BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Evalueringsprogrammet af kommualreformen, fra beskæftigelsesministeren

ResuméAnvendelse af andre aktører er udbredt, men typisk for enmindre del af de ledigeHvorfor bruger kommunerne andre aktører – der er toforskellige tilgange i spilDer er sammenhæng mellem omfanget af inddragelsen ogformåletKommunernes udbytte af anvendelse af andre aktørerKommunernes udbytte kan forklares ved et mindre antalfaktorerIndledningBaggrundFormålMetodeLæseforskriftStatus for kommunernes brug af andre aktørerSammenfatningHvad er omfanget af inddragelsen af andre aktører?Hvilke målgrupper lægges ud til andre aktører?Hvilke indsatser lægges ud til andre aktører?Fremadrettet anvendelseKommunernes formål med at bruge andre aktørerSammenfatningAnvendelse af andre aktører er domineret af et driftsmæssigtformålHvad forfølger kommunerne med hhv. driftsmæssigt ogeffektmæssigt formål?Supplerende formål for udvalgte målgrupperHvad er kommunernes udbytte ved at inddrage andreaktører?SammenfatningUdbyttet ved at inddrage andre aktørerDe væsentligste forklaringsfaktorerStrategisk forankring påvirker udbyttet positivtHvad vil det sige at have en strategisk forankring afinddragelsen?Varianter af strategisk planlægning og fokus – ogbetydningen herafRollefordeling i forbindelse med de strategiske beslutningerForklaringskraft af den strategiske forankringDen organisatoriske understøttelse er en væsentligforudsætningInddragelsesformer og tildelingskriterier bør afspejle denkonkrete opgaveStyring og samarbejde er vigtige for, at anden aktør kanbidrage konstruktivt

FIGURERFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigur1: Centrale begreber ..................................................................... 22: Andelen af borgere med en beskæftigelsesindsats hos anden aktør ... 93: Andel af målgrupper udlagt til andre aktører................................ 104: Inddragelse af andre aktører i relation til målgrupper .................... 115: Inddragelse af andre aktører i relation til indsatser ....................... 126: Kommunernes formål med at anvende andre aktører .................... 157: Opfyldelsen af formål med at anvende andre aktører .................... 188: Formål og målgrupper ............................................................. 209: De væsentligste forklaringsfaktorer............................................ 2110: Varianter af strategisk fokus ................................................... 2411: Strategisk fokus og formål ...................................................... 2512: Fordele og ulemper ved forskellige organiseringer....................... 2813: Forbedringspotentialer for forskellige udbudsstrategier ................ 28

RESUMÉRambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførten undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører. Resuméet indeholder de overordnedekonklusioner fra undersøgelsen.Resuméet er struktureret som følge:•I afsnit 1.1 samles kort op på kommunernes anvendelse af andre aktører•I afsnit 1.2 gøres rede for kommunernes formål med at bruge andre aktører, idet der skelnesmellem særligt et driftsmæssigt og et effektmæssigt formål.•Afsnit 1.3 konstaterer, at der sammenhæng mellem formålet med at inddrage andre aktørerog det udbytte, som kommunerne får heraf.•I afsnit 1.4 gengives undersøgelses konklusioner i forhold til kommunernes udbytte af at bru-ge andre aktører.•Endelig er der i afsnit 1.5 beskrevet fem forklaringsfaktorer, som bidrager til at forklare, un-der hvilke omstændigheder kommunerne får det ønskede udbytte af at bruge andre aktører.

Andre aktører:Andre aktører er i undersøgelsen defineret bredt som anvendelse af a) alle typeraf private virksomheder i beskæftigelsesindsatsen; b) anvendelse af andre kommuners tilbud;samt c) anvendelse af dele af kommunen, som er placeret organisatorisk uden for jobcenteret.Driftsmæssige formål:Ved et driftsmæssigt formål bruger kommunen andre aktører til at kunnetilpasse kapaciteten ved fald/stigning i ledigheden; for at blive aflastet på driftsopgaver og dervedfå øget fleksibilitet, ofte suppleret med beskæftigelsespolitiske forventninger. Et andet driftsmæs-sigt formål kan være rent driftsøkonomisk, dvs. at få en opgave løst på den økonomisk mest for-delagtige måde.Effektmæssige formål:Ved et effektmæssigt formål er kommunernes brug af andre aktører ba-seret at få de ledige i job og opnå gode beskæftigelseseffekter (bruges som fællesbetegnelse, ogsånår fokus er på at få de ledige i uddannelse eller at ledige langt fra arbejdsmarkedet bringes tæt-tere på arbejdsmarkedet).Inddragelsesformer:De forskellige måder, hvorpå kommunerne kan indgå aftaler med en an-den aktør. Der skelnes mellem konkurrenceudsættelse, omfattende udbud og annoncering, samtdirekte tildeling og indgåelse af partnerskabsaftaler.LAB:Lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsLBR:Det Lokale BeskæftigelsesrådLedige tæt på / langt fra arbejdsmarkedet:I undersøgelsen skelnes mellemledige tæt på ar-bejdsmarkedet og ledige langt fra arbejdsmarkedetfor at understrege, at der er forskel på de ud-fordringer, som forskellige grupper af ledige har, og dermed på de effekter for de ledige, somkommunerne ønsker at opnå.Potentiale:Tilstedeværelsen af en mulighed/muligheder for at videreudvikle og/eller forbedre enaktivitet, indsats eller lignende – eller opnå bedre effekter. Fx et forbedringspotentiale, hvor enforbedring af kommunernes udbudsstrategi vil kunne skabe positive effekter.Resultater og effekter:Begreberne resultater og effekter bruges i praksis ofte i flæng. Fx harmange resultatafhængige betalingsmodeller reelt effekter (den ledige kommer i varigt job, min. 3måneder) som succeskriterium. Uklarheden er i høj grad forbundet med uklarhed om begrebet re-sultater, der ofte er en udefineret størrelse og i nogle sammenhænge kobles til gennemførte akti-viteter (outputs, fx der er afholdt et vist antal samtaler) og i andre sammenhænge til umiddelbare,kortsigtede effekter (fx den ledige har opnået øget motivation). Da kommunernes formål med ind-dragelsen af andre aktører omfatter både langsigtede effekter, fx varig selvforsørgelse, kortsigtedeeffekter og gennemførte aktiviteter/outputs, anvendes i notatet begrebet ”udbytte” som en fællesbetegnelse for de forbedringer, kommunerne opnår, jf. også nedenfor. Når der mere specifikt talesom hhv. resultater og effekter, forstås der ved effekter en virkning eller forandring i relation til delediges beskæftigelsessituation, mens øvrige former for udbytte omtales som resultater. At få ad-gang til spidskompetence er således et resultat, som potentielt kan føre til en effekt for borgeren.Transaktionsomkostninger:Transaktionsomkostninger er de omkostninger, som er forbundetmed en given handling (transaktion) og benyttes i undersøgelsen fx om de omkostninger, der erforbundet med konkurrenceudsættelse.Udbytte:En samlet betegnelse for både langsigtede og kortsigtede effekter samt forbedringer iforhold til gennemførte aktiviteter/outputs (se ovenstående afsnit). Udbytte skaber konkret værdieller gavn for de pågældende parter.

Anvendelse af andre aktører er udbredt, men typisk for en mindre del af de ledigeStort set alle kommunerne anvender andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det er dog oftestkun en mindre del af de borgere, som modtager en beskæftigelsesindsats, som får en indsats hosandre aktører. Således er der i � af kommunerne fra 0-40 % af de borgere, som modtager enbeskæftigelsesindsats, som får den hos anden aktør.Næsten alle kommunerne benytter andre aktører i indsatsen for dagpengemodtagere. Det vurde-res i følge undersøgelsen primært at være traditionsbaseret. De fleste kommuner benytter endvi-dere andre aktører i indsatsen for jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere,sygedagpengemodtagere, fleksjobvisiterede og unge.I forhold til specifikke beskæftigelsesindsatser anvender kommunerne primært andre aktører iforhold til at finde arbejde, til tilbud efter LAB, kap. 10 samt til etablering af tilbud efter LAB, kap.11 og kap. 12.Der forventes fremadrettet en uændret eller svagt faldende brug af andre aktører.

Hvorfor bruger kommunerne andre aktører – der er to forskellige tilgange i spilKommunerne anvender primært andre aktører for at kunne tilpasse kapaciteten til stigen-de/faldende ledighed, samt for at blive aflastet på driften og få øget fleksibilitet. Der kan ogsåvære driftsøkonomiske overvejelser bag inddragelsen. Disse formål har fokus på organisationensdriftsforhold og betegnes i undersøgelsen som forfølgelse af etdriftsmæssigt formål.Gruppen af kommuner, som primært forfølger et driftsmæssigt formål, bruger desuden andre ak-tører i relation til særlige målgrupper, hvor kommunen vurderer, at anden aktør kan bidrage medsærlige spidskompetencer og derved få de ledige i job. De forfølger dermed samtidig eteffekt-mæssigt formål.Undersøgelsen viser desuden, at en mindre gruppe kommuner primært anvender andre aktørermed afsæt i et sådant effektmæssigt formål om at få de ledige i job. De har altså et grundlæg-gende anderledes hovedformål end de øvrige kommuner. Den samme gruppe kommuner tilstræ-ber en høj grad af strategisk planlægning og opfølgning og lægger afstand til en ren driftstænk-ning (uden dog dermed at afvise betydningen af driftsmæssige hensyn). At inddrage andre aktø-rer er hos dem primært berettiget ud fra en effektmæssig forventning om at få flere i job.Alt i alt forfølger hovedparten af kommunerne således primært rent driftsmæssige formål, hvorandre aktører forventes at kunne bibringe aflastning, økonomiske fordele osv. Men samtidig an-vendes andre aktører i visse situationer, hvor de vurderes at kunne bidrage med en indsats, derløfter effekten i forhold til, hvis jobcenteret selv havde varetaget opgaven. Som modstykke hertil,forfølger en mindre gruppe kommuner primært et effektmæssigt formål.

Der er sammenhæng mellem omfanget af inddragelsen og formåletUndersøgelsen viser, at den gruppe kommuner, som forfølger et effektmæssigt formål, inddragerandre aktører mere end kommuner med et rent driftsmæssigt formål, dvs. mere end hovedpar-ten af kommunerne.I forlængelse heraf peger undersøgelsen på, at aflastningsbehovet (det driftsmæssige formål) ty-pisk kan opfyldes ved at udlægge en mindre del af indsatsen til andre aktører. Der er ikke behovfor at lægge en større andel ud for at skabe aflastning mm.Når en mindre gruppe kommuner aktivt vælger at udlægge en større del af indsatsen, afspejlerdet deres vurdering om, at andre aktører bidrager til at styrke effektopnåelsen for de ledige. Un-dersøgelsen viser desuden, at gruppen af kommuner, hvor indsatsen primært er funderet i et ef-fektmæssigt formål, også er den gruppe, som i størst omfang vurderer, at der er forskelle mel-lem kommunernes egen indsats og andre aktørers indsats.

