BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Evalueringsprogrammet af kommualreformen, fra beskæftigelsesministeren

SammenfatningEvalueringens formål og metodeOm evalueringenEvalueringsmetode og datagrundlagLæsevejledningStyringen af beskæftigelsesindsatsenDe fire overordnede styringssporMålene, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionenKonklusion og anbefalingerEvalueringens konklusionerAnbefalingerDet fremtidige styringshjulLever udbyttet op til intentionerne? Effekten afstyringsredskaberneStyringsredskaberne skaber et fælles udgangspunktRedskaberne bidrager i nogen grad til at styrke det politiskefokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunerneDe beskæftigelsespolitiske mål sikrer øget fokus på udvalgteområderVidensbaseret resultatstyring afhænger af lokalt ejerskabRedskaberne giver ikke det forventede læringsmæsigeudbytteDe beskæftigelsespolitiske målHovedkonklusionIndhold og fastlæggelse af de beskæftigelsespolitiske målFormen på de beskæftigelsespolitiske målBeskæftigelsesplanenHovedkonklusionOplevet udbytte af beskæftigelsesplanenFormål med og målretning af beskæftigelsesplanenMålfastsættelseKrav til form og indholdProcessenResultatrevisionenHovedkonklusionOplevet udbyttet af resultatrevisionenResultatrevisionens sammenhæng til beskæftigelsesplanenFormkravene i resultatrevisionenProcessen

SAMMENFATNINGSammenfatningen indeholder de overordnede konklusioner og anbefalinger fra evalueringen af debeskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen (herefter omtalt styrings-redskaberne), som Rambøll har gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen.Evalueringens konklusionerEvalueringens konklusioner er dels tværgående i forhold til om intentionerne bag styringsredska-berne er opfyldt og dels konklusioner knyttet til funktionen af de enkelte styringsredskaber.Evalueringen viser, at intentionerne bag styringsredskaberne på nogle områder er opfyldt:•Styringsredskaberne skaber en fælles referenceramme og et fælles udgangspunkt for be-skæftigelsespolitikken. Set under et har de beskæftigelsespolitiske mål endvidere en reel be-tydning for kommunernes fokus i indsatsen, men betydningen af de enkelte mål variererRedskaberne bidrager til at sætte beskæftigelsespolitikken på den politiske dagsorden, ogunderstøtter samtidig en vidensbaseret resultatstyring i kommunerne. Det konkrete udbyttesvinger dog betydeligt og er tæt knyttet til det lokale ejerskab til processerne og produkterneDet læringsmæssige udbytte af resultatrevisionen er begrænset og lever ikke op til intentio-nerneDe administrative omkostninger forbundet med beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen,herunder i forbindelse med dialog, høring og godkendelse, er forholdsvis store og kan for-mentligt reduceres uden at det påvirker udbyttet.

Evalueringen viser, at beskæftigelsesplanen bidrager til at sikre sammenhæng mellem de be-skæftigelsespolitiske mål og de lokale beskæftigelsesstrategier og indsatser i kommunerne og eren god anledning og platform for drøftelse og fastlæggelse af strategi og indsats med involveringaf alle relevante parter. De væsentligste udfordringer i forhold til beskæftigelsesplanen knyttersig til manglende ejerskab til planen i visse kommuner samt processen omkring fastlæggelsen aflokale kvantitative niveaumål for de beskæftigelsespolitiske mål.Endelig viser evalueringen, at det er væsentligt med en status og vurdering af årets resultater,som resultatrevisionen giver en god anledning til. Læringsudbyttet begrænses dog af manglendeejerskab til sammenligningsgrundlag (klyngerne) og en opfattelse af, at nogle af opgørelsesme-toderne ikke giver mening. Endvidere kan sammenhængen med beskæftigelsesplanen styrkes.Evalueringens anbefalingerEvalueringens anbefalinger sigter mod at styrke den strategiske anvendelse af beskæftigelses-planen og resultatrevisionen, at øge ejerskabet og legitimiteten til redskaberne samt mindskeden administrative belastning af redskaberne.Konkret anbefales det, at styrke de beskæftigelsespolitiske måls flerårige sigte og sikre størregrad af lokal indflydelse på de lokale kvantitative niveaumål. Samtidig anbefales, at kravet om atanvende en skabelon for beskæftigelsesplanen bortfalder til fordel for nogle overordnede mini-mumskrav om at beskrive lokale udfordringer, mål for indsatsen (herunder de beskæftigelsespo-litiske mål) og strategi for indsatsen. Det foreslås ligeledes, at processen forenkles, så der erfærre specifikke datokrav til inddragelse af LBR og beskæftigelsesregionerne.I forhold til resultatrevisionen anbefales det, at den integreres med beskæftigelsesplanen. Hervedbortfalder den særskilte høring og godkendelsesprocedure for resultatrevisionen, hvilket mind-sker den administrative belastning. For at styrke sammenhængen med planen foreslås, at der iresultatrevisionen skal følges op på alle mål i beskæftigelsesplanen (beskæftigelsespolitiske målog lokale mål). Endvidere foreslås, at en række specifikke målinger udgår af resultatrevisionen,men dog fastholdes i jobindsats.dk.De overordnede anbefalinger suppleres med specifikke anbefalinger til de enkelte redskaber,herunder justering af konkrete målinger samt overordnede anbefalinger til beskæftigelsesregio-ner og kommuner for at styrke udbyttet og den strategiske anvendelse af redskaberne.

EVALUERINGENS FORMÅL OG METODEOm evalueringenEvalueringen indgår som en del af evalueringen af strukturreformen på det beskæftigelsespoliti-ske område. Det overordnede formål med evalueringen er at bibringe viden om, i hvilket omfangde beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen bidrager til de over-ordnede intentioner, der ligger bag styringen af den lokale beskæftigelsesindsats:••••Sikring af samspil mellem nationalt og lokalt niveau mhp. at understøtte en vidensbase-ret resultatstyringSikre prioritering af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, herunder via inddragelse afLBR og beskæftigelsesregionerneBidrage til, at kommunerne anvender viden om egne og andres kommuners præstationertil at styrke egen indsats og resultaterAt den ekstra administration, der lokalt følger af arbejdet med at udarbejde beskæftigel-sesplanen og resultatrevision, er så fleksibel og så lidt bureaukratisk som muligt.

I hver kommune er der gennemført interviews med jobcenterchefen, forvaltningschefen, øvrigeledere og medarbejdere, udvalgsmedlemmer, LBR-medlemmer og medlemmer fra kommunalbe-styrelsen. Af praktiske hensyn er nogle af interviewene foretaget telefonisk.Interviews med nøglepersoner i beskæftigelsesregionerne, RBR og AMSForuden casestudierne er der gennemført interviews med følgende aktører:•Fokusgruppeinterviews i hver af de fire beskæftigelsesregioner•Telefoninterviews med formand eller næstformand fra de fire regionale beskæftigelsesråd(RBR)•Interviews med nøglepersoner i Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerneSeminarer med jobcentercheferDer er afholdt seminarer for jobcentrene i hhv. Århus og København. I alt 36 jobcentre var re-præsenteret på seminarerne.2.3LæsevejledningI kapitel 3 beskrives det overordnede styringssystem med henblik på at sætte de beskæftigelses-politiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen ind i en styringsmæssig kontekst.I kapitel 4 præsenteres de overordnede konklusioner samt evalueringens anbefalinger med hen-blik på at styrke opfyldelsen af de intentioner, der ligger bag styringsredskaberne.I kapitel 5 vurderer vi på tværs af de tre styringsredskaber om og i hvilket omfang intentionernebag dem er opfyldtI kapitel 6 - 8 analyseres de tre styringsredskaber særskilt i forhold til hvordan deres form, ind-hold og processen fungerer.

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESINDSATSENDen lokale beskæftigelsesindsats i kommunerne er omfattet af en national styring, der tager ud-gangspunkt i det overordnede hensyn til landets samlede økonomi og vækstmuligheder. Den na-tionale styring af beskæftigelsesindsatsen skal sikre et effektivt arbejdsudbud og at flest muligeborgere kommer fra offentlig forsørgelse til job eller uddannelse. Styringen skal således sikre atder på lokalt niveau gennemføres en indsats, der virker i forhold til at få ledige i job og uddannel-se.Beskæftigelsesindsatsen er overordnet opdelt i tre niveauer:•På centralt niveaufastsættes beskæftigelsespolitikken af regering og Folketing, hvor beskæf-tigelsesministeren har det overordnede ansvar og udstikker rammer for indsatsen gennemlove og regler, økonomiske incitamenter og nationale it-værktøjer.På regionalt niveauhar beskæftigelsesregionerne til opgave at følge op på resultaterne af be-skæftigelsesindsatsen i landets 91 jobcentre. Dette sker blandt andet gennem systematiskdialog med jobcentrene, analyser, samarbejde om metodeudvikling m.v.På lokalt niveauhar kommunerne det samlede driftsansvar for beskæftigelsesindsatsen over-for borgere og virksomheder.

Lovgivning og reglersætter de overordnede rammer for beskæftigelsespolitikken. Eksempelvis iform af regler for hvilke tilbud kommunerne kan anvende i den aktive beskæftigelsesindsats, ogminimumskrav for den aktive indsats og kontakten til ledige. Reglerne har dels til hensigt at sikreborgernes grundlæggende rettigheder, dels at fremme bestemte indsatser.Styring via økonomiske incitamenteranvendes med det sigte at påvirke aktørerne til en ønsk-værdig adfærd. De økonomiske incitamenter på beskæftigelsesområdet omfatter eksempelvis re-fusionsregler til at fremme kommunernes incitament til at give en aktiv og virksomhedsrettetindsats til ledige og fastlæggelse af ydelsesniveau for dagpenge og kontanthjælp til at tilskyndeledige til at arbejde.Nationale digitale værktøjerhar til formål at sikre bedre service, mere effektive administrativeprocesser samt at styre brugernes adfærd. Værktøjerne omhandler blandt andet jobnet.dk, ef-fektktivindsats.dk og jobindsats.dk. Ved eksempelvis at stille data om indsats og resultater til rå-dighed i jobindsats.dk tilvejebringes et ensartet grundlag for at sammenligne og vurdere effekti-viteten af egen indsatsen.Styring via dialoganvendes i stort omfang på beskæftigelsesområdet blandt andet gennem delovfastsatte dialogmøder og gennem netværksmøder, som beskæftigelsesregionerne holder medjobcentrene. Formålet er at understøtte jobcentrene i at levere en effektiv indsats gennem tilfør-sel af viden om hvad der virker, metodeudvikling og holdningspåvirkning.

Målene, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionenSom led i etableringen af det nye beskæftigelsessystem i 2007 blev der i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsat krav og rammer til styringen af beskæfti-gelsesindsatsen på lokalt niveau.I forhold til styringen og planlægningen af beskæftigelsesindsatsen på lokalt niveau blev der ud-viklet en række redskaber omfattende de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen ogresultatrevisionen til at understøtte dialogstyringen, dvs. det fjerde hovedspor. De beskæftigel-sespolitiske mål udgør sammen med resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen således enramme for beskæftigelsesregionerne dialog med og resultatopfølgning i jobcentrene.De beskæftigelsespolitiske mål udmeldes årligt af beskæftigelsesministeren og er retningsgivendefor den lokale indsats med henblik på at sikre en koordineret indsats i forhold til områder medsærlige udfordringer. Med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål samt lokale forhold skalkommunerne årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal sikre sammenhæng mellem udfor-dringer, mål og indsats samt sammenhængen mellem den nationale og den lokale beskæftigel-sesindsats. Endelig skal kommunerne årligt udarbejde en resultatrevision, der følger op på deopnåede beskæftigelsesmæssige resultater med henblik på at skabe gennemsigtighed og mulig-hed for inspiration på tværs af jobcentre.Der er i lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats samtidig fastlagt, at udarbejdelsenaf beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal ske under politisk behandling i kommunerne.Samtidig skal det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og beskæftigelsesregionen inddrages forud forden politiske behandling af beskæftigelsesplan og resultatrevision.Formålet og intentionerne bag kravene og rammerne til styringen og planlægningen af beskæfti-gelsesindsatsen på lokalt niveau er overordnet:•At sikre et samspil mellem den nationale og kommunale beskæftigelsesindsats, således atkommunerne tager ejerskab til og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkti de landsdækkende mål, således at der er fokus på resultaterne af indsatsen, og på at sty-ringen skal fremme og understøtte, at jobcentrene gennemfører en indsats, der virker – dvs.at borgeren kommer i job eller uddannelse.At sikre og styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunen, så denne sik-res en høj prioritering i kommunerne, med fokus på den indsats, der virker, herunder at sikreinddragelse af beskæftigelsesregionen og LBR.At sikre gennemsigtighed i beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og mulighed for, at kom-munerne kan foretage benchmarking med andre kommuner/jobcentre, så jobcentrene kanlære og lade sig inspirere af de metoder i indsatsen der virker og som følge heraf forbedrederes indsats og dermed resultater.At den administration, der følger af styringssystemet er så fleksibel og så lidt bureaukratisksom muligt for kommunerne.

