Ministeriet for Børn og UndervisningDen 24. januar 2013

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske

resultater.

KOM(2012) 699

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 20. november 2012 meddelelsen Nytænkning på uddannelsesområdet, der har fokus påindsatser, som kan forbedre uddannelsesniveauet og kvalifikationerne i EU. Formålet er at styrke tilvejebringelsen af derette kvalifikationer til beskæftigelse, forbedre uddannelsesinstitutionernes effektivitet og rummelighed og styrke samarbej-det med relevante interessenter. Meddelelsen skal desuden understøtte medlemsstaternes indsatser i relation til de landespe-cifikke anbefalinger på uddannelsesområdet. I meddelelsen udpeges fire områder, hvor medlemsstaterne bør styrkes deresindsatser. Det gælder udviklingen af erhvervsuddannelser i verdensklasse, fremme af praksisbaseret læring og læring påarbejdspladsen, fremme af offentlige-private partnerskaber og fremme af mobilitet gennem det foreslåede program Erasmusfor Alle. Til meddelelsen hører seks arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. Desuden angives en række ind-satser på EU-plan, som Kommissionen vil iværksætte i den kommende tid. Meddelelsen vurderes ikke at have konse-kvenser for gældende dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen Nytænkning på uddannelsesområdet den 20. november2012, og meddelelsen forelå på dansk den 30. november. Baggrunden for meddelelsen er vurderingenaf, at der er behov for styrke uddannelsesniveauet og kvalifikationerne i EU. Det skyldes, at udbuddetaf højt kvalificeret arbejdskraft er stigende, hvilket nødvendiggør, at EU også gør en indsats for at styr-ke borgernes kvalifikationer, så de matcher arbejdsmarkedets. Samtidig skal en styrket indsats på ud-dannelsesområdet bidrage til at afhjælpe den høje ungdomsarbejdsløshed i mange medlemsstater. Tilmeddelelsen hører seks arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. De omhandler sprog-kompetencer, partnerskaber og fleksible læringsveje, vurdering af nøglekompetencer, erhvervsuddan-nelse, lærerprofessionen, uddannelsesovervågning for 2012 og lande analyser af de enkelte medlemssta-ter. Meddelelsen skal ikke vedtages i Rådet. I stedet forventes Rådet for uddannelse, ungdom, kultur ogsport den 15. februar 2013 at vedtage et sæt rådskonklusioner om en række af de elementer, som be-handles i Kommissionens meddelelse. Meddelelsen skal desuden ses i sammenhæng med Kommissio-nens pakke om ungdomsbeskæftigelse, som blev offentliggjort den 5. december 2012.

3. Formål og indhold

FormålMeddelelsens formål er, at understøtte et højere uddannelsesniveau og udviklingen af fleksible kompe-tencer, der matcher arbejdsmarkedets behov. Derved skal meddelelsen bidrage til at indfri Europa 2020målsætningerne om, at andelen af unge mellem 18 – 24 år der forlader skolen for tidligt skal reducerestil højst 10 procent, og at andelen af 30 – 34 årige med en videregående uddannelse skal være mindst 40

