Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
1211133_0001.png
1211133_0002.png
1211133_0003.png
1211133_0004.png
1211133_0005.png
1211133_0006.png
1211133_0007.png
1211133_0008.png
1211133_0009.png
Ministeriet for Børn og UndervisningDen 28. januar 2013

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013

Uddannelse

Punkt 1: Investering i uddannelse - et svar til Nytænkning af uddannelsessystemet: Investerin-ger i færdigheder for bedre socio-økonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s. 2)Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa 2020-strategien.- KOM (2012) 750- Politisk debat(s.7)
1

Punkt 1: Investering i uddannelse - et svar til Nytænkning af uddannelsessystemet: In-

vesteringer i færdigheder for bedre socio-økonomiske resultater og den årlige vækstun-

dersøgelse 2013

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne angiver en række initiativer som henholdsvis medlemsstaterne, Kommissio-nen og medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab vil iværksætte som opfølgning på Kommissionens meddelel-se Nytænkning på uddannelsesområdet og på den årlige vækstundersøgelse for 2013. Det inkluderer en bedrekobling mellem de tematiske arbejdsgrupper under den åbne koordinationsmetode og de politiske strategier påuddannelsesområdet herunder særligt ET 2020 og Europa 2020 strategien. Det overordnede mål er at styrkeuddannelsesområdets bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 20. november 2012om Nytænkning på uddannelsesområdet og de seks tilhørende arbejdspapirer fra Kommissio-nens tjenestegrene. Desuden skal rådskonklusionerne udgøre Rådets indspil på uddannelsesom-rådet til den årlige vækstundersøgelse for 2013 og det europæiske semester i Europa 2020 stra-tegien. Rådskonklusionerne er også en opfølgning på konklusionerne fra mødet i Det Europæi-ske Råd i december 2012, hvor Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til at sikreen hurtig opfølgning på meddelelsen Nytænkning på uddannelsesområdet.

