BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 13: Erhvervsuddannelsesudvalgets rapport

Bilag 1: Kommissorium.................................................................................. 2Bilag 2: Udvalgets medlemmer...................................................................... 8Bilag 3: Udvalgets forslagspapirer ................................................................. 9Forslagspapir: Tilrettelæggelse af det praktikpladsopsøgende arbejde ......... 10Forslagspapir: Fleksibel afholdelse af praktik, praktikcentre ogskolepraktik............................................................................................................ 15Forslagspapir: Adgangsbegrænsning til skolepraktik erstattes medadgangsbegrænsning til grundforløbet............................................................... 23Forslagspapir: Karensperiode til skolepraktik .................................................. 32Forslagspapir: Gennemgang af listen med uddannelser udenskolepraktik............................................................................................................ 36Forslagspapir: EMMA-kriterierne ...................................................................... 39Forslagspapir: Indkvartering på kostafdeling for elever, der er optagetmed tilskud fra staten ........................................................................................... 42Forslagspapir: Bedre muligheder for elever, der uforskyldt misteruddannelsesaftalen ................................................................................................ 45Forslagspapir: Adgang til øvrige trin i skolepraktik for elever, der hargennemført trin 1 i skolepraktik ......................................................................... 48Forslagspapir: Omlægning af praktikpladsstatistik .......................................... 50Forslagspapir: Kampagne for flere praktikpladser........................................... 53Forslagspapir: Praktikpladser i det offentlige ................................................... 54Notat om adgangskrav til erhvervsuddannelserne ........................................... 57Bilag 4: Udvalgets forslag i forhold til praktikpladspakken for 2012........... 69Bilag 5: Økonomiske forudsætninger for udvalgsarbejdet ogøkonomiske konsekvenser af forslagene ......................................................71

Kommissorium for udvalg om erhvervsuddannelser samt kompe-tencegivende uddannelser på faglært niveau i voksen- og efterud-dannelsessystemetEn ungdomsuddannelse er den bedste vej til videre uddannelse og et solidt fodfæ-ste på arbejdsmarkedet. Det er derfor regeringens målsætning, at 95 pct. af enungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015, og at dersamtidig sker en styrkelse af ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne ertiltænkt en central rolle i forhold til at indfri 95-pct.-målsætningen.På erhvervsuddannelsesområdet er der en stærk tradition for, at finansiering ogudvikling af uddannelserne er et fælles ansvar for staten og arbejdsmarkedets par-ter. Det tætte samarbejde har sikret et unikt praktikbaseret erhvervsuddannelsessy-stem, hvor eleverne skifter mellem at være i praktik og på skoleophold.Der er imidlertid en række udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, der skalhåndteres:•Vigende søgning.Andelen af elever fra 9. og 10. klasse, som tilmelder sig en er-hvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er faldet fra ca. 32 pct. i 2001 tilca. 20 pct. i 2011. Samtidig er andelen, der tilmelder sig en gymnasial uddan-nelse, i samme periode steget fra ca. 59 pct. til ca. 72 pct. Den vigende søgningkan skyldes en række forhold, herunder fx en mangelfuld uddannelsesgarantiog et dårligt omdømme.•Sen påbegyndelses- og færdiggørelsesalder.Eleverne er i gennemsnit 21 år, når de på-begynder en erhvervsuddannelse, og over 27 år, når de afslutter den, selvomde har direkte adgang efter afsluttet 9. klasse. Det betyder, at de kommer sene-re ud på arbejdsmarkedet og dermed opnår en lavere livsindkomst og bidragermindre til samfundsøkonomien, end hvis de havde påbegyndt og afsluttet de-res uddannelse tidligere end i dag.•Højt frafald – især i grundforløbet.Samlet set er det kun 54 pct. af dem, der påbe-gynder et grundforløb i erhvervsuddannelserne, der ender med at fuldføre ethovedforløb. Frafaldet er især stort i erhvervsuddannelsernes grundforløb med28 pct., mens frafaldet er 19 pct. i hovedforløbet. Årsagerne til det store fra-fald er mange og forskelligartede, og der har i de seneste år været iværksat enmarkant indsats for at nedbringe frafaldet.•Fortsat mangel på praktikpladser – trods flere ekstraordinære initiativer.Erhvervsud-dannelser veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, som gensi-digt understøtter hinanden, hvilket stiller krav om at tilvejebringe praktikplad-ser – også i perioder med lav beskæftigelse. Der er løbende taget en række eks-

traordinære initiativer for at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser i en tid,hvor dansk økonomi er udfordret. I juni 2012 havde ca. 3.700 praktikpladssø-gende elever hverken en ordinær praktikplads eller en skolepraktikplads. Prak-tikplads situationen er – sammen med elevernes uddannelsesparathed og mo-tivation for uddannelse – en af de primære årsager til erhvervsuddannelsernesdårlige omdømme og det store frafald på erhvervsuddannelserne.•Et stort antal voksne over 25 år på EUD.I dag optager voksenelever omkring entredjedel af de ordinære praktikpladser, ligesom knap en tredjedel af eleverne iskolepraktik typisk er over 25 år. Det skyldes ikke mindst, at de nuværende til-skudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet tilgodeser voksne, selvom enstor del af de voksne elever må formodes at have tilstrækkelig relevant er-hvervserfaring til at gennemføre en uddannelse på erhvervsuddannelsesniveausom efteruddannelse i VEU-systemet. De nuværende tilskudsordninger udgørdermed en barriere for, at unge kan få en praktikplads.•Virksomheder inden for udvalgte brancher mangler elever.Flere virksomheder har pro-blemer med at få besat ledige praktikpladser. En undersøgelse blandt 900 virk-somheder viser, at fire ud af ti virksomheder har haft problemer med at skaffekvalificerede elever og lærlinge inden for de seneste år.***Regeringen vil gennemføre en finansieringsomlægning af AER, hvor arbejdsgiver-ne overtager det fulde finansieringsansvar for VEU-godtgørelse fra 1. januar 2014og skolepraktikydelse på erhvervsuddannelserne fra 1. januar 2013. AER-bidragetomlægges på den baggrund til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), hvor-ved det formålsbestemte bidrag til VEU-godtgørelse ophæves, mens AER-ordningens elementer inden for erhvervsuddannelsesområdet videreføres som endel af AUB. Derved sikres den mest fleksible udnyttelse af arbejdsgivernes bidragtil uddannelse.I forbindelse med arbejdsgivernes overtagelse af finansieringen af VEU-godtgørelse og skolepraktikydelse nedlægges den nuværende præmie- og bonus-ordningen til EUD og løntilskuddet til EGU bortfalder med udgangen af 2012.Der etableres en midlertidig overgangsordning for præmie og bonus til nye ud-dannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne i 2013 med henblik på at sikre en gradvisaftrapning af den nuværende ordning frem mod 2014.***Regeringen nedsætter på den baggrund et udvalg, der i efteråret 2012 skal se påfølgende:1. Mere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet, herun-der hvordan uddannelsesaftalerne i højere grad målrettes unge uden forudgå-ende erfaring på arbejdsmarkedet samt videreførelse af udvalgte initiativer i

Udvalget skal se på, hvordan der kan skabes mere grundlæggende og langsigtedeløsninger på praktikpladsområdet, så flere unge med de nødvendige forudsætnin-ger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse. Med henblik på at sikre en reeluddannelsesgaranti er målet, at flere unge under 25 år skal have adgang til en prak-tikplads.Udvalget skal komme med konkrete forslag til:•Hvordan der sikres flere uddannelsesaftaler i virksomheder til understøtningaf en reel uddannelsesgaranti, herunder:a) Hvordan der sikres flere praktikpladser til unge, bl.a. gennem mulighederfor mere fleksibel afholdelse af praktik, herunder hvordan en evt. videre-førelse af praktikpladscentre i forlængelse af praktikpladsaftalen for 2012kan bidrage hertil.b) Hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde kan samles og styrkes gen-nem mere målrettet anvendelse af de afsatte midler til formålet samt etmere forpligtende samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervs-skolerne og andre aktører for tilvejebringelse af praktikpladser med hen-blik på at sikre optimal udnyttelse af praktikpladskapaciteten, herunderundgå ikke-besatte praktikpladser.c) Hvordan der sikres klare incitamenter for uddannelsesinstitutionerne til, ateleverne i videst muligt omfang kommer i virksomhedspraktik.•Hvordan der sikres skolepraktikpladser bl.a. i perioder med svage økonomiskekonjunkturer, der understøtter arbejdsmarkedets behov og regeringens målom, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet (også unge, der ufor-skyldt mister en uddannelsesaftale), herunder:a) Om styringen af skolepraktik kan gøres mere fleksibel, hvor fx styringmed adgangsbegrænsning til skolepraktik i højere grad erstattes af ad-gangsbegrænsning for, hvor mange elever der kan optages på de pågæl-dende uddannelser.b) Hvordan muligheden for, at elever, der påbegynder trin 1 i skolepraktik,får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin, kan indgå i styringenfremadrettet.c) Hvordan kvaliteten af skolepraktik kan styrkes ved, at der arbejdes medreelle opgaver under hensyntagen til, at det ikke må have en konkurrence-forvridende effekter for virksomhederne.

d) Om kravene til den enkelte elev i forhold til faglig mobilitet, geografiskmobilitet og egen indsats for at søge praktikpladser kan justeres, så de un-derstøtter bedre gennemførelse, og hvordan øvrige regler for skolepraktiktilsvarende kan justeres.•Hvordan erhvervsuddannelserne og i særlig grad praktikpladserne i højeregrad målrettes de unge, samtidig med at der sikres bedre tilbud til voksne,herunder:e) Hvordan de nuværende tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdeti højere grad tilgodeser unge, så det sikres, at både unge og voksne får denhurtigste vej til en erhvervsuddannelse.f) Hvordan der kan ske en øget udvikling og anvendelse af kompetencegi-vende uddannelser i VEU-systemet, der giver kompetencer på faglært ni-veau. Dette skal sikre et mere attraktivt alternativ til ungdomsuddannelses-systemet for virksomheder, udbydere og deltagere. Udvalget skal derfor sepå mulighederne for at sikre attraktive tilbud i VEU-systemet målrettetufaglærte voksne, herunder udvikling af de nuværende modeller i form afGVU og AMU-forløb. Herunder skal der ses på, hvordan kompetencefor-løbene fremadrettet kan forankres i de formelle organer, der eksisterer påfeltet (råd og faglige udvalg/efteruddannelsesudvalg).g) Hvordan merit og godskrivning i erhvervsuddannelserne og anerkendelseaf realkompetencer i voksen- og efteruddannelserne kan styrkes, så ufag-lærte voksne med erfaring på arbejdsmarkedet sikres den hurtigste vej tilen faglært uddannelse. Det skal herunder undersøges, hvordan de fagligeudvalg kan inddrages i arbejdet med realkompetencevurderinger.Derfor skal udvalget bl.a. undersøge:•••Karakteristika af eleverne i erhvervsuddannelserne, herunder særligt elever isøgekøen i forhold til alder, kvalifikationer og beskæftigelsesbaggrund.Karakteristika for og sammensætningen af personer over 25 år i erhvervsud-dannelserne med henblik på at afdække, i hvor høj grad voksne med relevanterhvervserfaring optager pladser på erhvervsuddannelserne til unge.Kortlægning af skolepraktikområdet, herunder:a) Fordeling af aktivitet i erhvervsuddannelserne henholdsvis med og udenskolepraktik samt skolepraktik med adgangsbegrænsning i forhold til ef-terspørgslen på arbejdsmarkedet.b) Konsekvenser af nuværende regler for elevernes faktiske og mulige adgangtil skolepraktik (karensperiode, EMMA-kriterier, negativliste, kvoter ogadgangsbegrænsning til skolepraktik på forskellige trin i forhold til prak-tikpladssituationen i dag mv.).Omfanget og brugen af merit på skolerne, skolernes incitamenter i forhold tilpraktikpladsopsøgende arbejde, virkning af kampagne for flere praktikplad-ser, virkning af forsøg med praktikpladscentre mv. samt kommunernes ind-sats i forhold til ledige unge mv.

Som supplement til en mere grundlæggende og langsigtet løsning på praktikplads-området skal udvalget fremlægge konkrete forslag til øget kvalitet i erhvervsud-dannelserne med henblik på at gøre dem til mere attraktive uddannelsestilbud.Udvalget skal komme med konkrete forslag til:•••Hvordan adgangskrav på et dokumenteret, evidensbaseret og administrerbartgrundlag kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige for-udsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse.Hvordan en ændring af indgange, grundforløb, speciale- og trindeling kanfremme en i praksis mere effektiv vej gennem erhvervsuddannelsessystemet,så unge i gennemsnit er yngre, når de færdiggør en erhvervsuddannelse.Hvordan uddannelsernes kvalitet styrkes gennem bedre muligheder for, at ele-verne opnår højere faglige niveauer, kompetencer inden for innovation ogiværksætteri samt studiekompetencer med henblik på eventuel videreuddan-nelse i fx erhvervsakademiuddannelser eller professionsbacheloruddannelser.

For alle ovenstående forslag gælder:•At de skal være i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at er-hvervsuddannelserne er tiltænkt en nøglerolle i forhold til at indfri regeringensmålsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ung-domsuddannelse i 2015.•At de skal være i overensstemmelse med regeringens pejlemærker fra Mini-sterudvalget for Ungdomsuddannelser.•At de skal være evidensbaserede og omkostningseffektive.•At de skal basere sig på den nuværende skolestruktur.Regeringen vil fremlægge et udspil til en folkeskolereform, hvis overordnede mål-sætning er at forbedre alle elevers faglige niveau med særlig fokus på dansk og ma-tematik. For de unge, derikkehar forudsætningerne for at gennemføre en almin-delig ungdomsuddannelse, vil regeringen endvidere indføre en fleksuddannelse,der skal tænkes sammen med og i videst muligt omfang integreres i de eksisteren-de tilbud til denne gruppe.

Der etableres et embedsmandsudvalg med følgende deltagere: LO (1 repræsen-tant), DA (1 repræsentant), KL og Danske Regioner (1 repræsentant). Fra regerin-gen deltager repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Undervisning og Finans-ministeriet. Øvrige ministerier inddrages efter behov.Udvalget afslutter sit arbejde om en mere langsigtet og grundlæggende løsning påpraktikpladsområdet, udvalgte initiativer om øget kvalitet i erhvervsuddannelsernesamt en overgangsordning i 2013 for præmie- og bonusordningen i oktober 2012med henblik på at kunne indgå som en del af finanslovsaftalen for 2013. De øvri-ge elementer i udvalgsarbejdet afsluttes i foråret 2013.Udvalgets sekretariat varetages af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående afrepræsentanter fra Ministeriet for Børn og Undervisning (formand) og Finansmi-nisteriet. Øvrige ministerier inddrages efter behov.

Forslagspapir: Tilrettelæggelse af det praktikpladsopsøgendearbejdeBaggrundErhvervsskolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelses-udvalg, kommuner, regionale beskæftigelsesråd og andre relevante samarbejds-partnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af praktik-pladser. Det opsøgende arbejde omfatter både godkendte og ikke-godkendte virk-somheder. Skolernes ansvar for at foretage praktikpladsopsøgende virksomhed erfastsat i loven.Skolerne modtager et tilskud, der ydes pr. elev, der indgår uddannelsesaftaler. Derydes ikke tilskud til uddannelsesaftaler ved de grundlæggende social- og sund-hedsuddannelser, da der automatisk stilles uddannelsesaftaler til rådighed underuddannelsen som følge af dimensionering på området.Tilskuddet til den enkelte institution ydes på grundlag af et fastsat måltal for antaluddannelsesaftaler, som fastsættes af ministeriet.For aftaler op til og med måltallet udgør taksten i 2012 4.600 kr. pr. aftale.For aftaler over måltallet udgør taksten 9.200 kr. pr. aftale. På Finanslov for 2012er der afsat i alt 150 mio. kr. til formålet, hvoraf knap 40 mio. kr. er finansieret afde midler, der var afsat til erhvervsuddannelserne i Globaliseringsaftalen. Der erpå FFL13 afsat 152,4 mio. kr. i tilskud, hvilket er inklusiv de knap 40 mio. kr., derhidtil har været finansieret af globaliseringsmidlerne.Der ydes herudover tilskud til indgåelse af ansættelseskontrakter efter PiU-ordningen i udlandet. På Finanslov for 2012 er der afsat i alt 5,5 mio. kr. til formå-let.Tabel 1. Tilskud til uddannelsesaftaler FL konto 20.31.11.30Mio kr. (2013- pl)200920102011Tilskud til uddan-nelsesaftalerKilde: FFL13 og FL12

tikpladsvirksomhed. De faglige udvalgs sekretariater finansieres af arbejdsmarke-dets parter.Faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg kan søge om tilskud fra AER til vej-ledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftale-indgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grundforløb tilhovedforløb. I 2012 er den samlede ramme fastsat til 30 mio. kr.De faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til ministeriet, derskal indeholde en handlingsplan for udvalgets arbejde med at tilvejebringe prak-tikpladser. Redegørelserne viser stor forskel på, hvor aktive udvalgene er medhensyn til den opsøgende virksomhed, og at flere udvalg ikke har egentlige hand-lingsplaner for arbejdet.Erfaringer viser tilsvarende, at der er stor forskel på, hvor aktive institutionerne ogde lokale udvalg er med hensyn til opsøgende virksomhed. I flere regioner har re-gionsrådet eller det regionale vækstforum bidraget til at styrke det praktikpladsop-søgende arbejde.En skoles incitament til at lave praktikpladsopsøgende arbejde kan variere af-hængigt af den generelle praktikpladssituation, skolens uddannelsessammensæt-ning, skolepraktikudbud og skolens økonomi i skolepraktikudbuddet, samt omskolen ligger tæt på eller langt fra måltallet for fordobling af praktikpladstilskud-det.

