Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Evalueringafdet kommunalt forpligtende samarbejde mellem Ø-kommuner og fastlandskommuner på beskæftigel-sesområdet

September 2010

Evaluering af det kommunalt forpligtende samarbejdemellem Ø-kommuner og fastlandskommuner på beskæftigelsesområdetUdarbejdet af Mploy a/s, Gothersgade 103 3, 1123 København K,www.mploy.dk.September 2010Udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Holmens Kanal 20, 1060 København K

ISBN 978-87-994174-0-7

Indholdsfortegnelse1. Sammenfatning og anbefalinger .................................................................... 1Indledning ............................................................................................................. 1Rammevilkår og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne ...... 4Beskæftigelsesindsatsens resultater i det kommunalt forpligtende samarbejde ... 8Anbefalinger til initiativer som kan styrke det kommunale samarbejde inden forde nuværende rammer og vilkår......................................................................... 101.4.1. Grundlæggende udfordringer i det forpligtende samarbejde........................ 111.4.2. Det politiske samarbejde om og styring af beskæftigelsesindsatsen ............ 121.4.3. En styrket bestiller-rolle ............................................................................... 131.4.4. En styrket administrativ understøtning af styringen..................................... 141.4.5. Organisering og ledelse ................................................................................ 141.4.6. Det daglige samarbejde om indsatsen........................................................... 151.5. Anbefalinger i en situation, hvor der meddeles dispensation ............................. 161.6. Læsevejledning til rapporten .............................................................................. 181.1.1.2.1.3.1.4.

2. Evalueringens formål, indhold og metode .................................................. 192.1. Kommissorium for evalueringen ........................................................................ 192.2. Evalueringsdesign og metode ............................................................................. 19

3. Strukturreformens konstruktion om det kommunalt forpligtendesamarbejde på beskæftigelsesområdet ........................................................ 243.1.3.2.3.3.3.4.Overvejelser om faglig bæredygtighed............................................................... 24Lovgivningens intentioner med det forpligtende samarbejde ............................ 25Dispensationsansøgninger .................................................................................. 27Centrale udfordringer i modellen for det forpligtende samarbejde .................... 29

4. Ø-kommunernes udfordringer og rammevilkår påbeskæftigelsesområdet .................................................................................. 314.1. Præsentation og sammenligning af de fem ø-kommuner og deres rammevilkår 314.2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i ø-kommunerne...................................... 334.2.1. Befolkningstallet falder ................................................................................ 334.2.2. Mange ældre og få unge ............................................................................... 334.2.3. Unge fraflytter og ældre flytter til ................................................................ 344.2.4. Arbejdsstyrken falder.................................................................................... 344.2.5. Mange ufaglærte og få med videregående uddannelse................................. 344.2.6. Antallet af beskæftigede falder..................................................................... 354.2.7. Mange arbejdspladser med få ansatte ........................................................... 354.2.8. Få industriarbejdspladser og meget landbrug ............................................... 354.2.9. Højere ledighed og større sæsonudsving i ledigheden ................................. 364.2.10. Store forskelle i afstanden til de omkringliggende arbejdsmarkeder ........... 374.2.11. Nogle ø-kommuner har mange offentligt forsørgede ................................... 384.2.12. En stor andel af borgerne berøres af beskæftigelsesindsatsen...................... 394.2.13. Tilflytning af offentligt forsørgede ............................................................... 40

5. Det politiske samarbejde om og styring af beskæftigelsesindsatsen ........ 425.1. Sammenfatning af resultater og anbefalinger ..................................................... 42

5.2. Den politiske aftaleproces om det forpligtende samarbejde............................... 485.3. Kommunernes opgavevaretagelse i en bestiller-udfører model ......................... 505.3.1. Planprocessen og den årlige beskæftigelsesplan .......................................... 515.3.2. Opfølgning og tilsyn med beskæftigelsesindsatsen...................................... 545.4. Økonomiske afregningsmodeller og incitamenter.............................................. 54

6. Organisering af beskæftigelsesindsatsen og det daglige samarbejde ....... 576.1.6.2.6.3.6.4.6.5.6.6.7.1.7.2.7.3.7.4.7.5.7.6.Sammenfatning af resultater og anbefalinger ..................................................... 58Modeller for organisering af beskæftigelsesindsatsen på øerne ......................... 62Daglig ledelse og styring .................................................................................... 66Organisering af den borgervendte indsats .......................................................... 68Organisering af den virksomhedsrettede indsats ................................................ 70Aktive tilbud ....................................................................................................... 71Sammenfatning af resultater og anbefalinger ..................................................... 73Jobcenterets målgrupper ..................................................................................... 76Udviklingen i beskæftigelsesindsatsens målgrupper .......................................... 77Resultater i beskæftigelsesindsatsen: Ministerens mål....................................... 82Rettidigheden af indsatsen – samtaler og aktivering .......................................... 86Intensiteten og indholdet i aktiveringsindsatsen................................................. 88

7. Det forpligtende samarbejde: Indsats og resultater .................................. 73

8. Bilag 1 – Lovgivningen vedrørende det kommunalt forpligtendesamarbejde ..................................................................................................... 909. Bilag 2 – Aktuelle resultatoversigter for kommunerne ............................. 96

1. Sammenfatning og anbefalinger1.1. IndledningArbejdsmarkedsstyrelsen har bedt mploy om at gennemføre en evaluering af detforpligtende kommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i ø-kommunerne.Ved kommunalreformens ikrafttrædelse den 1. januar 2007 bevarede ø-kommunernederes status som selvstændige kommuner. Samtidig blev ø-kommunerne forpligtettil at indgå i et samarbejde med en større fastlandskommune om blandt andet be-skæftigelsesindsatsen jf. lov om forpligtende kommunale samarbejder § 2, stk. 1.Følgende ø-kommuner samarbejder med en anden kommune:••••Læsø samarbejder med Frederikshavn Kommune,Samsø samarbejder med Århus Kommune,Fanø samarbejder med Esbjerg Kommune,Ærø og Langeland kommuner samarbejder med Svendborg Kommune.

