15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGERRAPPORT FRA FEMTE DATAINDSAMLING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AF BØRNFØDT I 1995Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Annette Juul Lund, BørnerådetAnne-Marie Nybo Andersen, Institut for FolkesundhedsvidenskabBente Boserup, Børns VilkårBjørn Holstein, Syddansk UniversitetCathrine Lindberg Bak, SocialstyrelsenHelmer Bøvig Larsen, Københavns UniversitetJens Chr. Nielsen; Center for UngdomsforskningLars Dencik, Roskilde UniversitetscenterMads Jæger, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus UniversitetISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-130-1e-ISBN: 978-87-7119- 131-8Layout: Hedda BankForsidefoto: Adam HolmOplag: 500Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDenne rapport, der er tilrettelagt som en antologi, afrapporterer resulta-ter fra den femte dataindsamling på SFI’s Børneforløbsundersøgelse, derfølger en børneårgangs levevilkår, opvækst og hverdagsliv.Børneforløbsundersøgelsen omfatter 6.000 børn, som blev født iefteråret 1995. Ved den femte dataindsamling, som blev gennemført i2011, var de fyldt 15 år og befandt sig ved afslutningen af grundskole-forløbet. Både de unge selv og deres mødre blev interviewet til under-søgelsen. I de tidligere interviewrunder har også fædrene deltaget. Resul-taterne af de tidligere interviewrunder er bl.a. blevet formidlet i hoved-rapporterneSpædbarnsfamilien(Christoffersen, 1997),Det 3-årige barn(Christensen, 2000),7 års børneliv(Christensen, 2004a) samt11-årige børnshverdagsliv og trivsel(Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008).Spørgeskemaerne til brug for femte runde af undersøgelsen erudarbejdet i en arbejdsgruppe af forskere fra Afdelingen for børn og fa-milie på SFI. Gruppens arbejde har bidraget til, at det er muligt at belysemange forskellige områder af 15-åriges liv.I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har en følgegruppemed medlemmer fra centraladministration, interesseorganisationer samtandre forskningsmiljøer været nedsat. SFI takker følgegruppemedlem-merne for engagement og konstruktiv kritik.

Professor emeritus Per Schultz Jørgensen har læst og kommen-teret manuskriptet. Tak for konstruktiv kritik og inspirerende kommen-tarer.Undersøgelsen er finansieret af midler fra satspuljen. Næste da-taindsamling på SFI’s Børneforløbsundersøgelse er planlagt til at findested, når de unge har passeret 18 år.Rapporten er udarbejdet som en antologi med bidrag fra en ræk-ke forskere på SFI. Seniorforsker og programleder Mai Heide Ottosenhar fungeret som projektleder og har også redigeret antologien. Antolo-giens øvrige bidragsydere er i kronologisk orden desuden seniorforskerDines Andersen, forskningsassistent Peter Rohde Skov, ph.d.-studerendeKaren Margrethe Dahl, professor Paul Bingley, ph.d.-studerende KristianKarlsson, ph.d.-studerende Alessandro Martinello, seniorforsker JeanetteØstergaard, stud.scient.soc. Luna Kragh Andersen samt forsker HeleneOldrup. Stud.polit. Anne Toft Hansen og stud.polit. Sara Sander Nielsenhar bidraget med behandling og analyser af datamaterialet.København, oktober 2012JØRGEN SØNDERGAARD

SFI har fulgt 6.000 børn, født i 1995 af danske mødre, siden børnene varspæde. Meningen er, at 1995’erne skal følges ind i voksenalderen. Dennerapport, der er tilrettelagt som en antologi med en række kapitler, somkan læses selvstændigt, rapporterer fra den femte dataindsamling, somfandt sted i foråret 2011. På det tidspunkt var børnene blevet 15 år ogbefandt sig i udskolingen. De fleste havde besluttet, hvad der skulle skeefter 9. klasse.Rapportens kapitelbidrag analyserer en række dimensioner, som errelevante for at forstå de 15-åriges livssituation, og trækker i den forbin-delse også på data, som er indhentet tidligere i børnenes opvækst: Hvor-dan tegner den materielle situation sig i familier med teenagere målt medforskellige måleinstrumenter på velfærd og fattigdom? Hvordan foregåropdragelsen i familier med halvstore børn? Hvad betyder faderinvolve-ring i småbørnsomsorgen på den korte og den lange bane og særligt, nårforældrene er gået fra hinanden? Hvad kan man konkludere ud fra deunges nu mange års erfaringer med grundskoleforløbet, og hvilke kon-krete planer og mere flygtige forventninger har de omkring deres fremti-dige uddannelsesforløb? Hvilken betydning spiller indtagelse af rusmidlerfor de unge? Hvilke tidlige tegn på psykisk sårbarhed kan vi se blandt de

Selvom alle deltagere i undersøgelsen er født i efteråret 1995, er der iforåret 2011, hvor de nærmer sig de 16 år, tydelige tegn på differen-tiering. Hver fjerde går endnu i 8. klasse og resten i 9. klasse. Lidtmere end halvdelen af dem har planlagt at gå i 10. klasse, resten vilind i et ungdomsuddannelsesforløb. På trods af at de er lige gamle,vil de snart 16-årige således sprede sig over tre uddannelsestrin. Dettyder på, at vores livsbaner ikke følger et institutionaliseret forløb,som er bestemt af den biologiske livsalder. De unges færdigheder,det vil sige den kognitive formåen, spiller en rolle for de unges pla-ner om og forventninger til deres fremtidige uddannelsesmål, mendet gør familieressourcerne også, målt på forældrenes egen uddan-nelse og indstilling til uddannelse som sådan.Der har hidtil været meget begrænset viden om opdragelsespraksis ifamilier med teenagere. I rapporten identificeres tre familie-typer: ”Den tolerante familie” med tætte bånd mellem moren og denunge, og hvor der er få grænser; ”Den autoritative familie”, hvorbåndene også er tætte, men hvor der er flere grænser; oglig ”Den autoritære-afmægtige familie”, hvor båndene er mindre tæt-te, og hvor der relativt ofte anvendes straf, fx i form af forbud ellerstuearrest. Forhold som forældres uddannelse, sygdom og handikaphos barnet, morens alder, familiens økonomi og sammensætning,om moren tidligere har været depressiv, og om den unges adfærdførhen var afvigende, har betydning for, hvordan familiernes opdra-gelsespraksis er udformet.Undersøgelsen sætter fokus på sårbare unge med indadreagerendeproblemstillinger og finder bl.a., at 13 pct. af de 15-årige piger og 6pct. af drengene i samme alder har depressive symptomer. Trivsels-mæssigt forekommer pigerne at være værst stillet. Unge med indad-reagerende symptomer er hyppigere end andre jævnaldrende udsatte

Bedømt ud fra de unges planer og forventninger til fremtiden, virker deunge generelt ambitiøse. Mange regner med at tage en videregående ud-dannelse, og vurderet ud fra deres forventninger vil de mere end opfyldede uddannelsespolitiske målsætninger om, at flere skal gennemføre enungdomsuddannelse og/eller en videregående uddannelse. Fremtiden måvise, om disse ambitioner indfries.Historisk set er den sociale skævhed i uddannelseschancer faldet,og mobiliteten er dermed blevet større. Ikke desto mindre er der stadigmarkante skævheder. Undersøgelsen viser, at familieressourcerne, herun-der ikke mindst forældrenes eget uddannelsesniveau, spiller en afgørenderolle for de unges konkrete uddannelsesplaner og mere langsigtede for-ventninger, også når der samtidig tages højde for de unges færdigheder.Den såkaldte sociale arv lader med andre ord til at sætte sig igennem tid-ligt, og selv de mange års skolegang, som de 15-årige har bag sig, har ikke– i hvert fald når det kommer til uddannelsesplaner og forventninger –haft den ønskede effekt i et ulighedsperspektiv. Også på mange andreområder spiller mekanismer, som knytter sig til ”den sociale arv” ind,viser analyserne.RAPPORTENS GRUNDLAG

formål at følge en årgang helt fra den tidlige barndom og ind i voksenli-vet. Det skaber nogle unikke analysemuligheder. Samtidig er datakvalite-ten god, fordi relativt få har forladt undersøgelsen. Dermed tilvejebringerundersøgelsen et godt grundlag for at skabe viden om, hvad der formerbørns udviklingsbaner og senere livschancer.Som undersøgelsen er designet, rummer den del, som vi her harrapporteret om, kun børn født af danske mødre. Når analyserne læses,skal man have in mente, at børn med anden etnisk baggrund ikke hardeltaget i undersøgelsen. Desuden viser undersøgelsen tegn på, at der eren social skævhed i det såkaldte bortfald. Familier med få ressourcer erhyppigere faldet fra undervejs. Derfor vil rapporten fremstille et merepositivt billede af de unges livssituation, end hvad der er gældende for1995-fødselskohorten som helhed.

Børneforløbsundersøgelsen (BFU) tog sin begyndelse i 1996, hvor 6.000børn, som var født i efteråret 1995, blev udvalgt til at indgå i en undersø-gelse af danske børns levevilkår og opvækst. Til dato er der fem gangeblevet indsamlet data hos børnene og deres familier, og der foreligger nudetaljeret viden om børnenes første 15 leveår.Undersøgelsen er blandt de første longitudinelle undersøgelser iDanmark, der følger et repræsentativt udsnit af en generation af børnhele vejen gennem barndom og frem til voksenlivet. Børneforløbsunder-søgelsens overordnede formål er i bred forstand at frembringe viden om,hvilke forhold der påvirker børns opvækstbetingelser og udviklingsforløbi gunstig eller mindre gunstig retning, herunder at frembringe viden omudviklingen over tid. For den fjerde og femte dataindsamling, som fandtsted i henholdsvis 2007 og 2011, blev det sat som fælles mål, at opmærk-somheden særligt skulle fokuseres på fire områder. Områderne ligger igod tråd med det formål, der blev defineret, da undersøgelsen oprindeligtblev planlagt i 1996:For det første skal undersøgelsen belyse børn og unges hver-dagsliv, dvs. frembringe empirisk funderet viden om den generelle trivselog udvikling hos børn og unge i det senmoderne samfund med særlig

fokus på børns relationer til forældre, skole, fritid og kammeratskabsrela-tioner.For det andet skal undersøgelsen afdække problemstillinger, derknytter sig til risiko, beskyttelse og resiliens, dvs. identificere, hvilke bela-stende forhold i opvækstforløbet der kan påvirke børns udviklingsbanenegativt, og omvendt hvilke beskyttende faktorer der kan medvirke til atafbøde virkningen af forskellige belastninger. Herunder rejser sig ogsåspørgsmålet om barnets modstandskraft, dvs. forhold, der er medvirken-de til, at børn får en sund og normal udvikling trods belastninger i op-vækstmiljøet.For det tredje skal undersøgelsen fokusere på forskelle i livs-chancer, dvs. hvordan forældrebaggrund og opvækstvilkår – i både social,økonomisk og kulturel forstand – på kort sigt påvirker barnets hverdags-liv og på længere sigt dets livschancer.For det fjerde skal undersøgelsen afdække problemstillinger,som har relevans for indsatser. Det kan fx ske ved at indkredse kategori-er af børn og unge, der på kort eller længere sigt har øget risiko for atudvikle sig negativt, og som derfor kan have gavn af en indsats i løbet afopvæksten.

Da Børneforløbsundersøgelsen i sin tid blev tilrettelagt, blev det besluttet,at den skulle gennemføres som to undersøgelsesdele: en del med 6.000børn, der var født af mødre med dansk statsborgerskab, samt en mindredel, der bestod af 600 børn af mødre, som ikke var danske statsborgere.For de to undersøgelsespopulationer er der i store træk anvendt identiskespørgeskemaer, så det er muligt at sammenligne dem. De to dele har i enårrække fulgt et parallelt spor, om end den ”etniske” del af undersøgel-sen gradvist blev svækket på grund af et betydeligt bortfald.Den første dataindsamling fandt sted i 1996, da børnene var 4-5måneder gamle, og de fleste mødre endnu holdt barselsorlov. Den havdeisær fokus på fødslen og den første tid efter fødslen. Der blev spurgt omamning, gråd, kolik og barnets udvikling. Der blev også spurgt til sund-hed/sygdom og til barnets temperament og humør. Desuden var derspørgsmål om barnets pasning og om forældrenes sundhed, uddannelse,erhvervsuddannelse, arbejde og økonomi. Det gav en beskrivelse af det

spæde barn og af de rammer, som forældrene kunne give barnet underopvæksten. Resultaterne blev publiceret i hovedrapporterneSpædbarnsfa-milien. Rapport fra første fase i en forløbsundersøgelse af børn født i efteråret 1995(Christoffersen, 1997) ogEtniske minoritetsbørn i Danmark – det første leveår(Jeppesen & Nielsen, 1998).Anden dataindsamlingsrunde fandt sted i 1999, da barnet var ca.3½ år gammelt, og de fleste var faldet til i børnehaveforløbet. Den foku-serede især på barnets udvikling, sociale relationer og pasning. Der blevspurgt til barnets udvikling og temperament og til, hvordan barnet klare-de sig sammen med andre børn. Et væsentligt tema var også, hvordanbarnet var blevet passet efter barselsorlovens ophør. Endelig var der påny spørgsmål om forældrenes sociale situation, herunder også spørgsmåltil de forældre, der var blevet skilt eller var flyttet fra hinanden. Hoved-rapporterne varDet 3-årige barn(Christensen, 2000) ogTosprogede småbørn iDanmark(Jeppesen & Nielsen, 2001).Den tredje interviewrunde blev gennemført i 2003. På det tids-punkt var børnene 7½ år gamle, og undersøgelsen fokuserede derfor pådet nye i barnets liv: starten på skolegangen. Her blev igen spurgt til bar-nets udvikling, sundhed og sociale relationer, ligesom en række af despørgsmål, som vedrørte familiernes sociale situation, blev gentaget. Fradenne dataindsamlingsrunde udkom hovedrapporterne7 års børneliv(Christensen, 2004a) og7-årige børn med anden etnisk baggrund(Christensen,2004b).Fjerde dataindsamlingsrunde fandt sted, da børnene var 11 år.Det var i 2007. Ved denne interviewrunde deltog børnene for første gangselv som respondenter. Undersøgelsen havde bl.a. fokus på, hvordanbørnene klarede sig indlæringsmæssigt og socialt i skolen og tilvejebragtedesuden et billede af de 11-åriges hverdagsliv i familien, i fritiden og medkammeraterne. Et særskilt tema for denne dataindsamling var også atspore tidlige tegn på såkaldt risikoadfærd. Igen satte undersøgelsen ogsåfokus på den familiemæssige ramme om barnets liv, herunder bl.a. hvor-dan forældrene håndterede forholdet mellem familie og arbejdsliv. Ho-vedresultaterne blev publiceret i rapporterne11-årige børns hverdagsliv ogtrivsel(Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008) ogHverdagsliv for 11-årigebørn med anden etnisk baggrund end dansk(Deding & Olsson, 2009).Ved siden af de to nævnte undersøgelsespopulationer af 1995-årgangen – børn af danske henholdsvis ikke-danske mødre – omfatterforløbsundersøgelsen også en tredje population, nemlig alle børn fra

samme årgang, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Anbrin-gelsesforløbsundersøgelsen (AFU), der således er en totalundersøgelse,blev igangsat i 2003, og der har hidtil været gennemført tre dataindsamlin-ger (i 2003, 2007 og 2011). Mange af de temaer og spørgsmål, som indgår iBFU, er også inkluderet i AFU, således at det er muligt at drage sammen-ligninger mellem anbragte børn og normalpopulationen. Resultater fraAnbringelsesforløbsundersøgelsen afrapporteres i en særskilt rapport.Med de informationer, som er indsamlet om årgang 1995, fore-ligger der et meget omfattende datamateriale, som er af høj kvalitet. Da-tarigdommen forstærkes yderligere ved, at det er blevet muligt at kobleinformationer fra befolkningsregistrene til survey-data, hvilket skabernogle unikke analysemuligheder. Ud over de nævnte hovedrapporter fradataindsamlingerne er der også gennemført en lang række andre analyserpå baggrund af data fra forløbsundersøgelsen, bl.a. om børn, der vokserop med særlige risici, og om skilsmissebørn. I SFI’s regi er der hidtil ud-givet over 20 rapporter og andre publikationer, men forskerne publicererderudover også resultater fra undersøgelsen i tidsskrifter og bøger, somudkommer andre steder. Også andre danske forskere uden for SFI harpubliceret på forløbsundersøgelsens data, og gennem de senere år har vitillige kunnet mærke en stigende international interesse, idet udenlandskeforskere også gerne vil arbejde med data fra BFU. I den internationalekontekst kaldes forløbsundersøgelsenThe Danish Longitudinal Survey ofChildren (DALSC).

Ved den femte interviewrunde, som blev gennemført i foråret 2011, oghvor de nu 15-årige ikke længere var børn, men unge, blev der kun ind-samlet data blandt den store undersøgelsespopulation af børn, som erfødt af mødre med dansk statsborgerskab. Baggrunden herfor er, at denlille og ”etniske” undersøgelsespopulation allerede i 2007 var problem-fyldt, fordi en stor del af de oprindelige deltagere havde forladt undersø-gelsen. Det forringede datakvaliteten. At opbygge et nyt og ”fremtidssik-ret” sample fremstod derfor som den eneste løsningsmulighed, da femtedataindsamling blev tilrettelagt, men det viste sig ikke muligt at skaffefinansiering til at realisere denne løsning. Det må opfattes som en be-

grænsning ved undersøgelsen, at den ikke rummer informationer om un-ge med indvandrerbaggrund.Spørgeskemaet til forløbsundersøgelsen i 2011 er blevet til underhensyn til det fundament, som blev lagt, da undersøgelsen blev etableret i1996. Det indebærer, at der er anlagt et bredt perspektiv på børns op-vækstvilkår ud fra en udviklingsøkologisk teoriramme med skyldig hen-syntagen til, at børn udvikler sig. Nogle temaer, der tidligere er blevetbelyst, mister relevans, mens andre aktualiseres i takt med barnets og fa-miliens udvikling. Hvor det forekommer meningsfuldt, bør spørgetemaerog enkeltspørgsmål imidlertid gentages og fremstå som identiske fra denene dataindsamling til den næste, så det bliver muligt at analysere udvik-lingen over tid på et givet område, fx i forhold til børns trivsel. Blandttemaer, som der gentagne gange er indhentet systematisk informationom (herunder også i 2011), er husstandssammensætningen, familierneserfaringer med skilsmisser og samlivsbrud, konflikter mellem forældre,sanktioner som opdragelsesstrategi, psykosociale belastninger hos moren,betydningen af sociale netværk, langvarige sygdomme/handikap hosbarnet samt barnets trivsel.Som det fremgår ovenfor, har hver dataindsamling haft sine sær-skilte temaer. Blandt større emner, som er blevet belyst i 2011-dataindsamlingen, er:

Levestandarden i familier med teenagere:Aktualiseret af finanskrisen i2008 har vi i denne dataindsamling genoptaget et tema fra de to før-ste dataindsamlinger om deprivation (materielle afsavn i dagligdagen)og boliggener. Selvom danske børnefamilier generelt er velhavende,er der grupper, som er udsatte. En opvækst under ringe materiellekår antages ikke kun at påvirke de unges forbrugsmuligheder aktuelt,men kan også på sigt influere på deres livschancer, fx hvis de ernødt til at flytte tidligt hjemmefra eller ikke oplever at have mulig-hed for at påbegynde en uddannelse.Opdragelsespraksis i teenagefamilier:Dette er et område, som der er me-get lidt viden om. I 2011-dataindsamlingen har vi indsamlet infor-mation om forældres involvering i deres børns skole, om deres kul-turoverføring til den unge, om monitorering af og grænsesætning iforhold til teenageren, og ved at belyse, hvordan familien fungerersom ”tryg base” for den unge.

Uddannelse:Som 15-årige står de unge på tærsklen til at vælge ung-domsuddannelse. At indhente viden om deres erfaringer med folke-skolen, at få kendskab til deres overvejelser og planer for fremtiden,at granske samspillet med de familiære og personlige ressourcer ercentrale elementer i analysen af unges fremtidige livschancer.Ungdomsliv:De unge respondenter er begyndt at få erfaringer medrusmidler, fester og sex, og det sociale netværk af venner bliver i denalder endnu mere centralt. Som følge af at de nu i højere grad agereruden for familien, er der imidlertid også risiko for at blive udsat forhændelser eller for at foretage handlinger, der kan være belastendefor dem. Derfor er der indsamlet data om risikoadfærd.Psykisk sårbarhed blandt unge:BFU har gennem flere dataindsamlings-runder anvendt screeningsredskaber, der belyser børnenes mentaletrivsel. Man ved imidlertid, at nogle former for psykisk sårbarhed be-gynder at vise sig i teenagealderen, bl.a. en ”folkesygdom” som de-pression. I denne dataindsamling sætter vi særlig fokus på problemstil-linger, der knytter sig til indadreagerende adfærd (depression, spise-problemer). Sådanne problemer antages ikke kun at forringe livskvali-teten for den unge i hverdagen, men kan også på sigt være forbundetmed risici, fx for at falde ud af et ungdomsuddannelsesforløb.

Datamaterialets meget omfattende karakter indebærer, at det ikke er mu-ligt at afrapportere alt fra 2011-indsamlingen på en udtømmende måde.Forfattergruppen bag denne antologi har valgt at fokusere på nogle ud-valgte problemstillinger, som antages at være væsentlige for forståelsen afde 15-åriges hverdagsliv og livschancer. Forskerne arbejder dog videremed andre facetter af det fyldige datamateriale i andre sammenhænge. Iforbindelse med denne antologi har det samtidig ligget os på sinde at an-vende undersøgelsens muligheder for at anskue problemstillingerne i etforløbsperspektiv. Flere af analyserne er derfor tilrettelagt, så det belyses,

hvad forskellige forhold gennem opvækstforløbet betyder for den 15-åriges aktuelle livssituation.Ikapitel 2omforløbsundersøgelsens databeskriverDines Andersendeninterviewbaserede del af den samlede database, som havde sin første in-terviewrunde med barnets mor, da barselsperioden på ½ år var til ende.Den femte og foreløbig sidste interviewrunde, som denne rapport isærafspejler, fandt sted i foråret 2011, da den unge var 15½ år gammel. Derredegøres endvidere for, hvem der blev interviewet i hvilke runder, og påhvilken måde de blev interviewet. Ligeledes omtales de supplerende data-indsamlinger, som ved enkeltstående lejligheder har været hægtet på detgennemgående projekt.Hen over årene er bortfaldet vokset, hvilket på sigt kan indebæreet problem, men endnu har bortfaldet ikke været større end godt en fjer-dedel af de oprindeligt udtrukne 6.000 børn. Opnåelsesgraden for inter-view med den unges mor var i 2011 ca. 72 pct. En gennemgang af delta-gelsen i de fem runder viser i øvrigt, at det ikke er helt de sammebørn/familier, som deltog hver gang. Der har været en vis udskiftning ideltagerkredsen. De trofaste, som har været med hver gang, udgør godt3.500. Yderligere godt 1.100 har deltaget ved fire interviewrunder. Om-vendt er det kun lidt over 200, som ikke har deltaget i nogen af de feminterviewrunder.Når et stigende bortfald kan blive et problem, skyldes det ikkeblot, at den tilbageværende interviewmasse antalsmæssigt skrumper indog derved forringer analysernes kvalitet. Det skyldes i lige så høj grad, atden gruppe, som deltager i undersøgelsens interview, udgør et skævt ud-snit af den samlede stikprøve. Analyser af bortfaldet i 2011 peger såledespå en tendens, der isoleret set ganske vist ikke er så voldsom, men tilgengæld optræder med stor konsekvens. Tendensen er, at de svage unge,dem med vanskeligheder, systematisk falder lidt hurtigere fra end andreog således tilfører det statistiske materiale en skævhed, som gør, at bille-det af generationen, som denne undersøgelse tegner, bliver for optimi-stisk. Omfanget af problemer bliver derved undervurderet.Før der i de følgende kapitler gås i detaljer med forskellige pro-blemstillinger, giverDines AndersenogMai Heide Ottosenikapitel 3 et over-blik over de 15-årige.Hvad karakteriserer de familier, de nu 15-årige er fødtind i og opvokset i? Hvordan adskiller deres familietype sig fra den typefamilie, deres forældre selv voksede op i, og dermed i vid udstrækninghar haft som referenceramme for udfyldelsen af deres egen rolle som

forældre og opdragere? Undersøgelsen peger på, at de unges mødre imodsætning til tidligere generationer er mindst lige så godt uddannedesom fædrene, hvad uddannelseslængde angår. Derimod dominerer fæd-rene fortsat inden for de højeste stillingskategorier.På et andet punkt er der også sket en markant udvikling i famili-en. Fædrene er mere til stede end tidligere. Når vi ser på, hvor tæt de 15-årige føler sig knyttet til deres forældre, synes der mellem nogle drengeog deres mødre at være en svagere tilknytning end mellem mor og datter.Drenge og piger synes derimod lige stærkt knyttede til deres fædre.Den kulturelle overførsel fra forældre til deres børn varierer istyrke mellem familierne, men den er lige stærk, hvad enten barnet er endreng eller pige.Piger på 15 år oplever i lidt højere grad end jævnaldrende drenge,at deres forældre følger med i deres liv, og at de er lidt tættere knyttet tilforældrene. Det synes navnlig at være et svagere bånd mellem nogledrenge og deres mor, som kan forklare denne kønsforskel.Om helbredet viser undersøgelsen, at 5 pct. af de unge har enlangvarig sygdom eller et handikap, men kun halvdelen af disse unge fø-ler sig hæmmet heraf i det daglige. Det er da også hele 9 ud af 10 unge,som vurderer deres eget helbred til at være ”virkelig godt” ellerre ”godt”. På en skala fra 0 til 10 over egen livstilfredshed placerer 40 pct.sig i top.De unges psykiske og sociale situation er målt ved den såkaldteSDQ-skala, som bruges til karakteristik af den unge i forhold til et normal-område, hvor langt de fleste befinder sig, og et område (pointscore) udenfor dette normalområde. Blot 3 pct. af de unge drenge og piger afviger såmeget fra det normale, at de bliver placeret uden for skalaens normal-område. På flere af de målte delområder er udviklingen gået den rigtige vej,dvs. der er blevet færre, som scores til en placering uden for normalområ-det. Men når det gælder kammeratskabsrelationer, ses en stigning i andelenaf såvel drenge som piger, der ikke befinder sig i normalområdet.Endelig viser oversigtsbeskrivelsen, at piger har en stærkere op-levelse end drenge af at være fantasifulde og samvittighedsfulde. Til gen-gæld giver piger i denne alder klart udtryk for en lavere grad af selvtillid,end drenge gør. Pigerne er som gennemsnit mere nervøse og ængstelige,og de bliver lettere stressede end drengene.Ikapitel 4 om materiel velfærd og fattigdomundersøgerPeter RohdeSkovogMai Heide Ottosen,hvordan den materielle situation ser ud for de

15-årige og deres familier. Fattigdom kan måles ved hjælp af forskelligemetoder, og i kapitlet belyser forfatterne implikationerne ved at anvendetre forskellige opgørelsesmetoder: Analysen måler fattigdom såvel direkteved at spørge til familiens afsavn i dagligdagen og til, hvor god eller dår-lig økonomien er, som mere indirekte ved at anvende en fattigdoms-grænse. Overordnet set har langt de fleste danske 15-årige det godt, be-lyst ud fra analysens indikatorer. De er materielt velstillede, spiser nogen-lunde fornuftigt og har et aktivt fritidsliv.Der er færre fattige unge blandt deltagerne i BFU end i den 15-årige befolkning som helhed. Det indikerer, at de ressourcesvage befolk-ningsgrupper sjældnere deltager i undersøgelser som denne. Blandt un-dersøgelsesdeltagerne er det kun få, der falder inden for grænserne afrelativ fattigdom (defineret ved 50 pct. af medianindkomsten), som harflere materielle afsavn, eller bor i en familie, hvor økonomien slet og retvurderes til at være dårlig. 16 pct. af de 15-årige har på et eller andet tids-punkt været relativt fattige (50 pct. af medianindkomsten). 3 pct. har væ-ret fattige i 4 år eller mere. 31 pct. har haft afsavn inden for et eller flereaf undersøgte aspekter af materiel deprivation, mens 6 pct. har haft mul-tiafsavn, dvs. været dybere berørt. Omkring 3 pct. af de 15-årige lever ifamilier, hvor moren vurderer familiens økonomi til at være dårlig.De 15-årige, der i kapitlet defineres som relativt fattige, er mereudsatte end øvrige unge. De kommer hyppigere fra hjem med lavt uddan-nede forældre, og en større andel kommer fra hjem med forældre på over-førselsindkomster. Omkring halvdelen med en selvoplevet dårlig økonomier eneforsørgerfamilier. Materialet viser tegn på, at nogle fattige børn ledesud på et spor, der kan være dem til ugunst også på sigt: Der er relativt flere,der pjækker fra skole, og de får lidt lavere karakterer end deres kammerater.De er hyppigere udsat for mobning og dyrker endvidere lidt sjældneresport end deres kammerater. Når det drejer sig om risikoadfærd, har derelativt fattige 15-årige også hyppigere binge-drukket, flere er daglige rygereog har prøvet at ryge hash eller pot. Kapitlet viser, at det gør en forskel,om man anvender en indirekte eller direkte metode til at måle fattigdom.For eksempel viser den direkte metode nogle bestemte mønstre, når detdrejer sig om forbrug, som ikke kommer til udtryk, når man anvender indi-rekte metoder, dvs. anvender en fattigdomsgrænse.Karen Margrethe Dahlundersøger relationer mellem de unge ogderes forældre ikapitel 5 om følelser og autoritet – familiepraksis i de 15-årigesfamilier.På baggrund af spørgsmål, som blev stillet til de 15-åriges mødre

”Den tolerante familie”, der har et tæt forhold mellem moren ogden unge, og hvor moren i ringe grad sætter grænser for den unge.”Den autoritative familie”, også med et tæt forhold mellem moren ogden unge, men hvor moren i højere grad sætter grænser for den unge.”Den autoritære-afmægtige familie”, hvor forholdet mellem morenog den unge er mindre tæt, hvor moren i middelhøj grad sættergrænser for den unge, men hvor hun til gengæld oftere end i de an-dre grupper benytter straffende sanktioner såsom skældud, forbudog stuearrest.

På baggrund af dette første resultat udledes et principielt skel mellem pro-aktiv og reaktiv autoritet, hvor den proaktive er fremadrettet og skal fore-bygge konflikt og risikabel adfærd hos den unge, mens den reaktive reage-rer med straffende sanktioner på konflikt og afvigende adfærd og hængersammen med et mindre velfungerende forhold mellem mor og ung.Efterfølgende undersøges sammenhængen mellem familiernesfamiliepraksis og familiens socioøkonomiske forhold, familiens sammen-sætning, morens og barnets helbredsmæssige forhold, barnets køn ogbarnets adfærd tidligere i opvæksten. Denne del af analysen finder, atforældrenes uddannelse, sygdom og handikap hos barnet og morens al-der spiller en rolle, når valget står mellem den ”tolerante” og ”autoritati-ve” familie, mens morens oplevelse af familiens økonomi, familienssammensætning, tidligere depressioner hos moren og afvigende adfærdhos den unge i 11-års-alderen har betydning for, om man ender iden ”autoritære-afmægtige” familie. Disse undersøgelsesresultater mun-der i kapitlet ud i en diskussion af, i hvilken grad valget af familiepraksiskan siges at være et spørgsmål om henholdsvis (frivillige) kulturelle valgeller ressourceknaphed og afmagt over for forældrerollen og de generellelivsvilkår.Mai Heide Ottosens kapitel 6,omhvilken betydning faderinvolvering harpå den lange bane,tager afsæt i udbredelsen af en moderne faderrolle, derer kendetegnet ved øget nærvær, engagement og involvering i børneom-sorgen. Den udvikling er blevet understøttet af familiepolitiske tiltag, der

giver fædre ret til at tage fædre- og børnepasningsorlov. Også på det fa-milieretlige område har udviklingen bevæget sig mod mere ligestillingmellem fædre og mødre i løbet af de sidste 15-20 år. I dag er fælles for-ældremyndighed det normale udgangspunkt for separerede og skilte for-ældre, og myndighederne kan også bestemme, at et barn kan opholde siglige meget hos forældrene.I kapitlet analyseres samspillet mellem de sociale praksisser i fa-derskabet før og efter familiebruddet ved at undersøge, hvordan konfi-gurationen om ”den omsorgsgivende far i kernefamilien” er relateret tilkonfigurationen om ”den meget mere involverede skilsmissefar”. Kapit-let undersøger, om der kan observeres kort- og langsigtede konsekvenseraf fædres involvering i børnepasning i den tidlige barndom, dvs. foræl-dreorlov og daglig omsorg. De spørgsmål, der undersøges, er:

Analysen viser, at manglende faderinvolvering, dvs. ingen brug af orloveller fravær i hverdagens omsorgsopgaver, er forbundet med en risiko forfamilieopløsning, også i et langsigtet perspektiv. Med hensyn til sam-menhængen mellem tidlig faderinvolvering i den intakte kernefamilie ogsandsynligheden for at opretholde et tæt forhold til barnet som en fra-skilt far, efterlader analysen et mere blandet billede: Der kan ikke påvisesnogen virkning af de familiepolitiske foranstaltninger (orlov), mens dejuridiske bånd mellem familiemedlemmerne og den sociale praksis ihverdagslivet forekommer at være betydningsfulde for, hvordan det fort-satte forældreskab senere bliver organiseret. Analysen viser også, at fra-skilte fædre, der befinder sig i toppen af det socioøkonomiske hierarki, ermere tilbøjelige til at have tæt kontakt med deres 15-årige barn, sammen-lignet med skilsmissefædre, der ikke er på arbejdsmarkedet.Ikapitel 7 om skoleerfaringerbeskriverDines Andersende 15-årigessituation i forhold til skole og uddannelse. Hvilke erfaringer har de gjort

sig med det danske skolesystem? Og hvordan står de nu rustet fagligt ogsocialt til at møde udfordringerne i blandt andet ungdomsuddannelserne?Det fremgår, at en fjerdedel af årgangen var startet senere i sko-len end som 7-årig. Det var overvejende drenge og normalt for den år-gang. Senere er andelen med sen skolestart bragt ned til nu ca. 20 pct.Undersøgelsen viser, at de sent startende oftere end andre går på en spe-cialskole eller har modtaget støtteundervisning. Af andre tegn på vanske-ligheder i denne gruppe viser undersøgelsen, at der blandt piger i 8. klas-se (dvs. med sen skolestart) er 12 pct., der ikke er glade for deres skole. Ihele årgangen drejer det sig om 8 pct. Og når de unge bliver spurgt om,hvordan det går i skolen rent fagligt, er der betydelig flere fra 8. klasseend fra 9., som godt er klar over, at de ikke klarer sig så godt.Langt de fleste unge (90 pct.) udtrykker respekt for og anerken-delse af deres lærere i de centrale fag, dvs. dansk og matematik. De flestehar haft én eller flere lærere, de var særlig glade for, men 11 pct. kan ikkekomme i tanke om, at de har været glade for nogen af deres lærere. Hverfemte ung har haft konflikter med lærere. Men især piger, der kom sent iskole, har med 30 pct. en høj andel med konfliktfyldt lærersamvær.I forhold til kammeraterne har især pigerne (og navnlig dem i 8.klasse) hyppigt oplevet konflikter. Det er også hyppigst pigerne, der giverudtryk for, at de i det sidste år har været kede af det og holdt sig for sigselv. Endelig er det især elever i 8. klasse, der har været udsat for mobning.Undersøgelsen afgiver således en række signaler om, at en grup-pe, der forholdsvis let lader sig identificere (piger, som er startet sent iskolen), bærer på problemer, der formentlig kunne være sat ind over formed forebyggende foranstaltninger på et tidligere tidspunkt, og som risi-kerer at vokse sig endnu større, hvis man blot lader stå til i håbet om, atde går over af sig selv.De unges forældre synes næsten alle, at det er vigtigt, at deresbarn fagligt klarer sig godt i skolen, og de ser en sammenhæng mellemden uddannelse, man opnår, og den indkomst og position i samfundet,man har som voksen. Halvdelen af forældrene lægger da heller ikke skjulpå, at de har forventninger på deres barns vegne, forventninger, der gårpå, at de støtter et valg af den højest mulige uddannelse til deres barn.Hvis det ikke lige går, som det helst skal, finder forældrene det vigtigereat tage sig den tid, der skal til for at finde det rigtige, end at kaste sig ho-vedkulds ud i noget, der måske ikke er den rette vej at gå.

Ikapitel 8 om uddannelse efter grundskolenretterDines AndersenogPe-ter Rohde Skovfokus på, hvordan de unge kommer videre til en ung-domsuddannelse: Kan de klare springet uden brug af en trædesten (iform af 10. klasse), og fører springet dem i en bogligt eller praktisk orien-teret retning?Lidt over halvdelen af en årgang unge vælger at lægge vejen over10. klasse. Undersøgelsen peger på, at de, der tager springet direkte fra 9.klasse, allerede synes at vide det, mens de går i 8. klasse, muligvis fordiden ungdomsuddannelse, der typisk vælges direkte efter 9. klasse, er engymnasial uddannelse.Karakterniveauet ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) kan op-fattes som et præcist udtryk for, hvordan det går i skolen. Analysernepeger på, at denne indikator er helt afgørende for, om de unge vælger atfortsætte skolegangen i gymnasiet lige efter 9. klasse – eller om de læggervejen omkring 10. Andre forhold synes at spille en sekundær, modifice-rende rolle.Undersøgelsen peger på forskellige måder, hvorpå forældrenesegen uddannelsesmæssige baggrund kan have betydning for den ungesvalg. Er det et ufaglært hjem, vil det være et udtryk for social opstigning,hvis den unge via 10. klasse søger mod en erhvervsuddannelse, mens deti et hjem med akademisk uddannede forældre vil være et nødvendigt før-ste skridt mod fastholdelse af den sociale position, at den unge får engymnasial uddannelse.Valgprocessen er en sammensat størrelse, der præges af enkelt-faktorer af meget forskellig karakter, som hver især er med til at styre denunge fremad i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre udpeger analysennogle få faktorer, som spiller en afgørende rolle, mens de øvrige skal for-stås som modifikationer af hovedtendenserne.Den vigtigste faktor er karakterniveauet. Er det højt, vil den un-ge med stor sandsynlighed vælge at fortsætte sin skolegang i en af degymnasiale uddannelser. Det gør 66 pct. af de unge (2 ud af 3), hvilket eren eksplosiv vækst siden starten af 1960’erne, hvor ca. 10 pct. opnåede atfå en studentereksamen. De boglige, gymnasiale uddannelser, som er ad-gangsvejen til de videregående uddannelser, er i dag mainstream. Uddan-nelseseksplosionen har ikke ført til vækst i den andel af en årgang unge,som får en faglig erhvervsuddannelse. Den logiske forklaring på dette eren vidt udbredt opfattelse i befolkningen af et hierarkisk forhold blandtungdomsuddannelserne, som betyder, at karaktererne, hvis de er gode

nok, også skal bruges til at vælge det bedste af de alternative tilbud: denboglige uddannelse, der rangerer højere end den praktiske.Også uden brug af karakterer i analysen viser det sig, at de ungesindsigt i egen faglige formåen spiller en stor rolle for deres valg. Endvi-dere træder den unges familiebaggrund frem som forhold, der er afgø-rende for uddannelsesvalgets retning. Ikke mindst farensuddannelsesniveau,men i nogen grad også morens, spiller ind på den måde, hvorpå forældremed videregående uddannelser synes at anspore deres børn til at fortsæt-te skolegangen i en af de gymnasiale retninger. Hvis der i familien jævn-ligt tales om kulturelle og politiske emner, dvs. at der foregår en formid-ling af forældrenes sociale og kulturelle kapital til den unge, øges sand-synligheden ligeledes for, at den gymnasiale vej bliver det foretrukne valg.Paul Bingley, Kristian B. KarlsonogAllessandro Martinelloer forfat-terholdet bagkapitel 9omunges færdigheder og forventninger.De tager afsæt iuddannelsesforskningen, som længe har vist, at unges kognitive færdig-heder, personlighedstræk, risikovillighed og uddannelsesforventningerhar betydning for deres uddannelsesvalg. Forfatterne afrapporterer sam-menhænge mellem disse fire subjektive karakteristika og de 15-årige un-ges sociale baggrund og køn. Overordnet tegner der sig et mønster, derstemmer overens med resultater fra tidligere forskning. I sammenligningmed unge af lavt uddannede forældre har unge af højtuddannede foræl-dre højere kognitive færdigheder, er mere udadvendte, mere godmodige,mere samvittighedsfulde, mere bekymrede, mere åbne og mere risikovil-lige, og de har markant højere uddannelsesforventninger. I sammenlig-ning med piger har drenge højere kognitive færdigheder, er mindre sam-vittighedsfulde, mindre bekymrede, mindre åbne, mere risikovillige, ogfærre forventer at få en videregående uddannelse. Kapitlet beskriverendvidere de indbyrdes sammenhænge mellem de fire mål samt sam-menhængene med de unges mødres kognitive færdigheder og person-lighedstræk. Kapitlet vurderer også, om de unges forventninger til ud-dannelse møder de strategiske mål, som regeringen har opstillet i dens2020-plan.Jeanette ØstergaardogLuna Kragh Andersener forfatterne bagkapitel10omunges brug af rusmidler.Formålet med kapitlet er at undersøge sam-menhængen mellem 15-åriges alkoholforbrug og hasherfaring og deresorientering mod nutidig hedonisme, når der samtidig kontrolleres forandre faktorer som social kapital, tidlig rusmiddeldebut, familieforholdog forældrenes socioøkonomiske forhold. Nutidig hedonisme beskriver

at nutidig hedonisme hænger stærkt positivt sammen med binge-drikning og hasherfaring blandt 15-årige ungeat social kapital hænger positivt sammen med de 15-åriges binge-drikning, men kun har begrænset indflydelse på de unges brug af hashat det at have have drukket alkohol allerede i 11-års-alderen øgerrisikoen for, at drenge binge-drikker hyppigt og har røget hash i 15-års-alderenat cigaretrygning i 11-års-alderen hos piger øger risikoen for, at dehar prøvet hash i 15-års-alderenat 15-årige i højere grad har prøvet at ryge hash, hvis forældrene an-giver selv at have prøvet hash, sandsynligvis da de selv var unge.

Analyserne viser dermed, at en værdiorientering mod nutidig hedonismehænger stærkt sammen med 15-åriges forbrug of alkohol og hash. Mende viser også, at et højt alkoholforbrug er spundet ind i en livsstil, hvordet sociale netværk er omdrejningspunktet, og hvor de familiemæssigebaggrundsforhold i ringere rad kan forklare, hvorfor nogle unge drikkermere end andre. Omvendt har sociale netværk en mindre forklaringskrafti forhold til de unges hashbrug, mens familiemæssige forhold såsom ar-bejdsløshed og skilsmisser øger risikoen for, at de unge stifter bekendt-skab med hash. Alkohol adskiller sig derfor fra hash ved, at det for unge ihøjere grad er et ”socialt rusmiddel”. Men fælles for begge rusmidler er,at de er mest udbredte blandt unge med en lystbetonet livsstil, der er ret-tet mod ”at leve i nuet”.Kapitel 11omunge med depressive symptomer og spiseproblemerer for-fattet afMai Heide OttosenogPeter Rohde Skov.De indkredser omfanget afto former for indadreagerende symptomer hos 15-årige piger og drengeog belyser, hvordan disse vanskeligheder er forbundet med andre aspek-ter af unges trivsel mv. og med deres ageren i hverdagslivet. Desuden

undersøger de, om der er faktorer gennem opvækstforløbet, som kanbidrage til at forklare, at de nævnte tilstande udløses.Som forventet viser undersøgelsen, at piger dobbelt så hyppigtsom drenge har tegn på depression og spiseproblemer, og at der i øvrigter et vist overlap mellem de to tilstande. Blandt undersøgelsesgrupperneforekommer piger med depressive symptomer at være værst stillet renttrivselsmæssigt, mens drenge med spiseproblemer er mindst berørte. Detmønster ses også, når man ser på de unges ageren i hverdagslivet: Gen-nemgående har unge piger med depressive symptomer flere tegn på van-skeligheder i forhold til familierelationerne, kammeraterne, skolepræsta-tionerne og fritidslivet end depressive drenge og unge drenge og pigermed spiseproblemer. Der er desuden tegn på, at nogle depressive pigerhar bevæget sig hurtigere ind i ungdomslivet end deres jævnaldrende – ensammenhæng, der måske kan tilskrives, at disse piger hyppigere er tidligtmodnet.Et centralt resultat er imidlertid, at unge med indadreagerendesymptomer (hvad enten der er tale om depressive tegn eller spiseproble-mer eller om drenge eller piger) hyppigere end andre jævnaldrende erudsatte for belastninger i hverdagslivet (fx familiekonflikter, mobning,ensomhed), dvs. stressorer, som i sig selv kan bidrage til at udløse denævnte problemer.Ud over disse aktuelle belastningsfaktorer identificerer forfatter-ne også, og særligt i forhold til de depressive piger, en række faktorergennem opvækstforløbet, som kan bidrage til at forklare deres aktuelletilstand. Nogle faktorer kan henføres til det individuelle (herunder mu-ligvis også det biologisk/genetiske) niveau. For eksempel er det et påfal-dende resultat, at 15-årige piger har en højere risiko for at være depressi-ve eller have spiseproblemer, hvis de er gået tidligt i pubertet. Men sam-menhængen må formodentlig også forstås i lyset af de omgivelser, sompigerne indgår i. Andre risikofaktorer forekommer mere entydigt at væremiljøbetingede. Blandt disse fremhæves særligt, at erfaringer med mob-ning og seksuelle krænkelser gennem opvækstforløbet markant øgersandsynligheden for forekomsten af indadreagerende symptomer i 15-års-alderen. I et socialpolitisk perspektiv peger disse resultater på nød-vendigheden af fortsatte indsatser, der dæmmer op for, at børn udsættesfor overgreb.Kapitel 12omunge med ADHDer forfattet afHelene Oldrupogsætter fokus på en anden gruppe af psykisk sårbare unge. Det er baseret

på en analyse, der undersøger sammenhængen mellem diagnose og socia-le ressourcer i familien. Der har været en stor stigning i antallet af børn,der får en ADHD-diagnose, og denne stigning indgår i et bredere skift iden kliniske forståelse: væk fra psykodynamiske og sociale forklaringerfor adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder hos børn og tilbioneurologiske forklaringer. I denne kontekst er diagnose en vigtig vejtil at få behandling. Fra andre sundhedsområder ved man, at sociale,økonomiske og kulturelle ressourcer har betydning for, om forældre op-søger hjælp i form af en diagnose til deres barn. Der findes imidlertidbegrænset systematisk viden om, hvad disse forhold betyder for, ombørn og unge får en ADHD-diagnose. Kapitlet belyser således, hvordande socioøkonomiske og familiemæssige ressourcer har betydning i famili-er med et barn med en diagnose.Analysen tager afsæt i to grupper, nemlig børn, som gennem op-væksten har fået en ADHD-diagnose, og børn, som gennem opvækstenhar et særligt højt aktivitetsniveau, men som ikke har en diagnose. Sidst-nævnte gruppe er afgrænset ved hjælp af SDQ-skalaen. De to grupper afbørn/unge sammenlignes med de øvrige deltagere i BFU. Undersøgelsenviser, at både børn/unge med diagnose og børn/unge med højt aktivi-tetsniveau kommer fra hjem, der samlet set har færre ressourcer i form afuddannelse, indtægt, socioøkonomisk status og familiemæssige ressour-cer. Der er imidlertid nogle vigtige forskelle, der kan fremhæves.Børn/unge med et højt aktivitetsniveau, som ikke har en diagnose, bor ifamilier, der har færre ressourcer end de familier, børn/unge med en di-agnose lever i. En særlig forskel er mors socioøkonomiske status, idetmødre i familier med børn/unge med en diagnose stort set ligner alleøvrige mødre. Det tyder på, at morens ressourcer har betydning for, ombarnet eller den unge får diagnose. En anden forskel er de familiemæssi-ge ressourcer. Børn/unge med en diagnose lever oftere end øvrigebørn/unge og børn/unge med højt aktivitetsniveau i familier med enenlig mor eller i en stedfamilie og indgår derfor i mere komplekse famili-emæssige relationer.Samlet set viser analysen sammenhænge mellem diagnose, ikke-diagnose og socioøkonomiske og familiemæssige ressourcer. Der erimidlertid behov for flere kvantitative og kvalitative undersøgelser, derkan belyse disse sammenhænge nærmere.

Christensen, E. (2004):7-årige børn med anden etnisk baggrund.København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 04:28.Christensen, E. (2004a):7 års børneliv. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn fødti 1995.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 04:13.Christensen, E. (2000b):Det 3-årige barn. Rapport nr. 3 fra forløbsundersøgelsenaf børn født i 1995.København: Socialforskningsinstituttet, 00:10.Christoffersen, M.C. (1997):Spædbarnsfamilien. Rapport fra første fase i enforløbsundersøgelse af børn født i efteråret 1995.København: Social-forskningsinstituttet, 97:25.Deding, M. & M. Olsson (2009):Hverdagsliv for 11-årige børn med anden et-nisk baggrund end dansk. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af år-gang 1995.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 09:23.Jeppesen, K.J. & A. Nielsen (2001):Tosprogede småbørn i Danmark. Rapportnr. 4 fra forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.København: Social-forskningsinstituttet, 01:6.Jeppesen, K.J. & A. Nielsen (1998):Etniske minoritetsbørn i Danmark – detførste leveår. Rapport nr. 2 fra forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.København: Socialforskningsinstituttet, 98:5.Mattsson, C., A.-D. Hestbæk & A.R. Andersen (2008):11-årige børns hver-dagsliv og trivsel. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:16.

I 1996 foretog SFI den første interviewundersøgelse, der senere skulleblive kendt som SFI’s Børneforløbsundersøgelse (forkortet: BFU). For atkunne skelne den fra andre forløbsundersøgelser, som vil opstå, har vivalgt at benævne denDen danske forløbsundersøgelse af børn født i 1995(påengelsk: The Danish Longitudinal Survey of Children (DALSC)).Den oprindelige stikprøve blev trukket fra CPR-registeret ogomfattede 6.000 tilfældigt udvalgte ”danske børn”, dvs. børn, som varfødt i perioden 15. september til 31. oktober 1995 af en mor med danskstatsborgerskab. Siden starten i 1996 er nogle af børnene gledet ud afundersøgelsens stikprøve, fordi de er døde, rejst ud af landet, udgået pågrund af handikap, eller fordi forældrene én gang for alle har ønsket atudtræde af stikprøven (såkaldte forløbsnægtere).1Derimod kan der ikkeforekomme tilgang af nye individer, som ikke var med i den oprindeligestikprøve. Enkelte af de udrejste kan på et senere tidspunkt være rejsttilbage til Danmark og vil således være genindtrådt i undersøgelsens in-terviewbare stikprøve.

Samtidig med starten på BFU blev en tilsvarende forløbsunder-søgelse af ”etniske børn” igangsat.2Den etniske forløbsundersøgelse af børn fødti 1995(eller kort: EFU) har frem til og med 2007 parallelt med BFU ind-samlet interviewdata, der så vidt muligt bestod af de samme spørgsmål,som er stillet i BFU. Det er således muligt at sammenligne resultater fraEFU med resultater fra den ”danske” BFU.I 2003 startede SFI en tredje forløbsundersøgelse blandt børnfra 1995-årgangen, nemlig alle de børn, som var eller havde været an-bragt uden for hjemmet. Her er tale om en stadigt voksende totalpopula-tion, idet man fortsætter i undersøgelsen også efter et eventuelt ophør afanbringelsen. Såvel børn og unge med dansk som børn og unge med an-den etnisk baggrund er omfattet af undersøgelsen. Da fødselsåret er detsamme iDen danske forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995(eller blot:AFU), BFU og EFU, er det muligt at sammenligne resultater fra de treundersøgelser. I hver spørgerunde er det et ret omfattende interview,familien skal medvirke i. Derfor ønskede vi ikke, at børn fra BFU ellerEFU, der er blevet anbragt uden for hjemmet og således indgår i AFU,på samme tid skulle udsættes for to interview, som i stort omfang stillerde samme spørgsmål. Børn eller unge, som indgår i AFU, kan derfor ikkeindgå i den interviewbare stikprøve på BFU eller EFU.3

2. Stikprøven tilDen etniske forløbsundersøgelse af børn født i 1995(EFU) blev defineret som børn født itidsrummet 1. april til 31. december 1995 af mødre, der havde statsborgerskab i et af seks ud-valgte lande (Eks-Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Irak, Sri Lanka og Somalia). Det var yderligere etkrav, at moren forud for fødslen skulle have boet mindst 3 år i Danmark. Blandt børn, hvis morhavde statsborgerskab i Tyrkiet, blev der tilfældigt udtrukket en fjerdedel, mens alle børn fra defem øvrige landegrupper blev inkluderet i stikprøven, som alt i alt bestod af 610 børn. På grundaf et omfattende frafald blandt de etniske børn fandt man det nødvendigt i 2007 at supplerestikprøven med yderligere 582 børn fra de seks lande (i praksis primært Tyrkiet) samt Libanon(hvorfra hovedparten af de statsløse palæstinensere er kommet). Børnene skulle være født i 1995,og familien være immigreret til Danmark før 1998. I modsætning til børn i den oprindelige stik-prøve er børn i den supplerende stikprøve ikke alle født i Danmark.3. Et barn fra den oprindelige stikprøve til BFU, som er blevet anbragt uden for hjemmet, er inter-viewet efter AFU-skemaet, men kan principielt godt indgå i analysematerialet til både BFU ogAFU. Efter en hjemgivelse kan det i øvrigt være relevant at genoptage de oprindelige BFU-børn iden interviewbare BFU-stikprøve og benytte interviewskemaet til BFU.

baggrund end dansk. Da vi fra andre undersøgelser ved, at en række so-ciale og andre problemer forekommer med større hyppighed blandt dendel af befolkningen, som ikke har etnisk dansk baggrund, betyder detendvidere, at vi med dette datamateriale tegner et for ”pænt” billede afde unge i Danmark, hvis det glemmes, at analyserne kun omfatterde ”danske” unge. Fra BFU er også udskilt den gruppe af unge, som ereller har været anbragt uden for hjemmet. Det er unge med en massivovervægt af vanskeligheder. Og endelig vil vi dokumentere, at det almin-delige bortfald i BFU, som i 2011 var vokset til ca. 23 pct. af den inter-viewbare stikprøve (eller 28 pct. af de oprindeligt udtrukne), er skævtfordelt på en sådan måde, at det medfører en svagere repræsentation afde grupper i den ”danske” befolkning, som har en overhyppighed af so-ciale og helbredsmæssige vanskeligheder.FIGUR 2.1Opnåelse ved fem dataindsamlinger på BFU (1996, 1999, 2003, 2007 og 2011).Procent.10090,390807060504030201001996199920032007201188,082,780,271,5

var på 24 uger. Det næste interview fandt sted i foråret 1999, hvor barnetsom 3½-årig typisk var begyndt i børnehave. Tredje interview var place-ret i foråret 2003, da barnet var 7½ år gammelt og med en rettidig skole-start var ved at afslutte 1. klasse. Det fjerde interview lå i foråret 2007,hvor de nu 11½-årige børn typisk gik i 5. klasse og således var halvvejsigennem deres grundskoleforløb. Det femte og seneste interview fandtsted i foråret 2011. Børnene var nu blevet unge mennesker på 15½ år,som med et typisk skoleforløb bag sig var i færd med at afslutte 9. klasse.RESPONDENTER OG SPØRGEMÅDE

Barnets (biologiske) mor har lige fra starten været den primære kilde tiloplysninger om barnet. Moren er blevet interviewet hver gang. I de før-ste fire runder foregik interviewet som et face to face-interview i famili-ens bolig med en interviewer fra SFI. Ved det seneste interview i 2011besvarede moren et webspørgeskema på familiens computer (eller, hvisdet ikke var muligt, et papirskema). Der er flere grunde til, at moren erforetrukket frem for faren som interviewperson. For det første er deraltid en mor til det nyfødte barn (vi ser her bort fra de nu yderst få tilfæl-de, hvor moren dør i barselssengen). Derimod er det ikke sikkert, at derer en far til stede i familien. For det andet viser erfaringen, at mødre gen-nemgående er bedre informerede om deres børns ve og vel, end fædre er,og derfor er at foretrække som informanter om deres børn. For det tred-je gør denne forskel mellem kønnene, at interviewsvarene ikke bliver be-lastet af en kønsfaktor, hvis svarpersonen altid enten er moren eller faren.Af disse grunde er det altid blevet foretrukket, at forældreinterviewet fo-regik med moren. I de tilfælde, hvor det ikke var muligt (fordi moren vardød eller ikke boede sammen med barnet, eller man i familien af ligestil-lings- eller andre grunde lagde vægt på, at faren skulle interviewes) erforældreinterviewet taget med faren. I 2011 var 9 pct. af de interviewedeforældre en mand.Siden år 2000 har det været muligt ved henvendelse til Folkere-gisteret at forhåndsframelde sig deltagelse i statistiske og videnskabeligeundersøgelser, som baseres på oplysninger fra CPR-registeret. Det kaldesforskerbeskyttelse, og denne blev frem til 2007 typisk praktiseret ved atafkrydse en rubrik på flytteanmeldelsen til Folkeregisteret. Nu sker an-meldelsen på en særskilt blanket.4Omkring hver ottende person (hver

fjerde i aldersgruppen 20-29 år) har forskerbeskyttelse, hvilket er et stortproblem for befolkningsundersøgelser, som baseres på CPR-registeret. Iforhold til BFU indebar det stadigt stigende antal personer fra den op-rindelige stikprøve, som havde opnået forskerbeskyttelse, en klar reduk-tion af den tilgængelige stikprøve. I 2003 var denne således reduceret tillidt over 5.200 børn. Efter nærmere undersøgelser blev det imidlertidbesluttet, at forskerbeskyttelsen kan anses for ophævet, hvis personengennem sin deltagelse i undersøgelsen har tilkendegivet vilje til medvir-ken i denne specifikke forløbsundersøgelse. Dette har haft stor betyd-ning for BFU, som havde sin første interviewrunde i 1996, flere år førreglerne om forskerbeskyttelse blev indført. I 2007 kunne den interview-bare stikprøve således opjusteres til ca. 5.900 børn.Barnets far har lejlighedsvis (i første, tredje og fjerde runde) væ-ret inddraget som respondent i undersøgelsen. Det skete, når denne boe-de sammen med moren. Det var uden betydning, om forældrene var gifteller blot samlevende. Samlivsforholdet var endvidere vigtigere end detbiologiske faderskab til barnet. Deltagelse i undersøgelsen er således til-budt til den samlever, som på interviewtidspunktet levede sammen medmoren. Det kunne også være en samlever af samme køn. Det faktiskesamlivsforhold kunne først oplyses ved interviewet med moren. Derforfindes ingen oplysninger om det faktiske samlivsforhold blandt de mødre,som fravalgte deltagelse i undersøgelsen.Den biologiske far, som ikke boede sammen med moren, menmåske alligevel havde et omfattende samvær med sit barn, er aldrig ble-vet tilbudt at deltage i undersøgelsen. Besvarelsen er altid foregået vedselvudfyldelse af et papirskema, som intervieweren tog med sig efter be-søget i familien, eller faren sendte efterfølgende skemaet til SFI.Barnet selv.Fra og med fjerde runde i 2007, hvor børnene varblevet 11½ år, ansås det for tilrådeligt at lade barnet selv deltage somsvarperson i undersøgelsen. Mens moren i 2007 blev interviewet face toface, skulle barnet på familiens computer selv besvare et webskema, dervar udstyret med lyd, således at alle spørgsmål og svarmuligheder blevlæst op for barnet, hvis det ønskede at gøre brug af denne facilitet. Her-ved sikredes det, at svage læsere også kunne besvare spørgsmålene. Tek-nikken var med godt resultat afprøvet af elever i 5. klasse på udvalgtefolkeskoler (Andersen & Højlund, 2007). Hvis familien ikke rådede overen computer med internet, blev barnet interviewet face to face.

Den oprindelige stikprøve har tidligere været angivet til 6.011 børn. Det er besluttet, at det korrekte antal er 6.000.Den interviewbare stikprøves reduktion siden 1996 med 357 personer har følgende årsager: forløbsnægtere 211,flyttet til udland 57, døde 14 og overført til AFU 73.3Heraf 109, der er registreret som gennemførte, men ikke rummer svar på noget spørgsmål. De er sorteret fra i detdatasæt, som benyttes til analyserne, og som derfor kun rummer 4.299 mødreinterview. Efter fradrag af de 109tomme besvarelser bliver besvarelsesprocenten hhv. 71,6 pct. af oprindelig og 76,1 pct. af aktuel stikprøve.4Antallet baseres på svar om samlivsforhold fra de mødre, som deltog i pågældende runde.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995.

Ved den foreløbig sidste dataindsamling i 2011, hvor barnet nu var 15½ år,blev den unge interviewet face to face af SFI’s interviewer, mens morenbesvarede et webskema. I 2009 havde webinterview med unge på hhv. 15og 19 år til en undersøgelse afBørn og unge i Danmark(Ottosen m.fl., 2010)vist, at disse aldersgrupper er ekstremt svære at motivere til deltagelse isådanne undersøgelser. Derfor blev det besluttet at lade SFI’s interviewerforetage udspørgningen af den unge. Dette i forening med mange engage-rede mødres overtalelse af deres børn til at medvirke gav de acceptabelthøje svarprocenter, som er en nødvendighed i forløbsundersøgelser. Be-slutningen om at lade den unge interviewe face to face havde samtidig tilkonsekvens, at moren ikke skulle interviewes face to face. Det ville haveforlænget interviewerens ophold i hjemmet urimelig meget og gjort data-indsamlingen dyrere. Derfor besvarede mødrene som nævnt deres skemapå web. Og derved får disse data en lidt anden karakter end data fra tidlige-re runder. Betydningen heraf er endnu ikke analyseret.

Ved den fjerde spørgerunde i 2007 blev børnene bedt om at deltage i totest, en sprogprøve, som sigtede mod at måle deres sproglige evner, og enkognitiv test (en såkaldt figurprøve), der skulle måle deres matematiskeevner. Begge prøver var placeret efter besvarelsen af det ordinære webs-kema og foregik på tid. De to prøver indgik i et kontrolleret eksperiment,som skulle afdække effekten på svarkvaliteten af at præmiere de bedstebesvarelser. Udsigten til en pengepræmie, hvis man var blandt de bedste,skulle få børnene til at gøre sig umage. Børnene var på forhånd opdelt i tolige store grupper, hvoraf den ene havde mulighed for at vinde en præmiepå mellem 40 og 200 kr., mens den anden gruppe deltog som kontrol-gruppe uden mulighed for at vinde en præmie. Af etiske grunde var detbesluttet, at alle fra gruppen med præmie skulle have en præmie, hvis stør-relse først blev afgjort, efter at alle besvarelser var indkommet.I den femte spørgerunde (2011) blev de unge igen udsat for enkognitiv test, denne gang den såkaldte Raven’s test, se kapitel 9. Deresmødre deltog i en tilsvarende Raven’s test, hvilket giver mulighed for atsammenholde den unges testresultat med morens.Et tilfældigt udtrukket underudvalg på 300 børn deltog i 2007 ien særundersøgelse om aktivitetsvaner og helbred. I den forbindelse ud-

5. I praksis betyder denne afvigelse ikke noget for de rapporterede resultater, men en survey-baseretundersøgelse bør altid kunne gøre rede for sin stikprøve og bortfaldet i de forskellige interview-runder. Derfor skal følgende oplyses: De oprindelige 6.000 børn er samlet i et datasæt, som erbenævnt ”b”. Der findes også et andet datasæt, benævnt ”x”, som rummer 11 børn. Lægges deto datasæt sammen, fås et samlet sæt på 6.011 cases, hvilket netop er det antal, de fleste BFU-rapporter har anført som stikprøvens størrelse. Det står ikke klart, hvorfor der er trukket dennelille supplerende stikprøve. Vi kan se, at der er blevet foretaget interview med disse 11 børnsmødre i 1996, men ikke siden. Intet tyder på, at de er forsøgt interviewet. Endvidere foreliggerder ikke noget fædreinterview i 1996. En forklaring, som lyder sandsynlig, men hvis rigtighed ik-ke kan dokumenteres, er, at man i de efterfølgende interviewrunder har hentet datafilen ”b” fremigen og sendt den til opdatering, hvorimod den lille datafil ”x” er blevet glemt/overset. Da de11 ”glemte” børn ikke har indgået i de efterfølgende interviewbare stikprøver, er det besluttet atskrive dem helt ud af den oprindelige BFU-database. Fra og med den femte interviewrunde i2011 er udgangspunktet således den oprindelige stikprøve på 6.000 børn.

fyldte intervieweren sammen med barnet et kort spørgeskema og udleve-rede og instruerede barnet i brugen af en skridttæller, som skulle aflæsesen gang dagligt i en uge, samt en dagbog, hvori barnet over en uge skullenotere sine fysiske aktiviteter og deres varighed.Såvel de unge som deres mødre blev i 2011 spurgt, om de villeoplyse deres e-mail-adresse. For mødrenes vedkommende blev adressen(som 77,3 pct. beredvilligt oplyste) benyttet til en supplerende webbase-ret tillægsundersøgelse om deres erfaringer med barnets skolegang. 85,6pct. af de kontaktede mødre besvarede dette webskema. Blandt de ungeoplyste 90,0 pct. deres e-mail-adresse. Men blot 53,9 pct. af de unge, somblev kontaktet, besvarede webskemaet i denne tillægsundersøgelse.

Hen over årene er andelen af den oprindelige stikprøve, som stillede sigtil rådighed for et nyt interview, blevet stadig mindre. Der er dog ikketale om et simpelt, eskalerende frafald. I en ny runde vil der være re-spondenter, som er med denne gang, men som ikke deltog i den forrigerunde. Derfor kan man heller ikke slutte, at de 71-73 pct., som deltog iden seneste runde, så også har deltaget i alle fem runder. En del har væ-ret med i nogle, men ikke alle runder, idet alle fra den oprindelige stik-prøve, som ikke udtrykkeligt har bedt om ikke at blive kontaktet igen(forløbsnægterne), og som ikke er udgået på grund af død, handikap ellerflytning til udland, er blevet kontaktet. En person kan have deltaget i deto første interviewrunder, meldt fra til den tredje og fjerde og så igen ha-ve deltaget i den femte. Antallet af deltagere i den femte runde er derforikke et gyldigt udtryk for, hvor mange der har deltaget i alle fem spørge-runder frem til nu. I tabel 2.2 vises, hvor mange mødre der har deltaget ialle fem interviewrunder (3.549), hvor mange der kun har været med ifire runder (1.126) og så fremdeles. Bemærk, at det samlede tal for ”del-tagelse i fire runder” er 3.549 + 1.126 = 4.675 mødre. Som et kuriosumkan nævnes, at blot 208 mødre (3,5 pct. af samtlige) aldrig har deltaget iet interview.Hvis interessen ikke blot retter sig mod at have deltaget i fire afde fem spørgerunder, men mere specifikt sigter på, at deltagelsen skalgælde bestemte runder, fx den første og den sidste, så viser tabel 2.2, at376 mødre har været med i fire runder, og at to af disse har været den

første og den femte. Hertil kan så igen lægges de 3.549, som har deltageti alle runder og derfor altid opfylder det ekstra kriterium. Alt i alt er der4.095 mødre, som har deltaget i den første og den femte spørgerunde.TABEL 2.2Mødre, der har deltaget i BFU’s interviewrunder, fordelt efter antal runder, de hardeltaget i samt særskilt for kombinationer af deltagelse i specifikke runder. Antal.I altHar deltaget i alle fem runderHar deltaget i fire runderHar deltaget i tre runderHar deltaget i to runderHar deltaget i én rundeHar ikke deltaget i nogen af runderneI altPct. af oprindelig stikprøve3.5491.1265752882642086.0001+53.54937614426004.09568,1Heraf: deltog i runde nr.:4+51+23+4+53.5493.5493.54930995617011637961511600000003.9895.0003.72566,583,262,0

Det overordnede indtryk af tabellen er, at en stor del af mødrene harværet trofaste over for undersøgelsen. Således har 59,0 pct. deltaget i allefem interview. 18,6 pct. er sprunget fra en enkelt gang. Det betyder, at77,6 pct. har deltaget i mindst fire af de fem interviewrunder.Det vil variere med problemstillingen, hvilke typer data og der-med hvilke interviewrunder der vil være relevante for den konkrete ana-lyse. For en del analyser vil det gælde, at data fra den seneste runde skalbenyttes sammen med data fra mindst én tidligere runde. Hvis der fx erbrug for data fra de to seneste interviewrunder, viser tabellen, at 3.989mødre eller 66,5 pct. har deltaget i begge disse runder. Og skal man haveadgang til data fra de tre sidste runder (3 + 4 + 5), vil 62,0 pct. af mød-rene leve op til dette krav. Tabellen er ikke udtømmende, idet den kungiver eksempler på kombinationer af deltagelse i specifikke runder.De unges egen medvirken som respondenter fremgår af tabel 2.3.3.834 (svarende til 64 pct.) har været med i begge interviewrunder, hvorde har fået det tilbudt. Omvendt er der 944 unge (16 pct.), som ikke harmedvirket i nogen af runderne.Hvis det forskningsmæssige behov er at kombinere de unges eg-ne besvarelser i 11- og 15-års-alderen med forældresvar fra de samme år,så er det muligt at gøre det for 3.989 unge, hvilket svarer til 66 pct. afsamtlige unge fra den oprindelige stikprøve.

Tabellen dokumenterer i øvrigt, at der er en meget stærk sammenhængmellem den unges og morens deltagelse i undersøgelsen. Hvis den ungehar deltaget begge gange, har moren med ganske få undtagelser ogsågjort det. Og omvendt har næsten ingen mødre deltaget i de to sidsterunder, hvis deres barn har valgt undersøgelsen fra. Som nævnt ovenfortyder de praktiske erfaringer på, at det overvejende er de mange engage-rede mødres overtalelse af deres børn, som ligger bag denne sammen-hæng.Sammenhængen mellem den unges deltagelse i de to sidste run-der, hvor vi søgte at inddrage dem selv, og morens deltagelse i de feminterviewrunder, er vist grafisk i figur 2.2, hvor de unge yderligere er op-delt efter køn. Ses der helt bort fra, om moren har ladet sig interviewe,fremgår det af søjleparret længst til venstre, at ca. 70 pct. af de unge harmedvirket i begge interviewrunder. Hvis vi samtidig ønsker, at morenskal have deltaget i den seneste interviewrunde (2011), falder andelen afunge, som opfylder kravet, en smule. Jo mere kravet til morens deltagelsei interviewrunderne tilbage i tiden skærpes, jo lavere bliver naturligvisandelen af unge, som opfylder kravet. Selv når vi forlanger, at moren skalhave deltaget i samtlige fem interviewrunder, er det dog stadig ca. 60 pct.af de unge, som opfylder betingelsen. Figuren viser endvidere, at derprocentvis er en lille, men helt systematisk overrepræsentation af piger ide opnåede besvarelser. Den oprindelige stikprøve havde i absolutte talmålt en svag overvægt af drenge, som var en smule større end det natur-lige fødselsoverskud af drenge i årgangen. Alt i alt betyder den større

de unges situation er belyst gennem to interview, dels med dem selv, delsmed en af deres forældre, er det nødvendigt at præcisere, hvad der menesmed bortfald. I de fleste tilfælde vil der foreligge oplysninger fra beggekilder (en fuldt gennemført dataindsamling), mens der i andre tilfældekun foreligger oplysninger fra den ene kilde (gennemført dataindsamlingpå unge- eller mødreniveau), og endelig er der de unge, om hvem vi ikkefik indsamlet nogen oplysninger (totalt bortfald i 2011). I nogle tilfældekan det derfor være nødvendigt at præcisere, hvilken af disse grupperbortfaldet refererer til. Det første punkt i bortfaldsanalysen er derfor atundersøge, om de gennemførte interview er repræsentative for hele stik-prøven, som den aktuelt fandtes i 2011, og på hvilke parametre der evt.forekommer en skævhed i materialet.ANALYSE AF BORTFALDET I 2011

Ved den seneste interviewrunde i 2011 blev der ifølge tabel 2.1 opnåetsvar fra 4.408 af de tilbageværende 5.645 mødre.7Det svarer til en opnå-elsesgrad på 78,0 pct. Ved den efterfølgende gennemgang af datamateria-let viste det sig, at 109 besvarelser var tomme.8Det er ganske normalt i spørgeskemaundersøgelser, at der findesnogle besvarelser, som er ufuldstændige. Det giver et partielt bortfald påde spørgsmål, som ikke er besvaret. Hvis det partielle bortfald på et en-kelt spørgsmål er stort (mange har ikke svaret på det), kan det blive nød-vendigt at se bort fra spørgsmålet (det kan være et signal om, at der ernoget galt med spørgsmålet). Er der for en given person tale om et såomfattende partielt bortfald, at det nærmest svarer til en manglende be-svarelse af hele skemaet (fx ved at besvarelsen er stoppet efter ganske fåspørgsmål), har besvarelsen ikke megen værdi for dataanalyserne, og detvil derfor ofte blive besluttet at se bort fra disse (typisk: få) besvarelser. Idette tilfælde drejer det sig om 109 besvarelser (eller knap 2 pct. af stik-prøven), som er helt tomme. Lægges det til grund, at disse personer harsvaret og dermed tilkendegivet vilje til at deltage i undersøgelsen, vil det

7. En mere korrekt betegnelse havde været ”forældre”, idet respondenten også kan være en far. Dadet blev foretrukket, at respondenten var barnets mor, og da kun 9 pct. af respondenterne fak-tisk var far til barnet, findes det mest sigende at omtale denne respondentgruppe som mødre.8. Den præcise årsag hertil kendes ikke, men det anses for mest sandsynligt, at webinterviewet ikkeblev afsluttet forskriftsmæssigt, således at besvarelsen, der undervejs var blevet lagret på respon-dentens egen computer og til sidst skulle overføres til SFI’s server ved kommandoen ”send ogsluk”, ikke blev sendt, fordi der blev valgt en anden, uautoriseret måde at lukke programmet på.

