BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 144: EVA-rapport: Sammenhæng mellem skole og praktik

Skolernes understøttelse af sammenhængen medpraktikforløbSkolens opfølgning på elevernes læring i praktikperioderneSkolens brug af praktikerklæringenOpfølgning ved samtale og observationEleverne medbringer opgaver fra praktikvirksomhedenPraktikumopgaven bygger bro mellem skole og praktikAndre opgaver med udgangspunkt i praktikvirksomhedenSkolen understøtter sammenhængen med praktikperiodernePræsentation af praktikmål og målpinde for eleverneKommunikation mellem skole og praktikvirksomhed om eleverSkolernes brug af Elevplan til at kommunikere med praktikvirksomhederKommunikation mellem skole og praktikvirksomhed ved problemer med elevens faglige udviklingKommunikation, der involverer både elev, praktikvirksomhed og skoleUformel kommunikation mellem elev, skole og praktikvirksomhedFormaliseret kommunikation mellem elev, skole og praktikvirksomhedSammenfatning og vurdering

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af en evaluering afskolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng mellem skoleundervisning ogpraktikperioder i de tekniske erhvervsuddannelsernes hovedforløb.Evalueringen undersøger, hvordan arbejdet med at understøtte sammenhæng bedst kan sikre, ateleverne når uddannelsernes mål. Samtidig giver evalueringen eksempler på enkelte skolers særli-ge tiltag for at styrke arbejdet med sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikperioder.Vi håber, at evalueringen kan bidrage til at styrke dette arbejde, både hvad angår elever i ordinæ-re uddannelsesforløb, og i forbindelse med etablering af praktikpladscentre, hvor arbejdet med atsikre sammenhæng vil blive yderligere aktualiseret.Evalueringen indgår i EVA’s handlingsplan for 2011 og er gennemført i perioden fra december2011 til januar 2013.

Erhvervsuddannelsernes hovedforløb består dels af perioder, hvor eleverne er i en praktikvirksom-hed, og dels af perioder med skolebaseret læring. Hovedparten af den samlede uddannelsestid ihovedforløbet – typisk op mod tre fjerdedele – foregår i en praktikvirksomhed på baggrund af enuddannelsesaftale, som eleven indgår med en praktikvirksomhed. Praktikvirksomheden har ansvarfor at tilrettelægge praktikforløbet, så det sammen med den undervisning, der foregår på skolen,fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.Denne evaluering undersøger, hvordan arbejdet med at understøtte sammenhæng i de tekniskeerhvervsuddannelsers hovedforløb bedst kan sikre, at eleverne når uddannelsernes mål. Samtidiggiver evalueringen eksempler på enkelte skolers særlige tiltag for at styrke arbejdet med sam-menhæng mellem skoleundervisning og praktikperioder.Evalueringen bygger på materiale fra tre forskellige tekniske erhvervsuddannelser – bygningsma-leruddannelsen, kokkeuddannelsen og it-supporteruddannelsen. Disse tre tekniske erhvervsud-dannelser repræsenterer forskellige rammer for arbejdet med sammenhæng og forskellige fagligetraditioner. Desuden har de udvalgte uddannelser en relativt stor elevvolumen.Evalueringen bygger på interview med oplæringsansvarlige i praktikvirksomheder, lærere, uddan-nelsesledere og praktikpladskonsulenter på skoler samt elever, der er i gang med at gennemføreen erhvervsuddannelse. Desuden er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser: en i praktik-virksomheder inden for de tre uddannelser og en blandt alle uddannelsesledere med ansvar forde tre udvalgte uddannelser.

Vigtigt for eleverne, at der er sammenhæng mellem skole og praktikEvalueringen peger på, at eleverne finder det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, de læ-rer i skolen, og det, de foretager sig i praktikperioderne. Eleverne giver udtryk for, at de opleveren sammenhæng, når lærerne ved, hvad der sker i praktikperioderne, og de oplæringsansvarlige ipraktikvirksomheden ved, hvad der foregår på skolen.Evalueringen peger på, at det ikke er afgørende, hvordan skolen og praktikvirksomheden opnårdenne viden. Det afgørende er, at de har denne viden og anvender den, når de tilrettelæggerelevernes uddannelsesforløb.Når praktikvirksomhederne råder over viden om skoleforløbenes indhold og elevens læring i sko-len, kan de bruge denne viden til at sætte elevens kompetencer i spil i virksomheden. De kan giveeleven opgaver, der matcher vedkommendes kompetencer, og understøtte sammenhængen medskoleperioderne.Når lærerne på skolen har viden om elevens læring i praktikperioderne, kan de bruge den somafsæt for at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevens behov, fx hvis en elevhar brug for yderligere undervisning inden for et eller flere af de mål, der skal nås i praktikperio-derne. Skolen kan også bruge denne viden som grundlag for at justere elevens uddannelsesplan,hvis eleven har behov for at få forlænget skole- eller praktikperioderne.Det er fastsat i rammerne for uddannelserne, at kommunikation mellem praktikvirksomhed ogskole sker gennem den elektroniske platform Elevplan og via praktikerklæringer. Evalueringen vi-ser dog, at de to kommunikationskanaler ikke bliver brugt af alle, og at praktikerklæringerne,selvom de udfyldes, ikke nødvendigvis giver et anvendeligt indtryk af elevens faglige udvikling. Toud af tre praktikvirksomheder har ikke orienteret sig i Elevplan og kender ikke elevens uddannel-sesplan. Praktikerklæringerne bliver heller ikke altid udfyldt, fordi dette arbejde af nogle praktik-virksomheder ikke opleves som meningsfuldt, bl.a. fordi de oplæringsansvarlige ikke ved, hvaderklæringerne skal bruges til på skolen.Skoler og praktikvirksomheder følger i forskellig grad op på den faglige udvikling, eleven hargennemgået, mens vedkommende har været væk fra enten skole eller praktikvirksomhed. Hvislærere og oplæringsansvarlige ikke følger op på, hvad eleverne har lært og skal lære på tværs afskole og praktik, risikerer eleverne at opleve at bære ansvaret for, at de når uddannelsens mål.Dette er et stort ansvar at pålægge eleverne, som de ikke alle er rustede til at bære. Samtidig gi-ver eleverne udtryk for, at de oplever en styrket sammenhæng, hvis skoler og praktikvirksomhe-der også er bærere af information på tværs af de to læringsarenaer.

Derfor er det vigtigt, at der foregår en meningsfuld form for kommunikation mellem skolen ogelevernes praktikvirksomheder. Det er vigtigt, at kommunikationen mellem skole og praktikvirk-somhed handler om den enkelte elevs faglige udvikling, og hvordan eleven kan støttes i at nå demål, der gælder for uddannelsen. Enkelte skoler har gode erfaringer med mundtligt at kommuni-kere med alle praktikvirksomheder om elevernes faglige udvikling, selvom det ikke ligger indenfor de gældende rammer for uddannelserne.Samtidig er det vigtigt, at skolerne ruster eleverne til at tale med den oplæringsansvarlige i prak-tikvirksomheden om deres uddannelse og sammenhængen mellem skole og praktik. Evalueringenpeger på, at det kan være en god ide, at eleven kender til indholdet i de kommende skoleperio-der og til mål og rammer for praktikforløbene. Desuden er det vigtigt, at lærerne formidler deresforventninger til praktikvirksomhederne, hvis det er hensigten, at kommende skoleperioder skaltage afsæt i specifikke praksiserfaringer. Lærerne må derefter følge op på, om eleverne får disseforventede praksiserfaringer, og evt. supplere med læringsaktiviteter i skoleundervisningen.Virksomhederne efterspørger mere viden om elevernes uddannelsesforløbOmkring halvdelen af praktikvirksomhederne efterspørger mere viden om elevernes uddannelses-forløb. De efterspørger viden om mål og rammer for uddannelsen og om indholdet i skoleforlø-bene, ligesom de efterspørger yderligere dialog om den enkelte elevs faglige udvikling.Evalueringen viser, at viden om mål og rammer for uddannelsen kan være gået tabt, hvis det ermange år siden, virksomheden er blevet godkendt til at have elever. Samtidig er det ikke altid, atsamtalen ved godkendelse af en virksomhed handler om mål og rammer for uddannelsen; denhandler ofte om, hvilke opgaver, virksomheden løser. Viden om indholdet i skoleperioderne kanpraktikvirksomhederne kun få ved at kommunikere med skolen, fordi det varierer fra skole til sko-le, hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Samtidig foretages der løbende ændringer ibekendtgørelser og uddannelsesordninger, der fører til ændringer af skoleforløbene.Det faglige udvalg for den enkelte uddannelse har til opgave at sikre, at praktikvirksomhedernehar et opdateret kendskab til mål og rammer for uddannelsen. Der er behov for, at de faglige ud-valg sikrer, at de praktikerklæringer, virksomhederne skal udfylde, kan medvirke til at give et ind-tryk af elevens læring i hvert praktikforløb. Samtidig skal praktikerklæringerne bidrage til at givepraktikvirksomhederne den efterspurgte viden om målene for elevernes praktikforløb. Dette kanblandt andet opnås ved at lade praktikmålene fremgå af praktikerklæringerne.Der er herudover behov for, at skolen informerer praktikvirksomhederne om indholdet i skolepe-rioderne og skoleundervisningens sammenhæng med praktikperioderne. Det er vigtigt, at prak-tikvirksomhederne ikke oplever kommunikationen om den enkelte elevs faglige udvikling som enrent administrativ opgave, men som en mulighed for at opnå vigtig viden for at kunne sætte ele-Sammenhæng mellem skole og praktik11

vens kompetencer i spil i virksomheden og for at kunne varetage oplæringsansvaret. Skolen måderfor afstemme kommunikationen efter praktikvirksomhedens og elevens situation og behov, fxgennem en samtale mellem eleven, den oplæringsansvarlige og læreren. Evalueringen viser, atpraktikerklæringerne ofte ikke kan stå alene.Skolerne har et stort ansvar for at skabe sammenhæng mellem skole og praktikEvalueringen peger på, at nogle skoler ikke kommunikerer i tilstrækkelig grad med alle praktik-virksomheder til at kunne tilrettelægge skoleundervisningen, så den tager højde for vekselvirk-ningen mellem skole og praktik for alle elevers vedkommende. Nogle praktikvirksomheder vide-regiver ikke fyldestgørende information om elevens opgaver og læring i praktikperioderne, og ik-ke alle elever er rustede til selv at påtage sig ansvaret for at formidle deres læring i og udbytte afpraktikperioderne til lærerne.Der er derfor behov for, at skolerne sikrer, at kommunikationen med elevernes praktikvirksomhe-der foregår på en sådan måde, at lærerne indhenter tilstrækkelig viden til at kunne justere ele-vens uddannelsesplan, når det er nødvendigt, og til at kunne tilrettelægge undervisningen, såden tager højde for elevernes læring – også den, der foregår i praktikken.

Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvilket vil sige, at de omfatter såvelperioder med oplæring i en virksomhed som perioder med skolebaseret læring. Uddannelserne ertilrettelagt, så skoleperioder og oplæring i en praktikvirksomhed tilsammen bidrager til, at elever-ne når de mål, der gælder for den enkelte uddannelse.Arbejdet med at understøtte sammenhængen mellem skoleundervisning og praktikforløb er vig-tigt af flere grunde. For det første er det vigtigt, at eleverne oplever, at deres uddannelse er me-ningsfuld, dvs., at den læring, de gennemgår på skolen, supplerer praktikforløbets læring, og atdet samlede forløb fører til, at de når de mål, der gælder for uddannelsen. For det andet er detvigtigt, at bestræbelserne på at skabe sammenhæng lykkes, så de erhvervsuddannede opnår debedst mulige kompetencer, selvom virksomhedernes opgaver bliver mere differentierede og flereelever gennemfører uddannelsen i flere forskellige virksomheder. Det er fx afgørende, at praktik-virksomhederne kender de mål og rammer, der gælder for den relevante uddannelse, og at der erklarhed skole og praktikvirksomhed imellem om, hvorvidt eleverne har mulighed for at arbejdemed de relevante kompetencer i praktikvirksomheden, eller om der er behov for, at skolen støtterelevens faglige udvikling inden for særlige områder.Fremover vil flere elever sandsynligvis gennemføre deres uddannelse som kombinationer af forløbi forskellige virksomheder og med elementer af skolebaseret praktik i såkaldte praktikcentre, hvil-ket vil betyde, at nogle elever får endnu flere overgange mellem skoleundervisning og praktikfor-løb, end det er tilfældet i de ordinære forløb. Sådanne forløb vil understrege behovet for, at ar-bejdet med at skabe sammenhæng mellem skole og praktik er velfungerende.Denne evaluering er igangsat som led i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) handlingsplan for2011. Evalueringen undersøger, hvordan skoler og praktikvirksomheder arbejder med at skabesammenhæng i elevernes uddannelse mellem de to arenaer, herunder hvilken rolle målene foruddannelserne spiller i dette arbejde.

Evalueringen har til formål at undersøge og vurdere, hvordan arbejdet med at understøtte sam-menhæng mellem skoleundervisning og praktikforløb i hovedforløbene bedst kan sikre, at ele-verne når uddannelsernes mål.Evalueringen sætter særligt fokus på, hvilken rolle målene for uddannelserne spiller i dette arbej-de, men undersøger også, hvilke andre faktorer der har betydning for samspillet mellem skoleun-dervisning og praktikforløb på de tekniske erhvervsuddannelser.EVA har udvalgt tre tekniske erhvervsuddannelser til evalueringen. Vi har valgt at fokusere ude-lukkende på de tekniske uddannelser, da de har en sammenlignelig struktur og sammenligneligevilkår. Det betyder, at de merkantile uddannelser og uddannelserne inden for indgangen Sund-hed, omsorg og pædagogik er fravalgt i denne evaluering. På disse uddannelser har opbygningenog samspillet mellem skoleundervisning og praktikoplæring en anden karakter, primært af struk-turelle grunde.Evalueringen har følgende fokusområder:• Skolers og praktikvirksomheders samspil i arbejdet med at tilrettelægge uddannelserne• Skolers og praktikvirksomheders opfølgning på elevernes læring• Målenes rolle og andre forhold med betydning for den lokale tilrettelæggelse af samspilletmellem praktikforløb og skoleundervisning• Elevernes oplevelse af, hvad der har betydning for uddannelsens faglige sammenhæng ogsamspillet mellem skoleundervisning og praktikforløb.Evalueringen belyser arbejdet med at skabe sammenhæng og samspil ud fra både en skolevinkel,en virksomhedsvinkel og en elevvinkel. Rapporten rummer desuden en række vurderinger, derkan bruges til at inspirere arbejdet med at styrke det faglige samspil mellem skoler og praktikvirk-somheder på de tekniske erhvervsuddannelser. De primære målgrupper for rapporten er derforbåde skoler og praktikvirksomheder, der arbejder med dette lokalt, men også Ministeriet for Børnog Undervisning og de faglige udvalg, som arbejder med at understøtte det lokale arbejde på na-tionalt niveau.

EVA har udvalgt uddannelserne ud fra de faglige traditioner, de repræsenterer, så der indgår bå-de uddannelser med en lang faglig tradition og en nyere uddannelse. Dette valg er truffet for atkunne belyse problemstillinger vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af såvel uddannel-ser med en lang faglig tradition, hvor de oplæringsansvarlige ofte har den samme faglige bag-grund som eleven, som af en nyere uddannelse uden en lang faglig tradition, hvor de oplærings-ansvarlige i praktikvirksomhederne og på skolerne ikke nødvendigvis har samme faglige bag-grund som den, eleven skal oplæres i. Dermed er det muligt at vurdere, hvilken betydning de op-læringsansvarliges baggrund har for deres kendskab til målene og for tilrettelæggelsen af sam-spillet mellem praktikforløb og skoleundervisning.Uddannelserne er desuden udvalgt, så de repræsenterer de forskelligartede rammer, som uddan-nelsernes uddannelsesordninger fastlægger, for sammenhæng og samspil mellem skoler og prak-tikvirksomheder. De tre uddannelsesordninger dækker et bredt spektrum af mulige samspil, fraen ordning uden beskrevne rammer til en ordning med krav om møder mellem skole og praktik-virksomhed flere gange i forløbet foruden to opgaver, som eleverne medbringer til skoleunder-visningen efter praktikforløbene. (Se beskrivelsen i kapitel 2 om rammerne for sammenhæng mel-lem skole og praktik). Ved valget af uddannelser har EVA samtidig lagt vægt på at inddrage ud-dannelser med en relativt stor elevvolumen.Samlet set består evalueringen af følgende elementer, som uddybes nedenfor:• Forundersøgelse bestående af deskresearch og interview med interessenter• Interviewundersøgelse på skoler, i praktikvirksomheder og blandt elever• Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomheder• Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere på skoler.1.2.1Forundersøgelse bestående af deskresearch og interview med interessenterForundersøgelsen indeholder en deskresearch og en række eksplorative interview med centraleinteressenter. Deskresearchen omfatter de formelle rammer for uddannelsernes hovedforløb ogundersøgelser inden for emnet.Der er gennemført ni interview med centrale interessenter på området, herunder arbejdsmarke-dets parter, skolernes leder- og lærerorganisationer og faglige udvalg, herunder de faglige udvalgfor de tre udvalgte uddannelser. Interviewene bidrog blandt andet til at styrke evalueringens fo-kus på at undersøge, hvilken betydning uddannelsernes mål har for samspillet mellem skoler ogpraktikvirksomheder.

1.2.2Interviewundersøgelse på skoler, i praktikvirksomheder og blandt eleverFor at indhente viden om det konkrete arbejde med at skabe faglig sammenhæng i uddannelses-forløbene har EVA gennemført i alt 68 interview med følgende aktørgrupper på de tre udvalgteuddannelser:• Elever i slutningen af deres uddannelsesforløb (18 interview)• Oplæringsansvarlige i praktikvirksomheder (16 interview)• Praktikpladskonsulenter på skoler (8 interview)• Kontaktlærere/faglærere på skoler (9 interview)• Uddannelsesledere på skoler (9 interview)• Repræsentanter for lokale uddannelsesudvalg (9 interview).Aktørerne er udvalgt fra ni forskellige skoler, geografisk spredt over hele landet. Hver uddannelserepræsenteres af tre forskellige skoler. På hver skole er der gennemført interview med uddannel-sesledere, praktikpladskonsulenter, lærere, elever og repræsentanter for det lokale uddannelses-udvalg for uddannelsen. Desuden er der gennemført interview med to oplæringsansvarlige fravirksomheder med elever fra den pågældende skole. De besøgte skoler er:• Erhvervsskolen Nordsjælland (kokkeuddannelsen)• EUC Sjælland (bygningsmaleruddannelsen)• Hansenberg (kokkeuddannelsen)• Kold College (kokkeuddannelsen)• Mercantec (it-supporteruddannelsen)• Tech College Aalborg (it-supporteruddannelsen)• TEC – Teknisk Erhvervsskole Center (bygningsmaleruddannelsen)• Tradium (bygningsmaleruddannelsen)• ZBC Ringsted (it-supporteruddannelsen).Interviewundersøgelsen er gennemført i tre runder, hvor hver runde har omfattet repræsentanterfor alle aktørgrupper på hver af de tre uddannelser. Elever og oplæringsansvarlige repræsentererbåde små og store praktikvirksomheder. En nærmere beskrivelse af, hvordan interviewpersoner erudvalgt og interviewundersøgelsen gennemført, findes i appendiks A.1.2.3Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomhederEvalueringen rummer en spørgeskemaundersøgelse i en tilfældigt udtrukket stikprøve beståendeaf 901 praktikvirksomheder (263 praktikvirksomheder for it-supporteruddannelsen, 303 praktik-virksomheder for bygningsmaleruddannelsen og 335 praktikvirksomheder for kokkeuddannelsen)med igangværende uddannelsesaftaler med elever på de tre udvalgte uddannelser. Spørgeske-maundersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik som en kombination af en elektronisk ogen telefonisk spørgeskemaundersøgelse i perioden september-november 2012. Den samledesvarprocent for undersøgelsen er 69 (bygningsmaleruddannelsen: 77 %; it-16

supporteruddannelsen: 63 %; kokkeuddannelsen: 66 %), hvilket er tilfredsstillende for en spør-geskemaundersøgelse i virksomheder. Fordelingen af respondenter på små, mellemstore og storevirksomheder svarer til det reelle forhold mellem alle praktikvirksomheder inden for den givneuddannelse.Spørgeskemaundersøgelsen belyser praktikvirksomhedernes samarbejde med skolerne om atstyrke den faglige sammenhæng i elevernes uddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen belyserdesuden det behov, praktikvirksomhederne oplever, de evt. har, for yderligere viden eller for etstyrket samarbejde med skolerne om at skabe sammenhæng i elevernes uddannelser. Despørgsmål, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er udarbejdet sideløbende med gennemfø-relsen af interviewundersøgelsen og afspejler de problemfelter, som blev synlige i løbet af inter-viewundersøgelsen. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen viser omfanget af nogle af de problem-stillinger, der belyses gennem den omfattende interviewundersøgelse.En nærmere beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen i praktikvirksomheder findes i appendiksA.1.2.4Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere på skolerEVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i form af en totalundersøgelse blandt de 36uddannelsesledere, der har ansvaret for skoledelen på de tre uddannelser, der indgår i evaluerin-gen. Undersøgelsen er gennemført af EVA i perioden september-oktober 2012 som en elektro-nisk spørgeskemaundersøgelse med en telefonisk rykkerrunde. Enkelte respondenter valgte atsvare mundtligt på spørgsmålene i forbindelse med den telefoniske rykker. Denne undersøgelsehar en svarprocent på 86, hvilket vil sige, at 5 uddannelsesledere valgte ikke at deltage. De lede-re, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, fordeler sig med 8 ledere på it-supporteruddannelsen, 13 ledere på bygningsmaleruddannelsen og 10 ledere på kokkeuddannel-sen.Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere belyser den kontakt og det samarbejde,skolerne har med praktikvirksomhederne, om at skabe sammenhæng og følge op på elevernesfaglige udvikling. Desuden belyser undersøgelsen, hvilken rolle uddannelseslederne oplever, atskolens lokale uddannelsesudvalg spiller i dette arbejde.Som i tilfældet med spørgeskemaundersøgelsen i praktikvirksomheder er spørgsmålene i denneundersøgelse udarbejdet sideløbende med EVA’s indsamling af materiale i interviewundersøgel-sen. Spørgsmålene i spørgeskemaet afspejler også her de problemfelter, som blev synlige i løbetaf interviewundersøgelsen. I rapporten peger svarene derfor på omfanget af nogle de problem-stillinger, der belyses gennem den omfattende interviewundersøgelse.

