IndledningBaggrundFormålTilgang og metodeOperationalisering af vurderingskriterierTema 1. Klagesystemet i overblikOrganisering og opgaverKlagesystemet i talTema 2. Praksiskoordinering og vejledningFormål og ansvarsfordeling i praksiskoordineringenOpgaver og aktiviteter forbundet med praksiskoordinering og vejledningPraksiskoordineringen i forhold til både 1. instans og 2. instansVejledningen i forhold til både 1. instans og 2. instansKendskab til ankeinstansernes afgørelser og understøttelse afgennemsigtighed vertikalt og horisontaltLæring i 1. instanser fra afgørelser i klager over egne sagerKonklusioner og udfordringerTema 3. Ensartethed i sagsbehandling og afgørelserOrganisering og tilrettelæggelse af sagsbehandlingenSagsbehandlingstiderSagsbehandlingsprocessen på tværs af beskæftigelsesankenævnForskelle i forhold til produktivitet

Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. De ydelser og den beskæf-tigelsesindsats, som staten gennem arbejdsformidlingerne havde ansvaretfor, overgik dermed til kommunerne. Med den politiske aftale om strukturre-formen blev det samtidig besluttet at gennemføre et løbende evalueringspro-gram i forhold til det nye beskæftigelsessystem. Som led i programmet eriværksat en evaluering af klagesystemet på beskæftigelsesområdet. Evalue-ringen er gennemført af Deloitte for en styregruppe bestående af Pensions-styrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigel-sesministeriets Juridisk og Arbejdsretlige center (JAIC).Det nuværende beskæftigelsessystem er kendetegnet ved decentral opgave-løsning i 98 kommuner og 26 a-kasser. Det giver helt særlige udfordringer iforhold til at sikre ensartet praksis på tværs af hele landet, der kan understøt-te borgernes retssikkerhed, uanset hvor de er bosat.Et decentralt beskæftigelsessystem kræver stærke decentrale kompetencer,stor gennemsigtighed og et stærkt centralt klagesystem, der er i stand tileffektivt og klart at fastlægge og formidle praksis og principper for forståelseog anvendelse af lovgivningen.Til det nuværende beskæftigelsessystem knytter der sig en række forskelligeklageinstanser, der skal medvirke til at sikre borgernes retssikkerhed. Hvilkeninstans borgerne skal klage til, og hvilke klagemuligheder borgerne har, af-hænger af, om afgørelsen er truffet af en kommune eller en a-kasse. På be-skæftigelsesområdet findes der således reelt to klagesystemer. Et klagesy-stem vedrørende kommunernes afgørelser (med beskæftigelsesankenævne-ne som 2. instans) og et system vedrørende a-kassernes afgørelser (medArbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen som 2. instans). Sammenhæn-gen mellem de to klagesystemer skal sikres i en samlet 3. instans i Ankesty-relsen.

Formålet med evalueringen er at undersøge, i hvilket omfang indretningen afklagesystemet på beskæftigelsesområdet understøtter:Borgernesretssikkerhedpå betryggende måde.Effektivudnyttelse af ressourcerne på området.I forhold til borgernesretssikkerhedhar opdragsgiver peget på, at analysenførst og fremmest skal analysere klagesystemets evne til at understøtte ens-artede og korrekte afgørelser på tværs af de forskellige instanser. Herudoverskal analysen afdække systemets understøttelse af gennemsigtighed ogforståelighed for borgerne. Endelig ses på systemets evne til at sikre kortesagsbehandlingstider.I forhold tileffektiviteti klagesystemet skal analysen fokusere på ressourceef-fektivitet og produktivitet. I det omfang det vurderes, at der er effektivise-ringspotentialer, skal analysen dokumentere og opgøre disse mulige effekti-viseringspotentialer.På baggrund af analysen skal der opstilles konkrete anbefalinger.Til at belyse de to centrale analysespor (retssikkerhed og effektiv klagebe-handling) har Deloitte i samarbejde med opdragsgiver udvalgt seks temaer,der skal belyses i rapporten. De seks temaer illustreres i figur 1 og belysesseparat i kapitel 2-7.Figur 1. De seks temaer for evalueringen af klagesystemet på beskæfti-gelsesområdetTema 3:Ensartethed isagsbehandlingog afgørelserTema 2:Praksiskoordine-ring og vejledningTema 4: Fagligekspertise oglokalkendskabTema 5:Gennemsigtighedfor borgerne

Dataindsamling og -validering er gennemført i perioden august 2011 til de-cember 2011. Efter dataindsamlingen er Pensionsstyrelsens opgaver vedrø-rende klagebehandling for forsikrede ledige, som de er beskrevet i rapporten,overgået til Arbejdsmarkedsstyrelsen.Evalueringen omfatter klager, der behandles i beskæftigelsesankenævnene,og klager over a-kassernes afgørelser, der behandles i Pensionsstyrelsen ogArbejdsskadestyrelsen. Lovgivningsmæssigt kan emneområdet afgrænses tilklager over afgørelser truffet i henhold til de i boksen nævnte lovgivninger.Klager over sagsbehandlingen, dvs. klager over personalets optræden i for-bindelse med sagsbehandlingen og klager over sagsbehandlingstiden, erikke medtaget i evalueringen. Denne type klager skal på det kommunaleområde stiles til borgmesteren og på a-kasseområdet stiles til Pensionssty-relsen, ligesom denne type klager over sagsbehandlingen i Arbejdsskadesty-relsen og Pensionsstyrelsen stiles til Beskæftigelsesministeriets departe-ment. Disse klager behandles således ikke efter den samme proces som forøvrige sager på de enkelte områder.Endvidere behandler Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen på beskæfti-gelsesområdet også en række sager som 1. instanser. Disse sagstyper falderligeledes uden for denne evaluerings fokus. For Center for klager om ar-bejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen handler det for eksempel omsager vedrørende selvstændige, der kan forsikre sig mod egen eller medar-bejderes sygdom, hvor Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning fra Økonomi-styrelsen skal afgøre, om den pågældende borger er at regne som selvstæn-dig. Denne afgørelse træffer Arbejdsskadestyrelsen som 1. instans, og afgø-relsen kan ikke påklages. Det samme gør sig gældende for enkelte sagstyperinden for Ankestyrelsens område, hvor der for eksempel kan nævnes dag-pengegodtgørelse ved 1. til 3. ledighedsdag (kaldet g-dage). I disse sager erAnkestyrelsen 1. instans, og sagerne kan ikke påklages.Evalueringen er tilrettelagt med dataindsamling i tre forskellige spor, jf. figur2.Figur 2. Oversigt over evalueringens tilrettelæggelse

De kvantitative data er primært indhentet via databaserne udarbejdet af An-kestyrelsen (www.ast.dk/tal_fra_ankestyrelsen/) og Arbejdsmarkedsstyrelsen(www.jobindsats.dk). Derudover er en del af det kvantitative datagrundlagindhentet direkte fra de involverede instanser, det vil sige beskæftigelsesan-kenævnene, Arbejdsskadestyrelsen, Pensionsstyrelsen og Ankestyrelsen.Evalueringens kvalitative datagrundlag bygger på interview med ledere,medarbejdere og nævnsmedlemmer ved alle de involverede instanser. Eva-lueringen baseres således på interview med udvalgte kommuner og a-kasser, alle statsforvaltninger, Pensionsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen,Ankestyrelsen, arbejdsmarkedets parter samt medlemmer i beskæftigelses-ankenævnene. Endvidere har det nationale beskæftigelsesråds tekniker-gruppe været involveret på to møder i forbindelse med kommenteringen afprojektbeskrivelsen og drøftelsen af de foreløbige observationer efter dengennemførte dataindsamling. I bilag 1 er vist en oversigt over gennemførteinterview.Hovedparten af interviewene er gennemført som individuelle interview ellergruppeinterview med eksempelvis sekretariaterne for beskæftigelsesanke-nævnene. Kommune- og a-kasse-interviewene er gennemført i fokusgruppermed deltagelse af flere kommuner og a-kasser.Derudover er borgernes oplevelse af klagesystemet belyst ved korte person-lige interview med borgere. Borgerinterviewene er gennemført i to kommunersom såkaldte voxpops, hvor en række tilfældigt udvalgte borgere i jobcent-rets modtagelse er stillet en række korte spørgsmål om deres erfaringer medog kendskab til klagesystemet. Formålet med inddragelse af borgerinterview-ene har været at bidrage med en perspektiverende vinkel på analysen. Derer således ikke gennemført en egentlig repræsentativ kortlægning af borger-nes oplevelse. I forlængelse heraf er det ikke registreret, hvilken primærydelse de interviewede borgere har modtaget, herunder om de er forsikredeeller ikke-forsikrede.Sagsgennemgangen er gennemført ved, at hvert beskæftigelsesankenævnhar udvalgt 50 afgørelser fordelt på de seneste 25 afgørelser vedrørendeførtidspension og de seneste 25 afgørelser vedrørende fleksjob. Deloitte harsåledes modtaget 250 sager fra beskæftigelsesankenævnene. 12 af de mod-tagne sager er dog ikke medtaget i sagsgennemgangen, da de ved gennem-gang af afgørelserne viste sig ikke at vedrøre afgørelse omtilkendelseaffleksjob eller førtidspension. Der er således gennemgået i alt 238 afgørelser.På baggrund af sagsgennemgangen har Deloitte vurderet, om og i hvilketomfang der kan konstateres forskelle påbegrundelsernefor afgørelserne.Deloitte kan ikke vurdere, hvorvidt sagerneafgøresensartet, herunder omafgørelserne er korrekte. Sagsgennemgangen har derfor alene haft fokus påandre forhold.Deloittes vurderinger bygger således på en triangulering, hvor de kvantitativedata er sammenholdt med de involverede parters beskrivelse og opfattelse af

klagesystemet, og en gennemgang af 238 afgørelser vedrørende førtidspen-sion og fleksjob.Samlet set er det Deloittes vurdering, at analysen står på et stærkt metodiskog datamæssigt grundlag. På den kvantitative del er datagrundlaget baseretpå pålidelige registeropgørelser fra Ankestyrelsen, der på det kommunaleområde muliggør detaljeret analyse af klagebehandling og afgørelser i både1. instanser og klageinstanser. Endvidere muliggør det kvantitative data-grundlag valide sammenlignende analyser mellem regionale og lokale in-stanser. På det forsikrede område er der centrale klageinstanser, hvilketogså på dette område har muliggjort indhentning af valide registerbaserededata.De indsamlede data om ressourceanvendelsen er ikke indhentet på sammedetaljeringsniveau, men på baggrund af enhedernes vurdering af ressource-forbruget på de relevante opgaveområder. Alle vurderinger af ressourcefor-brug er valideret skriftligt med de enkelte enheder. Data om ressourceforbrugkan derfor lægges til grund for en overordnet vurdering af det samlede res-sourceforbrug til klagebehandling i klageinstanserne og af mulighederne foreffektivisering. Der er ikke indhentet strukturerede oplysninger om ressource-forbruget i 1. instanserne.Det kvalitative datagrundlag er meget omfattende og er baseret på involve-ring af alle relevante interessenter omkring klagebehandlingen via systema-tisk inddragelse. Det betyder i vidt omfang, at interviewpersonernes syns-punkter i analysen systematisk kan sættes i forhold til hinanden.Samlet muliggør dette omfattende datagrundlag en systematisk analyse, dersikrer, at vurderinger ikke baseres på enkelte personers beskrivelse elleropfattelse, men har en bred forankring.

SagsbehandlingstidDet første centrale element i understøttelse af borgernes retssikkerhed er, atborgerne får en afklaring af deres klage inden for en rimelig frist. Der er ikkefastsat generelle regler for sagsbehandlingstiden, hvorfor en rimelig frist måbero på en konkret vurdering. En væsentlig del af klagerne på beskæftigel-sesområdet vedrører afgørelser om eksempelvis borgernes forsørgelse, derer meget indgribende over for borgerne, hvorfor kort sagsbehandlingstid erhelt afgørende for borgernes retssikkerhed.For borgerne er den relevante definition af den faktiske sagsbehandlingstid,fra borgerne klager, til borgerne modtager den endelige afgørelse. Dennesagsbehandlingstid er dog ikke altid registreret systematisk. I analysen an-vendes derfor den definition, der kommer tættest på dette, og som systema-tisk registreres, så sagsbehandlingstid defineres som den kalendertid, dergår, fra klagen kommer til den relevante myndighed, til klagen er afgjort. Tilvurdering af understøttelse af borgernes retssikkerhed skal der dog også sespå den samlede sagsbehandlingstid, fra borgerne indgiver deres klage tilremonstration i 1. instansen, til klagen er endeligt afgjort i den sidste instans.Korrekte og ensartede afgørelserEt andet centralt element i understøttelse af borgernes retssikkerhed er sy-stemets evne til at sikre og fremme korrekte og ensartede afgørelser såvel i1. instans som i klageinstanserne. Det er afgørende for borgernes retssikker-hed, at de afgørelser, der træffes, er uafhængige af, hvilken enhed og/ellersagsbehandler der træffer afgørelserne. Borgerne skal kunne have tillid til, atde er lige stillet i forhold til loven, uanset hvor i landet de er bosat.Dette skal blandt andet understøttes af systemets evne til at sætte præciserammer for og konsistent formidling af de lovlige forvaltningsmæssige fortolk-ninger og skøn. Endvidere skal systemet via kontroller, tilsyn og undersøgel-ser af praksis effektivt identificere uensartethed og ukorrekte afgørelser.Gennemsigtighed og forståelighed for borgerneEt tredje centralt element i understøttelse af borgernes retssikkerhed er, atborgerne er i stand til at gennemskue klagesystemet og forstå de konkreteafgørelser. Et gennemsigtigt klagesystem, hvor det for den enkelte er klart,hvem der træffer afgørelsen, og hvordan den træffes, er et centralt element igod forvaltningsskik. Gennemsigtigheden skal medvirke til at sikre, at borger-ne har tillid til afgørelserne, og give legitimitet i forhold til systemet.Gennemsigtighed og forståelighed understøttes blandt andet af en simpel oglogisk struktur samt god og grundig vejledning, og at det er tydeligt, hvorborgerne kan søge yderligere rådgivning ved tvivl.

Ressourceeffektivitet og produktivitet i klagesystemetAnalysen definerer effektivitet som ressourceeffektivitet. Det vil sige vurde-ringer af, om systemet er indrettet på en måde, der understøtter en høj pro-duktivitet, hvor der med den givne mængde ressourcer behandles flest muligsager og leveres størst mulig praksiskoordinering og vejledning.I vurderingen af ressourceeffektivitet og produktivitet indgår, hvordan syste-met understøtter og tilrettelægger en produktiv proces- og sagsstyring i deenkelte sagsbehandlende enheder. Herunder også en vurdering af, om tilret-telæggelsen understøtter den fornødne kompetence og fleksibilitet til at sikreen høj produktivitet ved behandling af mindre sagsområder og på områdermed svingende sagsantal som følge af eksempelvis konjunkturer og ny lov-givning.Endvidere vil vurderingen af ressourceeffektivitet omfatte en vurdering af, ihvilket omfang systemet er baseret på at en sag behandles både af 2. og 3,instans, dvs. dobbeltklagesagsbehandlingaf den samme sag, og i hvilketomfang denne dobbelte klagesagsbehandling har konkret betydning for kvali-teten i afgørelsen og retssikkerheden, jf. ovenfor.

Kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og revalidering.Fleksjob og ledighedsydelse.Tilbagebetaling af hjælp.Tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud formodtagere af a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.Tilskud til visse hjælpemidler, arbejdsredskaber m.v.Introduktionsprogrammet og den nye kommunes overtagelse af dette vedflytning til en anden kommune.Dagpenge under sygdom, der medfører fuld eller delvis uarbejdsdygtig-hed.Bortfald af dagpenge, for eksempel hvis borgerne ikke vil deltage i genop-træning eller undlader at deltage i kommunens opfølgning.Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.Dagpengerefusion til arbejdsgivere.Udbetaling af delpension til borgere mellem 60 og 65 år, der nedsætterarbejdstiden.Tilkendelse af førtidspension (efter 1. januar 2003) og ændring af førtids-pension eller invaliditetsydelse, der er tilkendt før 1. januar 2003.En række mindre områder vedrørende personlig assistance til handicap-pede, børnepasningsydelser til personer på ledighedsydelse eller kon-tanthjælp, ansættelse i, ansøgning om og ophør af seniorjob samt fleks-ydelser.Endvidere behandler beskæftigelsesankenævnene klager i henhold til rets-sikkerhedsloven og forvaltningsloven vedrørende:

Sagsbehandlingsregler, for eksempel helhedsvurdering, borgernes med-virken i sagsbehandlingen, partshøring, begrundelser og klageregler.Regler om inhabilitet.Regler om aktindsigt.Når en borger ønsker at klage over en kommunal afgørelse på beskæftigel-sesområdet truffet af jobcenter eller ydelsescenter, skal klagen afgives tilkommunen. Klagen kan afgives skriftligt. Klagen kan også afgives ved telefo-nisk eller personlig henvendelse, og i disse tilfælde nedskriver kommunenborgerens klage.Efter modtagelse af klagen remonstreres (genvurderes) afgørelsen i kommu-nen. Såfremt kommunen efter remonstration fastholder sin afgørelse, videre-sendes klagen til behandling i det regionale beskæftigelsesankenævn. Kom-munen skal ikke afgøre, om de formelle forhold omkring klagen er overholdt,fx klagefristen. Kompetencen til eventuelt at afvise klagen ligger i klagein-stansen.

2.1.1.1. StatsforvaltningerneStatsforvaltningen modtager klagesagen fra kommunen. Indledningsvis vur-derer statsforvaltningen, om klagen er modtaget inden for klagefristen, og omstatsforvaltningen er rette klageinstans. Hvis det er en sag, som statsforvalt-ningen kan behandle, oprettes og journaliseres sagen, hvorefter der sendeset kvitteringsbrev til borgeren. Endvidere vurderes, om kommunen har med-sendt alle relevante oplysninger. Hvis ikke alle oplysninger er medsendt,kontakter statsforvaltningen kommunen og beder den sende oplysningerne.Når alle oplysninger i sagen foreligger, lægges sagen i den digitale styrings-reol, indtil en sagsbehandler har mulighed for at behandle sagen.Når sagen bliver behandlet, vurderer sagsbehandleren sagens oplysningerop imod gældende lovgivning og praksis på området, hvorefter sagsbehand-leren udarbejder en indstilling til afgørelse.I statsforvaltningerne afgøres en del af sagerne på møder i det regionalebeskæftigelsesankenævn, hvor statsforvaltningen (formand), arbejdsmarke-dets parter, Danske Handicaporganisationer, kommunekontaktråd og be-skæftigelsesregionerne er repræsenteret. I de øvrige sager træffes for-mandsafgørelser, det vil sige afgørelser truffet administrativt af beskæftigel-sesankenævnets sekretariat. Statsforvaltningens direktør er formelt formandfor beskæftigelsesankenævnet. Formandskabet er i praksis i alle sager udde-legeret til beskæftigelsesankenævnets sekretariat. Formandsafgørelser træf-fes således i praksis i de fleste sager af sagsbehandleren i den pågældendesag. I nogle sager af mere principiel betydning varetages formandskabet vedformandsafgørelser af kontorchefen på området.Når beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse i sagen, sendes afgørel-sen til borgeren med kopi til kommunen, hvorefter begge parter har mulighed

2.1.1.2. AnkestyrelsenVedrørende kommunale afgørelser antager Ankestyrelsen udelukkende sa-ger, der er af principiel eller generel karakter.For at en sag vurderes at have principiel eller generel karakter, skal sagen ogdens afgørelse kunne være eksempel på god praksis ved lignende sager,hvor der er behov for eksempler. Det drejer sig ofte om sager, hvor der ikkeer en fast defineret praksis, for eksempel på områder, hvor der er en ny ud-vikling, eller på områder, hvor der er indført ny lovgivning. En sag er egnet tilprincipiel afgørelse, hvis den for eksempel rejser spørgsmål om, hvorvidt enlovregel er rigtigt anvendt, eller hvis Ankestyrelsen skønner, at en afgørel-se får betydning for praksis på det pågældende område. Derved fastsættesog udmeldes praksis på nye områder til kommuner og beskæftigelsesanke-nævn. Hvis Ankestyrelsen antager sagen, behandles den af AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg. Hvis sagen ikke antages i Ankestyrelsen, er beskæfti-gelsesankenævnets afgørelse endelig. Dog kan der som ved alle andre ad-ministrative afgørelser anlægges et civilt søgsmål ved domstolene.Selve behandlingen af klagesager i Ankestyrelsen foregår således, at dersom det første sendes brev til borgeren (med kopi til kommunen) med kvitte-ring for modtagelse af klagen. Med kvitteringsbrevet følger en pjece, der be-skriver, hvordan klagen vil blive behandlet. Inden for (cirka) 14 dage eftermodtagelse af kvitteringsbrevet har både borgeren og kommunen mulighedfor at komme med flere oplysninger til sagen. Ankestyrelsen modtager nor-malt alle papirer i sagen fra den myndighed, der senest har truffet afgørelse.Hvis Ankestyrelsen selv indhenter supplerende oplysninger af væsentlig be-tydning for sagen, sendes en kopi af oplysningerne til borgeren, der så harmulighed for at komme med bemærkninger til de nye oplysninger (partshø-ring). Dernæst læser og vurderer Ankestyrelsen de indkomne oplysninger.Hvis sagen vedrører lægelige forhold, inddrages Ankestyrelsens lægekonsu-lenter også. Dernæst udarbejder sagsbehandleren en indstilling, hvorefterAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer en afgørelse.Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, sendes afgørelsen til borge-ren med kopi til kommunen, Da der er tale om en principiel afgørelse, offent-liggøres afgørelsen endvidere i anonymiseret form som principafgørelse iAnkestyrelsens principdatabase.

På a-kasse-området behandles de fleste klagesager af Arbejdsskadestyrel-2sen og et mindre antal klagesager af Pensionsstyrelsen . Klagerne omfatterafgørelser truffet i a-kasserne på følgende sagsområder (kilde: Arbejdsska-destyrelsens og Pensionsstyrelsens hjemmesider):Optagelse og medlemskab (overflytning, deltids-/fuldtidsforsikret og med-lemsbidrag).Ret til dagpenge (selvforskyldt ledighed, rådighed, supplerende dagpen-ge, dagpengesats, beskæftigelseskrav, overskydende timer og fradrag idagpengene).Selvstændiges ret til dagpenge (optagelse, ophør af selvstændig virksom-hed, beskæftigelseskrav og kombinationsforsikring).Efterløn (ret til efterløn, efterlønsbevis, præmie samt selvstændig virk-somhed, herunder efterløn).Andre ydelser (feriedagpenge, uddannelsesydelse, befordringsgodtgørel-se, dagpenge under aktivering og dagpenge som lån).Afgørelser om tilbagebetaling og eventuel sanktion for svig, uagtsomhedeller refusion.Afgørelser, der vedrører EØS-dagpenge, medregning af anciennitet fraandre EØS-lande for ret til arbejdsløshedsdagpenge og grænsearbejde-res ret til arbejdsløshedsdagpenge.Når et medlem ønsker at klage over en afgørelse truffet af medlemmets a-kasse, skal klagen sendes til den a-kasse, der har truffet afgørelsen.Når et medlem klager over a-kassens afgørelse, remonstreres afgørelsen afa-kassen. Hvordan remonstrationen foregår i praksis afhænger af a-kassensorganisering, og hvordan a-kassen har valgt at placere opgaven med at re-vurdere afgørelsen. I nogle a-kasser er det den lokale afdeling, der i førsteomgang traf afgørelsen, der også gennemfører remonstration. Dette virkersærlig fremtrædende i de faglige a-kasser, der typisk har en større grad afdecentralisering med flere lokalafdelinger. Ofte videresendes remonstratio-nen til hovedledelsen i den centrale afdeling af a-kassen med det formål atkvalitetssikre sagen, inden den videresendes. I andre a-kasser er det hoved-kontoret, der varetager remonstrationen af alle klagesager. Den sagsbehand-ler, der i første omgang har truffet afgørelsen, samler og videresender blotmaterialet til en central enhed/procesejer, der varetager remonstration ogvideresending til Pensionsstyrelsen eller Arbejdsskadestyrelsen.

2.1.2.1. Pensionsstyrelsen og ArbejdsskadestyrelsenNår a-kasserne har remonstreret klagen, videresendes den til behandling ogafgørelse i enten Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen. I langt defleste sager på a-kasse-området skal klagen behandles af Center for klagerom arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen. I de tilfælde, hvor a-kassens afgørelse tager afsæt i Pensionsstyrelsens tilsyn, påklages afgørel-sen dog til Pensionsstyrelsen.Når Pensionsstyrelsen eller Arbejdsskadestyrelsen modtager en klage overa-kassens afgørelse, for eksempel vedrørende stop for udbetaling af dag-penge, behandler den klagen på baggrund af oplysningerne i sagen og træf-fer en afgørelse. I sager, hvor der mangler oplysninger, indhentes de typiskved kontakt til den relevante a-kasse. Det kan dreje sig om få simple oplys-ninger som for eksempel dokumentation af et møde eller en henvendelse framedlemmet, men på det forsikrede område indhenter klageinstansen ogsåmanglende oplysninger, der kræver, at a-kassen kontakter medlemmet for atfå de nødvendige oplysninger. Arbejdsskadestyrelsen hjemviser generelt fåsager, da sagerne så vidt muligt søges oplyst i forbindelse med behandlin-gen. Pensionsstyrelsen bruger ikke hjemvisning, da Pensionsstyrelsen alle-rede i forbindelse med det tilsyn, der har initieret a-kassens afgørelse og denefterfølgende klage fra medlemmet, har påpeget, hvilken oplysning af sagena-kassen skal tilvejebringe.Når Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen har truffet afgørelse iklagesagen, sendes afgørelsen til medlemmet med kopi til medlemmets a-kasse.