Evalueringens konklusionerEvalueringens konklusioner er delt i to. Dels nogle tværgående konklusioner, der adressererhvorvidt intentionerne bag styringsredskaberne er opfyldt. Og dels nogle konklusioner, der ved-rører form, indhold og processen knyttet til de enkelte styringsredskaber.Konklusioner ift. intentionerne bag styringsredskaberneI forhold til opfyldelsen af intentionerne er evalueringens konklusioner:•De beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen bidrager samletset til at sikre, at der er en fælles referenceramme og et fælles udgangspunkt for beskæfti-gelsespolitikken på tværs af det nationale, regionale og lokale niveau. Den primære forklaringer, at redskaberne etablerer et fælles sprog og en fælles begrebsramme, hvilket styrkergrundlaget for samspil mellem niveauerne og mellem de involverede parter.Den politiske behandling og godkendelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision er en godanledning til at sætte beskæftigelsesindsatsen på den politiske dagsorden. Beskæftigelses-indsatsens prioritering i kommunerne er dog primært båret af dens økonomiske betydning,men de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen bidrager til,at der anlægges en mere strategisk tilgang til området.De beskæftigelsespolitiske mål har en reel betydning for den lokale prioritering og tilrette-læggelse af indsatsen, men der er også områder som kommunerne ville have prioriteret uan-set målene. Styringskraften begrænses dog af manglende ejerskab til den måde, som dekonkrete kvantitative niveaumål fastlægges på.Styringsredskaberne understøtter vidensbaseret resultatstyring i kommunerne, men det kon-krete udbytte svinger betydeligt mellem kommunerne og er i høj grad afhængig af ledelsensejerskab til processerne og produkterne.Forventningerne om et læringsmæssigt udbytte fra tværkommunale sammenligninger i resul-tatrevisionen er ikke indfriet. Kommunerne betragter generelt sammenligninger som me-ningsfulde og anvender selv disse, men der er en udbredt opfattelse af, at det konkretesammenligningsgrundlag og bestemte opgørelsesmetoder1i resultatrevisionen ikke er me-ningsfulde, hvilket svækker anvendelsen.

en udfordring, at det ikke tydeligt nok signaleres, at der er et flerårigt sigte med de beskæf-tigelsespolitiske mål, da der på de fleste af områderne er behov for at opstille langsigtedestrategier for at opnå betydelige resultater.I forhold tilbeskæftigelsesplanener evalueringens konklusioner:•Beskæftigelsesplanen bidrager til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiskemål og de lokale beskæftigelsesstrategier og indsatser i kommunerne. Det er dog processensnarere end produktet, der har værdi. Kravet om udarbejdelse en beskæftigelsesplan skabersåledes en god anledning og platform for drøftelse og fastlæggelse af strategi og indsats medinvolvering af alle relevante parter. Samtidig sikrer processen, at beskæftigelsespolitikkenkommer på den politiske dagsorden i kommunerne. Det er vurderingen, at en lignende pro-ces ikke nødvendigvis ville finde sted, hvis kravet om beskæftigelsesplanen bortfaldt, særligtikke i de mindre kommuner.Udbyttet og betydningen af beskæftigelsesplanen begrænses af manglende eller svagt ejer-skab til planen i visse kommuner. Det gælder både på forvaltningsniveau og på politisk ni-veau. Forklaringerne knytter sig her både til en vurdering af manglende behov eller udbytteaf processen samt til en opfattelse af, at planen ikke er tilpasset de lokale behov.Fastsættelsen af de konkrete kvantitative niveaumål for de overordnede beskæftigelsespoliti-ske mål udgør en udfordring i forhold til det lokale ejerskab. Det lokale ejerskab til de eksak-te mål svækkes af, måltallene vurderes at være usikre, da de skal fastlægges halvandet årud i fremtiden. Dertil kommer at processen med fastsættelse af måltallene opleves som entop-down-proces, som virker begrænsende for det politiske ejerskab til og ansvar for målene.Processen i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af beskæftigelsesplanen oplevessom ressourcekrævende og med mange deadlines, som ikke nødvendigvis passer ind i kom-munens andre processer (særlig budgetlægningsprocessen). Det er vores vurdering, at defastlagte procedurekrav kan reduceres. Det skal dog samtidig sikres, at der fortsat sker entidlig inddragelse af LBR og beskæftigelsesregionerne. Vi vurderer samtidig, at budgetdelenkan undværes, ligesom fastlæggelsen af konkrete kvantitative niveaumål kan skydes til efterbudgettet er fastlagt. Dette skulle fjerne en del af de oplevede udfordringer.

I forhold tilresultatrevisionener evalueringens konklusioner:•En status og vurdering af årets resultater og sammenligning af resultater med andre jobcent-re er væsentlig for at sikre og fastholde et resultatorienteret fokus i beskæftigelsesindsatsen.Resultatrevisionen skaber en ramme og en lejlighed til at drøfte resultaterne af indsatsen ogbenchmarkene i resultatrevisionen skaber opmærksomhed – særligt på forvaltningsniveau ogpolitisk niveau. Læringsudbyttet er dog begrænset af manglende ejerskab til sammenlig-ningsgrundlag (klyngerne) og oplevelse af, at nogle opgørelsesmetoder ikke giver mening.Udbyttet af resultatrevisionen er i høj grad betinget af, hvorvidt især jobcenterledelsen findermålingerne anvendelige, herunder om sammenligningsgrundlaget (klyngerne) opleves somrelevant. Generelt er der dog stor politisk interesse for og opmærksomhed på benchmarksom pejlemærke for, hvordan ens egen kommune klarer sig i forhold til andre.Resultatrevisionen skulle ideelt set give et grundlag for og et afsæt til udarbejdelse af be-skæftigelsesplanen. Sammenhængen begrænses dog af, at der kun er krav om, at resultat-revisionen følger op på de beskæftigelsespolitiske mål og ikke de lokale mål, der findes i be-skæftigelsesplanen. Samtidig er processerne ikke direkte sammenkoblede.Af de fire bestanddele, som indgår i resultatrevisionen, vurderes resultatoversigten, be-sparelsespotentiale og scorecard på rettighed at have begrænset værdi, som input til statusog refleksion over opnåede resultater. Scorecard på de beskæftigelsespolitiske mål vurderesderimod at have en positiv værdi om end udbyttet og læring begrænses af skepsis overforsammenligningsgrundlaget (klyngerne) samt en oplevelse af, at nogle af opgørelsesmetoder-ne ikke er meningsfulde.

AnbefalingerFormålet med evalueringens anbefalinger er at styrke opfyldelsen af de intentioner, der ligger tilgrund for de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen.De opstillede anbefalinger sigter mod:•At styrke den strategiske anvendelse af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen, da det ervores vurdering, at intentionerne bag redskaberne bedst indfries og kommunernes udbyttesamtidig er størst, hvis redskaberne anvendes til at rette strategisk fokus på indsatsen og re-sultaterne.At øge ejerskabet til de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisio-nen på politisk og administrativt niveau i kommunerne, da manglende ejerskab mindskerredskabernes styringskraft og virker som en barriere for en hensigtsmæssig anvendelse afredskaberne i den enkelte kommune.At øge legitimiteten af de beskæftigelsespolitiske mål og opfølgningen i forbindelse med re-sultatrevisionen, da legitimiteten i nogle tilfælde er lav, hvilket påvirker ejerskab og anven-delse negativt.At sikre, at den administration, der følger af styringssystemet er så fleksibelt og så lidt bu-reaukratisk som muligt for kommunerne. Konkret betyder det, at det samlede sæt af anbefa-linger sigter mod at mindske den administrative belastning af redskaberne samtidig med atdet styringsmæssige udbytte og udbyttet for kommuner og beskæftigelsesregioner øges.

Anbefalingerne kan opdeles i to typer.Den første type af anbefalinger vedrører forhold knyttet til indhold, form eller processen omkringstyringsredskaberne. Løsningen på de udfordringer, som evalueringen har afdækket er ikke nød-vendigvis entydige og det konkrete valg af løsningsmuligheder er i høj knyttet til afvejningen afforskellige kriterier. Vi har derfor nogle steder beskrevet supplerende løsningsmuligheder, derkan overvejes såfremt det vurderes, at de primære løsningsforslag medfører uhensigtsmæssig-heder, der overstiger fordelene.Den anden type af anbefalinger er mere brede handlingsorienterede overvejelser, der primærtretter sig mod kommuner og beskæftigelsesregioner i form af ideer til arbejdet med redskaberne.Overordnede anbefalingerAnbefaling 1: Tydeliggøre de beskæftigelsespolitiske måls flerårige sigteProblem: De beskæftigelsespolitiske mål vil ofte kræve en længerevarende indsats før resultater-ne kan ses. I dag er målene som udgangspunkt etårige, om end de i praksis har været fastholdt iflere år.Løsningsforslag: Det foreslås, at det flerårige sigte styrkes, således at de beskæftigelsespolitiskemål som udgangspunkt er flerårige. Herved signaleres tydeligere, at der er tale om strategiskeudfordringer ligesom kommunernes grundlag for at planlægge en længerevarende strategisk ind-sats styrkes. Udskiftningen af målene bør være rullende, så antallet af nye mål kommunerne skalforholde sig til i et givent år begrænses.Konsekvens: De fleste af målene løber allerede i dag over flere år, men det er vurderingen, at ettydeligt signal om flerårige mål, kan styrke kommunernes langsigtede planlægningshorisont.Anbefaling 2: Fastholde etårige beskæftigelsesplaner, men forenklet procesProblem: Processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen er ressourcekrævende og de fast-satte datokrav for inddragelse af beskæftigelsesregioner og LBR passer ikke altid med kommu-nernes interne procedurer

Løsningsforslag: Som udgangspunkt foreslås, at beskæftigelsesplanen også fremover skal udar-bejdes årligt, da det vurderes, at den årlige proces er et godt grundlag for at overvejelse og drøf-telse af, om den fastlagte strategi og indsats fører til de ønskede resultater, og om der er behovfor justeringer.Det foreslås dog, at processen forenkles, så der er færre specifikke datokrav til inddragelse afLBR og beskæftigelsesregionerne. Konkret foreslås, at der stilles krav om at beskæftigelsesregio-nerne og LBR i foråret (2. kvartal) inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, men at deeksisterende krav om, at planen skal sendes til høring i LBR senest 1. juli og at LBR’s og beskæf-tigelsesregionens bemærkninger skal være modtaget senest 31. august bortfalder. Det skal såle-des blot sikres, at LBR’s og beskæftigelsesregionens bemærkninger indgår i kommunalbestyrel-sens godkendelse senest den 15. oktober.Konsekvens: Forenklingen af processen gør udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen mere fleksibelfor kommunerne og styrker muligheden for at indpasse processen i den eksisterende budgetlæg-ningsprocedure. Da der samtidig stilles krav om tidlig involvering af beskæftigelsesregioner ogLBR, vurderes ændringerne ikke at have konsekvenser for beskæftigelsesregionernes eller LBR’smulighed for at påvirke udarbejdelsen af beskæftigelsesplanerne.Anbefaling 3: Bortfald af skabelon for beskæftigelsesplanenProblem: Kravene til anvendelse af skabelon reducerer det lokale ejerskab, og indskrænker job-centrenes mulighed for at sætte sit lokale præg på beskæftigelsesplanen og tilpasse planen delokale behov.Løsningsforslag: Det foreslås, at kravet om anvende skabelonen bortfalder. I stedet indføres etkrav om, at planen som minimum skal forholde sig til lokale udfordringer, mål for indsatsen, her-under de beskæftigelsespolitiske mål, samt strategi for indsatsen. Det anbefales, at fastholde detnuværende tillæg 1 med samlet oversigt over målene. Som hjælp til især mindre kommunerkunne det overvejes, at lade beskæftigelsesregionerne udarbejde en skabelon til beskæftigelses-planen som et servicetilbud til de kommuner, der måtte ønske at anvende den. Skabelonen vilsåledes supplere det materiale som beskæftigelsesregionerne allerede i dag udarbejder for at un-derstøtte kommunerne i arbejdet med beskæftigelsesplanen.Forslaget indebærer ligeledes, at kravet om budgetdelen bortfalder, da det dels er forbundet medadministrativt besvær for kommunerne og dels sjældent finder anvendelse i dag. Ligeledes bort-falder kravet om tillæg 2 og 3 om hhv. LBR´splan for særlige virksomhedsrettede initiativerogjusteret plan for anvendelse af bevilling af ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter,da dissetillæg ikke knytter sig til den overordnede strategi.Konsekvens: En friere ramme forventes ikke at få væsentlig betydning for beskæftigelsesregio-nernes administration af planerne, men derimod give mere kvalitet i indholdet. Endvidere forven-tes bortfaldet af skabelon, herunder kravet om budget og tillæg i kombination med nedenståendeanbefaling om at udskyde fastlæggelsen af konkrete kvantitative niveaumål at føre til en meresmidig planproces.Anbefaling 4: Udskyde fastsættelsen af de lokale kvantitative niveaumål og større gradaf lokal indflydelse på niveaumåleneProblem: Tidspunktet og processen for fastlæggelse af konkrete kvantitative niveaumål i de loka-le beskæftigelsesplaner er problematisk, dels fordi målene skal fastlægges halvandet år frem i ti-den, dels fordi målene opleves at være fastsat centralt, hvilket reducerer både ejerskab til og an-svar for realisering af målene.Løsningsforslag: Med henblik på at styrke det kommunale ejerskab til de beskæftigelsespolitiskemål foreslås det, at de endelige kvantitative niveaumål senest fastlægges i januar i det år, sombeskæftigelsesplanen gælder for. På det tidspunkt vil finansministeriets opdaterede december-prognose foreligge. Det foreslås endvidere, at målene i højere grad fastlægges på baggrund afkommunens forventninger og ambitioner på de forskellige områder.