Kommunernes udbytte af anvendelse af andre aktørerKommunerne opnår i overvejende grad et udbytte ved at anvende andre aktører, der svarer tildet formål, som de forfølger med inddragelsen. Undersøgelsen viser på den måde, at der er snæ-ver sammenhæng mellem formål og udbytte, og dermed også, at inddragelse af andre aktørerikke i sig selv givet et bestemt udbytte. De kommuner, som følger et driftsmæssigt formål opnåri overvejende grad aflastning og ekstra kapacitet m.m., mens de kommuner, som forfølger et ef-fektmæssigt formål, opnår en bedre effekt, dvs. at de ledige kommer i job.Denne hovedkonklusion, bør ses i forhold til de relativt forskellige forventninger til, hvad udbyttetkan og skal være, som findes i kommunerne:•Nogle kommuner, primært blandt dem, som forfølger et rendyrket driftsmæssigt rationale,har meget begrænsede forventninger til, hvad andre aktører kan bidrage med. De gør somfølge heraf begrænset brug af andre aktører og har reelt et relativt begrænset udbytte afinddragelsen. Helt i overensstemmelse med konklusionen og deres egne forventninger.•Tilsvarende har andre kommuner større forventninger, en mere udbredt anvendelse, og et defacto større udbytte, vel at mærke også via en større indsats (i form af en større forbereden-de indsats, mere samarbejde, flere analyser og mere opfølgning – jf. afsnit 5 og 6).Undersøgelsen viser, at kommunerne profiterer af at være præcise i det formål og den tilgang,der forfølges. Det kræver en aktiv stillingtagen fra kommunens side, og at kommunen klart ogentydigt (gennem tildelingskriterier og øvrigt kontraktmateriale) formidler sine succeskriterier ogevt. også anvender disse i relation til aflønningen via betalingsmekanismen.Som nævnt ovenfor er det driftsmæssige formål primært for en stor del af kommunerne. Under-søgelsen peger på en risiko for, at fokus på effektopnåelsen træder i baggrunden, når inddragel-sen først og fremmest er funderet i et ønske om at opnå en driftsmæssig aflastning eller fleksibi-litet. Fx er der en række tilfælde, hvor kommunerne i både aftaleindgåelse og den løbende op-følgning på andre aktører har begrænset fokus på de beskæftigelsesmæssige effekter og hellerikke data til at kunne vurdere effektopnåelsen, altså om de ledige kommer i job.Omvendt er det effektmæssige formål bærende for en mindre del af kommunerne. At det effekt-mæssige fokus ikke er udbredt er bl.a. begrundet i, at hovedparten af kommunerne finder detvanskeligere at sikre et effektmæssigt end et driftsmæssigt udbytte, ikke mindst at dokumentereet givent udbytte, jf. også ovenfor. Kommunerne er udfordret af at fastlægge relevante succes-kriterier og effektmål, ikke mindst for målgrupper langt fra arbejdsmarkedet, hvilket er en vigtigforudsætning for effektopnåelsen. Den gruppe af kommuner, som aktivt forfølger det effektmæs-sige formål, er også den gruppe, som arbejder mest målrettet med denne udfordring.Alt i alt understreger disse forhold behovet for en klar stillingtagen til, hvad kommunerne vil opnåmed andre aktørers opgavevaretagelse. Undersøgelsen peger på en risiko for, at en for stærkforfølgelse af et driftmæssigt formål vil medføre en de facto nedprioritering af det effektmæssigeformål og dermed reelt en nedprioritering af det bagvedliggende beskæftigelsespolitiske og sam-fundsmæssige formål om at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke mindst for målgrupperlængere fra arbejdsmarkedet. Andre aktører bidrager ikke effektivt til at få flere i job, hvis kom-munen lægger for meget vægt på de driftsmæssige formål.

Kommunernes udbytte kan forklares ved et mindre antal faktorerUndersøgelsen giver anledning til at pege på i alt fem forklaringsfaktorer som de væsentligste ift.om kommunerne realiserer deres formål med at inddrage andre aktører:•Strategisk forankring påvirker udbyttet positivt•Den organisatoriske understøttelse er en væsentlig forudsætning•Inddragelsesformer og tildelingskriterier bør afpasses den konkrete opgave•Styring og samarbejde er vigtige for, at anden aktør kan bidrage konstruktivt•Udlægning af myndighed bør balancere mellem forskellige hensyn.Det skal indledningsvis understreges, at den væsentligste forklaring på, om kommunerne sikrersig, at andre aktører lykkes med at få ledige i job er, at kommunerne har en strategi, som koblerplanlægning og opfølgning, og som er politisk forankret i kommunalbestyrelsen. I det følgendegøres rede for hver af de fem forklaringsfaktorer.

Strategisk forankring påvirker udbyttet positivtDen væsentligste forklaring på, om kommunerne sikrer sig, at andre aktører bidrager til kommu-nens formål med at inddrage dem er, at kommunerne har en strategi, som kobler planlægning ogopfølgning, og som er politisk forankret i kommunalbestyrelsen. En sådan prioritering får enoverordnet og rammesættende funktion, som via beskæftigelsesplanen og den løbende opfølg-ning understøtter et kontinuert strategisk fokus på den vedtagne brug af andre aktører. Den bi-drager dermed til at fastholde fokus på de konkrete formål, hvilket i praksis viser sig at under-støtte deres indfrielse. Dette gælder ikke mindst i forhold til det effektmæssige formål om at fåledige i job, men gælder også i forhold til forfølgelse af et driftsmæssigt formål.Undersøgelsen viser, at kommuner, der forfølger et rendyrket effektmæssigt formål, dvs. at få deledige i job, også er den gruppe af kommuner, som lægger klart mest vægt på ikke blot den stra-tegiske planlægning, men også på en systematisk opfølgning på udbyttet af indsatsen hos andreaktører. Disse kommuner tilstræber at basere deres inddragelse af andre aktører på faktuel viden(analyser af effekter) og afprøver indsatser parallelt med egen indsats og/eller sammenligner påtværs af andre aktører. De forholder sig på den måde løbende til, hvor opgaven mest hensigts-mæssigt kan løses.Omvendt er der karakteristisk, at kommuner med et relativt rendyrket driftsmæssige formål (fo-kus på aflastning, kapacitet og fleksibilitet og begrænset effektfokus for de ledige), også har detmest begrænsede strategiske fokus. I denne gruppe er både kommuner, der vurderer, at andreaktører bør inddrages mindst muligt, og der er kommuner med en historisk tradition for lav ind-dragelse af andre aktører, men som har en intention om at få et større effektfokus, kombineretmed større strategisk planlægning og (intenderet) opfølgning på effekterne.Den organisatoriske understøttelse er en væsentlig forudsætningUndersøgelsen viser, at det er væsentligt for kommunerne at sikre det rette kompetencemæssigeset-up samt tilstedeværelsen af øvrige organisatoriske forudsætninger for at realisere et udbytteved inddragelse af andre aktører. Det må dog samtidig understreges, at organisering og organi-satoriske kompetencer alene udgør en nødvendig men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at fåudbytte af andre aktører, uanset formålet.Det typiske mønster er, at små kommuner organiserer sig mere løst end større kommuner og harfærre kompetencer internt i jobcenteret i forhold til udbud, indkøb og leverandørstyring. Om-vendt har de større kommuner en mere professionel organisation. Hos begge typer af kommunerhar der over de seneste år foregået en betydelig kompetenceopbygning.Valg af organisering er ikke afgørende for udbyttet ved at inddrage andre aktører. Det er i højeregrad et spørgsmål om, at kommunerne finder den rette balance mellem de fordele og ulemper,som henholdsvis den store, professionelle, og den mindre, løst koblede organisatoriske under-støttelse indebærer. Set i forhold til et driftsmæssigt formål er det klart, at kommunerne harbrug for solide planlægnings- og analysekompetencer, så niveauet af inddragelsen afspejler detfaktiske behov. Set i forhold til et effektmæssigt formål, dvs. at få de ledige i job, viser undersø-gelsen, at kommunerne har brug for kompetencer til at følge op på effekterne for de ledige – ogat denne kompetence ikke nødvendigvis er til stede i kommunerne.Inddragelsesformer og tildelingskriterier bør afpasses den konkrete opgaveKommunerne inddrager andre aktører både gennem konkurrenceudsættelse og via direkte tilde-ling, dvs. at opgaven tildeles en konkret anden aktør uden konkurrence. Undersøgelsen viser, atvalget påvirkes af både de formelle regler, herunder af opgavens omfang, men også af uformellefaktorer som tradition, kendskab til andre aktører osv.Undersøgelsen viser overordnet, at inddragelsesformen påvirker opnåelse af udbytte på relativtvarieret vis. Konkurrenceudsættelse i bred forstand bidrager til realisering af et driftsmæssigtformål (priserne falder, hvorved driftsøkonomien påvirkes positivt), og tilsvarende har direkte til-deling for en række kommuner bidraget til at løse akutte driftsmæssige udfordringer relateret tilkapacitet og fleksibilitet.

Konkurrenceudsættelsen kræver på sin side en vis volumen og stiller krav om klare succeskriteri-er. Er disse forhold opfyldt, har kommunerne ofte en positiv påvirkning af udbyttet i forhold tildet effektmæssige formål om at få flere ledige i job. Har kommunen omvendt begrænsede sty-ringskompetencer er der risiko for at ende med en for høj reel vægtning af pris, fordi man ikkefår skabt tilstrækkeligt præcise og gennemsigtige tildelingskriterier i relation til kvalitet (dvs. ef-fekten for de ledige). Styringskompetencer omfatter både udbudskompetencer, opfølgningskom-petencer og evnen til at koble disse med en faglig forståelse af beskæftigelsesopgaven.Direkte tildeling kan derfor i nogle situationer være mere fordelagtigt i relation til et effektmæs-sigt formål, ikke mindst ved mindre omfattende, men fagligt komplekse opgaver. Til gengæld vi-ser undersøgelsen også, at der i forhold til direkte tildeling er en risiko for, at kommuner uden enklar strategisk planlægning og opfølgning ender med at vægte pris for lavt uden at sikre sig enmodsvarende høj kvalitet og effekt, fordi grundlaget for effektvurderingen er for løs og tilfældig.De betaler dermed potentielt for høj en pris, uden at opnå den ønskede effekt for de ledige.Det kan videre konstateres, at tildelingskriterierne er væsentlige som et signal om det bagvedlig-gende formål med udlægning til andre aktører.Endelig viser undersøgelsen, at en betalingsmodel, som afspejler formålet med brugen af andreaktører, bidrager positivt til at realisere dette formål. Der er fortsat behov for at blive mere præ-cise på dette område. Brugen af resultatafhængige betalingsmodeller er mindre relevante, så-fremt formålet med inddragelsen er driftsmæssigt (kapacitet, aflastning, ressourcer). Undersø-gelsen viser til gengæld, at brugen af resultatafhængig betaling har en motiverende virkning påandre aktører, som kan anvendes i relation til et effektmæssigt formål om at få de ledige i job.Både inddragelsesformer og tildelingskriterier bør derfor overvejes nøje og tilpasses den konkreteopgave.Styring og samarbejde er vigtige for, at anden aktør kan bidrage konstruktivtStyrings-, samarbejds- og opfølgningsprocesserne i kommunen og mellem kommunen og andenaktør er vigtige for, at anden aktør bidrager til kommunens formål med inddragelsen.Der er behov for en god samarbejdsrelation baseret på dialog, gensidig respekt og fælles ansvarfor opgaven. I forhold til at få de ledige i job er et godt samarbejde og en tæt og systematiskdialog med anden aktør om den enkelte ledige væsentligt, da det bidrager til at holde fokus påden lediges progression, og dermed til en højere effekt. I forhold til det driftsmæssige formål omaflastning viser undersøgelsen, at kommunerne skal følge op på timingen i samtaler og tilbud(rettidighed) for at få det fulde udbytte, men også at dette stiller krav til kommunen om at visite-re ledige og videregive informationer til andre aktører i god tid.En systematisk opfølgning på de beskæftigelsesmæssige effekter bidrager positivt til at få flereledige job, fordi opfølgningen giver mere realistiske vurderinger af, hvad konkrete andre aktørerkan bidrage med. Systematisk opfølgning er samtidig en forudsætning for, at jobcenteret kanhandle, hvis resultatopnåelsen halter. En systematisk opfølgning på rettidighed bidrager positivttil aflastning (et driftsmæssigt formål), men kan dog i nogle tilfælde bidrage negativt i relation tileffektopnåelse (at få flere ledige i job), da fokus netop lægges på rettidigheden, også hos andreaktører. Videre viser undersøgelsen, at sammenligning med egne resultater og effekter kan bi-drage positivt til realisering af formålet ved at give et reelt grundlag for at vurdere anden aktør.Endelig viser undersøgelsen, at selve kontrakten er en nødvendig forudsætning, men ikke i øvrigtbidrager til udbytte for kommunen i det daglige.Udlægning af myndighed bør balancere mellem forskellige hensynUndersøgelsen viser, at hovedparten af kommunerne i større eller mindre grad gør brug af mu-ligheden for at lægge afgørelseskompetencer ud til andre aktører. Udlægningen af afgørelses-kompetencer giver det største potentiale for at opnå et driftsmæssigt udbytte, men bør samtidigses i sammenhæng med transaktionsomkostningerne forbundet hermed.

MetodeRambøll har foretaget en omfattende dataindsamling i relation til ovenstående formål, hvor vi harkombineret primære og sekundære datakilder. De primære datakilder består af en spørgeskema-undersøgelse gennemført blandt kommunale jobcenterchefer i alle landets jobcentre. Endvidereer der gennemført personlige og telefoniske interviews med repræsentanter fra 14 udvalgte ca-sekommuner, herunder jobcenterchefen, en anden ledelsesrepræsentant, der har det daglige an-svar for indgåelse af aftaler med andre aktører, samt med sagsbehandlere.Casekommunerne er udvalgt, så de så vidt muligt omfatter alle de relevante strategier og tilgan-ge for anvendelse af andre aktører, som afdækket i spørgeskemaundersøgelsen. Herudover erder sikret deltagelse af jobcentre med forskellig størrelse, fra alle fire beskæftigelsesregioner, ogmed forskellig brug (omfang) af andre aktører. De 14 kommuner er:••••••••••••••Brønderslev-DronninglundHelsingørEsbjerg og FanøHerningHolbækHorsensIkast-BrandeKøbenhavn - SkelbækgadeNorddjursNæstvedSvendborgVallensbækVejenAalborg.

