BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 91: Henvendelse af 2/2-13 fra Birgitte Volkert, Otterup vedrørende dagpengesystemet og by og boligforhold

De nuværende dagpengeregler er funderet i en velstandstid, hvor staten ogarbejdsmarkedet havde brug for, at alle ledige kom i arbejde for at skabeyderligere vækst. Her i krisetider er der ikke arbejde til alle, hverken indenforden private eller offentlige sektor. Såvel de gamle dagpengeregler som nye tiltagskævvrider ligeværdige arbejdsmuligheder og økonomisk grundlag på alleniveauer, fordi de med stigende tendens bl.a. fastholder store arbejdsgrupper iledighed. I indeværende dokument vil undertegnede derfor dokumenterenuværende problemstillinger samt behovet for ændringer af dagpengeregler, oghvordan de kunne udmøntes bedre, så krav opleves som hjælp frem forumyndiggørelse i en krisesituation som ledig, og herved muliggør ønsket omlediges eget initiativ og drivkraft.

Man skal overholdelse dagpengesystemets regler ........................................................................... 2Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet – Jobcentre/A-kasser .............................................. 2Man skal have sin dagpengesats beregnet........................................................................................ 2Man skal i aktivering .......................................................................................................................... 3Man skal uddanne sig i tilpasning til arbejdsmarkedet ..................................................................... 3Man skal affinde sig med en halvering af dagpengeperioden .......................................................... 4Man skal affinde sig med ansættelsesstop i offentligt regi ............................................................... 4Man skal tilbydes akutjob .................................................................................................................. 5Man skal underordne arbejdsiver under 30ugers supplerende dagpengeregler ............................. 5A-kasseregler, jobcentre og offentlige krav udmøntet som tvang og trusler ................................... 6Fokuspunkter set i forhold til nuværende dagpengesystems skævvridning af arbejdsstyrken ........ 6

2. Offentlig og privat sektor i lav og højkonjunkturer set i forhold til dagpengeregler og behovet for bedrelovgivning fremadrettet................................................................................................................................ 9-122.12.22.32.42.52.62.7Lønsatser set i forhold til arbejdsmuligheder.................................................................................... 9Arbejdsmiljø set i forhold til høj og lavkonjunkturer......................................................................... 9Arbejdsstyrken set i forhold til dagpengeregler ................................................................................ 9Ledighedsmiljø set i forhold til høj- og lavkonjunkturer ................................................................. 10Arbejdsmuligheder set i forhold til beliggenhed ............................................................................. 10Sam- og aleneboende set i forhold til økonomiske opsvingsperioder og i nedgangstider ............. 11Fokuspunkter set i forhold til den offentlige og private sektor og dagpengeregler ....................... 11

1. Centrale dele af dagpengesystemets betydning for arbejdsstyrkenFørst ser undertegnede på de gængse dagpengeregler for alle borgere i Danmark, fordi det erfundamentet for alle ledige i landet, og heraf forventet lige rettigheder for at klare sig økonomisk itrange tider. Denne rettighed må helt klart funderes i regler, hvilke man som udgangspunktforventes at ville bære ansvaret for at overholde, fordi man selv har betalt mange penge til A-kasseri arbejdsperioder og via skatter til staten. Det vil sige, at man har båret ansvaret forud forledigheden, så man med rette kan kræve, at man får udbetalt penge ved arbejdsledighed, uden atopleve en umyndiggørelse, tvang og økonomisk afstraffelse, imens man får udbetaltselvfinansierede dagpenge.

