BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 135: Regeringens udspil: "Bedre igennem uddannelserne

IndledningUnges uddannelse er et af regeringens højest prioriterede mål. Regeringen investerer fleremidler i uddannelse, end nogen anden regering har gjort, fordi vi vil gøre vores børn og ungetil den dygtigste generation i danmarkshistorien. Og ambitionen skal også fremover under-støttes af et godt SU-system, som giver alle unge økonomisk hjælp til at gennemføre den ud-dannelse, som de er optaget på og er kvalificeret til.Det danske SU-system er fundamentet for, at unge har mulighed for at tage en uddannelse,uanset deres opvækst, sociale baggrund og forældrenes økonomiske situation. Sådan skaldet fortsat være.Men tiden er kommet til at målrette vores SU-system i forhold til de to udfordringer, som vistår med.De unge i Danmark bliver sent færdige med deres uddannelser og kommer dermed sent udpå arbejdsmarkedet, hvor de kan tjene penge og klare sig selv. Det skyldes bl.a., at mange afde studerende starter sent på deres videregående uddannelse, og at mange universitetsstu-derende overskrider den normerede studietid, ligesom barrierer og blindgyder i uddannelses-systemet for ofte forsinker de studerende.Og vi har i dag et SU-system, der på nogle områder er dyrere, end der er behov for. Vi står ien ny økonomisk virkelighed, hvor det er vigtigt at foretage klare prioriteringer.Målretningen ændrer ikke på, at man også fremover i Danmark vil have verdens mest gene-røse SU-system. Eller på, at vi vil have et SU-system, der fremmer alle unges muligheder forat gennemføre en uddannelse.Målretningen vil betyde, at vi får frigjort flere ressourcer til at styrke den danske økonomi ogDanmarks konkurrenceevne, så vi kan få genskabt økonomisk vækst og udviklet flere nye jobi den private sektor – også til glæde for de nyuddannede.

Den bedst uddannede generationDet er regeringens mål, at vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation idanmarkshistorien.Alle børn og unge skal have mulighed for tage en god og relevant uddannelse. Og alle børnog unge skal hele vejen igennem uddannelsessystemet mødes med engagerede og dygtigeundervisere samt undervisning af høj kvalitet.Regeringen ønsker et uddannelsessystem, der ruster den enkelte til at deltage i samfundetog til et liv på arbejdsmarkedet, og hvor det er muligt for alle – uanset social baggrund – atlade interesser, evner og indsats afgøre valg af uddannelse, jobmuligheder og levevej.Vores uddannelser skal sikre virksomhederne adgang til dygtige veluddannede medarbejde-re og er en hjørnesten i forhold til at sikre en stærkere konkurrenceevne og gøre det mere at-traktivt at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Og vores uddannelser skal sikrehøjtkvalificerede medarbejdere til en velfungerende og effektiv offentlig sektor, der fremmerudviklingen af det danske samfund.Gode uddannelser og medarbejdere med stærke kompetencer er afgørende for at bevare ogudvikle gode job, have en høj velstand samt sikre et samfund, hvor alle deltager aktivt, oghvor der ikke er store økonomiske skel. Et velfungerende uddannelsessystem er afgørendefor at bevare og udvikle det danske velfærdssamfund.Regeringen har derfor meget ambitiøse og konkrete målsætninger på uddannelsesområdet:95 pct. af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse.Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.Flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse.Regeringens visioner og mål på uddannelsesområdet betyder, at investeringer i menneskerhar en meget høj prioritet. Selv om vi befinder os i en ny økonomisk virkelighed, hvor det ervigtigt at prioritere, vil regeringen sikre, at flere får en uddannelse, og at kvaliteten og sam-menhængen i vores uddannelsessystem bliver markant forbedret.Vi er allerede godt på vej.Knap 64.000 elever fra grundskolen har i 2012 tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, og mereend 61.000 studerende blev optaget på en videregående uddannelse. Optaget på de videre-gående uddannelser er dermed ca. 20.000 højere end for blot 5 år siden. Optaget på ung-domsuddannelserne og de videregående uddannelser er i disse år samlet set på det højesteniveau nogensinde.Regeringen har fra 2012 til 2013 afsat knap 1,4 mia. kr. mere til de kompetencegivende ung-domsuddannelser og de videregående uddannelser. De samlede udgifter til disse uddannel-ser udgør dermed næsten 31 mia. kr. i 2013. Hertil kommer SU-udgifter på næsten 19 mia.

