til at se detaljer til atkunne kopiere andres adfærd. Sandsynligvis har hun også svært ved at overføre fra ensituation til en anden. Hun er stærkt interesseret i andre mennesker men ved blot ikke hvadhun skal stille op i relationen. Hun overtræder normer og misforstår og derfor afviser hunkontakten når det bliver for svært. Hun har således kun få ressourcer at møde omverdenenmed.Hvad er den unges mål med uddannelseny har gennem 1½ år IKKE haft succes med noget uddannelsesmæssigt. Hun vil gerne have enuddannelse eller et forløb, HVOR hun kan bruge sine særlige og specielle evner ogderigennem prøve at få nogle succes oplevelser.a. Personlig hygiejne mv.Graden af selvhjulpenhed i forbindelse med personlig hygiejney har meget styr over den personlige hygiejne og alle afskygninger heraf.Hun tager medicin mod nedtrykthed - Fluoxetinb. Selvstændig livsførelseAfdække behovet for botræning?y har ofte problemer med døgnrytmen–hun vender op og ned på dag/nat. Hun sover længeog kan IKKE komme op, sidder og spiller World of Warcraft/chatter den halve nat.Hun kan godt finde ud af, at lave enkle retter hvis hun gider og kan overskue processen. Hunskal guides da hun er bange for at gøre noget forkert. Hun er meget usikker.Y kan godt gøre rent MEN har problemer med motivationen. Hun skal guides og støttes. Såer der ingen problemer.y bor sammen med sin mor på 80 kvadratmeter og pladsen er trang. Der er mange praktiske

opgaver MEN igen har Y meget svært ved at tage sig sammen til at hjælpe–DET giver mangekonflikter. Y er ikke doven MEN har svært ved at overskue tingene. Bange for om hun gørtingene ordentligt og rigtigt–DERFOR er det nemmere bare at lade stå til og ikke gørenoget.Y’s mor fortæller, at pengene ”brænder ad helvede til i lommen” –hun kan ikke selvadministrere pengene MEN hun vil gerne prøve. HUN skal guides og støttes i processen. Huner meget usikker.Y har et meget godt indblik i sund livsstil.y vil MEGET gerne hjemmefra–mor og datter går hinanden meget på nerverne. Mor harproblemer med psyken efter længere tids personlige problemer af familiær karakter ogderfor påvirker det også deres indbyrdes forhold negativt..c. Transport:Afdække, hvorvidt transporten skal være et kompetencemåly bliver køresyg hvis hun skal med bussen.Y kan ikke lide/overskue at køre med offentlige transportmidler–specielt ikke hvis man skalskifte.Y har brug for overskuelighed og struktur.d. Socialt:Indgå i sociale relationer / skabe sociale relationer / skabe et aktivt fritidslivY har meget lidt eller nærmest ingen selvtillid eller tro på sig selv. Har fortæller, at hun har et”meget stort” personligt rum og at nærhed med andre unge/mennesker er meget svært forhende.Y har det især svært med mange mennesker på det samme sted.Hun har tillært sig måder/former, at begå sig på blandt andre mennesker. Men det kan værerigtig svært for hende.Hun er nødt til hele tiden at kompensere og indgå kompromiser for, at hverdagen skal blivenogenlunde tålelig.Y har et meget begrænset eller ingen omgangskreds og hun er derfor meget selv. Hun brugermeget tid virtuelt i forskellig forum blandt andet spiller hun meget World of Warcraft.Når vi taler om samarbejdsevner, fortæller Y”at nu går der sku lidt Asperger i den”,forståetpå den måde, at Y har meget svært ved at samarbejde med andre. Hun går meget sine egneveje.Y bor sammen med sin mor i Brørup. Hun har en bror som hun ikke ser (han er handicappet)samt en søster i Vejen. Faderen ser hun ikke og ønsker heller ikke kontakt med ham.

