Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 75
Offentligt
BESKÆFTIGELSESINDSATSENIFØLGESAGSBEHANDLERNEUDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENOKTOBER 2011
Indhold1. Indledning og sammenfatning .................................................................... 1
1.1 Formål ................................................................................................... 1
1.2 Sammenfatning ..................................................................................... 1
1.3 Rapportens opbygning .......................................................................... 2
2. Undersøgelsens metode ............................................................................ 3
3. Samlet vurdering af jobcentrenes indsats .................................................. 5
4. Samtaler ..................................................................................................... 9
4.1 Betydning for jobsøgningen ................................................................ 19
5. Aktive tilbud .............................................................................................. 22
5.1 Betydning for jobsøgning .................................................................... 28
6. Rangordning af tilbud ............................................................................... 30
7. Samarbejdet med virksomheder ............................................................... 35
8. Samarbejdet med sundhedsvæsenet ....................................................... 40
9. Kommunikation med borgere og virksomheder ........................................ 42
Bilag 1. Metode ............................................................................................. 45
Bilag 2. Sagsbehandlere, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere imatchgruppe 1 og 2 ...................................................................................... 49
Bilag 3. Vurdering af forskellige tilbudstyper ................................................ 53
1. Indledning og sammenfatningDette er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse blandtsagsbehandlerne i jobcentrene.1.1 FormålFormålet med undersøgelsen er at skabe velunderbygget statistisk viden omsagsbehandlernes holdninger til, erfaringer med og opfattelser afbeskæftigelsesindsatsen.Undersøgelsen er én af tre, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har fåetgennemført i 2011. Parallelle undersøgelser er gennemført blandt job-centrenes brugere (Beskæftigelsesindsatsenifølge borgerne – 2011)ogblandt de virksomheder, der har erfaring med at samarbejde med job-centrene (Beskæftigelsesindsatsenifølge virksomhederne – 2011).De tre rapporter bidrager med helt ny viden om beskæftigelsesindsatsen.Det er således første gang, der gennemføres landsdækkende undersøgelseraf, hvordan borgerne, sagsbehandlerne og virksomhederne opleverbeskæftigelsesindsatsen og dens virkning.1.398 sagsbehandlere har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, der ergennemført i august og september 2011.1.2 SammenfatningI forhold til sagsbehandlernes vurdering af beskæftigelsesindsatsen er derfem hovedkonklusioner:For det førstemener næsten tre ud af fire sagsbehandlere, at jobcentretsindsats over for borgerne er god.For det andeter sagsbehandlernes vurdering af samtalerne i jobcentretgenerelt positiv. Flere end tre ud af fire sagsbehandlere mener, at det erpositivt, at borgerne skal til samtaler i jobcentret, og at samtalerne er enhjælp til, at ydelsesmodtagerne kommer i arbejde eller fastholder fokus påarbejdsmarkedet. Samtidig mener to ud af tre, at samtalerne øger borgernesmotivation til at søge job.For det tredjeer sagsbehandlernes vurdering af de aktive tilbud genereltpositiv. Flere end tre ud af fire vurderer, at det er positivt, at borgerne, somudgangspunkt, skal deltage i aktive tilbud med jævne mellemrum. Lige såmange vurderer, at de aktive tilbud giver borgerne et positivt udbytte ogbidrager til, at borgerne kommer i arbejde.
1
For det fjerdevurderer sagsbehandlerne, at forløb på private arbejdspladserer det mest effektive redskaber til at få borgerne i arbejde. Samtidig giver deudtryk for, at det er vanskeligt at finde ledige pladser på privatearbejdspladser.1.3 Rapportens opbygningI de følgende kapitler er undersøgelsens resultater beskrevet nærmere.I kapitel 2 beskrives undersøgelsens metode kort. For en mere udførliggennemgang henvises til bilag 1.Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af sagsbehandlernes vurdering af denindsats, jobcentrene yder over for borgerne. Sagsbehandlernes vurdering eropdelt efter, hvilken ydelsesgruppe de arbejder med, hvilken beskæftigelses-region deres jobcenter ligger i og størrelsen af jobcentret.I kapitel 4 beskrives sagsbehandlernes svar på spørgsmål om samtaler. Detdrejer sig blandt andet om, hvordan samtaler virker, og hvordan stemningener.Kapitel 5 handler om aktive tilbud. I kapitlet gennemgås blandt andet svar påsagsbehandlernes vurdering af, hvilken indflydelse borgerne har på deaktive tilbud, hvilken indstilling borgerne har til de aktive tilbud og sags-behandlernes vurdering af borgernes udbytte af de aktive tilbud.I kapitel 6 er resultaterne af sagsbehandlernes rangordning af forskelligeaktive tilbud gengivet. Sagsbehandlerne er blevet bedt om at rangordneaktive tilbud efter, hvor effektive de er til at få borgerne i arbejde, hvoradministrativt krævende de er, og efter hvor let eller svært det er at findeledige pladser.I kapitel 7 og 8 beskrives sagsbehandlernes svar på spørgsmål om deressamarbejde med henholdsvis virksomhederne og sundhedsvæsenet.Endelig indeholder kapitel 9 en beskrivelse af sagsbehandlernes svar påspørgsmål om deres kommunikation med borgere og virksomheder. Dethandler blandt andet om, hvorvidt brevene fra jobcentret er til at forstå og omde foretrukne kommunikationskanaler.
2
2. Undersøgelsens metodeDataindsamlingen er gennemført via en webbaseret spørgeskema-undersøgelse i august og september 2011.Chefer fra alle jobcentre har modtaget en e-mail med et link til under-søgelsen. Dette link er jobcentercheferne blevet bedt om at videresende tilde af deres sagsbehandlere, der arbejder med a-dagpengemodtagere,kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2 samtsygedagpengemodtagere.For at øge antallet af besvarelser fra sagsbehandlerne har Arbejdsmarkeds-styrelsen – før undersøgelsens gennemførelse – sendt en henvendelse tiljobcentercheferne, hvori undersøgelsens formål er beskrevet. Samtidig erjobcentercheferne blevet bedt om være behjælpelige med at få så mangesagsbehandlere som muligt til at deltage. Endelig er der udsendt rykker tilchefer for de jobcentre, hvorfra der ikke var kommet svar ca. to uger efterudsendelsen af undersøgelsen.1.651 respondenter har deltaget i undersøgelsen. Heraf indgår 204 ikke idatagrundlaget, fordi de ikke bekræfter at være sagsbehandlere. Endvidereindgår 49 respondenter ikke, fordi de ikke arbejder med modtagere af a-dag-penge, kontanthjælp eller sygedagpenge. Tilbage er 1.398 sagsbehandlere,der arbejder med mindst en af de tre ydelsesgrupper. De udgør undersøgel-1sens datagrundlag og repræsenterer 71 af landets 91 jobcentre .Som det fremgår af nedenstående figur, fordeler de 1.398 sagsbehandleresig på følgende grupper: 273 der arbejder med a-dagpengemodtagere, 606der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, og 519 sagsbehandlere derarbejder med sygedagpengemodtagere.!""#$%#"&'(#)#$*+,-./0-1$2'(34#5'+%"#)#$*+,-.6671$
2'(34#5'+%"#)#$8#%$89%&'(#)#$'B$!"#!$%&'$&C$/)'*!'*0123%$3'8&$-.$&#!$%&'$&,398$:);8<)$8="()>::#$*+,-.@AD1$
2'(34#5'+%"#)#$8#%$$$$$$$$$$$$$$$2'(34#5'+%"#)#$8#%$$$$$$$$$$!"#!$%&'$&()#*!$&+&,398$/)'*!'*0123%-()#*!$&+&,:);8<)$8="()>::#$$$398$:);8<)$8="()>::#$$*+,?7@1$*+,/E/1$
2'(34#5'+%"#)#$8#%$-.$&#!$%&'$&()#*!$&+&,398$:);8<)$8="()>::#$$*+,0-A1$
17 af de 1.398 respondenter har ikke angivet, i hvilket jobcenter de arbejder. Disserepræsenterer muligvis et eller flere jobcentre ud over de 71.
1
3
Antallet af besvarelser giver grundlag for, inden for relativt snævreintervaller, at identificere statistisk signifikante forskelle mellem de forskelligegrupper af sagsbehandlere – fx at en signifikant større andel af sygedag-pengesagsbehandlere vurderer jobcentrenes indsats som god eller megetgod, set i forhold til andre sagsbehandleres vurdering.Andelen af sagsbehandlere på sygedagpengeområdet, der vurderer, atjobcentrets indsats er god eller meget god, ligger med 95 pct. sikkerhedmellem 81,5 og 87,7 pct. De tilsvarende intervaller for sagsbehandlere, derarbejder med a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er henholdsvis65,7 pct. til 76,4 pct. og 57,8 pct. til 65,6 pct. – og dermed signifikant lavere.Der findes ikke statistiske opgørelser over antallet af ansatte sags-behandlere i jobcentrene. Det er derfor ikke muligt at foretage en egentligopgørelse af, om undersøgelsen er repræsentativ. Slotsholm har dog påanden vis undersøgt, om der er noget, der kunne tyde på, at undersøgelsenikke skulle være repræsentativ. Det er Slotsholms samlede vurdering, atresultaterne kan anvendes til at drage generelle konklusioner omholdningerne blandt sagsbehandlere i landets jobcentre.Flere detaljer om undersøgelsens metode fremgår af bilag 1.
4
3. Samlet vurdering af jobcentrenes indsatsDette kapitel indeholder en afrapportering af sagsbehandlernes samledevurdering af jobcentrenes indsats over for ydelsesmodtagerne.I dette såvel som i de følgende kapitler afrapporteres resultaterne, somudgangspunkt, for tre undergrupper blandt respondenterne – nemlig sags-2behandlere, der primært arbejder med a-dagpengemodtagere,3kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.I alt 1.398 har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen. Heraf arbejder 273med a-dagpengemodtagere, 606 arbejder med kontanthjælpsmodtagere og519 arbejder med sygedagpengemodtagere. Med dette antal deltagere erden statistiske usikkerhed på få procentpoint i hovedparten af svarene.Når eksempelvis 84,6 pct. af sagsbehandlerne, der arbejder med syge-dagpengemodtagere, vurderer, at jobcentrets samlede indsats over forborgerne ergodellermeget god,så er det 95 pct. sikkert, at andelen, dermener dette, ligger i intervallet 81,5-87,7 pct. Den tilsvarende andel blandtsagsbehandlerne, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, er 61,7 pct.Det er 95 pct. sikkert, at andelen, der mener dette, ligger i intervallet 57,8-65,6 pct.Dermed kan man med statistisk sikkerhed konkludere, at sagsbehandlere,der arbejder med sygedagpengemodtagere, i endnu højere grad end de, derarbejder med kontanthjælpsmodtagere, vurderer, at jobcentrets samledeindsats ergodellermeget god.I det omfang, der er sådanne signifikante forskelle mellem sags-behandlernes svar, er det fremhævet i teksten.4
Sagsbehandlerne har angivet, hvilken ydelsesgruppe de primært arbejder med. Af frem-stillingsmæssige årsager vil formuleringenprimært arbejder medikke indgå i den viderebeskrivelse af undersøgelsens resultater. Det betyder fx, at sagsbehandlerne, der har angivet,at deprimærtarbejder med sygedagpengemodtagere, vil blive beskrevet som sagsbehandlere,der arbejder med sygedagpengemodtagere.3Af fremstillingsmæssige grunde vil udtrykketkontanthjælpsmodtagereblive brugt som samle-betegnelse for kontant- og starthjælpsmodtagere. Derudover er sagsbehandlerne, der arbejdermed kontanthjælpsmodtagere blevet bedt om at angive, om de primært arbejder med personer imatchgruppe 1 eller 2. Det vil fremgå i rapportteksten, når der er signifikante forskelle mellemdisse sagsbehandleres svar. De resultater, hvor der er signifikante forskelle på svarene fra deto grupper, er gengivet i tabellerne i bilag 2.4Nogle spørgsmål er besvaret af færre respondenter. Forklaringen er blandt andet, at vissespørgsmål ikke stilles til alle. Hvis en sagsbehandler fx angiver, at han eller hun normalt ikkesamarbejder med virksomheder, får vedkommende ikke spørgsmål om virksomhedernesmuligheder for at komme i kontakt med den rette medarbejder i jobcentret.
