BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 157: Invitation til Danske Erhvervsskolers Årsmøde 2013, tirsdag den 23. april kl. 13.00 til onsdag den 24. april kl. 12.00 på Hotel Nyborg Strand

Workshopkolonne 1. Tirsdag den 23. april kl. 14.15 - 15.301Hands On – Ny kampagne om erhvervsuddannelserUddannelseskonsulent Claus Eskesen, 3F, chefkonsulent Claus Rosenkrands Olsen, DI, faglig sekretærSusanne Ottesen, HK og konsulent Trine Rasmussen, Dansk MetalIndustrien bliver opfattet som beskidt og samlebåndsagtig, og få unge og deres forældre ved, hvad enfaglært laver. Det er nogle af de udfordringer, industrien står overfor, og det har tre store fagforbund og DI ifællesskab tænkt sig at gøre noget ved. Med en ambitiøs landsdækkende kampagne sættes der fokus på atsynliggøre mulighederne med en faglært uddannelse, og på at skabe de forandringer, der kan medvirke til atgøre uddannelserne mere attraktive for såvel unge som voksne ufaglærte.I de kommende tre år går de fire organisationerHands Oni bestræbelserne på at ændreerhvervsuddannelsernes omdømme. Indsatsen vil omfatte aktiviteter i hele landet for en række forskelligemålgrupper.Kom og hør om de ambitiøse mål og deltag i diskussionen om, hvordan vi får flere unge og voksne til atvælge en erhvervsuddannelse inden for industriens område. De fire organisationer søger et tæt samarbejdemed erhvervsskolerne om opgaven, og derfor er sektorens bud på løsninger vigtige for det videre arbejdemed at udvikle kampagnen.Den eksperimenterende erhvervsskole- Når pædagogik, ledelse og ressourceprioriteringer går hånd i håndVicedirektører Jesper Clausen og Lone Hansen, TECDeltagerne vil blive inspireret til at tænke udvikling og drift ind i hverdagen med fokus på kvalitet og styringmed afsæt i praksis, nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer samt organisationsudvikling og ledelse pånye måder.Via dialog og mulig provokation udfordres deltagerne til at tage stilling til oplægget og gerne bidrage medeksempler fra egen hverdag.Er din skole parat?Strategiudvikling og strategiarbejde – Trends fra rituel stammedans eller handlingCarsten Scheibye, Copenhagen Business SchoolWorkshoppen giver deltagerne stof til eftertanke vedrørende forskellige trends inden for strategiarbejdetsamt berører udfordringer med strategiimplementering og opfølgning. Der trækkes tråde til erhvervs- ogsosu-skolernesKodeks for godt bestyrelsesarbejde,hvor strategiarbejdet også står centralt.Hvordan kan det være, at din naboskole sommetider ikke får implementeret alle deres vedtagne strategier?Og hvordan skal din skole tilrettelægge strategiarbejdet frem mod 2018?Deltagerne vil blive opdateret på udviklingen af de fremherskende trends i forhold til strategiarbejdet ogegne erfaringer vil kunne blive inddraget i dialogen blandt deltagerne.Hvordan skal din skole arbejde med udvikling, implementering og opfølgning af strategier frem mod 2018?Fra kontrol- til tillidskulturProfessor, PhD Gert Tinggaard-Svendsen, Institut for Statskundskab på Aarhus UniversitetFolk, der stoler på hinanden, vil lettere kunne samarbejde, simpelthen fordi der er mindre risiko for at blivesnydt. Derfor kan tillid bruges som mål for, hvor megen social kapital, der findes i forskellige lande.Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk: Tre ud af fire danskere stoler på de fleste andre mennesker. Iøvrigt skiller de fire nordiske velfærdsstater sig ud i toppen med mere tillid end alle øvrige lande. I det lavestrangerende land, Brasilien (nr. 86), stoler mindre end én ud af 20 på andre mennesker! Social kapital sigernoget om folks evne til at samarbejde. Tillid får givetvis samfundet og økonomien til at glide lettere end iandre lande og gør desuden Danmark til et bedre sted at bo.Deltagerne vil her få et indblik i de psykologiske aspekter og de potentialer, der ligger i at skabe og have entillidskultur.Hvordan får din skole bedst nytte af de potentialer, der ligger i en stærk tillidskultur?