2.1.2.2. AnkestyrelsenNår Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen har truffet afgørelse i et a-kasse-medlems sag, kan medlemmet eller a-kassen vælge at påklage afgø-relsen til Ankestyrelsen. På a-kasse-området klager a-kasserne dog i praksisikke afgørelser, der i 2. instans afgøres til fordel for medlemmerne, videre tilAnkestyrelsen.Dette gælder også, selvom afgørelsen har en direkte refusionsmæssig øko-nomisk betydning for a-kassen. Det kan for eksempel dreje sig om sager,hvor klageinstansen finder, at a-kassen har begået fejl i sagsbehandlingen,der betyder, at et medlems dagpenge ikke kan stoppes, for eksempel fordivejledningspligten ikke er overholdt. I sådanne tilfælde udbetales dagpenge,der ikke skulle have været udbetalt, hvis vejledningspligten havde væretoverholdt. A-kassen mister derfor sin refusion for dagpengene og bærer denfulde udgift selv. I disse situationer kan a-kassen vælge at påklage refusions-spørgsmålet isoleret til Beskæftigelsesministeriets departement. Det har dogikke betydning for medlemmets afgørelse.I andre tilfælde, hvor klageinstansens afgørelse er til fordel for medlemmet,men har økonomisk betydning for a-kassen, kan det dog forekomme, at a-kassen anker afgørelsen til Ankestyrelsen. For eksempel har a-kassen som

udgangspunkt ikke ret til refusion for ydelser, som et medlem har modtagetmed urette, medmindre fejludbetalingen skyldes, at medlemmet har begåetsvig. Hvis a-kassen har fundet, at medlemmet har begået svig, men ankein-stansen træffer afgørelse om, at medlemmet kun har handlet uagtsomt ellerikke kan bebrejdes fejlen, mister a-kassen retten til refusion for det fejludbe-talte beløb. Hvis fejludbetalingen skyldes, at medlemmet har handlet uagt-somt, vil a-kassen dog kunne kræve, at medlemmet betaler beløbet tilbage tila-kassen.På det forsikrede område behandler Ankestyrelsenallepåklagede sager ogikke som i det kommunale systemkunde principielle. Selve behandlingen afsagen foregår ligesom ved behandlingen af sager fra det kommunale områ-de, blot med den forskel, at Ankestyrelsen ikke inden sagens behandlingtager stilling til, hvorvidt en sag er principiel (da Ankestyrelsen på det forsik-rede område netop behandler alle sager). Alle sager behandles således iAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Først i forbindelse med sagens afgørelse tager Ankestyrelsen stilling til, omafgørelsen indeholder principielle elementer, og sager, der vurderes at haveprincipiel betydning, anonymiseres og offentliggøres som principafgørelser iAnkestyrelsens principdatabase. Derved fastsættes og udmeldes praksis pånye områder til a-kasser og styrelser.Ligesom for klager over kommunale afgørelser er der for både a-kasser ogmedlemmer den sidste mulighed at anlægge et civilt søgsmål ved domstole-ne.

I 2010 blev der afgjort i alt 14.987 klagesager fra kommunerne. Herudover4bortfaldt 1.619 klager . Af de afgjorte sager stadfæstede beskæftigelsesan-kenævnene knap 75 procent, ændrede 13 procent og hjemviste cirka 12procent. Dernæst blev cirka 10 procent af sagerne påklaget til Ankestyrelsen,der antog cirka 10 procent af de sager, den modtog. Ankestyrelsen antogsåledes i alt 182 principielle sager i 2010. Af disse sager blev 65 procentstadfæstet, knap 30 procent blev ændret, og godt 5 procent blev hjemvist.I forhold til beskæftigelsesankenævnene er der endvidere forskel på, hvormange sager enhederne realitetsbehandler, jf. tabel 1. Antal realitetsbehand-lede sager i beskæftigelsesankenævnet varierer fra 1.209 sager i beskæfti-

På a-kasse-området blev der afgjort i alt 3.202 sager, heraf 451 i Pensions-7styrelsen og 2.752 sager i Arbejdsskadestyrelsen . Pensionsstyrelsen stad-fæstede afgørelserne i 90 procent af sagerne og ændrede i 10 procent afsagerne. Arbejdsskadestyrelsen stadfæstede også en markant andel (i alt ca.85 procent) af sagerne, ændrede knap 10 procent og hjemviste knap 5 pro-cent. Af de sager, der blev behandlet i Pensionsstyrelsen og Arbejdsskade-styrelsen, blev godt 14 procent påklaget til og behandlet af Ankestyrelsen.Heraf blev knap 83 procent stadfæstet, 16 procent blev ændret, og godt 1procent blev hjemvist.Det samlede billede viser således, at størstedelen af klagerne findes på detkommunale område, og at der i alle instanser af klagesystemet er en højerestadfæstelsesgrad på det forsikrede område end på det kommunale område.Disse data skal ses i forhold til den store mængde sager og afgørelser påbeskæftigelsesområdet. Der findes dog begrænset viden om, hvor mangeafgørelser der træffes af 1. instanserne på området, hvorfor det ikke er muligtat opgøre, hvor stor en andel af afgørelserne der påklages.

Førtidspensionsområdet er det eneste område, hvor der eksisterer register-data vedrørende antal afgørelser på det kommunale område. På førtidspen-sionsområdet blev der i 2010 truffet i alt 19.069 afgørelser (til- og frakendel-ser) og afgjort 2.685 klagesager.Klagesagerne på førtidspensionsområdet vedrører dog ikke alene berettigel-se til førtidspension, men blandt andet også udmåling af førtidspensionsgrad(gammel lov) og tidspunkt for berettigelse. Endvidere må klagesagerne i be-skæftigelsesankenævnene om berettigelse til førtidspension antages alene atvedrøre kommunale afslag/frakendelser. Det er derfor relevant at se alene påforholdet mellem antal kommunale afslag/frakendelser af førtidspension(1.723 i 2010) og antal afgørelser i beskæftigelsesankenævnene i klagesagerom berettigelse til førtidspension (1.196 i 2010). Disse tal peger på en samletklagefrekvens, hvor knap 3 af 4 kommunale afslag/frakendelser af pensionankes til beskæftigelsesankenævnene, og 9 af 10 klager vedrører afslag påførtidspension ansøgt på det foreliggende grundlag.På de øvrige områder er der ikke registerdata om antallet af kommunaleafgørelser. Én måde at anskue omfanget af klager på er at se antallet af kla-ger i forhold til det samlede antal berørte på forskellige ydelsesområder somvist i tabel 2. Denne tilgang indikerer, at der på nær revalideringsområdet ernogenlunde samme antal klager per 1.000 berørte på det kommunale områ-de og det forsikrede område. Samtidig viser tilgangen, at antallet af klagersammenholdt med det store antal berørte er begrænset.Tabel 2. Antal klager per berørte borgere på forskellige ydelsesområderAntalafgørelseri 2010Det kommunale områdeSygedagpengelovenRevalideringLedighedsydelseKontanthjælp (aktivloven)FleksjobFørtidspensionDet kommunale område i gennemsnitDet forsikrede områdeA-dagpenge3.937334.560126.2209271942.9048572.685-431.38819.30627.996177.84460.898246.008-1448716141114Antal berørtei 2010Antal klagerper 1.000berørte

Med hensyn til sagsbehandlingstiderne fordeler beskæftigelsesankenævnenesig i to grupper. Tre beskæftigelsesankenævn (Sjælland, Hovedstaden ogSyddanmark) har en nogenlunde ens sagsbehandlingstid på 2-3 måneder,og to beskæftigelsesankenævn (Midtjylland og Nordjylland) har en sagsbe-handlingstid på over 6 måneder.Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid for forsikringssagerne er lavereend alle øvrige instansers, og Ankestyrelsens sagsbehandlingstid for bådede principielle sager og forsikringssagerne ligger på samme høje niveau sombeskæftigelsesankenævn Midtjyllands.Udover ovenstående sagsbehandlingstider i klageinstanserne bruger kom-muner og a-kasser 2-3 uger til remonstration af sagen, fra borgeren har afgi-vet klagen til 1. instansen, til klagen sendes videre til 2. instansen.Ses sagsbehandlingstiden for beskæftigelsesankenævnene historisk, er derikke den store variation i deres gennemsnitlige sagsbehandlingstid. På tværsaf de enkelte beskæftigelsesankenævn er der dog stor spredning og udvik-ling fra år til år.Over den fireårige periode 2007-2010 har beskæftigelsesankenævn Sjællandhaft et jævnt fald fra 158 dage i 2007 til 63 dage i 2010. Beskæftigelsesanke-nævn Midtjylland og beskæftigelsesankenævn Nordjylland har haft den mod-

satte udvikling med en jævnt stigende sagsbehandlingstid over den fireårigeperiode. Beskæftigelsesankenævn Midtjylland er således gået fra 131 dage i2007 til 241 dage i 2010, og beskæftigelsesankenævn Nordjylland er gået fra87 dage i 2007 til 185 dage i 2010. Beskæftigelsesankenævn Hovedstadenog beskæftigelsesankenævn Syddanmark har en kortere sagsbehandlingstidi 2010 end i 2007, men havde begge en lidt længere sagsbehandlingstid i2009.Tabel 4. Sagsbehandlingstider i beskæftigelsesankenævnene 2007-2010BeskæftigelsesankenævnHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandGennemsnit200792158881318710620088012580197911082009102931002141161192010846375241185113

2.2.2. Afgørelser i forhold til 1. instanser(kommuner og a-kasser)Som det fremgår af ovenstående oversigt over klagesystemet i tal, ændrer2. instanserne nogenlunde lige mange afgørelser fra kommuner og fraa-kasser (henholdsvis 13 og 12 procent). Derimod er der væsentlig forskelpå, hvor ofte kommunernes og a-kassernes afgørelser hjemvises til fornyetbehandling. Hjemvisningsprocenten er på 13 procent i forhold til kommuner-nes afgørelser og 5 procent i forhold til a-kassernes afgørelser.Ændrings- og hjemvisningsprocenter varierer på tværs af kommuner og a-kasser. Det gør sig således gældende, at andelen af påklagede sager frakommunerne, der ændres, varierer fra cirka hver tyvende sag i nogle kom-muner til over hver fjerde sag i andre kommuner. BeskæftigelsesankenævnMidtjylland hjemviser generelt flere sager end de øvrige regioner, hvorforkommunerne i denne region generelt har højere hjemvisningsprocenter. Setover hele landet varierer hjemvisningsprocenten fra omkring 5 procent ikommuner med færrest hjemvisninger til over 25 procent i kommuner medflest hjemvisninger.Figur 5 og 6 viser ændringsprocenten fordelt på de enkelte kommuner indenfor hvert af de fem beskæftigelsesankenævn. Hver søjle i figuren repræsen-terer således en kommune inden for det enkelte nævns geografiske område.Den store variation i ændringsprocenter og hjemvisningsprocenter i 1. instan-serne gør sig gældende i alle regioner, hvilket fremgår af nedenstående.

2.2.3. Afgørelser i 2. instanserne (beskæftigelses-ankenævn, Pensionsstyrelsen og Arbejds-skadestyrelsen)Også på tværs af 2. instanserne ses der variationer i afgørelsestyper, hvilketfremgår af tabel 7.Tabel 7. Afgørelser fordelt på afgørelsestyper i 2. instans, 2010OrganisationBeskæftigelsesankenævnHovedstadenBeskæftigelsesankenævnSjællandBeskæftigelsesankenævnSyddanmarkBeskæftigelsesankenævnMidtjyllandBeskæftigelsesankenævnNordjyllandBeskæftigelsesankenævngennemsnitArbejdsskadestyrelsenPensionsstyrelsenStadfæstet75,4 %74,7 %75,8 %68,0 %75,6 %74,2 %83,1 %90,0 %Ændret13,4 %12,3 %12,9 %12,5 %13,7 %13,0 %12,0 %10,0 %Hjemvist11,2 %13,0 %11,3 %19,5 %10,7 %12,9 %4,8 %-

På tværs af beskæftigelsesankenævnene er der begrænset variation (fra12,5 til 13,7 procent) i andel sager, der ændres. I forhold til hjemvisninger erder større variation. Beskæftigelsesankenævn Midtjylland hjemviser 19,5procent af sagerne mod den gennemsnitlige hjemvisningsprocent på 12,9procent. Beskæftigelsesankenævn Midtjylland stadfæster en mindre andelsager (i alt 68 procent) end de øvrige beskæftigelsesankenævn, der gen-nemsnitligt stadfæster 74,2 procent.Sammenlignes Arbejdsskadestyrelsens og Pensionsstyrelsens afgørelses-procenter, er der en høj stadfæstelsesprocent på henholdsvis 83,1 og 90,0procent og en ændringsprocent på henholdsvis 12,0 og 10,0 procent.Som beskrevet i afsnit 2.1.1.1 vedrørende beskæftigelsesankenævnene af-gøres en del af sagerne af det regionale beskæftigelsesankenævn. Detfremgår af tabel 8, hvor stor en andel af sagerne der afgøres af beskæftigel-sesankenævnet i de enkelte beskæftigelsesankenævn.

Andel nævnsafgørelser varierer fra 38 til 48 procent. Dette skal ses i relationtil, at resultatkontrakterne for beskæftigelsesankenævnene i 2010 opsatteresultatkrav om, at 35 procent af sagerne blev afgjort ved nævnsafgørelse.Procentsatsen udgjorde i 2010 minimumsandelen for beskæftigelsesanke-nævnet og det sociale nævn under ét. Fra og med 2011 er resultatkravetsplittet op, så hvert af de to nævn isoleret set skal have en nævnsprocent på35.Ses på variationer i andel nævnsafgørelser på enkelte sagsområder, blivervariationerne mere markante, hvilket fremgår af tabel 9.Tabel 9. Andel nævnsafgørelser fordelt på lovområde for hvert beskæf-tigelsesankenævn, 2010LovområdeHandicappedei erhvervSocial pension(ny lov)DelpensionSocial pension(gamle lov)Aktiv beskæf-tigelsesindsatsDagpengeved sygdomAktiv socialpolitikBarselsdagpengeRetssikkerhed m.v.IntegrationslovOrlovAnden lovgivningGennemsnitHoved-staden94791006944432213000044Sjælland753002928374650253305038Syd-danmark10040502139354341104206738Midt-jylland80370445241383302004041Nord-jylland649007241542690002548Helelandet84595748424034289204542

2.2.4. Afgørelser i 3. instans (AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg)I forhold til Ankestyrelsens sager er der for de antagne principielle sager enmarkant højere ændringsprocent end i de øvrige enheder. Således ændrerAnkestyrelsen 29,7 procent af alle afgørelser for de antagne principielle sa-ger. Det er i den forbindelse relevant, at der for disse sager ikke er en fastsatpraksis, hvilket er grunden til, at Ankestyrelsen antager sagerne. Kommunerog beskæftigelsesankenævn har således ved deres behandling af sagerneikke haft en fast praksis at læne sig op ad, når afgørelsen skulle træffes. Detkan være en forklaring på den betydelig højere andel sager, der ændres pådette område.I forhold til forsikringssagerne stadfæstes 82,7 procent, 16,1 procent ændres,og 1,3 procent hjemvises. På tværs af sagstyper hjemviser Ankestyrelsensåledes en begrænset del af sagerne til fornyet behandling, dog væsentligflere antagne principielle sager end forsikringssager.Tabel 10. Afgørelsestyper i Ankestyrelsen fordelt på principielle sagerog forsikringssager, 2010StadfæstetAntagne principielle sagerForsikringssagerKilde:Ankestyrelsen.

De sager, som Ankestyrelsen modtager på det ikke-forsikrede område, kanvære sager, som enten borgeren eller kommunen har anket. Der bliver ikkefra Ankestyrelsens side udarbejdet statistik for, om det er borgeren ellerkommunen, der klager til Ankestyrelsen. For de 182 antagne og afgjorte prin-cipielle sager i 2010 har Ankestyrelsen derfor foretaget en manuel optælling,der viser, at 41 procent af de afgjorte principielle sager er påklaget af borger-ne, mens størstedelen (59 procent) er påklaget af kommunen. I forhold tilAnkestyrelsens afgørelse af sagerne er der ikke markante forskelle på, omsagen er påklaget af borgerne eller kommunen, da der overordnet stadfæ-stes cirka dobbelt så mange afgørelser, som der ændres. Der hjemvises dogen større andel af de sager, borgerne anker, mens der stort set ikke hjemvi-ses i de sager, der ankes af kommunerne.

Det andet tema handler om praksiskoordinering og vejled-ning af borgere, kommuner, a-kasser og klageinstanserneselv. Praksiskoordineringen skal medvirke til at sikre lige-behandling på tværs af landet. Inden for temaet analyseres,om praksiskoordineringen er kendt og tydelig i a-kasser ogjobcentre, herunder også om afgørelser fra klageinstanser-ne i tilstrækkelig grad formidles til og anvendes i 1. instan-serne. Endvidere sættes der fokus på, om praksiskoordine-ringen også fungerer landsdækkende, det vil sige, om derforegår en koordinering på tværs af den regionale praksis-koordinering, og i hvilket omfang den samlede praksisko-ordinering også vertikalt er sammenhængende og koordi-neret.I det følgende beskrives indledningsvis, hvordan de praksiskoordinerendeopgaver og roller varetages i dag. Herefter analyseres det, hvordan og i hvil-ket omfang den nuværende praksiskoordinering bidrager til at sikre ensartet-hed tværs.

Det overordnede formål med praksiskoordineringen på det kommunale om-råde er udfoldet i Vejledning om retssikkerhed og administration på det socia-le område. Af vejledningen fremgår det i kapitel 30, pkt. 250, at ”Praksiskoor-dineringen har til formål at sikre ligebehandling af borgerne og ensartet prak-sis i hele landet i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsenspraksis.”Et centralt element i denne praksiskoordinering er praksisundersøgelser ba-seret på et udvalg af sager afgjort i lavere instanser. Endvidere stiller retssik-kerhedsloven og vejledningen til loven krav til den yderligere løbende opfølg-ning, samarbejdet mellem kommuner, nævn og Ankestyrelsen samt den vej-ledning, der forventes fra de involverede instanser og Beskæftigelsesministe-riet. De praksiskoordinerende opgaver og roller i klagesystemet på beskæfti-gelsesområdet varetages formelt set således af alle de involverede klagein-stanser. De enkelte enheders roller og ansvar uddybes i det følgende.

Lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område§ 78.Det sociale nævn og beskæftigel-sesankenævnet har pligt til inden for sitområde at koordinere, at afgørelser,som indbringes for nævnet, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen.Stk. 2.Som et led i denne koordineringfølger nævnet praksis i kommunerne,jobcentrene og nævnene og vejlederom ankeinstansernes praksis.§ 79.Ankestyrelsen, beskæftigelses-ankenævnet og det sociale nævn skalsamarbejde om deres koordinationsop-gave efter § 76 og § 78. Som led idenne opgave kan Ankestyrelsen,beskæftigelsesankenævnet og de soci-ale nævn indhente sager til gennem-syn. Oplysninger om afgørelser kanindhentes i såvel skriftlig som i elektro-nisk form.

I henhold til retssikkerhedslovens § 76 har Ankestyrelsen det praksiskoordi-nerende ansvar nedad i forhold til beskæftigelsesankenævnene. Det er såle-des Ankestyrelsens ansvar på landsplan at sikre, at afgørelser på beskæfti-gelsesområdet, der kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overens-stemmelse med gældende lovgivning.Tilsvarende har beskæftigelsesankenævnene ansvaret for praksiskoordine-ring i forhold til kommunerne. Beskæftigelsesankenævnenes pligt til praksis-koordinering gælder for hvert deres geografiske område. Det vil sige ikke pålandsplan, men på tværs af kommuner inden for deres geografiske område.Derudover fastsætter retssikkerhedslovens § 79, at praksiskoordineringen iforhold til det ikke-forsikrede område skal foregå i et samarbejde mellemAnkestyrelsen og beskæftigelsesankenævnene.Pensionsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen varetager tilsammen opgavernei forhold til praksiskoordinering på tværs af a-kasserne. Arbejdsdelingen ogansvaret er ikke på samme vis som på det kommunale område defineretlovgivningsmæssigt, men er fastlagt af Arbejdsskadestyrelsen selv (CKA -Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring). Pensionsstyrelsen har doglovgivningsmæssigt fastlagte opgaver i relation til tilsyn med a-kasserne,hvilke kan ses som en del af den samlede praksiskoordinerende opgave iforhold til a-kasserne.Ud over de praksiskoordinerende opgaver er der på det kommunale områdeogså fastlagt en formel arbejdsdeling omkring vejledning af borgere og lavereinstanser m.v. i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 31. Her fremgårdet, at ”som udgangspunkt yder kommunerne vejledning om sociale spørgs-mål over for borgerne, mens medarbejdere i kommunerne kan få vejledning ide sociale nævn eller i beskæftigelsesankenævnene, og medarbejdere inævnene kan få vejledning om praksis og lovspørgsmål i Ankestyrelsen.” Detunderstreges dog samtidig i §§ 76 og 78, at der på trods af denne hierarkiskevejledningspligt fortsat er en forpligtelse for alle parter til at give kommunernevejledning i det omfang, der efterspørges. Beskæftigelsesministeriets vejled-ningsforpligtelse knytter sig primært til ny lovgivning, hvor vejledningen typiskførst overtages af Ankestyrelsen og nævnene, når de første afgørelser ertruffet, jf. vejledningens pkt. 260. I praksis varetages denne vejledning oftestaf Arbejdsmarkedsstyrelsen.Styrelserne og a-kasserne peger på, at der på det forsikrede område er enlignende ansvarsdeling i forbindelse med ny lovgivning, hvor Arbejdsmar-kedsstyrelsen varetager vejledningen i en kortere periode, når der er trådt nylovgivning i kraft. Derudover har Pensionsstyrelsen som en del af a-kassetilsynet ansvaret for oplysning og vejledning af a-kasserne som fastsat ilov om arbejdsløshedsforsikring § 88. Arbejdsskadestyrelsen varetager dogogså en del vejledende opgaver for borgere og a-kasser både telefonisk ogskriftligt. Arbejdsskadestyrelsen peger på, at dette ansvar ikke er formeltfastlagt af lovgivning på det beskæftigelsesmæssige område, men udføresmed afsæt i god forvaltningsskik.

Praksisundersøgelser• Praksisundersøgelser gennemført af Ankestyrelsen.• Praksisundersøgelser gennemført af de enkelte statsforvaltninger.Databaser med afgørelser m.v.• Offentliggørelse af Ankestyrelsens principafgørelser i Ankestyrelsens principdatabase på www.ast.dk.• Intern visdomsbog i statsforvaltningerne. Visdomsbogen er et internt arbejdsredskab i statsforvaltningerneog indeholder de afgørelser, som de enkelte statsforvaltninger vælger at lægge ind. Den er ikke tilgængeligfor kommunerne, og der er ikke en overordnet redaktion af visdomsbogen, der tager stilling til, hvad der skallægges ind.Øvrig vejledning og formidling• Nyt fra Ankestyrelsen, der udkommer elektronisk cirka hver til hver anden måned.• Temadage og undervisning.• Telefonisk og skriftlig vejledning.• Arbejdsmarkedsstyrelsen afgiver vejledende udtalelser til borgere og jobcentre om fortolkning af gældenderegler. Der gælder en særlig vejlednings- og fortolkningspligt de første måneder efter en lovs ikrafttrædelse,indtil der er truffet praksisfastlæggende afgørelser.

Øvrig vejledning og formidling• Nyhedsbreve m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til a-kasserne efter behov.• Nyt fra Ankestyrelsen, der udkommer elektronisk cirka hver til hver anden måned.• Telefonisk vejledning.• Arbejdsskadestyrelsen afgiver vejledende udtalelser til a-kasser og borgere om reglerne på området.• Pensionsstyrelsen understøtter ensartet praksis via blandt andet udarbejdelse af benchmarks på tværs af a-kasser.• Arbejdsmarkedsstyrelsen afgiver vejledende udtalelser til borgere og a-kasser om fortolkning af gældenderegler de første måneder efter en lovs ikrafttrædelse, indtil der er truffet praksisfastlæggende afgørelser.• AK-Samvirke varetager en praksiskoordinerende og vejledende rolle på tværs af de a-kasser, der er medlemaf AK-Samvirke.

På det ikke-forsikrede område er der 7 enheder der varetager de praksisko-ordinerende opgaver, 5 Beskæftigelsesankenævn, Ankestyrelsen samt Ar-bejdsmarkedsstyrelsen. På det forsikrede område varetages opgaverne af 5enheder: Pensionsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrel-sen, Ankestyrelsen og AK-Samvirke. Der er således samlet set et væsentligtantal kilder til praksiskoordinerende og vejledende aktiviteter i alle instanser,hvilket giver en udfordring i forhold til at sikre sammenhæng i aktiviteterne ogen samlet prioritering af ressourcerne. Dette understøttes af den gennemfør-te dataindsamling, der viser, at aktiviteter, der skal sikre sammenhæng ogkonsistens på tværs, i dag gennemføres i begrænset omfang. De størsteudfordringer opleves på det ikke-forsikrede område, hvor opgaverne ogsåvaretages af flest enheder. På det forsikrede område sker samarbejdet påtværs heller ikke systematisk, men koordineringsbehovet er mindre, da der erfærre enheder involveret.Praksisundersøgelserne på det kommunale område er til en vis grad koordi-neret, da det på baggrund af en drøftelse i Det Rådgivende Praksisudvalg éngang årligt besluttes i Ankestyrelsen, hvilke praksisundersøgelser der skalgennemføres. Omfanget er dog beskedent, idet der i 2011 på beskæftigel-sesområdet gennemføres to praksisundersøgelser i Ankestyrelsen samt énpraksisundersøgelse og fire formidlingsprojekter i beskæftigelsesankenæv-nene (kilde:www.ast.dk).Både centralt og decentralt er der peget på, at detvil være hensigtsmæssigt at placere ressourcerne til praksisundersøgelsernemere samlet – enten centralt eller decentralt – da det vil give en mere fokuse-

ret anvendelse. Det er Deloittes vurdering, at der vil være stordriftsfordeleforbundet med samling af ressourcerne, blandt andet til sikring af de nød-vendige kompetencer til tilrettelæggelse og gennemførelse af metodisk robu-ste undersøgelser. Typisk bruges mindre end et halvt årsværk til praksisun-dersøgelser i hvert af beskæftigelsesankenævnene.I forhold til den anden hovedgruppe af kilder (databaserne) er der en rækkeligheder mellem anvendelsen af beskæftigelsesankenævnenes visdomsbogog Arbejdsskadestyrelsens/Pensionsstyrelsens ARVID. For begge dissekilder indikerer Deloittes dataindsamling, at anvendelsen og opdateringenikke altid foregår tilstrækkelig systematisk. For visdomsbogen er der ikke enegentlig redaktionsgruppe. Her er det som udgangspunkt op til den enkeltesagsbehandler at vurdere, hvilke afgørelser der er relevante, og hvem derhar ansvaret for at lægge dem i visdomsbogen. Endvidere er det tilsvarendeop til den enkelte sagsbehandler at finde og vurdere, hvilke nye afgørelser ide øvrige beskæftigelsesankenævn der kan være retningsgivende for afgø-relser i nye sagstyper i egen forvaltning. Visdomsbogen indeholder såledeset bredere udsnit af sager end de sager, Ankestyrelsen vurderer som princi-pielle. Visdomsbogen skal således søge at understøtte ensartet sagsbehand-ling i beskæftigelsesankenævnene – også i afgørelsestyper, hvor der endnuikke findes principafgørelser. Under dataindsamlingen er Deloitte ikke blevetpræsenteret for mere præcise retningslinjer eller beskrivelser for vedligehol-delse af visdomsbogen.For ARVIDs vedkommende har den enkelte sagsbehandler i Pensionsstyrel-sen og Arbejdsskadestyrelsen ligeledes ansvar for at udfinde relevante afgø-relser. Der er dog nedsat en redaktion, der tager stilling til, hvad der skallægges i ARVID, hvilket kan sikre en vis systematik. Ligesom for beskæfti-gelsesankenævnenes visdomsbog er der ikke nedskrevet mere præcise ret-ningslinjer eller lignende for, hvilke afgørelser der lægges i ARVID. Ankesty-relsens principielle afgørelser kopieres dog automatisk til ARVID, når de ergjort tilgængelige i Ankestyrelsens praksisdatabase, og udpegedescreenerebestemmer hvilke af Ankestyrelsens øvrige afgørelser der bliver offentliggjorti ARVID. Det kan dog konstateres, at antallet af nye publikationer i ARVID errelativt begrænset. Jævnfør tabeloversigten har det årlige antal publikationerde seneste år ligget betydeligt under 50, og i 2011 er det foreløbige antalpublikationer til og med september blot 18. Det store antal publikationer iårene 1999-2003 er ifølge Arbejdsskadestyrelsen udtryk for, at databasenskulle opbygges, og antallet er derfor atypisk stort. ARVID blev først gjortoffentlig tilgængelig i 2003. Antallet af årlige publikationer de senere år indi-kerer dog, at opdateringen er begrænset. Cirka halvdelen af publikationerne iARVID er afgørelser fra Ankestyrelsen, mens den anden halvdel er afgørel-ser truffet i Pensionsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.

