BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 13: Erhvervsuddannelsesudvalgets rapport

Rapport for udvalgets fase I IndholdsfortegnelseIndledning ................................................................................................................................................................ 2Kapitel 1: Udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og rapportens opbygning ........................................................... 3Kapitel 2: Introduktion til erhvervsuddannelserne ............................................................................................ 5Kapitel 3: Udvalgets samlede indstilling ............................................................................................................ 13Bilagsliste ................................................................................................................................................................ 23Bilag 1: Udvalgets kommissorium.............................................................................................................................. 23Bilag 2: Udvalgets medlemmer................................................................................................................................... 23Bilag 3: Udvalgets forslagspapirer.............................................................................................................................. 23Bilag 4: Udvalgets forslag i forhold til praktikpladspakken fra 2012......................................................................... 23Bilag 5: Økonomiske forudsætninger for udvalgsarbejdet og økonomiske konsekvenser af forslagene............................. 23

Rapport for udvalgets fase I IndledningI Regeringens finanslovsforslag 2013 fremgår det, at Regeringen i efteråret 2012 vil nedsætte et udvalg,der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal fremlægge konkrete anbefalinger til langsigtede ogholdbare løsninger på praktikpladsområdet, herunder modeller for målretningen af erhvervsuddannel-serne mod unge under 25 år. Udvalget skal samtidig komme med forslag til nye tiltag, som styrker ogvidereudvikler de nuværende tilbud på erhvervsuddannelsesniveau i voksen- og efteruddannelsessyste-met, hvor ufaglærte voksne kan få et målrettet tilbud bl.a. baseret på erhvervede kompetencer.Udvalg om erhvervsuddannelser samt kompetencegivende uddannelser i voksen- og efteruddannelses-systemet (herefter erhvervsuddannelsesudvalget) blev nedsat i august 2012 med sættemøde den 28. au-gust 2012. Der er tale om et embedsmandsudvalg med deltagelse af Landsorganisationen i Danmark(LO), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Fi-nansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet (formand).Udvalgets samlede anbefalinger præsenteres for regeringen i foråret 2013. Denne rapport indeholderudvalgets del-rapportering for fase I af udvalgsarbejdet jf. nedenfor.

Kapitel 1: Udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og rapportens op-bygning Tilrettelæggelse af udvalgsarbejdetUdvalgets samlede opgaver i henhold til kommissoriet, jf. bilag 1, gennemføres i to faser. Opdelingen ito faser er tilrettelagt med henblik på, at første del-rapportering kan indgå som input til finanslovsfor-handlingerne for 2013, hvorefter arbejdet fortsætter i fase II, som afsluttes i foråret 2013.Udvalget skal bl.a. komme med konkrete anbefalinger til en langsigtet løsning på praktikpladsområdet,som skal afløse de nuværende etårige praktikpladspakker. Den nuværende praktikpladspakke udløbermed udgangen af 2012, og derfor skal udvalget komme med forslag, der allerede kan få virkning fra2013, og som derfor skal indgå i finanslovsforhandlingerne for 2013, efterfulgt af eventuel følgelovgiv-ning. Samtidig er det nødvendigt at udvalget fortsætter arbejdet i 2013, idet der er lagt op til større æn-dringer i erhvervsuddannelsessystemet, som ikke kan løses allerede i 2012, men kræver videre undersø-gelser og drøftelse ind i 2013. Udvalget fremlægger således med denne del-afrapportering en række for-slag, der udgør et første skridt i retningen af en grundlæggende og langsigtet løsning på praktikpladsom-rådet. Udvalgets samlede forslag fremlægges i foråret 2013.Fase I:Den første fase løb fra udvalgets nedsættelse den 28. august 2012 til 5. oktober 2012 og afsluttesmed nærværende del-afrapportering. I denne fase har udvalget behandlet de dele af kommissoriet, derangår:•Hvordan der sikres flere uddannelsesaftaler til understøtning af en reel uddannelsesgaranti,med tilhørendeunderpunkter, jf. kommissoriet side 3.•Hvordan der sikres skolepraktikpladser bl.a. i perioder med svage økonomiske konjunkturer, der understøtterarbejdsmarkedets behov og regeringens mål om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet,med tilhø-rende underpunkter, jf. kommissoriet side 3 – 4 øverst.Denne del-rapportering indeholder således udvalgets konkrete anbefalinger for tilvejebringelse af flerepraktikpladser, bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten samt styrkelse af skolepraktikordningen ogrelaterede ordninger og rammebetingelser for elever og institutioner, som tilsammen sikrer en bedre ogmere reel uddannelsesgaranti, jf. yderligere kapitel 3. Samtidig tager udvalget med denne del-rapportering stilling til, hvorvidt udvalgte initiativer i praktikpladspakken for 2012 skal videreføres ellerjusteres, jf. yderligere kapitel 4.Desuden har udvalget i fase I haft en indledende drøftelse af den af kommissoriets del om øget kvaliteti erhvervsuddannelserne, der angår:•Hvordan adgangskrav på et dokumenteret, evidensbaseret og administrerbart grundlag kan bidrage til at under-støtte, at flere unge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse,jf. kom-missoriet side 5.Udvalget har aftalt at fortsætte disse drøftelser og stille konkrete forslag på området i fase II af udvalgs-arbejdet, som afsluttes i maj 2013, jf. uddybning i kapitel 3.En række faktuelle papirer har tjent som grundlag for drøftelserne i fase I. De faktuelle papirer belyserdels de undersøgelsesspørgsmål i kommissoriet på side 4, der relaterer sig til fase I, dels øvrige faktuelle3

forhold, som udvalget har udbedt sig beskrevet som grundlag for drøftelserne. Selve drøftelserne ergennemført på baggrund af en række forslagspapirer, der er blevet justeret og afstemt undervejs i pro-cessen, og hvis endelige udformning findes i bilag 3.Samlet for fase I er det vigtigt at pointere, at forslagene for denne fase repræsenterer første del af ud-valgets samlede anbefalinger for at sikre grundlæggende og langsigtede løsninger på udfordringerne ierhvervsuddannelserne, herunder på praktikområdet. Udvalgets anbefalinger i fase I skal således nød-vendigvis skal ses i sammenhæng med anbefalingerne i fase II, som fremlægges for regeringen i foråret2013.Fase II:Anden fase af udvalgets arbejde forløber fra primo november 2012 til april/maj 2013.I denne fase skal udvalget behandle de dele af kommissoriet, der angår:•Hvordan erhvervsuddannelserne og i særlig grad praktikpladserne i højere grad kan målrettes de unge, samtidigmed at der sikres bedre tilbud til voksne,med tilhørende underpunkter, jf. kommissoriet side 4•[…] konkrete forslag til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre dem til mere attraktiveuddannelsestilbud,herunder tilhørende underpunkter inklusiv punkt om optagelseskrav somnævnt ovenfor, jf. kommissoriet side 5.Emnerne i fase II vedrører rammevilkårene for optagelse og gennemførelse af erhvervsuddannelserne.Derfor kan eventuelle forslag i fase II have betydning for de rammer og forhold, hvorunder uddannel-sesgarantien virker, ligesom de udgør en anden del af udvalgets samlede indstilling for at sikre langsig-tede og grundlæggende løsninger på erhvervsuddannelsesområdet.Rapportens opbygningRapporten indledes med en faktuel præsentation af erhvervsuddannelserne i kapitel 2. Præsentationentjener som grundlag for forståelsen af udvalgets konkrete forslag til ændringer i forhold til gældendeforhold.Kapitel 3 omfatter udvalgets samlede indstilling. Kapitlet gennemgår de forhold og målsætninger, somudvalget har lagt til grund for arbejdet i fase I og præsenterer udvalgets samlede konkrete anbefalingerfor fase I.Kommissoriet for udvalget og en liste over udvalgets medlemmer findes i bilag 1 og 2.Bilag 3 indeholder seneste versioner af de forslagspapirer, der har dannet grundlag for udvalgets drøf-telser. Forslagspapirerne uddyber indholdet af udvalgets samlede indstilling, og det bemærkes, at udval-get indstiller, at udmøntningen af initiativer gennemføres i overensstemmelse hermed.Bilag 4 indeholder en oversigt over udvalgets anbefalinger i fase 1 i forhold til initiativerne i praktik-pladspakken for 2012, der udløber med årets udgang. For hvert initiativ i den gamle aftale angives ud-valgets indstilling eller bemærkning vedrørende initiativet.Endelig indeholder bilag 5 et notat om de økonomiske forudsætninger for udvalgets arbejde samt be-regninger over forslagenes økonomiske konsekvenser foretaget af Ministeriet for Børn og Undervis-ning.4

