Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 125
Offentligt
1213657_0001.png
1213657_0002.png
1213657_0003.png
1213657_0004.png
1213657_0005.png
1213657_0006.png
1213657_0007.png
1213657_0008.png
1213657_0009.png
1213657_0010.png
1213657_0011.png
1213657_0012.png
1213657_0013.png
1213657_0014.png
1213657_0015.png
1213657_0016.png
1213657_0017.png
1213657_0018.png
1213657_0019.png
1213657_0020.png
1213657_0021.png
1213657_0022.png
1213657_0023.png
1213657_0024.png
1213657_0025.png
Anbefalinger fra:
Rådgivningsgruppen om guidelines forMinisteriet for Børn og Undervisningsforsøgs- og udviklingsmidler
1
Indhold1. Indledning og baggrund....................................................................................................................................... 31.1. Rådgivningsgruppens baggrund ................................................................................................................................. 31.2. Rådgivningsgruppens kommissorium ..................................................................................................................... 31.3. Præmisser for arbejdet ................................................................................................................................................... 41.4. Forsøgs- og udviklingsmidler på Ministeriet for Børn og Undervisnings område ................................ 51.5. Fremgangsmåde ................................................................................................................................................................ 62. Vurderinger af de enkelte guidelines fra Skolerådets formandskab.................................................. 72.1. Vurdering af forslag til guidelines fra Skolerådets formandskab i forhold til folkeskolensudviklingsprogram ................................................................................................................................................................... 72.2. Vurdering af forslag til guidelines fra Skolerådets formandskab i forhold til Ministeriet for Børnog Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidler ........................................................................................................ 133. Rådgivningsgruppens konklusioner og anbefalinger ............................................................................ 153.1. Udvikling af en velfungerende infrastruktur ...................................................................................................... 163.2. Udvikling af ny viden om, hvad der virker .......................................................................................................... 173.3. Implementering af viden i praksis .......................................................................................................................... 203.4. Organisatorisk forankring, udvikling og drift .................................................................................................... 21Bilag 1. Rådgivningsgruppens sammensætning............................................................................................ 23Bilag 2. Forslag til guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler fra Skolerådetsformandskab .............................................................................................................................................................. 24
2
1. Indledning og baggrund
1.1. Rådgivningsgruppens baggrundRegeringen vil gennemføre en reform af folkeskolen. Som et integreret element i reformarbejdet gen-nemføres et udviklingsprogram.Formålet med folkeskolens udviklingsprogram er dobbelt.For det første er formålet ”at igangsætte konkrete udviklingsaktiviteter på strategisk udvalgte områder,der vurderes at have væsentlig betydning for realisering af regeringens mål om en fagligt stærk folkesko-le for alle”. Udviklingsprogrammet kan således konkret bidrage til den langsigtede forandringsproces,som en reform af folkeskolen er.Desuden er det formålet ”at gennemføre projekter med et stærkt metodisk design, der kan generereviden og skabe grundlag for spredning af tiltag med dokumenteret effekt. De metodiske krav vil såledesblive væsentligt skærpet i forhold til den eksisterende praksis i forhold til forsøgs- og udviklingsmidlermed statslig medfinansiering”. Hermed vil forsøgene kunne skabe resultater, der er til gavn for helefolkeskolen.Formandskabet for Skolerådet afgav i december 2011 som led i sin rådgivning af børne- og under-visningsministeren et forslag til guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler. Formålet meddisse guidelines er at styrke de nationale forsøgs- og udviklingsprojekters generaliserbarhed, så den vi-den og de resultater, forsøgs- og udviklingsprojekterne bidrager med, har værdi for både politikere ogpraktikere for fremtidens udvikling af folkeskolen.Børne- og undervisningsministeren har besluttet at nedsætte en rådgivningsgruppe, der skal rådgiveministeren om, hvordan forslaget fra Skolerådets formandskab til guidelines kan implementeres i såveludviklingsprogrammet som ved anvendelsen af forsøgs- og udviklingsmidler generelt på Ministeriet forBørn og Undervisnings område.1Det er børne- og undervisningsministerens intention, at udviklingenaf danske dagtilbud og undervisningstilbud fremover i højere grad skal baseres på viden om, hvad dervirker. Det stiller krav om, at der fremover er fokus på en mere strategisk og systematisk anvendelse afforsøgs- og udviklingsprojekter på Ministeriet for Børn og Undervisnings område.
1.2. Rådgivningsgruppens kommissoriumI kommissoriet for rådgivningsgruppens arbejde uddybes de to hovedopgaver på følgende måde:Rådgivningsopgaven i forhold til folkeskolens udviklingsprogram
1
En oversigt over rådgivningsgruppens sammensætning findes i bilag 1.
3
For det første skal rådgivningsgruppen konkret vurdere fordele og ulemper i forslaget til guidelines irelation til udviklingsprogrammets formål og med afsæt heri komme med en samlet vurdering af:Hvilke guidelines, der kan og bør implementeres umiddelbart?Hvor er der behov for justering af guidelines – og hvilke nye guidelines, der eventuelt bør træ-de i stedet?Har ministeriet kapacitet til at implementere guidelines, eller er der i relation til implementerin-gen behov for kapacitetsudviklende initiativer?
Rådgivningsopgaven i forhold til Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidlerRådgivningsgruppen skal for det andet rådgive om, hvordan forslaget fra Skolerådets formandskab kanimplementeres, når det gælder ministeriets øvrige anvendelse af forsøgs- og udviklingsmidler. Det gæl-der både på folkeskolens område og på de øvrige områder inden for Ministeriet for Børn og Undervis-nings ressort.Denne del af opgaven kan for så vidt besvares med afsæt i det samme sæt spørgsmål. Udfordringen herer imidlertid også den, at det overordnede formål med ministeriets øvrige anvendelse af forsøgs- ogudviklingsmidler hidtil ikke er klart beskrevet. Der er store forskelle på praksis mellem områderne, ogforsøgs- og udviklingsprojekterne er af meget forskellig karakter.Rådgivningsgruppens opgave er således også at vurdere, om der kan findes en samlet model for guide-lines for forsøgs- og udviklingsmidler på Ministeriet for Børn og Undervisnings område, og hvilke kon-krete guidelines en sådan model bør indeholde.1.3. Præmisser for arbejdetRådgivningsgruppen skal, som det fremgår af kommissoriet ovenfor, både rådgive børne- og under-visningsministeren om guidelines for folkeskolens udviklingsprogram og for Ministeriet for Børn ogUndervisnings forsøgs- og udviklingsmidler.Det er væsentligt at understrege, at det formål, der er formuleret i relation til såvel udviklingsprogram-met som ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, udgør en grundlæggende præmis for rådgivnings-gruppens arbejde.Hvad skal guidelines regulere?En guideline er en retningslinje, en standard eller et krav, der regulerer eksempelvis processer eller pro-dukter.Både for folkeskolens udviklingsprogram og for de nationale forsøgs- og udviklingsprojekter, der erfinansieret af Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidler, er sigtet, at guidelinesskal bidrage til sikre enny praksis.Guidelines skal med andre ord bidrage til at skabe enforandringifor-hold til den eksisterende praksis.