SammenfatningStort set alle kommunerne anvender andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det er dog oftestkun en mindre del af de borgere, som modtager en beskæftigelsesindsats, som får en indsats hosandre aktører. Således er der i � af kommunerne fra 0-40 % af de borgere, som modtager enbeskæftigelsesindsats, som får den hos anden aktør.Næsten alle kommunerne benytter andre aktører i indsatsen for dagpengemodtagere. Det vurde-res i følge undersøgelsen primært at være traditionsbaseret. De fleste kommuner benytter endvi-dere andre aktører i indsatsen for jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere,sygedagpengemodtagere, fleksjobvisiterede og unge.I forhold til specifikke beskæftigelsesindsatser anvender kommunerne primært andre aktører iforhold til at finde arbejde, til tilbud efter LAB, kap. 10 samt til etablering af tilbud efter LAB, kap.11 og kap. 12.Der forventes fremadrettet en uændret eller svagt faldende brug af andre aktører.

Figuren viser, at i ca. � af kommunerne er der 0-40 % af de borgere, som får en beskæftigelses-indsats, som får den hos andre aktører. Og tilsvarende er der ca. 1/10 af kommunerne, hvor derer tale om 61-100 % af borgerne. Den mest udbredte andel af borgere, som får en beskæftigel-sesindsats hos andre aktører, er 0-20 %. Det er tilfældet i 43 % af kommunerne.Undersøgelsen viser videre, at der er sammenhæng mellem kommunernes formål med inddragel-se af andre aktører (som analyseret i kapitel 4) og den andel af borgere i beskæftigelsesindsat-sen, der får en indsats hos andre aktører (jf. figur 2). Blandt de kommuner, der har et effekt-mæssigt formål (at få flere ledige i job) med inddragelse af andre aktører, udlægges en størreandel af borgerne til andre aktører, end i den gruppe kommuner, som ikke har dette formål.Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af de forskellige målgrupper, som modtager en be-skæftigelsesindsats, der får en indsats hos andre aktører. For hver målgruppe er angivet, hvorstor en andel af jobcentrene, som har svaret, at henholdsvis 0-20 %, 21-40 %, 41-60 %, 61-80% og 81-100 % af den givne målgruppe får en indsats hos anden aktør. For eksempel svarer 41% af kommunerne, at 0-20 % af dagpengemodtagerne får en indsats hos anden aktør.Figur 3: Andel af målgrupper udlagt til andre aktører

Figuren viser, at det gælder for alle målgrupper, at størstedelen af jobcentrene har lagt 0-40 %af borgerne til andre aktører. Andelen svarer således til det mønster, som gælder for udlægnin-gen af indsatsen, jf. analysen ovenfor.Andelen er kommuner, hvor 0-40 % af borgerne i en given målgruppe er udlagt til andre aktører,varierer konkret fra ca. 56 % (revalidender) til ca. 77 % (fleksjobvisiterede).Figuren viser samtidig, at det også gælder for alle målgrupper, at et mindretal af jobcentrene be-nytter andre aktører til mere end halvdelen af målgruppen – andelen af jobcentre, som har lagt61-100 % af en given målgruppe ud varierer fra 24 % (dagpengemodtagere) til 14 % (indsats-klare kontant- og starthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere).3.3Hvilke målgrupper lægges ud til andre aktører?Rambøll har undersøgt, hvilke målgrupper, som kommunerne lægger ud til andre aktører. Figu-ren nedenfor illustrerer fordelingen af jobcentrene i forhold til om de anvender andre aktører iforhold til forskellige målgrupper. For eksempel svarer 69 % af kommunerne, at de bruger andreaktører til målgruppen unge.

Figuren viser, at alle jobcentrene benytter andre aktører i indsatsen for dagpengemodtagere, jf.den nederste linje. Dette er muligvis historisk betinget fra det tidligere AF-system, jf. kapitel 4.Ca. � af jobcentrene benytter andre aktører i forhold til de fleksjobvisiterede. De fleste jobcentre(59-69 %) benytter andre aktører i indsatsen for målgrupperne bestående af jobklare og indsats-klare kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, og unge. Ved revalidenderbenyttes andre aktører i et mere begrænset omfang.Det er videre undersøgt, om der er sammenhæng mellem kommunernes formål med at inddrageandre aktører, og de målgrupper, som kommunerne vælger at lægge ud. Undersøgelsen viserkun et sådant mønster i følgende to situationer:For det første er de kommuner, der forfølger et formål om at anvende andre aktører med særligespidskompetencer, mere tilbøjelige til at inddrage andre aktører i forhold til indsatsen overforrevalidender, end de kommuner, som ikke forfølger dette formål. Jf.

Det er Rambølls vurdering, at dette kan forklares med som følger: Såfremt en kommune udlæg-ger indsatsen for revalidender, hvilket ikke sker så hyppigt som for de øvrige målgrupper, er detmed det formål at få specifikke beskæftigelsesmæssige spidskompetencer fra anden aktør bragt ispil, således at man kan opnå en særlig effekt, dvs. job, for målgruppen.Tilsvarende forekommer det sandsynligt, at såfremt inddragelsen af andre aktører bl.a. sker påbaggrund af en politisk målsætning om brug af andre aktører, så kan traditionen for udlægning afindsatsen for dagpengemodtagere, jf. figur 4, føres videre til andre brede målgrupper, her kon-kret inden for kontant- og starthjælp, snarere end til konkrete, mere snævert afgrænsede mål-grupper. I relation til fleksjob er der tilsvarende og ikke overraskende en vis tradition og erfaringmed udlægning pga. de lovgivningsmæssige rammer.Undersøgelsen indikerer desuden, at der inden for de lovgivningsmæssige rammer som hovedre-gel ikke er knyttet særlige muligheder eller begrænsninger til at lægge bestemte målgrupper udtil andre aktører.3.4Hvilke indsatser lægges ud til andre aktører?Figuren nedenfor viser kommunernes inddragelse af andre aktører i forskellige beskæftigelses-mæssige indsatser og forløb for de ledige. For hver indsats er angivet, hvor stor en andel af job-centrene, som har svaret, at anden aktør er inddraget henholdsvis i meget høj grad, i høj grad, inogen grad, i mindre grad eller slet ikke. For eksempel svarer 26 % af kommunerne, at de i me-get høj grad har inddraget andre aktører i forhold til kontaktforløbet.Figur 5: Inddragelse af andre aktører i relation til indsatser

løntilskud). Her har ca. halvdelen af jobcentrene (48–55 %) svaret i meget høj grad eller i højgrad.2Jobcentrene anvender i mest begrænset udstrækning andre aktører til opfølgningsindsatsen i for-bindelse med sygedagpenge og tilbud om erhvervsrettede aktiviteter inden for revalidering, her-under aktiviteter som led i forrevalidering. Der er også relativt få jobcentre, som har svaret i me-get høj grad eller i høj grad i forhold til at andre aktører er inddraget i forhold til etablering affleksjob, men dog godt 1/3, som har svaret i nogen grad.Undersøgelsen viser endelig, at udlægning af konkrete indsatser for kommunerne primært af-spejler, hvilken indsats udlagte målgrupper skal have. Indsatser udgør altså ikke et selvstændigtvalg med afsæt i en vurdering af, at andre aktører er særligt gode til bestemte indsatser, uansetmålgruppe. Der er heller ikke særlige politiske ønsker om at få lagt bestemte indsatser ud. Detmå dog konstateres, at der er en klar tendens til at bruge andre aktører i relation til virksom-hedsrettede indsatser med begrundelsen, at anden aktør har store netværk blandt virksomhe-derne og prioriterer en udgående indsats.3.5Fremadrettet anvendelseRambøll forventer fremadrettet en uændret eller svagt faldende anvendelse af andre aktører.Dette er begrundet i, at hovedparten af jobcentrene (63 %) ikke forventer nogen ændret anven-delse af andre aktører i forhold til omfanget i dag. Derimod forventer knap 1/3 (31 %), at om-fanget vil blive lavere fremadrettet, mens 3 % forventer, at omfanget vil blive henholdsvis megetlavere og meget højere.Undersøgelsen viser, at jobcentrenes forventning kan forklares med afsæt i, om man på under-søgelsestidspunkt havde tilpasset sig til de ændrede refusionsregler, forstået sådan, at nogle job-centre forventer at tilpasse inddragelsen som følge heraf.3Som en ledelsesrepræsentant i et afjobcentrene udtrykker det:”Refusionsomlægningen betyder rigtig meget for brugen af andre ak-tører (…). Rigtigt mange steder er man i gang med at udvikle egne projekter, og i takt med atman udvikler dette, vil man måske ende med at bruge færre andre aktører.”Rambøll vurderer, at de jobcentre, der fremadrettet forventer stort set den samme inddragelse afandre aktører, i hovedsagen allerede har tilpasset sig de nye refusionsregler og samtidig har om-trent de samme ressourcer til at købe ydelser for fra andre aktører, hvorfor nuværende niveaufor inddragelse vurderes passende, og derfor må forventes fastholdt.

Anvendelse af andre aktører er domineret af et driftsmæssigt formålKommunerne fremhæver en række forskellige formål, som kan være afgørende for den konkreteinddragelse af andre aktører. Helt overordnet kan kommunernes formål inddeles efter, om kom-munerne primært bruger andre aktører for kunne tilpasse kapaciteten ved fald/stigning i ledighe-den; for at blive aflastet på driftsopgaver og derved få øget fleksibilitet, ofte suppleret med be-skæftigelsespolitiske forventninger (driftsmæssigt formål); eller om kommunerne primært vælgerat bruge andre aktører for at få de ledige i job og opnå gode beskæftigelseseffekter (effektmæs-sigt formål).Det generelle billede er, at kommunernes anvendelse af andre aktører ofte er funderet i flereformål, så der både er aspekter af et driftsmæssigt og et effektmæssigt formål til stede.Helt overordnet må det dog konstateres, at det driftsmæssige formål spiller den klart vigtigsterolle for kommunernes anvendelse af andre aktører. Andre aktører anvendes i høj grad til aflast-ning af kommunen i forhold til driftsopgaver, hvorigennem der sikres en øget fleksibilitet eller endriftsøkonomisk gevinst i forhold til selv at løse opgaven. Seks ud af ti kommuner fremhæver sik-ringen af fleksibilitet som et afgørende formål, mens driftsøkonomiske argumenter fremhæves afto ud af ti kommuner. Hertil kommer, at der kan være politiske forventninger om at anvende an-dre aktører.Effektmæssige formål spiller dog også en betydelig rolle. Enten som det primære formål ellersom et formål, der søges opfyldt parallelt med et driftsmæssigt formål. Som det fremgår af Figur6, peger knap fire ud af ti kommuner på, at anvendelsen af andre aktører skyldes en vurderingaf, at andre aktører har særlige kompetencer, ligesom to og tre af ti kommuner peger på en bed-re resultat- og effektopnåelse som begrundelsen for at anvende andre aktører.Figuren nedenfor viser de generelle formål bag kommunernes anvendelse af andre aktører.

