BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 152: Rapport fra SFI vedr. børnefamilier der bliver sat ud af deres lejebolig.

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 152
Offentligt

NÅR BØRNEFAMILIERSÆTTES UD AFDERES LEJEBOLIG

13:03HELENE OLDRUPANDERS KAMP HØSTALVA ALBÆK NIELSENBENCE BOJE-KOVACS

13:03

NÅR BØRNEFAMILIER SÆTTESUD AF DERES LEJEBOLIG

HELENE OLDRUPANDERS KAMP HØSTALVA ALBÆK NIELSENBENCE BOJE-KOVACS

KØBENHAVN

2013

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

NÅR BØRNEFAMILIER SÆTTES UD AF DERES LEJEBOLIGAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Rafai Al-Atia, KL – Kommunernes LandsforeningHelle Tilburg Johnsen, BørnerådetLise Nielsen, Social- og IntegrationsministerietHenrik Egelund Nielsen, SocialrådgiverforeningenMargrete Pump, KABCarina Seifert, BL – Boligselskabernes LandsforeningISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-145-5e-ISBN: 978-87-7119-146-2Layout: Hedda BankForsidefoto: Anonym børnetegningOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

BAGGRUND OG FORMÅLFormålUndersøgelsens data og afgrænsningerSammenfatningPerspektiveringPolicyanbefalingerOversigt over rapporten

13151618222425

LOVGIVNING OM UDSÆTTELSE AF LEJEBOLIGUdsættelsens forløbKommunens involvering i udsættelsessager

272829

UNDERSØGELSENS TEORETISKE GRUNDLAGBoligens betydningBoligsituationen efter udsættelse: En form for hjemløshed?Udsættelse som aspekt af social eksklusionAfrunding

3333353741

KENDETEGN VED BOLIGUDSATTE FAMILIERAntallet af boligudsatte familier og familier med en fogedsagBoligudsattes demografiske kendetegnSocioøkonomiske forholdBopælskommune og flyttemønstre

4344475763

HVAD SKER DER VED OG EFTER EN UDSÆTTELSE?Præsentation af de interviewede familierFamiliens håndtering af flytning ved udsættelsenBoligforhold efter en udsættelseKontakten med socialforvaltningen omkring udsættelsenAfrunding

697073768592

FORÆLDRENES OPLEVELSE AF UDSÆTTELSEUdsættelse som følelsesmæssigt brud for voksneTabte ting og børns tingTavshed og tabu i sociale netværkAfrunding

959696101104

BØRNENES OPLEVELSE AF UDSÆTTELSESelve udsættelsenMistrivsel ved usikre boligforholdLegetøjBørnenes rolle i familien

107107110112116

Relationer til venner og voksne uden for familienAfrunding

120128

BØRNENES SITUATION 1 OG 3 ÅR EFTERFOGEDSAGEN ELLER BOLIGUDSÆTTELSENBørnenes og de unges alder på tidspunktet for fogedsag ellerboligudsættelseHusstandstyper og flyttemønstreForebyggende foranstaltninger og anbringelserUddannelseschancerAfrunding

131

132133138144150

BILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3Undersøgelsens metoderTabeller til kapitel 4Tabeller til kapitel 8

153153175197

LITTERATUR

213

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012

217

FORORDGennem de senere år er antallet af boligudsættelser og fogedsager iDanmark steget betydeligt. Disse sager rammer ikke kun voksne, idetknap en fjerdedel af alle husstande, der sættes ud, er børnefamilier. Påtrods af at mange familier med børn årligt mister deres bolig eller har enfogedsag, har vi ikke megen viden om denne gruppe af udsatte borgere.Formålet med denne undersøgelse er derfor at få en større viden om,hvad der kendetegner boligudsatte familier og familier med en fogedsag,og hvad konsekvenserne er for deres boligforløb og trivsel.Undersøgelsen bygger både på kvantitative data om boligudsæt-telse og kvalitative interview med børn, unge og forældre.Det har været afgørende for udarbejdelsen af rapporten, at for-ældre og børn har indvilliget i at lade sig interviewe om deres udsættelseog boligforløb. En stor tak skal derfor rettes til familierne i undersøgel-sen for deres åbenhed og beredvillighed til at fortælle om udsættelsesfor-løbet. Børnene skal især have tak, fordi vi må bruge deres tegninger. Og-så en stor tak til sagsbehandlere og frivillige organisationer, der har væretbindeled mellem informanter og forskere. I forbindelse med projektethar der været nedsat en følgegruppe, som vi takker for værdifulde input iforskellige faser af undersøgelsen. Desuden takker vi seniorforsker Gun-vor Christensen, Kraks Fond Byforskning, der som referee har læst detnæsten færdige manuskript og givet konstruktive kommentarer.

Denne rapport er udarbejdet af forsker Helene Oldrup, viden-skabelig assistent Alva Albæk Nielsen og videnskabelig assistent AndersKamp Høst. Helene Oldrup har været projektleder. StudentermedhjælpRannvá Thomsen har selvstændigt været ansvarlig for rekruttering af in-formanter og for at koordinere interviewaftaler. Hun har deltaget i inter-view af børn og forældre, transskriberet interview, kodet interviewdatasamt lavet figurer over boligforløb i kapitel 4. Videnskabelige assistenterKirstine Karmsteen, Katrine Schjødt Vammen, Sofie Heidenheim Chri-stensen og Pia Thomsen har transskriberet interview. Videnskabelig assi-stent Lotte Rahbek-Slott har lavet bibliografi.Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Egmont Fonden,som skal have stor tak.København, februar 2013JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉ

RESULTATER

Børnefamiliers udsættelse fra egen bolig er en voldsom social begivenhed.Vores undersøgelse viser, at børnefamiliers udsættelse fra egen bolig er etvæsentligt problem, idet 0,4 pct. af alle børnefamilier sættes ud hvert år.Dette tal har været voksende siden 2002. Men hvad kendetegner familier,der sættes ud, og familier med en fogedsag, men som undgår boligudsæt-telsen? Hvordan håndteres og opleves en boligudsættelse af forældre ogbørn? Og hvordan går det børn og unge i disse familier 1 og 3 år efterfogedsagen eller boligudsættelsen?Vores undersøgelse viser generelt, at risikoen for at blive sat udeller for at få en fogedsag er større blandt:•••••••

Enlige forsørgereYngre familierFamilier med tre eller flere børnFamilier på dagpenge, orlov eller kontanthjælpFamilier med lavt uddannelsesniveauFamilier med dansk baggrundFamilier med flere flytninger året før.

Undersøgelsen peger også på, at børn efter udsættelse og fogedsag flytterlangt mere end børn, der ikke har været gennem denne proces. Ligeledesoplever denne gruppe af børn flere familiebrud end andre børn. Boligud-satte børn er altså kendetegnet ved, at mange har langstrakte usikre bolig-forhold samt skiftende familieforhold.Undersøgelsen viser, at udsættelse og midlertidige boligforholder et voldsomt brud i familiens hverdag, som har umiddelbar negativ be-tydning for både forældres og børns trivsel og for de sociale relationer.Børnenes sociale relationer er kendetegnede ved bl.a. at være flygtige,brudte, præget af tavshed og stigmatisering.Undersøgelsen peger desuden på, at børn og unge i familier, derhar været udsat eller haft en fogedsag, på længere sigt klarer sig dårligereend andre børn i følgende henseender:••••

Flere får forebyggende foranstaltningerFlere bliver anbragt uden for hjemmetFlere får lavere karakterer til folkeskoleeksamenFærre starter på en ungdomsuddannelse.

Dette gælder for både børn i familier med en fogedsag og for børn i fa-milier, der sættes ud, men ikke overraskende klarer de boligudsatte børnsig dårligere end børn generelt.PERSPEKTIVER

Undersøgelsen peger endvidere på, at det har konsekvenser for børn ogunges sociale udvikling og for deres deltagelse i skolelivet at leve med usik-re boligforhold. Der er behov for større socialfagligt fokus på udsættelse,risiko for udsættelse og usikre boligforhold som aspekt af et problemkom-pleks blandt fattige og udsatte familier og især for børn i disse familier.Der er meget lidt viden om betydningen af usikre boligforhold forfamilier – og særligt børn – i en europæisk og nordisk kontekst, og under-søgelsen bidrager derfor med grundlæggende ny viden. Den bidrager meden kvantitativ kortlægning af familier, der sættes ud, og af familier, der haren fogedsag. Ligeledes bidrager den med viden om, hvordan det går børnfra disse familier på lidt længere sigt. Den bidrager med kvalitativ viden om,hvordan forældre og børn selv håndterer og oplever udsættelse.Undersøgelsen er relevant for ledere og medarbejdere i de socia-le forvaltninger, der arbejder med boligområdet, eller som arbejder med

udsatte børn og unge, samt for personer i det faglige og politiske system,der håndterer og er ansvarlige for udsættelse og udsattes boligforhold.DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen bygger på registerdata og data fra Domstolsstyrelsen ogomfatter boligudsatte børnefamilier, børnefamilier med en gennemførtfogedsag i øvrigt samt børnefamilier generelt i perioden 2002-2009.På baggrund af de kvantitative analyser skønner vi, at 5.503 fa-milier og herunder 11.555 børn blev sat ud eller fraflyttede adressen iforbindelse med en fogedsag i perioden 2002-2009.Undersøgelsen bygger desuden på kvalitative interviewdata ind-samlet blandt 14 familier, der er blevet sat ud mellem 1 og 18 månederfør interviewtidspunktet. I alt er 14 forældre blevet interviewet, mens 16børn i skolealderen fra 10 familier er interviewet.

KAPITEL 1

BAGGRUND OG FORMÅLBoligen er en grundlæggende nødvendighed for at kunne fungere i enhverdag, og den er afgørende for en families hverdag, tryghed og trivsel.Det er boligen, som forældre og børn etablerer en fornemmelse af at hø-re til, og her, de oplever at høre sammen (Brannen & O’Brien, 1996;Winther, 2004). Der har gennem de seneste år været et stigende antaludsættelser af lejere fra egen bolig som følge af huslejerestance såvel somet stigende antal fogedsager. En ny undersøgelse med fokus på udsattelejere viser, at familier med børn udgør en overraskende stor andel af deboligudsatte, nemlig 23 pct. (Høst m.fl., 2012). Ligeledes viser dennerapport, at børnefamilier, der blev sat ud eller havde en fogedsag i perio-den 2003-2009, udgjorde 0,8 pct. af alle familier, hvoraf 0,4 pct. oplevedefaktisk udsættelse. I alt blev 5.503 børnefamilier udsat i perioden, heraf1.043 i 2009, mens 11.555 børn blev udsat i perioden, heraf 2.146 i 2009.I denne rapport sætter vi fokus på familier, der sættes ud af egenbolig. Vi belyser:•

••

Hvad der kendetegner familier, der sættes ud, og familier med enfogedsagHvordan en udsættelse opleves af forældre og børnHvordan det går børn og unge i familier, der sættes ud, og i familiermed en fogedsag på mellemlangt sigt.

Vi anvender registerdata fra Domstolsstyrelsen og fra Danmarks Statistikvedrørende boligudsatte familier og familier med en fogedsag i perioden2002-2009. Ligeledes anvender vi data fra kvalitative interview med bolig-udsatte forældre og deres børn, som er blevet udsat i perioden 2009-2011.Udsættelse og usikre boligforhold er en overset problematik iboligforskningen. Der er lang tradition for at belyse sammenhænge mel-lem det at have dårlige boligforhold og det at bo i udsatte boligområderpå den ene side og så levekår, helbred og trivsel på den anden side (Kri-stensen, Andersen & Larsen, 2011). Der har været langt mindre fokus pådet at blive sat ud og det at have usikre boligforhold.I Danmark er der lavet to nyere undersøgelser om udsættelser(Christensen & Nielsen, 2008; Høst m.fl., 2012), som denne undersøgel-se udspringer af. Disse undersøgelser viser, at det er mennesker med be-grænsede økonomiske, sociale og helbredsmæssige ressourcer, der bolig-udsættes, ligesom det ofte er mennesker i krise. Det er således grupper,der har lavere indtægt, højere gæld, svagere tilknytning til arbejdsmarke-det, ringere uddannelsesniveau og vanskeligere ved at styre egen økono-mi end gennemsnittet af lejere. Omstændigheder som misbrug, kriminali-tet og psykiske lidelser samt fysiske sygdomme er medvirkende årsager til,at lejere sættes ud, ligesom som kriser som jobtab og skilsmisse kan spillesamme rolle. Disse danske resultater understøttes af amerikanske under-søgelser af risikofaktorer for hjemløshed blandt familier (Bassuk m.fl.,1997; Goodman, 1991; Toohey, Shinn & Weitzman, 2004).Der er få internationale undersøgelser, der fokuserer særligt på bo-ligudsatte børnefamilier (Pleace m.fl., 2008), men forskningen antyder, atdet kan have særlige omkostninger for familier og for børn og unge at bli-ve sat ud og at have usikre boligforhold. De to danske undersøgelser viser,at både forældre og børn lider tab af sociale relationer ved udsættelse, bl.a.som følge af flytning til andre områder. En del af familierne går i opløs-ning, og en del af børnene oplever at miste venner og at skifte skole (Chri-stensen & Nielsen, 2008; Høst m.fl., 2012). Fra andre undersøgelser ombørn, der mistrives, ved vi, at en ustabil boligsituation kan være en stærkindikator for børns trivsel. Eksempelvis ved vi, at der blandt anbragte børner mange, som har oplevet mange flytninger (Egelund m.fl., 2008).

FORMÅL

I denne rapport sætter vi fokus på familier, der sættes ud, såvel som påfamilier, der har en fogedsag, dvs. familier, der befinder sig i en procesfrem mod at blive sat ud, men hidtil har undgået dette. Undersøgelsensoverordnede formål er at belyse,hvad udsættelse af egen lejebolig og fogedsagbetyder for forældre og børns hverdagsliv, boligforhold og trivsel.Undersøgelsen er struktureret ud fra fire underspørgsmål. Disseundersøgelsesspørgsmål benytter sig af forskellige metoder og data. Defire spørgsmål er:•

•

Hvilke kendetegn har familier, der sættes ud, og familier med en fo-gedsag?Hvordan håndterer familier udsættelse og tiden derefter, set ud frade betingelser, de har i forhold til ressourcer, netværk og socialfor-valtning?Hvordan oplever børn og forældre en udsættelse og perioden efterudsættelsen?Hvad er konsekvenser af en boligudsættelse og en fogedsag for for-ældre og for børn 1 og 3 år efter en udsættelse eller fogedsag?

I rapporten bygger vi på tidligere undersøgelser af udsættelse og hjem-løshed (Benjaminsen, 2009; Benjaminsen & Christensen, 2007; Christen-sen & Nielsen, 2008; Høst m.fl., 2012; Lauritzen, Boje-Kovacs & Benja-minsen, 2011). Vi ser udsættelse fra egen bolig som udtryk for sam-fundsmæssige eksklusionsmekanismer, hvor social eksklusion er associe-ret med arbejdsløshed, dårlige boligforhold, dårligt helbred og lav delta-gelse i sociale netværk.Vi belyser udsættelser og fogedsager som social eksklusion fra etstrukturelt og et mikrosociologisk perspektiv. Det strukturelle perspektivbygger på en forståelse af, at det er strukturelle forhold, der i samspilmed personbårne faktorer medvirker til, at borgere bliver sat ud af deresbolig. Disse forhold belyses gennem registerdata om boligudsatte familier.Det mikrosociologiske perspektiv ser udsættelse i konteksten af hver-dagslivets praksis og relationer og har fokus på, hvordan boligudsatteselv håndterer og oplever denne begivenhed. Dette belyses gennem kva-litative interviewdata hentet fra både børn og voksne. Rapporten hardermed to niveauer, hvor den både har blik for de generelle sociale træk

ved familier, der sættes ud, og for, hvordan den enkelte forælder og detenkelte barn håndterer og oplever udsættelse.

UNDERSØGELSENS DATA OG AFGRÆNSNINGER

Undersøgelsen er baseret på registerdata og på kvalitative data.Registerda-takommer fra Domstolsstyrelsen, der registrerer udsatte lejere og lejeremed fogedsager, og disse data er koblet med registerdata fra DanmarksStatistik om børn og deres familier. Dette er unikke data, idet de givermulighed for at foretage omfattende analyser af denne gruppe, som ellerser svær at få omfattende talmateriale om vedrørende deres boligsituation.De registre, der benyttes i undersøgelsen, er (i alfabetisk rækkefølge):•••••

BefolkningsstatistikregisteretBygnings- og boligstatistikregisteretIntegreret database for arbejdsmarkedsforsikring (IDA)Register over bistand til børn og unge (BU)Uddannelsesregisteret.

I undersøgelsen ser vi på familier, der er blevet udsat, og familier med enfogedsag. Familier med en fogedsag opfatter vi som værende i risiko forat blive sat ud, idet der er påbegyndt en fogedsag med henblik på at sættedem ud. De har imidlertid haft ressourcer til at undgå udsættelse, hvoref-ter fogedsag er afsluttet før effektiv udsættelse. Begge typer af familierhar usikre boligforhold. Børnefamilier, som bor i lejebolig, og som ikkeer berørt af en fogedsag, benyttes som sammenligningsgruppe.BOKS 1.1Definitioner af boligstatus blandt familier, der bor til leje (kvantitativ analyse).Familier generelt: Familier, der ikke berøres af en fogedsag.Familier med en fogedsag: Familier, der berøres af en fogedsag, men som ikke fraflytter adres-sen.

Boligudsatte familier: Familier, der sættes ud ved en effektiv udsættelse, eller som fraflytteradressen, inden udsættelsen effektueres.Anm.: Definitionen afviger fra definitionen anvendt i Høst m.fl., 2012. Det skyldes, at vi her har fokus på brud og usikreboligforhold for børnefamilier som udtryk for børnenes livsvilkår.

Vi opdeler familierne i fem forskellige typer familier:•••••

Familier med enlige fædreFamilier med enlige mødreKernefamilierSammenbragte familierFamilier bestående af andre voksne med børn. Omfatter børnefami-lier i husstande med to voksne, der ikke danner par, samt husstandemed tre eller flere voksne.

Følgende husstandstyper falder ind under kategorien ’familier beståendeaf andre voksne med børn’:•

•

Bofællesskaber og kollektiver med tre eller flere voksne, hvorafmindst én har et barn under 18 årHusstande, hvor bedsteforældre, forældre og deres børn bor i sam-me lejeboligHusstande, hvor et eller flere af børn er over 25 år, og mindst etbarn er under 18 år.

Hver af disse husstande omfatter således mindst to familier, hvoraf ikkealle nødvendigvis har børn. Familierne uden børn udgår af analysen.I registeranalysen følger vi familierne i perioden 2002-2009,henholdsvis før boligudsættelsen samt 1 år og 3 år efter.Dekvalitative dataer baseret på interview med børn og forældre i14 familier. De er blevet interviewet i perioden fra januar 2011 til februar2012, og familierne er blevet udsat fra deres bolig mellem 1-18 månederfør interview. I familierne er 14 forældre blevet interviewet, mens 16børn fordelt på 10 familier er blevet interviewet. Forældrene var mellem25 og 54 år på interviewtidspunktet, og i alt blev 13 kvinder og 2 mændinterviewet. En informant er af anden etnisk baggrund end dansk. Deinterviewede børn er alle i skolealderen på interviewtidspunktet: Fembørn var 6-7 år, syv børn var 9-12 år, og fire børn var 13-17 år. Infor-manterne og deres børn er gennemgående ældre end blandt boligudsattefamilier generelt, men vi har af indlysende grunde ikke interviewet småbørn under 6 år. Interview af forældre har fokus på baggrund for udsæt-telsen, selve udsættelsen og genetablering af ny bolig og hverdagsliv samt

forhold til socialforvaltning. Interview af børn har fokus på deres hver-dagsliv, venner og oplevelse af boligudsættelse/flytning.I rekrutteringen af informanter har vi nok fået fat i de relativtbedre fungerende familier. Det var en særlig udfordring at få sammen-hængende fortællinger om hverdagsliv i perioden under og efter udsæt-telse. Som vi skal se, er det en stor omvæltning at blive sat ud, ligesomdet medfører usikre boligforhold i en periode. For både forældre og børnmed flere og skiftende boliger efter udsættelse kan det være svært at for-tælle mere detaljeret om begivenhederne som et kontinuerligt forløb. Forat hjælpe især de mindre børn med at fortælle om det at flytte er børneneblevet inviteret til at tegne og fortælle om udsættelsen som en måde athjælpe med at sætte ord på deres oplevelser. Nogle af disse tegninger ermedtaget i præsentationen af data.

SAMMENFATNING

I det følgende sammenfatter vi rapportens hovedresultater. I perioden2002-2009 skete der næsten en tredobling af antallet af familier, der blevsat ud, eller som havde en fogedsag, og over en fordobling af antallet afbørn, der blev sat ud. Børnefamilier, der blev sat ud, eller som havde enfogedsag, udgjorde i samme periode 0,8 pct. af alle børnefamilier, og 0,4pct. af alle familier oplevede faktisk udsættelse. Det er skønnet, at det iperioden drejer sig om i alt 11.555 børn. Usikre boligforhold i form afudsættelse og fogedsag er derfor et væsentligt og voksende problem. Idenne rapport har vi undersøgt:•

••

Hvad der kendetegner familier, der sættes ud, og familier med enfogedsagHvordan en udsættelse opleves af forældre og børnHvordan det går børn og unge dels i familier, der sættes ud, dels ifamilier med en fogedsag henholdsvis 1 og 3 år efter udsættelsen.

HVAD KENDETEGNER FAMILIER MED USIKRE BOLIGFORHOLD?

Familier, der oplever at blive sat ud, og som har en fogedsag, er kende-tegnet ved at være mere økonomisk udfordrede og ved at have færre so-cioøkonomiske ressourcer. Udsættelse og fogedsag kan ses som eksklu-sionsmekanismer på boligmarkedet for lejeboliger, som samtidig er rela-

teret til eksklusionsmekanismer inden for andre områder – her beskæfti-gelsesområdet og uddannelsesområdet. Når det især er familier med enli-ge forsørgere, sammenbragte familier og familier med mange børn samtyngre familier, der sættes ud og har fogedsag, kan det siges at være fami-lier, der har færre økonomiske ressourcer til rådighed.Ser vi på husstandstyper, er der langt flere enlige blandt boligud-satte familier og familier med en fogedsag end blandt familier generelt.Enlige mødre udgør omkring halvdelen af de boligudsatte og er derforden største gruppe. Familier med enlige fædre udgør en lille andel af deboligudsatte familier, men andelen af boligudsatte fædre i forhold til alleenlige fædre er højest. En fogedsag med en enlig far ender oftere medegentlig udsættelse end en fogedsag gør for andre husstandstyper.Det er især yngre familier, der sættes ud. Andelen, der boligud-sættes, er højere, jo yngre den ældste i familien er. Antallet af børn harogså stor betydning. Andelen af store kernefamilier eller sammenbragtefamilier med et eller flere børn er overrepræsenterede blandt både bolig-udsatte familier og familier med en fogedsag. Familiernes samlede profilindebærer, at de er mere økonomisk udfordrede, idet de i højere grad erenlige, yngre og har flere børn.Etnicitet har betydning for, om en familie sættes ud. Andelen afboligudsatte er højere blandt danske og vestlige familier end blandt ikke-vestlige familier. Det kan undre, da disse familier oftere har færre socio-økonomiske ressourcer i form af lavere uddannelsesniveau og ringeretilknytning til arbejdsmarkedet. Mulige forklaringer kan være andet for-brugsmønster eller stærkere socialt netværk om familien.Ser vi på familiernes socioøkonomiske ressourcer, har familiermed en fogedsag og boligudsatte familier færre ressourcer. De har megetlavere uddannelsesniveau og er i langt højere grad uden uddannelse. Deter især familier, der modtager dagpenge, er på orlov eller på kontanthjælp,som sættes ud. Dog udgør familier med beskæftigelsesindtægt som pri-mær indkomstkilde langt den største gruppe af de boligudsatte.Endelig har disse familier flere flytninger end andre familier.HVAD SKER DER VED OG EFTER EN UDSÆTTELSE?

Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, at udsættelse kanforværre en families økonomiske og sociale situation. Den kvalitativeundersøgelse viser, at familier med et ressourcestærkt netværk klarer flyt-ning ved udsættelse og boligforhold i perioden efter lidt bedre end andre.

Når familien har et godt netværk, har familien mulighed for at håndtereflytningen før selve udsættelsen. Det betyder, at flytningen bedre kanforberedes og foregå mindre kaotisk, ligesom familien kan bevare flere afsine ting. Ligeledes har familier med ressourcestærkt netværk mulighedfor at få midlertidigt ophold ét sted.Familier med ressourcesvagt netværk har en mere kaotisk flyt-ning, hvor de mister indbo. Ligeledes bor de ofte midlertidigt i lange pe-rioder med ophold forskellige steder.Den kvalitative undersøgelse peger derfor på, at disse familierreelt er hjemløse, idet de ikke har egen lejekontrakt. At familierne harusikre og midlertidige boligforhold efter en udsættelse, bliver underbyg-get af den kvantitative undersøgelse i kapitel 8, der viser, at en del famili-er 1 og 3 år efter udsættelse fortsat flytter flere gange om året. Vi kanikke vide, hvor stor en andel af de udsatte familier der har midlertidigeboligforhold uden lejekontrakt, og som sådan er hjemløse, men den kva-litative undersøgelse peger på, at der er grund til at have fokus på dette.Samtidig kan man betragte dette som skjult hjemløshed, idet fa-milierne ikke oplever, at de får hjælp af socialforvaltningen til at få nyegen bolig, ud over at de er skrevet op på en akutliste til bolig. De ople-ver, at forvaltningen har et relevant fokus på deres børns tarv, men atbarnets tarv bliver anskuet uden sammenhæng med familiens boligsitua-tion og økonomiske situation. Familiens usikre og ustabile boligsituationopleves derfor som uset af forvaltningen, samtidig med at forvaltningensopmærksomhed opleves som truende i forhold til potentiel anbringelseaf deres barn uden for hjemmet.HVORDAN OPLEVER FORÆLDRE OG BØRN EN UDSÆTTELSE?

Undersøgelsen har belyst, hvordan udsættelse bliver oplevet af både for-ældre og børn. For voksne er erkendelsen af udsættelsen et voldsomtfølelsesmæssigt chok. Ved og efter udsættelse har forældrene svært ved atsikre alt, herunder dyrt husholdningsudstyr og ting med affektionsværdi,dvs. ting, det har været en kamp at få, og ting, familiens medlemmer ersærligt knyttede til. Disse ting indgår derfor i en erfaring af tab og mistetkontinuitet. Forældrene oplever derfor både et økonomisk og et emotio-nelt tab efter en udsættelse. I den kaotiske situation, som familien står i,søger forældrene aktivt at sikre børnenes ting, ligesom de prioriterer at fåindrettet børneværelser, når de får en ny bolig. Det kan ses som en måde,hvorpå de forsøger at bevare deres forældrerolle – forældrene har ikke

formået at bevare en bolig for deres børn, men de forsøger at sætte bør-nenes behov i centrum, så godt de kan.I de sociale relationer er det bemærkelsesværdigt, at forældrene ivid udstrækning opretholder stor tavshed om udsættelsen. Det gælderbåde over for familie, venner og bekendte. De ønsker ikke at fortælle omdet, da de oplever det som skamfuldt og flovt, og nogle føler skyld overat være blevet udsat. Når de holder udsættelsen hemmelig, betyder detsamtidig, at de ikke har særlig mange steder at få støtte og hjælp. Ligele-des sætter de børnene i en situation, hvor udsættelsen er tabuiseret.Børnene har også stærke reaktioner ved og efter udsættelse. Defortæller om, hvordan de oplever stor kropslig uro i form af mange tan-ker, ked-af-det-hed, smerter i hoved og mave og fysisk uro. Den usikreboligsituation kommer til udtryk som en kropslig og psykisk utilpashed.På trods af at forældrene søger at prioritere deres ting ved flytning, ople-ver børnene, at de ikke har kontrol over deres egne ting. Børnenes relati-oner til især venner og bekendte er påvirkede. Nogle børn fortæller omden store betydning, en god ven eller kammeratskabskreds kan have,men der er mange erfaringer med brudte venskaber, flygtige nye vennerog med oplevelse af isolation. Ligeledes fortæller nogle børn og unge omstigmatiserende oplevelser og om tavshed, dvs. ikke at kunne snakkemed andre om at være udsat. Denne tavshed kan både være selvpålagteller pålagt af forældrene. Samlet set påvirker en udsættelse og de usikreboligforhold derfor børnenes trivsel og relationer.HVORDAN GÅR DET BØRNENE OG DE UNGE 1 OG 3 ÅR EFTER ENUDSÆTTELSE?

Generelt oplever flere boligudsatte børn og unge brud og ændringer ideres nære familieforhold, ligesom de oplever flere flytninger. En storandel af de boligudsatte børn og unge må flytte flere gange inden for 1 årefter boligudsættelsen. Ligeledes oplever de oftere, at voksne i husstan-den går fra hinanden. Deres livsvilkår er derfor præget af flere skift ogændringer.Forebyggende foranstaltninger og anbringelser kan ses som etmål for barnets sociale og psykiske situation. Boligudsatte børn og ungeer oftere kendt af kommunen forud for boligudsættelsen end børn ogunge generelt. Det vil sige, at de har en forebyggende foranstaltning, harværet anbragt, har fået en sanktion eller lignende forud for tidspunktetfor boligudsættelsen. Ser vi på børnene og de unge 1 eller 3 år efter ud-

sættelsen (ekskluderet er børn, som ikke tidligere har været i kontakt medkommunen angående en forebyggende foranstaltning, en anbringelse, ensanktion eller lignende), finder vi for hele perioden generelt, at andelenmed sanktioner eller foranstaltninger er højere for de boligudsatte børnend for børn og unge generelt. Det kan skyldes, at kommunerne først påudsættelsestidspunktet bliver gjort opmærksom på de psykiske og socialevanskeligheder, som de unge har. Det kan dog også skyldes, at de bolig-udsatte børn og unge udvikler psykiske og sociale vanskeligheder efterboligudsættelsen, hvorfor kommunen iværksætter en foranstaltning elleranbringer den unge.Sluttelig har vi set på de unges uddannelsespræstationer. Vi fin-der her, at flere af de boligudsatte unge end unge generelt ikke beståreller slet ikke opnår en folkeskoleeksamen, og at de, der gør det, opnår etnoget lavere karaktergennemsnit end unge generelt. Boligudsatte ungepåbegynder sjældnere en ungdomsuddannelse 1, 2 eller 3 år efter afslut-ningen af 9. eller 10. klasse eller det år, de fylder 16, end unge generelt.

PERSPEKTIVERING

Undersøgelsen dokumenterer, at boligudsatte børnefamilier er et stort ogvoksende problem. Undersøgelsen rejser spørgsmål om, hvorvidt dettekan opfattes som en form for hjemløshed, idet undersøgelsen tyder på, aten stor del af familierne fortsætter med at opleve ustabile boligforhold bå-de 1 og 3 år, efter at de blev sat ud. Samtidig tyder den kvalitative undersø-gelse på, at der ifølge forældrene ikke er specifikt socialfagligt fokus på atafhjælpe familiens midlertidige boligforhold – det er familiens eget ansvar.Når familierne sættes ud eller får en fogedsag, hænger det sam-men med økonomisk eksklusion i form af svag tilknytning til arbejds-markedet. Denne økonomiske marginalisering forværres af udsættelsen.Selve udsættelsen er omkostningstung, og flytning, opbevaring og genan-skaffelse af indbo og ting giver ekstra omkostninger. Ligeledes er detvanskeligere at passe eller søge et arbejde, når man bor midlertidigt. Denøkonomiske eksklusion fører derfor til boligmæssig eksklusion for dissefamilier. Den boligmæssige eksklusion indebærer, at de bor uden lejekon-trakt hos andre. Det kan både være stabilt og med skiftende boliger. Kunde allermest marginaliserede får tilsyneladende hjælp til nødbolig af soci-alforvaltningen.

Den boligmæssige eksklusion har igen konsekvenser for socialeksklusion. I den kvalitative undersøgelse så vi, hvordan forældre opleveremotionelt tab omkring deres hjem, ligesom de trækker sig fra de spinklesociale netværk, de er i, ved at være tavse om, at de er sat ud. Børneneoplever ligeledes mistrivsel og får vanskeligere ved at være i deres socialerelationer. På længere sigt har de svært ved at klare sig i skolen og starteungdomsuddannelse op, og denne børne-/ungegruppe klarer sig derformarkant dårligere på langt sigt.Der er derfor en nedadgående spiral, hvor forskellige former foreksklusion spiller sammen og gør det svært for en familie og dens børnat få fodfæste.NY VIDEN OM BÅDE DANSK OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Undersøgelsen supplerer både dansk og international forskning i udsæt-telser og hjemløshed ved at sætte særlig fokus på familier med børn. Dader er begrænset viden om familier med usikre boligforhold, bidragerden kvantitative del af undersøgelsen med at give helt grundlæggendeviden om, hvad der kendetegner disse familier, og hvordan det går demefter udsættelse. Der er ikke fundet andre større europæiske, kvantitativeundersøgelser, der har belyst denne særlige gruppe af boligudsatte famili-er. Der er ligeledes få kvalitative undersøgelser om denne gruppe, og denkvalitative del bidrager med viden om, hvordan en udsættelse opleves setfra familiernes eget perspektiv. Den giver ny viden om, hvordan udsæt-telse hænger sammen med social eksklusion i forældres og børns hver-dagsliv. Samlet peger undersøgelsen på, at der er behov for at medtænkeboligforhold i forståelsen af fattige familiers og udsatte børns livsvilkår.I en dansk sammenhæng supplerer undersøgelsen den igangvæ-rende fattigdomsdebat, når den viser, at fattige familier har vanskeligereved at opretholde stabile boligforhold. I den igangværende fattigdomsde-bat er der et tema om, hvordan fattige familier konstant må prioritere de-res forbrug og ofte må fravælge forbrugsgoder. Et andet tema bør imidler-tid være fattige familiers boligsituation og vanskeligheden ved at oprethol-de en stabil bolig, hvis man er i en belastet situation. Det kan være endnuvanskeligere at skabe rammer for sine børn og holde styr på sin økonomi,hvis man ikke har stabile boligforhold. Spørgsmålet om fattigdom i Dan-mark handler derfor også om det at have stabile boligforhold.Undersøgelsen bidrager til at udvide det socialfaglige blik, der erpå udsatte børn, og det socialfaglige blik, der er på hjemløse. I den kvali-

tative undersøgelse ser vi, at mange familier nok oplever, at socialforvalt-ningen undersøger barnets tarv i familien, men at familiens økonomiskesituation og dens boligsituation ikke inddrages som noget, forvaltningenhandler på. Børn og unge i disse familier oplever tydeligvis mistrivsel ogsvære sociale relationer til andre, ligesom de på længere sigt klarer sigmarkant dårligere i skolesystemet. Familiens boligsituation bør derforinddrages i den socialfaglige undersøgelse, og der bør være fokus på atsikre stabile boligforhold for familien.I forhold til hjemløseområdet falder mange boligudsatte familierudenfor, idet de selv finder midlertidige steder at opholde sig gennemderes netværk. Der er imidlertid behov for, at den boligsociale indsatshar fokus på denne særlige gruppe, både for at forebygge udsættelser ogfogedsager og for at bidrage til at sikre, at der bliver etableret stabile bo-ligforhold. Samlet er der måske behov for at se familiens situation meresammenhængende.

POLICYANBEFALINGER

På baggrund af undersøgelsens resultater har vi en række policy-anbefalinger:1.Det ser ud til, at kommunerne i nogle sager kan skride mere aktivtog tidligere ind for at forebygge udsættelser af børnefamilier. Detkan være i form af langsigtet forebyggelse gennem gældsrådgivningog økonomiplanlægning. Det kan være i form af tværgående rådgiv-ning af familien ud fra dens samlede situation, hvor både forældresbeskæftigelsessituation, boligsituation og gældssituation samt børne-nes tarv inddrages.Lovgivningen bør strammes op, så kommunerne får pligt til tidligereat afgøre, om der er grundlag for at yde hjælp til børnefamilier; ek-sempelvis efter 8 dage frem for 14 dage, som den nuværende lov-givning fastslår.Hvis udsættelse ikke kan undgås, bør kommunen kunne handle hur-tigt, fx ved at give hjælp i form af lån. Der bør efterfølgende væreopfølgning i form af tværgående rådgivning af familien ud fra denssamlede situation.

Når kommunen er til stede ved en udsættelse for at vurdere barnetstarv, bør den børnefaglige vurdering inddrage familiens boligsituati-on. Hvis familien ikke har udsigt til ny bolig – med lejekontrakt –bør kommunen hjælpe familien med en realistisk strategi for at findeny bolig.Kommunen bør have en særlig strategi for, hvordan den håndtererfamilier, der sættes ud. Den kan indeholde forskellige aspekter: atden faglige medarbejder har viden om udsættelse og om, hvad detindebærer for familien; at der er fokus på at mindske chok og usik-kerhed i udsættelsessituationen, ikke mindst af hensyn til børnene;og at der foretages en vurdering af, om familien og især om børnenehar behov for særlige foranstaltninger. Det kan være i form af fxbørnefaglige undersøgelser, ’hjemme-hos’-støtte eller aflastning.Kommunen bør have særlig fokus på børnenes forhold. Efter enudsættelse bør der være en børnerådgiver, der følger op på barnetsog den unges situation og trivsel for at vurdere, om barnet og even-tuelt familien har behov for særlige foranstaltninger senere.Forældrene kan støttes i at kommunikere om den svære situation,deres børn står i, med voksne i barnets omgivelser (fx pædagoger,lærere, andre forældre) for derved at hjælpe deres barn. Der kan fxlaves en pjece, der beskriver den særlige situation, de står i.

OVERSIGT OVER RAPPORTEN

I næste kapitel – kapitel 2 – præsenterer vi lovgivning om udsættelse ogom kommunens handlepligt og handlemuligheder i forbindelse med enudsættelse. I kapitel 3 præsenterer vi begreber og den teoretiske ramme.For at forstå den boligsituation, som familierne står i efter en udsættelse,præsenteres forskellige definitioner af hjemløshed med fokus på midler-tidige boligforhold og skjult hjemløshed. Undersøgelsen forstår boligud-sættelse og det at have en fogedsag som en del af de samfundsmæssigeeksklusionsmekanismer og har to teoretiske perspektiver på fogedsagerog boligudsættelse, nemlig et strukturelt perspektiv og et mikrosociolo-gisk perspektiv. Til slut præsenterer vi teorier om boligens – hjemmets –betydning, der kan forklare dens særlige sociale og kulturelle rolle.Den empiriske del af undersøgelsen er i rapporten fremstilletkronologisk i forhold til før og efter udsættelse. I kapitel 4 beskriver vi

vigtige kendetegn ved familier, der sættes ud, og familier med en foged-sag. I kapitlet ser vi på omfang, køn, alder, etnicitet, husstandstype, ud-dannelse, beskæftigelse, flyttemønster og regionale forskelle. Disse analy-ser sker ud fra registerdata.I kapitel 5, 6 og 7 undersøger vi udsættelsen og perioden umid-delbart efter denne med afsæt i de kvalitative data. I kapitel 5 begynder vimed at præsentere de interviewede familier. Herefter undersøger vi,hvordan en udsættelse foregår, og hvor familierne bor efter udsættelsen.Til slut undersøger vi, hvordan forældrene oplever lovgivningens ud-møntning i forvaltningens praksis. I kapitel 6 og 7 belyser vi, hvordanhenholdsvis forældre og børn oplever en udsættelse med fokus på famili-ens trivsel, ejendele og relationer. Endelig følger vi i kapitel 8 børnene 1og 3 år efter fogedsag og udsættelse og ser, hvordan det går dem på mel-lemlangt sigt.

KAPITEL 2

LOVGIVNING OM UDSÆTTELSEAF LEJEBOLIGFormålet med dette kapitel er at præsentere de lovgivningsmæssige ram-mer for udsættelse samt kommunens handlepligt og handlemuligheder iforhold til børnefamilier. Udsættelse af lejebolig er den tvangsmæssigeflytning af personer fra en lejebolig og er bestemt i lovgivningen (Scherer,2012). Det er således lejeloven og sociallovgivningen, der definerer, hvaden fogedsag og udsættelse er i Danmark, ligesom denne sætter de ram-mer, hvorunder fogedsag og udsættelse af børnefamilier foregår. I kapitel4 vender vi tilbage til, hvordan familierne håndterer udmøntningen afdenne lovgivning.Lovgivningen giver rammer for, at en udlejer kan igangsætte ud-sættelse af lejer ved misligholdelse af lejemål. Årsager kan være beta-lingsmisligholdelse, men også tilsidesættelse af god skik og orden. I den-ne undersøgelse er det betalingsmisligholdelse, der er i fokus.Før vi gennemgår lovgivningen, skal det fremhæves, at der i2007 og 2009 blev vedtaget en række tiltag og lovændringer, hvor derbl.a. var særligt fokus på at forebygge udsættelser af børnefamilier. I 2007pålagde en ændring i retssikkerhedsloven kommunerne at vurdere borge-rens behov for hjælp, når fogedretten behandler en sag om udsættelse afbørnefamilier. I 2009 fik de almene boligorganisationer pligt til at under-rette kommunen ved manglende huslejebetaling fra lejer, og når der blevoversendt sag til fogedretten. Kommunen blev her forpligtet til at vurde-

re behovet for hjælp hos børnefamilier, allerede når kommunen modta-ger underretning. Hensigten er, at kommunens vurdering skal ske på ettidligere tidspunkt, så de har mulighed for at handle tidligst muligt i sager,hvor der er risiko for, at borgeren bliver sat ud af egen bolig.

UDSÆTTELSENS FORLØB

Forløbet af sager om huslejerestance er fastsat i lov om leje af almene boli-ger og i lejeloven. Et forløb starter typisk med, at udlejer registrerer, at enlejer ikke har betalt sin husleje til tiden (betalingsmisligholdelse). Såfremtudlejer ønsker at inddrive sit krav, sender denne herefter en rykker, et så-kaldt ’påkrav’. Heraf fremgår det skyldige beløb samt en betalingsfrist påminimum 14 dage efter modtagelse af rykkeren. Hvis lejer betaler det skyl-dige beløb inden påkravsfristens udløb, sker der ikke yderligere i sagen, udover at lejer typisk skal betale et lovbestemt rykkergebyr. Hvis lejer ikkebetaler hele det skyldige beløb inden for de 14 dage, kan udlejer ophævelejeaftalen. Udlejer kan herefter skrive en ophævelse til lejer, der hermedjuridisk set sættes ud af lejemålet med øjeblikkelig virkning. Såfremt lejerhverken betaler huslejen eller fraflytter af sig selv, er det herefter nødven-digt at få fogedrettens hjælp til at sætte lejer ud af lejemålet.Hvis ikke gælden er betalt inden ophævelsen, og ophævelsen ergyldig, eventuelt efter at dette fastslås af fogedretten, kan der ske en ef-fektiv udsættelse af lejeren med fogedens bistand. Udlejer iværksætter enfogedsag ved at sende en fogedrekvisition til fogedretten bilagt sagensdokumenter i form af lejekontrakt, rykker og ophævelsesbrev samt enerklæring om, at den stedlige kommune er underrettet om sagen. I man-ge retskredse indledes fogedsagen med et møde i fogedretten, hvor for-malia afklares. Lejer og udlejer indkaldes til mødet. Først i anden omgang,når udlejer konkret anmoder om det (senest 4 uger efter første møde),berammer fogeden den effektive udsættelse, der efterfølgende gennem-føres. Dog berammes der i enkelte retskredse direkte effektiv udsættelseuden forudgående møde i retten, hvorfor tiden fra ophævelse til effektivudsættelse er væsentligt kortere. Udsættelsesdatoen varsles ofte med nog-le uger, men kan varsles med ned til 8 dages frist.Når et lejemål ophæves som følge af manglende huslejebetaling,kan lejeren forsøge at undgå udsættelse ved at lave en afdragsordning

med udlejer, som dog ikke er forpligtet til at imødekomme en anmod-ning om en afdragsordning.Familierne har forud for udsættelsen modtaget brev om dato ogtidspunkt for udsættelsen. Ved eneffektiv udsættelseankommer foged, poli-ti, en låsesmed, et flyttefirma og en repræsentant for udlejer til boligen.1Indboets genstande vurderes af foged og politi, og genstande af objektivværdi tages i forvaring, mens resten af indboet bliver bortskaffet for le-jers regning. Udsættelsen tager normalt 15 minutter og består i at vurdereindboet og udskifte låse og i, at lejeren pakker eventuelle personligeejendele, hvis dette ikke er gjort, inden fogeden ankommer. Efter udsæt-telsen har lejeren ikke ret til eller mulighed for at komme ind i lejlighedeneller råde over tilbageværende genstande. Senere kommer et flyttefirmaefter aftale med politiet og pakker det hele ned og fjerner det. Hvis ind-boet er meget dårligt, destrueres det umiddelbart uden at blive sendt tilopbevaring. Ellers bliver bohavet opbevaret på hittegodskontorets lager i2 måneder eller for politiets regning. I denne periode har den udsattelejer mulighed for at købe sit indbo fri. Når de 2 måneder er gået, sættesbohavet på auktion (eller det destrueres), hvis ejeren ikke har frikøbt det.Politiet modregner deres tilgodehavende i provenuet, som herefter udbe-tales til den udsatte lejer. Reglerne for, hvor længe boligselskabet harpligt til at sørge for, at beboernes efterladte ejendele bliver opbevaretforsvarligt, er imidlertid ikke entydige, og praksis kan derfor ifølge bolig-selskaberne variere (BL, 2010; KL & BL, 2011).