Det kan overvejes, at gøre det helt valgfrit, hvilke kvantitative mål kommunerne vil opstille i be-skæftigelsesplanerne for de beskæftigelsespolitiske mål; eksempelvis procentvis udvikling i for-hold til klyngen, højere udslusningsgrad eller lavere tilgang. Det bør dog i så fald sikres, at derfortsat er mulighed for nationale benchmark på de beskæftigelsespolitiske mål.Konsekvenser: Såfremt der i beskæftigelsesplanen indarbejdes foreløbige kvantitative niveaumålvil disse muligvis blive justeret efter, at planen er godkendt i kommunalbestyrelsen. Det er vur-deringen, at dette ikke udgør et problem, da det alligevel er normal procedure at justere målene ibudgetterne i forbindelse med kvartalsmæssig budgetopfølgning. Endvidere er det vores vurde-ring, at det i forhold til den kommunale budgetproces, er de strategiske overvejelser i planensom har betydning mere end de eksakte niveaumål.I forhold til dialogen med beskæftigelsesregionerne kan udskydelsen af målfastsættelsen bidragetil, at dialogen mellem jobcenter, LBR, udvalg og beskæftigelsesregion bliver mere fokuseret påstrategi, udfordringer og indsats.Såfremt det gøres frit for kommunerne, hvilken type kvantitative mål der anvendes, vil det heltsikkert øge ejerskabet for målene. Omvendt kan der være en risiko for, at der nogle steder an-vendes mål, der ud fra en national eller regional beskæftigelsespolitisk vurdering ikke er hen-sigtsmæssig.Anbefaling 5: Færre indholdskrav i resultatrevision og integration i beskæftigelsespla-nenProblem: Udbyttet af resultatrevisionen er begrænset, som den ser ud i dag. Sammenhængen tilbeskæftigelsesplanen er umiddelbart svag og hertil kommer, at det er opfattelsen, at flere kon-krete opgørelsesmetoder ikke er meningsfulde.Løsningsforslag: Det foreslås, at resultatrevisionen ændres til en årsevaluering af målene i be-skæftigelsesplanen (de beskæftigelsespolitiske mål såvel som lokale delmål) og integreres medbeskæftigelsesplanen som et tillæg dertil. Fokus i årsevalueringen vil således være opfølgning påog vurdering af opnåelse af de mål, som er opstillet i beskæftigelsesplanen. Det anbefales dog, atfastholde benchmark i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål efter en ensartet opgørelsesme-tode (scorecard, ministermål) for at fastholde fokus på målene og muliggøre tværgående opfølg-ning på disse.Resultatoversigten, scorecard for rettidighed og besparelsespotentialet udgår af resultatrevisio-nen. Det foreslås dog, at lade opgørelserne være tilgængelige i jobindsats.dk, således at jobcent-rene stadig kan anvende dem i opfølgningen af indsatsen og beskæftigelsesregionerne fortsatkan inddrage dem i den løbende dialog med jobcentrene.Integrationen med beskæftigelsesplanen vil betyde, at den nuværende hørings- og godkendel-sesprocedure for resultatrevisionen afskaffes. Det bør derfor sikres, at resultatrevisionen indgår ide tidlige drøftelser af beskæftigelsesplanen med LBR, udvalg og beskæftigelsesregionen.Konsekvenser:Årsevalueringens høring og godkendelse som en del af beskæftigelsesplanen vurderes at styrkesammenhængen og grundlaget for at koble viden om tidligere resultater med den fremadrettedeindsats og strategi. Samtidig medfører det en administrativ lettelse for kommunerne.Anbefaling 6: Kun forholde sig til relevante målProblem: Kommunerne skal i dag opstille måltal for samtlige beskæftigelsespolitiske mål uansetrelevansen af det enkelte mål på lokalt niveau.Løsningsforslag: Det foreslås, at kommunerne fremover kan undlade at forholde sig til mål påområder, hvor kommunen ikke har udfordringer, fordi antallet af personer inden for målgruppener begrænset. Den endelige vurdering af, om kommunen kan undlade at forholde sig til et målbør foretages i dialog med beskæftigelsesregionen.

Konsekvenser: Forslaget vurderes ikke at have betydning for det overordnede fokus på de be-skæftigelsespolitiske mål, men vil fjerne et irritationselement for kommunerne.Anbefaling 7: Fra ministermål til nationale målProblem: De beskæftigelsespolitiske mål omtales i dag i kort form typisk somministermålene.Denne betegnelse giver nogle steder modstand og bekræfter en opfattelse af en top-down styretproces.Løsningsforslag: Det foreslås, at målene omdøbes tilnationale beskæftigelsespolitiske målog ikort form omtales somnationale mål.Konsekvenser: Forslaget vurderes ikke at have praktiske konsekvenser, men kan hjælpe til tyde-ligere at signalere, at målene ikke er dikteret politisk, men fastlagt som følge af dialog med par-terne på forskellige niveauer.Anbefaling 8: Justering af klynger og opgørelsesmetoderProblem: De nuværende benchmark i resultatrevisionen svækkes af, at nogle af opgørelsesmeto-derne opleves som værende ikke-meningsfulde. Det er særligt klyngesammenligningerne, må-nedsopgørelser i scorecard, ministermål og resultatoversigten samt opgørelsen af besparelsespo-tentialet, der opfattes som problematiske.Løsningsforslag: Det foreslås, at klyngerne revideres. Det bør undersøges om det er muligt i hø-jere grad at inddrage den lokale efterspørgsel i konstruktionen af klyngerne, så der i højere gradtages hensyn til konjunkturudsving i de lokale arbejdsmarkedsområder. Samtidig bør det sikres,at grundlaget for klyngerne kommunikeres tydeligt, så forståelsen og ejerskabet blandt kommu-nerne styrkes. Det foreslås samtidig, at kommunerne gives mulighed for at supplere klyngesam-menligningerne med andre kommuner, da kommunerne i praksis ofte vælger at sammenligne sigmed kommuner i ens eget geografiske nærområde.2Det foreslås endvidere, at de løbende månedsopgørelser i scorecard, ministermål og resultat-oversigten ændres til kvartalsopgørelser i jobindsats.dk, da dette vil give et sammenlignings-grundlag med mindre udsving. Scorecardet for ministermålene som anvendes i den årlige resul-tatrevision bør være på årsbasis.Det foreslås at supplere opgørelsen på antallet af personer i scorecard, ministermål med data fortilgang eller afgang afhængigt af, hvad der er mest relevant for det enkelte mål.Endvidere forslås, at opgørelsen af besparelsespotentialet i jobindsats.dk ændres, så overskud(dvs. et bedre resultat en gennemsnittet for klyngen) indregnes i den samlede total. For førtids-pension bør besparelsespotentialet opgøres på baggrund af nytilkendegivelser frem for bestan-den, da kommunerne kun har mulighed for at påvirke tilgangen til førtidspension, men ikke af-gangen.Konsekvenser: Forslaget vurderes at øge legitimiteten af de relevante målinger og sammenlig-ninger og gøre disse mere anvendelige for kommunerne.Handlingsorienterede råd til beskæftigelsesregioner og kommunerBeskæftigelsesregionerneEvalueringen viser, at beskæftigelsesregionernes dialog med og analyseinput til jobcentrene harbetydning for den strategiske anvendelse af planprocessen, herunder indholdet af strategien. Forat styrke kommunernes strategiske anvendelse af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen, ogøge ejerskabet til de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen påpolitisk og administrativt niveau i kommunerne, anbefales:

Analyser som input til den strategiske og politiske planproces.Jobcentrene er generelttilfredse med de analyser og baggrundsmateriale, som udarbejdes i forbindelse i forbindelsemed beskæftigelsesplanen. Særligt er der positiv omtale af analyser, der foreskriver, hvadudgifterne til ydelse x er, såfremt der gives samme indsats som i dag. Sådanne analyser erder bl.a. foretaget på førtidspensionsområdet. Analyser af sådan art kan ifølge jobcentreneanvendes til at få politisk opmærksomhed på et område. Beskæftigelsesregionerne bør havefokus på, at udarbejde materiale, som kan anvendes i den strategiske og politiske dialog iplanprocessen3.Italesættele af strategiske brug af planprocessen.Jobcentrenes vurdering af, at pro-ceskravene til beskæftigelsesplanen ikke harmoniserer med budgetplanlægningen hængerblandt andet sammen med, at planen ikke anvendes som strategisk input i budgetdrøftelser-ne. I dialogmøderne med jobcentrene i foråret bør beskæftigelsesregionerne have fokus på atunderstøtte jobcentrenes strategiske anvendelse af beskæftigelsesplanen.Øget fokus på det politiske niveau.Jobcentrene oplever, at beskæftigelsesregionerne ho-vedsageligt har fokus på ledelsen i jobcentret og forvaltningen, og i mindre grad på det politi-ske niveau. Det bør overvejes, hvorvidt dialogen med LBR og udvalgene kan styrkes medhenblik på at sikre fokus på at levere en indsats, der virker.Tydeliggørelse af den kommunale indflydelse på de beskæftigelsespolitiske mål.Udmeldelse af de beskæftigelsespolitiske mål opleves som en top-down proces. Beskæftigel-sesregionerne kan understøtte ejerskabet til målene ved at inddrage kommunen i drøftelseraf udfordringer. I Beskæftigelsesregion Nordjylland har man haft gode erfaringer med afhol-delse af et seminar for LBR og forvaltningerne med fokus på centrale udfordringer. Input fradagen blev videregivet til RBR, som efterfølgende fulgte op på input.Formidling af viden om hvad der virker.Jobcentrene efterspørger mere viden om, hvadder virker i indsatsen, som input til den strategiske planlægning. Beskæftigelsesregionernehar en central rolle, som vidensbringer, og bør overveje hvordan viden om effektive indsatserog metoder og best practice kan indgå mere aktivt i planprocessen.Øget vægt på lokal fastsættelse af niveaumål.En forudsætning for ejerskabet af de lo-kale kvantitative niveaumål – og dermed også ansvarligheden for at realisere dem, er, at må-lene opleves som egne fastlagte mål, og ikke nogle som er bestemt ”udefra”. Det er derforvigtigt, at beskæftigelsesregionerne fremover er lydhør overfor kommunernes egne vurderin-ger af udfordringer og behov, og i højere grad overlader ansvaret for målfastsættelsen tilkommunen. Prognoserne bør i den forbindelse anvendes vejledende frem for styrende. Det ervurderingen, at ejerskabet til strategien har større betydning for opnåelse af gode resultaterend de eksakte niveaumål.Strategisk brug af muligheden for at afgive bemærkninger.Kommunerne er meget be-vidste om, at beskæftigelsesregionen skal afgive bemærkninger til beskæftigelsesplanen så-vel som resultatrevisionen. Beskæftigelsesregionen bør derfor overveje, hvorvidt bemærk-ningerne kan anvendes mere strategisk, herunder hvordan de kan anvendes til at støtte job-centrenes behov for politisk fokus på udvalgte områder. Oplevelsen i jobcentrene er, at be-mærkningerne ofte er meget bureaukratiske med mange ikke-væsentlig detaljer. Ligesomdet fremhæves, at der udelukkende er fokus på udfordringer og ikke succeser.

ringspartnere ofte oplever et større udbytte af processen. Det samme gør sig gældende for job-centre, som anvender beskæftigelsesplanen som et strategisk afsæt for budgetforhandlinger.Følgende erfaringer fra processerne i jobcentre synes at være relevante i forhold til få et godtudbyttet ud af processen.•Temadage, evt. med inddragelse af medarbejdere.Afholdelse af fælles temada-ge/seminarer for udvalg, LBR og repræsentanter for jobcentret er et godt grundlag for deindledende drøftelser af beskæftigelsesplanen. I et jobcenter har man haft stor succes med atinvitere medarbejdere med og lade dem præsentere deres vurderinger og perspektiver på,hvad der skal til for at opnå bedre resultater.Fokus på involverende proces.Udbyttet af strategidrøftelser i udvalg og LBR afhænger ihøj grad af oplægget og rammerne for drøftelserne. Gode ideer til hvordan man kan tilrette-lægge en involverende proces kan med fordel drøftes med beskæftigelsesregionerne.Synliggørelse af sammenhæng mellem indsats/investering, resultater og økonomi.Synliggørelse og italesættelse af det lokale råderum samt økonomiske gevinster ved forskel-lige indsatser kan bidrage til at fremme det politiske fokus på, engagement i og prioritering afbeskæftigelsesområdet. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet forskellige redskaber, som kananvendes til dette formål, eksempelvis effektivindsats,dk, investerings-cases m.v.Aktivt brug af beskæftigelsesregionerne.Aktiv inddragelse af og sparring med beskæfti-gelsesregionen i forhold til udvikling og afprøvning af metoder og indsatser til forbedring afresultater, herunder input til den strategiske brug af beskæftigelsesplanen til at fremme detpolitiske fokus og opmærksomhed på beskæftigelsesområdet.Målretning af beskæftigelsesplan og resultatrevision til det politisk-strategiske ni-veau.Det er erfaringerne, at udbyttet af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen erstørst, hvis de målrettes til det politiske/strategiske niveau. I forhold til det operationelle ni-veau er der typisk behov for mere detaljerede handlings – og implementeringsplaner.