3. Formål og indhold

I rådskonklusionerne gives Rådets bidrag til, hvorledes medlemsstaterne og Kommissionen kanarbejde for at styrke uddannelsesområdet og dets bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse iEuropa.I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne til at styrke uddannelsesområdets rolle i Euro-pa 2020 strategien herunder ved at tage hensyn til de aspekter, der påpeges i meddelelsen Ny-tænkning på uddannelsesområdet og den årlige vækstundersøgelse for 2013 samt i de landespe-cifikke anbefalinger på uddannelsesområdet. Uddannelsessystemernes præstation skal styrkesbl.a. ved at skabe en bedre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked og stærke partnerska-ber mellem relevante sektorer. Medlemsstaterne opfordres til at fremme kvalitet i erhvervsud-dannelserne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter herunder ved at udvikle erhvervsuddan-nelsessystemer med arbejdsmarkedsbaserede elementer. Medlemsstaterne opfordres også til atsætte ind overfor elever, der er i risikozonen for at forlade skolesystemet for tidligt, ligesom deropfordres til at reducere antallet af voksne med ringe færdigheder. Der opfordres til introdukti-onen af tiltag, der fremmer entreprenørskab, digitale færdigheder og færdigheder i fremmed-sprog. Der opfordres til en styrkelse af lærerprofessionen og til en bedre brug af ikt-baseret læ-ring herunder ved bedre adgang til åbne uddannelsesressourcer. Der opfordres også til en prio-ritering – og hvor muligt en styrkelse – af investeringerne i uddannelse. Endelig opfordres med-lemsstaterne til på nationalt niveau at vurdere fremskridt i relation til de landespecifikke anbefa-
2
linger på uddannelsesområdet og til at levere input til det europæiske semester på uddannelses-området. I rådskonklusionerne fremhæves også, at uddannelse skal bidrage til social sammen-hæng, aktivt medborgerskab og udviklingen af personlige kompetencer.Kommissionen planlægger at iværksætte en række tiltag, der skal understøtte medlemsstaternesbestræbelser for at forbedre deres uddannelsessystemer og understøtte medlemsstaternes brugaf de relevante EU programmer og midler. Kommissionen vil styrke deres landespecifikke ana-lyser og ekspertise, og de vil have jævnlige møder med medlemsstaterne i den forberedende faseop til udarbejdelsen af de landespecifikke anbefalinger. Kommissionen vil sikre, at de tematiskearbejdsgrupper under den åbne koordinationsmetode i højere grad understøtter ET 2020 ogEuropa 2020. I samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen evaluere den nyeEducationand Training Monitorog det afholdteEducation and Training Forummed henblik på at forbedre ud-byttet af disse værktøjer i 2013. Kommissionen vil understøtte initiativer, der kan forbedre ar-bejdsbaseret læring, og som inkluderer stærke partnerskaber mellem uddannelse og arbejdsmar-kedet særligt arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil lancere et initiativ, der skal understøt-te adgangen til og kvaliteten af åbne uddannelsesressourcer. Endelig vil Kommissionen analyse-re effektiviteten af offentlige investeringer i uddannelse og initiere en EU debat med relevanteinteressenter om værdien af investering i forskellige uddannelsessektorer.Medlemsstaterne og Kommissionen vil i fællesskab arbejde for at styrke koblingen mellem deuddannelsesrelevante aspekter af det europæiske semester og de tematiske arbejdsgrupper un-der det europæiske semester herunder på opfordring at bistå medlemsstater i opfølgning på delandespecifikke anbefalinger. Medlemsstaterne og Kommissionen vil styrke samspillet med øv-rige relevante internationale organisationer. Endelig vil der være et forbedret fokus på samspil-let mellem Rådets uddannelseskomité og arbejdsgrupperne under den åbne koordinationsme-tode.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den15. januar 2013. Følgende bemærkninger blev modtaget.Dansk Magisterforening (DM):
3
For det første er det af helt afgørende betydning, at uddannelse ikke reduceres til en instrumen-talistisk kvalificering af arbejdskraft, men at uddannelse også handler om udvikling af demokra-tiske og aktive borgere til alle aspekter af livet i moderne demokratiske samfund – og ikke ude-lukkende til arbejdslivet.For det andet bør man tale om offentlige investeringer i uddannelser og ikke om ”public spen-ding”. Der er utallige analyser, som giver dokumentation for, at det samfundsmæssige udbytteaf de offentlige investeringer i uddannelse er blandt de mest givtige, hurtigst forrentede og ”til-bagebetalte”. Derfor går jeg ud fra, at Danmark også vil tage afstand fra tankerne om ”cost-sharing” eller andre ord for brugerbetaling i uddannelsessystemet. De seneste dages artikler omudviklingen inden for de videregående uddannelser i England viser, hvor galt det kan gå, hvisman bevæger sig i den