BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 171: SFI-rapport "God praksis i forebyggende arbejde" om udsatte børn og unges relationer

GOD PRAKSIS I FOREBYGGENDE ARBEJDEAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Mette Deding, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdAnne-Dorthe Hestbæk, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdTurf Böcker Jakobsen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdGeert Jørgensen, LOS og Børnesagens FællesrådLene Jørgensen, FBU ForældreLANDSforeningenTrine Møller Lagoni, SocialstyrelsenAnnette Juul Lund, BørnerådetMia Nordstrand, TABUKAJessie Brender Olesen, KL – Kommunernes LandsforeningJakob Brixtofte Petersen, SocialstyrelsenJette Wilhelmsen, Børns VilkårISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-147-9e-ISBN: 978-87-7119- 148-6Layout: Hedda BankOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDette er den afsluttende rapport fra projektet ’Dialoggruppe – om fore-byggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse’. Rapporten eva-luerer de 23 forebyggende foranstaltninger, der de seneste 4 år har delta-get i Dialogprojektet. Projektet er igangsat af Socialstyrelsen og gennem-føres af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejdemed COWI A/S.Projektets overordnede formål er at generere og sammenfatteviden, som kan bruges af landets kommuner til at iværksætte den støtteog hjælp, som udsatte børn og unge har behov for, og herigennem sikrederes trivsel og udvikling. Projektet bygger på omfattende datamaterialeom 23 forebyggende foranstaltninger i 10 udvalgte kommuner fordeltover hele landet. Foranstaltningerne er alle – på nær to – tilbud baseretpå lov om social service § 52, stk. 3. De 10 udvalgte kommuner, der hardeltaget i projektet, er: Assens, Brøndby, Faxe, Fredericia, Helsingør,Hillerød, Mariagerfjord, Thisted, Aalborg og Aarhus.Igennem projektperioden er der løbende udkommet delrappor-ter. Dette er den sidste og afsluttende rapport, som sammenfatter heleprojektet, samler op på de endelige resultater og giver eksempler på godpraksis. Vi har beskrevet udvælgelsen af kommuner og foranstaltninger,der har deltaget i projektet, i delrapport 1 (Lausten m.fl., 2010a). I del-rapport 2-6 har vi præsenteret foranstaltningerne for de forskellige al-

dersgrupper og analyseret det indsamlede datamateriale med henblik påat foretage en effektevaluering af foranstaltningerne.Denne syvende rapport i serien er udarbejdet af projektleder påDialogprojektet seniorforsker Mette Lausten, forsøgskonsulent HelleHansen og forsker Vibeke Myrup Jensen.Projektet er løbende blevet fulgt af en styregruppe, der ud overprojektgruppen består af faglig leder Elisabeth M. Thomassen, fuldmæg-tig Trine Møller Lagoni og fuldmægtig Jakob Brixtofte Petersen fra Soci-alstyrelsen, fuldmægtig Maja Marker fra kontoret for børn i Social- ogIntegrationsministeriet, konsulent Jessie Brender Olesen fra Kommuner-nes Landsforening (KL) samt seniorprojektleder Camilla Rosengaard fraCOWI. Der har ligeledes været nedsat en følgegruppe (se kolofonen),som har kommenteret det faglige indhold af rapporterne. Dr.psychol.Elisabeth Backe-Hansen, Norsk Institut for forskning om oppvekst, vel-ferd og aldring (NOVA), har været ekstern referee på rapporten. Vi vilgerne takke styregruppen, følgegruppen og Elisabeth Backe-Hansen forderes gode kommentarer. Derudover takker vi de 10 kommuner, der harydet et stort bidrag til projektet ved at deltage i interviews og ved at ud-fylde spørgeskemaer.København, marts 2013JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉBørn og unge-området har gennemgået en betydelig udvikling de senesteår, hvor flere reformer har betydet et øget fokus på forebyggelse og påudvikling af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse.Vi har i Dialogprojektet gennem 4 år opbygget en bred viden om forsk-ning og praksis omkring forebyggende foranstaltninger – en viden, derskal medvirke til at gøre alle landets kommuner bedre i stand til at iværk-sætte den støtte og hjælp, som socialt udsatte børn og unge har behovfor, så deres trivsel og udvikling sikres.Denne rapport er den afsluttende rapportering af Dialogprojek-tets resultater.RESULTATER

Foranstaltningerne, der indgår i projektet, spænder vidt. Nogle af foran-staltningerne henvender sig til endnu ufødte børn og deres mødre, mensandre henvender sig til unge, der gennem efterværn får støtte og hjælp tilovergangen til et selvstændigt voksenliv. Derudover har vi i udvælgelsenaf foranstaltninger tilstræbt variation for at afspejle den brede vifte afstøttemuligheder, der findes ude i kommunerne. Det er derfor svært atsige noget generelt om foranstaltningerne under ét. Projektet peger dogpå nogle overordnede fællestræk, der kendetegner den gode praksis:

Foranstaltningerne har genereltfokus på, at udsatte børn, unge og deresfamilier har brug for støtte til at bygge bro (bridging),hvad enten det drejersig om at udvikle forældrenes handlekompetencer og gøre dem merebevidste om egen adfærd og egne ressourcer eller om at udvikle deunges faglige kompetencer og sociale færdigheder.De fleste foranstaltninger har også genereltfokus på forældrenes, børne-nes og de unges netværk og sociale kompetencer (bonding).Dette fokus eryderst vigtigt, hvad enten det drejer sig om at støtte og styrke relati-onen mellem det helt lille barn og dets forældre eller om at støtteunge til at få et ressourcestærkt netværk, hvor de kan finde støtte ogrollemodeller, når arbejdet i foranstaltningen er til ende.De foranstaltninger, der viser denstørste udvikling i børnenes trivsel ogudvikling, er foranstaltninger, der bruger familiebehandlingsom metode.Samtidig er de foranstaltninger, der viser størst udvikling blandt deunge, foranstaltninger, der arbejder med at opbygge de unges egnesociale kompetencer og netværk til almenområdet.Samtidig med at bygge bro og skabe netværk arbejder behandlerne iforanstaltningerne ud fra en ressourcefokuseret og anerkendendetilgang, hvor de ved hjælp af faste rammer, genkendelighed og for-udsigelighed får familiernes, børnenes og de unges egne ressourcer ispil. Der er stærk fokus påtilknytning til almenområdetgennem skoler,fritidsklubber, fritidsaktiviteter og lokalt netværk, så visitering til enforebyggende foranstaltning netop ikke resulterer i en eksklusion fradet almene børneliv, men en hjælp til senere inklusion.Et af de områder, hvor detikke er lykkedes at forbedre de unges situation,er i forhold til eksisterende misbrug og kriminalitet.Foranstaltningerne kanforebygge at unge starter et misbrug, men det tyder på, at unge medeksisterende misbrug og kriminalitet har en sådan problemtyngde, atdet ofte ikke lader sig behandle med en forebyggende indsats.

Vi har til Dialogprojektet designet et spørgeskema, som kommuner ellerforanstaltninger selv kan benytte til at få mere fokus på effekt i det dagli-ge arbejde. Spørgeskemaet er opbygget, så det er muligt at vælge en ellerflere dele ud. Den enkelte kommune kan på den måde udvælge de tema-er, der er relevante for den specifikke foranstaltning, den ønsker at eva-luere. Det vil give kommunen eller foranstaltningen før- og eftermålinger,som de selv kan analysere som supplement til den viden, de i forvejenhar om foranstaltningen.

Vi har afdækket kommunernes praksis, erfaringer og resultater i for-hold til børn og unge, der tilbydes en forebyggende foranstaltning.Vi har skabt overblik over den forskningsmæssige viden på områdetog herved gjort den tilgængelig og anvendelig for kommunerne.De udvalgte kommuner har, med deres deltagelse i dialoggruppen,skabt et grundlag for erfaringsudveksling såvel mellem kommunerinternt som mellem praktikere i kommunerne og forskere.Vi har uddraget en række eksempler på god praksis i forhold til etbredt spektrum af forebyggende foranstaltninger – eksempler, somkan formidles og bidrage til, at landets kommuner bliver bedre istand til at iværksætte den støtte og hjælp, som børn og unge medproblemer har behov for.

De generelle fællestræk, vi har uddraget af projektets eksempler på godpraksis, ligger i fin forlængelse af den eksisterende viden på området. Detdokumenteres bl.a. af den omfattende vidensopsamling.Der er en voksende efterspørgsel på viden om, i hvilket omfangindsatserne kan betale sig, samt et stigende behov for dokumentation afindsatsernes indhold og ikke mindst effekt.Denne rapport indeholder en række effektevalueringer, dersammenligner effekterne af de eksempler på god praksis, der indgår iDialogprojektet. Blandt andet som følge af et lille datagrundlag finder vifor flere foranstaltninger ikke nogen forskel, eller at udviklingen visernegative tendenser, da vi sammenligner foranstaltninger med gode erfa-ringer relativt med andre foranstaltninger, der også har gode erfaringer.Rapporten indeholder en række af de overvejelser og erfaringer,vi har haft i forbindelse med indsamling af data samt valg af evalue-ringsmetoder. I erkendelse af, at det i Dialogprojektet ikke har været mu-ligt at lave en klassisk effektmåling, derdokumentererkausale effekter af deenkelte foranstaltninger, har vi i stedet gennemført en effektevaluering,der kansandsynliggøreen effekt og hermed bibringe nyttig viden til denfortsatte udvikling af indsatser til udsatte børn og unge.En af de væsentligste udfordringer ved evalueringer på børn ogunge-området er få isoleret effekten af den konkrete indsats fra det utalaf andre faktorer, som også spiller ind i barnets eller den unges liv og

derfor også har betydning for trivslen. Ved hjælp af før- og eftermålingerog inddragelse af andre udvalgte foranstaltninger som kontrolgruppe harvisandsynliggjorten relativ effekt blandt en gruppe af foranstaltninger, deralle er vurderet som særligt lovende af kommunerne. De tekniske bereg-ninger kræver reelt set ikke mange statistiske kundskaber, den store ud-fordring ligger i projektets planlægning og implementering.En anden udfordring ved at evaluere forebyggende foranstalt-ninger ligger i indsamlingen af data. En række forhold gør sig gældende:•

Effektevalueringen bygger på behandlernes vurdering af udviklingenfor børn og unge på en række parametre, hvor nogle behandleremåske ikke har den fornødne og relevante viden.Tyngden og kompleksiteten af problemerne kan være større for etbarn eller en ung end først antaget. Den reelle problemtyngde visersig først, når relationen mellem behandler og barn/ung er skabt,hvorved førmålingen ikke afspejler det reelle udgangspunkt.Udskiftning af personale kan også være et problem, således at før-og eftermålingen ikke er besvaret af den samme person.

En indledende afdækning af kommunernes praksis baseret på enspørgeskemaundersøgelse blandt landets børn og unge-cheferEn vidensopsamling, der fremhæver de forhold, som forskningenfinder, man skal være særlig opmærksom på i arbejdet med udsattebørn, unge og deres familierEn nøgletalsanalyse, som belyser strukturen og udviklingen i denenkelte kommuneEn række casestudier om de udvalgte forebyggende foranstaltningerEn evaluering, der bygger på før- og eftermålinger af behandlernesvurdering af børnenes og de unges trivsel og udvikling.

For det første vil vi afdække kommunernes praksis, erfaringer ogresultater i forhold til børn og unge, der tilbydes en forebyggendeforanstaltning efter lov om social service § 52, stk. 3.For det andet ønsker vi at skabe overblik over og formidle denforskningsmæssige viden på området og herved gøre den tilgængeligog anvendelig for kommunerne.For det tredje skaber de udvalgte kommuners deltagelse i dialog-gruppen et grundlag for erfaringsudveksling såvel mellem kommu-ner internt som mellem praktikere i kommunerne og forskere.

En vigtig dimension ved projektet er dialogen mellem forskere og prakti-kere, hvor både viden og erfaringer kommer i spil. Derfor har vi i løbetaf projektperioden afholdt otte dialoggruppemøder, hvor de børn og un-ge-ansvarlige fra kommunerne og lederne fra de udvalgte foranstaltnin-ger har haft mulighed for at få input fra forskningen og diskutere rele-vante problemstillinger for en bestemt aldersgruppe. På møderne er derkommet mange gode konkrete erfaringer frem, som alle har kunnet dra-ge stor nytte af.De forebyggende foranstaltninger i Dialogprojektet er opdelt påfem aldersgrupper: 0-4-årige; 5-9-årige; 10-13-årige; 14-17-årige og 18-22-årige. I de fem forrige delrapporter er hver aldersgruppe beskrevet mereindgående i forhold til videnstyperne i figur 1.1. I de følgende afsnit be-

Udvælgelsen af de 10 kommuner og 23 foranstaltninger til projektet byg-ger på en indledende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kom-muner, en nøgletalsanalyse samt telefoninterview med en række kommu-ner for herigennem at få et godt kendskab til kommunernes forebyggen-de praksis, og hvilke foranstaltninger de selv anser for at være eksemplerpå god praksis. Under udvælgelsen lagde vi blandt andet vægt på at opnåen spredning i såvel foranstaltningernes målgrupper som i deres indhold.I kapitel 4 beskriver vi udvalgte kommuner og foranstaltninger. For ennærmere beskrivelse af udvælgelsen henviser vi til delrapport 1 (Laustenm.fl., 2010a).Der er store variationer imellem de udvalgte foranstaltninger i de10 kommuner. Blandt andet er målgruppen opdelt i fem aldersgrupper –0-4-årige, 5-9-årige, 10-13-årige, 14-17-årige og 18-22-årige – da der erforskellige problemstillinger og behov i de enkelte aldersgrupper. Detbetyder, at det forebyggende arbejde varierer alt efter målgruppens alder.Et af formålene med projektet er, som tidligere nævnt, at udvikleeksempler på god praksis i forebyggende foranstaltninger i forhold til etbredt spektrum af sociale problemer hos børn og unge. Vi søger medandre ord ikke at begrænse os til en særlig målgruppe eller en særlig formfor forebyggende arbejde, og vi har derfor prioriteret variation blandt dedeltagende foranstaltninger.

TABEL 1.1Oversigt over, hvilke forebyggende foranstaltninger vi har gennemgået i de enkel-te delrapporterDelrapportDelrapport 2(Lausten m.fl., 2010b)ForanstaltningFamiliecenteret i Faxe KommuneDet Lille Familiehus i Helsingør KommuneFødsel-spædbarnsamarbejdet i Hillerød KommuneFamilien i Vækst i Thisted KommuneVuggestedet i Aarhus KommuneHeldagsskolen Ådalen i Assens KommuneBakkegården i Brøndby KommuneBørnehuset i Fredericia KommuneBørnehuset Buen i Hillerød KommuneUllerødskolen i Hillerød KommuneBørnefamiliegruppen i Mariagerfjord KommuneÅdalen – Sydthy Børnehus i Thisted KommuneGodthåbskolen i Aalborg KommuneLejligheden 1. th. i Aarhus KommuneBrahesholm i Assens KommuneForældrenetværket i Faxe KommuneBasement i Fredericia KommuneVærkstedsplads i Mariagerfjord KommuneUngeteam i Aarhus KommuneKontaktnetværket i Brøndby KommuneBasen i Helsingør KommuneEget værelse med fast kontaktperson og familiebehandling i Maria-gerfjord KommuneDet Sociale Jægerkorps i Aalborg Kommune

Beskrivelsen af foranstaltningerne er inspireret af Business Excellence-modellen. Grundtanken i modellen er, at der skal være sammenhængmellem alle dele af en organisation fra de strategiske beslutninger omformål og målgruppe, over allokering af ressourcer og gennemførelse afdet besluttede, til tilfredsheden både blandt medarbejdere og kunder(Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, 2010). Oversattil det forebyggende arbejde er kunderne i denne ’virksomhed’ de famili-er, børn og unge, der visiteres til de forebyggende indsatser, mens ’virk-somhedens’ medarbejdere er medarbejderne i de forebyggende indsatser.Sammenhænge mellem indsats fra kommunens og foranstaltningens sideog resultater for de børn/unge, der er indskrevet, afdækkes via nedenstå-ende punkter:••

Modellen bidrager til, at vi kommer hele vejen rundt om foranstaltningenog får italesat alle delene af den forebyggende foranstaltning. Beskrivelser-ne bygger på følgende former for dataindsamlingsmetoder: gennemgangaf diverse skriftligt materiale om foranstaltningerne, som eksempelvisdetaljerede beskrivelser, beskrivelser af ydelse og formål, grundlagspapi-rer, arbejdsbeskrivelser, samarbejdsaftaler, virksomhedsplaner, ydelseska-taloger, statusrapporter, evalueringer og lignende, besøg i foranstalt-ningerne og interview med lederen, med to-tre af foranstaltningens med-arbejdere og med en til to forældre med børn i foranstaltningen eller eneller to unge, der er tilknyttet foranstaltningen, samt interview medkommunens børn og unge-chef.

Nøgletallene består af offentlig tilgængelig statistik, der på en overskueligmåde belyser strukturen og udviklingen i den enkelte kommune. Nøgle-tallene, som er inddraget i Dialogprojektet, belyser oftest strukturelle fak-torer, der har betydning for antallet af udsatte børn og unge. Nøgletalkan også bruges til at belyse, om en kommune har flere af en bestemtudsat gruppe, som eksempelvis teenagemødre, og om der eventuelt medfordel kan sættes særligt fokus på disse grupper af udsatte i det forebyg-gende arbejde. Alle nøgletallene bygger på data fra Danmarks Statistiksamt tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale nøgletal. Iforhold til at finde eksempler på god praksis så viser nøgletallene en ge-nerel udvikling og strukturelle forhold i kommunerne, som kan få betyd-ning for arbejdet i de forebyggende foranstaltninger.I de forrige delrapporter har vi beskrevet nøgletal, der er særligtrelevante for de forskellige aldersgrupper. Det er eksempelvis andelen afenlige forældre, andelen af unge uden for uddannelsessystemet, andelenaf unge på overførselsindkomst eller andelen af unge, der er dømt forkriminalitet.

I vidensopsamlingerne har vi fremhævet forhold, som forskningen finder,man skal være særlig opmærksom på i arbejdet med udsatte børn, ungeog familier. Kapitlerne i de enkelte delrapporter er opbygget, således at viførst beskriver de særlige karakteristika, som er specielle for aldersgrup-pen i fokus, dernæst præsenterer vi den forskningsbaserede viden om deindsatser, der er udviklet til at forebygge vanskeligheder hos den præsen-terede aldersgruppe. I denne rapport præsenterer vi samlet de risiko- ogbeskyttelsesfaktorer, der knytter sig til alle i aldersspændet mellem 0 og22 år samt deres familier, og vi beskriver derfor ikke nogen specifikkeindsatser. Vi henviser i stedet til de tidligere delrapporter, hvor vi harbeskrevet relevante forskningsbaserede indsatser for de seks specifikkealdersgrupper. Vidensopsamlingerne i de forskelige delrapporter er op-bygget på baggrund af følgende kriterier:•

Effektevalueringen samler alle de nævnte videnstyper og kobler dissemed de data, der er indsamlet i foranstaltningerne i hele projektperioden.På baggrund af dette udleder vi eksempler på god praksis.Et vigtigt fundament for effektevalueringen er dataindsamlingen,som har været i gang i perioden marts 2009 til september 2012. Sagsbe-handlere og behandlere har udfyldt et skema ved foranstaltningens start.Ved foranstaltningens afslutning udfylder behandleren igen et spørge-skema med samme effektindikatorer, og sagsbehandleren udfylder det

Effektevalueringen imødekommer en voksende efterspørgsel på videnom forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge og effekterneheraf. En effektmåling er en vigtig del af dokumentationen. Derfor be-skriver vi dels den metode, vi bruger i evalueringen i Dialogprojektet,dels det spørgeskema, vi har brugt som redskab for at inspirere til, hvor-dan kommuner og forebyggende foranstaltninger selv kan gennemføreen evaluering af deres indsatser. Spørgeskemaet til Dialogprojektet ermeget bredt, hvad angår spørgsmål om effektindikatorer. Men spørge-skemaet er opbygget, så det er muligt at vælge en eller flere dele ud, såkommunen kan sætte fokus på det, der er kernen i den specifikke foran-staltning, kommunen ønsker at evaluere.

Vores formål med denne rapport er at fremhæve den gode praksis i fo-rebyggende foranstaltninger og identificere, hvilken type børn og unge deer gode til, og hvilken praksis foranstaltningerne har. Baggrunden for atfremhæve den gode praksis er evalueringen af de forebyggende foran-staltninger i Dialogprojektet. Rapporten er opbygget, således at vi førstpræsenterer de forskellige videnstyper og dernæst evalueringen.I kapitel 2 præsenterer vi nøgletallene, der blandt andet ser nær-mere på andelen af 16-22-årige, der er i uddannelse, andelen af teenage-mødre samt andelen, der modtog en forebyggende indsats eller var an-bragt. Derudover ser vi på mere overordnede forhold såsom kommu-nernes socioøkonomiske indeks, andel 0-17-årige i forhold til kommu-nens population og antal indbyggere i kommunerne.

I kapitel 3 beskriver vi de risiko- og beskyttelsesfaktorer, somforskningen finder er særligt relevante i arbejdet med udsatte børn/ungeog deres familier. Den viden, der indgår i kapitlet, er udvalgt på baggrundaf forskningsbaserede kriterier.I kapitel 4 beskriver vi de forebyggende foranstaltninger, derindgår i Dialogprojektet. Først beskriver vi udvælgelsesprocessen afkommunerne og derefter de forebyggende foranstaltninger. Dernæst be-skriver vi hver enkelt foranstaltnings målgruppe og formål, samt hvilkemetoder de bruger i det daglige arbejde.I kapitel 5 beskriver vi, hvordan man kan gennemføre en ef-fektmåling, samt de metodiske overvejelser bag evalueringen i Dialog-projektet.I kapitel 6 beskriver vi resultaterne af det samlede arbejde, hvorvi – med baggrund i effektevalueringen – viser eksempler på god praksis.Vi beskriver først resultaterne ud fra histogrammer med før- og eftermå-linger for at sandsynliggøre eventuelle effekter. Dette gøres på to måder:først ved at vise resultaterne for alle børn og unge, der er i datagrundla-get og dernæst ved at vise resultaterne for foranstaltningerne samlet un-der aldersgrupper. Efterfølgende har vi udvalgt et enkelt tilbud eller tosom eksempler på foranstaltninger inden for hver aldersgruppe, der harvist en signifikant udvikling fra før- til eftermålingerne og dermed visergode resultater.

NØGLETALSANALYSEI dette kapitel præsenterer vi udvalgte nøgletal på kommuneniveau. Nøg-letal er offentligt tilgængelig information, der på en overskuelig mådebelyser strukturen og udviklingen i den enkelte kommune. Nøgletal er iDialogprojektet blevet brugt til at følge den generelle udvikling i kom-munernes praksis på børn og unge-området, men også den generelle ud-vikling i de strukturelle faktorer, der har betydning for antallet af udsattebørn og unge i de enkelte kommuner. I præsentationen af nøgletallenetager vi udgangspunkt i danske kommuner generelt, men med særlig fo-kus på nøgletallene for de 10 udvalgte kommuner. I de tidligere delrap-porter for hver aldersgruppe har vi både beskrevet strukturelle forhold ikommunerne og forhold, der er relevante for de forskellige aldersgrup-per. I denne afsluttende rapport ser vi på nøgletal, der ikke er aldersop-delt, således at alle figurer, der har med børn eller unge at gøre, visessamlet for alle 0-17-årige.Selvom Danmark er et relativt lille land, er der store forskellemellem kommunerne – også efter kommunalreformen. Og disse forskel-le betyder blandt andet, at kommunerne har forskelligt udgangspunkt forderes arbejde. Nøgletallene muliggør sammenligninger på tværs af kom-muner. Herved er det muligt at få et indblik i, hvorfor aktiviteter og prio-riteringer kan være forskellige fra kommune til kommune, eksempelvisnår det gælder arbejdet med udsatte børn og unge.

Mange kommuner samarbejder om at benchmarke deres kom-muner op mod hinanden for at give den politiske ledelse et koncentreretoverblik over den enkelte kommunes udgifts- og serviceniveau på de sto-re fagområder: daginstitutionsområdet, skoleområdet, området for udsat-te børn og unge, ældreområdet og overførselsindkomstområdet. Kom-munerne kan bruge denne benchmarking til at indkredse og fokusere påde områder, hvor de kan se, at der bør ydes en indsats. Det kan eksem-pelvis være øget fokus på bestemte grupper af befolkningen, som kom-munen har relativt flere af end andre kommuner, og hvor der er videnom, at en indsats vil virke.Vi kan i Dialogprojektet ikke sammenligne de udvalgte kommu-ner med sammenlignelige kommuner, da et af kriterierne for udvælgelseaf kommuner til projektet var geografisk, demografisk og strukturelspredning. Men læserne af denne nøgletalsanalyse kan selv lave sammen-ligninger med de af de udvalgte kommuner, som de vurderer ligger nær-mest deres egen kommune i rammebetingelser. Alle tal og figurer i dettekapitel er baseret på allerede eksisterende og offentliggjorte tal, der kantrækkes ud af Danmarks Statistiks Statistikbanken og Økonomi- og In-denrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

I dette afsnit ser vi nærmere på strukturelle og demografiske forhold ikommunerne. Vi inddrager blandt andet andelen af 0-17-årige i kommu-nerne og andelen af 16-22-årige, der er i gang med en uddannelse, menogså kommunernes socioøkonomiske indeks, der giver et fingerpeg omkommunernes udgiftsbehov.Andelen af 0-17-årige i en kommune har betydning for kommu-nens børnerelaterede budgettering. Det gør sig eksempelvis gældende iforhold til dagpasningstilbud, skole samt udsatte børn og unge. Figur 2.1viser, at der er betydelig spredning imellem kommunerne. De kommuner,der har den mindste andel af 0-17-årige, omkring 15-16 pct. af helekommunens befolkning, er små ø-kommuner, mens de kommuner, derhar den største andel af 0-17-årige, omkring 26 pct., er pendler-kommunerne i Københavns- og Aarhus-området.

De fleste af Dialogkommunerne placerer sig omkring landsgennemsnit-tet på ca. 21 pct. Aarhus og Aalborg har dog en noget lavere andel endlandsgennemsnittet (knap 20 pct.), mens Hillerød har betydeligt flerebørn og unge end de andre Dialogkommuner. Det generelle billede er, atder er en lille andel af 0-17-årige i små ø-kommuner, udkantskommunersamt i de største kommuner i landet. I den anden ende af skalaen med enstor andel af 0-17-årige ligger de kommuner, hvor forældrene genereltpendler til en af de fem største byer i Danmark for at arbejde.Det gennemsnitlige antal indbyggere i en dansk kommune er ef-ter kommunalreformen i 2006 på 56.943 personer, målt i 1. kvartal 2012.Det er en kraftig forøgelse fra 2005, hvor gennemsnittet i en kommunevar på knap 20.000 indbyggere.1Der er dog stadig en del relativt småkommuner, som vist i figur 2.2, hvor størstedelen af kommunerne liggerunder landsgennemsnittet, idet nogle få meget store kommuner trækkerlandsgennemsnittet op.1. Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF1A.

Kommunalreformen betød, at kommuner, der før var store kommuner iforhold til antal indbyggere, blev til små kommuner, hvis ikke de valgteen sammenlægning med nabokommunen.Forskning på det sociale område peger igen og igen på, at mang-lende uddannelse er en væsentlig risikofaktor senere i livet (eksempelvisChristoffersen m.fl., 2011). Det er derfor interessant at se på andelen af16-22-årige, der er i uddannelse. Af figur 2.3 fremgår det, at der pålandsplan er næsten 70 pct. unge i uddannelse. Andelen af unge i uddan-nelse i Dialogkommunerne spænder fra 66 til 72 pct. I en enkelt kom-mune er hele 85 pct. af de 16-22-årige i gang med en uddannelse. Stati-stikken over antal elever ved de forskellige uddannelsesinstitutioner eropgjort pr. 1. oktober 2011. Unge, der ikke er i uddannelsessystemet dendag, tælles således ikke med. Derfor figurerer unge, der holder sabbatårefter ungdomsuddannelsen og før den videregående uddannelse, og unge,der er færdig med en korterevarende uddannelse og allerede er i job, ikkei statistikken.

En anden faktor, som kan have betydning for børnenes udvikling og op-vækst, er forældrenes alder. Både det at være født af en teenagemor ogdet at blive teenagemor indgår som risikofaktorer i almindelig forskning iudsathed (se eksempelvis Christoffersen m.fl., 2011; Christoffersen &Lausten, 2009; Hayes, 1987). Der er derfor, både i forskningen og blandtde udvalgte foranstaltninger i Dialogprojektet, fokus på at hjælpe ungeforældre. I 2011 blev 1,4 pct. af alle børn født af en teenagemor. Set iforhold til gruppen af teenagere, der blev mødre, er lige over halvdelen afdem 19 år ved barnets fødsel.

Der er stor spredning mellem de danske kommuner – fra kommuner,hvor ingen af børnene er født af en teenagemor, til en kommune, hvorknap 5 pct. af de nybagte mødre er teenagere. Kommunerne i Dialogpro-jektet er spredt med to kommuner, der placerer sig under landsgennem-snittet, fem omkring gennemsnittet og tre kommuner, der placerer sigover gennemsnittet.Den kriminelle lavalder blev 1. marts 2012 igen hævet til 15 årefter i en periode fra 1. juli 2010 at være sænket til 14 år. Figur 2.5 viserde 15-22-åriges andel af alle strafferetslige afgørelser, der er givet i kom-munen i 2010. Oplysningerne om strafferetslige afgørelser vedrører lov-overtrædelser, der har ført til en fældende strafferetslig afgørelse, afgræn-set som ubetingede domme, betingede domme, bøder og tiltalefrafald(der indeholder undladt tiltale og frikendelser). På landsplan har 22 pct.af alle 15-22-årige modtaget en strafferetslig afgørelse.