Lægges det omvendt til grund, at deres besvarelser faktisk er tomme ogdermed i den indholdsmæssige analyse af de indsamlede data er ikke-eksisterende, forekommer det mest hensigtsmæssigt at ekskludere demsom deltagere i undersøgelsen. Under alle omstændigheder er det sådan,de vil blive håndteret i dataanalysen.Vi har valgt at henregne de 109 tomme skemaer til undersøgel-sens bortfald, idet vi herved får den bedste beskrivelse af den forhån-denværende datamasses repræsentativitet. Herefter bliver antallet af op-nåede mødreinterview 4.299, og opnåelsesgraden nedjusteres til 76,1 pct.Den detaljerede oversigt over gennemførelse og bortfald i 2011kan for mødrenes vedkommende sammenfattes i følgende: Mens 76 pct.valgte at deltage (endnu en gang) i undersøgelsen, var der 24 pct., som

ikke gjorde det. Heraf blev 1,2 procentpoint sorteret fra, fordi de ikkelængere tilhørte stikprøven. I de fleste tilfælde drejede det sig om, at de-res barn var blevet anbragt uden for hjemmet og således var overført tilden anden undersøgelse af børn fra 1995-årgangen, nemlig den for deanbragte børn (AFU). En gruppe af forældre (1,2 pct.) faldt fra på grundaf sygdom, hospitalsindlæggelse, handikap eller sprogvanskeligheder. Lidtflere (2,9 pct.) lykkedes det ikke at træffe, og 1,9 pct. blev som nævntsorteret fra, fordi spørgeskemaet var helt tomt. Tilbage står 16,7 pct.,som ikke ønskede at være med (nægterne). Selvom nægterandelen dennegang er højere end ved de tidligere spørgerunder, er det dog fortsat enlav andel og dermed et udtryk for den store entusiasme, det store flertalaf forældre stadig møder undersøgelsen med.TABEL 2.5Mødre, der har deltaget i en BFU-runde, fordelt efter deres deltagelse i den forud-gående runde. Procent.1996Deltog Bortfald92,151,07,949,01999Deltog Bortfald2003Deltog Bortfald2007Deltog Bortfald

Hvis moren deltog i den forrige interviewrunde, er der stor sandsynlig-hed for, at hun også gør det i den følgende. Omvendt er det ikke videresandsynligt, at hun vil deltage i et interview, hvis hun fravalgte deltagelsei den forrige spørgerunde. Det fremgår tydeligt af tabel 2.5, som viser, at83 pct. af de mødre, som deltog i 2007, også gjorde det i 2011, mens detblot er 28 pct. af de mødre, der ikke lod sig interviewe i 2007, som valgteat deltage i 2011. Som nævnt blev den interviewbare stikprøve i 2007opjusteret til 5.900 af de oprindelig udtrukne 6.000 personer. Det harikke været muligt at opdele bortfaldet i 2007 efter, om personen tilhørteden interviewbare stikprøve i 2003 eller ej. Derfor mangler der i tabel 2.5tal for opnåelse i 2007 blandt mødre, som ikke deltog i 2003.

Gennemførelse og bortfald kan også ses med udgangspunkt ibortfaldet, som det var sammensat i 2011. Af de godt 1.350 mødre, somfortsat tilhørte undersøgelsens stikprøve, men som ikke blev interviewet i2011, havde ca. 600 (eller 44 pct. af bortfaldet) faktisk deltaget i alle fireforudgående interviewrunder. Det er en gruppe, man med rette kunnehave forventet også ville deltage i 2011. En selvkritisk refleksion må værepå sin plads. Kunne et så stort frafald blandt familier, vi anså for trofastemod undersøgelsen, være undgået? Det har ikke været muligt at efterfor-ske motiverne bag beslutningen. En hypotese kan være, at det i mangefamilier har været op til den unge selv at afgøre, om han eller hun villedeltage. Og så har forælderen blot fulgt trop.De unge har som nævnt selv haft mulighed for at deltage i de tosidste spørgerunder. Blandt dem, der deltog som 11-årige, valgte 83,9 pct.også at deltage som 15-årige. Næsten 17 pct. faldt altså fra mellem de tointerviewrunder. Til gengæld valgte en tredjedel (33,8 pct.) af den megetmindre gruppe, der ikke blev interviewet som 11-årige, at stille op forundersøgelsen, da de var 15 år gamle. Blandt de unge var bortfaldet i2011 på 1.331 personer. Heraf var et lille flertal (699 personer eller 52,5pct.) med i den første interviewrunde, da de var 11 år. Det gælder altsåfor de unge som for deres forældre, at en ganske stor gruppe af tidligeredeltagere blev ”tabt” i 2011. Ved kommende dataindsamlinger vil detvære en stor udfordring at hindre denne udvikling i at fortsætte eller i detmindste at minimere dens effekt betydeligt.I tabel 2.6 er de unge opdelt efter en række parametre, og opnå-elsesgraden inden for hver undergruppe er vist. 76,4 pct. af de unge lodsig interviewe til undersøgelsen, og hvis det endvidere var et krav, at ogsåmoren (eller faren) skulle deltage, var der 74,5 pct. af de unges familier,som deltog med en fuld besvarelse. Pigers deltagelse ligger ca. 2,5 pro-centpoint højere end drenges.Kun et fåtal af de kvinder, som blev mødre i 1995, var teenagere.Langt de fleste var 25 år eller derover. De relativt unge mødre (under 25 åri 1995) udmærker sig i forhold til undersøgelsen ved, at deres børn i 2011har en klart lavere deltagelsesprocent end andre unge. Det kan naturligvisikke i sig selv være den unge alder, som gør udslaget. Men den unge alderkan opfattes som indikator for andre forhold, som gør, at denne gruppeadskiller sig fra befolkningen i almindelighed.

TABEL 2.6Unge i stikprøve til BFU 2011, skemaet til unge, særskilt for opnåelse eller bort-fald, fordelt efter udvalgte forhold. Antal og procent.Fordeling afopnåede pct.10051,348,751,348,71,013,139,910,91,81,00,13,722,338,922,311,01,765,714,418,91,0Opnået,antal4.3212.2182.1034.2112.1592.052425691.7251.4384717651609641.681964474732.83762481842Bortfald,antal1.3247246001.43478365158238502377134156843174792481365466124539325I alt, Opnåelseantali pct.5.64576,42.9422.7035.6452.9422.7031008072.2271.81560591112441.2812.1601.2126101273.4988691.2116775,477,874,573,475,942,070,577,579,277,883,545,565,675,377,879,577,7

Fars socioøkonomiske status i 2011Lønmodtager på højt niveau eller top-lederLønmodtager på mellemniveauLønmodtager på grundniveauSelvstændigAndre lønmodtagereArbejdsløs min. 6 mdr.Kontanthjælp/førtidspensionUden for arbejdsmarkedet i øvr.Uoplyst21,315,126,09,916,31,43,43,13,51,71,825,555,611,33,30,84,72,621,242,416,39,83,039,516,533,011,084,94,03,97,277,810,911,39246541.1234277036014513415173771.1032.403490142332031139171.8307044241301.7057141.4294733.6671721693133.360472489170181352113247279051932829460654110271655433495201641128156725636413763639685811.0948351.475540950872351852441011061.5633.057600169162581561.2662.3508685362112.2729701.7936104.30321123789484,478,376,179,174,068,961,772,4

Således ved vi, at unge mødre oftere end andre er enlige, har ringe uddan-nelse og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge, som lever ien kernefamilie, har en klart højere deltagelse (81 pct.) end de unge, hvismor er enlig (67 pct.). Ligeledes finder vi en sammenhæng mellem delta-gelsesgrad og morens højeste fuldførte uddannelse, hvor unge, hvis mødrehar en videregående uddannelse, fremviser en deltagelse på ca. 85 pct.,mens den blot er 63 pct., hvis moren ingen uddannelse har.Jo højere morens disponible indkomst er, jo højere er deltagel-sesprocenten blandt de unge.Den unges deltagelse er endvidere holdt op imod en række iagt-tagelser fra den forrige interviewrunde i 2007. De unge, som denganganså deres helbred for at være relativt dårligt eller udtrykte en lavere gradaf livstilfredshed, har i lidt større omfang end andre unge meldt fra i

Andersen, B.H. (1997):Børns opvækstvilkår. En beskrivelse af første fase i enforløbsundersøgelse af børn født i 1995.København: Socialforsknings-instituttet, Arbejdspapir.Andersen, D. & O. Højlund (2007):Interview med 11-årige børn. Erfaringerfra et web-baseret pilotprojekt.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 07:15.Christensen, E. (2004):7 års børneliv. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i1995.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 04:13.Christensen, E. (2000):Det 3-årige barn. Rapport nr. 3 fra forløbsundersøgelsenaf børn født i 1995.København: Socialforskningsinstituttet, 00:10.Danmarks Statistik (2008):Notat om forskerbeskyttelse.http://www.dst.dk/upload/notat_om_forskerbeskyttelse_2008.pdf.Mattsson, C., A.-D. Hestbæk & A.R. Andersen (2008):11-årige børns hver-dagsliv og trivsel.København: SFI – Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd, 08:16.

De fleste af denne antologis kapitler er tilrettelagt ud fra problemstillin-ger, der dybtgående analyserer specifikke aspekter ved 15-åriges hver-dagsliv eller opvækstforløb. For også at tilvejebringe et bredere overblikover livssituationen, som den så ud for de 15-årige i 2011, præsenterer vii dette kapitel nogle nøgletal, der fordeler de unge i forhold til familiety-per og -relationer, social baggrund, sundhed og mental trivsel. Desudenser vi på karakteristika, der knytter sig til de unges personlighed. Flere afdisse grundlæggende parametre anvendes i analyserne i de efterfølgendekapitler.

På den anden side har ca. 30 pct. oplevet en opløsning af deres oprinde-lige familie. Halvdelen af disse unge (15 pct.) bor i en stedfamilie, hvoren ny ”papfar” eller ”papmor” er kommet til, mens de øvrige (i alt 17pct.) bor med den ene forælder, som i de fleste tilfælde er deres mor. 88pct. af de 15-årige skilsmissebørn har bopælsadresse hos moren, de reste-rende 12 pct. bor hos deres far.At op mod hver tredje forældrepar ikke længere lever sammen,indebærer ikke, at de unge har mistet kontakten til den forælder, de ikkelængere bor sammen med.Fælles forældremyndighed er det mest normale blandt unge fraskilsmissefamilier. Når barnet er 15 år, har 64 pct. fælles forældremyn-dighed, mens moren har eneforældremyndighed i 32 pct. af familierne.Eneforældremyndighed til faren er kun tilfældet for 4 pct. af familierne.TABEL 3.1De unge, som deltog i 2011-interviewet, fordelt efter opvækstfamilietype, særskiltfor den unges mor og den unge selv. Procent.Mors opvækstfamilie(op til 15-års-alder)8248151004.321Den ungesfamilietype i 2011651517211004.321

Når det drejer sig om samvær, har 8 pct. af de unge en deleordning (debor skiftevis hos begge forældre), og yderligere 14 pct. har en udvidetsamværsordning, hvor de opholder sig hos samværsforælderen op til 11nætter om måneden. 14 pct. af de unge har ingen kontakt med den for-ælder, de ikke bor hos. Som vi har vist i en særskilt analyse om skilsmis-sebørnene fra BFU (Ottosen & Stage, 2012), falder andelene med de ud-strakte samværsordninger (udvidet samvær og deleordninger), fra børne-ne er 11 år og til 15-års-alderen. Samtidig er der flere, som får en be-grænset samværsordning, dvs. som overnatter hos den anden forældersjældnere end hver 14. dag. Vi antager, at denne udvikling beror på, at deunge har fået øget behov for at være sammen med venner og for at gå tilfester i weekenden.

Man kan sætte de unges opvækst i relief ved at se på, hvilke vil-kår deres egne mødre voksede op under. Vi ved, at hovedparten (70 pct.),da de i 1995 fødte deres barn (som ikke nødvendigvis var det første, defik), var 25-34 år gamle og altså selv var født i 1960’erne. Går vi et slægt-led længere bagud, kan det anslås, at de fleste mormødre til de nu 15-årige blev født i perioden fra lidt før til lidt efter 2. verdenskrig (ca. 1935-1950). Færre i mormødrenes generation end i mødrenes blev skilt. Der-for voksede op mod 85 pct. af de unges mødre op i en kernefamilie,mens ca. 8 pct. af mødrene, da de blev spurgt herom i 1996, erindredederes barndom, frem til de blev 15 år, som en opvækst hos en enlig mor.4-5 pct. voksede op i en stedfamilie. Når man ser på de erfaringer medhensyn til den familiedannelse, mødre-generationen har haft med sig ibagagen, er det således helt overvejende kernefamilien, der har væretomdrejningspunktet.Forskydningerne fra mødregenerationen til deres børns generation(dvs. til de unge i undersøgelsen) betyder, at vi nu står med en generation,hvor den andel, der har andre familieformer end den traditionelle kerne-familie som sit naturlige referencepunkt, er betydelig. Om end kernefamili-en fortsat er den dominerende familietype at vokse op i, vil der være såmange i en årgang unge, hvis personlige oplevelser i barndommen stam-mer fra en anden type familie, at der er basis for på statistisk grundlag atundersøge i hvert fald nogle af disse andre familietyper nærmere.FORÆLDRENES UDDANNELSE OG ARBEJDE

Når børnene er 15 år gamle, kan vi regne med, at deres forældre har nåetde uddannelsestrin, som vil blive deres højeste, og at de desuden i karrie-remæssig forstand i vidt omfang er nået til det sted, hvor de vil forblive iresten af deres aktive år på arbejdsmarkedet – naturligvis med enkelteundtagelser.Når fædres og mødres fordeling efter uddannelsesniveau sam-menlignes, er der navnlig to forskelle, som springer i øjnene. Andelen,som ikke har nogen uddannelse ud over den obligatoriske grundskole, er17 pct. blandt fædre, men kun 13 pct. blandt mødre. Det modsvaresførst og fremmest af en forskel i andelen med en mellemlang videregå-ende uddannelse. Dette niveau, som bl.a. tæller uddannelse til professio-nerne (fx pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver), har 25 pct. afmødrene nået, men kun 13 pct. af fædrene. Det skal i øvrigt bemærkes,at en mindre del af børnene ikke har en far, hvilket er grunden til, at fæd-

Ser vi i stedet på forældrenes socioøkonomiske placering, fremgår det aftabel 3.3, at en større andel fædre end mødre enten er selvstændige ellerlønmodtagere i ledende stillinger (højeste niveau). Omvendt er mødrenesandel større end fædrenes, når det gælder lønmodtagere i underordnedefunktioner på mellem- og grundniveau.TABEL 3.315-årige fordelt efter fars og mors socioøkonomiske placering. Procent.SelvstændigLønmodtager på højeste niveauLønmodtager på mellemniveauLønmodtager på grundniveauAnden lønmodtagerArbejdsløs, kontanthjælpsmodtager, førtidspensionistUden for arbejdsmarkedetUoplystI altProcentgrundlagKilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995.

hænger blandt andet af, hvordan forholdet mellem den unge og foræl-drene er. Det er den unge blevet spurgt om, og undersøgelsen råder der-for over nogle mål for den unges egen oplevelse af forældrerelationen,dens tæthed og mulighederne for at søge råd og støtte hos forældrene.Med afsæt iAlabama Parenting Questionnaire(Elgar m.fl., 2007) harvi udvalgt to spørgsmål til at belyse de unges oplevelse af, hvor godt de-res forældre følger med i deres gøren og færden. En oplevelse af godforældreindsigt er et tegn på, at den unge oplever interesse fra forældre-nes side og ikke selv søger at holde forældrene udenfor. ”Dine forældrekender de venner, du omgås”, lød det ene udsagn. Og det andet lød: ”Dugiver besked derhjemme om, hvor du går hen”. Jo hyppigere forældreneer informeret om disse forhold, jo højere grad af forældreindsigt er der.Såvel piger som drenge kan opleve en høj grad af overvågen fra foræl-drenes side. Den konkrete oplevelse er naturligvis individuelt bestemt.Men når vi i figur 3.1 ser på grupper af unge, er andelen, som oplever, atderes forældre er velinformerede, lidt større blandt piger end blandtdrenge.FIGUR 3.115-årige fordelt efter egen oplevelse af forældrenes indsigt i deres liv, særskilt forpiger og drenge. Procent.

stor rolle i dit liv”. Jo oftere den unge oplevede disse ting, jo stærkere vartilknytningen til forældrene. Udsagnene var specifikt møntet på den un-ges mor og far.Helt generelt svarede de unge sådan, at omkring halvdelen kun-ne siges at have en ”meget stor” tilknytning til forældrene. Som detfremgår af figur 3.2, var der ikke forskel på drenges og pigers tilknytningtil deres far. Andelen med ”meget stor” tilknytning var omtrent ens forde to køn. Ser vi derimod på drenges og pigers tilknytning til deres mor,er der en klar forskel, idet andelen af piger med ”meget stor” tilknytningtil moren er den samme som andelen med samme tilknytning til faren.For drenge gælder det derimod, at andelen med ”meget stor” tilknytningtil moren er noget lavere end andelen med samme forhold til faren. Dettyder således på, at der er en tendens til, at forholdet mellem mor ogdreng er mindre tæt end de øvrige relationer i familien.FIGUR 3.215-årige fordelt efter forældrenes betydning for dem, særskilt for piger og drenge,for mors og fars betydning. Procent.

der kan trækkes på, hvis der skulle blive behov for det. Med inspirationfra tre andre spørgsmål fraAustralian Temperament Projecter dannet et målfor graden af oplevede støttemuligheder fra forældrene. De tre udsagn,som gik på relationen til hver af forældrene var: ”Du kan regne med, atdin far/mor lytter til dig”, ”Du kan gå til din far/mor for at få et råd”og ”Du kan regne med hjælp fra din far/mor, hvis du har et problem”.De tre udsagn dækker tilsammen forskellige aspekter af den unges for-hold til sine forældre, dels det følelsesmæssige og empatiske (at blive lyt-tet til), dels det praktiske svar på spørgsmålet ”hvad skal jeg gøre?” ogendelig en bevidsthed om, at forældrene er parate til at stille op for énmed økonomisk eller praktisk hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.Som figur 3.3 viser, er der ikke forskel mellem drenge og piger iforhold til, hvordan fordelingen efter grad af oplevet støtte fra moren er.Det er interessant, fordi vi netop har set, at relationen mor-dreng synesat være svagere end de øvrige relationer i familien. En mulig forklaringkan være, at drenges behov for støtte er af en anden karakter end pigers.Hvis det fx forholder sig sådan, at drenge i mindre grad end piger efter-spørger den følelsesmæssige støtte ved at blive lyttet til, som måske ermorens særlige styrke, så behøver der ikke være nogen modsætning mel-lem på den ene side, at drenge i gennemsnit har en svagere relation tilderes mor, end piger i gennemsnit har, og på den anden side, at drengefår dækket deres behov for (følelsesmæssig) støtte fra moren i lige så højgrad, som piger gør.Generelt står faren som ressourceperson for de unge lidt svagerei billedet, end moren gør. Det gælder især pigerne, som har en klart sva-gere oplevelse end drengene af, at de kan gå til deres far for at få et rådeller søge social støtte. Også her kan en forklaring være, at faren er bedsttil det praktiske, og at det ikke i så høj grad er det, pigerne efterspørger.Allerede inden de unges behov for støtte eller rådgivning meldersig som konkrete udfordringer, har forældrene gennem de mange samta-ler og fælles aktiviteter i årene forud formidlet en større eller mindremængde af viden, indsigter og værdier til deres børn. Styrken i denneoverførsel af kulturel kapital fra forældre til deres børn måles ved samta-lefrekvensen i familien, idet det i høj grad er herigennem, at forældreneformidler deres egne holdninger og forståelse af, hvordan tingene hængersammen, og hvordan man bedst opnår sine mål, til den næste generation.

Et mål for graden af kulturel formidling i familien er i denne undersøgel-se dannet med udgangspunkt i to spørgsmål, der også benyttes i PISA-undersøgelserne (Andersen m.fl., 2001) til den unge: ”Dine forældre dis-kuterer politiske eller sociale emner med dig” og ”Dine forældre brugertid på bare at tale med dig”. Jo hyppigere den unge deltager i den slagssamtaler, jo stærkere oplever han eller hun formidlingen af de kulturelleværdier i familien.Hver femte ung oplever en ”meget høj” grad af kulturel overfør-sel fra sine forældre, og yderligere en femtedel (23 pct.) en ”høj” grad.De resterende knap 60 pct. fordeler sig ligeligt mellem en ”ret svag” ogen ”meget svag” oplevelse af kulturel overførsel fra forældrene. Helt somventet er der ingen forskel på graden af kulturel overførsel til henholds-vis drenge og piger.SUNDHED OG SYGDOM

hospital og de diagnoser, der i den forbindelse er blevet stillet. For detandet har vi fra interviewene i BFU en række spørgsmål, som dels i no-gen grad er faktaorienterede, dels bygger på rene selvvurderinger. I detteafsnit ser vi alene på de unges egne interviewsvar i 2011.I interviewet med de 15-årige lød et af spørgsmålene: ”Har du enlangvarig sygdom eller handikap?”. Det svarede 15 pct. af de unge ”ja” til,lidt flere drenge (17 pct.) end piger (13 pct.). Efterfølgende blev despurgt: ”Er du til daglig hæmmet af din sygdom eller handikap?”. Detmente halvdelen (7 af de 15 procentpoint) at være, mens den andenhalvdel (8 af de 15 procentpoint) ikke oplevede sig som hæmmede i detdaglige. Det er interessant, at drenge i mindre grad end piger følte sighæmmede af deres sygdom eller handikap, hvorfor der endte med at væ-re den samme andel (7 pct.) af begge køn, som i det daglige føler sighæmmet af deres sygdom/handikap. Besvarelserne tyder på, at de ungepå den ene side har været omhyggelige, da de tog stilling til, om de havdeen varig lidelse/handikap, og har bestræbt sig for at få det hele med (detkunne fx være at huske det ikke-perfekte syn, som er årsag til, at den un-ge bruger briller, eller en astmalidelse, som med den rette medicin er til atleve med), og på den anden side har undladt at fremstille sig selv i en of-ferrolle, idet de helbredsmæssige gener af halvdelen opleves at være udenbetydning for deres daglige udfoldelsesmuligheder.De unge skulle endvidere vurdere deres egen helbredstilstand. Påen skala med fem svaralternativer angav 9 ud af 10, at det var enten ”vir-kelig godt” eller bare ”godt”. De sidste 10 pct. placerede sig næsten ude-lukkende i den bedste af de tre øvrige svarkategorier, idet dede ”nogenlunde”. Der var således kun enkelte unge, som mente at haveet ”dårligt” eller ”meget dårligt” helbred.Som det fremgår af figur 3.4, har færre piger end drenge vurde-ret deres helbred til at være helt i top, og flere har svaret ”nogenlunde”.Over en bred kam ser drenge i 15-års-alderen således mere optimistisk påderes generelle helbredssituation, end piger gør.Der er som ventet en sammenhæng mellem at have en varig li-delse/handikap og den subjektive oplevelse af eget helbred. 9 ud af 10blandt de mange unge, som ikke har et handikap eller en varig lidelse,giver således udtryk for at have et ”godt” eller ”virkelig godt” helbred.

Det mest forbløffende – og i en vis forstand opløftende – er, at næstenen fjerdedel af de unge, som har en lidelse eller et handikap, der hæmmerdem i deres daglige udfoldelse, alligevel vurderer deres eget helbred til atvære ”virkelig godt”. Det peger på en optimisme og vilje til at få detbedst mulige ud af tilværelsen, som måske også kan vise sig at føre tilgode resultater for disse unge. Bortset fra dette strejf af solskin skal detimidlertid ikke overses, at der i denne belastede gruppe findes 30 pct.,som vurderer deres eget helbred til i bedste fald at være ”nogenlunde”.TABEL 3.415-årige i BFU 2011, særskilt for forekomst af varig sygdom/handikap, fordeltefter selvoplevet helbredstilstand. Procent.Har langvarig sygdom ellerhandikapTil daglig hæm- Ikke hæmmetmet af lidelsenaf lidelsen233147543015100100318353

Et andet mål for de unges situation får vi med spørgsmålet: ”Hvor til-freds er du for tiden med dit liv? – Angiv din tilfredshed på en skala fra 0til 10, hvor 10 betyder det bedst mulige liv, og 0 betyder det værst tænke-lige liv”. Som det fremgår af figur 3.5, er fordelingen stærkt højreskæv,idet de nederste trin på skalaen ikke blev benyttet af de 15-årige. 15 pct.placerede sig helt i top med et 10-tal, og 24 pct. fulgte lige efter med 9point. I alt 6 pct. placerede sig i intervallet fra 0 til 5. Yderligere 6 pct.udtrykte deres egen livstilfredshed med et 6-tal, og halvdelen brugte et 7-eller 8-tal til karakteristik af, hvor tilfredse de for tiden var med dereseget liv.Man kunne have forventet en større grad af livstilfredshedblandt de unge, som ikke har nogen varig lidelse eller handikap, endblandt de unge med den slags vanskeligheder. Som figuren viser, er derda også færre med høj livstilfredshed (9-10 point) blandt den gruppe afunge med en varig lidelse/handikap, som i det daglige er hæmmet i dereslivsudfoldelse, end blandt de raske unge. Tilbage står dog det overordne-de indtryk, at søjlerne for de tre grupper stort set følges ad i højde. Detvidner om, at livstilfredshed er en relativ størrelse, som den enkelte måler

Tre gange i løbet af opvæksten (i 7-, 11- og 15-års-alderen) er barnetsmor (eller far) blevet stillet de samme 25 spørgsmål om barnets væremå-de over for andre børn og unge. På grundlag af svarene kan den ungeindplaceres på en skala, som opdeles i et ”normalområde”, hvor langt defleste befinder sig, og et område ”uden for normalområdet”, hvor et klartafvigende mindretal befinder sig. På grænsen mellem de to kategorier erdet ikke så klart, om den unge er inden for eller uden for det, der beteg-nes som normal adfærd. Disse svært bestemmelige unge er karakteriseretsom tilhørende et ”grænseområde”.Som det ses af tabel 3.5, er det en ensartet andel på 3 pct. af pi-gerne, som ved alle tre målinger er blevet placeret uden for normalområ-det. Blandt drengene svinger det lidt mere. Heraf kan dog ikke udledes,at det helt konkret er de samme piger, der i alle tre målinger er havnet ikategorien uden for normalområdet. I et vist omfang er der formentligsket en udskiftning, men bevægelserne ud af og ind i gruppen har så blotværet lige store, så nettoresultatet er blevet et nul.

Tabellens sidste kolonne, som viser andelen for piger og drenge under ét,viser, at nogle få procent af de unge falder helt uden for normalområdetpå den samlede SDQ-skala og på delskalaerne for adfærdsproblemer oghyperaktivitet samt på den særlige skala for prosocial adfærd (som ikkeindgår i den samlede SDQ-skala). Når det gælder emotionelle problemerer andelen, som falder uden for normalområdet, noget højere (6 pct.),hvilket helt overvejende skyldes den betydelige hyppighed af emotionellevanskeligheder blandt piger i denne alder. 9 pct. af alle pigerne karakteri-seres på denne skala sådan, at de falder uden for normalområdet. Detskal nævnes, at yderligere 7 pct. af pigerne befinder sig på grænsen afnormalområdet. Alt i alt er det derfor 16 pct. af de 15-årige piger, somikke klart tilhører normalområdet. For drengenes vedkommende er detblot 3 pct., hvilket er et markant fald i forhold til de tidligere målinger fordrenge. I rapportens kapitel 11 uddybes, hvad der er på spil for ungemed emotionelle vanskeligheder.Det område, som både blandt drenge og piger har den størsteproblemandel, er kammeratskabsrelationer. 9 pct. af de unge 15-årige harså store problemer i forhold til deres jævnaldrende, at de falder helt udenfor normalområdet. Og yderligere 6 pct. placerer sig i grænseområdet.Som tabellen viser, går det med alderen på flere områder den rigtige vej,dvs. at andelen med vanskeligheder svinder ind. Men når det gælder ev-nen til at omgås jævnaldrende, ser det mere alvorligt ud, idet andelen,som falder uden for normalområdet, stiger med alderen.

De unge skal i skolen ikke bare lære at læse, regne og skrive. Ud over defaglige færdigheder skal de også tilegne sig kendskab til og erfaring medforskellige metoder, fx projektarbejde og samarbejde. Skolen må såledestage hensyn til den enkeltes personlighed, samtidig med at den søger atpåvirke denne i en retning, som gør eleven mere egnet til at opfylde kra-vene i det moderne arbejdsliv. Med personlighedstesten ”Big Five”, somer resultatet af en række forskerteams’ samtidige udviklingsarbejde fremtil begyndelsen af 1990’erne (Costa & McCrae, 1992), er det muligt ispørgeskemaform at måle fem aspekter af personligheden. Testen beståri sin fulde udgave af 45 udsagn, der tilsammen dækker de fem person-lighedsaspekter. For at imødekomme et ønske om en kortere versionblev der udviklet en udgave med bare 10 spørgsmål. Denne korte versioner benyttet i vores undersøgelse. Til hvert personlighedsaspekt hører toudsagn, som har henholdsvis en positiv og en negativ formulering. Defem personligheder og tilhørende spørgsmål er følgende:

Åbenfor nye erfaringer (er nysgerrig og værdsætter oplevelser, kunst,følelser og nye ideer som modsætning til forsigtighed og lægger vægtpå det pålidelige og ensartede)Du ser dig selv som en person, der er meget lidt kunstnerisk an-lagt.Du ser dig selv som en person, der har en god fantasi.Samvittighedsfuld(lægger vægt på effektivitet, disciplin, planlægning imodsætning til spontanitet, skødesløshed, afslappethed)Du ser dig selv som en person, der er mageligt anlagt.Du ser dig selv som en person, der er grundig med de ting, dulaver.Udadvendt(er åben, energisk, har positive følelser og trang til at søgestimulering ved samvær med andre i modsætning til at nære forbe-hold, være reserveret, eneboer)Du ser dig selv som en person, der er reserveret.Du ser dig selv som en person, der er udadvendt.Tillidsfuld(venlig, indfølende og samarbejdsvillig i modsætning tiluvenlig, kold og mistænksom)Du ser dig selv som en person, der almindeligvis stoler på folk.Du ser dig selv som en person, der har en tendens til at fokuse-re på andres fejl.

Et par af de nævnte karaktertræk er betegnet på en måde, som ikke fore-kommer retvisende i forhold til det begrænsede udvalg af udsagn, derligger bag i denne korte version. Vi vil derfor foretrække betegnelsenfan-tasifuldi stedet for ”åben for nye erfaringer” ognervøs, ængsteligi stedetfor ”neurotisk”, som i en dansk sammenhæng, der ikke begrænser sig tilsnævert faglige kredse, kan virke noget voldsom. Desuden skal det be-mærkes, at det er et negativt ladet karaktertræk, i modsætning til de fireøvrige, som er positivt ladede. Endvidere kunnepligtopfyldendevære etbedre ord for ”samvittighedsfuld”.Ved hvert af de 10 udsagn kan svarpersonen erklære sig fra (me-get) enig til (meget) uenig, og efterfølgende er svarene blevet harmonise-ret. Den gennemsnitlige score på de fem karaktertræk er vist i tabel 3.7.For at undgå fejlfortolkning af scoren i den nederste række vedrørendeselvopfattelsen som nervøs og ængstelig, skal det understreges, at talletudtrykker graden af enighed i, at den ungeikkeanser sig for nervøs ogængstelig. Det havde derfor været bedre at bruge et positivt udtryk forden modsatte side af karaktertrækket, fxrolig og robust.Vi har ikke kendskab til, hvordan svarfordelingerne ser ud for etalmindeligt befolkningsudsnit. Derfor kan vi ikke forholde os til, om engiven gennemsnitsstørrelse er usædvanlig ”høj” eller ”lav”. Men vi kansammenligne gennemsnitsværdierne for forskellige grupper i undersøgel-sen samt på tværs af de fem karaktertræk.Den gennemsnitlige score ligger markant højere, når vi ser på deunges egen opfattelse af, hvordan de er med hensyn tiludadvendthed(7,67)ogtillidsfuldhed(7,60) set i forhold tilfantasifuldhed(6,70) ogsamvittigheds-fuldhed(6,63). Med hensyn til det femte karaktertræk, at værerolig og robust(eller: ikke at være nervøs, ængstelig), placerer de unge sig midt imellemmed gennemsnitsscoren 7,08. Helt generelt kan dette tolkes sådan, at deunge ser sig selv som mere socialt udadvendte med tillid til andre (karak-tertræk, som er vigtige for at få adgang til de fællesskaber blandt unge,der synes helt afgørende for livsopfattelsen i denne alder) og i mindre

Pigerne har en klart stærkere oplevelse end drengene af at værefantasifuldeog åbne over nye indtryk og ny erkendelse. Den gennemsnitlige score erca. 0,5 point højere. Det samme gælder, om end i mindre udtalt grad, forde to køns oplevelse af egensamvittighedsfuldhed.Udadvendtheder som nævnt et af de karaktertræk, de unge giverudtryk for at besidde i relativt stort omfang. Pigerne synes at være lidtmere udadvendte end drengene.Der synes ikke at være klare forskelle mellem drenge og pigermed hensyn tiltillidsfuldhed.Det sidste karaktertræk, som de unge har placeret sig selv i for-hold til, er det negativt ladede:ængstelighed(følsomhed, sårbarhed, let tilvrede). Her er pointskalaen vendt om, så en høj score udtrykker fravær afængstelighed eller mere positivt udtrykt: robusthed, selvtillid og ro i sin-det. Der er en markant forskel på drenge og piger, idet gennemsnitsvær-dien for pigerne er et helt point lavere end for drengene. Pigerne giver idenne alder klart udtryk for en lavere grad af selvtillid og ro end drenge-

I økonomisk teori betragtes uddannelse som en investering i højere pro-duktivitet, hvilket for den enkelte i fremtiden ventes at medføre en høje-re indkomst. Det vil således være befordrende for lysten til at starte på etuddannelsesforløb efter grundskolen, at den unge orienterer sig modfremtiden og ikke kun har øjeblikkelig nydelse i tankerne. Udsigten til enfremtidig økonomisk gevinst skal kunne opveje ulempen ved her og nuat afstå fra et forbrug, som kunne opnås ved straks at tjene en arbejds-indkomst.De unges dilemma kunne også formuleres som et valg mellem atbruge den skolefri tid på fritidsaktiviteter (sammen med venner osv.) el-ler på uddannelsesaktiviteter (dygtiggørelse af enhver art). De unge harsvaret på en række spørgsmål udvalgt fraZimbardo Time Perspective Inventory(ZTPI)(Zimbardo & Boyd, 1999), der har til formål at måle forskelligetyper af tidspræferencer. Vi har således ét mål for den ungesfremtidsorien-teringog et andet for den ungespræsens-hedonistiske orientering,som her be-nævnes ”orientering mod nutid og nydelse”.På en skala fra 5 til 20 point opnår de unge i gennemsnit 15 po-int, når vi måler, hvor stærkt de orienterer sig mod fremtiden, og ca. 13point, når vi ser på deres orientering mod nutid og nydelse. Jo højerepointtal, jo stærkere orienterer den unge sig i den pågældende retning.Helt generelt spiller det ikke nogen nævneværdig rolle, om de unge aktu-elt går i 8. eller 9. klasse. Det gør kønnet derimod. Drenge scorer lidt hø-jere end piger med hensyn til fremtidsorientering, hvorimod piger scorerklart højere end drenge, når det gælder nydelse og nutidsorientering.Som gennemsnitsscoren viser, orienterer de unge sig genereltstærkere mod fremtiden end mod det nydelsesbetonede, der sker i nuti-den. Trangen til at lade sig lede af det, der ligger lige for, gør sig stærkeregældende blandt piger, hvor 25 pct. via deres egne svar scorer højere påindekset for nutid og nydelse end på indekset for fremtid. Blandt drengeer det tilsvarende 18 pct., som er mere lystbetonede end fremtidsoriente-rede. Andelen med en højere score for fremtidsorientering end for denlystbetonede nutidsorientering er 70 pct. blandt drenge og 61 pct. blandtpiger.

Der er i rigtig mange år talt meget om ”familiens opløsning” og om ”nyefamilieformer”. Kernefamilien er dog – kvantitativt betragtet – fortsatden helt dominerende familieform. Cirka 96 pct. af de unge fra årgang1995 blev født ind i en kernefamilie, og 65 pct. bor som 15-årige fortsat ien kernefamilie. Set i forhold til forholdene, da de unges forældre selvvar 15 år gamle, er det dog en klar ændring. Dengang boede 82 pct. af deunge i en kernefamilie. Det vil nu være muligt på statistisk grundlag atundersøge nogle af de andre familietyper nærmere.Hvor der i bedsteforældrenes generation var mange hjemmegåen-de husmødre, som aldrig havde fået en uddannelse ud over grundskolen,er der i dag større jævnbyrdighed mellem fædre og mødre. Blandt beggekøn er det cirka hver femte, som ikke har gennemført nogen uddannelsemed erhvervskompetence, og ses de mellemlange og lange videregåendeuddannelser under ét, er der klart flere mødre (35 pct.) end fædre (24 pct.)på dette niveau. Til gengæld er fædrene mere rigeligt repræsenteret indenfor de erhvervsfaglige uddannelser, som bl.a. kan være en vej til at blive

selvstændig. Ser vi på forældrenes socioøkonomiske status, er der da ogsåen større andel af fædrene (31 pct.) end af mødrene (22 pct.), som er selv-stændige eller lønmodtagere på højeste niveau. Lidt forenklet kan det sigessådan: Mødrene dominerer inden for de højeste uddannelsesniveauer,mens fædrene dominerer inden for de højeste stillingsniveauer.Piger på 15 år oplever i lidt højere grad end jævnaldrende drenge,at deres forældre følger med i deres liv, og at de er lidt tættere knyttet tilforældrene. Det synes navnlig at være et svagere bånd mellem nogledrenge og deres mor, som kan forklare denne kønsforskel. Drenge ogpiger synes nemlig lige stærkt knyttede til deres fædre.Den kulturelle overførsel fra forældre til deres børn varierer istyrke mellem familierne, men den er lige stærk, hvad enten barnet er endreng eller pige.15 pct. af de unge i undersøgelsen har en langvarig sygdom elleret handikap, men kun halvdelen af disse unge føler sig i det dagligehæmmet heraf. Det er da også hele 9 ud af 10 unge, som vurderer dereseget helbred til at være ”virkelig godt” eller bare ”godt”, der er de toøverste ud af i alt fem niveauer, de kunne vælge imellem. Og på en skalafra 0 til 10 over egen livstilfredshed placerer 40 pct. sig i top med et 9-eller 10-tal. Om end denne andel er lidt lavere (ca. 33 pct.) blandt de un-ge, som i det daglige føler sig hæmmet af sygdom eller handikap, tyderbesvarelserne på, at livstilfredshed er en relativ størrelse, der måles i for-hold til, om ens egne forventninger til livet bliver indfriet.De unges psykiske og sociale situation er i lighed med tidligereinterviewrunder blevet målt ved en standardiseret skala (SDQ), som bru-ges til karakteristik af den unge i forhold til et normalområde, hvor langtde fleste befinder sig, og et område (pointscore) uden for dette normal-område. Blot 3 pct. af de unge drenge og piger afviger så meget fra detnormale, at de bliver placeret uden for skalaens normalområde. På flereaf de målte delområder er udviklingen gået den rigtige vej, dvs. at der erblevet færre, som scores til en placering uden for normalområdet. Mennår det gælder kammeratskabsrelationer, ses en stigning i andelen af såveldrenge som piger, der ikke findes plads til i normalområdet. 9 pct. af de15-årige har problemer i forhold til deres jævnaldrende.Med udgangspunkt i en kort version af personlighedstestenBigFiveer fem aspekter af de unges personlighed målt. De unge synes at sesig selv som mere udadvendte (med tillid til andre). Piger har en stærkereoplevelse end drenge af at være fantasifulde og samvittighedsfulde. Til

Andersen, A.M., N. Egelund, T.P. Jensen, M. Krone, L. Lindenskov & J.Mejding (2001):Forventninger og færdigheder – Danske unge i en inter-national sammenligning.København: AKF, DPU og SFI-Survey.Costa, P.T.Jr. & R.R. McCrae (1992):Revised NEO Personality Inventory(NEO-PI-R) and NEO Five-Factor Inventory (NEO-FFI) Manual.Odessa, FL.: Psychological Assessment Resources.Elgar, F.J., D.A. Washbusch, M.R. Dadds & N. Sigvaldason(2007): ”Development and Validation of a Short Form of theAlabama Parenting Questionnaire”.Journal of Child and FamilyStudies,16(2), s. 243-259.Goodman, R. (1999): ”The Extended Version of the Strengths and Dif-ficulties Questionnaire as a Guide to Child Psychiatric Casenessand Consequent Burden”.Journal of Child Psychology & Psychiatry,40(791), s. 799.Ottosen, M.H. & S. Stage (2012):Delebørn i tal. En analyse af skilsmissebørnssamvær baseret på SFI’s Børneforløbsundersøgelse.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:16.Zimbardo, P.G. & J.N. Boyd (1999): ”Putting Time in Perspective: AValid, Reliable Individual-Differences Metric”.Journal ofPersonality and Social Psychology,77(6), s. 1271-1288.

Tidligere undersøgelser af de danske familiers materielle levekår viser, atlangt de fleste familier har god økonomi (se fx Deding & Gerstoft, 2009;Ottosen, 2000; Ottosen m.fl., 2010). Udviklingen er generelt også gået iretning af, at flere familier er blevet velstillede, blandt andet som følge afat befolkningen er blevet bedre uddannet (se fx Andersen, 2003). De se-neste års nationale og internationale økonomiske krise har medført usik-kerhed både for arbejdsmarkedet og for familiernes økonomi. Denneusikkerhed kan tænkes at påvirke de unges velfærd som 15-årige.Fattigdom, dvs. at der er utilstrækkelige ressourcer til at skaffe sigden levevis, der anses som en selvfølge i et givet samfund (Hansen, 1989),er uden tvivl et af de mere omdiskuterede emner inden for samfundsvi-denskaben og samfundsdebatten generelt (Duncan m.fl., 1998). Fattigdomi børnebefolkningen kan måles på mange forskellige måder og ud fra vidtforskellige kriterier såsom materielle afsavn, sundhed, økonomisk formåeneller deltagelse i fritidsaktiviteter. Disse kriterier rummer forskellige konse-kvenser for de unge og kan derfor være relevante at have med i en hel-hedsbeskrivelse af de unges hverdagsliv og relative livschancer.I dette kapitel fokuserer vi både på de økonomiske kriterier forrelativ fattigdom, som forklares nedenfor, og på de afsavn, som de ungemåtte have på baggrund af den relative fattigdom. Kapitlet sætter dermedfokus på konsekvenserne af at lide materielle afsavn.

Man kan stille spørgsmålet om, hvorfor det er særligt interessant at foku-sere på børn og unge, der vokser op i fattigdom. Et argument for, at deter interessant, er, at der er en relativt stor risiko for, at børn, der vokserop med fattigdom, også selv bliver fattige som voksne. Dette forholdomtales også som den negative sociale arv. Ud over den aktuelle trivselhos barnet eller den unge, fx i forhold til muligheden for at deltage i fri-tidsaktiviteter eller forbruge (køb af legetøj eller sportsudstyr), medførerfattigdom en lang række konsekvenser for dem, som er udsatte (Duncan,Brooks-Gunn & Klebanov, 1994; Duncan m.fl., 1998; Duncan, Ziol-Guest & Kalil, 2010; Hobcraft & Kiernan, 2001). Eksempelvis hængersundhed og indkomst positivt sammen, dvs. at jo højere indkomst manhar, jo mere sund levevis er der. Endvidere findes en sammenhæng mel-lem opnåelse af uddannelse og børnefattigdom (Duncan, Ziol-Guest &Kalil, 2010).Fattigdom hænger dermed sammen med en lang række socialeeksklusionsmekanismer. Både ud fra et økonomisk og et socialt perspek-tiv kan der være fordele ved at reducere fattigdom. Dels bliver borgernemere produktive, dels vil der være færre udgifter forbundet med eksem-pelvis sygdomme, der kan relateres til fattigdom. Spørgsmålet er imidler-tid, hvordan fattigdom skal defineres. I det følgende præsenterer vi noglemåder, hvorpå fattigdom kan opgøres, og undersøger, hvilke analytiskekonsekvenser opgørelserne af fattigdom har.

Inden for diskussionen om fattigdom opereres der med forskellige mål,der har forskellige implikationer for raterne og sammensætningen afgrupper af personer, der kan karakteriseres som fattige. Inden for de teo-retiske retninger for diskussionen af fattigdom er der tilsyneladendeenighed om, at fattigdom vedrører levestandarden blandt befolkningen(Sen m.fl., 2001). Dog er der en uenighed om, hvordan dette måles.Der eksisterer både såkaldterelativeog såkaldteabsoluttefattig-domsmål. For eksempel anvender USA en absolut fattigdomsgrænse.Det vil sige, at det politisk er defineret, hvad man vil betragte som enminimumlevestandard. I modsætning hertil opererer EU med en relativ

fattigdomsgrænse, der svarer til 60 pct. af medianindkomsten, som opgø-res ved den disponible indkomst. Organisationen OECD opererer meden relativ fattigdomsgrænse på 50 pct. af medianindkomsten. Danmarkopererer ikke med noget officielt fattigdomsmål. En praktisk forskel vedde to relative mål er, at OECD’s mål på 50 pct. af medianindkomstenindebærer, at studerende, landmænd og småerhvervsdrivende, i kraft afat være lavindkomstgrupper, fylder relativt mere blandt den gruppe, derligger under fattigdomsgrænsen, end de ville gøre med EU’s mål på 60pct. af medianindkomsten (Larsen, 2005). De to mål har således betyd-ning for raten af fattige og sammensætningen af den gruppe, der define-res som fattige.Diskussionen om, hvorvidt der skal anvendes et absolut eller etrelativt fattigdomsmål, er lang og kompleks, idet der er en række forskel-lige metodiske og analytiske perspektiver forbundet med begreberne.Begreberne om absolut og relativ fattigdom præsenteres derfor ganskekort i denne sammenhæng. Ved begrebet om absolut fattigdom ses fat-tigdom som manglen på materielle goder til overlevelse (Sen, 1983). Dethandler kun om den enkelte persons mulighed for at få de fornødenhe-der, der skal til for at leve, uafhængigt af situationen for andre personer isamfundet (se fx Hansen, 1989).Det relative fattigdomsbegreb ses i forhold til andre personer i etsamfund, dvs. om den enkelte person har de samme levevilkår, bekvem-meligheder og muligheder for at deltage i eksempelvis fritidsaktiviteter,som resten af samfundet har muligheder for. Begrebet om den relativefattigdom bevæger sig således ud over blot materielle goder som eksem-pelvis tøj, mad og bolig, og omhandler også muligheder for deltagelse isamfundet. For eksempel må man antage, at manglende mulighed for atdeltage i sociale aktiviteter som at dyrke sport eller gå til sang og musikhar en socialt ekskluderende effekt på de unge (Hansen & Hussain, 2010;Hansen, Hussain & Larsen, 2010).Det absolutte og det relative fattigdomsmål omhandler altså,hvorvidt fattigdommen måles direkte som muligheden for forbrug ellerindirekte som den indkomst, familierne råder over (Ringen, 1988).Når vi i det følgende omtaler fattigdom, henviser vi til begrebetom den relative fattigdom. Det gør vi af to årsager. Den første er, atDanmark, i kraft af den måde, hvorpå velfærdsstaten er indrettet, har enhøj omfordeling af velfærdsgoder, der indebærer, at det er ganske få, derlever i absolut dyb armod og sult. Den anden årsag er, at vi med begrebet

Datagrundlaget i dette kapitel er hentet fra højkvalitetsregistre fra Dan-marks Statistik, som dækker hele årgangen af børn, der er født i 1995,samt survey-data fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse (BFU). I data ind-går detaljerede oplysninger på individniveau og familieniveau om ind-komst og indkomsttyper fra Indkomstregisteret, og data dækker årene1995 til 2009 for registerdatas vedkommende, data fra BFU dækker årene1996, 1999, 2003, 2007 og 2011.Endvidere anvendes data om forældrenes arbejdsmarkedsfor-hold og uddannelsesniveau samt familiesammensætninger. Disse datastammer fra Danmarks Statistiks registre.Hvordan måles relativ fattigdom? Vi inddrager tre forskelligemål for relativ fattigdom og afklarer i det følgende forskelle mellem dissemål, herunder hvordan de er defineret. De tre mål dækker over indkomst,materiel deprivation og familiens egen opfattelse af familiens økonomi.ÆKVIVALENSSKALERET INDKOMST

I analysen har vi valgt at definere indkomstfattigdom ud fra OECD’srelative fattigdomsgrænse. Den er defineret ved den del af befolkningen,der falder under 50 pct. af medianen for hele befolkningens disponibleindkomst. Vi ser hermed på den økonomiske fattigdom ved denne græn-se. Selvom man er fattig ifølge denne definition, så kan der være storeforskelle på de reelle livssituationer. Dette skyldes, at familiernes formuerog gæld ikke er præcist opgjort, og at der kan være udveksling af pengeeller andre ressourcer mellem familiemedlemmer, fx at forældre kan giveet økonomisk tilskud til børn eller børnebørn (Deding & Gerstoft, 2009).En anden principiel begræsning ved denne fattigdomsdefinition er, atden (trods sin udbredte anvendelse) snarere er et mål på ulighed end påfattigdom (fx Hansen, 1989).Den disponible indkomst er defineret som husstandens samledeindkomst fratrukket skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Endvidere

indberegnes et afkast af ejerbolig for at udligne forskelle mellem boligeje-re og lejere.Der er en række økonomiske stordriftsfordele ved at bo i en fa-milie med flere medlemmer i forhold til i en familie med få medlemmer.Eksempelvis kan huslejen deles mellem familiemedlemmerne, og detsamme gælder omkostningerne ved forbruget af strøm og vand samt li-censafgifter mv. Samtidig vil familier med børn typisk have en række ud-gifter til mad, tøj, daginstitutioner, som parfamilier ikke har.For at tage højde for husstandssammensætningen anvendesOECD’sækvivalensvægt.Denne vægt medfører, at familierne bliver sam-menlignelige. Ækvivalensvægten er defineret på denne måde:(antallet af voksne + antallet af børn i familien)0,6En familie med to voksne og to børn får dermed en ækvivalensvægt påca. 2,3, mens en familie med en enlig forsøger og to børn får en ækviva-lensvægt på ca. 1,9, og endelig vil en enlig forsøger med et enkelt barnhave en ækvivalensvægt på ca. 1,5. Familiens samlede disponible ind-komst deles med familiens ækvivalensvægt, hvorved man får den ækviva-lenskorrigerede disponible indkomst pr. person i familien. Dette mål be-regnes i denne analyse særskilt for alle år for på denne måde at undersøgeforskelle mellem de 15-årige, der har været fattige i en længere periode,og dem, der har været det i en kortere periode eller slet ikke har væretfattige. Nogle forskere definerer børn og unge som kronisk fattige, hvisde har været fattige i mere end halvdelen af deres liv (det ville i dette til-fælde være 7 år eller mere) (Lindquist & Sjögren Lindquist, 2012).I det følgende anvender vi – af datatekniske grunde – en lidt an-den definition af varigheden af fattigdom, idet der er relativt få blandt deunge, der har været kronisk fattige efter ovenstående definition. Informa-tioner om familiernes indkomster er forsinkede (rent datamæssigt) i for-hold til eksempelvis antallet af personer, der lever i Danmark. Det bety-der, at de seneste tilgængelige tal for indkomst er fra 2009. Når vi ser påde disponible indkomster, så ser vi altså på den situation, der var forbørnene, frem til de var 13 år gamle. I alt er der blandtalledanske 13-årige, som blev født i 1995, tale om 764 personer, der har været kroniskfattige, hvilket svarer til godt 1 pct. af hele den 13-årige befolkning. Entilsvarende andel findes blandt de personer, der indgår i BFU. Der er kun55 personer i BFU, der defineres som relativt kronisk fattige ved, at de

Ud over den relative fattigdomsgrænse anvender vi et andet mål for fattig-dom, der enten kan anvendes som et alternativ eller et supplement til denrelative fattigdomsgrænse (Berthoud & Bryan, 2011). Det drejer sig om,hvorvidt familierne af økonomiske grunde har undladt en række handlin-ger eller aktiviteter inden for en nærmere bestemt tidshorisont, der entendækker den seneste måned eller det seneste år. Disse mangler eller undla-delser kan betegnes som materiel deprivation og henviser til, at familierneikke har haft mulighed for at købe varer eller serviceydelser, som de flestemennesker i samfundet mener er nødvendige for at opretholde et tilstræk-keligt liv (Ottosen, 2000). Hermed skelnes der også imellem dem, der ikkehar råd til disse varer eller serviceydelser, og dem, der frivilligt har frasagtsig dem. Begrebet om materiel deprivation blev udviklet af den britiskesociolog Peter Townsend (se fx Townsend, 1985; 1979).Man kan forestille sig, at materielle afsavn indeholder flere di-mensioner eller aspekter. Det vil sige, at der kan være afsavn inden for ételler flere områder, som kan have konsekvenser for de 15-åriges trivsel.Vi har i BFU målt den materielle deprivation ved 16 forskelligeindikatorer, som tilsammen dækker fire aspekter af materiel deprivation.Indikatorerne er af sammenlignelighedsgrunde identiske med dem, dertidligere har været anvendt i SFI’s Levekårsundersøgelser, som blev gen-nemført i 1976, 1986 og 2000 (Hansen, 1986; 1978-80; Hjorth Andersen,2003).Det første af disse aspekter omhandler daglige fornødenheder;fx om man af økonomiske grunde har undladt at køb tøj og sko, daglig-varer og medicin, eller ikke har betalt forskellige regninger.

Det andet aspekt omhandler, hvorvidt reparation og vedligehol-delse af boligen er udeladt.Det tredje aspekt omhandler, hvorvidt familien har undladttandlægebesøg og frisør, at holde ferie uden for hjemmet eller at dyrkefritidsinteresser.Det fjerde aspekt vedrører, hvorvidt familien har undladt at invi-tere gæster eller at gå ud om aftenen eller i biografen på grund af dårligøkonomi. Dette fjerde aspekt omhandler altså sociale aktiviteter.Tilsammen giver disse aspekter et indtryk af omfanget af de ma-terielle afsavn, familierne har, og fungerer dermed som en indikation på,om familierne ikke har de samme muligheder for at forbruge som restenaf samfundet (Hohen, 2005). Der er tale om multiafsavn, når der er af-savn i forhold til alle fire aspekter. De familier, der har multiafsavn, kandefineres som de familier, der er de økonomisk vanskeligst stillede(Ottosen, 2000). I forhold til de aktuelle analyser tager vi udgangspunkt imultiafsavn i 2011, da vi søger at beskrive den umiddelbare indvirken afafsavnene på de unges livssituation.FAMILIENS EGEN VURDERING AF ØKONOMI

En tredje måde at måle dårlig økonomi eller fattigdom på er ved at bely-se familiens egen vurdering af sin økonomi. Dette mål giver en indikati-on på, hvordan familien rent subjektivt ser sin økonomiske situation.Familiens egen vurdering af økonomien giver et relativt mål forfamiliens økonomiske formåen. Det vil sige, at familien ser sin økonomirelativt til andre i samfundet.Dette er af en særlig interesse, da det må formodes, at familien,alt andet lige, vil indrette sig efter den økonomiske formåen, som denselv ser den. Familierne kan være under den relative fattigdomsgrænse på50 pct. af medianindkomsten, men stadig føle, at økonomien er relativtgod og indrette eksempelvis indkøb af dagligvarer og goder efter denneoverbevisning.Familierne (dvs. mødrene) er i alle fem dataindsamlingsrunder iBFU blevet udspurgt om, hvordan de vurderer familiens økonomi, alt ialt. Det har været muligt at svare ”særdeles god”, ”god”, ”nogenlunde”eller ”dårlig”.Overordnet set beskriver de forskellige fattigdomsmål i sig selvforskellige situationer af de unges tilværelse. Det relative fattigdomsmål,målt som 50 pct. af medianindkomsten, giver et indblik i den umiddelba-

Tabel 4.1 beskriver udviklingen i andelene af 15-årige, der er relativt fat-tige defineret ved, at deres families indkomst ligger under 50 pct. af me-dianindkomsten. Udviklingen er vist for de unge, der har deltaget i BFU i2011. Tabellen viser, at knap 2 pct. af de unge befandt sig i en relativtfattig familie som 1-årige. Dette tal stiger gradvist frem til 2009, hvorknap 4 pct. af de unge lever i en familie, der defineres som relativt fattige.TABEL 4.1Børn i BFU fordelt efter, om de lever eller har levet i relativ fattigdom, målt ved50 pct. af medianindkomsten, særskilt for år. Procent.År19961997199819992000200120022003200420052006200720082009Relativt fattige1,81,72,22,12,02,12,42,52,82,92,82,93,23,7Ikke relativt fattige98,298,397,897,998,097,997,697,597,297,197,297,196,896,3Procentgrundlag4.3084.2984.2814.2864.2814.2864.2774.2764.2714.2674.2694.2564.2284.231

hele befolkningen er næsten dobbelt så mange fattige børn, dvs. 7 pct., pådet senest mulige målingstidspunkt (i 2009). Forskellen antyder, at de ungei Børneforløbsundersøgelsen er mere velstillede end resten af befolkningen,og reflekterer, at de økonomisk ressourcesvage grupper også mangler res-sourcer til at deltage i forskningsprojekter. I takt med fremdriften af BFUkan der således observeres en social skævhed i BFU-data, jf. også kapitel 2i denne rapport. Desuden skal man have in mente, at stikprøven i BFUudelukkende består af børn født af danske mødre. Som følge af dennesamplingsstrategi indgår der i undersøgelsen ikke børn med anden etniskbaggrund, en gruppe, hvorom vi ved, at der er begrænsede økonomiskeressourcer (Deding & Gerstoft, 2009; Ottosen m.fl. 2010).Tabel 4.2 viser andelen af børn fra SFI’s Børneforløbsundersø-gelse, der har været relativt fattige af forskellige varigheder.TABEL 4.2Børn i BFU fordelt efter, om de lever eller har levet i relativ fattigdom samt i givetfald hvor længe. Målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Procent.Aldrig været fattigKorttidsfattig (relativt fattige i 1 år)Mellemlangtidsfattig (relativt fattige i 2-3 år)Langtidsfattig (relativt fattige i 4 år eller mere)I altProcent84853100Procentgrundlag3.6503332251144.322

Tabel 4.2 viser, at 84 pct. af de unge aldrig har været under den relativefattigdomsgrænse, målt ved 50 pct. af befolkningens medianindkomst.Omkring 8 pct. af de unge har oplevet at være fattige i et enkelt år, mens5 pct. har oplevet at være fattige i 2 eller 3 år. Endelig har 3 pct. af deunge været langtidsfattige, hvilket vil sige, at de har været fattige i 4 åreller mere. Tabellen antyder, at der kan være relativt store bevægelser i,hvor længe en familie er defineret som relativt fattig, da 16 pct. af de un-ge altså har været fattige på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv.For de flestes vedkommende er fattigdom dermed en kortvarig hændelse.Dette kan skyldes den tekniske definition af den relative fattigdomsgræn-se, hvor familierne kan ligge lige over eller under grænserne for, hvornårde er relativt fattige eller ej. En række familier befinder sig lige omkringdenne grænse (Deding & Gerstoft, 2009).

Ser vi på målet for materiel deprivation, tegner der sig et billede af, at langtde fleste 15-årige materielt set har det godt. Af tabel 4.3 fremgår de øko-nomiske afsavn opdelt i aktiviteter og år. I tabellen indgår oplysninger omforældrenes oplevelse af afsavn, da de unge var et halvt år gamle i 1996, dade var 3½ år gamle i 1999, og endelig da de var 15 år gamle i 2011.TABEL 4.3Børn i BFU fordelt efter, om de har lidt økonomiske afsavn, særskilt for aspekteraf afsavn, opgjort for 1996, 1999 og 2011. Procent.Økonomiske afsavn1996JaNejJa1999NejJa2011Nej

Tabellen viser en vis stabilitet i andelene af afsavn over de tre må-leperioder. Det aspekt, hvor der er den største andel, der lider afsavn, erdet aspekt, der omhandler, hvorvidt familien har undladt at holde ferieuden for hjemmet inden for det seneste år. Det har 17 pct. af de 15-årigesfamilier undladt i 2011. For en næsten tilsvarende andel af de unge, 16 pct.,har familien undladt at foretage reparationer af boligen inden for det sidsteår. Der er her tale om aktiviteter, der kan være store for de fleste hus-holdninger, hvorfor det ikke er overraskende, at det er her, at de størsteandele, der har oplevet afsavn, findes (Hansen & Hussain, 2009). Der erdog en tilsyneladende variation i andelene, der ikke holder ferie uden forhjemmet over tid. 13 pct. af familierne har ikke holdt ferie uden forhjemmet i 1996. Dette tal falder til 6 pct. i 1999 og stiger til 17 pct. i 2011.En forklaring på dette kan være ændrede prioriteringer inden for famili-erne i de mellemliggende år. Ferie kan være noget, man ikke søger at fin-de økonomisk råderum til, når børnene er små, mens familierne finderplads til det, når børnene bliver lidt større. Når børnene så bliver ældre,kan det være, at familien igen ændrer prioriteringer. Omvendt kan detteogså være et udtryk for den økonomiske krise, der har præget det mesteaf Europa fra slutningen af 2008 til 2011.TABEL 4.4Børn i BFU fordelt efter, om de har lidt afsavn inden for forskellige aspekter i2011. Procent.AfsavnIngen afsavnAfsavn inden for et aspektAfsavn inden for to aspekterAfsavn inden for tre aspekterAfsavn inden for alle fire aspekterI altProcent6912866100Procentgrundlag2.9484953242742444.285

af de 15-årige ikke har været udsat for afsavn. Dermed har 31 pct. af deunge været udsat for ét eller flere materielle afsavn i 2011.I forhold til at være materielt depriveret over tid har langt stør-stedelen af de unges familier ikke været udsat for multiafsavn i nogen afde tre perioder: 91 pct. af de unge har aldrig været udsat for multiafsavn ideres liv, mens 7 pct. har været udsat for multiafsavn i en enkelt periodeaf deres liv. Omkring 1 pct. af de unges familier har lidt multiafsavn i toaf de tre målte perioder af deres liv, og under en kvart procent af de ungehar været udsat for multiafsavn i tre perioder.SELVVURDERING AF FAMILIENS ØKONOMI

I forhold til familiens økonomi er moren blevet udspurgt i hver runde afBFU om, hvordan hun vurderer familiens økonomi. Her har der væretmulighed for at svare, om familiens økonomi er ”særdeles god”, ”god”,”nogenlunde” eller ”dårlig”.Af figur 4.1 fremgår udviklingen i familiernes vurdering af deresøkonomi, for de familier, der har svaret på spørgsmålet i alle runder afBFU.Mens der ikke er udviklinger i de forskellige andele fra 1996 til2003, så viser figuren, at der fra 2003 til 2007 er tale om en stigning i an-delene af familier, der vurderer økonomien til at være særdeles god. Idenne mellemliggende periode er der også tale om en generel velfærds-stigning som følge af de positive økonomiske konjunkturer, der gjordesig gældende fra 2004 og frem til slutningen af 2008.11Andelen af familier, der vurderer deres egen økonomi til at væresærdeles god, falder dog fra 2007 til 2011 til det niveau, som den lå på i2003. I 2011 vurderede godt 3 pct. af mødrene til de 15-årige, at famili-ens økonomi var dårlig, hvilket er lidt lavere end det, mødrene vurderede,at familiens økonomi var i 2003, hvor godt 4 pct. vurderede, at familiensøkonomi var dårlig. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er højkon-junktur i 2007, mens der er lavkonjunkturer i 2003 og 2011 (DetØkonomiske Råd, 2012).Analyser viser, at familiernes opfattelser af deres egen økonomiogså hænger sammen med udviklingen i samfundet generelt. Generelthænger morens vurdering af familiens økonomi også godt sammen med

målet for relativ fattigdom målt ved 50 pct. af medianindkomsten. Såle-des er der for de enkelte år flere mødre, der vurderer familiens indkomsttil at være nogenlunde eller dårlig blandt dem, der er relativt fattige i for-hold til grænsen ved 50 pct. af medianindkomsten, end de mødre, derikke falder under denne grænse.FIGUR 4.1Familier, der har besvaret spørgsmålet om familiens økonomi i alle BFU-runder,fordelt efter forældrenes vurdering af familiens økonomi, særskilt for år. Procent.1009080Procent7060504030201001996Særdeles god1999God200320072011DårligNogenlunde

Et spørgsmål, der presser sig på i forbindelse med de unge, som kan de-fineres som fattige, er, hvorvidt og hvordan de adskiller sig fra den øvri-ge befolkning af 15-årige. I det følgende gennemgår vi derfor nogle cen-trale sammenhænge mellem de unges sociale baggrund og fattigdom.Vi ser på sammenhængen mellem varighed af fattigdom og enrække baggrundsforhold og fokuserer særligt på forældrenes uddannel-sesbaggrund og deres socioøkonomiske status. Disse faktorer bidrager tilviden om de unges opvækstvilkår, men giver også viden om såkaldte

livschancer. Derved forstår vi de unges muligheder for selv at få en ud-dannelse og få en beskæftigelse, der kan sikre en god indkomst og etgodt helbred. Vi fokuserer særligt på betydningen af morens socioøko-nomiske status og familietype. Det skyldes, at moren ofte er den af for-ældrene, som barnet kommer til at bo hos, hvis forældrene er flyttet frahinanden. Vi anvender oplysninger om morens socioøkonomiske statusfor 2009, da det er den seneste tilgængelige oplysning på analysetids-punktet. Vi anvender oplysninger om morens familieforhold i 2009, da vier interesserede i at se på sammenhængen mellem morens familietype oglangtidsfattigdom. Sidstnævnte har vi kun frem til og med 2009.Tabel 4.5 viser unges forældres højeste opnåede uddannelse,morens socioøkonomiske status i 2009 og morens familietype i 2009. Aftabellen fremgår, at der er en sammenhæng mellem forældrenes uddan-nelsesniveau, og om de unge falder inden for de grupper, der kan define-res som værende relativt fattige, under de tre anvendte mål. Tabellen vi-ser, at der blandt de langtidsfattige er 38 pct. af de unges forældre, derhar en grundskoleuddannelse som den højeste opnåede uddannelse.Blandt de familier, der aldrig har vær relativt fattige, målt ved 50 pct. afmedianindkomsten, er der kun er tale om 8 pct.Generelt er tendensen, at jo bedre uddannede forældrene er, de-sto lavere er sandsynligheden for, at de oplever at falde under den relati-ve fattigdomsgrænse, som defineret ved 50 pct. af medianindkomsten.Denne tendens findes også ved morens vurdering af familiens økonomi.Tendensen er dog ikke helt entydig, når man ser på multiafsavn.Her findes stadig en sammenhæng mellem multiafsavn og forældres ud-dannelsesbaggrund. Her har eksempelvis 26 pct. af forældrene til de unge,der ikke lider multiafsavn, en mellemlang videregående uddannelse (ek-sempelvis som lærer, pædagog, sygeplejerske, politibetjent og lignende),mens den tilsvarende andel for dem, der lider multiafsavn, er 19 pct.Også morens socioøkonomiske status i 2009 hænger sammenmed, om de unge er i en familie, der på den ene eller anden måde kandefineres som relativt fattig. Tabel 4.5 viser, at der blandt de langtidsfat-tige er 17 pct., hvor moren var kontanthjælpsmodtager i 2009. For demellemlangtidsfattige er der tale om 15 pct., mens der for dem, der aldrighar været relativt fattige, kun er 2 pct., som er kontanthjælpsmodtagere.Tabellen viser også, at der blandt de langtidsfattige var 26 pct. af mødre-ne, der var lønmodtagere på grundniveau. Dette betyder, at mødrene,selvom de er lønmodtagere i 2009, godt kan have været langtidsfattige i

en periode af deres liv. Perioden kan eksempelvis være, mens de har væ-ret under uddannelse. Det er her vigtigt at pointere, at vi ser på den so-cioøkonomiske status i 2009, hvorfor mødre kan have haft en anden so-cioøkonomisk status, mens de har været under den relative fattigdoms-grænse. De samme sammenhænge ses for de to andre fattigdomsmål, omend der ikke er den samme helt entydige tendens for målet ’multiafsavn’.Generelt er der tale om, at en større andel af de familier, der er langtids-fattige, er på forskellige former for overførselsindkomster (kontanthjælp,arbejdsløse, førtidspensionister og uden for arbejdsmarkedet i øvrigt,herunder også studerende) sammenlignet med dem, der aldrig har væretfattige eller kun har været det i en kortere periode.Et andet forhold, der også kan bidrage til at forklare, hvorfor enfamilie ikke har den samme økonomiske formåen som alle andre (ogdermed ikke har de samme muligheder for at forbruge og købe fornø-denheder) er, hvorvidt der er en eller to forsørgere i familien. To forsør-gere i familien giver, alt andet lige, større mulighed for, at de unge ikkelider materielle afsavn.Tabellen viser, at der er større sandsynlighed for, at familien fal-der inden for en af de relative fattigdomsgrænser, hvis moren er enlig.Blandt unge, der ikke har været udsat for multiafsavn, lever 15 pct. i eneneforsørgerfamilie, mens den tilsvarende andel er 42 pct. blandt ungemed multiafsavn. Samme tydelige sammenhæng ses også ved de to andremål for relativ fattigdom. På trods af at den forælder, som barnet ikkebor sammen med, er bidragspligtig, og på trods af at velfærdsstatenkompenserer eneforsørgere med forskellige tilskud, fremstår eneforsør-gerfamilien med andre ord som en økonomisk udsat gruppe.Tabellen viser overordnet set, at de relativt fattige unge kommerfra familier, hvor forældrene er dårligere uddannede i forhold til de unge,der ikke er relativt fattige set i forhold til de forskellige fattigdomsmål.Endvidere er der oftere unge, hvor moren er enlig, blandt de relativt fat-tige, sammenlignet med dem, der ikke er defineret som relativt fattigeefter de enkelte definitioner. I en tilsvarende analyse, som vi gennemfør-te i 1999, da børnene var 3½ år, nåede vi frem til samme resultater (Ot-tosen, 2000).

TABEL 4.5Unge i BFU fordelt efter uddannelsesniveau for forældre, efter morens socioøkonomiske status og efter morens familietype, opgjort særskiltfor status i forhold til de tre relative fattigdomsmål. Procent og antal.LangtidsfattigMultiafsavn 2011Aldrig været Korttids- Mellemlang- Langtids-Ikke multiaf- Multiafsavnfattigfattigtidsfattigfattig P <savn i 2011i 2011 P <Mors vurdering af familiens økonomiSærde-Nogen-les godGodlunde Dårlig P <***423272530678***118273251012334.02401419334728582441292622610011369511828334911232.2655243927142.2381234582381.144166466187154

En væsentlig del af de unges liv er præget af skolen, deres venner og foren stor del af de unges vedkommende også af deres fritidsinteresser, isærdeleshed den sportsgren, de selv dyrker uden for skolen. I det følgen-de ser vi på, om hverdagslivet tegner sig anderledes for 15-årige, der le-ver i fattige familier, i forhold til dem, der ikke lider materiel nød.Tabel 4.6 viser de unges karakterer ved folkeskolens afgangsprø-ve i 2011, om de unge har pjækket fra skole, deres antal af venner og er-faringer med mobning, samt hvor ofte de går til sport.Tabellen viser, at de langtidsfattige generelt har lidt lavere karak-tergennemsnit end de øvrige. 5 pct. af de langtidsfattige havde et karakter-gennemsnit på 10,0 eller højere ved folkeskolens afgangsprøve i 2011. Forde unge, der aldrig har været fattige, er der tale om 14 pct. Den tydeligsteforskel på dem, der har været fattige på et eller andet tidspunkt i løbet afderes liv, og dem, der aldrig har været fattige, findes i karaktererne. Godt28 pct. af de langtidsfattige, og 23 pct. af henholdsvis de kortvarigt fattigeog de mellemlangtidsfattige, har fået et gennemsnit imellem 0,0 og 3,9. Forgruppen af børn, der aldrig har været fattige, er der tale om 12 pct.De samme tendenser gør sig gældende ved de øvrige fattig-domsmål, om end forskellene er endnu tydeligere, når man ser på mo-rens egen vurdering af familiens indkomst.Tabel 4.6 viser endvidere, at 42 pct. af de langtidsfattige unge harpjækket fra skole, mens det samme gør sig gældende for under hver tred-je af de unge (29 pct.), der aldrig har været fattige. Tilsvarende forskellefindes blandt de unge, der lider multiafsavn, og blandt de unge, der leveri familier, hvor moren vurderer, at familiens økonomi er dårlig i 2011.Vender vi os mod de unges sociale interaktioner, har unge, derlider multiafsavn, i højere grad erfaringer med at blive mobbet af deresjævnaldrende (13 pct.) end dem, der ikke lider multiafsavn (8 pct.). Ser vitil gengæld på omfanget af venner, er der en svag sammenhæng mellemde relative fattigdomsgrupper og det at have få venner. Tabellen viserdog, at de unge generelt har mere end en enkelt ven.Om de unges deltagelse i sportsaktiviteter viser tabellen, at defleste 15-årige dyrker sport mindst én gang om ugen. Dog er der nogleforskelle på de forskellige fattigdomsgrupper. Tager man afsæt i måletom multiafsavn, dyrker langt flere af de 15-årige, der ikke lider multiaf-savn, sport mindst én gang om ugen (68 pct.). Blandt unge med multiaf-

savn, er det lidt færre (56 pct.). Blandt dem, der aldrig dyrker sport, erandelene henholdsvis 33 pct. og 23 pct. Dette resultat hænger muligvissammen med, at der i konstruktionen af målet for multiafsavn indgåroplysninger om, hvorvidt moren har undladt at dyrke sine fritidsinteres-ser af økonomiske årsager. Denne undladelse kan også gælde den unge,som derfor heller ikke har mulighed for at gå til sport.I forhold til deltagelse i mere kulturelt orienterede aktiviteter, så-som medlemskab af politiske foreninger eller det at gå til sang og musik,er der ingen betydelige forskelle imellem de forskellige grupperinger in-den for de tre anvendte fattigdomsmål. En forklaring kan være, at detikke er lige så omkostningsfuldt at deltage i eksempelvis politiske aktivi-teter, som det eksempelvis er at dyrke sport, hvor medlemskontingenterog udstyr kan være forbundet med høje udgifter.Alligevel er der en tendens til, at unge fra hjem, der ikke er defi-neret som fattige i forhold til de forskellige mål, deltager lidt mere i depolitiske aktiviteter, end de unge, der er relativt fattige.