procent. Meddelelsen skal også bidrage til at hjælpe medlemsstaternes indsatser i relation til de lande-specifikke anbefalinger på uddannelsesområder. Kommissionen anerkender, at et vigtigt formål meduddannelse er udviklingen af aktivt medborgerskab og personlig udvikling. Men i lyset af de økonomi-ske forhold og arbejdsløsheden i medlemsstaterne fokuserer meddelelsen på tilvejebringelse af de rettekvalifikationer til at komme i arbejde, forbedring af uddannelsesinstitutionernes effektivitet og rumme-lighed og samarbejde med alle relevante interesseparter.IndholdI meddelelsen udpeges fire områder, som Kommissionen mener, at medlemsstaterne skal prioritere.Samtidig beskrives en række EU-tiltag, der skal understøtte de nationale indsatser. De fire indsatsområ-der for medlemsstaterne er følgende:- Udviklingen af erhvervsuddannelser i verdensklasse med henblik på at øge kvaliteten af er-hvervskvalifikationerne.- Fremme af læring på arbejdspladsen, herunder praktikpladser, lærepladser og tosporede læ-ringsmodeller af høj kvalitet med henblik på at lette overgangen fra uddannelse til arbejde.- Fremme af partnerskaber mellem offentlige og private institutioner med henblik på at udarbejdehensigtsmæssige undervisningsplaner og tilvejebringe de rette kvalifikationer.- Fremme af mobilitet gennem det foreslåede program Erasmus for AlleMeddelelsen er opdelt i følgende tre indsatsområder:- Opbygning af kvalifikationer i det 21. århundrede- Fremme af åben og fleksibel læring- Fremme af en fælles indsats: finansiering af uddannelse og partnerskaberOpbygning af kvalifikationer i det 21. århundredeMedlemsstaterne opfordres til at koncentrere deres bestræbelser om udviklingen af tværfaglige kompe-tencer såsom evnen til at tænke kritisk, udvikling af initiativkraft og evnen til at tænke i problemløsningog samarbejde. Der bør rettes fokus på udviklingen af iværksætterkvalifikationer, og Kommissionen vili 2013 offentliggøre politiske retningslinjer, der skal understøtte kvaliteten i og udbredelsen af iværksæt-terkvalifikationer i EU. Alle unge bør erhverve sig mindst én praktisk iværksættererfaring i det obligato-riske skoleforløb. Derfor vil Kommissionen udpege redskaber til vurdering af fremskridt og dokumen-tation for opnåelsen af iværksættererfaringer. Medlemsstaterne opfordres desuden til at styrke indsatsenfor at hæve niveauet af grundlæggende færdigheder indenfor læsning, skrivning og matematik, at øgedeltagelsen i voksenuddannelse og at gennemføre reformer, der skal styrke undervisningen i det førsteog andet fremmedsprog. Der bør ske målrettede investeringer i både grundlæggende og videregåendeerhvervsuddannelse, og i den forbindelse fremhæves tosporede erhvervsuddannelsessystemer medvekslen mellem undervisning og arbejdspladserfaring, som de kendes i Tyskland, Østrig, Danmark ogNederlandene. Modellen kan samtidig anvendes indenfor det videregående område, og Kommissionenopfordrer medlemsstaterne til at udvikle 2-årige videregående uddannelser. Samtidig opfordrer Kom-missionen til mere samarbejde på europæisk plan når det gælder erhvervsbaserede læringstilgange, derkan bidrage til at lette overgangen fra uddannelse til arbejde. Kommissionen vil derfor etablere en alli-ance for lærlingeuddannelse på EU-plan, der skal inddrage medlemsstater og interessenter til vidende-ling og til at styrke de nationale indsatser.