Kapitel 2: Introduktion til erhvervsuddannelserne Introduktion til erhvervsuddannelserneEn erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Det betyder, at uddan-nelsen bygger på forudsætninger opnået i grundskolen. En afsluttet erhvervsuddannelse giver direkteadgang til arbejdsmarkedet som faglært.Der findes i alt 109 erhvervsuddannelser fordelt på 12 indgange. En erhvervsuddannelse er opdelt i etgrundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet består af skoleundervisning, men kan erstattes af grund-læggende praktisk oplæring i en virksomhed på baggrund af en ny mesterlæreaftale mellem elev og virk-somhed. Grundforløbet afsluttes med en prøve, hvor det vurderes, om eleven har opnået de kompe-tencer, som kræves for at begynde i hovedforløbet.Hovedforløbet i erhvervsuddannelserne veksler mellem praktikperioder og skoleundervisning, dvs. etvekseluddannelsesprincip. Praktikuddannelsen skal som udgangspunkt foregå i en eller flere virksom-heder, der har indgået uddannelsesaftale med eleven. Men elever, der ikke opnår en uddannelsesaftalemed en virksomhed, har mulighed for – eventuelt efter gennemførelse af et overgangskursus – at gen-nemføre praktikuddannelse i skolepraktik i de uddannelser, der udbydes med skolepraktik, indtil elevenopnår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Uddannelsen afsluttes med en svende- eller skoleprø-ve.Erhvervsuddannelserne er offentlige uddannelser, hvor de generelle rammer fastsættes af Ministerietfor Børn og Undervisning. Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i styringen og udviklingen aferhvervsuddannelserne. Hver af de 109 erhvervsuddannelser er tilknyttet et fagligt udvalg, som er sam-mensat af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældende jobområde, som uddannelsen retter sigmod. De faglige udvalg bestemmer indholdet i reglerne om de enkelte uddannelser inden for de gene-relle rammer: Uddannelsesmål, niveaukrav, varighed, struktur, praktikuddannelse mv. De faglige udvalgskal efter behov tage initiativ til etablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Udvalgenes op-gaver er lovfæstet i erhvervsuddannelsesloven.Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) er bredt sammensat af arbejdsmarke-dets parter, skoleforeninger, lærerorganisationer og elevorganisationer. Rådet har til opgave at rådgivebørne- og undervisningsministeren på et overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede ud-dannelser. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.Vekseluddannelsesprincippet og den tætte involvering af arbejdsmarkedets parter sikrer, at uddannel-serne har en stor arbejdsmarkedsrelevans, som bidrager til, at de færdiguddannede har en høj beskæfti-gelsesfrekvens samt at Danmark har en relativ lav ungdomsarbejdsløshed set i et internationalt perspek-tiv.UddannelsesgarantiDer er uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne. Uddannelsesgarantien gælder inden for en indgang.Det betyder, at alle elever, som gennemfører et grundforløb i en bestemt indgang, har mulighed for atafslutte et hovedforløb inden for samme indgang. Som udgangspunkt skal eleven indgå en uddannel-sesaftale med en virksomhed. Kan eleven ikke finde en praktikplads inden for den uddannelse, som han5

eller hun gerne vil have, skal eleven søge og acceptere praktikplads inden for en anden uddannelse isamme indgang. Hvis eleven ikke kan tilbydes en praktikplads, tilbydes eleven i stedet at begynde på enuddannelse i et skolepraktikforløb eller eventuelt at fortsætte i en af de tre uddannelser, der ikke gen-nemføres med praktik i en virksomhed.Langt de fleste elever i skolepraktik opnår på et tidspunkt i uddannelsesforløbet en uddannelsesaftalemed en virksomhed. Få elever afslutter deres forløb i skolepraktik og disse elever kan have haft uddan-nelsesaftaler undervejs i uddannelsesforløbet.Vekseluddannelser, skolepraktik, karensperiode og EMMA-kriterierErhvervsuddannelserne bygger som nævnt på vekseluddannelsesprincippet. Erhvervsuddannelserneveksler således mellem skoleundervisning og praktikperioder, der gensidigt understøtter hinanden. Ele-ven indgår uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed på baggrund af en uddannelsesaftale. Der fin-des en række forskellige aftaleformer. Det giver fleksibilitet til at udnytte praktikpladspotentialet i virk-somhederne. Aftaleformerne er følgende:Den almindelige aftale: Aftalen omfatter minimum hovedforløbet af uddannelsen, og eleven er i virk-somheden i alle uddannelsens praktikperioder.Ny mesterlære: Her indgår eleven en uddannelsesaftale med en virksomhed og tilegner sig de nødven-dige kompetencer fra grundforløbet i det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomhe-den – eventuelt suppleret med kortere skoleophold.Kort uddannelsesaftale: Aftalen skal indeholde mindst ét skoleophold og én praktikperiode i hovedfor-løbet. Den korte uddannelsesaftale er velegnet til virksomheder, der enten er meget specialiserede ogderfor ikke kan tage eleven under hele uddannelsen, eller til virksomheder, som ikke ønsker at påtagesig et helt uddannelsesforløb.Kombinationsaftale: Eleven indgår aftaler med to eller flere virksomheder. Tilsammen skal delaftalerneomfatte hele uddannelsen.Restaftale: Aftalen dækker elevens resterende uddannelse. Anvendes når eleven har gennemført dele afsin uddannelse i skolepraktik eller uforskyldt har mistet en anden uddannelsesaftale – fx pga. konkurs.Delaftale: En aftale for elever i skolepraktik om praktikuddannelse. Aftalen kan ikke indeholde skole-undervisning. Elever i delaftaler er fortsat optaget i skolepraktik og fortsætter heri efter afslutning afdelaftalen.Dertil kommer EUD+, hvor eleven gennemfører en uddannelse uden uddannelsesaftale, på baggrund afen realkompetencevurdering og en individuel uddannelsesplan, og efter at have gennemført trin 1 ogsiden har haft lønnet arbejde inden for feltet i en perioden på mindst 6 måneder, samt muligheden forpraktik i udlandet (PiU), dvs. eleven kan tage en del eller hele praktikken i udlandet.En elev, der har afsluttet et grundforløb uden at få en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mu-lighed for at komme i skolepraktik, indtil eleven kan opnå en uddannelsesaftale. Skolepraktik er en må-de, hvorpå elever kan gennemføre praktikdele uden at være i praktik i en virksomhed. I stedet foregården praktiske oplæring på en skole. Eleven kan optages, hvis vedkommende to måneder efter at haveafsluttet et adgangsgivende grundforløb(karenstid) ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, og hvisuddannelsen udbydes med skolepraktik.