KOMMUNENS INVOLVERING I UDSÆTTELSESSAGER

Kommunen har en række forpligtelser og handlemuligheder i forbindelsemed udsættelsessager, særlig når der bor eller opholder sig børn og ungeunder 18 år på adressen.2Som nævnt har almene boligorganisationer ogfogedretten praksis om at underrette kommunen om en forestående ud-sættelse. Boligorganisationerne skal således varsle kommunen, når deanmoder fogedretten om udsættelse (Bekendtgørelse af lov om leje afalmene boliger. Lov nr. 961 af 11-08-2010 (Almenlejeloven) § 92), mensfogedretten skal give besked, når der fastsættes et tidspunkt for behand-1. Siden undersøgelsen blev gennemført, er der kommet nye regler, således at politiet kun deltager,hvis fogeden beder om det.2. Vejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede ellerudsatte lejere. VEJ nr. 72 af 10-08-2010.

lingen af sagen i fogedretten, og når der træffes afgørelse om, hvornårlejeren skal udsættes.KOMMUNENS HANDLEPLIGT I FORHOLD TIL BØRNEFAMILIER

Når der er børn eller unge under 18 år i en udsættelsestruet husstand, erkommunen forpligtet til straks at behandle spørgsmål om hjælp. Kom-munen skal senest 14 dage efter modtagelsen af en underretning om enborgers snarlige udsættelse afgøre, hvorvidt der er grundlag for at ydehjælp (Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på detsociale område. Lov nr. 1054 af 07-09-2010 (Retssikkerhedsloven) § 5a).En vurdering af, hvorvidt den udsættelsestruede familie har brug forhjælp, skal ske, uafhængigt af om forældrene selv henvender sig til kom-munen for at få hjælp. Det vil altså sige, at kommunen selv skal opsøgeden udsættelsestruede familie med henblik på at vurdere, hvorvidt famili-en har brug for hjælp. Denne henvendelse kan ske på forskellige måder:Nogle kommuner skriver et afgørelsesbrev, nogle angiver, hvor familienkan få hjælp, mens andre retter personlig henvendelse.Der skal foretages en helhedsvurdering af familiens behov forhjælp i forhold til de muligheder, der findes for hjælp i sociallovgivnin-gen, herunder rådgivning og vejledning. Der skal tages stilling til mulig-heden for at undgå og forebygge den aktuelle udsættelse, såvel som mu-ligheden for at hjælpe familien i forhold til en ny bolig og begrænse risi-koen for udsættelse i fremtiden (Vejledning om kommunernes handle-pligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsattelejere. VEJ nr. 72 af 10-08-2010, § 19).Kommunen skal desuden sikre, at der bliver taget hensyn tilbørnene. Hvis kommunen antager, at et barn/en ung har behov for sær-lig støtte, skal kommunen undersøge barnets/den unges forhold (Ser-vicelovens § 50). På den baggrund bør kommunen vurdere, om der erbehov for at yde særlig støtte i form af familierådgivning eller andre fo-rebyggende foranstaltninger eller i særligt alvorlige tilfælde anbringelse afbarnet/den unge uden for hjemmet (Bekendtgørelse af lov om socialservice. Lov nr. 81 af 04-02-2011 (Serviceloven), § 52).Hvis en sag alligevel munder ud i en effektiv udsættelse af enbørnefamilie, skal kommunen tage hensyn til børnene ved at sikre, at deikke er til stede ved selve fogedforretningen. Ved en udsættelse, hvor derer børn og unge under 18 år i husstanden, skal der ud over en medarbej-der fra socialforvaltningens voksenteam også være en medarbejder fra

socialforvaltningens børnefamilieteam til stede (Københavns KommunesSocialforvaltning, Notat af 10-07-2009, § 5). Denne medarbejder skalsikre sig, at familien har et sted at tage hen efter udsættelsen.Har den boligudsatte familieikkeet sted at tage hen, er kommu-nen forpligtet til at anvise husly mod betaling (Bekendtgørelse af lov omsocial service. Lov nr. 81 af 04-02-2011 (Serviceloven), § 80). I forbindelsemed kommunens tilbud om midlertidigt husly tages der hensyn til borge-rens tilknytning til kommunen, om der er børn, som går i institution, ar-bejdsmarkedstilknytning og lignende (Bekendtgørelse af lov om social ser-vice. Lov nr. 81 af 04-02-2011 (Serviceloven), § 80, Vejledning om kom-munernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruedeeller udsatte lejere. VEJ nr. 72 af 10-08-2010, § 72,37).Harfamilien et stedat tage hen efter udsættelsen, og vurderer socialforvaltningen, at familienikke har ret til hjælp efter den sociale lovgivning, ophører kontakten til so-cialforvaltningen normalt umiddelbart efter udsættelsen.KOMMUNENS HANDLEMULIGHEDER

I sager, hvor kommunen bliver involveret, har den en række mulighederfor at hjælpe den udsatte familie. Følgende er eksempler på de handle-muligheder, som kommunen har:••••••••

Rådgivning om afdragsordning med udlejerOplysning om brug af betalingsserviceGældsrådgivningRådgivning om søgning af passende boligBeboerindskudslånFlyttehjælpAdministration af offentlige ydelserBoligstøtte.

KAPITEL 3

UNDERSØGELSENSTEORETISKE GRUNDLAGFormålet med dette kapitel er at præsentere undersøgelsens teoretiskegrundlag. Iførste delpræsenterer vi teorier, der beskriver hjemmets særligebetydning, som kan bidrage til at forklare, hvorfor en udsættelse kan væ-re en voldsom og gennemgribende social begivenhed for den enkelte. Ianden delpræsenterer vi forskellige definitioner af hjemløshed, der kananvendes til at beskrive de udsattes boligsituation. Hvor lovgivningenafgrænser en særlig boligsituation, som en gruppe mennesker kommer i,nemlig, at de mister deres hidtidige bolig, forklarer den imidlertid ikke,hvad det er for en boligsituation, som de boligudsatte familier står i efterudsættelsen. Endelig præsenterer vi itredje deldet overordnede teoretiskeperspektiv for en forståelse af udsættelse. Vi ser udsættelse som aspekt afsamfundsmæssige eksklusionsprocesser og forstår dette gennem et struk-turelt og mikrosociologisk perspektiv.

BOLIGENS BETYDNING

Boligen er en særlig arena i hverdagslivet, og i dette afsnit vil vi gennem-gå eksempler på, hvordan boligens – og hjemmets – betydning forstås isociologiske og geografiske teorier. Disse teorier bidrager med at forstå

boligens – hjemmets – betydning som mere end en materiel ramme, menogså som noget, der har symbolsk og følelsesmæssig betydning.Undersøgelser om hjemmets betydning inden for boligforsknin-gen viser, at dette associeres med husly, kontinuitet og status. Det er enramme, hvor mennesker føler tryghed og tilhør, og som reflekterer deresselv. Ligeledes udtrykker mennesker deres identitet gennem hjemmet,selvom disse betydninger kan variere på tværs af køn og klasse. Hjemmeter også centrum for hverdagslivets aktiviteter (Blunt & Dowling, 2006;Saunders & Williams, 1988; Winther, 2004). Inden for humanistisk geo-grafi ses hjemmet som et særligt sted, der gør, at mennesker kan skabesammenhæng i deres verden. Hjemmet er her mere end et sted at føletilhør, det er et ankerpunkt, der giver mennesket jordforbindelse (Blunt& Dowling, 2006; Tuan, 1971). Inden for flere teoretiske retninger seshjemmet altså i tæt sammenhæng med selvet og identitet.For familier har hjemmet desuden særlig betydning. Hjemmet erden vigtigste kontekst for familielivet, og det sted, hvor forældre og børnudgør kernefamilien. Det er en central arena for både forældres og børnssociale og følelsesmæssige liv, hvor forældrene er ansvarlige for børnenestrivsel og socialisering. Familiehjemmet er det sted, hvor tilhørsforholdudtrykkes og etableres, uanset materielle, ideologiske og følelsesmæssigebetingelser (Douglas, 1991). Hverdagens praksis i boligen over tid trans-formerer den til et hjem, dvs. et sted, hvor både børn og voksnes identi-tet og tilhørsforhold bliver til.I forlængelse af disse forståelser har Nettleton og Burrows taget etskridt videre og foreslået, at hjemmet hænger sammen med ontologisksikkerhed (Nettleton & Burrows, 2000, 1998). Begrebet ontologisk sikkerhenviser til en fornemmelse af orden og sammenhæng i den enkeltes livs-erfaring. I konteksten af stigende individualisering og usikkerhed tilbyderhjemmet ontologisk sikkerhed, her forstået som følelsesmæssig tryghed.Disse undersøgelser og teorier understreger hjemmets betydningi hverdagslivet og for familier og bidrager til at forstå betydningen af detbrud, som en udsættelse er. Set i dette perspektiv er en udsættelse mereend tab af bolig. Det er fratagelse af en materiel ramme, der har betyd-ning for både børn og voksnes identitet og tilhør.

BOLIGSITUATIONEN EFTER UDSÆTTELSE: EN FORM FORHJEMLØSHED?

En boligudsættelse er en juridisk defineret begivenhed, men lovgivningenvedrører ikke den boligsituation, som de udsatte står i efter en udsættel-se. Boligen er den materielle ramme for familien, og familier, der sættesud, mister denne ramme. I dette afsnit vil vi se på andre definitioner af atbo for at beskrive, hvad det er for en situation, som de boligudsatte fami-lier står i. Vi tager afsæt i definitioner af hjemløshed, som netop afsøgerandre måder at bo på end det at have et fast opholdssted. Dette er rele-vant, da vi fra forskningen ved, at udsættelse fra bolig er én af hovedår-sagerne til hjemløshed (Benjaminsen, 2009; Benjaminsen & Christensen,2007; Edgar & Meert, 2005; Lauritzen, Boje-Kovacs & Benjaminsen,2011). Vores undersøgelse viser ligeledes, at de fleste familier i den kvali-tative undersøgelse ikke har et nyt sted at flytte til, mens den kvantitativeundersøgelse gør klart, at børnene i boligudsatte familier flytter flere gan-ge i det år, der går efter en udsættelse.En snæver definition af hjemløshed afgrænser en ’hjemløs’ somen person, der sover på gaden, dvs. ingen bolig har. FN’s organ for bo-lig- og bebyggelsesmiljø, UN-HABITAT, foreslår imidlertid, at definitio-nen af hjemløshed bredes ud, så begrebet også dækker personer, der hartilfældige eller risikofyldte opholdssteder (Blunt & Dowling, 2006, Habi-tat for Humanity, 2013). UN-HABITAT taler derfor om, at hjemløshed iindustrialiserede lande kan ses som punkter på et kontinuum. I dettekontinuum findes i den ene ende personer uden bolig, som lever på ga-den, og i den anden ende personer, der har tag over hovedet, men enbolig, der ikke lever op til tilstrækkelige standarder.Den europæiske paraplyorganisation på hjemløshedsområdet,FEANTSA (Benjaminsen & Christensen, 2007; Edgar & Meert, 2005)har udviklet en definition af hjemløshed, den såkaldte ETHOS-klassifikation (European Typology on Homelessness and Housing Ex-clusion). Den sondrer mellem fire kategorier:••••

Personer uden opholdssted (sover fx i det offentlige rum)Personer med boligløshed (bor fx i tilbud for hjemløse)Personer med usikker bolig (bor fx midlertidigt hos familie/venner)Personer med utilstrækkelig bolig (bor fx i campingvogne, der ikkeer egnede til beboelse).

Af særlig interesse her er personer med usikre boligforhold, der dækkerover personer, der bor midlertidigt hos familie/venner, og som levermed trussel om udsættelse, herunder fra lejet bolig.I den danske kortlægning af hjemløshed (Benjaminsen, 2009;Benjaminsen & Christensen, 2007; Lauritzen, Boje-Kovacs & Benjamin-sen, 2011) tages udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen, der tilpassesdanske forhold. Den begrebslige definition er som følger:Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midler-tidige bo-alternativer, ellersom bor midlertidigt og uden kontrakt hosslægtninge, venner eller bekendte.Som hjemløse regnes også personeruden et opholdssted den kommende nat. (Vores kur-siv)(Lauritzen, Boje-Kovacs & Benjaminsen, 2011)I denne definition indgår bl.a. personer, der overnatter på hotel, vandre-hjem eller lignende; bor midlertidigt uden kontrakt hos familie, vennerog bekendte; som opholder sig på herberger eller botilbud; eller somovernatter på gaden eller værested mv. Personer, der bor til fremleje, erdog ikke medtaget.Hjemløshed kan også være skjult. Valentine (2001) skelner mel-lem forskellige former for hjemløshed således:•

••

De officielle hjemløse, dvs. dem, som er registrerede af staten somhjemløse og har ansøgt om boligDe enlige hjemløse, der ikke har ret til bolig og ender på gadenDe skjulte hjemløse, dvs. mennesker, der falder uden for definitio-nen af hjemløshed, og som ikke lever på gaden, mens de har enustabil boligsituation, men fx bor hos familie og venner.

Disse definitioner synliggør mange forskellige situationer, når man ikkelængere kan bo i sin bolig. De viser, hvordan hjemløshed er et kontinu-um, der strækker sig fra at sove på gaden og til at bo midlertidigt. Defini-tionerne kommer ikke nærmere ind på, hvor lang en periode man skal bomidlertidigt for at høre til denne kategoriI forhold til boligudsatte familier er definitionen af midlertidigbolig og skjult hjemløshed særlig aktuel.Midlertidige – eller usikre – boligfor-holdforstår vi som det at bo midlertidigt hos familie, venner og bekendteuden lejekontrakt. At have en lejekontrakt i et boligselskab eller hos pri-

vat udlejer er at have stabil egen bolig. Hvor længe man skal bo midlerti-digt for at være hjemløs må bero på en vurdering – én uge, én månedeller ét år? Forståelsen afskjult hjemløsheder relevant, fordi den skelnermellem formelt anerkendt og skjult hjemløshed. I kapitel 4 undersøger vide udsattes familiers bo-mønstre efter en udsættelse for at vurdere, omde falder inden for definitionen af hjemløse. Vi ser også på, hvordan deboligudsatte oplever, at deres boligforhold og situation anerkendes af desociale myndigheder.

UDSÆTTELSE SOM ASPEKT AF SOCIAL EKSKLUSION

I et bredere samfundsmæssigt perspektiv kan udsættelse og usikre bolig-forhold forstås som aspekt af sociale eksklusionsmekanismer. Vi anlæg-ger både et strukturelt og et mikrosociologisk perspektiv på social eks-klusion. Det strukturelle perspektiv synliggør, hvordan strukturelle for-hold i samfundet i samspil med individnære faktorer medvirker til, atborgere bliver sat ud af deres bolig, såvel som boligudsættelse får konse-kvenser for individnære forhold. Det mikrosociologiske perspektiv tagerafsæt i praksisser og betydninger som boligen – og udsættelse fra den –får i hverdagslivet af dens beboere. De to tilgange giver forskellige per-spektiver på udsættelse og usikre boligforhold.DET STRUKTURELLE PERSPEKTIV

Når vi betragter udsættelse som aspekt af social eksklusion, bygger det påen forståelse af, at strukturelle forhold spiller sammen med forhold påindividniveau, således at borgere bliver sat ud af deres bolig. Der er taleom et samspil mellem makrosociale forhold og forhold på individniveau,der medfører, at nogle borgere kommer i risiko for at blive sat ud af de-res bolig. Denne tilgang er udviklet i tidligere undersøgelser af udsættelseog hjemløshed (Benjaminsen & Christensen, 2007; Christensen & Niel-sen, 2008; Järvinen, 1993) og er inspireret af Bourdieus teori om margi-naliseringsprocesser i det sociale rum (Bourdieu, 1999, 1984).Denne teori betoner, hvordan strukturelle forhold som fordelin-gen af sociale ressourcer og positioner på fx arbejdsmarked og boligmar-ked spiller sammen med individuelle dispositioner og karakteristika. Det-te samspil er med til at sætte rammerne for de livschancer, muligheder ogbegrænsninger, der kendetegner den enkeltes sociale situation (Benjamin-

sen & Christensen, 2007). Ud fra denne opfattelse opstår udsættelse i etsamspil mellem eksklusionsmekanismer på det strukturelle niveau ogeksklusionsmekanismer på mikroniveauet. Samtidig er dette samspil ikkestatisk, men indgår i et forløb, hvor udsættelsen er én begivenhed, dersamtidig kan betydning for det videre forløb inden for forskellige andreområder.I denne forståelse af udsættelse og usikre boligforhold opstår ogfastholdes disse altså i samspil mellem sociale kræfter på forskellige ni-veauer, nemlig det strukturelle niveau, det institutionelle niveau, det rela-tionelle niveau og det individuelle niveau (Benjaminsen & Christensen,2007; Edgar & Meert, 2005).Blandt de strukturelle forhold er eksklusion fra arbejdsmarkedeteller boligmarkedet i form af arbejdsløshed og mangel på boliger, særligtboliger til mennesker med lav betalingsevne. Sådanne strukturelle for-hold spiller sammen med individuelle sårbarhedsfaktorer. Det kan værerelationelle forhold, som karakteren af familie- og bekendtskabsrelatio-ner, og individuelle forhold, og det kan være fx fysiske og psykiske syg-domme, misbrugsproblemer eller kriminalitet. Sårbarhedsfaktorer kanogså være knyttet til livsfase (om man er ung eller gammel), eller om mantilhører en særlig gruppe (om man eksempelvis har indvandrerbaggrund).Endelig er der det institutionelle niveau, der befinder sig mellemdet strukturelle og det individuelle niveau. Det består i offentlige og pri-vate tiltag, der søger at modvirke processer, der skaber og fastholder ud-sættelse og usikre boligforhold. Staten og civilsamfundet kan således på-virke processer bag udsættelse og usikre boligforhold og afhjælpe dereskonsekvenser. Dette niveau rummer bl.a. de sociale tiltag, der er til rå-dighed for de udsatte i form af eksempelvis boligtilbud, lånetilbud,gældsrådgivning mv., eller de tilbud, der er til børn og deres familier, ek-sempelvis i form af forebyggende foranstaltninger eller anbringelser.I dette samspil mellem forhold på forskellige niveauer er tidsdi-mensionen vigtig: På det strukturelle niveau kan der opstå nye grupper afudsatte, hvis forhold, der skaber udsættelse, forandres. På individniveauer der tale om en foranderlig tilstand, hvor individet kan bevæge sig mel-lem fast egen bolig, udsættelse, usikre boligforhold og ny egen bolig.Med udgangspunkt i denne forståelsesramme har vi opstillet enoversigt over operationaliseringen af udvalgte sårbarhedsfaktorer, der isærlig grad kendetegner familierne med en fogedsag og boligudsatte fami-lier, og som er associeret med en højere risiko for at blive sat ud (figur 3.1).

Desuden viser vi en række sociale tilstande, som boligudsættelser kan havebetydning for. Oversigten viser således udvalgte demografiske, socioøko-nomiske og boligmæssige forhold, der kendetegner familierne i tiden optil fogedsag og boligudsættelse, samt de forhold, der kendetegner børne-ne i tiden efter fogedsag og boligudsættelse. Disse forhold belyser vi gen-nem brug af registerdata.FIGUR 3.1Sårbarhedsfaktorer før og efter en udsættelse.FØRUddannelseArbejdeLedighedIndkomstGældSygdomMisbrugKønAlderFamilietypeEtnicitetSocialgruppeUdlejningsboligStørrelseBopælFlytningerHuslejeBørnSygdomAnbringelseForebyggendeforanstaltningerEFTERFamilietypeSocialgruppeArbejdeIndkomstGældSygdomMisbrugUdlejningsboligStørrelseBopælFlytningerHuslejeHusstandstypeBørnAnbringelseForebyggendeforanstaltningerKarakterer ved 9.-klasses-eksamenStart på ungdomsudd.KriminalitetPsykisk sygdom

Udsættelseaf bolig

Kommunale forebyggende indsatser og tiltagBoligorganisationernes rolle og indsats

Analysen identificerer – på baggrund af sårbarhedsfaktorerne – de familier,der har den største samlede risiko for at få en fogedsag og for at blive satud, samt hvilke familier der udgør den største andel af de boligudsatte fa-milier og af familierne med en fogedsag. Vi afdækker ikke her sårbarheds-

faktorernes direkte betydning for risikoen for at få en fogedsag og for atblive sat ud eller boligudsættelsens direkte betydning for børnenes senerelivsvilkår og chancer. Vi ser her på demografiske forhold (husstandstyper,alder og etnicitet), socioøkonomiske forhold (uddannelsesniveau og be-skæftigelsesstatus) samt boligforhold (bosætning og flyttemønster).Analysen undersøger også, hvorledes de implicerede børn ogunge udgør en særligt socialt udsat gruppe også efter fogedsagen ellerboligudsættelsen. Boligudsættelsen indgår således – på linje med de de-mografiske, socioøkonomiske og boligmæssige forhold op til udsættelsen– en del af børnenes livsvilkår og altså en del af børnenes og de ungessårbarhedsbillede. Tilsammen har disse forhold betydning for børnenessenere livschancer. Vi ser på ændringer i deres familieforhold, flyttemøn-ster, omfanget af forebyggende foranstaltninger og anbringelser og endeligde unges skolepræstationer, herunder karaktergennemsnit i 9. eller 10. klas-se og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.DET MIKROSOCIOLOGISKE PERSPEKTIV

Det mikrosociologiske perspektiv tager afsæt i praksisser og betydningersom boligen – og udsættelse fra den – får og tillægges af dens beboere.Det strukturelle perspektiv kan gennem kvantitative analyser vise stati-stisk signifikante sammenhænge mellem udsættelse og fogedsag og socialskævhed i form af eksempelvis lavere indtægt og mindre uddannelse. Deter imidlertid også nødvendigt at se på, hvordan folk selv forstår og hånd-terer sociale begivenheder, her med fokus på udsættelse.For at forstå betydningen af udsættelse på mikroniveau tager viafsæt i Claphams forståelse afhousing pathwayeller boligforløb (Clapham,2005). Dette begreb er defineret som det mønster af praksisser og betyd-ning omkring bolig og hjem, som beboerne skaber. Begrebet lægger optil et forløbsperspektiv og ser boligen gennem rum og tid. Her laver vi etenkelt nedslag i de boligudsattes boligforløb, nemlig omkring udsættel-sen. I dette perspektiv er det familiens sociale praksisser og betydninger,der står centralt. Samtidig bliver disse til i interaktion med andre felter.Her vil være fokus være på den enkeltes rammer og betingelser i form afde netværk og ressourcer, den enkelte har, og i form af lovgivning. Dervil også være fokus på familiens interaktion med andre felter i hverdags-livet, lokalområde, skole og bekendtskabskreds, og på, hvordan hjemmetfår betydning her.

I familien struktureres tid gennem aktiviteter såsom spisning,forpligtelser og arbejdsfordeling og forældre ansvarlige for børns trivselog socialisering (Christensen & O’Brien, 2003). Det er vigtigt at væreopmærksom på, at praksis og betydning i husholdet afhænger af, hvor-dan den enkelte er positioneret i den sociale interaktion i husholdet(Blunt & Dowling, 2006). En familie er en enhed, men børn og voksnevil have forskellige perspektiver på udsættelse.Fokus på praksis og betydninger på mikroniveau bidrager med atforstå, hvordan boligudsættelse har mere gennemgribende betydning ihverdagslivet end ’bare’ at være fravær af bolig, men også har betydningfor oplevelsen af at være socialt inkluderet.

AFRUNDING

I dette kapitel har vi skitseret undersøgelsens teoretiske ramme. Vi ind-ledte med at præsentere teorier, der bidrager til at perspektivere og for-klare, hvordan hjemmet har betydning ud over som en materiel ramme.Hjemmet har symbolsk og følelsesmæssig betydning og giver følelse aftilhør og tryghed. Herefter præsenterede vi definitioner af hjemløshedfor at forstå den boligsituation, som en udsat familie kan stå i efter enudsættelse, hvis de ikke længere har egen bolig. Det forstår vi som det atbo midlertidigt hos familie, venner og bekendte uden lejekontrakt. Mid-lertidige boligforhold er en form for hjemløshed, og den kan også væreskjult, dvs. ikke formelt anerkendt. Disse begreber trækker vi på i kapitel5, når vi undersøger de udsattes familiers bo-mønstre efter en udsættelse,og når vi undersøger deres kontakt med socialforvaltningen.Undersøgelsens teoretiske indfaldsvinkel er et strukturelt per-spektiv, der forstår udsættelse som aspekt af sociale eksklusionsmeka-nismer, hvor forhold på strukturelt, individuelt og institutionelt niveauspiller sammen og fører til udsættelse. I følgende kapitel – kapitel 4 –undersøger vi således, hvilke faktorer der har betydning for, om en fami-lie sættes ud eller har fogedsag. I kapitel 8 undersøger vi, hvordan det gårde børn, der har oplevet at blive sat ud, og ser dermed på, hvordan ud-sættelse spiller sammen med andre forhold.Det strukturelle perspektiv suppleres med et mikrosociologiskperspektiv. Her undersøger vi familiens sociale praksisser og betydningeromkring boligen. Ligeledes undersøger vi, hvordan familiens praksisser

bliver til i interaktion med rammer og betingelser (fx ressourcenetværkog socialforvaltning) og lokalområde og venner og bekendte. Både for-ældre og børn er aktører i husholdet. I kapitel 5 undersøger vi familiernespraksis omkring bo-mønstre og kontakt med forvaltningen efter udsæt-telse, mens vi i kapitel 6 og 7 undersøger praksis og betydninger blandtforældre og børn om bolig i hverdagslivet.

KAPITEL 4

KENDETEGN VEDBOLIGUDSATTE FAMILIERI kapitlet giver vi for perioden 2002-2009 en oversigt over fordelingen afdemografiske, socioøkonomiske kendetegn samt bopælskommune ogflyttemønstre for både boligudsatte familier og familier med en fogedsag,der ikke sættes ud eller fraflytter adressen. Yderligere undersøger vi, hvorstor en andel de boligudsatte børnefamilier hvert år i perioden 2002-2009udgør af alle børnefamilier i lejeboliger, særskilt for en række demografi-ske og socioøkonomiske forhold.En målrettet indsats til forebyggelse af boligudsættelser af børnog unge må først og fremmest bygge på viden om, hvilke typer af børne-familier der er overrepræsenterede blandt børnefamilier med en fogedsagog blandt boligudsatte familier.Vi finder, at enlige mødre udgør langt den største gruppe af deboligudsatte børnefamilier. Enlige mødre, enlige fædre og sammenbragtefamilier er overrepræsenterede blandt især boligudsatte familier, men og-så blandt familier med en fogedsag. Vi finder også, at familier med enfogedsag og især de boligudsatte familier har en yngre aldersprofil endfamilier generelt. I forlængelse heraf finder vi, at især boligudsatte børne-familier, men også børnefamilier med en fogedsag, udgør en særligt soci-alt udsat gruppe. En højere andel heraf har således ikke familiemedlem-mer med en kompetencegivende uddannelse eller familiemedlemmer i

beskæftigelse og har generelt mere usikre boligforhold forud for foged-sagen end børnefamilier generelt.

ANTALLET AF BOLIGUDSATTE FAMILIER OG FAMILIERMED EN FOGEDSAG

I dette afsnit giver vi et skøn over omfanget af boligudsatte børnefamilierog børnefamilier med en fogedsag samt antallet af børn, der bliver sat udeller flytter fra deres bolig i forbindelse med en fogedsag.I figur 4.1 kan vi se det skønnede antal familier, der blev berørtaf en fogedsag i perioden 2002-2009, samt hvor mange af disse der blevsat ud af deres bolig. Der er tale om en tredobling af det totale antal, derblev berørt af en fogedsag. Mens det i 2002 drejede sig om i alt 767 fami-lier, var det i 2009 2.444 familier.FIGUR 4.1Det skønnede antal familier, der blev berørt af en fogedsag, og det skønnede antalbørnefamilier heraf, der blev sat ud af deres bolig. 2002-2009. Antal.3.0002.5002.000Antal1.5001.0005000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Familier berørt af en fogedsag

Boligudsatte familier

Anm.: Det reelle antal er højere i 2002 end angivet i tabellen. Det skyldes, at Domstolsstyrelsen ikke har registreret samt-lige fogedsager i 2002.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi kan af figuren også se antallet af boligudsatte familier. Det vil sige fa-milier, der sættes ud med fogedens bistand eller fraflytter adressen i for-bindelse med fogedsagen. Det fremgår, at der er sket mere end en for-

dobling i antallet af boligudsatte familier i perioden fra 2002 til 2009. I2002 blev 407 familier sat ud eller flyttede inden udsættelsen, mens detdrejede sig om 1.043 i 2009. I alt blev 5.503 boligudsat i løbet af perio-den på 8 år.Forskellen mellem antallet af familier, der berøres af en fogedsag,og antallet af boligudsatte familier, angiver altså antallet af familier meden fogedsag, men som umiddelbart undgår udsættelsen – de omtales i detnedenstående som familier med en fogedsag.I figur 4.2 har vi yderligere opgjort, hvor stor en andel de bolig-udsatte børnefamilier og børnefamilier med en fogedsag udgør af allebørnefamilier i lejeboliger. Som det fremgår, er andelen af børnefamiliermed en fogedsag steget markant siden 2006. I 2009 havde 0,71 pct. afbørnefamilierne i lejeboliger en fogedsag mod 0,17 pct. i 2002 – uden atdet dog førte til en boligudsættelse. Stigningen aftegner sig ligeledes i an-delen af boligudsatte børnefamilier. Denne stigning synes at aftage fra2008 til 2009. I 2009 blev næsten 0,5 pct. af alle børnefamilier i lejeboli-ger sat ud ved en udsættelse, mens der i 2002 blev boligudsat 0,19 pct.FIGUR 4.2Andelen af familier, der har en fogedsag, og andelen, der boligudsættes. 2002-2009. Procent.0,80,70,60,5Procent0,40,30,20,1020022003200420052006200720082009

Familier med en fogedsag

Boligudsatte familier

Anm.: De reelle andele er højere i 2002 end angivet i tabellen. Det skyldes, at Domstolsstyrelsen ikke har registreretsamtlige fogedsager i 2002.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I tabel 4.1 har vi opgjort det skønnede antal boligudsatte børn i perioden2002-2009. I alt drejer det sig om 11.555 børn. I 2002 måtte 934 børnforlade deres hjem i forbindelse med en fogedsag, mens det i 2009 var2.146 børn. Der er altså sket mere end en fordobling i antallet af bolig-udsatte børn. Udviklingen følger således i vid udstrækning udviklingen iantallet af børnefamilier, der sættes ud.TABEL 4.1Det skønnede antal boligudsatte børn. 2002-2009. Antal.I alt200293420031.08620041.19620051.13020061.17520071.61520082.27320092.146Total11.555

Samlet set er der i perioden 2002-2009 sket en voldsom stigning i antalletaf familier, der berøres af en fogedsag, og af boligudsatte familier. Mereend 2.400 børnefamilier var i 2009 berørt af en fogedsag. Omkring 1.400af disse undgik boligudsættelsen, mens omkring 1.000 blev sat ud ellerflyttede i forbindelse med fogedsagen.Der er ikke nogen entydige forklaringer på stigningen i antalletaf boligudsatte børnefamilier og børnefamilier med en fogedsag. Der kanvære en række forhold, der har betydning. Den økonomiske lavkonjunk-tur, der satte ind fra 2008, i kombination med udbredelsen af dyre for-brugslån i 00’erne kan være en del af forklaringen. Endvidere betødkommunalreformen i 2007, at sagsbehandlingen i børn- og ungeafdelin-gen, socialforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen i kommunerneblev adskilt (Høst m.fl., 2012) og dermed også i sager vedrørende famili-er i risiko for at komme i huslejerestance samt i fogedsager. I forlængelseheraf kan man fremhæve stigningen i antallet af rådighedssanktioner afdagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (www.jobindsats.dk), som ogsåsagsbehandlerne i kommunerne henviser til som forklaring på det stigen-de antal fogedsager (Høst m.fl., 2012).

BOLIGUDSATTES DEMOGRAFISKE KENDETEGN

I dette afsnit ser vi nærmere på de boligudsatte familiers demografiskekarakteristika sammenlignet med familier med en fogedsag og familiergenerelt. Vi ser på husstandstyper, antal børn i familien, voksne og børnsaldersfordeling samt etnicitet.HUSSTANDSTYPER

Vi ser først på fordelingen på husstandstyper, henholdsvis enlige fædre,enlige mødre, kernefamilier, sammenbragte familier og andre voksnemed børn. Kategorien ’andre voksne med børn’ omfatter børnefamilier ihusstande med to voksne, der ikke danner par, samt husstande med treeller flere voksne.I figur 4.3 ses for årene 2002-2009 fordelingen af boligudsattefamilier og familier med en fogedsag samlet set. Vi gengiver her densamlede fordeling over alle årene, da vi ikke finder en statistisk signifi-kant forskel mellem fordelingen af husstandstyper over årene, når vi serbort fra året 2002, hvor Domstolsstyrelsens registrering af fogedsager ermangelfuld, jf. bilagstabel B2.1.Som det fremgår af figur 4.3, udgør enlige mødre mere endhalvdelen af de boligudsatte familier og lidt under halvdelen af familiermed en fogedsag. Familier med enlige mødre er således på familieniveaulangt den største gruppe af de boligudsatte lejere og lejere med en foged-sag. Kernefamilier og sammenbragte familier med to voksne i husstan-den udgør samlet den næststørste gruppe. Begge udgør omkring 14 pct.af de boligudsatte lejere og henholdsvis 24 og 16 pct. af familierne meden fogedsag. Således udgør familier med to voksne samlet set 28 pct. afde boligudsatte familier og 30 pct. af familier med en fogedsag. Familiermed enlige fædre udgør 11 pct., en relativt lille andel af de boligudsattefamilier, og 7 pct. af familier med en fogedsag. Familier af husstandsty-pen ‘andre voksne med børn’ udgør den mindste gruppe med omkring 4pct., både for boligudsatte familier og for familier med en fogedsag. For-skellen mellem fordelingen for familier med en fogedsag og boligudsattefamilier er statistisk signifikant. Det skyldes primært forskellen i andelenaf kernefamilier og herefter enlige fædre og mødre.

FIGUR 4.3Familier fordelt på husstandstyper, særskilt for familier generelt, familier med enfogedsag og boligudsatte familier. Samlet 2002-2009. Procent.605040Procent3020100

Familier genereltEnlige fædreSammenbragte familier

Familier med en fogedsagEnlige mødreAndre voksne med børn

Boligudsatte familierKernefamilier

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 148, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 650, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 1.323, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Som det fremgår af figur 4.3, adskiller både boligudsatte familier og famili-er med en fogedsag sig fra familier generelt. Disse forskelle er statistisksignifikante og skyldes primært den højere andel af enlige mødre og fædreblandt familier med en fogedsag og blandt boligudsatte familier, samt atkernefamilier i særlig grad er underrepræsenteret blandt familier med enfogedsag og især blandt boligudsatte familier. Sammenbragte familier ogfamilier i kategorien andre voksne med børn er derimod kun svagt overre-præsenteret for både familier med en fogedsag og boligudsatte familier.I figur 4.4 viser vi andelen af alle familier, der i løbet af et kalen-derår sættes ud eller fraflytter adressen i forbindelse med en fogedsag,særskilt for husstandstyper. Vi kan se, at forekomsten varierer over tid oghusstandstype, men at andelen af boligudsatte familier generelt er steget,især efter 2006. Der er altså en lidt højere stigningstakt efter 2006.

FIGUR 4.4Andelen af alle familier, der boligudsættes, særskilt for husstandstyper. 2002-2009. Procent.1,41,21Procent0,80,60,40,2020022003200420052006200720082009

Enlige fædreKernefamilierAndre voksne med børn

Enlige mødreSammenbragte familier

Anm.: Andelene er reelt højere i 2002 end angivet i figuren. Det skyldes, at Domstolsstyrelsen ikke har registreret samtligefogedsager i 2002.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Andelen er højest for enlige fædre i hele perioden. I 2009 blev 1 pct. afde enlige fædre boligudsat, mens andelen af boligudsatte enlige mødre erlavere, nemlig 0,75 pct. For sammenbragte familier er den 0,65 pct. i2009, mens den for kernefamilier er lavest, nemlig 0,18 pct. i 2009. Lige-ledes har kernefamilier en meget lav stigningstakt. Vi finder med stati-stisk sikkerhed, at den gennemsnitlige andel boligudsatte familier er for-skellig alt efter husstandstype, jf. bilagstabel B2.2.Yderligere finder vi med statistisk sikkerhed, at kernefamilierneforventeligt har en lavere gennemsnitlig stigningstakt end de øvrige hus-standstyper. Samtidig er der ikke statistisk forskel på den gennemsnitligestigning for de øvrige husstandstyper, jf. bilagstabel B2.3.I figur 4.5 viser vi andelen af familier med en fogedsag, der sæt-tes ud eller fraflytter adressen. Disse tal giver et indtryk af, hvor mange affamilierne med en fogedsag der hindrer udsættelsen. Dette til trods for,at fogedretten vurderer, at der er tilstrækkeligt juridisk grundlag for ud-sættelse. Hvor det i 2002 var mellem 40 og 64 pct. af alle sager, der endte

med udsættelse eller flytning, var det i 2009 mellem 31 og 46 pct., altsåen noget lavere andel.FIGUR 4.5Andelen af familier med en fogedsag, der boligudsættes, særskilt for husstands-typer. 2002-2009. Procent.80706050Procent40302010020022003200420052006200720082009

Enlige fædreKernefamilierAndre voksne med børn

Enlige mødreSammenbragte familier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Der er imidlertid tydelige forskelle mellem de forskellige husstandstyper.For enlige fædre, tæt efterfulgt af enlige mødre, er denne andel størst. I2009 var omfanget af fogedsager, der endte med fraflytning, sammenfal-dende for enlige fædre og mødre, nemlig 46 pct. En relativt mindre andelaf kernefamilier med en fogedsag blev sat ud. I 2009 var det 31 pct.Den gennemgående tendens er nedadgående, dvs. at stadig færreaf de familier, der berøres af en fogedsag, ender med at blive sat ud. Be-tragter vi den gennemsnitlige udvikling over tid, finder vi, at der ikke erstatistisk signifikant forskel de forskellige husstandstyper imellem. Dennedadgående tendens synes altså at gøre sig gældende på samme mådefor alle husstandstyperne, jf. bilagstabel B2.4 og bilagstabel B2.5.Sammenholder man dette resultat med resultaterne i figur 4.1,ser man, at den nedadgående tendens skyldes, at antallet af boligudsættel-ser ikke stiger i samme omfang som antallet af fogedsager generelt. Detkan derfor ikke direkte antages, at den nedadgående tendens er udtryk

for, at familierne med en fogedsag, udlejerne og kommunerne er blevetbedre til at finde løsninger.ANTAL BØRN I FAMILIEN

Når vi ser på antallet af børn i familierne, har vi opdelt i antal børn forenlige fædre og mødre samt for kernefamilier og sammenbragte familier,jf. figur 4.6 og figur 4.7. Igen sammenligner vi familier med en fogedsagog boligudsatte familier med familier generelt inden for de relevante hus-standstyper. Vi finder ingen statistisk signifikant forskel i fordelingen afantal børn i de boligudsatte familier og familier med en fogedsag overårene, når vi ser bort fra året 2002, hvor Domstolsstyrelsens registreringaf fogedsager er mangelfuld, jf. bilagstabel B2.6. Vi gengiver derfor herden samlede fordeling for årene 2002-2009.FIGUR 4.6Familier med enlige fædre og enlige mødre fordelt efter antal børn, særskilt forfamilier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. Samlet forårene 2002-2009. Procent.605040Procent3020100

Familier genereltEt barnTo børn

Familier med en fogedsagTre børnFire børn

Boligudsatte familierFem eller flere børn

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 20, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 202, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 71, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

For enlige mødre og fædre ses det i figur 4.6, at omkring halvdelen af deboligudsatte enlige forældre har ét barn i husstanden. For de enlige for-

ældre med en fogedsag er det lidt færre, der har ét barn, nemlig omkring45 pct. Derimod har en større andel af de enlige forældre med en foged-sag tre eller fire børn i husstanden end enlige boligudsatte forældre. For-skellen i fordelingen er statistisk signifikant. Sammenligner vi med enligeforældre generelt i 2005, finder vi, at en større andel af de enlige forældremed en fogedsag og boligudsatte enlige forældre har tre eller flere børn ihusstanden, end det gælder for de enlige forældre generelt. Der er taleom mindre, men tydelige og statistisk signifikant forskelle.Ser vi på antal af børn blandt kernefamilier og sammenbragte fa-milier, er billedet det samme, om end det synes at være mere markant, jf.figur 4.7. Der er flere med et eller to børn blandt boligudsatte familier endblandt familier med en fogedsag, ligesom flere boligudsatte enlige forældreend enlige forældre med en fogedsag har ét barn. Tilsvarende har færre treeller flere børn. Forskellen mellem fordelingen af antallet af børn i bolig-udsatte familier og familier med en fogedsag er statistisk signifikant.FIGUR 4.7Kernefamilier og sammenbragte familier fordelt efter antal børn, særskilt for fa-milier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. Samlet forårene 2002-2009. Procent.40353025Procent20151050Familier genereltEt barnTo børnFamilier med en fogedsagTre børnFire børnBoligudsatte familierFem eller flere børn2

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 12, P-værdi < 0,05.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 360, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 197, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Sammenligner vi med kernefamilier og sammenbragte familier generelt,finder vi tilsvarende flere familier med tre, fire, fem eller flere børn blandtboligudsatte familier og familier med en fogedsag, jf. bilagstabel B2.7. Lige-ledes har halvt så mange af de boligudsatte familier og familierne med enfogedsag ét barn. Forskellen mellem boligudsatte familier og familier meden fogedsag på den ene side og kernefamilier og sammenbragte generelt påden anden er statistisk signifikant.Familier med tre eller flere børn er således – uanset antallet afvoksne i husstanden – overrepræsenteret blandt boligudsatte familier ogfamilier med en fogedsag. Det må således forventes, at de boligudsattefamilier og familier med en fogedsag har færre økonomiske ressourcer pr.barn i husstanden.ALDER FOR DEN ÆLDSTE I FAMILIEN

Vi ser her på, hvordan alderen for den ældste i husstanden er fordelt,kategoriseret i intervaller af 10 år. Vi finder ingen statistisk signifikantændring over årene i denne aldersfordeling for familier med en fogedsagog for boligudsatte familier, jf. bilagstabel B2.8, og gengiver derfor i figur4.8 aldersfordelingen samlet for perioden 2002 til 2009. Som det fremgår,udgør de 35-44-årige den største gruppe blandt både boligudsatte og fa-milier med en fogedsag. Den næststørste gruppe er familier, hvor denældste er i alderen 25-34 år. Imidlertid udgør de 45-54-årige den tredje-største andel blandt familier med en fogedsag, hvor det for de boligud-satte er de 15-24-årige. Boligudsatte familier har således en betydelig yng-re aldersprofil end familier med en fogedsag. Denne forskel er statistisksignifikant.Sammenligner vi med familier generelt, finder vi, at familier meden fogedsag igen har en betydeligt yngre aldersprofil end familier generelt.Samlet set har boligudsatte familier altså en yngre aldersprofil end famili-er med en fogedsag, der igen har en yngre aldersprofil end familier gene-relt.