1.1 Man skal overholdelse dagpengesystemets reglerDet giver vel sig selv, at man skal overholde dagpengesystemets regler, hvis man ikke antages atvære mentalt tilbagestående, og formuleringen er den første umyndiggørelse af borgere, der ikkeønsker at være ledige. Det er pga. økonomisk lavkonjunktur, at der ikke er arbejde til alle lige nu,og ikke manglende vilje til at finde arbejde blandt arbejdsledige. Ledighed kræver ekstra overskudtil at takle alle mulige krav, økonomiske og personlige afsavn, og sådanne formuleringer dræner forenergi, så man som ledig skal være ekstra stærk i nedgangstider, for at opretholde overskuddet tiltroen på egne evner og arbejdsduelighed, og herved lysten til at være aktivt jobsøgende ogproblemløsende.

1.2 Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet – Jobcentre/A-kasserAt stå til rådighed bevirker, at man ugentligt skal stemple ind på jobnet, oprette et cv og jobprofilsamt jævnligt opdaterer denne, være jobsøgende med 4 ansøgninger om ugen, komme til møder,hvor man tjekkes for at stå til rådighed i 10 minutter, hvor ex. a-kasse eller jobcenter lige så godtselv kunne se på jobsøgningsskemaer, m.m. tilsendt via mail, hvis man tog afsæt i borgere somselvstændige og selvskabende. Denne formulering umyndiggør og stresser ligeledes, da ledighedikke er et selvvalgt ønske, og denne formulering opleves herved negativt, fordi man jo gerne vilhave arbejde, men der altså ikke er positive svar på det tons ansøgninger, som man efterhånden kannå op på at have søgt.

Derfor er det lidt uforståeligt, at man skal have beregnet dagpengesatsen man kan få udbetalt, nårman bliver ledig. Udbetalingen er indkomstafhængig med 12 måneders lønseddelindberetninger tila-kassen forud for ledigheden. Omfordelingen er forvridende, fordi man ikke omfordeles iindbetalingerne.For undertegnedes vedkommende betyder beregningen en bruttoudbetaling på 788,- kr. pr. dag,hvilket netto er minimalt eksistensgrundlag, og umuligt at leve for set i forhold til afgiftsstigningenigennem de sidste 8 år på bolig ud- og afgifter. Der tages ikke højde for, om man er alene om atbetale alle udgifter eller ej, så her sker der en skævvridning, da man bedre kan klare sig somsamboende, fordi sandsynligheden for, at begge er ledige samtidig er mindre, og man herved bedrekan takle ledighed.Det skal nævnes, at man betaler mange afgifter uafhængigt af forbrug, hvilket skævvrideroverlevelsesmuligheder for enlige frem for samboende, og der ikke bliver taget højde for dette,hverken, når man er i lønarbejde eller ledig. Da man ikke har nogen indflydelse påberegningsgrundlaget for ens egen dagpengesats, er det endnu en umyndiggørelse i forhold til, atman har indflydelse via lønforhandlinger under højkonjunkturer. Undertegnede vil mene, at manikke har indflydelse via lønforhandlinger i lavkonjunkturperioder, hvilket vil blive belyst senere idenne skrivelse.

1.5 Man skal uddanne sig i tilpasning til arbejdsmarkedetUndertegnede vil kalde denne mulighed for modificeret, fordi man kun har denne offentligtfinansierede mulighed, hvis man ikke har ret meget uddannelse, eller man vil skifte til et helt nytbrancheområde.Undertegnede er uddannet til det offentlige område med mange års erfaring og ønsker enpsykologuddannelse, for at komme videre og skabe bedre arbejdsmuligheder og altså som led i enfaglig og personlig udvikling igennem undertegnedes professionelle karrierer. For at gøre dette