4
Rådgivningsgruppen hæfter sig ved, at målene for guidelines for henholdsvis folkeskolens udviklings-program og Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidler imidlertid er ikke ens-lydende og derfor heller ikke nødvendigvis sammenfaldende.I relation til folkeskolens udviklingsprogram præciseres det, at forandringsprocessen er et udtryk for enskærpelse i forhold til den eksisterende praksis, idet der er et ønske om at gennemføre projekter med etstærkt metodisk design,der kangenerere videnog skabe grundlag for spredning af tiltagmed dokumenteret effekt.Rådgivningsgruppen har på baggrund heraf forudsat, at det i relation til folkeskolens udviklingsprogramer hensigten at gennemføre projekter, hvor forskellige typer effektevalueringer får en central placering.2I relation til forsøgs- og udviklingsmidlerne er det Ministeriet for Børn og Undervisnings intention atskabeviden om, hvad der virker,og sikre enmere strategisk og systematisk anvendelseaf forsøgs- og udviklings-midlerne.Præciseringen af sigtet med folkeskolens udviklingsprogram genfindes imidlertid ikke i formålet foranvendelsen af ministeriet forsøgs- og udviklingsmidler, hvor rådgivningsgruppen her forudsætter, atrammerne for valg af design er bredere. Det gælder både for folkeskoleområdet og for dagtilbud, ung-domsuddannelser og voksenuddannelsesområdet.1.4. Forsøgs- og udviklingsmidler på Ministeriet for Børn og Undervisnings områdeDer afsættes årligt en række bevillinger på børne- og undervisningsministeriets område, der overvejendeer målrettet forsøgs- og udviklingsaktiviteter. I 2012 udgør midlerne samlet set cirka 700 millioner kro-ner og kan opdeles i følgende fem aktivitetskategorier:1.Forligsbelagt forsøg og udviklingAktiviteterne i denne kategori vedrører politiske aftaler, herunder primært afløb af den nu opsagteglobaliseringsaftale, satspuljeaftaler og finanslovsaftaler.2. Tekniske udgifterDenne kategori vedrører en række tekniske udgifter, som primært vedrører statens selvforsikrings-ordning og administrationsbidrag til ministeriets interne driftsudgifter i relation til administrationenaf forsøgs- og udviklingsmidlerne.3. Tilskud til foreninger og institutionerAktiviteterne i denne kategori vedrører primært tilskud af driftsmæssig karakter til forskellige for-eninger og institutioner som for eksempel skoleforeninger, elevorganisationer og private organisati-oner med tilbud af uddannelsesmæssig karakter.4.a. Tidligere besluttede forsøgs- og udviklingsinitiativer og berettigede forventninger
2
Det netop lancerede forsøg med tolærerordninger, der er det ene af de to første projekter i folkeskolens udviklingspro-
gram, indikerer, at børne- og undervisningsministeren som led i folkeskolens udviklingsprogram vil afprøve nye designs ogmetoder – i det konkrete tilfælde et randomiseret forsøg – der ikke tidligere har været anvendt på børne- og undervisnings-ministeriets område.
5
Aktiviteterne i denne kategori vedrører projekter og tilskud, der følger dels af beslutninger truffetfør 2012, dels af berettigede forventninger fra tilskudsmodtagere som følge af gentagen og tilbage-vendende økonomisk støtte fra ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler.4.b. Nye forsøgs- og udviklingsinitiativerAktiviteterne i denne kategori vedrører nye forsøgs- og udviklingsprojekter, som børne- og under-visningsministeren beslutter at igangsætte i 2012.Figur 1 nedenfor illustrerer fordelingen af forsøgs- og udviklingsmidler opgjort på aktivitetskategorier.Størstedelen af midlerne i kategori 4a og 4b går til nationale forsøgs- og udviklingsprojekter af den type,der er fokus for rådgivningsgruppens arbejde.
1.5. FremgangsmådeRådgivningsgruppen har holdt fire møder i perioden fra den 14. marts til den 10. april 2012.Gruppens drøftelse har taget afsæt i de ti guidelines, der er indeholdt i forslaget fra Skolerådets for-mandskab om guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler.3Det ti guidelines er grupperet ifølgende fire undergrupper og har været genstand for tematiserede drøftelser.Fokusering af formålet med nationale projekter finansieret af forsøgs- og udviklingsmidler(guideline 1, 2 og 4)Krav til inddragelse af områdets vidensaktører i en forberedende fase (guideline 3)Rådgivning og støtte til udarbejdelsen af projekter (guideline 5-8)
3
En samlet oversigt over de ti guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler fra Skolerådets formandskab er
vedlagt som bilag 2.
6
Vidensformidling og vidensspredning (guideline 9-10).
Denne tematisering afspejler sig også i struktureringen af rådgivningsgruppens vurderinger i kapitel 2,der indeholder rådgivningsgruppens vurderinger af forslag til guidelines om folkeskolens forsøgs- ogudviklingsmidler fra Skolerådets formandskab.I kapitel 3 opsummerer rådgivningsgruppen sine anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.Kontoret for reform af folkeskolen har varetaget sekretariatsbetjeningen af rådgivningsgruppen.
2. Vurderinger af de enkelte guidelines fra Skolerådets formandskabDette afsnit indeholder rådgivningsgruppens vurdering af fordele og ulemper i relation til implemente-ring af forslag til guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler fra Skolerådets formandskab.Der indledes i afsnit 2.1 med en vurdering af forslaget i relation til folkeskolens udviklingsprogram,mens afsnit 2.2 indeholder rådgivningsgruppens vurderinger af implementeringspotentialet i forhold tilforsøgs- og udviklingsprojekter finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udvik-lingsmidler.
2.1. Vurdering af forslag til guidelines fra Skolerådets formandskab i forhold til folke-skolens udviklingsprogramFokusering af formålet med nationale forsøgs- og udviklingsprojekter (guideline 1, 2 og 4)Guideline 1, 2 og 4 præciserer formålet med de nationale projekter finansieret for nationale forsøgs- ogudviklingsprojekter, jævnfør boks 1.I tråd med disse tre guidelines er det rådgivningsgruppens vurdering, at der er behov for at udvikle al-ternativer til den hidtidige forsøgs- og udviklingstradition, hvor de nationale forsøgs- og udviklingsmid-ler er allokeret til talrige lokale forsøgs- og udviklingsprojekter, hvor der både indholdsmæssigt og eva-lueringsmæssigt har været meget frie rammer for skoler og kommuner.Boks 1. Guideline 1, 2 og 4 fra Skolerådets formandskabGuideline 1Når der gennemføres projekter på folkeskolens område for nationale forsøgs- og udviklingsmidler, bør formåletaltid være at udvikle praksis- og anvendelsesorienteret viden om elevernes læring, udvikling og trivsel.Guideline 2Den viden, der kommer ud af nationale forsøgs- og udviklingsmidler, bør kunne generaliseres og anvendes tilgavn for hele folkeskolen.Guideline 4På baggrund af denne inddragelse bør ministeren træffe beslutning om, hvilke indsatsområder der skal afprøves
7
i nationale forsøgs- og udviklingsprojekter.4Det bør prioriteres at vælge få, store projekter.