Vi har også belyst de unges sundhed (målt ved BMI) og spise- og drikke-vaner. Spise- og drikkevaner omhandler i høj grad mulighederne for atforbruge (Deeming, 2011) og belyses ved, hvor ofte de unge spiser mor-genmad, frugt og grøntsager og fastfood samt drikker sodavand, jf. tabel4.9.Der findes ikke nogen entydigt signifikante forskelle for de 15-åriges Body Mass Index (BMI) ved brug af de forskelligt anvendte fattig-domsmål. Hvis man anvender målet om multiafsavn, så har de børn, derlever i en familie med multiafsavn, en let forøget BMI i forhold til grup-pen af børn, der ikke lider multiafsavn. Dette hænger muligvis sammenmed de unges spisevaner.Analysen viser, at en større andel af de ikke-fattige unge spisermorgenmad hver dag i forhold til de relativt fattige unge. Dette gør siggældende ved alle tre fattigdomsmål. For eksempel spiser 72 pct. af dem,der aldrig har været indkomstfattige, morgenmad hver dag, mens det til-svarende kun gør sig gældende for 63 pct. af de langtidsfattige.

TABEL 4.6Unge i BFU fordelt efter karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, efter pjæk fra skole, efter mobning, efter antal af venner og efter deltagel-se i sport, opgjort særskilt for status i forhold til de tre relative fattigdomsmål. Procent og antal.Korttids-fattig82213122223032060403271288329964330LangtidsfattigeMellemlang- Langtids-tidsfattigfattig P <***10151413252302165842221128822593722452411923280128***71293.6438923.6339643.6365743112**793114**9371139643.9279642388923.9261387237**9823.63670303.9305446235**789392681 2.2069911.131198114915281412191202.8971120141227160154***74722628683 2.20864361.1304951148***Multiafsavn 2011Ikke multiaf- Multiafsavnsavn i 2011i 2011 P <***2215342716141013122071100528 1.652102414132316077992112122719095***Mors vurdering af familiens økonomiSærdelesNogen-godGod lunde Dårlig P <***

TABEL 4.7Unge i BFU fordelt efter, om de som 15-årige spiser morgenmad, spiser frugt, spiser grøntsager, spiser fastfood og drikker sodavand, opgjortsærskilt for status i forhold til de tre relative fattigdomsmål. Procent og antal.Aldrig væretfattigLangtidsfattigKorttids- Mellemlang- Langtids-fattigtidsfattigfattig P <621781473304530152443306913742522447271365122363 **197047113413115464113Multiafsavn 2011 Mors vurdering af familiens økonomiIkke multiaf- MultiafsavnSærdelesNogen-savn i 2011i 2011 P <godlunde Dårlig P <God721362353.9394927154323.94054 ***22834823639 ***28166642377774121156222234684 2.212554927271115442322684 2.214641782361.13452 ***218649149

TABEL 4.7 FORTSATAldrig væretfattigLangtidsfattigKorttids- Mellemlang- Langtids-fattigtidsfattigfattig P <46251753333003101844253298132427161332942301764222313141944192247172522191022234311965511300121949201137th26232110113Multiafsavn 2011 Mors vurdering af familiens økonomiIkke multiaf- MultiafsavnSærdelesNogen-savn i 2011i 2011 P <godlunde Dårlig P <God4530155323.93902101947223.930611282718103.93240301854323704121942232378122524219237514629291315452312684 2.21300121010201945472422682 2.20956811292827281818139683 2.2073930186431.13402111946221.13171328251891.13338 ***361933214914121744231497 **925232311149

I forhold til målet for materiel deprivation er der større forskelle: 72 pct.uden multiafsavn spiser morgenmad hver dag mod 54 pct. af dem medmultiafsavn. Et lignende mønster ses for de familier, hvor moren finder,at familiens økonomi i 2011 er dårlig.Ser man på, hvor ofte de unge spiser frugt, er der en lidt størreandel blandt de unge, der ikke lider multiafsavn, der spiser frugt (49 pct.),end der er blandt de unge, der lider multiafsavn (39 pct.). Tilsvarendesammenhænge findes i forbindelse med målet om vurderingen af egenøkonomi, mens der i forhold til det relative indkomstfattigdomsmål ikkeer signifikante forskelle. Med hensyn til hvor ofte de unge spiser grøntsa-ger, er der kun fundet forskelle i forhold til det mål, hvor moren selvvurderer familiens økonomi: 51 pct. af de unge, der lever i familier, hvorøkonomien vurderes til at være særdeles god, spiser grøntsager hver dag.For de unge, der lever i familier, hvor økonomien vurderes til at væredårlig, er det 38 pct.Umiddelbart findes der ikke nogen forskelle på, hvem der spiserfastfood (som burgere og pizzaer), og hvor ofte dette gøres. Det gør siggældende for alle målene for fattigdom. Dette kan tyde på, at det at spisefastfood er en ganske udbredt kultur, der findes i alle socioøkonomiskegrupper.Ser man derimod på, hvor ofte de unge drikker sodavand, sådrikker unge fra familier, hvor moren vurderer familiens indkomst til atvære dårlig, lidt oftere sodavand end de øvrige grupper. Umiddelbart erder intet økonomisk incitament til at drikke sodavand, hvorfor indtagelseaf sodavand kan ses som en uhensigtsmæssig kulturelt betinget vane.Overordnet set så tegner der sig et billede af, at de unge, der erdefineret som fattige under de forskellige fattigdomsmål, lever et lidt me-re usundt liv end de øvrige. Det vil sige, at de oftere drikker sodavand oglidt sjældnere spiser grøntsager og morgenmad. De unge lever dog gene-relt set et sundt liv, når man ser på, hvor ofte de unge spiser morgenmadog grøntsager, og hvor ofte de spiser fastfood og drikker sodavand.

I det følgende ser vi på de unges forbrug af alkohol og cigarettersamt euforiserende stoffer. Oplysningerne herom stammer fra de 15-årige unge selv.Ud fra tabel 4.8 kan man observere sammenhænge mellem deunges brug af cigaretter og rusmidler og de konstruerede mål for relativfattigdom. Analysen viser, at der er flere daglige rygere blandt de unge,der har været langtidsfattige (20 pct.), i forhold til eksempelvis de unge,der aldrig har været under den relative fattigdomsgrænse. Her er det 7pct., der er daglige rygere.Tilsvarende tendenser finder man ved de to øvrige anvendte målfor relativ fattigdom. Rygning har altså en tydelig sammenhæng med so-cioøkonomiske grupper, også allerede blandt de 15-årige.Tabellen viser, at langt de fleste af de 15-årige har prøvet at drik-ke alkohol. 94 pct. af alle de unge i Børneforløbsundersøgelsen har som15-årige på et eller andet tidspunkt prøvet at drikke alkohol. Tilsvarendehøje tal er fundet i tidligere undersøgelser, baseret på andre 15-årige (sefx Ottosen m.fl., 2010). I stedet for at se på, om de unge nogensinde hardrukket alkohol, ser vi på antallet af gange, hvor de unge har drukket femgenstande eller flere i løbet af en aften eller dag. Tabellen viser, at de un-ge, der lider multiafsavn og dermed er materielt depriverede, oftere endde unge, der ikke lider multiafsavn, har drukket fem genstande eller flere.I alt 26 pct. af de unge med multiafsavn har drukket fem genstande ellerflere ved fire eller flere lejligheder, mens det tilsvarende gør sig gældendefor 16 pct. af de unge, der ikke lider multiafsavn. Målet for morens vur-dering af familiens økonomi viser et tilsvarende mønster. Med hensyn tilde unges forbrug af hash eller pot viser tabellen, at en større andel blandtde unge, der er defineret som relativt fattige i forhold til grænsen ved 50pct. af medianindkomsten, har benyttet sig af disse rusgifte. Mens 89 pct.af de aldrig fattige, aldrig har prøvet at ryge hash eller pot, er den tilsva-rende andel 77 pct. blandt de langtidsfattige. Tilsvarende sammenhængefindes ved de øvrige fattigdomsmål. Det vil sige, at der er flere blandt delangtidsfattige unge, der har røget hash eller pot, end der er blandt de,der ikke er langtidsfattige.Blandt de 15-årige, der er defineret som relativt fattige efter deforskellige mål, er der også en lidt højere andel, der har prøvet at brugehårdere stoffer som kokain og amfetamin, sammenlignet med de 15-årige,der ikke er defineret som fattige. Dette gør sig gældende ved alle tre fat-tigdomsmål, om end der er tale om små tal alt i alt.

TABEL 4.8Unge i BFU fordelt efter deres forbrug af cigaretter, af alkohol og af euforiserende stoffer som 15-årige, opgjort særskilt for status i forhold tilde tre relative fattigdomsmål. Procent og antal.LangtidsfattigeAldrig været Korttids- Mellemlangtids- Langtids-fattigfattigfattigfattig P <Multiafsavn 2011Ikke multiaf- Multiafsavnsavn i 2011i 2011 P <117813.90540201310883.939443893.89912 ***187023640 ***1412815112388 ***8876236Mors vurdering af familiens økonomiSærdelesNogen-godGod lunde Dårlig P <9586680411816107868333391677117822.18840211210882.213352902.1951211771.12841191381091.1355514 ***176914941 ***10111311151509 ***8

Overordnet set indikerer tabel 4.8, at lidt flere af de unge, der erdefineret som relativt fattige ved de tre anvendte mål, lever et risikofyldtliv, i forhold til deres jævnaldrende. Dette kommer til udtryk i, at der eren større andel, der ryger til dagligt, de har hyppigere drukket mere endfem genstande, og de har oftere haft erfaringer med hash, pot eller andreeuforiserende stoffer.Tabellen antyder, at de tre anvendte mål for relativ fattigdom tildels beskriver forskellige persongrupper, men også tre forskellige dimen-sioner af fattigdom, om det så er rent økonomiske afsavn, eller om der ertale om materielle afsavn. For begge mål finder vi dog, at de unge, derlever i familier, der på den ene eller anden måde bliver defineret som re-lativt fattige, er mere udsatte end deres jævnaldrende, der ikke falder in-den for disse definitioner.

Overordnet set har langt de fleste danske 15-årige det godt belyst ud fraanalysens forskellige indikatorer på fattigdom. De er materielt velstillede,spiser nogenlunde fornuftigt og har et aktivt fritidsliv. Kapitlet har gjortbrug af både direkte måder at måle fattigdom på ved at spørge til afsavn idagligdagen og mere indirekte metoder til at måle fattigdom via en fat-tigdomsgrænse. Kun få af de unge falder inden for grænserne for relativfattigdom, defineret ved, at familien enten har en disponibel husstands-indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, at den har flere materielleafsavn, eller at dens økonomi slet og ret vurderes til at være dårlig af mo-ren. Analysen viser, at omkring 16 pct. af de 15-årige på et eller andettidspunkt har været relativt fattige, målt ved 50 pct. af medianindkom-sten. 3 pct. har været fattige i 4 år eller mere. 31 pct. har haft afsavn in-den for et eller flere af aspekterne af materiel deprivation. 6 pct. har lidtafsavn inden for alle fire aspekter af materiel deprivation og er dermedblandt dem, der defineres som relativt fattige ved dette mål. Omkring 3pct. af de 15-årige kommer fra familier, hvor moren vurderer familiensøkonomi til at være dårlig.De 15-årige, der i dette kapitel defineres som værende relativtfattige, har en tendens til at være mere udsatte end de øvrige grupper. Dekommer fra hjem med lavt uddannede forældre, og en større andel af derelativt fattige unge kommer, sammenlignet med de øvrige jævnaldrende,

fra hjem med overførselsindkomster. Der er relativt flere, der pjækker fraskole, og de får lidt lavere karakterer end deres kammerater. Endvideredyrker de sport lidt sjældnere end deres kammerater.De relativt fattige 15-årige har også drukket mere end fem gen-stande på en dag/aften hyppigere end deres jævnaldrende. Der er fleredaglige rygere blandt de relativt fattige, og der er flere, der har prøvet atryge hash eller pot. Ser man på indtag af fastfood, så er der ikke fundet no-gen forskelle. Kapitlet viser også, at der er forskel på, om man anvenderen indirekte eller direkte metode til at måle fattigdom. Eksempelvis viserden direkte metode nogle bestemte mønstre, når det drejer sig om for-brug, som ikke kommer til udtryk, når man ser på den indirekte metode,hvor der anvendes en fattigdomsgrænse.

Berthoud, R. & M. Bryan (2011): ”Income, Deprivation and Poverty: ALongitudinal Analysis”.Journal of Social Policy,40(01), s. 135-156.De Økonomiske Råd (2012):Dansk Økonomi, Forår 2012. Konjunktur-vurdering, Den europæiske statsgældskrise, Langsigtede finanspolitiskeudfordringer.København: De Økonomiske Råd.Deding, M. & F. Gerstoft (2009):Børnefattigdom i Danmark 2002-2006.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,09:10.Deeming, C. (2011): ”Determining Minimum Standards of Living andHousehold Budgets”.Journal of Sociology,47(1), s. 17-34.Duncan, G.J., K.M. Ziol-Guest & A. Kalil (2010): ”Early-ChildhoodPoverty and Adult Attainment, Behavior, and Health”.ChildDevelopment,81(1), s. 306-325.Duncan, G.J., J. Brooks-Gunn & P.K. Klebanov (1994): ”EconomicDeprivation and Early Childhood Development”.ChildDevelopment,65(2), s. 296-318.Duncan, G.J., W.J. Yeung, J. Brooks-Gunn & J.R. Smith (1998): ”HowMuch Does Childhood Poverty Affect the Life Chances ofChildren?”.American Sociological Review,63(3), s. 406-423.Hansen, E.J. (1989):Fattigdom. Begreber og metoder i forskning og politik.København: Socialforskningsinstituttet, 89:5.Hansen, E.J. (1986):Danskernes levekår – 1986 sammenholdt med 1976.Kø-benhavn: Hans Reitzels Forlag.Hansen, E.J., S. Geckler, M.K. Rasmussen, B. Enevoldsen, H. Hansen &D. Bredahl (1978-80):Fordelingen af levekårene. Hovedresultater fravelfærdsundersøgelsen.Bind I-V. København: Socialforskningsinsti-tuttet.Hansen, F.K. & M.A. Hussain (2010): ”Afsavn – En direkte metode tilmåling af fattigdom”.Samfundsøkonomen,5.Hansen, F.K. & M.A. Hussain (2009):Konsekvenser af de laveste sociale ydelser.Forsørgelsesgrundlag og afsavn.København: CASA.Hansen, F.K., M.A. Hussain & J.E. Larsen (2010): ”Grænser forfattigdom”.Samfundsøkonomen,5, s. 8-13.Hjorth Andersen, B. (red.) (2003):Udviklingen i befolkningens levekår over etkvart århundrede.København: Socialforskningsinstituttet, 03:14.Hobcraft, J. & K. Kiernan (2001): ”Childhood Poverty, EarlyMotherhood and Adult Social Exclusion”.The British Journal ofSociology,52(3), s. 495-517.

Hohen, P. (2005): ”Frit valg for forbrugere uden penge?”. I: Bonke, J.:Udsathed og forbrug i de nordiske velfærdsstater.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 05:18, s. 228-244.Hulme, D. & A. Shepherd (2003): ”Conceptualizing Chronic Poverty”.World Development,31(3), s. 403-423.Larsen, J.E. (2005):Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over etkvart århundrede.København: SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, 04:27.Lindquist, M. & G. Sjögren Lindquist (2012): ”The Dynamics of ChildPoverty in Sweden”.Journal of Population Economics,25(4), s. 1423-1450.Ottosen, M.H. (2000):Samboskab, ægteskab og forældrebrud. En analyse afbørns familieforhold gennem de første leveår.København: Social-forskningsinstituttet, 00:9.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Ringen, S. (1988): ”Direct and Indirect Measures of Poverty”.Journal ofSocial Policy,17(03), s. 351-365.Sen, A. (1983): ”Poor, Relatively Speaking”.Oxford Economic Papers,35(2),s. 153-169.Sen, A.K., J. Muellbauer, R. Kanbur, K. Hart & B. Williams (2001):TheStandard of Living. The Tanner Lectures.New York: CambridgeUniversity Press.Townsend, P. (1985): ”A Sociological Approach to the Measurement ofPoverty – A Rejoinder to Professor Amartya Sen”.OxfordEconomic Papers,37(4), s. 659-668.Townsend, P. (1979):Poverty in the United Kingdom. A Survey of HouseholdResources and Standards of Living.Berkeley og Los Angeles:University of California Press.

I teenageårene vender unges fokus sig i større grad væk fra familien oghjemmet og i stigende grad mod verden uden for hjemmet – mod ven-nerne, mod (potentielle) kærester, mod livet på ungdomsuddannelserneog i fritidsaktiviteterne. Forældrene og hjemmet, det liv, som fyldte såmeget for få år siden, virker nu som en brugt puppe, som må smides væk,for at de nye vinger kan vokse helt ud. Forskning i sammenhængen mel-lem forældreskab/familieliv og unges mentale og sociale trivsel viser dog,at hverdagslivet i familien og de unges relation til forældrene på forskelli-ge måder spiller en rolle også i de år, hvor den unge gør sig klar til at ståpå egne ben (for eksempler på nordiske studier, se Adalbjarnardottir &Hafsteinsson, 2001; Aunola & Stattin, 2000; Engels m.fl., 2005; Kakiharam.fl., 2010; Kerr & Stattin, 1999; Stattin & Kerr, 2000; Østergaard,2007), for ikke-nordiske studier, se fx Chan & Koo, 2011; Engels,Dekovic & Meeus, 2002; Maccoby & Martin, 1983; Lamborn m.fl., 1991;Steinberg, 2001; Trinkner m.fl., 2012).Mange kvantitative studier, der analyserer betydningen af famili-ens praksis for børn og unges mentale og sociale trivsel, bygger på psy-kolog Diana Baumrinds teoretiske model, der arbejder med to grunddi-

mensioner af ”forældreskabs-stil”12, nemlig følelsesmæssig tæthed og au-toritet (se fx Adalbjarnardottir & Hafsteinsson, 2001; Aunola & Stattin,2000; Chan & Koo, 2011; Maccoby & Martin, 1983; Lamborn m.fl., 1991;Steinberg, 2001; Trinkner m.fl., 2012). Det gør de, fordi den samtidigetilstedeværelse af netop disse to fænomener i familiens daglige praksishar vist sig at have positiv sammenhæng med børns og unges trivsel, bå-de når det gælder skolepræstationer, sociale kompetencer, mentalt hel-bred og selvværd.Indtil nu er modellen ikke blevet anvendt i sin helhed i et danskkvantitativt studie, men et islandsk og et svensk studie (Adalbjarnardottir& Hafsteinsson, 2001; Aunola & Stattin, 2000) indikerer, at resultaternefra de ellers overvejende angelsaksiske studier også kan overføres tilskandinaviske familieforhold. Dette på trods af, at familielivet/forælder-ung-relationen i de nordiske lande ser ud til at skille sig ud fra den øvrigevestlige verden ved den store vægt, der kulturelt og institutionelt læggespå de unge familiemedlemmers autonomi og lighed (Berggren &Trägårdh, 2006; Gaunt, 1983; Holdsworth & Morgan, 2005).Forventningen er altså, på baggrund af de nordiske og ikke nor-diske forskningsresultater, at tilstedeværelsen af autoritet og/eller følel-sesmæssig nærhed i forælder-ung-relationen vil have positiv betydningfor danske unges trivsel. Det giver derfor mening at bruge Baumrindsteoretiske model som udgangspunkt for analyser af familiepraksis også ien dansk sammenhæng. Vi bruger dog betegnelsen ”familiepraksis” i ste-det for ”forældreskabs-stil” for at betone det aktive handlingselement ogdet gensidige i relationen.I modsætning til de øvrige nordiske studier, der har brugt Baum-rinds model, fokuserer dette studie ikke på sammenhængene mellem fa-miliens praksis og de unges trivsel. I stedet ønsker vi, med udgangspunkti Baumrinds to grunddimensioner, at undersøge de empiriske formatio-ner af familiepraksis i sig selv. Det vil sige, hvordan udøvelsen af autori-tet og følelsesmæssig tæthed spiller sammen på empirisk plan i Danmark.Og derudover vil studiet undersøge baggrunden for familiens praksis, nården unge er 15 år. Det første gør vi ved på baggrund af en latent klasse-analyse af familiens daglige praksis, set fra morens synspunkt, at udledeen empirisk familiepraksis-typologi samt ved dernæst at sammenholdemødrenes opfattelse af familiens praksis med de unges opfattelse. Det

sidste gør vi ved at se på sammenhængen mellem tilhørsforholdet til deenkelte familiepraksistyper og familiens socioøkonomiske baggrund, fa-miliens interne struktur (om familien er en kernefamilie, en enlig forsør-ger, en stedfamilie og om den unge har søskende), morens alder samtmorens og barnets helbred og barnets adfærd.Vi har kun kunnet finde et enkelt studie, der direkte viser, hvor-dan Baumrinds familiepraksistyper hænger sammen med social klasse ogfamiliestruktur, nemlig Chan og Koos studie (2011), der analyserer fami-liepraksis i en britisk kontekst og finder, at familiens struktur bedre endfamiliens klasse kan forklare familiens praksis. Når vi mener, at det erforskningsmæssigt vigtigt også at udføre denne analyse i en dansk/skandinavisk sammenhæng, er det fordi, vi, med reference til Berggrenog Trägårdh (2006), Gaunt (1983) og Holdsworth og Morgan (2005),forventer, at relationer mellem danske forældre og unge kan være om-gærdet af andre normer end dem, man ville finde i en angelsaksisk sam-menhæng (mere vægt på familiemedlemmernes autonomi og lighed). Deenkelte familiepraksistyper vil derfor muligvis blive tillagt en anden nor-mativ værdi i en skandinavisk sammenhæng og kan derigennem få enanden betydning for den unge, end de typisk vil have i et samfund, der ihøjere grad billiger, at forældre optræder som autoriteter over for deresstørre børn.Studiet bidrager forskningsmæssigt til forståelsen af, hvad dersker i danske familier med teenagere, og hvorfor forælder-barn-relationen praktiseres, som den gør. Dette har også relevans uden for enforskningssammenhæng, idet forældre selv, men også lærere, socialrådgi-vere og andre, der kommer i kontakt med familier med unge, vil få etbedre blik for de vilkår, der letter eller vanskeliggør et familieliv, der kanvirke støttende, beskyttende og vejledende for de unge.Målet med analysen er derfor:

Kapitlet redegør først for det teoretiske udgangspunkt for analysen ogfor den hidtidige forskning i de bagvedliggende årsager til familiepraksis.Derefter forklares den metodiske fremgangsmåde.Analysen uddrager systematiske forskelle i de 15-årige danskeunges hverdagslige familiemønstre, set fra morens synspunkt, og define-rer på baggrund heraf nogle bagvedliggende familiepraksisgrupper medhvert sit distinkte mønster. Disse familiepraksisgrupper holdes derefterop mod de unges opfattelse af familien for at se, om morens opfattelsestemmer overens med barnets opfattelse. Endelig inddrager analysenfamiliens strukturelle betingelser (forældrenes uddannelsesniveau, fami-liestrukturen og tilstedeværelsen af søskende), personlige karakteristikahos moren (morens alder, psykiske helbred) samt personlige karakteristi-ka hos barnet (barnets køn, adfærd og evt. sygdom/handikap).I den efterfølgende diskussion bliver resultaterne holdt op imoddet teoretiske udgangspunkt og den hidtidige viden om familiepraksis.BAUMRINDS FAMILIEMODEL

Baumrinds familiepraksismodel (1966) opererer som beskrevet med togrundlæggende dimensioner i forældres forældreskabsstil. På den eneside følelsesmæssig støtte/nær relation til barnet og et fokus på barnetsperspektiv her og nu. På den anden side grænsesætning, forventning ogkonsekvens samt et voksenperspektiv, der styrer efter barnets fremtidigeposition i samfundet.Er begge dimensioner til stede, taler Baumrind om denautoritati-vefamilie – en familie med et tæt forhold mellem børn og forældre, hvorforældrene samtidig optræder som tydelige autoriteter ved at have højeforventninger til børnene og sætte grænser for børnene. Forældrene op-fordrer barnet til selvstændig stillingtagen og argumenterer selv for deregler, de opsætter. I sidste ende vil forældrene dog også træffe valg påvegne af barnet ud fra fx et beskyttelsesperspektiv eller ud fra et uddan-nelsesperspektiv.Optræder forældrene som autoriteter uden at koble det med enfølelsesmæssig nærhed, har vi at gøre med enautoritærfamilie. Disse for-ældre forsøger at skabe og kontrollere barnets adfærd og holdninger, såde følger et sæt af på forhånd fastlagte regler, der kan være religiøst be-stemte eller kan hente legitimation i andre fastlagte normkodekser. Ly-dighed opfattes som en dyd, og straffende sanktioner tages i brug for atbøje barnets vilje, når denne strider imod forældrenes.

I familier, hvor forældre og barn har en tæt relation, og hvor bar-nets perspektiv, ønsker og behov nu og her oftest vægtes højere end ydrekrav og fremtidige mål, taler Baumrind om dentolerante13familie. I dennefamilie stilles der få (direkte) krav til barnet om korrekt adfærd eller præsta-tioner i skolen. Forældrene præsenterer sig over for barnet som ressourcer,der står til rådighed for barnets behov og ønsker – ikke som aktive agenter,der er ansvarlige for at styre barnets nutidige eller fremtidige adfærd. For-ældrene kan i de tilfælde, hvor de alligevel forsøger at føre barnet i en be-stemt retning, bruge argumentation og (skjult) manipulation, men vil ikkeforsøge at gennemtvinge deres vilje (Baumrind, 1966).I det tilfælde, hvor forældrene og den unge ikke har et tæt for-hold til hinanden, og hvor forældrene heller ikke optræder som autorite-ter, taler Baumrind om denforsømmende14familie. Forældrenes indstillinger præget af ligegyldighed over for barnet, både når det gælder den følel-sesmæssige relation her og nu, og når det gælder reguleringen af dets ad-færd nu og i fremtiden. Baumrinds oprindelige teoretiske beskrivelse affamilietypologien fra 1966 inkluderer ikke denne familietype, men i etsenere studie af den empiriske udbredelse af familietyperne beskriverhun denne type (Baumrind, 1971).HIDTIDIG FORSKNING I BAGGRUNDEN FOR FAMILIEPRAKSIS

Chin & Phillips, 2004; Gillies, 2008, 2005; Kelley, Sanchez-Hucles &Walker, 1993; Kohn, 1977; Lareau, 2003, 2002; Scherger & Savage, 2010).Det klassiske amerikanske studie af Melvin L. Kohn (1977) vistefx, at forældre med typiske individualistisk prægede middelklassejob varmere tilbøjelige til at vægte selvstændighed, forhandling og evnen til atforstå årsagen til fænomener og handlinger i deres opdragelsespraksis,mens forældre med mere rutineprægede arbejderklassejob var mere tilbø-jelige til at vægte lydighed og tilpasning til omverdenen. Dette gav sigblandt andet udtryk ved, at middelklasseforældre i mindre omfang endarbejderklasseforældre brugte fysisk afstraffelse som sanktionsmiddelover for deres børn (Kohn, 1977: s. 51-52/95).Med en lidt anden tilgang viser også Anette Lareaus kvalitativestudie, at klasse og familiepraksis hænger sammen, idet amerikanskemiddelklasseforældre i højere grad end forældre fra arbejderklassen ogunderklassen har en projektorienteret tilgang til familielivet. Den pro-jektorienterede tilgang består dels i at lære barnet færdigheder, som detkan bruge i forskellige institutionelle sammenhænge gennem argumenta-tion med voksne og gennem færdighedsgivende fritidsaktiviteter. Delsbestår den i, at forældrene involverer sig i barnets institutionelle sam-menhænge (fx skolen) for derved både at sikre god kommunikation medog velvillighed hos lærerne og at sikre, at lærere og pædagoger kender tilbarnets eventuelle særlige behov og kan indrette sig derefter (Cheadle &Amato, 2011; Chin & Phillips, 2004; Lareau, 2003).Hvor Annette Lareau på baggrund af et omfattende kvalitativtstudie argumenterer for, at valget af familiepraksis er et spørgsmål omkulturelle præferencer i højere grad end om økonomiske og uddannel-sesmæssige ressourcer (Lareau, 2002: s. 748), finder Chin og Phillips(2004) omvendt, at den kulturelle tilgang til opdragelse og støtte af bør-nene er den samme i alle sociale klasser, men at klasserne har forskelligeøkonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at udleve den ønskedepraksis. At familiepraksis i sidste ende har rod i økonomiske og socialerealiteter støttes af britiske Gillies (Gillies, 2008, 2005), der kritiserer enbritisk socialpolitisk tendens til at gøre familiepraksis til et spørgsmål omkulturelle valg.I en skandinavisk kontekst finder det danske studie af Hestbæk(1995) kun få socioøkonomiske forskelle i danske forældres opdragelses-værdier, mens Schultz-Jørgensen og Christensen (2011) ligesom Kohn(1977) finder en sammenhæng mellem uddannelse og opdragelsesværdier,

således at lavtuddannede danskere i højere grad end højtuddannede til-slutter sig traditionelle opdragelsesværdier som fx lydighed. Det svenskestudie af Dahlgren og Claezon (1997) finder dog, delvist i overensstem-melse med Lareau, men samtidig delvist i uoverensstemmelse medSchultz-Jørgensen og Christensen (2011) og Kohn (1977), at arbejder-klasseforældre i højere grad end middelklasseforældre lægger vægt på enikke-autoritativ, venskabelig og nutidsorienteret tilgang til familiepraksis,mens forældre fra den øvre middelklasse i højere grad optræder som au-toriteter og ser barnet som et (fremtids)projekt. Disse forskellige resulta-ter afspejler sandsynligvis, at opdragelsesværdier og opdragelsespraksis erforskellige størrelser, som vanskeligt lader sig sammenligne.Når Chan og Koo (2011) ikke finder, at klasse hænger sammenmed familiepraksis i Storbritannien, kan det muligvis skyldes, at de i de-res operationalisering af Baumrinds model ikke inkluderer forældrenesforventninger til de unges uddannelse og fremtid. De vægter i stedet denutidige aspekter af det følelsesmæssige forhold og grænsesætning i for-hold til risici i den unges nutidige liv (Chan & Koo, 2011: s. 389-390).SAMMENHÆNGE MELLEM FAMILIENS STRUKTUR OG PRAKSIS

Ud over klassebaggrund har forskningsstudier blandt andet søgt forkla-ringen på familiens praksis i familiens interne struktur, dvs. hvorvidt fa-milien lever som kernefamilie, enlig forælder eller stedfamilie, og hvormange børn der er i familien.Astone og McLanahan (1991) viser således, at enlige forældre ogfamilier med stedforældre udøver mindre kontrol af børnenes færdenend kernefamilier. Chan og Koo (2011) når frem til, at enlige forældre ogstedfamilier er overrepræsenterede både blandt autoritære familier ogblandt tolerante forældre og underrepræsenterede blandt de autoritativeforældre. Og Cheadle og Amato (2011) finder, at enlige forældre og sted-familier i praksis i mindre grad støtter deres børn til en fordelagtig posi-tion i samfundet gennem færdighedstræning, fritidsaktiviteter og interak-tion med skolen.Med hensyn til familiens størrelse finder Blake (1989), at jo flerebørn, der er i hjemmet, jo mindre tid og følelsesmæssigt overskud er dertil det enkelte barn.

Ud over de sociale, økonomiske og tidsmæssige ressourcer har familienspraksis vist sig sammenhængende med depressive symptomer hos moren,således at depressive mødre har større tendens til følelsesmæssig mis-handling og omsorgssvigt end ikke-depressive mødre (Kohl, Kagotho &Dixon, 2011). På lignende måde spiller barnets psykiske helbred en rolle iSchroeder og Kelleys studie (2009). Ud over psykisk helbred ser den un-ges køn ud til at spille en rolle for familiepraksis (Chan & Koo, 2011;Cheadle & Amato, 2011), idet piger oftere udsættes for en autoritativ,aktivt støttende familiepraksis end drenge. Endelig viser Cheadle ogAmato (2011), at jo ældre mødrene er, desto større sandsynlighed er derfor, at de udøver en projektorienteret, fremtidsorienteret familiepraksis.I det følgende afsnit beskrives den population, de variable ogden statistiske metode, dette studie bruger til dels at operationalisereBaumrinds teoretiske model med, dels at undersøge den socioøkonomi-ske og personlige baggrund for udøvelsen af familiepraksissen.

Analyserne af familiepraksis bygger på spørgeskemadata fra Børnefor-løbsundersøgelsens femte runde, hvor de unge, der er født i 1995, er ble-vet 15 år. Familiernes praksis forklares ved at inddrage oplysninger fratidligere runder af forløbsundersøgelsen og registervariable, der beskriverfamiliens socioøkonomiske forhold.Personer, der ikke har svaret på de syv variable, der indgår i denlatente klasseanalyse, og familier, hvor barnet ikke bor derhjemme15, indgårikke i analysen. Den oprindelige stikprøve af respondenter, som har delta-get i forløbsundersøgelsen i 2011, reducereres derved fra 4.408 til 3.775.MÅL FOR FØLELSESMÆSSIG NÆRHED OG AUTORITET IFORÆLDRE-UNG HVERDAGSPRAKSISSEN

besked om, hvor han/hun går hen?”, ”Hvor tæt er forholdet mellem digog din søn/datter?” og ”Synes du, at din søn/datter er nem eller svær atopdrage?”), og tre spørgsmål for autoritet, ligeledes besvaret af moren(”Må din søn/datter drikke alkohol i hjemmet?”, ”Må din søn/datterryge cigaretter i hjemmet?” og ”Må din søn/datter have eventuelle kære-ster til overnatning her i hjemmet?”).De syv spørgsmål er udvalgt blandt et større panel af spørgsmålom familiens praksis i de 15-åriges familier dels på grund af deres teoreti-ske indhold, dels på grund af deres statistiske kvaliteter. Teoretisk inde-holder den følelsesmæssige dimension således dels et praktisk aspekt, derviser, om moren i det daglige kender til detaljerne i den unges liv, dels envurdering af relationen mellem moren og den unge. De tre sidstespørgsmål indfanger en dimension af forældreautoritet ved at vise mo-rens interesse i at etablere grænser for den unges afprøvning af mere ellermindre risikobetonede aspekter af ungdomslivet.En simpel form for faktoranalyse (eksplorativ principal-komponent-analyse) bekræfter, at de to sæt af spørgsmål om henholdsvisfølelsesmæssig tæthed og autoritet fungerer som to selvstændige dimen-sioner, hvor der er sammenhæng mellem spørgsmålene inden for hverdimension og kvalitativ forskel mellem dimensionerne (se bilag 5.1).For at skabe en mere jævn fordeling er alle variablene omkodettil tre kategorier inden de efterfølgende analyser.16De syv spørgsmål, der viser morens opfattelse af familiepraksis-sen, suppleres i den efterfølgende bivariate statistiske analyse med yderli-gere ni familiepraksis-spørgsmål, der bidrager til at tegne billedet af fami-lietypologien (se tabel 5.2).For at få klarhed over, om morens opfattelse af familien er ioverensstemmelse med den unges, undersøges sammenhængen mellemfamilietypologien og enkeltstående spørgsmål stillet til den unge om fa-miliens praksis. Nogle af disse spørgsmål er de samme, som er stillet tilmoren. Andre illustrerer tilnærmelsesvis et aspekt, som går igen ispørgsmålene til moren (se tabel 5.3). Også spørgsmålene til de unge erfor at få nogle jævne fordelinger kodet, så de alle har tre kategorier.

De syv spørgsmål om morens oplevelse af familiens praksis indgår i enlatent klasseanalyse for eksplorativt at udforske, hvilke formationer affamiliepraksisser der findes i populationen af familier. Den latente klas-seanalyse har i en analyse som denne en fordel frem for fx en regressi-onsanalyse, ved at den giver et billede af den indbyrdes sammenhængmellem sociale fænomener, der er samtidige, og hvor der ikke er nogenformodning om en kausal sammenhæng. Den giver derudover mulighedfor at arbejde med diskrete variable, der ikke er normalfordelte, i mod-sætning til fx i regressionsanalysen eller faktoranalysen, der kræver, atvariablene er lineære og normalfordelte.Analysen tager udgangspunkt i en model med en enkelt familie-praksistype og arbejder sig derefter op i kompleksitet, til vi når en model,der ud fra statistiske og teoretiske hensyn forklarer tilstrækkelig meget afvariationen i stoffet.17Den latente klasseanalyse giver os altså et antal typiske mønstrefor familiernes hverdagspraksisser, som hver især dækker over en storvariation af andre empiriske mønstre. På baggrund af de typiske mønstrekonstrueres en latent klassevariabel, der grupperer respondenterne ud fraderes svarmønstre.AT MÅLE SAMMENHÆNG MELLEM FAMILIENSSOCIOØKONOMISKE OG PERSONLIGE BAGGRUNDSFORHOLD OGDENS PRAKSIS

Første led i den latente klasseanalyse er at bestemme, hvor mange grup-per typologien skal indeholde. En statistisk sammenligning af modellermed en til seks familiegrupper (se bilag 5.2) viser, at en model med femfamiliepraksisgrupper er fyldestgørende og tilstrækkelig ud fra et stati-stisk argument. Et nærstudie af profilerne for en typologi med henholds-vis fire og fem typer (se bilag 5.3) viser dog, at den kvalitative forskelmellem flere af typerne for lille til, at det giver mening at tale om empi-risk forskellige grupper. For at holde fast i Baumrinds oprindelige di-mensioner og få en formidlingsvenlig model lægger analysen vægt på bå-de et teoretisk og et statistisk argument, og vi foretrækker på den bag-grund modellen med tre familiepraksistyper, der kan ses i tabel 5.1.PROFILER AF TRE FAMILIEPRAKSISTYPER

drager til vores forståelse af familiepraksis i de tre grupper og retfærdig-gør brugen af Baumrinds termer.Når vi ser samlet på tabel 5.1 og tabel 5.2 og sammenlignermønstrene i de tre kolonner, ser vi, at de to første grupper, der udgørhenholdsvis 39 og 34 pct. af stikprøven, begge angiver en forholdsvis højgrad af nærhed i relationen (fx kender henholdsvis 82 og 79 pct. af mød-rene altid den unges venner, henholdsvis 65 og 58 pct. har et særdeles tætforhold til barnet, og henholdsvis 78 og 79 pct. oplever den unge somnem at opdrage). Omvendt står det til i gruppe 3, (26 pct. af familierne),hvor den følelsesmæssige nærhed er langt lavere (kun 18 pct. kender altidvenner, 11 pct. oplever, at relationen til den unge er særdeles tæt, 35 pct.finder den unge nem at opdrage).TABEL 5.1Profil af tre familiepraksistyper (baseret på latent klasseanalyse). Procent.Familiepraksis- Familiepraksis- Familiepraksis- I alt/gennem-type 1type 2type 3snitlig andel1.4891.3009843.7753934261004356182180653507817510012100514817920058420791653503137818187491184535263969107735595643324850167191469770

rene i gruppe 2 forventer en mellemlang eller en lang videregående ud-dannelse mod 52 pct. af mødrene i gruppe 1.På autoritetsdimensionen placerer gruppe 3 sig umiddelbartimellem gruppe 1 og gruppe 2 (69 pct. er fx accepterende over for alko-hol). Tabel 5.2 viser dog, at forældrene i gruppe 3 i bruger en række ”au-toritetsredskaber”, som ikke bruges i det samme omfang i gruppe 1 og 2.I denne gruppe bruger man således oftere end i de andre to grupperstraffende sanktioner som ”skældud”, ”forbud mod ønskede aktivite-ter”, ”stuearrest” og ”tavshed”. Derudover skændes moren og den ungemere, og mødrene anerkender i mindre omfang den unge i gruppe 3 endi gruppe 1 og 2. Med hensyn til fremtidige uddannelsesforventninger harmødrene i gruppe 3 nogenlunde de samme forventninger til deres børnsom mødrene i gruppe 1.TABEL 5.2Supplerende billede af familiepraksis i tre grupper, baseret på krydstabulering.Procent.1. Tolerante 2. Autoritative3. Autoritære- I alt/affamilierfamilier afmægtige familieralle1.4891.300984 3.775393426100496282661043103527510242352481519P

og gruppe 2 efter hendes oprindelige grupper. Gruppe 1 svarer således tilden ”tolerante familie”, en nutidsorienteret, følelsesmæssig tæt og ikke-autoritetsorienteret familie. Gruppe 2 følger mønsteret for den ”autorita-tive familie”, en ligeledes følelsesmæssig tæt familie, der i lidt højere gradend gruppe 1 har blikket rettet mod fremtiden, og som i højere grad ergrænsesættende og autoritativ i forhold til den unges udforskning afungdomslivet. Gruppe 3 følger ikke helt Baumrinds oprindelige opdeling,idet denne gruppe udviser et mønster, der svarer til en mellemting mel-lem den autoritære familie og den forsømmende familie. Udøvelsen afautoritet i gruppe 2 og 3 er samtidig kvalitativt meget forskellig, og manbør derfor diskutere, om den type autoritet, som gruppe 3 udøver, skalses mere som et udtryk for afmagt over for forældrerollen end som ud-tryk for egentlig autoritetsudøvelse. Som følge heraf får gruppe 3 beteg-nelsen den ”autoritære-afmægtige familie”.DE UNGES OPFATTELSE AF FAMILIERNE

Studier, der sammenligner mødres og børns perspektiv på familien, viseri forskellig grad overensstemmelse mellem generationernes perspektiv påfamilien (Andersen & Hestbæk, 1999; Aquilino, 1999; Bogenschneider &Pallock, 2008; De Los Reyes m.fl., 2010; Dekovic & Noom, 1997;García-Linares & Casanova, 2003; Jenn-Yun, Roosa & Michales, 1994;McCarthy, Holland & Gillies, 2003; Pelegrina m.fl., 2006; ). I det følgen-de udvider vi derfor den deskriptive analyse af familiens praksis medbørnenes perspektiv og undersøger, om vi kan finde de samme relativeforskelle blandt børnene, som vi har fundet blandt mødrene.Tabel 5.3 viser, at forskellen mellem grupperne genfindes, når viser familiens praksis fra de unges perspektiv.På alle parametre, der illustrerer tætheden mellem forældre ogbørn, oplever unge i de tolerante familier og i de autoritative familier enstørre tæthed i relationen end unge i de autoritære-afmægtige familier.(66 pct. af de unge i de tolerante og autoritative familier oplever, at for-ældrene altid kender deres venner mod 48 pct. af unge i de autoritære-afmægtige familier, og ca. 60 pct. af unge i de tolerante og autoritativefamilier har samtale med deres forældre hver dag mod 47 pct. af unge ide autoritære-afmægtige familier). Der er kun få spørgsmål, der illustrererautoritetsdimensionen fra de unges perspektiv. Når man direkte spørgerden unge, om han/hun oplever at måtte det samme som andre unge, harde unge i de tolerante familier dog oplevelsen af større råderum end unge

i de autoritative og autoritære familier. (79 pct. af unge i tolerante familieroplever, at de må det samme som andre unge mod 67 pct. af unge i auto-ritative og 65 pct. af unge i autoritære-afmægtige familier).De unges bekræftelse af de tre familiegrupper er således med tilat validere familiepraksistyperne som fænomener, der opleves i praksis afmedlemmerne af familier med unge. At den relative forskel mellemgrupperne er til stede, betyder dog ikke, at forældres og børns oplevelseaf familien er den samme. Det ses fx af, at henholdsvis 82 pct. og 79 pct.af de tolerante og autoritative mødre mener, at de altid kender den ungesvenner, hvorimod kun 66 pct. af deres børn mener, at deres forældrekender deres venner. Omvendt mener henholdsvis 68 og 67 pct. af ungefra de tolerante og autoritative familier, at deres forældre altid ved, hvorde er, mod henholdsvis 43 og 51 pct. af mødrene.TABEL 5.3Andelen af unge i BFU 2011, der har udvalgte opfattelser af familiepraksis, sær-skilt for tre familiepraksistyper. Procentandele.1.Tolerante 2. Autoritati-familier ve familier1.4751.2744034533710682576627760241651597910051381267267662675925165158671003. Autoritære-af- I alt/afmægtige familieralle P950 3.69926100424018493516483417472825394865100493812 ***63289 ***622910 ***562618 ***48 ***56 ***71 ***100

afmægtige” gruppe, genfinder vi træk fra Baumrinds autoritære og for-sømmende familietype, men samtidig finder vi, at autoritetsudøvelsen idenne gruppe er af en anden karakter end autoriteten i den autoritativefamilie. Vi indfører på den baggrund en skelnen mellem den proaktive ogden reaktive autoritet. Deskriptivt finder analysen samme relative forskelmellem mødrenes og de unges opfattelser af relationen mellem forældreog unge.Det er nu tid til at undersøge, hvad der karakteriserer de tre fa-milietyper, når vi går bag om selve praksissen til familiens sammensæt-ning, dens objektive socioøkonomiske forhold og subjektive vurdering aføkonomien, til barnets køn og morens alder, til barnets adfærd, til syg-domme og handikap hos barnet, og hvorvidt moren er blevet behandletfor depression.BAGGRUND FOR FAMILIEPRAKSIS

Tabel 5.4 krydstabulerer familiepraksis-typerne med familiens socioøko-nomiske og personlige baggrundsforhold. Vi ser, at de tolerante familierhyppigere kan findes blandt forholdsvis lavt uddannede forældre (45 pct.af mødre med folkeskoleuddannelse mod 30 pct. af mødre med lang vi-deregående uddannelse) og yngre mødre (45 pct. af mødre født efter1970 mod 34 pct. af mødre født før 1960). De tolerante familier er un-derrepræsenterede i familier med børn med handikap (30 pct. af familiermed handikappede unge mod 40 pct. i familier uden handikap) og i fami-lier med unge, der i 11-års-alderen havde middelsvære eller svære ad-færdsproblemer (henholdsvis 40 pct. i familier med normalfungerendebørn og 22 pct. i familier med unge, der havde svære adfærdsproblemer).De autoritative familier er omvendt overrepræsenterede blandt de lidtældre mødre og/eller veluddannede forældre og blandt familier med godøkonomi (selvvurderet). Børn med en sygdom eller et handikap er en lillesmule overrepræsenterede i denne gruppe. I de autoritære-afmægtige fa-milier er der en overrepræsentation af stedfamilier, af familier med dårligøkonomi (selvvurderet), af familier med handikappede børn, af familiermed børn med flere adfærdsproblemer og en lille overrepræsentation afmødre, der er blevet behandlet for en depression i årene 1996 til 2003.

til en mindsket sandsynlighed, mens talodds højere end 1 svarer til en for-højet sandsynlighed. Vi ser derfor, at sandsynligheden for at praktisere denautoritative frem for den tolerante familie øges, jo højere den unges foræl-dres samlede uddannelsesniveau er, jo bedre familiens økonomi subjektivtvurderes, hvis barnet har et handikap, og jo ældre moren er.Når vi sammenligner den tolerante familiepraksistype med denautoritære type, øges sandsynligheden for at praktisere den tolerante fa-milie: Hvis den unge ikke lever hos en enlig forælder, jo lavere forældre-nes samlede uddannelsesniveau er, jo bedre de selv vurderer deres øko-nomi, jo færre adfærdsproblemer den unge havde i 11-års-alderen, oghvis moren ikke er blevet behandlet for depression, indtil barnet fyldte 7år. Derudover er koefficienten for variablen, der indikerer, om den ungei 11-års-alderen var eneste hjemmeboende barn, tæt ved at være signifi-kant, hvilket viser en tendens til, at enebørn i højere grad lever i tolerantefamilier end børn med søskende.Endelig ser vi, når vi holder den autoritative familiepraksis opimod den autoritære-afmægtige, at enlige forældre, børn med søskende,familier, der oplever deres økonomi som dårlig, og unge, der havde ad-færdsproblemer i 11-års-alderen, i højere grad befinder sig i den autoritæ-re-afmægtige familietype frem for i den autoritative familietype.

Karakteristikken af de tre grupper bygger på den relative forskel mellemgrupperne og kan ikke bruges diagnostisk. Da metoderne, der bruges tilat karakterisere familietyper i forskellige studier, adskiller sig meget, skalman desuden være yderst forsigtig, når man sammenligner med lignendestudier i andre lande. Vi tør dog godt konkludere, at vi i lighed med desvenske studier Aunola m.fl. (2000) og Dahlgren og Claezon (1997) og imodsætning til britiske og amerikanske studier (Chan & Koo, 2011;Lamborn m.fl., 1991; Steinberg, Blatt-Eisengart & Cauffman, 2006) fin-der en forholdsvis stor gruppe tolerante forældre blandt danske familier.Den autoritative familietype er større end i de svenske studier, men ud-gør en mindre del af familierne, når man sammenligner med britiske ogamerikanske undersøgelser. Endelig udgør de autoritære-afmægtige fami-lier en mindre andel i dette danske studie, end de gør i britiske og ameri-kanske studier.Et vigtigt fund i denne del af analysen var forskellen mellem denproaktive og den reaktive autoritetsform. I andre studier, der benytterBaumrinds teoretiske model, ses autoritet oftest som en endimensionelstørrelse, men dette studie viser, at den proaktivt grænsesættende og denreaktivt sanktionerende autoritetsform ikke hænger statistisk sammen.Den efterfølgende inddragelse af familiepraksistypernes baggrundsfor-hold viste i forlængelse heraf, at de to autoritetsformer også har rod iforskellige baggrundsforhold.Inddragelsen af familiens baggrundsforhold viser os altså, at fami-liens (uddannelses)klassebaggrund spiller en rolle for familiens praksis, nårvi analyserer forskellen på den tolerante og den autoritative familiegruppe.Familier, hvor forældrene har en længerevarende uddannelse, udøver såle-des i højere grad den autoritative familiepraksis, mens familier med korteuddannelser i højere grad udøver den tolerante familiepraksis. Dermedbekræftes bl.a. Lareau (2003) og Dahlgren og Claezon (1997), der finder, atforældre med lav uddannelsesbaggrund har en mere nutidsrettet ikke-styrende familiepraksis, mens højtuddannede har en fremtidsrettet og sty-rende familiepraksis. Resultatet er samtidig i modstrid med Chan og Koo(2011), som ikke finder klasseforskelle i deres undersøgelse af baggrundenfor praktiseringen af Baumrinds familiestilsmodel i Storbritannien.På nogle måder er det overraskende, at et dansk samfund medstor økonomisk lighed viser flere klasseforskelle i familiepraksis end etengelsk mere økonomisk ulige samfund. En forsigtig forklaring på dettekunne være, at et samfund, hvor det er muligt økonomisk at klare sig

godt med en kortere uddannelsesbaggrund, skaber større rum for at haveforskellige tilgange til familiepraksis end et land med større økonomiskulighed mellem uddannelsesklasserne.I forlængelse af dette kan vi vende tilbage til spørgsmålet (nævnti afsnittet om hidtidig forskning i baggrunden for familiepraksis) om,hvorvidt udøvelsen af familiepraksis handler om forskellig familiekul-tur/værdier eller om forskellige socioøkonomiske ressourcer. Ens ud-dannelsesbaggrund kan være udtryk både for en ressource og en kultur.Når det står mellem valget mellem den tolerante eller den autoritativefamiliepraksis, kunne det se ud, som om der mere er tale om kulturellepræferencer end om et spørgsmål om ressourcer. Det kan vi slutte ud fra,at familierne, der udøver den tolerante familiepraksis, godt nok har lavereuddannelsesbaggrund, men har rimeligt styr på deres økonomi, ikke harhelbredsmæssige eller adfærdsmæssige problemer hos moren eller denunge og i højere grad lever i kernefamilier.Morens alder spiller også en rolle for valget mellem den autoritati-ve og den tolerante familiepraksis. Det kunne man se som udtryk for, atden lidt ældre mor overfører sit længere livsperspektiv til barnet og i højeregrad tænker fremtidsudsigter/-risici ind på sit barns vegne på blandt andetsundhedsområdet og uddannelsesområdet. Vi ser desuden, at familier, derudøver den autoritative familiepraksis, har en overhyppighed af børn medsygdom/handikap. En forklaring på dette kunne være, at børn, der harpsykiske handikap/diagnoser som fx Aspergers syndrom eller ADHD, haret større behov for struktur og grænser end normalt fungerende børn.Når det kommer til den autoritære-afmægtige familie, bekræfterinddragelsen af familiens baggrundsforhold, at familien i nogle henseen-der fremstår afmægtig. Her virker familiepraksis mindre som et udtrykfor et kulturelt valg og mere som et spørgsmål om ressourceknaphed.Uddannelsesmæssigt ligger de autoritære-afmægtige gennemsnitligt, menøkonomisk, helbredsmæssigt, med hensyn til tilstedeværelsen af to for-ældre samt med hensyn til barnets adfærd har de flere problemer enddem, der befinder sig i de andre to familiepraksistyper.Ved at kunne arbejde med en tredelt familietypologi viser denneanalyse således, at familiepraksis både handler om kulturelle præferencerog om ressourcer, idet valget mellem den tolerante og den autoritativefamiliepraksis i nogle henseender synes at handle om kulturelle præferen-cer frem for om ressourceknaphed, mens praktiseringen af den autoritæ-

re-afmægtige familie i højere grad synes at være et spørgsmål om knap-hed på bl.a. økonomiske og helbredsmæssige ressourcer.Familiens struktur (om det er en kernefamilie, en enlig forældereller en stedfamilie) spiller en rolle, men i modsætning til hos Chan ogKoo (2011) overstiger denne faktors betydning ikke klasseforholdets be-tydning i denne danske sammenhæng. Det kan skyldes, at det økonomisker mindre belastende ikke at være kernefamilie i Danmark, og at der ermindre sammenhæng mellem klasse og familiestruktur i Danmark, endder er i angelsaksiske lande.Den unges køn spiller i denne analyse ingen rolle for tilhørsfor-holdet til den ene eller den anden familiepraksistype. Det kan være udtrykfor tilslutningen til værdier om kønsligestilling i børneopdragelse hos dan-ske mødre. Det kan dog også skyldes, at de variable, som her benyttes tiloperationaliseringen af familiepraksisgrupperne, er forholdsvis kønsneutra-le. Man kunne således tænke sig, at man med valget af andre variable villekunne finde forskelle i familiepraksis i pigers og drenges familier.I de fleste studier af familiepraksis ses familien/forældrene somdem, der påvirker barnets adfærd, og ikke omvendt. I denne analyse harvi inddraget barnets adfærd i 11-års-alderen og vist, at denne hængersammen med familiepraksis i 15-års-alderen. Dermed afviser vi ikke detmodsatte årsagsforhold, men viser, at forholdet nok bør ses som et gen-sidigt forhold, hvor problematisk familiepraksis skaber problematiskebørn, som så igen kan være med til at vanskeliggøre familiepraksissen.

Adalbjarnardottir, S. & L.G. Hafsteinsson (2001): ”Adolescents’Perceived Parenting Styles and Their Substance Use: Concurrentand Longitudinal Analyses”.Journal of Research on Adolescence(Blackwell Publishing Limited),11, s. 401.Andersen, D. & A.-D. Hestbæk (1999):Ansvar og værdier. En undersøgelse ibørnefamilier.København: Socialforskningsinstituttet, 99:22.Aquilino, W.S. (1999): ”Two Views of One Relationship: ComparingParents’ and Young Adult Children’s Reports of the Quality ofIntergenerational Relations”.Journal of Marriage & Family,61, s.858-870.Astone, N.M. & S.S. McLanahan (1991): ”Family Structure, ParentalPractices and High School Completion”.American SociologicalReview,56, s. 309-320.Aunola, K. & H. Stattin (2000): ”Parenting Styles and Adolescents’Achievement Strategies”.Journal of Adolescence,23, s. 205.

Baumrind, D. (1971): ”Current Patterns of Parental Authority”.Developmental Psychology,4(2).Baumrind, D. (1966): ”Effects of Authoritative Parental Control onChild Behavior”.Child Development,37, s. 887.Berggren, H. & L. Trägårdh (2006):Är svensken människa? Gemenskap ochoberoende i det moderna Sverige.Stockholm: Nordstedts.Blake, J. (1989): ”Number of Siblings and Educational Attainment”.Science,245, s. 32-36.Bluestone, C. & C.S. Tamis-LeMonda (1999): ”Correlates of ParentingStyles in Predominantly Working- and Middle-Class AfricanAmerican Mothers”.Journal of Marriage & Family,61, s. 881-893.Bodovski, K. (2010): ”Parental Practices and Educational Achievement:Social Class, Race, and Habitus”.British Journal of Sociology ofEducation,31, s. 139-156.Bodovski, K. & G. Farkas (2008): ”Concerted Cultivation and UnequalAchievement in Elementary School”.Social Science Research,37, s.903-919.Bogenschneider, K. & L. Pallock (2008): ”Responsiveness in Parent-Adolescent Relationships: Are Influences Conditional? Does theReporter Matter? ”Journal of Marriage & Family,70, s. 1015-1029.Chan, T.W. & A. Koo (2011): ”Parenting Style and Youth Outcomes inthe UK”.European Sociological Review,27, s. 385-399.Cheadle, J.E. & P.R. Amato (2011): ”A Quantitative Assessment ofLareaus Qualitative Conclusions About Class, Race, andParenting”.Journal of Family Issues,32, s. 679-706.Chin, T. & M. Phillips (2004): ”Social Reproduction and Child-RearingPractices: Social Class, Children’s Agency and the SummerActivity Gap”.Sociology of Education,77.Dahlgren, A. & I. Claezon (1997):Nya föräldrar–om kompisföräldraskap,auktoritet och ambivalens.Lund: Department of Sociology, LundUniversity.De Los Reyes, A., K. Goodman, W. Kliewer & K. Reid-Quiñones(2010): ”The Longitudinal Consistency of Mother-ChildReporting Discrepancies of Parental Monitoring and TheirAbility to Predict Child Delinquent Behaviors Two Years Later”.Journal of Youth & Adolescence,39, s. 1417-1430.

Dekovic, M. & M.J. Noom (1997): ”Expectations Regarding Develop-ment during Adolescence: Parental and Adolescent Perceptions”.Journal of Youth & Adolescence,26, s. 253.Engels, R.C.M.E., M. Dekovic & W. Meeus (2002): ”Parenting Practices,Social Skills and Peer Relationships in Adolescence”.SocialBehavior & Personality,30, s. 3.Engels, R.C.M.E., C. Finkenauer, M. Kerr & H. Stattin (2005): ”Illusionsof Parental Control: Parenting and Smoking Onset in Dutch andSwedish Adolescents”.Journal of Applied Social Psychology,35, s.1912-1935.Gaunt, D. (1983):Familjeliv i Norden.Stockholm: Gidlunds Forlag.Gillies, V. (2005): ”Raising the ‘Meritocracy’: Parenting and theIndividualization of Social Class”.Sociology,39, s. 835-853.Gillies, V. (2008): ”Perspectives on Parenting Responsibility:Contextualizing Values and Practices”.Journal of Law & Society,35, s. 95-112.Hestbæk, A.-D. (1995):Forældreskab i 90’erne.København: Socialforsk-ningsinstituttet, 95:5.Holdsworth, C. & D. Morgan (2005):Transitions in Context. Leaving HomeIndependence and Adulthood.UK: Open University Press.Jenn-Yun, T., M.W. Roosa & M. Michales (1994): ”Agreement BetweenParent and Child Reports on Parental Behaviors”.Journal ofMarriage & Family,56, s. 341-355.Kakihara, F., L. Tilton-Weaver, M. Kerr & H. Stattin (2010): ”TheRelationship of Parental Control to Youth Adjustment: DoYouths’ Feelings About Their Parents Play a Role? ”Journal ofYouth & Adolescence,39, s. 1442-1456.Kelley, M., J. Sanchez-Hucles & R.R. Walker (1993): ”Correlates ofDisciplinary Practices in Working- to Middleclass AfricanAmerican Mothers”.Merrill-Palmer Quarterly,39, s. 252-264.Kerr, M. & H. Stattin (1999): ”To Know You is to Trust You: Parents’Trust is Rooted in Child Disclosure of Information”.Journal ofAdolescence,22, s. 737.Kohl, P.L., J.N. Kagotho & D. Dixon (2011): ”Parenting Practicesamong Depressed Mothers in the Child Welfare System”.SocialWork Research,35, s. 215-225.Kohn, M.L. (1977):Class and Conformity.Chicago: The University ofChicago Press.

Kowal, A.K., J.L. Krull & L. Kramer (2006): ”Shared Understanding ofParental Differential Treatment in Families”.Social Development,15, s. 276-295.Lamborn, S.D., N.S. Mounts, L. Steinberg & S.M. Dornbusch(1991): ”Patterns of Competence and Adjustment amongAdolescents from Authoritative, Authoritarian, Indulgent, andNeglectful Families”.Child Development,62, s. 1049.Lareau, A. (2003):Unequal Childhoods: Class, Race and Family Life.Berkely,Ca.: University of California Press.Lareau, A. (2002): ”Invisible Inequality: Social Class and Childrearing inBlack Families and White Families”.American Sociological Review,67, s. 747-776.Maccoby, E.E. & J. Martin (1983): ”Socialization in the Context of theFamily: Parent-Child Interaction”. I: E.M. Hetherington (Ed.),Handbook of Child Psychology(4th ed., s. 1-101). New York: JohnWiley & Sons.McCarthy, J.R., J. Holland & V. Gillies (2003): ”Multiple Perspectives onthe ‘Family’ Lives of Young People: Methodological andTheoretical Issues in Case Study Research”.International Journal ofSocial Research Methodology,6, s. 1-23.McCutcheon, A. (1987):Latent Class Analysis.Quantitative Applicationsin the Social Sciences Series, 07-064. Newbury Park, CA: Sage.Pelegrina, S., M.C. García-Linares & P.F. Casanova (2003): ”Adolescents’and their Parents’ Perceptions about Parenting Characteristics.Who Can better Predict the Adolescent’s AcademicCompetence? ”Journal of Adolescence,26, s. 651.Scherger, S. & M. Savage (2010): ”Cultural Transmission, EducationalAttainment and Social Mobility”.The Sociological Review,58.Schroeder, V. & M. Kelley (2009): ”Associations Between FamilyEnvironment, Parenting Practices, and Executive Functioning ofChildren with and without ADHD”.Journal of Child & FamilyStudies,18, s. 227-235.Schultz-Jørgensen, P. & R.S. Christensen (2011): ”Den fleksible familie”.I: P. Gundelach (Ed.),Små og store forandringer(s. 30-56).København: Hans Reitzels Forlag.Stattin, H. & M. Kerr (2000): ”Parental Monitoring: A Reinterpretation”.Child Development,71, s. 1072-1085.

Steinberg, L. (2001): ”We Know some Things: ”Parent-AdolescentRelationships in Retrospect and Prospect”.Journal of Research onAdolescence,11, s. 1-19.Steinberg, L., I. Blatt-Eisengart & E. Cauffman (2006): ”Patterns ofCompetence and Adjustment Among Adolescents fromAuthoritative, Authoritarian, Indulgent, and Neglectful Homes:A Replication in a Sample of Serious Juvenile Offenders”.Journalof Research on Adolescence (Blackwell Publishing Limited),16, s. 47-58.Trinkner, R., E.S. Cohn, C.J. Rebellon & K.V. Gundy (2012): ”Don’tTrust Anyone over 30: Parental Legitimacy as a Mediatorbetween Parenting Style and Changes in Delinquent Behaviorover Time”.Journal of Adolescence,35, s. 119-132.Østergaard, J. (2007):Youth, Binge Drinking and the Parents.PhDDepartment of Sociology, University of Copenhagen & Centrefor Alcohol and Drug Research, University of Aarhus.

Mens tidligere teorier antog, at toforsørger-familiemodellen ville føre tilen destabilisering af kernefamilieinstitutionen, fx ved at resultere i færrebørn (se Becker, 1981; Parsons & Bales, 1956), har nyere komparativeanalyser vist, at der i Norden (i modsætning til i andre europæiske lande)er en positiv sammenhæng mellem kvinders deltagelse på arbejdsmarke-det og ønsket om at stifte familie. Det antages at bero på de nordiskelandes generøse familiepolitikker, der giver kvinder mulighed for atkombinere moderskabet med en karriere på arbejdsmarkedet (Andersson,Kreyenfelde & Mika, 2009; Esping-Andersen, 2009). Samtidig må manogså antage, at succesen ved en sådan familiemodel beror på den internefordeling af arbejdsopgaver i husholdningerne. For eksempel har analy-ser vist, at en tilnærmelsesvis ligestilling i familierne og fædres brug afbarselsorlovsrettighederne ser ud til at have en gunstig virkning på fertili-teten, dvs. at familierne får mere end et barn (Duvander & Andersson,2006; Oláh, 2003). Komparative studier har endvidere peget på, at dan-ske fædre investerer mere tid i børnepasningsopgaver i forhold til fædre iEngland, USA og Canada (Bonke, 2009).Udviklingstendenser i retning af et ligestillet forældreskab erblandt de vigtigste karakteristika ved det (sen)moderne familieliv i de nor-diske lande. Som en toforsørgerfamilie bidrager fædre såvel som mødre tilstatens og husholdningernes økonomi gennem arbejdsmarkedsdeltagelse,

ligesom begge parter tager deres del af husarbejdet og børnepasningen ihjemmet (Bonke, 2009). Forskningsresultater om faderskab har observeretfremvæksten af en faderrolle, der er karakteriseret ved øget tilstedeværelse,engagement og involvering i børneomsorgen (Plantin, 2001; Sommer,2010). Denne udvikling er blevet understøttet af familievenlige politikker,der gør det muligt for (eller endog tilskynder) fædre at tage fædreorlov iforbindelsen med fødslen og børnepasningsorlov senere.Parallelt hermed har et andet område af familiepolitikken, dennordiske familieret, bevæget sig i retning af mere kønsneutralitet i løbetaf de sidste 15-20 år ved at ligestille fædre og mødre (såvel som gifte ogugifte forældre). De nordiske landes lovgivninger om forældreansvar an-tager således nu, at fælles forældremyndighed er det normale udgangs-punkt for fraskilte forældre, også selvom disse ikke er enige. Desudengiver familieretten de juridiske myndigheder hjemmel til at bestemme, atet barn kan opholde lige meget tid i hver af forældrenes husstande (så-kaldte deleordninger). Analyser af forældremyndighed og samværsarran-gementer fra Danmark viser, at fraskilte fædre i dag bruger mere tidsammen med deres børn, end de gjorde tidligere (fx Ottosen, 2004). Vived ikke meget om, hvordan disse forskellige tendenser i retning af etligestillet forældreskab er forbundet med hinanden: Vil fædreorlov, somer en af velfærdsstatens familiepolitiske foranstaltninger, have tendens tilat stabilisere kernefamilieinstitutionen og dermed konsolidere de socialerelationer mellem fædre og børn? Er fædre, der tager orlov til børnepas-ning for en kortere periode, mere tilbøjelige til at være involverede ihverdagslivets børnepasningsopgaver i det lange løb? Og er der nogensammenhæng mellem den måde, mænd udfolder deres faderrolle på, førog efter kernefamiliens opløsning?Formålet med dette kapitel er at analysere samspillet mellem densociale faderskabspraksis før og efter kernefamiliens opbrud ved at udfor-ske, hvordan konfigurationen af det (sen)moderne faderskab, ”den om-sorgsgivende far i kernefamilien”, er relateret til konfigurationen af ”denlangt mere involverede skilsmissefar”. Os bekendt har kun få skandinavi-ske studier tidligere berørt denne problemstilling (fx Duvander & Jans,2009). Som case bruger vi Danmark i perioden fra 1996-2011. Vi anvenderdata fra den danske BFU og fokuserer på kort- og langsigtede virkningerved fædres involvering i børnepasning, dvs. forældreorlov og daglig om-sorg i den tidlige barndom. De spørgsmål, som vi undersøger, er:

Oplever de fædre, der er relativt mest involveret i børnepasning (dvs.der lever i et ”ligestillet forældreskabsregime”), den samme risiko forfamilieopløsning som fædre fra kernefamilier, hvor forældrene haren mere traditionel kønsarbejdsdeling?Vil et ligestillet forældreskab i kernefamilien føre til ligestillede for-ældreskabsarrangementer og relativt tættere far-barn-relationer efterkernefamiliens opbrud (i juridisk, social og følelsesmæssig forstand)?Har skilsmissefædre, der er socialt og følelsesmæssigt involverede ideres børn, samme socio-demografiske karakteristika som de skils-missefædre, der er fraværende, dvs. ikke har kontakt med deres børn?Til sidstnævnte formål anvender vi registerbaserede data fra befolk-ningsregistrene.

Hypotesen er, at et ”ligestillet forældreskab” alt andet lige fungerer som enbeskyttende faktor (dvs. mod familieopløsning), fordi vi antager, at ligeligfordeling af omsorgsbyrden vil reducere mødres motiver til skilsmisse. Viantager også, at et følelsesmæssigt nært forhold mellem fædre og børn(som konsekvens af fædres engagement) vil reducere fædres motiver til atbryde ud af familien. Derudover forventer vi, at fædres tilpasning til enmoderne faderrolle fra et tidligt stadium af barnets liv alt andet lige vil gøredem mere tilbøjelige til at udvikle et tæt forhold til barnet efter familie-bruddet, i hvert fald på kort sigt (se Ottosen 2001, 2000), men vil det ogsåvære muligt at spore langsigtede virkninger af dette engagement?

Forældres involvering i børneomsorg manifesterer sig på mange forskel-lige måder og i mange forskellige situationer: fra passiv sam-tilstede-værelse til aktiv deltagelse i udviklingsmæssige opgaver (fx lektier) ellersom basal omsorg (fx trøst, madning, hygiejne); fra deltagelse i sjove oglegende aktiviteter til udførelse af kedelige opgaver og ”beskidt arbejde”;fra små dagligdags rutiner til større investeringer, hvor forældrene ernødt til at tilsidesætte deres egne interesser og behov. I den aktuelle ana-lytiske sammenhæng, som er baseret på en kvantitativ tilgang, er vi nødttil at reducere denne kompleksitet til håndterbare indikatorer på involve-

ring i børneomsorg, som samtidig afspejler et ønske om at investere res-sourcer i barnet.Vi finder det desuden ønskeligt at operere med to dimensioner,der afspejler graden af faderinvolvering i den intakte kernefamilie. Denførste dimension refererer til forældrenes brug af de rettigheder, somvelfærdsstaten tilbyder, og er i dette tilfælde konkretiseret ved, om fædretager orlov til børnepasning. Den anden dimension refererer til familienssociale praksis i hverdagen, dvs. hvordan mødre og fædre som et muligtresultat af indbyrdes forhandlinger eller nødvendigheder har fordelt de-res ressourcer til børnepasningsopgaver. Sådanne dagligdagsaktiviteter erikke omfattet af den velfærdsstatslige regulering, men ligger uden for den.For så vidt angår den første dimension ønsker vi at undersøge,om man kan observere eventuelle kort- eller langsigtede virkninger affædrenes deltagelse i fædreorlov (dvs. umiddelbart efter barnets fødsel)eller forældreorlov (i de første år af barnets liv). På trods af ligheder mel-lem de nordiske lande på det familiepolitiske område adskiller Danmarksig fra sine skandinaviske naboer ved at indtage en mere tilbagetrukketpolitisk position, når det handler om fædres rettigheder til at tage orlovtil børnepasning (Duvander & Lammi-Taskula, 2011). Danske fædre haren øremærket ret til at tage 2 ugers orlov umiddelbart efter barnets fødsel.Herefter er det op til forældrene selv at beslutte, om faren skal tage enstørre del af orloven i de første 6 måneder af barnets liv, og om han skalbruge de efterfølgende muligheder for forældreorlov. Denne liberale po-litiske holdning står i kontrast til ordningerne i Norge og Sverige, deropererer med mere omfattende fædrekvoter i overensstemmelse medprincippet om ”use-it-or-lose-it”.Inden for denne analyses tidshorisont (som startede ved 1995-kohortens fødsel) udnyttede et flertal af danske fædre deres ret til at tage 2ugers orlov ved barnets fødsel, mens kun en lille del benyttede deres ret tilat tage en udvidet del af orlovsperioden. Et komfortabelt mindretal an-vendte slet ikke retten til orlov. Kun en lille andel af fædrene tog forældre-orlov gennem afkommets barndom (som på daværende tidspunkt var mu-ligt, frem til barnet var 9 år gammelt). I lyset af det faktum, at danske fædrekun i begrænset omfang har benyttet disse rettigheder til orlov, forventervi, at effekten af dette familiepolitiske instrument vil være beskedent. Ikkedesto mindre er det interessant at kortlægge, om disse fædre begunstiges idet lange løb ved at udvikle et tæt forhold til deres barn.

Ét spørgsmål er imidlertid, hvordan familier responderer på spe-cifikke familiepolitiske instrumenter. Et andet spørgsmål er, hvordanforældre, som sociale aktører, organiserer deres hverdagsliv med et lillebarn i huset. Sådanne adfærdsmønstre er ikke direkte påvirket af familie-politiske reguleringer, men kan hidrøre fra bredere normative forvent-ninger om, hvordan unge familier skal organisere deres forældreroller.Derfor er det relevant at inkludere andre instrumenter til at måle faderin-volvering i den tidlige barndom. I forhold til spædbarnsperioden (dvs. deførste 6 måneder af barnets liv, hvor de fleste mødre tager barselsorlov),kan det være relevant at fokusere på kønsarbejdsdelingen af barneom-sorgen, da denne periode antages at være vigtigt for spædbarnets tilknyt-ning til de ”signifikante andre”: Er omsorgen for barnet omtrent ligeligtfordelt mellem forældrene (egalitært omsorgsregime), eller er det primært(eller udelukkende) moren, der påtager sig ansvaret for børnepasnings-opgaver såsom at give barnet mad, trøste, skifte ble, lege med det osv.(traditionelt omsorgsregime). Når det kommer til småbørnsperioden, erde fleste mødre tilbage til arbejdsmarkedet. I den kontekst forekommerdet relevant at fokusere på, hvordan familierne håndterer grundlæggendeomsorgsopgaver, som kan intervenere med arbejdslivets krav og betin-gelser: Hvem bliver fx hjemme, dvs. tager fri fra arbejde, for at passe detsyge barn, hvem bringer barnet til læge, og hvem deltager i forældremø-der i børnehaven eller i skolen: I hvilken udstrækning er fædre involvereti sådanne problemløsninger?AT OPERATIONALISERE SKILTE FÆDRES RELATION TIL DERESBARN – INKLUDERET ELLER EKSKLUDERET?