EVA har nedsat en ekstern følgegruppe, en referencegruppe og en intern projektgruppe for eva-lueringen.1.3.1Ekstern følgegruppeDen eksterne følgegruppe består af fem personer, som har ledelsesmæssig og praktisk erfaringmed skolernes arbejde med at sikre sammenhæng i de udvalgte uddannelser, forskningsmæssigog anden faglig indsigt i erhvervsuddannelsesområdet samt overordnet ansvar for og erfaringmed virksomhedsoplæring.Følgegruppens medlemmer er:• Direktør Christian Berg, Georg Berg A/S• Uddannelseschef Anja Lange, Herningsholm Erhvervsskole• Professor Klaus Nielsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet• Vicedirektør Mette Tram Pedersen, Selandia CEU• Lektor Karin Løvenskjold Svejgaard, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøj-skolen Metropol.Appendiks B indeholder en nærmere præsentation af følgegruppens medlemmer.Følgegruppen har deltaget i fire møder med projektgruppen. Følgegruppens opgave har været atkvalificere og perspektivere evalueringsspørgsmål og spørgeskemaudkast. Desuden har følge-gruppen bidraget med faglig sparring om analyser, konklusioner og opmærksomhedspunkter ievalueringen.1.3.2ReferencegruppeDer er til evalueringen nedsat en referencegruppe med repræsentanter for de faglige udvalg forde tre uddannelser, der indgår i evalueringen. Hvert fagligt udvalg har udpeget de medlemmer afudvalget, der skulle indgå i referencegruppen.Referencegruppens medlemmer er:• Tania Brauer/Preben Rasmussen, 3F (fagligt udvalg for kokkeuddannelsen)• Niels Håkonsen, Danske Malermestre (fagligt udvalg for bygningsmaleruddannelsen)• Søren Kjærsgaard, Malerforbundet (fagligt udvalg for bygningsmaleruddannelsen)• Claus Rosenkrands Olsen, DI (fagligt udvalg for it-supporteruddannelsen)18

• Trine Rasmussen, Dansk Metal (fagligt udvalg for it-supporteruddannelsen).Referencegruppen har deltaget i to møder i løbet af evalueringsprocessen og har haft til opgaveat kommentere evalueringens design, herunder spørgeskemaudkast til spørgeskemaundersøgel-sen i praktikvirksomheder. Desuden har referencegruppen kommenteret evalueringens samledekonklusioner.1.3.3Intern projektgruppeDen interne projektgruppe fra EVA har haft det praktiske, metodiske og indholdsmæssige ansvarfor evalueringen og har indsamlet data og udarbejdet analyser og konklusioner i den endeligeevalueringsrapport. Desuden står projektgruppen for formidling af evalueringens resultater til deprimære interessenter og til en bredere offentlighed.Evalueringen er gennemført af en projektgruppe fra EVA bestående af specialkonsulenterne Per-nille Hjermov (projektleder) og Sanya Gertsen Pedersen, metodekonsulent Lluis Armangué ogkommunikationskonsulent Anne Breinhold Olsen. Herudover har evalueringsmedarbejderne Si-mon Jacobsen og Therese Bunnage været tilknyttet projektet.

Ud over denne indledning består rapporten af fire kapitler. Rapporten indeholder desuden et for-ord, et resume og tre appendikser.Kapitel 2 beskriver de formelle rammer, der gælder for arbejdet med at skabe sammenhæng mel-lem skoleundervisning og praktikforløb på erhvervsuddannelserne. Desuden indeholder kapitleten beskrivelse af de forskellige typer af mål, der indgår i uddannelserne, og som hhv. skole ogpraktikvirksomhed skal understøtte, at eleverne når.Kapitel 3 handler om, hvordan praktikvirksomhederne arbejder med at sikre, at elevernes arbejdeog læring i praktikperioderne indgår i et aktivt samspil med skoleperioderne, mens kapitel 4 om-vendt sætter fokus på skolernes arbejde med at sikre en helhedsorienteret tilrettelæggelse af sko-leundervisningen.Kapitel 5 beskriver, hvordan skolernes lokale uddannelsesudvalg forvalter den særlige rolle, de ertiltænkt, i arbejdet med at skabe sammenhængende uddannelser, der matcher både de lokalepraktikvirksomheders behov og elevernes forudsætninger.

Dette kapitel beskriver kort de formelle rammer, der gælder for arbejdet med at tilrettelægge ho-vedforløbet på erhvervsuddannelserne, for at understøtte sammenhæng mellem skoleundervis-ning og praktik. Kapitlet indeholder desuden en præsentation af de mere konkrete rammer forstyrkelsen af samspil og sammenhæng, som de kommer til udtryk i de uddannelsesordninger, dergælder for de tre uddannelser, der belyses i denne evaluering. Kapitlet afsluttes med en beskrivel-se af de forskellige målniveauer, der ligger til grund for uddannelserne, og som skal danne ud-gangspunkt for arbejdet med at skabe sammenhæng. En generel beskrivelse af det samlede er-hvervsuddannelsessystem findes i appendiks C.

Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvilket vil sige, at de omfatter perio-der med oplæring i en virksomhed og perioder med skolebaseret læring. Uddannelserne er tilret-telagt, så skoleperioderne og oplæringen i en praktikvirksomhed tilsammen bidrager til, at ele-verne når de mål, der gælder for den enkelte uddannelse.2.1.1Skoleperioderne skal understøtte sammenhæng mellem skoleforløb og praktikFor erhvervsuddannelserne gælder det, at den enkelte skole skal tilrettelægge undervisningen påhovedforløbet, så eleverne når de mål, der er gældende for skoleundervisningen. Desuden skalskolen fordele undervisningen på de forskellige skoleperioder med hensyntagen til sammenhæn-gen mellem skole og praktik.Skolen skal i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg beskrive strukturen for skoleunder-visningen og for vekselvirkningen mellem skoleforløb og praktikforløb i sin lokale undervisnings-plan. Den lokale undervisningsplan afspejler dermed de valg, som skolen og det lokale uddannel-sesudvalg har truffet for at imødekomme de behov, der er på det pågældende lokale arbejds-marked, og de forudsætninger og behov, som skolens elever har.

Det lokale uddannelsesudvalg består af lokale repræsentanter for de arbejdstager- og arbejdsgi-verorganisationer, der er medlemmer af den pågældende uddannelses faglige udvalg. Ud overorganisationsrepræsentanter består det lokale uddannelsesudvalg af repræsentanter for skolensledelse, lærere og elever, som er tilforordnet udvalget.2.1.2Den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogLoven fastsætter, at skolen sammen med den enkelte elev og en evt. praktikvirksomhed i begyn-delsen af uddannelsesforløbet udarbejder en personlig uddannelsesplan for eleven. Når elevenindgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal skolen tage initiativ til at ajourføre uddan-nelsesplanen og fremlægge den for eleven og praktikvirksomheden. Uddannelsesplanen skal in-deholde en beskrivelse af elevens uddannelse, herunder blandt andet valg af hovedforløb, valgfrispecialefag, niveauer i de enkelte fag og evt. godskrivning af fag og elementer i uddannelsen.Uddannelsesplanen indgår i elevens uddannelsesbog, som skal udfærdiges på den elektroniskeplatform ”Elevplan”. Senest efter hver skoleperiode skal elevens prøveresultater og evt. fravær fraskoleundervisningen – kaldet skolevejledninger – indskrives i uddannelsesbogen. Eleven, skolenog praktikvirksomheden er alle ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen, dog har skolenpligt til at tage initiativ til at revidere uddannelsesplanen, hvis den løbende bedømmelse af elevengiver anledning til dette.2.1.3Praktikvirksomhedernes aktive samspil med skolenDe enkelte praktikvirksomheder skal medvirke til at sikre, at eleven når de mål, der gælder forpraktikdelen på den pågældende uddannelse, så praktikperioderne sammen med skoleundervis-ningen fører til, at eleven kan nå alle uddannelsens mål. Dette skal ske i et aktivt samspil medskolen. Desuden skal praktikvirksomhederne tilrettelægge de enkelte praktikperioder, så skoleun-dervisning og praktikforløb supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmel-ser, der findes i uddannelsesordningerne.Praktikvirksomhederne skal udfylde en praktikerklæring ved afslutningen af hver praktikperiode.Erklæringen skal ifølge rammerne vise, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har beskæfti-get sig med, og på hvilket niveau eleven mestrer praktikmålene. Desuden skal praktikvirksomhe-den angive, om en elev har særlige behov, der skal tages hensyn til i skoleundervisningen eller ide følgende praktikperioder, for at eleven kan nå praktikmålene.2.1.4Rammer for samspil i uddannelsesordningerneI uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser fastlægger de faglige udvalg mere detalje-ret, hvilke rammer der gælder for samspil mellem skoleundervisning og praktik på de enkelte ud-dannelser. For de tre uddannelser, der indgår i evalueringen, beskriver uddannelsesordningerne,

at kompetencemålene nås, ved at fag og praktikmål fordeles og gennemføres i ”en helhedsorien-teret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbet”.På bygningsmaleruddannelsen skal eleven som afslutning på hver praktikperiode udfylde en log-bog i stedet for en praktikerklæring. Logbogen er udarbejdet af det faglige udvalg for bygnings-maleruddannelsen. Den rummer skemaer for alle praktikperioder i ét sammenhængende doku-ment og skal udfyldes af eleven sammen med den oplæringsansvarlige. Logbogen dokumenterer,hvilke faglige områder eleven har opnået erfaring inden for, og på hvilket niveau elevens fagligekompetence befinder sig – hhv. begynderniveau og godt eller selvstændigt niveau. Desuden kandet angives, hvis oplæringen endnu ikke er påbegyndt inden for de enkelte områder. Eleven ogpraktikvirksomheden underskriver logbogen ved afslutningen af hver praktikperiode.På bygningsmaleruddannelsen skal eleverne desuden i løbet af deres hovedforløb arbejde med tosåkaldte praktikumprojekter. Et praktikumprojekt er baseret på et samarbejde mellem praktikvirk-somhed og skole, hvor elevarbejder i to af de tre praktikperioder på uddannelsen indgår i de ef-terfølgende skoleforløb. Skolen indkalder praktikvirksomheden til at deltage i elevens fremlæg-gelse af de færdige projekter på skolen, og efter elevens skoleforløb evaluerer praktikvirksomhe-den og eleven sammen resultatet af elevens skoledel af praktikumprojektet.For gastronomuddannelsen med specialet kok beskriver uddannelsesordningen, at samspillet mel-lem skole og praktikvirksomhed skal sikres, ved at praktikvirksomheden i hver praktikperiodegennemfører mindst én samtale med eleven om vedkommendes arbejdsindsats og kompetence-udvikling i relation til målene for praktikforløbet.Uddannelsesordningen for uddannelsen til it-supporter udstikker ikke særlige rammer for samspil-let mellem skole og praktikvirksomhed, men nøjes med at fastsætte, at kompetencemålene skalnås, ved at fag og praktikmål fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse afundervisningen, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbet.

dermed bedre mulighed for lokal fleksibilitet og tilpasning” (bemærkninger til forslag til ændringaf loven om erhvervsuddannelser, 2006/1 LSF 173 – 2.15).2.2.1Kompetencemål beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsenAf uddannelsesbekendtgørelserne fremgår det, at hver uddannelse er beskrevet ved hjælp af delsnogle kompetencemål, som eleverne skal opfylde for at kunne begynde på hovedforløbet på ud-dannelsen, og dels nogle kompetencemål, som eleverne skal opfylde for at kunne afslutte hoved-forløbet på uddannelsen. De faglige udvalg for hver uddannelse har udarbejdet disse kompeten-cemål.2.2.2Målpinde og praktikmål beskrevet i uddannelsesordningerneMed ændringerne af erhvervsuddannelsesloven i 2007 blev det ligeledes indført, at det fagligeudvalg for hver uddannelse – efter at skolerne har haft forslaget til høring – udmønter de ram-mer, som Ministeriet for Børn og Undervisning har beskrevet i uddannelsesbekendtgørelserne. Defaglige udvalgs udmøntning af rammerne er beskrevet i en uddannelsesordning for hver uddan-nelse. Ordningerne rummer en beskrivelse af fag, indhold og struktur på de enkelte uddannelser.Uddannelsesordningerne rummer også en lang række mål for uddannelsen. Disse mål er nogleandre end de kompetencemål, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne. I uddannelsesord-ningerne er målene knyttet til de enkelte skolefag (områdefag, specialefag og valgfag), som ord-ningen fastsætter skal være en del af uddannelsen. Målene for de grundfag, der indgår i uddan-nelsen (fx dansk, engelsk eller matematik), fremgår af grundfagsbekendtgørelsen. Målene for deforskellige fag i skoleundervisningen på en erhvervsuddannelse bliver i uddannelsesordningenbenævntmålpinde.Uddannelsesordningen fastsætter ligeledes mål for praktikdelene på den enkelte uddannelse – iuddannelsesordningen er disse mål benævntpraktikmål.Alle uddannelsesordninger rummer en oversigt over, hvilke af de kompetencemål for hovedforlø-bet, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, de enkelte fag i skoleundervisningen bidra-ger til at opfylde (se eksemplet nedenfor). Et fag kan dermed bidrage til et eller flere af de kom-petencemål, der gælder for hovedforløbet – samtidig med at mange forskellige fag tilsammenskal bidrage til, at ét af uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål for hovedforløbet opnås.Det fremgår fx af hovedbekendtgørelsen, at alle fag på en uddannelse skal være begrundet i ud-dannelsens kompetencemål, dvs. kompetencemålene i uddannelsesbekendtgørelsen.Figur 1 viser et eksempel på en oversigt over nogle af de grundfag, der indgår i bygningsmaler-uddannelsen. Tallene i højre kolonne henviser til, hvilke kompetencemål fra uddannelsesbekendt-

De enkelte praktikvirksomheder skal sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for praktikdelen påden pågældende uddannelse, så praktikperioderne sammen med skoleundervisningen fører til, ateleven kan nå uddannelsens kompetencemål. Det er et lovmæssigt krav, at dette skal ske i et ak-tivt samspil med skolen. Desuden skal praktikvirksomhederne tilrettelægge praktikdelen, så sko-leundervisning og praktikforløb supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de be-stemmelser, der findes i uddannelsesordningerne.Kapitlet belyser arbejdet med at understøtte et aktivt samspil set fra praktikvirksomhedernes per-spektiv og yderligere perspektiveret af elevers, uddannelseslederes og læreres oplevelse af dettearbejde.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan praktikvirksomhederne arbejder med de formelle red-skaber, der har til formål at understøtte samspillet med skolen i elevens uddannelsesforløb.Det fremgår af hovedbekendtgørelsen, at praktikvirksomhederne skal anvende bestemte doku-menter og redskaber i kontakten med skolen. Som input til elevens uddannelsesbog skal praktik-virksomhederne ved afslutningen af hver praktikperiode udfylde en praktikerklæring eller logbogmed status over elevens faglige udvikling. Efter en skoleperiode skal skolen sende en skolevejled-ning til praktikvirksomheden med en vurdering af den læring, eleven har gennemført i skoleperi-oden, og elevens evt. behov for supplerende skoleundervisning eller oplæring i praktikvirksomhe-den. Skolevejledningen kan også indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mel-lem skole, elev og virksomhed.

De formelle rammer beskriver dermed nogle administrative procedurer for kommunikation mel-lem skole, elev og virksomhed om elevens faglige udvikling og om et evt. behov for supplerendeundervisning eller tilretning af elevens uddannelsesplan.3.1.1Praktikvirksomhedernes brug af praktikerklæringer som input til skolenDet er de faglige udvalg for uddannelserne, som udarbejder praktikerklæringerne. På de tre ud-dannelser, der indgår i evalueringen, er der stor forskel på, hvordan disse blanketter er udformet.Samtidig viser evalueringen, at der er stor forskel på, hvordan og i hvilken grad praktikvirksomhe-derne udfylder praktikerklæringerne. I hvor høj grad erklæringernes udfyldes afhænger dels afderes udformning, dels af den øvrige kommunikation mellem praktikvirksomhed og skole.Praktikerklæringernes udformningPå kokkeuddannelsen er praktikerklæringen opdelt i forskellige faglige discipliner, der relaterer tilde praktikmål, der fremgår af uddannelsesordningen. Praktikvirksomheden beskriver elevens fag-lige niveau i hver faglig disciplin med betegnelserne ”begynder”, ”rutine” eller ”avanceret”.Desuden er der mulighed for, at praktikvirksomheden kan beskrive elevernes evt. yderligere be-hov for undervisning eller skrive andre bemærkninger til skolen.Figur 2Udsnit af praktikerklæring for kokkeuddannelsen

Kilde: Det faglige udvalg for it-supporteruddannelsenPå bygningsmaleruddannelsen har det faglige udvalg udarbejdet en logbog, der erstatter praktik-erklæringerne. Hver elev har sin egen logbog, som er et papirdokument, der rummer erklæringerfra alle praktikperioder i ét samlet dokument. I logbogen kan eleven og den oplæringsansvarligeafkrydse elevens faglige niveau inden for de faglige områder, som praktikmålene for uddannelsendækker. I logbogen er de foruddefinerede faglige niveauer: ”oplæring ikke startet”, ”på begyn-derniveau”, ”godt” og ”selvstændigt”. Logbogen rummer blandt andet tre enslydende skemaer,som gør det muligt for eleven, skolen og praktikvirksomheden at følge elevens kompetenceudvik-ling over de tre praktikperioder.

