Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 114
Offentligt
Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD)i Esbjerg Kommune.Idé:At samle alle interessenter omkring et samarbejde, med det primære mål at hjælpe denne målgruppe til atopnå en eller anden tilknytning til en ungdomsuddannelse.Det er vigtigt at der opnås sammenhæng og tydelige aftaler med den unge, således at den unge oplevergennemskuelighed, forudsigelighed og genfinder motivationen til at tage teten i eget liv.Inddrage den unges netværk og andre interessenter i arbejdet på at styrke den unges selvværd.Mål med samarbejdet:Dette projekt ønsker at medvirke til at antallet af unge, der er uden job og uddannelse, nedbringes, ogsåledes medvirke til at opfylde regeringens overordnede mål, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skalhave en ungdomsuddannelse.Ungdommens Uddannelsesvejledning skal som uafhængig institution godkende at den enkelte ungetilhører målgruppen og sikre fokus på kvalitet og progression i forløbet.Aftale om samarbejde:Der indgås en skriftlige aftale om et privilegeret samarbejde, indeholdende aftaler omkring gennemførelseaf projektet.I aftalen kan der indgå:Hvordan samarbejdet skal foregå i praksis, styregruppe, interessentgruppe og økonomi.Hvordan vi kan koordinere en effektiv og fagligt kvalitativ samarbejde mellem de medarbejdere der blivertilknyttet projektetForhold omkring økonomi, fysisk placering, holdstørrelse, optag o.l.Hvem skal beslutte om / hvis en ung skal tilknyttes et andet hold (her kunne det være vigtigt at det var UUder havde den endelig afgørelse i samarbejde med den unge og uddannelsesansvarlige)Struktur i samarbejdet:Ideen er at dele målgruppen op, således at modellen bliver en 80/20 fordeling, hermed skal det forståssåledes at de 80 % af målgruppen allerede har tilknytning til erhvervsskolerne og de 20 % tilhører den del afmålgruppen som har sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse og som har brug for enmere ”håndholdt” forløb i særligt tilrettelagte læringsmiljøer.Erhvervsskolerne ønsker en opblødning af taxameterreglerne og mulighed for en længereafklaringsperiode, da en mere fleksibel struktur kan være med til at sikre at den unge komme i gang med
den rette uddannelse fra start. Der kunne også åbnes for praktikker på forskellige skoler inden den ungeskal tage stilling til valg af uddannelse. Det vil i møde gå det høje om- eller fravalg der opleves på skolerne.Forslag om at de 20% af målgruppen skal starte på én af de skoler ( f.eks. Produktionsskoler,Ungdomsskolen, Daghøjskolen o.a.) der forpligtiger sig til at sikre særlige læringsmiljøer, der tilgodeserdenne målgruppe og som understøtter den unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse.Der skal sikres overgange / brobygning mellem de respektive uddannelser /skoler bl.a. ved at den ungeskontaktperson følger med i overgangsperioden.UU kan evt. have faste vejledere der har fokus på 20 %´s målgruppen.Samarbejdet mellemde forskellige uddannelses-/ skoleformer bør spille en central rolle i fleksuddannelsenfordi:• Vi kan tilbyde forløb, der er individuelt tilrettelagte inden for rammen af fællesskaber, der er tonede afden enkelte skoleforms særkende og vi vil bruge fællesskabet aktivt til at skabe og fastholde motivation forlæring.• Læringsmiljøet skal være anderledes og attraktive for de unge, der oplever, at de ikke passer ind i deformelle uddannelsesinstitutioner• Vi vil tilbyde læringsmiljøer der er mindre og vi har optimale muligheder for at arbejde med en håndholdtpædagogik, der bygger på den enkeltes ressourcer, potentialer og motivation så vi kan hjælpe ham/hendetil at finde sin egen vej til at komme videre i sit liv og gennem uddannelse.• Vi kan tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, men har også en eksistentiel tilgang til vejledningen,som målgruppen i høj grad har brug forFinansiering:• De unge i målgruppen koster penge alle mulige steder i systemet – både til aktiviteter og forsørgelse.Fleksuddannelsen samler det hele til et veltilrettelagt forløb, så spild i forbindelse med frafald og omvalgundgås og uddannelseskronerne bruges mere effektivt.• Finansieringen sker ved, at man samler diverse centrale og decentrale finansieringer og refusioner istatskassen. Bl.a. ved at taxameter reglerne ændres, således at pengene følger den unge.• Staten dækker alle udgifter, som det er tilfældet for alle andre ungdomsuddannelser.Uddannelsen er derfor ikke afhængig af den enkelte kommunes økonomi.• De unge får SU – ikke kontanthjælp. De er under uddannelse – ikke klienter. De er i princippet underuddannelse uanset hvilken skoleform de er visiteret til eller har valgt.
