SammenfatningNationalbankengennemgår i sin 3. kvartalsoversigt fra 2012 de dan-ske og tyske arbejdsmarkedsreformer, og hvilken rolle det har haft forudviklingen i ledigheden. Der ses på de fire hovedområder, nemlig ak-tiv arbejdsmarkedspolitik, ledighedskompensation, beskyttelse af an-sættelsen samt effektivisering af arbejdsformidlingen.IDanmarkgennemgås arbejdsmarkedsreformerne fra begyndelsen af1990’erneog iTysklandde såkaldteHartz-reformer,der blev indførti etaper i perioden2003-2005.Begge reformer medvirkede, ifølge Na-tionalbanken, til et kraftigt fald i ledigheden; både den faktiske ogstrukturelle ledighed.Men hvor den danske ledighed er steget efter finanskrisen i 2008,sammen med den øvrige ledighed i eurozonen, er ledigheden i Tysk-land stadig kraftigt på vej ned.Det skyldes de strukturelle forskelle på de to arbejdsmarkeder, især iforhold tilbeskyttelsen af ansættelsen.De strukturelle forskelle erspecielt blevet tydelige under den seneste økonomiske krise, hvordetdanske arbejdsmarked har tilpasset sig den lavere efterspørgselgennem højere arbejdsløshed, og det tyske arbejdsmarked hartilpasset sig ved brug af flere midlertidige kontrakter.

1. Indledning og problemstillingNationalbanken har i sin 3. kvartalsrapport 2012 (september 2012) skrevet en1artikel”Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland”. Artiklen om-handler et emne, der må siges både at være relevant og aktuelt. I notatetgennemgås artiklen kort.Det er vigtigt at pointere, at iDanmarker det alene reformerne i1990’erneogde estimerede virkninger på ledigheden i denne periode, der gennemgås.ITysklander det de såkaldteHartz reformerder gennemgås. Hartz refor-merne blev gennemført i00’erneog blev indført ifire etaperstartende i 2003.Formålet med reformere var at sikre, at efterspørgslen efter arbejdskraftblev matchet af arbejdsudbuddetfor at undgå et højt lønpres og en forvær-ret konkurrenceevne.Fælles for de to reformperioder er, at begge lande op til reformerne hav-de en meget høj arbejdsløshed.Danmark havde således en arbejdsløshedpå omkring 13 pct. i 1994, og i Tyskland steg arbejdsløsheden fra 7 pct. i1990 til 12 pct. i 2005. Desuden var tilskyndelsen til at tage et arbejde i beggelande lav før reformerne.Reformerne i de to lande havde fire fokusområder. Det drejer sig omaktivarbejdsmarkedspolitik, ledighedskompensation, beskyttelse i ansættel-sen samt effektivisering af arbejdsformidlingen.Virkningerne blev i beggelande en betydeligt lavere generel ledighed. Langtids- og ungdomsledighedenfaldt ligeledes, ligesom beskæftigelsesfrekvensen for de ældre steg.På trods af ligheder i reformerne er strukturerne på arbejdsmarkederne i de tolande fortsat forskellige. Det har bl.a. betydet, at arbejdsmarkederne reagere-de forskelligt på detsenesteøkonomiske tilbageslag i 2008 og frem.2

http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/162328D7685DEE93C1257A7E0048A233/$file/kvo_2012_3kvt_del1_web.pdf2Hartz reformerne stammer fra navnetPeter Hartz,der var formand for Hartz-komiteen. Komite-en var blevet nedsat af Gerhard Schröder i 2002 og havde til opgave at komme med forslag tilarbejdsmarkedsreformer. Hartz var tidligere personaledirektør i Volkswagen.

