Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 175
Offentligt
1227860_0001.png
1227860_0002.png
1227860_0003.png
1227860_0004.png
1227860_0005.png
1227860_0006.png
1227860_0007.png
1227860_0008.png
1227860_0009.png
1227860_0010.png
1227860_0011.png
1227860_0012.png
1227860_0013.png
1227860_0014.png
1227860_0015.png
1227860_0016.png
1227860_0017.png
1227860_0018.png
1227860_0019.png
1227860_0020.png
1227860_0021.png
1227860_0022.png
1227860_0023.png
1227860_0024.png
DEBATOPLÆG OMDEN KOMMENDE FÆLLES-OFFENTLIGE STRATEGIFOR DIGITAL VELFÆRDREGERINGEN / KL / DANSKE REGIONERMARTS 2013
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FORVELFÆRDSSAMFUNDET
FORORDDANSKERNE ER DIGITALE – OG KLAR TIL DIGITAL VELFÆRDDE SVÆRE SPØRGSMÅL– KAN VI LEVERE VELFÆRDEN FULDT DIGITALT?– HVORDAN SIKRER VI ET ANSVARLIGT TEMPOFOR UDVIKLINGEN?– FØRER ØGET DELING AF DATA TILET OVERVÅGNINGSSAMFUND?– KAN VI FORVENTE, AT DEN OFFENTLIGE SEKTORSKAL BRUGE VORES EGEN TEKNOLOGI?DIGITALISERING GIVER MERE SUNDHED FOR PENGENEDIGITALISERING SKAL STYRKE DEN SOCIALE INDSATSDIGITALISERING SOM REDSKAB TIL BEDREOG MERE EFFEKTIV LÆRING OG UNDERVISNINGHVOR SKAL VI SÆTTE IND? – 4 INDSATSOMRÅDERBAGGRUND FOR STRATEGIENMODERNE OG EFFEKTIV VELFÆRDDIGITAL VELFÆRD I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
34891011121416182122
FORORD
Vi er i Danmark kommet langt med at digitalisere den offent-lige administration og kommunikationen mellem borgerneog myndighederne. Og vi har gjort os en række nyttige,men mere spredte erfaringer med velfærdsteknologi.Når digitale og teknologiske løsninger indføres med omtanke,kan det være med til at modernisere og effektivisere denoffentlige service.Og en sådan effektivisering er nødvendig. For i de kommendemange år vil rammerne for den offentlige økonomi væremeget snævre. Hvis vi skal bevare det nuværende niveauaf service og velfærd, bliver det nødvendigt at udfordreog nytænke den måde, vi arbejder i den offentlige sektor.Vi skal fremover kunne levere mere service for de sammepenge eller samme service billigere.Derfor skal vi overveje, hvordan vi går skridtet videre ogmoderniserer selve serviceydelserne – hvordan vi fremoverløser opgaverne på de store velfærdsområder mere fleksibelt,omkostningseffektivt og klogere. Her kan digitale løsningervære et middel.
for digital velfærd, der dækker sundhedsområdet, social-området og undervisningsområdet.Strategien skal være med til at fastlægge retningen for denoffentlige sektors arbejde med digitalisering af velfærdende kommende år. Sigtet er, at vi skal fastholde høj kvaliteti den offentlige service. Det betyder, at vi skal indretteos efter at udbrede de løsninger, der har den størsteeffekt på samfundsøkonomi og kvalitet, så der bliver rådtil god velfærd på alle områder – i dagtilbud, i folkeskolen,på de videregående uddannelser, på sygehusene, i ældre-plejen mv.Øget offentlig efterspørgsel efter teknologiske løsningerkan desuden fremme innovation og udbredelse af nyeprodukter og services. Det skaber job og vækst i Danmark.Digitale løsninger og velfærdsteknologi skal give os – somborgere, elever, patienter, pårørende, frivillige – bedremuligheder for at bidrage til velfærden og deltageaktivt i hverdags- og samfundslivet.Og bedre udnyttelse af digitalisering og ny teknologiskal give mere sammenhæng i de offentlige ydelser.Myndighederne skal udnytte digitale løsninger til at sam-arbejde, dele viden, undgå silotænkning og samtidig øgeeffektiviteten. For det er nødvendigt, at vi især har fokus
på de muligheder for at reducere ressourceforbruget,som digitalisering og ny teknologi skaber.
OM DEBATOPLÆGGETMed denne publikation vil vi gerne sætte gang i debattenom, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtids-sikre vores velfærdssamfund. Debatten vil danne afsæt for,at vi kan formulere den kommende strategi for digitalvelfærd.Derfor tager vi her fat i en række svære spørgsmål, somrejser sig, når vi bevæger os i retning af en mere digitaloffentlig velfærd.Vi dykker ned i nogle af de muligheder og udfordringer,som digitalisering giver på henholdsvis sundheds-,social-, og undervisningsområdet. Og vi ser nærmere på,hvor den offentlige sektor må sætte ind; her er indkredsetfire indsatsområder. Sidst i publikationen uddybes bag-grunden for strategien.God læselyst!Regeringen, KL og Danske Regioner
FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRDDer er behov for en mere klar og forpligtende kurs for digita-lisering af velfærden. Regeringen, kommunerne og regionernearbejder derfor sammen om i 2013 at udarbejde en strategi
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
3
DANSKERNE ERDIGITALE– OG KLAR TIL DIGITALVELFÆRDFor mange af os, unge som ældre, er dedigitale teknologier for længst blevet enintegreret del af vores hverdag.Vi køber varer over nettet, orienterer os inyhedsstrømmen og tjekker lønsedler i voresdigitale postkasse. Siden lanceringen i 2010har danskerne brugt den digitale signaturNemID over en milliard gange til at loggeind på offentlige tjenester og i netbanker.90 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 århar internetforbindelse hjemme, og vikommunikerer med venner og familievia sms, e-mail og sociale medier. Og flereend halvdelen af os går på nettet med voressmartphones – uanset, om vi er hjemmeeller på farten.hverdag, er også med til at øge forvent-ningerne til, at velfærdsydelserne ogsåløbende tilpasses de nye muligheder.Vi forventer fx et sammenhængende sund-hedssystem, der bliver ved med at tilbydenye og bedre behandlingsmuligheder.Vi forventer, at personer med handicap fåradgang til at bruge teknologi, der kan hjælpei hverdagen. Og at digitale læremidler bliveren naturlig del af undervisningen, så eleverneog de studerende rustes bedst muligt til detdigitale samfund.Disse forventninger skal håndteres i en tid,hvor de offentlige finanser er under presog behovet for offentlig service vil vokse,bl.a. som følge af en ældre befolkningi årene fremover.Vi går i gang dér, hvor der er mest at hente.Strategien for digital velfærd fokuserer påat modernisere og effektivisere den offent-lige sektor inden for og på tværs af især destore velfærdsområder: sundheds-, social-og undervisningsområdet.Rigtig mange borgere er i det dagligei berøring med et eller flere af de storevelfærdsområder. Tilsammen står dissetre områder for knap tre fjerdedele af desamlede offentlige udgifter. Selvom udfor-dringerne er mange, har digitaliseringennetop her et stort potentiale for at sikrekvaliteten og en mere omkostningseffektivservice. Og der er store muligheder for vedfælles indsats og koordinering at lære afhinanden og genbruge viden og metoder.Samtidig kan den offentlige efterspørgselefter nye, effektive velfærdsløsninger bidragetil at skabe vækst og nye arbejdspladser.Fx kan virksomhederne henvise til erfaringerfra hjemmemarkedet, når den offentligesektor arbejder mere systematisk og mål-rettet med teknologierne og bliver bedre tilat dokumentere effekterne af løsningerne.Det har stor betydning for, at erhvervslivetkan udvikle konkurrencedygtige løsninger.OFFENTLIGT FORBRUGFORDELT PÅ OMRÅDER, 2011
Mia. kr.(2013 priser)SundhedUndervisningSocialområdetAdministrationPoliti, forsvar mv.142125126133
Andel(pct.)27242425
MODERNISERINGGENNEM DIGITALISERINGDen danske befolknings høje grad af it-parathed er en fordel, når vi skal modernisereden offentlige sektor. Den betyder, at befolk-ningen på mange måder er klar til digitalvelfærd. Men de mange fordele ved denteknologiske udvikling, som vi oplever i vores
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet
4
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
MÅLSÆTNINGER FOR STRATEGIENDigitaliseringen af velfærdsområderne skalfremover gøre det muligt for den offentligesektor at levere service på andre og mereeffektive måder end i dag.Vi skal satse på at udvikle og udbrede deløsninger, der øger produktiviteten i denoffentlige service, mindsker ressourcefor-bruget, fastholder og udvikler kvalitetenog giver den enkelte borger større fleksibilitetog bedre muligheder for aktivt at bidragetil og blive inddraget i velfærden.Regeringen, KL og Danske Regioner er på denbaggrund enige om to centrale målsætningerfor arbejdet med strategien for digitalvelfærd:
2. BORGERNE SOMMERE AKTIVE MEDSPILLEREDigitale løsninger og velfærdsteknologi skalgive den enkelte borger bedre mulighederfor at bidrage til velfærden og deltage aktivti hverdags- og samfundslivet.
