BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 115: Talepapir fra samrådet den 22. januar 2013 vedr. samrådsspørgsmål J (evidens mellem antal af aktivitetstimer og øget faglighed i folkeskolen), jf. BUU alm. del

1. IndledningEfter ønske fra Merete Riisager (LA) har udvalget bedt mig svare på samråds-spørgsmål J.Spørgsmålet lyder således:”Hvad kan ministeren oplyse om evidens mellem antallet af aktivitetstimer ogøget faglighed i folkeskolen?Der henvises til undersøgelserne PIRLS og TIMMS, "Evalueringen af heldags-skoler" fra Rambøll, oktober 2012, samt artikel i Politiken den 12. december2012 "Forskere undrer sig: Undervisningsministeriet misinformerer".”Indledningsvis vil jeg for at undgå misforståelse gerne påpege, at diskussioneni forbindelse med PIRLS og TIMMS har drejet sig om sammenhængen mellemflere undervisningstimer i matematik og dansk og elevernes resultater i dissefag.Jeg vil på dette samråd også adressere sammenhængen mellem flere timer ge-nerelt og øget faglighed.2. Om PIRLS- og TIMMS-undersøgelser samt evalueringen afheldagsskolerneJeg hæfter mig ved, at der i spørgsmålet til dette samråd refereres til ”Evalue-ringen af heldagsskolerne” fra 2012. Jeg går ud fra, at det hænger sammenmed, at evalueringen i pressen har været brugt som grundlag for at konkludere,at en længere skoledag ikke styrker elevernes faglige præstationer.Jeg vil godt understrege, at de heldagsskoler, der ikke alene klarer sig bedreend de andre heldagsskoler, men også bedre end almindelige skoler med et lig-nende elevgrundlag, skiller sig ud ved bl.a. at arbejde med følgende elementer:2

Ekstra tid til projekter, udflugter m.v.Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer.Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger.Tæt kontakt mellem lærere og elever.Det fremgår af evalueringen, at ledere og lærere på heldagsskolerne vurderer,at de har bedre muligheder for at arbejde med disse elementer i en længere sko-ledag. Det vil sige, at de skoler med en længere skoledag, der udnytter den ud-videde undervisningstid optimalt, alt andet lige har bedre forudsætninger for atskabe gode faglige resultater end skoler, der ikke har en længere skoledag. Ogat de heldagsskoler, der klarer sig bedst, har arbejdet systematisk med at brugeden ekstra tid på at tilrettelægge skoledagen og undervisningen på en ny måde.Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at det, regeringen foreslår indført, er ensammenhængende skoledag. Det er ikke det samme som den heldagsskole, derrefereres til i undersøgelsen. Heldagsskolerne er helt særlige skoler, der typiskhar undervisning fra 8-16. Dertil kommer, at de hidtidige forsøg med heldags-skoler i Danmark har været placeret i socialt udsatte boligområder. Regeringenønsker at indføre en sammenhængende skoledag for alle elever – i alle dele aflandet. Det vil sige, at eleverne fra børnehaveklasse til og med 3. klasse går iskole fra kl. 8 til 14. Eleverne fra 4. til 6. klasse går i skole fra 8 til 15 og hardermed en 35 timers skoleuge. Og de ældste elever fra 7. til 9. klasse har enskoleuge på 37 timer.I forhold til TIMMS- og PIRLS-undersøgelserne og den efterfølgende diskus-sion heraf vil jeg gerne understrege, at disse undersøgelser alene siger, at deikke i deres datasæt kan påvise statistisk sammenhæng mellem elevernes fagli-ge resultater og timetallet.Dette er ikke ensbetydende med, at et øget timetal ikke vil have en positiv ef-fekt på elevernes kompetencer. Undersøgelserne har ikke været designet til atefterprøve timetallets betydning.Og det kan derfor heller ikke konkluderes, som nogen har gjort det, at regerin-gens flere timer ikke gør eleverne dygtigere. Det er der ikke belæg for.I TIMMS og PIRLS er der ikke taget højde for, at eksempelvis elever med fag-lige udfordringer tildeles flere timer. Det kan derfor ikke ud fra TIMMS ogPIRLS konkluderes, at tildelingen af flere timer ikke har en positiv effekt.

3. Sammenhængen mellem flere timer generelt og øget faglig-hedRegeringen står på et godt grundlag i forhold til forslaget om en sammenhæn-gende skoledag.Jeg vil her nævne nogle eksempler på viden på området, som I også vil få om-delt i form af et kort notat.Eksempler:Skolerådets formandskab konstaterer i 2012 i deres beretning, at evi-densgrundlaget er godt, når der ses på effekten af flere undervisningsti-mer, og at flere timer særligt synes at være en fordel for elever med ensocioøkonomisk svag baggrund. Sammenhængen mellem timer og fag-lighed er også blevet undersøgt af forsker Vibeke Myrup Jensen i 2009 i”Child Development – Perspectives from Private and Public Invest-ments”. Hun fandt en positiv sammenhæng mellem flere timer og de op-nåede faglige kompetencer i slutningen af 9. klasse i matematik.I en international kontekst ser Benjamin Hansen fra University of Ore-gon i ”School Year Lenght and Student Performance: Quasi Experimen-tal Evidence” fra 2011 en gennemgående positiv effekt ved at udvideskoleårets længde. Denne konklusion støttes af Marcotte (2007), Pischke(2007) med flere.