FIGUR 4.8Familier fordelt efter alder for den ældste i familien, særskilt for familier generelt,familier med en fogedsag og boligudsatte familier. Samlet for 2002-2009. Pro-cent.50454035Procent302520151050Familier generelt15-24-årigeFamilier med en fogedsag35-44-årige45-54-årigeBoligudsatte familier55-årige og ældre

25-34-årige

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 60, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 282, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 859, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi ser ligeledes på andelen af familier, der for hver aldersårgang bliverboligudsat. I figur 4.9 kan vi se andelen af familier i en given alderskate-gori, der boligudsættes, særskilt for husstandstype. Figuren er opdelt påalderskategorier af 1 år for alderen 21-60 år. Vi ser altså ikke på, om derover tid er en udvikling i andelen, der bliver boligudsat, men på den gen-nemsnitlige andel for hele perioden. Figuren viser en tydelig tendens.Andelen, der bliver sat ud, er langt højere, jo yngre den ældste i husstan-den er. Det gælder for alle husstandstyper, undtagen andre voksne medbørn. Det kan dog bemærkes, at der er relativt færre observationer i deyngste alderskategorier, og at resultatet derfor må tages med forbehold.Ser vi nærmere på forskelle mellem de enkelte husstandstyper,fremgår det, at yngre og enlige fædre har den højeste andel udsættelser afalle aldersgrupper. Frem til midten af 30’erne er andelen af enlige fædre,der sættes ud, over 2 pct., og for nogle alderskategorier op mod 4 pct.For enlige mødre er andelen omkring 2,5 pct. ved 21-års-alderen og om-kring 1 pct. i midten af 30’erne. Andelen af sammenbragte familier, der

sættes ud, er 2-5 pct. frem mod 30-års-alderen og falder herefter. Kerne-familier har den laveste andel for alle alderskategorier og er under 1 pct.FIGUR 4.9Andelen af familier, der sættes ud, opgjort for aldersårgangene 21-60 år, særskiltfor husstandstyper. Samlet for 2002-2009. Procent.4,543,53Procent2,521,510,5021 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59Enlige fædreSammenbragte familierAndre voksne med børnEnlige mødreKernefamilier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Samlet set er det altså især de yngre familier, der har en fogedsag, og somboligudsættes. Der synes derfor at være en sammenhæng mellem alderog risikoen for at blive sat ud.ETNICITET

Vi ser her på andelen, der boligudsættes, ud fra familiernes etniske bag-grund. Etnisk baggrund er opgjort efter familiens tilknytning til Danmarkidentificeret på baggrund af de voksne familiemedlemmers fødeland, heropgjort i tre kategorier: Danmark, vestlige lande og ikke-vestlige lande.Det er gennemgående, at andelen, der boligudsættes, er steget efter 2006-2007 for alle tre grupper. Andelen af familier, der boligudsættes, variererefter etnisk baggrund. Det er gennemgående, at andelen, der sættes ud, erhøjere for familier med dansk baggrund end for familier fra ikke-vestlige

lande. Forskellene er statistisk signifikante i årene 2003, 2005 og 2007-2009, jf. bilagstabel B2.9.I en tidligere rapport om udsatte lejere (Høst m.fl., 2012) frem-går det, at husstande fra ikke-vestlige lande samlet set har den højesterisiko for at blive sat ud. Dette gør sig imidlertid ikke gældende, når viisoleret betragter familier med børn.3FIGUR 4.10Andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for familiens etniske baggrund.2002-2009. Procent.0,70,60,5Procent0,40,30,20,10

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Danmark

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Vi ved ikke, hvilke forhold der gør, at familier med ikke-vestlig baggrundikke sættes ud i nær så stort omfang som danske familier. Mulige forkla-ringer kunne være, at disse familier har en anden måde at organisere de-res hverdagsliv på, der gør, at de har et andet forbrugsmønster. De erbedre til at leve med et meget lille forbrug. Det kan også være, at de har

3. Det skal her fremhæves, at vi for boligudsatte familier medtager familier, der flytter inden foged-sagen afsluttes, hvilket ikke er tilfældet i Høst m.fl., 2012. Tallenes sammenlignelighed er derforikke entydig.

et større familienetværk, der afbøder for betydningen af sociale begiven-heder og dermed medvirker til at undgå boligudsættelse.Forskellen synes endvidere at blive større over tid. Således harfamilier med en ikke-vestlig baggrund en lavere gennemsnitlig stigningfra 2003 til 2009 end danske familier, jf. bilagstabel B2.10.Andelen af familier fra andre vestlige lande, der sættes ud af de-res bolig, svinger lidt mere, men ligger efter 2006 højere end den tilsva-rende andel af danske familier. Det kan hænge sammen med, at sådannefamilier i mindre grad end danske familier har et netværk at trække på. Vifinder dog ingen statisk signifikante forskelle mellem familier med vestligbaggrund og familier med dansk eller ikke-vestlig baggrund, hverken irelation til forskellen i andelen, der boligudsættes de enkelte år, eller dengennemsnitlige udvikling heri over perioden. Det skyldes imidlertid pri-mært deres lille antal.

SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

I dette afsnit ser vi nærmere på familiernes socioøkonomiske forhold,nemlig familiernes uddannelsesbaggrund og beskæftigelsessituation.UDDANNELSESBAGGRUND

Familierne er kategoriseret efter den voksne i husstanden, der har dethøjeste gennemførte uddannelsesniveau. Vi har her prioriteret uddannel-sesniveauet i rækkefølgen:•••

•

Mellemlang eller lang videregående uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregående uddannelseUnder uddannelse, ingen kompetencegivende uddannelse, herunderfolkeskole og gymnasiale ungdomsuddannelserUoplyst.

Vi finder ingen statistisk signifikant forskel i uddannelsesfordelingen forde boligudsatte familier og familier med en fogedsag over årene, når viser bort fra året 2002, jf. bilagstabel B2.11. Vi gengiver derfor her densamlede fordeling for årene 2002-2009.Af figur 4.11 kan man se, at halvdelen af familierne med en fo-gedsag og over halvdelen af de boligudsatte familier ingen kompetence-

givende uddannelse har på tidspunktet for fogedsagens afslutning. Dennæststørste gruppe blandt dem er familier, hvor mindst én i familien haren kort videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. An-delen heraf er større blandt familier med en fogedsag end blandt bolig-udsatte familier, henholdsvis lidt over og lidt under 30 pct. Familier un-der uddannelse og med mellemlange og lange videregående uddannelserudgør altså den mindste andel af både familier med en fogedsag og af deboligudsatte familier. Forskellen i fordelingen mellem de boligudsattefamilier og familier med en fogedsag er statistisk signifikant og skyldesprimært forskellene i andelen af familier uden en kompetencegivendeuddannelse og andelen af familier med en kort videregående eller er-hvervsfaglig uddannelse.FIGUR 4.11Familier fordelt efter familiernes uddannelsesbaggrund, særskilt for familier ge-nerelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. Samlet 2002-2009.Procent.605040Procent3020100

Familier generelt

Familier med en fogedsagUnder uddannelse2

Boligudsatte familierIngenUoplyst

MVU/LVU

KVU/Erhvervsfag.

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 44, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 1.079, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 1.973, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ved sammenligning med familier generelt finder vi, at familier med enfogedsag og boligudsatte familier adskiller sig markant. En væsentligtstørre andel af de boligudsatte familier og af familierne med en fogedsaghar ingen kompetencegivende uddannelse. Omvendt har færre en kort

videregående eller erhvervsfaglig uddannelse, og især er andelen med enlang eller mellemlang videregående uddannelse langt mindre blandt deboligudsatte familier og familier med en fogedsag end blandt familiergenerelt. Disse forskelle er statistisk signifikante.BESKÆFTIGELSESSITUATION

Beskæftigelsessituationen bliver identificeret på baggrund af den primæreindkomstkilde året forinden, og familierne er her kategoriseret efter denvoksne i husstanden, der har den højeste arbejdsmarkedstilknytningsgrad.Vi har her prioriteret arbejdsmarkedstilknytningen i rækkefølgen:••••••

Beskæftigede, herunder selvstændige og lønmodtagereDagpengemodtagereKontanthjælpsmodtagereFamilier, der modtager en varig ydelseFamilier under uddannelseFamilier i restgruppen.4

Den primære indkomstkilde anvendes således som udtryk for familiensarbejdsmarkedstilknytning.I modsætning til de demografiske og socioøkonomiske forhold,der behandles tidligere i dette kapitel, finder vi, at fordelingen i forholdtil beskæftigelsesstatus ændrer sig over tid, både for boligudsatte familierog for familier med en fogedsag, jf. bilagstabel B2.12. Imidlertid synesændringerne heri i vid udstrækning at følge ændringerne i fordelingenblandt familier generelt.Vi gengiver i figur 4.12 den samlede fordeling over perioden2002-2009. Dette både for boligudsatte familier, familier med en foged-sag og for familier generelt.Af figur 4.12 kan vi se, at familier, hvor en eller begge voksne eri beskæftigelse året inden, udgør lidt over og lidt under halvdelen af hen-holdsvis familier med en fogedsag og boligudsatte. Den næststørstegruppe er familier med kontanthjælp som primær indkomstkilde. Ande-len udgør lidt over en femtedel blandt familier med en fogedsag og lidtover en fjerdedel af de boligudsatte familier.4. Familier i restgruppen har ingen eller næsten ingen erhvervsrelateret indkomst og er ikke registre-ret med en overførselsindkomst. De er endvidere ikke uddannelsessøgende pr. 1. oktober og harikke været uddannelsessøgende i mindst 3 måneder i løbet af året.

FIGUR 4.12Familier fordelt efter familiens primære indkomstkilde særskilt for familier gene-relt, familier med en fogedsag og familier, der sættes ud. Samlet 2002-2009.Procent.80706050Procent403020100Familier genereltBeskæftigelseVarig ydelseFamilier med en fogedsagDagpenge/orlovUnder uddannelse2

Boligudsatte familierKontanthjælpRestgruppen

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 85, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 880, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 1.708, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Den tredjestørste gruppe blandt både familier med en fogedsag og bolig-udsatte familier har dagpenge eller orlov som primær indkomst. Både forfamilier med en fogedsag og for boligudsatte familier udgør disse familierknap en tiendedel. Forskellen i fordelingerne er statistisk signifikant.Sammenligner vi med familier generelt, finder vi, at familier meddagpenge eller kontanthjælp som primær indkomstkilde samt familier irestgruppen er overrepræsenterede både blandt familier med en fogedsagog især blandt boligudsatte familier. Til gengæld er familier i beskæftigel-se underrepræsenterede og det igen især blandt boligudsatte familier.Forskellene er statistisk signifikante.Med figur 4.13 ser vi på andelen af alle familier, der sættes ud el-ler fraflytter lejemålet, særskilt for familiens primære indkomstkilde åretforinden. Andelen kan tolkes som den samlede risiko for at blive sat udeller for at fraflytte lejemålet i forbindelse med en fogedsag.

FIGUR 4.13Andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for familiens primære indkomst-kilde året forinden. 2002-2009. Procent.2,5

Procent

1,5

0,5

2003

2004

2005

2006Dagpenge/orlov

2007

2008

2009

BeskæftigelseVarig ydelse

KontanthjælpRestgruppen

Under uddannelse

Anm.: Andelene er generelt højere i 2002 end angivet i grafen. Det skyldes, at Domstolsstyrelsen ikke har registreretsamtlige fogedsager i 2002.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi kan se af figur 4.13, at andelen af boligudsatte er højest for familier ide kategorier, hvor kontanthjælp eller dagpenge udgør den primære ind-komst samt for familier i restgruppen.Andelen af boligudsatte familier, der primært modtager kontant-hjælp, og familier i restgruppen, er i vid udstrækning sammenfaldende idet meste af perioden til og med 2008 og er da heller ikke statistisk signi-fikant forskellig, jf. bilagstabel B2.13. Omvendt er andelen af boligudsat-te blandt de to grupper statistisk signifikant højere end for andelen i deøvrige grupper hvert år i hele perioden fra 2003 og frem.For familier, der primært modtager dagpenge, er andelen, derboligudsættes, altså også statistisk signifikant lavere end for de to grupper.Imidlertid er udviklingen i andelen af boligudsatte for familier, der hardagpenge som primær indkomstkilde, enslydende med udviklingen forfamilier, der modtager kontanthjælp. Andelen af boligudsatte falder såle-des fra 2008 til 2009 for begge grupper, og den gennemsnitlige udvikling

i andelen af boligudsatte er ikke statistisk signifikant forskellig mellem deto grupper.Hvor andelen falder fra 2008 til 2009 for de to sidstnævntegrupper, stiger andelen for familier i restgruppen. Forskellen i den gen-nemsnitlige udvikling mellem restgruppen på den ene side og de to sidst-nævnte grupper på den anden er da også statistisk signifikant. Vi ser herbort fra 2002, jf. bilagstabel B2.14.At andelen af boligudsatte falder fra 2008 til 2009 for familier,der modtager kontanthjælp eller dagpenge, kan skyldes ændringer i densocioøkonomiske sammensætning af disse grupper. Disse ændringer kanbåde relateres til strukturelle og institutionelle forhold.I forhold til de strukturelle forhold kan det nævnes, at der grun-det en generel stigning i beskæftigelsen i 2008 er flere familier i 2009, derer registreret med beskæftigelse som primær indkomstkilde året forinden,end der er i 2008. En større andel af de lejere, der ellers har været på kan-ten af arbejdsmarkedet, har således fundet beskæftigelse. Det er derforforventeligt, at der blandt de familier, der i 2009 er registreret med kon-tanthjælp eller dagpenge som primær indkomstkilde året forinden, er enstørre andel, der har modtaget kontanthjælp eller dagpenge i længere tid.En mulig tolkning af udviklingen er dermed, at disse familier har haftmulighed for at tilpasse deres boligudgifter til kontanthjælps- og dagpen-gesatserne, hvormed en mindre andel kom i huslejerestance og blev satud. Eventuelle ændringer i institutionelle forhold som ændrede regler forkontanthjælps- og dagpengemodtagere samt boligsikring kan ligeledeshave betydning for ændringen i andelen.I forlængelse heraf vil også restgruppen i 2009 i mere udbredtgrad end i 2008 bestå af de mest marginaliserede familier og således defamilier, der i længere tid har været uden for arbejdsmarkedet. Da dennegruppe imidlertid netop er defineret ved, at familien ikke har haft en ind-tægt året forinden, er det forventeligt, at andelen, der sættes ud, stigerdesto mere.Igennem hele perioden er andelen af boligudsatte familier der-imod lavest og i vid udstrækning sammenfaldende for familier med be-skæftigelse og familier med en varig ydelse som primær indkomstkilde.Der er således ikke forskel i andelen af boligudsatte familier mellem de togrupper. For begge grupper stiger andelen frem til og med 2009. Dengennemsnitlige udvikling heri er da heller ikke statistisk signifikant for-skellig. Imidlertid må det forventes, at hvor den socioøkonomiske sam-

mensætning af familier i beskæftigelse i vid udstrækning er givet af struk-turelle forhold, er den for familier med en varig ydelse som primær ind-komstkilde givet af institutionelle forhold. Dynamikken bag udviklingen iandelen af boligudsatte er således forskellig for de to grupper.

BOPÆLSKOMMUNE OG FLYTTEMØNSTRE

Til sidst ser vi på familiernes bosætningsmønstre og flyttemønstre. Vi harinddelt familierne i seks geografiske områder på baggrund af deres adres-seoplysninger. Kategorierne omfatter København, de tre næststørste by-kommuner, øvrige bykommuner, mellemkommuner, landkommuner ogyderkommuner.FIGUR 4.14Andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for kommunekategorier. 2002-2009. Procent.0,80,70,6Procent0,50,40,30,20,1020022003200420052006200720082009

KøbenhavnMellemkommuner

De tre næststørste byerLandkommuner

Øvrige bykommunerYderkommuner

Som man kan se af figur 4.14, er andelen af boligudsatte i KøbenhavnsKommune, i de tre næststørste kommuner og i landkommunerne i vid

udstrækning enslydende i den første del af perioden frem til og med 2006.Forskellen herimellem er ikke statistisk signifikant, jf. bilagstabel B2.15.Tilsvarende er andelen af boligudsatte familier i de øvrige bykommunerog i mellemkommunerne i vid udstrækning enslydende og ikke statistisksignifikant forskellig i samme periode.Fra og med 2007 sker der imidlertid en væsentlig ændring i ande-len af boligudsatte inden for de seks kommunekategorier. Ser vi på dengennemsnitlige udvikling i perioden 2003-2009, jf. bilagstabel B2.16, erudviklingen i mellemkommunerne, landkommunerne og yderkommu-nerne ikke signifikant forskellig, om end andelen af boligudsatte er laverei landkommunerne end i mellem- og yderkommunerne i begyndelsen afperioden. Den gennemsnitlige udvikling i de tre kommunekategorier erdog med statistisk sikkerhed kraftigere end i de øvrige kommunekatego-rier, dvs. i København, de tre næststørste kommunekategorier og i deøvrige bykommuner.Forskellen mellem kommunekategorierne kan tilskrives forholdsom befolkningssammensætning, befolkningstæthed og kommunernes,boligorganisationernes og andre aktørers håndtering af fogedsager. Derkan være flere nærliggende forklaringer på, at stigningen i andelen af bo-ligudsatte familier er kraftigere i mellem- og landkommunerne end i by-kommunerne. En forklaring kan være, at kommunalreformen har haftstørst betydning for sagsbehandlingen i mellem- og landkommunerne.Det kan også være den økonomiske afmatning i slutningen af 00’erne,som ramte først og hårdest i mellem- og landkommunerne. Ligeledes kandet være, at der i perioden sker væsentlige forskydninger i beboersam-mensætningen i mellem- og landkommunerne. Endelig kan det være enkombination af disse tre forklaringer.En boligudsættelse og en fogedsag kan være associeret med usikreboligforhold forud for fogedsagen. Vi ser derfor på familiernes flyttemøn-stre 1 år før fogedsagens afslutning eller boligudsættelsens effektuering.Som vi kan se af figur 4.15, udgør andelen af familier, hvor ingeni familien er registreret med en flytning inden for det seneste år, omkringhalvdelen af de boligudsatte familier og næsten tre fjerdedele af familier-ne med en fogedsag. Tilsvarende udgør familier, hvor en eller flere af devoksne har flyttet en, to, tre eller flere gange en større andel blandt deboligudsatte familier end blandt familier med en fogedsag. Denne forskeler statistisk signifikant.

Det skal dog fremhæves, at fordelingen for familier med en fo-gedsag er statistisk signifikant forskellig over tid, jf. bilagstabel B2.17.Andelen, hvor ingen i familien er flyttet inden for det seneste år, er høje-re i perioden 2007-2009 end i perioden 2004-2006. Det tyder således på,at familierne med en fogedsag i den senere periode udgør en mere res-sourcestærk gruppe set i forhold til de tre forudgående år.FIGUR 4.15Familier fordelt efter flyttemønstre det seneste år før udsættelsen, særskilt forfamilier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. Samlet2002-2009. Procent.80706050Procent403020100Familier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierIngenEn flytningTo flytningerTre eller flere flytninger

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 411, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 76, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 2.075, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Sammenligner vi familier med en fogedsag og boligudsatte familier medfamilier generelt, finder vi, at de familier, hvor en eller flere i familien erflyttet en eller flere gange inden for det sidste år, udgør en væsentlig stør-re andel af familierne med en fogedsag og af de boligudsatte familier endaf familier generelt. Kun omkring 20 pct. af familierne generelt er regi-streret med en eller flere flytninger inden for det sidste år. Det er stati-stisk signifikant færre end for familier med en fogedsag og for boligud-satte familier. Mange flytninger kan derfor være et tegn på fremtidigeusikre boligforhold. For de berørte familier peger dette på, at deres hver-

dagsliv allerede på et tidligt tidspunkt ofte vil være mere ustabilt end forfamilier generelt.AFRUNDING

Som det fremgår, er antallet af familier og børn, der berøres af en foged-sag, steget voldsomt i perioden 2002 til 2009. Der er sket en tredoblingaf antallet af familier med en fogedsag og af antallet af boligudsatte fami-lier. I alt er 5.503 børnefamilier boligudsat i løbet af perioden på 8 år.Antallet af børn, der er sat ud, er fordoblet, og i alt er 11.555 børn sat ud.Alene i 2009 blev 2.146 børn sat ud. Der er derfor tale om relativt mangebørnefamilier, der har oplevet at blive sat ud.Ser vi på, hvad der kendetegner de boligudsatte familier og fami-lier med en fogedsag, tegner der sig et tydeligt billede af, at det er familier,der familiemæssigt er økonomisk udfordrede, og som har få socioøko-nomiske ressourcer.Ser vi på husstandstyper, er der langt flere enlige blandt boligud-satte familier og familier med en fogedsag end blandt familier generelt.Enlige mødre udgør omkring halvdelen af de boligudsatte og er såledeslangt den største gruppe. Mens enlige fædre antalsmæssigt udgør en relativtlille andel af de udsatte familier, er det dog værd at bemærke, at andelen afboligudsatte blandt enlige fædre er højest, og en fogedsag ender ofteremed egentlig udsættelse for en enlig far end for andre husstandstyper.Det er især yngre familier, der sættes ud, og andelen, der bolig-udsættes, bliver markant højere, jo yngre den ældste i familien er. Ser vipå antallet af børn, er andelen af store kernefamilier eller sammenbragtefamilier med tre eller flere børn overrepræsenteret blandt både de bolig-udsatte familier og blandt familier med en fogedsag. Blandt enlige harfamilier med en fogedsag eller boligudsatte lidt flere børn end familiergenerelt. Samlet set indebærer familiernes profil, at de økonomisk er me-re udfordrede, dvs. i højere grad er enlige eller sammenbragte familier, eryngre og har flere børn end familier generelt.Etnicitet har betydning for, om en person bliver sat ud. Såledeser andelen af boligudsatte højere blandt danske og vestlige familier endblandt ikke-vestlige familier. Det må imidlertid undre, idet husstandemed anden etnisk baggrund end dansk oftere er uden uddannelse og ar-bejdsmarkedstilknytning. At en mindre andel af familierne fra ikke-

vestlige lande bliver boligudsat, kan skyldes sociale netværk, der kan af-bøde konsekvenserne af uforudsete sociale begivenheder.Ser vi på familiernes socioøkonomiske ressourcer, har familiermed en fogedsag og boligudsatte familier færre ressourcer end familiergenerelt. De har et meget lavere uddannelsesniveau og er i langt højeregrad uden uddannelse. Ser vi på deres beskæftigelsessituation, er det isærfamilier, der modtager dagpenge, er på orlov eller modtager kontanthjælp,som sættes ud. Dog udgør familier med beskæftigelsesindkomst somprimær indtægtskilde antalsmæssigt stadig langt den største gruppe af deboligudsatte.

KAPITEL 5

HVAD SKER DER VED OG EFTEREN UDSÆTTELSE?I dette og de næste to kapitler bruger vi de kvalitative data til at zoomeind på, hvordan udsættelse og perioden efter ser ud fra forældres ogbørns perspektiv. Formålet med dette kapitel er at beskrive konkret,hvordan familierne agerer ved og efter en udsættelse, mens vi i de to føl-gende kapitler undersøger, hvordan henholdsvis forældre og børn ogunge oplever udsættelse og de usikre boligvilkår. I dette kapitel ser vi bo-ligen som en fysisk ramme i hverdagslivet og søger at afdække, hvordanfamilien håndterer udsættelse, boligforløb efter udsættelse, skole-/institutionstilknytning for deres børn og deres kontakt til socialforvalt-ningen. Kapitlet består derfor af følgende dele:••••

Kort præsentation af de interviewede familierFamiliens håndtering af flytning ved udsættelsenBoligforløb og skole-/institutionstilknytning efter en udsættelseKontakten med socialforvaltningen.

Der er stor variation blandt de interviewede, og dette kapitel afdækkertypiske mønstre og tendenser. Kapitlet viser, at der er sammenhæng mel-lem familiens ressourcer i form af netværk i forhold til, hvordan familienhåndterer udsættelsen, og i forhold til, hvordan de håndterer boligfor-

holdene efterfølgende. Ligeledes tyder det på, at jo færre ressourcer enfamilie har, jo voldsommere en social begivenhed bliver udsættelsen.

PRÆSENTATION AF DE INTERVIEWEDE FAMILIER

Dette afsnit giver en karakteristik af de forældre og børn, der indgår i denkvalitative undersøgelse. I kapitlet gennemgår vi centrale kendetegn vedinformanterne som køn, alder, familiestatus, job og uddannelse, såvelsom andre belastninger i form af dårligt helbred, svagt netværk og børnmed handicap. Det er oplysninger, som informanterne selv er frem-kommet med som en del af interviewet.FORÆLDRENES JOB OG UDDANNELSE

Blandt de interviewede forældre er 10 af de 15 interviewede ufaglærte.Blandt de ufaglærte var to informanter i gang med en uddannelse vedudsættelsestidspunktet, men har ikke været uddannelsesaktive efter ud-sættelsen. Fire informanter har en erhvervsfaglig uddannelse, mens enhar en mellemlang videregående uddannelse. Som sådan stemmer detoverens med det generelle billede i den kvantitative undersøgelse, at deboligudsatte ingen eller kort uddannelse har.En ustabil arbejdsmarkedstilknytning op til udsættelsen er karak-teristisk for de interviewede forældre. Mens nogle af forældrene har væ-ret uden for arbejdsmarkedet i mange år, er denne tilknytning for andregået tabt for nylig. 12 af de 15 informanter er på kontanthjælp på inter-viewtidspunktet, mens en er på dagpenge, og to er i arbejde. Den ene afde to arbejder i et fuldtidsjob, mens den anden arbejder i et deltidsjob.Blandt de interviewede er der lidt færre i job, end hvad man kunne for-vente, mens langt størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne har været påarbejdsmarkedet, men har en mere ustabil tilknytning til det.FYSISK OG PSYKISK HELBRED SAMT ANDRE BELASTNINGER

Fysiske eller psykiske lidelser er for flere af de interviewede årsag til denustabile arbejdsmarkedstilknytning. Fem informanter er ramt af depres-sion, angst eller stress, mens seks informanter har fysiske lidelser såsomdiskusprolaps, mavesygdomme og hjerteproblemer. For disse informan-ter gælder det, at deres fysiske og/eller psykiske lidelser er medvirkendetil en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover taler mange af

informanterne om søvnproblemer relateret til udsættelsen. En forsøgteselvmord op til udsættelsen.Familierne er ikke kun belastede af sygdomme, men også af an-dre forhold. En kvinde har selv været anbragt som barn på grund af mis-brugsproblemer i sit barndomshjem. En far er misbruger, og i to familierer den anden forælder psykisk syg. Én kvinde har været i flere voldeligeforhold. Skilsmisse kan bidrage til øget økonomisk pres på den enkelteog kan dermed føre til udsættelse.Flere børn har særlige vanskeligheder, der belaster familierne. Så-ledes har børn i fire familier ADHD, autisme, psykisk sygdom, dysleksi(dvs. læsevanskeligheder) eller angst, og et barn har en kronisk, medicin-krævende sygdom.Vi har ikke i den kvantitative undersøgelse kunnet belyse hel-bredsmæssige faktorer. Blandt de interviewede har de helbredsmæssigeproblemer stor betydning for deres ustabile tilknytning til arbejdsmarke-det. Ligeledes er der andre forskellige sårbarhedsfaktorer, der giver fami-lierne særlige udfordringer.GÆLD, UFORUDSETE ØKONOMISKE UDGIFTER OG BOLIG

For nogle hænger udsættelsen sammen med gæld, der hober sig op. Ofteer denne gæld stiftet med eller af en tidligere samlever, og den udsattehar betalt af på denne gæld eller bidraget til overforbrug hos den tidligeresamlever. To enlige forsørgere har været samlevende med en ludoman ogbetaler/har betalt af på gæld i mange år.Den marginaliserede økonomiske position, som mange har, be-tyder, at små udsving i indtægten vælter budgettet hos den enkelte familie.De interviewede nævner som eksempler herpå uregelmæssigheder i ud-betaling af hjælp fra kommunen eller ekstra store udgifter som eksem-pelvis en tandlægeregning. Endelig er mange på det private boligmarked,hvor flere oplever at blive smidt ud med kort varsel eller har fremleje-kontrakter.SOCIALE NETVÆRK

Ser vi på de interviewede familiers sociale netværk, er det vigtigt at væreopmærksom på, at dette netværk generelt er begrænset. De sociale net-værk kan deles op i familienetværk og venne-netværk. I forhold tilfamili-enangiver omkring halvdelen af de interviewede familier, at de har fåethjælp af deres familie i forbindelse med de usikre boligforhold. Men

mange har først fået hjælpen på et noget senere tidspunkt end ved selveudsættelsen, fordi de har holdt denne hemmelig, eller fordi familien tagerafstand fra dem (se kapitel 5). Den anden halvdel har ikke fået hjælp affamilien, fordi de ikke har kontakt med den, har et problematisk forholdtil den eller fordi, de ikke har nogen familie.En del af de interviewede familier har netværk i form af venner.Omkring halvdelen har et sådant netværk af venner og bekendte. Noglefamilier har et særdeles spinkelt netværk, forstået som enkelte venner ogbekendte, som familien har sporadisk kontakt til, men som hverken harstøttet i hverdagen eller ydet praktisk hjælp i forbindelse med udsættelsen.Således har tre familier et meget spinkelt netværk, mens tre familier stortset intet netværk har, dvs. de kender stort set ingen, de kan tale med ellerfå praktisk hjælp af. Disse tre familier, der ikke har et netværk af venner,har heller ikke kontakt til deres familie.Ser vi på børnenes kontakt til den forælder, de ikke bor hos, harstørstedelen af børnene ikke kontakt til denne. 6 af de 16 børn ser regel-mæssigt den anden forælder.Det begrænsede sociale netværk – både familie og venner – be-tyder, at familierne ikke har så mange, de kan få hjælp og støtte fra. Hertænkes ikke i økonomisk forstand, men også i social og praktisk forstand:praktisk hjælp, støtte og opmuntring eller aflastning.OPSAMLING: PRÆSENTATION AF FAMILIERNE

Et gennemgående fællestræk ved de udsatte er, at de har en svag positionpå arbejdsmarkedet, idet de alle er på overførselsindkomst, primært påkontanthjælp. De fleste har ingen uddannelse, enkelte har korte uddan-nelser eller er under uddannelse. Deres situation på arbejdsmarkedet erfor mange forværret af, at de er eller har været syge og dermed ikke kanarbejde eller har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Noglehar syge/handicappede børn, der gør, at de har haft svært ved at fasthol-de job. Nogle har ikke udsigt til umiddelbart at komme på arbejdsmarke-det igen på grund af sygdom. Enkelte har fået arbejde, og nogle håber pårevalidering. Et andet fællestræk er, at de stort set alle, på nær én familie,er enlige forsørgere med ingen eller kun lidt kontakt med den anden for-ælder. Det gør familierne mere udsatte økonomisk set. Ligeledes er det etfællestræk, at mange har et spinkelt eller intet netværk, hvilket gør demmindre robuste over for fattigdom, sygdom og andre hændelser.

Ud over disse fællestræk er der flere faktorer, der bidrager til atgøre dem økonomisk belastede. For nogle hænger udsættelsen sammenmed gæld. En anden faktor er skilsmisse. Det betyder, at den udsatte erblevet eneforsørger og har fået øget husleje og udgifter. En tredje faktorer det private boligmarked, hvor flere bliver smidt ud med kort varseleller har fremlejekontrakter. Ligeledes nævner de interviewede forældreen lang række sårbarhedsforhold. Det er forhold som vold i familien,socialt udsathed tidligere i livet med opvækst i misbrugshjem eller det athave været udsat for seksuelt overgreb eller at have barn med særligevanskeligheder. Det er derfor vigtigt at have for øje, at der – ud over sel-ve boligsituationen – kan være forhold omkring familierne, der gør demmere skrøbelige.Disse sårbarhedsfaktorer bidrager til langstrakte forløb af fattig-dom og social udsathed, som følges af en marginal position på boligmar-kedet, som er forløber for udsættelsen.

FAMILIENS HÅNDTERING AF FLYTNING VEDUDSÆTTELSEN

En udsættelse er oftest kulminationen på et længere forløb, hvor famili-erne har forsøgt at finde penge til at betale restancer, har opsøgt familie,venner og socialforvaltning og har forsøgt at få udsættelse af betaling afhusleje hos udlejer. Selve udsættelsen er i høj grad en praktisk proces,hvor den udsatte familie skal håndtere flytning af indbo, finde andet stedat være samt håndtere sine børn. Selve processen med at blive sat ud harfamilierne tre forskellige måder at håndtere på:•••

Flytning før udsættelsesdagenFlytning på selve udsættelsesdagenIngen forberedelse af udsættelsen.

De juridiske regler i forbindelse med udsættelse er præsenteret i kapitel 2.FLYTNING FØR UDSÆTTELSESDAGEN

Nogle familier erkender før udsættelsen, at de ikke har mulighed for atbetale restancen. Nogle har mulighed for at finde andet opholdssted,blandt informanterne her er det hos familien. De søger hjælp hos familie

og venner og bruger derfor tiden fra varsling af udsættelse til at pakkeindbo, opmagasinere indbo, arrangere flytning og finde nyt opholdssted.En kvinde, der er alene med to store børn, fortæller:Mine børn opdagede det faktisk slet ikke på den måde. Vi er såheldige at have en kolonihave, så vi var faktisk flyttet måneden iforvejen. Så den dag, vi skulle sættes ud, der mødte jeg bare opog afleverede nøgler og sådan nogle ting. Og der kom en dame –der var faktisk rigtig mange mennesker, synes jeg – der så på lej-ligheden, at den var tom, og at der ikke var noget af værdi. Ogviceværten var der og sige: ”Den er jo rigtig pæn”. Så det tog 5minutter. (Enlig mor, to børn)FLYTNING PÅ SELVE UDSÆTTELSESDAGEN

Informanter, der flytter på selve udsættelsesdagen, har oftest ikke et sær-ligt godt alternativt opholdssted og venter derfor til det sidste med atflytte. De bruger tid på at pakke indbo og planlægge flytning op til udsæt-telsen. Nogle får hjælp af familie og især bekendte. Ikke alt indbo når atblive pakket, og noget indbo bliver stående, således at fogedretten stårfor pakning af det. Indbo bliver opbevaret, hvor det kan hos familiemed-lemmer og venner. En enlig kvinde med to børn fortæller:Jeg brugte så en masse tid på at få pakket. Jeg havde en kamme-rat, som kørte ud efter flyttekasser for mig og over hos grønt-handleren og hente papkasser og hos bageren. Alle mulige stederog klunse papkasser. Jeg gik jo og pakkede sådan lidt ude i restenaf lejligheden og fik pakket … forsøgte at pakke en masse af mindatters ting ned også. Vi kørte så mange læs væk med alt muligt,altså ting, som bare skulle væk, så meget som muligt. Det lyder,som om vi har fyldt en hel lejlighed, det gjorde vi ikke, for hanhavde en lille bil, og det er begrænset, hvad der kan være i sådanen bil, kan man sige. Min kammerat havde tilbudt det, vi kunnegodt være derhjemme, han havde godt nok kun en lille lejlighedpå 40 kvadratmeter, men som han sagde: ”Så må vi sgu’ ligge ilag”.En anden mor med fire børn fortæller:Vi måtte have tingene ud og stå. Alle vores ting blev næsten øde-lagt, vi ejer næsten ikke nogen ting længere. Børnene har hver en

lille seng og et skab. Vi har ingen møbler tilbage, fordi vi nær-mest mistede alt.INGEN FORBEREDELSE AF UDSÆTTELSEN

Endelig er der nogle informanter, der enten ikke ved, at familien skalsættes ud eller ikke har alternative muligheder og derfor ikke ved, hvadde skal gøre. De handler derfor heller ikke i forhold til udsættelsen. Dehar ikke forberedt sig ved at pakke indbo eller finde en alternativ bolig.Deres indbo bliver pakket og opbevaret af fogedretten. Et eksempel eren informant, der ikke vidste, at hun skulle sættes ud. Hun var sammenmed sine to sønner mindre end 1 måned forinden flyttet til sin eksmand iStorkøbenhavn fra en mindre by i Sønderjylland for at søge efter bolig iKøbenhavn.[Min eksmand] mister sin lejlighed, og det vidste vi ingentingom. For det første kom det jo som et kæmpechok. Jeg var taget iskole, og så ringer han og siger: ”De kommer og tager lejlighe-den”. Selv samme morgen siger jeg: ”Er du nu sikker på, at duhar fået det ordnet?”, og ja, det var han. Og så ringer han der lidti 10, så det var jo totalt kaos inde i mit hoved. Han fik lov til atpakke en taske, og den havde han jo pakket, da jeg kom. Og detvar bare tøj. Der havde han faktisk været rimelig god, for vikunne klare os med det tøj. Så det var det eneste, han lige fik lovtil. (Enlig mor, to børn)TRE MÅDER AT BLIVE SAT UD PÅ

Forskellen mellem de tre måder at håndtere flytning på kan forklares ved,hvor godt et netværk og øvrige ressourcer familierne har i forhold til atfå hjælp med et nyt sted at bo. De familier, der flytter inden udsættelse,har enten kolonihavehus eller kan bo hos familie. Familier, der flytter påselve dagen, har et mindre og måske mere ressourcesvagt netværk og harikke gode alternative bomuligheder. Endelig har de familier, der ikke harforberedt flytning, ingen alternative bomuligheder. Denne kategoriseringunderstøttes af tidligere forskning, der antyder, at forberedelserne til enflytning ved udsættelse afhænger af, hvor mange ressourcer den boligud-satte familie har (Christensen & Nielsen, 2008). De familier, der er i boli-gen, når fogeden kommer, er mere sårbare end de, der flytter forinden.

BOLIGFORHOLD EFTER EN UDSÆTTELSE

Ingen af de interviewede familier havde en ny egen bolig at flytte ind iefter udsættelsen, og de gennemgår alle en periode med midlertidige bo-ligforhold. I dette afsnit følger vi familiernes bo-mønstre i den midlerti-dige periode efter udsættelsen. Vi beskriver:•••

Hvor længe familierne har midlertidige boligforholdHvad bo-mønsteret er, indtil de finder ny boligHvordan deres vej er mod en ny bolig.

Familierne er blevet interviewet mellem 1 og 18 måneder efter en udsæt-telse, de fleste mellem 6 og 12 måneder efter en udsættelse. Det betyder,at det er forskelligt, hvor længe vi kan følge informanterne efter en ud-sættelse. Ligeledes er det langt fra alle, der på interviewtidspunktet harfået ny fast egen bolig, som vi definerer som kontrakt på bolig i entenboligselskab eller privat udlejning.USTABILE BOLIGFORHOLD OG SKOLE-/INSTITUTIONSLIVEFTER UDSÆTTELSE

Ingen af de interviewede familier har ny stabil egen bolig klar, når de bli-ver sat ud. Ser vi på, hvor længe familierne har boet med midlertidigeboligforhold, har de en længere periode med midlertidige boligforhold.Familierne fordeler sig således i forhold til perioder med ustabile bolig-forhold:TABEL 5.1De interviewede boligudsatte familier fordelt efter midlertidige boligforhold.Varighed af periode for midlertidige boligforholdUnder 3 måneder3-6 måneder7-12 månederOver 12 månederAntal familierIngen4 familier5 familier5 familier

De interviewede familier har altså i en relativt lang periode midlertidigeboligforhold. Familierne bor også mere end ét sted. Uafhængigt af hvorlænge siden det er, at familierne blev udsat, har de på interviewtidspunk-tet haft forskelligt antal midlertidige hjem:

•••

1 midlertidigt hjem: fire familier2-3 midlertidige hjem: syv familier4+ midlertidige hjem: tre familier.

Disse mønstre er afspejlet i den kvantitative analyse i kapitel 8, der viser,at boligudsatte familier har relativt mange flytninger både året efter enudsættelse såvel som 3 år efter. Det tyder på, at det er en relativt lang-strakt proces at få ny fast bolig.De familier, der har fået ny, fast egen bolig på interview-tidspunktet, har fået det gennem et boligselskab, mens én familie har enfremlejebolig. Den nye bolig ligger (oftest) ikke i den bydel, hvor de tidli-gere boede, og det indebærer enten skoleskift eller længere transportvejfor børnene. Nogle informanter fremhæver, at den nye bolig ligger i etmere børnevenligt og trygt kvarter. Andre nævner, at boligen ikke er ide-el: Én nævner, at hun må sove i stuen på grund af pladsmangel, og atlejligheden ligger højt (tredje sal) i forhold til en sygdom, hun har, somgør hende udmattet.De øvrige familier er skrevet op på kommunens akutliste, mender er ventetid, især i københavnsområdet. Familierne har alle et problemi forhold til det at betale indskud til en ny lejlighed, og de har derfor be-hov for yderligere hjælp fra kommunen. De har ingen penge og er gæld-satte og har derfor svært ved at låne fra banken. Dette gør det vanskeli-gere for dem selv at finde bolig på det private marked.De skiftende boligforhold har betydning for børnenes skole- oginstitutionsliv, og mange børn oplever flere skift. Det er især yngre børn,der skifter, mens børn og unge i de ældste klasser og på ungdomsuddan-nelse ikke flytter. Ældre børn kan selv transportere sig. Den længeretransporttid – og boligforholdene – påvirker imidlertid regelmæssighedeni deres skolegang.Nogle forældre nævner, at de – i det omfang, det er muligt –prøver at undgå et skift i børnenes institutionsliv. Det gør de på fleremåder:•

•

Fortsættelse i oprindelig institution/skole, dog med noget længeretransporttid (ældre børn)Pauser ved ’naturlige’ institutions- og skoleskift, dvs. skift, der alli-gevel ville være forekommetUdskydelse af start på institutionsliv.

Nogle af forældrene forsøger således at bevare kontinuitet for deres børnunder de vanskelige omstændigheder.HVAD ER BOMØNSTRE I DEN MIDLERTIDIGE PERIODE?

Vi har opdelt familierne i tre måder at bo på i den midlertidige periode. Ide tre grupper ser vi på, hvad bo- og flyttemønster er, og om børneneoplever skole-/institutionsskift. Opdelingen er defineret ud fra, hvor sta-bilt opholdsstedet er, og om familien har modtaget hjælp fra kommunen.Opdelingen hænger derfor sammen med de ressourcer, familien har ad-gang til.•

•

Bor stabilt hos familie.Har ophold hos familie – eller andet netværk – ien længere periode efter udsættelsen.Bor hos venner, familie, fremleje mv.Bor forskellige steder efter udsættel-sen. Nogle familier har særligt langstrakte forløb med midlertidigeboligforhold.Får hjælp af socialforvaltningen med at bo.Familier, der får hjælp af soci-alforvaltningen til at bo.