MERE EFFEKTIV OGSAMMENHÆNGENDE VELFÆRDEn offentlig sektor, der hænger mere sam-men både inden for og på tværs af sektorer,skaber mere tryghed og velfærd for borgerneog gør os i stand til at løse opgaverne mereeffektivt. Det handler blandt andet om, atde offentlige institutioner lærer af hinandenog deler vigtig viden, som de enkelte myndig-heder allerede har – på tværs af afdelinger,fagområder og sektorer.Som borgere vil vi ofte gerne slippe for ataflevere oplysninger om os selv til én myndig-hed, som en anden offentlig myndighedallerede har. Vi vil gerne undgå bøvl og fejl,når vi i et sagsforløb har kontakt til flereoffentlige forvaltninger og fagpersoner.Og vi ønsker at undgå den utryghed, der
DANSKERNE ER PARATE TIL AT BIDRAGE AKTIVT TIL VELFÆRDEN
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?“I en tid med stramme offentlige budgetter og en aldrende befolkning børborgere, der er i stand til det, fremover bruge velfærdsteknologier til selvat løse praktiske opgaver i eget hjem. Det kan fx være i forhold til personlighygiejne, kommunikation med kommunen, genoptræning, telemedicinskovervågning af eget helbred m.v.”Meget enigEnigHverken enig eller uenigVed ikkeUenigMeget uenig0%6%10%20%30%40%50%6%13%17%18%36%
1. MERE EFFEKTIV OGSAMMENHÆNGENDE VELFÆRDMyndighederne skal udnytte digitaleløsninger til at øge effektiviteten, sam-arbejde, dele viden og undgå silotænkning.Bedre udnyttelse af digitalisering og nyteknologi skal give mere sammenhængi de offentlige ydelser.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen på baggrund af undersøgelse udført af Danmarks Statistik (2012)
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
5
BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING2012-2040
Grafen illustrerer befolkningsudviklingenindekseret frem til 2040 (2012 = indeks100).Søjlerne viser, at den unge befolknings-gruppe og den arbejdsdygtige del afbefolkningen omtrent holder sig påsamme niveau fra 2012 frem til 2040.Derimod stiger den ældre del afbefolkningen kraftigt med hele 84 pct.
følger med, hvis det er os som patienter,som har ansvaret for at bære vigtig videnmellem sygehus, praktiserende læge ogkommunal hjemmesygepleje.Som samfund skal vi fokusere vores kræfterdér, hvor den offentlige sektors opgaver kanløses mere effektivt, og hvor den enkeltesamtidig får mere fleksibilitet og handle-muligheder i hverdagen.Øget digitalisering, omlægning af arbejds-gange og automatisering af processerne skalgive en mere effektiv offentlig sektor medfærre fejlretninger og manuelle opgaver.Det kan højne kvaliteten og giver i mangetilfælde de offentligt ansatte bedre arbejds-vilkår og mere interessante opgaver– for færre ressourcer.
Digitalisering af velfærden kan samtidigstøtte op om et ligeværdigt samarbejdemellem borgerne, deres pårørende og detoffentlige – det øger den enkeltes kompe-tencer og skaber tryghed. Og mangeefterspørger rent faktisk mulighedenfor at løse flere opgaver selv.De nye løsninger har mange fordele forborgerne, men kan også have som konse-kvens, at den enkeltes opgaver og ansvardermed øges. Eller at pårørende og frivilligeinddrages mere aktivt, og at deres ansvardermed øges. Til gengæld kan de nyeløsninger også betyde, at borgerne kanfå bedre livskvalitet, tryghed og sikkerhed.Det giver livskvalitet selv at kunne bestemme,hvordan ens liv skal tilrettelægges – fx nårpersoner med funktionsnedsættelser medde rette teknologiske hjælpemidler selv kanstå for personlig hygiejne.Det giver tryghed, når forældre med digitaleløsninger kan deltage mere aktivt i børnenesskoleliv og skabe en sammenhæng mellemaktiviteterne i skolen og i hjemmet.
Og det giver sikkerhed, når en kroniskpatient derhjemme med måleudstyr selvkan udføre den rutinemæssige helbreds-overvågning af blodtryk, vægt, iltmætning iblodet mv. Når vi selv tager ansvar for at måleog registrere forskellige sundhedsoplysnin-ger, bliver vi en slags ’eksperter i eget liv’.Samtidig kan det give motivation til at ændrelivsstil, når vi hurtigt og konkret kan se,at det nytter.
VI SKAL UDNYTTE MULIGHEDERNEDen offentlige sektor har længe haft fokuspå at skabe mere sammenhæng til gavn forborgerne og den offentlige økonomi. Medde teknologiske muligheder til rådighed kande forskellige sektorer i endnu højere graddele viden og samarbejde på tværs. Strate-gien for digital velfærd skal sikre, at vi gribermulighederne.Alle skal bidrage til samfundets omstilling.Men vi får også noget igen: vi kan fastholdevores velfærd, og vi får nye erhvervsmulig-heder og en mere effektiv offentlig sektor– for os selv og for kommende generationer.
INDEKS 2012200150100500
BORGERNE SOMMERE AKTIVE MEDSPILLERE20120-19 år2020203020-69 år204070+
Kilde: Danmarks Statistik 2012
Vi skal bruge de nye teknologier og digitaleløsninger dér, hvor det betyder, at vi kananvende samfundets ressourcer mereeffektivt.
6
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
DE SVÆRESPØRGSMÅL– HVORLANGTKAN VI GÅ?DIGITALISERING AF VELFÆRDEN
Ordene digitalisering af velfærden skaberforskellige forestillinger. Fx af et samfund,hvor den menneskelige omsorg erstattesaf maskiner, hvor alle løber hurtigere, og hvormyndighedernes samkøring af registre førertil overvågning af borgerne. Nogle forestillingerer myter, andre kan have nogen sandhed i sig.På de følgende sider rejser vi en række sværespørgsmål og problemstillinger, som denkommende strategi for digitalisering afvelfærden skal søge at finde svar på.
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
7
DE SVÆRE SPØRGSMÅL – HVOR LANGT KAN VI GÅ?
KAN VI LEVEREVELFÆRDENFULDTDIGITALT?Den digitale omstilling er allerede godt i gangpå skolerne, plejehjemmene, sygehusene, idaginstitutionerne og mange andre steder.Forandringen er nødvendig – og vi skal hjælpeden på vej.Hvor går grænsen for den digitale velfærd?Skal alle velfærdsydelser leveres ved hjælpaf teknologi de steder, hvor det er muligt?Og skal vi hver især kunne vælge nøjagtigpå hvilken måde, vi vil have de offentligeserviceydelser leveret?Fremover skal vi kunne modtage digital postfra det offentlige og betjene os selv påkommunens hjemmeside. På samme mådeskal vi nok vænne os til, at en stadig størredel af velfærden leveres digitalt og på flereområder vil erstatte den mere gængseoffentlige service. Det gælder særligt påde områder, hvor den høje kvalitet af servicekan forblive den samme, mens opgavenløses mere omkostningseffektivt.Nogle gange kan vi få bedre serviceydelser fradet offentlige, når de leveres digitalt. Fx kanundervisning via video og digitalt samarbejdemed underviseren og andre studerende giveos mulighed for at følge fag på institutioner,der ligger langt fra, hvor vi bor. Og vi kan ihøjere grad tilpasse studiet, så det passer indi vores arbejds- og familieliv. Det giver ogsåstørre mulighed for at udnytte undervisernestid mere effektivt.Tilsvarende kan genoptræning foregåhjemme i vores stue foran computeren ellerfjernsynet, mens vi over videoforbindelsebliver vejledt af en fysioterapeut. Vi kansupplere med træningsprogrammer, somvi udfører, når det passer ind. Det givermulighed for en bedre genoptræning.
DANSKERNES HOLDNING TIL FORSKELLIGE KONKRETE TEKNOLOGISKE LØSNINGER
Er du positivt indstillet over for selv at benytte følgende velfærdsteknologier,hvis du havde behov og mulighed for det? (Figuren angiver andel af danskerne,der har svaret enten 'Ja, i høj grad' eller 'Ja, i nogen grad').Telemedicinske løsninger,så borgere med fx kroniskesygdomme kan blive i eget hjemKontakt til kommunen viavideosamtale i stedet foret fysisk fremmøde i dit hjemTræning og genoptræning over tv elleren computerskærm som delviserstatning for kommunal genoptræningSensorer installeret i hjemmet,som registrerer hvis du falder og ikkekommer op fra gulvetAutomatisk toilet, der vasker og tørrer0%20%40%60%66%80%100%57%
77%
52%
92%
NYE VEJE FOR VELFÆRDENI dag er en stor del af den offentlige sektorsvelfærdsydelser båret af personligt frem-møde og fysisk kontakt. Langt fra al offentligservice kan leveres ved hjælp af digitaleløsninger. Men den måde, den offentligeservice leveres på i dag, er ikke nødvendigvisden samme, som vi kan forvente i morgen.Til tider kan vi få det bedste fra både dendigitale og den ikke-digitale verden. Men deter dyrt for det offentlige at levere den sammevelfærdsydelse digitalt og ikke-digitalt påsamme tid.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen på baggrund af undersøgelse fra Danmarks Statistik 2012
Det er ikke altid, at de digitale løsninger, derafprøves i disse år, egner sig at blive brugt afalle, eller at det i ethvert tilfælde kan betalesig. Så skal vi være parate til at vælge andreveje. Der skal være hjælp at hente for de afos, der mangler kompetencer til at brugedigitale eller teknologiske løsninger. Nogle vilopleve det som en serviceforringelse. Menrigtig mange vil lægge vægt på, at teknologi-erne åbner for nye muligheder og giver frihedtil selv at tilrettelægge hverdagen.