2
5
Af tabel 3.1fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordan desamlet set vurderer den indsats, jobcentret gør for borgerne.Tabel 3.1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, jobcentret gør for ydelsesmodtagerne?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig19,8DårligMegetdårligVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
13,6
57,5
7,3
0,4
1,5
100
273
10,6
51,2
26,6
8,4
1,7
1,7
100
606
21,8
62,8
12,7
1,7
0,8
0,2
100
519
15,3
56,7
20,1
5,7
1,1
1,1
100
1.398
Det fremgår, at flertallet – 72 pct. – vurderer, at jobcentrets indsats over forborgerne ergodellermeget god.20 pct. mener, at denhverken er god ellerdårlig,mens 7 pct. giver udtryk for, at jobcentrets indsats erdårligellermeget dårlig.De tre grupper af sagsbehandleres svar på dette spørgsmål adskiller sigsignifikant fra hinanden med hensyn til andelen, der mener, at jobcentretsindsats har væretgodellermeget god.Denne vurdering af jobcentretsindsats ses hos 85 pct. af de, der arbejder med sygedagpengemodtagere,71 pct. af de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, og 62 pct. af de, derarbejder med kontanthjælpsmodtagere.Der er desuden signifikant forskel på svarene fra sagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis matchgruppe 1 og 2.70 pct. af de, der arbejder med borgere i match 1, og 58 pct. af de, derarbejder med borgere i match 2, vurderer således, at jobcentrets indsats5over for borgerne ergodellermeget god.De, der mener, at jobcentrets indsats over for borgerne erdårligellermegetdårlig,har kunnet uddybe deres svar. Denne mulighed har 58 personer,svarende til 4 pct. af deltagerne i undersøgelsen, benyttet sig af. Af demmener flere, at indsatsen er dårlig, fordi kommunens økonomi snarere endborgerens behov er afgørende for beskæftigelsesindsatsen. Andre peger på,
5
Jf. tabel 1 i bilag 2.
6
at administration tager for meget tid. Endelig mener nogle, at ressourcerneer for få, hvilket fører til for korte samtaler og for dårlige tilbud.Af tabel 3.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordan desamlet set vurderer den indsats, jobcentret gør for borgerne. Svarene er for-delt efter, hvilken beskæftigelsesregion sagsbehandlerne arbejder inden for.Tabel 3.2: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, jobcentret gør for ydelsesmodtagernePct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig19,0DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
Hovedstaden ogSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandTotal
17,0
56,7
5,6
0,7
0,9
100
536
12,415,316,115,3
50,362,760,256,7
25,417,816,120,1
8,42,96,25,7
2,40,01,21,1
1,11,30,01,1
100100100100
3703141611.398
Note: 17 sagsbehandlere har ikke oplyst, hvilket jobcenter de arbejder i. Deres svar indgår itotalen, men ikke under de enkelte regioner.
Sagsbehandlerne fra Region Syddanmark svarer signifikant mindre positivtpå dette spørgsmål i forhold til svarene fra de øvrige regioner.63 pct. af sagsbehandlerne i Region Syddanmark vurderer således, atjobcentrets samlede indsats over for borgerne ergodellermeget god.Tilsammenligning ses denne holdning hos 78 pct. af sagsbehandlerne iMidtjylland, 76 pct. i Nordjylland og 74 pct. i Hovedstaden og Sjælland.
7
Af tabel 3.3fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordan desamlet set vurderer den indsats, jobcentret gør for borgerne. Svarene erfordelt efter størrelsen af jobcentret, som sagsbehandlerne arbejder i.Tabel 3.3: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, jobcentret gør for ydelsesmodtagerne?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig24,620,915,820,1DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
StoreMellemstoreSmåTotal
11,212,322,315,3
54,159,055,756,7
6,76,04,95,7
2,40,70,71,1
0,91,20,71,1
100100100100
3296034491.398
Note: De store jobcentre er København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore jobcentreer de 26 jobcentre, der har flere fuldtidspersoner på a-dagpenge, kontanthjælp eller syge-dagpenge end landsgennemsnittet (beregnet uden de fire store). Og de små jobcentre er de 41centre med færre fuldtidspersoner end landsgennemsnittet (beregnet uden de fire store). 71 aflandets 91 jobcentre er repræsenteret blandt besvarelserne i undersøgelsen. 17 sags-behandlere har ikke oplyst, hvilket jobcenter de arbejder i. Deres svar indgår kun i totalen.
Sagsbehandlerne i de små jobcentre er signifikant mere positive i deresvurdering af jobcentrets indsats end sagsbehandlerne i de store jobcentre.78 pct. af sagsbehandlerne i de små jobcentre mener således, at jobcentretssamlede indsats over for borgerne ergodellermeget god.Den tilsvarendeandel i de store jobcentre er 65 pct.
8
4. SamtalerJobcentrene skal jævnligt holde samtaler med borgerne. Formålet er, at6bidrage til, at borgerne kommer i job så hurtigt som muligt.Af tabel 4.1fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, om de erpositive eller negativt stemte over for, at borgerne jævnligt skal til samtaler ijobcentret.Tabel 4.1: Hvordan er din holdning til, at ydelsesmodtagere jævnligt skal til samtaler i jobcentret?Pct.MegetpositivPositivHverkenpositivellernegativ16,5NegativMegetnegativVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
25,3
53,8
3,7
0,4
0,4
100
273
24,1
56,6
14,2
4,5
0,5
0,2
100
606
16,2
60,5
16,6
6,2
0,2
0,4
100
519
21,4
57,5
15,5
4,9
0,4
0,3
100
1.398
Det fremgår, at 79 pct. af sagsbehandlerne serpositivtellermeget positivtpå, at borgerne jævnligt skal til samtaler i jobcentret. 16 pct. mener, at dethverken er positivt eller negativt,mens 5 pct. mener, at det ernegativtellermeget negativt,at borgerne jævnligt skal til samtale.Sagsbehandlerne, der har angivet, at deres holdning ernegativellermegetnegativ,har kunnet uddybe deres svar. Den mulighed har 61 personer –svarende til 4 pct. af sagsbehandlerne – benyttet sig af. Af disse giver nogleudtryk for, at de ønsker i højere grad selv at kunne bestemme, hvornår sam-talerne skal afholdes, og om samtalerne skal gennemføres ved telefoniskkontakt eller e-mails. Derudover er der a-dagpengesagsbehandlere, der erkritiske over for, at a-dagpengemodtagerne jævnligt skal deltage i stort setensartede samtaler i både jobcentre og a-kasser.
Jf. henholdsvis kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 isygedagpengeloven.
6
9
Af tabel 4.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvor længesamtalerne normalt varer.Tabel 4.2: Hvor længe varer samtalerne normalt? (minutter)Pct.Under1010-1516-3031-4546-60Mereend600,4VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
1,5
9,5
48,4
34,4
5,9
0,0
100
273
0,5
5,4
42,7
39,8
11,1
0,3
0,2
100
606
1,2
3,7
42,8
39,3
11,9
0,8
0,4
100
519
0,9
5,6
43,8
38,6
10,4
0,5
0,2
100
1.398
44 pct. af sagsbehandlerne angiver, at samtalerne varer mellem 16 og30 minutter, mens 39 pct. svarer, at samtalerne varer mellem 31 og45 minutter. 11 pct. oplyser, at samtalerne varer over 45 minutter, mens 7pct. svarer, at samtalerne varer op til 15 minutter.Sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, angiver ensignifikant lavere varighed af samtalerne end de øvrige sagsbehandlere.Andelen, der oplyser, at samtalerne varer op til en halv time, er således59 pct. blandt de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, 49 pct. blandtde, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, og 48 pct. blandt de, derarbejder med sygedagpengemodtagere.Der er desuden signifikant forskel på de svar, sagsbehandlerne, der arbejdermed kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis matchgruppe 1 og 2, giver pådette spørgsmål. Andelen, der angiver, at samtalerne har en varighed påover 30 minutter er 33 pct. blandt de, der arbejder med borgere i match 1, og758 pct. blandt de, der arbejder med borgere i match 2.
7
Jf. tabel 2 i bilag 2.
10
Af tabel 4.3fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvilke emner der fylder mest ved deres samtaler med borgerne. Sags-behandlerne har haft mulighed for at angive flere emner.Svarene er opdelt efter, om sagsbehandlerne arbejder med a-dagpenge-modtagere, kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 eller kontanthjælps-8modtagere i matchgruppe 2.Tabel 4.3: Hvilke emner fylder mest, når du holder samtale med en ydelsesmodtager?Pct.Sagsbehandlere,der arbejder meda-dagpenge-modtagereSagsbehandlere,der arbejder medkontanthjælps-modtagere imatch 172,2Sagsbehandlere,der arbejder medkontanthjælps-modtagere imatch 265,4Total
Aktive tilbud (fx virksomheds-praktik eller kursus)HelbredPersonlige forholdUddannelsesmulighederJob, som ydelsesmodtagernekan søgeØkonomiske forholdBrancher, der har ledige jobJob, som ydelsesmodtagernehar søgtCVHvorvidt jobcentretsoplysninger om ydelses-modtageren er korrekteAndetTotalAntal respondenter
87,2
73,5
12,515,851,371,8
43,847,965,756,8
89,579,436,414,9
56,853,646,640,6
5,158,247,6
23,136,750,9
48,77,35,5
30,328,827,3
44,712,8
32,013,6
5,08,2
22,510,7
10,3417,2273
4,7447,3169
14,0374,4437
11,0401,7879
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene tilmere end 100 pct.
Denne opdeling blandt sagsbehandlerne, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, skyldes,at der er forskel på den indsats, det er relevant at yde over for borgerne. En forskel, der ogsåmå forventes at afspejle sig i de emner, der fylder mest til samtalerne.
8
11
Hvilke emner, der fylder mest til samtalerne, afhænger af, hvilken gruppeborgere, sagsbehandlerne arbejder med.De, der arbejder med a-dagpengemodtagere, angiver således, at de treemner, der fylder mest, er: Aktive tilbud (87 pct.), job, som a-dagpenge-modtagerne kan søge (72 pct.), og brancher, der har ledige job (58 pct.).Ifølge de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, er detre emner, der fylder mest til samtalerne: Aktive tilbud (72 pct.),uddannelsesmuligheder (66 pct.) og job, som borgeren kan søge (57 pct.).Endelig peger de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe2, på helbred (90 pct.), personlige forhold (79 pct.) og aktive tilbud (65 pct.)som de tre emner, der fylder mest.De 11 pct. af sagsbehandlerne, der har angivet, at de har talt med borgerneomandettil samtalerne, har kunnet uddybe deres svar. Flere af de, derarbejder med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, giver udtryk for, atde taler med borgerne om deres arbejdsmarkedsperspektiv. Det vil fx sige,om borgeren skal på en anden og mere varig forsørgelse, eller omuddannelse og arbejde fortsat er en mulighed. Andre angiver, at de brugersamtalerne til at koordinere kommunens samlede indsats over for borgeren.Endelig er der sagsbehandlere, der angiver, at de taler med borgerne omtilbud efter serviceloven (fx misbrugsbehandling).
12
Af tabel 4.4fremgår fordelingen af, hvilke emner der fylder mest vedsamtaler med sygedagpengemodtagere. Sagsbehandlerne har haftmulighed for at angive flere emner.Tabel 4.4: Hvilke emner fylder mest, når du holder samtale med ensygedagpengemodtager?Pct.Sygedagpengemodtagerens helbred ogbehandlingsforløbMulighed for at sygedagpengemodtagerenkan vende delvist tilbage til arbejdspladseneller på et højere timetalHvad jobcentret kan hjælpe med i forbindelsemed sygedagpengemodtagerensarbejdsplads (fx hjælpemidler, mentor, delvisraskmelding)Aktive tilbud (fx virksomhedspraktik ellerkursus)Relation til sygedagpengemodtagerensarbejdsgiverPersonlige forholdFastholdelsesplan eller mulighedserklæringHvorvidt jobcentrets oplysninger omsygedagpengemodtageren er korrekteØkonomiske forholdAndre emnerTotalAndel86,9Antal svar451
84,2
437
70,3
365
69,7
362
39,7
206
21,820,413,9
11310672
10,27,7424,9
53402.205
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene tilmere end 100 pct. I alt 519 sagsbehandlere har svaret på spørgsmålet.
