BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 103: Udkast til forslag til lov om harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)(gymnasieloven), lov om uddannelsen til højere forberedelsesek-samen (hf-loven) og lov om uddannelserne til højere handelseksa-men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)(Harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveaui stx-uddannelsen)§1I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af5. juli 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 12, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi, matematik eller naturgeografi skal afsluttes påmindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der har fire fremmedsprog.«2.I§ 14, stk. 1,udgår »offentlige«, og som2. pkt.indsættes:»Kravet gælder ikke institutioner efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kursertil højere forberedelseseksamen (hf-kurser).«3.§ 14, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffeafgørelse om oprettelse af blandede studieretningsklasser.«4.I§ 25, stk. 1, 2. pkt.,ændres »6,0« til: »2,0«.5.§ 39, stk. 1,affattes således:»Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over rektors afgø-relser indbringes for ministeren.«§2I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af5. juli 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 20, stk. 1, 2. pkt.,ændres »6,0« til: »2,0«.

3.§ 23, nr. 3,affattes således:»3) Prøve i to til fem valgfag, der som minimum skal omfatte:a) to fag på B-niveau og et fag på C-niveau,b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har et sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveaueller fysik på mindst B-niveau,c) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og to fag på C-niveau ellerd) engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og to fag på C-niveau ellertre fag på C-niveau.«4.§ 35, stk. 1,affattes således:»Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over et kursus’ le-ders afgørelser indbringes for ministeren.«§3I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lov-bekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 23, stk. 1, 2. pkt.,ændres »6,0« til: »2,0«.2.§ 37, stk. 1,affattes således:»Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles af-gørelser indbringes for ministeren.«§4Loven træder i kraft den 1. august 2013.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Harmonisering af klageadgangen på de gymnasiale uddannelser med andre uddannelsesområder2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Sidestilling af matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst et af dissefag i stx-uddannelsen skal vælges på B-niveau2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterLovforslaget, der vedrører de tre love om indholdet i de gymnasiale uddannelser (herefter uddannelseslo-ve), indeholder forslag til ændringer, der skal harmonisere klageadgangen på det gymnasiale uddannelsesom-råde med andre uddannelsesområder. Derudover indgår der i lovforslaget forslag til en ændring, der skal sessom et led i et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser. Endelig indgår der forslag om visse ordens-mæssige ændringer i lovteksten.1.2. Lovforslagets baggrundEfter indgåelsen af gymnasieforliget den 28. maj 2003 mellem de daværende regeringspartier (Venstre ogDet Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Kristeligt Folkeparti blev der med start fra skoleåret 2005-06 indført et studieretningsgymnasiumpå de treårige gymnasiale uddannelser til afløsning af det tidligere grengymnasium, ligesom også hf-uddannelsen blev væsentligt fornyet, ikke mindst i kraft af etableringen af kultur- og samfundsfaggruppen ognaturvidenskabelig faggruppe. Alle uddannelserne har fået lærerteam som et meget centralt omdrejnings-punkt for undervisningen, og ikke mindst fagsamarbejdet i studieretningerne og i faggrupperne er en storopgave for lærerteamene og for ledelserne af institutionerne.Det præcise indhold i forliget er siden blevet justeret ved politiske aftaler af henholdsvis 13. december2007 og 2. april 2009, der er blevet fulgt op af lov- og regelændringer. Sideløbende hermed har de gymnasia-le institutioner gennemgået en omstillingsproces og arbejdet på at realisere reformens intentioner. Realise-ringen er kommet langt i kraft af en stor indsats på skolerne. En række evalueringer, analyser og meningstil-

