Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 105
Offentligt
Rubrik
2
IndholdForordØkonomi og personaleUddannelseStudiemobilitetForskeruddannelseForskningArbejdsmarkedet341018222630
Udgivet af:Danske UniversiteterFiolstræde 44, 1. th.1171 København Kwww.dkuni.dkOplag: 1.000Redaktion: Inie Nør MadsenISBN: 978-87-90470-56-2December 2012Forside og bagside:Jan Oksbøl CallesenDenne publikation kan ved tydeligkildeangivelse frit kopieres.
3
ForordDanske Universiteter udgiver hvertår en statistikpublikation om univer-sitetssektoren. Denne folder er densyvende i rækken af Tal om de danskeuniversiteter.Danmark investerer mange pengei forskning og uddannelse. Det ersærdeles positivt, og universiteterneønsker at kvittere for de danske inve-steringer ved at skabe størst muligåbenhed om resultaterne. Hovedfor-målet med Tal om de danske universi-teter er derfor at styrke kendskabet tiluniversiteternes aktiviteter, vilkår ogresultater og dermed skabe grundlagfor en informeret debat om den dan-ske universitetssektor.Der findes meget tilgængelig informa-tion om den danske universitetssek-tor, og denne folder inddrager ude-lukkende offentligt tilgængelige tal.Mange oplysninger er hentet fra Uni-versiteternes Statistiske Beredskab,som er baseret på årlige indberetnin-ger fra de otte universiteter til DanskeUniversiteters sekretariat. Materialet iUniversiteternes Statistiske Beredskabkan hentes fra Danske Universitetershjemmeside www.dkuni.dk.Publikationen bygger desuden påoplysninger hentet fra andre danskekilder, fx data fra Danmarks Statistik,Undervisningsministeriets databankeller Akademikernes Centralorgani-sation. Ligeledes udgiver Uddannel-sesministeriet i løbet af året en rækkenotater om sektorens aktiviteter indenfor forskning, uddannelse og innova-tion, hvorfra der er hentet tal til dennefolder.Da de politiske satsninger inden forforskning og uddannelse ofte tagerudgangspunkt i ønsket om at styrkeDanmarks internationale positionsom viden- og innovationssamfund, erdet også relevant at sætte de danskeforsknings- og uddannelsesaktiviteteri et internationalt perspektiv. Derforer de danske opgørelser suppleret afinternationale statistikker, fx OECD’sårlige publikation om uddannelse,Education at a Glance.Vi håber, at I vil læse publikationenmed interesse. Hvis I skulle havespørgsmål eller kommentarer til pub-likationen, er I velkomne til at kontak-te Danske Universiteters sekretariat.
God læselyst!
Jens Oddershede,Talsmand for Danske Universiteter
4
Økonomi og personaleUniversiteternes indtægter kan opde-les i seks hovedkategorier:• Forskning: basistilskud samt bevil-linger til universiteternes forskningfor sektorministerierne.• Uddannelse: taxametertilskud tilheltids- og deltidsuddannelse.• Eksterne midler: hovedsageligttilskudsfinansieret forskningsvirk-somhed.• Øvrige tilskud: tilskud til bl.a. mu-seer, biblioteker, samlinger, havermv.• Øvrige indtægter: finansielle ind-tægter, lejeindtægter, mindre sup-plerende virksomhed mv.• Myndighedsbetjening: tilskud tilforskningsbaseret myndighedsbe-tjening.Universiteternes samlede indtægterer steget fra 20,9 mia. kroner i 2007til knap 25 mia. kr. i 2011. Tilvækstener især sket på den offentligt finan-sierede forskning, som er steget med45 pct. i perioden. Dette skyldes bl.a.Globaliseringsaftalen fra 2006, mendækker også over, at kapitalbevillingerpå universitetsområdet fra 2008 ogfremefter er inkluderet i forsknings-midlerne. Derfor er universiteternesøvrige tilskud samtidig faldet.De største bevillinger – godt 61 pct.af de samlede indtægter i 2011 - eroffentlige tilskud til forskning oguddannelse. De eksterne midler, somhovedsagligt vedrører den tilskuds-finansierede forskningsvirksomhed(givet via forskningsråd, private virk-somheder, EU-forskningsprogrammermv.), stod for godt 27 pct. af de sam-lede indtægter i 2011.
Figur 1. Universiteternes indtægter i mio. kr., opgjort i faste priser2007kr. 9.000kr. 8.000kr. 7.000kr. 6.000kr. 5.000kr. 4.000kr. 3.000kr. 2.000kr. 1.000kr. -2008200920102011
Kilde: Universiteternes Statististiske Beredskab (tabel A)
5
Universiteterne har i perioden 2007-2011 oplevet en vækst i de offentligeuddannelsestilskud, jf. figur 1. Væk-sten skyldes hovedsageligt en markantstigning i antallet af aktive studerendepå universiteterne, og større studie-aktivitet betyder i den forbindelseflere taxameterkroner, da uddannel-sesfinansieringen afhænger af antaloptjente ECTS-points på institutionen.Billedet ændrer sig dog, når man sæt-ter de samlede uddannelsestilskud irelation til det samlede antal studen-terårsværk. Når man ser på udviklin-gen i uddannelsesfinansieringen siden2007, viser figur 2, at de gennemsnitli-ge enhedsbevillinger er steget frem til2010 for derefter at falde frem til 2012til godt 74.000 kr. pr studenterårsværk.
Der har været en del variation mel-lem hovedområderne. Det skyldes, atfinanslovsaftalen for 2010 gav et løfttil det laveste taxameter, der dæk-ker næste alle uddannelser inden forhumaniora og samfundsvidenskab.Parallelt med dette løft har der væreten årlig effektiviseringsbesparelsepå taxametrene, som har medført etfald i enhedsbevillingerne til de vådeområder (natur, teknik og sundhedsvi-denskab) siden 2009.Frem mod 2016 forventes enheds-bevillingerne at falde yderligere.Det markante dyk for humaniora ogsamfundsvidenskab fra 2015 til 2016skyldes, at taxameterforhøjelsen påden laveste takst indtil videre kun erforlænget til 2015.