Men regeringen vil mere end at øge antallet af unge, der gennemfører en uddannelse. Kvali-teten af uddannelserne skal forbedres, indholdet skal være relevant for arbejdsmarkedet, oguddannelses- og SU-systemet skal fortsat understøtte, at alle – uanset social baggrund – harmulighed for at tage en uddannelse.Danskerne skal have viden, dygtighed og faglige kvalifikationer, så vi kan konkurrere med re-sten af verden. Vi skal blive bedre til at producere ny viden, innovation og udvikling. Og viskal blive bedre til at bruge uddannelse til at fastholde produktion og arbejdspladser i Dan-mark.Det stiller krav til folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, de vide-regående uddannelser (erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter mv.) ogvoksen- og efteruddannelsessystemet. Regeringen har derfor iværksat og planlagt en langrække reformer og tiltag, som vi skal gennemføre de kommende år.Regeringens ambitiøse uddannelsespolitik betyder, at vi trods stramme økonomiske rammerprioriterer at bruge flere penge til uddannelse. Det er en fornuftig og fremsynet investering.Men vi skal samtidigt være parate til at foretage justeringer dér, hvor det er nødvendigt. Enhøj prioritering af uddannelsesområdet må ikke betyde, at vi undlader at se på, om systemerkan indrettes mere effektivt.

Boks 1Regeringens centrale initiativer på uddannelsesområdetHistorisk løft af uddannelsesniveauet i Danmark.Med finansloven for 2013 er der afsat næsten 50mia. kr. til ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og SU-stipendier i 2013. Hermed sik-res, at flere end nogensinde før kan få en uddannelse."Gør en god folkeskole bedre".Regeringen vil give folkeskolen et fagligt løft gennem en bred og fler-strenget indsats. Børn og lærere skal tilbringe mere tid sammen på skolen, så børnene får mere og bedreundervisning med flere timer i dansk, matematik, engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik og valgfag,ligesom der skabes bedre muligheder for, at skolerne kan tilbyde timer med to voksne. Regeringen vilsætte fokus på udvikling af nye undervisningsmetoder og digitale læringsformer, og nye aktivitetstimerskal bidrage til en sammenhængende og varieret skoledag. Endvidere skal lærere, pædagoger og skole-ledere have markant styrket og målrettet deres efteruddannelse. Regeringens udspil "Gøren god folke-skole bedre"forhandles med folkeskoleforligskredsen i foråret 2013.Bedre erhvervsuddannelse og styrket uddannelsesgaranti.Med aftalerne om finanslovene for 2012og 2013 har regeringen både sikret en indsats på kort sigt og har taget første skridt mod grundlæggendeog langsigtede løsninger for bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Formålet er atskabe flere ordinære praktikpladser og styrke uddannelsesgarantien, hvor flest muligt skal i virksomheds-praktik, og hvor arbejdsgivere, skoler og elever har den rette tilskyndelse til at indgå uddannelsesaftaler.Samtidig skal kvaliteten i skolepraktikken styrkes bl.a. gennem nye praktikcentre.Målrettede og bedre erhvervsuddannelser til unge og voksne.Regeringen vil fremlægge et ambitiøstudspil til et løft af erhvervsuddannelserne, herunder hvordan erhvervsuddannelserne og praktikpladsernei højere grad målrettes de unge. Samtidig skal der sikres attraktive tilbud til voksne i voksen- og efterud-dannelserne. Regeringen har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedetsparter, som skal komme med anbefalinger til regeringen på området.Fleksuddannelse.Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsud-dannelse, ønsker regeringen at oprette en fleksuddannelse. Uddannelsens hovedformål er at forberedeeleverne bedst muligt til at kunne varetage lønnet beskæftigelse. Det forudsætter, at uddannelsen bibrin-ger eleverne praktiske og almene kompetencer, og at det sker i tæt samarbejde med lokale virksomheder.Opkvalificering af ufaglærte og styrket efteruddannelse.Mulighederne for, at ufaglærte senere i livetkan tage en kompetencegivende uddannelse skal forbedres samtidig med, at efteruddannelsesindsatsenskal styrkes.Udviklingskontrakter med universiteterne, erhvervsakademierne, professionshøjskolerne mv.Denye udviklingskontrakter indeholder konkrete og ambitiøse mål for antallet af undervisningstimer, mindrefrafald, bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, mere innovation i uddannelserne,mere samarbejde med erhvervslivet, mindre forsinkelse for de studerende og bedre beskæftigelsesfre-kvens for de færdiguddannede.Mere universitetsbyggeri:Der er planlagt universitetsbyggeri for over 6,5 mia. kr. i 2012 og 2013 til bl.a.en modernisering af universitetslaboratorierne.