Opdelingen er lavet ud fra det empiriske materiale og kan ses som enskelnen mellem tre hovedmåder at agere på efter en udsættelse i forholdtil at bo og til skole-/institutionsliv. Der kan naturligvis være overlapmellem de forskellige typer.For at give bedre overblik over de komplicerede boligforløb harvi lavet en grafisk fremstilling af forskellige boligforløb efter en udsættel-se. Den grafiske fremstilling har fokus på boligforløb, men inddragerskole-/institutionsskift, som vi undersøger i næste afsnit.BOR STABILT HOS FAMILIE

Nogle familier har mulighed for at bo hos deres familie og har gjort det istort set hele perioden, efter at de er sat ud. For disse familier gælder, atdet er over 1 år siden, at de er blevet sat ud, og deres ophold hos famili-en er derfor langstrakt. Familierne har et stabilt opholdssted efter udsæt-telsen, hvor de kan restituere sig økonomisk og psykisk. Det er kende-tegnende, at disse familier har et ressourcestærkt netværk – her i form affamilie – der har både socialt og boligmæssigt overskud til at have famili-en boende.

Disse familier er samtidig ikke flyttet langt, og børnene i dissefamilier har kunnet blive i de skoler og institutioner, de gik i før udsættel-sen, eller der har været mulighed for at køre dem.Boligen kan dog ikke karakteriseres som egen bolig, dvs. medkontrakt. Familierne bor da også på børneværelse eller gæsteværelse. Denævner da også, at det opleves som krævende at bo midlertidigt hos fa-milien:Og jeg har også slæbt min søn rundt i tasker til alle mine venin-der og lejligheder, der har været lånt. Du ved, når folk er på fe-rie, jamen, så er jeg den første, der melder sig til at passe dereslejligheder, og så får vi lige en uge for os selv, ikk’? Så det er joklart, at det også har påvirket ham. Jeg synes, at jeg gør det sågodt, jeg kan, i forhold til at vi samtidig får den her alenetid, for-di det synes jeg er vigtigt. Og jeg har da også nogle gange råbt admine forældre uberettiget, fordi ”gå for helvede jeres vej, så jegkan være alene og rende rundt i bar røv, hvis det er det, jeg harlyst til”, ja, et eller andet. Ja, så det har været hårdt. Og jeg ved jogodt, at jeg er en af de rigtigt heldige, som har kunnet flytte hjemi forhold til mange andre, der bare står og skal på alt mulig kri-sehjem, og jeg ved ikke hvad, men det gør det ikke mere sjovt,tror jeg. (Enlig mor, et barn)Familierne kan således udvikle strategier for at få et pusterum fra livethos familien. En familie bor undervejs andre steder i nogle weekender ogferier, hvor venners boliger lånes for at få en ’pause’ fra deres bosted hosfamilien. Familien bor derforsideløbende andre stederend hos familien. Eteksempel på et sådant forløb ses i figur 5.1:FIGUR 5.1Boligforløb for boligudsat kvinde, 29 år, enlig med ét barn.1 år

Lejebolig

Udsættelse

Familie

Venner iweekend+ ferier

BOR HOS VENNER, FAMILIE, FREMLEJE MV.

Langt de fleste familier bor midlertidigt hos venner, familie, fremleje mv.efter udsættelsen, dvs. de bor ikke ét fast midlertidigt sted, men flere.Familierne bor i stuer og ledige værelser hos familie, venner, bekendte,kæreste og i kolonihavehuse.Nogle af disse familier får tilbudt hotelværelse af kommunen.Selvom det er hjælp fra kommunen, er det dog kendetegnet ved at væreen midlertidig bolig, der ikke er velegnet til en familie:Jeg har været glad for, at vi har haft så mange venner, som vi harkunnet overnatte hos, ikk’? Altså, havde de ikke været der, såhavde vi da stået på gaden, og vi prøvede virkelig alt og fik nogletelefonnumre, som kommunen sagde, ”jamen, prøv nede på[nabokommunens] hotel”, der kunne man få et værelse eller så-dan noget. Det kunne kommunen gå ind og betale, hvis det var,men der var jo et værtshus nedenunder. Det syntes jeg ikke lige,man kunne tilbyde et barn. (Enlig mor, et barn)En mor finder selv en ny bolig i nabobyen hos en privat udlejer. Hun erdog uheldig:Så fandt vi noget, vi kunne leje fra 1. februar. Vi havde bare brugfor noget fra august og så frem til januar i den her faktisk usikresituation. Så der fandt vi noget, som vi kunne få fra den første ianden. Det synes jeg var fint, men det kunne jeg så ikke få nogenhjælp til. Jeg var så lidt heldig, at udlejeren var til at snakke med,så jeg kunne afdrage på noget indskud til ham, men det var ogsådyrt. Det viste sig, da var vi ikke andet end lige flyttet ind. Pro-blemerne tog til i den lejlighed, for det viste sig, at der var skim-melsvamp [børnene blev syge]. (Enlig mor, fire børn)Når familierne bor flere steder, er det udtryk for, at deres opholdssteder erustabile, og at de ikke kan bo der i længere tid. Til forskel fra den førnævn-te familie har disse familier ikke et ressourcestærkt netværk, som kan tilby-de bolig. De får hjælp, hvor de kan, og oftest kun i kortere perioder.For disse familier er det forskelligt, om børnene oplever skift.Mange af disse familier flytter til et andet lokalområde, og det betyder, atde ældre børn bliver på deres skole, mens yngre børn skifter skole. I nog-le familier oplever børnene ét skoleskift, mens andre oplever tre skift.

Familierne har mange forskellige forløb i perioden efter, at de erblevet sat ud, som kan have forskellig længde. Figur 5.2 og figur 5.3 ereksempler på to forløb, hvor familien bor forskellige steder i forlængelseaf hinanden efter en udsættelse:FIGUR 5.2Boligforløb for boligudsat kvinde, 37 år, enlig med to børn.6 måneder1 månedFrem-lejeNylejebolig

Lejebolig

Udsættelse

Ven

Skoleskift

FIGUR 5.3Boligforløb for boligudsat kvinde, 32 år, med kæreste og to børn.3 måneder3 måneder3 måneder

Lejebolig

Udsættelse

Kæreste

Veninde

Fremleje

Familie

Kæreste

Ingen skoleskift frem til interviewtidspunktet

2 måneder

En forælder og et barn (ikke i samme familie) fortæller om at bo midler-tidigt:Jeg kunne slet ikke bo på sådan et lille værelse. Jeg var ved at bli-ve vanvittig, unger og kat på et værelse. Alle vores ting på det lil-lebitte hummer, ikk’? (Enlig mor, tre børn)

Altså, vi havde for det meste kun vores, da vi boede hos Lene,der havde vi stort set kun sådan nogle store sækkeposer med vo-res tøj i, det var det eneste. (Dreng, 13 år)Som tidligere nævnt bor nogle familier ogsåsideløbende forskellige steder.Detdækker over, at familien måske bor et sted i weekenden og et andet sted iløbet af ugen. Eksempelvis bor en familie (enlig mor og barn) hos forskel-lige venner i byen i løbet af ugen, så barnet kan komme i skole, mens de iweekenden opholder sig hos bedstemor, der bor i en anden by (figur 5.4).FIGUR 5.4Boligforløb for boligudsat kvinde, 47 år, enlig med ét barn.3 månederForsk.vennerNylejebolig

Lejebolig

Udsættelse

Familie

Skoleskift

Der er også eksempler på, atfamilierne splitter sig op,dvs. nogle bor et sted,andre et andet sted. Et eksempel er en familie, hvor et ældre barn borhos bedsteforældre, mens moren med de øvrige børn bor hos en ven(figur 5.5):Der er også eksempler på, at den midlertidige periode er særde-les langstrakt, dvs. at der er flere udsættelser og hyppige flytninger overen periode på flere år. Ligeledes er der familier, der har oplevet flere ud-sættelser. Nogle af disse får nu hjælp fra socialforvaltningen, som vi skalse i næste afsnit, men ikke alle. Fælles for disse familier er dog, at det erfamilier, for hvem midlertidige boligforhold er blevet det normale fremfor undtagelsen.

FIGUR 5.5Boligforløb for boligudsat kvinde, 49 år, enlig med fire børn (tre hjemmeboende).4 måneder1 måned

FamilieDatter

Lejebolig

Udsættelse

Mor + 3 børn

Ven

Familie

Hotel

NylejeboligMor + alle børn

Familie

1 uge

Én familie har oplevet to udsættelser gennem de sidste 5 år og er derud-over flyttet et par gange. Deres forløb ser sådan ud (figur 5.6):FIGUR 5.6Boligforløb for boligudsat mand, 54 år, enlig med to børn.

Lejebolig

1. udsættelse

Camping-hytte

Familie

Lejebolig

Institutionsskift

Fremleje

Ven

2. udsættelse

Hos disse familier er udsættelsen ikke ét enkeltstående brud, men indgår iet langstrakt forløb af midlertidige boligforhold. Familierne har ikke selvøkonomiske ressourcer til at løse deres boligproblem, ej heller har deandre ressourcer at trække på. Det fører til mange år med usikre bolig-forhold.FÅR HJÆLP AF SOCIALFORVALTNINGEN MED AT BO

Nogle familier får hjælp af socialforvaltningen til at bo, enten som kul-mination på et forløb, hvor de har boet rundt omkring i en periode, ellermed det samme efter udsættelse. I denne kategori indgår også en familie,hvor den unge i familien er blevet anbragt ved udsættelsen. Fælles fordisse familier er, at de ingen steder har at tage hen, og at de ville stå pågaden, hvis ikke de fik tilbudt nødbolig eller herberg. Familierne har for-skellige sociale problemkomplekser. Eksempelvis er én enlig kvindevoldsramt og har intet netværk. Én familie er tilflytter fra en anden regi-on og har derfor intet netværk i området. Én enlig forælder opholder sigi sin kærestes kolonihavehus, mens den unge bliver anbragt på efterskolei forbindelse med udsættelsen. Fælles er, at de intet netværk har til athjælpe sig, og at de ofte har andre store sociale problemer.Blandt disse familier har flere børn og unge oplevet skole- og in-stitutionsskift, men ikke alle. Børnene i én familie er fortsat på sammeskole, selvom familien er flyttet hvert år de seneste 5 år. Det har til gen-gæld betydet, at børnenes skolegang har været uregelmæssig i perioder.Andre børn og unge har oplevet voldsomme skift. Én ung er blevet an-bragt på efterskole som en udløber af anbringelse, et barn blev midlerti-digt anbragt og derfor taget ud af sin institution, og i en anden familiebliver et barn hjemmeundervist, indtil ny fast bolig er fundet. Børn ogunge i denne gruppe af familier har derfor relativt voldsomme skift.Familier, der får hjælp af socialforvaltningen til at bo efter ud-sættelse, har meget forskellige bo- og flytteforløb i den midlertidige peri-ode efter udsættelsen.

FIGUR 5.7Boligforløb for boligudsat kvinde, 25 år, med kæreste og to børn.

1 måned

3 uger

Hos hhv.Børnene

far og iplejefam.

Lejebolig

Udsættelse

Familie

Familie-krisecenterMor + kæreste

Nylejebolig

Familie

Børn ikke i institution

Inst. skift

Figur 5.7 viser en families turbulente forløb efter udsættelsen – men fa-milien får tilbudt bolig relativt kort tid efter udsættelsen. En anden fami-lie fortæller om ophold på krisecenter:Og da vi så kom, viste det sig faktisk, at det var rigtigt godt. Vifik godt nok kun et værelse, hvor vi så skulle ligge alle sammen,men det brugte vi faktisk kun til at sove i, for der var rigtig man-ge fællesarealer. Der var rigtig meget for børnene, fordi det net-op var for børnefamilier, så der var tonsvis af spillemaskiner,computere, kæmpe legesal, gymnastiksal, legetøj, udflugtsture ogalt muligt. Så det var faktisk rigtigt godt. (Far, tre børn, om ind-flytning på krisecenter)En kvinde oplever på det nærmeste at være glemt af kommunen, idet hunførst får tilbudt bolig på hotel og herefter bor over 1 år i kommunensakutbolig, der er saneringsmoden og ikke beregnet til længere ophold.

KONTAKTEN MED SOCIALFORVALTNINGEN OMKRINGUDSÆTTELSEN

I dette afsnit ser vi på, hvordan familierne oplever kontakten med social-forvaltningen i forbindelse med udsættelsen. Det er vigtigt at understrege,at vi er opmærksomme på, at vi ser sagerne udelukkende fra forældrenes

perspektiv. Vi har ikke indhentet oplysninger om socialforvaltningensopfattelse af sagen.Som udgangspunkt har alle de interviewede familier kontakt medsocialforvaltningen, da alle i stort omfang er afhængige af økonomiskstøtte fra socialforvaltningen. De interviewede familier modtager kon-tanthjælp, boligsikring eller ansøger om enkeltydelser eller andre formerfor støtte. Nogle har kontakt med børn og unge-afdelingen, fordi de fårforebyggende foranstaltninger, eksempelvis i form af familierådgivning,eller fordi de har et handicappet barn. Nogle har kontakt med kommu-nens jobcenter. De fleste interviewede har derfor kontakt med flere for-skellige afdelinger i socialforvaltningen, mens andre har mere begrænsetkontakt med forvaltningen.KONTAKT MED BØRN OG UNGE-FORVALTNINGEN VEDUDSÆTTELSEN

Som beskrevet i kapitel 2 skal der være en repræsentant fra kommunensbørn og unge-forvaltning til stede ved udsættelsen, når der er børn ellerunge under 18 år i husstanden. Denne repræsentant skal sikre sig, at derbliver taget hensyn til børnene ved selve udsættelsen, og repræsentantenskal samtidig vurdere, hvorvidt familien har behov for hjælp efter densociale lovgivning. Hvis den boligudsatte familie ikke har et sted at tagehen, skal kommunen skaffe familien midlertidigt husly under hensynta-gen til borgerens tilknytning til kommunen.Blandt informanterne har to fortalt, at de ikke havde kontaktmed forvaltningen ved udsættelsen. Blandt de 12 familier, der har haftkontakt med børn og unge-forvaltningen i forbindelse med udsættelsen,har kontakten været af forskellig karakter. Enkelte familier fik tilbudt ennødbolig umiddelbart efter udsættelsen. For nogle familier fandt kontak-ten sted, da familien blev sat ud. De traf kommunens repræsentant vedselve udsættelsen. For andre var der en telefonisk kontakt før udsættel-sen. Her ringede kommunens repræsentant til dem før udsættelsen for atsikre sig, at familien havde et sted at tage hen. Andre refererer til et brev,som de modtog før udsættelsen. I brevet var et telefonnummer til børnog unge-forvaltningen, hvor de kunne henvende sig.Flere informanter gør opmærksom på, at de ikke mener, at kon-takten med kommunen har været tilstrækkelig. Nogle informanter fortæl-ler, at de før udsættelsen har henvendt sig til kommunen gentagne gangefor at få hjælp og for at gøre opmærksom på deres situation. Flere har

søgt om hjælp eller lån for at betale en husleje, men oplever det som van-skeligt at få hjælp.En informant er sat ud, fordi kontanthjælpen er taget fra hende,fordi hun ikke mødte op til et indkaldt møde, som hun dog hævder ikkeat have fået indkaldelse til. Hun har efterfølgende søgt om hjælp gentag-ne gange hos socialforvaltningen. Hun fortæller:Jeg har ikke andet at sige til det, end at jeg hvert fald ikke har lysttil at gå op til voksenenheden. Jeg stod og råbte om hjælp fraden 10. januar, og først da min moster vælger at smide mig pågaden, kan de hjælpe med et hotelværelse og få mig ind på et kri-secenter på 2 dage. Det kunne de have gjort den 10. februar, devidste jo godt, at krisecentret var der. Men nej, de skulle lige kø-re linen ud, det var ikke nødvendigt [mente socialforvaltningen],for vi havde tag over hovedet hjemme hos [moster og onkel].(Kvinde med samlever, to børn)En anden informant føler ligeledes, at socialforvaltningen ikke greb ind itide:Jeg manglede 4.000 kroner, og dem ansøgte jeg så kommunenom et lån på, og det ville de ikke. Så blev vi sat ud. (Enlig kvin-de, to børn)Andre informanter oplever, at børn og unge-forvaltningen ikke følger oppå deres sag, selvom de er blevet informeret om deres udsættelse. Et ek-sempel er en kvinde, der fik brev om, at hun var sat ud:Jeg kunne ringe til den råd- og vejledningsdame, men hun var påferie, så det hjalp jo ikke noget. Der stod, at ”børn og unge” villefå besked, men de vidste ikke noget. (Enlig, et barn)Et andet eksempel er en mor, der siger:Så ringede sagsbehandleren også til mig og sagde, at han havdefået brev om, at der var børn under 18 år, og vi blev sat ud. ”Ja,jeg ved ikke, hvad vi skal gøre”, sagde jeg. Det skulle han nokfinde ud af. Han fandt ikke ud af noget. Jeg troede måske, hanville gøre et eller andet – ringe til boligselskabet. Men der sketeikke noget. (Enlig mor, et barn)

De fleste informanter oplever således, at de står i en rigtigt svær situation.De er ved at blive sat ud fra deres bolig, og de har ingen ny bolig at flytteind i. Samtidig oplever de, at socialforvaltningen ikke hjælper dem.OPLEVELSE AF AT BLIVE UDELUKKET AF FORVALTNINGEN

Den manglende hjælp fører for nogle til, at de begynder at nære mistro tilsocialforvaltningens motiver, og nogle føler sig ligefrem forfulgte, nogleflytter til en anden kommune, og andre opgiver at søge hjælp.En kvinde, der bor midlertidigt, har opgivet at få hjælp fra soci-alforvaltningen:Når man tror, at man gør det rigtige, og siger, ”Nå, men det rådhar jeg faktisk fået i Mødrehjælpen af nogle økonomiske rådgi-vere”, så løber man igen panden mod en mur. Så lige nu har jegdet sådan, at jeg kan ikke komme hurtigt nok ud af det her sy-stem. (Enlig mor, et barn)En anden informant føler sig direkte forfulgt af den kommune, han harboet i gennem mange år, fordi han føler, at de ikke har givet ham med-hold i en række sager af forskellig karakter. Han siger eksempelvis:Det bekræftede mig bare i mine antagelser om, at [x] Kommune,de bærer nag … Jeg har fået dem ned med nakken så mangegange, og det kan de ikke have i [x] Kommune. De bærer nag, ogjeg synes, det er uprofessionelt.[I:] Hvem har du så kontakt med i socialforvaltningen nu?Jamen, jeg undgår al kontakt med [x] Kommune. (Enlig far, tobørn)En anden informant fortæller også om en oplevelse af, at kommunenforfølger hende. Hun har via kommunen ansøgt om en mindre lejlighedtil lavere husleje uden at få det, hun kan ikke få revalidering på grund afsin sociale situation, og kommunen har undersøgt hendes børns tarv.Hun er desuden undersøgt af kommunens kontrolgruppe og er blevetbedt om at betale ekstraordinære tilskud tilbage, fordi man har vurderet,at hun har boet hos sin kæreste. Hun fortæller:

De har ikke gjort andet end at spænde ben for mig hele vejenigennem. Så det slutter nu … Så nu vælger jeg at sige farvel ogtak til [x] Kommune. Nu synes jeg ikke, de er sjove mere. Dekører generel hetz, og det vil jeg ikke være en del af, og jeg vilikke lægge mine skattekroner i [x] Kommune. (Enlig mor, tobørn)For disse informanter betyder oplevelsen af ikke at få hjælp, at de følermistro, at de føler sig forfulgte, eller at de føler, at kommunen fører enhetz mod dem.ENKELTE SOCIALRÅDGIVERE HJÆLPER

Men der er også nogle, der oplever, at socialforvaltningen hjælper dem.Her er det ofte enkelte sagsbehandlere, der bliver fremhævet som hjæl-pende. Informanterne fortæller, hvordan enkelte sagsbehandlere går indog konkret hjælper både med deres boligsituation, vanskeligheder medydelsessystemet og/eller rådgivning til familien og får igangsat hjælp påflere fronter i familien. Eksempelvis oplever en mor, at barnets sagsbe-handler, efter at hendes barn har fået diagnosticeret en sygdom, engage-rer sig i familiens situation og får lagt en plan for genetablering af nyegen bolig. Disse sagsbehandlere bliver af familierne fremhævet somkontrast til den øvrige erfaring med forvaltningen.FORVALTNINGEN SOM BÅDE OMSORG OG TRUSSEL

Forvaltningens myndighedsudøvelse ved udsættelse kan have en dobbeltbetydning for forældrene. Nogle informanter oplever, at børn og unge-afdelingens repræsentant er den eneste af de tilstedeværende ved udsæt-telsen, som viser omsorg, og at den person dermed er det eneste forso-nende element ved udsættelsen.Der var jo også én med fra børnefamiliecenteret, da vi blevsmidt ud. Hun var rigtig, rigtig sød. Hun blev jo hos mig, da jegbrød sammen, hvor hende fra [boligselskabet] og politimandenog alle de der fra fogedretten, de var jo bare ligeglade. Men hen-de her, hun blev. Det var dejligt, at hun gad det.Samtidig er det repræsentantens opgave at sikre, at familien har et andetsted at tage hen, og at børnene ikke står på gaden. Det opleves af fleresom en slet skjult trussel:

Da advokaten og fogeden var gået videre til den næste udsættel-se, kom de to damer fra kommunen om til os i haven. Vi snak-kede lidt frem og tilbage, ”om vi havde noget sted at gå hen?!””Ja, det har jeg, hvorfor?” Det var jo vigtigt for dem at vide, forde skulle sikre, at der skulle være et sted til børnene. Jeg kiggedepå dem: ”Til børnene?” ”Ja”. ”Altså, hør her, børnene er vedmig, I skal ikke begynde at tænke på, at mine børn anbringes eteller andet sted, og så kan jeg tage på krisecenter alene. Glemdet!” ”Nej, men det var jo fint nok, og hvor var vi på vej hen?””Vi tager hjem til én af mine kammerater, og så må vi være der”.En anden mor siger som svar på en forespørgsel fra kommunens repræ-sentanter, om hun har et sted at tage hen:”Ja”, sagde jeg, ”jeg har en god kammerat, vi flytter ned der,hvor han også bor, så du kan tage det helt roligt. Jeg skal nemlignok passe på mine børn, stol trygt på det”.Kommunens repræsentanter søger her at sikre sig, at familien har et stedat tage hen, men det opleves af de udsatte forældre som en trussel, idetde opfatter en antydning af, at børnene kan blive anbragt, hvis de ikkehar et sted at tage hen.En mor har i årevis været fanget mellem på den ene side at skul-le passe sit arbejde og på den anden side at have et barn med en ADHD-diagnose, barnet har hverken været velplaceret i folkeskolen eller i ung-domsuddannelsen. Det har betydet, at hun ofte ikke har kunnet passe sitarbejde, fordi hun valgte at være hjemme og passe barnet. Hun var der-for i perioder nødt til at modtage kontanthjælp. Hun har nu fået beskedom, at hun er sat ud og har været til møde i fogedretten.Mindre end 14 dage før udsættelsen lykkedes det os først at få etmøde med sagsbehandleren, en meget ung pige fra børn og un-ge. Det var ikke særligt positivt. Jeg oplevede egentlig bare, at desad og truede mig i stedet for. Hvis jeg ikke havde nogen stederat bo med mine børn, så kunne de da bare tage mine børn, og såkunne jeg sådan set sejle min egen sø.Børn og unge-forvaltningens repræsentanter spiller således en dobbelt-rolle: De skal både være omsorgsgivende og sikre sig, at familien har etsted at tage hen, hvor familien kan blive sammen – men det er også dem,

der skal kunne anbringe børnene midlertidigt, hvis familien ikke har etsted at tage hen.Flere informanter oplever, at deres børns tarv bliver genstand foropmærksomhed fra socialforvaltningens side i forbindelse med udsættelsen.En informant fortæller, at hun har boet i akutbolig i over 1 år og har sendtklagebreve på grund af manglende hjælp til at finde ny bolig. Kommunenønsker nu at vurdere børnenes trivsel og hendes forældreevne:Men vi har jo så ikke været hjemløse i den forstand, altså, vi erligesom blevet taget sig af, og det er jeg jo dybt taknemmelig for.Det har jeg også skrevet i de klagebreve, fordi jeg skriver det dermed barnets tarv, i anden omgang: Hvordan kan han snakke ombarnets tarv, når vi har boet tre steder for det første, og de 9måneder havde vi kun senge at opholde os i. Hvordan kan hantale om barnets tarv, når vi har været udsat for det her? Og så boså småt her, når vi er fire. Og så skriver jeg. Men jeg er taknem-melig, jeg klager absolut ikke, jeg er meget taknemmelig over, atvi har tag over hovedet, men hvordan kan man snakke om bar-nets tarv, når vi har været udsat for det her. (Enlig mor, trebørn)En anden informant har fået konstateret en sygdom, der betyder, at hunmå omskoles, og hun har søgt revalidering. Hun fortæller:Ringede til kommunen igen og sagde: ”Prøv at høre, nu står jeg ien rigtig, rigtig dårlig situation igen”. Og der skynder min sags-behandler på sygedagpengeområdet sig at kontakte børnefami-lieområdet uden min viden og informerer om, at nu er han be-kymret for mine børn, fordi jeg har sagt, at vi bor på gaden ogpå må og få hos venner og bekendte. Så ringer hun pludselig tilmig, og jeg skælder hende rigtig meget ud og siger til hende, athvis hun var så bekymret for mine børn, så kunne hun havehjulpet mig, inden jeg stod i denne her situation. (Enlig mor, tobørn)Her vælger kommunen også at undersøge børnenes tarv, som den harpligt til, hvis den er i tvivl om børnenes tarv. Moren udtrykker også her,at det er hun ikke bange for. En far siger:

Og kommunen, de ville jo ikke hjælpe, de ville tage børnene. Deville hjælpe børnene, men ikke mig, de ville ikke hjælpe os somfamilie.Flere informanter oplever, at kommunen bliver bekymret for børnenestarv grundet familiens situation og igangsætter undersøgelser af barnetsforhold. Undersøgelserne af børnene opleves af informanterne somdobbelt pres og af nogle som en trussel. På den ene side har børnenenogle vanskelige kår i familien, som forældrene har svært ved at løse ogikke altid føler, de får hjælp til. På den anden side oplever de, at kommu-nen godt vil hjælpe børnene, men altså ikke familien som helhed.

AFRUNDING

I kapitlet har vi beskrevet konkret, hvad der sker ved og efter en udsæt-telse ud fra familiens perspektiv. Vi har præsenteret familierne og haftfokus på flytning ved udsættelse, boligforløb efter udsættelse og på kon-takten til forvaltningen. Præsentationen af de interviewede familier vistedet samme billede, som den kvantitative analyse viste i kapitel 3: Det erfamilier med få socioøkonomiske ressourcer, som samtidig enten harrelativt mange børn eller er enlige.Overordnet viser kapitlet, at den måde, en familie agerer på vedog efter en udsættelse, afhænger af familiens ressourcer. Ligeledes viserdet, at en udsættelse er mere end et kortvarigt brud. En udsættelse inde-bærer en længere periode med midlertidige og usikre boligvilkår og medkonsekvenser for børnenes skole- og institutionsliv i form af skift oguregelmæssig skolegang. Ligeledes oplever en del af familierne, at de ikkefår hjælp og støtte fra socialforvaltningen.Karakteren af udsættelsen og de usikre boligvilkår kan variere,afhængigt af familiens ressourcer og netværk. Selve flytningen ved udsæt-telse foregår forskelligt, afhængigt af familiens ressourcer. Har familien etsocialt netværk, der kan hjælpe med nyt opholdssted, kan pakning ogudflytning foregå i god tid. Hvis det er begrænset, hvilke muligheder derer for nyt opholdssted, foregår pakning og flytning i sidste øjeblik – ellerslet ikke.Familiernes boligforløb efter udsættelse er også afhængig af deressourcer – især i form af netværk – som familien har. Boligforløbene eropdelt i tre typer: bor stabilt hos netværk (her familie), bor hos venner,

familie, fremleje mv. eller får hjælp af socialforvaltningen. Opdelingenskitserer familiegrupper med faldende ressourcer, afhængigt af hvormange ressourcer og især netværk den enkelte familie har adgang til. Iforløbet omkring udsættelse og boligforhold efter en udsættelse er dettydeligt, at familiens ressourcer i form af et netværk, der kan hjælpe, harbetydning og er afgørende. Jo bedre et netværk en familie har, jo merestabile forhold kan den skabe – i forhold til selve flytningen og i forholdtil bolig. Familier med et ressourcestærkt (i form af socialt overskud ogboligmæssig plads) socialt netværk har mulighed for at skabe et merestabilt opholdssted efter udsættelse og stabil institutions-/skolegang forderes børn. Familier med et mere sparsomt netværk har mere kaotiskflytning og lever med midlertidige boligforhold, som medfører ustabilerammer for børnenes skolegang og institutionstilknytning. Endelig harfamilier, der får hjælp af kommunen, ofte et meget lille eller slet intetnetværk, ligesom de har andre sociale problemkomplekser. Udsættelsenhar her oftest de største konsekvenser for børnene, idet der her var flereeksempler på anbringelser og uregelmæssig skolegang. Det tyder på, at jomere ekskluderet en familie er i form af sociale netværk og ressourcer, jomere voldsom en begivenhed bliver udsættelsen og de efterfølgendeustabile boligforløb for familien. Der er derfor tale om et samspil mellemforskellige eksklusionsmekanismer, hvor udsættelse og usikre boligfor-hold virker sammen.Endelig kan det fremhæves, at de interviewede forældre i vidtomfang ikke oplevede, at de modtog hjælp i forbindelse med udsættelsen,eksempelvis til at blive i boligen eller få ny bolig. Samtidig oplever famili-erne, at socialforvaltningen begynder at sætte fokus på barnets tarv i for-bindelse med udsættelsen. Dette fokus opleves ikke som irrelevant afforældrene, men som isoleret i forhold til familiens samlede situation. Ikontakten med socialforvaltningen er der fokus på barnets sociale for-hold i familien, mens den samlede økonomiske situation såvel som fami-liens boligsituation ikke i samme omfang er i fokus.Hvis vi vender tilbage til definitionerne af hjemløshed i kapitel 2,så falder disse familier ind under en bred definition af hjemløshed. Idenne definition er mennesker hjemløse, når de har en usikker og ustabilboligsituation, og når de bor midlertidigt og med trussel om udsættelse.Ud fra denne definition er familierne hjemløse, så længe de bor midlerti-digt. Når familierne i praksis ikke modtager hjælp til at få en mere stabilboligsituation på kort sigt, kan det ses som manglende anerkendelse af, at

de er reelt hjemløse og derfor som en skjult hjemløshed. De familier, derikke får hjælp af socialforvaltningen til at bo efter en udsættelse, er nokregistreret på kommunens akutlister for at få ny bolig, men samtidig bli-ver de ikke anset for hjemløse i den forstand, at børne- og unge-forvaltningen aktivt skal gå ind og hjælpe familien.

KAPITEL 6

FORÆLDRENES OPLEVELSE AFUDSÆTTELSEFormålet med dette (og det næste) kapitel er at belyse, hvordan forældrehenholdsvis børn og unge oplever udsættelse og midlertidige boligfor-hold. I det forgående kapitel så vi boligen som en fysisk ramme i hver-dagslivet og undersøgte, hvordan familien agerede ved udsættelse og ef-ter udsættelsen. Boligen er imidlertid – ud over at være et sted med tagover hovedet – også et hjem, og den indgår i vores følelse af at høre til etsted. I dette (og i det næste) kapitel ser vi derfor på, hvordan udsættelseopleves af forældrene og blandt børn og unge. I dette kapitel ser vi førstpå, hvordan selve udsættelsen opleves. Herefter ser vi på, hvordan deudsatte forældre håndterer og erfarer udsættelsen i forhold til indbo, fa-milie, venner og bekendte.Kapitlet viser, at forældrene både har et økonomisk og et emoti-onelt tab i forbindelse med udsættelsen, og at manglende egen bolig ernoget, de holder hemmeligt, fordi det er forbundet med skyld. Boligen –hjemmet – er derfor ikke et særligt privat sted, der giver tryghed, men detsted, der er forbundet med tab og manglende kontinuitet. Forældreneserfaringer med udsættelse betyder, at de bliver mere skrøbelige.

UDSÆTTELSE SOM FØLELSESMÆSSIGT BRUD FOR VOKSNE

Udsættelsen er ikke bare en ophævelse af familiens bolig og dermed etpraktisk problem for forældrene om, hvor de skal bo. Hjemmet har enfølelsesmæssig betydning som et trygt sted at være. Udsættelsen har der-for et følelsesmæssigt aspekt, når forældrene erkender, at de ikke længerekan blive boende. Mange af de interviewede forældre giver udtryk forstærke følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med udsættelsen. Dissereaktioner kommer både ved meddelelsen om udsættelse og ved selveudsættelsen:Jeg ringede grædende til min mor onsdag aften og siger til hen-de, at nu kan jeg ikke mere. De [forældrene] havde sagt til mig iet par måneder, ”tror du ikke, at du skal kaste håndklædet i rin-gen?” ”Nej, jeg klarer den sgu’ nok”, jeg skulle fandeme ikkehjem at bo. Men det ender med, at jeg ringer til hende onsdag af-ten og siger, nu kan jeg ikke mere. (Enlig mor, et barn)Det banker så på min dør en eftermiddag – hvem banker på dø-ren, vi har dørtelefon, som folk plejer at bruge? Jeg går ud ogåbner. Det står en mand udenfor: ”Goddag, jeg har en stævningtil dig”. ”Hvad?” Det viste sig så, at det var en stævning fra bo-ligselskabet – jeg havde 14 dage, så skulle jeg være ude. Jeg fikmetalsmag i munden, begyndte at svede, hjertebanken. (Enligmor, to børn)Citaterne viser, hvordan de interviewede forældre umiddelbart får envoldsom følelsesmæssig reaktion på erkendelsen af, at familien sættes ud.

TABTE TING OG BØRNS TING

Indbo og de ting, som mennesker har, og som de bruger i deres hjem, eren del af det at have og skabe et hjem. Ting og indbo indgår i de dagligepraksisser. Når de boligudsatte sættes ud af deres egen bolig, er det der-for ikke blot deres bolig, som de skal flytte fra, det er også indbo og ting,som de skal flytte. I dette afsnit belyser vi, hvordan de udsatte informan-ter håndterer deres ting og indbo ved udsættelsen og i den efterfølgendeperiode.

De udsatte informanter opdeler deres indbo i forskellige typer afting, eksempelvis fortæller en forælder:Nogle af mine ting, som egentlig var ligegyldige for mig, kom ik-ke med. Men det vigtigste, det kom med. (Enlig mor, tre børn)Der er nogle ting, der opfattes som særligt vigtige, og der er ting, som deforsøger at udvælge og tage med sig i udsættelsesprocessen, eller som deærgrer sig specielt over, at de har mistet. Det er dyrt husholdningsudstyrsom vaskemaskiner, tv og støvsuger, det er ting med affektionsværdi, ogendelig er det deres børns ting.HUSHOLDNINGSUDSTYR OG TING MED AFFEKTIONSVÆRDI

Informanterne er særligt opmærksomme på de dyre husholdningsmaski-ner, som er en særlig økonomisk byrde at anskaffe, men som samtidig eralmindelig standard i en husholdning En informant fortæller, hvordanhun sørgede for at få familiens fjernsyn med:Min kammerat, han kørte de ting, som jeg ikke lige ville risikereforsvandt: fjernsyn og sådan nogle ting og sager. Ikke fordi detvar noget stort og fancy fjernsyn, det var et gammelt 28-tommers billede, det vejede en halv krig. (Enlig mor, to børn)I hendes historie om udsættelsen formår hun at ’redde’ fjernsynet. Det erdog ikke altid, at disse ting ’overlever’ en udsættelse. En informant fortæller:Jeg har heldigvis mit køleskab, der var i lejligheden, og det harjeg stadig med. Jeg har været så heldig – jeg ved så ikke, hvorlænge – at det kan stå udenfor, men det er sådan lige den enestevalgmulighed. Det gør min vaskemaskine også. Så jeg har de herting, men jeg ved ikke, om de overlever flytningen [til eget hjemudi fremtiden]. (Enlig mor, et barn)En anden informant mistede de fleste af familiens ting ved en auktionefter udsættelsen:Ja, vi havde opvaskemaskine og tørretumbler og mikrobølgeovn,men nu er vi tilbage fra begyndelsen igen, og jeg bliver 10 år æl-dre for hver dag, der går. (Enlig far, to børn)

Informanternes udsagn kan ses på baggrund af forestillinger om, hvilkethusholdningsudstyr en normal og almindelig bolig skal indeholde, ligesomdet er udstyr, det er svært at leve foruden. For de udsatte familier, der alleer økonomiske trængte, har dette udstyr været en kamp at opnå – det ernoget, de har sparet op til og måske taget lån for at få. Ved en udsættelsekan de miste tingene og har dermed ikke adgang til dette udstyr, som eralmindeligt, men må starte forfra med at få genetableret dette udstyr.En anden type ting, som informanterne fremhæver, er ting, derhar affektionsværdi:Det er jo en totalt latterlig, lillebitte ting, men min mormor dødefor 8 år siden, og hun havde lavet stiklinger til en kongevinplan-te, som hun havde, og dem havde jeg to af. Og dem har deåbenbart smidt væk. (Enlig mor, tre børn)Jeg fik dem flyttet ud på et andet lager og får kigget tingeneigennem, og der manglede rigtig mange af vores ting. Det er ba-nale ting, men alligevel ting, som havde affektionsværdi. Da jegblev 1 år, fik jeg sådan en lille slagbænk, som har fulgt mig altid– den har vi ikke mere. (Enlig mor, to børn)Jeg var heldig at være ude til auktion dengang. Vores møbler varsolgt på en auktion i forvejen – rigtigt mange af børnenes legesa-ger og nogle af vores ting fra Asien. Men jeg var også heldig fordi,[jeg fandt] de ting fra Asien [på auktion]. (Enlig far, to børn)Ting med affektionsværdi er ting, der er knyttet til børnenes eller denvoksnes opvækst, til slægten eller til særlige steder, familien har boet. Deter ting, som skaber kontinuitet og sammenhæng over tid, og som derforhar særlig betydning for den voksne. Identitet er også at have erindring,og sådanne personlige genstande indgår i éns historie og er en del af,hvem man er. Disse historier om familiens ting viser, hvordan familiernesøger at holde fast i deres ejendele, men at det ikke altid lykkes, og at derbåde er et økonomisk og emotionelt tab.BØRNENES TING, LEGETØJ OG VÆRELSER

Endelig er der en tredje type ting, som forældrene har en særlig opmærk-somhed mod, nemlig børnenes ting. En informant fortæller om pakningaf ting og indbo:

Jamen, alle mine datters ting var det første, jeg pakkede ned. Også bagefter mine egne ting. (Enlig mor, et barn)En anden kvinde, der ikke havde pakket, før fogeden kom, fortæller:Så prøvede jeg at forklare fogedretten, da han kom, at jeg ikkehavde fået kontanthjælp, at jeg ikke har kunnet gøre noget, og atsocialcenteret ikke ville hjælpe. Der var ikke noget at gøre. Det varmeningen, vi skulle gå med det samme, men det nægtede jeg altså.Jeg skulle have pakket børnenes ting. (Samlevende, to børn)Når den udsatte forælder her står i en presset situation, er det børnenesting, hun vælger at prioritere.En kvinde, der har mistet alle sine ting ved udsættelsen, fortæller:Jeg håber bare, jeg kan købe en seng til min baby. Det vigtigste,for hende er, at hun har en seng. For mig er det lige meget. Jegkøber en madras. (Enlig mor, tre børn)En familie mistede mange ting ved udsættelsen, men ét af de møbler, desørgede for at få med, var datterens bord, der har fine udskæringer. Dat-teren har tegnet et billede af deres første aften efter udsættelsen. Hunfortæller:Vi havde ikke noget bestik. Så vi var nødt til at købe pizza. Ja, vibrugte plastikbestik. Om morgenen, da vi skulle have mælk tilmorgenmad, da brugte vi et lille glas som ske. Vi brugte skrive-bordet til at spise på. Der havde vi ikke nogen senge, så sov vibare inde ved mor. (Datter, 9 år)Bordet indgår i hendes tegning (figur 6.1), der viser børnene i familien,der sidder og spiser pizza ved hendes bord. Selvom familien har mistetde fleste andre møbler og helt dagligdags køkkenting, har moren sørgetfor at redde hendes særlige bord ved udsættelsen.Det er et gennemgående træk, at informanterne fremhæver, at desørger for at få pakket børnenes ting først og for i det hele taget at fåbørnenes ting med.

FIGUR 6.1Piges tegning af måltid i det nye hjem efter at have boet midlertidigt.

Prioriteringen af børns ting ved udsættelse understreges af, at vores be-søg hos informanterne viser, at børneværelserne er velindrettede. Indret-ningen af boligerne er i forskellig stand, til dels afhængig af, om familienhar fået ny varig bolig. Hos informanter, der er flyttet i egen bolig igen,er der ikke alle steder færdigindrettet, og det afspejler den længere proces,det er at få genanskaffet indbo til lejligheden. Nogle steder mangler møb-ler, fx stuemøblering, hylder, møbler i entre osv. Informanterne kan ogsåfinde på selv at undskylde for mangler ved deres bolig, når de byder osvelkomne. En informant undskyldte for eksempel et tæppe i entréen,fordi det ikke var et rigtigt indendørs tæppe. En anden informant und-skylder, at der ikke er kommet knager op til overtøj.Samtidig er børneværelserne velindrettede. Disse værelser er fintmøblerede med forskellige møbler. Der er farvelagt på væggene, og der erlegetøj, også elektronisk legetøj som play-station. Mange familier har købtnyt legetøj til børnene, mens deres legetøj var opmagasineret, og har priori-teret at få indrettet børneværelserne først. Det afspejler, hvordan børnenesting og børneværelserne er prioriteret i familien. Sikring af børnenes tingved udsættelsen, køb af legetøj og indretning af børneværelser fremstårsom en måde, hvorpå forældrene forsøger at fastholde kontinuitet og sta-bilitet i børnenes hverdagsliv såvel som i familiens hverdagsliv.Forældrene gør derfor, hvad de kan for at opretholde forældre-rollen. Selvom de udefra set har fejlet, fordi familien og dermed børnene

100

har mistet deres hjem, så kæmper forældrene for, at børnenes behovfortsat er i centrum.