Formen for de forpligtende samarbejder er delegation. Den eller de kommuner, derdelegerer en opgave til en anden kommune, bevarer det politiske og økonomiskeansvar for opgaven, idet alene udøvelsen er overladt til den anden kommune. Dendelegerende kommunalbestyrelse kan som følge af det politiske og økonomisk an-svar for indsatsen fastsætte overordnede retningslinjer for opgavevaretagelsen, somden bemyndigede kommune er forpligtet til at følge.Det forpligtende kommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen kan på fleremåder sammenlignes med en bestiller-udfører model:Det forpligtende samarbejde som bestiller-udfører model•Ø-kommunens kommunalbestyrelse bevarer som bestiller ansvaret for beskæftigel-sesindsatsen, da det kun er udøvelsen af opgaveløsningen, som delegeres til fast-landskommunen (udfører).Der skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for indsatsen i ø-kommunen med mål,strategier og resultatkrav til indsatsenDen delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte retningslinjer (herunder an-vendelse af andre aktører) og serviceniveau for, hvordan den bemyndigede kom-munalbestyrelse skal gennemføre beskæftigelsesindsatsen.Den delegerende kommune kan opstille krav til opfølgning på indsatsen og hardesuden ret og pligt til at føre tilsyn hermed.Ø-kommunerne afholder alle fastlandskommunernes omkostninger til gennemfø-relse af beskæftigelsesindsatsen (til kostprisen).Ø-kommunernes delegering af beskæftigelsesindsatsen er obligatorisk og lovbe-stemt. I modsætning til andre bestiller-udfører modeller kan hverken bestiller ellerudfører således opsige samarbejdet

••

•••

Nærværende evaluering sigter på at afdække barrierer og muligheder i det eksiste-rende kommunale forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet med henblikpå at sikre en optimal og tilfredsstillende beskæftigelsesindsats i ø-kommuner.Evalueringen skal give mulighed for at kunne vurdere om:•det forpligtende kommunale samarbejde har bidraget til en aktiv og virksom-hedsrettet beskæftigelsesindsats i ø-kommunerne•hvordan man fremover kan sikre en optimal aktiv og virksomhedsrettet beskæf-tigelsesindsats i ø-kommunerne•hvorvidt der er behov for, at ændre på rammerne for det forpligtende kommunalesamarbejdeLovgivningen om det kommunalt forpligtende samarbejde indeholder i den forbin-delse to forskellige veje, hvor mulige optimeringsmuligheder kan undersøges:1. Det kan undersøges, hvordan beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne – indenfor den eksisterende samarbejdskonstruktion - kan forbedres2. Det kan undersøges, hvordan beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne kan for-bedres i en situation, hvor der er meddelt dispensation fra det kommunalt for-pligtende samarbejdeFokus i evalueringen er at undersøge og udpege forbedringsmuligheder inden forbegge ovenstående mulighedsrum. Det ligger dog samtidig uden for evalueringensgenstandsfelt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det for de enkelte ø-kommuner kan anbefales at meddele dispensation fra det forpligtende samarbejde.Som led i evalueringen er sket en afdækning af en række centrale problemstillinger iog udfordringer for det forpligtende kommunale samarbejde set i lyset af lovgivnin-gens intentioner for samarbejdet og hensynet til at skabe gode resultater i beskæfti-gelsesindsatsen i ø-kommunerne.Evalueringen har givet anledning til følgende overordnede resultater:Boks 1: Oversigt over evalueringens overordnede resultater og anbefalinger1. Ø-kommunerne står over store beskæftigelsespolitiske udfordringer – ogbeskæftigelsesområdet har stor strategisk betydning for ø-kommunerne•Ø-kommunernes fremtid som bæredygtige helårssamfund afhænger i høj grad afom det lykkes at imødegå udfordringer i form af en vigende og aldrende befolk-ning, faldende arbejdsstyrke og beskæftigelse, stort forsørgelsestryk m.v.Beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for at imødegå udfordringerne og resul-taterne i indsatsen har samtidig stor betydning for ø-kommunernes økonomiUanset om ø-kommunernes beskæftigelsesindsats løses i det forpligtende samar-bejde eller i en situation, hvor ø-kommunen selv løser indsatsen (dispensation)vurderes de politisk ansvarlige at have stærke incitamenter til at skabe resultater

••

2. Modellen for det kommunalt forpligtende samarbejde skaber en rækkeudfordringer og barrierer for samarbejdet mellem de to kommuner•Der er generelt utilfredshed blandt de centrale aktører i både ø-kommuner og fast-landskommuner med modellen for det kommunalt forpligtende samarbejde.

•

Modellen giver problemer i forhold til de økonomiske incitamenter, hvor ø-kommunen typisk har en oplevelse af at have betalingsansvaret for en indsats, somman har lille indflydelse på. Og hvor fastlandskommunen også til en vis gradmangler incitamenter til at skabe resultater m.v.Adskillelsen af det politisk/økonomiske ansvar fra udfører-ansvaret indebærer des-uden at modellen opleves som bureaukratisk og fordyrende

3. Evalueringen peger på at resultatudviklingen i ø-kommunerne generelthar været på niveau med eller bedre end i fastlandskommunerne i løbet afsamarbejdsperioden.•Det er metodisk vanskeligt at vurdere i hvilket omfang det forpligtende samarbejdehar givet anledning til bedre eller ringere resultater i ø-kommunerne. Udover job-centerets indsats er resultaterne også påvirket af ø-kommunernes særlige demogra-fi, erhvervsstruktur og forskelle med hensyn til sårbarhed ift. konjunkturer m.v.Evalueringen peger på et rimelig stort sammenfald i udvikling i resultater og ind-sats mellem de samarbejdende kommuner om end der også er forskelle.Der vurderes samtidig, at der er et potentiale for at skabe bedre resultater i indsat-sen i ø-kommunerne

••

4. Evalueringen peger på, at lovgivningens råderum for ø-kommunerne - ogpotentialet i det forpligtende samarbejde i forhold til at tilrettelægge en op-timal lokal beskæftigelsesindsats - ikke er blevet fuldt udnyttet•Der er et potentiale for at ø-kommunerne kan varetage en mere aktiv ”bestiller-rolle” inden for rammerne af det forpligtende samarbejde. Og dermed via bestiller-rollen at skabe en stærkere sammenhæng mellem det politiske og økonomiske an-svar i ø-kommunen og udførelsen af beskæftigelsesindsatsen og dens resultaterDet er samtidig vurderingen, at sekretariatsbetjening og den administrative ”sty-ring” på beskæftigelsesområdet kan styrkes i ø-kommunerne

•

5. En dispensation fra det kommunalt forpligtende samarbejde vil kunne rea-lisere en række fordele, men samtidig muliggøre en række risici i indsatsen•Mulige fordele omfatter bl.a. øget politisk ejerskab til indsatsen i ø-kommunen,sammenhæng mellem bestiller-ansvar og udfører-ansvar, afbureaukratisering afindsatsen for begge kommuner, øget mulighed for at samtænke indsatser på tværsaf politik-områder, bedre mulighed for at omsætte lokalkendskab i indsatsen m.v.Mulige risici omfatter blandt andet risiko for økonomiske tab for ø-kommunerne,hvis drift og resultater ikke kan løftes, risiko for manglende sikring af faglig bære-dygtighed i indsatsen, risiko for manglende målretning af aktiveringsindsatsen, ri-siko for mindsket fokus på faglig og geografisk mobilitet

