BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 10: Rapport vedr. uddannelse i OECD-landene

SammenfatningOECD udgiver hvert år en rapport om udviklingen i medlemslandenesuddannelsessystemer (”Education at a Glance”). Rapporten er smæk-fyldt med statistik, data og beregninger (ca. 560 sider). Notatet gen-nemgår kort det meget omfattende materiale med særlig vægt påDanmarksuddannelser.Indenfor detalmindelige uddannelsessystemligger Danmark no-genlunde på niveau med resten af Norden. Vi ligger dog relativt lavt iNorden med hensyn til andelen af unge studenter, der optages på devideregående uddannelser.De seneste tal fra OECD viser imidlertid, atnettogevinsteni Danmarkved mellemlang og lang videregående uddannelse er meget lav. Detskyldes primært, at omkostningerne er meget høje i Danmark til disseuddannelser.Danmarks generelle udgifter til uddannelse ligger på 7,9 pct. af BNP,og det er det højeste niveau i Norden.Ifølge OECD er danske lærerlønninger høje, og antallet af undervis-ningstimer i folkeskolen og gymnasiet er lavt.

1. IndledningOECD udgiver hvert år rapporten ”Educationat a Glance”.Rapporten, der ermeget omfattende, gennemgår flere aspekter af landenes uddannelsessyste-mer. Således gennemgås blandt andet gennemførselsrater på forskelligeuddannelsesniveauer, finansieringen af uddannelsessystemet, de private ogoffentlige udgifter og gevinster ved uddannelse, beskæftigelsesrater ved for-skellige uddannelsestrin, lønninger i folkeskolen og gymnasiet m.v.Det skal nævnes, at rapporten både giver et indblik itrendenindenfor deforskellige uddannelsesaspekter, samt giver etøjebliksbilledeaf landeneimellem.Rapporten er som nævnt meget omfattende, og der vil i notatet blive fokus pådevigtigste nøgletal for Danmark,der sammenlignes med Sverige, Norge,Finland og OECD gennemsnittet.Tallene i rapporten er hovedsageligt fra 2010. Dog forekommer der tal fra2008 og 2009. Det vil fremgå af tabellerne i notatet, hvornår de forskellige taler fra.Der gøres opmærksom på, at tal anført i dollars ($) erkøbekraftskorrigeret.Det vil sige, at der er taget højde for prisniveauforskelle imellem landene, såsammenligning af f.eks. lønninger er mulig.

Tabel 1.Nøgletal for det almindelige uddannelsessystem, 201020101.Uddannelse generelt- Andelen af 15-19-årige i uddannel-sessystemet(pct.)- Andelen af 25-64-årige, der mindsthar gennemført folkeskolen (op til 11års skolegang)(pct.)Mellemlang eller lang videregåendeuddannelse- Andelen af 25-34-årige, der har gen-nemført en mellemlang eller lang vide-regående uddannelse(pct.)- Andelen af 55-64-årige, der har gen-nemført en mellemlang eller lang vide-regående uddannelse(pct.)3.Videregående uddannelserDanmarkFinlandNorgeSverigeOECD

- Andelen af unge optaget på en langvidere-gående uddannelse(pct.)*656876Kilde: Indicator A1, tabel A1.21 og tabel A1.3a, Indicator A2, tabel A2. ogIndicator C1, tabel C1.1a.Anm.: * angiver unge, der færdiggør en gymnasial uddannelse og bliver opta-get på en lang videregående uddannelseUddannelse genereltSom det fremgår aftabel 1ovenfor, er 85 pct. af danske unge mellem 15-19år i uddannelse, og dette er lidt over OECD gennemsnittet på 82,9 pct. Fin-land, Norge og Sverige ligger på nogenlunde samme niveau som Danmark.Der er tale om en svag stigning i andelen af unge under uddannelse i Dan-mark siden 2008 og 2009, hvor andelen i begge år var 84 pct.Siden år 2000er andelen dog steget med 5 pct. point fra 80 pct.

