BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 157: Invitation til Danske Erhvervsskolers Årsmøde 2013, tirsdag den 23. april kl. 13.00 til onsdag den 24. april kl. 12.00 på Hotel Nyborg Strand

Verdens bedste erhvervsskoler med verdens bedste uddannelserDanske Erhvervsskoler har som oplæg til Årsmøde 2013 spurgt en række toneangivende personer om deres visionerfor erhvervsskolerne fem år frem i tiden. Visionsrapporten om Erhvervsskolen 2018, som du sidder med i hånden,samler deres spændende svar og input. Alle interviews blev gennemført i november-december 2012 og tager derforikke hensyn til f.eks. den nyeste udvikling på overenskomstområdet.Med baggrund i visionsrapporten har Danske Erhvervsskoler tilrettelagt en række workshops og debatter påÅrsmøde 2013, der skal inspirere erhvervsskolernes ledere og bestyrelser i deres fortsatte arbejde med at styrkekvaliteten af erhvervsskolernes tilbud.Ulrik Blinkenberg fra Institut for Fremtidsforskning åbner Årsmøde 2013 med en analyse af de unge, uddannelse ogarbejdsmarked frem mod 2018. En forsmag på oplægget findes i Visionsrapporten.Herefter afholdes to workshopkolonner, hvorefter vi er glade for at kunne byde velkommen til finansminister BjarneCorydon, som vil komme med sit syn på Danmark og fremtiden.Om aftenen vil der være god mad i restauranten samt underholdning ved Jan Gintberg.Børne- og undervisningsminister Christine Antorini indleder onsdagen, hvor hun bliver interviewet af journalistNynne Bjerre Christensen, Deadline på DR2, om sine visioner for erhvervsskolerne.Efter sidste workshopkolonne den 24. april afsluttes Årsmøde 2013 med et rejsegilde.De 24 workshops i de tre kolonner er planlagt, så de adresserer forskellige elementer i Visionsrapporten. Det drejersig bl.a. om image, partnerskaber, individet i skolefællesskabet og det tillidsfyldte samarbejde. Alle deltagere iÅrsmøde 2013 skal ved tilmelding senest 2. april angive hvilke tre workshops (en i hver kolonne), man ønsker atdeltage i. Dette vil blive registreret og fremgå af deltagernes navneskilte.Den inspiration, som deltagerne får i de forskellige workshops, skal bygge Erhvervsskolen 2018. DanskeErhvervsskoler vil efter årsmødet følge op på ideer, tanker og visioner og forholde sig til disse i kommendearrangementer, nyhedsbreve og indsatser.Og i 2018 vil vi se, om vi er kommet i mål med visioner.Godt årsmøde.

Generation Z - hvad er nu det?Og er uddannelserne og virksomhederne klar - til det?I 1995 kom de første fra Generation Z til verden. De følger direkte efter Generation Y. Og ligesomGeneration Y er de helt sikkert overforkælede, hyper-individualistiske, egoistiske, overbeskyttedeunge, som ikke kan forestille sig, at der er noget, de ikke kan udrette. De kender hverken til pligtereller ansvar, men er kun optagede at kunne realisere egne forestillinger om, hvad det gode liv er for dem. Det er nok dentil enhver tid traditionelle opfattelse. Spørgsmålet er, om Generation Z ikke også er bannerfører i udviklingen af en helt nysamfundsorden, som kræver øget fokus fra både uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.Generation Z er opvokset med helt nye forventninger, de er bedre uddannet end forældre-generationen og Generation Y,men først og fremmest har de adgang til et langt større, mere komplekst informationsflow – og på langt fleremedieplatforme end tidligere. Generations Z ser som udgangspunkt verden gennem skærmen på nye digitale enheder,hvor det handler om at være digital, global og socialt forbundet. Netværket, man er en del af, er blevet 1000 gange større,og tilgangen går gennem flere medier på samme tid, og den fart, ny viden bevæger sig igennem netværket på, er såuendelig meget hurtigere. Acceleration er Generation Z’s helt egen megatrend, der indtages om morgenen, før vi andrestår op.Fremtidens arbejdsmarked kan derfor ikke længere kun tiltrække unge ved brug af en økonomisk gulerod. Det vil i højeregrad omhandle det meningsfulde (læs: internationale) arbejde. Det, som motiverer de fremtidige generationer, er ansvarog deltagelse. Deres forventninger til arbejdslivet indebærer fortsat anerkendelse, men fremover også voldsomt fokus påtalentudviklingsmuligheder. Derudover er det – heldigvis – også vigtigt for dem at være ”gode og ordentlige mennesker”,som gør en dyd ud af at hjælpe andre eller arbejde sammen i nye fællesskaber. Generation Z betegnes tilmed som engeneration, hvor der er mere åbenhed, vilje og motivation til at migrere. Verden krymper mere og mere, mens udviklingenindenfor sociale medier accelererer, hvilket gør migrationen til en langt mindre dramatisk forandring.Generation Z vil derfor også ændre radikalt på den traditionelle karrierevej. I fremtiden vil der blive færre fastansatte,mens flere vil arbejde som konsulenter, deltidsansatte og projektmedarbejdere. Friheden til at vælge, og muligheden for atudvikle nye kompetencer hele livet igennem, er altafgørende.Den måde, vi kommunikerer til generation Z på, vil (skal) også blive forandret. Den udvikling vi ser i dag, hvorvirksomheder anvender sociale medier som et markedsføringsredskab, vil blot blive endnu mere vidtgående. Reklamer perse er fortiden, mens sociale medier eller medier, der på en eller anden måde inkluderer det kollektive narrative, vil herske.Undersøgelser viser allerede nu, at kun 14 pct. har tiltro til reklamer, mens op mod 90 pct. primært lytter til deres socialenetværk. For virksomheder – og så sandelig også uddannelsesinstitutionerne – gælder det om at iklæde brandet densociale og kollektive fortælling. En fortælling, hvor de unge føler, de er en del af projektet, skabt i co-creation mellem denunge og institutionen.Det stiller uvægerligt helt nye krav til vores uddannelsesinstitutioner. Engelsk og erhvervspraktik. Ja tak. Produktudviklingpå skemaet. Ja tak. Innovation i industrien. Ja tak.Vi skal i fremtiden under alle omstændigheder være langt mere tilpasset til det fremtidige arbejdsmarked, som ikke bareer under voldsom forandring, men samtidig være sporet ind på de unges helt anderledes behov. Vi kan ikke alle bevidstløstvælge samme gymnasietype, som forældregenerationen anbefaler, eller uafbrudt fortsætte med sammeuddannelsessystem. Spørgsmålet er hvem der (op)finder fremtidens uddannelser? På Årsmøde 2013 vil vi give vores budpå det spørgsmål.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, SocialdemokraterneHvilken rolle skal erhvervsskolen 2018 spille i samfundet?I 2018 er erhvervsuddannelserne en mindst lige så vigtig uddannelsesvej som gymnasierne, ogman har for længst glemt, at man i gamle dage snakkede om praktikpladsmangel og frafald pågrund af manglende forudsætninger.Folkeskolen er blevet fornyet, så alle elever får flere timer i de grundlæggende fag og på en megetmere spændende måde: Med bevægelse, værkstedsundervisning, it og tværfaglige projektergennemført sammen med lokale virksomheder eller organisationer. Med anvendelsesorientering og kombination afpraktik og teori i alle fag. Og med et digitalt penalhus som den digitale værktøjskasse, som alle elever og lærere anvendertil at løse og udvikle tværfaglige opgaver, fordi samarbejde mellem elever med meget forskellige evner, baggrund oginteresser giver det bedste mix til at lære at tænke nyt og blive så dygtige som muligt i fællesskab.I 2018 griner man lidt af de forestillinger, der var hotte tilbage i 00'erne, fx at Danmark var på vej ind i vidensamfundet.Danmark er både et produktions- og vidensamfund. Ikke enten-eller. Når Danmark alt andet lige hører til blandt de rigesteog mest konkurrencedygtige lande i verden, er det på grund af veluddannede medarbejdere, der er rigtig gode til at tænkenyt og kreativt i forhold til at udvikle produkter og services. Det er vores evne til at skabe værdi for det danske samfundved at kombinere kendte løsninger på nye måder, som er drivkraften i vores produktion og vækst. Vi lever ikke bare af attænke store tanker. Mange flere unge vælger erhvervsrettede uddannelser, hvor teori og praktik hele tiden udvikles i envekselvirkning, både på erhvervsskolerne og erhvervsgymnasierne, fordi de giver adgang til job, somerhvervsuddannelserne anno 2018 vi i den grad har blikket rettet mod, at vi også har brug for i 2030. Vi har fortsat brugfor mange flere unge, der uddanner sig inden for alle uddannelser lige fra tømrere og elektrikere, til sosu-assistenter,kontoruddannede og finansøkonomer og ingeniører, designere mv. Ligesom der er blevet udviklet nye uddannelsesveje forfremtidens job inden for miljø- og energiteknologi, velfærdsinnovation, genbrug af ressourcer, sundhedsteknologi mv.Hvor mange mener du skal tage en erhvervsuddannelse i 2018?Gamle begreber om 95 % målsætningen er gledet helt ud af den politiske debat i 2018. Selvfølgelig skal ALLE ungegennemføre en ungdomsuddannelse på så højt niveau som muligt. Alt andet vil være en skandale over for de unge ogoverfor samfundet.Erhvervsuddannelserne er det attraktive hovedspor for de mange unge, der vil kombinere høje faglige færdigheder medevnen til at samarbejde i teams, med anvendelse af den nyeste teknologi, med forretningsforståelse, ledelse ogmedledelse samt organisationsudvikling som rød tråd i de unges kompetencer. Det gælder uanset, om man vil bruge sinerhvervsuddannelse inden for det offentlige eller private arbejdsmarked, for arbejdsmarkedet er ikke længere opdelt såskarpt. Offentligt-privat samarbejde og joberfaring på tværs er hovedsporet for de fleste.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne har sat i gang for at nå visionerne for 2018?De veletablerede praktikcentre, der blev etableret alle steder i 2013, har udviklet sig til knudepunkter forpraktikpladspakker til de unge, og også til samarbejde mellem virksomheder om innovation og vidensdeling på tværsog om udvikling af kompetencer og virksomhedsstrategier. De mange tømrerstudenter, elektrikerstudenter og andrehåndværkere med dobbeltkompetence til videre uddannelse er nogle af de mest eftertragtede uddannelsesveje for deunge. Der er også nogle af de mest attraktive for virksomhederne at ansætte, fordi de er eminente til at koble praksisog teori i produktionen.Erhvervsuddannelserne anno 2018 har i en årrække været omdrejningspunktet for den gigantiske satsning,regeringen har gennemført for at uddanne voksne ufaglærte til faglært eller videre uddannelse. Antallet af job tilmennesker uden uddannelse er faldet dramatisk. Det er dog lykkedes, at både omskole og efteruddanne de flestevoksne til de nye job i Danmark. Bl.a. via de nye voksenuddannelser, hvor der er etableret attraktiveerhvervsuddannelsesforløb, der bygger på den realkompetence, de voksne ufaglærte har fra arbejdsmarkedet.