kendegivelser har vist, hvad der er opnået af resultater, samtidig med at der også peges på, hvor der fortsat erbehov for en udfoldning af reformerne.I regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011 står der følgende: »Regeringen øn-sker generelt at øge kvaliteten af ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale uddannelser, som udgørden primære vej til videregående uddannelse. Der er bl.a. behov for at nedbringe klassestørrelserne, dermange steder er blevet en alvorlig barriere for ordentlig indlæring. Regeringen vil med udgangspunkt i sineuddannelsespolitiske målsætninger foretage et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold ogrammer.«Regeringen har taget initiativ til indførelse af et fleksibelt klasseloft på 28 elever i de gymnasiale fuldtids-uddannelser, jf. lov nr. 469 af 29. maj 2012 (jf. L130, Folketingstidende 2011-12).Regeringen har endvidere som led i det omtalte serviceeftersyn i foråret 2012 iværksat en udviklingsplanfor de gymnasiale uddannelser. En del af udviklingsplanen er, at alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner erblevet indbudt til at deltage i rammeforsøg og udviklingsprojekter, samtidig med, at der har været mulighedfor at søge tilskud til udvikling af nationalt udbudte efteruddannelseskurser. Forsøgene og projekterne skalbruges til at udfolde og udvikle målene med gymnasiereformen. Planen indeholder både nye indsatsområderog en fortsættelse af tidligere igangsatte indsatser. I en næste fase af udviklingsplanen vil der komme flereforsøg og udviklingsprojekter.Endelig indgår det i serviceeftersynet, at der skal gennemføres en række justeringer af reglerne om uddan-nelserne, så uhensigtsmæssige bestemmelser og unødvendige bindinger eller begrænsninger bliver fjerneteller ændret. Dette lovforslag er første led i denne bestræbelse, idet de fleste justeringer dog vil blive gen-nemført ved efterfølgende bekendtgørelsesændringer inden for de gældende bemyndigelser, men med ind-dragelse af partierne bag gymnasiereformen.2. Lovforslagets indhold2.1. Harmonisering af klageadgangen på de gymnasiale uddannelser med andre uddannelsesområder2.1.1. Gældende retDe gymnasiale uddannelseslove indeholder hver især bestemmelser om, at en elev/kursist »kan klage til[ministeren] over [lederens] afgørelser i pædagogiske anliggender« (§ 39 i gymnasieloven, § 35 i hf-loven og§ 37 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)), mens klage-adgangen til ministeriet på andre uddannelsesområder er begrænset til retlige spørgsmål eller helt afskåret.Klageadgangen er nærmere udmøntet i de respektive uddannelsesbekendtgørelser (kapitel 16 i bekendtgørel-se nr. 692 af 23. juni 2010 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), kapitel 11 i bekendt-gørelse nr. 735 af 22. juni 2010 om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen), kapitel 12 i bekendtgø-relse nr. 307 af 11. april 2011 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen), kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 691 af 23. juni 2010 om uddannelsen til højerehandelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) og kapitel 15 i bekendtgørelse nr. 740 af 23. juni 2010 om uddannel-sen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen)).De gældende uddannelseslove indeholder desuden hver især en bestemmelse om, at børne- og undervis-ningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen,herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Reglerne om klage er udmøn-tet i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddan-nelser (almen eksamensbekendtgørelse), jf. bekendtgørelse nr. 862 af 16. august 2012.Af bekendtgørelsen fremgår, at der i forbindelse med forhold omkring prøver og eksamen på uddannelser-ne på gymnasialt niveau kan klages til ministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) over en skoles afgørelse ien række spørgsmål af skønsmæssig karakter, herunder forhold vedrørende eksaminationsgrundlaget, prøve-forløbet og bedømmelsen. Andre forhold i forbindelse med prøveaflæggelsen kan derimod kun påklages tilministeriet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Det gælder f.eks. en skoles afgørelse om bortvisning fra prø-ven som følge af en bekræftet formodning om, at eksaminanden har anvendt uretmæssig hjælp ved prøven,og om, hvorvidt en eksaminand med specifikke vanskeligheder har fået den nødvendige støtte ved prøven.

