BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 165: Udkast til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Justering af uddannelses rammer)

§1I lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ændret vedlov nr. 468 af 29. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »ungdomsuddannelse«: », jf. dog § 8, stk. 4«.2.I§ 2indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optagaf unge på ungdomsuddannelsen. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutnin-gen offentliggøres.«3.§ 3affattes således:»§ 3.Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2 og 3, afgørelse om, hvorvidt den un-ge er omfattet af § 1, og om godkendelse af udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, herun-der om et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2.Stk. 2.Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov om vejledning om uddan-nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., indstiller efter samråd med den ungeog forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstil-lingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller iandre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor denunge har været optaget.Stk. 3.Når kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 2 foreligger, indstiller UngdommensUddannelsesvejledning efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsens god-kendelse et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen skalindledes med et afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal godkende den endelige individuelle uddannelsesplan, jf. § 4,stk. 2.Stk. 5.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsæt-telse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skrift-lighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelsen af tilbuddet.«4.I§ 4, stk. 2,indsættes efter »Ungdomsuddannelsen«: »kan«.5.Efter§ 5indsættes som nye paragraffer:

»§ 5 a.Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor ien anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve godtgørelse fra kommunalbestyrelsen i denkommune, hvori de pågældende bor.Stk. 2.Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt ungdomsuddannelsen, og afbryder denunge i den forbindelse uddannelsen, kan den unge anmode om at genoptage ungdomsuddannelsen iden kommune, hvortil den pågældende er flyttet. I forbindelse med anmodning om genoptagelse afungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter §3, stk. 1-4.Stk. 3.Visiteres en ung til botilbud omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område eller anbringes uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig ung-domsuddannelse efter denne lov, finder reglerne i kapitel 3 om opholdskommune og mellemkom-munal refusion i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse på dennelov.Stk. 4.Krav om godtgørelse for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måne-der efter, at undervisningen er afholdt.§ 5 b.Kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, dergives som et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattetaf statslig refusion efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«6.§ 7, stk. 2 og 3,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 3, afgørelse om, hvor stor en andelaf det årlige timetal efter stk. 1, der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, her-under praktik.Stk. 3.Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældrenetil kommunalbestyrelsen det årlige antal timer, som andelen af praktiske aktiviteter, herunder prak-tik, skal udgøre for den enkelte unge.«7.§ 8affattes således:»§ 8.Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddan-nelsen på grund af sygdom eller af andre grunde.Stk. 2.Den unge kan anmode om at genoptage uddannelsen. Anmodning om genoptagelse af ud-dannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelseaf uddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter § 3, stk.1-4.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet, jf. stk. 2, 2. pkt.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan afbryde den unges ungdomsuddannelse efter denne lov, hvisden unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet.«8.§ 12, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsens afgørelser om målgruppevurdering af den unge, om tilbud ellerafslag på tilbud om en ungdomsuddannelse, jf. § 3, stk. 1 og 4, samt afgørelser efter § 7, stk. 2, og §8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for specialundervisning, jf. § 51 a ilov om folkeskolen.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2013, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§ 1, nr. 1-4 og 6-8, har virkning fra den 1. januar 2014.Stk. 3.§ 5 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har alene virkning for undervisningm.v., der er afholdt efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund1.1. Epinions »Evaluering af STU, 2012«1.1.1. Lovens formål1.1.2. Lovens målgruppe1.1.3. Udgifter1.1.4. Kommunal udgifts- og kapacitetsstyring1.2. Ministeriet for Børn og Undervisnings overvejelser1.2.1. Lovens formål1.2.2. Lovens målgruppe1.2.3. Udgifter1.2.4. Kommunal udgifts- og kapacitetsstyring1.2.5. Mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og styring af uddannelsen1.2.5.1. Elevernes mulighed for at afbryde uddannelsen1.2.5.2. Kommunalbestyrelsens mulighed for at afbryde uddannelsen1.2.5.3. Optag af elever1.2.5.4. Visitationsrækkefølge1.2.5.5. Afklaringsforløb1.2.5.6. Placering af vejledningsopgaverne1.2.5.7. Praktik1.2.5.8. Harmonisering med regler på det sociale område og beskæftigelsesområdet1.2.5.8.1. Det sociale område1.2.5.8.2. Beskæftigelsesområdet1.2.5.9. Klage2. Lovforslagets indhold2.1. Elevernes mulighed for at afbryde uddannelsen2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Kommunalbestyrelsens mulighed for at afbryde uddannelsen2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Optag af elever2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Visitationsrækkefølge2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Afklaringsforløb2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Placering af vejledningsopgaverne2.6.1. Gældende ret2.6.2. Den foreslåede ordning2.7. Praktik2.7.1. Gældende ret2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Harmonisering med regler på det sociale område og beskæftigelsesområdet2.8.1. Det sociale område2.8.1.1. Gældende ret2.8.1.2. Den foreslåede ordning2.8.2. Beskæftigelsesområdet2.8.2.1. Gældende ret2.8.2.2. Den foreslåede ordning2.9. Klage2.9.1. Gældende ret2.9.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Indledning og baggrundLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft den 1. august 2007. Loven fastlæg-ger rammerne for, hvornår og i hvilke tilfælde unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behovefter undervisningspligtens ophør har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres sær-lige forudsætninger og behov.Loven indeholder regler om uddannelsens formål, adgangen til og indholdet af ungdomsuddannelsen,kommunalbestyrelsens ansvar samt regler om befordring, forsøg og klageadgang.

De nærmere regler for uddannelsen er fastsat i bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007 om ungdomsuddan-nelse for unge med særlige behov.Efter lovens § 17 skulle loven tages op til revision senest i folketingsåret 2011-12. Det fremgår af lovensforarbejder, at revisionsklausulen blev indsat i loven for at sikre muligheden for en eventuel justering afgrundlaget for den ny ungdomsuddannelse med afsæt i resultatet af en 4-årig evaluering af uddannelsen.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er på den baggrund løbende blevet evalueret siden ind-førelsen i 2007 med henblik på at afdække et eventuelt behov for justeringer i lovgrundlaget i folketingsåret2011-12. Erfaringer fra den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov tyderpå, at ungdomsuddannelsen i almindelighed er velfungerende.Det var imidlertid i efteråret 2011 regeringens vurdering, at der ikke var tilvejebragt et analyse- og erfa-ringsgrundlag, der havde en sådan karakter, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne vurderes, om der er etreelt behov for en justering af uddannelsens retlige rammer og indhold.Regeringen fremsatte derfor den 28. marts 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannel-se for unge med særlige behov (L 127) med det formål at ændre revisionsklausulen vedrørende loven, såloven tages op til revision i folketingsåret 2012-13 frem for i 2011-12, jf. lov nr. 468 af 29. maj 2012. Medhenblik på at sikre tilstedeværelsen af et fornødent grundlag for en lovrevision i 2012-13 har Ministeriet forBørn og Undervisning i samarbejde med Finansministeriet igangsat en ny evaluering af ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov. Undersøgelsen er gennemført af Epinion.Formålet med lovforslaget er en opfølgning på revisionsklausulen vedrørende lov om ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov, jf. lovens § 17.1.1. Epinions »Evaluering af STU, 2012«Epinion har nærmere undersøgt, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål om at give de ungepersonlige, sociale og faglige kompetencer til at deltage i samfundslivet, herunder eventuelt til videre uddan-nelse og beskæftigelse, og om målgruppen er rigtigt afgrænset, eller om nogle af de unge med fordel kunnehenvises til andre eksisterende tilbud efter f.eks. serviceloven eller individuelle forløb tilrettelagt efter lovom specialundervisning for voksne.Der er endvidere fokuseret på, om de afsatte midler til uddannelsen anvendes hensigtsmæssigt i forhold tilat sikre, at målgruppen kommer i uddannelse eller beskæftigelse, og på, om der er uhensigtsmæssige bindin-ger i lovgrundlaget i forhold til uddannelsens rammer og indhold.1.1.1. Lovens formålEfter lovens § 1 er formålet med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, at unge udviklings-hæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selv-stændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.Ifølge Epinions undersøgelse bidrager den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i begrænset omfang til,at de unge opnår faglige kompetencer, der sikrer videre uddannelse eller beskæftigelse på særlige vilkår pådet ordinære arbejdsmarked.18 pct. af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kommer efter-følgende i ordinær uddannelse eller beskæftigelse på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. 82 pct. afde unge, der gennemfører et uddannelsesforløb, er i samme aktivitets- og samværstilbud, plejetilbud mv.,som de ville have været uden en ungdomsuddannelse.Det er ikke muligt analytisk at dokumentere, i hvilket omfang de 18 pct. af eleverne, som kommer i ordi-nær uddannelse eller beskæftigelse på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked, ville være kommet detuden ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsens selvstændige effekt kan således ikke afdækkes via stati-stisk analyse. Det kan blot konstateres, at relativt få opnår kompetencer til videre uddannelse eller beskæfti-gelse på særlige vilkår.