Anvendelsen af ARVID registreres ikke løbende, men Arbejdsskadestyrelsenoplyser, at der er i alt 864 abonnenter på ARVID-nyt, og at der i perioden frajanuar 2003 til oktober 2011 havde været godt 12.000 opslag i ARVID. Der-udover har blandt andre Kommuneinformation adgang til at hente data fraARVID over i Kommuneinformations eget system, hvor igennem der foreta-ges opslag uden at det registreres som en del af opslagene i ARVID. Fokus-grupperne med a-kasser indikerer, at a-kasserne oplever deres anvendelseaf ARVID som begrænset. Dette kan dog skyldes, at de læser i ARVID gen-nem andre systemer, fx Schultz lovguide. Omfanget af den konkrete anven-delse af ARVID kan således ikke fastlægges og vurderes nærmere.Anvendelsen af Ankestyrelsens principafgørelser og de øvrige vejledningsak-tiviteter behandles mere indgående nedenfor. I det følgende fokuseres såle-des nærmere på:Hvordan praksiskoordineringen og vejledningen fungerer i forhold til både1. instans og 2. instans.Hvilket kendskab der er til ankeinstansernes afgørelser, og i hvilken gradgennemsigtighed understøttes vertikalt og horisontalt.Hvordan læring fra afgørelser i klager over egne sager anvendes i1. instanser.

Der er generelt stor efterspørgsel efter flere fortolkninger og udmeldingervedrørende udmøntning af lovgivningen. Efterspørgslen har forskellige ud-tryk, men handler om, at kommuner, a-kasser og beskæftigelsesankenævnsøger større klarhed og fælles praksis. Det drejer sig om praksis dels i for-hold til ny lovgivning, dels i forhold til velkendt lovgivning, der fortolkes på enny måde, eller hvor der opstår nye eksempler i praksis, der kræver fornyetlovfortolkning.Ønsket om flere udmeldinger om, hvordan lovgivningen skal udmøntes ipraksis, kommer blandt andet til udtryk ved en stor efterspørgsel efter flereprincipafgørelser. Særligt kommunerne peger på, at da Ankestyrelsen ersidste instans på området, fungerer principafgørelserne som rammesættendefor fremtidige afgørelser i 1. instans. Ankestyrelsen vurderer dog, at der bredtset træffes de relevante principafgørelser, når den tager afsæt i, hvorvidtsagerne er relevante at tage op som principielle sager. Ankestyrelsens fagli-ge vurdering er således, at der ikke er behov for yderligere principafgørelser,men at der kan være behov for øget vejledning i, hvordan principafgørelserneskal forstås. Det drejer sig for eksempel om forståelsen af, hvad det princi-pielle i en sag er, og hvad rækkevidden og bredden af det principielle er.Ankestyrelsens kriterier for, hvornår en sag antages som principiel, er gengi-vet i tekstboksen.

Når særligt kommunerne peger på flere principafgørelser som en løsning påpraksiskoordineringen, skyldes det blandt andet, at sager og afgørelser ibeskæftigelsesankenævnene ikke offentliggøres.Beskæftigelsesankenævnenes praksiskoordinerende rolle udmøntes ved attræffe afgørelser i faktiske sager. Det betyder, at praksis koordineres på en-keltsagsniveau, det vil sige over for den enkelte kommune i den enkelte sag.Kommunerne har ikke indblik i afgørelserne fra andre kommuner og kan ikkead den vej sikre koordinering af praksis. Som nævnt ovenfor bruger beskæf-tigelsesankenævnene en intern visdomsbog, der eventuelt vil kunne anven-des til en bredere deling af afgørelser. Det vil dog kræve anonymisering afsager og entydig placering af beslutningskompetence/redaktionelle beføjel-ser, hvis visdomsbogen skal kunne offentliggøres for kommuner.Afklaringen af praksis tager afsæt i 98 kommuners afgørelser. Herefter be-handles eventuelle klager i fem regionale instanser, og først herefter træfferen national instans en principafgørelse. Det kan betyde, at de 98 kommunersøger at afklare og få sat rammerne for udmøntningen af lovgivningen i no-genlunde samme periode. Det foregår ved, at kommunerne træffer afgørel-ser, som de vurderer er inden for lovens rammer, men hvor kommunerne inogle tilfælde også er klar over, at der ikke er en klar praksis, der fastlæggerdisse rammer.Som beskrevet offentliggøres ankeafgørelserne fra beskæftigelsesankenæv-nene ikke, hvorfor de øvrige kommuner, der endnu ikke har modtaget enafgørelse på området, fortsætter den praksis, de selv har fastsat. For kom-munerne inden for det samme nævn er der således ikke koordinering afpraksis, før hver enkelt kommune har modtaget en afgørelse af en klagesagfra egen kommune. På tværs af beskæftigelsesankenævnene er der kun iganske få tilfælde koordinering af nævnenes klagebehandling. Endvidereforegår koordineringen i praksis via nævnenes parallelle afgørelser rettetmod de 98 kommuner. Disse forhold udgør i sig selv en risiko for, at der træf-fes uensartede afgørelser i en længere periode, for eksempel i forbindelsemed ny lovgivning.Den praksiskoordinerende effekt på tværs af alle kommuner træder såledesførst i kraft, når Ankestyrelsen som national instans afgør og offentliggørprincipielle sager.Dertil kommer, at sagsbehandlingstiden udgør en særskilt udfordring i forholdtil udmøntningen af lovgivningen. Når ny lovgivning træder i kraft, eller nårder iværksættes nye tiltag/ny anvendelse af velkendt lovgivning, kræver enendelig afklaring af, om dette er inden for gældende lovgivning, følgendeskridt.

Sagsbehandlingstiden varierer, men tages der afsæt i den gennemsnitligesagsbehandlingstid i beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen i 2010,tager processen illustreret i ovenstående (fra en borger klager, til sagen erafgjort) optimalt knap ét år. Det er således en længere proces, fra den førsteafgørelse ankes, til der offentliggøres en principafgørelse, der kan fungerepraksiskoordinerende på tværs af de 98 kommuner. Endvidere kræver dette,at sagerne ankes videre, da Ankestyrelsen ikke kan tage sager op af egendrift. Når udmøntningen af lovgivningen er fastsat, skal 1. instanserne frem-adrettet agere herefter. Hvis Ankestyrelsens afgørelse ændrer kommunensog/eller beskæftigelsesankenævnenes praksis, kræver implementering afAnkestyrelsens afgørelse også, at der træffes nye afgørelser i lignende sa-ger, der i den mellemliggende periode er afgjort efter den tidligere praksis.

I tråd med behovet for udmøntning af lovgivning giver kommuner og a-kasserogså udtryk for et behov for vejledning og juridisk sparring. Det drejer sig omvejledning af mere generel karakter, men også om vejledning i forhold tilenkeltsager.I forhold til den generelle vejledning er der fra både kommuner og beskæfti-gelsesankenævn et ønske om at øge mængden af undervisning og temada-ge. Når opgaven ikke varetages i særlig vidt omfang i dag, skyldes det ifølgebeskæftigelsesankenævnene manglende ressourcer. I den forbindelse arbej-der enkelte beskæftigelsesankenævn med den mulighed, at medarbejdere ibeskæftigelsesankenævnenes sekretariater varetager opgaver i deres fritid(mod betaling fra de deltagende kommuner), hvis medarbejderne måtte øn-ske det. På baggrund af det samlede datamateriale vurderer Deloitte, at om-fanget af denne type praksiskoordinering i dag er yderst begrænset.Vejledning i forhold til enkeltsager er stærkt efterspurgt, men oplevelsenblandt kommunerne er, at den udelukkende er til stede teoretisk. I praksisoplever kommunerne, at de ofte får meget generaliserede svar, eller at deikke får svar på de spørgsmål, de har stillet, med den begrundelse, atspørgsmålet er for specifikt, til at beskæftigelsesankenævnene/Ankestyrelsen

kan besvare det. Når vejledningsforpligtelsen er placeret i ankeinstanserne,udgør den ifølge ankeinstanserne selv ofte en gordisk knude i systemet. An-keinstanserne vurderer, at de ikke kan besvare spørgsmål i de enkelte sager,da de vurderer, at de så vil være inhabile i forhold til en eventuel fremtidigbehandling af sagerne. Det betyder, at hvis en kommune henvender sig tilbeskæftigelsesankenævnet og modtager vejledning om den konkrete afgø-relse, kommunen er ved at træffe, og borgeren efterfølgende anker afgørel-sen, så vurderer beskæftigelsesankenævnet, at den er inhabil i behandlingenaf ankesagen. Arbejdsskadestyrelsen giver ligeledes udtryk for, at vurderin-gen er, at en klageinstans ikkemåvejlede i konkrete enkeltsager.Det er dog Ankestyrelsens vurdering, at den godt inden for lovens rammer ogreglerne om inhabilitet kan gå længere i vejledningen af kommuner og a-kasser, end den gør i dag. Ankestyrelsen ønsker i den forbindelse også atoptrappe egne vejledningsmæssige forpligtelser. Det kunne for eksempelvære ved oprettelse af en juridisk hotline, der yder vejledning og juridisksparring.

Som kort beskrevet i afsnittet om fortolkning og udmeldinger i forhold til ud-møntningen af lovgivningen offentliggøres sager ikke før Ankestyrelsesni-veau. På det kommunale område offentliggøres afgørelser hverken på tværsaf nævn eller inden for de enkelte nævn. De enkelte kommuner eller a-kasserkender således ikke de afgørelser, der er truffet i forbindelse med klagesageruden for egen kommune eller a-kasse, medmindre de behandles og offent-liggøres som principafgørelser af Ankestyrelsen. For et mindre antal sager pådet forsikrede område, kan de dog være offentliggjort i ARVID, jf. tidligeresker det i ca. 10-15 sager om året..Kommunerne har således ikke adgang til afgørelser i hinandens klagesager,hvilket gør, at systemet kan virke ugennemsigtigt. A-kasserne har via ARVIDadgang til årligt 10-15 nye klagesager på tværs af a-kasser. Både kommunerog a-kasser giver udtryk for, at praksis skifter, uden at de ved hvorfor, oguden at det er en del af en udvikling, de har været opmærksomme på. Set fra1. instans’ perspektiv sker der det, at 1. instans træffer en afgørelse, derligner tidligere afgørelser på et velkendt fagligt område, hvorefter borgerenanker og får medhold. På den baggrund konstaterer 1. instans, at praksis påområdet er ændret, og fremadrettet søger 1. instans at ramme den nye prak-sis i sine afgørelser. Reelt kan ændringen skyldes en udvikling, der har væretlænge undervejs, eller anker af afgørelser i andre kommuner eller a-kasser.Kommuner og a-kasser erfarer således først, at der er sket en praksisæn-dring, når de får omgjort eller hjemvist en sag, eller når der offentliggøres enprincipafgørelse. I den forbindelse har enkelte kommuner i fokusgrupperne

givet udtryk for enkelte gange at have fået en oplevelse af, at praksis i be-skæftigelsesankenævnene somme tider ændres på baggrund af principafgø-relser, men uden at principafgørelsen først er blevet offentliggjort. Dette indi-kerer, at der er vis uformel dialog mellem Ankestyrelsen og beskæftigelses-ankenævnenes sekretariater, der medvirker til koordinering af praksis påtværs af beskæftigelsesankenævnene. Det giver dog samtidig en udfordring ikommunerne, der oplever at skulle træffe afgørelser på baggrund af en ikkekendt praksis. Deloitte vurderer, at omfanget af denne problemstilling er be-grænset, men at også enkeltstående tilfælde bidrager til at skabe oplevelsenaf manglende gennemsigtighed og forudsigelighed i klagesystemet.

Den interne praksiskoordinering i kommuner og a-kasser vedrører den koor-dinering af egen praksis, der bør finde sted, når den enkelte kommune ellera-kasse har modtaget en afgørelse i en klagesag.Kommunernes generelle indtryk er, at der er en vis koordinering og tilbage-melding i forhold til afgørelserne, men at det ikke altid foregår tilstrækkeligsystematisk eller bredt. I en stor del af kommunerne er det således densagsbehandler, der har varetaget sagen, der også modtager klagen til re-monstration og afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet. I nogle tilfældevurderes, om der er tale om ny praksis på et område, og om der er behov forat ændre nogle interne processer, retningslinjer eller andet. I nogle kommu-ner samles op på statistik i forhold til beskæftigelsesankenævnenes og An-kestyrelsens afgørelser. Dette er dog ikke reglen. I de fleste kommuner tagesafgørelsen (hvis det er en ændring) blot til orientering. Den enkelte sagsbe-handler kan da anvende den fremadrettet, men der foregår ikke systematiskopsamling af viden om praksis eller formidling af afgørelser fra beskæftigel-sesankenævnene. I forhold til afgørelser fra Ankestyrelsen er der flere kom-muner, der systematisk orienterer internt om principafgørelser (fra egenkommune og fra andre kommuner).I de a-kasser, der er organiseret med en central enhed, der varetager klage-behandling, er der en større grad af systematisk opsamling og udmelding tilde lokale enheder i forhold til praksisændringer på baggrund af afgørelserneaf klagerne. I de a-kasser, hvor klagebehandlingen foregår i lokalafdelinger,er det generelle indtryk, at opsamling og systematisk anvendelse af afgørel-serne i forhold til det fremadrettede arbejde er begrænset.På baggrund af fokusgrupperne med a-kasser og kommuner er det såledesDeloittes indtryk, at læringen i 1. instanserne i høj grad foregår via den enkel-te sagsbehandler, når vedkommende i 2. eller 3. instans har fået ændret eneller flere afgørelser på et område.Udfordringerne på det kommunale område afspejles endvidere, når beskæf-tigelsesankenævnene og Ankestyrelsen gennemfører praksisundersøgelser.Formålet er at undersøge praksis på tværs af kommuner (og i enkelte tilfælde

nævn) med henblik på en vurdering af, om de trufne afgørelser er i overens-stemmelse med gældende lovgivning og praksis på området. På den bag-grund opstilles en række konkrete anbefalinger omkring pointer og fortolkningaf lovgivning, som kommuner og nævn bør have særlig opmærksomhed på.For fleksjobområdet blev det i forbindelse med fastsættelse af nye regler påområdet i juli 2006 besluttet, at der skulle gennemføres to praksisundersø-15gelser på området. Den første i 2008 og den næste i 2010 . I forbindelsemed den første praksisundersøgelse var der fejl i 43 procent af sagerne ved-rørende bevilling af fleksjob. I 2010 var fejlprocenten mindre, men der varfortsat fejl i 26 procent af sagerne vedrørende bevilling af fleksjob.Der var således en markant fremgang efter den første praksisundersøgelse,men trods gennemgang af sager og opstillede anbefalinger i forbindelse medden første praksisundersøgelse konstateredes der fortsat fejl i en betydeligandel af sagerne i forbindelse med den anden undersøgelse. Dette under-streger, at der generelt set på landsplan er udfordringer i forhold til læring ogintern implementering og koordinering af gældende praksis i kommunerne.

I forhold til praksiskoordinering og vejledning vurderer Deloitte følgende påbaggrund af ovenstående kortlægning og analyse:Praksiskoordineringen fremstår i dag usammenhængende både vertikaltog horisontalt. Der udføres en lang række praksiskoordinerende aktiviteteri alle instanser, der i stort omfang ikke er koordineret, og hvor processerog retningslinjer ofte ikke er systematisk beskrevet. Det betyder, at sy-stemets evne til kontinuerligt og systematisk at understøtte ensartede af-gørelser begrænses heraf.For sager, der kræver afklaring af ny praksis, betyder den nuværendetilrettelæggelse, at den samlede sagsbehandlingstid ved sagsbehandling iflere klageinstanser bliver op imod et år, hvilket for borgerne betyder, atder er usikkerhed om deres rettigheder i hele denne periode. På myndig-hedssiden betyder den lange sagsbehandlingstid, at der i særligt kommu-nerne bruges unødvendig mange ressourcer på dels at træffe afgørelserud fra en uklar praksis, dels at ændre tidligere afgørelser og tilpasse ind-satsen, når den nye praksis er fastlagt.På det kommunale område forstærkes udfordringerne med sagsbehand-lingstider og praksiskoordinering yderligere af, at afgørelser i de regionale2. instanser ikke offentliggøres, og praksis i kommunerne derfor koordine-res via afgørelser i enkeltsager.

Endvidere kan den begrænsede adgang til vejledning og juridisk sparring ienkeltsager betyde, at den enkelte sagsbehandler bruger unødig lang tidpå sagsbehandlingen og risikerer at træffe forkerte afgørelser i de sager,hvor der er usikkerhed om fortolkning af praksis.Samlet set er det således Deloittes vurdering, at den nuværende tilrettelæg-gelse af praksiskoordineringen og vejledningen i forhold til borgernes retssik-kerhed ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter 1. instanserne i at træffe ens-artede og korrekte afgørelser. Samtidig betyder tilrettelæggelsen med brug afprincipafgørelser kombineret med de generelle udfordringer med lange sags-behandlingstider (jf. tema 1), at borgernes rettigheder – også i forhold til denhelt grundlæggende forsørgelse – kan være uafklarede i en meget lang peri-ode.I forhold til effektiv udnyttelse af ressourcerne er det Deloittes vurdering, atder vil være stordriftsfordele ved samling af ressourcerne til praksiskoordine-ring og vejledning. Samlet set bruges 10-15 årsværk på praksiskoordineringog vejledning fordelt på otte enheder i 2. og 3. instanserne, hvilket giver etmeget lille råderum i den enkelte enhed til prioritering af ressourcerne.Typisk bruges mindre end et halvt årsværk til praksisundersøgelser i hvert afbeskæftigelsesankenævnene, hvilket giver udfordringer i forhold til blandtandet opretholdelse af de nødvendige kompetencer til tilrettelæggelse oggennemførelse af metodisk robuste undersøgelser. Beskæftigelsesanke-nævn peger på, at gennemførelse af praksisundersøgelser regionalt er medtil at sikre varierede og udfordrende opgaver for medarbejderne.

I det tredje analysetema sættes fokus på ensartethed isagsbehandling og afgørelser i klagesystemet. Ensartethe-den skal først og fremmest sikre, at der træffes ens afgørel-ser på tværs af landet. Dernæst skal instanserne via ensar-tethed i deres begrundelser, argumentation, henvisninger tilpraksis m.v. sikre borgerne ensartet behandling. Under te-maet analyseres endvidere, i hvilket omfang der på tværs aflandet er ensartet behandling af sagerne, herunder blandtandet i forhold til arbejdstilrettelæggelse, sagsbehandlings-tider, prioritering af sager samt vægtning mellem admini-strative afgørelser og nævnsafgørelser.På denne baggrund sættes i det følgende fokus på analyse af omfanget ogkonsekvenserne af forskelle i forhold til:Organisering og tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i 2. instanserne,herunder i forhold til størrelse, produktivitet og sagsbehandlingsprocesser.De nuværende sagsbehandlingstider.Afgørelser mellem 2. instanserne indbyrdes samt mellem 2. og 3. instans.Forskelle på praksis skal her forstås som systematiske mønstre i den må-de, sagerne afgøres på (stadfæstelser, ændringer m.v.), og om der kankonstateres forskelle på de begrundelser, der gives for afgørelserne.I det følgende beskrives ensartethed og forskelle på tværs af 2. instanserne.Der fokuseres på forskelle mellem de fem beskæftigelsesankenævn i forholdtil behandling af sager på beskæftigelsesankenævnenes område og på tværsaf 2. og 3. instanserne: Beskæftigelsesankenævnene, Pensionsstyrelsen,Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Analyserne baseres på det kvanti-tative datamateriale, de indsamlede kvalitative data fra interview om tilrette-læggelse af sagsbehandlingsprocessen og ressourceforbruget og analysenaf data fra sagsgennemgangen.

Der er forskelle på 2. instanserne i forhold til størrelse og organisering.Som beskrevet under tema 1 om klagesystemet i overblik behandler Pensi-onsstyrelsen som den mindste af 2. instanserne blot cirka 500 klagesager omåret, mens Beskæftigelsesankenævn Nordjylland som den næstmindste be-handler cirka 1.200 sager om året. Som den største af 2. instanserne be-handler Beskæftigelsesankenævn Hovedstaden 10 gange så mange sagersom Pensionsstyrelsen og 4,5 gange så mange sager som Beskæftigelses-ankenævn Nordjylland. Arbejdsskadestyrelsen og BeskæftigelsesankenævnSyddanmark har nogenlunde samme størrelse opgjort i antal sager (beggebehandler cirka 3 gange så mange sager som BeskæftigelsesankenævnNordjylland), men Beskæftigelsesankenævn Midtjylland og Beskæftigelses-ankenævn Sjælland behandler cirka 2 gange så mange sager som Beskæfti-gelsesankenævn Nordjylland.Antallet af sager har stor betydning for instansernes muligheder for at tilrette-lægge en effektiv klagebehandling. Mindre enheder vil kun i mindre gradhave mulighed for at specialisere sig inden for enkeltområder, da små enhe-der medfører sårbarhed og manglende fleksibilitet i forhold til behandling afsagerne. Som det fremgår nedenfor peger kortlægningen af den konkretetilrettelæggelse af sagsbehandlingen i de forskellige enheder på, at de småenheders udfordringer gør sig gældende i forhold til klagebehandlingen påbeskæftigelsesområdet.Blandt 2. instanserne er det kun beskæftigelsesankenævn Hovedstaden,Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen, der beskriver, at sagsbehand-lingen er tilrettelagt med en relativt høj grad af specialisering. Specialiserin-gen i beskæftigelsesankenævn Hovedstaden indebærer blandt andet, at foreksempel sager om førtidspension og kontanthjælp behandles af hvert deresteam, der alene har disse sager. I Arbejdsskadestyrelsen indebærer speciali-seringen ligeledes en opdeling i team omkring eksempelvis selvstændigesager og rådighed. Specialiseringen i Pensionsstyrelsen betyder opdeling i 4team, der varetager sager vedrørende henholdsvis selvstændig virksomhed,supplerende dagpenge, fradrag og efterløn. Høj grad af specialisering bidra-ger typisk til at sikre højere kvalitet samt ensartethed i afgørelserne, da deropbygges specialistkompetencer til opgavevaretagelsen.I de øvrige instanser løser medarbejderne som hovedregel alle typer klage-sager på beskæftigelsesområdet. Særligt den begrænsede sagsmængdebetyder, at sagsbehandlingen ikke kan specialiseres, da opgaveløsningen vilblive for sårbar med for få medarbejdere til de enkelte sagstyper. I forhold tilkvaliteten af sagsbehandlingen betyder de små sagsmængder i stedet, atalle medarbejdere varetager alle sagstyper og dermed i absolutte tal megetfå sager inden for hver sagstype, Det giver en udfordring i forhold til opret-holdelse af specialistkompetencer inden for alle sagstyper i enheden somhelhed, da der ikke er tilstrækkelig kritisk masse.

Beskæftigelsesankenævnene peger ikke direkte på dette som en udfordring,men nævner for eksempel, at det er en udfordring for nævnsmedlemmerne atopretholde ekspertisen med den lille sagsmængde. Arbejdsskadestyrelsen,der årligt behandler over 60.000 sager på arbejdsskadeområdet m.v. ogdermed har omfattende erfaring i tilrettelæggelse af en højt specialiseret ogeffektiv sagsbehandling, påpeger, at sagsmængden i hvert fald ikke skalvære mindre end de nuværende cirka 3.300 klagesager, der på beskæftigel-sesområdet afgøres i Arbejdsskadestyrelsen, hvis sagsbehandlingen skaltilrettelægges tilstrækkeligt effektivt og specialiseret.. Denne udfordring ogerfaring kendes tilsvarende fra andre større sagsbehandlingsområder.Som det fremgår nedenfor indikerer også data om sagsbehandlingstider ogproduktivitet, at der er en vis sammenhæng med størrelsen og graden afspecialisering.

Som det fremgår af kapitel 2, oplever a-kasse-medlemmer gennemsnitligt enlidt kortere sagsbehandlingstid, da Arbejdsskadestyrelsen gennemsnitligtbehandler sagerne hurtigere end beskæftigelsesankenævnene. Blandt be-skæftigelsesankenævnene har beskæftigelsesankenævn Nordjylland ogbeskæftigelsesankenævn Midtjylland i 2010 med 3-4 gange længere sags-behandlingstid markant længere sagsbehandlingstider end de tre øvrige be-skæftigelsesankenævn.Også Ankestyrelsen har meget lange sagsbehandlingstider. Konsekvenserneaf de lange sagsbehandlingstider i forhold til de principielle sager på detkommunale område er analyseret i ovenstående tema 2 om praksiskoordine-ring. Den lange sagsbehandlingstid for disse sager kan til en vis grad for-mentlig forklares med, at sagerne indeholder principielle spørgsmål, der kræ-ver et grundigere juridisk arbejde. En sagsbehandlingstid på cirka 8 månedervirker dog stadig meget lang. Ankestyrelsen vurderer inden for 14 dage, omen klagesag skal antages som principiel. Antages sagen som principiel, af-venter afgørelsen en ledig sagsbehandler, hvorefter selve sagsbehandlingenkan tage 2-4 uger i effektiv arbejdstid. Der er en betydelig gennemsnitlig lig-getid i sagerne, der skyldes aktuelle sagsbunker. Der er dog stor forskel iforhold til kompleksiteten i sagerne, og hvorvidt der skal indhentes yderligereoplysninger.For de principielle sager har sagsbehandlingstiden tidligere været under 5måneder. På en række andre sagsområder er sagsbehandlingstiden i Anke-styrelsen under 2,5 måneder (børnesager, magtanvendelse, underretnings-sager og udenlandske pensioner).I forhold til Ankestyrelsens sagsbehandlingstid er det endvidere bemærkel-sesværdigt, at sagsbehandlingstiden på de forsikrede sager er endnu længe-re. På forsikringsområdet behandler Ankestyrelsen som nævnt alle sager, derpåklages til 3. instans, så her kan den lange sagsbehandlingstid ikke forkla-res ved afklaring af principielle spørgsmål. Ankestyrelsen peger selv på, at

det især er de komplicerede sager om selvstændig virksomhed, der trækkersagsbehandlingstiden op, mens sager om eksempelvis rådighed afgøreshurtigere. Ankestyrelsen har dog ikke systematisk statistik på sagsbehand-lingstider fordelt på sagstyper. På det forsikrede område er problemet medlange sagsbehandlingstider overvejende knyttet til de knap 20 pct. af klage-sagerne, der klages videre til 3.instans, mens den samlede sagsbehandlings-tid i de ca. 80 pct. af sagerne, der afgøres endeligt i 2. instansen, gennem-snitligt ligger under 2 måneder.De lange sagsbehandlingstider i 2. og 3. instans på det kommunale områdeog 3. instansen på det forsikrede område medfører en række retssikker-hedsmæssige og effektivitetsmæssige udfordringer for alle instanser og par-ter i systemet. På det kommunale område medfører lang sagsbehandlingstidudfordringer for både borgere og kommuner. På det forsikrede område giverdet primært udfordringer for borgerne, mens der ikke er de samme admini-strative udfordringer i a-kasserne. I det følgende beskrives og eksemplifice-res en række af de problemer, der opstår som følge af den lange sagsbe-handlingstid.For det første gennemføres behandling af en lang række klagesager, derikke længere er relevante, når afgørelsen træffes. Især kommunerne giver enrække eksempler på, hvad dette betyder i praksis. I boksen beskrives encase, der tager afsæt i en faktisk sag fra det ikke-forsikrede område. Eksem-plet illustrerer, at klagens afgørelse ikke længere er relevant på afgørelses-tidspunktet, idet borgeren allerede er blevet tilkendt førtidspension af kom-munen, på det tidspunkt afgørelsen i klagesagen træffes. Det skal dog be-mærkes, at afgørelsen havde været relevant, hvis nævnet havde omgjortkommunens afgørelse, idet borgeren så skulle have haft førtidspension fra ettidligere tidspunkt.Borgerens klage betyder ikke, at borgerens sag går i stå og afventer afgørel-se fra højere instans. Derimod fortsætter indsatsen, eller der igangsættes nyeindsatser og indhentes lægeerklæringer, ligesom de lovpligtige samtaler medborgeren også fortsætter. Hvis kommunens afgørelse stadfæstes, var denfortsatte indsats naturligvis fornuftig, da den under alle omstændigheder vilskulle gennemføres. Dog kan indsatsen i perioden, hvor klagen er underbehandling, besværliggøres, og effekterne reduceres som følge af, at borge-ren i denne periode typisk ikke vil være lige så motiveret. Omgøres kommu-nens afgørelse, vil indsatsen ofte i bedste fald være spildt, og i værste faldhave påført borgeren en række unødvendige pligter m.v.For det andet fastholdes praksis i 1. instanserne, indtil der via en afgørelsepå en klagesag i en klageinstans fastsættes en ny praksis. Det betyder, atkommuner og a-kasser fortsætter med at træffe den samme slags afgørelse ilignende sager, der måske ved en senere behandling af sagen i en klagein-stans viser sig at være forkert. Dette forløb er særlig udtalt ved ny lovgivningeller på områder, hvor tilgang og tiltag har ændret sig, og der opstår nye situ-ationer, som hverken lovgivning eller gældende praksis har taget højde for.

