Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 75
Offentligt
BESKÆFTIGELSESINDSATSENIFØLGEBORGERNEUDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENOKTOBER 2011
Indhold1. Indledning og sammenfatning .................................................................... 1
1.1 Formål og omfang ................................................................................ 1
1.2 Sammenfatning .................................................................................... 1
1.3 Rapportens opbygning ......................................................................... 3
2. Undersøgelsens metode ............................................................................ 4
3. Borgernes samlede vurdering af jobcentrenes indsats .............................. 7
3.1 Generelle spørgsmål ............................................................................ 8
3.2 Samtaler ............................................................................................. 12
3.3 Aktive tilbud ........................................................................................ 16
4. Vurderinger blandt a-dagpengemodtagere .............................................. 25
4.1 Samtaler ............................................................................................. 26
4.2 Aktive tilbud ........................................................................................ 34
5. Vurderinger blandt kontant- og starthjælpsmodtagere............................. 42
5.1 Samtaler ............................................................................................. 43
5.2 Aktive tilbud ........................................................................................ 53
6. Vurderinger blandt sygedagpengemodtagere.......................................... 62
6.1 Samtaler ............................................................................................. 64
6.2 Aktive tilbud ........................................................................................ 71
6.3 Jobcentrets indsats over for arbejdsgiveren....................................... 78
6.4 Jobcentrets samarbejde med andre ................................................... 81
Bilag 1 .......................................................................................................... 83
Bilag 2 .......................................................................................................... 89
1. Indledning og sammenfatningDette er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere,der er, eller for nylig har været, omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats.1.1 Formål og omfangFormålet med undersøgelsen – der er gennemført for Arbejdsmarkeds-styrelsen – er at skabe statistisk velunderbygget viden om holdninger til,erfaringer med og opfattelser afjobcentrenesbeskæftigelsesindsats.Undersøgelsen vedrører således ikke de tilsvarende opfattelser af denindsats, som a-kasser og andre aktører yder.5.503 borgere har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, der er gennem-ført i maj og juni 2011. Der er tale om borgere, der modtager, eller for nyligthar modtaget a-dagpenge, kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge.Undersøgelsen er én af tre parallelle undersøgelser, som Slotsholm hargennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i løbet af 2011. Der er blevetgennemført lignende undersøgelser blandt henholdsvis virksomheder(Beskæftigelsesindsatsenifølge virksomhederne – 2011)og blandt deansatte i jobcentrene (Beskæftigelsesindsatsenifølge sagsbehandlerne –2011).De tre undersøgelser bidrager med ny viden om den aktive beskæftigelses-indsats. Det er således første gang, at der gennemføres en landsdækkendeundersøgelser af, hvordan de tre centrale parter i beskæftigelsesindsatsen –borgerne, jobcentermedarbejderne og virksomhederne – opleverbeskæftigelsesindsatsen og dens virkning.Rapporten indeholder en lang række konkrete resultater i form af ydelses-modtagernes svar på op til 30 spørgsmål. Spørgsmålene handler omgenerel tilfredshed, oplevelser af mødet med jobcentret og holdninger til,hvordan indsatsen har virket mv.1.2 SammenfatningI forhold til borgernes vurdering af beskæftigelsesindsatsen er der sekshovedkonklusioner.For det førsteer borgerne delt i tre grupper deres samlede bedømmelse, afjobcentrets indsats. Nogle er positive, nogle er negative og nogle har enneutral holdning til jobcenterets indsats. Gruppen af respondenter, der erpositive, er den største af de tre.
1
For det andetviser det sig, at sygedagpengemodtagerne på flere områdergiver udtryk for større tilfredshed med indsatsen end andre ydelses-modtagere. Sygedagpengemodtagerne er således mere tilfredse medjobcentrets indsats, de har lettere ved at se et klart mål med indsatsen, deoplever i højere grad, at jobcentret følger op på forudgående aftaler vedsamtalerne i jobcentret, og de vurderer i højere grad end andre, at deressagsbehandler er forberedt til samtalerne i jobcentret.For det tredjestår det klart, at der er ikke er store forskelle på de der i dagmodtager ydelser og de, der har modtaget ydelser, men i dag er i job. Dabegge grupper optræder i undersøgelsen kunne man forestille sig, at derkunne identificeres interessante forskelle mellem de to grupper. Det kunne fxantages, at mennesker på ydelse var mindre tilfredse end mennesker i job,fordi sidstnævnte i højere grad må formodes at have oplevelsen af envellykket indsats (da de jo er i job i dag). Datamaterialet viser dog ikke nogetklart billede i hverken den ene eller anden retning. For a-dagpengemod-tagere ses slet ingen forskelle mellem de tidligere og nuværende modtagere,og for kontant- og starthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere erforskellene ubetydelige.For det fjerdemener et flertal af borgerne, at samtaler ikke er en hjælp til atkomme i job eller uddannelse. Mange borgerne virker dog tilfredse medandre forhold ved samtalerne i jobcentret. Et stort flertal giver dog udtryk for,at samtalerne foregår i en god stemning, at sagsbehandlerne virkervelforberedte, og at der generelt bliver fulgt op på aftaler.For det femteoplever et flertal af borgerne, at de aktive tilbud har en positiveffekt – enten på det faglige eller personlige plan. Flertallet af a-dagpenge-modtagerne og kontanthjælpsmodtagerne vurderer, at de har fået et positivtudbytte af det seneste aktive tilbud de har deltaget i. Også blandtsygedagpengemodtagerne opleves et positivt udbytte af at deltage i detaktive tilbud. Godt halvdelen af sygedagpengemodtagerne angiver at havefået det bedre fysisk eller psykisk, eller at have lært noget nyt, som de kanbruge i et jobFor det sjetteer borgerne, der er kommet i job, delte i forhold til spørgsmåletom, i hvilken grad deres seneste aktive tilbud har haft betydning for, at de nuhar et arbejde. Halvdene mener, at det har haft en betydning, mens denanden halvdel mener, at det ingen betydning har haft. Holdningerneafhænger af, hvad det er for en type aktivt tilbud, de har deltaget i. Blandtde, der har haft et forløb på en offentlig eller privat arbejdslads mener etflertal, at tilbuddet har haft betydning for, at de i dag har et job. I forhold tilkommunale projekter og uddannelse eller kurser, er det et mindretal, dermener at dette tilbud har bidraget til, at de i dag er i job.
2
1.3 Rapportens opbygningDe mere konkrete resultater, og egentlige målinger af holdninger, erindeholdt i de følgende kapitler.I kapitel 2 beskrives undersøgelsens metode kort. En mere udførliggennemgang af metoden sker i bilag 1 bagerst i rapporten.I kapitel 3 gengives borgernes opfattelse af en række generelle forhold ibeskæftigelsesindsatsen, af samtalerne og af de aktive tilbud. I dette kapitelsammenlignes svarene på tværs af, hvilken ydelse borgeren modtager.Kapitel 4 indeholder en gennemgang af svar fra a-dagpengemodtagerne. Ikapitlet opdeles gruppen af a-dagpengemodtagere i nuværende og tidligerea-dagpengemodtagere.I kapitel 5 beskrives de svar kontanthjælpsmodtagerne har givet. Gruppen afkontanthjælpsmodtagere opdeles i tre grupper i kapitlet, nemlig kontant-hjælpsmodtagere i matchgruppe 1, kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe2, og tidligere kontanthjælpsmodtagere.Kapitel 6 indeholder en gennemgang af sygedagpengemodtagernes svar. Ikapitlet er sygedagpengemodtagerne som udgangspunkt opdelt i tregrupper, nemlig sygedagpengemodtagere i matchgruppe 1, sygedagpenge-modtagere i matchgruppe 2 og tidligere sygedagpengemodtagere. Hvor deter relevant, bliver der fokuseret på to andre undergrupper, nemlig sygedag-pengemodtagere, der har en arbejdsgiver og sygedagpengemodtagere, der iløbet af deres sygdomsforløb har fået en delvis raskmelding.
3
2. Undersøgelsens metodeDataindsamlingen er gennemført i maj og juni 2011 via en kombineretelektronisk og telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende ogtidligere modtagere af udvalgte overførselsindkomster. Slotsholm harrekvireret den praktiske gennemførelse af undersøgelsen hos SFI Survey.Respondenterne er tilfældigt udvalgt blandt personer, der (1) ultimo marts2011 havde modtaget a-dagpenge, kontant- eller starthjælp eller syge-dagpenge i mindst fire måneder og (2) personer, der på dette tidspunkt varkommet i job, men som havde modtaget en af de nævnte ydelser inden forde seneste seks måneder og i øvrigt havde modtaget denne ydelse i mindstfire måneder. Samlet set lever godt 210.000 nuværende og tidligereydelsesmodtagere op til disse varighedskriterier.Formålet med, at respondenterne skal have modtaget ydelse i mindst firemåneder, er at sikre en tilstrækkelig stor gruppe af respondenter, som rentfaktisk har været til jobsamtale i jobcentret og har deltaget i aktive tilbud, ogsom derfor er i stand til at besvare spørgsmål om deres udbytte og oplevelseaf indsatsen.De spørgsmål, respondenterne har fået, afhænger af, hvilken overførsels-indkomst de har modtaget, samt hvilke svar de har givet gennem spørge-skemaet. Respondenter, der angiver, at de har været til samtale, har i altfået mellem 19 og 30 spørgsmål.6.429 personer har deltaget i undersøgelsen. Heraf har 5.640 oplyst, at dehar været til samtale. Disse personer har fået spørgeskemaet i sin helhed.De øvrige 789 personer har ikke besvaret undersøgelsens spørgsmål, idetde angiver ikke at have deltaget i en samtale i jobcentret.Ud af de 5.640 personer kan 137 ikke placeres i en ydelsesgruppe. Disseborgeres svar indgår derfor ikke i rapporten. Det samlede antal svar, derindgår i rapporten, er derfor 5.503.Undersøgelsens resultater rapporteres både samlet og fordelt på trefølgende ydelsesgrupper: 2.225 nuværende og tidligere a-dagpenge-modtagere, 1.684 nuværende og tidligere kontant- og starthjælpsmodtagereog 1.594 nuværende og tidligere sygedagpengemodtagere.Antallet af respondenter i de forskellige grupper fremgår af den følgendefigur. Den angiver også, hvilke kapitler der behandler resultater fra deforskellige grupper.
4
Det er ikke alle respondenter, der besvarer alle spørgsmål. Derfor vil der afnogle tabeller fremgå lidt færre respondenter end angivet i figuren ovenfor.Der er dog tale om meget beskedne afvigelser.Antallet af besvarelser giver grundlag for med relativt stor statistisksikkerhed at identificere forskelle mellem opfattelsen af beskæftigelses–indsatsen på tværs af ydelsesgrupper. Den statistiske usikkerhed er på fåprocentpoint i hovedparten af svarene. Når eksempelvis 50,3 pct. afsygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været godeller meget god, så er det 95 pct. sikkert, at andelen af tilfredse ligger iintervallet 47,8-52,8 pct.Jo mere man underopdeler de enkelte ydelsesgrupper, desto større forskellemellem tilfredshed vil det kræve for, at forskelle kan identificeres med relativhøj statistisk sikkerhed.I rapporten er forskelle alene angivet, når der er statistisk signifikanteforskelle mellem grupper, mens ikke-signifikante forskelle ikke rapporteres.For at sikre tilstrækkelig mange besvarelser inden for hver af grupperne erde kontaktede borgere udvalgt, så nogle grupper er overrepræsenterede ogandre underrepræsenterede i forhold til populationen, som den så ud ultimo
5
marts. Efterfølgende er der korrigeret for dette ved at vægte data, så for-delingen mellem de otte grupper svarer til gruppernes fordeling i popula-tionen på dette tidspunkt. Herved kan man på grundlag af data dragekonklusioner om de otte grupper i populationen hver for sig og for allegrupper under ét. Alle resultater, der præsenteres i rapporten er vægtede.En frafaldsanalyse i forhold til baggrundsoplysningerne køn, alder og bopælviser, at der ikke er systematiske afvigelser, der kompromitererrepræsentativiteten. Køn, alder og bopæl fordeler sig nogenlunde ens ipopulation, stikprøve og blandt besvarelser. Det er yderligere blevet belyst,om der er en systematik i, hvem der modtager hvilke tilbud – fx om devirksomhedsrettede tilbud i det offentlige oftere end andre tilbud gives tilpersoner med længerevarende uddannelse end personer medkorterevarende uddannelse. Analysen viser, at der ikke er klare forskelle på,hvem der får hvilke tilbud.Sammenfattende giver data altså grundlag for at generalisere resultaterne irapporten til populationen. Med andre ord kan resultaterne betragtes somrepræsentative.Flere detaljer om undersøgelsens metode fremgår af bilag 1.
6
3. Borgernes samlede vurdering af jobcentrenesindsatsDette kapitel indeholder en samlet afrapportering af svar på spørgsmål, der1er stillet til både a-dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtageresamt sygedagpengemodtagere. Med tabellerne i dette kapitel kan mansammenligne borgernes tilfredshed på tværs af ydelser. I det omfang, der ersignifikante forskelle på de tre grupper, er det fremhævet i teksten.2.225 a-dagpengemodtagere, 1.684 kontanthjælpsmodtagere og 1.5942sygedagpengemodtagere har deltaget i undersøgelsen. Med så stort etantal deltagere er den statistiske usikkerhed på få procentpoint i hoved-parten af svarene.Når eksempelvis 50,3 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, atjobcentrets indsats har været god eller meget god, så er det 95 pct. sikkert,at andelen af tilfredse ligger i intervallet 47,8-52,8 pct.Dermed kan man statistisk sikkert skelne sygedagpengemodtagerestilfredshed fra kontanthjælpsmodtageres, selvom forskellen ikke er særligtstor. Blandt kontanthjælpsmodtagere angiver 42,4 pct., at indsatsen var godeller meget god. Kontanthjælpsmodtagernes svar ligger med 95 procentssikkerhed i intervallet 40,0-44,8 pct. Dermed er sygedagpengemodtageresignifikant mere tilfredse end kontanthjælpsmodtagere.
Af fremstillingsmæssige grunde vil udtrykketkontanthjælpsmodtagereblive brugt somsamlebetegnelse for både kontant- og starthjælpsmodtagere.2Nogle spørgsmål er besvaret af færre respondenter. Forklaringen er blandt andet, at vissespørgsmål ikke stilles til alle. Hvis en borger fx har oplyst, at han ikke har deltaget i et aktivttilbud inden for det seneste halve år, får han ikke spørgsmål om aktive tilbud.
1
7
3.1 Generelle spørgsmålAf tabel 3.1fremgår fordelingen af borgernes samlede vurdering af denindsats, som jobcentret har ydet.Tabel 3.1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig34,2DårligMegetdårligVed ikkeTotal3
Antal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
11,0
25,4
15,5
12,8
1,1
100
2.220
13,8
28,6
27,4
14,7
14,0
1,6
100
1.677
20,4
29,9
25,8
11,9
10,2
1,8
100
1.589
13,5
27,4
30,1
14,7
12,9
1,4
100
5.486
Det fremgår, at 41 pct. af respondenterne vurderer, at jobcentrets indsatshar væretmeget godellergod.30 pct. giver udtryk for, at jobcentrets indsatshverken har været god eller dårlig,mens 28 pct. angiver, at jobcentretsindsats har væretdårligellermeget dårlig.De tre ydelsesgrupper adskiller sig signifikant fra hinanden i deres vurderingaf jobcentrets indsats.Den generelle tilfredshed er størst blandt sygedagpengemodtagere ogmindst blandt a-dagpengemodtagere. 50 pct. af sygedagpengemodtagerne,42 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 36 pct. af a-dagpengemodtagernegiver således udtryk for, at jobcentrets indsats har væretgodellermegetgod.
A-dagpengemodtageredækker nuværende og tidligere modtagere af ydelsen.Kontanthjælps-modtageredækker modtagere af ydelsen i matchgruppe 1 og 2 samt tidligere kontanthjælps-modtagere.Sygedagpengemodtageredækker modtagere af ydelsen i matchgruppe 1 og 2 samttidligere sygedagpengemodtagere. De spørgsmål og svarmuligheder, som tidligere ydelses-modtagere har fået, adskiller sig ved at være formuleret i datid. Af fremstillingsmæssige årsagerbeskrives alle spørgsmål og svarmuligheder i samme tid i dette kapitel.
3
8
Af tabel 3.2fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvorvidt de kan se etklart mål med den indsats, de har fået fra jobcentret.Tabel 3.2: Kan du se et klart mål med den indsats, du har fået fra kommunens jobcenter?Pct.I høj gradI nogengrad30,8Ikkerigtigt26,4Slet ikkeVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
13,2
27,8
1,8
100
2.222
18,3
29,5
25,0
23,0
4,3
100
1.677
28,2
28,6
19,9
21,0
2,3
100
1.590
17,5
29,9
24,9
24,8
2,9
100
5.489
Det fremgår, at 47 pct. af borgerne mener, at dei høj gradelleri nogen gradkan se et klart mål med indsatsen. 25 pct. giver udtryk for, at deikke rigtigtkan se et klart mål, mens andre 25 pct.slet ikkekan se et klart mål.Kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere giver i signifikanthøjere grad end a-dagpengemodtagere udtryk for, at de kan se et klart mål4med indsatsen.57 pct. af sygedagpengemodtagerne og 48 pct. af kontanthjælpsmodtagernemener, at dei høj gradelleri nogen gradkan se målet med indsatsen. Tilsammenligning giver 44 pct. af a-dagpengemodtagerne udtryk for, at dei højgradelleri nogen gradkan se et klart mål med indsatsen.
4
Der er ikke signifikant forskel på kontanthjælpsmodtagerne og sygedagpengemodtagerne.