Udfordring 1:Flere unge skal gøre deres uddannelser færdig pånormeret tidStadig flere unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Vi er godtpå vej mod at realisere de uddannelsespolitiske mål om, at 95 pct. skal have mindst en ung-domsuddannelse og 60 pct. en videregående uddannelse.Det er bl.a. fordi, danske unge generelt er gode til at gøre deres uddannelse færdig. 84 pct.af de studerende, der er i gang med en videregående uddannelse, ender med at gennemfø-re. Det placerer Danmark på en tredjeplads i OECD. Det er vores gode uddannelsessystemuden tvivl en medvirkende årsag til.Men de danske unge har en høj alder, når de afslutter deres uddannelse. Det er en ulempebåde for den enkelte og for samfundet. De unge kommer sent ud på arbejdsmarkedet, hvorde kan tjene penge og klare sig selv. Og samfundet har større udgifter til SU og større udgif-ter til uddannelsesinstitutionerne, samtidigt med at arbejdsmarkedet går glip af de unges ar-bejdsindsats og kvalifikationer.De unges sene færdiggørelse af deres uddannelse skyldes bl.a. tre forhold:1. For mange unge på universitetet overskrider den normerede studietidPå en lang række uddannelser på universiteterne er det helt almindeligt, at de studerendeoverskrider den normerede studietid, som typisk er på 5 år. Det er kun omkring 1 ud af 10,der færdiggør både en bachelor- og kandidatuddannelse på 5 år.I gennemsnit bruger de studerende 6,1 år på universiteterne, dvs. mere end 1 år ekstra. Så-dan som SU-systemet er indrettet i dag, kan de studerende modtage SU i 6 år, selv om deresuddannelse er normeret til 5 år. SU-systemet ansporer således ikke de studerende til at blivefærdige på normeret tid. Og på uddannelsesinstitutionerne er der behov for endnu stærkerefokus på de studerendes studiefremdrift – også fra de studerende selv.På en række uddannelser er overskridelserne af studietiden ganske store. Det er under 20pct. af de kandidatstuderende på samfundsvidenskab og på humaniora, som gennemfører tilnormeret tid. Og her er 10-17 pct. af de studerende mere end 2 år ekstra om at blive færdige.Alt i alt betyder forsinkelserne, at de danske universitetsstuderende i gennemsnit er mere end29 år, når de bliver kandidater. Det er en høj alder i forhold til en række andre lande.