Hvad forfølger kommunerne med hhv. driftsmæssigt og effektmæssigt formål?Undersøgelsen viser, at driftsmæssige formål og ønsket om at sikre en øget fleksibilitet i ressour-cestyringen i høj grad knytter sig til muligheden for løbende kapacitetstilpasning. Anvendelsen afandre aktører betyder således, at der relativt let kan skrues op og ned for indsatsen, uden at detberører jobcenteret selv. Dette gælder generelt, men også på særlige områder, idet ændringer isammensætningen af ledige samt ændringer af rammerne på beskæftigelsesområdet kan skabebehov for hurtig omstilling, hvilket kan være lettere at håndtere vha. andre aktører. Andre aktø-rer bruges således i høj grad til at aflaste jobcenterets egen indsats.Tilsvarende viser undersøgelsen, at der er jobcentre, der ikke umiddelbart har medarbejderres-sourcer nok til at løfte driftsopgaven selv og ikke har de lønmæssige ressourcer eller ikke finderdet hensigtsmæssigt at ansætte et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at løse opgaven. Denmanglende hensigtsmæssighed skal ses i forhold til, at opbygningen af kapacitet kan være tids-og ressourcekrævende og samtidig øger sandsynligheden for, at der på et senere tidspunkt skalforetages kapacitetstilpasning i nedadgående retning.Driftsmæssige formål er altså i høj grad knyttet til en form for buffertænkning, hvor jobcenteretvaretager en kerne af indsatsen, mens andre aktører bruges til at håndtere de udsving, der lø-bende opstår i forhold til kapacitetsbehov. I et mindre omfang indgår også driftsøkonomiskeovervejelser, idet anvendelsen hos nogle kommuner også er båret af en forventning om, at manved at konkurrenceudsætte bestemte ydelser kan opnå en økonomisk gevinst.I forhold til det effektmæssige formål viser undersøgelsen, at der hertil er knyttet en opfattelseaf, at andre aktører på bestemte områder kan sikre en indsats, hvor jobcentret ikke har priorite-ret at have en sådan indsats, eller hvor de ikke har kunnet etablere en relevant indsats. Det kaneksempelvis være en specialiseret indsats for udvalgte målgrupper, hvor det kan være vanskeligtat oparbejde de relevante kompetencer i jobcenteret, eller hvor målgruppens størrelse betyder,at det ud fra en kapacitetsbetragtning ikke giver mening at have de relevante kompetencer i job-4

centeret selv. Kapacitetsbetragtningen er i sagens natur mest udtalt for de mindre kommuner,men kan for målgrupper med meget specifikke behov også genfindes i større kommuner.Det effektmæssige formål knytter sig også i nogle situationer til en forventning om, at andre ak-tører kan skabe bedre beskæftigelsesmæssige effekter for de ledige end jobcentret selv, eksem-pelvis pga. af andre vilkår eller en anden tilgang. Undersøgelsen viser da også, at der er ensammenhæng mellem jobcentrenes vurdering af andre aktørers indsats og formålet med at an-vende andre aktører. Hvis det vurderes, at andre aktørers indsats adskiller sig kvalitativt fra job-centerets egen indsats – eksempelvis i forhold til den anvendte metode eller at indsatsen hos an-dre aktører er mere jobrettet – er der en tendens til, at jobcenterets anvendelse i højere grad erfunderet i effektmæssige formål.Samlet set viser undersøgelsen altså, at der er en række driftsmæssige situationer, hvor andreaktører forventes at kunne bibringe aflastning, økonomiske fordele m.m. Undersøgelsen viser, atdisse er den væsentligste forklaringsfaktor for anvendelsen af andre aktører. Men samtidig er deren række konkrete situationer, hvor andre aktører anvendes ud fra en vurdering af, at de deresindsats kan øge effekten i forhold til, hvis jobcenteret selv havde varetaget opgaven.4.4Supplerende formål for udvalgte målgrupperDet eller de generelle formål med anvendelsen af andre aktører går som hovedregel på tværs afde forskellige målgrupper og de forskellige indsatser. Er det generelle formål med anvendelsen afandre aktører knyttet til driftsmæssige overvejelser, er dette typisk også tilfældet for mere speci-fikke målgrupper og indsatser.Som nævnt tidligere har mange kommuner dog mere end ét formål med anvendelsen af andreaktører. Der er ikke noget entydigt mønster i forhold til bestemte målgrupper og indsatser, mendet er dog typisk således, at hvis anvendelsen af andre aktører generelt har et driftsmæssigtformål, vil der for bestemte målgrupper være et effektmæssigt formål og omvendt. Eksempelviskan anvendelsen af andre aktører på et overordnet niveau være funderet i et ønske om at aflastejobcenteret og sikre fleksibilitet, men samtidig kan der for bestemte målgrupper være tale om atanvende en bestemt anden aktør pga. denne aktørs spidskompetencer på et givent område.Som nævnt i forrige kapitel er det hos hovedparten af kommunerne en mindre del af borgerne,der får en indsats hos andre aktører (typisk mindre end 40 % af borgerne). For det mindretal afkommunerne, hvor andre aktører anvendes til en større andel af borgerne, er der en tendens til,at det effektmæssige formål spiller en større rolle. Der er ikke i alle kommuner tale om, at detdriftsmæssige formål er fraværende, men snarere at det i højere grad suppleres af et effektmæs-sigt formål.Det er Rambølls vurdering, at dette er udtryk for, at aflastningsbehovet (et driftsmæssigt formål)typisk kan opfyldes ved at udlægge en mindre del af indsatsen til andre aktører. Her vælgerkommunerne så at udlægge de målgrupper og indsatser, hvor man finder, at andre aktører kanskabe det største udbytte i forhold til kommunens formål.Hvis en kommune derimod aktivt vælger at udlægge en større del, er det udtryk for, at man vur-derer, at andre aktører desuden kan bidrage til at styrke effektopnåelsen for borgerne. Dette un-derstøttes også af førnævnte sammenhæng, hvor en vurdering af kvalitative forskelle i indsatsenmellem jobcenter og andre aktører er sammenhængende med, at anvendelsen af andre aktører ihøjere grad er funderet i et effektmæssigt formål. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1, der analyse-rer betydningen af en strategisk forankring af inddragelsen af andre aktører, herunder en data-baseret opfølgning på opnåede effekter, herunder i forhold til at få ledige i job.

SammenfatningKommunerne opnår i overvejende grad et udbytte ved anvendelsen af andre aktører, der svarertil det formål, som de forfølger med inddragelsen. Undersøgelsen viser på den måde, at der ersnæver sammenhæng mellem formål og udbytte, og inddragelse af andre aktører giver altså ikkei sig selv et bestemt udbytte. De kommuner, som følger et driftsmæssigt formål opnår i overve-jende grad aflastning og ekstra kapacitet m.m., mens de kommuner, som forfølger et effekt-mæssigt formål opnår en bedre effekt, dvs. at de ledige kommer i job. Undersøgelsen viser des-uden, at kommunerne profiterer af at være præcise i det formål og den tilgang, der forfølges.Undersøgelsen peger på en helt konkret risiko for, at en for stærk forfølgelse af et driftmæssigtformål vil medføre en de facto nedprioritering af det effektmæssige formål og dermed reelt ennedprioritering af det bagvedliggende beskæftigelsespolitiske og samfundsmæssige formål om atfå ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke mindst i relation til målgrupper længere fra arbejds-markedet. Andre aktører bidrager ikke effektivt til at få flere i job, hvis kommunen lægger formeget vægt på de driftsmæssige formål.

Udbyttet ved at inddrage andre aktørerRambøll analyserer i det følgende først, om kommunerne opnår det ønskede udbytte. Dernæstanalyseres tilstedeværelsen af et evt. alternativt udbytte, og afslutningsvis analyseres på tværsaf målgrupper og indsatser.Opnås det ønskede udbytte?Det er Rambølls vurdering, at kommunerne i overvejende grad opnår et udbytte ved anvendelsenaf andre aktører, der svarer til kommunens formål med at anvende dem. Det vil konkret sige, atde kommuner, der anvender andre aktører ud fra et ønske om at skabe aflastning og sikre fleksi-bilitet m.m., også opnår et sådant udbytte. Tilsvarende opnås et udbytte i forhold til effekten forborgerne, der hvor anvendelsen af andre aktører er begrundet ud fra effektmæssige formål om atfå de ledige i job.Om kommunerne realiserer deres formål, må dog nødvendigvis ses i lyset af, at der fra kommu-nernes side er vidt forskellige forventninger og ambitioner til, hvad udbyttet af at anvende andreaktører skal være. Nogle kommuner har høje forventninger og har således en højere tærskel forat vurdere forventningerne opfyldt, mens andre har lave forventninger.Kommunernes egen vurdering af, om et givet formål (som de selv har markeret at forfølge) op-nås, fremgår af Figur 7 nedenfor. Vurderingen af opfyldelse støttes i øvrigt af undersøgelsens øv-rige dataindsamling.

Som nævnt er det driftsmæssige formål det bærende for en stor del af kommunerne. Erfaringer-ne peger efter Rambølls vurdering på, at der er en klar risiko for, at fokus på effektopnåelsentræder i baggrunden, såfremt inddragelsen først og fremmest er funderet i et ønske om at opnåen driftsmæssig aflastning eller fleksibilitet. Eksempelvis er der en række tilfælde, hvor kommu-nerne i såvel aftaleindgåelse som den løbende opfølgning på andre aktører har begrænset fokuspå de beskæftigelsesmæssige effekter og i den forbindelse heller ikke har et datamæssigt grund-lag for at kunne fokusere på effektopnåelsen. Dette berøres nærmere i forbindelse med undersø-gelsen af den strategiske forankring og undersøgelsen af kommunernes styring og samarbejdemed andre aktører.Som nævnt er det effektmæssige formål det bærende for en mindre del af kommunerne. Det skalses i sammenhæng med, at hovedparten af kommunerne generelt vurderer, at det er vanskelige-re at sikre et effektmæssigt udbytte end et tilsvarende driftsmæssigt udbytte ved at anvende an-dre aktører, herunder ikke mindst at dokumentere et givent udbytte. Vanskeligheden er ikke kunet spørgsmål om andre aktørers evt. styrker og svagheder, men hænger også sammen med, atdet for nogle målgrupper kan være vanskeligt for kommunerne at fastlægge relevante succeskri-terier samt effektmål mm., som udgør en vigtig forudsætning for effektopnåelsen. Det skal dogunderstreges, jf. også afsnit 6.1 om den strategiske forankring, at der er en mindre del af kom-munerne fra caseundersøgelsen, som rendyrket tilstræber netop et effektmæssigt formål.Der er ret få kommuner, for hvem ønsket om innovation og metodeudvikling indgår som et for-mål for at anvende andre aktører, men undersøgelsen viser samtidig, at disse kommuner – såvelsom kommunerne generelt – har vanskeligt ved at opnå et udbytte på dette punkt.Hvad er det generelle udbytte?Et er om kommunerne opnår de formål, de hver især har for at anvende andre aktører. Nogetandet er, hvad de mere generelt får ud af inddragelsen. Undersøgelsen viser på dette punkt, atkommunerne generelt opnår nogle af de samme fordele, dvs. som i figuren ovenfor, men at ud-byttet er noget mindre, hvis ikke anvendelsen er funderet i et bestemt formål.

Eksempelvis er det syv ud af ti kommuner, der anvender andre aktører ud fra et effektmæssigtformål om at få de ledige i job, som vurderer, at de i høj eller meget høj grad opnår dette, modknap fire ud af ti af samtlige kommuner, der anvender andre aktører. Tilsvarende er det syv udaf ti af de kommuner, der anvender andre aktører ud fra et formål om fleksibilitet og aflastning,der i høj eller meget høj grad vurderer, at de opnår dette udbytte, mens det tilsvarende kun gørsig gældende for omkring fem ud af ti af samtlige kommuner, der anvender andre aktører.Når man ser bort fra formålet med at anvende andre aktører er det omkring tre ud af ti kommu-ner, der vurderer, at anvendelse af andre aktører i ringe grad eller slet ikke fører til et drifts- el-ler effektmæssigt udbytte.Disse forskelle er efter Rambølls vurdering udtryk for, at anvendelsen af andre aktører ikke perautomatik resulterer i et positivt drifts- eller effektmæssigt udbytte. Forudsætningen for at opnået givent udbytte er således i høj grad, at man som kommune/jobcenter gør sig klart, hvorforman vil anvende andre aktører, og hvad man vil opnå, og på den baggrund tilrettelægger inddra-gelsen, så udbyttet optimeres. Disse forhold berøres nærmere nedenfor – bl.a. i afsnit 6.1 vedrø-rende strategisk forankring.Som en supplerende vinkel viser undersøgelsen også, at opnåelsen af et højt udbytte er situati-ons- og aktørafhængigt. Det gør det vanskeligt at drage entydige konklusioner om udbyttet vedat anvende andre aktører uden samtidig at relatere det til kommunernes kapacitet til at inddrageandre aktører samt til tilstedeværelsen eller fraværet af bestemte aktører i en given kommune.For den enkelte kommune betyder det, at man ikke ukritisk skal anvende andre aktører og for-vente et positivt udbytte i drifts- eller effektmæssigt henseende uden at fokusere på en række afde faktorer, der analyseres nærmere i de efterfølgende afsnit.Det situations- og aktørbestemte udbytte slår også igennem i undersøgelsen af andre aktørerskompetencer – og dermed på nogle af de faktorer, der skaber et evt. udbytte for kommunerne.Der er i sagens natur stor forskel på andre aktører og deres kompetencer. Undersøgelsen viserdog, at andre aktører primært skiller sig ud i forhold til den virksomhedsrettede indsats, herunderetableringen af praktikker og løntilskud samt i forhold til omstillingsevnen, så man løbende re-sponderer på og dermed matcher jobcenterets skiftende behov. Omstillingsevnen har betydningfor opnåelsen af et driftsmæssigt udbytte for kommunerne, men det hører også med, at kommu-nerne i høj grad opnår et driftsmæssigt udbytte ved at vælge andre aktører til og fra – og der-med ved at kunne tilpasse kapaciteten uden at behøve at tage hensyn til egen eller andres om-stillingsevne.Herudover er der en række andre aktører, der har en specialiseret indsats i forhold til udvalgtemålgrupper, hvor der ikke mindst for mindre jobcentre kan være nogle kompetencemæssige for-dele i at anvende andre aktører.Adskiller udbyttet sig i forhold til målgrupper og indsats?Undersøgelsen viser ikke en entydig sammenhæng mellem målgrupper og udbytte. Det er såle-des ikke tilfældet, at kommunernes udbytte ved at udlægge en bestemt målgruppe, som eksem-pelvis dagpengemodtagere, entydigt er højere end for andre målgrupper.Forklaringen på den manglende sammenhæng skal findes i de lokale kommunale forhold, dergrundlæggende spiller for stor en rolle til at kunne isolere betydningen af bestemte målgrupper.Heri indgår, at tilstedeværelsen/fraværet af andre aktører varierer betydeligt fra kommune tilkommune og dermed naturligvis påvirker, hvilken kapacitet i såvel kvantitativ som kvalitativ for-stand, der er til rådighed for kommunerne. Dertil kommer, at der ikke foreligger konkrete ef-fektmålinger for de enkelte målgrupper.Undersøgelsen kan således ikke pege på særlige målgrupper eller indsatser, der er særligt hen-sigtsmæssige at lægge ud til andre aktører.Skelner man imidlertid mellem ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet og ledige, der er længerefra arbejdsmarkedet, og kombinerer det med kommunernes formål med at anvende andre aktø-rer, er det Rambølls vurdering, at der kan være risici ved at udlægge ledige længere fra ar-