Hun har meget brug for støtte og guidning ifht. At opretholde og skabe netværk.e. SamfundsfagligY har det rigtig svært ved mange ting og har ikke nogen særlig stor almen viden.”MÅSKE erjeglidt blondine dum”,fortæller Y og smiler……f. Indsigt i egen situation / realistiske forventningerBevidsthed omkring egne kompetencer / handicapY er blevet mobbet massivt i skolen og hendes familie har svært ved at acceptere hendespersonlighed og væremåde.Y har meget lidt selvværd.Hun har rimelige forventninger til sin egen kunnen og fremtidige arbejdsliv.Y ved godt, at hun ikke er som alle andre MEN”jeg synes ikke det er særlig fedt, at have endiagnose og skulle leve med den”,fortæller hun.Y har stadig til gode, at prøve mange ting af som andre unge. Eks. Fester, halballer eller barebyture. HUN har ingen at følges med.Mål for den almenedel:Selvstædig livsførelse/behov for botræning:Y har behov for støtte til at strukturere sin hverdag–sørge for at hun kommer i seng og op iordentlig tid, til at kunne passe skole og job.Y har brug for meget struktur og støtte, så hun ikke behøver være nervøs for om hun gørtingene rigtigt og til tiden.Hun har stort behov for hjælp til at styre sin økonomi.Y skal generelt opnå færdigheder i selvstændig boform såsom kontakt til myndigheder,madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring osv.Hun skal motiveres til selvstændige aktiviteter bla. Ud fra interesseområderTransport:Hun skal blive tryg ved at benytte offentlige transportmidler gennem træning og støtte bådepå kendte og ukendte strækninger.Socialt:Hun skal fortsat arbejde/træne med at udvikle sine sociale færdigheder eks. Indtage en rollei en gruppe og tage kontakt til andre unge.Motiveres til at skabe kontakt til andre ungeY skal lære hensigtsmæssige strategier når hun bliver frustreret/ikke kan overskue tingene.Støttes i at vælge sine kampe med omhu–hun er stædig og skal lære, at det ikke kun er

hendes ideer/metoder som dur i en given situation.Hun skal lære/støttes i at acceptere krav og at klare forandringer i daglige rutiner iforbindelse med job og uddannelse.Hun skal lære at udvikle sin selvtillid–hun har ikke rigtig troen på nogetY skal støttes i at skabe og vedligeholde netværk/venskaber med jævnaldrende unge.Samfundsfagligt:Hun skal opnå et mere detaljeret kendskab til offentlige tilbud og kontakt til myndigheder.Indsigt i egen situation:Blive mere bevidst omkring egne ressourcer–troen på sig selv, udvikle noget selvtillid.Personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivetFå opgaver som mestres og med langsom progression.Arbejde med at skelne og udtrykke egne følelser.Den Specifikke del:Beskrivelse af denunge relevant iforhold til den ungesmål for den specifikkedela. KommunikationY har pga. sin Asperger stort behov for tryghed og struktur. Hun kan godt kommunikere medandre MEN for det meste på hendes præmisser og så skal der meget til før hun stoler på oger tryg ved andre mennesker.Hun kan godt aflæse kropssprog.b. Forberedelse til beskæftigelseFunktioner der skal trænes med henblik på at eleven kan varetage en funktion på arbejds-markedet (+ / - ordinært)Y fortæller,” at mine erfaringer siger mig, at jeg ikke kantage et normalt arbejde eller ennormal uddannelse”..”Det kræver meget specielle, trygge og strukturerede rammer hvis tingene skal lykkedes formig”,siger YY har meget svært ved at modtage og udføre en instruktion medmindre, atkommunikationen er meget tydelig og rammnerne er strukturerede og konkrete.Y kan ikke se nuancer i hverdagen–det er meget sort/hvidt.Hun skal ikke have for mange ting at forholde sig til–1 ting af gangen.Hun har meget svært ved, at komme op om morgenen og har brug for støtte og guidning.Hvis hun bliver forsinket SÅ VÆLGER hun hellere at blive hjemme–kan ikke overskuekonsekvenserne.Hun har meget brug for, at få viden om og opleve hvordan arbejdsmarkedet fungerer.Hun vil godt kunne arbejde 37 timer HVIS forholdene/omgivelserne er tilpasset til hendesspecielle behov.c. Boglig / praktisk undervisningAfdække behovet / ønsket / motivation for fortsat boglig undervisningY er udpræget praktisk og meget kreativ i sin læringsform. GERNE understøttet visuelt–huner meget nervøs for at gøre tingene forkert.