2. Udviklingen i den danske og tyske arbejdsløshed fra 1990’erneFør indførslen af reformerne i de to lande, var begge arbejdsmarkeder prægetaf en høj arbejdsløshed. Udviklingen i arbejdsløsheden fra 1991-2011 er vist ifigur 1nedenfor. Tallene dækkerTysklandogDanmark.Til sammenligninger vist udviklingen ieurozonen.Figur 1.Udviklingen i arbejdsløsheden i Danmark,Tyskland samt eurozonen,1991-2012

Arbejdsløsheden i Danmark og Tyskland som pct. af arbejdstyrken

14Arbejdsmarkedsreform IArbejdsmarkedsreform II12Hartz I og II Hartz III Hartz IV

Af figuren fremgår det, at arbejdsløsheden iTysklandvarstigendei perioden1991-2005, bortset fra en kort periode med fremgang fra 1997-2000.Fra2005, efter virkningerne af Hartz reformerne, er arbejdsløsheden kraftigtfaldende helt frem til 2012.IDanmarker arbejdsløsheden faldende fra 1992. Det skyldes dels at væk-sten globalt set begynder at stige ogdels,at man begynder at indfører ar-bejdsmarkedsreformer, der sikrer at udbuddet af arbejdskraft kan møde denstigende efterspørgsel.Effekten af dette ses helt op til starten af2000’erne.Her stiger arbejdsløsheden lidt som følge af IT-krisen. I højkon-junkturperioden 2004-2007 falder arbejdsløsheden igen. Den økonomiskekrise rammer Danmark i 2008, og dette får for alvor en effekt på arbejdsmar-kedet i 2009, hvor arbejdsløsheden stiger kraftigt.I Tyskland falder ledighe-den derimod fortsat.

Udviklingen i arbejdsløsheden iEurozonener næsten identisk med udviklin-gen i Danmark, om end arbejdsløsheden er på et højere niveau. Billedet viseraltså, atde tyske arbejdsmarkedsreformer har medvirket til at kunneholde arbejdsløsheden nede på trods af den økonomiske krise,der i dengrad slår igennem i det resterende EU.Også langtidsledigheden og ungdomsledigheden er påvirket positivt af refor-merne i Tyskland og Danmark. Affigur 2nedenfor ses det, atlangtidsledig-hedener faldet i begge lande efter indførelsen af reformerne. Det sammebillede tegner sig ifigur 3,der viser faldendeungdomsledighedefter re-formperioderne i de to lande.Figur 2.LangtidsledighedenFigur 3.Ungdomsledigheden

Kilde: Nationalbanken, 3. kvartalsoversigt Del 1, 2012Note: Databrud for 1999-2000 for dansk langtidsledighed.Anm.: Den danske langtidsledighed er opgjort som nettoledige med en ledighedsgrad over80 pct. Den tyske langtidsledighed måles som antal personer, der har været ledige i mereend et år. Tallene er derfor ikke sammenlignelige.

3. De danske og tyske arbejdsmarkedsreformerDe danske arbejdsmarkedsreformer i 1990’erne og de tyske i 2000’erne sattemere fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik og dagpengeperioden blev forkor-tet.Det styrkede incitamentet til at tage et arbejde.Den aktive arbejdsmarkedspolitiki Danmark betød, at forpligtelsen til atmelde sig som ledig blev skærpet, ligesom der blev stillet større krav til delediges fleksibilitet både i forhold til geografisk og faglig mobilitet. Perioden forhvornår aktivering trådte i kraft blev forkortet, og aktiveringen blev udvidet tilogså at omfatte kontanthjælpsmodtagere. I Tyskland blev rådighedsforpligtel-serne også skærpet, og der kom mere fleksible sanktioner overfor ledige, derikke samarbejdede med arbejdsformidlingen (jf.boks 1).

Kilde: Nationalbanken, 3. kvartalsoversigt Del 1, 2012Støttet beskæftigelsefik en større rolle i både Danmark og Tyskland. IDanmark var ordningen rettet imod de langtidsledige og personer med nedsatarbejdsevne. I Tyskland var støtteordningerne også henvendt til ledige, derville starte egen virksomhed og til ledige over 55 år.Indenfor områdetledighedskompensationblev dagpengeperioden forkortet ibegge lande. I Tyskland fjernede man derudover mellemtrinnet mellem kon-tanthjælp og dagpenge, og i Danmark strammede man reglerne for genoptje-ningsretten (jf.boks 2).