Der er stor spredning imellem kommunerne. To kommuner skiller sig udi toppen med en andel på over 34 pct. Størstedelen af de udvalgte kom-muner i Dialogprojektet placerer sig nogenlunde omkring landsgennem-snittet. Assens og Faxe placerer sig et stykke under landsgennemsnittet,mens Fredericia Kommune ligger i den høje ende – efter kommunenseget udsagn, fordi kommunen, i samarbejde med politiet, har indført ennul-tolerance over for de unge. Der slås ned på alt for at sende et megetklart signal til de unge om, at de skal holde sig fra kriminalitet.En anden måde at vise, hvor belastet en kommune kan være, ergennem det socioøkonomiske udgiftsbehov, kommunen har. Det socio-økonomiske udgiftsbehov beregnes på grundlag af en række socioøko-nomiske forhold, der kan belaste kommunens budgetter økonomisk. Deter ikke nødvendigvis forhold, der faktuelt giver kommunen større udgif-ter, men forhold, der erfaringsmæssigt er indikatorer for, hvor socioøko-nomisk belastet kommunen kan være.Det socioøkonomiske udgiftsbehov udtrykkes ved et indeks,som beregnes ud fra sammenvejning af en lang række faktorer som for

eksempel ’antal 20-59-årige uden beskæftigelse’, ’antal 25-49-årige udenerhvervsuddannelse’, ’antal børn i familier, hvor forsørgerne har lav ud-dannelse’ og ’antal personer med lav indkomst i 3 ud af 4 år’ (Økonomiog Indenrigsministeriet, 2012). Indekset er standardiseret til et landsgen-nemsnit på 1. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et relativt stør-re udgiftsbehov end landsgennemsnittet, mens en værdi under 1 betyder,at kommunen har et relativt lavere udgiftsbehov end landsgennemsnittet.Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommu-nal udligning siden 1996.FIGUR 2.6Det socioøkonomiske indeks for de enkelte kommuner, 2012.1,801,601,401,201,000,800,600,40KommunerUdvalgte kommunerLandsgennemsnitThistedAalborgFaxeHillerødAssensBrøndby

I dette afsnit ser vi nærmere på nøgletal, som relaterer sig til forebyggel-ses- og anbringelsespraksis i de danske kommuner. Forebyggende foran-staltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, gives enten til barnet eller tilfamilien. Forebyggende foranstaltninger med barnet som enhed opgørespå det enkelte barn i Danmarks Statistik (se boks 2.1 for en oversigt overde pågældende foranstaltninger), mens familierettede forebyggende for-anstaltninger kun registreres som et samlet tal for kommunen (se boks2.2 for en oversigt over de pågældende foranstaltninger).BOKS 2.1Oversigt over de foranstaltninger, som opgøres som forebyggende foranstaltnin-ger med barnet som enhed ved Danmarks Statistik, Statistikbanken.§ 52, stk. 3, nr. 5:§ 52, stk. 3, nr. 6:§ 52, stk. 3, nr. 7:§ 52, stk. 3, nr. 9:§ 57b:§ 76, stk. 2:§ 76, stk. 3, nr. 2:§ 76, stk. 3, nr. 3:§ 76, stk. 3, nr. 4:AflastningsopholdPersonlig rådgiver til barnet eller den ungeFast kontaktperson til barnet eller den ungeFormidling af praktikopholdUngepålægOpretholdelse af Fast kontaktperson eller Personlig rådgiver for unge over 18 årPersonlig rådgiver for den unge i efterværnFast kontaktperson for den unge i efterværnUdslusningsordning.

BOKS 2.2Oversigt over de foranstaltninger, som opgøres som forebyggende foranstaltnin-ger med familien som enhed ved Danmarks Statistik, Statistikbanken.§ 52, stk. 3, nr. 1:§ 52, stk. 3, nr. 2:§ 52, stk. 3, nr. 3:§ 52, stk. 3, nr. 4:§ 52, stk. 3, nr. 7:§ 52, stk. 3, nr.10:§ 52, stk. 4:§ 52, stk. 5:§ 54:§ 57a:Konsulentbistand, dagtilbud og lignendePraktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmetFamiliebehandling eller støtteEtablering af døgnopholdEtablering af kontaktperson for hele familienAnden hjælpØkonomisk støtteØkonomisk støtte for at undgå anbringelseStøtte til forældre i forbindelse med anbringelseForælderpålæg.

Der er en tydelig lineær trend over alder i forhold til andel børn og unge,der modtager forebyggende foranstaltninger, mens udviklingen i andelenaf anbragte over alderen fra 0 til 17 år følger en mere eksponentiel trend.Figur 2.7 viser, at 2 pct. af alle 17-årige modtager forebyggende foran-staltninger, mens 3 pct. af alle 17-årige pr. 31. december 2010 er anbragt.Figur 2.8 viser andelen af 0-17-årige, der modtog forebyggendeforanstaltninger med barnet som enhed, i 2010. På landsplan modtog 1,2pct. af alle børn og unge forebyggende foranstaltninger i løbet af 2010.

Figuren viser, at der er en betydelig spredning mellem kommunerne. I flerekommuner er det under 0,5 pct. af de 0-17-årige, der modtager en fore-byggende foranstaltning, mens det i en enkelt kommune er over 4 pct., dermodtager en foranstaltning. Med undtagelse af Assens og Brøndby Kom-mune placerer Dialogkommunerne sig over landsgennemsnittet på 1,2 pct.,hvor Aarhus Kommune ligger øverst med en andel på 1,9 pct.Figur 2.9 viser andelen af familier, som har modtaget familierettetstøtte i løbet af 2010 set i forhold til antal familier med børn i kommunen.

Ligesom det gør sig gældende i forhold til de øvrige former for forebyg-gende foranstaltninger, ses der også her markante udsving i forhold tilkommunernes brug af familierettet støtte. Der er kommuner, hvor enmeget lille andel af familierne modtager familierettet støtte (med knap 2pct.), mens der i andre kommuner er en relativt stor andel af familier, dermodtager familierettet støtte (over 18 pct.). De udvalgte kommuner lig-ger jævnt spredt – tre befinder sig over landsgennemsnittet, fire lige un-der landsgennemsnittet på 4 pct., to et stykke under landsgennemsnittetog endelig Assens Kommune, der adskiller sig ved at placere sig væsent-ligt lavere end de andre Dialogkommuner.Der er 30.996 familier i Danmark, som modtager familierettetstøtte i 2010. Dette er opgjort som et netto-tal, hvilket vil sige, at famili-en kun tæller én gang i statistikken, uanset hvor mange familierettedestøtteforanstaltninger de modtager. Brutto gives der støtte til 43.200 fa-milier i alt. Heraf kan man udlede, at hver familie i gennemsnit modtager

1,4 familierettede støtteforanstaltninger. De to former for støtte, der of-test benyttes, er ’§ 52, stk. 4, Økonomisk støtte’ og ’§ 52, stk. 3, nr. 3,Familiebehandling eller støtte’ (se boks 2.2 for listen over forskelligestøttemuligheder). Særlig interessant er det, at antallet af familier, dermodtager familiebehandling eller støtte, er steget støt siden 2007.Pr. 31. december 2010 var 14.388 børn og unge anbragt uden forhjemmet (inklusive 18-22-årige i efterværn), hvilket svarer til omtrent 1,2pct. af børn og unge i Danmark (Statistikbanken). Som det fremgår afboks 2.3, findes der en række forskellige anbringelsesformer, der allemedregnes i Danmark Statistiks opgørelse.BOKS 2.3Oversigt over de anbringelsesformer, som opgøres under anbringelse ved Dan-marks Statistik, Statistikbanken.NetværksplejefamilieSlægtsanbringelseAlmindelig familiepleje i øvrigtDøgninstitution, delvis lukketDøgninstitution, sikret afdelingDøgninstitution, anden afdelingAkutinstitutionSocialpædagogisk opholdssted, værksted- eller produktionsskole, mini-institutionKost-, ungdoms-, efterskole eller lignendeEget værelse eller lignendeSkibsprojektetKommunalt døgntilbud.Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BU02A.

De mest anvendte anbringelsesformer i 2010 var almindelig familiepleje iøvrigt, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitution og anden afde-ling, i nævnte rækkefølge.Når vi ser nærmere på kommunernes anbringelsespraksis (figur2.10), så er der stor forskel på, hvor stor en andel af de 0-17-årige der eranbragt. I forhold til landsgennemsnittet på 1,2 pct. svinger de enkeltekommuner fra 0,4 pct. til 3,2 pct. Dialogkommunerne fordeler sig omkringlandsgennemsnittet på 1,2 pct. Hillerød adskiller sig i den lave ende vedkun at have 0,9 pct. anbragte 0-17-årige, mens andelen af 0-17-årige, der eranbragt i Brøndby, er lidt større end i de andre Dialogkommuner (1,8 pct.).

De samlede nettodriftsudgifter til området for udsatte børn og unge ud-gjorde i 2011 13,3 mia. kr. Det er et fald i de samlede udgifter i forholdtil 2011 på knap 1 mia. kr. 3,8 mia. kr. bruges på forebyggende foran-staltninger, mens 9,5 mia. kr. bruges på anbringelser (egne beregningerpå tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken). Dette giver i 2011 pålandsplan en gennemsnitlig årlig udgift til forebyggende foranstaltningerpå 3.187 kr. pr. 0-17-årigt barn og en gennemsnitlig årlig udgift til an-bringelser på 7.860 kr. pr. 0-17-årigt barn. De to landsgennemsnit er visti figur 2.11 sammen med kommunernes gennemsnitlige udgifter til fore-byggende foranstaltninger og anbringelser.

Ser vi på de 10 udvalgte kommuner, er udgifter til forebyggende foran-staltninger i gennemsnit 3.118 kr. pr. 0-17-årig, altså meget tæt på lands-gennemsnittet, jf. figur 2.11 (nederste kurve). Figuren viser ligeledes, atde udvalgte kommuner i forhold til udgifter til forebyggende foranstalt-ninger ligger spredt ud over hele skalaen, da Thisted ligger i bund med2.163 kr. pr. 0-17-årig, mens Brøndby ligger i top med 4.444 kr. pr. 0-17-årig i kommunen.Hvad angår udgifter til anbringelse, ligger de 10 udvalgte kom-muner over landsgennemsnittet med en gennemsnitlig udgift på 8.586 kr.pr. 0-17-årig i kommunen, hvilket er ca. 726 kr. højere end landsgennem-snittet, jf. den øverste af kurverne i figur 2.11. Der er med andre ord ge-nerelt et lidt højere udgiftsniveau i de udvalgte kommuner i forhold tilanbringelse i forhold til landsgennemsnittet.

Der er relativt stor forskel mellem landets kommuner, især i forholdtil andelen af 0-17-årige. Derfor skal kommunerne være opmærk-somme på, hvilke andre kommuner de vil lave benchmarking opmod i forhold til fokus på børn og unge-området.Der er samtidig stor forskel mellem kommunerne i forhold til antal-let af ungdomsuddannelsespladser, der medvirker til en yderligerepolarisering af kommunerne, når vi taler om unge voksne, der skalvælge en uddannelsesretning.Andelen af børn, der er født af teenagemødre, har været konstantfaldende fra 12 pct. i 1964 til 1,4 pct. i 2011. Gruppen af unge mød-re er en udsat gruppe i forhold til uddannelse og beskæftigelse, lige-som børnene fra fødsel hører til gruppen af udsatte børn. Derforbør teenagemødrene og deres børn høre til blandt kommunens fo-kusområder.Andelen af 0-17-årige, der modtager en forebyggende foranstaltningmed barnet som enhed, og andelen af 0-17-årige, der er anbragt, er i2010 lige store, nemlig 1,2 pct. Spredningen omkring gennemsnit erstort set også ens. Alligevel er der langt mere opmærksomhed om-kring de børn, der anbringes, end omkring de børn, der modtager enforebyggende foranstaltning.Udgiftsmæssigt vejer anbragte børn også tungere end børn i fore-byggelse. Det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. 0-17-årig i forhold tilforebyggende foranstaltninger er i 2011 på 3.118 kr. Det er langtmindre end det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. 0-17-årig i forholdtil anbringelse. Her er niveauet på 8.586 kr., altså knap 3 gange stør-re end udgiftsniveauet til forebyggende foranstaltninger.

RISIKO- OGBESKYTTELSESFAKTORERI dette kapitel giver vi et overblik over de risiko- og beskyttelsesfaktorer,som forskningen finder knytter sig til udsatte børn, unge og deres famili-er. Mange af de forhold, som forskningen fremhæver enten som risiko-eller beskyttelsesfaktorer, indgår i spørgeskemaet til Dialogprojektet.Kapitlet er opbygget således, at vi først kommer med vores defi-nition af risiko- og beskyttelsesfaktorer og dernæst beskriver de forhold,der kendetegner de helt små børn, skolebørnene og til sidst de ungevoksne. Aldersopdelingen er altså ikke så stringent som i tidligere delrap-porter for Dialogprojektet, blandt andet fordi risiko- og beskyttelsesfak-torer ikke holder sig til aldersgrænser, men kan være til stede overalt.RISIKO OG BESKYTTELSE

Risikofaktorer er centrale, når børns og unges opvækst undersøges, her-under hvilke faktorer eller hvilken kombination af risikofaktorer der på-virker opvæksten i en ugunstig retning. Beskyttelsesfaktorer er ligeledesinteressante, da disse kan være medvirkende til at styrke barnets og denunges resiliens (modstandsdygtighed) over for risikofaktorerne.Risiko- og beskyttelsesfaktorer skal betragtes som dynamiske pro-cesser fra barndommen til voksenlivet, der hele tiden ændrer sig og modi-ficeres af hinanden (Nygren, 2006). Det kan sammenlignes med en kæde-reaktion, hvor én negativ hændelse øger sandsynligheden for flere negative

hændelser, mens erfaringen fra et positivt forløb ofte vil føre til flere posi-tive erfaringer. Idet risiko og beskyttelse opfattes som en proces, anvendesbegrebet resiliens (modstandskraft) til at beskrive, hvordan børn og ungehåndterer situationer eller hændelser, hvor de udsættes for risiko. Beskyt-telsesfaktorerne kan reducere en negativ reaktion på en risiko i omgivel-serne. Hvis barnet eller den unge tidligere har oplevet at kunne indfri for-ventninger eller styre en situation, vil dette øge evnen til at håndtere risiko-og stress-situationer. Ligeledes nævnes barnets og den unges evne til atbevare en positiv indstilling til negative oplevelser og heraf drage nyttigeerfaringer som et forhold, der kan mindske risikofaktorernes betydning.Desuden vil nye uddannelses- eller udviklingsmuligheder også have en po-sitiv indflydelse på barnets og den unges resiliens, da disse vil være med-virkende til at starte en positiv proces (Nygren, 2006).Fordi processen er dynamisk, kan den samme risikofaktor giveforskellige symptomer eller udfald hos børnene og de unge, ligesom for-skellige risici kan give anledning til samme symptomer hos børnene/deunge. Selvom det ikke er tilfældet for alle, er der en tydelig og dokumen-teret sammenhæng mellem antallet af risikofaktorer og risikoen for, atbarnet/den unge har en ugunstig udvikling: Risikoen for, at barnet/denunge har en ugunstig udvikling, stiger således eksponentielt med antalletaf risikofaktorer (kumulation af risikofaktorer, jf. eksempelvis Christof-fersen, 2003; Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004; Mehlbye, 2006).

Den tidlige indsats er vigtig, da adfærd og personlighed grundlægges alle-rede ved livets start. Det tidlige samspil mellem børn og deres forældrespiller således en afgørende rolle for barnets udvikling. Omsorgssvigt,forsømmelse og mishandling kan i løbet af relativt kort tid forårsage livs-varige skader for det lille barn. En tryg og god barndom er derfor en vig-tig forudsætning for, at barnet senere i livet kan udvikle sig positivt, samtat barnet kan bære den modgang og de kriser, som det uundgåeligt vilmøde i livet (Christoffersen, 2002; Mortensen, 2006; Utting, 1995). Ensvækket forældreevne eller forstyrret relation mellem barn og forældrenævnes som en af de vigtigste problemstillinger i det forebyggende ar-bejde, da relationen har stor betydning for barnets udvikling (Bowlby,1958; Diderichsen, 1991; Gullestrup, 2005; Honneth, 1996).

Brodén og August (1986) fremhæver, at den tidlige kontakt mel-lem mor og barn beskytter barnet mod tidlig stress og andre risikofaktorer.Det understreges, at det er afgørende for effekten af de forebyggende for-anstaltninger, at den forstyrrede relation mellem mor og barn opdages in-den for det første år. Desuden er der en tendens til, at forældrene på dettetidspunkt er mere åbne over for hjælp end senere i barnets opvækst(McAuley, Pecora & Rose, 2006; Mortensen, 2006; Sutton, Utting & Far-rington, 2004). Risikofaktorerne, der præsenteres i tabel 3.1, bygger på vi-densopsamlinger, der viser nogle af de risikofaktorer, som i den internatio-nale forskning fremhæves som betydelige for barnets opvækst. Tabellen erikke udtømmende, men disse risikofaktorer fremhæves ofte.TABEL 3.1Risikofaktorer, der har betydning for barnets opvækst og familiens situation.I familienForældrenes misbrugSvækket forældreevneForældrene har selv har været udsat for omsorgs-svigtUstabile familiestrukturerKronisk disharmoni i familienEn fraværende farVold i familienStress i familienFattigdomSocial isoleringSomatisk eller psykisk sygdom hosen af forældreneForældrenes arbejdsløshed ellersporadiske ansættelseKilde: Sundell m.fl., 2007; Bengtsson m.fl. 2009.

Bowlby (1958) fandt ved en gennemgang af egne og andres undersøgel-ser, at børn, der mangler forældrenes omsorg, senere i livet klarer sig re-lativt dårligere i skolen. Flere senere, uafhængige studier fra forskelligelande, der anvender forskellige kriterier for en dårlig forældrerelation,kommer i deres analyser frem til samme resultat som Bowlby. Resulta-terne fra disse studier viser, at både den motoriske, følelsesmæssige ogsproglige udvikling hos barnet ligeledes bliver påvirket af den usikre kon-takt med forældrene. Desuden har undersøgelser i tråd med Bowlby fun-det, at en usikker tilknytning til forældrene tidligt i livet hænger sammenmed senere adfærdsvanskeligheder og kan være medvirkende til atfremme en adfærd, som skaber konflikter med både omsorgspersoner og

kammerater. (Bowlby, 1958; Brodén & August, 1986; Hestbæk & Chri-stoffersen, 2002; Honneth, 1996; Sutton, Utting & Farrington, 2004).Børn præges af deres opvækst – både i positiv og i negativ for-stand – og det særlige er samspillet mellem sociale livsomstændighederhos forældrene og udviklingen af bestemte personlighedstræk hos bør-nene (Andershed & Andershed, 2005; Christoffersen, 2002; Jensen &Jørgensen, 1999). I forbindelse med udsatte børn og familier omtalesbegrebet modstandskraft, ’resiliens’, som et bidrag til en forståelse af,hvad der er karakteristisk for mennesker, der klarer sig, på trods af at deer udsat for belastninger, samt hvordan forhold på individplan og på mil-jøplan er interaktivt forbundne. Tabel 3.2 viser nogle af de beskyttelses-faktorer, der kan være medvirkende til at øge barnets modstandsdygtig-hed (Andershed & Andershed, 2005; Bengtsson, Knudsen & Nielsen,2009; Christoffersen, 2002; Jensen & Jørgensen, 1999).TABEL 3.2Beskyttelsesfaktorer, der har betydning for et barns opvækst og familiens situation.I familienNært forhold til en omsorgsfuld forældereller anden voksenAutoritativt forældreskabSocioøkonomiske ressourcerFamiliens forbindelse til uformellestøttende netværkKilde: Bengtsson m.fl., 2009; Sundell m.fl., 2007.

Eksemplerne på beskyttelsesfaktorer nævnt i tabel 3.2 stammer fra en vi-densopsamling, der kortlægger kommuners foranstaltninger til udsatte un-ge (Bengtsson, Knudsen & Nielsen, 2009). De forebyggende foranstalt-ninger, som viser en vedvarende positiv effekt på barnets adfærd og udvik-ling, er de foranstaltninger, der arbejder med at styrke de beskyttelsesfakto-rer, som familien besidder, eller hjælper familien med etableringen af nyebeskyttelsesfaktorer. Dette gøres eksempelvis ved at sikre, at familien fårmulighed for at deltage i et støttende netværk (Christensen, 2003; Dide-richsen, 1991; Gullestrup, 2005; Sutton, Utting & Farrington, 2004).

Skolebørnene oplever en hverdag, hvor de skal forholde sig til en massenye mennesker og udfordringer samt nye faglige krav. Skolen er et sted,hvor børn har mulighed for at udvikle flere sider af sig selv og finde nyestyrker. I og med at barnet har nået en alder, hvor det begynder at væremere selvstændigt, kommer emnet medbestemmelse på banen. Med ud-gangspunkt i SFI’s Børneforløbsundersøgelse viser det sig, at forældrenetil de 11-årige stadig bestemmer de mere omsorgsrelaterede forhold, så-som sengetid og tidspunkt for hjemkomst, mens der er dialog mellemforældre og barn omkring emner som lektier, fritidsaktiviteter, tv-forbrugog lignende, hvor børnene har en vis grad af medbestemmelse (Mattsson,Hestbæk & Andersen, 2008). Samtidig befinder barnet sig i en alder,hvor betydelig involvering, støtte og faste rammer fra forældrenes sidestadig er nødvendig, og hvor børn udviklingsmæssigt er på forskelligestadier, for eksempel i forhold til pubertet, seksuel debut og anden ad-færd (Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008).TABEL 3.3Risiko- og beskyttelsesfaktorer for skolebørn – hos barnet og i hjemmet.RisikofaktorerBeskyttelsesfaktorerAfbalanceret temperamentGode verbale og sociale færdighederHøj intelligensSærlige evner inden for eksempelvissport eller musikFaste og stabile rammerForældre med overskudBarnet har indflydelse på egen hver-dagForældrenes netværkSocioøkonomiske ressourcerGod emotionel tilknytning til mindstet familiemedlem

for børns udvikling (Nordahl m.fl., 2008). Forældrenes egne problemerkan dermed være alvorlige risikofaktorer for barnets opvækst og trivsel(Egelund m.fl., 2008; Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008). Tabel 3.4viser nogle af de vigtigste risiko- og beskyttelsesfaktorer hos barnet og ihjemmet.Børn, der har mange beskyttelsesfaktorer aktivt til stede i deresliv, viser i skolealderen et adfærdsmønster, der kombinerer autonomimed evnen til at bede om hjælp. Lærerne beskriver børn med mange be-skyttelsesfaktorer som gode til at kommunikere og løse problemer. Harbarnet en særlig fritidsinteresse eller hobby, som pågældende kan delemed en ven og derigennem opnå en følelse af stolthed, er dette også envæsentlig beskyttelsesfaktor (Nordahl m.fl., 2008).Visse skole- og klasserelaterede faktorer har vist sig at være rela-terede til aktuelle eller fremtidige adfærdsproblemer (tabel 3.4). Uklarklasseledelse, hvor læreren ikke håndhæver regler og forventninger på enkonsekvent og proaktiv måde, lav skolemotivation og manglende tilknyt-ning til skolen er eksempler på skolerelaterede faktorer, der er korreleretmed udviklingen af adfærdsproblemer, da børnene ikke får den støtte ogvejledning, de har brug for.TABEL 3.4Risiko- og beskyttelsesfaktorer knyttet til skolen.RisikofaktorerUklare regler og inkonsekvent regelhåndhæ-velseUklare forventninger og begrænset støtte tilprosocial adfærdDårlig klasseledelse (reaktiv, eftergivende,forsømmelig)Konfliktfyldte relationer mellem elev og lærerDårligt klassemiljø (begrænset sammenhold,konflikter, konkurrence)Kilde: Bengtsson m.fl., 2009; Sundell m.fl., 2007.

I forhold til at sikre barnets sundhed og trivsel er det vigtigt med blandtandet et velfungerende fritidsliv (Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008).Livet uden for skolen er blandt andet præget af organiserede og uorgani-serede aktiviteter i og uden for hjemmet. Organiserede aktiviteter er akti-viteter, som barnet er tilmeldt og dyrker på bestemte dage, som eksem-pelvis håndbold, fodbold og lignende. Uorganiserede aktiviteter er pri-mært samvær med venner. Netop vennernes betydning for denne alders-gruppe er afgørende. Vennerne giver barnet accept, bekræftelse, udfor-dringer og støtte, hvilket får stor betydning for barnets hverdag og ud-vikling generelt (Jørgensen, Holstein & Due, 2001). Ifølge SFI’s Børne-forløbsundersøgelse fremgår det videre, at der for de 11-åriges vedkom-mende er en klar sammenhæng mellem det at have mindst en god ven ogat være tilfreds med sit liv (Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008).Samtidig eksisterer der en række risikofaktorer i relation til jævn-aldrende, eksempelvis mobning og gruppepres. Mobning kan blokereden proces, et barn gennemgår i sit forhold til jævnaldrende og sin egenudvikling, da accepten fra de jævnaldrende udebliver. Mobning kan resul-tere i en usikkerhed hos barnet, problematisere dets samvær med vennersamt være belastende for barnets helbred og trivsel. Finder mobningensted i skoletiden, kan det yderligere påvirke barnets lyst til at møde op ogdeltage i skolens aktiviteter. Herved risikerer mobningen at have en nega-tiv længerevarende betydning for barnets udvikling i livet, hvilket kanresultere i lavt selvværd, ensomhed og manglende faglige kundskaber(Jørgensen, Holstein & Due, 2001).BEGYNDENDE RISIKOADFÆRD

Begrebet risikoadfærd er en fællesbetegnelse for faktorer, der kan bidragetil en negativ trivsel og udvikling for barnet, lige fra tobaksrygning overdrikkeri, hashrygning og narkotikabrug til ubeskyttet sex og kriminalitet.Sundhedsstyrelsen har udført en undersøgelse af de 11-15-åriges livsstilog sundhedssvaner i 2008, hvoraf det fremgår, at 30 pct. af de 11-årigedrenge og 14 pct. af de 11-årige piger har prøvet at drikke mindst éngenstand ved mindst én lejlighed (Sundhedsstyrelsen, 2010). Når detgælder fænomenet ’bingedrinking’ (et engelsk udtryk for, at personendrikker store mængder alkohol med det bevidste formål at blive berusetpå kort tid), så har 12 pct. af både de 13-årige piger og drenge prøvetdette. Yderligere fremgår det af samme undersøgelse, at 28 pct. af både

drenge og piger har prøvet at ryge en hel cigaret. Rygning er i sig selvkun en risiko for personens helbred, men da en risikoadfærd ofte fører tilen anden form for risikoadfærd – tobaksrygning, drikkeri, narkotikabrugog kriminalitet viser stor samvariation – er det nærliggende at tro, at de iet vist omfang udspringer af de samme årsager (Balvig, Holmberg & Sø-rensen, 2005). Baggrunden for børns forbrug af alkohol og cigaretter eryderst kompleks, idet mange faktorer spiller ind. Forskning viser dogtydeligt, at barnets familie og venner har en betydning for dets alkohol-forbrug og rygeadfærd (Jørgensen, Holstein & Due, 2001; Sundhedssty-relsen, 2010; Urberg, Degirmencioglu & Pilgrim, 1997) både som beskyt-telses- og som risikofaktor (tabel 3.5). Det er dog ikke entydigt, hvorvidtdet er barnets nærmeste ven, vennegruppen som helhed eller forældresrestriktioner, der har den afgørende betydning for barnets alkohol- ogcigaretforbrug (Jørgensen, Holstein & Due, 2001; Urberg, Degirmen-cioglu & Pilgrim, 1997). Noget tyder dog på, at alle tre faktorer spiller ind.TABEL 3.5Risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til at udvikle risikoadfærd.RisikofaktorerMobningHøjt tv-forbrugRygningIndtagelse af alkoholPjækkeriTyveriDestruktiv adfærdBeskyttelsesfaktorerGode sociale relationer til jævnaldrendeFaste fritidsaktiviteterFysisk aktivitet

Ud over rusmidler befinder skolebørnene sig i en alder, hvor der er farefor, at de stifter bekendtskab med anden risikobetonet adfærd såsom atpjække fra skole, stjæle, ødelægge andres ting og lignende. Tal fra Sund-hedsstyrelsen viser, at der er sket en stigning i andelen af 11-15-årige, derhar pjækket mindst en skoledag inden for de seneste 30 dage, fra 9 pct. i2006 til 13 pct. i 2008 (Sundhedsstyrelsen, 2010). Det er vigtigt at havefokus på disse elever og fastholde dem i skolen, så problemet ikke udvik-ler sig. Som tidligere nævnt vil disse elever have en øget sandsynlighedfor at søge andre arenaer eller aktiviteter, der muligvis indebærer merealvorlig risikoadfærd, som eksempelvis hærværk og tyveri.Spørger man de 11-årige selv, har langt de færreste stjålet ellerværet destruktive over for andres ting. Flest har prøvet at tage penge fra

deres forældre uden at få lov, mens enkelte har taget slik, frugt, musik,spil eller kosmetik i en butik. Lidt flere drenge end piger har udøvet de-struktiv adfærd (Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008). Selvom det ikkegår sådan for alle, så kan denne type af adfærd være en mulig indikationpå, at børnene er på vej ud i en uhensigtsmæssig udvikling, der med tidenkan blive mere alvorlig (Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008).Danmarks Statistik har i perioden 2000-2007 lavet en opgørelseover lovovertrædelser begået af udsatte mindreårige i alderen 10-14 år. Etbarn defineres i denne undersøgelse af Danmarks Statistik som udsat,hvis det har været anbragt eller har modtaget en forebyggende foran-staltning. Sammenhængen mellem kriminalitet og udsathed eksisterer,hvis lovovertrædelsen er sket samme år som anbringelsen eller tildelingenaf den forebyggende foranstaltning. Materialet giver dog ikke grobundfor at vurdere, hvad der er årsag og virkning: Det vil sige, hvorvidt det erden kriminelle handling eller foranstaltningen, der indtræffer først. Derforekommer en overrepræsentation af udsatte børn blandt de sigtede 10-14-årige i denne periode. Hovedparten af denne aldersgruppe er sigtetfor lovovertrædelser som indbrud, tyveri og hærværk. Der er ikke kun enstørre andel af de udsatte børn, der bliver sigtet, de bliver også sigtet fleregange. Således var der 2,6 sigtelser pr. barn blandt de udsatte 10-14-årige,mens der kun var 1,6 sigtelser pr. barn blandt de ikke-udsatte i 2006(Danmarks Statistik, 2010). Ovenstående vidner om, at det er yderst vig-tigt at gøre en aktiv indsats for at komme den risikobetonede adfærd tillivs og derved undgå, at børnene kommer ind på en negativ løbebane.