Figur 2. Enhedsbevillinger til heltidsuddannelse pr. studenterårsværk, fastepriserkr. 125.000kr. 115.000kr. 105.000kr. 95.000kr. 85.000kr. 75.000kr. 65.000kr. 55.000kr. 45.0002007200820092010201120122013201420152016SamfundsvidenskabNaturvidenskabTeknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Gennemsnitlig enhedsbevilling
Humaniora
Kilde: egne beregninger på baggrund af FFL 2013 (figuren er opgjort eksklusiv de administrativeeffektiviseringer)
6
Figur 3. Universiteternes omkostninger i mio. kr., faste priser20072008200920102011
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel B)
En oversigt over universiteternesomkostninger kan findes i Univer-siteternes Statistiske Beredskab.Omkostningerne er her fordelt påseks hovedformål: 1) uddannelse, 2)forskning, 3) formidling og videns-udveksling, 4) myndighedsbetjening,5) generel ledelse og administrationsamt 6) bygninger.Universiteternes samlede omkost-ninger er steget fra godt 20,4 mia.kr. i 2007 til knap 24,2 mia. kr. i 2011.Tilvæksten er særligt sket på forsk-ningsfronten, hvor omkostningerneer steget med ca. 31 pct. i perioden.Denne stigning afspejler den øgedeforskningsaktivitet på universiteternesom følge af Globaliseringsaftalen.
Langt størstedelen af universiteternesbevillinger går til aktiviteter inden forforskning og uddannelse. Disse formålstår for 67 pct. af universiteternessamlede omkostninger. Omkostningertil generel ledelse og administrationstår for 6 pct. af universiteternesomkostninger i 2011, hvilket er et faldpå 2 procentpoint siden 2007.Det skal bemærkes, at de formålsfor-delte omkostninger ikke kan sammen-lignes med universiteternes indtægter,da der fx ikke gives særskilte tilskudtil bygningsdrift. Det betyder, at uni-versiteternes bygningsomkostningerdækkes via universiteternes indtægtertil bl.a. uddannelse og forskning.
7
Når man ser på omkostningernes for-deling på hovedområderne, trækker devåde områder flest ressourcer. Såledesudgør omkostninger til sundhedsvi-denskab, teknik og naturvidenskab ca.60 pct. af de samlede omkostninger.Godt 19 pct. går til humaniora og sam-fundsvidenskab, mens de resterendeomkostninger ikke er hovedområde-fordelt, blandt andet fordi der er taleom fællesomkostninger til bygningerog administration. Der er tale om ennæsten konstant fordeling mellemhovedområderne, om end omkostnin-ger på sundhedsvidenskab i de sene-ste år har udgjort en svagt stigendeandel af de samlede omkostninger.
Det er særligt på forskningsfronten,at de våde områder trækker mangepenge. Teknik og naturvidenskabudgør knap 58 pct. af de samledeforskningsomkostninger, mens sund-hedsvidenskab står for ca. 20 pct.Humaniora og samfundsvidenskabdeler de resterende forskningsomkost-ninger ligeligt med omkring 9 pct. tilhver. Parallelt hertil udgør forsknings-omkostningerne over halvdelen af desamlede omkostninger på det sund-hedsvidenskabelige og det teknisk ognaturvidenskabelige hovedområde.Det tungeste omkostningsområde forhumaniora og samfundsvidenskab eromkostninger til uddannelse.
Figur 4. Universiteternes omkostninger fordelt på hovedområder, faste priser100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Uden for hovedområdeHumanioraSamfundsvidenskabSundhedsvidenskabTeknik og naturvidenskab20073.8752.0862.4092.7199.33620084.7122.1182.0142.9859.86920095.3012.2412.1423.15310.17020104.7182.4182.2823.24810.92620114.8562.2712.4373.56111.059
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel B)
8
Figur 5. Udviklingen i universiteternes årsværk, 2007-201135.000
30.000
25.000
20.000TAPDVIP15.000VIP
10.000
5.000
-20072008200920102011
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C). Et årsværk er lig 1.924 timer
Universiteternes ansatte kan opdeles itre overordnede stillingsstrukturer:• Det fuldtidsansatte videnskabeligepersonale (VIP), dvs. forskere, ph.d.-stipendiater mv. Denne kategoriudgør halvdelen af universiteternessamlede årsværk.• Det deltidsansatte videnskabeligepersonale (VIP), fx eksterne lekto-rer, undervisningsassistenter mv.Denne kategori udgør 5 pct. af uni-versiteternes samlede årsværk.• Det teknisk og administrative per-sonale (TAP), bl.a. laboranter, stu-dievejledere, økonomimedarbejderemv. Denne kategori udgør 45 pct. afuniversiteternes samlede årsværk.
I takt med aktivitetsstigningen indenfor forskning og uddannelse er antalletaf årsværk på universiteterne stegetfra 25.207 i 2007 til 30.405 i 2011.Personaleudvidelsen er særligt sketinden for det fuldtidsansatte viden-skabelige personale.I perioden 2007-2011 har der været ennettovækst i universiteternes forsker-stab på knap 3.500 ekstra fuldtidsan-satte forskere. Det svarer til 66 pct. afden samlede tilvækst.Forskerne udgør nu mere end halv-delen af universiteternes samledeårsværk, svarende til 15.268 årsværk.
9
Som på omkostningssiden kan univer-siteternes personaleforbrug henførestil de faglige formål.Årsværkerne opgøres normalt på sekskategorier, men i nedenstående figurer videnformidling og myndigheds-betjening slået sammen, da der kunhenføres få årsværk til disse formål.Ligeledes er bygningsdrift lagt sam-men med årsværk til generel ledelseog administration.
Figuren viser, at universiteternes fuld-tidsansatte videnskabelige personalenæsten udelukkende beskæftiger sigmed uddannelse og forskning, mensdet deltidsvidenskabelige personalesærligt henføres til uddannelse.TAP’erne arbejder i overvejende gradmed aktiviteter inden for forskningog uddannelse og er således med til atunderstøtte universiteternes kerneop-gaver.