Uddannelsesordfører Peter Juel Jensen, VenstreHvilken rolle skal erhvervsskolen 2018 spille i samfundet? Skal erhvervsskolen levereandet end uddannelse?I 2018 uddanner og opkvalificerer erhvervsskolerne den danske befolkning til at værekonkurrencedygtige på et globalt arbejdsmarked. De uddanner dygtige og motiverede elever,der har opdaget, at vejen til velstand og beskæftigelse er uddannelse på et højt fagligtniveau. Erhvervsskolerne står for kvalitet, innovation og viden.Hvilke pejlemærker skal bestyrelserne arbejde efter i forhold til skolerne som institutioner?Bestyrelserne skal arbejde for at optage elever, der er motiverede og kvalificerede og medvirke til, at de kan gøre deresuddannelse færdig på et højt fagligt niveau.Vi vil ikke tilbage til den sorte skole, men jeg synes, vi er for bange for at stille krav. Jeg mener, at vi skal blive meretydelige i vores krav til de unge mennesker og italesætte, hvad det betyder, hvis de ikke får en uddannelse. Hvis vi skalstarte en uddannelsesrevolution, som jeg mener, vi har behov for, er vi nødt til at tale om de svære ting og gøre de ungebevidste om deres stærke og svage sider. Det er ikke for at slå nogen oven i hovedet, for mange har også dårligt selvværd,og det skal vi også italesætte. Det handler bare om at få fokus på både styrker og svagheder, så de unge får et realistiskbillede af sig selv og har noget at arbejde videre med. For alle skal have mulighed for at finde fodfæste på etarbejdsmarked, hvor kravene i den grad er støt stigende.Hvilke visioner har du selv for erhvervsskolen 2018?Visionerne for erhvervsskolerne er koblet op på Venstres 5 pejlemærker, da erhvervsskolen er en del af samfundet og skalvurderes i sammenhæng med den generelle udvikling.Vil du sætte måltal på for, hvor mange, der fremover skal have en erhvervsuddannelse?Jeg vil ikke sætte præcise mål, men flere end 20 procent bør gennemføre en erhvervsuddannelse fremover, da faglærtarbejdskraft er vigtig i fremtiden.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Erhvervsskolerne bør:opstille optagelseskrav, så erhvervsskolerne bliver en uddannelse for kvalificerede og motiverede elever. Eleverne skalsom minimum kunne regne, skrive og læse og have bestået folkeskolens afgangsprøve. Hvis elever, der ikke harbestået folkeskolens afgangsprøve, skal optages, skal erhvervsskolen forpligte sig til at gøre en særlig indsats for demi samarbejde med kommunen. Det bør kommunen faktisk betale for, for man må forvente, at de leverer elever, derkan bestå folkeskolens afgangsprøve, og gør de ikke det, må de betale for den ekstra indsats, der så er behov for,udvikle faglige udfordringer for de elever, der er motiverede til at uddanne sig på et højt niveau.gennemføre en ledelsesmæssig og pædagogisk udvikling, så uddannelserne og institutioner bliver mere effektive.