De unge står på tærsklen til voksenlivet, og de skal så småt begynde atgøre sig overvejelser om, hvad der skal ske fremadrettet, primært i for-hold til uddannelse. På trods af at de unge har fået råd og vejledning om-kring uddannelsesvalg op gennem folkeskolen, er dette valg alligevel van-skeligt for mange (Espersen, Eiberg & Andersen, 2011). Selvom største-delen af de danske unge i dag får en ungdomsuddannelse, eksisterer derstadig en gruppe af væsentlig størrelse, der enten ikke påbegynder, ellersom ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (Jensen & Jensen, 2005).Dem, der aldrig påbegynder en uddannelse, er oftest fra familier medlavindkomst og dårlige boglige færdigheder. Det drejer sig om færdighe-

der som at regne, skrive, læse og generelt passe sit skolearbejde. I forlæn-gelse heraf viser det sig, at de unge, der har ringe boglige færdigheder, ihøjere grad tvivler på, at det at få en uddannelse øger deres mulighederpå arbejdsmarkedet. Dette påvirker igen deres sandsynlighed for atkomme i gang med en ungdomsuddannelse negativt.De unge, der afbryder uddannelsen undervejs, er unge, der entenhar svært ved at følge med eller mister interessen for faget. Det kan være,at der er et dårligt socialt miljø på uddannelsen, eller at familien har enlav grad af social kommunikation, så den unge og forældrene ikke i til-strækkelig grad bruger tid på at tale sammen (Jensen & Jensen, 2005). Enstørre søskendeflok i en mindre bolig kan ligeledes hæmme den ungesmulighed for ro til lektier.FESTER OG RUSMIDLER

Når det gælder forbruget af rusmidler sammenlignet med unge fra andreeuropæiske lande, placerer danske unge sig altid i toppen (Gundelach &Järvinen, 2006; Rasmussen & Due, 2011). I kraft af at brugen af alkoholer en så stor del af den danske ungdomskultur i dag, kan det virke direkteekskluderende, hvis man som ung ikke drikker. Erfaringer med alkoholog det at have været fuld forbindes i de unges optik med noget modentog ’rigtigt’ og er socialt inkluderende (Demant & Järvinen, 2006).De unge orienterer sig i høj grad mod andre unge i forbindelsemed alkoholindtag. Det samme gør sig gældende i forbindelse med rygning.Der er her tale om en såkaldt ’smitteeffekt’, hvilket indebærer, at de unge ihøj grad er påvirket af, hvorvidt deres forældre, venner eller kæreste rygereller ej. SFI’sBørn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2010viser, at halvde-len af de 15-årige har prøvet at ryge, og 12 pct. af dem ryger regelmæssigt.Tallene viser yderligere, at hvis den bedste ven eller veninde ryger, så erandelen af de 15-årige, der ryger, 40 pct., mens andelen kun er 3 pct., hvisden bedste ven eller veninde ikke ryger (Ottosen m.fl., 2010).EUFORISERENDE STOFFER

brug og opfattelse af stofferne påvirket af faktorer såsom livsstil, fester,byture, venner samt tidlig debut med alkohol og cigaretter. Det viser sig,at unge, hvis venner har erfaringer med stoffer, forholder sig mere posi-tive hertil, også selvom vedkommende ikke selv har nogen stoferfaring.De unge, der gør brug af hårde stoffer, har oftere forældre med lav elleringen uddannelse (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010). De unge, derer mest stoferfarne og nydelsesorienterede, er samtidig også dem, derdrikker oftest (her mindst en gang hver weekend). Brugen af alkohol ogcigaretter i en tidlig alder kan derfor ses som risikofaktorer i forhold tilmisbrug af hårdere stoffer, se boks 3.1.BOKS 3.1Risikofaktorer, der øger sandsynligheden for unges misbrug af hårde stoffer.•••

TABEL 3.6Høj-, middel- og lavrisikofaktorer for senere kriminalitet. Særskilt for individuelle,familiemæssige og miljømæssige risikofaktorer.HøjIndividuelleEr dreng3Har et misbrug3Har forsøgt at begå selvmord3Har ingen ungdomsuddannelse3Har ADHD-symptomer3Har haft mange skoleskift3Mangler sociale relationer1FamiliemæssigeHar været udsat for psykologiskmishandling3Har været udsat for fysiskmishandling3Har været udsat for vold ibarndommen3Moren er straffet3Forældrene har dårlige forældre-evner2Forældrene har mange konflikter2Er ikke dansk statsborger3MiljømæssigeHar antisocialevenner1

Har tidligere begået kriminalitet1Har lav selvkontrol2Har høj impulsivitet2Mangler empati2Er arbejdsløs3Forældrene er skilt33Er droppet ud af skolenDer er vold i hjemmet33Har en børnesagForældrene er arbejdsløse3Har aggressiv adfærd1Trives ikke i skolen1Har dårligt psykisk helbred1Faren er straffet3Forældre-barn-relationen erdårlig1Forældrene er antisociale1Moren fik børn som teenager3Faren har ingen uddannelse3Moren har ingen uddannelse3Forældrene har et dårligt psykiskhelbred3Familie-SES1er lavForældrene har et misbrug1Bor i udsatboligområde3Bor i lejebolig3

Tidligere resultater viser, at de unge mødre på længere sigt har risiko forat stå dårligt i forhold til arbejde og uddannelse (Christoffersen & Hus-sain, 2008; Hayers, 1987). Der ses således en sammenhæng mellem tidligtmoderskab og langvarig ledighed, begrænset uddannelse, manglende er-hvervsuddannelse, lav indkomst, besiddelse af mindre prestigefyldte jobssamt økonomisk afhængighed af overførselsindkomster. Nogle formår atfå uddannelse og beskæftigelse, efter at de er blevet mødre, men relativtmange vil forblive i en dårligere position end deres jævnaldrende på læn-gere sigt.PSYKISKE PROBLEMER

punkt i deres tilværelse har haft en psykisk lidelse. Det fremgår ikke, hvilkelidelser der er tale om, eller hvor alvorlig lidelsen var. Blandt undersøgel-sens deltagere er det de 19-årige piger, der har langt den største forekomstaf psykiske problemer. Der er 21 pct., der angiver at have haft psykiskelidelser. Andelen af drenge er 14 pct. Blandt de 19-årige piger er der desu-den 12 pct. der har haft en spiseforstyrrelse, 30 pct. har modtaget psyko-logbistand, og 7 pct. har haft erfaringer med at blive medicineret mod psy-kiske problemer. Undersøgelsen afdækker ikke, hvori de psykologiske li-delser består, eller hvor omfattende psykologbistanden har været.Derudover peger resultaterne på, at unge, der lever i kernefamili-er, er mere beskyttede i forhold til at få psykiske lidelser og komme ipsykologbehandling end unge, der lever i andre familietyper. Navnligblandt de unge udeboende er forekomsterne høje (Ottosen m.fl., 2010).ENSOMHED

De fleste danske unge har det godt socialt. Der findes dog en gruppe, deroplever problemer i forhold til ensomhed. UndersøgelsenBørn og unge iDanmark – Velfærd og trivsel 2010berører denne problemstilling. Her blev877 19-årige spurgt, om de føler sig ensomme, og 35 pct. kunne genken-de ensomhedsfølelsen. Lidt flere piger end drenge føler sig af og til en-somme, og lidt færre i kernefamilier end i andre familietyper (eneforsør-ger-familie og stedfamilie) føler sig ensomme (Ottosen m.fl., 2010).Center for Ungdomsforskning har undersøgt ensomhed blandt3.481 unge i alderen 15-24 år. Resultaterne viser, at 5 pct. af de 20-24-årige ofte føler sig isoleret fra andre, og knap 10 pct. savner nogen at væ-re sammen med (Nielsen, Sørensen & Osmec, 2010). Hele 24 pct. af deunge, der ofte har svært ved at klare hverdagen, svarer også, at de oftesavner venner at være sammen med, og lidt flere end hver tredje af deunge føler sig ofte isolerede (38 pct.). Resultaterne viser, at det har storbetydning at have nogen at snakke med om sine problemer. Oplevelsenaf ensomhed kan være en risikofaktor for den unge i andre henseender ilivet, eksempelvis i forhold til psykiske problemer og selvskadende ad-færd, men også i forhold til gennemførelse af uddannelse og tilknytningtil arbejdsmarkedet (Nielsen, Sørensen & Osmec, 2010).I forhold til beskyttende faktorer er det vigtigt, at de unge føler sigtrygge blandt de daglige nære relationer, og at de desuden kan regne medfamilien og føler, at de betyder meget for familien (Ejdesgaard m.fl., 2009).

Vi har i dette kapitel samlet de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der knyttersig til forskellige faser gennem opvækst og ungdom, og som vi har præ-senteret i de foregående delrapporter for de enkelte aldersgrupper i Dia-logprojektet.Adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start.Blandt andet derfor er relationen mellem mor og barn i barnets førsteleveår afgørende for barnets trivsel og udvikling. Risiko- og beskyttelses-faktorer for de små børn drejer sig oftest om faktorer inden for den nærefamilie, forældrenes evne til at drage omsorg for barnet og det nære lo-kalmiljø i forhold til forældrenes netværk og børnenes daginstitutioner.For skolebørnene begynder jævnaldrende at spille en større ogstørre rolle i forhold til forældrene. Venskabsrelationer (både de positiveog de negative), deltagelse i fritidsliv, begyndende risikoadfærd og skolere-laterede faktorer får en betydning for barnets trivsel og udvikling, og det ervigtigt at være opmærksom på barnets inklusion i sociale relationer.Risiko- og beskyttelsesfaktorer for de unge voksne peger oftestpå faktorer omkring den unge selv. Forskningen viser, at ringe grundsko-leforudsætninger, manglende uddannelse, manglende sociale relationer,lav selvkontrol og et eventuelt misbrug er eksempler på individuelle høj-risikofaktorer for at ende uden for arbejdsmarkedet, med lav indkomsteller endda i kriminalitet. Omfangsmæssigt skiller de unge kvinder sig udmed en relativt høj andel af psykiske lidelser, hvor der blandt de ungemænd er en forholdsmæssig stor andel, der ikke kommer i uddannelse.Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at de fleste børn og ungeklarer sig godt og i store træk trives. Det er veldokumenteret, at risiko-faktorer ikke udelukkende er bestemmende for en ugunstig udvikling hosbarnet eller den unge. Majoriteten af børn, der i deres opvækst opleverflere, gentagne eller vedvarende risikofaktorer, vil vokse op og udviklesig hensigtsmæssigt og almindeligt (se eksempelvis Egelund m.fl., 2008).Det er de få udsatte og de få i risiko, vi må være opmærksomme på.

I første fase af projektforløbet blev der udvalgt 10 kommuner til at del-tage i dialoggruppen. I dette kapitel gennemgår vi udvælgelsesprocessenog beskriver de forebyggende foranstaltninger, der er kernen i Dialog-projektet.I foråret 2009 blev der udsendt et spørgeskema til samtlige dan-ske kommuner rettet til de kommunale børn og unge-chefer. Fokus ispørgeskemaet var kommunernes praksis i forhold til arbejdet med soci-alt udsatte børn og unge. Der blev spurgt ind til, om kommunerne somfølge af anbringelsesreformen og kommunalreformen havde omlagt ind-satsen og sat øget fokus på forebyggelse som alternativ til anbringelse.Herudover blev der spurgt om, hvorvidt omlægningen var motiveret afen bevidst politisk eller ledelsesmæssig strategi i kommunen. For at få etoverblik over de forebyggende foranstaltninger blev kommunerne efter-følgende bedt om at besvare enkelte spørgsmål omkring deres foran-staltninger – særligt de, som er igangsat eller ændret som følge af anbrin-gelsesreformen og kommunalreformen.Allerede inden projektets start havde flere af de kommunale børnog unge-chefer udtrykt velvilje og interesse for projektet, hvilket betød, atsvarprocenten på det indledende spørgeskema var høj. I alt 75 kommuner

ud af landets 98 kommuner afsluttede således besvarelsen. De resterendekommuner havde enten kun svaret på et fåtal af spørgsmålene eller sletikke besvaret spørgeskemaet. Begrundelserne for ikke at besvare spørge-skemaet var: 1) Strømmen af undersøgelser på det kommunale områdegjorde det svært at medvirke i alle, 2) At der var en nyansat chef på områ-det, som havde travlt med at finde sig til rette i det nye job, eller 3) At om-rådet for tiden var uden chef, og at de var i en ansættelsesproces.RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

At kommunen har truffet politisk beslutning om at omlægge indsatsen inden for en ellerflere aldersgrupper og temaer.At kommunen har igangsat eller er i gang med at igangsætte konkrete initiativer.At kommunen har udviklet nye forebyggende foranstaltninger eller anvender eksisterendeforanstaltninger på en ny måde.At kommunen har opnået gode resultater og effekter med brugen af forebyggende foran-staltninger.At kommunens arbejde vurderes at kunne danne grundlag for god praksis, som andre kom-muner kan lære af.At kommunerne i dialoggruppen samlet er repræsentative i forhold til geografi, størrelse ogandre sociale faktorer.

I alt 63 kommuner svarede positivt på, at de havde omlagt indsatsen, ogvar dermed de kommuner, som potentielt kunne indgå i Dialogprojektet.60 af de 63 kommuner svarede efterfølgende bekræftende på, at omlæg-ningen var motiveret af en bevidst politisk eller ledelsesmæssig strategi ikommunen. Der var 10 kommuner (16 pct.), som havde noteret, at dehar omlagt én forebyggende foranstaltning. Der er flest kommuner, somhavde noteret, at de havde omlagt fire forebyggende foranstaltninger (22pct.), og herudover er der en del (16 pct.), som havde noteret fem fore-byggende foranstaltninger. I alt blev der givet informationer om 277 om-lagte forebyggende foranstaltninger, hvilket sandsynligvis er et udtryk for,

at der er sket en omlægning af indsatsen på området som følge af an-bringelses- og kommunalreformen. Ud af de 277 omlagte forebyggendeforanstaltninger vurderer kommunerne selv, at der er opnået gode resul-tater for 258 af foranstaltningerne (93 pct.). En lignende tendens tegnersig i besvarelserne om, hvorvidt den forebyggende foranstaltning kandanne grundlag for god praksis i andre kommuner. Der er 249 af de fo-rebyggende foranstaltninger (90 pct.), som vurderes til at kunne dannegrundlag for god praksis, mens der for 21 af foranstaltningerne (8 pct.)svares, at de ikke vil kunne fungere som grundlag for god praksis. Ved 7af de forebyggende foranstaltninger (2 pct.) er der ikke afgivet svar.De kommuner, der blev udvalgt til Dialogprojektet, skulle liggespredt over hele landet og afspejle de forskellige strukturelle forhold,som forebyggende foranstaltninger arbejder under. Figur 4.1 viser de 10udvalgte kommuners geografiske placering.FIGUR 4.1Oversigt over de 10 udvalgte kommuners geografiske placering.

aldersgrupper danner et vigtigt fundament for arbejdet i projektet, og detvar derfor vigtigt ved udvælgelsen af kommuner, at samtlige aldersgrup-per var dækket ind. Tabel 4.1 viser fordelingen af de 249 noterede fore-byggende foranstaltninger, som kan fungere som god praksis i andrekommuner, i forhold til aldersgrupperingerne. Som det fremgår af tabel-len, findes der flest forebyggende foranstaltninger for de 14-17-årige,mens der findes færrest for de 18-22-årige.TABEL 4.1Forebyggende foranstaltninger i kommunerne, fordelt på aldersgrupper. Antal ogprocent.0-4-årige5-9-årige10-13-årige14-17-årige18-22-årigeAntal foranstaltninger10613015017854Andel af de 249 foranstaltninger i procent4355607122

Som afslutning på spørgeskemaet blev børn og unge-cheferne spurgt,hvorvidt de vurderede, at omlægningen af indsatsen i kommunen havdehaft positiv betydning for kommunens indsats over for børn og ungemed behov for særlig støtte. Besvarelsen er gengivet i figur 4.2. Skalaenfor vurderingen går fra 1, der står for ’ingen betydning’, til 5, der stårfor ’meget stor betydning’.Tre fjerdedele af børn og unge-cheferne mener, at omlægningenhar haft stor eller meget stor positiv betydning for kommunens indsatsover for børn og unge med behov for særlig indsats. Omlægningen meddet øgede fokus på forebyggelse som alternativ til anbringelse vurderesaltså tydeligvis at have været til gavn for de udsatte børn og unge.

Besvarelserne fra det indledende spørgeskema dannede et overordnetbillede af de danske kommuners praksis i forhold til forebyggende foran-staltninger. Informationerne fra interviewene dannede i samspil mednøgletalsanalysen grundlag for udvælgelsen af de 10 kommuner og 23foranstaltninger til deltagelse i projektet. I interviewet blev der spurgt indtil foranstaltningens varighed, kapacitet, samt om foranstaltningen pri-mært fungerer som en familieorienteret foranstaltning eller som en indi-vidorienteret foranstaltning. Det var ved udvælgelsen af foranstaltningerhensigten at opnå en spredning i såvel målgruppe som indhold.Som det fremgår af tabel 4.3, er der store variationer imellem deudvalgte foranstaltninger i de 10 kommuner. Nogle af foranstaltningerneer familieorienterede, mens andre er individorienterede. I nogle af foran-staltningerne arbejdes der i grupper, mens der i andre arbejdes en-til-en,og i endnu andre kombineres begge måder. Projektet sigter på at udviklegod praksis inden for området generelt med udgangspunkt i, hvilken for-anstaltning der fungerer hvornår og for hvem.

TABEL 4.3Oversigt over de udvalgte 10 kommuner og 23 forebyggende foranstaltninger,samt hvilken målgruppe eller hvilke målgrupper den enkelte foranstaltning rettersig imod.Kommune ForanstaltningAssensProjekt BrahesholmHeldagsskolen ÅdalenBrøndbyKontaktnetværketBakkegårdenFaxeForældrenetværk1Familie Enhed1Fredericia BasementBørnehusetHelsingør BasenDet Lille FamiliehusHillerødBørnehuset BuenUllerødskolenFødsel-spædbarnsamarbejdetMariager- BørnefamiliegruppenfjordEget værelse kombineret medkontaktperson og familiebehand-lingVærkstedspladsThistedÅdalen – Sydthy BørnehusFamilien i vækst – sårebare gra-vide og familier med små børnAalborgDet sociale Jægerkorps2GodthåbsskolenAarhusUngeteam SydLejligheden 1. th.Vuggestedet0-4 årX5-9 årXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX10-13 årXXXXXXX14-17 år 18-22 årXXXXXXXXXXXXX

Anm.: En af Mariagerfjord Kommunes udvalgte foranstaltninger, ’Særligt fokus på hjemgivelse’, er skiftet ud med ’Børne-familiegruppen’. Det skyldes, at indholdet af den tidligere indsats nu er lagt ind i lovgivningen efter Barnets Reform,således at foranstaltningen er gjort overflødig. Vi har derfor i samråd med Socialstyrelsen valgt at fokusere påBørnefamiliegruppen i stedet for.1.Foranstaltningen Heldagsskolen Ådalen er flyttet og har ændret navn til Heldagsskolen i Flemløse.2.Foranstaltningerne i Faxe Kommune, som vi i de tidligere delrapporter har kaldt Familiegrupper og Familiecenter,hedder rettelig henholdsvis Forældrenetværk og Faxe Familie Enhed.3.Foranstaltningen i Aalborg Kommune, som vi i de tidligere delrapporter har kaldt Netværksjægerne, hedder retteligDet Sociale Jægerkorps.Kilde: Indledende spørgeskemaundersøgelse til samtlige landets kommuner.

Siden udvælgelsen i 2009 er flere af foranstaltningerne lukket eller ændret.Det drejer sig om Bakkegården i Brøndby Kommune, Sydthy Børnehus iThisted Kommune og Lejligheden 1. th. i Aarhus Kommune, der derforikke vil blive beskrevet nærmere i dette kapitel.Herunder følger korte præsentationer af de forebyggende foran-staltninger, der indgår i projektet, hvor foranstaltningernes formål ogmålgruppe skitseres. Foranstaltningerne er mere indgående beskrevetsom casestudier i Dialogprojektets foregående delrapporter (Lausten

Målgruppen for Brahesholm er anbringelsestruede 13-17-årige unge, derhar store sociale og skolemæssige problemer. Brahesholm tager fat på demangefacetterede udfordringer, som de unge står over for. Formålet er atfastholde de unge i et stabiliseringsforløb, hvor der – afhængigt af desærlige problemer den enkelte har – er fokus på behandling af misbrugs-problemer, afbrydelse og bearbejdning af en kriminel løbebane og/ellerbearbejdning af uheldige adfærdsmønstre. Samtidig sigtes der mod atigangsætte uddannelsesforløb eller beskæftigelse.Der arbejdes meget med de unges adfærd, og Brahesholm sætterklare regler ved opstart. Der gøres meget ud af at forklare, hvorfor dersættes faste regler op, og hvad konsekvenserne er, hvis de ikke overhol-des. Samtidig opstilles der også positive incitamenter, som kan motiverede unge til at ændre på deres adfærdsmønstre. Målet er, at de unge for-står, at de ikke udelukkende kan lade sig styre af, hvad de har lyst til, ogat de gøres ansvarsbevidste i forhold til egen situation. Samtidig læggesder stor vægt på altid at hjælpe de unge og aldrig at svigte dem.Den konsekvenspædagogiske tænkning danner den overordnederamme. Det betyder, at den unge stilles til ansvar for egne handlinger,men også bliver gjort opmærksom på de muligheder, han har for at æn-dre egne handlinger. Brahesholm forsøger at præsentere de unge for kla-re mål, holdninger og konsekvenser, som de kan bruge som pejlemærker.Der er fokus på at gøre den unge klart, hvilke følgevirkninger hans hand-linger har, og hjælpe ham til at forstå, hvad målet er med at sætte grænser,og opstille konsekvenser, hvis en aftale overtrædes.

Formålet med Heldagsskolen Ådalen er at forestå en positiv udviklingfor børnene via en målrettet specialpædagogisk indsats, så børnene bliveri stand til at vende tilbage til undervisningen i folkeskolen – eller eventu-elt i en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole. Målgruppen erbehandlingskrævende normaltbegavede 6-14-årige børn med socio-emo-tionelle vanskeligheder. Børnenes vanskeligheder er så store, at de ikkekan rummes i en almindelig skole.Medarbejderne har fokus på relationsarbejdet mellem kontakt-personen og barnet. Pædagoger og lærere er meget optagede af det, dekalder ’selvpsykologi’, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn, oghvordan han/hun agerer som individ i forhold til andre. Af teorier be-nyttes blandt andet Vygotskys ’Nærmeste zone for udvikling’, hvor derer fokus på at omdanne det enkelte barns potentialer til kompetencer.Endvidere benyttes PAS-testen (PAS = Pædagogisk Analyse System)som et redskab til at afdække det enkelte barns faglige og sociale kompe-tencer og potentiale. Der arbejdes meget struktureret med faste rammer,der skaber genkendelighed og forudsigelighed, så fokus kan være på,hvordan barnet lærer bedst.Heldagsskolen Ådalen er et helhedstilbud, der fokuserer på desamlede ressourcer i familien. Derfor tilbyder Ådalen også børnene ogderes forældre individuelle terapeutiske samtaleforløb. Det familietera-peutiske arbejde i foranstaltningen har fokus på, hvordan man kan un-derstøtte forældrene til at udnytte deres kompetencer på en måde, så deunderstøtter barnets udvikling bedst muligt.Heldagsskolen Ådalen er i 2012 flyttet til en nedlagt skole, dergiver større muligheder end det nedlagte mejeri, der før var rammen, oghar skiftet navn til Heldagsskolen i Flemløse.

Alder for målgruppen: 12-18 år, med mulighed for forlængelse frem til 23 årAntal: cirka 70 unge (ca. en tredjedel er med anden etnisk baggrund end dansk)Årligt driftsbudget: 183.000 kr. samt lønbudget for 7 kontaktpersoner og lederstillingAntal ansatte: 7 kontaktpersoner samt en leder på halv tidGennemsnitligt forløb: afhænger helt af den pågældende personGennemsnitlig behandlingstid: afhænger helt af den pågældende personTeoretisk udgangspunkt: Kognitiv træning kombineret med anerkendende pædagogik. Detvigtigste udgangspunkt er relationen til den unge.

Kontaktnetværket er en kontaktpersonordning. Målgruppen er 12-18-årige fra socialt belastede familier, men med mulighed for efterværn fremtil 23 år. Meget af behandlingen foregår i Kontaktnetværkets lokaler påen nedlagt skole i lokalområdet, men kontaktpersonerne tager også ofteud af huset med de unge. Formålet med Kontaktnetværket er at lære deunge at klare sig selv. Generel rådgivning er helt centralt for kontaktper-sonernes arbejde. De forsøger at vejlede de unge ved at fortælle dem omderes muligheder og hjælpe dem med at realisere deres mål. I den for-bindelse er tillidsopbygning vigtig, da kontaktpersonen ofte skal udfylderollen som den ansvarlige voksne i de unges liv. Af samme grund er detvigtigt at have meget fokus på det individuelle niveau, og at kontaktenforegår gennem en-til-en-sessioner.Kontaktnetværket arbejder ud fra en kognitiv tilgang og med an-vendelse af anerkendende pædagogik. Arbejdet er centreret omkring pæ-dagogiske samtaler med de unge, som er kombineret med en række for-skellige aktiviteter. På denne baggrund tilrettelægges hvert forløb forskel-ligt afhængigt både af de unges problemer og interesser. Kontaktperso-nerne bruger aktiviteter som rammen for de samtaler, de har med de un-ge, og som en måde at opbygge tillid og en god relation til de unge. Akti-viteterne omfatter alt fra gåture til madlavning, sport og spil, og de tilret-telægges både som en-til-en-arrangementer mellem den unge og kontakt-personen eller som fællesarrangementer, hvor der er fokus på indholdmed udbytte gennem læring eller relationsdannelse til andre unge.

Forældrenetværket er et tilbud i SSP-regi, hvor målgruppen er forældre tilen gruppe af udsatte unge, der kender hinanden på forhånd, hvor foræl-drene mangler redskaber til at tackle konflikter med de unge og de ungesadfærd. Formålet med Forældrenetværket er med relativt få midler atstyrke forældrene i deres rolle som forældre, både individuelt i familienog samlet som en forældregruppe, der står sammen. Der tages udgangs-punkt i forældrenes kompetencer, og hvordan disse kan komme i spil påen måde, som kan sikre en bedre trivsel for de unge.Forældrenetværket mødes en gang om måneden, og der læggesvægt på, at møderne fungerer som et samtaleforum for forældre, hvorSSP-medarbejderen blot er tovholder. Netværket er en selvhjælpsgruppe,hvor forældrene kan udvikle deres forældrerolle – serviceret af kommu-nen. Dagsorden udarbejdes på mødet af forældrene selv. Punkterne kanvære et generelt emne, der ønskes diskuteret, eller en hændelse sidensidst. På mødet er der kun et fast punkt, og det er en runde, hvor hverforælder har 5 minutters taletid uden at blive afbrudt.Forældrenetværket tager udgangspunkt i empowerment-begrebetog dets fokus på at give plads og rum til, at hver enkelt forælder får mu-lighed for at vinde forældrerollen tilbage. Empowerment-tankegangenfokuserer på, hvad hver enkelt forælder evner, som måske er gået tabteller er glemt. Forældrenes sociale kræfter skal vækkes til live, og hverenkelt forælder skal blive stærkere og selv komme til en anerkendelse af,at de har muligheder, pligter, ansvar og rettigheder, lige meget hvor storeeller små ressourcer de selv besidder.

Faxe Kommunes familiebehandlingsindsats er forankret i kommunensFamilie- & PPR-enhed, der har lokaler i henholdsvis Faxe by og i Haslevby. Målgruppen er familier med børn under 18 år, hvor der er stor be-kymring for barnet/den unges trivsel. Formålet er at understøtte denenkelte familie i dens bestræbelser på at klare egne problemer medhenblik på, at barnet/den unge trives i sin familie og trives i dagsinsti-tution eller skole. For at nå disse mål arbejdes der med udvikling afrelation og tilknytning mellem barn og forældre, opbygning af struk-tur og nødvendig omsorg. Er der psykiske problemer, alkoholmisbrug,trusler eller vold, tages der ligeledes hånd om dette. Der er fokus påinddragelse af barnet/den unge og dets/dens familie og netværk medhenblik på at sikre, at indsatsen fører til en bedre trivsel og livssitua-tion for barnet/den unge. Behandlingsarbejdet tager udgangspunkt ikonkrete problemstillinger via samtaler og familieaktiviteter, hvor derlægges vægt på, at familien og barnet/den unge har indflydelse på og an-svar for løsningen af egne problemer. Der arbejdes med fokus på famili-ens ressourcer og sammenhold. Der er tilknyttet én familiekonsulent pr.familie med mulighed for flere ressourcer om nødvendigt.Fundamentet for Familiebehandlingen er en fælles udviklet fami-liebehandlingsmodel, en såkaldt ’Fagmodel’. Fagmodellen sikrer en fastprofessionel ramme og struktur, som familiekonsulenterne følger i be-handlingen af børnene og deres familier. Modellen bygger på ’best prac-tice’ samt inddragelse af relevant teori. Ny viden og erfaringer inddragesløbende, og modellen kigges igennem minimum en gang årligt af ledelseog medarbejdere i forbindelse med såkaldte ’Stop-op-uger’, hvor perso-nalet videreudvikler fagmodellen og sikrer den faglige kvalitet.

Målgruppen for Børnehuset er barnet og dets netværk – dog med fokuspå barnet. De børn, der visiteres til Børnehuset, er – på trods af at de eranbringelsestruede – vurderet til i videst muligt omfang at skulle blive ihjemmet. De børn, der kommer i foranstaltningen, har sociale, adfærds-mæssige, emotionelle og trivselsmæssige problemer. Ofte er der tale ombørn fra familier med ringe forældreevne og børn, hvis skoletilknytninger præget af problemer.Formålet med foranstaltningen Børnehuset er at øge barnets triv-sel og at sikre, at barnet kan blive boende hjemme så længe som muligt,hvis det er der, udviklingsmulighederne ligger. I Børnehuset er der fokuspå børnenes følelsesmæssige udvikling og på styrkelse af deres selvværd.Det tilstræbes, at alt det, der kan foregå i ’almenområdet’, foregår der. Detvil sige, at børnene i videst muligt omfang går i den almene skole, den al-mene klub og indgår i det almene fritidsliv. Børnene skal i størst muligtomfang kobles til ’den almindelige verden’. De skal lære at begå sig blandtandre mennesker og føle, at de omgivelser er naturlige for dem.Børnehuset er et ’efter skole’-tilbud. Det vil sige, at børnenekommer i foranstaltningen, når de har været i almindelig folkeskole, ispecialskole, i SFO eller i klub. Børnehuset arbejder meget relationspæ-dagogisk, hvilket betyder, at der bevidst arbejdes på at opnå tætte relatio-ner til børnene og deres forældre med en anerkendende, ressourcefoku-seret og respektfuld tilgang. Der tages udgangspunkt i de kompetencer,der er til stede hos børnene og forældrene, og pædagogerne arbejder medde ting, der giver mening for det enkelte barn og den enkelte familie.

Basement er et nærmiljøtilbud, og målgruppen er udsatte unge i alderen14-17 år, der er meget belastede, men som alligevel vurderes at have ri-melige muligheder for at blive integreret i ’normalsamfundet’. Formåletmed foranstaltningen er at støtte og hjælpe de unge med at fungere inormalmiljøet, herunder skole, hjem og almindelige fritidstilbud. Base-ment holder til i centralt beliggende bygninger, hvor de unge har mulig-hed for at komme og tale med en voksen eller spille bordtennis, male,spille spil og lignende sammen med andre unge og ungdomskonsulenter-ne i Basement. Det er ofte her, at de unge mødes med den primære kon-sulent, som de hver især får tilknyttet og ser på ugentlig basis.Basement arbejder overordnet ud fra de systemiske/narrativemetoder og den kognitive tankegang. Konsulenterne i Basement arbejdermeget med positive narrative fortolkninger, som kan hjælpe den ungemed at se sig selv på en anden måde. Der lægges stor vægt på, at der udover den unges personlige udvikling også arbejdes med omgivelserne,herunder forældrerelationen og netværkssamarbejde. Det, at forældrenehar viljen til at skabe forandring, er i princippet også en forudsætning for,at en ung kan blive tilbudt at starte i Basement. ’Bevidning’ er en andenhyppigt anvendt metode, hvor de unge får lejlighed til at høre, hvordanet eller flere vidner forholder sig til det, de unge fortæller. Bevidning harofte en meget positiv effekt, fordi de unge oplever at blive hørt og aner-kendt af andre. Der anvendes også kognitive metoder, navnlig i form afhjemmeopgaver, hvor der tales om handlinger og de tanker, det medfø-rer, og hvor de unge afprøver nye handlinger/ny adfærd i almindeligehverdagssituationer. Efterfølgende tales der om, hvad der gik godt, hvadder eventuelt gik galt, og hvad der kan gøres på en anden måde, så maneksempelvis undgår, at tingene spidser til i bestemte situationer.

Basen er et nærmiljøtilbud, og målgruppen er 12-17-årige piger med mu-lighed for efterværn. Tilbuddet rådgiver og støtter pigerne og deres fami-lier/netværk samt hjælper dem med at opbygge gode relationer i deresomgangskreds netop ved at inddrage deres familie og netværk. Formåletmed indsatsen er at genetablere den gode kontakt mellem pigerne og de-res familier, at den enkelte pige fungerer i skole/job/praktik, at pigen i såhøj grad som muligt kan klare sig selv og er medskaber i forhold til egnelivsmuligheder, samt at kriminaliteten ophører. Indsatsen har både enindividuel og en gruppeorienteret dimension, ligesom der er et stort fo-kus på samarbejdet med og inddragelsen af forældre og netværk. Basenhar ikke nogen faste åbningstider, men der laves løbende aftaler med denunge, og medarbejderne er til rådighed for den unge døgnet rundt.Basen arbejder overordnet set ud fra en anerkendende og res-sourcefokuseret tilgang, hvor der bl.a. arbejdes med kognitive metoderog mindmaps. Basen forsøger hermed at lave nye fortællinger om de un-ges liv, som fokuserer på de positive aspekter, hvor medarbejderne byderind med nye perspektiver, anerkendelse og et grundlæggende synspunktom, at udvikling altid er mulig. Dette gøres gennem kognitiv træning,træning i sociale færdigheder, synliggørelse af mulige løsninger på pro-blemer, refleksioner over, hvad der kan læres af en given proces, og fo-kus på, hvad der hjælper. Basen har desuden meget gode erfaringer medsamtalegrupper, hvor der skabes et rum, hvor man er åbne om alt, oghvor pigerne er ærlige over for såvel medarbejderne som for hinanden.

