BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 141: Tvistighedsnævnets og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheders Årsberetning 2011

Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget miljøcertificeret papirPrinted in Denmark 2013Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariateti Ministeriet for Børn og Undervisning, telefon: 33 92 5223 eller e-mail: [email protected]Om fotomotiver i publikationen: Ministeriet for Børn og Undervisning og fotografengør opmærksom på, at ingen af fotografierne i publikationen viser elever ellerpraktikvirksomheder, som har været del af en tvist. Alle fotos er modelfotos brugtmed tilladelse fra virksomheder og elever.

Formandens beretningVi har i denne årsberetning 2011 vedrørende Tvistighedsnævnet og Ankenæv-net vedrørende Praktikvirksomheder omtalt 23 kendelser ud af de 35 kendel-ser, der blev afsagt i 2011. De domme, der har været afsagt i 2011, og som for-holder sig til problemstillinger fra Tvistighedsnævnet, har alle været omtalti 2010-beretningen. I denne beretning er derfor kun omtalt kendelser fraTvistighedsnævnet. Jeg vil nedenfor berøre nogle af de mest interessantekendelser og problemstillinger, som har været forelagt Tvistighedsnævnet i2011.Vedrørende ansættelsesbevisloven afsagde Højesteret den 17. december2010 dom i sagen 90/2009, jf. UfR 2011.805 H, (omtalt i Tvistighedsnævnetsårsberetning for 2010) om udmålingsprincipper vedrørende godtgørelse formanglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis. Tvistighedsnævnet harogså efter afsigelsen af denne dom fastholdt sin tidligere praksis, hvoreftermanglende angivelse i uddannelsesaftalen af, hvilken overenskomst der ergældende for uddannelsesområdet, som udgangspunkt berettiger eleven tilen godtgørelse på 10.000 kr. Således fik eleven f.eks. i Tvistighedsnævnetskendelse af 9. februar 2011 i sag 11.2010 tilkendt en godtgørelse på 10.000kr. under hensyn til, at den manglende oplysning om overenskomst havdeført til tvist om ikke ubetydelige lønbeløb. I Tvistighedsnævnets kendelseaf 27. juni 2011 i sag 72.2010 blev der også tilkendt eleven en godtgørelse på10.000 kr., idet det udtaltes, at der havde været tvist om pension mv., ogden manglende oplysning om overenskomsten inden for uddannelsesområ-det havde været vildledende. I Tvistighedsnævnets kendelse af 15. december2011 i sag 93.2010 blev der også tilkendt eleven 10.000 kr. i godtgørelse underhensyn til de problemstillinger, som den manglende oplysning om overens-komst havde medført.I Tvistighedsnævnets kendelse af 18. maj 2011 i sag 54.2010 var der under pkt.8 om “kollektiv overenskomst” anført “Kristelig Overenskomst med indu-

strien”. Henset til formuleringen i pkt. 8 i uddannelsesaftalen, der var ind-gået før afsigelsen af Østre Landsrets dom af 14. april 2010 om forståelsenaf udtrykket “kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet”, ogtil den omstændighed, at virksomheden aftalemæssigt var omfattet afKristelig Arbejdsgiverforenings overenskomst, fandt Tvistighedsnævnet,at der ikke var grundlag for at fastslå, at virksomheden havde overtrådtansættelsesbevisloven. Virksomheden blev derfor frifundet for kravet omgodtgørelse.I Tvistighedsnævnets kendelse af 25. juli 2011 i sag 67.2010 tog nævnet bl.a.stilling til, hvilken betydning en indgået provisionsaftale havde for elevensløn under skoleophold. Den aftalte løn var højere end mindstebetalingenefter den for uddannelsesområdet gældende overenskomst. Provisionsord-ningen forudsatte efter sit indhold, at der var foretaget et konkret salg afprodukter. Tvistighedsnævnet gav eleven medhold i et krav på betaling afet skønsmæssigt fastsat provisionsbeløb under ferie, men fandt ikke, at dervar hjemmel til betaling af en skønsmæssig provision under skoleophold,da skoleophold ikke var omfattet af funktionærlovens § 9, stk. 3, og da nogetsådant heller ikke fulgte af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2.Også i 2011 har der været forelagt nævnet spørgsmål om seksuel chikaneover for elever. Det gøres ofte gældende af eleverne, at der ved fastsættelsenaf godtgørelsens størrelse må tages hensyn til det særlige forhold, der ermellem elever og praktiksted. Et sådant synspunkt er ikke slået igennem iTvistighedsnævnets praksis. Således blev der i en kendelse af 21. oktober 2011i sag 57.2010 udmålt en godtgørelse på 25.000 kr., hvilket var i overensstem-melse med godtgørelsesniveauet inden for det øvrige arbejdsmarked. Derblev ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse taget hensyn til omfangetog karakteren af sexchikanen, som havde omfattet såvel berøringer som ver-bale ytringer, og til, at eleven kun i begrænset omfang havde sagt fra.

I Tvistighedsnævnets kendelse af 19. januar 2011 i sag 05.2010 blev der i over-ensstemmelse med elevernes påstand udmålt en godtgørelse på 50.000 kr.til hver af dem for seksuel chikane. Det skal dog her bemærkes, at virksom-heden var gået konkurs, og konkursboet ikke havde ønsket at indtræde isagen.Som det fremgår af afsnittet om statistik, er antallet af indbragte sager forTvistighedsnævnet faldet med 14 procent. Den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid i 2011, fra sagens anlæg og til dens afslutning, var 13 måneder.Sagsbehandlingstiden fra en sag bliver behandlet, og indtil der bliver afsagtkendelse i sagen, var i 2010 23,4 dage og i 2011 20 dage.Jeg er nytiltrådt formand for Tvistighedsnævnet fra 1. januar 2012, efter atlandsdommer Mogens Kroman fratrådte med udgangen af 2011.Jeg vil gerne takke for den meget positive modtagelse, jeg har fået af såvelTvistighedsnævnets som Ankenævnets medlemmer, sekretariatets med-arbejdere og Tvistighedsnævnets “brugere”. En særlig tak til fuldmægtigPernille Ulla Knudsen, der er fratrådt som leder af sekretariatet i efteråret2011 efter at have ført Tvistighedsnævnet sikkert gennem den lovændringog de ændringer i bekendtgørelsen for Tvistighedsnævnet, der trådte i kraftpr. 1. juli 2012. Nogle af disse ændringer er nævnt i afsnittet om “Informa-tion fra sekretariatet”, og jeg er sikker på, at ændringerne også vil giveanledning til nærmere omtale i årsberetningen for 2012.

Tvistighedsnævnets medlemmerog sekretariatFormandLandsdommer Mogens Kroman.Beskikket i perioden 1. august 2008 til 31. december 2011Landsdommer Tine Vuust.Beskikket i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015Medlemmer og stedfortrædereUdpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:Advokat Tine Benedikte SkyumAdvokat Linda Rudolph GreisenChefkonsulent Simon Neergaard-Holm (stedfortræder)Chefkonsulent Lise Bardenfleth (stedfortræder).Udpeget af Landsorganisationen i Danmark:Advokat Ane Kristine LorentzenFaglig sekretær Bendt EgelundAdvokat Evelyn Jørgensen (stedfortræder)Faglig sekretær Jeanette Hahnemann (stedfortræder).SekretariatetSekretariatsfunktionen varetages af:Ministeriet for Børn og UndervisningKvalitets- og TilsynsstyrelsenTelefon: 33 92 38 41Al skriftlig henvendelse bedes sendt til:E-mail: [email protected]Fuldmægtig Anja Kær Kold, fuldmægtig Laura Kjærulf, fuldmægtig Lotte Greve,stud.jur. Sara Mæhl-Christensen og stud.jur. Sibel Ajrulovska.

1.Præsentation af TvistighedsnævnetTvistighedsnævnet blev oprettet i1989 i medfør af lov om erhvervs-uddannelser og er nedsat af børne-og undervisningsministeren, jf.§ 64, stk. 1�.Nævnet har til formål at træffe afgø-relse i sager om tvistigheder mellemelever og praktikvirksomheder in-den for erhvervsuddannelserne, jf.§ 1 i bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet�. Det er en forudsætningfor indbringelse af tvistigheder forTvistighedsnævnet, at sagen forin-den har været behandlet i det fag-lige udvalg med henblik på tilveje-bringelse af forlig. Tvistighedernekan ikke indbringes for domstoleneeller andre myndigheder.Tvistighedsnævnets møder er of-fentlige, medmindre nævnet i denkonkrete sag beslutter det modsatte.En sag, der er indbragt for Tvistig-hedsnævnet, kan enten afgøres medet forlig ved mødet i nævnet, ellerved at nævnet træffer afgørelse i sa-gen ved kendelse. Nævnet kan vedkendelsen træffe afgørelse om op-hævelse af en uddannelsesaftale ogom erstatning til den skadelidte.Nævnet kan desuden afvise en sag,hvis det under sagens behandlingfor nævnet viser sig, at søgsmå-let ligger uden for nævnets kompe-tence. Afgørelser truffet af nævnetkan, senest otte uger efter at næv-net har truffet afgørelse, af hver afparterne indbringes for domstolene.Nævnets afgørelser og de forlig,der indgås for nævnet, kan fuldbyr-des efter Retsplejelovens� regler omtvangsfuldbyrdelse af domme ogindenretlige forlig, jf. § 65, stk. 3 ilov om erhvervsuddannelser og § 16,stk. 4, i bekendtgørelse om Tvistig-hedsnævnet. Nævnet betjenes af etsekretariat, der er stillet til rådig-hed af børne- og undervisnings-ministeren.Nævnet består af en formand, somer landsdommer, og fire faste med-lemmer, hvoraf to beskikkes efterindstilling fra Dansk Arbejdsgiver-forening (DA) og to efter indstillingfra Landsorganisationen i Danmark(LO). Endvidere tiltrædes nævnet forhver sag af to medlemmer udpegetaf de forhandlingsberettigede orga-nisationer inden for det pågældendeerhvervsområde, jf. § 64, stk. 1 og2, i lov om erhvervsuddannelser og§ 3 i bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet.Tvistighedsnævnet er et uafhæn-gigt domstolslignende forvaltnings-organ, hvorfor nævnet ikke erbundet af instrukser fra børne- ogundervisningsministeren eller an-dre myndigheder om den enkeltesags behandling og afgørelse.Tvistighedsnævnet er dog en delaf den offentlige forvaltning, ogde almindelige forvaltningsretligeregler finder derfor anvendelse fornævnets virke, jf. § 4 i bekendtgø-relse om Tvistighedsnævnet.Nævnet er omfattet af FolketingetsOmbudsmands kompetence.De nærmere regler for sekretaria-tets og nævnets fremgangsmådeved behandlingen af en sag er fast-sat i bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet.

Administrative omlægningerTvistighedsnævnet gennemgik i2011 nogle væsentlige administrativeændringer. Sekretariatsfunktionenblev fra 1. marts 2011 således flyttetfra Ministeriet for Børn og Undervis-ning til den nyoprettede Kvalitets-og Tilsynsstyrelse, som bl.a. fiktil opgave at effektivisere nævnetssagsforberedende arbejde.Som det første led i effektiviserings-processen gennemførte sekretaria-tet en overgang til elektronisk sags-håndtering. Omlægningen betød,at al korrespondance, herunder alleprocesskrifter, nu skal sendes tilnævnet pr. e-mail. Sekretariatet vili den forbindelse takke alle nævnetseksterne brugere for deres omstil-lingsparathed og for generelt at havetaget positivt imod den nye kommu-nikationsform.

Som det andet led i effektiviserings-processen gennemførte sekretaria-tet i anden halvdel af 2011 en under-søgelse af nævnets sager fra 2005 til2011 med henblik på at kortlæggeårsagen til nævnets lange sagsbe-handlingstid.Undersøgelsen viste, at den langesagsbehandlingstid i høj grad skyl-des, at et meget stort antal sager – ivisse perioder helt op til 50 procentaf nævnets sager − blev aflyst med såkort varsel, at det ikke var muligt atbehandle andre sager i stedet.Sekretariatet vil derfor benytte lej-ligheden til at gøre nævnets eks-terne brugere opmærksom på, at dekan medvirke til at nedbringe næv-nets sagsbehandlingstid ved straksat give sekretariatet meddelelse, nåren sag forliges, trækkes eller ønskesomberammet.

For så vidt angår omberammelseaf sager er der en forventning om,at bekendtgørelsens⁴ nye regler ommødeindkaldelse vil føre til færreomberammelser og dermed til enmere effektiv udnyttelse af nævnetsressourcer.Endelig skal det nævnes, at sekre-tariatet i sommeren 2011 ansattestud.jur. Sibel Ajrulovska, stud.jur.Maria-Cecilie Bolvig Bay og stud.jur. Sara Mæhl-Christensen til atvære med til at varetage den dag-lige drift og til at sikre en effek-tiv og kvalificeret sagsbehandling iTvistighedsnævnets sekretariat.Sekretariatet forTvistighedsnævnet

3.Beskrivelse af en typisk sag iTvistighedsnævnet– en kort introduktion• Opgave og love• Sagen indbringes• Krav til klagen• Sagens behandling• Sagens afgørelseOpgave og loveTvistighedsnævnets opgave er at be-handle sager, hvor en virksomhedog en erhvervsuddannelseselev erblevet uenige.Nævnets behandling af sådanne sa-ger er baseret på, at sagens parterkan møde selv. Oftest vil parternevære repræsenteret og ledsaget af enarbejdstager- eller arbejdsgiverfor-ening.Retsgrundlaget for nævnets behand-ling af sager er:¶ Erhvervsuddannelsesloven¶ Bekendtgørelse omTvistighedsnævnet¶ Forvaltningslovens regler.Sagen indbringesDet er et krav, at der skal være for-søgt forlig ved det faglige udvalg, føren sag kan indbringes for nævnet.Dette sker i regi af det relevante fag-lige udvalg. Det faglige udvalg kanlægge sine opgaver ud til lokale ud-dannelsesudvalg. Denne delegationskal fremgå af forligsmødereferatetfra det lokale uddannelsesudvalg.Alle erhvervsskoler har et lokalt ud-dannelsesudvalg for hver uddan-nelse, skolen udbyder.Krav til klagenSagen skal indbringes skriftligt vedet såkaldt klageskrift. Det skal inde-holde en beskrivelse af uenigheden,som klageren ser den.Sagens behandlingVed modtagelsen i Tvistighedsnæv-nets sekretariat får sagen et sags-nummer. Det letter sagsbehandlin-gen ved efterfølgende henvendelser,hvis sagsnummeret oplyses.Sekretariatet sender derefter denmodtagne sag, det vil sige klage-skriftet og bilag, til modparten.Modparten får en frist for at ind-sende sit svar.Når svaret fra modparten modtages,sender sekretariatet svaret til kla-geren. For at lette sagsgangen kanmodparten også sende svaret direktetil klageren og samtidig oplyse næv-net om det.Hvis klageren på baggrund af mod-partens svar har bemærkninger,skal de indsendes til sekretariatetmed kopi til modparten.Der er ingen begrænsninger for,hvor mange gange parterne kanskrive til hinanden, men i de flestesager er der kun et klageskrift og etsvarskrift.

