Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 113
Offentligt
1209520_0001.png
1209520_0002.png
1209520_0003.png
1209520_0004.png
1209520_0005.png
1209520_0006.png
1209520_0007.png
1209520_0008.png
1209520_0009.png
1209520_0010.png
1209520_0011.png
1209520_0012.png
1209520_0013.png
1209520_0014.png
1209520_0015.png
1209520_0016.png
1209520_0017.png
1209520_0018.png
præsentation ved pressemøde 11. december 2012Peter Allerup Aarhus Universitet[email protected]tel 21653793
TIMSS 2011 resultater
- Hvilke elev, lærer og skole faktorer harbetydning for en god matematik ognatur/teknik præstation?
TIMSS 2011er en fortsættelse af TIMSS 2007 (Danmark deltog før dette i TIMSS 1995)TIMSS:Trends In International Mathematics and Science StudyInternationale sammenligninger mellem elevpræstationer i fagenematematikognaturfag/teknik.TIMSS-studierne styres af IEA:The International Association for the Evaluation of Educational Achievement,(sammenslutning af forskningsinstitutioner verden over)Godt 60 lande deltager i TIMSS 2011; TIMSS afvikles ca. hvert fjerde år.Danmark deltager med ca. 4000 repræsentativt udvalgte 4. klasseelever
International placering af Danmark mht matematik
Signifikant bedre
Ens med Danmark
Elever på ’avanceret’ niveau og ’dårligt’ niveau – fx i matematikI Danmark ligger 10 % eleverovergrænsen for’avanceret præstation’I matematik, internationalt gælder dette 5% af eleverneI Danmark ligger 3% af eleverne under grænsen for’dårlig præstation’internationalt gælder dette 10%.I natur/teknik: Danmark 8% ’avanceret præstation’ ( Internationalt 5%)Danmark 5% af eleverne ’dårlig præstation’ (Internationalt 8% )
Den negative sociale arver stærk i Danmark,sammenlignet med niveauet i andre lande:Målt ved den sædvanlige forklaringsgrad er den ca. 12% i matematik og ca. 13% i natur/teknikDanmark er blandt de 10 lande, som ligger højest (Sverige med 17% ligger over, Finland ogNorge med ca. 7% ligger under).Et socioøkonomiske indeksberegnes i TIMSS ud fra antallet af bøger, som findes i hjemmet.(passer meget godt det officielle mål, beregnet ud fra forældres uddannelse, erhverv ogindkomst.Det kan vises, at elevernes socioøkonomiske baggrund sammen med sproglig/etnisk baggrunder de stærkeste faktorer til beskrivelse af variationen i TIMSS scores.TIMSS score matematik
Socioøk indeks
Samlet undervisningstidogmanglendeindflydelse påelevpræstationerDanmarkFagTalgeomet DataAndet SamletBOX plotkasse =50%af obsMatDKInt.DKInt.44%51%Biologi35%38%ri26%23%Fysik23%25%17%14%geografi30%23%13%12%12%13%tid1231786293
Nat
Matematik præstation
Natur/teknik præstation
135
240
45
240
Antal timer samlet undervisningstid
Internationale relationermht. samletundervisningstid
DanmarkTIMSS score natur/teknikTIMSS score matematik
62
400
123
400
Samlet undervisningstid
Køn og sproglig baggrundDer er en lille, statistisk signifikantkønsforskelved matematik: drenge=540piger =534 , ingen signifikante kønsforskelle i natur/teknik: drenge=527piger=529Der er forskel på TIMSS – score – niveauernemht sproglig baggrundforikkedansktalende eleverdansktalende elever i matematik og i natur/teknik:FagPVmatematikPVmatematikPVmatematikscore543514490536PVnaturfagPVnaturfagPVnaturfag495467Sprog i hjemmetAltid DanskDansk og ikke-DanskAldrig DanskAltid DanskDansk og ikke-DanskAldrig Dansk
Forældres interesseelevernes holdning og TIMSS præstation
elever, der kommer fra hjem medringe interessefor skolearbejdethvoreleven selv har ’ringe’oplevelser
P<0.05
elever der kommer frainteresserede hjem,hvoreleverne selv er interesserede(højselvtillid, kan lide faget, erengageret)
Denne’interesserede gruppe’scorer umiddelbart lidt højere endden ’ikke-interesserede gruppe’.Det var at vente.