skulle undertegnede læse selvfinansieret psykologi, hvilket blev påbegyndt september 2012.Imidlertid er det en økonomisk umulighed, da su er opbrugt, og det ikke er muligt at koble ogoppebærer fuldtidsarbejde og fuldtids-studie. Man kan også antage, at rent fagligt er undertegnedeegentligt egnet til at uddanne sig på kandidatniveau på grund af en pædagoguddannelse efterfulgt afmange kurser samt en lærerbachelor.Derudover er tilrettelæggelsen af psykologistudiet til unge gymnasieelever heller ikke god fagligsparring for faglærte med mange års erhvervserfaring. Når unge psykologistuderende er færdigemed studiet, skal de ud og praktiserer uden erhvervserfaring i 2 år, for at få autorisation. Derimod erfaglærte indenfor det offentlige system og med en professionsbachelor velfunderede til at arbejdepsykologisk med mennesker, så autorisationsperioden kunne afkortes. Ligeledes kunne studietidenafkortes på grund af uddannelsesgraden, hvor bachelorniveauet vel egentligt er tænkt somadgangsgrundlag for kandidatuddannelser? Desuden er sammenblandingen af unge gymnasieeleverog voksne faglærte professionsuddannede en ulige sparring, på grund af. divergerende afsæt ihenholdsvis den materiale deduktive forskningsmetode via Universitetsbachelorer og på den andenside den hermeneutisk humanistiske tilgang via professionsbachelorer.Set ud fra ansættelsesstop og akutjob-ordninger, som nævnes nedenfor, ville det giver tidligereoffentligt ansatte nogle muligheder for fremtidigt arbejde, hvilket faktisk er umuligt på nuværendetidspunkt på grund af kommunalt ansættelsesstop.

ansatte indenfor den offentlige sektor. I modsatte fald kan man stille mange spørgsmål til, hvorforansættelsesstoppet ikke gælder for alle offentlige ansatte på alle niveauer.Ansættelsesstoppet skævvrider tanken om lige fordeling af arbejdsmuligheder på arbejdsmarkedet,da offentligt ansatte ikke kan få fast arbejde efter vedtagelse af ansættelsesstop. Det betyder ipraksis at fastansatte offentlige ansatte kan shoppe rundt i opslåede stillinger, hvorimodoffentligudannede ledige ikke kan få fast arbejde. Konkret betyder det i forhold til dagpengeregler,at ledige ikke kan søge 4 stillinger om ugen indenfor eget arbejdsområde, fordi man ikke kanopfylde opslåede jobs tilbud om fastansættelse. Samtidig kan man heller ikke søge udenfor egetarbejdsfelt, før man i slutspurten af dagpengeperioden skal gøre det.Så tidligere offentlig ansatte og nyuddannede indenfor den offentlige sektor kan være heldige at fåløst vikararbejde, da man er mange om vikarjobsne. Derudover afkorter arbejdsgivere arbejdstiderfor fastansatte og vikarer mest muligt, og mange steder betyder det en arbejdsdag på 4-5arbejdstimer ad gangen, hvorved det bliver endnu sværere at oppebære fuldtidsindtjening.

1.8 Man skal tilbydes akutjobEfter 2 års ledighed kan man få a-kasse- og jobcenterdokumentation for egnethed til akutjob,hvilket på nuværende tidspunkt er i opstartsfasen, så heraf er det svært at se konsekvenserne af denkonkrete udmøntning. Man kan sige tiltaget er en velkommen gestus for langtidsledige, da man såskal ansættes forud for andre langtidsledige, der endnu ikke er faldet for dagpengefristen. Imidlertidskævvrider det yderligere offentlig ansættelse i forhold til kvalifikationer af arbejdsstyrken indenforden offentlige sektor, samtidig med at øvrige ledige sættes endnu længere tilbage i arbejdskøen ogbare kan stå og vente på akutjob-ordningen skal rede de næste fra overgangen til kontanthjælp ogherved økonomisk ruin.

