BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelserne, fra EVA

10. klasse er et skridt på vejen mod ungdomsuddannelserne. Siden skoleåret 2008/2009 har 10.klasse været målrettet elever med behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddan-nelsesvalg for at blive klar til ungdomsuddannelserne. Men hvilke tilbud møder eleverne i 10.klasse? Og hvad har betydning for, om eleverne bliver mere motiverede til at starte på ungdoms-uddannelserne efter et år i 10. klasse?Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en evaluering, som sætter fokus på, hvilken be-tydning 10. klasse har for, at unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. I de-cember 2011 offentliggjorde vi første del af evalueringen, der beskrev, at 10. klasse vælges afmange forskellige typer elever, og at der er stor forskel på elever, der vælger 10. klasse på hhv.folkeskoler og efterskoler. Denne anden del af evalueringen sætter fokus på, hvilke 10.-klasse-tilbud, der findes, og hvilke faktorer, der har betydning for at øge elevernes motivation til ung-domsuddannelserne. Evalueringen er gennemført på foranledning af formandskabet for Skolerå-det.Vi håber, at den samlede evaluering kan være med til at kvalificere diskussionen af, hvilken rolle10. klasse spiller og bør spille i det uddannelsessystem, vi har i dag.Agi CsonkaDirektør for EVA

Fra skoleåret 2008/09 trådte der nye regler i kraft for 10. klasse. 10. klasse skal nu målrettes deelever, som efter 9. klasse har behov for yderligere faglig opkvalificering og afklaring af uddan-nelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden blev der i 2010 indførtyderligere ændringer i lovgivningen vedrørende kravene til brobygning til ungdomsuddannelsersamt muligheden for at tilbyde 10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb – den såkaldte 20/20-model.Denne evaluering undersøger, hvilke typer af indsatser eleverne i 10. klasse tilbydes efter indførel-sen af de nye regler, og hvilke faktorer der har betydning for at øge elevernes motivation for atstarte på en ungdomsuddannelse.Evalueringen viser, at der er stor variation i de forskellige 10.-klasse-tilbud. Der er bl.a. forskel på,hvordan forskellige elementer i 10. klasse som brobygning, vejledning og praktik er tilrettelagt.Evalueringen viser desuden, at en stor andel af de elever, der i 9. klasse vurderede deres egenuddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt, giver mere positive vurderinger i 10. klasse.En stor andel af den samlede elevgruppe har imidlertid ikke ændret deres vurderinger i 10. klassei forhold til i 9. klasse.Evalueringen peger også på, at elever, der efter 10. klasse starter på en erhvervsuddannelse, haret bedre udgangspunkt end de elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Deelever, der er fortsat i 10. klasse, vurderer generelt deres egen uddannelsesparathed, skoletrivselog motivation for ungdomsuddannelse højere end elever, der er startet på en erhvervsuddannelseumiddelbart efter 9. klasse.Variation i 10.-klasse-tilbuddeneDet varierer, hvilke tilbud de forskellige 10.-klasse-former har til eleverne. Særligt er der forskelpå, hvor orienterede tilbuddene er mod overgangen til ungdomsuddannelserne i forhold til,hvordan brobygning til ungdomsuddannelserne er tilrettelagt, og hvilket samarbejde lærerne har10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse7

med ungdomsuddannelserne. Variationen i tilbuddene afhænger af, hvilken skoleform der udby-der 10. klasse (10. klasse på folkeskole, 10.-klasse-center, ungdomsskole, privatskole/friskole ellerefterskole).10.-klasse-tilbuddene på folkeskolerne, herunder 10.-klasse-centrene, prioriterer brobygning højt,tilbyder ofte længere brobygningsforløb og samarbejder i vid udstrækning med ungdomsuddan-nelserne om at udvikle brobygningsforløbene. Samme høje prioritering af de afklarende elemen-ter finder man på ungdomsskolerne. Her har eleverne ofte obligatoriske brobygningsforløb, dervarer længere end de fem dage, loven kræver, og en stor andel af ungdomsskolerne er desuden idialog med ungdomsuddannelserne om elevernes udbytte af brobygningen. På efterskolerne pri-oriteres brobygningen ikke så højt som i de øvrige skoleformer. Her tilbydes korte brobygnings-forløb, og lærerne er i mindre udstrækning i dialog med ungdomsuddannelserne om elevernesudbytte af brobygningen.Vejledningen er organiseret anderledes på efterskolerne end i de øvrige skoleformer. Efterskoler-ne tilbyder i højere grad end de øvrige skoleformer en meget tilgængelig vejledning. Ofte er vej-lederne på efterskolerne også lærere samme sted, og derfor er de som regel umiddelbart tilgæn-gelige for eleverne, når der opstår et behov.Evalueringens første del,Karakteristik af 10.-klasse-elever(EVA 2011), viste, at der blandt de ele-ver, der vælger at gå i 10. klasse, er store forskelle på deres baggrundskarakteristika og deresvurdering af deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation for ungdomsuddannel-serne. Denne anden del af evalueringen viser som nævnt, at der er stor variation i 10.-klasse-tilbuddene. Sammenholder man resultaterne fra første del og anden del af evalueringen, tegnerdet et billede af, at 10. klasse også har tilbud til andre elever end dem, der ifølge lovgivningen erden primære målgruppe.Elever, der vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt i9. klasse, udvikler sig positivt i 10. klasseEn stor andel af de elever, der vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motiva-tion lavt i 9. klasse, giver mere positive vurderinger i 10. klasse. Den samlede elevgruppe udviklersig dog ikke i samme grad.Den elevgruppe, der i 9. klasse havde de laveste vurderinger, ændrer især deres vurderinger af,hvor vigtigt det er for dem at få en ungdomsuddannelse, hvor godt de synes om at gå i skole, de-res relationer til klassekammerater og lærere og deres egne personlige og sociale kompetencer.Størstedelen af de elever, der i 9. klasse havde de laveste vurderinger, valgte at gå i 10. klasse påfolkeskoler, 10.-klasse-centre og ungdomsskoler. Idet disse tre skoleformer modtager en stor del8

af de elever, der udvikler deres vurderinger mest i løbet af 10. klasse, peger evalueringen på, atdisse skoleformer løfter en anden opgave end efterskoler og privatskoler/friskoler.Analysen viser desuden, at der ikke er markante forskelle på, hvor meget hhv. drenge og pigerhar udviklet sig, når det gælder deres uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation for ung-domsuddannelse, i løbet af 10. klasse. 10.-klasse-tilbuddene ser altså ud til at gavne piger ogdrenge lige meget.Stor forskel på elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter hhv. 9. klasse og 10.klasseDe elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, har et andet udgangspunkt endde elever, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. De elever, der er fortsat i10. klasse, vurderer deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation mere positivt påde fleste parametre end de elever, der er startet på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9.klasse. Særligt er der forskel på elevernes vurderinger af deres faglige kompetencer og trivsel iskolen.Forskellen skal sammenholdes med, at de elever, der valgte at starte på en erhvervsuddannelselige efter 9. klasse, i undersøgelsen i 9. klasse vurderede deres egne kompetencer lavest. Somfølge af den udvikling, eleverne har gennemgået i 10. klasse, er der blevet endnu større forskelmellem de erhvervsuddannelseselever, der starter efter 9. klasse, og de elever, der har gået i 10.klasse.Blandt elever, der vælger en gymnasial uddannelse, er der ikke samme forskel. De elever, derstarter på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, er den elevgruppe, der vurderer deres fagligekompetencer højest, mens der i vurderingerne af de personlige og sociale kompetencer ikke er ensignifikant forskel mellem elever, der starter på en gymnasial uddannelse efter hhv. 9. klasse og10. klasse. De gymnasiale uddannelser oplever altså ikke umiddelbart i samme grad som er-hvervsuddannelserne en forskel på elever, der begynder efter hhv. 9. klasse og 10. klasse.Faktorer, der har betydning for elevernes udvikling af motivation for ungdomsuddan-nelseEvalueringen viser, at faktorer i både 9. klasse og 10. klasse har betydning for, om eleverne øgerderes motivation for ungdomsuddannelse i løbet af 10. klasse.Det, at eleverne i 9. klasse oplevede, at de trivedes i skolen, og at forældrene interesserede sig forderes skolegang, har positiv betydning for, at eleverne i 10. klasse øger deres motivation for ung-domsuddannelse.

I 10. klasse har det positiv betydning for elevernes udvikling af motivation, at de har været tilfred-se med valget af valgfag og linjer i 10. klasse. De elever, der vurderer, at vejledningen i høj gradlevede op til deres behov, øger desuden i højere grad end de øvrige elever deres motivation forvidere uddannelse.Typen af den vejledning, eleverne har modtaget i 10. klasse, har også betydning. De elever, derbåde har modtaget vejledning om praktik og brobygning, har i højere grad øget deres motivationend de elever, der ikke har modtaget vejledning om praktik og brobygning. De elever, der harmodtaget vejledning om brobygning er også mere tilbøjelige til at øge motivationen end dem,der ikke har modtaget vejledning om brobygning – dog ikke helt så tilbøjelige som de elever, derhar modtaget vejledning om både brobygning og praktik.Skoleformen har også betydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation i 10. klasse.Elever, der har gået i 10. klasse på en folkeskole (herunder ungdomsskole og 10.-klasse-center)eller privatskole/friskole, er mere tilbøjelige til i 10. klasse at øge deres motivation for at begyndepå en ungdomsuddannelse end elever, der har gået i 10. klasse på efterskole.Enkelte baggrundsfaktorer har betydning for elevernes udvikling af motivation for ungdomsud-dannelse i 10. klasse. Elever, hvis mødre er arbejdsløse, er mere tilbøjelige til at øge deres motiva-tion i løbet af 10. klasse, end elever hvis mødre er beskæftigede. Elever med mødre med grund-skole eller ungdomsuddannelse som længste fuldførte uddannelse har større tilbøjelighed til atøge deres motivation end elever, hvis mødre har en mellemlang eller lang videregående uddan-nelse. Til gengæld har faktorer som elevens køn og herkomst ikke betydning for udviklingen afmotivation for ungdomsuddannelse i 10. klasse.Der er kun små variationer i elevernes egne vurderinger af betydningen af de forskellige elemen-ter i 10. klasse for deres lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og for deres afklaring afuddannelse. Kun brobygningen vurderer eleverne forskelligt, alt efter hvilken skoleform de er til-knyttet. Elever på efterskoler vurderer i mindre grad end de øvrige elevgrupper, at brobygning harhaft stor betydning for deres lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og for deres afklaringaf, hvilken uddannelse de skal vælge.

Som følge af lovændringen, der har været gældende siden skoleåret 2008/09, skal 10. klasse væ-re målrettet de elever, der har behov for yderligere faglig opkvalificering og afklaring af uddan-nelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ændringen i lovgivningen for 10.klasse har medført en række tiltag, der skal indfri denne intention. Dertil kommer en lovændringgældende fra skoleåret 2010/2011, hvor det blev muligt at udbyde et 10.-klasse-forløb, der be-står af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Dennemodel kaldes 20/20-modellen. I 2010 indførtes desuden en ændring i kravene til brobygning tilungdomsuddannelserne. Det betyder, at 10. klasse nu indeholder:• Obligatorisk brobygning i mindst én uge til mindst én erhvervsrettet eller erhvervsgymnasialuddannelse• En række nye tilbudsfag, der er målrettet ungdomsuddannelserne, og som indeholder uddan-nelses- og erhvervsafklarende elementer.Øgede krav til uddannelsesvejledningen og til brugen af uddannelsesplaner er andre nye tiltag,der skal øge elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.Lovgivningen for 10. klasseLovgivningen for 10. klasse er blevet justeret for at imødekomme en bestemt gruppe elevers be-hov og kan dermed ses som et led i at sikre, at flere elever bliver i stand til at gennemføre enungdomsuddannelse. Der er ikke visitation til 10. klasse, hvilket betyder, at alle, der ønsker at gå i10. klasse, skal tilbydes dette.Betegnelsen 10. klasse kan ifølge folkeskolelovens § 19 g anvendes af andre skoleformer end fol-keskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10.-klasse (LBK nr. 998 af 16.08.2010). Det betyder, at 10. klasse kan tages på mange typer af insti-tutioner og er struktureret på forskellige måder. 10. klasse findes i dag på både folkeskoler, 10.-klasse-centre, efterskoler, ungdomsskoler og privatskoler/friskoler. Dertil kommer, at flere og flere10.-klasser samarbejder tæt med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, og derfor er flere 10.-klasse-tilbud i dag at finde på fx erhvervsskoler og gymnasier.10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse11

Der gælder forskellige krav til de forskellige skoleformer, der tilbyder 10. klasse. Som nævnt skalundervisningen på efterskoler og privatskoler/friskoler stå mål med den obligatoriske del af un-dervisningen i folkeskolens 10. klasse. Det betyder bl.a., at efterskolerne og privatskoler-ne/friskolerne skal tilbyde undervisning i de obligatoriske fag, brobygning, den obligatoriske selv-valgte opgave (OSO), arbejdet med uddannelsesplan og vejledning. Derimodskalefterskolerne ogprivatskolerne/friskolerne i modsætning til folkeskolens 10. klasse, ikke tilbyde den valgfrie del af10. klasse. Den valgfrie del omfatter bl.a. tilbudsfag, tilbud om frivillig brobygning og ulønnetpraktik med et uddannelsesperspektiv. De forskellige krav til skoleformerne betyder desuden, atefterskoler og privatskoler/friskoler ikke har mulighed for at fravige de obligatoriske krav til 10.klasse, herunder eksempelvis at tilbyde en reduceret fagrække (LBK nr. 998 af 16.08.2010 ogBEK nr. 875 af 07.07.2010). For efterskolerne og privatskolerne/friskolerne gælder desuden, atde har deres egne lovgivninger, som de skal efterleve (LBK nr. 689 af 22.06.2011 og LBK nr.1135 af 07.12.2011). En anden væsentlig forskel mellem efterskolerne og de øvrige skoleformer,der tilbyder 10. klasse, er, at efterskolerne har eleverne døgnet rundt, hvilket giver mulighed forandre tilbud.Ungdomsskoler, der tilbyder 10. klasse som heltidsundervisning, skal ligeledes stå mål med denobligatoriske del af undervisningen i 10. klasse (BEK nr. 913 af 03.10.2000). Den valgfri del afheltidsundervisningens 10. klasseskalIkke følge reglerne for 10. klasse på folkeskole, men vil oftegøre det, fordi der – lige som det gælder for folkeskolen – er tale om et kommunalt tilbud. Ung-domsskolerne har ligesom 10. klasse på folkeskole mulighed for at fravige de obligatoriske krav til10. klasse, når særlige forhold taler for det (BEK nr. 913 af 03.10.2000 og LBK 998 nr.16.08.2010). Ungdomsskolerne har udover heltidsundervisningens 10. klasse, som denne evalue-ring beskæftiger sig med, også andre tilbud til unge, herunder fritidsundervisning, undervisning ienkelte fag og specialundervisning.Variationerne skoleformerne imellem kan desuden ses i, hvor stor en andel af det samlede elevtali 10. klasse, der findes i de forskellige skoleformer. 44 % af eleverne var i 2010 at finde på efter-skoler, 39 % i folkeskoler eller 10. klassecentre, 10 % på privatskoler/friskoler og 7 % på ung-domsskoler (Danmarks Statistik).Viden fra første del af evalueringenDenne evaluering er anden del af en større evaluering af 10. klasse. Første del af evalueringen vi-ste, at elevgrundlaget for de forskellige typer af 10. klasse er meget forskelligt på trods af æn-dringerne i lovgivningen, der målretter tilbuddet mod en mere afgrænset målgruppe.

Evalueringens første del viste, at elever, der vælger 10. klasse på hhv. folkeskoler og efterskoler,er forskellige1. Det gælder, når man ser på deres baggrundskarakteristika som herkomst, hjem-mets uddannelsesniveau, elevernes eget karakterniveau og urbaniseringsgraden, der hvor elevenbor. Men det gælder også i forhold til, hvordan de selv vurderer deres uddannelsesparathed, sko-letrivsel og motivation for ungdomsuddannelse.Elever, der vælger 10. klasse på en efterskole, har et højere karakterniveau og mødre med højereuddannelsesniveau og kommer fra mindre byer end elever, der vælger at begynde i 10. klasse påen folkeskole. Elever, der vælger 10. klasse på en efterskole, vurderer sig selv højere på faktorerom uddannelsesparathed end elever, der har valgt 10. klasse på en folkeskole. Første del af eva-lueringen konkluderede, at 10.-klasse-tilbuddene står over for forskellige opgaver og udfordrin-ger på grund af de meget forskellige elevgrupper.

Evalueringens første del beskrev, hvilke elever der vælger 10. klasse. Formålet med denne andendel af evalueringen er at undersøge følgende:• Hvilke typer af indsatser tilbydes eleverne i 10. klasse som følge af de nye regler?• Hvilke faktorer har betydning for at øge elevernes motivation for at starte på en ungdomsud-dannelse?Med afsæt i disse undersøgelsesspørgsmål skal rapporten tilvejebringe viden om, hvordan 10.klasse i dag gennemføres på forskellig vis inden for den vifte af tilbud, der findes.Evalueringens anden del vil særligt fokusere på de elementer i 10. klasse, som den nye lovgivningstiller krav om, og udmøntningen af disse i praksis, nemlig:• Brobygning• Tilbudsfag• Uddannelsesvejledning.

Også andre væsentlige elementer såsom praktikken, arbejdet med uddannelsesplanerne og sam-arbejdet med ungdomsuddannelserne bliver behandlet i evalueringen.Den tredje del af evalueringen følger de samme elever, som har besvaret spørgeskema i 9. klasseog 10. klasse, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Den tredje del af evalueringen skalafdække, hvilken effekt 10. klasse har haft i forhold til at ruste eleverne bedre til at begynde påog gennemføre en ungdomsuddannelse.I denne anden del af evalueringen følger vi ca. 5.000 elever fra afslutningen af 9. klasse, hvor dedeltog i spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med evalueringens første del, til afslutningen af10. klasse, hvor de igen har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Eleverne er blevet stillet enrække spørgsmål, der afdækker deres uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation for ung-domsuddannelse. Nogle spørgsmål optræder i begge undersøgelser i hhv. 9. klasse og 10. klasse,så det med denne anden del af evalueringen er muligt at se, om elevernes egne vurderinger afderes uddannelsesparathed, trivsel og motivation for videre uddannelse har ændret sig i løbet af10. klasse. Samtidig kobler vi elevernes besvarelser med resultaterne fra en spørgeskemaundersø-gelse blandt 10.-klasse-lærere, der giver os viden om, hvilken indsats eleverne er blevet tilbudt i10. klasse.