Uddannelsesminister Morten Østergaard, Radikale VenstreHvad skal erhvervsskolen 2018 gøre for at styrke kongevejen fra erhvervsuddannelserne tilerhvervsakademiuddannelserne?Vi skal satse på det dobbelte løft. Så vi både løfter ufaglærte til faglærte og faglærte til videregåendeniveau. Derfor er det vigtigt, at vi får tilrettelagt uddannelserne, så de bliver realistiske at tage forfolk, der er i arbejde.Derudover er vi også meget optaget af den direkte overgang, hvor vi skal have unge til at gå direkte fraerhvervsuddannelserne og ind på for eksempel erhvervsakademierne. Netop nu er jeg i gang med at forhandleudviklingskontrakter med erhvervsakademierne. Og her sætter flere af akademierne konkrete mål for at øge optaget aferhvervsuddannede på erhvervsakademierne. Og jeg kan konstatere, at de er ambitiøse. De ved, det er den vej, de skalrekruttere. Det er helt centralt med en brobygningsindsats mellem erhvervsskolerne og akademierne. Jeg har ansvaret forakademierne. Men det kræver selvfølgelig et samarbejde fra begge sider.Med 60 % målsætningen, er det netop afgørende, at vi får vækst på de mellemlange uddannelser. Det er vigtigt, at vi fårde unge til at se, der er en vej videre fra en erhvervsuddannelse. Og der er også en vej videre fra en akademiuddannelse.Så man faktisk kan ende med en lang videregående uddannelse. Vejene skal være klare.Vi har en ambition om, at ingen fravælger en erhvervsuddannelse i 2018, fordi de tror, det ikke kan føre til videregåendeuddannelse. De unge må ikke tro, det er en endestation. De skal vide, at en erhvervsuddannelse også giver masser afmuligheder for videregående uddannelse.Hvad kan og bør erhvervsskolen gøre for at få flere fra de erhvervsgymnasiale uddannelser til at læse videre på delange videregående uddannelser?Det er rigtigt, at flere fra det almene gymnasium tager en lang videregående uddannelse. Men der er flere fraerhvervsgymnasiet, der bliver professionsbachelor eller vælger erhvervsakademiet. Vores satsning er ikke at få halvdelenaf Danmarks ungdom akademiseret. Derfor synes jeg, det er langt mere interessant at se på, hvordan vi får flere fraerhvervsgymnasiet til at søge ind på for eksempel læreruddannelsen. Så vi kan få dygtigere matematiklærere. Det er enovervejelse værd, om vi ikke kan dække bredere.Jeg tror, forudsætningen for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse er, at de kan se, det ikke udelukker demfra en masse ting, men det åbner en masse døre. Jeg vil kun synes, det er positivt, hvis flere fra erhvervsgymnasiet tageren lang videregående uddannelse. Men det er ikke et selvstændigt mål for mig. Det er lige meget, om de tager en kort,mellemlang eller lang videregående uddannelse – vi vil bare gerne nå målsætningen om, at 60 % får en videregåendeuddannelse.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?En meget direkte brobygningsindsats mellem de lokale erhvervsskoler og de nærmeste erhvervsakademier, så nårman er igennem en erhvervsuddannelse, så er man bevidst om, hvilke muligheder, man har videre.Klare forbindelsesveje i uddannelsessystemet. Så man kan se, at selv om man tager en erhvervsuddannelse og gårvidere på erhvervsakademi, så kan man godt gå videre på en lang videregående uddannelse.Erhvervsakademierne skal meget offensivt rekruttere elever fra erhvervsuddannelserne.Erhvervsskolerne skal være gode til at bruge Studievalgcentrene, hvor eksperterne i vejledning sidder. Så de unge fårredskaberne til at foretage et valg og ikke bliver mere forvirrede over alle de mange muligheder.Der er også et behov for at styrke e-vejledning. Vi ved, de fleste træffer valg om uddannelse sammen med deresnærmeste. Så det er vigtigt, man kan få e-vejledning, når man sidder sammen ved spisebordet sammen medforældrene eller sammen med kæresten.

Vera Rosenbeck, formand for Danske SkoleeleverHvilken skole skal erhvervsskolen 2018 være for at eleverne i 9. og 10. klasse vil vælge enerhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen?Mit bud er, at man skal åbne erhvervsskolen. Rigtig mange elever ved ikke, hvad enerhvervsuddannelse er, og tænker på erhvervsskolen som et sted, hvor man kun kan blive noget indenfor meget traditionelle håndværksfag som elektrikere og tømrere, og det får mange unge til at vælgeden fra.Erhvervsuddannelserne fremstår som meget lidt boglige og meget praktiske uddannelser, men i virkeligheden er der joover 100 uddannelser, hvor nogle af dem er meget praktiske, og nogle af dem er tekniske og boglige. Der er en massemuligheder, men man skal have gjort eleverne opmærksomme på dem. Derfor skal eleverne ud og opleveerhvervsuddannelserne. Mange er på brobygning i to dage i 8. klasse, men vælger de uddannelser, de allerede kender,eller dem, som alle de andre også vælger. Det resulterer i, at det ofte bliver det almene gymnasium, og sjældent deforskellige erhvervsuddannelser. Der er behov for obligatorisk brobygning på alle former for ungdomsuddannelser, såeleverne for eksempel bliver tvunget til at finde ud af, hvad der gemmer sig af muligheder i de mange forskelligeerhvervsuddannelser.Erhvervsskolerne bør også gøre mere for at markedsføre sig som et mangfoldigt tilbud, der kan mere end dets imagefortæller. De bliver fejlagtigt betragtet som taberuddannelser, og jeg tror man kunne afhjælpe det ved at få folk, som erglade for at have taget en erhvervsuddannelse, til at komme ud på grundskoler og fortælle om det og de kan give etretvisende billede af erhvervsuddannelsens muligheder.Hvordan kan erhvervsskolen bidrage til at styrke vejledningen og kendskabet til skolens uddannelsestilbud?Obligatorisk brobygning på erhvervsuddannelserne, er som sagt en af løsningerne. Og så synes jeg,erhvervsuddannelserne bør sørge for, at der kommer flere former for erhverv ind i grundskolen, så elever får kendskab tilde jobfunktioner, som deres undervisning kan føre til. F.eks. kan man få en tømrer til at undervise i sløjd.Det vil også være en god idé at skabe samarbejde mellem grundskolerne, erhvervsskolerne og nogle af de virksomheder,der også tager lærlinge ind, så skoleelever kan komme ud på virksomhederne og opleve, hvad en uddannelse kan mundeud i. Det handler hele tiden om at tilrettelægge vejledningen, så man viser vejen fra grundskolen til jobfunktionerne.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Erhvervsskolerne skal kæmpe for en obligatorisk brobygning på alle ungdomsuddannelser, så eleverne får oplevetuddannelserne, før de skal vælge dem.Erhvervsskolerne bør gøre en indsats for at markedsføre alle de mange uddannelser, , som man ikke ser med detsamme.Erhvervsskolerne skal være leddet imellem skoler, virksomheder og grundskoler, så unge oplever en sammenhæng ogser mulighederne i de forskellige uddannelser i deres afklaringsproces.Det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem UU-vejlederne, grundskolerne og erhvervsskolerne, så de unge ikkeoplever ungdomsuddannelsen som et stort spring, men at de føler sig som en del af ét system.

Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’sarbejdsmarkeds- og erhvervsudvalgHvordan kan erhvervsskolen 2018 sikre en større overgang af elever fra folkeskolen tilerhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser?Det er vigtigt at have en god sammenhæng mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne,så eleverne får et præcist billede af, hvad det er og hvilke krav, man skal leve op til. Det kan man for eksempel sikre medforskellige typer af brobygning. Men det er klart, det er en udfordring, at langt de færreste af dem, der vejleder de unge i,hvad de skal vælge, aldrig eller sjældent har sat deres ben på en erhvervsskole. Så der ligger også en indsats i at rekrutterevejledere, der kender mulighederne i erhvervsuddannelserne.Det handler også om, at erhvervsskolerne skal blive bedre til at italesætte, at det er fremragende uddannelser, der erbrugbare og fører til job. Så de bruger kræfter på at fortælle om de job, man kan få, når man er færdig. Og at det er megetfleksible uddannelser, der kan føre til alt mellem himmel og jord. Man kan komme til at arbejde inden for faget, men mankan jo også bygge videre og bygge ovenpå.Der er jo en folkeskolereform på vej, hvor man også sætter fokus på de praktiske færdigheder og evnen til at koble teori ogpraksis. Det vil sætte en tyk streg under værdien af, at man både kan arbejde med hoved og hænder. Det er vigtigt at gøredet perspektiv i folkeskolen tydeligere. Og få gjort underviserne dygtigere til det rent faglige og også den didaktiske del afdet.Hvordan kan samarbejdet mellem kommunerne/folkeskolerne og erhvervsskolerne blive bedre?Man skal oprette samarbejdsfora, hvor man får diskuteret, hvad det er, der skal til for at flere unge vælger denerhvervsfaglige vej. Det har vi brug for som samfund. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er man nødt til at gøre en særligindsats.Hvilken rolle kan og bør erhvervsskolerne have i vejledningen af folkeskoleelever i overgangen tilungdomsuddannelser?Jeg synes, erhvervsskolerne skal tage opgaven på sig. Sætte konkrete mål for, hvor langt man vil gå og sørge for at kommeud på folkeskolerne og spille en aktiv rolle i vejledningen. Som folkeskoleejere vil vi gerne medvirke, men erhvervsskolerneskal også tage ud og rekruttere de unge, de gerne vil have. Det handler om at få ambassadører ud og få skabt et præcistbillede af, hvad det vil sige at tage en erhvervsfaglig uddannelse.Man kan også se på, hvordan erhvervsuddannelserne er organiseret. Mange vælger gymnasiet, fordi man så har tre år tilat bestemme, hvad man vil være, når man bliver stor. Det er en udskydelse af valget. Det kan man ikke gøre, som det er idag på erhvervsskolerne. Det første år burde måske være mere fleksibelt, så man ikke er pisket til at vælge retning på detførste år. Den 20/20-ordning, der fungerer i nogle kommuner i 10. klasserne, er et skridt i den rigtige retning. Det giver engod overgang.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Jeg tror, erhvervsskolerne skal påtage sig et større ansvar for, hvad der sker i folkeskolen. Man skal ikke haveberøringsangst for at gå langt ned i folkeskolen og dybt ned i hverdagen for at være med til at påtage sig et ansvar.Og erhvervsskolerne skal stille krav til, hvad folkeskolen skal levere. Vi er enormt gode til at stille krav til, hvad denboglige faglighed skal indeholde. Men erhvervsskolerne bør stille flere krav til, hvordan folkeskoleelever skal kunneomsætte viden til praksis – og de skal hjælpe os til at gøre det.

