Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
Årsberetning2012Københavns Kommunes Ungdomsskole1
OM UNGDOMSSKOLENUngdomsskolen er for unge mellem 13-18 år, der bor iKøbenhavns Kommune.På Østerbro er der også et tilbud til de 10-12-årige.Hvert år er der samlet set omkring 6.000 elever, der deltager ifritidsundervisningen, går på vores dagskoler, tager 10. klasseeller deltager i nogle af vores andre aktiviteter.Undervisningen planlægges ofte i samarbejde medskoler, klubber og andre aktører på unge-området.Her fortæller forældre og elever om ungdomsskolen.
INDHOLD3UNGDOMSSKOLENS BESTYRELSE 2012Jesper Christensen (A), formandRikke Lauritzen (Ø), næstformandCecilia Lonning (V)Marie-Louise Heiberg, Skole og SamfundMaria Konstantinidou, LO/DAJens Toft, medarbejderJørgen Sams, medarbejderHinde Hadj Amderrahmane, elevBasim Muhammed Nawaz, elev
ForordYouth Summit 2012København løfter unge europæereFremtidens sportsgrene:Street-aktiviteterne rykker!Unge stemmeri ungdomsskolens bestyrelse”Man bliver presset til at yde sit bedste.Men ikke mere!”En organisation i forandringUnge-kultur af høj kaliberPå vej mod et normalt liv: ”Jeg er i skole”Apropos
4-5678-910- 1112-1314-1516-19
UDGIVET AFKøbenhavns Kommunes UngdomsskoleFredericiagade 391310 København KAnsvarshavende: Kim BrynaaRedaktør: Lajla JohansenFotos: Kim Adrian og ungdomsskolenForsidebilledet er fra Youth Summit 2012. I workshoppenSculpture arbejdede de unge med at skabe skulpturer, dersidenhen er blevet udstillet i Malmø.Tryk: KLS Grafisk Hus, januar 2013
19-23 Organisation og nøgletal
2
Københavns Kommunes Ungdomsskole
Velkommen til en beretning med historier og tal, dergiver os et billede af, hvordan ungdomsskolen tog sig ud i2012…Her kan du læse om elever, der har fået motivationen forlæring og uddannelse tilbage. Som fx Columbine, der satteturbo på læringen og indhentede fire klassetrin på to år.Du kan læse om street-idræt, hvor unge, der ikke er tiltraditionelle sportsgrene, får blod på tanden til både at haveet aktivt fritidsliv og til også at kaste sig ud i den krævendeopgave, det er, at starte en forening. Og du kan læse omYouth Summit,hvor vi bød 120 unge fra forskellige hjørneraf Europa velkommen til en lærerig uge, hvor både de ogderes lærere blev klogere.Ungdomsskolens fritidsundervisning har igen i år markeretsig med kreative kraftpræstationer som kunstudstillingen,Ungdommens Vårsalong, NUART-showet og de to musik-events; RAPKINGS og Future Sound. De har leveretungdomskultur i topklasse og givet et fint lille indblik i,hvorfor flere tusinde unge hvert år frivilligt vælger at gå iungdomsskolen efter skole.De senere år har målsætningen om, at 95% af alle unge skaltage en ungdomsuddannelse, domineret den danske uddan-nelsesarena. Ungdomsskolen bidrager på forskellig vis, ogmed såvel sin heltidsundervisning som sin fritidsundervis-ning til, at alle unge københavnere får en ungdoms-uddannelse. Vi har gode uddannelsestal, der fortæller, atvores elever, for hvem det ikke har været muligt at gå denlige vej gennem det danske uddannelsessystem, kommervidere i uddannelse. Det tager som oftest blot længere tid ogkræver en individuelt tilrettelagt pædagogisk indsats.Vi kan naturligvis altid forbedre indsatsen, og 2012 harværet et år, hvor vi i ungdomsskolen i København har haftden helt store organisatoriske lup fremme. Vi skød året igang med en høring om heltidsundervisningen, hvor viindbød 50 eksperter og aktører på ungeområdet, der allepå hver deres måde kunne bidrage til et mere nuanceretblik på, hvordan vi ikke blot gør en forskel for de enkelteunge, men yder en indsats for den samlede gruppe af unge i
København. Eller sagt på en anden måde: Hvordan ung-domsskolen med sit ungdomspædagogiske afsæt og særligttilrettelagte tilbud kan skabe kvalitet og bidrage til at skabeen mere sammenhængende indsats på ungeområdet iKøbenhavn.Høringen blev startskuddet til en omfattende analyse afheltidsundervisningen, hvor vi gravede et spadestik dybere.Ungdomsskolen kan som institution rumme mangeforskellige typer af unge. Og det er en mangfoldighed, somvi sætter pris på. Vores skoler ser gerne, at de har forskel-lige elever, så længe der et læringspotentiale hos den unge,der peger frem mod at kunne tage en afgangsprøve.Ungdomsskolen har gennem en årrække bevist sit værdsom en skole, der kan tage hånd om unge i gråzonenmellem normalskolesystemet og specialskolesystemet. Menbalancen er hårfin. For ungdomsskolen er ikke en special-skole, men en ungdomsskole. Og analysen slår da også fast,at der er et behov for at fokusere på, hvordan vi anvenderheltidsundervisningen bedst.Vi går derfor ind i et nyt år, hvor vi skal konvertere analy-sens anbefalinger til konkrete handlinger. Det er en opgave,som vi ser frem til. Og det er en opgave, der bærer os fremmod at indfri vores ambition: At have en ungdomsskole iøjenhøjde med sin tid, sin målgruppe, sin by og deudfordringer, som den måtte have.God læselyst!På bestyrelsens vegneJesper Christensen (A) Rikke Lauritzen (Ø) Cecilia Lonning (V)Bestyrelsesformand Næstformand
Forord
3
Youth Summit 2012:
KØBENHAVN LØFTER UNGE EUROPÆEREKøbenhavn var i september vært for et stort ungemøde sammen med Malmø. 120 unge og 30 lærere fra alle hjørner af Europa brugte enuge under sloganet ”Come Together” og temaet ”Fællesskab”.Parallelt med unge-mødet blev der afholdt en europæisk lærerkonference om resiliens (ukuelighed og modstandskraft). For nyereforskning peger på, at trods det faktum at ikke alle er født med en lige stor portion ukuelighed, kan det læres. Og det kan løfte udsatteunge og styrke dem på vejen mod et bedre liv.
De sidste år har der i Europa været en stigende opmærk-somhed på ungdomsarbejdsløshed. Særligt i de sydeuro-pæiske lande har det ført til demonstrationer og optøjer,fordi frustrationen blandt de unge europæere er voldsom.EU-kommissionen udarbejdede i 2010 rapportenReducingEarly School Leaving,hvor man forudså, at 85% af alleeuropæiske jobs i 2020 ville kræve forholdsvist stærke fag-lige kvalifikationer. Kort sagt: De ufaglærte jobs er på retur,og uddannelsesdagsordenen forearly school leaverser merepræsent end nogensinde før.