Klageadgangen til ministeriet på alle andre uddannelsesområder er for alle afgørelser, der træffes vedrørendeprøver og eksamen, begrænset til retlige spørgsmål.Der afholdes på årsbasis mere end 500.000 enkeltstående prøvebegivenheder. Ministeriet har ingen stati-stik over, hvor mange eksaminander der klager over forhold vedrørende prøverne, idet de fleste klager afgø-res endeligt af den enkelte skole.Med virkning fra september 2010 blev klagereglerne ændret således, at en skoles tilbud om ombedømmel-se på baggrund af en afgørelse om at imødekomme en klage fra en eksaminand over bedømmelsen af dennesskriftlige besvarelse, derefter indebar, at ombedømmerne skal træffe en egentlig forvaltningsretlig afgørelsepå baggrund af alle relevante oplysninger i sagen. Eksaminandens klage over en karakter kan indebære, atombedømmerne træffer afgørelse om, at karakteren kan nedsættes.Disse afgørelser beror i vidt omfang på et fagligt skøn og kan i dag påklages til Kvalitets- og Tilsynsstyrel-sen. Der indbringes i dag kun et meget begrænset antal sager til styrelsen, der vedrører klager over bedøm-melsen og andre afgørelser, hvor skønnet er et tema for klagen. I 2011 var der 50 klager. En del af disse kla-ger vedrører reelt klager, der udspringer af retlige forhold, som f.eks. manglende overholdelse af de konkretelæreplaners krav i forbindelse med prøveafholdelsen.2.1.2. Den foreslåede ordningMed henblik på at harmonisere det gymnasiale uddannelsesområde med andre uddannelsesområder fore-slås det, at klageadgangen begrænses til retlige spørgsmål. Dette sker bl.a. i naturlig forlængelse af, at dealmengymnasiale uddannelsesinstitutioner i sammenhæng med kommunalreformen overgik til at blive selv-ejende institutioner med en højere grad af selvstændighed. Med forslaget gennemføres en harmonisering aframmerne for behandling af klagesager vedrørende de gymnasiale uddannelser med andre uddannelsesområ-der ved selvejende institutioner med udbud af ungdomsuddannelser.Efter regler i uddannelsesbekendtgørelserne, jf. afsnit 2.1.1. ovenfor, er der adgang til at klage til ministeri-et over skolens leders afgørelser af klager fra eleverne/kursisterne over pædagogiske beslutninger, der ertruffet på skolen. Det er ikke vurderingen, at begrænsningen af klageadgangen vil forringe elevernes og kur-sisternes retssikkerhed. Sagernes genstand vedrører altovervejende forhold, hvor skolen selv har de bedsteforudsætninger for at træffe den bedste afgørelse. Prøvelsen i disse klagesager er da også i praksis begrænset,således at der ikke sker en nærmere efterprøvning af skolens leders faglige skøn, men alene ses på, om reg-lerne er fulgt. Der indkommer kun et begrænset antal af denne slags klager i løbet af et år, og langt de flesteaf disse angår lederens afgørelser af klager over afsluttende standpunktskarakterer. En begrænsning af klage-adgangen til alene at omfatte retlige spørgsmål vil i realiteten generelt ikke føre til andre afgørelser end i dag,men det vil formalisere dén tilbageholdende efterprøvelsespraksis, der i praksis er ført.De foreslåede ændringer af de gymnasiale uddannelseslove indebærer i sig selv ingen udvidelse eller be-grænsning af ministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse medprøver og eksamen.Med henblik på at harmonisere det gymnasiale uddannelsesområde med andre uddannelsesområder også iforbindelse med prøver og eksamen er det hensigten, at reglerne i den almene eksamensbekendtgørelse ænd-res, så klageadgangen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen for alle afgørelser vedrørende prøver og eksamenbegrænses til retlige spørgsmål. Ændringen, der vil kunne træde i kraft den 1. september 2013 og få virkningfor de eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato, indebærer ingen ændring i klagesagsbehandlin-gen på den enkelte skole, herunder at en klage i henhold til den almene eksamensbekendtgørelses kapitel 10over en karakter fortsat kan indebære, at en ombedømmelse kan betyde, at karakteren bliver sat ned.Når ændringen gennemføres, vil den enkelte eksaminand lige som i dag fortsat kunne klage til skolen overogså forhold af skønsmæssig karakter, herunder om eksaminanden har fået den korrekte bedømmelse. Detbliver herefter skolen henholdsvis bedømmerne, der træffer den endelige afgørelse. Lovforslaget indebærer,at en begrænsning af