9
Af tabel 3.3fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvorvidt de ved, hvadde har ret og pligt til i forhold til jobcentret.Tabel 3.3: Er det din oplevelse, at du ved, hvad du har ret og pligt til i forhold til kommunensjobcenter?Pct.I høj gradI nogengrad41,4I mindregrad17,2Slet ikkeVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
31,0
8,9
1,5
100
2.220
19,6
35,4
23,7
17,2
4,1
100
1.676
22,2
33,9
23,2
18,2
2,5
100
1.591
25,0
37,8
20,8
13,7
2,7
100
5.487
Flertallet – 63 pct. – af borgerne angiver, at dei høj gradelleri nogen gradved, hvad de har ret og pligt til i beskæftigelsesindsatsen. 21 pct. oplyser, atdei mindre gradved, hvad de har ret og pligt til, mens 14 pct.slet ikkemener, at de kender deres rettigheder og pligter.A-dagpengemodtagerne angiver i højere grad end de to øvrige grupper, atde kender deres rettigheder og pligter. 72 pct. af a-dagpengemodtagerneudtrykker således, at dei høj gradellernogen gradved, hvad de har ret ogpligt til.Dette skal ses i relation til, at 55 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 56 pct.af sygedagpengemodtagerne mener, at dei høj gradellernogen gradved,hvad de har ret og pligt til.
10
Af tabel 3.4fremgår fordelingen af borgernes svar på, om skriftligehenvendelser fra jobcentret er forståelige.Tabel 3.4 Hvordan har det været at læse de breve, du får fra kommunens jobcenter? Fx om regler,indkaldelser til samtaler eller tilbud?Pct.De ermegetlette atforstå…letteat forstå…hver-ken letteellersværeat forstå16,9…sværeat forstå…megetsværeat forståVedikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
28,2
44,2
7,5
2,1
1,2
100
2.219
24,8
36,1
17,8
13,5
6,0
1,7
100
1.675
29,8
40,2
16,2
9,7
2,9
1,2
100
1.589
27,1
40,3
17,2
10,3
3,8
1,4
100
5.483
Flertallet – 67 pct. – af borgerne angiver, at brevene fra jobcentret ermegetletteellerletteat forstå. 17 pct. giver udtryk for, at brevenehverken er letteeller svære at forstå,mens 14 pct. vurderer, at de ersværeellermegetsværeat forstå.A-dagpengemodtagerne og sygedagpengemodtagerne giver i signifikanthøjere grad end kontanthjælpsmodtagerne udtryk for, at brevene er til atforstå. Således angiver 72 pct. af a-dagpengemodtagerne og 70 pct. afsygedagpengemodtagerne, at brevene fra jobcentret erletteellermegetletteat forstå. Til sammenligning mener 61 pct. af kontanthjælps-modtagerne, at det er tilfældet.
11
3.2 SamtalerBorgerne, der er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats, skal løbendedeltage i samtaler i jobcentret. Samtalerne skal, som hovedregel, afholdes5mindst hver tredje måned.Samtalernes fokus skal være konkrete job og jobsøgning, eller – hvis detikke er muligt – være orienteret mod arbejdsmarkedet. I forbindelse medsamtalerne skal der desuden tages stilling til, hvilke aktive tilbud, der kanfremme borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom der undersamtalen skal følges op på tidligere indgåede aftaler.Af tabel 3.5fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvor længe6samtalerne i jobcentret har varet.Tabel 3.5: Hvor længe varede samtalen cirka? (minutter)Pct.Under1014,010-1516-3031-4546-60Mereend 601,3Vedikke0,9TotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
29,7
38,2
11,1
4,9
100
2.222
8,0
24,0
40,1
13,8
10,7
2,1
1,3
100
1.683
9,7
19,9
38,3
17,6
11,0
2,6
0,9
100
1.590
10,9
25,9
39,0
13,2
8,2
1,8
1,1
100
5.495
39 pct. af borgerne oplyser, at samtalerne varede 16-30 minutter og 26 pct.angiver, at samtalerne varede 10-15 minutter. Det gælder således forflertallet – 65 pct. – af borgerne, at samtalerne i jobcentret varede mellem 10og 30 minutter.De samtaler, som a-dagpengemodtagerne har i jobcentret, er tilsyneladendekortere end de samtaler kontanthjælpsmodtagere og sygedagpenge-modtagere har.Mens 14 pct. af a-dagpengemodtagerne oplyser, at samtaler varede under timinutter, er det samme tilfældet for 8 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 10pct. af sygedagpengemodtagerne. Parallelt hermed oplyser 17 pct. af a-dagpengemodtagerne, at deres samtaler i jobcentret varer over en halv time.Jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i sygedagpengeloven.For nuværende ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler den seneste samtale ijobcentret. For tidligere ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler de samtaler, de harværet til i løbet af deres ledigheds- eller sygdomsforløb.65
12
Det samme gør sig gældende for 31 pct. af sygedagpengemodtagerne og 27pct. af kontanthjælpsmodtagerne.Af tabel 3.6fremgår svarfordelingen på, i hvilken grad borgerne synes, atder ved samtalerne i jobcentret bliver fulgt op på forudgående aftaler.Tabel 3.6: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler?Pct.Der er i højgrad blevetfulgt op24,6…i nogengrad fulgtop40,5…ikke fulgtopVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
30,7
4,3
100
1.756
28,3
41,7
23,8
6,2
100
1.453
41,4
40,0
15,5
3,1
100
1.376
28,8
40,9
25,4
4,9
100
4.585
Et flertal – 70 pct. – giver udtryk for, at der ved samtalernei høj gradellerinogen grader blevet fulgt op på forudgående aftaler. 25 pct. angiver, at derikke blev fulgt op.Sygedagpengemodtagerne mener i signifikant højere grad end a-dagpenge-modtagerne og kontanthjælpsmodtagerne, at der bliver fulgt op påforudgående aftaler i forbindelse med samtalerne i jobcentret.41 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver således, at deri høj graderblevet fulgt op på forudgående aftaler ved samtalerne i jobcentret. Tilsammenligning mener 25 pct. af a-dagpengemodtagerne og 28 pct. afkontanthjælpsmodtagerne, at det er tilfældet.
13
Af tabel 3.7fremgår fordelingen af borgernes svar på, hvordan stemningenvar til samtalerne i jobcentret.Tabel 3.7: Hvordan var stemningen ved samtalen?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig17,2DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
36,1
39,4
5,0
1,8
0,5
100
2.222
32,1
42,9
17,0
5,2
2,4
0,4
100
1.6821.592
38,1
37,7
14,7
6,1
3,0
0,4
100
34,7
40,6
16,8
5,2
2,2
0,4
100
5.496
Tre fjerdedele – 75 pct. – af borgerne giver udtryk for, at stemningen til sam-talerne i jobcentret varmeget godellergod.17 pct. angiver, at stemningenhverken var god eller dårlig,mens 7 pct. mener, at stemningen vardårligellermeget dårlig.Af tabel 3.8fremgår fordelingen på borgernes svar på, i hvilken grad deressagsbehandler var forberedt til samtalerne i jobcentret.Tabel 3.8: I hvilken grad var din sagsbehandler forberedt til samtalen?Pct.Min sags-behandlervar i højgradforberedttilsamtalen33,6…inogengradforberedt…hver-kenforberedteller ufor-beredt…imindregradforberedt…sletikkeforberedtVedikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
35,6
11,8
8,5
7,1
3,4
100
2.219
38,6
31,2
9,8
10,3
7,6
2,6
100
1.677
47,9
30,1
7,3
7,6
5,3
1,8
100
1.589
37,8
33,0
10,3
9,1
7,0
2,8
100
5.485
Flertallet – 71 pct. – af borgerne giver udtryk for, at deres sagsbehandlerihøj gradelleri nogen gradvar forberedt til samtalerne i jobcentret. 10 pct.angiver, at deres sagsbehandlerhverken var forberedt eller uforberedt,
14
mens 16 pct. mener, at deres sagsbehandleri mindre gradellerslet ikkevarforberedt.Sygedagpengemodtagerne er i signifikant højere grad end a-dagpenge-modtagerne og kontanthjælpsmodtagerne tilbøjelige til at mene, at deressagsbehandler var forberedt til samtalerne. 78 pct. af sygedagpenge-modtagerne angiver, at deres sagsbehandleri høj gradelleri nogen gradvar forberedt. Til sammenligning er det tilfældet blandt 69 pct. af a-dagpengemodtagerne og 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne.Af tabel 3.9fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, i hvilken gradsamtaler er en hjælp til at komme i job, i ordinær uddannelse eller – forsygedagpengemodtagernes vedkommende – til at holde fokus påarbejdsmarkedet.Tabel 3.9: I hvilken grad er samtaler en hjælp til at komme i job eller ordinær uddannelse?Pct.Samtalerer i højgrad enhjælp10,7…i nogengrad enhjælp…imindregrad enhjælp24,5…sletikke enhjælpVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
21,0
42,1
1,7
100
2.225
15,2
27,4
21,9
31,3
4,2
100
1.684
18,6
26,3
20,8
31,5
2,8
100
1.593
13,7
24,4
22,9
36,1
2,9
100
5.502
Note: Sygedagpengemodtagere har fået spørgsmålet ’I hvilken grad er samtaler en hjælp til atholde fokus på arbejdsmarkedet, mens du er syg?’
Det fremgår, at 38 pct. af borgerne mener, at samtaleri høj gradellerinogen grader en hjælp. 23 pct. mener, at samtaleri mindre grader enhjælp, og 36 pct. mener, at samtalerslet ikkeer en hjælp.Kontanthjælps- og sygedagpengemodtagerne er signifikant mere positiveend a-dagpengemodtagerne, når det gælder vurderingen af, hvorvidtsamtalerne er en hjælp. 43 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 45 pct. afsygedagpengemodtagerne giver udtryk for, at samtaleri høj gradellerinogen grader en hjælp. Til sammenligning giver 32 pct. af a-dagpenge-modtagerne samme svar.
15
3.3 Aktive tilbudBorgerne, der er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats, kan deltage iaktive tilbud.Tilbuddene skal have det formål, at borgeren – så hurtigt sommuligt – kan komme i arbejde igen. Tilbuddene skal dels være rettet modområder, hvor der er behov for arbejdskraft, dels gives ud fra borgerens7ønsker og forudsætninger.Af de 5.503 nuværende og tidligere ydelsesmodtagere har 3.596 angivet, atde har deltaget i et aktivt tilbud inden for det seneste halve år. Disse erblevet bedt om at besvare spørgsmål om aktive tilbud.Af tabel 3.10fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvilkenindflydelse borgerne har haft på, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i.Tabel 3.10: Hvilken indflydelse har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i?Pct.Jeg harhaft storindflydelse47,9…nogenindflydelse…lilleindflydelse…ingenindflydelseVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
21,8
9,9
19,5
0,9
100
1.738
36,5
26,8
13,9
21,0
1,8
100
1.279
43,7
24,1
9,9
21,1
1,2
100
579
42,7
24,1
11,6
20,3
1,3
100
3.596
Flertallet – 67 pct. – af borgerne angiver, at de har haftstorellernogenindflydelsepå, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i. 12 pct. mener, at de harhaftlille indflydelse,mens 20 pct. giver udtryk for, at deingen indflydelseharhaft på tilbuddet.A-dagpengemodtagerne giver i signifikant højere grad end kontanthjælps-modtagerne udtryk for, at de har haft indflydelse på, hvilket tilbud de hardeltaget i. Mens 70 pct. af a-dagpengemodtagerne mener, at de har haftstorellernogen indflydelsepå tilbuddet, så er det tilfældet blandt 63 pct. afkontanthjælpsmodtagerne.
7
Jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
16
Af tabel 3.11fremgår borgernes svar på, hvilken indflydelse de har haft påderes seneste aktive tilbud, fordelt efter hvilket tilbud de har deltaget i.Tabel 3.11: Hvilken indflydelse har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i?Pct.Jeg harhaft storindflydelse34,4…nogenindflydelse…lilleindflydelse…ingenindflydelseVed ikkeTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
24,1
12,2
27,9
1,4
100
1.580
55,052,3
22,225,6
10,79,7
11,011,5
1,20,9
100100
913708
30,342,7
25,824,1
14,911,6
27,820,3
1,11,2
100100
3893.590
Flertallet – 67 pct. – af borgerne angiver, at de har haftstorellernogenindflydelsepå, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i. 12 pct. mener, at de harhaftlille indflydelse,mens 20 pct. giver udtryk for, at deingen indflydelseharhaft på tilbuddet.Signifikant flere borgere, der har været i forløb på offentlige (78 pct.) ellerprivate (77 pct.) arbejdspladser, angiver, at de har haftstorellernogenindflydelsepå, hvilket tilbud de har deltaget i set i forhold til borgere, der hardeltaget i ordinær uddannelse eller kursus (59 pct.) eller i kommunaleprojekter (56 pct.).
17
Af tabel 3.12fremgår fordelingen på borgernes svar på, hvem der især hargivet dem støtte og vejledning under det aktive tilbud.Tabel 3.12: Hvem har især givet dig støtte og vejledning under det aktive tilbud?Pct.En personpå tilbuds-stedetEn med-arbejder frakommu-nens job-center13,8Familie ogvennerAndreIngenTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereSygedagpenge-modtagereTotal
40,2
19,1
7,3
19,6
100
1.740
35,7
20,9
20,7
9,1
13,6
100
1.269
33,4
20,4
24,3
10,3
11,6
100
575
37,7
17,3
20,2
8,3
16,4
100
3.584
Note: En person på tilbudsstedet kan være en kollega eller en mentor, hvis der er tale omvirksomhedsrettet aktivering, mens det ved tilbud om vejledning og opkvalificering kan være enunderviser eller lignende.
Det fremgår, at støtte og vejledning til borgerne i aktive tilbud kommer fraflere forskellige sider.Borgerne peger således på, aten person på tilbudsstedet(38 pct.),familieog venner(20 pct.) ogen medarbejder fra jobcentret(17 pct.) især har ydetstøtte og vejledning under det aktive tilbud.Derudover giver 8 pct. udtryk for, at de især har fået støtte fraandre,mens16 pct. oplyser, at de ikke har modtaget støtte eller vejledning fra nogen.
18
Af tabel 3.13fremgår svarfordelingen på, hvorvidt det seneste aktive tilbudhar betydet, at borgerne – efter eget udsagn – har fået nye fagligekvalifikationer eller har udviklet sig personligt.Tabel 3.13 Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Jeg har fåetnye fagligekvalifikationer37,7Jeg harudviklet migpersonligt22,8Jeg har ikkelært noget nytAndetTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereTotal
35,4
4,1
100
1.730
25,6
32,2
36,4
5,8
100
1.265
32,1
27,1
35,9
4,9
100
2.995
Note: Sygedagpengemodtagerne har fået et lignende spørgsmål, men med andresvarkategorier (se tabel 6.13 i kapitel 6).
Det fremgår, at flertallet – 59 pct. – af respondenterne vurderer, at de harfået et udbytte af det aktive tilbud. 32 pct. angiver, at de harfået nye fagligekvalifikationer,mens 27 pct. mener, at de harudviklet sig personligt.36 pct.menerikke, at de har lært noget nyt.A-dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne adskiller sigsignifikant fra hinanden på dette spørgsmål. En større andel a-dagpenge-modtagere (38 pct.) end af kontanthjælpsmodtagerne (26 pct.) menersåledes, at de harfået nye faglige kvalifikationersom følge af det aktivetilbud.Til gengæld vurderer en større andel af kontanthjælpsmodtagerne (32 pct.)end af a-dagpengemodtagerne (23 pct.), at det aktive tilbud har betydet, atde harudviklet sig personligt.
19
Af tabel 3.14fremgår den andel af respondenterne, der angiver, at de harfået nye faglige kvalifikationer eller udviklet sig personligt fordelt efter, hvilkettilbud de har deltaget i.Tabel 3.14: Andel der angiver, at de har fået nye faglige kvalifikationer eller udviklet sig personligt,fordelt på seneste tilbudPct.Ordinæruddannelse/kursus59,8PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereTotal
55,1
67,3
(62,4)
60,4
55,4
63,0
64,2
46,8
57,8
58,2
58,9
65,9
50,4
59,2
Note: Andelene i de enkelte celler er udtryk for den sammenlagte andel af respondenter, derenten har svaret’Jeg har fået nye faglige kvalifikationer’eller’Jeg har udviklet mig personligt’påspørgsmålet ’Hvilketaf følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?’.() betyder, at denenkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter. Antal respondenter bag de enkelteceller fremgår af bilag 2.
Det fremgår, at uanset hvilket tilbud der har været tale om, så angiver mindsthalvdelen af respondenterne, at de har fået et udbytte af tilbuddet.Ifølge borgerne er der et signifikant større udbytte forbundet med at deltage itilbud på private og offentlige arbejdspladser end ved at deltage ikommunale projekter. 59 pct. af respondenterne, der har været i et tilbud påen privat arbejdsplads og 66 pct. af dem, der har været i tilbud på enoffentlig arbejdsplads, angiver, at de har fået nye faglige kvalifikationer ellerudviklet sig personligt. Til sammenligning angiver 50 pct. af dem, der hardeltaget i et kommunalt projekt, at de har fået et udbytte.Det er i øvrigt værd at bemærke, at der kun er ganske få a-dagpenge-modtagere, der har deltaget i kommunale projekter. Derfor er resultatet fordenne gruppe forbundet med større statistisk usikkerhed end rapportensøvrige resultater.
20
Af tabel 3.15fremgår fordelingen af borgernes svar på, om det aktive tilbudhar gjort dem mere eller mindre klar til at arbejde.Tabel 3.15: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde?Pct.Jeg er blevetmere klar tilat arbejde42,2Det har ikkehaft nogenbetydning51,4Jeg er blevetmindre klartil at arbejde4,5Ved ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereTotal
2,0
100
1.736
40,0
44,4
10,7
4,8
100
1.277
41,2
48,2
7,4
3,3
100
3.013
Note: Sygedagpengemodtagerne er blevet stillet spørgsmålet:’I hvilken grad har det aktivetilbud været en hjælp til at holde fokus på arbejdsmarkedet, mens du er syg?’.Svaret på dettespørgsmål er gengivet i tabel 6.11 i kapitel 6.