Y har et meget højt fagligt niveau SPECIELT i engelsk. ”MEN hvad nytter det, hvis man socialter så handicappet, at man ikke formår at gøre brug af disse kompetencer”,konkluderer Yopgivende…Det er vigtigt med en tæt opfølgning i undervisningen, FOR hvis Y ikke forstår meningen mednoget specifikt–SÅ VIL hun ikke spørge.Y har et meget stort engagement HVIS hun bliver støttet og guidet.d. KonfliktløsningAfdække om dette er et indsatsområdeY har meget svært ved konflikter og direkte konfrontationer. Hun veksler mellem arrig, kedaf det og indelukkethed.Y er meget opgivende og har ikke særlig meget tålmodighed.e. FritidsaktiviteterAfdække behovet for at eleven lære at skabe sig et aktivt fritidslivY er meget kreativ i sin tankegang og er god til at skabe og kreere noget.Hun kan godt lide at læse og tegne samt alt med en computer.Forberedelse til beskæftigelse:Opnå noget viden i forhold til uddannelse og erhverv indenfor IT, hvor hun med succes kanbruge sin specielle evner.Lære at man godt kan komme for sent UDEN at blive helt væk–skal lære at ringe og meldefra/til.Generelt opnå kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet/uddannelse såsom modtage ogudføre en instruktion, skabe sig en arbejdsidentitet, forståelse for de forskellige faktorer somudspiller sig på en arbejdsplads eller udd. Institution.Opnå noget mødestabilitet med støtte og guidning fra en SKP.Via praktikker finde netop det jobområde som gør den største forskel for hende.Boglig/praktisk undervisning:Skal lære og motiveres til og tilbydes fysiske aktiviteter i hverdagen/skolen/jobbet.Y er meget praktisk i sin læringsform og skal derfor tilbydes forskellige understøttendemidler i undervisnings og jobmæssig sammenhæng.Det er vigtigt at man er bevidst om, at Y har forstået opgavens omfang og indhold. Hunspørger IKKE. Meget struktureret og overskueligt. SÅ er hun tryg og mere sikker.Lære de sociale spilleregler på stedet, så hun i mindre grad bliver isoleret ifht.til andrestuderende og kollegaer.Læringsforudsætninger:Praktiker–det skal vises og gerne understøttet visuelt. Hun er bange for at gøre tingeneforkert og det skal man indtænke i læringssituationer ELLERS bliver hun væk/spørger IKKE.Konfliktløsning:Y skal lære hensigtsmæssig konfliktløsning og strategier.Fritidsaktiviteter:Hun skal motiveres til at deltage i fritidsaktiviteter med andre unge.Hun skal støttes i at indgå i forskellige aktiveter og blive en del af ungdomskulturen påstedet/udd. Institutionen.Introduceres til forskellige tilbud og aktiviteter–udvide sin horisont.Støttes i at udvikle sine kreative evner–brugen af computer som redskab.

Hun interesserer sig meget for computer.Hun er praktisk og kreativ begavet - det skal man udnytte i både undervisnings og erhvervsøjemed HVIS tingene skal lykkedes for Y.Hun har ingen erfaring med arbejdsmarkedet kun fra Hansenberg MEN IGEN udensucces…….!!b. Praktik:Inden for hvilke områder, vil praktik kunne finde sted.Ingen tidligere praktisk eller praktik erfaring MEN man skal tage udgangspunkt i hendespraktisk KREATIVE sider/kompencer hvis tingene skal lykkedes denne gang.Y har behov for massiv støtte i alt lige fra at komme hjemmefra om morgenen tilundervisingen som skal tilrettlægges ud fra Ys behov.Y vil gerne bruge sine helt specielle kreative evner og kompetencersammen med andre ligesindede–hun er meget interesseret i MAD universet…..Praktiske aktiviteter:Generelt opnå praktiske kompetencer indenfor IT området–hun har nogle specielle evnersom kan opbygge hendes selvtillid.Blive forberedt og afklaret i forhold til fremtidig beskæftigelse.Opnå realistiske forventninger og at det er OKTilbydes forskellige former for praktikker indenfor IT området.