Innovation og iværksætteri – hvordan påvirker det unges kompetencer og lyst til at gå i skole?Teamledere Beate Laubel Boysen og Lene Vestergaard, Fonden for EntreprenørskabEntreprenørskabsundervisning øger unges foretagsomhed og lyst til at være iværksættere. Men har detogså andre effekter? Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise præsenterer de seneste resultater afeffektmåling af entreprenørskabsundervisning og giver et bud på, hvordan erhvervsskolerne kan dragefordel af de metoder og værktøjer, der er til rådighed for skolernes videre arbejde med innovation ogiværksætteri.Denne workshop giver deltagerne mulighed for gennem en struktureret proces at tage stilling til innovationog iværksætteri som et øget strategisk fokusområde for erhvervsskolerne.Ny NordiskErhvervsskoleFormand Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet og formand Peter Amstrup, DE-LMinisteren for Børn og Undervisning lancerede på Sorømødet 2012 tankerne bag Ny Nordisk Skole. DE-L ogUddannelsesforbundet finder, at ministeren ser helt rigtigt, når hun peger på behovet for, at udvikling skernede fra - eller rettere inde fra.Der er behov for atter at få viden og erfaringer fra den daglige undervisning i centrum for den udvikling ogde prioriteringer, der sker inden for sektoren. Det lyder besnærende og selvfølgeligt, men hvorfor sker detså ikke bare? Hvilke forudsætninger skal være opfyldt, for at vi reelt flytter vore skoler over til at blive NyeNordiske Erhvervsskoler? Og hvad får vi ud af at gøre det?Kom og deltag i debatten med lederne og lærerne.Metroen havde kun to lærlinge …HR-chef Peder Mandrup Knudsen, Metroselskabet og direktør Ole Heinager, Københavns Tekniske SkoleDet var udgangspunktet for et samarbejde mellem Metroselskabet og Københavns Tekniske Skole, som erblandt de første, der får brikmodel og praktikcenter til at fungere i praksis. Hør om deres erfaringer ogsamspil med parter og politikere.Danske Erhvervsskoler var initiativtager til samarbejdet i håb om, at erfaringerne kan bruges, hvor det ervanskeligt at indgå ordinære uddannelsesaftaler.Hvordan kan vi i fællesskab udvikle en model, som kan bruges andre steder i landet, når der skal byggessupersygehuse eller store infrastrukturprojekter?Hvordan får vi forældrene til at sige ja til erhvervsskolen?Landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen, UU-Centerchef Steen Hansen, Lyngby ogdirektør Peter Enevold, TietgenskolenMor er den vigtigste uddannelsesvejleder, og kun 7 pct. af forældrene vejleder deres børn til at vælge enerhvervsuddannelse. Det viser en undersøgelse i Danske ErhvervsskolersPraxis.Hvad skal der til for at få flere til at opfordre deres børn til at søge ind på de erhvervsrettede uddannelser?Peter Enevold udfordrer Mette With Hagensen og Steen Hansen og beder dem komme med bud på,hvordan vi hjælper og involverer forældrene i vejledningsindsatsen. Er løsningen vejledningspartnerskaber,forældre-brobygning, forældre i UEA, EUD-basisår eller EUX? Deltagerne vil blive inddraget aktivt i debatten.

Workshopkolonne 2. Tirsdag den 23. april kl. 16.00 - 17.151Hvem er vi? - branding af hhx/htxDirektør René van Laer, K-Nord, formand for DE-L’s gymnasieudvalg og rektor Karsten Søndertoft,Uddannelsescenter HolstebroRené van Laer spørger: Hvad ser man, når man ser erhvervsskolen og hhx/htx udefra? Et lidt utydeligtbillede. Der er brug for klare signaler om uddannelserne, så man tydeligt kan se, hvad hhx og htx er for nogleuddannelser og hvad de kan. Er hhx/htx klemt mellem polerne i ungdomsuddannelsernes - mellem stx ogerhvervsuddannelserne?Karsten Søndertoft bidrager til oplægget med erfaringerne fra Holstebro. Her er htx meget tydelig i sinbranding og eleverne strømmer til.Hvad mener du om behovet for branding af hhx og htx og hvad er det for en historie, der skal fortælles omuddannelserne?Partnerskabsaftale i GreveAfdelingsleder Margrethe Tovgaard, UUV Køge Bugt, projektleder Karin Parbst, EUC Sjælland ogtømrermester Niels Moestrup, Dansk Byggeri.Kom og hør om den partnerskabsaftale, der er indgået imellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt og GreveKommune, Roskilde Tekniske Skole og EUC Sjælland. En aftale, der skal sikre unge en praktikplads inden forbyggefagene, når de er påbegyndt uddannelsen. Under oplægget vil man komme ind på samarbejdsform,målsætning og aftalens indhold.Hvad virker – og hvad virker ikke? Hvad kan man gøre i stedet og hvorfor har man indgået aftalen?Oplægsholderne vil også komme ind på andre modeller med deres fordele og svagheder.Deltagerne får mulighed for at få inspiration til at indgå egne lokale aftaler med UU og erhvervslivet, rustetmed kendskab til faldgrupper og succesmuligheder.Branding via de Sociale MedierInnovatørerne og foredragsholderne Søren Stenderup og Christian Buch