Hvor skoleudvikling generelt er et nationalt anliggende, erudviklingen af strategier for at få de ungedropoutstilbagepå skolebænken blevet et fælles europæisk anliggende. Ogfokus er i stigende grad på at binde god praksis og politik-udvikling sammen.I København deler vi dette engagement og er blandt andetaktive i den europæiske forening E2C (theEuropean Asso-ciation of Cities, Institutions and Second Chance Schools).
De unge i workshoppen ”Sports and Outdoor” togudfordringen op, da der var teambuildingsøvelserpå programmet.
4
Youth Summit 2012
Social eksklusion rammer early school leaversDe unge deltagere på unge-mødet i september kom alle fraskoler for unge, der er marginaliseret af det omgivende sam-fund eller marginaliseringstruede. Flere af dem har en delskoleskift bag sig, og flere har forladt skolen uden tilstræk-kelige kvalifikationer. Det kan der være flere grunde til.Ungeearly school leavershar dog desværre et til fælles: Enmarkant øget risiko for social eksklusion. Og det er skidt.Både for samfundet og for det enkelte individ.Mange af deltagerne kommer fra socialt dårlige baggrunde,og for mange var rejsen til Danmark og Sverige en af deresførste rejser ud i verden. Derfor var det en god mulighed forat styrke deres kulturelle forståelse for og bevidsthed om,at de er en del af et - eller i virkeligheden mange - fælles-skaber.Fællesskab på mange niveauerDe unge arbejdede ugen igennem i fem workshops:Art, Cir-cus and Performance, Music and Dance, SculptureogSportand Outdoor,og her deltog både politikere og kunstneresammen med de unge - fx sangskriveren Dicte iMusic-workshoppen.Og stoltheden var ikke til at tage fejl af, da de unge vedfesten, der rundede ugen af, præsenterede skulpturer,færdigproduceret musik eller svang sig fermt i trapezer.Ungdomsskolens Birgitte A. Bojko var sammen med ensvensk samarbejdspartner koordinator for unge-mødet.Hun fortæller:- Der var flere mål med unge-mødet: Gennem konkretarbejde med temaer i workshops satte de unge sammenfællesskabet på dagsordenen. Fx ved at skabe en sang omfællesskab, fortæller hun og fortsætter:- Samtidig havde vi udvalgt unge danskere og svenskerefra vores egne skoler til at være crew og stå for dele af denpraktiske afvikling af eventen. Det ansvar løftede dem.Ukuelighed kan læresUngdomsskolechef Kim Brynaa var ikke i tvivl om, atungdomsskolen skulle byde ind på værtsrollen. For hamvar målet med at invitere 120 europæiske unge til Danmarkinklusion i praksis og videndeling. Han siger:- Vi kan i Danmark lære meget af de andre lande i Europa.Der er mangfoldige tilgange til at få unge, der er gået ud afskolen uden en færdiggjort uddannelse, tilbage på sporet.Der er lande med massive immigrationsudfordringer oglande med andre økonomiske, sociale og kulturelle tilgange,der spiller ind i løsningen af denne udfordring.Lærerkonferencen handlede således om, hvordan man kanstyrke udsatte unges ukuelighed.Lærer Lotte Gravesen fra Byhøjskolen deltog i konferencen,og hun fortæller:- Det var bemærkelsesværdigt, at selvom vi kommer fra
vidt forskellige skolesystemer og arbejder på vidt forskel-lige måder med de unge, så er det fuldstændig de sammeproblemer, som vi kæmper med: Fravær, lav motivation ogmanglende skolelyst.Hun fortsætter:- Lærerne deltog i min undervisningstime, og her var demeget begejstrede for at blive præsenteret for nogle meto-diske greb til, hvordan det kan blive sjovt at gå i skole. Ogen af lærerne ønskede endda at komme og gå i skole her!,fortæller Lotte.Samarbejde på tværs af ØresundUnge-mødet blev arrangeret i regi af foreningen E2C.Ungdomsskolen og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) ermedlem af E2C, og de var i tæt samarbejde med svenskeKomvux Malmö Södervärn hovedkræfterne bagYouthSummit 2012.Børne- og ungdomsborgmester i KøbenhavnAnne Vang (A) siger:-Youth Summiter et godt billede på det spirende fælles-skab og fokus, der er i Europa, på at løfte marginaliseredeunge.Hun slutter:- Udover at styrke de unges bevidsthed om fællesskab hardet været en stor succes for vores medvirkende skoler atsamarbejde med vores svenske samarbejdspartnere om atetablere konferencen.
Se videoen fraYouth Summit 2012:
Barbara Brodigan, Yorkshire (GB), tidl. leder af SecondChance Schools i Leeds, fortæller her om E2C
Youth Summit 2012
5
Fremtidens sportsgrene:
streetaktiviteternerykker!Parkour, graffiti og BMX er alle aktiviteter, der tager sit afsæt i ogstadig er knyttet til byens rum. På godt og ondt.Ikke alle ser street-aktiviteter som en gylden indgang til aterhverve sig viden om demokratiske processer.Men street-aktiviteterne er båret frem af ildsjæle, frivillighedog et stærkt fællesskab. Og dermed baner de vejen for et uniktlæringsmiljø…
I november sydede Boblehallen på Carlsberg af street-aktiviteter: Der blev malet graffiti, lavet sejejumpspå pallerog udøvet dristige tricks på BMX-cyklerne. Anledningenvar Copenhagen Street Festival, hvor alle - lige fra de mestgarvede street-udøvere til småbørnsfamilierne - kunne se ogprøve kræfter med forskellige former for streetidræt. Medfestivalen blev nogle af fremtidens streetidrætsgrene vistfrem og gav de forskellige street-entusiaster en lejlighed tilat vise deres aktiviteter frem. Men hvorfor egentlig?Jeppe Vöge var en af primus motorerne bag. Han er formandfor Danske Freestyle Cyklister. Han mener, at street-idræts-grenene er kommet for at blive, og at vi kan lære noget afdem. Han siger:- I street-idrætten handler sport om, at det skal være sjovt.Og på en måde er det Gummi-Tarzan om igen: Man fårsucces på sin egen måde, fordi det ikke handler om at væreelite og om at vinde medaljer. Det skal simpelthen barevære sjovt!At hjælpe hinanden fremUngdomsskolen Nord var også, sammen med en rækkeforeninger og aktører, at finde på street-festivalen. Og ung-domsskolen ser nogle helt grundlæggende værdier til stedei street-aktiviteterne, som unge kan lære rigtig meget af.Koordinator ved Ungdomsskolen Nord, Andrea Lengua, harselv dyrket blandt andet graffiti.Han fortæller:- Når vi gerne vil støtte street-aktiviteterne, er det fordi, atder er en masse læring i det for unge. Som Jeppe siger, såhandler det ikke om at være den bedste. Alle kan være medpå sit eget niveau. Ofte ser vi også, at den, der tager tetenog fx bliver træner og instruktør, ikke nødvendigvis er den,der er den bedste. Derimod er det ham eller hende, der erden mest vedholdende. Og ofte udfolder netop disse unge
et lederpotentiale. I street-aktiviteterne er fokus på at læreaf hinanden. Man spiller ikke mod hinanden, men hjælperhinanden frem.Ilja Olsen, 24 år, læser idræt på KU, og så underviser iparkour i ungdomsskolen. Han siger:- I ungdomsskolen kan unge stifte bekendtskab med gade-idræt og prøve interessen for alternativ idræt af medkompetente instruktører. De bevæger sig uden at skullebekymre sig om, om de nu er vindere eller tabere, nårdagens træning er omme.- Træningen i ungdomsskolen giver mulighed for at trædeind i “rigtige” undergrundsmiljøer, der er i forbindelse medgadeidrætter, og efter en sæson med fx BMX eller parkourhar mange opnået kompetencer til at kunne træne videre påegen hånd i de træningsrelationer, de har fået.Selvorganiserende subkulturGlæden ved og entusiasmen for street-idrætsgrenene skaberaltså et unikt frivilligt læringsmiljø for unge, der ikke ertiltrukket af de traditionelle sportsgrene. Streetaktiviteternehar som regel sin rod i undergrundsmiljøet og bliver, somde bliver mere populære, meremainstream.Og i denudvikling sker der en demokratisk proces.Andrea Lengua slutter:- Ofte vil de her grupper skabe sig etcommunitypå nettetog få flere og flere med ind i aktiviteten. Og her ser vi, atmange af dem får rejst penge og får etableret en forening.Og den erfaring, de får med etablere deres egen forenings-kultur, vil vi gerne støtte.Blandt de nye street-aktiviteter, der dukker frem fraundergrunden, er blandt andet også roller derby, som er enkontaktsport på rulleskøjter. Roller derby tiltrækker isærpigerne, ligesom flere og flere piger også er begyndt at dyrkeparkour.