Det er i rådgivningsgruppen vurderingen, at værdien og relevansen af guideline 1, 2 og 4 i relation tilfolkeskolens udviklingsprogram vil være stor. Det er væsentligt, at de nationale forsøgs- og udviklings-projekter får et klart fokus på elevernes læring, udvikling og trivsel, bliver større og gennemføres medhenblik på at tilvejebringe generaliserbar viden.Der er i rådgivningsgruppen bred enighed om, at effektevalueringer udgør et kvalificeret bud på, hvor-dan der på børne- og undervisningsministeriets område – ligesom det er tilfældet på andre sektorområ-der – tilvejebringes mere håndfast og generaliserbar viden om effekter af indsatser, der kan bidrage til atunderstøtte politikudviklingen og udviklingen af uddannelsessektoren.Der sondres inden for evalueringslitteraturen mellem to tilgange til effektevalueringer: den kvantitativeeffektmåling og den kvalitative evaluering. Der er i rådgivningsgruppen enighed om, at det i designet afgode effektevalueringer som regel vil være sådan, at de to tilgange udgør et værdifuldt supplement tilhinanden, jævnfør boks 2.Boks 2. Karakteristika ved den gode effektevalueringGode effektevalueringer indeholder både analyser af, hvor stor effekten af indsatsen er, og hvorfor og hvordanden er fremkommet, samt overvejelser vedrørende omkostninger og gevinster ved indsatsen. Herved opnåsrigest mulig information om indsatsen.Der er en række karakteristika, der kendetegner den gode effektevaluering. Det drejer sig om følgende:Der er et velfunderet teoretisk grundlag for forståelse af sammenhængen mellem årsag og virkning;hvordan oghvorforindsatsen formodes at virkeDer foretages en implementeringsanalyse, der kan være både kvalitativ og kvantitativ, som informererom gennemførelsen af indsatsen, herunder godtgør, at den faktisk leverede indsats er i overensstemmel-se med den indsats, det var hensigten at levereDer er et troværdigt kontrafaktisk sammenligningsgrundlagDer foretages en kvantitativ effektmåling, som siger noget om størrelsen og den statistiske signifikans afeffektenDer vil ofte være behov for at foretage kvalitative analyser, som kan give eksplorative indikationer afkarakteren af de mekanismer, hvorved indsatsen virkerDer foretages vurderinger af omkostninger og gevinster ved indsatsenPå basis af alle disse elementer foretages en vurdering af resultaternes generaliserbarhed.Den kvantitative effektmåling baseres ideelt på et randomiseret forsøg, alternativt kan andre solide kvantitativemetoder tages i brug. Ofte benyttes:Surveydata, som kan belyse adfærdsmæssige effekter af indsatsenRegisterdata, som med stor troværdighed kan belyse effekten på objektive udfald.Den kvalitative evaluering kan antage flere forskellige former. Det kan for eksempel være:Strukturerede observationsstudier, hvor faktisk adfærd observeres med udgangspunkt i forskellige værk-4
Den inddragelse, der henvises til i denne sætning, er beskrevet i guideline 3. En samlet oversigt over formandskabets guide-
lines findes i bilag 2.
8
tøjerForløbsundersøgelser, hvor det forsøges at identificere dynamik, som kan bidrage til at forklare de ob-serverede effekter.
Den kvantitative effektmåling har hidtil været anvendt i et relativt beskedent omfang på børne- og un-dervisningsministeriets område. Det er rådgivningsgruppens vurdering, at en opprioritering af godeeffektevalueringer vil være et positivt skridt, der kan bidrage til at tilvejebringe et mere robust og infor-mativt vidensgrundlag.Et karakteristisk træk ved den kvantitative effektmåling er, at der kan opstilles et relativt entydigt evi-denshierarki, der afspejler metodernes evne til med en kendt sikkerhed at dokumentere styrken i sam-menhængen mellem indsats og effekt. Det randomiserede forsøg anses for at være den mest sikre ogvalide metode og omtales ofte som ”guldstandarden” eller det ideelle evalueringsdesign, når det handlerom at tilvejebringe statistisk generaliserbar viden om effekter af en indsats. Det er imidlertid også væ-sentligt at pege på, at der findes en række andre robuste kvantitative metoder til effektmåling (for ek-sempel differenceindifferences designs og naturlige eksperimenter).Boks 3. Eksempler på måling af effekter af klassestørrelseDer er i mange år forsket i, hvad klassestørrelsen betyder for elevernes indlæring. En stor del afden tidligere kvan-titative forskningkonkluderede, at der ikke er nogen stærk sammenhæng.Studierne led imidlertid under, at der ikke var taget hånd om det såkaldte selektionsproblem. Det vil sige, at det istudierne ikke er tilfældigt, hvilke elever der gik i henholdsvis store og små klasser. Hvis undervisningen ikkefungerer godt, vil der være øget tendens til, at elever bliver taget ud af klassen, og skolen vil ikke placere nyeelever i den. Dårligt fungerende klasser kan derved blive mindre med tiden, og godt fungerende klasser omvendtstørre.En stor del af dennyere forskning om emnetkommer uden om dette problem ved at fokusere påtilfældigvariation iklassestørrelse. Det mest berømte eksempel erSTAR-eksperimentet,som er det eneste større, randomiserede soci-ale eksperiment på området: ”The Tennessee Student/Teacher Achievement Ratio experiment”. Det blev fore-taget i sidste halvdel af 1980’erne og omfattede 11.600 elever på 80 skoler. Elever og lærere blev tilfældigt for-delt i klasser af normal størrelse (22-25 elever) og mindre størrelse (13-17 elever). Man fandt signifikant positiveeffekter på elevernes faglige færdigheder af at gå i små klasser, og cost-benefit-beregninger i Krueger (2003)indikerer, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sænke klassestørrelsen.Et nyere og ressourcemæssigt langt mindre omfattende dansk studie udnyttede et såkaldtnaturligt eksperiment(Heinesen, 2010). Studiet benyttede variationer fra årgang til årgang inden for den samme skole i størrelsen affagspecifikke klasser, der er forskellige fra grundklasserne. Gennem brug af registerdata og afgangskarakterermv. fandt studiet positive effekter på karaktererne af at sænke klassestørrelsen. Effekternes størrelse er omtrentden samme som i STAR-eksperimentet.Kilde: Heinesen, E. (2010): ”Estimating class-size effects using within-school variation in subject-specific classes”,EconomicJournal,vol. 120, pp. 737-760; Krueger, A.B. (2003): ”Economic considerations and class size”,Economic Journal,vol. 113, pp.F34-F63.
9
Uanset hvilken metode der anvendes, bør der sættes nogle minimumsstandarder eller -krav til måden,hvorpå evalueringen gennemføres. Dette vil bidrage til en sikker metodologi og løbende udvikling. Detvil således være væsentligt at gennemføre gode evalueringer, som fokuserer påhvordanoghvorfor,det vilsige undersøge, hvordan forskellige forsøgs- og udviklingsprojekter påvirker og spiller sammen medden gældende praksis i skolen/institutionen – og hvilke udfordringer, der er forbundet med at udviklede aktuelle læringsmiljøer.Rådgivningsgruppen vurderer, at der kan være situationer, hvor der i forsøgs- og udviklingssammen-hæng efterspørges en viden – for eksempel af mere beskrivende eller udviklingsskabende karakter –hvor det ikke vil være relevant at gennemføre en effektevaluering. Der vil fortsat være mulighed herforinden for ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, jævnfør afsnit 2.2 nedenfor.Krav til inddragelse af områdets vidensaktører i en forberedende fase (guideline 3)Guideline 3 har fokus på den forberedende fase i forsøgs- og udviklingsarbejdet, hvor der træffes be-slutning om, hvilke indsatsområder der skal prioriteres. Konkret indeholder denne guideline et forslagtil, hvordan der sikres en hensigtsmæssig inddragelse af områdets praktikere fra skoler og kommuner,forskere og andre interessenter forud for ministerens valg af indsatsområder. Der foreslås etableret endatabase for lokale udviklingsprojekter, ligesom der foreslås afholdt et årligt symposium, jævnfør boks4.Boks 4. Guideline 3 fra Skolerådets formandskabMinisteren bør formalisere inddragelsen af praktikere fra skoler og kommuner, forskere og andre interessenterforud for ministerens valg af indsatsområder for projekter finansieret af nationale forsøgs- og udviklingsmidler.Det kan gøres ved, atder etableres en internetbaseret database for lokale udviklingsprojekterder afholdes et årligt symposium om centrale temaer,hvor lokale og nationale projekter præsentereshvor nye udviklingsbehov identificereshvor kommuner, skoler, professionshøjskoler, forskningsinstitutioner med flere har mulighed for atfinde sammen om fremtidige forsøgs- og udviklingsprojekter.