Danmark har ikke udviklet sig så hurtigt som OECD samlet set, hvor andelensiden 2000 er steget med 7 pct. point. Det er især Tyrkiet, Irland, Portugal ogMexico, der har været med til at trække OECD gennemsnittet op.Ser man på udviklingen siden 1995 har Danmark haft væsentligt højere væksti andelen af unge i uddannelsessystemet end resten af Skandinavien, jf.bi-lagsfigur 1, side 12.Af figuren fremgår det, er der er tegn på en vis konver-gens mellem alle de skandinaviske lande og OECD.Regeringens målsætning forungdomsuddannelserneer, at mindst 95 pct.skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015. Ungdomsuddannelser-ne dækker over de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, SOSU-1uddannelser og andre ungdomsuddannelser . Ifølge Ministeriet for Børn ogUndervisning, viser de nyeste tal, at 89,6 pct. gennemfører end ungdomsud-dannelse. Dette bygger på tal fra 2008/09 og 2009/10 og medtager således2ikke virkninger fra de initiativer, der er iværksat i 2007 og 2008 .Itabel 1er der ligeledes vist andelen af25-64-årige,der har gennemførtmindst 11 års skolegang. I Danmark er folkeskolen kun 10 år (inklusiv børne-haveklassen), så denne opgørelse svarer nogenlunde til at have gennemført10. klasse.I Danmark har76 pct.af de 25-64-årige gennemført mindst 11 års skolegang.Dette er over OECD gennemsnittet på 74 pct. mennoget underde andreskandinaviske lande. Finland, Norge og Sveriges andele er på hhv. 83 pct.,81 pct. og 87 pct.

Mellemlang eller lang videregående uddannelseI Danmark har38 pct.af de25-34-årigegennemført en mellemlang eller langvideregående uddannelse, hvilket svarer præcis til OECD gennemsnittet.Finland og Sverige ligger på nogenlunde samme niveau som Danmark medhhv. 39 pct. og 42 pct., mens Norge ligger pænt over med 47 pct.Andelen af 25-34-årige på en mellemlang eller lang videregående ud-dannelse er imidlertid (ifølge OECD) faldet fra 43 pct. siden 2008.I 2008lå Danmark pænt over OECD gennemsnittet, der var på 35 pct. Desuden erDanmark siden 2008 blevet overhalet af både Finland og Sverige.Af de55-64-årigehar28 pct.gennemført en mellemlang eller lang videregå-ende uddannelse. Dette er over OECD gennemsnittet på 23 pct. og desudenover Norge og Sverige, der begge har en andel på 27 pct. Kun Finland liggerhøjere med en andel på 30 pct.Sammenligner man andelen af 25-34-årige, der har gennemført en mellem-lang eller lang videregående uddannelse på 38 pct. med andelen for de 55-64-årige, der har gennemført en sådan uddannelse, på 28 pct., får man etbillede afudviklingeni det generelle uddannelsesniveau.Det peger på, atuddannelsesniveauet er på vej opad.

Videregående uddannelserAf de unge danskere, der færdiggør en gymnasial uddannelse, går 65 pct.videre på en videregående uddannelse. Denne andel er mindre end i de øvri-ge skandinaviske lande. Højest ligger Norge og Sverige, hvor 76 pct. af deunge bliver optaget på en videregående uddannelse, mens 68 pct. af de ungefinner læser videre efter gymnasiet.De skandinaviske lande ligger dog alle over OECD gennemsnittet, hvor 62pct. af de unge samlet set bliver optaget på en videregående uddannelse.