Figur 6. Universiteternes formålsfordelte årsværk i 2011, VIP, DVIP og TAP100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Videnformidling & myndighedsbetjeningBygninger,ledelse & administrationUddannelseForskningVIP56284.00710.691DVIP641.477108TAP1.6463.1803.6915.026
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C)
10
UddannelseDen 30. juli fik et rekordstort antalunge besked om, at de var optaget påuniversitetet. Knap 30.000 blev optageti første runde, hvilket er godt 2.000mere end første runde i 2011. De stu-derende, som ikke fik en plads d. 30.juli, havde mulighed for at søge en afde ledige pladser i anden runde. Detteoptag løb til medio august og betød,at yderligere 556 studerende fik pladspå en universitetsuddannelse.Optageti anden runde fandt særligt sted påde naturvidenskabelige og tekniskeuddannelser, som optog yderligere 314studerende efter den 30. juli.Det er ikke første gang, at bachelor-optaget på universiteterne har slåetrekorder. Siden 2008 har der været enkonstant stigning i de årlige optag påuniversiteterne. Stigningen er sket påsamtlige hovedområder, men relativtset er den største vækst sket indenfor teknik og naturvidenskab. De tohovedområder udgør nu 30 pct. afdet samlede optag på universitetsud-dannelserne mod 25 pct. i 2007. Detstørste optagelsesområde er stadig detsamfundsvidenskabelige hovedområ-de, som står for 35 pct. af det samledeoptag.
Figur 7. Førsterundeoptag på universiteternes bacheloruddannelser, 2007-201235.000
30.000
25.000SundhedsvidenskabTeknisk videnskabNaturvidenskab15.000HumanioraSamfundsvidenskab10.000
20.000
5.000
-200720082009201020112012
Kilde: Beregninger på tal fra den Koordinerede Tilmelding (inkl. universiteternes professionsba-cheloruddannelser)
11
Figur 8. Antal optagne på nye bacheloruddannelser akkrediteret i 2010200180160140120100806040200Teknisk VidenskabSundhedsvidenskabHumanioraNaturvidenskabOptag 2011Optag 2012
Kilde: ACE Denmark
Universiteterne får af og til skyld forat udbyde for mange nye og eksotiskeuddannelser. I 2010 blev der godkendttretten nye bacheloruddannelser påuniversiteterne. Syv af disse uddan-nelser var inden for teknisk videnskab,tre inden for humaniora, to inden forsundhedsvidenskab og den sidsteinden for naturvidenskab. Der var i2010 altså hovedsageligt tale om nyeuniversitetsuddannelser inden for devåde områder.
518 studerende kom ind på disseuddannelser i 2011, mens yderligere502 studerende blev optaget på uddan-nelserne i 2012. Tallene viser således,at de nye bacheloruddannelser eri stand til at tiltrække studerendepå linje med ældre og mere kendteuddannelser. I 2012 havde de stude-rende mulighed for at søge optag påyderligere fem bacheloruddannelserakkrediteret i 2011. 218 studerendeblev optaget på disse uddannelser.
Tabel 1. Antal optagne på nye bacheloruddannelser akkrediteret i 2011InstitutionHovedområdeUddannelseOptagne
Københavns Universitet
Humaniora
Moderne Indien og Sydøstasienstudier
23
Syddansk Universitet
Humaniora
Amerikanske Studier
39
Syddansk Universitet
Teknik
Civilingeniør, Software Engineering
44
Syddansk Universitet
Samfundsvidenskab
Market and Mangement anthropology
75
Danmarks Tekniske Universitet
Teknik
Civilingeniør, Geofysik og rumteknology
37
Kilde: ACE Denmark
12
Figur 9. Optag på universiteternes kandidatuddannelser, 2007-201125.00020.000Sundhedsvidenskab15.00010.0005.000-20072008200920102011Teknik og naturvidenskabHumanioraSamfundsvidenskab
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)
Parallelt med det voksende optag påuniversiteternes bacheloruddannel-ser har der været en betydelig væksti optaget på kandidatuddannelserne.Således er kandidatoptaget voksetmed godt 40 pct. i perioden 2007-2011.I 2011 blev knap 20.000 studerendeoptaget på en kandidatuddannelse påuniversitetet, mens kandidatoptagetvar knap 14.000 i 2007.
Væksten i kandidatoptaget er sket påsamtlige hovedområder, men som detvar tilfældet på bacheloruddannel-serne, rykker særligt de våde områder.Teknik og naturvidenskab stod i 2011for 24,3 pct. af det samlede optag påkandidatuddannelserne mod 21,3 pct.i 2007. Det største område er sam-fundsvidenskab, som stod for 41,4 pct.af det samlede kandidatoptag i 2011.
Figur 10. Relativ fordeling af optag på hovedområder, 2007-2011100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%20072008200920102011SundhedsvidenskabTeknik og naturvidenskabHumanioraSamfundsvidenskab
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)
13
Der er stigende politisk fokus påsammenhæng i det danske uddan-nelsessystem. I den forbindelse erovergangsmuligheder mellem devideregående uddannelser et hyppigtdrøftet spørgsmål, særligt når det dre-jer sig om professionsbachelorernesadgang til universiteternes kandidat-uddannelser.Danmarks Statistik har ikke offentlig-gjort tal for professionsbachelorernesovergang til kandidatuddannelse, menUddannelsesministeriet angiver, at7 pct. af professionsbachelordimit-tenderne fra 2006 havde påbegyndten kandidatuddannelse inden for fireår efter afslutningen på bachelorud-dannelsen. Dertil viser en rundspørgehos universiteterne, at omkring 100master- og kandidatuddannelser påuniversiteterne har et betydeligt optagaf professionsbachelorer.
Sammenhæng i uddannelsessystemethandler også om universitetsbache-lorernes overgang til kandidatuddan-nelse. Nedenstående figur viser, at 83,3procent af universiteternes bachelor-dimittender fra 2010 var i gang meden kandidatuddannelse i 2011. 1,5 pct.havde allerede gennemført en kandi-datuddannelse. Tallene viser således,at langt de fleste bachelordimittendergår i gang med en kandidatuddannel-se i umiddelbar forlængelse af deresbacheloreksamen.Andre tal fra Danmarks Statistik viser,at flere studerende vælger at læsevidere på en anden institution, når deskal i gang med deres kandidatuddan-nelse. Knap 18 pct. af bachelordimit-tenderne fra 2010 er i gang med ellerhar fuldført en kandidatuddannelsepå en anden institution.
Figur 11. Universitetsbachelordimittendernes overgang til kandidatuddan-nelse, dimittendårgang 201014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-1,5 %8,5 %6,2 %83,3 %Har fuldførtkandidatuddannelseEj påbegyndtkandidatuddannelseHar afbrudtkandidatuddannelseIgang medkandidatuddannelse
Bachelordimittender 2010Kilde: Danmarks Statistik
14
Figur 12. Gennemførelsesprocenter på universiteternes bachelor- og kandidat-uddannelser85%83%81%79%77%75%73%71%69%67%65%20012002200320042005200620072008200920102011KandidaterBachelorer
Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bacheloruddannelser og delte kandidat-uddannelser)
Samtidig med at der har været enmarkant vækst i optaget på universi-teternes bachelor- og kandidatuddan-nelser, har universiteterne formået atfastholde og forbedre de studerendesgennemførelse på uddannelserne.Undervisningsministeriets modelbe-regnede fuldførelsesprocenter angiver,at en større andel af universiteternesstuderende forventes at gennemførederes uddannelse. Den største forbed-ring er sket for bachelorerne.