Kilde: Det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsenFælles for de tre uddannelsers praktikerklæringer er, at de ikke refererer direkte til praktikmålene,sådan som de fremgår af uddannelsesordningerne, men at de bruger en omskrevet version mål-rettet praktikvirksomhederne. Dette medfører, at praktikvirksomhederne igennem elevens ud-dannelsesforløb ikke nødvendigvis forholder sig til de formelle praktikmål. Fælles for erklæringer-ne er også, at de er separate, papirbaserede dokumenter, som ikke er integreret i Elevplan, hvorafelevens personlige uddannelsesplan fremgår. Erklæringerne adskiller sig særligt fra hinanden iforhold til, hvor entydige de faglige områder for bedømmelse af eleverne er. Nogle erklæringerbestår af en række meget entydige områder, mens andre erklæringer består af færre, meresammensatte og mere uklare områder.Brugen af praktikerklæringernePå både bygningsmaleruddannelsen og kokkeuddannelsen lægger logbogen og praktikerklærin-gerne op til, at både eleverne selv og den oplæringsansvarlige vurderer elevens faglige udvikling.Her peger interviewene på, at denne måde at udfylde erklæringerne på kan være med til at un-

derstøtte kommunikationen mellem elev og praktikvirksomhed, hvis der er forskellige opfattelseraf, hvilket niveau elevens kompetencer befinder sig på.De oplæringsansvarlige vurderer, at udfyldningen af praktikerklæringen kan være afsæt for ensnak om elevens faglige niveau og det videre forløb i virksomheden. Generelt peger interviewenemed de oplæringsansvarlige og eleverne på, at nogle praktikvirksomheder vurderer, at praktiker-klæringer er et godt redskab til sammen med eleven at gøre status over hans eller hendes fagligeudvikling i praktikperioderne. En oplæringsansvarlig på bygningsmaleruddannelsen beskriver log-bogen som en hjælp til at huske, hvilke opgaver eleverne skal igennem i praktikperioderne, ogunderstreger hermed erklæringernes værdi, når det gælder det at sikre, at eleven kommer rundtom alle faglige elementer i praktikperioderne. En anden oplæringsansvarlig omtaler imidlertidlogbogen som ”en tipskupon” og indikerer hermed, at den muligvis bliver udfyldt tilfældigt i for-hold til elevens faglige udvikling.Samtidig viser interview med oplæringsansvarlige på de tre uddannelser, at det særligt på it-området kan være et problem at få praktikvirksomhederne til at udfylde erklæringerne. Flere afde interviewede oplæringsansvarlige kendte ikke erklæringerne og har derfor ikke brugt dem. Deoplæringsansvarlige, der kendte dem, havde svært ved at se, hvordan vurdering af eleverne indenfor de meget sammensatte og uklare områder kan anvendes til at bedømme og formidle elevenslæring.På tværs af de tre uddannelser har de oplæringsansvarlige generelt fokus på, hvordan de selv kananvende praktikerklæringerne. Der er et meget begrænset fokus på, at praktikerklæringerne ogsåskal fungere som input i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen i skoleperioderne. Afinterviewene fremgår det, at flere af de oplæringsansvarlige generelt ikke ved, hvordan skolernebruger praktikerklæringerne, og at der er praktikvirksomheder, som ikke udfylder praktikerklæ-ringerne eller logbogen inden skoleperioderne. I de interviewede praktikvirksomheder gør dettesig særligt gældende for it-supporteruddannelsen, hvor praktikerklæringen indeholder megetoverordnede mål og en vurdering af elevens arbejdsomfang snarere end en vurdering af elevensfaglige niveau.Det er imidlertid ikke bare praktikerklæringens eller logbogens særlige udformning, som afgør,om det er meningsfuldt for virksomhederne at udfylde dem eller ej. Interviewene peger på, atdet, set fra praktikvirksomhedernes side, er vigtigt, at skolen følger op på praktikerklæringerne, fxved at de tydeliggør deres brug af de udfyldte praktikerklæringerne over for praktikvirksomhe-derne.

3.1.2Brugen af skolevejledningerneEfter en skoleperiode skal skolen formelt informere praktikvirksomhederne om elevens læring ogindsats i den pågældende periode ved hjælp af en skolevejledning. Skolevejledningen skal inde-holde de karakterer, eleven har fået i den enkelte skoleperiode, og evt. en supplerende vurderingaf elevens faglige udvikling og behov for supplerende skoleundervisning eller for supplerende op-læring i praktikvirksomheden. Skolevejledningerne er integreret i den elektroniske platform Elev-plan. Nogle skoler sender samtidig brev ud til praktikvirksomhederne med oplysninger om elever-nes karakterer og en fraværsopgørelse.I skolevejledningerne og den logbog, som anvendes på bygningsmaleruddannelsen, har skolernesom nævnt mulighed for at informere praktikvirksomheden om elevens evt. supplerende behov.Nogle af de besøgte skoler benytter aktivt denne mulighed og oplever, at nogle praktikvirksom-heder læser denne information og tager nogle forholdsregler i den forbindelse. Der er dog ogsåskoler, som formidler denne form for information mundtligt, da lærerne ikke er sikre på, at prak-tikvirksomhederne læser evt. kommentarer skrevet ind i Elevplan.Herudover videreformidler eleverne også selv, hvad de har arbejdet med i skoleperioden, når deer tilbage i praktikvirksomheden, og en del elever fortæller, at de også kommer forbi deres prak-tikvirksomheder i løbet af skoleperioderne for at fortælle om, hvad de lærer i skoleundervisnin-gen. En elev beskriver, hvad der sker, når hun kommer tilbage til praktikvirksomheden efter enskoleperiode:

Jeg er på mit lærested minimum en gang om ugen, mens jeg er på skole, og fortæller,hvad jeg har lavet, så de – kokkene – også har en ide om, hvad jeg laver, og hvor jeg lig-ger. Når jeg kommer tilbage til mit lærested, spørger de til, om det er gået godt, og omjeg har lært nogle nye ting. Men det er ikke sådan, at vi putter nogle nye ting på kortet.Man er måske bare lidt mere sikker på de ting, man kan, og har lært noget mere basisvi-den om råvarer.[…]Så jeg synes, at der er en god sammenhæng, men det er igen af-hængigt af lærested.(Elev, kok).Ud over den uformelle dialog mellem elever og deres praktikvirksomhed fortæller nogle af de op-læringsansvarlige, at de gennemfører mere formaliserede samtaler med eleverne om deres fagligeudvikling og karaktererne, når eleverne er tilbage i praktikvirksomheden efter en skoleperiode:

Interviewene med elever og oplæringsansvarlige peger dog på, at en del af de oplæringsansvarli-ge primært interesserer sig for elevernes karakterer efter skoleperioderne og i mindre grad har enegentlig samtale med eleverne om, hvad de har arbejdet med og lært i skoleperioderne. Elevernekan opleve, at interessen for, hvad de har arbejdet med og lært i skoleperioden, er begrænset.Der er elever, på alle tre uddannelser som oplever, at skole og praktikvirksomhed ikke har kontaktmed hinanden i forbindelse med elevernes uddannelsesforløb, og som efterspørger en sådankontakt, så læringen på tværs af de to arenaer kan blive styrket. En elev har oplevet sit uddannel-sesforløb på denne måde:

Praktikpladsen vidste ikke, hvad der skete på skolen, og skolen vidste ikke, hvad jeg lavede ipraktikken[…]Der skulle have været mere kontakt mellem skolen og praktikpladsen og sko-len og mig. Skolen burde snakke med arbejdspladsen og sige, at[eleven, red.]kan ikke dether, og så kunne min chef sige: ”Jamen, så sætter vi ham til det det næste halve år.”(Elev, kok).Denne elev oplevede, at praktikvirksomheden ikke interesserede sig for, hvad han havde lært påskolen, og at skolen heller ikke informerede praktikvirksomheden om det. Nogle oplæringsan-svarlige ser det ikke som deres opgave at følge op på det, eleverne har lært i skoleperioderne,mens andre oplæringsansvarlige indhenter denne viden blandt andet for at kunne hjælpe elever-ne med at prioritere, hvilke faglige resultater de skal lægge vægt og for at have et udgangspunktfor at tilrettelægge elevens opgaver. I de sidstnævnte tilfælde støtter de oplæringsansvarlige ele-ven fagligt og bidrager til, at eleven har mulighed for at løse sværere opgaver.Interviewene med de oplæringsansvarlige peger samtidig på, at der i virksomheder, hvor opsam-lingen på elevens læring foregår løbende og som en mindre tydelig del af elevens praktikforløb,snarere er en forventning om, at skolen kontakter virksomheden, hvis ikke alt er, som det skalvære. Den viden om elevernes kompetencer, som er central for, at eleven kan løse opgaver ipraktikvirksomheden, indhentes desuden i mange virksomheder mere implicit, fx ved at observereeleven eller ved at den oplæringsansvarlige taler mere indirekte om elevens læring.

gennemføre uddannelsen, og hvilke praksiserfaringer eleven forventes at have opnået inden deenkelte skoleperioder. Dette afsnit beskriver det behov, de oplæringsansvarlige i praktikvirksom-hederne giver udtryk for, for at få mere viden om de mål, der gælder for praktikforløbene, og demål, der gælder for skoleundervisningen.Interviewene med de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne peger på, at det varierer me-get, hvor stort et kendskab de oplæringsansvarlige på de tre uddannelser har til de mål, der gæl-der for praktikforløbene – de praktikmål, der er beskrevet i uddannelsesordningerne. Spørgeske-maundersøgelsen blandt oplæringsansvarlige i praktikvirksomheder giver et billede af, hvilke kil-der de trækker på, når de skal indhente viden om, hvad eleven skal lære i praktikperioderne.

På tværs af de tre uddannelser svarer 68 % af praktikvirksomhederne, at de ved, hvad eleven skallære i praktikperioderne, fordi de har modtaget skriftligt materiale. Dette gælder særligt for prak-tikvirksomhederne på bygningsmaleruddannelsen, hvor 84 % svarer, at de har modtaget skriftligtmateriale. På it-supporteruddannelsen og kokkeuddannelsen er dette tal hhv. 61 % og 56 %.Særligt på kokkeuddannelsen og bygningsmaleruddannelsen henviser de oplæringsansvarlige til,at de ved, hvad eleverne skal lære, fordi de selv er udlært inden for faget. 86 % af de oplærings-ansvarlige på kokke- og bygningsmaleruddannelserne henviser til dette, mens det gælder for 30% af de oplæringsansvarlige på it-supporteruddannelsen.Tallene viser, at de oplæringsansvarlige på bygningsmaleruddannelsen generelt har et kendskabtil, hvad eleverne skal lære i praktikperioderne, der stammer fra skriftligt materiale end på de toandre uddannelser. Dette kan hænge sammen med, at der på bygningsmaleruddannelsen findesden obligatoriske logbog, som er udviklet af de faglige udvalg, og som rummer de områder, ele-verne skal arbejde med i praktikperioderne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 84 % af de op-læringsansvarlige på bygningsmaleruddannelsen ved, hvad eleven skal lære, fordi det fremgår aflogbogen.Praktikmålene bliver præsenteret for praktikvirksomhederne i varierende grad, når de bliver god-kendt af de faglige udvalg til at have ansvaret for oplæring af elever. Interviewene peger på, atsamtalen ved godkendelserne tager afsæt i ansøgningsskemaer, der har fokus på de arbejdsop-gaver, som eleverne kan komme til at arbejde med i den pågældende praktikvirksomhed. Nogleaf de oplæringsansvarlige efterlyser, at godkendelsesprocessen omfatter mere information om,hvad eleverne skal lære i skoleundervisningen, så de oplæringsansvarlige i højere grad kan tagehøjde for det i praktikperioderne.Virksomhedernes godkendelse kan være flere år gammel, og blandt de oplæringsansvarlige, somer blevet interviewet i forbindelse med denne evaluering, er der flere, der ikke kan huske eller ik-ke selv har deltaget i godkendelsesprocessen. En del af de interviewede oplæringsansvarlige for-tæller, at virksomheden har ændret sig meget siden godkendelsen. Særligt de interviewede oplæ-ringsansvarlige på kokkeuddannelsen fortæller, at både personale og menukort er helt forandret,siden virksomheden blev godkendt, og at der derfor ikke er nogen, der har overblik over de målog rammer, der gælder for eleverne. I disse situationer henviser de oplæringsansvarlige til deresegen uddannelse og opgaverne i virksomheden som det primære grundlag for oplæring af ele-verne.3.2.1Kendskab til mål og rammer gennem ElevplanEn af de muligheder, praktikvirksomhederne har for at få viden om mål og rammer for både op-læringen i virksomheden og målene for skoleundervisningen, er den elektroniske platform Elev-36

plan. I spørgeskemaundersøgelsen blandt oplæringsansvarlige svarer i alt 34 %, at de ved, hvadeleverne skal lære, fordi de har orienteret sig i Elevplan. Ser man på fordelingen mellem uddan-nelserne, er det især de oplæringsansvarlige for it-supporteruddannelsen som ved, hvad eleverneskal lære, fordi de har set det i Elevplan. 46 % af de oplæringsansvarlige blandt it-supporterneved, hvad eleverne skal lære, fordi de har orienteret sig i Elevplan, mens det gælder 27 % af deoplæringsansvarlige for kokkeuddannelsen og 31 % af de oplæringsansvarlige for bygningsma-leruddannelsen.De oplæringsansvarlige, der anvender Elevplan, fortæller, at de især bruger den til at se datoerfor skoleperioder, elevernes fremmøde og deres evt. fravær. En af de praktikpladskonsulenter,der har arbejdet intensivt med at implementere brugen af Elevplan i praktikvirksomhederne, vur-derer, at noget af det mest centrale ved Elevplan er, at praktikvirksomhederne kan se elevernesfravær i skoleperioderne, og at man samme sted kan se de mål, der gælder for praktikperioderneog for skoleundervisningen. Samtidig er der, som spørgeskemaundersøgelsen også viser, mangevirksomheder, der ikke bruger Elevplan. En af de interviewede oplæringsansvarlige siger om mu-ligheden for at orientere sig i Elevplan:

Vi kender godt Elevplan, men har aldrig brugt det. Det ved jeg ikke, hvorfor vi ikke harbrugt. De[skolen, red.]har ikke introduceret Elevplan til os. Men kommunikationen er ikkeså god med skolen – vi vil alle gerne have så lidt administration som muligt, både os ogskolen, og det bevirker, at der ikke er en dialog.(Oplæringsansvarlig, it-supporter).Interviewene med de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne peger samlet set på, at der erforskel på, om de anvender Elevplan. Interviewene peger samtidig på, at de oplæringsansvarlige ivirksomhederne tillægger skolen en stor rolle i forhold til at introducere Elevplan og formålet medat anvende den.I praktikvirksomheder, der ikke anvender Elevplan, er der risiko for, at der ikke er kendskab til ele-vens læring i skoleperioderne. Som det fremgår af kapitel 4, er introduktion til Elevplan ikke enrolle, skolen er forpligtet til at påtage sig. Imidlertid vælger nogle skoler at gøre det for at styrkekommunikationen mellem skolen og praktikvirksomhederne.3.2.2Praktikvirksomhedernes behov for yderligere viden om mål og rammerSpørgeskemaundersøgelsen blandt oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne peger desudenpå, at mange praktikvirksomheder oplever et behov for yderligere viden om de mål og rammer,der gælder for elevernes uddannelse.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomheder, EVA, 2012.Mere end halvdelen af praktikvirksomhederne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har etbehov for yderligere viden om de mål og rammer, der gælder for elevens uddannelse. Dette ople-ver særligt de oplæringsansvarlige blandt it-supporterne, idet 66 % mener, at de i høj grad eller inogen grad har behov for yderligere viden. Oplæringsansvarlige for bygningsmaleruddannelsenog for kokkeuddannelsen har lidt over halvdelen i høj eller nogen grad behov for mere viden.Det kvalitative materiale peger på, at behovet for yderligere viden om mål og rammer for uddan-nelsen blandt de oplæringsansvarlige på it-supporteruddannelsen hænger sammen med, at det eri denne faggruppe, at færrest henter viden om uddannelsen i deres egen faglige baggrund. Detkan hænge sammen med, at uddannelsen er ny og mange af de oplæringsansvarlige ikke selv eruddannet it-supportere, men kan have mange forskellige typer af baggrunde, herunder uddan-nelser, der ikke er erhvervsuddannelser.Desuden viser en analyse af spørgeskemadata, at der blandt de oplæringsansvarlige for it-supporterne er en signifikant sammenhæng mellem behov for yderligere viden og størrelsen påpraktikvirksomheden. Det er særligt er de store praktikvirksomheder med over 50 ansatte, somefterspørger mere viden. Det gælder kun for denne faggruppe, da praktikvirksomhederne forkokkeuddannelsen og for bygningsmaleruddannelsen har et meget lille antal store virksomheder.Det kvalitative materiale peger på, at dette kan hænge sammen med, at store virksomheder ofte38

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomheder, EVA, 2012.Over halvdelen af de oplæringsansvarlige (55 %) svarer, at de i høj grad eller i nogen grad harbehov for yderligere viden om indholdet i skoleperioderne. 14 % svarer, at de ikke har behov foryderligere viden om indholdet i skoleperioderne.Interviewene viser, at kendskabet til indholdet i skoleperioderne varierer meget i de forskelligepraktikvirksomheder. Indholdet i skoleundervisningen fremgår af Elevplan, herunder både fagenei de forskellige skoleperioder og målene for fagene. Enkelte af de oplæringsansvarlige bemærkerunder interviewene, at de i Elevplan har orienteret sig om fagene og deres målpinde, men detteer ikke udbredt.

Det ville have været rart, hvis man havde fået information om, hvilke hovedforløb der er,og hvad der sker, når de er inde på skolen. Jeg ved ikke, hvad han[eleven, red.]skal lære,før han kommer ind på skolen, på forhånd. Jeg spørger ham, når han kommer tilbage fraskolen, men jeg ved det ikke fra skolen. Og det ville have været rart, hvis skolen fortalteom det. Så kunne vi bedre have fulgt op. Den kommunikation kunne godt være bedre.(Oplæringsansvarlig, it-supporter).Det er dog ikke alle oplæringsansvarlige, som umiddelbart synes, det er nødvendigt at kende tilmål eller indhold i skoleperioderne. Nogle oplæringsansvarlige peger i interviewene på, at det kanvære med til at sætte for faste rammer for, hvilke opgaver eleverne kan være med til at løse, nårde er i praktikvirksomheden. Samtidig peger interviewene på, at det er nyttigt for praktikvirksom-hederne at kende indholdet i skoleperioderne, også selvom de ikke selv efterspørger denne viden.Som et eksempel på dette vurderede en af de interviewede oplæringsansvarlige på it-supporteruddannelsen først under interviewet med EVA, at han ikke havde behov for viden om,hvad hans elev lærte på skolen. Men da han blev præsenteret for en oversigt over indholdet i deforskellige skoleperioder, så han muligheder for, at eleven kunne løse nye og andre typer af op-gaver efter den kommende skoleperiode. Han afsluttede derfor interviewet med at udtrykke inte-resse for at få en oversigt over mål og rammer for skoleundervisningen, den rækkefølge, elevernelærer de forskellige elementer i skoleundervisningen i, og hvordan skoleundervisningen er place-ret i forhold til praktikperioderne.Også blandt de interviewede elever udtrykker nogle et ønske om, at praktikvirksomhederne får etbedre kendskab til de mål og aktiviteter, der er placeret i skoleforløbene på uddannelsen. Elever-ne lægger typisk særlig vægt på det, fordi de oplever, at det ellers kan blive deres eget ansvar atgøre praktikvirksomheden opmærksom på, at skolen forventer, at eleven deltager i specifikke ak-tiviteter for at understøtte sammenhængen med den kommende skoleperiode.På denne baggrund kan man sige, at praktikvirksomhedernes behov for yderligere kendskab tilindholdet i skoleperioderne primært handler om, at de skal forberede eleverne til undervisningenpå skolen, og om, at praktikvirksomheden i højere grad kan inddrage elevernes faglige udviklingfra skoleundervisningen, når de er tilbage i praktikvirksomheden.