Effekten af flere timer bliver selvfølgelig større, hvis den undervisning, someleverne får, er af høj kvalitet, og hvis lærerne er dygtige. Det handler om at fåflere og bedre timer. Flere dårlige timer bliver man ikke dygtigere af.I OECD’s ”Quality Time for Students: Learning In and Out of School”fra 2011 fremhæves det således, at en udvidelse af skoledagen skal led-sages af kvalitet i undervisningen for at opnå bedre elevpræstationer.Professor John Hattie pointerer i 2009 i sin ”Visible learning – A synthe-sis of over 800 meta-analyses relating to achievement”, at den tid, hvoreleverne er engageret i undervisningen og lærer noget, er vigtigere enddet formelle timetal. Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitetfremhæver en lignende pointe i en artikel i Berlingske den 9. januar i år,

hvor han udtaler:”Den effektive undervisningstid – ”Time on Task” –har en meget høj effekt. Flere timer bør give mere tid til ”Time onTask”, men det handler primært om en høj bevidsthed om, hvad manbruger tiden til.”Et tysk studie af 300 heldagsskoler fra 2011 viser, at det faglige udbytteøges, når der er en tilstrækkelig høj pædagogisk kvalitet i tilbuddene(Klieme, Eckhard med flere).Dette er baggrunden for, at regeringens forslag om en sammenhængende sko-ledag ikke kun handler om flere timer. De 30, 35 og 37 timer skal være af højkvalitet.De forsøg og det udviklingsprogram, som vi lægger op til i vores folkeskoleud-spil, er en af løftestængerne til at hæve niveauet og kvaliteten af timerne. Enanden er den milliard til efteruddannelse af lærere og pædagoger og det korpsaf læringskonsulenter, som også foreslås i udspillet.De flere timer giver også mulighed for at tilrettelægge undervisningen på enanderledes måde end i dag – og i højere grad gøre brug af alternative undervis-ningsformer og forløb. Det element er afgørende for at styrke elevernes læring.Her spiller aktivitetstimerne selvfølgelig en helt central rolle. Regeringen læg-ger med disse timer op til en pædagogiske aktivitet, der kan varetages af bådepædagoger og lærere. Timerne er ikke underlagt holddannelsesreglerne, og denekstra tid – som ikke nødvendigvis kræver intensiv lærerstyring – kan brugestil at arbejde med de elementer, der har en positiv effekt på elevernes læring.Timerne skal kunne lægges fleksibelt, samtidig med at vi fra regeringens sideblandt andet vil indføre engelsk fra 1. klasse og hæve timetallet i natur/teknik.Et konkret eksempel er den læsetid, som mange skoler lægger ind i undervis-ningen i indskolingen. På nogle københavnske skoler hedder det fx ”Læsehe-stene”. Det går helt enkelt ud på, at eleverne et par gange om ugen sidder i 30eller 45 minutter og læser – og dermed træner deres læsefærdigheder. De ele-ver, der har læsevanskeligheder, sidder i mindre hold med en lærer, der støtterdem, mens de elever, der har brudt læsekoden, sidder i større grupper og læserfor sig selv.Det er et godt eksempel på en aktivitet, som ikke nødvendigvis kræver et inten-sivt lærerforbrug, og som det vil være oplagt at bruge aktivitetstimerne til. Enanderledes måde at løfte fagligheden på.

Bevægelse og motionDer kommer mere og mere viden om sammenhængen mellem motion og kon-centration, trivsel, og læringsparathed m.v.Eksempler:Blandt andet viser en svensk undersøgelse en sammenhæng mellem lo-gisk tænkning og sproglig opfattelsesevne på den ene side og bevægelsepå den anden sideDerudover viser et svensk studie af enæggede tvillinger blandt andet, atden tvilling, som er i bedst fysisk form som 18-årig, opnår en bedre lo-gisk tænkning og sproglig opfattelsesevne end den anden tvilling.Undersøgelser som denne understøtter Ministeriet for Børn og Under-visnings projekt ”Læring i Bevægelse”, der handler om at dele viden,sprede god praksis og skabe ny viden om betydningen af fysisk aktiviteti processerne omkring børn og unges læring.