Studietiderne er faldet på universite-terne, både for bachelor- og for kandi-datuddannelserne. Figur 13 viser, atden gennemsnitlige studietid er faldettre måneder for bachelorerne og seksmåneder for kandidaterne i perioden2001-2011. Den gennemsnitlige stu-dietid ligger højere for bachelorerneend kandidaterne, da en bachelorud-dannelse typisk er normeret til tre år,mens kandidatuddannelserne oftester normeret til to år.
Figur 13. Gennemsnitlig studietid på universiteternes bachelor- og kandidat-uddannelserBachelorer4442403836343220012002200320042005200620072008200920102011Kandidater
Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bacheloruddannelser og delte kandidat-uddannelser
15
Figur 14. Bachelor- og kandidatproduktion på universiteterne, 2007-201115.00014.50014.00013.50013.00012.50012.00011.50011.00020072008200920102011
BachelordimittenderKandidatdimittender
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)
Der har været en vækst i dimittend-produktionen på universiteterne deseneste år. Kandidatproduktionen hardog oplevet et fald i 2008 og i 2010,mens bachelorproduktionen er faldeti studieåret 2010/2011. Der uddannesflest studerende inden for samfunds-videnskab, men i de seneste år er dersket en stigning i andelen af bache-lordimittender fra de våde områder,hvilket vil få betydning på kandidat-produktionen de kommende år.
Det hævdes af og til, at der uddannesfor få studerende inden for teknik ognaturvidenskab i Danmark. Når manser på de internationale tal, er det doget helt generelt billede, at de flestedimittender uddannes inden for sam-fundsvidenskab og humaniora. Figur15 viser faktisk, at Danmark er et afde lande i OECD, som uddanner fleststuderende inden for de våde områder,kun overgået af Finland, Sverige ogPortugal.
Figur 15. Nyuddannede dimittender fordelt på hovedområder, 2010Samfundsvidenskab100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%HumanioraServicefagNaturvidenskabTeknisk videnskabSundhedsvidenskab
Kilde: OECD Stat (figuren inkluderer mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser)
FinlandSverigePortugalDanmarkKoreaSlovakietSpanienBelgienItalienIrlandTysklandGrækenlandNorgeØstrigFrankrigUKIndonesienJapanTjekkietSchweizNew ZealandChileMexicoHollandCanadaAustralienEstlandIslandSlovenienIsraelUngarnUSAPolenTyrkiet
16
Figur 16. Forventet uddannelsesniveau 25 år efter endt 9.klasse, 1990-2010Kort25%MellemlangLang
20%
15%
10%
5%
0%1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Kilde: Undervisningsministeriets databank (profilmodellen)
Det er en politisk målsætning, at 60pct. af en ungdomsårgang skal gen-nemføre en videregående uddannelse.25 pct. skal gennemføre en lang vide-regående uddannelse, typisk en kan-didatuddannelse fra et af de danskeuniversiteter. De seneste tal viser, atder siden 1990 har været en stigning idet forventede uddannelsesniveau for9.klasseeleverne 25 år efter afslutnin-gen på deres afgangsprøve.
Efter en markant stigning i perioden1990-2010 ligger de lange videregå-ende uddannelser nu på niveau medde mellemlange. 23,8 pct. af ungdoms-årgangen fra 2010 forventes at havegennemført en lang videregåendeuddannelse 25 år efter afslutningenpå 9.klasse. Til sammenligning vartallet 11 pct. i 1990. Universiteterneer således tæt på at indfri deres del afmålsætningen.
17
Selvom det estimerede uddannelses-niveau for ungdomsårgangen 2010ligger et godt stykke ude i fremtiden,genspejler profilmodellens forventnin-ger sig i de tal, som Danmarks Stati-stik har offentliggjort for befolknin-gens højst fuldførte uddannelse.I nedentående figur er tallene opgjortsom det realiserede uddannelsesni-veau for danske unge i aldersgruppen30-34 år i perioden 2006-2012. Grafenviser, at der har været en svagt falden-de andel af unge, der har gennemførten kort videregående uddannelse somhøjeste niveau, mens der har været enmindre fremgang i andelen, der hargennemført en mellemlang videregå-ende uddannelse.
Siden 2006 har der været en markantstigning i andelen, der har gennemførten lang videregående uddannelse.Blandt de unge i alderen 30-34 år har13,8 pct. gennemført en lang videregå-ende uddannelse som højeste uddan-nelse i 2012.Til sammenligning viser tal fraDanmarks Statistik, at 6,4 pct. af dendanske befolkning mellem 60-64 århar gennemført en lang videregå-ende uddannelse, mens 16,6 pct. hargennemført en mellemlang videre-gående uddannelse. De danske ungeer således markant bedre uddannedeend deres forældres generation, hvil-ket er en tendens, der kan forventesat fortsætte, de store optag taget ibetragtning.
Figur 17. Højest fuldførte videregående uddannelse for 30-34-årige, 2006-2012Kort20,0%18,0%16,0%14,0%12,0%10,0%8,0%6,0%4,0%2006200720082009201020112012MellemlangLang
Kilde: Tal fra Danmarks Statistik
18
StudiemobilitetDe danske universitetsstuderendebenytter i stigende grad mulighe-den for at rejse ud i løbet af deresuddannelse. Således har der væreten markant stigning i den udgåendestudentermobilitet i perioden 2007-2011. I studieåret 2010/2011 var godt2.200 flere studerende på studieopholdi udlandet end i 2007, svarende til envækst på godt 60 pct.Det er særligt studerende fra sam-fundsvidenskab og humaniora, dertager et udlandsophold i løbet af deresstudietid. De tørre områder (i neden-stående figur: humaniora, samfunds-videnskab og udenfor hovedområde)står således for godt 75 pct. af denudgående mobilitet, mens teknik ognaturvidenskab står for knap 19 pct.Sundhedsvidenskab står for 5 pct.
