BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 117: EVA-rapport: Kvalitet i tansnationale uddannelser - når uddannelse og institutioner krydser grænser

De erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutio-ner fik i 2009 lovhjemmel til at udbyde uddannelser iudlandet.1De politiske intentioner var at styrke uddan-nelsesinstitutionernes mulighed for at etablere og marke-re sig på det globale uddannelsesmarked med uddannel-ser af høj kvalitet. I dag – tre år efter vedtagelsen afloven – er der stadig ingen uddannelsesinstitutioner, derudbyder danske erhvervsrettede videregående uddannel-ser i udlandet, men der er blandt uddannelsesinstitutio-nerne en interesse for at gøre det.Udenlandske uddannelser udbydes imidlertid på sekserhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutionerherhjemme. Hvis uddannelserne ikke søges anerkendtunder dansk uddannelseslovgivning, stilles der ikke kravom tilladelse fra Uddannelsesministeriet. I praksis betyderdet, at uddannelsesinstitutionerne udbyder uddannelser-ne som indtægtsdækket virksomhed.Denne guide giver anbefalinger til, hvordan uddannelses-institutioner kan sikre høj kvalitet i danske uddannelser,der udbydes i udlandet, og i udenlandske uddannelser,der udbydes her i Danmark. Guiden redegør også for deLov nr. 537 af 12.6.2009. Loven er nu historisk, og lovhjemlen erindarbejdet i bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser (LBK nr. 882 af 8.8.2011). Loven gælderfor erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole.1

lovgivningsmæssige rammer for transnationale uddan-nelser og for, hvilken betydning rammerne har for insti-tutionerne og for uddannelsernes kvalitet. Vi kommerdesuden med mulige løsninger til, hvordan man frapolitisk side kan være med til at sikre kvaliteten og un-derstøtte udbredelsen af transnationale uddannelserherhjemme og i udlandet.Guiden bygger på indsamling af internationale erfaringermed transnational uddannelse. Samtidig har vi under-søgt, hvilke muligheder og barrierer de danske uddan-nelsesinstitutioner oplever, når det gælder transnationaleuddannelser.Transnational uddannelse – et komplekst begrebDer findes ikke en entydig definition eller anvendelse afbegrebet transnational uddannelse. I denne guide har vivalgt at anvende UNESCO og Europarådets definition aftransnational uddannelse fraRevised Code of GoodPractice in the Provision of Transnational Education(2007).

bidrage til kvalitetsudviklingen af de danske uddannelsergennem øget udveksling af viden og erfaring med ud-landet. I lovbemærkningerne fremgår det desuden, atudbud af uddannelser i udlandet fra et nationaløkono-misk perspektiv blev set som et væsentligt potentiale foreksport af viden og uddannelseskompetence.Loven kom i forlængelse af Globaliseringsstrategien(Fremgang, fornyelse og tryghed – Strategi for Danmark iden globale økonomi)fra 2006 ogNational strategi formarkedsføring af Danmark som uddannelsesland 2007-2012fra 2007. Globaliseringsstrategien satte som ambi-tion, at Danmark skulle markedsføres som et attraktivtuddannelsesland, og afNational strategi for markedsfø-ring af Danmark som uddannelsesland 2007-2012frem-gik det, at netop udbud af danske uddannelser i udlan-det kunne være med til at gøre danske uddannelsermere attraktive og tilgængelige for udenlandske stude-rende.Status på dansk aktivitetSom en del af arbejdet med denne guide har vi under-søgt de erhvervsrettede videregående uddannelsesinsti-tutioners aktivitet og deres vurdering af transnationaleuddannelser.Som tidligere nævnt er der ingen erhvervsrettede videre-gående uddannelsesinstitutioner, der udbyder danskebekendtgørelseslagte uddannelser i udlandet. NielsBrock, er den uddannelsesinstitution, der kommer tæt-test på at gøre det. Institutionen udbyder uddannelser iKina og Vietnam, men de studerende får ikke et eksa-mensbevis fra Niels Brock. Eksamensbeviserne bliverderimod udstedt af de udenlandske universiteter, somNiels Brock samarbejder med. Niels Brocks aktiviteter erbeskrevet i kapitlet med danske eksempler senere iguiden. Ud over Niels Brock har en række erhvervsaka-demier og professionshøjskoler gjort sig overvejelser omeller planlagt at udbyde uddannelser i udlandet.Et eksempel er professionshøjskolen VIA University Col-lege (VIA). Her har man flere års erfaring med internatio-nale aktiviteter, herunder med at udvikle kurser i Kina foruniversitetet Changzhou Institute of Technology (CIT) iShanghai i provinsen Jiangsu. I januar 2011 tog VIA detnæste skridt og etablerede et kontor i Chengdu i Sichu-an Provinsen i Kina. Kontoret skal pleje kontakten tilmyndighederne og professionshøjskolens samarbejds-partnere samt etablere og videreudvikle samarbejderinden for uddannelse, forskning, udvikling og innovati-on.

UNESCO og Europarådets definition af transnationaluddannelse refereres hyppigt i den internationale littera-tur om transnationale uddannelser og er en definition,som de danske uddannelsesinstitutioner er bekendt med.Definitionen omfatter ikke uddannelsesaktiviteter somfællesgrader (joint degrees) eller studerendes og undervi-seres mobilitet, men har fokus på uddannelsers og ud-dannelsesinstitutioners mobilitet.Vi har valgt at fokusere på denne definition af transnati-onale uddannelser, da der knytter sig nogle særligebarrierer og potentialer til uddannelsers og uddannelses-institutioners mobilitet, som ikke nødvendigvis gør siggældende ved studerendes og underviseres mobilitet.Derudover viser flere undersøgelser (fx Undervisningsmi-nisteriets rapportFlere studerende på studie- og praktik-ophold i udlandet – strategi for øget udgående mobilitetpå erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-sernefra 2009), at de danske uddannelsesinstitutionerallerede har omfattende erfaring med fx studerendesmobilitet, mens de har mindre erfaring med, at uddan-nelser og uddannelsesinstitutioner krydser grænser.I den internationale litteratur om transnationale uddan-nelser kaldes det land, den studerende opholder sig i, oghvor den transnationale uddannelse udbydes, ofte mod-tagerlandet, mens det land, hvor den bevisudstedendeinstitution er forankret, kaldes afsenderlandet. Denudenlandske institution, som udsteder eksamensbeviset,kaldes ofte den bevisudstedende institution, mens deninstitution, der udbyder den bevisudstedendes uddannel-se, kaldes værtsinstitutionen. Disse begreber vil bliveanvendt løbende i guiden.Politiske intentioner med danske uddannelser iudlandetDa man fra politisk side gav uddannelsesinstitutionernelov til at udbyde uddannelser i udlandet, var det for at

Flere af de erhvervsrettede videregående uddannelsesin-stitutioner har erfaring med forpligtende samarbejdemed udenlandske uddannelsesinstitutioner, fx om fællesmoduler eller parallelle forløb. Nogle af institutionerneser samarbejdet om moduler som en måde, hvorpå dekan gøre sig erfaringer med transnationale aktiviteter ogpå længere sigt blive i stand til at udbyde uddannelser iudlandet.Andre institutioner har valgt at fokusere på underviseresog studerendes mobilitet, indtil institutionerne har denødvendige erfaringer med internationalisering. Og enmindre gruppe af uddannelsesinstitutioner har valgt ikkeat udbyde uddannelser i udlandet og fokuserer i stedetpå andre internationaliseringsaktiviteter.Når det kommer til udbud af udenlandske uddannelserpå danske uddannelsesinstitutioner, er flere institutionersom sagt aktive. Vores undersøgelse viser, at danskeerhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutionerudbyder tre udenlandske bacheloruddannelser og syvudenlandske master- og kandidatuddannelser. Uddan-nelserne fremgår af tabel 1.Vurdering af muligheder og udfordringerTrods den begrænsede aktivitet ser flere af de danskeerhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutionerstrategiske muligheder i at udbyde transnationale ud-dannelser. I undersøgelsen nævner institutionerne bl.a.:

Generelt for transnationale uddannelser:• Mulighed for at være del af større faglige miljøersammen med udenlandske institutioner i form af fag-lig udvikling og sparring.• Mulighed for at internationalisere uddannelsesinstitu-tionen.Udbud af uddannelser i udlandet:• Mulighed for at tiltrække andre og måske dygtigerestuderende og undervisere til uddannelserne i udlan-det.• Mulighed for, at danske studerende kan tage en delaf deres uddannelse på udbudsstedet i udlandet, ogat udenlandske studerende kan tage en del af ud-dannelsen i Danmark. Desuden mulighed for øgetundervisermobilitet, hvor undervisere kan undervisepå uddannelsen i udlandet.• Mulighed for øgede markedsandele i udlandet, hvorder er stor efterspørgsel.Udbud af udenlandske uddannelser herhjemme:• Mulighed for at kunne tilbyde de studerende enstørre variation af uddannelser, fx særlige specialise-rede uddannelser, som ikke udbydes i Danmark, ellerbachelor- og masteruddannelser, som de erhvervsret-tede videregående uddannelsesinstitutioner ellers ik-ke kan udbyde inden for de lovgivningsmæssigerammer.

Den begrænsede aktivitet inden for transnationale ud-dannelser skyldes ifølge uddannelsesinstitutionerne, atudfordringerne er for store. I forbindelse med udbud afuddannelser i udlandet er de største udfordringer debegrænsede muligheder for at tilpasse uddannelserne tilde lande, de skal udbydes i, de økonomiske barrierer forat komme i gang, institutionernes manglende kommer-cielle erfaring og deres manglende erfaring med merekomplekse internationaliseringsaktiviteter.Når det drejer sig om udbud af udenlandske uddannelserherhjemme, er de væsentligste barrierer vanskelighedermed at finde gode samarbejdspartnere, omkostningerved at få vurderet uddannelser for at få opholdstilladelsetil de udenlandske studerende og begrænsede mulighe-der for at tiltrække danske studerende, da de studerendeselv skal betale for at gå på de udenlandske uddannelser.Uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på, at detkræver en stor indsats at komme i gang med at udbydetransnationale uddannelser – særligt i udlandet – og dehar i de fleste tilfælde stor viden om, hvad det kræver.Men institutionerne vurderer, at barriererne er for storesammenholdt med de muligheder, som transnationaleuddannelser giver.Vækst i transnationale uddannelser internationaltSer man på de transnationale uddannelser i et internati-onalt perspektiv, er uddannelsers og uddannelsesinstitu-tioners mobilitet vokset i løbet af de seneste to-tre årtier,selvom disse former for mobilitet stadig er et forholdsvisnyt fænomen (COL/UNESCO 2006). Omfanget af trans-nationale uddannelser er svært at fastslå, da datakilderneer behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at mangelande ikke registrerer antallet af transnationale uddan-nelser, og at undersøgelser af transnationale uddannel-ser ofte bruger forskellige definitioner.Mobilitet af uddannelser gennemføres typisk, ved at enbevisudstedende institution etablerer et samarbejde meden værtsinstitution i udlandet. Værtsinstitutionen udby-der derefter uddannelsen til de lokale studerende. Stor-britannien og Australien, som er de to mest aktive landepå området, har indskrevet ca. 300.000 studerende påderes uddannelser i udlandet. Størstedelen af uddannel-serne gennemføres i Asien (Sakamoto 2011).Mobilitet af uddannelsesinstitutioner gennemføres ty-pisk, ved at uddannelsesinstitutionerne etablerer encampus i udlandet, såkaldtebranch-campusser.IfølgeSakamoto (2011) er uddannelsesinstitutioners mobilitetstadig forholdsvis begrænset. Det skyldes, at det kræveren stor startkapital og indebærer en stor risiko for ud-

dannelsesinstitutionerne at etablere branch-campusser(Sakamoto 2011). Selvom omfanget stadig er begræn-set, påpeger Shams et al. (2012), at antallet af branch-campusser er steget med 43 % siden 2006.The Observatory on Borderless Higher Education (OBHE)indsamler oplysninger om antallet af universiteter meden eller flere campusser i udlandet. Ifølge organisatio-nens nyeste tal fra 2011 er der 200 udenlandske cam-pusser rundt om i verden. Kina er et af de lande, hvorudviklingen går stærkt, og landet er modtagerland for17 udenlandske campusser. Det land, som har flestcampusser, er de Forenede Arabiske Emirater, som ermodtagerland for 37 udenlandske campusser. USA erdet land, som med 78 campusser i udlandet har etable-ret flest campusser.2Herefter følger Frankrig med 27udenlandske campusser og Storbritannien med 25 uden-landske campusser.3LæsevejledningDenne guide bygger på internationale erfaringer medtransnationale uddannelser og danske uddannelsesinsti-tutioners vurdering af muligheder og barrierer i forbin-delse med transnationale uddannelser. Guiden er inddelti tre dele.I den første del beskriver vi, hvilke forhold uddannelses-institutionerne skal være opmærksomme på, hvis deønsker at udbyde transnationale uddannelser.I den anden del beskriver vi betydningen af institutioner-nes rammevilkår for at udbyde transnationale uddannel-ser, og hvilken betydning det kan have for kvaliteten,samt mulige løsninger.I den tredje del præsenterer vi to eksempler fra danskeinstitutioner, som har erfaring med at udbyde transnati-onale uddannelser. Formålet er at illustrere, hvordan deto institutioner er kommet i gang med transnationaleuddannelser, og hvordan transnationale uddannelser kangennemføres. Transnationale uddannelser kan gennem-føres på mange måder, og eksemplerne er dermed ikkenødvendigvis udtryk for den bedste praksis, men blotkonkrete eksempler på, hvordan det kan gøres.Guiden afsluttes med en præsentation af vores metodeog kilder.

1. Definer et klart formålAt udbyde transnationale uddannelser i udlandet er i højgrad en strategisk beslutning. Transnationale uddannel-ser kan have stor betydning for institutionens omdømmeog ressourcer, og derfor bør der være et klart strategiskmål med aktiviteterne både på kort og på lang sigt. Deninternationale litteratur viser, at der har været en ten-dens til, at uddannelsesinstitutionerne ikke har haft ettilstrækkeligt klart formål med og tilstrækkelig ledelses-mæssig opmærksomhed på de transnationale aktiviteteri udlandet. Det har øget risikoen for ringe kvalitet afuddannelserne.

2. Ager professionelt på markedetNår uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser iudlandet, træder de ind på nye markeder. Det betyderofte, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere medandre uddannelsesinstitutioner end dem, de plejer atkonkurrere med, og samtidig skal de håndtere nye oganderledes krav fra arbejdsmarkedet og myndighederne ide pågældende lande. Den internationale litteratur pegerpå, at udfordringer typisk opstår, hvis uddannelsesinsti-tutionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i det marked, detræder ind på. Det er derfor afgørende, at uddannelses-institutionerne gennemfører grundige markedsanalyser,inden de etablerer transnationale uddannelser. Samtidigbør uddannelsesinstitutionerne sikre troværdig markeds-føring af uddannelserne for at undgå problemer medmisinformation. Når det gælder udbud af udenlandskeuddannelser på danske uddannelsesinstitutioner, er detogså vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne gennemføreren grundig markedsanalyse, så de ved, hvilke og hvormange studerende der ønsker at tage en udenlandskuddannelse. På den måde kan de sikre sig, at der er etmarked for de udenlandske uddannelser i Danmark.