bejdsmarkedet ud fra et rent driftsmæssigt formål, da dette indebærer en særlig risiko for detbeskæftigelsesmæssige udbytte. Som nævnt tidligere vurderer vi, at udlægning ud fra et drifts-mæssigt formål generelt rummer en latent risiko for, at fokus på de beskæftigelsesmæssige ef-fekter mindskes. For ledige tæt på arbejdsmarkedet vil dette typisk være mindre problematisk,da indsatsen her som regel består af mere standardiserede ydelser og dermed næppe i sammeomfang vil være påvirket. For de ledige længere fra arbejdsmarkedet, hvor der er behov for merekomplekse indsatser, kan et reduceret effektfokus imidlertid have større betydning. Dette skalses i sammenhæng med, at undersøgelsen viser, at det kan være vanskeligt for kommunerne atfastlægge relevante succeskriterier og effektmål, og denne problemstilling accentueres for de le-dige længere fra arbejdsmarkedet. Da undersøgelsen samtidig viser en sammenhæng mellem re-alisering af udbytte og en tæt og systematisk opfølgning på den enkelte borger (jf. afsnit om op-følgning nedenfor), betyder det, at det effektmæssige udbytte kan svækkes.Med afsæt i undersøgelsen har vi udviklet følgende matrice for kombinationen af kommunernesformål med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og de to forskellige overordnedemålgrupper. Den ene målgruppe udgør ledige tæt på arbejdsmarkedet, og den anden målgrupperudgør ledige længere fra arbejdsmarkedet:Figur 8: Formål og målgrupper

Det bemærkes, at vurderingen af muligheden for at realisere et givet formål forudsætter, at deforskellige forklaringsfaktorer er til stede i væsentligt omfang, jf. undersøgelsen heraf nedenfor.Undersøgelsen viser videre, at udbyttet ved inddragelsen af andre aktører ikke har nogen entydigsammenhæng med typen af indsats. Den primære forklaring er, at indsatsen er knyttet op påmålgrupper. Undersøgelsen viser således, at kommunernes beslutning om udlægning til andreaktører primært fokuserer på målgrupper, og indsatsen følger så naturligt denne målgruppe. Kunet fåtal af kommunerne træffer beslutning om udlægning af en bestemt indsats i stedet for enbestemt målgruppe. Som en delvis undtagelse viser undersøgelsen, at andre aktører har enkomparativ fordel i relation til den virksomhedsrettede indsats, som kommunerne i nogle tilfældeaktivt har som bevæggrund for inddragelsen af andre aktører.

ForklaringsfaktorEn forklaringsfaktor er et forhold, som analysen har påvist påvirker realiseringen af kommunernes formålmed at inddrage andre aktører. Der kan være tale om både positive (bidragende) og negative (hindrendeeller begrænsende) forklaringsfaktorer.Forklaringsfaktorer kan være forhold i lovgivningen eller lokale forhold; det kan være forhold knyttet tilinddragelsesformen, til organiseringen, til samarbejdet osv. Kort sagt alle de forhold, som indgår i under-søgelsesdesignet.Videre kan der være forklaringsfaktorer, som har en almen positiv eller negativ påvirkning, uanset omformålene er effekt- eller driftsrelateret. Og der kan være forklaringsfaktorer, som først og fremmest kanpåvises som virkende mekanismer i bestemte situationer, jf. også eksemplet ovenfor, hvor én faktor erknyttet til effekt, mens en anden til aflastning og fleksibilitet. Se i øvrigt følgende to (hypotetiske) eksem-pler:••Tilstedeværelse af en resultatafhængig betalingsmodel medvirker til at fremme et rationale omat skabe bedre effekter via inddragelse af andre aktører, evt. afgrænset til særlige målgrupper.Konkurrenceudsættelse medvirker til at fremme et rationale om økonomi i form af lavere priser.

HovedkonklusionDen væsentligste forklaring på, om kommunerne sikrer sig, at andre aktører bidragertil kommunens formål med at inddrage dem er, at kommunerne har en strategi, somkobler planlægning og opfølgning, og som er politisk forankret i kommunalbestyrel-sen. En sådan prioritering får en overordnet og rammesættende funktion, som via be-skæftigelsesplanen og den løbende opfølgning understøtter et kontinuert strategiskfokus på den vedtagne brug af andre aktører. Den bidrager dermed til at fastholde fo-kus på de konkrete formål, hvilket i praksis viser sig at understøtte deres indfrielse.Dette gælder ikke mindst i forhold til det effektmæssige formål om at få ledige i job,men gælder også i forhold til forfølgelse af et driftsmæssigt formål.Undersøgelsen viser, at kommuner, der forfølger et rendyrket effektmæssigt formål,dvs. at få de ledige i job, også er den gruppe af kommuner, som lægger klart mestvægt på ikke blot den strategiske planlægning, men også på en systematisk opfølg-ning på udbyttet af indsatsen hos andre aktører. Disse kommuner tilstræber at baserederes inddragelse af andre aktører på faktuel viden (analyser af effekter) og afprøverindsatser parallelt med egen indsats og/eller sammenligner på tværs af andre aktører.De forholder sig på den måde løbende til, hvor opgaven mest hensigtsmæssigt kan lø-ses.Omvendt er der karakteristisk, at kommuner med et relativt rendyrket driftsmæssigeformål (fokus på aflastning, kapacitet og fleksibilitet og begrænset effektfokus for de

Hovedkonklusionledige), også har det mest begrænsede strategiske fokus. I denne gruppe er bådekommuner, der vurderer, at andre aktører bør inddrages mindst muligt, og der erkommuner med en historisk tradition for lav inddragelse af andre aktører, men somhar en intention om at få et større effektfokus, kombineret med større strategisk plan-lægning og (intenderet) opfølgning på effekterne.Undersøgelsen viser, at det er væsentligt for kommunerne at sikre det rette kompe-tencemæssige set-up samt tilstedeværelsen af øvrige organisatoriske forudsætningerfor at realisere et udbytte ved inddragelse af andre aktører. Det må dog samtidig un-derstreges, at organisering og organisatoriske kompetencer alene udgør en nødvendigmen ikke en tilstrækkelig forudsætning for at få udbytte af andre aktører, uanset for-målet.Det typiske mønster er, at små kommuner organiserer sig mere løst end større kom-muner og har færre kompetencer internt i jobcenteret i forhold til udbud, indkøb ogleverandørstyring. Omvendt har de større kommuner en mere professionel organisati-on. Hos begge typer af kommuner har der over de seneste år foregået en betydeligkompetenceopbygning.Valg af organisering er ikke afgørende for udbyttet ved at inddrage andre aktører. Deter i højere grad et spørgsmål om, at kommunerne finder den rette balance mellem defordele og ulemper, som henholdsvis den store, professionelle, og den mindre, løstkoblede organisatoriske understøttelse indebærer. Set i forhold til et driftsmæssigtformål er det klart, at kommunerne har brug for solide planlægnings- og analysekom-petencer, så niveauet af inddragelsen afspejler det faktiske behov. Set i forhold til eteffektmæssigt formål, dvs. at få de ledige i job, viser undersøgelsen, at kommunernehar brug for kompetencer til at følge op på effekterne for de ledige – og at dennekompetence ikke nødvendigvis er til stede i kommunerne.

Kommunerne inddrager andre aktører både gennem konkurrenceudsættelse og via di-rekte tildeling, dvs. at opgaven tildeles en konkret anden aktør uden konkurrence.Undersøgelsen viser, at valget påvirkes af både de formelle regler, herunder af opga-vens omfang, men også af uformelle faktorer som tradition, kendskab til andre aktø-rer osv.Undersøgelsen viser overordnet, at inddragelsesformen påvirker opnåelse af udbyttepå relativt varieret vis. Konkurrenceudsættelse i bred forstand bidrager til realiseringaf et driftsmæssigt formål (priserne falder, hvorved driftsøkonomien påvirkes posi-tivt), og tilsvarende har direkte tildeling for en række kommuner bidraget til at løseakutte driftsmæssige udfordringer relateret til kapacitet og fleksibilitet.Konkurrenceudsættelsen kræver på sin side en vis volumen og stiller krav om klaresucceskriterier. Er disse forhold opfyldt, har kommunerne ofte en positiv påvirkning afudbyttet i forhold til det effektmæssige formål om at få flere ledige i job. Har kommu-nen omvendt begrænsede styringskompetencer er der risiko for at ende med en forhøj reel vægtning af pris, fordi man ikke får skabt tilstrækkeligt præcise og gennem-sigtige tildelingskriterier i relation til kvalitet (dvs. effekten for de ledige). Styrings-kompetencer omfatter både udbudskompetencer, opfølgningskompetencer og evnentil at koble disse med en faglig forståelse af beskæftigelsesopgaven.Direkte tildeling kan derfor i nogle situationer være mere fordelagtigt i relation til eteffektmæssigt formål, ikke mindst ved mindre omfattende, men fagligt komplekse op-gaver. Til gengæld viser undersøgelsen også, at der i forhold til direkte tildeling er enrisiko for, at kommuner uden en klar strategisk planlægning og opfølgning ender medat vægte pris for lavt uden at sikre sig en modsvarende høj kvalitet og effekt, fordigrundlaget for effektvurderingen er for løs og tilfældig. De betaler dermed potentieltfor høj en pris, uden at opnå den ønskede effekt for de ledige.Det kan videre konstateres, at tildelingskriterierne er væsentlige som et signal om detbagvedliggende formål med udlægning til andre aktører.