7. EVT BEHOV FOR TRANSPORTY har behov for støtte og guidning ifht. Planlægning og træning8. EVT BEHOV FOR BOTILBUDY har behov for et bofællesskabslignende tilbud–ellers isolation.9. EVT BEHOV FOR FRITIDSTILBUDJa, ellers kommer hun ikke af sted kan ikke motivere sig selv10. EVT BEHOV FOR HJÆLPEMIDLER11. FORSØRGELSESGRUNDLAGEfter gældende lovgivning:kontanthjælp12. SKITSE TIL UDDANNELSESFORLØB (Eventuelt foreslået uddannelsesinstitution, se bilag med foreløbiguddannelsesplan)STU skal medvirke til:At Y kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt med henblik på et så selvstændigt og udbytterigt voksenlig som muligtAt få afklaret mulige beskæftigelsesområdet efter afsluttet uddannelseEvt. at få afklaret mulige bosteder og boformer.Afklaringsforløb - Nedenstående områder ønskes afdækket:Pædagogisk afdækning af læringsstile og forudsætninger (evt. en PAS test)Afdække kompetencerFormulere progression, hvad er forudsætningerne for progression i uddannelsesforløbet.Barrierer i forhold til at opnå målene i indstillingen/uddannnelsesplan.

2. År ASPit3. År ASPit13. EVT. SUPPLERENDE OPLYSNINGERUU har orienteret om:At der skal lægges vægt på de unges/forældrenes ønsker i forhold til den nærmere tilrettelæggelse (jf. Bek. 974 § 4)At der i uddannelsesplanen kan indgå elementer, der leveres af forskellige uddannelsesinstitutioner/institutioner (jf. L564 § 5) (husholdningsskoler, højskoler, særligt tilrettelagte forløb på efterskoler, produktionsskoler, institutioner forerhvervsrettede uddannelse, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner)At der kan indlægges op til 280 timers praktik pr år (jf. L 564 § 7)At den unge kan modtage tilbudet indtil det fyldte 25 år (Jf.§ 2 L 564)At den unge ikke kan modtage SU, men skal forsørges via offentlige overførselsindkomster eller førtidspension.Henvendelse herom i JobcentretAt den unge kan klage over afgørelser vedr. indhold, målgruppe samt afgørelser om tilbudet(Jf. § 12 L 564)At visitationsudvalget træffer afgørelse vedr. uddannelsestilbud. (jf. Bek.974 § 4)At visitationsudvalget er ansvarlig for at informere den unge om afgørelsen.At Uddannelsesplanen justeres min. 1. gang årligtKopi af indstillingsskemaet sendes til den uddannelsesinstitution, der skal varetage afklaringsforløbet/ undervisningenUU vejleder har foretaget UNGEPAS test af Y . Samlet konklusion:OPMÆRKSOMHEDY viser omfattende problemer i grundlæggende opmærksomhed dvs. tempo kan svært afstemmes efter opgave og Ykan svært koncentrere sig relevant over tid og på emne. Opmærksomheden er grundlæggende for ret så mangelæringsfunktioner så denne score er kritisk for læring, hukommelse og anvendelse af erfaring.Pædagogik (kompenser og hjælp ved at):- Der skal skabes klare rammer og aftaler for arbejdsopgaver.- Der kan med fordel reguleres på længde af opgaver.- Korte og få opgaver–gerne af samme slags (træningsopgaver)- Ensartethed i instruktioner, aktiviteter og materialer- Altid få og præcise instruktioner- Tydelig markering af få vigtige ting, der skal arbejdes med–her og nu!- Indlæg strukturerede motorisk aktive pauser f.eks. hver 5 min og aftalt indhold f.eks. at træne opgaveløsninger, spillesamme spil på computer o.l.- Vigtigt at der er en ensartethed i dags rytmen og at indhold kan ændres i små skridt f.eks. ved anvendelse af videoklip, billedmateriale og selvkontrollerende materialer.- De fleste elever magter kun en indlæringsmetode–elementlæring. Så forvent ikke det store overblik.