6
Street-idræt
Ungestemmeri ungdomsskolens
bestyrelseHinde Hadj Amderrahmane og Basim Muhammed Nawaz er elevrepræsentanter i ungdomsskolens bestyrelse,hvor de repræsenterer alle unge i ungdomsskolen. Det er et stort, udfordrende og spændende ansvar at arbejde med, fortæller de to.- Jeg valgte at stille op til bestyrelsen, fordi det lød spæn-dende, og fordi jeg interesserer mig meget for debatter ogfor samfundet generelt. Så det var oplagt for mig at deltage ibestyrelsesarbejdet, fortæller Hinde.Hun er 16 år, går på gymnasiet og bruger to aftener om ugenpå Ungdomsskolen Østerbro, hvor hun følger undervisningi fransk og matematik. Sammen med Basim på 16 år er hunelevrepræsentant i ungdomsskolens bestyrelse. Han er lige-som Hinde interesseret i debat og politik og vil derfor gernevære en del af bestyrelsesarbejdet.- Jeg ville gerne være medlem af et større fællesskab i ung-domsskolen, og jeg er god til at få nye idéer. Så jeg kunnegodt tænke mig at være med i bestyrelsen, og det er fedt atgøre noget godt for de andre unge i ungdomsskolen,forklarer Basim.Han har gået på flere forskellige hold i ungdomsskolen;blandt andet svømning i DGI-byen. I øjeblikket laver hanCommunity Radiopå Ungdomsskolen Vesterbro/Valby.”Vi bliver hørt”I ungdomsskolens bestyrelse er Hinde og Basim sammenmed politikere fra Københavns Borgerrepræsentation ogmedarbejderrepræsentanter fra ungdomsskolen.- Jeg har tidligere siddet i elevråd på min gamle skole, menjeg har aldrig arbejdet sammen med voksne på den måde,som vi gør det i bestyrelsen nu. De har været meget åbneoverfor os, så bestyrelsesmøderne har været en rigtig positivoplevelse, fortæller Hinde.De to elevrepræsentanter har været med til to møder ibestyrelsen, og på hvert møde har eleverne et selvstændigtpunkt på dagsordenen, hvor de kan fremlægge aktuelleemner.- Jeg synes, at vi bliver hørt til møderne. Jeg føler, at vi somunge får en stemme og noget magt, når det kommer tilbeslutningerne, fortæller Basim. Det er Hinde enig i.- De andre bestyrelsesmedlemmer tager os seriøst, og delytter til det, vi fremlægger på møderne. For eksempel harvi efterspurgt flere hold til gymnasieelever. Kort tid eftermødet blev der oprettet et nyt franskhold til gymnasie-elever, så der kan man helt konkret se, at vi gør en forskel,fortæller Hinde.Viden og faktaBestyrelsesarbejdet kan godt være en udfordring, men de toelevrepræsentanter fortæller, at de begge lærer en masse afat være med i bestyrelsen.- Det har været udfordrende, for der er jo mange nye ting,man skal tage stilling til og lære at forstå. Men jeg føler, atjeg har lært en masse nye begreber, og det er fedt at væremed til at diskutere de forskellige emner på baggrund afviden og fakta, forklarer Hinde.Basim fremhæver blandt andet økonomi som noget af det,han har lært mere om igennem bestyrelsesarbejdet.Flere unge skal på banenDe to elevrepræsentanter har på det seneste møde fremlagten idé om, at endnu flere unge skal til orde i ungdomssko-len. Derfor arbejder de nu på at oprette et ungepanel, hvorflere unge fra ungdomsskolen kan byde ind med forslag tilbestyrelsens arbejde.- Det kunne være rigtig godt med et ungepanel, for vi vilgerne have nogle flere på banen. Og vi skal have nogle flereidéer i spil, fortæller Basim om projektet, der endnu er istøbeskeen.Et stort ansvarDe to elever er enige om, at de har et stort ansvar somelevrepræsentanter for alle unge i ungdomsskolen.- Det er jo alle de unges fremtid i ungdomsskolen, vidiskuterer, og det er et stort ansvar. Det er spændende atarbejde med det ansvar – og at det så er super sjovt at væremed, er jo kun et plus, slutter Hinde.