3. Vælg den optimale etableringsmodelValget af etableringsmodel er en af de vigtigste beslut-ninger i forhold til at sikre kvaliteten og få succes medudbud af uddannelser i udlandet. Valget er imidlertidikke let, og uddannelsesinstitutionerne bør nøje overveje,hvilken model der er den rette for dem. De internationa-le erfaringer peger på, at det kan være meget omkost-ningstungt at etablere en campus i udlandet. At igang-sætte transnationale uddannelser i samarbejde medlokale udbydere er typisk billigere, da det ikke kræveretableringsomkostninger i samme størrelsesorden, mentil gengæld kræver dette et meget godt samarbejde. Deter derfor helt afgørende, at den danske uddannelsesin-stitution og den udenlandske samarbejdspartner harsamme mål med de transnationale uddannelser. Interna-tionale erfaringer viser, at kommercielle mål ofte vinderover faglige, og at det kan have betydning for kvalitetenaf uddannelserne.

4. Vær opmærksom på balancen mellem sammen-lignelige uddannelser og lokal tilpasningUddannelser udbudt i udlandet og i afsenderlandet børvære af sammenlignelig kvalitet ifølge UNESCO ogOECD’s retningslinjer for udbud af transnationale ud-dannelser (2005). Samtidig kan både den bevisudste-dende institution og modtagerlandet have et ønske omat tilpasse uddannelserne, så de kan tage højde for kul-turelle og lokale forhold i modtagerlandet. Den interna-tionale litteratur peger på, at balancen mellem sammen-lignelighed og tilpasning til lokale forhold er svær. Dettekan betyde, at der fx ikke udelukkende kan anvendes desamme optagelseskrav som i hjemlandet, og at instituti-onen skal overveje, om de studerende skal have hjælp,for at de kan nå de generelle læringsmål, fx gennemstøtte til akademisk engelsk. De danske uddannelsesinsti-tutioner, der ønsker at udbyde udenlandske uddannelseri Danmark, skal ligeledes være opmærksomme på krave-ne om sammenlignelige uddannelser, da de kan betyde,at de udenlandske bevisudstedende uddannelsesinstitu-tioner kan være afvisende over for at tilpasse uddannel-serne til danske forhold.

5. Vær parat til øget kvalitetssikringVed transnationale uddannelser er der ofte stor geogra-fisk afstand og kulturelle forskelle mellem den bevisud-stedende institution og den institution, hvor uddannel-sen udbydes. Derfor peger den internationale litteraturpå, at transnationale uddannelser stiller store krav tiluddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, ogat det ofte ikke vil være nok blot at overføre det nationa-le kvalitetssikringssystem. Derudover skal uddannelsesin-stitutionerne være opmærksomme på, at der kan væredobbelte krav om ekstern kvalitetssikring af uddannelsenfra myndighederne i både afsender- og modtagerlandet.

1. Definer et klart formålsesinstitutionerne ofte ikke har dedikeret det nødvendigestrategiske fokus til opgaven med at udbyde transnatio-nale uddannelser trods de store omkostninger og risici,der er forbundet hermed. Eksempelvis begyndte flere afde australske universiteter først at udarbejde strategierfor deres transnationale aktiviteter, efter at de havdeværet i gang i flere år (Ziguras 2007). For det andet erdet en udfordring, at uddannelsesinstitutionerne kankomme til at forveksle nye muligheder for at etablereuddannelser i udlandet med egentlige begrundelser forat gøre det. Det kan fx ske, hvis en uddannelsesinstituti-on bliver kontaktet af en udenlandsk uddannelsesinstitu-tion, som ønsker et samarbejde, eller hvis et samarbejdemellem to uddannelsesinstitutioner gradvist udvikler sigtil også at kunne omhandle transnationale uddannelser. Idisse tilfælde skal uddannelsesinstitutionerne være åbneover for nye muligheder, men disse muligheder må ikkeforveksles med et velbegrundet strategisk formål for atigangsætte transnationale uddannelser (AUQA 2006).Blot fordi det kan lade sig gøre, er det ikke nødvendigvisen god ide rent strategisk.Professor Stephanie Fahey, Deputy Vice-Chancellor veddet australske universitet Monash University, vurderer, at

Et klart formål er afgørende for uddannelsesinstitutio-nernes succes med at udbyde transnationale uddannel-ser. Hvis ledelsen ikke har et klart formål, kan det nemligskabe problemer med kvaliteten af de transnationaleuddannelser. Inden uddannelsesinstitutionen går i gangmed at udbyde transnationale uddannelser i udlandet,skal den derfor gøre sig helt klart, hvad formålet er påbåde kort og lang sigt. De centrale spørgsmål er, hvor-dan transnationale uddannelser spiller sammen meduddannelsesinstitutionens overordnede strategi, hvordanaktiviteterne i udlandet skaber merværdi for uddannel-serne i hjemlandet, og om institutionen er i stand til atløfte opgaven (Ziguras 2007).Den internationale litteratur peger særligt på to udfor-dringer. For det første er det en udfordring, at uddannel-

Inden for uddannelsesverdenen har der længe været enforestilling om, at internationalisering forbedrer kvalite-ten af uddannelser. Motivationen for internationaliseringer således ønsket om kulturel læring, udveksling af bed-ste praksis og større faglige miljøer, som kan styrkeinstitutionernes vidensopbygning. Forudsætningen erdog, at institutionerne gør en indsats for at få integreretde internationale aktiviteter i institutionernes kerneaktivi-teter. Ellers er der risiko for, at de internationale aktivite-ter ikke tilfører en merværdi til institutionernes uddan-nelser i hjemlandet (Altbach et al. 2007, Campbell et al.2000).Når institutionerne i stigende grad ser transnationaleuddannelser som en måde, hvorpå de kan blive mereinternationaliserede, skyldes det bl.a., at det er uvist, omder fortsat vil være en stigende mobilitet blandt stude-rende. Derimod forventes der fortsat en markant stigen-de efterspørgsel efter transnationale uddannelser i ud-landet, eksempelvis i lande som Indien og Kina, på detafrikanske kontinent og i Mellemøsten (Altbach et al.2007, Campbell et al. 2000, Knight 2007).KapacitetsopbygningTransnationale uddannelser ses også som en måde,hvorpå man kan støtte udviklingslande, som enten ikkeselv har et veludviklet videregående uddannelsessystem,eller hvor udbuddet blot ikke modsvarer efterspørgslen(Smith 2010, COL/UNESCO 2006, OECD og The WorldBank 2007). Monash Universitys campus i Sydafrika er eteksempel på en campus, som blev etableret med kapaci-tetsopbygning som det primære formål. Campussen iJohannesburg blev etableret i 1996 efter afskaffelsen afapartheid og med ønsket om at støtte udviklingen iregionen.Flere europæiske institutioner, herunder hollandske ogtyske uddannelsesinstitutioner, er også engageret itransnationale uddannelser, hvor kapacitetsopbygning eren del af formålet. De transnationale uddannelsesaktivi-teter er typisk initieret af modtagerlandene, som harefterspurgt vestlige uddannelser. En undersøgelse blandtaustralske universiteter viser, at formålet med at udbydetransnationale uddannelser for 6 % af universiteternesvedkommende er kapacitetsopbygning på den uden-landske partnerinstitution (ACA 2008).

Uddannelsesinstitutionernes formål medtransnationale uddannelserDen internationale litteratur peger på tre overordnedebegrundelser for, at uddannelsesinstitutioner etablerertransnationale uddannelser: 1) internationalisering, 2)kapacitetsopbygning og 3) profit (Smith 2010).InternationaliseringUddannelsesinstitutionerne kan se et behov for, at deresuddannelser og forskning bliver mere internationaltorienteret. Målet er at gøre uddannelserne mere relevan-te i nutidens globaliserede og vidensbaserede økonomi(Smith 2010, McBurnie 2001).Monash Universitys engagement i Kina er et eksempel påinternationalisering som formål:“The reason we are going to China is because it’s ahigh growth economy, they are very serious when itcomes to education and research, and they arerising when it comes to the universities ranking andtheir citations in journals – particularly in engineer-ing and the medical areas.”Stephanie Fahey, Professor, Deputy Vice-Chancellor (GlobalEngagement), Monash University

Det britiske universitet The University of Nottinghamfremhæver også internationalisering som sin motivationfor at etablere campus i Kina og Malaysia:“It [having campuses abroad] measurably benefitsto the campus in the United Kingdom in terms ofthe staff, the students, the institution, the brand,research opportunities and industrial links. It has alot of beneficial effects. We can for example nowapply for research founding in China from theirnational bodies. It has opened up new sources ofresearching and it provides staff with opportunities

ProfitSer man på internationalisering generelt, dvs. studeren-des mobilitet, fællesuddannelser mv., er der sket enforskydning af formålet. Tidligere var formålet medinternationalisering i højere grad kapacitetsopbygning,hvor det i dag i højere grad er ønsket om profit, derdriver uddannelsesinstitutionerne (COL/UNESCO 2006,Campbell et al. 2000).Ofte er uddannelserne i udlandet igangsat udelukkendemed profit for øje (Smith 2010, COL/UNESCO 2006).Transnationale uddannelser i udlandet giver nemligmulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan trædeind på markeder med stor efterspørgsel efter videregå-ende uddannelse, da der internationalt er en markantstigende efterspørgsel efter uddannelse (Campbell et al.2000, Knight 2007). Lande som USA, England og Au-stralien tjener store summer på eksport af uddannelses-ydelser. USA’s eksport er vurderet til 14,6 milliarderdollars, Englands til 9 milliarder pund, og Australiens til 2milliarder australske dollars (Sakamoto 2011).Derudover kan transnationale uddannelser af høj kvalitetogså forbedre uddannelsesinstitutionernes omdømme ogderved forbedre mulighederne for at tiltrække nye stude-rende. Modsat kan transnationale uddannelser i udlan-det af ringe kvalitet have enorme negative konsekvenserfor uddannelsesinstitutionernes omdømme og dervedreducere antallet af studerende, der ønsker at studere påinstitutionen, både i udlandet og i hjemlandet. Deninternationale litteratur peger på, at de transnationaleuddannelsers betydning for institutionens omdømme ogorganisering ofte overstiger de økonomiske gevinster vedudbuddene i udlandet (Ziguras 2007). Selvom uddannel-sesinstitutionerne ikke nødvendigvis har profit som dereshovedformål, gennemføres transnationale uddannelserstort set aldrig, uden at uddannelsesinstitutionen har enforventning om, at aktiviteterne vil give overskud (ASHE2012, Sakamoto 2011).Stephanie Fahey fra Monash University er meget tydelig,når det kommer til vurderingen af, om offentlige uddan-nelsesinstitutioner skal udbyde transnationale uddannel-ser for at få profit:“If they think of making huge profit – forget it. Therisk is too high to use it as an income generatingsource and it is easier just to recruit internationalstudents.”Stephanie Fahey, Professor, Deputy Vice-Chancellor (GlobalEngagement), Monash University

Ønsker de danske uddannelsesinstitutioner at tjenepenge på de transnationale uddannelser, er der altsånoget, der tyder på, at det kræver stor omhu og profes-sionalisme. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerneer opmærksomme på dette, da der i den danske lovgiv-ning er krav om, at de erhvervsrettede uddannelsesinsti-tutioner skal udbyde uddannelser i udlandet som ind-tægtsdækket virksomhed, og uddannelserne må ikkegive underskud fire år i træk.BrandingUd over de tre typiske formål med at igangsætte trans-nationale uddannelser – internationalisering, kapacitets-opbygning og profit – peger den internationale litteraturpå uddannelsesinstitutionernes øgede behov for at bran-de sig på grund af den stigende konkurrence på detvideregående uddannelsesområde. Uddannelsesinstituti-onerne konkurrerer både om deres eksisterende mar-kedsandele og om det stigende antal internationalestuderende og nye uddannelsesmarkeder. Her er interna-tionaliseringsaktiviteter, herunder transnationale uddan-nelser, en måde, hvorpå uddannelsesinstitutionerne kanbrande sig internationalt (Knight 2004).Formål ved udbud af udenlandske uddannelserVed udbud af udenlandske uddannelser i hjemlandet kanuddannelsesinstitutionernes formål med aktiviteterneligeledes være internationalisering, profit og ønsket omat styrke uddannelsesinstitutionernes brand.”Vores internationale profil er jo blevet megetstærkere af, at vi er i udlandet og samarbejder medDe Montfort University. Et akademisk universitet,som er anerkendt for høj kvalitet.”Anya Eskildsen, direktør, Niels Brock

Ifølge UNESCO og APQN (2006) kan uddannelsesinstitu-tionernes ønske om at udbyde udenlandske uddannelservære understøttet af en stigende efterspørgsel fra stude-rende i hjemlandet efter fx:• Udenlandske kvalifikationer, uden at de studerendebehøver forlade deres hjemland• En større variation af uddannelser• Uddannelser, som der er utilstrækkeligt udbud af ihjemlandet• Mere fleksible uddannelser, fx e-learning.Eksempelvis udbyder Erhvervsakademi Aarhus en nyMaster in Leadership (MSc) med Buckingham University.Igangsættelsen af uddannelsen begrundes således:

Et klart formål – University of Kent vil være Storbritanniens europæiske universi-tetStrategiUniversity of Kent vil gerne profilere sig som Storbritannienseuropæiske universitet. Universitetet har en campus i Bruxellesog en campus i Paris. Derudover har universitetet udvekslings-og forskningssamarbejder og strategiske partnerskaber i andreeuropæiske byer. De to campusser er udvalgt efter strategiskeovervejelser om, hvilke uddannelser der vil passe til netop dennecampus og den by, den ligger i. Campussen i Bruxelles er valgt,fordi den giver mulighed for løbende kontakt til internationaleorganisationer, som er placeret i Bruxelles, og mulighed forhyppig brug af gæsteundervisere fra disse organisationer. Cam-pussen i Bruxelles udbyder kun uddannelser, som er relateret tilinternational politik, fx European Public Policy.Brussels campusUniversity of Kent, the Brussels School of InternationalStudies (BSIS), åbnede i Belgien i 1998. I Bruxellesudbyder universitetet master- og ph.d.-uddannelserinden for internationale studier. I 2011 blev uddannel-serne akkrediteret af den hollandske og flamske kvali-tetssikringsinstitution NVAO. Campussen har ca. 220studerende fra over 50 lande. Den største gruppeudenlandske studerende er fra Kina(www.kent.ac.uk/brussels).University of KentUniversity of Kent er et britisk universitet, som blevgrundlagt i 1965. Universitetet har campusser i Canter-bury, Medway, Bruxelles, Tonbridge og Paris.FAKTABOKS

Der er flere eksempler i den internationale litteratur på,at uddannelsesinstitutioner har gennemført grundigemarkedsundersøgelser, inden de går i gang med at ud-byde en uddannelse i udlandet.Australske uddannelsesinstitutioners markedsundersø-gelser indeholder typisk:• Vurdering af markedsstørrelsen• Vurdering af forbrugernes eller markedets evne til atbetale for uddannelsesaktiviteten• Vurdering af tilstedeværelsen og effektiviteten afkonkurrenter på markedet• Vurdering af, hvor meget det kræver at etablere sigpå markedet (AUQA 2006).Troværdig markedsføringSom en del af den indledende analyse af markedet børuddannelsesinstitutionerne også planlægge, hvordan devil markedsføre deres transnationale uddannelser. Det ervigtigt, at uddannelsesinstitutionerne stræber mod præ-cis og objektiv information om uddannelserne for at givede studerende det bedste grundlag at vælge uddannelsepå og for at undgå et dårligt ry. I den internationalelitteratur er der nemlig flere eksempler på dårligt kontrol-leret markedsføring, som har vildledt de studerende ogskadet uddannelsesinstitutionernes ry. Eksemplerneomhandler både uklarhed i forhold til valgfag og misin-formation om, hvorvidt uddannelserne er akkrediterede,eller om uddannelsesinstitutionernes legale forhold(APQA 2006).Der er stor forskel på, hvem der udarbejder markedsfø-ringsmaterialet om transnationale uddannelser. I nogletilfælde er det den bevisudstedende institution, dermarkedsfører uddannelserne, andre gange er det denlokale udbyder i modtagerlandet eller eksterne agenter.Problemet ved de to sidstnævnte tilfælde er, at denbevisudstedende institution kan have svært ved at kon-trollere rigtigheden af markedsføringen.Den australske kvalitetssikringsinstitution TEQSA (tidlige-re AUQA4) har fx fundet eksempler på fejlagtigt mar-kedsføringsmateriale produceret af de australske uddan-nelsesinstitutioners partnerinstitutioner. Derfor anbefalerTEQSA, at uddannelsesinstitutionerne udarbejder ret-ningslinjer for, hvordan de transnationale uddannelsermarkedsføres i modtagerlandene (AUQA 2006).