Styrings-, samarbejds- og opfølgningsprocesserne i kommunen og mellem kommunenog anden aktør er vigtige for, at anden aktør bidrager til kommunens formål med ind-dragelsen.Der er behov for en god samarbejdsrelation baseret på dialog, gensidig respekt ogfælles ansvar for opgaven. I forhold til at få de ledige i job er et godt samarbejde ogen tæt og systematisk dialog med anden aktør om den enkelte ledige væsentligt, dadet bidrager til at holde fokus på den lediges progression, og dermed til en højere ef-fekt. I forhold til det driftsmæssige formål om aflastning viser undersøgelsen, atkommunerne skal følge op på timingen i tilbud (rettidighed) for at få det fulde udbyt-te, men også at dette stiller krav til kommunen om at visitere og videregive informati-oner til andre aktører i god tid.En systematisk opfølgning på de beskæftigelsesmæssige effekter bidrager positivt tilat få flere ledige job, fordi opfølgningen giver mere realistiske vurderinger af, hvadkonkrete andre aktører kan bidrage med. Systematisk opfølgning er samtidig en for-udsætning for, at jobcenteret kan handle, hvis resultatopnåelsen halter. En systema-tisk opfølgning på rettidighed bidrager positivt til aflastning (et driftsmæssigt formål),men kan dog i nogle tilfælde bidrage negativt i relation til effektopnåelse (at få flereledige i job), da fokus netop lægges på rettidigheden, også hos andre aktører. Videreviser undersøgelsen, at sammenligning med egne resultater og effekter kan bidragepositivt til realisering af formålet ved at give et reelt grundlag for at vurdere andenaktør.Endelig viser undersøgelsen, at selve kontrakten er en nødvendig forudsætning, menikke i øvrigt bidrager til udbytte for kommunen i det daglige.Undersøgelsen viser, at hovedparten af kommunerne i større eller mindre grad gørbrug af muligheden for at lægge afgørelseskompetencer ud til andre aktører. Udlæg-ningen af afgørelseskompetencer giver det største potentiale for at opnå et drifts-mæssigt udbytte, men bør samtidig ses i sammenhæng med transaktionsomkostnin-ger forbundet hermed.

Den væsentligste forklaringsfaktor i forhold til den strategiske forankring findes i den konkreteudmøntning af strategien, dvs. inden for rammerne af de overordnede retninger, som udstikkesfra politisk hold, jf. undersøgelsen af betydningen af den politiske og administrative rollefordelingi kommunen nedenfor.Rambøll kan konstatere, at kommunerne i væsentligt omfang selv vurderer, at de arbejder stra-tegisk med inddragelsen af andre aktører. Stort set alle case-kommuner har denne opfattelse. Jf.nedenfor er dette også tilfældet for så vidt, at der tages stilling til inddragelsen i beskæftigelses-planerne5, og at inddragelsen indgår i dialogen med Beskæftigelsesudvalget og ofte med LBR.Det er Rambølls vurdering, at der reelt bør skelnes mellem tre varianter af strategisk fokus. Ne-denstående figur illustrerer forskellige varianter af strategisk fokus.Figur 10: Varianter af strategisk fokus

De væsentligste skillelinjer, i forhold til det strategiske fokus, er følgende:•Forskel mellem de to første varianter:I den første variant foretages en løbende og situati-onsspecifik tilpasning til nye omstændigheder, herunder ændrede politiske signaler, mens deri anden variant foretages strategisk planlægning på det administrative niveau, så inddragel-sen af andre aktører ses som et samlet hele, hvor der med afsæt i eksisterende målgrupperog egne kompetencer tilstræbes en given tilbudsvifte.•Forskel mellem de to sidste varianter:Som supplement til den strategiske planlægning i denanden variant søges i den tredje også etableret et feedback-system, hvor der følges systema-tisk op på udbyttet af inddragelsen af andre aktører, og hvor denne viden systematisk nyttig-gøres i forhold til de fremadrettede overvejelser om, hvor andre aktører bør inddrages ellerikke inddrages.

Figuren viser, at kommuner med et relativt rendyrket driftsmæssige formål (fokus på aflastning,kapacitet og fleksibilitet og meget begrænset effektfokus for borgerne), også har det mest be-grænsede strategiske fokus. Der er tale om kommunernes i øverste venstre hjørne. Kommunerneomfatter både kommuner, der har som afsæt, at andre aktører bør inddrages mindst muligt, ogder er kommuner, som befinder sig her af historiske årsager, og som tilkendegiver en intentionom at få et større effektfokus, kombineret med større strategisk planlægning og (intenderet) op-følgning på effekterne.Figuren viser videre, at kommunerne med et rendyrket effektfokus, dvs. fokus på at få de ledige ijob, også er den gruppe af kommuner, som lægger klart mest vægt på ikke blot den strategiskeplanlægning, men også på en systematisk opfølgning på udbyttet af indsatsen hos andre aktører.Der er tale om kommunerne i nederste, højre hjørne. Det er kommuner, som tilstræber at baserederes inddragelse af andre aktører på faktuel viden (analyser af effekter), og som afprøver ind-satser parallelt med egen indsats og/eller sammenligner på tværs af andre aktører, og herudfraløbende forholder sig til, hvor opgaven mest hensigtsmæssigt kan løses.Det bemærkes, at der blandt disse kommuner ikke alene følges op på effekterne (for borgerne) iform af job/uddannelse, men også i en række tilfælde på driftsmæssige resultater, som fx retti-dighed. Sidstnævnte begrundes dels økonomisk (risiko for at miste refusion), dels med vanske-lighederne i at sikre gode effektdata.Endelig fremgår det af figuren, at ”strategisk planlægning” ikke i samme omfang som de to øvri-ge former for strategiske tilgange synes at være konsekvensen af et bestemt formål; strategiskplanlægning anvendes både af kommuner med driftsmæssige formål, effektmæssige formål og etblandet formål.6.1.3Rollefordeling i forbindelse med de strategiske beslutninger

Undersøgelsen viser, at de strategiske overvejelser om inddragelse af andre aktører generelt erforankret i beskæftigelsesplanen og opfølgningen herpå. Hermed er der også en behandling ogbeslutning på det strategiske niveau i form af Beskæftigelsesudvalget (eller ultimativt i Kommu-nalbestyrelsen). Arbejdet med beskæftigelsesplanen bidrager på den måde til at sikre og formali-sere forankringen af overvejelserne. Kommunerne har på dette punkt udviklet sig positivt i for-hold til tidligere inddragelse af andre aktører, som i langt større omfang har været ad hoc betin-get, projekt- og udviklingspræget eller bestemt af helt konkrete politiske initiativer.Involveringen af det politiske niveau i forhold til inddragelsen af andre aktører omfatter både deoverordnede strategiske retningslinjer, samt i nogle kommuner også konkretisering af strategieni forhold til bestemte målgrupper eller måltal for omfanget af inddragelse. Tilsvarende er der i fle-re kommuner en fast praksis med, at Beskæftigelsesudvalget involveres i forhold til godkendelse

af udbudsmaterialer samt ved beslutning om indgåelse af kontrakter, hvor forvaltningen eftervurdering af modtagne tilbud fremlægger indstillingsnotat.Det er Rambølls vurdering, at den strategiske behandling og beslutning bidrager positivt til reali-sering af formålet i den enkelte kommune. Dette er begrundet i, at der med den strategiske pro-ces foretages en eksplicit prioritering og stillingtagen til brugen af andre aktører på politisk ogadministrativt topledelsesniveau.Prioriteringen får en overordnet og rammesættende funktion, som via beskæftigelsesplanen ogden løbende opfølgning understøtter et kontinuert strategisk fokus på den vedtagne brug af an-dre aktører. Den bidrager dermed til at fastholde fokus på de konkrete formål, hvilket i praksisviser sig at understøtte deres indfrielse.En væsentlig pointe er i den forbindelse, at det strategiske arbejde skal sikre tilpas fleksiblerammer for, at jobcentrene (i dialog med Beskæftigelsesudvalget) løbende kan tilpasse brugen afandre aktører til ændrede omstændigheder, det være sig ændret lovgivning, ændrede konjunktu-rer, lukning af større virksomheder etc. Tidshorisonten for den strategiske planlægning er såledeskortere, end det kendes fra andre markedsområder, hvor strategisk planlægning oftest har etflerårigt sigte; alternativt bliver den strategiske planlægning en hindring, ikke en fordel.I relation til LBR viser undersøgelsen, at LBR kan bidrage med dialog og strategisk sparring (samtfungere som et forum for yderligere politiske drøftelser), som giver et vidensinput til kommuner-ne, og som derigennem kan påvirke den faktiske udmøntning af inddragelsen af andre aktører.Men der kan ikke påvises en sammenhæng til realisering af formålene med inddragelsen af andreaktører, og Rambøll vurderer samlet, at betydningen er begrænset.Samlet kan det konstateres, at behandling og beslutning om de centrale formål bag brugen afandre aktører på strategisk niveau er relativt udbredt, har medført en skærpelse af fokus i ind-dragelsen af andre aktører, samt bidrager positivt til at forklare det udbytte, kommunerne opnår.6.1.4Forklaringskraft af den strategiske forankring

Det er Rambølls vurdering, at den strategiske forankring skaber en strategisk fokus, som har storbetydning og forklaringskraft for realisering af kommunernes formål bag brugen af andre aktører.Ses først på det effektmæssige formål viser undersøgelsen, at forfølgelse af dette formål kræveren mulighed for at følge op på effekterne af indsatsen hos andre aktører, konkret om de ledigekommer i job. Undersøgelsen viser, at denne mulighed ikke uden videre er til stede, men kræveren reel indsats og prioritering fra kommunernes side i form at fastlæggelse af måleparametre og–rutiner samt opfølgningsprocedurer i forhold til de præsterede effekter. Disse kommuner har så-ledes foretaget et aktivt tilvalg – og har efterfølgende fået et betragteligt bedre styringsgrundlag,som gør det muligt løbende at tilpasse viften af andre aktører i forhold til de effekter, de skaber.Rambøll kan videre konstatere, at opfølgning på indsatsen støder på de største vanskelighederved effektmålinger relateret til de ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, hvor der er brug forprogressionsmålingsværktøjer, som ikke alene måler på antallet af ledige, der kommer i job, menogså i nogle tilfælde på, om de ledige bringes tættere på arbejdsmarkedet. Kommunerne opleve-re, at det mangler sådanne værktøjer.Ses dernæst på det driftsmæssige formål, viser undersøgelsen, at udbyttet vokser med graden afstrategisk fokus. Sikring af en hensigtsmæssig aflastning, et kapacitetsmæssigt supplement ogen højere fleksibilitet bliver mest økonomisk fordelagtig og tilpasset jobcenterets faktuelle behov,såfremt det planlægges og analyseres på forhånd; alternativt er der risiko for ”lappeløsninger” og”brandslukning”. Dette kan illustreres i forhold til rettidighed, hvor en kommune kan stå med etmidlertidigt kapacitetsproblem, som man vælger at løse ved at bruge andre aktører, i dette til-fælde altså baseret på et driftsmæssigt formål (med økonomiske overvejelser bag). Fuldt udbytteheraf fordrer et solidt aftalegrundlag og klare succeskriterier for anden aktørs indsats, både i for-hold til rettidighed og i forhold til effekter, dvs. om de ledige kommer i job.

Som en afsluttende pointe skal endelig fremhæves betydningen af solidt strategisk fokus, hviskommunerne ønsker at forfølge både driftsmæssige og effektmæssige formål.Helt grundlæggende viser undersøgelsen, at særligt effektdokumentationen er vanskelig, jf. ogsåafsnittet om opfølgning nedenfor. Det indebærer efter Rambølls vurdering en risiko for mål-forskydning i retning af de driftsmæssige formål, hvis ikke kommunen på forhånd har analyseretog lagt sig fast på, hvordan de to forskellige typer af formål spiller sammen. Konkret at et ef-fektmæssigt formål fortoner sig til fordel for at opnå måltal i produktionen (antal samtaler, retti-dighed osv.).Omvendt er der kommuner, som har et klart effektfokus og forfølger dette ved både konkurren-ceudsættelse og direkte tildeling ved at bruge andre aktører med særlige spidskompetencer ikombination med egen indsats, hvor denne vurderes stærkest, og som desuden bruger andre ak-tører som en fleksibel aflastning, der sikrer en økonomisk set optimal håndtering af de udsving iopgavemængden, som præger jobcentrenes dagligdag. Det er her efter Rambølls vurdering afgø-rende for udbyttet, at kommunen gør sig klart, hvad der er det centrale formål. Ønsker man atopnå effekter for borgerne, skal inddragelsen af andre aktører også indrettes herefter, alternativtopstår en betydelig risiko for, at man primært køber sig til aflastning.6.2Den organisatoriske understøttelse er en væsentlig forudsætningOrganisatorisk understøttelse handler både om kommunernes organisering, samt om tilstedevæ-relsen af kompetencer til leverandørstyring og –opfølgning samt øvrige forudsætninger for atkunne samarbejde med andre aktører.Ikke én rigtig organisering, men et spørgsmål om rette matchUndersøgelsen påviser, ikke uventet, at små kommuner organiserer sig mere løst end størrekommuner og har færre kompetencer internt i jobcenteret, hvorfor man trækker på kommunalindkøbsekspertise – eller afholder sig fra større udbud og annonceringer. Selv blandt størrekommuner er der eksempler på, at man først for nylig er begyndt at bruge udbudsinstrumentetpga. kompetencemæssige mangler (og tradition, jf. også formålene).Konkret har lidt over en tredjedel af jobcentrene organiseret sig med en bestillerfunktion i forholdtil inddragelsen af andre aktører, mens en nogenlunde tilsvarende andel benytter sig af stabs-medarbejdere med særlige kompetencer. Dertil kommer, at en mindre andel af jobcentrene sam-arbejder med et kommunalt indkøbskontor, mens en gruppe af jobcentre har andre former fororganisering.Undersøgelsen påviser videre, at den store, professionelle organisation alt andet lige har de bed-ste forudsætninger for selvstændigt at løfte udbud og annoncering (formalia er i orden), hvor denmindre og løse organisering må anvende rammeudbud eller de landsdækkende udbud, da manikke selv kan løfte opgaven. Den mindre organisation har desuden større behov for at trække påindkøbsekspertise.De to forskellige måder at organisere kontraktholderopgaven på afspejler i høj grad kommune-størrelsen og dermed beskæftigelsesområdets volumen og relative muligheder for at opbyggespecialisering internt.Rambøll kan i den forbindelse konstatere, at valg af organisering (og dermed kommunestørrelse)ikke er afgørende for realisering af udbytte, herunder i forhold til konkrete kommunale formål,uanset om der er tale om effekt- eller driftsmæssige formål. Det er ikke sådan, at store kommu-ner med større udbudsprofessionalisme kan dokumenteres at have bedre resultater eller effekter,men jf. afsnit 6.3 om inddragelsesformer har de store kommuner flere forskellige muligheder forat gå til markedet og kan lettere selv skabe konkurrence.Undersøgelsen peger derimod på, at den væsentlige udfordring for kommunerne på dette områdeer at finde den optimale balance mellem de fordele og ulemper, som de to yderpunkter indebæ-rer, set i lyset af kommunens konkrete forudsætninger.