ForslagDet foreslås, at det praktikpladsopsøgende arbejde styrkes og gøres mere systema-tisk gennem en række konkrete initiativer. Målsætningen er at øge antallet af god-kendte virksomheder, herunder virksomheder der ikke nødvendigvis kan bidragemed en fuld praktikplads, samt øge andelen af de godkendte virksomheder, derhar en eller flere elever ansat. Målsætningen er endvidere at sikre en bedre udnyt-telse af praktikpladskapaciteten på beskæftigelsesområder, hvor der er eller opstårledige praktikpladser, fx som følge af anvendte sociale klausuler i forbindelse medudbud eller af partnerskaber m.v. mellem den offentlige og den private sektor.De foreslåede initiativer skal bidrage til en permanent styrkelse af det praktik-pladsopsøgende arbejde og skal sikre, at de enkelte erhvervsskoler, herunder prak-tikcentre, og de faglige udvalg prioriterer området. Indsatsen i forhold til at styrkedet praktikpladsopsøgende arbejde kan evt. understøttes ved at priorite-re/omfordele yderligere økonomiske midler til erhvervsskolernes praktikpladsop-søgende arbejde.Til at bidrage til målopfyldelsen kan der fx udvikles metoder til at skabe en tydeligorganisatorisk og ledelsesmæssig forankring og prioritering af opgaven på skoler-

ne, herunder praktikcentrene, samt synliggøre mål og resultater på skolerne og ioffentligheden.Ansvaret for det praktikpladsopsøgende arbejde skal som i dag ligge på erhvervs-skolerne, herunder praktikcentrene, og det skal tydeliggøres, hvordan samarbejdetog arbejdsdelingen skal være mellem faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalginden for de enkelte uddannelser, som alle har til opgave at gennemføre praktik-pladsopsøgende arbejde.Det skal i den sammenhæng sikres, at der sker et samarbejde med kommuner, re-gioner, regionale og lokale beskæftigelsesråd og andre, som kan bidrage til indsat-sen, med henblik på at understøtte, at der i højere grad end i dag sker en samletkoordinering af indsatsen, som kan bidrage til en systematiseret og vedholdendeindsats.Det foreslås desuden, at der tages initiativ til, atwww.praktikpladsen.dkopdateresog eventuelt videreudvikles som et centralt værktøj til brug for det praktikplads-opsøgende arbejde.HandlingsplanerDet foreslås, at skolerne skal forpligtes til at udarbejde lokale handlingsplaner fortilvejebringelse af praktikpladser med henblik på at sikre optimal udnyttelse afpraktikpladskapaciteten i godkendte og ikke-godkendte virksomheder, herundernyetablerede virksomheder.Handlingsplanerne skal:•udformes, så de muliggør mål- og resultatstyring på området, med måltalfor det praktikpladsopsøgende arbejde for:oikke-godkendte virksomhederogodkendte virksomheder uden aftalerogodkendte virksomheder med aftaler med henblik på opfølg-ning/nye aftaler.•beskrive de ressourcer, der prioriteres til opgaven, samt tilrettelæggelsenaf selve den praktikpladsopsøgende aktivitet, herunder strategi for at und-gå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssi-ge område, skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker.•beskrive, hvordan indsatsen er koordineret med andre erhvervsskoler,faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andreaktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalan-cer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde. Hensigten er, at dersikres en koordineret indsats, hvor det fremgår, hvordan aktørerne hverisær kan bidrage til at understøtte arbejdet.•fremgå, hvordan praktikcentre, jf. særskilt forslagspapir, indgår i det prak-tikpladsopsøgende arbejde, herunder i forhold til deletaler, restaftaler mv.

Den enkelte skoles handlingsplan skal indgå i handlingsplanen for øget gennemfø-relse, som godkendes af bestyrelsen. Øvrige aktører på området, herunder lokaleuddannelsesudvalg, skal informeres og i fornødent omfang inddrages i forbindelsehermed. Handlingsplanerne er omfattet af skolernes generelle kvalitetsarbejde ogdermed underlagt ministeriets tilsyn.De regionale vækstforas viden fra overvågningen af den regionale erhvervsudvik-ling og fremtidige kompetencebehov kan med fordel inddrages i den opsøgendeindsats i forhold til vækstbrancher og -områder.De faglige udvalgs arbejde med handlingsplaner fortsættes og revitaliseres indenfor rammerne af det eksisterende krav om, at faglige udvalg skal udarbejde hand-lingsplaner for deres praktikpladsopsøgende virksomhed med anvendelse af nøg-letal som indikator for indsats og effekt. De faglige udvalg får hermed ikke nyeopgaver eller overtager opgaver, der i dag gennemføres af erhvervsskolerne. Detrevitaliserede arbejde omfatter også handlinger, der kan holde praktikpladsen.dkopdateret og ajourført.Nøgletalsindikatorer og benchmarkingDet foreslås, at der udvikles nøgletalsindikatorer, som belyser resultaterne af detpraktikpladsopsøgende arbejde. Disse nøgletalsindikatorer skal stilles til rådighedfor skolernes interne målstyring, jf. ovenfor.Der skal desuden udvikles en nøgletalsindikator, der viser forholdet mellem udvik-lingen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler og udviklingen i skolepraktikaktivi-teten.Nøgletalsindikatorerne skal kunne anvendes som grundlag for opfølgning på ogeventuelt benchmarking af skolernes indsats på område for praktikpladsopsøgen-de virksomhed. I denne benchmarking kan regnskabsoplysningerne om skolernesforbrug på det praktikpladsopsøgende arbejde endvidere indgå.En sådan opfølgning eller benchmarking skal sikre, at der ikke sker utilsigtede for-skydninger i skolers og virksomheders brug af skolepraktik på enkelte sko-ler/praktikcentre med henblik på at identificere problemer tidligt og dermed dan-ne grundlag for evt. reaktioner og indgreb.Overdragelse af opgaver til praktikcentreneEndvidere foreslås det, at den opsøgende virksomhed mv., der vedrører elever til-knyttet et praktikcenter, i praksis varetages af disse.Styrket incitament til praktikpladsopsøgende virksomhedFor at styrke skolernes incitament til at opsøge virksomheder, der ikke er praktik-pladsgodkendt, udløses et praktikpladstillægstaxameter for indgåede uddannelses-aftaler i disse virksomheder, ligesom der via de nuværende praktikpladstilskud kanske en omlægning, der i højere grad er incitamentstyrende for skoler.

I dag udmøntes midlerne til skolerne på baggrund af antallet af indgåede aftalerbl.a. på baggrund af et nærmere fastsat måltal for hver enkelt skole. I forhold til atstyrke det praktikpladsopsøgende arbejde kan det overvejes, at en større andel afde samlede midler til erhvervsuddannelserne prioriteres til området med henblikpå dels at synliggøre indsatsen dels at styrke skolernes incitamenter til det praktik-pladsopsøgende arbejde. Det foreslås derfor, at midlerne ikke alene knyttes op påantallet af indgåede uddannelsesaftaler, men også knyttes op på skolernes faktiskegennemførte praktikpladsopsøgende arbejde.Der foreslås følgende model for udmøntningen af midler til det praktikpladsopsø-gende arbejde:1) Tilskuddet knyttes op på antal indgåede aftaler og et måltal (den nuværen-de model med en eventuel justering af satserne eller måltallet)plus en bo-nus for at indgå aftaler med nye virksomhederDenne model sigter via praktikpladstaxameteret at give skolerne større incitamenttil at få indgået så mange aftaler som muligt og styrker skolernes prioritering af detpraktikpladsopsøgende arbejde. Samtidig og sikrer den et incitament til at få nyevirksomheder til at indgå aftaler. Desuden gælder det, at der skal følges op af mål-og resultatstyring, opfølgning og evt. benchmarking mellem skoler.Forslagene til justering skal ses i sammenhæng med de andre foreslåede ændringerpå skolepraktikområdet.

Konsekvenser af forslageneFor elever: Forslagene forventes at have en positiv effekt i forhold til antal prak-tikpladser, der er til rådighed for eleverne, hvilket gør arbejdet med at finde enpraktikplads lettere for eleverne.For institutionerne: Forslagene medfører, at nogle skoler skal planlægge og tilret-telægge deres praktikpladsopsøgende arbejde mere, end det er tilfældet i dag, hvil-ket for nogle skoler vil medføre en administrativ byrde, mens for andre vil ligge iforlængelse af skolens nuværende arbejde. Organiseringen vil falde i tråd med denløbende omstilling til mål- og resultatstyring på institutionsområdet.For virksomhederne: Samspillet mellem skolerne og de faglige udvalgs handlings-plan for flere praktikpladser forventes at medføre en mere sammenhængende ind-sats over for virksomhederne, hvorfor eventuelle nuværende ulemper for virk-somhederne ved indsatsen vil blive mindre.ØkonomiForslaget finansieres som udgangspunkt af den ramme, der pt. er afsat på FFL13,hvilket vil sige 150 mio. kr. Alternativet vil være, at der inden for den samlederamme til erhvervsskolerne prioriteres yderligere midler målrettet til denne indsats.

BaggrundUddannelsesaftale mellem elev og virksomhedEn erhvervsuddannelse består som hovedregelen af et grundforløb, der består afskoleundervisning, og et hovedforløb, der består af praktikuddannelse og skole-undervisning, hvor der typisk er vekselvirkning mellem flere praktik- og skolepe-rioder. (Hovedforløbene i uddannelserne til webintegrator, sundhedsserviceassi-stent og byggemontagetekniker består alene af skoleundervisning).Grundforløbet kan gennemføres med eller uden uddannelsesaftale med en virk-somhed. Optagelse til hovedforløbet i vekseluddannelserne forudsætter, at elevenhar indgået en uddannelsesaftale med en eller flere virksomheder eller er optagettil skolepraktik. Virksomhedspraktik er lønnet med overenskomstmæssig elevløn.Til elever i skolepraktik udbetales skolepraktikydelse, som er højere end SU-stipendiesats.En virksomhed kan være godkendt til en eller flere uddannelser og til et bestemteller et ubestemt antal pladser i hver uddannelse. Den klassiske uddannelsesaftale,herunder kombinationsaftaler som involverer flere virksomheder, omfatter alleskole- og praktikperioder i et hovedforløb eller den resterende uddannelse i tilfæl-de af konkurs eller andre afbrud.Der er over tid opstået en række varianter og kombinationsmuligheder. En ud-dannelsesaftale kan i dag være begrænset til at omfatte én skoleperiode og én prak-tikperiode af en uddannelses hovedforløb, og elever i skolepraktik kan tillige indgådelaftaler, som alene omfatter en praktikperiode eller en del af en praktikperiode.Korte aftaler og delaftaler kan forbindes med skoleundervisning eller skolepraktik,hvor eleven får skolepraktikydelse.Erhvervsskolerne skal iht. erhvervsuddannelsesloven opsøge og formidle praktik-pladser og bistå elever og virksomheder med det administrative arbejde i forbin-delse med indgåelse af uddannelsesaftaler.De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ifølge loven ved kontaktmed virksomhederne virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, somder er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de for-ventede beskæftigelsesudsigter. De skal også virke for, at udbuddet af praktikplad-

ser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvik-ling. Det er således nødvendigt, at der kommunikeres og samarbejdes mellem sko-ler, lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg om den opsøgende virksomhed.Udbud af skolepraktikEn skole, som udbyder en erhvervsuddannelses hovedforløb, har pligt til at udby-de skolepraktik i uddannelsen, såfremt uddannelsen ikke er på negativlisten. Hvisskolen ikke kan optage en elev på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger,skal skolen sørge for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole.Grundforløbsskolen har ansvar for at iværksætte optagelsesproceduren og for atoverføre eleven til samarbejdsskolen i de tilfælde, hvor grundforløbsskolen ikkeselv kan udbyde skolepraktik, fx fordi skolen ikke udbyder det ønskede hovedfor-løb.Indholdet i skolepraktikSkolepraktik er praktikuddannelse på skole og uddannelsen har samme mål sompraktikuddannelse i virksomheder. Det betyder, at eleverne skal arbejde med op-fyldelse af de praktikmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og i uddan-nelsesordningen for den enkelte uddannelse. Skolen skal tilrettelægge praktikud-dannelsen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at prak-tikuddannelsen udskydes indtil eleven har gennemført skoleundervisningen ellerdele af den, bortset fra undervisning, som indeholder afsluttende prøver.Erhvervsskolerne, som er selvejende institutioner, skal i deres lokale undervis-ningsplaner fastlægge det nærmere indhold i skolepraktikken, praktikbedømmelseaf elever i skolepraktik, beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering afelevers egnethed i forbindelse med optagelse i skolepraktik samt kriterier og frem-gangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser til skolepraktik med adgangsbe-grænsning.Den lokale undervisningsplan udarbejdes i et samarbejde med det lokale uddan-nelsesudvalg ved skolen. Det lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen vedr. deuddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, i den forbindelseogså for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.Det skal efter de gældende regler af den lokale undervisningsplan fremgå, hvordanskolen tilrettelægger skolepraktikken, så kvaliteten i praktikuddannelsen synliggø-res. Det bør tillige fremgå, hvordan skolen i samarbejde med de lokale virksom-heder arbejder for at udføre reelle arbejdsopgaver, der ikke medfører konkurren-ceforvridende effekter for virksomhederne (deklaration).Da skolepraktik er praktikuddannelse, har de faglige udvalg i samarbejde med sko-len og det lokale uddannelsesudvalg til opgave at foretage løbende kvalitetsudvik-ling og kvalitetssikring af skolepraktikken.

Forsøg med nye aftalemodeller m.v. med henblik på at kvalitetsudvikle skolepraktikDer gennemføres i dag forsøg med praktikcentre og nye aftalemodeller med hen-blik på at kvalitetsudvikle skolepraktik i samspil med virksomhedspraktik blandtandet ved at skolerne organiserer elevernes samlede hovedforløb med anvendelseaf en kombination af korte uddannelsesaftaler, delaftaler, skolepraktik og restud-dannelsesaftaler. Klynger af virksomheder medvirker i nogle tilfælde efter aftalemed en skoles eller et skolesamarbejdes praktikcenter. Desuden gennemføres for-søg med at kvalitetsudvikle skolepraktikken ved at tilvejebringe flere reelle opga-ver til brug for skolepraktikken.Kendte uhensigtsmæssigheder, barrierer mv.Der er en række barrierer som modvirker, at tilstrækkeligt mange elever får denfornødne praktikuddannelse i virksomheder eller på skole:•Ændringer i markedsforhold, teknologi og organisation forringer virk-somhedernes muligheder for at tilbyde traditionel praktikuddannelse.•Kendskabet til de nye praktikmuligheder spredes for langsomt og når al-drig frem til beslutningstagerne fx HR-funktioner i internationaliseredevirksomheder eller medarbejdergrupper uddannet på andre måder.•Praktikpladsmarkedet følger konjunkturbevægelserne.•Mangel på virksomhedspraktikpladser medvirker til dårligt omdømme aferhvervsuddannelserne og genererer frafald.•Skolepraktik har dårligt omdømme som følge af mangel på realitetsople-velser i form af reelle opgaver, som udføres i mere virksomhedslignendemiljøer, og som følge af at skolepraktikydelsen er lavere en elevlønnen.•Praktikpladskapaciteten udnyttes ikke fuldt ud, hverken i virksomhederneeller på skolerne.•Manglende mach mellem ledige pladser og elevers uddannelsesønsker.•Praktikkapaciteten planlægges ikke eller dimensioneres kortsigtet.

ForslagUdvalget foreslår, at der oprettes praktikcentre med det formål at fremme anven-delsen af praktikpladskapaciteten og øge kvaliteten i skolepraktik gennem en sam-let model for afholdelse af praktikuddannelse i et praktikcenter i samspil med del-aftaler, korte uddannelsesaftaler og restuddannelsesaftaler.Udgangspunktet for etableringen af praktikcentrene kan være en indfasning afpraktikcentre, der bygger på de igangværende forsøg og øvrige erfaringer medskolernes gennemførelse af skolepraktik og anvendelse af mere fleksible aftale-former.Der lægges op til, at centrene etableres i løbet af 2013, således at der kan tageshøjde for erfaringerne fra de igangværende forsøg, som foreligger i foråret 2013,når udvalgets forslag på dette område skal implementeres.

Praktikcentrene skal bidrage til en fleksibel anvendelse af praktikpladskapaciteten ivirksomhederne og på skolerne gennem anvendelse af de forskellige uddannelses-aftaleformer, skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter) og andre nyska-belser, jf. udvalgets andre forslag. Det er en forudsætning for etableringen af prak-tikcentrene, at skolernes tilskyndelse til at få elever i virksomhedspraktik ikkemindskes. Det skal således sikres, at praktikcentrene tilskyndes til i videst muligomfang at få eleverne i virksomhedspraktik. Dette vil indgå i udvalgets drøftelser ifase II.I forbindelse med praktikcentrenes etablering er der behov for, at de gældenderegler om skolernes forklarende oplysninger om skolepraktikkens indhold og omaktiv medvirken fra arbejdsmarkedets parter aktiveres gennem erfaringsudvekslingog forventningsafstemning i forbindelse med praktikcentrenes etablering.Det samme gælder bestemmelserne om, at der skal foreligge en lønnet uddannel-sesaftale, hvis en elevs praktikuddannelse i virksomheden tilfører merværdi tilvirksomheden, også ved virksomhedsforlagt skolepraktik for at undgå misbrug.Det forudsættes, at dette vil nedsætte varigheden af virksomhedsforlagt undervis-ning for den enkelte elev, idet overholdelsen forudsættes påset via de lokale ar-bejdsmarkedsmekanismer.Elementer i model for praktikcentre kunne omfatte:•Fra skolepraktik til praktikuddannelse i praktikcentre:Forslag om generel op-rettelse af praktikcentre, som skal sikre, at elever, som ikke har en uddan-nelsesaftale for en kompetencegivende uddannelse, hvortil eleven opfylderde faglige adgangskrav, kan gennemføre hele uddannelsen. Praktikcentretskal således tilrettelægge et samlet forløb for elever med anvendelse af:Korte uddannelsesaftaler, delaftaler, kombinationsaftaler, praktik i udlan-det og i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning typisk i kom-bination med fremrykket skoleundervisning (jf. nedenfor) og elementer afpraktikuddannelse i praktikcentret. Som grundlag bruges erfaringerne frade evaluerede forsøg med praktikcentre til omstilling af skolepraktikord-ningen. Godkendelse af virksomheder til at bidrage med de enkelte prak-tikdele sker efter de gældende regler, og der forudsættes ydet en særlig in-tensiv opsøgende indsats i forhold til virksomheder, som ikke hidtil harværet godkendt, ligesom skolerne og de faglige udvalg forudsættes at tagederes godkendelsespraksis op til overvejelse i forbindelse med de nye mu-ligheder. Centrene forventes på baggrund af erfaringer fra forsøgene ogsåat kunne bidrage til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten på debeskæftigelsesområder, hvor der er eller opstår ledige praktikpladser i for-bindelse med anvendelse af sociale klausuler ved udbud eller af partner-skaber mv. mellem den offentlige og den private sektor.