Alder for målgruppen: 0-6 årAntal: Cirka 70 i hele Familiehuset. I Flerfamiliearbejdet ca. 6-7 børn/familier ad gangenÅrligt driftsbudget: Flerfamiliearbejde-tilbuddet indgår som en del af Familiehusets samle-de tilbud. Familiehuset har et årligt driftsbudget på ca. 10 mio. kr.Antal ansatte: 3 medarbejdere i Flerfamiliearbejdet (eksklusive leder)Gennemsnitligt forløb: 2 x 6 timer om ugen (Flerfamiliearbejdet). Herudover kan familienmodtage andre ydelserGennemsnitlig behandlingsperiode: Maksimalt 12 måneder, men har en familie behov forlængere tid, er der mulighed herforTeoretisk udgangspunkt: systemisk teori, tilknytningsteorier, narrativ teori samt Marlbo-rough-modellen−Flerfamiliemetoden.

Flerfamiliearbejdet er en del af Helsingør Kommunes Familiehus, som erplaceret midt i Helsingør midtby i en ældre ejendom. Tilbuddet er rettetmod to målgrupper: 1) vordende forældre, der ikke uden særlig støttevurderes at være i stand til at varetage barnets behov for omsorg, stimu-lation og udvikling, herunder forældre med nyligt diagnosticeret handicapeller sygdom, 2) forældre med børn i alderen 0-6 år, hvor der er tegn påmistrivsel eller bekymring for et eller flere børns trivsel, og hvor barnetantages inden for en kortere periode at være anbringelsestruet, såfremtforældrene ikke får støtte og hjælp til at styrke deres forældreansvar ogsikre barnets behov for omsorg, stimulation og udvikling.Flerfamiliearbejdet er inspireret af ’Marlborough-modellen’, somer en ’flerfamilie(terapi)metode’, der bygger på strukturel systemisktænkning og er en kontekstbaseret behandlingstilgang. Et vigtigt elementi flerfamiliemetoden er, at de deltagende forældre og børn under vejled-ning af familiekonsulenterne skal deltage i skiftevis strukturerede ogustrukturerede aktiviteter, der afspejler familiens normale udfordringer.Det kan eksempelvis være leg med tog, byggeklodser, dukker, rangler,putte ting i en kasse, lave mad sammen, gå på en legeplads, gå en tur tilsøen og fodre ænder og købe ind. Aktiviteterne formuleres af familie-konsulenterne. Formålet er at genindsætte forældrene som ’opdragere’, atlade dem stå for opdragelsen og beslutningerne i familien, herunder atbeslutte, hvad der er forældreansvar, og hvad der kan varetages af barnetselv. Forældrene iagttager også hinandens aktiviteter, men må førstkommentere det, når aktiviteten er slut, og det er tid til efter-refleksion.

Børnehuset Buens grundidé er, at det skal være et anderledes tilbud, hvormålgruppen er udsatte familier og deres børn, der har behov for særligstøtte for at undgå alvorlig mistrivsel hos børnene. For de fleste børn erBørnehuset et alternativ til anbringelse. Alle børn og deres familier tilby-des et individuelt tilrettelagt forløb med fast kontaktperson med mulig-hed for støtte i hjemmet. Det kan eksempelvis være støtte i forbindelsemed lægebesøg, skole-hjem-samtaler, følgeskab til forældrearrangementeri skole- og institutionsregi, at holde børnefødselsdag og lignende.Foranstaltningens personale har meget fokus på ’empowerment’,hvor børnene skal lære at ’være kaptajn i eget liv’. Der lægges vægt påhelhedssynet på barnet og familien og på en løsningsfokuseret tilgangmed fokus på det gode og det, der fungerer for barnet og familien. Deranvendes også narrative metoder særligt i forhold til barnets livshistorie,så barnet får mulighed for at danne mere ressourcefyldte fortællinger omsig selv. Som del heraf producerer Børnehuset små film med og om bør-nene, da det er en anden måde at skabe og vise nye livshistorier på.Børnehuset anvender ligeledes ’Bevidning’, hvor børnene samlesi mindre, kønsopdelte og aldersinddelte grupper og sammen med to-trebehandlere arbejder med et givent emne, hvor børnene fungerer somvidner for hinanden. Først fortæller et af børnene om en episode, somhan/hun eksempelvis ikke syntes var god. Herefter genfortæller vidneteller vidnerne historien. Resultatet er, at barnet føler sig anerkendt, set,hørt og forstået, samtidig med at det kan se nye aspekter af episoden ognye muligheder for at kunne handle i fremtidige situationer.

Ullerødskolen er et dagbehandlingstilbud for børn i alderen 5-12 år og de-res familier. Ullerødskolen er ikke en heldagsskole og indeholder ikke SFO,da medarbejderne ønsker, at børn skal have normale relationer, og derfortilbyder Ullerødskolen supervision til SFO’en, så de kan klare opgaven.Skolens formål er, sammen med forældrene, at være med til at udvikle nyesamspilsmønstre og kompetencer hos børnene og deres familier, så bør-nene får et større selvværd, større selvtillid og større selvkontrol, og så fa-milien oplever positive forandringer i deres indbyrdes relationer og i relati-oner til andre. Ullerødskolen tilbyder aktiviteter til børnene og deres fami-lier i sommerferier, og resten af året indeholder foranstaltningen skoletræ-ning, faglig indlæring, social træning og familieterapi.Ullerødskolen tager teoretisk udgangspunkt i systemiske og nar-rative metoder, som funderes i et anerkendende, ressourcefokuseret synpå børn, familier og udvikling. Ullerødskolen arbejder meget med aktivi-tetsbaserede aktiviteter, hvor fokus er på at fange barnet og forældrene,hvor de er bedst. Aktiviteterne videofilmes nogle gange til fælles gen-nemgang med forældrene. På familie-udviklingsturene (eksempelvis far-søn-ture eller mor-barn-ture) anvendes forskellige teambuildingsmetoderog kommunikationsteknikker.Derudover anvender medarbejderne et genogram (et familietræ)eller et såkaldt sociogram i forhold til barnets sociale position i klassen.Ullerødskolen har også gode erfaringer med udarbejdelse af familiemalerier,hvor forældrene sammen med barnet maler et fælles maleri, og hvor derblandt andet ses på, hvordan der samarbejdes, og hvem der tager styringen.

Fødsel-spædbarnsamarbejdet er en del af Hillerød Kommunes Familie-hus og den familiebehandlingsindsats, der tilbydes til sårbare gravide ogfamilier med udsatte børn fra 0-14 år, som har behov for hjælp, der gårud over, hvad det almene system kan tilbyde. Fødsel-spædbarn-samarbejdet modtager henvisninger på børn i alderen 0-2 år. Formålet erfor det første at yde en forebyggende og behandlingsmæssig indsats overfor gravide forældre og forældre med børn fra 0-2 år, der er alvorligt ud-fordret i forældrerollen eller skønnes at ville blive det, med et særligt fo-kus på indsatsen over for familier med psykiske lidelser, misbrug, udvik-lingshæmmede og socialt belastede familier. For det andet at forebyggeog behandle relationsforstyrrelser ved at (gen)opbygge samspillet mellemforældre og barn. Det overordnede formål er at medvirke til at give bør-nene en god start på livet med en tryg og sikker tilknytning, således atmere omfattende foranstaltninger ikke bliver nødvendige, herunder atmindske antallet af anbringelser uden for eget hjem.Fødsel-spædbarnsamarbejdets behandlere arbejder ud fra denpsykodynamiske referenceramme med fokus på sikker tilknytning og re-lationen mellem barn og forældre i en anerkendende og ressourcefokuse-rende tilgang til familierne.Andre metoder, som bruges efter behov, er mentaliseringsbase-ret relationsarbejde (Minding the Baby), Theraplay, videooptagelser ogudarbejdelse af genogram sammen med familien. Arbejdet foregår såvel ihjemmet som i Familiehuset.

Børnefamiliegruppen er en foranstaltning til børn og unge med speciellebehov og deres familier. Der er tale om en meget bred målgruppe, somdækker aldersspændet 0-23 år og deres familier og går fra begyndendemistrivsel til børn og unge med svære problemer og dårlig trivsel. Formå-let er at støtte børnene i de livsvilkår, de har, og så vidt muligt bibeholdebørnene i eget hjem. Der tilbydes rådgivning, behandling og støtte både iog uden for hjemmet, som er tilpasset det enkelte barn og familiens øn-sker og behov. En del af behandlingen foregår hjemme hos familierne.Det giver mulighed for at observere, hvordan familien fungerer til dagligt,og dermed yde en mere konkret rådgivning i forhold til, hvordan visseproblemer kan afhjælpes ved at ændre adfærd. Generelt set arbejdes dermed familien som helhed og med relationer i familien. Der lægges vægtpå, at forældrene føler sig trygge ved forløbet fra starten.Når der er etableret et tillidsfuldt forhold, arbejdes der videremed at udvikle forældrenes kompetencer. Mange forældre har svært vedat tage ansvar og sætte grænser. Det handler dermed i høj grad om atruste forældrene til at acceptere børnenes udsving og give dem redskabertil, hvordan de kan tackle konkrete situationer. Der udarbejdes altid etgenogram som en del af den børnefaglige undersøgelse, der kan gentages,hvis der er behov for det. Piktogrammer kombineret med tekst brugessomme tider for at hjælpe børn og forældre med at få gode vaner i for-hold til dagsrytmen (for eksempel pakke skoletaske, læse godnathistorieosv.), Derudover bruges Marte Meo-videoanalyse i hjemmet eller i Bør-nefamiliegruppens lokaler med henblik på at se samspillet mellem barnog forældre og fremhæve de positive relationer.

Eget Værelse er et tilbud, hvor unge kan få et værelse kombineret meden kontaktperson, der kan støtte dem. Foranstaltningen er et alternativ tilplejefamilie eller opholdssted, ofte i forbindelse med at den unge har etønske om at klare sig selv. Når den unge er tilknyttet Eget Værelse, harden unge mulighed for at komme i kontakt med en kontaktperson på alletider af døgnet – også uden for de i forvejen aftalte tidspunkter, hvormedarbejderen mødes med den unge. Målgruppen er belastede unge fra15 år, og hjælpen er fokuseret på at lære dem at tage vare på sig selv.Kernen i arbejdet med de unge er at give dem selvtillid og tro påegne evner ved at vise dem, at de selv er i stand til at overkomme udfor-dringerne i deres liv. I forbindelse med dette arbejde er det vigtigt formedarbejderne at inddrage de unges netværk. Det skyldes, at netværket ifremtiden kan fungere som en ressource, som de unge kan trække på,hvis de står over for et problem, de ikke ved, hvordan de skal løse, nårde ikke længere er tilknyttet Eget Værelse. Generelt arbejdes der ud fraen narrativ og systemisk tilgang, men medarbejderne har inden for dennetilgang metodefrihed i forhold til indsatsen. Primært fokuseres der påsamtaler med den unge. Samtalerne er i udgangspunktet individuelle, ogmeget af arbejdet med de unge foregår generelt på individuel basis.Et andet redskab, som Eget Værelse har haft gode erfaringermed at bruge, er en babysimulator til unge piger. Den kan enten have tilformål at træne pigerne i at være mor i løbet af graviditeten, eller den kangives til piger, som har et ønske om at blive gravide, for at give dem enidé om, hvad en baby indebærer og kræver.

Værkstedsplads er målrettet anbringelsestruede 14-18-årige i begyndendekriminalitet, misbrug, eller som færdes i et dårligt miljø. Det at blive til-knyttet en håndværker og få udviklet sin interesse og evner inden for etpraktisk fag kan være det, der skal til for at komme på rette kurs i for-hold til personlig udvikling, uddannelse og/eller beskæftigelse. De hånd-værkere, der er tilknyttet Værkstedsplads, har en støttefunktion i forholdtil de unge, som går langt ud over det faglige fokus, der normalt vil ligge ien praktikordning, på en produktionsskole eller i en læreplads.Den primære målsætning er ikke, at den unge skal opnå et be-stemt fagligt niveau, selvom den faglige opkvalificering kan være med tilat rykke den unge videre. På kort sigt er formålet i de fleste tilfælde atundgå en anbringelse og sikre, at den unge holder sig fra kriminalitet ogdårligt kammeratskab. Derudover forventes det, at den unge får udvikletvisse færdigheder og kompetencer, som giver større mulighed for at tageen uddannelse af praktisk art efterfølgende og for at blive selvforsørgen-de på lidt længere sigt. Men det er i første omgang udviklingen af relatio-nelle færdigheder, herunder evnen og viljen til at omgås andre og til atløse en opgave i fællesskab, der er i fokus.Empowerment udgør grundstammen i den metodiske tilgang.De unge hjælpes med at blive mere bevidste om deres ressourcer, såledesat de bedre kan tage ansvar for deres eget liv. Gennem de praktiske op-gaver, som de unge får mulighed for at løse inden for mere beskyttederammer, får de opbygget en tro på deres egne evner og handlemulighe-der, hvilket er med til at motivere dem til at bryde nogle negative møn-stre i deres liv. Gennem tillid og fortrolighed bliver håndværkeren ’denrøde tråd’ og rollemodellen i den unges liv.

Familien i Vækst er forankret i sundhedsplejen i Thisted Kommune.Målgruppen er gravide og småbørnsfamilier med børn under 1 år, somhar et væsentligt behov for støtte (herunder enlige/sårbare gravide, gra-vide/familier med anden etnisk baggrund end dansk og socialt svageforældre). Formålet er først og fremmest at få familierne motiveret til atudvikle et ansvarsfuldt forældreskab, hvor fokus er på barnets behov,trivsel og udvikling. På baggrund af forældrenes erkendte sårbarhederbliver det muligt at arbejde med potentialer og ressourcer, som især rela-terer sig til forældredelen. Familien i Vækst er baseret på ugentlige grup-peforløb for gravide og nybagte forældre, hvor der i foranstaltningen ervalgt babysvømning og musik som gennemgående aktiviteter til at un-derstøtte sensitive relationer mellem forældrene og børnene. Det teoreti-ske udgangspunkt for aktiviteterne er Sterns teori om ’det nuværendeøjeblik’ og Vygotskys teori, hvor der er fokus på barnets nærmeste ud-viklingszone. Der tilbydes mange såvel standardiserede som ad hoc-hjemmebesøg, hvor barnets behov og udviklingsperspektiv er i centrum.Et vigtigt redskab er Timebanken, hvor idéen er en hurtig ogfleksibel tilgang til ressourcer til for eksempel psykolog. Dette giver mu-lighed for at arbejde terapeutisk med forældrenes livshistorie og de sværeodds, de måtte have med i bagagen, som kan få betydning for forældre-skabet. En central del er medarbejdernes fleksibilitet og rummelighed,hvor medarbejderne fungerer som familiens penneførere og talerør overfor systemet. Foranstaltningen bygger på et engageret, standardiserettværfagligt samarbejde.

Det Sociale Jægerkorps er et tilbud til unge i alderen 12-18 år, men medmulighed for efterværn op til 23 år. Det Sociale Jægerkorps kombinereropsøgende arbejde og arbejde med visiterede unge tilknyttet en fast kon-taktperson hos Jægerkorpset. Der fokuseres meget på at skabe tillidsrela-tioner til de unge ved at være tilgængelige for dem, når de har behov fordet (hele døgnet), ved at overholde aftaler og løbende holde kontakt tilden unge.For Jægerne handler det i høj grad om at komme ud og møde deunge i deres miljø og hjælpe dem til at få struktur på deres liv ved at støt-te dem i at opfylde pligter og klare hverdagens gøremål. Derfor koncen-treres arbejdet i Det Sociale Jægerkorps om at hjælpe de unge med atklare de mest basale hverdagspligter ved for eksempel at vække dem ommorgenen, køre dem i skole eller på arbejde, hjælpe dem med at købe indmv., og på den måde hjælpe de unge til at få styr på deres eget liv. Desu-den laver Jægerne også en lang række fællesaktiviteter med de unge, somblandt andet omfatter fritidsaktiviteter som svømning, fitness og fællesmadlavning. Hjælpen til de unge omfatter også kontakten til det offentli-ge system, herunder samtaler med socialrådgiver, misbrugskonsulenter,psykolog, læger mv.Det Sociale Jægerkorps arbejder med at opbygge personlige rela-tioner ud fra en anerkendende tilgang, der er individuelt tilpasset denenkelte unges situation og behov. Et vigtigt element i Jægernes arbejde er,at de unges tilknytning er frivillig, og at det i udgangspunktet er den ungeselv, der skal tage initiativ til et forløb.

Godthåbskolen er en heldagsskole, som henvender sig til behandlings-krævende skolesøgende børn og unge, som har omfattende psykiske, so-ciale og emotionelle problemer. Formålet med foranstaltningen er ’atgive målgruppens børn og unge og deres familier et tilbud om støtte net-op i den udstrækning, at de kan forblive i deres nærmiljø og fastholdeeget netværk’. Godthåbskolens målgruppe er normaltbegavede børn medualmindelige dispositioner og/eller opvæksterfaringer, udsatte børn frarisiko- eller problemfamilier, børn, hvis udvikling er i fare, og børn meden opvækst så belastet, at de må have hjælp til eller behandling for atkomme i trivsel og ind i positiv udvikling. Hvert barn får tilknyttet enkontaktperson, som følger barnets udvikling i det daglige. Derudover fårhver familie tilknyttet enten skolens socialrådgiver eller psykolog, somhar det primære ansvar for samarbejdet med forældrene og håndteringenaf de bredere familiemæssige problemer og behandling heraf.Det teoretiske afsæt, som danner rammen om Godthåbskolensmetodiske tilgang, er blandt andet: 1) Daniel Sterns psykodynamisk ori-enterede børnepsykologi, som har fokus på barnets psykiske udvikling ogselvfornemmelse, 2) Systemisk (og konstruktivistisk) teoridannelse, dergiver en forståelse af det relationelles betydning i familiedynamikken og ifamiliebehandlingen, 3) ICDP, der bygger på relations- og ressourceori-enteret pædagogik, hvor omsorgspersoner og vejledere indgår i et aner-kendende og udviklingsstøttende samspil med barnet. En central pointeer en grundlæggende antagelse om, at den måde, en voksen omsorgsper-son oplever og beskriver barnet på, har afgørende betydning for den må-de, barnet mødes på, og de udviklingsmuligheder, barnet får.

Ungeteam er målrettet unge i alderen 14-22 år med særlige psykosocialevanskeligheder. Ungeteamets formål fokuseres primært omkring relati-onsbaserede og praktisk orienterede forhold i forbindelse med uddannel-se, beskæftigelse, fritidsliv eller bostøtte/botræning. Tilbuddet består afen kontaktperson, som kan suppleres med andre indsatser, herunder ar-bejdspraktik og gruppeforløb. Det er derfor også i princippet en ’matri-kelløs indsats’, idet en stor del af kontakten foregår i de unges miljø.Medarbejderne har en base, hvor personalet holder til, hvor der kan hol-des møder med de unge, familierne og samarbejdspartnere, og hvor deunge ligeledes kan komme. En stor del af Ungeteamets arbejde foregårdog uden for disse lokaler. Det kan være hjemme hos den unge, i skolen,i fritidsaktiviteter eller inde i byen. Medarbejderne fremhæver, at der ermeget fokus på at støtte udviklingen af de unges sociale læring og træ-ning ved at mødes med dem i almindelige sociale sammenhænge.Den overordnede forståelsesramme for arbejdet er systemisktænkning, der fordrer en undersøgende og respektfuld tilgang i etableringaf et samarbejde med brugerne, samt at ’de betydningsfulde andre’ i deunges liv inddrages. Den narrative metode bruges til at lære de unge, atde ikke behøver at agere fysisk ved at ty til voldelige midler, men i stedetkan udtrykke sig ved at få udviklet deres sproglige og begrebsmæssigeapparat. Den kognitive metode indgår ligeledes i det teoretiske grundlag.Metoden fokuserer på ændring af adfærden blandt andet gennem analyseaf særlige problemsituationer fra hverdagen og regnes endvidere somsærlig anvendelig i forhold til arbejdet med misbrug.

Vuggestedet er et dagbehandlingstilbud, hvor målgruppen er gravide ognybagte forældre, hvor der er tegn på relationsforstyrrelser eller andenbegrundet bekymring for vanskeligheder i relationen, samspillet og inter-aktionen mellem forældrene og deres ventede eller spæde barn. Vugge-stedets primære mål er at skabe nye betingelser for, at relationen, sam-spillet og interaktionen mellem forældre og barn/det ventede barn kanudvikle sig, så der skabes grundlag for, at barnet kan opbygge en trygfølelsesmæssig tilknytning til sine forældre.Vuggestedet arbejder med det lille familiesystem. Det betyder, atman har fokus på tidlige relationsforstyrrelser eller tegn på relationsfor-styrrelser. En tryg følelsesmæssig relation og tilknytning til forældre ellerprimære omsorgspersoner er det bedste psykologiske redskab til at kun-ne forudsige noget om, hvad der senere vil ske i barnets udvikling af so-ciale kompetencer, adfærd og samspil med andre mennesker.Behandlingen er altid tilpasset den enkelte familie og tilrettelæg-ges på baggrund af en analyse af sammenhængen mellem de identificere-de vanskeligheder, ressourcer i samspillet, relationen og de sammenhæn-ge, de optræder i. I samarbejdet med familien har terapeuterne fokus påde positive forhold i familien og benytter familiens ressourcer i foran-dringsprocessen.Interventionerne er udformet, så de understøtter samspil og in-teraktion mellem forældre og barn, der fremmer udviklingen af en trygrelation og et trygt tilknytningsmønster. Ligesom de tilrettelægges, så defremmer forældrenes kompetencer, så forældrene får håb og mod til atvære i en forandringsproces.

METODE TIL EVALUERINGDer har gennem de seneste år været en voksende efterspørgsel på videnom forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Der har delsværet et stigende behov for en beskrivelse af indsatsernes indhold, dels etgenerelt ønske om viden om, i hvilket omfang indsatserne kan betale sig.For at opnå viden om hvorvidt en indsats kan betale sig, er effektmålingeraf de enkelte foranstaltninger derfor en vigtig del af dokumentation i dag.Vores formål med kapitlet er dels at beskrive den metode, vibruger til at måle betydningen af de enkelte indsatser i Dialogprojektet,dels at inspirere til, hvordan kommuner og forebyggende foranstaltningerselv kan gennemføre en evaluering af deres indsatser med fokus på effekt.I det første afsnit beskriver vi, hvordan man kan gennemføre en effekt-måling, samt hvilke forhold man skal være særlig opmærksom på i for-bindelse med effektmålinger. I andet afsnit beskriver vi de overvejelser,vi har haft, og de beslutninger, vi har taget i forhold til effektevalueringaf eksisterende forebyggende foranstaltninger i kommunal regi. Til sidstbeskriver vi baggrunden for designet af spørgeskemaet og effektindikato-rer, som vi mener kan danne grundlag for mere egen-evaluering ude iden enkelte forvaltning eller foranstaltning.

En veludført effektmåling betyder, at man er i stand til at dokumentere,at børn, unge og/eller familier oplever en ændring i eksempelvis derestrivselsom følge afat have modtaget en forebyggende foranstaltning. Atgennemføre effektmålinger på området for udsatte børn og unge rum-mer dog flere udfordringer. En af de væsentligste udfordringer er få iso-leret effekten af den konkrete indsats fra det utal af andre faktorer, somogså har betydning for børns og unges trivsel. I Dialogprojektet har detikke været muligt at lave en effektmåling, der dokumenterer den direkteeffekt af de enkelte foranstaltninger. I stedet fokuserer vi på en effekt-evaluering, der kansandsynliggøreen effekt og hermed bibringe nyttig vi-den til den fortsatte udvikling af indsatser til udsatte børn og unge.2Den metode, der teoretisk set er den bedste måde at måle effektpå, er et randomiseret kontrolleret forsøg (et såkaldt RCT-studie –randomized controlled trial, se Nielsen m.fl., 2007, for yderligere beskri-velse). Ved lodtrækning bliver personer i målgruppen tildelt enten denene eller den anden foranstaltning tilfældigt. Fordi lodtrækningen skerblandt en fælles målgruppe for begge foranstaltninger, er der ikke syste-matiske forskelle mellem personer i de to grupper. Hvis der efterfølgen-de findes en forskel i effektmålene mellem de to grupper, betyder det, atdenne med relativt stor sikkerhed kan tilskrives indsatsen.I Dialogprojektet har det ikke været muligt at bruge lodtrækningfor at placere børn og unge tilfældigt i de udvalgte foranstaltninger. Visi-teringen har ene og alene været gennem kommunernes egne beslutninger.Vi har derfor ingen indflydelse på, hvilke børn og unge der visiteres tilhvilke foranstaltninger. Der er dog en række andre gode forskningsde-signs, som man kan bruge, når man skal evaluere allerede eksisterendeforebyggende foranstaltninger. Et af dem erfør- og eftermålinger,der er aflangt mere beskrivende karakter, men hvor det er muligt at måle forskellei effektindikatorerne for en given indsats.Ved før- og eftermålinger måles der eksempelvis på den ungestrivsel, før indsatsen sættes i gang og ved afslutningen. Det er vigtigt, atproceduren omkring udfyldelsen af spørgeskemaet foregår på sammemåde ved begge målinger. Hvis det er den unge eller sagsbehandleren2. I stedet for at differentiere mellem effektmåling og effektevaluering kunne vi også have valgt atbruge ordene effektmåling og resultatmåling. Hvor effektmålingen sandsynliggør kausalitetenmellem indsats og effekt, forudsætter resultatmålingen ikke en kausal effekt, men dokumenterer istedet den naturlige sammenhæng.

I Dialogprojektet er før- og eftermålingen designet således, at sagsbe-handleren og behandleren begge har udfyldt et spørgeskema ved foran-staltningens start (se figur 5.1). Dette betyder, at alle målinger bygger påfagpersoners subjektive (men dog professionelle) vurderinger, og at vo-res resultater i sidste ende bygger på disse subjektive vurderinger. Brug afen uvildig interviewer til gennemførelse af interviews med den unge villei stedet have medført den unges egen vurdering, som højst sandsynligtville have givet en mere præcis vurdering af hans eller hendes udvikling.Brug af uafhængige vurderinger som skoleresultater eller rapporter frasundhedsplejersker ville ligeledes have styrket designet. Det har imidler-tid ikke været muligt at bruge denne indsamlingsmetode i Dialogprojek-tet, da den er budgetmæssigt meget dyr for et projekt. I stedet har vivalgt, at for hvert emne (ex. sundhed) spørger vi fra forskellige vinkler ogsummen af besvarelserne inden for et enkelt emne reducerer dermed denform for målefejl, som kan opstå ved subjektive vurderinger.Alle effektindikatorer indgår i begge spørgeskemaer. Det vil sige,at sagsbehandleren og behandleren har foretaget en vurdering af de nøj-agtigt samme effektindikatorer for hvert barn/ung. Det eneste, der haradskilt spørgeskemaerne, er de indledende spørgsmål. I spørgeskemaet tilsagsbehandleren er der spurgt om, hvorvidt barnet/den unge har modta-get eller modtager en anden forebyggende foranstaltning, hvorvidt bar-net/den unge har været anbragt samt om en række baggrundsoplysningeromkring familien. I spørgeskemaet til behandleren er der spurgt om,hvorvidt behandleren har modtaget en handleplan fra sagsbehandlerenved barnet/den unges start i foranstaltningen, hvorvidt den er anvendelig,og om barnet/den unge passer ind i foranstaltningens målgruppe.Behandleren blev bedt om – ved foranstaltningens ophør – atudfylde et spørgeskema magen til spørgeskemaet ved opstart for dervedat kunne måle udviklingen på kort sigt, mens sagsbehandleren udfyldte etspørgeskema 6 måneder efter foranstaltningens ophør, så vi kan måleudviklingen på mellemlangt sigt.

Personalet i foranstaltningerne har selv administreret oplysningerne om-kring, hvilke børn og unge der er blevet indskrevet og udskrevet. Derblev til formålet oprettet et system under Socialstyrelsens hjemmeside,hvor foranstaltningerne selv indberettede indskrivninger og udskrivnin-ger. Denne form for indsamling af baggrundsoplysninger til udsendelseaf spørgeskemaerne indeholder en række forskellige udfordringer, derhar betydning for dataenes kvalitet. Det er ikke altid blevet indberettet,når nye børn/unge er startet i foranstaltningen, eller oplysningerne erblevet samlet sammen og derefter indberettet hver tredje måned, hvor-ved førmålingen ikke bliver foretaget ved foranstaltningens start, daspørgeskemaet først bliver sendt ud ved indberetning. Ligeledes er viikke altid blevet informeret, når barnet/den unge er stoppet, hvilket gør,at eftermålingen ikke bliver gennemført på det rigtige tidspunkt. Endelighar vi valgt ved Dialogprojektets opstart at måle på de, der allerede vargodt i gang med et forløb i foranstaltningerne. Dette blev gjort for atsikre, at vi fra start fik en tilstrækkelig mængde data. Det betyder, at før-målingen i nogle tilfælde ikke er gennemført ved start, men i stedet som

At inddrage kontrolgrupper er en anden statistisk metode til at måle ef-fekt. I et klassisk RCT-studie inddrages altid en kontrolgruppe, som givermulighed for at måle, hvad der ville være sket, hvis den unge ikke havdemodtaget den givne foranstaltning. Hvis det ikke er muligt at lave etRCT-studie, vil inddragelsen af en kontrolgruppe give et bedre grundlagfor at måle en effekt end bare at foretage en før- og eftermåling. Inddra-gelsen af en kontrolgruppe gør nemlig, at man på anden vis kan tagehøjde for, at børn og unge generelt udvikler sig over tid. Det er eksem-pelvis vigtigt at have en kontrolgruppe i forbindelse med effektmåling afkriminalitetsforebyggende indsatser.FIGUR 5.2Antal strafferetslige afgørelser for 15-24-årige i 2011.9.0008.000Antal strafferetslige afgørelser7.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000015 år16 år17 år18 år19 år20 år21 år22 år23 år24 år

de personer, der indgår i datamaterialet, som blander sig ind i den effekt,vi ønsker at måle.Hvis der eksempelvis sættes en kriminalitetsforebyggende ind-sats i gang blandt de 19-årige, og denne evalueres uden en kontrolgruppe,så kan effekten komme til at se større ud, end den reelt er, fordi der ikkeer mulighed for at kontrollere for denne naturlige modning af de unge.For at en kontrolgruppe reelt kan fungere som kontrolgruppe, er det vig-tigt, at indsatsgruppen og kontrolgruppen ligner hinanden så meget sommuligt. Det kan være i forhold til deres problemstillinger, alder, hvor ilandet de bor, arbejdssituation og en række andre forhold, som kan havebetydning for effekten af indsatsen. Hvis man har en god kontrolgruppe,er indsatsen det eneste, der adskiller indsatsgruppen og kontrolgruppen.I Dialogprojektet dannes kontrolgruppen blandt deltagere i de an-dre foranstaltninger, der er med i Dialogprojektet og samtidig arbejdermed børn i aldersgruppen, eksempelvis 0-4-årige. Alternativt kunne vi ha-ve indsamlet før- og eftermålinger enten blandt børn i kommunen, derikke havde kontakt med det sociale system, eller blandt børn fra kommu-nen, der i samme periode blev anbragt uden for hjemmet. Begge typer afkontrolgruppe vil være uforholdsmæssig svær at få data på, hvorfor vi harvalgt at benytte børn, unge og familier fra de andre udvalgte foranstaltnin-ger som kontrolgruppe. Det betyder, at de udvalgte foranstaltninger i Dia-logprojektet bliver målt op imod hinanden. Da disse foranstaltninger ersærligt udvalgte og ikke repræsentative for alt forebyggende arbejde iDanmark, kan vores resultater fra effektevalueringen ikke tages som udtrykfor den generelle effekt, men kun den relative effekt mellem præcis disseindsatser, som alle er vurderet som særligt lovende af kommunerne.METODE

Der findes flere statistiske metoder til at udføre effektevalueringer påfør- og eftermålinger med kontrolgrupper, eksempelvis fixed-effect-, dif-ference-in-difference- og matching-modeller (se Nielsen m.fl., 2007, foryderligere beskrivelser). Vi har valgtdifference-in-difference-metoden(heref-ter nævnt som DiD), der er en quasi-eksperimentel teknik. Vores valgteeffektevalueringsdesign lægger sig tæt op ad naturlige eksperimenter,men med inspiration fra matching-modellerne. Denne kombination afnaturlige eksperimenter og matching-modeller anvendes ofte inden forblandt andet økonomisk forskning (for eksempel Imbens & Wooldridge,2009; Machin & McNally, 2008).