Skilsmissefædres tilgang til deres ikke-hjemmeboende børn rummer bådejuridiske, sociale og følelsesmæssige aspekter. Når vi skal belyse organise-ringen af forældreskabet efter kernefamiliens opløsning, kan det af analy-tiske hensyn være relevant at følge den samme procedure, som vi gjordeovenfor, dvs. sondre mellem aspekter, som ligger inden for henholdsvisuden for rammerne af den familieretlige regulering. Ved at etablere nor-mer og træffe juridiske beslutninger regulerer familieretten rammerneomkring forældreskabet, dvs. forældremyndighed, bopæl og samvær, ef-ter at kernefamilien er blevet opløst ved separation eller skilsmisse. Medhensyn til forældremyndighed har den danske udvikling i perioden 1995-2007 været præget af en gradvis automatisering af den fælles forældre-myndighed, som har ligestillet fædre og mødre samt gifte og ugifte par.

Udviklingen nåede et hidtidigt højdepunkt i 2007, da forældreansvarslo-ven gav domstolene adgang til at beslutte, at forældrene kunne få fællesforældremyndighed mod den ene forældres vilje (Familiestyrelsen, 2011).I samme periode, fra begyndelse af 1990’erne og frem, har normerne foromfanget af samvær mellem skilsmissebørn og samværsforældre ligeledesbevæget sig i en opadgående retning (Ottosen, 2004). Ifølge 2007-loven(med senere ændringer) kan de familieretlige myndigheder nu beslutte, atet skilsmissebarn kan opholde sig den samme mængde tid hos beggeforældre (såkaldt deleordning). Man kan anskue fælles forældremyndig-hed og omfattende samværsordninger som indikatorer på farens fortsattetilstedeværelse i forhold til barnet og dermed som en tendens i retning afmere ligestilling i forældreskabet. Når det kommer til spørgsmålet omskilsmissebarnets bopæl, er tendenserne imidlertid mindre klare. Nu somfør i tiden kommer de fleste børn til at dele bopælsadresse med deresmor efter familiens opbrud. Nogle undersøgelser tyder på, at når skils-missebørn kommer til at bo sammen med deres far, kan dette arrange-ment være motiveret af andre faktorer end idealer om ligestilling mellemkønnene. Ikke sjældent beror disse arrangementer på ekstraordinære for-hold, såsom mors sygdom eller sociale problemer mv. (Christoffersen1996; Ottosen 2000, 1997).Det fortsatte forældreskabs forfatning efter kernefamiliens op-løsning omfatter imidlertid også mere indholdsmæssige aspekter, somrækker ud over den velfærdsstatslige regulering. Et af disse drejer sig omkvaliteten ved forældrenes samarbejde, nemlig om forældrene er i standtil at samarbejde på en konstruktiv måde omkring deres barns velfærd istedet for at oppebære et parallelt arrangeret forældreskab uden nogenvæsentlig eller slet ingen dialog. På trods af familierettens pædagogiskeintentioner i at gøre fraskilte forældre mere samarbejdsvillige peger enundersøgelse af virkningerne ved de familieretlige tiltag på, at lovgivnin-gen ikke har magt til at påvirke kvaliteten af forældrenes relationer (Otto-sen & Stage, 2011). Et andet vigtigt aspekt vedrører kvaliteten af far-barn-relationen: I hvilken udstrækning forbliver skilsmissefædre en ”sig-nifikant anden” i forhold til barnet efter kernefamiliens opløsning?ANALYTISK RAMME

familiepolitiske initiativer henholdsvis til de sociale praksisser, der er re-sultatet af samspillet mellem familiemedlemmer: Skønt vi har fremstilletindikatorerne, der henviser til familiepolitiske tiltag henholdsvis den soci-ale praksis i familierne, sideordnet i den analytiske model, har vi imidler-tid ikke dermed sagt, at disse også optræder med samme vægt i ”virke-lighedens verden”. Man må således tro, at fx fædres lange, seje træk medomsorg i hverdagen har en ganske anden tyngde end en relativ kort fæd-reorlovsperiode.TABEL 6.1Analytisk ramme til belysning af faderinvolvering.DimensionerRammerne for forældreskab(objekt for familiepolitisketiltag)Forældreskabets indhold (desociale praksisser i famili-erne)Før familiebruddetFædreorlov (mindst 2 ugerefter barnets fødsel)Forældreorlov i den tidligebarndom (< 7 år)Egalitært omsorgsregime ibarndommenFaderinvolvering i børne-pasningsopgaver i den tid-lige barndom (< 7 år)Efter familiebruddetForældremyndighed (fælles)Samvær (udvidet eller dele-ordning)Forældresamarbejde (udvidet)Kvaliteten af far-barn-relationen (far som en ‘signi-fikant anden’)

Som for de øvrige kapitler i denne antologi stammer data til denne analy-se fra den danske børneforløbsundersøgelse (BFU), hvor vi trækker påsurvey-data fra alle fem dataindsamlingsrunder. Som omtalt i kapitel 2har barnets mor været betragtet som undersøgelsens hovedperson fremtil 2011 (hvis moren ikke har delt adresse med barnet, har det været faren,som var den primære respondent). Vi skal nævne, at centrale baggrunds-variable fx om indkomst og socioøkonomisk status hidrører fra register-baserede oplysninger fra offentlige statistikker, der er blevet knyttet til desurvey-baserede undersøgelsesdata.Inden for konteksten af denne analyse kan det opfattes som enbegrænsning ved datasættet, at BFU’s designstrategi har defineret de ud-valgte fædre, som deltager i undersøgelsen, som mors mand (eller samle-ver). I nogle tilfælde er disse ikke identiske med den biologiske far, mener en stedfar (eller stedmor). En anden konsekvens af den husstandscen-trerede strategi er, at BFU har meget få oplysninger fra skilsmissefædrene

selv, medmindre de blev bopælsforældre (dvs. den forælder, hos hvembarnet har sin opholdsadresse) efter kernefamiliens opbrud.Den aktuelle analyse er udelukkende baseret på svar fra mødre,bortset fra et enkelt item, som hidrører fra børnespørgeskemaet i 2011.Som en konsekvens har vi udeladt alle cases, hvor fædre fungerer somprimære respondenter i undersøgelsen. Det kan være tilfældet, hvis mo-ren af en eller anden grund ikke har deltaget, eller som nævnt, hvis bar-net delte adresse med faren efter kernefamiliens opbrud. Den væsentlig-ste årsag til at udelade disse cases er, at vi ikke har mulighed for at hånd-tere dem som en statistisk selvstændig kategori i analysen, da disse caseser så få – især i den tidlige barndom.Da analysens fokus er på børn, der oplever familieopløsning, vilvi gøre nogle bemærkninger om forekomsten: Ved den første dataind-samlingsbølge i 1996 var der 4 pct. af de dengang 4-5 måneder gamlebørn, som ikke levede i en kernefamilie – de fleste af dem boede i eneneforsørgerfamilie. I 3½-års-alderen (anden bølge i 1999) havde 11 pct.af børnene oplevet familieopløsning, og denne andel steg til 19 pct. i 7-års-alderen (tredje bølge i 2003) og 29 pct. i 11-års-alderen (fjerde bølge i2007). Da vi nåede den femte bølge i 2011, var den kraftige stigning iopbrud begyndt at aftage, idet 31 pct. af de nu 15-årige unge på det tids-punkt havde skilte eller separerede forældre. Vi skal også præcisere, atnår vi taler om opløste familier, skilsmissefædre osv., inkluderer vi ikkekun forældre, der tidligere var gift (og dermed har haft en formel skils-misse), men også tidligere samboende forældre.Inden for de ovennævnte afgrænsninger er de variable, som vianvender til at måle tidlig faderinvolvering følgende:

2 ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen. 74 pct. af fædrene an-vendte denne ret. Yderligere 4 pct. af fædrene benyttede lejlighedentil at tage noget orlov fra den del, som kan tages af faren eller moren(op til 10 uger).Farens deltagelse i forældreorlov til børnepasning, som er en ret-tighed for begge biologiske forældre (6 måneder kan tages, op tilbarnet er 9 år gammelt). 4 pct. af fædrene havde haft forældreorlov,da familierne blev interviewet i 1999. Da forældrene blev geninter-viewet i 2003, havde 44 pct. af mødrene, 2 pct. af fædrene og 2 pct.af begge forældre brugt denne mulighed. Vi har ingen data fra un-

dersøgelsen, der kan kaste lys over varigheden af forældreorlovs-perioderne.Fordeling af omsorg for det nyfødte barn i de første 2 uger efterfødslen: 77 pct. svarede, at det primært var moren, og 23 pct., atforældrene delte børnepasningsopgaverne imellem sig.Omsorgsregimet i familien, da barnet var 4-5 måneder: egalitært(forældrene deltes om opgaverne) eller en traditionel orden (dvs.primært moren). Dette instrument er et indeks, som er dannet ved atsummere besvarelserne fra fem individuelle spørgsmål, som belyseransvarsfordelingen i forhold til at lege med barnet, skifte bleer, trø-ste, bade og putte barnet i seng.Fædres deltagelse i omsorgsopgaver: passe sygt barn (på arbejdsda-ge), tage hjem fra arbejdspladsen for at bringe barnet til lægen osv.,tage fri for at hente et sygt barn i daginstitution/skole, deltage i for-ældremøder. Disse spørgsmål blev stillet i 1999 (hvor barnet var 3½år) og i 2003 (7 år).

Har forældrene fælles forældremyndighed efter familieopløsningen(data fra 1999, 2003, 2007, 2011)?Fars samværsarrangement med barnet baseret på antallet af over-natninger pr. måned, idet vi særligt fokuserer på dem, der relativthar mest samvær, dvs. mere end seks overnatninger om måneden(data fra 1999, 2003, 2007, 2011).Udstrækningen af forældrenes samarbejde. Denne dimension indgår ianalysen, fordi vi antager, at den indbyrdes forældredialog (eller man-gel på samme) er betydningsfuld for, hvordan relationen mellem farog barn kan udvikle sig. Denne variabel er et indeks baseret på besva-relserne fra fire individuelle items (taler forældrene med hinanden ombarnets trivsel?; er de enige i børneopdragelsesspørgsmål?; hvordanstøtter de barnet, hvis det har problemer?; kan de udveksle erfaringerom hverdagen for barnet?)(data fra 1999, 2003, 2007, 2011).Farens sociale signifikans efter den 15-åriges egen opfattelse (2011).Denne variabel er et indeks baseret på besvarelser på tre individuelleitems (”Dit forhold til din far er vigtigt for dig”, ”Du stoler på dinfar”, ”Din far spiller en ganske betydelig rolle i dit liv’). Baseret på

Den første delanalyse undersøger sammenhængen mellem faderinvolve-ring i den tidlige barndom og sandsynligheden for, at kernefamilien for-bliver intakt. Først ser vi på de bivariate sammenhænge. De variable, derindgår i den første periode (1996), er, om far tog fædreorlov i 2 uger (el-ler mere) efter barnets fødsel, og om der var et egalitært omsorgsregime ifamilierne på tidspunktet omkring barnets fødsel, henholdsvis da barnetvar blevet 4-5 måneder gammelt (hvor mødrene fortsat havde barselsor-lov, mens de fleste fædre var vendt tilbage til arbejdet).Når vi opdeler data i henhold til den efterfølgende familietype 3år senere eller mere (dvs. hvem brød op, og hvem forblev sammen?),finder vi meget begrænsede sammenhænge i forhold til forældrenes soci-ale praksis i perioden umiddelbart efter fødslen. Der er ingen (eller kunen svag) korrelation. Men analysen tyder på, at fædres brug af fædreorlovsåvel som familiens omsorgspraksis i 4-5-måneders-alderen er korreleretmed risikoen for senere kernefamilieopløsning: Blandt de opløste famili-er i 1999 (hvor barnet var 3½ år) havde den biologiske far væsentligtsjældnere taget fædreorlov (i forbindelse med fødslen) og havde i betyde-ligt mindre grad været involveret i børnepasningsopgaver, da barnet var4-5 måneder gammelt, jf. tabel 6.2. Disse sammenhænge er fortsat signi-fikante i 2003, 2007 og 2011, selvom forskellene mellem intakte kerne-familier og brudte familier har tendens til at udviskes. Sidstnævnte skyl-des sandsynligvis, at kategorien af ”opløste familier” gradvist er blevetsuppleret med nye ”generationer” af skilsmisseforældre, der kan havehaft en række andre motiver til at opløse kernefamilien.I 1999 (da barnet var 3½ år) og 2003 (da barnet var 7 år) spurgtevi, om:

Mens 44 pct. af mødrene havde taget forældreorlov til børnepasning,havde kun få fædre (4 pct.) benyttet denne rettighed. Selvom der er stati-stisk signifikante forskelle, er der kun mindre procentvise variationermellem familier, der efterfølgende forblev intakte henholdsvis blev op-løst. Til gengæld forekommer forskellene i hverdagslivets sociale praksisat være betydelig. Blandt de efterfølgende opløste familier havde fædre ibetydeligt højere grad undladt at tage del i børnepasningsopgaver (48 pct.henholdsvis 45 pct.), når man sammenligner med de fædre, som forblev iintakte kernefamilier (24 pct. henholdsvis 13 pct.). Disse forskelle bliverved med at være signifikante også på de efterfølgende målte tidspunkter,til trods for at et udbud af nye fraskilte forældre kommer til.På grundlag af disse umiddelbare sammenhænge har vi derefterfinjusteret analysen ved at teste forholdet mellem (manglende) faderin-volvering og familiemæssig status i en logistisk regressionsanalyse. Vi harkontrolleret for betydningen af en (begrænset) række andre faktorer, somantages at påvirke risikoen for skilsmisse (fx Ottosen 2000), eller somkunne tænkes at fungere som mediatorer. For at undersøge, om der ernogen observerbare, langsigtede virkninger af tidlig faderinvolvering, harvi fokuseret på familiestatus, da barnet var blevet 15 år gammelt (2011).De syv inputvariabler kollapsede vi til fire for at tilvejebringe en mererobust analysemodel:1.2.3.4.(Ingen) fædreorlov (1996)(Ingen) faderinvolvering i omsorgen for barnet (1996)Faren har (ikke) taget forældreorlov (1999, 2003)Faren har (ikke) deltaget i børnepasningsopgaver, da barnet var 3½år, henholdsvis 7 år (1999, 2003).

TABEL 6.2Familier i BFU 1996-2011 fordelt efter farens involvering i børneomsorg, særskilt for BFU-runde 1999-2011, og for, om kernefamilien senereblev opløst eller forblev intakt. Procent.Bølge 2 (3,5 år, 1999)(N = 4.487)OpløstIntakt P <N = 466N = 4.021Bølge 1: 4-5 mdr., 1996Bølge 3 (7 år, 2003)(N = 4.369)OpløstIntakt P <N = 789N = 3.580***36631*82172366577221***524842585248ns9739649739648217277221***43575247ns21754*7922177211***45555446*979634Tabellen fortsættes3264422753ns7920177221***Bølge 4 (11 år, 2007)(N= 3.955)OpløstIntakt P <N = 1.002N = 2.953***2869321764nsFamilie typeBølge 5 (15 år, 2011)(N = 3.564)OpløstIntakt P <N = 1.052N = 2.512***

Resultaterne af analysen af familiestatus i 15-års-alderen er vist itabel 6.3: Vi kan observere en sammenhæng med alle fire inputvariabler:Fædres manglende deltagelse i omsorgen for spædbarnet eller det lidt ældresmåbarn øger den statistiske sandsynlighed for, at det samme barn, nu iteenagealderen, har oplevet familieopløsning, også når vi kontrollerer forbetydningen af en række socio-demografiske og intra-familiære faktorer.Det vil sige: Tidlig faderinvolvering i omsorgsarbejdet for barnet ser ud tilat fungere som en beskyttelsesfaktor for kernefamiliemodellen.TABEL 6.3Regressionsanalyse. Faktorer, der estimerer sandsynligheden for at have oplevetfamilieopløsning i 15-års-alderen. BFU 2011.Faktorer i modellenIngen fædreorlov gennem de første 6 måne-der, 1996 (ref. mindst 2 uger)(Dummy: missings for fædreorlov)Far deltog ikke i tidlig børneomsorg (0-6 mdr.),1996 (ref. ligestillet forældreskab)(Dummy: missings for børneomsorg)Far tog forældreorlov (1999 eller 2003)*(Dummy: missings for forældreorlov)Far deltog ikke i børnepasningsopgaver(1999/3 år; 2003/7 år) (ref. involveret)*Mor < 25 år ved barnets fødsel (=>25 år)Forældre ikke gift, 1996 (ref. gift)Barnet var ikke ønsket, 1996 (ref. ønskebarn)(Dummy: missings for ikke ønskebarn)Forældre var uenige om arbejdsdelingen ihjemmet, 1996Mors uddannelse, 1996: erhvervsuddannelse(ref. grundskole)Mors uddannelse, 1996: videregående (ref.grundskole)Fars uddannelse, 1996: erhvervsuddannelse(ref. grundskole)Fars uddannelse, 1996: videregående (ref.grundskole)Mor: på overførselsindkomst, 1996Far: på overførselsindkomst, 1996Antal observationerP<0,02890,10050,00250,10240,00020,54420,0179< 0,0001< 0,00010,16920,1003< 0,00010,08170,08140,0028< 0,00010,29440,02933.628OR PointEstimate1,2361,6931,2830,1310,7881,6784,9531,1897,5602,3361,2770,8371,6550,6591,2572,042Konfidens-interval1,0220,9031,0910,0110,3651,3454,0420,9290,6771,5430,9700,6861,1900,5400,8191,0741,4953,1761,5071,5021,7022,0936,0701,52284,4133,5361,6811,0222,3020,8051,9293,880

andre undersøgelser (Jensen & Clausen, 2003; Liefbroer & Dourleijn,2006; Ottosen, 2000), afspejler, at stigende alder (i form af modenhed ogparathed til familieprojektet) og en institutionel ramme omkring familie-relationerne ser ud til at konsolidere kernefamiliemodellen.Vi inkluderede variablen ”(u)enighed om arbejdsdelingen ihjemmet (1996)” i modellen som en medierende faktor for det tidligeforældreskabsregime, men denne variabel viser sig at have en stærk selv-stændig betydning for risikoen for efterfølgende familieopløsning.Endelig tyder analysen på, at de socioøkonomiske betingelser forfaren forekommer at være afgørende (dog delvist modsætningsfyldt): Påden ene side synes familier med fædre med en erhvervsfaglig uddannel-sesbaggrund at have en højere risiko for familieopløsning sammenlignetmed dem, hvor faren kun har en grundskoleuddannelse, et undersøgel-sesfund, der umiddelbart forekommer vanskeligt at forklare. På den an-den side ser vi, at fædre, der var på offentlige indkomstoverførsler i 1996(på grund af arbejdsløshed, førtidspensionering osv.), har øget risiko forskilsmisse, mens sandsynligheden falder for højtuddannede fædre. Sidst-nævnte fund peger på et paradoks ved den moderne faderrolle: Mens detpå den ene side styrker mænds position som fædre at være involverede iet egalitært omsorgsregime (dvs. på samme vilkår som mødrene), øgerdet samtidig deres sandsynlighed for at forblive som fuldtids-fædre i ker-nefamilien, hvis de har et bread winner-potentiale. Vi finder ikke tilsva-rende sammenhænge for mødre.

det andet målepunkt er faren blevet skilsmissefar. For at belyse hans po-sition som en far ser vi på den retlige stilling (fælles forældremyndighed),samværshyppigheden med barnet og udstrækningen af forældresamar-bejdet med moren. Kernefamilien er således blevet opløst mellem disseto tidspunkter. Tre tidsintervaller er medtaget i analysen: 1996-1999,1999-2003 og 2003-2007. Tabel 6.4 viser resultaterne som (signifikante)sammenhænge mellem input- og resultatvariable på et bivariat niveau.19Det første tidsinterval fra 1996-1999 indeholder de tidlige skils-misser, hvor 409 forældre gik fra at leve i en kernefamilie til at bo hverfor sig. Der tegner sig et ret blandet mønster på basis af den bivariateanalyse. Som helhed kan resultaterne ikke støtte antagelsen om, at et ega-litært organiseret forældreskab i barndommen senere skulle favorisereden fraskilte far i form af adgang til barnet. Dog havde fædre, der fik fæl-les forældremyndighed efter familiebruddet (barnet var 3½ år), ofteretaget fædre- eller forældreorlov i den tidlige del af barnets liv (65 pct.)sammenlignet med dem, der ikke var forældremyndighedsindehavere (55pct.). Derudover kan vi observere en sammenhæng mellem fædres brugaf forældreorlov og det efterfølgende forældresamarbejde: Blandt fraskil-te fædre, der formåede at få et omfattende samarbejde med moren, hav-de 68 pct. taget orlov i mindst 2 uger, mens de resterende 31 pct. ikkehavde nogen orlov overhovedet. Blandt fraskilte fædre, der aldrig kom-munikerede med moren, havde kun 35 pct. taget mindst 2 ugers orlovefter fødslen, mens 65 pct. ikke tog orlov. Mellem disse to yderpunkterfindes kategorier af fraskilte forældre med moderat eller begrænset sam-arbejde (ikke vist).En forklaring på, hvorfor vi ikke finder signifikante sammenhæn-ge mellem organiseringen af faderskabet før og efter familiens opløsninggennem de første år af barnets liv, kan være, at andre og mere vægtige om-stændigheder bidrager til at forme familierelationerne efter skilsmissen.Således har tidligere publicerede analyser fra BFU-datasættet vist (Ottosen,2001, 2000), at de tidlige familiebrud er kendetegnet ved en overrepræsen-tation af unge mødre, af kortvarige samliv, af en social gradient (mangel påuddannelse og overhyppighed af kontanthjælpsmodtagere), se også oven-for, kombineret med en overhyppig rapportering om, at barnet var uøn-sket. Blandt statistisk signifikante faktorer, som har sammenhæng med

udformningen af forældreskabet efter skilsmissen i 1999, er også partner-vold og problemer med alkohol- og stofmisbrug. Efterfølgende analyser afdatasættet har vist, at disse belastende årsager til samlivsbrud har tendenstil at fade ud, i takt med at barnet (og dermed også parforholdet) bliverældre (Ottosen, 2004; Ottosen & Stage, 2012, 2011).De andre to tidsintervaller, der indgår i analysen, løber fra 1999-2003 (fra barnet er 3-7 år) og fra 2003-2007 (fra barnet var 7-11 år). Deudviser et parallelt mønster. På den ene side finder vi ingen sammen-hænge mellem fædres brug af forældreorlov til børnepasning og organi-seringen af forældreskabet efter samlivsbruddet. Vi må formentlig tagedanske fædres generelt manglende engagement i disse familiepolitiskeforanstaltninger i betragtning, når man skal forklare, at denne faktor visersig ubetydelig. På den anden side fremviser den bivariate statistik en klarvekselvirkning mellem fædres sociale praksis før og efter kernefamiliensopløsning: Kernefamiliefædre, der har deltaget i hverdagslivets omsorgs-forpligtelser, var efter familiebruddet langt mere tilbøjelige til at være ju-ridiske forældremyndighedsindehavere, til at have udvidede samværsord-ninger med barnet og et udstrakt samarbejde med moren i forhold tilfædre, der ikke har været involveret i disse aktiviteter. Således tyder dissefund på en forholdsvis stærk sammenhæng mellem den sociale praksis ikernefamilien og organiseringen af faderskabet efter familiebruddet. Be-dømt ud fra de bivariate tabeller forekommer disse sammenhænge at væ-re konstante, også i det lange løb, dvs. når barnet er 15 år.Ved hjælp af logistisk regression tester vi nu, om der er tegn påen langsigtet virkning (i 2011) af fædres engagement i den intakte kerne-familie. Som i regressionsanalysen ovenfor har vi slået de forskellige in-dikatorer for faderinvolvering sammen i fire variabler. Vi har udarbejdetfire modeller: sandsynlighederne i forhold til forældremyndighed, sam-værsarrangement, forældresamarbejde og farens sociale betydning, somden opleves af den 15-årige selv. I modellerne kontrollerer vi også for enrække variable, som vi antager kan påvirke organiseringen af faderskabeti 2011. Disse omfatter forældrenes tidligere civilstand og socioøkonomi-ske status, barnets alder, da familien blev opløst, de aktuelle familierelati-oner, geografisk afstand mellem forældrenes hjem, forekomst af familie-retlige tvister og en vifte af forskellige skilsmisseårsager.

TABEL 6.4Beskrivende statistik. Sammenhænge mellem faderinvolvering i kernefamilien og parametre for tilgængelighed i forhold til barnet efter famili-ens opløsning. Kortsigtede og langsigtede sammenhænge.Opløste familierForældreskabet efter bruddet, kortsigtetForældreskabet efter bruddet, langsigtetBølge 2:Bølge 3:Bølge 4:Bølge 5:opløst 1996-1999opløst 1999-2003opløst 2003-2007opløst i 2011Samar-Forældre-Sam- Samar- Forældre-Sam- ar- Forældre-Sam- Samar- Forældre-Sam- Samar- Social signi-myndighed vær bejde myndighedvær bejde myndighed vær bejde myndighed vær bejde fikans*nsnsnsnsns***nsnsns**ns***ns*ns***ns**ns*****ns*ns***ns***nsns**ns***ns***nsns**ns***ns****ns**ns**ns***

Resultaterne af vores analyser (tabel 6.5) viser, at hverken fædre-orlov eller fædres brug af forældreorlov kan bidrage til at forklare positi-onen som en far, når barnet er 15 år. Men de sociale praksisser i kerne-familielivet synes til gengæld at være af betydning: En traditionelt kønnetomsorgsfordeling i forhold til barnet reducerer sandsynligheden for, atder senere er et omfattende forældresamarbejde. Vi observerer lignendetendenser, for så vidt angår far-barn-samværet og farens sociale signifi-kans, men disse forskelle passerer ikke 95-procents-signifikansniveauet.Variablen ”far”s manglende deltagelse i børnepasningsopgaver (3- og 7-års-alderen) reducerer sandsynligheden for, at der er fælles forældremyn-dighed og udvidet samvær med det 15-års gamle barn.Blandt andre resultater fra analyserne ser vi (i lighed med analy-sen ovenfor) for det første, at skilsmissefædre har reduceret sandsynlig-hed for at være en juridisk forældremyndighedsindehaver, hvis moren varung (dvs. under 25 år), da hun fik barnet, og hvis forældrene gik fra hin-anden, da barnet var lille (under 4 år). Disse resultater tyder på, at etkortvarigt samliv indebærer en lavere grad af forpligtelse over for detfælles forældreansvar. For det andet er børn af ugifte, samlevende foræl-dre tendentielt sjældnere omfattet af fælles forældremyndighed, ogsåselvom analysen viser, at forældremyndighedsordningen gennem tidensom kernefamilie ser ud til at have en selvstændig betydning for sandsyn-ligheden for at være forældremyndighedsindehaver i forhold til det 15-årige barn. For børn, der blev født i tiden omkring 1995 af ugifte foræl-dre, havde beslutningen om, hvilken forældremyndighedsordning derskulle være, en mere frivillig karakter, i modsætning til i dag, hvor barnetautomatisk er omfattet af fælles forældremyndighed.For det tredje viser analyserne af nye familiedannelser (dvs. atforældre har fået nye partnere) – noget overraskende – at forekomst afen stedfar (i morens hjem) øger sandsynligheden for et øget forældre-samarbejde og for, at den biologiske far er socialt signifikant ifølge denunges egen opfattelse. Forekomst af en stedmor (i farens hjem) nedsæt-ter sandsynligheden for, at den 15-årige har udvidet samvær. Ifølge dissefund forstærkes den biologiske fars position med andre ord ved, at morfår en ny kæreste, men svækkes, hvis han selv får én.

TABEL 6.5Regressionsanalyse, der estimerer sandsynligheden for, at fædre til børn i 15-års-alderen, der på et eller andet tidspunkt har oplevet familie-opløsning, har fælles forældremyndighed, udvidet far-barn-samvær, udvidet forældresamarbejde, (ikke) betragtes som en ”signifikant anden”for den 15-årige. BFU 2011.Model 1FællesforældremyndighedModel 2Udvidetfar-barn-samværP<0,52290,05950,00070,21240,37090,09780,65030,01490,3202< 0,00010,07230,0648Odds ratio1,1470,713Model 3UdstraktforældresamarbejdeP<0,51340,0043Odds ratio1,1180,6660,7590,4781,0610,7291,5610,7610,2461,7881,0431,292Model 4(Ikke)’signifikant anden’P<0,97630,0680Odds ratio0,9951,315

VariableIngen fædreorlov gennem de første 6 måneder, 1996 (ref. mindst 2uger)Far deltog ikke til tidlig børneomsorg (0-6 mdr.), 1996 (ref. ligestil-let forældreskab)Far deltog ikke i børnepasningsopgaver (1999/3; 2003/7 år), (ref.involveret)Far tog ikke forældreorlov (1999 eller 2003)Mor < 25 år ved barnets fødsel (= > 25 år)Forældre ikke gift, 1996 (ref. gift)Mor levede med ny partner, 2011Far levede med ny partner, 2011Forekomst af retlige tvister om forældremyndighed eller samværForældrene bor tæt på hinanden (< 30 min.), 2011Fælles forældremyndighed, mens kernefamilieBarnet < 4 år, da forældre gik fra hinanden

Vi har inkluderet en række intrafamiliære faktorer, der antages atpåvirke konfigurationen af den ”involverede skilsmissefar”. Analyserneviser således for det fjerde, at forekomster af familieretlige tvister i løbetaf barndommen i almindelighed svækker farens position (bortset fra iforhold til samværsarrangementer, der som bekendt kan fastsættes af defamilieretlige myndigheder). Det samme gælder, hvis forældrenes parfor-hold blev opløst på grund af belastende omstændigheder, såsom voldeller misbrugsproblemer. Også familiebrud forårsaget af uenighed ombørneopdragelse reducerer sandsynligheden for at få omfattende foræl-dresamarbejde, såvel som at faren bliver betragtet som en ”signifikantanden ”af den 15-årige.Da vi i den indledende del af kapitlet præsenterede den analyti-ske ramme, sondrede vi på den ene side mellem forældreskabets rammer,der udspringer af forhold, som kan gøres til genstand for familiepolitiskregulering, og på den anden side indholdet, dvs. de sociale praksisser ifamilierne. På baggrund af denne analyse kan vi konkludere, at de fami-liepolitiske rammer om orlov til fædre ikke synes at påvirke forholdetmellem fraskilte fædre og deres 15-årige børn. Derimod forekommer derammer, som er givet gennem familieretten, dvs. de juridiske bånd mel-lem kernefamiliemedlemmer i form af ægteskab og forældremyndighed,at have betydning for de retlige forbindelser mellem skilsmissefædre ogderes 15-årige børn. Inden for rammerne af denne analyse forekommerde sociale praksisser i den intakte kernefamilie dog at have mest forkla-ringskraft, når vi skal forstå konfigurationen med den ”involveredeskilsmissefar”. Vi skal imidlertid have in mente, at tidlig faderinvolveringikke er direkte knyttet til børnenes egen opfattelse af, om faren forståssom en ”signifikant anden”.

med deres børn, men gennem respondenternes CPR-nummer har vi mu-lighed for at knytte registerbaserede data fra Statistik Danmark til voresundersøgelse. Vi fokuserer på den biologiske fars familiemæssige situati-on, beskæftigelse og uddannelsesmæssige status i 2011, dvs. ved sidstedataindsamlingsrunde. Vi inkluderer en objektiv og en subjektiv indika-tor for farens position: Samværsarrangementet i 2011 og den 15-årigesopfattelse af, om faren var en ”signifikant anden”.Af tabel 6.6 fremgår det, at fars aktuelle familiemæssige status ermindre vigtig, selvom enlige mænd lidt oftere end mænd, der lever meden partner, har mistet kontakten med barnet. Til gengæld afslører denuddannelses- og beskæftigelsesmæssige status en klar polariseringsten-dens: Mens cirka 1 ud af 3 (33 pct.) af de mænd, der er placeret i toppenaf beskæftigelseshierarkiet, har megen kontakt (dvs. udvidet samvær ellerdeleordning) med deres 15-årige barn og meget sjældent har mistet kon-takten (3 pct.), gør det omvendte mønster sig omtrent gældende for fæd-re, der er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Blandt dem harkun 8 pct. en udvidet samværsordning eller en deleordning. Et parallelt,om end ikke helt så udtalt, mønster ses i forhold til den uddannelses-mæssige status. Som følge heraf bliver arbejdsløse og mindre uddannedefædre oftere opfattet som ”mindre vigtige” ifølge de 15-årige børn.

TABEL 6.6Fraskilte/separerede fædre til 15-årige børn opdelt efter udvalgte sociodemografiske karakteristika, særskilt for grad af kontakt med barnetog social signifikans for barnet som 15-årig, BFU 2011 og registerdata. Procent.Kontakt med barnet i 2011 (15 år)Ingenkontakt Begrænset Weekend Udvidet Deleordning P <**574414171241392029151377333330353732***1471182777816912038115143131424342344833262426281326141318165798983252634253550373839352937334231352327Tabellen fortsættesSocial signifikans iflg. barnet (15 år)MindreStor Meget storbetydningbetydning betydning P <ns

I dette kapitel har vi undersøgt sammenhænge mellem en moderne fa-derrolle (karakteriseret ved engagement i småbørnsomsorg) og kernefa-miliens stabilitet, henholdsvis den måde, hvorpå faderskabet udvikler sigefter kernefamiliens opløsning. Analysen har vist, at manglende faderin-volvering – i form af manglende brug af orlov eller fravær i hverdagensomsorgsopgaver – er forbundet med risiko for opløsning af kernefamili-en. Den indsats (eller mangel på samme), som faren investerer i de førstemåneder af sit barns liv, kan vi statistisk spore som en risiko for familie-brud, frem til barnet er 15 år gammelt.Analysen lægger op til drøftelse af, hvordan man skal fortolke deobserverede sammenhænge. Skal vi tro, at faderinvolveringi sig selvstyrkerkernefamiliestrukturen? Muligvis, men ikke nødvendigvis. På den ene sideved vi ud fra BFU-datasættet, fordi vi også løbende har udspurgt mødrenedirekte, at fx uenighed om børneopdragelsen eller arbejdsdelingen i hjem-met kan være medvirkende skilsmisseårsager i nogle familier. På den andenside: Selvom vi i analysen har identificeret en række faktorer, der øger hen-holdsvis reducerer risikoen for familieopløsning, kan der være andre, uob-serverede faktorer, som analysen ikke indfanger. Mønstrene i analysernepeger i retning af, at det er normen i danske småbørnsfamilier, at fædretager de 2 ugers fædreorlov (men ikke orlov til børnepasning), og at detligeledes er en del af det danske familieprojekt, at fædre tager deres tørnmed omsorgsarbejdet i hverdagen. I det perspektiv er det værd at havenormbryderne for øje, dvs. de fædre, der ikke har leveret, hvad der forven-tes af dem. Hvad kan der være på spil i disse familier? De sammenhænge,vi har fundet, handler måske ikke kun om specifik deltagelse i forhold tilbørneomsorg, men kan også reflektere, at der blandt de senere opløstefamilier allerede tidligt manglede et ”commitment” til kernefamilieprojek-tet. Ud fra denne tankegang kan ”faderinvolvering” fortolkes som en indi-kator for en bredere tilslutning til familien.Når det drejer sig om sammenhængen mellem tidlig faderinvol-vering i den intakte kernefamilie og sandsynligheden for at bevare et tætforhold til barnet som en skilsmissefar, har analysen efterladt et mereblandet billede: Vi kan ikke kan eftervise nogen sammenhænge til de fa-miliepolitiske foranstaltninger, dvs. orlov til børnepasning. De juridiskebånd mellem kernefamiliens medlemmer forekommer derimod at værevigtige for konstruktionen af det efterfølgende fortsatte forældreskab.

Derudover er det (blandt de udvalgte indikatorer) hverdagslivets socialepraksis i småbørnsfamilien, der bedst bidrager til at forklare, om skils-missefædre ender med at få fælles forældremyndighed, en omfattendesamværsordning og et udstrakt forældresamarbejde. Det forekommermed andre ord ikke at være brugen af de relativt kortvarige orlovsord-ninger, der spiller den helt store rolle, men derimod det lange seje træk ihverdagslivet, der er afgørende. Denne pointe er måske mindre overra-skende set fra et sociologisk perspektiv, men ikke desto mindre har ana-lysen her leveret dokumentationsgrundlag, der kan indgå i fremtidige fa-miliepolitiske overvejelser.Det er også et analyseresultat, at de inddragne indikatorer på fa-derinvolveringikkehar sammenhæng med den 15-åriges egen opfattelse affaren som en ”signifikant anden”. Ud fra dette resultat kan man imidlertidikke udlede, at fædres gerninger er underordnede for den status, de får setfra barnets perspektiv. Dels har mønstrene i analysen peget i retning af, atden 15-åriges opfattelse af faren følger et spor, der er parallelt med – ogmåske virker gennem – udstrækningen af forældrenes samarbejde. Dels måman have in mente, at der set fra en 15-årigs perspektiv kan være helt an-dre (og måske mere aktuelle) faktorer end det tidlige far-barn-samspil, somer væsentlige for, om faren opleves at være betydningsfuld.I kapitlet har vi endelig vist, at andre faktorer end tidlig involve-ring i børneomsorg kan bidrage til at inkludere eller ekskludere skilsmis-sefaren. Betydningen af hver af disse faktorer kunne fortjene en uddy-bende selvstændig refleksion, men kan ikke rummes inden for rammerneaf dette kapitel. Blandt dem har vi imidlertid gjort opmærksom på betyd-ningen af fædrenes socioøkonomiske ressourcer, som bidrager til at kon-solidere den intakte kernefamiliestruktur. Som vist kan vi også konstatereen social selektion, når det kommer til spørgsmålet om, hvem der bliverekskluderet henholdsvis forbliver inkluderet i rollen som en far efter fa-milieopløsningen. Disse sammenhænge tyder på, at sociale klasseforskel-le er maskeret i måden at konstruere faderskabet på, ikke mindst, nårkernefamilien bliver opløst.

Andersen, B.H. (1997):Børns opvækstvilkår. En beskrivelse af første fase i enforløbsundersøgelse af børn født i 1995.København: Socialforsknings-instituttet, Arbejdspapir.Andersson, G., M.M. Kreyenfelde & K.K. Mika (2009): ”Welfare StateContext, Female Earnings and Childbearing”. Rostock: MaxPlanck Institute for Demographic Research,Demographic Research,WP-2009-026.Becker, G.S. (1981):A Treatise on the Family.Cambridge: Harvard Univer-sity Press.Bonke, J. (2009):Forældres brug af tid og penge på deres børn.Odense:Syddansk Universitetsforlag.Christoffersen, M.N. (1996):Opvækst hos fædre. En sammenligning af 3-5-årigebørns opvækst hos fædre og mødre.København: Socialforskningsinsti-tuttet, 96:23.Duvander, A.-Z. & G. Andersson (2006): Gender Equality and Fertilityin Sweden: A study on the Impact of the Father’s Uptake of Pa-rental Leave on Continued Childbearing.Marriage and Family Re-view,39, s. 121-142.Duvander, A.-Z. & A.C. Jans (2009): ”Consequences of Fathers’ ParentalLeave Use: Evidence from Sweden”. I:Finnish Yearbook of Popula-tion Research.Særudgave af 16th Nordic Demographic Symposi-um i Helsinki 5-7. juni 2008, s. 51-62.Duvander, A.-Z. & J. Lammi-Taskula (2011): ”Parental Leave”. I: Eydal,G.B. & I.V. Gíslason:Parental Leave, Childcare and Gender Equalityin the Nordic Countries.Nordisk Ministerråd: Tema Nord.Esping-Andersen, G. (2009):The Incomplete Revolution. Adapting WelfareStates two Women’s New Roles.Cambridge: Polity Press.Familiestyrelsen (2011):Evaluering af forældreansvarsloven.København: Fa-miliestyrelsen.Jensen, A.M. & S.E. Clausen (2003): ”Children and Family Dissolution inNorway”.Childhood,10(1), s. 65-81.Liefbroer, A. & E. Dourleijn (2006): ”Unmarried Cohabitation and Un-ion Stability: Testing the Role of Diffusion using Data from 16European Countries”.Demography,43(2), s. 203-221.Oláh, L. Sz. (2001): ”Gender and Family Stability: Dissolution of the firstParental Union in Sweden and Hungary”.Demographic Research4:

S. 27-96. Tilgængelig på: http://www.demographic-research.org/Volumes/Vol4/2/.Ottosen, M.H. (2004):Samvær til barnets bedste. Om regler og praksis påsamværsområdet.København: Socialforskningsinstituttet, 04:04.Ottosen, M.H. (2001): ”Legal and Social Ties Between Children and Co-habiting Fathers”.Childhood,8(1), s. 75-94.Ottosen, M.H. (2000):Samboskab, ægteskab og forældrebrud. En analyse afbørns familieforhold gennem de første leveår.København:Socialforskningsinstituttet, 00:9.Ottosen, M.H. (1997):Børn i sammenbragte familier. Et studie af forældreskabsom social konstruktion.København: Socialforskningsinstituttet,97:24.Ottosen, M.H. & S. Stage (2012):Delebørn i tal. En analyse af skilsmissebørnssamvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:16.Ottosen, M.H. & S. Stage (2011):Dom til fælles forældremyndighed. Evalueringaf forældreansvarsloven.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 11:26.Parsons, T. & R. Bales (1956):Family, Socialization and Interaction Process.London: Routledge og Kegan Paul.Plantin, L. (2001):Mans foraldraskap. Om mans upplevelser och erfarenheter avfaderskapet [Men’s parenting. On men’s perceptions and experiences offatherhood].Afhandling, Göteborgs Universitet: Institutionen forsocialt arbete.Sommer, D. (2010):Børn i senmoderniteten. Barndomspsykologiske perspektiver.København: Hans Reitzels Forlag.Sommer, D. (1999): Faderskab i den radikaliserede modernitet. I: L.Dencik & P.S. Jørgensen (red.):Børn og familie i det postmodernesamfund.København: Hans Reitzels Forlag.

I dette kapitel skildres for den danske del af 1995-generationen, hvor deunge stod i foråret 2011, da de var 15½ år gamle. Herved får vi gjort enslags status over erfaringer med og udbyttet af grundskoleårene. Det er iden forbindelse helt afgørende, hvornår børnene begyndte i skolen. År-gang 1995 forventedes at starte i 1. klasse i august 2002 (det år, de fyldte7). Det kaldes rettidig skolestart. Begyndte de rent faktisk i 2001, taler viom tidlig skolestart og omvendt om sen skolestart, hvis de først begynd-te i 1. klasse i 2003 (eller senere).Efter at børnehaveklasse fra begyndelsen af 2009 er blevet obli-gatorisk, kan reglerne for skolestart omformuleres til, at børn, der starterrettidigt i børnehaveklasse, begynder i august det år, de fylder 6 år.Undervisningsministeriets nøgletal for grundskolen viser, at i 2008startede 80 pct. af børnene rettidigt i 1. klasse, mens 18 pct. startede sentog 2 pct. tidligt. Set over en årrække er andelen med sen skolestart faldetfra ca. 23 pct. i 2002 til 18 pct. i 2008 (Undervisningsministeriet, 2010).Ved den tredje interviewrunde på BFU i foråret 2003 angav 75pct. af mødrene til barnet, at dette gik i 1. klasse og altså var startet retti-

digt, mens 24 pct. svarede børnehaveklasse, hvilket er udtryk for en senskolestart. Dette svarer godt til ministeriets totalopgørelse for samme år.En sen skolestart vil ofte være begrundet med barnets manglen-de modenhed, dvs. at det ikke anses for at være skoleparat. Alt andet ligevil det oftere være børn, som er født i månederne før og efter nytår, derkan opstå tvivl om. Skal decemberbarnet hellere vente et år med at be-gynde i skolen? Og er det forsvarligt at lade den opvakte pige, som erfødt i januar, begynde et år før tiden? Da børnene i BFU alle er født iperioden 15. september til 31. oktober 1995, burde det ikke få nogensærlig betydning for andelen med rettidig eller sen skolestart. Det er fak-tisk heller ikke tilfældet. Som det senere vil fremgå, er der en vis sam-menhæng mellem skolestartens placering i barnets liv (rettidigt eller sent),og hvordan det senere går barnet i skolen og i andre sammenhænge. Deter naturligvis ikke skolestarten som sådan, der er årsag til disse udslag.Derimod må en sen skolestart ses som en indikator for vanskeligheder,som i nogle tilfælde vil følge barnet frem gennem livet. Der vil være børn,som overvinder deres vanskeligheder og så at sige indhenter deres jævn-aldrende kammerater. Men der vil også være en del, for hvem vanske-lighederne er af en karakter, som ikke lader sig overvinde, men må for-stås som et livsvilkår, barnet må lære at leve med.TABEL 7.115-årige i BFU 2011 fordelt på klassetrin. Procent.8. klasse9. klasseAndetI altProcentgrundlagKilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995.

Som det også var tilfældet i 2003, hvor placeringen i henholdsvis 1. klas-se og børnehaveklasse afspejlede en rettidig eller sen skolestart, er der nusom dengang stor forskel på drenge og piger. Mens hver tredje dreng iundersøgelsen går i 8. klasse, er andelen blandt piger ikke en gang halvtså stor. Blot 13 pct. af pigerne går i 8. klasse.Den markante kønsforskel, med hensyn til hvilket klassetrin deunge fra årgang 1995 befandt sig på, betyder, at 73 pct. af de unge fraårgangen, som på dataindsamlingstidspunktet gik i 8. klasse, er drenge,mens drengenes andel af alle årgangens unge, som på det tidspunkt gik i9. klasse, blot er på 44 pct. Havde udgangspunktet på den anden sideværet alle elever på et bestemt klassetrin (og ikke fra en bestemt årgang),ville drengenes andel på både 8. og 9. klassetrin have været ca. 50 pct. Idet omfang, vi på grundlag af denne undersøgelses data ser på, hvad un-ge i 8. og 9. klasse svarer, skal vi således huske, at vi ikke får svar på,hvad alle unge i 8. klasse mener, men kun, hvad de unge, som er kommetsent i skole (eller har gået en klasse om) og derfor nu ”kun” går i 8. klas-se, mener. Disse unge er først og fremmest drenge. Ligeledes vil 9. klassei 2012 dels rumme de elever fra årgang 1995, som fik en rettidig skole-start, men tillige en del fra årgang 1994, som havde en sen skolestart.Det kan være fristende at tilføje, at de unge i 8. klasse også ermindre modne end de unge i 9. klasse. Det kan vi imidlertid ikke udenvidere sige noget om. Ganske vist er de startet sent i skolen, formentligmed henvisning til manglende modenhed på det tidspunkt, men vi vedikke, om den lidt senere udvikling er fulgt med op igennem opvæksten.Det kan også tænkes, at i hvert fald en del af disse børn har indhentetderes kammerater og således nu modenhedsmæssigt er på niveau medflertallet i årgangen. Vi kan dog iagttage nogle forskelle mellem de togrupper, som peger i retning af, at en sen skolestart kan opfattes somindikator for vanskeligheder, der vil følge barnet op gennem skoletiden.Blandt de sent startede, som nu går i 8. klasse, er 7 pct. elever på en spe-cialskole, hvorimod andelen kun er 1 pct. blandt de unge i 9. klasse, somstartede deres skolegang rettidigt.Andelen med specialundervisning (eller som det blev formulereti undersøgelsen: støtteundervisning i nogle eller alle timer) er opgjort til10 pct. for alle de unge i undersøgelsen. Blandt dem, der gik i 8. klasse,modtog 21 pct. støtteundervisning, mens det drejede sig om betydeligtfærre (6 pct.) blandt dem i 9. klasse. Vi har her et tydeligt indicium på, at

en del af de børn, som starter deres skolegang senere end normalt, gørdet på grund af forhold, der vil følge dem i opvæksten som vanskelighe-der, man vil søge at afhjælpe gennem specialundervisning. Moren til den15-årige blev spurgt, om en læge eller psykolog havde konstateret enlangvarig sygdom, et handikap eller en psykisk lidelse hos hendes søneller datter. Det svarede 8 pct. af mødrene ja til. Men hvis den unge gik i8. klasse, var det hele 15 pct., der svarede ja.Ligesom man kan iagttage en forskellig adfærd med hensyn tilskolestart (rettidig eller sen) inden for en fødselsårgang, gør der sig ogsåen forskel gældende i den anden ende af skoleforløbet i forbindelse medovergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Nogle unge springerdirekte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse på gymnasiet eller han-delsskolen, mens andre tager et år i 10. klasse, før de tager springet. Detbetyder for årgang 1995, at den spænder over unge, som går i 9. klasse ogstraks efter sommerferien vil være i gang med deres ungdomsuddannelse,og en anden gruppe unge, som går i 8. klasse og de næste 2 år vil gå i 9.og 10. klasse, før de er klar til at starte på deres ungdomsuddannelse, alt-så 2 år senere end de hurtigste fra samme årgang. Vi ser i denne omgangbort fra, at der også er unge, som ikke straks efter 9./10. klasse prøver atkomme i gang med at uddanne sig og således skyder deres eventuelleungdomsuddannelse endnu længere ud i fremtiden. Det forskellige stå-sted for de unge må nødvendigvis påvirke deres forestillinger om, hvadder skal ske i fremtiden, fordi fremtiden for nogle ligger lige om hjørnet,mens den for andre først vil melde sig om et par år. Denne indsigt førertil, at vi i et følgende kapitel vil tage hensyn til den unges aktuelle klasse-trin, når valg af uddannelse og andre planer for fremtiden skal analyseres,ved at gennemføre disse særskilt for unge på 8. henholdsvis 9. klassetrin.

keskole. På 9. klassetrin var folkeskolens andel af elevmassen 70 pct. Fal-det i andelen kommer navnlig på de ældste klassetrin, hvor efterskoler gøret markant indhug i elevgrundlaget. I 9. klasse går 14 pct. på en efterskole.De private skoler (frie grundskoler) tegner sig op gennem skoleårene foren svagt stigende andel på omkring 10 pct. af eleverne.I Børneforløbsundersøgelsen udgør elever på private skoler 16pct. af årgangen, hvilket er udtryk for en overrepræsentation. Efterskole-eleverne er til gengæld med 11 pct. en smule underrepræsenterede, mensandelen, der går i en folkeskole, svarer til de landsdækkende tal (70 pct.).TABEL 7.215-årige i BFU, der går på privatskole eller efterskole med en særlig orientering,fordelt efter type af skole. Procent.VærdigrundlagKristent værdigrundlagAndet religiøst værdigrundlagStærkt bogligt grundlagStærkt kreativt grundlagSærlig vægt på idrætAndet værdigrundlagIntet af ovennævnteProcentgrundlagKilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995.

En del af de frie grundskoler og efterskoler udmærker sig ved at have etsærligt værdigrundlag (religiøst, politisk, pædagogisk eller andet), somspiller en stor rolle for skolernes selvforståelse og forældrenes valg afnetop denne skole til deres barn. I undersøgelsen blev den fjerdedel afmødrene, som havde børn på en privatskole eller efterskole, spurgt, omskolen har et særligt værdigrundlag. Seks forskellige typer af ”værdiorien-tering” blev forelagt, og langt de fleste (88 pct.) pegede på mindst ét afdem. Det harmonerer godt med, at langt de fleste forældre (uden fripladstil barnet) selv må betale en del af prisen for at have deres barn gåendepå en privatskole. De fleste vil kunne begrunde, hvorfor de påtog sigdenne ekstra udgift og fravalgte den gratis folkeskole. Flest, nemlig hvertredje forælder, angav, at skolen lægger stor vægt på det boglige eller fag-lige indhold (se tabel 7.2). Hver fjerde angav skolens kristne grundlag,mens blot 2 pct. angav et andet religiøst grundlag end et kristent. Detkunne fx være en muslimsk friskole. Her vil det så være på sin plads aterindre om, at BFU kun rummer børn med dansk herkomst. Havde der

også været børn med anden herkomst end dansk i undersøgelsen, villeder givetvis også have været en større andel på private skoler med et an-det religiøst værdigrundlag end det kristne. Det skal desuden nævnes, athver sjette pegede på, at skolen lægger stor vægt på kreative elementer iundervisningen, og lige så mange nævnte, at idræt indgår med stor vægt.Folkeskolerne er forpligtet på det værdigrundlag, som fremgår afFolkeskoleloven. Det betyder dog ikke, at alle folkeskoler værdimæssigtset udgør en fuldstændig ensartet grå masse. I praksis har den enkelteskole sin egen mere eller mindre klart udtrykte selvforståelse, som i demere ekstreme tilfælde kan være noget forskellig fra selvforståelsen påandre skoler. Eksempelvis kan nogle skoler inden for lovens rammer ha-ve et særlig stærkt fokus på det traditionelt faglige og dermed lægge min-dre vægt på at forme elevernes sociale og kreative sider, end man gør påandre skoler (Espersen, Eiberg & Andersen, 2011). Der er imidlertid kunspurgt til værdigrundlaget, hvis den unge var elev på en privatskole. Vikan derfor ikke udtale os om, hvorvidt de frie grundskoler og efterskoleri praksis leverer et andet værdigrundlag end (en del af) folkeskolerne. Dersavnes en kvantificerbar viden om folkeskolernes praksis på dette felt.SKOLELIVET FOR 15-ÅRIGE

De unge blev spurgt, hvad de synes om skolen for øjeblikket. Mere end90 pct. fordelte sig ligeligt mellem en høj og en middel skoleglæde. 46 pct.svarede, at de ”kan virkelig godt lide den”, mens andre 46 pct. mente, atde ”kan nogenlunde lide den”. De to mest negative svarmuligheder, ”kanikke rigtig lide den” og ”kan slet ikke lide den”, kan med fordel slåssammen til én negativ kategori med lav skoleglæde. 8 pct. falder i dennekategori. Pigerne har lidt hyppigere angivet høj skoleglæde (48 pct.),mens drengene synes en smule mere forbeholdne (44 pct. med høj sko-leglæde). Ser vi alene på de unge, som går i 8. eller 9. klasse (dvs. eksklu-sive unge i ungdomsuddannelse eller i specialundervisning, der ikke eropdelt i klassetrin), synes elever i 9. klasse lidt bedre om skolen end ele-ver i 8. klasse. Og selvom kønsforskellene er små, er det dog værd athæfte sig ved dem, fordi de måske er et tegn på mere grundlæggende for-skelle mellem de rettidigt og sent startede skoleelever. Der er således 12pct. af pigerne i 8. klasse, som angiver en lav skoleglæde (mod 7 pct. afdrengene). På 9. klassetrin er der nærmest ingen kønsforskel.2 ud af 3 unge er ”enig” i, at deres dansk- henholdsvis matematik-lærer er en dygtig underviser. Knap hver fjerde er ”delvist enig” i udsagnet.

Alt i alt udtrykker 90 pct. af de unge således respekt og anerkendelse afderes læreres undervisning i de to centrale skolefag, dansk og matematik.Her ses ingen kønsforskel eller forskel mellem elever i 8. og 9. klasse.Synet på skolen kommer også til udtryk gennem svarene påspørgsmålet, om de unge i løbet af deres skoletid har haft en lærer, de varsærlig glad for. En sådan lærer kan både fagligt og socialt være en inspira-tionskilde og i særlige tilfælde være den voksne person i barnets eller denunges liv, som gør en forskel. 11 pct. af de 15-årige kan ikke komme itanke om, at de har været særlig glad for nogen af deres lærere. Det ersamme andel blandt drenge og piger, uanset om de aktuelt går i 8. eller 9.klasse. På den anden side kan langt de fleste 15-årige godt komme i tankeom en eller flere lærere, som de har været rigtig glade for.DET FAGLIGE UDBYTTE

Mens spørgsmålet om skoleglæde sigtede bredt mod en samlet oplevelseaf skolen, dvs. både som et rum for faglig indlæring og socialt fællesskabmed kammeraterne, retter spørgsmålet, ”Hvordan synes du selv, du kla-rer dig i skolen – rent fagligt?” sig alene mod oplevelsen af faglig indlæ-ring. Her har de unge gennem årene modtaget en del feedback fra dereslærere. På de ældste klassetrin gives der karakterer, og undersøgelser afsammenhængen mellem elevernes karakterer i dansk og matematik samtderes svar på spørgsmålet om, hvordan de klarer sig i skolen, viser daogså, at der er en god overensstemmelse.20Samlet set finder en tredjedelaf de unge i BFU, at de rent fagligt klarer sig ”meget godt” i skolen.Halvdelen placerer sig i midtergruppen, som svarer ”godt”, og de sidste20 pct. tilkendegiver med svaret ”nogenlunde” eller i særlige tilfælde ”ik-ke så godt”, at de selv er klar over, at de ligger under middel.

20. En særkørsel på data fra SFI’s undersøgelse afBørn og unge i Danmark 2010(Ottosen m.fl., 2010)viser god sammenhæng mellem de 15-åriges standpunktskarakterer i fagene dansk og matematikog deres egen opfattelse af, hvordan de rent fagligt klarer sig i skolen. Blandt unge med et karak-tergennemsnit over 10 (på 7-punkts-skalaen) mener 66 pct., at de klarer sig ”virkelig godt”, 34pct. mener, at de klarer sig ”godt”, og slet ingen benytter den laveste kategori ”nogenlunde”.Blandt unge i den anden ende af karakterskalaen, dem med et gennemsnit under 7, mener blot 4pct., at det går ”virkelig godt” mens resten fordeler sig ligeligt mellem ”godt” (49 pct.) og ”no-genlunde” (47 pct.).

Det er interessant, at de unge i 9. klasse (som startede rettidigt i skolen)opfatter sig som bedre fagligt funderede end de unge i 8. klasse (somhavde en sen skolestart). Den senere skolestart har øjensynligt ikke førttil, at disse unge nu er på niveau med deres skoleårgang. Men måske villede have været endnu mere bagud i forhold til deres fødselsårgang, hvisde var sat i skole samtidig med dem. Vi kan i øvrigt bemærke, at derblandt de rettidigt startende i 9. klasse ingen kønsforskel er i oplevelsenaf eget fagligt niveau. Det er bemærkelsesværdigt, fordi analyser af af-gangsprøvekarakterer i perioden 2003-09 i dansk og matematik samletset peger på et højere eksamensresultat for danske piger end for danskedrenge (Kolodziejczyk & Hummelgaard, 2011).21Grunden til, at voresresultat afviger herfra, kunne være, at vi kun ser på et udsnit af alle eleveri 9. klasse. Når vi vender blikket mod de unge, som startede sent i skolenog derfor nu kun er nået til 8. klasse, er der nemlig en kønsforskel, menden er ikke, som vi kunne forvente. En større andel piger end drenge ersåledes, som vist i tabel 7.3, placeret under middel. Vi kan imidlertid fåresultaterne til at passe, hvis vi erindrer, at der på 8. klassetrin er langt fleredrenge end piger fra årgang 1995. Så ser det alt i alt sådan ud: For det før-ste vurderer unge fra samme fødselsårgang sig selv højere rent fagligt, hvisde går i 9. klasse, end hvis de går i 8. klasse. Og da den samlede pigegruppefor det andet har et større islæt af elever fra 9. klasse end den samlededrengegruppe, betyder det, at pigernes gennemsnitlige selvvurdering ligger

højere end drengenes. Det betyder i denne sammenhæng ikke så meget, atdrenge i 8. klasse vurderer sig selv højere end piger i 8. klasse.Spørgsmålet om den unges egen opfattelse af sit faglige niveau iskolen sigter mod på en overkommelig måde at foretage en opdeling afeleverne i en gruppe over middel og en gruppe under med henblik på atkunne registrere forskelle mellem de to grupper. Til det formål er spørgs-målet ganske effektivt. Men det giver ikke nogen præcis registrering af,hvordan eleverne står i de enkelte fag. Hvis det er formålet, må man ek-sempelvis inddrage resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve (FSA).TABEL 7.4Unge fra BFU 2011 i 9. klasse, fordelt efter karakter ved folkeskolens afgangsprø-ve i maj/juni 2011, særskilt for køn. Procent.10,0 og højere8,0-9,97,0-7,96,0-6,94,0-5,90,0-3,9Under 0,0Uoplyst (ikke aflagt prøve)I altProcentgrundlagGennemsnit af seks karaktererDrenge122515131912041001.3446,96Piger152812121811041001.7387,27I alt142614121812041003.0827,14

For den del af de unge, som på interviewtidspunktet (foråret 2011), gik i9. klasse, er deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) imaj/juni 2011 koblet på deres survey-svar. I tabel 7.4 vises, hvordan etgennemsnit af seks karakterer i bundne prøver er for disse unge. Prøver-ne er i princippet obligatoriske, men i særlige tilfælde kan der ske fritagel-se for prøveaflæggelse. 3,7 pct. af de unge aflagde ikke prøve. Ifølge Un-dervisningsministeriets opgørelse (UNI-C Statistik & Analyse, 2012b) vardeltagelsen i bundne prøvefag 98,5 pct. Her indgår dog ikke elever i spe-cialklasser, som må antages at have langt lavere deltagelse. Som detfremgår af tabellen, ligger pigernes gennemsnit 0,3 karakterpoint overdrengenes. Det skyldes navnlig, at en større andel af pigerne (43 pct.) haret højt gennemsnit på 8,0 eller derover end drengene, hvor andelen er 37pct. Sammenlignes dette resultat med det ovenstående om den unges

De unge blev også spurgt om deres trivsel i skolen. De skulle tage stillingtil, om de inden for det sidste år havde haft nogen af en række problemer.Af de enkelte problemer har ”koncentrationsbesvær i timerne” klart denstørste udbredelse. Halvdelen af de unge, og lidt flere piger end drenge,peger på dette problem. Det skal nævnes, at andelen er størst (62 pct.)blandt de piger, som går i 8. klasse, se tabel 7.5.TABEL 7.5Andelen af 15-årige i BFU 2011, der har problemer i skolen, særskilt for klassetrinog køn. Procent.8. klasseHar haft svært ved at koncentrere sig i timerneHar pjækket fra undervisningen (fra nogle fåtimer til flere dage i træk)Har haft konflikter med kammeraterneHar haft konflikter med lærereHar i nogen tid været ked af det og holdt sig forsig selvEr blevet mobbet inden for det seneste halve år(besvarelse som 15-årig)Er blevet mobbet inden for det seneste halve år(besvarelse som 11-årig, dvs. i 4.-5. klasse)ProcentgrundlagKilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995.

En opgørelse (UNI-C Statistik & Analyse, 2012a), der dækker 89 pct. afalle landets folkeskoler, angiver det samlede elevfravær i skoleåret2010/11 til godt 6 pct., svarende til, at en elev på årsbasis er fraværende i12 dage. Det er ens for drenge og piger. Det ulovlige fravær (som ikkeskyldes sygdom eller fravær med tilladelse) tegner sig for 0,9 pct. (eller ca.2 dage pr. elev), og det forekommer på landsplan blandt 35 pct. af ele-verne. Fra 7. klasse udgør det imidlertid et stigende problem, som kulmi-nerer i 10. klasse, hvor det når op på 2,4 pct. (ca. 5 dage pr. elev). På det-te klassetrin er det halvdelen af eleverne, der har haft ulovligt fravær,som for dem udgør gennemsnitligt 10 dage. Ifølge vor egen undersøgelseer ”pjækkeri fra timerne” et ganske udbredt problem, som ca. 30 pct. af

samtlige 15-årige har gjort egne erfaringer med inden for det sidste årstid. UNI-C har ikke angivet de præcise tal for 8. og 9. klassetrin, men deligger formentlig kun lidt over vores. Forskellen kan eventuelt skyldes enforskellig opgørelsesmetode. De officielle tal bygger på skolens indberet-ning, mens vore tal baseres på de unges egne svar, en vis tilbageholden-hed med hensyn til at vedstå at have pjækket fra timerne er derfor ikkeutænkelig. Problemet er, som tabel 7.5 viser, nogenlunde lige udbredtblandt de 15-årige på 8. og 9. klassetrin, ligesom der ikke er nævneværdigforskel mellem drenges og pigers pjækkefrekvens.Der er endvidere spurgt til konflikter med både kammerater oglærere. I forhold til lærerne har drenge og piger nogenlunde lige hyppigtoplevet et konfliktfyldt samvær. For de unge, som går i 8. klasse, er hyp-pigheden større end for de unge i 9. klasse. Det bemærkes, at 30 pct. afpigerne i 8. klasse har oplevet konflikter med deres lærere i det sidste år.For alle 15-årige under ét har 19 pct. oplevet konflikter med lærerne.I forhold til kammeraterne har en markant højere andel af piger-ne (32 pct.) end af drengene (18 pct.) oplevet konflikter i det seneste år.Igen skiller piger i 8. klasse sig ud på en negativ måde, idet de har denhøjeste andel (39 pct.) med kammeratkonflikter.Endelig angiver 22 pct. af samtlige 15-årige i undersøgelsen, atde i det sidste år i nogen tid har været ”kede af det og holdt sig for sigselv”. Dette problem gør sig gældende for 13 pct. af drengene, men hele30 pct. af pigerne. Endnu en gang er det piger i 8. klasse, som hyppigst(42 pct.) rapporterer problemet. Der kan være mange grunde til, at ungeer kede af det og isolerer sig. Det kan være for at beskytte sig mod omgi-velserne, som man ikke føler vil en det godt. Eller den unge kan væreudstødt, lukket ude fra fællesskabet. Det vil vi ofte kalde mobning. 8 pct.af de 15-årige svarer, at de inden for det seneste halve år er blevet mob-bet. Langt de fleste af dem angiver, at det er sket flere gange i perioden.Set i forhold til 4 år forinden, da de som 11-årige også blev interviewet tilundersøgelsen, er det dog et fald. Den gang svarede 15 pct., at de varblevet mobbet inden for det seneste halve år. Drenge og piger i 9. klasse(altså dem, der i sin tid startede rettidigt i skolen) angiver den sammemobbefrekvens, hvorimod der er en klar forskel mellem de drenge ogpiger, som går i 8. klasse. Drengene ligger nogenlunde på niveau medeleverne i 9. klasse, hvorimod pigerne i 8. klasse angiver mere end dendobbelte mobbefrekvens i forhold til pigerne i 9. klasse.

Det er nu som 4 år forinden, hvor de unge gik i 4.-5. klasse, iskolen, at de fleste bliver mobbet. Det kan bl.a. skyldes, at skolen er etsocialt miljø, der vanskeligt lader sig fravælge. Et fravalg kan ske som envarig løsning, som forældrene står bag, i form af et egentligt skoleskift,eller som en mere spontan reaktion fra den unge selv ved blot at blivevæk fra undervisningen (pjækkeri). Det er meget lettere at undgå dekammerater eller voksne, man ikke føler sig tilpas ved, hvis den unge erder frivilligt som i klubben eller blandt kammeraterne i fritiden. Derforer der da også et særligt, samfundsmæssigt fokus på at bekæmpe mob-ning i de ”tvungne miljøer” (skole og arbejdsplads).FORÆLDRENES AMBITIONER FOR DERES BØRN

Via forældrenes opdragelsespraksis er de unge gennem deres opvækstblevet udsat for en mangfoldighed af signaler om, hvad der er rigtigt ogforkert at gøre og mene. Måske tror forældrene, at de har forholdt signeutralt til mange emner, fordi de ikke ønsker at pådutte deres barn enbestemt opfattelse, men de unge ved som regel udmærket, hvad foræl-drene mener. Om det så kommer til at betyde, at de unge retter ind oggør, som deres forældre synes er bedst, det er en anden sag. Her skal iførste omgang blot fremlægges nogle forældreholdninger til uddannelse,som blev afdækket i interviewet med de 15-åriges forældre.Forældrene blev spurgt: ”Er det vigtigt for dig, at dit barn klarersig fagligt godt i skolen?” Det er næppe overraskende, at næsten alle benyt-tede et af de to ja-svar. 52 pct. svarede ”Ja, i høj grad”, mens 44 pct. benyt-tede det lidt svagere ”Ja, i nogen grad”. Når det betyder så meget for for-ældrene, at deres søn/datter klarer sig godt i skolen, er det nærliggende atkæde holdningen sammen med synet på uddannelse som vejen til en godindkomst og position i samfundet. ”Er der efter din opfattelse en sam-menhæng mellem den uddannelse, man har opnået, og den indkomst ogposition, man som voksen får i samfundet?”, blev forældrene spurgt. 15pct. svarede: ”Ja, helt klart. Uddannelse er nøglen til en høj indkomst ogposition i samfundet”. Desuden var der 62 pct., som valgte svaret: ”Ud-dannelse betyder en del, men ikke alt”. Lægges disse svarandele sammen,kan vi konstatere, at 3 ud af 4 forældre mener, at uddannelse er en hoved-kilde til en god position og indkomst i voksenlivet. Kun et par procent eraf den opfattelse, at uddannelse næsten ingen rolle spiller.

Forældrenes syn på deres barns valg af uddannelse blev desuden under-søgt gennem fire udsagn, de kunne være enige eller uenige i. Som detfremgår af figur 7.1, lægger halvdelen af forældrene (52 pct.) ikke skjul på,at ”De har forventninger på deres barns vegne og derfor støtter, athan/hun vælger det højest mulige uddannelsesniveau”. I forlængelse her-af kan man forvente, at disse forældre vil gøre sig aktivt gældende, hvisde fornemmer, at deres søn/datter ikke af sig selv vælger et uddannelses-spor, som de mener, er det rigtige for barnet. Halvt så mange (25 pct.) erpå den anden side uenig i udsagnet.Et andet udsagn, ”Barnet må selv finde sin vej og plads her i li-vet. Det kan jeg ikke hjælpe med”, repræsenterer nærmest den diametraltmodsatte holdning til barnets uddannelse. Derfor er det ikke overra-skende, at vi finder den samme svarfordeling, blot med modsat fortegn.Det har i en række år være et stærkt ønske fra erhvervsliv og po-litiske partier, at de unge skal skynde sig igennem uddannelsessystemet(ingen sabbat- eller fjumreår), så deres arbejdskraft kan blive stillet tilrådighed på et arbejdsmarked, som snart bliver præget af en stor afvan-dring af de ældre generationer (Arbejdsmarkedskommissionen, 2009).

Muligvis er der i befolkningen en generel lydhørhed over for synspunktet,men når det kommer til en konkret stillingtagen, er der tilsyneladendeandre argumenter, som vejer tungere. Således er hele 85 pct. af forældre-ne helt eller noget enige i, at ”Det vigtigste er at give sig den tid, der skaltil for at finde det rigtige”. Den unge, som ikke er tilstrækkelig afklaret tilat kunne vælge, skal hellere bruge noget tid på at finde sig selv end kastesig hovedkulds ud i en uddannelse, som måske ikke er den rette, synes atvære det, forældrene vil foretrække, når det gælder deres eget barn. Et åri 10. klasse til at modnes i og få mere greb om det faglige bliver så et for-nuftigt råd set med forældrenes øjne.Med det sidste udsagn, ”Det vigtigste er at komme i gang mednoget, ligegyldigt hvad”, refereres helt tydeligt til den frygt, nogle foræl-dre kan have for, at den unges lediggang skal blive roden til alt ondt. Cir-ka 40 pct. af forældrene erklærer sig enige i synspunktet, som på den an-den side afvises af lige så mange. Igen afhænger den konkrete stillingta-gen formentlig af, hvordan forældrene opfatter deres eget barns situation.OPSUMMERING

De unge 15-årige er ved at afslutte et livsafsnit, hvor skolen har været detcentrale omdrejningspunkt. Forude venter mere uddannelse, men ikkeden samme uddannelse for alle unge. Tværtimod skal der vælges retning,et valg, der for de fleste skal vise sig at få afgørende indflydelse på, hvil-ken livsbane der bliver den enkelte til del. På tærskelen til det nye ser vi,at de unge, som alle er født inden for et interval på blot 1½ måned, vilpåbegynde deres ungdomsuddannelse med et interval på 2 år mellemdem, der kommer først ind, og dem, der kommer sidst, fordi de startedesent i skolen, og fordi de kommer til at lægge vejen forbi 10. klasse.Den fjerdedel af årgangen, som havde en sen skolestart, bestårførst og fremmest af drenge. Der er relativt flere af dem, som går på enspecialskole eller har modtaget støtteundervisning, end der er blandt deunge med rettidig skolestart. Der er også andre tegn på, at de unge, somfik en sen skolestart, har vanskeligheder at kæmpe mod. Mens de flesteer glade for at gå i skole, angiver 8 pct., at de ikke er det. Blandt piger i 8.klasse (dvs. med sen skolestart) er 12 pct. ikke glade for deres skole. Ognår de unge bliver spurgt om, hvordan det går i skolen – rent fagligt – erder betydelig flere fra 8. klasse end fra 9. klasse, som godt er klar over, atde ikke klarer sig så godt.

Langt de fleste unge (90 pct.) udtrykker respekt og anerkendelseaf deres lærere i de centrale fag, dansk og matematik. Og de fleste harhaft én eller flere lærere, de var særlig glade for, men 11 pct. kan ikkekomme i tanke om, at de har været glade for nogen af deres lærere. Hverfemte ung har haft konflikter med lærere. Men især piger, der kom sent iskole, har med 30 pct. en høj andel med konfliktfyldt lærersamvær.I forhold til kammeraterne har især pigerne (og igen især dem i 8.klasse) hyppigt oplevet konflikter. Det er også hyppigst pigerne, der giverudtryk for, at de i det sidste år har været kede af det og holdt sig for sigselv. Endelig er det især elever i 8. klasse, der har været udsat for mobning.De unges forældre synes næsten alle (om end i lidt forskelliggrad), at det er vigtigt, deres barn fagligt klarer sig godt i skolen, og de seren sammenhæng mellem den uddannelse, man opnår, og den indkomstog position i samfundet, man som voksen har. Halvdelen af forældrenelægger da heller ikke skjul på, at de har forventninger på deres barns veg-ne, forventninger, der går på, at de støtter et valg af den højest muligeuddannelse til deres barn. Hvis det ikke lige går, som det helst skal, fin-der forældrene det vigtigere at tage sig den tid, der skal til for at finde detrigtige, end at kaste sig hovedkulds ud i noget, der måske ikke er den ret-te vej at gå. Når det bliver konkret og personligt, er forældrene såledesikke så stærke tilhængere af det generelle politiske ønske om, at de ungestraks skal gå i gang med en uddannelse og gøre den færdig i en fart.