Evalueringens anden del er ud over at inddrage data fra første del af evalueringen baseret på føl-gende elementer:• Telefoninterview med lærere i 10. klasse• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 10. klasse• Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i 10. klasse.De enkelte elementer beskrives i det følgende. Appendiks A indeholder en mere uddybende be-skrivelse af evalueringens design og metode.Telefoninterview blandt lærere i 10. klasseAnden del af evalueringen blev indledt ved at foretage 15 telefoninterview med 10.-klasse-lærerefra forskellige skoler. Formålet var at få viden om de forskellige måder, 10. klasse kan gennemfø-res på, i forhold til både form og indhold. Særligt har vi fokuseret på, hvilken betydning de nyeregler for 10. klasse har haft for tilbuddene.Interviewpersonerne blev udvalgt, så de repræsenterede forskellige 10.-klasse-former i forhold til:• Skoleformer (10. klasse på folkeskole, 10.-klasse-center, efterskole, ungdomsskole, privatsko-le/friskole)10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse15

• Geografisk placering• Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne• Antal elever.De interviewede lærere skulle desuden have et godt indblik i det tilbud, de repræsenterede, fx ikraft af at være kontaktlærer, klasselærer eller lignende i 10. klasse.I forbindelse med interviewene fik vi indblik i lærernes årsplaner og andre typer af dokumenter,der beskriver indholdet i forskellige 10.-klasse-tilbud.Telefoninterviewene med lærere i 10. klasse blev brugt som grundlag for spørgeskemaundersø-gelsen blandt lærere i 10. klasse. Samtidig fungerer interviewene som perspektiv på resultater afspørgeskemaundersøgelsen. En liste over skoler, hvis lærere vi har gennemført interview med,findes i appendiks B.Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i 10. klasseEVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i 10. klasse. De udvalgte lærereer klasselærere, kontaktlærere eller tilsvarende i de klasser eller på de skoler, hvor eleverne fraspørgeskemaundersøgelsen går.Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere i 10. klasse er at afdække, hvilke forskel-le i indholdet der kan identificeres mellem de forskellige 10.-klasse-tilbud, herunder betydningenaf de nye regler for 10. klasse. Desuden afdækker spørgeskemaundersøgelsen lærernes vurderingaf, hvilken betydning de forskellige elementer i 10. klasse har for elevernes påbegyndelse af enungdomsuddannelse.Ved at inddrage de lærere, der er tilknyttet elevernes 10. klasse, er det muligt at sammenkobledata og dermed få viden om, hvilket tilbud de pågældende elever i evalueringen har modtaget.Da vi fra spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne havde elevernes cpr-numre, var det muligtat spore, hvilke 10.-klasser eleverne går i. Elevernes cpr-numre blev suppleret med oplysningerom elevernes skole og klasse fra Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC),og på den måde var det muligt at få kontakt med lærerne. De pågældende skoler modtog e-mails med oplysninger om, hvilken klasselærer der skulle besvare spørgeskemaet. Derefter stodskolen for at videreformidle spørgeskemaet til læreren.Bruttostikprøven af lærere var på 1.060. Der blev afgivet 558 besvarelser, hvilket giver en svar-procent på 53. Efter bortfaldsanalysen blev svarprocenten vurderet som acceptabel. Læs mere ombortfaldsanalyse mv. i appendiks A.

Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 10. klasseDenne evaluering omfatter desuden en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 10. klasse. Alleelever, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med evalueringens første del, ogsom efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, har modtaget et spørgeskema. Spørgeskemaet er udar-bejdet af EVA, og undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik.Spørgeskemaundersøgelsen afdækker elevernes vurdering af deres:• Uddannelsesparathed (faglige, sociale og personlige kompetencer og afklarethed med hensyntil uddannelsesvalg)• Skoletrivsel• Motivation for ungdomsuddannelse.Nogle af spørgsmålene optrådte også i det spørgeskema, eleverne svarede på i 9. klasse. Ved atkoble elevernes besvarelser med deres besvarelser af de tilsvarende spørgsmål i 9. klasse er detmuligt at se, om eleverne i løbet af 10. klasse har ændret deres vurderinger af deres egen uddan-nelsesparathed, skoletrivsel og motivation for videre uddannelse. Eleverne er desuden blevet stil-let nogle få spørgsmål om 10. klasse, nemlig blandt andet om deres oplevelser af brobygningen,praktikken, fagene og vejledningen.Ved hjælp af UUUC’s database har det har været muligt at spore, hvor eleverne, der deltog i eva-lueringens første del, går i 10. klasse. Eleverne fik tilsendt et brev med et link til det elektroniskespørgeskema. Breve til elever på efterskoler var stilet til deres skole, mens brevene til de øvrigeelever blev sendt til elevernes hjemadresse. Brevene blev fulgt op af en telefonisk rykkerrunde,som gav eleverne mulighed for at besvare skemaet telefonisk.Bruttostikprøven af elever var på 4.968, og antallet af besvarelser var 2.902. Svarprocenten ispørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 10. klasse er 65, hvilket er tilfredsstillende, respon-dentgruppen taget i betragtning. Læs mere om dataindsamlingen i appendiks A.

Den valgte analysestrategi for evalueringen omfatter for detførsteen deskriptiv analyse. Dennedel af evalueringen belyser, hvilke forskelle og ligheder der er i indholdet i 10.-klasse-tilbud indenfor forskellige skoleformer. Lærernes besvarelser af spørgeskemaet belyser omfanget af forskelli-ge indholdselementer i 10. klasse, herunder brobygning, praktik, vejledning, tilbudsfag osv. Des-uden inddrager vi eksempler fra telefoninterviewene blandt lærere i 10. klasse som eksempler på,hvilken praksis der kan ligge bag de svar, lærerne har afgivet i spørgeskemaundersøgelsen. Vi harsøgt efter mønstre i det kvantitative datamateriale for at spore sammenhænge mellem forskelligeindholdselementer i 10. klasse med henblik på at foretage en typologisering af 10.-klasse-tilbud.10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse17

Analysen viste, at det ikke var muligt at foretage en sådan typologisering (se en uddybende for-klaring i appendiks A).For detandethar vi sammenholdt data fra elevspørgeskemaundersøgelsen i evalueringens førstedel, hvor eleverne gik i 9. klasse, med data fra elevspørgeskemaundersøgelsen i denne anden del,hvor eleverne går i 10. klasse. Det viser den udvikling, der har været i elevernes besvarelser fra 9.til 10. klasse, og dermed, hvilken betydning 10. klasse har haft for elevernes motivation for atstarte på en ungdomsuddannelse. Analysen af elevernes udvikling beror altså ikke på deres egnevurderinger af, om 10. klasse har gjort en forskel, men på en sammenligning af deres vurderingeraf deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation for ungdomsuddannelse med etårs mellemrum. I den sammenlignende analyse sammenholder vi desuden vurderingerne fra deelever, der fra 10. klasse skal videre på en ungdomsuddannelse, med vurderingerne fra de elever,der startede på ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. Det gør vi for at undersøge, om eleverneefter 10. klasse har et andet udgangspunkt, når de begynder på en ungdomsuddannelse, hvadangår deres egen oplevelse af uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation, end de elever, derfortsatte på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse.For dettredjehar vi ved hjælp af en statistisk model undersøgt, hvilke faktorer der har betydningfor, om eleverne øger deres motivation for ungdomsuddannelse. I den forbindelse har vi under-søgt, hvilke baggrundskarakteristika og skolefaktorer i 9. klasse og 10. klasse der har betydningfor elevernes motivation for ungdomsuddannelse.Data i de tre analyser stammer fra elev- og lærerundersøgelserne. I analyserne af variationerne ielevbesvarelserne mellem forskellige skoleformer (10. klasse på folkeskole, 10.-klasse-center2,ungdomsskole, privatskole/friskole og efterskole) har vi sammenholdt data fra elev- og lærerun-dersøgelserne, så den viden, vi har fra lærerundersøgelsen om skoleformerne, er blevet koblet tilelevernes data. På den måde har vi identificeret den skoleform, eleverne har været tilknyttet i 10.klasse. Grunden til, at denne kobling er nødvendig, er, at kun lærerne blev bedt om at angiveskoleform i spørgeskemaet. Gennem pilottest erfarede EVA, at det ikke var muligt for eleverne atforetage denne skelnen i tilstrækkelig sikker grad. Læs mere i appendiks A om elevpopulationen.

Rapporten består ud over resume og indledning af følgende kapitler:Kapitel 3 fokuserer på indholdet i de forskellige skoleformer i 10. klasse (10. klasse på hhv. folke-skole, 10.-klasse-center, ungdomsskole, privatskole/friskole og efterskole), og hvordan tilbuddeneer tilrettelagt.I kapitel 4 ser vi nærmere på, hvilke ændringer der er sket i forhold til elevernes uddannelsespara-thed, skoletrivsel og motivation for ungdomsuddannelse fra slutningen af 9. klasse til slutningenaf 10. klasse.I kapitel 5 sammenligner vi elevernes vurderinger efter et år i 10. klasse med vurderingerne hosde elever, der fortsatte på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, for at se, om eleverne efter10. klasse har et andet udgangspunkt for at starte på en ungdomsuddannelse end de elever, derfortsatte på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse.Kapitel 6 beskæftiger sig med, hvilke faktorer der har betydning for, om der sker en ændring ielevernes motivation i løbet af 10. klasse. Analysen tager udgangspunkt i en statistisk model.Desuden perspektiveres denne analyse med elevernes egne vurderinger af, hvilke elementer i 10.klasse der motiverer dem til at starte på en ungdomsuddannelse.I appendiks A beskriver vi evalueringens dokumentation og metode.I appendiks B findes en liste over de skoler, hvor de interviewede lærere er ansat.

10.-klasse-tilbuddene rummer en lang række forskellige aktiviteter, der tilsammen tegner de for-løb, eleverne er igennem i 10. klasse. I dette kapitel viser vi variationen af 10. klasse i forhold tildet indhold, de forskellige skoleformer tilbyder. Med udgangspunkt i lovgivningens nye krav til10. klasse fokuserer undersøgelsen særligt på følgende indholdselementer i 10. klasse:• Brobygningen• Vejledningen• Praktikken• Lærernes samarbejde med ungdomsuddannelserne• Undervisningen i 10. klasse, herunder holddeling, arbejdet med uddannelsesplanerne og mu-lighederne for at imødekomme elevernes behov.Kapitlet viser, hvordan lærerne i de forskellige skoleformer, 10.-klasse-centre, folkeskoler, ung-domsskoler, privatskoler/friskoler og efterskoler, tilrettelægger de forskellige elementer i 10. klas-se, og hvilke fag der indgår i 10.-klasse-tilbuddene.Kapitlet viser, at tilbuddene typisk varierer mellem folkeskoler, 10.-klasse-centre og ungdomssko-ler og til dels privatskoler/friskoler på den ene side og efterskoler på den anden side. I noglesammenhænge skiller svarene fra lærerne på privatskoler/friskoler sig også ud i forhold til de an-dre skoleformer. Disse variationer kan, som nævnt, tilskrives, at der gælder forskellige krav til deforskellige skoleformer. Således skal efterskoler og privatskoler/friskoler stå mål med de obligato-riske krav til 10. klasse i folkeskoleloven for at kunne anvende betegnelsen 10. klasse, mens fol-keskolens 10. klasse både skal tilbyde den obligatoriske og valgfrie del af 10. klasse. Sidstnævntehar således også mulighed for at fravige kravene til den obligatoriske undervisning, såfremt særli-ge grunde taler for det (LBK nr. 998 af 16.08.2010).Særligt er der forskel mellem skoleformerne på, hvor lang tid eleverne er i brobygning til ung-domsuddannelserne, og om lærerne samarbejder med ungdomsuddannelserne om at udviklebrobygningsforløb. I forhold til det faglige indhold af undervisningen er der forskel på, i hvilkengrad de nye fag, der er rettet særligt mod ungdomsuddannelserne med afklarende elementer,10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse21

bliver tilbudt, og desuden er der forskel mellem skoleformerne på, hvilke fag der er obligatoriskefor alle elever. Desuden oplever en stor gruppe lærere, at det er en udfordring at imødekommeelevernes eventuelle behov for ekstra læseundervisning.I det følgende beskrives det, hvad de forskellige skoleformer tilbyder eleverne i 10. klasse. I frem-stillingen har vi lagt særligt vægt på de resultater, der viser variationerne skoleformerne imellem,og mindre vægt på de resultater, der er ensartede på tværs af skoleformer. Dog er resultaternebeskrevet, hvor de i sig selv er interessante, selvom lærernes svar er nogenlunde ens på tværs afskoleformer.

Som en del af overgangen til ungdomsuddannelserne deltager elever i udskolingen i brobyg-ningsforløb, dvs. forløb på en udvalgt ungdomsuddannelse, som afspejler undervisningen på deuddannelser, eleven er i brobygning til. Som beskrevet i lov om vejledning om uddannelse og er-hverv (LBK nr. 671 af 21.06.2010) er formålet med brobygningsforløb, at de skal give eleverne etkendskab til uddannelsernes indhold og dermed bedre mulighed og større motivation for at væl-ge og gennemføre en ungdomsuddannelse.Alle elever i 10. klasse skal deltage i brobygning af en uges varighed og i forløbet skal indgåmindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse af mindst todages varighed. Dvs. at alle elever deltager i brobygning til mindst én ungdomsuddannelse. Des-uden skal alle elever i folkeskolens 10. klasse (herunder også 10. klassecentre) tilbydes yderligerefrivillig brobygning. Dog må brobygningen højst vare fem uger og brobygning til gymnasiale ud-dannelser højst én uge. Efterskolerne, privatskolerne/friskolerne og ungdomsskolernekantilbydeyderligere frivillig brobygning, men det er ikke et krav, at de gør det (BEK nr. 875 af 07.07.2010og BEK nr. 913 af 03.10.2000).Figur 2 viser, at den mest udbredte varighed af de obligatoriske brobygningsforløb er 1-5 dage,men at nogle skoler tilbyder længere obligatoriske forløb.

Omtrent halvdelen (53 %) af alle lærerne angiver, at obligatorisk brobygning i deres 10.-klassevarer 1-5 dage. Disse korte brobygningsforløb er mest udbredt på efterskolerne – her angiver 77% af lærerne, at den obligatoriske brobygning varer 1-5 dage.56 % af ungdomsskolelærerne angiver, at elevernes obligatoriske brobygningsforløb varer 5-10dage3. Ungdomsskolerne tilbyder oftest sådanne mellemlange forløb. For folkeskoler og 10.-klasse-centre svarer hhv. 42 % og 35 % af lærerne, at det obligatoriske brobygningsforløb varer5-10 dage. Det samme gælder for 33 % af lærerne på privatskoler/friskoler og 21 % af eftersko-lelærerne.Det helt lange obligatoriske brobygningsforløb på 11-15 dage er mest udbredt på 10.-klasse-centrene, hvor 17 % af lærerne svarer, at brobygningsforløbet er af denne varighed. 8 % af læ-rerne på folkeskoler og privatskoler/friskoler svarer det samme, og 6 % af ungdomsskolelærerne,hvorimod kun 1 % af lærerne fra efterskolerne angiver, at det obligatoriske brobygningsforløbvarer 11-15 dage.

Lærerne er desuden blevet spurgt, om deres elever – ud over den obligatoriske brobygning – hardeltaget i frivillig brobygning. 57 % af alle lærerne på tværs af de forskellige skoleformer angiver,at nogle af eleverne i deres 10. klasse har deltaget i frivillig brobygning. Frivillig brobygning ermere udbredt på folkeskoler og 10.-klasse-centre end på privatskoler/friskoler og efterskoler. På10.-klasse-centrene svarer 78 % af lærerne, at nogle af eleverne har deltaget i frivillig brobyg-ning. Derimod er andelen af efterskolelærere, der svarer, at nogle elever har deltaget i frivilligbrobygning, kun 24 %. Forskellen mellem udbredelsen af den frivillige brobygning kan tilskrivesde forskellige lovkrav, der som nævnt er til hhv. 10. klasse på folkeskole (herunder også 10.-klasse-centre) og 10. klasse på efterskole og privatskole/friskole. I de to sidstnævnte skoleformerer der ikke krav om, at skolerne skal tilbyde frivillig brobygning.Stort set alle lærere – mellem 90 % og 100 % – angiver, at deres 10. klasse bliver tilbudt bro-bygning til de tre forskellige typer af ungdomsuddannelser, dvs. til erhvervsrettede ungdomsud-dannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og almene gymnasiale uddannelser. Dog angiver 14% af lærerne på privatskolerne/friskolerne, at de ikke tilbyder brobygning til erhvervsrettede ung-domsuddannelser. Det betyder altså, at en del af privatskolerne/friskolerne kun giver elevernemulighed for at afprøve de gymnasiale uddannelser som en del af brobygningsforløbet.I telefoninterviewene peger nogle lærere på, at kravet om, at kun den ene ungdomsuddannelse ibrobygningen kan være en almen gymnasial ungdomsuddannelse, kan betyde, at nogle eleverikke afprøver de uddannelser, de selv synes er relevante, og som de oplever, at deres valg stårimellem. Dette gælder for elever, der er i tvivl om, om de skal vælge en almen gymnasial uddan-nelse (stx) eller hf. Denne kombination er ikke mulig inden for rammen af fem dages brobygning.Samtidig peger lærernes vurderinger i det kvalitative materiale på, at nogle skoler løser problemetved at tilbyde elever, der er i tvivl om, hvilken almen gymnasial uddannelse de skal vælge, yderli-gere brobygning ud over den første uge. Herved kan eleven få mulighed for at afprøve begge dealmene gymnasiale uddannelser ud over en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ud-dannelse.For de skoler, der har lange brobygningsforløb (11-15 dage eller derover), kan brobygningen væ-re organiseret som én dag om ugen i fx 15 uger. En sådan organisering kan betyde, at elevernekan få kendskab til mere end to forskellige ungdomsuddannelser. Men det kan også betyde, atlærerne løbende har mulighed for justere brobygningsforløbene og løse problemstillinger, der op-står i forløbene. En sådan løbende dialog og justering kan være en udfordring i de korte forløb,idet ungdomsuddannelserne typisk har tilrettelagt sådanne forløb på forhånd.Telefoninterviewene peger på, at nogle lærere oplever, at eleverne i høj grad bruger brobygningtil at blive afklaret om, hvilken konkret skole de vil gå på, når de skal begynde på deres ung-domsuddannelse. På nogle efterskoler og skoler i større byer med mange ungdomsuddannelses-24

Alle elever, der følger folkeskolens 10.-klasse, skal modtage vejledning. Dette sker typisk i regi afungdommens uddannelsesvejledning (UU-vejledningen). For efterskoler gælder det, at kommu-nen skal indgå aftale med skolen, og at eleverne modtager vejledning fra en UU-vejleder, hvisden pågældende efterskole anmoder om det. Størstedelen af efterskolerne har dog valgt selv atvaretage vejledningen (Thomsen og Jensen 2011).Vejledningsloven fastsætter, at vejledningen blandt andet skal introducere eleverne til ungdoms-uddannelserne og forberede dem på valg af uddannelse. UU-vejlederen har ansvaret for, at ele-vens uddannelsesplan bliver udarbejdet, og at den enkelte elevs uddannelsesparathed vurderes.Eleverne skal have mulighed for at få vejledning på skolen, og vejledningen skal tilrettelægges isamarbejde med skolen.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at vejledningen de fleste steder i høj grad eller i nogen gradomhandler afklaring af, hvad eleverne skal efter 10. klasse, og hvilke uddannelser eleverne skal ibrobygning til, og at vejlederen har ansvaret for at udarbejde elevernes uddannelsesplan.De kvalitative interview med lærere peger på, at det kan være en tidsmæssig og praktisk udfor-dring at samarbejde med vejlederen om vejledningen, men også, at det er et vigtigt samarbejde,hvor udbyttet for både vejleder, lærer og elever kan være stort, hvis samarbejdet bliver etableret.Samarbejdet mellem vejleder og lærer kan fx handle om lærerens vejledning af eleverne i forbin-delse med OSO (den obligatoriske selvvalgte opgave), og på nogle skoler er det lærerne, der lø-bende i samarbejde med eleverne selv udfylder elevernes uddannelsesplan, hvilket også kræver ettæt samarbejde med elevernes vejleder.Figur 3 viser, at mere end 80 % af lærerne på 10.-klasse-centre, folkeskoler, privatskoler/friskolerog ungdomsskoler angiver, at de i høj grad eller i nogen grad samarbejder med vejlederen omvejledningen.