Det fremgår, at følgende fire emner fylder mest til samtalerne: Sygedag-pengemodtagerens helbred og behandlingsforløb (87 pct.), muligheden for,at sygedagpengemodtageren kan vende delvist tilbage til arbejdspladseneller arbejde på et højere timetal (84 pct.), spørgsmålet om, hvad jobcentretkan gøre for sygedagpengemodtagerens arbejdsplads (70 pct.) samt muligeaktive tilbud (70 pct.).
13
Af tabel 4.5fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvem der finder de jobopslag, som de taler med borgerne om.Tabel 4.5: Når du taler med en ydelsesmodtager om jobopslag, hvem finder dem så?Pct.Det gør jegDet gørydelses-modtageren54,9Vi finderdemsammen35,2VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, der arbejdermed a-dagpengemodtagereSagsbehandlere, der arbejdermed kontanthjælpsmodtagere imatch 1Total
7,3
2,6
100
273
19,5
37,9
39,1
3,6
100
169
12,0
48,4
36,7
2,9
100
442
48 pct. af sagsbehandlerne angiver, at det er borgeren, der finder job-opslagene. 37 pct. oplyser, at de finder jobopslagene sammen medborgerne, mens 12 pct. giver udtryk for, at de selv finder jobopslagene.Der er signifikant forskel på de svar, som sagsbehandlerne giver. Såledesangiver 55 pct. af de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, og 38 pct. afde, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, at det erborgerne selv, der finder jobopslagene.Af tabel 4.6fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvilket jobmarked de retter deres fokus mod, når de taler med borgerne.Tabel 4.6: Hvilket jobmarked retter du fokus mod, når du taler med en ydelsesmodtager?Pct.Job inden forkommunenJob inden forregionenJob bådeinden for oguden forregionen63,4VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagere i match 1Total
5,9
28,2
2,6
100
273
10,7
33,1
53,8
2,4
100
169
7,7
30,1
59,7
2,5
100
442
Flertallet – 60 pct. – af sagsbehandlerne giver udtryk for, at de retter fokusmodjob både inden for og uden for regionen,når de taler med borgerne.
14
30 pct. angiver, at de taler med borgerne omjob inden for regionen,mens8 pct. taler med borgerne omjob inden for kommunen.Af tabel 4.7fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordansagsbehandlerne vil beskrive jobmarkedet lige nu.Tabel 4.7: Hvordan vil du beskrive jobmarkedet lige nu?Pct.Der ermange jobat søge1,5…noglejob atsøge28,9…få jobat søge…ingenjob atsøge3,7VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagere i match 1Total
64,8
1,1
100
273
2,4
29,6
63,3
4,1
0,6
100
169
1,8
29,2
64,3
3,8
0,9
100
442
Flertallet – 64 pct. – af sagsbehandlerne angiver, at der erfå job at søge.31 pct. giver udtryk for, at der ermangeellernogle jobat søge, mens 4 pct.mener, atder ingen job er at søge.
15
Af tabel 4.8fremgår fordelingen af sagsbehandlernes tilkendegivelser af,hvilket af tre udsagn om samarbejdet med borgerne, de er mest enige i.Tabel 4.8: Hvilket af følgende udsagn betegner bedst den holdning, du har til samarbejdet medydelsesmodtageren?Pct.Samarbejdeter megetvigtigt, hvorforborgerensønsker bør imødekommesSamarbejdeter vigtigt, mendet kan ske, atindsatsen mågennemførespå trods afborgerensønskerSamarbejdet ermindre vigtigt,hvorfor den ind-sats, jeg findermest virksom,skal gennem-føres hver gang,uanset hvadborgeren måttemene0,7VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
17,2
81,0
1,1
100
273
25,7
73,4
0,5
0,3
100
606
15,0
83,2
1,0
0,8
100
519
20,1
78,5
0,7
0,6
100
1.398
79 pct. mener, at samarbejdet med borgerne er vigtigt, men at det kan ske,at indsatsen må gennemføres på trods af vedkommendes ønsker. 20 pct.mener, at samarbejdet er meget vigtigt, hvorfor borgerens ønsker børimødekommes. Under 1 pct. mener, at samarbejdet er mindre vigtigt, og atden indsats, som sagsbehandleren finder mest virksom, skal gennemføres,uanset hvad borgeren måtte mene.De, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, adskiller sig signifikant frade øvrige sagsbehandlere. En større andel (26 pct.) giver således udtryk for,atsamarbejdet er meget vigtigt, hvorfor borgerens ønsker børimødekommes.Til sammenligning mener 17 pct. af de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, og 15 pct. af sygedagpengesagsbehandlerne, at deter tilfældet.
16
Af tabel 4.9fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvordan stemningen normalt er til samtalerne med borgerne.Tabel 4.9: Hvordan er stemningen normalt, når du har en samtale med en ydelsesmodtager?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig6,2DårligMegetdårligVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
33,7
59,7
0,4
0,0
0,0
100
273
24,1
67,7
7,6
0,5
0,0
0,2
100
606
26,6
69,4
3,5
0,2
0,2
0,2
100
519
26,9
66,7
5,8
0,4
0,1
0,1
100
1.398
94 pct. giver udtryk for, at stemningen til samtalerne med borgerne normaltergodellermeget god.6 pct. mener, at stemningenhverken er god ellerdårlig,mens under 1 pct. angiver, at stemningen erdårligellermeget dårlig.
17
Af tabel 4.10fremgår fordelingen af sagsbehandlernes vurdering af, ihvilken grad samtaler er en hjælp til, at ydelsesmodtagerne kommer tilbage ijob, eller – for sygedagpengemodtagernes vedkommende – fastholder fokuspå arbejdsmarkedet.Tabel 4.10: I hvilken grad er samtaler en hjælp til, at ydelsesmodtagere kommer i job eller ordinæruddannelse?Pct.I højgrad enhjælp30,0I nogengrad enhjælp54,9I mindregrad enhjælp13,2Slet ikkeen hjælpVed ikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
0,7
1,1
100
273
35,8
49,0
13,9
0,8
0,5
100
606
39,1
54,7
5,0
0,2
1,0
100
519
35,9
52,3
10,4
0,6
0,8
100
1.398
Note: Sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har fået spørgsmålet ”Ihvilken grad er samtaler en hjælp for sygedagpengemodtagere til at holde fokus påarbejdsmarkedet?”.
Det fremgår, at flertallet – 88 pct. – af sagsbehandlerne vurderer, at samtaleri jobcentreti høj gradelleri nogen grader en hjælp til, at ydelses-modtagerne kommer tilbage i job, eller – for sygedagpengemodtagere –fastholder fokus på arbejdsmarkedet. 10 pct. angiver, at samtalernei mindregrader en hjælp, mens færre end 1 pct. mener, at samtalerne i jobcentretslet ikkeer en hjælp.De, der arbejder med sygedagpengemodtagere, er umiddelbart de mestpositive. Men da de har fået stillet et lidt andet spørgsmål end de, derarbejder med a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, kanforskellen ikke nødvendigvis tolkes i nogen bestemt retning.Sagsbehandlerne, der mener, at samtalernei mindre gradellerslet ikkeeren hjælp for borgerne, har kunnet uddybe deres svar. Denne mulighed har88 personer, svarende til 6 pct., benyttet sig af. Ifølge de, der arbejder meda-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, gørsamtalerne kun begrænset gavn, fordi der er få job at søge, fordi samtalerneer for korte, fordi for meget af tiden går med administration, og fordisamtalernes primære fokus er at finde aktive tilbud, der alene skaliværksættes med henblik på, at rettidigheden overholdes.
18
Ifølge de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, er detikke samtalerne i sig selv, men derimod de aktive tilbud, den helbreds-mæssige afklaring og den sociale indsats, der hjælper. Samtalerne er derforkun indirekte en hjælp til, at borgerne kommer i arbejde eller i ordinæruddannelse.Sygedagpengesagsbehandlere giver udtryk for, at sygdommen nogle gangestår i vejen for, at borgerne kan fokusere på arbejdsmarkedet. Det kansamtalerne ikke altid rette op på. Andre peger på, at nogle sygedagpenge-modtagere – ofte dem, der har en arbejdsgiver – i forvejen er heltfokuserede på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtalerne ændrerderfor intet.4.1 Betydning for jobsøgningenI forbindelse med lediges samtaler i jobcentret skal der være fokus på job og9jobsøgning. Formålet er at sikre, at den ledige søger arbejde på en måde,så vedkommende – hurtigst muligt – kan komme i job. I det følgendebeskrives resultaterne af tre spørgsmål om, hvordan samtalerne i jobcentretpåvirker de lediges jobsøgning.Af tabel 4.11fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordan samtalerpåvirker omfanget af borgernes jobsøgning i periodenføren samtale.Tabel 4.11: Hvordan vurderer du, at samtaler påvirker ydelsesmodtageres omfang af jobsøgning iperiodenføren samtale?Pct.Desøgerlangtflere job…flerejob…hverkenflereellerfærrejob51,6…færrejob…langtfærrejobVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagere i match 1Total
2,6
31,1
0,4
0,0
14,3
100
273
2,4
31,4
51,5
4,1
0,0
10,7
100
169
2,5
31,2
51,6
1,8
0,0
12,9
100
442
Flertallet – 52 pct. – mener, at borgernes jobsøgning er upåvirket i periodenførsamtalerne i jobcentret. 34 pct. vurderer, at borgerne søgerflereeller
9
Jf. § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
19
langt flere jobfør samtalerne, mens 2 pct. giver udtryk for, at borgerne søgerfærreellerlangt færre jobi perioden før samtalerne i jobcentret.Af tabel 4.12fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvordan samtalerne påvirker borgernes motivation til at søge job.Tabel 4.12: Hvordan vurderer du, at samtaler påvirker ydelsesmodtageres motivation til at søgejob?Pct.Deresmotivationblivermegetstørre5,1...større...hverkenstørreellermindre25,6…mindre…megetmindreVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagere i match 1Total
64,1
0,7
0,0
4,4
100
273
8,3
60,4
26,6
1,2
0,0
3,6
100
169
6,3
62,7
26,0
0,9
0,0
4,1
100
442
Flertallet – 69 pct. – vurderer, at borgernes motivation til at søge arbejdebliverstørreellermeget større,som følge af samtalerne i jobcentret. 26 pct.giver udtryk for, at borgernes motivationhverken bliver større eller mindre.1pct. af sagsbehandlerne angiver, at borgernes motivation til at søge arbejdeblivermindreellermeget mindreaf at deltage i samtalerne i jobcentret.
20
Af tabel 4.13fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordan samtalerpåvirker omfanget af borgernes jobsøgning i periodenefteren samtale.Tabel 4.13: Hvordan vurderer du, at samtaler påvirker ydelsesmodtageres omfang af jobsøgning iperiodeneftersamtalen?Pct.Desøgerlangtflerejob…flerejobhverkenflere ellerfærre job…færrejob…langtfærrejobVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagere i match 1Total
3,7
44,3
41,4
0,4
0,0
10,3
100
273
5,9
50,9
33,1
0,0
0,0
10,1
100
169
4,5
46,8
38,2
0,2
0,0
10,2
100
442
Flertallet – 51 pct. – af sagsbehandlerne vurderer, at borgerne søgerlangtflereellerflere jobi periodenefter,de har været til en samtale i jobcentret.38 pct. giver udtryk for, at borgernes jobsøgning er uændret, mens under1 pct. af sagsbehandlerne mener, at borgerne søgerfærreellerlangt færrejobefter en samtale i jobcentret.