Arbejdsmarkedskommissionen (2009):Velfærd kræver arbejde. Endelig rap-port.København: Arbejdsmarkedskommisionen.Espersen, L., M. Eiberg & D. Andersen (2011):Veje til ungdomsuddannelse2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:40.Kolodziejczyk, C. & H. Hummelgaard (2011):Indvandreres og efterkommeresvej gennem de erhvervsfaglige uddannelser.København: AKF.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Undervisningsministeriet (2010):Tal, der taler 2009.København: Under-visningsministeriet.

Efter grundskolen forventes de unge at fortsætte i en af de mange ung-domsuddannelser. Disse kan imidlertid samles i to hovedgrupper, degymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx og Htx) og de erhvervsrettede ud-dannelser (EUD) på handelsskoler og tekniske skoler. Overgangen fragrundskole til ungdomsuddannelse kan foregå direkte efter 9. klasse ellermed et lille ophold undervejs i 10. klasse. I dette kapitel ser vi først på,hvad der bestemmer, om de unge går direkte til en ungdomsuddannelseeller vælger at gå via 10. klasse. Dernæst ser vi på retningsvalget af ung-domsuddannelse, og hvad der bestemmer, om det bliver den gymnasialeeller den erhvervsrettede hovedgren, de unge vælger. For hovedparten afde unge, som beslutter sig for en gymnasial uddannelse, er denne kun detførste skridt på vej mod en videregående uddannelse. Hvis man til sin tidvil ind på en sådan, er adgangsvejen i det store hele en gymnasial uddan-nelse. Det videregående perspektiv, som måtte ligge bag gymnasievalget,er dog ikke emnet for dette kapitel. Denne problemstilling behandlesderimod i kapitel 9.

Hvis de unge lytter bare en lille smule til, hvad der bliver sagt om uddan-nelse ud over grundskoleniveauet, kan de ikke være det mindste i tvivlom, hvad der forventes af dem som generation. Uddannelse, uddannelse!Lyder det fra alle sider. At nøjes med 9 (eller 10) års uddannelse i grund-skolen giver ikke en tilstrækkelig ballast til at kunne klare sig godt i frem-tidens samfund. Spørgsmålet til de unge er altså ikke, om de vil fortsættei en ungdomsuddannelse, men hvilken af de mange muligheder de vilvælge. Men først skal de tage stilling til, om vejen skal lægges omkring 10.klasse. De typiske argumenter til fordel for at tage et sidste år i 10. klassefør springet til en ungdomsuddannelse går på den unges manglende af-klaring med hensyn til, hvilken ungdomsuddannelse der er den rette forvedkommende, hvilket dels kan hænge sammen med en usikkerhed om-kring den faglige ballast til at møde udfordringerne i en påtænkt ung-domsuddannelse (er jeg dygtig nok til at komme i gymnasiet?), dels engenerel umodenhed, som får den unge (ofte med stærk tilskyndelse fraforældrene) til at ønske sig et år mere til at blive klar til udfordringen. Defagligt stærke og modne elever har sjældent den slags overvejelser og sermere 10. klasse som et spildår uden egentlig faglig progression, der i højgrad er helliget vejledning og brobygning for de af deres kammerater,som ikke umiddelbart er klar til at gå videre (Espersen, Eiberg & Ander-sen, 2011) – en lidt nedladende holdning, som egentlig bare udtrykker, atdisse unge har forstået, at 10. klasse er et tilbud til nogle andre end demselv. Ganske mange unge vælger at tage det 10. skoleår på en efterskole,hvor de får nogle helt andre oplevelser ved på døgnbasis at leve i et miljømed andre unge langt væk hjemmefra. Tilbage i tiden var efterskolennavnlig en mulighed for landboungdommen, som i landsbyskolen havdefået et meget utilstrækkeligt skoletilbud. I dag fungerer efterskolens 10.klasse i stigende grad som et skridt på vejen mod en gymnasial ung-domsuddannelse (Danmarks Statistik, 1999). Dermed har 10. klasse fornogle af dens brugere fået præg af et pause-/sabbatår, der benyttes til atsøge oplevelser i på samme måde som dannelsesrejsen.

De unge blev spurgt, om de ville tage 10. klasse med, før de gik ud af (fol-ke)skolen. Som der fremgår af figur 8.1, er der en klar forskel i svarforde-lingen, alt efter den unges nuværende klassetrin. De, som på interviewtids-punktet (foråret 2011) gik i 9. klasse, havde lige indgivet deres optagelses-ansøgning til næste års uddannelse og kunne derfor svare ret præcist på,hvad de ville. Uden kønsforskel valgte ca. 55 pct. at tage et år i 10. klasse,mens de øvrige 45 pct. ville gå direkte til en ungdomsuddannelse.For de unge, som gik i 8. klasse (de, der i sin tid var startet sent iskolen), var der endnu tid at løbe på, før valget skulle træffes. Hver femtevar da også i tvivl. Det er imidlertid interessant, at andelen, som tilken-degav, at de ikke ville tage et år i 10. klasse, også her var ca. 45 pct. At gådirekte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse er reelt det samme som atvælge en gymnasial uddannelse. Derfor tyder tallene på, at (langt de flesteaf) de unge, som i 9. klasse ender med at beslutte sig for en gymnasialuddannelse, der skal påbegyndes straks efter 9. klasse, allerede i 8. klasseved, at det er den vej de vil gå.

Sammenholdes de 55 pct. af unge fra 9. klasse, som vil tage et åri 10. klasse, med de ca. 33 pct. af unge fra 8. klasse, som vil tage 10. klas-se med, og lægges hertil de godt 20 pct. tvivlere, tyder det på, at uvishe-den om, hvad der skal ske efter 9. klasse, navnlig gør sig gældende blandtde unge, som næppe ser sig selv på en gymnasial uddannelse. Det er igrunden ikke så mærkeligt. Valget af en gymnasial uddannelse er nemligsamtidig et valg af 3 års henstand med det egentlige, erhvervsrettede ud-dannelsesvalg – det, der følger efter gymnasiet. For de unge, hvis evnerrækker til en gymnasial uddannelse, er det nemt at træffe det valg, somreelt ikke er noget valg af uddannelse (men af henstand med valget). Forde unge, som må se i øjnene, at deres egentlige uddannelse starter senestet år efter afslutningen af 9. klasse, er valget derimod en anderledes al-vorlig sag, som tilmed spænder langt videre – fra tømrer til kosmetologeller fra kok til datatekniker – end spændvidden i de gymnasiale uddan-nelser er udtryk for.VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSE

Ud over at forholde sig til det helt nære – skal jeg tage et år i 10. klasse? –blev de unge også spurgt om, hvad de derefter ville gå i gang med efterfolkeskolens 9./10. klasse. Helt som ventet er der forskel på svarene, altefter om det er unge i 8. eller 9. klasse, der har svaret. Desuden er derforskel på drenges og pigers tanker om og valg af uddannelse.Når vi ser på procentandelene, som er angivet i tabel 8.1, skaldet erindres, at 9. klasse refererer til den del af årgangens unge, som komrettidigt i skole og derfor på interviewdagen gik i 9. klasse. Disse ungegår i klasse med de sene skolestartere fra årgangen før, og som derforikke er med i undersøgelsen. De sent startede fra årgang 1995 er dem,der på interviewdagen gik i 8. klasse. Når undersøgelsens tal sammenlig-nes med den officielle uddannelsesstatistik, skal det endvidere huskes, atundersøgelsens resultater er behæftet med den usikkerhed, som følger afet bortfald, der har en vis skævhed. Unge med det, vi samlet kan kalde ensvag baggrund, er underrepræsenterede i datamaterialet.Hele 72 pct. af de unge fra 9. klasse svarede, at de i fremtiden såsig selv i færd med en gymnasial uddannelse. Det er en del flere end de55 pct., som ville gå videre direkte fra 9. klasse. Helt i overensstemmelsemed det, den officielle uddannelsesstatistik viser, er der altså en del af deunge, som vælger vejen over 10. klasse (på efterskole eller en almindeligfolkeskole), der sigter mod at fortsætte i en gymnasial uddannelse. Blandt

de sent startede i 8. klasse er der noget færre (50 pct.), som angiver, at desigter mod en gymnasial ungdomsuddannelse. For hele årgangen under étbliver andelen, som vil i gymnasiet, på 66 pct. Ifølge Undervisningsmini-steriets profilmodel vil 60 pct. af en ungdomsårgang efter grundskolen be-gynde på en gymnasial uddannelse, ca. 37 pct. på en erhvervsuddannelse,og ca. 3 pct. vil ikke begynde på nogen uddannelse (Undervisningsministe-riet, 2010). Den højere gymnasiefrekvens i vores materiale er forventelig,idet den lidt skæve fordeling af bortfaldet i BFU navnlig vil reducere ande-len af unge, der ikke fortsætter i en gymnasial uddannelse.TABEL 8.1Unge i BFU 2011, fordelt efter valg af uddannelse efter 9./10. klasse, særskilt foraktuelt klassetrin og køn. Procent.Hvad skal der ske efter folkeskolen?Erhvervsudd. (EUD)Gymnasial udd. (Stx, Hhx, Htx, Hf)Anden uddannelse.1Arbejde, sabbatVed ikkeI altProcentgrundlag8. klasseDrenge Piger3529485532558101001007442649. klasseDrenge Piger 8. klasse 9. klasse23143318677550722333445444941001001001001.342 1.7351.0083.077

I kapitel 7 blev de unges situation i forhold til skole og uddannelse be-skrevet. Der blev fremsat nogle betragtninger over, hvordan de forskelli-ge forhold spiller sammen, men ikke præsenteret nogen egentlig analyseheraf. Det er til gengæld opgaven i dette kapitel, hvor en stor del af defaktorer, som er nævnt i kapitel 7, inddrages i en samlet analyse af, hvadder bestemmer de unges valg af et år i 10. klasse. Analysen omfatter kunde unge, som på interviewdagen i foråret 2011 gik i 9. klasse. De dækkersom tidligere nævnt ikke en hel skoleårgang, idet årets 9. klasser også

rummer en del unge fra fødselsårgangen før, som havde en sen skolestart.Det er unge, som på en række områder er lidt vanskeligere stillet end deunge, der er med i analysen.Analysen benytter en logistisk regressionsmodel, der rummer enrække karakteristika ved de unge, som vi har valgt at lade indgå i model-len, fordi de antages at kunne have betydning for udfaldet af deres valg:Skal de tage 10. klasse med – eller lade være. I modellen beregnes underforskellige betingelser sandsynligheden for et givet udfald, og resultaterneforeligger som odds ratios. Et resultat kan fx være, at det er mere sand-synligt, at en ung med veluddannede forældre fravælger 10. klasse (og gårdirekte til gymnasiet efter 9. klasse), end det er, at den unge med forældreuden uddannelse gør det samme. Odds ratio for fravalget af 10. klasse vili dette tilfælde være større end 1 for gruppen af unge med veluddannedeforældre.I analysen indgår den unges køn, familietype (enlig forælder ellerkernefamilie), om moren var meget ung, da barnet blev født, forældrenesuddannelsesniveau (i 2011) og familiens indkomstniveau (i 2009) samtnogle mål for relationen mellem forældre og barn: forældrenes indsigt iden unges liv, den sociale og kulturelle overførsel til næste generationsamt forældrenes ambitioner på barnets vegne. Desuden indgår den un-ges sundhed og helbredssituation (langvarig sygdom/handikap og selv-oplevet helbred), BMI og livstilfredshed. Vedrørende en eventuel indfly-delse fra den unges fritidsinteresser på uddannelsesvalget inddrages op-lysninger om, hvorvidt den unge jævnligt læser bøger i fritiden og dyrkerforeningssport. Der er desuden data om psykosociale forhold: den ungesscore på den samlede SDQ-skala samt på de korte ”Big Five”-skalaer (tilmåling af udadvendthed, tillidsfuldhed, samvittighedsfuldhed, fantasi-fuldhed og ængstelighed). Der inddrages endvidere mål for den ungesorientering mod fremtiden og nutiden samt scoren på en kognitiv test.Selvom valget af et år i 10. klasse blev foretaget, nogle måneder før ele-verne gik op til folkeskolens afgangsprøver, og de konkrete resultaterheraf derfor ikke kunne indgå i deres overvejelser forud for valget, har vialligevel valgt at lade eksamensresultatet ved FSA indgå i analysen. Deopnåede karakterer i de seks bundne fag (mundtlig og skriftlig dansk,mundtlig engelsk, matematisk færdighed og problemløsning, fysik/kemi)ved FSA i 9. klasse er samlet i et simpelt gennemsnitEndelig er der gjort brug af en række data om den unges skole-gang: skoletypen (folkeskole/privatskole), specialundervisning (støtteun-

dervisning i nogle af timerne), oplevet lærerkvalitet, skoleglæde, konflik-ter i skolen, mobning, pjækkeri og den unges egen opfattelse af sit fagligeniveau.Den meget omfattende analyse viser, at en række forhold øgersandsynligheden for, at den unge efter 9. klasse har valgt at tage et år i 10.klasse, før vedkommende går videre til en ungdomsuddannelse eller væl-ger (for en tid) at droppe helt ud af uddannelse.Helt centralt står det skolefaglige niveau, som dels er målt så ob-jektivt, som det nu kan blive ved et gennemsnit af seks karakterer ibundne prøver ved FSA, dels ved den unges egen subjektive opfattelse af,hvordan det rent fagligt går i skolen. Hvis det opnåede gennemsnit stigermed et karakterpoint, mindskes sandsynligheden for, at den unge harvalgt at tage et år i 10. klasse med 20-25 pct. Og stiger det med to point,mindskes sandsynligheden yderligere. Desuden spiller den unges opfat-telse af sit eget faglige niveau en selvstændig rolle. Det er ikke så sand-synligt, at unge, som mener, at de klarer sig ”meget godt” og altså hørerhjemme i den bedste kategori, vil have valgt et år i 10. klasse. Analysenviser, at de andre unge (dem, der klarer sig ”godt”, ”nogenlunde” el-ler ”ikke så godt”) har ca. 65 pct. højere sandsynlighed for at have valgtet år i 10. klasse sammenlignet med unge i den bedste gruppe. Det ermed andre ord de fagligt stærke elever, som fravælger et år i 10. klasse.En samlet oversigt over analysens resultater er vist i den første aftre bilagstabeller til dette kapitel (Bilagstabel B8.1), mens en grafisk mo-del af analysens resultater er vist i figur 8.2. I modellen er en lang rækkeaf forklarende forhold grupperet, så det klarere fremgår, hvilke typer afårsager der findes til valget af et år i 10. klasse. Nogle forhold er anført iparentes. De har med de parametre, som indgår i analysen, ingen signifi-kant betydning, men er medtaget for at vise bredden i de faktorer, som ermed. Hvis flere potentielt forklarende parametre er indbyrdes overlap-pende, vil de typisk måtte ”deles om” den forklaringskraft, som udgår fradet forhold, disse parametre er indikator for. I nogle tilfælde kan det visesig ved, at stort set hele forklaringskraften lokaliseres til den ene parame-ter, mens de øvrige fremtræder som betydningsløse. Dette kan dog æn-dres, hvis forholdet med stor forklaringskraft udelades af analysen.Der er uden tvivl en sammenhæng mellem de to indikatorer forskolefaglighed. Havde vi måttet undvære den ene (fx karaktererne fraFSA), hvilket som nævnt faktisk var situationen for de unge, da de imarts måned (2-3 måneder, før de gik til FSA) skulle foretage deres valg,

ville det have flyttet en del af denne faktors forklaringskraft over på dentilbageværende, som så ville have fremtrådt endnu mere betydningsfuld.For at efterprøve denne antagelse har vi gennemført præcis den sammeanalyse, blot uden at inddrage karaktergennemsnittet ved FSA. Når ka-raktererne ikke er med, øges betydningen af den unges egen vurdering afsit faglige niveau betragteligt (unge, som ikke placerer sig selv i den bed-ste kategori, har nu en sandsynlighed for at vælge 10. klasse, der er 2-3gange højere end sandsynligheden blandt unge i den fagligt bedste kate-gori). En anden indikator, som ser ud til at få signifikant betydning forvalget, når karaktererne ikke inddrages i analysen, er resultatet af denkognitive test. Det giver god mening, idet kognitive færdigheder må op-fattes som en forudsætning for at gøre fremskridt og opnå gode karakte-rer i skolen.Det forhold, at den unge varigt eller i en periode af sit skolelivhar modtaget specialundervisning (eller som formuleret i denne undersø-gelse: støtteundervisning i nogle eller alle timer), er en indikation af er-kendte vanskeligheder, som naturligt placerer den unge noget nede påden faglige rangstige. Hvis den unge har modtaget støtteundervisning, ersandsynligheden for at have valgt et år i 10. klasse da også dobbelt så højsom blandt unge uden støtteundervisning. Og når karaktererne holdesude af analysen, øges betydningen af oplysningen om at have fået støtte-undervisning. Alt i alt er det således netop forhold, der fortæller nogetom forudsætningerne for at klare sig godt i skolen eller om selve udbyttetaf undervisningen, der tager over og vinder ekstra forklaringskraft, nåranalysen ikke inkluderer selve karaktererne.Vanskeligheder i skolen kan også vise sig ved, at den unge rodersig ud i konflikter med lærerne eller simpelthen bliver væk fra undervis-ningen. Unge, der har pjækket fra timerne eller har haft konflikter medlærerne, har en ringere sandsynlighed for at vælge et år i 10. klasse endunge, der ikke har den slags vanskeligheder. Det kan enten betyde, at deer på vej helt ud af uddannelse, eller at de vil gå direkte til en ungdoms-uddannelse efter 9. klasse.Det er karakteristisk, at det er vanskeligheder, som knytter sig iforhold til det skolemæssige, der påvirker den unges til- eller fravalg af 10.klasse. Konflikter i forhold til kammeraterne, herunder at være blevetmobbet, har derimod ingen selvstændig statistisk betydning i dennesammenhæng.

Sygdom og dårligt helbred er ligeledes et af de forhold, som forringerden unges chancer for at gå glat igennem uddannelsessystemet. Såledeshar unge med en langvarig sygdom eller et handikap ca. 33 pct. størresandsynlighed for at have valgt et år i 10. klasse, før der gås videre.Umiddelbart kan det forekommer overraskende, at sygdom og handi-kap ”kun” øger sandsynligheden med en tredjedel. Det kan skyldes, atkategorien dækker over såvel alvorlige som lettere vanskeligheder, fxastmatiske lidelser, som ikke nødvendigvis hæmmer den pågældende i atudfolde sig ”normalt” til daglig, og dermed heller ikke nødvendigvis ud-gør en vanskelighed i forhold til skolegang og læring.En række personlige egenskaber eller karaktertræk er inddraget ianalysen, der imidlertid kun udpeger få af disse som medansvarlige for

beslutningen om at vælge et år i 10. klasse. Det at være fantasifuld (havegod fantasi og være kunstnerisk anlagt) øger sandsynligheden for at vælge10. klasse til med ca. 7 pct., mens det at være orienteret mod fremtiden(dvs. at overholde aftaler, lægge planer og sikre deres overholdelse, kun-ne sige nej til fristelser) formindsker sandsynligheden for at tilvælge 10.klasse med samme styrke (ca. 7 pct.).Det skal endvidere nævnes, at de subjektive mål for et godt hel-bred og tilfredshed med livet ifølge analysen ikke spiller nogen rolle for,om den unge har valgt at tage et år i 10. klasse.Begrebet social arv har i en årrække været flittigt brugt i forskel-lige betydninger (Hansen, 2011). Når vi anvender begrebet, tænker vi påde forskelle, der eksisterer mellem børn fra forskellige lag i samfundet.Den sociale arv virker bl.a. på den måde, at børn, hvis forældre selv ud-dannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt er placeret i samfundets øvre lag,har en større sandsynlighed for at opnå en placering på samme niveau,set i forhold til børn af forældre, der er placeret længere nede i sam-fundshierarkiet (Hansen, 1995). Undersøgelsen støtter teorien om socialarv, idet sandsynligheden for, at den unge har valgt et år i 10. klasse, eromkring 30-35 pct. højere, hvis faren selv har en erhvervsuddannelse(som sin højeste uddannelse), og hvis moren har en mellemlang videre-gående uddannelse, end hvis forælderen alene havde en grundskoleud-dannelse. Har forældrene lange videregående uddannelser, er sandsynlig-heden for, at den unge har valgt et år i 10. klasse til gengæld ca. 20 pct.mindre. Umiddelbart kan det se ud, som om de to delresultater talerimod hinanden. Men hvis man opfatter uddannelsessystemet som opdelti to grene, en praktisk betonet gren med erhvervsuddannelser og en teo-retisk gren med gymnasiale uddannelser, der efterfølges af videregåendeuddannelser, opløses modstriden. For et barn af ufaglærte forældre vildet være et realistisk mål for social opstigning at sigte mod en faglig er-hvervsuddannelse. Et år i 10. klasse og derefter optagelse på en er-hvervsuddannelse er i så fald den rette vej at gå. For den unge fra et hjemmed akademisk uddannede forældre vil målet at fastholde den socialeplacering pege på en gymnasial uddannelse som et første skridt i den rig-tige retning. Hvis evnerne ellers rækker til det, vil det være hensigtsmæs-sigt at gå direkte fra 9. klasse til gymnasiet, dvs. at fravælge et år i 10.klasse. Hvor 10. klasse for den praktisk orienterede unge må opfattessom et godt skridt på vejen til en EUD, vil den bogligt orienterede unge,

der stræber efter lang videregående uddannelse, se 10. klasse som etoverflødigt skridt til siden, der ikke giver uddannelsesplanen fremdrift.Undersøgelsen rummer også nogle indikatorer for forældrenessyn på uddannelse og deres ambitioner på barnets vegne. Hvis forældre-ne mener, at det er ”meget vigtigt”, at deres barn klarer sig godt i skolen,så er det mindre sandsynligt (ca. 25 pct.), at den unge har valgt et år i 10.klasse, og hvis forældrene har den opfattelse, at uddannelse har afgøren-de betydning for ens indkomst og position i samfundet som voksen, såer det ligeledes mindre sandsynligt (25 pct.), at den unge har valgt at tageet år i 10. klasse.Endelig indgår nogle indikatorer på den unges interesser i friti-den i analysen. Visse efterskoler bruger således meget bevidst interessefor sport i deres markedsføring, hvilket må tolkes som udtryk for, atdenne interesse opfattes som drivkraft blandt nogle unges valg af uddan-nelsesaktivitet efter grundskolen. Analysen viser, at fritidsinteresserne idet store og hele ikke spiller nogen væsentlig rolle for, om den unge væl-ger at tage et år i 10. klasse. Dog ses det, at unge, der i fritiden dyrkersport, med ca. 25 pct. større sandsynlighed end unge, der ikke gør det, vilhave valgt et år i 10. klasse. Indikatoren for at læse bøger i fritiden viserderimod ingen sammenhæng med valget af et år i 10. klasse.Opsummerende viser analysen således, at det springende punkt ispørgsmålet, om den unge skal tage et år i 10. klasse, er det skolefagligeniveau. Jo lavere det er, jo mere taler det for, at man tager det 10. år med.Andre forhold kan på forskellig vis modificere denne sammenhæng. Detses fx i forbindelse med varig sygdom/handikap, som alt andet lige øgersandsynligheden for et år i 10. klasse, nogle personlige egenskaber (fanta-sifuldhed og graden af orientering mod fremtiden), forældrenes uddan-nelsesmæssige baggrund (den sociale arv) og interessen for at dyrke sporti fritiden.

ungdomsuddannelserne. Det er nærmest at betragte som en trædesten,som nogle unge benytter for at komme videre på deres færd inden for enaf de to hovedgrene, som ungdomsuddannelserne består af. Den enegren udgøres af de gymnasiale uddannelser (Stx, Hhx, Htx og Hf), dernavnlig for det almene gymnasiums (Stx) vedkommende må ses som enfortsættelse af skolegangen med en studentereksamen som slutmålet.Den giver studiekompetence, men ikke erhvervskompetence. Det andethovedspor udgøres af erhvervsuddannelserne (EUD), der også benæv-nes ”vekseluddannelser”, fordi eleverne veksler mellem perioder medskoleundervisning på en handels- eller teknisk skole og praktikperioder ien virksomhed. Med sin stærke tilknytning til erhvervslivet og de fagligeorganisationer repræsenterer EUD en anderledes, praktisk betonet formfor uddannelse end skoleuddannelserne (grundskole og gymnasium).Den giver erhvervskompetence, men i princippet ikke studiekompeten-ce.23Selvom det er muligt at begynde på en erhvervsuddannelse direkteefter 9. klasse, vælger de fleste først at gøre det efter 10. klasse, som der-for med vejledning og brobygningsforløb får karakter af en spæd start påden unges erhvervsuddannelse. I hvert fald for den halvdel af de unge i10. klasse, som ender med at gå den vej. Den anden halvdel fortsætterefter 10. klasse i en gymnasial uddannelse.Som det også fremgik af tabel 8.1, findes der andre uddannel-sesmuligheder for unge end dem, der er indeholdt i de to hovedspor. Detdrejer sig i hovedsagen om individuelt tilrettelagte forløb for unge, derselv efter 10. klasse endnu ikke er parate til at starte i en ordinær ung-domsuddannelse eller ikke lige passer ind på en af dem. Tilbud til disseunge er fx erhvervsgrunduddannelsen (EGU), produktionsskolerne ogungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Antalsmæssigt fylderde imidlertid så lidt, at der i denne undersøgelse ikke kan gennemføressærlige analyser for disse grupper. I det følgende vil vi derfor indskrænkeos til at se på, hvad der karakteriserer de unge fra 9. klasse, som angiver,

23. Erhvervsuddannelsernes ensidige retning mod erhvervsmæssig beskæftigelse er blevet opfattetsom en ”blindgyde” i forhold til adgangen til de videregående uddannelser. Dette skulle være enmedvirkende årsag til disse uddannelsers lavere prestige i de unges øjne sammenlignet med degymnasiale uddannelser, hvilket igen skulle understøtte tendensen til, at stadig flere i en årgangvælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsfaglig. For at bryde dette mønster tilbydessom forsøg på visse erhvervsuddannelser undervisning i udvalgte fag på samme niveau somgymnasieundervisningen i disse fag. De erhvervsskoleelever, som vælger denne mulighed, blivererhvervsstudenter (Eux), og de får på samme tid en traditionel erhvervsuddannelse og kvalifice-rer sig til optagelse på visse videregående uddannelser.

I det følgende analyserer vi dels, hvad der er af betydning for at vælge engymnasial uddannelse frem for andre uddannelser, dels hvad der er afbetydning for at vælge en erhvervsrettet uddannelse frem for andre ud-dannelser. Til dette formål laver vi to analysemodeller, der begge er base-ret på den tidligere omtalte logistiske regression.Analysen af, hvad der har betydning for valget mellem fortsatskolegang i den gymnasiale gren af ungdomsuddannelserne og en er-hvervsrettet uddannelse på en handels- eller teknisk skole, peger i nogengrad på de samme parametre, som var udslaggivende i spørgsmålet om attage et år i 10. klasse, men også på markante forskelle.Den første markante forskel består i, at den unges køn sætter sitklare aftryk på valget. Det var ikke tilfældet med hensyn til 10. klasse.Gymnasiet er i dag blevet lidt af en pigeuddannelse, idet sandsynlighedenfor, at valget falder ud til fordel for en gymnasial uddannelse, er ca. 60pct. større, hvis det er en pige, der vælger, frem for hvis det er en dreng.Omvendt er der ca. 60 pct. lavere sandsynlighed for, at pigen vælgerEUD, end sandsynligheden for, at drengen vælger EUD. Dette kan delsvære en følge af, at gymnasiet isoleret set har stærkere appel til piger,men det kan også skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked, som uddan-nelserne peger frem mod, hvor en række håndværksuddannelser på EUDnavnlig appellerer til drenge. Det skolefaglige niveau, her målt ved karak-tergennemsnittet for seks bundne prøver ved FSA, spiller en stor rolle.Stiger gennemsnittet med et helt karakterpoint, vil det således øge sand-synligheden for at vælge den boglige (gymnasiale) vej med ca. 40 pct.Omvendt sænker det sandsynligheden for at vælge en praktisk EUD medca. 40 pct., når gennemsnittet stiger med et helt karakterpoint.Som det var tilfældet med 10. klasse-valget er det også her afselvstændig betydning, hvordan den unges egen opfattelse af sit fagligeniveau er. Men i dette tilfælde går skellet mellem på den ene side de unge,

som rent fagligt ligger i top eller i midten, og på den anden side de unge,som har en relativt svag tiltro til eget fagligt niveau (dem, der svarer, atdet går ”nogenlunde” eller ”ikke så godt”). De fagligt svage unge har enhalvt så stor sandsynlighed for at vælge den boglige vej og en stærkt for-øget sandsynlighed for at vælge en praktisk uddannelse på EUD. Lidtforenklet kan man udlægge det sådan, at det gymnasiale spor, som opmod to tredjedele af de unge vælger, er gået fra at være en ungdomsud-dannelse for eliten til at være en masseuddannelse, som ikke bare er til-gængelig for de unge, der fagligt ligger i top og klarer sig ”meget godt” igrundskolen, men også tager imod de mindre egnede, den store midter-gruppe, som klarer sig ”godt”. En del af disse unge lægger dog vejenomkring 10. klasse for der at blive mere klare på sig selv og bedre rustedetil at møde de faglige udfordringer i gymnasiet.Spørgsmålet om, hvorvidt den unge i sit skoleforløb har modtagetstøtteundervisning, viser som ventet en sammenhæng med uddannelses-valget, idet sandsynligheden for at vælge en gymnasial uddannelse er ca. 40pct. mindre, når der er givet støtteundervisning (undersøgelsens formule-ring af det, der normalt ville blive kaldt specialundervisning), mens sand-synligheden for at vælge en erhvervsuddannelse er ca. 50 pct. større.Forskellige forhold, som havde betydning for, om den unge villetage et år i 10. klasse, fremtræder i denne analyse uden selvstændig be-tydning for valget af ungdomsuddannelse. Det gælder på det helbreds-mæssige område for spørgsmålet om, hvorvidt den unge har en variglidelse eller handikap. De subjektive mål for den unges helbredsoplevelseog livstilfredshed har heller ingen selvstændig betydning for uddannel-sesvalget. Til gengæld er der en klar sammenhæng mellem dette og denunges BMI. Overvægt mindsker således sandsynligheden for, at ved-kommende har valgt en gymnasial uddannelse med ca. 40 pct., menssandsynligheden for, at valget er faldet ud til fordel for en erhvervsud-dannelse, øges med 70-80 pct. Som vi senere skal se, vil dette resultatdog blive modificeret, når analysen splittes op på køn.Vanskeligheder i skolen i form af konflikter med lærere og pjæk-keri er ligeledes forhold, der har betydning for, om den unge vil tage et åri 10. klasse, mens det i denne analyse er uden selvstændig betydning, atden unge har vist tegn på skoletræthed. Ovenfor blev det nævnt, at fra-valget af 10. klasse kunne være et signal enten om, at de unge, som havdepjækket fra skole og haft konflikter med deres lærere, var på vej helt udaf uddannelsessystemet, eller at de efter 9. klasse ville gå direkte videre til

en ungdomsuddannelse. Enhver kan have sine egne ideer om, hvilkenforklaring der lyder mest sandsynlig. Analysen kan imidlertid ikke givesvaret. Det skyldes blandt andet, at der er relativt få unge af denne kate-gori i materialet, hvorfor usikkerheden i beregningerne hindrer os i atdrage sikre konklusioner.Hvor valget af 10. klasse i overraskende ringe grad er influeret afden familiære baggrund, spiller den en anderledes markant rolle med hen-syn til, hvilken vej den unge skal vælge efter 9./10. klasse. Det er fars ud-dannelse, som viser sig udslagsgivende i den statistiske model. Set i forholdtil unge, hvis far tilhører den uddannelsesmæssige restgruppe (med kunden obligatoriske grundskole i bagagen), er sandsynligheden for, at denunge vælger en gymnasial uddannelse, op mod dobbelt så stor, når farenselv har en uddannelse (uanset hvilken). Og omvendt er sandsynlighedenfor, at valget falder ud til fordel for EUD, en del lavere. Man kan også sigedet sådan: Risikoen for, at den unge ikke går i gang med en ungdomsud-dannelse, er betydelig større, hvis den unge kommer fra et hjem, hvor fa-ren ikke selv har fået nogen uddannelse ud over grundskolen.Endvidere spiller forældrenes holdninger til uddannelse en rolle.Der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget vægt forældrene læggerpå, at den unge klarer sig godt i skolen, og uddannelsesvalget. Sandsyn-ligheden for at vælge den boglige vej i gymnasiet er således 40 pct. højere,hvis forældrene betoner vigtigheden af, at deres barn klarer sig godt iskolen, frem for at de ikke gør det. Tilsvarende nedsættes sandsynlighe-den for at vælge EUD med ca. 40 pct., når forældrene lægger vægt på, atdet går deres barn godt i skolen. Det skal dog nævnes, at årsagsforholdetgodt kan tænkes at være anderledes end her beskrevet. Et element af ef-terrationalisering kan tænkes at præge tankerækken, hvilket vil være til-fældet, hvis forældrenes viden om, at det ikke går så godt i skolen, fårdem til at mene, at det for resten heller ikke er så vigtigt, at deres barnklarer sig godt rent fagligt. Den unge skal nok klare sig alligevel. Dethavde i den forbindelse været en fordel, hvis forældrenes holdning varblevet afdækket på et tidligere tidspunkt i barnets liv.Hvis forældrene finder, at ”Der er en stærk sammenhæng mel-lem den opnåede uddannelse og en persons senere indkomst og positioni samfundet”, øger det sandsynligheden for, at den unge vælger en gym-nasial ungdomsuddannelse, og det forringer sandsynligheden for at vælgeen erhvervsfaglig uddannelse.

Det spiller endvidere en vis rolle for uddannelsesvalget, hvorgodt forældrene følger med i den unges liv. Det øger sandsynligheden foret gymnasievalg, hvis forældrene har god indsigt i den unges liv, ogmindsker sandsynligheden for, at den unge beslutter sig for en erhvervs-uddannelse. Eller det skulle måske snarere formuleres sådan: Unge, dervælger en fremtid i gymnasiet, har forældre, som følger bedre med i deresbarns liv, end forældre til unge, der vælger en erhvervsuddannelse.Forskellige undersøgelser, se fx SFI’s undersøgelse afBørn og Un-ge i Danmark(Ottosen m.fl., 2010), har dokumenteret, at kernefamilienudmærker sig ved at give børnene bedre materielle opvækstvilkår (højereindkomst, bedre bolig, flere muligheder i fritiden osv.), end andre fami-lietyper kan byde på. Når det gælder den unges uddannelsesvalg, synesfamilietypen dog ikke at have nogen klar effekt. Derimod er der ensammenhæng med morens alder, da hun fødte sit barn i 1995. Var hundengang en relativt ung mor (under 25 år), er sandsynligheden for, athendes barn vælger en gymnasial uddannelse, næsten 40 pct. mindre, endhvis hun blev mor i en senere alder. Og omvendt er det mere sandsynligt(70 pct.), at den unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det unge mo-derskab kan næppe i sig selv forklare den unges valg 15 år senere. Det ernok snarere sådan, at de unge mødre tilhører en gruppe i befolkningen,som traditionelt stifter familie i en yngre alder end flertallet. Denne gruppehar typisk lavere uddannelse, færre ressourcer og svagere arbejdsmarkeds-tilknytning end befolkningen som helhed. Hermed optræder det unge mo-derskab som indikator for en position som ”underpriviligeret” (uden at detkan præciseres, hvad der konkret skal forstås herved).NÅR KARAKTERERNE IKKE ER TIL RÅDIGHED

De unges karaktergennemsnit ved FSA spiller, som vi har set, en storrolle i analysen af de unges valg af henholdsvis en boglig (gymnasial) ogen mere praktisk orienteret, erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Mensom nævnt havde de unge endnu ikke aflagt prøverne, da de skulle vælge,hvilken retning deres ungdomsuddannelse skulle gå i. Vi vil derfor genta-ge analysen for at undersøge, hvilken forskel det gør, at karaktergennem-snittet ikke inddrages. Så får det langt større betydning, om den unge harmodtaget en eller anden form for støtteundervisning. Hvis karaktergen-nemsnittet ikke er til rådighed for udpegning af de unge, som rent fagligthar vanskeligheder i skolen, er en oplysning om, hvorvidt der er givetstøtteundervisning til den unge således en god erstatning herfor. Også

resultatet af den kognitive test får i så fald en betydning, når uddannel-sesvalget skal forklares. Desuden får den unges egen vurdering af sit fag-lige niveau stigende betydning. Denne vurdering indeholder både et ele-ment af den ”rene” faglighed, som karaktergivningen afspejler, og etelement af selvtillid og tro på egne evner. Det sidste ligger tæt op adegenskaben robusthed – eller i negativ forstand: ængstelighed. Analysenuden inddragelse af karakterer viser, at jo mere robust (eller mindre æng-stelig) den unge er, jo større er sandsynligheden for, at vedkommendehar valgt en gymnasial uddannelse. Samtidig viser denne alternative ana-lyse, at jo mere tillidsfulde og jo mere tilfredse med livet de unge er, jomere sandsynligt er det, at de har valgt en erhvervsuddannelse. Den un-ges score på den samlede SDQ-skala er hidtil ikke trådt frem som et afde betydende forhold i analysen. Det gør den dog her, hvor karaktererneer udeladt. Jo mere sårbare de unge er, jo større vil sandsynligheden, forat de vælger en erhvervsuddannelse, være.Som en sidste følge af at udelade karaktergennemsnittet skal pe-ges på den stigende betydning, morens uddannelse så får. Selv med ka-raktererne inde i analysen har farens uddannelse en selvstændig betyd-ning. Den rokkes der ikke ved, men uden karakterer får også morens ud-dannelse betydning, idet sandsynligheden, for at den unge har valgt engymnasial uddannelse, er op til dobbelt så stor, hvis moren har en vide-regående uddannelse. Uden karakterer ses den sociale og kulturelle over-førsel i familien også at have en positiv betydning for valget af en gym-nasial ungdomsuddannelse.Analyserne af de unges valg peger i meget høj grad på karakter-gennemsnit og andre mere subjektive indikatorer for det skolefaglige ni-veau som den vigtigste faktor, og man kan iagttage, at det i væsentlig ud-strækning er faktorer, som traditionelt rubriceres under betegnelsen social– og kulturel – arv (forældres uddannelse, værdi- og kulturformidling), dertiltager i betydning, når selve karaktererne ikke er til rådighed for analysen.Det peger i retning af en underliggende sammenhæng imellem disse stør-relser. Det fører så frem til spørgsmålet om, hvorvidt det danske karakter-system med sine indbyggede kriterier for at opnå en høj score rummer ensocial slagside, der betyder, at børn fra den uddannelseserfarne middelklas-se har lettere ved at tilegne sig den viden og de færdigheder, som skal tilfor at opnå de gode karakterer end børn fra en mindre bogligt orienteretog uddannelsesfremmed arbejderklasse? Det er dog ikke muligt inden fordenne fremstillings rammer at belyse spørgsmålet nærmere.

Den unges køn spiller som påvist en selvstændig rolle for valget af ung-domsuddannelse. Spørgsmålet er derfor, om nogle af de forhold, som iden generelle analyse af valget viste sig at have indflydelse på dette, spil-ler den samme rolle for drenge og piger, og om der eventuelt er faktorer,som først vil træde frem, hvis de to køns valgadfærd analyseres hver forsig. Det er også undersøgt, idet analysen er gentaget specifikt for drengeog piger.Når karaktererne ved FSA er til rådighed for analysen, spiller deen afgørende rolle for begge køn. Høje karakterer forøger sandsynlighe-den for at vælge den gymnasiale gren.Drenges subjektive vurdering af, hvor de står rent fagligt, spillerendvidere en selvstændig rolle for dem, der godt er klar over, at de liggeri den lave ende af skalaen. Sandsynligheden for, at de har valgt en fremtidinden for erhvervsuddannelserne, er stærkt forøget, mens sandsynlighe-den for, at det er den boglige vej i gymnasiet, de har valgt, er meget be-grænset. Blandt pigerne spiller den faglige selvforståelse derimod enmindre (ikke signifikant) rolle.Spørgsmålet om, hvorvidt den unge har modtaget støtteunder-visning, viste sig at have en signifikant betydning (på laveste niveau), nårdrenge og piger analyseres samlet. Når de to køn analyseres hver for sig,kan man iagttage den samme betydning, men fordi det nu drejer sig omto grupper, der hver især er halvt så store, er betydningen ikke længeresignifikant.I de hidtidige analyser har det ikke spillet nogen afgørende rolle,hvilken type skole den unge gik i. Der viser sig imidlertid nu for drengesvedkommende (men ikke for pigers) at være en sammenhæng mellemskoletypen og uddannelsesvalget. Sandsynligheden for, at en dreng væl-ger en erhvervsuddannelse, er dobbelt så stor, når drengen ikke går i enalmindelig folkeskole (men er elev på en privat- eller efterskole), og om-vendt er sandsynligheden for, at han vælger en gymnasial uddannelse,halvt så stor. Umiddelbart forekommer resultatet overraskende. Som visti kapitel 7 lægger en del af de forældre, som har valgt at sætte deres drengeller pige i en privatskole, vægt på skolens faglige profil. Hertil kommer,at elever i folkeskolen ikke opnår så høje karaktergennemsnit ved FSAsom privatskoleelever (UNI-C Statistik & Analyse, 2012b). Uddannelses-valget, som i vidt omfang er bestemt af den unges karaktergennemsnit,kunne derfor ventes med større sandsynlighed at falde ud til fordel for

det gymnasiale spor, når den unge går på en privatskole. Men vores ana-lyser viser for drenges vedkommende det modsatte.I de familier, hvor forældrene betoner vigtigheden af, at deresbarn klarer sig godt i skolen, forøges sandsynligheden i henhold til densamlede analyse for, at den unge vælger en gymnasial uddannelse, menssandsynligheden for, at valget falder på en erhvervsuddannelse, blivermindre. De kønsopdelte analyser peger på, at det navnlig er de unge pi-gers valg af gymnasiet, der påvirkes.Når der i medierne fremdrages konkrete eksempler på menne-sker, som trods en opvækst i trange kår har klaret sig godt, henvises derofte til en person uden for familien (i nabolaget, en lærer eller lignende),der tog sig af det forsømte barn og blev en slags reserveforælder ellermentor, som medvirkede til at spore den unge ind i et positivt forløb. Idenne undersøgelse er der spurgt til, om den unge i sit skoleforløb havdehaft en lærer, som vedkommende var særlig glad for. Det har de flestehaft, og de første analyser peger ikke på, at dette forhold har haft nævne-værdig betydning for de unges valg af uddannelse. Dette resultat må dognu modificeres, idet der for drengenes vedkommende ses en stærk be-tydning af den betydningsfulde lærer, som drengene har set op til. Eksi-stensen af sådan en lærer har forøget sandsynligheden til det tredobbeltefor, at drengene vælger en gymnasial uddannelse, og omvendt formind-sket sandsynligheden med 60 pct. for, at de vælger en erhvervsuddannel-se. Når lærerens positive påvirkning går i den retning, kan det meget velskyldes, at lærerens smittende faglighed inspirerer til at fortsætte skole-gangen nogle år endnu, og det sikres bedre ved at vælge gymnasiet, der isin fagsammensætning og ydre rammer bedre end erhvervsskolen tilgo-deser behovet for at fortsætte i det gode spor.Pigerne påvirkes ifølge analysemodellens resultater i mindre gradog i modsat retning af mødet med den gode lærer. De bliver mere tilbøjeli-ge til at vælge en erhvervsuddannelse og mindre til at søge mod de bogligeuddannelser i gymnasiet. Undersøgelsen kan ikke forklare denne forskelmellem de to køn. Men en hypotese kunne være, at det er forskellige typerdrenge og piger, som lader sig påvirke af mødet med en god lærer.Farens uddannelsesniveau synes at have større betydning for denvej, pigerne vælger at gå, end det har for drengene. Har faren en elleranden form for videregående uddannelse, forringer det i høj grad sand-synligheden for, at pigen vælger en erhvervsuddannelse, set i forhold tilpiger, hvis fædre ingen uddannelse har. Samtidig øges sandsynligheden

for, at pigen beslutter sig for den gymnasiale gren af ungdomsuddannel-serne. For drengenes vedkommende er der to forhold, som har signifi-kant betydning: Har faren selv en erhvervsuddannelse, øges sandsynlig-heden for, at drengen vælger den gymnasiale vej, og hvis faren har enmellemlang videregående uddannelse, øges sandsynligheden også for, atdrengen vælger en gymnasial uddannelse. Det kan umiddelbart fore-komme overraskende, at farens erhvervsuddannelse har den betydning,at drengen med større sandsynlighed vælger en gymnasial uddannelse.Set i lyset af, at en række håndværksfag i løbet af de sidste 30-40 år harfået mindre betydning eller er forsvundet helt (et tydeligt eksempel er detførhen så prestigefyldte typograffag), kan en forklaring være, at faren ik-ke ser sin egen uddannelse og beskæftigelse som særlig perspektivrig forsin søn, som derfor anspores til at vælge noget andet og bedre.Morens uddannelsesniveau, som i den samlede analyse spiller enmindre rolle, får større betydning på det kønsspecifikke niveau. For pi-gernes vedkommende har det en signifikant betydning for valget af enerhvervsuddannelse, at moren selv har fået sig en uddannelse og ikke eruuddannet. ”Du skal få dig en uddannelse”, synes morens budskab til sindatter at være. For drengenes vedkommende gør morens uddannelsesni-veau sig gældende på en anden måde. Hvis moren har en mellemlangeller lang videregående uddannelse, forringer det i afgørende grad sand-synligheden for, at drengen vælger en erhvervsuddannelse. Til gengældøges sandsynligheden for, at drengen vælger den gymnasiale vej. Det un-derliggende budskab kunne her lyde: ”Du skal ikke gå i gang med en er-hvervsuddannelse – vælg hellere gymnasiet”.For pigernes vedkommende – men ikke for drengenes – har fa-miliens samlede indkomst en vis betydning for uddannelsesvalget, idet ethøjt indkomstniveau nedsætter sandsynligheden for, at pigen vælger enerhvervsuddannelse. Det skal tilføjes, at dette er første gang, at analyser-ne peger på familiens indkomstniveau som en selvstændig, betydendefaktor for den unges valg af uddannelsesretning.Den samlede analyse påviste en sammenhæng mellem den ungesuddannelsesvalg og morens alder på fødselstidspunktet i 1995. Var hundengang under 25 år, er det mere sandsynligt, at den unge vælger en er-hvervsuddannelse og ikke en gymnasial uddannelse. De kønsspecifikkeanalyser peger imidlertid på, at dette gælder for piger, men ikke for dren-ge. En mulig forklaring på denne kønsforskel kunne være, at erfaringernefra at være blevet mor i en ung alder mest naturligt søges givet videre til

døtrene, der ikke skal gå i den samme ”fælde”, som mødrene selv havne-de i, nemlig at moderskabet gjorde det vanskeligt eller ligefrem forhin-drede dem i at få en uddannelse.Ovenfor påviste vi, at unge, der regelmæssigt dyrker sport, villehave en forøget sandsynlighed for at vælge et år i 10. klasse, mens sports-interessen ikke så ud til at have signifikant betydning for valget af er-hvervs- eller gymnasial uddannelse. Den kønsspecifikke analyse viserimidlertid, at dette resultat kun gælder for drenge, idet sandsynlighedenfor at vælge en erhvervsuddannelse reduceres med 40 pct., hvis drengeneer sportsaktive. Det giver mening, hvis det forholder sig sådan, at det erde sportsglade drenge, som på længere sigt vil i gymnasiet, men lige efter9. klasse trænger til et år i 10. klasse (fx på en efterskole), hvor de kanudfolde sig fysisk. Tidligere undersøgelser har vist, at unge i gymnasiet ermere idrætsaktive end unge på EUD (Kommissionen om børn og ungesarbejde, 1993). Det kan bl.a. hænge sammen med, at gymnasieelever renttidsmæssigt har bedre muligheder end unge på erhvervsskoler for at pas-se deres træning. For piger har sportsudøvelse ikke nogen betydning foruddannelsesvalget.Interessen for at læse bøger i fritiden, som er mere udbredtblandt piger end drenge, korrelerer ikke tilstrækkelig stærkt med valget afen boglig eller praktisk uddannelse til at give signifikante resultater. Tal-lene tyder dog på, at de boglæsende drenge er mere tiltrukket af en gym-nasial uddannelse, mens læseinteressen blandt piger optræder helt uaf-hængigt af uddannelsesvalget.Den sociale og kulturelle overførsel af viden og værdier i famili-en spiller samlet kun en beskeden rolle, når karakterer ikke indgår i ana-lysen. Dette billede ændres imidlertid, når der gennemføres særskilte ana-lyser for de to køn. For drengenes vedkommende betyder en stærk over-førsel af social og kulturel kapital fra forældre til børn, at sandsynlighe-den for, at drengen vælger en gymnasial uddannelse, øges med op til 60pct. For pigernes vedkommende er resultatet lidt overraskende modsat-rettet, idet sandsynligheden for at vælge en erhvervsuddannelse øges medop til 60 pct., og at sandsynligheden for at vælge en gymnasial uddannel-se mindskes med ca. 30 pct.Egenskaber eller karaktertræk ved den unge kan også spille en rol-le for valget af uddannelse. Således finder vi, at drenge, der er åbne og nys-gerrige (sætter pris på oplevelser, kunst og nye ideer), vil have en let for-

øget sandsynlighed (ca. 15 pct.) for at vælge en gymnasial uddannelse og entilsvarende mindre sandsynlighed for at vælge en erhvervsuddannelse.For piger øges sandsynligheden for, at de vælger en gymnasialuddannelse med godt 50 pct., hvis de oplever, at deres forældre har godindsigt i deres liv og færden.De drenge, som er relativt stærkt orienteret mod fremtiden, vilhave en større sandsynlighed (ca. 15 pct.) for at vælge en erhvervsuddan-nelse, mens drenge med en svagere fremtidsorientering vil have en laveresandsynlighed for at vælge en gymnasial uddannelse. Umiddelbart et lidtforbavsende resultat, idet perspektivet for en afsluttet uddannelse alt an-det lige ligger længere ude i fremtiden, hvis man vælger den gymnasialevej end den erhvervsrettede. Spørgsmålet er dog, om det er dette per-spektiv, der tegner sig for de unge, som vælger en gymnasial uddannelse.Alternativt kan de være optaget af gymnasiets karakter af udsættelse medvalget, dvs. at tanker om, hvad der skal ske i fremtiden, endnu ikke harmeldt sig på banen.Blandt de helbredsorienterede forhold, som øver indflydelse påuddannelsesadfærden, er det at have et handikap eller en varig lidelse.Det betyder noget for valget af et år i 10. klasse, men ikke for valget afungdomsuddannelse. En mulig forklaring på den manglende indflydelsepå de mere langsigtede uddannelsesplaner kunne være, at den lidelse, denunge har, ikke begrænser den unges daglige udfoldelsesmuligheder. Der-for er det blevet undersøgt, om en skærpelse af kravet til handikap/variglidelse, således at den unge til daglig skal være hæmmet af sin sygdomeller handikap, fører til et andet resultat. Det gør det først, når drenge ogpiger analyseres hver for sig. Så viser det sig, at drenge, der til daglig erhæmmet af deres sygdom/handikap, har en markant forøget sandsynlig-hed for at vælge en gymnasial uddannelse og en ringere sandsynlighedfor at gå den praktiske vej på EUD. For piger kan der ikke påvises nogensignifikant sammenhæng.Et andet helbredsmæssigt forhold, BMI, har ligeledes stor sam-menhæng med drenges valg af ungdomsuddannelse, men ikke med pi-gernes valg. Overvægtige drenge har således både en formindsket sand-synlighed (ca. 45 pct.) for at vælge en gymnasial uddannelse og en dob-belt så stor sandsynlighed for at vælge en erhvervsuddannelse, set i for-hold til normalvægtige drenge.

Dette kapitel har sat fokus på, hvordan de unge kommer videre fragrundskolen til en ungdomsuddannelse. Kan de klare springet uden brugaf en trædesten (i form af 10. klasse)? Og hvor fører det store spring demhen – i en bogligt eller praktisk orienteret retning?Lidt over halvdelen af en årgang unge vælger at lægge vejen over10. klasse. De, der tager springet direkte fra 9. klasse, synes at vide detallerede, mens de går i 8. klasse. Måske fordi den slags ungdomsuddan-nelse, der typisk vælges direkte efter 9. klasse, er en gymnasial uddannelse.Det er også det nemme valg, fordi det i virkeligheden blot er en fortsæt-telse af skolegangen og dermed en udskydelse af det egentlige valg af,hvad man skal bestille efter skolen.Karakterniveauet er det mest præcise udtryk for, hvordan det gåri skolen. Det er helt afgørende for, om de unge vælger at fortsætte skole-gangen i gymnasiet lige efter 9. klasse – eller de lægger vejen omkring 10.klasse. Alle andre forhold synes at spille en sekundær, modificerende rol-le. Dette understreges yderligere, når vi ikke kender de unges karakterer.Så overtages pladsen af faktorer, der på en indirekte måde fortæller detsamme som karaktererne, fx den unges egen opfattelse af sit faglige ni-veau, viden om den unges kognitive færdigheder eller om den unge harmodtaget støtteundervisning.På det personlige plan kan den unge have vanskeligheder atkæmpe med, fx langvarig sygdom eller et handikap, der gør det meresandsynligt, at et år i 10. klasse vælges til, hvorimod det at være orienteretmod fremtiden øger chancen for, at 10. klasse fravælges.Forældrenes egen uddannelsesmæssige baggrund synes at spilleind på forskellig måde, alt efter hvilken baggrund de har. Er det et ufaglærthjem, vil det være et positivt udtryk for social opstigning, hvis den unge via10. klasse søger mod en erhvervsuddannelse, mens det i et hjem med aka-demisk uddannede forældre vil være et nødvendigt første skridt mod fast-holdelse af den sociale position, at den unge får en gymnasial uddannelse.Det mere vidtgående valg mellem ungdomsuddannelsernes to ho-vedspor, det bogligt gymnasiale og det praktisk erhvervsrettede, præges af enrække enkeltfaktorer af meget forskellig karakter, som hver især er med til atstyre den unge fremad i uddannelsessystemet. Valgprocessen må såledesforstås som en ganske sammensat størrelse. Ikke desto mindre kan vi ogsåpå dette niveau udpege nogle få faktorer, som spiller en afgørende rolle,mens de øvrige mere skal forstås som modifikationer af hovedtendenserne.

Den vigtigste faktor er karakterniveauet. Er det højt, vil den un-ge med stor sandsynlighed vælge at fortsætte sin skolegang i en af degymnasiale uddannelser. Det gør 2 ud af 3 unge. Denne andel er resulta-tet af en eksplosiv vækst gennem et halvt århundrede. Hvor det i startenaf 1960’erne var et beskedent mindretal på ca. 10 pct., der opnåede attage en studentereksamen, er andelen i dag vokset til at udgøre et flertalpå ca. 55 pct. Og intet tyder på, at udviklingen vil stoppe. De boglige,gymnasiale uddannelser, som er adgangsvejen til de videregående uddan-nelser, er i dag mainstream. Uddannelseseksplosionen har ikke ført tilvækst i den andel af en årgang unge, som får en faglig erhvervsuddannel-se. Den logiske forklaring på dette er en vidt udbredt opfattelse i befolk-ningen af et hierarkisk forhold blandt ungdomsuddannelserne (Andersen,1997), som har til følge, at hvis karaktererne er gode nok, skal de ogsåbruges til at vælge det bedste af de eksisterende tilbud: den boglige ud-dannelse, der rangerer højere end den praktiske.Op gennem grundskolen sker der en løbende evaluering af ele-verne, så de og deres forældre, når afslutningen nærmer sig, er godt in-formeret om, hvor de står rent fagligt. Ganske vist får eleverne førstegentlige standpunktskarakterer i overbygningen (7.-9. klasse), men medindførelsen af de nationale test foreligger der nu faglige prøveresultaterallerede fra 2. klasse. Selv uden adgang til en elevs faktiske karakterer kanman få en god indikation heraf ved at spørge den unge selv om, hvordandet går i skolen – rent fagligt. Svaret vil afspejle det billede, den unge haraf sig selv med udgangspunkt i de mange tilbagemeldinger fra lærerne,vedkommende har fået i sit skoleforløb, og dette faglige selvbillede harstor betydning for uddannelsesvalget.Uden karakterer til rådighed træder den unges familiebaggrundfrem som forhold, der er afgørende for uddannelsesvalgets retning. Ikkemindst farens uddannelsesniveau, men i nogen grad også morens, spillerind på den måde, at forældre med videregående uddannelser synes at an-spore deres børn til at fortsætte skolegangen i en af de gymnasiale retnin-ger. Hvis den unge oplever, at der i familien jævnligt tales om kulturelleog politiske emner, dvs. at der foregår en formidling af forældrenes so-ciale og kulturelle kapital til den unge, øges sandsynligheden ligeledes for,at den gymnasiale vej bliver det foretrukne valg.Det er interessant, at disse forhold i familien træder skarperefrem, når analysen ikke omfatter den unges afgangskarakterer. Det pegerpå, at karaktererne i nogen grad er indikatorer for en socialt og kulturelt

privilegeret opvækst, eller med andre ord, at børn med en middelklasse-baggrund har lettere ved at få gode karakterer end børn med rod i arbej-derklassen, fordi de kender spillets regler og finesser bedre end de andre.De særskilte analyser af drenges og pigers uddannelsesvalg har vist,at nogle faktorer har forskellig betydning for de to køn: Piger, som oplever,at deres forældre følger med i deres liv og færden, vil med større sandsyn-lighed vælge at fortsætte i gymnasiet; overvægt er et problem, som gør detmere sandsynligt for drenge at vælge en erhvervsuddannelse; de mob-ningsudsatte piger har større sandsynlighed for at vælge EUD; drenge, dertil daglig er hæmmet af et handikap eller en varig lidelse, vælger en gymna-sial fremtid frem for en handelsskole eller en teknisk skole. I nogle tilfældepeger en faktors betydning i forskellig retning for drenge og piger (deninspirerende lærer påvirker navnlig drenge til at vælge gymnasialt, menspiger mere inspireres til at tage en erhvervsuddannelse – det samme gældermed hensyn til forældrenes formidling til deres barn af sociale og kulturelleværdier), hvilket kan tilsløre faktorens reelle betydning, ved at den entenikke ses eller fejlfortolkes som af betydning for begge køn.Ud over disse mere personlige forholds betydning for valget skaldet nævnes, at den klare overvægt af piger i navnlig det almene gymnasi-um også kan skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked. Uddannelsen til enrække fag og professioner med praktisk eller relationsorienteret indhold(sygeplejerske, lærer, pædagog mv.), som fortrinsvis beskæftiger kvinder,er blevet opgraderet, så adgangskravet i dag er en studentereksamen. Detbetyder, at praktisk og ikke så bogligt orienterede piger i et vist omfangpresses ind i en gymnasial uddannelse for at få adgang til et uddannelses-område, de mere eller mindre bevidst har i tankerne som en fremtidigmulighed. Mandefagene, der typisk har ført frem mod beskæftigelse somfaglært, er derimod forblevet i EUD-regi.Blandt andet som følge af den generelle målsætning om, at 95 pct.af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, har der i de senereår været betydelig interesse for at forbedre vejledningen af de unge. Her-under er det betonet, at vejledningen i mindre grad skal være generelt ori-enterende for alle elever og i højere grad specifikt rettet mod elever medsærlige behov, som vanskeligt kan opfyldes i klassen eller i hjemmet. Meddisse analyseresultater understreges behovet for, at UU-vejlederne er op-mærksomme på kønsaspektet, således at argumenter og scenarier bedstmuligt tilpasses drenges og pigers forskellige omverdensforståelse.

Fars arbejdsstilling i 2011 (ref.: lønmodtager på højeste ni-veau/topleder)Lønmodtager på mellemniveauLønmodtager på grundniveauSelvstændigAndre lønmodtagereArbejdsløsModtager kontanthjælpFørtidspensionistUden for arbejdsmarkedetForældre finder det vigtigt, at den unge klarer sig fagligt godti skolenForældre finder høj sammenhæng mellem uddannelse ogsenere indkomst/position i samfundetForældre har stor indsigt i den unges livForældre har stor social- og kulturel overførsel til den ungeHar et handikap eller en langvarig sygdom0,9621,0471,0090,7440,7291,3381,4260,4400,8000,7610,9671,1211,4880,1570,1770,1980,1340,3360,8030,6200,1570,081

Fars arbejdsstilling i 2011 (ref.: lønmodtagerpå højeste niveau/topleder)Lønmodtager på mellemniveauLønmodtager på grundniveauSelvstændigAndre lønmodtagereArbejdsløsModtager kontanthjælpFørtidspensionistUden for arbejdsmarkedetForældre finder det vigtigt, at den ungeklarer sig fagligt godt i skolenForældre finder høj sammenhæng mellemuddannelse og senere indkomst/position isamfundetForældre har stor indsigt i den unges livForældre har stor social- og kulturel over-førsel til den ungeHar et handikap eller en langvarig sygdom0,9800,7780,8381,0820,7231,1362,0371,1331,442 ***1,363 **1,299 *1,0820,9760,2330,1770,2240,2710,4280,8401,1410,5440,1900,2090,1810,1500,1880,7751,1910,9050,9192,2760,7740,5470,7390,581 ***0,735 **0,7770,2400,3340,3050,2801,5220,6650,3490,4490,0910,1300,128

BILAGSTABEL B8.3 FORTSATParameterGymnasial udd.(Stx, Hhx, Htx, Hf)0,655 **0,6611,0131,0350,9961,0620,9650,9811,0620,9590,9720,9960,9651,425 ***1,1200,467 ***0,7990,589 *0,8371,0901,1700,9310,9750,9310,585 **0,6911,0800,9800,1230,2990,0180,1440,0530,0510,0450,0460,0430,0370,0320,0260,0330,0560,1850,1070,1200,1710,1190,1520,2460,1390,1770,1500,1420,2610,1550,165Erhvervsrettet udd.(EUD)1,816 ***1,7101,0090,9711,0440,9991,0501,0290,9461,0111,0561,0031,0570,635 ***0,7391,847 **1,386 *1,5231,0451,0010,9090,9091,1361,1631,798 **0,8030,9390,8810,3840,8610,0210,1600,0650,0560,0580,0560,0450,0460,0410,0310,0420,0300,1510,4850,2560,4750,1730,1660,2220,1610,2340,2210,5000,3920,1580,189

Body Mass Index (BMI)OvervægtigSvært overvægtigSDQ (placering på samlet skala)Helbred opleves ringe i 2011Livstilfredshed (skala 0-10)Personlige egenskaberUdadvendt (Big Five)Tillidsfuld (Big Five)Samvittighedsfuld (Big Five)Fantasifuld (Big Five)Ængstelig (Big Five)Orienteret mod fremtidenOrienteret mod nutid/nydelseKognitiv test (Raven’s)Karaktergennemsnit ved FSAVurdering af eget fagligt niveauGodtNogenlunde/ikke så godtSkole og fritidFolkeskoleSpecialundervisningHar dygtig dansklærerHar dygtig matematiklærerIkke glad for lærerPjækket fra skoleKonflikter med lærereKonflikter med kammeraterMobbet inden for det seneste halve årVenskabsfattig (højest 1 ven)Går til sport i fritidenLæser bøger i fritidenKilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995.

Fars arbejdsstilling i 2011 (ref.: lønmodtager på højeste ni-veau/topleder)Lønmodtager på mellemniveauLønmodtager på grundniveauSelvstændigAndre lønmodtagereArbejdsløsModtager kontanthjælpFørtidspensionistUden for arbejdsmarkedet0,7250,445 **0,4860,6460,3240,1530,9421,1170,2840,1680,2180,2590,2730,1920,8520,9571,3082,369 **2,0712,0472,8886,1371,6320,7290,6021,0271,0720,9372,5708,4311,6030,7451,1881,1661,1661,4751,8004,5973,2311,3300,3810,3630,4170,5271,6565,5532,6630,8120,440 *0,2100,6590,2720,4730,2330,4720,2210,9361,0060,2150,2780,144 *0,1530,3370,290Tabellen fortsættes

BILAGSTABEL B8.6 FORTSATParameterGymnasial udd.(Stx, Hhx, Htx, Hf)Odds ratioSt.fejl1,2320,2621,3581,0731,6217 **2,904 **0,436 ***0,4681,0361,2570,9621,1220,9230,9551,160 **0,9330,9200,9571,0071,521 ***0,3350,2370,3651,5680,1280,3260,0320,2770,0920,0850,0720,0710,0770,0610,0500,0400,0520,098DrengePigerErhvervsrettet udd.Gymnasial udd.Erhvervsrettet udd.(EUD)(Stx, Hhx, Htx, Hf)(EUD)Odds ratioSt.fejl Odds ratioSt.fejl Odds ratioSt.fejl0,8380,1951,531 **0,2850,405 ***0,1050,7181,0170,8340,298 *3,261 ***1,1260,9701,0661,1020,9141,0911,0070,847 **1,0861,148 **1,0420,9950,610 ***0,1900,2460,2110,1871,0440,7950,0330,2620,1170,0760,0950,0820,0620,0780,0710,0480,0570,0441,3581,611 **0,721 *0,7660,8951,2310,9940,9020,9811,0040,9821,0121,0220,9701,0131,0200,9451,403 ***0,2900,3190,1390,2620,2520,9580,0240,1780,0660,0690,0620,0650,0580,0500,0470,0380,0470,0760,8330,5401,541 *1,3491,1681,1051,0400,9071,0991,0431,0401,0340,9790,9650,9911,0030,2270,1440,3980,5710,4211,0220,0320,2410,0980,0930,0860,0920,0730,0670,0590,049

BILAGSTABEL B8.7 FORTSATParameterGymnasial udd.(Stx, Hhx, Htx, Hf)Odds ratioSt.fejlDrengePigerErhvervsrettet udd.Gymnasial udd.Erhvervsrettet udd.(EUD)(Stx, Hhx, Htx, Hf)(EUD)Odds ratioSt.fejl Odds ratioSt.fejl Odds ratioSt.fejl0,8213,831 ***1,946 **1,7181,1531,4490,346 ***0,9161,4991,6491,2441,9820,605 **0,5770,2511,6090,5760,9710,2910,3880,1310,2410,4600,5600,5801,4330,1530,2301,1840,6120,9570,6250,9471,1870,6740,9231,4270,8500,542 *1,0170,9880,9170,2710,1930,1950,2300,1850,2180,1920,1960,3820,1710,1740,5830,2020,1920,587 *1,1671,1221,2590,8240,8221,933 *0,9610,7971,1042,837 ***0,7971,1681,0130,1940,4800,3130,5420,2060,1950,6980,2640,2640,2861,1210,2640,3180,293

Andersen, D. (1997):Uddannelsesvalg efter 9. klasse.København: Social-forskningsinstituttet., 97:3.Danmarks Statistik (1999):Efterskolen, hvad fører den til? Forløbsundersøgelseaf efterskoleelever 1982 til 1997.København: Danmarks Statistik.Espersen, L., M. Eiberg & D. Andersen (2011):Veje til ungdomsuddannelse2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:40.Hansen, E.J. (2011):Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv.2. udgave.København: Hans Reitzels Forlag.Hansen, E.J. (1995):En generation blev voksen.København: Socialforsk-ningsinstituttet, 95:8.Kommissionen om børn og unges arbejde (1993):Børn og unges arbejde.København: Statens Information.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Undervisningsministeriet (2010):Tal, der taler 2009.København: Under-visningsministeriet.UNI-C Statistik & Analyse (2012b):Grundskolekarakterer 9. klasse. Prøve-termin maj/juni 2011.UNI-C, 17-02-2012.

Samfundsforskere har gennem mange år haft interesse for de forhold,der er med til at bestemme en elevs uddannelsesvalg. Et uddannelsesvalgkan ses som en konsekvens af en elevs sociale omstændigheder, person-lige erfaringer, motivation og færdigheder, der i samspil skal omsættes tilen konkret handling, nemlig at træffe en beslutning, der kan have konse-kvenser mange år frem i livet. I BFU 2011, hvor de unge er 15 år, stilledevi spørgsmål til fire individuelle faktorer, som forskningen har vist harindflydelse på uddannelsesvalg: kognitive færdigheder, personlighedstræk,risikovillighed og uddannelsesforventninger. I kapitlet studerer vi deresindbyrdes forhold og deres sammenhænge med bagvedliggende forholdsom køn og forældres indkomst og uddannelse. Det er veldokumenteret,at kognitive færdigheder er med til at forudsige økonomisk og social suc-ces (Griliches, 1977). Det samme gælder ens forhold til at løbe en risiko(Belzil & Hansen, 2004; Hogan & Walker, 2007; Kodde, 1986) samt ensforventninger til fremtiden (Sewell m.fl., 1969; Morgan, 2005). I disse århar forskningen sat fokus på, at også personlighedstræk har indflydelsepå de senere livschancer. For eksempel har flere indflydelsesrige studieraf interventioner tidligt i livet (hvor formålet er at fremme børns livs-chancer), vist, at ikke-kognitive træk kan spille en vigtigere rolle for folks

livschancer end tidligere antaget (Chetty m.fl., 2011; Heckman m.fl.,2011). Det er denne litteratur, som har rødder i sociologi, psykologi ogøkonomi, der har motiveret os til at indsamle data om kognitive færdig-heder, personlighedstræk, risikovillighed og uddannelsesforventninger.Kapitlet er struktureret på følgende vis. Først præsenterer vi ana-lyserne af et mål for kognitive færdigheder. Dernæst afrapporterer vi påfem personlighedstræk, for derefter at sætte fokus på et træk, der har be-tydning i valgsituationer: den unges villighed til at løbe en risiko. Vi slut-ter af med en beskrivelse og analyse af de unge uddannelsesforventninger,dvs. deres forventninger til, hvilken uddannelse de ender op med her ilivet, og diskuterer, hvordan disse forventninger stemmer overens medde mål, regeringen har opstillet i sin 2020-plan. Gennem hele kapitletbeskriver vi sammenhængen mellem disse mål og bagvedliggende for-hold som køn og forældres uddannelse og indkomst. Disse data har viadgang til via de danske registre, som vores undersøgelse er koblet til. Inogle tilfælde har vi information om den unges mors træk, og derfor af-rapporterer vi for disse træk sammenhænge mellem den unge og moren.Kapitlet har ikke til formål at analysere betydningen af de fire individuel-le faktorer for senere uddannelsesvalg, da data vedrørende de unges fak-tiske uddannelsesvalg først vil være tilgængelige om nogle år. Vi slutterkapitlet af med en diskussion af de analyser, som de kommende runderaf BFU vil muliggøre.