Figuren viser samtidig, at en større andel af lærerne på efterskoler (34 %) end i de andre skole-former svarer, at de i mindre grad eller slet ikke samarbejder med vejlederen om vejledningen.Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem lærere og vejledere om vurdering af elevernes ud-dannelsesparathed forekommer i nogenlunde lige stort omfang på tværs af de forskellige skole-former. 76 % af lærerne angiver, at de i høj grad samarbejder med vejlederne om dette, og 18% angiver, at de gør det i nogen grad.Vejlederens tilgængelighed kan give en indikation på, hvilken rolle vejlederen spille i elevernesdagligdag. Figur 4 viser, at vejlederne er mest tilgængelige for efterskoleeleverne og mindst til-gængelige på privatskolerne/friskolerne.

Figuren viser, at 70 % af lærerne på efterskolerne svarer, at vejlederen er tilgængelig alle ugensdage, hvilket fx kun gælder for 17 % af folkeskolelærerne. Samtidig svarer 93 % af lærerne påefterskolerne, at vejlederen udelukkende er placeret på skolen. 72 % af folkeskolelærerne og 51% af lærerne på 10.-klasse-centre angiver, at vejlederen er placeret både på skolen og andre ste-der.Forskellen i tilgængelighed og placering af vejlederne hhv. på efterskolerne og i de andre skole-former kan hænge sammen med, at vejlederne på efterskolerne ofte er lærere på skolen og der-med tilgængelige hver dag. I de andre skoleformer er det ofte en UU-vejleder, der er tilknyttetskolen (det er det altid på folkeskoler og 10.-klasse-centre), og den enkelte UU-vejleder dækkerofte flere forskellige skoler inden for UU-centerets område og er derfor mindre tilgængelig påden enkelte skole.At vejlederen er mere tilgængelig på efterskolerne, koblet med en mindre grad af samarbejdemellem lærerne og vejleder om vejledningen, indikerer, at to forskellige typer af praksis kan gøresig gældende. På den ene side kan vejledningsopgaven på efterskolen være delt mellem flere læ-rere. I de tilfælde er det som regel intentionen, at vejledningen skal integreres i den daglige un-dervisning. På andre efterskoler er vejledningsansvaret uddelegeret til en enkelt lærer, som gen-nemfører vejledning, der i højere grad er adskilt fra den almindelige undervisning, på linje med10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

vejledningen i de øvrige skoleformer. De kvalitative interview peger på, at begge modeller findespå efterskolerne. I en undersøgelse af vejledning på efterskoler beskriver Ministeriet for Børn ogUndervisning, at en stor andel af eleverne på efterskoler finder, at den personlige samtale medvejlederen er den vejledningsaktivitet, der har hjulpet dem mest (Ministeriet for Børn og Under-visning 2012).Samarbejdet mellem lærere og vejledere i de øvrige skoleformer er ofte mere omfattende, meresystematiseret og tilrettelagt som en fast, aftalt aktivitet. Dertil kommer, at denne type vejledninghar gennemgået en udvikling med etableringen af UU-centrene, hvor vejlederne er organiseret iprofessionelle samarbejdsrelationer med andre vejledere.

I 10. klasse er der mulighed for, at eleverne i kombination med brobygning kan komme i såkaldtulønnet praktik med uddannelsesperspektiv.10. klasserne på folkeskole og 10.-klasse-centre skaltilbyde den frivillige praktik, mens efterskoler, privatskoler/friskoler og ungdomsskoler kan vælgeat tilbyde dette. Ifølge vejledningsloven kan kombinationer af brobygning og praktik med uddan-nelsesperspektiv højst vare fem uger.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at praktik er mest udbredt i 10. klasser på folkeskoler, ung-domsskoler og 10.-klasse-centre, noget mindre udbredt på privatskoler/friskoler og mindst ud-bredt på efterskoler. Dette er da også forventeligt set i lyset af kravene i lovgivningen. 79 % affolkeskolelærerne angiver, at nogle af eleverne i deres 10. klasse har været i praktik, og detsamme gælder for 76 % af lærerne på 10.-klasse-centre og 72 % af ungdomsskolelærerne. 44% af efterskolelærerne angiver, at nogle af eleverne har været i praktik, mens 56 % af privatsko-le-/friskolelærerne angiver, at nogle af deres elever har været i praktik.Undersøgelsen viser desuden, at det er meget forskelligt, om eleverne selv har været med til attage initiativ til praktikken. Det, at eleven har været med til at tage initiativet, kan betyde, at sko-len tilrettelægger særlige og individuelt tilpassede praktikforløb. I de forløb, hvor eleverne selvtager initiativ, kan eleverne have mulighed for at være med til at tilrettelægge praktikken ud fraegne ønsker og behov. Omvendt kan praktik på skolens initiativ også være en metode til at intro-ducere eleverne til områder, som de ikke selv har opfattet som relevante for dem, men som kanvise sig at være det.77 % af de folkeskolelærere, hvis elever har været i praktik, og 81 % af de lærere i 10.-klasse-centre, hvis elever har været i praktik, svarer, at eleverne selv har været med til at tage initiativ tildet. Det gælder for 78 % af de ungdomsskolelærere og 60 % af de privatskole-/friskolelærere,

Folkeskoleloven fastsætter forskellige retningslinjer for samarbejdet mellem 10.-klasse-tilbudeneog ungdomsuddannelserne. Således blev der med lovgivningsændringen i 2010 muligt at laveforløb af 20 uger på folkeskole og 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb (20/20-modellen) (LBK nr. 998 af 16.08.2010). Dertil kommer, at bekendtgørelsen om brobygning ogintroduktionskurser til ungdomsuddannelser (BEK nr. 875 af 07.07.2010) fastsætter krav til engrundig for- og efterbehandling af den enkelte elevs brobygningsforløb af UU-vejledningen elleraf skolen for de elever, der ikke vejledes af UU-vejledningen.EVA’s evaluering af optagesystemet til de gymnasiale uddannelser (2010) viser blandt andet, atdet er vigtigt at prioritere samarbejdet med ungdomsuddannelserne, blandt andet for at sikre, atlærerne i folkeskolen ved, hvilken undervisning og hvilke krav eleverne kommer til at møde påungdomsuddannelserne. Desuden viser evalueringen, at gymnasieskolerne samarbejder med UU-centrene, men kun i meget lille grad med folkeskolen. Evalueringen peger på, at der er behov foret mere etableret og direkte samarbejde mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser for atsikre, at lærerne ved, hvad der bliver undervist i på gymnasiet, og ved, hvordan eleverne blivervurderet, hvis de skal til optagelsesprøve.De kvalitative interview med lærere i 10. klasse viste, at det samme ønske om og behov for at vi-de, hvilken undervisning og hvilke krav eleverne kommer til at møde i ungdomsuddannelserne,gælder i forhold til alle typer af ungdomsuddannelser. Derfor afdækker evalueringen omfanget afde forskellige former for samarbejde mellem lærerne i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne.Figur 5 viser udbredelsen af forskellige samarbejdsformer mellem 10. klasserne og ungdomsud-dannelserne.

Undersøgelsen peger på, at 10.-klasse-lærernes samarbejde med ungdomsuddannelserne ombrobygningsforløbene hovedsageligt består i dialog om elevernes fremmøde på ungdomsuddan-nelsen, når de er i brobygning, snarere end om elevernes udbytte af brobygningen. 80 % af læ-rerne svarer, at de samarbejder med ungdomsuddannelserne om dette.Resultatet kan tyde på, at lærerne i forbindelse med samarbejdet i høj grad fokuserer på, om ele-verne opfylder de rent formelle krav om, at de skal deltage i brobygningsforløb. Dette perspekti-veres yderligere ved, at andelen af lærere, der svarer, at de er i dialog med ungdomsuddannel-serne om elevernes udbytte, er mindst inden for de skoleformer, hvor de korte brobygningsforløbdominerer.37 % af lærerne svarer, at de er i dialog med ungdomsuddannelserne om elevernes udbytte afbrobygningen, og på privatskoler/friskoler, hvor mange lærere svarer, at brobygningsforløbenevarer en uge, er denne andel kun på 33 %. Derimod svarer 50 % af ungdomsskolelærerne, at desamarbejder med ungdomsuddannelserne om elevernes udbytte af brobygningen. Det er samti-dig blandt ungdomsskolelærerne, at den største andel svarer, at den obligatoriske brobygningvarer 5-10 dage, dvs. længere end den minimumsperiode, der er fastsat i lovgivningen.Som figuren viser, er der flest lærere på 10.-klasse-centrene, der svarer, at de samarbejder medungdomsuddannelserne om at udvikle brobygningsforløb – det gør 42 %. 33 % af folkeskolelæ-rerne og 38 % af ungdomsskolelærerne angiver, at de samarbejder med ungdomsuddannelserneom at udvikle brobygningsforløb. For efterskolerne er denne andel på 26 %, mens 22 % af pri-vatskole-/friskolelærerne svarer, at de samarbejder med ungdomsuddannelserne om at udviklebrobygningsforløb.Det kvalitative materiale i evalueringen peger på, at det kan være en god ide som lærer at samar-bejde med ungdomsuddannelserne om at tilrettelægge brobygningsforløb. På folkeskoler, 10.-klasse-centre, privatskoler/friskoler og ungdomsskoler kan der fx være elever, der ad flere om-gange har været i brobygning på den samme skole i både 8. klasse (introduktionsforløb) og 9.klasse. For disse elever kan der blandt andet være behov for at tilrettelægge brobygningsforløb i10. klasse, der rummer nye elementer eller andre fag end de forløb, eleven allerede har deltageti, for at give eleverne nogle nye erfaringer at trække på, når det endelig valg om ungdomsud-dannelse skal træffes.For efterskolerne gælder der som nævnt det særlige, at eleverne typisk er i brobygning på skoler inærheden af efterskolen og ikke nødvendigvis i elevens lokalområde. Mange af disse elever erdermed i brobygning på andre skoler end i 8. klasse og 9. klasse. Idet brobygningen har til formålat hjælpe eleverne med at afklare, hvilken type ungdomsuddannelse de skal vælge, kan samar-bejdet om at udvikle brobygningsforløbene her handle om, hvordan forløbene bliver mere gene-10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse31

Undervisningen i 10. klasse bliver tilrettelagt på forskellige måder, og evalueringen blandt lærerneafdækker deres praksis inden for:• Arbejdet med og brugen af elevernes uddannelsesplan• Mulighederne for at imødekomme elevernes individuelle behov.I det følgende beskrives de områder, hvor der er betydelige forskelle i lærernes svar, afhængigt afhvilken skoleform de tilhører. Disse forskelle indikerer, at der er variationer i den måde, 10.-klasse-tilbuddene bliver tilrettelagt på.Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne viser blandt andet, at brugen af uddannelsesplaner tilat tilrettelægge undervisningen i forhold til den enkelte elevs behov er mest udbredt på folkesko-ler og 10.-klasse-centre. Tre ud af fire efterskolelærere svarer, at de i mindre grad eller slet ikkeanvender uddannelsesplanerne til dette formål. Desuden svarer 44 % af efterskolelærerne, at de imindre grad kan imødekomme elevernes behov for yderligere målrettet læseundervisning for ele-ver med læsevanskeligheder.3.5.1Brug af uddannelsesplanerneVejledningsloven fastsætter, at det er obligatorisk for eleverne i 10. klasse at arbejde med en ud-dannelsesplan, hvoraf det blandt andet skal fremgå, hvad eleverne vil opnå med undervisningen i10. klasse. I uddannelsesplanen beskriver eleverne desuden deres ønske om valg af ungdomsud-dannelse efter 10. klasse.Lærerne på folkeskoler, privatskoler/friskoler og 10.-klasse-centre tegner sig for den største andel,der anvender planerne til at tilrettelægge undervisningen i forhold til den enkelte elevs behov. 55% af folkeskolelærerne angiver, at de i høj grad eller i nogen grad anvender planerne. Det sam-me gælder for 43 % af lærerne på 10.-klasse-centre og 46 % af lærerne på privatskoler/friskoler.34 % af ungdomsskolelærerne anvender dem i høj grad eller i nogen grad, mens 24 % af efter-skolelærerne svarer, at de anvender planerne i høj grad eller i nogen grad.

En større andel, nemlig 31 %, af efterskolelærerne angiver, at de slet ikke anvender uddannel-sesplanerne til at tilrettelægge undervisningen i forhold til den enkelte elevs behov, og 44 % an-giver, at de gør det i mindre grad. Dette resultat kan ses i sammenhæng med, at vejledningensom nævnt på efterskolerne ofte foregår anderledes end i 10.-klasse-tilbudene på folkeskoler –bl.a. fordi mange efterskoler varetager vejledningen uden om UU-vejledningen. Ungdomsskole-lærerne er på næsten samme niveau som efterskolerne: 19 % af ungdomsskolelærerne angiver,at de ikke anvender planerne på den måde, og 47 %, at de gør det i mindre grad.3.5.2Mulighed for at imødekomme elevernes behovIfølge folkeskoleloven skal 10.-klasse-tilbuddene imødekomme elever med læsevanskelighedersbehov for yderligere målrettet læseundervisning. Desuden kan skolerne tilbyde eleverne at delta-ge i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, som blandt andet indebærer en reduceret fagrække.Disse forløb kan tilbydes, når særlige grunde taler for det. De særlige undervisningsforløb kan og-så bestå i ekstra frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller i praktik. Eftersko-ler og privatskoler/friskoler kan ikke fravige de obligatoriske krav til undervisningen i 10. klasse,herunder kravet til, hvor mange timer, eleverne skal undervises i dansk, matematik og engelsk.Det kan kun lade sig gøre, når de tilbyder specialundervisning (LBK nr. 998 af 16.08.2010).Lærerne er i undersøgelsen blevet bedt om at angive, i hvilken grad de mener, at der er mulighedfor at imødekomme følgende dimensioner:• Yderligere målrettet læseundervisning for elever med læsevanskeligheder• Yderligere afklaring af uddannelsesvalg (fx med ekstra frivillig brobygning eller praktik)• Reduceret fagrække (fx for at koncentrere sig om enkelte fag eller brobygning/praktik).Yderligere målrettet læseundervisning for elever med læsevanskeligheder er den af de tre dimen-sioner, som den største andel af lærerne vurderer, at de har mindst mulighed for at imødekom-me. På trods af at læseundervisningen er blevet styrket de seneste år, viser denne undersøgelse,at der stadig er udfordringer forbundet med at styrke alle børns læsekompetencer. 43 % af allelærere svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at imødekomme elevernes indi-viduelle behov for yderligere målrettet læseundervisning. Det gælder for 56 % af lærerne på ef-terskolerne, mens det gælder for 36 – 40 % af lærerne i 10. klasse på folkeskole, 10.-klasse-center og ungdomsskole.Lærernes svar viser, at de ser sig bedst i stand til at imødekomme elevernes behov for yderligereafklaring af uddannelsesvalg. 87 % af alle lærerne på tværs af de forskellige skoleformer svarer,at de i deres klasse i høj grad eller i nogen grad kan imødekomme elevernes behov for yderligereafklaring af uddannelsesvalg – for folkeskoler, 10.-klasse-centre, ungdomsskoler og privatsko-ler/friskoler er det over 90 %. På efterskolerne svarer 77 % af lærerne, at det i høj grad eller i no-gen grad er muligt at imødekomme dette behov hos eleverne. Undersøgelsen peger dermed på,10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse33

at lærerne generelt oplever, at deres 10.-klasse-tilbud giver eleverne mulighed for at blive afkla-rede med hensyn til, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge, men at nogle efterskolelæreredog oplever det som en udfordring at opnå denne afklaring.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring to tredjedele af lærerne på folkeskoler (66 %), 10.-klasse-centre (74 %) og ungdomsskoler (72 %) oplever, at de i høj grad eller i nogen grad kanimødekomme elevernes behov for en reduceret fagrække. Som nævnt ovenfor gælder der andreregler for efterskoler og privatskoler/friskoler, der kun kan fravige de obligatoriske krav til 10.klasse, når der er tale om specialundervisning. Derfor er der også mindre andele af lærerne i disseskoleformer, der angiver, at de kan imødekomme elevernes behov for en reduceret fagrække.Samlet set peger efterskolelærernes svar på, at der er udfordringer forbundet med at imøde-komme elevernes behov inden for de tre dimensioner, der alle handler om at afklare og opkvalifi-cere eleverne i forhold til en ungdomsuddannelse.