Tabel 2.Beskæftigelsesrater og offentlige omkostninger2010Beskæftigelsesrater blandtbefolkningen (pct.)- Ved gymnasial uddannelse79,1- Ved videregående uddannelse85,7Offentlig omkostning og ge-vinst ved mellemlang og langvideregående uddannelse(mand, $)- Offentlig gevinst*128.770- Offentlig omkostning*90.349- Nettogevinst*38.42195.947Kilde: Indicator A7, tabel A7.3a og Indicator A9, tabel A9.4Anm.: * angiver tal fra 200855.31842.682101.11653.58658.91856.31036.085149.533114.23698.992137.20184,190,488,183,174,181,882,073,7DanmarkFinlandNorgeSverigeOECD

Det fremgår aftabel 2,at beskæftigelsesraten for den danske befolkning medengymnasialuddannelse er på 79,1 pct. Norge og Sverige har beskæftigel-sesrater i samme størrelsesorden, mens Finland ligger lidt lavere. Fælles forde fire lande er, at de alle ligger over OECD gennemsnittet på 73,7 pct.Siden 1998 har Danmark, Norge og Sverige ligget på nogenlunde sammekonstante niveau, jf.Bilagsfigur 2, side 13.Finland har været på sammeniveau som OECD, hvor udviklingen gennem perioden også har været stabil.Fælles for alle disse grupper er, at der er stigende beskæftigelsesrater fra2004-2008, hvorefter der igen opleves et fald i beskæftigelsen (finanskrisen!).

Beskæftigelsesraten i Danmark ved videregående uddannelser er helt oppepå 85,7 pct., og igen er de øvrige nordiske lande på nogenlunde samme ni-veau. Alle fire lande har beskæftigelsesrater over OECD gennemsnittet, oghøjest ligger Norge med en beskæftigelsesrate på 90,4 pct.Udviklingen i beskæftigelsesraterne ved videregående uddannelser siden1998 har, ligesom ved gymnasiale uddannelser, været nogenlunde stabil, jf.Bilagsfigur 3, side 13.Der ses også stigende beskæftigelse fra 2004 frem til2008, hvorefter raterne igen falder. Norge udmærker sig dog ved kun at ople-ve et minimalt fald i beskæftigelsen for de videreuddannede på 0,2 pct. point,når man sammenligner med 2008 og endda en beskeden stigning, når mansammenligner med 2009.Hvis man, i Danmark, videreuddanner sig efter gymnasiet stiger beskæftigel-sesraten med knap 7 pct. point. Denne stigning er lidt mindre, end hvad derobserveres for Finland, Norge og OECD samlet set. På OECD plan er stig-ningen i beskæftigelsesraten knap 10 pct. point i forbindelse med videre ud-dannelse.

Offentlig omkostning og gevinst ved mellemlang og lang videregåendeuddannelseDe offentlige omkostningerved uddannelse måles som direkte omkostnin-ger i form af lønninger til lærere m.v., tabte indtægter under studietiden korri-geret for mindre sandsynlighed for arbejdsløshed efter endt uddannelse, tabteskatteindtægter samt sociale bidrag og overførsler m.v.I Danmark er den offentlige omkostning ved videreuddannelse af enmand90.349 $.Dette omkostningsniveau er mere end dobbelt så stort som detoffentlige omkostningsniveau for OECD gennemsnittet, der er på 36.085 $.Omkostningerne er også væsentligt højere end i resten af Skandinavien, hvordisse ligger i omegnen af 53-59.000 $, jf.tabel 2.Det meget høje danske omkostningsniveau bliver ikke helt opvejet af tilsva-rende høje danske gevinster ved uddannelse.Den offentlige gevinstved uddannelse måles som højere indtjening, højereskattebidrag, sociale overførsler samt stigende sandsynlighed for beskæfti-gelse i takt med et højere uddannelsesniveau.Den offentlige gevinst er128.770 $,hvilket er ca. 8.000 $ under OECD ni-veauet. Gevinsten er højere end i Sverige og Norge, mens den er mindre end

i Finland, der oven i købet har den laveste offentlige omkostning i Skandinavi-en.Samlet harDanmarkden lavestenettogevinsti Skandinavien på 38.421 $.Dette er også betragteligt under OECD gennemsnittet, hvor nettogevinsten erhelt oppe på 101.116 $.I rapporten fra2010fremgår det, at Danmark havde en nettogevinst på81.017 $ (2006 data). Dette skyldes til dels, at den offentlige gevinst er blevetlidt mindre,men i særdeleshed at de offentlige omkostninger er stegetvæsentligt siden 2006.På tre år er omkostningerne, ifølge rapporten, stegetfra 51.019 $ til 90.349 $, hvilket svarer til en stigning på 77 pct.Rapportenpeger dog ikke på årsagen til denne kraftige stigning i de offentlige om-kostninger.