Når folk husker tilbage på deres egen skolegang, kan de ofte genkalde, atnogle i klassen havde sværere ved at regne, læse og skrive end andre.Forskere har fundet, at disse evner – ofte kaldet kognitive færdigheder –har indflydelse på uddannelsespræstationer og senere indkomst på ar-bejdsmarkedet (Griliches, 1977). Spørgsmålet om evner og færdighederer blandt de mest debatterede i samfundsforskningen. Debatten, der oftehar politiske undertoner, har især handlet om, hvorvidt disse evner erarvelige eller miljøbetingede, og dermed hvorvidt de kan ændres gennemopdragelse og uddannelse (se fx debatten overThe Bell Curve,Heckman,1995; Herrnstein & Murray, 1994). Den indflydelsesrige nobelpristager iøkonomi, James Heckman, har i de senere år vist, at investeringer i etbarns færdigheder tidligt i livet – fx via uddannelse – har stor betydning

for et individs senere livschancer (Heckman, 2006). Konklusionen ermed andre ord, at samfundets opdragende institutioner kan være med tilat sikre børn og unge færdigheder, der har betydning for deres uddannel-sesmæssige, erhvervsmæssige og indkomstmæssige chancer senere i livet,og derfor kan det som samfund betale sig at investere i udviklingen afdisse færdigheder.I forbindelse med dataindsamlingen i 2011 blev det besluttet atinkludere et mål for kognitive færdigheder, især for at se dets sammen-hæng med de unges køn og forældrenes indkomst og uddannelse. Sommål for disse evner anvendte vi Raven’s Standard Progressive Matrices(Raven m.fl., 2005, og oprindeligt Raven, 1936), som er en række ikke-verbale multiple choice-målinger af fornuftsræsonnementer. Raven’s testmåler med andre ord evnen til logisk tænkning. Imidlertid skal man hu-ske på, at logisk tænkning blot er én blandt flere kognitive evner. Psyko-loger deler kognitive evner op i hukommelse, perception, opmærksom-hed, motorik, sprog, rumlig fornemmelse og eksekutivfunktioner (selvre-gulering for at opnå mål). Studier viser, at disse evner korrelerer højt meden bagvedliggende faktor, som ofte kaldesg.Raven’s test siges at være etgroft mål for denne bagvedliggende faktor, selvom denne påstand harværet til debat på det seneste (Mackintosh & Bennet, 2005). Samtidigbetyder høje kognitive færdigheder, som de måles med Raven’s test, ikkenødvendigvis, at individet handler mere rationelt i valgsituationer. Kogniti-ve færdigheder og sund fornuft er med andre ord ikke altid sammenfal-dende – faktisk tyder noget på, at individer med høje kognitive færdighe-der træffer lige så fornuftige og ufornuftige valg som alle andre (Stanovich,2008). Derfor bør man i de følgende analyser holde sig for øje, at kognitivefærdigheder i dette kapitel refererer specifikt til et groft mål for evnen til attænke logisk, dvs. den færdighed at kunne gå analytisk og systematisk tilproblemstillinger. I vores undersøgelse er det endelige mål for kognitivefærdigheder antallet korrekte svar i testen, der går fra 0 til 12. Mange kor-rekte svar indikerer høje kognitive færdigheder. For interesserede beskriverbilaget til dette kapitel valg og opbygning af testen.Figur 9.1 viser fordelingerne af de kognitive færdigheder måltmed Raven’s test for drenge og piger. Heraf fremgår det, at drengeneklarer sig en smule bedre end pigerne. En større andel blandt drengeneend pigerne ligger i toppen af fordelingen: 36 pct. af drengene har 11eller flere korrekte svar, mens dette gælder for kun 28 pct. af pigerne. Vikan altså spore kønsforskelle i de kognitive færdigheder, og som vi skal

I tabel 9.1 anvender vi en lineær regressionsmodel til at vurdere, om un-ges køn og deres forældres indkomst og uddannelse er med til at forudsi-ge deres kognitive færdigheder. Fordelen ved en regressionsmodel er, atman kan vurdere sammenhængen mellem kognitive færdigheder og flerebagvedliggende variable på én og samme tid. De betyder også, at sam-menhængene har en betinget eller kontrolleret fortolkning. For eksempelkan vi vurdere, om sammenhængen mellem forældres indkomst og denunges kognitive færdigheder er signifikant, når vi holder forældrenes ud-dannelse og den unges køn konstante. I tabellen afrapporterer vi i førstekolonne signifikanssandsynligheder og i anden kolonne regressionskoef-ficienter. Signifikanssandsynligheder under 0,05 indikerer, at der er taleom en statistisk signifikant sammenhæng, dvs. vi forventer, at sammen-hængen findes i den population, som vores stikprøve repræsenterer. Ko-efficienterne er et mål for, hvor stærk sammenhængen mellem kognitive

færdigheder og en given baggrundsvariabel er, når der kontrolleres for deandre baggrundsvariable i modellen. Tabel 9.1 viser, at forældres uddan-nelse har en stor betydning for de unges evner. Børn af forældre med enlang videregående uddannelse har i gennemsnit 1,5 flere korrekte svarend børn af forældre med en grundskoleuddannelse, hvilket må ansessom værende en betydelig forskel. Samtidig finder vi også, at unge afforældre med højere uddannelser end grunduddannelse generelt klarersig bedre i den kognitive test. Imidlertid viser det sig, at forældrenes ind-komst ikke har nogen signifikant sammenhæng med den unges kognitivefærdigheder, når der kontrolleres for forældrenes uddannelse. Det bety-der, at eventuelle gennemsnitsforskelle i unges kognitive færdighedermellem forældres indkomstgrupper kan forklares med, at forældre medhøj uddannelse i gennemsnit har højere indkomst end forældre med lavuddannelse. Med andre ord handler de ressourcemæssigt betingede for-skelle i de unges kognitive evner om forældres uddannelse, ikke deresindkomst. Sidst bekræfter modellens estimater i tabel 9.1 det resultat,som vi afrapporterede ovenfor: Der er statistisk signifikant forskel pådrenges og pigers kognitive færdigheder. Den gennemsnitlige forskel er0,3 antal korrekte svar, hvilket – i sammenligning med betydningen afforældres uddannelse – må siges at være en lille forskel.TABEL 9.1Prædiktorer for unges kognitive evner (Raven’s test). Lineær regressionsmodel.Signifikanssandsynligheder og koefficienter.VariableSign.0,8470,4760,4420,0020,006< 0,001< 0,001< 0,001< 0,001< 0,0013.0920,041Koef.0,029-0,1050,1140,9860,5270,8290,9511,5380,1497,424

Forskellen skal samtidig også ses i lyset af det systematiske bortfald i un-dersøgelsen, der er beskrevet i kapitel 2 i denne rapport. Hvis ressource-svage drenge har en større sandsynlighed for at forlade undersøgelsen, vildet kunstigt blæse kønsforskellen op, og man bør derfor forholde sigkritisk til de afrapporterede forskelle. Hvis det dog forholder sig sådan, atdrenge i gennemsnit har bedre kognitive færdigheder, som vi måler demher, kan denne forskel ikke forklare, hvorfor pigerne klarer sig bedre vedfolkeskolens afgangsprøve (som afrapporteret i rapportens kapitel 7).Kønsforskellen i folkeskolens afgangsprøve må med andre ord have an-dre årsager, der er relateret til andre færdigheder end dem, vi har behand-let i dette afsnit.

Mens kognitive færdigheders betydning for succes i livet længe har væreti fokus, har økonomer, psykologer og sociologer i de senere år fokuseretpå betydningen af såkaldte ikke-kognitive træk, dvs. evner eller færdighe-der, som ikke er direkte relateret til evnen til at ræsonnere, men snareretil, hvad vi ofte vil kalde ”personlighed” (Borghans m.fl., 2008; Farkas,2003). Fra vores eget liv ved vi, at folk kan have meget forskellige per-sonligheder. I forskningslitteraturen har man forsøgt at systematiseredisse personlighedstræk i den såkaldte ”Big Five”-personlighedsskala,som beskriver fem dimensioner af personlighedstræk (John m.fl., 1991),og som er en af de mest anvendte og gennemtestede instrumenter påverdensplan (Bertelsen, 2001). De fem dimensioner er:

en lineær regressionsmodel. Vi ser på sammenhængen mellem hvert af defem personlighedstræk og forældres indkomst og uddannelse, mødresegne personlighedstræk og kognitive færdigheder samt barnets kognitivefærdigheder og køn.I tabel 9.2 præsenterer vi resultaterne for hvert af de fem person-lighedstræk, og i det følgende fremhæver vi nogle af de centrale resultater.Analysen viser, at der er statistisk signifikante sammenhænge mellemforældres ressourcer, forstået som uddannelse og indkomst, og de fempersonlighedstræk. Mest centralt er, at unge af højtuddannede forældre ermere udadvendte, mere godmodige, mere samvittighedsfulde, mere be-kymrede og mere åbne end unge af lavtuddannede forældre. Hvor dissesammenhænge stammer fra, er svært sige ud fra vores resultater, men iden sociologiske litteratur peger man på, at forældre i de højere klasser ihøjere grad end forældre i de lavere klasser videregiver og (både aktivt ogpassivt) investerer i de færdigheder, der præmieres i uddannelsessystemet(Bourdieu, 1977; Lareau, 2000). Med andre ord er forskellene mellem desociale klasser på, hvad man bredt kan kalde opdragelsesmønstre, en mu-lig forklaring på de her afrapporterede sammenhænge. I tabel 9.2 fremgårogså betydningen af morens personlighedstræk for barnets personlig-hedstræk. Analysen viser, at sammenhængen mellem morens og den un-ges personlighedstræk findes inden for, og ikke på tværs af, hver af defem personlighedsdimensioner, når der er kontrolleret for forældres ind-komst og uddannelse og barnets kognitive færdigheder og køn. Mønste-ret er således, at børn af udadvendte mødre i gennemsnit er mere udad-vendte, at børn af samvittighedsfulde forældre i gennemsnit er samvittig-hedsfulde, at børn af bekymrede forældre i gennemsnit er mere bekym-rede, og at børn af åbne forældre i gennemsnit er mere åbne. På den må-de tegner der sig det resultat, at der inden for fire af de fem personlig-hedstræk er en sammenhæng mellem morens og barnets personligheds-træk. Tabel 9.2 indeholder også den unges kognitive færdigheder og kønsom prædiktorer for personlighedstrækkene. Vi finder, at børnenes kog-nitive færdigheder har en betydning for to personlighedstræk blandt bør-nene: jo højere kognitive færdigheder, desto mere bekymrede og destomere åbne. Interessant nok er der ingen sammenhæng med samvittig-hedsfuldhed, hvilket ofte anses som en central prædiktor for senere ud-dannelsesvalg. Sidst ser vi, at der er kønsforskelle i tre af de fem person-lighedstræk. Drenge er mindre samvittighedsfulde, mindre neurotiske ogmindre åbne. Fordi disse personlighedstræk ofte har betydning for suc-

ces i uddannelsessystemet, har vi måske her identificeret en mulig forkla-ring på, hvorfor pigerne klarer sig bedre end drengene ved folkeskolensafgangsprøve (som beskrevet i kapitel 7 i denne rapport).Med andre ord ser vi interessante mønstre i de unges person-lighedstræk. Måske mest interessant er resultaterne for samvittigheds-fuldhed, der normalt ses som en central kompetence i skolerelateret ar-bejde: Piger samt børn af højtuddannede forældre og af samvittigheds-fulde mødre er i gennemsnit mere samvittighedsfulde end drenge samtbørn af forældre og mødre, der ikke er kendetegnet ved disse karakteri-stika og træk. Derfor er en mulig forklaring på de forskelle i uddannel-sesvalg, vi observerer mellem drenge og piger, og mellem unge af foræl-dre med forskellige uddannelse, de forskelle i samvittighedsfuldhed, somvi her har beskrevet.

TABEL 9.2Prædiktorer for de fem personlighedstræk. Lineær regressionsmodel. Signifikanssandsynligheder og koefficienter.EkstroversionSign.Koef.Sign.0,0980,4960,9660,7670,5530,6090,0420,0080,4070,4710,0630,3280,5390,3530,4490,411< 0,0012.919VenlighedKoef.0,1960,079-0,0050,0750,0900,0890,3240,458-0,0110,0110,0370,017-0,0100,0130,011-0,0476,8460,014SamvittighedsfuldhedSign.Koef.0,0040,0070,0820,0560,1290,1080,0070,0370,6730,1230,2710,0020,4100,1430,225< 0,001< 0,0012.8840,3730,3380,2200,5190,2490,3030,4610,387-0,0060,024-0,0240,059-0,014-0,0220,018-0,3345,8720,025NeuroticismeSign.Koef.0,7480,1460,3100,4560,0860,0450,0470,0030,2550,7730,1390,252<0,0010,0550,002< 0,001< 0,0012.926-0,043-0,193-0,135-0,215-0,296-0,398-0,361-0,5710,0180,0050,034-0,0230,076-0,030-0,049-1,0025,8170,093Sign.0,0530,2060,0940,1400,8100,6080,2180,0260,1860,8390,1290,3800,670< 0,0010,001< 0,001< 0,0012.917ÅbenhedKoef.-0,299-0,192-0,2550,484-0,0480,1170,2560,4960,0240,0040,040-0,0200,0090,1280,059-0,4825,2420,053

I vores hverdag befinder vi os ofte i situationer, hvor vi skal træffe valg.Nogle af disse valg vil være præget af usikkerhed: Vi kan ikke med 100procents sikkerhed sige, om vores valg fører det med sig, som vi ønsker.I nogle faser i livet står vi imidlertid over for vigtige valg, hvor man skalvurdere både afkastet af og risikoen ved at forfølge én vej frem for enanden. Forskningslitteraturen viser, at der er stor forskel på mennesker,når det kommer til villigheden til at løbe en risiko (Halek & Eisenhauer,2001; Hartog m.fl., 2002). Disse forskelle bliver vigtige i valg af uddan-nelse, fordi uddannelsesvalg er præget af usikkerhed. Der er med andreord en risiko involveret ved at forfølge én vej frem for en anden. En stu-derende kan fx spørge sig selv, om hun eller han efter folkeskolen skalforfølge en erhvervsuddannelse eller forlade uddannelsessystemet og bli-ve ufaglært. Der er visse fordele og ulemper forbundet med begge alter-nativer. På den ene side kan det i økonomisk forstand og på langt sigtbedst betale sig at tage en erhvervsuddannelse, men det er usikkert, omman kan få en praktikplads. På den anden side kan det på langt sigt beta-le sig mindre at blive ufaglært, men måske er det mere sikkert, hvis derstår et job og venter på den anden side. Mens vi alle kender til valgsitua-tioner præget af usikkerhed, herunder egne uddannelsesvalg, ved vi ogsåfra vores hverdag, at folk er meget forskellige, når det kommer til risiko-villighed. Uddannelsesøkonomer har i de senere år argumenteret for, atdisse forskelle i unges risikovillighed kan være med til at forklare forskel-le i uddannelsesvalg (Belzil & Hansen, 2004; Hogan & Walker, 2007;Kodde, 1986). Argumentet lyder i en simpel form, at selv unge medsamme sociale baggrund og skolepræstationer kan træffe ret så forskelli-ge uddannelsesvalg pga. forskelle i deres risikovillighed.I vores undersøgelse anvendte vi et mål for risikovillighed, somrefererer til graden, hvormed man hellere vil satse på en lille, men sikkergevinst (risikoaversion), frem for en stor, men usikker gevinst (risikovil-lighed). Det er generelt svært at måle risikovillighed, fordi det at løbe enrisiko ikke nødvendigvis er bevidst for det enkelte menneske. Ofte vil detsnarere præsentere sig i konkrete situationer som en fornemmelse, somman handler på baggrund af. Vi fulgte derfor tilgangen inden for ekspe-rimentel økonomisk videnskab og stillede de unge en række hypotetiske

spørgsmål om deltagelse i lotterier (Holt & Laury, 2002).24Den unge fikpræsenteret en situation, hvor han eller hun havde vundet 125 kr. i etlotteri. Dernæst skulle den unge vælge, om han eller hun ville modtagepengepræmien eller sige nej tak til præmien og i stedet deltage i et nytlotteri. I det nye lotteri havde man 50 procents chance for at vinde 500kr. og 50 procents chance for ikke at vinde noget. Hvis den unge sagdenej til det nye lotteri, blev den sikre gevinst øget fra 125 kr. til 175 kr., ogden unge blev igen spurgt, om han eller hun ville modtage gevinsten ellerhellere deltage i et nyt lotteri med 50 procents chance for at vinde 500 kr.og 50 procents chance for ikke at vinde noget. Og sådan fortsattespørgsmålene til og med en sikker gevinst på 325 kr. De unges svar pådisse spørgsmål blev til sidst lavet til en skala, fra 125 til 325, hvor laveværdier indikerer risikoaversion, altså lav grad af risikovillighed, og højeværdier risikovillighed.25Hvorvidt vores mål på risikovillighed er pålide-ligt, kan diskuteres. For det første er det uklart, om alle unge forstår delotterispørgsmål, som vi har stillet. Spørgsmålene indeholder meget tekstog kræver, at man forstår, hvad der er på spil i selve lotteriet. Da alle ikkehar samme udgangspunkt for at forstå spørgsmålet, kan det slå igennem isvarene. For det andet anvendes lotterispørgsmål normalt i kontrolleredeeksperimenter, hvor der er rigtige pengepræmier på spil. Spørgsmålet erderfor, om vi med hypotetiske spørgsmål rent faktisk måler de præferen-cer, som måske står tydeligere frem, når der er rigtige gevinster involve-ret. Derfor bør man i de følgende analyser tage det forbehold, at vi herhar et groft mål for risikopræferencer.I tabel 9.3 præsenterer vi sammenhængene mellem risikovillighedog forældres indkomst og uddannelse og den unges køn, kognitive færdig-heder og personlighedstræk. Analysen viser, at forældres indkomst ikke harnogen indflydelse på den unges risikovillighed. Det har forældres uddan-nelse derimod, idet unge af højtuddannede forældre er mere risikovilligeend unge af lavtuddannede forældre. Denne sammenhæng gælder, selv nårder er kontrolleret for barnets kognitive færdigheder og personlighedstræk.

Som i tidligere forskning på området (Dohmen m.fl. 2010) finder vi, atdrenge er mere risikovillige end piger, og at kognitive færdigheder har enpositiv betydning for risikovillighed: jo højere kognitive færdigheder, de-sto mere risikovillig. Sidst finder vi, at de to personlighedstræk samvittig-hedsfuldhed og åbenhed har indflydelse på risikovillighed. Samvittig-hedsfulde og åbne unge er i gennemsnit mindre risikovillige end unge,der scorer lavt på disse to personlighedsdimensioner. Med andre ordtegner der sig et billede af risikovillighed som værende et resultataf for-ældres uddannelse og barnets evner, køn og personlighedstræk.

Manski, 2004, 1993; Morgan, 2004, 1998; Sewell m.fl., 1969). En uddan-nelsesforventning skal her forstås som en realistisk vurdering af ensfremtidige muligheder i uddannelsessystemet. Denne vurdering afhængerpå den ene side af den unges overbevisning om egne akademiske færdig-heder og på den anden side af den unges vurdering af afkastet af at tageen given uddannelse. Forventninger er vigtige for uddannelsesvalg, fordide er med til at styre de typer af adfærd, der belønnes (eller ikke belønnes)i uddannelsessystemet. For eksempel kan forventninger om at gennem-føre en universitetsuddannelse føre de studerende til at investere meretid og kræfter i at bestå de fag, der er nødvendige for at blive optaget påen universitetsuddannelse. Dermed øges sandsynligheden for, at de fak-tisk bliver optaget på en universitetsuddannelse (Morgan, 2005). I detteafsnit beskriver og analyserer vi et mål for forventninger til uddannelseblandt 15-årige i 2011. Vi stillede de unge spørgsmålet: ”Hvilken uddan-nelse regner du selv med at få?” og understregede herefter, at vi hertænkte på den højeste uddannelse, dvs. den, det tager flest år at gennem-føre. Spørgsmålets formulering er taget fra PISA-undersøgelsen 2003(Mejding, 2004). Mens spørgsmålet lægger op til en realistisk vurdering,skal der tages det forbehold, at de unges svar også vil afspejle den offent-lige debats fokus på uddannelse herhjemme. Gennem de seneste år haruddannelsesdebatten i højere og højere grad fremhævet, hvor vigtigt deter at få en uddannelse (Hansen, 2003), og det vil uden tvivl være med til,at de studerende i gennemsnit afrapporterer en højere uddannelse, endhvad de reelt forventer. Det kan vi ikke afgøre med de data, vi har her,men det skal tages som et forbehold i de følgende analyser. Herudoverskal man huske på, at resultaterne, vi præsenterer her, vil være påvirket afdet systematiske bortfald i undersøgelsen samt det faktum, at vi ikke harde etniske unge med (se rapportens kapitel 2). Det betyder, at vi i gen-nemsnit vil overvurdere de unges forventninger, hvilket blot bekræfter,at det er vigtigt at læse nedenstående analyse med forbehold.I tabel 9.4 afrapporterer vi de unges uddannelsesforventninger.Af højre kolonne fremgår det, at kun én procent af de unge forventer atforlade uddannelsessystemet efter grundskolen (9. eller 10. klasse), mens25 og 64 pct. forventer at fuldføre henholdsvis en erhvervsuddannelseeller en videregående uddannelse.26Halvdelen af dem, der forventer at

fuldføre en videregående uddannelse, forventer at fuldføre en universi-tetsuddannelse, hvilket svarer til 31 pct. af alle i undersøgelsen. Tallenetyder på, at de unges forventninger stemmer godt overens med den dan-ske regerings 2020-plan, hvis mål er, at 95 pct. af en årgang fuldfører enerhvervsuddannelse, 60 pct. fuldfører en videregående uddannelse, og 25pct. fuldfører en universitetsuddannelse. Sammenlignet med fordelingenaf højeste uddannelsesniveau for 30-34-årige i 2011 må de unges for-ventninger imidlertid siges været høje. Af de 30-34-årige i 2011 har 16pct. grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse, en afvigelse iforhold til de unges forventninger i vores undersøgelse på hele 15 pro-centpoint. Sammenlignet med de 38 pct. blandt 30-34-årige, der har fuld-ført en videregående uddannelse, forventer 64 pct. af vores adspurgteunge at fuldføre en videregående uddannelse, hvilket afslører en stor af-vigelse på omkring 26 procentpoint. Mens sammenligningerne peger på,at de unge er ambitiøse, så tager de ikke højde for den fremtidige udvik-ling i uddannelsesfordelingen. For at inddrage denne udvikling sammen-ligner vi kort forventningerne med projicerede tal for Danmark, somøkonomer har beregnet på baggrund af befolkningsfremskrivninger ogandre samfundsudviklinger (DREAM, 2012). Ifølge disse tal vil 53 pct. af40-årige i 2045 have fuldført en videregående uddannelse. Sammenlignetmed de 64 pct. i vores stikprøve, der forventer at fuldføre en videregå-ende uddannelse, understreger forskellen på 11 procentpoint resultatetfra før: De unge er ambitiøse i deres planer for uddannelse. At unge harhøje uddannelsesforventninger, er dog ikke specifikt for Danmark. Foreksempel har amerikanske forskere i nyere studier peget på lignende ten-denser i USA og forklaret dem som et resultat af det stigende afkast af attage en uddannelse og det alment accepterede diktum i den offentligedebat, at det betaler sig at tage en uddannelse (Goyette, 2006; Jacob &Wilder, 2010; Morgan, 1998; Reynolds & Baird, 2010; Reynolds & Pem-berton, 2001; Reynolds m.fl., 2006; Rosenbaum, 2001).I tabel 9.4 viser vi også uddannelsesforventninger særskilt forkøn. En større andel af de unge mænd (32 pct.) forventer at fuldføre enerhvervsuddannelse set i forhold til de unge kvinder (17 pct.). Blandt de30-34-årige i 2011 gennemførte 37 pct. af mændene og 29 pct. af kvin-derne en erhvervsuddannelse, hvilket tyder på, at kønsforskellene i for-ventninger til uddannelse afspejler kønsforskellene i den faktiske forde-ling af uddannelse.

Hele 72 pct. af de unge piger forventer at fuldføre en videregående ud-dannelse, mens tallet er 57 pct. for de unge drenge. Sammenligner vi dis-se tal med fordelingen blandt 30-34-årige i 2011 – 45 pct. af unge kvin-der og 32 pct. af unge mænd fuldfører en videregående uddannelse –tyder det igen på, at kønsforskellene i forventninger til uddannelse af-spejler kønsforskellene i den faktiske uddannelsesfordeling. Kønsforskel-lene i uddannelsesforventninger kan muligvis være med til at forklare,hvorfor pigerne klarer sig bedre end drengene til folkeskolens afgangs-prøve (som beskrevet i kapitel 7 i denne rapport) og i uddannelsessyste-met generelt. Såfremt forventninger repræsenterer et motiv til at præsterei skolen (McClelland m.fl., 1953), kan vi forvente, at pigerne generelt ermere motiverede og villige til at udføre skolerelateret arbejde, og denneforskel omsættes i sidste ende til bedre skolepræstationer og mere ambi-tiøse uddannelsesvalg.For at studere forskelle i forventninger mellem unge med for-skellig social baggrund viser vi i tabel 9.5 den betingede fordeling af for-ventninger til uddannelse givet forældrenes højeste fuldførte uddannelse.Ud over en klar tendens til, at unge med forældre, der har en videregåen-de uddannelse, også selv forventer en videregående uddannelse, så er derto andre interessante resultater i tabel 9.5. For det første forventer 53 pct.af unge med forældre, der har en grundskoleuddannelse, at opnå en er-hvervsuddannelse, mens blot 35 pct. af de unge med forældre, der har enerhvervsuddannelse, selv forventer at opnå samme uddannelsesniveau.Forskellen indikerer en forventning om opadgående uddannelsesmobili-tet for unge af forældre med en grundskoleuddannelse og for unge afforældre med en erhvervsuddannelse. For det andet ses det, at blandtunge med forældre med videregående uddannelse forventer en større

andel (53 pct.) af unge, hvis forældre har en universitetsgrad (dvs. en langvideregående uddannelse), at fuldføre en universitetsuddannelse set iforhold til de unge, hvis forældre har en kort eller mellemlang videregå-ende uddannelse (henholdsvis 29 og 35 pct.). Dette mønster tyder på, atder selv blandt forældre med videregående uddannelser er stor forskel på,hvilken videregående uddannelse den unge forventer at gennemføre.Den sociale oprindelse – her målt med uddannelse – lader med andreord til at slå igennem i hele fordelingen af uddannelsesforventninger.TABEL 9.5Unge i BFU 2011, fordelt efter deres forventede højeste fuldførte uddannelse,særskilt for forældres højeste fuldførte uddannelse. Procent.Forældres højeste uddannelse1: Grundskoleuddannelse2: Gymnasium3: Erhvervsfaglig uddannelse4: Kort videregående uddannelse5: Mellemlang videreg. uddannelse6: Lang videregående uddannelseI alt11,82,10,80,41,21,11,029,814,97,78,812,013,610,1352,725,534,620,716,87,624,947,110,66,07,54,93,55,6519,619,227,333,530,620,927,368,927,723,729,134,553,331,1I alt100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0

For bedre at sammenfatte de forskellige faktorer, der har indflydelse påforventninger til uddannelse, præsenterer vi resultaterne fra en lineærregressionsmodel i tabel 9.6. Det betyder igen, at sammenhængene haren betinget fortolkning, dvs. de gælder, når de andre variable i modellenholdes konstant. Den afhængige variabel er kodet sådan, at unge, derforventer at få en videregående uddannelse, har værdien 1, og unge, derikke forventer dette, har værdien 0. I modellen inddrages forældres ud-dannelse og indkomst, den unges køn, kognitive færdigheder og person-lighedstræk. Analysen viser, at både forældres indkomst og forældres ud-dannelse er signifikante prædiktorer for, hvorvidt den unge forventer atopnå en videregående uddannelse. Især er forældrenes uddannelsesni-veau en meget stærk prædiktor: Holdes forældrenes indkomst og de øv-rige variable i modellen konstant, finder vi en forskel på 30 procentpointmellem unge af forældre med det laveste uddannelsesniveau og unge afforældre med det højeste uddannelsesniveau. Dette må siges at være enmeget stor forskel, og den fortæller en historie om, at selvom unge i dager ambitiøse i forhold til deres fremtid i uddannelsessystemet, så spillerfamiliens ressourcer – her målt med uddannelse – en afgørende rolle for

de forventninger, de unge har. Dette resultat stemmer også fint overensmed sociologiske teorier af den sociale ulighed i uddannelsesvalg (Bou-don, 1974; Breen & Goldthorpe, 1997). Set i en dansk uddannelsespoli-tisk kontekst synes resultat imidlertid opsigtsvækkende. Et politisk målmed den moderne velfærdsstat er bl.a. muligheden for social mobilitetgennem uddannelse, hvilket bl.a. de omfattende reformer af uddannel-sessystemet i det 20. århundrede har været et eksempel på (Ploug, Hen-riksen & Kærgård, 2004). Selvom studier tyder på, at den sociale skæv-hed i uddannelseschancer er faldet historisk – og mobiliteten dermed erblevet større – er der stadig markante skævheder at finde (Hansen, 1995;Jæger, Munk & Ploug, 2003; Munk, 2005, 2003a, 2003b; Ploug, 2007,2005). Hvis vi tager resultaterne i denne analyse for pålydende, tyder detimidlertid på, at de sociale skævheder, vi kan observere i uddannelsesvalg,er markant til stede i de 15-åriges uddannelsesforventninger. ”Den socia-le arv” lader med andre ord til at sætte sig igennem tidligt, og selv demange års skolegang, som de 15-årige har bag sig, har ikke – i hvert faldnår det kommer til uddannelsesforventninger – haft den ønskede effekt iet ulighedsperspektiv.Tabel 9.6 indeholder også den unges køn, kognitive færdighederog personlighedstræk. I tråd med tidligere resultater finder vi, at drengehar lavere uddannelsesforventninger end piger. Med en effekt på 3 pro-centpoint er de kognitive færdigheder ligeledes en stærk indikator foruddannelsesforventninger. Hvis man afrapporterer denne effekt på enstandardiseret skala, er der over to standardafvigelser i fordelingen afkognitive færdigheder – en forskel på 12 procentpoint i forventningen tilat fuldføre en videregående uddannelse.Personlighedstræk målt med Big Five lader imidlertid ikke til atforudsige forventningerne hos den unge, når der tages højde for de øvri-ge variable i modellen. Faktoren ”samvittighedsfuldhed” er dog en und-tagelse, idet den har en positiv indflydelse på forventningerne. Sammen-ligner vi over to standardafvigelser i fordelingen af samvittighedsfuldhed,finder vi en forskel på ca. 7 procentpoint. Alt i alt understreger disse re-sultater, at unges kognitive færdigheder og samvittighedsfuldhed er medtil at forklare forskelle i uddannelsesforventninger.

Vi har i kapitlet gjort rede for sammenhængene mellem bagvedliggendeforhold som køn og forældres ressourcer og fire individuelle faktorer:kognitive færdigheder, personlighedstræk, risikovillighed og uddannelses-forventninger. Overordnet set hænger de fleste af disse faktorer sammenmed både køn og forældres uddannelse, og derfor kan disse faktorer ogsåvære med til at sætte perspektiv på både kønsforskelle og den socialeulighed i uddannelsesvalg, som vi observerer i dagens Danmark. Når da-ta for de 15-åriges faktiske uddannelsesvalg bliver tilgængelige i de dan-ske registre i fremtiden, vil vi få bedre mulighed for at vurdere, i hvilkengrad de fire faktorer er med til at forklare de kønsforskelle og sociale for-skelle i uddannelsesvalg. Vores analyser viser også, at unge i dag er ambi-tiøse i deres uddannelsesplaner, hvilket på den ene side er i overens-stemmelse med regeringens strategiske mål, men på den anden side ogsåmå resultere i ikke-indfriede forventninger senere i livet for en relativt

stor gruppe af individer. Samtidig er der en markant social skævhed i ud-dannelsesforventninger, og forskningen bør derfor i fremtiden forsøgebedre at forstå, hvordan, hvor og hvornår disse forventninger dannes.Resultaterne fra vores analyser tyder på, at familien er et centralt sted fordannelsen af forventninger: Der er store gennemsnitlige forskelle i ud-dannelsesforventninger over de sociale klasser. Om disse forskelle kon-solideres allerede i den tidlige barndom eller først senere, når den unge eri uddannelsessystemet, siger vores analyse ikke noget om, og fremtidigforskning bør derfor studere relationen mellem familie, skole og venner idannelsen af disse forventninger (Andrew & Hauser, 2012). For at fåindsigt i nogle af disse processer, er vi i gang med at gennemføre en ny,lille spørgeskemaundersøgelse, der følger de unge året efter den undersø-gelse, vi har afrapporteret på her. Disse nye data vil bl.a. give os mulig-heden for at se på, om uddannelsesforventninger og de andre individuel-le faktorer, som vi har analyseret, ændres i de år, hvor den unge overgårtil ungdomsuddannelserne og senere til de videregående uddannelser. Iløbet af de næste par år vil vi med andre ord få viden, som er unik i endansk kontekst, om uddannelsessystemets rolle i dannelsen og vedlige-holdelsen af disse individuelle faktorer.

Raven’s Standard Progressive Matrices (SPM) benyttes ofte, fordi testener let at fortolke, er af ikke-verbal karakter og hermed uafhængig af spro-get. SPM består af 5 sæt (A-E) hver med 12 spørgsmål, der typisk fær-diggøres på 60 minutter. Sættenes gennemsnitlige sværhedsgrad stiger fraA til E. For hver respondent i testen præsenteres et sæt af mønstre i en 4x 4-matrice, hvorefter respondenten bliver bedt om at identificere detmanglende element ud af seks alternativer. Spørgsmålene stiger ligeledes isværhedsgrad inden for hvert sæt, hvor det første spørgsmål i hvert sæter af samme sværhedsgrad som spørgsmål 6 i det forrige sæt. Der eksi-sterer normer og standarder for de fulde test for adskillige populationerog lande (Raven m.fl., 2004). At sværhedsgraden stiger i siksaklinje, gørdet svært at udvælge en række af underspørgsmål, der kan stilles medtidsbegrænsning, som var de betingelser, data blev indsamlet under idenne undersøgelse. For at vælge det bedst passende sæt udførte vi et

Den originale udgave af Big Five bestod af 44 korte spørgsmål, der skullebesvares på 5 minutter. Rammstedt og John (2007) foreslår en Big Five-udformning med 10 spørgsmål med to spørgsmål per skala, der repræ-senterer en høj eller lav pol for hver personlighedsdimension. Dennekorte version har vist sig at have forholdsvis gode psykometriske egen-skaber, og samtidig kan den færdiggøres på 1 minut, hvilket er markanthurtigere end den originale udgave på 44 spørgsmål. En lang og en nogetkortere udgave af Big Five findes på dansk (Costa m.fl., 2003), men vihar været nødsaget til at lave vores egen oversættelse af Big-Five-Ten.For yderligere beskrivelse af instrumentet kan forfatterne kontaktes. Derhenvises også til kapitel 3 i denne rapport.

Al-Nowaihi, A. & S. Dhami (2009): ”A Value Function that Explains theMagnitude and Sign Effects”.Economics Letters,105(3), s. 224-229.Andrew, M. & R.M. Hauser (2012): ”Adoption? Adaptation? Evaluatingthe Formation of Educational Expectations”.Social Forces,90(2),s. 497-520.Belzil, C. & J. Hansen (2004): ”Earnings Dispersion, Risk Aversion andEducation”. I: S.W. Polachek (Ed.):Accounting for Worker Well-Being, Research in Labor Economics,(23), s. 335-358.Benjaminsen, L. (2006):Chanceulighed i Danmark i det 20. århundrede. Udvik-lingen i intergenerationelle uddannelses- og erhvervschancer.Ph.d.-afhandling. København: Sociologisk Institut, Københavns Uni-versitet.Bertelsen, P. (2001):Personlighedspsykologi.Frederiksberg: Frydenlund.Borghans, L., A.L. Duckworth, J.J. Heckman & B. ter Weel (2008): ”TheEconomics and Psychology of Personality Traits”.Journal of Hu-man Resources,43(4), s. 972-1059.

Boudon, R. (1974):Education, Opportunity & Social Inequality.New York:Wiley.Bourdieu, P. (1977): ”Cultural Reproduction and Social Reproduction”. I:Karabel, J. & A.H. Halsey (red.):Power & Ideology in Education.New York: Oxford University Press.Breen, R. (1999): ”Beliefs, Rational Choice and Bayesian Learning”.Ra-tionality & Society,11.Breen, R. & J. Goldthorpe (1997): ”Explaining Educational Differentials:Towards a Formal Rational Action Theory”.Rationality & Society,9(3), s. 275-305.Burks, S., J. Carpenter, L. Goette & A. Rustichini (2009): ”CognitiveSkills Affect Economic Preferences, Strategic Behavior, and JobAttachment”.Proceedings of the National Academy of Sciences,106(19),s. 7745.Chetty, R., J.N. Friedman, N. Hilger, E. Saez, D.W. Schanzenback & D.Yagan (2011): ”How Does Your Kindergarten Classroom AffectYour Earnings? Evidence from Project STAR”.Quarterly Journalof Economics,126(4) s. 1593-1660.Costa, P.T., R.R. McCrae, H.K. Schiøtz, H.S. Hansen & E.L. Mortensen(2003):NEO PI-R: manual – klinisk.København: DanskPsykologisk Forlag.Deck, C. & H. Schlesinger (2010): ”Exploring Higher Order Risk Ef-fects”.Review of Economic Studies,77(4), s. 1403-1420.Dohmen, T., A. Falk, D. Huffman & U. Sunde (2010): ”Are Risk Aver-sion and Impatience Related to Cognitive Ability?”.AmericanEconomic Review,100(3), s. 1238-60.DREAM (2012):Opnåelse af 60 pct. målsætningen.http://www.dreammodel.dk/pdf/T2012_01.pdf (hentet 31-05-2012).Frederick, S. (2005): ”Cognitive Reflection and Decision Making”.TheJournal of Economic Perspectives,19(4), s. 25-42.Farkas, G. (2003): ”Cognitive Skills and Noncognitive Traits and Behav-iors in Stratification Processes”.Annual Review of Sociology,29, s.541-562.Goyette, K.A. (2006): ”College for Some to College for All: Social Back-ground, Occupational Expectations, and Educational Expecta-tions over Time”.Social Science Research,37.Griliches, Z. (1977): ”Estimating the Returns to Schooling: Some Econ-ometric Problems”.Econometrica,45(1), s. 1-22.

Hansen, E.J. (2003):Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv.Køben-havn: Hans Reitzels Forlag.Hansen, E.J. (1995):En generation blev voksen.København: Socialforsk-ningsinstituttet, 95:8.Heckman, J.J. (1995): ”Lessons from the Bell Curve”.Journal of PoliticalEconomy,103(5), s. 1091-1120.Heckman, J.J. (2006): ”Skill Formation and the Economics of Investingin Disadvantaged Children”.Science,30(312), s. 1900-1902.Heckman, J.J., L. Malofeeva, R. Pinto & P.A. Savelyev (2010):Understand-ing the Mechanisms Through Which an Influential Early Childhood Pro-gram Boosted Adult Outcomes.Unpublished Manuscript. Universityof Chicago, Department of Economics.Herrnstein, R.J. & C. Murray (1994):The Bell Curve: Intelligence and ClassStructure in American Life.New York: Free Press.Hogan, V. & I. Walker (2007): ”Education Choice under Uncertainty:Implications for Public Policy”.Labour Economics,14(6), s. 894-912.Holt, C.A. & S.K. Laury (2002): ”Risk Aversion and Incentive Effects”.The American Economic Review,92(5), s. 1644-1655.Jacob, B.A. & T. Wilder (2010): ”Educational Expectations and Attain-ment”. No. 15683 in NBER Working Paper Series, National Bu-reau of Economic research.John, O.P. (1990): ”The Big-5 Factor Taxonomy: Dimensions of Per-sonality in the Natural Language and in Questionnaires”. I:Pervin & John (Eds.),Handbook of Personality Theory & Research.New York : The Guilford Press.Jæger, M.M., M.D. Munk & N. Ploug. (2003): ”Uddannelse, erhvervsvalgog social oprindelse”. I:Ulighed og livsløb. Analyser af betydningen afsocial baggrund.København: Socialforskningsinstituttet, 03:10, s.70-96.Karlson, K.B. & A. Holm (2011): ”Decomposing Primary and SecondaryEffects: A New Method”.Research in Social Stratification & Mobility,29, s. 221-237.Kőszegi, B. & M. Rabin (2006): ”A Model of Reference-DependentPreferences”.The Quarterly Journal of Economics,121(4), s. 1133-1165.Kőszegi, B. & M. Rabin (2007): ”Reference-Dependent Risk Attitudes”.The American Economic Review,97(4), s. 1047-1073.

Kodde, D.A. (1986): ”Uncertainty and the Demand for Education”.TheReview of Economics & Statistics,68(3), s. 460-467.Laibson, D. (1997): ”Golden Eggs and Hyperbolic Discounting”.TheQuarterly Journal of Economics,112(2), s. 443-478.Lareau, A. (2000):Home Advantage: Social Class and Parental Intervention inElementary Education.2. udgave. New York: Rowman & Little-field Publishers.Loehlin, J.C. (2005): ”Resemblance in Personality and Attitudes BetweenParents and Their Children: Genetic and Environmental Contri-butions.” I: Bowles, S., H. Gintis & M.O. Groves (red.):UnequalChances: Family Background and Economic Success,s. 192-207, NewYork: Russel Sage.Mackintosh, N.J. & E.S. Bennett (2005): ”What do Raven’s MatricesMeasure? An Analysis in Terms of Sex Differences”.Intelligence,33, s. 663-674.Manski, C.F. (1993): ”Identification of Endogenous Social Effects: TheReflection Problem”.Review of Economic Studies,60.Manski, C.F. (2004): ”Measuring Expectations”,Econometrica,72.McClelland, D.C., J.W. Atkinson, R.A. Clark & E.L. Lowell (1953):TheAchievement Motive.East Norwalk, CT: Appleton-Century-Crofts.Mejding, J. (2004):PISA 2003 – Danske unge i en international sammenhæng.København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.Morgan, S.L. (2005):On the Edge of Commitment: Educational Attainment &Race in the United States.Stanford: Stanford University Press.Morgan, S.L. (2004): ”Methodologist as Arbitrator: Five Models forBlack-White Differences in the Causal Effect of Expectationson Attainment”.Sociological Methods & Research,33.Morgan, S.L. (1998): ”Adolescent Educational Expectations: Rational-ized, Fantasized, or Both?”.Rationality & Society,10.Munk, M.D. (2005): ”Studier af social mobilitet”. I: Bryderup, IM. (red.):Social ulighed – et festskrift i anledning af Erik Jørgen Hansens70 års fødselsdag. Aarhus: Danmarks Pædagogiske UniversitetsForlag: s. 83-94.Munk, M.D. (2003a): ”Livschancer og social mobilitet – forskellige fød-selsårganges vilkår”.Dansk Sociologi,14(4), s. 41-58.Munk, M.D. (2003b): ”Social mobilitet. Social mobilitet i Danmark – seti et internationalt perspektiv”. København: Socialforskningsinsti-tuttet, SFI Working Paper, 9:2003.

Perez-Arce, F. (2011): ”The Effect of Education on Time Preferences”.Working Papers 844, RAND Corporation Publications Depart-ment.Ploug, N. (2007):Social arv og social ulighed.København: Hans ReitzelsForlag.Ploug, N. (2005):Social arv – sammenfatning 2005.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 05:10.Ploug, N., I. Henriksen & N. Kærgård. (2004):Den danske velfærdsstats hi-storie.København: Socialforskningsinstituttet, 04:18.Rabin, M. (2000): ”Risk Aversion and Expected-Utility Theory: A Cali-bration Theorem”.Econometrica,68(5), s. 1281-1292.Rammstedt, B. & O.P. John (2007): ”Measuring Personality in one Mi-nute or less: A 10-Item Short Version of the Big-5 Inventory inEnglish and German”.Journal of Research In Personality,41, s. 203-212.Raven, J.C. (1936):Mental Tests Used in Genetic Studies: The Performance ofRelated Individuals on Tests mainly Educative and Mainly Reproductive.Afhandling, London: University of London.Raven, J., J.C. Raven & J.H. Court (2004):Manual for Raven’s Standard Pro-gressive Matrices and Vocabulary Scales.San Antonio, Texas: Har-court Assessment.Reynolds, J. & J. Pemberton (2001): ”Rising College Expectations amongYouth in the United States: A Comparison of the 1979 and 1997NLSY”.The Journal of Human Resources,36.Reynolds, J. & C.L. Baird (2010): ”Is There a Downside to Shooting forthe Stars? Unrealized Educational Expectations and Symptomsof Depression”.American Sociological Review,75.Reynolds, J., M. Stewart, R. MacDonald & L. Sischo (2006): ”Have Ado-lescents become too Ambitious? High School Senior’s Educa-tional and Occupational Plans, 1976 to 2000”.Social Problems,53.Roberts, B.W., K.E. Walton & W. Viechtbauer (2006): ”Patterns ofMean Level Change in Personality Traits Across the Life-Course:A Meta-Analysis of Longitudinal Studies”.Psychological Bulletin,(132)1, s. 1-25.Rosenbaum, J.E. (2001):Beyond College-for-all: Career Paths for the ForgottenHalf.New York: Russell Sage Foundation.

Danske unge har fortsat verdensrekord i druk. Det fremgår af den Euro-pæiske Skolebørnsundersøgelse om alkohol og stoffer (ESPAD) fra 2011.Undersøgelsen, som sammenligner 9.-klasses-elevers forbrug af rusmid-ler i 35 europæiske lande, dokumenterer, at 56 pct. af 15-16-årige danskeunge har drukket sig fulde i løbet af de sidste 30 dage (Hibell m.fl., 2012:s. 78).27Til sammenligning har fx 44 pct. i Frankrig drukket sig fulde,mens unge i andre nordiske lande, som Norge og Sverige, ligger helt ne-de på henholdsvis 30 og 31 pct., dvs. næsten halvt så stor en andel som iDanmark. Tilsvarende til andre danske undersøgelser (Østergaard, 2008)finder vi også i BFU, at en høj andel (64 pct.) af de 15-årige unge drikkerfuldskabsorienteret. I dette kapitel vil vi undersøge, om der blandt 15-årige, som deltager i BFU-undersøgelsen, er en sammenhæng mellem enværdiorientering, som vi betegner ”nutidig hedonisme” og øget rusmid-delerfaring. Nutidig hedonisme indfanger, hvorvidt man i højere gradønsker at ”leve i nuet” end at planlægge sin fremtid, og om man kan lide

Når vi ser på udviklingen af danske unges drikkemønster igennem deseneste år, peger ESPAD-undersøgelsen, som er foretaget i alt fem gangesiden midten af 1990’erne, på, at der er sket en reduktion. For både pigerog drenge er drikkehyppigheden faldet. I 2003 svarer 48 pct. af drengeneog 36 pct. af pigerne, at de har drukket alkohol mindst 20 gange i løbet afde sidste 12 måneder, men i 2011 er dette tal faldet til 36 pct. for drenge-ne og 26 pct. for pigerne (Hibell, 2012: s. 345) Hvis man ser på tallene påbaggrund af, hvad der i alkohollitteraturen defineres som binge-drikning28(Gundelach & Järvinen, 2006: s. 16), er der imidlertid kun taleom et fald blandt drenge, mens tallet er stagneret blandt piger. I 2003svarer 67 pct. af drengene og 53 pct. af pigerne, at de har drukket mindstfem genstande ved en eller flere lejligheder i løbet af de sidste 30 dage. I2011 var dette tal faldet til 60 pct. hos drengene, men var altså fortsat på2003-niveau (53 pct.) for pigerne (Hibell, 2012: s. 354).I en anden international Skolebørnsundersøgelse fra 2010(HBSC) (Rasmussen & Due, 2011) måles, hvor mange gange 15-årige harprøvet at drikke alkohol, og i 2010 er andelen af unge oppe på 88 pct.,hvilket er på niveau med tallene fra 2006 (86 pct.), men noget lavere enddem fra 80’erne (1984: 95 pct.). I samme undersøgelse måles også, hvorofte unge 15-årige drikker alkohol mindst en gang om ugen. Udviklingenfra 1984 op til 2010 svinger meget. I 1988 lå tallet på sit laveste, hvor kun15 pct. af drengene og 14 pct. af pigerne drak alkohol mindst en gang omugen, i 2002 toppede tallene med 50 pct. af drengene og 39 pct. af piger-ne. I 2010 er tallene faldet til, at 28 pct. af de 15-årige drenge og 19 pct.af pigerne har drukket alkohol mindst en gang om ugen. Endelig måles

andelen af unge, som har prøvet at være fulde mindst to gange i løbet afde sidste 30 dage. I 2010 var tallene 57 pct. af pigerne og 56 pct. af dren-gene, og sammenlignet med slutningen af 1990’erne peger disse tal på etfald (drenge: 70 pct., piger: 63 pct.) (Rasmussen & Due, 2011: s. 41).I ESPAD spørges også til unges forbrug af hash. Her placererDanmark sig længere nede på listen, nemlig på en tyvendeplads, med ensignifikant forskel mellem drenge (22 pct.) og piger (14 pct.) (Hibell,2012: s. 89). Heller ikke danske unges erfaringer med andre illegale stof-fer end hash er dominerende i forhold til andre europæiske lande. Dan-mark ligger i 2011 på en seksogtyvendeplads: 5 pct. af danske unge(drenge: 6 pct., piger: 4 pct.) har prøvet andre illegale stoffer end hash(Hibell, 2012: s. 92). Udviklingen i hashrygning blandt de 15-årige er iføl-ge HBSC også faldende. Hos drengene har andelen, som har prøvet hash,været støt faldende fra 2002 (26 pct.) til 2010 (17 pct.). Hos pigerne hav-de 21 pct. prøvet at ryge hash i 2002. I 2006 var dette tal faldet til 12 pct.,mens en svag stigning gør sig gældende i 2010, hvor tallet ligger på 14 pct.(Rasmussen & Due, 2011: s. 43).I det følgende vil vi deskriptivt gennemgå udviklingen i rusmid-delforbruget blandt børn, som deltager i SFI’s Børneforløbsundersøgelse(BFU) i henholdsvis 2007 og 2011. Vi ser på udviklingen i omfanget afbrugen af rusmidler, fra de i 11-års-alderen blev spurgt om brugen afprimært alkohol, til de nu i 15-års-alderen er blevet spurgt om brugen afflere typer af rusmidler.

I 15-års-alderen svarer 94 pct. af de unge i BFU, at de har prøvet at drik-ke alkohol: 93 pct. af drengene og 95 pct. af pigerne. Gennemsnitsalde-ren, første gang de unge drak mindst én genstand, var 13 år. Det vil sige,at de fleste unge når at stifte bekendtskab med alkohol i tidsrummet fra11 til 15 år, og i dette tidsrum oplever 72 pct. også deres første fuldskab(drenge: 70 pct., piger: 73 pct.). Således er gennemsnitsalderen på enteenager, som drikker sig fuld første gang, 14 år.I BFU-undersøgelsen fra 2007, da de unge var 11 år, angav 12pct. af drengene og 4 pct. af pigerne, at de havde prøvet at drikke mereend én genstand, og 2 pct. af drengene og 1 pct. af pigerne rapporterede,at de havde drukket så meget, at de kunne mærke alkoholen (Mattsson

m.fl., 2008: s. 59-60). BFU-undersøgelsen fra 2007 kan bedst sammen-lignes med tal fra SundhedsstyrelsensUndersøgelse af 11-15-åriges livsstil ogsundhedsvanerfra henholdsvis 2006 og 2008. I 2006 angav 20 pct. af dren-gene og 8 pct. af pigerne i 11-års-alderen i 2006, at de havde drukketmindst én genstand (Sundhedsstyrelsen, 2008: s. 16), men i 2008 angav30 pct. af drengene og 14 pct. af pigerne i 11-års-alderen, at de har prø-vet at drikke mindst én genstand (Sundhedsstyrelsen, 2010: s. 15). Denstore forskel i procenterne for henholdsvis BFU-undersøgelsen fra 2007og Sundhedsstyrelsen fra 2006/2008 kan muligvis tilskrives spørgsmåletsudformning: Mens SFI’s undersøgelse spørger ind til, om den unge harprøvet at drikkemereend én genstand, spørger Sundhedsstyrelsen, hvor-vidt den unge har prøvet at drikkemindsten genstand.Sammenlignes resultaterne fra BFU-undersøgelsen fra 2011 medESPAD 2011, kan vi se, at tallene er meget ens, hvad angår binge-drikning. Således angiver 64 pct. 15-årige BFU-unge, at de har binge-drukket mindst én gang inden for den sidste måned, dog ser vi i voresundersøgelse ikke en tilsvarende signifikant forskel mellem drenge ogpiger, idet 63 pct. af drengene og 64 pct. af pigerne siger, at de har druk-ket mindst fem genstande ved én lejlighed den sidste måned. Kønsfor-skellen bliver først tydelig i vores undersøgelse, når vi spørger til, hvor-vidt man har drukket mindst 10 genstande ved én lejlighed. I alt 40 pct.har drukket mindst 10 genstande ved én lejlighed i den sidste måned,men drengene (43 pct.) har oftere end pigerne (36 pct.) indtaget dennestore mængde alkohol ved én begivenhed.Ved BFU-undersøgelsen i 11-års-alderen var der meget få unge,som røg cigaretter: 6 pct. af drengene og 4 pct. af pigerne (Mattsson m.fl.,2008: s. 61). Tendensen stemmer overens med Sundhedsstyrelsens un-dersøgelse fra 2008, hvor man fandt, at kun 1 pct. af de 11-årige drengeog 0 pct. af de 11-årige piger røg dagligt eller lejlighedsvis (Sundhedssty-relsen, 2010: s. 25). I 15-års-alderen er dette tal i BFU-undersøgelsen ste-get, og især pigerne ryger: 23 pct. af pigerne og 16 pct. af drengene rygerenten til fest eller dagligt. Sammenlignes BFU-unge med HBSC-undersøgelsen fra 2006, har 9 pct. af de 11-årige drenge og 4 pct. af de11-årige piger prøvet at ryge. I 2010 viser HBSC-undersøgelsen, at blandtde 15-årige ryger 23 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene dagligt, ugent-ligt eller lejlighedsvist (Rasmussen & Due, 2011: s. 35). BFU-tallene forde unges rygevaner er således meget lig resultaterne fra HBSC-undersøgelsen.

I 15-års-alderen kommer illegale stoffer også på banen. Her har12 pct. af de unge prøvet hash (drenge: 12 pct., piger: 12 pct.), mens kun2 pct. har prøvet andre euforiserende stoffer (drenge: 2 pct., piger: 2 pct.).Sammenlignet med europæiske ESPAD 2011-data er andelen af unge,som har prøvet et illegalt stof, altså væsentlig lavere.De deskriptive tal over udviklingen gennem 4 år vidner om,hvordan rusmidlernes omfang tiltager. Festen er en central arena for ind-tagelse af rusmidler blandt unge (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010).Ligesom i andre undersøgelser (Østergaard, 2008) finder vi i BFU-undersøgelsen, at festerne i 15-16-års-alderen bliver en dominerende fri-tidsaktivitet. Som det fremgår af tabel 10.1, er privatfester den type fest,som BFU-unge i 2011 hyppigst går til. Over halvdelen af de 15-årige (53pct.) går således til privatfest mindst en gang om måneden, og kun hvertiende siger, at de aldrig går til privatfest. Cirka en tredjedel rapporterer atgå på diskoteker/barer/værtshus mindst en gang om måneden. Denneforskel skyldes naturligvis også deres alder. Oftest vil 15-årige nægtesadgang til natklubber og diskoteker. De andre typer fester, såsom halfe-ster, byfester osv., besøger de unge med en lav hyppighed, blandt andetpå grund af arrangementets karakter. Hele 41 pct. af de 15-årige besøgerkun sjældent denne type fest, som er forbundet med årlige eller månedli-ge arrangementer. Alligevel ses det, at der er en større del af de 15-årige,som aldrig besøger diskoteker og barer end offentlige fester: 38 pct. af de15-årige færdes aldrig disse steder.TABEL 10.115-årige i BFU 2011, fordelt efter hyppighed af festaktiviteter, særskilt for festty-pe. Procent.1 gang ellermere pr. uge221141-2 gangehver måned3120121 gang hver Sjæld-2. månednere Aldrig Pct.N152111 100 4.2981116214138 100 4.29127 100 4.293

gang om ugen, har binge-drukket mindst fire gange i løbet af den sidstemåned. Men blandt de unge, som aldrig går til privatfest, har relativt få (2pct.) binge-drukket så mange gange i løbet af den sidste måned (og hele 87pct. har binge-drukket nul gange). Privatfesterne handler dog ikke kun omat drikke store mængder af alkohol. De er også en ”time-out” fra de ungesstrukturerede og mere krævende hverdagsliv med skole og fritidsarbejde.Unge, som ofte går til fest, opsøger det at have det sjovt sammen medvennerne og leve i nuet. Da festerne er omdrejningspunktet for unges ind-tagelse af rusmidler (især alkohol), kan man også forvente, at unge, somindtager rusmidler, er orienteret mod en lystbetonet livsførelse.

Amerikanske psykologer har påvist, hvordan unges brug af rusmidler kanforklares af, i hvor høj grad de er orienteret mod, hvad de benævner somnutidig hedonisme (”Present-Hedonistic’), dvs. en lystbetonet livsførelse(Apostolidis m.fl., 2006: s. 578; Fieulaine & Martinez, 2012: s. 801; Ke-ough m.fl., 1999: s. 151 og 161; Wills m.fl., 2001: s. 118). Deres hypoteseer, at unge som allerede tidligt er orienteret mod en form for nydelse, ogsom ikke kan behovsudskyde deres interesse for nydelse, i højere grad erdisponeret for indtagelse af rusmidler. For at teste denne hypotese udvik-ler de et tidsperspektiv, som opdeler menneskelig erfaring inden forrammer af nutid, fortid og fremtid (Zimbardo & Boyd, 1999: s. 1271).Nutidig hedonisme udgør et delelement i dette tidsperspektiv, som i altbestår af fem faktorer.29Vi undersøger faktoren nutidig hedonisme, somindfanger en hedonistisk ”risikovilligheds-attitude” over for tiden og livet:en orientering mod fornøjelser i nuet og et begrænset fokus på fremtidi-ge konsekvenser (Zimbardo & Boyd, 1999: s. 1275).Keough, Zimbardo og Boyd har vist, at hele tidsperspektivskala-en er relateret til et hyppigere selvrapporteret forbrug af både alkohol,

29. De øvrige faktorer er: ”Future Perspective”, som indfanger, i hvor høj grad man er orienteret ogkan planlægge sin fremtid. ”Past-Negative”, som dækker over en generel negativ, ”aversive” ind-stilling eller syn på fortiden. I modsætning hertil ”Past-Positive”, der afspejler en varm og senti-mental indstilling til fortiden (Zimbardo & Boyd, 1999). Den sidste faktor, som indgår i ZTPI,er ”Present-Fatalistic”, der afspejler en håbløs og hjælpeløs indstilling til fremtiden og livet gene-relt (Zimbardo & Boyd). Skalaen er blevet udviklet gennem både kvalitative og kvantitative stu-dier og validitetstestet i række studier (Zimbardo & Boyd, 1999).

stoffer og tobak, men at det i særlig grad er nutidig hedonisme, som haren stærk og konsistent sammenhæng med unges rusmiddelforbrug, ogsånår der kontrolleres for andre relevante skalaer og baggrundsoplysninger(Keough m.fl., 1999: s. 153 og 156). Nutidig hedonisme henviser til det,der nærer individers dagligdag med ungdommens kådhed/legesyghed ogglæderne ved sanselighed/sensualitet, og ligger derfor i særlig høj grad itråd med det at feste og indtage rusmidler, som omhandler nydelse og atmore sig med vennerne (Zimbardo & Boyd, 1999: s. 1285).Andre studier har bekræftet denne sammenhæng mellem ungesorientering mod en nutidig hedonisme og deres rusmiddelforbrug (Apo-stolidis m.fl., 2006: s. 571). I et fransk studie (Fieulaine & Martinez, 2010: s.799) vises det, hvordan unge 15-årige, som er orienterede mod en nutidighedonisme, og som ikke er fremtidsorienterede, dvs. fx ikke planlæggerderes fremtid, men tager én dag ad gangen, i højere grad har erfaring medillegale stoffer. I et amerikansk studie vises ligeledes, hvordan rusmiddel-bruget blandt 12-årige er relateret til en orientering mod en nutidig hedo-nisme, hvorimod 12-årige, som allerede i en tidlig alder kan planlægge de-res fremtid, har mindre rusmiddelerfaring (Wills m.fl., 2001: s. 119).Nutidig hedonisme ser altså ud til i en række internationale stu-dier at være stærkt relateret til unges rusmiddelforbrug. Ingen af dissestudier har dog været i stand til at dokumentere, hvorvidt en orienteringmod nutidig hedonisme er indtruffet før, samtidig eller efter at unge harstiftet bekendtskab med rusmidlerne. Vi er desværre heller ikke i stand tilpå nuværende tidspunkt at teste, hvorvidt en orientering mod nutidighedonisme kausalt fører til øget rusmiddelerfaring, eller hvorvidt erfarin-ger med rusmidler øger unges orientering mod nutidig hedonisme (rela-tivt få unge havde nævneværdige erfaringer med rusmidler i 11-års-alderen). Endvidere kan forestillingen om ”nutidig hedonisme” kritiseresfor at individualisere en forklaring på unges rusmiddelforbrug, dvs. atgøre det til et spørgsmål om en individuel værdiorientering alene. Her-med overser man, hvordan unges brug af rusmidler, herunder i særliggrad alkohol, oftest foregår sammen med venner og er en social begi-venhed (Demant & Østergaard, 2007, 2006; Tutenges, 2010). I 15-16-års-alderen er det som nævnt privatfesten, der er omdrejningspunktet forat drikke alkohol. Og disse fester er vigtige for skabelsen og vedligehol-delsen af venskaber. De unge, som fester meget, opnår herigennem ven-skaber, som går på tværs af både skoleklasse og aldersgrupper. Venska-berne og det netværk, som de unge får skabt gennem fester, opfattes

Det sociologiske begreb ”social kapital” er i en række studier blevet for-bundet med unges muligheder for risikohåndtering (Armstrong, 2004;Morrow, 1999). I korte træk indfanger begreber netværksrelationer, tillidog tilhørsforhold, der kan bidrage til ressourcetilegnelse i kraft af fælles-skabsetablering. En høj grad af social kapital har været fremsat som re-ducerende for unges risikoadfærd. For eksempel har en stærk socialsammenhængskraft i lokalmiljøet og en høj grad af tillid vist sig at væreen afgørende faktor for at forhindre, at unge begår kriminalitet (Halpern,2001; Kawachi, Kennedy & Wilkinson, 1997). På samme måde viser etamerikansk studie, hvordan social kapital målt ved graden af involvering ifrivilligt arbejde reducerer unge universitetsstuderendes binge-drikning(Weitzman & Kawachi, 2000). Et studie fra Sverige dokumenterer dogingen sammenhæng mellem social kapital og binge-drikning (Lundborg,2005: s. 1151). Høj grad af social kapital (her målt som graden af delta-gelse i frivillige organisationer og et spørgsmål om tillid) reducerer kunomfanget af unges rygning og illegale stoferfaring. Som forklaring på, atsocial kapital kan reducere unges rygning og brug af illegale stoffer, næv-nes, at individer, der besidder en høj grad af social kapital, har lettere vedat modtage praktisk eller emotionel støtte i svære eller stressede tider.Derfor er det muligt, at individer med manglende social kapital i højeregrad tyer til andre stressreducerende midler som eksempelvis rusmidler.En anden årsag kan være, at en høj grad af social kapital udtrykt ved etomfangsrigt netværk har betydning for, hvor meget individet kontrolleresog holdes under opsyn. Desuden kan de sociale netværk have en betyd-ning for den enkeltes rusmiddelbrug. Det er muligt, at individet for at fåadgang til specifikke netværk er nødsaget til at deltage i en bestemt ad-færd – eksempelvis indtagelse af rusmidler (Lundborg, 2005: s. 1).I et studie fra Skotland analyserer man sammenhængen mellemunge 14-15-åriges rusmiddelforbrug og sociale netværk samt popularitet(Pearson m.fl., 2006). Det viser, at det er de mest populære unge, som

har det højeste forbrug af alkohol og illegale stoffer. At populariteten gårhånd i hånd med rusmiddelforbruget – de mest populære indtager mestalkohol og flest stoffer – er også blevet bekræftet af andre studier (Diego,Field & Sanders, 2003; Dubow, Boxter & Husmann, 2008). Tidligereforskning har også vist, at det har betydning for unges rusmiddelforbrugat have venner af modsatte køn. Omfanget af venner af modsatte køngennem de tidlige og mellemste teenageår for pigerne og til dels fordrengene har vist sig at være positivt forbundet med alkohol- og stoffor-brug i de sene teenageår (Poulin, Pedersen & Denault, 2011: s. 781). Hvisdrenge og piger har mange venner af det modsatte køn i en tidlig alder,har de et øget forbrug af alkohol i de senere teenageår, og for pigerne erder også en sammenhæng med brug af illegale stoffer. Piger, som hurtigtforøger antallet af venskaber med det modsatte køn, har et forhøjet for-brug af stoffer og alkohol i 18-års-alderen – samme tendens gør sig dogikke gældende for drengene. Mulige forklaringer er, at piger deltager ibrugen af rusmidler, fordi de har en forventning om, at netop dette vilgive mulighed for at skabe relationer til det modsatte køn. En mulig for-klaring kan også være, at pigers venskaber til det modsatte køn kan facili-tere deres involvering i rusmiddelbrug, fordi de i højere grad fester medældre drengevenner (Poulin, Pedersen & Denault, 2011: s. 785-786;Østergaard, 2007).SOCIAL KAPITAL

Operationaliseringen af begrebet ”social kapital” i kvantitative studier erinkonsistent. Der er således forskel på, om man anvender et mål som højgrad af tillid og udførelse af frivilligt arbejde, eller om man måler begre-bet på baggrund af det sociale netværks karakter (og eventuelt populari-tet). Dette kan være én af forklaringerne på de modsatrettede resultaterfor sammenhængen mellem social kapital og unges risikoadfærd. I voresoperationalisering af social kapital vil vi trække på to klassiske sociologer.Bourdieu definerer social kapital som en ressource, som man ikraft af netværk og relationer får adgang til (Bourdieu, 1986: s. 163). Denmængde af social kapital, som individet har adgang til, er betinget af net-værket samt den mængde af kapital, som befinder sig heri. Et netværkgiver dermed både adgang til social kapital og forstærker individets egentilegnelse af social kapital (Bourdieu, 1986: s. 163). For at drage fordel afsocial kapital må individet kunne forstå, hvordan netværkene fungerer,og hvordan disse kan vedligeholdes (Schaefer-McDaniel, 2004). Vedlige-

holdelse af netværket er derfor centralt for, at individet kan opnå en varig,holdbar og udbytterig relation (Bourdieu, 1986: s. 16).Ifølge James Coleman er social kapital et relationelt begreb. So-cial kapital findes i relationerne mellem aktører og er noget, den enkeltekan trække på, men som dog samtidig kan bibringe fordele på et kollek-tivt plan (Coleman, 1988: s. 98). Dermed er Colemans definition af socialkapital et forsøg på at forene to retninger: den økonomiske tradition medfokus på nyttemaksimering og den sociale tradition, hvor sociale normerog regler er styrende for et individs handlinger (Coleman, 1988: s. 97).Forpligtelser og tillid er afgørende for et fællesskabs karakter, og normerer afgørende for, hvad der af gruppen defineres som rigtige eller forkertehandlinger. På den måde både muliggør og begrænser social kapital be-stemte handlinger (Coleman, 1988: s. 104-105). Effektive normer og ge-nereringen af tillid afhænger af, hvor tæt og lukket netværket er: Her ind-drager Coleman begrebet om ”closure”. Jo tættere bånd der findes indenfor et netværk, og jo mere closure der er, jo lettere vil det være at sankti-onere over for et medlem af en gruppe (Coleman, 1988: s. 105-106). Medudgangspunkt i Bourdieu og Coleman operationaliserer vi social kapitalsom netværksressourcer målt ved henholdsvis kvantiteten, kvaliteten ogintensiteten. Kvantiteten af det sociale netværk dækker over omfanget afden unges netværk, og ifølge både Bourdieu og Coleman har netværketsstørrelse betydning for tilegnelsen af social kapital. Kvaliteten omhandlerderimod karakteren af det sociale netværk, dvs. hvor tæt netværket er.Det sidste element er intensiteten, som indeholder en grad af både kvan-titet og kvalitet, idet det indfanger, hvor hyppigt netværket mødes, ogdermed også siger noget om vedligeholdelsen og styrken af netværket.Vedligeholdelsen er vigtig ifølge Bourdieu, som argumenterer for, at va-rige netværk medvirker til holdbar og udbytterige relationer, der forøgertilegnelsen af social kapital.Idet vi operationaliserer social kapital som en ressource (kvaliteten,kvantiteten og intensiteten af det sociale netværk), forventer vi, at alle tredimensioner er positivt korrelerede med unges rusmiddelforbrug. Jo tætte-re sociale netværk – jo mere rusmiddelerfaring, jo flere sociale netværk – jomere rusmiddelerfaring, jo mere hyppigt, de ses med vennerne – jo mererusmiddelerfaring. På samme måde er det vores hypotese, at unge, som erorienteret mod en nutidig hedonisme, i højere grad har erfaringer medrusmidler i 15-16-års-alderen, også når vi kontrollerer for relevante bag-

Unges rusmiddelerfaring bliver målt ved henholdsvis, hvor mange gangede har binge-drukket (dvs. drukket mere end fem genstande inden forden sidste måned), og hvorvidt de nogensinde har prøvet at ryge hash(når data renses for ikke gyldige svar i alle de variable, som indgår i analy-sen, har kun to individer prøvet et andet euforiserende stof end hash).For det rensede dataset har 60 pct. af de unge binge-drukket én gang iløbet af de sidste 30 dage. En mindre gruppe på 40 pct. har altså ikkebinge-drukket inden for denne periode. 13 pct. har prøvet at ryge hash,heraf 14 pct. af drengene og 12 pct. af pigerne.Nutidig hedonisme, jf. Zimbardo & Boyd (1999: s. 1275), er ble-vet målt ved at spørge de unge om, i hvor høj grad forskellige udsagnpassede på deres personlighed. Spørgsmålene lød: 1) ”Du løber gerne enrisiko, ellers bliver det for kedeligt”, 2) ”Når du lytter til din yndlingsmu-sik, mister du tit enhver fornemmelse for tid og sted”, 3) ”Du handlerofte impulsivt” og 4) ”Du følger hellere dit hjerte end dit hoved”. Svar-kategorierne for alle fire spørgsmål går fra ”passer meget godt” til ”pas-ser slet ikke”. Cronbach’s alpha, som måler, hvor god skalaen er, viser ettal på 0,50, dvs. noget lavere end de 0,79, som har været dokumenteret itidligere studier (Zimbardo & Boyd, 1999: s. 1275). Forskellen kan skyl-des, at de danske unge kun blev spurgt om udvalgte spørgsmål fra tids-skalaen, der dermed ikke inkluderede alle fem dimensioner.Social kapital er operationaliseret i tre dimensioner.

Kvantiteten måles på baggrund af, hvor mange venner man har afhenholdsvis det samme og modsatte køn. Meget få unge har slet ingenvenner. Blandt drengene angiver fx 2 pct., at de ingen nære venner har afsamme køn, og 15 pct., at de ingen nære venner har af modsatte køn.Blandt pigerne angiver 1 pct., at de ingen nære venner har af samme køn,og 20 pct., at de ingen nære venner har af modsatte køn. 37 pct. af drenge-ne angiver, at de har 7 eller flere nære venner af samme køn, mens 35 pct.af pigerne angiver, at de har 3-4 nære venner af samme køn. Drengene harmed andre ord flere nære venner af samme køn end pigerne. Af modsattekøn har de unge typisk mellem 3-4 nære venner. Både 26 pct. af drengeneog 26 pct. af pigerne svarer, at de har 3-4 nære venner af modsatte køn.Den forholdsvis store forskel i antallet af nære venner af samme køn hoshenholdsvis drenge og piger kan skyldes, at de har forskellige opfattelser af,hvad et nært venskab indebærer. Det er muligt, at der skal mere til, før pi-ger vil kategorisere et venskab som nært, og at drengegrupper derimod haren mere inkluderende opfattelse af nært venskab.Kvaliteten måles på baggrund af spørgsmålet om, hvorvidt manfinder det svært eller nemt at tale med venner af henholdsvis det sammeog modsatte køn. Få unge finder det svært at tale med venner af sammekøn, (8 pct. af drengene og 3 pct. af pigerne svarer ja til dette), mens flerefinder det svært at tale med det modsatte køn (14 pct. af drengene og 17pct. af pigerne).Det sidste mål for social kapital – intensitetsskalaen – er kon-strueret på baggrund af følgende spørgsmål: 1) ”Hvor ofte chatter dumed dine venner?”, 2) ”Hvor ofte har du dine venner med hjemme hosdig?” og 3) ”Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos dine venner?”(svarkategorierne går fra hver dag til aldrig). En principal-komponent-analyse viser, at disse tre spørgsmål kan slås sammen til én skala, sommåler styrken af netværket.I spørgeskemaet er der ingen spørgsmål, som direkte måler un-ges popularitet. Det tætteste vi kan komme herpå, er spørgsmålet om,hvorvidt man nogensinde har følt sig udenfor. 9 pct. af drengene og 20pct. af pigerne svarer ja til dette. Det vil sige langt flere piger end drengehar følt, at de på et tidspunkt har stået uden for et fællesskab.Eftersom tidligere forskning dokumenterer, at der er en sammen-hæng mellem tidlig alkohol- og cigaretdebut og senere drikkemønster (Jär-vinen & Østergaard, 2010), kontrollerer vi for, om de i 11-års-alderen (dvs.2007) nogensinde har drukket én genstand eller røget cigaretter.

Da alkoholdebut i højere grad er betinget af klassetrin end bio-logisk alder, og fordi en fjerdedel af BFU-unge endnu ikke går i 9. klassepå indsamlingstidspunktet (Demant & Østergaard, 2006), kontrollerer viogså for de unges klassetrin.Yderligere kontrolleres for forældrenes selvrapporterede rusmid-delerfaring målt ved to spørgsmål. Hvor mange gange interviewpersonen(kan være enten mor eller far) har binge-drukket de sidste 30 dage (åbensvarkategori), og hvorvidt hun/han nogensinde har prøvet at ryge hash.Blandt de forældreinterviewede har 48 pct. drukket mere end fem gen-stande mindst én gang inden for de sidste 30 dage, og 18 pct. svarer, at dehar prøvet hash. Endvidere inddrages variable som fars og mors uddannel-se, arbejdstilknytning samt samlet familieindkomst anno 2009.30METODE

Til analyse af sammenhængen mellem nutidig hedonisme, social kapital,og hvor ofte de unge har binge-drukket i den sidste måned, anvender vien zero-inflated Poisson-model (Hardin & Hilbe, 2007; Winkelmann,2005). Denne statistiske model tager højde for, at vores responsvariabeler en tællevariabel, som samtidig er skævt fordelt. En stor andel, 40 pct.,af de unge har nemlig ikke drukket mere end fem genstande i den sidstemåned og har således værdien nul. I en zero-inflated Poisson-model erder to delmodeller: En logistisk regressionsmodel, der angiver sandsyn-ligheden for, at respondenten har et nul (dvs. er afholdende fra at drikkefem genstande den sidste måned), og en Poisson-model, der angiversandsynligheden for, at man mange gange har drukket mere end femgenstande. Det vil sige, at logit-modellen angiver, hvilke variable der erkorreleret med, om man er eller ikke er en afholdende ung, mens Pois-son-modellen angiver, hvilke variable der er korreleret med hyppig bin-ge-drikning. En multipel logistisk regression anvendes til at analyseresammenhængen mellem nutidig hedonisme, social kapital og unges erfa-ring med euforiserende stoffer. Både analysen af unges alkoholforbrugog deres stoferfaring udføres særskilt for drenge og piger, idet tidligereforskning har dokumenteret kønsforskelle i unges brug af rusmidler(Østergaard, 2007).