På et overordnet plan er det evalueringens konklusion, at styringsredskaberne opfylder intentio-nen i forhold til at sikre, at der er en fælles referenceramme og et fælles udgangspunkt for be-skæftigelsespolitikken på tværs af det nationale, regionale og lokale niveau. Der er flere forkla-ringer herpå.Helt overordnet bidrager styringsredskaberne til at skabe et fælles sprog og en fælles begrebs-ramme på tværs af de forskellige niveauer og på tværs af parterne på hvert af de tre niveauer.Styringsredskaberne og de begreber der anvendes er omdrejningspunkt for en stor del af dedrøftelser, der finder sted mellem de forskellige niveauer og parter på området: internt i kommu-nerne, mellem kommuner og beskæftigelsesregioner, mellem kommuner og LBR, internt i LBR,mellem beskæftigelsesregioner og RBR og mellem beskæftigelsesregioner og AMS samt BER.Herigennem institutionaliseres en fælles måde at anskue og tale om beskæftigelsespolitikken på,hvilket alt andet lige giver et styrket grundlag for samspillet mellem niveauerne og mellem de in-volverede parter.Det fælles udgangspunkt skabes også ved, at styringsredskaberne bidrager til at sikre en fællesforståelse af, hvad der er de primære beskæftigelsespolitiske udfordringer. Disse udtrykkes pri-mært ved de beskæftigelsespolitiske mål og konklusionen er således afhængig af, at målene op-fattes som relevante og meningsfulde for aktørerne på området, og at der er ejerskab til målene.Som beskrevet i kapitel 6 er dette i overvejende grad tilfældetEndvidere vurderer vi, at der blandt aktørerne er en bred anerkendelse af, at det er fornuftigt ogrimeligt med nationale mål for beskæftigelsesindsatsen om end der også er synspunkter om atmålene er overflødige og udtryk for statslig overregulering. Samtidig synes der generelt at væreen rimelig bred accept af den indholdsmæssige del af målene; altså af de konkrete problemstil-linger og prioriteringer som målene er udtryk for.Den indholdsmæssige accept er udtryk for, at man i kommunerne kan genkende de problemstil-linger, der er udtrykt ved målene og i et vist omfang allerede har haft fokus på dem. Der hvorman ikke kan genkende problemstillingerne lokalt er opbakningen således mindre. Som omtaltnedenfor er det også vores vurdering, at målene har styrket kommunernes opmærksomhed påvisse områder. Målene spiller altså også en aktiv rolle i forhold til at skabe en fælles forståelse afde beskæftigelsespolitiske udfordringer.

Ser man på beskæftigelsesindsatsen og fokus herpå i kommunerne de senere år, er der næppetvivl om, at den er kommet betydeligt højere på dagsordenen. Der er dog næppe heller tvivl om,at det først og fremmest skyldes den økonomiske betydning, som beskæftigelsesindsatsen har ikommunerne og herunder ikke mindst betydningen af de økonomiske styringsredskaber.4Det ervanskeligt at sige, hvor stor en særskilt rolle de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsespla-nen og resultatrevisionen spiller i den sammenhæng. Evalueringen viser dog, at udarbejdelsen afbeskæftigelsesplan og resultatrevision og den politiske godkendelse heraf kan være en god an-ledning til at sætte beskæftigelsespolitikken på dagsordenen i de enkelte kommuner og samtidigen anledning som en del forvaltninger nødigt vil undvære.Det er dog typisk ikke i selve kommunalbestyrelsen dette slår igennem, da vedtagelsen heri afbeskæftigelsesplan og resultatrevision som hovedregel er en ekspeditionssag, der kun sjældentgiver anledning til større politisk debat. Dette betyder dog ikke, at kravet om godkendelse nød-vendigvis er uden betydning. Der ligger en signalværdi i, at de skal godkendes i kommunalbesty-relsen, hvilket kan have en betydning for, hvordan forvaltningen og udvalget behandler redska-berne. Og det skal nævnes, at der også er enkelte eksempler på, at kommunalbestyrelser ikkehar godkendt beskæftigelsesplanen.Vurderingen er forskellig i kommunerne på dette punkt, hvilket kan afspejle lokale forskelle. Derer således også synspunkter – både på forvaltningsmæssig og politisk niveau – om, at kravet omgodkendelse i kommunalbestyrelsen reelt er uden betydning. Andre fremhæver, at det også haren indirekte betydning, eksempelvis at kravet om, at noget skal godkendes i kommunalbestyrel-sen giver større gennemslagskraft i medierne, da der her er større interesse for byrådets dagsor-den end de enkelte udvalgs.Ved at understøtte en strategisk dialog mellem forvaltning og det politiske niveau bidrager sty-ringsredskaberne i nogle tilfælde til, at der fra politisk hold kommer et andet fokus på beskæfti-gelsesindsatsen, hvor man bevæger sig fra fokus på enkeltsager til at have en lidt mere strate-gisk tilgang til området.Evalueringen viser dog også, at styringsredskaberne ikke per automatik giver et øget eller et an-det fokus. Det at der skal udarbejdes en beskæftigelsesplan og resultatrevision, at der er natio-nalt fastlagte mål, og at der skal ske en politisk godkendelse af beskæftigelsesplanen og resultat-revisionen er ikke i sig selv garanti for, at beskæftigelsesindsatsen kommer højere på dagsorde-nen eller at området anskues med mere strategiske briller. Dette er i høj grad afhængig af, hvor-dan forvaltningen arbejder med styringsredskaberne og herunder, hvordan de inddrager og præ-4

Evalueringen viser, at de beskæftigelsespolitiske mål har en reel betydning for den overordnedeprioritering indenfor beskæftigelsesområdet og i forlængelse heraf også for den konkrete tilrette-læggelse af indsatsen. Målene har altså betydning både på det politiske og det operationelle ni-veau, om end betydningen er væsentligt mindre end for de økonomiske styringsredskaber.Som omtalt ovenfor er det vores vurdering, at der blandt kommunerne er en accept af de be-skæftigelsespolitiske mål og en anerkendelse af, at de er udtryk for nogen af de væsentlige be-skæftigelsespolitiske udfordringer. Dette er ikke i sig selv garanti for, at man fra politisk eller for-valtningsmæssigt niveau agerer anderledes. Nogle kommuner fremhæver eksempelvis, at målenehar en karakter og en bredde, der gør, at man lokalt kan agere rimeligt uafhængigt af målene.Dette kan på den ene side styrke ejerskabet til målene, men kan på den anden side også betyde,at målenes reelle betydning er begrænset.Samtidig er der et synspunkt om, at kommunerne i forvejen har fokus på de udfordringer somudtrykkes ved de beskæftigelsespolitiske mål, og at målene derfor ikke har selvstændig betyd-ning for, hvordan der politisk prioriteres og hvordan forvaltningen efterfølgende udmønter indsat-sen. Dette gør sig eksempelvis gældende for ungeindsatsen, hvor der synes at være udbredtenighed om, at kommunerne ville have betydelig fokus herpå, uanset om der havde været et be-skæftigelsespolitisk mål, der fokuserede herpå.Det er imidlertid vores klare vurdering, at de beskæftigelsespolitiske mål har haft reel betydningfor i hvert fald to områder: I forhold til sygedagpengeområdet og i forhold til permanent offentligforsørgelse. Konkret har målene på disse områder betydet, at der er kommet et større fokus ogen højere prioritering af indsatsen på disse områder ligesom det har påvirket tilgangen til indsat-sen, så fokus i forhold til eksempelvis sygedagpengeområdet i højere grad er rettet mod måletom at få sygemeldte så hurtigt som muligt tilbage på arbejdsmarkedet.Den primære forklaring på målenes gennemslagskraft er, at de italesættes og derigennem skaberøget fokus på bestemte områder og på en ønsket effekt på disse områder. Nogle steder spillerdet en rolle, at de beskæftigelsespolitiske mål skal udmøntes i kvantitative niveaumål, da konkre-te mål kan give en øget grad af forpligtigelse og synlighed i forhold til om man når målene. Derer da også flere kommuner, der jævnligt følger op på, hvordan det går i forhold til de kvantitativeniveaumål. Samtidig vurderer vi dog, at den adfærdsmæssige betydning af de kvantitative ni-veaumål begrænses af, at der blandt mange kommuner er et begrænset ejerskab til de konkreteniveauer og processen med at fastlægge dem.5.4Vidensbaseret resultatstyring afhænger af lokalt ejerskabVidensbaseret resultatstyring handler om, at beskæftigelsesindsatsen er baseret på viden om,hvilke indsatser der virker i forhold til at opnå bestemte resultater for bestemte målgrupper. Om-sat til styringsredskaberne handler det om, hvorvidt disse understøtter, at man i kommunernebaserer indsatsen på strategisk analyse af sammenhænge mellem indsats og virkninger samt atde understøtter, at der løbende følges op på resultatopnåelsen og anvender viden herom strate-gisk i den fremadrettede planlægning.

Det er vores overordnede vurdering, at de beskæftigelsespolitiske mål, beskæftigelsesplanen ogresultatrevisionen understøtter vidensbaseret resultatstyring, idet de giver et grundlag for strate-giske overvejelser. Men samtidig er det konkrete udbytte og de konkrete konsekvenser herafmeget forskelligt fra kommune til kommune.En række kommuner benytter udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen stra-tegisk til at drøfte og analysere sammenhængen mellem de konkrete udfordringer, de ønskederesultater og den relevante indsats. Redskaberne bliver her en anledning til at træde et skridt til-bage og se indsatsen i helikopterperspektiv, hvilket kan give anledning til ændrede prioriteringer,konkrete justeringer af indsatsen, ændrede procedurer og organisering mv. Dette kan både gøresig gældende på forvaltnings og/eller jobcenterniveau og i forhold til det politiske niveau, hvorredskaberne kan spille en vigtig rolle i forhold til at skabe ejerskab til indsatsen og forståelse forsammenhængen mellem de ønskede resultater og den relevante indsats.Der er dog også kommuner, hvor udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen ilangt højere grad er en skrivebordsøvelse. Dette kan konkret betyde:••at beskæftigelsesplanen på mange måder udarbejdes uafhængigt af forvaltningens og/ellerjobcenterets overordnede prioritering og tilrettelæggelse af indsatsenat beskæftigelsesplanens krav om at koble målgrupper, indsatser og resultater sker uden dy-bereliggende overvejelser om sammenhænge eller afspejler hvad der allerede er praksis iindsatsenat resultatrevisionen ikke giver anledning til overvejelser eller analyser af årsager til kommu-nens præstationer.