Elevrepræsentantskab
7
”Man bliver presset tilColumbine, 19 år, har gået på ungdomsskolens Dagkursus i to år. Et forløb, som hun ikkeville være foruden. På Dagkursus fik hun løftet sit faglige niveau, lov til at boltre sig medengelske klassikere som The Catcher in the Rye … Og så fik hun også lov til at slippe dehårde kampe med den drilske matematik! Her fortæller hun om, hvordan hun sombevægelseshæmmet ung fik nye, faglige udfordringer.Columbine har cerebral parese, som er en spastisk lam-melse, der gør, at hun blandt andet er noget gangbesværet,men kommer omkring uden hjælpemidler. Op til 6. klassegik hun på en almindelig folkeskole, men hun trivedes ikkeog blev marginaliseret. Derfor kom hun på en specialskole.Columbine siger:- På specialskolen var der andre elever, der varbevægelseshæmmede, men der var der ikke mulighed for atgå til eksamen.Hun fortsætter:- Derfor var jeg glad for, at jeg kunne starte på Dagkursus –for jeg ville gerne have eksaminer.Mistroisk overfor ikke-handicappedePå trods af at Columbine var motiveret for at styrke sig selvfagligt, var hun også betænkelig ved at skifte skole:- Jeg har haft rigtig dårlige erfaringer med ikke-handicappe-de klassekammerater, så jeg var meget mistroisk, siger hunog fortsætter:- Men jeg kom i en god gruppe, og der var en venlighed ogåbenhed på skolen, der gjorde, at der ikke var mobning,som jeg havde oplevet tidligere.Columbine vurderer selv, at hendes faglige niveau var på5.-klasse-niveau, da hun startede på Dagkursus.Hendes far, Peter, supplerer:- Der er en fare ved at gå på specialskoler, fordi elevernebliver fastholdt i en slags ”handicap-ghetto”.De oplevede, at Columbine ikke fik nok fagligt ud af at gåpå specialskole.Han fortsætter:- Vi så, hvordan Columbine det første halve år på Dagkursusnærmest eksploderede rent fagligt!Det har også været en praktisk udfordring for Columbine atvære på Dagkursus. Skolens fysiske forhold er ikke gearettil at tage imod bevægelseshæmmede elever. Der er mangetrapper, og det har været besværligt.Faglige udfordringerNoget af det, som både Columbine og hendes far fremhæver,der gjorde en forskel, var, at Columbine blev mødt på detfaglige niveau, som hun havde. Rent konkret betød det, athun på den ene side set fik læsset engelske klassikere medhjem til læsning i fritiden af engelsklæreren, der spottedeen vaskeægte læsehest.Matematiklæreren tog derimod brodden af mange årskampe med – eller måske snarere mod – matematikken:- Undervisningen var meget sådan ”Nå, det vil du ikke? Såprøver vi det her i stedet”, fortæller Columbine og fortsæt-ter:- I matematik havde vi nærmest den aftale, at jeg bare skullegøre mit bedste.Peter uddyber:- Det var faktisk en lettelse for os alle, for Columbine harvirkelig kæmpet med matematikken, og det betød meget foros at møde en matematiklærer, der sagde ”Vi kommer sålangt, som vi kommer med det her”.FAKTADagkursus er et af ungdomsskolens fem heltids-tilbud. Heltidsundervisningen er målrettet unge, derikke i tilstrækkelig grad har profiteret af eller kanprofitere af folkeskolens undervisning.Den skal også imødekomme unge, der er faldet fra enungdomsuddannelse, fordi de ikke er tilstrækkeligtafklaret om egne ønsker og muligheder.Ungdomsskolen har en kapacitet på 352 helårs-pladser til unge i overgangen mellem grundskole ogungdomsuddannelse. Hertil kommer 186 almene10.-klasse-pladser og op til 78 pladser i tilbuddet tilundervisningspligtige unge, Ungdomsskolens 8+9.klasse (secondchance).Tilbuddene er bydækkende.
8
Heltidsundervisning
at yde sit bedste.
Men ikke mere!”På Dagkursus er der 64 unge fordelt på fire grupper.Til hver gruppe er der tilknyttet to lærere.Målet er, at eleverne tager deres afgangsprøveeller 10.-klasse-prøven.Dagkursus har til huse på Kildevældskolen.Her er Columbine og nogle af de andreDagkursus-elever fra hendes årgang.
På vej videreDet er ikke uden stolthed i stemmen, at Columbine fortæl-ler om de flotte karakterer, som hun høstede ved hendeseksamen på Dagkursus. Det gik rigtig godt.Columbine kunne godt tænke sig at blive forfatter. Ellerlærer. Hun slutter:- Jeg vil i hvert fald gerne tage en HF. Det er målet lige nu.Så må vi se derefter ...
Heltidsundervisning
9
En organisation i forandring
Er vi gode nok? Bruger vi vores kræfter og kompetencer bedst muligt? Hvordan gør vi det bedre? Hvem skalungdomsskolens heltidsundervisning indrettes til?Boldene blev kastet op i luften, og posen blev rystet, da ungdomsskolen i starten af 2012 satte sig selv under lup.En høring, hvor 45 eksperter fra erhvervsliv, uddannelsesverdenen og forskningsscenen deltog, blev startskuddet på enomfattende organisatorisk udviklingsproces.
Ungepakkens bestemmelser om uddannelsesparathed ogpligten til, at unge skal være i gang, har medført, atheltidsundervisningen står over for nye udfordringer.Der er behov for, at ungdomsskolen kan håndtere enstigende andel af unge med flere og mere komplekse faglige,personlige og sociale problemstillinger.Ungdomsskolens heltidstilbud er indrettet til at kunnemodtage en vis andel af unge med massive personlige ogindlæringsmæssige vanskeligheder, og tilgangen har væretat inkludere disse elever i en elevgruppe med mindre sværeproblemstillinger.
Ungdomsskolen i 2012 initiativ til en organisatorisk foran-dringsproces, fordi heltidsundervisningens målgruppe varunder forandring, og der derfor var brug for at afdække, omungdomsskolens heltidstilbud kan indrettes mere hensigts-mæssigt - fx i forhold til pædagogik, indhold og kapacitet.Målet med den organisatoriske forandringsproces var atfinde ud af, hvordan ungdomsskolens heltidsundervisningbedst matcher fremtidens uddannelseskrav.
2011Høring 16. januar 201245 eksperter deltog fra blandt andet fra Aarhus Univer-sitet, Kommunernes Landsforening, Holbæk Kommune,Ungdommens Uddannelsesvejledning København,folkeskolerne, Københavns Tekniske Skole, KVUC, Børne-og Ungdomsforvaltningen, Uddannelsesforbundet,Danmarks Evalueringsinstitut, produktionsskolerne,erhvervslivet, Socialforvaltningen, ungdomsskole-bestyrelsen m.v. Ungdomsskolens ledere ogrepræsentanter for medarbejderne deltog også.Høringen tog form som en organiseret brainstorm medplads til gruppevise drøftelser såvel som individuelrefleksion.Et fællestræk i alle oplæg og refleksioner pegede på etmassivt behov for et øget samarbejde på tværs af institutio-ner og et større kendskab blandt aktørerne. Høringen vistestor interesse for at udvikle samarbejde og kendskab.Et overordnet tema, som udsprang af høringen, er, hvordanungdomsskolen kan dække nogle af de målgruppemæssigehuller i uddannelsesbilledet: Flere pladser til undervis-ningspligtige unge og udvidelse/ændring af heltidsunder-visningens portefølje fra 6. klasse, de ”vilde og uartige”drenge og værkstedsorienterede aktiviteter.Et tema, som har høj prioritet i det videre arbejde.
10
En organisation i forandring
2013Indsatsområder på skolerneForår 2012Ledere og medarbejdere fra heltidsundervisningenudvalgte med udgangspunkt i pointer fra høringenindsatsområder, som de enkelte undervisningsområderarbejder med at konkretisere og omsætte i praksis.De centrale temaer er blandt andet at styrke samarbejdetmed folkeskolerne om de svageste unge, at tydeliggørehvilke målgrupper heltidsundervisningen henvender sigtil, at udvikle nye tidsvarende skoletilbud og atsamarbejde med EUD om længerevarendeundervisningsforløb.Analyse af heltidsundervisningenEfterår 2012I regi af det samlede unge-område i Børne- og Ungdoms-forvaltningen i København og besluttet af ungdomssko-lens bestyrelse blev der iværksat en analyse af ungdoms-skolens heltidsundervisning.Formålet var at afklare, hvilken rolle ungdomsskolensheltidsundervisning spiller, og skal spille, i overgangenmellem grundskole og ungdomsuddannelse. Analysenvar et resultat af en række kvalitative interviews medblandt andet ledelse, bestyrelse og uddannelsesvejled-ningen. Undervejs blev der afholdt møder med udvalgtegrupper og inddraget relevant datamateriale fravalueringer og lignende. Analysen mundede ud ianbefalinger, der implementeres i det kommende år.