Elever i skolepraktik skal opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldteEMMA-kriterier.Det betyder, ateleverne skal være Egnede, geografisk Mobile, fagligt Mobile og Aktivt praktikpladssøgende. I praksisvil det sige, at elever i skolepraktik løbende skal søge og modtage tilbud om praktikpladser, at de skalvære villige til at søge praktikpladser i hele landet, og at de skal være villige til at tage en praktikpladsinden for en anden uddannelse end den primært ønskede, hvis det ikke medfører tab af uddannelsestid.Desuden findes der pt. tre skolebaserede uddannelser – det vil sige erhvervsuddannelser uden praktik-ophold. Det drejer sig om byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og web-integrator. Hertilkommer landbrugets lederuddannelse, som er et trin i landbrugsuddannelsen.Adgangskrav til uddannelserne, herunder uddannelsesparathedsvurderingDer er som udgangspunkt frit optag til erhvervsuddannelserne. For at blive optaget til en erhvervsud-dannelses grundforløb skal eleven have opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Derudoverskal eleven enten have en uddannelsesaftale med en virksomhed eller, hvis eleven kommer direkte fra 9.eller 10. klasse, være erklæret uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Eleverne ansesfor uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendigefor at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever over 18 år og elever, der ikke søger om optagelsedirekte efter 9. eller 10. klasse, skal ikke erklæres uddannelsesparate, og har ret til at begynde i et grund-forløb.Den enkelte skole kan desuden fastsætte krav til ansøgerens danskkundskaber ved optagelsen til grund-forløbet eller en uddannelses hovedforløb. Kravene vil dog ikke kunne finde anvendelse for elever, derhar indgået uddannelsesaftale.Endelig kan det faglige udvalg i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangenfra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførelseaf fag og niveauer, herunder eventuelle bestå-krav, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for atopnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer (”gærdehøjder”). Kraveneskal kunne opfyldes inden for den vejledende varighed af grundforløbet med de forudsætninger, som ialmindelighed kan forventes, at elever besidder ved afslutningen af grundskolens 9. klasse.Adgangsbegrænsning til uddannelser og skolepraktik (kvotepladser)Nogle uddannelser er mere populære end andre, hvorfor det har været nødvendigt at indføre adgangs-begrænsning til visse uddannelser, dels af beskæftigelsesmæssige årsager, dels for at undgå, at eleverbegynder på en uddannelse, hvor de senere har svært ved at få eller slet ikke kan få en praktikplads. Iadgangsbegrænsede uddannelser skal elever have en uddannelsesaftale for at kunne begynde i uddannel-sens grundforløb eller optages inden for en kvote.Følgende 12 uddannelser er pt. adgangsbegrænsede: beklædningshåndværker, digital media, film- og tv-produktionsuddannelsen, fitnessinstruktør, fotograf, frisør, kosmetiker, mediegrafiker, sundhedsser-vicesekretær, teater-, udstillings- og eventtekniker, veterinærsygeplejerske samt guld- og sølvsmedeud-dannelsen.Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik. I øjeblikket er der 47 ud-dannelser, der udbydes med skolepraktik. Af forskellige hensyn udbydes de øvrige erhvervsuddannelserikke med skolepraktik, men er optaget på den såkaldte negativliste. Når uddannelser ikke udbydes med7

skolepraktik (er på negativlisten), skyldes det, at praktik ikke meningsfuldt kan tilrettelægges på skole (fxredder), at det vil være voldsomt omkostningstungt (fx flymekaniker eller kranfører), eller at uddannel-sen har et meget lille volumen (fx beslagsmed). Endvidere optages nye uddannelser automatisk på nega-tivlisten. Der er pt. 82 uddannelser på negativlisten, hvoraf et antal er nedlagt, dvs. der optages ikke nyeelever i uddannelser.For de uddannelser, der udbydes med skolepraktik, er der for enkelte fastsat adgangsbegrænsning tilskolepraktik (kvotepladser). Dette er indført for at værne om vekseluddannelsesprincippet. Dels fordider opstod en uhensigtsmæssig brug af skolepraktik, ved at virksomhederne ikke indgik uddannelsesaf-tale, før eleven havde været en periode i skolepraktik. Dels af hensyn til beskæftigelsesmulighederne forelever uddannet i skolepraktik, sådan at eleverne ikke bliver uddannet til arbejdsløshed, fx fordi uddan-nelsen er meget populær. Der er pt. adgangsbegrænsning til skolepraktik på følgende 11 uddannelser:Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, data- og kommunikationsuddannelsen, dyrepasser,elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, kontoruddannelse med speciale, lastvognsmekaniker,personvognsmekaniker, snedker, teknisk designer samt træfagenes byggeuddannelse. På baggrund afaktiviteten i første halvår af 2012 vurderes det, at kvoteudnyttelsesgraden i 2012 vil være cirka 60 pct.a) ElevkarakteristikaTabel 1viser tilgang, afbrud, fuldførte og fuldførelsesprocent på erhvervsuddannelserne fra 2008-2011.Tabel 1 Tilgang, afbrud, fuldførte og fuldførelsesprocent på EUD, 2008-2011200820092010Antal eleverTilgang i alt*55.27757.70359.997- heraf grundforløb44.35947.54549.123- heraf hovedforløb38.34937.68139.739Afbrudte**24.94123.16725.088Fuldførte30.55031.66131.710Fuldførelsesprocent56%54%53%

Anm.: Data er eksklusive erhvervsgrunduddannelsen.* Samme elev kan have tilgang på såvel grund- som hovedforløb i samme år men tælles kun som én tilgang under ”Til-gang i alt”. Tilgangen af grund- og hovedforløb kan derfor ikke summeres.** Antallet af afbrudte på de erhvervsfaglige uddannelser det seneste år (2011) skal fortolkes med varsomhed. Det skyl-des at tallet omfatter elever, der på opgørelsestidspunktet (1-10-2011) har fuldført et grundforløb og endnu ikke påbe-gyndt et hovedforløb hvorved de statistisk fortolkes som afbrudte på den erhvervsfaglige uddannelse. Tilsvarende vil endel af de elever, der har afbrudt et grundforløb eller et hovedforløb erfaringsmæssigt genoptage deres uddannelsesforløbefter opgørelsestidspunktet hvorved en senere opdatering vil vise færre afbrudte. Det præcise antal afbrudte kendesderfor først senere.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank

starter på et hovedforløb er således i gennemsnit 3,5 år ældre, end de elever, som afslutter et grundfor-løb. Der er ikke tale om samme population. 66 procent af eleverne med en igangværende uddannelses-aftale er under 25 år, mens 73 procent af de praktikpladssøgende elever er under 25 år. De unge under25 år udgør dermed en større andel af de praktikpladssøgende.Ministeriet for Børn og Undervisning bruger beskæftigelsesfrekvenser som en del af tilsynet med er-hvervsuddannelserne. Frekvenserne er en parameter for, hvor relevante erhvervsuddannelserne er iforhold til arbejdsmarkedets behov, og som indikator for hvilken effekt erhvervsuddannelsessystemethar. Beskæftigelsesfrekvensen for elever, der har afsluttet en erhvervsuddannelse, har været faldende fra83 pct. for elever færdiguddannet i 2005 til 73 pct. for elever færdiguddannet i 2009 og opgjort åretefter endt uddannelse. Udviklingen skal ses i sammenhæng med finanskrisen og dens eftervirkninger.PraktikpladsudviklingenUdviklingen fra 1993-2012Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 1993 til 2011 er vist i figur 1. Antallet af indgåede ud-dannelsesaftaler på årsbasis har svinget mellem ca. 27.000 og ca. 40.000 aftaler ekskl. aftalerne på social-og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som først er omfattet af statistikkenfra 2010. Tages disse uddannelser med blev der i 2011 indgået ca. 48.000 uddannelsesaftalerFigur 1: Igangværende aftaler, indgåede aftaler og praktikpladssøgende elever for øvrige uddannelser og alle uddannelser,1993 – 2011.