klageadgangen også på prøve- og eksamensområdet til alene at omfatte retlige spørgs-mål i realiteten generelt ikke vil føre til andre afgørelser end i dag.Der sker ikke med lovforslaget ændringer i ministeriets tilsyn med de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, og de specielle bemærkninger hertil.2.2. Sidestilling af matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst et af disse fagi stx-uddannelsen skal vælges på B-niveau2.2.1. Gældende retAlle elever i uddannelsen til studentereksamen (stx-uddannelsen) skal efter de gældende bestemmelser ha-ve fagene fysik og matematik på mindst C-niveau, jf. gymnasielovens § 10, stk. 2, og § 12. Det er et krav, atder i grundforløbet indgår undervisning i matematik og et eller to naturvidenskabelige fag, og i studieret-ningsforløbet er der krav om, at både fysik og matematik indgår på mindst C-niveau. Derudover skal mindstto af fagene biologi, kemi og naturgeografi indgå i det enkelte studieretningsforløb på mindst C-niveau. Rek-tor fastlægger på forhånd hvilke.Ud over ovennævnte gælder der et krav om, at mindst ét af de naturvidenskabelige fag – dvs. biologi, fy-sik, kemi og naturgeografi – skal afsluttes på B-niveau. Dette gælder dog ikke for en bestemt gruppe af sær-ligt sprogligt orienterede elever, nemlig elever, der har fire fremmedsprog, jf. § 12, stk. 4, 2. pkt.Endvidere kan elever, der har tre fremmedsprog, vælge at afslutte matematik på B-niveau i stedet for ét afde nævnte fag, jf. § 12, stk. 4, 3. pkt.Den nuværende affattelse af bestemmelserne trådte i kraft fra og med skoleåret 2010-11 som en imøde-kommelse af særligt sprogligt orienterede elever som en udmøntning af den seneste politiske aftale om juste-ring af gymnasiereformen fra april 2009, jf. lov nr. 1526 af 27. december 2009 (jf. L7, Folketingstidende2009-10).2.2.2. Den foreslåede ordningFaget matematik på B-niveau er i dag et specifikt adgangskrav på mange af de videregående uddannelser,og det har vist sig, at behovet for at tage matematik på B-niveau i dag tegner sig for i alt ca. en ottendedel afstx-studenternes samlede aktivitet på gymnasiale suppleringskurser (GSK). Af disse tager knap ni ud af 10faget, fordi de ikke allerede har det på B-niveau – som modsætning til dem, der tager faget som GSK, fordide har brug for at forbedre karakteren. Dette er således én af forklaringerne på den vækst i brugen af gymna-sial supplering, som er set i de seneste år.Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at lade matematik på B-niveau træde i stedet for et løft afét af de naturvidenskabelige fag til B-niveau gøres til en mulighed for alle uanset antallet af fremmedsprog.Forslaget skal således være med til at underbygge den generelle studiekompetence, som stx-uddannelsen skalgive dimittenderne. Behovet for, at stx-studenterne skal supplere i faget matematik B efter eksamen, må altandet lige antages at blive reduceret, hvis elevernes mulighed for at løfte niveauet inden for rammerne afselve uddannelsen udvides.Ændringen vil omvendt medføre, at færre elever vil få et naturvidenskabeligt fag på B-niveau i løbet af stx-uddannelsen. Forventningen er, at det især vil få betydning for biologi og naturgeografi. Det beror for detførste på, at de elever, der måtte vælge matematik B, fordi de i tide er blevet opmærksomme på de specifikkeadgangskrav til en ønsket videregående uddannelse, ofte også vil være nødt til at have fysik B eller kemi Bfor at kunne leve op til disse krav. For det andet beror det på, at fysik B og kemi B i højere grad end biologiB og naturgeografi B vil indgå som egentligt studieretningsfag, mens de andre fag oftere tages som valgfag.Ændringen vil endvidere få den sideeffekt, at der vil blive færre elever, som i stx-uddannelsen får trefremmedsprog. Dette forventes især at få betydning for antallet af elever med latin C. Dette fag antages i dagi et vist omfang valgt af elever med henblik på derved at opnå det 3. eller 4. fremmedsprog, som giver mu-lighed for at benytte mulighederne efter § 12, stk. 4, 2. og 3. pkt. Det forventes, at uddannelseslovgivningenskal justeres igen i forbindelse med en opsummering af erfaringer fra skoleåret 2013-14 vedrørende ramme-forsøg og udviklingsprojekter omfattet af den i afsnit 1.2. nævnte udviklingsplan. Når denne opsummeringfinder sted, skal effekten af de ændrede regler vedrørende matematik B på antallet af elever med latin C vur-deres, så der kan tages stilling til, om en eventuel negativ effekt på antallet af latinelever har et omfang, der