TAVSHED OG TABU I SOCIALE NETVÆRK

Et gennemgående tema blandt de interviewede voksne er, at det er svært attale om udsættelsen i deres sociale netværk. Der er stor tavshed om udsæt-telsen og dermed også om familiens boligsituation efter udsættelsen. Den-ne tavshed optræder både i forhold til familien og i forhold til andre socialenetværk. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at de udsatte oftehar et begrænset socialt netværk, som angivet i kapitel 4.Flere af de interviewede familier forsøger at holde udsættelsen –og dermed flytning fra deres bopæl – hemmelig for deres nærmeste familie:Ja, jeg holdt det hemmeligt for min familie, indtil de selv opda-gede det. Det var lidt mærkeligt, når de ville komme forbi, så varvi aldrig hjemme. Der var ikke den ting, der ikke var i vejen i denperiode. (Samboende mor, to børn)Der boede vi så ude, og jeg turde ikke fortælle mor, at det varsket. Jeg var bange for deres reaktioner. Det var flovt. (Enligmor, tre børn)Vigtige undtagelser er de informanter, der opholder sig hos familien. Herer der en stor fortrolighed med familiemedlemmerne omkring udsættel-sen. En kvinde kan kun fortælle det til sin mor, men holder det hemme-ligt for andre:Altså, der er ikke nogen, der kender hele sandheden – ud overmin mor. Hvor mange penge jeg skylder væk, og hvor svært dethar været, for meget af det her er jo min egen skyld. (Enlig mor,et barn)For nogle er det også svært at tale med andre om. Nogle fremhæver, atde ikke kan tale om det i den knap så tætte bekendtskabskreds:Normalt er jeg en meget åbenmundet pige og snakker om alting,men lige præcis det her, det var for tæt. Jeg er jo frygtelig skam-fuld over, at man er i den situation, man er. (Enlig mor, et barn)

101

Én informant fortæller, at hun har svært ved at fortælle det selv i enselvhjælpsgruppe for enlige, der har det svært:Der har jeg så brugt vores [selvhjælpsgruppe]. Og jeg er helt sik-ker på, at havde jeg ikke haft den, så var jeg slet ikke kommetigennem det. Jeg har også kendskab til flere, der har stået i lig-nende situationer. Og det har været positivt. Man er ikke heltalene om det. Men der gik faktisk et stykke tid, inden jeg fortalteom det. I starten holdt jeg det for mig selv.[I:] Hvorfor tror du, at du ikke ville sige det netop sådan et sted?Jamen, man føler nok selv, at man er dum. Så føler man, det erens egen skyld, selvom man kæmper, og kan forklare, at det erdet i hvert fald ikke. (Enlig mor, fire børn)Eksemplet viser, at informanten ikke umiddelbart fortalte de andre iselvhjælpsgruppen, at hun blev sat ud, selvom hun mødtes med demjævnligt, og at de i gruppen delte andre svære ting. Også i denne særligekontekst er udsættelsen svær at tale om.En anden informant, der er meget aktiv i foreningslivet i kom-munen, oplever, at en medarbejder ved kommunen bryder sin tavsheds-pligt, således at mennesker i foreningen får at vide, hun er sat ud. Herbrydes tavsheden om udsættelsen af en anden end hende selv, og detoplever hun meget voldsomt.Folk gik meget op i at snakke om det, og det syntes jeg var me-get nedværdigende. I stedet for at fokusere på de andre ting,man arbejder med, begyndte folk at hviske og tiske: ”Hvad oghvorfor bor du ikke der, og hvad er der galt?”. Det er utroligtubehageligt. Ja, der kommer man faktisk endnu mere ud i psy-kisk krise, og det er det, der er hårdt, tror jeg, for de mennesker,der bliver sat ud. Både dem, der tager afstand, og dem, der ikkekan forstå den situation, man står i. Det er næsten værre end detat stå og ikke have noget sted. Det er det værste, det tror jeg.(Enlig mor, to børn)Her sidestiller informanten selve udsættelsen med det psykiske pres, deter at håndtere, at folk ved, hun er sat ud, og at hun oplever, at de talernedsættende om det.

102

lærere:

Andre fortæller, at de har svært ved at fortælle det til børnenesJeg kan ikke huske, om jeg fortalte læreren – som var rigtig sød –om det. Jeg kunne godt have fortalt hende, at der var sket det ogdet. Det synes jeg er lidt ærgerligt, at jeg ikke fik fortalt det. Gadvide hvorfor? Måske fordi det er svært. Man kan ikke bare sigesådan og sådan. (Enlig mor, tre børn)

Andre fortæller det til deres barns lærer, men de gør det først noget sene-re end ved selve udsættelsen.Samlet set fortæller mange informanter om, hvordan de opret-holder en stor tavshed om deres udsættelse, både over for familie ogvenner og bekendte i deres sociale netværk. Når en udsættelse er svær attale om, er det, fordi det er flovt og pinligt – noget skamfuldt og noget,den udsatte måske føler, hun eller han selv er skyld i.I kontrast hertil er der enkelte informanter, der har en demonstrativåbenhed og understreger, at det ikke er hemmeligt, at de er blevet sat ud.Det er slet ikke nogen hemmelighed for nogen. Heller ikke overfor venner og bekendte eller nogen andre. Det er ikke nogenhemmelighed. Altså, jeg gider ikke gå og skjule mig selv. Folk varogså sådan lidt, at jeg ville tage ind til det her interview – hvorfordet? Så siger jeg, ”om jeg sidder og snakker om det eller ej,kendsgerningen er, at jeg blev sat ud af fogeden”. Længere erden jo ikke. Jeg kan jo ikke lade være med at tale om det, og sågår det væk. Det er bare sket, sådan er det. (Enlig mor, to børn)Informanten her vælger ikke at holde udsættelsen hemmelig, men for-holder sig meget nøgternt til, at det er kendsgerningen. Som sådan er-kender hun, at andre opfatter en udsættelse som noget, der bør hemme-ligholdes, men vælger bevidst at tale om det.Informanterne fortæller, at de i vid udstrækning ikke fortællerom, at de er blevet sat ud, til deres familie eller til mennesker i deres so-ciale netværk. De udtrykker, at udsættelsen og det ikke at have egen boliger skamfuldt, pinligt og flovt og noget, de kan føle skyld over. Hemme-ligholdelsen af udsættelsen skal desuden ses i lyset af, at flere informanterhar et spinkelt netværk.

103

AFRUNDING

I dette kapitel har vi belyst, hvordan forældre oplever en udsættelse, medfokus på selve udsættelsen, på familiens indbo og på sociale netværk. Ikapitel 3 fremhævede vi, hvordan hjemmet har betydning for vores følel-se af at høre til. Overordnet viser kapitlet, at disse familier både får etøkonomisk og et emotionelt tab i forbindelse med udsættelsen, og at ud-sættelse og manglende egen bolig er noget, de holder hemmeligt, fordidet er tabuiseret og forbundet med skyld.Selve udsættelsen indebærer et stort følelsesmæssigt chok forden enkelte forælder ved erkendelsen af, at udsættelsen sker. Ved og ef-ter udsættelsen skal familien håndtere indbo og ting, som har været ihjemmet. Forældrene opdeler deres indbo i tre typer: dyrt husholdnings-udstyr, ting med affektionsværdi og børns ting. De udsatte familier harsvært ved at sikre og bevare dyrt husholdningsudstyr og ting med affek-tionsværdi. Disse ting er derfor en del af en erfaring om både økonomiskog emotionelt tab. Hvad angår børnenes ting, så søger forældrene aktivtat prioritere at sikre og opbevare disse, ligesom de prioriterer at få indret-tet børneværelser i forbindelse med en ny bolig efter udsættelsen. I denkaotiske situation, de står i, vender de opmærksomheden mod at skabekontinuitet og sammenhæng for deres børn. Det kan samtidig ses som enmåde, hvorpå de søger at gøre, hvad de kan for at bevare forældrerollensom omsorgsgivere. Forældrene har ikke formået at bevare et hjem forderes børn, men de kæmper fortsat for, at børnenes behov er i centrum.Denne prioritering af børn og deres ting er vist i andre undersø-gelser af økonomisk trængte forældre. I en undersøgelse af forbrugblandt fattige viser Hohnen (2005), hvordan forældre tilsidesætter egneønsker for at kunne give børnene mere end det fornødne. Her er foræl-drene optagede af at give deres børn det samme, som andre børn har. Påsamme vis viser de boligudsatte forældres prioriteringer, at de søger atsikre, at børnenes hverdagsliv i hjemmet – i form af legetøj og værelse –er vigtigt, mens hjemmets øvrige indbo må vente.Ser vi på, hvordan forældrene håndterer udsættelsen i deres soci-ale relationer, er de i vid udstrækning tavse om udsættelsen. Det gælderbåde over for familie, venner og bekendte. De ønsker ikke at fortælle omdet, da de oplever det som skamfuldt og flovt, og nogle føler skyld overat være blevet udsat. Samtidig er det værd at bemærke, at mange familierhar et spinkelt netværk, og at enkelte stort set intet netværk har. Når de

104

holder udsættelsen hemmelig, betyder det samtidig, at de ikke har særligmange steder at få støtte og hjælp. Vender vi tilbage til betydningenaf ’hjem’, så er hjem for forældrene forbundet med et økonomisk ogemotionelt tab og manglende kontinuitet. Dette tab er samtidig noget,der skal holdes hemmeligt, og er forbundet med skam. Forældrenes erfa-ringer gør dem mere skrøbelige.

105

KAPITEL 7

BØRNENES OPLEVELSE AFUDSÆTTELSEFormålet med dette kapitel er at undersøge, hvordan børn og unge op-fatter den situation, at de sættes ud af deres bolig. Som i foregående kapi-tel, der fokuserede på, hvordan forældre opfatter udsættelsen, betragtervi her boligen som et hjem, der indgår i vores følelse af at høre til. I dettekapitel ser vi først på, hvordan selve udsættelsen opleves, herefter hvor-dan barnet/den unge oplever mistrivsel ved usikre boligforhold, sine er-faringer med legetøj og relationer til andre end familien, dvs. venner ogandre voksne.Kapitlet viser, at udsættelse og usikre boligforhold for disse børnog unge fører til mistrivsel og vanskeligere betingelser for at opbygge ogopretholde sociale relationer uden for familien. De manglende stabilerammer for hverdagslivet, som de usikre boligforhold giver, betyder, atbørnene og de unge får vanskeligere ved at have relationer uden for fa-milien. Det gør børnene og de unge skrøbeligere.

SELVE UDSÆTTELSEN

Det varierer, om børnene er til stede ved udsættelsen og vidende om den.Nogle forældre fortæller, at de, så vidt det er muligt, sørger for, at børnene

107

ikke er til stede ved selve udsættelsen. Nogle børn er i skole eller institution,mens udsættelsen og flytningen står på. En mor med to børn fortæller:Den dag, vi blev sat på gaden, sender jeg så [min datter] af sted iskole og siger, ”mor, hun er her, når du kommer hjem, jeg bliverude i haven og venter på dig, og så tager vi hjem til min kammerat”.Nogle børn sendes til eksempelvis bedsteforældre, mens udsættelse ogflytning foregår, mens andre børn bliver bedt om at vente lidt med atkomme hjem fra skole. Endelig får især de yngre børn ikke at vide, atfamilien sættes ud. De får i stedet at vide, at familien flytter, eksempelvisfordi lejligheden skal renoveres. Det er derfor ikke alle børn, der er fuldtvidende om eller store nok til at forstå, at familien er sat ud.Men barnet kan også ses som en særlig ressource ved udsættelse.Der er eksempler på, at et barn bliver bedt om at hjælpe til. Barnet bormidlertidigt hos et familiemedlem i en anden landsdel. Hun kaldes hjemfor at hjælpe familien.De interviewede børn, som er vidende om udsættelsen, giver ud-tryk for stærke følelser i forbindelse med udsættelsen. En pige på 10 århar tegnet situationen, hvor familien får det at vide, og fortæller:Ja. Her, der får vi det at vide, der bliver jeg ked af det, og morbliver også ked af det, det her, det er tårer. Og vi græd bare enheeeeeel masse.En anden pige på 15 år fortæller om udsættelsen:[I:] Og så flyttede I ud?Ja, så flyttede vi ud, fordi vi på en måde blev smidt ud af lejlig-heden.[I:] Okay, ja. Kan du huske, hvordan det var?Jeg kom hjem fra skole og alle mine ting, de var væk.[I:] Hvor var de henne?Min mor havde pakket dem ned, og så blev jeg bare rigtigt kedaf det.

108

En dreng på 12 år har tegnet en tegning af udsættelsen (figur 7.1). Hanfortæller:[I:] Græd du den dag?Jeg græd ikke, men jeg var meget ked af, at vi skulle flytte.FIGUR 7.1Drengs tegning af udsættelsen, 12 år.

Andre børn fortæller om, hvordan de skændes, da de sættes ud:Hertil var min søster ikke med. Hun var ikke med til den herflytning. Kun et lille øjeblik og så ville hun have, at jeg skulle gø-re det hele. Og så blev vi ret uvenner og den dag. Der snakkedejeg ikke så meget med min mor, fordi jeg bliver både lidt sur påmin mor, når vi skal flytte, og faktisk lidt ked af det over, at viskal væk fra sådan et hus, jeg har boet i og godt kan lide. (Pige,13 år)En 11-årig pige fortæller:[I:] Hvad tænkte du så, da I skulle flytte derfra?

109

Så tænkte jeg, det var, fordi vi skulle flytte over hos en, som hargået i min børnehave, og som nu går i min klasse. Og han erdreng, og så tænkte jeg, åh nej, hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeggøre? Hvad skal jeg sige og sådan, når vi kommer derover? Hej!Nu bor vi her. (Pige, 11 år)Børnenes historier om selve udsættelsen viser, hvordan de er kede af detog usikre ved udsættelsen. Udsættelsen er et tab af hjem og et brud med dekendte rammer for hverdagen, som giver store følelsesmæssige reaktioner.

MISTRIVSEL VED USIKRE BOLIGFORHOLD

Mange af de interviewede børn oplever stor utryghed og usikkerhed vedden usikre boligsituation og giver udtryk for uro og smerter.Flere børn giver udtryk for, at den usikre situation giver demmange tanker. I én familie har de flyttet og været smidt ud flere gange, ogmoren lider af kroniske smerter:Jeg var rigtigt ked af det indeni. Også fordi min mors nerver, deholder sgu’ ikke til så meget. Så sad jeg og spekulerede på, hvor-dan det ville gå. (Dreng, 15 år)I en anden familie blev de sat ud, og efterfølgende var moren indlagtmed en alvorlig sygdom:Hver gang så tænker man, skal jeg ryge ud igen? Skal vi bo pågaden igen?[I:] Så det har du tit tænkt, når du er flyttet et sted hen: ”Hvornårflytter vi ud igen?”Ja. Men det tænker jeg ikke så meget over her. Nu har vi boether 1 år, så jeg er ikke så bange mere, som jeg har været.[I:] Hvordan har du været bange?Altså, jeg er bange for, at jeg er kommet hos nogen, som jeg sletikke kendte. Nogen af min mors venner. Og jeg har været meget

110

ked af det dengang, fordi der var alt muligt inde i hovedet påmig. (Pige, 12 år)Tankerne om boligsituationen kan både handle om ikke at vide, hvad derskal ske, men også om usikkerhed i forhold til, hvordan det nye liv på detnye sted skal gå:[I:] Hvad har du tænkt, når du er kommet et nyt sted?Så tænker man, får jeg nu venner her, eller skal jeg bare siddeherhjemme og kede mig? (Pige, 15 år)De mange tanker kan også give hovedpine og mavepine. I en familie harde flyttet flere gange inden for de seneste 2 år:[I:] Hvordan havde du det med [flytningen]?Ikke så godt, fordi jeg har det ikke så godt med alt det flytteri.[I:] Nej?Jeg får ondt i maven over det og hovedpine.[I:] Ja. Hvorfor gør du det?Det er, fordi jeg spekulerer på alle mulige ting. Og på, når maner flyttet ind, hvordan det så bliver, om man skal flytte igen på ettidspunkt. Men nu håber jeg, at vi bliver boende her i noget tid.(Dreng, 15 år)Et andet barn får også hovedpine.Jeg har meget, meget tit hovedpine. Og det har jeg hver dag,fordi jeg skærer tænder. Og derfor bliver jeg dårligere og dårlige-re ovre i skolen. For jeg gør det også i timerne. Og så her densjette, da skal jeg have en bøjle, som jeg skal have på om dagenog om natten. Jeg må ikke spise med den på, jeg må ingentingmed den. Jeg skal bare have den i, og det har jeg så hver dag. Jeghåber, den hjælper. (Pige, 11 år)

111

Andre børn fortæller om, at de bliver mere urolige. En pige på 11 år, derfortsat bor forskellige steder med sin familie, fortæller om nogle af sinereaktioner:Jeg er begyndt at blive sådan lidt mere uvenner med mine venin-der og så lidt mere med drengene. Det plejede ikke at være så-dan. Bare lidt mere uro. Og der var der også en hel masse om-kring mig. Jeg kunne ikke overskue det. Nogle gange bliver jegrigtig, rigtig uvenner med min lillebror og nogle gange med minmor. Fordi hun siger, at jeg skal dæmpe mig lidt, fordi jeg råberad min lillebror, så siger jeg noget til min mor, og så svarer hunigen, og sådan bliver vi ved. (Pige, 11 år)Her giver pigens usikre boligsituation sig udslag i motorisk uro, der førertil skænderier med hendes søskende og mor.Når børnene fortæller om de forskellige kropslige reaktionersom mange tanker, hovedpine og uro, er det fælles, at de især henviser tilusikkerheden – at de ikke ved, hvad der skal ske. De usikre rammer ibørnenes hverdagsliv har derfor stor betydning for deres trivsel.

LEGETØJ

Legetøj bruges af børnene i de daglige rutiner og praksis i hjemmet, detindgår i børn og unges leg og fremhæves som aspekt af børns hverdagslivog identitet (Martens, Southerton & Scott, 2004). Fokus på legetøj er medtil at synliggøre, hvordan udsættelsen har betydning for børns hverdagsliv.I dette afsnit ser vi på, hvad børnene fortæller om deres legetøj efter enudsættelse.Mange børn nævner, at de i forbindelse med udsættelsen entenblev spurgt af deres forældre om, hvilke ting de ville have med sig, nårfamilien flyttede og boede midlertidigt, dvs. hvilke af deres ting der ikkeskulle opbevares og dermed være utilgængelige i længere tid. Nogle børndeltager også i pakning af deres ting. I foregående kapitel så vi, at foræl-drene fremhæver, hvordan prioriteringen af børns legetøj og værelser ercentral i deres forsøg på at håndtere udsættelse, og denne prioritering kanher aflæses hos børnene.Samtidig er de øvrige omstændigheder ved udsættelse og midler-tidige boligforhold meget kaotiske. For nogle børn er det minimalt, hvad

112

de får med af legetøj eller egne ting ved flytning, enten fordi udsættelsensker med kort varsel, eller fordi familien ikke har noget fast opholdssted.En dreng på 13 år, der boede midlertidigt et halvt år, fortæller:Altså, vi havde for det meste kun vores tøj, da vi boede hosChristine. Der havde vi stort set kun nogle store sækkeposermed vores tøj i, det var det eneste.To søskende på 7 og 17 år har boet i midlertidig bolig over 1 år. Den 17-årige fortæller:[I:] Hvor var jeres ting henne?De var ude ved et 3x34-lager. Vi hentede legetøj til [lillebror] ogmere tøj, så vi havde forskellige ting. Til sidst fik vi alle tingeneherud. Vi har også et lager tæt på, hvor vi har flere ting. Vi tagernogle gange derover og kigger, hvis vi mangler noget, men det erlidt svært. Der er rimelig mange kasser. Vi ved ikke rigtigt, hvortingene er, for det er ikke os, der har pakket det. Det er flytte-mændene, som vi ikke kender.Lillebror på 7 år fortæller:Jeg har en stor legetøjs-cementblander, hvor man også kunnehælde vand ned i, og så kunne den også sprøjte. Men den ergemt væk. Så er der en grøn lastbil, men den er også gemt væk,og det er også ret irriterende. Jeg kan godt lide tog, og det er der-for, jeg har en togtræbane. Den er også gemt væk, og det er ogsålidt irriterende. For det er ret sjovt at lege med dem.Børnene her har ikke fået ting med, da familien blev sat ud og boedemidlertidigt. Indbo og ting står nu til opbevaring, men her kan det væresvært at finde det ønskede legetøj.En anden dreng på 7 år bor med sin mor hos familiemedlemmer.Det meste af hans legetøj er opbevaret, og hans mor har købt nye ting tilham. Han har lavet en tegning af, hvor de bor nu (figur 7.2).

113

FIGUR 7.2Drengs tegning af opbevaret legetøj efter udsættelsen, 7 år.

Han fortæller om sine ting (se figur 7.2):Jeg har også fået en masse andre ting, der er mine yndlingsting.[I:] Hvad med de ting, du havde før på det gamle sted, har du få-et dem med dig?Jah, men nogle af dem ligger oppe på loftet.Der skal holdes godt styr på, hvor legetøjet er opbevaret, hvis ikke det eropbevaret på ét sted. En pige på 15 år fortæller:[I:] Hvad skete der så med dine ting?De kom ud i sommerhuset, som vi har. Og så blev de kørt hentil min mormor. Og efter det blev de kørt hen til min søster.I processen med at flytte ind i ny fast bolig kan nogle ting blive væk ellermistes. En pige på 10 år fortæller:

114

[I:] Hvad så med dit legetøj, kom det også med fra [den midlerti-dige bolig]?Ja, men mit dukkehus, det var nede i kælderen. Nej, for vi havdeikke nogen kælder. Det var omme i skuret, tror jeg. Jeg kan ikkeengang huske, hvor mit eget dukkehus var.For nogle er legetøj og ting blevet mistet eller gået i stykker i processen:Vi fik alle de ting med, vi selv havde pakket ned. Men jeg blevrigtigt sur, da jeg fik mine ting, somdehavde pakket ned. Nogetaf det havde de smidt ud, nogle af tingene havde de bare krølletsammen, for eksempel alle mine dansediplomer, for jeg har gåettil dans, nogle af tingene havde de smidt ud, så … (Pige, 10 år)Andre oplever at skulle købe noget af deres legetøj tilbage. En pige på 9år fortæller:[I:] Hvad så med alle dine ting og legetøj?Det købte vi også. Jeg havde en rigtig flot prinsesseseng før.[I:] Hvad skete der med den?Den fik vi ikke.[I:] Hvor blev den af?Ja, fordi kommunen, de tog vores ting hen på sådan et sted, hvorman kunne købe det.Børnenes fortællinger om deres legetøj efter udsættelsen viser, at de kunhar adgang til en mindre del eller næsten intet, at de har svært ved at fåfat i de ting, der er opbevaret, at det kan være svært at holde styr på, hvoréns ting egentlig er, at nogle ting går i stykker undervejs i processen, ellerat legetøj og ting bliver solgt.For børnene indgår legetøj her i en erfaring om tab og om brudpå sammenhæng og kontinuitet. Ligeledes oplever børnene mangel påkontrol over deres ting. Børnenes erfaring fortæller derfor her den sam-me historie som forældrenes erfaring med tab og brud.

115

Enkelte familier har etableret sig i en ny egen bolig på interview-tidspunktet. I en af disse familier nævner en pige på 15 år, at det er rart athave fået sit eget værelse. Hun fortæller:Det var lidt hårdt, og jeg kunne ikke lave lektier, som jeg kan nu.Nu kan jeg bare lukke mig ind på mit værelse og sidde der og la-ve lektier. Og det er fordi, jeg rigtig godt kan lide at lave lektierog sidde for mig selv og slappe af og tænke og drømme.En anden familie, der har flyttet mange gange, er netop flyttet i egen bo-lig. Her fremhæver datteren på 12 år, hvordan de er ved at indrette sig:Jeg tror, vi har boet her i en måned. Ikke engang faktisk, for viflyttede ind i november, den 15. november.[I:] Nå, det er ikke så lang tid siden.Nej, men jeg synes, at vi har fået mange ting hængt op og sådannoget.Interview med de yngre børn er kendetegnet ved, at en del af interviewetgår med at vise legetøj frem og lege med det. Når børnene er veletable-rede i nye omgivelser, er værelser og legetøj taget i brug og noget, deværdsætter.

BØRNENES ROLLE I FAMILIEN

I dette afsnit ser vi på, hvad børnene fortæller om deres rolle i familien.At blive sat ud og at have usikre boligforhold kan have betydning forbørnenes rolle og relationer i familien. Det kan være svært at adskille be-tydningen af boligforhold med andre forhold, men vi fremhæver her totemaer, nemlig at børnene påtager sig flere opgaver og ansvar i familien,og at nogle vil væk fra familien.BØRNENE BLIVER LIDT MERE VOKSNE

Der er eksempler på, at børnene i høj grad søger at hjælpe deres forældreved at påtage sig flere opgaver. En pige på 9 år bor i midlertidig boligmed sine forældre og to søskende. Hendes mor har en depression, og

116

hendes far forsøger at sørge for alt det praktiske. Hun fortæller, at detofte er hende, der åbner, når nabobørnene banker på:Det er hele tiden den lille irriterende dreng, som kommer ogbanker på. Og så er det altid, næsten, mig og min bror, fordi morog far, de har lidt svært ved at forklare, hvorfor vi ikke kankomme ud og lege. Så bliver det altid mig og min bror. Og så tit,så er det mig.Hun fortæller også, at det ofte er hende, der tager opvasken. Andre børnfortæller, at de forsøger at passe på deres sårbare forældre. En dreng på15 år, hvis mor har kroniske smerter, fortæller:[I:] Har I snakket med jeres mor om [at I er stressede over situa-tionen?]Ja, det er stort set det eneste, vi laver. Vi sidder og snakker ogspekulerer.Drengen giver her udtryk for en situation, hvor børnene forsøger at støt-te moren omkring de mange vanskeligheder, familien har. En pige på 10år, der har haft usikre boligforhold de sidste 5 år og i den periode harboet på krisecenter et par gange, hos familiemedlemmer og i fremlejedeboliger, fortæller om situationen med at være sat ud, og at man må prøveat tænke positivt om det at flytte:Jeg synes, at hvis de skulle flytte, skulle de tænke positivt om detsted, hvor de kommer til at bo, og ikke sige, hvis det nu er etdårligt sted, så skulle man ikke være negativ. (Pige, 10 år)Pigen har også lavet en lille tegneserie om familiens seneste flytning. Denviser, hvordan familien flyttede til nødbolig, først med møbler og heref-ter i personbil (figur 7.3). Det sidste billede viser fremtiden: at familiensnart skal flytte i lejlighed. Pigens kommentarer viser, hvordan hun tæn-ker positivt om flytningen. Hun skriver ”superflytning” og ”flytning igentil nyt sted – hurra-hurra”.

117

FIGUR 7.3Piges tegneserie, der beskriver udsættelse, 10 år.

Det er en fornuftig voksentankegang om at forsøge at få det bedste ud afsituationen, hun her giver udtryk for, og måske noget, hun har fået atvide. Set i lyset af familiens vanskelige omstændigheder er det udtryk for,at opgaver og ansvar, som de voksne ikke påtager sig, skubbes over påhende. Det er udtryk for ekstrem tilpasning til familiens situation.VÆK FRA FAMILIEN

For nogle børn og unge betyder den usikre boligsituation, at de selv be-slutter, at de vil flytte fra familien og hen til den anden forælder, i tilfæl-dene her faren. De har oplevet så meget kaos i familiens hverdagsliv, atde ønsker at forlade familien.I en familie, der har været sat ud årligt de sidste 5 år, har drengenpå 11 år nu – efter den seneste udsættelse – selv valgt, at han vil flytteover til sin far, der bor i en anden region.Fordi jeg flytter, inden de andre er flyttet, jeg flytter ind til minfar til sommerferien.

118

[I:]Har du været med til at bestemme, at du skal flytte ned til dinfar?Mm, det er noget, jeg selv har valgt.Drengen giver udtryk for, at han har fået nok af flytteriet og derfor vilflytte hen til sin far. Han har haft jævnlig kontakt med faren og er på be-søg hver anden weekend og i ferier. Mor og papfar er bekymrede for,hvordan det vil gå, om han vil få den rette støtte og forståelse fra faren,da drengen er ved at blive diagnosticeret med ADHD. De har valgt atbakke op om hans ønske, da de godt kan se, at han har haft dårlige ram-mer i deres familie de seneste år.I en anden familie fortæller moren, at hendes ældste søn på 16 århar valgt at flytte hjem til sin far. Moren bryder sammen efter et langtforløb, hvor hun dels har forsøgt at komme i arbejdsprøvning og delsforsøgt at få en ældre datter med ADHD placeret rigtigt. Hun er fysiskog psykisk udmattet af sin uafklarede situation, og hendes søn prøver atovertale hende til at søge førtidspension, men hun vil gerne forsøge medarbejdsprøvning. Moren fortæller:Og min 16-årige søn, han kom hjem fra skole og siger, ”mor, vikan ikke holde det der ud mere”. Han ville prøve at tage op tilsin far. Han havde pakket sit tøj. Han har aldrig haft nogen kon-takt med sin far. I ’08 søgte hans far fælles forældremyndighed.Det fik vi så også. Han har bare ikke haft kontakt med sin far si-den ’08.Den langstrakte, uafklarede og trængte situation hjemme får sønnen til atbeslutte, at han vil flytte hjem og bo hos en far, som han – ifølge moren– i øvrigt ikke har haft særlig meget kontakt til.Disse to børn/unge vælger her selv at træde ud af familien ogflytte hen til en far, som de ikke før har delt hverdagsliv med. Det kanses som udtryk for, at de under de kaotiske og vanskelige vilkår tvingesvæk fra deres primære forælder og flytter til den anden forælder. Forhol-dene i familien er så økonomisk og boligmæssigt usikre, at de ikke kanholde situationen i familien ud længere og tager initiativ til at flytte.

119

RELATIONER TIL VENNER OG VOKSNE UDEN FOR FAMILIEN

At blive sat ud af boligen sammen med sin familie indebærer ofte flereflytninger, forskellige bosteder og skoleskift eller længere til skole. Relati-oner til venner, bekendte, klassekammerater og andre voksne end famili-en bliver derfor påvirket. I dette afsnit ser vi på, hvad der kendetegnerbørn og unges relationer uden for familien, primært til andre børn ogunge, men også til særlige voksne.GODE VENNER

Flere af de interviewede børn og unge fremhæver, hvordan de mødtehjælp og støtte hos deres venner og klassekammerater. En pige, der var 8år, da familien blev sat ud, fortæller om, hvordan hun fik hjælp af sinveninde, da hun skulle pakke og flytte:Jeg kommer hjem fra skole. Mor siger, at jeg skal pakke mit væ-relse ned. ”Hvorfor?” ”Fordi vi ikke kan bo her mere.” Jeg blevrigtigt ked af det, men så kom en af mine veninder og så, at jegsad ude i haven og var ked af det. Hun hjalp mig og gjorde migglad. Det kan jeg huske. (Pige, 8 år)En ung dreng på 15 år fortæller om sit stress i den lange usikre og ustabi-le periode, som familien lever i, og at det betyder, at han har svært ved atfungere og gøre, som han plejer:Så sagde jeg bare til de fleste af mine venner: ”Kan I ikke lige la-de mig være, fordi det går mig sgu’ lidt på nerverne alt det herstress?”. De sagde, at det kunne de godt gøre. Nu, da vi var flyt-tet fra byen, var der mange, der kom og gav mig et håndtryk ellerhjalp mig eller trøstede mig. (Dreng, 15 år)En pige på 8 år fortæller:[I:] Hvad tænkte du så, da I skulle flytte, kan du huske det?Når far sagde, vi var blevet smidt ud, så troede jeg ikke helt pådet, da vi skulle sove hos min veninde, men så sagde hun, detvar rigtigt.[I:] Ja, og hvad tænkte du så?

120

Jeg var bare ked af det.[I:] Hvad gjorde du så?Så lod jeg være med at tænke på det og legede med min veninde.De interviewede fremhæver, hvordan det at møde støtte og forståelse fraderes venner og daglige omgangskreds gør det lidt bedre for dem.FLYGTIGE OG BRUDTE VENSKABER

Det kan være svært at fastholde venskaber ved flytning, og i hvert faldbliver venskaber, der oftest er baseret på den daglige omgang, sværere atopretholde, fordi transport er vanskelig, selv når den udsatte familie ’blot’flytter til en anden bydel.Da tænkte jeg bare, åh nej, nu skal jeg flytte væk fra mine venin-der. Fordi jeg havde allerede fået nogle rigtigt gode veninder ogsådan noget. Og så var det faktisk, at jeg skulle undvære minveninde, der hedder Sally. Den weekend, hvor vi flyttede, da varmin veninde Sally, hende der bor hos sin far, da var hun hjemmehos sin mor. Så jeg fik egentlig ikke rigtigt sagt farvel til hende.Så det var lidt ærgerligt.En udsættelse indebærer, at der skal siges farvel til gode bekendtskaberog venskaber, uden at man altid ved, om man ses igen.For [familieherberget] var det bedste sted, vi har boet, der fik jegen ven, med en lillesøster, som [min søster] blev ven med.[Søster:] Jeg græd også, da vi flyttede derfra.[I:] Kunne I så stadig være venner med de to?Nej. De er også flyttet ud på landet. Og ingen ved, hvor de bor.Familien her flytter flere gange – som andre af de interviewede familier –og der skabes nye bekendtskaber på de steder, familien bor, bekendtska-ber, som så glider ud igen.Nogle børn oplever også tiltagende isolation som følge af udsæt-telsen. En pige på 8 år forklarer, at det kan være svært at have nogen at

121

tale med ud over mor og bror, efter at hun bliver udsat: ”Nej, der havdejeg ikke nogen venner.”I et eksempel har en familie boet i en ny og dyr lejlighed, som deblev henvist til, før de bliver smidt ud. Ikke alle lejligheder i ejendommener beboede, og der bor stort set ikke andre børn. Der er en legeplads,men ikke nogen børn at lege med. Efterfølgende bor de i nødbolig, ogher ønsker de ikke at lege med de andre børn, som de opfatter som lar-mende og vanskelige at lege med.En anden familie bor midlertidigt i 2-3 forskellige akutboligergennem 1 år. Der bor ikke andre børnefamilier i områderne, hvor disseboliger er, og der er derfor heller ikke nogen legekammerater for familiens7-årige dreng. Moren har valgt at hjemmeundervise drengen, således at hanikke skal skifte skole, når familien finder en ny fast egen bolig. På inter-viewtidspunktet er drengen blevet hjemmeundervist i 9 måneder. Drengenbliver testet, og moren får bøger og vejledning af den lokale skole.Så det har været svært, synes jeg, og det har været synd for mindreng, at han ikke har sine legekammerater, eller at han ikke harnogenlegekammerater at lege med. Det synes jeg er trist. Detsavner de og jeg. Jeg kan ikke have sådan en hverdag. Selvfølge-lig kommer man ind i en ny hverdag, men i længden bliver det jolidt med: Hvad skal vi så i dag? For vi er næsten nødt til atkomme ud hver dag, for det er simpelthen så trist at sidde i så-dan en lejlighed.Det betyder, at drengen ikke har nogen omgangskreds, han omgås ikkeandre børn i skolen eller i lokalområdet, da der ikke er andre børn. Hansmor forsøger at skabe en hverdag for ham, hvor de kommer ud og gørnogle ting, men grundet familiens omstændigheder indgår han ikke i no-gen relationer med andre børn.I forbindelse med en udsættelse oplever børnene, at venskabermed ’gamle’ venner i det hidtidige lokalområde brydes, men også, at detsamme sker i forhold til bekendtskaber opstået i de midlertidige boliger,som de bor i. Nogle børn oplever også en isolation, når de bor i om-stændigheder, hvor de har svært ved at møde andre børn.TAVSHED

For især unge er udsættelsen dog et emne, de har svært ved at dele medderes venner. For en ung gælder, at familien er blevet udsat kort efter en

122

flytning til en anden region, hvor han er startet på ny ungdomsuddannel-se og nyt fritidsliv. Familien har boet i den midlertidige nødbolig over 1år. Han fortæller hverken sine venner fra det sted, hvor han boede før,eller sine nye klassekammerater og venner til sport om udsættelsen og demidlertidige boligforhold.Mine venner fra [hvor jeg boede før] har jeg ikke sagt det til. Deter jeg ikke så glad for, heller ikke dem, jeg går til sport med – derhar jeg nogle venner, og det er lidt svært, de ved det heller ikke.Jeg tror heller ikke [mine venner, fra hvor jeg boede før], de villeopdage det, hvis de spurgte. Man kan jo altid sige, at vi var flyttettil en anden bydel. Det er jo ikke sådan, at man siger, at det er etsted for folk, der ikke har lejlighed.Det er svært at fortælle til både nye og gamle venner og bekendte, at hanbor i nødbolig sammen med sin familie. Han uddyber:Jeg syntes ikke, det er sjovt [ikke at fortælle det], selvom det hel-ler ikke er sjovt, at man nærmest lidt lyver-agtigt heller ikke sigersandheden om, hvor man bor. Men de spørger ikke rigtigt ind til,hvor vi bor … Jeg gør jo normale ting, det eneste, jeg ikke gør,det er at fortælle, hvor jeg bor.Han bryder sig ikke om at holde sine boligforhold skjult, men fremhæverhvordan han gør alle de normale ting i sit hverdagsliv som en måde atunderstrege, at han jo også er en normal ung mand.En mor fortæller om sin søn på 15 år, at han har taget familiensudsættelse meget tungt. De bor midlertidigt hos familiemedlemmer oghar gjort det i over 1 år. Hun siger:I starten tog han det rigtig, rigtig tungt og var ked af det længe.Og det var også derfor, han ikke havde lyst til at komme [med tilinterview] og snakke om det. Det var noget med i forhold tilkammerater, ”Hvorfor bor I ikke dér?”. Han skulle sige: ”Nå ja,vi er blevet sat ud, fordi vi er fattige”. Det var et stort slag forham at skulle sige det.Det er meget svært for den unge at skulle fortælle andre om den sværesituation, som familien er kommet i, og tale om, at de er blevet sat ud.

123

Der er også nogle børn, der får at vide af deres forældre, at deikke skal fortælle om udsættelsen til andre:[I:] Har du fortalt dine venner om det?Nogen, men mor og far, de har sagt, at vi ikke må fortælle det tilfor mange, de siger, det er pinligt.Her har forældrene påbudt børnene at holde sig tilbage med at tale omudsættelsen til andre, sikkert for at beskytte børnene mod drillerier.For især de unge er der, som for de voksne, selvpålagt tavshedomkring det at blive sat ud. Det er svært for den unge at skulle fortællevenner og kammerater om, at de er sat ud, og det opleves som stigmati-serende. Tavsheden kan også være pålagt af forældrene. Det er nærlig-gende, at en del af børnene kan føle sig i klemme mellem på den ene sideforældrenes behov for at hemmeligholde udsættelsen og på den andenside deres eget behov for at tale med nogen om den barske oplevelse.STIGMA

Nogle børn og unge oplever at blive drillet med, at familien efter en ud-sættelse ikke har deres eget sted at bo, men bor midlertidigt forskelligesteder. En familie er flyttet midlertidigt ind hos en bekendt i en halvan-detværelseslejlighed, og datteren på 9 år er startet i en ny skole. Datterenhar svært ved at falde til i den nye klasse. Moren fortæller om sin 9-årigedatters oplevelser med at tage venner hjem fra den nye klasse:Det var sådan lidt underligt for [min datter], da hun var i den nyeklasse. Pigerne spurgte, om de måtte komme med hjem, og hunsagde, det må de jo gerne, og det fik de lov til [af min bekendt].Men når de så kom hjem, spurgte de: ”Hvor er dit værelse?”, såstod min datter bare der og kiggede på dem og gjorde en gestusud i stuen og sagde: ”Det er her”. Så kiggede de lige lidt, og derkunne man godt mærke, at de trak sig lidt, fordi det var mærkeligt.Moren beskriver de reaktioner, som de andre børn har over for hendesdatter, fordi deres boligforhold er så anderledes. Senere flytter familienigen, og datteren skifter skole.

124

En pige på 15 år fortæller, at hun bliver drillet, efter at familiener blevet sat ud, og familien bor midlertidigt hos en bekendt og hos hen-des bedsteforældre.Altså, da vi var flyttet ud, blev jeg mobbet med, at jeg ikke boedederhjemme. Så det var hårdt at komme i skole. Man kunne ikkekomme der ret meget, fordi man ikke boede tæt på skolen. Jegkom i hvert fald ikke særligt meget i skolen.[I:] Hvorfor synes de, det var dumt, at du boede ude?Fordi det gjorde de jo ikke selv. Så ville de gerne mobbe migmed, at jeg boede ude.[I:] Ja. Hvad gjorde du så?Jeg kunne ikke gøre noget.Her fortsætter pigen på skolen efter udsættelsen, men det er svært atkomme på skolen, fordi de bor længere væk fra skolen, så hun får merefravær. Det er også svært, fordi hun bliver drillet af de andre med, at hunikke har sit eget hjem. Det ikke at have egen bolig kan derfor virke stig-matiserende blandt andre unge, fordi det er anderledes.SÆRLIGE VOKSNE

Nogle børn nævner også, at andre voksne end deres forældre har hjulpetdem. Flere af de interviewede børn fortæller om, at en lærer i deres klassehar snakket med dem om udsættelsen. Nogle fortæller om, at læreren hartaget initiativ til at snakke med dem om, at de var flyttet, og hvor de bo-ede. Nogle børn fremhæver bestemte lærere, som har betydet noget sær-ligt for dem.Jeg har altid kunnet komme til min matematiklærer, som jeg harnu. Hun har været der utroligt meget for mig. (Pige, 15 år)Nu har jeg en rigtigt sød klasselærer, som godt kunne forstå detog havde hørt om alt flytteriet og de ting, der er sket. Hendekunne jeg godt snakke med. (Pige, 10 år)

125

Andre børn oplever, at der ikke er nogen at snakke med ud over deresfamilie. En pige på 10 år bor i en familie med mor og to andre søskende,og hvor moren er nedslidt. Pigen fortæller:Hvis der nu var nogen, der godt gad tage sig af os og passe på osherude. Altså være sammen med os.[I:] Hvem gjorde det?Det var der faktisk ingen, der gjorde.Senere efterlyser hun en kontaktperson og fortæller, at hendes bror en-gang har haft en. Hun synes, kontaktpersonens kone var meget sød, ogønsker, at hun kunne blive hendes kontaktperson. Det er en måde at ud-trykke et savn efter en voksenperson, der kan være sammen med hende.Børnene/de unge har forskellige oplevelser med at tale med an-dre voksne. Mange nævner at have talt med deres lærer om at flytte ogom deres forhold, men kun to af børnene fremhæver en lærer, som harbetydet noget særligt for dem. Endelig er der nogle børn, som direkteudtrykker et savn efter en voksen at tale med.Venner og kammerater kan være gode støtter, men ligeså ofteskal børnene og de unge håndtere brudte gamle og nye relationer. Enkel-te børn oplever at ikke at have andre børn at omgås og dermed isolationsom følge af familiens midlertidige boligforhold. Ligeså ofte er de ungetavse om oplevelsen, eller de oplever den som stigmatiserende.BØRNS RÅD TIL ANDRE BØRN, DER OPLEVER AT BLIVE SAT UD

Afslutningsvis bringer vi et afsnit, som har en anden status end de øvrige.De interviewede børn og unge blev spurgt, om de havde nogle gode rådtil andre børn og unge, der oplever at blive sat ud. Det er vigtigt at be-mærke, at rådene er kommet som en del af et interview om deres hver-dagsliv, og at de ikke har haft tid til at reflektere i længere tid eller sam-men med andre over, hvad de kan give af råd. Rådene er derfor dereshelt umiddelbare tanker om, hvordan man kan håndtere den situation, dehar været eller er i. Det er derfor et forsøg på at få deres egen fortolkningog bud på, hvordan man kan handle, når man står i den situation, de ståri. Her er et udpluk af deres svar:

126

Jeg ved ikke, om det rigtigt er et råd, men hvis de keder sig, så sy-nes jeg bare, at de skulle finde på noget at lege med. Find nogle bi-ler frem og leg politi eller ambulance eller bus. Og så kunne deogså lave kakao, hvis de har noget flødeskum: kakao med fløde-skum eller bare kakao uden flødeskum. Hvis de har et biltæppe, såsynes jeg rigtigt meget, de skulle lege med det, for det er rigtigtsjovt. Jeg kan godt gå til trommer, der finder jeg ting frem, somlarmer, og så har jeg nogle blyanter, som jeg kan tromme med –det er også ret sjovt. Så hjælper jeg også med at gøre rent: støvsu-ge, vaske gulv, gøre badeværelset rent. Hvis de godt kunne lide attegne, så synes jeg, de skulle tegne meget, for det er sjovt, det errigtigt, rigtigt sjovt. Og hvis de har en cykel, så kunne de også cyk-le sig en tur, det er også hyggeligt. Hvis der var en god legepladstæt på, så kunne de også gå på den. (Dreng, 7 år)Jeg synes, at hvis de skulle flytte, så skulle de bare tænke positivtpå det sted, hvor de kommer til at bo, og ikke sige, hvis det nu eret dårligt sted, så skulle man … eller, du ved, være negativ. Manskal i hvert fald være glad for det sted, man bor, og lade væremed at tænke på det som et dårligt sted, men prøve at tænke pådet som et godt sted. (Pige, 9 år)Få ens veninder til at komme og gøre en glad igen. (Pige, 10 år)Så ville jeg bare sige, at nogle gange, så kan det godt være lidtskidt at flytte. Men nogle gange, så kan man faktisk også få me-get glæde af det. For eksempel kan man få nogle nye venner ogsådan noget. Man kan godt komme til at savne sine andre ven-ner. Så kan man jo bare tage bussen ind og besøge dem, der borlangt væk fra eller et eller andet. Men nogle gange, så skal manogså have lidt glæde af det faktisk. Man skal ikke hele tiden væreked af det, for man kan faktisk godt få glæde af det. Og jo mereman bliver ked af det over det, jo mere tænker man på det. Manskal også, man skal ikke blive ved med at tænke på det, for såbliver man bare ked af det. Eller hvis der nu var nogen, der godtgad at tage sig af os og passe på os herude. Sådan altså væresammen med os. (Pige, 10 år)Bare tænke på, at der nok kommer en tid, hvor de kan få dereseget igen. At de ikke behøves at være kede af det, for der skalnok komme en tid, hvor de skal få deres eget igen. (Pige, 12 år)

127

Man skal bare fokusere på, at det kan blive noget rigtigt rod iskolen, læreren bliver stresset, og man bliver også selv stresset afmeget af det. (Dreng, 15 år)Man skal holde sig gode venner med sin mor. Man skal ikke bli-ve så let sur, og det er virkeligt, virkeligt svært, men man skal gø-re det så godt, man kan. Jeg har faktisk et råd alligevel. At manstadig skal holde kontakten til dem, man har været venner med,for så kan man jo stadig være sammen med dem. Men stadig boet andet sted. (Pige, 16 år)

AFRUNDING

I dette kapitel har vi belyst, hvordan børnene oplever udsættelse, usikreboligforhold, legetøj og relationer i og uden for familien. I kapitel 3fremhævede vi, at hjemmet har betydning for vores betydning af at høretil og føle tryghed, og for børn er det samtidig et udgangspunkt i forholdtil at skabe relationer uden for familien. Overordnet viser kapitlet, at ud-sættelse og usikre boligforhold er associeret med mistrivsel, oplevelse aftab, med større ansvar hjemme og med vanskeligheder med at kunneopbygge sociale relationer uden for familien.For de børn, der ved, at familien sættes ud – de større børn – erudsættelsen forbundet med brud og chok. Efterfølgende fortæller bør-nene, hvordan de oplever stor kropslig uro i form af mange tanker, ked-af-det-hed, smerter i hoved og mave og fysisk urolighed. Den usikre bo-ligsituation og mangel på et fast hjem giver sig derved udtryk i en krops-lig utilpashed.Børnene fortæller også om tab og mangel på kontrol i forhold tilderes legetøj. Legetøj indgår i børns hverdagsliv og er en del af deresidentitetsskabelse (Martens, Southerton & Scott, 2004). Børns brug aflegetøj får mening og betydning gennem hverdagslivets praksis. Børne-sociologer har især haft fokus på, hvordan forældre socialiserer børn tilforskellige forbrugsmønstre (Martens, Southerton & Scott, 2004). Selv-om forældre, som vi så i det foregående kapitel, forsøger at prioriterebørns ting, så har børnenes erfaringer med deres legetøj ved udsættelsengivet dem en oplevelse af tab og mangel på kontrol, der afspejler deresforældres.