En organisation i forandring
11
Bandet Gorgon Strike deltog sammenmed syv andre bands i Future Sound2012. Alle bands spillede live påHuset KBH, og fik efterfølgende kyndigkritik fra et panel bestående afprofessionelle fra den danske musik-branche - blandt andet Søren Balsnerfra Carpark North og Christian Hjelm.Se mere på www.futuresound.org.
12
Unge-kultur
Unge-kultur af høj kaliber!
Hvad binder verdens undergang ognæstekærlighedsbudet sammen? Svareter i al beskedenhed ungdomsskolensfritidsundervisning! I år tog de unge i ung-domsskolens fritidsundervisning nemlig destore temaer under kærlig behandling, da deklatrede op på ungdomsskolens store scener.I marts løb åretsNUART-FORESTILLINGThe EndShow - en undergangskomedieaf stablen. Forestillingenvar traditionen tro et festligt potpourri af dans, rap, skue-spil, sang og musik. 50 unge stod bag forestillingen omjordens undergang, der tog afsæt i 2012’s dommedagspro-feti, hvor 21.12.2012 markerede udgangen på mayaerneskalender og fik det til at risle ned ad ryggen på mange!I maj var der forrygende musik på programmet, da talent-udviklingsprogrammetFUTURE SOUNDgav unge bandsmulighed for at afprøve deres kunnen foran et publikum iHuset KBH i Magstræde. Efterfølgende fik de feedback fraetablerede musikere. Arrangementet blev afviklet isamarbejde med ungdomsskolerne i Gentofte, Rudersdalog Brøndby kommuner.Der var næstekærlighed i luften på rådhuset i København,da ungdomsskolens store kunstudstilling,UNGDOMMENSVÅRSALONG,i marts åbnede dørene op til en smuk udstil-ling med temaet ”Elsk din næste”. 225 værker var kommetigennem nåleøjet hos tre udøvende kunstnere. Efterfølgen-de blev værkerne udstillet i Malmø. Vårsalongen er et sam-arbejde mellem Konst/Design i Ørestad, ungdomsskolernei Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus, Riga og Nordens Huspå Færøerne.Efter seks kvalifikationsrunder i henholdsvis københavn-ske bydele, Ishøj og Odense kulminerendeRAPKINGSien finale i DGI-byen d. 24. november. Dommerne var deprofessionelle freestyle-rappere Pede B og Ataf Khawaja.Omkring 600 unge dukkede op i DGI-byen og var medderes højlydte applaus med til at kåre Awada som åretsrapkonge.
Unge-kultur
13
På vej mod et ”normalt” liv:
”Jeg er i skole”
Sådan siger de unge, der er i rusmiddelbehandling i U-turn. U-turn henvender sig til unge mellem 14-25 år med et problem-skabende forbrug af hash. Mellem 2005-11 udskrev U-turn 126 unge i den undervisningspligtige alder. 44% af dem tog underforløbet folkeskolens afsluttende prøver på trods af, at langt de fleste af dem havde dårlige skoleforløb bag sig.På U-turn modtager de unge nemlig undervisning fra ungdomsskolen – og dette samarbejde er så veletableret, at undervis-ningen i dag er en helt afgørende del af behandlingen af de unge.
De fleste af de unge på U-turn har mellem 4-9 skoleskift bagsig, og det er ikke usædvanligt, at den unge ikke har væretat finde i skolen i flere år på trods af, at de ikke har gjortfolkeskolen færdig. På U-turn finder de status i at sidde påskolebænken. Ifølge lærerne er der et signal i det at gå i sko-le – det fortæller, at ”Jeg er på vej mod et nyt liv”. Skolener et alibi og har en normaliseringseffekt. Derfor er skolenvigtig i elevernes selvforståelse og identitetsdannelse.Souschef ved Center for Unge og Misbrug, Dan Orbe, siger:- Når de unge kommer ud med en afgangsprøve, er det enbetydningsfuld markør for dem og deres forældre på, at derer sket en forandring. Når de lykkes med at få en afgangs-eksamen, er det en vigtig brik i at skabeen anden fortælling om sig selv.Og afgangsprøven har en positiv effektpå stofbehandlingen.Dan Orbe fortsætter:- Vi har undersøgt det, og der er enstatistisk signifikant højerebehandlingssucces for de unge, hvordet lykkes at få dem i uddannelse efter U-turn.Det medvirker skolegang og eksamen i U-turn til at opnå.
”Lærerne ved, at vitager stoffer, og vedKommunen er forpligtet til at stillehvordan de skal væreundervisning til rådighed for de ungeunder 18 år, og for U-turn er det enoverfor os.”stor fordel, at ungdomsskolens under-
er et eksempel på, at 1+1 ikke altid giver 2, men 3:- Når du begynder at nedtrappe dit stof-forbrug, så bliverdet lettere at koncentrere sig. Og når du begynder i skole,får du en ballast, som kan skubbe dig videre i dit liv. Der eraltså en synergieffekt, som er helt uvurderlig, fortæller DanOrbe.At gøre en særlig indsats for en særlig udsat gruppe borgerekræveren særlig indsats. Dan Orbe siger:- Man kan ikke lave en model, der baserer sig på faser, for,hvordan man behandler unge for et rusmiddelmisbrug. Denfasiske tænkning er gift for virkeligheden. Vi starter der,hvor det giver mening. Og det kræver, at vi har samlingpå vores virkemidler og nemt kan trække på ressourcer ogkompetencer omkring os efter denenkeltes behov og udvikling. Og det erskolen en del af.