Fremme af åben og fleksibel læringKommissionen ønsker, at uddannelse i højere grad skal fokusere på læringsudbyttet i form af viden,kvalifikationer og kompetencer frem for at fokusere på uddannelsesniveauer og gennemførelsestid. Iden forbindelse bør vurderingen af både formelle uddannelser og uformelle kvalifikationer styrkes.Kommissionen ønsker desuden, at sammenhængen mellem de eksisterende europæiske instrumentersom fx den europæiske referenceramme for kvalifikationer, Europass og de europæiske meritoverfør-selssystemer skal styrkes. Det skal understøtte oprettelsen af et europæisk område for kompetencer ogkvalifikationer og skal gøre det nemmere for den enkelte at få anerkendt sine kvalifikationer og kompe-tencer. I meddelelsen fremhæver Kommissionen potentialet ved en øget brug af åbne uddannelsesres-sourcer i Europa, der kan udvide de eksisterende uddannelsestilbud og give mulighed for en mere indi-vidualiseret og fleksibel læring. Den brede adgang til åbne uddannelsesressourcer bør suppleres medkvalitetsstandarder og mekanismer til vurdering og anerkendelse af kvalifikationer opnået ved brug afåbne ressourcer. Desuden skal underviserens faglige efteruddannelse på ikt området styrkes. Kommis-sionen vil præsentere forslag til en EU-strategi der skal adressere udfordringerne på området for ikt ogåbne uddannelsesressourcer. I meddelelsen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at gøre enstørre indsats for at fremme lærerfagets tiltrækningskraft. Incitamenter af både finansiel og ikke-finansiel karakter skal sikre, at lærerfaget tiltrækker kompetence og kvalificerede undervisere. Samtidigbør der udvikles strategier for rekruttering, fastholdelse og udvikling af lærere. Der skal ligeledes være etstyrket fokus på rekruttering og fastholdelse af ledere indenfor uddannelsessystemet. Der bør også skeen styrkelse af nye undervisningsformer og læringsmetoder, som blandt andet skal have en bedre kob-ling til praksis og den virkelighed på arbejdsmarkedet, som venter efter endt uddannelse. Det gældersærligt erhvervsuddannelsernes kobling til arbejdsmarkedet. På de videregående uddannelser skal kvali-teten i undervisningen øges og Kommissionens højniveaugruppe for modernisering af de videregåendeuddannelser vil i 2013 fremsætte en række anbefalinger om styrkelse af undervisningens kvalitet.Fremme af en fælles indsatsI lyset af den økonomiske krise står medlemsstaterne overfor en udfordring med fortsat at prioritereinvesteringer i uddannelse samtidig med, at ressourcerne skal udnyttes mere effektivt. Kommissionenfremhæver i meddelelsen, at investeringer i de tidlige uddannelsesniveauer som fx dagtilbudsområdetkan være en effektiv måde at forebygge problemer senere i uddannelsesforløbet som fx frafald. Kom-missionen ønsker desuden at sætte fokus på gevinsterne ved en spredning af omkostningerne, når detgælder investeringer i både erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. På erhvervsuddannelses-området ser Kommissionen gerne, at virksomheder øger deres investering i uddannelserne blandt andetved tilvejebringelse af praktikpladser. På de videregående uddannelser ser Kommissionen gerne, at dersker en større privat investering i uddannelser, og Kommissionen ønsker at medlemsstaterne i højeregrad gør sig overvejelser om delvis brugerbetaling og anden privat finansiering af uddannelser. Desudenopfordrer Kommissionen medlemsstaterne til i højere grad at gøre brug af ressourcerne i den Europæi-ske Socialfond.I meddelelsen fremhæver Kommissionen partnerskaber mellem offentlige og private institutioner somtiltag, der både kan øge investeringen i uddannelse, skabe gensidig læring og fælles politik udvikling oggennemførelse. Kommissionen fremhæver i den forbindelse de partnerskabsmuligheder som eksistererpå EU-plan. Det omfatter det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og det foreslåedeprogram Erasmus for Alle.

Udover de nævnte initiativer på EU-plan vil Kommissionen iværksætte en række nøgleaktioner, der skalunderstøtte medlemsstaternes indsatser. For at styrke indsatsen i relation til de landespecifikke anbefa-linger, vil Kommissionen styrke peer reviews indenfor den åbne koordinationsmetode, lancere en of-fentlig portal til onlinevurdering af uddannelse og kompetence i efteråret 2013 og foreslå et nyt bench-mark for undervisning i fremmedsprog. Kommissionen vil etablere en alliance for lærerpladser på EU-plan, der behandles i den nyligt vedtagne ungepakke. I relation til finansieringen af uddannelse vilKommissionen overvåge medlemsstaternes aktioner og udvikle en evidensbaseret ramme til at analysereeffekten af de offentlige udgifter til uddannelse, initiere en debat på EU-plan om investering i forskelli-ge uddannelsessektorer og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på EU-plan undersøge mulighe-derne for at skabe en øgning i uddannelsestilbud til voksne ansatte i virksomheder. Endelig vil Kom-missionen analysere effekten af EU-støtte til ikt og åbne uddannelsesressourcer og på den baggrundlancere et nyt europæisk initiativ om at gøre uddannelsessystemerne mere åbne for omverdenen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesom-rådet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres i meddelelsen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 23. november2012. Der indkom følgende høringssvar.Danske Folkeoplysnings Samråd:”Meddelelsen beskriver en række vigtige udfordringer i Europa så som høj ungdomsarbejdsløshed,stort frafald i skolen, generelt lav deltagelse i voksenuddannelse (16-74 år) og manglende balance mel-lem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet.Dansk Folkeoplysnings Samråd mener, at Kommissionens udspil peger på mange områder i rigtig ret-ning ved at der lægges vægt på tværgående kvalifikationer (iværksætterinitiativ, kritisk tænkning, samar-bejde), grundlæggende læse-, skrive-, regnefærdigheder, it og fremmedsprog for at imødekomme disseudfordringer. Desuden understreges vigtigheden af partnerskaber og der advares mod nedskæringer påuddannelsesområdet. Det fastslås endvidere, at formålet med uddannelse er aktivt medborgerskab, per-sonlig udvikling og trivsel som en nødvendig del af uddannelse til arbejdsmarkedet.