Analysen viser, at de forskellige 10.-klasse-tilbud varierer i forhold til, hvordan brobygning, vej-ledning og praktik er tilrettelagt.Særligt er der forskel på, hvor orienterede tilbuddene er mod overgangen til ungdomsuddannel-serne, i form af den måde, de tilbyder brobygning til ungdomsuddannelserne på, og hvilket sam-arbejde de har med ungdomsuddannelserne.Hvor 10.-klasse-tilbuddene på folkeskolerne og 10.-klasse-centrene prioriterer brobygning højt,ofte tilbyder længere brobygningsforløb og samarbejder med ungdomsuddannelserne om at ud-vikle brobygningsforløbene, spiller brobygningen ikke samme rolle på efterskolerne. Dette kanskyldes, at efterskoler og friskoler ikke står over for samme krav om at skulle tilbyde yderligerefrivillig brobygning. Ungdomsskolerne har oftest et samarbejde med ungdomsuddannelserne omelevernes udbytte af brobygningsforløbene og obligatoriske brobygningsforløb, der varer længereend de fem dage, loven kræver. Ungdomsskolerne lægger altså vægt på de afklarende elemen-ter.Det billede, undersøgelsen tegner af indholdet i de forskellige 10.-klasse-tilbud, er, at efterskoler-ne i højere grad prioriterer en meget tilgængelig vejledning. Dette er muligt i efterskoleregi, fordien lærer kan fungere som vejleder. Denne lærer vil så typisk være tilgængelig for eleverne, nårder opstår et behov. Det, at vejlederen nemt kan komme i kontakt med lærerne og har mulighedfor at drøfte elevernes udfordringer, kan også have en betydning i forhold til, at efterskolelærer-ne også i ringest grad bruger uddannelsesplanerne, når de tilrettelægger undervisningen.34

Efterskolelærernes svar skiller sig samtidig ud fra svarene fra lærere i de andre skoleformer, isærhvad angår muligheden for at imødekomme behovet for ekstra læseundervisning for elever medlæsevanskeligheder. Det peger på, at efterskoletilbuddene ikke i samme grad som de andre sko-leformer er målrettet elever, der har faglige vanskeligheder, særligt læsevanskeligheder. Førstedel af evalueringen viste også, at det oftest er andre typer af elever, der vælger at tage 10. klassepå en efterskole, end dem, der vælger 10. klasse på en folkeskole (herunder 10.-klasse-center,ungdomsskole og privatskole/friskole). Det betyder, at de fagligt svage elever, der alligevel vælgerat tage 10. klasse på en efterskole, kan risikere, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad har fokus påog mulighed for at imødekomme behovet for eksempelvis ekstra læseundervisning.

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvilke ændringer der er sket i elevernes uddannelsesparathed,skoletrivsel og motivation for videre uddannelse fra slutningen af 9. klasse til slutningen af 10.klasse.I evalueringens første del,Karakteristik af 10.-klasse-elever(EVA 2011), analyserede EVA medudgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 9. klasse forskellene i elevernes ud-dannelsesparathed, skoletrivsel og motivation for ungdomsuddannelse. Analysen viste, at elever,der skulle begynde i 10. klasse på efterskole, lod til – ud fra deres egne vurderinger af en rækkeudsagn – at være mere afklarede med hensyn til deres uddannelsesvalg. Elever, der skulle startepå efterskole efter 9. klasse, vurderede deres faglige kompetencer væsentligt højere end elever,der havde valgt at gå i 10. klasse på en folkeskole, mens forskellene på vurderingerne af de per-sonlige og sociale kompetencer såvel som skoletrivslen og motivationen for videre uddannelse varknap så udtalte.De elever, der er fortsat i 10. klasse, er blevet bedt om at vurdere samme forhold et år efter sidsteundersøgelse, nemlig i afslutningen af deres 10. klasse. Analyserne – som præsenteres i det føl-gende – viser, at en stor andel af de elever, der vurderede deres uddannelsesparathed lavt efter 9.klasse, vurderer den højere i 10. klasse. Dette gælder, når man ser på deres vurdering af deresfaglige kompetencer og deres personlige og sociale kompetencer. Elevernes afklarethed medhensyn til uddannelsesvalg er vanskeligere at sammenligne, idet eleverne stod over for et andetvalg i 9. klasse, end de gør i 10. klasse. Efter 9. klasse havde de muligheden for at vælge 10. klas-se, mens dette valg i princippet ikke er muligt efter 10. klasse.Vi har i denne analyse valgt primært at fokusere på den elevgruppe, der i 9. klasse vurderede de-res egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavest (under værdien 4 på skalaen fra10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse37

1 til 7). Det gør vi, fordi formålet med 10. klasse ifølge lovgivningen er at opnå yderligere fagligopkvalificering og afklaring i forhold til uddannelsesvalg for de elever, der har behov for det. Tal-lene for den samlede population præsenteres dog også løbende. Samtidig skelner vi mellem, hvil-ke skoleformer eleverne har gået i (10. klasse på folkeskole, 10.-klasse-center, ungdomsskole, ef-terskole eller privatskole/friskole) og deres progression (se en nærmere beskrivelse af populatio-nen i appendiks A). Vi har desuden foretaget en analyse af, om der er forskel på elevernes pro-gression i forhold til deres køn.Eleverne blev i spørgeskemaundersøgelsen i 9. klasse bedt om at vurdere deres egen uddannel-sesparathed operationaliseret som:• Elevernes afklarethed med hensyn til uddannelsesvalget• Elevernes vurdering af deres faglige kompetencer• Elevernes vurdering af deres personlige og sociale kompetencer.I evalueringens første del,Karakteristik af 10.-klasse-elever, testede vi uddannelsesparathedsbe-grebets operationalisering i de tre ovennævnte dimensioner i en faktoranalyse. Faktoranalysenviste, at der er ensartethed i elevernes besvarelse inden for de tre dimensioner. Sammenholdtmed, at analysen viser, at eleverne svarer forskelligt på tværs af de tre dimensioner, bekræfterdet, at vi med rimelighed kan kategorisere udsagnene på grundlag af de tre valgte dimensioner.

For at undersøge elevernes afklarethed med hensyn til uddannelsesvalg har vi undersøgt:• Hvornår eleverne besluttede sig for, hvad de skal efter 10. klasse• Hvor let eller svært eleverne oplevede valget• Hvor sikre eller usikre eleverne er på, at de har valgt rigtigt.Det er som nævnt ikke umiddelbart meningsfuldt at sammenligne elevernes besvarelser i 10. klas-se med besvarelserne fra 9. klasse. Besvarelserne i 10. klasse er dog i sig selv interessante, idet degiver en indikation på, om eleverne føler sig afklarede efter 10. klasse, hvilket jo ifølge lovgivnin-gen netop er et af formålene med 10. klasse (jf. kapitel 2).Ser vi på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i 10. klasse, tegner der sig et billede af, at enrelativt stor andel af eleverne allerede før 10. klasse vidste, hvad de skulle efter 10. klasse. Figur 6illustrerer dette.

Som figuren viser, besluttede halvdelen af eleverne enten før eller i 9. klasse, hvad de skulle efter10. klasse, mens den anden halvdel har brugt året i 10. klasse på at afklare det.Det viser, at 10. klasse lever op til de forventninger, eleverne havde, før de begyndte på det sko-leår. I første del af evalueringen,Karakteristik af 10.-klasse-elever, viste spørgeskemaundersøgel-sen blandt elever, at 34 % af de elever, der valgte 10. klasse på efterskole, og 44 % af de elever,der valgte 10. klasse på folkeskole, vurderede, at udsagnet ”Jeg vil bruge 10. klasse til at bliveafklaret om, hvad jeg vil” havde stor betydning for, at de havde valgt at gå i 10. klasse. Resultatetaf vurderingerne i 10. klasse viser altså, at der faktisk er en større andel af elever, der har brugt10. klasse på at blive afklaret, end den andel, der på forhånd vurderede, at de ville bruge 10.klasse på afklaring.Analysen viser desuden, at mellem 57 % og 59 % af eleverne i 10. klasse på folkeskole, 10.-klasse-center og ungdomsskole har besluttet sig i første eller sidste halvdel af 10. klasse4. Dermedtræffer lidt flere i disse skoleformer end i de to andre skoleformer det endelige valg i 10. klasse.Hhv. 45 % og 44 % på privatskole/friskole og efterskole har først truffet valget i 10. klasse.

Figur 7 viser, at 32 % af eleverne har haft svært eller meget svært ved at vælge, hvad de skal ef-ter 10. klasse, til trods for at afklaring af uddannelsesvalg er et centralt formål med 10. klasse. 53% af eleverne vurderer, at det har været meget let eller let for dem at vælge, hvad de skal efter10. klasse, og 15 % vurderer, at det hverken har været let eller svært.Der er ikke udtalt forskel på, hvilket svar eleverne giver, hvis man sammenholder med, hvilken ty-pe 10.-klasse eleverne har gået i. En lidt mindre andel af elever på folkeskoler, 10.-klasse-centreog ungdomsskoler end de øvrige elevgrupper har dog fundet valget let eller meget let. 49 % afeleverne i disse skoleformer har vurderet, at valget har været let eller meget let, mens det gælderfor 56 % af eleverne på efterskoler og 59 % af eleverne på privatskoler/friskoler. I den forbindel-se er det vigtigt at holde sig for øje, at det, at eleverne finder valget svært, ikke nødvendigvis eret udtryk for, at de ikke er informeret godt nok, eller at skolerne ikke i tilstrækkelig grad har ta-get hånd om elevernes tvivl. Usikkerheden kan også være et udtryk for en høj grad af refleksionover, hvilket valg der er det rigtige, og at de forskellige aktiviteter i 10. klasse kan have fået ele-verne til at genoverveje et allerede truffet valg.

Selvom 32 % har fundet valget svært eller meget svært, lader eleverne overordnet set til at væreret sikre på, at de har truffet det rigtige valg. Størstedelen af eleverne, nemlig 80 %, er megetsikre eller sikre på, at de har valgt rigtigt, mens 12 % hverken er sikre eller usikre. 8 % føler sigmeget usikre eller usikre. Elever, der har gået i 10. klasse på privatskole/friskole, føler sig meresikre end de øvrige elevgrupper. 85 % af eleverne på privatskoler/friskoler vurderer, at de er sikreeller meget sikre på valget, mens det gælder for 79 % af eleverne i 10. klasse på folkeskoler, 10.-klasse-centre, ungdomsskoler og efterskoler.

En anden dimension af elevernes uddannelsesparathed er deres faglige kompetencer, som vi ogsåundersøgte i evalueringens første del. Elevernes faglige kompetencer har vi operationaliseret ifølgende udsagn:• ”Jeg klarer mig fagligt godt i skolen.”• ”Jeg har nemt ved at følge med i undervisningen.”• ”Jeg er god til at løse opgaver selvstændigt.”• ”Jeg deltager aktivt i undervisningen (fx rækker jeg tit hånden op og deltager i faglige diskus-sioner).”Eleverne har kunnet svare på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er ”Meget uenig” og 7 er ”Meget enig”.Figur 8 viser udviklingen i vurderingerne fra undersøgelsen i 9. klasse til undersøgelsen i 10. klas-se hos den elevgruppe, der i 9. klasse var mest uenig i de forskellige udsagn om faglige kompe-tencer (4 eller derunder på skalaen fra 1 til 7). Negativ udvikling betegnes som de tilfælde, hvoreleverne har flyttet sig mellem to og seks point i negativ retning, status quo betegner de tilfælde,hvor eleverne enten ikke har flyttet sig eller kun har flyttet sig ét point i negativ eller positiv ret-ning, mens positiv udvikling betegnes som de tilfælde, hvor eleverne har flyttet sig mellem to ogseks point i positiv retning. Vi har valgt at betragte de ændringer, der kun omfatter et enkelt po-int, som status quo, idet der kan være en vis tilfældighed i placeringen af krydset i to svarmulig-heder, der ligger tæt på hinanden. Derimod betragter vi en ændring på to point som en reel ud-vikling i elevernes vurderinger.Figur 8 viser, at en stor andel af de elever, der vurderede deres egne faglige kompetencer lavt i 9.klasse, har givet mere positive vurderinger i 10. klasse, om end en omtrent lige så stor andel afdisse elevers udvikling kan betegnes som status quo.

Figuren viser, at der særligt er en positiv udvikling i elevernes vurderinger af de parametre, dermåler deltagelsen i undervisningen, nemlig udsagnene ”Jeg deltager aktivt i undervisningen” og”Jeg har nemt ved at følge med i undervisningen”. For begge udsagn har 49 % i den elevgrup-pe, der vurderede deres egne kompetencer lavt i 9. klasse, vurderet deres egne kompetencermindst to point bedre i 10. klasse. Figuren viser også, at en omtrent lige så stor andel af udviklin-gen i vurderingerne kan betegnes som status quo, mens 3-4 % af eleverne i denne elevgruppehar rykket sig i negativ retning.Resultaterne indikerer altså, at de elever, der vurderede deres egne faglige kompetencer lavt i 9.klasse, i høj grad har udviklet deres faglige kompetencer og særligt de kompetencer, der handlerom deltagelse og engagement i undervisningen. Det er væsentligt at besidde disse kompetencerpå ungdomsuddannelserne, hvor der bliver stillet større krav til elevernes eget ansvar for at delta-ge i undervisningen. Det, at eleverne har forbedret disse kompetencer, må altså anses som væ-sentligt for elevernes muligheder for fastholdelse på ungdomsuddannelserne.Ser man på den samlede elevpopulation, kan størstedelen af udviklingen i vurderingerne beteg-nes som status quo. Den samlede gruppe af elever har altså ikke i lige så vid udstrækning somden elevgruppe, der vurderede deres egne faglige kompetencer lavt i 9. klasse, gennemgået enpositiv udvikling i 10. klasse. På de fire forskellige parametre, der måler elevernes faglige kompe-42

tencer, har mellem 17 % og 25 % udviklet sig positivt, mellem 66 % og 78 % har ikke udvikletsig nævneværdigt, mens mellem 4 % og 9 % har udviklet sig negativt. Også i den samlede elev-gruppe er der størst positiv udvikling at spore på de parametre, der måler elevens deltagelse i un-dervisningen, nemlig udsagnene ”Jeg deltager aktivt i undervisningen” (25 % har udviklet sigpositivt) og ”Jeg har nemt ved at følge med i undervisningen” (22 % har udviklet sig positivt). Deelever, der har udviklet sig negativt, vurderede i 9. klasse deres egne faglige kompetencer højt.Mellem 62 % og 65 % af de elever, der har rykket sig i negativ retning, gav i 9. klasse vurderin-gen 6 eller 7 på skalaen fra 1 til 7.Der er forskel på, hvilke skoleformer eleverne har været tilknyttet i 10. klasse, og hvor meget dehar ændret deres vurderinger af deres egne faglige kompetencer. Generelt har de elever, der hargået i 10. klasse på en ungdomsskole, i højere grad end de øvrige elevgrupper ændret vurderin-gen af deres egne faglige kompetencer i positiv retning. Andelen af elever, der vurderer dereskompetencer mere positivt i 10. klasse end i 9. klasse, er mellem 27 % og 37 % for de elever, derhar gået i 10. klasse på en ungdomsskole, mens det gælder for mellem 20 % og 36 % af elever-ne på 10.-klasse-centre, mellem 20 % og 32 % af folkeskoleeleverne, mellem 15 % og 22 % afprivatskole-/friskoleeleverne og mellem 10 % og 17 % af efterskoleeleverne.Ungdomsskoleeleverne skiller sig særligt ud, når det gælder udviklingen af vurderingen af udsag-net ”Jeg klarer mig fagligt godt i skolen”, hvor 37 % har udviklet sig positivt mod de øvrige sko-leformers ændring på mellem 10 % og 25 %. Forskellene kan skyldes skoleformen, men kan og-så forklares med, at elevgruppen på ungdomsskoler, folkeskoler og 10.-klasse-centre i udgangs-punktet vurderede sig selv mere negativt end de øvrige elevgrupper og derfor havde større po-tentiale for udvikling i positiv retning (EVA 2011). Når man ser på udviklingen hos de elever, dervurderede deres egne faglige kompetencer lavest på skalaen fra 1 til 7, kan vi på dette data-grundlag ikke påvise signifikante forskelle mellem skoleformerne.Analysen i forhold til køn viser, at der ikke er signifikant forskel på drenges og pigers udvikling affaglige kompetencer i 10. klasse.

• ”Jeg er god til at sige fra over for mine kammerater, hvis der er noget, jeg ikke har lyst til.”Figur 9 viser udviklingen hos den elevgruppe, der vurderede egne sociale og personlige kompe-tencer lavest i 9. klasse (under værdien 4 på skalaen fra 1 til 7). Figuren viser – som det gjaldt forde faglige kompetencer – at en stor andel af eleverne vurderer deres kompetencer mere positivt i10. klasse end i 9. klasse.Figur 9Udviklingen i vurderinger af personlige og sociale kompetencer hos elevgruppen medde laveste vurderinger i 9. klasse* (n = 145)Negativ udvikling (-6 til -2)Jeg er god til at lytte til minekammerater, hvis de har problemereller er kede af detJeg er god til at arbejde sammenmed forskellige klassekammeraterJeg er god til at tage imod hjælpfra andreJeg er god til at sige fra overformine kammerater, hvis der ernoget, jeg ikke har lyst til

Figuren illustrerer, at en stor del af den elevgruppe, der i 9. klasse vurderede deres egne personli-ge og sociale kompetencer lavt, har rykket sig væsentligt i positiv retning. Mellem 54 % og 61 %af eleverne vurderer deres egne personlige og sociale kompetencer mindst to point højere på ska-laen fra 1 til 7 i 10. klasse end i 9. klasse.Den parameter, hvorpå den største andel af eleverne har udviklet sig, er vurderingen af udsagnet”Jeg er god til at lytte til mine kammerater, hvis de har problemer eller er kede af det” (61 %),hvilket må antages at være en evne, der gavner elevens sociale samvær med andre. En stor andelaf den elevgruppe, der havde de laveste vurderinger i 9. klasse, har også udviklet sig meget, nårdet gælder de udsagn, der hænger tættere sammen med det sociale liv og skolearbejdet, nemligudsagnene ”Jeg er god til at arbejde sammen med forskellige klassekammerater” (57 %) og ”Jeger god til at tage imod hjælp fra andre” (57 %).44

Resultaterne for den samlede elevpopulation viser, at en del af eleverne vurderer deres egne per-sonlige og sociale kompetencer højere i 10. klasse, men at der dog er en større andel, der kunhar rykket sig ét point eller slet ikke, og derfor er deres placering status quo.Mellem 13 % og 16 % har en mere positiv vurdering af deres egne kompetencer end i 9. klasse,mellem 71 % og 81 % har ikke ændret deres vurdering betydeligt, mens mellem 6 % og 12 %vurderer deres egne personlige og sociale kompetencer mere negativt, nemlig de elever, der vur-derede deres egne personlige og sociale kompetencer højest i 9. klasse. Mellem 69 % og 86 %af disse elever havde i 9. klasse givet deres egne personlige og sociale kompetencer vurderingen6 eller 7 på skalaen fra 1 til 7.Analysen viser her, at det overordnet set ikke har betydning for elevernes ændring i vurderinger-ne af deres egne personlige og sociale kompetencer, hvilken skoleform de har været tilknyttet.Det eneste udsagn, hvor der er forskelle i udviklingen mellem de enkelte elevgrupper, er ”Jeg ergod til at sige fra over for mine kammerater, hvis der er noget, jeg ikke har lyst til”. Her tegnerder sig det samme billede som for vurderingen af de faglige kompetencer, nemlig at en lidt størreandel af eleverne på ungdomsskolerne end i de øvrige skoleformer har rykket sig i positiv retning(19 %). 16 % af folkeskoleeleverne vurderer deres egne personlige og sociale kompetencer høje-re i 10. klasse end i 9. klasse. Det gælder for 14 % af eleverne på 10.-klasse-centre, 12 % af ele-verne på privatskoler/friskoler og 10 % af efterskoleeleverne.Men forskellen mellem skoleformer kan igen tilskrives, at de elever, der har valgt at gå i 10. klassepå ungdomsskole, folkeskole og 10.-klasse-center, i 9. klasse vurderede deres egne personlige ogsociale kompetencer lavere end de øvrige elever. Der er ikke signifikante forskelle mellem skole-formerne, når man ser på udviklingen hos den elevgruppe, der havde de laveste vurderinger i 9.klasse.Ser man på hhv. drenges og pigers vurderinger, er der ikke markante forskelle i udviklingen hosde to køn. Der er dog et enkelt udsagn, hvor drengene har udviklet sig en smule mere positivtend pigerne. Det gælder udsagnet ”Jeg er god til at sige fra over for mine kammerater, hvis derer noget, jeg ikke har lyst til”. Her har 14 % af drengene ændret deres vurdering i positiv retning,mod 12 % af pigerne, og 10 % af drengene har ændret deres vurdering i negativ retning, mod13 % af pigerne. Når det gælder de øvrige udsagn om personlige og sociale kompetencer, er derikke signifikante forskelle mellem kønnene.