I disse tilfælde vil styringsredskaberne typisk ikke spille nogen vigtig rolle i de politiske overvejel-ser vedr. indsats og prioriteringer og herunder ikke være et centralt redskab for dialogen mellemforvaltning og det politiske niveau i udvalget.Det er vores vurdering, at det konkrete udbytte i høj grad er afhængigt af den lokale ledelse ijobcenter og forvaltning. Det er i høj der, hvor ledelsen tager ejerskab til redskaberne og selvkan se en værdi i at anvende redskaberne strategisk, at de får betydning for den vidensbaserederesultatstyring og altså spiller en reel rolle for prioriteringen og tilrettelæggelsen af den konkreteindsats og for dialogen mellem forvaltning og det politiske niveau.Der er flere faktorer, der har betydning for det lokale ejerskab. Helt grundlæggende er der for-skel på, i hvilken grad ledelsen i kommunerne vurderer, at det giver mening at gennemføre enårlig strategisk proces og gå i helikopterperspektiv for at stille skarpt på sammenhængene mel-lem udfordringer, målsætninger og indsats og bruge data om præstationer til at analyse på ind-satsen. Kan man ikke se værdien heraf, er det klart, at anvendelsen af redskaberne får mere ka-rakter af en skrivebordsøvelse end hvis man som udgangspunkt synes, at det giver god meningat lave en sådan øvelse.Udover ledelsens strategiske fokus hænger ejerskabet til redskaberne sammen med, hvordanman vurderer kvaliteten af den konkrete form og det konkrete indhold af redskaberne. Vurdereskvaliteten lavt kan konsekvensen være, at selvom man i udgangspunktet synes, at det giver godmening at følge op på indsatsen og se den fremadrettede indsats i et strategisk perspektiv, såprioriteres processen lavere end den ellers ville have været gjort og udbyttet bliver derfor be-grænset. Alternativt kan der sættes andre produkter eller processer i stedet og udarbejdelsen afbeskæftigelsesplan og resultatrevision opfattes primært som en skal-opgave uden reel betydning,hvilket tilsvarende svækker udbyttet.

En af præmisserne bag styringsredskaberne er, at beskæftigelsesregionerne i dialogen medkommunerne skal være med til at understøtte den vidensbaserede resultatstyring ved at levereinput til processen. Konkrete input omfatter bl.a. den årlige analyserapport, løbende prognoser,diverse analyser og talmateriale og den konkrete dialog i forbindelse med udarbejdelsen af be-skæftigelsesplanen. Det er vores vurdering, at baggrundsmaterialet generelt set vurderes sommeget anvendeligt og i stor udstrækning inddrages i arbejdet.5Men samtidig er det vores vurde-ring, at kommunernes udbytte af selve dialogen med beskæftigelsesregionerne vurderes megetforskelligt, hvilket bl.a. er udtryk for, at beskæftigelsesregionerne griber dialogen forskelligt anog prioriterer forskellige ting heri. Udfordringen er dog, at dialogen nogle steder fokuserer megetpå fastlæggelsen af de lokale kvantitative niveaumål, hvilket svækker dialogen omkring udfor-dringer, udviklingspotentialer og strategi. Dette bør ses i sammenhæng med, at jobcentrene fak-tisk efterspørger viden om, hvad der virker.Mere generelt er det en vigtig pointe, at styringsredskaberne skaber en vigtig platform for dialogmellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne. Den løbende dialog med udgangspunkt i debeskæftigelsespolitiske må, resultatopfølgning mv. samt de aktiviteter og produkter der liggerrundt om redskaberne (analyser, netværk etc.) er en god anledning for udveksling af informationmellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne og giver en god anledning for beskæftigelses-regionerne til at søge at påvirke kommunerne i retning af en strategisk anvendelse af redskaber-ne, fokus på vidensbaseret resultatstyring m.m.5.5Redskaberne giver ikke det forventede læringsmæsige udbytteVia benchmarking i resultatrevisionen har det været hensigten, at kommunerne skulle have etgrundlag for at hente inspiration og søge ny viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen,hvilket igen skulle føre til, at kommunerne justerede deres indsats med udgangspunkt i erfarin-gerne om, hvad der virker andre steder.

Det er vores vurdering, at det læringsmæssige udbytte fra styringsredskaberne, hvilket i praksisvil sige resultatrevisionen, ikke svarer til de intentioner, der lå bag indførelsen af styringsredska-berne.Det manglende udbytte skyldes ikke, at bechmarking og sammenligner på tværs som sådan ikkehar værdi. Tværtimod fremhæver mange kommuner, at de bruger sammenligninger med andrekommuner aktivt som et redskab til at forbedre indsatsen. Problemet er, at sammenlignings-grundlaget i form af klyngerne i resultatrevisionen af mange kommuner ikke opfattes som væ-rende særligt meningsfuldt.Dels er der tvivl om klyngernes relevans og dels er der en tendens til at sammenligne sig medkommuner i ens eget geografiske område. Her vil der også oftest være tættere relationer, hvilketalt andet lige gør det lettere at udveksle information og hente inspiration. Hertil kommer, at derblandt kommunerne er udbredt utilfredshed med opgørelsesmetoderne knyttet til besparelsespo-tentialet i resultatrevisionen.Vi vil i kapitel 8 komme tilbage til klyngerne og opgørelsesmetoderne. I forhold til det lærings-mæssige udbytte skal der her blot konstateres, at klynger og opgørelser ud fra bestemte faglige

kriterier i princippet kan være nok så gode, men hvis det ikke anerkendes af de aktører, der skalbruge dem, udebliver eller reduceres effekten.Det hører med, at der i mange kommuner er politisk interesse for resultatrevisionen og debenchmark, der præsenteres her. Det kan give anledning til en del analyseaktivitet i kommuner-ne med henblik på at forklare forskellene, men det er vores indtryk, at dette kun sjældent giveranledning til, at der søges inspiration hos de kommuner, der i benchmarkingen umiddelbart erbedre placeret.Selvom de ikke er en del af det formelle setup omkring styringsredskaberne bør beskæftigelses-regionernes temamøder, netværk, seminarer mv. nævnes, da disse fora i høj er knyttet til detsamme indhold som behandles i forbindelse med styringsredskaberne. Eksempelvis netværkknyttet til indsatsen inden for de enkelte mål. Det er vores vurdering, at der generelt er en rela-tiv positiv vurdering af disse initiativer og en vurdering af, at de giver anledning til læring påtværs og erfaringsudveksling.

Det er vores vurdering, at der blandt de beskæftigelsespolitiske aktører på forskellige niveauergenerelt er en accept af de beskæftigelsespolitiske mål og en rimelig bred anerkendelse af, at deter fornuftigt med nogle nationale prioriteter for beskæftigelsesindsatsen. Der er dog også argu-menter i den anden retning, hvor udgangspunktet er, at de beskæftigelsespolitiske mål er udtrykfor statslig overregulering og indblanding. Evalueringens udgangspunkt er, at intentionerne medmålene bl.a. har været at bidrage til en statslig styring og en fælles ramme om beskæftigelses-indsatsen og ud fra den præmis er det vores vurdering, at målene virker som tiltænkt.Som nævnt i kapitel 5 er det vores vurdering, at målene spiller en reel styringsmæssig rolle. Delsbidrager de til at skabe en fælles ramme for beskæftigelsesindsatsen og dels bidrager de til, atder kommer fokus på bestemte udfordringer, hvilket har nogen betydning for den lokale priorite-ring og tilrettelæggelse af indsatsen. Selvom de økonomiske styringsredskaber spiller en væsent-ligt større rolle for den lokale prioritering og tilrettelæggelse, er målene et vigtigt redskab til atsikre den nationale styring af beskæftigelsesindsatsen og dermed også sikring af en national be-skæftigelsespolitik.Målenes styringskraft knyttes bl.a. til den løbende opfølgning på, hvordan de enkelte kommunerklarer sig. Som en jobcenterchef udtrykker det"Vi løber efter det, vi bliver målt på”.Herudoverspiller det lokale ejerskab på politisk og administrativt niveau en stor rolle for styringskraften.Synes man målene giver mening, er de til at arbejde med og er de kvantitative niveaumål reali-stiske, er der en betydeligt større forpligtigelse til at forfølge dem og søge at indfri dem. Er detmodsatte tilfældet viser evalueringen, at målene får en langt mindre betydning for den lokale pri-oritering.Som udgangspunkt er der ingen økonomiske incitamenter bundet op på de beskæftigelsespoliti-ske mål. Det har dog været praksis, at kommunerne i varierende omfang har kunnet søge midlertil projekter, der knytter sig til målene, hvilket også spiller en mindre rolle i forhold til deres gen-nemslagskraft. Fraværet af direkte økonomiske incitamenter og sanktioner sætter dog noglegrænser for målenes styringskraft. Evalueringen viser, at målene i den henseende er underordnetandre hensyn og styringsredskaber som f.eks.:••lokale udfordringer og prioriteter, der i nogle tilfælde ikke flugter med målenede lokale økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen

Ejerskabet til de beskæftigelsespolitiske mål er i høj grad bundet op på, at indholdet opfattessom meningsfuldt i kommunerne; altså at målene afspejler udfordringer som også kan genken-des på lokalt niveau.Evalueringen viser, at de konkrete mål i langt overvejende grad opfattes som meningsfulde. Påpolitisk såvel som administrativt niveau er det vurderingen, at målene generelt afspejler noglevigtige beskæftigelsespolitiske udfordringer samt at de også i en lokal kontekst giver mening. Endelvis undtagelse vedrører dog målet om at flere indvandrere og efterkommere skal i job, idet enrække kommuner har et begrænset antal indvandrere og efterkommere uden beskæftigelse. Pro-blemet opstår dog først i og med, at der er et krav om at alle kommuner skal forholde sig til allemål og opstille kvantitative niveaumål – uanset om de er relevante i en lokal kontekst. Kravet be-tyder, at ejerskabet til målene i nogle tilfælde svækkes. Dette gælder både det konkrete mål ogde beskæftigelsespolitiske mål som helhed.Det manglende ejerskab til konkrete mål betyder ikke nødvendigvis, at alle mål skal være lige re-levante i alle sammenhænge. Som en jobcenterchef har udtrykt det: ”Jobcentreneskal tilsam-men understøtte kontrakten[dvs. den regionale kontrakt om målene],men hvert enkelt jobcen-ter kan ikke nødvendigvis opfylde alle målene”.Men det manglende ejerskab kunne være et ar-gument for en mere fleksibel tilgang til opstilling af kvantitative niveaumål, så en kommune ikkenødvendigvis behøver at opstille mål på et område, der ikke har nogen reel betydning lokalt.Nogle argumenterer ligeledes for, at det generelle ejerskab til målene svækkes, fordi der på poli-tisk niveau er en oplevelse af, at målene dikteres fra centralt hold uden inddragelse af det kom-munalpolitiske niveau. Der kan her være en pointe i at synliggøre og understøtte den lokale ind-flydelse. Et eksempel herpå er Beskæftigelsesregion Nordjylland, der afholdt seminarer med for-valtninger og LBR, hvor der bl.a. var mulighed for at komme med input til RBR, herunder om må-lene. Efterfølgende er der fulgt op fra RBR’s side i form af dialog med de forskellige LBR og for-valtninger.6.3Formen på de beskæftigelsespolitiske mål

