BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 77: Henvendelse af 23/1-13 fra Per Tage Hansen, Odder vedr.

100% A-kasse medlemskab, men kun 75% udbytte, lyder det godt?Hvorfor skal man straffes fordi man har et selvstændigt bi-erhverv?Jeg skriver dette brev fordi jeg føler at dagpengereglerne behandler mig og andre i min situationuretfærdigt. Jeg vil derfor opfordre til at denne problemstilling, der handler om, at man somfritidsbeskæftiget i et selvstændigt bi-erhverv bliver straffet via en reduceret dagpengeret, blivergrundigt belyst og ændret.Jeg er 57 år og har siden 1982, med stor fornøjelse og interesse drevet et fritidslandbrug på 25 hasideløbende med fuldtidsjob.Gennem mit arbejdsliv, som startede da jeg var 17 år, har jeg arbejdet i firmaer som relaterer tillandbruget. Min uddannelse fik jeg i et grovvarefirma, hvor jeg efterfølgende arbejdede, afbrudt afmilitærtjeneste og et par års handelsgymnasium. Indtil august 2011 arbejdede jeg som salgskonsu-lent i et kemikaliefirma. På grund af rationaliseringer måtte jeg så se mig som arbejdsledig. Jeg til-meldte mig dagpengesystemet den 29. september 2011, og fik mit fritidslandbrug, godkendt somselvstændigt bi-erhverv,med de restriktioner der følger med dette. Det vil sige, at min dagpengeretstraks blev reduceret med 25%, fra 104 til 78 uger, og med krav om at modregne den tid der bruges idet selvstændige bi-erhverv.Selvfølgelig skal man i ledighedsperioden søge arbejde, og det lykkes formentlig også for de fleste atfå noget der matcher jobønskerne. Lykkes det ikke, og udløbet af den såkaldt ”reducerede dagpenge-ret” på de 78 uger begynder at nærme sig, bliver det straks en kende besværligt, for så skal der tagesstilling til den fremtidige tilværelse. Det er nemlig således, at de sidste 26 ugers dagpenge kun kanopnås såfremt det selvstændige bierhverv nedlægges og CVR-nummeret afmeldes. Det givernaturligvis en dagpengeindtægt på yderligere seks måneder, mens man selvfølgelig gør hvad der ermuligt for at komme i job igen, men en vigtig del af tilværelsen er forsvundet. Enten solgt ellerbortforpagtet.På trods af ihærdig indsats er det endnu ikke lykkedes mig at finde arbejde.Efter min opfattelse er aldeles uhensigtsmæssigt og urimeligt, at der sker denne forskelsbehand-ling i forhold til andre der bliver ramt af ledighed. Jeg er af den opfattelse, at når man gennem enårrække har fundet tid, lyst og energi til at leve på den måde, må det vel også være rimeligt, atman opnår de samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet, der bliver ramt af ledighed. A-kasserne kræver jo fuldt kontingent, men der ydes kun 75% arbejdsløshedsdækning. Det er enfuldstændig urimelig forskelsbehandling af personer, der har et selvstændigt bi-erhverv ogpersoner der ikke har, når der samtidig opkræves fuldt A-kasse bidrag. Det er man nødt til at se påsnarest.Som tiden skred frem, forledte jeg mig egentlig på, at såfremt min plan A (naturligvis at finde ar-bejde) ikke lykkedes, ville jeg være omfattet af ordningen med seniorjob, når min reducerede dag-