128

I forbindelse med beskrivelsen af relationerne i familien frem-hævede vi, hvordan nogle børn påtager sig/får overladt et større ansvar,fordi de voksne ikke tager det, mens nogle børn skubbes ud af familien,fordi der er for meget kaos og for lidt plads til dem. I relationerne udenfor familien fortæller nogle om den store betydning, en god ven ellerkammeratskabskreds kan have. Men der er mange erfaringer med brudtevenskaber og flygtige nye venner og med isolation. Det er svært at op-bygge og opretholde sociale relationer. Ligeledes fortæller nogle børn ogunge om stigmatiserende oplevelser og om tavshed, dvs. ikke at kunnesnakke med andre om det at være udsat. Denne tavshed kan både væreselvpålagt eller pålagt af forældrene. Børnenes relationer til andre blivermere skrøbelige og kan blive mere negative.Vender vi tilbage til betydningen af hjemmet, så er ’hjem’ ikkefor disse børn et særligt privat sted, der giver tryghed og følelse af tilhør,og det er heller ikke en base, som barnet/den unge opsøger verden udfra. Samlet set påvirker en udsættelse og usikre boligforhold børneneshverdagsliv, og både deres trivsel og relationer bliver mere skrøbelige.Boligudsættelse og usikre boligforhold som en form for eksklusion bi-drager dermed til, at børnene yderligere oplever eksklusion på mikro-niveau i hverdagslivet.Børnenes egne forslag til, hvordan deres situation kan afhjælpes,peger ikke overraskende på det helt nære. Nogle har fokus på barnetsegen rolle og foreslår, at barnet skal være dygtigt til selv at finde på, atdet skal forsøge at hjælpe til og være god ved mor og far. Der er ogsånogle, der har fokus på, at hjælpen skal komme udefra, og at venner ellerkontaktvoksne kan hjælpe.

129

KAPITEL 8

BØRNENES SITUATION 1 OG 3ÅR EFTER FOGEDSAGEN ELLERBOLIGUDSÆTTELSENI dette kapitel ser vi på udvalgte aspekter af børn og unges situation 1 og3 år efter boligudsættelsen eller fogedsagen. Vi har ikke her fokus på bo-ligudsættelsens direkte betydning for børnenes senere livsvilkår og chan-cer, men viser med analysen, hvorledes de børn og unge, hvis forældrehar en fogedsag – og især de boligudsatte børn og unge – udgør en sær-ligt socialt udsat gruppe. Vi betragter således boligudsættelsen og usikreboligforhold som en del af disse vilkår og altså som en del af børnenesog de unges sårbarhedsbillede, der sammen med de øvrige livsvilkår kanhave betydning for børnenes senere livschancer.Vi ser på først på ændringer i deres familieforhold og på deresflyttemønster. Herefter ser vi på omfanget af forebyggende foranstaltnin-ger og anbringelser, og endelig ser vi på børnenes og de unges skolepræsta-tioner, herunder karaktergennemsnit i 9. eller 10. klasse og påbegyndelse afen ungdomsuddannelse. Indledningsvis ser vi på børnenes og de ungesaldersfordeling på tidspunktet for fogedsagen og boligudsættelsen.Vi finder, at de boligudsatte børn og unge har væsentligt mereusikre bolig- og familieforhold 1 og 3 år efter boligudsættelsen end andrebørn og unge. Samtidig er der flere af de boligudsatte børn, der får enforanstaltning, og som bliver anbragt uden for hjemmet. Slutteligt findervi indikationer på, at færre af de boligudsatte unge gennemfører 9. eller10. klasse og blandt dem, der gør, er der færre, der består. I forlængelse

131

heraf finder vi, at relativt få af de boligudsatte unge fortsætter i en ung-domsuddannelse indtil 3 år efter endt folkeskoleeksamen.Vi sammenligner her boligudsatte børn og unge og børn og unge,hvis forældre har en fogedsag med børn og unge, der ikke på noget tids-punkt, inden de fylder 18 år, berøres af en fogedsag.

BØRNENES OG DE UNGES ALDER PÅ TIDSPUNKTET FORFOGEDSAG ELLER BOLIGUDSÆTTELSE

Det må antages, at barnets alder har betydning for, hvordan fogedsagenog boligudsættelsen påvirker barnets og den unges senere psykiske ogsociale vanskeligheder. Vi ser derfor først på aldersfordelingen for børn,første gang de boligudsættes, eller første gang deres forældre har en fo-gedsag. Hvis barnet eller den unge først er berørt af en fogedsag, uden atdet fører til boligudsættelse, og senere boligudsættes fra samme eller enanden adresse, angives alderen ved boligudsættelsen.FIGUR 8.1Børn fordelt efter alder, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familiermed en fogedsag og i boligudsatte familier. Samlet 2002-2009. Procent.353025Procent20151050Familier generelt0-4-årigeFamilier med en fogedsag5-9-årige10-14-årige2

Boligudsatte familier15-17-årige

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 10,9, P-værdi = 0,012.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 11,7, P-værdi = 0,009.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 8,69, P-værdi = 0,034.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Af figur 8.1 kan vi se, at der er statistisk forskel mellem aldersfordelingenfor børn og unge, hvis forældre har en fogedsag og for boligudsatte børn.

132

Sammenligner vi med børn og unge generelt, finder vi, at forskellen mel-lem disse og børn og unge, hvis forældre har en fogedsag samt boligud-satte børn og unge er statistisk signifikant forskellig. Boligudsatte børnog unge og børn og unge, hvis forældre har en fogedsag, har således ge-nerelt en yngre aldersprofil end den samlede population af børn og unge.

HUSSTANDSTYPER OG FLYTTEMØNSTRE

I dette afsnit ser vi på andelen med ændringer i familieforhold og skif-tende boligforhold efter fogedsagen eller boligudsættelsen.FAMILIEÆNDRINGER EFTER UDSÆTTELSEN

Vi ser her på ændringer i børnenes og de unges nære familieforhold oginddeler dem i børn og unge, der bor hos enlige forældre, samt børn ogunge, der bor i kernefamilier og sammenbragte familier. I figur 8.2 ogfigur 8.3 ser vi på andelen af:••••

••

•

Børn, der ikke oplever skift i bopælsfamilieBørn, hvis enlige forælder finder en ny partnerBørn, hvis forældre bliver skiltBørn, der bor hos den anden af sine forældre eller bor i plejefamilie,og dermed skifter til anden forælderBørn, der flytter hjemmefraAndre børn, som omfatter børn og unge, der flytter til en institutionog lignendeBørn og unge, der ikke kan findes i registrene året efter, enten fordide er flyttet ud af landet, eller fordi de ikke er registreret med en fol-keregisteradresse.

Som det ses af figur 8.2, oplever lidt over halvdelen af de boligudsattebørn og unge ingen ændringer i deres familieforhold. 1 til 2 år efter bo-ligudsættelsen bor de således stadig hos den samme enlige forælder.Sammenholder vi med de børn og unge, hvis forælder har en fogedsag,har en større andel (ca. 70 pct.) stabile familieforhold 1 til 2 år efter fo-gedsagen.

133

FIGUR 8.2Børn og unge, der bor hos enlige forældre, fordelt efter familieændringer inden for1 til 2 år for børn og unge, der bor hos enlige forældre, særskilt for børn og ungefra henholdsvis familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte fami-lier. Samlet 2002-2009. Procent.807060Procent50403020100IngenFamilier genereltFamilier med en fogedsagForældreskiftBoligudsatte familierAndet

Enlig forælder med ny partner

Flytter hjemmefra

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 178, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 121, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 1.401, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Omkring 15 pct. af både de boligudsatte børn og unge og børn og unge,hvis enlige forældre har en fogedsag, oplever, at deres far eller mor flyttersammen med en ny eller den tidligere partner. Yderligere finder vi, at lidtflere af de boligudsatte børn og unge flytter hen til den anden forælder,bliver anbragt i familiepleje eller flytter hjemmefra inden for 1 til 2 årefter udsættelsen end blandt børn og unge, hvis forælder har en fogedsag.Denne forskel er statistisk signifikant. Sammenligner vi med børn og un-ge generelt, har de nære familieforhold ændret sig inden for 1 til 2 år forflere blandt både børn og unge, hvis forælder har en fogedsag, og blandtboligudsatte børn og unge især.

134

FIGUR 8.3Børn og unge, der bor i kernefamilie eller i sammenbragt familie, fordelt efterfamilieændringer inden for 1 til 2 år efter boligudsættelsen, særskilt for børn ogunge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier.Samlet 2002-2009. Procent.90807060Procent50403020100IngenFamilier genereltForældre skiltFamilier med en fogedsagForældreskiftBoligudsatte familierAndet

Flytter hjemmefra

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 102, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 721, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 1.112, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi har ligeledes set på ændringerne i familieforhold for børn og unge ikernefamilier og i sammenbragte familier, jf. figur 8.3. Her finder vi i vidudstrækning samme mønster som for børn hos eneforsørgere. Med stati-stisk sikkerhed oplever flere af de boligudsatte børn og unge, at de voks-ne i husstanden går fra hinanden. Ligeledes flytter flere hjem til den an-den forælder, bliver anbragt i familiepleje eller flytter hjemmefra – dettetil forskel for både børn og unge, hvis forældre har en fogedsag og børnog unge generelt. Tilsvarende gør sig gældende for forskellen mellem deto sidstnævnte grupper.FLYTTEMØNSTER EFTER UDSÆTTELSEN

I dette afsnit ser vi nærmere på det antal gange, børn og unge skifter bo-pæl. Flytninger forstås som alle bopælsændringer og omfatter såledesbåde frivillige flytninger og boligudsættelser. Der er tale om adresseæn-

135

dringer registreret i Folkeregistreret og dermed barnets eller den ungesofficielle adresser. Den dækker ikke nødvendigvis over barnet reelleadresse og dermed flyttemønster. Som vi så i kapitel 5, kan familiernesflyttemønster året efter udsættelse være meget varieret, og de får ikkealtid registreret ny adresse, hver gang de flytter.I figur 8.4 ser vi, at omkring en tredjedel af de boligudsatte ikkeflytter året efter udsættelse i modsætning til familier generelt, hvor det erknap 70 pct. Godt 40 pct. af de boligudsatte flytter én gang, mens knap20 pct. flytter to gange, og knap 10 pct. flytter tre eller flere gange. Detbetyder, at omkring en fjerdedel af de boligudsatte børn og unge flytterto eller flere gange inden for det første år efter boligudsættelsen. For debørn og unge, der ikke boligudsættes, men hvis forældre har en fogedsag,er denne andel væsentligt mindre og udgør omkring en tiendedel.FIGUR 8.4Børn og unge, fordelt efter antal flytninger inden for 1 år, særskilt for børn og un-ge fra familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier.Samlet 2002-2009. Procent.90807060Procent50403020100Familier genereltIngenFamilier med en fogedsagEn gangTo gangeBoligudsatte familier

Tre eller flere gange

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 1.870, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 1.138, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 16.743, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Omvendt bor omkring en tredjedel af de boligudsatte på den nye adressemindst 1 år efter udsættelsen. For de børn og unge, hvis forældre har enfogedsag, bliver næsten tre fjerdedele boende på den samme adresse op

136

til 1 år efter fogedsagens afslutning. Den største andel af børn og unge,hvis forældre har en fogedsag, kan altså blive boende på samme adressemindst 1 år efter fogedsagens afslutning. Forskellen i de to fordelinger erstatistisk signifikant.Sammenligner vi med børn og unge generelt, finder vi, at langtde fleste af disse, omkring 80 pct., bliver boende på samme adresse igen-nem hele året. Det er med statistisk sikkerhed langt flere end blandt bådebørn og unge med en fogedsag og boligudsatte børn og unge.Efter 3 år tegner der sig et lignende billede. Vi kan se af figur 8.5,at en tredjedel af de boligudsatte børn og unge har flyttet tre eller fleregange inden for 3 år efter boligudsættelsen. Det er med statistisk sikker-hed flere end blandt de børn og unge, hvis forældre har en fogedsag. Herhar lidt under en femtedel oplevet at flytte tre eller flere gange inden forde sidste 3 år, mens det kun gælder ca. 6 pct. af børn i familier generelt.FIGUR 8.5Børn og unge, fordelt efter antal flytninger inden for 3 år, særskilt for børn ogunge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier.Samlet 2002-2007. Procent.605040Procent3020100

Familier genereltIngen

Familier med en fogedsagBoligudsatte familier1 gang2 gange3 eller flere gange

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 1.306, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 1.171, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 9.653, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Tilsvarende er næsten ingen af de boligudsatte børn blevet boende på de-res nye adresse efter boligudsættelsen. Det gør sig gældende for blot lidtunder en femtedel. Derimod er mere end to femtedele af de børn og unge,

137

hvis forældre har en fogedsag, forblevet boende på samme adresse. Sam-menligner vi igen med børn og unge generelt, finder vi med statistisk sik-kerhed, at flere heriblandt flytter højst én gang eller slet ikke inden for 3 år.

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG ANBRINGELSER

Dette afsnit viser, at flere af de børn og unge, der berøres af en fogedsag,og især de boligudsatte børn og unge, er kendt af kommunen forud forfogedsagen. Disse børn har således fået en forebyggende foranstaltning,har været anbragt uden for hjemmet eller lignende. Flere end blandt ungegenerelt er altså allerede inden fogedsagen psykisk eller socialt sårbare.En fogedsag eller en boligudsættelse kan dog ligeledes være denudløsende årsag til, at barnet eller den unge får en forebyggende foran-staltning eller bliver anbragt. Det kan skyldes, at barnets psykiske og so-ciale vanskeligheder opstår som følge af den traumatiske oplevelse, somboligudsættelsen er. En anden mulig forklaring er, at kommunen førstgennem fogedsagen eller ved boligudsættelsen bliver opmærksom påbarnets eller den unges psykiske eller sociale vanskeligheder.Forebyggende foranstaltninger omfatter her ungepålæg, økono-misk støtte til kost-/efterskole, personlig rådgiver og fast kontaktperson,formidling af praktikophold til unge, aflastningsophold for børn/ungmed ophold i eget hjem samt tildeling af anden form for støtte. Anbrin-gelser omfatter foreløbige anbringelser samt anbringelser uden forhjemmet med og uden samtykke fra familien og/eller den unge.UNGE KENDT AF KOMMUNEN INDEN FOGEDSAGEN

Indledningsvis ser vi på andelen af børn, der er registreret af kommunenforud for fogedsagen eller boligudsættelsen. At være kendt af kommunenhenviser her til, at barnet eller den unge modtager forebyggende foran-staltninger og anbringelser og andet i form af fx ungdomssanktioner ogafsoninger, forlængelse af hjemtagelsesperioden og efterværn med døgn-ophold samt registrerede, men uspecificerede anbringelser.Vi sammenligner her boligudsatte børn og børn med en foged-sag med børn, der ikke på noget tidspunkt, inden de fylder 18 år, berøresaf en fogedsag.

138

FIGUR 8.6Andelen af børn, der har været genstand for en foranstaltning eller en anbringel-se forud for det pågældende år, særskilt for børn og unge i familier generelt, ifamilier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent.18161412Procent108642020022003200420052006200720082009

Familier generelt

Familier med en fogedsag

Boligudsatte familier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Omkring 5 pct. af alle børn generelt er kendt af kommunen i forbindelsemed en forebyggende foranstaltning, en anbringelse eller en ungdoms-sanktion, figur 8.6. Når vi således betragter perioden i sin helhed, findervi med statistisk sikkerhed, at en større andel af de børn og unge, hvisforældre har en fogedsag, oftere er kendt af kommunen inden fogedsa-gen, jf. bilagstabel B3.5. Andelen er næsten dobbelt så stor med omkring10 pct. For de boligudsatte børn er det tilsvarende tal knap 13 pct.Kommunerne er således bekendt med en større andel af både de børn ogunge, hvis forældre har en fogedsag og de boligudsatte børn og unge.Imidlertid er det væsentligt at bemærke, at den gennemsnitligestigning i andelen af børn, som i forvejen har en sag i socialforvaltningen,er lavere for børn, hvis forældre har en fogedsag end for børn generelt.Derimod er den gennemsnitlige stigning i andelen med en foranstaltningkraftigere for boligudsatte børn, jf. bilagstabel B3.6.Der er flere mulige forklaringer på en sådan stigning. Det kunnevære udtryk for, at kommunerne og andre myndigheder og aktører i sta-digt stigende omfang identificerer de unge med psykiske og sociale van-skeligheder inden boligudsættelsen. En anden mulig tolkning er, atkommunerne i den pågældende periode formår at forhindre boligudsæt-telser for en stadig mindre del af de familier, hvor kommunen kender et

139

eller flere af børnene i forvejen. En tredje forklaring kunne være, at deboligudsatte familier i stadig stigende omfang udgør en desto mere udsatgruppe. Uanset forklaring må tallene give anledning til bekymring, dakommunerne netop har handlepligt i fogedsager, hvor kommunen ken-der børnefamilien i forvejen, herunder barnet eller den unge.FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER EFTER BOLIGUDUDSÆT-TELSE

I figur 8.7 ser vi for hvert år på andelen af børn, der får en forebyggendeforanstaltning inden for 12 måneder efter den 1. januar i det pågældendeår, efter fogedsagen eller efter boligudsættelsen og således særskilt forbørn og unge generelt, børn og unge med en fogedsag og boligudsattebørn og unge. Børn og unge, der i forvejen er kendt af kommunen, erudeladt af figuren.FIGUR 8.7Andelen af børn og unge, der ikke tidligere er kendt af kommunen, som får enforanstaltning inden for 12 måneder, særskilt for børn og unge i familier generelt,i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent.43,532,5Procent21,510,502002200320042005200620072008

Familier generelt

Familier med en fogedsag

Boligudsatte familier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi kan se af figur 8.7, at omkring af 1. pct. af børn generelt, der ikke tid-ligere har fået en forebyggende foranstaltning eller har været anbragtuden for hjemmet eller lignende, får en foranstaltning i løbet af året.Denne andel falder svagt fra 2002 til 2008.

140

Ser vi på de børn og unge, hvis forældre har en fogedsag samt påde boligudsatte børn og unge, finder vi, at der er større variation henover årene. Betragter vi andelen samlet set hen over årene, finder vi medstatistisk sikkerhed, at andelen er væsentligt større for børn og unge, hvisforældre har fået en foranstaltning og især for boligudsatte børn og unge.For børn og unge, hvis forældre har en fogedsag, er den gennemsnitligeandel omkring dobbelt så stor med 2,09 pct., og for boligudsatte børn erandelen igen lidt større, 2,55 pct., jf. bilagstabel B3.7.Fra 2003 er den gennemsnitlige udvikling over årene svagt afta-gende for både børn og unge generelt, børn og unge, hvis forældre haren fogedsag og boligudsatte børn. Der er ingen statistisk signifikant for-skel heri, jf. bilagstabel B3.8.FIGUR 8.8Andelen af børn og unge, der ikke tidligere er kendt af kommunen, som får enforanstaltning inden for 36 måneder, særskilt for børn og unge i familier generelt,i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent.8765Procent4321020022003Familier generelt20042005Familier med en fogedsag2006Boligudsatte familier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ser vi på andelen af børn, der får en foranstaltning inden for 36 måneder,genfinder vi i vid udstrækning dette billede, om end andelene er højere.Af figur 8.8 kan vi se andelen af børn, der får en foranstaltning efter 36måneder i perioden fra 2002 til 2006. Den samlede andel af børn og unge,der får en foranstaltning, er omkring 2,5 pct., 5,8 pct. og 6,0 pct., hen-holdsvis for børn og unge generelt, børn og unge, hvis forældre har en fo-gedsag og boligudsatte børn og unge. Forskellen mellem på den ene side

141

børn og unge generelt og på den anden side børn og unge, hvis forældrehar en fogedsag, samt boligudsatte børn er statistisk signifikant, jf. bilag-stabel B3.9. Størrelsesforholdet mellem andelene er således i vid udstræk-ning det samme 12 og 36 måneder efter.Ser vi på udviklingen over perioden, finder vi også her med stati-stisk sikkerhed en faldende tendens for børn og unge generelt. Til forskelherfra er andelen stigende for både børn og unge, hvis forældre har enfogedsag, og for boligudsatte børn og unge. Forskellen i udviklingen overperioden er statistisk signifikant forskellig, jf. bilagstabel B3.10.Vi finder altså, at børn og unge med en fogedsag og især bolig-udsatte børn og unge hyppigere end unge generelt får en forebyggendeforanstaltning – dette til trods for, at børnene ikke i forvejen er kendt afkommunen. Samtidig er andelen heraf stigende, hvorimod andelen erfaldende for børn og unge generelt. Spørgsmålet er, om der i nogle afdisse sager er tale om familier, som forvaltningen burde have kendskabtil, og hvor fogedsagen bliver en udløsende faktor.Der er tre forhold, der kan være årsag til denne forskel.For det første kan en del af denne forskel skyldes, at børnene iforvejen er sårbare eller lever i et miljø, der – uanset om de berøres af enfogedsag eller oplever en boligudsættelse – medfører psykiske og/ellersociale vanskeligheder.For det andet kan forskellen skyldes, at kommunen først gen-nem fogedsagen bliver opmærksom på barnets vanskeligheder, som alle-rede forekommer inden fogedsagen.For det tredje kan det skyldes, at barnet eller den unge udviklerpsykiske og sociale vanskeligheder som følge af fogedsagen eller boligud-sættelsen.ANBRINGELSER EFTER BOLIGUDSÆTTELSE

I figur 8.9 ser vi for hvert år på andelen af børn, der inden for 12 måne-der efter den 1. januar i det pågældende år, efter fogedsagen eller bolig-udsættelsen anbringes uden for hjemmet, særskilt for børn generelt, børnmed en fogedsag og boligudsatte børn. Det skal igen fremhæves, at børn,der i forvejen er kendt af kommunen, ikke indgår i tallene.

142

FIGUR 8.9Andelen af børn, der ikke tidligere er kendt af kommunen, som anbringes uden forhjemme inden for 12 måneder, særskilt for børn og unge i familier generelt, i fami-lier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent.765Procent432102002200320042005200620072008

Familier generelt

Familier med en fogedsag

Boligudsatte familier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi kan se af figur 8.9, at andelen af børn generelt, der anbringes i løbet afåret, er knap 0,7 pct. i de fleste år. Der er over årene større variation iandelen både for børn og unge, hvis forældre har en fogedsag, og forboligudsatte børn og unge. I gennemsnit er andelen af børn, der anbrin-ges omkring tre gange så stor for børn, der berøres af en fogedsag, nem-lig 2,8 pct., og lidt under seks gange så stor for boligudsatte børn og ungemed 4,0 pct. Forskellen er statistisk signifikant, jf. bilagstabel B3.11, ogskyldes nok, at en del af disse familier rent faktisk ikke har et sted at bo,og at børnene derfor får en midlertidig anbringelse, som vi også finder ikapitel 4. Udviklingen over tid er dog generelt aftagende for både børnog unge generelt så vel som for børn og unge, hvis forældre har en fo-gedsag, og for boligudsatte børn og unge, jf. bilagstabel B3.12.Ser vi på andelen af børn og unge, der anbringes uden forhjemmet inden for 36 måneder efter den 1. januar i det pågældende år,efter fogedsagen eller efter boligudsættelsen, genfinder vi det samme bil-lede. Af figur 8.10 kan vi se, at andelen af børn og unge, der anbringes, eromkring henholdsvis 1,9 pct., 5,6 pct. og 9,1 pct. for børn og unge gene-relt, børn og unge, hvis forældre har en fogedsag, og boligudsatte børnog unge. Denne forskel er statistisk signifikant, jf. bilagstabel B3.13.

143

FIGUR 8.10Andelen af børn, der ikke tidligere er kendt af kommunen, som anbringes uden forhjemme inden for 36 måneder, særskilt for børn og unge i familier generelt, i fa-milier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent.121086420

Procent

2002Familier generelt

2003

2004Familier med en fogedsag

2005

2006Boligudsatte familier

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ligeledes er forskellen i den gennemsnitlige udvikling over årene stati-stisk signifikant forskellig, jf. bilagstabel B3.14. Børn og unge, hvis foræl-dre har en fogedsag, og især boligudsatte børn og unge bliver hyppigereend børn og unge generelt anbragt uden for hjemmet. Igen er dette tiltrods for, at børnene ikke i forvejen er kendt af kommunen.

UDDANNELSESCHANCER

Børnenes uddannelsespræstationer og senere uddannelseschancer kanbåde være influeret af børnenes opvækstvilkår før og efter fogedsageneller boligudsættelsen. Børnenes og de unges uddannelsespræstationerkan dog ligeledes direkte og indirekte være influeret af deres usikre bolig-vilkår og deraf følgende mistrivsel og svage relationer, jf. kapitel 5 og 7.Det har ikke her været muligt at skelne mellem betydningen af de socio-økonomiske opvækstvilkår og af selve boligudsættelsen.I nedenstående ser vi på to mål for, hvordan de unge klarer sig iuddannelsessystemet, nemlig deres karaktergennemsnit på udvalgte karak-

144

terer det sidste år, de går i 9. eller 10. klasse, samt om de herefter påbegyn-der en ungdomsuddannelse op til 1 år efter endt folkeskoleeksamen.Vi opgør her unge i det år, de sidste gang er registreret medmindst én karakter i dansk, matematik eller engelsk i 9. eller 10. klasseeller det år, de fylder 165i perioden 2003-2009. Vi ser her på unge, derindtil 1 år før deres afgangseksamen er blevet berørt af en fogedsag ellerhar oplevet en boligudsættelse. Hvis den unge er registreret med både enfogedsag og en boligudsættelse, giver vi boligudsættelsen forrang.Som i de forudgående afsnit sammenligner vi her boligudsatteunge, unge, hvis forældre har en fogedsag, og unge generelt.KARAKTERGENNEMSNIT

Vi ser her på karaktergennemsnittet for dansk, matematik og engelsk, derudgør de primære fag til gennemførelse af folkeskolernes afgangseksa-men (Undervisningsministeriet, 2013). Karaktererne er for samtlige åropgjort efter den nye karakterskala.I beregningen af det samlede karaktergennemsnit ser vi bort fra,hvor mange karakterer den enkelte unge har, og ser dermed også bort fra,om de opnår en eller flere karakterer i alle tre fag. Karaktergennemsnittethar vi inddelt i følgende kategorier:••••

Ej bestået, under 2 efter 7-trinsskalaenUnder middel, mellem 2 og 7 efter 7-trinsskalaenOver middel, mellem 7 og 10 efter 7-trinsskalaenGodt, over 10 efter 7-trinsskalaen

I figur 8.11 viser vi den samlede fordeling af karaktergennemsnittet forunge, der boligudsættes, eller hvis forældre har en fogedsag inden for 1 årfør deres 9.- eller 10.-klasses-afgangseksamen. Fordelingen for hvert årfremgår af bilagstabel B3.15. Vi finder en statistisk signifikant forskelmellem de samlede fordelinger for boligudsatte unge og unge, hvis for-ældre har en fogedsag.Lidt under halvdelen af de boligudsatte unge og de unge, hvisforældre har en fogedsag, opnår et karaktergennemsnit under middel, oglidt over en tiendedel består ikke. Tilsvarende er andelen, der opnår etkaraktergennemsnit på 10 eller derover, næsten nul. Imidlertid finder vimed statistisk sikkerhed, at andelen med et karaktergennemsnit over5. Hvis ikke de indgår i registrene for karakterer.

145

middel er større blandt unge, hvis forældre har en fogedsag end blandtboligudsatte unge. Vi har også her opgjort andelen, der ikke har mindstén karakter i mindst ét af de tre fag. Det er primært unge, der slet ikke erregistreret i karakterdata. Det kan være udtryk for, at de unge ikke går ien almindelig folkeskole eller privatskole, eller at de går på en skole, derikke har indrapporteret karakterer for hele skolen et eller flere år. Somdet fremgår, er andelen, der ikke har et karaktergennemsnit højere forboligudsatte unge end for unge, hvis forældre har en fogedsag.Sammenligner vi med den samlede fordeling for unge generelt,finder vi med statistisk sikkerhed, at andelen, der ikke indgår i karakterdatafor denne gruppe, er væsentligt mindre. Det tyder således på, at en stor delaf de boligudsatte unge og unge, hvis forældre har en fogedsag, slet ikkegår i en almindelig folkeskole eller en privatskole. Det er umiddelbart ikkemuligt at give et enkelt skøn over, hvor stor en andel der er tale om, da detikke kan forventes, at det uoplyste karaktergennemsnit er udtryk for desamme forhold for de unge generelt. Vi skønner dog, at mellem 10 og 20pct. af de boligudsatte unge slet ikke opnår en folkeskoleeksamen.FIGUR 8.11Unge fordelt efter karaktergennemsnit ved afgangseksamen, særskilt for unge ifamilier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. Samlet2003-2009. Procent.605040Procent3020100

Familier genereltGodt

Familier med en fogedsagUnder middel

Boligudsatte familierEj bestået2

Over middel

Uopl.

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 9,9, P-værdi = 0,042.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 133, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 164, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

146

Imidlertid gennemfører ikke alle elever alle tre fag og har dermed reelt ikkebestået folkeskolens afgangseksamen. Vi har derfor opgjort andelen af deunge, der indgår i karakterdata, men som ikke har minimum to karakter ihvert af de tre fag. Vi finder her, at det er tilfældet for omkring 9 pct. af deboligudsatte unge, 7 pct. af de unge, hvis forældre har en fogedsag, og for5 pct. af unge generelt. En statistisk signifikant større andel af både bolig-udsatte unge og unge, hvis forældre har en fogedsag, end af de unge gene-relt, består således reelt ikke folkeskolens afgangseksamen.UNGDOMSUDDANNELSER

Vi ser her på andelen af de unge, der fortsætter i en ungdomsuddannelse,1, 2 og 3 år efter deres afslutning af 9. eller 10. klasse eller det år, de blev16 år. Igen opgør vi unge i det år, hvor de sidste gang er registreret medmindst én karakter i dansk, matematik eller engelsk i 9. eller 10. klasseeller det år, de fylder 166i perioden 2003-2009.I figur 8.12 opgør vi samlet for perioden 2003-2009 unge fordeltefter, om de påbegynder på en ungdomsuddannelse, herunder erhvervs-faglige eller gymnasiale ungdomsuddannelser,7inden for 1 år efter afslut-ningen af 9. eller 10. klasse. Fordelingen for hvert år fremgår af bilagsta-bel B3.16.Vi kan se af figur 8.12, at omkring 60 pct. af de unge, hvis foræl-dre har en fogedsag, og 50 pct. af de boligudsatte unge påbegynder enungdomsuddannelse inden for 1 år efter afslutningen af 9. eller 10. klasseeller den sommer, de er fyldt 16 år. Det er en mindre andel end blandtunge generelt. Hvor under en tredjedel af de unge generelt ikke påbegyn-der en ungdomsuddannelse, er det tilfældet for knap halvdelen af de un-ge, hvis forældre har en fogedsag og for de boligudsatte unge.

6. Hvis ikke de indgår i registrene for karakterer.7. I fald den unge fortsætter i en videregående uddannelse, herunder konservatorieuddannelserneeller lignende, er de medtaget i gymnasiale uddannelser.

147

FIGUR 8.12Unge fordelt efter påbegyndelse af ungdomsuddannelse et år efter afsluttet 9.eller 10. klasse, særskilt for unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier. Samlet 2003-2009. Procent.605040Procent3020100Ingen

Familier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierGymnasial ungdomsuddannelseErhvervsfaglig ungdomsuddannelse2

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 16,3, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 158,7, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 251,3, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ser vi på tallene fra 2 og 3 år efter endt folkeskole, finder vi samme ten-dens, jf. figur 8.13 og figur 8.14.Vi finder, at lidt mindre end to tredjedele af de boligudsatte ungeog lidt mere end to tredjedele af de unge, hvis forældre har en fogedsag,påbegynder en ungdomsuddannelse. For de unge generelt er det tal mereend fire femtedele. Endvidere finder vi, at de boligudsatte unge og deunge, hvis forældre har en fogedsag, primært begynder på erhvervsfagligeuddannelser, hvorimod den største andel af de unge generelt påbegynderen gymnasial ungdomsuddannelse. Fordelingerne for hvert år fremgår afbilagstabel B3.17 og B3.18.

148

FIGUR 8.13Unge fordelt efter påbegyndelse af ungdomsuddannelse to år efter afsluttet 9.eller 10. klasse, særskilt for unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier. Samlet 2003-2008. Procent.605040Procent3020100Familier genereltIngenFamilier med en fogedsagBoligudsatte familier

Gymnasial ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse2

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi -værdi = 13,9, P-værdi = 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi -værdi = 155,6, P-værdi < 0,001.2Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi -værdi = 252,8, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

FIGUR 8.14Unge fordelt efter påbegyndelse af ungdomsuddannelse to år efter afsluttet 9.eller 10. klasse, særskilt for unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier. Samlet 2003-2007. Procent.605040Procent3020100Familier genereltIngenFamilier med en fogedsagBoligudsatte familier

Gymnasial ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

Anm.: Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og boligudsatte familier: Chi2-værdi = 942, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem familier med en fogedsag og familier generelt: Chi2-værdi = 81, P-værdi < 0,001.Forskellen i fordelingen mellem boligudsatte familier og familier generelt: Chi2-værdi = 194,5, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

149

Den store forskel mellem boligudsatte unge og unge, hvis forældre haren fogedsag, på den ene side og unge generelt på den anden side kanskyldes, at de familiespecifikke socioøkonomiske forhold, der er associe-ret med en øget risiko for at få en fogedsag og for at blive boligudsat, isig selv mindsker sandsynligheden for at opnå et karaktergennemsnitover middel og for at fortsætte i en ungdomsuddannelse 1, 2 eller 3 årefter afslutningen af 9. eller 10. klasse. Forskellen kan dog også skyldesde usikre boligvilkår og det usikre hverdagsliv, der opstår i kølvandet påen fogedsag eller på en boligudsættelse.

AFRUNDING

Det fremgår af kapitlet, at især de boligudsatte børn og børn, hvis foræl-dre har en fogedsag, er en særligt udsat gruppe i tiden efter fogedsageneller boligudsættelsen.Flere af de unge, der boligudsættes, flytter hjemmefra inden for1 år efter boligudsættelsen. Det gør sig gældende både for unge, der borhos enlige forældre, og for unge, der bor i kernefamilier eller i sammen-bragte familier. Blandt børn og unge, der bor hos enlige forældre, flytteren større andel også hjem til den anden forælder, og blandt børn og unge,der bor i kernefamilier eller sammenbragte familier, oplever flere, at devoksne i husstanden går fra hinanden. Generelt oplever flere boligudsattebørn og unge brud og ændringer i deres nære familieforhold. I forlængel-se heraf finder vi, at en stor andel af de boligudsatte børn og unge måflytte flere gange inden for 1 år efter boligudsættelsen. Børnene og deunge oplever derfor mange skift i deres hverdagsliv i forbindelse medfogedsag og udsættelse.Boligudsatte børn og unge er oftere kendt af kommunen forudfor boligudsættelsen end børn og unge generelt. Det vil sige, at de har enforebyggende foranstaltning, har været anbragt, har fået en sanktion ellerlignende forud for tidspunktet for boligudsættelsen.Når vi ser på andelen af børn og unge, der får en forebyggendeforanstaltning eller som bliver anbragt uden for hjemmet 1 eller 3 år efterboligudsættelsen, og som ikke tidligere har været i kontakt med kommu-nen angående en forebyggende foranstaltning, en anbringelse, en sankti-on eller lignende, finder vi for hele perioden generelt, at andelen er høje-re for de boligudsatte børn end for børn og unge generelt. Det kan skyl-

150

des, at kommunerne først på udsættelsestidspunktet bliver gjort op-mærksom på de psykiske og sociale vanskeligheder, som de unge har.Det kan dog også skyldes, at de boligudsatte børn og unge udvikler psy-kiske og sociale vanskeligheder efter boligudsættelsen, hvorfor kommu-nen iværksætter en foranstaltning eller anbringer den unge.Sluttelig har vi set på de unges uddannelsespræstationer. Vi fin-der her, at flere af de boligudsatte unge end unge generelt ikke beståreller slet ikke opnår en folkeskoleeksamen, og at de, der gør det, opnår etnoget lavere karaktergennemsnit end unge generelt. I forlængelse heraffinder vi, at de boligudsatte unge sjældnere påbegynder en ungdomsud-dannelse 1, 2 eller 3 år efter afslutningen af 9. eller 10. klasse eller det år,de fylder 16, end unge generelt.

151

BILAG

BILAG 1

UNDERSØGELSENS METODER

Dette bilag giver en uddybende redegørelse for undersøgelsens design ogde anvendte metoder. Undersøgelsen anvender to typer data til at belysebørnefamiliers hverdagsliv og trivsel efter en udsættelse, kvantitative re-gisterdata og kvalitative interviewdata. Vi præsenterer her data og meto-der, der er anvendt i den kvantitative og den kvalitative analyse. Afslut-ningsvis diskuterer vi metodernes muligheder og begrænsninger.DEN KVANTITATIVE DELUNDERSØGELSE

Den kvantitative del af rapporten er baseret på data fra Domstolsstyrel-sens administrative registre og registerdata fra Danmarks Statistik. I detfølgende redegør vi først i mere generelle vendinger for data fra Dom-stolsstyrelsen, kobling til registerdata samt datarensningen. Herunderfølger en mere detaljeret præsentation af, hvordan vi identificerer hus-stande med en fogedsag og boligudsatte husstande med henvisning til dekoder, Domstolsstyrelsen anvender, proceduren for rensning af Dom-stolsstyrelsens rådata samt identifikation af relevante husstande og lejereog dermed rensning af data efter kobling til registerdata. Herefter præ-senterer vi de anvendte registre og herunder de anvendte variable. Slutte-lig beskriver vi kort de anvendte kvantitative metoder.

153

DOMSTOLSSTYRELSENS ADMINISTRATIVE REGISTRE OG KOBLING TILREGISTERDATA

I analyserne indgår data for gennemførte sager8hos Domstolsstyrelsenog dermed sager, hvor fogedretten har tilkendegivet, at der er tilstrække-ligt juridisk grundlag for en effektuering af udsættelsen, omtalt som ’ef-fektive udsættelser’. Imidlertid afsluttes ikke alle gennemførte sager meden effektiv udsættelse. Lejeren vil i nogle tilfælde kunne indgå en aftalemed udlejer om indfrielse af huslejerestance, så lejeren kan blive boende.I andre tilfælde vil lejeren være fraflyttet lejemålet, inden udsættelsen bli-ver effektueret. De resultatkoder, der ligger til grund for identifikation afeffektive udsættelser, fremgår af bilagsboks B1.1 og bliver præsenteretnærmere i særskilt afsnit nedenfor.I perioden 2002-2009 indgår Domstolsstyrelsens administrativeregistre i en retskredsstruktur, der i perioden til og med december 2006omfattede 82 retskredse. Fra 1. januar 2007 var det 24 retskredse. Fejlre-gistreringer af fogedsager kan derfor forekomme, og data er renset fordubletter. Den nærmere procedure fremgår af særskilt afsnit nedenfor.Det årlige antal effektive udsættelser afviger svagt fra tallenefremlagt af Domstolsstyrelsen efter datarensningen. Det skyldes forskel-lige fremgangsmåder i datarensningen. At forskellene er så små, tyder påen relativ robust fremgangsmåde i databehandlingen.Med udgangspunkt i de rensede data har Danmark Statistik påbaggrund af adresseoplysninger identificeret de relevante adressekoder iregisterdata. Omkring 55 pct. af adresserne er blevet identificeret hvert afde 5 år. For perioden 2007-2009 har en ekstern konsulent gennemført enlignende, men mere dybdegående procedure, og det har derfor været mu-ligt at identificere knap 80 pct. af adresserne for hvert år. På baggrundheraf har det været muligt at identificere de berørte individer og dermedkoble til registeroplysninger for perioden 2002-2009.9Den resterendeandel, henholdsvis 45 og 20 pct. af fogedsagerne, er ikke identificeret,dels fordi adresseoplysningerne har været mangelfulde, dels fordi lejerneboede i udlandet eller var i fængsel, da lejemålet blev ophævet.For at gøre boligudsatte familier og familier med en fogedsagsammenlignelige med familier, der ikke berøres af en fogedsag de pågæl-8. De afsluttede sager omfatter: I Domstolsstyrelsens registre gennemførte, tilbagekaldte, afviste oghenviste sager og afsluttede sager i øvrigt.9. Da cpr-oplysningerne ikke er nødvendige for sagsbehandlingen i fogedretten, tilsiger dataloven, atfogedretten ikke registrerer disse oplysninger. Det har derfor ikke været muligt at koble til regi-sterdata på baggrund heraf.