14 pct. af de elever, der har afbrudt ungdomsuddannelsen, er kommet i ordinær uddannelse. Af de reste-rende afbrudte elever er 4 pct. i beskyttet beskæftigelse, 6 pct. i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked(heraf 4 pct. på særlige vilkår), 3 pct. i specialundervisning for voksne, 6 pct. i dagtilbud, 25 pct. er ikke iaktivitet og 42 pct. er i anden aktivitet.Ledere og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning peger ifølge Epinions undersøgelse på, at flereaf de unge gennem ungdomsuddannelsen udvikler personlige og sociale kompetencer, som gør dem i standtil at fungere mere selvstændigt i dagligdagen. Det er deres vurdering, at mange af de unge opnår en øgetselvstændighed og dermed muligvis et mindre behov for støtte og pleje med deraf øget livskvalitet til følgegennem deres ungdomsuddannelsesforløb.1.1.2. Lovens målgruppeUngdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Alleunge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud om en ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov.Ifølge Epinions undersøgelse er der både en problematik i forhold til at afgrænse målgruppen for ung-domsuddannelsen opadtil og nedadtil.Opadtil er der en gråzone mellem de mest velfungerende i målgruppen og de unge uden for målgruppen –særligt målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Det kan være svært at vurdere, hvor dårlig manskal være for at kunne få tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Et øget fokus påinklusion i de ordinære ungdomsuddannelser vil formentlig kunne bidrage til, at færre unge af disse ungevisiteres til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Eftersom lovgivningen ikke lægger op til en nedre grænse for, hvornår en ung hører til målgruppen og kanvisiteres til et uddannelsestilbud, er der ifølge Epinions undersøgelse ingen ledere og vejledere i Ungdom-mens Uddannelsesvejledning, der anvender en sådan grænse. Både i Ungdommens Uddannelsesvejlednings-centre og i de kommunale forvaltninger oplever man dog udfordringer med unge, som har svært ved at gen-nemføre ungdomsuddannelsen som et sammenhængende treårigt uddannelsesforløb.Da der ikke er nogen nedre grænse for visitationen til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov,forekommer der elever, som er yderst plejekrævende. Ifølge Epinion stiller de kommunale forvaltningerspørgsmålstegn ved, om man reelt kan tale om et uddannelsesforløb for de mere plejekrævende elever, ogom det i virkeligheden er i den unges bedste interesse.Ifølge Epinions undersøgelse er målgruppens problemer ofte særdeles komplekse, og vurderingen af deunge vil derfor i mange tilfælde være uegnet at foretage ud fra fælles objektive kriterier. Der er tale om enmeget lille målgruppe, som er karakteriseret ved en lang række forskellige vanskeligheder, som gør det sværtat definere fælles kriterier. En række fælles objektive, positive afgrænsningskriterier vil ikke kunne indfangemålgruppens kompleksitet.1.1.3. UdgifterIfølge Epinion er enhedsudgiften til en helårselev på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovfaldet fra ca. 245.000 kr. i 2007 til omkring 239.000 kr. i 2011. Det svarer til ca. 2,5 pct. Der er en storspredning i udgifterne. F.eks. kostede den dyreste helårselev i 2009 2,1 mio. kr. kr., om end 90 pct. af udgif-terne pr. helårselev lå under 450.000 kr.Ifølge Epinion har udgiften til transport været svingende over årene, hvilket sandsynligvis kan skyldes, atder er tale om en mindre andel af eleverne, som modtager transport, og at udgifterne hertil kan variere megetafhængig af, hvilken transportform der er tale om. Den gennemsnitlige udgift for transport pr. helårselev, dermodtager transport ligger mellem 35.634 kr. i 2011 og 61.764 kr. i 2008. Den generelle tendens er dog, atudgiften til transport har været faldende over årene. Kommuner med mange elever kan drage fordel af, at dehar flere elever, hvilket gør, at de eksempelvis kan anvende samme transportmiddel til flere elever og derveddele udgiften ud på flere elever.

1.1.4. Kommunal udgifts- og kapacitetsstyringIfølge Epinions undersøgelse oplever de kommunale forvaltninger, der er ansvarlige for ungdomsuddan-nelsen for unge med særlige behov, samlet set ganske store og forskelligartede udfordringer i forhold til ud-gifts- og kapacitetsstyringen.Som det væsentligste opleves et støt stigende efterspørgselspres og følgelig stigende tilgang. Flere kom-muner forventer, at det fortsætter 2-3 år frem, mens andre oplever, at niveauet har fundet et stabilt leje. Menså længe man oplever en stigende tilgang til ungdomsuddannelsen, er udfordringen at få stadigt flere eleverigennem uddannelsen med mindst mulig budgetvækst til følge. For nogle kommuner har den øgede tilgangsamtidig betydet, at man for at kunne dække behovet har måttet købe flere uddannelsesforløb uden for kom-munen. Her følger typisk et botilbud med, fordi afstanden til hjemmet øges, hvorfor den samlede udgift øgesmarkant.I forlængelse heraf har mange kommuner nu fået forhandlet mere stabile og ofte lavere udgiftsniveauermed uddannelsesstederne/udbyderne. Det kan være en styrke ikke alene at lægge sig fast på ét eller få tilbud.Anvendelsen af flere tilbud giver bedre mulighed for at forhandle priser, fordi der reelt er mere konkurrencemellem tilbuddene.Ungdomsuddannelsens fleksibilitet med mulighed for indlagte pauser udgør en selvstændig styringsmæssigudfordring. Det er meget almindeligt, at de unge afbryder uddannelsesforløbet eller holder pause fra uddan-nelsen, hvilket gør det svært at styre og prognosticere aktiviteten. Pauseaktiviteten er nogle steder så omfat-tende, at aktiviteten målt i helårselever kun udgør ca. halvdelen af det tilmeldte antal elever.I forbindelse med kapacitetsstyringen er det ifølge Epinions undersøgelse en udfordring, at lovgivningenikke muliggør oprettelse af ventelister. Ventelister ville med fordel kunne anvendes, mens det rigtige tilbudetableres, til der bliver en plads i det rette tilbud, eller til den unge har opnået den øgede modenhed, der vur-deres nødvendig. Ventetiden skal begrænses til et minimum, og den unge tilbydes et andet tilbud i mellemti-den. Det fremhæves, at indførelsen af venteliste principielt også eksisterer på det ordinære område, hvor derpå nogle ungdomsuddannelser er optag på faste tidspunkter på året.Målgruppeafgrænsning kan være en udfordring både opadtil og nedadtil. Problemstillingen har i sagens na-tur direkte udgiftsmæssige konsekvenser for kommunernes samlede budgetter og den tilhørende kapacitets-styring.Desuden betyder det forhold, at der relativt set er tale om en meget lille gruppe unge, at en tilgang af gan-ske få meget udgiftstunge unge kan påvirke gennemsnitspriserne i stort omfang. Det, at de unge uanset til-stand har et retskrav på et uddannelsesforløb, gør det til en ekstraordinær udfordring at styre udgifterne.Lovgrundlaget for ungdomsuddannelsen har markante snitflader til både lov om en aktiv beskæftigelses-indsats (LAB-loven) og lov om social service (Serviceloven) samt lovgivningen i relation til de ordinæreungdomsuddannelser. Ved på den måde at være stærkt forbundet til flere ministerier kommer der flere for-skellige lovgivninger i spil. Det resulterer i udfordringer internt i kommunen, når man skal blive enige om,hvem der skal betale for ungdomsuddannelsen. Der er behov for en hurtigere og mere smidig koordinering afsamspillet mellem de forskellige lovgivninger.1.2. Ministeriet for Børn og Undervisnings overvejelser1.2.1. Lovens formålUddannelse er vigtigt for, at den enkelte kan opnå sit fulde potentiale. Det gælder også for unge med særli-ge behov. Det er derfor vigtigt, at alle unge får en uddannelse, der svarer til deres evner. Formålet med ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særligebehov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenli-vet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Uddannelse er imidlertid en omkost-ningskrævende investering, hvorfor det også er vigtigt, at de midler, der investeres i uddannelse, bruges mål-rettet i forhold til at sikre, at den unge senere, i så vid udstrækning det er muligt, kan bidrage på arbejdsmar-kedet.

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og fagligekompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddan-nelse og beskæftigelse.Ungdomsuddannelsen skal give de unge kompetencer til at deltage i samfundslivet. Endvidere skal ung-domsuddannelsen bidrage til at klæde de unge på, så de i videst mulig omfang kan tage en ordinær ung-domsuddannelse eller komme i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår.Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves, oggive disse unge et springbræt til voksentilværelsen. Desuden har det været et selvstændigt mål at skabe etungdomsmiljø for de unge, så de kunne gøre erfaringer med personlige - og sociale kompetencer.Formålsparagraffen i sig selv indikerer således, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ettilbud på grænsen af uddannelsessystemet med det sigte at gøre de unge bedre i stand til at klare sig selv ivoksenlivet og eventuelt fortsætte i videre uddannelse eller beskæftigelse. Det har aldrig været forventnin-gen, at en stor del af eleverne skulle kunne inkluderes i det ordinære system.1.2.2. Lovens målgruppeUngdomsuddannelsens målgruppe er i lovgrundlaget beskrevet som unge udviklingshæmmede og andreunge med særlige behov. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med sværebevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiskelidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsens målgruppe omfatter udelukkende deunge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpæda-gogisk støtte. Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørendefor den unges berettigelse til et 3-årigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, men det faktum, at den ungeikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogiskstøtte.Alle unge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er så-ledes ikke tale om, at den unge kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende iforhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Da der ikke er nogen nedre grænse i forbindelse med mål-gruppevurderingen, forekommer der elever, som er yderst plejekrævende. Ungdomsuddannelsens målsæt-ning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved f.eks. at lade elementer af træning og sociale ak-tiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan.Der er en gråzone mellem de mest velfungerende i målgruppen og de unge uden for målgruppen – særligtmålgruppen for erhvervsgrunduddannelsen (EGU).For denne gruppe vil et øget fokus på inklusion i de ordinære ungdomsuddannelser og anvendelse de mu-ligheder for at yde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der allerede findes i den gæl-dende lovgivning for at inkludere udsatte elever, formentlig kunne bidrage til, at færre unge skal tage enungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Som udgangspunkt skal normalt begavede unge inkluderesi de ordinære ungdomsuddannelser uanset deres fysiske eller psykiske handicap. Den kommende fleksud-dannelse vil formentlig også kunne bidrage til, at færre af de mest velfungerende unge i målgruppen skaltage en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.1.2.3. UdgifterKommunalbestyrelsen afholder som udgangspunkt alle udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med sær-lige behov. Kommunalbestyrelsen afholder således udgifterne til særlig tilrettelagte forløb, herunder afkla-ringsforløb, jf. lovens § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt tilrettelæggelse af undervisningen.Uddannelseselementer, der er særligt tilrettelagt for unge i ungdomsuddannelsen, skal således altid finansie-res af kommunalbestyrelsen, også selv om der er tale om elementer, der udbydes af selvejende uddannelses-institutioner med statsligt finansierede uddannelser.Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leves af husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folke-højskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, finansieres efter bestemmelsernei den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet.