Mål med projektet:Vi skal vise den unge at:det er vigtigt og nødvendigt for deres fremtidden unge skal opdage at have ansvaret for sig selv og derved opleve hvilke muligheder de har
Indhold:Forløbet skal tage højde for, at de unge har brug for et stærkt sammenhold med andre unge, så de kanstøtte hinanden, og at nogle har brug for mere hjælp til at finde og udfolde deres særlige evner ogkompetencer.Samtidig skal tempoet ofte være langsommere. Det kan f.eks. ske ved, at der skabes et hold af unge, derfølger hinanden i det samme fleksible forløb.Give lyst og mod til at, tage fat på dagligdagens udfordringer og opleve sammenhæng mellem livskraft,netværk og udannelse/ arbejde.Med udgangspunkt heri samt i den enkelte deltagers ressourcer vil det blive gjort klart, hvor nødvendigt deter aterkende eget ansvar samttage eget initiativ ogvære aktiv deltager i udformningen af egen planDen anerkendende tilgang til arbejdet de unge forventes at føre til relationsudvikling mellem alledeltagende. På baggrund af den opnåede tillid forventes de unge i højere grad at blive bevidst ommestringsområder og individuelle udviklingspunkter og dermed skabe håb og positiv holdning til indlæringaf nyt. Der arbejdes med deres håb for fremtiden, identitetsdannelse, at være med til at ”skrive sin egennye historie”. Synlig progression hvor de små skridt bliver synlige.Medarbejderne skal være i stand til at ”bære” håbet for dem før de selv tør tro på det. Og arbejde medmotivation og relation i forhold til den enkelte og gruppen.
Målgruppe:Målgruppen er bl. a. karakteriseret ved at have dårlige erfaringer og resultater og derved ofte er uafklaredefra folkeskolen og ved at være generelt uafklarede i forhold til uddannelse og arbejde. Disse erfaringer ersuppleret med psykisk ustabilitet og lavt selvværd og i nogle tilfælde har de haft kontakt tilkriminalforsorgen p.g.a. af småkriminalitet.Mange unge har meget svært ved at formulere konstruktive og fremadrettede ønsker i relation tiluddannelse og job. De er primært i stand til at formulere, hvad de ikke vil.Det handler derfor om at anerkende den unges eget perspektiv - uden dermed nødvendigvis at være enig –samt at fokusere på styrker, ressourcer og handlemuligheder.Se også case beskrivelser.Fleksuddannelsen kan gøre en forskel fordi
• Den passer til de unge, som ikke umiddelbart passer til det eksisterendeuddannelsessystem• Den afsluttes med et uddannelsesbevis for en klart defineret erhvervs- og/ellerstudiekompetence. Uddannelsesbeviset dokumenterer endvidere den unges almenekompetencer og grundlæggende færdigheder.• Længden er fleksibel ift. individuelle behov• Der er en gennemgående personlig vejleder, der tager hånd om helheden – den ungebliver mødt med personlig relation, og den gennemgående vejledning forankres frastarten på den uddannelsesansvarlige skole, og den tilknyttede vejleder følger denunge gennem hele uddannelsen.