EksempelEn borger klager over afslagpå førtidspension. Mens sagenbehandles i beskæftigelsesan-kenævnet, igangsætter kom-munen yderligere en arbejds-prøvning. På baggrund afvurderingen af borgerensarbejdsevne som resultat afarbejdsprøvningen tilkendesborgeren førtidspension. Etstykke tid efter modtager bor-geren afgørelse i sin sag ved-rørende det oprindelige afslagpå førtidspension, som borge-ren i sin tid ankede til beskæf-tigelsesankenævnet. Beskæfti-gelsesankenævnet stadfæsterkommunens afgørelse, menskriver derudover i afgørelses-brevet: ”Vi har til slut ved afgø-relsen været opmærksommepå, at NN Kommune efterføl-gende har iværksat arbejds-prøvning, og at du på nuvæ-rende tidspunkt er indstillet tilførtidspension.”

Jo længere tid det tager at få behandlet en sag i ankesystemet, jo flere sagerkan 1. instanserne således nå at behandle, inden der kommer en afgørelsepå den første klagesag. Dette problem er naturligvis mest markant, hvis detviser sig, at den praksis, der lægges i 1. instanserne, underkendes af 2. eller3. instans. Særlig problematisk er det i de tilfælde, hvor 2. instansen efterføl-gende underkendes af 3. instansen. Her kan 1. instanserne således skulleændre praksis to gange som følge af højere instansers afgørelser. Et nyligtkonkret eksempel på dette er afklaringen af kommunernes anvendelse afprivate leverandører (andre aktører) i behandling og afgørelse af sygedag-dagpengesager. Her har flere kommuner igennem over et år i forskelligekonstruktioner udlagt sygedagpengesager til andre aktører. En praksis, der i3. instansen bliver ændret med den konsekvens, at der skal foretages nyeafgørelser i en lang række sager.Dette problem ville ikke være så markant, hvis sagsbehandlingstiderne hosankemyndighederne generelt var korte. Men sagsbehandlingstider, der for 2.og 3. instans-behandling samlet er på gennemsnitligt ét år, medfører res-sourcespild i 1. instanserne og gener for de borgere, der bliver berørt. Dertilkommer, at der inden for gennemsnittet er stor variation på tværs af beskæf-tigelsesankenævnene. Eftersom sager, der behandles i beskæftigelsesanke-nævn Midtjylland, gennemsnitligt tager 241 dage at behandle, vil den samle-de gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2. og 3. instans-behandlingen væ-re på 1 år og 4 måneder. Dette problem vedrører de sager som klages videretil 3. instansen, hvilket som tidligere vist er en mindre del.I et enkelt tilfælde har et beskæftigelsesankenævns sekretariat henvendt sigtil en kommune, som beskæftigelsesankenævnet modtog relativt mangeensartede klagesager fra. Ud fra behandlingen af den første sag kunne be-skæftigelsesankenævnets sekretariat se, at det betød, at hele rækken afsager ville blive ændret. På den baggrund opfordrede beskæftigelsesanke-nævnets sekretariat til, at kommunen til at trække sagerne og selv ændreafgørelserne. Det kan dog ofte være vanskeligt for beskæftigelsesankenæv-nene at opdage, når der kommer en bølge af ens sager, da sagerne typiskfordeles til og behandles af de enkelte sagsbehandlere, og der ikke systema-tisk samles op på tværgående mønstre. Det er således langt fra normalen, atsager rulles tilbage. Også på dette punkt udgør sagsbehandlingstiden der-med et retssikkerhedsmæssigt problem, ligesom det medfører unødigt prespå kommunerne.For det tredje betyder sagsbehandlingstiden, at hvis sagerne hjemvises pågrund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, skal kommunerne oplyse sagenbagudrettet. I boksen er beskrevet et eksempel fra en faktisk sag på områ-det. Beskæftigelsesankenævnet hjemviser sagen, da nævnet finder, at bor-geren skal udredes i forhold til de psykiske forhold, før sagen kan afgøres.Oplysningerne skal beskrive situationen, fra den oprindelige afgørelse i sa-gen blev truffet i kommunen. Baggrunden herfor er, at hvis det samlede op-lysningsgrundlag betyder, at borgeren tilkendes førtidspension, skal pensio-nen tilkendes fra den dato, hvor borgerens samlede tilstand betød, at borge-ren var berettiget. Dette er dog vanskeligt at gennemføre i praksis. Borgerens

retssikkerhed bliver derfor tvivlsom, idet utilstrækkeligt oplysningsgrundlag oglang sagsbehandlingstid samlet set kan vanskeliggøre, at der træffes en kor-rekt afgørelse.Et sidste eksempel på følger af lang sagsbehandlingstid er, at nogle sagerikke rejses. Dette er særlig udtalt for sager vedrørende tilbud, både til forsik-16rede og til ikke-forsikrede ledige . Borgeren bliver populært sagt fanget i etuløseligt dilemma. Borgeren mener, at tilbuddet ikke er det rette, og ønskerderfor at klage. Borgeren er dog nødt til at deltage i tilbuddet, da en klageikke har opsættende virkning og borgeren derfor sanktioneres ved udeblivel-se. Hvis borgeren på et senere tidspunkt får medhold, det vil sige, hvis kom-munens afgørelse ændres, havde borgeren ikke behøvet at deltage i tilbud-det. Hvis borgeren ikke har deltaget i tilbuddet og er blevet påført en sanktionmed træk i dagpenge eller kontanthjælp, kan det betyde, at beløbet tilbagefø-res til borgeren. Dette er både indgribende over for borgeren, der uretmæs-sigt har måttet undvære (en del af) forsørgelsen i en periode, og administra-tivt bøvlet for kommuner og a-kasser. Hvis beskæftigelsesankenævnet der-imod fastholder kommunens afgørelse, skulle borgeren have deltaget i til-buddet. I dette tilfælde ville borgeren blive trukket i dagpenge eller kontant-hjælp, hvis borgeren ikke havde deltaget i tilbuddet. Det skal i den forbindel-se bemærkes, at der for behandling af tilbud efter kap.9-12 i Lov om AktivBeskæftigelsesindsats er sagsbehandlingsfrist på 4 uger i Beskæftigelsesan-kenævnene. Den samlede sagsbehandlingstid (inkl. remonstration i 1. in-stans) på disse sager er dog fortsat så lang, at borgerne ikke klager og sa-gerne derfor ikke rejses. Således var der i 2010 i alt kun 45 klagesager overtilbud til borgerne.

som den enkelte sagsbehandler kan bruge til at vurdere, hvorvidt en sag skalnævnsbehandles.Sekretariaternes faglige vurdering er, at den reelle andel sager, hvor nævns-behandling er relevant, fordi der reelt kan være tvivl om afgørelsens udfald,er nede på maksimum 10-20 procent af klagesagerne. Når den gennemsnit-lige andel sager, der nævnsbehandles, alligevel er på 42 procent af sagerne,skyldes det blandt andet mål for andelen af nævnsbehandlede sager i deopstillede resultatkontrakter for statsforvaltningerne. Herudover harsagsmængden dog også afgørende indflydelse på, hvor stor en andel sagerder nævnsbehandles. For at nævnet kan opretholde/opnå kontinuerlig videnom praksis m.v. inden for alle sagsområder, er det nødvendigt, at de enkeltenævnsmedlemmer får mulighed for at læse og afgøre et vist minimum afsager. Nævn med få sager samt lovområder med et lille volumen driver såle-des et behov for en større andel nævnsbehandlede sager, hvilket er en afforklaringerne på den høje andel nævnsbehandlede sager (48 procent) i be-skæftigelsesankenævn Nordjylland. I beskæftigelsesankenævn Nordjyllandog beskæftigelsesankenævn Midtjylland har nævnet endvidere specifikt ytretønske om at få forelagt en større andel af sagerne – særligt på bestemtesagsområder, jf. endvidere nedenfor.Sekretariaterne for de øvrige tre beskæftigelsesankenævn tager overvejendeudgangspunkt i særligt to kriterier, når de skal vurdere, om en sag skal mø-debehandles. For det første, at sager, hvor sekretariatet indstiller, at kommu-nens afgørelse ændres, som udgangspunkt skal behandles ved et egentligtmøde. For det andet, at sager, hvor sekretariatet er i tvivl om sagens udfald,skal behandles ved et egentligt møde.Den høje nævnsprocent (44 procent) i beskæftigelsesankenævn Hovedsta-den skal ses i sammenhæng med, at resultatkontrakterne i 2010 har setnævnsprocenten for det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet underét. Beskæftigelsesankenævn Hovedstaden vurderer, at dette har været med-virkende til en lidt højere nævnsprocent på beskæftigelsesområdet, hvor derhar været forelagt en større andel af de lidt simplere beskæftigelsessager tilforenklet mødebehandling. Sekretariatet for Beskæftigelsesankenævn Sjæl-lands har den tilgang, at alle sagsbehandlere skal sende en andel af deressager til nævnsbehandling. Den praktiske konsekvens heraf er dels, at næv-net i denne statsforvaltning behandler en nogenlunde ligelig del af sagernepå de enkelte sagsområder, dels at alle sagsbehandlere får behandlet enjævn andel af deres sager.Hvis der ses på, hvilke sagstyper nævnene behandler, har nævnene selv storindflydelse på dette, da der i enkelte af nævnene er udtrykt ønske om særligtat få forelagt bestemte sagstyper. Det gælder som nævnt ovenfor i særliggrad beskæftigelsesankenævn Nordjylland og beskæftigelsesankenævnMidtjylland. Som tabel 9 i kapitel 2 viser, giver dette stor variation i andelen afnævnsafgørelser på tværs af de forskellige sagsområder. En væsentlig del afvariationerne på tværs af lovområder drives således af disse specifikkenævns særlige interesseområder.

De mest markante forskelle vedrører førtidspensionsområdet (ny lov), hvor90 procent af sagerne i beskæftigelsesankenævn Nordjylland afgøres vednævnsafgørelse mod 30 procent i beskæftigelsesankenævn Sjælland. Nårsekretariatet for beskæftigelsesankenævn Nordjylland vælger, at stort set allesager vedrørende førtidspension skal behandles af nævnet, er det fordi,nævnets medlemmer har ønsket det. Det beror således ikke alene på enfaglig vurdering af, om der er tvivlsspørgsmål i sagerne.Ud over forskelle i forhold til førtidspension er der også markante forskelle iforhold til sygedagpenge, hvor 35 procent af sagerne i beskæftigelsesanke-nævn Syddanmark afgøres ved nævnsafgørelse mod 54 procent af sagerne ibeskæftigelsesankenævn Nordjylland. Dette er blandt andet udtryk for, at deri beskæftigelsesankenævn Nordjylland generelt set nævnsafgøres en væ-sentlig større andel af sagerne som følge af nævnets ønske herom og det lilleantal sager, jf. også ovenfor.På en række andre sagsområder (fx integrationslov og handicappede i er-hverv) er sagsmængden begrænset, hvilket er den primære grund til, at derer stor variation i andel sager, der nævnsbehandles på disse områder. Enkel-te sekretariater arbejder derudover med nævnet på den måde, at de sætterfokus på særlige sagsområder og derfor i en periode sender flere sager tilafgørelse i nævnet inden for disse områder. Dette er primært efter ønske franævnsmedlemmer, eller hvis der er behov for i en periode at opnå en til-strækkelig mængde sager for at styrke kompetencerne på de mindre lovom-råder.

4.3.2. Forenklet mødebehandlingUd over at beskæftigelsesankenævnene med afsæt i resultatmålet tilrette-lægger, hvor stor en andel af sagerne der skal nævnsbehandles, kannævnsafgørelserne træffes på to forskellige måder, enten ved forenklet be-handling eller ved egentlig mødebehandling. Ved forenklet mødebehandlingsendes en begrænset del af sagens oplysninger og en indstilling til afgørelsetil nævnsmedlemmerne, og som udgangspunkt betragtes sekretariaternesindstilling som godkendt, og sagen drøftes derfor ikke på møde. Hvis etnævnsmedlem ønsker sagen behandlet ved egentlig mødebehandling, skalnævnsmedlemmet meddele dette et par dage inden mødet, og sagen vil dablive ændret fra forenklet mødebehandling til egentlig mødebehandling og vilblive drøftet på mødet. Beskæftigelsesankenævnene har ikke præcise opgø-relser af, hvor ofte møder ændres, men nævnsmedlemmerne i nævnene medmange forenklede sager vurderer, at der på hvert møde som hovedregel er1-2 sager, der flyttes fra forenklet til egentlig mødebehandling. Flytningenforegår ikke nødvendigvis, fordi nævnsmedlemmet er uenigt i sekretariatetsindstilling, men oftest fordi medlemmet har uddybende spørgsmål eller me-ner, at det af mere principielle hensyn vil være relevant for nævnet at drøftesagen.

Samlet set behandles cirka halvdelen af alle nævnssager ved forenklet mø-debehandling. Der er dog på dette punkt markante forskelle beskæftigelses-ankenævnene imellem, og deres praksis deler sig i tre grupper:Maksimum 10 procent nævnsafgørelser ved forenklet mødebehandling: Ibeskæftigelsesankenævn Nordjylland og beskæftigelsesankenævn Midt-jylland afgøres næsten alle mødesager ved egentlig mødebehandling.Maksimum 10 procent afgøres ved forenklet mødebehandling.Cirka 50 procent nævnsafgørelser ved forenklet mødebehandling: I be-skæftigelsesankenævn Sjælland og beskæftigelsesankenævn Syddan-mark afgøres cirka halvdelen af sagerne ved egentlig mødebehandling ogden anden halvdel ved forenklet mødebehandling.Cirka 75 procent nævnsafgørelser ved forenklet mødebehandling: I be-skæftigelsesankenævn Hovedstaden afgøres cirka hver fjerde sag vedegentlig mødebehandling, og langt størstedelen af nævnssagerne afgøresved forenklet mødebehandling.Når der i beskæftigelsesankenævn Nordjylland og beskæftigelsesankenævnMidtjylland stort set ikke anvendes forenklet mødebehandling, skyldes detønske fra nævnsmedlemmerne. Medlemmerne i disse nævn har ønsket, atde sager, nævnet skal afgøre, også skal behandles ved et egentligt møde, ogat medlemmerne har de samlede bilag, der danner grundlag for afgørelsen.Konkret medfører nævnsbehandlingen en række yderligere opgaver for se-kretariatet i forhold til sager, der ikke nævnsbehandles:Udsøgning af sagerne.Kopiering og udsending af materiale til nævnsmedlemmerne.Formanden for nævnsmødet og eventuelle nøglemedarbejdere forberedermødet ved at læse sagerne igennem samt drøfte og kvalitetssikre indstil-lingerne til afgørelse.Nævnsmedlemmerne læser sagerne og forbereder sig til mødet.Mødet afholdes.Alt materiale samles og makuleres.Ovenstående udgør de ekstra arbejdsopgaver, der skal løses, og betyder enøget arbejdsmængde i forhold til de sager, der nævnsbehandles.Dertil kommer, at afgørelsen ikke træffes med det samme, når sagsbehand-ler har behandlet sagen. Processen med nævnsbehandling betyder en for-længelse af sagsbehandlingstiden, idet sagen får en ekstra liggetid på typisk2-3 uger. Hvor lang liggetiden er afhænger af, hvor ofte nævnet afholdermøder. I nogle beskæftigelsesankenævn afholdes møde hver uge, i andrebeskæftigelsesankenævn hver anden uge. De beskæftigelsesankenævn, der

har mange sager, eller som vælger at behandle en stor andel af sagerne vednævnsmøder, afholder møder oftere end øvrige beskæftigelsesankenævn.For sager, der afgøres ved forenklet mødebehandling, er opgaverne medkopiering af materiale og formandens forberedelse til mødet mindre end vedegentlig mødebehandling. Når beskæftigelsesankenævn Nordjylland såledesbåde har en høj andel sager, der behandles af nævnet, og samtidig forelæg-ger næsten alle sager til egentlig mødebehandling, påtager forvaltningen sigsamlet set en større arbejdsopgave med nævnsbehandling af sagerne, endde øvrige beskæftigelsesankenævn gør. Forskellene i andelen af sager, dernævnsbehandles, betyder derfor samlet set i forhold til ensartethed i sagsbe-handlingen, at der er konkrete forskelle på tværs af landet i forhold til, afhvem og hvordan sagerne behandles. I forhold til effektivitet i sagsbehandlin-gen medfører den forskellige tilrettelæggelse udfordringer for produktivitetenog sagsbehandlingstiden.

produktive beskæftigelsesankenævn. Også beskæftigelsesankenævn Nord-jylland har en noget lavere produktivitet end de øvrige beskæftigelsesanke-nævn.Som følge af de lange sagsbehandlingstider har Rigsrevisionen også haftfokus på blandt andet beskæftigelsesankenævnenes produktivitet. Rigsrevi-sionens analyse peger på den samme tendens med stor variation i produkti-viteten på tværs af beskæftigelsesankenævnene, og at de største udfordrin-ger findes i Beskæftigelsesankenævn Midtjylland og Beskæftigelsesanke-18nævn Nordjylland .Sammenholdt med analyserne af størrelse, sagsbehandlingstider og nævns-behandling tegner der sig et mønster med en vis sammenhæng mellem dissetre elementer. Beskæftigelsesankenævn Nordjylland og beskæftigelsesanke-nævn Midtjylland er begge kendetegnet ved at behandle færre sager end deøvrige nævn, have lang sagsbehandlingstid, have høj andel af reelt mødebe-handlede afgørelser og have lav produktivitet.Ankestyrelsen behandler væsentlig færre sager per årsværk end beskæfti-gelsesankenævnene. For de principielle sager er dette forventeligt, da denjuridiske sagsbehandling af disse sager er mere omfattende. Ankestyrelsenhar dog også lavere produktivitet i forhold til forsikringssagerne, hvilket ikkekan forklares ved det principielle element, da alle sager behandles på detteområde. En væsentlig del af sagerne i 3. instansen på det forsikrede områdeer sager om selvstændig virksomhed, som alle instanser på det forsikredeområde giver udtryk for er relativt tunge og komplicerede sager. Dette kanformentlig forklare en del af den lavere produktivitet.Arbejdsskadestyrelsen behandler 174 sager per årsværk, og Arbejdsskade-styrelsens produktivitet ligger dermed væsentlig højere end Ankestyrelsensfor samme type sager (forsikringssager).

ser. Dette spørgsmål søges løbende belyst i Ankestyrelsens praksisundersø-gelser. Ankestyrelsen har dog generelt ikke foretaget omfattende undersø-gelser af beskæftigelsesankenævnenes praksis.I 2010 gennemførte Ankestyrelsen en praksisundersøgelse af nævnenespraksis vedrørende tilkendelse af fleksjob og revurdering af rettigheden tilfleksjob for borgere på ledighedsydelse. Praksisundersøgelsen blev gennem-ført både for sager afgjort i kommunerne og for sager afgjort i beskæftigel-sesankenævnene.I beskæftigelsesankenævnene blev der gennemgået i alt 32 sager fordelt på5-7 sager per beskæftigelsesankenævn. Resultatet viste, at 8 af 32 sagerikke var korrekt afgjort, forstået således, at hvis borgeren havde anket sagen,og sagen var blevet antaget af Ankestyrelsen, ville 8 af 32 sager (det vil sige1925 procent) være blevet ændret eller hjemvist .Andelen af sager, som Ankestyrelsen vurderede ikke var korrekt afgjort, vari-erer på tværs af beskæftigelsesankenævn (fra 0 procent i beskæftigelsesan-kenævn Hovedstaden til 50 procent i beskæftigelsesankenævn Midtjylland).Tabel 16. Resultatet af praksisundersøgelse af fleksjob fordelt på be-skæftigelsesankenævnAfgørelsener samletset rigtig100 %50 %86 %80 %57 %75 %Afgørelsen ville væreblevet ændret, hvisdet var en klagesag0%50 %14 %20 %43 %25 %

de to nævn. Når beskæftigelsesregionen skal beskrive ensartethed og for-skelle i de to nævn, er særligt to forhold tydelige.For det første, at der er forskelle på sagsoplysningsgrundlaget i de to nævn,hvor beskæftigelsesankenævn Hovedstadens sagsoplysninger virker mereuddybet og omfattende end beskæftigelsesankenævn Sjællands sag-soplysninger. Dette understøttes af Deloittes gennemgang af afgørelser, hvorafgørelserne i beskæftigelsesankenævn Sjælland er meget kortfattede sam-menlignet med øvrige beskæftigelsesankenævns afgørelser.For det andet vurderer beskæftigelsesregionen, at de materielle afgørelser iforhold til førtidspension er forskellige. I beskæftigelsesankenævn Hovedsta-den er afsættet, at hvis der er en restarbejdsevne, tilkendes der ikke førtids-pension, hvorimod beskæftigelsesankenævn Sjælland oftere tilkender før-tidspension på baggrund af det, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjæl-land opfatter som mere konkrete vurderinger.Disse forskelle på praksis og afgørelser understøttes også af andre data. Sesder for eksempel på, hvor mange førtidspensioner der tilkendes i beskæfti-gelsesankenævnene, efter kommunen har vurderet, at borgeren ikke skaltilkendes førtidspension, er det særlig fremtrædende, at beskæftigelsesanke-nævn Sjælland og beskæftigelsesankenævn Nordjylland over en flerårigperiode fra 2007 til 2010 har den største andel afgørelser, hvor kommunensafslag på nytilkendelse af førtidspension ændres til en tilkendelse i 2. instansi beskæftigelsesankenævnene.

4.5.1.1. Anvendelse af hjemvisningerSom et sidste perspektiv på afgørelserne af sagerne er der særlig stor forskelpå, hvor ofte der anvendes hjemvisninger. Som det fremgår af tabel 7 i afsnit2.2.3 vedrørende afgørelser i 2. instanserne, hjemviser beskæftigelsesanke-nævn Midtjylland 19,5 procent af sagerne mod den gennemsnitlige hjemvis-ningsprocent på 12,9.Når det er interessant at se på andelen af hjemvisninger fra beskæftigelses-ankenævnene til kommunerne, handler det for det første om, at en hjemvis-ning ofte betyder længere sagsbehandlingstid for borgerne. Det betyder ikkelængere sagsbehandlingstid for beskæftigelsesankenævnene, snareretværtimod. I nogle sager kan det hurtigt konstateres, at der mangler oplys-

ninger. Sagen kan derfor hjemvises, uden at nævnet i øvrigt har forholdt sigmeget nært til en eventuel fremtidig afgørelse af sagen. For borgeren vil deekstra sagsgange (sagen sendes fra kommune til beskæftigelsesankenævn,tilbage til kommune og måske efterfølgende tilbage til beskæftigelsesanke-nævn) betyde, at der vil gå længere tid, før borgeren får svar på sin klage.Enkelte beskæftigelsesankenævn arbejder dog ud fra det princip, at sager,der kommer tilbage efter hjemvisning, skal prioriteres behandlet på det tids-punkt, sagen ville være blevet behandlet, hvis sagen ikke var hjemvist. Popu-lært sagt beholder sagen sin plads i køen.Derudover betyder hjemvisninger øget tidsforbrug, fordi sagen sendes fremog tilbage, og fordi sagsbehandlere i kommune og beskæftigelsesankenævnskal forholde sig til sagen ad flere omgange og læse op på sagen igen.Sagsbehandlingstid og øget tidsforbrug er naturligvis ikke de eneste faktorer,når sagen hjemvises. En baggrund for hjemvisning af en sag er, at sagenskal oplyses tilstrækkeligt, til at der kan træffes afgørelse i sagen. Det har iden forbindelse være foreslået, at beskæftigelsesankenævn i stedet selvskulle indhente oplysninger i det omfang, de var nødvendige, for at der kunnetræffes afgørelse i sagen. Udfordringen ved dette er, at det så er 2. instan-sen, der oplyser og træffer afgørelse, hvorfor borgeren udelukkende kan fåbehandlet en klage herover, hvis sagen antages som principiel sag i Ankesty-relsen.

4.5.1.2. Forskelle på, hvad der lægges til grund for afgørel-serPå enkelte punkter kan der på tværs af beskæftigelsesankenævn også sesforskelle på, hvad der lægges til grund for afgørelserne. Analyserne i detteafsnit baseres på Deloittes gennemgang af afgørelser i fleksjobsager og før-tidspensionssager fra hvert beskæftigelsesankenævn.For det første er der forskel på, hvilke repræsentanters udtalelser der ligger tilgrund for afgørelsen i de førtidspensions- og fleksjobsager, hvor beskæftigel-sesankenævnene ændrer kommunernes afgørelser. Nedenstående tabelviser således, at der i beskæftigelsesankenævn Syddanmark i 23 procent afførtidspensions- og fleksjobsagerne hverken ligger udtalelser fra læger ellertilbud til grund for afgørelserne, hvilket ikke gør sig gældende for nogen afafgørelserne i beskæftigelsesankenævn Sjælland og beskæftigelsesanke-nævn Nordjylland.