3.2.3Nogle praktikvirksomheder bliver informeret af skolen om mål og rammerFormelt set er der ikke noget krav om, at skole og praktikvirksomhed skal have en løbende kom-munikation om, hvilke mål der gælder for de to dele af uddannelsen. I praksis viser interviewene,at nogle skoler gør et stort arbejde for at infomere praktikvirksomheder om de mål, der gælder.Skolerne gør det, fordi praktikvirksomhederne ønsker det, og fordi lærerne oplever et behov forat tale med praktikvirksomhederne om den samlede uddannelse, som elevernes praktikforløb eren del af.Lærerne vurderer generelt i interviewene, at der er et behov for at klæde praktikvirksomhedernebedre på til at indtage rollen som oplæringsansvarlig for eleverne i praktikperioderne og til at va-retage arbejdet med at skabe sammenhæng i uddannelsen for den enkelte elev. Det gælder lære-re både på skoler, der gør en indsats for at informere praktikvirksomhederne om indholdet i ud-dannelsen, og på skoler, der ikke gør.Interviewene med lærere viser, at mange ser et behov for at etablere en fælles viden om, hvilkemål der gælder for uddannelsen på tværs af forløbene i skolen og i praktikvirksomhederne. Nogleskoler inviterer derfor alle de praktikvirksomheder, som skolens elever uddannes i, til arrangemen-ter på skolen, der har til formål at orientere om og drøfte de mål og rammer, der gælder for ud-dannelsen. Ved disse arrangementer er det typisk ikke kun de mål, der gælder for skoleundervis-ningen, men alle mål, dvs. også de mål, der gælder for praktikforløbene, der bliver drøftet.Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere viser, at 18 af de 31 skoler, som udbyderde tre uddannelser, der indgår i evalueringen, holder arrangementer for praktikvirksomhederneom de faglige mål og rammer for uddannelsen, mens 13 ikke gør det.Når uddannelseslederne bliver bedt om at vurdere i hvilken grad, praktikvirksomhederne deltageri disse arrangementer, svarer de ikke entydigt. Der er kun 3 som angiver, at praktikvirksomheder-ne deltager i høj grad, mens otte vurderer, at de gør det i nogen grad og 7 at de i mindre graddeltager.

Note: Spørgsmålet er stillet til de respondenter, som har angivet, at skolen afholder fælles arran-gementer om mål og rammer for uddannelsen.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere, EVA, 2012.Ud over fællesarrangementerne om mål og rammer for uddannelsen holder skolerne fællesarran-gementer for praktikvirksomhederne om de praktiske rammer for uddannelsen, fx brugen afElevplan. Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere viser, at 15 af de 31 skoler hol-der sådanne arrangementer for praktikvirksomhederne. Ved denne type arrangementer vurdererstørstedelen – 9 ud af 15 uddannelsesledere – at praktikvirksomhederne deltager i mindre grad.

Note: Spørgsmålet er stillet til de respondenter, som har angivet, at skolen afholder fælles arran-gementer for praktikvirksomhederne, hvor de praktiske rammer for uddannelsen præsenteres, fxbrug af Elevplan.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere, EVA, 2012.Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere peger på, at nogle skoler forsøger at op-fylde praktikvirksomhedernes behov for viden. Dog er særligt fællesarrangementerne om de prak-tiske rammer præget af, at praktikvirksomhederne ofte kun i mindre grad deltager.Interviewene med de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne og med lærere og praktik-pladskonsulenter på skolerne nuancerer dette indtryk af en begrænset deltagelse til arrangemen-ter af mere overordnet karakter, dvs. arrangementer, der handler om de praktiske rammer og ommål og indhold i uddannelsen. Lærerne fortæller, at det oftest er repræsentanter for de sammepraktikvirksomheder, der møder op. De oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne fortæller, atnår de har været til denne type arrangementer et par gange, holder de op med at komme, fordide oplever ikke at få nye informationer. Interviewene med oplæringsansvarlige i praktikvirksom-heder peger på, at ingen ønsker ekstra opgaver eller henvendelser fra skolen, hvis de ikke relate-rer sig direkte til enkelte elever, som virksomheden har oplæringsansvar for. Sådanne overordne-de arrangementer vil derfor ofte blive anset for at være aktiviteter uden et indhold og udbytte,der er tilstrækkeligt relevant for oplæringsansvaret overfor den enkelte elev.Sammenhæng mellem skole og praktik

Hver anden mandag i to timer træner de fx grundsovs, grundsupper osv., som de skalkunne, når de kommer på skole. Og hvis de har noget, de ikke forstår, så prøver vi at gen-nemgå det med dem, så de er bedre forberedt, den dag de kommer på skole, for vi ved, atde ellers ikke får læst inden skole.(Oplæringsansvarlig, kok).I andre praktikvirksomheder er der ikke fokus på, hvordan oplæringen i praktikvirksomheden un-derstøtter sammenhængen med skoleperioderne. Blandt de seks interviewede oplæringsansvarli-ge i virksomheder på it-supporteruddannelsen er der ingen egentlig forberedelse af eleverne ipraktikperioderne til de forskellige skoleperioder. Interviewene med lærerne på skolerne viserimidlertid, at lærerne har en forventning om, at eleverne øver sig yderligere i konkrete fagområ-der i de perioder, hvor de er i praktikvirksomheden. Hvis der ikke er mulighed for det i elevenspraktikvirksomhed, forventer skolerne, at eleverne arbejder med det faglige område i deres fritid.Interviewene med lærere på it-supporteruddannelsen viser, at det er forskelligt, hvor tydeligt sko-len over for eleverne og praktikvirksomhederne italesætter dette behov for at arbejde med særli-ge områder uden for skoleperioden. En af de interviewede oplæringsansvarlige fortæller, at hver-ken elev eller praktikvirksomhed var bevidste om behovet for, at eleven øvede sig i et fagområde,som ikke umiddelbart indgik i de opgaver, virksomheden havde givet eleven. Dette medførte, ateleven ikke bestod sin svendeprøve. Efterfølgende gjorde skolen praktikvirksomheden opmærk-som på behovet for, at eleven trænede det specifikke fagområde, for at vedkommende kunnebestå sin svendeprøve. Den oplæringsansvarlige i praktikvirksomheden kommenterer forløbet så-dan:

Jeg kunne tænke mig en liste over, hvad han skal igennem. Skolen følger ikke op på, hvadvi kan tilbyde, og hvad de så skal gøre. Kun efter at han[eleven, red.]er dumpet, har jegsnakket med læreren, og vi er blevet enige om, at der ikke var mere, vi kunne gøre. Kunmed hensyn til serverinstallering fik han dog lov til at sætte vores testmiljø op. Og det var,efter at vi snakkede med skolen om, hvad det var, han skulle lære for at bestå.(Oplæringsansvarlig, it-supporter).Interviewene med lærerne på skolerne peger på, at de er bevidste om, at sådanne forventningerom, at eleven skal arbejde med udvalgte kompetencer i praktikvirksomheden, kan lægge et stortansvar på den enkelte elev, da vedkommende skal sørge for at få de rigtige opgaver i praktikperi-oderne som forberedelse til skoleundervisningen. De oplever samtidig, at nogle elever ikke er istand til at løfte denne opgave. Interviewene med lærerne peger på, at de praktikvirksomheder,der indgår i it-supporteruddannelsen, er relativt specialiserede. Derfor er der forskel på, hvilke er-faringer eleverne har med sig fra praktikvirksomheden – og dermed også på, hvilket behov denenkelte elev har for særlige opgaver, der kan understøtte sammenhængen med undervisningen iefterfølgende skoleperioder.En af de besøgte skoler, som udbyder kokkeuddannelsen, fortæller en interviewet elev, at han påeget initiativ har udarbejdet et skema med 100 teoretiske spørgsmål til de elever, som efterføl-gende er blevet ansat i den praktikvirksomhed, han selv var ansat i. Denne elev har arbejdet me-get bevidst med at stille forberedelsesspørgsmål til andre elever, så de kunne være så velforbered-te som muligt til de efterfølgende skoleperioder. Eleven fortæller, at han udarbejdede spørgsmå-lene, fordi han selv oplevede at være bagud rent fagligt, da han kom tilbage til en skoleperiodeefter en praktikperiode. Det ønskede han ikke, at andre skulle opleve.En anden elev fortæller, at han har forberedt sig til skoleperioderne med afsæt i en oversigt overnavnene på de forskellige fag, der indgår i uddannelsen. Han har herudfra på eget initiativ taltmed den oplæringsansvarlige i virksomheden om, hvilke opgaver han vurderede det ville værerelevant at blive involveret i.Samlet set giver materialet i evalueringen eksempler på, at flere elever selv tager initiativ til at ar-bejde med kompetencer, der kan understøtte sammenhængen mellem praktikforløbet og detkommende skoleforløb, men på meget forskellige grundlag. Der er samtidig stor forskel på ele-verne i erhvervsuddannelserne og om de rustede til at bære dette ansvar. Når praktikvirksomhe-derne ikke kender skolens forventninger om at eleven arbejder med særlige kompetencer i enpraktikperiode, risikerer eleverne, at de ikke når målene for uddannelsen.

Praktikvirksomheder modtager materiale, der skal understøtte sammenhængenEvalueringen giver eksempler på, at nogle praktikvirksomheder modtager materiale, som skolenhar udarbejdet, og som understreger virksomhedens oplæringsansvar og understøtter sammen-hængen med skoleperioderne ved fx at tydeliggøre de mål, der gælder for uddannelsens skole-undervisning og praktikperioder. En skole har arbejdet med at øge praktikvirksomhedernes kend-skab til målene for uddannelsen og indholdet i skoleperioderne ved at trykke en plakat, sompraktikvirksomhederne opfordres til at hænge op et sted, hvor både de oplæringsansvarlige ogeleverne dagligt ser den. Desuden har skolen udarbejdet en mappe med opgaver, som elevernekan arbejde med i praktikperioderne, for at understøtte sammenhængen med undervisningen ide kommende skoleperioder. Interviewene viser, at eleverne og praktikvirksomhederne opleverdisse tilbud som en god støtte, og eleverne fra den pågældende skole anvender materialet, nårde er i praktikvirksomheden.For at give et samlet overblik over mål, forventet faglig progression og forløbet på uddannelsenhar en af de besøgte skoler udarbejdet en plakat, som alle skolens tilknyttede praktikvirksomhe-der bliver opfordret til at hænge op et synligt og hensigtsmæssigt sted i virksomheden. Plakatenindeholder en oversigt over indholdet i skoleperioderne, herunder de praktiske og teoretiske un-dervisningsmål, samt praktikmål og kompetencemål og en rettesnor for, på hvilket niveau elever-ne forventes at kunne faget. Baggrunden for at udarbejde plakaten var, at lærerne og uddannel-seslederen oplevede, at de oplæringsansvarlige og eleverne havde en begrænset forståelse afskoleperiodernes indhold på den samlede uddannelse. Tanken er, at både eleven, den oplærings-ansvarlige og andre interesserede i praktikvirksomheden løbende skal kunne orientere sig vedhjælp af plakaten, og at den dermed kan være med til at understøtte en kommunikation i detdaglige om de faglige mål i hhv. skole- og praktikperioderne.

Kilde: Udleveret af Kold CollegeBåde praktikvirksomheder og elever fremhæver under interviewene, at det er en fordel,at målenefor uddannelsen er så lettilgængelige, som de er på plakaten, og at plakaten giver anledning til attale om elevens uddannelsesforløb. En oplæringsansvarlig fortæller, at når en elev har spørgsmålom sin uddannelse, kigger de gerne sammen på plakaten og taler om det. En anden oplæring-sansvarlig bemærker, at plakaten har gjort det nemmere at støtte elevernes læring i praktikvirk-somheden, så de er forberedte på de enkelte skoleperioder. En tredje oplæringsansvarlig vurderersit kendskab til indholdet i skoleperioderne før udarbejdelsen af plakaten i forhold til efter pådenne måde:

Skolens lærere vurderer, at alle tilknyttede praktikvirksomheder har hængt plakaten op – og dettebekræftes også af interview med elever og oplæringsansvarlige. Eleverne udtrykker tilfredshedmed, at plakaten har givet anledning til løbende at tale om uddannelsens indhold med den oplæ-ringsansvarlige i praktikvirksomheden. Interviewene med både lærere, elever og oplæringsansvar-lige i praktikvirksomheder peger på, at plakaten kan være med til at skabe overblik over forløb ogindhold i uddannelsen hos både den oplæringsansvarlige og den enkelte elev.Plakaten er et eksempel på et redskab, der kan være med til at understøtte kendskabet til mål ogrammer for uddannelsen og kommunikationen mellem elev og praktikvirksomhed om, hvordanskoleundervisning og praktikforløb hænger sammen. Plakaten er ikke knyttet til konkrete admini-strative opgaver som fx udfyldelse af praktikerklæringer, men fungerer i praksis snarere som ettilbud til elever, oplæringsansvarlige og andre i praktikvirksomhederne, uden at det kræver forbe-redelse, fx at man skal tænde for en computer eller finde materiale frem.Der er eksempler fra andre skoler og uddannelser på, at lærere tilbyder eleverne ekstra opgaver,som de kan arbejde med i praktikperioderne for at være forberedte til den kommende skoleperi-ode. På en af de skoler, der udleverer opgaver til eleverne, fortæller en af lærerne, at opgavernekun bliver udleveret, hvis eleverne selv beder om det. Interviewene med elever på denne skole vi-ser, at de oplever et behov for at binde skole- og praktikperioderne bedre sammen ved fx at ar-bejde med skoleopgaver under praktikperioderne. De har imidlertid ikke haft mulighed for dette,fordi de ikke på eget initiativ har bedt om opgaver. Dette eksempel viser, at lærerne kan havenogle forventninger til, at eleverne selv tager ansvar for at få det rette indhold i deres uddannel-se, samtidig med at ikke alle elever er i stand til at løfte dette ansvar.

Kapitlet beskriver praktikvirksomhedernes bestræbelser på at skabe et aktivt samspil med skolen.Praktikvirksomhedernes formelle opgave består i, at de skal udfylde en praktikerklæring ved af-slutningen af en praktikperiode. Kapitlet viser, at praktikvirksomhederne efterspørger viden ommål og rammer for uddannelsen, og at skolerne på forskellig vis forsøger at imødekomme denneefterspørgsel. Kapitlet viser desuden, at der er behov for, at skolerne kommunikerer tydeligeremed praktikvirksomhederne om skolens forventninger til, at eleverne arbejder med særlige fagli-ge områder i praktikperioderne. Ikke alle praktikvirksomheder kender til sådanne forventninger.Praktikerklæringerne skal være meningsfulde for virksomhederneDer er stor forskel på, hvordan de faglige udvalg for de forskellige uddannelser har valgt at ud-forme praktikerklæringerne. Praktikvirksomhederne finder den type erklæringer, der rummer enegentlig mulighed for, at elev og oplæringsansvarlig angiver elevens faglige niveau inden for

praktikforløbenes forskellige fagområder, mere meningsfulde end erklæringer, som ikke indehol-der denne mulighed, og hvor uddannelsens faglige områder ikke kan bedømmes særskilt.Nogle praktikvirksomheder bruger udfyldelsen af praktikerklæringerne som en anledning til ensamtale mellem eleven og den oplæringsansvarlige om elevens faglige udvikling i praktikperio-derne. Der er også eksempler på, at praktikerklæringen fungerer som virksomhedernes huske-seddel i forhold til de faglige områder, eleven skal igennem i praktikperioderne.Det er dog ofte uklart for de interviewede oplæringsansvarlige på tværs af de tre uddannelser,hvordan skolerne anvender praktikerklæringerne. Nogle virksomheder opfatter praktikerklærin-gerne som en rent administrativ procedure, som nogle netop af den grund fravælger.Virksomhederne efterspørger viden om mål og rammer for uddannelsenPraktikvirksomhedernes viden om de mål og rammer, der gælder for uddannelserne, kommerformelt fra de faglige udvalg, der godkender praktikvirksomhederne. Desuden bliver nogle prak-tikvirksomheder informeret gennem arrangementer, som skolerne holder med dette formål.Det er imidlertid ofte de samme få praktikvirksomheder, der deltager i denne type generelle ar-rangementer og informationsaktiviteter. På trods af dette efterspørger praktikvirksomhedernemere viden om, hvilke mål der gælder for uddannelserne, herunder hvilke mål der gælder forhhv. praktikperioderne og skoleundervisningen. Det er ifølge rammerne for uddannelserne hen-sigten, at Elevplan skal opfylde behovet for at formidle viden mellem skoler og praktikvirksomhe-der, men Elevplan er generelt ikke slået tilstrækkeligt igennem i praktikvirksomhederne. Derforhar en række skoler valgt at udvikle deres eget, ofte papirbaserede, materiale, for at opfylde detbehov, skolerne oplever, der er blandt praktikvirksomhederne. Nogle skoler har ikke udarbejdetekstra materiale og giver samtidig udtryk for, at Elevplan bruges i begrænset omfang. Disse skolerbegrunder dette fravalg af ekstra information til praktikvirksomhederne med, at det i princippetikke er deres opgave, men de faglige udvalgs.Evalueringen giver eksempler på, at skolernes eget ekstra materiale til praktikvirksomhederne kanmedvirke til at informere om mål og rammer for uddannelsen og indholdet i skoleperioderne. Detkan desuden understøtte elevernes samtale med praktikvirksomheden om uddannelsesforløbetog om, hvilken samlet helhed aktiviteterne i praktikperioderne indgår i. Det er dog vigtigt, at ma-terialet i form af fx plakater og pjecer er overskueligt for både virksomheder og elever. Desudener det vigtigt, at materialet lægger op til at drøfte, hvordan eleven bedst muligt når de mål, dergælder for uddannelsen, herunder om der er behov for, at skolen tilrettelægger særlige lærings-aktiviteter, som den enkelte praktikvirksomhed ikke har mulighed for at gennemføre i de givnepraktikperioder.

Praktikopgavernes sammenhæng med skoleundervisningenKapitlet viser, at nogle skoler forventer, at eleverne arbejder med at udvikle særlige kompetencer,mens de er i praktik. Nogle skoler informerer praktikvirksomhederne om dette, mens andre ikkeoplyser praktikvirksomhederne om disse forventninger. I nogle tilfælde kan den manglende for-ventningsafstemning betyde, at nogle elever ikke når alle de mål, der gælder for uddannelsen.Det er derfor vigtigt, at praktikvirksomhederne kender til skolens forventninger. Fx er det vigtigt,at skolen informerer praktikvirksomhederne, hvis der er forventninger om, at eleverne arbejdermed særlige kompetencer, sådan som det eksempelvis er tilfældet med it-supporteruddannelsen.Praktikvirksomhederne kan desuden få større viden ved selv at tage initiativ til samtaler med ele-verne om, hvad de har lært i skoleperioden, så denne viden kan blive bragt i spil og øvet i praksis.Sådanne tiltag kan være med til at støtte eleverne i overgangene mellem praktik og skole og sik-re, at eleverne ikke pålægges for stort et ansvar for at skabe den sammenhæng, skolen forventer,og som der lægges op til i rammerne for de enkelte uddannelser.

Formelt skal skolerne indhente viden om elevernes læring i praktikperioderne gennem praktiker-klæringer, som praktikvirksomhederne udfylder og indsender til skolen, når en praktikperiode erslut. Skolerne kan bruge praktikerklæringerne til at opnå viden om elevernes faglige udvikling ipraktikperioderne som udgangspunkt for at tilrettelægge undervisning, men også som input til atjustere elevernes uddannelsesplaner.4.1.1Skolens brug af praktikerklæringenFor at skolen kan varetage sin initiativpligt med hensyn til at revidere elevernes uddannelsesplan,forudsættes det, at elevens faglige udvikling i praktikperioderne er kendt af skolen. Til det formålskal praktikvirksomhederne indsende en praktikerklæring, der viser elevernes faglige niveau efterhvert praktikforløb. Som det fremgår af kapitel 3, er der stor forskel på, hvordan erklæringerne erudformet, og i hvilken grad praktikvirksomhederne udfylder erklæringerne. Disse forskelle erblandt andet medvirkende til, at de interviewede lærere anvender praktikerklæringerne megetforskelligt.