giver grundlag for at foreslå en tilbagevenden til den nuværende retstilstand eller andre kompenserende til-tag.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget forventes at afstedkomme en maksimal mindreudgift på ca. 4 mio. kr. i 2017 og frem. Denvurderede maksimale mindreudgift er angivet med betydelig usikkerhed, da der er tale om, at elever kanvælge matematik på B-niveau og således mindske behovet for at måtte tage matematik på B-niveau somGSK på et senere tidspunkt. Det angivne mindreforbrug angiver en situation, hvor halvdelen af alle elever,der senere måtte have behov for matematik på B-niveau som led i optagelse på en videregående uddannelse,når at tage det som et led i deres gymnasiale uddannelse og således ikke får brug for at tage det som gymna-sial supplering.Mio. kr.Skønnet provenu i alt, mio. kr., 2013-pl201412015220163,520174

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Gymnasieloven)Til nr. 1 (§ 12, stk. 4)Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at matematik sidestilles med de naturvidenskabelige fag, såledesat alle elever – også elever, der ikke har tre fremmedsprog – kan vælge at afslutte matematik på B-niveau istedet for ét af de andre fag.De gældende bestemmelser om minimumskravene til stx-uddannelsens indhold af matematik og naturvi-denskabelige fag fremgår af § 10, stk. 2, og § 12 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasie-loven). Alle elever skal have fagene fysik og matematik på mindst C-niveau. Det er efter § 10, stk. 2, et krav,at der i grundforløbet indgår undervisning i matematik og et eller to naturvidenskabelige fag, og i studieret-ningsforløbet er der efter § 12, stk. 1, krav om, at både fysik og matematik indgår på mindst C-niveau. Der-udover skal mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi indgå i det enkelte studieretningsforløb påmindst C-niveau, jf. § 12, stk. 3. Rektor fastlægger på forhånd hvilke. Derudover gælder der efter § 12, stk.4, 1. pkt., endelig et krav om, at mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi skal afsluttes på B-niveau. Dette gælder dog ikke for elever, der har fire fremmedsprog, jf. § 12, stk. 4, 2. pkt. Elever, der har trefremmedsprog, kan efter § 12, stk. 4, 3. pkt., vælge at afslutte matematik på B-niveau i stedet for ét af denævnte fag.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2 (§ 14, stk. 1)Der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, en præcisering af bestemmelsen i lovens § 14, stk. 1, om instituti-onernes udbud af studieretninger.Efter den gældende § 14, stk. 1, skal alle offentlige skoler udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der ermindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning medovervejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabeligestudieretningsfag.Termen »offentlige skoler« anvendes ikke i øvrigt i lovgivningen om stx-uddannelsen, hvorfor det foreslås,at der i stedet gøres eksplicit undtagelse fra kravet, for så vidt angår institutioner efter lov om private gymna-sieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen. Ændringen er redaktionel.Til nr. 3 (§ 14, stk. 2)Der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, en nyaffattelse af lovens § 14, stk. 2.Efter den gældende § 14, stk. 2, i loven skal hver skole oprette mindst lige så mange studieretningsholdsom antallet af hold i grundforløbet. Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger ogkan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede studieretningshold.Bestemmelsen om, at hver skole skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold igrundforløbet, hidrører fra indførelsen af gymnasiereformen, hvor de almengymnasiale institutioner varamtskommunale. Bestemmelsen skal ses som et led i de konkrete økonomiske forudsætninger bag reformen.Bestemmelsen har siden i kraft af de almengymnasiale institutioners overgang til statsligt selveje, jf. lov nr.590 af 24. juni 2005, og indførelsen af det fleksible klasseloft, jf. lov nr. 469 af 29. maj 2012, mistet sinpraktiske betydning og fremstår i dag som en barriere for en hensigtsmæssig klasseomdannelse efter grund-forløbet. Den foreslås derfor ophævet.