Samtidig fremgår det, at der oftest i beskæftigelsesankenævn Nordjyllandlægges vægt på udtalelser fra både læge og tilbud, hvorimod der i beskæfti-gelsesankenævn Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland oftest udelukkendelægges vægt på udtalelser fra læge.For det andet anvendes der i beskæftigelsesankenævn Midtjylland internelægekonsulenter, og deres udtalelser og vurderinger indgår i oplysnings-grundlaget i 20 procent af forvaltningens sager. På dette punkt skiller be-skæftigelsesankenævn Midtjylland sig ud fra de øvrige beskæftigelsesanke-nævn, der ikke anvender lægekonsulenter, hvilket fremgår af nedenståendetabel.I forhold til begrundelser og oplysninger, der lægges vægt på i afgørelserne,viser de nedenstående tabeller, at der også på dette område er variationerpå tværs. Der kan dog ikke findes systematiske forskelle på begrundelser ogoplysninger, der lægges vægt på. I tabellerne nedenfor fremgår de førtids-pensions- og fleksjobsager, hvor beskæftigelsesankenævnene har ændretkommunernes afgørelser. Det samlede sagsantal for ændrede førtidspensi-ons- og fleksjobsager er på i alt 60 sager, hvorfor data skal tolkes med var-23somhed .

Tabel 19. Begrundelser for afgørelse i ændrede førtidspensions- og fleks-jobsager fordelt på beskæftigelsesankenævn (procentandel af de ændredesager i det enkelte nævn)Hoved-stadenDokumenteret, at arbejdsevne ervæsentlig og varigt nedsatTillægger de samme oplysninger enanden betydningAlle relevante behandlingsmulighederer udtømtDet er åbenbart, at der ikke skaltilbydes flere foranstaltningerIkke dokumenteret, at arbejdsevnen ervæsentlig og varigt nedsatDer er fortsat relevante foranstaltningertil afprøvning af arbejdsevnenFormelle/processuelle fejl eller manglerManglende afklaring af, om arbejds-evnen er væsentlig og varigt nedsatAntal sager71 %88 %41 %71 %18 %6%0%6%17Kilde:Deloittes sagsgennemgang.

I de ændrede sager lægges der særlig vægt på helbredsmæssige oplysnin-ger og lægeerklæringer. Dette er væsentligt i næsten alle de ændrede sager,hvilket betyder, at når beskæftigelsesankenævnene ændrer kommunernesafgørelser, tillægger de særligt de helbredsmæssige oplysninger betydning.Sammenholdes dette med tabel 19 indikerer det, at når beskæftigelsesanke-nævnene vurderer sagens oplysninger på en anden måde end kommunerne,handler det i særlig høj grad om et andet skøn/en anden vurdering af de hel-bredsmæssige oplysninger. Som det fremgår af tabel 20, er der en størreandel af de ændrede sager i Nordjylland, hvor det ikke er de helbredsmæssi-ge oplysninger og lægeerklæringer, der tillægges betydning.Det er ydermere forskelligt, hvor ofte der i afgørelserne henvises til relevanteprincipafgørelser. Gennemsnitligt henvises der til principafgørelser i 7 procentaf sagerne. Dette dækker, at Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland ikke ellerstort set ikke henviser til principafgørelser, mens Sjælland og Midtjyllandhenviser til principafgørelser i hver sjette sag.

Ud over ovenstående forskelle er det kommunernes vurdering, at der pånogle punkter er forskellig tilgang til, hvordan beskæftigelsesankenævnenefortolker kravene til sagsbehandlingsskridt. Det vil sige de regler, der er fast-sat i blandt andet forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, der sætter ram-men for sagsbehandlingen. Et konkret eksempel er, at kommunerne oplever,at Beskæftigelsesankenævn Sjælland har stort fokus på retssikkerhedslo-vens § 7 a (gengivet i boksen), og at nævnet tolker bestemmelserne således,at der altid skal inddrages repræsentanter, uafhængigt af om kommunenvurderer det relevant eller ej. Det er således kommunernes opfattelse, atbeskæftigelsesankenævn Sjælland tillægger denne bestemmelse stor betyd-ning ved afgørelse af sagerne og ofte påtaler manglende overholdelse heraf isine afgørelser.

4.5.2. Afgørelser i forsikringssagerSom konstateret i ovenstående er der uensartethed på tværs af beskæftigel-sesankenævnene. Denne uensartethed kan dog ikke genfindes, når der sespå det forsikrede område.På dette område er a-kasserne således samstemmende enige om, at sager-ne behandles ens af Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen. A-kasser-ne vurderer, at der ikke er forskel på afgørelsens udfald eller de oplysninger,der ligger til grund, afhængigt af hvilken instans der behandler sagen. Detunderstøttes af Ankestyrelsen i forhold til de sager, der ankes videre til Anke-styrelsen, at den heller ikke kan konstatere forskelle på afgørelserne ellerbegrundelserne i de to klageinstanser. Ankestyrelsen opgør ikke afgørelses-typer fordelt på 2. instans-behandlingen. Det er derfor ikke muligt at vurdere,om der faktisk er forskelle på, hvorledes Ankestyrelsen afgør sager, der hid-rører fra enten Pensionsstyrelsen eller Arbejdsskadestyrelsen.I den forbindelse er det relevant, at de dele af Pensionsstyrelsen og Arbejds-skadestyrelsen, der behandlede sagerne frem til oktober 2010, var en del afden samme enhed, Arbejdsdirektoratet. Det betyder dels, at medarbejdernekommer fra en sammenhæng, hvor der i vidt omfang var fælles forståelse aflovgivning, og hvordan sagerne skulle behandles og afgøres, dels at en delaf medarbejderne i Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen er tidligere

4.5.3. Afgørelser i 3. instans i AnkestyrelsenSamlet set ankes 13 procent af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser til3. instans. På det forsikrede område ankes en tilsvarende andel til 3. instan-sen, idet 15,1 procent af de afgjorte sager i 2. instansen ankes til Ankestyrel-sen i 3. instans.Mens alle ankede sager på forsikringsområdet som nævnt behandles i 3.instansen, er det kun en marginal del af de kommunale sager, der antages tilbehandling. Samlet set antages blot 1,2 procent af det samlede antal be-handlede sager i beskæftigelsesankenævnene som principielle sager til be-handling i Ankestyrelsen. Andelen af sager, der antages, varierer fra 0,7 pro-cent i beskæftigelsesankenævn Nordjylland til 2 procent i beskæftigelsesan-kenævn Midtjylland.På tværs svarer beskæftigelsesankenævnenes andel af de antagne princi-pielle sager i Ankestyrelsen i vidt omfang til forvaltningernes andel af detsamlede antal behandlede sager i beskæftigelsesankenævnene, jf. tabel 22.Beskæftigelsesankenævn Midtjylland har fået antaget lidt flere sager endforvaltningens andel af den samlede sagsmængde tilsiger, mens beskæfti-gelsesankenævn Nordjylland og beskæftigelsesankenævn Syddanmark harfået antaget lidt færre sager.Tabel 22. Afgjorte sager i Ankestyrelsen fordelt på statsforvaltninger,2010Andel af detsamlede antalafgjorte princi-pielle sageri Ankestyrelsen35,7 %16,5 %16,5 %26,9 %4,4 %100 %Andel af samletantal realitets-behandledesager i beskæf-tigelsesanke-nævnene36,0 %16,6 %22,8 %16,5 %8,1 %100 %

ligt på sygedagpenge-området. Her har kommunerne rejst tvivl om, hvornåren anden aktør gik for langt i sine beføjelser og traf en myndighedsafgørelse,blandt andet på baggrund af nye konstruktioner omkring anvendelse af vikar-ordninger m.v.Generelt omgøres flere af beskæftigelsesankenævnenes sager i 3. instan-sen. Det skal ses i sammenhæng med, at der alene behandles principiellesager. Det vil sige sager, hvor praksis ikke er fast defineret, hvorfor det erforventeligt med en højere omgørelsesprocent end på det forsikrede område.Forskelle på omgørelsesprocenter på tværs af beskæftigelsesankenævneneskal tolkes forsigtigt i forhold til at udsige noget om forskelle på praksis, dader kun er tale om principielle sager og ikke et bredt udsnit.Det er dog bemærkelsesværdigt, at Beskæftigelsesankenævn Sjælland fårændret halvdelen af de antagne sager i 3. instans. Som beskrevet ovenforændrer Beskæftigelsesankenævn Sjælland en markant større del af kommu-nernes afslag på førtidspension. Da de sager, der ændres i 3. instans, ofte erførtidspensionssager anket af kommunerne, kan den høje ændringsprocent i3. instans igen indikere, at Beskæftigelsesankenævn Sjælland har en andenpraksis i forhold til førtidspension end de øvrige nævn, hvilket analyserne iafsnit 4.5.1 også peger på.Tabel 23. Afgørelser af principielle sager i Ankestyrelsen fordelt på 2.instanserHoved-stadenStadfæstetÆndretHjemvistAntal63 %31 %6%65Sjæl-land47 %50 %3%30Syd-danmark53 %33 %13 %30Midt-jylland80 %18 %2%49Nord-jylland100 %0%0%8Beskæftigel-sesanke-nævn i alt65 %30 %5%182Forsik-rings-sager83 %16 %1%560

nævn, have lang sagsbehandlingstid, have høj andel af reelt mødebe-handlede afgørelser og have lav produktivitet.Særligt på det ikke-forsikrede område, er de fleste af klageinstanserne forsmå til at kunne tilrettelægge sagsbehandlingen med den nødvendigespecialisering og fleksibilitet i sagsbehandlingen. Dette er en barriere forkortere sagsbehandlingstid, mere ensartet kvalitet og højere produktivitet.Nævnene tilrettelægger behandlingen af sager forskelligt på tværs af lan-det. I nogle nævn og for nogle sagstyper er der en langt større grad afnævnsinddragelse end i andre. Det betyder dels, at borgernes sager pro-cessuelt ikke behandles ens, dels at nævnsforelæggelse tenderer til atforlænge sagsbehandlingstiden.Den nuværende organisering med fem beskæftigelsesankenævn, derhver behandler klager på beskæftigelsesområdet, skaber uensartethed iforhold til den processuelle behandling af sagerne. Data indikerer, at derogså kan være indholdsmæssige forskelle på afgørelserne, for eksempelpå førtidspensionsområdet, som kapitlets analyser peger på.Forskelle på afgørelser på tværs af beskæftigelsesankenævnene udlignesikke i 3. instans, da det kun er principielle sager, der antages til behand-ling i Ankestyrelsen og kun 1 procent af det samlede antal sager.Den nuværende organisering med varetagelse af klagebehandling af a-kassernes sager fremstår ensartet i Arbejdsskadestyrelsen og Pensions-styrelsen. Det kan dog også konstateres, at en fremadrettet sikring af fort-sat ensartethed for nærværende bæres af personlige relationer på tværsaf de to styrelser.Samlet set er det Deloittes vurdering i forhold til klagesystemets understøttel-se af borgernes retssikkerhed, at der først og fremmest processuelt kan kon-stateres markante forskelle på, hvordan borgernes klagesag behandles påtværs af beskæftigelsesankenævnene. Det betyder, at der ikke er ensartet-hed i forhold til, om borgernes sag nævnsbehandles. Ud over den forskelligebehandling af borgerne er forskellene på nævnsbehandling en af flere årsa-ger til en meget varierende sagsbehandlingstid. Som analyserne i afsnittethar vist er lang sagsbehandlingstid en stor udfordring for retssikkerheden.Endvidere indikerer analyserne, at der kan være uensartethed i afgørelsernepå tværs af de fem beskæftigelsesankenævn.På det forsikrede område kan der ikke konstateres væsentlig uensartethed isagsbehandling eller afgørelser på tværs af 2. instanser.I forhold til effektiv udnyttelse af ressourcerne er det som nævnt ovenfor De-loittes vurdering, at de fleste af klageinstanserne er for små til at kunne tilret-telægge en tilstrækkelig effektiv sagsbehandling. Det giver sig endvidereudslag i væsentlige forskelle på produktivitet.

I det fjerde analysetema sættes fokus på betydningen aftilstedeværelse af faglig ekspertise og lokalkendskab i kla-gesagsbehandlingen. Temaet fokuserer således i vidt om-fang specifikt på beskæftigelsesankenævnene og betyd-ningen af, at klagebehandlingen er regionalt forankret, ogbetydningen af inddragelse af arbejdsmarkedets parter.Tidligere i rapporten er omfanget af afgørelser, der træffes ved administrativeformandsafgørelser, forenklet mødebehandling og egentlig mødebehandling,behandlet. I forlængelse heraf analyseres den mere præcise kvalitative be-tydning af inddragelsen af den faglige ekspertise i forhold til de sager, derafgøres ved egentlig mødebehandling.I det følgende sættes fokus på analyse af:Sammensætningen af nævnene, herunder særligt baggrund og rationalerfor udpegelse af medlemmer.Beskæftigelsesankenævnsmedlemmernes egen forståelse af deres rolle iklagebehandlingen og betydningen af inddragelse af organisationerne iklagebehandlingen, herunder også betydningen af den regionale foran-kring.

lemmer, hvoraf seks er repræsentanter fra organisationerne, ét medlem er frabeskæftigelsesregionen, og formanden er fra statsforvaltningen.Statsforvaltningens direktør er formand for nævnet, men i praksis er denneopgave ofte uddelegeret til en kontorchef eller teamleder i beskæftigelsesan-kenævnets sekretariat.På det forsikrede område er organisationerne ikke repræsenteret i 2. instan-sen, det vil sige Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen.På både det kommunale og det forsikrede område er organisationerne re-præsenteret i 3. instansen, det vil sige Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Beskæftigelsesudvalget har forskellig sammensætning alt efter sagsområde,24hvilket i hovedtræk er gengivet i tabel 24 .Tabel 24. Medlemmer af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afhæn-gigt af sagsområderAfgørelserfra beskæf-tigelses-ankenævnKommunernes LandsforeningLandsorganisationen i DanmarkDansk ArbejdsgiverforeningDanske HandicaporganisationerRederiorganisation og organisa-tion for søfarendeSagkyndig med kendskab til un-dervisningsområdet indstillet afundervisningsministerenKilde:Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 59 a-c.

5.1.2. Indstilling og udpegelse af medlemmer tilbeskæftigelsesankenævnNår organisationerne indstiller medlemmer til beskæftigelsesankenævnene,lægges der vægt på, at medlemmerne skal have kendskab til arbejdsmarke-det. Derudover vægtes det, at deltagerne skal have tid til og interesse for atvaretage hvervet på fornuftig vis.Organisationerne peger derudover på en række forskellige faktorer, der ervigtige ved indstilling af medlemmer. Blandt andet skal medlemmerne kunnesamarbejde, de skal have en bred livserfaring, og de skal have tid og over-skud til i et vist omfang at sætte sig ind i ny lovgivning m.v. Danske Handi-caporganisationer vægter derudover personlig gennemslagskraft og evnen tilat videregive erfaringer til organisationen centralt.Der er udpeget i alt 119 medlemmer til de fem nævn, eksklusive medlemmerfra beskæftigelsesregionerne og statsforvaltningerne selv. De udpegedemedlemmer fordeler sig på nævnene som vist i tabel 25.Tabel 25. Antal udpegede medlemmer i beskæftigelsesankenævneneBeskæftigelsesankenævnNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstadenI altKilde:Statsforvaltningernes hjemmesider.

5.1.2.1. Honorar for nævnsarbejdetMedlemmerne honoreres for nævnsarbejdet i form af vederlag per behandletsag. Satsen for 2011 er på 51,37 kr. per sag, uanset om behandling af sagenforegår ved forenklet mødebehandling eller egentlig mødebehandling, damedlemmet i begge tilfælde skal læse og forholde sig til sagen. Derudoverydes befordringsgodtgørelse, der efter statens takster udgør 3,67 kr. perkilometer.Det samlede honorar i 2010 udgjorde i alt 2,3 mio. kr. svarende til gennem-snitligt 18.900 kr. årligt per udpeget nævnsmedlem.Tabel 26. Honorar til medlemmer af beskæftigelsesankenævn, 2010Kr. i altVederlag, inklusive feriegodtgørelseBefordringsgodtgørelseTolkeudgifter/handicapmedhjælpI altKilde:Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Som tidligere beskrevet afgøres 42 procent af sagerne (cirka 6.300 sager) ibeskæftigelsesankenævnene ved mødebehandling, og på tværs af hele lan-det afgøres cirka halvdelen heraf ved forenklet mødebehandling og halvdelenved egentlig mødebehandling.I forhold til den direkte indflydelse på afgørelserne kan det på baggrund afinterview med nævnsmedlemmer og sekretariater konstateres, at beskæfti-gelsesankenævnet i 1-2 procent af de reelt mødebehandlede sager træfferen anden afgørelse end den, sekretariatet har indstillet til.Samlet betyder dette, at beskæftigelsesankenævnene årligt ændrer sekreta-riaternes indstilling i 60-120 afgørelser. Sammenholdt med, at der årligt træf-fes knap 15.000 klageafgørelser, må nævnenes helt konkrete indflydelse påafgørelserne således siges at være yderst begrænset.

Ifølge både beskæftigelsesankenævnenes sekretariater og nævnsmedlem-merne skyldes dette, at det er juridiske afgørelser, og at fortolkningerne aflovgivningen eller skønnet i afgørelsen af sagerne er begrænset. Når be-skæftigelsesankenævnene ændrer sekretariaternes indstillinger, er der oftenetop tale om gråzonesager, hvor skønnet er det afgørende. I disse tilfældetillægger nævnet oplysningerne en anden betydning, end sekretariatet hargjort. Både nævnsmedlemmer og sekretariater vurderer, at udfaldet da i langtde fleste tilfælde er en ændring af kommunernes afgørelse til fordel for bor-gerne.Selvom det fra flere sider medgives, at beskæftigelsesankenævnene sjæl-dent ændrer sekretariaternes indstillinger, er det en udbredt opfattelse særligtblandt medlemmerne af beskæftigelsesankenævnene og de centrale organi-sationer, at partsrepræsentationen af andre hensyn er væsentlig for klagesy-stemet. Også i statsforvaltningerne er der blandt de interviewede på direktør-niveau og i sekretariaterne for beskæftigelsesankenævnene overvejende enopfattelse af, at parternes deltagelse i klagebehandlingen er hensigtsmæs-sig.I klagesystemet selv er der således bredt den opfattelse, at partsinddragel-sen på en række områder spiller ind på en mere indirekte måde. Det drejersig om:Legitimering.Forståelige formuleringer og begrundelser i afgørelser.Løbende overvågning af uhensigtsmæssig lovgivning.Inddragelse af arbejdsmarkedsindsigt.Nedenfor ses derfor nærmere på, hvordan disse hensyn kommer til udtryk iden faktiske klagesagsbehandling.

5.2.1. Legitimitet og tillid til afgørelserneDe interviewede peger på, at nævnsinddragelsen skal medvirke til at sikre, atborgerne har tillid til, at klagesystemet træffer legitime afgørelser. Ifølge inter-viewpersonerne opnås denne legitimitet ved, at når borgerne får afgørelsen,ved de, at det ikke bare er systemet selv, der har afgjort klagen, men at afgø-relsen er truffet af lægmedlemmer, der repræsenterer borgerne. Flere inter-viewpersoner sammenligner denne legitimerende rolle med den tradition forlægdommere, der findes i domstolssystemet. Endvidere påpeges det, atpartsinddragelsen også i forhold til det øvrige system i kommunerne kanhave en legitimerende effekt, der styrker kommunernes tillid til, at der træffesrigtige afgørelser i 2. instansen.En række andre datakilder indikerer dog, at den reelle legitimerende effekt erbegrænset. For det første peger de gennemførte borgervoxpops på, at bor-gerne ikke er bekendt med parternes deltagelse i klagebehandlingen. Ho-

vedparten af borgerne tror, at deres klager afgøres af kommunen, hvor deskal indlevere klagen, eller af en højere administrativ instans bestående afjurister, socialrådgivere og læger. At borgerne bredt set formentlig ikke erbekendt med partsinddragelsen i beskæftigelsesankenævnene anerkendesog understøttes også af interviewene med både medlemmer, sekretariater ogkommuner.For det andet viser fokusgrupperne med kommuner, at det heller ikke forkommunerne er tydeligt, at der er partsinddragelse i 2. instansen. En del afde kommuner, der er klar over, at der er partsinddragelse, kan dog ikke pegepræcis på, hvilke organisationer der inddrages. Endelig påpeger kommuner-ne, at det jo kun er en mindre del af sagerne, der faktisk nævnsbehandles,men også at det ikke for kommunerne har betydning, om en sag har væretnævnsbehandlet eller ej.Den legitimerende effekt direkte over borgerne er reelt set begrænset. Hvisder er tale om en legitimerende effekt af partsinddragelsen i beskæftigelses-ankenævnene, knytter den sig i givet fald ikke til legitimiteten af den enkelteafgørelse, men mere generelt til en samlet forståelse af systemets legitimitetvia åbenhed omkring og kontrol med sagsbehandlingen. Landsorganisatio-nen i Danmark peger for eksempel på, at dens formelle inddragelse i afgørel-serne i 2. instansen betyder, at den tillægger afgørelserne større legitimitetog i højere grad føler sig forpligtet af afgørelserne og derfor er mindre tilbøje-lig til at anlægge civile søgsmål på vegne af dens medlemmer.

5.2.2. Formidling af afgørelser i forståeligt sprogDet er af flere af nævnssekretariaterne såvel som nævnsmedlemmerne selvbeskrevet, at nævnene på møderne bistår med formulering af afgørelserne.Nævnsmedlemmerne peger overvejende på, at nævnsmedlemmerne pådette område bidrager med at kunne vurdere formuleringen af afgørelsenmed borgernes briller. Den opgave, nævnet her varetager, er overvejendebaseret på en kommunikationskompetence snarere end en faglig kompeten-ce.Andre steder i klagesystemet er der eksempler på, at dette kvalitetsaspekttilføres sagsbehandlingen på anden vis. Således har eksempelvis Ankesty-relsen og nogle kommuner gode erfaringer med at anvende sprogkonsulen-ter eller eksperter i formidling til at sikre, at skriftlige afgørelser formuleres, såde kan forstås af borgerne.

Som de eneste opsamler Danske Handicaporganisationer på systematisk vis25viden fra beskæftigelsesankenævnene . De øvrige organisationer afholderkun i begrænset omfang tværgående møder eller andre koordinerende aktivi-teter, hvor klagesystemet løbende drøftes. Møderne og aktiviteterne handlersåledes sjældent om lovgivningsmæssige udfordringer og politiske spørgs-mål, som de centrale organisationer kunne bringe videre via deres politiskekanaler. Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd afholder et årligt fælles møde for deres medlemmer afbeskæftigelsesankenævnene, men har derudover ikke fast eller systematiskkontakt. Dette underbygges af interview med både de centrale parter og delokale medlemmer af nævnene.Koordinering på tværs af beskæftigelsesankenævn forekommer såledesbegrænset, og medlemmerne deltager i vidt omfang som enkeltpersoner inævnsarbejdet. Nævnsmedlemmerne kunne i ganske få tilfælde berette, atde havde kontaktet deres organisationer på baggrund af deres hverv. Enkeltenævnsmedlemmer havde dog bragt deres erfaringer videre til det lokale be-skæftigelsesråd, hvor flere nævnsmedlemmer ligeledes er medlem.

5.2.4. Lokal arbejdsmarkedsindsigtOrganisationerne peger på, at de skal spille ind med kendskab til det regio-nale arbejdsmarked og lokale forhold. Når organisationerne udpeger med-lemmerne til de regionale beskæftigelsesankenævn, lægger de derfor somnævnt blandt andet vægt på, at medlemmerne skal have indsigt i det lokalearbejdsmarked. Både sekretariaterne og medlemmerne giver dog samtidigudtryk for, at afgørelserne helt overvejende er rent juridisk funderet. Der erderfor overvejende enighed om, at forholdene på det lokale arbejdsmarkedikke tages i betragtning, når nævnet afgør sager om eksempelvis sygedag-penge, rådighed, førtidspension og fleksjob.Derimod kan det lokale kendskab have betydning i forhold til klager over,hvilket tilbud en borger skal have, når det skal vurderes, om tilbuddet er rele-vant i forhold til den konkrete regionale arbejdsmarkedsbalance og jobåbnin-ger på arbejdsmarkedet. Et konkret eksempel, der har været nævnt af etnævnsmedlem, er en klage over et afslag på at tage stort kørekort som led iaktiveringsindsatsen. Her omgøres kommunens afgørelse, da et medlem afnævnet kender chaufførbranchen i den pågældende region og konkret harkendskab til flere vognmænd, der har behov for arbejdskraft. Lokalkendska-bet bliver her meget konkret, hvilket har den indbyggede risiko, at praksis påtværs af nævnene afhænger af, hvilket specifikt branchekendskab m.v. med-lemmerne har.I forhold til klager over tilbud, hvor lokalkendskabet kan have en relevantbetydning, kan det dog samtidig som vist i kapitel 2 konstateres, at klager

over tilbud har et meget begrænset omfang, idet beskæftigelsesankenævne-ne i 2010 blot har afgjort 45 sager vedrørende klager over tilbud.En yderligere pointe i forhold til arbejdsmarkedsperspektivet er, at en betyde-lig andel af nævnsmedlemmerne ikke er aktive på arbejdsmarkedet. En kort-26lægning blandt medlemmerne af beskæftigelsesankenævnene viser , athvert fjerde medlem er enten pensionist (20 procent) eller efterlønsmodtager(5 procent). Pensionister og efterlønsmodtagere findes helt overvejendeblandt repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening og kommunekontakt-rådene. Medlemmerne fra Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernesog Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation er ividt omfang ansat i a-kasser, jobcentre eller organisationernes lokalafdelin-ger.

I forhold til faglig ekspertise og lokalkendskab vurderer Deloitte følgende påbaggrund af ovenstående kortlægning og analyse:Beskæftigelsesankenævnene årligt kun ændrer sekretariaternes indstillingi omegnen af 60-120 afgørelser. Sammenholdt med, at der årligt træffesknap 15.000 afgørelser, må nævnenes helt konkrete indflydelse på afgø-relserne således siges at være yderst begrænset.I klagesystemet selv er der bredt den opfattelse, at partsinddragelsen påen række områder i stedet spiller ind på en mere indirekte måde i forholdtil at sikre afgørelsernes legitimitet, understøtte formidlingen af afgørelser iet forståeligt sprog, overvåge lovgivningens anvendelse og bibringe lokalog aktuel arbejdsmarkedsindsigt.I forhold til sikring af legitimiteten i afgørelser indikerer en række datakil-der, at den reelle legitimerende effekt er begrænset. For det første pegerde gennemførte borgervoxpops på, at borgerne ikke er bekendt med par-ternes deltagelse i klagebehandlingen. For det andet viser fokusgrupper-ne med kommuner, at det heller ikke for kommunerne er tydeligt, at der erpartsinddragelse i 2. instansen. Endelig påpeger kommunerne, at det jokun er en mindre del af sagerne, der faktisk nævnsbehandles, og at detikke har betydning for kommunerne, om en sag har været nævnsbehand-let eller ej.Nævnsmedlemmernes rolle i forhold til formidling handler ikke om en sær-lig faglig indsigt, men er mere baseret på en kommunikationskompetence.Andre steder i klagesystemet er der eksempler på, at dette kvalitetsaspekttilføres sagsbehandlingen på anden vis.