1.9 Man skal underordne arbejdsiver under 30ugers supplerendedagpengereglerSupplerende dagpengeregler bærer synligt præg af at være udarbejdet i økonomiske opsvingsstider.Det antages at være tænkt som 30 ugers begrænsning på løse arbejdsforhold for, at man ikkeudnytter dagpengesystemet for at arbejde mindre, frem for at søge fast lønarbejde.I 30ugersperioden skal man opfylde alle krav i dagpengesystemet, imens man knokler løs somfreelancearbejder, selvom om det må være en økonomisk fordel for både a-kasser og staten, at manSide 5Birgitte Volkert

truslerMan modtager en masse skrivelser fra a-kassen og jobcenteret, når man stempler ind som værendeledig. Samtlige skrivelser opremser på første side og i vedhæftede bilag lovregler i forhold tilaktuelt indhold i skrivelsen, og desuden samtlige regler for det pågældende påbud skrivelsen drejersig om. Det betyder i praksis, at de samme regler, som man selv har læst sig frem til, man har fåetgennemgået indenfor de første 3 uger af lighedsperioden og ved møder, etc., gentages i enuendelighed. Det fremmer en underforstået antagelse af, at man åbenbart anses for mindre begavetaf ansatte indenfor dagpengesystemet, siden det vurderes, at regler skal gentages vedvarende.På alle møder og i alle skrivelser følges lovteksten op med trusler om, hvad der sker, hvis man ikkeoverholder reglerne, og vel at mærke i forhold til selvvalgt sikring og heraf indbetalinger forud forledigheden til a-kassen og statskassen i lønarbejdstider.Det må siges at påvirke energien til at være vedholdende og engageret arbejdssøger.

skævvridning af arbejdsstyrkenMan betaler selv til dagpengesystemet forud for ledighed, derfor skulle man forvente atdagpengesystemet var skruet sammen som en rettighed og ikke udmøntet som trusselsskrivelsermed gentagen opremsning af lovtekst til normalbegavede mennesker i en presset situation. Samtligemedtagne overskrifter i punkt 1-1 til 1-10 er opsat som krav. Med lidt omtanke kunne disse nemtomformuleres, så de ikke umyndiggjorde ledige eller ledige med supplerende dagpenge.En bedre formulering kunne være, at man skulle gøre en ”personlig aktiv eller engageret indsats”for at få arbejde, og man kunne indsende jobannoncer, ansøgninger, m.m. i stedet for at blivetjekket på møder. Herved flyttes fokus og energimæssigt overskud til egne ressourcer og aktiv

jobsøgning. Så kunne møder bruges til, at den ledige selv kom med bud på ønsker og behov forfremtidige jobsinteresser. De 4 ansøgninger om ugen er utopiske, hvis man er indenfor et område,hvor der ikke er ledige stillinger, og man så ikke kan søge relevante jobs. På den anden side må manikke søge irrelevante jobs udenfor ens eget fagområde, hvilket igen blokkerer for nytænkning ogselvstændigt initiativ til at komme ud af en håbløs situation. Er der ikke behov for at skabeoverskud til at tænke nye veje ind i jobsøgning før i dagpengeperiodens slutfase?Den nuværende beregningsmetode af dagpengesatsen skævvrider i forhold til faktisk behov og iforhold til indbetalingsmetode forud for ledighed.Aktiveringen skal helst forblive på et tilvalgsplan for at hjælpe ledige til ønske om igangsætning,frem for at blive drænet for energi via jobkrav udenfor fagområde eller personlige jobønsker.Undertegnedevilanbefale,ogmegetgerneappellerertil,atderoprettes

efteruddannelsesmuligheder til store grupper af faglærte ledige indenfor den offentlige sektor medkorterevarende forløb og opstart på kandidatniveau.Undertegnede ønsker specifikt en 2årig cand., pæd., psyk. genoprettet på Århus Universitet medefterfølgende autorisationsmuligheder for alle professionsbachelorer, og ikke kun for lærere, fordialle offentlige uddannede ledige er på kandidatniveau via bachelorgraden, og Århus Universitet harundervisningstraditionerudgangspunktiudfra selvstændige projektorienteredelæring(seforklaringpåundervisningsforløbundertegnedesmed