retning.DM kan således støtte synspunktet om, at uddannelser er vigtige – ikke alene for økonomiskgenopretning, men også for bevarelse og udvikling af vores demokratier og for dannelse af vel-fungerende mennesker.”FTF:”Det er positivt, at Kommissionen med initiativet "Rethinking Education" sætter yderligerefokus på uddannelsespolitikkens rolle i forhold til at understøtte krisestrategier og til at bidragetil at løse de aktuelle udfordringer, herunder fremme vækst og jobskabelse, mindske ungdoms-ledigheden, sikre flere voksne med utilstrækkelige kompetencer et løft og imødekomme beho-vet for såvel erhvervsrettet grunduddannelse som videregående uddannelse. Udkastet tilRådskonklusioner ligger godt i forlængelse af Kommissionen initiativ og bør derfor genereltstøttes.Uddannelsesindsatsen kan imidlertid ikke stå alene, men må spille sammen med andre politik-områder – først og fremmest en økonomisk politik, der stimulerer vækst og jobskabelse. Enøget satsning på uddannelse er vigtig og rigtig, men hvis der samtidig foretages drastiske offent-lige besparelser, der har en negativt effekt på vækst og job, er der en overhængende risiko for,at den positive effekt udebliver. Det er nødvendigt med en offentlig prioritering af uddannel-sesindsatsen og med en stærkere koordinering af uddannelsespolitikken med øvrige politikom-råder, hvis effekten af uddannelsesindsatsen skal være optimal. Denne tilgang i udkastet tilRådskonklusioner kunne godt være mere tydelig.FTF er enig i at samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked er et vigtig udviklingsområde.Der indgår i udkastet en anbefaling til medlemslandene om at prioritere dette samspil bl.a. gen-nem etablering af partnerskaber. Her bør parterne på arbejdsmarkedet nævnes direkte, somdeltagere.I relation til anbefalingen til medlemsstaterne om at styrke udviklingen af videregående uddan-nelse nævnes, hvad der i en dansk kontekst er erhvervsakademiuddannelser. FTF er enig i, atdet kan være svaret på nogle uddannelsesbehov, men vil foreslå at formuleringen gøres brederesåledes at anbefalingen peger på behovet for "erhvervsrettede videregående uddannelser på så-vel 'short-cycle' som 'medium-cycle".
4
Der annonceres under afsnittet om Kommissionens initiativer et nyt tiltag kaldet "Opening upEducation". FTF er skeptisk overfor, at der iværksættes endnu et initiativ, specielt når det ikkeer nærmere beskrevet, hvad formål og indhold består i.”AOF Danmark:”AOF Danmark kan generelt tilslutte sig, idet vi dog skal fremhæve, at det er vigtigt, at der så-vel i voksenuddannelserne som ungdomsuddannelserne også fokuseres på de almene kompe-tencer, da disse er forudsætninger for at kunne fungere som aktive borgere og for at kunne væ-re parate til livslang læring i en også på arbejdsmarkedsområdet foranderlig verden.”Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 23.januar. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger:GL:GL fremhævede, at indsatser i regi af de tematiske arbejdsgrupper under den åbne koordinati-onsmetode bør fokusere på erfaringsudveksling og gensidig læring med udgangspunkt i fællestematikker for relevante medlemsstater fremfor at lade en enkelt medlemsstats udfordringervære genstand for drøftelse. GL understregede desuden, at der bør sikres samspil melle Kom-missionens kommende initiativ ”Opening up education” og det nationale digitaliseringsarbejde.Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):DFS fremhævede, at uddannelser har et bredere sigte end blot at sikre beskæftigelse. Uddannel-se handler også om almen dannelse og udviklingen af menneskelige kompetencer.Danske Studerendes Fællesråd (DSF):DSF understregede, at den debat om investering i uddannelse, som rådskonklusionerne læggerop til ikke bør medføre en reducering i investeringerne i uddannelserne. DSF anførte desuden,at de studerendes organisationer bør inddrages i debatten om investering i uddannelse. DSFfremhævede, at eventuelle initiativer relateret til åbne uddannelsesressourcer ikke bør føre tilhindringer for den fri adgang til uddannelse.DA:DA fremhævede, at selvom det er vigtigt at fokusere på uddannelsernes kobling til arbejdsmar-kedet, så er det ligeså vigtigt at se på, hvorledes der kan skabe vækst og job. Uddannelser er envigtig del af dette, men uddannelse kan ikke løse Europas problemer alene. DA hilste en debatom investering i uddannelse velkommen, da det er vigtigt, at vi får mere for de penge, som viinvesterer i uddannelserne. DA anførte desuden, at man ikke ser et behov for en unge-garanti, istedet bør fokus være på at skabe den nødvendige beskæftigelse. DA fremhævede desuden, atrådskonklusionernes fokus på skoleledere og undervisere bør suppleres med, at der også er etreelt ledelsesrum på den enkelte skole og uddannelsesinstitution.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