Skoleaftale mellem elev og center:Optagelse af en elev på praktikcenter sker vedindgåelse af en aftale mellem skole og elev om elevens fortsatte uddannel-se, både for elever uden uddannelsesaftale og for elever med aftaler, somkun omfatter dele af en kompetencegivende uddannelse, jf. ovenfor. Vedaftalen får eleven og skolen nogle rettigheder og pligter i forbindelse meduddannelsens gennemførelse. Skoleaftalen skal blandt andet indeholde endetaljeret plan for elevens praktikuddannelse med tilhørende skoleunder-visning, herunder aftaler om, hvordan EMMA-kravene opfyldes og om,hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannelsens mål, og omhvordan der følges op på planen. Skoleaftalen forudsættes indgået i for-bindelse med elevens optagelse til skolepraktik på praktikcentret. Skoleaf-talen skal også bruges som redskab i forhold til dialogen mellem eleven ogskolen om perioden efter grundforløbets afslutning og før undervisnin-gens begyndelse, jf. forslag om afskaffelsen af karensperioden, herunderunderstøtte elevens praktikpladssøgning. Aftalen skal ikke være en ansæt-telsesaftale i arbejdsretlig forstand, og derfor skal gældende regler om ele-vernes retsstilling i forbindelse med konstatering af mangelfuld uddannelseeller tvistigheder i øvrigt analyseres med henblik på at sikre og klargøreelevernes, virksomhedernes og skolernes retlige forhold. Aftalen reguleresi fornødent omfang i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.Ændring af praktikperioder generelt:Alle faglige udvalg skal i forbindelse medderes udviklingsredegørelse vurdere behovet og mulighederne for at ind-føre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannel-sens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelses-forhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og afden eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afsluttederes uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Defaglige udvalg skal også analysere praktikmålene med henblik på at skabeøget klarhed om, hvad der skal opnås ved skolepraktik (praktikuddannelsei praktikcenter) henholdsvis praktikuddannelsen i virksomheder. Der kanderved fx ske en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den af-sluttende prøve (svendeprøve mv.). Praktikreglerne, som fastsættes af defaglige udvalg, jf. erhvervsuddannelsesloven, bør i relevant omfang tagehøjde for, at praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i et prak-tikcenter end i en virksomhed. Der skal tages hensyn til forudsat progres-sion i uddannelsesforløbene, og den samlede uddannelses valør må ikkekunne bestrides.Når reglerne omfremrykket skoleundervisninganvendes, skal det fremgå afskoleaftalen. Aftalen kan revideres, hvis behov herfor opstår undervejs ielevens uddannelse.Godkendelse af praktikcentre:Et praktikcenter er en del af en godkendt insti-tution for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskole) med evt. tilhørendefaciliteter til skolepraktikaktiviteter, som udfører de ovenstående opgaver

inden for et eller flere hovedforløb eventuelt på vegne af, eller med leve-rancer fra, en eller flere andre erhvervsskoler. Centret skal være organise-ret med en leder, som referer til skolens øverste ledelse, og et paritetisksammensat praktikcenterudvalg for hvert af de lokale uddannelsesudvalgfor de relevante hovedforløb som centret udbyder med skolepraktik. Cen-terudvalget referer til skolens bestyrelse. Alternativt til et praktikcenterud-valg kan det fastlægges, at centret refererer til skolens bestyrelse. Centrenekan fx opstå således:oHovedforløb med få godkendte udbydere (der kan lovfæstes etmaksimum): De godkendte udbydere (erhvervsskoler) er samtidiggodkendt som praktikcentre til vedkommende hovedforløb.oHovedforløb med flere end det fastsatte maksimum for godkendteudbydere: Ministeriet for Børn og Undervisning udpeger efter an-søgning fra godkendte udbydere (eventuelt konsortier af godkend-te udbydere) et passende antal ansøgere til at være praktikcentrefor uddannelsen. Praktikuddannelsen kan finde sted på andre ho-vedforløbsskoler, med centerskolen som ansvarlig for kvalitetenoverfor ministeriet og andre myndigheder. Ministeren godkenderpraktikcentrene efter indstilling fra REU som forudsættes at rådfø-re sig med de faglige udvalg. På sigt kan godkendelsesprocedurenkombineres med den generelle udbudsgodkendelsesprocedure forhovedforløbene.Produktion:Praktikcentrenes muligheder for at producere til markedet, ogderved kvalitetsforbedre praktikuddannelsen på centret, synliggøres af mi-nisteriet efter indstilling fra REU gennem en vejledning om indgåelse af denødvendige lokale eller regionale aftaler med erhvervslivet om rammernefor produktion og salg af varer og tjenesteydelser i kontrolleret og begræn-set omfang. Vejledningen skal også adressere de retlige rammer, som føl-ger af konkurrencelovgivningen og EU-retten.

Foreløbige bemærkninger om aftaleretlige forholdDer er bl.a. rejst spørgsmål om prøvetidsreglernes anvendelse i forbindelse meddelaftaler mv. som led i en skoleaftale. Erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 fo-reskriver en prøvetid i enhver ny uddannelsesaftale, uanset aftalens varighed. Prø-vetiden er begrundet i at uddannelsesaftalen er uopsigelig efter prøvetidens udløb.Det er derfor en beskyttelsesregel for begge parter.Når en elevs praktikuddannelse i henhold til en skoleaftale består af en flerhed afkorte delaftaler mv., som veksler med skoleundervisning og praktikuddannelse påskole, vil eleven være under prøvetid flere gange i løbet af sin praktikuddannelse.Hvis der er tale om en sammenstykning af mange kortvarige praktikforløb, vil ele-ven principielt kunne være under prøvetid i hele praktikuddannelsen.Udvalget finder derfor, at det bør indgå i implementeringen af forslaget, at regler-ne om prøvetid overvejes ændret således, at prøvetiden i højere grad gøres af-

hængig af uddannelsesaftalens varighed. Dette princip findes fx i erhvervsgrund-uddannelsen, hvor det følger af loven at en praktikaftale skal indgås på en formu-lar, der er godkendt af ministeriet efter indstilling fra Rådet for de GrundlæggendeErhvervsrettede Uddannelser, og at der i formularen fastsættes aftalevilkår omprøvetid, opsigelse og ophævelse.Om prøvetid er fastsat følgende: ”De første tre måneder i virksomheden er prøve-tid, hvis praktikaftalen omfatter seks måneder eller mere. Ved kortere praktikop-hold kan prøvetiden vare én eller to måneder efter aftale.” Det er ikke nærmerefastsat, hvornår prøvetiden kan aftales til én hhv. to måneder. Der er således afta-lefrihed herom.Udvalget finder, at det bør indgå i overvejelserne om implementering af praktik-centrene, at erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 kan ændres således, at der bli-ver mulighed for en kortere prøvetid ved uddannelsesaftaler af kortere varighed.Herved vil alle nye uddannelsesaftaler, hvor praktikuddannelsen varer seks måne-der eller mere, få en prøvetid på tre måneder som i dag, medens der i andre tilfæl-de kan aftales en prøvetid på en eller to måneder efter aftaleparternes frie valg.Ved skoleaftaler med et praktikcenter, vil spørgsmålet om prøvetid i korte delafta-ler mellem elever og virksomheder, herefter kunne indgå som et dynamisk ele-ment i samspillet mellem eleven, skolen og virksomheden.I den forbindelse vil udvalget endvidere drøfte, om Erhvervsuddannelseslovenkan ændres, så elever kan få en anden retsstilling end i dag vedr. prøveperiodenved uddannelsesaftaler af kortere varighed, der indgår som led i en skoleaftalemed et praktikcenter.Konsekvenser af forslaget:For elever: Uddannelsesgarantien styrkes markant. Færre falder fra. Der er dog enfare for, at færre får en fuld uddannelsesaftale. Desuden er der risiko for, at nogleelever får en fragmenteret uddannelse uden virksomheden som det faste holde-punkt. Praktikuddannelse på skole får højere status.For institutioner: Uddannelserne bliver mere attraktive. Skolerne kan bedre plan-lægge deres aktiviteter og får øget selvforvaltning. Derudover øges kvaliteten iydelsen gennem ledelsesmæssig fokusering og professionalisering af praktikud-dannelsen. Skolens/praktikcentrets ansvar for elevens samlede uddannelse øges.For virksomheder: Praktikpladskapaciteten udnyttes optimalt, og virksomheder-nes arbejde med at ansætte elever i kortere forløb lettes. Øget samspil med institu-tionen om uddannelse. Der er risiko for, at færre virksomheder ønsker at indgå enfuld uddannelsesaftale.ØkonomiForslaget om etablering af praktikcentre lægger ikke umiddelbart op til, skolernetilføres nye driftsopgaver i forhold til de eksisterende forpligtelser. Det fremgår

desuden af forslaget, at praktikcentre vil indgår i de eksisterende organisatoriskerammer på erhvervsskoler med hovedforløb.På baggrund heraf vurderes det, at forslaget i begrænset omfang vil medføre stats-lige merudgifter i form af etableringsudgifter til praktikcentre, mens det ikke for-ventes at merføre merudgifter i form af kompensation af skolerne for tilførte op-gaver. Eventuelle etableringsudgifter afholdes uden for rammen på de 180 mio.kr., og inden for MBU’s samlede ramme.Det må forventes, at en mere fleksibel afholdelse af praktik kan medføre merakti-vitet i skolepraktik, men også besparelser i form af en bedre udnyttelse af virk-somhedernes praktikpladskapacitet. Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikkemedfører, at skolepraktikkapaciteten skal udvides, men at der kan gives mulighedfor en mere fleksibel afvikling af praktikforløbet inden for den eksisterende kapa-citet. Dermed vil forslaget som udgangspunkt være udgiftsneutralt.Der vil fremadrettet ske en opfølgning og overvågning af udviklingen i skoleprak-tikaktiviteten, dels samlet set, dels på den enkelte skole/praktikcenter. Der vil iden sammenhæng løbende ske en vurdering af aktivitetsniveauet, som sammen-holdes med de samlede for forventninger til skolepraktikaktiviteten som forudsatpå de årslige finanslove.Udvalget finder dog, at der må påregnes en mindre merudgift til støtte for udvik-lingsarbejde ved oprettelse af de nye praktikcentre. Denne udgift forudsættes af-holdt inden for rammerne af bevillinger til forsøgs- og udviklingsarbejde på MBUsområde.

BaggrundDer er som udgangspunkt fri adgang og frit optag til erhvervsuddannelserne. Derer dog fastsat begrænsninger i adgangen til enkelte uddannelser. Adgangsbegræns-ningerne forekommer i tre varianter, som indebærer forbud for skolerne mod atoptage flere end et vist antal elever til:1. Skoleundervisning uden uddannelsesaftale inden for en given uddannelsesgrundforløb.2. Praktikuddannelse på skole (skolepraktik) efter grundforløbet i en givenuddannelse.3. Hovedforløb med praktikuddannelse i den offentlige sektor inden for so-cial- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse.Ad 1 – 3:Adgangsbegrænsning skal i alle tilfælde fastsættes under hensyn til be-skæftigelsesmulighederne. Fastsættelse af begrænset adgang til skolepraktik kandog også varetage hensynet til virksomhedernes ansvar for sikring af vekselud-dannelsesprincippet. Begge hensyn er lovfæstede. De nærmere regler er fastsatadministrativt.Ad 1 – 2:For begge disse antalsbegrænsninger gælder, at ministeren efter indstil-ling fra REU fastsætter, hvilke uddannelser, der skal være adgangsbegrænsede ogdernæst bestemmer adgangsbegrænsningens omfang. De faglige udvalg rådgiverREU om begge dele. Den første del fastsættes i reglerne om uddannelserne. Om-fanget fastsættes årligt via breve til skolerne.Ad 1:Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning til skoleundervisningen i en uddan-nelse, er der som udgangspunkt kun adgang til uddannelsens grundforløb for ele-ver med uddannelsesaftale.Ministeren kan dog fastsætte, at der herudover kan optages elever i begrænset om-fang. Dette sker i praksis én gang årligt efter en procedure, hvor REU på bag-grund af oplysninger, som dels er indhentet fra de faglige udvalg og dels modtagetfra ministeriet, afgiver udtalelse om:1. Uddannelsens samlede kvote, dvs. antallet af elever som kan optages tiluddannelsen uden uddannelsesaftale.2. Det nøgletal, hvormed den samlede kvote fordeles på skoler.Nøgletallet fremkommer som den procentdel, som kvoten udgør af de uddannel-sesaftaler (dog med undtagelse af korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftalerog delaftaler), som er registreret for uddannelsen i det kalenderår, der ligger to år

forud for det år, kvoten gælder for. Den enkelte skoles kvote udregnes som denfastsatte procentsats af den del af aftalerne, som er registreret ved skolen. På denmåde bliver kvotens fordeling en funktion af den enkelte skoles evne til at optageelever med uddannelsesaftale. For uddannelser uden praktikuddannelse, for nyeudbudsgodkendte skoler og nye uddannelser kan fordelingen ikke foretages pådenne måde. I disse tilfælde fastsættes kvoter i absolutte tal. Alle kvoter skal ud-meldes i juni måned gældende for det følgende kalenderår. Hvis en skole ikke an-vender sin kvote, forudsættes kvoten overdraget til en anden skole.Ad 2:Fastsættelsen af kvoter ved adgangsbegrænsning til skolepraktik (praktikud-dannelse uden uddannelsesaftale) sker på tilsvarende måde, som fastsættelsen afkvoter ved adgangsbegrænsning til en uddannelses grundforløb.Ad 3:Der er fri adgang til social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiskegrunduddannelse for elever med uddannelsesaftale med private, som ikke indgår idimensioneringen. Adgangsbegrænsningen til den offentlige sektor udgøres af enfastlagt dimensionering inden for hver region svarende til behovet for færdigud-dannede. Dimensioneringen beror for tiden indtil 2015 på en aftale mellem staten,Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen. Dimen-sioneringen fordeles på skoler af ministeriet efter indstilling fra REU. De fagligeudvalg rådgiver REU herom. Indtil 50 pct. af de dimensionerede pladser til social-og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse kan be-sættes af arbejdsgiverne gennem fri ansættelse. Øvrige elever optages og henvisesaf skolerne til ansættelse i kommuner og regioner i overensstemmelse med dimen-sioneringen.Nuværende omfang af adgangsbegrænsning til grundforløbDer er fastsat adgangsbegrænsning til grundforløb i 12 af de nuværende 109 er-hvervsuddannelser, jf. tabel 1.Tabel 1: Adgangsbegrænsning til grundforløb for 2012UddannelseKvote(pct.)BeklædningshåndværkerDigital MediaFilm- og Tv-produktionsuddannelsenFitnessinstruktørFotografFrisørGuld- og sølvsmedKosmetikerMediegrafikerSundhedsservicesekretær1

Nuværende omfang af adgangsbegrænsning til skolepraktikAdgangen til skolepraktik er strukturelt reguleret på følgende måder:1. Frit optag2. Uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik (negativlisten)3. Uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik (kvoter)Ad 1:Der er som udgangspunkt frit optag til skolepraktik, og skolerne har pligt tilat udbyde skolepraktik i alle uddannelser.Ad 2:Ministeren fastsætter efter indstilling fra REU, hvilke uddannelser skolerneikke udbyder med skolepraktik. Dette er fastsat for 59 uddannelsers vedkommen-de.Ad 3:Hjemmel til at fastsætte adgangsbegrænsning til skolepraktik blev sammenmed en lang række andre ændringer i lovgivningen om erhvervsuddannelsernem.v. indført ved lov nr. 1228 af 27. december 2003, som trådte i kraft den 1. janu-ar 2004.Lovændringen var en udmøntning af dele af den politiske aftale mellem den davæ-rende regering (Venstre og Det konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstreom finansieringsomlægning i forlængelse af udmøntning af aftalen om bedreuddannelser (Fase II), 5. november 2003.Følgende er anført i lovforslaget som begrundelse for den nye hjemmel:”Som nogetnyt bliver der mulighed for at fastsætte adgangsbegrænsning til konkrete uddannelser med skole-praktik. Ordningen forventes udmøntet på samme måde som ved adgangsbegrænsning til uddan-nelsen som helhed. Ændringen skal forhindre skolepraktik i et uhensigtsmæssigt omfang i fag(modefag), der bliver søgt i et omfang, hvor det må antages, at uddannelsen ikke realistisk kanføre til beskæftigelse efter afsluttet uddannelse og i tilfælde, hvor skolepraktikmuligheden er årsagtil en utilfredsstillende adfærd fra virksomhederne med hensyn til at indgå ordinære uddannelses-aftaler.”Der er ingen nærmere begrundelse for, hvorfor man ikke nøjedes med at anvendede hidtidige regler om adgangsbegrænsning til uddannelserne som helhed, men detindgik i aftalen, som er gengivet i bemærkningerne til lovforslaget, at der skulleetableres adgangsbegrænsning til flere erhvervsuddannelser end hidtil med henblikpå at øge de uddannedes beskæftigelsesmuligheder. Dette krævede ikke ny lovgiv-ning, men kunne ske ved en administrativ praksisændring. Herom hed det blandtandet i bemærkningerne til lovforslaget:”Adgangsbegrænsningvil som hidtil kun omfatte elever, der ikke har en uddannelsesaftale, deromfatter overgangen mellem grund- og hovedforløb i den pågældende uddannelse. Der gennemføres

en intensiveret overvågning af uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Ministeriet tilrette-lægger overvågningen af uddannelserne i dialog med Rådet for de grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser. Overvågningen tager afsæt i de nyeste tal for de færdiguddannedes beskæftigelses-frekvenser inden for de enkelte erhvervsuddannelser suppleret med andre relevante oplysninger.Ministeriet optager drøftelser med de relevante faglige udvalg om mulige årsager til en lav beskæf-tigelsesfrekvens for de færdiguddannede og indgår aftaler med de faglige udvalg om initiativer somkan muliggøre, at beskæftigelsesfrekvensen for de færdiguddannede stiger til et acceptabelt niveau.Den intensiverede overvågning kan få som konsekvens, at flere erhvervsuddannelser vil blive om-fattet af adgangsbegrænsning.”Det er forudsat i lovens forarbejder, at elever, der uforskyldt har mistet deres ud-dannelsesaftale, fx pga. virksomhedens konkurs, eller som har afsluttet en kortuddannelsesaftale, skal kunne optages til skolepraktik uden for adgangsbegræns-ningen.I begyndelsen fik 10 uddannelser adgangsbegrænsning til skolepraktik. Kvoterneblev i alle tilfælde fastsat til 0. Fra sommeren 2009 har der været fastsat kvoterstørre end 0 på alle uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik, bortsetfra uddannelsen til dyrepasser. Kvoterne er siden finansieret og fastlagt politiskfor et år ad gangen som en del af finanslovsaftalerne for årene 2010-2012.Der er for 2012 fastsat adgangsbegrænsning til skolepraktik i 12 uddannelser, jf.tabel 2.Tabel 2: Adgangsbegrænsning til skolepraktik for 2012UddannelseKvote(pct.)Anlægsstruktør, bygningsstruktørog brolæggerData og kommunikationDyrepasserElektrikerElektronik og svagstrømKontoruddannelse med specialeMekaniker (to uddannelser)SnedkerTeknisk designerTræfagenes ByggeuddannelseI altKvote(antal)Aftaler22010Antal skoler der er god-kendt til at udbyde ud-dannelsen41,0 pct.50,3 pct.0,0 pct.48,7 pct.32,9 pct.15,4 pct.47,5 pct.94,4 pct.40,1 pct.51,7 pct.-10019503882855555567555572.50032443880797853.6031.168711371.0777.5701392186272391424

overholde denne frist, fordi den samlede kvote er blevet fastlagt i forbindelse medfinanslovens tilblivelse. Udmeldingen fra ministeriet er derfor først sket umiddel-bart efter finanslovens vedtagelse.Optagelse af elever når der er adgangsbegrænsningHvis der er flere ansøgere, end de der kan påbegynde grundforløbet uden uddan-nelsesaftale henholdsvis skolepraktik inden for skolens optagelsestal, træffer denskole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbe-gynde grundforløbet henholdsvis praktikuddannelse på skolen.Afgørelsen skal træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed tiluddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigel-se, medmindre andet fremgår af reglerne om den enkelte uddannelse. Eleverneskal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbet, henholdsvis skolepraktik-ken, have besked, om de er optaget. For uddannelsesparate elever, som ønskeroptagelse til et grundforløb umiddelbart efter grundskolen eller 10. klasse, træfferuddannelsesinstitutionen dog afgørelsen senest den 15. april.Elever, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder og omklagemulighederne. For elever, som søger optagelse til grundforløbet direkte fragrundskolen eller 10. klasse, gælder en særlig procedure.Ministeriet har ikke fastsat regler om skolernes vurderinger af elevernes egnethedfor de enkelte uddannelser, men en skoles lokale undervisningsplaner skal inde-holde en beskrivelse af skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elevernår der er adgangsbegrænsning for derved at sikre forudberegnelighed og saglig-hed i skolens sagsbehandling.Der er ikke eksempler på regler i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser om krite-rier for skolernes afgørelser på dette område.Fremgangsmåden varierer fra skole til skole og fra uddannelse til uddannelse, mendet grundlæggende princip er, at skolerne skal foretage en individuel vurdering afalle ansøgere og at negative afgørelser skal være begrundede.Skolernes afgørelser i sager om optagelse til grundforløbet kan indbringes for mi-nisteriet. I sager om optagelse til skolepraktik, kan afgørelserne indbringes for detfaglige udvalg. Ministeriet modtager meget få klagesager, og har ikke kendskab tilomfanget og arten af klager til de faglige udvalg.Forsøg med adgangsbegrænsningen til skolepraktikUnder forsøgsprogrammet ”Kvalitet i skolepraktik”, som løber i 2011-2012, er derblevet tildelt en forhøjet kvote til nogle skoler med henblik på at undersøge mu-lighederne for en alternativ regulering af adgangsbegrænsningen til skolepraktik,herunder konsekvenser af reelt frit optag til de pågældende uddannelser. Der erreserveret 500 kvotepladser hertil. Resultatet af forsøgene forventes at foreligge i1. kvartal 2013.