Zacharias Polonius, formand for Landssammenslutningen afhandelsskoleeleverHvordan skal erhvervsskolen 2018 sikre tilgang og fastholdelse af elever på demerkantile erhvervsuddannelser og hhx?Ja, der skal flere elever ind på uddannelserne, men vi har mere fokus på, hvordan vi sikrer en god og ordentligundervisning. Mere kvalitet vil være med til at tiltrække flere elever. På HG skal man se på den enkelte elev og dennesudfordringer og læring i fællesskabet. Eleverne skal have mulighed for at tage fag på højere niveauer, og HG skal væremere fagspecialiseret og fokuseret på den læreplads, man skal have.På hhx er der behov for en bedre klasserumskultur, hvor den enkelte er i fokus. F.eks. skal man ikke bare have stukket sinkarakter i hånden, men både have en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding, så man bedre kan udvikle sig. Fællesskabeter dog stadig vigtigt, fordi vi skal bruge hinanden i undervisningen.Der er et grundlæggende behov for efteruddannelse af lærere på både HG og hhx. De skal kunne deres stof og give dengas med den nyeste viden. De skal være passionerede, åbne og inddrage eleverne i forberedelsen og udformningen afundervisningen. Det er på den måde, vi bedst sikrer den demokratiske dannelse af eleverne.Hvordan kan erhvervsskolen blive bedre til at oplyse om mulighederne for at læse videre efter en erhvervsuddannelseeller en hhx? Og sikre at flere gør det?Det er alfa og omega, at eleverne motiveres til at tænke innovativt og til fortsat at have lyst til at lære. Med kompetentvejledning og praksisnær undervisning skal vi vise vejen for mange flere og får gjort dem deres muligheder klart. Eleverneskal udfordres på deres valg og hvad de vil bruge deres ungdomsuddannelse til.Hvordan får erhvervsuddannelserne mere prestige og status hos eleverne?Vi har nogle af de bedste erhvervsuddannelser i verden. Men ansvaret for at løfte imaget ligger både hos politikerne og ossom interesseorganisationer. Som elever er det vigtigt, at vi fortæller forældre, venner, journalister og politikere, at vi erstolte af vores uddannelser og vil noget med dem. Det er jo grotesk, at ingen folketingsmedlemmer har gået på HG ellerhhx. Jeg har selv gået på HG og sindssygt glad for det.Man skal gøre meget ud af at få fortalt de unge, at man kan være lige så forskellige på hhx, som man kan på stx. Mangetror, at alle hhx’ere har jakkesæt på, fordi de skal være noget inden for businessverdenen, men der er altså også hipstersog alle mulige andre typer på hhx.Hvad kan få flere til at vælge hhx i stedet for det almene gymnasium?En stor del af vejledningen i folkeskolen er forfejlet. Der er en holdning om, at hvis du er dygtig i skolen, så skal du på stx.Hvis du ikke er dygtig, skal du på HG. Det er jo helt forkert. Der er uanede muligheder efter både HG og hhx. Vejlederne måog skal blive bedre til at udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg.Vi bør have bedre brobygning, så man for alvor kommer ud på ungdomsuddannelserne og oplever dem, og hvad det kanføre til. Og samtidig bør man få virksomheder ind på folkeskolen og ind i vejledningen.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Der skal sikres en større involvering af erhvervslivet og en reel praksisnær undervisning. På K Nord i Hillerød skaleleverne arrangere en rigtig messe, når man har undervisning i at arrangere messer. Og når man skal lære at lave enmarkedsprofil for en virksomhed, så bør man inddrage en rigtig virksomhed.Derudover skal det sikres, at man kan få fag på højere niveauer også på HG, og at man efter et halvt år på HG børkunne vælge et speciale, der er målrettet den læreplads, man vil have.

Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisationHvordan skal erhvervsskolen 2018 sikre tilgang og fastholdelse af elever på de tekniskeerhvervsuddannelser og htx?Det største problem er, at der mangler viden om htx i samfundet – ikke mindst blandt forældrene. Deskal oplyses om, at htx giver en studentereksamen målrettet naturvidenskabelige universitetsstudier.Pt. ser vi en større tilgang til htx, så jeg tror, det øgede kendskab vil komme stille og roligt.Vi ser en øget praktisering af lærerfri undervisning på htx, hvor skolerne sparer lærerens lønningervæk ved at eleverne arbejde med opgaver uden mulighed for hjælp. Det er problematisk, og her skal der reel lovgivning til.På erhvervsuddannelserne skal der være frit optag på alle fag. Man kan ikke brokke sig over, at der mangler faglærte ogsamtidig sige, at det ikke er alle uddannelser, man kan vælge. Det giver ingen mening, at man kun kan blive optaget somtømrer, hvis man har en læreplads. Tømrerne har jo rigtig mange muligheder for f.eks. at læse videre og blive attraktivemedarbejdere med både faglig og teoretisk viden. Oftest får en ingeniør med en faglært baggrund end højere løn end deandre ingeniører. Men det ved de færreste.Vi skal have nogle langt bedre praktikcentre, som er kendt for høj faglighed, og hvor eleverne er mindst lige så dygtigesom dem ude hos mester. Både fagligt og produktionsmæssigt. Centret skal ikke have faglærere fra skolen, men nogenmed reel erfaring som mestre og en pædagogisk baggrund. Og skolepraktikken skal køres som en virksomhed, hvor derikke accepteres halvfærdigt snallerværk. Og endelig skal skp-eleverne have en ordentlig løn. Hvis man kun får, hvad dersvarer til 44 kr. i timen, føler man sig ikke værdsat.Hvordan ser den optimale erhvervsuddannelse ud og hvordan fastholder eleverne?Det vigtigste er en bedre overgang mellem folkeskole og erhvervsskole. Og så en større viden blandt eleverne om, hvad degår ind til. Vi så rigtig gerne, at TEK10 kom tilbage, som en særlig 10. klasse målrettet erhvervsuddannelserne. TEK10kunne ligge på praktikcentret og dermed skabe en blød overgang. Og så gerne teoritunge fleksible grundforløb, hvoreleverne også kommer ud og prøver fag i en virksomhed.Vi mener, også at der er for lidt elevindflydelse i undervisningen. Mange lærere kører det samme grundforløb fire gangepå et år, og kører død i det. Ved reel elevindflydelse kunne man få en mere dynamisk undervisning. Derudover kunne vigodt ønske os flere sociale aktiviteter på grundforløbet såsom fredagsbar og sportsarrangementer. Det sociale vil kunnemedvirke til at holde på eleverne, tror jeg.Hvordan får erhvervsuddannelserne prestige og status hos eleverne?Det dårlige image skyldes to ting. Generel uvidenhed og uddannelsessnobberi.Forældre bærer en stor del af skylden. Guldklumpen skal på stx og så videre på uni. Dette uddannelsessnobberi arverbørnene fra forældrene. Vi skal simpelthen have mere fokus på, at man ikke kan blive en god håndværker, hvis man ikkebåde kan bruge hoved og hænderne. Det håber jeg, at både DM i Skills, hvor man kan se cremen af cremen af dygtigefaglærte og store, åbne praktikcentre kan sikre.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Mere elevindflydelse på grundforløbet.Skolepraktikcentre som fyrtårne i lokalsamfundet – et sted åbent for alle, der vil se håndværksfag i praksis.En version af TEK10 bør genindføres, og det skal ligge på erhvervsskolerne. Gerne på praktikcentrene.95%-målsætningen bør droppes. Man skal ikke tvinge unge ind på erhvervsuddannelserne ved at tage deresunderstøttelse fra dem. De gider ikke være der og det skaber en apati, der kan smitte andre.