41 pct. af respondenterne angiver, at det aktive tilbud har betydet, at de erblevetmere klar til at arbejde.48 pct. menerikke, at det aktive tilbud har haftnogen betydning,mens 7 pct. giver udtryk for, at det aktive tilbud betyder, atde erblevet mindre klar til at arbejde.Kontanthjælpsmodtagerne angiver i signifikant højere grad end a-dagpenge-modtagerne, at det aktive tilbud har betydet, at de erblevet mindre klar til atarbejde.11 pct. af kontanthjælpsmodtagerne giver således udtryk for, at deer blevetmindre klar til at arbejdesom følge af det aktive tilbud, mens detsamme svar gives af 5 pct. af a-dagpengemodtagerne.
21
Af tabel 3.16fremgår den andel af borgerne, der har givet udtryk for, at detseneste aktive tilbud har gjort demmere klar til at arbejde,fordelt efterhvilket tilbud de har deltaget i.Tabel 3.16: Andel der angiver, at det aktive tilbud har gjort dem mere klar til at arbejde, fordelt påseneste tilbudPct.Ordinæruddannelse/kursus40,5PrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
A-dagpenge-modtagereKontanthjælps-modtagereTotal
39,5
47,9
(50,0)
42,2
34,6
48,9
44,5
32,2
39,9
38,3
44,0
46,3
36,2
41,1
Note: Andelene i de enkelte celler er udtryk for den andel af respondenter, der har svaret’Jeger blevet mere klar til at arbejde’på spørgsmålet ’Synesdu, at det aktive tilbud har gjort digmere eller mindre klar til at arbejde?’.() betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end100 respondenter. Antal respondenter bag de enkelte celler fremgår af bilag 2.
Tilbud på private og offentlige arbejdspladser adskiller sig signifikant frakommunale projekter og ordinær uddannelse/kurser. I hvert fald når detgælder borgernes oplevelse af, at de er blevet mere klar til at arbejde efter athave deltaget i tilbuddet.Således vurderer 44 pct. af borgerne, der har været i tilbud på en privatarbejdsplads, og 46 pct. af de, der har været på en offentlig arbejdsplads, atde er blevet mere klar til at arbejde. Til sammenligning mener 36 pct. afborgerne, der har været i kommunale projekter, og 38 pct. af borgerne, derhar været i ordinær uddannelse eller deltaget på kurser, at det er tilfældet.I forhold til dette spørgsmål er der ikke signifikante forskelle mellem svarenefra kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere.Det er i øvrigt værd at bemærke, at der kun er ganske få a-dagpenge-modtagere, der har deltaget i kommunale projekter. Derfor er resultatet fordenne gruppe forbundet med større statistisk usikkerhed end rapportensøvrige resultater.
22
Af tabel 3.17fremgår fordelingen af de tidligere ydelsesmodtageres svar på,hvilken betydning det seneste aktive tilbud (inkl. delvise raskmeldinger forsygedagpengemodtagere) har for, at de har et job i dag.Tabel 3.17: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud haft for det, at du i dag er i job?Pct.Den havdei høj gradbetydning29,8…i nogengradbetydning12,7…i mindregradbetydning9,8…ingenbetydningVedikkeTotalAntal
Tidligerea-dagpengemodtagereTidligerekontanthjælpsmodtagereTidligeresygedagpengemodtagereTotal
47,3
0,5
100,0
676
40,9
15,8
7,6
33,3
2,3
100,0
233
39,6
17,7
8,5
30,4
3,8
100,0
611
34,2
14,6
9,1
40,5
1,7
100
1.520
Note: Tidligere sygedagpengemodtagere har fået spørgsmålet:Hvor stor betydning har ditseneste aktive tilbud/den delvise raskmelding haft for det, at du i dag er i job?
49 pct. af respondenterne angiver, at det seneste aktive tilbudi høj gradelleri nogen gradhar haft betydning for, at de i dag er i arbejde. 9 pct. giverudtryk for, at det seneste aktive tilbudi mindre gradhar haft betydning, mens41 pct. mener, at det seneste aktive tilbudingen betydninghar haft.De tidligere a-dagpengemodtagere vurderer i signifikant mindre grad(43 pct.) end de tidligere kontanthjælpsmodtagere (57 pct.) og sygedag-pengemodtagere (57 pct.), at det seneste aktive tilbud har haft en betydningfor, at de i dag er i job.
23
Af tabel 3.18fremgår fordelingen af de tidligere ydelsesmodtageres svar på,hvilken betydning det seneste aktive tilbud har for, at de har et job i dag.Andelene er fordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.Tabel 3.18: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud/den delvise raskmelding haft for det, atdu i dag er i job?Pct.I høj gradI nogengrad11,8I mindregrad12,0Slet ikkeVed ikkeTotalAntal
Ordinær uddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektDelvis raskmeldingTotal
24,6
51,6
0,0
100
494
39,047,7
14,313,5
7,83,9
37,233,5
1,71,3
100100
270191
(22,6)40,334,4
(22,6)18,214,5
(9,4)8,99,1
(43,4)29,240,6
(1,9)3,41,4
(100)100100
724901.517
Note: Kun sygedagpengemodtagere har haft mulighed for at vælge delvis raskmelding somsvarkategori. De har til gengæld ikke haft mulighed for at vælge svarkategorien’Ordinæruddannelse’.() signalerer, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Der er signifikant forskel på den betydning, respondenterne tillæggerordinær uddannelse/kursus og virksomhedsrettede tilbud på private ogoffentlige arbejdspladser.Således angiver 61 pct. af respondenterne, der har været i tilbud på enoffentlig arbejdsplads, og 53 pct. af respondenterne, der har været i tilbud påen privat arbejdsplads, at tilbuddet har haft betydning for, at de i dag er i job.Til sammenligning angiver 36 pct. af respondenterne, der har været iordinær uddannelse eller deltaget i kurser, og 45 pct. af de, der har været ikommunale projekter, at tilbuddet har haft betydning for, at de nu er iarbejde.Kun få ydelsesmodtagere har deltaget i et kommunalt projekt. Derfor erresultatet for denne gruppe forbundet med større statistisk usikkerhed endrapportens øvrige resultater.
24
4. Vurderinger blandt a-dagpengemodtagereDette kapitel indeholder en samlet afrapportering af svar fra nuværende a-dagpengemodtagere og tidligere a-dagpengemodtagere, der er kommet i8arbejde.Som udgangspunkt kommenteres både nuværende og tidligere a-dagpengemodtageres svar samlet. I det omfang, der er signifikante forskellemellem de to grupper, er det fremhævet i teksten.2.225 dagpengemodtagere, heraf 1.312 nuværende og 913 tidligere, har9deltaget i undersøgelsen. Med så stort et antal deltagere er den statistiskeusikkerhed på få procentpoint i hovedparten af svarene.Når det eksempelvis fremgår af tabel 4.9, at 33,9 pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere angiver, at samtaler i høj grad eller i nogen grad er enhjælp til at komme i job eller ordinær uddannelse, så er det 95 pct. sikkert, atandelen, der mener dette, ligger i intervallet 31,3-36,5 pct.Dermed kan man statistisk sikkert skelne de nuværende a-dagpenge-modtageres svar fra de tidligere a-dagpengemodtagere, selvom forskellenikke er særligt stor. Blandt de tidligere a-dagpengemodtagere angiver 27,1pct., at samtaler i høj grad eller i nogen grad er en hjælp. De tidligere a-dagpengemodtageres svar ligger med 95 procents sikkerhed i intervallet24,2-30,0 pct.
Af fremstillingsmæssige årsager beskrives denne gruppe efterfølgende som tidligeredagpengemodtagere.9Nogle spørgsmål er besvaret af færre respondenter. Forklaringen er blandt andet, at vissespørgsmål ikke stilles til alle. Hvis en borger fx har oplyst, at han ikke har deltaget i et aktivttilbud inden for det seneste halve år, får han ikke spørgsmål om aktive tilbud.
8
25
Af tabel 4.1fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes samlede10vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet.Tabel 4.1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig?Pct.MegetgodGodHver-ken godellerdårlig35,3DårligMegetdårligVedikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligere a-dagpenge-modtagereTotal
10,4
25,1
15,4
12,3
1,4
100
1.310
12,2
25,9
31,8
15,8
13,7
0,6
100
910
11,0
25,4
34,2
15,5
12,8
1,1
100
2.220
Det fremgår, at 36 pct. af a-dagpengemodtagerne vurderer, at jobcentretsindsats har væretmeget godellergod.34 pct. vurderer, at jobcentretsindsats har værethverken god eller dårlig,mens 28 pct. vurderer, atjobcentrets indsats har væretdårligellermeget dårlig.4.1 SamtalerA-dagpengemodtagere skal – mindst hver tredje måned – deltage i enindividuel samtale i jobcentret.Samtalerne skal have fokus på job og jobsøgning. I forbindelse medsamtalerne skal kontaktforløbet og det øvrige indhold i beskæftigelses-indsatsen tilrettelægges, ligesom der skal følges op på tidligere indgåede11aftaler.
De spørgsmål og svarmuligheder, som tidligere ydelsesmodtagere har fået, adskiller sig vedat være formuleret i datid. Af fremstillingsmæssige årsager beskrives alle spørgsmål ogsvarmuligheder i samme tid i dette kapitel.11Jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
10
26
Af tabel 4.2fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes svar på, hvor12lang tid deres samtaler i jobcentret har varet.Tabel 4.2: Hvor længe varede samtalen cirka? (minutter)Pct.Under1015,010-1516-3031-4546-60Mereend 601,3Vedikke0,8TotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
28,6
36,9
12,4
5,0
100
1.311
11,8
32,0
40,7
8,5
4,8
1,2
1,0
100
911
14,0
29,7
38,2
11,1
4,9
1,3
0,9
100
2.222
30 pct. af a-dagpengemodtagerne angiver, at samtalerne i jobcentret varede10-15 minutter, mens 38 pct. oplyser, at varigheden var 16-30 minutter. Forflertallet – 68 pct. – af a-dagpengemodtagerne gælder det altså, atsamtalerne i jobcentret varede mellem 10 og 30 minutter.14 pct. af a-dagpengemodtagerne oplyser, at samtalerne varede under 10minutter, mens 17 pct. oplyser, at samtalerne i jobcentret varede over 30minutter.
For nuværende ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler den seneste samtale ijobcentret. For tidligere ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler de samtaler, de harværet til i løbet af deres ledighedsforløb.
12
27
Af tabel 4.3fremgår fordelingen af de nuværende og tidligere a-dagpenge-modtageres svar på, hvilke temaer der har indgået ved deres samtaler ijobcentret.Tabel 4.3: Hvad talte I om ved samtalerne?Pct.Nuværendea-dagpengemodtagere43,844,323,2Tidligerea-dagpengemodtagere59,757,032,3
Om job, jeg kan søge…job, jeg har søgt…hvilke brancher, der harledige job…uddannelsesmuligheder…aktive tilbud (fxvirksomhedspraktik ellerkursus)…mit CV…hvorvidt jobcentretsoplysninger om mig er korrekte…mit helbred…mine personlige forhold…mine økonomiske forholdAndetTotalAntal respondenter
25,552,7
27,748,1
22,217,4
38,627,4
11,87,84,610,9264,11.306
9,37,34,311,9323,7905
Note: Respondenter har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene til mereend 100 pct.
Det fremgår, at for de nuværende a-dagpengemodtagere er det hyppigsteemneaktive tilbud,da 53 pct. af respondenterne har angivet, at dette var etemne ved den seneste samtale.Derudover oplyser 44 pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere, at dehar talt med jobcentret omjob, de kunne søgeog omjob, de havde søgt.22pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere giver udtryk for, at de har taltmed jobcentret om deresCV.Blandt de tidligere a-dagpengemodtagere er job det mest fremtrædendeemne. 60 pct. af de tidligere a-dagpengemodtager har talt med jobcentret
28
omjob, de kunne søgeog 57 pct. har talt med jobcentret omjob, de havdesøgt.48 pct. af de tidligere a-dagpengemodtagere oplyser, at de har taltmed jobcentret omaktive tilbud,mens 39 pct. siger, at de har talt medjobcentret om deresCV.Ifølge både nuværende og tidligere a-dagpengemodtagere indgår helbredsamt personlige og økonomiske forhold i relativt mindre grad ved samtaler ijobcentret.Af tabel 4.4fremgår fordelingen af nuværende a-dagpengemodtageres svarpå, hvem der finder de jobopslag, de taler med deres sagsbehandler om.Tabel 4.4: Når du taler med din sagsbehandler om jobopslag, hvem finder dem så?Pct.Min sags-behandler2,7Det gør jegselv79,9Vi finder demsammen12,1Ved ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagere
5,3
100
1.296
Note: Kun nuværende a-dagpengemodtagere er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Flere end tre fjerdedele – 80 pct. – angiver, at de selv finder jobopslagene.12 pct. angiver, at de finder jobopslagene sammen med sagsbehandleren,mens 3 pct. oplyser, at det er sagsbehandleren, der finder jobopslagene.Af tabel 4.5fremgår fordelingen af de nuværende a-dagpengemodtageressvar på, hvordan de oplever, at deres sagsbehandler beskriver jobmarkedet,og hvordan de selv vurderer jobmarkedet lige nu.Tabel 4.5: Opfattelse af jobmarkedetPct.Der ermange jobat søge5,4…noglejob…få job…ingenjobVed ikkeTotalAntal
Hvordan beskriver dinsagsbehandlerjobmarkedet lige nu?Hvordan oplever du, atjobmarkedet er for diglige nu?
18,4
43,7
9,3
23,2
100
1.299
4,4
17,5
53,9
23,2
0,9
100
1.308
Note: Kun nuværende a-dagpengemodtagere er blevet bedt om at besvare disse spørgsmål.
24 pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere angiver, at deres sags-behandler beskriver et jobmarked, hvor der ermangeellernoglejob at søge.22 pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere har samme oplevelse afjobmarkedet som sagsbehandleren.
29
44 pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere giver udtryk for, at deressagsbehandler mener, at der erfå jobat søge, mens 54 pct. af borgerneselv mener, at det er tilfældet.Endelig tilkendegiver 9 pct. af de nuværende a-dagpengemodtagere, atderes sagsbehandler mener, at deringen jober at søge. På dette punktadskiller borgerne sig tydeligt fra deres oplevelse af, hvad sagsbehandlerengiver udtryk for. 23 pct. af a-dagpengemodtagerne vurderer således, at deringen jober at søge.Af tabel 4.6fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes svar på, ihvilken grad der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler.Tabel 4.6: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler?Pct.Der er i højgrad blevetfulgt op25,5…i nogengrad fulgt op…ikke fulgtopVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
42,2
28,1
4,1
100
1.017
22,7
37,0
35,6
4,7
100
739
24,6
40,5
30,7
4,3
100
1.756
Note: Kun a-dagpengemodtagere, der har oplyst, at de har været til mere end en samtale ideres ledighedsforløb, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
65 pct. af a-dagpengemodtagerne vurderer, at der ved samtalerne ijobcentreti høj gradeller inogen gradblev fulgt op på forudgående aftaler.31 pct. vurderer, at derikke blev fulgt op.
30
Af tabel 4.7fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes svar på,hvordan stemningen var ved samtaler i jobcentret.Tabel 4.7: Hvordan var stemningen ved samtalen?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig16,4DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
37,9
38,3
5,4
1,4
0,6
100
1.311
32,4
41,8
18,9
4,1
2,6
0,2
100
911
36,1
39,4
17,2
5,0
1,8
0,5
100
2.222
Tre fjerdedele – 76 pct. – af a-dagpengemodtagerne synes, at stemningenved samtaler i jobcentret har væretmeget godellergod.17 pct. mener, atstemningenhverken har været god eller dårlig,og 7 pct. mener, atstemningen var entendårligellermeget dårlig.Af tabel 4.8fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes svar på, ihvilken grad de vurderer, at deres sagsbehandler har været forberedt tilsamtaler i jobcentret.Tabel 4.8: I hvilken grad var din sagsbehandler forberedt til samtalen?Pct.Minsagsbe-handlervar i højgrad for-beredt tilsamtalen35,1…inogengrad for-beredt…hver-kenforberedtellerufor-beredt…imindregrad for-beredt…sletikkeforberedtVedikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
34,9
10,9
8,1
7,8
3,3
100
1.308
30,4
37,2
13,8
9,4
5,6
3,5
100
911
33,6
35,6
11,8
8,5
7,1
3,4
100
2.219
69 pct. af a-dagpengemodtagerne oplever, at deres sagsbehandler ihøjgradeller inogen gradvar forberedt. 12 pct. mener, at deres sagsbehandlerhverken var forberedt eller uforberedt.Og 16 pct. oplyser, at deressagsbehandleri mindre gradellerslet ikkevar forberedt.
31
Af tabel 4.9fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes svar på, ihvilken grad samtaler er en hjælp til at komme i job eller ordinæruddannelse.Tabel 4.9: I hvilken grad er samtaler en hjælp til at komme i job eller ordinær uddannelse?Pct.Samtalerer i højgrad enhjælp10,4…inogengrad enhjælp23,5…imindregrad enhjælp24,8…sletikke enhjælpVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
39,5
1,8
100
1.312
11,3
15,8
24,0
47,6
1,3
100
913
10,7
21,0
24,5
42,1
1,7
100
2.225
32 pct. af a-dagpengemodtagerne mener, at samtaler ihøj gradellernogengrader en hjælp til at komme i job eller ordinær uddannelse. 25 pct. mener,at samtaleri mindre grader en hjælp til at komme i arbejde elleruddannelse, mens 42 pct. mener, at samtalerslet ikkeer en hjælp.Af tabel 4.10fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordan samtaleri jobcentret har påvirket a-dagpengemodtagernes lyst til at søge job.Tabel 4.10: Hvordan påvirkede samtalen din lyst til at søge job?Pct.Jeg fikmegetmerelyst til atsøge…merelyst til atsøge…hverkenmereellermindrelyst til atsøge66,7…mindrelyst til atsøge…megetmindrelyst til atsøgeVedikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
6,8
15,1
4,5
4,3
2,6
100
1.310
8,2
10,8
70,3
4,2
4,2
2,4
100
910
7,2
13,7
67,9
4,4
4,2
2,6
100
2.220
Flertallet – 68 pct. – oplyser, at dehverken har fået mere eller mindre lysttilat søge job som følge af samtaler i jobcentret. 21 pct. angiver, at samtaler ijobcentret har givet demmeget mereellermerelyst til at søge job, mens 9
32
pct. siger, at de har fåetmindreellermeget mindrelyst til at søge job af atvære til samtale i jobcentret.De, der har svaret, at samtaler i jobcentret har givet demmindreellermegetmindrelyst til at søge arbejde, har fået mulighed for at uddybe deres svar.En begrundelse, der går igen, er, at motivationen til at søge job faldt, dasamtalen alene handlede om kontrol, var præget af mistillid til borgerens viljetil at komme i arbejde og i øvrigt ikke bidrog med nyt. Andre savner atsamtalen inspirerer og motiverer til jobsøgning – de oplever i stedet, at deressagsbehandler er uengageret, uforberedt og mere optaget af at leve op tilformkrav end af at lytte til borgernes ønsker og behov.Af tabel 4.11fremgår fordelingen af de nuværende a-dagpengemodtageressvar på, hvorvidt de søgte flere eller færre job end normalt,førde skulle tilsamtale, ogefterde havde været til samtale.Tabel 4.11: Søgte du flere eller færre job end normalt…Pct.Jegsøgtelangtflere job1,0…flerejob…jobsomnormalt…færrejob…langtfærrejobVedikkeTotalAntal
…førdu skulle tilsamtale?…efterdu havdeværet til samtale?