Nogle unge kan have brug for en pause mellem deres ungdomsuddannelse og deres videre-gående uddannelse for at blive afklaret om valg af uddannelse og i det hele taget blive stu-dieparat. Men pausen, før de unge starter på en videregående uddannelse, bør ikke være sålang, som den er i dag. Vi kan se, at de unge i Danmark starter senere på deres videregåen-de uddannelse end unge i næsten alle andre OECD-lande.3. For mange unge begynder på seks eller flere ungdomsuddannelserEt tredje – omend mindre – problem er, at nogle unge starter og stopper på mange forskelligeungdomsuddannelser. Det gælder særligt på erhvervsuddannelserne. I 2011 var der ca.3.000 SU-modtagere, som påbegyndte en ny ungdomsuddannelse, der var mere end deresfemte ungdomsuddannelse med SU.Der er i dag ingen begrænsninger for antallet af ungdomsuddannelser, man kan modtage SUtil. Og SU-systemet giver ikke klare signaler om, at de unge skal færdiggøre deres uddannel-se.Vi skal bevare et godt SU-system. Men vi må samtidigt forvente af de unge, at de også gørderes, og at de ikke unødigt forlænger deres tid i uddannelsessystemet.Vi skal indrette vores SU, så systemet understøtter den udvikling, vi ønsker. De unge skal ik-ke vente så længe med at påbegynde deres videregående uddannelse. Langt flere skal gen-nemføre deres universitetsuddannelse på normeret tid. Og vi skal have nedbragt antallet afunge, der bruger tid på at påbegynde forskellige uddannelser uden et reelt sigte på at gen-nemføre.

I mange lande må de unge i vid udstrækning låne penge til at dække deres leveomkostninger– enten via offentlige låneordninger eller private lån. Sådan er det fx i Sverige og Norge.Regeringen vil holde fast i de grundlæggende elementer i det SU-system, vi har i dag. Vi skalsikre, at alle unge har økonomisk mulighed for at tage en uddannelse. Vi ønsker ikke at gåover til et system, hvor de unge skal optage meget store lån for at kunne studere.Men vi skal være klar til at målrette SU-systemet.Vi står i en ny økonomisk virkelighed, hvor det er vigtigt at foretage klare prioriteringer. Det eren virkelighed, som vil vare mange år frem. Det betyder, at vi må gøre tingene anderledes.Derfor må vi også se på vores SU-system og vurdere, om der er penge, som kan flyttes tilområder, hvor de gør mere gavn. Regeringen ønsker at styrke den danske økonomi ogDanmarks konkurrenceevne, så vi kan få genskabt økonomisk vækst og udviklet flere nye jobi den private sektor.

I år forventer vi at bruge næsten 19 mia. kr. på SU. Nogle af disse midler kan fremadrettetfrigøres ved at målrette systemet samtidig med, at vi opretholder det grundlæggende SU-system, vi kender i dag.På nogle områder er vores SU-system nemlig dyrere, end der er behov for. I fx Sverige harman et mindre generøst SU-system end i Danmark. Samtidigt tager svenske unge – medforældre uden eller med kort uddannelse – en videregående uddannelse i et omfang, der erpå niveau med Danmark.To eksempler på et dyrt system er:1. Relativ høj SU til de unge, der bor hjemmeI dag har alle unge over 18 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse, ret til SU påmindst 1.274 kr. om måneden. Det gælder også unge, som bor hjemme – herunder unge, derhar økonomisk velstillede forældre. Unge med mindre velstillede forældre kan desuden få etSU-tillæg.Unge, der går på en videregående uddannelse, og som bor hjemme, har i dag ret til et endnuhøjere beløb i SU hver måned – nemlig 2.860 kr. Beløbet udbetales uden hensyn til foræl-drenes indtægter.Med disse SU-beløb får de hjemmeboende unge penge fra det offentlige, som i en del tilfæl-de kan betyde, at studerende, der bor hjemme, har flere penge til forbrug end studerende,der er flyttet i egen bolig.I 2011 brugte vi i alt ca. 1,9 mia. kr. på SU til hjemmeboende unge i ungdomsuddannelser ogvideregående uddannelser.