Med transnationale uddannelser træder uddannelsesin-stitutionerne ind på nye markeder. Det gælder, både nårdanske uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser iudlandet, og når de udbyder udenlandske uddannelser iDanmark. I begge tilfælde er det afgørende, at uddan-nelsesinstitutionerne analyserer markedet grundigt ogplanlægger, hvordan de vil markedsføre uddannelserne.Den internationale litteratur peger nemlig på, at udfor-dringer med transnationale uddannelser typisk opstår,hvis uddannelsesinstitutionerne ikke har tilstrækkeligindsigt i det marked, de træder ind på.Analyser markedet grundigtInden uddannelsesinstitutionerne igangsætter transnati-onale uddannelser, skal de altså sikre sig, at der er etmarked for deres uddannelser. De centrale overvejelserer markedsstørrelse, konkurrenceforhold og politiskeforhold.Uddannelsesinstitutionerne skal gøre sig klart, hvilkentype studerende de gerne vil tiltrække, og vurdere, hvormange studerende der vil være interesserede i den på-gældende uddannelse. På den måde kan man få etindtryk af markedsstørrelsen. Det er også vigtigt at un-dersøge, hvilke konkurrenter der allerede er på marke-det, og gøre sig overvejelser om, på hvilken måde mankan positionere og profilere sig i forhold til dem (Ziguras2007).De politiske forhold er også væsentlige at undersøge –både for at sikre sig, at modtagerlandet har et stabiltstyre, og for at kende til restriktioner, som modtagerlan-dene har opsat for udenlandske udbydere. Nogle landehar nemlig meget omfattende restriktioner, mens andrelande har færre (Sakamoto 2011). Eksempelvis stiller denkinesiske regering bl.a. krav om, at udenlandske uddan-nelser udbudt i Kina skal være af samme kvalitetsstan-dard som i hjemlandet, at kvalifikationen (eksamensbevi-set) skal være det samme som det, den bevisudstedendeinstitution udsteder i hjemlandet, og at uddannelsen skalvære anerkendt i hjemlandet. Derudover skal størrelsenaf brugerbetalingen for uddannelserne følge den kinesi-ske regerings regelgrundlag på området (UNESCO/APQN2006).

Den internationale litteratur peger ligeledes på, at det inogle tilfælde har haft uheldige konsekvenser at læggemarkedsføringen ud til eksterne agenter. Agenterne haroversat markedsføringsmaterialet til det lokale sprog, ogden bevisudstedende uddannelsesinstitutioner har ikke itilstrækkelig grad kontrolleret markedsføringsmaterialet.UNESCO og Europarådet påpeger også iRevised Code ofGood Practice in the Provision of Transnational Education(2007), at den bevisudstedende institution har ansvaretfor det informationsmateriale, som agenter publicerer påinstitutionens vegne, og derfor bør kontrollere dettemateriale løbende.Danske uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbydeudenlandske uddannelser i Danmark, bør også planlæg-ge, hvordan de vil markedsføre uddannelserne.”Den største udfordring er at markedsføre uddan-nelserne i Danmark og kommunikere det ud med etbegrænset budget.”Jette M. Gøbel, uddannelseschef, The International BusinessAcademy, Erhvervsakademi Kolding

Derimod er uddannelsesinstitutionerne mere skeptiske,når det kommer til at eksportere velfærdsuddannelsersom fx lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelser-ne. Det skyldes for det første, at dimittender fra vel-færdsuddannelser har et mindre indtægtsgrundlag at sefrem til end dimittender fra de merkantile og tekniskeuddannelser. For det andet er uddannelserne tilrettelagt,så de passer ind i en unik dansk kontekst, herunder etvelfærdssystem, som ikke findes tilsvarende i ret mangeandre lande.”Vi er en institution, der udbyder uddannelser in-den for det pædagogiske og sundhedsfaglige om-råde. Det er traditionelt områder, hvor det er svæ-rest at etablere transnationale uddannelser, somoftest etableres som indtægtsdækket virksomhed.Det er meget svært at få en kineser, som gerne vilvære skolelærer, til at betale, hvad det koster at fåen certificeret, dansk læreruddannelse, også selvomden udbydes i Kina.”Johnny Baltzersen, chefkonsulent, Professionshøjskolen UCC

Erhvervsakademi Koldings transnationale uddannelserfremgår på institutionens hjemmeside, men ikke af of-fentlige hjemmesider som fx UddannelsesGuiden.Uddannelsesinstitutionerne skal også have gjort sig over-vejelser om markedsføring af uddannelserne i Danmark,hvis de ønsker at rekruttere studerende fra lande udenfor EU. For at få opholdstilladelse til de studerende skaluddannelsesinstitutionerne bruge en vurdering af ikke-godkendte uddannelser på statslige institutioner fra EVA,som bl.a. vurderer, om uddannelsesinstitutionens mar-kedsføring er præcis og objektiv.Kan danske uddannelser markedsføres i udlandet?Flere af de danske erhvervsrettede videregående uddan-nelsesinstitutioner har allerede gjort sig overvejelser om,hvorvidt deres uddannelser kan udbydes i udlandet. Ogflere af uddannelsesinstitutionerne er positive over formuligheden, særligt når det gælder de tekniske og mer-kantile uddannelser.”Udbud af uddannelser i udlandet kunne være etstort forretningsområde. Vi har stor viden om kortevideregående uddannelser, hvor man kombinererteori og praksis. Vi har en konkurrencefordel påmarkeder i fx udviklingslande, hvor man enten erufaglært eller universitetsuddannet. Her manglerde vores type uddannelser.”Rikke Nielsen, head of international affairs, ErhvervsakademiAarhus

Derudover kræver mange af velfærdsuddannelserneefterfølgende autorisation af den ansvarlige myndighed iudlandet, og det kan de danske uddannelsesinstitutionerikke nødvendigvis garantere.Uddannelsesinstitutionerne er desuden opmærksommepå en anden udfordring. På indtægtssiden er de danskeuddannelsesinstitutioner omfattet af det udenlandskeprisniveau for uddannelser, hvilket ofte er lavere end iDanmark, og på udgiftssiden er de omfattet af det dan-ske omkostningsniveau, når de anvender danske under-visere. Det kan betyde, at uddannelsesinstitutionerne kanfå svært ved at få økonomien til at hænge sammen,indtil de har fået uddannet lokale undervisere.

MarkedsanalyseUddannelsesinstitutioner kan med fordel diskuterefølgende spørgsmål, inden de igangsætter transna-tionale uddannelser:•Hvilket marked vil I fokusere på? Dvs. hvilkentype land, uddannelsesinstitutioner, uddannelserog studerende?••Hvad er markedets størrelse, og hvor stor erevnen til at betale for uddannelserne?Hvad kræver det at blive etableret på markedet?Kilde: Ziguras 2007 og AUQA 2006.••••Hvilke andre konkurrenter er der på markedet,og hvordan kan I positionere jer?Hvordan kan I beskytte jeres brand og positionogså på længere sigt?Hvilke politiske forhold skal I være opmærk-somme på?Hvordan vil I markedsføre jeres uddannelser?

Webster University er en global uddannelsesinstitution medmere end 100 campusser rundt om i verden og mere end22.000 studerende på sine uddannelser, som repræsenterermere end 100 nationaliteter (www.webster.edu). Campusserneer placeret i bl.a. Nord- og Sydamerika, Asien og Europa (Web-ster 2010). Arbejdet med transnationale uddannelser er megetprofessionaliseret, og Webster Universitys ledelse på hovedcam-pussen i St. Louis, USA, gennemfører løbende analyser af beho-vet for uddannelser rundt om i verden for strategisk at kunneudvælge placeringen af nye campusser.Webster University udgiver en lang række informationsmateria-ler om sine uddannelser og øvrige aktiviteter. Eksempelvis udgi-ver universitetet hvert år et Graduate Studies Catalog, sompræsenterer universitetets mere end 50 uddannelser. Det er ikkealle uddannelser, som udbydes på alle campusser, men somudgangspunkt er det disse uddannelser, som universitetet kanvælge at udbyde rundt om i verden.

den bedste mulighed for at kunne arbejde som ét samletuniversitet:“That’s the model [branch campuses] we alwaysdecided on. That it should be one university and notthree separate universities. And that’s been some-thing we clearly articulated from the start. That wedidn’t want separate entities.”At finde en bæredygtig etableringsmodel er endnu enafgørende beslutning for uddannelsesinstitutionerne.Transnationale uddannelser kan etableres på mangemåder, og internationale erfaringer peger på forskelligemuligheder og begrænsninger ved de forskellige model-ler.Transnationale uddannelser kan eksempelvis gennemfø-res som:• Franchising. En bevisudstedende institution giver enanden institution ret til at udbyde sine uddannelser iudlandet, men udsteder selv beviset.• Twinning. En bevisudstedende institution giver enanden institution ret til at udbyde en (identisk) del afen uddannelse i et andet land. Den bevisudstedendeinstitution anerkender de dele af uddannelsen, somer gennemført ved den anden institution, og udste-der beviset.• Branch-campusser. En bevisudstedende institutionetablerer en afdeling i et andet land. Den bevisud-stedende institution kan etablere branch-campussenalene eller i samarbejde med en lokal partner.• E-learning. En uddannelsesinstitution tilbyder uddan-nelser gennem internetbaseret undervisning (CIRIUS2007, OECD og The World Bank 2007).Transnationale uddannelser kan overordnet kategoriseresefter etableringsmodeller, der kun involverer én instituti-on, typisk branch-campusser, og modeller, der involvererflere institutioner, der samarbejder, typisk franchising ogtwinning.Uden samarbejdspartnerDen internationale litteratur peger på, at det kræverstore investeringer at etablere en branch-campus i ud-landet, og det kan derfor være et risikabelt tiltag. Ses derpå de branch-campusser, som er lukket gennem årene,har der været en tendens til, at ledelsen har undervurde-ret den økonomiske del af arbejdet (Shams 2012).Ifølge Helen Foster, Head of Partnership Development,International Office, The University of Nottingham, haruniversitetet valgt at etablere sig som branch-campus istedet for som franchising, da man vurderer, at det giverHelen Foster, Head of Partnership Development, InternationalOffice, The University of Nottingham

Interviewet med Helen Foster, Head of Partnership Deve-lopment, International Office, The University of Notting-ham, peger altså på, at der også er fordele ved, at etuniversitet etablerer en branch-campus, da man dervedsikrer, at universitetet forbliver en enhed frem for selv-stændige afdelinger med delvis forskellig ledelse ogforskellige mål.Monash University har valgt at anvende forskellige etab-leringsmodeller i henholdsvis Malaysia og Sydafrika. IMalaysia valgte universitetet at etablere en branch-campus i samarbejde med en lokal samarbejdspartner,mens man i Sydafrika valgte at etablere en branch-campus alene (se caseboksen på side 23). Som følge afde forskellige etableringsformer har økonomien ogsåværet meget forskellig for de to campusser:“The campus in South Africa braked even after 10years. It’s a very expensive enterprise. For Malaysiait was easy to break even. But it was because wehad a joint venture partner and we didn’t have topay for the building etc. The problem in South Afri-ca was that we were financing every brick.”Professor Stephanie Fahey, Deputy Vice-Chancellor (GlobalEngagement), Monash University

Monash Universitys campus i Sydafrika optog de førstestuderende i 2001, og universitetet forventede først, atregnskabet ville balancere i 2012. For de danske uddan-nelsesinstitutioner er der ikke mulighed for at vente sålænge med at få regnskabet til at balancere. Valget afetableringsmodel må også tage hensyn til evt. lovgiv-ningsmæssige rammer. I den danske lovgivning er der fxregler om, at aktiviteterne i udlandet ikke må give etakkumuleret underskud fire år i træk. Danske uddannel-sesinstitutioner kan altså ikke vente ti år med at få ba-lance mellem indtægter og udgifter.Med samarbejdspartnerDer kan være flere fordele ved at have en lokal samar-bejdspartner, når en uddannelsesinstitution ønsker atudbyde transnationale uddannelser i udlandet. Det kaneksempelvis være en fordel i forhold til at anskaffe denødvendige faciliteter og ressourcer til uddannelser

udbudt i udlandet (UNESCO og APQN 2006). Erfaringerne fra Monash University understøtter pointen fra littera-turen, da universitetet har kunnet begrænse sine øko-nomiske byrder ved at udbyde transnationale uddannel-ser gennem en samarbejdspartner.En nøje udvælgelse af samarbejdspartneren er imidlertidafgørende for, at samarbejdet lykkes. I den internationa-le litteratur bliver valget af samarbejdspartner enddafremhævet som den enkeltstående faktor, der har størstbetydning for kvaliteten af uddannelser udbudt i udlan-det (Ziguras 2007). UNESCO og APQN anbefaler derfor,at uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på, omformålet med de transnationale uddannelser er detsamme for dem og samarbejdspartneren. Hvis en offent-lig uddannelsesinstitution fx vælger at samarbejde meden kommerciel partner, kan der opstå modstridendeinteresser om kvalitet versus profit, hvilket i sidste endekan betyde uddannelser af ringe kvalitet (UNESCO ogAPQN 2006). Den offentlige institution vil blive vurderetpå kvaliteten af de uddannelser, som den udbyder isamarbejde med den kommercielle partner, og derforbør den undersøge partnerens intentioner med samar-bejdet og dennes mulighed for at leve op til aftalen.Problemstillingen kan selvfølgelig også opstå mellem tooffentlige institutioner, så uddannelsesinstitutionerne børaltid nøje undersøge potentielle samarbejdspartneresintentioner med samarbejdet.Ifølge UNESCO og APQN (2006) har der været en ten-dens til, at offentlige uddannelsesinstitutioner har etable-ret deres transnationale aktiviteter som private selskaber.Denne etableringsmodel har i mange tilfælde skabt

Joint venture i Malaysia – fordelen ved samarbejdeForudsætning for at etablere sigSiden 1996 har det været muligt for udenlandske uddannelses-institutioner at etablere branch-campusser i Malaysia. Uddannel-sessektoren er et af de mest regulerede importområder i Malay-sia, og regeringen kontrollerer, hvilke institutioner der kanetablere sig. Udenlandske institutioner kan således kun etableresig, hvis de får en formel invitation af den malaysiske regeringog har en lokal samarbejdspartner.Den malaysiske regering inviterede i 1998 Monash University tilat etablere en branch-campus i Malaysia sammen med sin ma-laysiske samarbejdspartner Sunway Group. Monash Universityog Sunway Group havde forinden haft et twinning-samarbejde,hvor malaysiske studerende begyndte deres uddannelse på en afSunway Groups institutioner og derefter afsluttede uddannelsenpå Monash University i Australien (Sakamoto et al. 2011).En billigere løsningSammen etablerede Monash University og Sunway Group cam-pussen Monash University Sunway Campus Malaysia (MUSCM) iBandar, Malaysia. Samarbejdet er et joint venture, ogMonash UniversityMonash University er et australsk universitet, som blevgrundlagt i 1958 og har hovedcampus i Clayton, Victo-ria. Universitetet har seks campusser i Australien, encampus i Malaysia og en campus i Sydafrika. Derudoverudbyder universitetet uddannelser i Indien og Kina isamarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner ogkurser i Italien (http://www.monash.edu.au/).FAKTABOKSSunway Group og Monash University ejer hver især henholdsvis76 % og 24 %. Sunway Group er ansvarlig for faciliteter og res-sourcer, mens Monash University er ansvarlig for uddannelserneog de akademiske aktiviteter. Ifølge Sakamoto (2011) havdeMonash University opstartsomkostninger på 503.000 australskedollars, men campussen genererede allerede i 2002 et overskudpå 1,4 mio. australske dollars pr. år til Monash University.