Fra 2003 til 2007 er udviklingen på praktikpladsområdet meget positiv. Antallet af indgåede og igang-værende aftaler vokser, mens antallet af praktikpladssøgende og elever i skolepraktik falder. I periodenstiger antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 37 procent. Efter 2007 vender den positive udvikling.Fra 2007-2009 falder antallet af indgåede aftaler med 27 procent, og i 2009 er antallet af indgåede ud-dannelsesaftaler på niveau med 2003. Tendensen er dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 stiger antallet afindgåede uddannelsesaftaler med 22 procent, men flader ud i 2011. Antallet af igangværende aftalerstiger med 21 procent fra ultimo 2003 til ultimo 2007, men falder herefter med henholdsvis 11 procenti 2009 og 3 procent i 2010. Fra 2010 til 2011 er antallet stort set konstant. Udviklingen efter 2007 skalses i sammenhæng med finanskrisen og dens eftervirkninger.Figur 3 viser antal praktikpladssøgende elever og elever i skolepraktik fra 2003 til 2011. Det ses, at antalelever i skolepraktik har svinget fra mere end 7.000 i 2003 til under 2.000 i 2008 for derefter at stige tilca. 4.000 ved udgangen af 2011. Antallet af praktikpladssøgende, som også omfatter elever i skoleprak-tik, er svinget i samme takt som skolepraktikken men på et højere niveau.

Den aktuelle situationTabel 2giver et billede af den aktuelle situation. Tabellen viser, at der de seneste 12 måneder er indgået46.776 uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til sammeperiode året før. Ny-tilgangen til skolepraktik de seneste 12 måneder er på 5.432 elever, hvilket er enstigning på 24 pct. i forhold til samme periode sidste år. Ved udgangen af juli 2012 var ca. 4.800 elever igang med en erhvervsuddannelse med brug af skolepraktik. Desuden var ca. 10.900 elever praktikplads-søgende. Heraf var ca. 2.800 praktikpladssøgende 0-2 måneder efter afsluttet grundforløb (karensperio-den), ca. 4.500 var praktikpladssøgende i skolepraktik mere end to måneder efter afsluttet grundforløb,mens ca. 3.600 var praktikpladssøgende uden for skolepraktik mere end to måneder efter afsluttetgrundforløb.

PraktikpladspakkerneDer er i perioden 2009-2012 løbende taget en række ekstraordinære initiativer for at sikre et tilstrække-ligt antal praktikpladser i en tid, hvor dansk økonomi er udfordret.Dette er sket gennem følgende aftaler om praktikpladspakker:-”Aftale om en praktikpladspakke” (7. maj 2009)-”Udvidelse af skolepraktikken i 2009”(18. juni 2009),-”Flere unge i uddannelse og job” (Ungepakke II) (5. november 2009)-”Flere praktikpladser” (1. november 2010)-”En forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012” (15. november 2011).Aftalerne forlængede og udvidede indsatsen for flere praktikpladser fra et mål på 5.200 ekstra pladser i2010 til et mål på 10.400 ekstra pladser i 2012 for at imødegå eftervirkningerne af finanskrisen.

Kapitel 3: Udvalgets samlede indstilling Baggrund for udvalgets drøftelserRegeringens målsætning er, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannel-se i 2015 og at der samtidig sker en styrkelse af ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne ertiltænkt en central rolle i forhold til at sikre 95-pct.-målsætningen.Regeringen har derfor igangsat et udvalgsarbejde med arbejdsmarkedets parter, som skal komme medanbefalinger til mere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet og til øget kvaliteti erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre dem til mere attraktive uddannelsestilbud.Erhvervsuddannelserne i Danmark er vekseluddannelser. Dvs. eleverne undervises skiftevis på en skoleog er i lønnet praktik i en virksomhed på grundlag af en særlig ansættelseskontrakt (uddannelsesaftale).Denne uddannelsesmodel giver eleverne gode beskæftigelsesudsigter efter endt uddannelse og bidragertil en lav ungdomsarbejdsløshed set i et internationalt perspektiv.Vekseluddannelsesprincippets styrke ligger i, at eleverne gennem vekselvirkningen mellem skoleunder-visning og virksomhedspraktik får et samlet læringsudbytte med en høj grad af erhvervsmæssig rele-vans, og at virksomhederne tager et medansvar for at uddanne den fremtidige faglærte arbejdskraft -med en samlet høj beskæftigelsesfrekvens til følge.Vekseluddannelsesprincippet bygger på, at der er match mellem det antal praktikpladser, virksomhe-derne stiller til rådighed, det fremtidige behov for uddannet arbejdskraft og elevernes uddannelsesøn-sker. Denne balance kan blive udfordret af konjunkturudsving. Det er senest set i forbindelse med ef-tervirkningerne af finanskrisen, hvor der er opstået et fald i antallet af praktikpladser. Dertil kommer enubalance mellem virksomhedernes udbud af praktikpladser og elevernes efterspørgsel efter praktikplad-ser samt en ubalance mellem virksomheders krav og forventninger til eleverne og elevernes faktiskekompetencer.Mangel på praktikpladser medfører også et frafaldsproblem. Erhvervsuddannelserne oplever et alt forstort frafald, hvor for mange elever bl.a. falder fra, fordi de efter endt grundforløb ikke opnår en ud-dannelsesaftale med en virksomhed, og fordi de enten ikke har mulighed for at få en skolepraktikpladseller ikke ønsker en skolepraktikplads bl.a. som følge af, at den generelt set har lav prestige, at skole-praktikydelsen er lavere end elevlønnen, og at den betragtes som en nødløsning i forhold til praktik-plads i en virksomhed. Endvidere falder nogle elever fra erhvervsuddannelserne, fordi de ikke er til-strækkeligt motiverede eller ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsud-dannelse.Det er udvalgets opfattelse, at den nuværende udformning af skolepraktik og uddannelsesgarantienbidrager til at skabe tvivl om erhvervsuddannelserne og skader uddannelsernes omdømme, hvilket igenindvirker på søgningen til uddannelserne og med frafald i grundforløb og hovedforløb til følge.