Pragmatisk og fleksibelt samarbejde:”Problemerne kommer jo ikke væltende i ordnede rækker”Timerne i skolen kombineret med intensiv stofbehandlingFAKTADer er ansat tre lærere fra ungdomsskolen i U-turn.Der er undervisning hhv. to timer om formiddagen og totimer om eftermiddagen to dage om ugen.Derudover deltager lærerne i møder og andre aktivi-teter. Formålet er at få flere socialt udsatte unge til atgennemføre en 9. klasse med prøve i et eller flere fag.U-turn er Københavns Kommunes behandlingstilbud tilunge under 25 år, der har problemer med rusmidler, oger en del af Center for Unge og Misbrug i København.
visningstilbud er fleksibelt. Et under-visningstilbud, der er placeret i et klasseværelse hos U-turn:- Vi kunne jo have visiteret til specialskoler, men det havdetaget en krig og kostet en bondegård, forklarer han.Ifølge ham skal undervisningen sættes hurtigt i gang, fordide unge kun er i U-turn en kort periode. Og det skal hængetæt sammen med de øvrige tiltag i U-turn for at givemaksimal virkning på såvel de unges rusmiddelforbrug ogderes indlæring som deres livsvilkår generelt.Solid faglighed og menneskelig erfaringDet kræver en særlig lærerprofil at undervise på U-turn.Ifølge Dan Orbe har skolen typisk for tilbuddets unge væretpræget af nederlagsoplevelser.Lærerne Linda Herzberg og Louise Wallin er ikke i tvivlom, at det derfor kræver en solid faglighed og menneskeligerfaring:- Du skal som lærer være i stand til at veksle fagligt og
14
Uddannelse og rusmiddelbehandling
pædagogisk for at kunne give eleverne nogle flere valg – deskal kunne vælge mellem flere måder at lære på, fortællerLinda, der sammen med kollegaen Louise ser det som deresopgave at få de unges ”hjerner til at åbne sig” igen.Hun fortsætter:- Derudover skal jeg som lærer være omstillingsparat, forjeg ved aldrig, hvilket humør de unge er i. Og det kan skiftelynhurtigt. Samtidig kommer flere af eleverne med historierom, at lærerne på deres tidligere skoler ikke kunne lidedem. Så de kan være skeptiske over for lærere, og derfor
skal vi kunne etablere gode relationer til dem.Begge lærere nyder at være en del af U-turn, hvor de harfået et godt samarbejde og fællesskab med behandlerne:- Det giver en enorm arbejdsglæde at være en del af detengagerede miljø omkring de unge, fortæller Louise ogslutter:- Vi har fungeret som en helt naturlig del af U-turn, selvomvi kommer fra ungdomsskolen. Vi har deltaget i møder, ogvi ved, hvad der sker i de unges liv. Det er vigtigt i under-visningen.
Louise Wallin er en af ungdomsskolelærerne, der undervi-ser unge hash-misbrugere. Formålet med undervisningener at få flere socialt udsatte unge til at gennemføre en9. klasse med prøve i et eller flere fag (foto: Kim Adrian).
Uddannelse og rusmiddelbehandling
15
Apropos
Modelkommuneprojekt: Unge, alkohol og stoffer
Sundhedsstyrelsen har bevilget 3,3 mio. kr. til et model-kommuneprojekt, som ungdomsskolen er partner i.Projektet har til formål at styrke den forebyggende indsatsomkring unges misbrug af rusmidler på ungdomsuddan-nelserne.Projektet er forankret i Socialforvaltningen og har - udoverungdomsskolen - Niels Brock, Det Frie Gymnasium ogHotel- og Restaurantskolen som deltagere.
ORDSKÆLV! står bag bogudgivelse om unge og sorg:Det ser sort ud, men det er det ikke
Youth for Global Responsibility
Ungdomsskolen har det seneste år været en del af projektetYouth for Global Responsibility.Målet med projektet er atstyrke de europæiske unges bevidsthed om ekstrem fattig-dom og give unge viden om, hvordan det afhjælpes.En af skolerne, Ungdomsskolen i Hindegade, drog fx til detgamle fattigkvarter på Vesterbro, hvor en guide fra Køben-havns Bymuseum fortalte om, hvordan det var at være fattigog leve i København for mere end 200 år siden. Herefter varopgaven at finde et fotografisk motiv, der for den enkelteelev symboliserede fattigdom i Danmark. Resultatet blevflotte fotos, der blev sat i rammer og solgt på et loppemar-ked, hvor pengene gik til fattige i Afrika.Dagkursus lavede flotte ”graffiti-pieces”, som alle forholdtsig til FN’s årtusindemål.På ungdomsskolens hjemmeside finder man indgåendeinformation om projektet og undervisningsforløb.Ungdomsskolen har endvidere videreformidlet aktiviteterog projekter i en pamflet ”Unge gør en forskel”, der ogsåskal give inspiration til at arbejde med internationaleprojekter.
Ungdomsskolens Ordskælv!-projekt og samarbejde medHygge Factory og Børn, Unge og Sorg mundede i foråret2012 ud i en smuk og modig bog, hvor unge gennemnoveller fortæller deres personlige beretning om at havemistet en far eller mor. Bogen er illustreret af prominentedanske kunstnere som fx Michael Kvium, Bjørn Nørgaardog HuskMitNavn.Værkerne blev efterfølgende solgt på en auktion. Her blevde alle solgt til en pris over vurderingen og indbragte ialt 71.200 kr. Højeste bud gik til Michael Kviums værk,som blev solgt for 32.000 kr. Overskuddet går til det næsteOrdskælv-projekt, Vinyl!, som Ungdomsskolen Østerbro ogHygge Factory sætter i søen i foråret 2013. Målet med detteprojekt er en international pladeudgivelse.
16
Apropos
Studiebesøg i Polen
Byen Sopot i Polen og dens lokale afdeling af Caritas hørertil blandt ungdomsskolens mange internationalesamarbejdspartnere. Projektledere og lærere derfra har togange besøgt København for at få inspiration til oprettelseaf etsecond chance-tilbudi Sopot.Et andet formål med besøgene har været at få indsigt iforskellige danske tilbud til unge, for hvem det ikke er mu-ligt at følge den lige vej i uddannelsessystemet.Som et led i projektet var repræsentanter fraungdomsskolen og øvrige samarbejdspartnere fraKøbenhavn i slutningen af februar i Sopot for at diskutereden forsatte udvikling af projektet og fremtidigesamarbejdsmuligheder. Det polske second chance-projektog samarbejdet omkring det er finansieret af EU’ssocialfond.
Ungdomsskolen har fået et mobilsite
Ungdomsskolen lancerede i 2012 et mobilsite, der øgertilgængeligheden til ungdomsskolens hjemmeside, når bru-gerne tilgår den via en smartphone eller tablet. Mobilsitetgiver let adgang til den mest søgte information på ungdoms-skolens hjemmeside i et enkelt og overskueligt format.På mobilsitet kan man se de seneste nyheder, tilmelde sigfritidsundervisningen, få kontaktinformation og megetandet. Ungdomsskolen har de senere år oplevet en stigningi besøg på hjemmesiden fra mobile enheder, og derfor skalmobilsitet ses som et tiltag, der øger brugervenligheden.
Nye møde- og dialogformer i ungdomsskolen
I ungdomsskolens afdelingssamarbejdsudvalg blev der i2011 besluttet at iværksætte et fælles kompetence-udviklingsprojekt blandt ledere og medarbejdere, som blevgennemført i 2012.Alle dagskolerne i ungdomsskolen har derfor gennemgåetet kursus om nye møde- og dialogformer, hvor målet er atskabe bedre vilkår for gode møder. Tanken bag er, atmedarbejdere i ungdomsskolen får bedre forudsætninger forat arbejde med at skabe gode møder, når der er fælles videnom god mødeledelse.Målet med tiltaget er at udvikle organisationensdialogkultur som et aktivt ledelsesredskab samt at udvikleen værdiskabende mødekultur.