Figur 18. Udgående studentermobilitet på universiteterne, 2007-20117.000
6.000
5.000SundhedsvidenskabTeknik og naturvidenskabUdenfor hovedområdeHumanioraSamfundsvidenskab2.000
4.000
3.000
1.000
-20072008200920102011
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien uden for hovedområde dækkerover CBS’ studerende inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvilket er årsagen til faldet pådisse hovedområder mellem 2007 og 2008.
19
Figur 19. Støttemodtagere på en hel universitetsuddannelse i udlandet i 2010,hovedområdeopdeltSU-modtagere1.8001.5001.200900600300-SamfundHumanioraNaturTeknikSundhedØvrigUdlandsstipendieordningen
Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og uddannelsesstøtte (2012), SU-støtte og SU-gæld2010
Danske studerende har også mulig-hed for at læse en hel uddannelse iudlandet. I kalenderåret 2010 var 3.726danske SU-modtagere indskrevet påen hel videregående uddannelse iudlandet.566 studerende var indskrevet på enhel kandidatuddannelse i udlandetved hjælp af udlandsstipendieord-ningen, som giver danske studerendemulighed for at tage de danske taxa-meterpenge med til en udenlandskkandidatuddannelse.
Ligesom det gælder for de kortereudvekslingsophold, benytter stu-derende fra samfundsvidenskab oghumaniora hyppigst muligheden forat tage SU og taxameterpenge med tiludlandet.Når de studerende vælger at læse enhel uddannelse i udlandet, er Storbri-tannien det foretrukne studieland.Faktisk læste 45 pct. af de udrejsteSU-modtagere i 2010 i Storbritannien.En betydeligt mindre andel læste iSverige, USA og Norge.
Figur 20. Støttemodtagere på en hel uddannelse i udlandet i 2010, landeopdelt1.8001.5001.200900600300-StorbritannienSverigeUSANorgeØvrige EU-landeØvrige lande ekskl.EU
Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og uddannelsesstøtte (2012), SU-støtte og SU-gæld2010
20
Figur 21. Indgående studentermobilitet på universiteterne, 2007-2011Samfundsvidenskab8.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000-20072008200920102011HumanioraUdenfor hovedområdeTeknik og naturvidenskabSundhedsvidenskab
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien uden for hovedområde dækkerover studerende inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvilket er årsagen til faldet pådisse hovedområder mellem 2007 og 2008.
Flere internationale studerende findervej til de danske universiteter. Denindgående studentermobilitet er stegetmed knap 40 pct. siden 2007, og i stu-dieåret 2010/2011 var ca. 6.900 stude-rende indskrevet på et udvekslingsop-hold på et af de danske universiteter.Det er igen samfundsvidenskab oghumaniora, der står for en stor del afstudiemobiliteten. Teknik og natur-videnskab trækker også rigtig mangeudenlandske studerende til, menssundhedsvidenskab kun står for enlille andel af den indgående mobilitet.
Opgørelser fra Danmarks Statistikviser, at europæiske studerende udgørca. 70 pct. af de internationale udveks-lingsstuderende på de danske univer-siteter. Den næststørste andel kom-mer fra USA og Canada, svarende til15 pct. Det er særligt universiteterneskandidatuddannelser, der er attraktivefor de internationale studerende. Godt6.200 studerende var indskrevet somudvekslingsstuderende på en kan-didatuddannelse, mens 1.400 stude-rende tog et udvekslingsophold på enbacheloruddannelse i 2011.
Figur 22. Udvekslingsstuderende i Danmark efter område og uddannelsesni-veau, 2011BachelorAfrikaLatinamerika & CaribienAustralien, New Zealand & StillehavsøerneAsienUSA & CanadaEuropa-5001.0001.5002.0002.5003.0003.5004.0004.5005.000Kandidat
Kilde: Danmarks Statistik (omfatter også studieophold kortere end tre måneder og længere end12 måneder)
21
Figur 23. Udenlandske studerende indskrevet på en hel universitetsuddan-nelse i DanmarkSamfundsvidenskab18.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-20072008200920102011HumanioraSundhedsvidenskabTeknik og naturvidenskab
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Tallene er opgjort ud fra oplysninger omde studerendes statsborgerskab, hvorfor opgørelserne inkluderer studerende med varigt opholdi Danmark.
Stadig flere udenlandske studerendevælger at læse en hel universitetsud-dannelse i Danmark. Ovenståendefigur viser, at der har været en mar-kant vækst i antallet af indskrevneudenlandske studerende på heleuniversitetsuddannelser siden 2007. Istudieåret 2010/2011 var 16.595 stude-rende med udenlandsk statsborger-skab indskrevet på en hel bachelor-,kandidat-, master- eller diplomud-dannelse på de danske universiteter.Omkring 42 pct. af disse studerendevar indskrevet på en samfundsviden-skabelig uddannelse.
Når vi taler om de internationalestuderende på hele uddannelser iDanmark, er det også relevant atundersøge, hvor mange internationalestuderende, der bliver i Danmark efterafslutningen på deres uddannelse.De internationale studerende udgøren vigtig ressource for det danskesamfund. Nedenstående tabel viser, athalvdelen af de internationale dimit-tender fra 2008 fortsat opholdt sig iDanmark to år efter afslutningen påderes uddannelse. Det er en pæn frem-gang i forhold til årgangen fra 2006 og2007.
Tabel 2. Fastholdelse af internationale studerende, to år efter dimissionÅr for afsluttet uddannelseAntal, der afsluttede en videregående uddannelse i Danmark
20061.523
20071.692
20082.050
Antal, der fortsat er i Danmark to år efter afsluttet uddannelse
702
823
1.030
Andel, der bliver i Danmark efter uddannelsens afslutning
46,1%
48,6%
50,2%
Kilde: Svar til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, d. 26. oktober2012. Her måles udelukkende på studerende, der er rejst til Danmark med henblik på at tage enhel uddannelse, hvorfor der ikke kan sammenlignes med opgørelserne i Universiteternes Stati-stiske Beredskab, som også inkluderer udenlandske studerende med varigt ophold i Danmark.