Særlig udfordring i forhold til adgangsbegrænsning til skolepraktikDen nuværende model med etårig finansiering gennem praktikpladsaftaler skaberusikkerhed for erhvervsskolerne og eleverne samt sætter skolernes administrationunder pres. Usikkerheden opstår ved, at skolerne og eleverne ikke er bekendt medmulighederne for optagelse til skolepraktik (kvoterne) før meget tæt på årsskiftet,hvorfor skolerne ikke kan indrette deres budget og drift på, at de har skolepraktik-elever i det efterfølgende år. Samtidig kan eleverne ikke forudberegne, om de kanoptages til skolepraktik, hvorved de bliver udsat for en særlig risiko for at faldefra.ForslagSom led i omlægningen af styringen af kapaciteten på skolepraktikområdet fore-slås det, at adgangsbegrænsning til skolepraktik på de kvotebelagte uddannelserophæves bortset fra adgangsbegrænsningen til skolepraktik i uddannelsen til dyre-passer, og at der i stedet for indføres adgangsbegrænsning til de pågældende ud-dannelsers grundforløb, efter gældende regler. Adgangsbegrænsningen flyttes såle-des fra optag på hovedforløbet til optaget på grundforløbet. Udgangspunktet er,at omlægningen skal ske for de 11 uddannelser, der i dag er omfattet af adgangs-begrænsning til skolepraktik.Ved denne omlægning træffer Ministeriet for Børn og Undervisning efter de gæl-dende regler for adgangsbegrænsning til uddannelserne den konkrete afgørelseom, at uddannelsen omfattes af adgangsbegrænsning til grundforløbet, og at derfastsættes en kvote. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelserafgiver indstilling efter indhentning af rådgivning fra de faglige udvalg.Rådets indstilling er baseret på oplysninger om de faglige udvalgs forslag til kvoterfor året samt kvoterne de foregående tre år inklusiv beregningsgrundlag, beskæfti-gelsesfrekvenser og videreuddannelsesfrekvenser de fire seneste år, antal færdig-uddannede det seneste år, og de faglige udvalgs vurdering af det fremtidige behovfor færdiguddannede.De fastsatte kvoter skal have en størrelse, så et passende antal elever kan optages iskolepraktik, hvis de ikke opnår en uddannelsesaftale senest ved grundforløbetsafslutning, og så der tages hensyn til omvalg og frafald i grundforløbet, da en elev,der falder fra eller vælger om, har brugt en kvoteplads. Desuden skal de fastsattekvoter tage hensyn til, i hvor høj grad der er tradition i branchen for at indgå ud-dannelsesaftaler inden eleven begynder på grundforløbet (Ny mesterlære og prak-tikadgangsvej) eller om uddannelsesaftalen typisk indgås efter eleven er begyndt igrundforløbet (skoleadgangsvej). Dette medfører, at kvoterne fra skolepraktik ikkekan overføres direkte til en kvote for optag til uddannelsen.Ministeriet vil gennemføre et analysearbejde af omvalg og frafald i grundforløbet ide uddannelser, hvor der sker en omlægning af adgangsbegrænsningen fra ad-

gangsbegrænsning til skolepraktik til adgangsbegrænsning til optagelse i grundfor-løb.Forslaget medfører ikke, at de pågældende uddannelser får permanent adgangsbe-grænsning, men at de på linje med de øvrige erhvervsuddannelser indgår i en årligvurdering af behovet for eventuel adgangsbegrænsning. Dog skal kvoten fastsæt-tes således, at aktiviteten på skolepraktik kan afholdes inden for den afsatte øko-nomiske ramme, jf. tabel 1.Hjemmelen til at adgangsbegrænse skolepraktik opretholdes, men anvendes fore-løbig alene til uddannelsen til dyrepasser.I samarbejde med de faglige udvalg for de pågældende uddannelser kan der fast-sættes kriterier for skolernes bedømmelse af ansøgernes egnethed for uddannel-serne. Det forudsættes drøftet i fase 2, om der skal fastsættes centrale rammer forsådanne kriterier.Udvalget forudsætter, at en ansøgers egnethed for optagelse til eux som hidtil kanindgå i skolens samlede vurdering af ansøgerens egnethed for uddannelsen. Desu-den finder udvalget, at det bør vurderes nærmere, hvordan optaget af EUX-eleverskal foregå på uddannelser med adgangsbegrænsning inden for centralt fastsatterammer, jf. ovenfor.Der er grundlæggende tale om en styringsmæssig omlægning, der sikrer, at elever-ne ikke unødigt gennemfører et grundforløb uden videre mulighed for at komme ipraktik eller skolepraktik. Det er ikke hensigten med omlægningen at begrænse an-tallet af elever, der bliver uddannet inden for de omfattede uddannelser i forholdtil i dag. I modellen indgår en mekanisme, hvor antallet af skolepraktikpladser påden enkelte skole afhænger af antallet af virksomhedspladser på den samme skole,svarende til de gældende regler, jf. ovenfor. Aktivitetskapaciteten, i form af detsamlede antal uddannelsesaftaler og skolepraktikpladser, vil derfor som udgangs-punkt være uændret.Forslaget bidrager til at reducere frafald efter grundforløbet på grund af mangel påpraktikplads eller manglende mulighed for skolepraktikplads. Elever, der ikke kanoptages på en uddannelse med adgangsbegrænsning, tilbydes optag i en anden er-hvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.Forslaget har primært betydning for elevernes og skolernes mulighed for forudbe-regning af uddannelsesmulighederne for den enkelte elev.Forslaget skal ses i sammenhæng med de andre foreslåede ændringer på skole-praktikområdet.Behovet for adgangsbegrænsning til en given uddannelse vurderes årligt af de fag-lige udvalg i de udviklingsredegørelser om de enkelte uddannelser, som behandles

af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Ministeriet forbørn og undervisning.I fase 2 vil udvalget drøfte, hvordan optagelsen de bedst egnede sikres til uddan-nelser med adgangsbegrænsning.I fase 2 vil udvalget endvidere drøfte, om der er grundlag for at anbefale, at derindføres adgangsbegrænsning til de andre uddannelser, der i dag udbydes medskolepraktik.ØkonomiÆndringen forventes at medføre statslige merudgifter for ca. 117 mio. kr. i 2016,jf. tabel 1. Det er en forudsætning for forslaget, at de merudgifter til skolepraktik,som knytter sig isoleret til forslaget, ikke overstiger den afsatte bevilling, jf. ogsåtabel 1.Tabel 1. Statslige merudgifter ved forslagetMio. kr.201320142013-plDrift til skole-praktik- heraf udgiftertil videreførelseaf nuværendeaktivitetsniveau- heraf udgiftertil forventet ak-tivitetsstigningsom følge af re-duceret frafald584510178

Aktiviteten er baseret på aktivitetsprognosen på FFL13, hvori der indgår et bort-fald af kvotepladserne til skolepraktik fra FL12. Derfor medregnes merudgifter tilfastholdelse af det nuværende aktivitetsniveau.For kvotepladserne på FL12 forventes kvoteudnyttelsen at være på 60 pct. sva-rende til 1.800 pladser for hele året i 2012, vurderet på baggrund af aktiviteten iførste halv af 2012. Der er således lagt merudgifter ind svarende til 1.800 skole-praktikpladser. Dertil må der forventes en stigning i tilgang til skolepraktik somfølge af lavere frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløb. Der er antageten stigning på 10 pct. i forhold til den forventede tilgang til skolepraktik i 2012.

Det forventes, at forslaget vil give en øget tilgang på 2.334 elever i 2013 og frem iforhold til FFL13-prognosen for aktivitetsniveauet i skolepraktik.Af de 2.334 elever skyldes de 1.800 ekstra elever en forventet videreførelse af detnuværende aktivitetsniveau, som er forhøjet som følge af de aftalte ekstra 3000skolepraktikpladser. Kvoten har dog ikke været udnyttet fuldt ud. De hidtidigeerfaringer med kvoteudvidelser viser, at 69 pct. af de 1500 kvotepladser blev be-nyttet i 2012, at 76 pct. af de 1.500 kvotepladser blev benyttet i 2011, og i 2012forventes en lavere kvoteudnyttelse på ca. 60 pct., vurderet på baggrund af aktivi-teten det første halvår af 2012. Der er regnet med et videreført aktivitetsniveau i2013 og frem svarende til 60 pct. af 3.000 pladser, dvs. 1.800 pladser ekstra..Stigningen på de 534 ekstra pladser skyldes en antagelse om, at forslaget vil med-føre en stigning i tilgangen på grund af reduceret frafald efter grundforløb. Der erantaget en stigning på 10 pct. i forhold til den forventede tilgang i 2012, som ud-gør 5.344 elever.Skolepraktikydelsen er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig skoleydelse pr.årselev på 73.433 kr.Det er antaget, at forslaget samlet set ikke medfører ændringer i aktiviteten pågrundforløbet.

BaggrundEgnede praktikpladssøgende elever, som to måneder efter at have afsluttet et ad-gangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse ikke har eller har haft en ud-dannelsesaftale, skal tilbydes optagelse til skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, i lov omerhvervsuddannelser, hvis den pågældende uddannelse udbydes med skolepraktik,jf. § 66 b, stk. 3, i loven. Desuden er der adgang til skolepraktik for en række an-dre elever, som på forskellig måde har været i gang med en erhvervsuddannelseefter grundforløbet.Det er denne to-måneders regel, som kaldes karensperioden. Reglen indebærer påden ene side, at elever ikke kan tilbydes skolepraktik, hvis det er mere end to må-neder siden, at de har afsluttet grundforløbet, og de ikke er omfattet af de særligeregler om elever, der har mistet en aftale uforskyldt, eller som har gennemført enuddannelses trin 1 m.fl. På den anden side betyder reglen også, at elever ikke kanoptages til skolepraktik før udløbet af de to måneder.Karensperioden har til formål at sikre, at alle praktikpladsmuligheder er udtømt,før optagelse til skolepraktik kan komme på tale. I modsat fald kan skolerne værenødsaget til at oprette skolepraktikpladser, som kan være overflødige, fordi mangeelever får en praktikplads i løbet af de første måneder, efter afsluttet grundforløb.I 2010 havde 40 % af eleverne, der afsluttede et grundforløb uden en uddannel-sesaftale, indgået en aftale to måneder efter afslutningen.Elever, der har opfyldt optagelsesbetingelserne, og som tager imod tilbuddet omoptagelse til skolepraktik, skal påbegynde skolepraktik på erhvervsskolen inden foren måned efter afslutningen af karensperioden, jf. § 113 i bekendtgørelse om er-hvervsuddannelser. Eleverne modtager skolepraktikydelse, og udløser tilskud tilskolerne, fra det tidspunkt, hvor de er optaget til skolepraktik.Karensperioden indeholder to problematikker. For det første er der nogle elever,som falder fra deres uddannelse under karensperioden. For det andet er der nogleelever, som ikke har et forsørgelsesgrundlag under perioden.Under forsøgsprogrammet ”Kvalitet i skolepraktik”, der afsluttes i 1. kvartal 2013,pågår der fire forsøg, hvor der er givet dispensation fra karensperioden. Disse for-søg har til formål at undersøge karensperiodens betydning for elevernes fasthol-delse og optagelse til skolepraktik.

Der foreligger ikke evidens for, hvilke enkeltfaktorer som har særlig betydning for,at elever aktuelt falder fra i karensperioden eller fravælger skolepraktik.Elevernes forsørgelsesgrundlag under karensperioden afhænger af elevens alder,idet elever under 18 år hverken kan modtage SU eller kontanthjælp, mens elever,der er fyldt 18 år, kan modtage SU under supplerende grundforløbsundervisning,som erhvervsskolerne skal tilbyde eleverne i karensperioden, og kontanthjælp efterreglerne herom. For alle elever gælder det dog, at eleven kan tage lønnet beskæfti-gelse i karensperioden, uden at dette har direkte betydning for deres optagelse tilskolepraktik.

ForslagUdvalget foreslår, at karensperioden afskaffes, således at eleverne herefter optagesdirekte på hovedforløbet på grundlag af enten en uddannelsesaftale med en virk-somhed eller en skoleaftale med et praktikcenter. Elever med skoleaftale påbegyn-der skoleundervisningen eller praktikuddannelsen i et praktikcenter en måned ef-ter endt grundforløb, såfremt eleven ikke forinden har indgået en uddannelsesafta-le. Skoleaftalen indeholder en beskrivelse af det aftalte forløb, herunder om ele-vernes pligt til praktikpladssøgning. Skolerne skal samtidig understøtte elevernespraktikpladssøgning i perioden fra grundforløbets afslutning til påbegyndelse afpraktikuddannelse i praktikcentret, jf. forslagspapir om praktikcentre.

Konsekvenser af forslagetFor elever: En afskaffelse af karensperioden og indførelse af direkte optag på ho-vedforløbet men med påbegyndelse en måned efter endt grundforløb betyder, ateleverne kan blive optaget til skolepraktik hurtigere efter afslutningen af grundfor-løbet. Elevernes uklare situation under karensperioden fjernes, hvilket kan mind-ske frafaldet. Samtidig sikres eleverne tid til at søge en praktikplads efter endtgrundforløb. Forslaget kan dog indebære, at flere elever, for en kortere eller læn-gere periode, optages til praktikuddannelse i et praktikcenter som følge af, at sø-geperioden mindskes. I den mellemliggende periode vil eleverne ikke modtageskolepraktikydelse eller SU.For institutioner: Det samlede forslag vil sikre skolerne tid til tilrettelæggelse afhovedforløbene. De ulemper, en afskaffelse eller justering af karensperioden villemedføre isoleret set, minimeres ved den samlede løsning, herunder minimeresulemper i form af øget optagelse til kortvarig skolepraktik og pres på skolernespædagogiske og økonomiske administration ved optagelse af eleverne til skole-praktik straks efter afslutningen af grundforløbet. Med det samlede løsningsforslagsikres skolerne således mulighed for at tilpasse kapaciteten til optaget.For virksomheder: Den samlede løsning understøtter elevernes motivation til atvære aktivt søgende, fagligt mobile og geografisk mobile for at få en praktikpladsmed løn, før praktikuddannelsen på praktikcentret begynder.

Det forventes, at flere elever vil tilgå skolepraktik (praktikuddannelse i et praktik-center) som følge af, at karensperioden afskaffes, og fordi eleverne nu kan optagesdirekte på hovedforløbet, således at eleven kan påbegynde skolepraktik (praktik-uddannelse i et praktikcenter) en måned efter grundforløbet. Desuden antages det,at forslaget vil nedbringe frafald i overgang fra grundforløb til hovedforløbet.Dette giver øgede taxameterudgifter for staten. Samtidig forventes forslaget atmedføre en besparelse i udgifter til supplerende grundforløbsundervisning, sompt. tilbydes elever i karensperioden for at give mulighed for at skifte uddannelses-retning.Forslaget vil desuden indebære merudgifter for AER i form af skolepraktikydelse.Merudgiften anslås at være på 44 mio. kr. Der er ikke beregnet udgifter til skole-praktikydelse i den måned, der ligger mellem afslutning af grundforløb og påbe-gyndelse af hovedforløb, da forslaget indebærer, at eleverne ikke er berettiget tilskolepraktikydelse før påbegyndelse af uddannelsen.

Ca. 40 pct. af de elever, der i 2010 afsluttede deres grundforløb, havde indgået enuddannelsesaftale to måneder efter afslutning af deres grundforløb. I beregningener der taget udgangspunkt i, at 20 pct. af de elever, der afslutter grundforløbet, vilindgå en uddannelsesaftale mellem 1 - 2 måneder efter afslutning af deres grund-forløb. Forslaget forventes at medføre en adfærdsændring hos disse elever, idet denu tidligere end før vil finde en uddannelsesaftale i stedet for at overgå til skole-praktik. Det antages derfor, at ca. 3/4 af disse elever vil tilgå skolepraktik (prak-tikuddannelse i et praktikcenter) i en måned som følge af forslaget.Desuden antages det, at forslaget vil medføre et lavere frafald i overgangen til ho-vedforløbet. Beregningen har taget udgangspunkt i, at der derfor vil være en stig-ning på 10 pct. i tilgangen til skolepraktik.I 2010 svarede antallet af elever, der gennemgik supplerende frivillig grundfor-løbsundervisning til 36 pct. af den samlede tilgang til skolepraktik. Ved anvendel-se af samme procentsats vil 989 elever i 2013 modtage supplerende grundforløbs-undervisning. I beregningen antages en besparelse svarende til 50 pct. i antallet afelever, der modtager supplerende grundforløbsundervisning.Der er i beregning ikke taget højde for eventuelle øvrige adfærdsændringer, her-under ændring i søgemønster, som følge af karensperiodens afskaffelse.Beregningen er foretaget med udgangspunkt i det antal elever, der i 2013 forven-tes at afslutte deres grundforløb (34.898 elever), den forventede tilgang til skole-praktik i 2013 (2766 elever) og på baggrund af gennemsnitssatser for skoleprak-tikydelse og taxametertilskud.Ved beregning af besparelsen i SU og kontanthjælp er der taget udgangspunkt i enSU-besparelse, som svarer til et bortfald af SU for halvdelen af de 2004 elever, deri 2013 var i supplerende grundforløbsundervisning.

