Henvendelse til Folketinget Børne- og undervisningsudvalg: Inspiration fra

kommunale ungdomsskoler til folkeskolereformarbejdet.

På given foranledning fremsender Ungdomsskoleforeningen udvalgte eksempler fraungdomsskoler, hvor en praktisk tilgang til læring støtter op om faglig og teoretiskviden.Formålet er at illustrere, hvordan den kommunale ungdomsskole kan hjælpe positivtmed i forbindelse med den kommende implementering af folkeskolereformen.Ungdomsskolen kan navnlig bidrage med aktivitetstimerne midt på dagen (idræt,bevægelse, kreative fag osv.) ligesom ungdomsskolen på en anderledes måde og medandre valgfag end normalt kan give skoletrætte elever nyt mod på læring og bistå vedvalg af fremtidig ungdomsuddannelse med henblik på en bedre realisering af 95%målsætningen

Undervisning bygget op om ”virksomhedsdrift”

I ungdomsskolen er der flere eksempler på at en del af undervisningen foregår i regiaf en ”virksomhed”. Et eksempel herpå er Korsløkke Ungdomsskoleheltidsundervisning Skibhusskolen, som driver en grejbank, hvor eleverne er dybtinvolveret i det daglige arbejde. Det virker motiverende idet, de unge via et produktkan se en mening med deres anstrengelser, det forpligter overfor deres kammeraterog overfor kunderne. Endelig er det mere virkelighedsnært ift. elevernesfremtidsudsigter, og de jobs og praktisk orienterede uddannelser, der er relevante fordem.I forbindelse med grejbankens administration indgår der fx læring i dansk ogmatematik/regning, men på en praksisnær måde: hvordan tager man telefonen på enprofessionel og imødekommende? Hvordan skriver man en bestillingsseddel, så mansenere i processen har alle relevante oplysninger? Hvordan regnes en pris ud? Etc.Andre eksempler på en lignende praksisnær tilgang er Gladsaxe Ungdomsskole nuafsluttede smoothieprojekt, hvor en del af skolen elever producerede smoothies til enfast kundekreds. Eleverne lærte der også om at indgå i en sammenhæng, hvor andrevar afhængige af deres indsats og fremmøde.Eller i Vejle Ungdomsskoles værksted, vor man i tæt kontakt med erhvervsskolen,laver et virkelighedsnært værksted, og bygger undervisningen op om det. Dette givereleverne herfra en forspring når de kommer på erhvervsskolen, fordi de kender deforskellige stykker værktøj og deres betjening på forhånd.

Faglighed og sociale kompetencer

I heltidsundervisningen i Haderslev har man beskrevet en fag-række underoverskriften ”USK-Unge skal kunne”. Det handler om en række hverdag-situationer,hvor man erfaringsmæssigt ved at unge fra målgruppen har problemer med at kendeog/eller aflæse de sociale koder. Et af forløbene hedder ”Middag for to” og går ud påat planlægge og gennemføre en date indenfor et fastlagt beløb. Under forløbetgennemgår eleven refleksioner om forløb af og hvad man kan snakke om på en date(dansk og sociale færdigheder), budget (matematik) madlavning (hjemmekundskab)mv.

Camps

Undertiden kan et stykke tid væk fra den normale klasse, give nyt mod på at vendetilbage.

Et eksempel herpå er Plan T, Tarup Ungdomsskole, hvor læsesvage elever i henvisesfra områdets folkeskoler til at indgå i en camp med intensiv læsetræning i en lejrskoleog opfølgning. En kombination af fokus på læsning, miljøskifte, inspirerendeomgivelser og mulighed for eleven at eksperimentere med egen læringsstile,cooperativ learning, mv. Resultatet er et markant løft i elevernes læsefærdigheder(1,5 skoleår i lix (sværhedsgrad) og 38 % i hurtighed), men ikke mindst et løft ielevens tro på sig selv og sin evne til at gennemføre skolen, er et afgørende resultat.Et eksempel rettet mod talenter er Randes Ungdomsskoles Science Camp, hvor unge8.klasse elever med særlig interesse og evner for naturfag kan søge om at kommemed i et særligt forløb med naturvidenskab på højt niveau. Undervisningen foregårdels i weekends og består af teori og mere komplicerede forsøg, gæsteundervisere frauniversiteter og erhvervsliv, ekskursioner. Målet er gennem udfordringer og højfaglighed at styrke interessen for naturfag, forberede de unge på gymnasialeuddannelser og ikke mindst skab sociale netværk for ”nørder”, der på mange måderhar det svært i deres normalklasse.

Skoletilrettelæggelse rettet mod praktikforløb.