Når klager og modpart har haft lejlig-hed til at belyse sagen skriftligt, bli-ver parterne indkaldt til møde i næv-net. Indkaldelsen er skriftlig, og denindeholder oplysninger om, hvor oghvornår nævnet afholder møde omsagen.Normalt kan sager kun udsættes,hvis der foreligger særlige grunde,for eksempel sygdom. Der kan dogvære tilfælde, hvor udsættelse ikkekan imødekommes. Nævnets møderafholdes i København.Nævnet bestod i 2011 af i alt syv med-lemmer:¶ En formand¶ To medlemmer udpeget af DanskArbejdsgiverforening (DA)¶ To medlemmer udpeget af Lands-organisationen i Danmark (LO).For hver sag udpeges der tillige tomedlemmer, der skal have særlig ind-sigt i det arbejdsområde, som sagenforegår i. Der er tale om en arbejdsgi-ver- og en arbejdstagerrepræsentant.Formanden og medlemmerne, der re-præsenterer DA og LO, beskikkes afMinisteriet for Børn og Undervisning.

Mødet ledes af formanden, der ind-leder med at fastslå, hvem parterneer, og hvad sagen drejer sig om. Danævnet kender sagens dokumenter,drejer mødet sig om at høre parter-nes forklaringer og eventuelle vid-neforklaringer. Parterne afhøres afderes repræsentanter eller af Tvistig-hedsnævnets formand. Nævnets øv-rige medlemmer har også mulighedfor at stille spørgsmål til parterne.Efter afslutningen på afhøringenhar parterne – eller deres repræsen-tanter – mulighed for at argumen-tere for deres synspunkter. Hvissynspunktet allerede er tilkende-givet på skrift, kan der henvises tildet skriftlige dokument, hvor syns-punkterne er fremført.Sagens afslutningSagen kan afsluttes på flere måder.Alle sager kan altid tilbagekaldes,det vil sige, at klageren trækker sinklage tilbage. Det afslutter sagen.Hvis der i svarskriftet er nedlagt på-stand om erstatning til indklagede,kan sagen dog ikke ensidigt stoppesaf klager.

Hvis parterne indgår forlig, før sa-gen behandles på et møde i næv-net, afsluttes sagen også. Det enestekrav til denne afslutning på sagener, at Tvistighedsnævnets sekreta-riat får besked om, at der er indgåetforlig i sagen. Der er ikke pligt til atorientere nævnet om, hvad forligetgår ud på, men en kopi af forliget erdokumentation for, at begge parteranser sagen for afsluttet.Hvis klageren ikke møder op, bort-falder sagen.Hvis indklagede ikke møder op, bli-ver sagen afgjort på baggrund afde oplysninger, som nævnet har(klageskrift og eventuelt svarskriftm.v.).Når sagen har været behandlet,vil nævnet ofte, efter at have vote-ret, tilkendegive, hvordan sagen vilblive afgjort, og bede parterne om atoverveje, om de vil indgå forlig sva-rende til nævnets tilkendegivelse.Hvis sagen ikke kan afsluttes ved etforlig indgået efter nævnets tilken-degivelse, vil der blive udarbejdet enkendelse.

I kendelsen beskrives sagen, og denindeholder tillige nævnets begrun-delse for afgørelsen.Kendelsen udsendes som regel firetil seks uger efter nævnsmødet medpost til sagens parter. Har parternebrugt en repræsentant, vil kendel-sen blive sendt til den, der har re-præsenteret parten.Kendelsen kan senest otte uger efterafgørelsen bringes for en domstol.Sagen vil normalt skulle indbringesfor retten, der hvor modparten bor.Yderligere oplysninger:¶ Lov om erhvervsuddannelser,jævnfør lovbekendtgørelse nr. 171af 2. marts 2011¶ Bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet, jævnfør bekendtgørelsenr. 896 af 6. november 1992¶ Et udvalg af nævnets kendelserkan findes på www.retsinfo.dk.

En klage skal indeholde følgende• Oplysninger om sagens parter – hvem er involveret i sagen• Beskrivelse af sagens indhold – hvad drejer sagen sig om• Angivelse af klagerens påstand – hvad vil klageren opnå• Vidner – oplysning om brug af vidner og deres identitet• Ved repræsentation – oplysning om navn på kontaktperson • Datering og underskrift.Erstatningsbeløb skal angives• Et erstatningsbeløb • Redegørelse for kravet – beregningernes grundlag.Øvrige oplysninger og dokumenter der skal indsendes• Kopi af den uddannelsesaftale, som sagen vedrører• Dokumentation for mæglingsforsøg – et referat • Andre relevante dokumenter.

Hjemvisning til fagligt udvalgInjurierKonkurrerende overenskomsterligebehandlingsloven;forskels-behandling på grund af køn,herunder f.eks. graviditet, barsel,chikane og sexchikaneligelønslovenlønbegrebet, eUl § 55, stk. 2Mangelfuld uddannelseNævnets sammensætningOphævelse af uddannelsesaftalen1. Ensidig ophævelse1.1. EUL § 61, stk. 1, væsentlig mislig-holdelse1.1.1. Elevers erstatningskrav1.1.2. Arbejdsgiveres erstatnings-krav2. EUL § 61, stk. 2, væsentlig forud-sætning urigtig eller bristet3. EUL § 61, stk. 3, reklamations-frist 1 måned

AnsættelsesbevislovenKendelse af 15. december 2011 i sag 93.2010Den 25. januar 2008 indgik parterneen uddannelsesaftale, hvoreftereleven skulle uddannes som tømrermed uddannelsesperiode fra den8. november 2007 til den 1. april2011. I uddannelsesaftalen var intetanført om kollektiv overenskomst.Den 12. marts 2010 modtog elevenen opsigelse begrundet i manglendeordretilgang, og han fik sidste gangløn den 15. marts 2010. Eleven ned-lagde for Tvistighedsnævnet ende-lig påstand om betaling af 30.000kr. vedrørende ophævelse af ud-dannelsesaftalen, 10.000 kr. i godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenog 104.986,75 kr. vedrørende mang-lende løn m.v. frem til den 12. marts2010. Sagen blev første gang for-handlet i Tvistighedsnævnet den11. august 2011, hvor virksomhedenikke mødte, og der blev herefter

den 16. september 2011 afsagt ken-delse i sagen, hvor eleven fik med-hold i en del af det dengang på-ståede krav svarende til elevensendelige påstand. Sagen blev gen-optaget, da det viste sig, at arbejds-giveren ikke var blevet indkaldt tilforhandlingen den 11. august 2011,og sagen blev forhandlet på ny den1. december 2011, hvor virksomhe-den var repræsenteret og erklæredesig enig i kravet på 30.000 kr. ved-rørende ophævelse af uddannel-sesaftalen. Tvistighedsnævnet gaveleven medhold i det fremsatte løn-krav m.v., idet det af virksomhedenanførte om overarbejde og pauserikke kunne føre til andet resultat.Tvistighedsnævnet gav endvidereunder hensyn til de problemstillin-ger, som den manglende oplysningom overenskomst havde medført,eleven medhold i kravet om godt-gørelse på 10.000 kr. i medfør afansættelsesbevisloven.

dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som advokatsekre-tær med uddannelsesperiode fra den2. juli 2007 til den 1. juli 2009. Sagenblev indbragt for Tvistighedsnæv-net med påstand om, at virksom-heden skulle indbetale 32.555.69 kr.til pension og fritvalgskonto samt8.021,50 kr. i godtgørelse efter an-sættelsesbevisloven, svarende til8 ugers løn. Der var i uddannelses-aftalens pkt. 8 ikke anført nogetud for “Kollektiv overenskomst”.Virksomheden havde oplyst, at manikke havde tegnet overenskomst oghavde afvist at betale noget beløbtil pensionskonto og fritvalgskonto.Tvistighedsnævnet udtalte, at efterHøjesterets dom vedrørende søgne-helligdagsbetaling (UfR 2011.763) ogTvistighedsnævnets praksis havdeeleven krav på pensionsindbetalingog fritvalgskonto som opgjort. Daden manglende pension m.v. havdeforårsaget tvist, og ansættelses-beviset ved den manglende oplys-ning om overenskomsten inden foruddannelsesområdet havde væretvildledende, fik eleven tillige med-

Kendelse af 18. maj 2011 i sag 54.2010Der blev den 22. marts 2007 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som elektri-ker med uddannelsesperiode fra den19. marts 2007 til den 30. april 2010.Eleven indbragte sagen for Tvistig-hedsnævnet med påstand om bl.a.25.000 kr. i godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven, idet det i uddan-nelsesaftalens pkt. 8 under “Kol-lektiv overenskomst” var anført:“Kristelig Overenskomst med indu-strien”. Tvistighedsnævnet udtalte,at nævnets kendelse af 11. november2008 i sag 18.2007⁵ vedrørende kravpå løn efter den kollektive overens-komst inden for uddannelsesområ-det blev indbragt for domstolene,hvor Østre Landsret afsagde domden 14. april 2010 i overensstem-

melse med Tvistighedsnævnets re-sultat, og at Højesteret i dommen af6. december 2010 fastslog, at søgne-helligdagsbetaling er omfattet af er-hvervsuddannelseslovens § 55, stk.2.Henset til formuleringen i pkt. 8 iuddannelsesaftalen, tidspunktetfor udfyldelsen heraf og den om-stændighed, at virksomheden afta-lemæssigt var omfattet af KristeligArbejdsgiverforenings overenskomstsamt tidspunktet for afsigelsen af denævnte domme, fandt Tvistigheds-nævnet, at der ikke var grundlag forat fastslå, at indklagede havde over-trådt ansættelsesbevisloven, jf. ogsåTvistighedsnævnets kendelse af 13.juli 2010 i sag 97.2009. Arbejdsgive-ren blev herefter frifundet for kravetom godtgørelse efter ansættelsesbe-visloven.

2009. Af et tillæg til uddannelsesaf-talen af 5. september 2008 indgåetmellem eleven og virksomheden Bfremgik bl.a., at uddannelsesafta-len ændredes pr. 23. juni 2008, idetA var i betalingsstandsning. Elevenrejste efter uddannelsesaftalens op-hør krav om betaling af pension afløn udbetalt af A og om godtgørelseefter ansættelsesbevisloven. Tvistig-hedsnævnet fandt efter de forelig-gende oplysninger, herunder om atmedarbejderne i B anvendte sammeværktøj, samme arbejdstøj og arbej-dede på samme projekter som i dettidligere selskab, at der var tale omen virksomhedsoverdragelse fra A tilB. B skulle derfor betale pensions-beløbet til eleven, ligesom B ogsåhæftede for kravet om godtgørelsefor overtrædelse af ansættelsesbevis-loven på 10.000 kr. som følge afmanglende oplysning om overens-komst i uddannelsesaftalen.

Århus til Fredericia. Der forelå ikke iforbindelse med virksomhedens flyt-ning nogen skriftlig ophævelse afuddannelsesaftalen. Eleven forkla-rede under sagen, at hun blev orien-teret om virksomhedens flytning 3uger forinden og tilbudt fremover atarbejde i Fredericia, men ikke øn-skede dette. Tvistighedsnævnet ud-talte, at flytningen af arbejdsstedetindebar en så væsentlig ændring afarbejdsvilkårene, at eleven ikke varforpligtet til at acceptere den. Ophø-ret af uddannelsesaftalen måtte un-der disse omstændigheder betrag-tes som en uberettiget ophævelse fravirksomhedens side, der berettigedeeleven til erstatning svarende til løni opsigelsesperioden. Derimod fand-tes eleven ikke tillige at have krav pågodtgørelse for tab af uddannelses-gode eller godtgørelse i henhold tilfunktionærlovens § 2b i anledningaf ophævelsen. Tvistighedsnævnetudtalte endvidere, at eleven efternævnets praksis og Højesterets domaf 6. december 2010 havde krav pålønregulering som påstået, ligesomhun under hensyn til, at den mang-lende oplysning om overenskomst

Kendelse af 19. januar 2011 i sag 05.2010Sagen vedrørte godtgørelse for sek-suel chikane til to kvindelige kosme-tikelever, jf. ligebehandlingslovens§ 4, godtgørelse for tab af uddan-nelsesgode, godtgørelse for man-gelfuldt ansættelsesbevis og efter-betaling af løn. Virksomheden varefterfølgende blevet erklæret kon-kurs, og konkursboet ønskede ikkeat indtræde i sagen. Tvistigheds-nævnet udtalte, at således som sa-gerne var oplyst, var elevernes op-hævelse af uddannelsesaftalerneberettiget, og der tilkendtes demhver en godtgørelse med 50.000 kr.for ophævelse af uddannelsesafta-len, 50.000 kr. efter ligebehand-lingsloven og 10.000 kr. efter an-sættelsesbevisloven, ligesom deresefterbetalingskrav blev delvist imø-dekommet, idet de ikke fandtes athave krav på svendeløn for alene-timer.

en uddannelsesaftale, hvoreftereleven skulle uddannes til salgsas-sistent. Af uddannelsesaftalen ogden mellem parterne særskilt ind-gåede ansættelseskontrakt fremgikbl.a., at den faste løn var 11.500 kr.pr. måned, og at den var højere endden gældende mindstebetaling forelever. I ansættelsesaftalen var end-videre anført, at eleven var omfattetaf en provisionsordning, som gavprovision pr. solgt produkt. Elevenhavde afholdt 2 ugers ferie i august2009 og var på 8 ugers skoleopholdfra uge 43-50, hvortil kom, at ele-ven i uge 51 havde fri til eksamens-læsning og eksamen. Eleven kræ-vede provision i disse perioder med3.685,48 kr. vedrørende de to ugersferie og 16.480,36 kr. inklusive ferie-godtgørelse vedrørende de 9 ugersskoleophold. Provisionsbeløbene varudregnet på baggrund af den gen-nemsnitlige udbetaling af provisionfor marts-oktober 2009. Tvistigheds-nævnet gav eleven medhold i provi-sionskravet under de to ugers ferie,men dog kun med 2.450 kr., idetman fandt det mere retvisende attage udgangspunkt i gennemsnits-

provisionen for maj til september2009. Vedrørende provisionskraveti forbindelse med elevens skole-ophold udtalte Tvistighedsnævnet,at eleven havde fået udbetalt denfaste løn under skoleopholdet i over-ensstemmelse med erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. § 52.Provisionsaftalen forudsatte, at deraf den ansatte var foretaget konkreteproduktsalg, og en udbetaling af enskønsmæssig provision i perioder,hvor den ansatte rent faktisk ikkehavde haft konkret produktsalg,forudsatte, at der var hjemmel her-til, jf. funktionærlovens § 9, stk. 3,og ferielovens § 23, stk. 2. Tvistig-hedsnævnet fandt ikke skoleopholdomfattet af funktionærlovens § 9,stk. 3, og fandt heller ikke, at detfulgte af erhvervsuddannelseslovens§ 55, stk. 1 og 2, at eleven havde kravpå skønsmæssigt opgjort provisionunder skoleophold. Som følge herafblev arbejdsgiveren frifundet fordenne del af det rejste krav.