21
5. Aktive tilbudSagsbehandlerne skal med jævne mellemrum give ydelsesmodtagerneaktive tilbud eller – for sygedagpengemodtagere – som minimum vurdere,om et aktivt tilbud kan fremme, at den sygemeldte fastholder tilknytningen tilarbejdsmarkedet. Formålet med tilbuddene er, at ydelsesmodtageren – så10hurtigt som muligt – opnår beskæftigelse.For modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp er der faste regler for,hvornår borgeren har ret og pligt til aktive tilbud, ligesom der er regler omvarighed. Det samme gælder ikke for sygedagpengemodtagere. Her kantilbuddene gives på ethvert tidspunkt i sygedagpengeperioden, og tilbud-dene kan vare helt ned til en enkelt time om ugen i en periode. Samtidig kanmodtagere af sygedagpenge få tilbud om en delvis raskmelding.Sammenligningerne mellem grupperne af sagsbehandlere i dette kapitel skaltages med et vist forbehold. Dels fordi der, som beskrevet, er forskel i regel-sættet for de forskellige ydelsesgrupper. Dels fordi sagsbehandlerne, somfølge af det, ikke har fået helt enslydende spørgsmål.Af tabel 5.1fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvad sags-behandlerne mener om, at jobcentret, som udgangspunkt, skal give aktivetilbud til ydelsesmodtagerne med jævne mellemrum.Tabel 5.1: Hvad synes du overordnet om, at ydelsesmodtagere skal være i aktive tilbud med jævnemellemrum?Pct.MegetgodtGodtHverkengodt ellerdårligt14,3DårligtMegetdårligtVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
25,6
50,9
6,6
0,7
1,8
100
273
41,7
40,9
12,7
3,3
0,7
0,7
100
606
42,6
46,6
9,2
0,8
0,4
0,4
100
519
38,9
45,0
11,7
3,0
0,6
0,8
100
1.398
Note: Sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har fået spørgsmålet”Hvad synes du overordnet om, at sygedagpengemodtagere så vidt muligt skal deltage i aktivetilbud eller raskmeldes delvist?”.
10
Jf. kapitel 16 og 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i sygedagpengeloven.
22
84 pct. af sagsbehandlerne mener, at det ergodtellermeget godt,atborgerne får aktive tilbud med jævne mellemrum. 12 pct. vurderer, at dethverken er godt eller dårligt,mens 4 pct. angiver, at det erdårligtellermegetdårligt.Sygedagpengesagsbehandlerne adskiller sig signifikant fra de øvrige. Blandtdisse er det således en relativt større andel (89 pct.), der mener, at det ergodtellermeget godt,at borgerne så vidt muligt skal deltage i aktive tilbudeller raskmeldes delvist. Til sammenligning mener 77 pct. af de, der arbejdermed a-dagpengemodtagere, og 83 pct. af de, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere, at det ergodtellermeget godt,at ydelses-modtagerne jævnligt skal deltage i aktive tilbud.Sagsbehandlerne, der mener, at det erdårligtellermeget dårligt,atborgerne jævnligt skal deltage i aktive tilbud, har kunnet uddybe deres svar.Den mulighed har 36 personer, svarende til 3 pct., benyttet sig af. En del afdisse peger på, at rettidighed og refusionen snarere end borgernes behov erstyrende for de aktive tilbuds omfang og karakter. Andre mener, at kvalitetenaf de aktive tilbud ikke er høj nok.Af tabel 5.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvorvidtborgerne har indflydelse på, hvilke tilbud de får.Tabel 5.2: Har ydelsesmodtagere indflydelse på, hvilke aktive tilbud de får?Pct.Storindflydelse26,0Nogenindflydelse57,5Lilleindflydelse13,2Ingenindflydelse2,2Vedikke1,1TotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
100
273
24,3
60,9
12,7
2,0
0,2
100
606
27,6
57,0
13,1
1,5
0,8
100
519
25,8
58,8
12,9
1,9
0,6
100
1.398
85 pct. af sagsbehandlerne giver udtryk for, at borgerne harstorellernogenindflydelsepå, hvilke aktive tilbud de skal deltage i. 13 pct. angiver, atborgerne harlille indflydelse,mens 2 pct. mener, at borgerneingenindflydelsehar.
23
Af tabel 5.3fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordanborgernes indstilling normalt er til de aktive tilbud, der indgår i deres jobplan.Tabel 5.3: Hvordan er indstillingen blandt ydelsesmodtagere normalt til de aktive tilbud, der indgår ideres jobplan?Pct.MegetpositivPositivHverkenpositivellernegativ33,3NegativMegetnegativVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
1,8
52,7
9,5
1,1
1,5
100
273
1,7
42,9
38,4
14,5
1,7
0,8
100
606
5,8
61,8
26,0
5,6
0,0
0,8
100
519
3,2
51,9
32,8
10,2
0,9
0,9
100
1.398
Note: Sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har fået spørgsmålet”Hvordan er indstillingen normalt til at være aktiv blandt sygedagpengemodtagere?”.
Det fremgår, at flertallet – 55 pct. – af sagsbehandlerne oplever, at borgerneerpositivtellermeget positivtstemte over for de aktive tilbud. 33 pct. afsagsbehandlerne mener, at borgernehverken er positivt eller negativtstemte, mens 11 pct. mener, at borgerne ernegativtellermeget negativtstemte over for de tilbud, de skal deltage i.De tre grupper af sagsbehandlere adskiller sig signifikant fra hinanden iforhold til, hvor mange der mener, at borgerne erpositiveellermegetpositiveover for de aktive tilbud. 45 pct. af kontanthjælpssagsbehandlerne,55 pct. af de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, og 68 pct. afsygedagpengesagsbehandlerne, mener således, at borgerne erpositiveellermeget positiveover for de aktive tilbud. Det kan påvirke dette resultat,at aktive tilbud til sygedagpengemodtagere også omfatter delvise rask-meldinger, dvs. situationen, hvor den sygemeldte arbejder i nogle timer omugen i sit hidtidige job.Sagsbehandlerne, der mener, at borgerne ernegativtellermeget negativtstemte over for tilbuddene, har kunnet uddybe deres svar. Denne mulighedhar 94 personer, svarende til 7 pct. benyttet sig af. Disse angiver blandtandet, at borgerne ikke kan se formålet med tilbuddene, de føler sig tvungetog de oplever at få de samme tilbud flere gange. Nogle borgere mener, atjobsøgningskurser er spild af tid, og at de bare udgør gratis eller billigarbejdskraft, når de deltager i virksomhedsrettede tilbud. Endelig er der
24
borgere, der ikke bryder sig om at være aktive. Fx sygedagpengemodtagere,der er nervøse for at få det værre og kontanthjælpsmodtagere, der baregerne vil være i fred.Af tabel 5.4fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvilketudbytte de mener, at a-dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagernehar af de aktive tilbud.Tabel 5.4: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst ydelsesmodtageres udbytte af aktive tilbud?Pct.De får nyefagligekvalifika-tioner42,1De udviklersig personligtDe lærer ikkenoget nytAndetTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereTotal
35,9
4,8
17,2
100
273
18,8
60,6
7,4
13,2
100
606
26,1
52,9
6,6
14,4
100
879
Flertallet – 79 pct. – vurderer, at a-dagpengemodtagerne og kontanthjælps-modtagerne får et positivt udbytte af de aktive tilbud. 53 pct. angiver, atborgerne udvikler sig personligt, mens 26 pct. angiver, at borgerne får nyefaglige kvalifikationer. 7 pct. mener, at borgerne ikke lærer noget nyt.Sagsbehandlernes svar på dette spørgsmål afhænger af, hvilken målgruppede arbejder med. Andelen, der mener, at borgerne får nye fagligekvalifikationer er signifikant større (42 pct.) blandt de, der arbejder med a-dagpengemodtagere end den er blandt de, der arbejder med kontanthjælps-modtagere (19 pct.). Til gengæld er der en signifikant højere andel af de, derarbejder med kontanthjælpsmodtagere, der mener, at borgerne udvikler sigpersonligt (61 pct.), end der er blandt de, der arbejder med a-dagpenge-11modtagere (36 pct.).14 pct. af sagsbehandlerne angiver, at borgerne fårandetud af at deltage ide aktive tilbud. De har kunnet uddybe deres svar. Flere peger på, atborgernes udbytte også kan være, at de får et netværk, får et bedrekendskab til arbejdsmarkedet, får større motivation til at søge arbejde ogkommer hjemmefra og bliver bedre til at møde stabilt.Der er desuden signifikant forskel på de svar, de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere imatchgruppe 1 og 2, giver på dette spørgsmål. 28 pct. af de, der arbejder med borgere i match1, og 15 pct. af de, der arbejder med borgere i match 2, vurderer, at de får nye fagligekvalifikationer ud af de aktive tilbud. Samtidig vurderer 50 pct. af de, der arbejder med borgere imatch 1, og 65 pct. af de, der arbejder med borgere i match 2, at borgerne udvikler sigpersonligt, jf. tabel 3 i bilag 2.11
25
Af tabel 5.5fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvadsygedagpengemodtagerne får ud af at være aktive.Tabel 5.5: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst sygedagpengemodtageres udbytte af at væreaktive?Pct.De får detbedrefysisk ellerpsykiskDe lærernyt, somde kanbruge i etjob8,5De lærerikke nogetnytDe får detværrefysisk ellerpsykiskAndetTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagere
83,8
1,5
0,6
5,6
100
519
Næsten alle – 92 pct. – af sagsbehandlerne angiver, at sygedagpenge-modtagerne får noget positivt ud af at deltage i aktive tilbud. 84 pct. mener,at sygedagpengemodtagerne får det bedre fysisk eller psykisk, mens 9 pct.vurderer, at de lærer noget nyt, som de kan bruge i et job.2 pct. giver udtryk for, at sygedagpengemodtagerne ikke lærer noget nyt,mens under 1 pct. mener, at de får det værre fysisk eller psykisk.6 pct. har angivet, at sygedagpengemodtagerne får nogetandetud af atdeltage i de aktive tilbud. Flere peger på, at de aktive tilbud betyder, atsygedagpengemodtagerne fastholder deres arbejdsidentitet, undgår at blivepassive og får lavere risiko for, at sygemeldingen bliver langvarig.
26
Af tabel 5.6fremgår fordelingen af sagsbehandlernes vurdering af, i hvilkengrad de aktive tilbud bidrager til, at borgerne kommer i arbejde – eller forsygedagpengemodtageres vedkommende – har betydning for, at de kommerhurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.Tabel 5.6: I hvilken grad vurderer du, at aktive tilbud bidrager til, at ydelsesmodtagere siden henkommer i arbejde?Pct.I højgrad15,8I nogengrad64,5I mindregrad16,1Slet ikkeVed ikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
0,4
3,3
100
273
15,3
59,4
22,8
1,3
1,2
100
606
52,0
43,0
4,0
0,0
1,0
100
519
29,0
54,3
14,5
0,6
1,5
100
1.398
Note: Sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har fået spørgsmålet ”Ihvilken grad vurderer du, at aktive tilbud/delvis raskmelding har betydning for, atsygedagpengemodtagere kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet?”.
Det fremgår, at flertallet – 83 pct. – af sagsbehandlerne vurderer, at deaktive tilbudi høj gradelleri nogen gradbidrager til, at borgerne kommer iarbejde. 15 pct. mener, at deti mindre grader tilfældet, mens under 1 pct.angiver, at detslet ikkeer tilfældet.Sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, adskiller sig12signifikant fra de øvrige sagsbehandlere. 95 pct. af de, der arbejder medsygedagpengemodtagere, giver således udtryk for, at de aktive tilbudi højgradelleri nogen gradbidrager til, at borgerne kommer hurtigere tilbage påarbejdsmarkedet. Henholdsvis 75 pct. og 80 pct. af de, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mener, at de aktive13tilbud bidrager til, at ydelsesmodtagere siden hen kommer i arbejde. Detkan påvirke dette resultat, at aktive tilbud til sygedagpengemodtagere ogsåomfatter delvise raskmeldinger, dvs. situationen, hvor den sygemeldtearbejder i nogle timer om ugen i sit hidtidige job.