Alternativet kunne være 15 mål, hvilket ville være meget værre”.I udtalelsen ligger umiddelbartet ønske om at begrænse den statslige styring, men også en erkendelse af, at det er vilkårene ogi øvrigt kan være fornuftigt med nationale prioriteter, der sikrer at jobcentrene går i samme ret-ning.Hvis ønsket var en tættere statslig styring kunne flere mål principielt være svaret, men samtidigvurderer vi, at det formentligt ville medføre et svækket ejerskab. Dette kunne ende med atsvække styringskraften og gå imod intentionerne med målene.Tre til fire mål er samtidig et overkommeligt antal at formidle og huske. At man kan huske måle-ne giver alt andet lige en større gennemslagskraft, hvilket ikke mindst er vigtigt i forhold til detpolitiske niveau. Ved at antallet er begrænset og man derved kan huske målene styrkes målenesrolle i forhold til at sikre fokus og i forhold til at skabe en fælles ramme om beskæftigelsesindsat-sen.VarighedMålene har grundlæggende en strategisk karakter og sætter fokus på nogle overordnede beskæf-tigelsespolitiske udfordringer. Det kan i den forbindelse være en svaghed, at de udmeldes somårlige mål, selvom de i realiteten er fastholdt fra år til år.Indfrielsen af de overordnede målsætninger, der lægger bag de konkrete mål nødvendiggør enlangsigtet indsats, der igen er afhængig af, at man i kommunerne får lagt og fastholder en lang-sigtet strategi. Selvom målene i praksis har været fastholdt fra år til år giver udmeldingen om år-lige mål usikkerhed om det langsigtede fokus, og det kan være medvirkende til, at man frakommunalt hold ikke i tilstrækkelig grad anlægger et strategisk sigte. Fra kommunernes side ef-terspørges der derfor en klarere strategi og et mere tydeligt signal om, at der er et flerårigt sigtemed målene – gerne i form af formalisering af flerårige mål.OpgørelsesmetoderDe beskæftigelsespolitiske mål operationaliseres som antallet af personer. For hovedparten afmålene er det antallet af personer i bestanden, der måles og følges op på (dog ikke målet vedr.permanent offentlig forsørgelse, hvor der ses på tilgangen). Nogle kommuner argumenterer for,at bestanden for nogle mål er en uhensigtsmæssig måde at operationalisere de beskæftigelses-politiske mål på, da bestanden i høj grad er påvirket af vilkår, som kommunen og jobcenteret ik-ke har indflydelse på. Ifølge argumentet betyder det, at målene kun i begrænset omfang målerpå effekterne af kommunernes indsats. Dette kan betyde, at fokus på effekt bliver mindre endtilsigtet samt at kommunerne mister ejerskab til målene.Som alternativ til måling af bestanden foreslås det, at målene operationaliseres som eksempelvisudslusningsmål, hvor man måler på afgangen fra forsørgelse. Argumentet er, at kommunernebedre har mulighed for at påvirke afgangen end bestandens samlede størrelse.Om end der næppe er tvivl om, at jobcentrene rent faktisk har mulighed for at påvirke bestan-den, er der næppe heller tvivl om, at bestanden af ledige i forskellige målgrupper påvirkes af enrække faktorer, som det enkelte jobcenter ikke kan påvirke, og at kommunerne i nogle tilfældehar lettere ved at påvirke udslusningen. Et udslusningsmål vil derved kunne knyttes mere direktetil det enkelte jobcenters indsats og dermed på nogle områder være et mere retvisende udtrykfor effekt.På den anden side kan målsætningerne om udslusning – og lignende – måske være vanskeligereat kommunikere og hvis udslusningsmål står alene giver det ikke information om hvordan denoverordnede problemstilling, som målene skal adressere, udvikler sig på lokalt plan. Flere job-centerchefer og forvaltningschefer peger samtidig på, at det netop er vigtigt, at målene er simpleog letforståelige for at sikre forståelse og politisk ejerskab.Det skal også nævnes, at man i målfastsættelsen i dag søger at tage hensyn til konjunkturerne,idet de baseres på prognoser for udviklingen i de forskellige målgrupper. Problemet er naturlig-vis, at prognoserne netop er prognoser og dermed ikke giver noget særligt nøjagtigt billede af,

Den generelle vurdering i kommunerne er, at det er vigtigt at udarbejde en strategi for beskæfti-gelsesindsatsen, og at beskæftigelsesplanen bidrager til at skabe en ramme og anledning til atdrøfte og fastlægge sigtelinjerne i beskæftigelsesindsatsen.Der er imidlertid varierende ejerskab til beskæftigelsesplanen blandt forvaltning såvel som politi-kere. Det hænger blandt andet sammen med, at skabelonen og indholdskravene opleves sombegrænsende uden mulighed for tilpasning til lokale behov. Endvidere svækkes ejerskabet til be-skæftigelsesplanen af øvrige styringsredskaber (kommunal økonomi, refusionsregler, rettidighedm.m.) som har langt større gennemslagskraft i kommunerne.Det er dog vores vurdering, at beskæftigelsesplanen udgør et vigtigt supplement til de øvrigestyringsredskaber, der anvendes fra centralt niveau, blandt andet fordi beskæftigelsesplanen ermed til at sikre fokus i kommunerne på de centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer. Ligele-des udgør beskæftigelsesplanen er vigtig ramme og platform for regionernes løbende resultatop-følgning og dialog med jobcentrene.7.2Oplevet udbytte af beskæftigelsesplanenBeskæftigelsesplanen vurderes generelt at være en god ramme for og anledning til at drøfte ogfastlægge de strategiske sigtelinier for beskæftigelsesindsatsen. Nogle kommuner mener, atkommunen ville udarbejde en strategi uanset kravet om beskæftigelsesplan, mens andre vurde-rer, at beskæftigelsesplanen og de tilhørende krav til indhold og hørings- og godkendelsesproce-dure bidrager til en langt mere struktureret proces og dermed også bedre kvalitet end man ellersville opnå.

Der er imidlertid stor variation mellem kommunerne i forhold til, hvor stor en strategisk betyd-ning beskæftigelsesplanerne tillægges, og dermed også værdien af planen. I den ene ende afspektret er der jobcentre, som betragter beskæftigelsesplanen som en administrativ skal-opgave,som primært skrives til Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne. I den anden endeer der jobcentre, som anser beskæftigelsesplanen som det vigtigste fælles strategiske dokumentpå beskæftigelsesområdet. I de kommuner, hvor udbyttet er størst, er det kendetegnede, at job-centerledelsen kan se en værdi i at anvende planen og ikke mindst processen strategisk. Det ermuligt, at disse jobcentre ville udarbejde en lignende plan uansat kravet om en beskæftigelses-plan, men det er samtidig vores vurdering, at kravene til inddragelse af alle relevante parterstyrker kvaliteten af planen og sikrer, at den behandles politisk.Det er tydeligt, at interessen for og ejerskabet til planen på politisk niveau er betinget af, hvor-dan processen med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen gribes an. I nogen kommuner harman en fælles proces mellem arbejdsmarkedsudvalget og LBR i starten af året, hvor de i fælles-skab med forvaltningen drøfter strategien for beskæftigelsesindsatsen og dermed indholdet i be-skæftigelsesplanen. I disse kommuner er der generelt et stort ejerskab til beskæftigelsesplanenblandt medlemmer af arbejdsmarkedsudvalget og LBR. I andre kommuner, hvor der ikke foregårsamme involverende proces af politikere i udarbejdelsen af planen, er der et svagere ejerskab tilplanen. Her opleves beskæftigelsesplanen mere som et dokument udarbejdet for at opfylde Ar-bejdsmarkedsstyrelsens og beskæftigelsesregionernes behov.Ligeledes spiller det ind, om man oplever at kunne gøre en forskel. Beskæftigelsesområdet opfat-tes generelt som meget komplekst, meget lovstyret og meget konjunkturbestemt. Det får noglepolitikere til at føle, at de ikke har mulighed for at påvirke området, og at indsatsen alligevel erbestemt fra centralt niveau gennem krav om rettidighed og adfærdsregulerende refusionsbe-stemmelser. Denne holdning gør, at interessen for beskæftigelsesplanen blandt nogle politikereer lav. I nogle jobcentre har man arbejdet med at synliggøre det lokalpolitiske råderum og hand-lemuligheder. Ligeledes arbejdes der fra centralt og regionalt niveau med redskaber til at synlig-gøre sammenhængen mellem investering/indsats, resultater og økonomi. Det er vores vurdering,at initiativer til at fremme forståelsen og viden om påvirkningsmuligheder er vigtige som supple-ment til beskæftigelsesplanen for at fremme det politiske engagement, fokus og prioritering afområdet. Det vedrører både konkrete redskaber, investeringscases m.v., men også beskæftigel-sesregionernes løbende dialog med kommunerne.Set ud fra beskæftigelsesregionernes perspektiv udgør beskæftigelsesplanen en vigtig platformfor dialog med jobcentrene, og er et godt grundlag for at vurdere og drøfte deres indsats. Be-skæftigelsesregionerne er enige om, at beskæftigelsesplanen skaber en god anledning til at drøf-te den lokale beskæftigelsespolitik med både forvaltning og politikere. Det giver en fælles refe-renceramme, som alle tvinges til at forholde sig til, både i forhold til, hvilket ambitionsniveaukommunen har i forhold til de enkelte mål og resultater, og i forhold til hvilken indsats, der skaltil for at nå de opstillede mål. Målene giver endvidere mulighed for at benchmarke kommunernemed hinanden i regionen og dermed at have et udgangspunkt for drøftelse på tværs af jobcent-rene, herunder drøfte sammenhæng mellem resultater og den indsats, som leveres.7.3Formål med og målretning af beskæftigelsesplanenDer er forskellige vurderinger af, hvilket formål beskæftigelsesplanen skal tjene. Nogle jobcentrefremhæver, at det er vigtigt, at beskæftigelsesplanen er målrettet det strategiske niveau, men atden i høj grad også skal have værdi for medarbejderniveauet. Andre mener, at den udelukkendebør have et strategisk fokus, da den ikke både kan rumme et strategisk og et operationelt ni-veau.I praksis opleves planen hverken som et vigtigt eller aktivt dokument for medarbejdere. Detgælder i hvert fald for størstedelen af jobcentrene. Ifølge disse jobcentre er det ikke heller ikke etmål, at beskæftigelsesplanen skal være kendt blandt medarbejdere. I forhold til medarbejdere erder behov for langt mere operationelle planer, og i de fleste kommuner udarbejdes derfor ogsåimplementerings – eller virksomhedsplaner som tillæg til beskæftigelsesplanen.

I beskæftigelsesplanen skal der opstilles lokale mål for de beskæftigelsespolitiske mål. Fastsæt-telsen foregår i dialog med beskæftigelsesregionerne med udgangspunkt i prognoser for udviklin-gen i målene på kommuneniveau. Prognoserne bygger på finansministeriets antagelser om ud-viklingen i konjunkturer og demografi, og afspejler samtidig regionernes kontrakt med beskæfti-gelsesministeren om udviklingsmål på regionalt niveau.Jobcentrene er generelt positive overfor materialet fra beskæftigelsesregionen, som grundlag forfastsættelse af mål for beskæftigelsesindsatsen, men flere påpeger at selve processen med fast-læggelse af målene er problematisk. Flere jobcentrene oplever således et pres fra regionens sidemed hensyn til at fastsætte bestemte kvantitative niveaumål, hvilket begrænser ejerskabet tilmålene.6Desuden påpeger kommunerne såvel som beskæftigelsesregionerne, at legitimiteten afde konkrete niveaumål udfordres af, at de fastlægges halvandet år frem i tid. I april/maj 2011skulle der således fastlægges mål for december 2012.Fra politisk niveau betyder processen, at målene opleves som udefrakommende mål, og ikke lo-kale mål fastsat ud fra forventninger og viden om den lokale kontekst og udvikling. Det reducererejerskabet til målene og dermed også ansvarligheden for at realisere målene. I visse tilfælde hardet resulteret i, at der arbejdes med to forskellige mål i hhv. beskæftigelsesplan og budget. Somen jobcenterchef udtaler: "Jegsynes det er træls, at beskæftigelsesregionen lægger urealistisketal for at nå deres egne mål. Men så laver jeg bare mine egne realistiske tal ved siden af."Der er midlertidig stor forskel på, hvordan processen gribes an på tværs af beskæftigelsesregio-nerne, hvilket tydeligt afspejler sig i jobcentrenes vurdering af målfastsættelsen. I eksempelvisBeskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland lægges stor vægt på at udfordre og opfordre job-centrene til at lægge sig op af målniveuaerne fastsat i prognoserne, men prognoserne i eksem-pelvis Beskæftigelsesregion Syddanmark anvendes som vejledende, og derfor kun i mindre gradindgår i dialogen med jobcentrene.Det er vurderingen fra både beskæftigelsesregionerne og jobcentrene, at processen med målfast-sættelse bør gøres mere fleksibel. Konkret foreslås, at de konkrete kvantitative niveaumål senestfastlægges i januar i det år, som beskæftigelsesplanen gælder for. På det tidspunkt vil finansmi-nisteriets opdaterede decemberprognose foreligge.Foreløbige kvantitative niveaumål kan indgå i beskæftigelsesplanen, men med mulighed for ju-stering i starten af året. En sådan proces ville have to fordele: Dels ville det styrke legitimitetenaf de mål, der indgår i beskæftigelsesplanen, dels ville beskæftigelsesregionernes dialog medjobcentre i foråret kunne have større fokus på strategien, som vurderes at være af mere væsent-lig karakter forud for budgetforhandlingerne end drøftelse af de konkrete kvantitative niveaumål.

Kommunerne vurderer overordnet set, at skabelonen for beskæftigelsesplanen indeholder demest relevante temaerne, som bør indgå i strategisk plan. Dog er det vurderingen, at visse ele-menter med fordel kunne tages ud af planen. Det drejer sig om følgende:•Budgetdelen.Kravet om at medtage budgettet vurderes at være overflødigt, da budgettetifølge kommunerne ikke hører hjemme i et strategisk dokument. Dette synspunkt bakkes opaf LBR, udvalget, kommunalbestyrelse og beskæftigelsesregionerne. Budgettet giver i prin-cippet mulighed for at tjekke realismen af de fastlagte strategier, men i praksis anvendesbudgetterne ikke til dette formål. Budget-delen udgør desuden en administrativ byrde, dabudgetskabelonen ikke stemmer overens med kommunernes måde at opgøre budgettet på.Bortfald af kravet om budget-delen vil således reducere de administrative omkostninger udenat mindske værdien af beskæftigelsesplanen.Tillæg 2 og 3 om hhv. LBR´s plan for særlige virksomhedsrettede initiativerogjusteret planfor anvendelse af bevilling af ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter.Som med budgetde-len vurderes de to tillæg ikke at give værdi til beskæftigelsesplanen, men anses udelukkendesom biprodukter, der er praktiske årsager, er hægtet på planen. Oplevelsen er, at der anven-des ressourcer på noget, som ikke giver mening for strategien og den overordnede plan forbeskæftigelsesområdet.