Samfundet forandrer sig, og det skal vi somborgere være parate til – også i mødet medden offentlige sektor. Det vil være letterefor nogle end for andre, men omstilling afvelfærdsydelserne kan være nødvendig.Måske skal vi indstille os på, at digital velfærdpå mange områder vil være førstevalgetfor den offentlige sektor?
8
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
DE SVÆRE SPØRGSMÅL – HVOR LANGT KAN VI GÅ?
HVORDANSIKRERVI ETANSVARLIGT TEMPOFORUDVIKLINGEN?Frontløbere i kommuner og regioner harallerede gjort vigtige erfaringer med digitalvelfærd. De er med til at vise vejen for andre.Samtidig har de gode resultater skabt enforventning mange steder om, at der eren række teknologier, der er klar til nationaludbredelse. Og en forestilling om, at vi somsamfund går glip af såvel kvalitets- somressourcemæssige gevinster ved ikke at rulleteknologierne bredt ud i landet. Så hvorforgør vi det ikke bare?Ikke mange af de nye digitale løsningerer afprøvet i stor skala. Og de er ikke alleevalueret på en måde, der gør det let attræffe beslutning om at indføre dem bredt.Vi ved simpelthen ikke nok om, hvilken effektde nye løsninger vil have på kvalitet og øko-nomi til, at det er forsvarligt at træffe hurtigebeslutninger om at anvende dem. Det gælderbåde for de beslutninger, der skal træffeslokalt, og for de beslutninger, der skal træffesi fællesskab – i kommunen, regionen ellerpå tværs af niveauer.Det gælder ikke mindst ved fælles ellertværgående serviceleverancer med mangedeltagere på tværs af den offentlige sektor.Den enkelte myndighed har ikke altid incita-ment eller kapacitet til at investere i nyedigitale løsninger eller omlægge arbejdet,så det kunne skabe synergi og gevinster forsamfundet som helhed.Det er nødvendigt både at udfordre statusquo ved at afprøve innovative løsninger– og så at blive bedre til at udbrede løsnin-gerne og integrere dem i den almindeligedrift, når vi har fået de rette erfaringer.Men det er også nødvendigt at træffe kloge,ansvarlige beslutninger, når vi skal moder-nisere den måde, vi leverer velfærd på.Derfor skal vi finde den rette balance mellemikke at løbe unødige risici og samtidig skabeen udvikling, hvor vi bruger de nye digitaleløsninger, som vi ved virker, til at fastholdevores velfærd.et antal år fjernmonitorerer deres sygdomhjemmefra. Eller mål om, at en vis andelaf prøve- og opgaveaflevering på fx ung-domsuddannelserne og de videregåendeuddannelser skal ske digitalt inden foren bestemt årrække.Fælles målsætninger vil bl.a. kunne givevirksomhederne klare indikationer på de løs-ninger og teknologier, der efterspørges dekommende år. Dermed kan de bedre udstikkerammerne for deres investeringer i innovationog udvikling. Er det vejen frem?På nogle områder er der fællesoffentligenighed om den retning, udviklingen skalgå – dér hvor vidensniveauet er højt, og hvorteknologierne og organisationerne er klar til,at det offentlige opstiller fælles målsæt-ninger.Men hvad med de områder, hvor vi endnu ikkehar klarhed over præcis hvilke konsekvenser,de nye løsninger har – for borgeren, forkvaliteten af service eller for de offentligebudgetter? Hvordan sikrer vi her, at vi fårsat de rigtige mål og truffet de ansvarligebeslutninger?I fremtiden bliver det måske alminde-ligt, at hjertesignalet automatiskkan overvåges ved hjælp af trådløsesensorer båret på kroppen. De kanmåle specifikke hjerterytmefor-styrrelser, og sundhedspersonerkan varsles, hvis patienten har øgetrisiko for at få et slagtilfælde.
FÆLLES MÅLSÆTNINGER?Én måde at sætte fart på udbredelsen afde smarte, effektive løsninger er at fastsættekonkrete fælles mål for digitaliseringen afvelfærdsområderne. Det kunne fx væremål om, at en bestemt patientgruppe om
DE NØDVENDIGE ERFARINGERDe myndigheder, der skal investere i og ind-føre nye løsninger, er heller ikke nødvendigvisdem, der siden får den økonomiske gevinst.
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
9
DE SVÆRE SPØRGSMÅL – HVOR LANGT KAN VI GÅ?
FØRERØGET DELINGAF DATATIL ETOVERVÅGNINGSSAMFUND?Deling af visse informationer og registerdataom borgerne er på nogle områder nødvendigfor, at det offentlige kan løse meget væsent-lige opgaver.Når myndighederne deler visse af de infor-mationer om borgerne, som de enkeltemyndigheder i forvejen har registreret, kandet skabe større sammenhæng på tværs– til gavn for den enkelte.Eksempelvis kan lægens adgang til opdate-rede oplysninger om vores aktuelle medicine-ring og behandling være afgørende, hvis viindlægges akut på sygehuset. I sager omde såkaldte ’nomadefamilier’ er en rettidigindsats blevet nemmere, fordi socialforvalt-ningen i kommunen nu lettere kan få adgangtil viden fra tidligere bopælskommuner.På undervisningsområdet kan oplysningerom fx karakterer, deltagelse i 10. klasse,valgfag mv. i højere grad bruges til atmålrette vejledningen af den enkelte elev.Samtidig giver deling af oplysninger enmere omkostningseffektiv offentlig sektor.Bl.a. kan myndighederne spare mangeudgifter ved at undgå dobbeltregistreringeraf oplysninger i forskellige it-systemer.Men det kan også give mulighed for, at detoffentlige får viden om borgerne, der afnogen kan opfattes som umyndiggørendeog krænkende i forhold til privatlivets fred.Er det fx i orden, at en socialrådgiver i kom-munen har adgang til informationer omden unges fravær i skolen eller oplysningerfra sygehuset? Hvordan vægtes det mod,at deling af disse informationer måske villesætte socialrådgiveren i stand til at iværk-sætte en mere træfsikker forebyggendeindsats for et udsat barn?Mere udstrakt brug af vores personligeoplysninger i anonymiseret form vil desudenkunne forbedre og effektivisere den offent-lige service. Eksempelvis vil adgang tilregistre med anonymiserede personligedata om sygdomsforløb kunne forbedresygdomsbehandlingen og forebyggendeindsatser, fordi erfaringer opnået i denenkeltes behandling i højere grad ogsåkan komme andre patienter til gavn.
TELEMEDICINSK VURDERING AF SÅR
Med de digitale teknologier kanmyndigheder dele relevante patient-oplysninger på tværs af sektorskel.Med mobiltelefoner med kamera, fællesonline journaler og tættere koordineringmed specialister på sygehuset kan kom-munale hjemmesygeplejersker bedrebehandle borgerne for meget komplice-rede sår.Hjemmesygeplejersken kan i et sikkertsystem sende billeder og oplysningerom sårets bredde, infektion mv. direktefra patientens hjem. Derefter vurderer
sårspecialisten på sygehuset informa-tionerne og skriver tilbage til hjemme-sygeplejersken.De to sektorer deler dermed informa-tioner, som opsamles både på sygehusetog i patientens hjem. Hjemmesyge-plejersken kan dermed trække på eks-pertisen på sygehuset. Det giver bedrebehandling, så sårene heler hurtigere.Og patienterne undgår transport tilog fra hospitalet.Det betyder øget kvalitet for færreressourcer.
HVOR GÅR GRÆNSEN?Det fremadrettede arbejde med delingaf data skal nøje afvejes, så de nye digitalemuligheder målrettes til at give bedrebehandlingsforløb, bedre forebyggelse,
en styrket socialindsats og bedre kvaliteti undervisningen. Samtidig skal vi holdeos inden for grænserne for, hvad vi somsamfund finder etisk rigtigt.Hvilke informationer skal myndighedernekunne indsamle og dele på tværs af orga-nisatoriske skel – og til hvilket formål?
Risikerer vi som samfund også at introduceresikkerhedsmæssige sårbarheder med enøget teknologisk sammenhæng og flerefælles løsninger? Og har vi som borgeretilstrækkelig indsigt i og adgang til voresegne oplysninger og deres anvendelse?Hvor går grænsen mellem hensynet til denenkelte og hensynet til det fælles gode?