DiD kan benyttes til at vurdere effekten af en indsats, hvis der erobservationer for to sammenlignelige grupper over tid, således at der ertale om et paneldatasæt (Wooldridge, 2003, der giver en god grundlæggen-de gennemgang af DiD, også kaldet ’dobbelt difference’). Helt bogstaveligter DiD-estimatoren defineret som forskellen mellem gennemsnitlig effekt-indikator, for eksempel trivsel, i indsatsgruppen før og efter behandlingminusforskellen mellem samme gennemsnitlige effektindikator i kontrol-gruppen før og efter. Figur 5.3 viser den typiske opbygning af et DiD-design, hvor effekten af en indsats måles på en række indikatorer. I Dia-logprojektet er indsatsgruppen de, der modtager den specifikke udvalgteforanstaltning, mens kontrolgruppen er børn og unge i de andre udvalgteforanstaltninger, der er inden for samme aldersgruppe, men som ikke erindskrevet i den specifikke foranstaltning, vi effektevaluerer. Vi sammen-ligner altså resultatet fra en foranstaltning med gennemsnittet af de andreforanstaltningers resultat, på trods af at målgruppen kan variere.DiD-metoden forudsætter, at der foretages målinger af alle børnog unge indskrevet i de udvalgte foranstaltninger,førogefterde har mod-taget behandling, samt at de uobserverbare faktorer er ens for de togrupper over tid. Hvis man kun har de børn og unge, der har modtagetden specifikke behandling (indsatsgruppen), kan man kun måle effektenaf behandlingen for dem, det vil sige som afstand A i figur 5.3 (A = Ind-satsgruppeEfter- IndsatsgruppeFør). Problemet ved den måling er, at derikke tages højde for, at børnene og de unge følger en normal udvikling,der sker for alle børn og unge over tid. Ifølge figuren kan man derforkomme til at konkludere, at behandlingen har en meget større betydning,end den reelt set har (ligesom i det tidligere eksempel om kriminalitet).Hvis vi i stedet har en situation, hvor man alene har eftermålin-ger på de to grupper (indsats- og kontrolgruppe), kan effekten vises i fi-gur 5.3 som forskellen mellem grupperne (afstand B = IndsatsgruppeEfter– KontrolgruppeEfter). Man vil derfor ikke være i stand til at skelne mel-lem effekten af behandlingen og andre årsager til, at de to grupper er for-skellige. I tilfældet i figur 5.3 vil konklusionen være, at behandlingen harhaft en langt større effekt, end den reelt har.

Et rigtigt DiD-design kræver målinger både før og efter behandlingen forbåde indsatsgruppen og kontrolgruppen for at kunne trække den almin-delige udvikling over tid ud af effektmålet. Herefter trækkes de fire må-linger fra hinanden for at beregne den reelle effekt af behandlingen. Det-te er illustreret ved afstanden C i figur 5.3 (afstand C = (IndsatsgruppeEf-ter– IndsatsgruppeFør) – (KontrolgruppeEfter- Kontrolgruppe_Før). Af-standen C tager hermed højde for, at både indsats- og kontrolgruppenudvikler sig over tid som følge af andre faktorer end behandlingen i denspecifikke foranstaltning.FORVENTNINGER TIL RESULTATERNE

trolleres for alder, køn og type af lovovertrædelse. Nogle studier peger der-imod på, at boot camps øger sandsynligheden for tilbagefald (Wilson,MacKenzie & Mitchell, 2005). En af årsagerne kunne være smitte-effektmellem de unge.Et andet eksempel er ’Scared Straight’-programmerne, hvor unge,der er på kant med loven, tages med ind i et fængsel for at se, hvor derisikerer at ende for derved få dem til at ændre adfærd. Et Campbell-review af eksisterende effektmålinger på ’Scared Straight’-programmerviste, at effekten af indsatsen var negativ, og at de unge i stedet blev me-re kriminelle af at besøge fængslet (Petrosino, Petrosino & Buehler,2003). For de unge, der er kriminalitetstruet, kan mødet med det krimi-nelle miljø i fængslet altså blive normdannende og dermed styrke de un-ges stræben efter dette tilhørsforhold.Der kan være allehånde problemer med at indsamle data på denmåde, vi har indsamlet data til Dialogprojektet. Vi vil her ridse nogle afproblematikkerne op. Et af problemerne ved at spørge dybtgående ommange faktorer i barnets liv er, at behandleren ikke har den fornødne ogrelevante viden om flere af faktorerne. Behandleren får måske først denviden senere i forløbet, når relationen mellem barn/ung og behandler eropbygget. Hvis behandleren ikke har den fornødne viden fra start, vil dervære mange ’ved ikke’-svar, der vil føre til en lang række manglende før-målinger. Den manglende viden vil derfor føre til manglende observatio-ner på den pågældende effektindikator.Udskiftning af personale kan også være et problem, således atfør- og eftermålingen ikke er besvaret af den samme person. De to per-soner kan have grundlæggende forskellige indstillinger til, hvordan manvurderer et barn, og derfor vil deres besvarelser afspejle forskelligt niveauog udgangspunkt.Et tredje eksempel kan være, at kompleksiteten og tyngden afproblemerne kan være større for et barn eller en ung end antaget, når før-målingen besvares. Figur 5.4 viser to eksempler på udviklingen i behandle-rens kendskab til barnets/den unges trivsel fra før- til eftermålingen, hvorhøjden på kurven indikerer behandlerens vurdering af barnets trivsel ogudvikling. Her viser eksemplerne (I-kurven illustrerer ét forløb, mens denstiplede kurve J illustrerer et andet forløb), at der ved indskrivningen ikkesynes at være de store problemer med barnet/den unges trivsel. For beggeforløb gælder, at de store problemer først opdages, når barnet/den ungehar været i foranstaltningen i et stykke tid, og relationen og tilliden mellem

behandler og barn/ung er opbygget. Herefter viser I-kurven, at der starteren forbedring af barnets/den unges trivsel. Selvom der sker denne forbed-ring, er der ved tidspunkt for eftermåling stadig et stykke op til niveauetved førmålingen. Derfor vil effektevalueringen alt i alt vise en negativ ud-vikling af den forebyggende foranstaltning. Dette på trods af at barnet/denunge er i gang med et særdeles fornuftigt udviklingsforløb.FIGUR 5.4Eksempel på, hvordan et barns eller en ungs trivsel samlet set vurderes negativt,selvom der har været en positiv udvikling inden for behandlingsforløbet.Barnets trivsel og udviklingIførJførIefterNegativudvikling

Den stiplede linje J viser et andet forløb, der ligeledes vil munde ud i ennegativ effekt af foranstaltningen, men hvor barnets/den unges negativeudvikling i egen trivsel er bremset. Det er derfor vigtigt at understrege at– afhængig af kompleksiteten og tyngden i barnets/den unges problem-stillinger – kan det være et positivt resultat, hvis hastigheden i problem-udviklingen sænkes (den stiplede linje i figur 5.4). Forventningerne tiloutcome bør derfor justeres efter, hvor komplekse og tunge problemer-ne i målgruppen er – eller viser sig at være.

Det teoretiske fundament for enhver effektevaluering bygger på en anta-gelse om, at en effekt kan kvantificeres og herefter måles (eksempelvispræcist alkoholforbrug eller en vurdering på en skala). En anden mulig-hed er at anvende standardiserede screeningsinstrumenter såsom SDQ-skalaen. Screeningsinstrumenter kan afdække, om en følelse, en oplevelseeller en bestemt adfærd er til stede hos et barn, såsom selvtillid ellermanglende empati. Da der her er tale om et abstrakt fænomen, kan manikke spørge direkte. I stedet indeholder screeningsinstrumentet en rækkespørgsmål til at identificere denne følelse eller adfærd (Kline, 2000).Derudover kan effektevalueringsdesigns kombineres med bådepædagogiske, psykologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Teorier-ne definerer fortolkningsrammen for, hvilke målepunkter der på bedstmulig måde kan anvendes til at belyse en given indsats. Det teoretiskefundament for udvikling af effektindikatorerne i Dialogprojektet er densocialfaglige sagsbehandlings- og udredningsmetode ’Integrated Chil-dren’s System’ (ICS), der er udviklet til at støtte sagsbehandlernes arbejdemed udsatte børn og unge og deres familier (Socialstyrelsen, 2012). Herpræsenterer vi nogle af de praktiske tiltag og overvejelser, som har væretnødvendige ved konstruktionen af effektindikatorerne.ICS-MODELLEN

Den danske udgave af ICS-modellen er udviklet på baggrund af den en-gelske ICS-model og den svenske BBIC-model (Barnets Behov i Cen-trum). Den danske version af ICS skal ses som en videreudvikling af er-faringerne fra den engelske ICS og den svenske BBIC, hvilket betyder, atde tre landes modeller ikke er ens (Mehlbye, 2006).Den engelske ICS-model er udviklet midt i 1980’erne på foran-ledning af Department of Education (Horwath, 2009). Udviklings- ogforskningsarbejdet omkring en bedre systematisk opfølgning på indsatserblev startet efter omfattende kritik af forholdene på de steder, hvor engel-ske børn og unge blev anbragt, da disse ofte viste sig at være dårligere endde kår, de kom fra (Socialstyrelsen, 2006). Først blev ’Looking After Chil-dren’s system’ (LAC) udviklet til opfølgning af indsatser for anbragte børnog unge. LAC blev videreudviklet til ’Assessment Framework’ (AF), derskulle understøtte hele sagsbehandlingen omkring udsatte børn og unge.ICS-modellen er en videreudvikling af LAC og AF, der også inkluderer it-

understøttelse. ICS anvendes af de lokale myndigheder i England og Wales.En evaluering af den engelske ICS-model viser, at socialrådgiverne opleve-de, at deres arbejdsbyrde steg i den periode, hvor ICS-modellen blev im-plementeret i arbejdet, men også, at de efterfølgende bruger mere tid i di-rekte kontakt med børnene og deres familier (Holmes m.fl., 2009).Det svenske udviklingsarbejde omkring BBIC startede på sam-me måde som det engelske med kritik af det svenske børneværnssystem(blandt andet Sundell & Egelund, 2000; Vinnerljung, 1996). Kritikkenfokuserede primært på, at lovpligtige opfølgningstider ikke blev over-holdt, at børnene sjældent blev hørt, og at der ofte manglede behand-lingsplaner for anbragte børn og unge. Den engelske LAC-model blev imidten af 1990’erne tilpasset svenske forhold og afprøvet i fire kommu-ner. Dette blev udgangspunktet for det svenske udviklingsarbejde om-kring BBIC, hvis visionære mål er at give de børn og unge, som er om-fattet af Socialstyrelsens indsatser, de samme chancer i livet som andrebørn og unge i samfundet (Socialstyrelsen, 2006).Ligesom i udviklingen af den engelske ICS-model og den sven-ske BBIC-model er den danske ICS-model udviklet i tæt samarbejde medpraksisfeltet, hvorfor der er lagt stor vægt på det anvendelsesorienterede.Det teoretiske fundament for ICS er forskellige centrale elementer i etbarns udvikling. ICS er baseret på et helhedssyn på børns udvikling medudgangspunkt i Bronfenbrenners udviklingsøkologiske referenceramme(Bronfenbrenner, 1979), hvor udviklingspsykologi (Erikson, 1983), til-knytningsteori (Bowlby, 2003) og resiliensforskning med risiko- og be-skyttelsesfaktorer (Rutter, 2000) også inddrages.ICS-modellen beskriver barnets udvikling i et interaktions- ogsamspilsperspektiv. Med andre ord skal barnets udvikling forstås ud fraden sociale sammenhæng, som barnet og familien indgår i. ICS-modellenligger i god tråd med den forskning, som findes i Danmark om udsattebørn og unge – herunder forskning omkring risiko- og beskyttelsesfakto-rer. Figur 5.5 illustrerer ICS-modellen opstillet som en velfærdstrekant.ICS-modellen illustreres som en trekant, fordi udviklingen hosbarnet formes i et samspil mellem tre centrale domæner: 1) Barnets ud-viklingsmæssige behov, 2) Forældrekompetencer samt 3) Familieforhold– familie og omgivelser. Tilsammen danner disse tre fokusområder ICS-trekanten, der illustrerer den helhedsbetragtning, som det socialfagligearbejde baseres på (Socialstyrelsen, 2012).

Hver side i trekanten består af en række dimensioner, der svarer til fo-kuspunkterne i den børnefaglige undersøgelse. Der er fem dimensionertil temaetBarnets udviklingsmæssige behov.Disse er:1.2.3.4.5.SundhedsforholdLæring og skoleforholdFritidsforhold og venskaberFamilieforhold og familierelationerUdvikling og adfærd, hvor de fire underdomæner ’Følelsesmæssigog adfærdsmæssig udvikling’, ’Identitet’, ’Social fremtræden’og ’Selvstændighed’ udgør fire forskellige emner, der hænger sam-men, og som gensidigt påvirker hinanden.

Hver dimension i forældrerollen har en kumulativ virkning på barnetsvelfærd, idet de enkelte kompetencer udmøntes i en række af positiveaktioner og reaktioner fra forældrenes side over for barnet. Det betyder,at i jo højere grad forældrene imødekommer barnets behov, desto bedretrives og udvikles barnet (Cleaver m.fl., 2008).Endelig er der temaetFamilieforhold – Familie og omgivelsermedseks dimensioner:1.2.3.4.5.6.Familiens historie og funktionSlægtninge og andre i familiens netværkBoligenBeskæftigelseØkonomiFamiliens relationer til omgivelserne med underpunkterne ’Famili-ens sociale integration’ og ’Lokalsamfundsressourcer’.

konkrete formål eller opmærksomhedspunkter, som støtten skal relateresig til. De fem formål er: kontinuitet, personlig udfoldelse, skolegang,sundhed og forberedelse til voksenlivet (Socialstyrelsen, 2011).BOKS 5.1Formålsparagraffen i serviceloven (§ 46).Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at dissebørn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstæn-digt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets ellerden unges bedste og skal have til formål at:•

sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relatio-ner til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer ogøvrige netværksikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompeten-cer til at indgå i sociale relationer og netværkunderstøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddan-nelsefremme barnets eller den unges sundhed og trivselforberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebyg-ges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrette-lægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges ogfamiliens forhold.Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den ungessynspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og moden-hed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familienog med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål ogindhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.Kilde: Social- og integrationsministeriet, 2012.

Dialogprojektet er et forholdsvist stort projekt, der dækker en bred mål-gruppe og mange forskellige typer af forebyggende foranstaltninger. Der-for er det tilhørende spørgeskema, som er gengivet i sin fulde længde ibilag 1, meget bredt, hvad angår spørgsmål om effektindikatorer. Spørge-skemaet er dog opbygget således, at det er muligt at vælge en eller fleredele ud, der sætter fokus på det, der er kernen i den foranstaltning,kommunen selv ønsker at evaluere. De data, der kommer ind ved hjælpaf et sådant spørgeskema, vil i forvaltningen eller foranstaltningen selvkunne benyttes som redskab til at få mere fokus på effekt i det dagligearbejde. Med udgangspunkt i ICS måles barnets eller den unges udviklingog trivsel både før og efter et foranstaltningsforløb. Spørgsmålene varie-rer mellem aldersgrupperne, men for det enkelte barn eller den enkelteunge vil det være de samme spørgsmål, der besvares alle tre gange. Den-ne form for før- og eftermålinger gør det muligt at måle udviklingen ogsammenligne effekten inden for aldersgrupperne.Der foretages i alt tre målinger, hvor der skal udfyldes spørge-skemaer omkring barnets udvikling og trivsel:1.2.3.Før foranstaltningen sættes i gangUmiddelbart efter at foranstaltningen er afsluttetVed en opfølgning 6 måneder efter behandlingens ophør.

Målingen efter foranstaltningens ophør gennemføres, fordi effekternekan være vedvarende, akkumulerende eller aftagende over tid. Et eksem-pel vil være et barn, der får øget selvtillid eller ændret livsførelse via etforanstaltningsforløb med fokus på et sundt fritidsliv og kammeratskabs-relationer. Den positive livsførelse kan muligvis ikke spores på kort sigt,men derimod i højere grad på langt sigt, da det tager noget tid, før på-virkningen af venskabsrelationer viser sig i adfærden. Den ideelle lang-tidseffekt burde selvfølgelig måles efter 2 eller 5 år, men det er ikke mu-ligt i denne undersøgelse, da det ligger ud over projektets horisont.Fordi vi ønskede, at spørgeskemaet til Dialogprojektet skulle væ-re fyldestgørende og dække bredt, endte spørgeskemaet med at være rela-tivt langt. Dette betød, at nogle sagsbehandlere og behandlere syntes, atdet tog for lang tid at udfylde. Der var andre behandlere, der fortalte, atde ved hjælp af spørgeskemaet følte, at de kom ’hele vejen rundt om’familien og kom til at tænke på nye ting eller forhold, som de kunne ind-drage. Det er meget interessant, at alene det at arbejde med dokumenta-tion og effektspørgsmål skærper fokus i indsatsen.Som beskrevet tidligere er det bedst, hvis det er den samme, derbesvarer spørgeskemaet både før og efter foranstaltningen. I Dialogpro-jektet har det ikke altid været muligt. Dette kan have betydning for,hvordan børnene eller familierne vurderes på de forskellige skalaer, daden enkelte sagsbehandlers eller behandlers erfaring og/eller kendskab tilfamilien kan have indflydelse på, hvordan de vurderer familien.OVERORDNEDE EMNER INDEN FOR INDIKATORERNE

Spørgeskemaet til sagsbehandlerne og behandlerne består af en rækkespørgsmål, som alene eller sammen med andre spørgsmål udgør effekt-indikatorerne. ICS-modellen danner rammerne for udviklingen af de ef-fektindikatorer omkring børns trivsel og udvikling, som skal bruges tileffektevalueringen i dette projekt. Med udgangspunkt i ICS-modellenblev en række eksisterende undersøgelser gennemgået for forskellige målfor børns og unges trivsel og udvikling. Det har været vigtigt, at Dialog-projektets effektindikatorer afspejler en række overordnede temaer i for-hold til børnene og de unge:•••

Effektindikatorerne har – så vidt det har været muligt – dækket alle te-maer inden for hver af udvalgte aldersgrupper, ligesom vi har sikret, atdet er de samme effektindikatorer, der anvendes i kommunerne, så det ermuligt at sammenholde vurderingen af effekterne på tværs af indsatserog kommuner. Valg af effektindikatorer er sket i et tæt samarbejde medkommunerne og styregruppen for projektet. Der blev blandt andet vedet af de første Dialogmøder brugt meget tid på at diskutere temaer ogspørgsmålsformuleringer i forhold til aldersgrupperne. Spørgeskemaet erderfor sammensat, så de overordnede emner kommer mest muligt i spil iforhold til de enkelte aldersgrupper, hvor de har relevans.TABEL 5.1Effektindikatorerne i spørgeskemaet opdelt på overordnede temaer, og hvor man-ge effektindikatorer der er til hver aldersgruppe.Antal ef-fektindi-katorerfor emnet17555112146Antal indikatorer til de0-4-årige122000110255-9-årige125200812810-13-årige125250913414-17-årige175351613818-22-årige1753514035

Hvert tema består af en række konkrete spørgsmål i spørgeskemaet tilsagsbehandleren og behandleren. Boks 5.2 viser de spørgsmål, der indgåri temaet ’Familie og netværk’.Forskning viser, at det er yderst vigtigt, at familien og senerebørnene og de unge selv har et godt netværk, som de kan støtte sig til.Unges manglende sociale netværk er blandt de risikofaktorer, som forsk-ningen fremhæver i forbindelse med selvskadende adfærd og selvmord.Derfor er det vigtigt, at de forebyggende foranstaltninger arbejder meddette. For forældrene betyder et godt netværk, at de har mulighed for at

Hvordan vurderer du barnets relation til moren?Hvordan vurderer du morens indflydelse på barnet?Hvordan vurderer du barnets relation til faren?Hvordan vurderer du farens indflydelse på barnet?Hvordan vurderer du overordnet set barnets relation til sine søskende?Hvordan vurderer du overordnet set barnets søskendes indflydelse på barnet?Hvordan vurderer du overordnet set barnets relation til sine venner?Hvordan vurderer du overordnet set vennernes indflydelse på barnet?Har den unge efter din vurdering mange venner?Hvordan er disse venskabsrelationer generelt?Har den unge en kæreste?Hvilken indflydelse har kæresten på den unge?Hvordan vurderer du, at den unge fungerer i sociale sammenhænge? (fx når han/hun mødernye mennesker, omgås venner og kollegaer osv.)Hvordan vurderer du, at moren fungerer i sociale sammenhænge? (fx når hun møder nyemennesker, omgås venner og kollegaer osv.)Hvordan vurderer du, at faren fungerer i sociale sammenhænge? (fx når han møder nyemennesker, omgås venner og kollegaer osv.)Hvordan er familiens netværk efter din vurdering til den øvrige familie? (fx ses familien medbedsteforældre, onkler, tanter osv.)Hvordan er familiens netværk efter din vurdering i forhold til venner og bekendte? (fx omfamilien har en stor omgangskreds, finder støtte hos venner, ses med naboer osv.).

BOKS 5.3Temaet ’Sundhed og fritidsliv’ består af fem effektindikatorer, stillet somspørgsmål i spørgeskemaet.1.2.3.4.5.Hvordan vurderer du barnets fysiske helbred? (Lever sundt, er sjældent syg)Hvordan vurderer du barnets psykiske helbred? (Virker barnet fx glad, trist eller uroligt)Hvordan vurderer du barnets vægt i forhold til normalen for højden?Hvor regelmæssigt deltager den unge i fritidsaktiviteter (fx sport, spiller musik mv.)?Hvordan vurderer du den unges fritidsinteresser? (De kan vurderes fra ’Meget usunde’til ’Meget sunde’).

Manglende uddannelse fremhæves gang på gang som en afgørende fak-tor for, hvordan de unge kommer til at klare sig i fremtiden. I SFI’s un-dersøgelseTidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og ungefremgår det,at det at have et misbrug, manglen på ungdomsuddannelse, manglendesociale relationer, lav selvkontrol m.m. er eksempler på individuelle høj-risikofaktorer (Christoffersen m.fl., 2011).BOKS 5.5Temaet ’Misbrug og kriminalitet’ består af fem effektindikatorer, stillet somspørgsmål i spørgeskemaet.1.2.3.4.5.Hvad er din umiddelbare vurdering af den unges forbrug af alkohol?Hvad er din umiddelbare vurdering af den unges forbrug af medicin?Hvad er din umiddelbare vurdering af den unges forbrug af hash?Hvad er din umiddelbare vurdering af den unges forbrug af hårde stoffer?Vurderer du, at den unge er i risiko for at begå kriminelle handlinger?

Forældres misbrug og/eller kriminalitet er også en betydelig risi-kofaktor, der kan påvirke børnenes udvikling på sigt. Af højrisikofaktorertilknyttet familien er der tale om faktorer som fx, at forældrene har etmisbrug, at mødrene har kriminel baggrund, at forældrene har dårligeforældreevner, og at forældrene har mange konflikter (Christoffersenm.fl., 2011; Farrington & Welsh, 2007; Lipsey & Derzon, 1998)Undersøgelser viser, at det oftere er unge fra erhvervsskolerneeller unge, der befinder sig uden for uddannelsessystemet, der gør brugaf hash og/eller hårdere stoffer (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010),så der er stor sammenhæng og gensidig påvirkning imellem temaerne ispørgeskemaet.I forhold til emnet ’Selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmar-kedet’ er der kun et enkelt spørgsmål om den unges arbejdsmarkedstil-knytning, så dette vil ikke blive gennemgået nærmere.BOKS 5.6Temaet ’Trivsel og udvikling’ består af 12 effektindikatorer, stillet som spørgsmåli spørgeskemaet.1.2.3.4.

Hvad er din vurdering af barnets nonverbale kommunikation (kan fx se på ansigtsudtrykket,når barnet er glad, ked af det mv.)?Hvordan vurderer du barnets verbale kommunikation? (det kan fx give udtryk for tilfredshed,utilfredshed, kan holde en samtale gående mv.)Virker barnet, ud fra din vurdering, nysgerrigt og ivrigt efter at udforske?Hvordan vurderer du den fundamentale fysiske omsorg i familien? (om forældrene opfylderbarnets fysiske behov, sikrer, at barnet får tilstrækkeligt mad, varmt tøj osv., familie er herdet sted, som barnet primært er tilknyttet, eksempelvis mor og stedfar)Hvordan vurderer du den fundamentale psykiske omsorg i familien? (fx om forældrene giverbarnet en følelse af sikkerhed og tillid)I hvilken grad er barnet rent og soigneret? (fx tøjet er rent, tøjet passer til årstiden)Hvordan vurderer du barnets struktur i hverdagen? (virker barnet fx til at komme i seng iordentlig tid, komme i institution/skole/arbejde til tiden osv.)I hvor høj grad har barnet efter din vurdering uhensigtsmæssig udadreagerende adfærd? (fxråber og skriger, slår andre børn, kaster med ting)I hvor høj grad har barnet efter din vurdering uhensigtsmæssig indadreagerende adfærd?(fx trækker sig ind i sig selv, virker trist, virker meget undskyldende)I hvilken grad vurderer du, at barnet har en selvskadende adfærd? (fx dunker hovedet ind inoget, kradser sig, skærer sig selv, lider af en spiseforstyrrelse eller lignende)I hvilken grad vurderer du, at der foregår psykisk vold i familien?I hvilken grad vurderer du, at der foregår fysisk vold i familien?

De første spørgsmål i boks 5.6 er særligt relateret til de småbørns udvikling, mens spørgsmålene om selvskadende samt ud- og ind-adreagerende adfærd er møntet på de unge.For de små børn kan en usikker tilknytning komme til udtrykigennem ændringer i deres trivsel, og derfor har vi inddraget flerespørgsmål om deres trivsel. Flere undersøgelser finder, at en usikker til-knytning til forældrene tidligt i livet hænger sammen med senere ad-færdsvanskeligheder og kan være medvirkende til at fremme en adfærd,som skaber konflikter med både omsorgspersoner og kammerater.(Bowlby, 1958; Brodén & August, 1986).I forhold til vold i familien viser undersøgelser, at voldsramtebørn har dobbelt så stor risiko for at begå kriminalitet end unge, der ikkekarakteriseres som voldsramte. Det er derfor vigtigt at være opmærksompå, hvorvidt der forekommer fysisk eller psykisk vold i familien.Hver effektindikator har en skala, hvor den, der svarer på spør-geskemaet, skal placere sin vurdering. Skalaen er i de fleste tilfælde valgttil at være en 11-punkts-Likert-skala, hvilket betyder, at der under hvertspørgsmål er en skala, der går fra 1-11 (se tabel 5.2).TABEL 5.2Eksempel på spørgsmål til behandleren omkring familieforhold.Hvordan vurderer du barnets relation til moren?Slet ingen relation123456789Meget tæt relation1011Ved ikke

Ved at bruge en 11-punkts-Likert-skala opnår vi en højere reliabilitet ogvaliditet end ved brug af en 5- eller 7-punkts-skala (Lozano, Garcia-Cueto & Muniz, 2008). En 11-punkts-skala giver en større sandsynlighedfor at opfange små ændringer i eksempelvis barnets relation til moren, dader skal mindre til at rykke sig fra 3 til 4 på en 11-punkts-skala end på en5-punkts-skala. Dog kan det være svært for den, der udfylder spørge-skemaet, at vurdere, hvad der er en 3’er, og hvad der er en 4’er, når derer 11 punkter. Så længe det er den samme sagsbehandler, der både laverfør- og eftermålingen, har denne form for afvigelser dog ikke nogen be-tydning, da det alene er ændringen fra før til efter, der viser betydningenaf foranstaltningen på den enkelte effektindikator.

I enkelte tilfælde har vi dog anvendt en noget mindre skala, detskyldes, at for nogle af effektindikatorerne giver det ikke mening at in-troducere en 11-punkts-skala. Eksempelvis er der i forbindelse med må-ling af SDQ helt faste standarder, hvor hvert delspørgsmål har tre valg-muligheder (se næste afsnit).Alle effektindikatorerne består af spørgsmål, der er vendt sådan,så en høj score i alle tilfælde indikerer et mere positivt udfald end en lavscore. Det vil sige, at når gennemsnittet for effektindikatorerne er større ieftermålingen end i førmålingen, så er der sket et fremskridt inden forden pågældende indikator. Derfor samler vi – inden for hvert tema oghver aldersgruppe – alle effektindikatorerne til én samlet indikator, derviser, om der er sket en udvikling inden for det pågældende tema. Udover den praktiske betydning, at vi ikke skal analysere hver enkelt effekt-indikator (eksempelvis 27 effekt-estimationer på 27 forskellige effektin-dikatorer for 0-4-årige), har det også den metodiske fordel, at det mind-sker betydningen af fejlvurderinger af nogle enkelte effektindikatorer.Samtidig mindskes også risikoen for, at der er for få besvarelser inden foret tema. Da behandlere og sagsbehandlere har mulighed for at svare ’vedikke’ vil en ’ved ikke’-besvarelse i enten før- eller eftermålingen automa-tisk medføre, at evalueringen af barnet eller den unge for denne effektin-dikator udgår af datamaterialet.STRENGTHS AND DIFFICULTIES QUESTIONNAIRE (SDQ)

Vi har medtaget det standardiserede screeningsredskab SDQ, Strengthsand Difficulties Questionnaire, i spørgeskemaet til behandlere og sagsbe-handlere. SDQ er et spørgeskemabaseret redskab, der anvendes til at laveen systematisk vurdering af barnets styrker og svagheder. SDQ blev ud-viklet i 1990’erne af den britiske psykiater Robert Goodman (1999, 1997,Goodman m.fl., 2000) og er velegnet til sammenligninger på tværs af lan-de og kulturer. SDQ-skemaet kan anvendes på børn og unge mellem 4 og16 år. SDQ består af to skemaer. Det ene skema er henvendt til forældreeller lærere (i vores tilfælde behandlere og sagsbehandlere), mens det an-det skema er henvendt til de unge, og det skal de 11-16-årige selv udfylde.Vi har i Dialogprojektet givet SDQ-spørgsmålene til både behandlerne iforanstaltningerne og sagsbehandlerne, der er tilknyttet barnet/den unge,for aldersgrupperne 5-9-, 10-13- og 14-17-årige. Vi behandler besvarel-serne fra dem på samme måde, som forskriften angiver, at lærer-besvarelser skal behandles.