4. Vær opmærksom på balancen mellem sammenligneligeuddannelser og lokal tilpasningnalt orienterede på alle deres campusser. Derved sikrerde, at uddannelserne er ens, samtidig med at der ermulighed for at tilpasse en del af curriculum til lokaleforhold.På Webster Universitys campus Holland, er uddannelser-ne eksempelvis tilpasset de lokale uddannelseskrav, såuddannelserne har kunnet blive akkrediteret af denhollandske og flamske kvalitetssikringsinstitution NVAO(Accreditation Organisation of the Netherlands andFlanders). På Monash University kan underviserne tilpasseca. 20 % af curriculum til de lokale forhold, eksempelvisved at skifte eksempler og cases ud med lokale virksom-heder.“The degree the students get abroad is the samedegree as they would get in Australia. And theentry score is the same as in Australia with a littlebit of variation. They do the same curriculum, theyhave the same examines and the performance ofthe students abroad is benchmarked with the stu-dents in Australia.”Professor Stephanie Fahey, Deputy Vice-Chancellor (GlobalEngagement), Monash University

Uddannelser udbudt i udlandet og i afsenderlandet børvære af sammenlignelig kvalitet ifølge UNESCO ogOECD’s retningslinjer for transnationale uddannelser(2005). UNESCO og OECD anbefaler samtidig, at uddan-nelsesinstitutionerne skal tage højde for kulturelle oglokale forhold i de modtagerlande, hvor uddannelserneudbydes. Den internationale litteratur peger på, at ba-lancen mellem sammenlignelighed og lokal tilpasning ipraksis er svær, men afgørende for successen med atudbyde transnationale uddannelser (UNESCO og OECD2005; Shams et al. 2012).For at sikre sammenlignelig kvalitet er uddannelsesinsti-tutionerne på den ene side nødt til at standardisereuddannelserne, fx krav til undervisere og forskning. Detkan nemlig have store omkostninger for institutionens ryog integritet, hvis en uddannelsesinstitutions transnatio-nale uddannelser er af en anden kvalitet end institutio-nens uddannelser i hjemlandet (Shams et al. 2012).For at tage højde for kulturelle og lokale forhold er ud-dannelsesinstitutionerne på den anden side nødt til attilpasse sig modtagerlandet. Hvis modtagerlandet ople-ver, at den udenlandske institution ikke vil tilpasse sig delokale forhold, fx tilpasse curriculum eller anvende lokaleundervisere, kan det give institutionen legitimitetspro-blemer i modtagerlandet.Den internationale litteratur peger på, at modtagerlan-dene kan opleve de udenlandske institutioners manglen-de vilje til at tilpasse sig de lokale forhold som ”kulturelimperialisme”. Med kulturel imperialisme menes, atuddannelsesinstitutionerne prøver at pålægge modtager-landet deres normer og værdier gennem deres uddan-nelsessystem. Den slags legitimitetsproblemer kan skadeuddannelsesinstitutionernes brand og profit og samar-bejdet med lokale medarbejdere og partnere (Shams etal. 2012).UddannelserDet amerikanske universitet Webster University, detaustralske universitet Monash University og det britiskeuniversitet The University of Nottingham har alle søgt atløse problemstillingen om sammenlignelige uddannelserog lokal tilpasning ved at gøre uddannelserne internatio-

På University of Nottigham skal læringsmålene for modu-ler være ens og dække de samme fagområder på allecampusserne. Derimod behøver undervisningsmaterialetikke være identisk, men blot på tilsvarende niveau (QAA2010a).Det er dog ikke alle uddannelsesinstitutioner, der harhaft lige så stor succes med at finde en god balancemellem at sikre sammenlignelig kvalitet og lokal tilpas-ning af en uddannelse. Der er flere internationale ek-sempler på, at lokal tilpasning har medført en uddannel-se af ringere kvalitet. Ifølge UNESCO og APQN (2006) erder eksempler på, at uddannelser bliver forkortet, atindholdet bliver reduceret, eller at der er færre valgfag atvælge imellem. Der er også eksempler på, at uddannel-ser i for høj grad bliver tilrettelagt som intensive blokkur-ser, eller at der skæres i undervisningstimerne. Derud-over er der uheldige tilfælde, hvor uddannelsesinstitutio-nerne vælger at anvende lavere optagelseskrav og laverekrav ved eksaminer på deres campusser i udlandet, hvil-ket medfører ringere kvalitet (UNESCO og APQN 2006).For de danske erhvervsrettede videregående uddannel-sesinstitutioner kan balancen mellem sammenligneligeuddannelser og lokal tilpasning være svær. Lovgrundla-get fastsætter, at uddannelsesinstitutionerne kun kanudbyde danske uddannelser, og at disse kun kan tilpas-ses i begrænset omfang. Det gælder således, at en pro-fessionsbacheloruddannelse kun kan tilpasses med op til

30 ECTS-point og en erhvervsakademiuddannelse, vide-regående voksenuddannelse og diplomuddannelse medop til 15 ECTS-point, når den skal udbydes i udlandet. Atdette er en udfordring for de danske uddannelsesinstitu-tioner, bliver berørt i kapitlet om rammevilkår.UndervisereIfølge UNESCO og APQN (2006) er en typisk udfordringfor kvaliteten af transnationale uddannelser, at undervi-serne ikke er tilstrækkeligt kvalificerede. Ved udbud iudlandet har der været en stigende tendens til at anven-de ukvalificerede eller uerfarne undervisere. Undervisernehar afgørende betydning for kvaliteten af den undervis-ning, der bliver gennemført på udbuddene i udlandet.Uddannelsesinstitutionerne skal derfor gøre sig overvejel-ser om, hvordan de vil sikre tilstrækkeligt kvalificeredeundervisere i udlandet, herunder balancen mellem lokaleundervisere og undervisere fra den bevisudstedendeinstitution.I Australien, hvor flere uddannelsesinstitutioner har erfa-ring med transnationale uddannelser, gennemførernogle uddannelsesinstitutioner undervisningen i korteblokke og sender undervisere af sted fra den bevisudste-dende institution i korte perioder, mens andre uddannel-sesinstitutioner vælger at supplere med lokale undervise-re.Det britiske universitet The University of Nottingham harvalgt at sende underviserne af sted i længere perioder:”The teachers can’t work at the campuses abroadand at the campus in the UK at the same time. Sowe are sending people out there from one to threeyears, sometimes longer.”Helen Foster, Head of Partnership Development, InternationalOffice, The University of Nottingham

Blandt de australske uddannelsesinstitutioner ser denaustralske kvalitetssikringsinstitution TEQSA en tendenshen imod, at undervisningen i højere grad bliver udførtaf de lokale partnere. Udfordringen ved at bruge lokaleundervisere er ifølge TEQSA, at det kan være svært foruddannelsesinstitutionerne at rekruttere undervisere, derhar tilsvarende kvalifikationer som dem, der findes påden bevisudstedende institution, da der ikke altid erkvalificerede kandidater lokalt (AUQA 2006).Det australske universitet Monash University har sammekrav til undervisernes kvalifikationer på alle deres ud-budssteder. Det giver udfordringer på nogle campusser,men ikke på alle. Eksempelvis oplever Monash Universityikke noget problem med at finde lokale eller internatio-nale undervisere i Malaysia, mens det er mere krævendeat rekruttere underviserne til universitetets campus iSydafrika, da der er færre kvalificerede kandidater her.Udfordringerne med at finde kvalificerede lokale under-visere bliver kun tydeligere af, at det kan være svært atfå underviserne fra den bevisudstedende institution til atblive ved med at flyve ud til de udenlandske campusser.De australske erfaringer viser desuden, at rekrutterings-processerne i udlandet, der gennemføres af samarbejds-partnerne, ikke altid foregår så hensigtsmæssigt som iafsenderlandet. Det er derfor vigtigt, at den bevisudste-dende institution påtager sig ansvaret for at sikre denødvendige underviserressourcer, uanset om den lokalepartner i praksis gennemfører rekrutteringen.Derudover er det afgørende, at underviserne fra denbevisudstedende uddannelsesinstitution får en grundigintroduktion til arbejdet med at undervise i udlandet.Selvom underviserne kan have erfaring med at underviseinternationale studerende derhjemme, viser de australskeerfaringer, at det kan være en meget stor opgave atundervise i udlandet. Her er det underviseren, og ikkeden studerende, der skal lære at gebærde sig i en nykulturel kontekst. Og at hverken undervisernes eller destuderendes modersmål er engelsk, er endnu en udfor-dring, som der skal tages højde for (AUQA 2006).UndervisningssprogUndervisningssproget er et tredje aspekt, som uddannel-sesinstitutionerne skal tage stilling til, når de skal findebalancen mellem sammenlignelige uddannelser og lokaltilpasning. Eksempelvis kan hele den transnationaleuddannelse eller dele af uddannelsen udbydes på detlokale sprog i modtagerlandet. IGood Practice in Trans-national Education. A Guide for New Zealand Providers(2007) påpeges det imidlertid, at undervisningen på det

På udbuddene i udlandet anvender The University ofNottingham dog primært lokale undervisere, dvs. under-visere fra modtagerlandet, og internationale undervisere,dvs. udlændinge som rekrutteres til at undervise påcampusserne. Kun en mindre del af underviserne ersendt af sted hjemme fra den bevisudstedende instituti-on.Det britiske universitet University of Kent i Bruxelles harvalgt at have en blanding af internationale undervisereog undervisere, der bliver fløjet ind fra universitetetscampus i England. Universitetet har valgt denne forde-ling af undervisere, da man gerne vil have en tæt relationtil campussen i England.

lokale sprog stiller højere krav til den bevisudstedendeinstitution af primært tre grunde.For det første er det meget sværere for den bevisudste-dende institution at kontrollere, om de studerende opnåret tilsvarende læringsudbytte. For det andet er det megetsværere at kontrollere kvaliteten af den undervisning,den lokale partner står for, hvis man ikke kan forståsproget. For det tredje kan der være en forventning om,at studerende, der har læst på en transnational uddan-nelse, kan engelsk, uanset hvor den studerende hartaget uddannelsen. Derfor vælger mange af de newzea-landske uddannelsesinstitutioner at angive på eksamens-beviset, hvis uddannelsen ikke er foregået på engelsk(Ziguras 2007). Forventningen om, at de studerende kanengelsk, vil muligvis være mindre, hvis danske institutio-ner udbyder uddannelser, men det er ikke givet, når derer tale om transnationale uddannelser.Institutionerne kan også vælge at udbyde hele eller deleaf den transnationale uddannelse på engelsk i modtager-landet. IfølgeGood Practice in Transnational Education.A Guide for New Zealand Providers(2007) skal uddan-nelsesinstitutionerne imidlertid være opmærksomme på,at dette kan kræve mere af dem, end når de gennemfø-rer undervisning på engelsk i New Zealand (afsenderlan-det). Udenlandske studerende, som studerer i New Zea-land, vil nemlig typisk forbedre deres engelskkundskabergennem integration i samfundet. Mens lokale studeren-de på transnationale uddannelser, der udbydes i lande,der ikke er engelsksprogede, kun vil høre og tale engelski undervisningen og derfor ikke forbedrer deres engelskkundskaber i samme grad. Nogle uddannelsesinstitutio-ner vælger derfor at stille højere krav til de lokale stude-rendes engelskkundskaber eller at tilbyde et engelskkur-sus i begyndelsen af uddannelsen, som præsenterer

Den australske kvalitetssikringsinstitution TEQSA hareksempelvis påpeget et problem med gennemførelse afundervisningsevaluering blandt de studerende på udbudi udlandet. Her har TEQSA erfaret, at de lokale samar-bejdspartnere ikke altid har samme normer for, hvordanman indsamler og behandler evalueringer fx i forhold tilanonymitet. Det kan betyde, at kvaliteten af undersøgel-serne bliver betydeligt forringet (Ziguras 2007).Kvalitetssikring af transnationale uddannelser er nogetandet – og typisk mere – end af nationale uddannelser.Ved transnationale uddannelser er der en risiko for, atuddannelsesinstitutionerne undervurderer arbejdet medat kvalitetssikre deres transnationale uddannelser ogkravene om ekstern kvalitetssikring fra både afsender-land og modtagerland.Ikke nok at gøre, som institutionen plejerUNESCO og APQN (2006) påpeger, at det ofte ikke ertilstrækkeligt blot at overføre det nationale kvalitetssik-ringssystem eller overlade arbejdet til værtsinstitutioner iudlandet.Kompleksiteten i at udbyde uddannelser i et andet land,typisk i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner,og det forhold, at aktiviteten foregår langt fra den bevis-udstedende institution, indikerer i sig selv, at der erbehov for grundig kvalitetssikring af uddannelserne.En anden udfordring er at sikre, at de studerendes læ-ringsudbytte vurderes ens i modtagerlandet og i afsen-derlandet. Eksempelvis kan tidsforskelle medføre, atinstitutionen ikke kan bruge de samme eksamens-spørgsmål på udbuddet i udlandet af frygt for eksamen-snyd. Derudover kan der være forskel på, hvordan vurde-ringerne af læringsudbytte gennemføres, og hvordan detsikres, at vurderingerne er ens.I Danmark sikres et ens vurderingsniveau for de be-kendtgørelsesbelagte uddannelser gennem censorsyste-met, men det er en ganske unik konstruktion set i for-hold til andre lande. Det britiske universitet The Universi-ty of Nottingham sikrer et ens vurderingsniveau ved atsende alle test, eksamensresultater og kursusgodkendel-se mv. fra campusserne i Malaysia og Kina til hovedcam-pussen i Storbritannien, hvor de bliver konfirmeret afexam boards.