10
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
KAN VI FORVENTE, AT DENOFFENTLIGESEKTORSKALBRUGEVORES EGENTEKNOLOGI?Fremover vil velfærdsydelser oftere bliveleveret i hjemmet eller på farten, og vi viltit selv kunne løse en del af opgaverne vedhjælp af smarte redskaber og teknologier.I dag stiller de borgere, der modtager praktiskhjælp i hjemmet, selv deres egen støvsuger,vaskemaskine mv. til rådighed. Redskaber,der nu er så almindelige, at vi knap nok anserdem som ’teknologier’. Flere og flere digitaleteknologier som trådløs internetadgang,tablets, smartphones, bærbare computeremed kamera og højtalere osv. er blevetalmindelige forbrugsgoder, som mange harråd til at anskaffe sig – eller allerede hari deres hjem.Den teknologiske udvikling går hurtigt.Det er dyrt for det offentlige at anskaffe oginstallere opdateret teknologi til borgerne,og specialudviklede løsninger vil altid væredyre. Samtidig giver det øget tryghed,når den offentlige service til dels leveresvia de standardteknologier, borgerenallerede er fortrolig med.Når flere af os selv anskaffer de nye tekno-logier, vil det også påvirke markedet i retningaf større udbud. Og dansk erhvervsliv kanblive styrket, hvis det offentlige i højere gradtager udgangspunkt i standardteknologifrem for specialudviklede løsninger. Det givermulighed for at afsætte nye velfærdsløs-ninger, der passer til teknologi og udstyr,som findes i både danske og udenlandskehjem.sektor fortsat have en forpligtelse til at ydestøtte. Det kan fx være specielt sundheds-udstyr eller specialudviklede handicap-hjælpemidler.Men i takt med, at teknologier bliverudbredte i befolkningen som almindeligeforbrugsgoder, vil det da ikke være rimeligt,at det offentlige i højere grad tilpasser sinservice, så den baserer sig på borgernesteknologi frem for specialudviklede løs-ninger? Det vil være én af måderne at sikre,at der også fremover vil være råd til atfastholde velfærden.FÆLLES ANSVAR FOR DE TEKNOLOGISKELØSNINGER I UDDANNELSERNE
DE SVÆRE SPØRGSMÅL – HVOR LANGT KAN VI GÅ?
Mange elever i folkeskolen og på ung-domsuddannelserne medbringer ogbruger i dag deres egen tablet ellerbærbare computer i undervisningen.Skolen eller gymnasiet stiller en computertil rådighed for de elever, som ikke selvhar mulighed for at medbringe deresegen og sørger for trådløst net med entilstrækkelig kapacitet.Producenter af digitale læremidler laverløsninger, som kan bruges på alle degængse enheder.Staten medfinansierer indkøbet afdigitale læremidler.Det fælles ansvar skaber sammenhængmellem skole, hjem og marked.
TEKNOLOGI I HJEMMETMen er det i orden, at det offentlige bederden enkelte anskaffe sig det nødvendige tek-nologiske udstyr – fx en internetforbindelsemed en vis hastighed, en computer medkamera eller lignende – som en forudsætningfor at levere en bestemt service? Det kunnefx være en forudsætning for, at borgere mednogle typer kroniske sygdomme i stedet forat skulle bruge tid og kræfter på kontrollerpå sygehuset fik mulighed for at skulle måleog online registrere visse helbredsdatahjemmefra.Og er det i orden, hvis vi som borgere for-ventes selv at anskaffe en løsning, som vilkunne gøre os mindre afhængige af hjælpudefra – fx et automatiseret toilet medvaske-tørre funktion.På nogle områder, hvor kravene til udstyreter meget specialiserede, vil den offentlige
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
11
DIGITALISERING GIVERMERESUNDHEDFOR PENGENESundhedsvæsenet er i disse år under foran-dring. Efterspørgslen efter sundhedsydelserstiger og behandlingsformerne bliver heletiden mere avancerede. Vi bliver flere ældre,og flere af os får én eller flere kroniskesygdomme. Og vi lever længere med voressygdomme. Det er en udfordring for sund-hedsvæsenet og for de offentlige finanser.Samtidig forventer vi sygdomsbehandlingaf høj kvalitet, at indsatsen rettidigt koor-dineres mellem de relevante parter, og atvi som borgere inddrages i vores egenbehandling.Færre og mere specialiserede sygehuse ersammen med nye behandlingsmulighederen del af svaret. Hvis vi vil skabe et sammen-hængende, digitalt sundhedsvæsen, kræverdet en indsats fra alle parter.Hospitalsenheden Horsens Akutafdeling modtager årligt ca.12.000 patienter, der er kommet til skade eller er alvorligt syge.Et it-system med interaktive skærme giver læger og sygeplejerskeroverblik over patientens behandling og forløb – fra patientenkommer ind til personen udskrives eller sendes videre til andreafdelinger. Det sikrer, at alle relevante prøver (fx blodtryksmålinger,puls mv.) er foretaget og dokumenteret i patientjournalen.Systemet giver overblik over afdelingens belægning og kan ogsåspore de medarbejdere, der er tilknyttet patienten. Det mindskerkoordinationsopgaven og frigør tid for personalet.Systemet er ved at blive udbredt mange andre steder i landet.
ØGET ANSVAR FOR EGEN SUNDHEDMed digitale redskaber får vi nye mulighederfor at blive mere inddraget i vores egenbehandling og forebyggelse. Det betydersærligt noget for ressourcesvage borgereog patientgrupper, hvor dårligt helbredog bekymringer fylder i hverdagen.Fx får mennesker med en kronisk eller lang-varig sygdom bedre muligheder for at leveet aktivt liv, hvor behandlingen er mindreafhængig af kontrolbesøg i sundhedsvæse-net på bestemte tidspunkter. Vi kan somborgere med bl.a. måleapparater selv holdeøje med fx puls, blodsukker og hjerterytme.Målingerne giver os bedre indsigt i voreshelbredstilstand.Sammenlignet med mere spredte læge-og kontrolbesøg kan målingerne være medtil hurtigt at afsløre, om der er noget galt.Og de sundhedsprofessionelle får bedremulighed for at styrke de ressourcer, bor-geren faktisk har. Dermed kan vi selv væremed til at forebygge indlæggelses- og pleje-krævende sygdomme eller forværringer,som koster samfundet mange penge.Det giver øget livskvalitet, tryghed og selv-bestemmelse. Men det giver os også øget
Alle – den enkelte borger, medarbejdere påsygehusene og i den kommunale hjemme-pleje samt de praktiserende læger – må blivebedre til at udnytte eksisterende og nyedigitale redskaber. Dermed kan vi få bådebedre og billigere behandling, og sundheds-personalets daglige arbejde kan lettes.Samtidig har staten også et ansvar forat stille den nødvendige it-infrastrukturtil rådighed.
12
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
UENSARTEDE KOMMUNIKATIONSVEJE
ansvar for aktiv medvirken i behandlingenog for vores egen livssituation.Uanset hvor vi bor, og om vi har svært vedat komme hjemmefra, kan vi med moderneteknologi som fx videoforbindelse modtagebehandling og overvågning.Psykiatrien i Region Midtjylland har eksem-pelvis afprøvet en online behandlingsløsningtil mennesker med angst og fobi. Hovedpar-ten af samtaleterapien på sygehuset erstat-tes af et behandlingsprogram, som borgernegennemfører via computeren derhjemme.Borgerne kan fortsat komme i kontakt medderes behandler på telefon og mail. Samtidigkan medarbejderen fra sin skærm følgeborgerens fremskridt og behandle flereend tidligere. Sundhedsvæsenets ressourceranvendes mere effektivt – og foreløbigeresultater viser, at borgerne føler sig selv-hjulpne og får mere struktur i hverdagen.
støttelse og udveksling af sundhedsoplys-ninger, fordi behandling og pleje ofte går påtværs af sektorer og involverer flere aktører.Det er ikke altid, de nødvendige oplysningerer til stede på rette tid og sted for detsundhedsfaglige personale, så behandlings-forløbet kan ske koordineret og hurtigt.Det skal dog ikke være den enkeltes ansvarat viderebringe kritiske sundhedsoplysningerpå tværs af sundhedsvæsenet. Derfor er deri dag etableret en række digitale løsninger,der skal sikre adgang til relevante sundheds-oplysninger på tværs af sygehuse, hjemme-pleje og praktiserende læger – men der erstadig plads til forbedring.De digitale oplysninger om borgerne registre-res ofte på en måde, så de er vanskelige atbruge for andre aktører i sundhedssektoren.Dermed kommer oplysningerne kun ibegrænset omfang i spil i forhold til patien-tens behandling og pleje. Det skal vi gørebedre, så vi får styrket samarbejdet om denenkelte borger og skaber sammenhængendeog effektive behandlingsforløb. Samtidig erdet vigtigt, at borgeren har adgang til egnesundhedsoplysninger.For den enkelte organisation og for sam-arbejdet med andre aktører kan det være en
Når vi udskrives fra sygehuset, kanhjemkommunen have brug for sund-hedsoplysninger, så en eventuel pleje-indsats kan sættes i gang eller tilpasses.Også vores praktiserende læge kan havebrug for oplysninger om fx diagnose ogbehandling. Det kan i dag ske ved udveks-ling af digitale beskeder med recepter,udskrivningsbreve, henvisninger mv.Det er dog forskelligt, om kommunen kanmodtage de relevante patientoplysningerelektronisk eller pr. brev eller telefax fra
sygehuset. Heller ikke alle sygehus-afdelinger bruger beskederne.Region Syddanmark har derfor indførtSam:Bo-samarbejdet. Det indebærer klareaftaler om og beskrivelser af procedurer,tidsfrister og beskedformater, der skalsendes mellem sygehuse, almen praksisog kommuner i forbindelse med etpatientforløb. Aftalen gør, at patientdatahurtigt, sikkert og effektivt sendes digitalttil den part, som overtager ansvaret forpatientens videre behandling.
udfordring at tage ny teknologi i brug.Teknologien ændrer opgavefordelingen forbehandling af borgerne fx mellem praktise-rende læge, hjemmepleje og sygehus.Det kræver klare aftaler om, hvem der gørhvad, hvordan og hvornår i et behandlings-forløb. Det skal strategi for digital velfærdvære med til at finde løsninger på.