Tilstedeværelsen af de rette kompetencer for leverandørstyringRambøll vurderer overordnet, at der er pågået en væsentlig udvikling i kommunernes forudsæt-ninger for leverandørstyring, ikke mindst efter kommunalreformen i 2007 og etableringen af detenstrengede beskæftigelsessystem fra 2009. Kommunerne forholder sig mere bevidst til kompe-tencebehovet, har forholdt sig konkret til den bagvedliggende organisering og er generelt op-mærksomme på de områder, hvor man risikerer at komme til kort. De mindre kommuner har dogkompetence- og ressourcemæssige problemer med at løfte en udbudsopgave. Vurderingen un-derbygges af Rambølls gennemgang af fremsendt kontraktmateriale og understøttes af analyserog konkrete erfaringer med kommunal brug af andre aktører gennem de seneste ti år, hvor vikan konstatere en betydelig ændring.Undersøgelsen giver desuden anledning til at fremhæve følgende væsentlige forudsætninger forgod leverandørstyring:•Et godt kontraktgrundlag med klare roller og en klar ansvarsfordeling•Grundig forventningsafstemning om opgaven og af rollefordeling•Evne til relationsopbyggelse.Disse forhold behandles i afsnit 6.1.4 nedenfor.Niveauet er således højnet. Det er dog samtidig vurderingen, at der fortsat er et forbedringspo-tentiale. En vurdering, der deles af kommunerne selv, og som har tilslutning blandt andre aktø-rer. Dette fremgår også af figur 12 ovenfor. Vi har i nedenstående figur 13 formuleret dette somforbedringspotentiale. Som figuren viser, er forbedringspotentialet knyttet til to forskellige ud-budsstrategier, hvor de store kommuner qua høje udbudskompetencer mestrer formalia og der-med kan udnytte potentialet i konkurrenceudsættelse, hvor dette er relevant, mens de mindrekommuner omvendt er udfordret her og i højere grad kan profitere af direkte tildeling og en tætrelation.Figur 13: Forbedringspotentialer for forskellige udbudsstrategier

Da de forskellige inddragelsesformer, jf. også den følgende forklaringsfaktor, har hver deres styr-ker og fordele er det klart, at dette indebærer en risiko for, at man ikke får udnyttet det fulde po-tentiale, men ender med en lidt for ensidig inddragelsesstrategi. Risikoen må siges at være størstfor de mindre kommuner, for hvem brugen af udbud udgør et reelt problem. De mindre kommu-ner kan her med fordel både bruge landsdækkende udbud, men også anvende tværkommunalerammeudbud, som sikrer både fælles kapacitet til at løfte opgaven, men også større volumen iden udbudte opgave.Undersøgelsen peger endelig på, at der særligt er mulighed for forbedringer i forhold til it-understøttelse, idet opfølgning på andre aktørers performance vanskeliggøres af mangelfuld it-understøttelse, hvor der ønskes realtidsdata og større gennemsigtighed for brugerne, herunderogså for andre aktører, så både kommuner og andre aktører har adgang til samme performance-data.Organiseringens forklaringskraftUndersøgelsen viser samlet set, at kommunernes organisatoriske understøttelse er vigtig i for-hold til realisering af kommunernes formål bag brugen af andre aktører. Samtidig bør det under-streges, at organisatorisk understøttelse ikke i sig selv er en tilstrækkelig forudsætning for ethøjt udbytte af inddragelsen af andre aktører, men i højere grad har karakter af en nødvendigforudsætning.Det er ikke muligt at udpege én form for organisatorisk understøttelse som den rigtige form, somalle kommuner bør betjene sig af. Undersøgelsen har beskrevet to typiske former, som tager af-sæt i kommunestørrelse og påvist, hvordan kommunerne bør forholde sig eksplicit til de to for-skellige formers indbyggede udfordringer, så man lokalt får etableret det nødvendige fundamentfor at realisere formålet med at bruge andre aktører, kommunale såvel som private.I relation til et driftsmæssigt formål er det klart, at en hensigtsmæssig inddragelse fordrer en visplanlægnings- og analysekapacitet, så niveauet af inddragelsen afspejler det faktiske kapacitets-behov. Forretningsmæssigt giver det desuden kommunerne en mulighed for at varsle markedetog sikre andre aktører en vis planlægningshorisont, hvilket alt andet lige påvirker prisen positivt.I relation til et effektmæssigt formål viser undersøgelsen, at forfølgelse af dette formål kræver enmulighed for at følge op på effekterne af indsatsen hos andre aktører, dvs. om de ledige kommeri job. Undersøgelsen viser, at denne mulighed ikke uden videre er til stede, jf. også nedenfor,men kræver en reel indsats og er en stadig udfordring, som dog har udviklet sig positivt.6.3Inddragelsesformer og tildelingskriterier bør afspejle den konkrete opgaveKommunerne inddrager andre aktører både gennem konkurrenceudsættelse og via direkte tilde-ling, dvs. at opgaven tildeles en konkret anden aktør uden konkurrence. Om opgaven skal kon-kurrenceudsættes afhænger primært af opgavens omfang, jf. udbudsreglerne, men der er ogsåmulighed for at konkurrenceudsætte mindre opgaver. Ud over de formelle regler påvirkes valgetaf inddragelsesform også af uformelle faktorer som tradition, kendskab til andre aktører osv.I det følgende analyseres betydningen af inddragelsesform og brugen af tildelingskriterier i for-hold til kommunernes realisering af formål. Afslutningsvis behandles spørgsmålet om brug forforskellige betalingsmodeller.Inddragelsesform

Den mest udbredte form for inddragelse er de landsdækkende udbud, omfattende stort set allekommuner. 47 % af kommunerne i undersøgelsen anvender desuden annoncering efter tilbuds-loven, 30 % udbud efter udbudsreglerne, mens 40 % anvender direkte tildeling og ca. 24 % an-vender indgåelse af partnerskabsaftaler. Der er således en bred spredning.Valget af inddragelsesform er først og fremmest begrundet i kendskab til og erfaring med andreaktører (53 %); dernæst er inddragelsesformen begrundet i et krav herom (36 %), fx udbuds-reglerne eller det landsdækkende LVU-udbud6. Af andre faktorer kan nævnes ressourceforbrugetved de forskellige inddragelsesformer (26 %) eller det lokale udbud af andre aktører (21 %),hvor direkte tildeling ofte begrundes med et lavt ressourceforbrug og tilstedeværelsen af konkre-te (lokale) aktører, kommunen gerne vil have til at løse opgaven.Undersøgelsen viser et tydeligt mønster i forhold til kommunernes tilgang til brugen af de forskel-lige inddragelsesformer, som efter Rambølls vurdering er snævert koblet til spørgsmålet omkommunestørrelse og heraf følgende organisering, jf. ovenfor.De små og mindre kommuner (her defineret som kommuner med mindre end 50.000 indbygge-re) gennemfører i meget begrænset omfang selv udbud af beskæftigelsesopgaver og foretagerheller ikke annoncering i større omfang, men betjener sig primært af de landsdækkende ramme-udbud. De er godt tilfredse med på den måde at kunne bruge et gennemarbejdet materiale.De større kommuner gør som hovedregel aktivt brug af både annoncering og udbud og ser kon-kurrenceudsættelsen som et instrument, de med fordel kan gøre brug af under bestemte forud-sætninger. En mellemstor kommune udtrykker det sådan, at man på denne måde kan holde sigopdateret med prisniveauet.Inddragelsesformernes forklaringskraftInddragelsesformernes påvirkning af kommunernes muligheder for at nå deres formål kan be-skrives fra flere vinkler.•Udbud og annoncering (konkurrenceudsættelse) bidrager til at skærpe priserne. Konkurren-ceudsættelse kræver dog en vis volumen for at stå mål med de transaktionsomkostninger,som kommunerne har ved de konkrete udbud7. Både andre aktører og kommunerne vurde-rer, at konkurrencen på markedet er skærpet generelt.•Direkte tildeling er i væsentligt omfang baseret på gensidigt kendskab, tradition og en ople-velse af gode erfaringer. Kommunerne tager typisk direkte kontakt til en anden aktør og be-skriver et konkret behov, hvorefter anden aktør afgiver et forslag til indhold og pris. Direktetildeling begrundes på den måde ofte med det såkaldte ”spidskompetenceargument”, dvs. aten specifik anden aktør har særlige positive effektmæssige erfaringer for en given målgruppeeller indsats. Argumentet udfordres dog af en række andre aktører i undersøgelsen, som pe-ger på, at spidskompetenceargumentet i deres optik ofte anvendes ved direkte tildeling somomskrivning af ”tradition og vane”. De efterspørger yderligere konkurrence for at få en mu-lighed for at udfordre vanetænkningen og at komme i spil i nye kommuner.•Direkte tildeling er hurtigere og fungerer derfor bedre end konkurrenceudsættelse til at sikreekstra kapacitet og aflastning ved uforudset spidsbelastning, hvor kommunerne risikerer at fåproblemer med rettidigheden og dermed gå glip af refusion.•Kommunerne anvender ikke i væsentligt omfang resultatafhængig betaling i forbindelse meddirekte tildeling. Tværtimod er det ofte anden aktør, som definerer prismodellen. Jf. nedenforhar resultatafhængig betaling netop en positiv betydning for forfølgelse af et effektmæssigtformål.•Flere af de kommuner, som netop har et effektmæssigt formål, og som også arbejder medstrategisk planlægning og opfølgning, har foretaget et aktivt tilvalg af konkurrenceudsættelsesom instrument. Disse kommuner ser konkurrenceudsættelse som et nødvendigt middel i