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring af unge med særlige be-fordringsbehov mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsessted (uden boophold) eller praktikstedfor unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Til ungeuden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted ogtilbage igen på 22 km og derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse frakommunalbestyrelsen af faktisk afholdte udgifter til offentligt befordringsmiddel og ved befordring med egetbefordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km. Kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndigudtalelse om den unges egen befordringsevne.Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for, at de nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen afundervisningen stilles vederlagsfrit til rådighed for den unge. Det betyder, at det i forbindelse med uddannel-sesplanen skal beskrives, hvilke hjælpemidler, herunder vejledning i brug heraf, der er nødvendige i forbin-delse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov koster årligt ca. 1 mia. kr. Ungdomsuddannelsen skalvære individuelt tilrettelagt. Derfor varierer udgifterne til eleverne betydeligt. Blandt de dyreste helårselever,som koster op mod 2,0 mio. kr. om året, vurderes at være elever, der er meget plejekrævende.En helårselev på ungdomsuddannelsen koster væsentligt mere end en helårselev på de ordinære ungdoms-dannelser. En helårselev på ungdomsuddannelsen koster dog til sammenligning ca. 2/3 af, hvad en helårselevi en asperger-klasse på stx koster, mens en helårselev på et EGU-forløb koster lige under halvdelen af enhelårselev på ungdomsuddannelsen.Udgiftsudviklingen til ungdomsuddannelsen har været markant højere end på andre ungdomsuddannelser. I2008 udgjorde udgifterne til ungdomsuddannelsen ca. 1,5 pct. af de samlede udgifter til ungdomsuddannel-ser. Ved budgettet i 2012 udgjorde udgifterne til ungdomsuddannelsen 5,7 pct. Udgiftsudviklingen skal dogbl.a. ses i sammenhæng med indfasningen af uddannelsen.1.2.4. Kommunal udgifts- og kapacitetsstyringStyringsmulighederne af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er begrænsede. Det betyder, atudgifterne til ungdomsuddannelsen ikke anvendes effektivt. Kommunernes muligheder for at tilrettelægge ogprioritere ungdomsuddannelsen hensigtsmæssigt er relativt til andre ungdomsuddannelser stærkt begrænsede,f.eks. af at ungdomsuddannelsen er individuelt tilrettelagt, at der er løbende optag, at eleverne kan holdepause m.v.Regeringen og KL er derfor enige om at se nærmere på, om ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forbindelse med lovrevisionen, herunder på om kommuner-nes styring af uddannelsen kan styrkes, jf. »Aftale om kommunernes økonomi for 2013« af 10. juni 2012.Aftalen er nærmere omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.Udgifterne til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov afhænger til dels af den overordnede til-rettelæggelse og organisering af ungdomsuddannelsen. Kommunerne opfordres derfor til at anvende de gæl-dende styringsmuligheder bedre, så de f.eks. i højere grad går sammen og forhandler priser på uddannelses-tilbud med leverandørerne, indhenter og baserer deres visitation på tilbud fra flere leverandører og anvenderdecentrale budgetter.Kommunerne opfordres også til at være opmærksomme på, at unge kan have et behandlingsmæssigt be-hov, der betyder, at de pågældende kan afvises i forhold til ungdomsuddannelsen, fordi det behandlingsmæs-sige behov skal dækkes og opfyldes inden ansøgning og eventuel godkendelse. Det kan være personer, derhar brug for psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling eller andet. F.eks. er psykisk syge unge ikke nød-vendigvis i målgruppen for ungdomsuddannelsen, hvis de inden for overskuelig tid kommer i behandling ogherefter forventes at kunne erklæres raske.1.2.5. Mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og styring af uddannelsenRegeringen og KL har aftalt at se nærmere på, om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kantilrettelægges mere hensigtsmæssigt, herunder om kommunernes styring af uddannelsen kan styrkes. Aftalen

er nærmere omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2. Det er Ministeriet for Børn og Under-visnings vurdering, at de under pkt. 1.2.5.1.–1.2.5.9. nævnte områder vil kunne bidrage til, at kommunernesmuligheder for at styre og prioritere ungdomsuddannelsen hensigtsmæssigt styrkes.1.2.5.1. Elevernes mulighed for at afbryde uddannelsenUnge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre enanden ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, har, hvis de ønsker det, et retskrav på en 3-årigungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov. Det er tale om et tilbud, meningen pligt for den unge, som derfor også kan vælge et framelde sig ungdomsuddannelsen. Er den unge imid-lertid på uddannelsen forventes det dog, at den unge møder frem til tiden og deltager i de planlagte aktivite-ter.Ungdomsuddannelsens indbyggede fleksibilitet i form af mulighed for den enkelte unge at afbryde ellerindlægge pauser i uddannelsen på eget initiativ er imidlertid en udfordring i forhold til den kommunale prio-ritering og styring af uddannelsen. Det er meget almindeligt, at eleverne afbryder eller indlægger pauser iuddannelsen, hvilket gør det svært for kommunerne at styre og prognosticere aktiviteten.Der kan imidlertid være grunde til, at den unge for en længere periode har behov for at holde pause fra ud-dannelsen med henblik på senere genoptagelse heraf og derfor ønsker at afbryde uddannelsen. Der kan f.eks.være tale om sygdom eller andre personlige grunde.Det skal derfor fortsat være muligt for unge at holde pause fra ungdomsuddannelsen, men af hensyn til denkommunale styring, prioritering og tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov børkommunalbestyrelsen tillægges kompetencen til at kunne godkende elevers ønske om afbrud af og pauser fraungdomsuddannelsen, når disse er af længere varighed. Almindeligt sygefravær skal som udgangspunkt fort-sat ikke godkendes af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen bør ligeledes tillægges kompetencen til i særlige tilfælde som f.eks. ved barsel oglængerevarende sygdom at kunne dispensere fra reglen om, at anmodning om genoptagelse af uddannelsenskal ske inden det fyldte 25. år.1.2.5.2. Kommunalbestyrelsens mulighed for at afbryde uddannelsenDen væsentligste præmis, for at en ung gennemfører ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovmed et tilfredsstillende resultat, er, at den unge møder frem til tiden og deltager aktivt i de aktiviteter, somkommunalbestyrelsen skal tilbyde den unge ifølge den individuelt tilrettelagte uddannelsesplan. Sker detteikke, kan det være et signal til Ungdommens Uddannelsesvejledning om, at der er behov for, at den pågæl-dendes unges uddannelsesplan eventuelt bør justeres.Uddannelsesplanen justeres efter samråd med den unge og forældrene, men ændrer det ikke på situationen,og vurderes det, at yderligere justeringer ikke vil ændre herpå, bør kommunalbestyrelsen efter indstilling fraUngdommens Uddannelsesvejledning i sin yderste konsekvens have mulighed for at kunne træffe beslutningom at afbryde ungdomsuddannelsen, og den unge vejledes om andre relevante tilbud.I f.eks. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5.juli 2010, er der i kapitel 4 fastsat regler om mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v. Således fremgår detf.eks. af § 23, stk. 1, at eleverne har mødepligt og pligt til at deltage i undervisningen.1.2.5.3. Optag af eleverI forbindelse med kapacitetsstyringen er det for den enkelte kommune en udfordring, at lovgrundlaget ikkemuliggør optag af elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov på bestemte tidspunkter afåret, f.eks. i august som på gymnasieområdet. Optag på bestemte tidspunkter af året vil kunne have den for-del, at der bliver bedre tid til at etablere det rigtige tilbud, eller der bliver en plads i det rette tilbud. Der skalsom udgangspunkt fortsat være løbende optag af elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-hov, men kommunalbestyrelsen bør af hensyn til den kommunale styring have mulighed for at kunne træffebeslutning om at fravige dette med henblik på oprettelse af halvårlige eller årlige optag af elever på ung-domsuddannelsen.

1.2.5.4. VisitationsrækkefølgeDet kan være en styringsmæssig udfordring for kommunerne, at de unge stilles et konkret tilbud i udsigt,før kommunalbestyrelsen har afgjort, om vedkommende unge tilhører lovens målgruppe og dermed har etretskrav på et 3-årigt individuelt tilrettelagt uddannelsestilbud. Det sætter kommunens sagsbehandling underforventningspres, og det øger muligheden for skuffede forventninger hos den unge og efterfølgende klagesa-ger. Rækkefølgen i visitationen af de unge til ungdomsuddannelsen bør derfor ændres, så uddannelsesplan-lægningen først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om et 3-årigt individuelt tilrettelagtuddannelsesforløb.1.2.5.5. AfklaringsforløbUngdomsuddannelsen for unge med særlige behov indeholder et obligatorisk afklaringsforløb på indtil 12uger, som nærmere fastlægger uddannelsen. Vejlederne kender ofte de elever, der kommer fra specialskolerog specialklasser, hvorfor der ikke er behov for yderligere afklaring, mens der for elever, der kommer fraalmindelige grundskoleforløb eller fra andre aktiviteter som oftest vil være behov for yderligere afklaring.Det vurderes på denne baggrund, at det er uhensigtsmæssigt at kræve, at alle elever på ungdomsuddannelsenskal gennemføre et obligatorisk afklaringsforløb.1.2.5.6. Placering af vejledningsopgaverneLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder konkrete bestemmelser, som placerervejledningsopgaven vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i Ungdommens Uddan-nelsesvejledning. Det er ulogisk og ufleksibelt, at netop vejledningsopgaverne vedrørende ungdomsuddan-nelsen ikke følger lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, når Ungdommens Uddannelsesvejlednings øvrige vejled-ningsopgaver efter vejledningsloven kan organiseres ret frit. Kommunalbestyrelsen bør derfor have mulighedfor frit at kunne træffe beslutning om, hvor vejledningsopgaven vedrørende ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov skal forankres.1.2.5.7. PraktikMan kunne muligvis opnå højere beskæftigelse blandt de unge, der har afsluttet ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov, hvis lovgivningen var mere fleksibel i forhold til sammensætningen af uddannelseog praktik i uddannelsesforløbet. Nogle unge ville formentlig blive mere arbejdsmarkedsparate, hvis der varmulighed for mere praktik i uddannelsesforløbet end den nuværende maksimale grænse på 280 timer årligtfor alle praktiske aktiviteter, herunder praktik.Efter gældende regler kan grænsen på de 280 timer alene fraviges af kommunalbestyrelsen efter anmod-ning fra den unge og forældrene, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. Dette vil ikke ialle tilfælde være hensigtsmæssigt og til den unges bedste, at det alene er den unge og forældrene, der vurde-rer, om kommunalbestyrelsen skal anmodes om at fravige grænsen på de 280 årlige timer. Kommunalbesty-relsen bør derfor få mulighed for efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning at kunne fastsæt-te, hvor mange timers praktik, herunder praktiske aktiviteter, der efter en konkret og individuel vurderingskal indgå i den enkelte elevs 3-årige uddannelsesplan.1.2.5.8. Harmonisering med regler på det sociale område og beskæftigelsesområdetTilbuddet om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er ofte tæt forbundet til tilbud og ydelserunder anden lovgivning inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det er derfor vigtigt, at derskabes et koordinerende samarbejde mellem de forskellige forvaltninger og sektorer i en kommune i forbin-delse med, at den unge gives tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. En sådan koor-dinering er nødvendig, for at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan fungere optimalt. I man-ge kommuner er der nedsat visitationsudvalg, hvor de relevante kommunale forvaltninger er repræsenteret.Ministeriet for Børn og Undervisning har i samarbejde med Finansministeriet og de berørte ministerier un-dersøgt, om grundlaget for uddannelsen i videre omfang bør harmoniseres med reglerne på de tilgrænsende