En central forudsætning for den videredigitalisering af sundhedsområdet er,at de allerede aftalte mål indfries.Hos de praktiserende læger er det fx enudfordring at få tilstrækkelig fart i udbredel-sen af Fælles Medicinkort, der er en centraldatabase med oplysninger om den medicin,en borger har fået ordineret. Det betyder,at oplagte gevinster for patientsikkerhedensamt nemmere og hurtigere udveksling afmedicinoplysninger endnu ikke er opnået.I takt med, at digitaliseringen af sundheds-væsenet øges, skal vi koordinere tættereog mere forpligtende mellem alle involveredeparter. Både fordi fælles fodslag ofte er for-udsætningen for fuld udnyttelse af teknolo-giens potentiale. Og fordi ensartet og effektivbehandling til alle danskere forudsætter,at vi kan udbrede de gode, velafprøvedeløsninger hurtigere og i større skala.13
ØGET TEMPO OG ØGET KOORDINATIONDer er forskel på, hvor langt regioner, kom-muner og andre aktører er kommet med digi-taliseringsarbejdet. Vi mangler overblik over,hvordan arbejdet med at digitalisere sundheds-væsenet skrider frem på tværs af kommuner,regioner og staten. Det gør det vanskeligtat vurdere, hvor vi bedst styrker indsatsen.Desuden har den hidtidige digitaliserings-indsats vist, at det kan være svært at fåsat tilstrækkeligt tempo på udviklingen.
BEDRE BRUG AF IT GIVER SAMMENHÆN-GENDE OG EFFEKTIV BEHANDLINGVi skal forbedre samarbejdet mellem sund-hedsvæsenets forskellige aktører for at øgekvalitet og effektivitet i behandlingen af denenkelte. Det kræver en bedre digital under-
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
DIGITALISERING SKAL STYRKEDENSOCIALE INDSATSSocialområdet er et stort og komplekstområde, der omfatter velfærd for ældre,personer med handicap og udsatte børn,unge og voksne.Mange borgere modtager flere sociale ydelserpå samme tid og vil derfor i et sagsforløbvære i kontakt med flere fagpersoner ogforskellige offentlige myndigheder og institu-tioner.De sociale myndigheders opgaver har des-uden ofte en nær sammenhæng med fxsundhedsområdet, undervisningsområdetog beskæftigelsesområdet. Derfor kan detvære svært for både myndigheder og borgereat få overblik over og sikre sammenhængmellem de tiltag, det offentlige sætteri gang over for borgeren.Erfaringerne fra de seneste års arbejde meddigitalisering på bl.a. sundhedsområdet viser,at det er muligt at give bedre og billigereservice, hvis vi i den offentlige sektor mål-rettet tager ny teknologi i brug og omlæggerarbejdet, så vi kan levere velfærden smartere.Hvis vi skal samme vej på socialområdet,vil det betyde, at den offentlige sektorkommer til at ændre måden, servicen leverespå. Som borgere vil vi opleve, at der vil blivestillet nye krav til vores aktive medvirken ivelfærden og til de offentlige medarbejderesomstillingsevner. Og det vil blive forventet,at civilsamfundet – pårørende, frivillige oginteresseorganisationer – tager mere ansvar.
TEKNOLOGI KAN GØRE OSMERE SELVHJULPNELøsninger med god effekt på økonomiog kvalitet skal udbredes i større skala.Det skal det offentlige blive bedre til.På socialområdet er det afgørende, at visi-tationen sker rigtigt og med øje for at gøreborgerne til aktive medspillere.På plejecentre kan ’spiserobotter’ fx gørenogle borgere i stand til at indtage måltidermed mindre hjælp. Det giver livskvalitet forborgerne og sparer tid for medarbejderne.
I Gribskov Kommune afprøves online genoptræning for borgeremed fx skulderskader. Borgeren genoptræner hjemme via envideoforbindelse til træningscentret og kan samtidig tale medbåde terapeuten og de øvrige personer, der deltager. Det givermulighed for hyppigere og mere intensiv træning på fleksibletidspunkter for borgerne og sparer transporttid for terapeuterne.Gribskov Kommune er pt. ved at udvide projektet til hjemme-plejen, hvor skærmene bl.a. afprøves til tryghedssamtalerog kontrol af medicinindtag.
14
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
Smarte teknologier kan gøre ældre ellerborgere med handicap mere selvhjulpne oguafhængige i hverdagen. Det kan fx væreautomatiske vaske-tørre toiletter eller tek-nologi, der gør hjemmet ’intelligent’: sensorerder registrerer, hvis den ældre er faldet ogikke kommer op igen mv. Det er også muligt,at påmindelser fra hjemmeplejen om, at viskal huske at drikke væske eller tage voresmedicin, fremover kan foregå via sms ellerover videoforbindelse.Det ændrer på velfærden, der bliver merefleksibel og uafhængig af, hvor vi bor, ligesombåde borgere og medarbejdere sparer unødigvente- og transporttid. Til gengæld kan deropstå nye krav til fx det teknologiske udstyri borgernes hjem.Indførelsen af ny teknologi giver ikke altideffektivisering. En forudsætning er ofte, atden digitale løsning kan stå i stedet for hjælpfra personale.Skal vi som samfund bruge teknologierne tilat levere velfærden både bedre og billigere,forudsætter det, at medarbejdernes arbejds-gange og de enkelte organisationer tilpassesden nye digitale velfærd.
EN HELHEDSORIENTERET INDSATSEn effektiv og helhedsorienteret socialindsats bygger på, at myndighederne har derette informationer om den enkelte borger.Men ofte er det ikke muligt at hente ellersrelevante informationer fra de forskelligeit-systemer. Nogle gange fordi it-systemerneikke taler sammen. Andre gange fordi lov-givningen betyder, at oplysninger om denenkelte ikke må deles på tværs af forvaltnin-ger og sektorer.Manglende deling af relevante informationerkan få store konsekvenser for den enkelte.I sager om psykisk syge med misbrugsproble-mer vil advarselslamperne ofte blinke forsent, hvis oplysninger om ændringer i borge-rens misbrugsadfærd ikke udveksles i rettetid mellem socialpsykiatrien og misbrugs-centret.Deling af relevant viden på tværs i denoffentlige sektor er derfor en hjørnesten i atsikre gennemsigtighed og sammenhæng iden enkelte borgers sagsforløb. Det kræver,at den offentlige sektor får et bedre overblikover hvilke oplysninger, der allerede indsam-les, hvor, hvordan og af hvilke myndigheder.
I dag er der desuden kun begrænset syste-matiseret viden om hvilke effekter, en socialindsats har for bestemte grupper af borgere.De forskellige aktører på socialområdet hartypisk ikke haft tradition for eller digitale red-skaber til at måle og dokumentere effekterneaf en indsats. Det kan gøre det svært forsamfundet og for den enkelte kommuneat vælge de mest virkningsfulde og effektiveindsatser for de enkelte borgere.Derudover er effekt på det sociale områdeofte en mere sammensat størrelse, der ikkenødvendigvis lader sig måle i enkle tal ellerindikatorer. Og effekterne af en social indsatskan ofte først ses efter lang tid.Digitalisering kan sammen med ændringaf arbejdsgange være en del af vejen fremog kan medvirke til, at vi bruger ressourcernedér, hvor de har den største effekt.
Jonstrupvang er et bo- ogaktivitetscenter for spastikere.Her har teknologiske spisered-skaber gjort en del af beboernei stand til selv at indtage etmåltid mad med væsentligtmindre hjælp fra personalet.
Der sker i dag allerede en løbende digitalise-ring af sagsbehandlingen, fx på området forudsatte børn og unge og på voksenområdet.Hvis vi styrker den yderligere, vil vi kunne fåmere effektive arbejdsgange og øge kvalite-ten i sagsbehandlingen.Det kan fx gøres ved brug af talegenkendel-sesteknologi, der digitalt omsætter tale tiltekst og dermed giver hurtigere dokumen-tation. Ligesom digitale beslutningsstøtte-systemer kan effektivisere og lette deleaf sagsbehandlingen og kvalificere sags-behandlerens beslutningsproces i forbindelsemed visitationen.
EFFEKTIVISERING OG KVALIFICERINGAF SAGSBEHANDLINGENSagsbehandlere på socialområdet skali højere grad frigøres fra opgaver ved skrive-bordet og få bedre mulighed for at være idirekte dialog med borgere, der har særligebehov. Det kan it hjælpe med til.