2. SU bliver opreguleret med mere end fx dagpenge og kontanthjælpDet beløb, som de unge modtager i SU, sættes hvert år op i takt med lønudviklingen. Denneopregulering er normalt større end den opregulering, der gælder for andre indkomstoverførs-ler som arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og folkepension, og det gæl-der især i perioden 2016-23, hvor disse ydelser er omfattet af en afdæmpet regulering.Alle skal bidrage til at få Danmark godt igennem krisen og få skabt et godt grundlag for vækstog udvikling af job. Også de studerende må bidrage.Regeringen vil investere markant i de unges uddannelse: Til mange uddannelsespladser, tilhøj kvalitet i uddannelserne og til at sikre en fortsat fornuftig social balance, så alle ungeuanset social baggrund kan få en uddannelse. Men vi skal ikke afholde højere udgifter, endder er brug for.

1. SU i normeret tid til studerende, der starter deres videregåendeuddannelser mere end 2 år efter adgangsgivende eksamenNogle unge kan have brug for en pause mellem deres ungdomsuddannelse og deres videre-gående uddannelse for at blive afklaret om valg af uddannelse og i det hele taget blive stu-dieparate.I dag holder mange unge imidlertid flere års studiepause mellem den adgangsgivende eksa-men og den videregående uddannelse. Samtidig er de studerende på særligt de lange vide-regående uddannelser ofte længere om at gennemføre deres uddannelse end den normere-de studietid.Studiepause og ekstra studietid ud over, hvad uddannelserne er normeret til, er blandt devæsentligste årsager til, at danske unge afslutter deres uddannelse i en relativ høj aldersammenlignet med en række andre lande.Regeringen foreslår derfor, at studerende, der påbegynder deres videregående uddannelsemere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kun kan modtage SU på deres videre-gående uddannelse svarende til den normerede studietid. Ved studieskift gives der dog ogsåfor denne gruppe op til i alt 12 måneders ekstra SU. Studerende, der begynder mere end 2 årefter adgangsgivende eksamen får adgang til en udvidet lånemulighed ud over den kortereSU-periode. Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.Regeringen ændrer ikke på princippet om, at de studerende samlet set for en bachelor- ogkandidatuddannelse kan få SU i op til 12 måneder ud over normeret tid for de, der påbegyn-der deres videregående uddannelse inden for 2 år efter deres adgangsgivende eksamen.

Forslaget sender et klart signal om, at de unge skal tidligere i gang med en videregåendeuddannelse. Men der vil fortsat være mulighed for en pause på op til 2 år mellem den ad-gangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, uden at det ændrer den SU-ramme, som gælder i dag. Dermed vil de unge have et valg i forhold til påbegyndelse af de-res videregående uddannelse og længden af den tildelte periode med SU.Begrænsningen skal gælde fremadrettet for de studerende, der starter første gang på en vi-deregående uddannelse efter 1. juli 2014. Som en overgangsordning vil studerende med enadgangsgivende eksamen fra 2011 (”2011-årgangen”) kunne søge optagelse på de eksiste-rende regler i 2014.