•

6. Risici i forbindelse med en dispensation fra det forpligtende samarbejdekan evt. imødegås ved en tidsbegrænset dispensation på særlige vilkår••I en situation hvor der meddeles dispensation fra det forpligtende samarbejde kandet overvejes at dispensationen gives for en årrække – f.eks. 3 årSamtidig kan det overvejes at dispensationen meddeles på bestemte vilkår, herun-der at ø-kommunen udarbejder plan og strategi for implementering og drift af ind-satsen, fastsætter resultatmål for indsatsen og at der samtidig sker en tæt overvåg-ning af og tilsyn med ø-kommunens indsats og resultater

I det følgende uddybes evalueringens resultater og anbefalinger:3

1.2. Rammevilkår og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerneEn evaluering af det forpligtende kommunale samarbejde i ø-kommunerne skal ses ilyset af de rammevilkår og udfordringer, som ø-kommunerne aktuelt og på sigt stårover for på beskæftigelsesområdet.Det er vurderingen, at ø-kommunerne samlet set står overfor større beskæftigelses-politiske udfordringer end øvrige kommuner i landet.Ifølge SFI og AKF’s analyse af kommunernes rammevilkår, som ligger til grund forArbejdsmarkedsstyrelsens klyngeinddeling (jf. jobindsats.dk), er de 5 ø-kommunerplaceret som henholdsvis nr. 61 (Fanø), 92 (Ærø), Langeland (96), Læsø (97) ogSamsø (98) blandt kommunerne i landet med de bedste rammevilkår.Med andre ord er ø-kommunerne kendetegnet ved at have de vanskeligste ramme-vilkår for beskæftigelsesindsatsen blandt landets 98 kommuner.Dette billede bekræftes i nedenstående tabel, hvor de 5 kommuners score på en ræk-ke centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer er sammenfattet. For hver måling erde tre ø-kommuner med størst udfordring markeret med rødt.Tabel 1: De beskæftigelsespolitiske udfordringer i ø-kommunerneUdfordringerBefolkningstal 1. januar 201016-64-årige 1. januar 2010Udvikling i befolkningstallet 1980-2010Udvikling i befolkningstallet 2010-2030Andel +50-årige i befolkningen 2010Nettoflytning i pct. af befolkningenUdvikling i arbejdsstyrken til 2030Udvikling i beskæftigelsen 1991-2008Ledighedsniveau 2010Sæsonledighed 2006-2009 procentpointAfstand i tid fra fastlandet (minutter)Offentligt forsørgede i pct. af 16-64-årigeKom. udgifter per 16-64-årig (kr.)Andel borgere berørt af jobcenteretAndel tilflyttere med off. forsørgelseLæsø1.9691.131-27%-19%58%-0,6%-36%-19%6,6%11,4%9021,8%11.70032%34%Samsø4.0102.334-18%7%53%-0,2%-10%-18%3,4%4,1%6023,0%13.90025%33%Langeland Ærø13.5108.018-18%-4%52%-0,3%-25%-15%3,5%3,0%2027,0%17.40028%37%6.6793.849-24%-7%54%-0,1%-23%-21%2,6%2,7%60-7519,7%12.40022%29%Fanø3.2191.9488%9%52%0,2%-24%19%2,8%1,9%1216,4%9.90021%25%

Tabellen viser, at ø-kommunerne generelt står overfor store udfordringer på kort oglængere sigt:•••Lave og typisk faldende befolkningstalUdsigt til en stigende andel ældre borgere og færre ungeLøbende fraflytning af unge og tilflytning af ældre4

•••••••

Faldende arbejdsstyrke fremadrettetLavere uddannelsesniveauFaldende beskæftigelseGenerelt højere ledighed præget af sæsonStor afstand til omkringliggende arbejdsmarkederEn høj andel offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alderHøjere andel af tilflyttere med offentlig forsørgelse

Hvis ovenstående udfordringer ikke imødegås fremadrettet i de kommende 5-15 år,kan det blive vanskeligt at bevare ø-kommunerne som velfungerende helårssamfundog dermed som bæredygtige kommuner. Denne udfordring er størst på Læsø, hvorbefolkningstallet aktuelt er under 2.000 personer.De ovenstående udfordringer kan samtidig ikke løses alene af en aktiv beskæftigel-sesindsats i ø-kommunerne. Beskæftigelsesindsatsen kan således ikke i sig selv ska-be nye job på øerne eller løse de demografiske udfordringer. Men en aktiv beskæfti-gelsesindsats har i samspil med øvrige politikområder stor betydning for, om det kanlykkes at øge og opkvalificere arbejdsstyrken på øerne og dermed skabe grobund foren positiv befolkningsudvikling, erhvervsudvikling og vækst.Det handler først og fremmest om:•at de borgere, som står uden for arbejdsstyrken, bringes i job eller tættere på ar-bejdsmarkedet•at ledighedsudviklingen ikke fører til at flere borgere trækker sig tilbage ellermarginaliseres fra arbejdsmarkedet•at en aktiv beskæftigelsesindsats fører til at færre borgere ender på permanenteforsørgelsesydelser i form af førtidspension eller ledighedsydelse/fleksjob•at indsatsen bidrager til en målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken i ø-kommunerne med henblik på at imødegå mangel på arbejdskraft og understøtteerhvervsudvikling og vækst•at beskæftigelsesindsatsen understøtter dynamik og sammenhæng mellem ø-kommunens lokale arbejdsmarked og det omgivende arbejdsmarked på fastlan-det, herunder ved understøtning af borgernes mobilitetDet største potentiale i forhold til at øge det effektive arbejdsudbud på kort og mel-lemlang sigt er således at øge erhvervsdeltagelsen og kompetencerne blandt jobcen-terets målgrupper, jf. nedenstående tabel.Selvom de offentligt forsørgede på øerne er antalsmæssigt få, så udgør de en betrag-telig del af borgerne i den erhvervsaktive alder. Således modtager mere end hverfjerde borger i den erhvervsaktive alder offentlig forsørgelse på Langeland.