Samtidig foretages en redaktionel ændring i den tilbageværende bestemmelse om rektors kompetence,hvorved termen »studieretningshold« ændres til »studieretningsklasser«, der også anvendes i i bekendtgørel-se nr. 692 af 23. juni 2010 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen).Ministeren vil fortsat kunne fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger samt fastsætte, atvisse studieretninger skal udbydes og oprettes, jf. lovens § 14, stk. 4. Regler om etablering af blandede stu-dieretninger fremgår i dag af stx-bekendtgørelsens §§ 31-32, mens regler om udbud og oprettelse af studie-retninger fremgår af bekendtgørelsens kapitel 5.Til nr. 4 (§ 25, stk. 1, 2. pkt.)Der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, en ændring som følge af den nye karakterskala, der blev indførtmed bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.Efter den gældende § 25, stk. 1, i loven kan skolens leder i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næ-ste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførteundervisningsforløb. Det fremgår p.t. af bestemmelsen, at det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forud-sætning for nægtelse af oprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit.Med ændringen kommer der rettelig til at stå 2,0 i gennemsnit.Til nr. 5 (§ 39, stk. 1)Der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, en nyaffattelse af § 39, stk. 1.Efter den gældende § 39, stk. 1, i loven kan en elev klage til børne- og undervisningsministeren over rek-tors afgørelser i pædagogiske anliggender inden to uger, fra afgørelsen er meddelt eleven. Ministeren kanfastsætte nærmere regler herom. Derudover fastsætter ministeren nærmere regler om klage over afgørelser iforbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en laverekarakter, jf. § 39, stk. 2. De pågældende bemyndigelser er udmøntet dels i kapitel 16 i stx-bekendtgørelsen,dels i kapitel 10 i den almene eksamensbekendtgørelse.Med forslaget vil bemyndigelsen til at fastsætte regler om adgangen til at klage til børne- og undervis-ningsministeren over rektors afgørelser efter uddannelsesreglerne give mulighed for at begrænse klagead-gangen til retlige spørgsmål. Denne mulighed vil blive udnyttet ved en efterfølgende ændring af stx-bekendtgørelsens kapitel 16. Tilsvarende ændringer vil blive foretaget i den almene eksamensbekendtgørel-ses kapitel 10.Den foreslåede ændring af klageadgangen vil ikke medføre nogen ændring af den almene eksamensbe-kendtgørelses regler om klageadgang ud over, at det for fremtiden udelukkende vil være retlige spørgsmål iforbindelse med skolens henholdsvis ombedømmernes afgørelser, der kan påklages til Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen.Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, her-under at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.Bekendtgørelser på det gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør af andre af lovens bemyn-digelsesbestemmelser, vil tillige blive gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af klageregler-ne.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til § 2(Hf-loven)Til nr. 1 (§ 20, stk. 1, 2. pkt.)

Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, en ændring som følge af den nye karakterskala, der blev indførtmed bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.Efter den gældende § 20, stk. 1, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) kan kur-sets leder i særlige tilfælde nægte en kursist oprykning til 2. hf, hvis det vurderes, at kursisten ikke har opnå-et et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det fremgår p.t. af bestemmelsen,at det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af oprykning, at kursisten har under6,0 i gennemsnit.Med ændringen kommer der rettelig til at stå 2,0 i gennemsnit.Til nr. 2 (§ 22, nr. 3)Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, en præcisering af § 22, nr. 3, litra c og d, og tilføjelse af litra e.Den gældende § 22, nr. 3, i loven fastsætter kravene til, hvor mange valgfag der skal indgå i en samlet hf-eksamen efter et toårigt kursusforløb og på hvilke niveauer. Bestemmelsen kan i sin gældende affattelse giveindtryk af, at det ikke er muligt at vælge at løfte niveauet i de obligatoriske fag engelsk eller historie til A-niveau, hvilket er utilsigtet. Kursisterne kan således godt vælge at løfte niveauet i et disse fag til A-niveau.Det har imidlertid betydning for kravet til antal og niveauer af de resterende valgfag.Ændringen er redaktionel.Til nr. 3 (§ 23, nr. 3)Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, en præcisering af § 23, nr. 3, litra b og c, og tilføjelse af litra d.Den gældende § 23, nr. 3, i loven fastsætter kravene til, hvor mange valgfag der skal indgå i en samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen og på hvilke niveauer. Bestemmelsen kan i sin gældende affattelse giveindtryk af, at det ikke er muligt at vælge at løfte niveauet på de obligatoriske fag engelsk og historie til A-niveau, hvilket er utilsigtet. Kursisterne kan således godt vælge at løfte niveauet i et disse fag til A-niveau.Det har imidlertid betydning for kravet til antal og niveauer af de resterende valgfag.Ændringen er redaktionel.Til nr. 4 (§ 35, stk. 1)Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 4, en nyaffattelse af § 35, stk. 1.Efter den gældende § 35, stk. 1, i loven kan en kursist klage til børne- og undervisningsministeren overkursets leders afgørelser i pædagogiske anliggender inden to uger, fra afgørelsen er meddelt kursisten. Mini-steren kan fastsætte nærmere regler herom. Derudover fastsætter ministeren nærmere regler om klage overafgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere ien lavere karakter, jf. § 35, stk. 2. De pågældende bemyndigelser er udmøntet dels i kapitel 11 i bekendtgø-relse nr. 735 af 22. juni 2010 om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsens) og kapitel 12 i bekendtgø-relse nr. 307 af 11. april 2011 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen), dels i kapitel 10 i den almene eksamensbekendtgørelse.Med forslaget vil bemyndigelsen til at fastsætte regler om adgangen til at klage til børne- og undervis-ningsministeren over kursets leders afgørelser efter uddannelsesreglerne give mulighed for at begrænse kla-geadgangen til retlige spørgsmål. Denne mulighed vil blive udnyttet ved en efterfølgende ændring af hf-bekendtgørelsens kapitel 11 og hf-enkeltfagsbekendtgørelsens kapitel 12. Tilsvarende ændringer vil bliveforetaget i den almene eksamensbekendtgørelses kapitel 10.Den foreslåede ændring af klageadgangen vil ikke medføre nogen ændring af den almene eksamensbe-kendtgørelses regler om klageadgang ud over, at det for fremtiden udelukkende vil være retlige spørgsmål iforbindelse med kursets henholdsvis ombedømmernes afgørelser, der kan påklages til Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, her-under at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.Bekendtgørelser på det gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør af andre af lovens bemyn-digelsesbestemmelser, vil tillige blive gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af klageregler-ne.