dannelsesperiode fra den 16. maj2007 til den 30. november 2009. Virk-somheden havde ikke indgået over-enskomst. Eleven sygemeldte sigden 17. oktober 2009 og blev ved ar-bejdsgiverens brev af 28. oktober2009 anmodet om at møde på ar-bejde den 30. oktober 2009, samti-dig med at det blev tilkendegivet, atlønnen ville blive tilbageholdt, ind-til ansættelsesforholdet var bragti orden. Eleven mødte ikke på ar-bejde. Den 27. november 2009 an-modede virksomheden kommunenom dagpengerefusion ved sygdomfor perioden fra den 17. oktober 2009til den 29. november 2009. Elevenunderskrev denne anmodning medoplysning om, at der ikke var udbe-talt løn for november måned, og athun indtil kontraktudløb den 30.november 2009 havde været syg.Eleven rejste for Tvistighedsnævnetkrav om betaling af 100.497,06 kr. iforskudttidstillæg, kost under sko-leophold og sygdom, særlige løntil-læg, feriefridage, pension, restferieog løn for november 2009, opgjortpå grundlag af elevoverenskomstfor hotel- og restaurationsområ-

det indgået af HORESTA og 3F, samt75.000 kr. i godtgørelse efter ligebe-handlingsloven. Eleven havde ved-rørende sidstnævnte krav forklaretbl.a., at arbejdsgiverens ægtefællei hendes påhør til en mandlig gæsthavde sagt: ”Skal vi se, om dennefluesmækker kan få hendes bryst-vorter til at stivne?”, mens han gikhen imod hende med en elektriskfluesmækker. Tvistighedsnævnetgav efter sin og domstolenes prak-sis eleven medhold i efterbetalings-krav som opgjort af eleven, idetvirksomheden efter de foreliggendeoplysninger om sygemelding i okto-ber og det efterfølgende forløb, her-under modtagelse af lægeerklæringog anmodning om dagpengerefu-sion, ikke havde grundlag for ikkeat betale løn for november 2009.Vedrørende krav om godtgørelse ef-ter ligebehandlingsloven lagde Tvi-stighedsnævnet efter bevisførelsentil grund, at eleven af arbejdsgive-rens ægtefælle igennem lang tidvar blevet udsat for stærkt nedsæt-tende skældsord med seksuelle un-dertoner og i to tilfælde var udsatfor sexchikane i forbindelse med en

udsat for sexchikane. Under sagenrejste eleven krav om erstatning foruberettiget ophævelse efter funk-tionærlovens § 3 med 33.879 kr.,godtgørelse for tab af uddannelses-gode med 30.000 kr., godtgørelsefor seksuel chikane med 50.000 kr.og efterregulering. Vedrørende op-hævelsen bemærkede Tvistigheds-nævnet, at politiet ikke havde rejstsigtelse mod eleven efter en politi-anmeldelse om telefontrusler. Derfandtes heller ikke efter bevisførel-sen i øvrigt grundlag for at antage,at det var eleven, der stod bag dissetrusler. Da der vedrørende de øvrigekritikpunkter, som arbejdsgiverenhavde forklaret om under sagen, igivet fald burde have været givet ele-ven en advarsel før eventuel ophæ-velse af uddannelsesaftalen, fandtTvistighedsnævnet herefter samletset, at ophævelsen af uddannelses-aftalen ikke var berettiget. Der til-kendtes eleven erstatning for denuberettigede ophævelse efter funk-tionærlovens § 3 som påstået, menikke yderligere godtgørelse for tab afuddannelsesgode efter erhvervsud-dannelsesloven. Tvistighedsnævnet

stelønnen og således også kunnerumme pensionsdelen, som man iøvrigt ikke var bekendt med, samtat eleven i givet fald ikke havde kravpå pension fra begyndelsen af an-sættelsesforholdet og i øvrigt havdefortabt et eventuelt krav ved pas-sivitet, idet man ikke havde frem-sat det samtidig med krav om ferie-tillæg. Tvistighedsnævnet udtalte,at efter nævnets praksis havde ele-ven krav på pension i medfør af denkollektive overenskomst inden foruddannelsesområdet, jf. erhvervs-uddannelseslovens § 55, stk. 2.Tvistighedsnævnet anså det for be-vist, at eleven forud for ansættelsenhavde arbejdsmarkedspension og så-ledes havde krav på pension hos ar-bejdsgiveren fra starten af ansættel-sen, jf. overenskomstens § 28, stk.2. Der forelå efter nævnets opfat-telse ikke passivitet eller andre om-stændigheder, der kunne nedsætteeller fjerne kravet, hvorfor der blev

Denne overenskomsts parter varblandt de uddannelsesansvarlige ogforhandlingsberettigede organisa-tioner. Som følge heraf måtte denneoverenskomst anses for en kollektivoverenskomst inden for uddannel-sesområdet, jf. erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 2. I dette til-fælde, hvor også overenskomstenindgået med Dansk Erhverv Arbejds-giver var en overenskomst indenfor området, fandt Tvistighedsnæv-net, at spørgsmålet, om elevernehavde krav på pension, skulle afgø-res på baggrund af DIO II-overens-komsten, som var den overens-komst, virksomheden som medlemaf DIO II principielt var omfattet af.Da det i denne overenskomsts § 5 ompension og gruppelivsforsikring ud-trykkeligt er anført, at aftalen ikkeomfatter elever, og da der i øvrigtikke er bestemmelser i denne over-enskomst, der giver elever hjemmel

Kendelse af 25. juli 2011 i sag 67.2010Der var mellem virksomheden ogeleven den 9. februar 2009 indgåeten uddannelsesaftale, hvoreftereleven skulle uddannes til salgsas-sistent. Af uddannelsesaftalen ogden mellem parterne særskilt ind-gåede ansættelseskontrakt fremgikbl.a., at den faste løn var 11.500 kr.pr. måned, og at den var højere endden gældende mindstebetaling forelever. I ansættelsesaftalen var end-videre anført, at eleven var omfattetaf en provisionsordning, som gavprovision pr. solgt produkt. Elevenhavde afholdt 2 ugers ferie i august2009 og var på 8 ugers skoleopholdfra uge 43-50, hvortil kom, at ele-ven i uge 51 havde fri til eksamens-læsning og eksamen. Eleven kræ-vede provision i disse perioder med3.685,48 kr. vedrørende de to ugersferie og 16.480,36 kr. inklusive ferie-godtgørelse vedrørende de 9 ugersskoleophold. Provisionsbeløbene varudregnet på baggrund af den gen-

nemsnitlige udbetaling af provisionfor marts-oktober 2009. Tvistigheds-nævnet gav eleven medhold i pro-visionskravet under de to ugers fe-rie, men dog kun med 2.450 kr., idetman fandt det mere retvisende attage udgangspunkt i gennemsnits-provisionen for maj til september2009. Vedrørende provisionskraveti forbindelse med elevens skoleop-hold udtalte Tvistighedsnævnet, ateleven havde fået udbetalt den fa-ste løn under skoleopholdet i over-ensstemmelse med erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. § 52.Provisionsaftalen forudsatte, at deraf den ansatte var foretaget kon-krete produktsalg, og en udbetalingaf en skønsmæssig provision i peri-oder, hvor den ansatte rent faktiskikke havde haft konkret produkt-salg, forudsatte, at der var hjemmelhertil, jf. funktionærlovens § 9, stk.3, og ferielovens § 23, stk. 2. Tvistig-hedsnævnet fandt ikke skoleopholdomfattet af funktionærlovens § 9,stk. 3, og fandt heller ikke, at detfulgte af erhvervsuddannelseslovens§ 55, stk. 1 og 2, at eleven havde kravpå skønsmæssigt opgjort provision

Kendelse af 27. juni 2011 i sag 72.2010Mellem eleven og virksomhedenblev der den 2. juli 2007 indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som advokatsekre-tær med uddannelsesperiode fra den2. juli 2007 til den 1. juli 2009. Sagenblev indbragt for Tvistighedsnæv-net med påstand om, at virksom-heden skulle indbetale 32.555.69 kr.til pension og fritvalgskonto samt8.021,50 kr. i godtgørelse efter an-sættelsesbevisloven, svarende til8 ugers løn. Der var i uddannelses-aftalens pkt. 8 ikke anført noget udfor “Kollektiv overenskomst”. Virk-somheden havde oplyst, at manikke havde tegnet overenskomst oghavde afvist at betale noget beløbtil pensionskonto og fritvalgskonto.Tvistighedsnævnet udtalte, at efterHøjesterets dom vedrørende søgne-helligdagsbetaling (UfR 2011.763 H)og Tvistighedsnævnets praksishavde eleven krav på pensionsind-

elevens pensionsbidrag. Kravet varopgjort på grundlag af 3F-overens-komsten på uddannelsesområdet.Arbejdsgiveren havde under sagenfremlagt et udateret tillæg til ud-dannelsesaftale underskrevet af par-terne, hvoraf det fremgik, at timer,beregnet i gennemsnit pr. kvartal,ud over 160 pr. måned, skulle afreg-nes med 95 kr. pr. time, og eventu-elle “underskudstimer” overførtestil næste kvartal, samt at der skullefradrages en halv times pause dag-ligt. Tvistighedsnævnet udtalte, ateleven i henhold til retspraksis ogTvistighedsnævnets praksis havdekrav på løn, herunder betaling forovertid, forskudttid, pension m.v.,der er fastsat ved kollektiv overens-komst inden for uddannelsesområ-det, og gav eleven fuldt medhold ide opgjorte krav.

var Kontor- og Lageroverenskom-sten mellem Dansk Erhverv Arbejds-giver og HK/Privat, der hjemlederet til pension og fritvalgskonto.Arbejdsgiveren ville imidlertid ikkebetale disse beløb under henvis-ning til, at pension ikke var en delaf den aftalte løn. Sagen blev her-efter indbragt af eleven for Tvistig-hedsnævnet med krav om betalingaf såvel arbejdsgiverens som løn-modtagerens pensionsbidrag forden forløbne periode, samt et beløbvedrørende fritvalgskonto. Tvistig-hedsnævnet fandt under henvis-ning til Højesterets domme, UfR1994 s. 907/2 og UfR 2011 s. 763, derfastslår, at pension og søgnehellig-dagsbetaling er løn, samt Tvistig-hedsnævnets praksis i øvrigt, at ele-ven skulle have medhold i de rejstekrav.

flytning nogen skriftlig ophævelseaf uddannelsesaftalen. Eleven for-klarede under sagen, at hun blevorienteret om virksomhedens flyt-ning 3 uger forinden og tilbudtfremover at arbejde i Fredericia,men ikke ønskede dette. Tvistig-hedsnævnet udtalte, at flytningenaf arbejdsstedet indebar en så væ-sentlig ændring af arbejdsvilkå-rene, at eleven ikke var forpligtettil at acceptere den. Ophøret af ud-dannelsesaftalen måtte under disseomstændigheder betragtes som enuberettiget ophævelse fra virksom-hedens side, der berettigede eleventil erstatning svarende til løn i op-sigelsesperioden. Derimod fandteseleven ikke tillige at have krav pågodtgørelse for tab af uddannelses-gode eller godtgørelse i henhold tilfunktionærlovens § 2b i anledningaf ophævelsen. Tvistighedsnævnetudtalte endvidere, at eleven efternævnets praksis og Højesterets domaf 6. december 2010 havde krav pålønregulering som påstået, ligesomhun under hensyn til, at den mang-lende oplysning om overenskomsthavde ført til tvist om ikke ubetyde-

Kendelse af 15. december 2011 i sag 93.2010Den 25. januar 2008 indgik parterneen uddannelsesaftale, hvoreftereleven skulle uddannes som tømrermed uddannelsesperiode fra den8. november 2007 til den 1. april2011. I uddannelsesaftalen var intetanført om kollektiv overenskomst.Den 12. marts 2010 modtog elevenen opsigelse begrundet i manglendeordretilgang, og han fik sidste gangløn den 15. marts 2010. Eleven ned-lagde for Tvistighedsnævnet ende-lig påstand om betaling af 30.000kr. vedrørende ophævelse af uddan-nelsesaftalen, 10.000 kr. i godtgø-relse efter ansættelsesbevislovenog 104.986,75 kr. vedrørende mang-lende løn m.v. frem til den 12. marts2010. Sagen blev første gang for-

handlet i Tvistighedsnævnet den11. august 2011, hvor virksomhedenikke mødte, og der blev herefter den16. september 2011 afsagt kendelsei sagen, hvor eleven fik medhold ien del af det dengang påståede kravsvarende til elevens endelige på-stand. Sagen blev genoptaget, dadet viste sig, at arbejdsgiveren ikkevar blevet indkaldt til forhandlin-gen den 11. august 2011, og sagenblev forhandlet på ny den 1. decem-ber 2011, hvor virksomheden var re-præsenteret og erklærede sig enigi kravet på 30.000 kr. vedrørendeophævelse af uddannelsesaftalen.Tvistighedsnævnet gav eleven med-hold i det fremsatte lønkrav m.v.,idet det af virksomheden anførte omoverarbejde og pauser ikke kunneføre til andet resultat. Tvistigheds-nævnet gav endvidere under hen-syn til de problemstillinger, somden manglende oplysning om over-enskomst havde medført, elevenmedhold i kravet om godtgørelse på10.000 kr. i medfør af ansættelsesbe-visloven.