Offentligt forsørgede i ø-kommunerne i marts 2010 (i pct. af alle 16-64-årige)YdelsesgrupperFanøÆrøLæsøSamsøA-dagpengeKontant- og starthjælp match 1Kontant- og starthjælp match 2-3SygedagpengeIntroduktionsydelseRevalidering og forrevalideringLedighedsydelseFleksjobFørtidspensionYdelsesgrupper i alt72 (3,7)16 (0,8)20 (1)34 (1,7)7 (0,4)3 (0,2)7 (0,4)44 (2,3)117 (6)123 (3,2)33 (0,9)56 (1,5)98 (2,5)4 (0,1)4 (0,1)12 (0,3)51 (1,3)380 (9,9)91 (8)10 (0,9)6 (0,5)31 (2,7)0 (0)1 (0,1)8 (0,7)13 (1,1)87 (7,7)247 (21,8)123 (5,3)41 (1,8)18 (0,8)67 (2,9)0 (0)9 (0,4)19 (0,8)24 (1)

Langeland392 (4,9)82 (1)189 (2,4)239 (3)8 (0,1)23 (0,3)47 (0,6)174 (2,2)

236 (10,1) 1028 (12,8)537 (23) 2182 (27,2)

320 (16,4) 761 (19,8)

Kilde: Jobindsats.dkAnm: Opgjort som fuldtidspersoner. Kontant- og starthjælp match 2 og 3 inkluderer ikke registrerede. Kun ydelser der eksistere ijobindsats.dk er medtaget

Som det fremgår af farvelægningen i tabel 1 på side 4 er der imidlertid også storeforskelle ø-kommunerne imellem - både i forhold til udfordringernes karakter ogstørrelse.Læsø og Samsø vurderes således at stå over for de største beskæftigelsespolitiskeudfordringer blandt ø-kommunerne, hvilket især er begrundet i øernes befolknings-underlag og alderssammensætning samt afstanden til fastlandet.For Langeland er det en styrke, at øen er landfast med adgang til Fyn, og at øen haret stort befolkningsgrundlag med knap 14.000 borgere. Men samtidig oplever Lan-geland en kraftigt faldende arbejdsstyrke, en stor andel af befolkningen og blandtnytilflyttere som modtager offentlig forsørgelse samt store offentlige udgifter tilydelsesområderne. For Ærø’s vedkommende vurderes de beskæftigelsespolitiskeudfordringer at ligne udfordringerne i Samsø og Langeland – om end udfordringersynes knap så markante.I forhold til de øvrige ø-kommuner skiller Fanø sig ud ved at have væsentligt bedrerammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Fanø har en betydelig lavere andel af bor-gere, som modtager offentlig forsørgelse (16 pct). Der er en hyppig og kort færgetid(12 minutter) til Esbjerg og borgerne har via motorvej adgang til et stort arbejds-marked på fastlandet.Udfordringernes betydning for det kommunalt forpligtende samarbejdeOvenstående vanskelige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen og de store be-skæftigelsespolitiske udfordringer betyder, at de politisk og administrative ansvarli-ge i ø-kommunerne vurderes at have stærke incitamenter til at skabe resultater i be-skæftigelsesindsatsen.De stærke incitamenter næres særligt af den latente trussel om, at ø-kommunerne påsigt kan miste status som et bæredygtigt helårssamfund, hvis det ikke lykkes at imø-degå en negativ udvikling i befolkningens udvikling, erhvervsdeltagelsen og beskæf-tigelsen.6

Tilskyndelsen til at skabe gode resultater i ø-kommunernes beskæftigelsesindsatsforstærkes endvidere af lovgivningens økonomiske incitamenter, som betyder, atmanglende resultater vil påføre ø-kommunernes sårbare økonomi store tab.Manglende resultater i form af svage jobeffekter vil således øge kommunernes ud-gifter til offentlig forsørgelse. Og tilsvarende vil en mangelfuld indsats for borgereog virksomheder – f.eks. i form af manglende rettidighed i samtaler og tilbud tilborgerne, et lavt aktiveringsomfang og få virksomhedsrettede forløb – indebære be-tydelige tab i den statslige refusion til dækning af kommunens udgifter.De grundlæggende stærke incitamenter til at skabe resultater i beskæftigelsesindsat-sen i ø-kommunerne vurderes at være gældende uanset om indsatsen løses som led idet kommunalt forpligtende samarbejde eller om indsatsen løses af ø-kommunerneselv i en situation, hvor der er meddelt dispensation fra samarbejdet. Men ø-kommunernes handlemuligheder i forhold til udførelsen af beskæftigelsesindsatsener selvsagt forskellig afhængig af, om indsatsen udføres af fastlandskommunen (detforpligtende samarbejde) eller af ø-kommunens selv (dispensation).Det er vurderingen, at de stærke incitamenter og beskæftigelsesindsatsens strategi-ske betydning for ø-kommunerne er medvirkende til at ø-kommunerne generelt erkritiske over for, at ø-kommunerne i modellen for det kommunalt forpligtende sam-arbejde ikke kan varetage udfører-ansvaret for indsatsen – men alene har det politiskog økonomiske ansvar.Samtidig vurderes forskellene i udfordringernes karakter og styrke på ø-erne at havebetydning for den måde, de kommunalt forpligtende samarbejde fungerer på i deenkelte ø-kommuner.Blandt de 5 ø-kommuner adskiller Fanø sig fra de øvrige i vurderingen af det kom-munalt forpligtende samarbejde. Mens de fire øvrige ø-kommuner udtrykker util-fredshed med det kommunalt forpligtende samarbejde og resultaterne heraf, så harbåde Fanø og Esbjerg i evalueringen givet udtryk for, at samarbejdet mellem de tokommuner om indsatsen fungerer godt.Fanø har samtidig som den eneste ø-kommune ikke en selvstændig filial af jobcente-ret placeret på øen. I stedet modtager borgerne på Fanø service ved fremmøde i job-centeret i Esbjerg. Beskæftigelsesindsatsen på Fanø er således organisatorisk en in-tegreret del af det større jobcenter i Esbjerg – med de stordriftsfordele og specialise-ringsgevinster, som dette giver adgang til.Det er vurderingen, at forskellen i holdningerne til de kommunale samarbejder i højgrad beror på, at varetagelsen af Fanø’s beskæftigelsesindsats kan ske som en inte-greret del af den fysiske organisation i Esbjerg frem for via en lokal filial på øen. Ogat den korte afstand til fastlandet og den høje pendlingsgrad gør en sådan løsningoplagt. Endvidere vurderes Fanø Kommunes mere begrænsede beskæftigelsespoliti-ske udfordringer og bedre rammevilkår for resultatskabelsen på området – i forholdtil de øvrige ø-kommuner - at have betydning for vurderingen af samarbejdet.7

På baggrund af ovenstående er der i nærværende evaluering først og fremmest lagtvægt på at belyse de udfordringer, barrierer og muligheder, som gør sig gældende isamarbejdet om beskæftigelsesindsatsen i de 4 ø-kommuner (eksklusiv Fanø). Sam-tidig er de positive erfaringer og modeller fra samarbejdet mellem Fanø og Esbjergsøgt inddraget i analysen – med det forbehold at det grundet afstand til fastlandetm.v. ikke vurderes at være muligt at gennemføre en tilsvarende organisatorisk Fanø-model på eksempelvis Læsø, Ærø og Samsø.Med baggrund i ovenstående billede af de beskæftigelsespolitiske udfordringer ogrammevilkårene for indsatsen er i det følgende foretaget en sammenfatning af evalu-eringens resultater og anbefalinger:

1.3. Beskæftigelsesindsatsens resultater i det kommunalt forplig-tende samarbejdeEvalueringen tegner et billede af, at der har været en vis utilfredshed hos ø-kommunerne med hensyn til resultaterne i beskæftigelsesindsatsen i den første peri-ode umiddelbart efter kommunalreformens ikrafttræden primo 2007. Samtidig viserevalueringen, at der i dag er større tilfredshed med indsatsen.Ovenstående billede afspejler sig også i de kvantitative analyser af resultatudviklin-gen. Analyserne viser et billede af, at der har været mindre gode resultater i begyn-delsen af perioden med det kommunalt forpligtende samarbejde – hvor arbejdet medimplementering af kommunalreformen var på sit højeste. Analyserne viser samtidig,at disse resultatproblemer også har været gældende for øvrige kommuner i landet.Der er desuden via interviewene konstateret en vis forståelse fra ø-kommunernesside af, at der i fastlandskommunerne har været indkøringsvanskeligheder i startenaf samarbejdet på grund af udfordringerne med kommunalreformen.Der er dog fortsat udfordringer i samarbejdet for så vidt angår flere grundlæggendeforhold i samarbejdet, herunder f.eks.:•Det grundlæggende lovgivningsmæssige vilkår, hvorefter ansvar og betalingsan-svar ikke opleves at hænge sammen for ø-kommunerne•At udgifter til sagsbehandlingen i jobcentret eventuelt øges for ø-kommunerne,uden at dette nødvendigvis kan aflæses i form af forbedrede resultater•At ø-kommunerne særligt er kritiske over for situationer med manglende opfyl-delse af lovgivningens minimumskrav til indsatsen (rettidighed i samtaler og til-bud, fejl i sagsbehandling m.v.) som har betydning for kommunens hjemtagningaf refusionI nedenstående afsnit 7 er på baggrund af en simpel deskriptiv analyse undersøgt,hvorvidt der kan konstateres systematiske forskelle i beskæftigelsesindsatsens resul-tater og indsats imellem ø-kommunerne og hele landet samt imellem den enkelte ø-kommune og dennes samarbejdskommune i perioden efter indførelsen af det kom-munalt forpligtende samarbejde.Analysens resultater er sammenfattet i nedenstående boks:8

Boks 1: Vurdering af resultater og indsats i det kommunale samarbejdeUdviklingen i antallet af offentligt forsørgede•••Ø-kommunerne har generelt haft en bedre udvikling i forhold til antallet af a-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere end samarbejdskommunerneØ-kommunerne har generelt haft en mindre god udvikling i antallet af kontanthjælps-modtagere end samarbejdskommunerneSet over en længere periode – siden januar 2007 og til i dag – er det lykkedes at få enstørre andel af sygedagpengemodtagerne tilbage i job i ø-kommunerne. Samtidig erkommet forholdsvis færre dagpengemodtagere i job ift. samarbejdskommunerne. Derer ingen klare forskelle ift. kontanthjælpsmodtagerne.Ø-kommunerne har en større andel af tilflyttere, som modtager offentlig forsørgelse førtilflytning i forhold til tilflyttere i den øvrige del af landet. Samtidig er en forholdsvisstor andel af tilflyttere i de ældre aldersgrupper/seniorerØ-kommunerne har generelt haft en mere gunstig udvikling i forhold til de tre mi-nistermål end deres respektive samarbejdskommuner.Ingen af hverken samarbejds- eller ø-kommunerne nåede alle tre delmål for Ny Chan-ce-indsatsen, hvor Læsø og Langeland dog opfyldte to ud af tre mål. Derudover er NyChance-resultaterne i ø-kommunerne ikke systematisk hverken bedre eller dårligereend i samarbejdskommunerneGenerelt har rettidigheden i ø-kommunerne været lav i perioden umiddelbart efterkommunalreformen. Den lave rettidighed var dog samtidig i denne periode et genereltresultatproblem på tværs af alle kommunerRettidigheden har generelt rettet sig i løbet af 2008-2009 både blandt ø- og samar-bejdskommuner.Der er fortsat resultatudfordringer i visse kommuner og på visse parametre, men retti-digheden for ø-kommunernes borgere er ikke systematisk hverken bedre eller dårligereend for borgerne i samarbejdskommunerne. Undtagelsen herfra er Samsø, hvor retti-digheden på tre ud af fire målinger er ringere end i Århus.Aktiveringsgraden er generelt lavere for dagpengemodtagerne på øerne end i samar-bejdskommunerneFor ø-kommunernes borgere benyttes i højere grad løntilskud i aktiveringsindsatsen fordagpengemodtagere end for borgerne i samarbejdskommunerne. Der er dog stor varia-tion kommunerne imellemAktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagerne er i ø-kommunerne generelt på niveaumed samarbejdskommunerneVirksomhedspraktik anvendes i højere grad i indsatsen for ø-kommunernes kontant-hjælpsmodtagere i forhold til borgerne i samarbejdskommunerne – generelt anvendesvejledning og opkvalificering dog mest

•

Resultater ift. de beskæftigelsespolitiske mål (ministermål og Ny Chance)••

Rettidigheden af indsatsen•

••

Aktiveringsintensitet og -redskabsvalg••

••

Samlet viser evalueringen, at der er forskelle i resultatudviklingen i henholdsvis ø-og fastlandskommunerne. Når der ses på den procentuelle udvikling i de forskellige9

forsørgelsesgrupper og resultaterne for ministerens udmeldte mål m.v. har der i pe-rioden for det kommunalt forpligtende samarbejde typisk været en mere positiv ud-vikling i ø-kommunerne i forhold til fastlandskommunerne og landsgennemsnittet.Forskellene i resultatudviklingen skal dog ses i lyset af:•Den demografiske udvikling, hvor den faldende befolkning i den erhvervsdygti-ge alder i ø-kommunerne i sig selv medvirker til at reducere jobcenterets mål-gruppe eller medvirker til at mindske en eventuel stigning i målgrupperne•Den konjunkturelle og strukturelle udvikling, som rammer anderledes i ø-kommunerne end i fastlandet – grundet ø-kommunens erhvervsstruktur og be-folkningssammensætning. F.eks. har den ringe andel af industriarbejdspladser iflere af ø-kommunerne betydning for sårbarheden over for konjunkturelle ned-slag og strukturelle forandringer som følge af globaliseringSamtidig viser evalueringen, at niveauet for den aktive indsats for borgerne – måltved aktiveringsomfang og rettidighed i samtaler og tilbud – generelt følges ad i desamarbejdende ø- og fastlandskommuner. Undersøgelsen peger således på et stortsammenfald mellem det udførte service- og indsatsniveau i de samarbejdende fast-lands og ø-kommuner i perioden.Evalueringens resultater giver samtidig ikke belæg for at konkludere, at der ikke kanvære et potentiale for at skabe bedre resultater i beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne.En øget målretning af indsatsen i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringeri ø-kommunerne, udnyttelse af synergier i sammentænkning på tværs af politikom-råder samt øget udnyttelse af potentialer i virksomhedsindsatsen kan således værenogle af de faktorer, som kan medvirke til at forbedre resultaterne i indsatsen.En udnyttelse af sådanne potentialer vil blandt andet afhænge af tilrettelæggelsen afdet kommunale samarbejde om indsatsen, jf. afsnit 5 og 6 nedenfor.