Det er rådgivningsgruppens vurdering, at folkeskolens område er kendetegnet ved en række vidensak-tører, der har forskellige vidensbehov og prioriteter, når det gælder tilvejebringelsen af ny viden. Derkan være behov for at formalisere inddragelsen af aktørerne.Rådgivningsgruppen vurderer, at forslaget om at afholde et årligt seminar eller symposium med delta-gelse af skoler, kommuner, forskere og andre interessenter kan have værdi, da det giver vidensaktørerneen mulighed for at mødes og skabe ny kontakter. Det er imidlertid rådgivningsgruppens vurdering, at etårligt møde mellem områdets vidensaktører ikke er tilstrækkeligt for at sikre en systematisk inddragelseaf vidensaktørerne.Rådgivningsgruppen peger på, at udvælgelse af de rigtige forsøgs- og udviklingsindsatser forudsættersolid viden om, hvilke udfordringer skolerne oplever. Derfor foreslår gruppen, at det i forbindelse med
10
den årlige prioritering af nye forsøgs- og udviklingsprojekter på børne- og undervisningsministerietsområde vil være vigtigt at afdække skolernes udfordringer. Det kan gøres på flere måder, jævnfør anbe-faling 2 nedenfor.Derimod er det rådgivningsgruppens vurdering, at forslaget om etablering af en database med lokaleudviklingsprojekter næppe vil blive noget virkningsfuldt input til forberedelsen af de nationale forsøgs-og udviklingsprojekter. Det er i praksis ikke realistisk at skabe en database med lokale projekter. Der vilvære stor risiko for en uhensigtsmæssig tilfældighed, i forhold til hvilke lokale projekter der registres, ogstor variation i kvalitet og dokumentation af de projekter, der registreres.Rådgivning og støtte til udarbejdelsen af projekter (guideline 5-8)Guideline 5-8 har fokus på krav til ansøgninger og vurderinger af konkrete forsøgs- og udviklingspro-jekter. Som det fremgår af boks 5 og 6 er hovedmålet med dette sæt af guidelines at sikre en formalise-ring af den rådgivning, børne- og undervisningsministeren modtager, ved udarbejdelsen af krav til an-søgninger og vurdering heraf. Der lægges vægt på, at rådgivningen er baseret på praksiskendskab såvelsom forsknings- og udviklingsorienteret viden.Boks 5. Guideline 5-7 fra Skolerådets formandskabGuideline 5Ministeren bør nedsætte en rådgivningsgruppe bestående af praktikere fra skoler og kommuner og forskere,som skal rådgive og støtte udformningen af krav til projektansøgninger.Rådgivningsgruppen bør udvælges, så den har kompetencer inden for og kendskab til det praktiske arbejde pådet valgte indsatsområde, hvad der kan implementeres i praksis samt forskningsmæssige metoder, der kan sikregeneraliserbar viden om elevers læring, udvikling og trivsel.Grundlaget for rådgivningsgruppens arbejde bør være disse guidelines.Guideline 6Rådgivningsgruppen bør foretage en faglig vurdering af projektansøgninger i forhold til deres beskrivelse afindsatsen, herunderden forandringsteori, som projektet udarbejdes på baggrund afhvad projektet indebærer af støtte og forpligtelser for de deltagende kommuner og skoler.Guideline 7Rådgivningsgruppen bør også foretage en faglig vurdering af projektansøgninger, i forhold til i hvilken grad devil resultere i praksis- og anvendelsesorienteret, generaliserbar viden om elevernes læring, udvikling og trivsel,herunderdet metodiske designs evne til at tilvejebringe denne type videnhvordan projektet kan udbredes efterfølgende, hvis resultaterne er positive.
Det er rådgivningsgruppens vurdering, at den formalisering af rådgivningen, der foreslås af Skolerådetsformandskab, er unødvendig bureaukratisk og ufleksibel. Desuden er det vurderingen, at det ikke er
11
hensigtsmæssigt at sammenblande rådgivning af praksisorienteret karakter og videnskabelig kvalitetssik-ring, som der lægges op til i forslaget.Det er følgelig rådgivningsgruppens vurdering, at det i stedet vil være mere effektivt at sikre praksisrele-vans og forskningsfaglig kvalitet i de konkrete forsøgs- og udviklingsprojekter ved at udvikle et antalminimumsstandarder for forskellige typer af forsøgs- og udviklingsprojekter.Skønner børne- og undervisningsministeren, at der i relation til udviklingsprogrammet er behov forrådgivning af den ene eller anden art, foreslår rådgivningsgruppen alternative modeller, der kan træde istedet for guideline 5-7, jævnfør anbefaling 7.Guideline 8 indeholder et forslag om, at det er rådgivningsgruppen, der indstiller, hvilke forslag børne-og undervisningsministeren bør gennemføre, jævnfør boks 6. Det er rådgivningsgruppens vurdering, atden rådgivningsopgave, det er at udarbejde indstillinger om, hvilke forsøgs- og udviklingsprojekter –deriblandt de projekter, der ud fra forskningsfaglige kriterier vurderes at være kvalificerede – der kon-kret skal gennemføres, er en opgave, der indeholder såvel strategiske som politiske elementer og børvaretages af embedsværket i Ministeriet for Børn og Undervisning, jævnfør anbefaling 8.Boks 6. Guideline 8På baggrund af de faglige vurderinger af projektansøgningerne bør rådgivningsgruppen indstille projekter tilministeren til gennemførelse. Ministeren bør på den baggrund træffe beslutning om udmøntning af projekter,herunder arbejdsdelingen mellem ministeriet og projektejer i forbindelse med projektets gennemførelse.
Vidensformidling og vidensspredning (guideline 9-10)Rådgivningsgruppen er optaget af, hvordan vidensformidling og vidensspredning kan medvirke til eneffektiv implementering af ny viden i praksis.Rådgivningsgruppen er for så vidt enig i betragtningen i guideline 9 om, at de projektansvarlige har etansvar for vidensformidling og -spredning. Det er for rådgivningsgruppen væsentligt at understrege, atansvaret for implementering af ny viden grundlæggende bør ligge i Ministeriet for Børn og Undervis-ning. Heri ligger også et ansvar for at vurdere, hvornår resultater fra nationale forsøgs- og udviklings-projekter har en kvalitet, styrke og rentabilitet, der bør afstedkomme implementeringsinitativer lokalt ognationalt.Rådgivningsgruppen hæfter sig ved, at kanalerne til vidensspredning er langt mere mangfoldige, end detfremgår af guideline 9. Rådgivningsgruppen vil forholde sig til dette spørgsmål i sine anbefalinger.Boks 7. Guideline 9 og 10Guideline 9For at sprede viden fra projekter finansieret af nationale forsøgs- og udviklingsmidler børresultater fra projekterne være offentligt tilgængelige på formaliseret vis for eksempel i form af en inter-netbaseret databasede projektansvarlige forpligtes til at komme med anbefalinger om, hvordan resultaterne spredes – og tilselv at deltage i denne formidling, for eksempel på tilbagevendende symposier.
12
Guideline 10Ministeren bør i samarbejde med skoler og kommuner udarbejde en strategi for vidensspredning.