På baggrund af interview med medlemmerne af de regionale beskæftigel-sesankenævn og parternes centrale organisationer kan det konstateres,at løbende overvågning af utilsigtede uhensigtsmæssigheder i lovgivnin-gen kun finder sted i et ganske begrænset omfang.I forhold til kendskabet til det lokale arbejdsmarked kan det konstateres, atdet kun et fåtal af de påklagede sager, hvor det er lovligt direkte at ind-drage de lokale forhold. Endvidere kan det konstateres, at en betydeligandel af nævnsmedlemmerne ikke er aktive på arbejdsmarkedet, idethvert fjerde medlem er enten pensionist (20 procent) eller efterlønsmod-tager (5 procent).Nævnsmedlemmernes honorar for deltagelse i nævnsarbejdet er medvir-kende til, at medlemmerne fortsat prioriterer nævnsdeltagelsen.Samlet set er det således Deloittes vurdering, at inddragelsen af organisatio-nerne i 2. instanserne på det kommunale område har en yderst begrænseteffekt i forhold til understøttelse af borgernes retssikkerhed. Der kan ikke ianalysen konstateres, at organisationerne har en direkte indflydelse på sa-gernes afgørelse, hvilket således hverken er med til at fremme eller hindreensartethed i afgørelserne. De i tema 3 identificerede forskelle på afgørelserpå tværs af nævnene kan således ikke tilskrives organisationsinddragelsen.Derimod betyder partsinddragelsen, jf. analyserne i tema 3, at sagsbehand-lingstiden forlænges, og sekretariaternes ressourceforbrug øges.

Voxpopinterviewene med borgere indikerer, at der generelt er stor usikker-hed hos borgerne om, hvordan klagesystemet fungerer, og mere konkrethvordan og til hvem borgerne eventuelt skal klage over en afgørelse. Oftehar borgerne vanskeligt ved at forstå systemet og henvender sig til kommu-nen eller a-kassen/fagforeningen for at få råd og vejledning.Med alle afgørelser – både på det forsikrede og det ikke-forsikrede område –følger en skriftlig klagevejledning. Det bekræftes af borgerne, men til trodsherfor er borgerne usikre på, hvordan de skal påklage en afgørelse truffet afkommunen eller a-kassen. Det er på den baggrund, at borgerne ofte kontak-ter jobcentret, a-kassen eller fagforeningen og/eller søger på internettet. Bor-gerne søger ofte en forklaring og konkrete anvisninger i forbindelse medklagen, for eksempel svar på, hvem borgerne skal klage til, og hvordan bor-gerne skal gøre.Den manglende forståelse af, hvordan systemet fungerer, betyder endvidere,at borgerne ofte henvender sig flere steder og/eller forkerte steder (fx både tila-kassen og til Arbejdsskadestyrelsen), når de vil klage eller forhøre sig omderes klagesag.

I forlængelse heraf udgør processen vedrørende remonstration af sagerne ikommuner og a-kasser en særlig udfordring. For det første betyder det i enrække tilfælde, at borgerne henvender sig direkte til 2. instansen med deresklage, hvilket giver anledning til forvirring for borgerne og administrativt bøvlfor klagemyndigheden, der skal modtage og tilbagesende klagen til 1. instan-sen. For det andet betyder det, at nogle borgere får mistillid til systemet ogbehandlingen af klagen og på den baggrund undlader at klage. Størstedelenaf de interviewede borgere tror, at kommunerne og a-kasserne afgør klagerover egne afgørelser, og forventer derfor ikke, at deres klage vil føre til enændring af kommunens eller a-kassens afgørelse.I den forbindelse er det borgernes formodning, at beføjelsen til at afgøre sa-gen i kommunen eller a-kassen enten ligger hos den sagsbehandler, der trafafgørelsen, et særligt team af sagsbehandlere eller en ledende medarbejder.De interviewede borgere, der var bekendt med, at klager over kommunerneog a-kasserne ikke afgøres af kommunerne og a-kasserne, vidste dog ikke,hvilken 2. instans der traf afgørelse. Kun ganske få borgere på det ikke-forsikrede område vidste, at klagerne behandles af beskæftigelsesankenævni statsforvaltningerne. Disse borgere formodede, at når sagen blev behandletandetsteds, skyldtes det, at det var nogle andre kompetencer end kompeten-cerne i kommunen, der afgjorde sagen, og her nævnte borgerne særligt læ-ger og jurister.På det forsikrede område er der et sidste element, der kan være svært atforstå for borgerne. A-kasser og styrelser på dette område påpeger, at sær-ligt navngivningen af de instanser (Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrel-sen), der varetager den videre klagebehandlingen, er vanskelig at forstå forborgerne. I nogle tilfælde har det den konsekvens, at borgerne henvender sigfor at få opklaret en eventuel misforståelse eller for at få en forklaring på,hvorfor det er Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen, der behandlerklagen.En konsekvens af, at klagesystemet på beskæftigelsesområdet er vanskeligtat gennemskue, er, at borgere undlader at klage over afgørelser eller udeluk-kende klager over de meget indgribende afgørelser. Den måde, klagesyste-met er skruet sammen på, betyder med andre ord, at nogle borgere mener,at det ikke kan betale sig at klage. Dette går sandsynligvis i særlig grad udover de svageste borgere, der dels ofte har den største mistillid til systemet,dels ikke har ressourcerne til at klage. Fokusgrupperne med a-kasser ogkommuner peger på, at på det forsikrede område er a-kassen ofte behjælpe-lig med at rådgive om mulighederne og perspektiverne ved at påklage a-kassens afgørelser, mens borgerne i kommunen ikke får den samme rådgiv-ning og opfordring til at påklage afgørelser.Derudover betyder sagsbehandlingstiden i sig selv, at nogle borgere afholdersig fra at klage. Dette gælder særligt på det kommunale område og er ude-lukkende tilfældet, når borgerne får oplyst den forventede sagsbehandlingstidaf kommunen.

I forlængelse af borgernes oplevelse og opfattelse af klagesystemet ses derøget anvendelse af professionel hjælp i forbindelse med borgernes klager.Tendensen genkendes på alle niveauer af klagesystemet. Kommunerne for-klarer udviklingen med, at mange borgere har svært ved at overskue klage-processen og ikke har ressourcerne til at klage på egen hånd.Forsikrede borgere vil ofte søge hjælp i deres a-kasse og/eller fagforening,hvis de for eksempel vil klage over en afgørelse om stop af sygedagpenge. Iden forbindelse bistår fagforeningen medlemmet i det omfang, medlemmethar behov for det. I nogle tilfælde drejer det sig om hjælp i form af råd ogvejledning, i andre tilfælde skriver a-kasse/fagforeningen klagen på med-lemmets vegne. Det kan også dreje sig om klager over a-kassens afgørelser,hvis medlemmet og a-kassen i fællesskab vurderer, at praksis på områdetmuligvis tolker lovgivningen på området for snævert, og der derfor er en mu-lighed for, at en ankeinstans kan anlægge en ny og bredere fortolkning i denkonkrete sag. For forsikrede borgere peger a-kasserne selv på, at a-kasserneagerer advokat i borgernes sag, da grundlaget for relationen er varetagelseaf medlemmets interesser.EksempelEn mand på sygedagpengeovervejede at påklagekommunens afgørelse.Såfremt han valgte dette,ville han kontakte en advo-kat, idet han ikke havdeoverskud til at sætte sig indi lovgivningen. Klagesy-stemet virkede ugennem-skueligt for ham, og hantroede ikke, han havde enchance, medmindre hansatte sig grundigt ind ilovgivningen eller hyredeen advokat til at føre sa-gen.

Som nævnt ovenfor modtager borgere, der ikke er forsikret eller medlem afen fagforening, kun sjældent denne form for hjælp af deres sagsbehandler iforbindelse med klager. Det kan ofte betyde, at nogle borgere afholder sig fraat klage, mens andre borgere søger hjælp fra advokater eller en bisidder, foreksempel fra en interesseorganisation.Borgerinterviewene indikerer, at det særligt er tre faktorer, der er afgørendefor, at borgere søger professionel hjælp som led i klager over afgørelser. Fordet første kompleksiteten og ugennemsigtigheden i klageprocessen, for detandet opfattelsen af, at det at klage kræver indgående kendskab til lovgivnin-gen, og for det tredje, at det opfattes som meget ressourcekrævende at kla-ge.Deloittes gennemgang af afgørelser i beskæftigelsesankenævnene under-støtter, at borgerne i et vist omfang inddrager ekstern bistand. Særligt påfleksjobområdet ser det ud til at have et stort omfang med repræsentation icirka 40 procent af sagerne. På førtidspensionsområdet er der repræsentati-on i cirka 18 procent af sagerne. Det er overvejende fagforeninger, der ind-drages. Som nævnt før indikerer det, at det i størst omfang er de forsikredeog mere ressourcestærke borgere, der opsøger anden hjælp, mens de ikke-forsikrede og borgere med få ressourcer ikke opsøger hjælp i samme om-fang. Det understøttes endvidere af, at repræsentationen oftere ses i fleks-jobsager og i nogen mindre grad i førtidspensionssager.

I forhold til gennemsigtighed for borgerne vurderer Deloitte følgende på bag-grund af ovenstående kortlægning og analyse:Der er generelt usikkerhed hos borgerne om, hvordan klagesystemet fun-gerer, og mere konkret hvordan og til hvem borgerne eventuelt skal klageover en afgørelse. Ofte har borgerne vanskeligt ved at forstå systemet, ogde henvender sig til kommunen eller a-kassen/fagforeningen for at få rådog vejledning.En konsekvens af, at klagesystemet på beskæftigelsesområdet er van-skeligt at gennemskue, er, at borgere undlader at klage over afgørelser el-ler udelukkende klager over de meget indgribende afgørelser. Dette gårsandsynligvis i særlig grad ud over de svageste borgere, der ofte ikkeselvstændigt har ressourcerne til at klage.Borgerne vælger ofte at søge vejledning eller lade sig repræsentere. Ad-gangen til professionel hjælp og sparring er forskellig for borgere på detforsikrede og det ikke-forsikrede område.På fleksjobområdet har borgerne repræsentation i cirka 40 procent afsagerne. På førtidspensionsområdet har de repræsentation i cirka 18 pro-cent af sagerne. Det er overvejende fagforeninger der inddrages. Det in-dikerer, at det i størst omfang er de forsikrede og mere ressourcestærkeborgere, der opsøger anden hjælp, mens de ikke-forsikrede og borgeremed få ressourcer ikke opsøger hjælp i samme omfang.Samlet set er det i forhold til borgernes retssikkerhed således Deloittes vur-dering, at borgerne har vanskeligt ved at gennemskue klagesystemet. Detgælder i forhold til både forståelsen af, hvem der behandler, og hvordan kla-gen behandles. Sammen med den lange sagsbehandlingstid og den relativt

Pensionsstyrelsens har ansvaret for tilsyn med a-kasser (og kommuner for såvidt angår blandt andet rådigheds- og visitationstilsyn). Tilsynet med a-kasserne dækker tilsyn via besøg, konkret gennemgang af sager og et regi-sterbaseret tilsyn. Det registerbaserede tilsyn tager afsæt i samkøring afudvalgte registerdata, for eksempel i forhold til borgere, der har modtaget a-dagpenge og samtidig har haft anden indtægt. På baggrund af tilsynet udar-bejdes en ’undringsliste’ over sager, hvor der kan være grund til at tjekke, omder er sket fejludbetalinger. Fejludbetalingerne kan skyldes borgerens svigeller uagtsomhed fra a-kassens side. Udover de sager, der opstår som følgeaf det registerbaserede tilsyn, kan sagerne tage afsæt i henvendelser fraoffentligheden (privatpersoner) eller andre myndigheder (fx skat eller enkommune). Pensionsstyrelsen behandler i alt ca. 5.000 tilsynssager årligt,hvor de beder a-kasserne forholde sig til de enkelte sager og ændre afgørel-serne i sagerne, hvis der er grundlag for det. Dernæst gennemgår Pensions-styrelsen sagerne igen med henblik på at sikre, at a-kasserne har foretageten korrekt ny vurdering. Ud af de ca. 5.000 årlige tilsynssager klager borge-

ren i knap 500 sager over a-kassens nye afgørelse. I Pensionsstyrelsenhænger varetagelsen af tilsyns- og klagesagsopgaver således tæt sammen.Hvor Pensionsstyrelsen således har ansvaret for tilsynet, har Arbejdsskade-styrelsen ansvaret for de praksiskoordinerende opgaver over for a-kasserne,herunder for eksempel vedligeholdelse af ARVID, og langt det største antalafgørelser.Med den nuværende organisering er der kun begrænset koordinering af denviden, der genereres ved tilsyn og ved de praksiskoordinerende aktiviteter.Pensionsstyrelsen beskriver således, at styrelsen så vidt muligt informererArbejdsskadestyrelsen om den viden, Pensionsstyrelsen opnår ved tilsynet,men denne udveksling er ikke systematiseret. Endvidere oplever Pensions-styrelsen, at det kan være vanskeligt at sikre, at tilsynet retter sig efter denpraksis, som Arbejdsskadestyrelsen udstikker ved behandlingen af sagerne.A-kasserne oplever dog ikke, at der p.t. er markante eller systematiske for-skelle på de to enheders praksis.I forhold til sammenhængen mellem tilsyn, praksiskoordinering og klage-sagsbehandling kan det konstateres, at der ikke er konsekvent og systema-tisk samordning, hvor tilsynet for eksempel tilrettelægges i forhold til, hvilkeområder der har mange klagesager eller særlig mange omgørelser af a-kassernes afgørelser. Pensionsstyrelsen opsamler resultaterne af tilsynet i 2årlige tilsynsrapporter til Tilsynsrådet. Rapporterne omhandler overvejendeantallet af fundne fejl og de generelle resultater af tilsynsvirksomheden. Rap-porterne har således ikke til formål at medvirke til at understøtte ensartetpraksis. Pensionsstyrelsen bruger i meget begrænset omfang erfaringer ogviden fra tilsynet til vejledende skrivelser til a-kasserne. Den seneste vejle-dende skrivelse omhandler efterløn og er tilbage fra januar 2010.Det betyder, at tilsynet ikke anvendes til at understøtte praksiskoordineringenog ensartet praksis i 1. instanserne. Pensionsstyrelsen lægger vægt på, atdette heller ikke er det primære formål med tilsynet, da tilsynet primært skalhave fokus på korrekte afgørelser i den enkelte a-kasse.

Da sager vedrørende afgørelser truffet i kommuner og afgørelser truffet i a-kasser behandles i hver deres 2. instans, finder der først en koordinering afpraksis på tværs af det forsikrede og det ikke-forsikrede område sted, hvissagerne bliver anket til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er den eneste instans,der varetager sager på tværs, og er dermed eneste instans, der kan dannesig et indtryk af, om der er enslydende fortolkning af gældende regler på dedele af de to områder, hvor det er relevant, selvom der generelt gælder for-skellige regler på det forsikrede og det kommunale område.Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget om sammenlægning afArbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at

baggrunden herfor var at sikre større sammenhæng i beskæftigelsessyste-met i forhold til ydelser og indsats på tværs af forsikrede og ikke-forsikrede.Konkret nævnes blandt andet, at sammenlægningen skal bidrage til at sikre,at der er ensartet udvikling i praksis i forhold til de beskæftigelsesrettedeydelser og betingelserne herfor. Formålet med sammenlægningen var såle-des at sikre ensartethed i udviklingen af de tidligere to klageinstansers (Ar-bejdsmarkedets Ankenævn og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg) prak-sis for sager af samme karakter.I det nuværende system er Ankestyrelsen den eneste instans, der kan sikreensartethed i praksis på tværs af forsikrede og ikke-forsikrede. I praksis fun-gerer de to systemer med a-kasser, Arbejdsskadestyrelsen og Pensionssty-relsen på den ene side og kommuner og Beskæftigelsesankenævn på denanden side fuldt adskilt og uden viden om hinandens praksis. Generelt gæl-der forskellige regler på det forsikrede og det kommunale område, men deranvendes en række af de samme begreber, principper og fagudtryk i lovgiv-ningen og fortolkningen af lovgivningen, hvor det kan være nødvendigt atsikre ensartet forståelse og fortolkning, for eksempel vedrørende:Fortolkning af rådighedsbegrebet, der indgår i forhold til både de arbejds-markedsparate kontanthjælpsmodtagere og de forsikrede ledige.Forståelse af sygdom, hvor borgerne i det ene system kan være for rasketil sygedagpenge og i det andet system samtidig være for syge til a-dagpenge.I forlængelse heraf er en sidste udfordring, at borgerne kan have parallelleklagesager i både det kommunale og det forsikrede system, hvor afgørelsenaf den ene klagesag kan have betydning for borgernes anden sag. Det gæl-der eksempelvis i ovenstående eksempel omkring sygdom, hvor borgerenkan have en klagesag over afslag på sygedagpenge i beskæftigelsesanke-nævnet og en parallel klagesag over stoppede dagpenge som følge af mang-lende rådighed i Arbejdsskadestyrelsen. Et andet eksempel er, hvis borgerenhar både en klagesag over et tilbud i beskæftigelsesankenævnet og en kla-gesag over en rådighedsvurdering baseret på borgerens deltagelse i sammetilbud i Arbejdsskadestyrelsen.De interviewede parter har ikke konkret kendskab til denne type sager, menmedgiver, at det kan skyldes, at det ikke ville blive tydeligt i det eksisterendeklagesystem, da der ikke er kommunikation på tværs af de to klagesystemer.

I praksis betyder medlemsafsættet, at a-kasserne inden for lovens rammer vilsøge at skabe den mest muligt gunstige situation for medlemmet. Ifølge a-kasserne gør det sig også gældende, selvom det i nogle tilfælde betyder, ata-kassen mister refusion fra staten. A-kasserne varetager således medlem-mets interesser, hvorved a-kasse og medlem populært sagt bliver medspille-re mod systemet.Således forklarer a-kasserne, at der på nogle områder er en oplevelse af, at2. instansen kan anlægge et lidt bredere skøn, end a-kassen juridisk findermuligt. Dette kan i nogle sager betyde, at medlemmet har mulighed for at fåomgjort sin sag i 2. instansen. Når a-kassen har denne type sager, hvor denjuridisk vurderer, at den er nødt til at træffe en afgørelse, der går imod med-lemmet, men hvor den fra andre sager kan se, at 2. instansen nogle gangeændrer afgørelsen, vil a-kassen til enhver tid forsøge at føre en klagesag påmedlemmets vegne. På den måde søger a-kasserne via klagesystemet atudvide fortolkningerne af lovgivningen og skønnet til fordel for medlemmerne.Når kommunerne derimod anker en afgørelse fra beskæftigelsesankenævnetvidere til Ankestyrelsen, handler det i langt de fleste tilfælde om, at kommu-nen har vurderet, at beskæftigelsesankenævnet i 2. instans udvider borger-nes rettigheder og dermed øger kommunernes omkostninger ud over, hvadkommunerne vurderer lovgivningen forpligter kommunen til. Kommunen ogborgerne er ikke medspillere på samme måde, som det opleves i a-kasse-systemet. Kommunerne beskriver, at de søger at få fastsat rammerne forlovgivningen. I praksis handler det for kommunerne om at finde grænsen for,hvor omfattende psykiske og/eller fysiske lidelser borgerne for eksempel skalhave, for at kommunen inden for lovens rammer kan vurdere, at borgerneikke er berettiget til førtidspension. Kommunerne bruger således klagesyste-met til at sætte rammerne for, hvilket serviceniveau og hvilke økonomiskeforpligtelser kommunen har som myndighed. Kommunerne peger blandt an-det på, at deres trængte økonomi skaber et kraftigt incitament til hele tiden atudfordre kommunens økonomiske forpligtelser blandt andet via klagesyste-met.

I forhold til sammenhæng i klagesystemet vurderer Deloitte følgende på bag-grund af ovenstående kortlægning og analyse:I praksis fungerer de to systemer med a-kasser, Arbejdsskadestyrelsenog Pensionsstyrelsen på den ene side og kommuner og beskæftigelses-ankenævn på den anden side fuldt adskilt og uden viden om hinandenspraksis. . Generelt gælder forskellige regler på det forsikrede og detkommunale område, men der anvendes en række af de samme begreber,principper og fagudtryk i lovgivningen og fortolkningen af lovgivningen,hvor det kan være nødvendigt at sikre ensartet forståelse og fortolkning,for eksempel vedrørende rådighedsbegrebet og forståelse af sygdom.

A-kasserne søger via klagesystemet at udvide fortolkningerne af lovgiv-ningen og skønnet til fordel for medlemmerne. Kommunerne agerer i vidtomfang lige modsat. Når kommunerne anker en afgørelse fra beskæfti-gelsesankenævnet videre til Ankestyrelsen, handler det i langt de fleste til-fælde om, at kommunen har vurderet, at beskæftigelsesankenævnet i2. instans udvider borgernes rettigheder og dermed øger kommunernesomkostninger ud over, hvad kommunerne vurderer lovgivningen forpligterkommunen til.På baggrund af dataindsamlingen er det Deloittes vurdering, at den vidender genereres ved Pensionsstyrelsens tilsyn ikke anvendes struktureretog i tilstrækkeligt omfang i de praksiskoordinerende aktiviteter. Da Pensi-onsstyrelsen behandler klagesager og tilsynssag i samme sagsgang ind-drages tilsynsresultatet dog direkte i Pensionsstyrelsens klagesagsbe-handling, men der sker ikke en systematisk vidensdeling og koordineringmed Arbejdsskadestyrelsen, der behandler størstedelen af klagesagernepå det forsikrede område. Dette mindsker den effekt, der kunne være,hvis tilsynet spillede en aktiv rolle i forhold til at koordinere praksis, for ek-sempel ved input til vejledninger og anbefalinger på området.

Ovenfor er de to centrale analysespor (retssikkerhed ogeffektivitet) behandlet tematisk. I det følgende kapitel givespå tværs af de seks temaer en samlet vurdering af, i hvilketomfang det nuværende klagesystem understøtter borger-nes retssikkerhed på betryggende måde, og i hvilket om-fang klagesystemet sikrer effektiv udnyttelse af ressourcer-ne.Det nuværende beskæftigelsessystem er kendetegnet ved en decentral op-gaveløsning i 98 kommuner og 26 a-kasser. Det giver helt særlige udfordrin-ger i forhold til at sikre ensartet praksis på tværs af hele landet, der kan un-derstøtte borgernes retssikkerhed, uanset hvor de er bosat.Et sådant decentralt beskæftigelsessystem kræver et stærkt centralt klagesy-stem, der er i stand til effektivt og klart at fastlægge og formidle praksis ogprincipper for forståelse og anvendelse af lovgivningen.Dette behov er flere gange blevet bekræftet i analysen, hvor det er fremhæ-vet af både kommuner og klagesystemet. I forhold til en samlet forståelse ogvurdering af systemets understøttelse af retssikkerheden er dette forholdderfor gennemgående.Til vurderingen af retssikkerhed og effektivitet tages endvidere udgangspunkti de parametre for operationalisering af analysen, der er opstillet i samarbej-de med Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. kapitel 1. I de ovenstående tematiskeanalyser har der overvejende været fokus på identificering og analyse afudfordringerne i det nuværende system. I den følgende samlede vurdering vilder blive lagt vægt på en samlet vurdering af både styrker og udfordringer.