DFS ser derfor meddelelsen som et positivt skridt, hvor det nu er op til medlemslandene på fornuftigtvis at bidrage til en videre udvikling af hele uddannelsesområdet. Og det er vigtigt, at man her tænkeralle sektorer ind – også folkeoplysningen, som står for de ikke-formelle uddannelsestilbud og som harveje til at nå socialt udsatte grupper med læringsudbud.For dette taler desuden, at anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, som er opnået uden for detformelle uddannelsessystem, specifikt nævnes i meddelelsen sammen med livslang vejledning som etkonkret instrument blandt dem, medlemslandene opfordres til at sikre brugen af.Om den ikke-formelle sektors betydelige rolle henviser vi i øvrigt til bilaget til meddelelsen, ’Educationand training monitor 2012’, som i afsnit 8.2. angiver følgende tal hentet fra Eurostat:”In 2007, the EUparticipation rate in informal learning among adults was 44.7%….. for non-formal activities (32.7%) and formal educa-tion (6.3%)”.Det er inden for den ikke-formelle sektor, læringsaktiviteterne vægter udvikling af de fremhævedekompetencer i afsnit to ovenfor. Folkeoplysningen har derfor meget at byde på i forlængelse af Kom-missionens meddelelse, og vi ser os derfor som en naturlig medspiller i ministeriets fremtidige proces,hvad angår opfølgning på meddelelsen i Danmark.”Danske Lærerorganisationer International (DLI):”DLI svarer på vegne af de danske lærerorganisationer i Danske Underviserorganisationers Samråd,DUS.Kommissionens materiale omfatter en meddelelse samt 7baggrundsrapporter/arbejdspapirer – i altcirka 500 sider. På baggrund af materialets omfang har DLI valgt primært at forholde sig til selve med-delelsen og dermed de overordnede linjer i Kommissionens uddannelsesstrategi. DLI vil dog under-strege, at flere af baggrundsrapporterne er yderst relevante og kan indgå i fremtidige drøftelser om ud-viklingen af uddannelsessystemerne. DLI vil især fremhæve rapporterne ”Vocational Education andTraining for betterskills”, “Supporting the teaching profession” samt “ Assessment of KeyCompeten-cies” som væsentlige og udviklingsorienterede. DLI foreslår derfor, at materialet i sin helhed gøres tilgenstand for en drøftelse på et kommende møde i specialudvalget. I denne drøftelse kan både ”CountryAnalysis” og ”Monitor” – som begge i hovedsagen er beskrivende og bygger på allerede kendt materiale– inddrages.Generelt om den overordnede strategiIndledningsvis kan DLI erklære sig positivt indstillet overfor Kommissionens nye strategi på uddannel-sesområdet, hvor DLI noterer sig mange gode elementer. Fokus på problematikker som arbejdsløshed,elever der forlader skolen tidligt, ringe grundlæggende færdigheder og lav deltagelse i efteruddannelse eroverordnet positivt og relevant. Trods krisen pointerer Kommissionenklart og tydeligt, at investering iuddannelse er en forudsætning for, at Europa kan opretholde konkurrenceevne og fastholde velfærd,og at nedskæringer ikke er vejen frem, hvilket DLI kun kan erklære sig enig i. Samtidig understregerKommissionen, at det for mange af medlemslandene er urealistisk at foreslå øgede investeringer i ud-dannelsesområdet pga. den finanspolitiske krise. I denne sammenhæng konstatererKommissionen, aten mere effektiv udnyttelse af ressourcerne er ønskværdig. DLI kan naturligvis tilslutte sig, at en fornuf-