https://www.linkedin.com/pub/birgitte-volkert/62/842/713).Adgangskravet kunne være Specialpædagogik på DPU inden forløbet og en professionsbachelor. Pånuværende tidspunkt skal undertegnede betale for Specialpædagogik på DPU, hvilket kunne gøresbedre ved bevilling af voksenuddannelsesmidler til studiehjælp for professionsbachelorer.Ledige indenfor det offentlige regi kan ikke leve op til dagpengereglerne på grund af lovgivningenom ansættelsesstop, og herved egentligt ikke er berettiget til dagpenge, men i praksis får manalligevel godkendt 4 stillingsansøgninger om ugen indenfor eget offentlige område, hvor man altsåikke kan fastansættes.Det må da siges at være umyndiggørelse på højeste plan. Man har faktisk ikke ret til dagpenge,selvom om man har indbetalt penge hertil igennem mange år, fordi ansættelsesstoppe umuliggør

opfyldelse af dagpengeregler.Oveni disse problemstillinger kommer så lønforhandlinger som vikar, hvor kommunalearbejdsgivere helst ansætter den billigste arbejdskraft. Nyuddannede er langt billigere arbejdskraft,hvorimod ledige faglærte med mange års arbejdskvalifikationer tilsidesættes. Herved sker der enskævvridning i fagligheden, da kvalificeret erfaring giver større indsigt i et givent fagområde, og detvia ansættelsesstoppet går tabt, og herved skævvrides det faglige vidensniveau. Sammenholdt medat man heller ikke kan uddanne sig på kandidatniveau, uden økonomisk indtægt, skaber dettilsammen en håbløs situation og moralsk derude for offentlig arbejdskraft.Alt i alt betyder det, at man fastholdes i dagpengesystemet under lavkonjunkturer på grund afdagpengelovgivningen, bl.a. via 30ugersreglen, hvilket yderligere forstærker umyndiggørelsen,manglende lyst til at tage et initiativ og umuliggør handling og arbejdsiver.Det er uforståeligt at behovet for trusler overfor ledige åbenbart antages at have en positiv effekt forinitiativet, nytænkning og personlige handlemuligheder, og oveni kommer så, at det rent faktiskikke er muligt at overholde dagpengereglerne, som tidligere offentligt fastansat eller nyuddannet tilden offentlige sektor på grund af ansættelsesstoppet.

2.1 Lønsatser set i forhold til arbejdsmulighederMan kan antage at lønsatsforhandling set i forhold til arbejdskvalifikationer burde være ensuafhængigt af økonomi, fordi lønsatsregler er lovfæstede via lighed for loven medforhandlingsmuligheder indenfor både det offentlige og private område. Men det er lettere atforhandle i opgangstider, og undertegnede antager at arbejdsgivere omgås lovgrundlaget forlønarbejdere og ledige, ved at fravælge dyr arbejdskraft og ansætte billig frem for at se påarbejdskraftens faglige kvalifikationer i nedgangstider.Endnu en måde man kan omgås reglerne på, er ved at løsansætte personale eller give lavereløntilbud ved ansættelse, og herved udnytte lediges behov for lønarbejde frem for minimalberegnetdagpengesats.

2.2 Arbejdsmiljø set i forhold til høj og lavkonjunkturerSom tidligere antaget, sker arbejdstilrettelæggelse i højkonjunkturer ud fra faglighed ogkvalifikationer, og man har herved individuel bemyndigelse til at udfolde personlige og fagligeevner i kollegial sparring, hvilket ifølge arbejdsmiljøregler er grundlaget for et godt arbejdsklima.Modsat i nedgangstider, hvor økonomien er i højsæde, og en presset arbejdsstyrke bevæger sig fraproblemløsningsstrategier mod stress og interne konflikter på grund af nedskæringer, og detilbageværende lønarbejdere, specielt indenfor den offentlige sektor med ansættelsesstop, er pressetaf angsten for fyrringer og arbejdsledighed, finder sig i alt for stort arbejdspres og kun minimal tidtil faglig sparring.