Løsningerne har bl.a. været at indføre midlertidige præmieringsordninger til virksomheder, der opretterpraktikpladser, at åbne for flere skolepraktikpladser, som kan tilbydes, når eleverne ikke kan opnå enrelevant praktikplads samt tiltag og indsatser af forskellig karakter for at modvirke frafaldet i uddannel-serne. Disse løsninger har ikke vist sig tilstrækkelige i forhold til at løse de grundlæggende udfordringerpå praktikpladsområdet, herunder at nedbringe frafaldet, ligesom midlertidige ordninger bidrager til atskabe usikkerhed for både uddannelsesinstitutioner og elever.Udvalget har derfor bl.a. fået til opgave at komme med konkrete anbefalinger til mere grundlæggendeog langsigtede løsninger på praktikpladsområdet.I denne rapport præsenteres resultaterne af udvalgsarbejdet i fase 1 i form af en række forslag, somtilsammen skal sikre en bedre uddannelsesgaranti og bidrage til tilvejebringelsen af flere praktikpladser.Udvalget forventer, at forslagene vil reducere den del af frafaldet, som skyldes barrierer knyttet til vek-seluddannelsesprincippet, visse områder af erhvervsuddannelsessystemets indretning og ubalancer påpraktikpladsområdet. Med disse forslag tages således et første vigtigt og grundlæggende skridt i retningaf at løse udfordringerne på erhvervsuddannelsesområdet.Det skal imidlertid bemærkes, at de foreslåede løsninger i fase 1 er nødvendige men ikke tilstrækkelige iforhold til at løse udfordringerne på bl.a. praktikområdet. Udvalget vil derfor arbejde videre i fase 2med emner, der kan ændre rammevilkårene for optagelse og gennemførelse af erhvervsuddannelserne,og som kan bidrage til, at flere unge får mulighed for at komme i virksomhedspraktik. Anbefalingernefra fase 2 vil sammen med forslagene fra arbejdet i fase 1 udgøre udvalgets samlede indstilling for engrundlæggende og langsigtet løsning af praktikpladsudfordringerne.Udvalget skal hermed understrege, at udvalgets samlede indstilling for engrundlæggende og langsigtetløsning af praktikpladsudfordringerne også omfatter udvalgets fortsatte arbejde i fase 2. Forslagene idenne rapport repræsenterer således en del-afrapportering af udvalgets samlede arbejde, og forslagene ifase 1 og fase 2 vil udgøre en samlet helhed, som nødvendigvis skal ses i sammenhæng.Emner i udvalgsarbejdets fase 2 er bl.a:••Hvordan erhvervsuddannelserne kan målrettes unge,Hvordan der kan sikres attraktive tilbud målrettet ufaglærte voksne som alternativ til de er-hvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder udvikling af de nuværende modeller i form afGVU og AMU-forløb, samt hvordan merit og godskrivning i erhvervsuddannelserne og real-kompetencevurdering i voksen- og efteruddannelserne kan styrkes,Ændring af erhvervsuddannelsernes struktur (indgange, grundforløb, speciale- og trindeling)Hvordan uddannelsernes kvalitet kan styrkes gennem bedre muligheder for, at eleverne opnårhøjere faglige niveauer, kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt studiekompe-tencer, samtHvordan optagelseskrav kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige forud-sætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse, herunder konkrete forslag til nye ellerskærpelse af eksisterende optagelseskrav for optagelse på grundforløb og hovedforløb. Detteskal også bidrage til en bedre afstemning mellem praktikvirksomheders forventninger og ele-vernes kompetencer. Optagelseskrav til hovedforløb skal fortsat kunne nås af en elev, som op-14

tages i erhvervsuddannelserne på baggrund af en afsluttet 9. klasse, herunder evt. optagelses-krav, som udvalget måtte foreslå som følge af drøftelserne i fase 2.Målsætninger bag forslagene for en grundlæggende og langsigtet løsning på praktikpladsom-rådetUdvalget har lagt til grund, at arbejdsmarkedet fortsat har behov for færdiguddannede på erhvervsud-dannelsesniveau i betydeligt omfang for at fastholde arbejdspladser, produktion og udvikling til gavnfor virksomhedernes indtjeningsmuligheder, beskæftigelsen og velfærden i Danmark.Udvalget har tillige lagt til grund, at erhvervsuddannelserne fortsat skal give de unge et godt grundlagfor et fremtidigt arbejdsliv og bidrage til de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demo-kratisk samfund. Samtidig skal erhvervsuddannelserne fortsat bidrage til de unges personlige udviklingog give et godt grundlag for eventuel videre uddannelse.Det er derfor en målsætning for udvalgets arbejde, at uddannelserne skal være mere attraktive for deunge, og at det fortsat skal være attraktivt for virksomhederne at deltage i uddannelsen af de unge ogansætte de færdiguddannede.Det er samtidig en målsætning for udvalgets arbejde, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddan-nelse, så arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft sikres fremadrettet, herunder skal de ungesikres en bedre uddannelsesgaranti.De foreslåede løsninger skal således bidrage afgørende til at øge erhvervsuddannelsernes gennemskue-lighed og omdømme blandt de unge og deres forældre. Desuden skal de foreslåede løsninger bidrageafgørende til, at flere virksomheder stiller praktikpladser til rådighed, og at uddannelsernes kvalitet øges.Udvalget fastholder, at vekseluddannelsesprincippet med praktik i virksomheder fortsat skal være detbærende element i erhvervsuddannelserne.Det er derfor en målsætning for udvalgets arbejde, at de langsigtede og grundlæggende løsninger påudfordringerne på praktikpladsområdet er med til at fastholde den danske model for vekseluddannel-sesprincippet. Samtidig skal det sikres, at de unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, også har reelmulighed for samt tilstrækkelige personlige og faglige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsud-dannelse og få et uddannelsesbevis, herunder så vidt muligt at gennemføre uddannelsen med praktik ien virksomhed.Udvalget er på ovenstående grundlag enigt om, at der skal være tale om løsninger, der bygger på vek-seluddannelsesprincippet i en videreudviklet form. Løsningerne skal bidrage til at udjævne konjunktur-bestemt mangel på praktikpladser, sikrer eleverne en bedre og mere reel uddannelsesgaranti og overflø-diggøre midlertidige løsninger, der aftales som en del af de årlige finanslove. Løsningerne skal medvirketil, at flere gennemfører erhvervsuddannelserne, heraf flest muligt i virksomhedspraktik, at frafaldetnedbringes og at kvaliteten af uddannelserne øges.Udvalgets indstillingUdvalget indstiller, at der gennemføres en række tiltag, der sikrer en bedre og mere reel uddannelsesga-ranti for eleverne, samtidig med at praktikpladspotentialet i virksomhederne skal udnyttes fuldt ud, så15

flest mulige gennemfører en erhvervsuddannelse med praktik i en virksomhed. Det kræver bl.a. gen-nemgribende ændringer i rammerne for skolepraktik og det praktikpladsopsøgende arbejde samt enomlægning af styringen for adgangen til uddannelserne.Derudover tilkendegiver udvalget som repræsentanter for staten, regioner, kommunerne og de privatearbejdsgivere, at staten, regionerne, kommunerne og de private arbejdsgiverne hver for sig og i fælles-skab fremadrettet skal arbejde for at opretholde det nødvendige antal praktikpladser med henblik på atsikre, at flest mulige gennemfører en erhvervsuddannelse med virksomhedspraktik.For staten, regionerne og kommunerne tages der udgangspunkt i ”Aftale om flere praktikpladser i2011” og ”Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012”. Dvs. 250 pladser i staten og1.950 pladser i kommunerne og regionerne. Der tages endvidere udgangspunkt i, at kommunerne ogregionerne lever op til dimensioneringsaftalen fra 17. juni 2007.KL og Danske Regioner bemærker, at en sådan tilkendegivelse forudsætter en afklaring af finansie-ringsgrundlaget.Desuden finder udvalget, at offentlige institutioner i forhold til deres udbud og ved partnerskaber m.m.mellem den offentlige og den private sektor skaloverveje, hvordan den udbudte opgave kan medvirketil flere praktikpladser. Det bemærkes dog, at der i udvalget er forskellige vurderinger af, hvordan detmest hensigtsmæssigt kan ske.For en konkretisering af forslagene henvises til vedlagte bilag. Bilagene har dannet grundlag for udval-gets drøftelser og følgelig for nærværende indstilling.Etablering af praktikcentreUdvalget foreslår, at der etableres praktikcentre. Formålet med praktikcentre er at fremme anvendelsenaf praktikpladskapaciteten og hjælpe eleverne til i videst muligt omfang at komme i virksomhedspraktiksamt øge kvaliteten i skolepraktik gennem en samlet model for afholdelse af praktikuddannelse på etpraktikcenter. Denne model indebærer en omlægning af skolepraktik, og praktik i virksomheder gen-nem et øget samspil med delaftaler, korte uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og praktik i udlandetsamt i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning. Skolepraktik er således en integreret del afpraktikcentrene, men i en ny ramme, hvorved skolepraktikken omlægges til praktikuddannelse i prak-tikcentre.Praktikcentrene er koordinerende enheder på erhvervsskoler, som får ansvar for at sikre den samledeuddannelse inklusive den praktiske oplæring for de elever, som ikke opnår en fuld uddannelsesaftalemed en virksomhed. Centrene etableres med afsæt i de erfaringer, der gøres med de igangværende for-søg med praktikcentre.Praktikcentret indgår i forbindelse med optagelse af en elev på praktikcentret en gensidigt forpligtendeaftale, en skoleaftale, med eleven om elevens uddannelse, som på nye måder skal veksle mellem skole-undervisning og praktikuddannelse på praktikcentret og i virksomheder, som centret samarbejder med.Skoleaftalen skal også bruges som redskab i forhold til dialogen mellem eleven og skolen om periodenefter grundforløbets afslutning og før undervisningens begyndelse, jf. forslag om afskaffelsen af ka-16

