BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 150: Talepapir fra samrådet den 26/2.13 om regeringens folkeskoleudspil (samrådsspm. N, O, P, Q, R, S og T), fra børne- og undervisningsministeren

1. IndledningEfter ønske fra Lars Dohn (EL) og Rosa Lund (EL) har udvalget bedt mig sva-re på samrådsspørgsmål N til T.Spørgsmålene lyder således:Samrådsspørgsmål N:”Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren forstårved de såkaldte ”aktivitetstimer” i regeringens udspil til en folkeskolereform.Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilke krav der stilles til rammernefor samt indholdet og kvaliteten i aktivitetstimerne. Hvordan forestiller mini-steren sig, at kommunerne, særligt i en tid med besparelser på skoleområdet,vil udmønte indholdet i aktivitetstimerne?”Samrådsspørgsmål O:”Ministeren bedes uddybe, hvordan ministeren med re-geringens udspil til folkeskolereform forstår børns fritid og frie tid, om mini-steren anerkender betydningen af fritid og tid, hvor børn selv kan bestemme,samt hvilken forståelse ministeren har af fritidshjemmenes/SFO'ernes betyd-ning i børnenes hverdag. Hvilke konkrete konsekvenser vil regeringens udspiltil en folkeskolereform få for SFO'er og fritidshjem, herunder bl.a. i relation tilåbningstid, økonomi og antal indmeldte børn.”Samrådsspørgsmål P:”Ministeren bedes redegøre for den forventede udviklinginden for arbejdspladser/job på lærer-, pædagog- og pædagogmedhjælperom-råder som konsekvens af regeringens udspil til en folkeskolereform.”Samrådsspørgsmål Q:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringenkan forhandle om en folkeskolereform, hvis finansieringsgrundlag afhænger afresultaterne af overenskomstforhandlingerne 2013. Ministeren bedes redegørefor, hvordan regeringens arbejde med folkeskolereformen, herunder forvent-ningerne til resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem KL og Dan-marks Lærerforening, hænger sammen med ministerens forståelse af den dan-ske model.”2

Samrådsspørgsmål R:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan folkeskolelæ-rerne forventes at øge antallet af undervisningstimer, herunder hvad der i de-res nuværende arbejdsbeskrivelse skal skæres ned på, hvis flere timer skalbruges på undervisning. Hvor meget tid kan der hentes ved afskaffelse af nati-onale test og standardiserede elevplaner?”Samrådsspørgsmål S:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren me-ner, at regeringens forslag til en folkeskolereform bidrager til en mere demo-kratisk folkeskole, herunder hvordan regeringens demokratiske værdier for fol-keskolen stemmer overens med regeringens udspil til folkeskolereform om, atkommunen selv bestemmer sammensætningen af skolebestyrelserne, og at pæ-dagogisk råd gøres frivilligt.”Samrådsspørgsmål T:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringensudspil til en folkeskolereform hænger sammen med regeringsgrundlagets for-muleringer om elevdemokrati. Herunder bedes ministeren konkret redegørefor, hvordan ministeren ser folkeskolen løfte følgende beskrivelse fra rege-ringsgrundlaget i praksis: "Uddannelser som opdrager til demokrati, må ogsåvære demokratiske i hverdagen. Derfor skal børn og unge inddrages i taktmed, at de bliver i stand til at tage stilling til beslutninger vedrørende den ud-dannelsesinstitution, som de går på. Eleverne skal opleve, at de har indflydel-se, og at det nytter at engagere sig."”Regeringens udspil ”Gør en god skole bedre” er blevet udnævnt til alt fra enrevolution af skolen til en total statsliggørelse af børnenes hverdag.Det er med velbegrundet hu, at udspillet hedder ”Gør en god skole bedre”. Vihar en rigtig god folkeskole for rigtig mange børn. Men vi har også en rækkeudfordringer og steder, hvor vi kan blive bedre. Det drejer sig blandt andet om:At ikke alle elever har kompetencerne til at gennemføre en ungdomsud-dannelse.At skolen har en social slagside.At vi taber en række af drengene gennem skoleforløbet.Afsættet for vores udspil er, at vi skal have en god skole for alle elever. Udspil-let bygger på en grundtanke om flere sammenhængende timer. Vi vil gernetænke skolen og undervisningen anderledes, og dette skal ske i et tæt samar-bejde mellem lærere og pædagoger.Tankerne bag udspillet har vi drøftet med en række parter. Vi har haft et vel-fungerende partnerskab bestående af KL, BKF, DLF, Skolelederne, Skole og