2.4 Ledighedsmiljø set i forhold til høj- og lavkonjunkturerUndertegnede vil antage at ledighedsmiljøet har karakter af personlig og faglig umyndiggørelseuafhængigt af konjunkturer ud fra nuværende dagpengeregler, blot bliver umyndiggørelsen meremarkant i nedgangstider, fordi man ikke har nogen personlige valgmuligheder i forhold til at vælgeat være uden fast arbejde på grund af lavere lønniveauer, dårligere arbejdsmuligheder somløsgænger eller freelancearbejder, og andet aktuelt omtalt i indeværende dokument.

2.5 Arbejdsmuligheder set i forhold til beliggenhedUanset om man bor i hovedstaden eller øvrige regioner sker der en skævvridning i forhold tiløkonomisk fordeling til de enkelte kommuner. Som noget nyt har Regeringen oprettet yderligereomfordeling via begrebet udkantskommuner. Det har for Fynske kommuner bevirket, at OdenseKommune skal afgive mange penge til øvrige kommuner på Fyn samt vel egentligt også til detøvrige Danmark, da Fyn samlet set taber milliarder på dette omfordelingsprojekt.Hidtil har Odense Kommune været der, hvor man som borger fra øvrige fynske kommuner harkunnet få fast eller løst arbejde, fordi øvrige er økonomisk dårligere stillede. Medansættelsesstoppet og udkantsomfordelingen er dette en umulighed. Hvis man ser på jobannoncer,antages dette ikke at være et tilsvarende problem i hovedstadsområdet, da der er mange flerestillinger opslået her.En anden problemstilling i forhold til beliggenhed er transportudgifter. Transportgodtgørelse viaskattefradrag dækker ikke faktiske transportudgifter ind, så det er dyrere at køre efter arbejde, oglønsatser gradueres udenfor hovedstedsområdet, så mere lønarbejde i hovedstadsområdet ogstorbyer skævvrider indkomstfordelingen såvel for lønarbejdere som for ledige. Her kan man såantage, at landområder og udkants-Danmark har billigere boligudgifter eller blot kan sælge boligen,

2.7 Fokuspunkter set i forhold til den offentlige og private sektor ogdagpengereglerParadokset i dagpengesystemet er, at man på forhånd selv har betalt til a-kasser og via skatter for athave ret til dagpenge ved ledighed, og dagpenge heraf skulle være en rettighed frem for afmægtigledighed med dårligt ledighedsmiljø.Arbejdsgivere, uafhængige af sektortilknytning, udnytter umyndiggjorte faglærte på næstlavesteøkonomiske eksistensgrundlag til egen økonomiske vinding. Man kan sige at behovet for penge ogselvstændighed tvinger arbejdsmodtagere til at omgås lovgrundlaget for lønarbejdere og finde sig iarbejdsgivertiltag udover overenskomstregler. Undertegnede antager derfor, at der underhøjkonjunkturer prioriteres faglige kvalifikationer og i lavkonjunkturer økonomi og billigarbejdskraft.Undertegnede antager ligeledes, at lønarbejdere umyndiggøres i nedgangstider. Så både for dem ogledige bliver det nødvendigt at flytte fokus til styrkeområder, hvilket jobrotation muliggør, menløsansatte offentlige faglærte udelukkes altså fra denne mulighed på grund af ansættelsesstoppet,hvilket jo så modsat skaber bedre muligheder for de fastansatte, at man er færre i kampen omrekruttering til kommunale jobs. Men man må sige, at det er utroligt at ansættelsesstoppet foroffentlige ansatte er etableret af en rød regering, som ellers promoverer sig på bløde værdier, ogspecielt at kæmpe for de lavest lønnede og dårligst stillet i det danske samfund.I lavkonjunkturtider er værdisætning af grundarealer og bolig ligeledes forvredet via lavereejendoms- og grundværdisætning udenfor hovedstadsregionen, og heraf er kreditværdighedenforringet, så banker, kreditinstitutter og boligkøbere fravælger huskøb på landet og iudkantskommuner, og det heraf er umuligt at flytte til bedre arbejdsområder, da boligsalg ikke er enSide 11Birgitte Volkert