4. Finansiering af uddannelsesinstitutionerneAftabel 3nedenfor fremgår nogle udvalgte nøgletal for udgifter til og finansie-ring af uddannelsesinstitutionerne.Tabel 3.Nøgletal for udgifter og finansiering af uddannelsesinstitutionerne(2009).20091. Årlige udgifter (pr. student)- Udgifter pr. student fra folkeskole tilmellemlang eller lang videregåendeuddannelse($)2. Udgifter som andel af BNP- Samlede uddannelsesudgifter(pct.)- Udgifter til folkeskoler samt gymna-siale uddannelser(pct.)- Udgifter til videregående uddannel-ser(pct.)3. Det offentliges andel af udgifterne- Så meget betaler det offentlige afuddannelsesudgifterne(pct.)95,8Kilde: Indicator B2, tabel B2.1 og Indicator B3, tabel B3.4Anm.: n.a angiver at data ikke er tilgængeligt7,96,46,26,76,2DanmarkFinlandNorgeSverigeOECD

Årlige udgifter pr. studentDe årlige udgifter pr. student dækker både over deprivate og offentligefinansieringsudgifter.Danmark har de næsthøjeste udgifter pr. student iNorden på 11.508 $, kun overgået af Norge, der har årlige udgifter på 13.359$. Finland og Sverige har lavere udgifter end Danmark, men de ligger stadigbegge pænt over OECD niveauet på 7.407 $ pr. student.

Udgifter som andel af BNPDe samlede uddannelsesudgifter dækker både over udgifter til folkeskolesamt gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. IDanmarkudgør de samlede udgifter til uddannelsesinstitutionerne7,9 pct. af BNP.Dette udgiftsniveau er 1,7 pct. point højere end OECD gennemsnittet. Sverigeog Finland har lidt lavere udgifter på hhv. 6,7 og 6,4 pct. af BNP, mens Norgehar udgifter svarende til OECD niveauet.Udgifter tilfolkeskolenoggymnasiale uddannelserudgør4,8 pct.somandel af BNP, og tegner sig således for størstedelen af de samlede udgifter.Dette er 0,8 pct. point højere end i OECD. Finland, Norge og Sverige harudgifter svarende til OECD niveauet på hhv. 4.1, 4.2 og 4.2 pct. af BNP.Udgifterne til devideregående uddannelsersvarer til1,9 pct.af BNP, hvilketkun er 0,3 pct. point højere end i OECD, hvor gennemsnittet er 1,6 pct. afBNP. Finland og Sverige har udgifter til de videregående uddannelser i sam-me størrelsesorden som Danmark, mens Norge har udgifter hertil på 1,4 pct.af BNP.Det samlede udgiftsniveau for uddannelsessystemet er steget siden 1995, jf.Bilagsfigur 4, side 14.Her ses det, at udgifterne som andel af BNP er voksetkraftigst for Danmark i perioden, hvor de er steget fra 6,2 pct. til 7,9 pct. Tilsammenligning er de samlede udgifter i OECD steget med 0,8 pct. point isamme periode, mens Finland kun har oplevet en stigning på 0,1 pct. point.Det offentliges andel af udgifterneI Danmark betaler det offentlige 95,8 pct. af udgifterne til uddannelsessyste-met. Samme billede tegner sig for Finland og Sverige, hvor det offentlige be-taler hhv. 97,6 og 97,4 pct. af de samlede udgifter. Dette er væsentligt overOECD niveauet, hvor det offentlige i gennemsnit betaler 84 pct. af de samledeudgifter til uddannelserne.