Forældre, Danske Skolelever og BUPL i foråret 2012 om udviklingen af frem-tidens folkeskole.Det er dog regeringen, der selv har udarbejdet det endelige udspil. Vi har invi-teret parterne til at fortsætte partnerskabet efter offentliggørelsen af udspillet.Det har alle parter sagt ja til, og vi har her haft en række konstruktive drøftel-ser. Vi er langt hen ad vejen enige om udviklingen af indholdet af folkeskolen.Jeg har aftalt med spørgerne, at jeg svarer samlet på de stillede spørgsmål.2. Den længere skoledag med aktivitetstimer, jf. spørgsmål NVi lægger i vores folkeskoleudspil op til, at de såkaldte aktivitetstimer skal væ-re en central del af den sammenhængende skoledag. Jeg foretrækker faktisk atkalde disse timer for tid. De er ikke tænkt som egentlige timer i fagblokke elleri slutningen af skoledagen. Det er fleksibel tid, der kan understøtte skolens fagog øvrige aktiviteter. Jeg refererer i dag til aktivitetstid.Fordelen ved aktivitetstiden er, at der i højere grad er mulighed for at arbejdemed fleksible skemaer, med en kombination af teori og praksis, med udeskolerog med bevægelse m.v.Aktivitetstidens primære indhold skal være:Fagligt understøttende aktiviteter,der skal underbygge og supplere denfaglige undervisning. Dette kan fx være som ekstra tid til et projektforløb.Det kan være læsetræning eller ekstra tid til matematikøvelser, eller detkan være kombinationer af leg og læring. Og det kan være kombinationenaf teori og praksis eller anvendelsesorienterede aktiviteter. Lektiehjælp harher en central betydning, og regeringen foreslår, at det gøres obligatoriskfor skolerne at tilbyde lektiehjælp.Motion og bevægelse.Regeringen ønsker, at eleverne bevæger sig hverdag. Dette skal også kunne lægges ind fleksibelt i løbet af skoledagen. Detskal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration i forhold til demere fagfaglige aktiviteter.Aktiviteter, der skal fremme elevernesalsidige udvikling,herunder særligtderes sociale og personlige udvikling. Det kan være udvikling af elevernessamarbejdsevner og arbejdet med skolens trivsel.Det er ikke vores intention, at der skal udformes særskilte Fælles Mål for akti-vitetstiden. Aktivitetstiden skal anvendes til at understøtte de eksisterende Fæl-les Mål og folkeskolens formål generelt.4

Timetallet er faldet med 94 timer over et skoleforløb siden 2006/07. Det svarertil, at hver elev mister ca. én måneds undervisning ud af det samlede skolefor-løb. Vi har en skoledag, der bliver mere og mere koncentreret, hvor de sammeting skal læres på kortere tid i forhold til de børn, der lærer på forskellige må-der.Det er også en af grundene til, at vi er optagede af, hvordan vi kan give fleretimer på en anderledes måde til gavn for elevernes læring.Rammerne for aktivitetstiden bliver også friere end for den fagopdelte under-visning. Skolerne skal kunne bruge de samværsformer, der passer bedst til deaktiviteter, de vil gennemføre.Der er som sagt heller ikke tale om timer i traditionel forstand. Aktivitetstidenvil kunne variere fra fx 10 minutter til en hel skoledag alt afhængig af denplanlagte aktivitet. Det kan være lange forløb, der passer til de lokale elever ogopgaver. Og tiden skal kunne anvendes på tværs af klasser og årgange. Derforer tiden også fritaget fra klasse- og holddannelsesreglerne.Vi ønsker fra regeringens side at bruge de eksisterende ressourcer anderledes.Vi ønsker mere læring for ressourcerne. Det er vores vurdering, at de nuværen-de lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og andre fagprofessionelle m.v.efter en evt. ændring af lærernes arbejdstidsregler tilsammen vil kunne dækkestørstedelen af de ekstra undervisningstimer og aktivitetstiden i den sammen-hængende skoledag. Den konkrete fastlæggelse af personaleanvendelsen vildog skulle besluttes lokalt.3. SFO, leg og læring, jf. spørgsmål O og PDen sammenhængende skoledag betyder bestemt ikke, at vi glemmer legensbetydning. Vi er meget optaget af kombinationen af leg, læring og undervis-ning. Der er mange kvaliteter i både leg, læring og undervisning, når det tilret-telægges på den rigtige måde. Og vi synes derfor, at det er en lidt falsk mod-sætning at sige, at det skal være ente leg eller læring. Det afgørende er, hvor-dan vi sikrer det gode pædagogiske og didaktiske arbejde om børnenes dag.Børn tilegner sig mange kompetencer, når de leger. Det er derfor, vi synes, atdet skal være en del af den sammenhængende skoledag.Vi har i vores udspil fokus på, hvordan leg kan understøtte læring. Det er en afbaggrundene for, at vi ønsker, at pædagogerne, pædagogiske assistenter og an-dre voksne skal have en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. Vi har gode er-faringer fra blandt andet skolestartsforsøgene med, hvordan lærer-pædagog-samarbejdet kan understøtte skolens arbejde.