Ved at summe skalaerne for de fire dimensioner af vanskeligheder kanman danne en totalskala, der går fra 0, der indikerer ingen vanskelighederhos barnet, til 40, der indikerer mange vanskeligheder eller problemerhos barnet. Totalskalaen kan inddeles i tre kategorier, der giver et over-ordnet billede af børnenes vanskeligheder. Den første kategori er ’nor-malområdet’, som er en score på totalskalaen mellem 0 og 11 point. Herfindes langt de fleste børn, og scoren indikerer, at børnene ikke har van-skeligheder, der er af væsentlig betydning for deres trivsel. Den andenkategori er ’grænseområdet’3, der er defineret som en score på totalskala-en på mellem 12 og 16 point. Disse børn er lidt mere tynget af vanske-ligheder end børnene i normalområdet. Den sidste kategori er ’uden fornormalområdet’, der er defineret som en score over 16 point på totalska-laen. Børnene i denne gruppe har lav trivsel og betydelige vanskeligheder,der bør undersøges nærmere. Grænserne mellem disse områder er defi-neret af udvikleren af skemaet og fastsat, således at omkring 10 pct. afalle børn i et område (eksempelvis en kommune eller en skole) scorede3. Grænseområdet hedder med engelske termer ’borderline’. ’Borderline’ bruges ikke i psykologiskklinisk forstand, men refererer til den statistiske kategori, der befinder sig i grænseområdet mel-lem det normale og det ikke-normale område.

Figur 5.6 viser andelen af børn, der placeres i SDQ-kategorien ’uden fornormalområdet’ i Dialogprojektet samt to andre undersøgelser fra SFI, derbenytter SDQ som screeningsredskab:Børn og unge i Danmark – Velfærd ogtrivsel 2010(Ottosen m.fl., 2010) ogForløbsundersøgelsen af anbragte børn født i1995(Lausten m.fl., 2013). Resultaterne viser blandt andet, at der er storforskel på andelen af børn og unge, der placeres i kategorien ’uden fornormalområdet’, når man ser på undersøgelser af repræsentativt udvalgtebørn og unge i Danmark, og når man ser på udsatte og anbragte børn ogunge. Samstemmende ser vi dog, at risikoen for at blive udsat eller margi-naliseret stiger med alderen. Endvidere viser det sig, at både drengene ogpigerne i teenageårene får det sværere, men på meget forskellige måder.

Blandt de ældste piger er der temmelig mange, der har indadvendte og de-pressive symptomer. Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrendepiger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.IBørn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2010har mødrene be-svaret SDQ-spørgsmålene for de 7-årige, hvor de unge selv har besvaretskemaet. IForløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995har anbringelses-stederne besvaret SDQ-skemaet, mens besvarelserne for Dialogprojekteter fra behandlerne i foranstaltningerne. Besvarelserne kan derfor godtafspejle svarpersonens referenceramme. Hvis referencerammen for per-sonalet på anbringelsesstederne er bredere end referencerammen for be-handlerne i foranstaltningerne i forhold til adfærd og normer for hand-linger, kan det afspejle sig i en lavere andel af anbragte, der vurderes til atligge uden for normalområdet på SDQ-skalaen i forhold til børn og ungei forebyggende foranstaltninger.

Kapitlet indeholder en række af de overvejelser og erfaringer, som vi harhaft i forbindelse med indsamling af data, samt valg af evalueringsmeto-der og effektindikatorer. De største udfordringer i at udarbejde en brug-bar effektmåling ligger ikke i de tekniske beregninger, men derimod iplanlægnings- og implementeringsfasen. Derfor har vi afslutningsvis for-søgt at opsummere nogle af vores vigtigste erfaringer, som vi tror kanvære nyttige for den kommune eller de foranstaltninger, der ønsker atimplementere former for effektevaluering i deres daglige arbejde.•

Både en før- og en eftermåling er som minimum nødvendig for atkunne sige noget som helst om foranstaltningens betydning.Før- og eftermålingen skal i videst muligt omfang foretages af sam-me person for ikke at skabe unødig måleusikkerhed.At forskellige personer ikke har samme opfattelse af, hvad der er et3-tal, og hvad der er et 4-tal på en skala fra 1 til 11, er af mindre be-tydning, da det er udviklingen fra før- til eftermålingen, der tæller.En førmåling i den absolutte start af et foranstaltningsforløb og eneftermåling lige efter endt foranstaltningsforløb er det mest hen-sigtsmæssige for at afdække størst mulig udvikling.

Man kan med fordel anvende flere midtvejsmålinger undervejs for atfå et nøjagtigt billede af hele forløbets udvikling.Et tema eller fokusområde kan aldrig afdækkes ved hjælp af ét en-kelt spørgsmål. Et batteri af spørgsmål er altid nødvendigt for atskabe et helhedsorienteret billede.Et batteri af spørgsmål inden for et tema reducerer betydningen afmålefejl ved de enkelte indikatorer.For at undgå betydningen af målefejl og samtidig ikke have et skema,der er alt for tidskrævende at udfylde, er det generelt bedre at dækkenogle få temaer frem for enkelte spørgsmål fra hvert tema. Mange afeffektindikatorerne, der er anvendt i Dialogprojektet, er anerkendt ogforankret i den eksisterende forskning eller praksis. Spørgeskemaernekan indgå som inspiration, og deres fulde længde ses i bilag 1.Objektive mål eksempelvis for sundhed (fx BMI) vil altid givemindst måleusikkerhed, men ofte er de subjektive vurderinger mererelevante (opfattelse af at være overvægtig).Subjektive selvvurderinger af barnet eller den unge selv vil give etandet resultat end den professionelle behandlers vurdering af barneteller den unge. Mens barnets eller den unges egenvurdering kan væ-re behæftet med fornægtelse af egen situation, kan behandlerensvurdering være behæftet med fejl grundet manglende kendskab tilnogle områder.Jo flere børn eller unge, der spørges, desto mindre usikkerhed er derom resultaterne. Ved foranstaltninger med meget få brugere er kvali-tative interviews en bedre tilgang til at få et billede af, hvad der virker.

EVALUERING AFFORANSTALTNINGERNEI dette kapitel gennemgår vi resultaterne af vores evaluering af foran-staltningerne i Dialogprojektet. Evalueringen er på mange måder innova-tiv, da der eksempelvis ikke eksisterer særlig mange konkrete effektevalu-eringer af kommunale tiltag, der har været i gang i længere tid. Vores ana-lyser af foranstaltningerne er baseret på forskellige analysestrategier.Vi beskriver først resultaterne ud fra histogrammer med før- ogeftermålinger for at sandsynliggøre eventuelle effekter. Dette gøres på tomåder; først ved at vise resultaterne for alle børn og unge, der er i data-grundlaget, og dernæst ved at vise resultaterne for foranstaltningerne sam-let under aldersgrupper. Efterfølgende har vi udvalgt et enkelt tilbud ellerto som eksempler på foranstaltninger, der har vist gode resultater. Formå-let er, at vi – med baggrund i effektevalueringen – vil fremhæve den godepraksis og identificere, hvilken type børn og unge tilbuddene er velegnedetil, og hvilken praksis de udfører omkring det. Teksten er derfor suppleretmed oplysninger fra casestudierne, der findes i de tidligere delrapporter.Med udgangspunkt i de udvalgte foranstaltninger analyserer vibetydningen af at have været indskrevet i netop denne forebyggende for-anstaltning ved hjælp af DiD-metoden, som er beskrevet i kapitel 5.DiD-metoden tager højde for omstændigheder, der ændrer sig over tid,og som påvirker både indsatsgruppen og kontrolgruppen ens, som foreksempel årgangsforskelle. Derfor kan resultater fra DiD under visse

antagelser fortolkes som egentlige årsagssammenhænge – hvorvidt for-anstaltningen har haft en effekt relativt set i forhold til de andre foran-staltninger. Tabellerne indeholder ikke tal fra beregningerne, da vi ikketolker på tallenes størrelse. Vi ser alene på, om børnene og de unge i denudvalgte foranstaltning har udviklet sig i positiv eller negativ retning iforhold til børnene og de unge i alle de foranstaltninger, der arbejdermed samme målgruppe. Vi ser samtidig på, om denne udvikling er stati-stisk signifikant. At resultater er statistisk signifikante, vil sige, at udvik-lingen i eksempelvis de 5-9-åriges trivsel stadig kan fortolkes som et pro-dukt af foranstaltningens arbejde, når vi samtidig tager højde for en vismængde måleusikkerhed.4Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, atvi fra projektets start har udvalgt foranstaltninger, som kommunerne selvoplever at have gode erfaringer med, og som de mener vil kunne stå somgode eksempler for andre kommuner og foranstaltninger. Der vil derforvære stor tilbøjelighed til, at der ikke findes nogen forskel, eller at udvik-lingen viser negative tendenser, da vi sammenligner foranstaltninger medgode erfaringer relativt med andre foranstaltninger, der også har godeerfaringer. De udvalgte eksempler er derfor de bedste af de bedste.

Som nævnt igennem hele Dialogprojektets forløb har vi samlet data indtil effektevalueringen. Der er samlet data ind på de enkelte børn og unge,der har været indskrevet i de udvalgte foranstaltninger. Vi har samlet dataind for det enkelte barn/den enkelte unge for at kunne gennemføre eva-lueringen, men effekterne opgøres som gennemsnitsbetragtninger forhver foranstaltning, der rapporteres i resultaterne. Hovedformålet er så-ledes ikke effekten på det enkelte barn eller den enkelte unge, men foran-staltningen generelt.Der er i alt registreret 1.175 indskrivninger i de foranstaltninger,der skal indgå i effektevalueringen.5Der er stor forskel på antallet af4. Vi udvælger et 95-procents-signifikansniveau som vores grænseværdi for, hvornår en udviklingover tid er statistisk signifikant. Hvis eksemplet er en positiv udvikling i de unges forhold til fa-milie og netværk, betyder en signifikant ændring, at vi med 95 pct.s sandsynlighed kan sige, at deunge har udviklet et bedre forhold til deres familie eller netværk.5. Siden udvælgelsen i 2009 er der tre af foranstaltningerne, der er lukket. Det drejer sig om Bakke-gården i Brøndby Kommune, Sydthy Børnehus i Thisted Kommune og Lejligheden 1. th. i Aar-hus Kommune. Disse tre foranstaltninger vil derfor ikke indgå som en del af effektevalueringen.

børn og unge i hver foranstaltning. Tre af foranstaltningerne har over100 indskrivninger, mens flere af foranstaltningerne har under 20 ind-skrivninger i den periode på 2½ år, hvor vi har samlet data ind.TABEL 6.1Antal registrerede børn og unge i hver foranstaltning i dataindsamlingsperioden.Marts 2010 til september 2012.0-4 årAssens – BrahesholmAssens – Heldagsskolen Åda-lenBrøndby – KontaktnetværketFaxe – ForældrenetværketFaxe – FamiliecenterFredericia – BasementFredericia – BørnehusetHelsingør – BasenHelsingør – Det lille familiehusHillerød – Børnehuset BuenHillerød – UllerødskolenHillerød – Fødsel-spædbarnsamarbejdetMariagerfjord – Børnefamilie-gruppenMariagerfjord – Eget værelsekombineret med fast kon-taktpersonThisted – Familien i vækstAalborg – Det Sociale Jæger-korpsAalborg – GodthåbskolenAarhus – UngeteamAarhus – VuggestedetI altProcentKilde: Egne sammentællinger.

Den store forskel i antal kan skyldes flere ting, hvor de to vigtigste erkapaciteten,det vil sige, hvor mange børn og unge der kan være indskrevetsamtidig, ogintensiteten,det vil sige varigheden af behandlingen, hvor enforanstaltning af kort varighed, eksempelvis et halvt år, kan nå at indskri-ve mange flere børn og unge end en foranstaltning, der varer flere år.Samtidig har foranstaltningerne ikke været lige gode til at få videregivetoplysninger om alle indskrevne børn og unge. Ikke alle nyindskrivningerer leveret videre til Dialogprojektet, og vi har derfor ikke kunnet registre-re dem i vores system og har således heller ikke kunnet sende spørge-skemaer ud på de børn og unge.

Lige knap 40 pct. af alle indskrivningerne er foretaget for 0-4-årige børn, 16 pct. for 10-13-årige og 26 pct. for 14-17-årige, mens de toøvrige aldersgrupper, de 5-9-årige og de 18-22-årige, har en indskrivning-sandel på 10 pct. eller derunder. Dette kan afspejle kommunernes priori-tering af to hovedtendenser: familiebehandling, den tidlige indsats, nårfamilien lige er dannet, og hjælp til overgang til voksenlivet, som måskekan karakteriseres som tidlig indsats til at lære at stå på egne ben.For at kunne lave den korrekte effektevaluering er det nødvendigtmed et datagrundlag, der indeholder både før- og eftermålinger (se meto-den nærmere beskrevet i kapitel 5). Det har derfor ikke været muligt atbruge alle de data, vi har samlet ind, da ikke alle har besvaret alle spørge-skemaer. Vi har også været nødsaget til at lægge to aldersgrupper sammen,da datagrundlaget – når vi ser på antallet af observationer med både før-og eftermålinger – ellers ville være for lille til at lave analyserne. I stedet forat udelade data er de aldersgrupper med for få observationer lagt sammentil en ældre eller en yngre aldersgruppe, således at data stadig kan indgå ianalyserne. Det har blandt andet betydet, at alle 18-22-årige er lagt sammenmed den yngre aldersgruppe, 14-17-årige, da ingen af foranstaltningerne igruppen af 18-22-årige havde over syv observationer.Det endelige datagrundlag for effektevalueringen i Dialogprojek-tet indeholder 582 personer. Fordelingen på aldersgrupper fremgår aftabel 6.2.TABEL 6.2Antal personer i effektevalueringen, fordelt efter aldersgrupper. Antal og procent.0-4 år5-9 år10-13 år14-17/22 årI altKilde: Egne beregninger.

valgt at sætte disse børns måling til gennemsnittet af alle 0-4-årige børnsmåling på alle de felter, hvor det har været muligt. Det betyder, at vi harantaget, at de ufødte børn er startet med samme udgangspunkt i foran-staltningerne som de børn, der var født ved starttidspunktet, og somkunne vurderes i forhold til effektindikatorerne. Dette gør vi for at kun-ne beholde disse besvarelser i evalueringen.Vi vil – af statistiske grunde, og fordi der skal en vis mængde da-ta til at lave brugbare resultater – ikke lave effektevalueringer på foran-staltninger, der har færre end 10 personer i en aldersgruppe. Det betyder,at der er flere af foranstaltningerne, der ikke kan effektevalueres, menudelukkende beskrives ved hjælp af histogrammer.

Vi har medtaget det standardiserede screeningsredskab SDQ, Strengthsand Difficulties Questionnaire, der giver et samlet mål for børnenes ud-vikling målt på deres emotionelle og adfærdsmæssige problemer, hyper-aktivitet og relationer til kammerater (se kapitel 5 for en yderligere be-skrivelse af SDQ). Vi har i Dialogprojektet givet SDQ-spørgsmålene tilbåde behandlerne i foranstaltningerne og sagsbehandlerne, der er tilknyt-tet barnet/den unge, for aldersgrupperne 5-9-, 10-13- og 14-17-årige. Vibehandler besvarelserne fra dem på samme måde, som forskriften angi-ver, at lærer-besvarelser skal behandles (jf. afsnittet om SDQ i kapitel 5).Figur 6.1 viser, hvordan behandlerne i Dialogprojektet vurderer de 5-17-åriges vanskeligheder, før og efter at de har modtaget behandling i foran-staltningen, opdelt efter de gængse SDQ-normeringer.

Ved førmålingen fordeler børnene og de unge sig med 19 pct. inden fornormalområdet, 17 pct. i grænseområdet og 64 pct. uden for normalom-rådet. Til sammenligning scores 5 pct. af børnene fra SFI’s Børnefor-løbsundersøgelse (en undersøgelse af et repræsentativt udsnit af børnfødt i efteråret 1995) som værende ’uden for normalområdet’ og 4 pct.som værende i ’borderline’, da børnene var 11 år gamle, hvor mødrenebesvarede SDQ-spørgsmålene (Egelund m.fl., 2008). SFI’s Børnefor-løbsundersøgelse repræsenterer et udsnit af børn i Danmark, der sjældenter i kontakt med det kommunale system. En mere sammenlignelig grup-pe til de børn og unge, der er med i Dialogprojektets datasamling, vilderfor være SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn, hvor anbringel-sesstederne har besvaret SDQ-spørgsmålene (Egelund m.fl., 2008). An-bringelsesstederne har vurderet, at 17 pct. af de anbragte 11-årige befin-der sig i ’borderline’-området, mens 50 pct. af de anbragte 11-årige haren adfærd, der placerer dem uden for normalområdet.Af figur 6.1 fremgår det, at 64 pct. af børnene og de unge i Dia-logprojektet vurderes til at være ’uden for normalområdet’ ved førmålin-gen, mens 68 pct. vurderes til at være ’uden for normalområdet’ ved ef-termålingen. Disse to procentandele er ikke signifikant forskellige fra

Figur 6.2 viser den samlede udvikling inden for de fem temaer i voresanalyse. Der er for de fleste effektindikatorer brugt en 11-punkts-Likert-skala, hvilket betyder, at hvert spørgsmål er besvaret med en værdi påskalaen fra 1, der er meget negativt, til 11, der er meget positivt. Som be-skrevet i kapitel 5 er effektindikatorerne vendt sådan, så en høj score ialle tilfælde indikerer et mere positivt udfald end en lav score.FIGUR 6.2Før- og eftermålinger for alle. Opdelt på temaer.Familie og netværkSundhed og fritidSkolegang og uddannelseMisbrug og kriminalitetTrivsel og udvikling

Der er en synlig og signifikant forskel mellem før- og eftermålingerne fortre af de fem temaer, ’Familie og netværk’, ’Sundhed og fritid’ og ’Trivselog udvikling’. Dette betyder, at alle børn og unge, der er med i data-grundlaget for Dialogprojektet, samlet set (hvis vi betragter alle foran-staltningerne som én stor forebyggende foranstaltning) i gennemsnit haroplevet en positiv udvikling i forhold til relationen mellem forældre ogbørn, familiens og de unges sociale netværk, børnenes og de unges sund-hed, fritidsliv og generel trivsel og udvikling. I forhold til temaet om-

kring ’Skolegang og uddannelse’ viser børnene og de unge også en min-dre, positiv udvikling, men denne udvikling er ikke statistisk signifikant.Det eneste tema, der ser ud til at være gået i negativ retning, ertemaet ’Misbrug og kriminalitet’. Den negative udvikling er ikke signifi-kant, men viser ikke desto mindre, når vi dykker ned i de underliggendeeffektindikatorer, at behandlerne vurderer, at de unge, for hvem dettespørgsmål er besvaret, har et større forbrug af alkohol eller andre rus-midler eller er mere kriminalitetstruet end ved starten af foranstaltningen.Dette kan skyldes flere ting, blandt andet den generelle udvikling overalderen, hvor de unge med stigende alder oftere befinder sig i situationer,hvor der drikkes alkohol, eller at de unge nu er sammen med andre, derhar introduceret dem til alkohol. Forskning omkring unge udsatte viserblandt andet, at de lærer af hinanden (se eksempelvis Bengtsson, 2012).Det kan også skyldes, at behandlerne i foranstaltningerne ved afslutnin-gen af foranstaltningen ved mere om de unge og deres færden uden forforanstaltningen – herunder deres risikoadfærd – end de vidste, da denunge startede i foranstaltningen. Det samme kan siges om vurderingen af,at de unge er blevet mere kriminalitetstruede. Mangel på positiv udvik-ling inden for misbrug og kriminalitet kan skyldes, at problemerne i deældre aldersgrupper er blevet så komplekse, at de ikke lader sig håndterepå kort sigt. Forebyggelse som alternativ til anbringelse kan derved ikkeses som tidlig indsats i forhold til begyndende kriminel adfærd. Selvomresultatet er negativt i forhold til det ønskede, er det et resultat, vi kanlære meget af. Det kan tænkes, at vi ikke skal forvente, at det er misbrugog kriminalitet, de evaluerede interventionsformer vil virke over for. El-ler det kan tænkes, at det ellers være gået endnu værre for de unge, hvisde ikke havde været i foranstaltningen.I de efterfølgende afsnit viser vi histogrammer opdelt på alders-grupperne. Først viser vi udviklingen for aldersgruppen samlet og der-næst for de foranstaltninger, vi har udvalgt som eksempler på foranstalt-ninger i aldersgruppen, der har vist signifikante og positive forbedringer,når vi ser på ændringer fra før- til eftermålingerne.

varetage forældrerollen, herunder om der er risiko for, at forældrenesmanglende eller svage forælderevne vil medføre varige skader på barnet.Den tidlige opsporing og samarbejdet med sundhedsplejen, dagtilbud ogikke mindst forældrene er en særlig udfordring. De syv foranstaltninger iDialogprojektet, der arbejder med 0-4-årige og deres familier, er:1.2.3.4.5.6.7.Familiecenter i Faxe KommuneDet lille familiehus i Helsingør KommuneBørnehuset Buen i Hillerød KommuneFødsel-spædbarnsamarbejdet i Hillerød KommuneBørnefamiliegruppen i Mariagerfjord KommuneFamilie i Vækst i Thisted KommuneVuggestedet i Aarhus Kommune.

Figur 6.3 viser før- og eftermålingerne på de tre centrale temaerfor alle 0-4-årige i datagrundlaget. Der er en signifikant positiv forskelmellem før- og eftermålingerne for alle tre temaer, på trods af at resulta-terne er et gennemsnitstal for alle 0-4-årige i datagrundlaget. Dette indi-kerer, at behandlerne i foranstaltninger, der behandler 0-4-årige, genereltvurderer, at der sker en positiv udvikling i børnenes tilknytning til foræl-drene, i deres sundhed samt trivsel og udvikling.Flere af foranstaltningerne til 0-4-årige er kendetegnet ved, atin-tensitetener høj, det vil sige, at der er en fast, kort behandlingstid på ca. ethalvt år, samtidig med atkapacitetener relativt høj. Dette betyder, at der iprojektperioden har været relativt mange familier indskrevet i foranstalt-ningerne, og der derfor er større sandsynlighed for at finde statistiskesignifikante forskelle imellem før- og eftermålingerne. Disse to kende-tegn betyder da også, at aldersgruppen 0-4 år er langt den største alders-gruppe i det samlede datagrundlag (se eksempelvis tabel 6.2).DESKRIPTIVE RESULTATER PÅ FORANSTALTNINGSNIVEAU, 0-4 ÅR

Af de syv foranstaltninger, der arbejder med 0-4-årige, udvælger vi ek-sempler på foranstaltninger med signifikante og positive forbedringer,når vi ser på ændringer fra før- til eftermålingerne. Derfor har vi lavetseparate histogrammer for to af foranstaltningerne, Familiecentret i FaxeKommune og Fødsel-spædbarnsamarbejdet i Hillerød Kommune.Faxe Familiecenter6tilbyder en række forskellige behandlingstil-bud til forældre med børn i alderen 0-18 å. Foranstaltningens formål er atunderstøtte den enkelte familie i dens bestræbelser på at klare egne pro-blemer, med henblik på at barnet trives i sin familie og i dagsinstitutioneller skole.For Faxe Familiecenter er udviklingen inden for temaerne ’Fami-lie og netværk’ og ’Trivsel og udvikling’ signifikante. Det betyder, at de 0-4-årige i Faxe Familiecenter har vist en signifikant positiv udvikling indenfor disse to temaer, fra de startede i foranstaltningen sammen med deresfamilie, og til de stoppede.

Familiecenteret i Faxe Kommune arbejder målrettet med udvikling afrelation og tilknytning mellem barn og forældre, opbygning af struk-tur og den nødvendige omsorg, hvilket er centrale emner i de to te-maer. Der er fokus på inddragelse af barnet og dets familie samt net-værk for at sikre, at indsatsen fører til en bedre trivsel for barnet. Nårvi ser konkret på den effektindikator, der måler familiens netværkmed andre ud over familien (det vil sige, om familien har en stor om-gangskreds, kan finde støtte hos venner, ses med naboer og lignende),vurderer behandlerne i Familiecentret da også, at der er sket en posi-tiv og signifikant udvikling fra før- til eftermålingerne. Derudover ta-ger behandlingsarbejdet udgangspunkt i konkrete problemstillinger viasamtaler og familieaktiviteter, hvor der lægges vægt på, at familien harindflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Der er samti-dig fokus på familiens ressourcer og sammenhold.Ud over ’Familie og netværk’ og ’Trivsel og udvikling’ vurdererbehandlerne også, at børnene har en positiv udvikling inden for tema-et ’Sundhed og fritid’ (figur 6.4), men denne ændring er ikke signifikant.Dette kan skyldes, at der er færre besvarelser inden for dette tema endinden for de andre, og at det statistiske grundlag derfor ikke er stort nok.

Den anden foranstaltning for 0-4-årige, der er udvalgt som ek-sempel, er Fødsel-spædbarnsamarbejdet i Hillerød Kommune. Formåletmed Fødsel-spædbarnsamarbejdet er at yde en forebyggende og behand-lingsmæssig indsats over for forældre, der er alvorligt udfordret i foræl-drerollen eller skønnes at ville blive det. Der er særligt fokus på indsatsenover for familier med psykiske lidelser og/eller misbrug, udviklings-hæmmede forældre og socialt belastede familier. Fødsel-spædbarn-samarbejdet udviser signifikant og positiv udvikling inden for alle tre te-maer, se figur 6.5.FIGUR 6.5Før- og eftermålinger for 0-4-årige i Fødsel-spædbarnsamarbejdet i HillerødKommune. Opdelt på temaer.

Fødsel-spædbarnsamarbejdet arbejder med at forebygge og behandlerelationsforstyrrelser ved at (gen)opbygge samspillet mellem forældre ogbarn. Dette skal sikre en tryg og sikker tilknytning, så mere omfattendeforanstaltninger ikke bliver nødvendige. Fødsel-spædbarnsamarbejdetsbehandlere arbejder ud fra den psykodynamiske referenceramme, til-knytningsteori, mentaliseringsteori og neuroaffktiv teori med fokus påsikker tilknytning og relationen mellem barn og forældre i en anerken-dende og ressourcefokuserende tilgang til familierne.

Efter at have udvalgt eksempler på foranstaltninger for 0-4-årige, derviste positiv og signifikant udvikling fra før- til eftermålingerne, laver vinu effektevaluering med DiD-metoden. Når vi laver effektevaluering afeksempelvis Faxe Familiecenter, så er det de andre seks foranstaltningerfor 0-4-årige, der agerer kontrolgruppe. Faxe Familiecenter er altså selvmed i kontrolgruppen, når vi laver effektevaluering på eksempelvis Fød-sel-spædbarnsamarbejdet i Hillerød Kommune. Tabel 6.3 viser effekteva-lueringen af foranstaltningerne for 0-4-årige.7TABEL 6.3Effektevaluering af foranstaltninger for 0-4-årige.FaxeTemaFamilie og netværkSundhed og fritidTrivsel og udviklingFamiliecentern.s.n.s.n.s.HillerødFødsel-spædbarnsamarbejdet+ ***+ ***+ ***

Når vi måler effekten af den specifikke foranstaltning op mod den effekt,der er fundet i kontrolgruppen, så viser det sig, at der ikke er signifikantforskel mellem de resultater, der opnås i Faxe Familiecenter, set i forholdtil de resultater, der opnås i kontrolgruppen. Resultaterne i Fødsel-7. Stjernerne i tabellerne 6.3-6.8 indikerer signifikansniveau: * betyder, at der er fundet signifikans på5-procents-niveau, hvilket betyder, at vi kan være 95 pct. sikre på, at der er forskel mellem de toestimater, der er udregnet signifikans på. ** betyder signifikans på 1-procents-niveau, mens ***indikerer signifikans på mindst 0,1-procents-niveau. Dette skrives kort i anmærkningen til hverfigur som: *** = p < 0,001, ** = p < 0,01 og * = p < 0,05. Hvis estimatet ikke er signifikant,markeres det med ’n.s.’ hvilket er den internationale betegnelse for, at estimatet ikke er signifi-kant forskelligt fra nul.

De 5-9-årige er kendetegnet ved forberedelse og overgangen til skole, ogen særlig udfordring er her at sikre, at barnet får en god skolegang, samtat forældrene får hjælp til at understøtte barnets skolestart. Skoleforbere-delse og indskoling er vigtige udfordringer, og samarbejdet omkringovergange mellem dagtilbud og skole står centralt. Børnene har herud-over en alder, hvor de i stigende grad bliver opmærksomme på andrebørn og de sociale relationer, der skal bygges. På den ene side rettes fo-kus i det forebyggende arbejde på børnenes skole og fritid. På den andenside er børnene stadig så unge, at forældrenes forældreevne i høj grad ervigtig for deres udvikling. Udfordringen for kommunernes forebyggendearbejde med fokus på de 5-9-årige er inddragelsen af en lang række affaktorer, som påvirker børnenes liv. Herunder at skabe et samarbejde –og vedligeholde det samarbejde – med såvel forældrene som skole, pas-nings- og fritidstilbud.I Dialogprojektet er der seks foranstaltninger, der danner grund-laget for effektevalueringen for de 5-9-årige. Foranstaltningerne er ho-vedsageligt skole- eller fritidstilbud, og de arbejder derfor også med an-dre aldersgrupper. De seks foranstaltninger, der indgår i analysen af de 5-9-årige, er:1.2.3.4.Heldagsskolen Ådalen i Assens Kommune8Familiecenter i Faxe KommuneBørnehuset i Fredericia KommuneBørnehuset Buen i Hillerød Kommune

Foranstaltninger til 5-9-årige består af familiebehandling med faste kon-taktpersoner til familien (Familiecenter i Faxe og Børnefamiliegruppen iMariagerfjord), fritidstilbud, hvor der også er fast kontaktperson for fa-milien (Børnehuset i Fredericia og Børnehuset Buen i Hillerød), og sko-letilbud, hvor der på den ene af skolerne også er tilbud om familiebe-handling (Heldagsskolen Ådalen i Assens og Ullerødskolen i Hillerød).Der er altså fortsat familiebehandling og fast kontaktperson til familien iforanstaltninger til 5-9-årige.De fire temaer, der analyseres på for 5-9-årige, er ’Familie ognetværk’, ’Sundhed og fritid’, ’Skolegang og uddannelse’, og ’Trivsel og

Af de seks foranstaltninger, der arbejder med 5-9-årige, har vi udvalgt tosærligt gode eksempler blandt foranstaltningerne med signifikant og posi-tiv udvikling over tid. Det gælder Heldagsskolen Ådalen i Assens Kom-mune og Familiecentret i Faxe Kommune.Målgruppen for Heldagsskolen Ådalen9er behandlingskrævende,normaltbegavede børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Børnenesvanskeligheder er så store, at de ikke kan rummes i en almindelig skole.Flere af børnene har en børnepsykiatrisk diagnose, og mange af dem harforud for visitationen til Heldagsskolen Ådalen modtaget en lang rækkeforanstaltninger, der ikke har haft den ønskede effekt på barnets udvikling.Resultaterne fra Heldagsskolen Ådalen i Assens Kommune visersignifikante positive forbedringer i forhold til ’Familie og netværk’og ’Skolegang og uddannelse’. Der findes ligeledes en positiv udviklingi ’Sundhed og fritid’, men udviklingen her er ikke signifikant. Der er des-uden en tydelig og signifikant positiv udvikling i børnenes trivsel og ud-vikling i Heldagsskolen Ådalen, målt på udviklingen i SDQ-scoren (ikkevist i figuren), hvor børnenes placering har rykket sig mod en mere nor-mal trivsel og udvikling fra før- til eftermålingen.

