Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 182
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitelMålgruppeArrangørTaletidTid og sted
Samråd i Børne- og UndervisningsudvalgetSamrådsspørgsmål UBørne- og UndervisningsudvalgetBørne- og UndervisningsudvalgetCa. 5 minutterTirsdag d. 12. marts kl. 14-16, Folketinget, lokale 2-078
1
Disposition1.2.3.4.5.IndledningServiceeftersyn og udfordringerUdviklingsplanenAndre initiativerTak til spørgeren
1. IndledningTak for ordet.2. Serviceeftersyn og udfordringerServiceeftersynet er et eftersyn – ikke starten på en ny reform. Tankerne bagden gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005, er grundlæggende gode.Der er foretaget en række justeringer undervejs i samarbejde med forligs-kredsen.På lange stræk lever reformen op til målene, der jo var atostyrke faglighedenostyrke studiekompetencenostyrke naturvidenskabDer er gået 10 år siden forliget bag reformen, og det er tid til at se på, om derer ting, vi kan gøre endnu bedre inden for gymnasiereformens rammer.Der er allerede gennemført mange evalueringer af gymnasiereformen, der ergrundlæggende god og virker efter hensigten.Serviceeftersynet bygger blandt andet på disse evalueringer, der viser, atgymnasiereformen grundlæggende har været god.Men der er også udfordringer:oHvad gør vi for at mindske frafaldet?oHvad gør vi for at få alle elever bedre med, så den sociale baggrund ikkehar så stor betydning for frafald og faglige præstationer som i dag?2
oHvad gør vi for at eleverne opnår de fag og niveauer, de skal bruge for atfå direkte adgang med den videregående uddannelse, de efterfølgendevælger?oHvordan styrker vi den faglige kvalitet af de gymnasiale uddannelser såfagsamarbejdet bliver bedre, så klasseledelsen bliver styrket, og så ele-verne bliver inddraget mere og bedre?Vi skal sætte eleverne og deres muligheder for læring i centrum med fokus på øgetfaglig kvalitet.3. UdviklingsplanenUdfordringerne behøver ikke have med gymnasiereformen at gøre, men meremed at gøre, at det er en bredere gruppe unge, der søger de gymnasiale ud-dannelser.Udviklingsplanen skal sikre, at vi får det fulde udbytte af reformen.Udviklingsplanen er en del af serviceeftersynet og en del af regeringens ar-bejde for en stadig højere kvalitet i vores uddannelser.Fase I har tidligere været gennemført med fokus på bl.a. nye måder at tænkestudietid og klassefællesskaber.Nu er udviklingsplanens 2. fase udsendt til skolerne med en invitation til atdeltage med ansøgninger 15. april 13.Udviklingsplanens 2. fase indeholder 7 indsatsområder:1.Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser2. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen3. Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen4. Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil5. Klasserumsledelse og elevinddragelse6. Elevernes internationale kompetencer7. Talentudvikling og praktik i de videregående uddannelser.4. Andre initiativerSå er der nogle andre ting, der isoleret set ikke har med gymnasiereformen atgøre, men som betyder noget, og som kræver en politisk drøftelse.3
Der er en del, der dobbeltuddanner sig. De tager en typisk først en gymnasialuddannelse og derefter en merkantil erhvervsuddannelse. Det er noget, vi kik-ker på blandt andet i forbindelse med erhvervsuddannelsesudvalget, der skalspille ind til, hvordan vi revurderer erhvervsuddannelsernes organisering ogindhold. Det er også noget vi kikker på i det tværministerielle udvalg for 95%-målsætningen for at se, hvordan vi kan gøre det attraktiv for unge, allerede frafolkeskolen at starte direkte på en erhvervsuddannelse, fx en kontoruddannelse,uden at tage omvejen rundt om en gymnasial uddannelse.Men det er ikke noget, der hører til i selve gymnasiereformen: Det er mere endiskussion af, hvordan vi gentænker ikke mindst de merkantile uddannelser,herunder også hvordan vi måske hvordan vi bliver dygtige til at lave noglehøjniveau merkantile uddannelser igennem erhvervsuddannelsessystemet –som man ikke har i dag, det der hedder EUX, hvor man få både kan få en er-hvervsuddannelse og en hf findes ikke i øjeblikket på det merkantile område.Så det kikker vi på. Der er ingen grund til, at man dobbeltuddanner sig.Vi arbejder med at skærpe uddannelsesparathedsvurderingen, så de ældste ele-verne søger mere målrettet i forhold til ungdomsuddannelserne, om vi kan bli-ve bedre til brobygning, hvordan vi kan tænke vejledning anderledes.Skal vi have løst problemet med dobbeltuddannelse, så skal vi gå andre veje.Men ændrer ikke på, at det er reelt problem, vi er optaget af at løse i regerin-gen.Til sidst vil jeg nævne endnu et problem, vi har fokus på. Der er for mange un-ge, der tager gymnasiale suppleringskurser, for at kunne det, der skal til for atgå i gang med deres drømmeuddannelse på de videregående uddannelser.Det har vi sat én række initiativer i gang med. Det gælder blandt andet enmærkningsordning, så det bliver nemmere at blive guidet i forhold de studie-portaler, der er, så man ved, at hvis man vælger en bestemt studieretning, giverdet adgang til bestemte uddannelser.Det gælder også det lovforslag, jeg har fremsat om, så man kan tage højere ni-veau fag undervejs frivilligt, hvis man undervejs finder ud af, at man havdebrug for matematik B, så kan man gøre det undervejs.Endelig er det også, at uddannelsesministeren vil kikke på, om der måske erkommet lidt for specifikke adgangskrav til nogen af de videregående uddannel-ser.
4