For gode ideer og hjælp - se i Håndbog om opmærksomhed, Munkholm ForlagHukommelse. Y skal have strukturel hjælp, men kun til enkelte opgaver og for lige at komme i gang. En hjælp for atklare at genkalde og huske. En række ydre huskestrategier kan benyttes fx notesbog, gule sedler, indtale på sinmobil/MP3er og et leksikon med alle modelopgaver er en god ide. For gode ideer og hjælp - se i Håndbog ihukommelse, Munkholm ForlagStrategier. Y skal have megen hjælp for at magte opgaver der kræver overblik. En pædagogisk hjælp, der skal omfatteén regel og opgaveløsning og så vende tilbage og forklare hvad dette skal bruges til, så der skabes et forklaret overblik.Oftest kan der med fordel tages billedbaserede eller sproglige opgavestrukturer ind for at skabe en god forklaring. FraMPM-projektet anbefales at forsøge med de simple opgaver fra område A og B, for siden at gå til C. Små skridt medmegen hjælp er helt nødvendigt, men ved at anvende leksikon-bogen kan der skabes en hukommelse for opgaver, Ykan vende tilbage til.PersontrækY skal have moderat hjælp til at træde i udadvendt karakter. Kan virke lidt for tilbageholdende - lidt påtaget ogirriterende, fordi der kræves at andre skal se mig og være min hjælp - uden en egentlig grund. Andre skal derfor tageinitiativer for at få løfte Y til deltagelse. Keder sig dog let og kan i sådanne sammenhænge blive noget ensidig i valg afsamtaleemner ift andre.Y fremviser omfattende problemer med hele den udadvendte del af sin personlighed. I alvorlige tilfælde kan dettemedføre verbale og truende holdninger til andre. Opfattes ikke som en behagelig person og der skal meget lidt til atde føler sig forurettet. Der skal tales meget om neutrale emner for ikke at virke provokerende. Personerne er retligeglade med andre og deres opfattelser. Y agerer meget egocentrisk.Y fremviser alvorlige problemer med hele sit selvværd og har det svært med sig selv og andre. Kan der findes personeri omgangskredsen, der kan få energien op så bør de benyttes som en start-hjælp. Ellers kan nogle løft i de fagligekompetencer eller sociale temaer, bygge Y op. Personerne skal forholde sig til andre ved at blive mildt provokeret - forat skabt noget dynamik. Y agerer egocentrisk men kan bringes ud af denne onde cirkel. Nogle personer har denneprofil hvis der er sket akutte og alvorlige hændelser i deres liv, som de ikke har fået på plads. Se i bogen Motivationensgrundlag, Munkholm forlagY har meget omfattende problemer med sine indadvendte persontræk. der skal overvejes om der er psykiskeproblemer - og så skal der tilbydes hjælp. Y er direkte afhængig af at andre kan træde hjælpende til og få ordnetpraktiske ting ellers sker der intet. Hvis man til en sådan person tilknytter en kendt og accepteret anden person - enmentor, så kan man opleve, at der sker en forbedring af den meget negative udvikling. Y oplever at være såindadvendt som smertefuld.UU vejleder har foretaget Læringsstils-afklaring:Testen giver nogle anvisninger til hvordan fagpersoner/relationer anviser gode måder, når Y skal lære nyt og/ellersvært stof.Y viser i testen at hun er VISUEL (se billede/tekst) og TAKTIL (røre) i sin læringsstil samtidig profiterer hun af enANALYTISK (detaljeorienteret) læring/undervisning:Indretning–dit fysiske læringsmiljøhun arbejder bedst aleneHun koncentrerer sig bedst når temperaturen i lokalet er køligHun kan bedst arbejde i en blød sofa eller sækkestol - uformeltHun profiterer af noget mad og drikke undervejs.Samarbejde–dit sociale læringsmiljøHun arbejder bedst alene–hjælp hende så hun føler hun trives