1.4. Anbefalinger til initiativer som kan styrke det kommunale sam-arbejde inden for de nuværende rammer og vilkårNærværende evaluering har sigtet på at identificere, hvordan beskæftigelsesindsat-sen i ø-kommunerne kan forbedres a) inden for rammerne af det forpligtende kom-munale samarbejde og b) i en situation, hvor der er meddelt dispensation fra det for-pligtende samarbejde.I det følgende sammenfattes evalueringens resultater og anbefalinger, idet det be-mærkes, at dele af opstillede forslag allerede praktiseres i enkelte eller flere af ø-kommunerne. De anbefalede initiativer uddybes endvidere i nedenstående afsnit 5.1og 6.1.

1.4.1. Grundlæggende udfordringer i det forpligtende samarbejdeEvalueringen har vist, at modellen for det forpligtende samarbejde i sig selv skaberen række udfordringer for samarbejdet og for ø-kommunens varetagelse af en sty-ringsmæssig rolle for indsatsen.Det er et generelt billede, at de involverede aktører i vidt omfang anser modellensom et ”tvangsægteskab”, hvor to parter så at sige er tvunget til at samarbejde oghvor ingen af parterne har mulighed for at ”opsige” samarbejdet”. Og at dette i sigselv bidrager til at vanskeliggøre samarbejdsklimaet. F.eks. i form af billeder som”storebror” vs. ”lillebror” eller en oplevelse/selvbillede af, at ø-kommunen på for-hånd er ”sat helt uden for indflydelse”.Som en helt central udfordring påpeges det, at den manglende sammenhæng mellemdet politiske og økonomiske ansvar og ansvaret for opgavens udførelse medførerproblemer i forhold til at sikre politisk ejerskab til indsatsen i ø-kommunen. Og detgiver problemer i forhold til de økonomiske incitamenter, hvor ø-kommunen typiskhar en oplevelse af at have betalingsansvaret for en indsats, som man har lille ind-flydelse på. Og hvor fastlandskommunen også til en vis grad mangler incitamentertil at skabe resultater m.v.Endvidere påpeges, at modellen for det forpligtende samarbejde af begge parter op-leves som bureaukratisk og fordyrende – i forhold til en situation, hvor opgaven lø-ses af ø-kommunen selv.Det anføres desuden som et problem, at det er vanskeligt at gennemføre en sammen-tænkning af forskellige kommunale politikområder i ø-kommunen – når udøver-ansvaret ikke er forankret i ø-kommunen. F.eks. i samspillet på tværs af politikom-råder i forbindelse med unge-indsatsen eller i samspillet mellem jobcenterets be-skæftigelsesindsats, ydelseskontoret, social- og sundhedsindsatsen.Endelig peges på, at den pligtmæssige delegation af udfører-opgaven er en udfor-dring i forhold til varetagelsen af en aktiv politisk ”bestiller-rolle”. En sådan aktivbestiller-rolle kræver faglig ekspertise i administrationen om indsats, lovgivning,målinger, datagrundlag, forandringsteorier m.v., som er svær at vedligeholde uden athave direkte adgang til eget ”driftssystem.”Ovenstående udfordringer imødegås til en vis grad ved de anbefalede forslag til ini-tiativer neden for. Blandt andet kan en styrkelse af ø-kommunens bestiller-rollemedvirke til at bygge bro mellem ø-kommunens politiske og økonomiske ansvar ogfastlandskommunens udfører-ansvar.Det er samtidig vurderingen, at ovenstående udfordringer isoleret set imødegås bedsti en situation, hvor der er meddelt dispensation fra det forpligtende samarbejde. Tilgengæld vurderes en sådan situation, at kunne medføre visse risici med hensyn til ø-kommunens varetagelse af indsatsen og bæredygtigheden forbundet hermed, jf. ne-den for.

1.4.2. Det politiske samarbejde om og styring af beskæftigelsesindsatsenEt centralt aspekt i det kommunalt forpligtende samarbejde er, at ø-kommunen for-mulerer klare mål og strategier for den lokale beskæftigelsesindsats, som ø-kommunen delegerer udførelsen af til fastlandskommunen.Evalueringsarbejdet har vist forskellige erfaringer på tværs af de respektive forplig-tende samarbejder med hensyn til de politiske processer omkring fastlæggelse afpolitik, mål, strategier og serviceniveauer.Evalueringsarbejdet peger samtidig på, at der har været – og stadig er – en vis tilba-geholdenhed i ø-kommunerne i forhold til at formulere selvstændige mål, strategierog resultatkrav til fastlandskommunernes indsats..Endvidere peger evalueringen på, at fokus på processen vedrørende den årlige be-skæftigelsesplan i ø-kommunerne med fordel kan styrkes.Evalueringsarbejdet peger på, at lovgivningens råderum for ø-kommunerne - og po-tentialet i det kommunalt forpligtende samarbejde i forhold til at tilrettelægge enoptimal lokal beskæftigelsesindsats - ikke er blevet fuldt udnyttet.Der er samtidig forskelle fra samarbejde til samarbejde. Der kan f.eks. iagttages for-skelle i processerne i forhold til:•Implementeringsforløbene i 2006/2007•Samspillet og mødeaktiviteterne mellem politikerne fra de respektive kommuner•Udnyttelsen af mulighederne for at anvise særlige retningslinjer for indsatsen forø-kommunens borgere•Samspillet med og omkring LBR•Mål- og strategiformuleringer i beskæftigelsesplaner•Udvikling af det lokale samspil mellem de forskellige kommunale politikområ-der.Sammenfattende peger evalueringen på følgende anbefalinger til en styrkelse af deteksisterende forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen:Boks 2: Anbefalinger til en styrkelse af den politiske proces i samarbejdet•Udvikling af koncept for planprocessen i ø-kommunerne, som omfatter et år-ligt ”eftersyn” af samarbejdsaftalen/delaftalen mellem ø- og fastlandskommu-nen samt processen for udarbejdelsen/dialog om den årlige beskæftigelsesplanGennemførelse af et årligt beskæftigelsespolitisk seminar med deltagelse afkommunalpolitikere, LBR, jobcenterchefen og kommunale ledere inden forbeskæftigelsesområdet i hvert af de forpligtende samarbejder. Seminaret kanfungere som startskuddet for udarbejdelse af beskæftigelsesplaner i kommu-nerne – herunder opstilling af mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen.Udarbejdelse af en særskilt beskæftigelsesplan for ø-kommunen med angivelseaf konkrete resultatmål for indsatsen i det kommende år, herunder på de ud-meldte ministermål. Beskæftigelsesplanen bør samtidig være omdrejnings-punkt for løbende dialog og opfølgning på indsatsen i det politiske udvalg.