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
15
DIGITALISERING SOM REDSKAB TIL BEDREOG MEREEFFEKTIV LÆRING OG UNDERVISNINGNutidens børn og unge skal som voksnenavigere i en global virkelighed, der stillerstore krav til viden og kompetencer.Derfor skal vi bruge digitale løsninger tilat skabe et løft i uddannelsessystemet fradaginstitutioner til universiteter, hvor digita-lisering styrker børns, elevers og studerendeslæringsmæssige udbytte.Vi skal sikre, at it og digitale redskaber somen integreret del af undervisningen er medtil at give vores børn og unge undervisningaf høj kvalitet, så de fagligt bliver så dygtige,som de kan. It og digitale løsninger skalbidrage til, at eleverne, deres forældre og destuderende inddrages og tager aktivt ansvarfor læringen. Og it og digitale løsninger skalskabe større sammenhæng i læringen ogi uddannelsessystemet.Hvert år mødes 2.400 censorer i Odense Kongrescenter for at givekarakterer til 190.000 besvarelser fra skriftlig eksamen i de gymnasialeuddannelser.Inden besvarelserne når så langt, er de først blev sendt med anbefaletpost fra skolen til den første censor, der efterfølgende har sendt demtil den anden censor, der medbringer dem til mødet i Odense. Herfrasamles besvarelserne (billedet), hvorefter de sammen med karakterlisterreturneres til skolen med post.
Det er et solidt afsæt for mere og bedre brugaf it på undervisningsområdet. Men der erstadig sten, der skal ryddes af vejen.Flere daginstitutioner bruger it i det pæda-gogiske arbejde, men erfaringerne er stadiglokale.På folkeskoleområdet mangler en del skolerstabile trådløse netværk og internetkapa-citet, der kan understøtte videostreamingog digitale læremidler. Derfor udbyggesde trådløse net i øjeblikket på landetsfolkeskoler frem mod skoleåret 2014/15.Der er i dag ikke tilstrækkelig viden omanvendelsen og resultaterne af it og digitalelæremidler i undervisningen, hverken defaglige, pædagogiske eller ressourcemæssigeeffekter. På folkeskoleområdet er der igang-sat analyser heraf, men det er endnu sværtat vurdere, hvilke løsninger man bør satsepå – både for den enkelte uddannelses-institution og på tværs af uddannelses-området.Udbuddet af digitale læremidler er stadigbegrænset, og der er behov for at sikreudvikling af digitale læremidler, der øger detfaglige udbytte og gør det muligt at udnytte
HVORFOR ER VI IKKE LÆNGERE MED ITI LÆRING OG UDDANNELSERNE?Danske børn og unge er allerede i dag it-pionerer. 99 pct. af alle børn i Danmark haradgang til internettet derhjemme. De brugercomputere, tablets og mobiltelefoner i deresdagligdag og søger viden, opbygger socialenetværk, leger og spiller på nettet.
16
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
ressourcerne i undervisningen bedre. Ligesomder er behov for at kunne anskaffe enkeltedele af et copyright-beskyttet digitaltlæremiddel og kombinere det med andrematerialer.For den enkelte lærer og underviser kan detogså være svært lovligt at dele digitalt mate-riale til et undervisningsforløb med kolleger,hvis materialet fx er underlagt copyright-beskyttelse. Dét forhindrer videndeling oggenbrug af gode løsninger – og dermed mereeffektiv planlægning af undervisningen.
nemmere komme i fokus gennem lærings-og undervisningsforløb, der gør brug afdigitale redskaber. Det kan fx være spilele-menter i digitale læremidler, der kan motivereeleverne, og som samtidig automatisk til-passer sværhedsgraden efter den enkeltesfaglige niveau.Mere og bedre brug af it kan understøtteen mere målrettet tilrettelæggelse afundervisningen og give underviseren ogpædagogen en mere fleksibel og effektivramme for gennemførelse af undervisningog læring. Ved fx at kombinere digitalelæringsuniverser og online undervisning medbl.a. klasseundervisning og gruppearbejdekan underviseren planlægge undervisningenmere effektivt og skabe bedre undervisningfor den enkelte. Og den enkelte studerendekan få et mere fleksibelt uddannelsesudbud.Desuden kan offentlig efterspørgsel efterdigitale læremidler bidrage til at skabe vækstog beskæftigelse hos danske virksomheder.
ældrene digitalt har adgang til at følge deresbørns arbejde og lærernes evalueringeraf dem, kan de i langt højere grad støttebørnenes læringsproces. Det er medvirkendetil at give børnene et fagligt løft, effektivisereundervisningen og skabe sammenhængi aktiviteterne i skolen og i hjemmet.
IT I FOLKESKOLEN
Regeringen har afsat 500 mio. kr. til pro-jektetIt i folkeskolen,der skal øge brugenaf digitale læremidler i undervisningen.Samtidig har kommunerne forpligtet sigtil at sikre alle folkeskoleelever adgangtil trådløst internet, som er sikkert,stabilt og med tilstrækkelig kapacitet.
EN MERE SAMMENHÆNGENDEUDDANNELSESSEKTORPå en række områder mangler der digitalsammenhæng og videndeling på tværsaf uddannelsessystemet. Lettere og meretværgående adgang til opdateret informationom elevernes og de studerendes forløbog resultater kan lette administrationenog sikre bedre viden om effekterne af depenge, der bruges i uddannelsessystemet.Vi skal fremover også blive bedre til atgenbruge løsninger på tværs af hele uddan-nelsessektoren og sætte mål for overgangentil digital understøttelse af centrale arbejds-gange, dér hvor det kan give en mere effektivopgavevaretagelse. Det gælder fx arbejds-gange i forbindelse med optag, vejledning,prøver, eksamener og opgaveafleveringpå alle niveauer i uddannelsessystemet.E-LÆRING PÅ PROFESSIONSHØJSKOLENUC SJÆLLAND
IT SOM UDDANNELSES-OG LÆRINGSREDSKABErfaringerne med at integrere it i læringenog undervisningen fra daginstitutioner tilde videregående uddannelser er ofte lokale.En mere koordineret tilgang og størreudbredelse af erfaringerne på tværs vil føretil bedre udnyttelse af potentialet ved atintegrere it i læringen og undervisningen.It skal bidrage til, at børn og unge får etstørre fagligt udbytte uanset deres fagligeniveau, og at så mange elever som muligtinkluderes og fastholdes i den almindeligeundervisning. Den enkeltes læringsbehov kan
Alle uddannelser på professionshøjskolenUC Sjælland udbydes både som ordinærundervisning og som e-læring. Nåruddannelser udbydes som e-læring brugerde studerende primært institutionensinternetbaserede læringsplatformhjemmefra og kan samtidig deltagei et tæt gruppesamarbejde med andrestuderende bl.a. via Skype.Det sikrer et fleksibelt uddannelsesudbud,der kan imødekomme alle grupper afstuderende, herunder ældre studerendemed børn og evt. et arbejde. De kanpå denne måde tage en videregåendeuddannelse som fx sygeplejerskeeller pædagog.
BØRN OG FORÆLDRE SKAL HAVEMULIGHED FOR AT TAGE ANSVARMange forældre tager i dag aktivt del i deresbørns udvikling og uddannelse. Hvis for-
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
17
HVOR SKAL VI SÆTTE IND?– 4 INDSATSOMRÅDERDer er forskel på opgaverne inden for sund-heds-, social- og undervisningsområdet ogpå, hvordan de bliver løst. Der er også forskelpå, hvor langt vi er med digitaliseringenaf velfærdsydelserne på de tre områder.Derfor vil de nødvendige indsatser oftevære forskellige.De svære spørgsmål på de foregåendesider har rejst en række problemstillinger,som den fællesoffentlige strategi fordigital velfærd skal søge at finde svar på.Tilsvarende er der på tværs af de trevelfærdsområder en række fællesudfordringer.Vi bør derfor sætte ind på fire overordnedeområder for at opnå strategiens mål om atgive den enkelte borger bedre mulighederfor at bidrage aktivt til velfærden og at skabemere sammenhængende og omkostnings-effektiv offentlig service. Inden for hvertaf strategiens fire indsatsområder vil derblive udarbejdet konkrete initiativer.eller nationale løsninger hjælpe den lokaleledelse til at opnå bedre resultater. Og påen række områder skal vi blive bedre tilat koordinere støtte til implementeringaf de effektive løsninger og dermed sikre,at vi når ud i alle led.Fagprofessionelle på de store velfærdsom-råder er i det hele taget nøglepersoner i dendigitale omstilling. De skal have fortrolighedmed at arbejde på nye måder, anvende nyeteknologier og vejlede i brugen af dem.Hvis medarbejderen på plejehjemmet fx ikkeføler sig på sikker grund ved at betjene enloftslift til at løfte den ældre beboer alene,vil opgaven fortsat blive løst af to med-arbejdere. Så opnår vi ikke den effektivise-ring, vi ønsker – heller ikke, selvom vi harkøbt og installeret de nye teknologier.Som borgere skal vi også have den retteinstruktion i at benytte en ny teknologi,fx hvordan man skal måle sine egnesundhedsdata hjemme og sende dem tilsygehuset, så vi kan påtage os vores delaf ansvaret for den ændrede velfærd.Studerende på velfærdsuddannelserneskal derfor opnå de nødvendige digitalekompetencer. De bør i deres uddannelses-
FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD
1. LOKALT FOKUS PÅ IMPLEMENTERINGOG FORANDRINGSLEDELSEDet kræver en fokuseret indsats af bådeledelse og medarbejdere at skabe den digitalevelfærd, som kan medvirke til at fastholdeservicen og føre til effektivisering af denoffentlige sektor.Hvis vi skal udnytte mulighederne i de nyeteknologier og i endnu højere grad høstegevinsterne ved dem, forudsætter det, atvi gentænker opgaver og arbejdsgange medudgangspunkt i de nye muligheder, tekno-logien giver os, og med borgeren i centrum.Ledelsen skal påtage sig sit ansvar for atomlægge arbejdsgange, sikre medarbejder-nes digitale kompetencer (fx gennemsystematisk erfaringsudveksling) og sikrefokus på implementeringen og gevinst-realiseringen. På visse områder kan fælles
I arbejdet med strategien for digital velfærd vil der på hvert af velfærdsområderneigangsættes konkrete initiativer, som baner vejen for udbredelse af digitaltunderstøttede arbejdsgange og øget brug af velfærdsteknologi. Strategiarbejdetvil også inkludere indsatser, der går på tværs af velfærdsområderne.Samlet set skal strategien for digital velfærd sikre en mere effektiv ressource-udnyttelse i den offentlige sektor.TO MÅLSÆTNINGER FOR STRATEGIEN– Mere effektiv og sammenhængende velfærd– Borgerne som mere aktive medspillere
TVÆRGÅENDE INITIATIVERSundhedsområdetSektorspecifikkeinitiativerSocialområdetSektorspecifikkeinitiativerUndervisningsområdetSektorspecifikkeinitiativer
18
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
Medarbejdere på plejecentre hjælper dagligt ældreborgere med at flyttes fra fx sengen til badeværelset.Det er tidskrævende, da forflytning af én borger ofteudføres af to medarbejdere.Ved hjælp af loftslifte med et rumdækkende skinne-system og en bade/toiletstol på hjul kan forflytningaf borgeren udføres af én medarbejder. Det reducerertunge løft i uhensigtsmæssige stillinger og mindskerrisikoen for arbejdsskader og nedslidning.Erfaringerne viser, at op mod 75 pct. af alle forflytningerforsvarligt kan foretages af én medarbejder. Men detkræver, at ledelsen og medarbejderne har vedvarendefokus på ændring af arbejdsgangene, hvis organisa-tionen skal høste effektiviseringsgevinsterne.