Interview med både lærere og elever peger på, at nogle skoler systematisk samler op på, hvadeleverne har arbejdet med og lært i deres praktikperioder, mens andre har en mindre systematiskpraksis for at følge op på elevernes faglige udbytte af praktikperioderne.På nogle af de besøgte skoler følger lærerne op på elevernes læring i praktikvirksomheden ved atsikre, at elevernes praktikerklæringer bliver sendt ind til skolen, blandt andet påminder de prak-tikvirksomheder, der ikke har indsendt erklæringerne. Det gør de for at kunne følge op på, hvadeleven har fået ud af en afsluttet praktikperiode. En lærer på kokkeuddannelsen fortæller, hvor-dan erklæringen bliver brugt, allerede inden eleverne kommer på skolen efter en praktikperiode:[…]hvis praktikerklæringen viser, at noget måske er under niveau, så tager vi, allerede in-den de[eleverne, red.]kommer på skolen, en samtale med mester om, hvorvidt eleven er

klar til at komme her på hovedforløbet, fordi der er nogle ting, der endnu ikke er opnået.(Lærer, kok).Dette er et eksempel på en skole, der anvender praktikerklæringer til at samle op på elevens fag-lige udvikling og til at vurdere, hvilke konsekvenser denne bør have for elevens uddannelsesplan.At erklæringen kan anvendes på denne måde, hænger ifølge den interviewede lærer sammenmed, at den oplæringsansvarlige skal angive, hvilket fagligt niveau eleven har nået inden for deenkelte områder. Dette er det eneste eksempel på systematisk opfølgningspraksis, som er afdæk-ket blandt kokkeskolerne i denne evaluering.På bygningsmaleruddannelsen gør elevernes logbog det ud for praktikerklæringen. Under inter-viewene fortæller nogle lærere, at de anvender logbogen som grundlag for at følge op på ele-vens uddannelsesplan ved fx at tilrettelægge undervisningen i skoleforløbene på baggrund af denviden, de får gennem logbogen. Logbogen kan bruges til dette, fordi den ifølge lærerne giver etbillede af, hvilket niveau både praktikvirksomhed og elev vurderer, at eleven har inden for de for-skellige fagområder.Praktikerklæringerne, som de er udformet på it-supporteruddannelsen, hvor praktikvirksomhedenikke afkrydser elevens niveau, men i stedet angiver, om eleven har arbejdet ofte eller sjældent in-den for et meget bredt fagområde, kan ikke anvendes på samme måde af skolen som de andreerklæringer. Det kan de ikke, fordi det er uklart hvad eleven har arbejdet med og hvilket fagligtniveau han/hun har opnået. Når skolen ikke kan anvende praktikerklæringerne i det konkrete ar-bejde med at følge op på elevens faglige niveau efter en praktikperiode, er der ikke et lige såstort behov blandt lærerne for at få praktikerklæringen indsendt fra elevernes praktikvirksomhe-der. Blandt de interviewede lærere på it-supporteruddannelsen var der ingen, der modtog detfaglige udvalgs praktikerklæringer fra elevernes praktikvirksomheder.

En af de besøgte skoler, som udbyder it-supporteruddannelsen, har imidlertid i samarbejde meddet lokale uddannelsesudvalg udviklet et alternativt redskab til at samle op på elevernes læring ipraktikperioderne. Den lokalt udviklede praktikerklæring minder i opbygning og struktur ombygningsmaleruddannelsens logbog. Samtidig rummer den en beskrivelse af indholdet i de for-skellige skoleperioder, der er placeret mellem praktikperioderne. På skolen vurderer lærerne, atdet lokale redskab kan gøre opsamlingen på elevernes læring i praktikperioderne mere menings-fuld, fordi praktikerklæringen tager udgangspunkt i nogle mere præcist angivne faglige områder,end det fremgår af den officielle praktikerklæring, og fordi den lægger op til en vurdering af ele-vens faglige niveau. Dog er praktikerklæringen så ny, at lærerne endnu ikke havde konkrete erfa-ringer med at anvende den, da interviewene fandt sted.4.1.2Opfølgning ved samtale og observationMange af de interviewede lærere fortæller, at de supplerer eller erstatter informationen fra prak-tikerklæringerne med samtale med og observation af eleverne, når de er på skolen efter en prak-tikperiode. Dette gør de, fordi praktikvirksomhederne indsender praktikerklæringer til skolerne iså varierende grad, og fordi erklæringernes værdi som information om elevernes faglige udviklingog niveau i praktikperioderne på nogle uddannelser er begrænset.På en af de besøgte skoler, som udbyder it-supporteruddannelsen, har den enkelte lærer hidtilløbende og uformelt haft en samtale med eleverne om deres læring som opfølgning på elevernespraktikperioder. Læreren fortæller, at denne form for opfølgning har været velfungerende i man-ge år, fordi elevvolumen ikke har været særlig stor og der dermed har været mulighed for at talemed alle eleverne, når muligheden bød sig. Læreren oplevede, at fordelen ved denne måde atsamle op på var, at han fik et rigtig godt kendskab til eleverne gennem en åben samtale, hvor dekunne fortælle om både faglige, sociale og personlige emner, når de havde behov for det.Den samme lærer fortæller, at en så uformel praksis kun var mulig, da der ikke var særlig mangeelever på hvert hold. Nu er elevvolumen øget, og der er behov for at systematisere og planlæggesamtalerne på en anden måde for at sikre, at der bliver fulgt tilstrækkeligt op på alle eleverneslæring i praktikperioderne. Det betyder, at samtaleformen bliver mere formel og mindre person-lig, men at denne ulempe bliver opvejet af de fordele, der er, ved at sikre sig, at man har en sam-tale med alle elever om, hvordan det er gået i praktikperioden, selvom der er mange elever påhvert hold.På en af de besøgte skoler, der udbyder bygningsmaleruddannelsen, har de interviewede lærereen oplevelse af, at logbogen ikke i tilstrækkelig grad opfylder behovet for at videregive informati-on om elevens læring i praktikvirksomheden til lærerne på skolen. Her mener den interviewedelærer, at logbogen først og fremmest er et værktøj for eleverne og de oplæringsansvarlige i prak-tikvirksomhederne – ikke et værktøj, der er rettet mod tilrettelæggelse af undervisningen i skole-Sammenhæng mellem skole og praktik53

Jeg behøver ikke logbogen. Jeg ser deres[elevernes, red.]faglige niveau i båsene. Den[logbogen, red.]er lavet til mestrene, men de bruger den ikke. Jeg har kendskab til deresfaglige niveau fra den daglige snak. Eleverne ved selv, hvad der er meningen med praktik-ken – det ved de nok fra logbogen.(Lærer, bygningsmaler).Samlet peger interviewene på, at praktikerklæringerne kan bidrage til at videregive informationom elevens faglige niveau og progression i praktikforløbet til skolen. Men dette gælder kun forde erklæringer, der er udformet, så elevens faglige niveau fremgår af dem, og så man kan følgeelevens faglige udvikling i løbet af de forskellige praktikperioder. Desuden viser lærernes praksis,at uanset hvilken udformning praktikerklæringerne har, kan de ofte ikke stå alene. Der er i noglelæreres øjne behov for en mundtlig opfølgning med eleverne om deres læring i praktikvirksom-heden, når de kommer tilbage på skolen. Disse samtaler kan være mere eller mindre systematise-rede – og lærerens erfaringer viser, at jo flere elever, der er på det enkelte hold, jo større behov erder for at systematisere og fastlægge procedurer for samtaler med eleverne for at sikre, at de allebliver gennemført.

En måde, hvorpå elevernes praktikerfaringer og læring kan blive inddraget direkte i skoleunder-visningen, er at lade eleverne løse opgaver, der knytter sig til konkrete erfaringer fra den senestepraktikperiode.På én af de tre uddannelser – bygningsmaleruddannelsen – er der i uddannelsesordningen et kravom, at eleverne skal løse opgaver i skoleundervisningen, der tager udgangspunkt i konkrete op-gaver fra praktikvirksomheden – en såkaldt praktikumopgave. De to andre uddannelser har ingensærlige regler om eller rammer for dette. Her er det op til den enkelte skole og den enkelte lærerat inddrage elevens praktikerfaringer i skoleundervisningen.4.2.1Praktikumopgaven bygger bro mellem skole og praktikPå bygningsmaleruddannelsen skal eleverne i løbet af skoleperioderne arbejde med to opgaver,der tager udgangspunkt i et konkret arbejde, som hver elev har udført i praktikvirksomheden. Detgår igen i interviewene med lærere på bygningsmaleruddannelsen, at praktikum er med til at un-derstøtte, at skoleundervisningen tager afsæt i den læring, hver elev har med sig fra praktikvirk-somheden. Som sidegevinst oplever nogle af de interviewede skoler og elever, at praktikvirksom-hederne gennem praktikum bliver knyttet tættere til skoleperioderne og deres indhold. En lærerpå bygningsmaleruddannelsen vurderer praktikum på denne måde:54

Det er godt med praktikum, som er med til at sikre sammenhæng mellem praktik og skole.Eleverne har nu[efter indførelsen af praktikum, red.]en anden tilgang til skolen end før.De vil rigtig gerne komme på skolen og lære noget nyt. De synes, det er spændende. Demøder heller ikke fordommene, som de gjorde før, om, at skolen ikke kunne bruges tilnoget. Og mester bruger skolen på en anden måde.(Lærer, bygningsmaler).Kravet om, at eleverne skal løse en opgave med udgangspunkt i aktiviteter, de har deltaget i i de-res praktikvirksomhed, giver dog ikke automatisk de positive effekter, som denne lærer peger på.Interviewene med lærere og oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne viser, at skolen skal in-formere elevernes praktikvirksomheder tydeligt om opgaven og i det hele taget være i løbendekontakt med praktikvirksomhederne om elevernes arbejde i praktikumprojekterne. Det er vigtigt,at både elev og praktikvirksomhed ved, hvorfor eleverne skal have eksempler på arbejdsopgaverfra praktikperioderne med til skolen, som kan danne grundlag for en praktikumopgave (fx fotos,opmålinger, arbejdstegninger og lignende). Denne information har for to af de tre skolers ved-kommende haft form af både en skriftlig og en mundtlig kommunikation med praktikvirksomhe-derne om praktikum. Interviewene med de oplæringsansvarlige på disse to skoler viser, at denløbende og målrettede kommunikation har bidraget til, at praktikvirksomhederne kender til for-målet med praktikumopgaver og oplever dem som værdifulde elementer i elevernes uddannelse.På en af de besøgte skoler, som udbyder bygningsmaleruddannelsen, var informationen til prak-tikvirksomhederne om praktikumopgaverne udelukkende skriftlig uden en mundtlig opfølgning.På denne skole oplever lærerne, at rigtig mange elever ikke medbringer materiale fra praktikvirk-somheden til praktikumopgaven. Samtidig fortæller en oplæringsansvarlig i en praktikvirksomhedmed en elev fra denne skole om baggrunden for, at eleverne i praktikvirksomheden ikke, i de før-ste år, praktikum eksisterede, fik en opgave med til skoleforløbet:

Vi fik startet lidt forkert på praktikum. I starten savnede vi kommunikation med skolen –der var ingen kommunikation mellem os og skolen. Vi fik en A4-skrivelse pr. post om, atnu indførte man det her. Men for tre måneder siden fik vi vores administrative medarbej-der i vores butik. Hun har fået ansvaret for at følge op på praktikum. De elever, vi har nu,har valgt praktikum. […] Inden for de sidste tre måneder har vi haft lidt dialog med skolen,men det er vores administrative medarbejder og ikke en maleruddannet. (…) Når jeg kig-ger på al den tid, vores administrative medarbejder bruger på at ringe til skolen og blivesendt rundt, så er der bare behov for bedre styring af det.(Oplæringsansvarlig, bygnings-maler).Citatet viser, hvad det betyder, at skolen tilrettelægger processen omkring praktikum, så kom-munikationen med praktikvirksomheder om opgaven er veltilrettelagt. En uddannelsesleder på en

Det er en vældig god ide, fordi lærlingen får arbejdet fra virksomheden ind i skolen. Dekan få svar på en masse spørgsmål, som mesteren ikke har tid til at forklare ude i virksom-heden. De kan få nogle svar på, hvorfor de gør, som de gør. Ideen er god, men det prakti-ske er en udfordring. Mestrene synes, det er en belastning, og de hjælper ikke altid elever-ne med det.(Uddannelsesleder, bygningsmaler).På de skoler med uddannelsen til bygningsmaler, hvor kommunikationen med praktikvirksomhe-derne er organiseret, så praktikvirksomhederne har én tydelig kommunikationsvej fx én kontakt-person, oplever elever og lærere, at praktikum er med til at styrke sammenhængen mellem prak-tikforløb og skoleundervisning. Der, hvor kommunikationen med praktikvirksomhederne er man-gelfuld, og hvor eleverne ikke får egentlige opgaver med fra deres arbejde i praktikvirksomheden,er praktikum i mindre grad med til at styrke denne sammenhæng.4.2.2Andre opgaver med udgangspunkt i praktikvirksomhedenBesøgene på de ni skoler viste, at også andre skoler end bygningsmalerskolerne beder eleverneom at medbringe materiale fra praktikvirksomheden, når de begynder på et nyt skoleforløb. Ogsåselvom der ikke findes et konkret krav om, at skoleundervisningen skal rumme et sådant element.På en af de besøgte skoler, som udbyder kokkeuddannelsen, beder lærerne eleverne om at udar-bejde et oplæg for de andre elever på holdet om den mest populære ret på menukortet i derespraktikvirksomhed. Det betyder, at mens eleverne er i praktikvirksomheden, skal de indhente vi-den om den pågældende ret, hvad angår fremstilling, den gastronomiske tradition, som rettenrepræsenterer, og baggrunden for, at den er populær. Formålet med at stille eleverne denne op-gave er blandt andet at inddrage de meget forskellige erfaringer fra praktikvirksomhederne og påden måde synliggøre over for eleverne, hvilke typer af praktikvirksomheder der findes inden forderes felt, og hvilken forskelligartet praksis eleverne har mulighed for at beskæftige sig med, nårde har afsluttet deres uddannelse.I det hele taget fortæller kokkeeleverne, at de anvender skoleperioderne til at dele deres forskelli-ge erfaringer fra praktikvirksomhederne med hinanden, lære af hinanden og få ny inspiration. Enelev fortæller om udvekslingen af erfaringer og læring fra praktikvirksomheden:

man de samme ting, medmindre der kommer en ny kok. Her ser du 13 forskellige måderat gøre det på, og det er sjovt.(Elev, kok).Desuden fortæller lærerne på denne skole, at opgaven om den mest populære ret i praktikvirk-somheden giver dem et indblik i, hvilke typer af opgaver eleverne løser i deres praktikvirksomhed,og i elevernes faglige udbytte af praktikperioderne. Lærerne beskriver, at elevernes opgave ompraktikvirksomheden er en del af det samlede grundlag for løbende at tale med eleverne om,hvad de har behov for at træne yderligere og lægge vægt på i uddannelsesforløbet. Eleverne påskolen gav under interviewene udtryk for, at de oplever at skoleundervisning og praktikforløbhænger sammen, fordi lærerne følger den enkeltes faglige udvikling tæt – også når det gælderpraktikperioderne. De siger blandt andet, at de oplever, at lærerne har fokus på, hvad de kan oghar lært, snarere end på, hvilken praktikvirksomhed de er ansat i – og at dette er med til at skabeen sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikforløb.Samlet viser materialet, at det er en god ide, at eleverne tager opgaver fra praktikvirksomhedenmed på skolen. Det kan give eleverne mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, arbejde videremed udvalgte kompetencer og inddrage læringen fra praktikforløbene i skoleundervisningen.

Der er ikke nogen faste rammer for, hvordan skoleundervisningen skal forberede eleven til prak-tikperioderne. Nogle skoler har valgt at informere eleverne om, hvilke mål der gælder for praktik-forløbet. Interviewene peger på, at der er stor forskel på, hvordan skolerne arbejder med at klæ-de eleverne på til at kunne tale med praktikvirksomheden om, hvad de skal lære i deres uddan-nelsesforløb.4.3.1Præsentation af praktikmål og målpinde for elevernePå enkelte af de besøgte skoler fortæller lærerne, at de løbende introducerer de mål og det un-dervisningsindhold, som eleverne vil komme til at gennemgå i den efterfølgende skoleperiode.Dette gør de for at give eleverne mulighed for, mens de er i praktik, at arbejde med opgaver, derunderstøtter sammenhængen med den efterfølgende skoleperiode. På denne baggrund kan ele-verne bede om opgaver i praktikvirksomheden, der relaterer sig til de mål og det indhold, dekommer til at møde i den følgende skoleperiode – eller de kan på anden måde forberede sigpraktisk på den kommende skoleperiode.Under interviewene fortæller nogle lærere også, at de præsenterer eleverne for de mål, der gæl-der for praktikperioderne. Men typisk er det ikke et område, lærerne vurderer hører til deres op-gave som undervisere.Sammenhæng mellem skole og praktik57

Interviewene med eleverne peger på, at eleverne gerne havde set, at de var blevet klædt bedre påaf skolen til praktikperioderne. De vil gerne vide mere om, hvad de skal lære i praktiktiden, oghvad de kan forvente af deres praktikvirksomhed. De efterspørger denne viden for at kunne talemed den oplæringsansvarlige i deres praktikvirksomhed om de opgaver, de løser, og hvad de læ-rer af det. Desuden udtrykker eleverne ønske om at kende de mål, der gælder for den kommen-de skoleperiode, inden de begynder en ny praktikperiode.EVA spørger en elev, der giver udtryk for, at han gerne ville have vidst, hvad han kunne forventeaf den følgende skoleperiode inden praktikperioden, hvad han ville have gjort, hvis han i løbet afden første skoleperiode på hovedforløbet havde fået at vide, hvad han skulle i løbet af den andenskoleperiode på hovedforløbet. Eleven svarer sådan:

Så kunne jeg have haft mulighed for at forberede mig. Læse, snakke med mester og sven-dene om, hvad de har af inputs osv., så var man lidt bedre rustet og sad ikke bare som etstort spørgsmålstegn, når man kom tilbage på skolen. Det havde været meget rart.(Elev,bygningsmaler).Skolernes erfaringer peger på, at der er en udfordring for lærerne at følge op og forberede ele-verne på deres praktikperioder, fordi eleverne er i forskellige praktikvirksomheder. Denne udfor-dring betyder, at der nogle steder er en løbende kommunikation mellem skoler og praktikvirk-somheder, mens det andre steder i højere grad er op til eleven selv at viderebringe viden og erfa-ring fra den ene arena til den anden.Interview med lærere og uddannelsesledere peger på, at de uddannelser, der retter sig mod etmeget differentieret arbejdsmarked, har nogle særlige udfordringer med hensyn til at forberedeeleverne på deres praktikforløb og knytte skole og praktikforløb sammen, fx ved at eleverne kanforberede sig på praktikforløbene i skoleperioderne og inddrage praktikerfaringerne i skoleunder-visningen. En uddannelsesleder på it-supporteruddannelsen skitserer problemstillingen:

Vi har uddannelsesordningen, som vi skal forholde os til. Vi kan synes, hvad vi vil, og vi villejo gerne give hver enkelt elev lige nøjagtig det med, han ønskede sig. Der er så meget ul-men i dem alle sammen, og de vil gerne komme hjem til virksomheden alle sammen og si-ge, at nu har de lært lige præcis det, de bruger derude i virksomheden, men det kan ikkelade sig gøre med dem alle sammen. For os er det vigtigt at give dem den teoretiske ballastmed, der ligger i uddannelsesordningen.(Uddannelsesleder, it-supporter).Et meget differentieret arbejdsmarked betyder, at elevernes praktikvirksomheder kan have megetforskellige opgaver og også meget forskelligt indhold i praktikforløbene. Derfor ser det ud til, atden rolle, skoleundervisningen spiller på sådanne uddannelser med hensyn til at forberede ele-58

Elevplan er en formel platform for kommunikation om elevens faglige udvikling og uddannelses-plan. Som kapitel 3 peger på, er der praktikvirksomheder, der ikke anvender platformen. De føl-gende afsnit viser, at skolerne ofte ikke kan anvende Elevplan som et redskab til gensidig udveks-ling af viden med praktikvirksomhederne og eleverne om elevernes faglige udvikling. Flere stederbliver skolernes information via Elevplan desuden suppleret med mundtlig kommunikation medpraktikvirksomhederne.4.4.1Skolernes brug af Elevplan til at kommunikere med praktikvirksomhederAlle skoler fortæller, at de anvender Elevplan til at opdatere information om elevernes uddannel-se, fx deres karakterer, valg af specialefag, fravær fra undervisningen på skolen og lignende. Deter i Elevplan, elevens uddannelsesplan bliver justeret. Men det er ikke udbredt, at skolerne infor-merer særskilt om elevernes faglige udvikling eller påpeger evt. behov for opmærksomhed omudvalgte fagområder, særligt gode kompetencer eller lignende i Elevplan. Selvom det er informa-tion, praktikvirksomhederne kan have glæde af, skriver lærerne typisk ikke denne information iElevplan. Det hænger ifølge de interviewede lærere sammen med, at mange praktikvirksomhederikke benytter Elevplan aktivt.Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere viser, at stort set alle skoler har kontaktmed praktikvirksomhederne igennem Elevplan. 27 uddannelsesledere svarer, at de har skriftligkontakt med alle praktikvirksomheder om elevernes faglige udvikling gennem Elevplan, logbogeller lignende, mens 4 uddannelsesledere svarer, at de ikke har en sådan kontakt.De interviewede lærere og oplæringsansvarlige peger imidlertid på, at Elevplan hovedsageligtfungerer som et afkrydsningsværktøj, hvor elevernes karakterer og fravær fra skoleundervisnin-gen bliver noteret. Lærerne oplever heller ikke, at den kommunikation, der finder sted gennemElevplan, er afgørende som opfølgning på elevernes læring i praktikperioderne. Lærerne vurderer,at hvis der skal ske egentlige justeringer i uddannelsesplanen som følge af elevens faglige udbyt-te, er der behov for en mere målrettet kontakt med praktikvirksomheden. Dette kan ses af ud-dannelsesledernes svar på, i hvilken grad praktikvirksomhederne deltager i den skriftlige kommu-nikation om elevens faglige udvikling.