Fastholdelse af lærere
Ungdomsskolens Arbejdsmiljøudvalg søgte i 2012puljemidler til en indsats, som skal afprøve nye metoder ogtiltag, der modvirker arbejdsrelateret sygefravær. Projektetblev udvalgt af Lærernes Centralorganisation ogKommunernes Landsforening og fik bevilliget 60.000 kr.Målet med projektet er at styrke lærernes grundlæggendetryghed i ansættelsen, så deres indsats også fremoverpræges af arbejdsglæde og lavt fravær.
Apropos
17
Apropos
Ungdomsskolens 8+9. klasse udvidet
Ungdomskommissionens arbejde
Ungdomsskolens 8+9. klasse blev etableret i 2008 med 16elever. Tilbuddet finansieres via Sikker By-midler. Tilbud-det er løbende blevet udvidet i efterfølgende budgetaftaler -senest i 2012, hvor tilbuddet nåede sin nuværende kapaci-tet på op til 78 elever.Ungdomsskolens 8+9. klasse er et heltidstilbud til under-visningspligtige unge, der ikke profiterer af undervisnin-gen i folkeskolen, og som har brug for en ny chance for attilegne sig faglige, sociale og personlige kompetencer, hvisde skal aflægge folkeskolens afgangsprøver.Målet er, at de unge tager folkeskolens afgangsprøve ifagene dansk, engelsk og matematik, og der undervises påprøveforberedende niveau i disse tre fag. Derudover er detmålet, at de unge udvikler deres faglige, sociale og person-lige kompetencer, så de kan indgå i videre uddannelses-eller jobforløb.Ungdomsskolens 8+9. klasse har med den senesteudvidelse åbnet en afdeling på den tidligere BispebjergSkole på Hovmestervej 30 i det nordvestlige København.
I 2011 nedsatte Børne- og Ungdomsudvalget i Københavnen ungdomskommission. Kommissionen, hvis formål varat at få skabt en bredere platform for udvikling af en samletvision og politik for ungdomsområdet, offentliggjorde istarten af 2012 sine anbefalinger.Anbefalingerne er grupperet under fem overskrifter:1) En folkeskole, der ruster københavnske unge til at tage enungdomsuddannelse,2) Ungdomsuddannelser, der fastholder de unge,3) God overgang mellem grundskole og ungdomsuddan-nelse,4) Attraktivt fritidsliv for alle unge og5) Uddannelse, jobs og aktivt fritidsliv for unge med særligebehov.Børne- og Ungdomsforvaltningen har efterfølgendeudarbejdet forslag, der udmønter Ungdomskommissionensanbefalinger, og de forslag indgår en fælles ungestrategi for2013-15, som er blevet godkendt på tværs af forvaltningernei Københavns Kommune. Læs om den på www.mitbuf.dk.
Omlægning affritidsundervisning til unge psykisk udviklingshæmmede
Ungdomsskolens tilbud om fritidsundervisning og fritids-aktiviteter for unge psykisk udviklingshæmmede mellem14 og 21 år har eksisteret siden 1979. I dag er der flerefritidstilbud til unge udviklingshæmmede – ofte på eller inærheden af deres skoler. Derfor er der færre, der anvenderungdomsskolens tilbud. Det er derfor blevet omlagt tileftermiddagsundervisning til unge med generelleindlæringsvanskeligheder.Tilbuddet blev i første ombæring målrettet elever på 7.-10.klassetrin på Engskolen og efterfølgende på FrederiksgaardSkole. På længere sigt er det målet at samle undervisnin-gen på Vesterbro Ny Skole, og at tilbuddet også kan rummeelever fra flere af kommunens specialskoler.
18
Apropos
Ny Nordisk (Ungdoms-)skole
Ungdomsskolen Nord er en af Ministeriet for Børn ogUndervisnings 350 Ny Nordisk Skole-institutioner, hvismål er at udvikle og afprøve nye initiativer, der kan løfte ogudvikle det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem.Ungdomsskolen Nord har inviteret Tagensbo Skole ogungdomsklubben Underhuset til et samarbejde om NyNordisk Skole og vil gerne inddrage teknisk skole.Samarbejdet vil have fokus på fysisk aktivitet, kulturelmadlavning og værkstedsfag inden for træ, metalsløjd ogteknisk skole-matematik.Et af målene med samarbejdet er at klæde unge iKøbenhavns nordvest-kvarter bedre på til at kunnegennemføre en ungdomsuddannelse.
Grundtvig lærings-partnerskabstyrker arbejdet med marginaliserede unge
Ungdomsskolen i Hindegade har i 2011-12 været en delaf et Grundtvig lærings-partnerskab, hvis mål er at skabevidendeling omkring marginaliserede og udsatte grupper påtværs af europæiske grænser.Antagelsen er, at skoler med marginaliserede unge oplevermange af de samme udfordringer – også på tværs af lande-grænser. Målet er også at skabe et netværk af europæiskeinstitutioner, der kan udveksle erfaringer.Alle skolerne i projektet ersecond chance-skoler,og dekommer fra Norge, Spanien, Tyskland, Holland, Polen ogDanmark.Hver skole holder et seminar og har fået tildelt et fokus-område. Der er blandt andet blevet diskuteret interkulturelkommunikation i Tyskland, orientering mod og kvalifice-ring til arbejdsmarkedet i Spanien og social inklusion ogkreativitet i Polen.Ungdomsskolen i Hindegade skal være vært for det afslut-tende seminar i foråret 2013 med fokus på vejledning ogcoaching.
Internt efteruddannelsesforløb i læsning og matematik
På Nye Veje etablerede medarbejderne i efteråret 2012 etefteruddannelsesforløb for alle lærere i ungdomsskolen. Fo-kus var på læsning og matematik. Ideen opstod på Nye Veje,fordi medarbejderne konstaterede, at der behov for efterud-dannelse, der lægger vægt på at omsætte teori til praksis.Derfor har Nye Veje lavet et efteruddannelsesprogram, dertager udgangspunkt i den nødvendige teori, men har størstvægt på konkrete forslag til, hvordan man i hverdagen ogsom en dimension i fagene tager højde for læsning/læse-forståelse. Hvert delelement i planen indeholder input,afprøvning, evaluering og implementering.Undervisningen er opbygget i moduler, og 17 medarbejdereer begyndt på efteruddannelsesmodulerne i læsning. I detkommende år tages der også hul på matematikmodulerne.
Apropos
19
Almenundervisningen i tal
Udviklingen i elevtal13-17-årige i KøbenhavnAlmenundervisningCpr-elever*Cpr-elever i % af målgruppenHold-eleverHold-elever i % af målgruppen09/10 10/11 11/1220.272 20.534 20.853
5.623 5.7705.65227,728,127,111.502 11.455 12.18156,755,858,4Lønudgifter pr. elevLønudgifter pr. cpr-elevLønudgifter pr. hold-elev1.751 kr.812 kr.
* Cpr-elever er elever, der går til et eller flere hold.
Fagsammensætning i den almene undervisningI 2012-13 blev der udbudt 482* hold ved sæsonstart,hvilket er en let stigning fra sidste år, hvor der var 444hold.190 boglige hold143 kreative ogmusiske hold70 sport- ogfriluftlivshold17 knallerthold62 øvrige hold(IT, debat, samfund,rejser etc.)