Kilde: Nationalbanken, 3. kvartalsoversigt Del 1, 2012Beskyttelsen af ansættelsen(boks3)blev mere lempelig i begge lande påudvalgte områder. I Danmark lempede man kravene til ansættelse af vikarer,mens man i Tyskland fjernede genansættelsesforbuddet for vikarer, ligesomman fjernede loftet for ansættelseslængden på en vikarkontrakt.Boks. 3. Beskyttelse i ansættelsen

Kilde: Nationalbanken, 3. kvartalsoversigt Del 1, 2012Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved den såkaldteflexicurity-model.Det dækker over enlav beskyttelse af ansættelsen.Til gengæld erder en relativtstor kompensation ved kortvarig arbejdsløshedog en aktivarbejdsmarkedspolitik, der hurtigt skal få folk i arbejde igen.Den høje fleksibilitet for virksomhederne betyder, at der typisk er relativt man-ge nyansættelser under en højkonjunktur, da det ikke er så omkostningsfyldtat skulle afskedige medarbejdere igen, hvis der skulle opstå en lavkonjunktur.

På det tyske arbejdsmarked er ansættelsen beskyttet i langt højere gradend i Danmark.Det betyder, at der er store omkostninger ved at afskedigemedarbejdere, og der ses ikke så mange ansættelser under højkonjunkturer.Hartz-reformerne forsøgte at adressere problemet ved at gøre det lettereat benytte tidsbegrænsede kontrakter.Det har medført, at beskyttelsen afmidlertidig ansatte er faldet, imens ordinært ansatte næsten er blevet bedrebeskyttet end før reformerne.Den øgede forskel mellem beskyttelsen af ansættelserne for de midlertidigt ogordinært ansatte betyder, at der er blevet skabt ettodelt arbejdsmarked iTyskland.Der tilbydes flere og flere midlertidige ansættelser med risiko for, atde korttidsansatte ikke opkvalificeres i samme grad som de fastansatte.I både Danmark og Tyskland blev der satset på eneffektivisering af ar-bejdsformidlingen(jf.boks 4).I begge lande skulle udarbejdes individuellehandlingsplaner, og organisationsstrukturen i arbejdsformidlingen blev æn-dret.Boks 4. Effektivisering af arbejdsformidlingen i reformerne

4. Arbejdsmarkedernes reaktion på den finansielle kriseForskelle på arbejdsgivernes mulighed for at afskedige medarbejdere harmedvirket til, at arbejdsmarkederne i de to lande har reageret forskelligt påkrisen.IDanmarkskete tilpasningen til den lavere efterspørgsel efter arbejdskraftgennem enlavere beskæftigelse,hvorimod det iTysklandskete gennem enkortere arbejdstid.Det har nok betydet en forskel i lønudviklingen i de tolande.Ifigur 4nedenfor ses udviklingen i lønomkostningerne i industrien i Danmarkog Tyskland fra 2001-2011.Figur 4.Udviklingen i danske og tyske lønomkostninger

Udvikling i lønomkostninger

(industri)5,0

Kilde: Eurostat og egen opstillingAf figuren ses det klart, atlønomkostningerne i Tyskland har været underde danske i hele perioden på nær i 2011.I Danmark har lønomkostningerneværet højere, da tilpasningen er sket gennem beskæftigelsen og i mindregrad gennem lønnen, selvom lønstigningerne er klart faldende i Danmark.Reformerne i Tyskland har gjort det muligt at benytte midlertidige kontrakterog opsparet overarbejde i endnu højere grad end tidligere. Som beskrevetovenfor har det medført en todeling af arbejdsmarkedet, hvor mange ansattefastholdes i lavindkomststillinger.Den finansielle krise har dermed medførten meget lav lønstigningstakt i Tyskland.Det har gavnet den tyske konkur-

renceevne og beskæftigelse, men det er sket på bekostning af en stor gruppelønmodtagere.I Danmark har der været mere fleksibilitet for arbejdsgiverne i forhold til an-sættelserne, og det betyder atarbejdskraften ikke er blevet fasthold i be-stemte sektorer.Til gengæld steg ledigheden i Danmark kraftigt efter 2008sammenlignet med Tyskland, jf.figur 1.Om en høj fleksibilitet i ansættelsesformerne er ønskværdigt afhænger af dentype chok, der rammer økonomien. Vedmidlertidige negative stødkan detvære en fordel, at kunne ansætte medarbejdere til færre timer for atundgåkortvarig ledighed.Hvis økonomien derimod rammes af etpermanent ne-gativt støder det en fordel, at arbejdskraften ikke fastholdes i bestemte sek-torer, da dette vilhæmme tilpasningen til den nye lave efterspørgsel,skri-ver Nationalbanken.