Note: Spørgsmålet er stillet til de respondenter, som har angivet, at de har skriftlig kontakt medalle praktikvirksomheder om elevens faglige udvikling gennem Elevplan, logbog eller lignende.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere, EVA, 2012.I alt 27 uddannelsesledere ud af 31 angiver, at skolen har skriftlig kontakt med alle praktikvirk-somheder om elevens faglige udvikling gennem Elevplan, logbog eller lignende. Som det fremgåraf figuren, svarer 12 ud af disse 27 uddannelsesledere, at praktikvirksomhederne i mindre gradanvender Elevplan, logbog eller lignende til at kommunikere om elevernes faglige udvikling, og11 svarer, at de gør det i nogen grad og fire svarer at de gør det i høj grad.Blandt de skoler, EVA har besøgt i forbindelse med evalueringen, er der enkelte, der arbejdermålrettet med at motivere praktikvirksomhederne til at anvende Elevplan for her at kunne se de-res elevers personlige uddannelsesplan og målpinde, aftalte skoleperioder og fravær. Erfaringener, at det har været et omfattende arbejde for skolerne at oplære de enkelte praktikvirksomhedertil at bruge og orientere sig i Elevplan. Skolernes begrundelse for at gøre dette er hovedsageligt,at Elevplan kan være med til at understøtte kommunikationen mellem praktikvirksomhed og sko-le, og at planlægning af den enkelte elevs uddannelse har et mere konkret afsæt, hvis det foran-kres i Elevplan.

Kommunikation mellem skole og praktikvirksomhed ved problemer med ele-vens faglige udviklingInterviewene viser, at der på skolerne er praksis for at tage kontakt til praktikvirksomhederne, hvisder er problemer med elevernes faglige udvikling. 30 ud af 31 uddannelsesledere svarer i spørge-skemaundersøgelsen, at de tager kontakt til elevernes praktikvirksomheder, hvis den faglige ud-vikling ikke forløber som forventet. Men som afsnit 4.1 viser, er der stor forskel på, hvordan læ-rerne indhenter viden om elevens faglige udvikling i praktikperioderne. Der kan derfor være for-skel på, i hvilken grad lærerne er bevidste om, at der er behov for at tage kontakt til elevens prak-tikvirksomhed. Desuden udtrykker nogle lærere, at de er tilbageholdne med at tage kontakt tilpraktikvirksomheder, hvis de fornemmer, at virksomheden kan opfatte kontakten som unødigindblanding i virksomhedens måde at tilrettelægge elevens uddannelsesforløb på.Interviewene med uddannelsesledere og lærere peger imidlertid på, at praktikvirksomhedernegerne vil afsætte tid til at tale om eleverne, når skolen henvender sig vedrørende enkelteleversfaglige udfordringer. Størsteparten af de 30 uddannelsesledere angiver, at praktikvirksomhedernei høj grad deltager i denne dialog. Ingen uddannelsesledere svarer, at praktikvirksomhederne imindre grad eller slet ikke vil tale om den enkelte elevs faglige udvikling.Figur 12I hvilken grad deltager praktikvirksomhederne i denne aktivitet? (N = 30)2521

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomheder, EVA, 2012.På bygningsmaleruddannelsen har to ud af tre oplæringsansvarlige været i kontakt med skolenom en elevs faglige udvikling. Dette er sandsynligvis i mange tilfælde sket i forbindelse med ele-vernes praktikumopgave, hvor praktikvirksomhederne er deltagere i bedømmelsen af elevernesopgave.På it-supporteruddannelsen er billedet omvendt. Her har to ud af tre ikke været i kontakt medskolen om elevernes faglige udvikling. De oplæringsansvarlige på it-supporteruddannelsen ersamtidig – som beskrevet i kapitel 3 – den gruppe, hvor flest ønskede yderligere information omde mål og rammer, der gælder for uddannelsen.Interviewene med lærere på de tre uddannelser viser, at der på uddannelserne er forskellig prak-sis for at kontakte praktikvirksomhederne. På bygningsmaleruddannelsen taler lærerne typiskmed elevernes praktikvirksomheder, når de er på skolen i forbindelse med afslutningen af prakti-kumopgaver. Samtidig fortæller mange lærere, at bygningsmalermestrene har en tradition for attale med skolen om uddannelsen og eleverne, ofte fordi de selv har gået på skolen eller på andenmåde føler sig fortrolige med erhvervsskolemiljøet.

Interviewene med lærere og med oplæringsansvarlige på it-supporteruddannelsen peger på, atder her er et anderledes udgangspunkt for kommunikation med praktikvirksomhederne. Dels erpraktikvirksomhederne meget forskellige, som det er påpeget ovenfor, dels har de oplæringsan-svarlige et mindre fortroligt forhold til erhvervsskolen. Lærerne på it-supporteruddannelsen for-tæller, at de generelt ikke kommunikerer med praktikvirksomhederne om de enkelte elevers fag-lige udvikling og heller ikke mener, at det er en del af deres ansvar. Det kan betyde, at det førstbliver synligt i afslutningen af elevernes uddannelsesforløb, hvis de har problemer med det fagli-ge, fx ved svendeprøven, hvis de ikke består. En lærer på it-supporteruddannelsen siger:

Jeg taler kun meget sjældent med praktikvirksomhederne om andet end noget megetoverordnet. Men vi forbyder ikke, at eleverne arbejder med noget, som de skal lære her påskolen. Vi er i princippet et serviceorgan – nogle praktikvirksomheder har en opfattelse af,at de gør os en tjeneste ved at tage en elev.[…]Langt størstedelen af gangene er det ele-verne selv, der har kontakten til virksomhederne, og som fortæller, hvad de skal lave ipraktikken. Jeg siger, at de kan gå ind på Elevplan, men det er der ikke mange, der er inte-resseret i.(Lærer, it-supporter).Sådan som denne lærer fremstiller situationen, tildeles eleverne et stort ansvar for at følge op påderes læring og sikre en sammenhæng mellem skole og praktikvirksomhed. Samtidig peger cita-tet på, at platformen Elevplan, hvor elevernes uddannelsesplan blandt andet er beskrevet, ikkeudfylder rollen som kommunikationskanal mellem skole og praktikvirksomhed.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomheder, EVA, 2012.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der på tværs af de tre uddannelser er nogenlunde sammegrad af efterspørgsel efter yderligere kommunikation med skolen om den enkelte elevs fagligeudvikling blandt praktikvirksomhederne. I gennemsnit svarer 50 % af praktikvirksomhederne, atde i høj grad eller i nogen grad har behov for yderligere dialog om deres elevers faglige udvikling.Det kvalitative materiale giver eksempler på skoler, der har kontakt til og samtaler med praktik-virksomheder om eleverne, også selvom der ikke ifølge de formelle rammer er et krav om dette.På disse skoler foregår samtalerne mellem skole og praktikvirksomhed med deltagelse af elever-ne. Der er eksempler på, at en sådan samtale kan være uformel, baseret på, at en oplæringsans-varlig fra praktikvirksomheden kommer uanmeldt forbi skolen til en snak. Enkelte steder er derfastsat procedurer for, at hver elev skal have en samtale med skole og praktikvirksomhed om sinlæring i løbet af uddannelsen. Dette er beskrevet i de følgende afsnit.4.5.1Uformel kommunikation mellem elev, skole og praktikvirksomhedPå enkelte uddannelser er det almindeligt, at nogle af de oplæringsansvarlige fra praktikvirksom-hederne kigger forbi skolen i skoleperioderne og ser, hvordan det går med eleven. I denne evalu-eringssammenhæng gælder det for bygningsmaleruddannelsen. På alle de tre besøgte skoler,som udbyder bygningsmaleruddannelsen, kommer nogle af de oplæringsansvarlige fra elevernes64

praktikvirksomheder forbi skolen for at tale med eleven og med lærerne og for at høre, hvordandet går både fagligt og socialt med eleven. De oplæringsansvarlige forklarer som regel deres be-søg med, at de” lige så godt kunne komme forbi, når de var ude og køre alligevel.” For noglebrancher og nogle praktikvirksomheder er det naturligt at besøge skolen på denne måde, fx fordider i løbet af dagen alligevel er transport fra en opgave til en anden. Andre fortæller, at de aldrighar gjort det – blandt andet fordi de ikke vil forstyrre undervisningen, og fordi deres arbejdsdager tilrettelagt, så der ikke umiddelbart er mulighed for at køre forbi skolen.Lærere og elever giver under interviewene udtryk for, at de oplever det som en positiv interessefor elevens uddannelse, når en oplæringsansvarlig kommer på besøg i en skoleperiode. Særligteleverne er glade for, at praktikvirksomhederne udviser denne interesse. Lærere og uddannelses-ledere på skolerne fortæller, at det typisk er de samme praktikvirksomheder, der løbende besøgerskolen.4.5.2Formaliseret kommunikation mellem elev, skole og praktikvirksomhedNogle skoler har valgt at styrke kommunikationen med elevernes praktikvirksomheder ved at fast-sætte lokale procedurer for samtaler mellem praktikvirksomhed, skole og elev. Skolerne gennem-fører disse samtaler for at etablere et forum, hvor elevens læring på tværs af skole og praktik er ifokus.Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere på de tre uddannelser viser, at 20 ud af de31 uddannelsesledere svarer, at de inviterer alle praktikvirksomheder til en samtale i skoleperio-derne om den enkelte elevs faglige udvikling. Ud af disse 20 uddannelsesledere svarer 17, atpraktikvirksomhederne i høj grad eller i nogen grad møder op. Dvs., at når kommunikationenmed praktikvirksomheden handler om enkelte elever, der er ansat i virksomheden, er der størreopbakning fra praktikvirksomhedernes side, end når skolen inviterer til møder af mere overordnetkarakter om mål og rammer for uddannelsen, som det er beskrevet i afsnit 3.2.På en af de besøgte skoler, som udbyder bygningsmaleruddannelsen, holder læreren med hverelev og dennes praktikvirksomhed et møde, der tager afsæt i elevens arbejde i skoleperioden – ide sidste to skoleperioder er det elevens praktikumopgaver, der er grundlag for samtalen. Elevenpræsenterer sit arbejde, og praktikvirksomheden og læreren har mulighed for at kommenteredet. Mødet foregår ved elevens bås, som er deres arbejdsstation i skoleundervisningen. Her besig-tiger deltagerne elevens arbejde, og både lærer, elev og praktikvirksomhed udfylder efterfølgen-de et evalueringsskema. Det er dette skema og de forskellige vurderinger af praktikumopgaven,som samtalen tager afsæt i.Formålet med samtalen er at drøfte elevens faglige niveau og tale om vedkommendes evt. behovfor at træne særlige fagområder i den resterende del af uddannelsen. Samtidig bliver praktikvirk-Sammenhæng mellem skole og praktik65

somhedens ønsker til skolens undervisning og evt. særlig støtte eller opmærksomhed til den kon-krete elev også gennemgået i løbet af samtalen. Det er også under disse samtaler, at skolen kandrøfte mulighederne for, at praktikvirksomheden følger op på evt. faglige udfordringer, der erblevet tydelige i skoleperioden.På en af de besøgte skoler, der udbyder gastronomuddannelsen med specialet kok, gennemførerlærer, elev og praktikvirksomhed såkaldte trepartssamtaler. Under samtalen præsenterer eleven,hvad han/hun har gennemgået i skoleperioden, med afsæt i en portfolio og fortæller om, hvor-dan den gennemførte skoleperiode er forløbet. Læreren præsenterer i samtalen det indhold, dervil tegne den kommende skoleperiode, og drøfter med praktikvirksomheden, hvordan der bedstmuligt kan skabes sammenhæng mellem de opgaver, eleven løser i praktikvirksomheden, og dennæste skoleperiode.Samtalerne handler desuden om elevernes trivsel generelt, både på skolen og i praktikvirksomhe-den, og om elevens styrker og det, som eleven særligt bør arbejde med i den resterende del afuddannelsen. Skolen holder sådanne samtaler ved slutningen af hver skoleperiode, dvs. ca. ensamtale om året med hver elev og den oplæringsansvarlige. Skolen oplever, at stort set alle prak-tikvirksomheder møder op til samtalerne. En oplæringsansvarlig i en praktikvirksomhed fortællerom udbyttet af en sådan trepartssamtale:

Jeg bruger den til at vide, hvordan praktikforløbet har været, og også til at finde ud af, omeleven er, som jeg har opfattet eleven, og det får man faktisk et rigtig godt indblik i. Mankan godt mærke, at lærerne her på skolen er opmærksomme på samtlige elever. Det ermin erfaring, at de har fokus på eleven. Så jeg bruger den egentlig ikke så meget til at vi-de, hvad de fik til eksamen, men til at finde ud af, hvordan de fungerer ude blandt men-nesker, når de har været på skole. Og om jeg opfatter dem på samme måde. Men manbliver sat ned, og så snakker man om, hvordan det er gået på skolen, og om der skal for-bedres nogle ting, osv. Og så hører vi efter og retter os altid efter det. Jeg synes, det er engod samtale at have. Det er en vigtig samtale, så man ved, hvad der foregår.[…]Det ernogle hamrende gode samtaler.(Oplæringsansvarlig, kok).Praktikvirksomheder, der har elever fra den pågældende bygningsmalerskole og den pågældendekokkeskole, fremhæver, at det giver et stort udbytte at deltage i samtaler med skolen om elever-ne. Det giver et godt grundlag for at prioritere, hvilke opgaver eleverne skal kunne magte, når deer tilbage i praktikvirksomheden, og samtidig er der mulighed for, i det omfang, der er opgaver tildet i praktikvirksomheden, at understøtte sammenhængen med undervisningen i den kommendeskoleperiode. Samtalen kan ligeledes være et nyttigt grundlag for elevens valg af valgfrit speciale-fag.

Positivt. Det er nemmere for arbejdspladsen at få at vide af læreren, hvad der skal være fo-kus på, end at jeg skal gå hjem og fortælle min arbejdsplads, hvad læreren siger. Det ervigtige samtaler. De har fx sagt, at jeg skulle læse mere op på min teoretiske viden. Det erikke for at nedgøre mig, men for at hjælpe, at de siger de ting. Der er mere fokus på, hvadvi kan gøre bedre, end de ting, vi er gode til, og det skal der også være.(Elev, kok).Interviewene med lærere og elever peger på, at møderne, hvor både elev, lærer og praktikvirk-somhed deltager, kan være en ramme for, at lærerne kan kommunikere med praktikvirksomhe-den både om praktikmålene og om elevens evt. behov for ekstra støtte eller udfordringer.En sådan formaliseret praksis omkring den enkelte elevs faglige udvikling kan være med til at un-derstøtte, at eleven i praktikperioderne kommer rundt om så mange områder som muligt, og atskolen fx kan tilbyde kompenserende undervisning, der bidrager til nogle af praktikmålene, somaf forskellige årsager er mindre fremtrædende i praktikperioderne. Desuden kan et sådant sam-arbejde være med til at understøtte, at elever kan arbejde mere målrettet og specifikt i praktikpe-rioderne med de teoretiske elementer, som det muligvis i skoleperioden har været vanskeligt attilegne sig for den pågældende elev. Eksempelvis omtaler en oplæringsansvarlig på gastronom-uddannelsen med specialet kok en elev, som har haft svært ved at tilegne sig menuteori på detniveau, uddannelsen kræver. I dette tilfælde har skolen og praktikvirksomheden aftalt, at elevendeltager mere i menuplanlægningen, når han er i praktik, end en elev typisk ville have gjort.Generelt peger både det kvalitative og det kvantitative materiale på, at mange praktikvirksomhe-der oplever et behov for tættere kommunikation med skolen om den enkelte elevs faglige udvik-ling. Det er afgørende for praktikvirksomhederne, at en sådan kommunikation ikke er administra-tivt besværlig, men at kommunikationen er tilpasset virksomhedens type og vilkår, fx, om der harværet elever i virksomheden i mange år, hvilken type opgaver virksomheden løser, om opgaverneer sæsonbestemte, osv.