Rådgivningsgruppen vurderer, at en strategi for vidensspredning, som det er foreslået i guideline 10, ervæsentlig. Strategien bør være bredt forankret i en national vidensstrategi for Ministeriet for Børn ogUndervisning, og det bør tænkes nøje igennem, hvilke roller de forskellige vidensaktører har. Det ersåledes ikke tilstrækkeligt alene at inddrage skoler og kommuner i udarbejdelsen af en vidensstrategi,som det foreslås i guideline 10. Professionshøjskoler spiller i kraft af deres opgave med udbud af grund-, efter- og videreuddannelse til folkeskolens lærere en helt central rolle i forhold til vidensspredning, derbør indtænkes.SammenfatningI tabel 1 nedenfor opsummeres rådgivningsgruppens vurderinger af implementeringspotentialet i for-slaget fra Skolerådets formandskab i forhold til folkeskolens udviklingsprogram. Som det fremgår aftabellen, er det rådgivningsgruppens vurdering, at halvdelen af de foreslåede guidelines kan og bør im-plementeres. I relation til de resterende guidelines har rådgivningsgruppen vurderet, at der med fordelkan foreslås justeringer. Disse justeringsforslag er uddybet i kapitel 3.Tabel 1. Sammenfatning af rådgivningsgruppens vurderingerKan og børimplementeresGuideline 1 – praksis- og anvendelsesorienteret viden om elevernes læring,udvikling og trivselGuideline 2 – generaliserbar viden til gavn for hele skolenGuideline 3a – lokal databaseGuideline 3b – årligt symposiumGuideline 4 – få og store projekterGuideline 5 – rådgivningsgruppe rådgiver om krav til ansøgningerGuideline 6 – rådgivningsgruppe vurderer ansøgningerGuideline 7 – rådgivningsgruppe vurderer ansøgningerGuideline 8 – rådgivningsgruppen indstiller, hvilke projekter der gennemfø-resGuideline 9a – resultater gøres tilgængeligeGuideline 9b – forpligtelse hos projektansvarlige til at deltage i formidlingGuideline 10 – strategi for vidensspredningxxxxxxxxxxxxBehov for ju-stering
2.2. Vurdering af forslag til guidelines fra Skolerådets formandskab i forhold til Mini-steriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidlerDet er rådgivningsgruppens overordnede vurdering, at det vil være af stor værdi for hele børne- ogundervisningsområdet, hvis der etableres et samlet sæt guidelines eller et sæt af anbefalinger for for-søgs- og udviklingsprojekter på Ministeriet for Børn og Undervisnings område. I tråd med de vurderin-13
ger, der er indeholdt i afsnit 2.1, er det således rådgivningsgruppens vurdering, at forslaget til guidelinesfra Skolerådets formandskab med mindre justeringer kan anvendes på hele ministerområdet.Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at der indføres et samlet sæt guidelines for de nationale forsøgs-og udviklingsprojekter på Ministeriet for Børn og Undervisnings område.For det første er der behov for, at der også i relation til forsøgs- og udviklingsarbejdet tænkes i meresammenhængende indsatser. Rådgivningsgruppen vurderer, at et samlet sæt guidelines kan bidrage til atnedbryde den områdetænkning, der i øjeblikket kendetegner Ministeriet for Børn og Undervisningsområde. Områdetænkningen er naturlig og også i mange sammenhænge helt uproblematisk. Det erimidlertid vigtigt, at der – hvor det er relevant – åbnes mulighed for, at der laves samarbejde om for-søgs- og udviklingsprojekter på tværs af dagtilbud, folkeskole, ungdomsuddannelser og voksenuddan-nelser. Det kan være for eksempel være projekter, der har fokus på at skabe sammenhængende sprog-indsatser i børnehave og skole. Det kan være projekter med fokus på uddannelsesfremmende indsatserfor uddannelsesfremmede unge i folkeskolens udskoling og ungdomsuddannelserne. Mulighederne forsådanne projekter er meget begrænsede i dag.For det andet er der behov for at skabe større tværfaglighed i indsatserne. Et samarbejde på tværs afområderne – for eksempel mellem dagtilbuddenes pædagoger og skolernes lærere – kan i sig selv bidra-ge til at skabe større tværfaglighed. Tværfagligheden kan med fordel søges fremmet, ved at der på alleområder er fokus på, at der ofte er mange faggrupper, der skal arbejde sammen for at skabe succesfuldeindsatser over for eleverne, de studerende eller kursisterne.For det tredje vil et samlet sæt guidelines og en mere sammenhængende tænkning på tværs af områder-ne i Ministeriet for Børn og Undervisning kunne bidrage til at styrke de strategiske prioriteringer.Med disse helt overordnede vurderinger in mente er det rådgivningsgruppens vurdering, at der naturlig-vis kan være en række forskelle af for eksempel indholdsmæssig, styringsmæssig (herunder interessen-ternes inddragelse) og professionsmæssig karakter, der gør, at vilkårene for implementering vil væreforskellige fra område til område. Det vil være en opgave i sig selv at sørge for effektiv implementering.Det forudsætter blandt andet inddragelse af områdernes forskellige aktører, en tydelig organisatoriskforankring af implementeringsopgaven og en vedvarende ledelsesmæssig fokus herpå. Denne udfor-dring vil rådgivningsgruppen forholde sig til i sine anbefalinger.Endelig er der i relation til de enkelte guidelines behov for at foretage nogle sproglige tilpasninger, såden specifikke folkeskolekontekst, der afspejler sig i Skolerådets forslag, erstattes med en generel kon-tekst for hele ministeriet. Rådgivningsgruppen vurderer, at der er behov for sproglige justeringer i rela-tion til guidelines 1, 2, 3 og 10. Boks 7 indeholder forslag til, hvordan de fire nævnte guidelines kangøres meningsfulde og anvendelige for forsøgs- og udviklingsprojekter på hele ministeriets område.Boks 7. Forslag til sproglige justeringer af guideline 1, 2, 3 og 10Guideline 1Når der gennemføres projekter på folkeskolens område for nationale forsøgs- og udviklingsmidler, bør formåletaltid være at udvikle praksis- og anvendelsesorienteret viden om elevernes læring, udvikling og trivsel.
14
Forslag til ny formulering af guideline 1Når der gennemføres projekter på Ministeriet for Børn og Undervisnings område for nationale forsøgs- og ud-viklingsmidler, bør formålet altid være at udvikle praksis- og anvendelsesorienteret viden om børns, elevers,studerendes eller kursisters læring, udvikling og trivsel.Guideline 2Den viden, der kommer ud af nationale forsøgs- og udviklingsmidler, bør kunne generaliseres og anvendes tilgavn for hele folkeskolen.Forslag til ny formulering af guideline 2Den viden, der kommer ud af nationale forsøgs- og udviklingsmidler, bør kunne generaliseres og anvendes tilgavn for hele det område, der undersøges.Guideline 3Ministeren bør formalisere inddragelsen af praktikere fra skoler og kommuner, forskere og andre interessenterforud for ministerens valg af indsatsområder for projekter finansieret af nationale forsøgs- og udviklingsmidler.Det kan gøres ved, at der afholdes et årligt symposium om centrale temaer,hvor lokale og nationale projekter præsentereshvor nye udviklingsbehov identificereshvor kommuner, skoler, professionshøjskoler, forskningsinstitutioner med flere har mulighed for atfinde sammen om fremtidige forsøgs- og udviklingsprojekter.Forslag til ny formulering af guideline 3Ministeren bør formalisere inddragelsen af aktører, der repræsenterer institutionerne (ejere/bestyrelser, ledere ogundervisere/pædagoger), relevante evaluerings- og forskningsmiljøer og andre interessenter forud for ministe-rens valg af indsatsområder for projekter finansieret af nationale forsøgs- og udviklingsmidler.Det kan gøres ved, at der afholdes et eller flere årlige symposier om centrale temaer,hvor lokale og nationale projekter præsentereshvor nye udviklingsbehov identificereshvor repræsentanter fra institutionerne (ejere/bestyrelser, ledere og undervisere/pædagoger), rele-vante evaluerings- og forskningsmiljøer med flere har mulighed for at finde sammen om fremtidigeforsøgs- og udviklingsprojekter.Guideline 10Ministeren bør i samarbejde med skoler og kommuner udarbejde en strategi for vidensspredning.Generel formulering af guideline 10Ministeren bør i samarbejde med områdets centrale vidensaktører udarbejde en strategi for vidensspredning.