forhold til at sikre den rette vifte af tilbud, herunder fra andre aktører, når formålet er atskabe effekt, dvs. at få de ledige i job.Alt i alt indebærer dette, at der ikke er et entydigt bedste valg. Direkte tildeling kan under givneomstændigheder være det mest fordelagtige, men konkurrenceudsættelse skærper priser og fo-kus på effekt, ikke mindst såfremt direkte tildeling er udtryk for vanetænkning frem for et strate-gisk tilvalg.TildelingskriterierTildelingskriterier er formelt set en betegnelse for de forhold, som en udbyder i sit udbudsmateri-ale kommunikerer til potentielle tilbudsgivere, at der vil blive lagt vægt på ved tildeling af ordren.I denne undersøgelse anvendes begrebet også i forhold til de kriterier, som lægges til grund vedindgåelse af aftaler gennem direkte tildeling og i begrænset omfang ift. partnerskabsaftaler.Undersøgelsen viser, at kommunerne altovervejende lægger vægt på pris og kvalitet (94 %) vedudbud og annoncering. Desuden lægger ca. 61 % vægt på rettidighed. En række andre forholdsom fleksibilitet, samarbejde og leveringssikkerhed nævnes også.8Undersøgelsen viser videre, at pris og kvalitet fortsat er de mest afgørende kriterier ved direktetildeling og indgåelse af partnerskabsaftaler (71 % og 69 %). Til gengæld er betydningen afsamarbejde og fleksibilitet større (fra 37 % til 44 % og fra 33 % til 42 %).Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne i relation til kvalitetskriteriet med fordel kan følgeop på og anvende andre aktørers resultater og effekter fra tidligere, tilsvarende opgaver som engod tilnærmelse af, hvad de fremadrettet kan forvente at realisere. Det forudsætter, at der er fo-retaget en sådan opfølgning.Det er Rambølls vurdering, at undersøgelsen overordnet set viser, at tildelingskriterierne skal af-spejle det bagvedliggende formål med en given inddragelse, uanset om formålet er effekt- ellerdriftsmæssigt. Er formålet rent effektmæssigt, dvs. at få de ledige i job, opnås det bedste udbyt-te ved aktivt at vælge anden aktør ud fra en vurdering heraf, uanset om der bruges direkte tilde-ling eller konkurrenceudsættelse. Tilsvarende gælder ift. et rent driftsmæssigt formål: Skalkommunen have løst et akut behov for aflastning ved spidsbelastning, bør tildelingskriterier ogaftalegrundlag afspejle dette, så man ikke risikerer at få en anden aktør, som går efter at skabeeffekt uden at have øje for det aktuelle behov.Udfordringen for kommunerne er, at der ofte er flere samtidige formål, jf. ovenfor, dvs. at kom-munerne fx anvender anden aktør til aflastning og ønsker dette gennemført billigst muligt, mensamtidig ønsker at skabe den størst mulige effekt for de ledige.Formuleret lidt forenklet vil dette give sig udtryk i et behov for at finde den rette vægtning mel-lem tildelingskriterierne pris og kvalitet (hvor kvalitet typiske anvendes som kriterium i relationtil opnåelse af effekter for de ledige). Vægtningen skal samtidig tage hensyn til, om kommunenhar valgt direkte tildeling eller konkurrenceudsættelse.Vægtningen kan bl.a. tage hensyn til kommunens viden om sammenhængen mellem mål og mid-ler, dvs. hvilken indsats, som bidrager til målopfyldelse. Er der stor viden og sikkerhed for sam-menhængen, er det oplagt at konkurrenceudsætte for at sikre lavest mulig pris. Modsat viser un-dersøgelsen, at priskriteriet i takt med voksende kompleksitet og større uklarhed om sammen-hængen mellem mål og midler, udfordres af risikoen for at få lavere (for) lav kvalitet, dvs. lavereeffekt for de ledige.Rambøll vurderer i den forbindelse på baggrund af undersøgelsen:•At der i forhold til direkte tildeling er en risiko for, at kommuner uden en klar strategisk plan-lægning og opfølgning ender med at vægte pris for lavt uden at sikre sig en modsvarende høj

Undersøgelsen viser, at der er en voksende opmærksomhed om denne, grundlæggende balance-gang, og at flere af de mere strategiske agerende kommuner arbejder aktivt med netop styrings-kompetencerne.Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre enhensigtsmæssig inddragelse af andre aktører i relation til ledige langt fra arbejdsmarkedet medkomplekse problemstillinger, hvor særligt opfølgningen er en udfordring, jf. nedenfor, og derforender med også at være en styringsmæssig udfordring.Alt i alt er det Rambølls vurdering, at der ikke er entydige sammenhænge i krydsfeltet mellempris/kvalitet, konkurrenceudsættelse/direkte tildeling og entydige/komplekse opgaver, som gørdet muligt at pege på ”rigtige” og ”forkerte” kombinationer. Undersøgelsen viser tværtimod, atder er tale om en balancegang, hvor kommunerne både med og uden konkurrenceudsættelse børhave opmærksomhed på henholdsvis pris og kvalitet, fordi hovedparten af opgaverne reelt kræ-ver en afvejning af pris-/kvalitetsforholdet, og at de i den forbindelse bør tage højde for opga-vens kompleksitet.BetalingsmodellerRambøll har i undersøgelsen kortlagt kommunernes brug af forskellige betalingsmodeller med fo-kus på, om der er tale om rene driftstilskud (71 % har erfaringer); driftstilskud kombineret medresultatafhængig betaling (84 % har erfaringer) eller no cure, no pay-modeller (19 % har erfa-ringer).Undersøgelsen viser overordnet, at kommunerne tilsigter at anvende betalingsmodeller, som skalleve op til forskellige hensyn:•Betalingsmodellen skal afspejle formålet med opgaven (dvs. at et effektmæssigt formål somhovedregel giver anledning til at indarbejde effektbaseret betaling – oftest omtalt som resul-tatafhængig betaling).•Betalingsmodellen skal være administrativt enkel.•Brugen af resultatafhængig betaling fordrer, at kommunerne vurderer, at de kan følge op ogmåle på de ønskede effekter på en valid og dækkende måde.Undersøgelsen viser, at det kan være vanskeligt at finde den rette balance mellem de forskelligehensyn.Anvendelse af en betalingsmodel, som afspejler formålet med brugen af andre aktører bidrager iden forbindelse positivt til at realisere dette formål. Er formålet med inddragelse af andre aktørerdrift (kapacitet, aflastning, ressourcer), men ikke primært beskæftigelsesmæssige effekter, dvs.at få de ledige i job, er relevansen af resultatafhængig betaling begrænset. I denne situation lig-ger den primære fordel ved integration af økonomiske incitamenter i form af sanktioner formanglende overholdelse af rettidighed, hvilket flere kommuner gør brug af.Undersøgelsen viser til gengæld, at brugen af resultatafhængig betaling eller bonus har en moti-verende virkning overfor andre aktører, som kan anvendes i relation til et effektmæssigt formål.Det fremhæves dog samtidig som vanskeligt at skabe de helt rigtige incitamenter, da der er van-skeligheder ved at måle effekterne, altså om de ledige kommer i job mm. Bidraget er dermedførst og fremmest knyttet til større kontrakter, som kan ”bære” de øgede omkostninger ved atlave de rigtige betalingsmodeller.

Undersøgelsen viser, at et godt kontraktgrundlag er en afgørende, men ikke tilstrækkelig, forud-sætning for at realisere de forskellige kommunale formål. 80 % jobcentercheferne fremhæver engod kontrakt som afgørende for god leverandørstyring, men undersøgelsen viser dog, at detmest afgørende i det daglige er den etablerede samarbejdsrelation.Gode samarbejdsrelationer er karakteriseret ved jævnlig dialog, åbenhed, ærlighed og respektsamt et fælles mål og klare, fælles succeskriterier for opgaven. Kommune og anden aktør opfat-ter sig i disse relationer som samarbejdspartnere med et samlet ansvar for at løse beskæftigel-sesopgaven, ikke som konkurrenter. Klare succeskriterier bidrager i særlig grad positivt til reali-sering af det kommunale formål såfremt kommunerne også foretager en reel opfølgning. Dettegælder særligt i relation til rettidighed (drift) og i forhold til et effektmæssigt formål, hvor sidst-nævnte er den største udfordring, fordi det er vanskeligt at følge op, jf. afsnittet herom nedenfor.Rambøll vurderer, at gode samarbejdsrelationer er væsentlige for opnåelse af formålet med ind-dragelsen af andre aktører på både ledelses- og medarbejderniveau:•I relation til det effektmæssige formål om at få de ledige i job, er et godt samarbejde og spe-cifikt en tæt og systematisk opfølgning på den enkelte borger i et samarbejde med anden ak-tør væsentligt, da dette bidrager til at holde fokus på den enkelte borgers progression (effek-ten), og dermed til en højere effekt.I forhold til det driftsmæssige formål om aflastning viser undersøgelsen, at kommunerne skalfølge op på timingen i tilbud (rettidighed) for at få det fulde udbytte, men også at dette stillerkrav til kommunen om at visitere og videregive informationer til andre aktører i god tid.

Undersøgelsen viser, at systematisk opfølgning på beskæftigelsesmæssige resultater bidragerpositivt til realisering af et formål om effekt og få flere ledige job. Forklaringen er, at opfølgninggiver mere realistiske vurderinger af, hvad konkrete andre aktører kan bidrage med, og at op-følgningen er en forudsætning for, at jobcenteret kan agere, såfremt resultatopnåelsen halter.Tilsvarende viser undersøgelsen, at systematisk opfølgning på rettidighed bidrager positivt til af-lastning (et driftsmæssigt formål), men i nogle tilfælde dog kan bidrage negativt i relation til ef-fektopnåelse i form af at få flere ledige i job, da fokus netop lægges på rettidigheden, også hosandre aktører.Videre viser undersøgelsen, at sammenligning med egne resultater og effekter kan bidrage posi-tivt til realisering af formålet, da der etableres et reelt grundlag for at vurdere om disse er til ste-de (jf. også undersøgelsen om betydningen af strategisk forankring, afsnit 6.1).Når det er sagt, skal det samtidig konstateres, at undersøgelsen viser, at der i forhold til opfølg-ning på effekterne, dvs. om de ledige kommer i job, er mulighed og behov for forbedringer. Ikkemindst for de ledige langt fra arbejdsmarkedet, hvor der er behov for at styrke opfølgningen påde mere kortsigtede resultater, hvis jobmulighederne skal nærme sig.Dette gælder både i forhold til den systematiske opfølgning og i forhold til fastlæggelsen af rele-vante effektmål og succeskriterier. Ikke overraskende viser undersøgelsen en sammenhæng mel-

lem disse forhold, da mulighederne for opfølgning naturligt hæmmes, hvis ikke der er relevantedata eller relevante sammenligningsmuligheder at holde resultaterne op imod.Det er dog ikke kun et spørgsmål om, at det er svært at opstille effektmål og succeskriterier. Deter også udtryk for, at opgaven med at fastlægge effektmål og skabe rammerne for opfølgning påeffekter ofte ikke har været prioriteret. Flere kommuner angiver, at opfølgningen og fokus på ef-fekter mere generelt er et område, de fremadrettet gerne vil opprioritere i deres anvendelse afandre aktører.Forbedringsmulighederne i forhold til opfølgning på effekter betyder også, at kommunerne oftemangler reel viden om effekterne for de ledige, specielt de kortsigtede beskæftigelsesmæssigeeffekter (progression). Særligt for de ledige længst fra arbejdsmarkedet er vurderingen af et ud-bytte ofte funderet i mere kvalitative betragtninger frem for kvantitative data.6.5Udlægning af myndighed bør balancere mellem forskellige hensynHovedparten af kommunerne (75 %) gør i større eller mindre grad brug af muligheden for atlægge afgørelseskompetencer ud til andre aktører; som minimum gælder det alle, der anvenderde landsdækkende udbud.Udlægningen af afgørelseskompetence er primært begrundet i et driftsmæssigt formål, og under-søgelsen viser da også grundlæggende, at udlægning giver den største driftsmæssige aflastning,da jobcenteret ikke skal involveres i beslutninger om iværksættelse af tilbud mv.9Omvendt stiller udlægning af myndighedskompetencer krav til jobcenterets tilsynsvirksomhed ogskærper generelt kravene til inddragelsesprocessen og kontraktgrundlaget. Dette kan dog imø-dekommes ved at anvende de landsdækkende udbud, som fastlægger rammerne for udlægningaf afgørelseskompetence.Såfremt de landsdækkende udbud ikke anvendes, vil realiseringen af et driftsmæssigt udbyttegennem udlægning af afgørelseskompetencer alt andet lige forudsætte en opgave af et vist om-fang for at kompensere for transaktionsomkostninger i forbindelse med krav til tilsyn, inddragel-sesproces m.m.Undersøgelsen viser endelig, at der i forhold til forfølgelse af et effektmæssigt formål kan sigesfor og imod udlæggelse af myndighedskompetencen.•På den ene side mister jobcentrene noget styring, og samtidig viser erfaringerne, at andreaktører kan møde de ledige på en anden måde og opfattes tilsvarende anderledes end job-centeret, når myndighedskompetencen ikke er lagt med ud. Ikke mindst for gruppen af ledi-ge langt fra arbejdsmarkedet kan dette være en fordel i forhold til at opnå et fortroligheds-forhold og derigennem skabe bedre beskæftigelsesmæssige effekter.•På den anden side får andre aktører et større manøvrerum i forhold til at opnå effekt, såfremtman varetager hele indsatsen, herunder også har myndighedskompetencen.

0-1