For at belyse elevernes trivsel i skolen har vi bedt eleverne vurdere fire forskellige udsagn, der be-skriver deres skolegang. To udsagn beskriver elevernes oplevelse af det at gå i skole – om de kanlide at gå i skole, og om de oplever, at undervisningen er spændende – og to udsagn beskriverderes relationer til hhv. lærere og kammerater.Figur 10 illustrerer udviklingen i vurderingerne fra 9. klasse til 10. klasse hos den elevgruppe, dervurderede deres egen skoletrivsel lavest i 9. klasse, når det handlede om deres oplevelse af at gå iskole. Figuren viser, at størstedelen af eleverne vurderer deres skolegang mere positivt i 10. klasseend i 9. klasse.Figur 10Udviklingen i vurderinger af skolegangen hos elevgruppen med de laveste vurderinger i9. klasse*Negativ udvikling (-6 til -2)Status quo (-1 til 1)Positiv udvikling (2 til 6)

relativt stor andel har udviklet sig positivt. Hhv. 23 % og 24 % af eleverne vurderer skolegangenmere positivt i 10. klasse end i 9. klasse. Som det gjaldt for de faglige og de personlige og socialekompetencer, er der primært tale om elever, der gav høje vurderinger i 9. klasse. Hhv. 66 % og68 % har ikke ændret deres vurdering betydeligt, mens hhv. 9 % og 10 % vurderer deres skole-gang mere negativt end i 9. klasse – alt efter hvilket udsagn om skolegangen, man ser på.Hvis man tager udgangspunkt i elevernes skoleform, viser det sig, at elever, der har gået i 10.klasse på ungdomsskole, i højere grad end de øvrige elevgrupper har gennemgået en positiv ud-vikling i forhold til deres vurdering af udsagnet ”Jeg kan godt lide at gå i skole”. 33 % af elever-ne på ungdomsskole har ændret deres vurdering i positiv retning, mens det gælder for 24 % afeleverne på 10.-klasse-centre, 22 % af efterskoleeleverne, 21 % af folkeskoleeleverne og 18 %af eleverne på privatskole/friskole. Det er interessant, at en lidt større andel af efterskoleeleverneend eleverne på folkeskole og privatskole/friskole har udviklet sig positivt, når det gælder detteudsagn, idet efterskoleeleverne allerede i 9. klasse vurderede udsagnet mere positivt end de øvri-ge elevgrupper.Efterskoleeleverne har ikke haft så stort et potentiale for udvikling, men har ikke desto mindreudviklet deres vurdering af, hvor godt de kan lide at gå i skole, mere end de øvrige elevgrupper.Ungdomsskoleeleverne har haft stort potentiale for positiv udvikling og er også den gruppe, derhar udviklet sig mest i positiv retning. Det er til gengæld også en gruppe, der er svær at udvikle,fordi der ofte er tale om skoletrætte elever og elever med andre former for sociale og personligeproblemstillinger. EVA’s evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning (2010) viste, at ung-domsskolen i højere grad end folkeskolen har elever, der ofte har faglige, sociale og personligevanskeligheder. Eleverne oplever udfordringer, der har gjort det vanskeligt for dem at fungere iskolen. Derfor skal der særlige tilbud ud over de traditionelle, boglige fag til for at rykke ved ele-vernes oplevelse af det at gå i skole.I forhold til udsagnet ”Jeg synes, at undervisningen er spændende”, er det bemærkelsesværdigt,at en større andel af de elever, der har valgt at gå i 10. klasse på en folkeskole, end elever i deøvrige skoleformer har ændret deres vurdering i negativ retning. Det gælder for 17 % af elevernei 10. klasse på folkeskoler, mens det gælder for 14 % af eleverne på 10.-klasse-centre, 11 % afeleverne på ungdomsskoler, 10 % af eleverne på privatskoler/friskoler og 7 % af eleverne på ef-terskoler. Ser man på andelen af elever, der har rykket sig i positiv retning, er det også hos folke-skoleeleverne, at færrest har rykket sig i positiv retning – det har 16 % gjort, mens det gælder formellem 25 % og 37 % af eleverne i de øvrige skoleformer.Der er ikke en signifikant sammenhæng mellem skoleformer og vurderinger, når man ser på denelevgruppe, der i 9. klasse var mest uenig i udsagnene om, at de kan lide at gå i skole, og at un-

Som figuren illustrerer, vurderer størstedelen af den elevgruppe, der vurderede deres relationermest negativt i 9. klasse, deres relationer til lærere og klassekammerater mere positivt i 10. klas-se. Hhv. 59 % og 58 % af eleverne i denne elevgruppe, der vurderede relationerne til lærere ogkammerater under værdien 4 på skalaen fra 1 til 7 i 9. klasse, har rykket sig mindst to point i po-sitiv retning.For den samlede elevgruppe kan størstedelen af udviklingerne i vurderingerne betegnes som sta-tus quo, men en relativt stor andel af eleverne har dog rykket deres vurdering af deres relation tillærerne i positiv retning. 23 % af eleverne vurderer i højere grad end i 9. klasse, at de har detgodt med lærerne. 16 % vurderer desuden i højere grad end i 9. klasse, at de har mange godeklassekammerater. En mindre andel, mellem 9 % og 10 %, har rykket deres vurdering i negativ

retning, og igen er der primært tale om en gruppe af elever, der vurderede relationerne positivt i9. klasse.For den elevgruppe, der vurderede skoletrivsel lavest i 9. klasse, kommer forandringen i skoletriv-sel altså til udtryk både i deres syn på skolegangen og i relationen til klassekammerater og lærere,mens den hos den samlede population af elever særligt kommer til udtryk i elevernes relation tillærerne.Ser man på, hvilke skoleformer eleverne har gået i, og udviklingen i elevernes vurderinger af rela-tionerne, tegner der sig et ensartet billede af, hvor stor en andel der har rykket sig i positiv ret-ning i forhold til udsagnet ”Jeg har mange gode klassekammerater”. Den mindste andel af ele-ver, der har rykket sig i negativ retning finder man på efterskoler (4 %). Den største andel af ele-ver, der har rykket sig i negativ retning, finder man blandt ungdomsskoleeleverne. Her vurderer21 % udsagnet mere negativt i 10. klasse end i 9. klasse. Det gælder for 14 % af eleverne på10.-klasse-centre, 13 % af eleverne på privatskoler/friskoler og 10 % af eleverne på folkeskoler.I forhold til vurderingerne af relationen til lærerne har en større andel af eleverne på ungdoms-skolerne end i de øvrige skoleformer vurderet udsagnet mere positivt i 10. klasse end i 9. klasse.32 % af ungdomsskoleeleverne har vurderet udsagnet mere positivt, mens det gælder for 24 %af eleverne på efterskoler, 22 % af eleverne på folkeskoler, 19 % af eleverne på 10.-klasse-centreog 18 % af eleverne på privatskoler/friskoler.Analysen af sammenhængen mellem elevernes skoleformer og relationer til lærere og kammera-ter peger altså på, at en stor andel af ungdomsskoleeleverne vurderer deres relation til lærernemere positivt i 10. klasse end i 9. klasse. Samtidig er det dog den elevgruppe, hvor den størsteandel af elever vurderer relationen til klassekammeraterne mere negativt i 10. klasse i forhold til i9. klasse. En stor andel af eleverne på efterskolerne har, trods deres relativt positive vurderinger i9. klasse, formået at udvikle deres relation til lærerne i positiv retning, og samtidig udgør de denelevgruppe, hvor den mindste andel har vurderet relationen til kammeraterne mere negativt i 10.klasse end i 9. klasse.Analysen af forskellen i hhv. drengenes og pigernes vurderinger viser, at der heller ikke her ermarkante forskelle i udviklingen af deres vurdering. Dog har pigerne udviklet sig lidt mere i positivretning i forhold til deres vurdering af relationerne til klassekammeraterne i 10. klasse. 18 % afpigerne har vurderet det udsagn mere positivt i 10. klasse end i 9. klasse, mens det gælder for 15% af drengene. Der er ikke signifikant forskel på de to køn i forhold til udviklingen af vurderin-gen af relationerne til lærerne.

Spørgeskemaundersøgelsen beskæftiger sig også med elevernes motivation for at skulle i gangmed en ungdomsuddannelse. Motivationen er i evalueringen blevet operationaliseret gennem tospørgsmål om, hvor stor lyst eleverne har til at skulle i gang med en ungdomsuddannelse, oghvor vigtigt det er for dem at få en uddannelse. Eleverne har igen kunnet svare på en skala fra 1til 7, hvor 1 er ”Meget uenig” og 7 er ”Meget enig”. De følgende figurer viser udviklingen i vur-deringerne fra undersøgelsen i 9. klasse til undersøgelsen i 10. klasse hos den elevgruppe, der i 9.klasse vurderede deres egen motivation for ungdomsuddannelse mest negativt (under værdien 4på skalaen fra 1 til 7). Som tidligere betegnes den negative udvikling som de tilfælde, hvor ele-verne har flyttet sig mellem to og seks point i negativ retning, status quo betegner de tilfælde,hvor eleverne enten ikke har flyttet sig eller kun har flyttet sig ét point i negativ eller positiv ret-ning, mens den positive udvikling betegnes som de tilfælde, hvor eleverne har flyttet sig mellemto og seks point i positiv retning.Figur 12 illustrerer udviklingen i vurderingerne af motivation fra 9. klasse til 10. klasse i den elev-gruppe, der vurderede deres egen motivation for ungdomsuddannelse i 9. klasse lavest.Figur 12Udviklingen i vurderinger af motivation for ungdomsuddannelse hos elevgruppen medde laveste vurderinger i 9. klasse*. På en skala fra 1 til 7 …Negativ udvikling (-6 til -2)Status quo (-1 til 1)Positiv udvikling (2 til 6)

Figuren viser, at der er sket en positiv udvikling med hensyn til elevernes motivation. Det fremgår,at størstedelen af eleverne i den elevgruppe, der vurderede deres egen motivation for ungdoms-uddannelse lavest i 9. klasse, er blevet mere motiveret til at starte på en ungdomsuddannelse ef-ter 10. klasse. 73 % af eleverne i 10. klasse vurderer i højere grad end i 9. klasse, at det er vigtigtfor dem at få en ungdomsuddannelse, mens 68 % har udviklet sig positivt i forhold til vurderin-gen af, hvor stor lyst de har til at skulle i gang med en ungdomsuddannelse.I den samlede elevgruppe kan man ikke spore helt samme grad af motivationsændring. Hhv. 10% og 17 % af eleverne har udviklet deres vurdering af deres motivation for ungdomsuddannelsei positiv retning, hhv. 74 % og 86 % har ikke rykket vurderingen betydeligt, mens hhv. 4 % og 8% har vurderet udsagnene mere negativt i 10. klasse end i 9. klasse. Udviklingen er størst i for-hold til udsagnet om, hvor stor lyst eleverne har til at skulle i gang med en gymnasial uddannelseeller erhvervsuddannelse, mens den samlede elevpopulation i modsætning til elevgruppen medde laveste vurderinger i 9. klasse ikke i samme grad har ændret sine vurderinger af, hvor vigtigtdet er for dem at få en uddannelse.Ser man på skoleformerne, er der forskel på elevgruppernes udvikling med hensyn til vurderin-gerne de to udsagn imellem. De elever, der har gået i 10. klasse på et 10.-klasse-center, udgørden gruppe, hvor den største andel har udviklet sig positivt, når det gælder udsagnet om, hvorvigtigt det er at få en ungdomsuddannelse (15 % mod mellem 8 % og 13 % i de øvrige skole-former).Når det gælder udsagnet om, hvor stor lyst eleverne har til at gå i gang med en ungdomsuddan-nelse, har ungdomsskoleeleverne udviklet sig mest (26 % mod mellem 13 % og 23 % i de øvrigeskoleformer). For begge udsagn er det efterskoleeleverne, der har rykket sig mindst i positiv ret-ning i vurderingerne fra 9. klasse til 10. klasse. 8 % af eleverne på efterskolerne har rykket sig ipositiv retning, når det gælder udsagnet om, hvor vigtigt det er for dem at få en ungdomsud-dannelse, og 13 % har udviklet sig positivt, når det gælder, hvor stor lyst de har til at skulle igang med en ungdomsuddannelse.Ser man på forskellen mellem de to køn, er der kun signifikante forskelle, når det gælder udsag-net om, hvor stor lyst eleverne har til at starte på en ungdomsuddannelse. Her har drengene ud-viklet deres vurdering lidt mere i positiv retning end pigerne. 19 % af drengene har rykket sig ipositiv retning, mens det gælder for 16 % af pigerne.

Analysen viser, at særligt den elevgruppe, der vurderede sig selv lavest i 9. klasse, gennemgår enpositiv udvikling med hensyn til vurderingen af deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel ogmotivation for ungdomsuddannelse i 10. klasse. Det er denne elevgruppe, der i udgangspunktethavde lave vurderinger af deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation, der harudviklet sig i 10. klasse, mens den samlede elevpopulation i mindre grad har udviklet sig – en stordel af eleverne vurderer, at deres uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation er på sammeniveau som i 9. klasse. Størstedelen af den samlede elevgruppe har ikke ændret deres vurderingmere end ét point på skalaen fra 1 til 7 fra 9. klasse til 10. klasse, men af dem, der har ændretvurderingen, har størstedelen ændret den i positiv retning. Dette er i tråd med formålet i lovgiv-ningen, hvor det netop er blevet skærpet, at det er den elevgruppe, der har behov for yderligerefaglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, man ønsker at rykke med 10. klasse.De elever, der i 9. klasse havde de mest negative vurderinger, ændrer særligt deres vurdering af,hvor vigtigt det er for dem at få en ungdomsuddannelse, hvor godt de synes om at gå i skole ogderes relationer til klassekammerater og lærere, ligesom de ændrer deres vurdering på de para-metre, vi har kategoriseret som de personlige og sociale kompetencer.Den samlede elevgruppe vurderer primært de faglige kompetencer og de personlige og socialekompetencer mere positivt. Også skoletrivslen og særligt relationen til lærerne vurderer en storandel af eleverne mere positivt i 10. klasse.Analysen viser desuden, at der kun for meget få udsagns vedkommende er signifikante forskellepå, hvor meget hhv. drenge og piger har udviklet deres uddannelsesparathed, skoletrivsel og mo-tivation for ungdomsuddannelse i 10. klasse. 10.-klasse-tilbuddene gavner altså piger og drengelige meget. Som det fremgår af kapitel 3, er der stor variation i 10.-klasse-tilbuddene, samtidigmed at mange tilbud giver mulighed for at skræddersy forløb til de enkelte elever. Disse forholdkan være med til at sikre, at begge køn kan finde et 10.-klasse-tilbud, der matcher deres behov.Som CEFU’s udgivelseUnge, køn og uddannelse(2010) viser, kan synet på drenges og pigers ud-fordringer i skolesystemet nuanceres. En central pointe i denne udgivelse er, at unge har vidt for-skellige forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet – og køn er blot én faktor.Tendensen til, at de elever, der har udviklet sig mest i 10. klasse, vurderede deres egen uddannel-sesparathed, skoletrivsel og motivation for ungdomsuddannelse lavest i 9. klasse, sætter sig igen-nem i sammenhængen mellem elevernes skoleformer og deres udvikling. Folkeskoleelever og ele-ver på 10.-klasse-centre er sammen med ungdomsskoleeleverne dem, der i 9. klasse vurderedesig selv lavest. Evalueringen peger dermed på, at disse skoleformer løfter en anden opgave end52

efterskoler og privatskoler/friskoler, og samtidig rummer disse skoleformer også en stor del af deelever, der udvikler sig mest i løbet af 10. klasse.Elever, der har gået i 10. klasse på ungdomsskole, har også udviklet deres egen vurdering af defaglige kompetencer mest i løbet af 10. klasse, og det er også dem, der har udviklet sig mest ipositiv retning i forhold til, om de godt kan lide at gå i skole, om de har det godt med lærerne,og hvor stor lyst de har til at skulle i gang med en ungdomsuddannelse.Eleverne på efterskolerne, der lå relativt højt i vurderingerne i 9. klasse, har ikke gennemgåetsamme positive udvikling af de faglige kompetencer eller i forhold til deres motivation for at star-te på ungdomsuddannelse. Der er dog en relativt stor andel af efterskoleeleverne, der har rykketsig i positiv retning, når det gælder, om de kan lide at gå i skole og i forhold til deres relationer tilklassekammerater og lærere. Pless og Katznelson (2007) peger i deres undersøgelse af unges vejemod ungdomsuddannelserne på, at efterskoleeleverne har et andet syn på deres lærere end ele-verne i 10. klasse på folkeskoler og 10.-klasse-centre. Eleverne, der deltager i den pågældendeundersøgelse, oplever efterskolelærerne som mere engagerede, men Pless og Katznelson påpegerdog også, at forskellene i opfattelserne kan tilskrives, at folkeskolerne og 10.-klasse-centrenemodtager flere skoletrætte og skoleskeptiske elever, hvilket kan have betydning for deres vurde-ring af lærerne.I tredje del af evalueringen vil det være muligt at se, om de forskellige skoleformer, eleverne harværet tilknyttet i 10. klasse, får betydning for deres påbegyndelse og gennemførelse af første åraf ungdomsuddannelsen. Her bliver udbyttet af 10. klasse tydeligere i forhold til, hvordan elever-ne klarer sig bagefter.På baggrund af denne analyse er det ikke muligt at konkludere, om det er indsatsen i 10. klasse,der har styrket eleverne, eller om det er andre forhold uden for skolen, der gør, at elevgruppenmed de mest negative vurderinger i 9. klasse vurderer deres egen uddannelsesparathed, skoletriv-sel og motivation højere efter et år i 10. klasse. Men med det forbehold er der dog overordnet settale om en positiv udvikling for eleverne gennem 10. klasse – og særligt sker der en udvikling hosden elevgruppe, der ifølge lovgivningen er målgruppen for 10. klasse. Analysen i kapitel 6 be-handler, hvilke faktorer der ifølge den statistiske model har betydning for de ændrede vurderin-ger fra 9. klasse til 10. klasse.