Opmærksomhed på dobbelte kravTransnationale uddannelser vil ofte være dækket af bådeafsenderlandet og modtagerlandets kvalitetssikringskrav.Det er derfor vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne un-dersøger, om de kan leve op til kvalitetssikringskravene ibegge lande, og om der evt. kan være modsatrettedekrav, inden de går i gang med transnationale uddannel-ser.Webster University i Holland er et eksempel på en institu-tion, der er dækket af dobbelte krav. Webster Universitytackler udfordringen ved at forsøge at leve op til beggekrav:”We did have to make considerable changes in thecurriculum in order to get the Dutch accreditation.For example we had to include internship whichwas never mandatory before, we had to complywith the study load in the Netherlands and we hadto make various courses mandatory. It’s like doingthings ‘on top’. This we need to do for the Ameri-can accreditation and this we need to do for theDutch accreditation.”Professor Dr. Jean Paul van Marissing, Director, Webster Uni-versity, Leiden, Holland

Det fremgår af det danske lovgrundlag om transnationa-le uddannelser, at de danske myndigheder ikke førertilsyn med kvaliteten af de transnationale uddannelser,da disse kun kan udbydes som indtægtsdækket virksom-hed. Hermed påhviler der uddannelsesinstitutionerne etsærligt kvalitetssikringsansvar, hvis de vil udbyde uddan-nelser i udlandet. I kriterierne for akkreditering af udbudi udlandet fremgår det da også, at der stilles særlige kravtil kvalitetssikringen (kriterium 1). Det danske lovgrund-lag bliver uddybet senere i guiden.CENTRALE SPØRGSMÅL

KvalitetssikringUddannelsesinstitutioner kan med fordel diskuterefølgende spørgsmål, inden de igangsætter trans-nationale uddannelser:••Hvordan vil I sikre, at kvaliteten af jeres ud-dannelser i udlandet og i Danmark er ens?Hvordan vil I sikre, at interne og eksterneinteressenter inddrages i kvalitetssikringen iudlandet, hvor der kan være andre normer ogkulturer?•Hvordan vil I sikre ens vurderingsmetoder vedeksaminer gennemført i Danmark og i udlan-det, hvor der fx ikke er tradition for eksterncensur?•Hvilke særlige regler i modtagerlandet er detvigtigt at være opmærksom på, fx i forhold tilautorisationsgivende uddannelser?

Da den amerikanske akkreditering er mindre detaljeori-enteret end den hollandske, er det muligt for WebsterUniversity at leve op til akkrediteringskravene i Hollandinden for rammerne af den amerikanske akkreditering.Det kan dog stadig være en kompliceret og tidskræven-de opgave at leve op til akkrediteringssystemer i beggelande.Derudover kan der også være tilfælde, hvor uddannel-sesinstitutionerne står over for modsatrettede krav frahenholdsvis afsenderlandet og modtagerlandet (AUQA2006). Det gjorde sig eksempelvis gældende for Universi-ty of Kent, da det søgte om at få de uddannelser, derblev udbudt i Bruxelles, akkrediteret af den hollandskeog flamske kvalitetssikringsinstitution NVAO. I den for-bindelse var det en længerevarende proces at få afklaret,hvordan universitetet skulle leve op til både de britiskekrav om antallet afcreditsog NVAO’s krav til antallet afECTS-point. Det er derfor afgørende, at uddannelsesin-stitutionerne undersøger, om der kan være modsatrette-de krav i henholdsvis afsenderlandet og modtagerlandet,inden de går i gang med transnationale uddannelser.

Øget kvalitetssikringThe University of Nottingham har en fælles kvalitetsmanual, somdækker alle universitetets campusser, og alle kvalitetssikringsak-tiviteter styres fra hovedcampussen i Storbritannien. Kvalitetssik-ringsprocedurer, som er nødvendige på campusserne i udlandet,indarbejdes i den fælles kvalitetsmanual og håndhæves på allecampusserne – i både Malaysia, Kina og Storbritannien. Dervedskal alle campusserne leve op til flere kvalitetssikringskrav endblot dem, der gælder i det land, hvor campussen er placeret(QAA 2010a).The University of Nottingham er også dækket af dobbelte krav,når det gælder ekstern kvalitetssikring. Eksempelvis bliver uni-versitetets campus i Malaysia (UNMC) kvalitetssikret både af denbritiske kvalitetssikringsinstitution Quality Assurance Agency forHigher Education (QAA) og af den malaysiske kvalitetssikringsin-stitution Malaysian Qualifications Agency (MQA). I 2010 gen-nemførte QAA et institutionelt casestudie om UNMC som en delaf en auditering af britiske udbydere i Malaysia (QAA 2010b).UNMC bliver derudover løbende kvalitetssikret af MQA, somvurderer universitetets interne kvalitetssikringssystem. MQA’skvalitetssikring har endda tidligere været mere omfattende, endThe University of NottinghamThe University of Nottingham er et britisk universitetmed hovedcampus i Nottingham. The University ofNottingham begyndte som en skole for voksne i 1798. I1881 blev institutionen til et University College og fiksidenhen i 1948 tildelt status af universitet (QAA2010a). Universitetet har campusser i Storbritannien,Kina og Malaysia og har mere end 42.000 studerende(www.nottingham.ac.uk).FAKTABOKSden er nu. I 2009 ansøgte The University of Nottingham MQAom selvakkrediteringsstatus og gennemgik en auditeringspro-ces, der resulterede i, at universitetet fik selvakkrediteringssta-tus. Det betød, at det ikke længere var nødvendigt, at MQAskulle akkreditere hver enkelt uddannelse, men kunne nøjesmed at vurdere universitetets interne kvalitetssikringsprocesser(QAA 2010a).

derved styrke deres muligheder for at eksportere deresuddannelser til udlandet. Begrænsningerne i lovgivnin-gen gælder særligt for de erhvervsrettede videregåendeuddannelsesinstitutioner, da de danske universiteter ikkeer underlagt krav om, at uddannelsen allerede udbydes iDanmark.2. Risiko for dobbelt kvalitetssikringDe lovgivningsmæssige rammer for udbud i udlandetstiller krav om, at en uddannelse, der skal udbydes iudlandet, skal akkrediteres i Danmark. Kravet er på denene side med til at sikre, at uddannelsen er af tilstrække-lig kvalitet, men kan på den anden side også medføre enekstra omkostning for uddannelsesinstitutionen, hvismodtagerlandet også stiller krav om national kvalitetssik-ring af uddannelsen. Denne form for dobbelt kvalitetssik-ring kan undgås ved at koordinere den nationale kvali-tetssikring mellem kvalitetssikringsinstitutioner i afsen-der- og modtagerlandet.3. Stor opgave for små institutionerAt udbyde uddannelser i udlandet er en stor opgave formange danske uddannelsesinstitutioner. Ud over defaglige udfordringer i at levere en uddannelse af højkvalitet i en anden kultur og langt fra den bevisudste-dende institution er der mange politiske, administrativeog kommercielle udfordringer. Det kræver stor indsigt i

1. Begrænsede muligheder for lokal tilpasningDe nuværende lovgivningsmæssige krav om, at de er-hvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner kunkan udbyde uddannelser i udlandet, som er godkendt tiludbud i Danmark, er med til at begrænse uddannelsesin-stitutionernes muligheder for at udbyde uddannelser iudlandet, der er tilpasset lokale forhold i modtagerlan-det. På samme vis er lovgivningens krav om en maksimaltilpasning på 30 ECTS-point ved professionsbachelorud-dannelser og 15 ECTS-point ved erhvervsakademi-, di-plom- og videregående voksenuddannelser med til atbegrænse uddannelsesinstitutionernes muligheder for atudbyde uddannelser, som er tilpasset lokale forhold iudlandet. Et fokus på uddannelser af sammenligneligkvalitet, frem for sammenlignelige uddannelser i Dan-mark og udlandet, ville styrke uddannelsesinstitutioner-nes muligheder for lokal tilpasning til modtagerlandet og

Udenlandske uddannelser i Danmark5. Svært at rekruttere danske studerende til uden-landske uddannelserDanske studerende der ønsker at tage en uddannelse iudlandet kan under visse omstændigheder få SU og fådækket studieafgiften af det offentlige. Ønsker de stude-rende derimod at tage en udenlandsk uddannelse iDanmark, hvor den udbydes af en af de danske uddan-nelsesinstitutioner, skal de selv betale, og uddannelsen erikke SU-berettiget. Der kan være studerende, som øn-sker en internationalt orienteret uddannelse, men somikke ønsker at flytte til udlandet. Her er udenlandskeuddannelser udbudt i Danmark en oplagt mulighed. Derkunne derfor med fordel ses på mulighederne for, at destuderende kan medbringe deres midler til udenlandskeuddannelser i Danmark, samtidig med at det sikres, atuddannelserne er relevante for det nationale arbejds-marked.

4. Udenlandske uddannelser er ikke registreret iDanmarkUdenlandske uddannelser udbudt i Danmark er ikkereguleret af de danske myndigheder. Hvis de studerendeefter endt uddannelse ønsker at anvende deres kvalifika-tioner i Danmark, kan de søge om at få uddannelsenanerkendt af Styrelsen for Universiteter og Internationali-sering. Udfordringen herved er, at det er den studeren-de, der har ansvaret for at få uddannelsen anerkendt, istedet for den danske institution, som udbyder uddan-nelsen. Fra politisk side kunne man derfor undersøge,hvordan udenlandske uddannelser udbudt i Danmarkkunne reguleres. Dette kunne fx ske, ved at udbydere afudenlandske uddannelser lader uddannelserne registrerei Danmark, hvis de kan dokumentere, at uddannelsen eren national godkendt kvalifikation i afsenderlandet.Dette kunne være med til at sikre kvaliteten af de uden-landske uddannelser.

1. Begrænsede muligheder for lokal tilpasningsom på balancen mellem sammenlignelige uddannelserog lokal tilpasning, fremhævede vi, hvorfor det er nød-vendigt med sammenlignelig kvalitet og samtidig lokaltilpasning, samt hvordan uddannelsesinstitutionerne kanhåndtere udfordringen. I dette afsnit vil vi udfolde, hvor-dan myndigheder kan forholde sig til problemstillingen.Sammenlignelig kvalitetMyndighederne i de bevisudstedende lande har ifølgeUNESCO og OECD’s retningslinjer (2005) et ansvar forog en interesse i at sikre, at uddannelser i udlandet er afsammenlignelig kvalitet med uddannelser i hjemlandet.Interessen beror særligt på, at institutionernes – og iforlængelse heraf også landets – ry som leverandør afuddannelser ellers risikerer at blive skadet.De australske myndigheder, som har en længere traditi-on for, at institutionerne udbyder uddannelser i udlan-det, har derfor også opsat regler på området. Der ersåledes bl.a. krav om, at de bevisudstedende institutionerhar en kvalitetssikringsprocedure, der kan sikre, at kvali-teten i udlandet svarer til kvaliteten på institutionernesuddannelser i hjemlandet, at underviserne har kvalifikati-oner svarende til institutionerne i hjemlandet og at der er

Den bevisudstedende institution bør sikre, både at denstransnationale uddannelser er af sammenlignelig kvalitetmed institutionens øvrige uddannelser i hjemlandet, ogat uddannelserne tager højde for lokale forhold i modta-gerlandet. Det fremgår af UNESCO og OECD’sGuide-lines for Quality Provision in Cross-border Higher Educa-tion(2005). Balancen mellem sammenlignelige uddan-nelser og tilpasning til lokale forhold er svær for bådeuddannelsesinstitutioner og myndigheder. Skal der ek-sempelvis tages udgangspunkt i afsenderlandets eller imodtagerlandets lovgivning i curriculum for en merkantiluddannelse, der udbydes i udlandet? Skal casene i un-dervisningsmaterialet omhandle virksomheder i afsender-landet eller i modtagerlandet?I anbefaling 4 til uddannelsesinstitutioner, Vær opmærk-

tilstrækkelige faciliteter og ressourcer til at udbyde ud-dannelserne (Sakamoto 2011).I Storbritannien imødegår man udfordringen med atsikre uddannelser af sammenlignelig kvalitet ved at an-vende det samme interne vurderingssystem i udlandet,som også anvendes hjemme. Eksamensresultater ogprøver bliver typisk sendt til den bevisudstedende institu-tion, hvor det bliver vurderet, om de lever op til normalekvalitetskrav. Australske og newzealandske institutionerbruger i høj grad samme system, da man i disse landebygger på en angelsaksisk uddannelsestradition. Defleste andre europæiske lande, undtagen Danmark, harderimod ikke et system med eksterne censorer, som kanvære med til at sikre denne sammenlignelighed (Camp-bell 2000).De danske uddannelsesinstitutioner har en særlig udfor-dring, når det drejer sig om at sikre ens kvalitet på ud-dannelser hjemme og i udlandet. Det skyldes, at deteksterne censorsystem sikrer sammenlignelig kvalitet foruddannelserne i Danmark, og at institutionerne derforikke selv har tradition for at sikre sammenlignelig kvalitetpå deres forskellige uddannelser, som man har inden forde angelsaksiske uddannelsessystemer.Lokal tilpasningSamtidig med at myndighederne bør sikre, at institutio-ner, der udbyder uddannelser i udlandet, udbyder ud-dannelser af sammenlignelig kvalitet, anbefaler UNESCOog OECD (2005), at der er plads til lokal tilpasning afuddannelser. Den lokale tilpasning skal sikre, at uddan-nelserne er relevante og til størst mulig gavn for de loka-le studerende. Derudover er der en risiko for, at modta-gerlandene oplever det som ”kulturel imperialisme”, hvisikke den bevisudstedende institution tilpasser sine ud-dannelser.

De danske universiteter har mulighed for at udarbejdenye uddannelser, hvis de vil udbyde uddannelser i udlan-det. Det giver dem god mulighed for at sikre lokal rele-vans. De danske erhvervsrettede videregående uddannel-sesinstitutioner oplever derimod rammerne for lokaltilpasning som snævre, da de kun kan udbyde eksiste-rende danske uddannelser.Der er især to typer af begrænsninger i forhold til deteksisterende lovgrundlag. En professionsbacheloruddan-nelse kan kun tilpasses med op til 30 ECTS-point, og enerhvervsakademiuddannelse, en videregående voksen-uddannelse og en diplomuddannelse kan kun tilpassesmed op til 15 ECTS-point. Vores interview peger på, atde henholdsvis 30 og 15 ECTS-point ikke nødvendigvis ernok til at sikre uddannelsernes relevans lokalt.Det gælder eksempelvis for de uddannelser, som NielsBrock udbyder i Kina i samarbejde med kinesiske univer-siteter, som udsteder eksamensbeviserne. Uddannelserneindeholder obligatoriske kinesiske elementer, som allekinesiske uddannelser skal indeholde, fx militærtræningog grundlæggende hygiejne. Disse elementer er tilrette-lagt sideløbende med de faglige elementer i uddannel-sen og udgør mere end henholdsvis 30 og 15 ECTS-point.Vores interviewmateriale peger også på en anden be-grænsning for lokal tilpasning. Institutionerne oplever, atder er meget specifikke krav for rammer og indhold i enrække uddannelsers bekendtgørelser, fx bekendtgørel-serne for lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannel-serne. Krav, som i praksis vil gøre det meget svært atudbyde uddannelserne i udlandet.

For uddannelsesinstitutionerne kan det opleves som enbarriere, hvis de skal leve op til kvalitetssikringskrav frabåde modtagerland og afsenderland. Særligt hvis krave-ne er modstridende. Modsat kan det også være en ud-fordring, hvis ingen af landene kvalitetssikrer uddannel-serne, da det giver frit spil for dårlige udbydere af ud-dannelse. Internationale organisationer som UNESCO ogOECD (2005) påpeger da også i deres retningslinjer forkvalitetssikring af transnationale uddannelser, at myn-dighederne i højere grad bør koordinere kvalitetssikrin-gen nationalt og internationalt.Ifølge UNESCO og APQN (2006) er ekstern kvalitetssik-ring af transnationale uddannelser i udlandet et ret nytfelt, hvor kvalitetssikringsmetoderne stadig er underudvikling. Metoderne til kvalitetssikringen af transnatio-nale uddannelser i udlandet har i flere tilfælde væretudviklet ad hoc, fx som konsekvens af opståede proble-mer, og er ikke nødvendigvis særlig velegnede til atvurdere udbud i udlandet.Ved transnationale uddannelser i udlandet er det ikkenemt at afgøre, hvordan kvalitetssikring skal foregå. Børmyndighederne i afsenderlandet eksempelvis kun kvali-tetssikre uddannelser, der i forvejen kvalitetssikres natio-nalt eller er udbudt på anerkendte uddannelsesinstituti-oner, eller bør kvalitetssikringen dække alle uddannelsereller ingen uddannelser?Dobbelt kvalitetssikring – et udbredt fænomenUNESCO og OECD (2005) anbefaler, at myndighederneopretter kvalitetssikringssystemer for transnationaleuddannelser, der tager højde for, at transnationale ud-dannelser altid involverer et afsenderland og et modta-gerland, så systemet tager højde for den kompleksitet,som dette medfører. Mange landes kvalitetssikringssy-stemer tager dog stadig ikke højde for dette, og derforer dobbelt kvalitetssikring et udbredt fænomen.I Storbritannien kvalitetssikres uddannelsesinstitutioner,som udbyder offentligt anerkendte uddannelser, af denbritiske kvalitetssikringsinstitution Quality AssuranceAgency for Higher Education (QAA). De britiske uddan-nelsesinstitutioner skal selv melde sig ind i QAA og beta-le medlemsgebyr, men det kræves, at alle offentligt

finansierede uddannelsesinstitutioner tilmelder sig, lige-som det er et krav for privat finansierede uddannelsesin-stitutioner, der kan udstede britiske eksamensbeviser. Pånuværende tidspunkt er alle offentligt finansierede ud-dannelsesinstitutioner tilmeldt QAA, og det sammegælder for enkelte privat finansierede uddannelsesinsti-tutioner. Det britiske system sikrer dermed, at alle ud-dannelsesinstitutioner, der udsteder engelske eksamens-beviser, er dækket af ekstern kvalitetssikring (UNESCOog APQN 2006).De britiske uddannelsesinstitutioner kvalitetssikres gen-nem såkaldteinstitutional reviews.I sådanne reviews serQAA på alle institutionens uddannelsesaktiviteter – ogsåaktiviteter i udlandet. En del britiske uddannelsesinstitu-tioner har haft uddannelsesaktiviteter i udlandet gennemen længere årrække, og QAA har gennemført adskilligevurderinger af uddannelsesinstitutioner, der udbyderuddannelser i udlandet. Samtidig med at de britiskeuddannelsesinstitutioner bliver kvalitetssikret af QAA,bliver mange af dem også kvalitetssikret af modtager-landets kvalitetssikringsinstitution. Det gælder eksempel-vis for The University of Nottingham, som udbyder ud-dannelser i Kina og Malaysia.Det amerikanske universitet Webster University i Leidener også dækket af dobbelt kvalitetssikring. WebsterUniversitys uddannelser skal således leve op til bådekravene i den amerikanske akkreditering og kravene iden hollandske akkreditering. Da den amerikanske ak-kreditering er mindre detaljeorienteret end den holland-ske, er det muligt for Webster University at leve op tilakkrediteringskravene i Holland inden for rammerne afden amerikanske akkreditering. Ud over at det kan væretidskrævende og kompliceret at skulle leve op til dobbel-te krav, kan der også være tilfælde, hvor uddannelsesin-stitutionerne står over for modsatrettede krav fra hen-holdsvis afsenderlandet og modtagerlandet (AUQA2006). Det gjorde sig eksempelvis gældende for Universi-ty of Kent, da det søgte om at få sine uddannelser ud-budt i Bruxelles akkrediteret af den hollandske og flam-ske kvalitetssikringsinstitution NVAO. Her var det enlængerevarende proces at få afklaret, hvordan universite-tet skulle leve op til både de britiske krav om antallet afcredits og NVAO’s krav til antallet af ECTS-point.De danske erhvervsrettede videregående uddannelsesin-stitutioner kan også komme til at stå over for dobbeltkvalitetssikring. I Danmark er retten til at udstede eksa-mensbeviser for erhvervsrettede videregående uddannel-ser i udlandet nemlig reguleret gennem et offentligtmyndighedsgodkendelsessystem, hvor uddannelserne

skal akkrediteres positivt af Akkrediteringsrådet.5Ud-dannelserne skal akkrediteres i Danmark, uanset om deogså bliver kvalitetssikret i modtagerlandet.6I inter-viewene med uddannelsesinstitutioner pegede flereinstitutioner på, at det at leve op til kvalitetssikringskrav ito lande ud over at være kompliceret også medfører enøget udgift. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutionerskal nemlig selv afholde udgifterne til akkreditering af deuddannelser, de vil udbyde i udlandet. Det kan væreomkostningsfuldt, da uddannelsesinstitutionen skalbetale en kvalitetssikringsinstitution for at udarbejde enakkrediteringsrapport. Dette indebærer bl.a. eksternkvalitetssikring med inddragelse af eksperter, der skalvurdere udbuddet, og besøg på den modtagende ud-dannelsesinstitution i udlandet. Derudover skal uddan-nelsesinstitutionen betale et gebyr for Akkrediteringsrå-dets behandling af ansøgningen.KoordineringDer er ofte mange offentlige instanser involveret i kvali-tetssikring og akkreditering i både afsender- og modta-gerland. Derfor anbefaler UNESCO og OECD (2005)også, at myndigheder i højere grad koordinerer kvalitets-sikringen mellem offentlige instanser i landene.Der er flere spirende koordineringstiltag. Eksempelvis erflere europæiske kvalitetssikringsinstitutioner gået sam-men i netværket the European Consortium for Accredita-tion in higher education (ECA), som arbejder med gensi-dig anerkendelse af kvalitetssikringsvurderinger.7Derud-

over er der oprettet et europæisk register for kvalitetssik-ringsinstitutioner, the European Quality Assurance Regi-ster for Higher Education (EQAR), som arbejder for atforbedre gennemsigtighed og tillid i kvalitetssikring afvideregående uddannelser. For at blive optaget i EQARskal kvalitetssikringsinstitutionerne dokumentere, at dearbejder efter de fælleseuropæiske standarder og ret-ningslinjer for kvalitetssikring,Standards and Guidelinesfor Quality Assurance in the European Higher EducationArea.8Koordinering mellem lande og mellem forskellige instan-ser kan foregå på mange måder. Overordnet kunne manforestille sig en model, hvor der i første omgang blevtaget stilling til, om uddannelsen er kvalitetssikret af enkvalitetssikringsinstitution, der er optaget i EQAR eller påanden vis anses for internationalt anerkendt. Herefterkunne man tage stilling til om kvalitetssikringen i afsen-derlandet er tilstrækkeligt dækkende eller om der evt. erbehov for supplerende kvalitetssikring i modtagerlandet.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsersendte 29. oktober 2012 et lovforslag i høring, som kan få betydning forden eksterne kvalitetssikring af udbud af uddannelser i udlandet (Lov omakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner).6Der er udarbejdet en vejledning til akkreditering af udbud i udlandet,som uddannelsesinstitutionerne skal følge, når de ansøger om at få enuddannelse akkrediteret. Uddannelsesinstitutionen kan kun søge omakkreditering af et uddannelsesudbud, hvor uddannelsen allerede ergodkendt i Danmark. Som et sidste led i akkrediteringsprocessen skaluddannelsesministeren godkende det uddannelsesudbud, som Akkredite-ringsrådet har akkrediteret positivt.7www.ecaconsortium.net

mationer, fx markedsanalyser og markedsføringsmateria-le.9Komplekse internationaliseringsaktiviteterDe danske uddannelsesinstitutioner oplever, at nogle afde væsentligste barrierer for at komme i gang medtransnationale uddannelser er deres manglende erfaringmed mere komplekse internationaliseringsaktiviteter ogøkonomiske udfordringer.En del institutioner har allerede erfaring med internatio-naliseringsaktiviteter som eksempelvis udveksling afstuderende, mens kun ganske få har erfaringer medmere komplekse aktiviteter som at udbyde dele af ellerhele uddannelser i udlandet. Institutionerne efterspørgerderfor viden om etableringsmodeller og selskabskon-struktioner samt juridisk rådgivning.De økonomiske udfordringer handler om, at eksport afuddannelser kræver ressourcer til at igangsætte uddan-nelserne og kommerciel viden om og erfaring med,hvordan man driver en forretning. Mange af institutio-nerne vurderer selv, at de mangler begge dele. Lovgiv-ningen fastsætter, at udbud i udlandet skal gennemføresefter reglerne for indtægtsdækket virksomhed eller i enselskabskonstruktion, og aktiviteterne i udlandet må ikkegive et akkumuleret underskud fire år i træk. Ifølge in-formanterne i fokusgruppeinterviewet medfører detteforhold, at uddannelsesinstitutionerne i praksis skal haveoparbejdet et overskud af likvide midler gennem ind-tægtsdækket virksomhed, inden de går i gang med atfinansiere etableringen af uddannelserne i udlandet.Når uddannelsesinstitutionerne mangler viden om ogerfaring med at drive uddannelser som en forretning, erde nødt til at købe rådgivning eksternt. Det kræver eks-tra ressourcer og lægger et yderligere økonomisk pres påuddannelsesinstitutionerne ud over udgifterne til igang-sættelse af uddannelserne.Et eksempel på, hvordan myndighederne gennem enkoordineret indsats kan støtte institutionerne, er Sino-Danish Center for Education and Research (SDC). SDC eret samarbejde mellem de danske universiteter, Uddan-nelsesministeriet, Graduate University of the ChineseAcademy of Sciences (GUCAS) og Chinese Academy ofSciences (CAS). Samarbejdet giver universiteterne enunik mulighed for at træde ind på det kinesiske uddan-nelsesmarked. Ud over at man fra politisk side kan åbnenogle døre for samarbejde med kinesiske institutioner,

At udbyde uddannelser i udlandet er en stor og kom-pleks opgave. Ud over at uddannelsesinstitutionerne skalkunne levere fagligt solide uddannelser, kræver opgavenogså stor indsigt i fremmede markeder og kulturer oggerne dybdegående erfaring med komplekse internatio-naliseringsaktiviteter. Førstnævnte del af opgaven har dedanske institutioner mange års erfaring med, mens dekun har sparsom indsigt i og få erfaringer med sidst-nævnte. Hvis man fra politisk side ønsker at fremmeudbud af danske uddannelser i udlandet, er der derforgrund til at overveje og undersøge, hvordan institutio-nerne kan støttes gennem en koordineret indsats.Fremmede markeder og kulturerInden uddannelsesinstitutionerne vælger at igangsætteuddannelser i udlandet, er det afgørende, at de kenderde markeder, de træder ind på. Det gælder bl.a. efter-spørgslen, konkurrencen og de politiske og kulturelleforhold i de potentielle modtagerlande. Derudover kræ-ver valget af modtagerland også typisk dybdegåendeindsigt i uddannelsessystemet i det pågældende land.Denne viden kan uddannelsesinstitutionerne ofte tilegnesig gennem grundige analyser og dialog med relevanteinteressenter i de potentielle modtagerlande. Eksempel-vis har professionshøjskolen VIA University College (VIA) i2011 etableret et kontor i Chengdu i Sichuan Provinsen iKina med henblik på bl.a. at undersøge mulighedernefor at udbyde uddannelser.Udfordringen er, at det typisk vil være omkostnings-tungt, og at der derved er en risiko for, at den enkelteinstitution kommer til at bruge mange ressourcer på atindsamle generel information, som i princippet kunnekomme en bredere kreds af institutioner til gavn.Education New Zealand er et ambitiøst eksempel på,hvordan myndigheder kan støtte institutioner, der ønskerat udbyde uddannelser i udlandet. Education New Zea-land er en offentlig institution, som skal promoverenewzealandske uddannelser i udlandet. På institutionenshjemmeside kan institutioner, der ønsker at udbydeuddannelser i udlandet, finde en række relevante infor-

DANSKE UNIVERSITETERS UDBUD AF UDDANNELSER I UDLANDETDe danske universiteter udbyder i dag uddannelser i Kina isamarbejde med et kinesisk universitet. Det er Danmarks hidtilstørste og mest ambitiøse tiltag inden for transnationale uddan-nelser.LovgrundlagI 2009 blev det muligt for universiteterne at udstede eksamens-beviser for udbud af uddannelser i udlandet (med lov nr. 538 af12.6.2009, som senere er indarbejdet i universitetsloven (LBK nr.652 af 24.6.2012). Af loven fremgår det, at uddannelserne skalkvalitetssikres enten i Danmark efter lov om Akkrediteringsinsti-tutionen for videregående uddannelser eller i udlandet efterudenlandske kvalitetssikringssystemer. Det fremgår desuden, athvert enkelt uddannelsesudbud skal kvalitetssikres. Universite-terne kan vælge, hvilken kvalitetssikringsinstitution der skalforetage kvalitetssikringen. Der er dog krav om, at kvalitetssik-ringsinstitutionen skal være optaget i European Quality Assuran-ce Register for Higher Education (EQAR) eller på anden vis væreinternationalt anerkendt. Den endelige godkendelse af uddan-nelsen foretages af Akkrediteringsrådet i de tilfælde, hvor Ak-krediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen. I de tilfælde,hvor kvalitetssikringen er foretaget af en udenlandsk kvalitetssik-ringsinstitution, foretages den endelige godkendelse af uddan-nelsen af ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser.•••De danske universiteter har sammen med GraduateUniversity of the Chinese Academy of Sciences (GUCAS)etableret et nyt uddannelsescenter i Beijing. De stude-rende får et eksamensbevis fra både det danske univer-sitet og det kinesiske samarbejdsuniversitet. Fra 2012udbydes der fire danske kandidatuddannelser i Beijing:•Water and Environment: Københavns Universitet,LIFE, er ansvarlig for uddannelsen i samarbejde medDanmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Uni-versitet og Syddansk Universitet.Neuroscience and Neuroimaging: Aarhus Universi-tet er ansvarlig for uddannelsen i samarbejde medKøbenhavns Universitet og Syddansk Universitet.Public Management and Social Development:Copenhagen Business School er ansvarlig for ud-dannelsen i samarbejde med Københavns Universi-tet og Aarhus Universitet.Innovation Management: Aalborg Universitet eransvarlig for uddannelsen.Læs mere om SDC på www.gribkina.dk.SINO-DANISH CENTER FOR EDUCATION AND RE-SEARCH (SDC)

ske uddannelser (UNESCO og APQN 2006). Ved at regi-strere udenlandske udbyderes transnationale uddannel-ser har modtagerlandet mulighed for at sikre, at uddan-nelserne stemmer overens med arbejdsmarkedets behovog de nationale politikker på området.Når uddannelserne er registreret i modtagerlandet, kanmodtagerlandet også informere de studerende om,hvilke transnationale uddannelser der lever op til modta-gerlandets kvalitetskrav, og hvilke der ikke gør det. IfølgeUNESCO og APQN (2006) er det nemlig en udfordring,at der gives utilstrækkelig information om transnationaleuddannelser til de studerende. Derfor anbefaler organi-sationerne, at modtagerlandene sikrer, at de studerendeer informerede om, hvornår de vælger en uddannelses-udbyder, der er anerkendt i hjemlandet, og hvornår devælger en udbyder, der ikke er det. Fra modtagerlandetsperspektiv kan det desuden være en udfordring, at destuderende fejlagtigt kan tolke massive markedsførings-kampagner og en international profil som værende ligmed god kvalitet (COL og UNESCO 2006).I New Zealand har den nationale kvalitetssikringsinstitu-tion New Zealand Qualifications Authority (NZQA) ek-sempelvis en liste over uddannelsesinstitutioner. Her kande studerende se, om uddannelsesinstitutionen er dæk-ket af den offentlige kvalitetssikring, akkrediteret, regi-streret eller ingen af delene. Formålet er at beskytte destuderende mod dårlige uddannelser, uanset om de erudbudt af nationale eller udenlandske institutioner.På hjemmesiden kan udbyderne også læse om fordeleneved at lade sig registrere eller akkreditere og om, hvilkekrav det medfører. De primære gevinster ved at lade sigregistrere er, at udbyderne får mulighed for at optageinternationale studerende, og at udbyderne får ret til atsøge om dels akkreditering, dels godkendelse af kurserog dels mulighed for at tildele credits for kurserne. Kur-susgodkendelse, akkreditering og tildeling af credits erdesuden en forudsætning for, at udbyderne kan bliveberettiget til offentlig finansiering. Derudover har denationale studerende kun mulighed for at få studielån tilgodkendte og akkrediterede kurser11.Registrering i et dansk perspektivI Danmark bliver udenlandske uddannelser ikke registre-ret. Uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbydeuddannelser, kan frit gøre dette, så længe de ikke søgeranerkendelse under den danske uddannelseslovgivning.Det gælder både danske og udenlandske uddannelsesin-stitutioner.

Ifølge COL og UNESCO (2006) er en af de centrale ud-fordringer ved transnationale uddannelser, at de bevis-udstedende udbydere af transnationale uddannelse ikkeer anerkendt af modtagerlandet. Hermed menes, atudbyderne ikke er registreret, certificeret eller på andenmåde godkendt til at udbyde uddannelser i modtager-landet. Internationale organisationer som UNESCO ogCOL anbefaler derfor, at myndigheder i modtagerlandetetablerer systemer til at registrere udenlandske udbydereinden for landets grænser (COL og UNESCO 2006).Fordele ved registreringFra modtagerlandets perspektiv kan der være flere godegrunde til at registrere udbydere. For det første giver detmodtagerlandet mulighed for at sikre kvaliteten af deuddannelser, der bliver udbudt til studerende. For detandet giver det mulighed for at sikre, at de transnationa-le uddannelser er i overensstemmelse med de nationaleuddannelsesbehov og politikker. Og for det tredje giverdet modtagerlandet mulighed for at videreformidleinformation til studerende.Hvis myndighederne kræver, at udenlandske udbydere afuddannelse lader sig registrere, har de mulighed for atkontrollere, om kvaliteten af uddannelserne er i orden.Relevante kvalitetsspørgsmål kunne være, om den trans-nationale uddannelse er kvalitetssikret i hjemlandet, omden bevisudstedende institution fuldt anerkender dentransnationale uddannelse, og om den transnationaleuddannelse er anerkendt som en national kvalifikation iafsenderlandet. Eksempelvis stiller de kinesiske myndig-heder krav om, at udenlandske kvalifikationer er aner-kendt i afsenderlandet (COL og UNESCO 2006).Når udenlandske institutioner undersøger mulighedernefor at udbyde uddannelser i udlandet, undersøger deofte efterspørgslen på markedet og markedets evne til atbetale for uddannelserne. Ifølge den australske kvalitets-sikringsinstitution TEQSA er det derimod mindre almin-deligt, at afsenderinstitutionen undersøger udviklingsbe-hovet i det lokale samfund for at se, hvilke uddannelserder kan understøtte dette behov (AUQA 2006). Fra mod-tagerlandets perspektiv er der derfor ingen sikkerhed for,at det er de relevante uddannelser, der udbydes til destuderende, medmindre de selv regulerer de udenland-

De danske erhvervsrettede videregående uddannelsesin-stitutioner kan imidlertid søge om en vurdering af ikke-godkendte uddannelser på statslige institutioner. Vurde-ringen danner grundlag for en vejledende udtalelse fraEVA, som anvendes, når udlændinge fra lande uden forEU søger om midlertidig opholdstilladelse for at tage enuddannelse i Danmark. EVA har hidtil vurderet fire briti-ske videregående uddannelser udbudt på danske er-hvervsakademier. De danske uddannelsesinstitutionerskal selv ansøge om at få uddannelserne vurderet, og derer ingen sikkerhed for, at alle udenlandske uddannelser,der udbydes på statsligt godkendte uddannelsesinstituti-oner i Danmark, bliver vurderet. Lige nu udbyder danskeuddannelsesinstitutioner 10 udenlandske videregåendeuddannelser, men kun 4 af dem er blevet vurderet afEVA. De 10 uddannelser kan ses i tabel 1 på side 6.De britiske uddannelsesinstitutioner, der udbyder ud-dannelser på danske erhvervsrettede uddannelsesinstitu-tioner, bliver kvalitetssikret af den britiske kvalitetssik-ringsinstitution QAA. Men uddannelserne skal vurderes iDanmark, hvis de skal kunne danne grundlag for op-holdstilladelser til studerende fra lande uden for EU.Interviewene har vist, at der blandt uddannelsesinstituti-onerne findes den opfattelse, at dette medfører enunødvendig økonomisk byrde, når de britiske uddannel-sesinstitutioner bliver kvalitetssikret af QAA. Dertil kom-mer, at de studerende, når de er dimitteret, ofte vil søgeom at få uddannelsen anerkendt i Danmark, hvilketmedfører, at den bliver vurderet igen.COL og UNESCO (2006) påpeger, at der kan være man-ge grunde til, at modtagerlandet ikke registrerer eller påanden måde anerkender de udenlandske udbydere, fxmanglende kapacitet eller politisk vilje til at bruge res-sourcer på det. Det kan også være kompliceret at define-re, hvordan en sådan registrering skulle foregå, da der erstor forskel på de udenlandske udbydere. Nogle er un-derlagt det nationale kvalitetssikringssystem i afsender-landet, mens andre ikke er det. Nogle udbydere er priva-te virksomheder, mens andre er offentlige uddannelses-institutioner, ligesom nogle udbydere kun udbyder virtu-elle uddannelser (COL og UNESCO 2006).

Behovet for registrering af udenlandske udbydere iDanmark kan også diskuteres. I Danmark er de ordinærevideregående uddannelser gratis, og de studerende kanmodtage SU. Det er derfor mindre sandsynligt, at danskestuderende vil vælge en transnational uddannelse, somudbydes i Danmark, hvor de selv skal betale for uddan-nelsen og undvære SU, hvis de kan vælge tilsvarendeuddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem.For uddannelser inden for videre- og efteruddannelsessy-stemet vil der derimod være en større sandsynlighed for,at de danske studerende vil vælge en udenlandsk ud-dannelse, da også de danske uddannelser her typiskkræver deltagerbetaling. Eksempelvis udbydes der allere-de en række udenlandske masteruddannelser i Danmark.En yderligere fordel ved at registrere udbyderne er, atdet giver mulighed for, at modtagerlandet kan holde øjemed antallet af transnationale uddannelser og udbydere.I dag findes der eksempelvis ikke officielle tal for, hvormange udenlandske udbydere og uddannelser der er iDanmark.

5. Svært at rekruttere danske studerende til udenlandskeuddannelserHvis danske studerende ønsker at tage en uddannelse iudlandet, kan de under visse omstændigheder få SU ogfå dækket studieafgiften af det offentlige. Fx er detmuligt at få SU og udlandsstipendium til en række god-kendte kandidatuddannelser.12Vælger de studerende atstudere på en videregående uddannelsesinstitution iNorden, vil de typisk også få SU og ikke skulle betalestudieafgift.13Når de studerende tager ud i verden, erder altså åbnet for muligheden for offentlig finansiering.Hvis de studerende derimod ønsker at tage en uden-landsk uddannelse i Danmark, er reglerne mindre fleksib-le, og de studerende må undvære SU og selv betalestudieafgiften.”Vi har forsøgt at lave en nordisk bachelor. Detstrandede på, at de danske studerende ikke kunnefå SU, hvis de tog en svensk bachelorgrad i Dan-mark. Det kunne de derimod, hvis de tog toget overtil Malmø og tog samme uddannelse der.”Anya Eskildsen, direktør, Niels Brock

Når studerende vælger at studere på en udenlandskuddannelse i deres hjemland, er der stor forskel på,hvordan finansieringen foregår. Nogle lande giver til-skud, lån eller stipendier, mens andre lande lader destuderende klare finansieringen helt selv. Fordelene vedat lade de samme regler gælde for nationale og uden-landske uddannelser er, at det resulterer i et større ud-bud af uddannelser til de studerende, og det giver mu-lighed for, at studerende, der ikke ønsker at forladehjemlandet, alligevel kan få en international uddannelse.Udfordringen kan være, at de udenlandske uddannelsermåske ikke har den nødvendige kvalitet og måske hellerikke opfylder arbejdsmarkedets behov.Et større udbudIfølge UNESCO og APQN (2006) fremmer flere faktorerefterspørgslen efter udenlandske uddannelser i modta-gerlandene.Efterspørgslen kan skyldes:• Et utilstrækkeligt udbud af uddannelser på det rettekvalifikationsniveau, eksempelvis universitetsuddan-nelser• Efterspørgsel efter en større variation af uddannelserog overbygningsuddannelser• Efterspørgsel efter mere fleksible uddannelser, fx e-learning• Efterspørgsel efter udenlandske uddannelser, uden atde studerende behøver forlade deres hjemland.Efterspørgslen efter udenlandske uddannelser i Danmarker begrænset af, at der er et stort og varieret udbud afdanske uddannelser i Danmark. Dertil kommer, at detsom nævnt er gratis at tage en dansk uddannelse, og atde danske uddannelser giver de studerende adgang tilSU. Transnationale uddannelser kan dog alligevel bidragetil et større og endnu mere varieret udbud af uddannel-ser i Danmark. Udenlandske uddannelsesinstitutionerstår fx bag en del af de masteruddannelser, der udbydesi Danmark. Masteruddannelserne er imidlertid ogsåbetalingsuddannelser, og derfor er der større sandsynlig-hed for, at de studerende vil vælge en udenlandsk ud-dannelse, da de selv skal betale, uanset om de vælger endansk eller udenlandsk uddannelse.

Niels Brock ser finansieringen som en udfordring i for-bindelse med at tiltrække danske studerende til instituti-onens transnationale uddannelser, som den udbyder iDanmark. Hvis danske studerende gennemfører en ud-dannelse ved De Montfort University i Leicester, Storbri-tannien, kan de gøre det med midler fra taxametersy-stemet. Men hvis de studerende gennemfører den sam-me uddannelse i Danmark, skal de selv betale.Sikring af kvalitet og relevansHvis danske studerende skal have mulighed for at tageen udenlandsk grad ved en dansk institution, vil det, jf.de foregående afsnit, være relevant at undersøge, om deøkonomiske vilkår skal ændres – fx ved at lade de stude-rende få SU og taxametertilskud til kvalitetssikreredetransnationale uddannelser udbudt i Danmark. Der erimidlertid ingen garanti for, at udenlandske udbydereundersøger arbejdsmarkedets behov, eller for, at detteindgår som en del af den eksterne kvalitetssikring afuddannelserne fra afsenderlandets side. Man bør derforoverveje, hvordan man sikrer uddannelsernes relevansfor det danske arbejdsmarked. Fx kunne myndighedernei Danmark screene de transnationale uddannelser, sva-rende til når institutionerne søger om nye udbud aferhvervsrettede videregående uddannelser. I disse scree-ninger foretager myndighederne en vurdering af, om detansøgte udbud er hensigtsmæssigt ud fra nationale,regionale eller lokale hensyn, og om udbuddet forventesat kunne supplere eksisterende udbud af samme ellerbeslægtede uddannelser på en hensigtsmæssig og sam-fundsøkonomisk forsvarlig måde.1213

NIELS BROCKS AKTIVITETER I UDLANDETUdenlandsk institutionKina, ShanghaiShanghai Finance University (2000)UddannelseFinancial ManagementMarketing ManagementKina, ChangchunCollege of Humanities and Sciences ofNorth-East Normal University (2002)Kina, RizhaoKina, BeijingKina, WenzhouVietnam, HanoiRizhao Polytechnic (2008)Beijing Union University (2009)Wenzhou University (2009)Foreign Trade University (2010)Financial ManagementMarketing ManagementLogistics and Service ManagementInternational Sales and MarketingManagementInternational Financial Management and Wenzhou UniversityservicesFinancial Management and ServicesDe Montfort UniversityCollege of Humanities and Sciences ofNorth-East Normal UniversityRizhao PolytechnicBeijing Union UniversityBevisudstedende institutionShanghai Finance University

Kinesiske og britiske uddannelser med dansk islætNiels Brocks uddannelser i Kina og Vietnam er ikke danskeuddannelser, men derimod kinesiske og britiske uddannelser. Destuderende i Kina modtager et eksamensbevis udstedt af dekinesiske universiteter, og i Vietnam modtager de studerende eteksamensbevis udstedt af det britiske universitet De MontfortUniversity. De studerende får desuden et dansk deltagerbevis fraNiels Brock. Uddannelserne bliver kvalitetssikret gennem hen-holdsvis det kinesiske og det britiske kvalitetssikringssystem.Direktør Anya Eskildsen beskriver uddannelserne som udenland-ske, men med et dansk islæt. Det danske islæt består primært afden pædagogiske tilgang og den interne kvalitetssikring ogopstår ved, at Niels Brock leverer ca. en tredjedel af undervisernetil uddannelserne. Uddannelserne i Kina er tilpasset de kinesiskekrav til videregående uddannelser og indeholder derfor bl.a.militær træning og fag om grundlæggende hygiejne.

Niels Brock blev i 2009 kontaktet af det daværendeUndervisningsministerium med henblik på at undersøgemulighederne for et samarbejde med vietnamesiskeuddannelsesinstitutioner.Niels Brock og et team bestående af embedsmænd fraUndervisningsministeriet og Udenrigsministeriet togderefter til Vietnam. Niels Brock havde inden afrejsenudført et grundigt forarbejde og havde bl.a. gennemført enlang række videokonferencer med flere vietnamesiskeuniversiteter og udvalgt tre universiteter, som institutionengerne ville besøge i Vietnam.Under besøgene i Vietnam hilste Niels Brock på underviser-ne og de studerende, bl.a. for at finde ud af, om destuderende kunne engelsk. På baggrund af besøgenekontaktede Niels Brock det universitet, som institutionengerne ville samarbejde med, og diskuterede kontraktvilkårigennem. Niels Brock skrev foreløbigt under og inviteredeuniversitetet til Danmark, så det også havde mulighed forat lære Niels Brock bedre at kende.I januar 2010 indgik Niels Brock en aftale med Foreign

Netværk, samarbejde og politisk opbakningNiels Brocks aktiviteter i Kina begyndte i 1994. På det tidspunktgennemførte Niels Brock bl.a. kurser for kinesiske ledere i inter-nationale virksomheder og undervisning på collegeniveau påkinesiske uddannelsesinstitutioner. I 2000 oprettede Niels Brock isamarbejde med Shanghai Finance University de første fællesuddannelser. Siden hen har Niels Brock oprettet uddannelser isamarbejde med yderligere fem uddannelsesinstitutioner i Kina.Når Niels Brocks direktør Anya Eskildsen skal forklare, hvordaninstitutionen kan blive ved med at få nye samarbejdspartnere iKina, gør hun det med ét ord, ”netværk”. Ifølge Anya Eskildsener netværk af afgørende betydning i Kina, og efter mere end tiår i Kina har institutionen nu opbygget dette. I dag har NielsBrock ca.1.500 studerende i Kina.Netværk og samarbejde har også haft en afgørende betydningfor Niels Brocks aktiviteter i Vietnam. Her er det flere års samar-bejde med De Montfort University om udveksling og meritover-førsel af danske studerende, som banede vejen for samarbejdetom uddannelsen i Hanoi.