* Cpr-elever er elever, der går til et eller flere hold.
SamarbejdeUngdomsskolen har fem afdelinger, der udbyderbydækkende almen undervisning. Undervisningen fore-går på ca. 50 adresser i København - primært folkeskoler.Ungdomsskolen har 21 formaliserede samarbejder medfolkeskoler om særlige indsatser målrettet særlige unge-grupper. Endvidere har ungdomsskolen 50 særlige indsat-ser i samarbejde med klubber, foreninger og lignende.Elever fordelt på alder10-årige:9412-årige: 24614-årige: 1.29816-årige: 1.15618-årige: 2741600
* Holdudbudet skal tages med forbehold, da fagsætningenændrer sig i løbet af sæsonen efter udbud og efterspørgsel.
11-årige:14713-årige:84715-årige: 1.40617-årige:67019-24-årige: 164
Elever fordelt på køn
1200
Der var:3.419 piger2.883 drenge
800
400
0
10
11 12 13
14 15 16
17 18 19-24
20
Nøgletal
Heltidsundervisningen i tal
Udviklingen i elevtal13-17-årige i KøbenhavnHeltidsundervisning• Antal elever• Elever i % af målgruppen09/10 10/11 11/1220.272 20.534 20.853
Normering og prisSkoleDagkursusUsk. i Hindegade10. klasse AmagerNye VejeByhøjskolen8+9. klasseElevpladser6414018646102op til 78Elevpris67.906 kr.60.695 kr.38.030 kr.77.688 kr.69.278 kr.75.360 kr.
7603,7
7623,7
7423,6
UddannelsestalHvor går eleverne hen, når de går videre? Grafen viser, uddannelsestal for Dagkursus, Byhøjskolen og Ungdomsskolen iHindegade efter henholdsvis fem og to år. Målingen er foretaget 1.10.2012 - tallene er vejledende.Gennemført ungdomsuddannelseI gang med ungdomsuddannelseINDSKREVNE 1.6.2007•Dagkursus (n=32)44%13%38%6%
I gang med forberedende eller udviklende aktiviteterI gang med 10. klasseI opsøgende og opfølgende vejledning
•
Byhøjskolen (n=88)
45%
11%
32%
11%
•
Usk. i Hindegade (n=39)1,00,80,60,40,20,0
18%
13%
41%
28%
INDSKREVNE 1.6.2010•Dagkursus (n=47)13%38%34%15%
•
Byhøjskolen (n=120)
11%
48%
24%
18%
•
Usk. i Hindegade (n=104)
5%
36%
36%
8%
1%
20
40
60
80
100
Nøgletal
21
Organisationsstruktur
§ 1.Ungdomsskolen skal give unge mulighedfor at fæstne og uddybe deres kundskaber,give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivetog bidrage til at give deres tilværelse forøget indholdsamt udvikle deres interesse for og evne tilaktiv medvirken i et demokratisk samfund.- ungdomsskoleloven
UNGE-OMRÅDET
BESTYRELSE
UNGDOMSSKOLECHEF OG UDVIKLINGSCHEFSEKRETARIAT
OMRÅDE NORD OG VESTAlmen undervisning
OMRÅDE SYD OG ØSTAlmen undervisningUngdomsskolenNørrebro,UngdomsskolenØsterbro ogUngdomsskolen Amager
OMRÅDE CITYHeltidsundervisningDagkursusUngdomsskolen iHindegadeOmrådet har også
Ungdomsskolen
<<<
Vesterbro/Valby ogUngdomsskolen Nord- dækker det centralebyområde, Kgs. Enghave,Vesterbro, Bispebjerg,Valby, Vanløse og Brønshøj
HeltidsundervisningByhøjskolen , Turboklassenog BasisklassenNye VejeUngdomsskolens 8+9.klasse (secondchance)Amager 10. klasseog 10. Praktik
undervisning i U-turnog Spydspidsen
22
Struktur
Organisationen i tal
Ungdomsskolens samlede udgifter i 2012BudgetLøn (lærere heltidsuv.)34 mio.Løn (lærere almenuv.)10,4 mio.Løn (pæd. medhjælp)3,7 mio.Løn (ledelse)5,8 mio.Løn (adm. og teknik)7,2 mio.Undervisningsmidler og drift13,5 mio.Udgifter i altUngdomsskolen som arbejdsplads
Regnskab33,1 mio.9,9 mio.3,5 mio.5,6 mio.7,1 mio.14,8 mio
Puljer og fondeUngdomsskolen søger løbende forskellige puljer og fondeom midler.Ungdomsskolen vil gerne rette en stor tak til alle, dermed bidrag er med til at støtte op om vores forskelligeungdomskulturelle events og undervisningsprojekter.
74,6 mio. 73,7 mio.Aktive Unge (EU’s program for ungdomsaktiviteter)• Youth Summit 348.627 kr.Bispebjerg Lokaludvalg• RAPKINGS, Nordvest 10.000 kr.• NV Street, 35.000 kr.Boligforeningen AAB (Ungerådgivningen)• NV Street, 4.000 kr.Comenius – bilaterale skolepartnerskaber• Amager 10. klasse, Internationaliseringsamarbejdsprojekt med spansk skole 10.126 kr.20128,2Kultur- og Fritidsforvaltningens udviklingspulje• Copenhagen Street Festival 130.000 kr.Områdefornyelsen Vesterbro• Copenhagen Street Festival 12.500 kr.Nordbuk• Grænseløst Billedsprog 190.000 kr.
Ungdomsskolen har i alt 423 ansatte. Heraf er 120 medar-bejdere heltidsansatte, mens 303 ansatte er timelønnede.Sygefravær (kalenderdage pr. medarbejder)20102011Ungdomsskolen4,75,0Børne- og Ungdomsforv. samlet9,49,1
20128,68,6
Personaleomsætning (afgang og tilgang i procent)20102011Ungdomsskolen9,25,0
KompetenceudviklingUngdomsskolen brugte i 2012 i alt 969.960 kr. på efter- ogvidereuddannelse af medarbejdere.
TrivselVed seneste trivselsundersøgelse i 2010 scorede ung-domsskolen 4,9 i trivsel på en skala fra 1-6, hvor 6 er detbedste.Næste trivselsundersøgelse foretages i foråret 2013.Udgifter fordelt på elevkategorierPr. cpr-elev i almenuv.Pr. hold-elev i almenuv.Pr. elev i heltidsuv.20111.715 kr.864 kr.41.154 kr.20121.765 kr.899 kr.41.732 kr.
Valby Lokaludvalg• Copenhagen Street Festival 15.000 kr.Vesterbro Lokaludvalg• RAPKINGS, Vesterbro 10.000 kr.• Copenhagen Street Festival 5.000 kr.Østerbro Lokaludvalg• RAPKINGS, Østerbro 10.000 kr.RAPKINGS, Copenhagen Street Festival og NV Street er alleprojekter, der er blevet til i samarbejde med andre aktører
Nøgletal
23
Kontaktungdomsskolen
Københavns Kommunes UngdomsskoleFredericiagade 39, 4. sal1310 København Kwww.ungdomsskolen.kk.dk[email protected]
24