områder inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet med henblik på at forenkle de berørte ungestilgang til relevante tilbud og kommunalbestyrelsens administration.1.2.5.8.1. Det sociale områdePå det sociale område er der i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område reg-ler om en sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede social-område. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen. Endvidere erdet som en del af økonomiaftalen for 2012 aftalt, at der skulle sættes en grænse for, hvor sent kommuner kanfremsende regninger til hinanden på det specialiserede socialområde. Denne aftale er udmøntet som en del afL 140 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, jf. lov nr. 596 af 18. juni 2012.Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov regulerer ikke mellemkommunale betalinger,herunder regler om hvem der er handle- og betalingskommune i de tilfælde, hvor unge visiteres til ungdoms-uddannelsen og efter serviceloven visiteres til midlertidigt botilbud eller anbringes uden for hjemmet. Lovenmangler endvidere regler om tidsfrister for mellemkommunale betalinger.Det er en forudsætning for en hensigtsmæssig økonomistyring, at der er sammenhæng mellem handle- ogbetalingskommune, samt at kommunen kender sine udgifter, hvorfor ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov bør følge reglerne på det sociale område.1.2.5.8.2. BeskæftigelsesområdetKommunerne har finansieringsansvaret for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov og er ved etablering af uddannelsen i 2007 fuldt ud kompenseret herforvia bloktilskuddet. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan også gives som et tilbud efter §32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) til personer, der opfylder betingelserneherfor.Det overlap, der er mellem ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og LAB-loven, betyder, atkommunerne kan modtage statslig refusion af den del af driftsudgifterne, som vedrører modtagere af kon-tanthjælp og revalideringsydelse. Det skønnes, at denne gruppe udgør ca. 45 pct. af eleverne, og at målgrup-pen har været støt stigende over årene.Denne mulighed for dobbeltkontering bør afskaffes ved en bestemmelse i lov om ungdomsuddannelse forunge med særlige behov, som udelukker, at ungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efter LAB-loven,kan opnå statslig refusion og budgetgaranti.1.2.5.9. KlageKommunalbestyrelsen får med lovforslaget en række nye kompetencer i forhold til den enkelte unge, hvorder f.eks. træffes afgørelser i forbindelse med målgruppevurderingen af den unge (lovforslagets § 1, nr. 3),om afslag på anmodning om at kunne afbryde/holde pause fra uddannelsen, om afslag på anmodning omfravigelse af alderskrav i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen og om at afbryde den unges ung-domsuddannelse (lovforslagets § 1, nr. 7). Af hensyn til den unges retssikkerhed findes det mest hensigts-mæssigt også at foreslå den enkelte unges klagemuligheder udvidet.2. Lovforslagets indholdSom grundlag for lovforslaget indgår Epinions »Evaluering af STU, 2012«, det allerede tilvejebragte erfa-ringsgrundlag fra den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen, herunder undervisningsministerens årligeredegørelser til Folketingets Uddannelsesudvalg i perioden 2008-2010 og løbende dialog med interessenterpå området samt erfaringer fra den daglige administration af loven.Hertil kommer »Aftale om kommunernes økonomi for 2013« af 10. juni 2012, hvoraf følgende fremgår omungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU):

»Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) skal revideres i folketingsåret 2012/13.STU er en tre-årig ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, derikke kan gennemføre anden uddannelse.Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændigog aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.Som led i lovrevisionen foretages en vurdering af behovet for en evt. justering af uddannelsens rammer ogindhold. Bl.a. undersøger man, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen er rigtigtafgrænset, og om midlerne anvendes hensigtsmæssigt. Regeringen og KL er derfor enige om at se nærmerepå, om uddannelsen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forbindelse med den kommende lovrevision,herunder på om kommunernes styring af uddannelsen kan styrkes.«.2.1. Elevernes mulighed for at afbryde uddannelsen2.1.1. Gældende retDen unge kan efter lovens § 8 afbryde ungdomsuddannelsen efter eget ønske eller afbryde den på grund afsygdom eller andre grunde. Hvis den unge har afbrudt uddannelsen, kan den unge anmode om at genoptagedenne. Anmodningen skal ske, inden den unge fylder 25 år. Den unge skal dog færdiggøre ungdomsuddan-nelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af uddannel-sen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages en ny henvisning, og det kan desuden bliveaktuelt at justere uddannelsesplanen, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2.2.1.2. Den foreslåede ordningDet er meget almindeligt, at eleverne afbryder eller indlægger pauser i uddannelsen, hvilket gør det sværtfor kommunerne at styre og prognosticere aktiviteten. Det skal dog fortsat være muligt for den unge at holdepause fra ungdomsuddannelsen med henblik på, at den unge på et senere tidspunkt genoptager denne. Ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov er et tilbud, men ingen pligt for den unge. Den unge kan der-for også vælge framelde sig ungdomsuddannelsen, hvis den unge ønsker det. Er den unge imidlertid optagetpå ungdomsuddannelsen og har påbegyndt et uddannelsesforløb, er der også en forventning om, at den ungemøder frem til tiden og deltager i de planlagte aktiviteter.Det foreslås under hensyntagen til den kommunale styring, prioritering og tilrettelæggelse af ungdomsud-dannelsen for unge med særlige behov, at loven ændres således, at kommunalbestyrelsen tillægges kompe-tencen til på baggrund af en konkret og individuel vurdering at kunne godkende elevers ønsker om afbrud afog pauser fra uddannelsen, når disse er af længere varighed. Et almindeligt sygefravær og lignende – mål-gruppens særlige forhold taget i betragtning – skal således som udgangspunkt fortsat ikke godkendes afkommunalbestyrelsen. Herudover forslås kommunalbestyrelsen tillagt kompetence til i særlige tilfælde somf.eks. ved barsel og længerevarende sygdom at kunne dispensere fra reglen om, at anmodning om genopta-gelse af uddannelsen skal ske inden det fyldte 25. år.Ved genoptagelsen kan kommunalbestyrelsen som efter de gældende regler stille krav om, at der foretagesen ny henvisning, og det kan desuden blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddan-nelsesplanen. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for, at der foretages en indstil-ling til kommunalbestyrelsen om deltagelse i ungdomsuddannelsen, og at der udarbejdes et nyt udkast tilindividuel uddannelsesplan.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.2.2. Kommunalbestyrelsens mulighed for at afbryde uddannelsen2.2.1. Gældende retLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke regler, hvorefter kommunalbe-styrelsen kan afbryde en deltagers ungdomsuddannelse.

2.2.2. Den foreslåede ordningDet er vigtigt, at den unge møder frem til tiden og deltager i de planlagte aktiviteter, herunder vejlednings-samtaler og praktikophold. Den unges aktive deltagelse forudsætter, at den unge møder frem til tiden og del-tager i de planlagte aktiviteter. Sker dette ikke, bør Ungdommens Uddannelsesvejledning tage sagen op medden unge og forældrene. Ungdommens Uddannelsesvejledning bør samtidig overveje, om den unges uddan-nelsesplan eventuelt skal justeres, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, somden unge måtte have i relation til at møde frem. Uddannelsesplanen justeres efter samråd med den unge ogforældrene.Et almindeligt sygefravær og lignende – målgruppens særlige forhold taget i betragtning – medfører somudgangspunkt ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den unge deltager aktivt i uddannelsen.Møder den unge ikke frem, bør det kunne få den konsekvens, at kommunalbestyrelsen kan afbryde uddan-nelsen, og den unge vejledes om andre relevante tilbud. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen efterindstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning får mulighed for at afbryde den unges uddannelsesfor-løb, hvis den unge ikke møder frem til tiden og deltager i de planlagte aktiviteter.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 7.2.3. Optag af elever2.3.1. Gældende retDet følger af lovens § 2, stk. 2 og 3, at tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov givesaf kommunalbestyrelsen i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervis-ningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives til-buddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille kravom, at unge i målgruppen skal påbegynde deres ungdomsuddannelse umiddelbart efter, at grundskolen erafsluttet, men tilbuddet skal afgives i så god tid, at den unge kan påbegynde ungdomsuddannelsen i fortsæt-telse af undervisningen i folkeskolen m.v. Optag sker løbende. Den unge kan modtage kommunalbestyrel-sens tilbud indtil det fyldte 25. år.Der er ingen regler om, hvornår uddannelsen efter kommunalbestyrelsens godkendelse af den unges opta-gelse på ungdomsuddannelsen skal påbegyndes, men det er intentionen, at uddannelsen skal påbegyndesinden for et planlagt, rimeligt og overskueligt tidsforløb, og at påbegyndelsen ikke må udsættes unødvendigtlænge. Det skal fremgå af den godkendte uddannelsesplan, hvornår uddannelsen påbegyndes.2.3.2. Den foreslåede ordningDen enkelte kommune vil få bedre muligheder for at styre kapaciteten, hvis det er muligt at optage eleverpå bestemte tidspunkter af året, herunder bedre tid til at etablere det rigtige tilbud.Det foreslås derfor, at loven ændres således, at det præciseres, at der som udgangspunkt er løbende optagaf elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, men at kommunalbestyrelsen, hvis den øn-sker det, kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller årlige optag af elever på ungdomsuddannelsen.Kommunalbestyrelsens beslutning herom skal i så fald offentliggøres, f.eks. på kommunens hjemmeside og iforbindelse med tilbudsgivningen efter lovens § 2, stk. 2.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.2.4. Visitationsrækkefølge2.4.1. Gældende retDet følger af lovens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvej-ledning træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen i lovens § 1.Det følger videre af lovens § 3, stk. 2, at Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den ungeog forældrene indstiller til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstil-

lingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i andrekommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har væretoptaget. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan.2.4.2. Den foreslåede ordningDet er et problem, at de unge stilles et konkret tilbud i udsigt, før kommunalbestyrelsen har afgjort, omvedkommende unge tilhører lovens målgruppe og dermed har et retskrav på et 3-årigt individuelt tilrettelagtuddannelsestilbud. Uddannelsesplanlægningen bør først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givettilsagn om et 3-årigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb.Det foreslås derfor, at loven ændres således, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra UngdommensUddannelsesvejledning først træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen i lovens § 1.Indstillingen forudsættes udarbejdet hurtigst muligt efter, at den unge har rettet henvendelse til kommunalbe-styrelsen med anmodning om et uddannelsestilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov. Indstillingen foreslås fortsat udarbejdet efter samråd med den unge og forældrene.Godkender kommunalbestyrelsen, at den unge er omfattet af lovens målgruppe og derfor kan optages påungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning dernæst udenunødig forsinkelse tage skridt til i samråd med den unge og forældrene at udarbejde et udkast til en 3-årigindividuel uddannelsesplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.2.5. Afklaringsforløb2.5.1. Gældende retUngdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der afgives indstilling til kommunalbestyrelsenom et uddannelsestilbud til unge i målgruppen for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,jf. lovens § 3, stk. 2. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan. Udkastetudarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen og skal i videst muligt omfang tilrette-lægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, jf. lovens § 4, stk. 1. Ud-dannelsesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannelsen skal forløbe.Der er tale om et udkast til uddannelsesplan. Derfor er der i lovens § 4, stk. 2, fastsat en bestemmelse om,at ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges øn-sker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Varigheden af afklaringsforløbetfastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge har behov herfor.Afklaringsforløbet kan finde sted på de typer af skoler og institutioner, der nævnes i lovens § 5 om, hvilkeskoler og institutioner, der kan levere uddannelseselementer til ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov. Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige individuelle uddannelsesforløb, og valget af den skole ellerinstitution, der skal gennemføre afklaringsforløbet, skal således ske med udgangspunkt i den individuelletilrettelæggelse og kan ikke i forvejen henlægges til bestemte institutioner.I forbindelse med afklaringsforløbet udfærdiges den unges 3-årige uddannelsesplan for ungdomsuddannel-se for unge med særlige behov. Denne plan, som udarbejdes sammen med den unge og forældre eller vær-gen, indgår i uddannelsesplanen for elever på 9. og 10. klassetrin, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.2.5.2. Den foreslåede ordningEn stor gruppe af elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kommer fra specialskoler el-ler specialklasser i grundskolen. Vejlederne kender på forhånd disse elever og deres karakteristika, hvorforder typisk ikke vil være behov for yderligere afklaring og dokumentation end den, der allerede foreligger. Enmindre del af eleverne kommer fra almindelige grundskoleforløb eller fra andre aktiviteter, hvor der somoftest vil være behov for yderligere afklaring. Det er på denne baggrund uhensigtsmæssigt at kræve, at alleelever på ungdomsuddannelsen skal gennemføre et obligatorisk afklaringsforløb på indtil 12 uger.

Det foreslås derfor at ændre loven, så kommunalbestyrelsen tillægges kompetencen til at beslutte, hvornårder vil være behov for et afklaringsforløb, herunder hvor langt afklaringsforløbet skal være, idet det dog ikkekan overstige 12 uger. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af Ungdommens Uddannelses-vejlednings indstilling, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter sam-råd med den unge og forældrene Et sådant afklaringsforløb vil fortsat være en del af det 3-årige uddannelses-tilbud.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.2.6. Placering af vejledningsopgaverne2.6.1. Gældende retUngdommens Uddannelsesvejledning har ifølge lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovnogle vejledningsmæssige forpligtigelser i forhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.Efter § 3, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indstiller Ungdommens Uddan-nelsesvejledning til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingenskal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan, som udarbejdes af Ungdommens Uddannelsesvej-ledning. I forbindelse med afklaringsforløbet, jf. lovens § 4, stk. 2, udarbejder Ungdommens Uddannelses-vejledning en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejled-ningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. Det er også Ungdommens Uddannelsesvejled-ning, der efter behov og mindst en gang årligt justerer uddannelsesplanen, jf. lovens § 4, stk. 3.Ifølge § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. kan kommunalbestyrelsen bemyndige en offentlig institutioneller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver,der efter loven (vejledningsloven) varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning.2.6.2. Den foreslåede ordningDet er ikke hensigtsmæssigt, at netop vejledningsopgaverne vedrørende ungdomsuddannelsen for ungemed særlige behov ikke følger lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-skæftigelse m.v., når Ungdommens Uddannelsesvejlednings øvrige vejledningsopgaver efter vejledningslo-ven kan organiseres ret frit. Det bør derfor være frit for kommunalbestyrelsen at beslutte, hvor vejlednings-opgaven vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal forankres.Det foreslås derfor, at loven ændres således, at den organisatoriske placering af vejledningsopgaverne ved-rørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kommer til at følge vejledningslovens § 9, stk. 2,således at det bliver frit for kommunen at beslutte, hvor vejledningsopgaven vedrørende ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov skal placeres.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.2.7. Praktik2.7.1. Gældende retEfter lovens § 7, stk. 2, skal ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov indeholde praktiske aktivi-teter, herunder praktik, i op til 280 timer om året. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om omfanget afpraktiske aktiviteter/praktik, hvis den unge og forældrene anmoder om det, og hvis særlige grunde taler for,at det er til den unges bedste, jf. lovens § 7, stk. 3. Der kan således planlægges praktik i videre omfang i ud-dannelsen, hvis særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årli-ge undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag, jf. lovens § 7, stk. 3. Det betyder, at uanset hvor længe denunge er i praktik en given dag, vil det tælle med 4,2 timer den pågældende dag.

Praktikken forudsættes at foregå på virksomheder og institutioner uden for de undervisningsmæssigerammer. Formålet med praktikken er blandt andet, at den unge får arbejdserfaring og erfaring med at indgå isamarbejdet på en arbejdsplads.Praktikforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er omfattet af bekendtgørelsenr. 845 af 30. juni 2010 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., jf. §13.2.7.2. Den foreslåede ordningKan man med en mere fleksibel lovgivning i forhold til sammensætningen af uddannelse og praktik i ud-dannelsesforløbet gøre de unge mere arbejdsmarkedsparate og opnå højere beskæftigelse blandt de unge, børden nuværende maksimale grænse på 280 timer årligt for alle praktiske aktiviteter, herunder praktik, ikke ståi vejen herfor.Det foreslås derfor, at grænsen på 280 timers praktik ophæves, og at det overlades til kommunalbestyrelsenat fastsætte, hvor meget praktik der skal indgå i den enkelte elevs 3-årige uddannelsesplan. Kommunalbesty-relsens afgørelse træffes på baggrund af Ungdommens Uddannelsesvejlednings indstilling, der er udarbejdetefter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd med den unge og forældrene. Kommu-nalbestyrelsen skal i den sammenhæng fortsat lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller vær-gens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen.Et sådant praktikforløb vil fortsat være en del af det 3-årige uddannelsestilbud.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.2.8. Harmonisering med regler på det sociale område og beskæftigelsesområdet2.8.1. Det sociale område2.8.1.1. Gældende retMed hensyn til mellemkommunale betalinger er det reglerne i lov om specialundervisning for voksne (lov-bekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011), der følges. Der henvises til afsnit »3.2 Styrelsen af ungdomsud-dannelsen« i de almindelige bemærkninger til Forslag til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov (L 196) fremsat den 28. marts 2007. Det fremgår blandt andet heraf, at »Bestemmelserne om styrel-sesregler for kommunale uddannelsesinstitutioner fremgår af lov om specialundervisning for voksne. Detsamme gælder lovens bestemmelser om udgifter.«.Kommunalbestyrelsen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter. Afholder kommu-nalbestyrelsen udgifter til undervisning af personer, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsenkræve betaling fra deltagerens bopælskommune, dvs. den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folke-registret. Det følger af § 4, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne.Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommunalbestyrelse for udgifter til undervisning afpersoner, der bor og opholder sig i kommunen (er tilmeldt folkeregistret i kommunen), men som ved bereg-ning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.Det følger af § 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne. Under det midlertidige ophold i opholds-kommunen påhviler ansvaret for uddannelsen for den unge fortsat den oprindelige kommune, idet den ungesophold i opholdskommunen er midlertidigt, og det således er hensigten, at den unge flytter tilbage til denoprindelige kommune.Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fastaflastningshjem og undervisningsinstitution eller skole for personer, der deltager i undervisningen. Afholderkommunalbestyrelsen herefter udgifter til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem ogundervisningsinstitution eller skole af personer, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsenkræve godtgørelse fra denne kommune, jf. § 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne. Der henvisestil § 5, stk. 1 og 2, i lov om specialundervisning for voksne.

Der er ingen gældende regulering i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov af frister forfremsættelse af krav på betaling mellem kommuner for benyttelse af en anden kommunes undervisningstil-bud. Spørgsmål skal derfor afgøres efter lovgivningens regler om forældelse. Fordringer på penge mellemoffentlige myndigheder forældes efter lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelseslo-ven).2.8.1.2. Den foreslåede ordningUngdomsuddannelsen mangler klare regler om mellemkommunale betalinger, herunder regler om handle-og betalingskommuner f.eks. i forbindelse med visitation til botilbud efter serviceloven samtidig med visita-tion til ungdomsuddannelsen, ligesom der heller ikke er regler om tidsfrister for mellemkommunale betalin-ger.Det foreslås derfor, at loven ændres, så der indføres klare regler om mellemkommunale betalinger, så fra-flytterkommunen, når unge af egen drift flytter bopæl, men fortsat følger den tilbudte uddannelse, kan krævegodtgørelse fra tilflytterkommunen for afholdte undervisningsudgifter.Det foreslås endvidere, at loven ændres således, at reglerne for handle- og betalingskommuner på det so-ciale område, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012 af lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område, hvorefter fraflytterkommunen har både handle- og betalingspligten for disseunge, følges, hvis unge som led i deres tilbudte ungdomsuddannelse visiteres til (flytter i) et midlertidigtbotilbud eller anden boform i en anden kommune eller anbringes uden for hjemmet, så der ikke opstår tvivl ikommunerne om, hvem der er handle- og betalingskommune.For at give kommunerne bedre styringsmuligheder foreslås det, at der indføres en tidsfrist på 12 månederfor, hvornår kommunerne kan fremsende regninger for ydelser efter lov om ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov til andre kommuner.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.2.8.2. Beskæftigelsesområdet2.8.2.1. Gældende retUngdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan gives som et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) til personer, der opfylder betingelserne herfor. Under tilbuddetmodtager deltagerne den ydelse, som de i forvejen er berettiget til.F.eks. kan personer, der er berettiget til kontanthjælp, få uddannelsen som et tilbud efter LAB-loven, hvorde modtager deres kontanthjælp under uddannelsen. Det er kommunen, der i det enkelte tilfælde afgør, omuddannelsen kan gives som tilbud og i givet fald for hvilken periode.Uddannelsen vil også kunne gives som et tilbud i form af forrevalidering, hvor man modtager sin hidtidigeydelse, f.eks. kontanthjælp eller som en revalidering med revalideringsydelse, til personer, der opfylder be-tingelserne herfor. For at uddannelsen kan gives som et tilbud om revalidering, herunder forrevalidering, erdet en forudsætning, at der foreligger en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvisselvforsørgelse for den pågældende.Hvis den unge efter kommunens vurdering opfylder betingelserne for at komme på forrevalidering eller re-validering, kan kommunen visitere den unge (kontanthjælpsmodtagere og revalidender) til ungdomsuddan-nelsen for unge med særlige behov som et tilbud efter LAB-loven. Udgifter til ungdomsuddannelsen for un-ge med særlige behov for personer, der er under forrevalidering eller revalidering, vil være omfattet af finan-sieringsbestemmelserne i LAB-loven, hvorefter staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. afkommunens driftsudgifter efter kapitel 10 til personer under revalidering, herunder forrevalidering, jf. § 119,stk. 1. Tilbud efter kapitel 10 i LAB-loven (§ 32, stk. 1, nr. 2) omfatter vejledning og opkvalificering, herun-der særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