Kapitlet viser, at skolerne arbejder på forskellige måder med at understøtte sammenhængen mel-lem skoleundervisningen og elevernes læring i praktikforløbene. Rammerne for dette arbejde ergenerelt vide, og det er ikke skolen, der bærer ansvaret for, om praktikvirksomhederne formår fxat oplære eleverne i alle de kompetencer, der er beskrevet i praktikmålene.Nogle skoler arbejder udelukkende inden for de lovgivningsmæssige krav om udveksling af videnom, hvad eleven har lært i praktikvirksomheden, og hvordan skoleundervisningen kan suppleredette. Dvs., at de modtager praktikerklæringer fra de virksomheder, der indsender dem, krydserelevens opnåede kompetencemål af i Elevplan og tager kontakt til en virksomhed, hvis skolenvurderer, at en elevs uddannelsesplan skal justeres.Andre skoler har et mere omfattende samarbejde og en mere målrettet kommunikation med ele-vernes praktikvirksomheder. Evalueringen giver eksempler på skoler, der gennemfører samtalermellem praktikvirksomhed, elev og skole. Desuden er der eksempler på skoler, som løbende ogmere uformelt kommunikerer med praktikvirksomhederne, fx når virksomheder kommer uan-meldt forbi på skolen, eller ved at skolen tager kontakt til virksomheden. Dette afhænger dels af,hvilke rammer der er i uddannelsesordningen, dels af, hvordan lærerne, praktikpladskonsulenter-ne og uddannelseslederne griber arbejdet an.Skoler, som arbejder mere omfattende med at understøtte sammenhæng og kommunikationmed elevernes praktikvirksomheder, gør det, fordi de oplever, at de har behov for et bedre kend-skab til praktikvirksomhederne og elevernes læring i praktikperioderne end det, skolen får viapraktikerklæringer og elevernes egne fortællinger. Lærerne bruger den mere detaljerede videnom elevernes læring i praktikperioderne som baggrund for at tilrettelægge skoleundervisningen.Praktikerklæringer og digital kommunikation via Elevplan kan ikke stå aleneSkolens arbejde med at inddrage elevernes erfaringer fra praktikvirksomheden sker formelt gen-nem brug af praktikerklæringer og kommunikation med praktikvirksomhederne gennem Elev-plan. I praksis gælder det, at Elevplan stadig er et redskab, det er vanskeligt at få til at fungereefter hensigten – mange praktikvirksomheder er ikke koblet på platformen eller anvender den ik-ke. Desuden er der stor forskel på, om lærerne kan anvende redskaberne, når de skal følge oppå, om en elev evt. skal have ændret sin uddannelsesplan.68

Nogle skoler vælger derfor at supplere den skriftlige kontakt til praktikvirksomhederne med yder-ligere kommunikation med praktikvirksomheden og eleven om elevens læring. Praktikvirksomhe-der, der bliver inddraget i kommunikation med skolen om en elev, er ofte positivt indstillede overfor dette. Samtidig fortæller eleverne, at de sætter pris på, at deres eget ansvar for den samledelæreproces bliver understøttet af opmærksomhed fra skolens og virksomhedens side. Disse skoleroplyser desuden, at stort set alle elevers praktikvirksomheder møder op, hvis de bliver inviteret tilen samtale om elevens uddannelsesforløb. Kun enkelte vælger at gennemføre samtalen pr. tele-fon i stedet.Mange praktikvirksomheder efterspørger en tættere kontakt med skolen om elevernes fagligeudvikling, bl.a. for at kunne bringe elevens læring fra skoleperioderne bedre i spil i praktiktiden.Der er dog den ulempe ved en mere udbygget kommunikation mellem skole og praktikvirksom-hed om elevernes læring, at dette er ressourcekrævende, og ikke alle skoler vurderer, at de harde nødvendige ressourcer til en mere omfattende kommunikation med elevernes praktikvirksom-heder.Inddragelse af praktikopgaver i skolen giver eleverne en oplevelse af sammenhængNogle skoler arbejder meget målrettet med at inddrage elevernes konkrete arbejde fra praktik-virksomhederne i forskellige former for projekter og opgaver i skoleundervisningen. På byg-ningsmaleruddannelsen er dette obligatorisk, men der er også eksempler på skoler inden for deandre uddannelser, som har samme praksis, selvom det ikke er et krav ifølge uddannelsesordnin-gen.Evalueringen viser, at en målrettet inddragelse af elevernes erfaringer fra praktikperioderne givereleverne en positiv oplevelse. Evalueringen viser også, at en opgave, hvor eleven fx skal tage bil-leder og aftale med den oplæringsansvarlige, hvilken opgave eleven skal arbejde videre med påskolen, kan give praktikvirksomhederne en anden og mere nuanceret viden om, hvad det er, ele-ven beskæftiger sig med i skoleperioderne.Lærerne på de skoler, hvor eleverne løser opgaver med udgangspunkt i arbejdet i praktikvirksom-heden, fortæller, at en sådan opgave kan være med til at understøtte elevernes læreprocesser, fxved at give dem mulighed for at arbejde videre med udfordrende faglige problemstillinger og fåsvar på spørgsmål, som de i det daglige arbejde i praktikvirksomheden ikke har haft mulighed forat stille.For at eleverne kan få et positivt udbytte af sådanne opgaver, som tager afsæt i deres arbejde ipraktikvirksomheden, skal både den enkelte skole og evt. det faglige udvalg have informeretpraktikvirksomhederne tilstrækkeligt grundigt om, hvad meningen med en sådan opgave er, oghvilken form for forberedelse den indebærer inden en skoleperiode.Sammenhæng mellem skole og praktik69

Sammenhæng med praktikperioderEvalueringen peger på, at skolens arbejde med at understøtte sammenhæng mellem praktikfor-løb og skoleundervisning også kan indebære, at eleverne skal forberedes, så de kender rammerog mål for praktikperioderne og desuden indholdet i den kommende skoleundervisning. Elevernevil gerne vide, hvad de kan forvente at lære både i praktikperioderne og i de efterfølgende skole-perioder, og evalueringen viser, at enkelte skoler forsøger at imødekomme dette behov. Men deter ikke et krav, og mange skoler har ikke konkrete erfaringer med at forberede eleverne til prak-tikperioderne og den efterfølgende skoleundervisning.Evalueringen giver eksempler på skoler, der forbereder eleverne ved at præsentere dem for demål, der gælder for praktikperioderne, og de mål, der gælder for de kommende dele af skoleun-dervisningen. Samtidig er det vigtigt, at eleverne kender formålet med praktikperioderne og for-står, at de opgaver, de kommer til at løse i praktikvirksomheden, nødvendigvis må afhænge af,hvilke opgaver praktikvirksomheden har på det givne tidspunkt. Derudover kan en introduktion tilmålene for praktik og skoleundervisning danne grundlag for, at skolen sammen med eleven kanfølge op på et praktikforløb og vurdere, om der evt. skal justeres i elevens uddannelsesplan. Des-uden kan opfølgningen give input til, hvordan skoleundervisningen skal tilrettelægges, så elevenbedst muligt når alle mål.Skolens forberedelse af eleverne til praktikforløbene kan ruste dem til at tale med den oplærings-ansvarlige i praktikvirksomheden om de opgaver, der skal løses i praktikperioden. En sådan sam-tale kan handle om opgaver inden for forskellige områder og af forskellig sværhedsgrad, alt efterelevens niveau og interesser. Samtidig kan elevens kommunikation med praktikvirksomhedenhandle om, hvilke muligheder der er for at arbejde med opgaver, der hænger sammen med denefterfølgende skoleundervisning.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere, EVA, 2012.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg i forskellig gradrummer de fire nævnte aktiviteter. 25 af de 31 uddannelsesledere svarer, at udvalget i høj gradeller i nogen grad drøfter overordnede emner med hensyn til tilrettelæggelse af uddannelsen. In-terviewene viser, at dette fx kan handle om, at udvalget på et meget overordnet plan kommente-rer aktiviteter på skolen, det faglige niveau i undervisningen, problemer vedrørende elevernes fra-vær og lignende.19 ud af 31 svarer, at medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg er i løbende dialog med detlokale erhvervsliv, og en næsten lige så stor andel – 19 ud af 30 uddannelsesledere – svarer, atmedlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg i høj grad eller i nogen grad deltager i prøver ellersærlige arrangementer på skolerne.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere, EVA, 2012.I spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere svarer 22 af de 31 uddannelsesledereherudover, at udvalgene i høj grad eller i nogen grad giver et tilstrækkeligt input til at understøttesammenhængen mellem skole og praktik. Det betyder samtidig, at 9 uddannelsesledere oplever,at udvalgene gør dette i mindre grad eller slet ikke.Disse resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere uddybes nærmere i defølgende afsnit på baggrund af interview med formanden og/eller næstformanden for det lokaleuddannelsesudvalg for hver af de ni besøgte skoler og på baggrund af interview med uddannel-sesledere på skolerne.

Som beskrevet i de foregående afsnit viser spørgeskemaundersøgelsen, at størstedelen af uddan-nelseslederne vurderer, at det lokale uddannelsesudvalg drøfter overordnede emner i forhold tiltilrettelæggelsen af uddannelsen, mens færre bidrager med konkrete forslag til tilrettelæggelse afundervisningen i skoleperioderne.Interviewene med uddannelsesledere og med formanden og/eller næstformanden for de lokaleuddannelsesudvalg giver nogle enkelte eksempler på, hvordan de lokale uddannelsesudvalg harværet involveret i at tilrettelægge uddannelsen og undervisningen. Fx er medlemmer i nogle loka-le uddannelsesudvalg med til at vurdere, hvilke valgfri specialefag skolen skal udbyde. Der er ogsåeksempler på, at det lokale uddannelsesudvalg har foreslået, at skolen etablerer elitehold og ge-nerelt fokuserer på, at nogle elever tager deres uddannelse med højere niveauer i nogle fag. Des-uden er der i materialet eksempler på, at medlemmer af LUU har henvendt sig til uddannelsensfaglige udvalg med forslag til nye elementer i uddannelsen på baggrund af drøftelser i det lokaleuddannelsesudvalg.Det generelle indtryk fra interviewene er, at kun få lokale uddannelsesudvalg bidrager med kon-krete forslag til tilrettelæggelse af undervisningen, og at det ikke er fast praksis at gøre det. Enformand for et lokalt uddannelsesudvalg vurderer vægtningen af diskussionerne i udvalget omhhv. overordnede emner og konkrete forslag til den lokale undervisningsplan på denne måde:

Vi har begrænsede diskussioner af LUP’en.Den kommer op, men det er svært for virksom-hederne at forholde sig til, hvad der skal ske i en undervisningssituation. Der, hvor er-hvervslivet er inde over, det er mere, hvad der bliver undervist i i headlines, men ikke denkonkrete undervisning. Så er vi også lidt inde over organiseringen, fx valgfri specialefag ogerhvervsrettede påbud.(Formand for LUU, it-supporter).Interviewene med medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg peger på, at de typisk vurderer, atde ikke har kompetence til at drøfte og give konkrete input til planlægningen af undervisningen.Formanden for et lokalt uddannelsesudvalg fremlægger opgaven i forhold til den lokale uddan-nelsesplan på denne måde:

Denne holdning afspejler en forståelse af, at den lokale undervisningsplan er lærernes redskab,og at lærernes planlægning af undervisningen ikke er et område, det lokale uddannelsesudvalghar kompetence til at justere på eller kommentere.Evalueringen viser samtidig eksempler på skoler, hvor udvalget ikke oplever, at det er muligt atpåvirke skoleundervisningen på den måde, udvalget ønsker at gøre det. En formand for et lokaltuddannelsesudvalg fortæller, at det hænger sammen med, at ledelsen på uddannelsen ikke hardet fornødne ledelsesrum til at kunne tage højde for de indholdsmæssige input, som kommer fradet lokale uddannelsesudvalg. På samme skole vurderer uddannelseslederen, at det lokale ud-dannelsesudvalg har en anden opfattelse af, hvad deres opgave er, end den opfattelse skolenhar. Han siger fx:

Jeg vil sige, at nogle gange kunne man have en fornemmelse af, at de[det lokale uddan-nelsesudvalg, red.]gerne vil have indflydelse på ting, som ikke er i deres gebet. Den dagli-ge drift og lærerne er ikke deres opgave. De vil gerne påvirke de fysiske rammer og mereplads at arbejde på.(Uddannelsesleder, bygningsmaler).Eksemplet viser, at der er nogle rammer om det lokale uddannelsesudvalgs arbejde, som skolernemed fordel kan gøre tydeligere og som skal udgøre en fælles opfattelse af, hvad udvalgsmed-lemmernes opgave består i. Hvis udvalgsmedlemmernes opfattelse af deres opgave adskiller sigfor meget fra skolernes, kan det være vanskeligt for uddannelsesudvalgene at spille den tiltænkterolle i forhold til styrke sammenhængen mellem skoleundervisning og praktikforløb i de lokalepraktikvirksomheder.5.2.1Det lokale uddannelsesudvalg deltager i udvikling af materiale til praktikvirk-somhederDet kvalitative materiale giver også nogle eksempler på, at de lokale uddannelsesudvalg har del-taget i udvikling af materiale til praktikvirksomhederne for at styrke sammenhængen mellem sko-leundervisning og praktikforløb.På en skole igangsatte man et arbejde med en lokalt udviklet praktikerklæring for at imødekom-me skolens behov for at få mere viden om, hvad eleverne arbejder med i praktikperioderne, ogfor at understøtte praktikvirksomhedernes kendskab til mål og rammer for praktikken og deresviden om indholdet i skoleperioderne, som det også beskrives i afsnit 4.1. På denne skole vurde-rer den interviewede formand, at arbejdet med praktikerklæringen relaterer sig til arbejdet medden lokale undervisningsplan, fordi planen ligger til grund for beskrivelsen af flowet og sammen-hængen mellem skole og praktik i den lokalt udviklede praktikerklæring. Uddannelseslederen påuddannelsen vurderer, at arbejdet med den lokale praktikerklæring har resulteret i, at den lokale

undervisningsplan er blevet omsat til en udgave, som praktikvirksomhederne kan anvende, når detilrettelægger elevernes praktikperioder.En formand for et andet lokalt uddannelsesudvalg fortæller, at udvalget har været med til at ud-arbejde et særligt informationsmateriale til praktikvirksomheder, der fortæller om rettigheder ogpligter, når man har elever i sin praktikvirksomhed. Pjecen bliver anvendt, når nye praktikvirksom-heder skal godkendes og de skal have information om deres rolle. Uddannelseslederen på skolenpeger på, at dette er en måde at anvende kompetencerne i det lokale uddannelsesudvalg på til atinformere praktikvirksomhederne om det, der kan være en udfordring for dem i forhold til at ha-ve elever. Samtidig er det et eksempel på, at det lokale uddannelsesudvalg påtager sig en opga-ve, som ellers er de faglige udvalgs, men hvor skolen og det lokale uddannelsesudvalg oplever, atdet er nødvendigt at supplere informationen fra det faglige udvalg med lokalt udviklet materialeog viden om, hvordan uddannelsen er tilrettelagt på skolen lokalt – en viden, som de faglige ud-valg ikke besidder.

En del af de interviewede medlemmer af det lokale uddannelsesudvalg er samtidig med til atgodkende nye praktikvirksomheder. Interviewene viser, at de medlemmer, der også godkenderpraktikvirksomheder, bringer en omfattende og detaljeret viden om skolens tilknyttede praktik-virksomheder med ind i det lokale uddannelsesudvalgs arbejde. Interviewene med medlemmer afde lokale uddannelsesudvalg viser, at de medlemmer, der samtidig godkender virksomheder, an-ser den viden, de får fra virksomhedsbesøg og godkendelsesprocedurer, for afgørende i forholdtil at kunne levere det input, skolen efterspørger i det lokale uddannelsesudvalg. En formand foret lokalt uddannelsesudvalg siger:

Jeg var slet ikke klar over, at man kunne sidde i det lokale uddannelsesudvalg uden at lavegodkendelser. Det anede jeg ikke var muligt. Jeg tænker, at hvis jeg ikke havde den opga-ve, så ville jeg jo ikke kende så mange i mit netværk.[…]Mange indtryk kommer fra god-kendelserne. Vi tager begge to[formand og næstformand, red.]ud. Jeg kan slet ikke se, atman kan være berettiget til at være i LUU uden at lave godkendelser.(Formand for LUU, it-supporter).Som tidligere beskrevet viser spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere, at 63 % afde lokale uddannelsesudvalgs medlemmer løbende er i kontakt med det lokale erhvervsliv omuddannelsen. Interviewene peger i denne sammenhæng på, at der er stor forskel på, hvor tætmedlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg er på de lokale praktikvirksomheder, og at dette erafhængigt af, om de er med til at godkende lokale praktikvirksomheder. De medlemmer, der76

lægger særligt vægt på, at de bruger deres kendskab til de lokale virksomheders behov i arbejdeti det lokale uddannelsesudvalg, er også dem, der gennemfører godkendelser. De lægger vægtpå, at relationerne til virksomhederne bliver udbygget igennem opgaven. Det er samtidig i for-bindelse med godkendelser, at medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg trækker på deresviden om, hvad der sker i undervisningen på skolen, og fx kan informere praktikvirksomhederneom, hvad de kan forvente, at eleverne lærer, når de er på skolen.Desuden peger en udvalgsformand, der deltager i godkendelse af virksomheder, på, at drøftel-serne i det lokale uddannelsesudvalg giver kendskab til, på hvilke praktikvirksomheder elevernehar svært ved at nå praktikmålene. Den interviewede formand forklarer, at han anvender sin vi-den om elevernes faglige udvikling i praktikperioderne til at vurdere, om praktikvirksomhederneevt. skal gengodkendes eller kontaktes og fx orienteres yderligere om, hvilke mål der gælder forpraktikken.

Interviewene med uddannelsesledere og medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg viser, atnogle af de lokale uddannelsesudvalg deltager i skolens daglige aktiviteter. Det gælder bedøm-melse af elevernes opgaver, overrækkelse af svendebreve, deltagelse i fokusgruppeinterview omuddannelsens indhold og undervisning af eleverne i den faglige organisering af arbejdsmarkedet.Spørgeskemaundersøgelsen viser – som beskrevet tidligere – at 19 ud af 31 uddannelseslederesvarer, at medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg deltager i prøver og/eller særlige arran-gementer på skolen. Det kvalitative materiale giver nogle eksempler på, at medlemmerne af detlokale uddannelsesudvalg bedømmer elevernes opgaver i en form for mundtlig eksamination.Skolerne bruger dette som en mulighed for at forberede eleverne til svendeprøven, hvor der ogsåer ekstern censur, og et medlem af et lokalt uddannelsesudvalg fortæller:

Det er sundt for eleverne, at der kommer nogen udefra og kigger på det, de har lavet.[…]Som medlem af LUU er det rart at komme op og se, hvad eleverne har lavet, og hvad derreelt er sket på skolen. Hvis noget går galt ved svendeprøven, så kender jeg dem fra andreprøver.(Formand for LUU, bygningsmaler).Denne formand fortæller også, at han skriver kommentarer i bygningsmalerelevernes logbog tilpraktikvirksomhederne om elevernes faglige niveau og om, hvad eleverne bør lægge vægt på i deefterfølgende praktikperioder. Han oplever, at disse kommentarer ofte medfører, at han bliverringet op af praktikvirksomheder og i den anledning diskuterer indhold og organisering af oplæ-ringsforløb med dem.Sammenhæng mellem skole og praktik77

Interviewene giver også et eksempel på en skole, hvor det har været vanskeligt at nå til enighedom, hvilken status det lokale uddannelsesudvalgs medlemmers bedømmelser af elevernes opga-ver skulle have. Lærerne benyttede det lokale uddannelsesudvalgs medlemmers bedømmelsersom vejledende og stadfæstede ikke nødvendigvis denne bedømmelse over for eleverne. Med-lemmerne af de lokale uddannelsesudvalg mente derfor, at fordelene ved den eksterne bedøm-melse gik tabt, hvis bedømmelsen ikke blev anvendt.Lærerne og det lokale uddannelsesudvalg er i den konkrete situation nået til enighed om, at deter det lokale uddannelsesudvalgs bedømmelser, der er de gældende, og medlemmerne af det lo-kale uddannelsesudvalg fortsætter derfor med at bedømme alle elever en gang i hver skoleperio-de. Skolen vurderer, at det input, eleverne får fra udefrakommende virksomhedsrepræsentanter,er vigtigt for at knytte elevernes skoleundervisning tættere til praktikforløbene. Derfor har skolenvalgt at fortsætte med denne praksis, trods den vanskelige proces. De medlemmer af det lokaleuddannelsesudvalg, der deltager i elevbedømmelserne, vurderer, at den indsigt, de får i eleverneslæreprocesser på skolen, er et væsentligt grundlag for deres arbejde i det lokale uddannelsesud-valg.Det lokale uddannelsesudvalg bidrager til skoleundervisningenEvalueringen viser, at nogle skoler benytter sig af at koble skoleundervisningen med praktikvirk-somhederne ved at involvere skolens lokale uddannelsesudvalg i undervisningen på skolen. Sko-lerne oplever, at det kan være en måde at knytte skoleundervisningen tættere til virksomheder-nes behov på, og samtidig kan det lokale uddannelsesudvalg være med til at give eleverne enbredere indsigt i forskellige typer af virksomheder, der er på det pågældende fagområde.En skole med uddannelsen til bygningsmaler inviterer fx formanden for det lokale uddannelses-udvalg til at undervise eleverne i den faglige organisering, der gør sig gældende på arbejdsmar-kedet. Dette foregår som en del af undervisningen i arbejdsmiljø.På den skole, hvor det lokale uddannelsesudvalg deltager i undervisningen, vurderer ledelsen, atdet giver et godt samspil mellem det lokale uddannelsesudvalg og skolen. Det er centralt for sko-len, at medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg ved, hvad der foregår på skolen, og at dekan anvende denne viden i udvalgsarbejdet.Samtidig viser det kvalitative materiale, at sådanne aktiviteter særligt gælder for bygningsmaler-uddannelsen og i en vis udstrækning for kokkeuddannelsen. Det gælder i mindre grad for it-supporteruddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 9 ud af 13 uddannelsesledere påbygningsmaleruddannelsen svarer, at det lokale uddannelsesudvalg i høj grad deltager i prøvereller andre arrangementer på skolen, og 3 ud af 10 uddannelsesledere på kokkeuddannelsernesvarer det samme. Til sammenligning med dette svarer 1 ud af 8 uddannelsesledere på it-78