Kendelse af 22. november 2011 i sag 50.2010Virksomheden havde indgået ud-dannelsesaftaler med A og B om ud-dannelse som kok for periodernehenholdsvis fra den 1. marts 2007til den 28. februar 2010 og fra den1. marts 2009 til den 30. maj 2012.Den 30. april 2009 ophævede A en-sidigt uddannelsesaftalen og frem-satte for Tvistighedsnævnet kravom 50.000 kr. for mistet læreplads,mens virksomheden på sin side ned-lagde påstand om frifindelse og om,at A skulle betale 20.000 kr. i erstat-ning for brudt uddannelsesaftalesamt 1.000 kr., stjålet fra kassen. Bnedlagde også påstand om betalingaf 50.000 kr. for mistet lærepladsog herudover påstand om betalingaf 42.413,67 kr. for manglende løn,overtid, forskudttidstillæg, hellig-dagsbetaling, kørsel, feriefridage ogferiepenge. Kravet vedrørende kør-sel omhandlede kørsel ved brug afelevens forældres bil og i forbindelsehermed transport af madvarer m.v.til arbejdsstedet. For B’s vedkom-mende var der under sagen fremlagtet dokument om ophævelse af ud-dannelsesaftalen efter gensidig af-

tale, underskrevet den 9. juni 2009.Eleven forklarede under sagen bl.a.,at da han skulle underskrive uddan-nelsesaftalen fik han tre forskelligepapirer, som han skulle skrive un-der på. Papirerne var blevet holdtsåledes, at han ikke kunne se, hvadder stod i dokumenterne, men hanregnede med, at alt var i orden. Detfremlagte dokument om gensidigophævelse af uddannelsesaftalenmåtte være et af disse tre dokumen-ter, idet eleven nægtede at have un-derskrevet et ophævelsesdokumentpå tidspunktet for uddannelsesaf-talens ophør. Tvistighedsnævnetlagde vedrørende A til grund, at A’sophævelse af uddannelsesaftalenbl.a. var begrundet i beskyldningenom, at hun havde stjålet 1.000 kr.fra kassen. Navnlig som følge af, atbeskyldningen om tyveri var udoku-menteret og af virksomheden fast-holdt, selvom en politianmeldelseikke havde ført til en sigtelse modeleven, fandt Tvistighedsnævnet,at hun havde krav på en erstatningsom påstået. Hun blev som følgeheraf frifundet for arbejdsgiverenskrav. Vedrørende B udtaltes det, at

tionærlovens § 3 med 33.879 kr.,godtgørelse for tab af uddannelses-gode med 30.000 kr., godtgørelsefor seksuel chikane med 50.000 kr.og efterregulering. Vedrørende op-hævelsen bemærkede Tvistigheds-nævnet, at politiet ikke havde rejstsigtelse mod eleven efter en politi-anmeldelse om telefontrusler. Derfandtes heller ikke efter bevisførel-sen i øvrigt grundlag for at antage,at det var eleven, der stod bag dissetrusler. Da der vedrørende de øvrigekritikpunkter, som arbejdsgiverenhavde forklaret om under sagen, igivet fald burde have været givet ele-ven en advarsel før eventuel ophæ-velse af uddannelsesaftalen, fandtTvistighedsnævnet herefter samletset, at ophævelsen af uddannelses-aftalen ikke var berettiget. Der til-kendtes eleven erstatning for denuberettigede ophævelse efter funk-tionærlovens § 3 som påstået, menikke yderligere godtgørelse for tab afuddannelsesgode efter erhvervsud-dannelsesloven. Tvistighedsnævnetfandt efter bevisførelsen, at der ikkevar en formodning om, at der varudøvet seksuel chikane mod eleven,

Kendelse af 30. juni 2011 i sag 65.2010Der blev mellem eleven og virksom-heden den 18. januar 2010 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som bygningsma-ler med uddannelsesperiode fra den18. januar 2010 til den 14. december2012. Den 31. marts 2010 ophævedearbejdsgiveren mundtligt og ensi-digt uddannelsesaftalen grundetmanglende ordretilgang. Arbejds-giveren underskrev dagen efter for-ligsmødet i sagen den 10. juni 2010en skriftlig meddelelse til erhvervs-skolen om ophævelse af uddannel-sesaftalen. Eleven indbragte sagenfor Tvistighedsnævnet med påstandom, at arbejdsgiveren skulle betalebl.a. 60.000 kr. i godtgørelse for

Kendelse af 22. juni 2011 i sag 80.2010Der blev den 9. februar 2009 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som bygningssned-ker med uddannelsesperiode fra den4. maj 2009 til den 30. marts 2012.Den 20. april 2010 ophævede arbejds-giveren ensidigt uddannelsesafta-len begrundet i manglende ordretil-gang. Tvistighedsnævnet udtalte,at det efter bevisførelsen ikke medfornøden sikkerhed var godtgjort, aten væsentlig forudsætning for afta-leindgåelsen den 20. april 2010 varbristet, jf. erhvervsuddannelseslo-vens § 61, stk. 2 [ved en fejl angivetsom 60, stk. 2], og at arbejdsgive-ren derudover gjorde, hvad der var

Kendelse af 17. maj 2011 i sag 79.2010Der var mellem eleven og virksom-heden den 15. januar 2010 indgåeten uddannelsesaftale om uddan-nelse til vognmaler. Eleven anmo-dede i maj 2010 arbejdsgiveren omat få ophævet uddannelsesaftalen,men det blev ikke endeligt aftalt.I stedet ophævede arbejdsgiverenden 16. juni 2010 ensidigt uddan-nelsesaftalen under henvisning tilsamarbejdsvanskeligheder. Tvistig-hedsnævnet udtalte, at det efter be-visførelsen ikke var godtgjort, at derden 16. juni 2010 var grundlag for atfastslå, at eleven væsentligt havdemisligholdt sine forpligtelser, jf. er-hvervsuddannelseslovens § 61, stk.1, hvorfor ophævelsen var uberetti-get. Eleven fik derfor medhold i sitkrav om en godtgørelse på 30.000 kr.

hævelse af uddannelsesaftalen tilvirksomheden. I fremsendelsesbre-vet anførtes det bl.a., at uddannel-seskonsulenten havde afkrydset,at aftalen var ophævet “ensidigt afvirksomheden” af hensyn til ele-vens dagpengemuligheder. Den 1.juni 2009 underskrev arbejdsgiverenophævelsen af uddannelsesaftalenmed virkning fra den 30. juni 2009.Eleven rejste efterfølgende krav ombetaling af bl.a. en erstatning på35.000 kr. og løn for juli og august2009 i anledning af ophævelsen afuddannelsesaftalen. Tvistigheds-nævnet udtalte, at ophævelsen varunderskrevet af arbejdsgiveren somen ensidig ophævelse, og at det efterbevisførelsen ikke var godtgjort, atder i realiteten var tale om en gen-sidig ophævelse. Eleven havde der-for krav på erstatning som følge afophævelsen med 30.000 kr., mensvirksomheden blev frifundet for kra-vet om yderligere betaling af to må-neders løn.

13. september 2007 en uddannelses-aftale, hvorefter eleven skulle ud-dannes som gastronom med uddan-nelsesperiode fra den 13. september2007 til den 14. marts 2010. Den6. oktober 2008 underskrev elevenen ophævelse af uddannelsesafta-len, som virksomheden modtog den7. oktober 2008. Ophævelsen varbegrundet i omfattende mislighol-delse fra arbejdsgiverens side, ideteleven ikke lærte meget, var megetalene på arbejde og blev udsat forstress og pres, herunder at eleven iseptember 2008 modtog en vagtplanfor uge 42, der var urimelig, ideteleven i strid med tidligere aftalerskulle arbejde alene hele ugen. Ele-ven rejste krav over for arbejdsgive-ren om bl.a. 50.000 kr. i godtgørelsefor ophævelse af uddannelsesafta-len, mens virksomheden krævedeerstatning svarende til en halv må-nedsløn for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen fra elevens side.Tvistighedsnævnet udtalte, at ele-vens ophævelse efter bestemmelseni erhvervsuddannelseslovens § 61,stk. 3, om frist på 1 måned alenekunne begrundes i forholdet vedrø-

indebar en så væsentlig ændring afarbejdsvilkårene, at eleven ikke varforpligtet til at acceptere den. Ophø-ret af uddannelsesaftalen måtte un-der disse omstændigheder betrag-tes som en uberettiget ophævelse fravirksomhedens side, der berettigedeeleven til erstatning svarende til løni opsigelsesperioden. Derimod fand-tes eleven ikke tillige at have krav pågodtgørelse for tab af uddannelses-gode eller godtgørelse i henhold tilfunktionærlovens § 2b i anledningaf ophævelsen. Tvistighedsnævnetudtalte endvidere, at eleven efternævnets praksis og Højesterets domaf 6. december 2010 havde krav pålønregulering som påstået, ligesomhun under hensyn til, at den mang-lende oplysning om overenskomsthavde ført til tvist om ikke ubetyde-lige lønbeløb, fik tilkendt en godtgø-relse på 10.000 kr. efter ansættelses-bevisloven.

Kendelse af 25. januar 2011 i sag 38.2010Sagen vedrørte arbejdsgiverens op-hævelse af uddannelsesaftalen somfølge af elevens fravær fra skolekur-ser. Eleven modtog på baggrund af66 lektioners ikke godkendt fraværfra skolen den 11. september 2008 enadvarsel om bl.a., at arbejdsgiverenfremover forventede mødestabilitet,og at lærekontrakten ville blive op-sagt uden yderligere varsel, såfremteleven ikke overholdt dette. Den 19.januar 2009 modtog arbejdsgive-ren skriftlig indberetning fra skolenom, at eleven i relation til et ugekur-sus fra den 8. til den 12. december2008 havde været fraværende onsdagog fredag samt to lektioner om tors-dagen. Elevens uddannelsesaftaleblev herefter ophævet den 19. januar2009. Tvistighedsnævnet udtalte, atdet efter bevisførelsen måtte læggestil grund, at arbejdsgiveren ikke pånoget tidligere tidspunkt end uge 3 i2009 var blevet bekendt med det ikke

Kendelse af 4. januar 2011 i sag 37.2010Sagen vedrørte arbejdsgiverens op-hævelse af en uddannelsesaftalesom følge af, at eleven i strid medreglerne på arbejdspladsen vedrø-rende blandt andet sygdom, sommindre end en måned før sygdom-mens indtræden var indskærpet ele-ven på et lærlingemøde, ikke syge-meldte sig over for arbejdsgiverenom morgenen inden kl. 07.00, menførst kl. 8.33. Eleven begrundededen sene sygemelding med, at hanpå grund af maveproblemer førstvar faldet i søvn ved 4-5 tiden ommorgenen. Han havde i anledningaf smerterne aftenen forinden kon-taktet lægevagt og hentet medicinpå apoteket, hvilket underbyggedesaf en regning fra apoteket. Tvistig-hedsnævnet udtalte på denne bag-grund, at hans forsinkede sygemel-ding ikke kunne karakteres somvæsentlig misligholdelse af ansæt-

telsesforholdet, og at ophævelsen afuddannelsesaftalen derfor ikke varberettiget. Eleven fik, henset til athan var voksenlærling, tilkendt enerstatning på 50.000 kr., idet manikke fandt, at der forelå skærpendeomstændigheder, der kunne be-grunde et højere beløb.1.1.2. Arbejdsgiveres erstatnings·kravKendelse af 22. november 2011 i sag 50.2010Virksomheden havde indgået ud-dannelsesaftaler med A og B om ud-dannelse som kok for periodernehenholdsvis fra den 1. marts 2007til den 28. februar 2010 og fra den1. marts 2009 til den 30. maj 2012.Den 30. april 2009 ophævede A en-sidigt uddannelsesaftalen og frem-satte for Tvistighedsnævnet kravom 50.000 kr. for mistet læreplads,mens virksomheden på sin side ned-lagde påstand om frifindelse og om,at A skulle betale 20.000 kr. i erstat-ning for brudt uddannelsesaftalesamt 1.000 kr., stjålet fra kassen. Bnedlagde også påstand om betalingaf 50.000 kr. for mistet læreplads

og herudover påstand om betalingaf 42.413,67 kr. for manglende løn,overtid, forskudttidstillæg, hellig-dagsbetaling, kørsel, feriefridage ogferiepenge. Kravet vedrørende kør-sel omhandlede kørsel ved brug afelevens forældres bil og i forbindelsehermed transport af madvarer m.v.til arbejdsstedet. For B’s vedkom-mende var der under sagen fremlagtet dokument om ophævelse af ud-dannelsesaftalen efter gensidig af-tale, underskrevet den 9. juni 2009.Eleven forklarede under sagen bl.a.,at da han skulle underskrive uddan-nelsesaftalen fik han tre forskelligepapirer, som han skulle skrive un-der på. Papirerne var blevet holdtsåledes, at han ikke kunne se, hvadder stod i dokumenterne, men hanregnede med, at alt var i orden. Detfremlagte dokument om gensidigophævelse af uddannelsesaftalenmåtte være et af disse tre dokumen-ter, idet eleven nægtede at have un-derskrevet et ophævelsesdokumentpå tidspunktet for uddannelsesaf-talens ophør. Tvistighedsnævnetlagde vedrørende A til grund, at A’sophævelse af uddannelsesaftalen

bl.a. var begrundet i beskyldningenom, at hun havde stjålet 1.000 kr.fra kassen. Navnlig som følge af, atbeskyldningen om tyveri var udoku-menteret og af virksomheden fast-holdt, selvom en politianmeldelseikke havde ført til en sigtelse modeleven, fandt Tvistighedsnævnet,at hun havde krav på en erstatningsom påstået. Hun blev som følgeheraf frifundet for arbejdsgiverenskrav. Vedrørende B udtaltes det, atda der alene var afgivet forklaring afeleven om forløbet frem til ophævel-sen, måtte man lægge elevens for-klaring til grund, og herefter fik ele-ven medhold i kravet om erstatningpå 50.000 kr. Tvistighedsnævnetfandt endvidere, at eleven havde etvist krav på overarbejde, der skøns-mæssigt kunne fastsættes til 20.000kr. inkl. feriegodtgørelse, mens kra-vet vedrørende udgifter til transportblev afvist, allerede fordi det ikkevar dokumenteret.