•

Løbende dialogmøder mellem ø-kommunernes politiske og administrative le-delse og Beskæftigelsesregionen om de lokale udfordringer, beskæftigelses-indsatsen i ø-kommunerne, resultatudviklingen i indsatsen m.v. Hidtil har be-skæftigelsesregionernes dialogmøder typisk omfattet de samarbejdende kom-muner under ét – via møder med jobcenteret i fastlandskommunen

1.4.3. En styrket bestiller-rolleEvalueringen peger endvidere på et behov for, at ø-kommunerne varetager en mereaktiv bestiller-rolle i samarbejdet.Evalueringen har givet anledning til følgende vurderinger af barrierer og udfordrin-ger i det politiske samarbejde og i styringen og opfølgningen på beskæftigelsesind-satsen:•Der er behov for et mere præcist fælles billede mellem de involverede parter omroller, pligter og muligheder i samarbejdet•Ø-kommunerne har hidtil ikke udnyttet alle lovgivningens muligheder for atvaretage en aktiv ”bestiller-rolle” og ”styre” den lokale beskæftigelsesindsats iø-kommunen•Modellen for det forpligtende samarbejde skaber i sig selv en række udfordrin-ger for samarbejdet og for ø-kommunens varetagelse af en styringsmæssig rollefor indsatsenSammenfattende peger evalueringen på følgende anbefalinger til en styrkelse af ø-kommunernes varetagelse af bestillerrollen i samarbejdet:Boks 3: Anbefalinger til en styrket bestiller-rolle•Udarbejdelse af et opfølgningskoncept med bidrag fra både ø- og fastlands-kommunen, så ø-kommunens politiske udvalg minimum hvert kvartal kan føl-ge udviklingen i resultater, indsats og økonomi, herunder sammenholdt med defastsatte mål i beskæftigelsesplanenUdvikling af et ”bestiller-koncept”, som angiver, hvordan ø-kommunen i prak-sis kan ”bestille” resultater og indsats hos fastlandskommunens jobcenter. Be-stiller-konceptet beskriver en konkret procedure for gennemførelsen af en ”be-stilling” fra ø-kommunen til fastlandskommunen. Dvs. hvilke krav der stillestil beskrivelsen af opgaven, de forventede resultater, opfølgning, dokumentati-on samt opgørelsen af udgifter samt proceskrav for bestillingen m.v.Løbende dialog om udfordringer, indsats og resultater ml. jobcenterledelsen(fastlandskommune) og det politiske udvalg i ø-kommunen, f.eks. hvert kvartalDer bør foretages en videreudvikling af de prissætnings- og betalingsmodeller,som anvendes i de kommunale samarbejder. Modellerne bør for det førstestyrke ø-kommunens mulighed for at varetage en bestiller-rolle; sådan at derskabes en mere entydig sammenhæng mellem bestilling af et resultat og beta-lingen heraf. Samtidig bør modellerne sikre, at der er en tilstrækkelig fleksibi-litet i indsatsløsningen, sådan at f.eks. dele af indsatsen afregnes efter et fastbeløb, mens andre dele af indsatsen afregnes på timebasis.

•

••

1.4.4. En styrket administrativ understøtning af styringenEvalueringen peger på, at der med fordel kan ske en styrkelse af sekretariatsbetje-ningen på beskæftigelsesområdet i ø-kommunen og af det administrative samarbejdemellem de to kommuner om styringen og opfølgningen på indsatsen.Boks 4: Anbefalinger til en styrket sekretariatsbetjening og styrket admini-strativt samarbejdeDet anbefales, at der sker en styrkelse af sekretariatsbistanden til det politiske ni-veau i ø-kommunerne for at understøtte strategiudviklingen af den lokale beskæfti-gelsesindsats samt planlægning, styring og opfølgning på indsatsen. Det bør sikres,at der er personale i ø-kommunens forvaltning, som er fagligt rustet til at kunneunderstøtte rollen som ”bestiller” og ”opfølger” i forhold til beskæftigelsesindsat-sen og understøtte strategiudviklingen. Herunder at sikre at der kan ske en øget ud-nyttelse af potentialer i samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og de øvrigekommunale politikområder i ø-kommunenSekretariatsbetjeningen kan styrkes ved et øget samarbejde mellem de to kommu-ners administrative forvaltninger. F.eks. kan det aftales, at fastlandskommunen lø-bende rapporterer om beskæftigelsesindsatsens resultater, indsats og økonomi til ø-kommunen ud fra et fast koncept. Og at fastlandskommunen løbende bidrager medstrategisk baggrundsmateriale, f.eks. i forbindelse med overvejelser om implemen-tering af ny lovgivning.Sekretariatsbetjeningen kan desuden styrkes ved et øget samarbejde med beskæfti-gelsesregionen. Det anbefales i den forbindelse, at beskæftigelsesregionerne udar-bejder målrettet baggrundsmateriale, som kan understøtte ø-kommunen i udarbej-delsen af den årlige beskæftigelsesplan, herunder for udarbejdelse af et opfølg-ningskoncept, sådan at ø-kommunen løbende kan følge op på resultatudviklingen.En del af baggrundsmaterialet kan f.eks. have karakter af de kommunebeskrivel-ser/debatoplæg som beskæftigelsesregionerne i Midtjylland og Syddanmark årligthar udarbejdet for de enkelte kommuner.Sekretariatsbetjeningen kan desuden styrkes ved, at der indgås et samarbejde mel-lem flere ø-kommuner om udvikling af redskaber m.v. til brug for den strategiskeplanlægning, styring og opfølgning på indsatsen.