2.8.2.2. Den foreslåede ordningDet overlap, der er mellem ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og LAB-loven, indebærermulighed for, at kommunerne kan modtage statslig refusion af den del af driftsudgifterne, som vedrører mod-tagere af kontanthjælp og revalideringsydelse. Dermed kan kommunerne fuldt lovligt, men mod hensigten,opnå dobbeltfinansiering for elever på ungdomsuddannelsen, der er på kontanthjælp og revalidering. Detskønnes, at denne gruppe udgør ca. 45 pct. af eleverne, og at målgruppen har været støt stigende over årene.Da kommunerne har hele finansieringsansvaret for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov, og da de ved etablering af uddannelsen i 2007 er fuldt udkompenseret herfor via bloktilskuddet, foreslås det for at afskaffe muligheden for dobbeltkontering, at derindsættes en bestemmelse i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der udelukker, at ung-domsuddannelsesforløb, der iværksættes efter LAB-loven, kan opnå statslig refusion og budgetgaranti.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.2.9. Klage2.9.1. Gældende retEfter lovens § 12, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ung-domsuddannelse af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Den unge kanogså indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen for nævnet.2.9.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget foreslås kommunalbestyrelsen tillagt en række nye kompetencer i forhold til den enkeltedeltager på ungdomsuddannelsen. Det foreslås derfor, at klagenævnets kompetenceområde udvides til ogsåat omfatte kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på optagelse på ungdomsuddannelsen (lovforslagets §1, nr. 3), om afslag på den unges anmodning om at kunne afbryde/holde pause fra uddannelsen (lovforslagets§ 1, nr. 7), om afslag på den unges anmodning om fravigelse af alderskrav i forbindelse med genoptagelse afuddannelsen (lovforslagets § 1, nr. 7), og kommunalbestyrelsens afgørelse om at afbryde den unges ung-domsuddannelse (lovforslagets § 1, nr. 7).Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen ind-bringes for klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, derfor den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik (lovforslagets nr. 6) vil være endel af tilbuddets indhold, og afgørelsen vil derfor falde ind under klagenævnets kompetence.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDe foreslåede ændringer af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anført under afsnit2.1.-2.7. skønnes at medføre et begrænset frigørelsespotentiale i kommunerne, der kan indgå som en del afmoderniseringsaftalen, jf. aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013. Aftalenindebærer, at regeringen og KL er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende tilsamlet 1½ mia. kr. i 2013 og 2014, og at regeringen såvel som kommunerne hver vil gennemføre initiativer,der frigør i alt 750 mio. kr. frem til 2014. Målet er en modernisering af den kommunale opgaveløsning ved atprioritere kerneopgaverne i den offentlige velfærd samt understøtte en bedre ressourceudnyttelse i opgave-løsningen.Det er ikke muligt at angive et konkret frigørelsespotentiale, men ændringerne skønnes at medføre admini-strative lettelser og bedre kapacitetsstyringsmuligheder for kommunerne. De forventede frigjorte ressourcerforbliver i kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service i overensstemmelse med de loka-le behov.Tilføjelsen af en bestemmelse i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der udelukker, atungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), kan

opnå statslig refusion og budgetgaranti, skønnes at medføre mindreudgifter for staten i form af lavere refusi-onsbeløb til kommunerne. De konkrete mindreudgifter som følge af lovændringen kan ikke opgøres, idet detikke er muligt i det eksisterende registreringsgrundlag at udskille refusionsudgifterne til de forskellige typeraf tilbud.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL – Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund, Consentio –Forening for særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerfor-ening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplys-nings Samråd, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd,Efterskoleforeningen, Fagligt Fælles Forbund, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Dag-højskoler i Danmark, Foreningen af forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af Husholdningsskoler ogHåndarbejdsskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Skoleledere ved de TekniskeSkoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FTF, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen LEV,Landsorganisationen i Danmark, Lederforeningen for VUC, Ledersamrådet for VSU og STU i Danmark,Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Produktionsskoleforeningen, Socialpæda-gogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning v/ Ungdommens Ud-dannelsesvejlednings Udviklingscenter.9. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterDet skønnes, at dele af lovforsla-get vil medføre et frigørelsespo-tentiale i kommunerne, der kanindgå i moderniseringsaftalenmellem regeringen og KL. Dertilkommer, at lovforslaget skønnesat medføre lavere statslige udgif-ter til refusioner til kommunernei henhold til lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (LAB-loven).Dele af lovforslaget skønnes atmedføre administrative lettelserog bedre kapacitetsstyringsmu-ligheder for kommunerne.IngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, 1. pkt.)Efter gældende regler har unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mu-lighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse med specialpædagogiske støtte, hvis de ønsker det, etretskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter en ung, der er optagetpå ungdomsuddannelsen, vil kunne få afbrudt sin uddannelse, hvis pågældende ikke møder op til tiden ogdeltager aktivt i uddannelsesforløbet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 2, stk. 5)Der er som udgangspunkt løbende optag af unge på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, såden unge kan på et hvilket som helst tidspunkt af året rette henvendelse til kommunalbestyrelsen med an-modning om et uddannelsestilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det giverimidlertid den enkelte kommune store udfordringer i forbindelse med styringen af kapaciteten på ungdoms-uddannelsen, at lovgrundlaget ikke muliggør optag af elever på ungdomsuddannelsen for unge med særligebehov på bestemte tidspunkter af året, f.eks. i august som på gymnasieområdet.Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen tillægges kompetencen til at kunne træffe beslutning om atoprette halvårlige eller årlige optag af elever på ungdomsuddannelsen, som også vil kunne have den fordel,at der bliver bedre tid for kommunalbestyrelsen til at etablere det rigtige tilbud, eller der bliver en plads i detrette tilbud.Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at oprette optag på bestemte tidspunkter af året, skal beslut-ningen herom offentliggøres, hvilket f.eks vil kunne ske på kommunens hjemmeside og i forbindelse medkommunens information i øvrigt om ungdomsuddannelsen, ligesom det vil være naturligt at informere heromved tilbudsgivningen, jf. lovens § 2, stk. 2.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (§ 3)Til stk. 1 og 2Efter gældende regler skal Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den unge og forældreneindstille til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen skal end-videre indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan.Det foreslås, at rækkefølgen i visitationen ændres, så uddannelsesplanlægningen modsat de gældende reg-ler først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har vurderet, at den unge er i målgruppen for ungdomsud-dannelsen og derfor har givet tilsagn om et uddannelsestilbud. Målgruppen omfatter udelukkende de unge,

som ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge speci-alpædagogisk støtte.Unge, der i 9. eller 10. klasse vurderes til at være »ikke uddannelsesparate« til en gymnasial ungdomsud-dannelse eller til en erhvervsuddannelse, hører ikke nødvendigvis til målgruppen for ungdomsuddannelsenfor unge med særlige behov.Det betyder, at hvis kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning vurde-rer, at en ung med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre andre ungdomsuddannelser, så vil denunge ikke være berettiget til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne vurdering skal blandtandet bygge på de erfaringer, resultater og eventuelt sagkyndige udtalelser, der er opnået hidtil i forbindelsemed skolegang og eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse.Med forslaget præciseres det, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvej-ledning har kompetencen til at godkende, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen, ligesom kom-munalbestyrelsen skal godkende udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om uddannelsenskal indledes med et afklaringsforløb, og den endelige individuelle 3-årige uddannelsesplan.Kan der ikke opnås enighed med den unge og forældrene om indstillingen eller udkast til individuel ud-dannelsesplan, skal der i indstillingen redegøres herfor, jf. § 16, stk. 4, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 873 af7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder konkrete bestemmelser, som placerervejledningsopgaven vedrørende ungdomsuddannelsen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.Det foreslås, at vejledningsopgaverne vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kom-mer til at følge vejledningsloven, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af lov om vejled-ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., så det også bliver muligt forkommunalbestyrelsen på området for ungdomsuddannelsen at bemyndige en offentlig institution eller efterudbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efterlov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning.Til stk. 3 og 4Det er intentionen, at ungdomsuddannelsen skal påbegyndes inden for et planlagt, rimeligt og overskueligttidsforløb. Det forudsættes derfor, at udarbejdelsen af uddannelsesplanen påbegyndes hurtigst muligt efter atden unge har fået tilsagn om et uddannelsestilbud, og at uddannelsens påbegyndelse ikke udsættes unødigtlænge.I forbindelse med afklaringsforløbet, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, udarbejder Ung-dommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, dergodkendes af kommunalbestyrelsen.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. og 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 4, stk. 2)Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov skal efter gældende regler indledes med et obligatoriskafklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidiguddannelse og beskæftigelse, jf. lovens § 4, stk. 2.Det foreslås, at afklaringsforløbet gøres frivilligt. En stor gruppe af elever på ungdomsuddannelsen kom-mer fra specialskoler eller specialklasser i grundskolen. Vejlederne kender derfor på forhånd disse elever ogderes karakteristika, hvorfor der typisk ikke vil være behov for yderligere afklaring og dokumentation endden, der allerede foreligger. En mindre del af eleverne kommer fra almindelige grundskoleforløb eller fraandre aktiviteter, hvor der som oftest vil være behov for yderligere afklaring, hvorfor der især for dennegruppe af elever fortsat kan være behov for at indlede ungdomsuddannelsen med et afklaringsforløb. Varig-heden af et sådant afklaringsforløb, som dog ikke kan overstige 12 uger, fastsættes af kommunalbestyrelsenpå baggrund af Ungdommens Uddannelsesvejlednings indstilling, der er udarbejdet efter en konkret og indi-