aftale, hvorefter eleven skulle ud-dannes som gastronom med uddan-nelsesperiode fra den 13. september2007 til den 14. marts 2010. Den6. oktober 2008 underskrev elevenen ophævelse af uddannelsesafta-len, som virksomheden modtog den7. oktober 2008. Ophævelsen varbegrundet i omfattende mislighol-delse fra arbejdsgiverens side, ideteleven ikke lærte meget, var megetalene på arbejde og blev udsat forstress og pres, herunder at eleven iseptember 2008 modtog en vagtplanfor uge 42, der var urimelig, ideteleven i strid med tidligere aftalerskulle arbejde alene hele ugen. Ele-ven rejste krav over for arbejdsgive-ren om bl.a. 50.000 kr. i godtgørelsefor ophævelse af uddannelsesafta-len, mens virksomheden krævedeerstatning svarende til en halv må-nedsløn for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen fra elevens side.Tvistighedsnævnet udtalte, at ele-vens ophævelse efter bestemmelseni erhvervsuddannelseslovens § 61,stk. 3, om frist på 1 måned alenekunne begrundes i forholdet vedrø-rende vagtplanen for uge 42. Alle-

rede fordi eleven ikke havde drøftetdenne vagtplan med arbejdsgive-ren efter modtagelsen heraf, fandtTvistighedsnævnet, at hendes op-hævelse af uddannelsesaftalen varuberettiget. Arbejdsgiveren blev fri-fundet for elevens krav om godtgø-relse for ophævelse af uddannelses-aftalen og fik medhold i et krav påerstatning for uberettiget ophævelsepå 8.500 kr., svarende til ca. en halvmåneds løn.2. eUl § 61, stk. 2, væsentligforudsætning urigtig eller bristetKendelse af 22. juni 2011 i sag 80.2010Der blev den 9. februar 2009 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som bygningssned-ker med uddannelsesperiode fra den4. maj 2009 til den 30. marts 2012.Den 20. april 2010 ophævede arbejds-giveren ensidigt uddannelsesafta-len begrundet i manglende ordretil-gang. Tvistighedsnævnet udtalte,at det efter bevisførelsen ikke medfornøden sikkerhed var godtgjort, aten væsentlig forudsætning for afta-leindgåelsen den 20. april 2010 var

delse fra arbejdsgiverens side, ideteleven ikke lærte meget, var megetalene på arbejde og blev udsat forstress og pres, herunder at eleven iseptember 2008 modtog en vagtplanfor uge 42, der var urimelig, ideteleven i strid med tidligere aftalerskulle arbejde alene hele ugen. Ele-ven rejste krav over for arbejdsgive-ren om bl.a. 50.000 kr. i godtgørelsefor ophævelse af uddannelsesafta-len, mens virksomheden krævedeerstatning svarende til en halv må-nedsløn for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen fra elevens side.Tvistighedsnævnet udtalte, at ele-vens ophævelse efter bestemmelseni erhvervsuddannelseslovens § 61,stk. 3, om frist på 1 måned alenekunne begrundes i forholdet vedrø-rende vagtplanen for uge 42. Alle-rede fordi eleven ikke havde drøftetdenne vagtplan med arbejdsgive-ren efter modtagelsen heraf, fandtTvistighedsnævnet, at hendes op-hævelse af uddannelsesaftalen varuberettiget. Arbejdsgiveren blev fri-fundet for elevens krav om godtgø-relse for ophævelse af uddannelses-aftalen og fik medhold i et krav på

erstatning for uberettiget ophævelsepå 8.500 kr., svarende til ca. en halvmåneds løn.4. Gensidig ophævelseKendelse af 22. november 2011 i sag 50.2010Virksomheden havde indgået ud-dannelsesaftaler med A og B om ud-dannelse som kok for periodernehenholdsvis fra den 1. marts 2007til den 28. februar 2010 og fra den1. marts 2009 til den 30. maj 2012.Den 30. april 2009 ophævede A en-sidigt uddannelsesaftalen og frem-satte for Tvistighedsnævnet kravom 50.000 kr. for mistet læreplads,mens virksomheden på sin side ned-lagde påstand om frifindelse og om,at A skulle betale 20.000 kr. i erstat-ning for brudt uddannelsesaftalesamt 1.000 kr., stjålet fra kassen. Bnedlagde også påstand om betalingaf 50.000 kr. for mistet lærepladsog herudover påstand om betalingaf 42.413,67 kr. for manglende løn,overtid, forskudttidstillæg, hellig-dagsbetaling, kørsel, feriefridage ogferiepenge. Kravet vedrørende kør-sel omhandlede kørsel ved brug af

elevens forældres bil og i forbindelsehermed transport af madvarer m.v.til arbejdsstedet. For B’s vedkom-mende var der under sagen fremlagtet dokument om ophævelse af ud-dannelsesaftalen efter gensidig af-tale, underskrevet den 9. juni 2009.Eleven forklarede under sagen bl.a.,at da han skulle underskrive uddan-nelsesaftalen fik han tre forskelligepapirer, som han skulle skrive un-der på. Papirerne var blevet holdtsåledes, at han ikke kunne se, hvadder stod i dokumenterne, men hanregnede med, at alt var i orden. Detfremlagte dokument om gensidigophævelse af uddannelsesaftalenmåtte være et af disse tre dokumen-ter, idet eleven nægtede at have un-derskrevet et ophævelsesdokumentpå tidspunktet for uddannelsesaf-talens ophør. Tvistighedsnævnetlagde vedrørende A til grund, at A’sophævelse af uddannelsesaftalenbl.a. var begrundet i beskyldningenom, at hun havde stjålet 1.000 kr.fra kassen. Navnlig som følge af, atbeskyldningen om tyveri var udoku-menteret og af virksomheden fast-holdt, selvom en politianmeldelse

ikke havde ført til en sigtelse modeleven, fandt Tvistighedsnævnet,at hun havde krav på en erstatningsom påstået. Hun blev som følgeheraf frifundet for arbejdsgiverenskrav. Vedrørende B udtaltes det, atda der alene var afgivet forklaring afeleven om forløbet frem til ophævel-sen, måtte man lægge elevens for-klaring til grund, og herefter fik ele-ven medhold i kravet om erstatningpå 50.000 kr. Tvistighedsnævnetfandt endvidere, at eleven havde etvist krav på overarbejde, der skøns-mæssigt kunne fastsættes til 20.000kr. inkl. feriegodtgørelse, mens kra-vet vedrørende udgifter til transportblev afvist, allerede fordi det ikkevar dokumenteret.

arbejdsproblemer med deltagelse afskolens uddannelseskonsulent, der iforlængelse af mødet sendte en op-hævelse af uddannelsesaftalen tilvirksomheden. I fremsendelsesbre-vet anførtes det bl.a., at uddannel-seskonsulenten havde afkrydset,at aftalen var ophævet “ensidigt afvirksomheden” af hensyn til ele-vens dagpengemuligheder. Den 1.juni 2009 underskrev arbejdsgiverenophævelsen af uddannelsesaftalenmed virkning fra den 30. juni 2009.Eleven rejste efterfølgende krav ombetaling af bl.a. en erstatning på35.000 kr. og løn for juli og august2009 i anledning af ophævelsen afuddannelsesaftalen. Tvistigheds-nævnet udtalte, at ophævelsen varunderskrevet af arbejdsgiveren somen ensidig ophævelse, og at det efterbevisførelsen ikke var godtgjort, atder i realiteten var tale om en gen-sidig ophævelse. Eleven havde der-for krav på erstatning som følge afophævelsen med 30.000 kr., mensvirksomheden blev frifundet for kra-vet om yderligere betaling af to må-neders løn.

Kendelse af 23. februar 2011 i sag 09.2010Mellem eleven og virksomhedenblev der den 5. februar 2008 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som tømrer meduddannelsesperiode fra den 22. ok-tober 2007 til den 19. januar 2009.Parterne underskrev den 21. august2009 et tillæg til uddannelsesaftalenmed angivelse af, at uddannelses-aftalen blev ændret pr. 12. maj 2009med en ny periode fra den 20. januar2009 til den 21. august 2009. Elevenrejste efterfølgende krav om bl.a.godtgørelse for ophævelse af ud-dannelsesaftalen. Tvistighedsnæv-net frifandt virksomheden for dettekrav, idet man anførte, at da aftalenom uddannelsesaftalens ophør den21. august 2009 var blevet underskre-vet af eleven den 21. august 2009,måtte det betragtes som en gensidigaftale om, at uddannelsesaftalenikke skulle fortsætte.

Prøvetid, eUl § 60, stk. 2Kendelse af 30. juni 2011 i sag 65.2010Der blev mellem eleven og virksom-heden den 18. januar 2010 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som bygningsma-ler med uddannelsesperiode fra den18. januar 2010 til den 14. december2012. Den 31. marts 2010 ophævedearbejdsgiveren mundtligt og ensi-digt uddannelsesaftalen grundetmanglende ordretilgang. Arbejds-giveren underskrev dagen efter for-ligsmødet i sagen den 10. juni 2010en skriftlig meddelelse til erhvervs-skolen om ophævelse af uddannel-sesaftalen. Eleven indbragte sagen

Særlige lønreguleringsspørgsmålKendelse af 22. november 2011 i sag 53.2010Virksomheden var ikke omfattet afen overenskomst. Det fremgik af ud-dannelsesaftalens pkt. 8, at lønnenvar højere end den gældende mind-steløn og var fastsat til 16.396,46 kr.pr. måned. Eleven indbragte sagenfor Tvistighedsnævnet med endeligpåstand om betaling af 60.598,15 kr.for manglende pension. Arbejdsgi-veren bestred kravet navnlig underhenvisning til, at lønnen var aftalthøjere end mindstelønnen og såle-des også kunne rumme pensions-delen, som man i øvrigt ikke varbekendt med, samt at eleven i gi-vet fald ikke havde krav på pensionfra begyndelsen af ansættelsesfor-holdet og i øvrigt havde fortabt eteventuelt krav ved passivitet, idetman ikke havde fremsat det samti-dig med krav om ferietillæg. Tvistig-hedsnævnet udtalte, at efter næv-nets praksis havde eleven krav påpension i medfør af den kollektiveoverenskomst inden for uddannel-sesområdet, jf. erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 2. Tvistigheds-

af 50.000 kr. for mistet lærepladsog herudover påstand om betalingaf 42.413,67 kr. for manglende løn,overtid, forskudttidstillæg, hellig-dagsbetaling, kørsel, feriefridage ogferiepenge. Kravet vedrørende kør-sel omhandlede kørsel ved brug afelevens forældres bil og i forbindelsehermed transport af madvarer m.v.til arbejdsstedet. For B’s vedkom-mende var der under sagen fremlagtet dokument om ophævelse af ud-dannelsesaftalen efter gensidig af-tale, underskrevet den 9. juni 2009.Eleven forklarede under sagen bl.a.,at da han skulle underskrive uddan-nelsesaftalen fik han tre forskelligepapirer, som han skulle skrive un-der på. Papirerne var blevet holdtsåledes, at han ikke kunne se, hvadder stod i dokumenterne, men hanregnede med, at alt var i orden. Detfremlagte dokument om gensidigophævelse af uddannelsesaftalenmåtte være et af disse tre dokumen-ter, idet eleven nægtede at have un-derskrevet et ophævelsesdokumentpå tidspunktet for uddannelsesaf-talens ophør. Tvistighedsnævnetlagde vedrørende A til grund, at A’s

ophævelse af uddannelsesaftalenbl.a. var begrundet i beskyldningenom, at hun havde stjålet 1.000 kr.fra kassen. Navnlig som følge af, atbeskyldningen om tyveri var udoku-menteret og af virksomheden fast-holdt, selvom en politianmeldelseikke havde ført til en sigtelse modeleven, fandt Tvistighedsnævnet,at hun havde krav på en erstatningsom påstået. Hun blev som følgeheraf frifundet for arbejdsgiverenskrav. Vedrørende B udtaltes det, atda der alene var afgivet forklaring afeleven om forløbet frem til ophævel-sen, måtte man lægge elevens for-klaring til grund, og herefter fik ele-ven medhold i kravet om erstatningpå 50.000 kr. Tvistighedsnævnetfandt endvidere, at eleven havde etvist krav på overarbejde, der skøns-mæssigt kunne fastsættes til 20.000kr. inkl. feriegodtgørelse, mens kra-vet vedrørende udgifter til transportblev afvist, allerede fordi det ikkevar dokumenteret.

Kendelse af 21. oktober 2011 i sag 60.2010og 61.2010Mellem virksomheden og to ele-ver var der indgået uddannelses-aftaler om kontoruddannelse medspeciale i administration. Sagendrejede sig om pension, herunderhvilken kollektiv overenskomst in-den for uddannelsesområdet, dervar gældende for parterne. Tvistig-hedsnævnet udtalte, at det efter be-visførelsen måtte lægges til grund,at den overenskomst, der ville væregældende for virksomheden, varLandsoverenskomst for Kontor ogLager indgået mellem DI Overens-komst II og HK Privat samt HK Han-del, idet virksomheden var medlemaf DIO II. Overenskomsten var imid-lertid ikke i kraft for virksomhedensansatte på grund af 50-%-reglen.Denne overenskomsts parter varblandt de uddannelsesansvarlige ogforhandlingsberettigede organisa-tioner. Som følge heraf måtte denneoverenskomst anses for en kollektivoverenskomst inden for uddannel-sesområdet, jf. erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 2. I dette til-fælde, hvor også overenskomsten

indgået med Dansk Erhverv Arbejds-giver var en overenskomst inden forområdet, fandt Tvistighedsnævnet,at spørgsmålet, om eleverne havdekrav på pension, skulle afgøres påbaggrund af DIO II-overenskom-sten, som var den overenskomst,virksomheden som medlem af DIOII principielt var omfattet af. Da deti denne overenskomsts § 5 om pen-sion og gruppelivsforsikring udtryk-keligt er anført, at aftalen ikke om-fatter elever, og da der i øvrigt ikkeer bestemmelser i denne overens-komst, der giver elever hjemmel tilpension, blev virksomheden frifun-det.