5. Lønninger og arbejdstidAftabel 4nedenfor fremgår udvalgte nøgletal for lønninger og arbejdstid ifolkeskolen og gymnasiet.Tabel 4.Nøgletal for lønninger og arbejdstid i folkeskolen og gymnasiet.20101. Folkeskolen- Gennemsnitligt antal elever i folke-skoleklasser19,3- Gennemsnitlig årsløn for en folke-skolelærer ($ i købekraftsparitet)50.253- Gennemsnitligt antal undervisnings-timer for en folkeskolelærer (pr. år)6502. Gymnasiet- Gennemsnitligt antal undervisnings-timer for en gymnasielærer (pr. år)377Kilde: Indicator D2, tabel D2.1 og Indicator D3, tabel D3.1Anm.: n.a angiver at data ikke er tilgængeligt553523n.a658680741n.a78237.45535.99133.37437.60319,4n.an.a21,2Danmark FinlandNorgeSverigeOECD

Det gennemsnitlige antal elever i endanskfolkeskoleklasse er lige over 19elever. Det samme gør sig gældende for Finland, og det er lidt under OECDgennemsnittet på ca. 21 elever i en folkeskoleklasse. Der er ikke tilgængeligetal for hverken Norge eller Sverige.En dansk folkeskolelærer tjener i gennemsnit 50.253 $ om året i købekrafts-paritet. Dette er væsentligt over lønnen for de nordiske kolleger og den gen-nemsnitlige folkeskolelærer i OECD. I de nordiske lande tjener en lærer no-genlunde det samme som gennemsnittet i OECD. Der er tale om en årsløn foren folkeskolelærer med mindst 15 års erfaring, og desuden opgøres lønnen i

købekraftspariteter. Det vil sige, at der tages højde for forskelle i prisniveau-erne landene imellem.Ser man på udviklingen siden 2005, fremgår det, at Sverige, Finland ogOECD samlet set har en nogenlunde stabillønudvikling,jf.Bilagsfigur 5,side 14.Danmark oplever derimod en stor lønfremgang, og alene fra 2008 til2009 stiger den gennemsnitlige løn for en folkeskolelærer med 20 pct. point.Samlet set er der tale om en lønstigning for danske folkeskolelærere på 27pct. siden 2000, hvorimod lønudviklingen har været betydeligt mindre i Nor-den og noget mindre i OECD som gennemsnit.En folkeskolelærer underviser 650 timer om året i Danmark. I Finland bliverder undervist 680 timer om året, mens Norge er helt oppe på 741 timer omåret. Alle tre lande er under OECD niveauet, hvor der i gennemsnit undervi-ses 782 timer om året i folkeskolen.Antallet af undervisningstimer er betragteligt lavere i de danskegymnasiersammenlignet med folkeskolen. En gymnasielærer underviser således 3773timer årligt . I Finland og Norge undervises der hhv. 553 og 523 timer årligt igymnasiet. Alle tre lande er også på gymnasieniveau under OECD gennem-snittet på 658 årlige undervisningstimer.

Antallet af undervisningstimer for folkeskolelærer og gymnasielærer har tidligere været stærktomdiskuteret i offentligheden. Både repræsentanter for folkeskole- og gymnasielærerne harudtrykt, at opgørelsen ikke medtager samtlige timer, som de to grupper af lærere reelt arbejde..Gymnasieskolernes lærerforening, 26.4.2011:http://www.gl.org/OmGL/Formanden/2011/Sider/DanskeGymnasielaereresArbejdstid.aspx

Andelen af 15-19-årige i uddannelsessystemet

Beskæftigelsesrater ved gymnasial uddannelse

Beskæftigelsesrater ved videregående uddannelser

Samlede uddannelsesudgifter som andel af BNP

Udviklingen i løn for en folkeskolelærer (Indeks 100 = 2000)