Korrigerer man for elevernes socioøkonomiske baggrundforsvinder forskellen(p>0.05)Man kan derfor konkludere, at hjemlig interesse og elevens egen indstilling (mhtkunne lide faget, forstå formålet med faget, engagere sig mv)ikkehar afsmittendevirkning på elevens præstationsniveau!
Elevernes brug og omfang af lektielæsningKompleks sammenhæng mellem lærerenshyppighed ved brug/omfang af lektielæsningogforældresvilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning.(spm c)I faget matematik (og kun der) ser der ud til at være en signifikant sammenhæng mellem-lærerens hyppighed ved brug/omfang af lektielæsning- forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning.ogelevernes præstation i faget.Sammenhængen erikkespecifik – skal analyseres nærmere
Elever, der undervises af linjefagslærere
Elever, der undervises af læreremedlinjefag præsterer signifikant bedre (ca. 10skalapoint) end elever, der undervises af lærereudenlinjefag i det underviste fag;(gælder i både matematik og natur/teknik).Når man kontrollerer for elevernes socioøkonomiske baggrundudviskes forskellenogbetydningen af linjefag falder væk.Lærere med linjefag i det underviste fag opholder sig på skoler med højeregennemsnitlig socioøkonomisk elev-baggrund (0.07 i matematik, 0.15 i science)end lærere uden linjefag i det underviste fag.Fordi-- store skoler, som tillader en høj fleksibilitet i allokeringen lærere bagtime/fagfordelingenligger i byerne, hvor det gennemsnitlige socioøkonomiskeniveau er relativt højt.
Forstyrrende elever
62% af lærerne tilkendegiver at de ’i nogengrad’ må leve med, at ’forstyrrende elever’, sombegrænser undervisningen.23% af lærerne mener at være ’meget’begrænset på grund af forstyrrende elever .I matematik og natur/teknik udmøntes forskelle ipræstationsniveauerne mellem ydergrupperne’slet ikke støj’ og ’meget støj’ på 25-30skalapoint.Man kan altså kort sige, at den støjende ogafbrydende adfærd fra eleverne på den ’rå’ skalaaltså koster 25-30 point. Forskellen er statistisksignifikant for matematiks vedkommende og tætpå signifikans ved natur/teknik.
Sammenligning af eleverfra private og offentlige skoler (rå gennemsnit af TIMSS scores)Skoletype/Timss pointPrivatOffentligMatematik542536Natur/teknik531527
Efter korrektion i forhold til socioøkonomier niveauforskellene i præstationerikkesignifikant forskellige:Skoletype/korrigeret mhtsocioøkonomiPrivatOffentligMatematikNatur/teknik
536.80536.17
523.49525.99
Konklusion: Elever fra private skoler præsterer på samme niveausom offentlige
Hvad ’virker’ ? – dvs. påvirker præstationerne!Elevholdninger:selvtillidkan lide fagetengagement
lektier
Hjemmetsinteressefølgen med
Ramme faktorerklassestørrelseskolestørrelseundervisningstid
Socioøkonomisprog/etnicitet
kønEleversmatematikognatur/teknikpræstationer
Linjefagslærer
Lærerefterudd
Hvad er (så) forklaringen på den positive udvikling fra 2007 til 2011?TIMSS 2007+ 14 point i Matematik+11 point i Natur/teknik
TIMSS 2011
Ned på det didaktiske niveau!
Spm: hvor mange æsker er blevet solgt i løbet af dagen?
xxxx- yy______zzzzzEt fratræknings stykke
Svar1:
Svar 2”jeg tæller de røde streger”– ogfinder at der er solgt zzzz
En tegne- eller regneopgave?
Tegne:Regne: 4 – 7 - 11 - ?3 33 =>

13