2009 anmodet om at møde på ar-bejde den 30. oktober 2009, samti-dig med at det blev tilkendegivet, atlønnen ville blive tilbageholdt, ind-til ansættelsesforholdet var bragti orden. Eleven mødte ikke på ar-bejde. Den 27. november 2009 an-modede virksomheden kommunenom dagpengerefusion ved sygdomfor perioden fra den 17. oktober 2009til den 29. november 2009. Elevenunderskrev denne anmodning medoplysning om, at der ikke var udbe-talt løn for november måned, og athun indtil kontraktudløb den 30.november 2009 havde været syg.Eleven rejste for Tvistighedsnæv-net krav om betaling af 100.497,06kr. i forskudttidstillæg, kost un-der skoleophold og sygdom, særligeløntillæg, feriefridage, pension,restferie og løn for november 2009,opgjort på grundlag af elevoverens-komst for hotel- og restaurations-området indgået af HORESTA og 3F,samt 75.000 kr. i godtgørelse efterligebehandlingsloven. Eleven havdevedrørende sidstnævnte krav for-klaret bl.a., at arbejdsgiverens æg-tefælle i hendes påhør til en mand-

lig gæst havde sagt: “Skal vi se, omdenne fluesmækker kan få hendesbrystvorter til at stivne?”, mens hangik hen imod hende med en elek-trisk fluesmækker. Tvistighedsnæv-net gav efter sin og domstolenespraksis eleven medhold i efterbe-talingskrav som opgjort af eleven,idet virksomheden efter de forelig-gende oplysninger om sygemeldingi oktober og det efterfølgende for-løb, herunder modtagelse af læge-erklæring og anmodning om dag-pengerefusion, ikke havde grundlagfor ikke at betale løn for november2009. Vedrørende krav om godtgø-relse efter ligebehandlingslovenlagde Tvistighedsnævnet efter be-visførelsen til grund, at eleven afarbejdsgiverens ægtefælle igennemlang tid var blevet udsat for stærktnedsættende skældsord med seksu-elle undertoner og i to tilfælde varudsat for sexchikane i forbindelsemed en fluesmækker og berøring afhendes bryst med hånden. Det lag-des endvidere til grund, at arbejds-giveren i hvert fald var bekendt medægtefællens højrøstede og hyppigeverbale ytringer og episoden vedrø-

for seksuel chikane med 50.000 kr.og efterregulering. Vedrørende op-hævelsen bemærkede Tvistigheds-nævnet, at politiet ikke havde rejstsigtelse mod eleven efter en politi-anmeldelse om telefontrusler. Derfandtes heller ikke efter bevisførel-sen i øvrigt grundlag for at antage,at det var eleven, der stod bag dissetrusler. Da der vedrørende de øvrigekritikpunkter, som arbejdsgiverenhavde forklaret om under sagen, igivet fald burde have været givet ele-ven en advarsel før eventuel ophæ-velse af uddannelsesaftalen, fandtTvistighedsnævnet herefter samletset, at ophævelsen af uddannelses-aftalen ikke var berettiget. Der til-kendtes eleven erstatning for denuberettigede ophævelse efter funk-tionærlovens § 3 som påstået, menikke yderligere godtgørelse for tab afuddannelsesgode efter erhvervsud-dannelsesloven. Tvistighedsnævnetfandt efter bevisførelsen, at der ikkevar en formodning om, at der varudøvet seksuel chikane mod eleven,hvorfor arbejdsgiveren frifandtes forpåstanden om godtgørelse herfor.Elevens krav på efterregulering blev

ferie og 16.480,36 kr. inklusive ferie-godtgørelse vedrørende de 9 ugersskoleophold. Provisionsbeløbene varudregnet på baggrund af den gen-nemsnitlige udbetaling af provisionfor marts-oktober 2009. Tvistigheds-nævnet gav eleven medhold i pro-visionskravet under de to ugers fe-rie, men dog kun med 2.450 kr., idetman fandt det mere retvisende attage udgangspunkt i gennemsnits-provisionen for maj til september2009. Vedrørende provisionskraveti forbindelse med elevens skoleop-hold udtalte Tvistighedsnævnet, ateleven havde fået udbetalt den fasteløn under skoleopholdet i overens-stemmelse med erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. § 52.Provisionsaftalen forudsatte, at deraf den ansatte var foretaget konkreteproduktsalg, og en udbetaling af enskønsmæssig provision i perioder,hvor den ansatte rent faktisk ikkehavde haft konkret produktsalg, for-udsatte, at der var hjemmel hertil,jf. funktionærlovens § 9, stk. 3, ogferielovens § 23, stk. 2. Tvistigheds-nævnet fandt ikke skoleophold om-fattet af funktionærlovens § 9, stk.

VirksomhedsoverdragelseKendelse af 23. februar 2011 i sag 25.2010Mellem eleven og virksomheden Ablev der den 18. februar 2006 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som tømrer meduddannelsesperiode fra den 30. ja-nuar 2006 til den 27. marts 2009. Afet tillæg til uddannelsesaftalen af5. september 2008 indgået mellemeleven og virksomheden B fremgikbl.a., at uddannelsesaftalen æn-dredes pr. 23. juni 2008, idet A vari betalingsstandsning. Eleven rej-ste efter uddannelsesaftalens ophørkrav om betaling af pension af lønudbetalt af A og om godtgørelse ef-

8. november 2007 til den 1. april2011. I uddannelsesaftalen var intetanført om kollektiv overenskomst.Den 12. marts 2010 modtog elevenen opsigelse begrundet i manglendeordretilgang, og han fik sidste gangløn den 15. marts 2010. Eleven ned-lagde for Tvistighedsnævnet ende-lig påstand om betaling af 30.000 kr.vedrørende ophævelse af uddan-nelsesaftalen, 10.000 kr. i godtgø-relse efter ansættelsesbevislovenog 104.986,75 kr. vedrørende mang-lende løn m.v. frem til den 12. marts2010. Sagen blev første gang for-handlet i Tvistighedsnævnet den11. august 2011, hvor virksomhedenikke mødte, og der blev herefter den16. september 2011 afsagt kendelsei sagen, hvor eleven fik medhold ien del af det dengang påståede kravsvarende til elevens endelige på-stand. Sagen blev genoptaget, dadet viste sig, at arbejdsgiveren ikkevar blevet indkaldt til forhandlin-

gen den 11. august 2011, og sagenblev forhandlet på ny den 1. decem-ber 2011, hvor virksomheden var re-præsenteret og erklærede sig enigi kravet på 30.000 kr. vedrørendeophævelse af uddannelsesaftalen.Tvistighedsnævnet gav eleven med-hold i det fremsatte lønkrav m.v.,idet det af virksomheden anførte omoverarbejde og pauser ikke kunneføre til andet resultat. Tvistigheds-nævnet gav endvidere under hen-syn til de problemstillinger, somden manglende oplysning om over-enskomst havde medført, elevenmedhold i kravet om godtgørelse på10.000 kr. i medfør af ansættelses-bevisloven.

5.Omtalte kendelser efter sagsnummerDe omtalte kendelser er afsagt i2011Kendelse af 15. december 2011 i sag 93.2010Den 25. januar 2008 indgik parterneen uddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som tømrermed uddannelsesperiode fra den 8.november 2007 til den 1. april 2011.I uddannelsesaftalen var intet an-ført om kollektiv overenskomst. Den12. marts 2010 modtog eleven en op-sigelse begrundet i manglende or-dretilgang, og han fik sidste gangløn den 15. marts 2010. Eleven ned-lagde for Tvistighedsnævnet ende-lig påstand om betaling af 30.000kr. vedrørende ophævelse af uddan-nelsesaftalen, 10.000 kr. i godtgø-relse efter ansættelsesbevislovenog 104.986,75 kr. vedrørende mang-lende løn m.v. frem til den 12. marts2010. Sagen blev første gang for-handlet i Tvistighedsnævnet den11. august 2011, hvor virksomhedenikke mødte, og der blev herefter den16. september 2011 afsagt kendelsei sagen, hvor eleven fik medhold ien del af det dengang påståede kravsvarende til elevens endelige på-stand. Sagen blev genoptaget, dadet viste sig, at arbejdsgiveren ikkevar blevet indkaldt til forhandlingenden 11. august 2011. Sagen blev for-handlet på ny den 1. december 2011,hvor virksomheden var repræsente-ret og erklærede sig enig i kravet på30.000 kr. vedrørende ophævelse afuddannelsesaftalen. Tvistigheds-nævnet gav eleven medhold i detfremsatte lønkrav m.v., idet det afvirksomheden anførte om overar-bejde og pauser ikke kunne føre tilandet resultat. Tvistighedsnævnetgav endvidere under hensyn til deproblemstillinger, som den mang-lende oplysning om overenskomsthavde medført, eleven medhold ikravet om godtgørelse på 10.000 kr.i medfør af ansættelsesbevisloven.påstand om betaling af 60.598,15 kr.for manglende pension. Arbejdsgi-veren bestred kravet navnlig underhenvisning til, at lønnen var aftalthøjere end mindstelønnen og såle-des også kunne rumme pensions-delen, som man i øvrigt ikke varbekendt med, samt at eleven i gi-vet fald ikke havde krav på pensionfra begyndelsen af ansættelsesfor-holdet og i øvrigt havde fortabt eteventuelt krav ved passivitet, idetman ikke havde fremsat det samti-dig med krav om ferietillæg. Tvistig-hedsnævnet udtalte, at efter næv-nets praksis havde eleven krav påpension i medfør af den kollektiveoverenskomst inden for uddannel-sesområdet, jf. erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 2. Tvistigheds-nævnet anså det for bevist, at elevenforud for ansættelsen havde arbejds-markedspension og således havdekrav på pension hos arbejdsgiverenfra starten af ansættelsen, jf. over-enskomstens § 28, stk. 2. Der forelåefter nævnets opfattelse ikke passi-vitet eller andre omstændigheder,der kunne nedsætte eller fjerne kra-

til arbejdsstedet. For B’s vedkom-mende var der under sagen fremlagtet dokument om ophævelse af ud-dannelsesaftalen efter gensidig af-tale, underskrevet den 9. juni 2009.Eleven forklarede under sagen bl.a.,at da han skulle underskrive uddan-nelsesaftalen, fik han tre forskel-lige papirer, som han skulle skriveunder på. Papirerne var blevet holdtsåledes, at han ikke kunne se, hvadder stod i dokumenterne, men hanregnede med, at alt var i orden.Det fremlagte dokument om gensi-dig ophævelse af uddannelsesafta-len måtte være et af disse tre doku-menter, idet eleven nægtede at haveunderskrevet et ophævelsesdoku-ment på tidspunktet for uddannel-sesaftalens ophør. Tvistighedsnæv-net lagde vedrørende A til grund,at A’s ophævelse af uddannelsesaf-talen bl.a. var begrundet i beskyld-ningen om, at hun havde stjålet1.000 kr. fra kassen. Tvistigheds-nævnet fandt, at hun havde krav påen erstatning som påstået og lagdenavnlig vægt på, at beskyldningenom tyveri var udokumenteret, ogat virksomheden fastholdt beskyld-

ningen, selvom en politianmeldelseikke havde ført til en sigtelse modeleven. Hun blev som følge heraffrifundet for arbejdsgiverens krav.Vedrørende B udtaltes det, at da deralene var afgivet forklaring af elevenom forløbet frem til ophævelsen,måtte man lægge elevens forkla-ring til grund, og herefter fik elevenmedhold i kravet om erstatning på50.000 kr. Tvistighedsnævnet fandtendvidere, at eleven havde et vistkrav på overarbejde, der skønsmæs-sigt kunne fastsættes til 20.000 kr.inkl. feriegodtgørelse, mens kra-vet vedrørende udgifter til transportblev afvist, allerede fordi det ikkevar dokumenteret.

hedsnævnet udtalte, at det efter be-visførelsen måtte lægges til grund,at den overenskomst, der ville væregældende for virksomheden, varLandsoverenskomst for Kontor ogLager indgået mellem DI Overens-komst II og HK Privat samt HK Han-del, idet virksomheden var medlemaf DIO II. Overenskomsten var imid-lertid ikke i kraft for virksomhedensansatte på grund af 50-%-reglen.Denne overenskomsts parter varblandt de uddannelsesansvarlige ogforhandlingsberettigede organisa-tioner. Som følge heraf måtte denneoverenskomst anses for en kollektivoverenskomst inden for uddannel-sesområdet, jf. erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 2. I dette til-fælde, hvor også overenskomstenindgået med Dansk Erhverv Arbejds-giver var en overenskomst inden forområdet, fandt Tvistighedsnævnet,at spørgsmålet, om eleverne havdekrav på pension, skulle afgøres påbaggrund af DIO II-overenskom-sten, som var den overenskomst,virksomheden som medlem af DIOII principielt var omfattet af. Da deti denne overenskomsts § 5 om pen-

Kendelse af 21. oktober 2011 i sag 57.2010Mellem virksomheden og elevenblev der den 12. maj 2007 indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som kok med ud-dannelsesperiode fra den 16. maj2007 til den 30. november 2009. Virk-somheden havde ikke indgået over-enskomst. Eleven sygemeldte sigden 17. oktober 2009 og blev ved ar-bejdsgiverens brev af 28. oktober2009 anmodet om at møde på ar-bejde den 30. oktober 2009, samti-dig med at det blev tilkendegivet, atlønnen ville blive tilbageholdt, ind-til ansættelsesforholdet var bragti orden. Eleven mødte ikke på ar-bejde. Den 27. november 2009 an-modede virksomheden kommunenom dagpengerefusion ved sygdomfor perioden fra den 17. oktober 2009

til den 29. november 2009. Elevenunderskrev denne anmodning medoplysning om, at der ikke var udbe-talt løn for november måned, og athun indtil kontraktudløb den 30.november 2009 havde været syg.Eleven rejste for Tvistighedsnæv-net krav om betaling af 100.497,06kr. i forskudttidstillæg, kost un-der skoleophold og sygdom, særligeløntillæg, feriefridage, pension,restferie og løn for november 2009,opgjort på grundlag af elevoverens-komst for hotel- og restaurations-området indgået af HORESTA og 3F,samt 75.000 kr. i godtgørelse efterligebehandlingsloven. Eleven havdevedrørende sidstnævnte krav bl.a.forklaret, at arbejdsgiverens ægte-fælle i hendes påhør til en mand-lig gæst havde sagt: “Skal vi se, omdenne fluesmækker kan få hendesbrystvorter til at stivne?”, mens hangik hen imod hende med en elek-trisk fluesmækker. Tvistighedsnæv-net gav efter sin og domstolenespraksis eleven medhold i efterbe-talingskrav som opgjort af eleven,idet virksomheden efter de forelig-gende oplysninger om sygemelding

i oktober og det efterfølgende for-løb, herunder modtagelse af læge-erklæring og anmodning om dag-pengerefusion, ikke havde grundlagfor ikke at betale løn for november2009. Vedrørende krav om godtgø-relse efter ligebehandlingslovenlagde Tvistighedsnævnet efter be-visførelsen til grund, at eleven afarbejdsgiverens ægtefælle igennemlang tid var blevet udsat for stærktnedsættende skældsord med seksu-elle undertoner og i to tilfælde varudsat for sexchikane i forbindelsemed en fluesmækker og berøring afhendes bryst med hånden. Det lag-des endvidere til grund, at arbejds-giveren i hvert fald var bekendt medægtefællens højrøstede og hyppigeverbale ytringer og episoden vedrø-rende fluesmækkeren. Under disseomstændigheder fandt Tvistigheds-nævnet, at eleven havde krav pågodtgørelse efter ligebehandlings-lovens § 14, jf. § 4, jf. § 1, stk. 6, jf.stk. 4. Godtgørelsen fastsattes efteromfanget og karakteren af sexchi-kanen, sammenholdt med at elevenkun i begrænset omfang havde sagtfra, til 25.000 kr.