22
ForskeruddannelseUniversiteterne står for størstede-len af de danske ph.d.-studerende.Siden 2000 har der været en markantstigning i tilgangen til ph.d.-uddan-nelserne. Tilgangen toppede i 2010,hvor mere end 2.600 nye studerendestartede på en ph.d.-uddannelse.Tilvæksten i antallet af ph.d.-stude-rende kommer som følge af Globa-liseringsaftalen fra 2006, hvor detblev aftalt at styrke investeringernei forskeruddannelse og således øgenytilgangen på ph.d.-uddannelsernetil ca. 2.400 i 2010. En målsætning somblev fuldt indfriet.Den øgede tilgang til de danske ph.d.-uddannelser har medført en vækst iantallet af tildelte grader. I perioden2000 til 2011 er antallet af tildeltegrader steget med 70 pct., svarende tilat der i 2011 blev tildelt knap 650 flereph.d.-grader, end det var tilfældet i2000.Da det typisk tager tre til fire år atgennemføre en ph.d.-uddannelse, kanantallet af tildelte grader forventesat stige yderligere i takt med, at destuderende, der er optaget som følge afph.d.-løftet bliver færdige med deresph.d.-uddannelse.
Figur 24. Tilgang og tildelte grader, 2000-2011Tilgang af ph.d.-studerende3.000Tildelte ph.d.-grader
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-200020012002200320042005200620072008200920102011
Kilde: Danmarks Statistik (omfatter også ph.d.-studerende på de kunstneriske uddannelser)
23
Figur 25. Tildelte grader på hovedområde, 2007-2011Humaniora900800700600500400300200100-20072008200920102011SamfundsvidenskabSundhedsvidenskabTeknik og naturvidenskab
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel I)
Antallet af tildelte ph.d.-grader er ikkeligeligt fordelt mellem hovedområ-derne. Mere end halvdelen af de nyeph.d.-uddannede i 2011 kom fra teknikog naturvidenskab, mens en fjerdedelkom fra det sundhedsvidenskabeligeområde. Fordelingen er i tråd medaftalen om, at den danske forskerud-dannelse særligt skal styrkes inden forde våde områder.
Danmark har taget et stort springsiden 2000, når det kommer til ande-len af den danske befolkning, der fåren ph.d.-grad. Tallene fra OECD viser,at der stadig er et stykke vej op til delande, der ligger helt i front, men Dan-mark kan forventes at rykke yderligerefrem i de internationale tal i takt med,at væksten i ph.d.-tilgangen slår fuldtigennem på gennemførelsesraten.
Figur 26. Andel, der får en ph.d.-grad (2010)4,03,53,02,52,01,51,00,50,0
Slovenien
Schweiz
Australien (2009)
Spanien
Tyrkiet
Korea
Irland
Polen
Israel
Portugal
Slovakiet
Tjekkiet
Italien (2008)
Frankrig (2009)
Belgien
Canada (2009)
New Zealand
OECD gennemsnit
Grækenland
Danmark
Tyskland
Holland
Kilde: OECD, Education at a Glance 2012
Mexico
Finland
UK
Sverige
Ungarn
Østrig
Norge
USA
Japan
Estland
Island
24
Figur 27. Antal beskæftigede forskeruddannede, 2000-2010Natur16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000020002001200220032004200520062007200820092010TeknikSundhedHumanioraSamfund
Kilde: Uddannelsesministeriets notat om ph.d.-uddannelserne
Antallet af beskæftigede med enforskeruddannelse (ph.d.) er mere endfordoblet siden 2000, men selvom deruddannes flere ph.d.er til det danskearbejdsmarked, har forskeruddannedestadig gode muligheder for at findebeskæftigelse. Beskæftigelsesfrekven-serne har således ligget nogenlundestabilt de seneste ti år.
Der er ikke de store udsving i forsker-uddannedes beskæftigelsesfrekvensmellem hovedområderne. Sundheds-videnskab har i hele perioden haftden højeste beskæftigelsesfrekvens ogligger med 96 pct. i 2010. Forskellenemellem hovedområdernes beskæfti-gelsesfrekvens er dog blevet mindreover årene.
Figur 28. Hovedområdefordelte beskæftigelsesfrekvenser for forskeruddan-nede, 2000-2010Sundhed100%99%98%97%96%95%94%93%92%91%90%199920002001200220032004200520062007200820092010SamfundTeknikNaturvidenskabHumaniora
Kilde: Uddannelsesministeriets notat om ph.d.-uddannelserne
25
Figur 29. Forskeruddannedes beskæftigelse (sektoropdelt), 2000-2010Offentlig9.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.00020002001200220032004200520062007200820092010Privat
Kilde: Uddannelsesministeriets notat om ph.d.-uddannelserne
Der er flest forskeruddannede ansati den offentlige sektor. I 2010 var dersåledes 8.800 forskeruddannede iden offentlige sektor mod 5.140 i denprivate sektor. Det skyldes, at mangeforskeruddannede arbejder medforskning og undervisning på univer-siteterne.
Fordelingen er dog ikke ens mellemhovedområderne. De humanistiske ogsamfundsvidenskabelige forskerud-dannede finder hovedsageligt arbejde iden offentlige sektor, mens de tekni-ske forskeruddannelser leverer flestforskeruddannede til den privatesektor.
Figur 30. Hovedområdefordelt beskæftigelse (sektoropdelt), 2010100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%PrivatOffentligTeknik2.1831.353Natur1.5622.583Sundhed9082.474Samfund3091.085Humaniora1781.305
Kilde: Uddannelsesministeriets notat om ph.d.-uddannelserne
26
ForskningDanmark investerede i 2010 omkring3 pct. af BNP i forskning og udviklingog levede således op til Barcelona-målsætningen fra 2002. De privatevirksomheder stod for omkring 2/3dele af de danske forskningsinveste-ringer, mens offentlige kilder stod forden sidste tredjedel.I nedenstående figur baseret på tal fraOECD er Danmark placeret som detland, der investerer den sjettestørsteandel af BNP i forskning. Helt i topligger Israel, Finland og Korea, mensstore lande som USA og Tysklandinvesterer en mindre andel af BNP endDanmark.
Figur 31. Forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2010 (eller seneste)5,004,504,003,503,002,502,001,501,000,500,00
Korea
Luxembourg
Frankrig
Island (2008)
USA (2009)
Tjekkiet
Østrig
Belgien
Sverige
New Zealand (2009)
Australien (2008)
Schweiz (2008)
Slovenien
Israel
Japan
Danmark
Tyskland
Portugal
Spanien
Canada
Irland
UK
Finland
Estland
Holland
Kilde: OECD Stat (lande, der investerer mere end 1 pct. af BNP, er med i figuren)
Figuren ovenfor fortæller dog ikkehele historien, for selvom tallene fraOECD viser, at Danmark er blandt delande, der investerer mest i forskning,kan der være store forskelle mellemregionerne internt i de lande, som vinormalt sammenligner os med.