I dette kapitel sammenligner vi elevernes vurderinger efter et år i 10. klasse med vurderingernehos de elever, der startede på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Dette giver et billede af,om eleverne efter 10. klasse har et andet udgangspunkt i starten af ungdomsuddannelserne endde elever, der fortsatte direkte efter 9. klasse. Vi sammenligner altså data fra spørgeskemaunder-søgelsen blandt elever i 9. klasse med data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 10.klasse.Fra evalueringens første del,Karakteristik af 10.-klasse-elever, ved vi, at de elever, der fortsatte i10. klasse, vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavere end deelever, der fortsatte på en gymnasial uddannelse. Størstedelen af de elever, der fortsatte i 10.klasse, havde højere vurderinger end de elever, der fortsatte på en erhvervsuddannelse efter 9.klasse – på nær i forhold til udsagn om motivation for ungdomsuddannelse. Vi ved altså, at elev-grupperne i udgangspunktet var forskellige, men hvordan ser det ud, når man ser på elevernesvurderinger, efter at de har gået i 10. klasse?Sammenligningen viser, at det særligt er de elever, der skal fortsætte på en erhvervsuddannelseefter 10. klasse, der har et betydeligt bedre udgangspunkt efter 10. klasse sammenlignet med deelever, der startede på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Billedet er ikke entydigt hos elever,der starter på en gymnasial uddannelse, hvor eleverne, der startede efter 9. klasse, i forhold tilnogle udsagn giver højere vurderinger end de elever, der har gået i 10. klasse.I dette kapitel analyserer vi på små forskelle i elevernes gennemsnitlige placering på 0,1-1 pointpå skalaen fra 1 til 7, hvor vi i det foregående kapitel kun tog højde for ændringer i elevernesvurderinger på mindst to point på skalaen. Grunden til, at det i denne sammenhæng er menings-fuldt at tage højde for de mindre forskelle, er, at der herikkeer tale om en sammenligning af10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse55

den samme elevs ændringer med hensyn til vurdering fra et år til det næste. Denne sammenlig-ning kan som nævnt være forbundet med en smule tilfældighed. I stedet er der tale om sammen-ligninger af gennemsnitsplacering for hele gruppen af elever, der hhv. skulle starte på erhvervs-uddannelse efter 9. klasse, skal starte på erhvervsuddannelse efter 10. klasse, skulle starte pågymnasial uddannelse efter 9. klasse og skal starte på gymnasial uddannelse efter 10. klasse. Ianalysen har vi set på resultaternes konfidensintervaller (sikkerhedsintervaller) for at undersøge,om der er tale om signifikante forskelle mellem de fire elevgruppers gennemsnitlige vurderinger.Alle de omtalte forskelle er signifikante og altså også relevante, selvom der er tale om små springpå skalaen.

Sammenligningen af elevernes uddannelsesparathed tager igen afsæt i de udsagn, vi har operati-onaliseret som elevernes faglige hhv. personlige og sociale kompetencer. Afklaretheden er endnuen gang ikke hensigtsmæssig at sammenligne (jf. afsnit 4.1).Ser vi på elevernes vurdering af egne faglige kompetencer, tegner der sig et billede af, at de ele-ver, der har gået i 10. klasse og skal starte på en erhvervsuddannelse, vurderer egne faglige kom-petencer højere, end de elever, der er fortsat direkte i erhvervsuddannelserne efter 9. klasse. Om-vendt gælder det for elever, der skal starte på en gymnasial uddannelse og er fortsat efter hhv.10. klasse eller 9. klasse, om end forskellen ikke er helt så markant.Figur 13 illustrerer elevernes gennemsnitlige vurdering af udsagnet ”Jeg klarer mig fagligt godt iskolen”.

Som figuren viser, vurderer de, der skal starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, udsag-net ”Jeg klarer mig fagligt godt i skolen” 0,4 point højere end dem, der er startet på en er-hvervsuddannelse efter 9. klasse. Hos dem, der skal starte på en gymnasial uddannelse, forholderdet sig modsat. Her er det nemlig de elever, der er fortsat efter 9. klasse, der vurderer udsagnetmest positivt og 0,3 point mere positivt end elever, der skal starte på en gymnasial uddannelseefter 9. klasse.Ser man på de øvrige variable, der beskriver elevernes faglige kompetencer, viser samme billedesig. Elever, der skal starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, vurderer deres egne fagligekompetencer mellem 0,4 og 0,7 point højere end dem, der starter på en erhvervsuddannelse ef-ter 9. klasse. Forskellen er størst, nemlig 0,7 point, for udsagnet ”Jeg deltager aktivt i undervis-ningen”. For elever, der skal starte på en gymnasial uddannelse, er forskellen mellem dem, derkommer fra 9. klasse, og dem, der kommer fra 10. klasse, mindre. De, der er startet lige efter 9.klasse, vurderer deres egne faglige kompetencer 0,1-0,3 point højere end dem, der har gået i 10.klasse inden den gymnasiale uddannelse. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at elever, derstartede på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, i undersøgelsen i 9. klasse lå højere placeretend de elever, der valgte 10. klasse. Resultatet her viser altsåikke, at de elever, der har gået i 10.klasse og skal starte på en gymnasial uddannelse, ikke har udviklet sig – snarere, at de ikke har

udviklet sig så meget, at de kommer på niveau med de elever, der startede på en gymnasial ud-dannelse lige efter 9. klasse.Omtrent samme tendens kan ses, når det gælder elevernes vurderinger af deres egne personligeog sociale kompetencer, om end forskellene ikke er lige så store. Figur 14 viser elevernes gen-nemsnitlige vurdering af udsagnet ”Jeg er god til at samarbejde med forskellige klassekammera-ter”.Figur 14Vurdering af udsagnet ”Jeg er god til at samarbejde med forskellige klassekammerater”på en skala fra 1 til 7 alt efter valg og påbegyndelse af uddannelse (gennemsnit)76,565,554,543,53Gymnasial uddannelseGymnasial uddannelseefter 9. klasse (n = 3850) efter 10. klasse (n = 2273)Erhvervsudd. efter 9.klasse (n = 703)Erhvervsudd. efter 10.klasse (n = 492)

Som figuren viser, er der ingen signifikant forskel mellem svarene hos de elever, der starter på engymnasial uddannelse efter hhv. 9. klasse og 10. klasse. I forhold til de elever, der starter på enerhvervsuddannelse, viser figuren, at de, der har gået i 10. klasse, gennemsnitligt ligger 0,3 pointhøjere end dem, der er fortsat på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.Samme mønster kan ses i de øvrige variable, der beskriver elevernes personlige og sociale kompe-tencer. Forskellen mellem de elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter hhv. 9. klasse og10. klasse, er på 0-0,5 point og størst i forhold til udsagnene ”Jeg er god til at hjælpe andre” og”Jeg er god til at lytte til mine kammerater, hvis de har problemer eller er kede af det”.

Et andet forhold, vi har undersøgt, er elevernes vurdering af deres egen trivsel i skolen. Her har viigen sammenlignet vurderingen af udsagnene om elevernes skolegang og elevernes relationer.Analysen viser, at de elever, der skal starte på en erhvervsuddannelse og har gået i 10. klasse, og-så i denne sammenhæng har et bedre udgangspunkt end de elever, der er fortsat på en er-hvervsuddannelse efter 9. klasse, mens billedet ikke er lige så entydigt for de kommende eleverpå gymnasiale uddannelser. Samlet set viser det sig også, at de to elevgrupper, der starter på enerhvervsuddannelse, vurderer deres egen skoletrivsel lavere end de elevgrupper, der skal starte påen gymnasial uddannelse. Figur 15 viser de gennemsnitlige vurderinger af udsagnet ”Jeg kangodt lide at gå i skole”.Figur 15Vurdering af udsagnet ”Jeg kan godt lide at gå i skole” på en skala fra 1 til 7 alt eftervalg og påbegyndelse af uddannelse (gennemsnit)76,565,554,543,53Gymnasial uddannelseGymnasial uddannelseefter 9. klasse (n = 3858) efter 10. klasse (n = 2273)Erhvervsudd. efter 9.klasse (n = 708)Erhvervsudd. efter 10.klasse (n = 492)

skel på eleverne i 9. klasse og 10. klasse. For elever, der skal starte på en gymnasial uddannelse,er der for ingen af de to udsagn om skoletrivsel nogen signifikant forskel mellem dem, der er be-gyndt lige efter 9. klasse, og dem, der har gået i 10. klasse.Ser man på elevernes vurderinger af deres relationer i skolen, viser der sig samme billede hos ele-ver, der skal starte på en erhvervsuddannelse, mens der også blandt dem, der skal starte på engymnasial uddannelse, er en svag tendens til, at elever, der har valgt at gå i 10. klasse inden dengymnasiale uddannelse, vurderer deres trivsel mere positivt end dem, der er fortsat på en gymna-sial uddannelse efter 9. klasse. Figur 16 viser de gennemsnitlige vurderinger af udsagnet ”Jeg hardet godt med mine lærere”.Figur 16Vurdering af udsagnet ”Jeg har det godt med mine lærere” på en skala fra 1 til 7 alt ef-ter valg og påbegyndelse af uddannelse (gennemsnit)76,565,554,543,53Gymnasial uddannelseGymnasial uddannelseefter 9. klasse (n = 3857) efter 10. klasse (n = 2273)Erhvervsudd. efter 9.klasse (n = 705)Erhvervsudd. efter 10.klasse (n = 492)

Figuren viser, at de elever, der har gået i 10. klasse og skal starte på en erhvervsuddannelse, lig-ger 0,5 point højere på udsagnet ”Jeg har det godt med mine lærere”. For elever, der skal startepå en gymnasial uddannelse, gælder det, at de, der har gået i 10. klasse, ligger 0,2 point højere.Samme mønster gælder for udsagnet ”Jeg har mange gode klassekammerater”, hvor elever, derskal starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, vurderer udsagnet 0,4 point højere enddem, der er startet efter 9. klasse, og dem, der skal starte på en gymnasial uddannelse, vurdererudsagnet 0,2 point højere, hvis de har gået i 10. klasse.

Motivationen for at fortsætte på en ungdomsuddannelse er målt ved hjælp af udsagnene ”På enskala fra 1 til 7, hvor vigtigt er det for dig at få en gymnasial uddannelse?” og ”På en skala fra 1til 7, hvor stor en lyst har du til at skulle i gang med en gymnasial uddannelse eller en erhvervs-uddannelse?”.Sammenligningen af, hvorvigtigtdet er for eleverne at få en ungdomsuddannelse, viser, at derikke er nogen signifikant forskel mellem de elever, der fortsætter på en erhvervsuddannelse elleren gymnasial uddannelse efter hhv. 9. klasse og 10. klasse.Udsagnet om, hvor storlysteleverne har til at skulle i gang med en erhvervsuddannelse eller engymnasial uddannelse, har de elever, der har valgt at gå i 10. klasse, vurderet mere negativt enddem, der er startet på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Figur17 illustrerer dette.Figur 17Vurdering af udsagnet ”På en skala fra 1 til 7, hvor stor en lyst har du til at skulle i gangmed en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse?”, alt efter valg og påbe-gyndelse af uddannelse (gennemsnit)76,565,554,543,53Gymnasial uddannelseGymnasial uddannelseefter 9. klasse (n =3854) efter 10. klasse (n = 2273)Erhvervsudd. efter 9.klasse (n = 705)Erhvervsudd. efter 10.klasse (n = 492)

Udsagnet om, hvor stor lyst eleverne har til at skulle i gang med en erhvervsuddannelse eller engymnasial uddannelse, har de, der har gået i 10. klasse og skal starte på en erhvervsuddannelse,vurderet 0,2 point lavere end dem, der er fortsat på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Forelever, der skal starte på en gymnasial uddannelse, har de, der har gået i 10. klasse, vurderet ud-sagnet 0,4 point lavere end dem, der er fortsat på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse.I første del af evalueringen,Karakteristik af 10.-klasse-elever, så vi, at motivationen for at startepå en ungdomsuddannelse ikke overraskende var større hos dem, der valgte at starte direkte påen erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, end hos dem, der valgte at gå i 10. klasse.Analysen i dette afsnit viser, at motivationen for ungdomsuddannelse fortsat var højere hos dem,der fortsatte på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, end hos dem, der har været et år i10. klasse og står over for at skulle starte på en ungdomsuddannelse. Året i 10. klasse har – somvist i afsnit 4.1 – altså rykket ved elevernes motivation, men 10.-klasse-eleverne er fortsat mindremotiverede end dem, der fortsatte på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse.

Samlet set viser sammenligningen af elevernes besvarelser i hhv. 9. klasse og 10. klasse, at dersærligt er forskel på de elever, der skal i erhvervsuddannelse efter hhv. 9. klasse og 10. klasse.Her vurderer de elever, der er fortsat i 10. klasse, deres egne kompetencer signifikant mere posi-tivt på de fleste parametre end elever, der er startet på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter9. klasse. Særligt er der forskel på elevernes vurderinger af deres faglige kompetencer, der vedrø-rer aktiv deltagelse i undervisningen og udsagn, der omhandler elevernes trivsel i skolen, nemligom de godt kan lide at gå i skole, og om de synes undervisningen er spændende.Når man ser på de elever, der skal starte på en gymnasial uddannelse, er der ikke samme markan-te og entydige forskel. De elever, der starter på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, er denelevgruppe, der i det hele taget vurderer deres faglige kompetencer højest, mens der i vurderin-gerne af de personlige og sociale kompetencer ikke er en signifikant forskel. For de udsagn, dervedrører elevernes trivsel i skolen, er der kun forskel på de elevgrupper, der skal starte på engymnasial uddannelse, når det gælder udsagnene om relationerne i skolen. Her vurderer elever,der har gået i 10. klasse, udsagnene mere positivt end dem, der startede på en gymnasial uddan-nelse efter 9. klasse.Sammenligningen siger ikke i sig selv noget om, hvor meget eleverne har udviklet sig i 10. klasse,men sammenligner derimod vurderingerne hos elever, der skal starte på en gymnasial uddannel-se, og elever, der skal starte på en erhvervsuddannelse, efter hhv. 9. klasse og 10. klasse. Det eraltså værd at bemærke, at de elever, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse lige efter 9.klasse, allerede i udgangspunktet ved målingen i 9. klasse vurderede deres egne kompetencer62

mest negativt. Deres vurderinger lå også lavere end hos de elever, der fortsatte i 10. klasse (EVA2011).Analysen i dette kapitel viser, at der er blevet endnu større afstand mellem de erhvervsuddannel-seselever, der starter efter 9. klasse, og de, der har gået i 10. klasse, inden de begynder på er-hvervsuddannelsen, i forhold til vurderingen af deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel ogmotivation. Følgerne af dette er, at erhvervsuddannelserne møder to meget forskellige elevgrup-per fra hhv. 9. klasse og 10. klasse, hvad angår elevernes egen oplevelse af deres faglige kompe-tencer og motivation. De gymnasiale uddannelser står ikke umiddelbart i samme grad over fordenne problematik.Kapitel 6 fokuserer på, hvilke faktorer der er afgørende for, at elevernes motivation for ung-domsuddannelse udvikler sig i 10. klasse.