Kendelse af 27. juli 2011 i sag 70.2010Mellem virksomheden og eleven varder den 8. april 2008 indgået uddan-nelsesaftale, hvorefter eleven skulleuddannes som klinikassistent. Ar-bejdsgiveren ophævede den 28. maj2009 ensidigt uddannelsesaftalenbegrundet i elevens opførsel og gen-tagne trusler på liv og legeme overfor tandlægen og klinikkens øvrigepersonale. Eleven bestred dette oganførte bl.a., at hun havde væretudsat for sexchikane. Under sagenrejste eleven krav om erstatning foruberettiget ophævelse efter funk-tionærlovens § 3 med 33.879 kr.,godtgørelse for tab af uddannelses-gode med 30.000 kr., godtgørelsefor seksuel chikane med 50.000 kr.og efterregulering. Vedrørende op-hævelsen bemærkede Tvistigheds-nævnet, at politiet ikke havde rejstsigtelse mod eleven efter en politi-anmeldelse om telefontrusler. Derfandtes heller ikke efter bevisførel-sen i øvrigt grundlag for at antage,at det var eleven, der stod bag dissetrusler. Da der vedrørende de øvrigekritikpunkter, som arbejdsgiverenhavde forklaret om under sagen, i

givet fald burde have været givet ele-ven en advarsel før eventuel ophæ-velse af uddannelsesaftalen, fandtTvistighedsnævnet herefter samletset, at ophævelsen af uddannelses-aftalen ikke var berettiget. Der til-kendtes eleven erstatning for denuberettigede ophævelse efter funk-tionærlovens § 3 som påstået, menikke yderligere godtgørelse for tab afuddannelsesgode efter erhvervsud-dannelsesloven. Tvistighedsnævnetfandt efter bevisførelsen, at der ikkevar en formodning om, at der varudøvet seksuel chikane mod eleven,hvorfor arbejdsgiveren frifandtes forpåstanden om godtgørelse herfor.Elevens krav på efterregulering blevtaget til følge, idet parterne tilken-degav, at i det omfang det seneremåtte vise sig, at der var sket beta-ling heraf, ville der blive taget hen-syn hertil ved den endelige opgø-relse af kravet.

eleven skulle uddannes til salgsas-sistent. Af uddannelsesaftalen ogden mellem parterne særskilt ind-gåede ansættelseskontrakt fremgikbl.a., at den faste løn var 11.500 kr.pr. måned, og at den var højere endden gældende mindstebetaling forelever. I ansættelsesaftalen var end-videre anført, at eleven var omfattetaf en provisionsordning, som gavprovision pr. solgt produkt. Elevenhavde afholdt 2 ugers ferie i august2009 og var på 8 ugers skoleopholdfra uge 43-50, hvortil kom, at ele-ven i uge 51 havde fri til eksamens-læsning og eksamen. Eleven kræ-vede provision i disse perioder med3.685,48 kr. vedrørende de to ugersferie og 16.480,36 kr. inklusive ferie-godtgørelse vedrørende de 9 ugersskoleophold. Provisionsbeløbene varudregnet på baggrund af den gen-nemsnitlige udbetaling af provisionfor marts-oktober 2009. Tvistigheds-nævnet gav eleven medhold i pro-visionskravet under de to ugers fe-rie, men dog kun med 2.450 kr., idetman fandt det mere retvisende attage udgangspunkt i gennemsnits-provisionen for maj til september

2009. Vedrørende provisionskraveti forbindelse med elevens skoleop-hold udtalte Tvistighedsnævnet, ateleven havde fået udbetalt den fasteløn under skoleopholdet i overens-stemmelse med erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 1 og 2, jf. § 52.Provisionsaftalen forudsatte, at deraf den ansatte var foretaget kon-krete produktsalg, og en udbetalingaf en skønsmæssig provision i peri-oder, hvor den ansatte rent faktiskikke havde haft konkret produkt-salg, forudsatte, at der var hjemmelhertil, jf. funktionærlovens § 9, stk.3, og ferielovens § 23, stk. 2. Tvistig-hedsnævnet fandt ikke skoleopholdomfattet af funktionærlovens § 9,stk. 3, og fandt heller ikke, at detfulgte af erhvervsuddannelseslovens§ 55, stk. 1 og 2, at eleven havde kravpå skønsmæssigt opgjort provisionunder skoleophold. Som følge herafblev arbejdsgiveren frifundet fordenne del af det rejste krav.

uddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som bygningsma-ler med uddannelsesperiode fra den18. januar 2010 til den 14. december2012. Den 31. marts 2010 ophævedearbejdsgiveren mundtligt og ensi-digt uddannelsesaftalen grundetmanglende ordretilgang. Arbejds-giveren underskrev dagen efter for-ligsmødet i sagen den 10. juni 2010en skriftlig meddelelse til erhvervs-skolen om ophævelse af uddannel-sesaftalen. Eleven indbragte sagenfor Tvistighedsnævnet med påstandom, at arbejdsgiveren skulle betalebl.a. 60.000 kr. i godtgørelse forophævelse af uddannelsesaftalen.Tvistighedsnævnet udtalte, at detefter elevens forklaring måtte læg-ges til grund, at arbejdsgiveren op-hævede uddannelsesaftalen indenfor prøvetiden, hvilket han var be-rettiget til, jf. erhvervsuddannel-seslovens § 60, stk. 2. Eleven havdederfor ikke krav på godtgørelse i an-ledning heraf.

blev der den 2. juli 2007 indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som advokatsekre-tær med uddannelsesperiode fra den2. juli 2007 til den 1. juli 2009. Sagenblev indbragt for Tvistighedsnæv-net med påstand om, at virksom-heden skulle indbetale 32.555.69 kr.til pension og fritvalgskonto samt8.021,50 kr. i godtgørelse efter an-sættelsesbevisloven, svarende til8 ugers løn. Der var i uddannelses-aftalens pkt. 8 ikke anført noget udfor “Kollektiv overenskomst”. Virk-somheden havde oplyst, at manikke havde tegnet overenskomst oghavde afvist at betale noget beløbtil pensionskonto og fritvalgskonto.Tvistighedsnævnet udtalte, at efterHøjesterets dom vedrørende søgne-helligdagsbetaling (UfR 2011.763) ogTvistighedsnævnets praksis havdeeleven krav på pensionsindbetalingog fritvalgskonto som opgjort. Daden manglende pension m.v. havdeforårsaget tvist, og ansættelsesbe-viset ved den manglende oplysningom overenskomsten inden for ud-dannelsesområdet havde været vild-ledende, fik eleven tillige medhold i

Kendelse af 18. maj 2011 i sag 54.2010Der blev den 22. marts 2007 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som elektri-ker med uddannelsesperiode fra den19. marts 2007 til den 30. april 2010.Eleven indbragte sagen for Tvistig-hedsnævnet med påstand om bl.a.25.000 kr. i godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven, idet det i uddan-nelsesaftalens pkt. 8 under “Kol-lektiv overenskomst” var anført:“Kristelig Overenskomst med indu-strien”. Tvistighedsnævnet udtalte,at nævnets kendelse af 11. november2008 i sag 18.2007 vedrørende kravpå løn efter den kollektive overens-komst inden for uddannelsesom-rådet (hvorved Tvistighedsnævnetfastslog, at udtrykket “kollektivoverenskomst inden for uddannel-sesområdet” i erhvervsuddannel-seslovens § 55, stk. 2, i et tilfælde,hvor der inden for området er flerekollektive overenskomster, må for-stås som den overenskomst, der er

indgået af de forhandlingsberetti-gede organisationer) blev indbragtfor domstolene, hvor Østre Lands-ret afsagde dom den 14. april 2010i overensstemmelse med Tvistig-hedsnævnets resultat, og at Høje-steret i dommen af 6. december 2010fastslog, at søgnehelligdagsbeta-ling er omfattet af erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 2. Henset tilformuleringen i pkt. 8 i uddannel-sesaftalen, tidspunktet for udfyl-delsen heraf, og den omstændighedat virksomheden aftalemæssigt varomfattet af Kristelig Arbejdsgiver-forenings overenskomst samt tids-punktet for afsigelsen af de nævntedomme, fandt Tvistighedsnævnet,at der ikke var grundlag for at fast-slå, at indklagede havde overtrådtansættelsesbevisloven, jf. også Tvi-stighedsnævnets kendelse af 13. juli2010 i sag 97.2009. Arbejdsgiverenblev herefter frifundet for kravet omgodtgørelse efter ansættelsesbevis-loven.

heden den 15. januar 2010 indgåeten uddannelsesaftale om uddan-nelse til vognmaler. Eleven anmo-dede i maj 2010 arbejdsgiveren omat få ophævet uddannelsesaftalen,men det blev ikke endeligt aftalt.I stedet ophævede arbejdsgiverenden 16. juni 2010 ensidigt uddan-nelsesaftalen under henvisning tilsamarbejdsvanskeligheder. Tvistig-hedsnævnet udtalte, at det efter be-visførelsen ikke var godtgjort, at derden 16. juni 2010 var grundlag for atfastslå, at eleven væsentligt havdemisligholdt sine forpligtelser, jf. er-hvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1,hvorfor ophævelsen var uberettiget.Eleven fik derfor medhold i sit kravom en godtgørelse på 30.000 kr.

Kendelse af 2. maj 2011 i sag 46.2010Der var mellem eleven og virksom-heden den 16. december 2005 ind-gået uddannelsesaftale, hvoreftereleven skulle uddannes som kokmed uddannelsesperiode fra den 2.januar 2006 til den 28. februar 2009.Eleven indbragte sagen for Tvistig-hedsnævnet med påstand om, atarbejdsgiveren skulle betale i alt89.208,81 kr. i betaling for overtid,herunder manglende spisepauser,efterbetaling af lønregulering, fe-riepenge og såvel arbejdsgivers somelevens pensionsbidrag. Kravet varopgjort på grundlag af 3F-overens-komsten på uddannelsesområdet.Arbejdsgiveren havde under sagenfremlagt et udateret tillæg til ud-dannelsesaftale underskrevet af par-terne, hvoraf det fremgik, at timer

vet anførtes det bl.a., at uddannel-seskonsulenten havde afkrydset,at aftalen var ophævet “ensidigt afvirksomheden” af hensyn til ele-vens dagpengemuligheder. Den 1.juni 2009 underskrev arbejdsgiverenophævelsen af uddannelsesaftalenmed virkning fra den 30. juni 2009.Eleven rejste efterfølgende krav ombetaling af bl.a. en erstatning på35.000 kr. og løn for juli og august2009 i anledning af ophævelsen afuddannelsesaftalen. Tvistigheds-nævnet udtalte, at ophævelsen varunderskrevet af arbejdsgiveren somen ensidig ophævelse, og at det efterbevisførelsen ikke var godtgjort, atder i realiteten var tale om en gen-sidig ophævelse. Eleven havde der-for krav på erstatning som følge afophævelsen med 30.000 kr., mensvirksomheden blev frifundet for kra-vet om yderligere betaling af to må-neders løn.

dannes som gastronom med uddan-nelsesperiode fra den 13. september2007 til den 14. marts 2010. Den6. oktober 2008 underskrev elevenen ophævelse af uddannelsesafta-len, som virksomheden modtog den7. oktober 2008. Ophævelsen varbegrundet i omfattende mislighol-delse fra arbejdsgiverens side, ideteleven ikke lærte meget, var megetalene på arbejde og blev udsat forstress og pres, herunder at eleven iseptember 2008 modtog en vagtplanfor uge 42, der var urimelig, ideteleven i strid med tidligere aftalerskulle arbejde alene hele ugen. Ele-ven rejste krav over for arbejdsgive-ren om bl.a. 50.000 kr. i godtgørelsefor ophævelse af uddannelsesafta-len, mens virksomheden krævedeerstatning svarende til en halv må-nedsløn for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen fra elevens side.Tvistighedsnævnet udtalte, at ele-vens ophævelse efter bestemmelseni erhvervsuddannelseslovens § 61,stk. 3, om frist på 1 måned alenekunne begrundes i forholdet vedrø-rende vagtplanen for uge 42. Alle-rede fordi eleven ikke havde drøftet

Kendelse af 23. februar 2011 i sag 25.2010.Mellem eleven og virksomheden Ablev der den 18. februar 2006 indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som tømrer meduddannelsesperiode fra den 30. ja-nuar 2006 til den 27. marts 2009. Afet tillæg til uddannelsesaftalen af5. september 2008 indgået mellemeleven og virksomheden B fremgikbl.a., at uddannelsesaftalen æn-dredes pr. 23. juni 2008, idet A vari betalingsstandsning. Eleven rej-ste efter uddannelsesaftalens ophørkrav om betaling af pension af lønudbetalt af A og om godtgørelse ef-ter ansættelsesbevisloven. Tvistig-

Kendelse af 9. februar 2011 i sag 11.2010Sagen vedrørte ophør af en aftaleom kontoruddannelse i forbindelsemed, at virksomheden flyttede fraÅrhus til Fredericia. Der forelå ikke iforbindelse med virksomhedens flyt-ning nogen skriftlig ophævelse afuddannelsesaftalen. Eleven forkla-rede under sagen, at hun blev orien-teret om virksomhedens flytning 3uger forinden og tilbudt fremover atarbejde i Fredericia, men ikke øn-skede dette. Tvistighedsnævnet ud-talte, at flytningen af arbejdsstedetindebar en så væsentlig ændring afarbejdsvilkårene, at eleven ikke varforpligtet til at acceptere den. Ophø-ret af uddannelsesaftalen måtte un-der disse omstændigheder betrag-

tes som en uberettiget ophævelse fravirksomhedens side, der berettigedeeleven til erstatning svarende til løni opsigelsesperioden. Derimod fand-tes eleven ikke tillige at have krav pågodtgørelse for tab af uddannelses-gode eller godtgørelse i henhold tilfunktionærlovens § 2b i anledningaf ophævelsen. Tvistighedsnævnetudtalte endvidere, at eleven efternævnets praksis og Højesterets domaf 6. december 2010 havde krav pålønregulering som påstået, ligesomhun under hensyn til, at den mang-lende oplysning om overenskomsthavde ført til tvist om ikke ubetyde-lige lønbeløb, fik tilkendt en godtgø-relse på 10.000 kr. efter ansættelses-bevisloven.

og at lærekontrakten ville blive op-sagt uden yderligere varsel, såfremteleven ikke overholdt dette. Den 19.januar 2009 modtog arbejdsgive-ren skriftlig indberetning fra skolenom, at eleven i relation til et ugekur-sus fra den 8. til den 12. december2008 havde været fraværende onsdagog fredag samt to lektioner om tors-dagen. Elevens uddannelsesaftaleblev herefter ophævet den 19. januar2009. Tvistighedsnævnet udtalte,at det efter bevisførelsen måtte læg-ges til grund, at arbejdsgiveren ikkepå noget tidligere tidspunkt end uge3 i 2009 var blevet bekendt med detikke godkendte fravær på to en halvdage i december 2008. Nævnet fandtherefter arbejdsgiverens ophævelseaf uddannelsesaftalen berettiget ogrettidig, hvorfor arbejdsgiveren blevfrifundet for elevens krav om godt-gørelse for ophævelse af uddannel-sesaftalen.

§ 4, godtgørelse for tab af uddan-nelsesgode, godtgørelse for man-gelfuldt ansættelsesbevis og efter-betaling af løn. Virksomheden varefterfølgende blevet erklæret kon-kurs, og konkursboet ønskede ikkeat indtræde i sagen. Tvistigheds-nævnet udtalte, at således som sa-gerne var oplyst, var elevernes op-hævelse af uddannelsesaftalerneberettiget, og der tilkendtes demhver en godtgørelse med 50.000 kr.for ophævelse af uddannelsesafta-len, 50.000 kr. efter ligebehand-lingsloven og 10.000 kr. efter an-sættelsesbevisloven, ligesom deresefterbetalingskrav blev delvist imø-dekommet, idet de ikke fandtes athave krav på svendeløn for aleneti-mer.

kl. 07.00, men først kl. 8.33. Reg-lerne var blevet indskærpet elevenpå et lærlingemøde mindre end enmåned før sygdommens indtræ-den. Eleven begrundede den senesygemelding med, at han på grundaf maveproblemer først var faldeti søvn ved 4-5 tiden om morgenen.Han havde i anledning af smerterneaftenen forinden kontaktet læge-vagt og hentet medicin på apoteket,hvilket underbyggedes af en regningfra apoteket. Tvistighedsnævnet ud-talte på denne baggrund, at hansforsinkede sygemelding ikke kunnekarakteres som væsentlig mislig-holdelse af ansættelsesforholdet, ogat ophævelsen af uddannelsesafta-len derfor ikke var berettiget. Ele-ven fik, henset til at han var voksen-lærling, tilkendt en erstatning på50.000 kr., idet man ikke fandt, atder forelå skærpende omstændighe-der, der kunne begrunde et højerebeløb.

Medlemmer ogsekretariatFormandLandsdommer Mogens Kroman.Beskikket i perioden 1. august 2008 til 31. december 2011Landsdommer Tine Vuust.Beskikket i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015MedlemmerUdpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm.Udpeget af Landsorganisationen i Danmark:Faglig sekretær Bendt Egelund.Udpeget af KL og Danske Regioner i forening:Direktør Kenneth Kristensen, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.Udpeget af Finansministeriet:Kontorchef Klaus Matthiesen, Personalestyrelsen.SekretariatSekretariatsfunktionen varetages af:Ministeriet for Børn og UndervisningKvalitets- og TilsynsstyrelsenTelefon: 33 92 38 41Al skriftlig henvendelse bedes sendt til:E-mail: [email protected]Fuldmægtig Anja Kær Kold, fuldmægtig Søren W. Nissen, fuldmægtig Laura Kjærulf,fuldmægtig Lotte Greve, stud.jur. Sara Mæhl-Christensen og stud.jur. Sibel Ajrulovska.

1.Præsentation af Ankenævnetvedrørende PraktikvirksomhederAnkenævnet vedrørende Praktik-virksomheder har hjemmel i § 47,stk. 2, i lov om erhvervsuddannelserog er nedsat af børne- og undervis-ningsministeren⁶.Nævnet træffer afgørelse i sager,hvor det faglige udvalg ikke fuldtud har imødekommet en virksom-heds ansøgning om godkendelse sompraktiksted efter § 46, stk. 1, i lov omerhvervsuddannelser, jf. § 1, stk. 1, ibekendtgørelse om Ankenævnet ved-rørende Praktikvirksomheder⁷.Ankenævnets prøvelse omfatterbåde retlige spørgsmål og det fagligeskøn, som udøves af det faglige ud-valg. Ankenævnet kan tilsidesætteen afgørelse truffet af det faglige ud-valg og kan sætte sin egen afgørelsei stedet.Ankenævnets afgørelser kan ikkeindbringes for anden administrativmyndighed, jf. lovens § 47, stk. 1.Ankenævnets afgørelser kan der-imod indbringes for domstolene.Nævnet betjenes af et sekretariat,som stilles til rådighed af børne- ogundervisningsministeren.Nævnet består af i alt fem medlem-mer. Nævnets formand er lands-dommer. Et medlem beskikkes efterindstilling fra Dansk Arbejdsgiver-forening (DA) og et medlem efterindstilling fra Landsorganisationeni Danmark (LO). Der beskikkes til-lige et medlem efter fælles indstil-ling fra KL (Kommunernes Lands-forening) og Danske Regioner,samt et medlem efter indstilling fraFinansministeriet, jf. § 47, stk. 2, ilov om erhvervsuddannelser.I behandlingen af en klagesag delta-ger formanden, medlemmet indstil-let af LO og et arbejdsgivermedlem,jf. § 47, stk. 3, i lov om erhvervs-uddannelser.Ankenævnet vedrørende Praktik-virksomheder er et uafhængigtdomstolslignende forvaltnings-organ, hvorfor nævnet ikke er bun-det af instrukser fra børne- og un-dervisningsministeren eller andremyndigheder om den enkelte sagsbehandling og afgørelse. Anke-nævnet er dog en del af den offent-lige forvaltning, og de almindeligeforvaltningsretlige regler finder an-vendelse for nævnets virke. Anke-nævnet er omfattet af FolketingetsOmbudsmands kompetence.Det fremgår af § 4, stk. 1 og 2, i be-kendtgørelse om Ankenævnet ved-rørende Praktikvirksomheder, atAnkenævnets afgørelser træffes påskriftligt grundlag ved mundtligforhandling mellem nævnets med-lemmer, og at formanden i særligetilfælde kan udsende en sag til med-lemmerne til skriftlig afgørelse. Inævnet har der udviklet sig en prak-

2.Beskrivelse af en typisk sag i Anke-nævnet vedrørende Praktikviksomheder– en kort introduktionSagen indbringesAnkenævnet vedrørende Praktik-virksomheder har til opgave at be-handle ankesager, hvor en virksom-heds ansøgning om godkendelsesom praktiksted ikke fuldt ud erimødekommet af det faglige udvalg.Anken indbringes af den pågæl-dende virksomhed.Anke over et fagligt udvalgs afgø-relse i medfør af § 44, stk. 4 og 5,i lov om erhvervsuddannelser kanindgives af den virksomhed, som af-gørelsen vedrører, eller af vedkom-mende faglige organisation.Krav til klagenSagen skal indbringes skriftligt forAnkenævnet. Anken skal indeholdeoplysninger om, hvilket udvalg derhar truffet den afgørelse, der kla-ges over. Det skal endvidere fremgåaf anken, hvorledes klageren ønskerafgørelsen ændret. Relevante doku-menter skal vedlægges i kopi.Sagens behandlingVed modtagelsen i Ankenævnets se-kretariat får sagen et sagsnummer.Det letter sagsbehandlingen ved ef-terfølgende henvendelser, hvis sags-nummeret oplyses.Sekretariatet sender derefter denmodtagne sag til det relevante fag-lige udvalg, der får en frist til atkomme med en udtalelse til brug fornævnets behandling af sagen.Det faglige udvalgs udtalelse skalindsendes til sekretariatet med kopitil modparten. Klager vil herefterhave mulighed for at komme medbemærkninger til det indsendte.Når sagen er klar til, at Ankenævnetvedrørende Praktikvirksomhederkan træffe afgørelse i sagen, udsen-des sagen til nævnets medlemmertil skriftlig afgørelse. Nævnet træf-fer sine afgørelser ved stemmefler-tal.I kendelsen beskrives sagen, og denindeholder tillige nævnets begrun-delse for afgørelsen.Nævnets afgørelser meddeles klage-ren i anbefalet brev.Relevante love• ov om erhvervsuddannelser, Ljævnfør lovbekendtgørelse nr. 171af 2. marts 2011.• ekendtgørelse om Ankenævnet Bvedrørende Praktikvirksomheder,jævnfør bekendtgørelse nr. 1517 af13. december 2007.

3.Praksis07.2010 og 08.2010Fællesudvalget for Landbrugsuddan-nelser havde nægtet at godkendevirksomheden, der siden 2001 havdeværet godkendt som praktiksted fordanske elever, som praktikplads forelever i landbrugsuddannelsen eftererhvervsuddannelsesloven, idet ud-valget lagde vægt på sin opfattelseaf, at virksomheden fandt eleverbesværlige og ikke ønskede at an-vende de nødvendige ressourcer påat oplære elever, samt at ansøgnin-gen om godkendelse udelukkendesyntes at være fremsendt med hen-blik på at få afdækket virksomhe-dens behov for arbejdskraft. Anke-nævnet tilsidesatte denne afgørelse,idet man ikke fandt, at der forelåfaglige grunde til at give afslag pågodkendelse af virksomheden sompraktikvirksomhed og bemærkedei den forbindelse, at det forhold,at virksomheden valgte at ansætteudenlandske praktikanter i stedetfor danske ikke havde betydning for,hvorvidt den kunne anses for egnettil at varetage en funktion som prak-tikvirksomhed i forhold til erhvervs-uddannelseselever. Virksomhedenvar herefter berettiget til at ansætteto elever i landbrugsuddannelsen.ikke grundlag for at ændre denneafgørelse, idet man lagde vægt på,at der var tale om en mindre virk-somhed med produktion af frilands-grøntsager og således ikke om etbredt udsnit af traditionelle land-brugsafgrøder.

02.2011Virksomheden, der i forvejen vargodkendt som praktikplads for treelever inden for planteskolegart-neruddannelsen, produktion, fik afDet faglige Uddannelsesudvalg forJordbrug afslag på godkendelse sompraktikplads for elever i landbrugs-uddannelsen med specialet planterpå samme areal. Ankenævnet fandtikke grundlag for at ændre denne af-gørelse, idet man lagde vægt på, atvirksomhedens omfang af traditio-nelle landbrugsafgrøder var begræn-set og ikke kunne beskæftige en elevmed de relevante arbejdsopgaver,der skal give eleven kompetencer in-den for specialet.

08.2011Tvistighedsnævnet afsagde en ken-delse, hvorved en arbejdsgiver, derpå daværende tidspunkt var erklæretkonkurs, blev dømt for sexchikaneover for en af virksomhedens tidli-gere elever. Indehaveren af den kon-kursramte virksomhed førte aktivi-teterne videre i en ny virksomhed.Frisørfagets Fællesudvalg traf heref-ter afgørelse om at underkende denfortsættende virksomhed som prak-tikvirksomhed. Ankenævnet tilside-satte denne afgørelse som ugyldig.Ankenævnet udtalte i den forbin-delse, at underkendelse af virksom-heden som praktikvirksomhed varat sidestille med tilbagekaldelse afen godkendelse, og at de sædvanligekrav til sagsbehandling, herunderbegrundelse og partshøring, ikkevar iagttaget ved denne tilbagekal-delse. Det bemærkedes herved, at enubegrundet henvisning til en afgjortsag i Tvistighedsnævnet ikke i sigselv kunne begrunde en afgørelse,og at en godkendelse af en virksom-hed som praktiksted, eller tilbage-kaldelsen af en sådan, ikke fulgte

09.2011Praktikudvalget meddelte afslag påvirksomhedens ansøgning om god-kendelse som praktikplads for ele-ver i landbrugsuddannelsen, idetman vurderede, at virksomhedenikke havde et omfang eller niveau,som kunne sikre eleven oplæring in-den for de arbejdsområder og funk-tioner, som praktikuddannelsenskal omfatte i landbrugsuddannel-sen og i specialet husdyr. Ankenæv-net fandt ikke grundlag for at ændredenne afgørelse, idet det yderligereblev lagt til grund, at virksomhedenvar blevet godkendt til praktikvirk-somhed til 1 elev inden for områdetDyrepasser Hest.

14.2011Virksomheden var ved afgørelsetruffet af Det faglige Fællesud-valg for Murer-, Stenhugger- ogStrukturfaget blevet frataget god-kendelsen til at uddanne ejeren afvirksomheden som elev med den be-grundelse, at der ikke som aftalt varansat en uddannet murer til oplæ-ring og vejledning, og at ejerens farikke var ansat i virksomheden, menblot kom cirka to gange om ugen– efter endt arbejdstid – for at vej-lede i murerfagets discipliner. An-kenævnet fandt ikke grundlag forat ændre afgørelsen. Ankenævnetlagde i sin begrundelse vægt på, aten praktikuddannelse i en erhvervs-uddannelse foregår på grundlag afen uddannelsesaftale, som indgås

mellem en elev og en virksomhed,og at dette forudsætter et ansættel-sesforhold, som indebærer en ar-bejdsgivers instruktionsbeføjelseover en elev. Allerede derfor kunneklageren som arbejdsgiver i sin egenvirksomhed ikke indgå en uddan-nelsesaftale med sig selv. Ansattefaglærte murere i virksomhedenkan i et sådant tilfælde ikke føre tilen godkendelse af praktikplads, ideten arbejdsgiver, der på samme tider både elev og mester for den fag-lærte (svend), fortsat vil være an-svarlig for egen uddannelse, hvil-ket ikke er i overensstemmelse medforudsætningerne for erhvervsud-dannelseslovens regler om indgåelseaf uddannelsesaftaler. Ankenævnetbemærkede endvidere, at vurderin-gen af en tysk faglært murers kom-petencer til at oplære danske eleverbør foretages konkret under hen-syn til den tyske murers tilegnedekompetencer gennem ansættelses-forhold eller uddannelse og efterud-dannelse i Tyskland og i Danmark.

Den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid for sager indbragt for An-kenævnet vedrørende Praktikvirk-somheder i 2009 (fra klageskriftvar modtaget, til sagen var afslut-tet) var 5,7 måneder.Den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid for sager indbragt for An-kenævnet vedrørende Praktikvirk-somheder i 2010 (fra klageskriftvar modtaget, til sagen var afslut-tet) var 3,6 måneder.Den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid for sager indbragt for An-kenævnet vedrørende Praktikvirk-somheder i 2011 (fra klageskriftvar modtaget, til sagen var afslut-tet) var 3 måneder.

� Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171af 2. marts 2011.� Bekendtgørelse nr. 896 af 6. november 1992 om Tvistighedsnævnet.� Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012.⁴ Bekendtgørelse nr. 729 af 29. juni 2012 om Tvistighedsnævnet trådte i kraft den 1. juli 2012.⁵ Tvistighedsnævnet fastslog i sagen, at udtrykket “kollektiv overenskomst inden foruddannelsesområdet” i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, i et tilfælde, hvor derinden for området er flere kollektive overenskomster, må forstås som den overenskomst,der er indgået af de forhandlingsberettigede organisationer.⁶ Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171af 2. marts 2011.⁷ Bekendtgørelse nr. 1517 af 13. december 2007 om Ankenævnet vedrørendePraktikvirksomheder.

Tvistighedsnævnets og Ankenævnetvedrørende PraktikvirksomhedersÅrsberetning 2011Tvistighedsnævnet er nedsat i medfør af erhvervsuddannelsesloven ogbehandler sager vedrørende uenigheder af forskellig karakter mellem ele-ver og deres arbejdsgiver.Årsberetning 2011 indeholder en præsentation af Tvistighedsnævnet ogen fortegnelse over nævnets faste medlemmer og de ansatte i sekretaria-tet. Der er en beskrivelse af en typisk sag fra indbringelse af klageskrifttil mundtlig forhandling i Tvistighedsnævnet og sagens afgørelse. Der-udover indeholder årsberetningen omtale af udvalgte kendelser i 2011 ogstatistiske oplysninger om kendelserne.Årsberetningen indeholder også en præsentation af Ankenævnet ved-rørende Praktikvirksomheder og afgørelser truffet af ankenævnet.Ministeriet for Børn og Undervisning