rensperioden, med særligt fokus at hjælpe eleven til at opnå en uddannelsesaftale med en virksomhedog elevens aktive praktikpladssøgning.Ved skoleaftalen får både eleven og skolen nogle rettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsensgennemførelse. Skoleaftalen skal bl.a. indeholde en plan for elevens praktikuddannelse med tilhørendeskoleundervisning, aftaler om hvordan EMMA-kravene opfyldes, og hvornår eleven forventes at nåuddannelsens mål, samt hvordan der følges op på planen. Skoleaftalen er ikke en ansættelsesaftale, ogretstillingen for elever, virksomheder og skoler skal analyseres nærmere, inden der kan fastsættes regler.Praktikcentret tilrettelægger og koordinerer således hele elevens uddannelsesforløb og arbejder for, ateleven er mest mulig i praktik i virksomheder. Det skal ske gennem et mere professionelt og systema-tisk arbejde med alle aftaleformer i en fleksibel model, jf. ovenfor. I de i udgangspunktet kortere perio-der, hvor centret ikke kan tilvejebringe praktik i en virksomhed, suppleres uddannelsesforløbet medpraktisk oplæring i centret. Elever, der ikke opnår en praktikplads i en virksomhed, indgår således i etuddannelsesforløb bestående af praktik i en virksomhed og praktisk oplæring på praktikcentret.Denne model for praktikcentre vil øge uddannelsesforløbenes kvalitet og attraktivitet for de unge ogbringe frafaldet ned i forhold til den nuværende skolepraktikordning. Desuden vil modellen aktivere etuudnyttet praktikpladspotentiale i virksomheder med fx kort planlægningshorisont, meget specialiseredevirksomheder og virksomheder, der ikke har haft elever før, herunder internationale virksomheder medhovedsæde i lande uden vekseluddannelsessystemer. Centrene forventes også at kunne bidrage med enbedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten på de beskæftigelsesområder, hvor der er eller opstår ledigepraktikpladser i forbindelse med anvendelse af sociale klausuler, partnerskaber m.m. mellem den offent-lige og den private sektor. Endelig skal praktikcentrene bidrage til nytænkning af den praktiske oplæringved i videst muligt omfang at arbejde med reelle opgaver, som giver mening for eleverne og afspejlerarbejdsvilkårene i en virksomhed.Praktikcentre skal ses som en videreudvikling af vekseluddannelsesprincippet. Det er vigtigt for udval-get, at praktikcentrenes virke ikke udhuler markedet for praktikpladser i virksomhederne og i den of-fentlige sektor. Et centralt element heri er, at praktikcentre og elever altid skal have en klar økonomisktilskyndelse til at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed med overenskomstmæssig løn forkortere eller længere perioder. Antallet af uddannelsesaftaler og brugen af skolepraktik skal overvågesmed henblik på at sikre, at der ikke opstår ubalancer mellem brugen af skolepraktik og ordinære uddan-nelsesaftaler om virksomhedspraktik.Resultaterne af praktikcentrenes virke følges nøje gennem nøgleindikatorer, så eventuelle utilsigtedeforskydninger i skolers og virksomheders brug af praktikcentre på et eller flere uddannelsesområder kanidentificeres tidligt og danne grundlag for de nødvendige justeringer og indgreb.Styrket indsats for det praktikpladsopsøgende arbejdeUdvalget foreslår, at det offentlige og det private praktikpladsmarked skal styrkes og opdyrkes meresystematisk fra erhvervsskolers, herunder praktikpladscentres, og faglige udvalgs side. Målet er at øgeantallet af godkendte virksomheder, herunder virksomheder, der ikke nødvendigvis kan bidrage med enfuld praktikplads men fx en delaftale, øge andelen af godkendte virksomheder, der har en eller flereelever ansat, samt sikre en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten på de beskæftigelsesområder,17

hvor der er eller opstår ledige praktikpladser, fx som følge af anvendte sociale klausuler i forbindelsemed udbud eller af partnerskaber mv. mellem den offentlige og den private sektorSkolerne skal, med inddragelse af praktikcentrene, synligt prioritere, organisere, koordinere og målstyredet praktikpladsopsøgende arbejde gennem pligt til at udarbejde handlingsplaner for det praktikplads-opsøgende arbejde, hvortil der stilles visse krav. Handlingsplanerne skal understøtte mål- og resultatsty-ring på området, indeholde konkrete måltal, beskrive de ressourcer, der prioriteres til opgaven, og be-skrive hvordan indsatsen er koordineret med andre skoler og aktører, og hvordan praktikcentre er ind-draget i opgaven. Ministeriet for Børn og Undervisning får ansvaret for at følge op på efterlevelsen afhandlingsplanerne. Derudover skal der udvikles nøgletalsindikatorer, som kan bruges til skolernes in-terne målstyring og til benchmarking.De faglige udvalgs indsats skal revitaliseres inden for rammerne af det eksisterende krav om, at udval-gene skal udarbejde handlingsplaner for deres praktikpladsopsøgende virksomhed med anvendelse afnøgletal som indikatorer for indsats og effekt. De faglige udvalg får hermed ikke nye opgaver eller over-tager opgaver, der i dag gennemføres af erhvervsskolerne.Ansvaret for det praktikpladsopsøgende arbejder ligger, som i dag, på erhvervsskolerne henholdsvis defaglige udvalg, og skolerne beskriver i deres handlingsplaner, hvordan praktikcentrene inddrages i detpraktikpladsopsøgende arbejde. Ansvaret for samarbejdet mellem skoler og faglige udvalg/lokale ud-dannelsesudvalg om det praktikpladsopsøgende arbejde skal ligeledes entydigt forankres på skolerne,herunder praktikcentrene. Det skal desuden sikres, at der sker et samarbejde med kommuner, regioner,regionale og lokale beskæftigelsesråd samt andre, der kan bidrage til indsatsen, med henblik på at un-derstøtte, at der i højere grad end i dag sker en samlet koordinering af indsatsen, som kan bidrage til ensystematiseret og vedholdende indsats.Videreførelse af praktikpladskampagne med ændret fokusUdvalget foreslår, at prioriteringen af det praktikpladsopsøgende arbejde understøttes ved, at denigangværende praktikpladskampagne ændres til at have fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde, ogat den forlænges frem til udgangen af 2014.Kravene til praktikpladssøgende elever skal for den enkelte elev konkretiseres i skoleaftalenUdvalget foreslår, at det nærmere indhold i kravene om faglig og geografisk mobilitet og aktiv praktik-pladssøgning skal konkretiseres for den enkelte elev i den skoleaftale, som foreslås indgået mellem sko-le/praktikcenter og elev ved optagelse til skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter).Udvalget har desuden drøftet muligheden for generelt at tilpasse EMMA-kriterierne samt deres hånd-hævelse. Udvalget foreslår, at en nærmere stillingtagen til selve kriterierne og håndhævelsen afventer, aterfaringerne fra forsøgsprogrammet foreligger.Tilskud til ophold på kostafdeling under praktisk oplæring i et praktikcenterUdvalget foreslår, at elever, der under skoleundervisningen er optaget på en kostafdeling med tilskudogså kan få tilskud til opholdet på kostafdelingen under den praktiske oplæring i et praktikcenter. Detskal sikre fastholdelsen af eleverne og deres adgang til oplæringstilbuddet i praktikcentret. Udvalgetforeslår endvidere, at elever, der indgår uddannelsesaftale med en virksomhed, der ligger mere end 5kvarters transporttid fra elevens bopæl, kan optages på en kostafdeling under praktikuddannelsen dog18