Dette kapitel handler om, hvilke forhold, der har betydning for, om der sker en ændring i elever-nes motivation for ungdomsuddannelse i løbet af 10. klasse. Et af de centrale formål med 10.klasse er, at skoleåret skal motivere eleverne til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Af kapi-tel 5 fremgår det, at særligt de elever, der vurderede deres egen motivation lavt i 9. klasse, harøget deres motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse.Første del af dette kapitel viser, hvilke faktorer der har betydning for, om eleverne ændrer deresvurderinger af deres egen motivation fra 9. klasse til 10. klasse. Analysen er foretaget ved brug afen statistisk model. I den statistiske model isoleres hver enkelt faktor, der kan have betydning forden ændrede motivation, ved at kontrollere for betydningen af de øvrige faktorer i modellen.Den statistiske model har altså den fordel, at den kan identificere en lang række faktorers påvirk-ning af elevernes motivation, hvorimod man ved simple kryds af variable ikke har samme sikker-hed for, at det ikke er andre variable end dem, der krydses, der har indflydelse på motivationen.I anden del af kapitlet perspektiveres analyseresultaterne med elevernes egne vurderinger af, hvil-ke elementer i 10. klasse, der har haft betydning for deres motivation til ungdomsuddannelse.Analysen fokuserer på de elementer i 10. klasse, som er nye eller blev justeret i forbindelse medlovændringen.Kapitlet viser, at det er både baggrundskarakteristika og forhold i 9. klasse og 10. klasse, der harbetydning for, om eleverne øger deres motivation for videre uddannelse i løbet af 10. klasse. Ka-pitlet viser desuden, at eleverne ikke selv i udpræget grad fremhæver nogle elementer frem forandre, når de skal vurdere, hvad der er med til at øge motivationen for at begynde på en ung-domsuddannelse.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvilke faktorer der har betydning for, at eleverne i løbet af 10.klasse har ændret vurderingen af deres egen motivation for at begynde på en ungdomsuddan-nelse. Faktorerne er afprøvet i en statistisk model, og afsnittet beskriver de faktorer, der har be-tydning for elevernes ændrede motivation for ungdomsuddannelse. Motivation for ungdomsud-dannelse er målt som et gennemsnit af følgende spørgsmål:• ”På en skala fra 1 til 7, hvor vigtigt er det for dig at få en gymnasial uddannelse eller er-hvervsuddannelse?”• ”På en skala fra 1 til 7, hvor stor en lyst har du til at skulle i gang med en gymnasial uddan-nelse eller erhvervsuddannelse?”.I det følgende betegner vi det som en udvikling med hensyn til elevernes motivation, når elevernehar ændret deres vurdering af ovennævnte udsagn fra 9. klasse til 10. klasse.I den statistiske model er alle de faktorer, som vi har fået viden om gennem evalueringens to de-le, og som kan tænkes at have indflydelse på, om eleverne ændrer deres motivation i løbet af 10.klasse, inddraget og afprøvet. Grundlaget for den statistiske model er altså data fra:• Registerundersøgelsen blandt elever i evalueringens første del• Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 9. klasse i evalueringens første del• Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 10. klasse i evalueringens anden del• Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere i 10. klasse i evalueringens anden del.Den statistiske model afprøver alle faktorerne fra de forskellige undersøgelser og kan isolere be-tydningen af hver enkelt faktor ved at kontrollere for de øvrige faktorers betydning. I modellen erder kontrolleret for elevernes vurderinger af udsagnene i 9. klasse. Modellen tager altså højde for,at nogle elever lå højt på skalaen i 9. klasse, mens andre lå lavt. Dvs., at de faktorer, der har ind-flydelse i 10. klasse, har indflydelse, uanset hvor motiveret eleverne var i 9. klasse. Den statistiskemodel sætter altså forholdene lige for alle elever. Den samlede statistiske model og mere om me-toden kan ses i appendiks A.Analysen viser, at både skolefaktorer, der har med forhold i hhv. 9. klasse og 10. klasse at gøre,og baggrundsfaktorer, der ikke har med det enkelte 10.-klasse-tilbud at gøre, har betydning forelevernes udvikling af motivation til ungdomsuddannelse i 10. klasse. De følgende tre afsnit be-skriver de forskellige typer af faktorer, som tilsyneladende har betydning for, at elevernes motiva-tion for at begynde på en ungdomsuddannelse øges.

6.1.1Faktorer, der baserer sig på forhold i 9. klasseTre faktorer fra spørgeskemaundersøgelsen i 9. klasse har vist sig at have betydning for elevernesudvikling med hensyn til deres motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse:• Forældrenes interesse for skolegangen i 9. klasse• Skoletrivslen i 9. klasse• Graden af sikkerhed på valget af 10. klasse efter 9. klasse.Analysen viser, at jo større interesse forældrene har for elevens skolegang, og jo bedre eleven tri-ves i 9. klasse, desto mere tilbøjelig er eleven til at øge sin motivation for at begynde på en ung-domsuddannelse. Desuden viser analysen, at jo mere usikre eleverne er på, om 10. klasse er detrigtige valg, desto mindre tilbøjelige er de til at øge deres motivation for ungdomsuddannelse iløbet af 10. klasse.To af disse faktorer har eleverne alene vurderet i spørgeskemaundersøgelsen i 9. klasse, nemligforældrenes interesse for deres skolegang og graden af sikkerhed på valget af 10. klasse. Dettehar vi gjort for at sikre kausaliteten mellem de pågældende faktorer, her forældreinteresse ogsikkerhed på valget, og udviklingen med hensyn til motivation. Disse forklarende faktorer er der-for målt, inden vi måler, om graden af motivation har ændret sig i 10. klasse. Det betyder, atselvom analysen viser, at forældrenes interesse for elevens skolegang er afgørende i 9. klasse, erderes interesse sandsynligvis også afgørende i 10. klasse – dette er bare ikke efterprøvet i elevun-dersøgelsen i 10. klasse.Analysen viser som nævnt også, at elevens oplevelse af graden af sikkerhed på, at valget af 10.klasse er det rigtige, har betydning for udviklingen af motivation for ungdomsuddannelse i løbetaf 10. klasse. Jo mere sikker eleven er på valget af at skulle i 10. klasse, jo mere er eleven tilbøje-lig til at øge sin motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse. Dette peger på, at det ervigtigt, at eleverne er godt informerede om formålet med deres 10. skoleår, og at de selv kan semeningen med at gå i 10. klasse.Den faktor, der handler om elevernes skoletrivsel i 9. klasse, har som nævnt også betydning forudviklingen af motivation for ungdomsuddannelse. Analysen viser, at jo mere positivt elevernevurderer udsagnet ”Jeg kan godt lide at gå i skole” i 9. klasse, i jo højere grad er de tilbøjelige tilat øge deres motivation for ungdomsuddannelse i løbet af 10. klasse. Resultatet indikerer altså, atelevernes oplevelse af trivsel gennem deres skolegang også har betydning for deres motivationfor ungdomsuddannelse.

6.1.2Faktorer, der baserer sig på forhold i 10. klasseAnalysen viser, at fire faktorer fra spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 10. klasse har be-tydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation. Disse faktorer er:• Hvor tilfredse eleverne har været med udvalget af valgfag i 10. klasse• Hvor tilfredse eleverne har været med valget af linje i 10. klasse• I hvilken grad vejledningen har levet op til elevernes behov• Hvilken vejledning eleverne har modtaget i 10. klasse• Hvilken skoleform eleverne har været tilknyttet (10. klasse på hhv. folkeskole, efterskole ellerprivatskole/friskole).Modellen viser her, at både faktorer, der har at gøre med eleverne tilfredshed med valget af valg-fag og linje, som ligger forud for selve 10. klasse, og faktorer, der har at gøre med vejlednings-indsatsen i 10. klasse, har betydning for udviklingen af motivationen. Desuden viser analysen, atder er forskel på udviklingen af elevernes motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse,alt efter hvilken skoleform de har været tilknyttet i 10. klasse.Eleverne er blevet bedt om at besvare, hvor tilfredse eller utilfredse de var med udvalget af valg-fag, da de valgte deres 10.-klasse. Her viser analysen, at jo mindre tilfredse eleverne har væretmed udvalget af valgfag, desto mindre tilbøjelige er de til at øge deres motivation i 10. klasse.Også tilfredsheden med valg af linje har betydning for udviklingen af motivation for videre ud-dannelse. Eleverne er blevet spurgt, hvor tilfredse eller utilfredse de var med udvalget af linjer påderes skole, da de valgte 10. klasse. Her viser det sig, at jo mindre tilfredse eleverne har været,desto mindre har de øget deres motivation i 10. klasse. De, der har angivet, at de ikke har valgtnogen linje, er desuden mindst tilbøjelige til at øge motivationen for videre uddannelse i løbet af10. klasse.Resultatet peger på, at de valgfag og linjer, som indgår i elevernes 10.-klasse-tilbud, kan havestor betydning for, at eleverne øger deres motivation for videre uddannelse.Resultaterne af den statistiske model viser desuden, at vejledningsindsatsen har betydning forelevernes motivation for videre uddannelse. De elever, der angiver, at vejledningen i høj grad le-vede op til deres behov, er mere tilbøjelige til at øge deres motivation for ungdomsuddannelseend de elever, der har svaret ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”.Analysen viser desuden, at den type vejledning, eleverne har modtaget i 10. klasse, har betydningfor udviklingen af deres motivation fra 9. klasse til 10. klasse. De elever, der har angivet, at de harmodtaget vejledning om både praktik og brobygning, har i højere grad øget deres motivationend de elever, der har angivet, at de ikke har modtaget nogen vejledning om praktik og brobyg-68

ning. De elever, der svarer, at de har modtaget vejledning om brobygning, er også mere tilbøjeli-ge til at øge motivationen end dem, der ikke har modtaget vejledning om deres brobygning –dog har de ikke øget motivationen i lige så høj grad som de elever, der har modtaget vejledning ibåde brobygning og praktik. Resultatet peger på, hvor vigtigt det er, at eleverne, inden de vælgerbrobygningsuddannelser, får en grundig vejledning om, om de skal i praktik i 10. klasse.Endelig viser analysen, at typen af 10.-klasse har en betydning for udviklingen med hensyn til ele-vernes motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse. Elever, der har gået i 10. klasse påfolkeskole eller privatskole/friskole, er mere tilbøjelige til at øge deres motivation for ungdomsud-dannelse i 10. klasse end elever, der har gået i 10. klasse på efterskole.Dette resultat må ses i lyset af det elevgrundlag, der findes i de forskellige skoleformer. Evaluerin-gens første del,Karakteristik af 10.-klasse-elever, viste, at de elever, der går i 10. klasse på folke-skoler (herunder privatskoler/friskoler, ungdomsskoler og 10.-klasse-centre), er kendetegnet vedat vurdere deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavere end eleverne på ef-terskoler. De skoleformer, der modtager denne gruppe af elever, der i udgangspunktet er mindremotiverede for ungdomsuddannelse, står derfor over for en klar opgave med at øge elevernesmotivation. En opgave, som resultaterne af den statistiske model viser, at de udfører.6.1.3Faktorer, der baserer sig på elevernes baggrundskarakteristikaUd over de faktorer, der handler om forhold i 9. klasse og 10. klasse, viser analysen, at en rækkeaf elevernes baggrundskarakteristika har betydning for, om eleverne er blevet mere motiveredefor ungdomsuddannelse efter et år i 10. klasse. De baggrundsvariable, der viser sig at have en be-tydning, er:• Mors tilknytning til arbejdsmarkedet• Mors højeste fuldførte uddannelse.Analysen viser, at de elever, hvis mor er arbejdsløs, er mere tilbøjelige til at øge deres motivation iløbet af 10. klasse end elever, hvis mødre er beskæftigede.Desuden viser analysen, at elever med en mor, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen,en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er mere tilbøjelige til at øge motivationenfor ungdomsuddannelse end elever, hvis mor har en mellemlang eller lang videregående uddan-nelse. Dette er værd at lægge mærke til, idet det indikerer, at 10. klasse særligt øger motivatio-nen for videre uddannelse hos elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Der er andre baggrundsfaktorer, som er afprøvet i den statistiske model, og som ikke viser sig athave signifikant betydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation i løbet af 10. klasse.Det gælder:• Elevens alder og køn• Familiens bruttoindkomst• Elevens herkomst• Størrelsen på den by, eleven kommer fra.Dette resultat kan pege på, at den enkelte elevs udvikling med hensyn til motivation også er af-hængig af nogle faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Dog er det også vigtigt at se på,hvilke faktorer der ikke ser ud til at have signifikant betydning for, hvor tilbøjelige eleverne er tilat øge deres motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse. Her er det særligt interessant,at analysen peger på, at hverken køn eller herkomst har betydning for dette.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 10. klasse kan perspektivere ovenstående analyse iforhold til elevernes egen vurdering af betydningen af forskellige elementer i 10. klasse i forholdtil udviklingen af motivation for ungdomsuddannelse. Dels har eleverne vurderet, om de enkelteaktiviteter hver især har givet demstørre lysttil at begynde på en ungdomsuddannelse, dels harde vurderet, i hvilket omfang de enkelte aktiviteter har været med til at gøre demmere afklaredemed hensyn til, hvilkenungdomsuddannelse de skal vælge.Eleverne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere de elementer, der blev indført eller foran-dret i forbindelse med de nye regler for 10. klasse, nemlig:• Brobygningen• Vejledningen• Praktikken• Arbejdet med OSO• Arbejdet med elevernes uddannelsesplan• Udbuddet af valgfag• Udbuddet af linjer.Analysen viser, at der kun er meget små variationer i elevernes vurderinger af de forskellige ele-menters betydning. Det gælder, både når man ser på, hvilke skoleformer de er tilknyttet, og nårman ser på, hvilket element i 10. klasse de vurderer. Set på tværs af de forskellige elementer viserdet sig, at svarene for en stor del af elementernes vedkommende fordeler sig i et ensartet møn-ster. Figur 18 illustrerer dette.70

For elementerne praktik, OSO, brobygning og vejledning gælder det, at ca. en tredjedel af ele-verne svarer, at aktiviteten i høj grad har givet dem større lyst til at begynde på en ungdomsud-dannelse, og at aktivteteni høj gradhar været med til at afklare, hvilken uddannelse de skal væl-ge. Det er også ca. en tredjedel af eleverne på tværs af de forskellige skoleformer, der svarer, atde enkelte aktiviteter hver isæri nogen gradhar givet dem større lyst og gjort dem mere afklare-de med hensyn til, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Endelig svarer ca. en tredjedel afeleverne, at de nævnte aktiviteteri mindre gradellerslet ikkehar givet dem større lyst til at be-gynde på en ungdomsuddannelse ogi mindre gradellerslet ikkehar gjort dem afklarede medhensyn til, hvilken uddannelse de skal vælge.Elevernes vurderinger af arbejdet med deres uddannelsesplan og valget af linjer og valgfag ersamlet set en smule mindre positive i forhold til, om elementerne har været med til at give demstørre lyst til at starte på en ungdomsuddannelse. Det samme gælder for elevernes vurderingeraf, i hvilken grad de tre elementer har gjort dem mere afklarede med hensyn til, hvilken uddan-nelse de skal starte på. Undersøgelsen kan ikke påvise, at der er betydelige forskelle mellem ele-verne, når man ser på, hvilken skoleform de er tilknyttet. Figur 19 viser svarfordelingen i spørgs-målene vedrørende linjer, uddannelsesplan og valgfag.

vurderinger på, at valgfagene ikke i samme grad som de øvrige elementer af elevernes opfattessom afklarende og motiverende.6.2.1Elevernes vurdering af brobygningOverordnet set er brobygning det eneste element, hvor der er signifikant forskel mellem svarene iforhold til de forskellige skoleformer (10. klasse på hhv. folkeskole, 10.-klasse-center, efterskoleog privatskole/friskole). Undersøgelsen viser, at en større andel af eleverne i 10. klasse på ung-domsskole, folkeskole, privatskole/friskole og 10.-klasse-center vurderer, at de i høj grad har fåetudbytte af deres brobygningsforløb, dvs., at brobygningen betyder mere for disse elevers lyst til atbegynde på en ungdomsuddannelse og for, om de er blevet afklarede med hensyn til, hvilkenuddannelse det skal være, end den gør for efterskoleeleverne. Dette kan, som tidligere nævnt,hænge sammen med, at efterskolerne ikke har pligt til at tilbyde yderligere frivillig brobygning udover obligatorisk brobygning. Derfor er brobygningen ikke nødvendigvis prioriteret lige så højt idenne skoleform, som i de øvrige.38 % af eleverne på ungdomsskoler, 37 % af eleverne på folkeskoler og 33 % af eleverne på10.-klasse-centre vurderer, at brobygning i høj grad har givet dem lyst til at starte på en ung-domsuddannelse, og det samme gælder 28 % af eleverne på privatskoler/friskoler. For eftersko-leeleverne er denne andel 22 %. 19 % af efterskoleeleverne vurderer, at brobygningen slet ikkehar haft betydning for deres lyst til at starte på en ungdomsuddannelse; andelen er hhv. 14 % forelever på folkeskoler og 10.-klasse-centre, 16 % for elever på ungdomsskoler og 11 % for eleverpå privatskoler/friskoler.Desuden viser spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne på ungdomsskoler, folkeskoler, 10.-klasse-centre og privatskoler/friskoler også i højere grad end efterskoleeleverne oplever, at brobygninghar været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.På ungdomsskolerne findes den største andel af elever, der oplever, at brobygning er med til atafklare, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge, nemlig 79 %. 73 % af privatskole-/friskoleeleverne vurderer, at brobygning i høj grad eller i nogen grad har været med til at afklare,hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. For folkeskoleeleverne er det 72 %, og for elever på10.-klasse-centre 70 %, mens det for eleverne, der har gået i 10. klasse på efterskole, er 60 %.21 % af efterskoleeleverne vurderer samtidig, at brobygning slet ikke har været med til at afklare,hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Dette gælder kun for hhv. 12 % og 15 % af elevernepå privatskoler/friskoler og folkeskoler.Disse resultater kan hænge sammen med, at korte brobygningsforløb på 1-5 dage er mest ud-bredt på efterskoler. Dertil kommer, at efterskolerne, som nævnt, ikke i samme grad som de øv-rige skoleformer tilbyder frivillig brobygning pga. andre krav til efterskolerne. Desuden viser kapi-74

Kapitlet viser, at der er faktorer i både 9. klasse og 10. klasse, der har betydning for, om eleverneøger deres motivation for ungdomsuddannelse i løbet af 10. klasse. Dertil kommer, at en rækkebaggrundsfaktorer har betydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation.I 9. klasse har elevernes skoletrivsel og forældrenes interesse for elevernes skolegang betydningfor udviklingen af motivation i 10. klasse. Det, at eleverne i 9. klasse oplevede, at de trivedes iskolen, og at forældrene interesserede sig for deres skolegang, har positiv betydning for elever-nes tilbøjelighed til i løbet af 10. klasse at øge motivationen for at starte på en ungdomsuddan-nelse.I 10. klasse har det positiv betydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation, at de harværet tilfredse med valget af valgfag og linjer i deres 10.-klasse. Analysen viser desuden, at dethar betydning for elevernes ændring af graden af motivation, i hvilken grad de vurderer, at vej-ledningen har levet op til deres behov. De elever, der angiver, at vejledningen i høj grad levede optil deres behov, er mere tilbøjelige til at øge deres motivation end de øvrige elever.Typen af vejledning, eleverne har modtaget i 10. klasse, har også betydning. De elever, der harmodtaget vejledning om både praktik og brobygning, har i højere grad øget deres motivationend de elever, der ikke har modtaget nogen vejledning om praktik og brobygning. De elever, dersvarer, at de har modtaget vejledning om brobygning, er også mere tilbøjelige til at øge motivati-onen end dem, der ikke har modtaget vejledning om brobygning – dog er de ikke helt så tilbøje-lige til det som de elever, der har modtaget vejledning om både brobygning og praktik.Endelig har også skoleformen betydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation i løbetaf 10. klasse. Elever, der har gået i 10. klasse på folkeskole (herunder ungdomsskole og 10.-klasse-center) eller privatskole/friskole, er mere tilbøjelige til i løbet af 10. klasse at øge deres mo-tivation for at begynde på en ungdomsuddannelse end de elever, der har gået i 10. klasse på ef-terskole.Analysen viser desuden, at en række baggrundsfaktorer har betydning for elevernes udviklingmed hensyn til motivation for ungdomsuddannelse. Blandt andet viser det sig, at elever medmødre med grundskole eller ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse har størretilbøjelighed til at øge deres motivation end elever, hvis mor har en mellemlang eller lang videre-gående uddannelse.10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse75