Hanne Pontoppidan, formand for UddannelsesforbundetHvilke rammer skal erhvervsskolen 2018 give lærerne på erhvervsuddannelserne, så de fåroptimale vilkår til at skabe praksisnær og virkelighedsorienteret undervisning?Uden flere penge bliver det afgørende at holde fokus på kerneydelsen - den samlede pædagogiskeindsats, når ressourcerne skal prioriteres ude på skolerne. Og her er det meget vigtigt, at lærernesviden og erfaringer tages med ind i beslutningsprocesserne.Vi må væk fra automatpiloten om, at mangler vi penge, så retter vi blikket mod forberedelsestiden. Undervisningen erskolernes primære opgave. Og det er så god undervisning som muligt – ikke så meget som muligt. Lærerne skal derforkunne forberede sig ordentligt. Ellers bliver uddannelserne et pasningstilbud, hvor man kun har sikret samvær mellemelever og lærere. Det kan jo ikke være meningen.Vi skal opbygge stærke tillidsforhold på tværs. Ministeriet for børn og undervisning skal sikre tilstrækkelige ressourcer oghave tillid til, at skolen indfrier de mål, der bliver sat. Ledelsen skal have tillid til, at lærerne tilrettelæggerundervisningen optimalt og når målene. Lærerne skal have tillid til, at ledelsen sikrer en fornuftig balance mellemopgaverne og tiden til rådighed.Der er brug for bredere indgange til erhvervsuddannelserne med 1. grundforløbsperiode, hvor de uafklarede kan afprøveforskellige ting, blive afklaret og motiveret. De afklarede og de, som allerede har en læreplads, kan starte direkte på2. grundforløbsperiode. Det vil gøre undervisningssituationen nemmere og bedre for alle.Hvor kunne man sætte ekstra ind for at styrke lærernes kompetencer?Der mangler en systematisk kompetenceudvikling af lærerne, hvor man tænke igennem på hele skolen: Hvad er voresmålsætning inden for de næste 3-4 år? Hvis vi skal derhen, hvilken efteruddannelsesindsats skal der så til? Lige nu springervi lidt for meget fra sten til sten. Hele samspillet mellem nye lærere med diplomuddannelse og lærerne med den gamleuddannelse skal også tænkes igennem.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Vi skal sikre, at politikerne taler værdien ved at være håndværker op i stedet for den samfundsmæssige leflen for enlang videregående uddannelse. Der har været fokus på, at vi skal være et videnssamfund. Og det har betydet, at vi erblevet uddannelsessnobber alle sammen. Vi har en opfattelse af, at det er meget bedre at få enuniversitetsuddannelse end en håndværksuddannelse. Men hvis vi spørger unge, hvad de ønsker sig i fremtiden, sigerde et spændende arbejde, ordentlig løn, stor frihedsgrad og mange udviklingsmuligheder. Hvis man putter det i enblender, er det en erhvervsuddannelse, der kommer ud. Eleverne kommer ikke, fordi vi laver flere annoncer eller lokkermed fredagsfester eller bærbare computere. De kommer, hvis de selv og deres mor tror på, at uddannelsen sikrer demet godt arbejdsliv. Og det skal politikerne fortælle dem, at de gør. Hvis politikerne giver dette grundløft, skalerhvervsskolerne nok klare opgaven.Der er brug for meget mere fokus på, hvordan den pædagogiske opgave lykkes bedst muligt. Det kan være gennem enforskningsbaseret tilgang, hvor man undersøger effekten af undervisningsformer og læringsstile. Det kan også skeved, at skolerne har fokus på den pædagogisk tilgang og selv arbejder med erfaringsindsamling og udvikling.Og så har vi brug for, at udgangspunktet for vores dialog om skolerne bliver det, der foregår iundervisningssituationerne. Det er her, eleverne lærer via mødet med den kompetente og velforberedte lærer. Det erher, erhvervsskolernes værdi ligger.

Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes LærerforeningHvilke rammer skal erhvervsskolen 2018 give henholdsvis hhx og htx-lærerne, så de får optimalevilkår til at praktisere undervisning, særegent for hhx og htx?De fysiske og psykiske rammer for at undervise skal være gode og velordnede. Forholdet mellemledelse og lærere skal bygge på tillid og en fælles forståelse for hinandens mål. Og ikke mindst er detuhyre vigtigt, at der er klare afstemninger af forventninger og ansvarsplaceringer parterne imellem.Ledelserne skal have rum til at kunne tilrettelægge lærernes arbejde, og lærerne skal have rum til atforvalte det daglige ansvar for den konkrete undervisning.Jeg mener, at vi er godt på vej i en fælles proces mod at sætte rammerne for de mål i GL og DE. Vi er langt fremme iarbejdet med at lave et fælles debatoplæg om bedre undervisning og forsøg med at uddelegere arbejdstilrettelæggelse ide erhvervsgymnasiale uddannelser. Derudover har vi sammen med rektorforeningen skrevet en fælles ansøgning til etforskningsprojekt om, hvordan man bedst leder højtuddannede i den gymnasiale sektor.Hvad skal der til for at sikre, at det er særligt attraktivt at være lærer på erhvervsgymnasierne?Der skal være en tillidskultur på skolerne, som gør, at det er interessant og udbytterigt for den enkelte at arbejde der. Også er det selvfølgelig afgørende, at lærerne skal sikres en ordentlig reallønsudvikling. Hvis den del halter, taber lærerneterræn i lønudviklingen med sammenlignelige AC-grupper.Erhvervsskolerne er ganske store institutioner, hvor beslutningsgange indimellem kan virke uoverskuelige. Derfor er detvigtigt, at mellemlederne er udstyret med det fornødne rum til at træffe beslutninger, så lærerne oplevergennemskuelighed i beslutningsprocesser og en beslutningskompetence tæt på deres dagligdag. Det er et væsentligt led ioplevelsen af at have medindflydelse og at være ansat på en attraktiv arbejdsplads.Er der mere prestige i at undervise på stx end på hhx og htx? Og i så fald – hvordan kan man ændre på det?Nej, det er ikke korrekt. De fire gymnasiale uddannelser skal ses og forstås som en helhed. De udgør et fælles tilbud omgymnasial uddannelse med hver deres klare profiler. Og det tilbud og de profiler skal vi værne om og holde fast i. Somlærer skal man være akademisk uddannet på kandidatniveau for at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser. Det eren meget afgørende forudsætning, som vi under ingen omstændigheder må gå på kompromis med.Vil det være en idé, at man som gymnasielærer specialiserer sig til enten at undervise på hhx, htx eller stx?Allerede i dag er der en vis form for specialisering. Hhx’s og htx’s vægt på erhvervsrelaterede profiler åbner for, atlærernes faglige baggrund kan være lidt anderledes end i stx og hf. Inden for de tekniske, teknologiske,naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede områder kan den faglige kompetence opnås af personer uden enkandidateksamen ved at kombinere en videregående uddannelse af mindst 3 ½ års varighed med efterfølgendekvalificerende beskæftigelse og efter- eller videre uddannelse. Dette skal svare til, at lærerens samlede kompetencer er påkandidatniveau. Disse bestemmelser er udmærkede, som de er. Og så er det godt for sektoren med et fælles gymnasialtpædagogikum.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Vi er godt på vej med de udviklingsprojekter, vi i fællesskab arbejder på at fremme på skolerne. De er led i den fællesmålsætning om at levere endnu bedre undervisning og sikre, at de erhvervsgymnasiale uddannelser også i fremtidener attraktive studie- og arbejdspladser for elever, lærere og ledelser.