3. Rådgivningsgruppens konklusioner og anbefalingerDet er rådgivningsgruppens overordnede vurdering, at forslaget til guidelines om folkeskolens forsøgs-og udviklingsmidler fra Skolerådets formandskab indeholder en række relevante betragtninger, der sæt-ter fokus på et vigtigt spørgsmål om, hvordan de nationale forsøgs- og udviklingsmidler kan bidrage til,
15
at der tilvejebringes generaliserbar viden om, hvilke initiativer og indsatser der sikrer bedre dagtilbud ogundervisningstilbud på børne- og undervisningsområdet.Det er imidlertid rådgivningsgruppens vurdering, at mere principielle overvejelser om anvendelsen afMinisteriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidler ikke kan ses løsrevet fra den ind-samling, udvikling og implementering af viden, som finder sted i samarbejde mellem vidensaktørerne påministeriets område.Rådgivningsgruppen anbefaler på den baggrund, at udvikling af guidelines for Ministeriet for Børn ogUndervisnings forsøgs- og udviklingsprojekter bør tænkes sammen med en national vidensstrategi påhele ministeriets område. Denne nationale vidensstrategi skal med andre ord udgøre en samlende ram-me for arbejdet med forsøgs- og udviklingsprojekter og de specifikke guidelines og anbefalinger, derbør gælde herfor. Som det fremgår af anbefaling 1 bør vidensstrategien indeholde tre elementer.Anbefaling 1Udvikling af guidelines for Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsprojekter – på folkesko-leområdet såvel på de øvrige af ministeriets områder – bør tænkes sammen med en national vidensstrategi påbørne- og undervisningsområdet, der indeholder tre elementer:Udvikling af en velfungerende infrastrukturUdvikling af ny viden om, hvad der virkerImplementering af ny viden i praksis.
Det vil være relevant at formulere en overordnet målsætning for Ministeriet for Børn og Undervisningsnationale vidensstrategi, der præciserer, at ambitionen er at udvikle og forbedre beslutningsgrundlagetfor politikere og praktikere på ministeriets område gennem en systematisk indsamling, udvikling ogspredning af viden af høj kvalitet.Denne brede målsætning er fuldt forenelig med de mere specifikke målsætninger, der er formuleret iforbindelse med for eksempel folkeskolens udviklingsprogram og ønsket om en mere systematisk ogstrategisk anvendelse af forsøgs- og udviklingsmidlerne på Ministeriet for Børn og Undervisnings om-råde.3.1. Udvikling af en velfungerende infrastrukturEn væsentlig forudsætning for udvikling af vidensgrundlaget på Ministeriet for Børn og Undervisningsområde er, at der er en velfungerende infrastruktur. Det vil sige, at der foretagesindsamling af relevante og valide data, der er tilgængelige i nationale registreopsamling og kvalitetsvurdering af eksisterende national og international viden.I relation til data er der både en vigtig opgave i at udvikle og tilvejebringe valide data og sørge for til-gængelighed. Dette kan forudsætte udvikling af nye måleinstrumenter. Det er rådgivningsgruppens vur-
16
dering, at der eksempelvis på folkeskolens område både kommunalt og nationalt er en række politiskeudfordringer, når det gælder tilgængelighed i forhold til data.For så vidt angår udfordringen i relation til opsamling og strukturering af eksisterende national og in-ternational viden, er det væsentligt, at Ministeriet for Børn og Undervisning tager ansvar for organise-ring og opfølgning, herunder uddelegerer opgaver til de relevante forskningsmiljøer.En væsentlig forudsætning for styrkelse af infrastrukturen er et effektivt samspil mellem vidensaktører-ne på børne- og undervisningsområdet. Der er et stort antal vidensaktører – universiteter, evaluerings-og forskningsinstitutter, professionshøjskoler (videnscentre), konsulenthuse og Ministeriet for Børn ogUndervisning – der på forskellig vis bidrager til vidensproduktionen på Ministeriet for Børn og Under-visnings område. Mangfoldigheden er grundlæggende en styrke, men også en potentiel udfordring, daarbejdsdelingen ikke nødvendigvis er tydelig.Rådgivningsgruppen anbefaler, at infrastrukturen styrkes på særligt to områder.Anbefaling 2Der er særligt behov for, at infrastrukturen styrkes vedløbende udvikling, indsamling og sikring af tilgængeligheden af data om såvel indsatser og tilhørendeomkostninger som relevante karakteristika ved de børn, elever, studerende og kursister, der modtagerdag- eller undervisningstilbud (for eksempel faglige resultater, alsidige udvikling og trivsel og motivati-on).at fastlægge en klar ansvarsplacering for opgaven med at skabe overblik over eksisterende viden om ef-fekter af indsatser samt kontinuerlig opsamling og strukturering af national og international viden påstrategisk prioriterede områder ved gennemførelse af reviews. Rådgivningsgruppen anbefaler, at ansvarfor organisering og opfølgning ligger i Ministeriet for Børn og Undervisning, der uddelegerer opgavertil de relevante forskningsmiljøer.
3.2. Udvikling af ny viden om, hvad der virkerUdvælgelse af nationale forsøgs- og udviklingsprojekter er en balancering af en række hensyn (politiske,skolernes vidensbehov, eksisterende viden, det metodemæssigt mulige, det økonomisk og implemente-ringsmæssigt mulige). Det er, som det påpeges i guideline 3 i forslaget fra Skolerådets formandskab,vigtigt at have kendskab til de forskellige aktørers udfordringer og vidensbehov.Rådgivningsgruppen vurderer, at forslaget om at afholde et årligt seminar eller symposium med delta-gelse af skoler, kommuner, forskere og andre interessenter kan have værdi, da det giver aktørerne enmulighed for at mødes og skabe ny kontakter. Det er imidlertid rådgivningsgruppens vurdering, at etårligt møde mellem områdets aktører ikke er tilstrækkeligt til at garantere en systematisk inddragelse afalle aktører.Rådgivningsgruppen anbefaler derfor:
17
Anbefaling 3Som supplement til forslaget om et årligt symposium, gennemføres en kortlægning, hvor der på baggrund afeksisterende viden, indledende fokusgruppeinterview og efterfølgende repræsentativ survey med deltagelse afprofessionelle og børn, elever, studerende og kursister, tilvejebringes en systematisk og repræsentativ viden omde udfordringer, som praktikerne oplever som de mest betydelige. Ordningen evalueres, før der tages stilling til,om kortlægningen skal gentages med passende mellemrum.
Guideline 1, 2 og 4 sætter nogle klare mål og rammer for arbejdet med forsøgs- og udviklingsprojekterpå folkeskolens områder.I overensstemmelse med forslaget til guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler er detrådgivningsgruppens vurdering, at det er væsentligt, at de nationale forsøgs- og udviklingsprojekter fåret klart fokus på børnenes, elevernes, studerendes og kursisterne læring, bliver større og gennemføresmed henblik på at tilvejebringe generaliserbar viden.Anbefaling 4Der skal gennemføres flere gode effektevalueringer af større projekter.Der vil stadig være mulighed for at gennemføre andre typer nationale forsøgs- og udviklingsprojekter finansieretfor Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklingsmidler – det gælder både på folkeskoleområdetog ministeriets øvrige områder.