I kapitlet perspektiveres resultaterne fra den statistiske model med elevernes egne vurderinger af,hvilke elementer i 10. klasse der har betydning for deres udvikling med hensyn til motivation.Analysen viser, at der kun er små variationer i elevernes vurderinger af de forskellige elementersbetydning. Variationerne er små, både når man ser på, hvilke skoleformer eleverne er tilknyttet,og når man ser på, hvilket element i 10. klasse de vurderer. Set på tværs af de forskellige elemen-ter viser det sig, at svarene for en stor del af elementernes vedkommende fordeler sig i et ensar-tet mønster. Kun betydningen af brobygning bliver vurderet forskelligt alt efter skoleform. Efter-skoleeleverne vurderer i mindre grad end de øvrige elevgrupper, at brobygning har haft betyd-ning for deres lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og for deres afklaring i forhold til,hvilken uddannelse de skal starte på.De skoleformer, eleverne har været tilknyttet, har altså – ligesom flere andre faktorer – betydningfor elevernes udvikling med hensyn til motivation for ungdomsuddannelse. Tredje del af evalue-ringen vil kunne pege på betydningen af de forskellige skoleformer og andre faktorer for elever-nes påbegyndelse og gennemførelse af første år af ungdomsuddannelserne. Her bliver udbyttetaf 10. klasse i forhold til, hvordan eleverne klarer sig videre i uddannelsessystemet, tydeligere.

uddannelserne.BEK nr. 913 af 03.10.2000:Bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed.Center for Ungdomsforskning (CEFU) 2010:Ungdomsforskning: Unge, køn og uddannelse. Nr. 3og 4 2010, Årgang 9. CEFU, DPU.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2010:Fra grundskole til de gymnasiale uddannelser. Optage-systemet til de gymnasiale uddannelser.Danmarks Evalueringsinstitut.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2010:Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning.Danmarks Evalueringsinstitut.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2011:Karakteristik af 10.-klasse-elever. Del 1 i evalueringenaf folkeskolens 10. klasse.Danmarks Evalueringsinstitut.LBK nr. 671 af 21.6.2010:Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt

Dokumentation og metodeDenne evaluering er foranlediget af formandskabet for Skolerådet, og baggrunden for den er enprojektbeskrivelse udfærdiget af EVA. Evalueringen er anden del af EVA’s evaluering af 10. klasseog fokuserer på indholdet i 10. klasse. Første del udkom i 2011 og karakteriserede elever, der i 9.klasse valgte at fortsætte i 10. klasse.Denne evaluering bygger på følgende data:• En kvalitativ forundersøgelse blandt lærere i 10. klasse• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 9. klasse, gennemført i forbindelse med første del afevalueringen i 2011• Spørgeskemaundersøgelse blandt de samme elever i 10. klasse• Spørgeskemaundersøgelse blandt elevernes lærere i 10. klasse• Baggrundsdata om elevernes sociale baggrund koblet af Danmarks Statistik.De forskellige elementer vil i det følgende blive gennemgået detaljeret.Kvalitativ forundersøgelseFormålet med den kvalitative forundersøgelse var at indsamle viden om 10.-klasse-området tiludarbejdelsen af spørgeskemaet til 10.-klasse-lærere. Forundersøgelsen blev udført som telefon-interview i perioden 9.-20. januar 2012. Der blev foretaget 15 interview af en halv til en hel timesvarighed. Lærerne blev udvalgt, så de så vidt muligt kunne afspejle forskellige 10.-klasse-tilbud iforhold til:• Skolens geografiske beliggenhed• Antallet af elever på skolen• Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne• Skoleformer (10. klasse på hhv. folkeskole, 10.-klasse-center og efterskole).

Telefoninterviewene foregik på grundlag af en semistruktureret interviewguide. Interviewene blevoptaget, og undervejs noterede intervieweren interessante pointer, ligesom der blev skrevet etreferat umiddelbart efter interviewet.Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 9. klasse, gennemført i 2011Data fra spørgeskemaet, der blev udsendt i forbindelse med første del af evalueringen, er indgåeti denne anden del af evalueringen for at kunne se på udviklingen fra 9. klasse til 10. klasse, nårdet gælder elevernes uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation. Dette skema blev besvaretaf 10.174 elever i 9. klasse. Dokumentation og metode for dette spørgeskema kan ses i metode-appendikset i rapporten om første del af evalueringen af 10. klasse,Karakteristik af 10.-klasse-elever(EVA 2011).Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.-klasse-elever

StikprøvePopulationen i denne undersøgelse er elever i 10. klasse, der kommer fra folkeskolens 9. klasse.Stikprøven til denne del af evalueringen blev udtrukket på baggrund af besvarelserne af spørge-skemaet i 9. klasse, og på den måde muliggøres sammenligninger mellem 9. klasse og 10. klassefor de samme elevers vurderinger. Besvarelserne i 9. klasse viste sig ikke at være skæve. Udsnittetaf elever i 10. klasse kan derfor også anses som værende ikkeskævt i forhold til den samlede po-pulation af elever i 10. klasse, der kommer fra 9. klasse i folkeskolen.Eleverne i stikprøven blev identificeret med hjælp fra UUUC. På baggrund af elevernes cpr-numreblev de elever, der gik i 10. klasse per 31. december 2011, identificeret. Oplysninger om elevensskoleform, eventuel klasse, e-mail-adresse og adresse og andre oplysninger om uddannelsesinsti-tutionen blev koblet.

UdsendelsesprocedureSpørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Interviewservice ved Danmarks Statistik, der be-nyttede en kombination af internetbaseret undersøgelse og telefoninterview. Efter pilottesteneog tilretning på baggrund af disse blev skemaet sendt til Interviewservice, der satte skemaet op isin skabelon, hvorefter det blev kvalitetssikret både af Danmarks Statistik og af projektgruppenfra EVA.Linket til skemaet blev den 20. marts 2012 sendt per e-mail til de elever, der var oplyst e-mail-adresse på, og per brev til de resterende elever. Elever, der gik i 10. klasse på folkeskole, fik bre-vet sendt til deres folkeregisteradresse, og breve til efterskoleelever blev sendt til skolen.Der blev derefter rykket første gang den 28. marts 2012, denne gang til alle elevernes folkeregi-steradresser. Herefter blev der ringet rundt til de elever, der ikke havde besvaret spørgeskemaetpå internettet. Eleverne fik i den forbindelse mulighed for at svare på spørgeskemaet over telefo-nen. Telefonrundringningen foregik i perioden 2.-22. april 2012, og spørgeskemaundersøgelsenblev endeligt lukket den 23. april 2012.

Den største forskel mellem fordelingen i bruttostikprøven og svarene findes i forhold til køn og erpå 4 procentpoint; de andre forskelle mellem de to fordelinger er på 2 procentpoint eller mindre,og derfor vurderes det, at de indsamlede data ikke er skæve i forhold til bruttostikprøven.Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.-klasse-lærereFormålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere er at undersøge, hvilket indhold skolernetilbyder i 10. klasse, herunder hvordan brobygning, tilbudsfag og uddannelsesvejledning er orga-niseret og gennemføres i praksis. Der er i den sammenhæng også fokus på forskelle mellem deforskellige typer af 10.-klasser (folkeskole, 10.-klasse-center, ungdomsskole og efterskole). Spør-geskemaundersøgelsen blandt lærere bidrager også med data til at kunne analysere, om skoler-nes indsatser virker efter hensigten.10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse83

StikprøveudtrækDen relevante population for lærerskemaet er lærere i 10.-klasser i Danmark, der fungerer somklasselærer eller har en tilsvarende rolle for en gruppe af elever, der ikke betegnes som en klasse.Lærerpopulationen blev defineret på baggrund af de indsamlede spørgeskemaer i forbindelsemed første del af evalueringen. Elevernes cpr-numre blev koblet med oplysninger fra UUUC omelevernes skole og klasse. Ud fra institutionsnummeret blev der koblet en e-mail-adresse til insti-tutionen. Da institutionens og ikke de enkelte læreres e-mail-adresse er anvendt, blev det i e-mailen oplyst, at e-mailen skulle videreformidles til den relevante klasselærer.Da flere af de deltagende elever kan gå i samme klasse, blev datasættet aggregeret, så der kunvar én deltagende lærer for hver klasse på de enkelte institutioner. Det vil samtidig sige, at hverskole godt kan have flere klasser repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen; disse skoler har alt-så modtaget et antal e-mails, der svarer til det antal klasser, hvori der går elever fra vores popula-tion. Af de enkelte e-mails fremgik, hvilken klasselærer e-mailen skulle videreformidles til.Efterskoler og nogle folkeskoler definerer klasser anderledes, og der bruges af og til andre beteg-nelser for grupper af elever. Derfor blev der gjort meget ud af at definere den relevante lærer i e-mailen, og det blev understreget, at hvis der ikke var klasselærere på skolen, kunne den relevanteperson være en kontaktlærer eller den lærer, der havde mest at gøre med den pågældende 10.-klasse.

Da elevernes cpr-numre var blevet koblet med oplysninger fra den eksterne leverandør, viste detsig, at ca. en fjerdedel af alle eleverne manglede en nærmere klassebetegnelse end blot ”10.klasse”. Den eksterne leverandør mener, det skyldes, at de pågældende elever ikke er defineretnærmere, end at de går i 10. klasse på denne skole, og at det igen skyldes, at der ikke arbejdesmed klasser på den pågældende skole, eller at der kun er én 10.-klasse på den pågældende sko-le. Desuden var der for andre elevers vedkommende manglende oplysninger om klassebetegnel-se. For alle disse elever blev det kontrolleret, om der i vores datasæt var andre elever på sammeinstitution, der havde en klassebetegnelse; hvis det var tilfældet, var der tale om manglende op-lysninger for den pågældende elev, og derfor blev der ikke sendt en e-mail til vedkommende.Hvis det i modsat fald gjorde sig gældende, at der slet ikke var klasseoplysninger for elever på in-stitutionen, skyldtes det højst sandsynligt, at skolen ikke arbejder med klasser. Derfor blev der tildisse skoler sendt en enkelt e-mail, hvoraf det fremgik, at det var 10.-klasse-klasselæreren udennærmere betegnelse, der skulle svare på spørgeskemaet.

Som det fremgår af tabellen, kan der spores svage skævheder i det indsamlede data i forhold tiltype. Der er tale om en underrepræsentation af privatskoler, men om det skyldes en reel skævhedi det indsamlede datamateriale, eller om det skyldes sammenligningen med ældre tal, kan der ik-ke siges noget sikkert om. Det kan også skyldes definitionen af klasser, jf. afsnittet om populatio-nen for spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere.Sammenkædning af elevbesvarelser og lærerbesvarelsenI de tilfælde, hvor elevbesvarelserne i 10. klasse bliver kædet sammen med lærerbesvarelser, erder tale om en underpopulation af elever, nemlig de elever, hvis lærere har besvaret spørgeske-maet. Denne underpopulation udgøres af 1.493 elever. Af tabel 4 fremgår underpopulationensfordeling i forhold til fordelingen i bruttostikprøven.

Som det fremgår af tabellen, findes den største forskel i forhold til region, hvor der er en forskelpå 6 procentpoint mellem bruttostikprøven og underpopulationen med hensyn til andelen af ele-ver i Region Syddanmark, der er overrepræsenteret i underpopulationen. Følgelig er elever i Regi-on Sjælland underrepræsenteret i underpopulationen; her er forskellen på 4 procentpoint. Deandre fordelinger viser ikke nogen større skævvridning, hvorfor analyser på baggrund af dennepopulation kan ses som et dækkende billede i forhold til bruttostikprøven.Registerdata fra Danmarks StatistikTil elevernes cpr-numre er der koblet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplys-ninger stammer fra første del af evalueringen og er indhentet i foråret 2011. Baggrundsoplysnin-gerne vedrører morens uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, urbaniseringsgrad og regionfor elevens bopæl, elevens oprindelsesland, og om eleverne er indvandrere eller efterkommere afindvandrere.

TypologiseringEt af formålene med spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere var at analysere data for at indde-le skolerne efter forskellige typer af praksis. Med baggrund i de kvalitative data og i viden omområdet i øvrigt opstillede vi fire typer af 10.-klasser, som vi kaldte:• Den erhvervsrettede profil• Den overgangsstyrkende profil• Den fagfokuserede profil• Den dannelsesorienterede profil.De enkelte typer havde altså i udgangspunktet forskellige fokusområder. Typerne var imidlertidikke mulige at anvende i forhold til de indsamlede data, da de forskellige typer blev overlappendeog dermed ikke udelukkede hinanden. Desuden tilbyder flere af tilbuddene individuelle løsningerfor de enkelte elever, hvorfor det er svært at kategorisere tilbuddene. Derfor var typologiseringenikke brugbar i det videre statistiske arbejde med elevernes udvikling i 10. klasse.Fordi der er så stor en variation af 10.-klasse-tilbud, er det altså ikke muligt at kategorisere disse,uden at typologiseringen bliver for kompleksitetsminimerende. Som følge deraf fandt vi det meremeningsfuldt at se på de enkelte elementer i 10. klasse for sig for at vurdere, om nogle af dissehavde større betydning for udviklingen af elevernes motivation i løbet af 10. klasse. Denne analy-se blev foretaget i en statistisk model, som beskrives nærmere i det følgende.Statistisk modelEVA har opstillet en statistisk model i forbindelse med denne undersøgelse. Modellen er udformetsom en lineær regressionsmodel, der søger at forklare, hvilke faktorer der har indflydelse på ud-viklingen med hensyn til elevernes motivation til videre uddannelse fra 9. klasse til 10. klasse. Imodellen er både baggrundsfaktorer og spørgeskemabesvarelser fra elever i hhv. 9. klasse og 10.klasse og lærere blevet testet for at se, hvilke forhold der har en signifikant indflydelse på motiva-tionen og lysten til videre uddannelse.Analysen viser, at der ikke er identificeret faktorer fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere i10. klasse, der kan forklare elevernes udvikling med hensyn til motivation for ungdomsuddannel-se. Dette resultat skal dog ikke tolkes sådan, at det ikke gør nogen forskel for eleverne, hvad ind-holdet i 10. klasse er. At det ikke var muligt at påvise en statistisk sammenhæng, kan snarere for-klares ved, at forholdene er så tætforbundne. Derfor dækker de forskellige variable i mange til-fælde over de samme faktorer.Udviklingen med hensyn til motivation for videre uddannelse er defineret som udviklingen i gen-nemsnittet af elevernes besvarelser af de to spørgsmål, der vedrører netop motivation for ung-domsuddannelse i spørgeskemaet.88

Den statistiske model er testet via kommandoen ”regress” i statistikprogrammet Stata. Som ud-gangspunkt blev de variable fra elev- og lærerspørgeskemaerne, man kunne formode havde be-tydning for motivationen og lysten til videre uddannelse, inddraget. Den blev herefter finpudsetog af tabel 5 fremgår den endelige model med markeringer af de signifikante variable.Tabel 5Oversigt over variable i den endelige statistiske modelForskel i vurdering af vig-tighed og lyst for videreuddannelse (motivation)Vurdering af vigtighed og lyst for videre uddannelse i 9. klasseArbejdsmarkedstilknytning: Beskæftiget (reference)Arbejdsmarkedstilknytning: ArbejdsløsArbejdsmarkedstilknytning: Uden for arbejdsstyrken / UddannelsessøgendeArbejdsmarkedstilknytning: Uoplyst10. klassetype: Efterskole (reference)10. klassetype: Folkeskole10. klassetype: PrivatskoleModers højest fuldførte uddannelse: Grundskole (reference)Moders højest fuldførte uddannelse: Gymnasial eller erhvervsfagligModers højest fuldførte uddannelse: Kort videregående eller mellemlang videregåendeModers højest fuldførte uddannelse: Bachelor eller længerevarendeModers højest fuldførte uddannelse: UoplystInteresserer dine forældre sig for din skolegang (9. klasse): I høj grad (reference)-0.708(45.08)**0.0000.182(2.73)**0.075(1.01)-0.194(1.04)0.0000.217(5.63)**0.336(5.73)**0.000-0.023(0.49)-0.100(1.87)0.085(1.10)0.151(1.06)0.000

… fortsat fra forrige sideForskel i vurdering af vig-tighed og lyst for videreuddannelse (motivation)Interesserer dine forældre sig for din skolegang (9. klasse): I nogen grad, I mindre gradeller Slet ikke(3.35)**Jeg kan godt lide at gå i skole (9. klasse), 7-trins skalaHvor tilfreds eller utilfreds var du med udvalget af valgfag, da du valgte din 10. klasseHvor tilfreds eller utilfreds var du med udvalget af linjer på din skole, da du valgte din10. klasse: Meget tilfreds (reference)Hvor tilfreds eller utilfreds var du med udvalget af linjer på din skole, da du valgte din10. klasse: Tilfreds(0.67)Hvor tilfreds eller utilfreds var du med udvalget af linjer på din skole, da du valgte din10. klasse: Hverken tilfreds eller utilfreds, Utilfreds, meget utilfreds(1.96)*Hvor tilfreds eller utilfreds var du med udvalget af linjer på din skole, da du valgte din10. klasse: Jeg har ikke valgt nogen linje(2.35)*Vejledning i 10. klasse: Ingen vejledning (reference)Vejledning i 10. klasse: Vejledning i brobygning og praktikVejledning i 10. klasse: Vejledning i brobygning, men ikke praktikVejledning i 10. klasse: Vejledning i praktik, men ikke brobygningVejledning i 10. klasse: Vejledning, men ikke i brobygning eller praktikI hvilken grad levede vejledningen op til dine behov for brobygning: I høj grad (referen-ce)0.0000.223(3.12)**0.170(2.45)*0.185(1.77)0.107(1.48)0.000-0.180-0.119-0.0250.045(3.85)**-0.052(2.71)**0.000-0.140

Skoler, der har medvirket i telefoninterviewFølgende skoler har medvirket i telefoninterview i evalueringens indledende fase:UngdomsCenter Vejle, Vejle Kommune10. KlasseCenter Bornholm, Bornholms Regionskommune10. Klasse - Center Djursland, Norddjurs Kommune10. Klasse-centret, Gladsaxe Kommune10. KlasseCenter Vesthimmerland, Aars, Vesthimmerlands KommuneBjergnæs Efterskole, Viborg KommuneBrændkjærskolen, Kolding KommuneChristinelystskolen, Lemvig KommuneDåstrup Skole, Bueager, Rudersdal KommuneFanø Efterskole, Fanø KommuneFaxehus Efterskole, Faxe KommuneGilleleje Skole, Gribskov KommuneHals Skole, Hals, Aalborg KommuneHotherskolen, Hårlev, Stevns KommuneRådmandsgade Skole, Københavns Kommune.