6,6
87,8
2,1
1,0
1,5
100
1.303
1,6
8,6
84,4
2,5
1,2
1,6
100
1.305
Note: Kun nuværende a-dagpengemodtagere er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Flertallet af de nuværende a-dagpengemodtagere oplyser, at de harsøgt jobsom normalt.Både før (88 pct.) og efter samtalen (84 pct.) i jobcentret.8 pct. af a-dagpengemodtagerne oplyser, at de søgtelangt flereellerflerejob end normalt,førde skulle til samtale, mens 3 pct. siger, at de søgtefærreellerlangt færrejob end normalt før samtalen.10 pct. af a-dagpengemodtagerne angiver, at deeftersamtalen søgtelangtflereellerflere jobend normalt, mens 4 pct. angiver, at de søgtefærreellerlangt færre jobend normalt efter samtalen.De, der oplyste, at de søgtefærreellerlangt færre jobefter samtalen ijobcentret, fik mulighed for at uddybe deres svar. Nogle oplyser, at de harsøgt færre job, fordi de er blevet fritaget for jobsøgning i forbindelse med etkommende aktivt tilbud eller uddannelsesforløb. Andre begrunder dennedsatte jobsøgningsaktivitet med, at de er blevet sygemeldt eller snartforlader arbejdsmarkedet til fordel for pension, førtidspension eller efterløn.Endelig er der a-dagpengemodtagere, der oplyser, at deres motivation til at
33
søge arbejde faldt efter samtalen, fordi de ikke fik den vejledning og støtte,de havde forventet.4.2 Aktive tilbudA-dagpengemodtagere kan få aktive tilbud, der – så vidt muligt – skal værerettet mod beskæftigelse og gives ud fra den enkeltes ønsker ogforudsætninger. Formålet med tilbuddene er, at a-dagpengemodtageren13hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde.Af de 2.225 nuværende og tidligere a-dagpengemodtagere har 1.740angivet, at de har deltaget i et aktivt tilbud inden for det seneste halve år.Disse er blevet bedt om at besvare spørgsmål om aktive tilbud.Af tabel 4.12fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes svar på,hvilken indflydelse de har haft på det aktive tilbud, de har deltaget i.Tabel 4.12: Hvilken indflydelse har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i?Pct.Jeg harhaft storindflydelse48,2…nogenindflydelse…lilleindflydelse…ingenindflydelseVed ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
20,5
11,0
19,4
0,9
100
1.063
47,1
24,8
7,5
19,9
0,8
100
675
47,9
21,8
9,9
19,5
0,9
100
1.738
Det fremgår, at flertallet – 70 pct. – mener, at de har haftstor eller nogenindflydelsepå, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i. 10 pct. vurderer, at dehar haftlille indflydelse,mens 20 pct. giver udtryk for, at deingen indflydelsehar haft på, hvilket tilbud de har deltaget i.
13
Jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
34
Af tabel 4.13fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvem der isærhar givet a-dagpengemodtagerne støtte og vejledning i forbindelse med detaktive tilbud.Tabel 4.13: Hvem har især givet dig støtte og vejledning under det aktive tilbud?Pct.En personpå tilbuds-stedetEn medar-bejder frakommu-nens job-center14,8Familie ogvennerAndreIngenTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
42,0
16,8
7,2
19,1
100
1.064
35,7
11,5
24,5
7,5
20,7
100
676
40,2
13,8
19,1
7,3
19,6
100
1.740
Note: En person på tilbudsstedet kan være en kollega eller en mentor, hvis der er tale omvirksomhedsrettet aktivering, mens det ved vejledning og opkvalificering kan være enunderviser eller lignende.
Det fremgår, at støtte og vejledning i aktive tilbud kommer fra flereforskellige steder. A-dagpengemodtagerne peger på, aten person påtilbudsstedet(40 pct.),familie og venner(19 pct.) elleren medarbejder frajobcentret(14 pct.) især har givet støtte og vejledning under aktive tilbud.7 pct. oplyser, at de har modtaget støtte og vejledning fraandre,mens 20pct. angiver, at de ikke har modtaget støtte og vejledning fra nogen.Af tabel 4.14fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvilket udbytte a-dagpengemodtagerne har fået af det aktive tilbud, de senest har deltaget i.Tabel 4.14: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Jeg har fåetnye fagligekvalifikationer36,8Jeg harudviklet migpersonligt23,5Jeg har ikkelært noget nytAndetTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
36,4
3,4
100
1.056
39,7
21,1
33,3
5,9
100
674
37,7
22,8
35,4
4,1
100
1.730
Flertallet – 61 pct. – af a-dagpengemodtagerne giver udtryk for, at de harfået et positivt udbytte af det aktive tilbud. 38 pct. vurderer, at det aktive
35
tilbud har givet demnye faglige kvalifikationer,mens 23 pct. angiver, at deharudviklet sig personligt.35 pct. mener, at deikke har lært noget nytaf atdeltage i det aktive tilbud.Af tabel 4.15fremgår fordelingen af a-dagpengemodtageres svar på, hvilketudsagn der bedst beskriver deres seneste aktive tilbud. Andelene er fordeltefter, hviklet tilbud de har deltaget i.
Tabel 4.15: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Du har fåetnye fagligekvalifika-tioner38,0Du harudviklet digpersonligtDu har ikkelært nogetnytAndetTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
21,9
35,6
4,6
100
937
35,241,6
19,925,7
39,430,5
5,52,2
100100
391325
(27,1)37,6
(35,3)22,8
(36,5)35,5
(1,2)4,2
(100)100
771.730
Note: () betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Fordeles a-dagpengemodtagerne efter, hvilke tilbud de har deltaget i, viserdet sig, at der er signifikant forskel på, om de har deltaget i tilbud på enprivat eller offentlig arbejdsplads.67 pct. af a-dagpengemodtagerne, der har været i tilbud på en offentligarbejdsplads, mener således, at de har fået nye faglige kvalifikationer ellerudviklet sig personligt. Til sammenligning er det 55 pct. af de, der har været iforløb på en privat arbejdsplads, der mener, at det er tilfældet.Det er kun ganske få a-dagpengemodtagere, der har deltaget i kommunaleprojekter. Derfor er resultatet for denne gruppe forbundet med størrestatistisk usikkerhed end rapportens øvrige resultater.
36
Af tabel 4.16fremgår fordelingen af svar på spørgsmålet om, hvorvidt detseneste aktive tilbud har gjort a-dagpengemodtagerne mere eller mindre klartil at arbejde.Tabel 4.16: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde?Pct.Jeg er blevetmere klar tilat arbejde42,4Det har ikkehaft nogenbetydning51,2Jeg er blevetmindre klar tilat arbejde4,2Ved ikkeTotalAntal
A-dagpenge-modtagereTidligerea-dagpenge-modtagereTotal
2,2
100
1.061
41,6
51,8
5,2
1,5
100
675
42,2
51,4
4,5
2,0
100
1.736
42 pct. af a-dagpengemodtagerne vurderer, at de er blevetmere klar til atarbejdesom følge af det aktive tilbud. 51 pct. mener, at det aktive tilbudikkehar haft nogen betydningfor, om de er klar til at arbejde, mens 5 pct.angiver, at de er blevetmindre klar til at arbejde.De, der har angivet, at det aktive tilbud har gjort demmindre klar til atarbejde,har fået mulighed for at uddybe deres svar. Et svar, der går igen, er,at motivationen til at søge arbejde er blevet mindre, fordi det aktive tilbudikke var fagligt relevant og derfor blev oplevet som spild af tid.
37
Af tabel 4.17fremgår fordelingen af a-dagpengemodtagernes vurderingeraf, om deres seneste aktive tilbud har gjort dem mere eller mindre klar til atarbejde. Vurderingerne er fordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.
Tabel 4.17: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde?Pct.Jeg erblevet mereklar til atarbejde40,5Det har ikkehaft nogenbetydningJeg erblevetmindre klartil arbejde4,9Ved ikkeTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
53,0
1,6
100
937
39,547,9
55,144,5
3,65,0
1,92,6
100100
394328
(50,0)42,2
(45,2)51,4
(2,4)4,5
(2,4)1,9
(100)100
771.736
Note: () betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Andelen af a-dagpengemodtagere, der angiver, at det aktive tilbud har gjortdem mere klar til at arbejde, varierer umiddelbart afhængigt af, hvilket tilbudde har deltaget i. Der er imidlertid ingen signifikante forskelle mellem deenkelte tilbud.Det er kun ganske få a-dagpengemodtagere, der har deltaget i kommunaleprojekter. Derfor er resultatet for denne gruppe forbundet med størrestatistisk usikkerhed end rapportens øvrige resultater.
38
Af tabel 4.18fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordan denuværende a-dagpengemodtageres jobsøgning blev påvirket af det senesteaktive tilbud. Både i periodenop tilat de skulle starte i det aktive tilbud og iperiodenunderdet aktive tilbud.Tabel 4.18: Hvordan blev din jobsøgning påvirket…Pct.Jegsøgtelangtflere job1,3…flerejob…jobsomnormalt…færrejob…megetfærrejob2,2VedikkeTotalAntal
…i periodenop til,at duskulle starte i det aktivetilbud?…underdet aktivetilbud?
6,1
81,4
6,3
2,7
100
1.055
1,8
8,0
68,9
14,2
4,6
2,5
100
1.057
Note: Kun nuværende a-dagpengemodtagere er blevet bedt om at besvare disse spørgsmål.
Flertallet – 81 pct. – af de nuværende a-dagpengemodtagere oplyser, atderes jobsøgning ikke var påvirket i periodenop til,at de skulle starte i detaktive tilbud. 7 pct. oplyser, at de søgtelangt flereellerflere job,mens 9 pct.oplyser, at de søgtefærreellermeget færre job.Ogsåunderdet aktive tilbud søgte flertallet af a-dagpengemodtagernejobsom normalt.Det oplyser 69 pct. af borgerne, mens 10 pct. siger, at desøgtelangt flereellerflere jobog 19 pct. siger, at de søgtefærreellermegetfærre job.Af tabel 4.19fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorfordagpengemodtagerne har søgt færre job under det aktive tilbud.Tabel 4.19: Hvorfor har du søgt færre job under dit aktive tilbud?Pct.På grundaf udsigtentil job efterdet aktivetilbudMan harikke hafttid til atsøge jobunder detaktivetilbud64,6Man harikke pligt tilat søge jobunder detaktivetilbudMan svigterarbejds-pladsen ellerkursus-stedet, hvisman afbrydermidt i det hele4,4AndetTotalAntal
A-dagpenge-modtagere
11,3
4,4
15,3
100
207
Note: Kun nuværende a-dagpengemodtagere, der har angivet, at de under det seneste aktivetilbud søgte færre eller meget færre job, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Flertallet – 65 pct. – begrunder den nedsatte jobsøgning med, at der ikke ertid til at søge job under aktive tilbud. 11 pct. angiver, at udsigten til job harbetydet, at de har valgt at søge færre job, mens 4 pct. siger, at de ikke har
39
haft pligt til at søge job under det aktive tilbud. Andre 4 pct. synes, at mansvigter arbejdspladsen eller kursusstedet, hvis man afbryder tilbuddet medden begrundelse, at man har fået job.Af tabel 4.20fremgår fordelingen af de tidligere a-dagpengemodtageressvar på, hvor stor betydning det seneste aktive tilbud har haft for, at de haret arbejde i dag.Tabel 4.20: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud haft for, at du i dag har et job?Pct.Det havde ihøj gradbetydning29,8…i nogengradbetydning12,7…i mindregradbetydning9,8…ingenbetydningVedikkeTotalAntal
Tidligerea-dagpenge-modtagere
47,3
0,5
100
676
Note: Kun tidligere a-dagpengemodtagere er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
43 pct. mener, at tilbuddet ihøj gradeller inogen gradhar haft en betydning,mens 10 pct. mener, at tilbuddet imindre gradhar haft en betydning. 47 pct.af de tidligere a-dagpengemodtagere mener, at deres seneste aktive tilbudingen betydning har haft for, at de i dag har et arbejde.
40
Af tabel 4.21fremgår de tidligere a-dagpengemodtageres svar på, hvilkenbetydning det seneste aktive tilbud har for, at de har et job I dag. Andeleneer fordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.
Tabel 4.21: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud haft for det, at du i dag er i job?Pct....i høj gradbetydning...i nogengradbetydning10,6...i mindregradbetydning12,5...ingenbetydningVed ikkeTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
21,9
55,0
0,0
100
370
35,647,1
16,08,8
6,75,9
40,538,2
1,20,0
100100
165113
(26,9)30,0
(30,8)12,6
(7,7)9,7
(34,6)47,5
(0,0)0,3
(100)100
27675
Note: () betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Når de tidligere a-dagpengemodtageres svar fordeles efter, hvilket tilbud dehar deltaget i, viser det sig, at tilbud på private eller offentlige arbejdspladserskiller sig ud.Andelen af tidligere a-dagpengemodtagere, der giver udtryk for, at detseneste tilbud har haft en betydning for, at de nu er i arbejde, er såledessignifikant højere blandt de, der har været i forløb på en privat (52 pct.) elleroffentlig arbejdsplads (56 pct.) end den er blandt de, der har deltaget iuddannelse eller kursus (33 pct.).Det er blot ganske få tidligere a-dagpengemodtagere, der har deltaget ikommunale projekter. Derfor er resultatet for denne gruppe forbundet medstørre statistisk usikkerhed end rapportens øvrige resultater.
41
5. Vurderinger blandt kontant- ogstarthjælpsmodtagereDette kapitel indeholder en samlet afrapportering af svar fra kontant- ogstarthjælpsmodtagere. Af fremstillingsmæssige grunde vil udtrykketkontanthjælpsmodtagereblive brugt som samlebetegnelse for beggeydelsesgrupper.Borgerne er i afsnittet underopdelt i tre grupper, nemlig nuværendekontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, nuværende kontanthjælps-modtagere i matchgruppe 2, samt tidligere kontanthjælpsmodtagere. Somudgangspunkt kommenteres borgernes svar samlet. I det omfang, der ersignifikante forskelle på de tre grupper, er det fremhævet.1.684 kontanthjælpsmodtagere har deltaget i undersøgelsen. Heraf er 536 imatchgruppe 1, mens 860 er i matchgruppe 2 og 288 er tidligere kontant-14hjælpsmodtagere. Samlet set er der tale om et stort antal deltagere, hvilketgiver en statistisk usikkerhed på få procentpoint.Når grupperne sammenlignes med hinanden er usikkerheden dog nogetstørre. Når det eksempelvis fremgår af tabel 5.14, at 31,7 pct. atkontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 angiver, at de har tilegnet signye faglige kvalifikationer ved at deltage i et aktivt tilbud, så er det 95 pct.sikkert, at andelen, der mener dette, ligger i intervallet 27,3-36,1 pct.Dermed kan man statistisk sikkert skelne svarene fra kontanthjælps-modtagerne i matchgruppe 1 fra de svar, kontanthjælpsmodtagerne i match-gruppe 2 giver. Blandt denne gruppe er det 21,7 pct., der mener, at de harfået nye faglige kvalifikationer. Deres svar ligger med 95 procents sikkerhedi intervallet 18,4-25,0 pct.
Nogle spørgsmål er besvaret af færre respondenter. Forklaringen er blandt andet, at vissespørgsmål ikke stilles til alle. Hvis en borger fx har oplyst, at han ikke har deltaget i et aktivttilbud inden for det seneste halve år, får han ikke spørgsmål om aktive tilbud.
14
42
Af tabel 5.1fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes samlede15vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet.Tabel 5.1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig31,1DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
12,3
30,2
13,5
11,8
1,1
100
533
14,0
27,2
26,2
15,7
15,3
1,6
100
856
16,3
34,0
26,0
11,2
10,2
2,3
100
288
13,8
28,6
27,4
14,7
14,0
1,6
100
1.677
Det fremgår, at 42 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mener, at jobcentrenesindsats har væretmeget godellergod.27 pct. mener, at jobcentrenesindsatshverken har været god eller dårlig,mens 29 pct. giver udtryk for, atjobcentrenes indsats har væretdårligellermeget dårlig.5.1 SamtalerKontanthjælpsmodtagere skal – mindst hver tredje måned – deltage i enindividuel samtale i jobcentret. Samtalerne skal have fokus på job ogjobsøgning. I forbindelse med samtalerne skal kontaktforløbet og det øvrigeindhold i beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges, ligesom der skal følges op16på tidligere indgåede aftaler.