Kim Simonsen, formand for HKHvordan skal erhvervsskolen 2018 indrette sig for at skabe optimale vilkår for at løfte faglærte tilet højere faglært niveau?Først og fremmest skal erhvervsskolerne være opmærksomme på at sikre en super tæt kontakt tilisær det lokale erhvervsliv. Derudover er det meget vigtigt, at når man organiserer kurser, så skal deikke være for smalle. Efteruddannelse skal således altid gå på to ben – opkvalificere den enkelte tildet nuværende job og samtidig forberede vedkommende til det næste job.Der er uden tvivl også brug for, at vi tænker efteruddannelse ud over erhvervsskolerne. For eksempel skalerhvervsakademierne tage medarbejdere skridtet videre med de lidt længere og mere teoretiske efteruddannelser, menhvor man bevarer kernen i efteruddannelserne i erhvervsskoleregi, som er vekslen mellem teori og praksis og detvirksomhedsnære.En udfordring er også lærernes kvalifikationer. De er bestemt dygtige i dag. De skal bare være dygtigere. Og så er detvigtigt, at der foregår en tilretning af pædagogikken, når man skal arbejde med voksne mennesker. Mange erhvervsskolerhar et ungeperspektiv, fordi de i høj grad står for ungdomsuddannelser. Men der skal arbejdes med en anderledespædagogik, når man skal arbejde med voksne.Hvad er det optimale uddannelsessystem for voksne set med et medarbejdersynspunkt?Det vil være et system, hvor alle medarbejdere får lavet en uddannelsesplan eller karriereplan, som både medarbejder ogvirksomhed tager ansvar for. Det er meget vigtigt, at alle får en plan eller en retning, for der må aldrig gå mellem 5 og 10år mellem, man efteruddanner sig.Hvem har ansvaret for, at planerne for efteruddannelse bliver lagt?Mangler man efteruddannelse, er som medarbejder selv forpligtet til at række hånden op. I nogle overenskomster harman decideret rettigheder til at få lagt en uddannelsesplan sammen med arbejdsgiveren. I HK hjælper vi folk med atklarlægge deres kompetencer og lægge uddannelses- og karriereplaner.Og nu hvor vi har Ungdommens Uddannelsesvejledning til at vejlede de unge, kunne man også forestille sig, at man havdeen reel Voksen Uddannelsesvejledning. Og den kunne måske godt ligge i erhvervsskole-regi.Hvad skal få de faglærte til aktivt at ønske efter- og videreuddannelse?Vi skal fortælle den gode historie. Uddannelse giver en større jobtryghed. Uddannelse giver mulighed for springet til detnæste job. Uddannelse giver mulighed for et lønspring. For hvis man ikke tager uddannelse, så er der større risiko for atblive fyret eller få det kedelige arbejde. Og hvem gider det?Det er egentlig også lidt paradoksalt. For rigtig mange voksne mennesker går op i, at deres børn får en god uddannelse.Tænk, hvis lige så mange voksne gik op i deres egen uddannelse. Det burde være noget, man sad og diskuterede medhinanden ved middagsbordet: Hvornår har du sidst været på uddannelse?Og så har arbejdsmarkedets parter også en rolle i at sørge for, at flere tager efteruddannelse. Fagforeninger skal skubbepå deres medlemmer. Og arbejdsgivere skal tilbyde deres medlemmer efteruddannelse.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Endnu mere kontakt og nærhed til erhvervslivet.Opkvalificering af lærerne og pædagogikken på efteruddannelserne.Synlighed i lokalsamfundet. Vi skal nærmest til at sætte røde skilte op: Tag din uddannelse her!Voksen Uddannelsesvejledning i erhvervsskole-regi.

Per Christensen, forbundssekretær i 3FHvordan skal erhvervsskolen 2018 indrette sig for at skabe optimale vilkår for atuddanne ufaglærte til faglærte?For det første er det vigtigt, at erhvervsskolerne hurtigt smider den skepsis over for VEU-centrene, jeg fornemmer de har, bag sig. Det er min vurdering, at erhvervsskolerne tror, atkoordination og samarbejde med VEU er noget, der går over. Men hvis vi for alvor skal løfte ufaglærte til at være faglærte,er det meget vigtigt, at VEU-centre, AMU-centre og erhvervsskoler samarbejder om uddannelse, så alle, der ønskeruddannelse, kan få det. For det er jo tudetosset, at der er kurser, der bliver aflyst på grund af for få tilmeldte, hvisproblemet kunne løses ved, at de forskellige uddannelsescentre arbejder sammen.Og så mener jeg generelt, at voksen- og efteruddannelse fylder for lidt på erhvervsskolerne. Vi kunne godt bruge en merestrategisk tilgang til at tænke uddannelse til gavn for dem, der mangler uddannelse. Vi har alle en interesse i, at flere fårefteruddannelse, så det er vigtigt, at der kommer massivt fokus på det. Vi skal hele tiden dagsordensætte det.En anden meget vigtig ting er at prøve på at have veluddannede undervisere på skolerne. Jeg hører historier med jævnemellemrum, jeg ikke bryder mig om. Om undervisere, der ikke har den nødvendige kvalitet. Så vi skal have fokus på atopkvalificere dem. Og så skal man være opmærksom på, at voksne mennesker skal tackles anderledes end unge.Erhvervsskolerne har fokus på ungepædagogik og fint med det – men en 50-årig mand kan ikke tackles på samme mådesom en 17-årig mand. Det er rigtig vigtig at få undervisning, hvor man møder den kultur og den forudsætning, de voksnemøder med.Hvad er det optimale uddannelsessystem for voksne set med et medarbejdersynspunkt?Det gode ved AMU-systemet er, at man kan få korte og målrettede kurser. Og det er kurser, der hurtigt kan etableres, nårefterspørgslen er der. Så det skal man holde fast i.Men jeg synes, vi skal gøre mere for at fastholde fokus på efteruddannelse. Så når man går på et kursus, så bør mantilbydes kompetenceafklaring og kompetenceplaner, så erhvervsskolen hjælper en med at få klarlagt et længere forløb, såder hele tiden er fokus på opkvalificering.Hvad skal få de ufaglærte til aktivt at ønske uddanne sig?I 3F er vi parate til at tage den udfordring op. Vi har i lang tid kørt et jobtjekprojekt, hvor vores afdelinger tager en snakmed vores medlemmer om ønsker og drømme til arbejdslivet. Vi er også ved at efteruddanne nogle af vorestillidsrepræsentanter til uddannelsesambassadører, så de får endnu mere fokus på at opkvalificere sig selv og kollegaerne.Og så tror jeg virkelig en del af løsningen er den mulighed for kompetenceafklaring, erhvervsskolerne kunne stille tilrådighed. Hvis man som kursist bliver gjort opmærksom på de yderligere uddannelsesmuligheder, der er, så bliver der heltsikkert skabt et konstant kundegrundlag. Det må man jo også gerne tænke i.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Mere samarbejde og koordination med VEU-centre.Tilbud om kompetenceafklaring til kursister.Dygtige undervisere, der kan kombinere praksis og teori og som møder de voksne, hvor de er.