Pædagoger og lærere i Heldagsskolen Ådalen anvender ’selvpsykologi’,hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn, og hvordan han/hunagerer som individ i forhold til andre. Af teorier benyttes blandt andetVygotskys ’Nærmeste zone for udvikling’, hvor der er fokus på at om-danne potentialer til kompetencer (Berk & Winsler, 1995). Derudoverbenytter medarbejderne PAS-testen (PAS = Pædagogisk Analyse System)som et redskab til at afdække det enkelte barns faglige og sociale kompe-tencer og potentiale. Foranstaltningen er bygget op med faste rammer,der skaber genkendelighed og forudsigelighed, så fokus kan være på,hvordan barnet lærer bedst (Hilling, 2000).Heldagsskolen Ådalen tilbyder også børnene og deres forældreindividuelle terapeutiske samtaleforløb. Det familieterapeutiske arbejde iforanstaltningen har fokus på, hvordan man kan understøtte forældrenetil at udnytte deres kompetencer på en måde, så de understøtter barnetsudvikling bedst muligt.

Ligesom det var tilfældet for de 0-4-årige, viser familierne og børnene iFaxe Familiecenter positiv udvikling i forhold til temaerne ’Familie ognetværk’, ’Sundhed og fritid’ samt ’Trivsel og udvikling’. Ændringeni ’Trivsel og udvikling’ er signifikant for denne aldersgruppe. Som nævnttidligere fokuserer Familiecenteret på at inddrage barnet, barnets fami-lie og barnets/familiens netværk for at sikre, at indsatsen fører til enbedre trivsel for barnet. Dette gøres via samtaler og familieaktiviteter,hvor der lægges vægt på, at familien har indflydelse på og ansvar for løs-ningen af egne problemer.For de 5-9-årige inddrages temaet ’Skole og uddannelse’, hvorFamiliecenteret ligeledes opnår en positiv udvikling. I foranstaltningen erder fokus på et bredt samarbejde, blandt andet med barnets daginstituti-on/skole. Samarbejdet foregår via netværksmøder, hvor relevante perso-ner fra eksempelvis skolen inviteres til et møde med Familiecentrets fa-miliekonsulenter og familien. Her drøftes status, og hvordan det viderebehandlingsarbejde kan forløbe. Netværksmøderne afholdes løbende ogefter behov.

I foranstaltningen arbejder de desuden tæt sammen med sund-hedsplejerskerne, hvilket kan være medvirkende til at skabe de positiveændringer i temaet ’Sundhed og fritid’. Sundhedsplejerskerne kan henvisefamilier til Familiecenteret, og de deltager i Foranstaltningens mødre-gruppe. Faxe Familiecenter har oprettet en mødregruppe for unge mødre,som ikke frekventerer de almindelige mødregrupper i kommunen. Enfamiliekonsulent fra Familiecenteret og en sundhedsplejerske er tilknyttetmødregruppen, men det er op til mødrene selv at beslutte, hvad der skalske på de ugentlige møder. Via mødregruppen har det været muligt hur-tigt at identificere de mødre, der har brug for hjælp, og fordi mødrenehar deres ugentlige gang i Familiecenteret, har mødrene været åbne overfor at starte i behandling, hvis det har været relevant.EFFEKTEVALUERING FOR DE 5-9-ÅRIGE

Resultaterne viser, at der i forhold til ’Familie og netværk’ og ’Skolegangog uddannelse’ stadig er signifikant forskel mellem de resultater, de får iHeldagsskolen i Assens Kommune, og de resultater, der opnås i kontrol-gruppen. Resultaterne i Faxe Familiecenter står stadig frem som værendemere positive end resultaterne i kontrolgruppen inden for ’Trivsel ogudvikling’ samt den samlede SDQ-score.Børnene har nået en alder, hvor det også kan være interessant atse, om foranstaltningen er bedre til at håndtere drenge end piger. Detkan ofte være forskellige problematikker, der skal arbejdes med, når manarbejder med drenge i forhold til piger, og en foranstaltning kan i sine

arbejdsmetoder være bedre gearet til det ene køn end det andet. Førmå-lingen i Dialogprojektet viste, at de drenge, der er indskrevet i denne al-dersgruppe, eksempelvis er mere udadreagerende og hyperaktive endpigerne (Lausten m.fl., 2011a). Derfor har vi lavet en effektevaluering afforskellen på effekten mellem piger og drenge i de foranstaltninger, derhar udvist en positiv og signifikant udvikling (tabel 6.5). En positiv værdii denne effektevaluering vil derfor indikere, at foranstaltningen har haftbedre resultater for drenge end for piger, og en negativ værdi indikerer,at foranstaltningen har bedre resultater for piger end for drenge. Hviseffekten ikke er forskellig mellem piger og drenge, er det i tabellerne in-dikeret ved et ’n.s.’.TABEL 6.5Effektevaluering af forskel på effekten mellem piger og drenge i foranstaltningerfor 5-9-årige.Alle samletTemaFamilie og netværkSundhed og fritidSkolegang og uddannelseTrivsel og udviklingSDQ5-9-årige-*n.s.n.s.n.s.n.s.AssensHeldagsskolenÅdalenn.s.- **n.s.n.s.n.s.FaxeFamiliecentern.s.n.s.+ ***+ **+ ***

Den første kolonne i tabel 6.5 viser forskellen i effekten af arbejdet i alleforanstaltninger for 5-9-årige på køn. For temaet ’Familie og netværk’har foranstaltningerne set under ét en mere positiv effekt på pigerne endpå drengene i denne aldersgruppe. Når vi går ned i effektevalueringerneaf de enkelte foranstaltninger, gælder det for Heldagsskolen Ådalen, atden har mere positiv effekt for pigerne i temaet ’Sundhed og fritid’ endfor drengene, mens Faxe Familiecenter har en større positiv effekt fordrengene end for pigerne inden for temaerne ’Skolegang og uddannel-se’, ’Trivsel og udvikling’ og SDQ. Data giver ikke grundlag for, at vi ud-taler os om, hvad der præcis gør, at Faxe Familiecenter har størst succesmed drengene, og Heldagsskolen Ådalen har størst succes for pigernenetop med hensyn til ’Sundhed og fritid’.

De 10-13-årige karakteriseres ofte som mellemgruppen, der står midt iovergangen mellem barn og ung. En væsentlig udfordring her er, at de erved at give slip på barndommen og tiltrækkes af de unges livsstil, samti-dig med at de endnu ikke er gamle nok til at kunne administrere den fri-hed, det indebærer. Forældrene og hjemmet repræsenterer de stabilerammer i hverdagen, men vennerne får en stadig større betydning og erafgørende for barnets socialisering og identitetsudvikling. Som det gjordesig gældende for de 5-9-årige, er et godt forhold både i skolen og mellemskole og hjem ligeledes vigtigt for barnets trivsel i 10-13-års-alderen.En udfordring er her at fastholde de unge i et godt skoleforløbog fritidsliv samt sikre, at de holdes ude af kriminalitet og misbrug. Deter omkring denne alder, at en lille del vil begynde at udvise en risikoad-færd, idet de gør sig deres første erfaringer med at ryge og drikke alkoholsamt prøve andre og hårdere former for rusmidler. Det er derfor elemen-ter, som er vigtige at have fokus på som en del af en tidlig indsats forherved at kunne forhindre en eventuel negativ udvikling hos det enkeltebarn, allerede når børnene gør deres første erfaringer.Otte af Dialogprojektets foranstaltninger har børn i alderen 10-13 år:1.2.3.4.5.6.7.8.Heldagsskolen Ådalen i Assens KommuneFamiliecenter i Faxe KommuneBørnehuset i Fredericia KommuneBasement i Fredericia KommuneBørnehuset Buen i Hillerød KommuneUllerødskolen i Hillerød KommuneBørnefamiliegruppen i Mariagerfjord KommuneGodthåbskolen i Aalborg Kommune.

Udviklingen i de enkelte temaer for de 10-13-årige viser ingen positivetendenser, når vi ser på de otte foranstaltninger samlet. Det kan signalere,at denne gruppe måske står i vadestedet mellem behov for forskelligetyper af behandling, eller at denne aldersgruppe har sværere udfordringerog hermed også er sværere at behandle. Udviklingen kan selvfølgelig og-så skyldes, at denne gruppes udvikling følger de negative udviklingskur-ver, vist i figur 5.4, og at eftermålingen er lavet, før den positive udvik-ling sætter ind. Resultaterne kan derimod ikke skyldes enkelte børn, deradskiller sig betydeligt fra de andre i aldersgruppen, da der i alt indgår 98personer i datagrundlaget. Det interessante er dog, at der alt i alt ikke kandokumenteres en positiv udvikling hos de 10-13-årige til trods for deresdeltagelse i indsatser, der ellers vurderes til at være perspektivrige.DESKRIPTIVE RESULTATER PÅ FORANSTALTNINGSNIVEAU, 10-13 ÅR

dagsskolen Ådalen i Assens Kommune, som vi også valgte som det godeeksempel i aldersgruppen 5-9 år.I forhold til de 5-9-årige viste Heldagsskolen i Ådalen (figur 6.7)signifikante positive resultater på områderne ’Familie og netværk’samt ’Skolegang og uddannelse’. Når vi ser på de 10-13-årige, viser bå-de ’Familie og netværk’, ’Skolegang og uddannelse’ og ’Sundhed og fritid’signifikant positiv udvikling (se figur 6.10), og som det fremgår tilmed enmarkant positiv udvikling med hensyn til ’Skolegang og uddannelse’.FIGUR 6.10Før- og eftermålinger for 10-13-årige i Heldagsskolen Ådalen i Assens Kommune.Opdelt på temaer.

Effektevalueringen af Heldagsskolen Ådalens arbejde med de 10-13-årigeviser positive og meget signifikante effekter inden for alle temaer. Heldags-skolen Ådalens arbejde har altså en positiv effekt på alle de målte udvik-lingsaspekter af de 10-13-åriges liv. Sammenligner vi med resultaterne iHeldagsskolen Ådalen for de 5-9-årige, er der flere temaer, der udvikles ien positiv retning for de 10-13-årige end for de 5-9-årige (tabel 6.5).Der er desværre ikke indskrevet nok piger i denne aldersgruppetil at lave en estimation af, hvorvidt udviklingen er størst for drengeneeller pigerne.

Kendetegnende for de 14-17-årige er, at de ikke længere karakteriseressom børn, men i stedet nu er unge, der begynder at udvikle deres identi-tet som voksne individer. De befinder sig således på et sted i deres liv,der byder på mange forandringer og udfordringer. Forældre og andrevoksne betyder mindre, og de fællesskaber, de opnår med andre unge,bliver meget betydningsfulde. Udfordringen er at sikre, at de unge ikkedropper ud af folkeskolen, at de kommer godt i gang med en ungdoms-uddannelse, samt at de holdes ude af kriminalitet og misbrug. Dette ersærlig vigtigt, da en del af de unge begynder at feste og drikke alkohol, ognogle begynder at eksperimentere med illegale stoffer. Det er også nu, atde så småt skal begynde at træffe mere seriøse valg i forhold til uddan-nelse og deres senere fremtid. Helt afgørende orienterer de unge sig ilangt højere grad end tidligere mod andre unge i deres socialisering ogidentitetsdannelse, hvorfor forældrene træder i baggrunden.

Når vi taler om foranstaltninger til 14-17-årige, indgår 10 af Dia-logprojektets foranstaltninger:1.2.3.4.5.6.7.8.Brahesholm i Assens KommuneKontaktnetværket i Brøndby KommuneFamiliecenter i Faxe KommuneForældrenetværket i Faxe KommuneBasement i Fredericia KommuneBasen i Helsingør KommuneBørnefamiliegruppen i Mariagerfjord KommuneEget værelse kombineret med fast kontaktperson i MariagerfjordKommune9. Det Sociale Jægerkorps i Aalborg Kommune10. Ungeteam i Aarhus Kommune.Som beskrevet tidligere er datagrundlaget organiseret således, at de 18-22-årige er lagt ind under de 14-17-årige, da der kun var ganske få besva-relser for de 18-22-årige og ikke nok til, at de kan analyseres separat.FIGUR 6.11Før- og eftermålinger for 14-17-årige. Opdelt på temaer.

Foranstaltningerne i denne aldersgruppe afspejler hovedsageligt skoletil-bud, fritidstilbud og fast kontaktperson til den unge selv. To af foran-staltningerne, Familiecenter i Faxe Kommune og Børnefamiliegruppen iMariagerfjord Kommune, har været gennemgående figur for alle alders-grupper. De to foranstaltninger repræsenterer familiebehandling og fastekontaktpersoner for familier med børn i alle aldre. De mange forskellig-artede tilbud afspejler den situation, som de unge står i. De er stadig såunge, at skole- og fritidstilbud er en vigtig del, men samtidig er de sågamle, at fast kontaktpersonen til den unge selv får større betydning iforhold til overgangen til voksentilværelsen.Før- og eftermålingerne viser en lille positiv udvikling inden fortemaerne ’Sundhed og fritid’ og ’Skolegang og uddannelse’ (figur6.11). ’Familie og netværk’ samt ’Misbrug og kriminalitet’ er stort setuændrede, mens ’Trivsel og udvikling’ viser en lille tilbagegang. Ændrin-gerne er dog ikke signifikante.DESKRIPTIVE RESULTATER PÅ FORANSTALTNINGSNIVEAU, 14-17 ÅR

Af de 10 foranstaltninger, der arbejder med 14-17-årige, har vi udvalgt toaf foranstaltningerne, der viser signifikant og positiv udvikling fra før- tileftermålingerne, nemlig Basement i Fredericia Kommune og Det SocialeJægerkorps i Aalborg Kommune.Basement i Fredericia viser for de 14-17-årige positiv og signifi-kant udvikling i forhold til ’Familie og netværk’, jf. figur 6.12. På alle deandre områder er der ligeledes positiv udvikling, men ændringerne erikke store nok til at være signifikante. Basement er primært tænkt som etalternativ til anbringelser uden for hjemmet eller til mere intensive forløbsom MST. Basement henvender sig til unge, der er meget belastede, mensom alligevel vurderes at have muligheder for at blive integreret i ’nor-malsamfundet’ gennem en indsats, som gør det muligt for dem at forbli-ve i nærmiljøet. Målgruppen er kendetegnet ved en overrepræsentation afunge fra ressourcesvage familier med tunge sociale problemer, psykia-trisk diagnose eller et misbrug, det vil sige familier, der generelt fungererdårligt socialt. Det er i mange tilfælde medvirkende til, at børnene mistri-ves, får adfærdsproblemer, er dårlige til at etablere sociale relationer ogikke kan rummes i skole og fritidsinstitutioner. Omkring halvdelen af debørn og unge, der visiteres til Basement, har dog til trods for deres rela-tivt tunge problemer ikke tidligere modtaget støtte gennem en andenkommunal foranstaltning.

I forhold til ’Familie og netværk’ lægger konsulenterne i Basement storvægt på, at der ud over den unges personlige udvikling også arbejdesmed omgivelserne, herunder forældrerelationen og netværkssamarbejde.Hvorvidt forældrene har viljen til at skabe forandring, har derfor betyd-ning for, om den unge kan starte i foranstaltningen.Medarbejderne i Basement anvender ofte ’Bevidning’, hvor deunge får lejlighed til at høre, hvordan et eller flere vidner forholder sig tildet, de unge fortæller. De unge oplever at blive hørt og anerkendt af andre.Der anvendes også kognitive metoder i form af hjemmeopgaver, hvor derer fokus på handlinger og de tanker, det medfører. En anden hjemmeop-gave kan være, at den unge skal afprøve nye handlinger/ny adfærd i hver-dagssituationer. Efterfølgende tales der om, hvad der gik godt, hvad dereventuelt gik galt, og hvad der kan gøres på en anden måde, så man ek-sempelvis undgår, at tingene spidser til i bestemte situationer.Figur 6.13 viser resultaterne for de 14-17-årige hos Det SocialeJægerkorps i Aalborg Kommune. Det Sociale Jægerkorps kombinerer op-søgende gadearbejde, hvor de ansatte får kontakt til de unge via en relation,der afhænger af den unges initiativ, og arbejde med visiterede unge tilknyt-tet en fast kontaktperson hos Jægerkorpsets netværksgruppe, Netværksjæ-

gerne. Her fokuseres der på at skabe tillidsrelationer til de unge ved at væretilgængelige for dem, når de har behov for det, ved at overholde aftaler ogløbende holde kontakt til den unge. Typisk har de unge et misbrug, harværet indblandet i kriminalitet eller er blevet mobbet. Flere af de unge harADHD eller andre psykiske lidelser, og ofte har forældrene også en formfor misbrug. Desuden kommer de unge typisk fra familier, hvor flere gene-rationer før dem har været på overførselsindkomster.FIGUR 6.13Før- og eftermålinger for 14-17-årige hos Det Sociale Jægerkorps i AalborgKommune. Opdelt på temaer.Familie og netværkSundhed og fritidSkolegang og uddannelseMisbrug og kriminalitetTrivsel og udvikling012FørAnm.: Datagrundlaget for denne figur er 30 personer.Kilde: Egne beregninger.

Den positive udvikling i temaerne ’Sundhed og fritid’ og ’Skolegang oguddannelse’ er signifikante, mens der også er positiv udvikling i ’Familieog netværk’ samt ’Trivsel og udvikling’, der dog ikke er signifikante. Derer en lille tilbagegang i forhold til ’Misbrug og kriminalitet’ (figur 6.13).Hos Det Sociale Jægerkorps i Aalborg Kommune handler det ihøj grad om at komme ud og møde de unge i deres miljø. Jægerne foku-serer på at hjælpe de unge med at opfylde pligter og klare hverdagensgøremål. Derfor koncentreres arbejdet om at hjælpe de unge med at klarede mest basale hverdagspligter ved for eksempel at vække dem om mor-genen, køre dem i skole eller på arbejde, hjælpe dem med at købe ind mv.og på den måde hjælpe de unge til at få styr på deres eget liv. Derudoverlaver Jægerne også en lang række fællesaktiviteter med de unge, som ek-

sempelvis svømning, fitness og fælles madlavning. Hjælpen til de ungeomfatter også kontakten til det offentlige system, herunder samtaler medsocialrådgiver, misbrugskonsulenter, psykolog, læger mv. De unge, der ervisiteret til Netværksjægerne, har ofte et misbrug og har været indblandeti kriminalitet. Dette kan være udslagsgivende for den negative udviklingunder temaet ’Misbrug og kriminalitet’, da denne trend er meget svær atændre, og der måske skal ændringer på en række andre området til, førder sker ændringer i de unges misbrugs- og kriminalitetsmønster.EFFEKTEVALUERING FOR DE 14-17-ÅRIGE

Analyserne viser, at Basement i Fredericia Kommune har god effekt afderes arbejde med de unge inden for alle temaer, mens Det Sociale Jæ-gerkorps i Aalborg Kommune har størst effekt af deres arbejde inden fortemaerne ’Sundhed og fritid’ og ’Skolegang og uddannelse’, set i forholdtil kontrolgruppen.Samlet set er foranstaltningerne for 14-17-årige ikke bedre til atarbejde med drenge end med piger. Ser vi på foranstaltningerne hver forsig, har Basement i Fredericia Kommune større effekt af deres arbejdemed drengene end med pigerne på en række områder, mens Netværksjæ-gerne har større effekt med deres arbejde på pigerne end på drengeneinden for temaet ’Familie og netværk’.

Alt i alt ser det ud til, at foranstaltningerne under ét, inden for den varig-hed de nu har, ikke har ændret så meget hos de 14-17-årige deltagere, atvi kan måle en signifikant, positiv ændring. Der ser ud til at være inspira-tion at hente i de metoder, der arbejdes med i henholdsvis Basement iFredericia Kommune og Det Sociale Jægerkorps i Aalborg Kommune.Men der ser også ud til at være udfordringer i at etablere forebyggendeforanstaltninger målrettet relativt udsatte unge, der bringer de unge ind ien positiv udvikling. En af udfordringerne, som vi ikke kan analysere her,er varigheden af foranstaltningen.

Gruppen af 18-22-årige er unge voksne. De er på vej ind i voksentilvæ-relsen, og de skal til at klare sig selv, flytte i egen bolig, færdiggøre enungdomsuddannelse samt eventuelt starte videregående uddannelse ellerfinde et job. En særlig udfordring er at hjælpe de unge til at få en godovergang til voksentilværelsen og at hjælpe dem til at klare sig selv. Efter-som 18-22-årige ikke kan visiteres til forebyggende foranstaltninger efterservicelovens § 52, stk. 3, skal en visitation foregå gennem § 76, hvorstøtten oftest under ét betegnes som efterværn. Syv af Dialogprojektetsforanstaltninger arbejder med 18-22-årige:1.2.Brahesholm i Assens KommuneKontaktnetværket i Brøndby Kommune

For denne aldersgruppe er en visitering til en forebyggende foranstalt-ning oftest en visitering til fast kontaktpersonordning. De unge kanoverordnet deles op i to grupper: Dem, der har været i en forebyggendeforanstaltning i flere år og fortsat har brug for hjælp og støtte, og dem,der har været anbragt og nu kommer tilbage til kommunen og har brugfor efterværn for at blive ’af-institutionaliseret’ (Lausten m.fl., 2012b).Kontaktpersonerne i foranstaltningerne vurderer ofte, at de unge langtfraer klar til det selvstændige voksenliv. De skal ofte lære mange grundlæg-gende ting for at kunne klare sig selv, ting, som andre unge for længst harlært af deres egne forældre.Figur 6.14 viser før- og eftermålingerne for de 18-22-årige i da-tagrundlaget. Der er ingen af ændringerne, der er signifikante. Samtidiger tre af de fem temaer, hvor der er en negativ, dog stadig ikke-signifikant, udvikling for de 18-22-årige fra starten i foranstaltningen tilslutningen. Antallet af 18-22-årige i datagrundlaget (20 unge) afspejlerogså, at det ikke er efterværn, der udgør den store del af kommunernesforebyggende indsats.I forhold til før- og eftermålingerne i figur 6.14 ser arbejdet medde unge voksne ikke ud til at have en positiv virkning for de unge. Herskal vi dog huske at tage de unges udgangspunkt i betragtning. Som be-skrevet i delrapporten om de 18-22-årige er udgangspunktet i forhold tilstørstedelen af de berørte temaer meget lavt (Lausten m.fl., 2012b). Deunge er meget netværksfattige, og en stor del af arbejdet fra kontaktper-sonens side består derfor i at få skabt et netværk omkring den unge, såde også har nogen at støtte sig til, når kontaktpersonen ikke længere eren del af netværket. Omkring halvdelen af de unge er på kontanthjælpved foranstaltningens start, mens en tredjedel er under uddannelse. Kon-taktpersonerne arbejder derfor meget med at få skabt et fundament, såde unge kan opbygge en fremtidsplan omkring uddannelse og arbejde,der ser ud til at kunne fastholdes.

Af de syv foranstaltninger, der arbejder med 18-22-årige, har vi valgt atfremhæve to af foranstaltningerne, Kontaktnetværket i Brøndby Kom-mune og Basen i Helsingør Kommune. De unge i begge foranstaltningerhar en synlig positiv udvikling, der dog på grund af det meget lave antalobservationer ikke er signifikant. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige,at der er en positiv udvikling, men kun, at der tilsyneladende er en positivudvikling, der måske ville være signifikant, hvis der var observationernok.Kontaktnetværket i Brøndby Kommune er et af de steder, derhar kontaktpersoner til 18-22-årige, samtidig med at hovedmålgruppen erde 12-17-årige. Kontaktnetværkets klare formål er at lære de unge at kla-re sig selv. Kontaktpersonerne vejleder de unge om deres muligheder oghjælper med at realisere deres mål. De unge, der kommer i Kontaktnet-værket, har meget forskellige baggrunde, men fælles er, at de kommer frasocialt belastede familier og har generelt meget lidt styr på deres liv (Lau-sten m.fl., 2012b). Mange af dem har problemer med hash og/eller stof-misbrug, flere har lavt selvværd og er blevet mobbet. De unge har ofteogså store skolemæssige problemer, og de har socialt store udfordringermed jævnaldrende. De besidder ikke de tilstrækkelige sociale kompeten-cer til at kunne begå sig i almindelige sociale sammenhænge, hvorfor de

Kontaktnetværket viser en positiv udvikling i forhold til temaerne ’Sund-hed og fritid’ og ’Skolegang og uddannelse’, mens de tre øvrige temaer erstort set uændrede. Tallene viser, at de unge starter i foranstaltningenmed et meget dårligt fysisk og psykisk helbred, samtidig med at de fri-tidsinteresser, de dyrker, er meget dårlige, fordi de ikke indeholder socia-le relationer eller fysisk aktivitet (se eksempelvis Lausten m.fl., 2011b, foren mere dybdegående analyse af de 18-22-årige). Kontaktnetværket gørmeget ud af at vise de unge, hvordan man drager omsorg for sig selv,hvorved både det fysiske og psykiske helbred forbedres, og at vise, at derfindes positive fritidsinteresser.Basen i Helsingør Kommune er et nærmiljøtilbud, som er ho-vedmålgruppen er piger i alderen 12-18 år. Basen tilbyder dog også mu-lighed for efterværn frem til det 23. år. Tilbuddet rådgiver og støtter pi-gerne og deres familier/netværk samt hjælper dem med at opbygge gode

relationer i deres omgangskreds, netop ved at inddrage pigernes familieog netværk. Basen er et af de få tilbud, hvor der kun er adgang for piger.Som konsekvens heraf er der kun kvinder ansat. Det kønsspecifikke til-bud betyder, at fokus kan rettes på blandt andet pigers indbyrdes pro-blemer. Der er visiteret både mobbere og mobbe-ofre til Basen. I Basenarbejdes der med at få pigerne til at erkende, hvor de er i livet, og hvilkeproblemer de står over for, og hjælpe dem til at håndtere disse problemer.Samtidig forsøger Basen at styrke relationen mellem pigen og hendesforældre. Som det ses af figur 6.16, kan der spores en positiv udviklinghos de unge med hensyn til ’Familie og netværk’, ’Sundhed og fritid’og ’Trivsel og udvikling’.FIGUR 6.16Før- og eftermålinger for 18-22-årige i Basen i Helsingør Kommune. Opdelt påtemaer.Familie og netværkSundhed og fritidSkolegang og uddannelseMisbrug og kriminalitetTrivsel og udvikling01234567

Foranstaltningerne kan også deles op på andre måder end i forhold tilaldersgrupper. Vi har valgt at beskrive fire forskellige indsatsområder,som passer til de udvalgte foranstaltninger, der er med i Dialogprojektet.Der er en række foranstaltninger, der arbejder med familiebehandling,der er nogle, der er skoletilbud eller fritidstilbud, og så er der igen enrække foranstaltninger, der tilbyder kontaktperson til familien, barneteller den unge. Disse forskellige indsatsområder er ikke gensidigt udeluk-kende, da flere foranstaltninger har både familiebehandling og kontakt-person, og en enkelt af foranstaltningerne arbejder med indsatser indenfor alle fire områder.Vi kan for hver type af indsatsområde lave den beskrivende sta-tistik på før- og eftermålinger.

Foranstaltninger, der indeholder familiebehandling, viser signifikantefremskridt inden for temaerne ’Familie og netværk’, ’Sundhed og fritid’,og ’Trivsel og udvikling’ (figur 6.17). Der er også positive resultater indenfor ’Skolegang og uddannelse’, men dette er ikke signifikant.Gruppen af foranstaltninger, der indeholder familiebehandling,tegner til at være den gruppe af foranstaltninger, der giver de bedste resul-tater. Foranstaltningernes formål er hovedsageligt at give den enkelte fami-lie en række værktøjer, så de kan klare egne problemer omkring trivsel ifamilien og barnets eller den unges trivsel i dagsinstitution eller sko-le/uddannelse. Dette gøres på forskellige måder, beskrevet under de enkel-te foranstaltninger, men omdrejningspunktet for familiebehandlingen herer forældre-barn-relationen og at styrke den positive, stabile og trygge til-knytning i familien. Foranstaltningerne drager stor nytte af metodekombi-nationer, blandt andet er kombinationen af samtale-terapeutiske metoderog aktivitetsprægede indsatser ofte en fordel (se Lausten m.fl., 2010b, foryderligere uddybning). Der er en høj grad af forældreinvolvering, så foræl-drene føler sig inkluderet i processen. Forløbene er korte og intense (typisk6 måneder), og hvis forløbene ikke kan afsluttes inden for foranstaltnin-gernes rammesatte tid, viderehenvises familierne ofte til anden foranstalt-ning i kommunen.

På trods af den positive udvikling i ’Familie og netværk’, ’Sundhed ogfritid’ og ’Skolegang og uddannelse’ er ingen af de viste temaer i figur6.18 for foranstaltninger med skoletilbud signifikante. Samlet for allebørn i foranstaltninger, der indeholder skoletilbud, er der dog en positivog signifikant udvikling, når man ser på SDQ-skalaen, hvor børnenesadfærd forbedres (ikke vist). Forebyggende foranstaltninger med skoletil-bud bør indgå i et aktivt samspil med familie og barnets fritidstilbud for atsikre en helhedsorienteret tilgang til det enkelte barn og for at sikre barnetsinklusion i det ’almene’ barneliv (Lausten m.fl., 2011a). Skoletilbuddenelægger vægt på, at der arbejdes meget struktureret med faste rammer.Genkendelighed og forudsigelighed er vigtigt i forhold til denne gruppebørn og unge, der ofte har svært ved at koncentrere sig og ikke kan over-skue overgange mellem aktiviteter. Foranstaltningerne har en ressourcefo-kuseret tilgang, der lægger vægt på anerkendelse, ’empowerment’ og relati-onspædagogisk arbejde.

Foranstaltninger, der indeholder fritidstilbud, kan groft opdeles i tregrupper: 1) en gruppe, der arbejder med de mindre skolebørn og foræl-drenes evne til at varetage børnenes basale behov, som eksempelvis Bør-nehuset i Fredericia Kommune og Børnehuset Buen i Hillerød Kommu-ne, 2) en gruppe, der arbejder meget med teenageres netværk til andreunge i almenområdet, som eksempelvis Basement i Fredericia Kommune,og 3) en gruppe, der arbejder meget med de unges netværk til uddannel-ses- og erhvervslivet, som eksempelvis Basen i Helsingør Kommune.Selvom det er fritidstilbud, er der for de ældstes vedkommende megetfokus på tilknytning til andre unge gennem fritidsaktiviteter, der ikke fo-regår i foranstaltnings-regi og derved bidrager til øget selvstændighed.Når foranstaltningerne, der indeholder fritidstilbud, analyseres samlet,som i figur 6.19, er der ingen af temaerne, der viser signifikant udvikling.