uden tilskud, således at eleven betaler for opholdet efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Dettevil medvirke til at understøtte elevernes geografiske mobilitet og udnytte praktikpladspotentialet fuldtud i virksomhederne.Omlægning af karensperiodenUdvalget foreslår, at karensperioden afskaffes, og at eleverne herefter optages direkte til hovedforløbetpå grundlag af enten en uddannelsesaftale med en virksomhed eller en skoleaftale med et praktikcenter.Elever med skoleaftalekan med forslaget påbegynde praktikuddannelse i et praktikcenter eller skoleun-dervisningen en måned efter endt grundforløb. Skoleaftalen indeholder en beskrivelse af det aftalteforløb, herunder krav til praktikpladssøgning i perioden fra grundforløbet til hovedforløbets begyndel-se, jf. forslagspapir om praktikcentre.Adgang til en uddannelses øvrige trin i skolepraktik for elever der har gennemført trin 1 i skolepraktikMed de årlige praktikpladsaftaler er der indført midlertidige ordninger, som giver elever, der afsluttertrin 1 i skolepraktik mulighed for at fortsætte i trin 2 med skolepraktik. Ordningen er blevet forlængethvert år som en del af finanslovsaftalerne. Udvalget foreslår derfor, at ordningen gøres permanent,hvilket vil styrke uddannelsesgarantien til gavn for de unge og erhvervsuddannelsernes rekrutteringsev-ne. Det er vigtigt for elevernes opfattelse af uddannelsesgarantien, at eleverne på forhånd ved, at de kangennemføre trin 2 og evt. følgende trin i en uddannelse, der er trindelt.Permanentgørelse af ordning for elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftaleUdvalget foreslår, at en anden midlertidig ordning, som gælder elever der uforskyldt mister praktikplad-sen, gøres permanent. Ordningen giver mulighed for at yde løntilskud til virksomheder, som ansætteren elev, der uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale. Desuden kan skoler optage eleven i skoledelenaf uddannelsen, hvis den ikke udbydes med skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter), dvs.eleven ikke kan tilbydes en skoleaftale med et praktikcenter, for derved at fastholde eleven, indtil det ermuligt at fremskaffe en praktikplads i en virksomhed. Udvalget henstiller endvidere, at sagsbehandlings-tiden for de relevante sager i de faglige udvalg og i Tvistighedsnævnet nedsættes markant, så processen iTvistighedsnævnet ikke overstiger i alt to måneder.Ændring af adgangsbegrænsning til skolepraktik til adgangsbegrænsning til uddannelserneDer er i dag adgangsbegrænsning til skolepraktik i 11 uddannelser ud af de i alt 47 erhvervsuddannelser,der udbydes med skolepraktik. Adgangsbegrænsning til skolepraktik bidrager til at sløre uddannelsesga-rantien for de unge, da de ikke ved, om de kan gennemføre uddannelsen, hvis de ikke opnår en prak-tikplads efter grundforløbet og derfor skal søge om at blive optaget i skolepraktik i hovedforløbet på enkvoteplads.Antallet af kvotepladser i denne model er indtil nu blevet fastlagt gennem finanslovsaftaler og meldt udsidst i kalenderåret. Det har skabt betydelig usikkerhed både i forhold til skolernes dispositionsgrundlagog i forhold til, hvad eleverne har kunnet forvente af uddannelsesmuligheder.Derfor foreslår udvalget, at uddannelser, der i dag er adgangsbegrænset til skolepraktik, i stedet somhovedregel adgangsbegrænses ved indgangen til grundforløbet Denne mulighed kendes allerede i dagog gælder for 12 andre uddannelser. Fordelen ved denne model er, at de unge kender deres uddannel-sesmuligheder inden for de adgangsbegrænsede uddannelser, allerede når de optages i grundforløbet.Det giver en mere gennemskuelig uddannelsesgaranti og reducerer frafaldet efter grundforløbet i de19

tilfælde, hvor elever forgæves søger praktikplads og ikke kan få tildelt en skolepraktikplads. Omlægnin-gen vil samtidig være en fortsættelse af den udvikling af uddannelsesgarantien, som blev foretaget meden ændring af adgangsbegrænsning til visse uddannelser, så den i stedet for at finde sted inde i grund-forløbet i stedet nu sker ved indgangen til grundforløbet. Derved skabes øget klarhed og reduceret risi-ko for frafald i grundforløbet som følge af bristede forhåbninger grundet systembestemte barrierer. Deter forudsat, at alle elever, herunder elever over 25 år, der har en uddannelsesaftale, kan optages somhidtil.Der er med omlægningen grundlæggende tale om en styringsmæssig ændring for adgangen til skole-praktik, og hensigten er, at den nuværende uddannelseskapacitet i virksomheder og på erhvervsskolerfastholdes og udnyttes bedst muligt. Udvalget forudsætter således, at der inden for de nye adgangsbe-grænsede uddannelser skal uddannes elever i samme omfang som i dag. Kvoterne fra skolepraktik kanikke overføres direkte til en kvote for optag til uddannelsen, da der ved fastsættelsen af kvoten skaltages hensyn til omvalg og frafald i grundforløbet, og om der i en given branchen er tradition for atindgå uddannelsesaftaler, inden eleven påbegynder grundforløbet.Udvalget foreslår, at adgangsbegrænsningen omlægges for de alle de uddannelser, der i dag udbydesmed adgangsbegrænsning til skolepraktik (undtagen dyrepasseruddannelsen), dvs. følgende 11 uddan-nelser:•Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger•Data- og kommunikationsuddannelsen•Elektriker•Elektronik- og svagstrømsuddannelsen•Kontoruddannelse med specialer•Lastvognsmekaniker•Personvognsmekaniker•Snedker•Teknisk designer•Træfagenes byggeuddannelseDen formelle beslutning om, hvilke konkrete uddannelser med skolepraktik, der fremadrettet skal ad-gangsbegrænses, træffes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grund-læggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilket i dag bl.a. sker på baggrund af en række aktivitetsoplys-ninger, forudgående beskæftigelsesfrekvenser samt en vurdering af beskæftigelsesudsigterne for de fær-diguddannede. I fase 2 vil udvalget drøfte, om der er grundlag for at anbefale, at der indføres adgangs-begrænsning til de andre uddannelser, der i dag udbydes med skolepraktikGennemgang af negativlisten med henblik på at udbyde flere uddannelser med skolepraktikUdvalget foreslår, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser gennemgår listen overde 59 vekseluddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik (’negativlisten’), herunder navnlig uddan-nelser som er på negativlisten med den begrundelse, at der er tale om nye uddannelser, hvor uddannel-sens relevans på arbejdsmarkedet skal testes.Målsætningen er at øge antallet af uddannelser, der udbydes med mulighed for skolepraktik (praktikud-dannelse i et praktikcenter) for derved at brede uddannelsesgarantien yderligere ud inden for erhvervs-uddannelserne. Rådet afgiver indstilling herom til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgø-20