De to grupper af sagsbehandlere har fået stillet lidt forskellige spørgsmål (se tabel 5.6,herunder noten), hvorfor sammenligningerne skal tages med forbehold.13Der er signifikant forskel på de svar, sagsbehandlerne, der arbejder med kontanthjælps-modtagere i matchgruppe 1 og 2, giver på dette spørgsmål. 85 pct. af de, der arbejder medborgere i match 1, og 71 pct. af de, der arbejder med borgere i match 2, angiver, at de aktivetilbud i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at borgerne siden hen kommer i arbejde, jf. tabel4 i bilag 2.
12
27
Sagsbehandlerne, der mener, at aktive tilbudi mindre gradellerslet ikkebidrager til, at borgerne kommer i arbejde, har kunnet uddybe deres svar. 87personer, svarende til 6 pct., har benyttet sig af muligheden. Et svar, der gårigen, er, at det afhænger af typen af tilbud. Flere peger således på, at privatløntilskudsjob er et af de mest effektive tilbud, mens borgerne ikke får megetud af at deltage i kommunale projekter. Der er dog også sagsbehandlere,der mener, at virksomhedspraktik og løntilskudsjob blot er gratis eller billigarbejdskraft til virksomhederne, men at sådanne forløb ikke fører til ordinæreansættelser. Andre angiver, at de aktive tilbud ikke kan bringe folk nærmerearbejdsmarkedet i en tid, hvor der er få ledige job.Blandt de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2,angiver flere, at job sjældent er succeskriteriet for de aktive tilbud. Disseborgere bør først have løst deres sociale, økonomiske og helbredsmæssigeproblemer, før det er relevant at fokusere på arbejdsmarkedet.5.1 Betydning for jobsøgningI det følgende beskrives resultaterne på spørgsmål om, hvordan de ledigesjobsøgning påvirkes i perioden op til, at de skal deltage i aktive tilbud, ogmens de deltager i det aktive tilbud.Af tabel 5.7fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordanborgernes jobsøgning bliver påvirketi perioden op til,at de skal starte i etaktivt tilbud.Tabel 5.7: Hvordan vurderer du, at ydelsesmodtageres jobsøgning bliver påvirketi perioden op til,at de skal starte i tilbud?Pct.Desøgerlangtflerejob…flerejob…jobsomnormalt…færrejob…langtfærrejobVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagere i match 1Total
6,6
27,5
45,4
4,0
0,4
16,1
100
273
3,0
30,2
46,7
8,3
1,8
10,1
100
169
5,2
28,5
45,9
5,7
0,9
13,8
100
442
46 pct. vurderer, at borgerne søgerjob som normalti perioden op til, at deskal starte i et tilbud. 34 pct. giver udtryk for, at borgerne søgerflereellerlangt flere job.Derudover angiver 7 pct., at borgerne søgerfærreellerlangt
28
færre jobi perioden, før de skal starte i et tilbud. 13 sagsbehandlere harbenyttet sig af muligheden for at uddybe deres svar. De peger typisk på, atborgerne har vanskeligt ved at fokusere på både aktivering og jobsøgning.Eller på, at borgerne forventer at få job i forlængelse af tilbuddet.Af tabel 5.8fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, om borgernesøger flere eller færre jobunderaktive tilbud i forhold til perioder udentilbud.Tabel 5.8: Søger ydelsesmodtagere, efter din vurdering, flere eller færre job under aktive tilbud iforhold til perioder uden tilbud?Pct.Desøgerlangtflerejob…flerejob…jobsomnormalt…færrejob…langtfærrejobVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, der arbejdermed a-dagpengemodtagereSagsbehandlere, der arbejdermed kontanthjælpsmodtagere imatch 1Total
2,6
20,1
34,8
28,2
2,6
11,7
100
273
7,7
29,0
28,4
21,3
4,7
8,9
100
169
4,5
23,5
32,4
25,6
3,4
10,6
100
442
Sagsbehandlerne fordeler sig i tre næsten lige store grupper: 28 pct.vurderer, at borgerne søgerflereellerlangt flere job,32 pct. angiver, atborgerne søgerjob som normalt,mens 29 pct. giver udtryk for, at borgernesøgerfærreellerlangt færre job,når de er i aktive tilbud.Der er signifikant forskel på andelen af de to grupper af sagsbehandlere, dervurderer, at borgerne søgerflereellerlangt flere jobunder de aktive tilbud.Således angiver 37 pct. af de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere imatchgruppe 1, at det er tilfældet. For de, der arbejder med a-dagpenge-modtagere, er der tilsvarende tale om 23 pct.
29
6. Rangordning af tilbudSagsbehandlerne er blevet bedt om at rangordne forskellige tilbud efter treparametre, nemlig: Hvor effektive tilbuddene er til at få borgerne i job, hvormeget administrativt arbejde, der er forbundet med de forskellige tilbud,samt hvor let eller svært det er at finde ledige tilbudspladser.Eksempelvis har sagsbehandlerne på spørgsmålet om, hvilke aktive tilbudder er de mest effektive, skullet angive, hvilke konkrete tilbud (fx forløb påprivate arbejdspladser eller kommunale projekter) der er det mest effektive,det næstmest effektive, osv.I det følgende gengives et uddrag af resultaterne af disse rangordninger –nemlig fordelingerne af, hvilke aktive tilbud der, ifølge sagsbehandlerne, erde mesteffektive,de mestadministrativt krævende,samt de der er14sværest at findeledige pladser på.Af tabel 6.1fremgår fordelingen af sagsbehandlernes vurdering af, hvilketaktivt tilbud der ermest effektivttil at bringe borgere i job.Tabel 6.1: Det aktive tilbud, der ermest effektivttil at bringe borgere i jobPct.Ordinæruddannelse/kursus26,7PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps-modtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
71,5
0,7
1,1
100
270
51,1
41,5
4,0
3,4
100
597
20,7
65,0
8,3
6,0
100
503
35,1
56,1
5,0
3,9
100
1.370
Note: Sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengemodtagere, er blevet bedt om atvurdere effektiviteten af tilbud til sygedagpengemodtagere uden job.
Flertallet – 56 pct. – af sagsbehandlerne mener, at forløb på private arbejds-pladser er det mest effektive tilbud til at bringe borgere i job. 35 pct. mener,at det mest effektive tilbud er ordinær uddannelse/kursus. Henholdsvis 5 pct.og 4 pct. vurderer, at det er forløb på offentlige arbejdspladser ellerkommunale projekter, der er mest effektive.
De samlede fordelinger af sagsbehandlernes rangordning på de tre parametre fremgår afbilag 2.
14
30
Sagsbehandlernes vurdering af, hvilket tilbud der er det mest effektive,afhænger af, hvilke borgere de arbejder med. Fx vurderer kontanthjælps-sagsbehandlerne i signifikant lavere grad (42 pct.) end de øvrigesagsbehandlere, at forløb på en privat arbejdsplads er det mest effektive.Blandt de, der arbejder med a-dagpengemodtagere og sygedagpenge-modtagere, er den tilsvarende andel henholdsvis 72 pct. og 65 pct.Parallelt hermed vurderer de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, isignifikant højere grad (51 pct.) end de øvrige sagsbehandlere (henholdsvis21 pct. og 27 pct.), at ordinær uddannelse/kursus er det mest effektivetilbud.Som nævnt er der 4 pct. af sagsbehandlerne, der vurderer, at forløb ikommunale projekter er det mest effektive redskab til at få borgerne i job.Ser man omvendt på sagsbehandlernes vurdering af, hvilket tilbud der er detmindsteffektive, får man bekræftet dette billede. Flertallet af sags-behandlerne vurderer således, at forløb i kommunale projekter er det mindsteffektive redskab. Andelen, der vurderer, at kommunale projekter er demindst effektive, er signifikant højere blandt a-dagpengesagsbehandlerne(76 pct.) end blandt de øvrige sagsbehandlere (henholdsvis 57 pct. blandtkontanthjælpssagsbehandlerne og 51 pct. blandt sygedagpenge-15sagsbehandlerne).
15
Jf. tabel 1, 4 og 8 i bilag 3.
31
Af tabel 6.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes vurdering af, hvilkettilbud der ermest og mindst effektivttil at bringe sygedagpenge-modtagere,der har et job,tilbage på arbejdspladsen. Denne rangordningadskiller sig fra den forrige, da sagsbehandlernes vurdering i den tidligerevedrørte tilbud til sygedagpengemodtagere, derikkehar et job.Tabel 6.2: Det tilbud, som er mest og mindst effektivt til at få syge-dagpengemodtagere, der har en arbejdsgiver, tilbage på arbejdspladsenPct.Delvis raskmelding§ 56-refusion fra førstefraværsdagKursusVirksomhedspraktikPersonlig assistentHjælpemidlerKommunalt projektMentorTotalAntalMest effektivt90,83,3Mindst effektivt0,97,5
1,91,80,80,80,60,0100513
12,24,019,79,133,013,7100452
Note: Sagsbehandlere for sygedagpengemodtagere er blevet bedt om at rangordne forskelligetilbudstyper efter, hvor effektive de er til at få sygedagpengemodtagere, der har et job, tilbagepå arbejdspladsen. Tabellen viser for hvert tilbud, hvor stor en andel af sagsbehandlerne, derhar vurderet tilbuddet til at være det mest og det mindst effektive.
91 pct. af sagsbehandlerne har angivet, at en delvis raskmelding er det mesteffektive redskab til at få sygedagpengemodtagere, der har et job, tilbage påarbejdspladsen.Når sagsbehandlerne skal pege på, hvilket tilbud der er det mindst effektive,er enigheden lidt mindre udtalt. De fire tilbud, flest har peget på, er:Kommunale projekter (33 pct.), en personlig assistent (20 pct.), en mentor(14 pct.) og kursus (12 pct.).
32
Af tabel 6.3fremgår fordelingen af sagsbehandlernes vurdering af, hvilketaktivt tilbud der er detmest administrativt krævende.Tabel 6.3: Detmest administrativt krævendeaktive tilbudPct.Ordinæruddannelse/kursus26,6PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
19,4
17,3
36,7
100
248
47,0
16,3
11,4
25,4
100
560
21,5
33,6
14,4
30,5
100
452
33,8
23,1
13,7
29,4
100
1.260
34 pct. vurderer, at ordinær uddannelse/kursus er det aktive tilbud, derkræver mest administrativt arbejde. 29 pct. mener, at det er kommunaleprojekter, der er mest krævende. 23 pct. peger på forløb på privatearbejdspladser, og 14 pct. på forløb på offentlige arbejdspladser som detilbud, der kræver mest administrativt arbejde.Der er signifikant forskel på de tre gruppers opfattelse af, hvilket tilbud der erdet mest administrativt krævende. Således mener 47 pct. af de, der arbejdermed kontanthjælpsmodtagere, at ordinær uddannelse/kursus er det mestadministrativt krævende. Det er en signifikant højere andel end blandt deøvrige sagsbehandlere (henholdsvis 22 pct. og 27 pct.).Derudover adskiller de, der arbejder med sygedagpengemodtagere, sig frade to andre grupper af sagsbehandlere. De angiver i signifikant højere grad(34 pct.), at forløb på private arbejdspladser kræver mest administrativtarbejde. Blandt sagsbehandlere, der arbejder med a-dagpengemodtagereog kontanthjælpsmodtagere, er de tilsvarende andele henholdsvis 19 pct. og16 pct.