Tal fra OECD viser, at de førende stateri USA investerer mellem 5 og 7 pct. afBNP i forskning, mens nogle tyske del-stater ligger med forskningsinveste-ringer på ca. 4 pct. af BNP. Det er disseregioner, som Danmark skal kunnekonkurrere med i videnkapløbet.
Ungarn
Norge
Italien
27
Figur 32. Antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter på universiteterne,2007-201118.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-Øvrige udenlandske kilderEUDanske private kilderDanske offentlige kilder
20071.0651.2745.6776.326
20081.1491.3976.2487.219
20091.2401.4245.9787.571
20101.4301.6156.4977.747
20111.4511.6136.2607.747
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel K)
Universiteternes forskning finansieresbl.a. via de basismidler, som universi-teterne tildeles hvert år i finansloven.Samarbejdet med eksterne parterspiller dog en stigende rolle i universi-teternes forskningsaktiviteter. Såledesvar universiteterne engageret i 17.000tilskudsfinansierede forskningspro-jekter i 2011 mod godt 14.000 i 2007.Omkring 45 pct. af de eksterne forsk-ningsprojekter er finansieret af offent-lige kilder, mens 37 pct. er finansieretaf private danske kilder. De sidste 18pct. dækkes af udenlandske kilder.
Hvis vi ser på EU-programmernealene, har de danske forskere stortheld med at tiltrække EU-midler.Danmark har således en succesrate forprojektansøgninger til EU’s 7. ramme-program på 24 pct. ifølge tal fra Forsk-nings- og Innovationsstyrelsen. Detbetyder også, at Danmark er blandt delande, der tiltrækker flest EU-midler tildanske forskningsprojekter. Danmarkhar fået 602 mio. euro fra 7. ramme-program siden 2007, hvilket placererDanmark i top tre, når EU-tilskuddenesættes i relation til indbyggertal.
Figur 33. EU-tilskud (euro) fra 7.rammeprogram pr. indbygger160140120100806040200
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen (opgjort pr. 1. marts 2012)
28
Figur 34. Antal videnskabelige publikationer pr. mio. indbygger, 2006-201014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-
Slovenien
Schweiz
Australien
Spanien
Tyrkiet
Polen
Israel
Portugal
Frankrig
Tjekkiet
Storbritannien
New Zealand
Grækenland
Danmark
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, opdatering af udvalgte tabeller fra Forskningsbaro-metret
Internationale tal viser, at danske for-skere er blandt de bedste i OECD til atpublicere deres forskningsresultater.Således har de danske forskere i perio-den 2006-2010 publiceret over 52.000videnskabelige publikationer, hvilketplacerer Danmark i top 5, når antalletaf videnskabelige publikationer sættesi relation til indbyggertal.
Når det kommer til forskningens gen-nemslagskraft, er de danske forskereigen med i front. Danske forskningsre-sultater bliver hyppigt citeret i andrevidenskabelige publikationer. Faktiskbliver publikationerne citeret så ofte,at Danmark er placeret på en tredje-plads med gennemsnitlig 7,64 citatio-ner per videnskabelig publikation.
Figur 35. Antal citationer pr. videnskabelig publikation, 2006-20109,0008,0007,0006,0005,0004,0003,0002,0001,000,000
Slovakiet
Holland
Belgien
Tyskland
Frankrig
Tjekkiet
Slovakiet
Belgien
Mexico
Sverige
Østrig
Storbritannien
Grækenland
Slovenien
Schweiz
Australien
Danmark
Tyskland
Spanien
Portugal
Canada
Finland
Holland
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, opdatering af udvalgte tabeller fra Forskningsbaro-metret
New Zealand
Ungarn
Estland
Tyrkiet
Irland
Norge
Italien
Island
Polen
Israel
USA
Japan
Chile
Mexico
Canada
Irland
Finland
Sverige
Ungarn
Norge
Østrig
Italien
Island
Estland
Japan
Chile
USA
29
Figur 36. Antal indgivne patentansøgninger og antal udstedte patenter, 2000-2011Patentansøgninger14012010080604020020042005200620072008200920102011Udstedte patenter
Kilde: Universiteternes indberetninger til kommercialiseringsstatistikken 2012
Det er ikke kun gennem publikationerog citationer, at den danske forskningnår uden for universiteternes mure.De danske universiteter samarbejderi vidt omfang med private virksom-heder om at skabe nye produkter påbaggrund af universiteternes forsk-ningsresultater.
Universiteterne har haft stor fremgangi kommercialiseringen af forsknings-resultaterne. Det kommer bl.a. tiludtryk i udviklingen i antal licens-,salgs- og optionsaftaler siden 2000.Antallet toppede i 2006, men universi-teterne har også haft stærke resultateri 2010 og 2011.
Figur 37. Antal spinoutvirksomheder samt licens-, salgs- og optionsaftaler,2000-2011Licens-, salgs- og optionsaftaler140120100806040200200020012002200320042005200620072008200920102011Spinoutvirksomheder etableret
Kilde: Universiteternes indberetninger til kommercialiseringsstatistikken 2012
30
ArbejdsmarkedetVæksten i den danske befolkningsuddannelsesniveau fremgår afarbejdsmarkedsstatistikkerne. Neden-stående figur viser, at der har været enmarkant stigning i antallet af akade-mikere i Danmark siden 2000. Faktiskhar der over det seneste årti været entilvækst på mere end 100.000 akade-mikere til det danske arbejdsmarked.Når vi ser på de godt 287.000 akademi-kere registreret i Danmark i 2010, varlangt de fleste af disse beskæftigedesom lønmodtagere. En mindre andelvar registrerede som selvstændige,mens meget få var registreret som iuddannelse eller som arbejdsløse. Detsvarer stort set til fordelingen i akade-mikernes beskæftigelse i 2000.
Figur 38. Udvikling i akademikernes beskæftigelse, 2000-2010Lønmodtagere300.000SelvstændigeUnder uddannelseUden for arbejdsstyrkenArbejdsløse
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-20002001200220032004200520062007200820092010
Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik
31
Figur 39. Beskæftigede akademikere (sektoropdelt), 2000-2010130.000120.000110.000100.00090.00080.00070.00020002001200220032004200520062007200820092010OffentligPrivat
Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik
Når man ser på kategorien af lønmod-tagere og selvstændige akademikere,er akademikernes beskæftigelse iden private sektor begyndt at løbe frabeskæftigelsen i den offentlige sektor.Akademikernes ansættelse i den pri-vate sektor steg særligt frem til 2008,hvorefter antallet stagnerede i 2009 forderefter at vokse i 2010.