Iversen, The Social AgencyDer er ingen, der tror på marketing mere. Vi er blevet for kloge. Så hvordan bruger du voresnetværkssamfund til at promovere erhvervsskolerne? Hvordan spreder du budskabet på de sociale medier?Hvordan inddrager du oplevelsesøkonomien - Return on Emotional Investment (ROEI)?Få konkret inspiration til, hvordan du bygger et stærkt brand og hvordan du rammer målgruppen. At byggeet brand, giver dig samtidig indsigt i, hvordan du ændrer et brand og eventuelt ændrer folks opfattelse.Desuden får du indsigt i, hvordan du spreder et budskab på de sociale medier.Inden workshoppen skal du have overvejet, hvordan du bruger de sociale medier nu? Hvordan bruger du ditnetværk? Hvordan inspirerer du eleverne til at sprede “det gode budskab”? Og hvordan inddrager duoplevelser i jeres markedsføring?Hul igennem til videregående uddannelseDirektør Michael Johansson og uddannelseschef Henrik Routhe, Tech College AalborgDer bør være hul igennem fra en afsluttet erhvervsuddannelse af alle slags til en videregående uddannelse.EUX er en ny mulighed, men det er pt. kun for de få. Er EUX-modellen god nok?Michael Johansson holder oplæg om muligheder og barrierer ved overgangen fra erhvervsuddannelserne tilde videregående uddannelser både set i et erhvervsskoleperspektiv og set ud fra de interesser, der knyttersig til de videregående uddannelser.Henrik Routhe fortæller om erfaringerne med EUX og om, hvilke ønsker skolerne måtte have til enudbygning af systemet.Deltag i debatten om overgangen til de videregående uddannelser

”Vækst for fremtiden” med fokus på uddannelseKonsulent Pia Mulvad Reksten LO, konsulent Morten Smistrup, LO og chefkonsulent Simon Nedergaard-Holm,DA”Det er veluddannede og kompetente medarbejdere, der gør det muligt for virksomhederne hurtigt atkunne tage ny viden i brug og omsætte den til innovative produkter, tjenesteydelser og processer.”Det er et af budskaberne i LO’s nye udspil, som bidrager med en række anbefalinger til, hvordan vækstenskal fremmes i et samspil mellem en række aktører, og hvor uddannelse er en af vækstmotorerne.Pia Mulvad Reksten og Morten Smistrup præsenterer LO’s anbefalinger på uddannelsesområdet og SimonNedergaard-Holm kommenterer og diskuterer oplægget.Kom og deltag i debatten og giv dit bud på, hvordan erhvervsskolernes bidrag til vækststrategien kanstyrkes.Erhvervspædagogik i praksisRektor Trine Ladekarl, CPH West og rektor Rikke Skov Nielsen, K-NordHvordan gribes den erhvervspædagogiske undervisning på en erhvervsskole - både på EUD, hhx og htx - an.Nogle elever har måske dårlige erfaringer fra tidligere, og nogle kan se lidt trætte ud, men de er næppeuddannelsestrætte. De skal udfordres på en ny måde sombruger virkeligheden, og hvor eleverne arbejder med cases og konkrete produkter. Statsministeren fortalte isin nytårstale om Emil, der byggede fuglekasser i matematiktimen i folkeskolen. Det var en vision, men påerhvervsskolen er det virkelighed, eller er det?Kom og del dine erfaringer med Trine og Rikke.Attraktiv ungdomskultur på erhvervsskolerne - hvordan?Formand Vera Rosenbeck, Danske Skoleelever, formand Morten Ryom, Erhvervsskolernes ElevOrganisationog formand Zacharias Polonius, Landssammenslutningen af handelseleverDe tre elevorganisationer vil hver give deres bud på, hvad der skaber den attraktive ungdomskultur påerhvervsskolerne. De vil også komme med konkrete forslag, som bør implementeres på skolerne. Dereftervil workshopdeltagerne udfordre oplægsholderne og sammen skal vi konkretisere og prioritere de bedste afidéerne.Resultaterne af workshoppen er både inspiration til skolerne i deres arbejde med at skabe en attraktivungdomskultur på skolerne med den unge i centrum, at dele gode idéer og initiativer og få dem testet af påde unge via oplægsholderne.Workshopdeltagerne må meget gerne have lavet ”et ekstrakt” af deres bedste initiativer, som de kanpræsentere på workshoppen og/eller dele med hinanden.Bestyrelses- og ledelsessamarbejde post OK13Direktør Michael Kaas-Andersen, Selandia-CEU og bestyrelsesformand Søren Sørensen, TradiumOK13 har givet nye udfordringer og muligheder for skolens ledelse og bestyrelse i forhold til i dag. Ledelsenskal tænke i nye baner vedrørende planlægning og ressourceudnyttelse frem mod 2018. Strategi ogmålsætninger vil muligvis få en endnu vigtigere betydning, samtidig med at tillidsstrukturen skalimplementeres. Der vil givetvis opstå adskillige udfordringer, som begge sider skal tage stilling til, for atsamarbejdet bliver en succes. To praktikere med hver deres baggrund giver deres bud på fremtidenssamarbejde.Deltagerne i workshoppen vil blive inddraget med deres egne erfaringer og måske provokeret på deresholdning og opfattelser af samarbejde.Hvad gør du for at sikre samarbejdet mellem ledelse og bestyrelse på din skole?

Workshopkolonne 3. Onsdag den 24. april kl. 10.00 - 11.151Hvad er Good Governance på Erhvervsskolerne i 2018?Seniorkonsulent Line Gry Knudsen, DEAHvordan ser kodeks for godt bestyrelsesarbejde på erhvervsskolerne ud i 2018, hvilke tendenser er der iudviklingen af bestyrelsesarbejdet og hvor kommer inspirationen fra til fortsat værdiskabelse gennembestyrelsesarbejdet?På baggrund af oplæg fra seniorkonsulent Line Gry Knudsen fra Tænketanken DEA skal vi sammen kigge ikrystalkuglen og blandt andet drøfte tre tendenser og deres betydning for bestyrelsesarbejdets udviklinghen i mod 2018:* Hvordan håndteres den øgende professionalisering af bestyrelsesarbejdet?* Hvordan arbejdes der med bestyrelsens samlede kompetenceprofil og sammensætning?* Hvordan skabes der værdi gennem bestyrelsesarbejdet og hvem skabes der værdi for?Workshoppen vil give inspiration til udvikling i bestyrelserne og give mulighed for at drøfte de vigtigstetendenser, der nu og de kommende år får betydning for bestyrelsesarbejdet.Er din bestyrelse klar til udvikling?Erhvervsskoler og kommuners samarbejde om at løfte unge ind i uddannelseDirektør Søren Vikkelsø, CELF og jobcenterchef Per Bech Grønning, Guldborgsund KommuneFor mange unge under 25 er på overførselsindkomst og har ikke en kompetencegivende uddannelse. Skalman gøre noget ved dette?CELF og Jobcenteret i Guldborgsund kommune har valgt at samarbejde om at aktivere de unge, meduddannelsespålæg. Hvordan gør de? Hvilke udfordringer har de haft og har? Hør om deres erfaringer medsamarbejdet omkring denne opgave og hvordan nye udfordringer håndteres i fællesskab.Gennem oplæg og debat får deltagerne inspiration til at styrke indsatsen for løfte unge med svageforudsætninger ind i uddannelse. Deltagerne opfordres til at medbringe deres egne eksempler på godeog/eller mindre gode erfaringer på diverse tværgående samarbejder.Har din skole et godt samarbejde med din(e) kommune(r), som sikrer denne gruppe unge uddannelse?Digitale kompetencer – hvad, hvorfor og hvordan?Lektor i international marketing og nye medier, Reimer Ivang, Aalborg UniversitetDigitale indfødte, generation 2012 eller homo conexus? Nutidens unge har fået mange betegnelser som alledækker over de specielle karakteristika og kompetencer som ungdommen skulle få via den intensiveanvendelse af ny teknologi, internettet og smartphones. Men kan vi bare forvente, at ungdommen i dagautomatisk opbygger de digitale kompetencer, som er nødvendige for at kunne begå sig på fremtidensarbejdsmarked?Reimer Ivang vil give et overblik over, hvordan man kan forstå digitale kompetencer og hvorfor vi ikke kanforvente, at ungdommen automatisk opbygger disse kompetencer, uden der sættes fokus på dem, og atkompetencerne bliver en integreret del af undervisningen på folkeskoler, ungdomsuddannelser samtuniversiteter.Få konkret overblik over hvordan digitale kompetencer skal forstås, samt hvordan det kan sikres, ateleverne opnår de bedst mulige forudsætninger til at indgå i fremtidens arbejdsmarked.Ledelse og rekrutteringMSc. HRM og partner Anne Bang, AKSIA InstituteHvad er de største udfordringer for ledelse i dag? Hvad er de fremherskende tendenser inden for ledelse?Hvilke lederkompetencer skal bestyrelsen og topledelsen være opmærksomme på bliver udviklet iorganisationen, og hvilke lederkompetencer skal de have fokus på ved rekruttering af nye ledere?Deltagerne vil få viden om dominerende tendenser inden for ledelse, så de enkelte skoler kan sætte fokusog retning på den fremadrettede proces omkring udvikling af og rekruttering af ledelseskompetencer.Hvordan skal din ledelse se ud frem mod Erhvervsskolen 2018?

