Basisår på de tekniske erhvervsuddannelser

Baggrund – vi bør nytænke erhvervsuddannelserne

I dag bygger de tekniske erhvervsuddannelser på den grundlæggende antagelse, at de ungehurtigst muligt vil ud i en læreplads, og at virksomhederne gerne vil have dem som 15-16 årige. Alttyder på, at den antagelse ikke holder længere, eftersom gennemsnitsalderen i dag er 21 år, nårde unge starter på en erhvervsuddannelse. De unge er langt ældre, når de er parate til at vælgeuddannelse og virksomhederne efterspørger lærlinge, som er mere modne og afklarede end dem,som kommer direkte fra folkeskolen.Det er de færreste unge, der kommer direkte fra folkeskolen, som går 20 uger i grundforløb og sådirekte i lære. I stedet tager de unge på en uddannelsesmæssig ekspedition, indtil de finder denuddannelse, hvor de har størst chance for at få en praktikplads samt faglig og personlig succes. Endel virksomheder udtrykker utilfredshed med, at de ikke kan få kvalificerede ansøgere til deresledige praktikpladser. De vil have elever/lærlinge, der er mere livsduelige, erhvervsparate ogfagligt robuste. Derfor bør vi nytænke erhvervsuddannelserne og sætte mere fokus på at give deunge en grundlæggende ballast til at træffe valget af grund- og hovedforløb. Det kunne være iform af et basisår, som alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, men er uafklarede eller ikkehar en praktikplads, skal begynde på.

Formål med basisåret – lad de unge gennemføre med succes første gang

Basisåret skal i sammenhæng med grundforløb og hovedforløb genskabe uddannelserne somegentlige ungdomsuddannelser.Basisåret skal bruges til at informere og guide de unge, så de kan vælge den uddannelsesvej, hvorde har bedst mulighed for succes både fagligt og i forhold til at få praktikplads. Samtidig skal detsikre eleverne nogle grundlæggende kompetencer, så de er klar til at møde erhvervslivetsudfordringer.

Basisåret skal ligeledes danne basis for et attraktivt ungdomsmiljø, som i dag har stor betydningfor de unges valg af ungdomsuddannelse og som også har stor dokumenteret effekt i forhold tilfastholdelse og motivation. Med et samlet forløb over ét år, vil det være muligt i en hel anden gradat sætte fokus på trivsel og de sociale relationer.Mangler den unge (boglige) kompetencer, vil basisåret kunne bruges til opkvalificering, så denunges boglige faglighed også matcher hans eller hendes uddannelsesønsker. Alternativt kan derske en afklaring, så den unge reviderer sine ønsker til en mere realistisk uddannelse.På basisåret skal den ressourcestærke elev kunne påbegynde sin EUX. Det vil tiltrække unge, dergerne vil arbejde praktisk men samtidig vil sikre sig mulighed for at læse videre senere hen i livet.Begge muligheder vil bidrage til at løfte erhvervsuddannelsernes image.

Fagligt indhold – der skal klæde de unge på til erhvervslivet og deres uddannelsesvalg

Basisåret skal ikke være en karruseltur mellem uddannelser eller en forlængelse af folkeskolen,men give en introduktion til forskellige fag. Derfor skal eleverne erhverve sig nogle grundlæggendeerhvervskompetencer, som gør dem klar til fortsat uddannelse og det kommende arbejdsmarked.Det kan være innovation, iværksætteri, planlægning, teamsamarbejde, værdikædeforståelse,arbejdsfællesskab, tværfaglighed, økonomi, sprog, internationalisering, ledelse etc. Samtidig skalden unge gennem projekter lære en række grundlæggende håndværksmæssige kompetencer.Sammenfattende skal der arbejdes med:Elevens valgkompetencer (afklarethed, motivation og vision)Elevens arbejdsmarkedsparathed (personlige/sociale/livsstilskompetencer)Elevens faglige kompetencer (almene og fagfaglige)Elevens muligheder for højere faglige niveauer

Form og pædagogik – der adskiller sig fra folkeskole og gymnasium

Der skal være fokus på spændende og projektorienteret undervisning med kombination af teori ogpraksis, der udfordrer elevernes evner og potentialer samt hjælper til en afklaring af den enkelteskompetencer og ønsker for valg af uddannelse. Det er afgørende, at erhvervsuddannelsen skalopleves som noget helt andet end folkeskole og gymnasium. Erhvervsuddannelsen skal væreomdrejningspunktet for det moderne dannelsesbegreb om livsduelighed, erhvervsparathed ogfaglig styrke.Der skal være en stor kobling mellem ”boglig opkvalificering” og ”det faglige indhold”. Når de ungekan se den praktiske anvendelse af teorien i sammenhæng med det håndværksmæssige, forløberopkvalificeringen bedre og langt hurtigere.