33
Af tabel 6.4fremgår fordelingen af sagsbehandlernes vurdering af, hvilketaktivt tilbud det ersværest at finde ledige pladserpå.Tabel 6.4: Det aktive tilbud, som det ersværest at finde ledige pladserpåPct.Ordinæruddannelse/kursus22,4PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
53,5
4,1
19,9
100
241
30,0
43,9
17,2
8,9
100
563
10,9
55,8
20,5
12,9
100
459
21,6
50,0
15,9
12,4
100
1.263
Halvdelen af sagsbehandlerne vurderer, at forløb på private arbejdspladserer den tilbudsform, hvor det er vanskeligst at finde ledige pladser. 22 pct.mener, at det er ordinær uddannelse/kursus, og 16 pct. angiver, at det erforløb på offentlige arbejdspladser, det er vanskeligst at finde pladser på.12 pct. giver udtryk for, at det er vanskeligst at finde ledige pladser påkommunale projekter.Sagsbehandlernes vurdering afhænger af, hvilke borgere de arbejder med.Fx vurderer 30 pct. af de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, at det16er vanskeligst at finde ledige pladser på ordinær uddannelse/kursus. Det eren signifikant større andel end den tilsvarende andel af de, der arbejder medsygedagpengemodtagere (11 pct.).Samtidig vurderer 56 pct. af de, der arbejder med sygedagpengemodtagere,at det er vanskeligst at finde ledige tilbudspladser på private arbejdspladser.Det er en signifikant større andel end den tilsvarende andel blandt de, derarbejder med kontanthjælpsmodtagere (44 pct.).
Der er desuden signifikant forskel på de svar, sagsbehandlerne, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2, giver på dette spørgsmål. 15 pct. af de, derarbejder med borgere i match 1, og 7 pct. af de, der arbejder med borgere i match 2, angiver, atdet er sværest at finde ledige pladser på kommunale projekter, jf. tabel 5 i bilag 2.
16
34
7. Samarbejdet med virksomhederJobcentrene har en række forpligtelser over for virksomhederne. De skal fxinformere og vejlede om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og om at17lægge job på Jobnet.Af tabel 7.1fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvordan deres samarbejde er med virksomhederne.Tabel 7.1: Hvordan er dit samarbejde med virksomhederne?Pct.MegetgodtGodtHverkengodt ellerdårligt16,4DårligtMegetdårligtVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
19,8
58,9
1,0
1,0
2,9
100
207
16,0
56,1
17,9
0,6
1,0
8,3
100
312
11,1
47,5
32,5
1,4
0,2
7,4
100
434
14,6
52,8
24,2
1,0
0,6
6,7
100
953
Det fremgår, at flertallet – 67 pct. – vurderer, at deres samarbejde medvirksomhederne ergodtellermeget godt.24 pct. angiver, at samarbejdethverken er godt eller dårligt,mens 2 pct. mener, at samarbejdet erdårligtellermeget dårligt.Andelen af sygedagpengesagsbehandlere, der mener, at deres samarbejdemed virksomhederne ergodtellermeget godt,er signifikant lavere (59 pct.)end den er blandt de, der arbejder med a-dagpengemodtagere (79 pct.) eller18med kontanthjælpsmodtagere (72 pct.).
Jf. kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Der er desuden signifikant forskel på de svar, sagsbehandlerne, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2, giver på dette spørgsmål. 83 pct. af de, derarbejder med borgere i match 1, og 67 pct. af de, der arbejder med borgere i match 2, angiver,at deres samarbejde med virksomhederne er godt eller meget godt, jf. tabel 6 i bilag 2.18
17
35
Af tabel 7.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvad de samarbejder med virksomhederne om. Tabellen vedrører alenesagsbehandlere, der arbejder med a-dagpengemodtagere og kontanthjælps-modtagere. Der har været mulighed for at angive flere svar.Tabel 7.2: Hvad samarbejder du med virksomheder om?Pct.Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælps-modtagere35,1Total
Konkret placering af ydelsesmodtager iløntilskudsjob eller virksomhedspraktikOpfølgning på en ydelsesmodtager, der er iløntilskudsjob eller virksomhedspraktikOprettelse af nye løntilskudsjob ogvirksomhedspraktikkerBevilling af mentor, personlig assistent mv.Rekruttering af nye medarbejdere tilvirksomhedenHjælp til afskedigede medarbejdereJeg samarbejder normalt ikke medvirksomhederAndetTotalAntal respondenter
57,9
42,2
45,1
36,6
39,2
58,2
25,7
35,8
21,235,5
30,011,9
27,319,2
6,224,2
0,548,5
2,341,0
5,5253,8273
4,5192,9606
4,8211,8879
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene tilmere end 100 pct.
Ifølge sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, er de trevigtigste emner i samarbejdet med virksomhederne: Oprettelse af nyeløntilskudsjob og virksomhedspraktikker (58 pct.), konkret placering afydelsesmodtagere i sådanne forløb (58 pct.) og opfølgning på enydelsesmodtagere i et forløb (45 pct.).Sagsbehandlerne, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, svarer19signifikant anderledes på spørgsmålet. For det første svarer næstenDer er signifikant forskel på tre af de svar, sagsbehandlerne, der arbejder med kontanthjælps-modtagere i matchgruppe 1 og 2, giver på dette spørgsmål. Det gælder andelen af sags-behandlerne, der angiver, at de samarbejder med virksomhederne om rekruttering af nyemedarbejder til virksomheden (det angiver henholdsvis 19 pct. og 9 pct.), om oprettelse af nyeløntilskudsjob og virksomhedspraktik (35 pct. og 22 pct.) samt konkret placering af ydelses-modtagere i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik (47 pct. og 31 pct.), jf. tabel 7 i bilag 2.19
36
halvdelen – 49 pct. – at de normalt ikke samarbejder med virksomheder.Blandt de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, er den tilsvarendeandel 24 pct.For det andet samarbejder kontanthjælpssagsbehandlerne i signifikantmindre grad end a-dagpengesagsbehandlerne med virksomhederne omkonkret placering af ydelsesmodtagere i løntilskudsjob eller virksomheds-praktik (35 pct. mod 58 pct.), oprettelse af nye løntilskudsjob ogvirksomhedspraktikker (26 pct. mod 58 pct.) og rekruttering af nyemedarbejder til virksomheden (12 pct. mod 36 pct.).Af tabel 7.3fremgår fordelingen af, hvad sygedagpengesagsbehandlernesvarer på spørgsmålet om, hvad de samarbejder med virksomhederne om.Der har været mulighed for at angive flere svar.Tabel 7.3: Hvad samarbejder du med virksomheder om?Pct.AndelAntalsvar412180
Aftale om delvis raskmelding eller ændring af timetalOpfølgning på en sygedagpengemodtager, der er iløntilskudsjob eller virksomhedspraktikBevilling af hjælpemidler, mentor, personlig assistent mv.Konkret aftale om forløb for sygedagpengemodtagere iløntilskudsjob eller virksomhedspraktikOprettelse af nye løntilskudsjob og virksomhedspraktikkerSygedagpengemodtageres behandlingsforløbJeg samarbejder normalt ikke med virksomhederAndetTotal
79,434,7
34,332,4
178168
24,95,616,46,0233,5
1292985311.212
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene tilmere end 100 pct. I alt 519 sagsbehandlere har besvaret spørgsmålet.
80 pct. af sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere,angiver, at de samarbejder med virksomhederne om delvis raskmelding ellerændring af det timetal, borgeren allerede arbejder.Derudover samarbejder sagsbehandlerne med virksomhederne omopfølgning på sygedagpengemodtagere, der er i løntilskudsjob eller ivirksomhedspraktik (35 pct.), bevilling af hjælpemidler, mentor, personlig
37
assistent mv. (34 pct.) og konkrete aftaler om forløb for sygedagpenge-modtagere i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik (32 pct.).Af tabel 7.4fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvor nemt eller svært det er for virksomhederne at komme i kontakt medden rette medarbejder i jobcentret.Tabel 7.4: Hvor nemt eller svært er det for virksomhederne at komme i kontakt med den rettemedarbejder i jobcentret?Pct.MegetnemtNemtHverkennemt ellersvært25,6SværtMegetsværtVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
12,1
39,6
11,6
2,4
8,7
100
207
7,7
29,5
28,8
9,6
1,3
23,1
100
312
11,1
48,2
19,6
6,0
0,9
14,3
100
434
10,2
40,2
23,9
8,4
1,4
15,9
100
953
Note: Sagsbehandlere, der har angivet, at de ikke normalt samarbejder med virksomheder, erikke blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
50 pct. af sagsbehandlerne mener, at det ernemtellermeget nemtforvirksomhederne at komme i kontakt med den rette medarbejder. 24 pct.giver udtryk for, at dethverken er nemt eller svært,mens 10 pct. vurderer, atdet ersværtellermeget svært.Kontanthjælpssagsbehandlerne adskiller sig signifikant fra de øvrige. 37 pct.vurderer således, at det ernemtellermeget nemtfor virksomhederne atkomme i kontakt med den rette medarbejder. 52 pct. af de, der arbejder meda-dagpengemodtagere, og 59 pct. af sygedagpengesagsbehandlerne,mener, at det er tilfældet.Sagsbehandlerne, der giver udtryk for, at det ersværtellermeget sværtforvirksomhederne at komme i kontakt med den rette medarbejder i jobcentret,har haft mulighed for at uddybe deres svar. De 36 personer, svarende til 4pct., der har benyttet sig af muligheden, peger på, at de ofte er optaget afmøder og samtaler, at der er stor udskiftning blandt sagsbehandlerne, at job-centrene har en kort telefontid, og at jobcentrenes organisering kan værevanskelig at gennemskue.
38
Af tabel 7.5fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på spørgsmåletom, hvordan deres kendskab er til områdets virksomheder.Tabel 7.5: Hvordan er dit kendskab til områdets virksomheder?Pct.MegetgodtGodtHverkengodtellerdårligt30,4DårligtMegetdårligtVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
12,6
46,9
8,2
1,0
1,0
100
207
9,9
36,9
36,5
10,6
2,2
3,8
100
312
4,8
24,7
46,1
17,7
3,2
3,5
100
434
8,2
33,5
39,6
13,3
2,4
3,0
100
953
Note: Sagsbehandlere, der har angivet, at de ikke normalt samarbejder med virksomheder, erikke blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
42 pct. vurderer, at de har etgodtellermeget godtkendskab til områdetsvirksomheder. 40 pct. mener, at dehverken har et godt eller dårligtkendskab,mens 16 pct. angiver, at de har etdårligtellermeget dårligtkendskab til områdets virksomheder.Andelen af sagsbehandlere, der mener, at de har etgodtellermeget godtkendskab til områdets virksomheder, er signifikant forskelligt mellem de tregrupper af sagsbehandlere. 59 pct. af de, der arbejder med a-dagpenge-modtagere, 47 pct. af de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, og30 pct. af sygedagpengesagsbehandlerne, mener således, at dereskendskab ergodtellermeget godt.Sagsbehandlerne, der oplyser, at deres kendskab til områdets virksomhedererdårligtellermeget dårligt,har haft mulighed for at uddybe deres svar.Blandt de 69 personer, der har benyttet sig af muligheden, peger det storeflertal på, at det er job- og virksomhedskonsulenternes opgave at kende delokale virksomheder. Derudover er der enkelte, der angiver, at de ikke har tidtil at få et godt kendskab til områdets virksomheder.
39
8. Samarbejdet med sundhedsvæsenetJobcentret skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre,herunder blandt andet den syges egen læge, sygehuse og sygehus-afdelinger. Samtidig skal jobcentret løbende vurdere den sygemeldtes behov20for behandling.I dette kapitel rapporteres svarene på to spørgsmål om samarbejdet medsundhedsvæsenet. Det er alene de 519 sagsbehandlere, der arbejder medsygedagpengemodtagere, der har besvaret spørgsmålene.Af tabel 8.1fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvor hyppigtde spiller en rolle i forhold til sygedagpengemodtagernes behandlingsforløb isundhedsvæsenet.Tabel 8.1: Hvor hyppigt spiller du en rolle i forhold til sygedagpengemodtageres behandlingsforløb isundhedsvæsenet?Pct.MegetofteOfteHverkenofte ellersjældent34,9SjældentAldrigVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagere
6,2
35,1
19,8
1,3
2,7
100
519
41 pct. af sagsbehandlerne giver udtryk for, at deofteellermeget oftespilleren rolle i forhold til sundhedsvæsenet. 35 pct. angiver, at dethverken ofteeller sjældenter tilfældet, mens 21 pct. oplyser, at desjældentelleraldrigspiller en rolle i forhold til sundhedsvæsenet.