Stenagergård er et tilbud i Randers Ungdomsskole, der iværksætter praktikforløb forunge mellem 15 og 18 år i private og offentlige virksomheder.Formålet er, at hjælpe marginaliserede og marginaliseringstruede unge, tilbage tiluddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet. Den enkelte unge er lønnet ipraktikforløbene.Stenagergårds målgruppe er unge mellem 15 - 18 år, der ikke er i gang med skole,arbejde eller uddannelse. Det kan være unge, der har haft et ustabilt skoleforløb, derhar afbrudt en ungdomsuddannelse, der har vanskeligt ved sociale omgangsformer,eller unge, der føler sig isoleret og ensomme. Ofte er det unge, der med en hjælpendehånd, får vilje og lyst til at ændre på eget liv, og ønsker at arbejde.Et forløb på Stenagergård starter med et indslusningsforløb, på 2 – 8 uger. Iindslusningsforløbet undervises der i værkstedsfag, kunsthåndværk og workshops. Iindslusningsforløbet foretages en afdækning af den enkelte unges kompetencer, meddet formål, at matche den unge med relevante virksomheder og jobområder.Herudover tilbydes den enkelte unge undervisning i dansk, matematik og engelsk, dertager udgangspunkt i den unges faglige niveau.Stenagergård er en del af Randers Ungdomsskoles heltidsundervisning, og indgår somet tilbud i Randers Kommunes ”Projekt Døgn”.Stenagergård har et meget tæt samarbejde med Randers Kommunes øvrige aktørerpå ungeområdet, dels for at koordinere indsatsen omkring den enkelte unge, dels forat udnytte kommunens ressourcer optimalt.

Trekantsamarbejde – mod fravær og udskillelse

Et samarbejde som rettede sig mod overbygningen på en folkeskole (den nu lukkedeEjbyskole i Odense Kommune), hvor formålet var at mindske elevernes fravær ogderes udskillelse fra normalsystemet. Indsatsen kørte på "fuldt blus" i ca. 5 år, indenfolkeskolen blev lukket i en sparerunde. De 3 parter var Ejbyskolen, KorsløkkeUngdomsskole samt kommunens Børn- og Familieafdelingen. Et lignende samarbejdekører videre på andre skole i mindre omfang, men her er det oprindelige koncept:Folkeskolen afsatte timer til en koordinator (fx. AKT-lærer i 6 timer pr uge) sombindeled mellem lærere i overbygningsteam, forældre, elever samt eksternesamarbejdspartnere. Koordinator orienteredes om fraværende elever - hvor der var

mistanke om, at der lå problemer bag, og kunne derpå handle ud fra det, ved atkontakte familien eller den unge selv.Ungdomsskolen er engageret i oprettelse af små målrettede alternative hold, der harudgangspunkt i elevernes trivsel: Stille piger, stille drenge, udad reagerende drenge,elever med behov for hjælp i dansk eller matematik mm. Det var elever, som af eneller anden grund ikke trives og dermed ikke profiterer af undervisningen. Holdene ersammensat på tværs af årgange - og medvirker dermed også til at skabesammenhæng i skolens overbygning (reducere problemer).Fra distriktskontoret deltog også socialrådgiver og PPR - psykolog i 3 årlige mødermed skolens koordinator for at følge med i hvordan det går. Distriktsudvalget fulgtemed i det hele - og bidrager med distriktskoordinator som referent/historiefortæller.Fra folkeskolens side var der stor tilfredshed med samarbejdet som betyder, atlærerne ikke oplever at stå alene med ansvaret for børnenes trivsel - men at der isamarbejdet er muligheder for at handle hurtigt, frem for at starte "sociale sager".

Udlån af lærerkræfter/valgfagssamarbejde

Da Munkebjergskolen (folkeskole i Odense) i 2011 lavede en stor musical for alleskolens elever bidrog ungdomsskole med 3 medarbejdere, der hver havde et hold afelever fra 8. og 9. klasse. Disse hold lavede bl.a. lyssætning og billedkulisser –kompetencer folkeskolens egne lærer ikke havde på det niveau.Tårnby Ungdomsskole bruger også specialicerede lærerkræfter fra ungdomsskolensalmenundervisning i 10. kl. vifte af valgfag. 10. kl er godt nok der organiseret iungdomsskolen, men også andre steder samarbejder folke og ungdomsskole omvalgfag.I indeværende skoleår har Korsløkke Ungdomsskole et valgfagssamarbejde medEjerslykkeskolen og sportsklubben OKS om et adventure team, hvor ca. elever fra 8.og 9. klasse deltog i friluftsliv og kropslige aktiviteter. Tovholderen var en lærer påskolen, som i nogle af timerne var suppleret eller erstattet af en friluftslærer fraungdomsskolen. OKS bidrog med multibane og andre faciliteter, ligesom der fritkunne trækkes på ungdomsskolens grejbank. Desuden var der besøg i en rækkeandre idrætstilbud.Programmet er planlagt sammen med eleverne, og der var reserveret en timepulje tillængerevarende aktiviteter - organiseret via en facebookgruppe.Tilbuddet blev en stor succes og udbydes fremover på tværs af 3 folkeskoler medstore forskelle i elevgrundlag.

IT-samarbejde

Ungdomshuset har Korsløkke Ungdomsskole det åbne IT-værksted ComputerClubhouse, som er del af et internationalt netværk. Her tilbyder ungdomsskolen, atfolkeskolerne kan komme ind med klasser for at få en introduktion til grafiskeplatforme, filmredigering, animation mm. Efterfølgende gør mange af eleverne brug afværkstedet, når de skal fx. skal forberede fremlæggelse af en større projektopgave.Der har også været samarbejde med folkeskoler om projektuger, f.eks. lavedeeleverne i en klasse grafiske fremstillinger til et tema om Guldaldermalerier.Som noget nyt har ungdomsskolen anskaffet en del mobilt udstyr, så de også kanbidrage til temauger ude på folkeskolerne, hvor de f.eks. stod for at filme alle elever