tig udnyttelse af knappe resurser er sund fornuft. DLI vil dog her påpege, at en mere effektiv udnyttelseaf ressourcerne ikke må føre til øget kontrol, flere tests, meningsløs afrapportering og heraf følgendeøget pres på lærerne og skolernes ledelse.DLI kan tilslutte sig Kommissionens fokus på lighedsaspektet i uddannelsessystemerne. DLI delerKommissionens bekymring over, at der stadig er alt for mange unge europæere, der forlader uddannel-sessystemet efter grundskolen. DLI er enig med Kommissionen i, at Europa under ingen omstændig-heder må udvikle sig til et ”totredjedelssamfund”. DLI vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på,at netop særlige tiltag i forhold til de mindst privilegerede elever kræver investeringer og gode ressour-cer. DLI er samtidig enig med Kommissionen i, at et højt uddannelsesniveau sikrer den fremtidige glo-bale konkurrenceevne. Det vedrører såvel de videregående uddannelser som erhvervsuddannelserne.Det er således først og fremmest vigtigt, at alle uddannelser er af høj kvalitet. I den forbindelse påpegerKommissionen vigtigheden af uddannelser inden for STEM (Science, Technology, Engineering andMathematics). DLI støtter denne tilgang, som Kommissionen især kobler til muligheden for (videre)uddannelse inden for erhvervsuddannelserne. Gode uddannelsesmuligheder af høj kvalitet inden forVET kan bidrage til at få flere igennem uddannelsessystemet.Monitor 2012 og landeanalyserSåvel Monitor 2012 som landeanalyserne bygger som nævnt ovenfor på allerede kendte data. Der erderfor efter DLI’s opfattelse ingen store overraskelser i dette materiale. DLI opfordrer dog ministeriettil at være nøjeregnende i forhold til kontrol af de oplysninger og det talmateriale, der gives videre tilinternationale oversigter og undersøgelser. DLI har – uden at have gennemgået materialet i detaljer –kunnet konstatere unøjagtigheder flere steder. Og DLI finder det uacceptabelt, hvis Kommissionensoplysninger fx ikke stemmer overens med de tal, som er tilgængelige fra Danmarks Statistik. Et eksem-pel er tallet for andelen af danske børns deltagelse i dagtilbud.DLI deler Kommissionens opfattelse af, at der skal rettes opmærksomhed på sprogkundskaber. Trodsmanglende danske oplysninger om status for første fremmedsprog viser en anerkendt undersøgelsedog, at danske elever har gode engelskkundskaber, men DLI er enig med Kommissionen i, at der hellerikke i Danmark lægges tilstrækkelig vægt på at nå højt kompetenceniveau også i andet fremmedsprog.DLI konstaterer med tilfredshed at Kommissionen understreger betydningen af tilbud af høj kvalitet iden tidlige barndom forestået af veluddannede professionelle, og at ECEC af Kommissionen ses somen integreret del af livslang læring. Det kan derfor undre, at Kommissionen på det beskæftigelsespoliti-ske område foreslår, at ”børnepasning” (childcare) kan indgå som et beskæftigelsesprojekt udført i egethjem. Kommissionen skylder en forklaring på, hvorledes det stemmer overens med det vedtagnebenchmark for ECEC.LærerprofessionenSom nævnt ovenfor kan DLI tilslutte sig Kommissionens betragtninger vedrørende lærerprofessionen,herunder behovet for at hæve professionens anseelse bl.a. for at tiltrække flere talentfulde kandidater tillæreruddannelsen. DLI efterspørger dog konkrete bud på, hvordan dette kan gøres.Cost-sharing