20
Jf. sygedagpengelovens §§ 8,9 og 15.
40
Af tabel 8.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvilken rollede spiller i forhold til behandlingsforløbet. Sagsbehandlerne har haftmulighed for at angive flere svar.Tabel 8.2: Hvilken rolle spiller du som oftest i forhold til sygedagpenge-modtageres behandlingsforløb i sundhedsvæsenet?Pct.AndelAntalsvar263
Jeg koordinerer forløbet, så behandling og aktive tilbud/delvisraskmelding kan forenesJeg giver information om ventetidsgaranti ogpatientrettighederJeg sørger for, at jobcentret betaler for undersøgelser ellerbehandlingJeg formidler kontakt til patientvejleder el. lign.Jeg giver anden form for hjælpJeg giver information om ventetiden på behandlingstilbudVed ikkeTotal
66,6
41,5
164
31,6
125
28,417,217,05,8208,1
112686723822
Note: Det er alene de 395 sagsbehandlere, der har angivet, at de ’meget ofte’, ’ofte’ eller’hverken ofte eller sjældent’ spiller en rolle i forhold til sundhedsvæsenet, jf. tabel 8.1, der harbesvaret spørgsmålet. Respondenterne har kunnet angive flere svar. Derfor summer andelenetil mere end 100 pct.
Ifølge sagsbehandlerne spiller de særligt en rolle på fire områder i forhold tilsygedagpengemodtagernes behandlingsforløb: De koordinerer forløbet, såbehandling og aktive tilbud/delvis raskmelding kan forenes (67 pct.), de giverinformation om ventetidsgaranti og patientrettigheder (42 pct.), de sikrer, atjobcentret betaler for undersøgelser eller behandling (32 pct.), og deformidler kontakt til en patientvejleder eller lignende (28 pct.).17 pct. af sagsbehandlerne har oplyst, at de har givet enanden form forhjælp.De har kunnet uddybe deres svar, og flere peger på, at deres rolle iforhold til sundhedsvæsenet som oftest er at indhente lægelige oplysningerog gå i dialog med borgerens egen læge eller behandler om den bedstmulige plan for borgeren. Derudover angiver nogle, at de vejleder borgeren imulighederne for behandling, ligesom de rykker hospitaler og læger for at fåborgeren indkaldt til undersøgelse eller behandling hurtigere.
41
9. Kommunikation med borgere og virksomhederJobcentrene har skriftlig kommunikation med borgerne og virksomhederne.Det kan fx vedrøre indkaldelser af borgerne til samtaler og aktive tilbud ogudveksling af diverse blanketter med virksomhederne om etablering afansættelse med løntilskud.Af tabel 9.1fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordan devurderer, det er for ydelsesmodtagerne at læse de breve, de får frajobcentret.Tabel 9.1: Hvordan vurderer du, det er for ydelsesmodtagere at læse de breve, de får frajobcentret?Pct.Breveneer megetlette atforstå…letteatforstå...hverkenlette ellersvære atforså26,7…sværeatforstå…megetsværeatforstå12,1VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
0,0
11,4
46,9
2,9
100
273
0,0
7,6
21,9
47,5
21,9
1,0
100
606
0,6
19,3
37,4
35,6
3,5
3,7
100
519
0,2
12,7
28,6
43,0
13,2
2,4
100
1.398
Flertallet – 56 pct. – af sagsbehandlerne mener, at brevene fra jobcentreneersværeellermeget sværeat forstå. 29 pct. mener, at brevenehverken ersvære eller letteat forstå, mens 13 pct. af sagsbehandlerne mener, atbrevene erletteellermeget letteat forstå.Sygedagpengesagsbehandlerne vurderer i signifikant højere grad end deøvrige sagsbehandlere, at brevene er til at forstå. 20 pct. af de, der arbejdermed sygedagpengemodtagere, mener således, at brevene erletteellermeget letteat forstå. Til sammenligning angiver 11 pct. af de, der arbejdermed a-dagpengemodtagere, og 8 pct. af de, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere, at det er tilfældet.
42
Af tabel 9.2fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordan deforetrækker at kommunikere skriftligt medydelsesmodtagerne.Tabel 9.2: Hvordan foretrækker du at have skriftlig kommunikation medydelsesmodtagere?Pct.Pr. brevPr.elektroniskpost40,3Det er ligemegetVed ikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
19,4
37,7
2,6
100
273
39,6
23,3
35,0
2,1
100
606
31,2
24,9
42,2
1,7
100
519
32,5
27,2
38,2
2,1
100
1.398
33 pct. af sagsbehandlerne giver udtryk for, at de foretrækker, at denskriftlige kommunikation med borgerne sker ved hjælp afbreve.27 pct.foretrækkerelektronisk post,og 38 pct. angiver, atdet er lige meget.Sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, foretrækker isignifikant højere grad end de øvrige sagsbehandlere at kommunikere viaelektronisk post. 40 pct. af de, der arbejder med a-dagpengemodtagere,foretrækker denne kommunikationsform mod henholdsvis 23 og 25 pct.blandt de, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere og sygedagpenge-modtagere.
43
Af tabel 9.3fremgår fordelingen af sagsbehandlernes svar på, hvordan deforetrækker at kommunikere skriftligt medvirksomhederne.Tabel 9.3: Hvordan foretrækker du at have skriftlig kommunikation medvirksomheder?Pct.Pr. brevPr.elektroniskpost52,4Det er ligemegetVed ikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder meda-dagpengemodtagereSagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagereSagsbehandlere, derarbejder medsygedagpengemodtagereTotal
5,9
35,9
5,9
100
273
8,7
43,2
30,7
17,3
100
606
15,6
37,4
40,3
6,7
100
519
10,7
42,8
35,3
11,2
100
1.398
43 pct. af sagsbehandlerne angiver, at de foretrækker, at den skriftligekommunikation med virksomhederne foregår ved hjælp afelektronisk post.35 pct. giver udtryk for, atdet er lige meget,mens 11 pct. oplyser, at deforetrækker, at det sker ved hjælp afbreve.Sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, foretrækker isignifikant højere grad end sygedagpengesagsbehandlerne at kommunikerevia elektronisk post med virksomhederne. 52 pct. af de, der arbejder med a-dagpengemodtagere, foretrækker denne kommunikationsform mod 37 pct.af de, der arbejder med sygedagpengemodtagere.
44
Bilag 1. MetodeDataindsamlingen er gennemført i august og september 2011 som enlandsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, derarbejder med følgende målgrupper: A-dagpengemodtagere, kontant-hjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere.Udvikling af spørgeskema:Spørgeskemaet er udviklet af Slotsholm og efter-følgende godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Spørgeskemaet består afnogle få baggrundsspørgsmål og en række spørgsmål om blandt andetsamtaler, aktive tilbud, samarbejde og kommunikation med sundhedsvæsenog virksomheder.Spørgeskemaet indeholder primært spørgsmål med lukkede svarkategorier.Nogle svarkategorier består af graduerede skalaer (fx medmeget positividen ene ende af skalaen ogmeget negativden anden ende). Andre beståraf lister, hvor respondenterne har kunnet angive ét eller flere svar (fx en listeover samtaleemner).Spørgeskemaets kvalitet er testet gennem pilotinterview med sags-behandlere, der arbejder med forskellige målgrupper.Udvælgelse og gennemførelse:Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilvejebragt enkontaktliste over landets jobcenterchefer, som styrelsen har sendt enhenvendelse til om undersøgelsen. I henvendelsen har styrelsen beskrevetundersøgelsens formål og anmodet jobcentercheferne om at bidrage tilundersøgelsens gennemførelse ved at bede relevante sagsbehandlere omat besvare spørgeskemaet.Efterfølgende har jobcentercheferne modtaget en e-mail med et link tilundersøgelsen, som de er blevet bedt om at videresende til de relevantesagsbehandlere. Sagsbehandlerne har haft mulighed for at deltage iundersøgelsen i en periode på ca. tre uger.For at øge antallet af besvarelser er der udsendt en rykker-e-mail tilcheferne for de jobcentre, hvorfra der ikke var kommet besvarelser ca. touger efter udsendelsen.Datafangst:1.651 respondenter har deltaget i undersøgelsen. Heraf er der204, der ikke angiver at arbejde som sagsbehandlere, hvorfor de er screenetfra.Yderligere 49 respondenter er screenet fra, fordi de ikke primært arbejdermed en de nævnte ydelsesgrupper. Tilbage er 1.398 respondenter, derbekræfter at være sagsbehandlere og arbejde med en af målgrupperne. Deudgør derfor undersøgelsens datagrundlag. De 1.398 respondenter er ansat
45
i 71 forskellige jobcentre. Med 91 jobcentre på landsplan, betyder det, at derer respondenter fra 78 pct. af landets jobcentre.De 1.398 respondenter fordeler sig i følgende grupper: 273 sagsbehandlereder arbejder med a-dagpengemodtagere, 169 der arbejder med kontant-hjælpsmodtagere i matchgruppe 1, 437 der arbejder med kontanthjælps-modtagere i matchgruppe 2 og endelig 519 sagsbehandlere, der arbejdermed sygedagpengemodtagere.Tabel 1: Rapportens datagrundlagAntalAlle respondenterFrasortering af respondenter, derikkearbejder som sagsbehandlereFrasortering af sagsbehandlere, derikkearbejder med a-dagpenge,kontanthjælps- eller sygedagpengemodtagereDatagrundlag: Sagsbehandlere, der arbejder med en af målgrupperneHeraf: A-dagpengemodtagereKontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2Sygedagpengemodtagere1.651-204-491.398273169437519
Note: Baseret på spørgsmåletHvilken jobfunktion har du?,som alle respondenter har fået, samtspørgsmåletHvilken målgruppe arbejder du primært med?,som sagsbehandlere har fået.
De 519 sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengemodtagere, erindledningsvist blevet spurgt om, hvorvidt de primært arbejder med sygedag-pengemodtagere med eller uden arbejdsgiver – eller med begge grupper.Langt de fleste – 458 – svarer, at de arbejder med både sygedagpenge-modtagere med og uden arbejdsgiver. 40 sagsbehandlere angiver, at deprimært arbejder med sygedagpengemodtagere med arbejdsgiver, mens 21svarer, at de primært arbejder med sygedagpengemodtagere uden arbejds-giver. Antallet af respondenter i disse to grupper er for lavt til, at svar-fordelinger opgøres for disse undergrupper. Derfor bliver resultaterne forhele gruppen, altså alle sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpenge-modtagere, gengivet i rapporten.Tabel 2: Hvilken type sygedagpengemodtagere arbejder du med?AntalJeg arbejder primært med sygedagpengemodtagere med arbejdsgiver…primært med ledige sygedagpengemodtagere…med begge typer sygedagpengemodtagere og har ingen primærmålgruppeTotal4021458519
46
Statistisk sikkerhed:De 1.398 besvarelser fra sagsbehandlerne under étgiver basis for at drage konklusioner om undersøgelsens resultater med højstatistisk sikkerhed. Det samme gælder de fleste resultater, der brydes nedpå grupper af sagsbehandlere.I rapporten angives løbende, hvorvidt konklusioner er signifikante. Med detmenesstatistisk signifikante.Når noget er statistisk signifikant, er detsandsynligvis sandt – i modsætning til at være styret af tilfældigheder.Der er anvendt konfidensintervaller på 95 procents sikkerhedsniveau. Nårdet således fremgår af rapporten, at der er signifikant forskel på vurderingenmellem to grupper af sagsbehandlere, betyder det, at det med 95 procentssandsynlighed er sandt, at der er forskel.Eksempelvis ligger andelen af sagsbehandlerne for sygedagpenge-modtagere, der samlet set vurderer jobcentrets indsats som god eller megetgod, med 95 pct. sikkerhed mellem 81,5 og 87,7 pct. De tilsvarende andeleligger med 95 pct. sikkerhed mellem 65,7 og 76,4 pct. for a-dagpenge-modtagere og mellem 57,8 til 65,6 pct. for kontanthjælpsmodtagere. Dermeder det 95 pct. sikkert, at sygedagpengesagsbehandlere er mere positive ideres vurdering i forhold til vurderingen i de andre grupper.Repræsentativitet:Der eksisterer ikke registeroplysninger om antallet afansatte i jobcentrene, hverken totalt, fordelt efter jobcentre eller efter, hvilkenydelsesgruppe de primært arbejder med. Det er derfor ikke muligt atforetage en egentlig opgørelse af, om stikprøven – dvs. de sagsbehandlere,der har besvaret spørgeskemaet – er repræsentativ, hvorved resultaternekan generaliseres til landets sagsbehandlere som helhed.Slotsholm har dog på anden vis undersøgt, om der er noget, der kunne tydepå, at undersøgelsenikkeskulle være repræsentativ.Konkret er det undersøgt, hvordan respondenterne er fordelt på geografi ogkommunestørrelse – og hvordan svarene varierer på tværs af dissevariabler. Det viser sig, at der er færre respondenter fra Beskæftigelses-region Hovedstaden og Sjælland og Beskæftigelsesregion Syddanmark, endman umiddelbart kunne forvente ud fra ydelsesmodtagernes fordeling påtværs af landet. Det viser sig også, at der er lidt færre respondenter fra storekommuner og lidt flere fra små kommuner, end man kunne forvente ud fraydelsesmodtagernes fordeling på kommuner. Men samtidig viser det sig, atsagsbehandlernes vurderinger af beskæftigelsesindsatsen ikke varierernævneværdigt på tværs af geografiske områder og kommunestørrelse.Derfor vurderes dette ikke at have betydning for undersøgelsensrepræsentativitet.