mulighed.I nedgangstider bliver forskelsbehandlingen af sam- eller aleneboende endnu mere markantskævvridende faktor i omfordelingen af offentlige midler blandt en rimelig stor procentdel afDanmarks befolkning og medvirkende årsag til yderligere afhængighed af dagpengesystemet.Som det nævnes tidligere i indeværende skrivelse, mest tydeligt i punkt 1.5, har undertegnede ingenproblemer med at være problemløsningsfokuseret og handlekraftig, og har heraf ikke brug foraktivering, men derimod mulighed for at komme videre i arbejdstilpasning ud fra nuværendekvalifikationsniveau og fremtidige uddannelses- og arbejdsønsker, hvilket ikke kan sparres sammenmed dagpengeregler eller arbejdsmuligheder på nuværende tidspunkt. Det må ligeledes antages, atmange andre ledige har samme problemstillinger at slås med, specielt gældende for tidligereoffentlige fastansatte, der er sat på herrens mark af ansættelsesstoppet.

3. Fra tvang og trusler over lystprincippet til engagement og overskudtil nytænkning set i forhold til bedre arbejdsmulighederI lavkonjunkturtider er værdisætning af grundarealer og bolig forvredet, og det er herved umuligt atflytte til bedre arbejdsområder, da boligsalg ikke er en mulighed, så derfor burde transportudgifterdækkes bedre ind via skatten, så arbejdsmuligheder blev mere økonomisk lige. Ligeledes bliverforskelsbehandlingen af sam- eller aleneboende i nedgangstider endnu mere markant, fordi det ikkeer tænkt ind i skattesystemet og medvirkende årsag til yderligere afhængighed af dagpengesystemet.Paradokset i dagpengesystemet er, at dagpenge er tiltænkt at være opsparing og skulle være enrettighed frem for afmægtig ledighed.Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvad der hæmmer initiativet, når nuværende dagpengesystemer opsat med formaninger og trusler for at drive ledighedsstyrken ud på arbejdsmarkedet.Undertegnede vil påstå, at nuværende dagpengeregler og underpunkter herunder umyndiggør,handlingslammer og i den grad forskelsbehandler og skævvrider arbejdsstyrkens ligeværdigesameksistens og lige muligheder for dagpenge via manglende sammenhæng i dagpengeloven.Paradokset i tiltaget med ansættelsesstop for offentligt uddannede er, at man skal søge 4 stillingerindenfor det offentlige med fuldtidsfastansættelse, men man kan ikke ansættes. Derfor kan man rentfaktisk heller ikke overholde dagpengereglerne, da man kun må søge relevant arbejde, og det velkan sige at være irrelevant, når man ikke kan ansættes, selvom det er det fagområde, som man eruddannet til, har mange års faglig og praktisk erfaring indenfor. Så regeringen har etableret etlovbrud! Og dette lovbrud er etableret af en rød regering, som ellers promoverer sig på blødeværdier, og specielt at kæmpe for de lavest lønnede og dårligst stillet i det danske samfund.Dernæst kan man så stille spørgsmålet, hvad der fremmer initiativet? Og det vil undertegnede såpåstå demokratiets dialogbaserede kendetegn gør, og dækkes godt ind via begrebernemedbestemmelse, medansvar og selvstændighed. Så hvis alle skrivelser som udsendes til ledige viadagpengesystemet blev omformuleret ud fra disse 3 demokratiske begreber, ville ledige få overskudtil at være engagerede og aktive i jobsøgningen. Se i øvrigt hele Punkt 1 for uddybning.Hvis man så oveni som offentlig uddannet kunne være en del af stillingsansøgere til offentligtarbejde, ville det være muligt for alle faggrupper at opstille til ledige jobs.