2. Øgede krav til de studerende om fremdrift på studierne på devideregående uddannelserStuderende på de videregående uddannelser bliver forsinkede af forskellige årsager. I nogletilfælde skyldes det de studerende og deres studiekultur. I andre tilfælde skyldes det regler,fastsat fra enten centralt hold eller på institutionerne – fx fordi der er barrierer for, at de stude-rende kan få godkendt en meritoverførelse.Der skal derfor stilles øgede krav til både de studerende og uddannelsesinstitutionerne omhurtigere fremdrift på studierne.For at sikre, at SU kun gives til de studerende, der er studieaktive, foreslår regeringen, atstuderende fremover kun kan være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes, og atvurderingen af studieaktivitet fremadrettet skal ske automatisk.I dag stoppes SU-udbetalingerne først, når der er konstateret forsinkelser eller inaktivitet i 12måneder. Med virkning fra juli 2016 skal det kun være muligt at være op til 6 måneder forsin-ket med SU på en videregående uddannelse. Vurderingen af studieaktivitet vil fremadrettetske automatisk på grundlag af optjente ECTS-point.For at fremme en aktiv studiekultur foreslår regeringen samtidigt, at det bliver obligatorisk påde videregående uddannelser, at alle studerende tilmelder sig fag og prøver svarende til etfuldt studieår, og at muligheden for at melde fra afskaffes.Forslaget indebærer, at alle studerende automatisk tilmeldes prøver svarende til et fuldt stu-dieår, og at den nuværende mulighed for at framelde sig eksamen afskaffes, bortset fra sær-lige tilfælde. Fremover vil ikke-gennemførte prøver og eksaminer tælle som brug af ét af detre prøveforsøg. Forslaget skal gælde fra 1. juli 2014.

3. Nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktivstudiegennemførelseEn effektiv studiegennemførelse fordrer gode rammer. Det skal derfor sikres, at de studeren-de møder så få barrierer gennem studieforløbet som muligt. Det stiller samtidig krav til ud-dannelsesinstitutionerne og deres regelsæt samt det centrale regelsæt for uddannelserne, såansvaret ikke kun overlades til de studerende.Regeringen vil reducere de barrierer, som i dag skaber unødvendige forsinkelser for de stu-derendes gennemførelse af deres studier og sikre bedre muligheder for overgange og skiftmellem studier.Regeringen vil via nye regler sikre bedre rammer for merit, studieskift og optag. Tager enstuderende fag i udlandet eller på en anden dansk institution, skal forhåndsgodkendte opholdog fag også sikres merit. Samtidig skal der være bedre merit ved studieskift og praktikforløb.Overgangen mellem relevante bacheloruddannelser på universiteter og professionshøjskolerpå den ene side og kandidatuddannelser på den anden side skal gøres mere fleksibel veddels at minimere krav om faglig supplering, dels give de studerende mulighed for i højeregrad at kunne tage fag på deres kandidatuddannelse, inden bacheloruddannelsen er fuldført.Muligheden for to årlige optag eller studiestart kan også udbredes på videregående uddan-nelser, hvor det er relevant og passer med uddannelsens opbygning, så færre uddannelses-søgende behøver vente et helt år.Hvor det er muligt, skal de nye regler gælde fra juli 2014.

4. Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietidenDe største forsinkelser i studieforløbet er på universitetsuddannelserne. Her er studietiden igennemsnit på 6,1 år. Det er mere end 1 år længere end den normale normerede tid. Der ersamtidigt store forskelle i studietid på sammenlignelige uddannelser på forskellige universite-ter.Regeringen foreslår, at universiteterne forpligtes til at nedbringe den gennemsnitlige studietidmed 3,7 måneder.Allerede i dag får universiteterne i deres bevillinger en færdiggørelsesbonus afhængig af,hvor mange studerende der bliver færdige til tiden. Modellen justeres, så universiteterne fremmod 2020 forpligtes til at reducere studietiden med 3,7 måneder i forhold til det aktuelle ni-veau. Hvis universiteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevilling, og universiteternefår dermed en økonomisk tilskyndelse til at prioritere gode uddannelsesforhold og bedre stu-dietilrettelæggelse. For universiteter, der allerede ligger lavt i studietid, er målet at fastholdedet nuværende niveau.

5. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurserMange unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse med såkaldte gymnasialesuppleringskurser (GSK), enkeltfag på hf eller i gymnasierne.Supplerende undervisning kan fx være relevant, når den unges valg af fag på gymnasiet vi-ser sig ikke at passe med den videregående uddannelse, den pågældende gerne vil have.Der er i dag ubegrænset adgang til SU til supplerende forløb.Flere og flere unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse. Antallet af kursister ersåledes femdoblet de seneste 5 år og udgjorde i 2011 ca. 13.500. Det svarer i 2011 til ca.2.000 årskursister.Anvendelsen af supplerende kurser er imidlertid for ufokuseret. For mange vælger ikke atbenytte muligheden for kort intensiv supplering – de såkaldte turbokurser på 3-6 uger. Detbetyder, at for mange kommer senere i gang med en videregående uddannelse. Det betyderogså, at der udbetales SU til unødigt lange suppleringsforløb.Regeringen foreslår derfor, at det fremover kun skal være muligt at modtage SU til GSK påde såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelse. Samti-dig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister medgymnasial uddannelse.Med forslaget får de unge en større tilskyndelse til at benytte sig af kortere intensive forløb,hvis de vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse, og det vil gælde forløb igangsat ef-ter 1. juli 2014.

6. Højst fem ungdomsuddannelser med SUDer er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge kan påbe-gynde eller gennemføre med SU, eller hvor lang en periode, de kan modtage SU til ung-domsuddannelser, sådan som det kendes for de videregående uddannelser.Regeringen foreslår at indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.Loftet gælder også optagelse af et evt. SU-lån.Det er et klart signal om, at der også på ungdomsuddannelserne er et krav om fremdrift ogfærdiggørelse. Samtidig gør det SU-systemet mere robust over for de, der starter på en ud-dannelse uden egentligt sigte på gennemførelse.Det er vigtigt for regeringen, at elever med svage faglige eller personlige forudsætninger fort-sat har mulighed for at foretage nødvendige omvalg. Elever, der fx har svært ved at finde enpraktikplads, skal kunne søge over mod uddannelser med bedre praktik- og beskæftigelses-muligheder, samtidig med at de unge tilskyndes til at foretage et mere velovervejet studie-valg.Regeringen har taget en række initiativer i forhold til at nå en langsigtet løsning på praktik-pladsproblemet. Det er bl.a. sket ved en markant indsats i forhold til at tilvejebringe flere prak-tikpladser i virksomhederne, sikre en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten og ved atetablere flere og bedre skolepraktikpladser, praktikcentre mv.Regeringen vil som led i en kommende kontanthjælpsreform tage initiativ til, at unge, der om-fattes af uddannelsespålæg, kan opnå dispensation til fortsat at få adgang til SU, til trods forat SU'en i udgangspunktet er opbrugt.Forslaget om et loft på fem ungdomsuddannelser skal gælde efter 1. juli 2015.

7. Ændret SU til hjemmeboendeFor de studerende er der ofte store økonomiske fordele ved at bo hjemme. Det gælder uan-set alder og uanset om, man er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregåendeuddannelse.Som reglerne er i dag, er SU-støtten til de 18-19 årige, der er på en ungdomsuddannelse ogsom bor hjemme, højere end den børne- og ungeydelse, som forældrene modtager, indtil de-res barn fylder 18 år og bliver berettiget til SU. Ydelsen til husstanden stiger med mindst ca.400 kr. (før skat) om måneden. Unge med mindre velstillede forældre kan desuden få et SU-tillæg på op til ca. 1.600 kr. om måneden. I de fleste tilfælde vil man imidlertid ikke opleve, atleveomkostningerne stiger væsentligt, blot fordi den unge fylder 18 år.Med de nuværende SU-beløb til hjemmeboende vurderes det, at mange hjemmeboendemodtager penge fra det offentlige, som rækker ud over, hvad der er nødvendigt, når man borhjemme. I mange tilfælde betyder det, at studerende, der bor hjemme, kan have flere pengetil rådighed end studerende, der er flyttet i egen bolig.Regeringen foreslår, at reglerne for SU til alle hjemmeboende, der går på en ungdomsud-dannelse eller en videregående uddannelse, harmoniseres og ændres, så de studerende fåret grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Udover grundstipendiet ydes et SU-tillæg til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenesindkomst. Tillægget udgør samme beløb, som det tillæg, der i dag ydes til de 18-19-årigehjemmeboende i ungdomsuddannelserne, jf. nedenstående ændringer.