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til § 3(Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx))Til nr. 1 (§ 23, stk. 1, 2. pkt.)Der foreslås med lovforslagets § 3, nr. 1, en ændring som følge af den nye karakterskala, der blev indførtmed bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.Efter den gældende § 23, stk. 1, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx) kan skolens leder i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vur-deres, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Detfremgår p.t. af bestemmelsen, at det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for nægtelse afoprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit.Med ændringen kommer der rettelig til at stå 2,0 i gennemsnit.Til nr. 2 (§ 37, stk. 1)Der foreslås med lovforslagets § 3, nr. 2, en nyaffattelse af § 37, stk. 1.Efter den gældende § 37, stk. 1, i loven kan en elev klage til børne- og undervisningsministeren over sko-lens afgørelser i pædagogiske anliggender inden to uger, fra afgørelsen er meddelt eleven. Ministeren kanfastsætte nærmere regler herom. Derudover fastsætter ministeren nærmere regler om klage over afgørelser iforbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en laverekarakter, jf. § 37, stk. 2. De pågældende bemyndigelser er udmøntet dels i kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 691af 23. juni 2010 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) og kapitel 15 i bekendtgø-relse nr. 740 af 23. juni 2010 om uddannelsen til højere tekniske eksamen (htx-bekendtgørelsen), dels i denalmene eksamensbekendtgørelses kapitel 10.Med forslaget vil bemyndigelsen til at fastsætte regler om adgangen til at klage til børne- og undervis-ningsministeren over skolens afgørelser efter uddannelsesreglerne give mulighed for at begrænse klagead-gangen til retlige spørgsmål. Denne mulighed vil blive udnyttet ved en efterfølgende ændring af hhx-bekendtgørelsens kapitel 14 og htx-bekendtgørelsens kapitel 15. Tilsvarende ændringer vil blive foretaget iden almene eksamensbekendtgørelses kapitel 10.Den foreslåede ændring af klageadgangen vil ikke medføre nogen ændring af den almene eksamensbe-kendtgørelses regler om klageadgang ud over, at det for fremtiden udelukkende vil være retlige spørgsmål iforbindelse med skolens henholdsvis ombedømmernes afgørelser, der kan påklages til Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen.Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, her-under at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.Bekendtgørelser på det gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør af andre af lovens bemyn-digelsesbestemmelser, vil tillige blive gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af klageregler-ne.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 4(Ikrafttrædelsesbestemmelse)Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2013.Bestemmelsen indebærer, at ændringerne får virkning for alle klassetrin.Med hensyn til ændringen af uddannelseslovenes klagebestemmelser vedrørende klage over lederens afgø-relser i pædagogiske anliggender vil de deraf følgende ændringer af uddannelsesbekendtgørelserne træde ikraft samtidig hermed, dvs. den 1. august 2013. Ændringer i klagereglerne i den almene eksamensbekendtgø-relses kapitel 10 påregnes gennemført med ikrafttræden den 1. september 2013. Den i bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 5, § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, omtalte gennemgang af øvrige bekendtgørelser på det gymna-siale uddannelsesområde med henblik på en lignende harmonisering af klagereglerne vil blive foretaget, nårde enkelte bekendtgørelser i øvrigt skal ændres.For ændringen om sidestilling af matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, atmindst et af disse fag i stx-uddannelsen skal vælges på B-niveau, betyder det i praksis, at ændringen også vilkunne få betydning for elever, der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse går i 1.g, når disse elever iskoleåret 2013-14 skal vælge valgfag i 2.g.

§ 23.En samlet hf-eksamen som enkeltfags-eksamen omfatter følgende:---3.§ 23, nr. 3,affattes således:3) Prøve i to til fem valgfag, der som mini-»3) Prøve i to til fem valgfag, der som mini-mum skal omfatte:mum skal omfatte:a) to fag på B-niveau og et fag på C-a) to fag på B-niveau og et fag på C-niveau,niveau,b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har etb) to fag på B-niveau, hvis kursisten har etsprogfag på mindst B-niveau eller fysiksprogfag, der ikke er engelsk, påmindst B-niveau eller fysik på mindstpå mindst B-niveau, ellerc) et fag på A-niveau bortset fra engelskB-niveau,og historie og to fag på C-niveau.c) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk---eller historie, og to fag på C-niveau el-lerd) engelsk eller historie på A-niveau ogenten et fag på B-niveau og to fag påC-niveau eller tre fag på C-niveau.«4.§ 35, stk. 1,affattes således:»Efter nærmere regler fastsat af børne- og un-dervisningsministeren kan klager over et kur-sus’ leders afgørelser indbringes for ministe-ren.«