Kapitlet viser, at de lokale uddannelsesudvalg, når det gælder tilrettelæggelsen af uddannelsen,hovedsageligt drøfter overordnede emner fremfor at bidrage med konkrete forslag til tilrettelæg-gelsen af undervisningen. Interviewene viser, at det for nogle skoler er en udfordring at etablereen fælles forståelse blandt udvalgets medlemmer om, hvilke opgaver udvalget skal løse. Det loka-le uddannelsesudvalgs indflydelse på organisering af og indhold i skolens undervisning afhængeraf, hvordan samarbejdet i det lokale uddannelsesudvalg er tilrettelagt, og hvilke roller medlem-merne har i forhold til det lokale arbejdsmarked, fx om de er med til at godkende praktikvirk-somheder i området.De lokale uddannelsesplaner, som de lokale uddannelsesudvalg ifølge rammerne er tiltænkt atbehandle, bliver ikke i stort omfang drøftet på møder i uddannelsesudvalgene, og de afspejlerderfor ikke nødvendigvis de lokale virksomheders behov. Uddannelsesplanerne fungerer snareresom et arbejdsredskab for lærerne, som også har udarbejdet dem. Samtidig er dette ikke etaspekt, som uddannelseslederne giver udtryk for er et problem. Mere end to tredjedele af ud-dannelseslederne vurderer, at udvalgene i høj grad eller i nogen grad giver et tilstrækkeligt inputtil at understøtte sammenhængen mellem skole og praktik.Evalueringen peger på, at de lokale uddannelsesudvalg nogle steder spiller en rolle med hensyn tilat styrke sammenhængen mellem skoleundervisning og praktikforløb igennem andre aktiviteterend konkret deltagelse i møder. Nogle steder er medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalgbedømmere ved interne prøver eller underviser i dele af hovedforløbene, fx i faget arbejdsmiljø påbygningsmaleruddannelsen. Andre steder har det lokale uddannelsesudvalg været initiativtager tilat fremstille informationsmaterialer til skolens tilknyttede praktikvirksomheder, som kan styrkekendskabet til mål og rammer for uddannelsen, herunder særligt kendskabet til, hvad elevernelærer, når de er på skolen.Evalueringen giver hermed eksempler på lokale uddannelsesudvalg, der løser opgaver, som i prin-cippet hører under de faglige udvalg. Medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg har imidler-tid ofte et særligt kendskab til virksomhederne, blandt andet fordi de mange steder godkendervirksomheder til at have elever. Evalueringen peger på, at de steder, hvor dette er tilfældet, kande lokale uddannelsesudvalg spille en central rolle med henblik på at opfylde et informationsbe-hov hos de lokale praktikvirksomheder. De uddannelsesudvalg, der ikke godkender nye praktik-virksomheder, har i mindre grad kendskab og kontakt til en bred vifte af virksomheder og derforogså mindre føling med, hvilke behov det lokale uddannelsesudvalg kan være med til at opfylde.Sammenhæng mellem skole og praktik79

Selvom en stor del af de adspurgte uddannelsesledere i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at detlokale uddannelsesudvalg giver et tilstrækkeligt input til at understøtte sammenhæng mellemskole og praktik, svarer knap en tredjedel, at uddannelsesudvalget kun i mindre grad eller slet ik-ke gør dette. Dette peger på, at en del af de lokale uddannelsesudvalg ikke fungerer efter hensig-ten, og det kvalitative materiale indeholder eksempler på, at en af årsagerne kan være uklarerammer for udvalgets arbejde og et for snævert ledelsesrum for uddannelsesledelsen til at giveudvalget den tiltænkte indflydelse på tilrettelæggelsen af uddannelsen. Som tidligere påpeget harsammensætningen af udvalget desuden en afgørende betydning for den indsigt i de lokale prak-tikvirksomheder, der er afsæt for udvalgets arbejde, og dermed en afgørende betydning for rele-vansen af udvalgets konkrete input.

Evaluerings metodeSamlet set består evalueringen af følgende elementer, som uddybes nedenfor:• Forundersøgelse bestående af deskresearch og interview med interessenter• Interviewundersøgelse på skoler, i praktikvirksomheder og blandt elever• Spørgeskemaundersøgelse i praktikvirksomheder• Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere på skoler.Forundersøgelse bestående af deskresearch og interview med interessenterForundersøgelsen indeholder en deskresearch og en række eksplorative interview med centraleinteressenter. Deskresearchen omfatter de formelle rammer for hovedforløbet og undersøgelserinden for emnet.Der er gennemført ni interview med centrale interessenter på området, herunder arbejdsmarke-dets parter, skolernes leder- og lærerorganisationer og faglige udvalg, herunder de faglige udvalgfor de tre udvalgte uddannelser. Interviewene blev gennemført enten telefonisk eller personligt.Interviewene bidrog blandt andet til at styrke evalueringens fokus på at undersøge, hvilken be-tydning uddannelsernes mål har for samspillet mellem skoler og praktikvirksomheder.Interviewundersøgelse på skoler, i virksomheder og blandt eleverFor at indhente viden om det konkrete arbejde med faglig sammenhæng i uddannelsesforløbenehar EVA gennemført i alt 68 interview med følgende aktørgrupper fra de tre udvalgte uddannel-ser:• Elever i slutningen af deres uddannelsesforløb (18 interview)• Oplæringsansvarlige i praktikvirksomheder (16 interview)• Praktikpladskonsulenter på skoler (8 interview)• Kontaktlærere/faglærere på skoler (9 interview)• Uddannelsesledere på skoler (9 interview)• Repræsentanter for lokale uddannelsesudvalg (9 interview).

Aktørerne er udvalgt fra ni forskellige skoler. Skolerne er spredt geografisk over hele landet. Hveraf de tre udvalgte uddannelser i evalueringen er repræsenteret på tre forskellige skoler.På hver skole har EVA gennemført interview med uddannelsesleder, praktikpladskonsulenter, læ-rere, elever og repræsentanter for det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen. Interviewper-sonerne er blevet udvalgt, ved at EVA kontaktede skolens uddannelsesleder. Denne pegede pårelevante lærere og den person, der på den pågældende uddannelse har ansvaret for kontakt tilpraktikvirksomhederne, typisk en praktikpladskonsulent. På en enkelt skole var det uddannelses-lederen selv, der varetog opgaverne i forbindelse med kontakt med virksomhederne. EVA gen-nemførte derfor to forskellige interview med denne uddannelsesleder.Uddannelseslederne pegede via lærerne ligeledes på to elever på hver skole, som EVA kunnegennemføre interview med. EVA lagde vægt på, at det skulle være elever, der havde lyst til at del-tage, og som samtidig var typiske for den type elever, skolen har på den pågældende uddannel-se.Desuden er der gennemført interview med oplæringsansvarlige fra to praktikvirksomheder medelever fra hver af de deltagende skoler. Også her var det uddannelseslederen, der formidledeEVA’s kontakt til praktikvirksomhederne, og EVA indgik den endelige aftale om interview medden oplæringsansvarlige i virksomheden. Virksomhederne blev udvalgt, så de ikke var oplærings-ansvarlige for nogen af de elever, der deltog i interviewene.De besøgte skoler er:• Erhvervsskolen Nordsjælland (kokkeuddannelsen)• EUC Sjælland (bygningsmaleruddannelsen)• Hansenberg (kokkeuddannelsen)• Kold College (kokkeuddannelsen)• Mercantec (it-supporteruddannelsen)• Tech College Aalborg (it-supporteruddannelsen)• TEC – Teknisk Erhvervsskole Center (bygningsmaleruddannelsen)• Tradium (bygningsmaleruddannelsen)• ZBC Ringsted (it-supporteruddannelsen).

Analyse af interviewmaterialeVed analysen af interviewmaterialet har vi lagt særlig vægt på at finde beskrivelser af, hvordanskoler og virksomheder arbejder med de formelle rammer for sammenhæng, og hvilke aktiviteterder, ud over de formelle krav, er igangsat på skolerne og i virksomhederne. Desuden har analysenfokuseret på at fremdrage skolers og virksomheders forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør.For de skoler, der har valgt at arbejde mere omfattende med sammenhænge og kommunikationmed praktikvirksomhederne, har vi i analysen lagt vægt på at fremdrage begrundelsen for dettearbejde. Desuden er der i analysen læst på tværs af elevinterviewene for at kunne pege på, hvilkeformer for sammenhæng og hvilket kendskab til indholdet i uddannelsen på tværs af de to are-naer eleverne efterspørger hos sig selv, på skolen og i virksomhederne og hvorfor.Spørgeskemaundersøgelse i virksomhederEvalueringen rummer en spørgeskemaundersøgelse i en tilfældigt udtrukket stikprøve beståendeaf 901 praktikvirksomheder (263 praktikvirksomheder for it-supporteruddannelsen, 303 praktik-virksomheder for bygningsmaleruddannelsen og 335 praktikvirksomheder for kokkeuddannelsen)med igangværende uddannelsesaftaler med elever på de tre udvalgte uddannelser. Stikprøvenblev beregnet, så en fejlmargen på 5 % kunne accepteres, når der identificeres forskelle mellemto grupper, og det valgte konfidensinterval er fastholdt til 95 %.Undersøgelsen er gennemført som en kombination af en elektronisk og en telefonisk spørgeske-maundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i perioden september-november 2012. 32 %blev indsamlet via den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, mens de resterende 68 % af be-svarelserne blev indsamlet i den telefoniske spørgeskemaundersøgelse. Den samlede svarprocentfor undersøgelsen er 69 (bygningsmaleruddannelsen: 77 %; it-supporteruddannelsen: 63 %;kokkeuddannelsen: 66 %), hvilket er tilfredsstillende for en undersøgelse blandt virksomheder.Fordelingen af respondenterne på små, mellemstore og store virksomheder svarer til det reelleforhold blandt alle praktikvirksomheder inden for den givne uddannelse. De fem regioner er ogsårepræsenteret, så det svarer til den reelle fordeling.

Spørgeskemaet blev inden den endelige undersøgelse pilottestet af fem respondenter: en oplæ-ringsansvarlig på bygningsmaleruddannelsen, to oplæringsansvarlige på kokkeuddannelsen og tooplæringsansvarlige på it-supporteruddannelsen. Formålet med pilottesten var at identificere evt.uklarheder i spørgsmålene, der kunne give anledning til misforståelser, og at undersøge, om dervar centrale forhold, der manglede i skemaet. Pilottesterne blev derfor bedt om at vurdere, om despørgsmål, svarkategorier og begreber, der blev anvendt i skemaet, var relevante, forståelige ogdækkende for praksis. Derudover blev de bedt om at tage stilling til, om der manglede spørgsmålom vigtige forhold. Pilottestene medførte ingen betydelige ændringer i spørgeskemaet.Spørgeskemaundersøgelsen belyser virksomhedernes samarbejde med skolerne om faglig sam-menhæng i elevernes uddannelse samt det behov, virksomhederne oplever, de evt. har for yderli-gere viden eller samarbejde med skolerne om at skabe sammenhæng i elevernes uddannelser. Despørgsmål, der indgår i undersøgelsen, er udarbejdet sideløbende med indsamlingen af materialei interviewundersøgelsen, hvilket betyder, at spørgsmålene i undersøgelsen afspejler de problem-felter, som blev synlige i løbet af interviewundersøgelsen. Svarene i undersøgelsen har i dennerapport til formål at underbygge omfanget af nogle af de problemstillinger, der fremføres i rap-porten på baggrund af den omfattende interviewundersøgelse.Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere på skolerEVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i form af en totalundersøgelse blandt de 31uddannelsesledere (13 ledere på kokkeuddannelsen, 8 ledere på it-supporteruddannelsen og 15ledere på bygningsmaleruddannelsen), der har ansvar for skoledelen af de tre uddannelser, derindgår i evalueringen. Undersøgelsen er gennemført af EVA i perioden september-oktober 2012som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med to mailrykkere og en telefonisk rykkerrunde.Enkelte respondenter valgte at svare mundtligt på spørgsmålene i forbindelse med den telefoni-ske rykker. Spørgeskemaundersøgelsen har en svarprocent på 86, hvilket betyder, at 5 uddannel-sesledere valgte ikke at svare på spørgsmålene. De uddannelsesledere, der har deltaget i spørge-skemaundersøgelsen, fordeler sig med 10 ledere på kokkeuddannelsen, 8 ledere på it-supporteruddannelsen og 13 ledere på bygningsmaleruddannelsen.Spørgeskemaet blev inden den endelige undersøgelse pilottestet af tre respondenter, en fra hveruddannelse. Formålet med pilottesten var at identificere evt. uklarheder i spørgsmålene, der kun-ne give anledning til misforståelser, og at undersøge, om der var centrale forhold, der manglede iskemaet. Pilottesterne blev derfor bedt om at vurdere, om de spørgsmål, svarkategorier og be-greber, der blev anvendt i skemaet, var relevante, forståelige og dækkende for praksis. Derudoverblev de bedt om at tage stilling til, om der manglede spørgsmål om vigtige forhold. Pilottestenemedførte ikke betydelige ændringer i spørgeskemaet.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere belyser den kontakt og det samarbejde,skolerne har med praktikvirksomhederne, om at skabe sammenhæng og følge op på elevernesfaglige udvikling. Desuden belyser undersøgelsen, hvilken rolle uddannelseslederne oplever, atskolens lokale uddannelsesudvalg spiller i dette arbejde.Ligesom spørgeskemaet til virksomhedsundersøgelsen er spørgsmålene i denne undersøgelse ud-arbejdet sideløbende med EVA’s indsamling af materiale i interviewundersøgelsen. Spørgsmåleneafspejler også her de problemfelter, som blev synlige i løbet af interviewundersøgelsen. I rappor-ten har svarene derfor til formål at underbygge omfanget af nogle af de problemstillinger, derfremføres på baggrund af den omfattende interviewundersøgelse.

Følgegruppens medlemmerChristian Berger administrerende direktør i entreprenørvirksomheden Georg Berg A/S. Virk-somheden beskæftiger ca. 100 ansatte, hvoraf ca. 70 har med egenproduktion inden for tømrer-og betonfaget at gøre. Georg Berg antager 2-3 nye lærlinge hvert år. Igennem årene har virk-somheden udlært omkring 50 tømrersvende. Christian Berg er uddannet bygningskonstruktør ogtømrer og har haft en række tillidshverv blandt andet i Dansk Byggeri og er medlem af bestyrel-sen for Slagelse Produktionsskole.Anja Langeer uddannelseschef for Herningsholm Erhvervsskole, hvor hun har ansvaret forblandt andet vejledning, fastholdelsesindsats og pædagogisk udvikling på skolens samlede udbudaf erhvervsuddannelser. Hun har arbejdet med unge og uddannelse i 12 år – først som underviserog vejleder på de merkantile erhvervsuddannelser, dernæst som konsulent i kommunalt regi. Hunhar siden 2010 varetaget ledelsesmæssige opgaver på skolen som hhv. vejledningschef og ud-dannelseschef.Klaus Nielsener cand.psych., ph.d. og professor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Insti-tut, Aarhus Universitet. Han har i en årrække arbejdet med læring i praksis, kvalitativ forskning ogfrafaldsforskning inden for det pædagogisk-psykologiske felt. Han har blandt andet været med-redaktør af og bidragsyder til antologierneMesterlære – læring som social praksisogPraktikkenslæringslandskabog beskæftiger sig med forskellige former for læring i praksis.Mette Tram Pedersener vicedirektør på Selandia CEU i Slagelse. Hun har gennem de senestesyv år været medlem af Danske Erhvervsskolers Ledelsers bestyrelse og har i den sammenhængrepræsenteret erhvervsskolerne i diverse råd og udvalg, herunder EUD-udvalget, Rådet for degrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling afFolkeskolen (Skolerådet) og senest Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.

Introduktion til erhvervsuddannelsessystemetErhvervsuddannelsessystemet (eud-systemet) er et differentieret system, der rummer mange for-skellige uddannelser. I alt findes der omkring 110 erhvervsuddannelser, som er grupperet i 12fællesindgange efter funktions- og kompetencefællesskaber inden for nogle overordnede be-skæftigelsesområder, fx Bygge og anlæg, Strøm, styring og it eller Mad til mennesker. Uddannel-serne er som hovedregel opdelt i trin og specialer, så de tilsammen omfatter mere end 300 for-skellige trin eller specialer.Ministeriet for Børn og Undervisning har det lovgivningsmæssige ansvar for erhvervsuddannelser-ne. Den overordnede tilrettelæggelse og fastlæggelsen af uddannelsernes indhold sker i et om-fattende samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Parterne har dermed betydelig indflydelse oget stort ansvar for det samlede system både i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Ud-dannelser (REU), gennem de faglige udvalg for de enkelte uddannelser og gennem de lokale ud-dannelsesudvalg for uddannelserne på de enkelte skoler.Erhvervsuddannelserne udbydes på erhvervsskoler. Nogle uddannelser udbydes mange steder.Det gælder fx de merkantile uddannelser, der udbydes på omkring 60 skoler, mens andre ud-dannelser som fx urmager-, glarmester- og veterinærsygeplejerskeuddannelserne kun udbydes etenkelt sted i landet.I alt findes der omkring 100 erhvervsskoler i Danmark. Nogle skoler er specialiserede med et be-grænset udbud af erhvervsuddannelser. Det gælder fx handelsskoler, landbrugsskoler og social-og sundhedsskoler, mens de store kombinationsskoler med flere lokationer kan have et udbud,der omfatter mere end 25 forskellige erhvervsuddannelser.Uddannelsesforløbene indledes typisk med et skolebaseret grundforløb inden for en af de 12 fæl-lesindgange. Grundforløbet indeholder både elementer, der er fælles for alle uddannelser indenfor den pågældende indgang, og elementer, der retter sig mod bestemte uddannelser inden forindgangen.

Efter grundforløbet fortsætter eleverne med et hovedforløb, dvs. med én bestemt uddannelse.Med enkelte undtagelser er hovedforløbene opbygget som vekseluddannelser, hvor eleven skiftermellem praktikperioder i en virksomhed og perioder med skolebaseret læring.Grundforløbets længde varierer afhængigt af elevens behov og afhængigt af, hvilken indgang oghvilken af indgangens uddannelser eleven ønsker at fortsætte på. På de tekniske uddannelser kangrundforløbet vare mellem 10 og 60 uger, men en typisk vejledende varighed er 20 uger. På demerkantile uddannelser har grundforløbet i de fleste tilfælde en varighed på enten 38 eller 76uger. Den samlede længde af en erhvervsuddannelse, inkl. grundforløb, kan variere fra 1½ år – fxsocial- og sundhedshjælperuddannelsen, der er første trin i social- og sundhedsuddannelsen – til5½ år for fx industriteknikeruddannelsen.Hovedparten af den samlede uddannelsestid på hovedforløbet – typisk op mod tre fjerdedele –foregår i en praktikvirksomhed. Praktikken gennemføres på baggrund af en uddannelsesaftale,som eleven indgår med en virksomhed. Aftalen indebærer, at eleven modtager løn fra praktik-virksomheden under hele hovedforløbet på sin uddannelse. Praktikvirksomheden har ansvaret forat tilrettelægge praktikforløbet, så det – sammen med den undervisning, der foregår på skolen –fører til, at eleven når uddannelsens mål.Typisk gennemfører eleverne en erhvervsuddannelse ved at indgå en uddannelsesaftale med enenkelt virksomhed, som dækker alle praktikperioder og skoleperioder på uddannelsen. Det er dogmuligt at indgå kombinationsaftaler, dvs. aftaler med to eller flere virksomheder, der hver isærhar ansvaret for elevens uddannelse i forskellige aftaleperioder. For denne type forløb gælder det,at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperi-ode begynder. En elev kan herudover bygge sin uddannelse op af korte uddannelsesaftaler medflere virksomheder, hvor hver aftale rummer mindst én praktikperiode og én skoleperiode. I etsådant forløb med korte uddannelsesaftaler kan eleven løbende indgå aftaler med forskelligevirksomheder. En indgået aftale med en virksomhed kan altid forlænges eller omdannes til en af-tale, der gælder for den resterende del af uddannelsen.En praktikvirksomhed skal som hovedregel være godkendt af det faglige udvalg for uddannelsen,der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Det faglige udvalg kan vælge at udde-legere (dele af) arbejdet med at godkende en virksomhed til de lokale uddannelsesudvalg, der ernedsat for de forskellige uddannelser på de enkelte skoler.

ISBN: 978-87-7958-691-8