Finanskrisen har haft betydning for denyuddannede kandidaters beskæfti-gelse i sektorerne. Der var en næstenlige fordeling mellem sektorerne fremtil 2006. Derefter blev der ansat flerekandidater i den private sektor frem til2008, hvor ansættelserne i det privatebegyndte at falde, mens ansættelsernei det offentlige steg.
Figur 40. Nyuddannede kandidaters beskæftigelse (sektoropdelt), 2000-2010Offentlig6.5006.0005.5005.0004.5004.0003.5003.0002.50020002001200220032004200520062007200820092010Privat
Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik (opgjort som kandidatens ansættelse et år efterdimission)
32
Figur 41. Udvikling i ledighedsprocent, 2007-2012Gns. bruttoledighed for akademikere7,0Gns. bruttoledighed for alle
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,01. januar 2007
1. januar 2008
1. januar 2009
1. januar 2010
1. januar 2011
1. januar 2012
Kilde: AC’s ledighedsstatistik
Udviklingen i akademikernes ledighedafspejler i høj grad den generelle ledig-hedssituation i Danmark. Således faldtakademikernes ledighed betydeligtfrem til medio 2008, hvorefter den stegmarkant frem mod 2010 i takt med, atfinanskrisen fik greb om det danskearbejdsmarked. Akademikerne hardog klaret sig bedre i krisetiderne enddet øvrige arbejdsmarked, og de liggermed en ledighedsprocent, der er 1,2procentpoint lavere end den generelleledighed i Danmark. Uddannelse haraltså vist sig at være en god forsikringmod arbejdsløshed.
I forbindelse med målsætningen omat 25 pct. af en ungdomsårgang skalgennemføre en lang videregåendeuddannelse, er der større politiskfokus på det fremtidige arbejdsmarkedfor de nye dimittender. Det er uomtvi-steligt, at finanskrisen har medført enstigende akademikerledighed, hvilketsærligt har ramt de nyuddannede kan-didater. Fremskrivninger viser dog, atdet danske arbejdsmarked vil efter-spørge stadig flere højtuddannede.En lang videregående uddannelse vilsåledes fortsat være en god investe-ring for fremtiden, både for samfundetog den enkelte.
33
Figur 42 viser de forventede ændrin-ger i udbud og efterspørgsel efteruddannet arbejdskraft på det danskearbejdsmarked frem til 2020. For denufaglærte arbejdskraft tegner der siget billede af, at der vil være et faldi både udbud og efterspørgsel. Menda efterspørgslen vil falde mere endudbuddet, vil der være et overskudaf ufaglært arbejdskraft. Der vil altsåikke være arbejde til alle ufaglærtei Danmark. Samme situation gør siggældende for dem, der forlader uddan-nelsessystemet efter gymnasiet.
Når vi ser på de videregående uddan-nelser, vil der være et øget udbudaf akademisk arbejdskraft, hvilketafspejler de stigende optag på uni-versiteternes bacheloruddannelser.Samtidig forventes der at være enstørre efterspørgsel efter højtuddan-net arbejdskraft. Det betyder, at dervil mangle 21.000 højtuddannede i2020, hvilket vil medføre et samfunds-økonomisk tab på 6,1 mia. kr. Figurenunderstreger således vigtigheden af atfastholde de ambitiøse uddannelses-satsninger.
Figur 42. Forventet ændringer i udbud og efterspørgsel (højst fuldførte uddan-nelse), 2010-2020Ufaglærte
125.000100.00075.00050.00025.000--25.000-50.000-75.000-100.000-125.000-150.000-175.000-200.000-225.000Ændring i efterspørgselÆndring i udbudOverskud/underskudGymnasiale
Faglærte
Kort
Mellemlang
Lang
Kilde: AE-rådet, Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke (2011)
34
Figur 43. Disponibel livsindkomst og samlet effekt på de offentlige finanser,mio. kr.Disponibel livsindkomst25Bidrag til de offentlige finanser
20
15
10
5
0FaglærtKortMellemlangLang
Kilde: AE-rådet, Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning (2012)
Ifølge en analyse fra AE-rådet harhøjtuddannede i gennemsnit en dis-ponibel livsindkomst på knap 20 mio.kr., hvilket er næsten det dobbelte aflivsindkomsten for en ufaglært arbej-der. Samtidig bidrager en højtuddan-net i gennemsnit med 7,4 mio. kr. til deoffentlige finanser. Det er over dobbeltså meget som bidraget fra en mellem-lang videregående uddannelse.
Universitetsuddannede får altså høje-re løn, betaler mere i skat og øger pro-duktiviteten. De økonomiske analyserunderstøtter således, at det på allemåder giver god mening at investerei de lange videregående uddannelser.Der er nemlig både gevinst for sam-fundet og den enkelte studerende, nåruddannelsessystemet forlades med enkandidatuddannelse i bagagen.
35
Danske Universiteter er de otte danskeuniversiteters interesseorganisation.På Danske Universiteters hjemme-sidewww.dkuni.dkkan du bl.a. findematerialet fra Universiteternes Stati-stiske Beredskab, samt en elektroniskudgave af Tal om de danske universi-teter 2012.Ved eventuelle spørgsmål er du vel-kommen til at rette henvendelse tilDanske Universiteters sekretariat:Danske UniversiteterFiolstræde 44, 1.th.1171 København KTel. +45 33 36 98 00Fax +45 33 36 98 26E-mail:[email protected]www.dkuni.dk
Du kan læse mere om de otte danskeuniversiteter på nedenstående hjem-mesider:Københavns Universitetwww.ku.dkAarhus Universitetwww.au.dkSyddansk Universitetwww.sdu.dkRoskilde Universitetwww.rucAalborg Universitetwww.aau.dkDanmarks Tekniske Universitetwww.dtu.dkCopenhagen Business Schoolwww.cbs.dkIT-Universitetet I Københavnwww.itu.dk
Danske Universiteter erde danske universitetersinteresseorganisation.Organisationen fremmeruniversiteternes indbyrdessamarbejde og universitets-sektorens synlighed oggennemslagskraft i ind-og udland.
Danske UniversiteterFiolstræde 44DK-1171 København Kwww.dkuni.dkJanuar 2011