De spørgsmål og svarmuligheder, som tidligere ydelsesmodtagere har fået, adskiller sig vedat være formuleret i datid. Af fremstillingsmæssige årsager beskrives alle spørgsmål ogsvarmuligheder i samme tid i dette kapitel.16Jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
15
43
Af tabel 5.2fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på, hvor17lang tid deres samtaler i jobcentret har varet.Tabel 5.2: Hvor længe varede samtalen cirka? (minutter)Pct.Under1010,310-1516-3031-4546-60Mereend 601,4Vedikke1,6TotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
29,2
39,1
10,5
7,9
100
535
7,0
21,4
40,5
14,8
12,4
2,6
1,3
100
860
9,3
28,8
39,5
15,8
5,6
0,0
0,9
100
288
8,0
24,0
40,1
13,8
10,7
2,1
1,3
100
1.683
24 pct. af kontanthjælpsmodtagerne giver udtryk for, at samtalerne varede10-15 minutter, mens 40 pct. oplyser, at samtalerne har varet 16-30minutter. For flertallet – 64 pct. – af kontanthjælpsmodtagerne gælder detsåledes, at samtaler i jobcentret varede mellem 10 og 30 minutter.Derudover oplyser 8 pct., at samtalerne varede under 10 minutter, mens 27pct. mener, at samtalerne varede over 30 minutter.Af tabel 5.3fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvilke temaer der har indgået ved samtaler i jobcentret.Indholdet og karakteren af jobcentrets indsats over for kontanthjælps-modtagere afhænger blandt andet af, hvilken matchgruppe de tilhører. Dethar betydning for, hvad det er relevant at tale om til samtalerne i jobcentret.Nogle emner – fx konkrete job, den ledige kan søge – er relevante at talemed kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, mens det er mindre relevantfor kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2.Det er forklaringen på, at nogle svarmuligheder kun har været tilgængeligefor kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og tidligere kontanthjælps-modtagere, mens andre svarmuligheder kun har været tilgængelige forkontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. De grå felter i tabellerne er udtrykfor, at borgerne ikke har haft en given svarmulighed.17
For nuværende ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler den seneste samtale ijobcentret. For tidligere ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler de samtaler, de harværet til i løbet af deres ledighedsforløb.
44
Tabel 5.3: Hvad talte I om ved samtalerne?Pct.Kontanthjælps-modtagere imatchgruppe 148,440,421,451,430,553,228,345,040,945,2Kontanthjælps-modtagere imatchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagere60,841,228,6
Om job, jeg kan søge…job, jeg har søgt…hvilke brancher, der har ledige job…dine fremtidige jobmuligheder…uddannelsesmuligheder…aktive tilbud (fx virksomhedspraktikeller kursus)…mit CV…hvorvidt jobcentrets oplysninger om miger korrekte…mit helbred…mine personlige forhold…mine økonomiske forholdAndetTotalAntal respondenter
22,316,216,6
38,627,7
25,219,515,110,4302,6532
56,433,723,814,1269,3852
34,423,719,84,7365,6286
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene tilmere end 100 pct.
Kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 og tidligere kontanthjælps-modtagere har talt med jobcentret omjob, de kan søge(henholdsvis 48 pct.for matchgruppe 1 og 61 pct. for de tidligere kontanthjælpsmodtagere), omjob, de har søgt(40 pct. og 41 pct.) og omhvilke brancher, der har ledige job(21 pct. og 29 pct.). Henholdsvis 53 pct. og 45 pct. angiver, at de har taltmed jobcentret omaktive tilbud.Blandt kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2 er det 51 pct., deroplyser, at de talte med jobcentret om deresfremtidige jobmulighedervedden seneste jobsamtale.
45
Svarfordelingen fra kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2 kan ikkeumiddelbart sammenlignes med de øvrige gruppers svar, blandt andet fordigrupperne er givet forskellige svarmuligheder. Men det er bemærkelses-værdigt, hvordan match 2-gruppen tilsyneladende i langt højere grad endøvrige taler omhelbredog ompersonlige forholdmed jobcenteret.Af tabel 5.4fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvem der finder dejobopslag, som kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 taler med deressagsbehandler om.Tabel 5.4: Når du taler med din sagsbehandler om jobopslag, hvem finder dem så?Pct.Min sags-behandlerDet gør jegselvVi finderdemsammen22,7VedikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1
4,5
65,4
7,5
100
527
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Flertallet – 65 pct. – af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 oplyser,at de selv finder jobopslagene. 23 pct. angiver, at de har fundet jobopslaget isamarbejde med deres sagsbehandler, mens 5 pct. giver udtryk for, at det ersagsbehandleren, der finder jobopslagene.Af tabel 5.5fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordan kontant-hjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 oplever, at deres sagsbehandlerbeskriver jobmarkedet. I tabellen ses også fordelingen af kontanthjælps-modtagernes svar på, hvordan de selv opfatter jobmarkedet.Tabel 5.5: Opfattelse af jobmarkedetPct.Der ermange jobat søge9,2…noglejob…få job…ingenjobVedikkeTotalAntal
Hvordan beskriver dinsagsbehandlerjobmarkedet lige nu?Hvordan oplever du,at jobmarkedet er fordig lige nu?
18,8
36,8
13,1
22,1
100
530
4,9
13,1
48,5
28,9
4,6
100
532
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er blevet bedt om at besvare dissespørgsmål.
Kontanthjælpsmodtagernes eget billede af jobmarkedet er mindre positivtend det, de oplever deres sagsbehandler beskrive.
46
28 pct. af kontanthjælpsmodtagerne giver udtryk for, at deres sagsbehandlerbeskriver et jobmarked, hvor der ermangeellernogle jobat søge. 18 pct. afkontanthjælpsmodtagerne vurderer selv, at jobmarkedet ser sådan ud.37 pct. af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at deres sagsbehandlerbeskriver et jobmarked, hvor der erfå jobat søge. 49 pct. af kontant-hjælpsmodtagerne vurderer selv, at det er tilfældet.Endelig giver 13 pct. af kontanthjælpsmodtagerne udtryk for, at deressagsbehandler mener, at deringen jober at søge. 29 pct. af kontanthjælps-modtagerne angiver et tilsvarende billede af jobmarkedet.Af tabel 5.6fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på, ihvilken grad der ved samtalerne i jobcentret er blevet fulgt op påforudgående aftaler.Tabel 5.6: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler?Pct.Der er i højgrad blevetfulgt op28,3…i nogengrad fulgt op…ikke fulgtopVedikkeTotalAntal
Kontanthjælpsmodtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligere kontanthjælps-modtagereTotal
40,9
25,7
5,0
100
465
27,8
42,1
23,0
7,0
100
739
31,9
40,7
24,2
3,3
100
249
28,3
41,6
23,8
6,2
100
1.453
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere, der har oplyst, at de har været til mere end en samtale ideres ledighedsforløb, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne vurderer, at deri høj gradeller inogengradblev fulgt op på forudgående aftaler i forbindelse med samtalerne ijobcentret. 24 pct. angiver, at derikke blev fulgt op.
47
Af tabel 5.7fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvordan stemningen var til samtaler i jobcentret.Tabel 5.7: Hvordan var stemningen ved samtalen?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig16,4DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligere kontant-hjælpsmodtagereTotal
36,3
40,3
4,9
1,8
0,4
100
535
30,9
43,9
16,7
5,3
2,8
0,4
100
859
29,8
42,3
21,4
5,1
1,4
0,0
100
288
32,1
42,9
17,0
5,2
2,4
0,4
100
1.682
Tre fjerdedele – 75 pct. – af kontanthjælpsmodtagerne oplever, atstemningen har væretmeget godellergodved samtalerne i jobcentret. 17pct. angiver, at stemningen til samtalerne i jobcentrethverken har været godeller dårlig.8 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mener, at stemningen harværetdårligellermeget dårlig.
48
Af tabel 5.8fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på, ihvilken grad deres sagsbehandler har været forberedt til samtalerne ijobcentret.Tabel 5.8: I hvilken grad var din sagsbehandler forberedt til samtalen?Pct.Minsagsbe-handlervar i højgradforberedttilsamtalen37,9…inogengradforberedt…hverkenforberedteller u-forberedt…imindregrad for-beredt…sletikke for-beredtVedikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
29,5
13,2
8,6
7,2
3,5
100
532
38,9
31,6
8,8
10,7
7,5
2,4
100
858
37,7
32,1
7,9
11,2
9,8
1,4
100
287
38,6
31,2
9,8
10,3
7,6
2,6
100
1.677
Flertallet – 70 pct. – af kontanthjælpsmodtagerne giver udtryk for, at deressagsbehandler ihøj gradeller inogen gradhar været forberedt tilsamtalerne i jobcentret.10 pct. vurderer, at deres sagsbehandlerhverken har været forberedt elleruforberedt,mens 18 pct. mener, at deres sagsbehandleri mindre gradellerslet ikkehar været forberedt.
49
Af tabel 5.9fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på, ihvilken grad samtaler i jobcentret er en hjælp til at komme i job elleruddannelse.Tabel 5.9: I hvilken grad er samtaler en hjælp til at komme i job eller ordinær uddannelse?Pct.Samtalerer i højgrad enhjælp13,5…i nogengrad enhjælp…imindregrad enhjælp21,8…sletikke enhjælpVed ikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
30,5
33,0
1,2
100
536
15,4
27,1
21,4
30,4
5,7
100
860
18,2
21,5
26,2
33,2
0,9
100
288
15,2
27,4
21,9
31,3
4,2
100
1.684
Note: Alle respondenter har fået enslydende spørgsmål.
Det fremgår, at 43 pct. af respondenterne mener, at samtalernei høj gradelleri nogen grader en hjælp til at komme i job eller uddannelse. 22 pct.vurderer, at samtalerne i jobcentreti mindre grader en hjælp, mens 31 pct.mener, at samtalerneslet ikkeer en hjælp til at komme i job elleruddannelse.
50
Af tabel 5.10fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvordan samtaleri jobcentret har påvirket kontanthjælpsmodtagernes lyst til at søge job.Tabel 5.10: Hvordan påvirkede samtalen din lyst til at søge job?Pct.Jeg fikmegetmere lysttil atsøge…merelyst til atsøge…hver-ken mereellermindrelyst til atsøge57,0…mindrelyst til atsøge…megetmindrelyst til atsøgeVedikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
8,6
21,0
5,3
4,1
4,1
100
533
12,6
18,1
55,8
7,4
5,1
0,9
100
288
9,7
20,2
56,6
5,9
4,3
3,2
100
821
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og tidligere kontanthjælpsmodtagere erblevet bedt om at besvare spørgsmålet.
30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne giver udtryk for, at de har fåetmegetmereellermere lysttil at søge job, som følge af samtaler i jobcentret. 57 pct.oplyser, at dehverken har fået mere eller mindre lysttil at søge job, mens 10pct. har fåetmindreellermeget mindre lysttil at søge job som følge afsamtaler i jobcentret.De, der har svaret, at samtaler i jobcentret har givet demmindreellermegetmindre lysttil at søge job, har fået mulighed for at uddybe svaret. En af debegrundelser, der optræder flere gange, er, at borgeren har følt sig dårligtbehandlet ved samtalen. Flere føler, at de bliver talt ned til, at sags-behandleren er uforberedt, ikke er villig til at tage individuelle hensyn ogpresser borgerne til at søge job eller deltage i aktive tilbud, de ikke selvfinder relevante. Derudover savner nogle mere hjælp, støtte og vejledning.Endelig giver andre udtryk for, at samtalerne er spild af tid.
51
Af tabel 5.11fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvordan deres jobsøgning har væretførogeftersamtaler i jobcentret.Tabel 5.11: Søgte du flere eller færre job end normalt…Pct.Jegsøgtelangtflere job1,1…flerejob…jobsomnormalt…færrejob…langtfærrejobVed ikkeTotalAntal
…førdu skulle tilsamtale?…efterdu havdeværet til samtale?
9,0
80,0
4,4
1,1
4,4
100
531
1,6
13,4
73,7
5,3
2,3
3,7
100
531
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er blevet bedt om at besvare dissespørgsmål.
Flertallet svarer, at de søgtejob som normalt– både før (80 pct.) og eftersamtalen (74 pct.). 10 pct. af respondenterne oplyser, at de søgtelangt flereellerflere jobend normalt i tiden,førde skulle til samtale. Det sammegælder for 15 pct. af borgerne i tidenefter,de havde været til samtale.En mindre gruppe respondenter giver udtryk for, at samtalerne betød, at desøgte færre job. 6 pct. oplyser, at de søgtefærreellerlangt færrejob førsamtalen, mens 8 pct. søgtefærreellerlangt færrejob efter samtalen.De, der har oplyst, at de søgtefærreellerlangt færre jobefter samtalen, harfået mulighed for at uddybe deres svar. Flere begrunder den mindre job-søgning med, at det ved samtalen blev aftalt, at de skulle i et aktivt tilbudeller påbegynde en uddannelse. Andre beskriver, at de på grund af forholdved samtalen – fx at de har følt sig dårligt behandlet – fik mindre lyst til atsøge arbejde.
52
5.2 Aktive tilbudKontanthjælpsmodtagere kan få aktive tilbud, der – så vidt muligt – skalvære rettet mod beskæftigelse og gives ud fra den enkeltes ønsker ogforudsætninger. Formålet med tilbuddene er, at kontanthjælpsmodtageren18hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde.Af de 1.684 nuværende og tidligere kontanthjælpsmodtagere har 1.279angivet, at de har deltaget i et aktivt tilbud inden for det seneste halve år.Det er kun denne delmængde af respondenterne, der er blevet bedt om atbesvare spørgsmål om aktive tilbud.Af tabel 5.12fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvilken indflydelse de har haft på deres aktive tilbud.Tabel 5.12: Hvilken indflydelse har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i?Pct.Jeg harhaft storindflydelse37,5…nogenindflydelse…lille ind-flydelse…ingenindflydelseVed ikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
26,1
14,8
20,1
1,5
100
443
34,9
27,7
14,4
21,1
1,9
100
603
43,9
23,4
7,6
23,4
1,8
100
233
36,5
26,8
13,9
21,0
1,8
100
1.279
Flertallet – 63 pct. – af kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de har haftstorellernogen indflydelsepå, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i. 14 pct. giverudtryk for, at de har haftlille indflydelse,mens 21 pct. vurderer, at deingenindflydelsehar haft.
18
Jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
53
Af tabel 5.13fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvem der især har givet dem støtte og vejledning under det seneste aktivetilbud.Tabel 5.13: Hvem har især givet dig støtte og vejledning under det aktive tilbud?Pct.En person påtilbudsstedetEn med-arbejder frakommunensjobcenter21,3Familie ogvennerAndreIngenTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
38,2
20,3
6,5
13,7
100
443
33,8
21,2
20,7
11,0
13,4
100
596
40,3
18,3
22,5
4,1
14,8
100
230
35,7
20,9
20,7
9,1
13,6
100
1.269
Note: En person på tilbudsstedet kan være en kollega eller en mentor, hvis der er tale omvirksomhedsrettet aktivering, mens det ved tilbud om vejledning og opkvalificering kan være enunderviser eller lignende.
Det fremgår, at støtte og vejledning til kontanthjælpsmodtagerne i aktivetilbud kommer fra flere forskellige steder.Kontanthjælpsmodtagerne peger på, aten person på tilbudsstedet(36 pct.),en medarbejder fra jobcentret(21 pct.) ogfamilie og venner(21 pct.) isærhar ydet støtte og vejledning under det aktive tilbud.9 pct. giver udtryk for, at de især har modtaget støtte og vejledning fraandre,mens 14 pct. af kontanthjælpsmodtagerne oplyser, at de ikke harmodtaget støtte og vejledning fra nogen.
54
Af tabel 5.14fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvorvidt de har fået nye faglige kvalifikationer eller udviklet sig personligtsom følge af det seneste aktive tilbud.Tabel 5.14: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Jeg har fåetnye fagligekvalifikationer31,7Jeg harudviklet migpersonligt31,1Jeg har ikkelært noget nytAndetTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
32,8
4,5
100
438
21,7
34,1
38,1
6,2
100
594
33,9
23,4
35,1
7,6
100
233
25,6
32,2
36,4
5,8
100
1.265
Flertallet – 58 pct. – af kontanthjælpsmodtagerne mener, at de har fået etudbytte af det aktive tilbud. 32 pct. oplyser, at de harudviklet sig personligt,mens 26 pct. giver udtryk for, at de harfået nye faglige kvalifikationer.36pct. menerikke, at de har lært noget nytaf at være i det aktive tilbud.De tidligere kontanthjælpsmodtagere adskiller sig signifikant frakontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2.For det første er der enstørreandel (34 pct.) af de tidligere kontant-hjælpsmodtagere end af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2 (22pct.), der mener, at de har fået et fagligt udbytte af det aktive tilbud.For det andet der er en signifikantmindreandel (23 pct.) af de tidligerekontanthjælpsmodtagere end af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 2(34 pct.), der mener, at de har udviklet sig personligt som følge af det aktivetilbud.
55
Af tabel 5.15fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtageres svar på,hvilket udsagn der bedst beskriver deres seneste tilbud. Andelene er fordeltefter, hvilket tilbud de har modtaget.Tabel 5.15: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Jeg har fået nyefagligekvalifikationer21,6Jeg har udvikletdig personligtJeg har ikke lærtnoget nytAndetTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivatarbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunaltprojektTotal
33,7
39,7
5,0
100
462
36,6
26,4
30,5
6,5
100
346
31,1
33,1
29,2
6,6
100
273
10,4
36,4
47,5
5,7
100
182
25,6
32,2
36,4
5,8
100
1.263
Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der mener, at de har fået nye fagligekvalifikationer eller udviklet sig personligt, er signifikant højere blandt de, derhar været i et virksomhedsrettet forløb på enten en privat (63 pct.) eller enoffentlig arbejdsplads (64 pct.) end blandt de, der har deltaget i kommunaleprojekter (47 pct.) eller i uddannelse/kursus (55 pct.).
56
Af tabel 5.16fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvorvidt det seneste aktive tilbud har gjort dem mere eller mindre klar til atarbejde.Tabel 5.16: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde?Pct.Jeg er blevetmere klar tilat arbejde43,6Det har ikkehaft nogenbetydning47,4Jeg er blevetmindre klar tilat arbejde6,3Ved ikkeTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 2Tidligerekontanthjælps-modtagereTotal
2,7
100
443
37,7
42,9
13,1
6,3
100
601
45,3
45,9
7,6
1,2
100
233
40,0
44,4
10,7
4,8
100
1.277
40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne synes, at de er blevetmere klar til atarbejde.44 pct. mener, at det aktive tilbudikke har haft nogen betydning,mens 11 pct. mener, at de er blevetmindre klartil at arbejde.De, der har svaret, at det aktive tilbud har gjort demmindre klar til atarbejde,har fået mulighed for at begrunde deres svar. Nogle peger på, atdet aktive tilbud har været irrelevant for dem. Der er også flere, der angiver,at de i forbindelse med det aktive tilbud ikke oplevede at blive behandletsom voksne og selvstændige individer. Begge dele har, ifølge borgerne,virket demotiverende, og for nogle har det ført til tab af selvtillid.Derudover forklarer nogle borgere i matchgruppe 2, at formålet medaktiveringsforløbet har været at få afklaret, hvad de kan. I forlængelse afaktiveringsforløbet er det blevet konkluderet, at arbejdsevnen er nedsat. Deter – siger de – grunden til, at de angiver, at de er blevet mindre klar til atarbejde i forlængelse af aktiveringen.
57
Af tabel 5.17fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes vurderingeraf, hvorvidt deres seneste aktive tilbud har gjort dem mere eller mindre klartil at arbejde. Andelene er fordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.
Tabel 5.17: Synes du, at det aktive tilbud har gjort dig mere eller mindre klar til at arbejde?Pct.Jeg er blevetmere klar til atarbejde34,6Det har ikkehaft nogenbetydning48,2Jeg er blevetmindre klar tilarbejde10,9Ved ikkeTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
6,4
100
465
48,944,5
37,942,0
9,610,2
3,63,3
100100
351274
32,239,9
49,344,5
13,310,8
5,24,8
100100
1851.275
Forløb på private og offentlige arbejdspladser skiller sig signifikant ud fra deøvrige tilbud. 49 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der har været et forløb påen privat arbejdsplads, og 45 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der harværet i forløb på en offentlig arbejdsplads, mener således, at de er blevetmere klar til at arbejde som følge af tilbuddet.Til sammenligning vurderer 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der harværet i ordinær uddannelse eller på kursus, og 32 pct. af de, der hardeltaget i et kommunalt projekt, at det aktive tilbud har gjort dem mere klar tilat arbejde.
58
Af tabel 5.18fremgår fordelingen af kontanthjælpsmodtagernes svar på,hvordan deres jobsøgning blev påvirket af det seneste aktive tilbud. Dels iperiodenop til,at de skulle starte i det aktive tilbud, delsunderdet aktivetilbud.Tabel 5.18: Hvordan blev din jobsøgning påvirket…Pct.Jegsøgtelangtflere job2,1…flerejob…jobsomnormalt…færrejob…megetfærrejob2,7Ved ikkeTotalAntal
…i periodenoptil,at du skullestarte i det aktivetilbud?…underdetaktive tilbud?
10,3
71,4
9,3
4,2
100
444
2,7
8,9
63,7
15,6
5,1
4,0
100
443
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Flertallet – 71 pct. – oplyser, at de har søgtjob som normalti periodenoptil,at de skulle starte i det aktive tilbud. 12 pct. angiver, at de har søgtlangtflereellerflere job,mens en tilsvarende andel på 12 pct. siger, at de harsøgtfærreellermeget færre jobi perioden op til, at de skulle starte i detaktive tilbud.Det samme billede går stort set igenunderdet aktive tilbud, dog med denforskel, at en lidt større andel oplyser, at de søgte færre job. Flertallet – 64pct. – angiver, at de har søgtjob som normalt,mens de var i det aktivetilbud. 12 pct. siger, at de søgtelangt flereellerflerejob, mens 21 pct.oplyser, at de søgtefærreellermeget færrejob, mens de deltog i det aktivetilbud.
59
Af tabel 5.19fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorfor borgerenhar søgt færre job under det aktive tilbud. Spørgsmålet er besvaret af dekontanthjælpsmodtagere, der har angivet, at de har søgtfærreellerlangtfærrejob.Tabel 5.19: Hvorfor har du søgt færre job under dit aktive tilbud?Pct.På grund afudsigten tiljob efter detaktive tilbudMan harikke haft tidtil at søgejob underdet aktivetilbudMan harikke pligt tilat søge jobunder detaktive tilbudMan svigterarbejds-pladsen ellerkursusstedet,hvis manafbryder midt idet hele(7,0)AndetTotalAntal
Kontanthjælps-modtagere,matchgruppe 1
(25,0)
(40,0)
(7,0)
(21,0)
(100)
98
Note: Kun kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har angivet, at de har søgt færre ellerlangt færre job under deres seneste aktive tilbud, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. ()betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Det fremgår, at 40 pct. begrunder den nedsatte jobsøgning med, at de ikkehar haft tid til at søge job under det aktive tilbud. 25 pct. peger på, at ud-sigten til et job efter det aktive tilbud har været årsag til den mindre job-søgning.Derudover angiver 7 pct., at de ikke mener at have pligt til at søge job underdet aktive tilbud, mens andre 7 pct. mener, at man svigter arbejdspladseneller tilbudsstedet, hvis man afbryder forløbet for at tage et ordinært job.Af tabel 5.20fremgår fordelingen af de tidligere kontanthjælpsmodtageressvar på, hvor stor betydning det seneste aktive tilbud har haft for, at de haret job i dag.Tabel 5.20: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud haft for, at du i dag har et job?Pct.Det havdei høj gradbetydning40,9…i nogengradbetydning15,8…i mindregradbetydning7,6…ingenbetydningVed ikkeTotalAntal
Tidligerekontanthjælps-modtagere
33,3
2,3
100
233
Note: Kun tidligere kontanthjælpsmodtagere er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Det fremgår, at flertallet – 57 pct. – mener, at det seneste aktive tilbudi højgradelleri nogen gradhar haft betydning for, at de har et job i dag. 8 pct.angiver, at det seneste tilbudi mindre gradhar haft en betydning, mens 33pct. vurderer, at tilbuddetslet ingen betydninghar haft.
60
Af tabel 5.21fremgår fordelingen af de tidligere kontanthjælpsmodtageressvar på, hvilken betydning det seneste aktive tilbud har for, at de har et job idag. Andelene er fordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.
Tabel 5.21: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud haft for det, at du i dag er i job?Pct...i højgradbetydning(37,9)..i nogengradbetydning(15,5)..i mindregradbetydning(10,3)..ingenbetydningVed ikkeTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
(36,2)
(0,0)
(100)
80
(46,4)(50,0)
(10,7)(22,5)
(10,7)(0,0)
(28,6)(25,0)
(3,6)(2,5)
(100)(100)
7754
(12,5)41,2
(18,8)15,9
(6,3)7,6
(62,5)33,5
(0,0)1,8
(100)100
21232
Note: () betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Når de tidligere kontanthjælpsmodtageres svar fordeles efter, hvilket tilbudde har deltaget i, viser det sig, at tilbud på private eller offentligearbejdspladser skiller sig ud.Andelen af tidligere kontanthjælpsmodtagere, der giver udtryk for, at detseneste tilbud har haft en betydning for, at de nu er i arbejde, er såledessignifikant højere blandt de, der har været i forløb på en privat (57 pct.) elleroffentlig arbejdsplads (73 pct.) end den er blandt de, der har deltaget ikommunalt projekt (31 pct.).Det er generelt få tidligere kontanthjælpsmodtagere på hver enkelttilbudstype. Derfor er resultatet forbundet med større statistisk usikkerhedend rapportens øvrige resultater.
61
6. Vurderinger blandt sygedagpengemodtagereDette kapitel indeholder en samlet afrapportering af svar fra sygedagpenge-modtagere.1.594 sygedagpengemodtagere, heraf 257 i matchgruppe 1 og 574 i match-gruppe 2, samt 763 tidligere sygedagpengemodtagere, har deltaget i under-19søgelsen. Samlet set er der tale om et stort antal deltagere, hvilket giver enstatistisk usikkerhed på få procentpoint.Når grupperne sammenlignes med hinanden er usikkerheden dog større.Når det eksempelvis fremgår af tabel 6.18, at 16,0 pct. af de tidligeresygedagpengemodtagere har været i kontakt med deres a-kasse i løbet afderes sygdomsperiode, så er det 95 pct. sikkert, at andelen, der mener detteligger i intervallet 13,4-18,6 pct. Dermed kan man statistisk sikkert skelnesvarene fra de tidligere sygedagpengemodtagere fra de svar sygedagpenge-modtagerne i matchgruppe 2 har givet. Blandt denne gruppe er det 28,8 pct.,der har haft kontakt til a-kassen. Deres svar ligger med 95 procentssikkerhed i intervallet 25,1-32,5 pct.Der vil, i løbet af kapitlet, blive fokuseret på forskellige undergrupper blandtde 1.594 sygedagpengemodtagere. Årsagen er, at jobcentrets indsats overfor sygedagpengemodtagere afhænger af borgernes situation. Det harsåledes betydning, hvilken matchgruppe borgeren er placeret i, om densygemeldte var ledig eller i arbejde forud for sit sygdomsforløb, og omsygedagpengemodtageren er delvist raskmeldt – det vil sige, at han ellerhun arbejder nogle timer om ugen under sygemeldingen.Som udgangspunkt er respondenterne opdelt i tre grupper, nemligsygedagpengemodtagere i matchgruppe 1, sygedagpengemodtagere imatchgruppe 2 og tidligere sygedagpengemodtagere. Men hvor det errelevant, bliver der fokuseret på to andre undergrupper. Dels gruppen afsygedagpengemodtagere, der har en arbejdsgiver, dels sygemeldte, der i20løbet af sygdomsforløbet har fået en delvis raskmelding.Tabeller, der indeholder flere forskellige grupper af sygedagpenge-modtagere, kommenteres som udgangspunkt samlet. I de tilfælde, hvor derer signifikante forskelle mellem grupperne, er de fremhævet.
Nogle spørgsmål er besvaret af færre respondenter. Forklaringen er blandt andet, at vissespørgsmål ikke stilles til alle. Oplyser en borger fx, at han ikke har deltaget i et aktivt tilbudinden for det seneste halve år, får han ikke spørgsmål om aktive tilbud.20For en nærmere gennemgang af sygedagpengemodtagernes sammensætning henvises tilbilag 1.
19
62
Af tabel 6.1fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes samlede21vurdering af den indsats, jobcentret har ydet.Tabel 6.1: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, kommunens jobcenter har gjort for dig?Pct.MegetgodGodHverkengodellerdårlig22,2DårligMegetdårligVedikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
19,8
31,0
13,5
11,9
1,6
100
257
17,6
28,9
27,0
13,8
11,6
1,1
100
572
23,4
30,6
25,9
9,4
8,3
2,5
100
760
20,4
29,9
25,8
11,9
10,2
1,8
100
1.589
Det fremgår, at 50 pct. af sygedagpengemodtagerne vurderer, at jobcentretsindsats har væretmeget godellergod.26 pct. mener, at jobcentrets indsatshverken har været god eller dårlig,mens 22 pct. synes, at jobcentretsindsats har væretdårligellermeget dårlig.
De spørgsmål og svarmuligheder, som tidligere ydelsesmodtagere har fået, adskiller sig vedat være formuleret i datid. Af fremstillingsmæssige årsager beskrives alle spørgsmål ogsvarmuligheder i samme tid i dette kapitel.
21
63
6.1 SamtalerJobcentret skal løbende gennemføre samtaler med sygedagpenge-modtagere, første gang inden 8. uge regnet fra første fraværsdag. Formåletmed disse samtaler er at afdække, hvilken indsats der skal til for, at densyge, så hurtigt som muligt, kan blive raskmeldt.Jobcentret skal i forbindelse med samtalerne vurdere den sygemeldtesbehov for behandling, aktive tilbud eller andet, der kan bidrage til at22borgeren bliver raskmeldt og vender tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid.Af tabel 6.2fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvor længe23samtalerne i jobcentret har varet.Tabel 6.2: Hvor længe varede samtalen i jobcentret cirka? (minutter)Pct.Under1013,410-1516-3031-4546-60Mereend 603,9Vedikke0,8TotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
20,5
34,6
17,3
9,4
100
257
7,9
17,0
37,8
19,5
13,4
3,6
0,8
100
574
10,2
22,5
40,1
15,9
9,1
1,1
1,1
100
759
9,7
19,9
38,3
17,6
11,0
2,6
0,9
100
1.590
20 pct. af sygedagpengemodtagerne oplyser, at samtalerne varede 10-15minutter, mens 38 pct. oplyser, at samtalerne varede 16-30 minutter. Forflertallet – 58 pct. – af sygedagpengemodtagerne varede samtalernesåledes mellem 10 og 30 minutter.10 pct. angiver, at samtalerne varede under 10 minutter, mens 31 pct.oplyser, at samtalerne varede over 30 minutter.
Jf. kapitel 6 i sygedagpengeloven.For nuværende ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler den seneste samtale ijobcentret. For tidligere ydelsesmodtagere vedrører spørgsmål om samtaler de samtaler, de harværet til i løbet af deres ledighedsforløb.23
22
64
Af tabel 6.3fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvilke temaer derhar indgået i sygedagpengemodtagernes samtaler med jobcentret.Jobcentret har forskellige muligheder for at yde støtte til at få sygedag-pengemodtagere tilbage i arbejde. Hvilke muligheder, jobcentret kan benytte– og dermed hvad det er relevant at tale om – afhænger bl.a. af, omborgeren har en arbejdsgiver eller ej. Derfor er nuværende sygedagpenge-modtagerne opdelt efter, om de har en arbejdsgiver eller ej. Det er ogsåforklaringen på de grå felter, som indikerer, at svarmuligheden ikkeeksisterer for den respektive gruppe.Tabel 6.3: Hvad talte I om ved samtalerne?Pct.Sygedagpenge-modtagere, ledigeSygedagpenge-modtagere, medarbejdsgiverTidligeresygedagpenge-modtagere
Om hvad der skal til, for at jeg kankomme i arbejde – eventuelt delvistOm muligheden for delvistilbagevenden til arbejdspladseneller et højere timetal…fastholdelsesplan ellermulighedserklæring…samarbejdet med arbejdsgiver…hvad jobcentret kan hjælpe med iforbindelse med min arbejdsplads(fx hjælpemidler, mentor, delvisraskmelding)…mit helbred og behandlingsforløb…aktive tilbud (fx virksomheds-praktik eller kursus)…hvorvidt jobcentrets oplysningerom mig er korrekte…mine personlige forhold…mine økonomiske forholdAndetTotalAntal respondenter
50,5
55,3
71,4
13,5
30,5
36,120,8
39,828,5
68,645,6
65,121,4
71,218,9
17,9
15,9
22,1
30,419,113,2245,3611
25,416,87,1277,5215
26,614,47,8331,1755
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar, hvis mere end et emne erberørt ved samtalen. Derfor summer andelene til mere end 100 pct.
65
Blandt de emner, der indgår i samtalerne i jobcentret, er to relativt frem-trædende. Det ene ersygedagpengemodtagerens helbred og behandlings-forløb.Mellem 65 pct. og 71 pct. giver udtryk for at have talt om dette emneved samtaler. Det andet emne ermuligheden for delvis tilbagevenden tilarbejdspladsen eller et højere timetal.55 pct. af sygedagpengemodtagerne,der har en arbejdsgiver og 71 pct. af de tidligere sygedagpengemodtagerepeger på, at tilbagevenden til arbejdspladsen har været et tema vedsamtalerne.Af tabel 6.4fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvad jobcentret har hjulpet dem med i forhold til deres behandlingsforløb.Tabel 6.4: Hvordan har jobcentret hjulpet dig i forhold til dit behandlingsforløb?Pct.Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 19,0Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 210,6Tidligeresygedagpenge-modtagere7,8Total
Jeg har fået information omventetidsgaranti/patientrettigheder…information om ventetiden påforskellige hospitaler…telefonnummer eller lignende tilpatientvejleder…betalt undersøgelser ellerbehandling…anden form for hjælpJeg har ikke fået hjælpVed ikkeTotalAntal respondenter
9,2
4,9
6,7
4,1
5,3
4,9
4,2
1,6
3,2
8,7
12,6
5,7
9,1
21,161,14,1113,8257
20,954,43,5112,9573
20,862,84,2107,0753
20,959,03,9110,61.583
Note: Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar, hvis jobcentret har hjulpet medflere ting. Derfor summer andelene til mere end 100 pct.
Flertallet – 59 pct. – af sygedagpengemodtagerne oplyser, at deikke harfået hjælpaf jobcentret i forhold til deres behandlingsforløb.
66
Sygedagpengemodtagerne, der har fået hjælp, angiver, at de har fåetinformation om ventetidsgaranti eller patientrettigheder(9 pct.),betaltundersøgelser eller behandling(9 pct.),information om ventetider påforskellige hospitaler(5 pct.) ogkontaktinformation til en patientvejleder(3pct.).21 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentret har ydet enanden form for hjælp.Af tabel 6.5fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvorvidt der ved samtaler i jobcentret er blevet fulgt op på forudgåendeaftaler.Tabel 6.5: I hvilken grad synes du, at der ved samtalerne er blevet fulgt op på forudgående aftaler?Pct.Der er i højgrad blevetfulgt op38,8…i nogengrad fulgtop39,8…ikke fulgtopVed ikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligere syge-dagpenge-modtagereTotal
17,5
3,9
100
210
38,3
42,0
17,6
2,2
100
512
45,5
37,9
12,7
3,8
100
654
41,4
40,0
15,5
3,1
100
1.376
Note: Kun respondenter, der har oplyst, at de har været til flere samtaler i deresledighedsforløb, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. Tidligere og nuværendesygedagpengemodtagere har fået enslydende spørgsmål.
Flertallet – 81 pct. – giver udtryk for, at der blev fulgt op på forudgåendeaftaler ved samtalerne i jobcentret. Således angiver 41 pct. afsygedagpengemodtagerne, at deri høj gradblev fulgt op på forudgåendeaftaler, mens 40 pct. mener, at deri nogen gradblev fulgt op.16 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at derikke blev fulgt oppåforudgående aftaler ved samtalen i jobcentret.
67
Af tabel 6.6fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvordan stemningen var til samtaler i jobcentret.Tabel 6.6: Hvordan var stemningen ved samtalen?Pct.MegetgodGodHverkengod ellerdårlig16,4DårligMegetdårligVed ikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
35,9
34,4
7,0
5,5
0,8
100
257
34,9
40,1
14,8
6,6
3,0
0,5
100
574
42,0
36,5
14,0
5,2
2,2
0,0
100
761
38,1
37,7
14,7
6,1
3,0
0,4
100
1.592
Flertallet – 76 pct. – mener, at stemningen ved samtaler i jobcentret varmeget godellergod.15 pct. mener, at stemningenhverken var god ellerdårlig,mens 9 pct. mener, at stemningen var entendårligellermeget dårlig.
68
Af tabel 6.7fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes vurdering af,i hvilken grad deres sagsbehandler har været forberedt til samtalerne ijobcentret.Tabel 6.7: I hvilken grad var din sagsbehandler forberedt til samtalen?Pct.Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 145,2Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 248,5Tidligeresygedagpenge-modtagere48,4Total
Min sagsbehandler var i højgrad forberedt til samtalen…i nogen grad forberedt…hverken forberedt elleruforberedt…i mindre grad forberedt…slet ikke forberedtVed ikkeTotalAntal
47,9
29,47,9
30,37,2
30,27,1
30,17,3
9,54,83,2100256
7,74,41,9100573
6,96,31,1100760
7,65,31,81001.589
Flertallet – 78 pct. – mener, at deres sagsbehandleri høj gradelleri nogengradhar været forberedt. 7 pct. mener, at deres sagsbehandlerhverken harværet forberedt eller uforberedt,og 13 pct. mener, at deres sagsbehandlerimindre gradellerslet ikkehar været forberedt.
69
Af tabel 6.8fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvorvidt samtaler i jobcentret er en hjælp til at holde fokus på arbejds-markedet under sygdommen.Tabel 6.8: I hvilken grad er samtaler en hjælp til at holde fokus på arbejdsmarkedet, mens du ersyg?Pct.Samtaler eri høj graden hjælp19,7…i nogengrad enhjælp25,2…i mindregrad enhjælp18,9…sletikkeVed ikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
32,3
3,9
100
257
17,0
29,1
22,5
28,6
2,7
100
573
19,7
23,8
19,7
34,2
2,5
100
763
18,6
26,3
20,8
31,5
2,8
100
1.593
Note: Alle respondenter har fået enslydende spørgsmål.
45 pct. af sygedagpengemodtagerne mener, at samtaler med jobcentreti højgradelleri nogen grader en hjælp til at holde fokus på arbejdsmarkedetunder sygdom. 21 pct. mener, at samtalernei mindre grader en hjælp,mens 32 pct. mener, at samtalerneslet ikkeer en hjælp til at holde fokus påarbejdsmarkedet under sygdom.
70
6.2 Aktive tilbudSygedagpengemodtagere kan deltage aktive tilbud. Det forudsætter dog, attilbuddene kan hjælpe den syge til at fastholde sit arbejde eller til at vendehurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentret skal sikre, at indsatsen over24for den sygemeldte tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov.Af de 1.594 nuværende og tidligere sygedagpengemodtagere har 580angivet, at de har deltaget i et aktivt tilbud inden for det seneste halve år.Det er kun denne delmængde af respondenterne, der er blevet bedt om atbesvare spørgsmål om aktive tilbud.Af tabel 6.9fremgår sygedagpengemodtagernes svar på, hvem der især harydet støtte og vejledning under det seneste aktive tilbud.Tabel 6.9: Hvem har især givet dig støtte og vejledning under det aktive tilbudPct.En personpåtilbudsstedetEn med-arbejder frakommunensjobcenter14,8FamilieogvennerAndreIngenTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
37,1
22,2
7,4
18,5
100
112
32,8
21,8
23,6
11,4
10,5
100
344
32,7
20,0
29,1
9,1
9,1
100
119
33,4
20,4
24,3
10,3
11,6
100
575
Note: En person på tilbudsstedet kan være en kollega eller en mentor, hvis der er tale omvirksomhedsrettet aktivering, mens det ved vejledning og opkvalificering kan være enunderviser eller lignende.
Det fremgår, at støtte og vejledning i aktive tilbud kommer fra flereforskellige kanaler. Sygedagpengemodtagerne peger på, aten person påtilbudsstedet(33 pct.),familie og venner(24 pct.) ogen medarbejder frajobcentret(20 pct.) især har givet støtte og vejledning under aktive tilbud.10 pct. oplyser, at de især har modtaget støtte og vejledning fraandre,mens12 pct. angiver, at de ikke har modtaget støtte og vejledning fra nogen.
24
Jf. kapitel 6 i sygedagpengeloven.
71
Af tabel 6.10fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvilken indflydelse de har haft på deres aktive tilbud.Tabel 6.10: Hvilken indflydelse har du haft på, hvilket aktivt tilbud du har deltaget i?Pct.Jeg harhaft storindflydelse36,8…nogenindflydelse…lilleindflydelse…ingenindflydelseVedikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagere, derer i jobTotal
29,8
10,5
19,3
3,5
100
114
45,2
22,8
10,0
21,5
0,5
100
344
44,6
23,2
8,9
21,4
1,8
100
121
43,7
24,1
9,9
21,1
1,2
100
579
Flertallet – 68 pct. – af sygedagpengemodtagerne mener, at de har haftstorellernogenindflydelse på, hvilket aktivt tilbud de har deltaget i. 10 pct. giverudtryk for, at de har haftlille indflydelse,mens 21 pct. mener, at deingenindflydelsehar haft.
72
Af tabel 6.11fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på, ihvilken grad det seneste aktive tilbud, de har deltaget i, har været en hjælptil at holde fokus på arbejdsmarkedet under sygdommen.Tabel 6.11: I hvilken grad har det aktive tilbud været en hjælp til at holde fokus på arbejdsmarkedet,mens du er syg?Pct.Aktivetilbud er ihøj graden hjælp25,0…i nogengrad enhjælp…imindregrad enhjælp10,7…sletikke enhjælpVed ikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
26,8
30,4
7,1
100
114
22,8
32,9
12,8
25,6
5,9
100
345
33,9
28,6
8,9
26,8
1,8
100
121
25,1
31,1
11,8
26,6
5,4
100
580
Flertallet – 56 pct. – vurderer, at det aktive tilbudi høj gradelleri nogen gradhar været en hjælp til at fastholde fokus på arbejdsmarkedet. 12 pct.angiver, at det aktive tilbudi mindre gradhar været en hjælp, mens 27 pct.vurderer, at det aktive tilbudslet ikkehar været en hjælp.De sygedagpengemodtagere, der har svaret, at det aktive tilbud kun imindregradellerslet ikkehar været en hjælp, har fået mulighed for at uddybe deressvar. Flere peger på, at det aktive tilbud ikke var relevant – enten fordi detikke passede til deres faglige kvalifikationer eller helbredsmæssige situation.Andre angiver, at deres fysiske eller psykiske helbred blev forværret underdet aktive tilbud, hvilket gjorde det vanskeligere at holde fokus på arbejds-markedet.
73
Af tabel 6.12fremgår fordelingen af sygedagpengemodtageres vurdering af,i hvilken grad deres seneste aktive tilbud har været en hjælp til at holdefokus på arbejdsmarkedet. Andelene er fordelt efter, hvilket tilbud de hardeltaget i.
Tabel 6.12: I hvilken grad har det aktive tilbud været en hjælp til at holde fokus på arbejdsmarkedet,mens du er syg?Pct.Aktivetilbud er ihøj grad enhjælp16,8..i nogengrad enhjælp...i mindregrad enhjælp...slet ikkeen hjælpVedikkeTotalAntal
Ordinær uddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentlig arbejdspladsKommunalt projektTotal
30,7
12,9
32,7
6,9
100
178
34,738,314,125,5
31,626,735,231,2
10,26,718,312,1
18,425,029,626,4
5,13,32,84,8
100100100100
169105126578
Note: For at undgå for få respondenter i de enkelte celler er respondenterne ikke opdelt pånuværende og tidligere sygedagpengemodtagere.
Ifølge sygedagpengemodtagerne er forløb på private og offentlige arbejds-pladser en signifikant bedre hjælp end kurser og kommunale projekter, nårdet gælder om at holde fokus på arbejdsmarkedet.66 pct. af sygedagpengemodtagerne, der har været i et aktivt forløb på enprivat arbejdsplads, og 65 pct. af de, der har været på en offentlig arbejds-plads, giver således udtryk for, at tilbuddet har været en hjælp til at holdefokus på arbejdsmarkedet. Til sammenligning er det tilfældet blandt 48 pct.af de, der har deltaget i kurser, og 49 pct. af de, der har deltaget ikommunale projekter.
74
Af tabel 6.13fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvilket udbyttesygedagpengemodtagerne har fået af det aktive tilbud, de senest hardeltaget i.Tabel 6.13: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Jeg harfået detbedrefysisk ellerpsykisk38,2Jeg harlært nyt,som jegkan bruge iet job18,2Jeg harikke lærtnoget nytJeg harfået detværrefysisk ellerpsykisk14,5AndetTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
25,5
3,6
100
113
25,0
21,8
24,5
23,2
5,5
100
345
51,8
12,5
23,2
10,7
1,8
100
120
31,7
19,6
24,5
19,6
4,5
100
578
Godt halvdelen – 51 pct. – af sygedagpengemodtagerne oplyser, at de harfået et positivt udbytte af at deltage i det aktive tilbud. 32 pct. siger således,at de harfået det bedre fysisk eller psykiskaf at deltage i det aktive tilbud,mens 20 pct. mener, at de harlært noget nyt, som de kan bruge i et job.25 pct. af sygedagpengemodtagerne menerikke, at de har lært noget nyt,og 20 pct. oplyser, at de harfået det værre fysisk eller psykiskaf at deltage idet aktive tilbud.Tidligere sygedagpengemodtagere adskiller sig fra sygedagpenge-modtagerne i matchgruppe 2 ved i signifikant højere grad at give udtryk for,at de har fået det bedre af at deltage i det aktive tilbud. Således angiver 52pct. af de tidligere sygedagpengemodtagere, at de har fået det bedre, mens25 pct. af sygedagpengemodtagerne i matchgruppe 2 mener, at det ertilfældet.
75
Af tabel 6.14fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvilket udsagn der bedst beskriver deres seneste aktive tilbud. Andelene erfordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.
Tabel 6.14: Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?Pct.Jeg fik detbedre fysiskeller psykiskJeg lærtenyt, som dukan bruge iet job15,0Jeg lærteikke nogetnytJeg fik detværre fysiskeller psykiskAndetTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentligarbejdspladsKommunalt projektTotal
36,0
29,0
16,0
4,0
100
178
31,328,3
28,116,7
17,725,0
18,826,7
4,23,3
100100
168105
28,231,5
16,919,6
28,224,8
21,119,9
5,64,3
100100
126577
Note: () betyder, at den enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Det ser umiddelbart ud som om, andelen af sygedagpengemodtagere, derangiver, at de har fået det bedre eller lært noget nyt, afhænger af, hvilkettilbud de har deltaget i. Forskellene er imidlertid ikke signifikante.
76
Af tabel 6.15fremgår svarfordelingen på spørgsmålet om, hvor storbetydning det seneste aktive tilbud eller den delvise raskmelding har haft for,at respondenten har et job i dag.Tabel 6.15: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud/den delvise raskmelding haft for det, atdu i dag har et job?Pct.Det havde ihøj gradbetydning39,6…i nogengradbetydning17,7…i mindregradbetydning8,5…ingenbetydningVedikkeTotalAntal
Tidligere sygedagpenge-modtagere, der er i job
30,4
3,8
100
611
Note: Kun tidligere sygedagpengemodtagere, der har oplyst, at de har deltaget i et aktivt tilbudeller har været delvist raskmeldte, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet.
Flertallet – 57 pct. – af de tidligere sygedagpengemodtagere vurderer, at detseneste tilbud eller den delvise raskmeldingi høj gradelleri nogen gradharhaft betydning for, at de i dag har et job. 9 pct. giver udtryk for, at detseneste tilbudi mindre gradhar haft betydning, mens 30 pct. angiver, at detingen betydninghar haft.
77
Af tabel 6.16fremgår fordelingen af de tidligere sygedagpengemodtageressvar på, hvilken betydning det seneste aktive tilbud har haft for, at de har etjob i dag. Andelene er fordelt efter, hvilket tilbud de har deltaget i.Tabel 6.16: Hvor stor betydning har dit seneste aktive tilbud haft for det, at du i dag er i job?Pct.I høj gradbetydningI nogengradbetydning(19,0)I mindregradbetydning(9,5)IngenbetydningVedikkeTotalAntal
Ordinæruddannelse/kursusPrivat arbejdspladsOffentlig arbejdspladsKommunalt projektTotal
(28,6)
(42,9)
(0,0)
(100)
44
(50,0)(46,2)(27,3)36,8
(8,3)(23,1)(9,1)15,8
(8,3)(0,0)(18,2)8,8
(33,3)(23,1)(36,4)35,1
(0,0)(7,7)(9,1)3,5
(100)(100)(100)100
282424120
Når de tidligere kontanthjælpsmodtageres svar fordeles efter, hvilket tilbudde har deltaget i, er der på grund af relativt få respondenter ingen statistisksignifikante forskelle.
6.3 Jobcentrets indsats over for arbejdsgiverenJobcentret har forskellige muligheder for at hjælpe sygedagpengemodtag-ernes arbejdsgivere med at fastholde den sygemeldte medarbejder. Det kanfx ske ved at yde støtte til en mentor, hjælpemidler eller refusion af arbejds-giverens udgifter til sygedagpenge.
78
Af tabel 6.17fremgår sygedagpengemodtagernes svar på om jobcentret harhjulpet med et eller flere tilbud i forhold til arbejdspladsen. Spørgsmålet erkun stillet til sygedagpengemodtagere, der har oplyst, at de har været delvistraskmeldte under deres sygdomsforløb.Tabel 6.17 Har kommunens jobcenter hjulpet med et eller flere af følgende tilbud i forhold til dinarbejdsplads?Pct.Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1(4,1)(4,1)(2,0)(13,2)(54,8)Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2(8,8)(2,3)(6,5)(20,8)(52,8)Tidligeresygedagpenge-modtagere7,82,35,07,856,7Total
HjælpemidlerMentorPersonlig assistentVirksomhedspraktikYdet sygedagpengerefusion tilmin arbejdsgiverJobcentret har været i dialogmed min arbejdsgiver, meningen konkrete tilbudJobcentret har ikke givet tilbudAndetVed ikkeTotalAntal respondenter
7,72,55,010,555,9
(11,7)
(34,0)
25,5
25,9
(21,8)(19,8)(2,0)133,551
(17,0)(6,5)(3,5)152,290
21,48,47,4142,3491
20,79,06,3143,3632
Note: Kun sygedagpengemodtagere, der har oplyst, at de har været delvist raskmeldte i løbet afderes sygdomsforløb, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. Respondenterne har haftmulighed for at afgive flere svar. Derfor summer andelene til mere end 100 pct. () betyder, atden enkelte celle er baseret på færre end 100 respondenter.
Flertallet – 56 pct. – oplyser, at deres arbejdsgiver har modtagetsygedagpengerefusionfra jobcentret. Derudover angiver sygedagpenge-modtagerne, der har været delvist raskmeldt, at jobcentret har givet tilbudomvirksomhedspraktik(11 pct.),hjælpemidler(8 pct.),en personligassistent(5 pct.),en mentor(3 pct.) ellerandet(9 pct.).Endelig oplyser 26 pct., at jobcentret har været i dialog med deresarbejdsgiver, men ikke givet noget tilbud. Og andre 21 pct. oplyser, atjobcentretikke har givet tilbud.
79
Af tabel 6.18fremgår fordelingen af sygedagpengemodtagernes svar på,hvorvidt jobcentrets indsats over for arbejdsgiveren har bragt borgernetættere på at vende tilbage til arbejde.Tabel 6.18: Mener du, at jobcentrets indsats i forhold til din arbejdsgiver har bragt dig tættere på atkunne vende tilbage til arbejde?Pct.I høj gradI nogengrad(23,1)I mindregrad(15,4)Slet ikkeVed ikkeTotalAntal
Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 1Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 2Tidligeresygedagpenge-modtagereTotal
(23,1)
(26,9)
(11,5)
100
54
(21,4)
(23,2)
(19,6)
(26,8)
(8,9)
100
90
16,7
18,4
13,8
42,3
8,8
100
495
18,1
19,6
15,0
38,3
9,0
100
639
Note: Kun sygedagpengemodtagere, der har oplyst, at de har været delvist raskmeldte i løbet afderes sygdomsforløb, er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. () betyder, at den enkelte celleer baseret på færre end 100 respondenter.
38 pct. af sygedagpengemodtagerne vurderer, at jobcentrets indsatsi højgradelleri nogen gradhar bragt dem tættere på at vende tilbage til arbejde.15 pct. angiver, at jobcentrets indsatsi mindre gradhar bragt dem tætterepå at vende tilbage til arbejde, mens 38 pct. mener, at jobcentrets indsatsover for arbejdsgiverenslet ikkehar bragt dem tættere på at vende tilbage tilarbejde.De, der har angivet, at jobcentrets indsats over for arbejdsgivereni mindregradellerslet ikkehar været en hjælp, har fået mulighed for at uddybe deressvar. Mange begrunder deres svar med, at de i samarbejde med deresarbejdsgiver havde gjort, hvad der kunne gøres for, at de kunne vendetilbage til arbejde så hurtigt som muligt. Derfor havde jobcentrets indsatsingen nævneværdig betydning.Flere peger desuden på, at jobcentret ikke har leveret en tilstrækkeligservice til arbejdsgiveren til at gøre en forskel. Der peges blandt andet på, atsagsbehandlingen har været langsommelig, og at jobcentret ikke har tagetinitiativ til at hjælpe. Derudover er der enkelte, der peger på, at sags-behandlerne ikke altid har været tilstrækkeligt forberedte.
80
6.4 Jobcentrets samarbejde med andreJobcentret skal sikre, at indsatsen over for sygedagpengemodtagerne ersammenhængende og helhedsorienteret. Det indebærer blandt andet, atjobcentret skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre,25fx arbejdspladsen, den praktiserende læge og det øvrige sundhedsvæsen.Af tabel 6.19fremgår fordelingen på sygedagpengemodtagernes svar på,hvem – ud over jobcentret – de selv har været i kontakt med i løbet afsygdomsperioden.Tabel 6.19: Hvem har du været i kontakt med ud over jobcentret i løbet af din sygdomsperiode?Pct.Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 197,076,826,233,111,413,415,20,0273,1255Sygedagpenge-modtagerematchgruppe 295,778,428,839,914,413,714,00,8285,7573Tidligeresygedagpenge-modtagere90,975,116,032,010,311,712,40,9249,3761Total
Egen lægeØvrige sundhedsvæsenA-kasseFagforeningPensionskasseAnden aktørAndreIngenTotalAntal respondenter
93,876,823,035,512,212,813,50,7268,31.589
Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Derfor summer andelene tilmere end 100 pct.
Stort set alle – 94 pct. – sygedagpengemodtagere oplyser, at de har været ikontakt medegen lægei løbet af deres sygdomsperiode, mens 77 pct. siger,at de har været i kontakt meddet øvrige sundhedsvæsen.36 pct. angiver, at de har været i kontakt med deresfagforening,og 23 pct.siger, at de har været i kontakt med deresa-kasse.Derudover angiver 12-14pct., at de har været i kontakt med henholdsvispensionskasse, anden aktørellerandre.
25
Jf. § 8 i sygedagpengeloven.
81
Sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2 oplyser i signifikant højere grad(29 pct.) end gruppen af sygedagpengemodtagere som helhed (23 pct.), atde har været i kontakt med deres a-kasse i løbet af deres sygdomsforløb.Modsat skiller tidligere sygedagpengemodtagere sig ud ved i signifikantmindre grad (16 pct.), at have været i kontakt med a-kassen.Sygedagpengemodtagerne er blevet spurgt om, hvorvidt de oplever, atjobcentret har samarbejdet med de parter, som sygedagpengemodtagernehar oplyst, at de har været i kontakt med, jf. tabel 6.18. Fordelingen afsygedagpengemodtagernes svar på dette spørgsmål fremgår aftabel 6.20.Tabel 6.20: Oplever du, at jobcentret har samarbejdet med denne part/disse parter?Pct.Sygedagpengemodtagerematchgruppe 1Sygedagpengemodtagerematchgruppe 2Tidligere sygedagpenge-modtagereTotalI høj grad18,3I nogen grad36,5Slet ikke33,3Ved ikke11,9Total100Antal256
21,4
42,2
25,0
11,4
100
567
15,2
32,7
38,0
14,1
100
753
18,3
37,3
31,8
12,6
100
1.576
Flertallet – 56 pct. – angiver, at de ihøj gradelleri nogen gradoplever, atjobcentret har samarbejdet med de øvrige parter. 32 pct. mener, at detsletikkeer tilfældet.
82
Bilag 1Udvikling af spørgeskema:Det spørgeskema, som udgør grundlaget forundersøgelsen, er udviklet af Slotsholm og er efterfølgende godkendt afArbejdsmarkedsstyrelsen. Spørgeskemaet er konstrueret til at skabe videnom opfattelser af beskæftigelsesindsatsen blandt forskellige grupper afnuværende ydelsesmodtagere og tidligere ydelsesmodtagere, der erkommet i job.Spørgeskemaet indeholder primært spørgsmål med lukkede svarkategorier.Nogle svarkategorier består af graduerede skalaer for fx tilfredshed (medmeget tilfreds i den ene ende af skalaen og meget utilfreds i den andenende). Andre i form af lister, hvor respondenterne har kunnet angive ét ellerflere svar (fx en liste over emner, der kan indgå i en jobsamtale).De spørgsmål, respondenterne har fået, afhænger af, hvilkenoverførselsindkomst de har modtaget, samt hvilke svar de har givet gennemspørgeskemaet. De respondenter, der angiver, at de har været til samtale,har fået mellem 18 og 29 spørgsmål, jf. tabel 1Tabel 1: Antal spørgsmål til forskellige grupperA-dagpengemodtagereKontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2Sygedagpengemodtagere i matchgruppe 1 eller 2 udenarbejdsgiverSygedagpengemodtagere i matchgruppe 1 eller 2 medarbejdsgiverTidligere a-dagpengemodtagere eller kontant- ogstarthjælpsmodtagereTidligere sygedagpengemodtagere29291821222224
Spørgeskemaets kvalitet er testet gennem en række pilotinterview mednuværende a-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere ogtidligere a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. De nuværende ydelses-modtagere blev interviewet i et jobcentret og på et aktiveringssted, mens detidligere ydelsesmodtagere blev interviewet telefonisk. Under intervieweneblev spørgsmålsformuleringer, spørgeskemaets struktur og undersøgelsensrelevans diskuteret med interviewpersonerne.Interviewene gav anledning til en række præciseringer og input til, hvordantelefoninterviewerne skulle briefes for at imødegå misforståelser. Mengenerelt gav de et billede af, at spørgsmål og svarmuligheder er letforståelige, at introduktioner til spørgsmål fungerer godt, at rækkefølgen af
83
spørgsmål opleves logisk, og at tiden, det tager at besvare spørgeskemaet,ikke er for lang. Endvidere oplevede interviewpersonerne, at spørgsmålenevar dækkende for deres situation.Dimensionering:Undersøgelsen er dimensioneret til at give velunderbyggetviden om opfattelser af beskæftigelsesindsatsen blandt følgende ottegrupper af nuværende og tidligere ydelsesmodtagere:––––––––
A-dagpengemodtagereTidligere a-dagpengemodtagere, der er kommet i jobKontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2Tidligere kontant- og starthjælpsmodtagere, der er kommet i jobSygedagpengemodtagere i matchgruppe 1Sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2Tidligere sygedagpengemodtagere
Antallet af respondenter er valgt ud fra, at det skal leve op til to kriterier: Fordet første skal det give et grundlag for at identificere statistisk signifikanteforskelle på et højt sikkerhedsniveau mellem de otte gruppers opfattelser afindsatsen. For det andet skal det skabe grundlag for at identificere statistisksignifikante forskelle i tilfredsheden, alt efter hvilket tilbud ydelses-modtageren har deltaget i. Sidstnævnte krav gælder kun i forhold tilydelsesgrupper (fx alle nuværende og tidligere sygedagpengemodtagereunder ét). Også her skal der være tale om et højt sikkerhedsniveau.Udvælgelse:Arbejdsmarkedsstyrelsen har leveret et populationsudtrækbestående af 212.284 nuværende og tidligere ydelsesmodtagere til SFISurvey, der har gennemført dataindsamlingen for Slotsholm. Data erudtrukket den 6. maj 2011, men senest opdateret ultimo marts. Udtrækketindeholder alle personer, der ved opdateringen ultimo marts havde modtageta-dagpenge, kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge i mindst firemåneder eller var i job, men havde modtaget en af ydelserne inden for deseneste seks måneder i fire måneder eller mere. For hver enkelt personindeholder udtrækket oplysninger om matchgruppe. Derudover er der forsygedagpengemodtageres vedkommende oplysninger om, hvorvidt de er i etansættelsesforhold eller ej.Fra populationsudtrækket er der udtrukket en stikprøve af borgere, som erinviteret til at deltage i undersøgelsen. For at sikre et tilstrækkeligt antalbesvarelser i alle de ovenfor nævnte otte grupper er nogle grupperoverrepræsenterede, mens andre er underrepræsenterede i stikprøven iforhold til populationsudtrækket. Eksempelvis er personer, som er registreretsom tidligere a-dagpengemodtagere, overrepræsenterede for at fåtilstrækkeligt mange besvarelser fra gruppen. Omvendt er nuværende a-dagpengemodtagere underrepræsenterede. Inden for hver gruppe erstikprøven udtrukket simpelt tilfældigt.
84
Gennemførelse:Borgerne i stikprøven har modtaget et brev, hvori de erintroduceret til undersøgelsen og inviteret til at besvare et spørgeskema.Borgerne er i første omgang blevet bedt om besvare et spørgeskema onlineved at gå ind på en dertil oprettet hjemmeside og indtaste en unik kode frabrevet. Borgere, der ikke har gjort dette inden for ca. en uge, er blevetkontaktet telefonisk og inviteret til at deltage i et telefoninterview. Borgerneer blevet kontaktet telefonisk op til seks gange på forskellige tidspunkter afdagen. Telefoninterview er alene gennemført på dansk, hvorfor beherskelseaf dansk har været en forudsætning for at deltage.Kombinationen af en webbaseret og telefonisk dataindsamling er valgt for atkomme i kontakt med flere borgere, end man havde kunnet, hvis blot en afindsamlingsmetoderne havde været anvendt. Eksempelvis har det viaonlineinterview været muligt at få deltagelse fra borgere uden registrerettelefonnummer. Omvendt har de telefoniske interview imødegået frafaldblandt borgere, der sjældent er online, og derfor er svære at kontakte med etwebspørgeskema.Dataindsamlingen er gennemført fra den 29. maj til den 3. juli 2011.Datafangst og statistisk sikkerhed:6.429 personer har deltaget iundersøgelsen. Dette antal er fremkommet på baggrund af følgendeprocedure: Der er udsendt brev til 17.855 personer. Af disse har 1.499besvaret spørgsmålene via et elektronisk spørgeskema. Blandt de, der ikkesvarede elektronisk, er der indhentet telefonnummer på 9.780 personer. Afdisse har 5.867 deltaget i undersøgelsen. I alt har altså 7.366 (1.499 plus5.867) deltaget. Af disse er 937 blevet screenet fra, fx fordi de i starten afspørgeskemaet angiver, at de modtager en indkomst, der ikke falder indunder en af undersøgelsens grupper af nuværende eller tidligereydelsesmodtagere. Tilbage er altså deltagerantallet på de 6.429 personer.Ud af de 6.429 personer falder 789 respondenter uden for undersøgelsensmålgruppe, fordi de ikke bekræfter at have været til samtale i jobcentretinden for et år. Tilbage er 5.640 respondenter, der har været til samtale, ogsom derfor besvarer spørgsmålene i spørgeskemaet. Blandt de 5.640respondenter har 137 ukendt ydelse, hvorfor de ikke kan rubriceres i en afde otte grupper. Dermed er det samlede antal respondenter, som udgørgrundlaget for rapportens resultater, 5.503.
85
Fordelingen af undersøgelsens respondenter fremgår af nedenståendetabel.Tabel 2: Antal respondenter fordelt på ydelsesgrupperAlle respondenter, der hardeltaget i et interviewA-dagpengemodtagereTidligere a-dagpengemodtagere i jobKontant- og starthjælpsmodtagere imatchgruppe 1Kontant- og starthjælpsmodtagere imatchgruppe 2Tidligere kontant- og starthjælpsmodtagere i jobSygedagpengemodtagere i matchgruppe 1Sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2Tidligere sygedagpengemodtagereRespondenter med ukendt ydelseTotalTotal, ekskl. respondenter med ukendt ydelse1.5601.0495679733152906278921566.4296.273Respondenter, der har haftsamtale og gennemfører etspørgeskema1.3129135368602882575747631375.6405.503
For at sikre et så bredt datagrundlag som muligt er alle svar rapporteret pået givet spørgsmål, selvom enkelte respondenter eventuelt ikke måtte havebesvaret efterfølgende eller forudgående spørgsmål. Derfor kan antallet afbesvarelser variere med få personer fra tabel til tabel, selvom resultaterneomhandler samme respondentgruppe.Det store datagrundlag giver basis for statistisk sikkert at identificere selvbeskedne forskelle i tilfredshed mellem forskellige grupper afydelsesmodtagere.Den statistiske usikkerhed er på få procentpoint i hovedparten af svarene.Når eksempelvis 50,3 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, atjobcentrets indsats har været god eller meget god, så er det 95 pct. sikkert,at andelen af tilfredse ligger i intervallet 47,8-52,8 pct.Dermed kan man med høj statistisk sikkerhed skelne sygedagpenge-modtageres tilfredshed fra kontanthjælpsmodtageres, selvom forskellen ikkeer særligt stor. Blandt kontanthjælpsmodtagerne angiver 42,4 pct., atjobcentrets indsats har været god eller meget god, så er det 95 pct. sikkert,at andelen af tilfredse ligger i intervallet 40,0-44,8 pct.
86
Jo mere man underopdeler de enkelte ydelsesgrupper, desto større forskellemellem tilfredshed vil det kræve for, at forskelle kan identificeres med højstatistisk sikkerhed.I rapporten angives løbende, hvorvidt konklusioner er signifikante. Med detmenesstatistisk signifikante.Når noget er statistisk signifikant, er detsandsynligvis sandt – i modsætning til at være styret af tilfældigheder.Der er anvendt konfidensintervaller på 95 pct. sikkerhedsniveau. Når detsåledes fremgår af rapporten, at der er signifikant forskel på fx tilfredshedenmellem to ydelsesgrupper, betyder det, at det med 95 procents sand-synlighed er sandt, at tilfredsheden mellem grupperne er forskellig.Nogle få resultater bygger op under 100 besvarelser, hvilket er markeretmed parenteser. Årsagen er, at den statistiske usikkerhed i disse tilfælde erstørre end ellers i rapporten, hvor der typisk er flere hundrede respondenter.Ved 100 respondenter er usikkerheden maksimalt +/- 10 procentpoint på deangivne andele.Vægtning af data og repræsentativitet:Fordi stikprøven er udtrukketsåledes, at nogle grupper er overrepræsenterede og andre under-repræsenterede, er alle analyser gennemført på et vægtet datasæt, hvorgruppernes indbyrdes størrelsesforhold svarer til deres vægt i populationen,som den så ud sidst i marts. Dermed kan man på baggrund af besvarelsernedrage generelle konklusioner om grupperne samlet eller hver for sig ipopulationen, idet besvarelserne kan betragtes som repræsentative.Vægtningen er beregnet på baggrund af alle respondenter, som SFI Surveyhar haft positiv kontakt til – herunder respondenter, der ikke har gennemførtet helt spørgeskema. Dette sikrer, at der korrigeres for bias i bortfaldet.Antallet af svar i forhold til stikprøvestørrelserne er meget tilfredsstillende foren undersøgelse af denne art og har positiv betydning forrepræsentativiteten i konklusioner om populationen på baggrund afbesvarelserne.Alle resultater i rapporten er vægtede. Men den statistiske usikkerhedomkring resultaterne er beregnet ud fra det faktiske antal besvarelser,hvorfor de er rapporterede frem for vægtede antal besvarelser. Der erudover den foretagne vægtning gennemført frafaldsanalyse i forhold tilbaggrundsvariablerne køn, alder og bopæl. Disse variables fordelingerblandt besvarelserne og i stikprøven adskiller sig ikke væsentligt i forhold tilderes tilsvarende fordelinger i populationen. Dette bestyrker yderligere, atdata er repræsentative.
87
Der er desuden foretaget analyser af selve stikprøven for at undersøge, omder fx er markante forskelle i forhold til, hvilke personer der har fået hvilketilbud – fx om de virksomhedsrettede tilbud i det offentlige oftere end andretilbud gives til personer med længerevarende uddannelse end personer medandre uddannelsesbaggrunde. Analysen viser, at der ikke er klare forskellepå, hvem der får hvilke tilbud.
88
Bilag 2Dette bilag indeholder to tabeller med resultater, der er fordelt på senestetilbud. Begge tabeller korresponderer med en tabel i rapportens tekst. Dogindeholder bilagstabellerne – i modsætning til rapportens korresponderendetabeller – antallet af besvarelser bag de andelene, der fremgår af tabellernesenkelte celler. Disse er angivet med gråt og i kursiv.Eksempelvis fremgår det af bilagstabel 3.14, at ud af 937 a-dagpengemodtagere, der har modtaget uddannelse eller kursus, angiver59,8 pct., at de forbinder nye faglige kvalifikationer eller personlig udviklingmed deres seneste aktive tilbud.Bilagstabel 3.14 indeholder de samme resultater som tabel 3.14 i rapporten,og bilagstabel 3.16 de samme resultater som tabel 3.16. Resultater, derbygger på mindre end 100 besvarelser, er markeret med parentes. Fleredetaljer om dette fremgår afBilag 1.Bilagstabel 3.14: Andel der enten har fået nye faglige kvalifikationer eller udviklet sig personligt fordelt påseneste tilbudPct.AntalA-dagpengemodtagereKontanthjælpsmodtagereTotalOrdinæruddannelse/kursus59,893755,446258,21.39958,973763,034665,9598Privatarbejdsplads55,139164,227350,4259Offentligarbejdsplads67,332546,818259,22.993Kommunaltprojekt(62,4)7757,81.263Total
60,41.730
Note: Andelene i de enkelte celler er udtryk for den sammenlagte andel af respondenter, derenten har svaret’Jeg har fået nye faglige kvalifikationer’eller’Jeg har udviklet mig personligt’påspørgsmålet ’Hvilketaf følgende udsagn beskriver bedst det aktive tilbud?’.
Bilagstabel 3.16: Andel der angiver, at det aktive tilbud har gjort dem mere klar til at arbejde, fordelt på senestetilbudPct.AntalA-dagpengemodtagereKontant- ogstarthjælpsmodtagereTotalOrdinæruddannelse/kursus40,593734,646538,31.40244,074548,935146,3602Privatarbejdsplads39,539444,527436,2262Offentligarbejdsplads47,932832,218541,13.011Kommunaltprojekt50,07739,91.275Total
42,21.736
Note: Andelene i de enkelte celler er udtryk for den andel af respondenter, der har svaret’Jeger blevet mere klar til at arbejde’på spørgsmålet ’Synesdu, at det aktive tilbud har gjort digmere eller mindre klar til at arbejde?’..
89