• Den forankres i fællesskab med andre elever og kursusdeltagere – men fleksibelt.Det vigtige er ikke, at de unge kommer til at gå i en ”klasse”, men at de indgår i etstørre eller mindre fællesskab, som de fastholdes og støttes i, gennem hele forløbet.Projektbeskrivelse:Projektet vil indledningsvis arbejde i en form, der støtter en strukturering af de unges dagsrytme. Dersættes fokus på opnåelse af en nuanceret opfattelse af egen formåen.Indholdet vil både knytte sig til konkrete, aktuelle emner og problemstillinger – og til individuelleproblemløsende elementer.Det er derfor vigtigt at skabe motiverende læringsrum, hvor et særkende er de særlige relationer, deropbygges mellem den unge og undervisere/vejledere. Ofte bliver aktiviteterne tilrettelagt ud fra et dobbeltsigte om på én gang både at være målrettede og fleksible. En faglighed kan være et bevidst ’middel’ til atudvikle personlige kompetencer.Det motiverende læringsrums aktiviteter skal også styrke netværksdannelsen i gruppen, ligesom gruppen erarena for indøvelse af sociale spilleregler. Italesættelse af oplevelser, overvejelser, refleksioner og ønskerfaciliteres gennem et fælles sprog.Undervisningen og vejledningens rammer tager udgangspunkt i den unges situation. Holdene kan være småfor at skabe en tryg atmosfære. Metodisk arbejdes der med deltageraktiverende undervisning istrukturerede intervaller.Projektet vil også rette fokus på problematikker, der ligger uden for den unge. Under hele forløbet vil derligeledes drages mulige samfundsmæssige sammenhænge til de individuelle problematikker.Der arbejdes målrettet på at udvikle den unges evne til at udvise empati og generel forståelse for detukendte/anderledes.De unges identitetsfølelse kan meget ofte være bundet op på gruppetilhørsforhold. Ændringer i den ungesliv kan derfor give problemer i forhold til den unges personlige netværk. Det er derfor et vigtigt element atlave arrangementer, der inddrager dele af den unges netværk ud fra ønsket om at styrke den ungesselvfølelse. Det vil også være med til at afklare den unge om netværkets samspil med de planer, der læggesfor fremtiden. Det kan synliggøre ambivalenser, der kan hjælpe den unge til at træffe valg. På længere sigtkan en bevidst prioritering af gruppetilhørsforhold blive nødvendig.
Den unge opfatter ligeledes ofte, at stå alene med konkrete problemer i forbindelse med bl.a. transport ogmødetidsproblematik, uddannelses – og arbejdspladskultur og økonomiske i forhold. Alt sammen forhold,som af den unge kan opfattes som så uoverstigelige forhindringer at det medfører ophør i forløbet.Projektet vil åbent og fordomsfrit diskutere disse forhold med den enkelte og indgå konkret i løsning afproblemstillinger. Vejlederen vil også i øget omfang indtage rollen som ”djævlens advokat” og oplære ogvejlede den enkelte unge til selvstændigt at medvirke til løsning af problemerne.Projektet gennem vil etablere endøgnåben kontaktmulighedaltid kunne få umiddelbar ”afløb” forproblemer, som efterfølgende gennem et aftalt og forpligtende samarbejde medkontakt ogvejledningspersonerpå div. uddannelsesinstitutioner er sikret en hurtig og effektiv ”sagsbehandling”.Projektet vil med udgangspunkt i det privilegerede samarbejde arrangere møder med og på de relevanteuddannelsesinstitutioner/UUvejledere, med henblik på yderligere afklaring.Projektet er sideløbende hermed en aktiv medspiller i løsning/vejledning vedr. personlige forhold. Fratidligere forløb er der erfaring for at personlige problemer ofte fører til ophør i uddannelsesforløbet.Et væsentligt element i vejledningen vil derfor være, at der i et åbent og tillidsfuldt miljø gives den ungemulighed for at udtrykke sin vrede/harme/forvirrethed/undren og så i øvrigt positivt medvirke til afklaringaf uddannelsesønsker ved bl.a. at støtte den unge gennem vejledning i de eksisterende systemer ogordninger herunder faglige organisationer.