Regeringen foreslår endvidere, at SU'en bliver gjort afhængig af begge forældres indkomst –uanset om forældrene bor sammen eller ej. Samtidigt hermed forhøjes den maksimale ind-komstgrænse for berettigelse til fuldt SU-tillæg fra ca. 314.000 kr. til ca. 335.000 kr. og af-trapningen ændres. Reglerne om uddannelsesbidrag fastholdes, så begge forældre bidragerøkonomisk til de studerende.Forslaget skal gælde for hjemmeboende, der første gang modtager SU fra 1. juli 2015 og vilknytte SU-støtten mere målrettet til de studerendes reelle behov for støtte. Ydelsen vil isærblive lavere for hjemmeboende elever på ungdomsuddannelserne på 20 år og derover samtfor hjemmeboende studerende på de videregående uddannelser, hvis forældre har en højindkomst.Forslaget vil samtidig skabe større sammenhæng og større enkelhed i de offentlige ydelser tilbørn og unge. Og reglerne for hjemmeboende vil blive ens uanset alder, og uanset om deunge er på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.De ændrede regler for unge, hvis forældre er fraskilte, afspejler tendensen til, at der i stigen-de grad bliver aftalt fælles forældremyndighed ved skilsmisser, og at det må antages, at beg-ge forældre derfor i øget omfang bidrager med økonomisk støtte til de fælles børn.Regeringens forslag ændrer ikke på reglerne for udeboende unge. Der ændres heller ikke påkriterierne for, hvornår de unge betragtes som henholdsvis hjemme- eller udeboende.

8. Samme regulering af SU som af overførselsindkomster som fxdagpenge og kontanthjælpI dag sættes SU-beløbet hvert år automatisk op med en takt, som typisk vil være højere end,hvad der fremadrettet gælder for fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspensionog folkepension. Det betyder i praksis, at SU’en vil stige mere end andre overførselsindkom-ster, og at støtten til de studerende således vil vokse mere end ydelser til fx ledige.Regeringen foreslår derfor, at SU’en i perioden 2016-2023 reguleres med samme procentsom de øvrige indkomstoverførsler, dvs. satsreguleringsprocenten minus den afdæmpederegulering i medfør af skattereformen fra juni 2012.Forslaget vil indebære, at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end denellers ville være, men de studerende – ligesom modtagere af overførselsindkomster – vil op-leve, at deres ydelse i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft.

Reformen vil forbedre de offentlige finanser med2 mia. kr.Regeringens forslag vil bidrage til, at flere studerende gennemfører deres uddannelse pånormeret tid og at færre kommer unødigt sent i gang med en uddannelse. Tidligere studie-start og færre forsinkelser i uddannelserne vil mindske antallet af unge ikke-faglærte og øgeantallet af veluddannede erhvervsaktive. Det øger det gennemsnitlige uddannelsesniveau.Forslagene vil øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen på sigt svarende til 3.600 personer.Det højere uddannelsesniveau blandt de erhvervsaktive og øget beskæftigelse bidrager til atunderstøtte et fortsat højt løn- og velstandsniveau i Danmark.Samlet set vil forslagene forbedre de offentlige finanser med 2 mia. kr. i 2020. Regeringen fo-reslår, at råderummet anvendes til, at vi får styrket den danske økonomi og Danmarks kon-kurrenceevne, så vi kan få genskabt økonomisk vækst og udviklet flere nye job i den privatesektor. Det vil også være til glæde for de kommende nyuddannede.