Gruppen af foranstaltninger, der tilbyder kontaktperson, er en meget bro-get samling af foranstaltninger. Nogle af foranstaltningerne tilbyder kon-taktperson til hver familie eller til hvert barn, mens andre foranstaltningerfungerer som den kontaktpersonordning, der lovmæssigt er konstrueret tilunge, der befinder sig i overgangen mellem ungdomsliv og voksenliv (jf.Lov om social service, § 52, stk. 3, nr. 7, og § 76, stk. 3, nr. 3).Foranstaltninger for de helt små børn knytter en fast kontakt-person til familien. Erfaringen viser, at det gør en positiv forskel for dengravide/familierne, hvis de har en fleksibel adgang til kontaktpersonen.Det giver familierne en tryghed i hverdagen at vide, at de kan komme ikontakt med behandlerne uanset tidspunkt, hvis de har behov for det.Foranstaltninger med skoletilbud og fritidstilbud knytter en fast kontakt-person til barnet (og dermed familien) for at sikre den stabile voksentil-knytning på stedet og et kontinuert fokus på barnets udvikling.I foranstaltninger for de unge voksne skifter den faste kontakt-person karakter til at være rollemodel for den unge, den ansvarlige voks-ne i den unges liv. Alle foranstaltningerne gør meget ud af at vise de un-ge, at kontaktpersonerne er voksne, der bliver i relationen, selvom debliver brændt af ind imellem, som man kan stole på, og som man kan få

I dette kapitel har vi gennemgået resultaterne af vores evaluering af for-anstaltningerne i Dialogprojektet. Med udgangspunkt i de udvalgte for-anstaltninger har vi analyseret betydningen af at have været indskrevet ién bestemt forebyggende foranstaltning sammenlignet med de andre fo-rebyggende foranstaltninger, der arbejder med børn eller unge i sammealdersgruppe.Vi har fokus på den gode praksis og på de gode eksempler, derkan illustrere, hvordan man bedst kan gribe arbejdet med udsatte børnog unge an. Punkterne herunder opsummerer de vigtigste overvejelser, vihar gjort os undervejs, samt resultaterne af evalueringen.Metodiske overvejelser:•

Vi skal først erindre om, at de forebyggende foranstaltninger, der erudvalgt til Dialogprojektet, er ’best practice’ fra flere kommuner.Derfor kan vi allerede på forhånd ikke forvente at se de store for-skelle i effekter og børnenes og de unges udvikling inden for valgtetemaer.Det har ikke været muligt at lave en klassisk effektmåling i Dialog-projektet, derdokumentererkausale effekter af de enkelte foranstalt-ninger. Vi har derfor i stedet gennemført en effektevaluering, derkansandsynliggøreen effekt og hermed bibringe nyttig viden til denfortsatte udvikling af indsatser til udsatte børn og unge.Ingen ved, hvordan børnenes og de unges udvikling ville have været,hvis de ikke var startet i en forebyggende foranstaltning. Vi kendersåledes ikke den kontrafaktiske situation, det vil sige, den udviklingbørnene eller de unge ville have fulgt, hvis de ikke var startet i for-anstaltningen.

Vi har dokumenteret en lang række forskellige forebyggende foran-staltninger, der dækker et bredt spektrum af indsatser for udsattebørn og unge i dagens Danmark. Dialogprojektets delrapporter omaldersgrupperne 0-4-, 5-9-, 10-13-, 14-17- og 18-22-årige kan derforbruges som specificerede eksempler på god praksis med præsentati-on af foranstaltningernes praksis og metode.Mange af foranstaltningerne arbejder meget med børns og ungesrelation til forældrene. En samlet indsats for familien er vigtig uansetalder. Forebyggende foranstaltninger, der inddrager familiebehand-ling, viser derfor en lidt større positiv udvikling målt på børnene ogde unge end foranstaltninger, der ikke inddrager familiebehandling.Mange af foranstaltningerne til unge arbejder med at opbygge deunges sociale kompetencer og skabe tætte fællesskaber, der rækkerud over selve foranstaltningen. Alle børn og unge søger fællesskaber,men udsatte børn og unge er ikke altid velkomne i de pæne fælles-skaber. Derfor er de udsat for at ryge ind i de forkerte kammerat-skabsgrupper i forhold til misbrug, kriminalitet og bander.

Når vi sammenligner udgangspunkt og problemtyngde hos de børnog unge, der starter i de undersøgte forebyggende foranstaltninger,er det ikke anderledes end udgangspunktet for dem, der anbringes.Forskellen mellem anbragte børn og unge og børn og unge i forebyg-gende foranstaltninger er ofte forældrene. Forældre til børn, der bliverboende i hjemmet med forebyggende foranstaltninger, er genereltmindre udsatte og har flere ressourcer end forældre til anbragte børn,set i forhold til uddannelse, beskæftigelse, familie og netværk.

Som det fremgår af kapitlet, er det for en række foranstaltninger ik-ke muligt at måle en signifikant positiv forandring for børnene og deunge på de valgte temaer fra før- til eftermålingen. En af forklarin-gerne herpå kan være, at vi forventer synlige ændringer på for korttid. Ændring af familiens grundlæggende kultur og forsøg på genop-retning af mange års manglende omsorg tager tid.Når et barn eller en ung starter i en forebyggende foranstaltning, gården første tid med udredning og relationsdannelse, før det egentligebehandlingsarbejde kan startes. Før tyngden og kompleksiteten afproblemerne er klarlagt, og relationen mellem behandler ogbarn/ung er skabt, vil der ikke være udsigt til nogen form for positivudvikling.Der er fokus på at lære familierne, børnene og de unge, at de haransvar for egne handlinger og eget liv og derfor også har indflydelsepå og ansvar for løsningen af egne problemer. Familierne har behovfor en række værktøjer til at understøtte barnets udvikling bedst mu-ligt og sikre trivsel i hele familien, mens de unge har behov for an-svarlige voksne og rollemodeller, som kan vise vejen mod et selv-stændigt voksenliv.Der er fokus på inddragelse af og samarbejde med forældre og net-værk omkring børnene og de unge. For forældrene betyder et godtnetværk, at de har mulighed for at få hjælp i svære situationer, og atde ikke bliver socialt isolerede. For de unge betyder et godt netværk,at de har nogen at støtte sig til, når kontaktpersonen ikke længere eren del af netværket.Inden for alle aldersklasser finder vi foranstaltninger, hvor børneneog de unge på udvalgte områder ser ud til at fungere signifikant bed-re, end de gjorde, da de startede i det pågældende projekt. De pro-jekter, der ser ud til at være bedst til at igangsætte en positiv udvik-ling, er karakteriseret ved familiebehandling, fokus på netværk, fo-

kus på familiernes, børnenes og de unges egne kompetencer og res-sourcer, faste rammer, genkendelighed og forudsigelighed, fasthol-delse i folkeskolen og uddannelsessystemet og støtte til tilknytningtil arbejdsmarkedet.Men det er også et relativt entydigt resultat, at ingen af indsatsernerettet mod teenagere 14-17 år og unge voksne i alderen 18-22 år pånuværende tidspunkt, målt på de relativt få deltagende unge, og rela-tivt kort tid efter ophør i foranstaltningen, ser ud til at have heldmed at hjælpe de unge i forhold til misbrug og kriminalitet. Foran-staltningerne udfører et stort forebyggende arbejde blandt de yngsteteenagere, så de unge ikke starter et misbrug. Samtidig bruger demange kræfter på at bevidstgøre dem, der har startet et misbrug omalternativerne. Resultaterne rejser dog stadig spørgsmålet om, hvor-vidt forebyggende foranstaltninger i den undersøgte form er til-strækkelige til at løse de komplicerede problemer, som ofte vil væreknyttet til eksisterende kriminalitet og misbrug.

Dette spørgeskema omhandler et barn i foranstaltningen. Først vil dervære en række af baggrunds-spørgsmål omkring barnet, foranstaltningenog barnets forældre. Herefter vil der følge en række af temaopdeltespørgsmål omkring barnet og familien. Temaerne handler om ’Barnetssundhed, ’Læring og fritid’, ’Familierelationer’ og ’Barnets udvikling, ad-færd og venskabsrelationer’.Mange svarkategorier til spørgsmålene i spørgeskemaet er opdelt i 11gradueringer fra ’0’ til ’10’. Det er vigtigt, at du svarer på spørgsmåleneud fra din umiddelbare vurdering, da det er din vurdering, som tæller.På forhånd tak.SUNDHED1. Hvordan vurderer du barnets/den unges fysiske helbred? (lever sundt, er sjældent syg, får mo-tion)Meget dårligt fysisk helbred NormaltMeget godt fysisk helbredVed ikke0123456789102. Hvordan vurderer du barnets/den unges psykiske helbred? (Virker barnet fx glad, trist elleruroligt)Meget dårligt psykisk hel-bredNormaltMeget godt psykisk helbred Ved ikke0123456789103. Hvordan vurderer du barnets/den unges vægt i forhold til højden?Udpræget undervægtigNormal vægtUdpræget overvægtig012345678910Ved ikke

LÆRING OG FRITID4. Hvad er din vurdering af barnets nonverbale kommunikation (kan fx se på ansigtsudtrykket, nårbarnet er glad, ked af det mv.)? (kun for 0-4-årige)Meget dårligNormalMeget godVed ikke0123456789105. Hvordan vurderer du barnets verbale kommunikation? (kan fx give udtryk for tilfredshed, util-fredshed, kan holde en samtale gående mv.) (kun for 0-4-årige)Meget dårligNormalMeget godVed ikke0123456789106. Virker barnet, ud fra din vurdering, nysgerrigt og ivrigt efter at udforske? (kun for 0-4-årige)Slet ikke nysgerrigNysgerrigMeget nysgerrigVed ikke0123456789107. Efter din vurdering, hvad synes barnet/den unge om at gå i skole? (kun for 5-17-årige)Kan ikke lide at gå i skoleEr meget glad for at gå i skoleVed ikke0123456789108. Hvordan vurderer du umiddelbart, at barnet/den unge klarer sig fagligt i skolen? (kun for 5-17-årige)Under middelMiddelOver middelVed ikke012345678910

14. Hvad laver den unge til daglig? (kun for 14-22-årige)Arbejder (fuld- eller deltid)Modtager dagpengeModtager kontanthjælpUnder uddannelseHjemmegåendeFår førtidspensionAndet:Ved ikke15. Hvis under uddannelse,hvilken?NÆRE RELATIONERDet næste tema handler om nære relationer i barnet/den unges liv. Der er to sider af relationerne.For det første kan relationen være tæt eller ikke tæt. Der spørges her, om vedkommende er én,som barnet/den unge har et stærkt sammenhold med.For det andet kan vedkommendes indflydelse på barnet/den unge være god eller dårlig. Eksem-pelvis kan barnets/den unges relation til sin mor være meget tæt, men moderens indflydelse påbarnet/den unge er ikke sund. Det kan eksempelvis også være manglende kontakt til faderen,men når den er der, har den en positiv indflydelse på barnet/den unge.Der er med andre ord to forhold, som skal svares på i de næste par spørgsmål: Er der en tæt rela-tion? Og herefter: Hvilken indflydelse har relationen?16.A. Findes mor i barnets/den unges liv? (Mor er den biologiske mor)JaNejVed ikke

Hvis ja: 21.B. Hvordan vurderer du overordnet set barnets/den unges relation til sine venner?Slet ingen relationMeget tæt relationVed ikke012345678910Hvis ja: 21.C. Hvordan vurderer du overordnet set vennernes indflydelse på barnet/den unge?Meget negativ indflydelseMeget positiv indflydelseVed ikke01234567891022. Hvordan vurderer du den fundamentale fysiske omsorg i familien? (om forældrene opfylderbarnets/den unges fysiske behov, sikrer at barnet får tilstrækkelig med mad, varmt tøj, osv. Fa-milie er her det sted, som barnet/den unge primært er tilknyttet. Eksempelvis ved mor og sted-far)Ingen pleje og omsorgMegen pleje og omsorgVed ikke01234567891023. Hvordan vurderer du den fundamentale psykiske omsorg i familien? (fx om forældrene giverbarnet/den unge en følelse af sikkerhed og tillid)Ingen pleje og omsorgMegen pleje og omsorgVed ikke01234567891024. I hvilken grad er barnet/den unge rent og soigneret? (fx ren i tøjet, er iklædt tøj, som passer tilårstiden)Slet ikkeI meget høj gradVed ikke01234567891025. Hvordan vurderer du barnets/den unges struktur i hverdagen? (Virker barnet/den unge fx til atkomme i seng i ordentlig tid, komme i institution/skole/arbejde til tiden osv.)Ingen strukturNogen strukturMegen strukturVed ikke01234567891026. Hvordan er familiens netværk efter din vurdering til den øvrige familie? (fx ses familien medbedsteforældre, onkler, tanter, osv.)Intet netværkStærkt netværkVed ikke01234567891027. Hvordan er familiens netværk efter din vurdering i forhold til venner og bekendte? (fx om fami-lien har en stor omgangskreds, finder støtte hos venner, ses med naboer osv.)Intet netværkStærkt netværkVed ikke01234567891028. Findes et eller flere af følgende problemer på nuværende tidspunkt i familien?(Sæt gerne flere krydser)Ingen særlige problemerEt fysisk handicap eller er langvarigt sygPsykisk handicappet/udviklingshæmmetPsykiske problemerProblemer med alkoholProblemer med stofferAnden afhængighed, eksempelvis ludomaniKriminalitet/fængselVold mellem ægtefællerVold mod børnSeksuelle krænkelser af børnOmsorgssvigt over for børnDødsfald, tab eller kriseStore økonomiske problemerLangvarig arbejdsløshedAndet

UDVIKLING, ADFÆRD OG VENSKABSRELATIONER29. I hvor høj grad har barnet/den unge efter din vurdering uhensigtsmæssig udadreagerendeadfærd (fx råber og skriger, slår andre børn, kaster med ting)?Ingen uhensigtsmæssig Moderat uhensigtsmæssigMeget uhensigtsmæssigadfærdadfærdadfærdVed ikke01234567891030. I hvor høj grad har barnet/den unge efter din vurdering uhensigtsmæssig indadreagerendeadfærd (fx trækker sig ind i sig selv, virker trist, virker meget undskyldende)?Ingen uhensigtsmæssig Moderat uhensigtsmæssigMeget uhensigtsmæssigadfærdadfærdadfærdVed ikke01234567891031. I hvilken grad vurderer du, at barnet/den unge har en selvskadende adfærd (fx dunker hovedetind i noget, kradser sig, skærer sig selv, lider af en spiseforstyrrelse eller lignende)?AldrigTil tiderMeget ofteVed ikke01234567891032. Hvad er din umiddelbare vurdering af den unges forbrug af følgende? (kun for 10-22-årige)Slet ikkeAf og tilOfteVed ikkeAlkoholMedicinHashHårde stoffer33. Vurderer du, at den unge er i risiko for at begå kriminelle handlinger? (kun for 10-22-årige)Ikke kriminalitetstruetMeget kriminalitetstruetVed ikke0 1234567891034.A. Har den unge efter din vurdering mange venner? (kun for 14-22-årige)JaNej34.B. Hvis ja: Hvordan er disse venskabsrelationer generelt? (kun for 14-22-årige)Meget dårlige for den ungeMeget gode for den unge0 1234567891035.A. Har den unge en kæreste? (kun for 14-22-årige)JaNejVed ikkeVed ikke35.B. Hvis ja: Hvilken indflydelse har kæresten på den unge? (kun for 14-22-årige)Meget dårlig indflydelseMeget god indflydelse0 12345678910Ved ikke

36. Hvordan vurderer du, at den unge fungerer i sociale sammenhænge (fx når han/hun mødernye mennesker, omgås venner og kollegaer, osv.)? (kun for 14-22-årige)Fungerer rigtig dårligt socialtFungerer rigtig godt socialt Ved ikke0 1234567891037. Hvordan vurderer du, at moderen fungerer i sociale sammenhænge? (fx når hun møder nyemennesker, omgås venner og kollegaer osv.)Fungerer rigtig dårligt socialtFungerer rigtig godt socialt Ved ikke0 1234567891038. Hvordan vurderer du, at faderen fungerer i sociale sammenhænge? (fx når han møder nyemennesker, omgås venner og kollegaer osv.)Fungerer rigtig dårligt soci-altFungerer rigtig godt socialt Ved ikke0 12345678910

Afslutningsvis beder vi dig udfylde et screeningsværktøj ved navn Strengths and Difficulties Que-stionnaire (SDQ). SDQ måler børn og unges sociale og følelsesmæssige styrker og svagheder. Vivil bede sig vurdere, om beskrivelserne passer godt, passer delvist eller passer ikke på bar-net/den unge.Det vil være os en stor hjælp, hvis du besvarer alle spørgsmålene også selvom du er i tvivl ellersynes, at besvarelserne ikke helt giver mening i forhold til barnets eller den unges alder SDQ erlavet til aldersgruppen 3-16-årige og skal derfor rumme et stort aldersspænd.� Robert Goodman, 2005Passer Passer Passerikkedelvist godt43. Er hensynsfuld og betænksom over for andre44. Er rastløs, ’overaktiv’ og har svært ved at holde sig i ro i længere tid45. Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme46. Er god til at dele med andre børn47. Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig48. Er lidt af en enspænder, er mest alene49. Gør for det meste, hvad der bliver sagt50. Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret51. Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas52. Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme ogben i ro53. Har mindst én god ven54. Kommer ofte i slagsmål eller mobber andre55. Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd56. Er generelt vellidt af andre børn57. Er nem at distrahere, mister let koncentrationen58. Er utryg og klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker på sigselv59. Er god mod mindre børn60. Lyver eller snyder ofte61. Bliver mobbet eller drillet af andre børn62. Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre (forældre, andre børn)63. Tænker sig om, før han/hun handler64. Stjæler fra hjemmet, i skolen eller andre steder65. Kommer bedre ud af det med voksne end med jævnaldrende66. Er bange for mange ting, er nem at skræmme67. Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig

LITTERATURAndershed, H. & A.-K. Andershed (2005):Normbrytande beteende i barn-dommen. Vad säger forskningen?Stockholm: Gothia.Balvig, F., L. Holmberg & A.-S. Sørensen (2005):Ringstedforsøget. Livsstil ogforebyggelse i lokalsamfundet.København: Jurist- og Økonomfor-bundets Forlag.Bengtsson, T. (2012):Youth behind Bars: An Ethnographic Study if YouthConfines in Secure Care Institutions in Denmark.Københavns Uni-versitet: Sociologisk Institut, ph.d.-afhandling.Bengtsson, T., L. Knudsen & V.L. Nielsen (2009):Kortlægning af kommu-nernes foranstaltninger til udsatte unge. Udviklingen efter anbringelsesrefor-men.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 08:30.Berk, L.E. & A. Winsler (1995):Scaffolding Children’s Learning: Vygotsky andEarly Childhood Education.Washington DC: National Associationfor the Education of Young Children.Bowlby, J. (2003):En sikker base – Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser.Helsingør: Det lille Forlag.Bowlby, J. (1958): ”The Nature of the Child’s Tie to his Mother”.Interna-tional Journal of Psycho-Analysis,(39), s. 350-373.Brodén, M. & B. August (1986):Therapeutic Treatment of Early DisturbancesMother-Child Interaction.Paper fra Wold Congress of the Associa-

tion for Infant Psychiatry and Allied Disciplines. 3.-7. august1986, Stockholm, Sverige.Bronfenbrenner, U. (1979):The Ecology of Human Development.Cambridge,MA: Harvard University Press.Christensen, E. (2003):Små børn i familier med sociale belastninger.Køben-havn. København: SFI – Socialforskningsinstituttet. Arbejds-papir 02:2003.Christoffersen, M.N. (2003):Risikofaktorer i barndommen og social arv·særligtmed henblik på mishandling og vanrøgt.SFI – Socialforskningsinstitut-tet. Arbejdspapir 01:2003.Christoffersen, M.N. (2002):Social støtte til børn. En undersøgelse af børn, dermodtog forebyggende hjælp iht. Serviceloven for første gang i 1998. 5. del-rapport i evaluering af den forebyggende indsats over for børn og unge.Kø-benhavn: SFI – Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 09:2002.Christoffersen, M.N. & M.A. Hussain (2008):Teenage Pregnancies: Conse-quences of Poverty, Ethnic Background, and Social Conditions. A Longi-tudinal Study of Motherhood and Induced Abortion among 14 to 19 YearOld Women Born in 1981.København: SFI – Det Nationale For-skningscenter for Velfærd, WP 04:2008.Christoffersen, M.N. & M. Lausten (2009): ”Early and Late Motherhood– Economic, Family Background and Social Conditions”.FinnishYearbook of Population Research,XLIV, s. 79-95.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen & M. Lau-sten (2011):Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:34.Cleaver, H., S. Walker, J. Scott, D. Cleaver, W. Rose, H. Ward & A.Pithouse (2008):The Integrated Children’s System – Enhancing SocialWork and Inter-Agency Practice.London: Jessica Kingsley Publi-shers.Danmarks Statistik (2010):Udsatte børn og unge 2007. Med temaafsnit omkriminalitet blandt 10-14-årige.København: Danmarks Statistik.Demant, J. & M. Järvinen (2006): ”Constructing Maturity through Alco-hol Experiences”.Addiction, Research and Theory,14 (6), s. 589-602.Diderichsen, A. (1991):Omsorg for de 2-6 årige. Børns omsorgsbehov – set gen-nem børns egne udtryk.Århus: Danmarks Pædagogiske Institut.

Egelund T., A.-D. Hestbæk & D. Andersen (2004):Små børn anbragt udenfor hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet, 04:17.Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår. Re-sultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd, 08:23.Ejdesgaard, B.A., I. Stephensen, B.F. Jensen, L. Zøllner, V.M. Sørensen,V.B. Lassen & S. Mouazzene (2009):Unges selvmord og selvmords-tanker.Odense: Center for Selvmordsforskning.Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen (2011):Veje til ungdomsuddan-nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:40.Erikson, E.H. (1983):Barndommen og samfundet.København: Hans ReitzelsForlag.Farrington, D.P. & B. Welsh (2007):Saving Children from a Life of Crime:Early Risk Factors and Effective Interventions.New York: OxfordUniversity Press.Goodman, R. (1999): ”The Extended Version of the Strengths and Dif-ficulties Questionnaire as a Guide to Child Psychiatric Casenessand Consequent Burden”.Journal of Child Psychology and Psychiatry,40, s. 791-801.Goodman, R. (1997): ”The Strengths and Difficulties Questionnaire: AResearch Note”.Journal of Child Psychology and Psychiatry,38, s.581-586.Goodman, R., T. Ford, H. Simmons, R. Gatward & H. Meltzer(2000): ”Using the Strengths and Difficulties Questionnaire(SDQ) to Screen for Child Psychiatric Disorders in a Communi-ty Sample”.British Journal of Psychiatry,177, s. 534-539.Gullestrup, L. (2005):At blive et med sig selv – om udviklingen af det 0-5-årigebarns SELV.København: Frydenlund.Gundelach, P. & M. Järvinen (2006): ”De danske europarekord-indehavere”. I: P. Gundelach & M. Järvinen (red.):Unge, fester ogalkohol.København: Akademisk Forlag, s.11-26.Hayes, C.D. (red.) (1987):Risking the Future. Volume I.Washington, D.C.:National Academy Press.

Hestbæk, A.-D. & M.N. Christoffersen (2002):Effekter af dagpasning – enredegørelse for nationale og internationale forskningsresultater.Køben-havn: SFI – Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 18:2002.Hilling, S. (2000):PAS (Pædagogisk Analyse System).København: Munk-holm forlag.Holmes, L., S. McDermid, A. Jones & H. Ward (2009):How Social Work-ers Spend their Time. An Analysis of the Key Issues that Impact on Prac-tice Pre- and Post-implementation of the Integrated Children’s System.Loughborough University, Centre for Child and Family Re-search, Research Report DCSF-RR087.Honneth, A. (1996):The Struggle for Recognition. The Moral Grammar andSocial Conflicts.Cambridge: Polity Press.Horwath, J. (2009):The Child’s World. The Comprehensive Guide to AssessingChildren in Need.2ndedition. London: Jessica Kingsley Publishers.Imbens, G.W. & J.M. Wooldridge (2009): “Recent Developments in theEconometrics of Program Evaluation”.Journal of Economic Litera-ture,47(1), s. 5-86.Jensen, B. & P.S. Jørgensen (1999):Social arv og kompetence – bidrag til enmodel.København: SFI – Socialforskningsinstituttet. Arbejds-papir 5:1999.Jensen, U.H. & T.P. Jensen (2005):Unge uden uddannelse. Hvem er de, oghvad kan der gøres for at få dem i gang?København: Socialforsk-ningsinstituttet, 05:09.Jørgensen, P.S., B.E. Holstein & P. Due (2001):Sundhed på vippen. En un-dersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd.København:Hans Reitzels Forlag.Järvinen, M., J. Demant & J. Østergaard (2010): ”Konklusion”. I: Järvi-nen, M., J. Demant & J. Østergaard (2010):Stoffer og natteliv.Kø-benhavn: Hans Reitzels Forlag.Kline, P. (2000):The Handbook of Psychological Testing.New York:Routledge.Lausten, M., D. Andersen, A.A. Nielsen, P.R. Skov & C. Jensen (2013):Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – Rapport fra tredje data-indsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995.Køben-havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kom-mende rapport.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard (2012b):Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alter-

nativ til anbringelse. Delrapport 6.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 12:25.Lausten, M., A.K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen & A.-C. Legendre(2012a):Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:02.Lausten, M., A.K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen, L.H. Schmidt &A.-C. Legendre (2011b):Forebyggende foranstaltninger 10-14 år. Dia-loggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:29.Lausten, M., A.K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M. Aaquist(2011a):Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om forebyg-gelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:03.Lausten, M., A.K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M. Aaquist(2010b):Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:22.Lausten, M., A.K. Mølholt, H. Hansen & V.M. Jensen (2010a):Introdukti-on til Dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse om alternativ til an-bringelse. Delrapport 1.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 10:02.Lausten, M., H. Hansen & A.A. Nielsen (2010):Udsatte børnefamilier iDanmark.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 10:14.Lipsey, M.W. & J.H. Derzon (1998): ”Predictors of Violent or SeriousDelinquency in Adolescence and Early Adulthood: A Synthesisof Longitudinal Research”. I: Loeber, R. & D.P. Farrington(red.):Serious & Violent Juvenile Offenders: Risk Factors and SuccessfulInterventions.Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications, s. 86-105.Lozano, L., E. Garcia-Cueto & J. Muniz (2008): ”Effect of the Numberof Response Categories on the Reliability and Validity of RatingScales”.Methodology,4 (2), s. 73-79.Machin, S. & S. McNally (2008): ”The Literacy Hour”.Journal of PublicEconomics,92(5-6), s. 1441-1462.Mattsson, C., A.-D. Hestbæk & A.R. Andersen (2008):11-årige børns hver-dagsliv og trivsel. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:16.McAuley, C., P.J. Pecora & W. Rose (2006):Enhancing the Well-being ofChildren and Families through Effective Interventions.International Ev-idence for Practice. London: Jessica Kingsley Publishers.Mehlbye, J. (2006): Envurdering af børns behov og udvikling: Integreated Chil-dren’s System (ICS).Projekt DUBU. København: Socialministerietog KL.Metner, L. & P. Storgård (2008):Kognitiv, Ressourcefokuseret og AnerkendendePædagogik.København: Dafolo.Mortensen, V.M. (2006):Bedre hjælp til børn med psykiske problemer.køben-havn: Den alternative velfærdskommission: Bæredygtig velfærd.Nielsen, C., P.T. Dinesen, L. Benjaminsen & J. Bonke (2007):Effektmå-ling.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 07:08.Nielsen, J.C., N.U. Sørensen & M.N. Osmec (2010):Når det er svært atvære ung i Danmark – unges trivsel og mistrivsel i tal.København:Center for Ungdomsforskning.Nordahl, T., M.-A. Sørlie, T. Manger & A. Tveit (2008):Adfærdsproblemerhos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange.København: DanskPsykologisk Forlag.Nygren, P. (2006):Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv.Kø-benhavn: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Petrosino, A., C.T. Petrosino & J. Buehler (2003):‘Scared Straight’ andOther Juvenile Awareness Programs for Preventing Juvenile Delinquency.The Campbell Collaboration.Rasmussen, M. & P. Due (2011):Skolebørnsundersøgelsen 2010.København:Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Rutter, M. (2000): ”Resilience Reconsidered: Conceptual Considerations,Empirical Findings, and Policy Implications”. I: Shonkoff, J.P. &S.J. Meisels (Red.):Handbook of Early Childhood Intervention.Cam-bridge: Cambridge University Press, s. 651-682.Social- og integrationsministeriet (2012): Lovbekendtgørelse nr. 810 af19-07-2012. Bekendtgørelse af lov om social service (servicelo-ven). Findes på Social- og integrationsministeriets hjemmeside:

http://www.sm.dk/Lovstof/Regler-og-afgoerelser/Sider/Start.-aspx?LawID=9#LOV.Socialstyrelsen (2012):Barnets velfærd i centrum – ICS håndbog.Odense: So-cialstyrelsen.Socialstyrelsen (2011):Håndbog om Barnets Reform.Odense: Socialstyrelsen.Socialstyrelsen (2006):Grundbok. Barns behov i centrum (BBIC).Stockholm:Socialstyrelsen.Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (2010):EFQMExcellence Modellen 2010.København: Statens Center for Kompe-tence- og Kvalitetsudvikling.Sundell, K., T. Egelund, C. Andrée & C. Kaunitz (2007):Barna-vårdsutredningar. En kunskapsöversikt.Stockholm: IMS og GothiaFörlag.Sundell, K. & T. Egelund (2000):Barnavårdsutredningar. En kunskaps-översikt.1. udgave. Stockholm: Gothia Förlag.Sundhedsstyrelsen (2010):Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner1997-2008.København: Sundhedsstyrelsen.Sutton, C., D. Utting & D. Farrington (2004):Support from the Start: Work-ing with Young Children and their Families to reduce the Risks of Crimeand Anti-social Behaviour.London: UK Department for Education:Research Report 524.Urberg, K.A., S.M. Degirmencioglu & C. Pilgrim (1997):Close Friend andGroup Influence on Adolescent Cigarette Smoking and Alcohol Use.USA:American Psychological Association Inc.Utting, D. (1995):Family and Parenthood. Supporting Families, PreventingBreakdown.York, UK: Joseph Rowntree Foundation.Vinnerljung, B. (1996):Svensk forskning om fosterbarnsvård. En översikt.Stockholm: Centrum för utvärdering av socialt arbete (CUS), Li-ber Utbildning.Wilson, D.B., D.L. MacKenzie & F.N. Mitchell (2005):Effects of Correc-tional Boot Camps on Offending.The Campbell Collaboration:Campbell Systematic Reviews, 2003:1, available at:http://www.aic.gov.au/campbellcj/reviews/titles.html.Wooldridge, J.M. (2003):Introductory Econometrics: A Modern Approach.Thomson South Western: Mason.Økonomi- og indenrigsministeriet (2012):Kommunal udligning og generelletilskud.København: Økonomi- og indenrigsministeriet.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levevilkår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-

GOD PRAKSIS I FOREBYGGENDE ARBEJDESAMLET EVALUERING AF DIALOGPROJEKTETDette er den syvende og afsluttende rapport fra projektet ”Dialoggruppe – om forebyggende foranstaltningersom alternativ til anbringelse”. Rapporten samler resultater og erfaringer fra de tidligere delrapporter, somhver har beskrevet indsatser for forskellige målgrupper i alderen 0-22 år.På tværs af det store aldersspænd i indsatserne viser rapporten et fælles fokus i at hjælpe de udsatte børnog unge med at styrke relationerne til deres familie og skabe netværk til omgivelserne.Formålet med Dialogprojektet har været at tilvejebringe og systematisere viden om kommuners praksis, er-faringer og resultater i forhold til det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Samlet udgør de syvrapporter et katalog over eksempler på god praksis, som kan give landets kommuner bedre forudsætningerfor at yde den relevante støtte og hjælp til udsatte børn og unge.Projektet er af bestilt af Socialstyrelsen og er gennemført af SFI i samarbejde med COWI A/S.