BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 81: Henvendelse af 25/1-12 fra Randers Kommune vedr. en række afgørelser, som beskæftigelsesankenævnet i Region Midjylland har truffet vedrørende jobrotationsydelse.

AnledningDen 16. januar 2013 havde 3 repræsentanter fra Randers-området foretræde for Folketingetsbeskæftigelsesudvalg. Det drejede sig om Formand for Arbejdsmarkedsudvalget og det lokalebeskæftigelsesråd, Leif Gade, Driftschef ved Miljø og Teknik Martin Toft og arbejdsmarkedschefOle Andersen. På baggrund af dialogen med Folketingets beskæftigelsesudvalg blev der truffetaftale om, at der skulle udarbejdes og fremsendes et konkret eksempel på, hvilke konsekvenserBeskæftigelsesankenævntes afgørelser har i praksis.Foretrædet den 16. februar havde baggrund i følgende forhold:Ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har en virksomhed mulighed for at få udbetalt job-rotationsydelse. Denne ydelse udgør i 2013 173,09 kr. kr. /time i den offentlige sektor og ca.190 kr/t. i den private sektor. Den kan søges og udbetales fra Jobcentrene til virksomheder,som ansætter ledige som jobrotationsvikarer, mens ansatte er på uddannelse. Der er således etretskravpå at få midlerne udbetalt, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.I juni 2012 traf beskæftigelsesankenævnet i Region Midtjylland afgørelse i en række ankesager,som i en orienteringsskrivelse er meddelt til jobcentrene. Afgørelserne forholder sig til forløb,som omfatter voksenerhvervsuddannelser – altså uddannelser, som veksler mellem skoleforløbog praktikuddannelsesforløb. Afgørelserne fastslår, at der ikke kan udbetales jobrotationsydelsetil arbejdsgiverne i medarbejderens praktikuddannelsesperiode på egen arbejdsplads. Og det erblevet oplyst, at afgørelserne alene har betydning for virksomheder beliggende i Region Midtjyl-land. Det betyder, at arbejdspladser i de øvrige regioner i overensstemmelse med hidtidig prak-sis fortsat kan få bevilget jobrotationsydelse både i skole- og praktikperioderne.Konsekvenserne af afgørelserne er såvel principielle som konkrete:Der hersker en særlig retstilstand i Midtjylland, hvilket betyder, at arbejdspladser belig-gende her, er dårligere stillet end i resten af landetDen økonomiske konsekvens bliver, at de enkelte projekter ikke kan hænge sammen –og arbejdspladserne fravælger derfor at etablere jobrotation

Eksempel: Jobrotation i Driftsafdelingen ved Randers KommuneOm Driftsafdelingen og planerne om jobrotationDriftsafdelingen løser en lang række opgaver særligt indenfor de grønne områder og vejområ-det. Der foregår aktuelt en glidning af opgaverne fra det grønne område til flere opgaver på vej-området. Afdelingen har i alt 134 – fortrinsvis ufaglærte og kortuddannede – medarbejdere. Ka-rakteristisk for afelingen er endvidere, at gennemsnintsalderen hos medarbejderne er relativthøj, og det forventes, at der indenfor de næste 5 år vil ske en naturlig udskifting af 20-25% afmedarbejderne på den baggrund.Driftsafdelingen har i efteråret 2012 fået en ny leder, som kom fra en tilsvarende stilling i enkommune i Region Nordjylland, hvor jobrotation med succes var blevet anvendt. Og pågælden-de gik straks i gang med at planlægge tilsvarende aktiviteter for medarbejderne i Randers. Deter lederens meget klare holdning, at jobrotation er et yderst perspektivrigt redskab for alle invol-verede. Han ser således projekterne som en rigtig god mulighed for at tilbyde ledige, som ellersikke umiddelbart ville have fået chance for at få tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejde. Ligele-des påpeger han, at de kortuddannede medarbejdere via uddannelsesforløbene gennemgår etsådant kompetenceløft, at de kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Og endelig anfører lede-ren af driftsafdelingen, at jobrotation er et rigtig godt redskab for såvel arbejdspladsen som vika-rerne for gensidigt at se hinanden an.Imidlertid har beskæftigelsesankenævnets afgørelse nu bevirket, at de jobrotationsforløb, dervar under planlægning, ikke kan gennemføres i det ønskede omfang. Det var således oprinde-ligt planen, at der kunne ansættes 8-10 ledige som vikarer i jobrotationsstillinger med gode mu-ligheder for efterfølgende ansættelse.Et konkret eksempel – fra ufaglært til struktørMed henblik på at kunne løse de fremtidige opgaver i afdelingen vil der være behov for, at noglemedarbejdere uddanner sig fra jobfunktioner indenfor det grønne område over til vejområdet.Det kan ske via en erhvervsuddannelse til struktør. Denne uddannelses første år kan bestå 10ugers skoleophold og 35 ugers praktikuddannelse. Paktikuddannelsen vil principielt foregå påsamme arbejdsplads men i en ganske anden funktion end det sædvanlige job. Der indgår føl-gende indtægts- og udgiftsposter i den sammenhæng:IndtægtBruttoløn til jobrotationsvikaranslået 24.000 kr./måned i 11 månederDiverse følge-/uforudsete udgifter (oplæring af rotationsvikar,Administration, arbejdstøj mv.)Jobrotationsydelse á 173,09 kr. i 37 timer i 10 ugerArbejdsgivernes uddannelsesbidrag 10 ugerI altUdgift264.000 kr.15.000 kr.64.043 kr.44.100 kr.108.143kr.

-3-Såfremt aktiviteten kunne gennemføres under de tidligere rammer ville økonomien have setsåledes udIndtægtUdgiftBruttoløn til jobrotationsvikaranslået 24.000 kr./måned i 11 måneder264.000 kr.Diverse følge-/uforudsete udgifter (oplæring af rotationsvikar,,administration, arbejdstøj, mv.)15.000 kr.Jobrotationsydelse á 173,09 kr. i 37 timer i 35 uger224.151 kr.Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag 10 uger44.100 kr.I alt268.251 kr. 279.000 kr.Som det fremgår af regne-eksemplet vil det på baggrund af beskæftigelsesankenævnets afgø-relser nu og i fremtiden være særdeles omkostningstungt for arbejdspladserne at tilbyde ledigekontinuerlige vikarforløb som afløsere for ansatte, som tager en voksenerhvervsuddannelse.Det skal supplerende oplyses, at en række af de igangværende store projekter i den offentligesektor Randers og nabokommuner samt på regionale arbejdspladser, som var planlagt til overen årrække at tilbyde ledige ansættelse og efterfølgende pladser som voksenelever går ensærdeles usikker fremtid i møde. Der er ligeledes i lokalområdet en gruppe private arbejdsplad-ser, som har indstillet rotationsaktiviteter, ligesom dialogen hos andre arbejdspladser om atetablere projekter nu er strandet på baggrund af afgørelserne.