penge ret udløber i slutningen af april 2013. Det er jo sådan, at hvis man sammen med sit A-kasse-bidrag også er med i efterlønsordningen, er der mulighed for at søge om et såkaldt seniorjob. Det eren mulighed, hvis man har mindre end 5 år til efterlønsalderen, og ikke har fundet arbejde veddagpengeperiodens udløb. Så har den offentlige myndighed en forpligtelse til at skaffe klienten et jobtil overenskomstmæssig gage. Lykkes det ikke, er klienten berettiget til at fortsætte på dagpengeindtil det enten lykkes at få et job eller klienten bliver tvunget på efterløn.Men sådan er det altså ikke når man har selvstændigt bi-erhverv,for ordningen med seniorjobtræder først i kraft når alle 104 ugers dagpengeret er opbrugt. Jeg ønsker naturligvis et meningsfyldtarbejde, men lykkes det ikke, er min situation den, at jeg skal nedlægge bedriften, f.eks. bortforpagtebåde jord og driftsbygninger, således at der kun er stuehus og have tilbage for at opnå ret til desidste 26 ugers dagpenge.For at opnå ret til seniorjob står der i loven, at der gælder de samme regler som for at opnå efterløn.Dvs. det selvstændige bierhverv nedlægges, eller der kan søges om at det kan køre videre efter nogleregler, hvor der max. må bruges 400 timer p.a. og indtægten (nettoomsætning minus vareforbrug)må ikke overstige kr. 71.375 pr år. Det lyder jo en smule interessant. Men reglen med selvstændigtbierhverv, om end i reduceret form, gælderkunnår det handler om efterløn, og ikke når det handlerom seniorjob. Man er heller ikke berettiget til seniorjob efter 78 uger. Det er man først efter 104uger, altså når den fulde dagpengeret er opbrugt. Så kommer dilemmaet som tidligere nævnt, altsånedlæggelse indtil der er gået 104 uger. Det er en høj pris at betale, hvis det skulle lykkes at finde etjob i mellemperioden.I en artikel fra”Arbejdsmarkedspladsens Videnbank (ARVID)s Direktoratets udtalelse af 8. januar1998”findes en afgørelse, der beskriver situationen om et medlem af en A-kasse der ønsker at gå påefterløn. Det fremgår, at denne afgørelse er gældende, selv om den er 14 år gammel. Der refereres tilArbejdsløshedsforsikringslovens § 58.I denne udtalelse(stadig i relation til efterløn) står der endvidere, at A-kassen kan anmode omdokumentation for at driftsmidlerne er afhændet. Hvis man gør det, så kan man modtage dagpenge ide sidste 26 uger, indtil der er gået i alt 104 uger, og først derefter komme ”i spil” til seniorjob. Så harman opfyldt systemets krav i denne sammenhæng. Får man så et job i perioden der kan fungere sam-men med bi-erhvervet, fritidslandbruget, har man egentlig afskåret sig selv fra muligheden for atdrive det, idet systemet har krævet bortforpagtning, eller salg og salg af driftsmidlerne osv.Det er da fuldstændig urimeligt at behandle personer, der bliver ramt af ledighed, men godt vil gøreden ekstra indsats og finder en personlig tilfredsstillelse deri, på den måde. Disse personer har påta-get sig en økonomisk forpligtelse (risiko) ved at engagere sig i et selvstændigt bierhverv, og gennemen årrække har de fået dette til at fungere samtidig med at man overholder de forpligtelser der erpålagt gennem jobbet, som jo er det primære.Der kunne være en vis rimelighed i, at den forbrugte tid skal modregnes i dagpengeudbetalingerne,såfremt man havde den fulde ret, men at perioden skal reduceres, finder jeg aldeles kritisabelt. Atekspandere bi-erhverv uanset hvad dette måtte være er, så det kan blive et levebrød, kræver oftebetydelige investeringer, og er i mange situationer end ikke muligt, og måske heller ikke det ønskede.

Ingen ønsker sig mere et job end jeg, og jeg søger ufortrødent videre, og det må da lykkes på et tids-punkt.Deltidslandmand, fritidsbonde, moonlight-farmer, officielt lønmodtager med selvstændigt bier-hverv.Ja kært barn har mange navne og titler, og det er da også vældig positivt og glædeligt, sålænge man lever op til titlerne, og det gør man kun når han har et hovederhverv.I hvert fald henter man en hovedindtægt udenfor bedriften eller bi-erhvervet, og det er jo rigtig fint,idet hverdagen og arbejdsrytmen er tilpasset således at det kan lade sig gøre. Man må også gå ud fra,at det arbejde man har i forbindelse med sit selvstændige bi-erhverv, i mit tilfælde et fritidslandbrug,er noget man har påtaget sig, fordi det er noget man brænder for og gerne vil prioritere at bruge sinfritid på. Der kan også være de situationer, hvor deltidslandmanden eller bi-erhvervslederen i størreeller mindre grad er økonomisk afhængig af den lønindtægt der hentes. Problemet kommer i detøjeblik, deltidslandmanden bliver arbejdsledig. Er man ikke tilknyttet en A-kasse opstår udfordringenfra dag eet.Desuden kan henvises til ”lovom seniorjob nr. 1543 af 20. dec 2006” fra Beskæftigelsesministeriet(arbejdsmarkedsstyrelsen) LF 6206/07

Såfremt der findes en fornuftig forklaring på denne urimelige

forskelsbehandling hører jeg gerne om det.