DLI har med nogen bekymring konstateret, at Kommissionen i materialet omtaler og anbefaler såkaldt”cost-sharing”. DLI må understrege, at ethvert forsøg på indførelse af brugerbetaling eller øget privati-sering er i strid med dansk uddannelsespolitisk tænkning. Uddannelse skal være et frit tilgængeligt godefor alle, og derfor bør fokus i stedet rettes mod, at medlemslandene sikrer og tilbyder alle befolknings-grupper lige adgang til offentlige uddannelser. DLI stiller sig desuden underende over for, at Kommis-sionen efterspørger, at der forskes mere i effekten af cost-sharing. Kommissionen påpeger dog ogsåselv her, at ”cost-sharing” ikke må være på bekostning af lighed og lige adgang. I forlængelse af fokus-set på ”cost-sharing” er også den af Kommissionen nedsatte ekspertgruppe, som skal sætte fokus påmodernisering af videregående uddannelser. Her vil DLI ligeledes understrege, at der med modernise-ring ikke må menes privatisering og brugerbetaling.”Danske Regioner:”Udgangspunktet for kommissionens meddelelse er, at uddannelse og kvalifikationer er et strategisknøglemelement for vækst. Et øget uddannelsesniveau af høj kvalitet skal understøtte både vækst ogbeskæftigelse. Danske Regioner ønsker, at det i meddelelsen anføres, at regionerne inddrages i arbejdetmed at implementere de anbefalinger, kommissionen giver til medlemsstaterne, da regionerne på enlang række områder understøtter de indsatsområder, der fremhæves i meddelelsen. Det gælder bådevores ansvar som aftager og medudvikler af uddannelser på sundhedsområdet samt vores ansvar for atunderstøtte regional vækst og udvikling.En udfordring i de europæiske uddannelsessystemer er, at de ikke i tilstrækkeligt omfang tilvejebringerde kvalifikationer, erhvervslivet efterspørger, bl.a. som følge af, at uddannelsesinstitutionerne ikke sam-arbejder i tilstrækkelig grad med erhvervslivet. Det giver anledning til stigende bekymring for konkur-renceevnen i Europa.I meddelelsen gives en række prioriteter til medlemslandene inden for 3 områder, der bl.a. skal bidragetil bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Europa:Udvikling af erhvervsuddannelser i verdensklasseFremme af læring på arbejdspladsen, herunder praktikpladserFremme af partnerskaber mellem offentlige og private institutioner

Desuden lægges der op til initiativer på europæisk plan til at fremme mobiliteten af elever.Danske Regioner er enig i den overvejende del af de anførte udfordringer, som meddelelsen anbefalermedlemsstaterne at prioritere. Det drejer sig bl.a. om, at ”uddannelsesinstitutionerne på alle niveauerstadig tilpasses for at øge relevansen og kvaliteten af uddannelsestilbud til de studerende og til arbejds-markedet med henblik på at udvide adgangen til og lette overgangen mellem forskellige uddannelsesfor-løb”. Der skal bl.a. sættes fokus på at udvikle tværfaglige kvalifikationer, herunder iværksætteri, sprog,naturvidenskab; fremme nye undervisningsformer; fremme uddannelse og kvalifikationer inden forsektorer med vækstpotentiale, herunder sundhed, lavemissionsteknologier, grønne sektorer, den mari-time økonomi mv.

Endvidere er der fokus på at mindske gruppen af sårbare unge i risiko for at forlade skolen og på atreducere antallet af lavtuddannede voksne. Danske Regioner mener i den forbindelse også, at de ungeskal være uddannelses-parate, så de kan gennemføre den valgte ungdomsuddannelse.Desuden fremgår det af meddelelsen, at der bør være øget fokus på brug af IKT i uddannelsessystemet,både til brug for videndeling og som læringsmæssigt redskab, samt et øget fokus på at sikre lærereneskvalifikationer.Disse ovenstående indsatsbehov er alle i tråd med de tiltag, som iværksættes af regionsrådene og deregionale vækstfora i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for at hæve uddannelsesniveauet ogbeskæftigelsen, bl.a. ved hjælp af anvendelse af socialfondsmidler.Endelig påpeger meddelelsen behovet for, at ”partnerskaber kan skabe en platform for målretning af de”rette” kvalifikationer – hvis de modtager aktiv støtte”. Erfaringerne fra regionsrådenes og vækstforasindsatser viser, at partnerskaber, herunder også mellem offentlige og private institutioner, er en effektivmåde at målrette, kvalificere og udbrede de gode indsatser på - på tværs af aktører. Regionerne ogvækstfora samler relevante aktører på tværs af uddannelsesinstitutioner, kommuner, jobcentre, er-hvervsliv, arbejdsmarkedets parter m.v. når de skal løse prioriterede udfordringer. På baggrund af analy-ser af kompetencebehov, elevers frafaldsårsager, mangel på praktikpladser mv. iværksættes initiativer ifællesskab for at få flere til at gennemføre uddannelser af høj kvalitet.Eksempler på regionale tværgående samarbejder:I Region Hovedstaden har man netop etableret en praktikpladsenhed, der over 3 år skal skaffe 2500ekstra uddannelsesaftaler i hovedstadsregionen og samtidig videreudvikle netværket mellem erhvervs-skoler, jobcentre og ungdommens uddannelsesvejledning. Enheden skal koordinere, systematisere ogprofessionalisere den praktikpladsopsøgende indsats.I Region Syddanmark har man inden for klyngen af velfærdsteknologi etableret partnerskabet ”Welfare-tech” med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og region m.fl. for at styrke innovation-sevnen i klyngen.I Region Nordjylland forlænger man en hidtidig ungeindsats på tværs af kommuner, uddannelsesinstitu-tioner, jobcentre mv. for at få flere i uddannelse eller job. I den seneste indsats blev 750 unge kompe-tenceudviklet, og omkring 70 % af dem er efterfølgende startet i enten et job eller et uddannelsesforløb.Samtidig har mere end 300 lærere, vejledere og sagsbehandlere fået nye kompetencer, så de bedre kanhjælpe de unge ledige, og endelig er der etableret nye partnerskaber på tværs af sektorer, forvaltningerog institutioner for at styrke samarbejdet omkring de unge ledige.På baggrund af de mange erfaringer og etablerede partnerskaber ønsker Danske Regioner at blive ind-draget aktivt i det videre arbejde med anbefalingerne.Endvidere ser Danske Regioner frem til kommissionens kommende unge-pakke, da de unge er en mål-gruppe, regionerne og de regionale vækstfora også har et særligt fokus på.”