154

dende år, har vi defineret en relevant population af lejere på baggrund afoplysninger om udlejningsforhold, boligens anvendelse samt inddelingen ihusstandstyper. Dermed også sagt, at vi har udeladt et mindre antal børne-familier og børnene i disse familier af datamaterialet, som ellers er identifi-ceret på baggrund af Domstolsstyrelsens registre. Definitionen af lejemålog husstandstyper er herefter anvendt til at identificere lejemål, der ikke erregistreret med en fogedsag de pågældende år. Heriblandt har vi for hvertaf de enkelte år trukket en stikprøve svarende til andelen af de identificere-de husstande med en fogedsag. Det vil sige, at vi for perioden 2002-2006for hvert år har udtrukket omkring 55 pct. af de børnefamilier, der bor ilejeboliger, og som ikke er identificeret i Domstolsstyrelsens data. For pe-rioden 2007-2009 er det omkring 80 pct.Data omfatter altså henholdsvis 55 og 80 pct. af alle børnefami-lier, der er registreret i udlejningsbolig anvendt til beboelse, samt hus-stande og børn, der kan kategoriseres inden for husstandstyperne enligefædre, enlige mødre, kernefamilie, sammenbragt familie og andre voksnemed børn i perioden 2002-2006 og i perioden 2007-2009.KODER FOR GENNEMFØRTE FOGEDSAGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTELSER

I analysen sondrer vi mellem familier med en fogedsag og boligudsattefamilier. Hvor førstnævnte omfatter familier, der ikke fraflytter adressen,til trods for at fogeden vurderer, at der er tilstrækkeligt juridisk grundlag,for at husstanden sættes ud, omfatter sidstnævnte både familier, der ersat ud ved en effektiv udsættelse, og familier, der fraflytter adressen, in-den udsættelsen effektueres.De effektive udsættelser er defineret ud fra underkoderne171.04-171.06. De resterende underkoder 171.01, 171.02, 171.03, 171.07og 171.99 omfatter de fogedsager, hvor en effektiv udsættelse ikke erregistreret. Familier registreret med en af de sidstnævnte underkoder,hvor samtlige familiemedlemmer er fraflyttet adressen inden fogedsagensafslutning, indgår dermed ligeledes i kategorien boligudsatte familier. Deresterende familier med underkoderne 171.01, 171.02, 171.03, 171.07 og171.99 indgår dermed i kategorien familier med en fogedsag.

155

BILAGSBOKS B1.1Underkoder anvendt i forbindelse med gennemførte fogedsager.171.01 Dekret udsat, lejer mødtKendelse om, at lejer, der er til stede på mødet i fogedretten, er udsat af lejligheden. Lejer skalstraks fraflytte, og udlejer kan få afgørelsen gennemført med hjælp fra fogeden, hvis det ikkesker.171.02 Udsat med dato, lejer ej mødtLejer møder ikke. Der afsiges ikke kendelse, men sagen udsættes til en bestemt dato på lejersadresse. Her vil kendelse om udsættelse blive afsagt, og udsættelse vil samtidig ske med foge-dens bistand.171.03 Dekret udsat med dato, lejer til stedeKendelse om, at lejer er udsat af det lejede. Fastsættelse af dato for, hvornår udsættelse skalske med fogedens bistand. Lejer er til stede på mødet i fogedretten.171.04 Effektiv udkørendeFysisk udsættelse af lejer med fogedens bistand (efter 171.01 eller 171.03).171.05 Dekret og effektiv udkørendeKendelse på stedet (det lejede) om, at lejer, der er til stede, er udsat af lejligheden og gennem-førelse af det med det samme (nogle gange direkte, andre gange efter 171.02).171.06 Dekret og effektiv udkørende, lejeren ej til stedeKendelse på stedet (det lejede) om, at lejer, der ikke er til stede, er udsat af lejligheden og gen-nemførelse af det med det samme (nogle gange direkte, andre gange efter 171.02).171.07 Dekret udsat med dato, lejer ej til stedeKendelse om, at lejer er udsat af det lejede. Fastsættelse af dato for, hvornår udsættelse skalske med fogedens bistand. Lejer er ikke til stede på mødet i fogedretten.171.99 AndetDet er en underkode, der anvendes, når øvrige underkoder ikke er dækkende.Kilde: Høst m.fl., 2012.

PROCEDUREN FOR DATARENSNING AF DOMSTOLSSTYRELSENSADMINISTRATIVE REGISTERDATA

I nedenstående gengiver vi proceduren for rensning af domstolsstyrel-sens administrative data (se også Høst m.fl., 2012) for data fra perioden2002-2006 og for data fra perioden 2007-2010.Generelt gælder følgende, hvis intet andet er nævnt, når sags-dubletter slettes:••

Der gives forrang til den sidst registrerede sag.Der gives forrang til sagskoderne 171.04-171.06 (effektiv udsættelse),hvis der er mindre end eller lig med 2 måneders forskel i registrerin-gen af den sidste sag, med underkoden 171.99, og den næstsidste sagmed underkoden 171.04-06.

156

For sager med samme identifikationsnummer for to eller flere sager, hvor:•

•

sagsfilerne oplyser samme navn samt modtagelses- og slutdato, menforskellig resultatkodedato og underkode (første sag med underkodemellem: 171.1-171.3, 171.7 og den sidste mellem: 171.4-171.6) anta-ger vi, at der er tale om samme sag, hvorfor sagen med underkode171.4-171.6 opretholdes.sagsfilerne oplyser samme adresse, samme modtagelses- og slutdato,samme resultatkode og underkode, men forskellige navne, antager vi,at der er tale om samme sag, hvorfor kun den ene sag opretholdes.sagsfilerne indeholder samme oplysninger om modtagelses- og slut-dato, men forskellige navne og adresser, antager vi, at der er tale omto sager, hvorfor begge sager opretholdes.sagsfilerne indeholder samme oplysninger om navn, modtagelses- ogslutdato samt underkode, men forskellige adresser, antager vi, at derer tale om samme sag, hvorfor kun den ene sag opretholdes.

For sager med forskellige identifikationsnumre og:•

•

forskellige navne, men hvor sagsfilerne indeholder samme adresse,modtagelses- og slutdato samt underkodeoplysninger, antager vi, atdet er samme sag, hvorfor kun den ene opretholdes.forskellige navne og resultatkode, men hvor sagsfilerne indeholdersamme adresse samt modtagelses- og slutdatooplysninger, antager vi,at det er samme sag, hvorfor kun den ene opretholdes.forskellige navne, sagens modtagelses- eller slutdato, men som erregistreret inden for en periode på 2 måneder eller derunder, antagervi, at der er tale om samme sag, hvorfor den sidste i tid (medmindreudsættelsessagen kommer først) opretholdes.forskellige navne og resultatkode divergerer, men hvor sagsfilerneindeholder samme modtagelses- og slutdatooplysninger, antager vi,at det er samme sag, hvorfor kun den ene opretholdes.modtagelses- og slutdato, men hvor sagsfilerne indeholder sammenavn og adresse, antager vi, at der er tale om to forskellige sager påsamme person og adresse, hvorfor begge sager opretholdes.forskellige navne samt modtagelses- og slutdato, men hvor sagsfi-lerne indeholder samme adresseoplysninger, antager vi, at der er tale

157

•

om forskellige sager på samme adresse, men med forskellige perso-ner, hvorfor begge sager opretholdes.og adresser, men samme navn og datoer, hvorfor begge opretholdes.

For sager med forskellige identifikationsnumre, hvor sagsfilerne indehol-der samme navne- og adresseoplysninger, men:•

•

hvor sagsfilerne indeholder forskellige modtagelses- og slutdatoop-lysninger, der er mindre end 2 måneder forskudt, antager vi, at derer tale om samme sag, hvorfor den ene (seneste i tid) opretholdes.hvor sagsfilerne indeholder forskellige modtagelses- og slutdato-oplysninger, hvoraf den ene sags modtagelses- og slutdato ligger in-den for modtagelses- og slutdatoen for den anden sag, antager vi, atder er tale om samme sag, hvorfor kun udsættelsessagen opretholdes.

For sager med forskellige identifikationsnumre og forskellige navneop-lysninger med samme adresseoplysninger:•

•

med samme modtagelses- og slutdatooplysninger, men med forskel-lige resultatkodedatoer antager vi, at der er tale om samme sag. Kunden ene (seneste resultatkodedato, medmindre udsættelsessagenkommer først) opretholdes.med forskellige slut- eller modtagelsesdato (den anden er den sam-me), der falder inden for 2 måneder, antager vi, at der er tale omsamme sag. Kun den ene (seneste i tid, medmindre udsættelsessagenkommer først) opretholdes.med samme modtagelses- og slutdatooplysninger, men med forskel-lige underkoder, antager vi, at der er tale om samme sag. Kun denene sag opretholdes.med forskellige navne, slutdato og modtagelsesdato antager vi, atder er tale om forskellige sager og begge opretholdes.

DEFINITION AF LEJERE

Identifikationen af relevante børnefamilier er baseret på definitionen aflejemål og husstandstyper.På baggrund af BBR-registrets oplysninger om udlejningsforholdog boligens anvendelse har vi identificeret samtlige lejemål. Lejemål erregistreret som udlejet og indgår i kategorierne:

158

••••••

Stuehuse til landbrugsejendommeFritliggende énfamilieshuseRække-, kæde- eller dobbelthuseEtageboligbebyggelseKollegierAndre enheder til helårsbeboelse.

Børnefamilier udgår af analysen, hvis deres adresse er registreret som:•••

••

SommerhuseKolonihavehuse og andre enheder til fritidsformålDaginstitution og døgninstitutioner (plejehjem, alderdomshjem,børne- eller ungdomshjem)Andre institutioner, herunder kaserner, fængsler mv.Adresser, der anvendes til erhverv.

Husstandstyperne er defineret på samme måde som i Høst m.fl. (2012)og dermed på baggrund af en række kriterier for antallet af beboere, al-ders- og kønsfordeling i husstanden samt ud fra et unikt familieidentifi-kationsnummer, der kan anvendes i identifikationen af familiemedlem-mer og den enkeltes status i familien.Som i Høst m.fl. (2012) udelader vi følgende:••

•

Husstande med mere end 15 beboere på adressenHusstande, hvor den ældste i husstanden er registreret som værendeunder 15 årHusstande, hvor den yngste er under 15 år, den ældste er under 25med en aldersforskel mindre end 15 år mellem den yngste og denældste i husstanden, og hvor beboerne i husstanden er registreretmed hver deres familieidentifikationsnummerHusstande med mere end tre beboere med mere end to forskelligefamilieidentifikationsnumre, hvor den yngste i husstanden er over65 år.

Beskrivelsen af de anvendte husstandsdefinitioner, der dannes på bag-grund af de tilbageværende familier, fremgår af nedenstående.

159

REGISTERDATA OG VARIABELBESKRIVELSE

Danmarks Statistik har udtrukket registerdata fra en række registre:••••

••

Arbejdsløshedsstatistikregisteret (fx beskæftigelsesstatus)Befolkningsstatistikregisteret (fx køn, alder, civilstand)Bygnings- og boligstatistikregisteret (fx ejerforhold)Integreret database for arbejdsmarkedsforsikring (IDA) (fx stilling,familietype, højst fuldførte uddannelse)Uddannelsesregisteret (fx eksamenskarakterer)Velstandsstatistikregisteret (fx familieindkomst før og efter skat)

På baggrund heraf er det muligt at indhente oplysninger om køn og alder,uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning, indkomstgrundlagsamt boligforhold for hele befolkningen. Registeroplysningerne er regi-streret primo eller ultimo hvert år i perioden 2001-2010.10For de boligudsatte familier samt familier med en fogedsag an-vendes registreringen af baggrundsvariablene, der i tid ligger tidligere ogtættest på udsættelsestidspunktet. De anvendte baggrundsvariable følger ivid udstrækning Høst m.fl. (2012).HUSSTANDSTYPER

Familier udgør den primære analyseenhed i den kvantitative analyse ogdanner grundlag for dannelsen af de øvrige variable. Med variablen hus-standstyper kategoriserer vi således de forskellige beboerkonstellationer ienlige fædre, enlige mødre, kernefamilier, sammenbragte familier og an-dre voksne med børn. Vi anvender her kombinationen af alder, familie-identifikationsnummer, familieplads samt personnummeret på barnetsbiologiske forældre.Familieidentifikationsnummer er dannet af Danmarks Statistikog udgør en unik kode til identifikation af de familiemedlemmer, der til-hører samme familie. Familieplads angiver det enkelte individs plads ifamilie, herunder hovedperson, ægtefælle/partner og hjemmeboendebarn, se eventuelt Danmarks Statistiks hjemmeside for yderligere doku-mentation. På baggrund af familieidentifikationsnummeret er det såledesmuligt at identificere familierne og deres familiemedlemmer. Da lejeremed en fogedsag og boligudsatte lejere imidlertid oftere flytter adresse10. Enkelte variable indgår dog kun frem til 2009, herunder indkomstvariablene, eller fra og med2003 primær indkomstkilde.

160

end lejere generelt, vil de to førstnævnte grupper oftere indgå i kategori-en andre voksne med børn, til trods for at de reelt har skiftet partner el-ler nær bofælle.Vi har derfor udvidet definitionen af kernefamilier og sammen-bragte familier, der dermed ikke blot omfatter voksne registreret medsamme familieidentifikationsnummer, men ligeledes to voksne af forskel-ligt køn og en aldersforskel på under 15 år, hvor begge er over 15 år. Yder-ligere tillader vi, at der i husstanden er børn under 15 år, der har et andetfamilieidentifikationsnummer end de to voksne i husstanden. Tilsvarendetillader vi, at enlige forældre kan have børn under 15 år boende, der ikkehar samme familieidentifikationsnummer som den enlige forælder.Familiekonstellationerne enlige fædre, enlige mødre, kernefamili-er og sammenbragte familier er kongruente med husstandstyperne medsamme betegnelse og således med lejemålet, idet der ikke bor flere fami-lier på adressen.•

•

Enlige fædre: Børnefamilier, hvor den ældste i husstanden er mand.Aldersforskellen mellem den ældste og den næstældste i husstandener mere end 15 år. Den næstældste i husstanden er mindre end 15 åreller har samme familieidentifikationsnummer som den ældste i hus-standen og hjemmeboende barn som familieplads.Enlige mødre: Børnefamilier, hvor den ældste i husstanden er kvin-de. Aldersforskellen mellem den ældste og den næstældste i husstan-den er mere end 15 år. Den næstældste i husstanden er mindre end15 år eller har samme familieidentifikationsnummer som den ældstei husstanden og hjemmeboende barn som familieplads.Kernefamilier: Børnefamilier, hvor begge voksne har samme fami-lieidentifikationsnummer, og hvor hver især har familieplads somhovedperson eller ægtefælle/partner, samt børnefamilier, hvor al-dersforskellen mellem den ældste og den næstældste i husstanden ermindre end 15 år, den næstældste i husstanden er mere end 15 år oghar andet køn end den ældste i husstanden. Der er overensstemmel-se mellem personnummeret for de to ældste i husstanden og samtli-ge personnumre for børnenes biologiske forældre.Sammenbragte familier: Børnefamilier, hvor begge voksne harsamme familieidentifikationsnummer, og hvor hver især har familie-plads som hovedperson eller ægtefælle/partner, samt børnefamilier,hvor aldersforskellen mellem den ældste og den næstældste i hus-

161

•

standen er mindre end 15 år, den næstældste i husstanden er mereend 15 år og har andet køn end den ældste i husstanden. Der eruoverensstemmelse mellem personnummeret for mindst én af de toældste i husstandens og personnumrene for mindst ét af børnenesbiologiske forældre. Mangler børnene i husstanden identifikation afmindst en af deres biologiske forældre, indgår familien i sammen-bragte familier.Andre voksne med børn: Børnefamilier i husstande med to voksne,der ikke danner par som for kernefamilier eller sammenbragte familier,samt husstande med tre eller flere voksne. Kategorien dækker bl.a.over bofællesskaber og kollektiver med tre eller flere voksne, hvorafmindst én har et barn under 18 år, husstande, hvor bedsteforældre,forældre og deres børn bor i samme lejebolig, samt husstande, hvor eteller flere af børn er over 25 år, og mindst et barn er under 18 år.Hver af disse husstande omfatter således mindst to familier, hvorafikke alle nødvendigvis har børn. Familier, der indgår i kategorien an-dre voksne med børn uden selv at have børn, udgår af analysen.

ANTAL BØRN I FAMILIEN

Antallet af børn i familien er beregnet inden for de enkelte familier. Forenlige fædre, enlige mødre, kernefamilier, sammenbragte familier og fa-milier i kategorien andre voksne med børn opgøres antallet af børn i al-deren 0 til 17 år.ALDER FOR DEN ÆLDSTE I FAMILIEN

Alder for den ældste i familien angiver uden yderligere beregninger alde-ren for den ældste i familien. Alder opgøres pr. 1.1. det pågældende år.ETNISK BAGGRUND

Vi kategoriserer her familierne efter den højeste tilknytning til Danmark,vestlige lande og ikke-vestlige lande, prioriteret i den nævnte rækkefølge.Variablen omfatter dermed kategorierne:••

Dansk baggrund, hvor mindst en voksen har dansk baggrundVestlig baggrund, hvor mindst en voksen er registreret som indvan-drer eller efterkommer med oprindelse i et vestligt land, og den an-den er registreret som indvandrer eller efterkommer fra enten etvestligt eller et ikke-vestligt land

162

•

Ikke-vestlig baggrund, hvor begge voksne har oprindelse i et ikke-vestligt landUoplyst omfatter familier, hvor oprindelsesoplysninger er uoplystfor begge voksne i familien.

FAMILIENS PRIMÆRE INDKOMSTKILDE

Familierne er her kategoriseret efter den voksne i husstanden, der harden højeste arbejdsmarkedstilknytningsgrad. Familier med to voksne ka-tegoriseres således efter den voksne i familien, der har den højeste ar-bejdsmarkedstilknytningsgrad. Vi har her prioriteret arbejdsmarkedstil-knytningen i rækkefølgen:••••••

Beskæftigede, herunder selvstændige og lønmodtagereDagpengemodtagereKontanthjælpsmodtagereFamilier, der modtager en varig ydelseFamilier under uddannelseFamilier i restgruppen.

Den primære indkomstkilde anvendes således som udtryk for familiensarbejdsmarkedstilknytning. Familier i restgruppen har ingen eller næsteningen erhvervsrelateret indkomst og er ikke registreret med en overfør-selsindkomst. De er endvidere ikke uddannelsessøgende pr. 1. oktoberog har ikke været uddannelsessøgende i mindst 3 måneder i løbet af året.FAMILIENS HØJEST OPNÅEDE UDDANNELSESNIVEAU

På familieniveau har vi kategoriseret familierne efter højeste uddannel-sesniveau i familien. Familier med to voksne kategoriseres således efterden voksne i familien, der har det højeste uddannelsesniveau. Vi har herprioriteret uddannelsesniveauet i rækkefølgen:••••

•

Mellemlang eller lang videregående uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregående uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelse, herunder folkeskole oggymnasiale ungdomsuddannelserUoplyst.

163

KOMMUNEKATEGORIER

I analysen inddeler vi kommuner efter deres geografiske beliggenhed:••

•

København: Københavns KommuneDe tre næststørste kommuner: Odense, Aalborg og Aarhus Kom-muneØvrige bykommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Es-bjerg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvid-ovre, Høje Taastrup, Ishøj, Kolding, Lyngby-Taarbæk, Roskilde,Rødovre, Skanderborg, Tårnby og Vallensbæk Kommune.Mellemkommuner: Allerød, Egedal, Favrskov, Faxe, Fredensborg,Fredericia, Furesø, Greve, Gribskov, Halsnæs, Herning, Holbæk,Horsens, Hørsholm, Køge, Lejre, Næstved, Ringsted, Rudersdal,Silkeborg, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vejle KommuneLandkommuner: Aabenraa, Assens, Billund, Brønderslev-Dronninglund, Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Frederikssund,Haderslev, Hedensted, Helsingør, Hillerød, Hjørring, Holstebro,Ikast-Brande, Kalundborg, Kerteminde, Mariagerfjord, Middelfart,Nordfyn, Nyborg, Odder, Odsherred, Randers, Rebild, Svendborg,Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Vejen, Vesthimmerland, Viborg ogVordingborg KommuneYderkommuner: Bornholm, Fanø, Guldborgssund, Jammerbugt,Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Struer, Tønder, Varde og Ærø Kommune.

ANTALLET AF FLYTNINGER

Antallet af flytninger er dannet på baggrund af adresseoplysninger i CPR-registret. Antallet af flytninger i familien angiver antallet af flytninger forden blandt de voksne i familien, der har flyttet flest gange i løbet af detseneste år. For familier med en fogedsag er antallet af flytninger opgjortfor 1 år før sagens afslutningsdato. For familier uden en fogedsag er an-tallet af flytninger opgjort inden for 1 år før 1. januar det pågældende år.METODE

I den deskriptive analyse af de boligudsatte familiers kendetegn i kapitel 4gengiver vi fordelingen af deres karakteristika. Ved test for, om fordelingenaf karakteristika for familier generelt, familier med en fogedsag og for bo-ligudsatte familier er statistisk signifikant forskellige, anvendes chi2-test.

164

Derudover opgør vi den samlede risiko for, at en børnefamiliebliver boligudsat, som andelen af samtlige børnefamilier, der i løbet af 1kalenderår bliver sat ud af deres bolig ved fogedens bistand eller fraflyt-ter adressen, umiddelbart inden udsættelsen effektueres.Forskelle i den samlede risiko mellem forskellige familier kanskyldes flere forhold. Som eksempel kan vi betragte forskellen i den sam-lede risiko alene på baggrund af familiens primære indkomstkilde. For-skellen mellem familier, der modtager kontanthjælp, og familier, hvormindst en af de voksne i familien har en beskæftigelsesindkomst, kanbåde være udtryk for strukturelle institutionelt og individuelt betingedeforhold. Som for eksempel, at familier med kontanthjælp har et lavererådighedsbeløb, og at de er mere sårbare over for uforudsete økonomi-ske ændringer, fordi de ikke har mulighed for at spare op. Det kan dogogså være udtryk for generelle forskelle på baggrund af familiespecifikkeforhold som det, at flere udviser en risikobetonet adfærd, herunder alko-holisme og ludomani. At familier med kontanthjælp har en højere samletrisiko for at blive boligudsat, har således flere årsagssammenhænge. Tiltest for, om forskellen i den gennemsnitlige andel og forskellen i dengennemsnitlige udvikling er signifikant forskellig mellem forskellige kate-goriseringer af børnefamilier og husstande, anvendes simpel t-test.DEN KVALITATIVE DELUNDERSØGELSE

Den kvalitative delundersøgelse bygger på interview med 14 familier. Ialle familier er den ene eller begge forældre interviewet, mens et eller fle-re børn er interviewet i 10 familier. Interviewene er gennemført fra april2011 til februar 2012.INFORMANTERNE

I den kvalitative undersøgelse interviewer vi voksne og børn i familier,der er blevet sat ud af egen bolig. I undersøgelsen inkluderer vi familiermed børn mellem 6 og 16 år, men der kan godt være børn og unge i an-dre aldre i familien. De interviewede børn er i det nævnte aldersspektrum.Der findes meget lidt viden om børns og unges erfaringer med udsættel-se, og i undersøgelsen har vi ønsket et bredt aldersspektrum for børnene,således at der er en vis variation.Vi har forsøgt at interviewe både mænd og kvinder; i praksis harvi interviewet 2 mænd og 12 kvinder. Der er én familie med anden etniskbaggrund med i undersøgelsen. Det var for lidt til at have særskilt fokus

165

på etnicitet. Familierne bor i syv forskellige kommuner på Sjælland ogFyn. I alt er der fire familier fra København og ni familier fra Storkø-benhavn (København inkluderet). Vi har ikke haft fokus på betydning afkommune eller region, da vi ikke forventede, at udsatte familiers oplevel-ser varierer geografisk.Forældrene var mellem 25 og 54 år på interviewtidspunktet, og ialt blev 12 kvinder og 2 mænd interviewet. Af de 14 interviewede foræl-dre, var fire i forhold, mens 10 var enlige. Der var ingen kernefamilier.Informanternes familiestatus svarer derfor til det generelle billede af bo-ligudsatte familier, hvor enlige er i overtal. Én informant er af anden et-nisk baggrund end dansk og har boet i Danmark i omkring 20 år.De 14 familier har tilsammen 32 børn, men 16 børn fra 10 fami-lier er blevet interviewet. De resterende 16 børn var enten for små til atblive interviewet, havde ikke mulighed for at deltage eller ønskede ikke atdeltage. Otte drenge og otte piger blev interviewet. De interviewede børner alle i skolealderen på interviewtidspunktet. Fem børn var 6-7 år, syvbørn var 9-12 år, og fire børn var 13-17 år.Informanterne og deres børn er gennemgående ældre end blandtboligudsatte familier generelt, det kan hænge sammen med, at vi ønskedeat interviewe familier med børn i skolealderen, og måske også med, atældre familier har større overskud til at deltage i et interview.Vi ønskede ikke at interviewe familier, der var blevet udsat for-nylig (mindre end 3 måneder forinden), da man kan forvente, at udsæt-telsen er en voldsom oplevelse, hvor man ikke kan interviewe umiddel-bart efter udsættelsen. Ligeledes havde vi fokus på, hvordan barnet ogfamilien etablerer sig efterfølgende. Vi ønskede derfor et tidsrum mellemudsættelsen og interviewet, så fokus er på processer omkring håndteringog forståelse af udsættelsen og perioden efter.Vi forsøgte at finde familier, der har oplevet udsættelse i op til 1år før interviewtidspunktet. I praksis har vi måttet slække på disse krav,og der er gået mellem en måned og halvandet år, fra familien er sat ud ogtil interviewtidspunktet. Fem familier blev interviewet mindre end 6 må-neder efter udsættelsen, mens ni familier blev interviewet mere end 6måneder efter udsættelsen. Undersøgelsen viste imidlertid også, at dergår markant længere tid end forventet, til familien er genetableret i nybolig. Ni familier boede fortsat i midlertidig bolig på tidspunktet for in-terviewet, heri medregnet familier, der bor til fremleje. De har såledesikke opnået ny fast bolig ved interviewtidspunktet.

166

REKRUTTERING AF INFORMANTER

Det har været en stor udfordring at finde familier, der inden for det sid-ste år har oplevet boligudsættelse og har indvilliget i at blive interviewetomkring deres oplevelser. I hele landet i 2010 var det omkring 4.000børnefamilier, der blev sat ud.Familier, der er udsat af egen bolig, er ikke samlet i bestemte bo-ligområder, i bestemte boligforeninger eller på bestemte institutioner. Deer heller ikke organiseret i bestemte foreninger eller har andre typer afsamlingssteder. Nogle familier har dog ophold på herberger eller i nød-boliger, men her opholder sig også familier med andre typer problemer.Familier, der sættes ud, bliver heller ikke registreret hos de sociale myn-digheder som ’boligudsatte’, ej heller fører boligselskaber registre overdisse familier. Familier, der sættes ud, kan derfor ikke opsøges bestemtesteder eller gennem bestemte foreninger og organisation.For at finde de boligudsatte familier har vi anvendt et eksplora-tivt design. Vi brugte to overordnede strategier for at få kontakt til dissefamilier. For det første søgte vi hjælp til at få kontakt til de udsatte fami-lier fra forskellige myndigheder, institutioner og organisationer, der gen-nem deres virke har kontakt til sådanne familier. For det andet søgte vi athenvende os mere direkte til familierne. I bilagstabel B1.1 er de anvendtestrategier opført.BILAGSTABEL B1.1Rekruttering af informanter.Rekruttering gennem myndigheder, institutioner, boligsel-skaber mv.Familieherberger, krisecentre, nødboliger i københavns-områdetSocialforvaltninger (både børn og unge-forvaltninger såvelsom boligrådgiverne) i første omgang i det storkøben-havnske område, senere også hele Sjælland og FynSkolesocialrådgivere på skoler i KøbenhavnBoligforeninger, lokalafdelinger i det storkøbenhavnskeområdeGældsrådgivninger i det storkøbenhavnske område,Gældsrådgivningen i OdensePrivate hjælpeorganisationer: herunder Mødrehjælpen,Familiefonden og SR-bistandRekruttering direkteArtikler i lokalaviser i det storkø-benhavnske områdeBrochurer udlagt på diverse soci-alforvaltninger i det storkøben-havnske områdeSnebold-metode, via informanter

Virekrutterede familier, der sættes ud med myndigheder, institutioner og boligselska-ber mv. som mellemled.Selvom disse familier ikke er registreret systematiskhos myndigheder og andre, var socialforvaltninger, boligselskaber og pri-vate hjælpeorganisationer behjælpelige med at finde frem til disse familier.

167

Da disse familier ikke registreres som sat ud af egen bolig, gennemgikmange af de socialforvaltninger, vi henvendte os til, manuelt deres sagereller deres hukommelse for at finde frem til disse familier. Nogle forvalt-ninger og andre organisationer fremsendte undersøgelsens invitations-brev og en kort beskrivelse af projektet til de boligudsatte familier. Noglesagsbehandlere eller andre kontaktpersoner kontaktede familierne direkteog opfordrede dem til at være med. Nogle lagde brochurer frem på dereskontorer, hvor de kunne ses af familierne. I nogle tilfælde henvendte fa-milierne sig selv til os, fordi de gerne ville interviewes. I andre tilfælde fikvi kontaktmobilnummer til en udsat familie, der via mellemled havdegivet tilsagn om at ville deltage. Der var mange kommuner, som meldte,at de ikke havde haft nogle boligudsatte det sidste år eller ikke kunnefinde frem til dem, og at de derfor ikke kunne hjælpe os. I vores henven-delse til socialforvaltninger i kommuner afgrænsede vi os geografisk iførste omgang til det storkøbenhavnske område, men da det viste sigsærdeles vanskeligt at finde informanter, kontaktede vi socialforvaltnin-ger på hele Sjælland og udvalgte kommuner på Fyn, Lolland og Falster.I forhold tildirekte rekrutteringkontaktede vi lokalaviser i detstorkøbenhavnske område, og flere bragte artikler om undersøgelsenmed opfordring til at deltage. Ligeledes lagde vi brochurer ud på social-kontorerne, og vi spurgte, om informanterne kendte andre, vi kunne in-terviewe. Vi fik én informant via udlagte brochurer.For at gøre det mere attraktivt at deltage fik familierne en gave iform af et gavekort til Fona på 100 kr. til hvert medvirkende barn, en turi zoologisk have for familien eller en biograftur til familien. Gaven vartænkt som noget, familien sammen kunne få en oplevelse ud af.Samlet set vurderer vi, at det især er gennem socialforvaltninger,boligselskaber og private hjælpeorganisationer, at vi har rekrutteret voresinformanter.Det viste sig at være særdeles tidskrævende og langvarigt at findefamilier, der ønskede at deltage. En årsag kan være, at det er svært at fin-de frem til de udsatte familier. De adspurgte forvaltninger, boligselskaberog private hjælpeorganisationer har haft vanskeligt ved at finde frem tilde udsatte familier, i og med at de ikke registreres som udsatte.En anden vigtig årsag kan være, at det kun er få af de familier,der har fået invitation til at deltage, der har ønsket at deltage i undersø-gelsen. Vi ved fra den kvantitative undersøgelse (se kapitel 3), at familier,der bliver sat ud, ofte har dårligere økonomiske, sundhedsmæssige, og

168

arbejdsmæssige forhold end lejergruppen generelt. Ligeledes er det atblive sat ud fra egen bolig et stort praktisk problem, der kræver mangefysiske og psykiske ressourcer. Endelig viser den kvalitative undersøgelse,at det er forbundet med skam at blive sat ud af boligen. Det er derforikke noget, familierne ønsker at tale om – og slet ikke, hvis de er ved atfå genetableret sig. Disse faktorer kan derfor være med til at forklare,hvorfor så få har meldt sig til at deltage i undersøgelsen.Den valgte fremgangsmåde, hvor det især er mellemled, derformidler kontakten, kan ses som forholdsvis skånsom, da det kun erfamilier, der selv har taget en aktiv beslutning om at deltage, der rent fak-tisk deltager. Fremgangsmåden betyder dog, at det nok er familier, derhar et ekstra overskud i forhold til deres situation, der vælger at deltage.Enkelte familier siger selv om motivationen til at deltage, at de ønsker atbidrage til, at der kommer større viden om problemstillingen. Det er per-soner, der fortsat er i en svær situation, men som alligevel har et vistoverskud til at tale om udsættelsen, og flere vil gerne benytte chancen forat videregive deres viden og erfaringer. Endelig er der ingen tvivl om, atmuligheden for at give børnene en oplevelse eller gave har spillet ind påforældrenes beslutning om at deltage.Fremgangsmåden kan også tænkes påvirket af en fagpersonsvurdering af, om en familie var egnet til at deltage. Det kan tænkes, at foreksempel en socialrådgiver bevidst eller ubevidst har sorteret familier fra,der blev anset som for skrøbelige ud fra et ønske om ikke at belaste demyderligere. Eksempelvis kontaktede vi flere krisecentre, som havde fami-lier, der faldt inden for målgruppen, men som krisecentret ikke formidle-de kontakt til, selvom vi ventede i op til 5 måneder. I flere tilfælde ople-vede vi, at den interviewede voksne talte meget positivt om en sagsbe-handler, der varetog deres sag, som samtidig var den sagsbehandler, derhavde formidlet kontakt til undersøgelsen og opfordret dem til at deltage.I forhold til børnenes deltagelse har vi opfattelsen af, at foræl-drene konsulterede børnene om, hvorvidt de ønskede at deltage i under-søgelsen. Alle familier gav først tilsagn om deltagelse, efter at de havdekonsulteret deres børn. For børnene har gaven nok haft betydningsom ’belønning’ for at tale med intervieweren. Den har virket motive-rende for, at børnene sagde ja til at blive interviewet. I fire familier fra-valgte børnene at deltage. De børn, der ikke ønskede at deltage, var ungepå 16 år eller mere. I disse familier fortalte den interviewede forælder omstore konflikter og mistrivselsproblemer hos den unge.

169

GENNEMFØRELSE AF INTERVIEW

Selve interviewene varede 1-2 timer og foregik på informantens bopæl,bortset fra tre, der foregik på SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd efter informantens eget valg. I alle interview, hvor børnene blevinterviewet, var der to interviewere til stede, og forældre og børn blevinterviewet hver for sig. Det gav mulighed for, at både voksne og børnkunne tale fra egne præmisser. I det følgende vil vi fremlægge gennemfø-relse af interview med henholdsvis forældre og børn.INTERVIEW MED FORÆLDRE

Ved interview med forældrene præsenterede vi formålet med undersøgel-sen ved interviewets start, og vi gjorde det klart, at vi kom fra en forsk-ningsinstitution. Ligeledes gjorde vi det klart, at vi ville sikre deres ano-nymitet i den skrevne rapport. Grundlaget for samtalen bestod af en se-mi-struktureret interviewguide, som berørte en række spørgsmål opdeltefter følgende temaer:•••••••

Familiens generelle situation: arbejde, familie, helbredBolighistorie – før udsættelseBaggrund for udsættelseSelve boligudsættelsenEfter udsættelsen: bolig, hverdagsliv, arbejdeKontakt til socialforvaltningen før, under og efter udsættelseBørnenes trivsel og hverdagsliv efter udsættelse.

Spørgeguiden sikrede, at de ønskede temaer blev berørt, men informan-ten var i høj grad med til at bestemme rækkefølge og vægtning af samta-lens emner, ligesom andre temaer eventuelt blev bragt op. Det var medtil at sikre en dynamisk interviewsituation (Egelund, Jakobsen & Steen,2010). Spørgeguiden fungerer i denne type interview som ”støttende,ikke disciplinerende” (Warming, 2005). Det var også tilfældet i denneundersøgelse, hvor de enkelte interview var præget af den enkeltes situa-tion, baggrund og aktuelle omstændigheder. I undersøgelsesforløbet blevdet således klart, at informanterne havde vidt forskellige baggrunde ogomstændigheder omkring boligudsættelse.

170

INTERVIEW MED BØRN

Ved interview med børn og unge begyndte vi interviewet med at præsen-tere formålet med undersøgelsen – at høre om deres liv og om at flytte.Vi valgte med vilje et neutralt ord for ’udsættelse af bolig’ for at ladebørnenes egne betydninger af situationen komme frem. Vi fortalte, at viskulle skrive en bog om børn, der flyttede, som de havde gjort, og at viderfor skulle snakke med familier, der var flyttet. For at de ikke skulleføle, at deres loyalitet til forældrene blev sat på en prøve, gjorde vi detogså klart, at vi havde fået lov af deres forældre til at snakke med demom det. Endelig fortalte vi dem, at de ikke behøvede at svare på spørgs-mål, hvis ikke de ønskede det, og at vi kunne stoppe, når de ønskede det.Grundlaget for samtalen med børnene bestod – som ved inter-view med de voksne – af en semistruktureret interviewguide. Den varopdelt i følgende temaer:•••••

Hverdagsliv: skolegang, fritidsinteresser, vennerBolig og hverdagsliv før udsættelsenBoligudsættelsen: hvordan skete det?Efter udsættelsen: hverdagsliv, nye venner, fritidRetrospektive erfaringer.

Børnene og de unge var 6-17 år. Det er en relativt stor spredning, der harbetydning for deres udtryksmåde. Ikke overraskende har børnenes alderbetydning for, hvordan deres erfaringer med hverdagsliv, boligudsættelseog flytning kan italesættes. De yngre børn havde vanskeligere ved at fortæl-le sammenhængende om deres oplevelser af hverdagsliv og af flytning,som er foregået over længere tid. Ligeledes formulerede de yngre børn sigmere kortfattet og konkret (se også Egelund, Jakobsen og Steen, 2010).For at engagere børnene og sikre, at deres dagsorden kom frem,anvendte vi forskellige metodiske teknikker (Thorne, 1993; O’Kane,2000). Hvor der var flere søskende, valgte vi at interviewe søskendesammen, i det omfang det var muligt. I en interviewsituation kan det vir-ke betryggende for børn at blive interviewet med andre børn i den uvan-te situation, som et interview er. Ved søskendeinterview har børnenemulighed for at rekonstruere situationer og oplevelser sammen, trækkepå fælles viden og supplere hinanden (Kampmann, 2000). Interview medmere end ét barn kan endvidere i højere grad end ved enkeltinterview

171

give det enkelte barn mulighed for at trække sig og lade den anden svare ienkelte situationer.Vi anvendte et såkaldt edderkoppediagram (Punch, 2002), herkaldet ”steder i min hverdag”, som en måde at visualisere og kortlæggebarnets nye hverdagsliv. Det viser blandt andet, hvilke aktiviteter barnetdeltager i uden for hjemmet, samtidig med at barnet fortæller om indhol-det. Ved hvert af edderkoppens ben skriver intervieweren et sted, sombarnet er i sin hverdag, hvis muligt er der en kronologisk fremgang: Hvorer du om mandagen, hvad gør du her, hvem er du sammen med, hvadbetyder det for dig mv. Samtidig med at barnets hverdag bliver kortlagt,samtales der om, hvad barnet laver der, hvilke relationer der er til ste-det/aktiviteten. Diagrammet fungerede ofte som en måde at komme igang med at tale på.En anden teknik vi anvendte var tegninger. Børnetegninger kanvære en måde at hjælpe børn til at fortælle om deres erfaringer, især erfa-ringer, der er svære at fortælle om (Leitch, 2008). Vi tilbød børnene, atde kunne tegne boligudsættelsen og deres nye og deres gamle hjem. Ikkeoverraskende var det især de yngre børn, der gerne ville det. I flere inter-view betød tegningerne, at børn kunne sætte flere ord på deres oplevelsermed boligudsættelsen.For nogle af informanterne var deres aktuelle situation medvir-kende til at sætte rammer for interviewsamtalens forløb. En familie varudsat blot 1 måned før interviewet. Samtidig havde familien fået tilbudtny bolig, men et barn skulle samtidig flytte til den anden forælder. Deturbulente begivenheder påvirkede naturligvis de interviewede børn oggjorde det vanskeligt at svare på spørgsmål om hverdagsliv og rutiner.Fra en forskningsmæssig vinkel bidrager sådanne interview dog med vig-tig indsigt i den vanskelige situation, som barnet står i, og udfordringenmed at håndtere den.Samtidig var det vigtigt, at vi ikke vanskeliggjorde situationenyderligere for de interviewede børn og unge. Vi har været bevidste om, atbørn ikke skulle presses til at tale om boligudsættelse eller andre vanske-lige forhold, hvis de ikke kunne håndtere det. Vi benævnte derfor bolig-udsættelsen som ’at flytte’ og spurgte ind til deres erfaringer med at flytte.Vi har hele tiden forsøgt at aflæse barnets reaktioner på spørgsmålenesindhold. Ved enkelte interview var børnene – set i bakspejlet – overtil-passede i interviewsituationen, idet de sad pænt og svarede på spørgsmål,så godt de kunne, i over halvanden time. Det prøvede vi at være op-

172

mærksomme på ved de efterfølgende interview. I nogle interview fandtvi, at barnet svarede normativt ’rigtigt’, måske for at beskytte sine foræl-dre. Her undlod vi at spørge mere ind til det og forsøgte at tage ud-gangspunkt i det, barnet selv sagde.I almindelighed var børnene interesserede og deltog, hvilket vitog som udtryk for, at situationen ikke stressede dem for meget. Demindre børn meldte selv fra, når de ikke kunne koncentrere sig mere,ved at begynde at lege. Ved de større børn og unge sluttede interviewet,når samtalen havde været rundt om alle temaer. Alle interviewene blevafsluttet i en god atmosfære, hvor børnene, efter at diktafonen blev sluk-ket, har sludret videre med intervieweren.ANONYMITET

Det har været vigtigt at sikre informanternes anonymitet. I afrapporte-ringen er alle navne på personer og lokaliteter ændret af hensyn til delta-gernes anonymitet. Hændelser eller træk, som kunne virke afslørende forden enkelte, er udeladt, eller vigtige detaljer er ændret, så de ikke kangenkendes af andre end familierne selv. Det betyder samtidig, at de mestdramatiske hændelser er udeladt, da de vil være genkendelige.METODERNES MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

Når vi i undersøgelsen anvender henholdsvis registerdata og kvalitativeinterview data, har disse metoder forskellige muligheder og begrænsninger.De kvantitative registerdata bidrager med et overblik over, hvadder kendetegner boligudsatte familier og familier med en fogedsag medhenvisning til demografiske og socioøkonomiske forhold samt bosætningog flyttemønstre. Analysen giver således indblik i, hvilke børnefamilierder udgør de største grupper af de boligudsatte familier, og hvilke børne-familier, om nogen, der udgør en stadig større eller mindre andel af deboligudsatte børnefamilier. I forlængelse heraf giver den deskriptive ana-lyse indblik i, hvilke børnefamilier der på baggrund af udvalgte familie-specifikke karakteristika har den højeste samlede risiko for at blive sat udved en effektiv udsættelse eller fraflytte adressen grundet en fogedsag.Dermed bidrager den deskriptive analyse med viden om, hvilke familierman med fordel kan fokusere på for at forebygge flest mulige boligud-sættelser af børnefamilier.Samtidig giver det en forståelse af, hvilke socioøkonomiske vil-kår de boligudsatte børn vokser op under, herunder hvor ofte de må flyt-

173

te til en anden bolig. I forlængelse heraf gør de anvendte registerdata detligeledes muligt at følge børnene over længere tid. Vi ser på børnenesflyttemønstre og ændringer i nære familieforhold, forebyggende foran-staltninger og anbringelser samt børnenes skolepræstationer, herunderkaraktergennemsnit og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Analy-sen giver således indblik i børnenes opvækstvilkår før boligudsættelsenog livsvilkår, psykiske og sociale vanskeligheder samt uddannelseschan-cer og dermed livschancer efter boligudsættelsen.Styrken ved registerdata er, at data ikke er afhængige af de bolig-udsattes egen forståelsesramme for årsagssammenhænge, institutionellebegrænsninger, egne intentioner og adfærd. Samtidig er det muligt atsammenligne med andre familier og dermed se, om de boligudsatte fami-lier rent faktisk skiller sig ud på udvalgte punkter.Imidlertid giver registerdata ikke indblik i dynamikkerne og deinvolverede parters handlingsmønstre før, under og efter udsættelsen.Det gør til gengæld de kvalitative data, der bidrager med at givemere detaljeret viden om, hvad der sker ved og efter en udsættelse, såvelsom de ser udsættelse fra de udsattes eget perspektiv. For eksempel viserde kvantitative data usikre boligforhold på udvalgte parametre som antalflytninger, mens de kvalitative beskrivelser indfanger kompleksitet i bo-ligforløb efter en udsættelse. Ligeledes indfanger de forskellige måder atagere og håndtere udsættelse og midlertidige boligforhold på.Desuden bidrager de kvalitative interviewdata med at give ind-blik i, hvordan de boligudsatte forældre og børn selv håndterer, forstårog oplever en udsættelse og perioden efter. De giver dermed viden om,hvordan en boligudsættelse ser ud fra de boligudsattes eget perspektiv,og hvordan den tillægges betydning i hverdagslivet. Særligt bidrager denmed indsigt i, hvordan en udsættelse ser ud fra henholdsvis børns ogvoksnes perspektiver. De kvalitative data synliggør, hvordan de udsattepositioneres af de betingelser, de har.Samtidig kan den kvalitative metode ikke dække alle de situatio-ner og erfaringer, som familier, der sættes ud, har. Det gælder for allekvalitative studier. Der kan derfor altid findes andre variationer. Under-søgelsen indfanger et udsnit af typer af fælles erfaringer og oplevelser.