arbejdeBaggrundDer er i dag 109 erhvervsuddannelser. Heraf udbydes 47 uddannelser med skole-praktik. Desuden er der tre uddannelser, som gennemføres som skolebaseredeuddannelser. De resterende uddannelser gennemføres med praktik i en virksom-hed og uden mulighed for skolepraktik.Uddannelser uden skolepraktik fremgår af negativlisten. Listen fastsættes af mini-steren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-nelser.Skoler, som er godkendt til at udbyde undervisning i uddannelsens hovedforløb,er også godkendt til at udbyde skolepraktik i uddannelsen.Langt de fleste af uddannelserne på negativlisten udbydes ikke med skolepraktik affølgende årsager:•Det er pædagogisk uhensigtsmæssigt.•Det giver uforholdsmæssigt store udgifter pga. få elever i uddannelsen el-ler store udstyrsinvesteringer.•Det er ikke forsvarligt med hensyn til elevers overgang til beskæftigelse el-ler videreuddannelse.Rådet har hidtil ikke indstillet konkrete forslag til reduktion af listen. Desuden erder fast tradition for, at nye uddannelser optages på negativlisten for at teste denye uddannelsers relevans på arbejdsmarkedet. Ændrede forhold på arbejdsmar-kedet kan derfor tale for at tage uddannelser af negativlisten.ForslagUdvalget foreslår, at negativlisten gennemgås med henblik på beslutning om, atflere uddannelser kan udbydes med skolepraktik (praktikuddannelse i et praktik-center). Udbud af flere uddannelser med skolepraktik vil udvide grundlaget for atgive eleverne en meningsfyldt uddannelsesgaranti, dvs. det øger erhvervsuddan-nelsernes gennemskuelighed og attraktivitet.En ændring af negativlisten skal stadig kun ske, hvor det er pædagogisk, økono-misk og beskæftigelsesmæssigt forsvarligt. Udvalget er enigt om, at social- ogsundhedsuddannelserne fortsat skal udbydes uden skolepraktik.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser anmodes om at afgiveindstilling til ministeren om, hvilke uddannelser der kan tages af negativlisten,

samt om den enkelte uddannelse, der i givet fald tages af negativlisten, skal udby-des med eller uden adgangsbegrænsning til uddannelsens grundforløb. Rådets ind-stilling omfatter uddannelser, som er optaget på negativlisten med den begrundel-se, at uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet skal testes og derfor kun udby-des med virksomhedspraktik.Forslaget til justering skal ses i sammenhæng med de andre foreslåede ændringerpå skolepraktikområdet, herunder forslaget om ændring adgangsbegrænsning tilskolepraktik til adgangsbegrænsning til uddannelsernes grundforløb.ØkonomiForslaget indebærer en mulighed for, at negativlisten justeres, så flere uddannelservil kunne udbydes med skolepraktik. I så fald kan forslaget medføre, at elevernefår større mulighed for at færdiggøre den uddannelse, de har prioriteret højt. For-slaget kan derfor medføre meraktivitet i skolepraktik, dvs. statslige merudgifter itaxametertilskud og AER-udgifter til skolepraktikydelse.De statslige merudgifter vil modsvares af en besparelse i form af et fald i taxame-terudgifter til de elever, der ellers ville have indgået i skolepraktik på andre uddan-nelser, ligesom der må formodes at være mindreudgifter til supplerende grundfor-løbsundervisning.En beregning af de økonomiske konsekvenser vil afhænge af, om og hvilke ud-dannelser der eventuelt tages af negativlisten, fordi en eventuel merudgift vil af-hænge af den konkrete uddannelses takstindplacering, omfanget af aktivitet på denpågældende uddannelse samt evt. øvrige forhold, der er kendetegnende for denspecifikke uddannelse. Derudover afhænger de eventuelle økonomiske konse-kvenser af, om uddannelsen i givet fald vil blive udbudt med eller uden adgangs-begrænsning til grundforløbet. Det er derfor i udgangspunktet svært at skønneover de økonomiske udgifter ved en eventuel justering.Såfremt forslaget medfører en konkret indstilling fra REU om justering af negativ-listen, vil der i forbindelse hermed foretages et konkret udgiftsskøn med henblikpå en særskilt stillingtagen til finansieringen af eventuelle merudgifter for staten ogAER.Nedenfor er i stedet fremlagt et beregningsteknisk eksempel på, hvad det umid-delbart koster, at 100 elever ekstra kommer i skolepraktik som følge af en eventuelgiven justering af negativlisten.BeregningseksempelEt eksempel på en beregning af de statslige merudgifter fremgår af nedenstående.Beregningseksemplet er foretaget med udgangspunkt i, at der tages uddannelser afnegativlisten, som gør det muligt for fx 100 elever at komme i skolepraktik, og athalvdelen af disse ellers ville have gennemgået supplerende grundforløbsundervis-ning og været i skolepraktik inden for en anden uddannelse.

BaggrundEleven optaget til skolepraktik skal under hele forløbet opfylde de såkaldte EM-MA-kriterier, jf. lovens § 66 c, stk. 1, og kapitel 16 i bekendtgørelse om erhvervs-uddannelser. De indebærer, at eleven skal være:•egnet (have bestået grundforløbet og løbende nå uddannelsens delmål ef-ter optagelse i skolepraktik),•geografisk mobil (opsøge og acceptere en praktikplads i hele landet),•fagligt mobil (acceptere en praktikplads inden for en anden uddannelse in-den for indgangen) og•aktivt søgende (løbende søge praktikpladser, herunder at være registreretpåwww.praktikpladsen.dk).Særligt kravet om geografisk mobilitet kan få nogle elever til at fravælge tilbuddetom skolepraktik.Dette gælder fx meget unge elever, som ikke føler, at de er klar til en lang trans-porttid eller eventuelt til at flytte til en anden landsdel for at blive optaget til sko-lepraktik på en skole, der udbyder uddannelser med dette.Den samme problemstilling gælder for elever, som allerede har etableret sig medfamilie og derfor vil skulle være væk fra denne under skolepraktik- eller praktik-opholdet.Under forsøgsprogrammet ”Kvalitet i skolepraktik”, der afsluttes i 1. kvartal 2013,pågår der tre forsøg, hvor der er givet dispensation fra kravet om geografisk mobi-litet og/eller aktivt søgende. Disse forsøg har til formål at undersøge EMMA-kriteriernes betydning for elevernes fastholdelse og optagelse til skolepraktik.

tagelse til skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter), jf. forslagspapir ompraktikcentre.Kriterierne for deltagelse i skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter) vilblive fastlagt af den enkelte skole inden for en ministerielt fastsat ramme. De fag-lige udvalg vil fortsat være klageinstanser for skolernes/praktikcentrenes afgørelseom elevers optagelse/udmeldelse af skolepraktik (praktikuddannelse i et praktik-center).Skolerne/praktikcentrene skal i deres fastsættelse af kriterier for optagelse og del-tagelse i skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter) tage hensyn til de geo-grafiske og beskæftigelsesmæssige omstændigheder, der gør sig gældende for hverenkelt uddannelse, som skolen/praktikcentret udbyder med skolepraktik. De skalendvidere tage hensyn til det nationale udbud af uddannelsen, sådan at eleverne,set under ét, inden for den pågældende uddannelse i deres praktikpladssøgningdækker hele landet. Hvis uddannelsen alene udbydes på én skole/praktikcenter,kan dette fx indebære, at eleverne er aktivt søgende i hele landet, mens dette kunvil være tilfældet for elever på uddannelser, hvor skolepraktik udbydes mange for-skellige steder i landet, hvis der ikke er lokale elever til rådighed for ubesatte prak-tikpladser. Den endelig udformning fastlægges i fase 2 i sammenhæng med etable-ring af praktikcentre.Ved den konkrete anvendelse af kriterierne, som skal fremgå af skoleaftalen mel-lem eleven og udbyderen, skal skolen/praktikcentret sikre, at skoleaftalen forbli-ver troværdig og afspejler en realistisk forventning til den pågældende elev og devirksomheder, som indgår i skoleaftaler med skolen.Forslaget skal ses i sammenhæng med udvalgets overvejelser om fleksibel afhol-delse af praktik, praktikcentre og skolepraktik samt i forhold til at ændre praktik-pladsstatistikken.KonsekvenserFor elever: Forventningerne til elevernes praktikpladssøgning bliver gjort tydelige-re for eleverne, hvilket vil kunne begrænse misforståelser. Endvidere vil elevernehave skrevet under på kravene, hvorfor de vil få maksimal klarhed med hensyn tilderes forpligtigelse til at overholde dem.For institutioner: Skolerne vil skulle udarbejde et sæt lokale kriterier for deltagelsei skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter), herunder elevernes praktik-pladssøgning. Dette vil give skolerne mulighed for at tilpasse reglerne til lokaleforhold og forholdene for den enkelte uddannelse.For virksomheder: Vil kunne medføre enten en stigning i antal ansøgninger ompraktikpladser eller det modsatte afhængigt af, hvorledes skolerne vælger at admi-nistrere rammerne for elevernes praktikpladssøgning.

ØkonomiForslaget indebærer mulighed for, at håndhævelsen af EMMA-kriterierne bliveropstrammet. Opstramningen kan medføre, at flere elever vil overgå til uddannel-sesaftale, og det kan også tænkes, at flere elever vil fravælge skolepraktik som føl-ge af opstramningen. I begge tilfælde vil konsekvensen være en nedgang i skole-praktikaktivitet, hvilket vil give en statslig besparelse i taxameterudgifter og bespa-relse i udgifter til skolepraktikydelse.Som følge af forslaget kan der også åbnes op for, at skolerne i højere grad kan til-passe EMMA-kriterierne til de lokale forhold. Dette vil måske medvirke til, at sko-lepraktik bliver mere attraktivt for nogle elever, hvilket vil give meraktivitet ogøgede statslige udgifter i taxametertilskud.De økonomiske konsekvenser vil således afhænge af den endelige udformning afforslaget og af, hvordan kriterierne vil blive håndhævet af skolerne. Et skøn på detforeliggende grundlag er ikke muligt og vil være behæftet med stor usikkerhed.Udgangspunktet er dog, at en eventuel justering af EMMA-kriterierne skal væreudgiftsneutral for både stat og arbejdsgiver.Nedenfor er i stedet fremlagt et beregningsteknisk eksempel på, hvad det umid-delbart koster, at 100 ekstra elever kommer i skolepraktik som følge af en eventuelændret praktik for håndhævelse af EMMA-kriterierne.BeregningseksempelEt eksempel på en beregning af de statslige merudgifter fremgår af nedenstående.Tabel 1. Eksempel på statslige merudgifter ved tilpasning af EMMA-kriterierne2013-plMio. kr.Merudgifter (taxameterudgifter) ved 100 ekstra elever5,9Merudgift i alt5,9Anm.: Der er tale om et beregningseksempel.Kilde: MBU

Forslagspapir: Indkvartering på kostafdeling for elever, derer optaget med tilskud fra statenBaggrundFor elever i erhvervsuddannelserne er det muligt at bo på en kostafdeling med til-skud fra staten i henhold til reglerne herom i bekendtgørelse om optagelse påkostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettetuddannelse.Følgende erhvervsuddannelseselever kan få tilskud til ophold på en kostafdelingunder skoleundervisningen:•Elever hvis bopæl ligger mere end 5 kvarters transporttid fra det nærmesteuddannelsessted, hvor den pågældende uddannelse udbydes.•Elever som er frafaldstruet på grund af faglige eller personlige problemer,hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at opholdet væsentligt forbedrerelevens muligheder for at gennemføre sin uddannelse i forening med ensærlig indsats over for eleven.•Elever i landbrugsuddannelsen uanset transportafstand.Eleverne får ikke tilskud til ophold under praktikuddannelsen, hvad enten det er ien virksomhed eller i skolepraktik. Ophold i disse perioder skal betales af eleverneefter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.Betalingen for kost og logi for elever, der modtager tilskud fra staten, er i 2012maksimalt 480 kr. pr. uge. For elever på landbrugsuddannelsen er beløbet dogmaksimalt 550 kr. pr. uge.Skolepraktikelever kan dog få tilskud til elevbetalingen under ordinære skoleperio-der fra AER, såfremt en elev med uddannelsesaftale er berettiget til at modtagedækning for elevbetalingen i henhold til den kollektive overenskomst.Elever, der tager imod en praktikplads i en virksomhed, som forudsætter, at ele-ven flytter, vil normalt være berettiget til mobilitetsfremmende ydelser fra AER.Skolen skal informere og vejlede eleven om dette.ForslagDet foreslås, at elever, der under skoleundervisningen er optaget på en kostafde-ling med tilskud, også kan få tilskud til opholdet på kostafdelingen under praktik-uddannelsen på skolen (i praktikcentret).Det foreslås endvidere, at elever, der indgår en uddannelsesaftale med en virk-somhed, der ligger mere end 5 kvarter fra elevens bopæl, kan optages på en kost-

afdeling under praktikuddannelsen dog uden tilskud, således at eleven betaler foropholdet efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.Konsekvenser af forslagetFor elever: Forslaget medfører, at elever, der opfylder kravet om geografisk mobi-litet under EMMA-kriterierne, eller på anden måde flytter langt for at få en prak-tikuddannelse (skolepraktik/ praktik i en virksomhed), vil få mulighed for at bo påkostafdeling under hele uddannelsen, og ikke kun under skoleperioder. Elevensudgifter til kostafdelingen vil heller ikke svinge, alt efter om eleven er under skole-undervisning på skolen eller praktikuddannelse på skolen, med mindre elevenmodtager tilskud til elevbetalingen fra AER under skoleperioderne. Forslaget vilogså sikre, at eleverne ikke bliver tvunget til at flytte under praktikuddannelsen el-ler som følge af, at eleven har indgået en delaftale under skolepraktik.Modellerne skal medvirke til, at især yngre elever får bedre muligheder for at leveop til kravene om geografiske mobilitet og bidrage til at fastholde eleverne i ud-dannelse, hvorfor det skal ses i lyset af de foreslåede justeringer af EMMA-kriterierne.Ministeren for Børn og Undervisning kan fastsætte regler om optagelse af eleverpå kostafdeling. I henhold til gældende regler har eleverne ikke et retskrav på atblive optaget på kostafdeling. Skoler med kostafdeling træffer efter gældende reg-ler beslutning om optagelse på kostafdelingen og under hensyntagen til den sam-lede kapacitet, som allerede er vel udnyttet.Dette giver et grundlag for at sikre den udgiftsmæssige styring af området. Neden-for fremgår det, at forslaget kun giver anledning til en mindre aktivitetsvækst.ØkonomiForslaget omfatter, at elever, der under skoleundervisningen er optaget på enkostafdeling med tilskud, kan få tilskud til ophold på en kostafdeling i de perioder,hvor de er i skolepraktik (praktik i et praktikcenter). Dette anslås at medføre øge-de taxameterudgifter på ca. 5 mio. kr.Forslaget omfatter også, at elever i uddannelsesaftaler også kan optages på enkostafdeling under praktikperioden, hvis de opfylder kriterierne herfor. Der ydesdog ikke tilskud hertil, og eleverne optages efter reglerne om indtægtsdækket virk-somhed, således at alle udgifter til opholdet fuldt ud dækkes af eleven.Tabel 1 viser merudgifterne ved forslaget.

Beregningen tager udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveauet i 2013 forskolepraktik og kostafdelinger, dvs. 3.398 årselever i skolepraktik. Der er bereg-net med udgangspunkt i, at 8 pct. af eleverne i skolepraktik nu har ophold på enkostafdeling.Beregningen er foretaget med udgangspunkt i, at halvdelen af dem, der nu er påkostafdeling, vil blive på kostafdelingen i skolepraktikperiode. Dette svarer til enfordobling af opholdets varighed, da der er regnet med, at hver elev i gennem-snit har 20 praktikuger og 20 skoleuger på et skoleår. Samtidig antages forslagetat medføre en mindre stigning i antallet af elever, der vil benytte muligheden forat tage ophold på kostafdelingen. Det er antaget, at 10 pct. af skolepraktikele-verne fremover vil blive optaget på en kostafdeling. Stigningen skyldes en for-ventning om, at forslaget vil medføre øget mobilitet blandt en mindre del af ele-verne, og at flere dermed vil blive omfattet af afstandskriteriet for optagelse påkostafdelinger.Det antages, at der er tilstrækkelig kapacitet på afdelingerne til at rumme aktivi-tetsforøgelsen. Det senest kendte kapacitetsniveau ligger på ca. 82 pct. (2007).Satserne for udgifter til skolehjem er fra FFL2013 og giver samlet set en taxame-terudgift på 1.004 kr. pr. uge pr. elev på en kostafdeling.Der forventes ikke yderligere omkostninger for AUB, idet forslaget kun vedrø-rer ophold under praktikperioder, som AUB ikke giver tilskud til.

BaggrundMed praktikpladsaftalen fra november 2009 blev der indført nye ordninger, derskal bidrage til, at elever, der uforskyldt mister uddannelsesaftalen, får bedre mu-ligheder for at færdiggøre deres uddannelse med mindst mulig tab af uddannelses-tid.Elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale, og som er optaget på enuddannelse på negativlisten, kan i sagens natur ikke komme i skolepraktik, og der-for er ordningerne for denne gruppe den eneste mulighed for at kunne færdiggøreuddannelsen. For elever på andre uddannelser bidrager ordningerne desuden til, ateleverne kommer i virksomhedspraktik igen frem for skolepraktik.Der er følgende to ordninger:•Virksomheder kan modtage løntilskud på 60 pct. af de relevante lønrefu-sionssatser. Virksomheder kan søge om løntilskud 10 måneder efter prø-vetidens udløb. Det vil sige normalt 1 år og 1 måned efter, at uddannelsener begyndt. Løntilskuddet udbetales for perioder, hvor eleven er i praktikhos virksomheden. Virksomheden kan modtage løntilskud frem til ud-dannelsesaftalens udløb.•I uddannelser uden skolepraktik kan skolen optage eleven i uddannelsensskoledele, uden at eleven har en uddannelsesaftale med undtagelse af un-dervisning, der indeholder afsluttende prøver.Der er indgået politisk aftale om, at ordningen videreføres i 2012.En opgørelse fra UNI-C viser, at i perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er1.016 elever registreret med uforskyldt mistet uddannelsesaftale.Elevernes status ved udgangen af 2011 var følgende:••9 elever havde mistet aftalen i uddannelser uden skolepraktik, heraf havde4 elever fået en ny uddannelsesaftale som næste forløb, mens andre 4 ele-ver var optaget i skoledelen som næste forløb.997 elever havde mistet uddannelsesaftalen i uddannelser med skoleprak-tik. Heraf havde 298 elever fået en ny aftale som næste forløb, mens 221elever var optaget i skolepraktik som næste forløb. 478 elever havde ikkefået en uddannelsesaftale eller var ikke optaget i skolepraktik.

ForslagDet foreslås, at den nuværende midlertidige ordning gøres permanent. Det vil bi-drage til at skærpe uddannelsesgarantien og øge uddannelsernes attraktivitet.Det foreslås endvidere, at de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet opfordres til attilrettelægge deres praksis på konfliktløsningsområdet således, at sager om skylds-spørgsmålet for ophævelse af uddannelsesaftaler gennemføres før andre sagstyper,og at processen i Tvistighedsnævnet ikke overstiger i alt to måneder.Forslaget om at fremme sagsbehandlingen i de faglige udvalg og Tvistighedsnæv-net i sager, hvor spørgsmålet om, hvem der har misligholdt aftalen, er omtvistet,vil også tilgodese den gruppe af elever, som ønsker optagelse til skolepraktik efterat have mistet deres uddannelsesaftale. Også disse elevers muligheder afhænger af,hvorvidt de har mistet aftalen uden egen skyld, og hvis der er en verserende sagfor det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleverne ikke optages, førskyldsspørgsmålet er afgjort.Både for de elevgrupper, som er omfattet af nærværende forslag om hjælp til ele-ver i uddannelser uden skolepraktik og for den nævnte elevgruppe, som søger op-tagelse i skolepraktik, indebærer reglen om, at en tvistighed betyder udsættelsemed de pågældende foranstaltninger, at eleverne i kortere eller desværre ofte læn-gere tid befinder sig i en uafklaret situation i forhold til deres fortsatte uddannelse.Forholdt må antages at medføre, at disse elever bliver væsentligt forsinkede i deresuddannelse og at en del ikke kommer til at gennemføre uddannelsen.Udvalget ønsker på denne baggrund at fortsætte behandlingen af disse mere vidt-gående spørgsmål i anden fase af udvalgsarbejdet. Behandlingen vil bl.a. ske påbaggrund af indhentede kvantitative oplysninger om antal tvistigheder mellem ele-ver og virksomheder, der behandles af de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet.

Omkostningerne ved løntilskudsordningen omfatter fuld indfasning af en ord-ning. Beregningen er en ligevægtsberegning for videreførelse af ordningen i et år.Der er forudsat et samlet fald i taxameterudgift på 20,7 mio. kr., svarende til ca.268 årsværk i gennemsnit, som følge af, at der samlet set vil være flere, som vilovergå til uddannelsesaftale.Beregningen af udgifterne til løntilskud er baseret på den nuværende udformningaf ordning ift. refusionssats på 60 pct. Det er antaget, at halvdelen af de elever,der går videre i løntilskud, gør det pga. løntilskud. Der er fraregnet de 12 ugersprøvetid til praktik. Det antages, at eleverne kun udløser løntilskud én gang, dvs.at de er tilknyttet en enkelt virksomhed efter tab af praktikplads. Øgede udgiftertil overgangsordning er ikke medregnet.