og praktikforløb få viden om og erfaring meddigitale og velfærdsteknologiske løsninger.Og der skal være sammenhæng mellemarbejdsgivernes efterspørgsel efter konkretekompetencer og uddannelsernes indhold.
2. MERE VIDEN OM HVAD DER VIRKERDigitalisering øger muligheden for at indsamleinformation. Det skal vi blive bedre til atudnytte. Men vi har også brug for at skabeog udbrede mere viden om de teknologier,der rent faktisk virker. Begge dele vil gøredet nemmere at træffe beslutninger,forbedre arbejdsprocesserne og mindskeomkostningerne.Generelt har vi brug for at sikre, at denoffentlige sektor kan skabe og dele videnom effekten af de nye digitale løsninger.Det er grundlaget for at kunne træffe dekloge beslutninger om, hvordan vi brugerde nye muligheder ansvarsfuldt til atmodernisere velfærden.I uddannelsessystemet har vi fx et behovfor mere viden om hvilke digitale læremidler,undervisningsmetoder og arbejdsgange,der har størst effekt på indlæring, uddan-nelsernes kvalitet og institutionernes brugaf ressourcer.Tilsvarende er der brug for, at de mangeerfaringer, der er gjort med brug af velfærds-teknologi i fx kommunerne, bliver systema-tiseret og formidlet på en måde, så det blivernemmere at træffe sikre beslutninger om,hvilke teknologier der med sikkerhed harpositive effekter på ressourceforbrug ogydelsernes kvalitet.I den offentlige sektor registrerer vi mangeoplysninger om borgerne. Dokumentationaf indsatsen – fx præcis hvilken medicinog behandling, patienten fik på sygehuset– er et centralt middel til at sikre viden om,hvad der virker. Det giver både højere kvalitetog bedre ressourceudnyttelse.Mange steder har vi dog brug for meresystematisk dokumentation af indsatserne.Og vi har brug for at udnytte oplysningernebedre, så vi kan få viden om effekterneog kvaliteten af det, vi gør.
3. ØGET DELING AF DATAOG INTEGRERET INFRASTRUKTURHvis den offentlige sektor bliver bedre til atdele data, kan borgere og offentligt ansatteundgå at indberette de samme informationerflere gange. Det sparer tid for den enkelte oggiver en mere enkel og sammenhængendeoffentlig sektor. Samtidig kan data anvendestil at udvikle nye service- og forretningsområ-der, hvis de stilles til rådighed for erhvervslivet.Lovgivning, arbejdsgange, manglende tek-niske løsninger og forskellige dataformatergør det stadig vanskeligt at dele viden ogudbrede de effektive arbejdsgange. Der erbehov for en samlet indsats og klare, lang-sigtede rammer for arbejdet, så myndigheder,institutioner og andre relevante aktørersikkert kan sammenstille data fra forskelligekilder og dele relevante data med hinanden,når det er nødvendigt og fornuftigt.
De tekniske platforme bliver et stadigtvigtigere fundament i fremtidens velfærd.Der er derfor stor værdi i at sikre et stærkeresamarbejde om dem.Der eksisterer en række fælles data og natio-nale infrastrukturer, fx på sundhedsområdet.Men de er endnu ikke fuldt udnyttede i allesektorer eller tænkt sammen på tværs af detoffentlige.Fx er alle regioner nu i gang med at indføretolkning over videoskærm på alle relevantesygehusafdelinger. Men teletolkning – ogvideokonference – kunne med fordel ogsåbruges til flere slags samtaler, fx når enpatient skal udskrives. Den kommunalehjemmesygeplejerske, der typisk deltageri samtalen, hvis borgeren efter udskrivninghar brug for støtte derhjemme, ville kunnemedvirke via videokonference. Det effek-tiviserer møderne og sparer transporttid.19
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
Det er lettere for it-systemerne at kommu-nikere med andre systemer, når de byggerpå fælles tekniske standarder og benytteret standardiseret begrebsapparat. Samtidigkan internationalt anerkendte standardergøre udbredelse af effektive løsningernemmere, både nationalt og internationalt.Eleverne i bl.a. folkeskolen tager ofte deresegne forskellige typer af tablet og bærbarecomputere med ind i klasseværelset. Derforskal vi sikre, at de digitale læremidler kanbruges på tværs af platforme. Ellers risikerervi, at det bliver sværere for en underviser attilrettelægge timen og anvende nye digitalelæremidler, der fungerer for alle elever.I den offentlige sektor skal vi desuden blivebedre til at udvikle it-løsninger, der støtterop om medarbejdernes mobile arbejdsform.Mange medarbejdere udfører både admini-strativt og praktisk arbejde på farten ellerude hos borgerne. Vi har derfor brug fordigitale løsninger, der kan afvikles på for-skellige typer mobile platforme som tablets,bærbare computere, mobiltelefoner mv.Endelig skal vi i relevant omfang stille datatil rådighed for erhvervslivet. Det kan under-støtte udviklingen af nye produkter og
Der er etableret et nationalt system til videokonference,som kan bruges af alle myndigheder. Infrastrukturenfungerer uafhængigt af de specifikke videoudstyrsløsninger.På sygehusene bruges systemet til tolkning over video-skærm. Tolken kaldes op, præcis når lægen og patientener klar. Tolkene sparer bl.a. transport- og ventetid, og defår dermed tid til fx at tolke for akutte patienter.Staten, regionerne og kommunerne kunne i langt højeregrad benytte videokonference til møder mellem myndighedereller mellem geografiske enheder. Det kunne fx værei fagligt samarbejde på tværs af sygehuse eller mellemden kommunale forvaltning og kommunale institutioner,som fx børnehaver, skoler eller sociale tilbud.
serviceydelser til gavn for den offentligeopgaveløsning og skabe nye muligheder foreksport og vækst.
4. BEDRE KOORDINATION OG OVERBLIKBedre koordination vil bidrage til en helheds-orienteret indsats og understøtte samarbejdetpå tværs af sektorer, myndigheder og fag-områder.Skal vi indfri målene med strategien fordigital velfærd, er der brug for koordineringog samarbejde på tværs af de etableredesektor- og myndighedsgrænser.Sundheds-, social- og undervisningsområdethar meget at lære af hinanden. Vi skal blive
bedre til at genbruge de effektive løsningerinden for og på tværs af sektorerne. Vihar i stigende grad fokus på at koordinerearbejdet med at indføre ny teknologi ogdigitale løsninger, og der er flere eksemplerpå, at kommuner og regioner samarbejderom indsatsen. Det er positivt, men der erstadig rum for, at samarbejdet og koordi-nationen styrkes – både inden for de enkeltesektorområder og på tværs.Der kan inden for og på tværs af de enkeltesektorområder med fordel arbejdes på atfå mere gennemsigtighed i forhold til brugog udbredelse af gode digitale løsninger.Bedre overblik og koordination vil gøre detnemmere for myndigheder, institutionerog andre relevante aktører at samarbejde,
effektivisere de tværgående arbejdsgangeog høste gevinsterne ved de digitaleløsninger.Vi har behov for at afklare modeller for,hvordan indkøb og udbredelse af digitaleløsninger kan koordineres mellem relevanteaktører – både inden for og på tværs afvelfærdsområderne. Det kan fx være anskaf-felsesmodeller, der inden for de gældendeudbudsregler kan fungere som praktiskeog anvendelige redskaber til udbredelseaf løsninger, der lever op til de fælles krav.Og vi skal blive bedre til at indgå forpligtendeaftaler, så alle aktører kan stole på, atopgaverne bliver løst og data delt mellemde rigtige og til rette tid.