Hun skal have mulighed for at sætte sig i lokalet, så hun får mulighed for at arbejde efter sit behov–uformelstil.Se, høre, røre og gøre–dine perceptuelle præferencerNår man i sin læringsstil er VISUEL vil man have gavn af:At læse trykte tekster eller bøger med og uden billederAt se faglige film og dvdAt anvende grafer og illustrationer når du lærer.At tegne, mens du arbejderAt skrive mind-map, når du lærerAt illustrere det, du laver–gerne på tavlen, som oversigtskort eller ved at bruge powerpointAt skrive dine ideer ned undervejsAt dokumentere arbejdet gennem fotos eller illustrationer.At lave indre billeder, når du lytterNår man i sin læringsstil er TAKTIL vil man have gavn af:At have noget i hænderne, tage notater, tegne når du lytter, arbejder eller læserAt bruge computerenAt illustrere dine ideer og opgaver i konkrete materialer som fx kort, spil eller modellerAt løse praktiske opgaverAt spille brætspil eller bordspilAt skrive og tegneAt arbejde med eller selv lave puslekort, idekort eller opgavekort.At bruge en nulrebold eller stressbold, når du skal koncentrere dig.At notere nøgleord om og lave understregninger i det, du læser.Helhed / detaljer–din hjernes bearbejdningsmåde.Når man profiterer af en ANALYTISK (detaljeorienteret) undervisning/læring vil man have gavn af:At se stoffet trin for trinAt have en klar struktur og konkrete anvisninger i opgaveløsningen–fx følge en manualAt gå direkte i gang med opgavenLogiske forklaringerArbejde med en opgave af gangen. GØR den færdig, før du begynder på en nyOpgavetyper der netop har en løsning.Gøre det samme på samme måde flere gange ved opgaveløsning.At planlægge dit arbejde og din tid efter en fast rutineAt lave opgaven i rækkefølge.14. Bilagsliste:15. Underskrifter

Kompetencepapiret jfr. BEK nr 974 af 19/07/2007§ 15.Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir tilden unge.Stk. 2.Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger:1) Den unges navn og personnummer.2) Den unges mål med hele uddannelsen, jf. § 7, stk. 2.3) En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed,omfang og indhold.4) En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, medangivelse af varighed, omfang og indhold.5) En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og for depraktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer.Stk. 3.Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtaleom, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, atuddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge ellerandre personer, som den unge har tillid til.§ 16.Afbryder den unge ungdomsuddannelsen, sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes etkompetencepapir for den delvist gennemførte uddannelse. § 15 finder tilsvarende anvendelse.

Uddannelsens indholdAlmendannende del: Rettet mod den unges personlige og sociale udvikling-XXX har opnået kompetencer i forhold til selvstændig livsførelse-XXX er bekendt med hvordan man benytter offentlige transportmidler-XXX har arbejdet med sociale kompetencer såsom kontakt og vedligeholdelse af relationer,-XXX har fået et større kendskab til det omkring liggende samfund,-XXX har fået større indsigt i egen livssituation.Specifikt målrettet del: Støtte udviklingen af den enkelte unges interesser, evner og særlige færdigheder.-XXX har opnået kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet gennem praktikker og forberedelse-XXX har fået realistiske forventninger til fremtidig beskæftigelse-XXX har gennemgået en udvikling i undervisningen på CSV i bla. Dansk, matematik og musik. (sesærskilt dokument)-XXX har fået flere kompetencer vedrørende konfliktløsning.-XXX er blevet mere bevidst om sine muligheder og kompetencer i fritiden.Praktik: Udvikle og afprøve den unges muligheder uden for det undervisningsmæssige miljø-XXX har opnået kompetencer indenfor reservedels ekspedering og detail (butiks) kendskabgennem praktikker hos dels Sydjysk reservedele i Vejen og Bilka Esbjerg (se særskilt dokumenter)Vejledning.-XXX er gennem hele uddannelsen blevet vejledt af UU.

Uddannelsens indhold

Undervisning

Temaundervisning

Værkstedsundervisning

Praktikforløb

Kurser

Vurdering