viduel vurdering af den unge og dennes behov for et afklaringsforløb samt efter samråd med den unge ogforældrene. Et sådant afklaringsforløb vil fortsat være en del af det 3-årige uddannelsestilbud.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (§§ 5 a og 5 b)ad § 5 aTil stk. 1Det følger af afsnit »3.2Styrelsen af ungdomsuddannelsen«i de almindelige bemærkninger til Forslag tilLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L 196) fremsat den 28. marts 2007, at »Bestem-melserne om styrelsesregler for kommunale uddannelsesinstitutioner fremgår af lov om specialundervisningfor voksne. De samme gælder lovens bestemmelser om udgifter.«. Det følger heraf, at afholder kommunal-bestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af personer, der bor i en anden kommune, kan kommu-nalbestyrelsen kræve betaling fra deltagerens bopælskommune, dvs. den kommune, hvor den pågældende ertilmeldt folkeregistret. Det følger af § 4, stk. 3, og § 5, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne.Det foreslås, at bestemmelserne af ordensmæssige hensyn skrives direkte ind i lov om ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov. Der er således tale om en videreførelse af den hidtil gældende retstilstand, hvorder er lovgivet i bemærkningerne.En ung, der af kommunalbestyrelsen er tilbudt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, har rettil at fortsætte sin uddannelse, uanset den unge flytter fra kommunen, hvis den unge forbliver på sin hidtidigeuddannelse. Fraflytterkommunen vil i så fald kunne kræve godtgørelse fra tilflytterkommunen for afholdteudgifter til undervisning. Tilflytterkommunen skal dog ikke tilbyde en ungdomsuddannelse. Den unge haralene ret til én ungdomsuddannelse.Til stk. 2Hvis den unge flytter bopæl og afbryder sin tilbudte ungdomsuddannelse, vil den unge have mulighed forat genoptage uddannelsen i tilflytterkommunen. Tilflytterkommunen vil dog kunne beslutte, at der skal træf-fes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge (stadigvæk) falder ind under lovens anvendelsesområde. I forbin-delse med en genoptagelse af uddannelsen kan det blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelsesvejledningjusterer uddannelsesplanen. Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende retstilstand.Til stk. 3I de tilfælde, hvor den unge i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov med denoprindelige opholdskommunes medvirken har fået ophold i: 1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov omsocial service, 2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller 3) boliger,boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med disse boformer, bevarer den oprindelige kom-mune pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Pligten for den oprindelige opholdskommune består, så læn-ge personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Reglerne fremgår af § 9, stk.7 og 8, i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den oprindelige kommunehar hermed både handle- og betalingsforpligtelsen efter serviceloven for disse unge.Retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 gælder kun, når den unge er flyttet til et af de botilbud, der er nævnt i be-stemmelsen, og flytningen er sket efter medvirken fra den oprindelige opholdskommune eller anden offentligmyndighed.Hvis kommunen samtidig med visiteringen af den unge på 18 år og derover til et uddannelsesforløb efterlov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov visiterer den unge til et botilbud til midlertidigtophold efter servicelovens § 107 i en anden kommune, er det fraflytterkommunen, der er handlekommune i

forhold til den unge i forhold til indsatser efter serviceloven. Den oprindelige opholdskommune har i dissesituationer medvirket til, at den unge har ophold i et botilbud.Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har fraflytterkommunen herefter bådehandle- og betalingsforpligtelsen for disse unge i relation til ydelser efter lov om social service.Fraflytterkommunen har ansvaret for at tilbyde den 3-årige ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov til unge, som bor i kommunen (er tilmeldt folkeregisteret), og kommu-nen skal samtidig betale for udgifterne til ungdomsuddannelsen. Det følger af lovens §§ 2 og 5 samt af lov-bemærkningerne hertil.Flytter den unge midlertidigt til et boophold i en anden kommune som led i uddannelsesplanen og efterhenvisning fra fraflytterkommunen, kan opholdskommunen kræve betaling fra fraflytterkommunen, idet denunge indgår i folketallet i fraflytterkommunen ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud.Det følger af § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelsenr. 561 af 19. juni 2009, at »Ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efterdenne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om socialservice, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generellebetalingsforpligtelse.«.Under det midlertidige ophold i opholdskommunen påhviler ansvaret for uddannelsen for den unge fortsatden oprindelige kommune, idet den unges ophold i opholdskommunen er midlertidigt, og det er således hen-sigten, at den unge flytter tilbage til den oprindelige kommune.Formålet med ændringen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vedrørende ydel-ser efter lov om social service har været at skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansie-ringsansvar af hensyn til kommunernes styringsmuligheder. Lov om ungdomsuddannelse for unge med sær-lige behov har hidtil været fortolket således, at det er fraflytterkommunen, der har ansvaret for uddannelsenunder opholdet i kommunen, da hjælpepligten i mange tilfælde påhviler den oprindelige kommune. Der ersåledes med forslaget tale om en præcisering af den hidtil gældende retstilstand.Er en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får den unge selvstændig opholdskommune i den kom-mune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til stk. 4Det foreslås endvidere, at der indsættes en regel om, at krav på betaling for benyttelse af en anden kommu-nes undervisningstilbud m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt, dvs.fra det tidligste tidspunkt et betalingskrav kan gøres gældende. Bestemmelsen skal bevirke, at kommunerneundgår, at der fremsendes uforudsete regninger flere år efter, at undervisningen m.v. er afholdt.ad § 5 b.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan gives som et tilbud efter § 31, stk. 1, nr. 2, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der opfylder betingelserne herfor. Tilbuddet efter § 32, stk. 1, nr.2 omfatter vejledning og opkvalificering, herunder særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.Kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov for personer, der erunder forrevalidering eller revalidering, vil være omfattet af finansieringsbestemmelserne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, hvorefter staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af kommunens drifts-udgifter efter kapitel 10 til personer under revalidering, herunder forrevalidering, jf. § 119, stk. 1.Da kommunerne har hele finansieringsansvaret for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov, og da kommunerne ved etablering af uddannelsen i 2007 erfuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet, foreslås det, at der indføres en bestemmelse i lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov, der sikrer, at ungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), ikke kan opnå statslig refusion og budgetgaranti. Det

overlap, der er mellem ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og LAB-loven, betyder, at kom-munerne kan modtage statslig refusion af den del af driftsudgifterne, som vedrører modtagere af kontant-hjælp og revalideringsydelse. Hensigten med forslaget er derfor at afskaffe muligheden for dobbeltkontering.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 7, stk. 2 og 3)Efter gældende regler kan andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, højst udgøre 280 timer årligt.Efter anmodning fra den unge og forældrene kan kommunalbestyrelsen fravige dette timetal, når særligegrunde taler for, at det er til den unges bedste.Det foreslås at ophæve grænsen på 280 timers praktiske aktiviteter, herunder praktik. Hensigten med for-slaget er at gøre lovgivningen mere fleksibel i forhold til sammensætningen af uddannelse og praktik i ung-domsuddannelsesforløbet, så forholdet mellem uddannelse og praktik i højere grad kan tilpasses den enkelteunges formåen og ønsker. De unge vil blive mere arbejdsmarkedsparate, hvis der er mulighed for mere prak-tik i uddannelsesforløbet end den nuværende maksimale grænse på 280 timer årligt for alle praktiske aktivi-teter, herunder praktik, og man vil kunne opnå højere beskæftigelse blandt de unge, der har afsluttet ung-domsuddannelsen for unge med særlige behov.Der kan i uddannelsesplanen indgå forskellige typer af uddannelseselementer. Der kan være tale om ele-menter med undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter somf.eks. virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik påpraktik i virksomheder og institutioner. Undervisningen kan tilrettelægges praktisk funderet, når det er ioverensstemmelse med den unges ønsker og læringsstrategi.Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af den unges samlede uddannelsesforløb, herunder enplan for undervisningen og eventuel vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som fore-stås af de enkelte uddannelsessteder samt en beskrivelse af træning, praktik m.v. Sammensætningen af ud-dannelsesplanen skal tage hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker. Der er mulighed for atsammensætte uddannelsen, så der tages hensyn til den unges behov for pleje og omsorg og til de uddannel-sesforløb, der er tilpasset den unges evner og interesser. Blandt de mange muligheder er også muligheden forat kombinere sociale tilbud med bl.a. praktiske aktiviteter og undervisning.Det foreslås, at Ungdommens Uddannelsesvejledning på baggrund af en individuel vurdering af den ungeog efter samråd med den unge og forældrene indstiller til kommunalbestyrelsen, hvor mange timer der skalindgå i den enkelte unges uddannelsesplan til praktiske aktiviteter, herunder praktik. Kommunalbestyrelsentræffer på denne baggrund afgørelse om andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik i den unges uddan-nelsesplan.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (§ 8)Til stk. 1 og 2Efter gældende regler kan den unge efter eget ønske eller på grund af sygdom m.v. afbryde ungdomsud-dannelsen. Ved genoptagelsen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der skal foretages en ny visitationaf den unge, og det kan desuden blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelses-planen.De unges mulighed for efter eget ønske at afbryde uddannelsen sker ofte, hvilket gør det vanskeligt forkommunerne at styre og prognosticere aktiviteten. Det skal dog fortsat være muligt for den unge at holdepause fra ungdomsuddannelsen med henblik på, at den unge på et senere tidspunkt genoptager denne. Ung-domsuddannelsen er et tilbud til den unge, men ingen pligt for den unge, og den unge kan derfor også vælgeat framelde sig ungdomsuddannelsen helt. Er den unge imidlertid optaget på ungdomsuddannelsen, og harden unge påbegyndt sit uddannelsesforløb, er der dog en forventning om, at den unge møder frem til tiden ogdeltager i de planlagte aktiviteter.