En sammenligning af succesfulde skoler foretaget af professor KennethLeithwood med flere i ”How Leadership influences student learning” fra2004 påpeger, at disse skoler bl.a. er karakteriseret ved at lægge vægt påbredde og mangfoldighed i indhold og undervisningsmetoder – herunderogså på praktiske og håndværksmæssige fag. Engelske erfaringer viser,at dette også kan medføre en øget faglighed for drengene (Lindsay, G.,Muijs, D.: Challenging underachievement in boys, 2011).Det er karakteristisk for denne type undervisningsformer, at de ofte forudsættermere tid end almindelig tavleundervisning. Aktivitetstimerne vil give den eks-tra tid, der gør det muligt at gennemføre denne form for læringsunderstøttendeaktiviteter.Samspillet mellem teori og praksis kan både løfte de dygtigste elever og desvageste:Kenneth Leithwood med flere i ”How Leadership influences studentlearning” fra 2004, samt Davis og Florian i ”Teaching Strategies andApproaches for Pupils with Special Educational Needs: A Scoping Stu-dy” også fra 2004 fremhæver, at varierede læringsstrategier er særligtvigtige for elever med svag socioøkonomisk baggrund og elever medsærlige behov. Og at anvendelsen af kreativitet i undervisningen har storeffekt for elevernes læring understreger John Hattie i 2009.En del af aktivitetstimerne skal også bruges på lektiehjælp. Når regeringengerne ser, at lektiehjælp bliver en obligatorisk del af aktivitetstimerne, så skyl-des det, at vi ved, at lektier har betydning for elevernes læring.Eksempler:Denne sammenhæng mellem lektier og det faglige niveau er bl.a. doku-menteret af Cooper, Harris, Jorgianne Civey Robinson og Erika A. Patalli 2006, som også understreger, at betydningen er størst for udskolingsle-ver. En undersøgelse fra 2011 af elever i 8. klasse i USA viser, at der eren stor statistisk effekt af lektier i matematik, mens betydningen er min-dre i elevernes modersmål, naturfag og historie (Eren, Ozkan og DanielJ. Henderson (2011)).Jill Mehlbye peger i sin undersøgelse af den højtpræsterende skole fra2010 på, at de stabilt højt præsterende skoler med mange socialt svageelever især vægter en forbyggende læseindsats og lektiehjælp højt.

Alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencerAt understøtte elevernes alsidige udvikling er et andet centralt formål med ak-tivitetstimerne.Vi ved, at et systematisk arbejde med elevernes sociale kompetencer har en po-sitiv effekt på deres faglige niveau. Det viser ”Evaluering af heldagsskoler” fra2012.Eksempler:Dette underbygges af et ”Litteraturstudie af højtpræsterende skoler oggrundskolens betydning for videre uddannelse” af Martin D. Munk ogMette Foged fra 2010, som viser, at selvværd, glæde, evnen til at se rea-listisk på tingene, tro på egen formåen, selvtillid, sensitivitet og empati isociale sammenhænge, ambitioner for eget liv, sociale kompetencer,grundighed og engagement m.v. spiller en væsentlig rolle, hvis man vilgennemføre en ungdomsuddannelse.Fra den svenske undersøgelse ”The Labor Market Returns to Cognitiveand Noncognitive Ability: Evidence from the Swedish Enlistment” vedvi, at unges kognitive evner særligt har betydning for deres fremtidigekompetencer, mens deres ikke-kognitive kompetencer har betydning for,om de bliver en del af arbejdsmarkedet (Lindqvist, Erik & Roine Vest-man, 2011).Derfor er vores bud på et af de væsentligste indholdselementer i aktivitetsti-merne arbejdet med elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling.Der er også en positiv sammenhæng mellem elevernes faglige resultater, moti-vation og trivsel:Dette fremgår bl.a. af en SFI-rapport fra 2011. Og Børnerådets rapportom børns trivsel viser, at dårlig trivsel hænger sammen med børnenesoplevelse af deres faglige formåen.Professor Thomas Nordahl fremhæver i ”Uligheder og variationer – dan-ske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompeten-cer” endvidere, at gode lærere – udover deres fag – også skal være istand til at skabe gode relationer til eleverne. Og at en vis ro og orden iundervisningen er vigtig.Pædagogerne og det pædagogiske personale har en central rolle i forhold til ar-bejdet med elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer.

Eksempler:”Evaluering af heldagsskoler” fra 2012 tyder på, at et godt samarbejdemellem pædagoger og lærere har en positiv indflydelse på elevernes fag-lige præstationer. Et velfungerende samarbejde karakteriseres her ved, atbåde lærere og pædagoger deltager i efteruddannelse og planlægningenaf undervisningen.Evalueringen af skolestartsforsøgene fra 2012 påpeger, at den øgedebrug af pædagoger i undervisningen i børnehaveklassen til 3. klasse kanhave en positiv effekt for elevernes undervisningsmiljø. Skole-hjem-samarbejdet forbedres, og pædagogers medvirken i undervisningen givergode rammer for inklusion af elever med særlige behov. Der frigøres og-så tid til, at lærerne kan fokusere mere på undervisningen, mens pæda-gogerne kan bruge deres kompetencer i forhold til at omsætte undervis-ningen til nogle praktiske, pædagogiske forløb.De positive effekter, der er ved dette samarbejde, skal komme alle elever iDanmark til gode. Og derfor forslår vi bl.a. aktivitetstimerne som en platformfor lærer-pædagog-samarbejde.5. AfslutningJeg vil her til slut sige, at der af det omdelte notat om viden på området bådefremgår henvisninger til de evalueringer og undersøgelser, som jeg har berørtpå dette samråd, og en række yderligere kilder.Vi vægter fra regeringens side viden højt. Vi har brug for flere – og bedre timer– så vores elever kan blive dygtigere uanset social baggrund.