8.1.1. SagsbehandlingstidEt første centralt element i understøttelse af borgernes retssikkerhed er, atde får afklaring af deres klage inden for en rimelig frist.Der er generelt i klagesystemet en forståelse af, at sagsbehandlingstiderneer for lange. I alle instanser har der derfor været igangsat lean-initiativer ellerandet arbejde med procesoptimering, der skal understøtte en kortere sags-behandlingstid. I en række instanser er det lykkedes at bringe sagsbehand-lingstiden noget ned fra 2009 til 2010. Det gælder særligt i beskæftigelsesan-kenævnene i Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden og i Arbejdsskadesty-relsen.I Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen er det i 2011 lykkedes at brin-ge sagsbehandlingstiden ned under to måneder. I Midtjylland, Nordjylland ogAnkestyrelsen ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid oppe på 6-8måneder. Som analysen har vist, er lang sagsbehandlingstid en stor udfor-dring for retssikkerheden.De lange sagsbehandlingstider medfører en række retssikkerhedsmæssigeog effektivitetsmæssige udfordringer for alle instanser og parter i systemet.Den lange sagsbehandlingstid betyder, at der i en længere periode er usik-kerhed om både borgernes og myndighedernes rettigheder. En klage harikke opsættende virkning, hvorfor den seneste afgørelse implementeresumiddelbart, hvilket kan indebære for eksempel stop af ydelser og igangsæt-ning af afklarende tilbud. Omgøres denne afgørelse først efter 6-8 måneder,har det i den mellemliggende periode haft en kraftig indgribende konsekvensfor borgerne. For borgerne betyder den lange sagsbehandlingstid, at der forborgerne er usikkerhed om deres rettigheder i hele denne periode.For myndighederne er udfordringen, at det i principielle sager, hvor der skalflere instanser til at afklare praksis, kan tage op imod et år at få principielleafgørelser afgjort og meldt ud. I hele denne periode kan 1. instanserne ikkese og tage højde for 2. instansernes afgørelser. Det vil sige, at kommunernekun har egne afgørelser at holde sig til, mens a-kasserne kan bruge princi-pielle og generelle afgørelser fra ARVID.Det betyder, at der i a-kasser og kommuner bruges unødvendig mange res-sourcer på dels at træffe afgørelser ud fra en uklar praksis, dels at ændretidligere afgørelser og tilpasse indsatsen, når den nye praksis er fastlagt.Dette er med til at begrænse systemets evne til at understøtte ensartede ogkorrekte afgørelser i særligt 1. instanserne, men også i 2. instanserne, da dergennemsnitligt er cirka 8 måneders sagsbehandlingstid alene i Ankestyrel-sen.I forhold til, hvad der er drivende for den lange sagsbehandlingstid, har ana-lyserne af størrelse, sagsbehandlingstider og nævnsbehandling tegnet etmønster med en vis sammenhæng mellem disse tre elementer. Nordjyllandog Midtjylland er begge kendetegnet ved at være mindre nævn, have langsagsbehandlingstid, have høj andel af egentlig mødebehandlede afgørelser

8.1.2. Korrekte og ensartede afgørelserEt andet centralt element i understøttelse af borgernes retssikkerhed er sy-stemets evne til at sikre og fremme korrekte og ensartede afgørelser såvel i1. instans som i klageinstanserne.Det nuværende klagesystem igangsætter en bred vifte af praksiskoordine-rende aktiviteter. Det gælder både praksiskoordinerende aktiviteter i 2. in-stansen i forhold til 1. instanserne og 3. instansens arbejde med praksisun-dersøgelser på det kommunale område. Også Ankestyrelsens praksisunder-søgelser og særligt principafgørelser bliver i vidt omfang anvendt i 1. og 2.instanserne, omend de lavere instanser finder, at de har et for begrænsetomfang.Den brede vifte af praksiskoordinerende aktiviteter fremstår usammenhæn-gende. På det kommunale område varetager fem enheder, Ankestyrelsensamt Arbejdsmarkedsstyrelsen praksiskoordineringen. På det forsikrede om-råde varetages opgaverne af 5 enheder: Pensionsstyrelsen, Arbejdsskade-styrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ankestyrelsen og AK-Samvirke. Prak-siskoordineringen indenfor henholdsvis det forsikrede og det kommunaleområde, er således i vidt omfang ikke koordineret eller klart defineret. Samti-dig er processer og retningslinjer er ofte ikke systematisk beskrevet. Detbetyder, at systemets evne til kontinuerligt og systematisk at understøtteensartede afgørelser begrænses.Endvidere kan det konstateres, at der på det kommunale område er proces-suelle forskelle blandt beskæftigelsesankenævnene, som dog ikke vurderes,at have betydning for sagernes afgørelse. Det vil sige, at borgernes sagerbehandles forskelligt, afhængigt af hvor i landet borgerne bor. De processuel-le forskelle består blandt andet i, hvilke og hvor mange sager der behandlesved egentlig mødebehandling, forenklet mødebehandling og formandsafgø-relse. Analysen peger dog ikke på, at de processuelle forskelle på nævnsbe-handlingen har betydning for sagernes afgørelse, da nævnene kun i meget fåtilfælde ændrer sekretariaternes afgørelser. Men nævnsbehandlingen er medtil at forlænge sagsbehandlingstiden, hvilket i mange tilfælde er en retssik-kerhedsmæssig udfordring.Der kan konstateres en række andre indikationer fra både registerdata ogpraksisundersøgelse fra Ankestyrelsen på, at opdelingen af 2. instanserne pådet kommunale område medfører, at der i forhold til sager om førtidspensionog fleksjob i et vist omfang træffes uensartede afgørelser i de fem beskæfti-gelsesankenævns sekretariater.Samlet betyder regionaliseringen af klagebehandlingen på det kommunaleområde kombineret med en utilstrækkelig praksiskoordinering således, bådeat borgerne processuelt behandles forskelligt, og at der på nogle områder

8.1.3. Gennemsigtighed og forståelighed for bor-gerneEt sidste element i understøttelse af borgernes retssikkerhed er, at borgerneer i stand til at gennemskue klagesystemet og forstå de konkrete afgørelser.Gennemsigtigheden skal blandt andet medvirke til at sikre, at borgerne hartillid til afgørelserne, og give legitimitet til systemet.Alle instanser i klagesystemet arbejder fokuseret og kontinuerligt med atunderstøtte gennemsigtigheden i klagesystemet og forståeligheden for bor-gerne. Beskæftigelsesankenævnene har for eksempel over de seneste 1-2 årarbejdet med og implementeret nye skabeloner for afgørelserne, blandt an-det med henblik på at sikre en mere overskuelig og borgervenlig opbygning.Endvidere inddrages organisationsrepræsentanterne i beskæftigelsesanke-nævnene på nævnsmøderne i vidt omfang i formulering af afgørelserne medhenblik på at se afgørelserne med borgernes øjne. I Ankestyrelsen har sty-relsen brugt professionelle kommunikationskompetencer til at understøtte enborgervenlig formidling. Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen hargennem de seneste år arbejdet med at udarbejde skabeloner til brug forsagsbehandlingen, samt arbejdet med formidlingen, hvilket blandt andet harført til udarbejdelse af en sprogpolitik.I forhold til de forsikrede ledige hjælper a-kasserne borgerne med udvidetrådgivning om mulighederne for at klage samt vurdering af mulighederne forat få afgørelsen ændret ved at klage. I en del tilfælde hjælper a-kasserneogså med direkte formulering af klagen.Analysen indikerer, at nævnsbehandlingen af sagerne kun i begrænset om-fang medfører større legitimitet af afgørelserne set med borgernes øjne. Bor-gere og kommuner er kun i begrænset omfang vidende om, af hvem oghvordan deres sager behandles i 2. instansen, ligesom der i kommunernepeges på, at dette ikke er vigtigt for hverken kommuner eller borgere.Organisationerne peger på, at deres deltagelse i klagebehandlingen kanbidrage til sikring af borgernes retssikkerhed ved, at organisationerne er medtil at identificere uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, der kan rejses poli-tisk. Analysen viser dog, at dette kun finder sted i meget begrænset omfang.Nævnsmedlemmerne fremhæver selv, at de sidder som enkeltpersoner og

ikke har en direkte fast systematisk kommunikation med organisationen omnævnsarbejdet. Danske Handicaporganisationer er dog en undtagelse, idetorganisationen har en mere systematisk kontakt og tilbagemelding om arbej-det i beskæftigelsesankenævnene.Samlet set kan det på baggrund af analysen konkluderes, at nævnsbehand-lingen af en mindre del af sagerne ikke i stort omfang bidrager til sikring afborgernes forståelse og retssikkerhed i øvrigt. Derimod er nævnsbehandlin-gen med til at sænke produktiviteten og øge sagsbehandlingstiden, jf. endvi-dere nedenfor.Der kan på det kommunale område konstateres generel usikkerhed hos bor-gerne om, hvordan klagesystemet fungerer, og mere konkret hvordan og tilhvem borgerne eventuelt skal klage over en afgørelse. En konsekvens afdette er, at borgere undlader at klage over afgørelser eller udelukkende kla-ger over de meget indgribende afgørelser. Dette går sandsynligvis i særliggrad ud over de svageste borgere, der ofte ikke selvstændigt har ressourcer-ne til at klage.Processen omkring remonstration af sagerne i kommuner og a-kasser udgøren særlig udfordring for borgerens tillid til klagesystemet. Konkret kan dettebetyde, at nogle borgere undlader at klage. Størstedelen af de interviewedeborgere tror, at kommunerne og a-kasserne afgør klager over egne afgørel-ser, og forventer derfor ikke, at deres klage vil føre til en ændring af kommu-nens eller a-kassens afgørelse.Borgerne vælger ofte at søge vejledning eller lade sig repræsentere. Adgan-gen til professionel hjælp og sparring er lettest for borgere på det forsikredeområde, hvor a-kasserne giver en langt højere grad af støtte. Dette under-streges generelt af den måde, klagesystemet anvendes og betragtes afkommuner og a-kasser på. A-kasserne anser klagesystemet som en mulig-hed for at sikre og understøtte borgernes rettigheder og hjælper derfor ogsåofte borgerne med at klage, hvis a-kasserne vurderer, at der i en konkret sager mulighed for, at en borger kan få medhold i 2. eller 3. instansen. Kommu-nerne bruger i lige så høj grad klagesystemet til sikring af kommunens rettig-heder som myndighed, hvilket blandt andet understreges af, at næsten 2 af 3sager, der ankes fra 2. til 3. instans og antages til behandling i Ankestyrel-sen, ankes af kommunerne.Der er således samlet set væsentlige forskelle på, hvor meget støtte borger-ne får til at klage. De forsikrede ledige får generelt betydelig større støtte ideres a-kasse, end de kommunale målgrupper får i kommunen. Det betyder,at de kommunale borgere med få ressourcer er overladt mere til sig selv iforhold til at forstå og anvende klagesystemet.

Til vurdering af, om det eksisterende klagesystem sikrer effektiv udnyttelse afressourcerne på området, vurderer Deloitte dette i forhold til ressourceeffekti-vitet og produktivitet.I forhold til effektiv udnyttelse af ressourcerne er det Deloittes vurdering, atder vil være stordriftsfordele ved at samle ressourcerne til praksiskoordine-ring og vejledning. Samlet set bruges 10-15 årsværk på praksiskoordineringog vejledning fordelt på otte enheder i 2. og 3. instanserne, hvilket giver etmeget lille råderum i den enkelte enhed til prioritering af ressourcerne.Typisk bruges under et halvt årsværk til praksisundersøgelser i hver af be-skæftigelsesankenævnenes sekretariater, hvilket giver udfordringer blandtandet i forhold til at opretholde de nødvendige kompetencer til tilrettelæggel-se og gennemførelse af metodisk robuste undersøgelser. Sekretariaternepeger på, at gennemførelse af praksisundersøgelser regionalt er med til atsikre varierede og udfordrende opgaver for medarbejderne.I forhold til effektiv udnyttelse af ressourcerne er det som nævnt ovenfor De-loittes vurdering, at de fleste af klageinstanserne er for små til at kunne tilret-telægge en tilstrækkelig effektiv sagsbehandling. Det giver sig endvidereudslag i væsentlige forskelle på produktivitet.Samlet anvendes cirka 110 årsværk på klagesagsbehandling i det samledeklagesystem fordelt på de i alt otte enheder. Dette betyder, at klagebehand-lingen i dag løses i små enheder, hvilket giver udfordringer for en fleksibeltilrettelæggelse af klagebehandlingen i forhold til fx udsving i antallet af kla-ger, samt begrænsede muligheder for specialisering af kompetencer i forholdtil bestemte sagstyper. Endvidere peger de store udsving i produktivitet på, atde små enheder gør det vanskeligt, at opretholde en konsistent høj produkti-vitet, hvilket også understøttes af erfaringer fra andre større sagsbehand-lingsenheder, som fx Arbejdsskadestyrelsen behandling af sager på arbejds-skadeområdet. I forhold til effektiv udnyttelse af ressourcerne er det på den-ne baggrund Deloittes vurdering, at den nuværende størrelse af de enkelteklageinstanser i dag er for lille til at sikre effektiv og fleksibel sagsstyring ogprioritering samt specialisering af sagsbehandlingen.En af de væsentligste effektiviseringsgevinster ved en anden indretning afklagesystemet med kortere sagsbehandlingstider og tættere vejledning villigge i de kommunale jobcentre og i nogen grad i a-kasserne. For 1. instan-serne vil det betyde administrative lettelser forbundet med eksempelvis:Korrektioner, tilbagekonteringer og fornyet udbetaling af forsørgelsesydel-ser.27

På baggrund af analysen opstiller og vurderer Deloitte i det-te kapitel en række forskellige løsningsforslag og en egent-lig alternativ model for en mere hensigtsmæssig organise-ring af klagesystemet på beskæftigelsesområdet.Kapitlet er delt op i to dele. I første del præsenteres en række løsningsfor-slag, der kan ses som mulige justeringer af den nuværende organisering ogtilrettelæggelse af klagebehandlingen på beskæftigelsesområdet. I anden delpræsenteres et forslag til en model for en mere grundlæggende ændring afklagesystemet. Modellen adresserer samlet set de udfordringer, der er identi-ficeret i det nuværende system, gennem en mere grundlæggende ændring afdet nuværende klagesystems opdeling med flere instanser og målgrupper.Det er således Deloittes vurdering, at denne model kan medvirke til en kraftigstyrkelse af både retssikkerhed og effektivitet i klagebehandlingen på be-skæftigelsesområdet.

9.1.1. Samtænkt og systematisk praksiskoordine-ring og vejledningPå baggrund af analysen kan det konkluderes, at opgaver og ressourcer tilpraksiskoordinering og vejledning i det nuværende system er opdelt på enlang række forskellige myndigheder og aktører.Som analysen har vist, jf. kapitel 8, fremstår praksiskoordineringen og vejled-ningen i dag usammenhængende indenfor hver af de to søjler, hhv. forsikre-de og kommunale målgrupper. Endvidere er ressourcerne på begge områderdelt op på mange enheder, hvilket blandt andet på det kommunale områdegiver udfordringer i forhold til at opretholde de nødvendige kompetencer tiltilrettelæggelse og gennemførelse af metodisk robuste undersøgelser. Detfår den konsekvens, at systemets evne til kontinuerligt og systematisk atunderstøtte ensartede afgørelser i 1. instansen er begrænset.

9.1.1.1. LøsningsforslagPå den baggrund foreslår Deloitte, at ansvaret for og ressourcerne til prak-siskoordinering og vejledning samtænkes i en mere systematisk indsats.Intentionen er, at sikre en praksiskoordinering og vejleding, der i højere gradunderstøtter og fremmer ensartede og korrekte afgørelser i borgernes sagerallerede i 1. instanserne, Statsforvaltningerne og Ankestyrelsen oplyser, atder i dag anvendes cirka 11 årsværk på praksisundersøgelser og vejledning,hvoraf cirka en tredjedel anvendes på praksisundersøgelser. Hertil kommeret antal årsværk i Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen. I alt anven-des således 10-15 årsværk i klagesystemet på praksiskoordinering og vej-ledning.Deloitte foreslår, at der foretages en samling af ressourcerne til de praksis-undersøgelser, der gennemføres i den kommunale del af klagesystemet. Detskal medvirke til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til praksisunder-søgelser. Gennemførelse af praksisundersøgelser kræver et solidt metodiskfundament og en effektiv fremgangsmåde til indsamling af sager, gennem-gang af sager og afrapportering. Opretholdelse af kompetencer (det vil sigespecialiserede og dedikerede ressourcer) og et apparat til håndtering af ef-fektiv gennemførelse af praksisundersøgelser vurderes at kunne fremmesved samling af opgaven. Herunder kan det endvidere overvejes, om der somnoget nyt også bør gennemføres egentlige praksisundersøgelser på a-kasse-området.Dette kan endvidere understøtte en samlet koordinering af ressourcerne tilpraksiskoordinering. I dag foregår koordineringen via drøftelser i det rådgi-vende praksisudvalg og den heraf følgende årsplan for praksisundersøgel-ser. Årsplanen er dog bundet af, at der skal være praksisundersøgelser i alleregioner, da ressourcerne er bundet her. Det betyder, at der ikke kan priorite-res frit mellem behovet for landsdækkende versus regionale undersøgelser.Endvidere kan der heller ikke prioriteres mellem praksisundersøgelser af 1.instanser versus praksisundersøgelser af 2. instanser.Samling af ressourcerne vil endvidere muliggøre oprettelse af en effektivjuridisk vejledning (via telefonisk hotline) om forståelse af indholdet og ræk-kevidden af principafgørelser.I dag har både kommuner og a-kasser i 1. instanserne og på særligt det ikke-forsikrede område også 2. instanserne et udækket behov for løbende at kun-ne få juridisk vejledning og sparring i forhold til forståelse og anvendelse afprincipafgørelser. Dette skyldes både begrænsede ressourcer til vejledning iden enkelte instans og den mere principielle overvejelse, at den højere in-stans risikerer at blive inhabil i forhold til en eventuel klage, hvis der er givetkonkret rådgivning i en enkeltsag.Det har dels den konsekvens, at sagsbehandlingstiden kan øges, da denenkelte enhed selv skal udrede praksis m.v., dels den konsekvens, at dertræffes flere forkerte afgørelser, der enten omgøres i en højere instans, hvisde påklages, eller risikerer at blive udtryk for uensartethed på tværs af ek-

sempelvis kommuner, da det er den enkelte kommune, der skal fastlæggelseegen forståelse af praksis – også i tvivlssituationer. Her medfører både denlange sagsbehandlingstid og de forkerte afgørelser således en uhensigts-mæssig konsekvens for effektiviteten og ressourceanvendelsen i klagesy-stemet.Det foreslås derfor, at der foretages en samling af ressourcerne til vejledning,der via effektiv, kompetent og dedikeret telefonbetjening kan yde vejledningtil både 1. instanser og klageinstanser om forståelse af principafgørelser. Vedat samle ressourcerne kan det endvidere sikres, at der ydes ensartet vejled-ning på tværs af myndigheder og instanser. Samling af vejledningsopgavenvurderes også at have en positiv konsekvens for sagsbehandlingstiden i kla-geinstanserne, da sagsbehandlerne så kan hellige sig sagsbehandlingenuden at blive afbrudt af telefonbetjening i forbindelse med vejledning.Det skal i forbindelse med implementering undersøges nærmere, hvordanvejledningsopgaven kan varetages og organiseres uden at få karakter afvejledning i enkeltsager i en sådan grad, at klageinstansen bliver inhabil vedbehandlingen af enkeltsager.

9.1.2.1. LøsningsforslagPå den baggrund foreslår Deloitte, at vejledning af borgerne understøttesbedre gennem etablering af en vejledningstjeneste for borgerne, så klagesy-stemet fremstår mere gennemsigtigt og forståeligt. Vejledningstjenesten vilsærligt skulle rette sig mod svage borgere med større behov for støtte ogvejledning. I praksis vil tjeneste overvejende skulle rette sig mod vejledningaf borgere i kommunale målgrupper.Vejledningen kan foregå digitalt og telefonisk og eventuelt ved personligtfremmøde. I den åbne vejledning skal borgerne kunne få vejledning både iforhold til den konkrete klageproces og i forhold til forståelse af den afgørel-se, borgerne får i klagesystemet.Ud over at øge gennemsigtigheden i klagesystemet vil oprettelse af en sam-let vejledningstjeneste for borgerne betyde øget lighed mellem borgere pådet forsikrede og det ikke-forsikrede område. Behovet for en vejledningstje-

9.1.3. Effektivisering af sagsbehandlingen ibeskæftigelsesankenævnenePå baggrund af analysen kan det konkluderes, at organisationerne inddragesmeget forskelligt på tværs af regionerne både i forhold til andelen af sager,hvor der foregår egentlig mødebehandling, og i forhold til hvilke sagstypernævnene inddrages i.Det konkluderes samtidig i analysen, at den reelle betydning af organisati-onsinddragelse i beskæftigelsesankenævnene tilsyneladende er begrænsetbåde i forhold til den helt konkrete indflydelse på afgørelserne og i forhold tilovervågning af lovgivning, legitimitet for borgerne og inddragelse af lokaltarbejdsmarkedskendskab. Organisationerne har en vis betydning i forbindel-se med formulering af afgørelser, men Deloitte vurderer, at dette kan sikresmere effektivt via inddragelse af professionelle kommunikationskompetencer,som det for eksempel foregår i Ankestyrelsen.Konsekvenserne af den nuværende inddragelse af arbejdsmarkedets parter iforhold til systemets evne til at understøtte retssikkerheden knytter sig førstog fremmest til sagsbehandlingstiden, hvor nævnsbehandlingen er med til atøge sagsbehandlingstiden, jf. de tidligere analyser, samtidig med at der ikkekan konstateres særlige positive konsekvenser for borgernes forståelse afsystemet, da der er meget begrænset viden om parternes inddragelse.Nævnsbehandlingen medvirker derfor i dag til at øge ressourceforbruget tilsekretariatsbetjening, samtidig med at den kun har begrænset effekt i forholdtil sagernes afgørelse eller borgernes retssikkerhed.

Eller:Fokusere organisationsinddragelsen omkring de principielle sager i3. instansen.Nedbringe andelen af sager, der afgøres ved mødebehandling i beskæf-tigelsesankenævneneDer er i dag betydelig variation på tværs af beskæftigelsesankenævnenemellem den andel sager, der nævnsbehandles, der ikke kan begrundes isærlige forhold i sagerne, men skyldes de enkelte nævns størrelse og særli-ge ønsker. Enkelte nævn vurderer, at det ud fra et hensyn om, at organisati-onerne skal inddrages i sager, hvor der kan være begrundet tvivl om praksis,er tilstrækkeligt med egentlig mødebehandling af cirka 10-15 procent af sa-gerne.I forbindelse med denne reduktion kan det yderligere overvejes, om der kanforetages yderligere fokusering i forhold til organisationsinddragelse i be-stemte sagstyper. Det kunne for eksempel være i forhold til sager med enstørre grad af skøn og mindre grad af objektivitet (fx komplekse førtidspensi-onssager) og sager om indgribende stop af borgeres forsørgelse (fx forlæn-gelser af sygedagpengeretten).Såfremt der alene besluttes at reducere eller ophæve det nuværende mål istatsforvaltningernes resultatkontrakter om 35 pct. nævnsbehandlede afgø-relser og dermed reducere antallet af nævnsbehandlede sager, kan det væreen udfordring for særligt de små nævn at opretholde nævnsmedlemmerneskompetencer og viden om praksis inden for alle sagsområder. Forslaget kanderfor med fordel ses i sammenhæng med det følgende forslag om fokuse-ring af organisationsinddragelsen i forhold til forskellige sagstyper og i sam-menhæng med forslag om justering af antallet af klageinstanser.Fokusere organisationsinddragelsen omkring de principielle sager i3. instansenDet kan overvejes, om organisationernes inddragelse kan fokuseres til aleneat omhandle de principielle sager i 3. instansen, således at behandlingen i2. instansen gøres hurtigere og administrativt lettere ved at udelade nævns-behandling i 2. instansen på det kommunale område. Jævnfør ovenfor viseranalysen, at den reelle positive betydning i forhold til borgernes retssikkerheder særdeles begrænset, samtidig med at der er en række uhensigtsmæssigekonsekvenser i forhold til sagsbehandlingstid og effektiv klagebehandling.Undladelse af nævnsinddragelse i 2. instans på det kommunale område vilendvidere betyde et mere enkelt klagesystem, idet processen omkring klage-behandlingen ensrettes for både forsikrede og ikke-forsikrede, hvor der i dagikke er inddragelse af parterne i 2. instans.Ved undladelse af organisationsinddragelse i 2. instans på det kommunaleområde vil der kunne opnås en mere effektiv klagebehandling med en korte-re sagsbehandlingstid. Det er således Deloittes vurdering, at det vil have enpositiv betydning for både retssikkerhed og effektivitet.

9.1.4.1. LøsningsforslagPå den baggrund foreslår Deloitte, at der sker en mere effektiv anvendelse afklagebehandlingen ved 3. instans. Intentionen er at understøtte en klagebe-handling, hvor borgeren oplever den kortest mulige sagsbehandlingstid fraborgeren klager til borgerens sag er endeligt afgjort. Endvidere er målet, atder sker en hurtigere afklaring af principielle spørgsmål, der kan medvirke tilen mere ensartet og korrekt afgørelse af borgernes sager allerede i 1. in-stans.Deloitte har to forslag til justeringer:Ankestyrelsen gives bemyndigelse til at træffe formandsafgørelser i3. instans på det forsikrede område ift. ikke-principielle sager.EllerDer foretages en justering af antallet af klageinstanser, så kun principiellesager behandles i 3. instans på det forsikrede område (som på det ikke-forsikrede område).

Ankestyrelsen gives bemyndigelse til at træffe formandsafgørelser i3. instans på det forsikrede områdeDeloitte foreslår, at der indføres mulighed for formandsafgørelser på det for-sikrede område i Ankestyrelsen.Forslaget betyder, at alle påklagede afgørelser på det forsikrede områdefortsat behandles i 3. instans i Ankestyrelsen, men at nogle sager kan be-handles administrativt og således ikke af Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-valg. Det vurderes, at der for en række af sagerne ikke vil være tvivl om afgø-relsernes udfald, hvorfor de kan afgøres som formandsafgørelser uden del-tagelse af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Dette vil betyde en redukti-on af sagsbehandlingstiden og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Der foretages en justering af antallet af klageinstanser, så kun princi-pielle sager behandles i 3. instans på det forsikrede område (som på detikke-forsikrede område)Forslaget indebærer, at der på det forsikrede område foretages en begræns-ning af klageadgangen, så sager, der ikke er af principiel karakter, udeluk-kende kan ankes til 2. instans (Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen),hvorimod sager, der vurderes at have principiel eller generel betydning, fort-sat kan ankes til Ankestyrelsen. Dette svarer til den nuværende klageadgangpå det kommunale område.Klagebegrænsningen vil betyde en reduktion af antal sager, der realitetsbe-handles i Ankestyrelsen. Samtidig vurderes forslaget ikke at have negativbetydning for borgernes retssikkerhed, da der for sager, der ikke er af princi-piel karakter, er tale om områder, hvor lovgivningen allerede er fortolket, ogpraksis er fastsat.Figur 9. Illustration af løsningsforslag om adgang af principielle sagerpå det forsikrede område

9.1.5.1. LøsningsforslagPå den baggrund foreslår Deloitte, at der foretages organisatorisk sammen-lægning af klageinstanser. Intentionen er, at sikre en mere ensartet afgørelseaf klagesagerne i 2. instans på det kommunale område samt sikre, at derfortsat opretholdes en ensartet praksis i 2. instans på det forsikrede område.Endvidere er målet, at understøtte en højere produktivitet i klagesagsbehand-lingen.Organisatorisk sammenlægning af klageinstanser kan foregå ved at vælgeenten det ene af eller begge følgende forslag:Samling af den regionale klagebehandling (beskæftigelsesankenævnene)til én national klageinstans.Samling af klagebehandlingen i forhold til ydelser til forsikrede ledige (detvil sige samlet behandling af afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen og Pen-sionsstyrelsen).Eller ved at vælge følgende forslag:Samlet behandling for så vidt angår tilbud og ydelser til alle målgrupper(det vil sige samlet behandling af afgørelser i beskæftigelsesankenævn,Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen).Samling af den regionale klagebehandling (beskæftigelsesankenævne-ne) til én national klageinstansIntentionen er for det første at sikre ensartethed i behandlingen af sagerne iforhold til både de materielle afgørelser i sagerne og den processuelle tilret-telæggelse. I dag er der på tværs af behandlingen af sagerne i beskæftigel-sesankenævnene uensartethed og dermed lavere retssikkerhed for borger-ne. For det andet skal samlingen understøtte den mest effektive anvendelseaf ressourcerne, så produktiviteten i behandlingen af sagerne samlet setøges som følge af mulighederne ved stordrift. Forslaget er illustreret i neden-stående figur.

9.1.6. Hurtig behandling af principielle sager viaén klagebehandling i alle sagerPå baggrund af analysen kan det konkluderes, at en af de centrale udfordrin-ger er, at den dobbelte klagesagsbehandling, der sker i sager der behandlesi både 2. og 3. instans. På det kommunale område gælder det for de princi-pielle sager, mens det på det forsikrede område kan ske for både ikke-principielle og principielle sager.Den dobbelte klagesagsbehandling betyder dels for borgeren, at den endeli-ge afgørelse af sagen tager lang tid, da sagsbehandlingstiden i særligt 3.instansen er meget lang. Det skaber usikkerhed hos borgeren omkring rets-stilling og forsørgelse i en længere periode. For 1. instanserne har det denkonsekvens, at det tager lang tid inden praksis på nye områder er fastlagt i 3.instanserne.