Generelt er det vurderingen i kommunerne, at de resterede temaer i skabelonen er meningsful-de, men at selve skabelonen indskrænker deres råderum, og at den centralt fastlagte skabelonbevirker, at ejerskabet for planen reduceres. Der er derfor et udbredt ønske om at gøre anven-delsen af skabelonen valgfri, så kommunerne på den måde får bedre mulighed for at sætte lokalepræg på planen.Eftersom det er processen snarere end det konkrete produkt, som har betydning, er det voresvurdering, at formkravene med fordel kan slækkes. En mere fri ramme vil sandsynligvis kunnestyrke ejerskabet og samtidig signalere at beskæftigelsesplanen erkommunensstrategi. Der vildog i så fald være behov for minimumskrav til indholdet af beskæftigelsesplanen blandt andet forat sikre, at kommunerne forholder sig til de beskæftigelsespolitiske mål. Minimumskravene kun-ne eksempelvis omfatte beskrivelse af de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer ogmålsætninger og strategi for beskæftigelsesindsatsen, herunder strategi for de beskæftigelsespo-litiske mål. Nogle kommuner fremhæver, at beskrivelse af samarbejde og koordinering med øvri-ge forvaltninger eventuelt kunne indtænkes for at fremme dialog på tværs af forvaltningerne.Nogle kommuner – særlig de mindre kommuner – anser skabelonen som en administrativ hjælp.Skabelonen kunne derfor bevares som et tilbud for at understøtte kommuner med lille admini-strativ kapacitet.

Tidspunktet for udarbejdelse af beskæftigelsesplanenFlere jobcentre fremhæver, at processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen ikke tagerhensyn til budgetplanlægningsprocessen i kommunerne. Problemet er ifølge nogle jobcentre, atbeskæftigelsesplanen skal udarbejdes før budgettet er fastlagt, hvilket gør, at man ikke kenderde økonomiske rammer, når strategien skal udarbejdes. Det betyder, at beskæftigelsesplanen of-te må behandles af flere omgange.Det er dog vores vurdering, at såfremt beskæftigelsesplanen skal have en reel betydning for denførte beskæftigelsespolitik i kommunen, er det nødvendigt, at overvejelserne herfra indgår i bud-getforhandlingerne ligesom andre sektorpolitikker i kommunen. Til gengæld kunne budgetdelensom nævnt ovenfor undværes, ligesom fastlæggelsen af lokale kvantitative niveaumål kunne ud-skydes. Dette ville fjerne en del af de problemer, som kommunerne i dag oplever med processen.Det er klart, at de økonomiske rammer har betydning for strategien, men omvendt kan strategi-en også anvendes som input og skyts i forhold til at påvirke budgettet. Såfremt beskæftigelses-planen først udarbejdes efter budgettet er fastlagt, er der risiko for at planen mister sin strategi-ske værdi.Jobcentrenes synspunkter i forhold til ovenstående er i høj grad betinget af deres holdning til be-skæftigelsesplanen som strategisk dokument. I de jobcentre, hvor beskæftigelsesplanen anven-des strategisk til at positionere og profilere beskæftigelsesområdet, er det generelt vurderingen,at beskæftigelsesplanen bør indgå som input til budgetlægningsprocessen, og derfor nødvendig-vis må påbegyndes i foråret. I jobcentre, hvor beskæftigelsesplanen mere betragtes som en skal-opgave, er det overvejende hensyn at gøre processen så let som muligt.Hørings- og godkendelsesprocedurerneDer er generelt en oplevelse af, at processen er omstændelig med mange deadlines for høring oggodkendelse. Samtidig er der en udbredt erkendelse af, at det er vigtigt at arbejdsmarkedetsparter inddrages i strategiudarbejdelse, og flere tilkendegiver også, at kravet om at kommunal-

bestyrelsen skal godkende planen er med til at sikre at beskæftigelsespolitikken kommer på denpolitiske dagsorden. Høring i LBR og godkendelse i kommunalbestyrelsen betragtes således sommeningsfulde procedurer, som er med til at legitimere beskæftigelsesindsatsen og sikre et poli-tisk fokus på beskæftigelsesområdet.Endvidere fremhæves, at høring i beskæftigelsesregionen også kan være med til at legitimerebeskæftigelsesplanen. Dette synspunkt er særlig fremtrædende i de jobcentre, som betragter be-skæftigelsesregionen som sparringspartner.Flere jobcentre påpeger dog, at den meget detaljerede proces med deadlines for de forskelligefremsendelses- og godkendelsesprocedurer gør processen meget ufleksibel og rigid. Der efter-spørges derfor, at de mange deadlines afløses af en slutdato for, hvornår den endelige plan skalforeligge, og at det så er op til den enkelte kommune at sikre at kravene om høring og godken-delse er opfyldt. Det ville konkret betyde, at deadline for høring i LBR i juli samt deadline formodtagelse af bemærkninger fra LBR og beskæftigelsesregionen i august skulle bortfalde. Nogleargumenterer også for, at den endelige godkendelse i kommunalbestyrelsen kunne skydes til ef-ter 15. oktober.Det er vores vurdering, at en reel inddragelse ikke nødvendigvis er knyttet til faste deadlines forhøring og afgivelse af bemærkninger, men samtidig er det vigtigt, at inddragelse af LBR og be-skæftigelsesregionen er reel og sker på et tidligt tidspunkt i processen og forud for budgetsemi-narerne i kommunerne. En tidlig inddragelse er således en forudsætning for at påvirke den over-ordnede strategi og de overordnede rammer for indsatsen. Sikres dette ikke bliver inddragelsenprimært et spørgsmål om at udfylde og blåstemple nogle på forhånd givne rammer og en på for-hånd fastlagt strategi.Hvad angår deadline i oktober for godkendelse af planen i kommunalbestyrelsen er hensynet her,at beskæftigelsesplanen følger deadline for andenbehandling af det kommunale budget. Dettevurderer vi bør fastholdes.Inddragelsen af LBR, beskæftigelsesregioner og kommunalbestyrelse er således vigtig ud fra etstrategisk synspunkt, med det er samtidig vores vurdering, at den strategiske betydning af pla-nen primært afhænger af om jobcenterledelsen og forvaltningen kan se en værdi i at anvendeplanen strategisk. En større fleksibilitet i forhold til form, indhold og proces kan være med til atstyrke værdien af planen og muliggøre lokal frihed til at målrette og skræddersy planen til de lo-kale behov. Endvidere kunne beskæftigelsesregionerne gennem deres dialog måske også medvir-ke til en øget forståelse af og fokus på den strategiske brug af beskæftigelsesplanen.FrekvensProcessen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen er ressourcekrævende, særlig hvis der an-vendes en involverende proces, som erfaringsmæssigt er nødvendig for at skabe lokalt ejerskabtil planen.Kommunerne tilkendegiver, at den involverende proces er afgørende, men at der bruges rigtigmange ressourcer hvert år. Flere efterspørger derfor, at de etårige planer erstattes af toårigeplaner7. Argumentet er dels at det ville frigive ressourcer til andre formål, dels at det ville givegod mening at planlægge indsatsen for to år af gangen. Der er således forholdsvis få ændringerfra år til år, hvilket hænger sammen med at beskæftigelsesplanen fokuserer på de overordnedestrategiske retningslinjer for indsatsen, og at flere af de beskæftigelsespolitiske mål optræder fle-re år i træk.Mod dette synspunkt er der kommuner, som påpeger, at det er vigtigt at stoppe op en gang omåret og revidere om den fastlagte strategi og indsats fører til de ønskede resultater, og om der erbehov for kursændringer. Ligeledes fremhæves, at udviklingen på beskæftigelsesområdet – bådehvad angår konjunkturer og lovmæssige tiltag og initiativer – nødvendiggør, at der udarbejdes en7

beskæftigelsesplan hvert år. Den årlige proces sikrer desuden årlig drøftelse af beskæftigelsespo-litikken med arbejdsmarkedets parter og politikerne, hvilket fremhæves som en vigtig forudsæt-ning for at fastholde politisk fokus på området.Hovedkernen synes at være, hvordan man kan indhøste gevinsterne ved den årlige proces medfærre administrative omkostninger. Hvis man ønsker at arbejde videre med forslaget om toårigeplaner kunne en mulighed være at bevare proceskravene og derved bevare anledningen til at fåbeskæftigelsespolitikken på den politiske dagsorden årligt. Resultatrevisionen kunne anvendessom udgangspunkt for en vurdering af behovet for justering suppleret med et kort notat om evt.revision af planen og begrundelsen herfor. En anden mulighed kunne være at bevare kravet ometårige planer, men italesætte, at det er legitimt at fastholde strategien, såfremt strategien vur-deres at give de ønskede resultater.

RESULTATREVISIONENResultatrevisionen indgår sammen med beskæftigelsesplanen som redskab til planlægning af be-skæftigelsesindsatsen i kommunerne. Resultatrevisionen har til formål at skabe et overblik overopnåede resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. I opgørelserne sammenlignes resulta-ter af hvert jobcenter med resultaterne af jobcentre med samme rammevilkår. Dette med henblikpå at tilvejebringe et grundlag for refleksion af egne resultater og læring og inspiration fra andrejobcentre.Resultatrevisionen kan siges både at have en bagudrettet og fremadrettet funktion. I resultatre-visionen foretages en afsluttende status for, hvilke resultater jobcentrene har opnået i det forud-gående år. Denne status skal samtidig bruges fremadrettet som del af det strategiske afsæt forformulering af strategien for beskæftigelsesindsatsen og som afsæt til planlægning og budget-lægning af beskæftigelsesindsatsen.Resultatrevisionen består af 4 dele:•Resultatoversigt•Besparelsespotentiale•Scorecard, ministermål•Scorecard, rettidighed8

Kommunerne – både forvaltningsniveau og politisk niveau - anerkender generelt vigtigheden i, atder foretages en opgørelse af årets resultater med henblik på at se, hvordan jobcentret har klaretsig, og på hvilke områder jobcentret har udfordringer. Sammenligning af resultater med andrejobcentre anerkendes ligeledes som en vigtig forudsætning for at kunne vurdere egne resultater.Udbyttet af resultatrevisionen er dog begrænset af, at opgørelsesmetoderne og sammenlignings-grundlaget i vidt omfang ikke opfattes som meningsfuldt. Det begrænser læringspotentialet ogdermed også resultatrevisionens indflydelse på strategien, som fastlægges i beskæftigelsespla-nen. Dertil kommer, at resultatrevisionen udelukkende har fokus på de beskæftigelsespolitiskemål og ikke de lokalt opstillede mål. Det giver ifølge kommunerne et fragmenteret billede at må-lopfyldelsen.Det begrænsede udbytte er årsagen til, at en række jobcentre ønsker at afskaffe resultatrevisio-nen. Det er dog vores vurdering, at en årlig revision og ikke mindst benchmark på centrale resul-tatmål har en betydning for fokus på resultaterne af jobcentrene beskæftigelsesindsats – særligtblandt forvaltningschefer og politikerne. Dette understøttes af, at flere forvaltningschefer udtryk-ker behov for opgørelse og sammenligning af opnåede resultater, som pejlemærke for planlæg-ning af beskæftigelsesindsatsen og som grundlag for budgetforhandlinger. Ligeledes er der påpolitisk niveau en udpræget interesse i at se, hvordan ens egen kommune klarer sig i forhold tilandre.