Hele 87 pct. af de små børn er i dag i SFO eller andre pasningstilbud efter sko-le, så de har jo allerede en lang dag. Vi ønsker at opbløde de grænser, der ermellem skole og fritid ved at give de mindste elever en skoledag fra 8-14, demellemste en skoledag fra 8-15 og de ældste elever en skoledag fra 8 til ca.15.30. Nogle af SFO- og klubaktiviteterne rykker hermed ind i skolen.Jeg var i går på besøg på Eggeslevmagle Skole i Skælskør, hvor de blandt an-det har fokus på sprog. De har introduceret engelsk fra børnehaveklassen iform af sanglege og rytmik på engelsk.Der er nogen, der har spurgt til, hvad vil der ske med børnenes fritidsaktiviteteri den sammenhængende skoledag. Der vil være gode muligheder for, at bådede mindste elever og de mellemste kan deltage i aktiviteter efter skoledagen.Og fælles for både de store og de små elever er, at virkeligheden skal ind i sko-len, og skolen skal ud i virkeligheden. Eleverne skal opdage foreningsdanmark.De ældste elever skal også i langt højere grad kunne præge deres udskoling. Devil få valgfag allerede fra 7. klasse. Der skal nye prøveformer ind i skolen, somforudsætter et tæt samarbejde med omverdenen. Og der vil stadig være mulig-hed for at se venner og gå til fritidsaktiviteter efter skoletid.Vi ønsker ikke en heldagsskole fra 8 til 16 eller 17 fra børnehaveklasse til 9.klasse.4. Folkeskoleudspillet og den danske model, jf. spørgsmål Qog RJeg bliver spurgt til, hvordan regeringen kan forhandle om en folkeskolere-form, hvis finansieringsgrundlag afhænger af resultaterne af overenskomstfor-handlingerne i 2013.En ændring af lærernes arbejdstidsregler vil gøre det muligt, at lærerne kan til-bringe mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolenkan øges inden for en uændret udgiftsramme.Jeg vil gerne understrege, at regeringen forlods har afsat en ramme på ca. 4mia. kr. ekstra i perioden 2013-2020. Heraf målretter regeringen i alt 1 mia. kr.i 2014-2020 til et kompetenceløft for lærere og pædagoger.Herudover har vi også afsat ½ mia. kr. i perioden 2012-2015 til styrket anven-delse af it i folkeskolen. Især til udvikling af digitale læremidler i folkeskolen.I 2013-2015 har vi afsat 320 mio. kr. om året til udviklings- og evidensbaseringaf uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier og forskning i6