Laurits Rønn, direktør i Dansk ErhvervHvordan skabes det optimale efteruddannelsessystem i 2018 set ud fra en virksomhedssynsvinkel?Udgangspunktet er, at efteruddannelse skal forbedre virksomhedernes produktivitet og understøttederes forretningsudvikling. Og så skal det styrke de ansattes arbejdskraftværdi, så medarbejderne harkompetencer, der modsvarer de krav og forventninger, der er på deres arbejdsplads. Der skal derforvære en tæt sammenhæng mellem virksomhedernes konkrete efteruddannelsesbehov og udbuddet afefteruddannelse fra institutionernes side.Der er behov for, at den hidtidige fleksibilitet og lige adgang til AMU-systemet genoprettes. En lang række virksomhederfravælger AMU på grund af manglende fleksibilitet, stort bureaukrati, manglende udbud af kurser og en differentieretadgang til kurser på grund af differentieret deltagerbetaling. Konkret er der et fald på over 50 % på de storebrancheområder. Vi har derfor foreslået et servicetjek af AMU-systemet ud fra et virksomheds- og udbyderperspektiv medhenblik på at få ryddet op i systemets bureaukrati og manglende fokus.Der er et stort behov for, at uddannelsesinstitutionerne dropper silo-tænkning og udvikler langt flere ”overlappende”uddannelsesforløb, som kobler flere forskellige uddannelsesniveauer sammen. Især de videregåendeuddannelsesinstitutioner må komme på banen med at udvikle langt mere målrettede kurser og efteruddannelsestilbud tilvirksomhederne end i dag.Hvad skal der til for, at virksomhederne ser det som attraktivt at sende medarbejderne på efteruddannelse?Udbud af efteruddannelse skal være målrettet virksomhedernes behov. Det skal være ubureaukratisk at anvende forvirksomheder og tilgængeligt (at kurser bliver udbudt OG gennemført). Og så skal efteruddannelsen værekompetencegivende og anerkendt af myndigheder og i erhvervslivet og gennemsigtig i prisstruktur og prisudvikling.På videregående efteruddannelser mangler der eklatant systematisk vejledning og meritering til virksomheder ogmedarbejdere, så dyr dobbeltuddannelse undgås. Her kunne de lære af erhvervsskolerne.Hvilke efteruddannelsesmuligheder har vi brug for i 2018? Hvad efterspørger virksomhederne?Vi regner med, at efteruddannelse i 2018 vil se en del anderledes ud end i dag. Man må forvente, at den teknologiskeudvikling har åbnet helt nye muligheder, læringsformer og læringsmiljøer. Der er det afgørende, at systemet ikke hængerfast og kun – som i dag – anerkender 9-15 undervisning på en lokal handelsskole – men følger med tiden. Vi forventerogså, at anerkendt og formel efteruddannelse vil blive brugt meget af virksomhederne. Men at det også sagtens kantilføres fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, udbydere og læringsmiljøer.Desuden kan vi forudse et langt mere differentieret kompetencebehov hos virksomhederne. De vil lave megetsammensatte forløb af forskelig faglighed, niveau, varighed mv., som er 100 % målrettet den enkelte virksomheds behovog situation. Og et afgørende parameter er, at det skal være lettere og mindre bureaukratisk end i dag. Rigtig mangevirksomheder vil arbejde på en 100 % global forretningsplatform med måske kun virtuel kontakt med deres medarbejdere.De vil rekruttere utroligt forskellige medarbejderkompetencer og lave udviklingsforløb, som er meget fokuserede,teknologisk understøttede – og helst – fagligt anerkendte i form af en global standard (som det europæiske ECTS system).Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Erhvervsskolerne skal tage deres formelle opgave som udbyder af anerkendt efteruddannelse alvorligt og sikre ettilstrækkeligt og dækkende udbud.Der skal udvikles flere overlappende kurser og kursusforløb, som tilgodeser virksomhedernes differentierede behov forefteruddannelse på tværs af uddannelsesniveauer, brancheområder mv.Formel og anerkendt efteruddannelse skal afbureaukratiseres. Der skal være lige adgang for alle og en gennemsigtigprisstruktur og – udvikling.

Lars Goldschmidt, direktør i DIHvilket produkt mener du, erhvervsskolen 2018 skal levere til virksomhederne?Det, erhvervsskolen typisk leverer, er mennesker, der kan oversætte en idé til et praktiskprodukt. Mange af de andre uddannelser træner kun unge i at bearbejde det teoretiske. Menerhvervsuddannelserne er unikke på den måde, at de kræver, at man forstår både detteoretiske og det praktiske. Det skal erhvervsskolen holde fast i.Derudover kræver virksomhederne unge mennesker, som er gode til at samarbejde med både kunderne og kollegaerne.Og unge mennesker, der har mod på noget nyt og løbende kvalificerer sig, fordi markedet også hele tiden kræver nyekvalifikationer.Skal erhvervsuddannelserne levere noget, de ikke allerede leverer i dag?Erhvervsuddannelserne er ekstremt mange ting. Den brede vifte af uddannelser rammer næsten alle de kompetencer, derer brug for i dag. Men det helt centrale er, at vi holder fast i en meget faglig tyngde, så vi netop får uddannet folk i atoversætte fra teori til praksis. Med det ikke være sagt, at vi ikke også skal have uddannelser til dem, der ikke er såteoretisk stærke. For de kan alligevel få en utrolig praksisviden og blive meget dygtige inden for deres felt. Dem har vi ogsåbrug for.Men overordnet set skal der arbejdes mere med at træne de unge i at trække ny viden ind i en virksomhed. Sommedarbejder skal man vide, hvor man skal gå hen – om det er udenlandske leverandører eller Teknologisk Institut, manskal arbejde sammen med, for at indarbejde den nyeste viden i et produkt. Hvis man arbejder inden for byggeri med foreksempel vedvarende energi, skal man vide, hvordan man følger med og har den mest opdaterede viden. Så maneksempelvis ved, hvilken indflydelse temperaturen i tagkonstruktionen har for solcellens effektivitet.Hvad vægter mest, når en virksomhed skal ansætte en ung i en praktikplads eller ansætte en faglært - livsduelighed,erhvervsparathed eller faglig styrke?Alle tre ting er vigtige, og ingen af delene kan undværes. For alle ting skal være til stede, når man skal ansætte en lærlingeller en ny medarbejder. Men selvfølgelig kan man vægte det forskelligt alt efter, hvad virksomheden laver. Nogle stederlægger man ekstremt vægt på det faglige og måske mindre på det sociale. Men som hovedregel kræver det jo både enstor faglighed, at man har lyst til at være i en virksomhed, er interesseret i faget og har en forståelse for det, og at man eralmindelig soigneret og glad og klar til at være en god kollega, hvis man skal ansættes.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?På alle lidt tungere faglige erhvervsuddannelser bør der være et projekt eller et fag, der træner de unge i innovationog i at hente viden fra andre steder i verden. De unge skal simpelthen lære at tale med nogen, der er dygtigere enddem selv, så de hele tiden går de rette steder hen for at hente ny viden og bliver dygtigere.

Per Påskesen, uddannelseschef i Dansk MetalHvilken kvalitet skal erhvervsskolen 2018 levere, for at dansk arbejdskraft fremover fortsat vilvære at foretrække frem for billigere udenlandsk arbejdskraft?Erhvervsskolen skal være i stand til at udvikle bredere og faglige kompetencer hos eleverne. Manskal være opmærksom på det stigende behov for samspil mellem både udvikling, produktion ogsalg. Det må man vurdere vægtningen af inden for den enkelte uddannelse. Hvis man kigger i detproduktionsopfølgende led, så er kravene om at få en større værdikædeforståelse blevet større. Detskal man også undervises i.Sprogforståelse vil også blive vigtigere. Mange virksomheder har jo globale relationer på den ene eller anden måde, og derer mange eksportvirksomheder, hvor man ikke bare kan klare sig med dansk, men må have i hvert fald tysk og engelskmed. Så handler det også om at sikre, eleverne kan arbejde i projekter og samarbejde. De mere bløde værdier bør altsåindgå i undervisningen, fordi man kommer til at arbejde på den måde. Eleverne skal lære at være fleksible,samarbejdsvillige og hele tiden parate til at lære nyt.Hvilken ballast er det vigtigst, at erhvervsskolen 2018 giver eleverne med på vejen, så virksomheder både vil have demi praktik og ansætte dem som faglærte?De unge skal selvfølgelig have den tekniske indsigt og hele tiden følge med i udviklingen. Men det er sådan set alleredeopfyldt i dag. Det handler nok mere om at få dem givet en ballast, der gør dem bedre til at se tingene i sammenhæng medandre faggrupper.Undervisningen kunne derfor tænkes mere i temaer. Som energi eller miljø. Så man lærer om, hvilke faggrupper, der kanvære inden for et projekt, så man forstår andres faglighed og kan samarbejde. I dag klasker elektrikere solceller op påtage. Men de har ikke en fornemmelse for, om tagkonstruktionen kan bære. Så i forhold til nye løsninger, vil det væresundt at have mere tværfaglighed.Hvad vægter mest – livsduelighed, erhvervsparathed eller faglig styrke?Det kan være svært at prioritere, og det kan være forskelligt fra branche til branche. Men den personlige indstilling ogattitude bliver vigtig. Når man er faglært, kan man have en forventning om, at man har nogle bestemte kompetencerinden for et fag. Men man kan ikke vide, om man har den rette personlighed, samarbejdsvilje og villighed til at gå ind i etarbejdsfællesskab. Men det bliver et vigtigere og vigtigere parameter, at man har en række sociale kompetencer, og detbør tænkes ind i undervisningen.Hvordan bør man undervise i sociale kompetencer?Der er brug for en højere grad af projektarbejde og tværfaglighed. Vi må se på nye undervisningsformer og pædagogisketilgange for at sikre, de unge oparbejder samarbejdsevner og højt personligt engagement.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Vi skal sikre, at man har mulighed for at få undervisning på højt niveau. Det er vigtigt, at skolerne tilbyder alle fag påhøjniveau, så man tilgodeser bredden og den dybe indsigt.Og så skal vi på en eller anden måde sikre undervisning i omstillingsparathed, samarbejdsvilje og engagement. Manbør på skolerne tænke på, hvordan man kan indbygge engagement-stimulerende undervisning på uddannelserne. Detkræver noget af lærerne, men det er også ledelsen, der skal skabe et miljø, der engagerer lærerne. Ledelsesstilensmitter jo af på undervisningen. Hvis man er typen, der bare siger: Send flere penge, så bliver hele stemningen lidtmat. Men hvis man som ledelse og bestyrelse siger: På trods af at vi ikke får flere penge, så løser vi det her, og så gårvi til den. Så smitter engagementet af på lærerne og på eleverne.