Forslagspapir: Adgang til øvrige trin i skolepraktik for elever,der har gennemført trin 1 i skolepraktikBaggrundMed praktikpladsaftalen fra juni 2009 blev der indført mulighed for, at elever, derafslutter trin 1 i skolepraktik, kan fortsætte i skolepraktik på trin 2 og eventuelt ef-terfølgende trin. Ordningen er blevet forlænget for et år ad gangen i de efterføl-gende praktikpladsaftaler og finansieringen udløber i 2012. Med tiltaget øges er-hvervsuddannelsernes gennemskuelighed, og uddannelserne gøres mere attraktive,da eleven på forhånd er sikret at kunne gennemføre uddannelsen til ”faglært ni-veau”, dvs. trin 2 og eventuelt efterfølgende trin, selvom eleven er i skolepraktik.En opgørelse fra UNI-C viser, at i 2010 og 2011 har i alt 656 elever afsluttet trin 1i skolepraktik. Heraf er 67 pct. efterfølgende optaget på trin 2 i skolepraktik, mens3 pct. har indgået en uddannelsesaftale på trin 2. De resterende 30 pct. er stoppetefter trin 1.

Boks 1: BeregningsforudsætningerOmkostninger er beregnet på baggrund af det prognosticerede niveau for skolepraktik-aktivitet i 2013 (FFL13) tillagt en stigning i tilgangen på 10 %. Stigningen antages at væreen følge af forslaget om at ændre adgangsbegrænsningen til skolepraktik til en adgangs-begrænsning på grundforløbet. . Det antages, at en permanentgørelse af adgangen til trin2 vil medføre en forøget tilgang, der svarer til 6, 5 elev pr. 100 årselev (6,5 pct.).Procentsatsen er fremkommet på baggrund af resultatet af den midlertidige ordning i2010 og 2011, hvor der over 2 år er 656 elever, der har fuldført trin 1. Heraf er der 67pct., som er fortsat i trin 2. Det svarer til ca. 220 elever pr. år, der fortsætter i trin 2. Der-udover er der ca. 10 elever pr. år, som starter trin 2 efter at have været i uddannelsesafta-le. De 230 udgør 6,5 pct. af det samlede antal årselever i 2010, som udgør 3.499 årsele-ver. Det antages, at der er det samme forhold mellem tilgangselever og årselever i bereg-ningsperioden.I beregningen af merudgiften til skoleydelse er antaget, at 41 pct. af eleverne er hjemme-boende.Der er regnet med et gennemsnitligt taxameter (vægtet gennemsnit) på 67.905 kr. pr. års-elev samt et gennemsnit for skolepraktikydelsen på 81.952 kr. i et år.

BaggrundMinisteriet for Børn og Undervisning offentliggør en praktikpladsstatistik hvermåned med fokus på udviklingen på praktikpladsområdet gennem opgørelse af:•Indgåede og igangværende uddannelsesaftaler.•Elever optaget i skolepraktik.•Elever optaget i uddannelser uden praktik.•Praktikpladssøgende elever.Desuden offentliggøres en årsstatistik, som også indeholder en række yderligereopgørelser, fx anvendelse af initiativer i praktikpladspakkerne.Der registreres på nuværende tidspunkt ikke praktikpladssøgende til social- ogsundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.Af den nuværende praktikpladsstatistik fremgår det, at der i juni 2012 var ca.11.100 praktikpladssøgende elever. Heraf er en del af de praktikpladssøgende iskolepraktik (ca. 4.600) og en del af de praktikpladssøgende befinder sig i den så-kaldte karensperiode. Således var kun ca. 3.700 elever praktikpladssøgende udenfor skolepraktik.Tabel 1: Antal praktikpladssøgende elever (bestand), ultimo juni 2012

ForslagDet foreslås, at praktikpladsstatistikken omlægges efter sigtelinjerne angivet ne-denfor. Den konkrete omlægning af praktikpladsstatistikken skal afspejle de æn-dringer, som udvalget i øvrigt foreslår på praktikpladsområdet samt den eventuelleændrede terminologi på området, som følger af forslagene.Sigtelinjerne for omlægningen er følgende (den ændrede terminologi som følge aføvrige forslag er sat i parentes):•Elever i gang med en erhvervsuddannelse: Omfatter elever, som har af-sluttet grundforløbet, og som har en uddannelsesaftale, er i skolepraktik(praktikuddannelse i et praktikcenter/skoleaftale) eller er i en uddannelseuden praktik.•Elever, som er praktikpladssøgende (Elever optaget i praktikuddannelse iet praktikcenter/skoleaftale, men endnu ikke påbegyndt): Omfatter elever,som opfylder optagelseskriterierne til skolepraktik (optaget i praktik i etpraktikcenter/skoleaftale), men som endnu ikke er påbegyndt.•Elever, som har fravalgt skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcen-ter/skoleaftale): Omfatter elever, som opfylder betingelserne for at bliveoptaget i skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter/skoleaftale),men som ikke ønsker at tage imod tilbuddet.•Elever, som søger uddannelser uden skolepraktik (praktikuddannelse i etpraktikcenter/skoleaftale): Omfatter elever, som har afsluttet grundforlø-bet og som søger praktikplads i uddannelser, der ikke udbydes med skole-praktik (praktikuddannelse i et praktikcenter/skoleaftale), og som ikke øn-sker at modtage tilbud om at gennemføre en uddannelse med skolepraktik(praktikuddannelse i et praktikcenter/skoleaftale).En tabel ud fra den omlagte praktikpladsstatistik kan eksempelvis se sådan ud(med anvendelse med nuværende terminologi):Oversigt over elever på erhvervsuddannelsesområdet måned/år*Elever i erhvervsuddannelserneAntal eleverElever i gang med erhvervsuddannel-sePraktikpladssøgende eleverElever, der har fravalgt skolepraktikCa. 76.500Ca. 2.800Ca. xxx

erhvervsuddannelse opgjort ultimo juli 2012 samt ca. 2.800 praktikpladssøgendeelever i den nuværende karensperiode.Hertil kommer ca. 3.600 elever, som er praktikpladssøgende uden for skoleprak-tik, som i den nye opgørelse skal fordeles på elever, som har fravalg at modtagetilbud om skolepraktik samt elever, som ønsker at begynde på en uddannelses ho-veforløb, der ikke udbydes med skolepraktik. Ud fra den nuværende statistik mådet antages, at langt hovedparten af eleverne vil være i kategorien ”Elever, somhar fravalgt skolepraktik”.Forslag om omlægning af praktikpladsstatistikken skal koordineres med eventueltforslag om justering af karensperioden.Omlægningen gennemføres således, at der laves en teknisk mulighed for at lavetidsserie uden databrud i forhold den nuværende statistik.Det foreslås endvidere, at ministeriet indskærper udbyderne af social- og sund-hedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, at de skal leve op tilforpligtelsen til at registrere praktikpladssøgende på disse uddannelser. Forpligtel-sen følger af de almindelige regler gældende for udbud af erhvervsuddannelser oger indeholdt i de eksisterende taxametre.

BaggrundUNI-C forestår en kampagne for flere praktikpladser. Kampagnen blev besluttetmed praktikpladsaftalen fra maj 2009. Kampagnen er siden blevet forlænget til ogmed 2012.Kampagnen er en prisbillig og effektiv vej til at servicere virksomheder, skoler ogfaglige udvalg med konkrete oplysninger og vejledning om indgåelse af uddannel-sesaftaler, herunder gennem drift af en hotline for virksomhederne Desuden bi-drager kampagnen til at sprede og sikre god praksis i det opsøgende praktikplads-arbejde på skolerne gennem konkrete eksempler, udvikling af opsøgernetværkmed deltagelse af skoler og faglige udvalg samt fortsat udvikling af opsøgerværk-tøjet Praktik+.

ForslagDet foreslås, at kampagnen fortsætter i 2013 og 2014. En fortsættelse af kampag-nen skal bruges aktivt til at understøtte og skabe fokus på skolernes praktikplads-opsøgende arbejde. Kampagnen skal koordineres og tilrettelægges, så den under-støtter et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører på praktikpladsområdet,herunder mellem praktikcentrene, skolerne, faglige udvalg og andre aktører, somhar opgaver i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde.Kampagnen justeres i overensstemmelse med de andre forslag, som udvalgetfremsætter, herunder om det praktikpladsopsøgende arbejde.

BaggrundDen offentlige sektor står for ca. 40 pct. af praktikpladserne på erhvervsuddannel-serne. Inden for visse erhvervsuddannelser, fx social- og sundhedsuddannelsen ogden pædagogiske assistentuddannelse, udbydes praktikpladser i overvejende gradaf den offentlige sektor (særligt kommuner og regioner) eller af private på vegne afen offentlig myndighed. Den offentlige sektor spiller således en vigtig rolle i for-hold til at tilvejebringe det fornødne antal praktikpladser.Praktikpladser i kommuner og regionerStørstedelen af uddannelsesaftalerne i den kommunale og regionale sektor er in-den for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.Uddannelsesaftalerne på disse uddannelser udgør henholdsvis ca. 90 pct. af detsamlede antal uddannelsesaftaler i kommunerne og knap 60 pct. i regionerne. Derer til disse uddannelser i trepartsaftalen fra 2007 mellem den daværende regering,KL, Danske Regioner, LO og AC aftalt et fast årligt antal praktikpladser frem til2015, jf. tabel 1.Tabel 1. Den aftalte stigning i dimensionering på social- og sundhedsuddannelsen og denpædagogiske assistentuddannelse i forhold til 200720082009201020112012201320142015Social og SundhedsuddannelserneDimensionering i11.00511.655 12.024 12.112 12.112 12.112 12.112 12.112altÅrlig stigning ift.200850 1.219 1.307 1.307 1.307 1.307 1.3072007PædagogiskAssistentuddannelseDimensionering i6001.050 1.592 1.592 1.592 1.592 1.592 1.592altÅrlig stigning ift.200650 1.192 1.192 1.192 1.192 1.192 1.1922007Kilde: MBU

300 pladser til i alt 1.950 ekstra pladser fordelt på hhv. 1560 ekstra pladser i kom-munerne og 390 i regionerne. De 1.950 ekstra praktikpladser blev besluttet videre-ført ved finanslovsaftalen ”Aftaleom en forstærket indsats for flere praktikpladser i2012”,og kommuner og regioner har efterfølgende tiltrådt at understøtte denneaftale ved fortsat at prioritere oprettelsen af praktikpladser. Der er dog ikke for2012 indgået særskilt aftale med kommuner og regioner, der indeholder måltal forantal praktikpladser eller uddannelsesaftaler og eventuelle sanktioner ved mang-lende opfyldelse.Praktikpladser i statenMed praktikpladsaftalen for 2010 blev det aftalt, at der skulle oprettes 200 ekstrauddannelsesaftaler i staten i forhold til 2009-niveauet. I 2011 blev dette forhøjet til250 aftaler, hvilket er blevet videreført med praktikaftalen for 2012. Personalesty-relsen (nu Moderniseringsstyrelsen) udsteder hvert år cirkulærer, hvor kvoten forantallet af erhvervsuddannelseselever i staten fordeles mellem ministerierne. Derhar været forskellige incitamentsmodeller knyttet til ordningen. Fra 2012 gælder, atministerier, der ikke opfylder deres del af kvoten, skal tilbageføre den udbetaltepræmie og bonus for samtlige uddannelsesaftaler i det tilfælde, at statens samledekvote ikke opfyldes.Status på opfyldelse af praktikaftalerneDet aftalte niveau for antal praktikpladser i det offentlige i 2010 blev samlet setmere end opfyldt. Kommuner og regioner opfyldte dimensioneringsaftalen indenfor social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.Derudover oprettede kommunerne og regioner til sammen 1.773 pladser, hvilketer 123 pladser mere end de aftalte 1.650. Kommunerne oprettede 1.513 ekstrapladser, hvilket er flere end de aftalte 1.320 pladser, mens regionerne manglede atoprette 70 pladser i forhold til det aftalte. Staten oprettede i 2010 25 årsværk mereend de aftalte 200 pladser4.I 2011 blev der ligeledes oprettet flere praktikpladser i det offentlige end aftalt.Foruden at opfylde dimensioneringsaftalen oprettede kommuner og regioner3.198 praktikpladser, hvilket er 1.248 flere pladser end det aftalte niveau. Herafoprettede kommunerne 2.652 pladser, hvilket var 1.092 flere end aftalt, og regio-nerne oprettede 546 ekstra pladser, hvilket var 156 flere end aftalt. Staten oprette-de 125 flere elevårsværk end aftalt.Status for antal praktikpladser i 1. halvår 2012 viser, at kommunerne pt. har ind-gået 6.826 aftaler svarende til 47 pct. af praktikaftalens målsætning, regionerne pt.har indgået 1.330 praktikpladser svarende til 41 pct. af målsætningen, og staten har2.055 elevårsværk, hvilket er 102 pct. af målet for 2012.

Forslag til drøftelse:Udvalget som repræsentanter for staten, regioner, kommunerne og de private ar-bejdsgivere tilkendegiver, at staten, regionerne, kommunerne og de private ar-bejdsgiverne hver for sig og i fællesskab fremadrettet skalarbejde forat opretholdedet nødvendige antal praktikpladser (uddannelsesaftaler), med henblik på at sikre,at flest mulige gennemfører en erhvervsuddannelse med virksomhedspraktikFor staten, regionerne og kommunerne tages der udgangspunkt i ”Aftale om flerepraktikpladser i 2011” og ”Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladseri 2012”. Dvs. 250 pladser i staten og 1.950 pladser i kommunerne og regionerne.Der tages endvidere udgangspunkt i, at kommunerne og regionerne lever op tildimensioneringsaftalen fra 17. juni 2007.Der lægges endvidere op til, at erhvervsskolerne fremadrettet skal have fokus pådet praktikpladsopsøgende arbejde i forhold til de private og offentlige arbejdsgi-vere.I erhvervsuddannelsesudvalgets fase 2, og dermed inden indgåelse af kommuneaf-talerne i 2013, skal udvalget drøfte, hvordan det offentlige arbejdsmarked ogsåfremadrettet er med til at sikre muligheden for at indfri 95-pct.målsætningen, her-under gennem de faglige udvalg at sikre uddannelse af elever inden for hele bred-den af det offentlige arbejdsmarked, inklusive eventuel uddannelsesdækning af nyeområder. Der skal i den sammenhæng sikres et statistisk grundlag, der gør det mu-ligt at følge udviklingen i forhold til målsætningen, uden at der indføres nye admi-nistrative byrder.

1. Adgang og optagelse til erhvervsuddannelserneAdgang til erhvervsuddannelserneEfter lov om erhvervsuddannelser har alle, der har opfyldt undervisningspligtenefter folkeskoleloven, adgang til en erhvervsuddannelse. Adgang i umiddelbar for-længelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven har de faglige, personligeog sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsud-dannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til at uddan-nelse, beskæftigelse m.v. Det vil i praksis sige, at eleven skal være erklæret uddan-nelsesparat, jf. nedenfor.Optagelse til et grundforløbAlle, der opfylder ovennævnte betingelser, har krav på at blive optaget i et grund-forløb efter eget valg, jf. dog nedenfor om adgangsbegrænsning og optagelseskrav.Optagelse til et hovedforløbOptagelse til et hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført et grundforløb,der giver adgang til hovedforløbet – dvs. har opnået grundforløbsbevis eller haropnået tilsvarende kompetencer på anden vis – og enten har indgået uddannelses-aftale med en virksomhed eller er optaget til skolepraktik. Grundforløbet kan forden enkelte elev helt eller delvist erstattes af grundlægende praktisk oplæring i envirksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), hvis ikke andetfremgår af reglerne om uddannelsen.Overgang fra grundforløb til hovedforløbGrundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvorelevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen

fra grundforløb til hovedforløb, bedømmes. Dvs. kompetencemål for den enkelteuddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skole-undervisningen i hovedforløbet.Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen bevis for gennemført grundforløb,såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige,almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, her-under opfyldt eventuelle krav efter reglerne om den eller de uddannelser, elevenønsker at fortsætte i.Efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) kan defaglige udvalg i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved over-gangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde be-stemte krav om gennemførelse af fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav,såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannel-sen eller i et eller flere af uddannelsens specialer (”gærdehøjder”). Kravene skalkunne opfyldes inden for den vejledende varighed af grundforløbet med de forud-sætninger, som i almindelighed kan forventes, at elever besidder ved afslutningenaf grundskolens 9. klasse.Følgende fremgår af forarbejderne til den ændringslov, hvorved grundforløb oghovedforløb blev indført med virkning fra 1. juli 2000 (lovforslag nr. L 90, 1998-99): ”Normalt vil kravet til gennemført grundforløb være, at eleven har fuldført dekrævede fag og deltaget i de hertil knyttede standpunktsbedømmelser, prøver ogeksamener. Det forventes, at kravene i overvejende omfang vil være som i dag,men i nogle uddannelser kan der tænkes opstillet særlige krav eller niveauer i en-kelte fag ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, hvis det er nødvendigtfor at nå slutmålene i uddannelserne.”.Eksempler på kompetencemål, eleverne skal opfylde forud for skoleundervisnin-gen i hovedforløbet, fremgår af afsnit 4.AdgangsbegrænsningI de uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne begrunder det, kan der etable-res adgangsbegrænsning. Hvis der er etableret adgangsbegrænsning til en uddan-nelse indebærer det, at skolen kun kan optage de elever i grundforløbet, som harindgået uddannelsesaftale eller som kan rummes inden for en årligt fastsat kvote,hvortil skolen skal optage de bedst egnede ansøgere.Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik. Afforskellige hensyn udbydes en række uddannelser dog ikke med skolepraktik, mener optaget på den såkaldte negativliste. For de uddannelser, der udbydes med sko-lepraktik, er der for enkelte fastsatadgangsbegrænsning til skolepraktik.Særlige forholdvedrørende skolepraktik berøres ikke i dette notat. Herom henvises til faktaarkom skolepraktik.

OptagelseskravI lov om erhvervsuddannelser er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler omkrav til ansøgerens danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning. Bemyn-digelsen er udmøntet i hovedbekendtgørelsen.Efter hovedbekendtgørelsen kan den enkelte skole fastsætte krav til ansøgerensdanskkundskaber ved optagelsen til grundforløbet eller en uddannelses hovedfor-løb. Kravene vil dog ikke kunne finde anvendelse for elever, der har indgået ud-dannelsesaftale.Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber svarende til Prøve i Dansk 3, jf. be-kendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. el-ler Prøve i Dansk 2, jf. samme bekendtgørelse, suppleret med mindst 6 månederserhvervserfaring inden for relevante beskæftigelsesområdet. Kravene vil gælde foralle elever uanset etnisk herkomst.Når sådanne krav er fastsat i skolens lokale undervisningsplan, skal skolen afviseat optage elever, som ikke opfylder kravene.Kompetencevurdering inden for de første to ugerNår en elev påbegynder en erhvervsuddannelse skal skolen sammen med elevenog den eventuelle praktikvirksomhed udarbejde en personlig uddannelsesplan foreleven. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen gennemføre en kompetence-vurdering af eleven inden for to uger fra påbegyndelsen af undervisningen. Vurde-ringen skal omfatte elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede ud-dannelse, herunder et eventuelt behov for supplerende undervisning samt giveeleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov.Kompetencevurderingens formål er at sikre, at eleven får et uddannelsesforløb,der passer til dennes forudsætninger og behov, herunder for eksempel en relevantgrundforløbspakke. For lærerne giver kompetencevurderingerne grundlag for attilrettelægge undervisningen, så den tager hensyn til elevernes forudsætninger.