20
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
BAGGRUND FOR STRATEGIENMODERNE OG EFFEKTIV VELFÆRDVi bruger i Danmark hvert år mere end 500mia. kr. i den offentlige sektor. Den offentligesektor udgør dermed cirka en tredjedel afden danske økonomi. Det er mere end i nogetandet OECD-land.I de kommende år vil rammerne for de offent-lige udgifter dog være snævre. Og i lysetaf den demografiske udvikling vil færremedarbejdere i fremtiden skulle løse flerevelfærdsopgaver.Hvis vi hæver produktiviteten og får mereud af de mange ressourcer, der allerede i daganvendes i det offentlige, kan vi få merevelfærd for den samme indsats. Eller vi kanbevare det eksisterende serviceniveau forfærre ressourcer. Og vi kan forbedre erhvervs-livets konkurrenceevne over for udlandetog skabe arbejdspladser.Nogle fremskridt kommer ude på den enkeltearbejdsplads. Fx har sygehusene i flere århaft fokus på at levere mest mulig sundhedfor pengene, og det har øget produktivitetenvæsentligt.Andre produktivitetsforbedringer krævercentrale beslutninger. Fx når man indførerfælles redskaber – som vi kender det fraNemID, Fælles Medicinkort og obligatoriskeselvbetjeningsløsninger som minSU (nårstuderende skal ansøge om SU). Det kræverfælles fodslag på tværs af den offentligesektor og ofte også et tæt samarbejde medden private sektor.Strategien står ikke alene, men spillersammen med en palet af indsatser, som harfokus på at sikre og modernisere velfærdeni den offentlige sektor. Indsatserne er bådetværoffentlige (fx den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi 2011-2015, som denkommende strategi for digital velfærd byggervidere på) og sektorspecifikke (fx folkeskole-reformen, socialreformen mv.).
MODERNISERINGAF VELFÆRDSSAMFUNDETBaggrunden for den kommende strategifor digital velfærd af velfærdsområderneer nødvendigheden af at omstille velfærds-samfundet.Strategien for digital velfærd skal bidragetil moderniseringen af den offentlige sektor.Digitalisering er et af midlerne til at indfriregeringens mål om at frigøre 12 mia. kr.frem mod 2020. Det vil gøre os i stand tilat bibeholde det høje niveau af offentligeservice, vi har i dag – selv med en aldrendebefolkning, flere borgere med kroniskesygdomme, dyrere behandlingsmulighederi sundhedsvæsenet osv.Digitale løsninger skal hjælpe os til at løseopgaverne i den offentlige sektor mere effek-tivt – og vil samtidig kunne åbne for, at visom borgere bliver mere aktive medspillerei velfærden. Digitalisering skal desuden sikremere sammenhæng i de offentlige ydelser.STRATEGIENS SNITFLADER TIL ANDRE INITIATIVER
Telemedicinskhandlingsplan
SundhedsområdetNy strategi for digitaliseringaf sundhedsvæsnet2013-2017Fællesoffentligdigitaliseringsstrategi2011-2015It i folkeskolenSocialreform
Erhvervs- ogvækstområdetVækstteam for sundheds-og velfærdsområdet
Undervisnings-områdetFolkeskolereformUdviklingsprogramfor dagtilbud
SocialområdetUdredning omudbredelse afvelfærdsteknologipå det socialeområde
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
21
DIGITAL VELFÆRDI ETINTERNATIONALT PERSPEKTIVParallelt med Danmark har OECD-landenei disse år fokus på, hvordan nye digitaleløsninger kan bidrage til at afhjælpe dendemografiske udfordring, øge effektiviteteni den offentlige sektor og forbedre livskvali-teten for borgerne.OECD er derfor i gang med at analyserebrugen af ny teknologi i seks udvalgte lande:Danmark, Finland, Italien, Japan, Korea ogSverige. Fokus vil bl.a. være på forbedringeri hjemmehjælp og sygepleje, bedre it-færdigheder til øget social kommunikation,inklusion af ældre i samfundslivet og brugaf robotteknologi i velfærdsydelserne.Også Europa-Kommissionen har fokus på,at vi skal udnytte de nye digitale mulighederbedre i tilrettelæggelsen af velfærden.Kommissionen lancerede i december 2012en europæisk handlingsplan for e-sundhed.Den skal bidrage til at øge brugen af digitaleløsninger i sundhedsvæsenet.Målet er også at skabe sammenhæng påtværs af landegrænser for derigennem at giveborgerne bedre sundhedspleje. EU har fx sommålsætning inden 2015 at give europæerneen sikker adgang til deres online patient-journaler, både i eget land og når man rejseri EU. Det vil lette lægernes arbejde og giveborgerne mulighed for at få bedre lægehjælp,hvis behovet skulle opstå.DANMARKS PLACERING I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
Danmark ligger på en 4. plads ud af 190 lande i den seneste FN-rapportom parathed til digital forvaltning efter Korea, Holland og Storbritannien.Placeringen kommer bl.a. af, at digitaliseringen af den offentligesektor bliver prioriteret af regeringen, kommunerne og regionerne.Samtidig er danske borgere, virksomheder og offentligt ansatte blandtde mest digitale i verden.
1. Korea2. Holland3. Storbritannien4. Danmark5. USA6. Frankrig7. Sverige8. Norge9. Finland10. Singapore8082848688909294
ERHVERVSMÆSSIG BRUG AF HELBREDSDATA
Sundhedsvæsenet har en stor mængde sundhedsdata og registre af høj kvalitet,der rummer et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale til forskning og udviklingaf innovative produkter og løsninger.Adgang til sundhedsdata og registre kunne fx gøre det nemmere for medicinal-industrien at finde de patienter, der ville kunne have glæde af et nyt lægemiddel,og som derfor kunne være interesserede i at indgå i den kliniske afprøvning.Erhvervsmæssig udnyttelse af offentlige data vil kræve stram kontrol med,at personfølsomme oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelsemed persondatalovgivningen.
Vægtet gennemsnitlig scoring, i hundrededeleKilde: United Nations E-Government Survey 2012.
22
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
KINA KALDER DANMARK
HURTIGERE BREDBÅND TIL DANSKERNE
Der mangler i dag ca. 3,5 mio. plejehjems-pladser i Kina. Danmark vil eksportereprodukter og ekspertise om ældreplejetil Kina. Et dansk modelplejehjem for500 ældre kinesere i det vestlige Kina skalbane vejen for eksport af velfærdsydelser.Plejehjemmet skal bygges, indrettes medny teknologi, drives og ledes efter danskforbillede – men tilpasset kinesiske ønskerom fx flere og store fællesrum. Det ventesat stå færdigt i 2015.Danmarks største professionshøjskole,VIA University College, som bl.a. uddannersygeplejersker, fysioterapeuter, og ernæ-ringsspecialister, vil stå for at rekruttereog uddanne kinesisk sundhedspersonaletil de kommende plejehjem. Samtidigvil danske sundhedsmedarbejdere ogstuderende blive ansat og uddannetpå plejehjemmene.Også Danmarks massive investeringeri nye sygehuse vil fremover kunne brugessom udstillingsvindue til at vise verdenet moderne, effektivt og grønt sundheds-væsen. Det gælder Kina og øvrige BRIK-lande, hvor man står for at skulle opføreet stort antal nye hospitaler og investerei velfærdsteknologiske løsninger.
Mange digitale og velfærdsteknologiskeløsninger kræver adgang til internettet.Løsninger baseret på fx video kan ogsåkræve, at de faste og mobile bredbånds-forbindelser er tilstrækkeligt hurtigeog stabile for at fungere optimalt.Der er imidlertid fortsat områder iDanmark, hvor folk ikke kan få denbredbåndshastighed, de ønsker.Udrulningen af bredbånd i Danmarker markedsdrevet og teknologineutral.Regeringen arbejder efter en målsætningom, at alle skal have mulighed for atfå en bredbåndsforbindelse på mindst100 Mbit/s download senest i 2020.Med dette udgangspunkt er tilgængelig-heden af bredbåndsforbindelser medhøje hastigheder steget betydeligtde seneste år.Regeringen har i marts 2013 fremsatet udspil, der skal medvirke til at forbedremobil- og bredbåndsdækning i heleDanmark.

DIGITAL VELFÆRD

NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

Debatoplæg om den nye fællesoffentligestrategi for digital velfærdMarts 2013Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 4Postboks 21931017 København KTelefon: 33 92 80 00www.digst.dkDesign: BGRAPHICFoto:Stig Stasig, Mikkel Østergaard,Henriette Skov Andersen, ColourboxISBN tryk:978-87-995647-5-0ISBN elektronisk: 978-87-995647-6-7
DIGITAL VELFÆRDNYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
23
WWW.FM.DK / WWW.OIM.DK / WWW.KL.DK / WWW.REGIONER.DK