47
Det er også undersøgt, hvordan respondenternes fordeler sig på deydelsesgrupper, de arbejder med – sammenholdt med det faktiske antal afydelsesmodtagere på de respektive ydelser. Her er Slotsholms grund-antagelse, at sagsbehandlere, der arbejder med a-dagpengemodtagere,hver især betjener flere ydelsesmodtagere end sagsbehandlere, derarbejder med kontanthjælps- eller sygedagpengemodtagere. Derfor erforventningen, at der er ansat færre af denne type sagsbehandlere, end denfaktiske andel af a-dagpengemodtagere blandt ydelsesmodtagere tilsiger.Dette er også afspejlet i stikprøven.Fordi der ikke er tegn på manglende repræsentativitet, er det Slotsholmssamlede vurdering, at resultaterne kan anvendes til at drage generellekonklusioner om holdningerne blandt sagsbehandlere i landets jobcentre.
48
Bilag 2. Sagsbehandlere, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2I rapporten er sagsbehandlere, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere,som hovedregel behandlet som samlet gruppe. Det er dog anført, når der ersignifikante forskelle på svarene fra sagsbehandlere, der arbejder medkontanthjælpsmodtagere i henholdsvis matchgruppe 1 og 2.I dette bilag er svarfordelingerne på de spørgsmål, hvor der er signifikanteforskelle mellem de to grupper af sagsbehandlere, gengivet.Tabel 1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, jobcentret gør for ydelsesmodtagere?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig21,9DårligMegetdårligVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 1Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 2Total
13,0
57,4
5,3
1,8
0,6
100
169
9,6
48,7
28,4
9,6
1,6
2,1
100
437
10,6
51,2
26,6
8,4
1,7
1,7
100
606
Tabel 2: Hvor længe varer samtalerne normalt?Pct.Under10minut-ter1,210-15minut-ter16-30minut-ter31-45minut-ter46-60minut-terMereend 60minut-ter0,0VedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 1Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 2Total
11,2
55,0
27,2
5,3
0,0
100
169
0,2
3,2
38,0
44,6
13,3
0,5
0,2
100
437
0,5
5,4
42,7
39,8
11,1
0,3
0,2
100
606
49
Tabel 3: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst ydelsesmodtageres udbytte af aktive tilbud?Pct.De får nyefagligekvalifikationer28,4De udviklersig personligt50,3De lærer ikkenoget nyt7,1AndetTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 1Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 2Total
14,2
100
169
15,1
64,5
7,6
12,8
100
437
18,8
60,6
7,4
13,2
100
606
Tabel 4: I hvilken grad vurderer du, at aktive tilbud bidrager til, at ydelsesmodtagere siden henkommer i arbejde?Pct.I højgrad16,0I nogengrad68,6I mindregrad12,4Slet ikkeVed ikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 1Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 2Total
2,4
0,6
100
169
15,1
55,8
26,8
0,9
1,4
100
437
15,3
59,4
22,8
1,3
1,2
100
606
50
Tabel 5: Det aktive tilbud, som det ersværest at finde ledige pladserpåPct.Ordinæruddannelse/kursus27,8Privatarbejds-plads41,4Offentligarbejds-plads16,0KommunaltprojektTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatchgruppe 1Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagerei matchgruppe 2Total
14,8
100
162
30,9
44,9
17,7
6,5
100
401
30,0
43,9
17,2
8,9
100
563
Tabel 6: Hvad samarbejder du med virksomheder om? (Angiv eventuelt flere svar)Pct.Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælps-modtagere i match 118,9Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælps-modtagere i match 29,2Total
Rekruttering af nye medarbejdere tilvirksomhedenHjælp til afskedigede medarbejdereOprettelse af nye løntilskudsjob ogvirksomhedspraktikkerKonkret placering af ydelsesmodtageri løntilskudsjob ellervirksomhedspraktikOpfølgning på en ydelsesmodtager,der er i løntilskudsjob ellervirksomhedspraktikBevilling af mentor, personligassistent mv.Jeg samarbejder normalt ikke medvirksomhederAndetTotalAntal respondenter
11,9
0,634,9
0,522,2
0,525,7
46,7
30,7
35,1
43,2
34,1
36,6
23,1
32,7
30,0
40,2
51,7
48,5
2,4210,1169
5,3186,3437
4,5192,9606
51
Tabel 7: Hvordan er dit samarbejde med virksomhederne?Pct.MegetgodtGodtHverkengodtellerdårligt10,9DårligtMegetdårligtVedikkeTotalAntal
Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 1Sagsbehandlere, derarbejder medkontanthjælpsmodtagere imatch 2Total
12,9
70,3
1,0
0,0
5,0
100
101
17,5
49,3
21,3
0,5
1,4
10,0
100
211
16,0
56,1
17,9
0,6
1,0
8,3
100
312
52
Bilag 3. Vurdering af forskellige tilbudstyperSagsbehandlerne er blevet bedt om at rangordne forskellige tilbudstyperefter, hvor effektive de er til at få borgerne i job, hvor meget administrativtarbejde de kræver, og hvor let eller svært det er at finde ledige pladser påtilbuddene.I kapitel 6 i rapporten er dele af sagsbehandlernes rangordning behandlet. Idette bilag gengives alle resultaterne af sagsbehandlernes rangordninger.Sagsbehandlere, der arbejder med a-dagpengemodtagere
Tabel 1: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvoreffektivede normalt er til at få enydelsesmodtager i jobPct.Ordinæruddannelse/kursus26,758,764,039,412,0PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
1 (mest effektiv)2345 (mindst effektiv)
71,521,94,51,10,8
0,719,028,140,511,6
1,10,43,418,975,6
100100100100100
Note: 270 ud af 273 sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, har helt ellerdelvist udført rangordningen.
53
Tabel 2: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvormeget administrativt arbejdede normaltkræverPct.Ordinæruddannelse/kursus62,6PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
1 (mindstkrævende)2345 (mestkrævende)
15,8
9,1
12,5
100
45,335,630,426,6
21,523,121,919,4
17,023,934,217,3
16,217,413,536,7
100100100100
Note: 265 ud af 273 sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, har helt ellerdelvist udført rangordningen.
Tabel 3: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvor let eller svært det normalt er at finde ledigepladserPct.Ordinæruddannelse /kursus68,850,831,726,922,4PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
1 (lettest)2345 (sværest)
3,03,412,232,753,5
9,424,436,326,94,1
18,821,419,813,519,9
100100100100100
Note: 266 ud af 273 sagsbehandlerne, der arbejder med a-dagpengemodtagere, har helt ellerdelvist udført rangordningen.
54
Sagsbehandlere, der arbejder med kontanthjælpsmodtagereTabel 4: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvoreffektivede normalt er til at få enydelsesmodtager i jobPct.Ordinæruddannelse/kursus51,136,741,343,526,7PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
1 (mest effektiv)2345 (mindst effektiv)
41,542,311,23,12,1
4,015,737,728,514,0
3,45,29,824,957,2
100100100100100
Note: 597 ud af 606 af sagsbehandlerne, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, har helteller delvist udført rangordningen.
Tabel 5: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvor megetadministrativt arbejdede normaltkræverPct.Ordinæruddannelse/kursus55,9PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
1 (mindstkrævende)2345 (mestkrævende)
12,9
4,7
26,4
100
32,428,136,347,0
26,923,121,316,3
19,935,228,711,4
20,813,613,725,4
100100100100
Note: 572 ud af 606 sagsbehandlere, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere, har helt ellerdelvist udført rangordningen.
55
Tabel 6: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvor let eller svært det normalt er at finde ledigepladserPct.Ordinæruddannelse/kursus41,158,544,525,430,0PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
1 (lettest)2345 (sværest)
5,17,417,826,843,9
3,713,024,641,517,2
50,221,213,26,38,9
100100100100100
Note: 574 ud af 606 respondenter har helt eller delvist udført rangordningen.
Sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengemodtagereTabel 7: Rangordn følgende tilbud efter, hvor effektive de normalt er til at fåsygedagpengemodtagere med arbejdsgiver tilbage på arbejdspladsenPct.1 (mesteffektivt)90,81,92345678 (mindsteffektivt)0,912,2
Delvis raskmeldingKursus (fx omstress, motion ellerkost)Kommunalt projektVirksomhedspraktikMentorPersonlig assistentHjælpemidler§ 56-refusion fraførste fraværsdagTotal
5,122,4
2,016,7
1,011,2
0,08,9
0,211,6
0,215,8
0,61,80,00,80,83,3
3,133,62,02,44,726,7
8,620,36,49,015,921,1
12,413,912,813,720,314,7
11,59,818,718,718,513,8
10,87,826,118,116,88,6
19,78,720,317,313,05,0
33,04,013,719,79,17,5
100
100
100
100
100
100
100
100
Note: 513 ud af 519 sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har helteller delvist udført rangordningen.
56
Tabel 8: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvoreffektivede normalt er til at fåledigesygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedetPct.Kursus (fxom stress,motion ellerkost)20,710,534,235,9Forløb på enprivatarbejdspladsForløb på enoffentligarbejdspladsForløb i etkommunaltprojektTotal
1 (mest effektiv)234 (mindst effektiv)
65,022,58,33,5
8,359,621,410,0
6,07,336,150,5
100100100100
Note: 495 ud af 519 af sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har helteller delvist udført rangordningen.
Tabel 9: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvor megetadministrativt arbejdede normaltkræverPct.Kursus (fxom stress,motion ellerkost)50,311,716,921,5Forløb på enprivatarbejdspladsForløb på enoffentligarbejdspladsForløb i etkommunaltprojektTotal
1 (mindst krævende)234 (mest krævende)
27,618,620,633,6
5,436,743,414,4
16,733,019,130,5
100100100100
Note: 463 ud af 519 af sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har helteller delvist udført rangordningen.
57
Tabel 10: Rangordn følgende aktive tilbud efter, hvor let det normalt er at findeledige pladserPct.Kursus (fxom stress,motion ellerkost)61,323,14,910,9Forløb på enprivatarbejdspladsForløb på enoffentligarbejdspladsForløb i etkommunaltprojektTotal
1 (lettest)234 (sværest)
5,014,225,855,8
6,017,256,220,5
27,745,613,112,9
100100100100
Note: 476 ud af 519 sagsbehandlerne, der arbejder med sygedagpengemodtagere, har helteller delvist udført rangordningen.
58