Rådgivning i relation til konkrete projekterI Skolerådets forslag til guidelines fremhæves det, at forskningsfaglig viden ikke er en kernekompetencefor Ministeriet for Børn og Undervisning. Derfor foreslås det, at ministeriets kompetencer styrkes ogsuppleres via ekstern rådgivning.Det er rådgivningsgruppens klare opfattelse, at ønsker ministeriet i fremtiden at bidrage til at styrkevidensgrundlaget på ministeriets område, så er det en forudsætning, at der i ministeriet er medarbejdere,der har forsknings- og udviklingsorienteret indsigt. Disse bør rekrutteres bredt fra de eksisterendeforsknings- og udviklingsmiljøer. Dette vil bidrage til at styrke ministeriets egen rådgivning af ministe-ren i alle faser om nationale forsøgs- og udviklingsprojekter, se desuden anbefaling 8.Konkret foreslår rådgivningsgruppen, at ministeriet udvikler en klar terminologi på området, så det erenkelt at skelne mellem forskellige typer af forsøgs- og udviklingsprojekter. På beskæftigelsesområdet,hvor der er en lignende udviklingsproces i gang, sondres der eksempelvis mellem inspirationsprojekter,pilotprojekter og kontrollerede forsøg.Ministeriet bør udvikle et sæt minimumsstandarder for forskellige typer af projekter, der medvirker tilen sikker metodologi og løbende udvikling heraf, jævnfør anbefaling 5. Det bør naturligvis være sådan,at der kan stilles større krav til et stort og omkostningsfuldt projekt end til små projekter med en be-grænset budgetramme.
18
Anbefaling 5Ministeriet for Børn og Undervisning bør udvikle et begrebsapparat, der kan anvendes til at definere forskelligetyper af forsøgs- og udviklingsprojekter. Der kan til brug for dette arbejde hentes inspiration fra andre minister-områder, herunder eksempelvis Beskæftigelsesministeriet.Der skal i relation til hver af de forskellige projekttyper udarbejdes minimumsstandarder, der medfører en me-todemæssig kvalitet i alle projekter.
Rådgivningsgruppen har i boks 8 nedenfor udarbejdet en skitse til, hvilke elementer en minimumsstan-dard for effektevalueringer bør indeholde. Mange af de samme elementer kan indgå i andre typer afprojekter.Boks 8. Skitse til minimumsstandarder for forsøg, der omfatter effektevalueringsdesignSkitse til elementer i minimumsstandarder for forsøg, der baseres på effektevalueringer:•Beskrivelse af formålet med forsøget, herunder forandringsteori, indholdet af indsatser og udviklings-mål•Identifikation af målgruppen for forsøget•Krav til kvalitet, herunder professionel projektledelse og videnskabeligt formulerede forskningsspørgs-mål forsøget•Støttemuligheder og forpligtelser for deltagende kommuner eller andre interessenter, herunder ledel-sesmæssig opbakning til evaluering og gennemførelse af indsatserne•Krav til evalueringsdesign, herunder krav til specifikation af teoretisk grundlag, generaliserbarhed etc.•Argumentation for gennemførlighed•Konsoliderede partnerskaber/konsortier med klar ansvarsfordeling.
Det er helt afgørende, at der ved rådgivning i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen afkonkrete projekter foretages en klar skelnen mellem en tematisk rådgivning og prioritering på den eneside og den forsknings- og udviklingsorienterede rådgivning på den anden.Tematisk rådgivning og sparring bør indhentes så tidligt som muligt i den forberedende fase. Det erafgørende, at det sker, før de konkrete projekter defineres. Den tematiske rådgivning kan for eksempelgives i den fase, hvor det årlige seminar afholdes, og skolernes udfordringer og vidensbehov kortlægges,jævnfør anbefaling 3.Den forsknings- og udviklingsorienterede rådgivning kan være relevant i flere faser. Den kan både værerelevant i forbindelse med projektmodning og i forbindelse med en egentlig screening.Anbefaling 6Ekstern rådgivning i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af konkrete forsøgs- og udviklingsprojek-ter bør ske på følgende måde.Tematisk rådgivning og sparring bør indhentes så tidligt i processen som muligt.
19
Ønsker ministeren konkrete bud på, hvordan et forsøgs- og udviklingsprojekt indholds- og metodemæssigt kangribes an, kan der som led i en prækvalificering indhentes konkrete forslag fra relevante tilbudsgivere.Forsknings- og udviklingsorienteret rådgivning kan desuden have karakter af en screening og foretages, når deendelige projektansøgninger foreligger. Hovedformålet med screeningen er, at de projekter, der ikke lever op tilde fastsatte minimumsstandarder, sorteres fra.
I relation til den tematiske rådgivning vil det være en mulighed, at børne- og undervisningsministerenindhenter rådgivning fra de eksisterende uddannelsesråd.Forsknings- og udviklingsorienteret rådgivning, der ydes i forbindelse med screening af projektbeskri-velser, kan indhentes fra et eksisterende forskningsråd eller fra en gruppe med brede forsknings- ogudviklingskompetencer, der på permanent eller ad hoc-basis rådgiver ministeren om nationale forsøgs-og udviklingsprojekter på børne- og undervisningsområdet. Gruppen bør sammensættes, så forskelligeforskningsfaglige tilgange er ligeligt repræsenterede, og kan med fordel trække på udenlandske kompe-tencer. Forskningsrådenes regler om habilitet bør følges.
3.3. Implementering af viden i praksisEn effektiv strategi for implementering af ny viden fra nationale forsøgs- og udviklingsprojekter i prak-sis bør indgå som et integreret element i en national vidensstrategi for Ministeriet for Børn og Under-visning.Rådgivningsgruppen anbefaler i tråd med guideline 9 i forslaget til guidelines fra Skolerådets formand-skab, at nationale forsøgs- og udviklingsprojekter offentliggøres på en relevant hjemmeside.Som nævnt i afsnit 2.1 ovenfor er det imidlertid rådgivningsgruppens vurdering, at Ministeriet for Børnog Undervisning har et stort ansvar, når det gælder vurdering af, hvornår resultater fra nationale for-søgs- og udviklingsprojekter har en kvalitet, styrke og rentabilitet, der bør afstedkomme en mere aktivvidensspredningsindsats og eventuelle implementeringsinitiativer.Rådgivningsgruppen anbefaler, at Ministeriet for Børn og Undervisning tager stilling til, hvordan derkan etableres en robust kvalitetssikring, så alle nye resultater ikke ufiltreret spredes uden en saglig vur-dering af dem. Det vil ofte være sådan, at et projekt kan fremvise positive resultater på udvalgte områ-der.5Udfordringen er imidlertid at afdække, hvilke indsatser der har størst effekt i forhold til den inve-stering, som indsatsen er udtryk for. En national blåstempling af bestemte indsatser vil dog som regelforudsætte en yderligere afprøvning i større skala, der kan enten be- eller afkræfte det lovende resultat.Der kan også være behov for at afprøve forskellige typer af implementeringsløsninger.
5
John Hattie konkluderer i bogen ”Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-analyses relating to Achivement.”, at
over 90 procent af alle indsatser har positiv effekt.