professionsfagene. Pengene skal blandt andet styrke læreruddannelsen og pæ-dagoguddannelsen, som får en central rolle i forhold til det kompetenceløft, derskal ske i folkeskolen.Regeringen har noteret sig, at KL og kommunerne anser lærernes nuværendearbejdstidsaftale for at være en barriere for at kunne prioritere lærernes arbejds-tid, så der bliver mere tid til eleverne, og dermed for bedre resultater i folke-skolen. KL har stillet krav om, at arbejdstidsreglerne ændres i forbindelse medde igangværende overenskomstforhandlinger.Det er KL og Lærernes Centralorganisation, der forhandler lærernes overens-komster i folkeskolen. Det kører nu. Det er naturligvis regeringens forhåbning,at alle parter centralt og lokalt vil være parate til at sikre en ramme, der bidra-ger til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.Det er vigtigt for folkeskolens udvikling, at der ikke er barrierer for, at børnenefår den bedst mulige undervisning. Det er de barrierer, der diskuteres nu. Og debarrierer, som KL og kommunerne påpeger. Dem må vi som regering selvføl-gelig gerne have en holdning til. Men selve forhandlingerne foregår mellemKL og lærerne.Et større lokalt råderum til planlægningen af skoledagens aktiviteter betyder –ligesom på andre arbejdspladser – at man har en dialog lokalt med ledelsen fx iteams.Mange af de opgaver, som læreren i dag løser alene, kan i højere grad og medbedre resultat løses sammen med andre og på skolen.Hvis lærerne er mere på skolen, er der bedre muligheder for at inddrage kolle-gaer – både i forhold til planlægning af fælles forløb, koordination og afholdel-se af møder – og for at trække på andres erfaringer. Samtidig giver det skolele-deren et bedre billede af lærernes arbejdsopgaver, så man bedre kan lave enlokal tilrettelæggelse.På samme måde har lærere – som alle andre – forskellige kompetencer, erfa-ringer, opgaver og klasser. Og det skal der tages højde for i den lokale tilrette-læggelse.KL’s arbejdstidsanalyse fra 2012 viser, at de yngre lærere underviser mest. Igennemsnit underviser en yngre lærer fire lektioner mere om ugen end de æld-ste af deres kolleger. Der er altså mulighed for at diskutere tilrettelæggelsen.Nu må vi dog afvente, hvad der sker i forhandlingerne om folkeskoleudspillet,hvad resultatet af overenskomstforhandlingerne bliver, og hvad indholdet afkommuneaftalerne i juni medfører.7

Der ligger et konkret forslag i Enhedslistens spørgsmål, nemlig om vi ikke kanafskaffe de nationale tests for at få mere tid.Regeringen mener, at den løbende evaluering af eleverne er vigtig. Der er 10test i alt i løbet af 9 skoleår. Tiden til disse test fylder derfor ikke meget. Mankan selvfølgelig have en holdning til, om det er den måde, man skal evaluerepå. Vi har fra regeringens side sat en evaluering af testene i gang for at se, omde lever op til målene, og om de fungerer som værktøj til den fremadrettedeevaluering af eleverne.5. Demokrati og vores folkeskolereform, jf. spørgsmål S og TJeg bliver også spurgt til, hvordan regeringens demokratiske værdier for folke-skolen stemmer overens med, at kommunen selv bestemmer sammensætningenaf skolebestyrelserne, og at pædagogisk råd gøres frivilligt. Og jeg bliverspurgt til, hvor elevdemokratiet er henne i vores udspil.Det afgørende for en god folkeskole er ikke statslige regler for én bestemt må-de at organisere den pædagogiske udvikling på skolen. Det er selvfølgelig heltafgørende for skolen, at der er løbede pædagogisk udvikling og et løbendesamarbejde om denne udvikling. Det er en kerneopgave for enhver skole. Mendet kan jo godt være, at der er andre måder, det kan ske på, end lige netop i etstatsligt defineret pædagogisk råd.Det kan være, at kommunerne vurderer, at det faglige udbytte ved andre sam-arbejdsformer som fx årgangsteams, faggrupper eller afdelingsmøder vil værestørre. Der står i øvrigt udtrykkeligt i folkeskoleloven, at skolens leder udøversin virksomhed i samarbejde med medarbejderne. Det ændrer vi selvfølgeligikke på med vores forslag om at gøre pædagogisk råd frivilligt.Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at der kan være en pædagogisk ud-vikling på en skole, uden at medarbejderne har indflydelse på og er en del afudviklingen. Men skulle det ske, har alle skoler med over 25 ansatte et samar-bejdsudvalg, hvor man selvfølgelig skal rejse eventuelle samarbejdsproblemer,som det jo åbenlyst vil være, hvis der ikke er en dialog om den pædagogiskeudvikling mellem ledelse og ansatte.På samme måde kan der være gode grunde til at udvide skolebestyrelserne. Hervil jeg sige, at vi anser forældrene som helt afgørende i forhold til at støtte de-res børn, klassen og skolens udvikling. Vi vil ikke ændre ved, at det er foræl-drene, der udgør flertallet i skolebestyrelsen. Vi vil i stedet se på, om der kanvære et par repræsentanter fra lokalsamfundet, som kan bidrage positivt i sko-lebestyrelsens arbejde.