Det foreslås under hensyntagen til den kommunale styring, prioritering og tilrettelæggelse af ungdomsud-dannelsen, at lovens ændres således, at kommunalbestyrelsen tillægges kompetencen til på baggrund af enkonkret og individuel vurdering at kunne godkende elevers ønsker om afbrud af og pauser fra uddannelsen,når disse er af længere varighed. Et almindeligt sygefravær og lignende – målgruppens særlige forhold taget ibetragtning – skal således som udgangspunkt fortsat ikke godkendes af kommunalbestyrelsen.Ved genoptagelsen af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen som efter de gældende regler stillekrav om, at der foretages en ny henvisning, og det kan desuden blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelses-vejledning justerer uddannelsesplanen. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for, atder foretages en indstilling til kommunalbestyrelsen om deltagelse i ungdomsuddannelsen, og at der udarbej-des et nyt udkast til individuel uddannelsesplan.Hensigten er således, at kommunalbestyrelsen i sin planlægning og styring af ungdomsuddannelsen fårmulighed for at tage højde for den unges ønske om at afbryde uddannelsen med henblik på senere genopta-gelse heraf.Til stk. 3Det forslås, at kommunalbestyrelsen får tillagt kompetencen til i særlige tilfælde som f.eks. ved barsel oglængerevarende sygdom at kunne dispensere fra reglen om, at anmodning om genoptagelse af uddannelsenskal ske inden det fyldte 25. år. Forslaget har til hensigt at sikre, at de unge i særlige tilfælde får mulighed forat afslutte deres uddannelse, så de ikke kommer i klemme på grund af den fastsatte aldersgrænse.Til stk. 4Det er vigtigt for den unges gennemførelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, at denunge møder frem til tiden og deltager i de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, somkommunalbestyrelsen skal tilbyde den unge ifølge den individuelt tilrettelagte uddannelsesplan. Den ungesaktive deltagelse forudsætter således, at den unge møder fremtil de planlagte aktiviteter. Sker dette ikke, børUngdommens Uddannelsesvejledning tage skridt til at justere uddannelsesplanen, jf. lovens § 4, stk. 3, hvor-efter Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.Uddannelsesplanen justeres efter samråd med den unge og forældrene.Ændrer det ikke på den unges fremmøde i positiv retning, bør den unge og forældrene have et varselsbrevog indkaldes til samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning børsamtidig overveje, om den unges uddannelsesplan eventuelt skal justeres yderligere, så den i højere grad kanstøtte den unge i forhold til de vanskeligheder, som den unge måtte have i relation til at møde frem. Uddan-nelsesplanen justeres efter samråd med den unge og forældrene.Et almindeligt sygefravær og lignende – målgruppens særlige forhold taget i betragtning – medfører somudgangspunkt ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den unge deltager aktivt i uddannelsen.Møder den unge efter samtalen i Ungdommens Uddannelsesvejledning og en eventuel yderligere justeringaf uddannelsesplanen fortsat ikke frem og deltager i de planlagte aktiviteter, og skyldes det ikke sygdom,fødsel eller andre særlige forhold, bør det overvejes, om der kan være behov for yderligere justeringer medhenblik på at afhjælpe situationen.Hvis det vurderes, at yderligere justeringer af uddannelsesplanen ikke vil ændre på den unges fremmøde,bør det kunne få den konsekvens, at kommunalbestyrelsen kan afbryde uddannelsen, og den unge vejledesom andre relevante tilbud. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra UngdommensUddannelsesvejledning får mulighed for at afbryde den unges uddannelsesforløb, hvis den unge efter juste-ringer af uddannelsesplan, samtaler m.v. fortsat ikke møder frem til tiden og deltager i de planlagte aktivite-ter. Bestemmelsen forventes at vedrøre få tilfælde om året.Den unge vejledes herefter til andre relevante tilbud.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 12, stk. 2, 1. pkt.)Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ung-domsuddannelse af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Den unge kanogså indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen for nævnet.Med lovforslaget foreslås kommunalbestyrelsen tillagt en række nye kompetencer i forhold til den enkeltedeltager på ungdomsuddannelsen. Det foreslås derfor, at klagenævnets kompetenceområde tilsvarende udvi-des til også at omfatte kommunalbestyrelsens afgørelser i forbindelse med målgruppevurderingen af denunge (lovforslagets § 1, nr. 3), om afslag på anmodning om at kunne afbryde/holde pause fra uddannelsen(lovforslagets § 1, nr. 8), om afslag på anmodning om fravigelse af alderskrav i forbindelse med genoptagel-se af uddannelsen (lovforslagets § 1, nr. 8), og kommunalbestyrelsens afgørelse om at afbryde den ungesungdomsuddannelse (lovforslagets § 1, nr. 8).Kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen kan efter gældende regler ind-bringes for klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, derfor den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik (lovforslagets § 1, nr. 6) vilvære en del af tilbuddets indhold, og afgørelsen vil derfor falde ind under klagenævnets kompetence.Klagenævnets navn blev ændret fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning til Klagenævnet forspecialundervisning ved § 1, nr. 13, i lov nr. 379 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen, lov omfriskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler) (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og til-pasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.).Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2013.Det foreslås dog, at de under lovforslagets § 1, nr. 1-4 og 6-8, foreslåede bestemmelser først får virkningfra den 1. januar 2014. Der vil således blive god tid til for kommunerne at implementere de foreslåede æn-dringer. De foreslåede bestemmelser får virkning fra den 1. januar 2014 for såvel for elever, der allerede eroptaget på ungdomsuddannelsen og er i gang med et uddannelsesforløb, som for elever, der optages på ung-domsuddannelsen efter den 1. januar 2014.Det foreslås endvidere, at den under lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 4, hvorefterkrav om godtgørelse for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at under-visningen m.v. er afholdt, alene har virkning for undervisning m.v., der er afholdes efter lovens ikrafttrædel-se. Det betyder, at for undervisning m.v. inden lovens ikrafttræden er forældelse af krav reguleret af lov omforældelse af fordringer.

2.I§ 2indsættes somstk.5:»Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan træffe be-slutning om at oprette halvårlige eller helårligeoptag af unge på ungdomsuddannelsen. Træfferkommunalbestyrelsen beslutning herom, skalbeslutningen offentliggøres.«§ 3.Kommunalbestyrelsen træffer efter ind-stilling, jf. stk. 2, afgørelse om, hvorvidt denunge er omfattet af § 1.Stk. 2.Ungdommens Uddannelsesvejledningindstiller efter samråd med den unge og foræl-drene til kommunalbestyrelsen, om den ungekan optages på ungdomsuddannelsen. Indstil-lingen kan i fornødent omfang suppleres medudtalelser fra andre sagkyndige i kommuneneller i andre kommuner, herunder udtalelser frapædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler,hvor den unge har været optaget. Indstillingenskal indeholde et udkast til en individuel ud-dannelsesplan, jf. § 4, stk. 2.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætteregler om fremgangsmåden ved fremsættelse aftilbud om ungdomsuddannelsen, herunder ominddragelse af den unge og forældrene, skrift-lighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tids-forløbet for fremsættelsen af tilbuddet.3.§ 3affattes således:»§ 3.Kommunalbestyrelsen træffer efter ind-stilling, jf. stk. 2 og 3, afgørelse om, hvorvidtden unge er omfattet af § 1, og om godkendelseaf udkast til en 3-årig individuel uddannelses-plan, herunder om et eventuelt afklaringsforløb,jf. § 4, stk. 2.Stk. 2.Ungdommens Uddannelsesvejledning,jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov om vejledning om ud-dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v., indstiller efter samråd medden unge og forældrene til kommunalbestyrel-sen, om den unge kan optages på ungdomsud-dannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfangsuppleres med udtalelser fra andre sagkyndige ikommunen eller i andre kommuner, herunderudtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgiv-ning og skoler, hvor den unge har været opta-get.Stk. 3.Når kommunalbestyrelsens godkendel-se efter stk. 2 foreligger, indstiller Ungdom-mens Uddannelsesvejledning efter samråd medden unge og forældrene til kommunalbestyrel-

sens godkendelse et udkast til en 3-årig indivi-duel uddannelsesplan, herunder om ungdoms-uddannelsen skal indledes med et afklaringsfor-løb, jf. § 4, stk. 2.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal godkendeden endelige individuelle uddannelsesplan, jf. §4, stk. 2.Stk. 5.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte regler om fremgangsmåden ved frem-sættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen,herunder om inddragelse af den unge og foræl-drene, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbud-det og tidsforløbet for fremsættelsen af tilbud-det.«§ 4. ---.Stk. 2.Ungdomsuddannelsen indledes med etafklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal af-dække den unges ønsker og muligheder, herun-der for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Iforbindelse med afklaringsforløbet udarbejderUngdommens Uddannelsesvejledning sammenmed den unge og forældrene en individuel ud-dannelsesplan, som indeholder en oversigt overde aktiviteter, herunder vejledningssamtaler ogpraktikophold, som den unge skal tilbydes.4.I§ 4, stk. 2,indsættes efter »Ungdomsud-dannelsen«: »kan«.

5.Efter§ 5indsættes som nye paragraffer:»§ 5 a.Afholder kommunalbestyrelsen udgif-ter til undervisning og befordring af unge, derbor i en anden kommune, kan kommunalbesty-relsen kræve godtgørelse fra kommunalbesty-relsen i den kommune, hvori de pågældendebor.Stk. 2.Flytter den unge fra den kommune, derhar tilbudt ungdomsuddannelsen, og afbryderden unge i den forbindelse uddannelsen, kanden unge anmode om at genoptage ungdoms-uddannelsen i den kommune, hvortil den på-gældende er flyttet. I forbindelse med anmod-ning om genoptagelse af ungdomsuddannelsenkan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skaltræffes en ny afgørelse efter § 3, stk. 1-4.Stk. 3.Visiteres en ung til botilbud omfattet af§ 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område eller anbringesuden for hjemmet, og visiteres den unge til en3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov,finder reglerne i kapitel 3 om opholdskommune

og mellemkommunal refusion i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale områdeanvendelse på denne lov.Stk. 4.Krav om godtgørelse for udgifter tilundervisning m.v. skal være fremsat senest 12måneder efter, at undervisningen er afholdt.§ 5 b.Kommunalbestyrelsens udgifter tilungdomsuddannelsen for unge med særligebehov, der gives som et tilbud efter § 32, stk. 1,nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erikke omfattet af statslig refusion efter reglerne ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«§ 7. ---.Stk. 2.Andelen af praktiske aktiviteter, her-under praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan efter an-modning fra den unge og forældrene fravigestk. 2, når særlige grunde taler for, at det er tilden unges bedste.6.§ 7, stk. 2 og 3,ophæves, og i stedet indsæt-tes:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træffer efterindstilling, jf. stk. 3, afgørelse om, hvor stor enandel af det årlige timetal efter stk. 1, der forden enkelte unge skal anvendes til praktiskeaktiviteter, herunder praktik.Stk. 3.Ungdommens Uddannelsesvejledningindstiller efter samråd med den unge og foræl-drene til kommunalbestyrelsen det årlige antaltimer, som andelen af praktiske aktiviteter, her-under praktik, skal udgøre for den enkelte un-ge.«7.§ 8affattes således:»§ 8.Kommunalbestyrelsen godkender denunges anmodning om at afbryde ungdomsud-dannelsen på grund af sygdom eller af andregrunde.Stk. 2.Den unge kan anmode om at genopta-ge uddannelsen. Anmodning om genoptagelseaf uddannelsen skal ske, inden den unge fylder25 år. I forbindelse med anmodningen om gen-optagelse af uddannelsen kan kommunalbesty-relsen beslutte, at der skal træffes en ny afgø-relse efter § 3, stk. 1-4.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan i særlige til-fælde fravige alderskravet, jf. stk. 2, 2. pkt.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan afbryde denunges ungdomsuddannelse efter denne lov, hvisden unge ikke deltager aktivt i uddannelsesfor-løbet.«8.§ 12, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsens afgørelser om