20
En saglig vurdering af konkrete resultater er således væsentlig som en service i forhold til relevantemålgrupper og ud fra et snævert prioriteringshensyn.Rådgivningsgruppen peger på, at ansvaret for kvalitetssikring af ny viden tilvejebragt i nationale for-søgs- og udviklingsprojekter bør tænkes sammen med ansvarsplaceringen af opgaven med at skabeoverblik over eksisterende viden om effekter af indsatser og kontinuerlig opsamling og strukturering afnational og international viden på strategisk prioriterede områder ved gennemførelse af reviews, jævn-før anbefaling 2.Rådgivningsgruppen anbefaler på den baggrund, at der i udviklingen af en strategi for implementeringaf ny viden fra nationale forsøgs- og udviklingsprojekter særligt lægges vægt på følgende:Anbefaling 7Ministeriet for Børn og Undervisning skal i relation til udviklingen af en strategi for implementering af ny videnfra nationale forsøgs- og udviklingsprojekter særligt have fokus på følgende:At resultaterne af alle relevante nationale forsøgs- og udviklingsprojekter offentliggøres på en hjemme-side, der struktureres efter projekternes tematiske relevans og generaliserbarhed.At der også i forhold til resultater fra nationale forsøgs- og udviklingsprojekter foretages en saglig vur-dering af, om der skal foretages en mere aktiv vidensspredningsindsats, og eventuelt hvilke implemente-ringsiniativer der kan anbefales på baggrund af de foreliggende resultater.At alle relevante vidensaktører indtænkes i vidensspredningen med bedst mulig arbejdsdeling i forholdtil målgrupper.At der anvendes en vifte af relevante kanaler for formidling og implementering af ny viden som eksem-pelvis ny national lovgivning og vejledning, hjemmesider, nyhedsbreve og tidsskrifter, læremidler, ud-dannelsestilbud og nye forsøg, der tester forskellige implementeringsstrategier.
Med afsæt i anbefalingen gør rådgivningsgruppen opmærksom på, at et effektivt samspil mellem børne-og undervisningsområdets vidensaktører er en væsentlig forudsætning for vidensspredning og imple-mentering af ny viden i skolen, i kommunerne og i professionshøjskolernes uddannelsesaktiviteter mv.Det er også væsentlig, at der kontinuerligt sker en udvikling af de forskellige kanaler for formidling ogimplementering af ny viden. Dette er i sig selv et område, der kan være genstand for forsøg.
3.4. Organisatorisk forankring, udvikling og driftDer foreslås i ovennævnte anbefalinger en række ny tiltag, der kan bidrage til en ønsket ændring afpraksis, når det gælder arbejdet med forsøgs- og udviklingsprojekter på Ministeriet for Børn og Under-visnings område.Mange af disse anbefalinger kan ikke gennemføres uden en meget aktiv og målrettet indsats fra Ministe-riet for Børn og Undervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning bør nøje overveje, hvor i ministe-riets organisation ansvaret for en national vidensstrategi på ministeriets område forankres. Det er vig-tigt, at den organisatoriske forankring sikrer tværgående koordinering og samarbejde på tværs af mini-
21
steriets områder og fokus på sammenhængende indsatser. Det er også væsentligt, at der tages stilling til,om den ansvarlige enhed har de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven.Uden en klar ansvarsplacering og et vedvarende ledelsesfokus er der risiko for, at den ønskede foran-dring af praksis udebliver.Det er desuden væsentligt, at Ministeriet for Børn og Undervisning løbende evaluerer, hvad der erkommet ud af gennemførte forsøgs- og udviklingsprojekter. Dette kan gøres ved en såkaldt value formoney-evaluering, jævnfør anbefaling 8, der afdækker effekterne i forhold til de medgåede omkostnin-ger. Ved effekter forstås, i hvilket omfang projektet kan give anledning til resultater og forandringer ipraksis, og viden om de implementeringsmæssige barrierer, der kan forventes.Anbefaling 8Ministeriet for Børn og Undervisning bør beslutte, hvor i ministeriet ansvaret for en national vidensstrategi ogudviklingsopgaverne i relation til de nationale forsøgs- og udviklingsprojekter forankres organisatorisk.Det vil være relevant for ministeriet at foretage en value for money-evaluering med passende mellemrum, derom muligt på tværs af evalueringer sammenligner, hvad der er kommet ud af gennemførte forsøgs- og udvik-lingsprojekter
22
Bilag 1. Rådgivningsgruppens sammensætningRådgivningsgruppen om guidelines for Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- og udviklings-midler er sammensat af følgende medlemmer:Direktør Mette Wier, Anvendt KommunalForskning (formand)Direktør Torben Buse, Krevi – Det Kommunale og Regionale EvalueringsinstitutDirektør AgiCsonka, Danmark EvalueringsinstitutForskningschef Ole Gregersen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdProfessor Anders Holm, Aarhus UniversitetProfessor Michael Rosholm, Aarhus UniversitetProfessor Dorthe Bleses, Syddansk UniversitetForskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University CollegeForskningschef Lise Tingleff Nielsen, Professionshøjskolen UCC
Krevi har umiddelbart før første møde i rådgivningsgruppen meddelt, at Krevi ikke har mulighed for atdeltage i rådgivningsgruppens arbejde.
23
Bilag 2. Forslag til guidelines for folkeskolens forsøgs- og udviklingsmidler fra Skolerå-dets formandskab
12
3
4
Når der gennemføres projekter på folkeskolens område for nationale forsøgs- og udviklingsmidler,bør formålet altid være at udvikle praksis- og anvendelsesorienteret viden om elevernes læring, ud-vikling og trivsel.Den viden, der kommer ud af nationale forsøgs- og udviklingsmidler, bør kunne generaliseres oganvendes til gavn for hele folkeskolen.Ministeren bør formalisere inddragelsen af praktikere fra skoler og kommuner, forskere og andreinteressenter forud for ministerens valg af indsatsområder for projekter finansieret af nationale for-søgs- og udviklingsmidler.Det kan gøres ved, atder etableres en internetbaseret database for lokale udviklingsprojekterder afholdes et årligt symposium om centrale temaer,hvor lokale og nationale projekter præsentereshvor nye udviklingsbehov identificereshvor kommuner, skoler, professionshøjskoler, forskningsinstitutioner med flere harmulighed for at finde sammen om fremtidige forsøgs- og udviklingsprojekter.På baggrund af denne inddragelse bør ministeren træffe beslutning om, hvilke indsatsområder derskal afprøves i nationale forsøgs- og udviklingsprojekter. Det bør prioriteres at vælge få, store pro-jekter.Ministeren bør nedsætte en rådgivningsgruppe bestående af praktikere fra skoler og kommuner ogforskere, som skal rådgive og støtte udformningen af krav til projektansøgninger.Rådgivningsgruppen bør udvælges, så den har kompetencer inden for og kendskab til det praktiskearbejde på det valgte indsatsområde, hvad der kan implementeres i praksis samt forskningsmæssigemetoder, der kan sikre generaliserbar viden om elevers læring, udvikling og trivsel.Grundlaget for rådgivningsgruppens arbejde bør være disse guidelines.Rådgivningsgruppen bør foretage en faglig vurdering af projektansøgninger i forhold til deres be-skrivelse af indsatsen, herunderden forandringsteori, som projektet udarbejdes på baggrund afhvad projektet indebærer af støtte og forpligtelser for de deltagende kommuner og skoler.Rådgivningsgruppen bør også foretage en faglig vurdering af projektansøgninger, i forhold til i hvil-ken grad de vil resultere i praksis- og anvendelsesorienteret, generaliserbar viden om elevernes læ-ring, udvikling og trivsel, herunderdet metodiske designs evne til at tilvejebringe denne type videnhvordan projektet kan udbredes efterfølgende, hvis resultaterne er positive.På baggrund af de faglige vurderinger af projektansøgningerne bør rådgivningsgruppen indstilleprojekter til ministeren til gennemførelse. Ministeren bør på den baggrund træffe beslutning omudmøntning af projekter, herunder arbejdsdelingen mellem ministeriet og projektejer i forbindelse
5
6
7
8
24
9
10
med projektets gennemførelse.For at sprede viden fra projekter finansieret af nationale forsøgs- og udviklingsmidler børresultater fra projekterne være offentligt tilgængelige på formaliseret vis for eksempel i formaf en internetbaseret databasede projektansvarlige forpligtes til at komme med anbefalinger om, hvordan resultaternespredes – og til selv at deltage i denne formidling, for eksempel på tilbagevendende sympo-sier.Ministeren bør i samarbejde med skoler og kommuner udarbejde en strategi for vidensspredning.
25