relse om, hvorvidt flere uddannelser skal udbydes med skolepraktik og i givet fald hvilke uddannelserder skal forblive på listen. Derudover skal der tages stilling til, om uddannelsen i givet fald skal ad-gangsbegrænses eller ej. Afgørelsen træffes fortsat ud fra, at praktikuddannelsen meningsfuldt kan tilret-telægges på et praktikcenter, at det er omkostningsmæssigt forsvarligt, og at uddannelsen har et til-strækkeligt elevvolumen.Omlægning af praktikpladsstatistikken med henblik på mere klar og nuanceret kommunikation om praktikpladssitua-tionen i erhvervsuddannelserneUdvalget foreslår, at praktikpladsstatistikken omlægges, så den afspejler udvalgets forslag til en bedre ogmere reel uddannelsesgaranti og bidrager til en mere klar og nuanceret kommunikation om praktik-pladssituationen. Det indbefatter, at statistikken fremover fokuserer på elever, der er i gang med enuddannelse, elever der har indgået en skoleaftale om optagelse til praktikuddannelse i et praktikcentermen er endnu ikke påbegyndt samt elever, som har fravalgt skolepraktik (praktikuddannelse i et prak-tikcenter) eller søger uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik (praktik i et praktikcenter).Offentliggørelsen af de månedlige praktikpladsopgørelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning skerherefter på dette grundlag.Udvalgets videre arbejdeMed betydning for praktikpladsområdet og uddannelsesgarantien har udvalget i henhold til kommisso-riet også til opgave i fase 2 at drøfte, hvordan erhvervsuddannelserne kan målrettes unge, og hvordanerhvervsuddannelserne kan indrettes, så de understøtter en øget kvalitet i uddannelserne, herunderhvordan optagelseskrav til grundforløb og hovedforløb på et evidensbaseret og administrerbart grund-lag kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en påbe-gyndt erhvervsuddannelse.Forudsætninger for elevers optagelse til og gennemførelse af erhvervsuddannelserneUdvalget har allerede i fase 1 indledningsvist drøftet de nuværende muligheder for at opstilleadgangs-forudsætninger og optagelseskrav til elever i erhvervsuddannelserne. Udvalget har aftalt at fortsættedisse drøftelser og stille konkrete forslag på området i fase 2 af udvalgsarbejdet, som afsluttes i maj2013.Det er begrundet i, at forudsætninger for eller optagelseskrav til et grundforløb skal ses i sammenhængmed udskolingen fra grundskolen samt uddannelsesparathedsvurderingen, som gennemføres af Ung-dommens Uddannelsesvejledning.Udvalget bemærker hertil, at regeringen snart vil fremsætte et udspil om løft på folkeskoleområdet, hvisoverordnede formål er at forbedre elevernes faglige niveau med særligt fokus på dansk og matematik,og som bl.a. vil omfatte udskolingen, samt at regeringen ser på en mulig ændring af uddannelsespara-thedsvurderingen som opfølgning på evalueringen af ’Aftalen om flere unge i uddannelse og job’ (Un-gepakke 2).Udvalget mener desuden, at optagelseskravene og adgangsforudsætninger også skal vurderes op imodalternative tilbud til dem, der ikke, eller ikke umiddelbart, kan optages på erhvervsuddannelserne. Derfindes allerede en bred vifte af undervisningstilbud til gruppen af 15-30-årige, hvoraf mange af tilbud-dene kan bidrage til at kvalificere de unge til at vælge og at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Er-21

hvervsuddannelsesudvalgets videre arbejde vil inddrage ministerudvalgets anbefalinger på erhvervsud-dannelsesområdet, som forventes afgivet ved årsskiftet.Udvalget bemærker hertil, at regeringen ligeledes forventer at fremsætte et forslag om indførelsen af enfleksuddannelse for de elever, der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ung-domsuddannelse.Endelig skal konkrete forslag også afvente udvalgets egne overvejelser og drøftelser i næste fase af ud-valgsarbejdet om ændring af erhvervsuddannelsernes indgangsstruktur og grundforløb.Udvalgets videre arbejde med forslag til optagelseskrav og elevernes adgangsforudsætninger vil såledestage afsæt i, at eventuelle ændrede eller nye optagelseskrav skal være begrundet i hensynet til at ned-bringe frafaldet og øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne set i lyset af, at et overordnet formål for ud-valgsarbejdet er, at flere skal gennemføre erhvervsuddannelserne end i dag. Krav om bestemte adgangs-forudsætninger skal primært bidrage til at sikre, at det er fagligt egnede og motiverede unge, der påbe-gynder og dermed har forudsætningerne for at gennemføre og afslutte en erhvervsuddannelse. Kravenemå i sig selv ikke have til formål at begrænse antallet af unge i erhvervsuddannelserne. Selv hvis derindføres nye eller generelle optagelseskrav til grundforløb og skærpede optagelseskrav til hovedforløb,fx krav om beståede fag på et givent niveau, skal der fortsat være gode muligheder for, at de unge kanbegynde på en erhvervsuddannelse.Udvalget har aftalt, at sigtelinjerne for det videre arbejde skal være, at eleverne som udgangspunkt vedindgangen til erhvervsuddannelserne kan læse, skrive og regne på et niveau, som gør det realistisk at nåoptagelseskravene til hovedforløbene gennem grundforløbet. De faglige udvalg skal kunne opstille kravtil elevernes erhvervsrettede kompetencer ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb i et bredereomfang end i dag, hvor kravene i det væsentlige angår grundforløbsprøven, certifikater og grundfag.Kompetencerne skal fortsat kunne nås af en elev, som optages i erhvervsuddannelsen på baggrund afen afsluttet 9. klasse.Udvalgets øvrige indledende overvejelser for fase 2Udvalgets arbejde i fase 2 vil bygge videre på denne del-rapportering for fase 1. De emner, der skal be-handles i fase 2, jf. ovenfor, kan indebære større strukturelle ændringer, hvad angår erhvervsuddannel-sessystemets indretning med følgende formål:•En eventuel målretning af erhvervsuddannelserne mod unge og en styrkelse af tilbuddene tilvoksne i VEU-systemet skal sikre, at både unge og voksne får et målrettet og attraktivt tilbud ogden hurtigste vej til en erhvervsuddannelse. Det forventes, at dette også vil bidrage til, at flereunge gennemfører en erhvervsuddannelse i virksomhedspraktik.En eventuel ændring af erhvervsuddannelsernes struktur skal understøtte uddannelsesgarantienog øge uddannelsernes kvalitet.Eventuelle nye muligheder for, at eleverne opnår højere faglige niveauer, kompetencer indenfor innovation og iværksætteri samt studiekompetencer skal styrke uddannelsernes kvalitet ogunderstøtte, at flere erhvervsuddannede læser videre.Eventuelle nye krav til adgangsforudsætninger eller optagelseskrav skal understøtte, at flere un-ge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse. Målet erikke at begrænse antallet af unge, der optages på erhvervsuddannelserne.22

Opgjort juli

2011

Opgjort juli

2012

Ændring i

pct.

Opgjort juli

2011

Opgjort juli

2012

Ændring i

pct.