De grundlæggende kompetencer, der erhverves på basisåret, skal være de samme på alle skoler,men den enkelte skole kan forme sit basisforløb, så det lægger op til de uddannelser, skolenudbyder.Undervejs skal den unge vejledes i forhold til de mange muligheder, der er i EUD. Vejledningenskal have fokus på at hjælpe den unge til at vælge en uddannelse, hvor den unge har godemuligheder for faglig succes og samtidig har gode muligheder for at finde en praktikplads.Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med praktikcentret.

Varighed – som giver tryghed

Udgangspunktet er, at basisåret varer et skoleår, men der skal være mulighed for at overgå tilgrundforløb eller mesterlære undervejs, hvis den unge får en praktikplads. Skalerhvervsuddannelserne ligestilles med andre ungdomsuddannelser, skal uddannelsestiden værekendt. En fast varighed vil også sikre ordentlige klassedannelser, bedre tilrettelagte læringsforløbog dermed bedre mulighed for at skabe et egentlig ungdomsuddannelsesmiljø. Der skal kun væreét årligt optag på basisåret som på de øvrige ungdomsuddannelser.

Finansiering – pengene er i systemet

Meget få unge går direkte fra folkeskole, over 20 ugers grundforløb, til et bestået hovedforløb. Destarter i stedet på det ene grundforløb efter det andet og bruger dermed de sammetaxameterkroner, som et basisår vil koste. En anden gruppe starter på en gymnasial uddannelse,som de enten falder fra eller gennemfører med et resultat, der udelukker en direkte fortsættelsepå videregående uddannelse. Her ofres også mange taxameterkroner, som kunne bruges bedre iet målrettet basisforløb.

Sammenhæng med øvrige uddannelsestilbud

Forudsætningen for optagelse på basisåret er, at man er vurderet uddannelsesparat og ermotiveret for at tage en erhvervsuddannelse. De unge, som har en praktikplads, kan vælge atstarte direkte på grundforløbet eller vælge mesterlærevejen.I forhold til flexuddannelsen tolkes de seneste udmeldinger fra MBU som, at målgruppen her er deunge som ikke umiddelbart skal på en erhvervsuddannelse, men skal have et erhvervsrettet tilbudder giver en jobkompetence inden for et mere afgrænset arbejdsområde. De er derfor ikkemålgruppe for basisåret, da målet her er en umiddelbar overgang til grundforløb/hovedforløb.I modsætning til 10. klasse er basisåret begyndelsen på en ungdomsuddannelse og ikke enafslutning på folkeskolen eller et overgangsforløb. Basisåret er målrettet det videre forløb mod enafsluttet erhvervsuddannelse og skal ses som en integreret del af uddannelsen, men basisåret har

fokus på de brede og almengyldige kompetencer og vejledning og afklaring. Selv hvis der sker enmarkant reform af 10. klasse og den gøres mere erhvervsrettet, vil det stadig være etovergangsforløb, hvor en del af eleverne også skal videre i gymnasiet. Det må ikke være enforudsætning for optagelse på basisår, at man har gennemført 10. klasse. Den elev, der eruddannelsesparat og ved, at vedkommende vil erhvervsuddannelsesvejen, bør starte direkte påbasisåret.Den unge optages på grundforløbet, når han eller hun har en praktikplads eller er færdig medbasisåret. Grundforløbenes længde og indhold skal tilpasses, så de alene har fokus på den valgteuddannelse. Længden af grundforløbet afhænger af uddannelsen og kan variere mellem 10 og 38uger.

Vejledning – en mere realistisk opgave

Med et velstruktureret basisår vil man kunne øge erhvervsuddannelsernes prestige, gøre detendelige valg mere gennemskueligt og sikre, at flere unge får en succesfuld oplevelse i førsteforsøg. Samtidig vil det lette vejledningen, da overgangsvejledningen fra folkeskolen alene skalvejlede mod basisåret.