2. Folkeskolens afgangsprøve og uddannelsesparathedsvurderingFolkeskolens afgangsprøveEfter folkeskoleloven skal en elev i folkeskolen ved afslutningen af 9. klassetrin af-lægge folkeskolens afgangsprøver. Som udgangspunkt gælder dette også andregrundskoleelever. For elever, der opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæs-sig beskæftigelse træffes beslutning om, hvilken undervisning og hvilket prøver,eleven skal deltage i.Folkeskolens afgangsprøve omfatter følgende fag: Dansk, engelsk, kristendoms-kundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi samttilbudsfagene tysk og fransk.

Uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasseEfter bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurderinger, uddannelsesplaner ogprocedurer ved valg af ungdomsuddannelse skal der foretages en uddannelsespa-rathedsvurdering for elever, der forlader 9. eller 10. klasse. Vurderingen foretagesaf Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samtidig med udarbejdelse af enplan for elevens videre uddannelse.Eleverne anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og socialeforudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse.Der vurderes til henholdsvis de gymnasiale uddannelser under ét og erhvervsud-dannelserne under ét.En elev med uddannelsesaftale, der har krav på at blive optaget til undervisningefter lov om erhvervsuddannelser, eller er optaget på en uddannelse, anses for ud-dannelsesparat.Hvis UU vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, og eleven og den eventuel-le forældremyndighedsindehaver ikke er enig heri, skal der foretages en ny vurde-ring af en udbyder af gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser.

3. Data og erfaringerNedenstående oversigt indeholder udpluk af tilgængelige analyser, undersøgelserog artikler, der behandler sammenhænge mellem adgang til erhvervsuddannelser,elevernes forudsætninger og frafald.KilderMaria K. Humlum og Tor-ben P. Jensen (AKF) 2010:Frafald på de erhvervsfagligeuddannelser – hvad karakteri-serer de frafaldstruede ungeUddragAnalyserne viser, at det generelt er de unge fra de mindre ressource-stærke familier, der har en højere sandsynlighed for at falde fra. Det vilsige unge:-der ikke har boet i en kernefamilie,-med forældre med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau samt-unge med indvandrerbaggrund.En elev med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har en markant højeresandsynlighed (ca. 57 pct.) for at falde fra, sammenlignet med en dan-sker (ca. 35 pct.).Undersøgelsen ser på faktorer, der har betydning for, hvem der gen-nemfører, og hvem der afbryder:

ge.Begrundelser for valg-De unge, der begrunder deres valg af uddannelse efter 8. eller 9.klasse med, at de var skoletrætte, har større risiko for at afbrydederes EUD sammenlignet med de mindre skoletrætte.-Det er de ”beskæftigelsesambitiøse” på erhvervsuddannelserne –dem der har tillagt deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder storbetydning ved valg af uddannelse – som har størst chance for atgennemføre.-De unge, der tillagde ”faglig interesse” stor betydning for deresuddannelsesvalg, har en mindre risiko for at falde fra.Undersøgelsens hovedresultaterperspektiveresinden for følgende områ-der:Praktisk tilgang til læring-Ifølge undersøgelsen er op mod hver tredje af dem, der gennemfø-rer en EUD, unge som ved folkeskolens afslutning havde svagelæsefærdigheder.-Det kan tænkes at hænge sammen med, at det læringsmiljø, de un-ge møder på erhvervsuddannelserne, er præget af en mere praktiskhåndværksmæssig tilgang til læring sammenlignet med det, de fle-ste unge har mødt i grundskolen. De skoletrætte drenge og pigeroplever formodentlig, at de har evner og potentialer, som grund-skolen ikke gav dem mulighed for at udfolde.-Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at:oerhvervsskolerne fortsætter deres arbejde med at udviklegrundforløbspakker, målrettet de unges forudsætninger forlæring med udgangspunkt i den indledende kompetence-vurdering på grundforløbet, ogoat der sættes fokus på de unges læringspotentialer – ikkeførst og fremmest på deres opnåede karakterer i folkesko-len – når deres muligheder i EUD skal vurderes.Niveaudeling og overgang til videre uddannelser-Undersøgelsen viser, at en gruppe af unge, der går i gang med enEUD, med hensyn til social baggrund, boglige kompetencer (te-stede færdigheder), holdninger, interesser og værdier ligner dem,der starter på en gymnasial uddannelse.-Og på nogle uddannelser er det over hver fjerde, der har afbrudteller overvejet at gøre det, fordi de ikke syntes de lærtenok/udviklede sig nok.-Der er således behov for at udfordre alle elever, bl.a. gennem dif-ferentiering af undervisningen og niveaudeling og ved at skabebedre muligheder for overgang fra EUD til videre uddannelseførst og fremmest til korte videregående uddannelser.

Uddannelsesparathed-En del må vurderes ikke i tilstrækkelig grad at være uddannelsespa-rate ved start på EUD.-For dem er der behov for tilbud, der med udgangspunkt i en vur-dering af deres personlige, sociale og faglige færdigheder kan styr-ke deres kompetencer inden start på EUD.Torben P. Jensen og BrittForfatterne konkluderer, at:Larsen (AKF) 2011:Hvem-Skal flere gennemføre en ungdomsuddannelse, må uddannelsesin-stitutionerne i højere grad end i dag tage udgangspunkt i de ungesfalder fra – spiller skolen nogenforudsætninger for at gennemføre en uddannelse.rolle?-Karakteristika ved eleverne har større betydning end træk ved sko-lerne. Men skolerne gør en forskel. Og her er viden om, hvad degode skoler gør essentiel.Torben P. Jensen m.fl.Blandt nogle af konklusionerne fra undersøgelsen kan fremhæves, at(AKF) 2009:Unges frafald påden ”gode skole”:erhvervsuddannelser. Hvad gør-Arbejder målrettet med pædagogiske og socialt inkluderende ind-satser, herunder i overgangen fra grundskolen.de ”gode skoler”.-Bruger kompetencevurderingen som visitationsgrundlag til grund-forløb.-Tilbyder og udvikler grundforløb, der tager udgangspunkt i elever-nes forudsætninger.Dansk Arbejdsgiverfor--Der er et markant større frafald blandt elever med en karakter påunder seks fra folkeskolen. Jo højere karakterer fra folkeskolen,ening:Arbejdsmarkedsrapportdes færre falder fra. Der er dog en tendens til, at frafaldet igen er2009større for elever med et gennemsnit på over 8,5. (Karaktererne erfra 13-skalaen)-En årsag til at frafaldet stiger blandt elever med højere karakterer,kan være, at de ikke føler sig fagligt udfordrede. Blandt elever, derovervejer at springe fra en erhvervsuddannelse, svarer mere endhver femte, at det lave faglige niveau er årsagen, jf. Capacent Epi-nion (2007). Til sammenligning er det kun én ud af syv, der over-vejer at springe fra, fordi det faglige niveau er for højt.-Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande falder i høje-re grad fra end elever med dansk herkomst. Det gælder bådeblandt elever med karakterer over 7 fra folkeskolen og blandt ele-ver med karakterer under 7. (Karaktererne er fra 13-skalaen)-Hver sjette elev, der forlader folkeskolen, vurderes at være udenfaglige færdigheder til at gennemføre yderligere uddannelse, jf.OECD (2007). Det betyder i praksis, at godt 15 pct. af de elever,som begynder på en erhvervsuddannelse, har utilstrækkelige fagligeforudsætninger i læsning og matematik, og hele 25 pct. har util-strækkelige forudsætninger i naturfagene.-Det frie optag på erhvervsskolerne åbner med andre ord for, atunge med svage faglige og/eller sociale forudsætninger fra grund-skolen kan begynde på en erhvervsuddannelse uden at være i standtil at gennemføre.

Frafaldsanalysen viser, at der er relativt tydelige sammenhænge ml.elevernes gennemsnitskarakterer og frafald:-Elever med karakterer under 2 har en frafaldsprocent på knap 30,mens frafaldet blandt elever med karakterer på 5-6 kun er halvt såstort.-Tendensen til, at frafaldet er størst blandt elever med hhv. de lave-ste og højeste karakterer, genfindes i fagkaraktererne. Men det erikke muligt at udpege enkelte fag som helt afgørende for frafaldet.-Tendens til, at frafaldet blandt de dygtigste elever stiger.-Analysen viser, at de elever, der i 2011 startede i det almene gym-nasium havde et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra fol-keskolens afgangsprøve på 7,1 mens de elever, der startede på enerhvervsuddannelse, havde et gennemsnit på 4,4.-En typisk indvandrer fra et ikke-vestligt land, der søgte en er-hvervsuddannelse sidste år, havde 2,9 i gennemsnit fra folkesko-len. Den etniske dansker der søgte en erhvervsuddannelse havde4,6 og den etniske dansker, der søgte alment gymnasium havde7,3.

4. Eksempler på kompetencemål eleverne skal opfylde forud for skoleun-dervisningen i hovedforløbetSocial- og sundhedsuddannelsen (SOSU) er valgt som et eksempel på en uddan-nelse, hvor der ikke stilles krav om beståede fag mv. ved overgangen fra grundfor-løb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Elektrikeruddannelsen er valgt som eteksempel på en uddannelse, hvor der stilles enkelte krav om beståede fag mv. (se3.2. og 3.3. i bilagsdelen). Kontoruddannelsen med specialer er valgt som eksem-pel på en uddannelse, hvor der stilles en flerhed af krav om beståede fag mv. (se3.2. – 3.5 i bilagsdelen).SOSU- Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorgog pædagogik§-del § 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen iet hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan:1) møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egenfaglige og professionelle rolle i mødet med andre mennesker,2) medvirke ved sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver og til at arbejdsmiljøarbejdet skersystematisk svarende til grundfaget arbejdsmiljø (modul 1),3) indrette arbejdsstedet og bruge sin krop efter gældende ergonomiske principper med oguden hjælpemidler,4) deltage aktivt i læreprocesser og fungere hensigtsmæssigt i skiftende samarbejdssituationer,herunder kan kommunikere og samarbejde under hensyntagen til menneskers forskellighed,5) forholde sig til sine lære- og arbejdsprocesser bl.a. gennem selvevalueringsværktøjer og6) anvende brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og in-

formationsindsamling på grundlæggende niveau.Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skaleleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:1) Dansk, niveau F og2) førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 0,5 uge.Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisningi det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.Bilag 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen ihovedforløbet, er, at eleverne kan:1. udvise forståelse for de rettigheder og pligter, som følger af et ansættelsesforhold, samt ud-vise forståelse for det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden forsocial- og sundhedsområdet,2. beskrive social- og sundhedsvæsenets opbygning og faggruppens placering i systemet samtforstå betydningen af sundhedsfaglig dokumentation og ansvaret herfor,3. kende til principper for at igangsætte aktiviteter for andre og kan i relation hertil forklaresundhedsbegrebet herunder særligt sundhedsfremme svarende til grundfaget sundhed,4. ud fra grundlæggende personlige og psykologiske teorier opnå forståelse af, hvad der harbetydning for menneskelige relationer i hverdagen og i det professionelle omsorgsarbejde,5. kende faktorer, der fremmer eller hæmmer menneskers motivation for egenomsorg samtvedligehold og udvikling af funktionsevner,6. kende de almindeligst forekommende fagudtryk inden for ældre- og sundhedsområdet ogkan forklare betydningen af at tilpasse sproget i løsningen af arbejdsopgaver inden for områ-det,7. kende betydningen af at arbejde med konflikthåndtering,8. kende de hygiejniske principper og forstå betydningen af en etisk dimension, når eleverneskal hjælpe andre med personlig pleje,9. redegøre for kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner, og10. redegøre for og handle fagligt korrekt i forhold til naturfaglige problemstillinger inden forsocial- og sundhedsområdet på baggrund af naturfaglig viden og færdigheder svarende tilgrundfaget naturfag, niveau F.

Elektriker - Bekendtgørelse nr. 509 af 31. maj 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, sty-ring og it§-del § 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen iet hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan:1) udvælge og anvende hensigtsmæssige materialer, komponenter, værktøjer, måleinstrumen-ter, udstyr og maskiner til udførelse af enkle faglige arbejdsopgaver inden for indgangens ud-dannelser,2) anvende den tekniske dokumentation, som er relevant for indgangens uddannelser i for-bindelse med udførelse af jobområdernes arbejdsopgaver,3) udføre sine arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældenderegler,4) udvise kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold tilat udføre en god kundeservice, såvel intern som eksternt,

5) udvise kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisationer, som er relevante for indgangensuddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper, og til betydningen af at værefleksibel og udføre kvalitetssikring af eget arbejde i relation til indgangens uddannelser,6) udføre struktureret fejlfinding på relevante kredsløb under vejledning og løse enkelte opga-ver inden for vedligehold og betjening og7) udvise kendskab til arbejdstilrettelæggelse og planlægning.Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skaleleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge.2) Informationsteknologi, niveau F.Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisningi det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.Bilag 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen iuddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:1. udføre stærk- og svagstrømsinstallationer samt tele-datainstallationer i bygninger hånd-værksmæssigt korrekt under vejledning, herunder vælge og anvende el-materiel efter fabrikan-tens anvisninger, under hensyntagen til el-sikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen,2. udføre mindre automatiske anlæg under vejledning, herunder tilslutte 1- og 3-fasede brugs-genstande, motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger på baggrund afkendskab til de mest almindelige mekaniske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer ogtidsrelæer,3. anvende dokumentation til at udføre mindre relætekniske opgaver samt tegne simple kreds-skemaer og el-diagrammer under hensyntagen til gældende love og regler,4. udføre el-tekniske beregninger under vejledning, herunder anvende matematiske og el-tekniske grundbegreber til beregning af spænding, strøm og effekt,5. foretage tilslutning til el-forsyningsnettet, på baggrund af kendskab til produktion, transmis-sion og distribution af elektrisk energi samt forsyningsnettets opbygning,6. foretage eftersyn og afprøvning før idriftsætning af el-installationen under vejledning, samtforetage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger,7. anvende gældende love og regler, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lysin-stallationer og installation af brugsgenstande i boliger,8. anvende digitale og analoge kredsløb samt logiske komponenter under vejledning og9. skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opståved normalbrug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer.3.2. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, ud over de i § 4 nævnte fælles-kompetencer, tillige have opnået beståkarakter i grundfaget Matematik, niveau F. Dette gælderdog ikke for specialet el-montør.3.3. Grundforløbsprøven skal være bestået.

grupper,2) løse merkantile arbejdsopgaver inden for afsætning, handel og service,3) løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, ar-bejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold,4) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og viden om internatio-nale handelsrelationer,5) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og kommunikationstek-nologiske værktøjer, og6) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af virksomhedsøkonomi og inddragelse afsamfundsøkonomiske aspekter.Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skaleleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:1) Dansk, niveau F og2) Informationsteknologi, niveau F.Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisningi det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.Bilag 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen ihovedforløbet i uddannelsens trin 1, er, at eleverne kan:1. arbejde ansvarligt og vurdere egen indsats og resultater i forhold til opstillede mål,2. arbejde med innovation og personlig og faglig udvikling (livslang læring) i faglige og organi-satoriske omstillingsprocesser,3. samarbejde med andre og bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed ta-ge medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces,4. medvirke ved planlægning, administration og opfølgning af salgs- og markedsføringsaktivi-teter,5. medvirke ved kundeserviceopgaver og forholde sig til kundeadfærd, kulturelle normer ogværdier samt betydningen af personlig fremtræden,6. medvirke ved løsning af administrative og økonomiske opgaver ud fra kvalitative og etiskenormer,7. forholde sig til forretningsforståelse ved at medvirke i løsning af konkrete opgaver,8. forholde sig til egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og som medarbej-der i en given virksomhed,9. udvise jobparathed ved hjælp af kendskab til grundlæggende arbejdsfunktioner og -forhold,10. tilpasse kommunikation sprogligt, kulturelt og teknologisk i forhold til forskellige kom-munikationssituationer,11. anvende teknologiske værktøjer rationelt og hensigtsmæssigt ved opgaveløsning, og12. udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler på baggrund af tal-forståelse.3.2 Eleverne skal have gennemført følgende grundfag forud for at påbegynde skoleundervis-ningen i hovedforløbet på trin 1, kontorservice:1. Dansk, niveau E.2. Informationsteknologi, niveau E.3. Erhvervsøkonomi, niveau E.4. Engelsk, niveau E.5. Salg og Service, niveau E.

6. Samfundsfag, niveau E.3.2.1. De i afsnit 3.2., nr. 1-2 nævnte fag skal være bestået.3.3. Eleverne skal have bestået hvert af de følgende grundfag forud for at påbegynde skoleun-dervisningen i hovedforløbet på trin 1, kundekontaktcenter:1. Dansk, niveau D.2. Informationsteknologi, niveau D.3. Salg og service, niveau D.3.4. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen ihovedforløbet i uddannelsens specialer (trin 2), jf. afsnit 1.4., er, at eleverne kan:1. prioritere og tage ansvar for planlægning, udførelse og afslutning af arbejdsopgaver,2. analysere en problemstilling og opstille alternative løsningsmodeller,3. arbejde selvstændigt og ansvarligt og vurdere egen indsats og resultater i forhold til opstille-de mål,4. arbejde med innovation og personlig og faglig udvikling (livslang læring) i faglige og organi-satoriske omstillingsprocesser,5. samarbejde med andre og bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed ta-ge medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces,6. arbejde metodisk med planlægning, administration og opfølgning af salgs- og markedsfø-ringsaktiviteter,7. medvirke ved typiske opgaver i virksomhedens handels- og logistikfunktioner ud fra en for-ståelse af handlens betydning nationalt og internationalt,8. løse salgs- og kundeserviceopgaver, hvor eleven anvender viden om kundeadfærd, kulturel-le normer og værdier samt betydningen af personlig fremtræden,9. arbejde struktureret med administrative og økonomiske opgaver ud fra kvalitative og etiskenormer,10. anvende forretningsforståelse i løsningen af konkrete opgaver,11. arbejde med metoder til udvikling af nye forretningsområder (innovation) og etablering afvirksomhed (iværksætteri),12. forholde sig til egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og som medar-bejder i en given virksomhed,13. udvise jobparathed gennem kendskab til grundlæggende arbejdsfunktioner og -forhold,14 tilpasse kommunikation sprogligt, kulturelt og teknologisk til en virksomheds forskelligekommunikationssituationer og -kanaler,15. vurdere og vælge teknologiske værktøjer og anvende dem rationelt og hensigtsmæssigt vedopgaveløsning,16. udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler og udvise talforstå-else,17. forholde sig til internationaliseringens betydning for en virksomheds strategi, organisationog servicekoncepter,18. udarbejde typiske skriftlige fremstillinger inden for det administrative område under an-vendelse af nuanceret sprog samt korrekt retstavning og tegnsætning og19. anvende grundlæggende funktioner inden for styresystemer, tekstbehandling, regneark,præsentation, internet, e-mail samt andre relevante it-baserede værktøjer i udførelse af typiskeadministrative og servicemæssige kommunikationsopgaver.3.5. Eleverne skal have bestået følgende grundfag forud for påbegyndelse af skoleundervis-ningen i hovedforløbet på trin 2:

1. Dansk, niveau C.2. Erhvervsøkonomi, niveau E, jf. dog afsnit 3.6.2.3. Engelsk, niveau E, jf. dog afsnit 3.6. og 3.6.1.4. 2. fremmedsprog, niveau E, jf. dog afsnit 3.6., og 3.6.1.5. Informationsteknologi, niveau C.6. Salg og Service, niveau D.7. Samfundsfag, niveau D.3.6. For alle specialer gælder, at mindst ét af grundfagene i afsnit 3.5., nr. 3, engelsk, og 3.5.,nr. 4., 2. fremmedsprog, skal være bestået på D niveau, jf. dog afsnit 3.6.1.3.6.1. For specialerne rejseliv og spedition og shipping skal mindst et af grundfagene nævnt i3.5., nr. 3., engelsk, og 3.5., nr. 4., 2. fremmedsprog, være bestået på C niveau.3.6.2. For specialerne økonomi og revision skal grundfaget nævnt i 3.5., nr. 2., erhvervsøko-nomi, være bestået på C niveau.