Med en decentral organisering af klagesagsbehandlingen vil forslaget kræve,at der fortsat er en national instans, der afgør principielle sager. Forslagetindebærer således, at de nuværende 2. instanser, når klagesagen modtages,skal vurdere, hvorvidt sagen er principiel. Principielle sager behandles ikke ide nuværende 2. instanser, men sendes direkte til behandling i Ankestyrel-sen. Ankestyrelsen behandler og afgør herefter den principielle sag som 2.instans. Det vil betyde, at der kan foretages en væsentlig hurtigere afklaringaf praksis end i dag, da de principielle sager udskilles allerede ved førsteklagebehandling. Samtidig vil det løse den udfordring, at en 2. instans på nyeområder kan fastlægge og træffe afgørelser efter én praksis, der herefterændres i 3. instans med en ny principafgørelse.Det er centralt for forslaget, at der sikres mekanismer, der understøtter tætog systematisk koordinering mellem de nuværende 2. instanser og Ankesty-relsen. Kriterierne for, hvilke sager der skal betragtes som principielle, børfastlægges af Ankestyrelsen. Dette bør dog foregå i tæt samarbejde med denuværende 2. instanser. Det er afgørende for forslaget, at der er tæt dialogmellem de nuværende 2. instanser om dette spørgsmål for at sikre, at der påden ene side reelt bliver taget stilling til alle principielle spørgsmål, samtidigmed at der på den anden side ikke skubbes ikke-principielle sager videre tilprincipiel behandling. Det kan endvidere overvejes at give Ankestyrelsenmulighed for at tage sager op af egen drift. Det kan understøtte, at Ankesty-relsen får mulighed for at fastsætte praksis på de områder, som Ankestyrel-sen finder relevante.En forudsætning for, at forslaget fungerer, er endvidere, at der indarbejdes etvarslingssystem i forhold til de sager, der er taget op principielt. Varslingssy-stemet skal sikre, at når en principiel sag behandles, afventer de øvrige sa-ger, der indeholder lignende principielle problemstillinger, afgørelse af denprincipielle sag. Dermed undgås det, at der træffes afgørelser i sager, dervedrører spørgsmål, hvor der endnu ikke er fastsat praksis. Det betyder enlidt længere sagsbehandlingstid for sager, der afventer afgørelse, men det ernødvendigt for at sikre, at der træffes korrekte afgørelser.Det er endvidere en implicit følge, at det i forslaget alene er borgerne, derkan klage. I det der kun er én klageinstans, kan en borger der får ret i klage-instansen, således ikke risikere, at sagen trækker yderligere ud som følge af,at 1. instansen klager sagen videre, således som det i dag foregår på detkommunale område.

9.2.1. Designprincipper for modelforslagetEn grundlæggende ny model for klagesystemet på beskæftigelsesområdetskal understøtte borgernes retssikkerhed og sikre effektiv udnyttelse af res-sourcerne på området. Modellens intention er at sikre korrekte og ensartedeafgørelser, være gennemskuelig og forståelig for borgerne og sikre afklaringaf borgernes klage inden for en rimelig frist. Samtidig skal klagesystemetsikre ressourceeffektivitet og produktivitet, hvor der behandles flest muligtklagesager og leveres bedst mulig praksiskoordinering og vejledning for dengivne mængde ressourcer.Med udgangspunkt i dette og i de identificerede udfordringer i det nuværendeklagesystem har Deloitte opstillet en række designprincipper, som en grund-læggende ændring af klagebehandlingen bør tage udgangspunkt i, hvis enny organisering samlet skal bidrage til at løse udfordringerne for retssikker-hed og effektivitet.

Modellen er udarbejdet med afsæt i følgende grundlæggende designprincip-per:Lige adgang for alle sagerAfsættet er, at der skal være lige adgang til at få behandlet sin klage, uansetom det er en sag på det forsikrede eller det kommunale område. Alle klage-sager skal således kunne ankes lige mange gange og behandles af de sam-me instanser.Ensartede afgørelserDette bygger på helt basale retlige principper om lighed for loven. Det vilsige, at enslydende klager behandles ens, og at borgerne kan forvente desamme materielle udfald af enslydende klager.Ensartet behandlingFor at understøtte ovenstående princip om ensartede afgørelser bør model-len også sikre ensartet processuel behandling af sagerne. Princippet betyder,at borgerne kan forvente, at sagerne bliver behandlet på ensartet måde, hvil-ket blandt andet betyder, at sager for forsikrede og ikke-forsikrede ledigebehandles ens.Tilstrækkelig volumen til at sikre stordriftPrincippet om tilstrækkelig volumen skal sikre, at der kan opnås stordriftsfor-dele i tilrettelæggelsen af opgaverne i forbindelse med klagebehandlingen.Stordriftsfordelene handler primært om at etablere gode rammer for denegentlige sagsproduktion. Dertil kommer, at volumen skal være tilstrækkelig,til at der kan opnås faglig specialisering og arbejdes fleksibelt afhængigt afde konkrete behov.Organisationerne skal inddrages i principielle spørgsmålPrincippet skal sikre, at organisationerne inddrages ved afgørelse af de sa-ger, hvor praksis fastlægges, og ikke i de sager, der primært er en udmønt-ning af gældende lovgivning og praksis. Princippet skal således understøtteretssikkerheden ved at bidrage til kortere sagsbehandlingstider og størreensartethed gennem rene juridiske afgørelser i sager, hvor der ligger en klarpraksis.Hurtig afklaring af principielle sagerDette princip for designet af modellen skal sikre, at sagsbehandlingstiden forprincipielle sager bliver kort, og dermed understøtte, at der træffes korrekteafgørelser i 1. instans. Hvis det tager for lang tid at afklare principielle sager,fortsætter 1. instanserne med at træffe afgørelser ud fra den praksis, derallerede er. Ved hurtig afklaring af principielle sager understøttes 1. instan-serne således i at træffe korrekte afgørelser.

Ingen dobbelt klagebehandlingPrincippet betyder, at ingen sager skal behandles to steder. Det betyder fordet første kortere sagsbehandlingstid til glæde for borgerne. For det andetundgås ressourcespild, ved at sagerne ikke behandles to gange af forskelligeenheder.Effektiv praksiskoordineringMed dette princip skal det sikres, at ressourcerne til praksiskoordinering an-vendes bedst muligt. Effektiv praksiskoordinering skal blandt andet under-støttes af udvikling og fastholdelse af ekspertise til udarbejdelse af praksis-undersøgelser. Samtidig betyder princippet, at der kan arbejdes mere syste-matisk og ud fra en sammenhængende plan for det praksiskoordinerendearbejde.Gennemsigtighed og forståelighedDette princip skal sikre, at et fremtidigt klagesystem er indrettet således, atdet er gennemsigtigt og forståeligt for borgerne. Det betyder blandt andet, atmodellen skal være simpel, og at kriterierne for, hvem der behandler hvilkesager, skal være letforståelige.Tilgængelig vejledning for alle borgerePrincippet skal sikre, at alle borgere uanset deres ressourcer og forsørgel-sesgrundlag skal have adgang til en grundig vejledning. For at opnå detteskal der blandt andet foretages en professionalisering af vejledningen af bor-gerne og 1. instanserne. Det betyder også, at der skal være ensartethed påtværs af målgrupper og på tværs af landet.

9.2.2. Beskrivelse af modelforslagetMed udgangspunkt i designprincipperne foreslår Deloitte en fremtidig modelfor klagebehandlingen, hvor alle afgørelser på beskæftigelsesområdet, dertræffes i kommuner og a-kasser, kun kan ankes én gang. Som i dag er dernaturligvis fortsat den mulighed at anlægge et civilt søgsmål ved domstolene.Modellen baseres på, at det vurderes, om klagen er af principiel karakter,umiddelbart når en afgørelse fra 1. instansen ankes. Dernæst afgøres deprincipielle og de ikke-principielle sager parallelt. Det vil betyde, at der kanforetages en væsentlig hurtigere afklaring af praksis end i dag, da de princi-pielle sager udskilles allerede ved første klagebehandling. Samtidig vil detløse den udfordring, at en 2. instans på nye områder kan fastlægge og træffeafgørelser efter én praksis, der herefter ændres i 3. instans med en ny prin-cipafgørelse. Modellen vil sikre, at der ikke træffes afgørelse i sager, derindeholder principielle spørgsmål om ny praksis, før der ligger en principafgø-relse.Endvidere skal alle klagesager varetages. Det vil sige sager fra a-kasser ogkommuner på tværs af hele landet, hvilket vil give mulighed for stordrift, spe-cialisering, understøtte ensartede afgørelser, ensartet behandling af alle sa-

ger og sikring af fælles praksis for relevante lovgivningsmæssige spørgsmålpå tværs af det forsikrede og det kommunale område.Deloitte foreslår, at organisationerne fortsat inddrages i forhold til de princi-pielle sager, hvor der kan være politisk interesse i at følge både udviklingenog fortolkningen i praksis. De ikke-principielle klager foreslås afgjort admini-strativt, da der her ligger et fast juridisk grundlag med en defineret praksis.Ved samling af opgaverne vil modellen samtidig betyde effektivisering afpraksiskoordinering og vejledning. Samling af opgaverne vedrørende vejled-ning vil endvidere være et godt afsæt for implementering og udmøntning afdet skitserede forslag om etablering af en vejledningstjeneste for borgerne.Det samlede forslag til model er skitseret i nedenstående figur.Figur 14. Én klageinstans for alle målgrupper, både principielle og ikke-principielle sager

Set med borgernes øjne vil modellen have en række positive konsekvenser.For det første skabes rammerne for en hurtigere afgørelse af klagesagen,målt fra borgerne klager over 1. instansens afgørelse, til der foreligger enendelig afgørelse af klagesagen, særligt for sager på det kommunale områdesamt alle sager der i dag behandles i 3. instans. Med en samlet national kla-gebehandling åbnes der op for, at det kan overvejes at indføre en konkretgaranti overfor borgerne i forhold til hvor hurtigt borgernes sag kan behand-les. For det andet understøtter modellen en højere grad af ensartethed ogkorrekthed i afgørelserne dels som følge af, at alle borgere behandles ensuanset bopæl, dels som følge af, at hvis borgernes sag indeholder principiel-le spørgsmål, kan der ikke træffes afgørelse i sagen, før der ligger en prin-cipafgørelse, der kan fastlægge ens praksis. For det tredje skaber modellenstørre enkelhed og forståelighed for borgerne, hvilket på baggrund af de op-stillede parametre har stor betydning for borgernes oplevelse af retssikker-

hed i klagesystemet. For det fjerde sikres det, at alle borgere har mulighedfor at få vejledning, for eksempel hvis de har svært ved at forstå klagesyste-met, eller hvis de ikke ved, hvordan de skal klage.Endvidere er det en implicit følge, at det i den foreslåede model alene erborgerne, der kan klage. I det der udelukkende er én klageinstans, kan enborger der får ret i klageinstansen, således ikke risikere, at sagen trækkeryderligere ud som følge af, at 1. instansen klager sagen videre, således somdet i dag foregår på det kommunale område.For organisationerne sikrer modellen, at organisationerne inddrages i alleprincipielle spørgsmål. Organisationerne får således indflydelse i forhold til desager, hvor der ikke allerede er en fast praksis og hvor det for eksempel skalafklares, hvordan ny lovgivning skal udmøntes.Da modellen består af færre instanser end i dag, vil organisationerne meddet samme og hurtigst muligt efter vedtagelse af ny lovgivning være med til atpræge, hvordan en lang række sager skal afgøres. Organisationerne får så-ledes hurtigt indflydelse på fastsættelse af praksis, hvorefter praksis med detsamme rulles direkte ud til alle 1. instanser, både kommuner og a-kasser.Med den foreslåede model kommer der sikkerhed for, at det er de rigtigesager, der bliver behandlet principielt. I den nuværende model kræver enprincipiel behandling, at sagerne klages videre til 3. instansen. Organisatio-nerne får således sikkerhed for at medvirke til fastlæggelse af praksis i alleprincipielle spørgsmål.For løbende at sikre, at klageinstansen antager de rette principielle sager,foreslås det, at det udvalg, der behandler de principielle sager, gives bemyn-digelse til at tage sager op af egen drift. Dette kan for eksempel være, hvismedlemmer af udvalget via organisationerne får kendskab til sagsområdereller specifikke sager, som de vurderer, bør tages op som principielle sager.Udvalget har således direkte indflydelse på, hvordan grænsen mellem princi-pielle og ikke-principielle sager udmøntes. Hvordan dette konkret skal foregåbør fastsættes i forbindelse med implementering og udarbejdelse af forret-ningsorden for udvalget.Endvidere anbefales det, at udvalget og myndigheden, der behandler deprincipielle sager, modtager faste afrapporteringer for ikke-principielle sager,herunder mængde, grunddata om afgørelserne i klagesagerne og hvor storen andel af sagerne på hvert ydelsesområde der afgøres principielt mv. Påden måde får udvalget overblik over udviklingen på området og grundlag foret solidt arbejde i klagesystemet, for eksempel i forhold til anmodning omoptag af principielle sager indenfor de enkelte sagsområder.

9.2.3. Økonomisk potentiale ved implementeringaf modelforslagetVed fuld indfasning vil implementering af modellen kunne realisere en samleteffektivisering af ressourcerne anvendt i klagesystemet på beskæftigelses-området.Effektiviseringspotentialerne kan først og fremmest skitseres ved at estimerede opgaver, der med den foreslåede organisering af området vil bortfaldesamt nye opgaver der kommer til. Estimaterne i nedenstående er yderligereuddybet i bilag 1.Samlet set vil den foreslåede model som minimum medføre et effektivise-ringspotentiale på mellem 7,1 og 8,3 årsværk svarende til ca. 7,5 procent afde nuværende årsværk til klagebehandling på beskæftigelsesområdet. Hertilkommer 2,3 mio. kr. til honorarer til medlemmer i beskæftigelsesankenævne-ne. Det samlede årlige potentiale ved bortfald af opgaver udgør således mi-nimum 5,9 til 6,4 mio. kr.Som analysen viser, er der betydelig variation i produktiviteten på tværs af denuværende instanser, hvilket indikerer et vist yderligere effektiviseringspoten-tiale ved sammenlægning af beskæftigelsesankenævnene, Pensionsstyrel-sen og Arbejdsskadestyrelsen. Kan den gennemsnitlige produktivitet øges tilproduktiviteten i den næstmest produktive instans, udgør det yderligere po-tentiale ved forøget produktivitet 8-10 årsværk eller cirka 4-5 mio. kr. årligt.Samlet kan effektiviseringspotentialerne ved den foreslåede model estimerestil 9,9-11,4 mio. kr. årligt. I dette potentiale er indregnet både de opgaver, derbortfalder og dermed giver en gevinst, og de ekstra ressourcer, der skal an-vendes til den nye opgave omkring vurdering af principielle/ikke-principiellesager.I det nuværende klagesystem er sagsbehandlingstiden på det kommunaleområde og alle sager der behandles ved 3. instans så lang, at den udgør enretssikkerhedsmæssig udfordring for borgerne. Den lange sagsbehandlings-tid skyldes både de produktivitetsmæssige udfordringer og de væsentligesagsbunker i stort set alle instanser. Realisering af effektiviseringsgevinster-ne bør derfor timingmæssigt tilrettelægges, så sagsbunkerne og dermedsagsbehandlingstiden først nedbringes til et acceptabelt niveau.I modellen foreslås endvidere en styrket vejledning af borgerne. Omfang ogtilrettelæggelse skal analyseres nærmere, herunder om den styrkede vejled-ning kan gennemføres indenfor de nuværende ressourcemæssige rammeranvendt til praksiskoordinering og vejledning. Det vurderes dog umiddelbart,at det vil være nødvendigt, at tilføre ressourcer til en styrket vejledning, hvil-ket vil reducere effektiviseringspotentialet ovenfor.Ud over de beskrevne effektiviseringsgevinster i selve klagesystemet vil etmere effektivt klagesystem med kortere sagsbehandlingstider som beskrevettidligere i analysen også medføre betydelige muligheder for effektivisering i

9.2.4. Forudsætninger for implementeringFor at opnå bedre retssikkerhed, øget produktivitet og det fulde potentiale afmodellen er der en række forudsætninger, der skal være til stede.Klageprocessen skal understøttes med en sagsstyring, der medvirker til atrealisere stordriftsfordelene ved modellen. Endvidere skal organiseringenunderstøtte de styrkede muligheder for fleksibilitet og specialisering. Model-len er således i sig selv ikke tilstrækkelig til at sikre kort sagsbehandlingstidog høj produktivitet.Det er således en forudsætning, at der udarbejdes en it-strategi, der kansikre udvikling af it-understøttelse af området. It-understøttelsen bør delshave fokus på at skabe et mere gennemskueligt system for borgerne, foreksempel ved at borgerne kan følge deres sag og vide, hvor langt i proces-sen behandlingen af er. Dels skal it-understøttelsen understøtte både sags-behandlernes og ledernes arbejde via styrket sagsstyring, afrapporterings-værktøjer mv.For at understøtte gennemsigtigheden for borgerne i forbindelse med imple-menteringen overvejes, om processen omkring borgernes afgivelse af klagenkan ændres, så borgerne sender klagen til klagemyndigheden, der udenyderligere sagsbehandling sender klagen (elektronisk) videre til 1. instansen.1. instansen behandler herefter klagen, således som det foregår i dag i for-bindelse med remonstrationen. Ud over at styrke gennemsigtigheden forborgerne vil det have den fordel, at klagemyndigheden får overblik over densamlede sagsmængde, herunder antallet af klager, der ændres ved remon-stration, og får mulighed for at følge op på den samlede sagsbehandlingstidset med borgernes briller. Endvidere kan det overvejes, hvorvidt der fremad-rettet skal gennemføres en egentlig remonstration i 1. instansen, da remon-strationen umiddelbart forlænger sagsbehandlingstiden med 4 uger set medborgerens briller. Konsekvenserne af dette bør dog undersøges nærmere.Der skal inden implementering tages stilling til, hvordan modellen organisato-risk skal forankres. Overordnet set kan sagsbehandlingen af principielle sa-ger og ikke-principielle sager varetages af enten én myndighed eller to for-skellige myndigheder. Dette er illustreret i de to nedenstående figurer.

Umiddelbart kan behandlingen af de principielle sager varetages af Ankesty-relsen, men vil også kunne ligge i en anden afdeling i ankeinstansen, fx Ar-bejdsskadestyrelsen eller i en statsforvaltning, jf. nedenfor. Ansvaret for be-handling af de ikke-principielle sager kan som udgangspunkt organisatoriskbesluttes placeret mindst tre forskellige steder.En mulighed er at lade de ikke-principielle sager blive behandlet i en alleredeeksisterende enhed inden for beskæftigelsesministeriets ressortområde, fxArbejdsskadestyrelsen, der allerede i dag behandler klager på beskæftigel-sesområdet. Det vil betyde, at behandlingen af klager fra det kommunaleområde placeres der, hvor klagebehandlingen for forsikrede foregår i dag.Det vil have den fordel, at klagesagsbehandlingen foregår i tæt relation til detministerium, der har det lovgivningsmæssige ansvar for indsatsen og dermedogså bør have den nødvendige faglige indsigt i fagområdet. Endvidere er dergenerelt p.t. relativt lave sagsbehandlingstider i Arbejdsskadestyrelsen.En anden mulighed er at lade klagebehandlingen af de ikke-principielle sagerligge i en samlet national enhed under statsforvaltningerne. Dette vil forud-sætte, at beskæftigelsesankenævnene organiseres som én samlet myndig-hed, så det bliver muligt at behandle sager på tværs af de nuværende regio-nale grænser. Endvidere skal beskæftigelsesankenævnene bringes i stand tilogså at kunne varetage sager på det forsikrede område og varetage dennødvendige vejledning og praksiskoordinering i forhold til a-kasserne.En tredje mulighed er at samle de principielle og ikke-principielle sager i An-kestyrelsen. På det forsikrede område behandler Ankestyrelsen i dag ogsåde ikke-principielle sager, dog som 3. instans. Ankestyrelsen behandler ogsåpå andre områder ikke-principielle klagesager som 2. instans, fx arbejdsska-der.Såfremt det er to forskellige myndigheder (Ankestyrelsen og enten et samletbeskæftigelsesankenævn eller en enhed i Beskæftigelsesministeriet), der

varetager behandlingen af de principielle henholdsvis de ikke-principiellesager, er det centralt med mekanismer, der sikrer tæt og systematisk koordi-nering mellem de to myndigheder omkring afklaring af, hvilke sager der erprincipielle.Vurderingen af, om en sag er principiel, kan foretages af enten den myndig-hed, der behandler de principielle sager, eller den myndighed, der behandlerde ikke-principielle sager. Da det kun er en lille del af den samledesagsmængde, der er principielle sager, vil det dog umiddelbart være hen-sigtsmæssigt, at denne vurdering ligger hos myndigheden, der behandler deikke-principielle sager.Kriterierne for, hvilke sager der skal betragtes som principielle, bør fastlæg-ges af den myndighed, der behandler de principielle sager. Dette bør dogforegå i tæt samarbejde med den myndighed, der behandler de ikke-principielle sager. Det er afgørende for modellen, at der er tæt dialog mellemde to myndigheder om dette spørgsmål for at sikre, at der på den ene sidereelt bliver taget stilling til alle principielle spørgsmål, samtidig med at der påden anden side ikke skubbes ikke-principielle sager videre til principiel be-handling.Det kan endvidere overvejes at give myndigheden, der varetager de princi-pielle sager, mulighed for at tage sager op af egen drift. Det kan understøtte,at denne myndighed får mulighed for at fastsætte praksis på de områder,som myndigheden finder relevante.En forudsætning for, at modellen fungerer, er, at der indarbejdes et vars-lingssystem i forhold til de sager, der er taget op principielt. Varslingssyste-met skal sikre, at når en principiel sag behandles, afventer de øvrige sager,der indeholder lignende principielle problemstillinger, afgørelse af den princi-pielle sag. Dermed undgås det, at der træffes afgørelser i sager, der vedrørerspørgsmål, hvor der endnu ikke er fastsat praksis. Det betyder en lidt længe-re sagsbehandlingstid for sager, der afventer afgørelse, men det er nødven-digt for at sikre, at der træffes korrekte afgørelser.

Ved fuld indfasning vil implementering af modellen kunne realisere en samleteffektivisering af ressourcerne anvendt i klagesystemet på beskæftigelses-området.Effektiviseringspotentialerne kan først og fremmest skitseres ved at estimerede opgaver, der med den foreslåede organisering af området vil bortfalde.Nedenstående potentialer vil derfor kunne realiseres:Opgaver i beskæftigelsesankenævnDe 182 principielle sager på det kommunale område, der i dag behandlesaf både beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen, skal i den foreslåedemodel alene behandles i 1. instans. Gennemsnitligt behandles i dag 186sager per årsværk i nævnene. De principielle sager, der i dag også be-handles i 2. instansen, må forventes at være mere ressourcetunge endgennemsnittet, da de juridisk er mere komplicerede og vil skulle nævns-behandles. På den baggrund vurderes bortfald af den ekstra instansbe-handling af de principielle sager på det kommunale område at medføre eteffektiviseringspotentiale på cirka 1,5 årsværk.Opgaverne med nævnsbehandling af sagerne ved de nuværende 2. in-stanser på det kommunale område (beskæftigelsesankenævnene) bort-falder. I dag afgøres cirka 6.300 sager ved nævnsbehandling, heraf halv-delen ved forenklet mødebehandling. Det antages, at der kan effektivise-res minimum cirka 1-1,5 timer per mødebehandlet sag og minimum cirka0,5-1 time per sag, der i dag afgøres ved forenklet mødebehandling. Daknap 200 principielle sager bortfalder helt, vil de egentlig mødebehandle-de sager udgøre 2.950, og de forenklet mødebehandlede sager vil udgøre3.150 sager. Med et effektivt årsværk på 1.650 timer vil effektiviseringspo-tentialet udgøre minimum 2,7-4,6 årsværk.Nævnsmedlemmerne i beskæftigelsesankenævnene modtager i dag ho-norarer og kørselsgodtgørelse svarende til 2,3 mio. kr. årligt. Honorarud-betalingen vil bortfalde.Opgaver på det kommunale område i AnkestyrelsenDer bortfalder ingen opgaver.

Opgaver i Pensionsstyrelsen/AnkestyrelsenPå det forsikrede område behandles principielle sager i både 2. og 3.instans. Der er ikke tilgængelige opgørelser over principielle sager på detforsikrede område, men hvis det antages, at de principielle sager udgørsamme andel af forsikrede sager, der påklages til 3. instansen, som pådet ikke-forsikrede område, er der cirka 60 principielle sager årligt. Dissesager skal i den foreslåede model alene behandles i 1. instans. Gennem-snitligt behandles i dag cirka 174 sager per årsværk i Arbejdsskadestyrel-sen. De principielle sager må også i 2. instansen i dag forventes at væremere ressourcetunge end gennemsnittet, da de juridisk er mere komplice-rede. På den baggrund vurderes bortfald af den ekstra instansbehandlingaf de principielle sager på det forsikrede område at medføre et effektivise-ringspotentiale på minimum 0,5 årsværk.Opgaver på det forsikrede område i AnkestyrelsenDer behandles i dag 500 ikke-principielle sager på det forsikrede område i3. instansen. Med den foreslåede model skal der ikke foretages 3. in-stans-behandling af disse sager. Ankestyrelsen behandler i dag 122 for-sikringssager per årsværk. På den baggrund vurderes der at være et ef-fektiviseringspotentiale på cirka 4 årsværk.Opgaver, der kommer til2. instanserne behandler i dag godt 18.000 sager. Af disse sager bliver2.500 klaget videre til Ankestyrelsen, der dermed også i disse sager tagerstilling til, om der er principielle spørgsmål. Der vil således i den foreslåe-de model i yderligere 15.500 saqer skulle foretages en vurdering af, hvor-vidt den enkelte sag indeholder principielle spørgsmål. Opgaven kan for-ventes løst i umiddelbar tilknytning til den indledende screening af sager-ne. For langt størstedelen af sagerne kan vurderingen forventes at væresimpel. Såfremt denne opgave kan løses medgennemsnitligt10-15 mi-nutter per sag, vil opgaven betyde en meropgave i størrelsesordenen 1,6-2,3 årsværk.Samlet set vil den foreslåede model medføre et effektiviseringspotentiale påminimum 7,1 til 8,3 årsværk svarende til knap 10 procent af de nuværendeårsværk til klagebehandling på beskæftigelsesområdet. Hertil kommer 2,3mio. kr. til honorarer til medlemmer i beskæftigelsesankenævnene. Antagesen gennemsnitlig årsværkspris til de juridiske sagsbehandlingsårsværk på500.000 kr., er det samlede årlige potentiale på minimum 5,9 til 6,4 mio. kr.Som analysen viser, er der betydelig variation i produktiviteten på tværs af denuværende instanser, hvilket indikerer et vist yderligere effektiviseringspoten-tiale. Der skal med den foreslåede model behandles godt 18.000 ikke-principielle sager. Det gælder både sager på det kommunale område og sa-ger på det forsikrede område. Den forøgede produktivitet skal således findesdels ved sammenlægning af beskæftigelsesankenævnene, dels ved sam-

menlægning af sagsbehandlingen på det forsikrede område i Pensionsstyrel-sen og Arbejdsskadestyrelsen.Hvis den gennemsnitlige produktivitet kan øges til et niveau svarende til detnæstmest produktive nævn (223 sager per årsværk), kan den samledesagsmængde på det forsikrede og det kommunale område behandles medcirka 81 årsværk svarende til cirka 15 årsværk færre end i dag, hvor der i2. instanserne samlet set anvendes cirka 96 årsværk. 5-7 af disse årsværk erknyttet til opgaver, der bortfalder i de nuværende 2. instanser, jf. ovenfor. Detyderligere potentiale ved forøget produktivitet kan dermed estimeres til cirka8-10 årsværk. Antages en gennemsnitlig årsværkspris til de juridiske sags-behandlingsårsværk på 500.000 kr., er det samlede årlige potentiale på mi-nimum 4 til 5 mio. kr.

Om DeloitteDeloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private kunder i en lang rækkebrancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencerforuden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes mere end 170.000 medarbejderearbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmerintegritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljøpræget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettetpå at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund.Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværkaf medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.� 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.