Vores hypotese, at nutidig hedonisme hænger positivt sammen med un-ges binge-drikning, bliver bekræftet af resultatet af vores statistiske mo-del, som fremgår af tabel 10.2. I første kolonne viser den signifikantekoefficient på 0,069, at jo mere drenge orienterer sig mod en nutidig he-donisme, jo oftere har de binge-drukket den sidste måned. På sammemåde finder vi med en koefficient på 0,079, at jo højere piger scorer påskalaen nutidig hedonisme, jo hyppigere har de binge-drukket. Den logi-stiske regression (logit-modellen), som angiver, hvilke variable der hæn-ger sammen med, om de unge påbegynder at drikke alkohol, viser ikkeoverraskende det omvendte. Med negative koefficienter på henholdsvis-0,316 og -0,165 viser den statistiske model, at jo højere drenge og pigerscorer på hedonismeskalaen, jo mindre sandsynligt er det, at de er afhol-dende (se kolonne to og fire i tabel 10.2).Social kapital er ligesom nutidig hedonisme positivt associeretmed unges binge-drikning. Særligt social kapital målt som intensiteten,dvs. hvor ofte man er sammen med vennerne, viser sig at være stærktkorreleret med hyppig binge-drikning for (især) drenge og piger med ko-efficienter på henholdsvis 0,113 og 0,090. Logit-modellen viser tilsvaren-de, at dyrker man vennenetværket intenst, er det både for drenge og pi-ger mindre sandsynligt, at man er afholdende. Kvantiteten, dvs. omfan-get af netværket, har også betydning for, hvor ofte drenge og piger bin-ge-drikker eller er afholdende. Men det er kun antal venner af det mod-satte køn, som har signifikant betydning. Drenge, som har mange pige-venner, har i højere grad binge-drukket og er i mindre grad afholdende.Og især piger, som har mange drengevenner, har oftere binge-drukket oger i mindre grad afholdende. Antal venner af samme køn har altså ingensignifikant betydning for unges alkoholforbrug, når vi medtager andreaspekter af social kapital.

TABEL 10.2Poisson-model og logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for binge-drikkere (Y2) og afholdende unge (Y1). Særskilt for piger ogdrenge.Binge-drikkere, hyppighed– Possion model (Y2)CoefConf.Coef0,069 ***[0.029;0.110] -0,316 ***0,113 ***0,048 *0,005[0,067;0,159][0,006;0,091][-0,047;0,057]-0,192 **-0,220 **-0,083DrengeAfholdendeBinge-drikkere, hyppighed– Logit model (Y1)– Possion model (Y2)Conf.CoefConf.Coef[-0,455;-0,177] 0,079 ***[0,033,0,126] -0,165 *[-0,324;-0,059][-0,358;-0,082][-0,241;0,075]0,090 ***-0,012 [-0,085 ***[0,035;0,144][-0,066;0,041][0,038;0,133]-0,539 ***0,055-0,259 **PigerAfholdende– Logit model (Y1)Conf.[-0,327;-0,003][-0,713;-0,364][-0,149;0,259][-0,434;-0,084]

TABEL 10.2 FORTSATPoisson-model og logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for binge-drikkere (Y2) og afholdende unge (Y1). Særskilt for piger ogdrenge.Binge-drikkere, hyppighed– Possion model (Y2)Conf.CoefRef.nsnsnsnsnsRef.nsRef.nsns1,139[-0,721;3,000]1470Ref.nsnsnsnsnsRef.nsRef.nsns3,664[-3,126;10,454]1470DrengeAfholdendeBinge-drikkere, hyppighed– Logit model (Y1)– Possion model (Y2)Conf.CoefConf.CoefRef.nsnsnsnsnsRef.nsRef.nsns0,094[-1,831;2,019]1410Ref.nsnsnsnsnsRef.nsRef.nsns4,460[-3,593;12,513]1410PigerAfholdende– Logit model (Y1)Conf.

Kvaliteten af netværket har begrænset betydning. Koefficienten på 0,048for drenge angiver, at hvis man har nemt ved at tale med venner af mod-satte køn, har drenge i højere grad binge-drukket, end hvis de har sværtved at tale med venner af modsatte køn. Kvaliteten af netværket har stortset ingen betydning for pigers drikkemønster. Koefficienten på -0,946viser, at kun hvis de ingen venner har af modsatte køn, er de mindre til-bøjelige til at være afholdende, end hvis de har svært ved tale med venneraf modsatte køn.For drenge, men ikke piger, betyder det at føle sig som en del affællesskabet imidlertid, at man binge-drikker oftere, hvorimod det at følesig uden for ikke påvirker, hvorvidt drenge er afholdende eller ej.Når vi ser på indflydelsen af tidlig rusmiddelerfaring, dvs. hvor-vidt man drak alkohol eller røg cigaretter i 11-års-alderen, viser der sigogså bemærkelsesværdige kønsforskelle. Tidligt rusmiddelforbrug harkun signifikant betydning for drenge. Koefficienten på 0,179 viser, athvis drenge drak alkohol i 11-års-alderen, er det ensbetydende med, at dei 15-års-alderen oftere har binge-drukket. Tidlig rygning har derimod in-gen betydning for, hvor ofte de binge-drikker, men hvis de ikke er be-gyndt at ryge, er det mere sandsynligt, at de i 15-års-alderen er afholden-de fra alkohol (koefficient: -0,934). Tidlig rusmiddelerfaring (hverkenrygning eller alkohol) har ingen signifikant sammenhæng med pigernesnuværende drikkemønster, når vi kontrollerer for de øvrige faktorer ivores model.Som tidligere forskning har vist, er klassetrin og ikke de ungesbiologiske alder afgørende for, hvorvidt man debuterer med at drikkealkohol (Demant & Østergaard, 2006). Idet BFU-børn har samme alder,men 24 pct. af dem går i 8. klasse eller derunder, kan vi se, at man blandtdrenge i mindre grad er afholdende i 9. klasse sammenlignet med 8. klas-se. Og for piger er man i mindre grad afholdende i både 9. og 10. klassesammenlignet med 8. klasse. Klassetrin betyder altså noget for, hvornårman påbegynder af drikke alkohol, men ikke noget i forhold til, hvormeget man drikker, når man er begyndt.Forældrenes selvrapporterede rusmiddelerfaringer har kun betyd-ning for pigernes drikkemønster. En koefficient på -0,248 viser, at hvis énforælder ofte har binge-drukket i den sidste måned, er pigerne i mindregrad afholdende. Og hvis én forælder har erfaring med at ryge hash, er pi-gerne også i mindre grad afholdende (koefficient: -0,806). Det vil sige, at

Tabel 10.3 viser resultatet af en multipel logistisk regressionsanalyse forunges brug af hash. Som det var tilfældet med binge-drikning, ser vi, atnutidig hedonisme har en meget stærk positiv sammenhæng med, hvor-vidt både drenge og piger i 15-års-alderen har prøvet hash.Men i modsætning til resultatet for binge-drikning finder vi ikkesamme signifikante effekt af de tre dimensioner af social kapital. Kun éndimension ved social kapital, nemlig at finde det meget nemt at tale medvenner af det modsatte køn – i modsætning til at finde det svært – er sig-nifikant for både drenge og piger.Unges nutidige alkoholforbrug og for drengenes vedkommendeogså deres tidlige forbrug har en stærk sammenhæng med, hvorvidt de harprøvet hash i 15-års-alderen. I tabel 10.3 ses, at sandsynligheden (odds ra-tio) for at have prøvet at ryge hash som 15-årig er 1,6 gange så stor, hvis endreng har binge-drukket hyppigt i den sidste måned, og 2,3 gange så stor,hvis han havde drukket mere end én genstand i 11-års-alderen. Hvis pigerbinge-drikker hyppigt, er sandsynligheden for at have prøvet hash ligesomhos drenge 1,5 gange så stor. Men tidlig alkoholdebut er ikke statistisk sig-nifikant, hvilket kan skyldes, at relativt få piger (3 pct. piger i modsætningtil 11 pct. drenge) rapporterer at have drukket mere end én genstand i 11-års-alderen. Til gengæld har tidlig cigaretrygning en meget stor indflydelsepå, om piger i 15-års-alderen har prøvet at ryge hash. Sandsynligheden erher næsten fire gange så store sammenlignet med, hvis man ikke røg ellerhavde prøvet at ryge en cigaret i 11-års-alderen. For drengene er tidlig ciga-retrygning ikke af signifikant betydning, når vi samtidig kontrollerer forderes tidligere og nuværende alkoholforbrug.Når vi kontrollerer for de øvrige faktorer i vores model, er klas-setrin ikke afgørende for unges hashrygning, som det var tilfældet medbinge-drikning. Kun for pigerne er det mere sandsynligt, at man har prø-vet at ryge hash, når man går i 9. klasse i modsætning til i 8. klasse.

Forældrenes selvrapporterede rusmiddelerfaring med hash (ikke alkohol)har bemærkelsesværdig stor sammenhæng med, om man som 15-årigung selv har prøvet hash. Således er sandsynligheden 2,2 gange så storfor drenge og 2,3 gange så stor for piger, hvis deres mor eller far ogsårapporterer at have prøvet hash.Betydningen af familieforholdene og især forældrenes socioøko-nomiske baggrund er af begrænset betydning. Kun fars uddannelse ogarbejdssituation ser ud til at indvirke på unge drenges sandsynlighed forat prøve hash. Hvis faren ikke er i arbejde, er sandsynligheden for at ha-ve prøvet hash næsten dobbelt så stor, som hvis far var i arbejde. Oghvis fars højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse i mod-sætning til grundskolen, er sandsynligheden 2,5 gange så stor. For piger-ne er det ikke forældrenes uddannelse, men hvorvidt de bor i en kerne-familie eller ej, der påvirker sandsynligheden for at have røget hash. Forpiger, som ikke bor i en kernefamilie, er sandsynligheden 2,2 gange såstor for at have røget hash i 15-års-alderen sammenlignet med, hvis debor i en kernefamilie. Og det er på trods af, at stort set lige mange piger(25 pct.) som drenge (22 pct.) ikke bor i en kernefamilie i 2011.

I dette kapitel har vi belyst, hvorvidt der er en sammenhæng mellem, atman i 15-års-alderen er orienteret mod en nutidig hedonisme og brugenaf henholdsvis alkohol og det euforisende stof hash, når vi tager højdefor andre faktorer, herunder særligt det forhold, at social kapital også kanhave indflydelse på unges rusmiddelbrug.31Begge statistiske analyser be-kræfter vores hypotese om en positiv sammenhæng mellem nutidig he-donisme og et højt indtag af alkohol og erfaring med hashrygning. Unge,som identificerer sig med udsagn som at handle impulsivt, at løbe en ri-siko, at miste tidsfornemmelse og at følge sit hjerte og ikke sit hoved, erlangt mere tilbøjelige til både at binge-drikke ofte samt i højere grad atsvare ja til, at de har prøvet at ryge hash. Sagt på en anden måde er detunge, som er mere risikovillige, impulsive og orienterede mod fornøjelseri nuet, som har omfattende rusmiddelerfaring i 15-års-alderen.Vores statistiske analyser viser også, at social kapital og tidligrusmiddelerfaring samt popularitet – de to sidstnævnte faktorer kun gæl-dende for drengene – har betydning for, hvor ofte man binge-drikker.Forældrenes rusmiddelerfaring, dvs. hvor ofte mor eller far drikkermindst fem genstande, samt hvorvidt de har prøvet hash, er afgørendefor, hvorvidt pigerne påbegynder at drikke alkohol, mens det ikke harbetydning for, hvor hyppigt pigerne drikker, og slet ikke nogen indvirk-ning på drengenes alkoholmønster. Når vi tager højde for nutidig hedo-nisme og social kapital, kan forældrenes arbejdstilknytning, uddannelses-niveau og indkomst dog kun i meget begrænset omfang forklare, hvorfornogen 15-årige drikker mere end andre unge, det vil sige, at forklaringerpå unges ekstreme drikkeri i langt højere grad er forbundet med en nuti-dig hedonisme i modsætning til familiemæssige forhold.Vi finder et lidt anderledes forklaringsmønster i forhold til de 15-åriges hasherfaring. Om end nutidig hedonisme hænger meget stærkt posi-tivt sammen med 15-åriges hasherfaring, har social kapital ikke samme be-tydning for unges binge-drikning. Rusmiddelerfaring i 11-års-alderen – forpigernes vedkommende er det rygning, og for drengenes er det alkohol –viser sig også at have en stærk sammenhæng med, om de i 15-års-alderen

stifter bekendtskab med hash. Samtidig viser analysen, at hvis forældreneselv har prøvet at ryge hash, så øges risikoen væsentligt for, at også deresbørn prøver det som 15-årige. Og familiemæssige forhold, nemlig hvorvidtfaren er i arbejde, eller om man lever i en kernefamilie, har betydning for,om henholdsvis drenge eller piger har hasherfaring. Indkomst og foræl-drenes uddannelsesniveau kan dog, når vi kontrollerer for de øvrige fakto-rer, fortsat ikke forklare, hvorfor 14 pct. af drengene og 12 pct. af pigerne i15-års-alderen stifter bekendtskab med hash.Fænomenet ”nutidig hedonisme” kan også ses i lyset af det sen-moderne samfund, som er domineret af et forbrugssamfund (Featherstone,1994). Udgangspunktet er, at forbrug er blevet mere omfattende og gen-nemgribende i samfundet og har lagt kimen til en ny eksistensform, som erkoncentreret omkring, hvad man kunne kalde en ”her-og-nu-oplevelse”.Det er en oplevelsescentreret eksistens med intet andet formål end blot atnyde gennem forbrug. Heri ligger også, at man – og i særlig grad som ung– har retten til at nyde, det vil sige ret til at have det sjovt og leve i nuet, ogat man gennem en bevidst brug af forbrugsgoder opsøger nydelse. Dettenydelsesorienterede samvær baseret på forbrug er en tiltalende livsstil forunge (Miles, 2000), dels fordi overgangen fra barn til voksen er udvidet –med et længere uddannelsesforløb og udskydelse af familieetablering – delsfordi et ideal om at være evigt ung og nyde livet fremsættes som efterstræ-belsesværdigt i et samfund baseret på forbrug.Samvær omkring fester og rusmidler er for unge netop lystbeto-net og uden et direkte formål. Festerne er en ”time-out” fra det organise-rede, krævende og strukturerede hverdagsliv og skaber derved mulighedfor anderledes (og ofte seksualiserede) sociale interaktioner (Demant &Østergaard, 2006). Derfor kunne øget rusmiddelerfaring også bidrage til,at man i højere grad identificerer sig med udsagnene, som indgår i hedo-nismeskalaen. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre, hvor-vidt unge, som drikker meget og har erfaring med hashrygning, er orien-terede mod en nutidig hedonisme, inden de stifter bekendtskab med dis-se rusmidler, eller om deres rusmiddelerfaring i endnu højere grad harbidraget til en hedonistisk værdiorientering.Men 15-åriges rusmiddelerfaring, i særlig grad erfaring med al-kohol, hænger også stærkt sammen med social kapital. Hyppigt samværog dermed vedligeholdelse af netværket er således med til at øge bådepigers og drenges indtag af alkohol, idet det at drikke alkohol netop ermåden, man mødes og er sammen på. Det er til festerne og oftest beru-

set, at man møder venner af det modsatte køn. Spørgsmålet er her, hvil-ken vej korrelationen går: Er det fordi, man har mange venner af det mod-satte køn, at man drikker meget, eller er det fordi, man er begyndt at drikke(det vil sige at gå til fester), at man har opnået venskaber af denne type?Det kan ikke afgøres i denne analyse, men anden forskning har fundet lig-nende resultater. Som forklaring fremhæves her, at unge piger har en for-ventning om, at deltagelse i fester åbner mulighed for at skabe relationer tildet modsatte køn. Men venskaber med modsatte køn kan også resultere iet øget rusmiddelbrug både grundet det forhold, at piger ofte fester medældre drenge, og at drenge oftest konsumerer flere genstande end piger(Poulin, Pedersen & Denault, 2011: s. 785-786� Østergaard, 2007). En lig-nende forklaring kan fremføres på vores resultat, at drenge også drikkermere, hvis de har mange venner af modsatte køn. Festerne øger naturligvisogså drenges mulighed for at møde og socialisere med det modsatte køn,og til festerne forventes det, at man drikker sig i stemning ved at overholdeen kollektiv drikkestil (Demant & Østergaard, 2006). Både drenge og pigerskal følge en kollektivt etableret drikkestil (tempo), som danner grundlagfor at skabe den helt særlige feststemning.Når social kapital spiller en vigtigere rolle for brugen af alkoholend hash, tolker vi det således, at de unges alkoholindtagelse er forankreti en social begivenhed og enten fører til eller forudsætter en stor venne-kreds, som hyppigt mødes. Blandt 15-årige er hash således ikke i sammegrad som alkohol et ”socialt rusmiddel”, hvilket kan skyldes, at hash ind-tages af langt færre unge og langt mindre hyppigt. Dette taler for, at vil-lighed til at prøve hash i langt højere grad er forankret i en bestemt vær-diorientering, nemlig en nutidig hedonisme (se også Järvinen & Øster-gaard, 2011), som også kommer til udtryk gennem tidlig risikoadfærd iform af enten at ryge eller at drikke alkohol allerede i 11-års-alderen.Dette kunne tyde på, at unge, som allerede tidligt er orienteret mod atløbe en risiko ved at eksperimentere med legale rusmidler (cigaret-ter/alkohol), har en anden værdiorientering, og at det er denne risikovil-lighed udvist i både de unges adfærd og holdninger, som er afgørende for,hvorvidt de senere eksperimenterer med illegale stoffer. Det kan være enrisikoopfattelse, som overføres via forældrene, idet forældrenes eget for-brug af hash viser sig at have en bemærkelsesværdig stor sammenhængmed, om deres børn selv har prøvet hash. Det er vigtigt at understrege,at stort set alle de forældre (18 pct.), som svarer ja til at ryge hash, angi-ver, at de har gjort det for mindst 1 år eller længere siden. Dermed dæk-

ker deres svar sandsynligvis over en rusmiddelerfaring, de har tilegnet sigi ungdomsårene. Men på trods af at det måske for flertallet af forældreneer mange år siden, at de sidst har stiftet bekendtskab med hash, kan vi se,at det er en adfærd, som siver ned til deres egne børn. Det kan være fordi,de unge er bevidste om deres forældres tidligere stoferfaring, og dettegør dem mindre tilbageholdende med selv at eksperimentere med illegalestoffer. Eller det kan skyldes, at disse forældre sandsynligvis er mere libe-ralt indstillet over for illegale stoffer og deres mulige skadevirkninger.Det kan skinne igennem i deres regler og holdninger til rusmidler, som sågør deres børn mere risikovillige i forhold til selv at eksperimentere medstoffer. Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at forældrenes hyppigebinge-drikning ikke påvirker de unges brug af illegale rusmidler, især nårforældrenes (sandsynligvis) ungdomserfaring med hash skinner igennem.Samlet set kan vi konkludere, at der, på trods af at begge typer afrusmidler er forankret i en nutidig hedonisme, er en række forskellige fak-torer, der indvirker på unges brug af henholdsvis alkohol og hash. Et om-fattende alkoholforbrug er stærkt forankret i de unges sociale netværk,mens det at prøve hash ikke i samme grad kan forklares af social kapital.Omvendt har familiemæssige forhold i højere grad indflydelse på, om ungehar hasherfaring i 15-års-alderen – herunder forældrenes egen illegale rus-middelerfaring, og (for pigernes vedkommende) at leve i en splittet familie,samt (for drengenes vedkommende) at faren står uden for arbejdsarbejds-markedet eller ingen erhvervsuddannelse har. Unges rusmiddelbrug er altsåtydeligvis stærkt relateret til en nutidig hedonisme, men familiemæssigeforhold har også betydning for deres hasherfaring, hvorimod en høj gradaf social kapital bidrager til at øge unges alkoholindtag.

Armstrong, D. (2004): ”A Risky Business? Research, Policy and Govern-mentality and Youth Offending”.Youth Justice,4(2), s. 100-116.Bourdieu, P. (1983/1986): ”The Forms of Capital”. I: Lin, N. (red.)(2011):Social Capital.Abingdon: Routledge. From J.E. Richard-son (ed.), Handbook of Theory of Research for the Sociology ofEducation (Greenword Press, 1986); s. 241-58.Coleman, J.S. (1988): ”Social Capital in the Creation of Human Capital”.The American Journal of Sociology,(94)Supplement, s. 95-120.Demant, J. & M. Järvinen (2011): ”Social Capital as Norms and Re-sources: Focus Groups Discussing Alcohol”.Addiction Researchand Theory,19(2): s. 91-101.Demant, J. & J. Østergaard (2007): ”’Man drikker jo ikke bare for atdrikke’ – Hvad er vigtigst – forældrene eller festerne? ”.STOF-Tidsskrift for stofmisbrugsområdet,hentet 26-06-2012 på:http://www.stofbladet.dk/6storage/586/16/stof8__8-11_pdf.Demant, J. & J. Østergaard (2006): ”Festen – et frirum”. I: Gundelach, P.& M. Järvinen (red.):Unge, fester og alkohol.København: Aka-demisk Forlag.Diego, M.A., T.M. Field & C.E. Sanders (2003): ”Academic Performance,Popularity and Depression Predict Adolescent Substance Use”.Adolescence,38, s. 35-43.Dubow, E.F., P. Boxer & L.R. Huesmann (2008): ”Childhood and Ado-lescent Predictors of Early and Middle Adulthood Alcohol Useand Problem Drinking: The Columbia County LongitudinalStudy”.Addiction,103, s. 36-47.Gundelach, P. & M. Järvinen (2006): ”De danske Europarekord-indehavere”. I: Gundelach, P. & M. Järvinen (red.):Unge, fester ogalkohol.København: Akademisk Forlag.Featherstone, M. (1994):Consumer Culture and Postmodernism.London:Sage Publications.Fieulaine, N. & F. Martinez (2010): ”Time under Control: Time Perspec-tive and Desire for Control in Substance Use”.Addictive Behaviors,35, s. 799-802.Hardin, J.W. & J.M. Hilbe (2007):Generalized Linear Models and Extensions,2. udgave, Texas: Stata Press.Halpern, D. (2001): ”Moral Values, Social Trust and Inequality: Can Val-ues explain crime? ”.British Journal of Criminology,41(2), s. 236-251.

Hibell, B., U. Guttormsson, S. Ahlström, O. Balakireva, T. Bjarnason, A.Kokkevi & L. Kraus (2012):The 2011 ESPAD Report – Substanceuse Among Students in 36European Countries.The Swedish Councilfor Information on Alcohol and Other Drugs. Hentet 21.-06-2012 på: http://www.espad.org/Uploads/ESPAD_reports/2011/The_2011_ESPAD_Report_FULL_2012_06-08.pdf.Hibell, B., U. Guttormsson, S. Ahlström, O. Balakireva, T. Bjarnason, A.Kokkevi & L. Kraus (2009):The 2007 ESPAD Report – Substanceuse Among Students in 35 European Countries.The Swedish Councilfor Information on Alcohol and Other Drugs. Hentet 2-07-2012på:http://www.espad.org/Uploads/ESPAD_reports/2007/The_2007_ESPAD_Report-FULL_091006.pdf.Järvinen, M. & J. Østergaard (2011): ”Dangers and Pleasures – Drug At-titudes and Experiences among Young People”.Acta Sociologica,54 (4): s. 1-18.Järvinen, M. & J. Østergaard (2010): ”Fra alkohol og cigaretter til hashog hårde stoffer”. I: Järvinen, M., J. Demant & J. Østergaard(red.):Stoffer og natteliv.København: Hans Reitzels Forlag.Järvinen, M., J. Demant & J. Østergaard (red.) (2010):Stoffer og natteliv.København: Hans Reitzels Forlag.Kawachi, I., B.P. Kennedy & R.G. Wilkinson (1999): ”Crime: Social dis-organization and relative deprivation”.Social Science & Medicine,48(6), s. 719-731.Keough, K.A., P.G. Zimbardo & J.N. Boyd (1999): ”Who’s Smoking,Drinking, and Using Drugs? Time Perspective as a Predictor ofSubstance Use”.Basic and Applied Social Psychology,21(2), s. 149-164.Lundborg, P. (2005): ”Social Capital and Substance Use among SwedishAdolecents – an Explorative Study”.Social Science & Medicine,61,s. 1151-1158.Mattsson, C., A.-D. Hestbæk & A.R. Andersen (2008):11-årige børns hver-dagsliv og trivsel – resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:19.Miles, S. (2000):Youth Lifestyles in a Changing World.Buckingham: OpenUniversity Press.

Morrow, V. (1999): ”Conceptualising Social Capital in Relation to theWell-Being of Children and Young People: A Critical Review”.The Sociological Review,47(4), s. 744-765.Schaefer-McDaniel, N.J. (2004): ”Conceptualizing Social Capital amongYoung People: Toward a New Theory”.Children, Youth and Envi-ronments14(1): s. 140-150. Hentet 20-06-2012 på:http://www.colorado.edu/journals/cye/14_1/articles/article6full.htm.Pearson, M., H. Sweeting, P. West, R. Young, J. Gordon & K. Turner(2006): ”Adolescent Substance Use in Different Social and PeerContexts: A Social Network Analysis”.Drugs: Education, Preven-tion and Policy,13(6): s. 519-536.Poulin, F., S. Pedersen & A. Denault (2011): ”Longitudinal AssociationsBetween Other-Sex Friendships and Substance Use in Adoles-cence”.Journal of Research on Adolescence,21(4), s. 776-788.Rasmussen, M. & P. Due (red.) (2011):Skolebørnsundersøgelsen 2010.2011,Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS),Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hentet27-08-2012 på: http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2010.pdf.Sundhedsstyrelsen (2010):Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner1997-2008.Sundhedsstyrelsen. Hentet 21-06-2012 på:http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Boern/11_15_livsstil_sundhed.pdf.Sundhedsstyrelsen (2008):Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner1997-2006.Sundhedsstyrelsen. Hentet 21-06-2012 på:http://www.sst.dk/publ/Publ2008/CFF/Unge/Unge_livsstil_sundhed1997-2006.pdf.Tutenges, S. (2010):Louder! Wilder! Danish Youth at an International NightlifeResort.Founded by Centre for Alcohol and Drug Research, Aar-hus Universitet. PhD afhandling: Department of Sociology,University of Copenhagen.Weitzman, E.R. & I. Kawachi (2000): ”Giving Means Receiving: TheProtective Effect of Social Capital on Binge Drinking on CollegeCampuses”.American Journal of Public Health,90, s. 1936-1939.Wechsler, H., G.W. Dowdall, G. Maenner, J. Gledhill-Hoyt & H. Lee(1998): ”Changes in Binge Drinking and Related ProblemsAmong American College Students Between 1993 and 1997 –

Results of the Harvard School of Public Health College AlcoholStudy”.Journal of American College Health,47(2), s. 57-68.Wills, T.A., J.M. Sandy & A.M. Yeager (2001): ”Time Perspective andEarly-Onset Substance Use: A Model Based on Stress-CopingTheory”.Psychology of Addictive Behaviors,(15)2, s. 118-125.Winkelmann, R. (2005):Econometric Analysis of Count Data.Heidelberg:Springer Verlag.Zimbardo, P.G. & J.N. Boyd (1999): ”Putting Time in Perspective: AValid, Reliable Individual- Differences Metric”.Journal of Persona-lity and Social Psychology,(77)6, s. 1271-1288.Østergaard, J. (2008): Youth, Binge Drinking and the Parents’ Paradox.Ph.d.-afhandling, Department of Sociology, University of Co-penhagen. Nr. 47.Østergaard, J. (2007): ”Mind the Gender Gap? When Boys and Girls getDrunk at the Party”.Nordic Studies on Alcohol and Drugs,24 (2): s.127-148.

Baggrunden for dette kapitel er, at flere nyere danske undersøgelser harfremvist indikationer på, at ganske mange unge – piger især – har symp-tomer på psykisk mistrivsel, der kan komme til udtryk gennem forskelligeformer for indadreagerende adfærd (Helweg-Larsen & Larsen, 2010;Holstein m.fl., 2011; Ottosen, 2010). I en indikatorundersøgelse om dendanske børnebefolknings velfærd og trivsel (Ottosen, 2010) oplyste 15pct. af de 15-årige piger, at de havde (haft) en psykisk lidelse. 9 pct. angav,at de havde (haft) en spiseforstyrrelse og en tilsvarende andel, at de hav-de forsøgt selvmord. 21 pct. oplyste, at de havde modtaget psykolog-bistand. Disse forhold forekom hyppigere blandt unge piger end hosdrenge og (bortset fra selvmordsforsøg) desuden hyppigere hos 19-årigeunge kvinder end hos de 15-årige piger. Samtidig viste undersøgelsen, atden selvoplevede livstilfredshed faldt fra det 11. til det 19. år. Sådannetræk kan tyde på, at psykiske mistrivselssymptomer tiltager gennem ung-domsårene (jf. også Ferguson, 2001). Den pågældende indikatorunder-søgelse kunne ikke afdække, hvilke fænomener disse udsagn dækker over,hvor dybe de er, eller hvor lang tid de har stået på. Om selvskadende ad-færd (herunder tanker om og forsøg på selvmord) har også anden forsk-ning vist, at den synes at aftage med alderen (Ejdesgaard m.fl., 2009;

Helweg-Larsen & Larsen, 2010). Ifølge Helweg-Larsen og Larsens un-dersøgelse blandt unge (2010) oplyste 12 pct. af de 16-19-årige, at de pået eller andet tidspunkt havde forsøgt at tage deres eget liv, mens det til-svarende blev oplyst af ”kun” af knap 7 pct. af de 20-24-årige.De nævnte undersøgelser, som er tværsnitsbaserede, kan ikke be-svare spørgsmålet om, hvorvidt psykisk mistrivsel blandt unge er et pro-blemfelt i vækst. Nogle antager, at psykisk mistrivsel er et stigende pro-blem, der kan forstås som en reaktion på tidsåndens betoning af individua-lisering og valgfrihed. Disse træk skulle indebære, at unge oplever selv atstå med ansvaret for at skulle lykkes på en succesrig måde i tilværelsensforskellige facetter, et ansvar, der for nogle kan opleves som for tyngende(Hertz, 2008; Skårderud, 1998). En sådan kulturel forklaringsmodel bakkesop af enkeltstående empiriske data, der antyder en stigning i andelen afunge, der er nedtrykte (Ottosen m.fl., 2010: s. 190; SUSY, 1987-2005),men generelt skorter det på empirisk forskning, der kan eftervise dennetese.32Psykisk mistrivsel (med indadreagerende symptomer) må imidlertidogså antages at kunne forklares ud fra andre konkurrerende teorier, som fxknytter sig til biologiske eller personlighedsmæssige dispositioner og tilforskellige omstændigheder i opvækstmiljøet (fx Kessing, 2010).Uanset hvilke typer af forklaringsmodeller der måtte ligge tilgrund, må psykisk mistrivsel i ungdomsårene antages at være en faktor,der – set fra et individuelt perspektiv – ikke alene forringer den ungeslivskvalitet her og nu, men også kan forringe livschancerne på længeresigt. Man må antage, at psykisk mistrivsel kan være forbundet med øgetrisiko for at falde ud af ungdomsuddannelsessystemet eller for at bæreproblemerne med sig ind i voksentilværelsen. For eksempel kan depres-sive symptomer i ungdomsårene kan være en prædiktor for depression ivoksenalderen (Aalto-Setala m.fl., 2002; Edwards m.fl., 2011). En opgø-relse fra Danmarks Statistik fra 2011 (Danmarks Statistik, 2011) om of-fentligt forsørgede borgere viser bl.a., at 4 ud af 5 unge under 25 år, dermodtager førtidspension, har fået tilkendt denne ydelse på grund af psy-kiske problemer. Ifølge Danmarks Statistik er den næsthyppigst psykiskediagnose depression.33

Disse forhold er baggrunden for, at vi i dette kapitel sætter fokuspå to former for psykisk mistrivsel, der ytrer sig ved indadreagerendeadfærd blandt danske teenagere: depressive symptomer og spiseproble-mer. Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 kan i kraft af sit designbidrage med at udfylde nogle videnshuller: Kapitlets formål er på detførste trin at kortlægge forekomsten af udvalgte psykiske tilstande (dvs.indikationer på depression og spiseforstyrrelse) blandt 15-årige danskedrenge og piger og at undersøge, hvilke sammenhænge der er mellemforekomsten af disse problemområder og andre mål for psykisk trivsel,herunder også, om de unge har fået stillet en diagnose hos en læge.På analysens andet trin kortlægger vi, hvordan de nævnte tegnpå psykisk mistrivsel synes at berøre de 15-åriges hverdagsliv på under-søgelsestidspunktet: Hvordan klarer unge med de nævnte problemområ-der sig i forhold til deres familie og sociale netværk og i forhold til skole-gang og fritidsliv, sammenlignet med andre jævnaldrende, der ikke ople-ver disse vanskeligheder?På undersøgelsens tredje trin undersøger vi, om der er forhold iden unges opvækstforløb, som kan bidrage til at forklare, at 15-årige harindikationer på depressioner eller spiseproblemer. Analyserne er bl.a.baseret på logistisk regression og udføres for hver af de to tilstande. Deudføres kønsopdelt for at undersøge, om det er de samme faktorer, derviser sig udslagsgivende for drenge og piger. På den måde bliver det mu-ligt at belyse, om disse mistrivselstilstande har samme ophav, og om det iforlængelse heraf giver mening at tale om indadreagerende symptomersom en fælles referenceramme for unge menneskers lidelsesforvaltning.

søg (5 pct.) blandt de hyppigst forekommende psykiske sygdomstilstandehos unge, dog overgået af adfærdsforstyrrelser (8 pct.).34Nogenlundesamme niveau for depressive symptomer (5,6 pct.) fandt Helweg-Larsenog Larsen (2010) i en undersøgelse blandt unge. De fandt ikke overra-skende også en markant sammenhæng mellem symptomer på depressionog selvskadende adfærd. Os bekendt er det nyeste danske prævalensstu-die om spiseproblemer fra 1994, hvor Pagsberg og Wang finder en præ-valens på 0,7 pct. for anoreksi og 6 pct. for bulimi (Pagsberg & Wang,1994 efter Valbak, 2010).Sund, Larsson og Wichstrom (2011a), som har gennemgået stu-dier fra en række forskellige lande, konstaterer, at der er en del variation iprævalensraterne for depressive forstyrrelser blandt unge. Selv når de påbaggrund af studier i Norge frem til, at 23 pct. af unge på et eller andettidspunkt i løbet af tilværelsen har haft en eller anden form for depressivforstyrrelse (i varierende alvorsgrad). Dette niveau er på linje med under-søgelsesresultater fra USA (Kessler & Walters, 1998). Variationerne iprævalens mellem studier fra forskellige lande kan reflektere egentligeforskelle i omfanget af unge, som er depressive, men kan også skyldes, atforskere har anvendt forskellige metoder, måleinstrumenter og forskelli-ge typer undersøgelsesudvalg. Desuden kan variationerne bero på, omforskere alene fokuserer på alvorlige depressive forstyrrelse eller ogsåinddrager andre, mildere former (Sund, Larsson & Wichstrom, 2011a).Der er således tale om et kontinuum.Måleinstrumenter til vurdering af, om en ung lider af en depres-siv forstyrrelse eller en spiseforstyrrelse i klinisk forstand med en muligpsykiatrisk diagnose til følge, er temmelig omfattende. En psykologiskundersøgelse af en patient kan bestå af samtaler og forskellige former fortest, før det kan bedømmes, hvad den pågældende fejler (se fx Ivanouw& Simonsen, 2010; Sund, Larsson & Wichstrom, 2011b). En sådan pro-

34. Ifølge Sundhedsstyrelsens informationer (2001) forekommer psykiske lidelser blandt børn ogunge i dette omfang: Psykoser: Ca. 0,5 pct. af en årgang unge indlægges med psykose. Depressi-on: 1 pct. af børn i skolealderen og 3-5 pct. af unge i alderen 13-19 år. Tvangstilstande: 1-2 pct.af børn og unge. Angsttilstande: 2-5 pct. af børn og 9 pct. af unge. Spiseforstyrrelser: En ar-bejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen anslår forekomsten af anorexia nervosa til 0,3-1 pct. ogbulimia nervosa til 1,7-4 pct. blandt unge piger. Anorexia nervosa skønnes at forekomme hos ca.1 ‰ af drenge i teenagealderen. Infantil autisme: 0,4-1 pct. pr. 1.000 nyfødte. Aspergers syndrom:0,4 pct. af børn og unge. Hyperkinetisk forstyrrelse: Forekommer i henhold til notat fra Sund-hedsstyrelsen hos 0,5-3 pct. af børn i skolealderen. Adfærdsforstyrrelser: 2 pct. af 8-årige, 8 pct.af 14-16-årige. Selvmord: Fra 1975-1995 forekom 96 selvmord hos børn under 16 år. Selvmords-forsøg: 5 pct. af 15-24-årige har på et tidspunkt i deres liv forsøgt selvmord.

cedure kan naturligvis ikke i fuld form rummes inden for Børneforløbs-undersøgelsens design. BFU har indhentet information om 15-årigespsykiske tilstand ved at anvende uddrag fra det omfattende DAWBA-spørgeskema, jf. nedenfor. DAWBA (Development and Well-Being As-sessment) er en pakke af interviews, spørgeskemaer og menige teknikker,som har til formål at generere psykiatriske ICD-10- og DSM-IV-diagnoser blandt børn og unge mellem 5 og 17 år (Goodman m.fl., 2000).Vi har inddraget serier af screeningsspørgsmål, som anvendes til at vur-dere, om der er grundlag for en nærmere udredning for de to nævntepsykiske forstyrrelser. Dermed identificerer analysen her de gråzoner afunge, som enten har tegn på depressive symptomer eller på spiseproble-mer, og som vil have behov for en psykologisk eller psykiatrisk undersø-gelse for at afklare, om de kandiderer til en egentlig psykiatrisk diagnose.Vi opererer derfor inden for et kontinuum, hvor nogle unge må forven-tes at være dybere berørt af de nævnte problemstillinger end andre. Afdenne grund taler vi i kapitlet ikke om depressive forstyrrelser eller spise-forstyrrelser, men om ”depressive symptomer” og om ”spiseproblemer”.

I overensstemmelse med anden forskning om psykiske lidelser blandtbørn og unge (fx Broberg m.fl., 2005; Rutter, 1985) opererer vi i denneanalyse inden for en multifaktoral forklaringsramme med udgangspunktden såkaldte sårbarheds-stress model. Efter denne tankegang kan ingenenkeltstående faktor forklare hverken udvikling af depressive tilstandeeller spiseforstyrrelser: Disse opstår som resultat af, at nærmere bestemtefaktorer af individuel og miljøbetinget oprindelse indgår i samspil medhinanden. Om depressive tilstande anfører Kessing (2010), at disse kanudløses af et komplekst samspil mellem arvelige/genetiske forhold (arvmenes at forklare omkring halvdelen af variationen, jf. også Edwardsm.fl., 2011), af personlighedskonstitutionen (fx neuroticisme) og evnentil at håndtere stress, af genvordigheder gennem opvækstforløbet (fxustabile voksenrelationer, forældres skilsmisse og død, fysisk vold ogseksuelt misbrug), af stress og psykosociale traumer (fx arbejdsløshed,ulykker), af belastningen påført af det sociale netværk og af den kontekst,individet befinder sig i.

BFU-dataindsamlingen i 2011, opfyldte 9 pct. af de 15-årige (N = 410),heraf 6 pct. af drenge (N = 139) og 13 pct. af pigerne (N = 271), kriteri-erne for depressive symptomer, dvs. at for dem ville en nærmere udred-ning for en egentlig depressiv forstyrrelse forekomme at være nødvendig.Forskellene mellem drenge og piger er kendt fra andre studier og kanhave sammenhæng med, at piger går tidligere i pubertet end drenge (fxEdwards m.fl., 2010; Helweg-Larsen & Larsen, 2010; Kaltiala-Heinom.fl., 2011; Rudolf & Flynn, 2007).KRITERIER FOR AT VÆRE EN UNG MED SPISEPROBLEMER

Symptomer på spiseproblemer er i undersøgelsen indkredset gennem toscreeningsprocesser: Først blev alle unge stillet fem spørgsmål, der bely-ser, om de er fokuserede på mad og vægt: ”Har du nogensinde følt, at duvar for tyk, selv når andre mennesker sagde, du varmegettynd?”. ”Villedu skamme dig, hvis andre mennesker vidste, hvor meget du spi-ser?”. ”Har du nogensinde brækket dig med vilje?”. ”Påvirker bekymrin-ger i forhold til at spise, fx hvad du spiser, hvor du spiser og hvor meget,virkelig dit liv?”. ”Hvis du spiser for meget, har du da mange selvbebrej-delser?”. Hvis den unge svarede ja til blot ét af disse spørgsmål – og detgjorde 44 pct. af undersøgelsespopulationen – blev han/hun ledt videretil en spørgsmålsserie på syv spørgsmål, der handler om, hvorvidthan/hun havde udvist kompensatorisk adfærd gennem de sidste 3 må-neder for at undgå vægtøgning, fx om vedkommende havde gået i langeperioder uden mad.36Svarpersonen fik mulighed for at graduere

været en periode, hvor du har været rigtig ulykkelig næsten hver dag?”. 3) ”Når du har væretulykkelig, har du da været rigtig ulykkelig det meste af dagen? (Dvs. flere timer, hvor du har væ-ret ulykkelig)”.Irritabilitet:1)

”Har

der inden for de sidste 4 uger været tidspunkter, hvor du harværet tvær eller irritabel på en måde, som ikke er almindelig for dig?”. (Hvis ja) 2)”Inden for deseneste 4 uger har der da været tidspunkter, hvor du har været tvær eller irritabel næsten hverdag?” 3)”I den periode, hvor du har været tvær eller irritabel, var du da sådan det meste af da-gen?”.Manglende interesse:1)

”Har

der inden for de seneste 4 uger været tidspunkter, hvor du harmistet interesse for alt eller næsten alt det, som du normalt godt kan lide at foretage dig?”. (Hvisja) 2) ”Har der inden for de seneste 4 uger været en periode, hvor du følte denne manglende in-teresse næsten hver dag?”.36. Kompensatorisk adfærd for at undgå vægtøgning er belyst ved: ”Spist mindre ved måltider (gen-nem de sidste 3 måneder)?”. ”Har du sprunget måltider over inden for de sidste 3der?”. ”Har du gået i lange perioder uden mad, fx en hel dag inden for de sidste 3der?”. ”Har du skjult eller smidt mad ud, som andre har givet dig inden for de sidste 3 måne-der?”. ”Har du trænet mere inden for de sidste 3 måneder?”. ”Har du fået dig selv til at kaste opinden for de sidste 3 måneder?”. ”Har du taget piller eller medicin for at tabe dig inden for desidste 3 måneder?”.

hans/hendes bestræbelser på at undgå vægtøgning. Vi har i undersøgel-sen defineret det som et spiseproblem, hvis svarpersonen på blot et afdisse spørgsmålhar svaret ekstremt, dvs. oplyst, at han eller hun har ud-vist denne adfærd ”meget”. På grundlag af denne afgrænsning opfylder ialt 11 pct. af undersøgelsens deltagere (N = 491), heraf 7 pct. af drenge-ne (N = 164) og 15,5 pct. af pigerne (N = 327), kriterierne for at faldeinden for kategorien af ”unge med spiseproblemer”. Som det fremgår udfra denne screeningsproces, kan ”spiseproblemer” omfatte forskelligetyper problemstillinger: Både tilfælde, hvor unge har et overkontrolleretforhold til madindtag, til trods for at de i realiteten er meget tynde (tegnpå anorexi), og tilfælde, hvor unge overspiser, men eventuelt kompense-rer herfor fx ved at brække mad op igen (bulimi, binge-spisning). Somspørgsmålsserien og filtreringsprocessen er konstrueret, kan man imidler-tid heller ikke udelukke, at vi tillige vil opfange overvægtige unge, der påundersøgelsestidspunktet var i færd med at tabe sig (fx hvis de svarede jatil spørgsmålet om, at de er bekymrede for deres vægt eller madindtag ogderefter har oplyst, at de for tiden dyrkede meget motion eller spiste be-grænset ved måltiderne).TYPER AF UAFHÆNGIGE VARIABLE I ANALYSEN

I kapitlets deskriptive dele, der indkredser, hvordan forekomst af denævnte indadreagerende symptomer samvarierer med andre trivselsmålmv. samt med, hvordan de unges hverdagsliv tegner sig, trækker vi påinformationer fra de 15-årige selv i 2011, med mindre andet er oplyst.I kapitlets analyserende del, hvor vi identificerer faktorer, somkan forklare, at unge har depressive symptomer henholdsvis spisepro-blemer, trækker vi på et bredt repertoire af variable fra de tidligere fireindsamlingsrunder af Børneforløbsundersøgelsen, dvs. fra barnet blevfødt og frem til 11-års-alderen. En række af disse variable er blevet reko-det og kondenseret for at gøre de statistiske modeller så robuste sommuligt. For eksempel er spørgsmål, der er blevet stillet i hver dataind-samlingsrunde, ofte samlet i én variabel i denne analyse, så man på denmåde kan aflæse betydningen af, om en hændelse over tid (det vil sigegennem barnets opvækst) slet ikke er forekommet, er forekommet éngang eller er forekommet flere gange. De fleste variable er baseret på be-svarelser fra børnenes mødre, men hvor det har været hensigtsmæssigt,har vi tillige inddraget informationer fra registrene, fx om familierneshusstandsindkomster eller uddannelsesniveau.

I alle dataindsamlingsrunder har Børneforløbsundersøgelsen indhentetinformationer om længerevarende eller kroniske sygdomme og handikaphos barnet ved at spørge mødrene. Ved dataindsamlingen i 2011 blev dettespørgsmålsbatteri udvidet til også at omfatte informationer om psykiskelidelser. Efter mødrenes oplysninger er det meget få 15-årige, der har fåeten lægelig diagnose på depression eller spiseforstyrrelse. Blandt de 4.30315-årige, som deltog i BFU i 2011, havde 20 en diagnose på depression,mens 12 var diagnosticeret med en spiseforstyrrelse.37Diskrepansen til de410, der efter denne analyses definitioner har depressive symptomer, og de491, der har spiseproblemer, reflekterer sandsynligvis, at vi i denne analysehar inkluderet en gråzone af unge, som efter nærmere øjensyn må skønnesat være i normal udvikling efter en lægefaglig bedømmelse. Man kan imid-lertid ikke udelukke, at der blandt den gruppe unge, som analysen om-handler, også kan være grænsetilfælde af endnu ikke diagnosticerede psyki-atriske lidelser.KOMORBIDITET

Alle 15-årige blev i 2011 spurgt, om de på et eller andet tidspunkt havdetalt med en psykolog. Det svarede i alt 23 pct., at de havde. Denne in-formation fungerer som en indikator på, at der har været vanskelighederaf en eller anden art, men giver selvsagt ikke i sig selv informationer omarten eller dybden af disse vanskeligheder. Blandt dem, der oplyste, at dehavde været til psykolog, spurgte vi, hvor mange gange de havde væretder. Mens drenge med depressive symptomer og spiseproblemer ikkeadskilte sig fra deres jævnaldrende af samme køn med hensyn til antalpsykologbesøg, havde ca. 40 pct. af pigerne med depressive symptomerog 38 pct. af pigerne med spiseproblemer været til psykolog ni gange el-ler mere. Blandt piger uden disse symptomer var den tilsvarende andel26 pct. Vi ved ikke, hvad disse samtaler/besøg har handlet om, eller omder har været tale om ét sammenhængende behandlingsforløb, men vari-ationerne mellem kønnene kan indikere, at drenge med de nævnte van-skeligheder enten har mindre behandlingskrævende symptomer, eller atderes vanskeligheder ikke opdages/behandles.SDQ OG LIVSTILFREDSHED

Vi har belyst de unges mentale trivsel ved hjælp af to måleinstrumenter,SDQ og Cantrill’s Ladder, idet vi har sat fokus på, om unge med depres-sionssymptomer henholdsvis spiseproblemer placerer sig anderledes endderes jævnaldrende. SDQ (Strength and Difficulties Questionnaire) bely-ser som beskrevet i kapitel 3 i denne rapport forskellige dimensioner afmentale trivselsproblemer eller -styrker hos børn og unge. I undersøgel-sen er det de unges mødre, der har besvaret de i alt 25 spørgsmål, somindgår i SDQ, og som tilsammen dækker fem dimensioner:Med hensyn til dimensionenkammeratskabsproblemerviser opgø-relsen, jf. tabel 11.2, at der ikke signifikante forskelle mellem drenge medog drenge uden de nævnte symptomer, mens piger med depressions-symptomer og spiseproblemer hyppigere falder uden for det normaletrivselsområde i forhold til andre piger. For dimensionenadfærdsproblemerscorer piger med depressionssymptomer samt såvel drenge som pigermed spiseproblemer hyppigere uden for normale område. Sammenhæn-gen er stærkest for de depressive piger. Når det drejer sig om dimensio-nenemotionelle problemer,falder depressive unge, uanset køn, ikke overra-skende hyppigere uden for normalområdet, mens unge med spisepro-

blemer ikke afviger signifikant fra deres jævnaldrende. For dimensionenhyperaktivitetses hos depressive unge, uanset køn, samt for piger med spi-seproblemer en øget forekomst af disse problemer. For den sidste ogpositivt definerede dimension, som vedrørerprosocial adfærd,finder vi in-gen væsentlige forskelle mellem unge med indadreagerende symptomer iforhold til andre unge. Alt i alt efterlader opgørelsen det indtryk, at sam-variationen med de nævnte trivselsvanskeligheder er størst for piger meddepressive symptomer og mindst for drenge med spiseproblemer.Til belysning af de unges selvoplevede personlige trivsel harBørneforløbsundersøgelsen anvendt Cantrill’s Ladder (Cantril, 1965),hvor de 15-årige har indplaceret deres aktuelle tilfredshed med tilværel-sen på en skala fra 0-10, hvor 10 udtrykker maksimal livstilfredshed. I15-års-alderen scorer drenge generelt højere på skalaen end piger (jf. ka-pitel 3 i denne rapport). I forhold til de unge med indadreagerende symp-tomer scorer depressive piger lavest i livstilfredshed, efterfulgt af drengemed tilsvarende symptomer, jf. figur 11.1. Livstilfredshedskurven fordrenge med spiseproblemer adskiller sig ikke væsentligt fra den for 15-årige drenge uden indadreagerende problemer (som i figuren er illustreretved ikke-depressive drenge), mens piger med spiseproblemer er mindretilfredse med tilværelsen end piger, der ikke har indadreagende proble-mer. Selvom sidstnævnte forskel er statistisk signifikant, er variationendog ikke så dramatisk som hos pigerne med depressive symptomer. Alt ialt understøtter resultaterne af denne måling det fund, som vi observere-de ovenfor: Uanset om vi lægger mødrenes eller de unges egne informa-tioner til grund, tegner der sig det billede, at piger med depressive symp-tomer er værst stillet rent trivselsmæssigt, mens drenge med spisepro-blemer forekommer at være mindst berørte.

TABEL 11.215-årige i BFU 2011 med depression og spiseproblemer, fordelt efter score på de enkelte SDQ-underindeks, særskilt for drenge og piger. Procent.AlleungePct.847992548866944294334.189Alle meddepressionPct. P-val.***711217***8497***721117ns9353**904639386871398893*923627181811ns9522***93444918686***671220ns9533ns906316482612ns83107***8389ns9443ns9424327Drenge meddepressionPct. P-val.ns731216***8875***9144ns9523*Piger meddepressionPct. P-val.***811311*8794ns79911nsAlle medspiseproblemerPct. P-val.ns83611*8866nsDrenge med spise-problemerPct. P-val.ns80911**Piger medspiseprobl.emerPct. P-val.ns

Et væsentligt karakteristikum ved nogle former for spiserelaterede lidel-ser er, at de berørte har en forvrænget kropsopfattelse, dvs. oplever, at deer alt for tykke, selvom de efter en objektiv målestok er normal- eller un-dervægtige. I undersøgelsen har vi anvendt vi to mål til at belyse dettemisforhold. Det ene er BMI (Body Mass Index), som er et objektivt målfor at belyse forholdet mellem højde og vægt, en beregning, der er base-ret på de unges egne oplysninger om, hvor meget de måler og vejer. Ef-ter dette mål er 71 pct. af de 15-årige normalvægtige, mens 21 pct. er un-dervægtige, og 8 pct. er overvægtige, jf. figur 11.2. Der er ikke væsentligeforskelle mellem drenge og piger. Det andet mål er baseret på de ungessubjektive oplevelse af, om deres kropstørrelse er passende eller for tyk,henholdsvis for tynd. 63 pct. oplyste, at deres kropsstørrelse er passende,11 pct., at de er for tynde, og 26 pct., at de er for tykke. Selvom deroverordnet er nogenlunde samsvar mellem den objektive og den selvop-levede kropsstørrelse, er der med andre ord også en tendens til, at nogleunge selv oplever sig som tykkere, end forskrifterne for normalvægtighed

tilsiger. Generelt føler piger sig dobbelt så hyppigt lidt eller alt for tykke(34 pct.) som drenge (17 pct.).For unge med depressive symptomer ser man, når man læggerBMI til grund, en øget forekomst af stærk overvægt hos drenge (5 pct.), iforhold til unge generelt (1 pct.), mens pigerne ikke adskiller sig signifi-kant fra andre jævnaldrende i almindelighed. Unge med depressive symp-tomer oplever imidlertid hyppigere end unge i almindelighed, at deresegne kroppe er for tykke eller alt for tykke (depressive drenge, 27 pct.,depressive piger, 45 pct.).Som blandt deres jævnaldrende er 7 ud af 10 unge med spise-problemer normalvægtige ifølge BMI-opgørelsen – pigerne falder doglidt hyppigere inden for denne norm (72 pct.) end drenge (67 pct.). I for-hold til jævnaldrende uden spiseproblemer er andelene af undervægtigedog ca. 10 pct. lavere (dvs. 10 pct.), mens andelene, der er overvægtigeeller svært overvægtige, omvendt er en del højere: 25 pct. blandt drengeog 17 pct. blandt pigerne med spiseproblemer. Dette fund tilsiger, at deri denne kategori er unge med objektive overvægtsproblemer, og – i mod-sætning til, hvad man måske ville forvente, når man tænker på spisepro-blemer – færre undervægtige. De unge med spiseproblemer adskiller sigmarkant fra deres jævnaldrende med hensyn til selvoplevet kropsstørrelse.Til trods for at 72 pct. af pigerne er normalvægtige ifølge BMI, er detkun 28 pct., der oplever, at deres kropsstørrelse er passende – 65 pct.oplever, at de er for tykke (54 pct.) eller alt for tykke (11 pct.). Blandtdrenge med spiseproblemer oplever knap halvdelen (46 pct.), at krops-størrelsen er passende, mens 48 pct. oplever at være for tykke eller alt fortykke. For gruppen af unge med spiseproblemer som helhed er der såle-des en markant diskrepans mellem den faktiske vægt, belyst ved BMI, ogden selvoplevede kropsstørrelse.

tryg derhjemme”, ”Du har tilstrækkelig med privatliv derhjemme”). Påbaggrund af besvarelserne blandt unge generelt lever to tredjedele af de15-årige respondenter i familiekonstellationer, der relativt set er præget afmest harmoni. Blandt unge med depressive symptomer eller med spise-problemer er det som et helt gennemgående mønster færre – omkringhalvdelen – der falder i denne kategori. Omvendt er andelene, der ud frade unges besvarelsesmønster lever i mindre harmoniske familierelationer,noget større.Et omtrentligt parallelt mønster tegner sig i besvarelsesmønstretfor den anden indikator, hvor de unges oplevelse af det indbyrdes for-hold mellem forældrene er indkredset i et indeks på grundlag af tre ud-sagn (”Dine forældre er ret gode til at snakke sammen”, ”Dine forældrebagtaler hinanden”, ”Dine forældre skændes for tit med hinanden”). Herrapporterer de unge med depressive symptomer (41 pct.), navnlig piger-ne (37 pct.) samt piger med spiseproblemer (51 pct.), i sjældnere gradend unge i almindelighed (59 pct.) om forældrerelationer, der er harmo-niske. Drenge med spiseproblemer adskiller sig imidlertid på dette punktikke fra gennemsnittet af jævnaldrende.Den tredje og sidste indikator belyser de unges oplevelse af at væ-re elsket af forældrene. Blandt unge piger med indadreagerende reaktioner,og navnlig blandt pigerne med depressive symptomer, er andelene, deraltid eller ofte føler sig elsket af forældrene, lavere end blandt andre ungepiger. Drengene adskiller sig ikke signifikant fra andre jævnaldrende drenge.Alt i alt efterlader besvarelsesmønstret indtryk af, at familierela-tionerne opleves som mere komplicerede, hvis man er en ung med de-pressive symptomer eller en pige med spiseproblemer. Besvarelsesmøn-stret blandt drenge med spiseproblemer adskiller sig imidlertid ikke mar-kant fra andre 15-årige drenge.SKOLEPERFORMANCE

(47 pct.) og 42 pct. af de unge med spiseproblemer, der er udeblevet fraundervisningen i enkelte timer eller i hele dage.Ved at koble os til karakterdatabasen (det vil sige det centrale re-gister over danske skoleelevers eksamenspræstationer), har vi fået mulig-hed for at belyse, hvordan de unge klarede sig ved folkeskolens afgangs-prøve i 2011, hvor flertallet afsluttede 9. klasse. Hvad angår drengenemed indadreagerende problemstillinger, adskiller disses præstationsni-veau sig ikke signifikant fra andre jævnaldrende drenge. Pigerne derimodadskiller sig betydeligt fra andre piger. For det første viser analysen, atpiger med depression og spiseforstyrrelser hyppigere (end andre piger)ikke har gennemført folkeskolens afgangsprøve. Det kan være et tegn på,at de er sene skolestartere (og derfor muligvis kan have haft vanskelighe-der allerede tidligt i livet, jf. kapitel 7), at de har gået en klasse om, eller atde som 9.-klasses-elever ikke har aflagt prøven. For det andet ses, nårman fokuserer isoleret på karakterfordelingerne blandt dem, der har af-lagt eksamen, at præstationsniveauet er noget lavere end blandt jævnald-rende piger, der ikke er berørt af de nævnte problemstillinger. Selvomman ikke kan klarlægge årsags-virkningsforholdene, er det plausibelt, atde problemstillinger, som pigerne bærer med sig, kan bidrage til at for-ringe deres præstationsevner i skolen.Vi har i undersøgelsen også søgt at belyse, hvilke uddannelses-mæssige forventninger de unge har, og sætter her fokus på planerneumiddelbart efter folkeskolens afslutning. Som vist i kapitel 8 planlæggerflere piger end drenge at fortsætte i et teoretisk spor. Hvor 76 pct. af de15-årige piger i almindlighed planlægger at påbegynde en gymnasial ud-dannelse, er den tilsvarende andel blandt piger med depression på kun 64pct. En højere andel regner i stedet med at skulle gennemføre en er-hvervsuddannelse, men andelene, der tænker i alternative baner (fx sab-batår mv. eller en anden slags uddannelse), er også en smule højere. Detskal tilføjes, at vi i undersøgelsen også stillede spørgsmål om de langsig-tede uddannelsesforventninger (dvs. efter ungdomsuddannelsesforløbet,jf. kapitel 9.), men at vi der ikke fandt nogen væsentlige forskelle i besva-relsesmønstret mellem piger med og uden depressive symptomer. De-pressive drenge og unge med spiseproblemer adskiller sig ikke fra deresjævnaldrende med hensyn til forventninger om ungdomsuddannelse.Alt i alt peger undersøgelsen således i retning af, at det navnlig erblandt de unge piger med depressive symptomer, at der findes problemermed at performe skolemæssigt på niveau med de jævnaldrende.

Integration i netværket af kammerater er (jf. tabel 11.3) belyst ved førstat afdække, om de unge med indadreagerende symptomer i samme ud-strækning som andre har mange venner, idet vi opholder os ved den an-del, der oplyser, at de højest har en god ven. Blandt de depressive pigerfinder vi en lidt højere andel (6 pct.) end i populationen som sådan (4pct.), der næsten ingen venner har. Blandt de øvrige undersøgelseskate-gorier i analysen er der ingen signifikante forskelle.Anlægges en mere kvalitativ indfaldsvinkel, tegner der sig imid-lertid et andet billede. Der ses blandt unge med depressive symptomerog blandt piger med spiseproblemer en markant øget forekomst af unge,der af og til eller ofte føler sig ensomme. For drenge med spiseproblemerer forskellen mindre. Mens det blandt unge generelt er 15 pct., der rap-porterer om ensomhed, er den tilsvarende andel blandt de unge med de-pressive symptomer 36 pct. for drengene og 42 pct. af pigerne. Blandtpiger med spiseproblemer svarer 29 pct., at de ind imellem eller ofte op-lever sig som ensomme. Sammenhængen mellem ensomhed og depressi-on er påvist i anden forskning, som har peget på, at ensomhedsfølelsekan udløse depressive tilstande (Cacioppo m.fl., 2006).Vi har i undersøgelsen også set på omfanget af 15-årige, der erudsat for mobning. Tidligere undersøgelser har vist, at andelene af børnog unge, som mobbes, falder i takt med alderen – muligvis fordi de unge,der er genstand for mobning, trækker sig tilbage i en slags selvvalgt isola-tion (Ottosen, 2010). Blandt de 15-årige i denne undersøgelse var detsåledes som helhed 9 pct., der svarede bekræftende på, at de aktuelt blevudsat for mobning. Undersøgelsen her viser, at depressive drenge (19pct.) og piger (24 pct.) samt piger med spiseproblemer (17 pct.) har dob-belt så hyppig erfaring med blive mobbet som deres jævnaldrende. Ogsådette fund illustrerer, at der i disse kategorier er unge, som har vanske-ligheder med at blive integreret i netværket af jævnaldrende.DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER OG FESTLIV

depressive symptomer er andelene, der er sportsligt passive, betydeligthøjere: 40 pct. blandt drengene og 48 pct. blandt pigerne. Dette faktumer tankevækkende i lyset af, at motion anvendes i behandling af depressi-on. For unge med spiseproblemer ses blandt drengene den omvendtesammenhæng – at disse oftere end andre drenge i samme aldersgruppedyrker sport. Fundet er i god tråd med, at disse unge er optaget af dereskropsstørrelse. Piger med spiseproblemer har derimod ikke et aktivitets-niveau, der adskiller sig fra deres jævnaldrende.Når det drejer sig om de risikofaktorer, der knytter sig til teen-ageres festliv (dvs. alkohol, rygning, stoffer, sex), adskiller de unge meddepressive symptomer og spiseproblemer sig ikke fra deres jævnaldrendemed hensyn til alkoholerfaringer, det vil sige erfaringer med at være fuldeeller med binge-drikning. Næsten alle 15-årige har disse erfaringer. Un-dersøgelsen viser til gengæld, at unge såvel med depressive symptomersom med spiseproblemer hyppigere er rygere i forhold til deres jævnald-rende. Blandt unge med disse problemstillinger er det omkring hver tred-je, der ryger, jf. tabel 11.3. Navnlig blandt piger med depressive sympto-mer findes en øget forekomst (37 pct.). Blandt unge uden disse sympto-mer er andelen 19 pct.Vi har også sat fokus på erfaringer med andre rusmidler. For un-ge med depressive symptomer er der såvel blandt drenge som blandt pi-ger dobbelt så hyppigt erfaringer med at ryge hash eller pot (22 pct.) ogtre gange så hyppigt erfaringer med indtagelse af andre stoffer, fx ecstasyeller kokain (6 pct.), når man sammenligner med gruppen af 15-årigesom sådan, hvor de tilsvarende andele er 12 henholdsvis 2 pct. For dren-ge med spiseproblemer er der også hyppigere erfaringer med hash (19pct.), men ikke med andre stoffer. Piger med spiseproblemer adskiller sigikke fra andre i samme aldersgruppe.Endelig kan vi konstatere, at de unge med de nævnte problem-stillinger hyppigere oplyser, at de har debuteret seksuelt. I gruppen af 15-årige som helhed er det godt hver tredje pige og hver fjerde dreng, derhar haft deres seksuelle debut. Blandt pigerne med enten depressivesymptomer eller spiseforstyrrelser har henved halvdelen prøvet at havesex, mens drengene på dette område befinder sig på et lidt lavere niveau(39 henholdsvis 44 pct.). Vi kan af undersøgelsen desuden se, at pigermed depressive symptomer hyppigere befinder sig i fast kæresteforholdsammenlignet med deres jævnaldrende. Tilsvarende mønster finder viikke for de andre kategorier af sårbare unge.

Alt i alt viser denne gennemgang, at unge med indadreagerendesymptomer på nogle områder har lidt hyppigere erfaringer end andremed risikoprægede aspekter, som knytter sig til ungdomslivet. Der er dogikke tale om et konsistent mønster for alle fire kategorier af unge, somindgår i analysen. Mest påfaldende fremstår adfærdsmønstret hos de de-pressive piger, idet der på omtrent ethvert af de målte områder synes atvære større andele, der har bevæget sig hurtigere ind i ungdomslivet,sammenlignet med andre jævnaldrende. Som vi vender tilbage til neden-for, kan dette mønster muligvis skyldes, at der for piger findes en sam-menhæng mellem tidlig modning og internaliserende problemer, herun-der depressionsforekomst. Ifølge Stattin og Kerr (2010) er der god empi-risk evidens for, at tidligt modnede piger har en øget sandsynlighed for atindgå i sociale kontekster uden for skolen, hvor de får venner, som erældre og mere avancerende, ligesom de også hyppigere har erfaringermed fx skoleproblemer, tidlig sexdebut, alkohol og brug af stoffer.KONKLUSION OM UNGES HVERDAGSLIV

I det foregående har vi ud fra en række tematisk afgrænsede indikatorerbelyst, hvordan hverdagslivet tegner sig for unge med depressive sympto-mer og spiseproblemer. Gennemgående har analysen bibragt det indtryk,at piger med depressive symptomer forekommer at være dem, der i højestegrad er påvirket negativt, mens drenge med spiseproblemer er mindst på-virkede. På baggrund af beskrivelserne kan vi også konkludere, at der forunge med indadreagerende symptomer hyppigere er belastninger til stede ideres hverdagsliv (fx familiekonflikter, mobning, ensomhed), som i sig selvkan bidrage til at udløse depression (eller spiseforstyrrelse).

TABEL 11.3Fordelinger og andele af unge i BFU 2011 i forhold til udvalgte indikatorer, der belyser hverdagslivet, særskilt for drenge og piger med depres-sionssymptomer og spiseproblemer. Procent.Alle ungePct.Alle meddepressionPct.***330679325987943194349***174241***8013747 ***8015645 ***183350ns8013748 ***74251***164737***8410642 ***PDrenge meddepressionPct.***104347***123751**8113641 **PPiger medAlle meddepression spiseproblemerPct.***83854***113157ns858742 ***Tabellen fortsættesPPct.***54154ns134048*PDrenge medspiseproblemerPct.***103654**PPiger medspiseproblemerPct.***P

I det følgende viser vi resultaterne af en analyse, hvis interesse er at klar-lægge, om omstændigheder gennem opvækstforløbet fra barnets fødselog frem til det 11. leveår kan forklare, at 15-årige har depressive symp-tomer henholdsvis spiseproblemer. Analysen forfølger to parallelle spor,idet vi på den ene side undersøger, i hvilket omfang de to former forindadreagerende problemer har samme ophav, dvs. om samme belast-ningsfaktorer kan udmønte sig i forskellige lidelser. På den anden sideønsker vi også at opnå indsigt om eventuelle kønsforskelle, dvs. om de-pressive symptomer og spiseproblemer hos drenge henholdsvis pigerudløses af de samme faktorer/omstændigheder under opvæksten.Med inspiration fra psykologiske modeller om stress-sårbarhed ogunder indtryk af andre empiriske forskningsresultater om indadreagerendelidelser blandt unge inddrager vi i analysen fire kategorier af faktorer:381.Faktorer, der knytter sig til individuelle forhold hos barnet, herunder:barnets køn, trivsel i 7-års-alderen, det vil sige før puberteten (belystved 90 percentil af SDQ-skalaen), BMI i 11-års-alderen samt for pi-gers vedkommende tidspunktet for første menstruation.Faktorer, der knytter sig til hændelser i den meget tidlige opvækst,herunder: barnets fødselsvægt, og om moren var ryger, da barnet varspædt.

38. Den her præsenterede liste er resultatet af et raffineringsarbejde, idet den oprindelige liste afmulige belastningsfaktorer, som indgik i vores analytiske model, var længere og desuden omfat-tede disse faktorer: om barnet var ammet, om mor havde haft fødselsdepression, om barnet varet ønskebarn, om barnet som 11-årigt var vanskeligt at opdrage, om barnet trivedes i daginstitu-tioner og børnehave, om der var konflikter i skolen med lærere eller kammerater frem til 11-års-alderen, om barnet havde en funktionsnedsættelse, der hæmmede det i hverdagen, om farengennem opvæksten havde søgt læge på grund af angst eller depression, om der gennem opvækst-forløbet havde været alkoholproblemer i familien (hos far henholdsvis mor), om barnet havdemistet en forælder ved dødsfald, og om barnet, givet at forældrene var skilt, havde mistet kontakttil samværsforælderen. Da den statistiske models robusthed afhænger af, at der ikke indgår alt formange faktorer i modellen, valgte vi at udelade de her nævnte faktorer, for de flestes vedkom-mende, fordi disse ikke var statistisk korrelerede med forekomst af depression på bivariat niveau.Andre og færre variable udgik af modellerne, fordi vi antog, at en eventuel effekt ville blive måltved andre faktorer i modellen. For eksempel pillede vi variablen ”konflikter i skolen med lærereeller kammerater” ud, fordi vi antog, at den ville forstyrre effekten af variablene om mobning ogSDQ i 11-års-alderen. Ligeledes forsvandt betydningen af morens fødselsdepression, når vi ind-drog betydningen af, om moren havde været depressiv eller ængstelig senere i barnets opvækst-forløb.

Faktorer, der knytter sig til stressfulde begivenheder og genvordig-heder under opvæksten, herunder: om moren gennem barnets op-vækst har søgt læge på grund af angst og depression, om barnet haroplevet familiebrud som følge af skilsmisse, om familien har oplevetlængerevarende arbejdsløshed (belyst ved mors ledighed), om foræl-drenes forhold har været præget af hyppige konflikter og skænderier,om familien har været i kontakt med de sociale myndigheder om-kring barnet (som en indikator på sociale problemer i familien), ombarnet gennem opvæksten er blevet fysisk afstraffet med endefuldeller lussinger, om barnet blev udsat for mobning i 11-års-alderen,og om barnet har været udsat for seksuelle overgreb, dvs. vold-tægts(forsøg) eller incest.Endelig har vi som en fjerde kategori af faktorer kontrolleret for enrække sociodemografiske forhold, herunder: morens alder, da hun fiksit første barn, om barnet blev født af en enlig forsørger, barnetsnummer i søskenderækken, uddannelsesressourcer i barnets husstandi 2007 samt den ækvivalerede husstandsindkomst, ligeledes i 2007.

Alle variable, der indgår i analysen hidrører, bortset fra to, fra dataind-samlingsbølger, som ligger forud for dataindsamlingen i 2011, hvor bar-net/den unge var 15 år. Derved kan man med sikkerhed fastslå, at stortset alle uafhængige variable tidsmæssigt ligger forud for de afhængigevariable, det vil sige forekomst af indadreagerende symptomer i 2011.Det styrker analysens krav om de forklarende/uafhængige faktorers exo-genitet. To variable i analysemodellen kan ikke opfylde disse kriterier:Den ene variabel er baseret på retrospektive spørgsmål stillet til de 15-årige i 2011 om, hvorvidt de nogen sinde har været udsat for voldtægts-forsøg eller incest. Den anden, som ligeledes er fra 2011, er informatio-ner fra de 15-årige piger om tidspunktet for, hvornår de begyndte atmenstruere. Der er ikke indhentet tilsvarende oplysninger om kønsmod-ning blandt drenge.BFU’s longitudinelle undersøgelsesdesign indebærer, at noglespørgsmål er gentaget i flere eller alle dataindsamlingsrunder. Derfor eren række af analysens uafhængige variable konstrueret, så de belyser envarighedsdimension. Det er sket, fordi vi med rod i andre forskningsre-sultater alt andet lige forventer, at det belaster børn mere fx at blive fy-sisk afstraffet over en længere del af opvækstperioden eller at opleve

forældrene være arbejdsløse eller depressive gentagne gange end ved bloten enkelt måleperiode.Analyserne er gennemført som logistiske regressionsanalyser,hvor der samtidig kontrolleres for betydningen af en række faktorer. Derer gennemført fire analyser for forekomst af depressive symptomer i 15-års-alderen (2011) og fire tilsvarende for forekomst af spiseproblemer påsamme tidspunkt (det vil sige i alt otte analyser). Den første model om-fatter alle unge, den anden omfatter drenge, den tredje omfatter piger, ogden fjerde omfatter ligeledes piger, idet vi her har inddraget variablen omtidspunkt for menstruation.