Bilag 4: Udvalgets forslag i forhold til praktikpladspakken for 2012Oversigt over initiativer i ”Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladseri 2012” samt udvalgets indstilling eller bemærkning vedrørende initiativet. Detbemærkes, at udvalget herudover har afgivet en række yderligere indstillinger, somikke fremgår af oversigten.Initiativ i ”Aftale om forstærket ind-sats for flere praktikpladser i 2012”Præmie- og bonusordning på op til70.000 kr. pr. indgået uddannelsesaftale3.000 ekstra skolepraktikpladser på er-hvervsuddannelser med adgangsbe-grænsning til skolepraktikUdvalgets indstilling eller bemærk-ningLigger uden for udvalgets kommissori-um.Indstilling:Adgangsbegrænsning til skolepraktikomlægges til adgangsbegrænsning vedindgangen til grundforløbet som hoved-regel.Udvalget forudsætter, at der inden forde nye adgangsbegrænsede uddannelserskal uddannes elever i samme omfangsom i dag.Regeringen vil søge at videreføre afta-len med KL og Danske Regioner, såkommunerne og regionerne også i2012 forpligter sig til at tilvejebringe1.950 ekstra praktikpladser i forhold til2009-niveauet.Bemærkning:Staten, regionerne, kommunerne og deprivate arbejdsgivere skal hver for sig ogi fællesskab fremadrettet arbejde for atopretholde det nødvendige antal prak-tikpladser.For staten, regionerne og kommunernetages der udgangspunkt i ”Aftale omflere praktikpladser i 2011” og ”Aftaleom en forstærket indsats for flere prak-tikpladser i 2012”. Der tages endvidereudgangspunkt i, at kommunerne og re-gionerne lever op til dimensionering-saftalen fra 17. juni 2007.Staten forpligter sig også i 2012 til atoprette 250 flere praktikpladser end i2009 gennem udmelding af minister-fordelte kvoter.Se ovenfor.

Styrket uddannelsesgaranti, så alle ele-ver, der i 2012 påbegynder trin 1 i sko-lepraktik, får adgang til skolepraktik iuddannelsens øvrige trin.Muligheder for, at elever, der ufor-skyldt mister deres uddannelsesaftale,kan færdiggøre deres erhvervsuddan-nelse med mindst mulig tab af uddan-nelsestid. Det sker gennem løntilskudog optagelse i uddannelsens skoledeleuden uddannelsesaftale.Kampagnen for flere praktikpladser,som siden 2009 bl.a. har givet virk-somheder bedre og lettere adgang tiloplysninger om at ansætte elever, vide-reføres.Forsøg med praktikpladscentre på er-hvervsskoler for at sikre højere kvaliteti skolepraktikken.

Indstilling:Den igangværende kampagne ændres tilat have fokus på det praktikpladsopsø-gende arbejde og forlænges frem til ud-gangen af 2014.Indstilling:Der etableres praktikcentre. Formålet erat fremme anvendelsen af praktikplads-kapaciteten og hjælpe eleverne til i vi-dest muligt omfang af komme i virk-somhedspraktik samt øge kvaliteten iskolepraktik gennem en samlet modelfor afholdelse af praktikuddannelse pået praktikcenter.Indstilling:Udvalget finder, at offentlige institutio-ner i forhold til deres udbud og vedpartnerskaber m.m. mellem den offent-lige og den private sektor skal overveje,hvordan den udbudte opgave kan med-virke til flere praktikpladser.Det skal bemærkes, at der i udvalget erforskellige vurderinger af, hvordan detmest hensigtsmæssigt kan ske.

1. Økonomiske forudsætninger for erhvervsuddannelsesudvalgets anbefa-lingerRegeringen lægger i finanslovsforslaget for 2013 (FFL13) op til, at der gennemfø-res en finansieringsomlægning, som medfører en øget medfinansiering fra ar-bejdsgiverne på erhvervsuddannelsesområdet og det erhvervsrettede voksen- ogefteruddannelsesområde, jf. uddybning nedenfor.Arbejdsgiverne tilslutter sig ikke finansieringsomlægningen, herunder at regerin-gen vil etablere et nyt, bredere uddannelsesbidrag AUB, og at det nuværende ar-bejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelsen og lønrefusion mv. sammenlægges.Med finansieringsomlægningen tilvejebringes et statsligt provenu. Af dette prove-nu prioriteres 180 mio. kr. til praktikpladsunderstøttende initiativer, jf. uddybningnedenfor. De tiltag, der besluttes som led i finanslovsforhandlingerne på baggrundaf input fra erhvervsuddannelsesudvalget, skal finansieres inden for rammen på de180 mio. kr.Erhvervsuddannelsesudvalget lægger til grund for dets anbefalinger for fase 1, atde statslige merudgifter som følge af initiativerne kan gennemføres inden forrammen på 180 mio. kr., samt at de afledte udgifter for AER (herefter AUB) kanafholdes inden for størrelsen på det nuværende AER-bidrag i 2012.Dertil lægger udvalget til grund for dets anbefalinger for fase 1, at der fremadrettettages initiativ til en regelmæssig opfølgning og overvågning af udviklingen i skole-praktikaktiviteten samlet set og på den enkelte skole/praktikcenter. Der vil i densammenhæng ske en vurdering af aktivitetsniveauet, som sammenholdes med desamlede forventninger til skolepraktikaktiviteten som forudsat på de årlige finans-love.

2. FinansieringsomlægningFinansieringsomlægningen indebærer, at arbejdsgiverne pålægges et større ansvarfor finansiering af erhvervsuddannelserne og erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse. Med finansieringsomlægningen overtager arbejdsgiverne det samlede fi-nansieringsansvar for skolepraktikydelse og VEU-godtgørelse, mens staten finan-sierer hovedparten af driftsudgifterne til de erhvervsrettede uddannelser.Der er lagt op til, at finansieringsomlægningen vil indebære, at:•Den nuværende præmie- og bonusordning for uddannelsesaftaler afvikles forindgåelse af nye aftaler efter 31. december 2012.•Der indføres en ny midlertidig præmie- og bonusordning i 2013 for uddannel-sesaftaler, som målrettes unge.•Arbejdsgiverne overtager statens finansieringsansvar for skolepraktikydelse pr.1. januar 2013.•Arbejdsgiverne overtager finansieringsansvaret for de samlede udgifter tilVEU-godtgørelse pr. 1. januar 2014.•AER-bidraget omlægges til et bredere uddannelsesbidrag AUB (Arbejdsgiver-nes Uddannelsesbidrag), og den nuværende adskillelse af bidraget til VEU-godtgørelse og lønrefusion mv. ophæves.Det bemærkes, at der i forbindelse med konstruktionen af AUB vil være særligopmærksomhed på, hvordan aktiviteten udvikler sig inden for AUB på hhv. VEU-området og EUD-området, herunder skolepraktik. Ved en omlægning til AUBskal aktiviteten fremadrettet følges nøje med henblik på at vurdere, om der sker enutilsigtet udvikling i balancen mellem EUD og VEU, således at der fra politiskside kan træffes politisk beslutning om eventuelle indgreb. Omlægningen skal så-ledes bidrage til en fleksibel styring, der kan understøtte tilstrækkelige og attraktivetilbud til ufaglærte voksne, jf. kommissoriet.3. Præmieringsordning afskaffes – indførelse af midlertidig præmierings-ordningFolketingets sigte med præmie- og bonusordningen har været at understøtte ar-bejdsgivernes tilskyndelse til at oprette praktikpladser. Den nuværende udform-ning af ordningen blev indført i 2009. Størrelsen af den samlede præmie- og bo-nus har siden været justeret i flere omgange i de årlige praktikpladsaftaler. Særligtden første forhøjelse har umiddelbart haft en positiv effekt på antallet af praktik-pladser og vurderes i et vist omfang at have bidraget til at understøtte oprettelsenaf praktikpladser i en periode med svage konjunkturer. Effekten over de senere århar imidlertid vist sig at være aftagende, og ordningen med forhøjet bonus har ik-ke ført til, at det samlede antal af praktikpladssøgende elever er blevet nedbragt.Afskaffelsen af præmie- og bonusordningen bidrager isoleret set til en reduktionaf AERs udgifter, idet ordningen udgør 2,3 mia. kr. Arbejdsgivernes opfattelse er,at ordningen ikke har haft en effekt, der står mål med ordningens omkostningerfor virksomhederne og det dødvægtstab, der følger af, at ordningen omfatter alleuddannelsesaftaler inklusive dem, der ville være indgået uden tilskud.

Regeringen vurderer, at det kan være hensigtsmæssigt at opretholde en midlertidi-ge præmie- og bonusordning i 2013 i justeret form, som kan understøtte oprettel-sen af praktikpladser, indtil en langsigtet løsning er fuldt implementeret. Er-hvervsuddannelsesudvalgets samlede anbefalinger for en og grundlæggende lang-sigtet løsning på praktikpladsproblemet fremlægges først for regeringen i maj 2013- som bidrag til regeringens udspil til FFL14.Det er derfor regeringens opfattelse, at en fuldstændig afvikling af præmie- og bo-nusordningen allerede fra og med 2013 kan føre til et markant fald i antallet afpraktikaftaler. Samtidig vurderes det, at en fjernelse af præmie- og bonusordnin-gen allerede i 2013 kan medføre, at relativt flere uddannelsesaftaler besættes afvoksne, evt. på bekostning af de unge under 25 år.Regeringen lægger op til en midlertidig ordning i 2013, hvor det bonusbeløb, virk-somhederne modtager, reduceres samtidig med, at ordningen målrettes elever un-der 25 år, bl.a. med det sigte at gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansæt-te unge elever. Ordningen vil alene gælde for indgåelse af nye aftaler i 2013. Ord-ningen knyttes i videst mulige omfang op på de nuværende administrative proce-durer. Det bemærkes hertil, at udbetalingerne sker i rater, hvor sidste rate udbeta-les efter 24 måneder. Det betyder, at ordningen har et afløb i 2014 og 2015, hvor-for finansieringen af ordningen sker gennem AER-bidraget i 2013-2015.4. 180 mio. kr. til praktikpladsunderstøttende initiativerDen samlede finansieringsomlægning indebærer et statsligt provenu, hvoraf 180mio. kr. prioriteres til praktikpladsunderstøttende initiativer, herunder eventuel vi-dereførelse af udvalgte initiativer i praktikpladspakken for 2012, som udvalget kankomme med konkrete anbefalinger til, jf. tabel 1.Tabel 1. Reserve reserveret til praktikpladsunderstøttende initiativerMio. kr.2013201420152013-plReserveKilde: FFL 13 og MBU

De tiltag, der besluttes som led i finanslovsforhandlingerne på baggrund af inputfra erhvervsuddannelsesudvalget, skal f.s.v.a. de afledte statslige udgifter finansie-res inden for denne ramme på 180 mio. kr. De afledte udgifter relateret til skole-praktikydelsen finansieres inden for AUB-rammen via. AUB-bidraget, idet ar-bejdsgiverne overtager ansvaret for skolepraktikydelsen.5. Udgiftsskøn bruttolisteSom grundlag for udvalgets drøftelser i fase 1 foreligger der 12 forslagspapirerover initiativer, som skal bidrage til mere langsigtede løsninger på praktikpladsom-rådet, herunder i forhold til uddannelsesgarantien.

Det forventede skøn over udgifter af initiativerne fremgår af tabel 2 og tabel 3fordelt på hhv. statslige merudgifter og merudgifter for AUB.Det bemærkes, at vurderingen af de direkte konsekvenser af navnlig initiativ Hom praktikcentre er behæftet med stor usikkerhed, idet forslaget som udgangs-punkt kan indebære, at skoleaktiviteten kan gå både op og ned. Desuden bemær-kes det, at eventuelle merudgifter som følge af forslaget om negativlisten vil af-hænge af, om og hvilke uddannelser der eventuelt tages af negativlisten, hvorfordet er svært at skønne over de økonomiske udgifter ved en eventuel justering. Så-fremt forslaget medfører en konkret indstilling fra REU om justering af negativli-sten, vil der i forbindelse hermed foretages et konkret udgiftsskøn med henblik påen særskilt stillingtagen til finansieringen af eventuelle merudgifter for staten ogAUB.Det kan ikke afvises, at der kan ske en afledt meraktivitet på skolepraktikaktivite-ten som følge af forslagene. Desuden forventes en række forslag at indebære, atudnyttelsen af praktikpladskapaciteten i virksomhedernes forbedres med herafeventuel afledt mindre aktivitet i skolepraktikken. Det omfatter navnlig forslag Bom det praktikpladsopsøgende arbejde og forslag H om praktikcentre. Der henvi-ses til tabel 4 om potentielle merudgifter til skolepraktik, som viser konsekvenser-ne af øgede udgifter til skolepraktik, hvis aktiviteten stiger udover det, der fremgåraf tabel 2 og tabel 3.Der lægges op til, at der skal ske en regelmæssig opfølgning og overvågning af ud-viklingen i skolepraktikaktiviteten samlet set og på den enkelte sko-le/praktikcenter, jf. udvalgets anbefalinger. Der skal i den sammenhæng ske envurdering af aktivitetsniveauet, som sammenholdes med de samlede forventningertil skolepraktikaktiviteten som forudsat på de årlige finanslove.

Tabel 2. Statslige merudgifter ved praktikpladsunderstøttende tiltagMio. kr. (2013-pl)Initiativ A. Ændring i adgangsbe-grænsning til skolepraktikInitiativ B. Styrket indsats for detpraktikpladsopsøgende arbejdeInitiativ C. Videreførelse af praktik-pladskampagneInitiativ D. Tilskud til ophold påkostafdelingInitiativ E. Omlægning af karenspe-riodeInitiativ F. Adgang til trin 2Initiativ G. Permanentgørelse afordning for elever, der uforskyldt harmistet uddannelsesaftaleInitiativ H. Etablering af praktik-pladscentre5Initiativ I. Gennemgang af negativli-sten6Initiativ J. Omlægning af praktik-pladsstatistik7Initiativ K. Tilpasning af EMMA-kriterier8Initiativ L. Praktikpladser i det of-fentligeI altForøget tilgang på 1000 pladser1)I alt inkl. øget aktivitet1)Der

Tabel 3. Merudgifter for AUB ved praktikpladsunderstøttende tiltagMio. kr. (2013-pl)Initiativ A. Ændring i adgangsbe-grænsning til skolepraktikInitiativ B. Styrket indsats for detpraktikpladsopsøgende arbejdeInitiativ C. Videreførelse af praktik-pladskampagneInitiativ D. Tilskud til ophold påkostafdelingInitiativ E. Omlægning af karenspe-riodeInitiativ F. Adgang til trin 2Initiativ G. Permanentgørelse afordning for elever, der uforskyldt harmistet uddannelsesaftaleInitiativ H. Etablering af praktik-pladscentreInitiativ I. Gennemgang af negativli-sten9Initiativ J. Omlægning af praktik-pladsstatistik10Initiativ K. Tilpasning af EMMA-kriterier11Initiativ L. Praktikpladser i det of-fentligeI altForøget tilgang på 1.000 pladserI alt inkl. øget aktivitetKilde: MBU

Tabel 4 nedenfor viser dels de nuværende udgifter til skolepraktik og dels skønne-de afledte merudgifter som følge af udvalgets samlede bruttoliste af initiativer oganbefalinger til sikring af uddannelsesgarantien.Beregningerne af statens merudgifter til skolepraktikdrift og arbejdsgivernes mer-udgifter til skolepraktikydelse tager udgangspunkt i prognosen for skolepraktikak-tiviteten på FFL13. I denne prognose er der indlagt et fald i skolepraktikaktivite-ten fra 2013-2016 baseret på, at den faktiske skolepraktikaktivitet er faldende, her-under at de nuværende kvotepladser ikke udnyttes fuldt ud, og at kvoten på 3.000skolepraktikpladser bortfalder med udgangen af 2012, som følge af at praktik-pladsaftalen for 2012 udløber.Den samlede pakke består af 12 konkrete initiativer, hvoraf en række vil indebæreen meraktivitet på skolepraktik. Forslagenes karakter medfører, at det samtidig ernødvendigt at medregne de afledte effekter på skolepraktikaktiviteten. Det er dogvanskeligt at skønne over disse, bl.a. fordi aktiviteten på området er meget volatil.Der indregnes således en aktivitetsstigning på yderligere 1.000 elever i skoleprak-tik. Det indebærer, at de statslige merudgifter, som direkte kan henføres til skole-praktik, udgør 113 mio. kr. i 2013 stigende til 198 mio. kr. i 2016,jf. tabel 4.Tabel 4. Konsekvenser som følge af uddannelsesgarantien for udgifter til skole-praktikMio. kr. (2013-pl)StatFFL13 - baselineUdgifter til skolepraktik (hhv. driftog ydelse)Nye uddannelsesinitiativerUdgifter i alt*Evt. aktivitetsstigningForøget tilgang på 1000 pladserNye initiativer med øget aktivitetSamlet løft på praktikpladsområdetKilde: MBU

Tabel 5. Forventet udvikling i AUB-bidrag med skitseret model inkl. meraktivitet på 1.000elever (bruttokatalog)Mio. kr. (2013-pl)2013201420152016FinansieringsomlægningenUdfasning af præmie- og-573-1.319-1.3190bonusordningen1)Overgangs præmie- og2252252250bonus ordning til ungeSkolepraktik (ydelse)254210180174VEU-godtgørelse0444Praktikpladsaftale136Udgifter til skolepraktik-208234242ydelse f.s.v.a. udvalgetsanbefalinger2)Øvrige ændringerBesparelse på VEUG –0-31-31-31skærpelse af regler3)-500Akkumuleret opsparing115159VEU4)I alt115159-548-930Beregnet AER-bidrag pr.2.9722.9722.7002.600fuldtidsansat (kr.)Anm.: Der er i beregningerne for AER-bidraget taget udgangspunkt i de høje skøn. Skønnene er behæftet medusikkerhed.1) Udfasningen af præmie- og bonusordningen dækker besparelsen i AER-bidrag ved, at forhøjelserne i bidraget2011-2013 og 2012-2014 ikke permanentgøres. 2) Skønnede aktivitetsafledte merudgifter som følge af forventedeaftaler om praktikpladser. 3) Forventede økonomiske konsekvenser af ændring af VEU-godtgørelsesloven fra 2011,der gennemfører stramninger af betingelserne for at modtage VEU-godtgørelse. 4) Ved udgangen af 2012 forventesopsparingen at være ca. 800 mio. kr., hvoraf ca. 500 mio. kr. er opsparede AER-midler.