174

BILAG 2

TABELLER TIL KAPITEL 4

HUSSTANDSTYPER

BILAGSTABEL B2.1Familier fordelt på husstandstyper, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. 2002-2009. Procent ogantal.2002200343745123100118.09674328175100261200443844123100118.03894223216100233200543943113100115.93564526186100223200644043113100114.31855223164100247200744042113100163.89994824135100800200844041113100164.66764926154100972200944240113100160.604Total439431131001.075.098

Familier genereltEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneTotalBeregningsgrundlag33646123100119.54153928254100209

Familier med en fogedsagEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneTotalBeregningsgrundlag87494822241616551001001.1484.093Tabellen fortsættes

175

176

BILAGSTABEL B2.1 FORTSATFamilier fordelt på husstandstyper, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. 2002-2009. Procent ogantal.2002200311521913510029020041051171831003212005145316125100284200613571510510030520071159131341005752008115914143100821200996013143100780Total1157151431003.608

Boligudsatte familierEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneTotalBeregningsgrundlagAnm.:

75024153100232

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 34,08, P-værdi = 0,083.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 32,43, P-værdi = 0,117.Familier generelt: Chi2-værdi = 1.332, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.2Forskellen i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for husstandstyper. 2003-2009. Procent.NulEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneAnm.:Kilde:

Enlige fædre0,928 ***--0,424 ***-0,805 ***-0,506 ***-0,477 ***

Enlige mødre0,504 ***0,424 ***--0,380 ***-0,082 ***-0,053

Kernefamilier0,124 ***0,805 ***0,380 ***-0,299 ***0,328 ***

Sammenbragte familier0,422 ***0,506 ***0,082 ***-0,299 ***-0,029

Andre voksne0,452 ***0,477 ***0,053-0,328 ***-0,029-

Beregningsgrundlag: 962.817. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel, der boligudsættes, over hele perioden, særskilt for husstandstyper.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.3Forskellen i den gennemsnitlige ændring i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for husstandstyper. 2003-2009. Procent.NulEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneAnm.:Kilde:

Enlige fædre0,069 ***-0,002-0,057-0,013-0,041

Enlige mødre0,070 ***-0,002--0,059-0,014-0,043

Kernefamilier0,012 ***0,057 ***0,059 ***-0,0440,016

Sammenbragte familier0,056 ***0,0130,014-0,044 ***--0,028

Andre voksne0,0280,041 *0,043 **-0,0160,028-

Beregningsgrundlag: 962.817. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændring i andelen, der boligudsættes, fra år til år, særskilt for husstandstyper.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

177

178

BILAGSTABEL B2.4Forskellen i andelen af familier med en fogedsag, der boligudsættes, særskilt for husstandstyper. 2003-2009. Procent.NulEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneAnm.:Kilde:

Enlige fædre57,0 ***--6,3 ***-22,0 ***-13,9 ***-19,3 ***

Enlige mødre50,7 ***6,3 ***--15,7 ***-7,5 ***-13,0 ***

Kernefamilier35,0 ***22,0 ***15,7 ***-8,2 ***2,7

Sammenbragte familier43,2 ***13,9 ***7,5 ***-8,2 ***--5,5 *

Andre voksne37,7 ***19,3 ***13,0 ***-2,70,06 *-

Beregningsgrundlag: 7.260. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel, der boligudsættes, over hele perioden, særskilt for husstandstyper.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.5Forskellen i den gennemsnitlige ændring i andelen af familier med en fogedsag, der boligudsættes, særskilt for husstandstyper. 2003-2009.Procent.NulEnlige fædreEnlige mødreKernefamilierSammenbragte familierAndre voksneAnm.:Kilde:

Enlige fædre-3,4 ***-0,70,21,3-1,3

Enlige mødre-2,7 ***-0,7--0,50,6-2,0

Kernefamilier-3,2 ***-0,20,5-1,1-1,5

Sammenbragte familier-2,1 ***-1,3-0,6-1,1--2,5

Andre voksne-4,7 ***1,32,01,52,5-

Beregningsgrundlag: 7.260. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændring i andelen, der boligudsættes, fra år til år, særskilt for husstandstyper.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

ANTAL BØRN I FAMILIENENLIGE FORÆLDRE

BILAGSTABEL B2.6Familier med enlige fædre og enlige mødre fordelt efter antal børn, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsattefamilier. 2002-2009. Procent og antal.20022003543592110047.670463611801001312004533692110049.431513311411001192005533592110049.597463515411001132006533592110049.953473116421001412007533592110072.425443315521004572008533592110073.540413716511005332009533692110074.216Total5335921100464.339

Familier genereltEt barnTo børnTre børnFire børnFem eller flere børnTotalBeregningsgrundlag543592110047.5074042124210091

Familier med en fogedsagEt barnTo børnTre børnFire børnFem eller flere børnTotalBeregningsgrundlag47453435151534211001006532.238Tabellen fortsættes

179

180

BILAGSTABEL B2.6 FORTSATFamilier med enlige fædre og enlige mødre fordelt efter antal børn, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsattefamilier. 2002-2009. Procent og antal.2002200349351322100182200451321241100197200556231462100190200655311211100213200750331321100401200850341232100569200950341231100540Total513312311002.426

Boligudsatte familierEt barnTo børnTre børnFire børnFem eller flere børnTotalBeregningsgrundlagAnm.:

42391351100134

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 24,55, P-værdi = 0,431.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 24,22, P-værdi = 0,449.Familier generelt: Chi2-værdi = 40,20, P-værdi = 0,020.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

KERNEFAMILIER OG SAMMENBRAGTE FAMILIER

BILAGSTABEL B2.7Kernefamilier og sammenbragte familier fordelt efter antal børn, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte fami-lier. 2002-2009. Procent og antal.2002200333381012710067.0021641141614100118200433381012710065.3141728152021100101200533381112710063.176144012151810097200632391112710061.44122399171410096200732391112710087.1891932161815100300200832391112710086.6041834151913100398200930401112710082.178Total323911127100581.719

Familier genereltEt barnTo børnTre børnFire børnFem eller flere børnTotalBeregningsgrundlag33381012710068.8151438151815100110

Familier med en fogedsagEt barnTo børnTre børnFire børnFem eller flere børnTotalBeregningsgrundlag181733341515211914151001004321.652Tabellen fortsættes

181

182

BILAGSTABEL B2.7 FORTSATKernefamilier og sammenbragte familier fordelt efter antal børn, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte fami-lier. 2002-2009. Procent og antal.200220031734121918100942004213212211410011420052038101616100812006213591916100772007144311171410015220082038920131002312009183892113100217Total19381019141001.056

Boligudsatte familierEt barnTo børnTre børnFire børnFem eller flere børnTotalBeregningsgrundlagAnm.:

193912141610090

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi-værdi2= 9,85, P-værdi = 0,995.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 16,29, P-værdi = 0,887.Familier generelt: Chi2-værdi = 277,73, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

ALDER FOR DEN ÆLDSTE I HUSSTANDEN

BILAGSTABEL B2.8Familier fordelt efter alder for den ældste i familien, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.2002200333046183100118.09653945100100261200433046193100118.03833350121100233200532946193100115.93593344132100223200622846203100114.31863044182100247200732746213100163.89953544151100800200832646223100164.66773047161100972200932445244100160.604Total328462031001.075.098

Familier generelt15-24-årige25-34-årige35-44-årige45-54-årige55-årige og ældreTotalBeregningsgrundlag33245173100119.54153349120100209

Familier med en fogedsag15-24-årige25-34-årige35-44-årige45-54-årige55-årige og ældreTotalBeregningsgrundlag56333344451715111001001.1484.093Tabellen fortsættes

183

184

BILAGSTABEL B2.8 FORTSATFamilier fordelt efter alder for den ældste i familien, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.20022003103444121100290200410384471100321200511314511210028420061032479110030520071035431111005752008103443121100821200993341152100780Total1034431211003.608

Boligudsatte familier15-24-årige25-34-årige35-44-årige45-54-årige55-årige og ældreTotalBeregningsgrundlagAnm.:

9364592100232

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 29,97, P-værdi = 0,186.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 33,14, P-værdi = 0,101.Familier generelt: Chi2-værdi = 3.678,7, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

ETNICITET

BILAGSTABEL B2.9Forskellen i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for familiens etniske baggrund. 2003-2009. Procent og antal.200320040,29 ***-0,06-0,09 **0,23 **0,06-0,030,23 **-0,09 **-0,03118.59020050,25 ***-0,06-0,020,19 **0,060,030,19 **-0,020,03116.44020060,28 ***0,06-0,060,33 ***-0,06-0,120,33 ***-0,06-0,12114.86720070,38 ***0,10-0,18 ***0,48 ***-0,10-0,28 ***0,48 ***-0,18 ***-0,28 ***165.27420080,52 ***-0,01-0,15 ***0,51 *0,01-0,130,51 *-0,15 ***-0,13166.46020090,49 ***0,12-0,10 **0,61 ***-0,12-0,21 *0,61 ***-0,10 **-0,21 *162.531Total0,37 ***0,05-0,10 ***0,41 ***-0,05-0,14 ***0,41 ***-0,10-0,14 ***962.807

DanmarkNulVestlige landeIkke-vestlige lande0,25 ***0,06-0,010,30 ***-0,06-0,070,30 ***-0,01-0,07118.645

Vestlige landeNulDanmarkIkke-vestlige lande

Ikke-vestlige landeNulDanmarkVestlige landeBeregningsgrundlagAnm.:Kilde:

Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed for hvert år den gennemsnitlige andel, der boligudsættes, særskilt for etnisk baggrund.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

185

186

BILAGSTABEL B2.10Forskellen i den gennemsnitlige ændring i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for familiens etniske baggrund. 2003-2009. ProcentNulDanmarkVestlige landeIkke-vestlige landeAnm.:Kilde:

Danmark0,049 ***-0,017-0,018 **

Vestlige lande0,066 ***-0,017--0,034 *

Ikke-vestlige lande0,031 ***-0,018 **-0,034 *-

Beregningsgrundlag: 962.807. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændring i andelen, der boligudsættes, fra år til år, særskilt for etnisk baggrund.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

UDDANNELSE

BILAGSTABEL B2.11Familier fordelt efter familiernes uddannelsesbaggrund, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier.2002-2009. Procent og antal.2002200325405282100118.0967384473100261200425405282100118.0388364475100233200526404272100115.9358356483100223200626405272100114.3188356492100247200727405262100163.8995357503100800200827405263100164.6676338503100972200927405262100160.604Total264052721001.075.098

Familier genereltMVU/LVUKVU/Erhvervsfag.Under uddannelseIngenUoplystTotalBeregningsgrundlag24405283100119.5413364551100209

Familier med en fogedsagMVU/LVUKVU/Erhvervsfag.Under uddannelseIngenUoplystTotalBeregningsgrundlag563435775050431001001.1484.093Tabellen fortsættes

187

188

BILAGSTABEL B2.11 FORTSATFamilier fordelt efter familiernes uddannelsesbaggrund, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier.2002-2009. Procent og antal.200220036285574100290200442995621003212005527856410028420064277584100305200722885831005752008528857410082120096308525100780Total52975641003.608

Boligudsatte familierMVU/LVUKVU/Erhvervsfag.Under uddannelseIngenUoplystTotalBeregningsgrundlagAnm.:

4335562100232

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 25,35, P-værdi = 0,387.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 19,44, P-værdi = 0,728.Familier generelt: Chi2-værdi = 800,3, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

PRIMÆR INDKOMSTKILDE

BILAGSTABEL B2.12Familier fordelt efter familiens primære indkomstkilde særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og familier, der sættes ud.2002-2009. Procent og antal.2003200469912362100118.038511326353100233200569912361100115.935521328042100223200670812361100114.318461331244100247200772711361100163.89953102426510080020087469362100164.667571019266100972200976410462100160.604Total72711362100955.557

Familier genereltBeskæftigelseDagpenge/orlovKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppenTotalBeregningsgrundlag70712362100118.096581125043100261

Familier med en fogedsagBeskæftigelseDagpenge/orlovKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppenTotalBeregningsgrundlag63576918222266551001001.1483.884Tabellen fortsættes

189

190

BILAGSTABEL B2.12 FORTSATFamilier fordelt efter familiens primære indkomstkilde særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og familier, der sættes ud.2002-2009. Procent og antal.200320044312311841003212005421235174100284200638113728410030520074413312651005752008481225275100821200953525287100780Total4710301751003.376

Boligudsatte familierBeskæftigelseDagpenge/orlovKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppenTotalBeregningsgrundlagAnm.:

47936162100290

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 81,39, P-værdi < 0,001.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 81,72, P-værdi < 0,001.Familier generelt: Chi2-værdi = 7.386,7, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.13Forskellen i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for familiens primære indkomstkilde året forinden. 2004-2007. Procent.NulBeskæftigelseDagpenge/orlovKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppenAnm.:Kilde:

Beskæftigelse0,17 ***-0,27 ***0,64 ***-0,040,17 ***0,72 ***

Dagpenge/orlov0,44 ***-0,27 ***-0,38 ***-0,31 ***-0,09 **0,45 ***

Kontanthjælp0,81 ***-0,64 ***-0,38 ***--0,69 ***-0,47 ***0,08

Varig ydelse0,13 ***0,040,31 ***0,69 ***-0,22 ***0,76 ***

Under uddannelse0,34 ***-0,17 ***0,09 **0,47 ***-0,22 ***-0,55 ***

Restgruppen0,89 ***-0,72 ***-0,45 ***-0,08-0,76 ***-0,55 ***-

Beregningsgrundlag: 515.178. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel, der boligudsættes, over hele perioden, særskilt for familiens primære indkomstkilde.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

191

192

BILAGSTABEL B2.14Forskellen i den gennemsnitlige ændring i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for familiens primære indkomstkilde året forinden.2003-2009. Procent.NulBeskæftigelseDagpenge/orlovKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppenAnm.:Kilde:

Beskæftigelse0,03 ***-0,08 ***0,08 ***0,000,02 *0,23 ***

Dagpenge/orlov0,11 ***-0,08 ***-0,00-0,08 ***-0,05 ***0,15 ***

Kontanthjælp0,12 ***-0,08 ***0,00--0,09 ***-0,06 ***0,14 ***

Varig ydelse0,03 *0,000,08 ***0,09 ***-0,030,23 ***

Under uddannelse0,06 ***-0,02 *0,05 ***0,06 ***-0,03-0,21 ***

Restgruppen0,26 ***-0,23 ***-0,15 ***-0,14 ***-0,23 ***-0,21 ***-

Beregningsgrundlag: 962.817. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændring i andelen, der boligudsættes, fra år til år, særskilt for familiens primære indkomstkilde.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BOPÆLSKOMMUNE

BILAGSTABEL B2.15Forskellen i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for kommunekategorier. 2003-2006. Procent.NulKøbenhavnDe tre næststørste byerØvrige bykommunerMellemkommunerLandkommunerYderkommunerAnm.:Kilde:

København0,18 ***-0,030,13 ***0,15 ***0,020,05

De tre næststørste byer0,22 ***-0,03-0,10 ***0,11 ***-0,010,01

Øvrige bykommuner0,31 ***-0,13 ***-0,10 ***-0,02-0,11 ***-0,09 **

Mellemkommuner0,33 ***-0,15 ***-0,11 ***-0,02--0,12 ***-0,10 ***

Landkommuner0,21 ***-0,020,010,11 ***0,12 ***-0,02

Yderkommuner0,23 ***-0,05-0,010,09 **0,10 ***-0,02-

Beregningsgrundlag: 468.551. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel, der boligudsættes, over hele perioden, særskilt for kommunekategorier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

193

194

BILAGSTABEL B2.16Forskellen i den gennemsnitlige ændring i andelen af familier, der boligudsættes, særskilt for kommunekategorier. 2003-2009. Procent.NulKøbenhavnDe tre næststørste byerØvrige bykommunerMellemkommunerLandkommunerYderkommunerAnm.:Kilde:

København0,01 **-0,02 **0,03 ***0,05 ***0,05 ***0,04 ***

De tre næststørste byer0,04 ***0,00 **-0,000,03 ***0,03 **0,02

Øvrige bykommuner0,04 ***-0,03 ***0,00-0,03 ***0,02 **0,02

Mellemkommuner0,07 ***-0,05 ***-0,03 ***-0,03 ***--0,01-0,01

Landkommuner0,06 ***-0,05 ***-0,03 **-0,02 **0,01--0,01

Yderkommuner0,06 ***-0,04 ***-0,02-0,020,010,01-

Beregningsgrundlag: 962.817. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændring i andelen, der boligudsættes, fra år til år, særskilt for kommunekategorier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

FLYTTEMØNSTER

BILAGSTABEL B2.17Familier fordelt efter flyttemønstre inden for det sidste år, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier.2002-2009. Procent og antal.20022003791731100118.0967913531002612004781831100118.0387023431002332005771931100115.9357020721002232006771931100114.3187219721002472007791831100163.8997816511008002008781931100164.6677817511009722009781831100160.604Total7818311001.075.098

Familier genereltIngenEn flytningTo flytningerTre eller flere flytningerTotalBeregningsgrundlag791741100119.541731863100209

Familier med en fogedsagIngenEn flytningTo flytningerTre eller flere flytningerTotalBeregningsgrundlag7676171745221001001.1484.093Tabellen fortsættes

195

196

BILAGSTABEL B2.17 FORTSATFamilier fordelt efter flyttemønstre inden for det sidste år, særskilt for familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier.2002-2009. Procent og antal.200220036124105100290200456261251003212005552612610028420065329126100305200755261361005752008533112410082120095331114100780Total54291251003.608

Boligudsatte familierIngenEn flytningTo flytningerTre eller flere flytningerTotalBeregningsgrundlagAnm.:

5330107100232

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 15,75, P-værdi = 0,609.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 31,39, P-værdi = 0,026.Familier generelt: Chi2-værdi = 440,38, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAG 3

TABELLER TIL KAPITEL 8

ÆNDRINGER I NÆRE FAMILIERELATIONER OG FLYTTEMØNSTREÆNDRINGER I NÆRE FAMILIERELATIONER

BILAGSTABEL B3.1Børn og unge, der bor hos enlige forældre, fordelt efter familieændringer inden for 1 til 2 år for børn og unge, der bor hos enlige forældre, sær-skilt for børn og unge fra henholdsvis familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.200220037217443100124.11620047317443100127.84520057316443100130.84720067416452100133.81420077415452100135.22420087415452100136.3142009Total

Familier genereltIngenEnlig forælder med ny partnerForældreskiftFlytter hjemmefraAndetTotalBeregningsgrundlag7317343100124.66174731516445522100100138.9701.051.791Tabellen fortsættes

197

198

BILAGSTABEL B3.1 FORTSATBørn og unge, der bor hos enlige forældre, fordelt efter familieændringer inden for 1 til 2 år for børn og unge, der bor hos enlige forældre, sær-skilt for børn og unge fra henholdsvis familier generelt, familier med en fogedsag og boligudsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.20022003641984610023151221458100299200472147441001975915136610032720057413733100198541610713100326200675116631002484816141012100326200771166431007475719107710060420086814764100834601412681008252009701476310099260151365100779Total70157541003.614571612781003.725

Familier med en fogedsagIngenEnlig forælder med ny partnerForældreskiftFlytter hjemmefraAndetTotalBeregningsgrundlag6616657100167581311611100239

Boligudsatte familierIngenEnlig forælder med ny partnerForældreskiftFlytter hjemmefraAndetTotalBeregningsgrundlagAnm.:

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 65, P-værdi < 0,001.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 32,3, P-værdi = 0,26.Familier generelt: Chi2-værdi = 2.268, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.2Børn og unge, der bor i kernefamilie eller i sammenbragt familie, fordelt efter familieændringer inden for 1 til 2 år efter boligudsættelsen, sær-skilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.200220038311123100206.448623033210024320048411123100202.794632842310023020058410123100198.924771521410021120068510122100195.760662812210018820078510132100193.621722133210056520088410132100189.660712122310071720098410132100181.735Total84101221001.583.017

Familier genereltIngenForældre skiltForældreskiftFlytter hjemmefraAndetTotalBeregningsgrundlag8311123100214.0756228334100233

Familier med en fogedsagIngenForældre skiltForældreskiftFlytter hjemmefraAndetTotalBeregningsgrundlag706922233343121001008073.194Tabellen fortsættes

199

200

BILAGSTABEL B3.2 FORTSATBørn og unge, der bor i kernefamilie eller i sammenbragt familie, fordelt efter familieændringer inden for 1 til 2 år efter boligudsættelsen, sær-skilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.20022003622213121002142004562833101002312005543335610016020066228416100160200764214561002712008533154610037820095731444100358Total58284471001.955

Boligudsatte familierIngenForældre skiltForældreskiftFlytter hjemmefraAndetTotalBeregningsgrundlagAnm.:

5830337100183

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 45,94, P-værdi = 0,02.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 59,25, P-værdi < 0,001.Familier generelt: Chi2-værdi = 1.387, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

ÆNDRINGER I FLYTTEMØNSTRE

BILAGSTABEL B3.3Børn og unge, fordelt efter antal flytninger inden for 1 år, særskilt for børn og unge fra familier generelt, i familier med en fogedsag og i bolig-udsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.20022003801720100356.8417617611004982004791920100358.4467220521004532005801820100356.31965201231004362006801720100352.4996721921004522007801820100348.8127122421001.3422008801820100350.7707121721001.5102009801820100339.774Total8018201002.813.021

Familier genereltIngenEn gangTo gangeTre eller flere gangeTotalBeregningsgrundlag811620100349.5606519114100417

Familier med en fogedsagIngenEn gangTo gangeTre eller flere gangeTotalBeregningsgrundlag7471202046121001001.8126.920Tabellen fortsættes

201

202

BILAGSTABEL B3.3 FORTSATBørn og unge, fordelt efter antal flytninger inden for 1 år, særskilt for børn og unge fra familier generelt, i familier med en fogedsag og i bolig-udsatte familier. 2002-2009. Procent og antal.20022003373819610054320043543148100581200533441761005092006374019510053120073244195100976200832421791001.361200935411951001.279Total34421861006.219

Boligudsatte familierIngenEn gangTo gangeTre eller flere gangeTotalBeregningsgrundlagAnm.:

3541187100439

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 37,43, P-værdi = 0,005.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 74,14, P-værdi < 0,001.Familier generelt: Chi2-værdi = 454,6, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.4Børn og unge fordelt efter antal flytninger inden for 3 år, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligud-satte familier. 2002-2007. Procent og antal.20022003533396100356.84148291112100498222423311005432004533396100358.44645251416100453182223371005812005533295100356.31940251223100436162721361005092006543296100352.49939251323100452153022331005312007543296100348.812362816191001.34217282135100976Total5332961002.122.477402614191003.598172622351003.579

Familier genereltIngenEn gangTo gangeTre eller flere gangeTotalBeregningsgrundlag543186100349.5603922152410041715232141100439

Familier med en fogedsagIngenEn gangTo gangeTre eller flere gangeTotalBeregningsgrundlag

Boligudsatte familierIngenEn gangTo gangeTre eller flere gangeTotalBeregningsgrundlagAnm.:

Kilde:

Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 25,18, P-værdi = 0,014.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 53,69, P-værdi < 0,001.Familier generelt: Chi2-værdi = 237,9, P-værdi < 0,001.Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

203

FORANSTALTNINGER OG ANBRINGELSERUNGE OG BØRN, DER I FORVEJEN ER KENDT AF KOMMUNEN

BILAGSTABEL B3.5Forskellen i andelen af børn, der har været genstand for en foranstaltning eller enanbringelse forud for det pågældende år, særskilt for børn og unge i familier ge-nerelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2003-2009. Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag4,83 ***9,97 ***--5,14 ***5,14 ***-8,32 ***3,18 ***Boligudsatte familier13,15 ***-8,32 ***-3,18 ***-

Anm.: Beregningsgrundlag: 2.418.461. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel,der er kendt af kommunen i forvejen, over hele perioden, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier meden fogedsag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.6Forskellen i den gennemsnitlige ændring af andelen af børn, der har været gen-stand for en foranstaltning eller en anbringelse forud for det pågældende år, sær-skilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligud-satte familier. 2003-2009. Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag Boligudsatte familier-0,06 ***-0,34 **0,57 ***-0,28 **-0,63 ***-0,28 **--0,91 ***0,63 ***0,91 ***-

Anm.: Beregningsgrundlag: 2.418.461. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændringi andelen, der er kendt af kommunen i forvejen, fra år til år, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familiermed en fogedsag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

204

FORANSTALTNINGER 1 ÅR EFTERBILAGSTABEL B3.7Forskellen i andelen af børn og unge, der ikke tidligere er kendt af kommunen,som får en foranstaltning inden for 12 måneder, særskilt for børn og unge i famili-er generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2003-2008. Pro-cent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt0,99 ***-1,10 ***1,53 ***Familier med en fogedsag Boligudsatte familier2,09 ***2,52 ***-1,10 ***-1,53 ***--0,42 *0,42 *-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.977.274. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel,der får en foranstaltning, over hele perioden, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.8Forskellen i den gennemsnitlige ændring af andelen af børn og unge, der ikke tid-ligere er kendt af kommunen, som får en foranstaltning inden for 12 måneder,særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i bolig-udsatte familier. 2003-2008. Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag Boligudsatte familier-0,06-0,03-0,03--0,03-0,030,03-0,000,030,00-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.977.274. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændringi andelen, der får en foranstaltning, fra år til år, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en foged-sag og i boligudsatte familier.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

205

FORANSTALTNINGER 3 ÅR EFTERBILAGSTABEL B3.9Forskellen i andelen af børn og unge, der ikke tidligere er kendt af kommunen,som får en foranstaltning inden for 36 måneder, særskilt for børn og unge i fami-lier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2003-2006.Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag2,44 ***5,51 ***--3,07 ***3,07 ***-3,50 ***0,43Boligudsatte familier5,94 ***-3,50 ***-0,43-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.318.856. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel,der får en foranstaltning, over hele perioden, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.10Forskellen i den gennemsnitlige ændring af andelen af børn og unge, der ikke tid-ligere er kendt af kommunen, som får en foranstaltning inden for 36 måneder,særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i bolig-udsatte familier. 2003-2006. Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag-0,25 ***0,76 **--1,01 ***1,01 ***-0,75 **-0,26Boligudsatte familier0,50-0,75 **0,26-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.318.856. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændringi andelen, der får en foranstaltning, fra år til år, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en foged-sag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

206

ANBRINGELSER 1 ÅR EFTERBILAGSTABEL B3.11Forskellen i andelen af børn, der ikke tidligere er kendt af kommunen, som an-bringes uden for hjemme inden for 12 måneder, særskilt for børn og unge i famili-er generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2003-2008. Pro-cent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt0,71 ***-1,28 ***3,19 ***Familier med en fogedsag2,00 ***-1,28 ***-1,91 ***Boligudsatte familier3,90 ***-3,19 ***-1,91 ***-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.977.274. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel,der anbringes uden for hjemmet, over hele perioden, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med enfogedsag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.12Forskellen i den gennemsnitlige ændring af andelen af børn, der ikke tidligere erkendt af kommunen, som anbringes uden for hjemme inden for 12 måneder, sær-skilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligud-satte familier. 2003-2008. Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt-0,03 ***--0,10-0,10Familier med en fogedsag-0,120,10--0,01Boligudsatte familier-0,13 *0,100,01-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.977.274. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændringi andelen, der anbringes uden for hjemmet, fra år til år, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med enfogedsag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

207

ANBRINGELSER 3 ÅR EFTERBILAGSTABEL B3.13Forskellen i andelen af børn, der ikke tidligere er kendt af kommunen, som an-bringes uden for hjemme inden for 36 måneder, særskilt for børn og unge i famili-er generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2003-2006. Pro-cent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag1,82 ***5,33 ***--3,51 ***3,51 ***-7,07 ***3,56 ***Boligudsatte familier8,89 ***-7,07 ***-3,56 ***-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.318.856. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige andel,der anbringes uden for hjemmet, over hele perioden, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med enfogedsag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B3.14Forskellen i den gennemsnitlige ændring af andelen af børn, der ikke tidligere erkendt af kommunen, som anbringes uden for hjemme inden for 36 måneder, sær-skilt for børn og unge i familier generelt, i familier med en fogedsag og i boligud-satte familier. 2003-2006. Procent.NulFamilier genereltFamilier med en fogedsagBoligudsatte familierFamilier generelt Familier med en fogedsag-0,09 ***0,49 *--0,58 ***0,58 **-0,99 ***0,42Boligudsatte familier0,91 ***-0,99 ***-0,42-

Anm.: Beregningsgrundlag: 1.318.856. Nul = I rækken angiver vi forskellen fra nul og dermed den gennemsnitlige ændringi andelen, der anbringes uden for hjemmet, fra år til år, særskilt for børn og unge i familier generelt, i familier med enfogedsag og i boligudsatte familier.Signifikansniveau: * = 0,1, ** = 0,05, *** = 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

208

UDDANNELSESCHANCERKARAKTERGENNEMSNIT

BILAGSTABEL B3.15Unge fordelt efter karaktergennemsnit ved afgangseksamen, særskilt for unge ifamilier generelt, i familier med en fogedsag og i boligudsatte familier. 2004-2009. Procent og antal.200420051244439010022.98120061254339110025.29420071254140110026.75320081354040210027.41620091354140210028.256Total13542401100151.695

Familier generelt

UoplystEj beståetUnder middelOver middelGodtTotalBeregningsgrundlag

1444240010020.995

Familier med en foged-sagUoplystEj beståetUnder middelOver middelGodtTotalBeregningsgrundlagUoplystEj beståetUnder middelOver middelGodtTotalBeregningsgrundlag

20460160100552364823010062

12955240100582445814010076

1912472201009016215212010077

141746230100138241055110100110

2394919010016420756161100138

2194922010011129143422110077

191150210100616221051161100540

Boligudsatte familier

Anm.: Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 36,06, P-værdi = 0,015.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 17,51, P-værdi = 0,289.Familier generelt: Chi2-værdi = 981,64, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

209

PÅBEGYNDELSE AF UNGDOMSUDDANNELSE

BILAGSTABEL B3.16Unge fordelt efter påbegyndelse af ungdomsuddannelse et år efter afsluttet 9.eller 10. klasse, særskilt for unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier. 2003-2009. Procent og antal.2003200430412005294020062842200729422008264520092748Total2843

Familier generelt

IngenGymnasial ungdomsud-dannelseErhvervsfaglig ung-domsuddannelseTotalBeregningsgrundlag

2643

312931302929252910010010010010010010010025.377 20.824 22.713 24.848 26.193 26.646 27.292 173.893

Familier med en foged-sag

IngenGymnasial ungdomsud-dannelseErhvervsfaglig ung-domsuddannelseTotalBeregningsgrundlag

32343410065511336100722

4521341005856242110068

3922391006952183010079

41263210011449113910087

46223310020054937100130

452233100237482032100164

49262510013649173510084

442432100879511633100684

Boligudsatte familier

IngenGymnasial ungdomsud-dannelseErhvervsfaglig ung-domsuddannelseTotalBeregningsgrundlag

Anm.: Boligudsatte familier: Chi -værdi = 15,99, P-værdi = 0,19.2Familier med en fogedsag: Chi -værdi = 11,67, P-værdi = 0,472.2Familier generelt: Chi -værdi = 604,42, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

210

BILAGSTABEL B3.17Unge fordelt efter påbegyndelse af ungdomsuddannelse to år efter afsluttet 9.eller 10. klasse, særskilt for unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier. 2003-2008. Procent og antal.2003200421443510020.8323621431005844262910068200520443610022.7252923481006941223810079200620453510024.91335293610011440114810087200719463510026.2863523431002003885310013020081949Total1946

Familier generelt

IngenGymnasial ungdomsuddan-nelseErhvervsfaglig ungdomsud-dannelseTotalBeregningsgrundlag

19453610025.3922532431006539144710072

323510010026.786 146.934372538100237422335100164342541100743411742100600

Familier med en fogedsag

IngenGymnasial ungdomsuddan-nelseErhvervsfaglig ungdomsud-dannelseTotalBeregningsgrundlag

Boligudsatte familier

IngenGymnasial ungdomsuddan-nelseErhvervsfaglig ungdomsud-dannelseTotalBeregningsgrundlag

Anm.: Boligudsatte familier: Chi2-værdi = 25,02, P-værdi = 0,005.Familier med en fogedsag: Chi2-værdi = 7,88, P-værdi = 0,641.Familier generelt: Chi2-værdi = 243,97, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

211

BILAGSTABEL B3.18Unge fordelt efter påbegyndelse af ungdomsuddannelse to år efter afsluttet 9.eller 10. klasse, særskilt for unge i familier generelt, i familier med en fogedsagog i boligudsatte familier. Samlet 2003-2007. Procent.2003200417,6644,3637,9810020.83532,7620,6946,551005844,1223,5332,3510068200517,7343,9638,3110022.72826,0921,7452,171006935,4421,5243,0410079200616,4545,3438,2210024.92928,9532,4638,610011434,4810,3455,1710087200716,0847,1236,810026.30028,52744,510020032,311057,69100130Total16,6545,2638,08100120.18428,2627,4744,2710050635,5515,1449,31100436

Familier generelt

IngenGymnasial ungdomsuddannelseErhvervsfaglig ungdomsuddan-nelseTotalBeregningsgrundlag

15,6545,1839,1710025.39224,6232,3143,081006534,7215,285010072

Familier med en fogedsag

IngenGymnasial ungdomsuddannelseErhvervsfaglig ungdomsuddan-nelseTotalBeregningsgrundlag

Boligudsatte familier

IngenGymnasial ungdomsuddannelseErhvervsfaglig ungdomsuddan-nelseTotalBeregningsgrundlag2

Anm.: Boligudsatte familier: Chi -værdi = 17,77, P-værdi = 0,023.2Familier med en fogedsag: Chi -værdi = 6,15, P-værdi = 0,63.2Familier generelt: Chi -værdi = 102,04, P-værdi < 0,001.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

212

LITTERATURBassuk, E.L., J.C. Buckner, L.F. Weinreb, A. Browne, S.S. Bassuk, R.Dawson & J.N. Perloff (1997): ”Homelessness in Female-Headed Families: Childhood and Adult Risk and Protective Fac-tors”.American Journal of Public Health,87(2), s. 241-248.Bekendtgørelse af lov om leje. Lov nr. 963 af 11-08-2010 (Lejeloven).Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. Lov nr. 961 af 11-08-2010 (Almenlejeloven).Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Lov nr. 1054 af 07-09-2010 (Retssikkerhedsloven).Bekendtgørelse af lov om social service. Lov nr. 81 af 04-02-2011 (Ser-viceloven).Benjaminsen, L. (2009):Hjemløshed i Danmark 2009: National kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,09:25.Benjaminsen, L. & I. Christensen (2007):Hjemløshed i Danmark 2007: Na-tional kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, 07:22.BL (Boligselskabernes Landsforening) (2010): ”Opbevaring af beboeresejendele er en gråzone”.Boligen,9.Blunt, A. & R.M. Dowling (2006):Home.London: Routledge.

213

Bourdieu, P. (1999):The Weight of the World. Social Suffering in ContemporarySociety.Cambridge: Polity Press.Bourdieu, P. (1984):Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste.London: Routledge.Brannen, J. & M. O’Brien (1996):Children in Families: Research and Policy.London: Falmer Press.Christensen, G. & T.H. Nielsen (2008):Hvorfor lejere bliver sat ud af deresbolig og konsekvenserne af en udsættelse.København: SFI – Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd, 08:09.Christensen, P. & M. O’Brien (2003):Children in the City Home, Neighboor-hood and Community.London: Routledge.Clapham, D. (2005):The Meaning of Housing: A Pathways Approach.Bristol:The Policy Press.Douglas, M. (1991): ”The Idea of Home: A Kind of Space”.Social Re-search,58(1), s. 287-307.Edgar, B. & H. Meert (2005):Fourth Review of Statistics on Homelessness inEurope: The ETHOS Definition of Homelessness.Bruxelles:FEANTSA.Egelund, T., T.B. Jakobsen & L. Steen (2010):Det er jo min familie! Beret-ninger fra børn og unge i slægtspleje.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:34.Egelund, T., A.-D. Hestbæk, D. Andersen, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår. Re-sultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:23.Goodman, L.A. (1991): ”The Relationship between Social Support andFamily Homelessness: A Comparison Study of Homeless andHoused Mothers”. Journal of Community Psychology, 19(4), s.321-332.Habitat for Humanity (2013): Tilgængelig på: www.habitat.org. Besøgt 5-1-2013.Hohnen, P. (2005): ”Frit valg for forbrugere uden penge?” I: Bonke, J.(red.):Udsathed og forbrug i de nordiske vedfærdsstater.København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 05:18.Høst, A., B. Boje-Kovacs, D.L. Stigaard & T. Fridberg (2012):Når fogedenbanker på. Fogedsager og effektive udsættelser.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 12:27.

214

Järvinen, M. (1993):De nye hjemløse: kvinder, fattigdom og vold.København:SOCPOL.Kampmann, J. (2000): ”Børn som informanter og børneperspektiv”. I:Kampmann, J. & P.S. Jørgensen (red.):Børn som informanter.Kø-benhavn: Børnerådet.KL & BL (Kommunernes Landsforening & Boligselskabernes Landsfor-ening) (2011):Begrænsning af udsættelser – i samarbejde mellem kom-muner og boligorganisationer.København: KL & BL.Kristensen, H., H.S. Andersen & J.E. Larsen (2011): ”Socialpolitik ogboligforhold”. I: Hornemann Møller, I. & J. Elm Larsen (red.):Socialpolitik.København (Viborg): Hans Reitzels Forlag.Københavns Kommunes Socialforvaltning, Notat af 10-07-2009, § 5:Vejledning i Socialforvaltningens behandling af sager om udsættelse af bor-gere i lejebolig.Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen (2011):Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.København: SFI – Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd, 11:45.Leitch, R. (2008): ”Creatively Researching Children’s Narratives throughimages and drawings”. I: Thomson, P.:Doing Visual Research withChildren and Young People.London; New York: Routledge, s. 37-58.Martens, L., D. Southerton & S. Scott (2004): ”Bringing Children (andParents) into the Sociology of Consumption: Towards a Theo-retical and Empirical Agenda”.Journal of Consumer Culture,4(2), s.155-182.Nettleton, S. & R. Burrows (2000): ”When a Capital Investment Be-comes an Emotional Loss: The Health Consequenses of theMortage Possession in England”.Housing Studies,15(3), s. 463-478.Nettleton, S. & R. Burrows (1998): ”Mortage Debt, insecure HomeOwnership and Health: an Exploratory Analysis”.Sociology ofHealth and Illness,20(5), s. 731-753.O’Kane, C. (2000): ”The Development of Participatory Techniques: Fa-cilitating Children’s View about Decisions Wich Affect Them”. I:Christensen, P. & A. James (red.):Research with Children. Perspec-tives and Practices.New York: Routledge, s. 125-155.Pleace, N. & Great Britain Dept. for Communities and Local Govern-ment (2008):Statutory Homelessness in England: the Experience of

215

Families and 16-17 Year olds.London: Department for Communi-ties and Local Government.Punch, S. (2002): ”Research with Children: The Same or Different fromResearch with Adults?”.Childhood,9(3), s. 321-341.Saunders, P. & P. Williams (1988): ”The Constitution of the Home: To-wards a Research Agenda”.Housing Studies,3(2), s. 81-93.Scherer, A. (2012): ”Eviction”. I: Carswell, A.T. (red.) (2012):The Ency-clopedia of Housing. 2. Ed.London; Thousand Oaks, California:Sage.Thorne, B. (1993):Gender Play: Girls and Boys in School.Michigan: RutgersUniversity Press.Toohey, S.M., M. Shinn & B.C. Weitzman (2004): ”Social Networks andHomelessness Among Women Heads of Household”.AmericanJournal of Community Psychology,33(1/2), s. 7-20.Tuan, Y.F. (1971): ”Geography, Phenomenology and the Study of Hu-man Nature”.Canadian Geographer,(15), s. 181-192.Valentine, G. (2001):Social Geographies: Space and Society.New York, N.Y.:Prentice Hall.Vejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forholdtil udsættelsestruede eller udsatte lejere. VEJ nr. 72 af 10-08-2010.Warming, H. (2005):Har andre plejebørn det som mig?København: Fryden-lund.Winther, I. (2004):Hjem og hjemlighed: En kulturfænomenologisk feltvandring.Herlev: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

216

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

12:02

12:03

12:04

12:05

217

12:06

12:07

12:08

12:09

12:10

12:11

12:12

12:13

12:14

12:15

12:16

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

218

12:17

12:1812:19

12:20

12:21

12:22

12:23

12:24

12:25

12:26

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

219

12:27

12:28

12:29

12:30

12:3112:33

12:34

12:35

12:36

13:01

13:03

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levevilkår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-

220

7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.

221

NÅR BØRNEFAMILIER SÆTTES UDAF DERES LEJEBOLIGGennem de senere år er antallet af boligudsættelser og fogedsager i Danmark steget betydeligt. Disse sagerrammer ikke kun voksne, idet knap en fjerdedel af alle husstande, der sættes ud, er børnefamilier. Mellem2002 og 2009 skønnes det, at godt 11.500 børn har været berørt af en udsættelse.Formålet med denne rapport er at belyse, hvad en fogedsag og udsættelse af egen lejebolig betyder for for-ældres og børns hverdagsliv, boligforhold og trivsel. Rapporten bygger både på kvantitative data om boligud-sættelse og kvalitative interview med børn, unge og forældre. De vigtigste kendetegn ved de boligudsattefamilier beskrives, og familiernes oplevelse af tiden under og efter udsættelsen belyses.Rapporten viser, at de boligudsatte familier generelt er socialt og økonomisk sårbare. Familierne lever oftemed usikre boligforhold i en lang periode efter udsættelsen, og det præger børnenes hverdag og trivselnegativt.Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Egmont Fonden.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd13:03ISSN: 1396-1810