Wilbert van der Meer, sekretariatschef for Dekansekretariatet foruddannelse, Copenhagen Business SchoolHvad skal erhvervsskolen 2018 gøre for at få flere fra de erhvervsgymnasiale uddannelser ind i delange videregående uddannelser?Der kommer rigtig mange fra hhx til CBS. Så vi oplever, vores uddannelser ligger i naturligforlængelse af hhx allerede. De unge er meget orienteret mod os og kommer også til vores åbenthus-arrangementer. Det er også min oplevelse, at de klarer sig godt.Derudover er der også meget perspektiv i at gøre unge på erhvervsuddannelser klart, at hvis de efter nogle år somfaglærte for eksempel bliver selvstændige og får brug for flere erhvervsøkonomiske redskaber, så har vi rigtig mangemuligheder at byde på inden for vores HD-system. Vi skal ikke omskole dem, men efteruddanne dem.Skal de unge på hhx gøres mere parate til at søge videregående uddannelser? Skal erhvervsskolen sætte mere ind pådet punkt?Du kan altid finde lærere, der vil sige, at alting var bedre i gamle dage. Men generelt synes vi, de unge fra hhx eruddannelsesparate. De klarer sig ikke dårligere end dem, der kommer fra det almene gymnasium. På den måde er de godtrustet.Vi kan dog se, at der er en stor søgning af hhx-elever til mange af de uddannelser, hvor der ikke er så høje matematik-krav, som der ellers er til de fleste af vores uddannelser. Det er jo ærgerligt, hvis mange søger disse uddannelser på grundaf matematik-kravene, selv om de hellere ville vælge nogle andre. Så der kunne måske være en idé i at se på, om flereskulle have et højere matematik-niveau på hhx. Vi kræver matematik på B-niveau til mange uddannelser – og nogleenkelte kræver A-niveau.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Vi har selv meget gode erfaringer med at kombinere fag, som de unge interesser sig for med mere traditionelleerhvervsøkonomiske fag. For eksempel tilbyder vi erhvervsøkonomi og filosofi. Og psykologi og erhvervsøkonomi. Såman kan lave nogle bredere fagsammensætninger og på den måde inspirere dem til at gå en vej, de måske somudgangspunkt synes, var lidt kedelig.Der kunne sagtens være mere samarbejde mellem os og hhx og de andre gymnasiale uddannelser. Vi har så mangepotentielle ansøgninger, så vi har måttet strømline vores information til ansøgerne meget og har ikke ressourcerne tilmeget andet end åbent hus-arrangementer. Men hvis vi tænker ideelt og i visioner, så kunne det være ideelt medfælles projekter, hvor unge fra hhx kunne komme ind og prøve at være studerende i en periode, møde lærere og prøveat være med i projekter.

Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen MetropolHvad skal erhvervsskolen 2018 gøre for at inspirere flere til at læse videre på professionshøjskolesenere?Man kan gøre opmærksom på, at halvdelen af de elever med en erhvervsuddannelse, der læservidere, faktisk gør det på en professionshøjskole. Og at professionshøjskolerne faktisk udbyder 40procent af de teknisk-merkantile professionsbachelorer, der eksisterer.Og så skal vi alle arbejde med at binde os tættere til de andre aktører i uddannelsessystemet. Vi måarbejde med stærkere overlap mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi har alle en udfordring. Viskal ud af øriget. Det skal erhvervsskolerne også.Så det er helt oplagt, at erhvervsskolerne og professionshøjskolerne får talt om, hvordan vi kan sikre gode overgange. Medvejledning, information og konkrete samarbejder. Der er helt oplagte brydningsflader, vi burde dyrke mere. Så vi kannedbryde nogle af de mure, der er. For eksempel vil der i fremtiden ikke længere være så store skel, som der er i dagmellem det private og offentlige arbejdsmarked, og derfor har vi endnu fere fælles flader at samarbejde om.Hvilke kvaliteter kan der være i, at flere med en erhvervsuddannelse bag sig og faglært erhvervserfaring kommer indpå en professionshøjskole? Hvilke kvaliteter kan der for eksempel være i at en tømrer læser til lærer?Noget af det, jeg synes, kendetegner erhvervsskolerne, er at de har ønske om at være parat til at klare en megetomskiftelig verden. De kommer med meget stor handlegejst. Og så kommer de med meget stor respekt for omverdenenskrav. Og det er godt, når man kommer ind på en professionshøjskole.Derfor vil unge fra erhvervsuddannelserne være gode studerende. Og der er mange muligheder for at de kan blive optagetbåde gennem kvote 1 og 2. De vil bidrage med mangfoldighed. Vi har brug for gymnasiasterne, der har fået højekarakterer. Men også for dem, der har en anden tilgang til det.Hvordan skal erhvervsskolen skabe den bedste ramme for dette valg?Det er vigtigt, at erhvervsskolerne fortæller de unge, at fremtidens erhvervsmuligheder også afhænger af, om man tænkeri efteruddannelse og opkvalificering. Fremtidens erhvervskompetence knytter sig til læring. Vi skal ikke alle have envideregående uddannelse. Men selv traditionelle håndværksfag bliver mere videnstunge. Det er det simple budskab, manskal fortælle dem. Og så skal man hjælpe de studerende med at få overblik over, hvilke muligheder, der faktisk er.Udbuddet af videregående uddannelser er også en jungle. Man skal ikke præsentere de unge for alle 600kandidatuddannelser, men hjælpe dem med at finde ud af, hvad der er relevant for dem.Man kan også arbejde med alumnefællesskaber. Så alt fra elektrikere til tømrere efter endt erhvervsuddannelse delererfaringer om videreuddannelse og opkvalificering. Her kan man også bruge de sociale medier.Hvilke konkrete initiativer foreslår du, at erhvervsskolerne sætter i gang for at nå visionerne for 2018?Bedre samarbejde mellem erhvervsskoler og professionshøjskoler. Vi skal sikre nogle bedre overgange.Etablere alumnefællesskaber.Skabe overblik over uddannelser. Der er så mange muligheder, at de fleste unge bliver paf over dem. Deerhvervsuddannede er backbone i den danske erhvervsstruktur, og derfor skal vi tænke i, at den livslange læring ogsåknytter sig til videregående uddannelser.