Synergi mellem AMU og EUD-hovedforløb: hvordan gør vi det i praksis?HR konsulent Lizzie Mærsk Nielsen, uddannelsesleder Jacob Berg Nielsen, Skive Tekniske Skole oguddannelseskonsulent Niels Bylund, Industriens UddannelserHR konsulent Lizzie Mærsk Nielsen indleder workshoppen med et overblik over nogle af de erfaringer, derer skabt i projekter, som har arbejdet med fleksible fælles afholdelsesformer for AMU kursister oghovedforløbselever. Jacob Berg Nielsen giver indblik i skolens overvejelser og praksis ved tilrettelæggelse afhenholdsvis AMU kurser og erhvervsuddannelsernes hovedforløb i tider med skiftende efterspørgsel.Niels Bylund præsenterer det faglige udvalgs revision af uddannelsesordningerne for EUD, hvor en afintentionerne er at give skolerne mulighed for at gennemføre samlæsning mellem EUD og AMU.Deltag med dine erfaringer i workshoppens debat om, hvilken praksis og tilrettelæggelse, der sikreruddannelseskvaliteten for både AMU kursister og hovedforløbselever.Fremtidens brobygningEUD-forstander IBC Karen Marie Madsen og underviser og InnoCamp ansvarlig Annemette Skovgaard JensenDanske Erhvervsskoler fik i 2012 midler fra MBU til at udvikle fremtidens brobygning. Karen Marie vilpræsentere den kogebog, som er et af resultaterne. Herefter vil Karen Marie og Annemette afholde enInnoCamp, hvor deltagerne oplever, hvordan eleverne bliver udfordret og selv skal deltage.Resultaterne af workshoppen vil både være inspiration til skolerne i deres arbejde med at skabe en endnubedre og innovativ brobygning, at dele gode idéer og initiativer samt at opleve en brobygningsidé, dervirkelig rykker.Workshopdeltagerne må meget gerne havde lavet ”et ekstrakt” af deres bedste brobygningsidéer oginitiativer, som de kan dele på workshoppen.Virksomhedernes kompetencebehov og efteruddannelse i 2018Chef for Uddannelse Helle Ankersen, PostNord AB og HR-chef Morten Elbro, SilvanEfteruddannelsen er faldet drastisk siden 2010 og der efterlyses initiativer, der kan sætte skub iefteruddannelse af medarbejderne og sikre kompetenceniveauet i virksomhederne.Helle Ankersen og Morten Elbro vil fokusere på, hvad der skal til, for at virksomhederne ser det somattraktivt at sende medarbejderne på efteruddannelse, hvilke uddannelsesmuligheder er der brug for ifremtiden og hvilke kompetencer vil virksomhederne efterspørge? Hvordan ser kontakten ud mellemvirksomheder og erhvervsskoler i fremtiden?I workshoppen kan du deltage i dialogen og bidrage med ideer til, hvordan vi får skub i efteruddannelsen oghvad skolerne kan gøre for at bidrage til virksomhedernes vækst og udvikling.Forsamlingshusdebat om fordelingen af de unge mellem ungdomsuddannelserneFormand Jens Boe Nielsen, Gymnasieskolernes rektorforening og formand Peter Amstrup, DE-LKommissoriet for Ministerudvalget for Ungdomsuddannelserne indeholdt et punkt om arbejdsdelingenmellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Punktet adresserer fremtidens behov forarbejdskraft af alle slags. I den forbindelse må man spørge, om der er for mange i gymnasiet eller erproblemet, at der er for få, der får afsluttet en erhvervsuddannelse?Workshoppen indeholder en paneldebat med formand for DE-L Peter Amstrup og formand forGymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen. En moderator holder styr på debatten og inddragerdeltagerne i drøftelserne. Kom og giv dit bud på procentfordelingen.