Resultaterne for depressionsanalyserne vises i tabel 11.4. For så vidt an-går betydningen af individuelle faktorer viser analyserne af depression ioverensstemmelse med beskrivelserne i det foregående for det første, at15-årige piger har dobbelt så stor sandsynlighed for at have depressivesymptomer i forhold til drenge. En mulig forklaring på denne kønsfor-skel er, at piger er tidligere modnet og dermed udsatte for flere nye bio-logiske og psykosociale risikofaktorer end drenge. Samtidig ved man dogogså fra prævalensstudier blandt voksne, at kvinder dobbelt så hyppigtsom mænd lider af depression, og at disse kønsforskelle bliver evidentegennem ungdomsårene (Edwards, 2010). For piger finder vi for det an-det, at sandsynligheden for depressive problemer øges, hvis de allerede i7-års-alderen tilhørte den tiendedel af undersøgelsespopulationen, derifølge SDQ-instrumentet havde flest trivselsproblemer. Dette fund tyderpå, at depressive træk i teenagealderen for nogle piger er forbundet medmentale trivselsproblemer allerede i den tidlige barndom, dvs. før de gik ipubertet. Endelig viser modellen i overensstemmelse med anden forsk-ning på området (fx Carter m.fl., 2011; DeRose m.fl., 2011; Edwardsm.fl., 2011;Joinson, 2011; Sontag, Graber & Clemans, 2011; Stattin, Kerr& Skoog, 2011), at piger har en forøget risiko for at udvikle depressivetræk, hvis de har fået menstruation meget tidligt, det vil sige som 11-årigeeller tidligere. Inden for rammerne af denne analyse er det ikke muligt atvurdere, om denne sammenhæng er betinget af biologiske eller socialeforhold. Noget forskning, som trækker på en biologisk forklaringsmodel,har peget på, at de hormoner, der cirkulerer rundt i kroppen gennem pu-

berteten, kan fremkalde humørforstyrrelser (Born & Steiner, 2002). An-dre sociale forklaringsmodeller har fremsat hypotesen om faseafslutning(stagetermination):Ifølge denne teori giver den tidlige modning ikke piger-ne tilstrækkelig tid til at fuldføre deres udviklingsmæssige opgaver, indenpuberteten begynder, og de stilles over for nye udviklingspres (fx ved atbevæge sig ind i netværk med ældre kammerater eller i kæresterelationer).De fysiske forandringer, der sker i puberteten, kan forværre de tidligtudviklede pigers vanskeligheder, fordi andre personer (fx kammerater,forældre, lærere) anskuer pigerne som ældre og mere socialt og kognitivtavancerede, end de virkeligheden er. Disse processer er stressende ogkan forårsage sårbarhed. (fx Carter m.fl., 2011; Caspi 1995; Caspi & Mof-fitt 1991; Joinson, 2011; Kaltiala-Heino m.fl., 2011).Blandt faktorer, der hidrører fra tidspunktet omkring barnetsfødsel, har vi inddraget barnets fødselsvægt og kan observere en sam-menhæng, idet sandsynligheden for at udvikle depressive træk i teenage-alderen øges for piger, hvis fødselsvægt er lav. En antagelse kan være, atlav fødselsvægt generelt kan medføre mindre robusthed i forhold til enrække psykosomatiske forhold.En række faktorer, der kan opfattes som stressfulde livsbegiven-heder eller mere vedvarende stressorer gennem opvækstsforløbet, øgersandsynligheden for forekomst af depressive tilstande i 15-års-alderen.Det drejer sig for det første om morens psykiske tilstand. Mødre, der i eneller flere dataindsamlingsrunder har oplyst, at de har opsøgt læge, fordide selv har været depressive eller ængstelige, har en øget sandsynlighedfor at have en teenagedatter, der også har depressive træk. Vi finder ikkedenne sammenhæng for drenge, ligesom vi heller ikke kan eftervise, atfædres depression eller ængstelighed er udslagsgivende for børnenesstemningsleje i 15-års-alderen. Sammenhængen mellem mødre og døtresdepressive symptomer kan både udspringe af arvelige faktorer, af miljø-mæssige påvirkninger uafhængigt af de eventuelle arvelige effekter (fx atpiger bliver triste af at have en trist mor) eller af, at de har delte genvor-digheder (om end vi i analysen netop har bestræbt os på at kontrollerefor sådanne, fx familieopløsning, konflikter eller arbejdsløshed) (Kessing,2010: s. 337; Lewis m.fl., 2011). For det andet viser analysen en forøgetrisiko for depressive symptomer hos piger, hvis forældrenes relationergennem opvækstmiljøet har været præget af skænderier. Et (vedvarende)disharmonisk familiemiljø er med andre ord en belastningsfaktor, derkan udløse psykisk mistrivsel hos piger, mens drenge ifølge denne analy-

ses resultater forekommer at være mere robuste over for denne stressor.For det tredje finder vi – men kun for drengenes vedkommende – enforøget risiko for depressive problemer, hvis de gennem opvæksten harværet udsatte for korporlig afstraffelse (endefuld og lussinger) som en delaf forældrenes opdragelsesstrategi. At denne sammenhæng findes fordrenge, men ikke for piger, skal ses i lyset af, at forældre er mere tilbøje-lige til at anvende fysisk vold over for drenge end over for piger. Der ersåledes få piger i undersøgelsen, der har været udsat for dette. For detfjerde finder vi, såvel hos drenge som hos piger, en sammenhæng mellemdepressionsproblemer og familiens kontakt med de sociale myndighederom barnet (det vil sige i forbindelse med en børnesag). Denne variable(der måler varighed i kontakt med kommunen) er i analysen inddragetsom en proxy for sociale problemer i familien. Den indikerer dermed, atdybden af sådanne vanskeligheder har sammenhæng med, om børn ud-vikler tegn på depression. For det femte observerer vi stærk sammen-hæng mellem udvikling af depressive træk og tidligere erfaringer medmobning: Børn, der i 11-års-alderen oplyste, at de var udsat for mobning,har i 15-års-alderen 70 pct. større risiko for at være depressivt anlagte iforhold til børn, som ikke er blevet mobbet. Såfremt der er tale om enkausal forbindelse, understreger dette fund, at nedgøring eller udelukkel-se fra kammeratnetværket er stressfremkaldende og kan have langsigtetskadelig virkning (Sontag, Graber & Clemans, 2011). Endelig viser analy-sen en meget markant sammenhæng i forhold til erfaringer med seksuelleovergreb: De 15-årige, der har oplyst, at de enten har været udsat forvoldtægt(sforsøg) eller seksuelle krænkelser fra familiemedlemmer, harmere end tre gange så stor sandsynlighed for at have depressive symp-tomer. Disse sammenhænge tyder med andre ord på, at eksponering forseksuelle traumer i barndommen er en faktor, der kan bidrage til senerefølsomhed over for psykisk lidelse hos den enkelte (Ferguson & Hor-wood, 2001). I undersøgelsesmaterialet som sådan er det meget få unge,der har sådanne erfaringer (omkring 2 pct.), men blandt de unge, der op-lyser at have været udsat for seksuelle krænkelser, er det hver tredje, somhar tegn på depression. Når denne faktor i analysen viser sig at værevoldsomt udslagsgivende for piger, men ikke er signifikant for drenge,må det ses i lyset af, at næsten alle, der har disse erfaringer, er piger.Blandt de sociodemografiske faktorer, som indgår i analysen, vi-ser kun én sig at være udslagsgivende, idet drenge, der ikke er født somdet ældste barn, men befinder sig længere nede i fødselsrækken, har høje-

Vi belyser nu, om de faktorer, der indgik i analyserne af depressionspro-blemer, også viser sig at være udslagsgivende for unge, der har spisepro-blemer. Også disse resultater kan ses i tabel 11.4. For så vidt angår deindividuelt betingede faktorer, ser vi også her, at en kønsforskel spillerind, idet 15-årige piger har mere end dobbelt så stor sandsynlighed forhave spiseproblemer, end drenge har. Der forekommer derimod ikke atvære sammenhæng mellem alvorlig psykisk mistrivsel i den tidligere delaf barndommen (målt ved SDQ-90-procents-percentilen) og senere fo-rekomst af spiseproblemer. Tendensen i resultaterne er tværtimod om-vendte – og statistisk signifikante for drenge – hvis barnet i 7-års-alderenhørte til de 10 pct. værst stillede rent trivselsmæssigt, så er sandsynlighe-den for have spiseproblemer som 15-årig forringet. Dette resultat kantyde på, at spiseproblemer kan udvikle sig uden hensyn til den tidligerepsykiske konstitution. Til gengæld ses, for drenge såvel som for piger, ensammenhæng mellem overvægtproblematikker i 11-års-alderen og spise-problemer som 15-årig. Dette fund er ikke så overraskende, eftersom vi idet foregående har set, at der en forøget forekomst af overvægt blandtnogle af de unge i 15-års-alderen. Desuden kan der i nogle tilfælde væretale om tidligere overvægtige børn, som har været på slankekure, der ergået over gevind. Endelig viser analysen om de individuelle faktorers be-tydning, på samme måde som for piger med depressive træk, at risikoenfor at få spiseproblemer øges for dem, der er gået tidligt i pubertet. Detteresultat er genkendeligt fra andre undersøgelser (Stice m.fl., 2001).Mens ingen af de faktorer, som vi har udpeget til at være belast-ningsfaktorer fra tiden omkring fødslen, er udslagsgivende, viser analysen,at flere stressorer, som optræder gennem opvækstforløbet, tilsyneladendekan bidrage til at udløse spiseproblemer: Det drejer sig for det første omet disharmonisk familiemiljø, som er præget af forældrekonflikter, ogligesom for depressionsforekomsterne ses denne forbindelse også herkun blandt piger. For det andet viser analysen, at piger, der har været ud-sat for voldtægt(sforsøg) og seksuelle krænkelser fra familiemedlemmer,har en markant højere risiko for at have denne type problemer (der varingen forekomster blandt drenge). En tredje faktor, mobning i 11-års-alderen, viser ikke sig udslagsgivende for pigers senere risiko for at få

spiseproblemer, men har sammenhæng med sådanne vanskeligheder hosdrenge. Som beskrevet i det foregående vækker gennemgangen mistankeom, at ”spiseproblemer” kan dække over forskellige typer vanskelighederhos piger (oftest normalvægtige, men med forvrænget kropsopfattelse)og drenge (lidt oftere overvægtige og måske derfor med realistisk for-nemmelse af at være for tyk). Disse overvægtsproblemer, som kan væreoparbejdet over flere år, kan have gjort drengene til nemmere mobbeofre.Blandt de sociodemografiske faktorer, som indgår i analysemo-dellen, kan barnets nummer i søskenderækken bidrage til at forklare fo-rekomst af spiseproblemer, idet førstefødte piger har en større sandsyn-lighed for at få disse vanskeligheder.OPSUMMERING AF RESULTATERNE

Analysens formål var at identificere faktorer, som kunne bidrage til atforklare, at der udløses tegn på depression eller spiseproblemer i 15-års-alderen, herunder også at undersøge, om de to problemtyper hidrører frasamme ophav og udmøntes ensartet for drenge og piger.Generelt gælder det for faktorer, som indgår i de otte analyse-modeller, at de kun kan indfange en mindre del af den samlede variation,men ikke mindre, end man ser i andre analyser af den art. Der må medandre ord eksistere andre (uobserverede) faktorer, som bidrager til for-klaringskraften. I de analyser, vi har gennemført, identificerede vi i alt 12faktorer, som i mindst en af de otte analyser kunne bidrage til at forklareforekomsten af spiseproblemer eller depressionssymptomer, også når derblev taget højde for betydningen af andre forhold. Flest sammenhængefandt vi for forekomst af depressive træk hos piger (otte) og færrest fordrenge med spiseproblemer (tre).På grundlag af analyserne kan vi kun svare delvist ja til spørgs-målet om, hvorvidt de to problemområder har rødder i samme ophav.Både depressionssymptomer og spiseproblemer har sammenhæng med,om man er en pige, om man er en tidligt udviklet pige, og om man harværet udsat for mobning og for seksuelle overgreb. Lighederne findesisær i kraft af pigerne, som også har fælles træk ved at være sensitive overfor konflikter i familien. Blandt drengene fandt vi kun én faktor, derøgede risikoen for både depressionstræk og spiseproblemer: mobning. Viskal imidlertid have problemstillingen om komorbiditet in mente, dvs. atnogle individer i undersøgelsesgruppen lider af både depressive træk oghar samtidige spiseproblemer.

Individuelle faktorerKøn (1 = pige)90-percentil for SDQ i 7-års-alderen (2003)BMI i 11-års-alderen (2007)Fik menstruation som 11-årig eller tidligere (a)Hændelser i tidlig opvækstFødselsvægt i gramMoren var ryger i 1996Stressorer i opvækstforløbetAntal perioder, mor har søgt læge for depressioneller angst (1996-2007)Periode, hvor familien har været kernefamilieAntal perioder, hvor mor har haft mere end 6mdr. ledighed (b)Antal perioder, hvor forældrerelationer har væ-ret præget af skænderier (1996-07)Antal perioder, hvor der har været kontakt tilkommune (1999-2007)Antal perioder, hvor barnet er blevet afstraffet(endefuld og lussing (1999-2007))Blev barnet mobbet som 11-årig? (2007) (a)Barnet har været udsat for overgreb (in-cest/voldtægt) (a)2,161 ***1,2110,9990,8320,9891,497 **1,0141,500 **0,9981,438 *1,000 **0,8371,239 ***0,9390,7621,264 **1,237 *0,7851,823 ***3,339 ***0,614 *1,206 ***0,9031,147 ***0,8601,148 ***1,467 **1,0001,0441,0310,9090,9701,205 **1,2011,0440,943

Vi kan inden for rammerne af denne analyse ikke udelukke, at det er ikraft af disse sammenfald, at de nævnte ligheder optræder.Når det kommer til spørgsmålet om ligheder mellem kønnene, haranalysen tegnet et diffust billede: Depressive piger og drenge deler et parophavsfaktorer (mobning og sociale problemer), mens piger og drengemed spiseproblemer kun har deres tidligere vægtproblemer til fælles. Der-for forekommer det vanskeligt at drage entydige konklusioner om, hvor-vidt de samme stressorer påvirker piger og drenge ensartet eller forskelligt.

I dette kapitel har vi ved hjælp af screeningsspørgsmål fra det såkaldteDAWBA-skema indkredset omfanget af 15-årige piger og drenge, somhar depressive symptomer henholdsvis spiseproblemer. Vi har belyst,hvordan disse vanskeligheder er forbundet med andre aspekter af ungestrivsel mv. og med deres ageren i hverdagslivet. Endelig har vi undersøgt,om der er faktorer gennem opvækstforløbet, som kan bidrage til at for-klare, at de nævnte tilstande udløses. Derved kan vi tilvejebringe et fin-gerpeg om, hvorvidt ”indadreagerende symptomer” kan betragtes somen fælles referenceramme for unge menneskers lidelsesforvaltning.Som forventet har undersøgelsen vist, at piger dobbelt så hyp-pigt som drenge har tegn på depression og spiseproblemer, og at der iøvrigt er et vist overlap mellem de to psykiske tilstande. På baggrund afanalysens måleredskaber har vi fundet, at piger med depressive sympto-mer rent trivselsmæssigt er værst stillet, mens drenge med spiseproble-mer forekommer at være mindst berørte. Dette mønster slår også igen-nem i vores gennemgang af de unges ageren i hverdagslivet: Gennemgå-ende er der for de unge piger med depressive symptomer flere tegn påvanskeligheder i forhold til familierelationerne, kammeraterne, skolepræ-stationerne og fritidslivet end blandt depressive drenge og unge med spi-seproblemer. Undersøgelsesfundene har herunder tegnet et billede af, atder blandt depressive piger er nogle, som har bevæget sig hurtigere ind iungdomslivet i forhold til andre jævnaldrende – en sammenhæng, dermuligvis kan tilskrives disse pigers gennemgående tidligere modning.Et centralt resultat fra analysen er imidlertid, at unge med indad-reagerende symptomer (hvad enten der er tale om depressive tegn ellerspiseproblemer, drenge eller piger) hyppigere end andre jævnaldrende er

udsatte for belastninger i hverdagslivet (fx familiekonflikter, mobning,ensomhed), det vil sige stressorer, som i sig selv kan bidrage til at udløsede nævnte problemer.Ud over disse aktuelle belastningsfaktorer har vi også, og særligti forhold til de depressive piger, identificeret en række faktorer gennemopvækstforløbet, som kan bidrage til at forklare deres aktuelle tilstand. Vihar med udgangspunkt i modellen om stress-sårbarhed vist, at nogle fak-torer kan henføres til det individuelle (herunder muligvis også biolo-gisk/genetiske) niveau. Blandt disse finder vi, at det er et påfaldende re-sultat, at piger har en højere risiko for som 15-årige at være depressiveeller have spiseproblemer, hvis de er gået tidligt i pubertet – en sammen-hæng, der dog formodentlig også skal forstås i lyset af de sociale omgi-velser, som pigerne indgår i. Andre risikofaktorer knytter sig mere enty-digt til det kontekstuelle niveau, det vil sige til det miljø, som de 15-årigehar færdes i, og hvor der i et forebyggelsesøjemed også findes et potenti-ale for indgriben eller forandring. Fra dette niveau vil vi på grundlag afanalyseresultaterne særligt fremhæve, at erfaring med mobning og seksu-elle krænkelser gennem opvækstforløbet er risikofaktorer, der markantøger sandsynligheden for forekomst af indadreagerende symptomer i 15-års-alderen. De sidstnævnte fund peger i et socialpolitisk perspektiv pånødvendigheden af fortsatte indsatser, der dæmmer op for, at børn ud-sættes for overgreb.

Aalto-Setala, T., M. Marttunen, A. Tuulio-Henriksson, K. Poikolainen &J. Lonnqvist (2002): ”Depressive Symptoms in Adolescence asPredictors of Early Adulthood Depressive Disorders and Malad-justment”.American Journal of Psychiatry,159, s. 1235-1237.Born, L., A. Shea & M. Steiner (2002): ”The Roots of Depression in Ad-olescent Girls: Is Menarche the Key?”.Current Psychiatry Reports,4, s. 449-460.Broberg, A., K. Almquist & T. Tjus (2005):Klinisk børnepsykologi. Udvik-ling på afveje.København: Hans Reitzels Forlag.Cacioppo, J.T., M.E. Hughes, L.J. Waite, L.C. Hawkley & R.A. Thisted(2006): ”Loneliness as a Specific Risk Factor for Depressive

Symptoms: Cross-Sectional and Longitudinal Analyses”.Psycholo-gy and Aging,21(1), s. 140-151.Cantril, H. (1965):The Pattern of Human Concerns.New Brunswick, NewJersey, USA: Rutgers University Press.Carter, R., C. Caldwell, N. Matusko, T. Antonucci & J. Jackson(2011): ”Ethnicity, Perceived Pubertal Timing, Externalizing Be-haviors, and Depressive Symptoms Among Black AdolescentGirls”.Journal of Youth and Adolescence,40(10), s. 1394-1406.Caspi, A. (1995): ”Puberty and the Gender Organization of Schools:How Biology and Social Context Shape the Adolescent Experi-ence”. I: L.J. Crockett & A.C. Crouter (red.):Pathways throughAdolescence: Individual Development in Relation to Social Contexts.ThePenn State Series on Child & Adolescent Development (s. 57-74). Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates, Inc.Caspi, A. & T.E. Moffitt (1991): ”Individual Differences as Accentuatedduring Periods of Social Changes: The Sample Case of Girls atPuberty”.Journal of Personality and Social Psychology,61, s. 157-168.Danmarks Statistik (2011):Offentligt forsørgede 16-64-årige.København:Danmarks Statistik.DeRose, L., M. Shiyko, H. Foster & J. Brooks-Gunn (2011): ”Associa-tions Between Menarcheal Timing and Behavioral Developmen-tal Trajectories for Girls from Age 6 to Age 15”.Journal of Youthand Adolescence,40(10), s. 1329-1342.Edwards, A., R. Rose, J. Kaprio & D. Dick (2011): ”Pubertal Develop-ment Moderates the Importance of Environmental Influenceson Depressive Symptoms in Adolescent Girls and Boys”.Journalof Youth and Adolescence,40(10), s. 1383-1393.Ejdesgaard, B.A., I. Stephensen, B.F. Jensen, L. Zøllner, V.M. Sørensen,V.B. Lassen & S. Mouazzene (2009):Unges selvmordstanker og selv-mordsadfærd.Odense: Center for selvmordsforskning.Fergusson, D.M. & L.J. Horwood (2001): ”The Christchurch Health andDevelopment Study: Review of Findings on Child and Adoles-cent Mental Health”. Australianand New Zealand Journal of Psychia-try,35, s. 287-296.Goodman, R., T. Ford, H. Richards, R. Gatward & H. Meltzer(2000): ”The Development and Well-Being Assessment: De-scription and Initial Validation of an Integrated Assessment of

Child and Adolescent Psychopathology”.Journal of Child Psycholo-gy and Psychiatry,41, s. 645-55.Helweg-Larsen, K. & H.B. Larsen (2010): Ungessociale problemer, i samspileller isolerede problemer?København: Statens Institut for Folke-sundhed, Syddansk Universitet.Hertz, S. (2008):Børne og ungdomspsykiatri. Nye Perspektiver og uanede mulighe-der.København: Akademisk Forlag.Holstein, B., M.T. Damsgaard, P.W. Henriksen, C. Kjær, C. Meilstrup,M.K. Nelausen, L. Nielsen, S.B. Rayce & P. Due (2011):Psykiskmistrivsel blandt 11-15-årige – bidrag til belysning af skolebørns mentalesundhed.København: Sundhedsstyrelsen.Ivanouw, J. & E. Simonsen (2010): ”De psykiatriske assessmentmetoderog den psykologiske undersøgelse”. I: Simonsen, E. & B. Møhl:Grundbog i psykiatri.København: Hans Reitzels Forlag.Joinson, C., J. Heron & G. Lewis (2011): ”Timing of Menarche and De-pressive Symptoms in Adolescent Girls from a UK Cohort”.TheBritish Journal of Psychiatry,198, s. 17-23.Kaltiala-Heino, R., A.M. Koivisto, M. Marttunen & S. Fröjd(2011): ”Pubertal Timing and Substance Use in Middle Adoles-cence: A 2-Year Follow-up Study”.Journal of Youth and Adolescence,40(10), s. 1288-1301.Kessler, R.C. & E.E. Walters (1998): ”Epidemiology of DSM-III-R Ma-jor Depression and Minor Depression among Adolescents andYoung Adults in the National Comorbidity Survey”.Depressionand Anxiety,7(1), s. 3-14.Kessing, L.V. (2010): ”Affektive lidelser”. I: Simonsen, E. & B. Møhl:Grundbog i psykiatri.København: Hans Reitzels Forlag.Lewis, G., F. Rice, G.T. Harold, S. Collishaw & A. Thapar (2011): ”In-vestigating Environmental Links Between Parent Depressionand Child Depressive/Anxiety Symptoms Using an AssistedConception Design”.Journal of the American Academy of Child& Adolescent Psychiatry,50(5), s. 451-459.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Pagsberg, A.K. & A.R. Wang (1994): ”Epidemiology of Anorexia Nervo-sa and Bulimia Nervosa in Bornholm County, Denmark, 1970-1989”. ActaPsychiatrica. Scandinavica.(90)4, s. 259-65.

Rutter, M. (1985): ”Resilience in the Face of Adversity.: Protective Fac-tors and Resistance to Psychiatric Disorder”.British Journal ofPsychiatry,147(598), s. 611.Rudolph, K.D. & M. Flynn (2007): ”Childhood Adversity and YouthDepression: Influence of Gender and Pubertal Status”.Develop-ment and Psychopathology,19, s. 497-521.Skårderud, F. (1998):Uro. En reise i det moderne selvet.Oslo: Aschenhoug.Sontag, L., J. Graber & K. Clemans (2011): ”The Role of Peer Stress andPubertal Timing on Symptoms of Psychopathology DuringEarly Adolescence”.Journal of Youth and Adolescence, 40(10),s.1371-1382.Stattin, H., M. Kerr & T. Skoog (2011): ”Early Pubertal Timing andGirls’ Problem Behavior: Integrating Two Hypotheses”.Journalof Youth and Adolescence,40(10), s. 1271-1287.Stice, E., K. Presnell & S.K. Bearman (2001): ”Relation of Early Menar-che to Depression, Eating Disorders, Substance Abuse, andComorbid Psychopathology among Adolescent Girls”.Develop-mental Psychology,37, s. 608-619.Sundhedsstyrelsen (2001):Børne- og ungdomspsykiatrisk virksomhed.København: Sundhedsstyrelsen.Sund, A., B. Larsson & L. Wichstrom (2011): ”Prevalence andCharacteristics of Depressive Disorders in Early Adolescents inCentral Norway”.Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health,5(1), s. 28.Valbak, K. (2010): ”Spiseforstyrrelser”. I: Simonsen, E. & B. Møhl:Grundbog i psykiatri.København: Hans Reitzels Forlag.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en af de mest al-mindelige børnepsykiatriske forstyrrelser. Kernesymptomerne vedADHD er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Opgørelserover andelen af diagnosticerede børn og unge viser, at den er stigende,ligesom ADHD er den mest almindelige børnepsykiatriske forstyrrelse iDanmark og globalt set. Nyere danske undersøgelser viser, at 2-3 pct. afalle skolebørn har udtalte problemer i form af ADHD (Damm & HoveThomsen, 2007), mens en international oversigt over prævalens afADHD angiver den til omkring 5 pct. af børn og unge i skolealderen(Polancyck m.fl., 2007).Stigningen i ADHD-diagnoser sker i en kontekst, hvor der er sketet skift væk fra at forstå ADHD som et udtryk for dårligt opdragelsesprak-sis eller sociale forhold og til at se ADHD i lyset af bioneurologiske for-hold. Diagnosticering og behandling er derfor i stigende grad blevet insti-tutionaliseret som en tilgang til at forstå og håndtere den problemadfærd,som børn og unge har. Samtidig har børn og unge og deres familier for-skellige socioøkonomiske og familiemæssige ressourcer til at håndtere ogforstå deres barns adfærd og trivsel. Det rejser spørgsmål om, hvilken be-tydning sociale ressourcer har i forhold til det at få en diagnose.

Dette kapitel belyser derfor, om familiens ressourcer har betyd-ning for, om barnet derfor har en diagnose. Der sammenlignes forskelle iressourcer i: 1) familier med et barn med ADHD-diagnose, 2) familier medet barn med hyperaktivitet (som dermed ”ligner” de diagnosticerede børnog unge), men som ikke har diagnose, samt 3) de øvrige familier.Det kan belyse, både om der er ressourcemæssige forskelle i fa-milier med børn og unge, der får en diagnose, og øvrige børn og unge,men også, om der er forskelle i familier med børn og unge, der er hyper-aktive, og så med børn og unge med diagnose og øvrige børn og unge.Som mål for ressourcer afgrænser vi os i undersøgelsen til at se på ud-dannelse, socioøkonomisk status og indtægt samt familiemæssige forhold.Når vi i analysen anvender data fra Børneforløbsundersøgelsen,er det, fordi de giver en unik mulighed for at følge barnets udvikling overtid. Børneforløbsundersøgelsen giver desuden mulighed for netop at be-lyse familieressourcer, da forældrene indgår. Endelig kan den generation,som Børneforløbsundersøgelsen følger – generation 1995 – ses som sær-lig velvalgt i forhold til at undersøge samspil mellem ADHD-diagnose ikonteksten af den diagnose-baserede forståelse af børn og unges pro-blemer. Disse børn og unge er startet i skole i 2001-2002. Det er netop idette årti, at diagnosticering af ADHD har taget fart.

ADHD-diagnosen er nok en af de mest omdiskuterede børnepsykiatriskediagnoser både i Danmark og den øvrige vestlige verden. Det hængermåske sammen med, at adfærd, der er karakteristisk for ADHD, over-lapper med normale adfærdsmønstre, men måske også, fordi diagnosen,som andre børnepsykiatriske diagnoser, er baseret på klinisk vurdering afadfærd frem for egentlige laboratorietest. Én vigtig kontekst for den sto-re stigning i diagnosticering af både ADHD og andre børnepsykiatriskediagnoser er det brede kliniske skift væk fra psykodynamiske, relationelleog sociale forklaringer på mentale, adfærdsmæssige og følelsesmæssigevanskeligheder hos børn og unge og til bioneurologiske forklaringer bådei sundhedsforskningen og i praksis, som finder sted i disse år (Bryderup,2011; Carpenter-Song, 2009; Singh, 2004). Dette skift bygger også på etskift i synet på børn og unges problemadfærd og følelser, hvor de i sti-gende grad ses fra et patologiperspektiv.

I denne kontekst efterspørges diagnosticering – og behandling –af børn og unge af både forældre og skole. Nogle amerikanske studier harvist, hvordan det især er skolen, der presser på for at få et barn diagnosti-ceret, idet en lærer eller andet personale først identificerer ”problem” børnog unge og herefter opfordrer forældre til at søge behandling og hjælp(Bryderup, 2011; Malacrida, 2004; Rafalovich, 2005; Singh, 2004). I nogletilfælde kan en lærer lægge pres på forældre for at søge diagnose og be-handling ved at understrege betydningen af behandling for adfærd i oguden for klassen såvel som for indlæringen. Forældre kan respondere påforskellige måder på dette. De kan vælge at gå videre og søge diagnose ogbehandling, men de kan også afvise diagnosticering og behandling. Detkan være, fordi de ikke ønsker patologisering af deres barn, eller fordi de erbange for stigmatisering. I andre tilfælde kan forældre selv efterspørge be-handling (Christoffersen, 2011). Ofte er relationen mellem barnet og andrebørn og unge i den grad behæftet med konflikter, der betyder, at barnetisoleres og udstødes af kammerater, og forældrene henvender sig derforfor at søge en relevant behandlingsindsats, eksempelvis i form af et egnetskoletilbud, og for at få en bedre forståelse for, hvorfor deres barn måskearter sig anderledes end andre børn (Bengtsson m.fl., 2011). I forhold til atfå en diagnose og dermed adgang til behandling spiller forældrene derforen rolle. Samtidig er forældre positioneret forskelligt socialt, materielt ogfamiliemæssigt og har forskellige ressourcer i forhold til at handle (og søgediagnose) i forhold til deres barns adfærd og udfordringer. Forældrenesressourcer kan således have betydning for, hvordan de opsøger (eller ikkeopsøger) hjælp til deres barn.Der er begrænset systematisk viden om betydning af forældre-ressourcer i forhold til at få ADHD-diagnose til et barn, men den viden,der findes, tyder på, at det har en betydning. I dette kapitel belyses derfor,hvilken betydning udvalgte socioøkonomiske variable samt familiemæs-sige forhold har for, om et barn får en ADHD-diagnose.ANDEN FORSKNING

(Langager, 2008). Der synes at være delvist grundlag for denne argumenta-tion, eksempelvis viser tal fra USA, at der både blandt fattige og i den høje-re middelklasse er relativt flere, der diagnosticeres i USA, og relativt færreblandt de rigeste og i den lavere middelklasse (Lee & Neuharth-Prichett,2008). Det er dog uklart, om forældrenes pres fører til egentlig overdiagno-sticering henholdsvis underdiagnosticering i forskellige grupper, eller omder er tale om tidlig henholdsvis sen/ingen diagnose. Dette er dog ikkeentydigt. I et tysk studie er der fundet en klart højere ADHD-prævalens(over 7 pct.) i de laveste socialklasser sammenlignet med de højeste (3 pct.)(Döphner & Steinhausen, 2010, i Jørgensen, 2012).En anden type studier beskæftiger sig med årsager til ADHD.ADHD har vist sig at have en stor arvelig komponent, og det estimeres,at omkring 76 pct. af årsagerne kan tilskrives genetisk sårbarhed (Chri-stoffersen, 2011; Jørgensen, 2012; Thomsen & Damm, 2008). Det erimidlertid svært at isolere betydningen af genetiske faktorer i praksis, ogder er brug for også at inddrage betydningen af psykosociale forhold ogsamspil med den genetiske sårbarhed. En gennemgang af internationalestudier viser, at børn og unge af mødre med ingen uddannelse, børn ogunge af enlige forældre, børn og unge af forældre med psykiske lidelsereller misbrug og børn og unge, som vokser op i familier, der er afhængi-ge af bistandsydelser, har forhøjet risiko for at komme i ADHD-behandling (Döphner & Steinhausen, 2010; Smith m.fl., 2010 i Jørgensen,2012). Et nyere svensk studie baseret på registerdata belyser sammen-hængen mellem socioøkonomiske karakteristika og medicinering forADHD. Studiet viser bl.a., at der er klar sammenhæng mellem socioøko-nomiske karakteristika såsom mors uddannelse, enligt forældreskab samtdet at være modtager af offentlig ydelse og det at have ADHD-diagnose(Hjern, 2009). Disse studier viser derfor, at dårlige socioøkonomiske vil-kår kan prædikere ADHD.Det er således muligt, at den sociale belastning af familien og dederaf følgende problemer i familien medvirker til udvikling af ADHD.Det kan også være, at det at have et barn med ADHD belaster familienog medvirker til, at familien klarer sig dårligere (i form af skilsmisse, vel-færdsydelser, lav indtægt mv.) (Jørgensen, 2012). Ligeledes kan det være,at den genetiske disponering betyder, at forældre har ADHD-relateredesymptomer og derfor i visse tilfælde har nedsat forældreevne. Den gene-tiske disponering hos forældre kan også betyde, at de har forhøjet risiko

for ikke at have gennemført erhvervsuddannelse, har højere skilsmisseri-siko og dårlige socioøkonomiske vilkår (Christoffersen, 2011).Der er imidlertid ikke nogen endelig forklaring på årsagssam-menhænge, men derimod tale om komplekse sammenhænge, hvor gene-tisk disponering hos forældre og børn og unge kan spille sammen medbelastende opvækstforhold. Samlet findes begrænset dokumentation forsammenhæng mellem ADHD og forældreressourcer. Der ser ud til atvære forskelligrettede tendenser. Det gennemgående billede er, at detisær er blandt udsatte og socialt belastede familier, at ADHD optræder.Omvendt synes der i en amerikansk kontekst at være tendens til, at res-sourcestærke forældre efterspørger en diagnose til deres børn og unge.

Kapitlet anvender højkvalitetsregistre fra Danmarks Statistik samt sur-vey-data fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse. I data indgår detaljeredeoplysninger på individniveau og familieniveau. Data dækker årene 1996-2011 for registerdatas vedkommende, og data fra Børneforløbsundersø-gelsen dækker årene 2003, 2007 og 2011, hvor børnene er 7, 11 og 15 år.Endvidere anvendes data om forældrenes arbejdsmarkedsforhold og ud-dannelsesniveau samt familiesammensætninger. Disse data stammer fraDanmarks Statistiks højkvalitetsregistre. Fra Børneforløbsundersøgelsenfår vi oplysninger om børn og unges ADHD-diagnoser og deres score påSDQ-skalaen.Kapitlet sammenligner tre grupper af børn og unge:

analyser, hvor flere runder indgår, er den totale population derfor 90børn og unge, mens den totale population i analyser, der tager afsæt i denseneste måling i 2011, er 111.Den anden gruppe af børn og unge er hyperaktive børn og unge.Denne gruppe børn og unge er fundet gennem anvendelse af SDQ-skalaen (Strengths and Difficulties Questionnaire), der screener børn ogunges psykiske og sociale situation, herunder mål for hyperaktivitet (seogså kapitel 3)39, 40. SDQ-skalaen er et vurderingsinstrument, der kansupplere den kliniske samtale (Becker m.fl., 2006; Taylor, 2004). Ligele-des er SDQ-skalaen valideret således, at den er særlig god til at indfangehyperaktivitet, en kernedimension ved ADHD (Goodman & Simmons,2000). Vi afgrænser her børn og unge som særligt hyperaktive, når de vedmindst to af de tre målinger ved 7, 11 og 15 år falder uden for normal-området på hyperaktivitetsdimensionen og samtidig ikke har diagnose.De har derved ADHD-symptomer, men ikke diagnose. Disse børn ogunge er måske blevet undersøgt nærmere af den pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) eller af en psykiater – det ved vi ikke.Denne gruppe kalder vi hyperaktive børn og unge. I denne gruppe er deret relativt bortfald på 10 pct.Endelig består den tredje gruppe af de resterende børn og unge.I analysen ser vi dels på de børn og unges adfærd over tid, delspå de socioøkonomiske ressourcer i familien ved 15 år. Vi belyser debørn og unges problemer over tid ved brug af SDQ-målet, og her an-vender vi mål for hyperaktivitet, adfærdsproblemer samt samlet score.Hyperaktivitet er som nævnt et kernesymptom ved ADHD, mens ad-færdsproblemer også kan indikere ADHD. Børn og unge med ADHDlider ofte af sameksisterende psykiatriske vanskeligheder, såsom ad-færdsproblemer, depression og ængstelighed (Becker m.fl., 2006). Densamlede SDQ-score giver derfor en bredspektret vurdering af børn ogunge med ADHD, fremfor blot at fokusere på ét kernesymptom vedADHD (Becker m.fl., 2006).

I dette afsnit vil vi give en kort karakteristik af de deltagende børn ogunge med fokus på deres køn, alder og adfærd.I Børneforløbsundersøgelsen svarer andelen af de børn og unge,der er diagnosticeret med ADHD som 15-årige, til 1,85 pct. af den op-rindelige population på 6.000 ved Børneforløbsundersøgelsens start, be-stående af etnisk danske børn. Det er en lidt lavere andel end i andre nyedanske og udenlandske undersøgelser, hvor det anslås, at 2-3 pct. af sko-lebørn har problemer i form af ADHD (Damm & Hove Thomsen,2007), mens en international systematisk forskningsoversigt anslår, at 5pct. af skolebørn har ADHD (Polyanck m.fl., 2007). En forklaring på detlavere tal i denne undersøgelse kan være bortfald. Der har været et vistbortfald undervejs i undersøgelsen (Se kapitel 3 om de 15-årige i over-blik). Det relativt store partielle bortfald blandt de diagnosticerede fami-lier (20 pct.) kan antageligt forklares med de særlige udfordringer, famili-erne med et diagnosticeret barn må formodes at have. En konsekvens afdette er, at de familier, der indgår i denne undersøgelse, er relativt godtstillede. En anden forklaring på, at andelen af børn og unge med ADHDi denne undersøgelse er lavere end i andre undersøgelser, kan være un-derdiagnosticering, dvs. at det ikke er alle børn og unge, der falder indenfor de diagnostiske kriterier, der har fået en diagnose. De børn og unge,der indgår i gruppen af hyperaktive børn og unge, kunne derfor værenogle af disse ”manglende” diagnosticerede børn og unge.Kønsfordelingen blandt de børn og unge i Børneforløbsunder-søgelsen, der henholdsvis har diagnose, indgår i gruppen af hyperaktivebørn og unge eller øvrige, fremgår af tabel 12.1. Blandt de børn og unge,der har diagnose, er der henholdsvis 70 pct. drenge og 30 pct. piger. Iandre brede befolkningsundersøgelser finder man, at drenge udgør om-kring 60 pct. af de diagnosticerede med ADHD, mens de blandt børn ogunge i behandling udgør 80 pct. (Damm & Thomsen 2007). Fordelingenaf diagnosticerede drenge og piger i Børneforløbsundersøgelsen er derforikke usædvanlig. Det er dog værd at bemærke, at drengene får diagnoselidt tidligere end pigerne, idet de gennemsnitligt er 10,06 år, mens pigerneer 11,76 år. Der er altså knap 2 års forskel på, hvornår drenge henholds-vis piger får deres diagnose. Denne forskel kan måske forklares med, atpiger med ADHD hyppigere har opmærksomhedsvanskeligheder end

hyperaktivitet og derfor bliver opdaget senere (Damm & Thomsen,2007).Der er en mere skæv kønsfordeling blandt de hyperaktive børnog unge. Her udgør drengene 76 pct. og pigerne 24 pct. Det er måskeikke overraskende, i og med at disse børn og unge er udvalgt på bag-grund af hyperaktivitet og adfærdsproblemer, områder, der i højere grader kendetegnet ved at være drenges problemadfærd.TABEL 12.1Børn og unge med ADHD-diagnose, hyperaktive børn og unge samt øvrige børn ogunge, fordelt på køn. Procent.Børn/unge medADHD-diagnose70,329,7100111Hyperaktivebørn/unge76,323,7100114Øvrigebørn/unge50,549,51004.509Pct. i alt51,648,41004.734

I det følgende sammenlignes børn og unge diagnosticeret med ADHD,hyperaktive børn og unge samt øvrige børn og unge for udvalgte SDQ-mål ved 7, 11 og 15 år, se tabel 12.2. Det skal bemærkes, at børn og ungemed diagnose formentlig har modtaget behandling, som påvirker deresSDQ-score i positiv retning.Sammenlignes børn og unge med diagnose med øvrige børn ogunge, er den samlede SDQ-score for børn og unge med diagnose mar-kant højere ved alle tre målinger, altså da de var 7, 11 og 15 år. Det gæl-der for både hyperaktivitet, adfærdsproblemer samt for den totale SDQ-score. Som sådan afspejler SDQ-målingen derfor deres diagnose, ligesomden indkredser en gruppe, der har markant flere udfordringer end øvrigebørn og unge.Sammenlignes børn og unge med diagnose med de hyperaktivebørn og unge, er der store sammenfald. Ser vi på hyperaktivitetsmålet,ligger de hyperaktive børn og unge noget højere (2 point) end børn ogunge med diagnose i 7 og 11-års-alderen, mens de ligger på niveau medhinanden i 15-års-alderen. For eksempel har de hyperaktive børn og ungeen score for hyperaktivitet på 7,9 som 7- og 11-årige, mens de diagnosti-cerede børn har en score på 5,9 og 6,5 ved samme alder (se tabel 12.2).For målet om adfærdsvanskeligheder ligger de diagnosticerede og de hy-

peraktive børn og unge på niveau med hinanden. Endelig ligger, når viser på totalscoren, hyperaktive børn og unge noget højere (2-3 point) endde diagnosticerede børn og unge i 7- og 11-års-alderen, mens de to grup-per ligger på niveau med hinanden i 15-års-alderen.De hyperaktive børn og unge har dermed en SDQ-profil, der hartæt sammenfald med de diagnosticerede børn og unges problemprofil, bloter deres symptomer lidt mere udtalte. Det kan måske forklares med, at dediagnosticede børn i højere grad modtager forskellige former for medi-cinsk og specialpædagogisk behandling, mens de hyperaktive børn og ungeikke modtager adækvat hjælp til at håndtere deres problemer.TABEL 12.2Gennemsnit på SDQ-skalaerne for adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet og to-talscore. Opgjort for børn og unge med ADHD-diagnose, hyperaktive børn og ungesamt øvrige børn og unge. Gennemsnit og antal samt signifikans.Børn og unge medADHD-diagnoseGennemsnitHyperaktivebørn og ungeGennemsnit2,82,42,07,97,95,615,415,812,1108Øvrige børnog ungeGennemsnit

Anm.: NS betyder, at forskellen ikke er signifikant. *** = p < 0,001, ** = p < 0,05, * = p < 0,1. Signifikans for forskellenmellem gennemsnittet for gruppen af børn med ADHD-diagnose i forhold til gruppen af børn uden en ADHD-diagnose, men uden for normalområdet ved SDQ-skalaen for hyperaktivitet i mindst 2 år. I alle tilfælde er dersignifikante forskelle på gruppen af børn, der hverken har ADHD-diagnoser eller har været uden for normalområdetved SDQ skalaen for hyperaktivitet i mindst 2 år, og de to øvrige grupper. Testet med en t-test.1.Der er 90 observationer i gruppen af børn med ADHD-diagnose. Der er 108 observationer i gruppen af børn, der harværet uden for normalområdet ved SDQ-skalaen for hyperaktivitet i mindst 2 år. Der er 3.511 observationer i grup-pen af børn, der ikke har en ADHD-diagnose, og som ikke har været uden for normalområdet ved SDQ-skalaen forhyperaktivitet i mindst 2 år.Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af danske børn født i 1995. Egne beregninger.

Det er en grov opdeling, men den giver et mål for, hvor meget uddan-nelse og hvor boglig en uddannelse familien har.Overordnet set har familier med et barn med en diagnose og fa-milier med hyperaktive børn og unge lavere uddannelsesniveau end i deøvrige familier. Det er imidlertid markant, at de to grupper også adskillersig indbyrdes fra hinanden, idet familier med hyperaktive børn og unge harlavere uddannelse end familier med barn med diagnose. Skellet mellem deto grupper viser sig især i forhold til meget kort uddannelse (folkeskoleeller gymnasium) og lang uddannelse (mellemlang og lang). Således har enfjerdedel (25 pct.) af familierne med hyperaktive børn og unge en folke-skole- eller gymnasial uddannelse, og knap en fjerdedel (24 pct.) har enmellemlang eller lang uddannelse. I familier med et barn med en ADHD-diagnose har 16 pct. folkeskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse,mens 30 pct. har en mellemlang eller lang uddannelse. Forskellen i forholdtil korte og erhvervsrettede uddannelser er langt mindre, idet der blandtfamilier med børn og unge med en ADHD-diagnose er 54 pct., mens dener 51 pct. blandt familier med hyperaktive børn og unge.

En anden måde at belyse ressourcer i familien på er at se på mors og farssocioøkonomiske status. Den er her opgjort for 2009, da det er de sene-ste tilgængelige tal. Overordnet viser dette, at fars og mors status på ar-bejdsmarkedet i 2009 er lavere for familier med et barn med en ADHD-diagnose og for familier med et barn i gruppen af hyperaktive børn endfor de øvrige familier. Familier med hyperaktive børn og unge har lavestsocioøkonomisk status. Ser vi nærmere på opgørelsen, er der tydeligemønstre mellem de tre grupper og mellem farens og morens socioøko-nomiske status.Ser vi på farens socioøkonomiske status, har både børn og ungemed diagnose og hyperaktive børn og unge en far med markant laveresocioøkonomisk status end de øvrige børn og unge. For disse to grupperer faren i mindre grad lønmodtager på højt eller mellemniveau, men ihøjere grad på grundniveau. Samtidig er faren i højere grad arbejdsløseller uden for arbejdsmarkedet. Eksempelvis er 14 pct. af de diagnostice-rede på højt niveau, mens det gælder 22 pct. af fædre til øvrige børn.Samtidig er 36 pct. af fædre til diagnosticede børn lønmodtagere pågrundniveau, mens det gælder 26 pct. af øvrige fædre (se tabel 12.4).Der er imidlertid vigtige forskelle mellem farens status for børnog unge med diagnose og for hyperaktive børn og unge, især i bunden ogtoppen. For hyperaktive børn og unge er faren lidt mindre på højt niveauend blandt børn og unge med diagnose (11 pct. mod 14 pct.). Til gen-gæld er han dobbelt så hyppigt uden for arbejdsmarkedet, nemlig 12 pct.

mod 6 pct. Dog er der næsten ingen arbejdsløse fædre blandt hyperaktivebørn og unge, 1 pct. i forhold til 6 pct. blandt fædre til børn og unge medADHD-diagnose. Det tyder på, at fædre til hyperaktive børn og ungeoftere er på kontanthjælp eller førtidspension, det vil sige på varige over-førselsindkomster.TABEL 12.4Unge i BFU 2011, fordelt efter fars og mors socioøkonomiske status i 2009, sær-skilt for børn og unge med ADHD-diagnose, hyperaktive børn og unge samt øvrigebørn og unge. Procent.Børn/unge medADHD-diagnoseHyperaktiveØvrigebørn/unge børn/unge1110392711210011210163617714100114Pct. ialt

Ser vi på morens status, har hun en lavere socioøkonomisk status bådeblandt børn og unge med diagnose og blandt hyperaktive børn og unge iforhold til de øvrige børn og unge. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt,at blandt børn og unge med diagnose er morens status for alle kategorierkun få procentpoint fra den hos moren til øvrige børn og unge. Mødreneblandt børn og unge med diagnose adskiller sig derfor kun lidt fra mødretil øvrige børn og unge. Ser vi på mødre til hyperaktive børn og unge, harde noget lavere status og ligner fædrene i samme gruppe. Der er markantfærre mødre på højt niveau og mellemniveau, mens der er lidt flere pågrundniveau i sammenligning med øvrige. Eksempelvis er 16 pct. mødrelønmodtagere på mellemniveau mod 26,4 pct. blandt øvrige børn og un-

Endelig kan socioøkonomiske ressourcer i familien opgøres ved at se påindtægt, se tabel 12.5. Familierne kan opdeles i fire kvartiler efter indtægt,hvor den laveste kvartil angiver den fjerdedel af befolkningen, der har denlaveste indtægt, og så fremdeles. Fordelingen af de tre børnegrupper viser,at børn og unge med diagnoser og hyperaktive børn og unge oftere bor ifamilier, der generelt har lavere indtægt end de øvrige børn og unge. Detvil sige, at de oftere bor i familier, der befinder sig i de to nederste ind-tægtskvartiler, mens de er markant sjældnere blandt den øverste kvartil.TABEL 12.5Unge i BFU 2011, fordelt efter familiens placering i indkomstkvartiler, særskilt forbørn og unge med ADHD-diagnose, hyperaktive børn og unge samt øvrige børn ogunge særskilt for diagnosetype. Procent.Børn/unge medADHD-diagnose21313315100110Hyperaktivebørn/unge23362516100113Øvrigeunge172529291004.402Pct. i alt172529291004.625

Samlet set viser de tre forskellige mål for socioøkonomiske ressourcer –uddannelse, socioøkonomisk status for moren og faren, indtægt – at deto grupper af børn og unge – børn og unge med diagnose og hyperaktivebørn og unge – adskiller sig fra de øvrige børn og unge, idet de bor i fa-milier med færre ressourcer på alle tre parametre end øvrige børn og un-ge. Det er dog væsentligt at fremhæve, at mødrene til børn og unge meddiagnose har næsten samme socioøkonomiske status som øvrige mødre,og at især fædrene ligger relativt lavere.Det er også værd at fremhæve, at de hyperaktive børn og unge bor i fa-milier med færre socioøkonomiske ressourcer end familier med barn ellerung med diagnose.

Familiemæssige forhold kan også ses som en ressource for et barn. An-den forskning har vist, at stabile familieforhold og kernefamilie har posi-tiv betydning for et barns trivsel (Ottosen, 2011). I dette afsnit ser vi påfamilietyper for de tre grupper af unge. Familietyperne er opdelt efter,om moren er samlevende med ny partner (dvs. ikke faren), om moren erenlig, eller om det er en kernefamilie.Analysen viser, som ventet, at unge med diagnose sjældnere bor ikernefamilier, det vil sige med moren og faren, end øvrige unge. Omkring40 pct. af disse unge bor i kernefamilie, mens 66 pct. af øvrige gør dette.Blandt unge med diagnose lever 35 pct. med en enlig mor, mens 18 pct. afde øvrige gør dette. Endelig lever 20 pct. med en mor og stedfar, mens 10pct. af øvrige gør dette (se tabel 12.6). Unge med diagnose har derfor hyp-pigere erfaringer med familieopløsning i forhold til øvrige unge.Ser vi på familier med hyperaktive børn og unge, ligner de de øv-rige familier. Knap 60 pct. af disse unge bor i kernefamilie – det er næstenligeså mange procent som for de øvrige unge. Det samme gælder i forholdtil, om moren er enlig eller samlevende med ny partner, hvor de hyperakti-

ve børn og unge ligner øvrige unge. Hyperaktive børn og unge har derformere stabile familieforhold end unge med ADHD-diagnose. Dette eroverraskende, da det at have et barn med hyperaktivitet og et bredt pro-blemfelt (jf. SDQ-scorerne) kombineret med markant færre socioøkono-miske ressourcer (jvf. sidste afsnit), sætter familien under pres.TABEL 12.6Familietyper for børn og unge med ADHD-diagnoser, hyperaktive børn og ungesamt øvrige børn og unge. Procent og procentgrundlag.Børn/unge med HyperaktiveØvrigeADHD-diagnosebørn/unge børn/unge24,422,815,535,118,418,940,558,865,61001001001111144.509Pct. i alt15,919,364,81004.734

Skiftet til neurobiologiske forståelser af børn og unges problemadfærd ogfølelser og vigtigheden af diagnose for at få behandling gør spørgsmåletom adgang til diagnose vigtigt. To teser, som der findes belæg for iforskningslitteraturen, er dels, at børn og unge af ressourcestærke foræl-dre er overrepræsenterede blandt de diagnosticerede børn og unge, delsat børn og unge med ADHD især har forældre, der er socialt udsatte påen række socioøkonomiske parametre. For at undersøge dette har vi idette kapitel undersøgt socioøkonomiske og familiemæssige ressourcerblandt børn og unge, der har diagnose, såvel som blandt børn og unge,der har adfærd, der minder om de diagnosticerede børn og unges, identi-ficeret ved SDQ.Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at børn og unge medADHD-diagnose såvel som hyperaktive børn og unge bor i familier, derspreder sig over alle sociale lag. De er også repræsenteret blandt familiermed gode uddannelsesmæssige, socioøkonomiske og indtægtsmæssigeressourcer og i alle familietyper. Samtidig er der imidlertid en tydelig ten-dens til, at børn og unge med ADHD-diagnose er overrepræsenteret ifamilier med færrest ressourcer.

Samtidig bor de hyperaktive børn og unge i familier med færresocioøkonomiske ressourcer end børn og unge med ADHD-diagnose påalle tre parametre – uddannelse, status og indtægt. Det ser derfor ud,som om børn og unge i de mest socialt belastede familier og med denmest udtalte hyperaktive adfærdikkei samme grad får diagnose.En forklaring kunne være, at disse børn og unges problemer afomgivelserne forstås som sociale – givet de færre ressourcer i familierne.Det kunne også ligge i, at familierne netop ikke har ressourcer nok til atopsøge hjælp. Her er særlig morens status interessant. Et vigtigt træk vedbørn og unge med ADHD-diagnose til forskel fra de hyperaktive børnog unge er, at morens status ligner øvrige børn og unges mødre. Morenhar derfor gennem sin højere status relativt flere ressourcer i forhold tilat opsøge hjælp og indgå i samarbejde med relevante fagfolk – skole,PPR, psykiatrisk system mv., end mødre til hyperaktive børn og unge har.Et vigtigt træk ved børn og unge med ADHD-diagnoser er, at deoftere end både øvrige og hyperaktive børn og unge lever med en enligmor eller i en familie med stedfar. Der er her et samspil mellem barnetssårbarhed og mere komplekse familierelationer, som kan være belastendefor barn og familie. Spørgsmålet er, om det betyder, at den enlige mor ogmoren med ny mand er mere opsøgende i forhold til at få en diagnose, daen diagnose i denne kontekst kan være en ressource for familien og barnet?De hyperaktive børn lever i kernefamilier i samme omfang somandre børn og unge, og dette er overraskende, da disse familier er bela-stede både af et barn med hyperaktivitet, et bredt problemfelt og få so-cioøkonomiske ressourcer. Dette må undersøges nærmere. En tese kun-ne være, at forældrene i kernefamilien søger at kompensere for barnetsvanskeligheder, således at de ikke er opsøgende i forhold til at få en di-agnose. En anden tese kunne være, at den gruppe af børn og unge, der erafgrænset ved hjælp af SDQ som særligt hyperaktive, rummer børn ogunge med forskellige typer af problemer.Vender vi tilbage til den indledende diskussion af internationaleforskningsresultater, viser den modstridende resultater, hvad angår fami-lieressourcer blandt børn med diagnose. Denne undersøgelse giver hellerikke entydige svar. Sammenligner vi den danske situation med forholde-ne i USA, har en diagnosegruppe som ADHD lettere adgang til at få of-fentlig støtte i Danmarkend i USA. Men resultaterne fra denne undersø-gelse tyder på, at det stadig er sådan, at der skal være ressourcer til stede i

familien for at opnå denne støtte. For børn og unge med ADHD ser detud, som om det især er morens ressourcer, der har betydning.Disse enkle analyser viser sammenhænge mellem på den ene sidediagnose/ikke-diagnose og på den anden side socioøkonomiske og famili-emæssige ressourcer i familien. Analyserne kan imidlertid ikke forklare dis-se årsagssammenhænge. Der er derfor brug for flere kvantitative og kvali-tative undersøgelser, der kan forklare, hvordan samspil i familien og sam-spil med forskellige faggrupper har betydning for, om et barn får diagnose.

Becker, A., H. Steinhausen, G. Baldursson, S. Dalsgaard, M.J. Lorenzo,S.J. Ralston, M. Döpfner, A. Rothenberger & ADORE StudyGroup (2006): ”Psychopathological Screening of Children withADHD: Strengths and Difficulties Questionnaire in a Pan-European Study”.European Child & Adolescence Psychiatry,15(1), s.56-62.Bengtsson, S., H. Hansen & M. Røgeskov (2011):Børn med en funktions-nedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.Køben-havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:09.Bryderup, I., S. Langager, H. Skovlund, J.H. Hansen, B. Hamre, I.M.Bryderup, A.S. Jørgensen, T. Brante, L. Hedegaard-Sørensen, T.Kargo & N.R. Jensen (2011):Diagnoser i specialpædaogik og socialpæ-dagogik.København: Hans Reitzels Forlag.Carpenter-Song, E. (2009): “Caught in the Psychiatric Net: Meanings andExperiences of ADHD, Pediatric Disorder and Mental HealthTreatment Among a Diverse Group of Families in the US”.Cul-tural Medical Psychiatry,33, s. 61-85.Christoffersen, M.N. & I. Hammen (2011):ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 11:14.Damm, D. & P.H. Thomsen (2006):Om børn og unge med ADHD. Interventi-on over for barn, familie og netværk.København: Hans Reitzels Forlag.Döphner, M. & H.C. Steinhausen (2010): ”Psychosoziale Faktoren”. I:Steinhausen, H.C., M. Döphner & H.C. Steinhausen:HandbuchADHS. Grundlagen, Klinik, Therapie und Verlauf der Aufmerksamkeits-defizit-Hyperaktivitätsstörrung.Stuttgart: Kohlhammer, s. 134-144.

Garro, L. & K. Yarris (2009): ”A Massive Long Way: InterconnectingHistories, a Special Child, ADHD, and Everyday Family Life”.Cultural Medical Psychiatry,33, s. 559-607.Goodman, R., T. Ford, H. Simmons, R. Gatward & H. Meltzer(2000): ”Using the Strengths and Difficulties Questionnaire(SDQ) to Screen for Child Psychiatric Disorders in a Communi-ty Sample”.British Journal of Psychiatry,177, s. 534-539.Hjern, A., G.R. Weitoft & F. Lindblad (2009): Social Adversity PredictsADHD-Medication in School Children – National Cohort Study.Acta Pædiatrica,(99)6, s. 920-924.Jørgensen, C.R. (2012):Danmark på briksen.København: Hans ReitzelsForlag.Langager, S. (2008): ”Den attraktive diagnose”.Asterix,(2)42. Køben-havn: DPU.Lee, R. & Neuharth-Prichett, S. (2008): “ADHD across Cultures”.EarlyChildhood Development and Care,(178)4, s. 339-346.Malacrida, C. (2004): ”Medicalisation, Ambivalence and Social Control:Mothers’ Descriptions of Educators and ADD/ADHD”.Health,(8)1, s. 61-80.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Polanczyck, G., M.S. de Lima, B.L. Horta, J. Biederman & L.A. Rohde(2007): ”The Woorldwide Prevalence of ADHD: A SystematicReview and Metaregression Analysis”.American Journal of Psychia-try,(164)6, s. 942-948.Rafalovich, A. (2005): ”Relational Troubles and Semioffical SuspecionEducators and the Medicalisation of the ”Unruly” Children”. I:Symbolic Interaction,28, s. 26-46.Singh, I. (2004): ”Doing Their Jobs: Mothering with Ritalin in a Cultureof Mother-Blame”.Social Science and Medicine,59, s. 1193-1205.Taylor, E., M. Döpfner, J. Sergeant, P. Asherson, T. Banaschewski, J.Buitelaar, D. Coghill, M. Danckaerts, A. Rothenberger, E. Sonu-ga-Barke, H.-C. Steinhausen & A. Zuddas (2004): ”EuropeanClinical Guidelines for Hyperkinetic Disorder – First Upgrade”.Eur. Adolesc. Psych.,(13)1, s. 17-30.

Med de her præsenterede analyser fra den femte dataindsamling af Bør-neforløbsundersøgelsen har antologien ydet et bidrag af viden om, hvor-dan det er at være 15 år i det danske velfærdssamfund i begyndelsen afdet 21. århundrede. Desuden har flere af analyserne søgt at forklare,hvordan omstændigheder gennem opvækstforløbet eller i de aktuellelivsbetingelser kan påvirke de unges udviklingsbaner i forskellig retningog på sigt måske også deres livschancer.Set fra et her-og-nu-perspektiv har de fleste 15-årige det godt.De allerfleste vokser op i gode materielle rammer, og de har gode og tæt-te relationer til deres forældre. Et flertal er ved godt helbred, er i godmental trivsel, og mange er godt tilfredse med livet. Flere af analysernereflekterer også, at de fleste er godt integrerede i det sociale netværk afkammerater. Ikke desto mindre tegner undersøgelsen som helhed også etbillede af en tiltagende differentiering i årgang 1995. Det gælder i forholdtil familieforholdene, hvor omkring en tredjedel nu har oplevet, at foræl-drene er gået hver til sit, og det gælder ikke mindst i forhold til deres ud-dannelsesforløb. På undersøgelsestidspunktet i foråret 2011 gik hverfjerde i 8. klasse og stod til at fortsætte i 9. klasse efter sommerferien. 4ud af 10 gik i 9. klasse og havde planer om at fortsætte i 10. klasse, menshver tredje, som ligeledes gik i 9. klasse, var parat til at gå ind i et ung-domsuddannelsesforløb, typisk en gymnasial uddannelse. På den måde

vil disse 1995’ere, når de nærmer sig de 16 år, sprede sig henover tre ud-dannelsestrin. Undersøgelsen har dermed afspejlet, at det langt fra er fler-tallet fra årgangen, der starter grundskoleforløbet rettidigt og afslutter detefter 9. klasse.Set fra et uddannelsespolitisk perspektiv tyder undersøgelsen på,at de unge er lydhøre over for budskabet om, at det er nødvendigt at ud-danne sig for at være rustet til fremtidens udfordringer i en globaliseretverden (jf. kapitel 8). De unge bakkes op af forældrene, der ligeledes fin-der det vigtigt, at deres børn får en god uddannelse, også selvom under-søgelsen tydeligt bærer spor af, at forældrene ikke ønsker at pace deresbørn. To tredjedele af de 1995’ere, der har deltaget i undersøgelsen, reg-ner således med, at de skal gennemføre en gymnasial uddannelse eftergrundskolen, piger hyppigere end drenge. Blandt de resterende forventerde fleste (særligt drengene) at skulle påbegynde en erhvervsfaglig uddan-nelse. Få regner med at forlade uddannelsessystemet uden nogen ung-domsuddannelse overhovedet.Analysen af de unges langsigtede uddannelsesforventninger ef-terlader et tilsvarende billede (se kapitel 9). Kun én procent regner med,at grundskoleuddannelsen bliver deres højeste uddannelse, mens hverfjerde forventer at fuldføre en erhvervsuddannelse, og næsten to tredje-dele vil satse på en videregående uddannelse. Blandt dem, der regnermed at få en videregående uddannelse, forventer halvdelen at få en uni-versitetsuddannelse. Det svarer til ca. en tredjedel af alle i undersøgelsen.Særligt pigerne regner med at få en mellemlang eller lang videregåendeuddannelse. De unges forventninger stemmer godt overens med dendanske regerings 2020-plan, hvor målet er, at 95 pct. af en årgang skalfuldføre en ungdomsuddannelse. De unge, som har deltaget i undersø-gelsen, virker ambitiøse. Ikke alene forekommer de at være mere ambiti-øse end de årgange af unge voksne, som i dag er færdige med at uddannesig. De er også mere ambitiøse end de samfundsøkonomer, der laverfremskrivninger om, hvordan uddannelsesfordelingen bliver i den frem-tidige voksenbefolkning. Det bliver spændende at følge, om de ungesforventninger bliver indfriet.Idealet om at tilvejebringe ligestilling mellem kønnene og måletom at udligne social ulighed gennem uddannelse har historisk været og erfortsat to centrale karakteristika ved den moderne danske velfærdsstat.Når det drejer sig om pigers og drenges vej gennem uddannelsessystemet,understøtter analyserne allerede eksisterende viden. Også den opvoksen-

de generation af piger regner med at nå længere rent uddannelsesmæssigti forhold til drengene. De kønsforskelle i forventninger til uddannelse,som analyserne her har fundet, ser ud til at afspejle kønsforskellene i denfaktiske uddannelsesfordeling, som man kender den fra andre opgørelser.Set fra et perspektiv, der handler om ligestilling, peger analyserne såledespå, at der fortsat er udfordringer med at tiltrække drengene til de bogligtrettede uddannelser.Gennem det 20. århundrede har der været gennemført omfat-tende reformer af uddannelsessystemet, som bl.a. har haft til formål atfremme den sociale mobilitet. Historisk set er den sociale skævhed i ud-dannelseschancer faldet, og mobiliteten er dermed blevet større. Ikkedesto mindre har undersøgelser vist, at der stadig er markante skævheder.Resultaterne fra analyserne i denne antologi understøtter sådanne under-søgelser, når de påpeger, at familieressourcerne, herunder ikke mindstforældrenes eget uddannelsesniveau, spiller en afgørende rolle for de un-ges konkrete uddannelsesplaner og mere langsigtede forventninger, ogsånår der tages højde for de unges færdigheder. Den såkaldte sociale arvlader med andre ord til at sætte sig igennem tidligt, og selv de mange årsskolegang, som de 15-årige har bag sig, har ikke – i hvert fald når detkommer til uddannelsesplaner og forventninger – haft den ønskede ef-fekt i et ulighedsperspektiv.Også på andre områder spiller mekanismer, der knytter sigtil ”den sociale arv” ind, har analyserne peget på: Betydningen af res-sourcerne i de unges familier kan ikke overdrives. De har fx betydningfor de unges forbrugsmuligheder, for deres risikoadfærd, for opdragel-sespraksis og for måden, hvorpå relationerne mellem familiemedlemmerer udformet, også efter en eventuel familieopløsning. Fra kapitel 12 omunge med ADHD peges der også på, at der eksisterer social ulighed iadgangen til at blive diagnosticeret – og det er et problem, for i dag mådiagnosen betragtes som en måde at få adgang til ressourcer og behand-ling på. Kapitlet om ADHD har taget det første skridt i en kortlægnings-proces, men der forekommer at være behov for yderligere og mere detal-jeret viden om de mekanismer, der fører til, at børn og unge får en psyki-atrisk diagnose som fx ADHD, herunder hvordan det spiller sammenmed ressourcerne i hjemmet.Selvom familiens ressourcer bidrager med stor forklaringskraft,har kapitlerne hver for sig vist, at også andre faktorer har betydning forde unges situation på de forskellige arenaer, hvori de befinder sig. Indivi-

duelle træk, som fx knytter sig til de unges færdighedsniveau, person-lighed eller mentale trivsel, er også bidragsydere til forklaringskraften påde problemstillinger, der er blevet rejst i de enkelte kapitler. Ganske vister det måske mindre overraskende, at færdighedsniveauet har sammen-hæng med uddannelsesplanerne, men ved at inddrage nye måleinstru-menter har analyserne også peget på, at fx samvittighedsfuldhed og ori-entering mod fremtiden er faktorer, der må medinddrages for at forståde unges planer og forventninger. Som en parallel hertil har et andet afkapitlerne vist, at unge med en lystbetonet livsstil, der er rettet mod atleve i nuet, har et mere omfattende rusmiddelforbrug end andre.Også faktorer i de unges øvrige omgivelser bidrager til at forkla-re aspekter af deres livssituation som 15-årige. For eksempel er det blevetvist i kapitel 10, at et højt alkoholforbrug i 15-års-alderen er spundet ind ien livsstil, hvor det sociale netværk er omdrejningspunktet. Et andet på-faldende resultat hidrører fra analysen om unge med indadreagerendeproblemer, som har vist, at erfaringer med mobning og seksuelle over-greb gennem opvækstforløbet kan prædikere depressive symptomer ogspiseproblemer blandt de 15-årige (jf. kapitel 12). Sådanne fund bidragertil at understrege, at også peergruppen deltager i formingen af de unge – iværste fald på en invaliderende måde.BørneforløbsundersøgelsenellerForløbsundersøgelsen af børn født i 1995,som den nok kommer til at hedde fremover, er designet med den hensigtat følge 1995’erne ind i voksenlivet. På tegnebrættet ligger den sjette da-taindsamling, som planlægges gennemført, når de unge har rundet myn-dighedsalderen og nærmer sig afslutningen på ungdomsuddannelsesfor-løbet. Ud fra analyseresultaterne i denne antologi har en række problem-stillinger rejst sig, som bør forfølges ved en kommende dataindsamling:Først og fremmest bliver det væsentligt at følge op på denne un-dersøgelses positive resultater om de unges uddannelsesforventninger: Ihvilken udstrækning bliver disse indfriet, og i hvilken udstrækning vil detvise sig, om nogle unge må give køb på disse forventninger? Herunderrejser spørgsmålet sig også om, hvem der gennemfører en uddannelse ogklarer sig godt, og hvem der falder fra og kommer til at tilhøre den så-kaldte restgruppe. Hvilke faktorer gennem opvæksten vil kunne bidragetil at forklare sådanne processer? Fremover, når data på de 15-åriges fak-tiske uddannelsesvalg bliver oparbejdet og gjort tilgængelige i de danskeregistre, og når vi har indsamlet data om de unges vej gennem ungdoms-

uddannelsessystemet, vil vi med endnu større præcision end i dag kunnevurdere bl.a. kønsforskelle og sociale forskelle i uddannelsesvalg.På baggrund af dataindsamlingen fra 2011 er der blevet udvikleten typologi (tre familietyper), som viser, at der er variationer i den måde,hvorpå opdragelsespraksis foregår i danske familier med teenagere. Meddenne typologi er der etableret et fundament for fremover at undersøgeog teste, om disse mere kvalitative dimensioner ved familieressourcerne(dvs. dem, som ikke har noget med økonomi at gøre) vil vise sig at haveen selvstændig betydning for de unges fremtid og livschancer. Hvad be-tyder sådanne familieressourcer i forhold til de unges risikoadfærd (fxkriminalitet og rusmidler), for de unges personlige udvikling og deressociale tilknytning og i forhold til chancen for at gennemføre et ung-domsuddannelsesforløb? Vil det fx vise sig, at unge, der hidrører fra så-kaldt autoritært-afmægtige familier har en større risiko for at droppe ud?I nærværende analyser har vi også sat fokus på forskellige kate-gorier af psykisk sårbare unge, både dem med ADHD og dem, der harforskellige former for indadreagerende problemstillinger. Det bliverfremover interessant at følge, om disse og andre kategorier med tidligetegn på psykisk mistrivsel formår at overvinde deres problemer, eller omdet netop er blandt disse grupper, at vi vil finde en overhyppighed af in-divider, der tidligt ekskluderes fra samfundslivet.Til sidst skal fremhæves, at danske unges forbrug af alkohol præ-sterer nogle kedelige rekorder målt med andre lande. Unges brug af alko-hol og rusmidler vækker bekymring hos forældre og andre voksne. Det eret åbent spørgsmål, hvordan de unge fremover kommer til at håndterederes forbrug. Vil det hen ad vejen blive mere balanceret, således at vi skalbetragte fx binge-drikning som et overgangsfænomen med minimale kon-sekvenser? Eller vil et heftigt rusmiddelforbrug i teenagealderen vise sig atvære en alvorlig risikofaktor, som på sigt har negative konsekvenser i for-hold til præstationerne i uddannelsessystemet, til integrationen i det socialenetværk og i forhold til helbredet? Det må fremtiden vise.Som sådan peger kapitlerne i denne antologi ikke kun bagud,men også fremad.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01Liversage, A., V. Jakobsen & I.R. Hansen:”Det var ikke nemt, menjeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder omuddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledende pris:150,00 kr.Filges, T. & H. Holt:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M.Aaquist:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & M. Lindstrøm:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.

Oldrup, H., M. Lindstrøm & S. Korzen:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H. Hansen & M. Røgeskov:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & A.A. Kjær:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., R. Thomsen, A.P. Langhede, A.A. Nielsen & A.T.Hansen:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt medkommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider. ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., H.B. Bach & L.S. Ellerbæk:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & I. Hammen:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., S. Korzen, M. Lindstrøm & M.N. Christoffersen:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., L. Bjerre, K. Sørensen & N. Rasmussen:Omsorg ogetnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

Bengtsson, S., W. Alim, H. Holmskov & A. Lund:Sociale indsatser tilmennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris: 160,00 kr.T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & K. Sørensen:Lige muligheder –støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse af igang-satte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Netpub-likation.Albæk, K. & L.B. Thomsen:Er kvindefag lavtlønsfag? En analyse afsammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris: 97,00 kr.Knudsen, L. & T. Egelund:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragte børnog unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris: 160,00 kr.Kofod, J., T.F. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T.Termansen, L. Christiansen, E.J. Toldam & M. Vilshammer:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.L.B. Thomsen & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2010.Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN:978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Den sociale indsats for børn og unge i Grøn-land. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., C.D. Weatherall, J. Heidemann, M. Damgaard,& A. Glad:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & S. Stage:Dom til fælles forældremyndighed. En evalu-ering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & L.L. Knudsen:Kvinder i byggefag. En interviewunder-søgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.

Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen, L.H.Schmidt & A.-C. Legendre:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år.Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & K. Vitus:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Madsen, M.B., S. Jacobsen & S. Jensen:Socialt bedrageri. Et litteratur-studie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen, M.Lausten & J. Brauner:Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider. ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejledende pris: 200,00 kr.Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten:Tidligere anbragte som ungevoksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN: 978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Thomsen, L.B. & J. Høgelund:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & T.G. Jensen:Parallelle retsopfattelser i Danmark. Etkvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter.191sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7.Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., S. Stage & H.S. Jensen:Børn i deleordninger. Enkvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN:978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Pedersen, M.J., A. Rosdahl, S.C. Winther, A.P. Langhede & M.Lynggaard:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen:Veje til ungdomsuddan-nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.Nielsen, L.P. & P.S. Olsen:11-åriges trivsel og risiko. Statistiske ana-lyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.

Thuesen, F., M.K. Tørslev & T.G. Jensen:Rekruttering og fasthol-delse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland, Storbri-tannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN:978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Thomsen, L.B., H. Holt, S. Jensen & F. Thuesen:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris: 190,00 kr.Bengtsson, S. & D.L. Stigaard:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Andersen, S.C. & S.C. Winter (red.):Ledelse, læring og trivsel i folke-skolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & M. Larsen:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., P.S. Olsen & T. Egelund:Muligheder for Dokumentationaf anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider. ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejledende pris:160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.

ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:

978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGERRAPPORT FRA FEMTE DATAINDSAMLING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AFBØRN FØDT I 1995SFI har fulgt 6000 børn, siden de blev født i 1995. Denne rapport, som er en antologi med en række kapitler,der kan læses selvstændigt, rapporterer fra den 5. dataindsamling fra foråret 2011. På det tidspunkt varbørnene blevet 15 år, og de fleste havde besluttet, hvad der skulle ske efter 9. klasse.Hvert af kapitlerne bidrager med ny viden om danske børn og unges opvækstbetingelser. Overordnet viseranalyserne, at det går godt for flertallet af de 15-årige, men samtidig sker der også en øget differentiering.Der er fx markant social skævhed i de unges planer om og forventninger til deres videre uddannelse. De ungeer ambitiøse, men forældrenes baggrund og holdninger spiller en stor rolle.Undersøgelsen sætter desuden fokus på sårbare unge med indadreagerende symptomer, hvor dårlig trivseler mest udbredt blandt piger. Der er også ny viden om unge med ADHD og deres sociale baggrund, ungesforhold til alkohol og hash, opdragelse i familier med teenagere og betydningen af den moderne faderrolle.Undersøgelsen er finansieret med midler fra Satspuljen.