5
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er positivt, at rådskonklusionernefremhæver koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked og udviklingen af arbejdsmarkeds-rettede færdigheder som et område, der bør prioriteres. Regeringen kan støtte opfordringen til,at medlemsstaterne bør have fokus på at prioritere og effektivisere de offentlige investeringer iuddannelsessektoren, men regeringen bemærker samtidig, at finansieringen af uddannelsessek-toren udelukkende er et anliggende for medlemsstaterne. Regeringen ser frem til de bebudedeinitiativer fra Kommissionen men afventer i øvrigt præsentationen af de enkelte initiativer, førman forholder sig til deres indhold.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om Kommissionens meddelelse ”Nytænkningpå uddannelsesområdet” ved grundnotat af 24. januar 2013.
6

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse 2013 – Europa 2020-strategien

- KOM (2012) 750- Politisk debat

1. Resumé:

Det europæiske semester blev indledt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse (AnnualGrowth Survey). Frem mod det økonomiske topmøde i det Europæiske Råd (DER) i marts 2013 skal Rådetfor uddannelse, ungdom, kultur og sport og en række andre rådsformationer drøfte den årlige vækstundersøgelse.På DER i marts forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusionerfra Rådet for økonomi og finans at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene.Landene ventes at tage højde for disse retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationa-le reformprogrammer. På baggrund af medlemslandenes programmer udarbejder Kommissionen vurderinger samtudkast til rådsudtalelser og landespecifikke anbefalinger, der skal vedtages af Rådet for økonomi og finans. PåDER i juni 2013 forventes stats- og regeringscheferne at endossere de landespecifikke anbefalinger. Landeneventes herefter at tage højde for anbefalingerne i deres efterfølgende arbejde med den nationale økonomiske politik.

2. Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der indleder det europæiske semester, fokuserer påde overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU.Det europæiske semester 2013 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årligevækstundersøgelse den 28. november 2012. Vækstundersøgelsen blev præsenteret af Kommis-sionen i Rådet for økonomi og finans den 4. december 2012, og DER hilste vækstundersøgel-sen velkommen på topmødet den 13.-14. december 2012.

3. Formål og indhold

Vækstundersøgelsen 2013 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter, der adressererhenholdsvis de makroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige udfordringer og sta-tus for integrationen af det indre marked. De generelle anbefalinger i den årlige vækstundersø-gelse 2013 er på linje med anbefalingerne i vækstundersøgelsen 2012.I vækstundersøgelsen lægger Kommissionen op til, at man i EU – på såvel nationalt plan somEU-plan – især har fokus på 1) fortsættelse af en differentieret og vækst-fremmende finanspoli-tisk konsolidering, 2) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme afvækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de socialekonsekvenser af krisen, og 5) modernisering af den offentlige forvaltning.Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte tiltag i medlems-landene og kommer med overordnede anbefalinger til euro-området og EU som helhed, menindeholder ikke landespecifikke anbefalinger.Frem til DER mødet i marts 2013 vil relevante rådsformationer drøfte de beskrevne udfordrin-ger og anbefalinger i Kommissionens vækstundersøgelse.
7
Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport skal drøfte vækstundersøgelsen med vægt på deuddannelsesmæssige udfordringer og med vægt på uddannelsernes bidrag til at styrke vækst ogbeskæftigelse i EU ved at sikre udviklingen af de rette kompetencer. Rådet for økonomi og fi-nans forventes at vedtage rådskonklusioner på baggrund af vækstundersøgelse på deres mødeden 12. februar. På DER i marts 2013 skal stats- og regeringscheferne på den baggrund vedtageoverordnede politisk-økonomiske retningslinjer til medlemslandene. Retningslinjerne fra DERmarkerer afslutningen på den første fase af det europæiske semester.På baggrund af DER’s generelle politisk-økonomiske retningslinjer udarbejder medlemslandenederes stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i april. Kom-missionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og fremlægger udkast til udtalelserom programmerne og landespecifikke anbefalinger med henblik på behandling og enighed iRådet for økonomi og finans. De landespecifikke anbefalinger der relaterer sig til uddannelses-området bliver i den forbindelse drøftet i Rådets uddannelseskomité med henblik på at levere etbidrag til de formelle drøftelser i Rådets beskæftigelseskomité (EMCO). På deres møde i juniforventes DER at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter Rådet forøkonomi og finans formelt vil vedtage dem på deres møde i juli.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. Det styrkede makroøkonomiske samarbejdeog den makroøkonomiske overvågning ventes at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af reglernebidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæf-tigelse i medlemslandene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater ventes at bidrage til den politiske debat om den årlige vækstundersø-gelse.

10. Regeringens generelle holdning

8
Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter fremlagt i Kommissionens årligevækstundersøgelse for 2013. Regeringen vil deltage i den politiske debat om vækstundersøgel-sen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den årlige vækstundersøgelse 2013 fra Kommis-sionen forud for Rådsmødet for økonomi og finans den 4. december 2012.
9