Danske Universiteter:”Danske Universiteter hilser Kommissionens meddelelse og initiativet om at sætte fokus på kvalitet iden samlede europæiske uddannelsessektor velkommen. Danske Universiteter noterer sig de foreslåedestrategiske indsatsområder. Det drejer sig i stort omfang om emner, som de danske universiteter allere-de arbejder indgående med.Især samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne fordrer fleksible samarbejde- ogfinansieringsformer, således at der kan tages hensyn til de enkelte parters forskelligheder. Det er derforvigtigt, at Kommissionen giver mulighed fro stor autonomi og selvbestemmelse for alle impliceredeparter i sådanne partnerskaber.”Professionshøjskolernes Rektorkollegium:”Kollegiet konstaterer med tilfredshed, at Rethinking Education fremhæver et velfungerende samspilmellem uddannelsesinstitutionerne, professioner og erhverv som betydningsfuldt. Netop på dette felthar professionshøjskolerne sin særlige styrke.Udspillets relativt høje abstraktionsniveau ift. de skitserede indsatsområder gør det både nødvendigt ognaturligt, at professionshøjskolesektoren og de enkelte institutioner engageres i det videre arbejde medat udfolde løsninger ift. de skitserede intentioner.Blandt de foreslåede aktiviteter vil nogle kunne udfoldes ved at gå nye veje i institutionernes dagligepraksis, mens andre har et omfang og ambitionsniveau, som gør det nødvendigt, at der tilføres væsent-lige midler til realisering heraf.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder meddelelsen velkommen. Det er positivt at Kommissionen i meddelelsen sætter fo-kus på at understøtte medlemsstaternes indsatser i relation til de landespecifikke henstillinger. Regerin-gen kan støtte opfordringen til, at medlemsstaterne øger deres indsats indenfor de fire indsatsområderudvikling af erhvervsuddannelser, fremme af læring på arbejdspladsen, fremme af offentlige – privatepartnerskaber og fremme af mobilitet gennem det foreslåede program Erasmus for Alle. Det er posi-tivt, at der på europæisk niveau sættes fokus på værdien af praksisbaseret læring og særligt værdien aftosporede uddannelsesforløb som fx vekseluddannelsesmodellen. Regeringen kan også støtte ønsketom at fremme en højere kvalitet på de videregående uddannelser. Det er positivt, at Kommissionen imeddelelsen fremhæver værdien af dagtilbud af en høj kvalitet og nødvendigheden af at styrke lærernesstatus. Regeringen kan støtte opfordringen til, at medlemsstaterne bør have fokus på at prioritere ogeffektivisere de offentlige investeringer i uddannelsessektoren, men regeringen bemærker samtidig, atfinansieringen af uddannelsessektoren udelukkende er et anliggende for medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg