BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 140: Henvendelse af 22. februar 2013 fra Ungdomsskoleforeningen vedr. regeringen folkeskoleudspil til brug ved foretræde d. 26. februar 2013

Gør en god skole bedre. Sådan hedder Regeringens udspilpå folkeskoleområdet. Det er der god fornuft i. Lad os der-for løse opgaven sammen.Erfaringerne siger, at man når de bedste resultater viatætte samarbejder mellem parter med forskelligt udgangs-punkt, forskellige kompetencer og forskellige indfaldsvink-ler til at løse opgaverne. Dette er netop en af styrkerne iNy Nordisk Skole, som i første omgang har deltagelse af 20ungdomsskoler.Folkeskolerne og ungdomsskolerne har en lang tradition forat samarbejde til fordel for landets børn og unge. Det gæl-der valgfag og specialundervisning, det gælder fritidsklub-tilbud og lektiecaféer, det gælder brobygning mellem deældste klasser og ungdomsuddannelserne, og det gælderen lang række forskellige projekter inden for idræt, frilufts-liv, forebyggelse samt social og personlig udvikling, hvorungdomsskolen med sin anderledes tilgang og sin helheds-pædagogik kan være med til at skabe andre resultater.Derfor ser ungdomsskolerne frem til at være en del af rol-lebesætningen med indspil og nye læringsformer i eksem-pelvis valgfag, aktivitetstimer og de timeløse fag samtomkring nødvendige udviklingsområder som iværksætteri,innovation, Master Classes eller såkaldte ”pauseklasser”,hvor elever, som måtte have behovet i en kortere periode,modtager turboundervisning i ungdomsskoleregi med sigtemod en afgangsprøve og videre uddannelse.

Målet er at tilbyde alle unge en attraktiv, givende og fagligtudviklende skoledag. At fremme lysten til uddannelse forsåvel den bogligt svage elev som den unge med mod påekstra udfordringer.Ungdomsskolens styrke er dens kunnen og erfaring medfrit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, projekt-orienteret handlekraft, demokratisk dannelse, samarbejdepå tværs af skoledistrikter, inklusion og helhedstænkning,der fremmer såvel den faglige som den sociale og person-lige udvikling.Da det ikke kun handler om at give børn og unge mere afdet samme, men at tilbyde dem mere af noget andet, vil viderfor opfordre til at lukke ungdomsskolerne ind som part-ner i udviklingen af helhedsskolen. Og selv om vi ved, atder tales om en sammenhængende skoledag, vil vi opfor-dre til tilpas fleksibilitet i tilrettelæggelsen for at give pladsfor de bedste løsninger. Vi ønsker ”gyldne timer” med detrigtige indhold og de mest inspirerende undervisere fremfor en ”lang sveder”.Nærværende publikation giver gode eksempler på forplig-tende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler.Vi håber den kan inspirere i det videre lovgivningsarbejdeog til nye samarbejder rundt om i kommunerne. Vi siger jatil, at gøre en god skole bedre – med ungdomsskolen.God læsning!Holbæk Ungdomsskole, Københavns Kom-munes Ungdomsskole, Tårnby Ungdomssko-le, Lolland Ungdomsskole, Ungdomsskolen-Skive, Ungdomsskolen Hvidovre, BallerupUngdomsskole, Ungnorddjurs og KorsløkkeUngdomsskole m.fl.Februar 2013ISBN 87-89371-51-8

Tekst og foto:Bjarne Mouridsen, MikaelHansen, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole(forsidenfoto).Tak til:Dragør Ungdomsskole, Ung i Aar-hus – Horsensvej, Thisted Ungdomsskole,Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, GladsaxeUngdomsskole, Ung i Aarhus Silkeborgvej,Brøndby Ungdomsskole, Samsø Ungdoms-skole, Frederikssund Ungdomsskole,UngAalborg, Ung i Aarhus – Oddervej, Ung-Herning, Lyngby-Taarnbæk Ungdomsskole,

Folkeskolen skal gøres bedre og haveet fagligt løft. Men ikke alene det. IRegeringens nye udspil hedder detendvidere, at det også handler om ud-vikling af personlige og sociale kompe-tencer, idet børnene skal uddannes til”engagerede medborgere i et levendedemokrati”.På det felt erder ikke langtfra folkeskole tilungdomsskole,hvorfor der al-lerede nu sam-arbejdes flittigtpå en rækkeområder, hvaddenne publi-kation vidnerom. Senest harsamarbejdetfået ny næring iregi af Ny Nor-disk Skole, hvor20 ungdoms-skoler indgåri forskelligeforpligtendesamarbejds-konstellationermed kommunernes folkeskoler.

En sammenhængende og aktivskoledag med flere og bedre timertil undervisning og aktiviteter.Styrket efteruddannelse og an-vendelse af viden om god under-visning.Klare mål for folkeskolens udvik-ling og mere lokalfrihed.Især det førstepunkt er interessantset med ungdoms-skoleøjne. Men detsidste kan også havebetydning, da derlægges op til størrefleksibilitet og færreregler – i tråd medmulighederne i deallerede etableredefrikommuneforsøg.Dette kan netopåbne for andre ogalternative konstruk-tioner til løsning afopgaverne.

de fx anvendes til praktiske projekter,leg, lektiehjælp, fysiske aktiviteter,udviklingssamtaler, arbejdet med ud-dannelsesparathed og mentorordnin-ger, som jo er opgaver ungdomsskolenhar gode erfaringer i at arbejde medog samarbejde om. Endvidere hedderdet, at timerne kan bruges til bringe”omverdenen”ind på skolen.Der inviteres derfor til samarbejdemed andre:”Skolen kan også vælge at sam-arbejde med det lokale idræts- ogforeningsliv ved fx at invitere enlokal træner til at træne eleverne i ensportsdisciplin”.

Vi er i gang!Input fra ungdoms-skoler dokumenterudbredt forpligtendesamarbejde medfolkeskolerDer samarbejdes allerede flittigt medfolkeskoler rundt om i hele landet.Det viser en lille uvidenskabeligeundersøgelse, som Ungdomsskolefor-eningen har foretaget.Foreningen bad om eksempler påtiltag, der kan styrke et forpligtendesamarbejde mellem folkeskolenog ungdomsskolen. Og vi modtogefterfølgende svar fra en bred kredsaf ungdomsskoler, der indsendte ek-sempler på såvel allerede etableredefaste samarbejder som kommende.

af lærere, pædagoger og personalemed andre kvalifikationer”.Der lægges nemlig op til, at der ihøjere grad end i dag, skal være tovoksne på i undervisningen:”To voksne i undervisningen kan fxgennemføres som en undervisnings-assistentordning, hvor pædagogereller andre faggrupper indgår iløsningen af undervisningsopgaven isamarbejde med læreren”.Det bemærkes, at underviserneikke begge behøver at være skolensegne lærere, og at andre faggrup-per er velkomne på samme måde,som ungdomsskolen har tradition forat byde andre indenfor qua det frilærervalg.

Stor breddeDe indkomne svar fordelte sig påskoler med både geografisk og stør-relsesmæssig variation. Fra Aalborgi nord til Lolland i syd. Fra Thistedvest til Dragør i øst. Fra øsamfund i”udkanten” til storbyer.Med andre ord har størrelse og pla-cering på danmarkskortet alt andetlige ingen indflydelse på mulighe-derne for at indgå mere forpligtendesamarbejder.Det er meget forskelligt, hvad dersamarbejdes om – fra små enkeltstå-ende projekter til store flerårige. Mensom det fremgår af de efterfølgendesider, er det dog muligt at indpla-cere de fleste indkomne svar i noglehovedkategorier.

Øget frihedDet bør tillige nævnes, at der talesom inklusion i udspillet. Der skalvære plads til langt flere end i dag– færre skal henvises til specialun-dervisning.Endelig er det i afsnittet om”regel-forenkling og større frihed til kom-muner og skoler”værd at bemærke,at der bl.a. tales om”øget adgang tilfælles ledelse for folkeskoler og forfolkeskoler og dag- og fritidstilbud”.

Praktiske fag og valgfagOpprioriteringen af de praktiske ogmusiske fag skal fremme motivationog engagementet. I 3. og 6. klasseforeslås det at øge det vejledendetimetal på området med en ugentliglektion.De ældste klasser vil tilsvarende fåstørre muligheder for at afprøve nyevalgfag. Og her lyder det næste somat bladre i et ungdomsskoleprogram,når det hedder:”Regeringen foreslår samtidig, atkommunerne får mulighed for attilbyde flere valgfag end i dag. Fxvalgfag som astronomi, metal/tek-nologiværksted og udformning af

Ny Nordisk SkoleSom nævnt indledningsvis, og somdet også påpeges senere i udspillet,harmonerer de overordnede mål fintmed målene i Ny Nordisk Skole, hvorder netop allerede er indgået enrække spændende samarbejder mel-lem folkeskoler og ungdomsskoler.Det overordnede mål – at udfordre,udvikle og dygtiggøre på tværs afsocial baggrund for ikke at tale omoprindelse, etnicitet, køn og status– er helt i trit med målsætningerne iungdomsskolearbejdet.

Læring i det friEn dag på vandet. Sådan hedder et tilbud fra Ungdoms-skolen i Hvidovre til kommunens 6.-10. klasser. Her kande unge afprøve sports- og friluftsaktiviteter som sejladsi kanoer, kajakker og sejljoller. Endvidere udfordres depå områder som samarbejdsevner, selvtillid og fysiskformåen.En sådan initiativ har altså såvel sundhedsmæssige sompersonlige og sociale gevinster.Sundhed, sport, motion og trivsel går igen i en række afaktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsskolen sam-arbejder om – hvad enten der er tale om valgfag ellerenkeltstående aktivitetstilbud.I Dragør har man ligefrem etableret en Friluftskole, somtilbyder alle folkeskolerne aktiviteter som havsvømning,klatring, mountainbike og adventureløb, men også class-building og brandundervisning.

Skolesport i SkiveDet er langt fra alle unge, der dyrker sportog idræt. Det er en af de kendsgerninger, derligger bag projekt Skolesport, som er etab-leret i samarbejde mellem Dansk Skoleidrætog Danmarks Idrætsforbund.Skolesport finder sted rundt om på landetsfolkeskoler, hvor der etableres alternativeidrætstilbud især målrettet børn, der ikkedyrker idræt i foreninger. Voksne og såkaldtejunioridrætsledere fra de ældste klasser erinstruktører. De unge lærer således noget omansvarlighed og modnes herved.I Skive Kommune er projektet placeret i ung-domsskolen, som både står for projektledel-sen og for uddannelse af junioridrætsledere.På den måde er folkeskolerne og ungdoms-skolerne fælles om at forbedre sundheden oggive et løft til børn og unges fritidsvaner.

KlubsamarbejderOver en årrække er et øget antal ungdoms-skolerne blevet involveret i fritidsklubtilbudfor unge under 14 år – altså såkaldte junior-klubber.I en del kommuner er der således ungdoms-skolen, der driver fritidsklubberne for ele-verne i 4.-6. klasse rundt om på kommunensfolkeskoler og ofte på tværs af flere skoledi-strikter. Ungdomsskolen har med sin erfaringfra almindelig klubvirksomhed gode erfarin-ger for inkluderende aktiviteter for en bredkreds af unge herunder unge med andenetnisk oprindelse end dansk.Ungdomsskolerne engagerer sig også isamarbejdet på anden vis. I UNGiAarhusSilkeborgvej arrangerer ungdomsskolen fxtemadag for 4. klasserne for at skabe en gli-dende overgang fra SFO til fritidsklub. I denforbindelse inddrages såvel klubpædagogersom folkeskolelærere.I Faaborg-Midtfyn kommune har ungdoms-skolen planer om at etablere et projekt, somde kalder for ”Kulturel rygsæk”. Projektet vilhave fokus på kreative og kulturelle aktivite-ter i en forlænget skoledag som evt. erstat-ning for juniorklubber.Finder klubvirksomheden en ny form i enkommende helhedssskole er det værd atmedtænke de gode erfaringer.

Overgange i ThistedDe unge, der benytter junior-klubber, befinder sig mellembarndommen og ungdommen.De er på vej fra ét til noget an-det. Det afspejles i de samarbej-der ungdomsskolens juniorklub-ber har realiseret.For det første samarbejdes dermed skolernes om en blød ogtryg overgang fra SFO til junior-klub, idet elever i 4. klasse, somgår i SFO, kan benyttejuniorklubben.For det andet samarbejdes der medkommunens HTX-uddannelse, hvorHTX-elever underviser 4.-6. klasseeleverne i juniorklubberne i fag somkemi og fysisk.På den måde medvirker juniorklub-berne og ungdomsskolen med sinanderledes tilgang til at bygge bromellem de yngste klasser og ung-domsuddannelserne.

Fran§ais, Go´Karmaog Master ClassUngdomsskolens fritidsundervisning tilbyder iforvejen en bred vifte af fag inden fra såvel detboglige som det kreative område. Derfor er detikke overraskende, at ungdomsskolerne ogsåsamarbejder med folkeskolerne i forbindelsemed udbuddet af valgfag – og ofte på tværs afflere folkeskoler i kommunen.En stor fordel her er, at ungdomsskolenslovgivning tillader frit lærervalg, hvorfor dengør brug af timelønnede undervisere, der harandet arbejdet ved siden af. Der er såledesofte tale om folk med sær-ligt engagement, viden ellerpraktisk erfaring, der brænderfor faget og for at formidle detvidere.I København har folkeskole-elever således mulighed forat vælge fransk i 7. klassetakket være ungdomsskolen.Det samme gælder fag somspansk, dansk som 2. sprogog medieværksted.I Frederikssund har folkeskoleog ungdomsskole indgåetaftale om, at valgfag i 7.-9. klasse kan vælges iungdomsskolen – og dermed uden for selve skole-tiden. Det samme gælder i kommunens 10. klassetilbud, hvor ungdomsskolen også tilbyder fag i denalmindelige skoletid.Mere utraditionelt har Ung i Aarhus – FritidscenterHorsensvej under overskriften ”Go´Karma” lavetworkshops med en social målsætning, idet elever-ne opnår læring i at glæde andre.Flere af tilbuddene er målrettet elever med særligeforudsætninger og lyst til at lære mere – fx i formaf Master Classes. I Københavnregner Ungdomsskolen Nord fxmed at starte et samarbejde medfolkeskoler og et gymnasium om”Natur og teknik talentudvikling” forudskolingseleverne.Flere idéer er på tegnebrættet– herunder idéer, som netop erudsprunget af regeringen nye folke-skoleudspil. Gladsaxe Ungdomssko-le oplyser således, at de overvejerat tilbyde undervisning i praktisk-musiske fag som et led i indførelsenaf aktivitetstimer.

Ekstra udfordringer og valgfag i Faaborg-MidtfynFaaborg-Midtfyn kommunes 10. klasse tilbud erplaceret i folkeskoleregi. Men kommunalbestyrel-sen har besluttet, at ungdomsskolen skal suppleremed en række tilbud. Det gælder fx matematik,fransk, dansk og engelsk samt lejrskole og træ-ningsfag for elever, der har svært ved dansk,matematik, engelsk, tysk eller fysik.Målet er at gøre 10. klasse tilbuddet mere vari-eret og dermed attraktivt samt selvfølgelig fagligudvikling af eleverne. Lærere fra ungdomsskolenforestår undervisningen.For eleverne i 6.-9. klasse har ungdomsskolenoprettet et undervisningstilbud for højt begavedebørn – en slags Master Class med særligt udvalgteundervisere. Målet er at give eleverne de ekstraudfordringer, som de ikke får i den almindeligeundervisning.Ungdomsskolen tilbyder endvidere lektiehjælp for7.-10. klasse på kommunens folkeskoler. Lek-tiecaféen er placeret i direkte forlængelse af denalmindelige undervisning.

Rum for lektielæsningBørn og unge har ikke de samme muligheder for at lavelektier, når de har fri for skole. For at give alle samme mu-ligheder har mange ungdomsskoler etableret lektiecaféer- både i samarbejde med folkeskoler og med ungdomsud-dannelser.Målet er at være med til at løfte eleverne frem mod af-gangsprøve eller efterfølgende at medvirke til at fastholdede unge i ungdomsuddannelse.Faaborg-Midtfyn Ungdomsskolen har fx etableret lektieca-féer på flere af kommunens folkeskoler, hvor de primærthjælper eleverne i fagene dansk, matematik og engelsk.Lektiecaféen ligger i forlængelse af den almindelige skole-tids afslutning.Ligeledes i Herning Kommune, hvor ungdomsskolen haretableret lektiecaféer på 12 ud af 16 overbygningsskoler.Det foregår på skolerne og med skolernes lærere som un-dervisere, men i ungdomsskolens regi. Målet er få antalletaf frafaldstruede elever til at falde.

Caféen på SamsøUnge, der har svært ved atfå skrevet deres opgavereller har brug for hjælp tilde almene fag, kan gørebrug af lektiecaféen påTranebjerg Skole på Samsø.Det samme gælder, hvis deskal have hjælp til prøve-forberedelse.Det er unge i 7. til 10.klasse, der gør brug af til-buddet, som er etableret ogfinansieret af Samsø Ung-domsskole. Lektiecaféen eråben to gange om ugen.

Der bygges broDet er desværre en kendsgerning,at for mange unge aldrig kommer igang med en ungdomsuddannelseeller hurtigt falder fra igen. Derfor harungdomsskolen gode traditioner forat samarbejde med såvel folkeskolersom ungdomsuddannelser om forskel-lige brobygningstilbud, der skal letteovergangen og modvirke frafald.Hos Hvidovre Ungdomsskole gælderdet projektet Gymnasieklar, hvor ungefra folkeskolen, som ikke er parate tilgymnasiet får en ekstra chance. Derer tale om et seks ugers forløb medundervisning i dansk, engelsk og ma-tematik på gymnasiet og med lærerefra gymnasiet.Hos UngiAarhus - Silkeborgvej sam-arbejder lærere fra folkeskolen ogungdomsuddannelserne – et sam-arbejde som er en del af Ny NordiskSkole. Ungdomsskolen er involveret,idet den står for tværgående aktivite-ter og undervisning for elever, der ikkeer uddannelsesparate.I forbindelse med sådanne initiativerer ungdomsskolens fordel, at denarbejder på tværs af skoledistrikter, atden har et godt kendskab til en bredkreds af unge, og at den er vant til atarbejde inkluderende og med afsæt idet hele menneske, så faglig, person-lig og social udvikling følges ad.

Partnerskaber i AalborgUngAalborg har erfaringer fra en lang række af patnerskabsprojekter med kom-munens folkeskoler. Målet har overordnet været, at medvirke til at indfri 95%-målsætningen.Projekterne har bl.a. fokuseret på idræt og sundhed, udvidet brug af IT i under-visningen samt oprettelse af flexhold med praksisrelateret undervisning.Det sidste er også i fokus i projekt Værested-lærested, som henvender sig tilelever i 7.-9. klasse i Aalborg SØ. Her skal en praktisk tilgang til tværfagligetemaer motivere eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdoms-uddannelse. Populært sagt skal eleverne bruge hænderne samtidig med at debruger hovedet.Ungdomsskolen er ligeledes involveret i kommunens ambitiøse Projekt Uddan-nelsesløft, som især henvender sig til tosprogede unge og har til mål at få flerei gang med en ungdomsuddannelse. Her samarbejdes der med folkeskoler, degymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og UU.Den foreløbige evaluering af projektet viser fremgang, hvad angår karakterersamt en øget andel af unge tosprogede, som fortsætter i gymnasiet.

Uden for skemaetFolkeskolens skal i dag løse en lang række opgaver, somikke er skemalagt. Det gælder alt fra seksualoplysningover førstehjælp til demokratisk dannelse. Og der kom-mer hele tiden ønsker om nye emner til. Rækken aftimeløse fag vokser.Måden at løse opgaverne på er forskellige fra skole tilskole. En del steder er der indgået samarbejder herommed ungdomsskolen.I såvel Tårnby som på Lolland arbejdes der med at ud-vikle de unges viden om og syn på demokratiet. I Tårnbyi form af en demokratidag for folkeskolernes 8. klasser,ligesom der tilbydes elevrådskurser. Ungdomsskolen

faciliterer også kommunens elevrådskontaktlærere, somdermed får mulighed for at udveksle idéer og viden.På Lolland tilbyder ungdomsskolen et forløb med fokuspå samarbejde og demokrati som hjælp til klasser medbehov herfor. Det handler om trivsel og et godt læ-ringsmiljø. Lolland Ungdomsskole er også blandt flereungdomsskoler, der tilbyder elever i kommunens skolerførstehjælpskursus.I Hvidovre har ungdomsskolen fokus på såvel rygningog alkohol som andre rusmidler. Ungdomsskolen tilbyderskoleklasser dialog herom som et led i kommunens rus-middelhandleplan.

Vand som læringsrumMange unge har behov for en anderledes tilgangtil læring. I samarbejde med områdets folkeskolerhar UNGiAarhus – Silkeborgvej inddraget vand somlæringsrum. Ungdomsskolen har en båd, der som etrullende værksted inviterer til vandaktiviteter somsvømning, dykning og sejlads. Men ikke alene det.Faglige emner som energi, biologi, fysik og geografiinddrages i den tværgående og erfaringsbaserede ogpraktisk læring.Gevinsten er, at området børn og unge opnår fortro-lighed med og viden om vand. Samtidig appellererdet til de – især drenge – som har lettest ved atlære, når viden kombineres med praksis.

Jagten på gode idéerI Holbæk Ungdomsskole går aktiviteter og social ud-vikling hånd i hånd. ”Trivsel på Hjul” hedder projek-tet, hvor friluftsaktiviteter som klatrevæg, baseball,orienteringsløb, cykling og lystfiskeri tilbydes via enmobil trailer, der kan besøge kommunens folkesko-ler på initiativ af enten ungdomsskolen eller SSP-konsulenten.Idéen er, at gode aktiviteter også skaber trivsel,sammenhold og teambuilding.Ungdomsskolen tilbyder også folkeskolerne såkaldtforumteater – debatskabende og forebyggende ar-rangementer med fokus på emner som seksualitet,rusmidler, kriminalitet, selvværd og selvtillid.Som et led i kommunens inddragelse af de unge ogsom brobygning til det lokale forenings- og fritidslivinviteres kommunens 8. klasser til ”Jagten på degode idéer”. Jagten foregår over en dag, hvor deunge har mulighed for at komme med idéer og inputpå emner, der har med ungeliv at gøre. Efterføl-gende samles resultatet i en rapport, som læses afpolitikere og voksne, der arbejder med unge.