Der er stor varians i kommunernes vurdering af resultatrevisionen. Vurderinger spænder frayderpunkter som at den bør afskaffes til modsat, at den er det vigtigste dokument, da det er her,sandhedens time opgøres.Dem der vurderer resultatrevisionen negativt anvender argumenter som f.eks., at resultatrevisi-onen ikke bibringer ny viden, at data er forældede, og at opgørelserne ikke giver anledning til læ-ring og refleksion. Desuden fremhæves, at der foregår en løbende opfølgning fra regionalt niveaublandt andet via regionernes kvartalsrapporter, hvilket gør at resultatrevisionen er blevet over-flødig. Særligt de store kommuner og kommuner som vurderer, at klyngen er et urealistisk og ik-ke særligt anvendeligt sammenligningsgrundlag, forholder sig kritisk til resultatrevisionen.Blandt de kommuner, som vurderer, at resultatrevisionen er værdifuld anvendes argumentet om,at det er vigtigt og nødvendigt at følge op på, hvilke resultater man har opnået. Sammenligningmed klyngen vurderes at udgøre et godt og langt mere troværdigt grundlag for vurdering af op-nåede resultater, end hvis man blot forholder sig til nabokommunerne. Ligeledes fremhæves, atskabelonen giver en øget legitimitet opadtil i systemet end hvis jobcentret selv kunne vælge,hvilke resultater og hvilke jobcentre man ville sammenligne sig med.Jobcenterledelsens holdning til resultatrevisionen har en afsmittende effekt på, hvordan de øvrigeaktører ser på resultatrevisionen, dvs. forvaltningschefen, LBR, udvalget og kommunalbestyrel-sen. Det generelle indtryk er dog, at forvaltningschefer, udvalgene og kommunalbestyrelsernevurderer værdien af resultatrevisionen – særlig benchmarkene – højere end på jobcenterniveau,fordi det giver et pejlemærke om, hvor kommunen ligger i forhold til andre. På jobcenterniveauer der også en forståelse af vigtigheden i at sammenligne resultater med andre jobcentre, mender er en udpræget kritik af bestemte opgørelsesmetoder, som gør at de ofte bruger mere tid påat bortforklarer evt. negative resultater end at forholde sig strategisk til opgørelserne.8.3Resultatrevisionens sammenhæng til beskæftigelsesplanen

Resultatrevisionen får derved sit eget liv, og læringen om, hvad der har virket, og hvad der ikkehar virket i indsatsen, begrænses som følge heraf. Ligeledes mindskes ejerskabet til resultatrevi-sionen, da den ikke indeholder en opgørelse af de mål, man har arbejdet med i løbet af året. Derer principielt ikke noget til hinder for, at jobcentrene kan medtage opfølgning på lokale delmål iresultatrevisionen, men dette gøres sjældent i praksis.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt resultatrevisionen giver anledning til ændret fokus eller ju-stering af indsatsen er det den generelle vurdering, at udfordringerne er kendte i forvejen, og atresultatrevisionen derfor ikke har en væsentlig betydning for den fremadrettede strategi. Blandtkommunerne, som tillægger resultatrevisionen positiv betydning, fremhæves dog, at resultatre-visionen er med til at synliggøre udfordringerne, hvilket kan anvendes som skyts i forhold til atsætte ekstra fokus og evt. ressourcer af til udvalgte områder.Afhængig af holdningen til resultatrevision varierer produktet og processen fra at være en hurtigskrivebordsopgave udført af en enkelt administrativ medarbejder i jobcentret, til at være et stra-tegisk produkt i forhold til at skabe en fælles platform både opadtil (politisk niveau) og nedadtil(medarbejderniveau) om de centrale udfordringer, som jobcentret står overfor.Flere kommuner såvel som beskæftigelsesregionerne fremhæver, at resultatrevisionen kunnestyrkes ved at have et mere fremadrettet fokus. Det er dog vores vurdering, at det fremadrette-de fokus i høj grad er betinget af ledelsens og beskæftigelsesregionernes brug af resultatrevisio-nen, mere end selve produktet som i sagens natur vil være tilbageskuende.En mindre ting – men dog noget som er blevet påtalt flere gange – er at begrebet resultatrevisi-on er misvisende, da det signalerer, at der er tale om en revision af overholdelse af regler. Der erifølge kommunerne snarere tale om en årsrapport eller årsberetning, som tegner et overordnetbillede af opnåede resultater.8.4Formkravene i resultatrevisionenBåde på forvaltnings- og politisk niveau fremhæves, at det er godt, at resultatrevisionen er ble-vet mere enkel over tid. Jo mere klart, præcist og overskueligt overblik over opnåede resultater,des større gennemslagskraft vurderes resultatrevisionen at have.Flere kommuner fremhæver, at resultatrevisionen, som den ser ud i dag, ikke giver et tilstrække-ligt validt billede af årets resultater. Dette vil blive uddybet nedenfor, hvor hver af de fire be-standdele i resultatrevisionen behandles.

Ovenstående kritikpunkter har betydning for, hvorvidt sammenligningen giver anledning til re-fleksion og læring. I jobcentre, som vurderer, at deres placering i en klynge ikke giver mening,bruges der flere kræfter på at bortforklare jobcentrets placering og argumentere imod sammen-ligningsgrundlaget end at bruge sammenligningen til refleksion og evt. opsøgende kontakter tilandre jobcentre. I så fald har sammenligningen ikke den ønskede effekt.Nogle kommuner har givet udtryk for at sammenligning med nabokommuner har en større inte-resse både på forvaltningsniveau og politisk niveau, da det typisk er nabokommunerne, som mannetværker med til dagligt. I forhold til sammenligning af resultater er der dog generelt en forstå-else af, at nabokommuner ikke nødvendigvis udgør det bedste sammenligningsgrundlag.På tværs af kommunerne vurderes, at de seks størst byer burde sammenlignes med hinanden.De mindre kommuner har svært ved at forstå, hvordan de kan sammenlignes med de storekommuner, og de 6 største byer har desuden valgt at udvikle et fælles benchmark-system.ResultatoversigtenResultatoversigten indeholder en oversigt over indsats og resultater i jobcentret, samt udviklin-gen i den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andrejobcentre i klyngen. Formålet med resultatoversigten er at få et overblik over indsats og opnåederesultater som grundlag for at vurdere, hvordan indsatsen og resultaterne kan forbedres.Det er vurderingen, at resultatoversigten i egenskab af, at den indgår i resultatrevisionen, ikkelever fuldt op til formålet pga. følgende elementer:•Resultatoversigten er for svært tilgængelig til at få et overblik over indsats og resultater.Oversigten er meget kompleks og kræver en oversættelse, hvilket i praksis ofte resulterer ien længere skriftlig forklaring til hver ydelsestype.Resultatoversigten opgør kun udvikling og ikke niveau. Man kan således ikke se, hvordanjobcentret er placeret i udgangspunktet i forhold til klyngen, men kun hvordan udviklingenhar været. Eksempelvis kan man i princippet være bedst placeret i forhold til antallet af ledi-ge unge set i forhold til befolkningen, men ligge dårligst placeret i forhold til udviklingen.Opgørelserne tager udgangspunkt i månedstal og ikke udviklingen over hele året. Det giveret fragmenteret billede af opnåede resultater, da udviklingen betinges af den eksakte måned,som anvendes som nedslag.Resultatoversigten opgør udvikling i volumen, men ikke reelle performancemål som udslus-ningsgrad, raskmeldte/deltidsraskmeldte, opmatching mv.

Det er vores vurdering, at resultatrevisionen, som den er udformet nu, ikke giver tilstrækkeligtudbytte. Ifølge jobcentrene opfylder beskæftigelsesregionernes kvartalsrapporter intensionenbedre end resultatoversigten. Endvidere peges der på KL´s scorecard, som en bedre måde atfremstille udviklingen – og dermed også aktuelle udfordringer.BesparelsespotentialeBesparelsespotentialet viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelses-ydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningenmellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen.Formålet er at synliggøre besparelsespotentialer, såfremt indsatsen ændres eller intensiveres.Selve ideen med at synliggøre besparelsespotentiale anerkendes i kommunerne og særlig i for-hold til det politiske niveau kan sådanne udregninger give anledning til opmærksomhed og re-fleksion.Det er vores overordnede vurdering, at synliggørelse af besparelsespotentialer har betydning forfokus og prioritering af udvalgte områder, men at den nuværende opgørelse af besparelsespoten-tiale kun har en begrænset værdi i forhold til formålet.

Kritikken af opgørelsesmetoden betyder, at besparelsespotentialet ikke får den ønskede virkning– nemlig drøftelse af, hvor man gennem en øget indsats, kan opnår bedre resultater. Flere job-centre fremhæver stolt, at de har oplært deres forvaltningschef, LBR, udvalg og kommunalbesty-relse til at se bort fra besparelsespotentialet.I andre kommuner fremhæves, at opgørelser der viser besparelsespotentiale i kr. og øre kan væ-re et godt og nødvendigt redskab til at få politikernes opmærksomhed, men at måden det opgø-res på i dag kan og bør forbedres.Af alternative opgørelser, som kan fremme den politiske opmærksomhed og fokus på forbed-ringsmuligheder, er der blevet peget på prognoser og investerings-cases. En kommune nævnersåledes, at en prognose, der viste udgifterne til førtidspension, såfremt den aktuelle praksis fort-satte, fik stor politisk opmærksomhed, hvilket medførte øgede ressourcer til området.Scorecard, ministermålScorecard, ministermål viser det seneste års udvikling inden for de tre de beskæftigelsespolitiskemål for det valgte jobcenter. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige job-centre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der harhaft den bedste udvikling indenfor de tre de beskæftigelsespolitiske mål, ligger øverst. Formåletmed scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder,samt synliggøre hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres.Scorecard på de beskæftigelsespolitiske mål opfattes generelt positivt – særligt på politisk ni-veau. Både forvaltningschefer, LBR, udvalg og kommunalbestyrelsen udtrykker generelt, atsammenligningen og ikke mindste egen placering i klyngen tiltrækker stor nysgerrighed og op-mærksomhed. Det fremhæves ligeledes, at sammenligningen udgør et mere legitimt grundlag forspørgsmål og drøftelse af indsatsen, da jobcentrene ikke selv bestemmer, hvad og med hvem,der sammenlignes.Der er dog tilsvarende en stor del af kommunerne, der vurderer, at det er let at bortklare dårligeplaceringer pga. opgørelsesmetode. Det skyldes:•••Manglende tiltro til sammenligningsgrundlaget (klyngerne)Opgørelserne tager udgangspunkt i månedstal, hvilket gør placeringen betinget af det eksak-te månedstal og ikke udviklingen over året)Der ses på udvikling og ikke niveau. Det vil sige, at opgørelse ikke tager højde for, hvordanjobcentret generelt ligger i forhold til volumen.

Opfølgning på rettighed spiller en væsentlig rolle i den løbende opfølgning i jobcentrene, da op-fyldelse af minimumsreglerne er et krav for at hjemtage refusion. Målingen er derfor væsentlig iden løbende opfølgning, men flere kommuner påpeger, at den ikke hører hjemme i en resultatre-vision, da der er tale om indsats og proces og ikke resultater.Det er vores vurdering, at opgørelse af rettighed fortsat skal kunne trækkes på jobindsats.dk,men at den ikke bør knyttes til resultatrevisionen, da der er tale om proceskrav og ikke resultateraf indsatsen.8.5ProcessenDer er følgende krav til processen for resultatrevisionen 2010:TidspunktMartsAprilSenest 1. majSenest 21. majSenest 30. juniSenest 1. juliAktivitetData til resultatrevisionen for 2010 kan trækkes primo marts 2011 på jo-bindsats.dkResultatrevisionen behandles i kommunen og drøftes med beskæftigelses-regionenResultatrevisionen sendes til høring i LBR.LBR’s bemærkninger til resultatrevision sendes til kommunen.Godkendelse af resultatrevision på møde i kommunalbestyrelsen (inkl.LBR’s og beskæftigelsesregionens bemærkninger)Offentliggørelse af resultatrevision 2010 (inkl. LBR’s og beskæftigelsesre-gionens bemærkninger), samt fremsendelse af resultatrevisionen til RBR.

Tidspunktet for udarbejdelse af resultatrevisionenDet er vores vurdering, at en fremrykket proces, der sikrer en tidligere inddragelse af udvalg,LBR og beskæftigelsesregionerne, kunne øge udbyttet af resultatrevisionen. En fremrykket pro-ces ville dels muliggøre en større sammenhæng mellem resultatrevisionen og de indledende drøf-telser af næste års beskæftigelsesplan, dels muliggøre at beskæftigelsesregionerne kunne an-vende resultatrevisionen som et mere aktivt dialogredskab i forhold til drøftelser af forbedrings-muligheder.Kommunernes vurdering af, at resultatrevisionen er tilbageskuende hænger nemlig sammen medprocessen. Flere pointerer, at resultatrevisionen behandles for sent til at udgøre et reelt grundlagfor drøftelse af udfordringer og fremadrettede perspektiver.Beskæftigelsesregionerne bekræfter dette. Når resultatrevisionerne foreligger i april har de typisklavet resultatopfølgninger. Det betyder, at resultatrevisionen ikke bliver et aktivt dialogredskabog kun i begrænset omfang giver anledning til en drøftelse af, hvad der kan gøres fremadrettetfor at forbedre indsatsen.Ligeledes udtrykker flere forvaltningschefer og politikere, at det er sent at få resultatrevisionenforelagt i juni måned. På det tidspunkt er både processen omkring beskæftigelsesplanen og bud-getplanlægning godt i gang.Hørings- og godkendelsesprocedurerNødvendigheden af de nuværende hørings- og godkendelsesprocedurer kan diskuteres. På denene side er argumentet, at procedurerne principielt er vigtige, da det sikrer, at arbejdsmarkedetspartere høres, og at der er en politisk godkendelse af resultatrevisionen. På den anden side erargumentet, at procedurerne er overflødige, da der er tale om resultater, som der ikke kan ænd-