Britiske uddannelserErhvervsakademi Kolding, International Business Academy (IBC),udbyder transnationale uddannelser i samarbejde med to britiskeuniversiteter, Coventry University og London South Bank Universi-ty. De britiske universiteter udsteder kvalifikationsbeviset, og der erderfor tale om britiske uddannelser.De britiske uddannelser er ikke registreret, akkrediteret eller påanden måde anerkendt i Danmark. Uddannelserne udløser derforheller ikke dansk SU eller offentlige tilskud til de studerende. Tre afuddannelserne er imidlertid blevet vurderet af EVA med henblik påat udarbejde en vejledende udtalelse, som afgør, om uddannelser-ne kan danne grundlag for visum til udenlandske studerende. Destuderende kan efter endt uddannelse ansøge om anerkendelse afuddannelsen hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,hvis de ønsker at anvende den i Danmark.

Kvalitetssikring af uddannelserneCoventry University og London South Bank University bliverkvalitetssikret af den britiske kvalitetssikringsinstitution QAA. QAAkvalitetssikrer universiteterne genneminstitutional reviews.Her serman på institutionernes interne kvalitetssikringssystemer frem forpå den enkelte uddannelse, som man gør i de danske uddannel-sesakkrediteringer.De studerende på uddannelserne testes gennem skriftlige eksami-ner og kursusarbejder. De skriftlige eksaminer udgør ca. 70 % afden endelige karakter, mens kursusarbejderne udgør de resteren-de ca. 30 %. Eksaminerne er tretimers skriftlige test, menskursusarbejderne eksempelvis kan være afleveringsopgaver ellerprojekter. Eksaminer og kursusarbejder bedømmes af underviserefra både Erhvervsakademi Kolding og de britiske universiteter.Derudover vurderes eksaminer og kursusarbejder afexam boards,som består af repræsentanter fra de britiske universiteter, enekstern repræsentant fra et britisk universitet udpeget af QAA,lederen for uddannelsen i Kolding og undervisere på uddannelsen.Karaktererne er først gældende, når de er blevet konfirmeret afboardsene. Disse exam boards holder møderne i Kolding.

Det lykkedes Erhvervsakademi Kolding at finde udenland-ske samarbejdspartnere, og i 1995 begyndte erhvervsaka-demiet at udbyde en britisk bacheloruddannelse i samar-bejde med The Open University, Storbritannien. I dagudbyder erhvervsakademiet fem engelske uddannelser,hvoraf to udbydes som e-learning.Siden 2008 har det været muligt for danske erhvervsaka-demier at udbyde professionsbacheloruddannelser og -overbygninger. Erhvervsakademi Kolding har imidlertidvalgt at fortsætte med at udbyde de britiske bachelorud-dannelser, da de er mere eftertragtede blandt de udenland-ske studerende. Det skyldes bl.a., at en professionsbache-loruddannelse tager tre et halvt år, mens de britiske bache-loruddannelser kun tager tre år og desuden er traditionellebacheloruddannelser, hvor det er muligt at læse videre påen kandidatuddannelse.

MetodeDanske erfaringerUndersøgelsen er baseret på følgende datakilder:• En forundersøgelseDeskresearch af lovgivning og uddannelsesinstitutioner-nes hjemmesider og eksplorative interview med nøgle-personer fra det tidligere Undervisningsministeriet og dettidligere Styrelsen for International Uddannelse, en re-præsentant fra Professionshøjskolernes Rektorkollegiumog en repræsentant fra Danske Erhvervsskoler.• To gruppeinterviewInterview med fire repræsentanter fra professionshøjsko-lernes internationale netværk med deltagere fra Professi-onshøjskolen Metropol, University College Lillebælt, VIAUniversity College og University College Nordjylland.Derudover interview med tre nøglepersoner fra NielsBrock.• 19 telefoninterviewUndersøgelsen omhandler alle de uddannelsesinstitutio-ner, der fik mulighed for at udbyde uddannelser i udlan-det med lov nr. 537 af 12.6.2009. Totalundersøgelsen ergennemført med telefoninterview blandt nøglepersonerfra alle 9 erhvervsakademier, 7 professionshøjskoler, 2ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole. Informanterne har i de fleste tilfælde været lede-ren af uddannelsesinstitutionernes internationale afde-ling.Gruppeinterviewene har bidraget med dybdegåendeviden om uddannelsesinstitutionernes erfaringer med ogforestillinger om transnationale uddannelser. I inter-viewet med Niels Brock har vi fået indsigt i institutionenskonkrete erfaringer med at gennemføre uddannelser iudlandet i mere end ti år. De 19 telefoninterview harafdækket udbredelsen af transnationale uddannelser i ogfra Danmark og uddannelsesinstitutionernes generelleopfattelse af fænomenet.Undersøgelsen omhandler kun de erhvervsrettede vide-regående uddannelsesinstitutioner. Universiteter ogkunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner erikke en del af undersøgelsen. En undtagelse er faktabok-sen på side 41, der kort beskriver lovgrundlaget foruniversiteternes udbud af uddannelser i udlandet oggiver et eksempel på, hvordan danske universiteter ergået sammen om at udbyde uddannelser i Kina.

Undersøgelsen af danske erfaringer er gennemført iperioden februar-november 2011.Internationale erfaringerUndersøgelsen er baseret på følgende datakilder:• Casestudie i Holland og FlandernInterview med to repræsentanter fra den hollandske ogflamske kvalitetssikringsorganisation NVAO (Nederlands-Vlaamse Accreditatieorganisatie).Interview med to re-præsentanter fra Webster Universitys campus i Leiden,Holland. Interview med to repræsentanter fra Universityof Kents campus i Bruxelles. Interview med tre repræsen-tanter fra Hogeschool van Amsterdam og en repræsen-tant fra Stenden Hogeschool. Casestudiet blev gennem-ført august 2011.• To interviewInterview med en repræsentant fra Monash University ogmed en repræsentant fra The University of Nottingham.Begge interview er gennemført i september 2011.Interviewene i casestudiet i Holland og Flandern og deefterfølgende interview med Monash University og TheUniversity of Nottingham har givet os indsigt i britiske,amerikanske, australske og hollandske uddannelsesinsti-tutioners konkrete erfaringer med at gennemføre ud-dannelser i udlandet. Casestudiets interview med denhollandske og flamske kvalitetssikringsinstitution NVAOhar givet os et indblik i, hvordan transnationale uddan-nelser kan kvalitetssikres af eksterne aktører.

LitteraturstudieSøgning på relevant litteratur om transnational uddan-nelse i internationale tidsskrifter, på kvalitetssikringsinsti-tutioners hjemmesider, fx QAA og TEQSA og på interna-tionale organisationers hjemmesider, fx UNESCO, OECDog The Observatory on Borderless Higher education(OBHE). Udvælgelse af centrale tekster, som indeholderviden om internationale aktørers og udenlandske ud-dannelsesinstitutioners og kvalitetssikringsorganisatio-ners erfaringer med transnational uddannelse.Litteraturstudiet har bidraget med generel viden ompotentialer og udfordringer i forbindelse med transnati-onale uddannelser set fra udenlandske uddannelsesinsti-tutioners perspektiv (som både modtagere og afsendereaf uddannelser) og eksempler på intern og ekstern kvali-tetssikring af transnational uddannelse. Litteraturstudiethar også givet et indblik i omfanget af transnationaluddannelse på verdensplan og i udviklingstendenserinden for området.Litteraturstudiet er gennemført i perioden februar 2011– august 2012.Tekst og analyseGuiden er udarbejdet af evalueringskonsulent Julia Sala-do-Rasmussen og specialkonsulent Christel Sølvhjelm.

Litteraturliste• Academic Cooperation Association (ACA) (2008):Transnational education in the European context –provision, approaches and policies, GeographicalAnnex, A study produced by the Academic Coopera-tion Association on behalf of the European Commis-sion• Altbach, Philip G.; Knight, Jane (2007):The interna-tionalization of Higher Education: Motivations andRealities,i Journal of Studies in International Educa-tion 2007, 11, s. 290-305• ASHE (2012):The Private Nature of Cross-BorderHigher Education,i The Global Growth of PrivateHigher Education, s. 107-119, ASHE Higher Educa-tion Report• Australian Universities Quality Agency (AUQA)(2006):Quality Audit and Assurance for Transnation-al Higher Education,AUQA Occasional Publications,Number 10, www.auqa.edu.au• Campbell, Carolyn; Wende, Marijk van der (2000):International Initiatives and Trends in Quality Assur-ance for European Higher Education, ExploratoryTrend Report,The European Network for Quality As-surance in Higher Education• CIRIUS (2007):National strategi for markedsføring afDanmark som uddannelsesland 2007-2010,Køben-havn• Commonwealth of Learning (COL); United NationsEducation, Scientific and Cultural Organization(UNESCO) (2006):Higher Education Crossing Bor-ders: A Guide to Implications of the General Agree-ment on Trade in Services (GATS) for Cross-borderEducation, A Report Prepared for the Common-wealth of Learning and UNESCO by Jane Knight• European Association for Quality Assurance in HigherEducation (ENQA) (2009):Standards and Guidelinesfor Quality Assurance,Helsinki• Knight, Jane (2004):Internationalization Remodeled:Definition, Approaches, and Rationales,i Journal ofStudies in International Education 2004, 8: 5, s. 5-31• Knight, Jane (2007):Cross-border Higher Education:Issues and implications for quality assurance and ac-creditation,i Higher Education In The World, s. 134-146• Mcburnie, Grandt; Ziguras, Christopher (2001):Theregulation of transnational higher education inSoutheast Asia: Case studies of Hong Kong, Malaysiaand Australia,i Higher Education 42, s. 85-105• Regeringen (2006):Fremgang, fornyelse og tryghed– Strategi for Danmark i den globale økonomi(Glo-baliseringsstrategien)

Sakamoto, Robin; Chapman, David W. (2011):Cross-border Partnerships in Higher Education – Strategiesand Issues,redigeret af Robin Sakamoto og David W.Chapman, (International Studies in Higher Educa-tion), New York, RoutledgeShams, Farshid; Huisman, Jeroen (2012):ManagingOffshore Branch Campuses: An analytical Frameworkfor Institutional Strategies,i Journal of Studies in In-ternational Education 2012, 16, s. 106-127Smith, Karen (2010):Assuring quality in transnationalhigher education: a matter of collaboration or con-trol?,i Studies in Higher Education, Vol. 35, No. 7,November 2010, s. 793-806The Organisation for Economic Co-operation andDevelopment (OECD); The World Bank (2007):Cross-border Tertiary Education – A way towards capacitydevelopmentThe Quality Assurance Agency for Higher Education(QAA) (2010a):UK collaboration in Malaysia: Institu-tional case studies – University of Nottingham Malay-sia CampusThe Quality Assurance Agency for Higher Education(QAA) (2010b):Audit of overseas provision, Malaysia,Overview reportUndervisningsministeriet (2009):Flere studerende påstudie- og praktikophold i udlandet – strategi forøget udadgående mobilitet på erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelserneUNESCO; The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) (2005):Guide-lines for Quality Provision in Cross-border Higher Ed-ucationUnited Nations Education, Scientific and CulturalOrganization (UNESCO); Asia-Pacific Quality Network(APQN) (2006):UNESCO-APQN Toolkit: Regulatingthe quality of cross-border educationUnited Nations Education, Scientific and CulturalOrganization (UNESCO); Europarådet (2007):RevisedCode of Good Practice in the Provision of Transna-tional EducationWebster University (2010):2011-2012 GraduateStudies CatalogZiguras, Christopher (2007):Good Practice in Trans-national Education – A Guide for New Zealand Pro-viders, Prepared for Education New Zealand Trust

Lovgivning• Lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-bacheloruddannelser og andre love (udbud af danskeerhvervsrettede videregående uddannelser i udlan-det), LOV nr. 537 af 12.6.2009 (historisk)• Lovbekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelserog professionsbacheloruddannelser, LBK nr. 882 af8.8.2011• Lov om ændring af universitetsloven, LOV nr. 538 af12.6.2009 (historisk)• Bekendtgørelse om universiteternes internationaleuddannelsesforløb, BEK nr. 1389 af 15.12.2011(gældende)• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets-loven), LBK nr. 695 af 22.6.2011 (historisk)• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets-loven), LBK nr. 652 af 24.6.2012 (gældende)Hjemmesider• CIRIUS (2007):CIRIUS’ kriterier for anerkendelse aftransnationale uddannelser og fællesgrader,hentet31.7.2012,http://www.iu.dk/anerkendelse/baggrundsinformation-om-anerkendelse/metoder-og-begreber/transnationale-uddannelser-og-faellesgrader/transnationaluddannelse_kort.pdf• European Consortium for Accreditation in highereducation (ECA), http://www.ecaconsortium.net/,hentet 12.11.2012• European Quality Assurance Register for HigherEducation (EQAR), http://www.eqar.eu/, hentet8.11.2012

Monash University,http://www.monash.edu.au/about/history/, hentet11.10.2012Monash University,http://monash.edu/international/studyabroad/about/australian.html, hentet 11.10.2012Monash University,http://monash.edu/study/campuses/, hentet11.10.2012New Zealand Qualifications Authority,http://www.nzqa.govt.nz/studying-in-new-zealand/tertiary-education/choosing-an-educational-provider/, hentet 02.11.2012New Zealand Qualifications Authority,http://www.nzqa.govt.nz/providers-partners/registration-and-accreditation/, hentet02.11.2012Professionshøjskolen Metropol, Betty Nansen Teatretog Universität der Künste Berlin, http://www.master-i-teater.dk/Samarbejdspartnere.html, hentet12.11.2012Sino-Danish Centre for Education and Researchs ogStyrelsen for Universiteter og Internationalisering,http://www.gribkina.dk/, hentet 11.10.2012Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,http://www.iu.dk/anerkendelse/baggrundsinformation-om-anerkendelse/metoder-og-begreber/verificering-af-eksamensbeviser/ikke-anerkendte-ikke-akkrediterede-institutioner-i-danmark, hentet 12.11.2012Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,http://www.udiverden.dk/Default.aspx?ID=4757,hentet 10.9.2012Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,http://www.udiverden.dk/default.aspx?id=4725,hentet 12.11.2012Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/internationalt-samarbejde/dansk-kinesisk-samarbejde, hentet 8.11.2012Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddan-nelsesstøtte,http://www.su.dk/UDLAND/HELEUDDANNELSER/Sider/default.aspx, hentet 8.11.2012Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddan-nelsesstøtte,http://www.su.dk/udland/heleuddannelser/betingelser/udlandsstipendium/soegeifasttracklisten/Sider/default.aspx, hentet 8.11.2012Stenden University of Applied Sciences,http://www.stenden.com/en/stenden/corporate/organisation/profile/history-profile/Pages/default.aspx,hentet 11.10.2012

Stenden University of Applied Sciences,http://www.stenden.com/en/stenden/corporate/organisa-tion/profile/Facts%20and%20Figures/Pages/default.aspx, hentet 12.10.2012The University of Nottingham,http://www.nottingham.ac.uk/about/history/abriefhistoryoftheuniversity.aspx, hentet 12.10.2012University of Kent,http://www.kent.ac.uk/brussels/BSIS/about/index.html, hentet 13.10.2012University World News (2012a): International branchcampuses expanding, geopolitical landscape chang-ing, 22 January 2012,http://www.universityworldnews.com/article.php?story=20120118205237531, hentet 30.10.2012University World News (2012b): Branch campusgrowth has moved to Asia, 13 January 2012,http://www.universityworldnews.com/article.php?story=20120113083126934&query=branch+campus+growth+has+moved+to+Asia, hentet 30.10.2012Webster University, http://www.webster.nl/about-webster/quick-facts, hentet 12.10.212Webster University,http://www.webster.edu/shared/shared_aboutwebster/factsheet.pdf, hentet 12.10.2012

ISBN: 978-87-7958-684-0