Det vurderes, at særligt i en situation, hvor ø-kommunerne får dispensation for detforpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, er der behov for en styrkelse afsekretariatsfunktionen.1.4.5. Organisering og ledelseØerne har forskellige tilgange og behov i forhold til fastlandskommunernes organi-sering af indsatsen for øens borgere og virksomheder, som f.eks. knytter an tilgrundlæggende politiske ønsker om at bevare en vis aktivitet på det beskæftigelses-politiske område på øen eller til ønsker om at tilgodese borgerne i forhold til trans-porttid og lignende.Samlet er det vurderingen, at organiseringen af indsatsen og resultaterne kan forbed-res ved at styrke ledelsen af den lokale indsats i ø-kommunen.Dette kan blandt andet ske ved følgende initiativer:14

Boks 5: Anbefalinger til indsatsens organiseringDer etableres en styregruppe, som har til formål at støtte jobcentret i tilrettelæggelsen ogudførelsen af indsatsen på øen, og som mødes f.eks. hver anden måned.Deltagere i styregruppen kan f.eks. være:•Administrative ledere fra fastland og ø•Repræsentanter fra den daglige drift i ø-jobcenteret•Jobcenterchef•Formand: Ø-kommunens ansvarlige direktør for beskæftigelsesindsatsenGenerelt vil organiseringen med fordel kunne tilrettelægges med følgende udgangspunkter:•Ansættelse af personale, som varetager indsatsen på øen, sker af et ansættel-sesudvalg, hvor også repræsentanter fra ø-kommunen/styregruppen deltager•Borgere og virksomheder skal kunne betjenes på øen (dog ikke sager, somkræver specialistkompetencer)•Dele af sagsbehandlingen kan foregå i fastlandsjobcenteret, hvis det er en ad-ministrativ fordel•Ledelsen af ø-jobcenter finansieres af ø-kommunen og udgøres af en leder medAC-kompetencer, som fungerer som daglig leder og derudover løser følgendeopgaver:•Input til sekretariatsbetjening af politisk udvalg i ø-kommunen•Deltager i styregruppen•Medvirker til at løse ø-jobcentrets ”egne” sager

1.4.6. Det daglige samarbejde om indsatsenSåfremt indsatsen organiseres i forhold til de ovennævnte udgangspunkter, kan sam-arbejdsfladerne mellem fastlands- og ø-jobcenter tilrettelægges med afsæt i en række”lavbureaukratiske” forretningsgange, som kan understøtte en koordinering af ind-satsen, der:•Er tilpasset ø-kommunernes rammevilkår, herunder hensynet til at udnytte”smådriftsfordele” i indsatsen•Er målrettet løsning af snitfladeproblematikker bl.a. mellem ydelsescenter ogjobcenter•Har fokus på et optimeret virksomhedssamarbejde•Understøtter en sammentænkning af beskæftigelsesindsatsen med øvrige politik-områderBoks 6: Anbefalinger til understøtning af det daglige samarbejde om indsatsenStyrket daglig ledelse i den lokale afdeling i ø-kommunenDet er vurderingen, at driften af en lokal afdeling i ø-kommunen kræver tilstede-værelse af en leder på lokalkontoretMan kan styrke løsningen af den ledelsesmæssige opgave i lokalkontoret gennemkompetenceudvikling og udvidede muligheder for sparring for lederen af lokalkon-toret og styrke den lokale ledelse i lokalkontoret ved at fokusere på opgaven vedrø-rende styring af den ”småproduktion” som skal afvikles lokalt.

Specialisering og sparring: Sikring af faglig bæredygtighed15

Det kan anbefales, at man videreudvikler lokalkontorets samarbejde med speciali-ster fra fastlandskommunens jobcenter eller andre specialister, således at man sik-rer den faglige udvikling og sparring.

Den virksomhedsrettede indsats skal være lokalt tilpasset og målrettetDen virksomhedsrettede indsats bør have sit udgangspunkt i et lokalkontor på øen,,og samarbejdet mellem virksomhedskonsulenterne i lokalkontoret og øens admini-strative og politiske ledelse på erhvervsområdet bør formaliseres.Tilsvarende bør der være formaliserede aftaler mellem sagsbehandlerne og virk-somhedskonsulenter om deres samarbejde om henvisning og visitation til virksom-hedsservice, tidsfrister for igangsættelse af virksomhedsrettede tilbud efter henvis-ning samt form og indhold i tilbagemeldinger fra de virksomhedsrettede forløb.

Målretning af aktive tilbudØ-kommunerne bør udarbejde en lokal strategi for tilbudsafgivelse, som indehol-der en analyse af de fremtidige behov for tilbud/aktiviteter, udarbejdelse af en de-cideret tilbudsstrategi med målsætninger og prioriteringer, beskrivelse og analyseaf de eksisterende tilbud – lokalt, på fastlandet og hos andre aktører – og en analy-se og vurdering af forholdet mellem de fremtidige behov og de eksisterende tilbud.Der bør være fokus på at sikre en høj andel af virksomhedsrettede tilbudEndelig bør strategien indeholde en beslutning om sammensætningen af den frem-tidige tilbudsvifte, herunder beslutninger om, hvem der skal være aktør - ø-kommunen selv, fastlandskommunen eller en eventuel anden aktørØget helhedstænkning og koordinering på tværs af politikområdet i ø-kommunenØens strategiske og administrative ledelse bør have mulighed for – f.eks. gennemstyregruppen – at øve en mere direkte indflydelse på den daglige drift, indsats ogprioritering i lokalkontoret. Gennem styregruppen kan øen f.eks. sikre, at indsatsengennemføres koordineret med andre indsatser og tiltag i tilgrænsende områder

1.5. Anbefalinger i en situation, hvor der meddeles dispensationI en situation, hvor der meddeles dispensation til en ø-kommune, kan der peges påen række mulige fordele for beskæftigelsesindsatsen:Boks 7: Mulige fordele for beskæftigelsesindsatsen ved en dispensation fra detforpligtende samarbejdeSamarbejdet mellem kommunerne kan bygge på frivillighed og gensidig interesseDer skabes entydig sammenhæng mellem det politiske/økonomiske ansvar og ud-fører-ansvaret for indsatsen i ø-kommunen. Dette kan understøtte et øget politiskog administrativt ejerskab til og engagement til indsatsen i ø-kommunenEn dispensation vil imødegå de ønsker og det engagement, der findes i den politi-ske og administrative ledelse, til at ”varetage indsatsen selv” – og ”vise at man kanlykkes med at skabe resultater”Ø-kommunen har bedre mulighed for at opbygge og vedligeholde viden om be-skæftigelsesindsatsen og dermed for at understøtte strategiudviklingen i indsatsenØ-kommunen kan med udfører-ansvaret i eget regi lettere søge at omsætte ø-samfundets lokalkendskab og nærhed til resultater i beskæftigelsesindsatsenDispensationen fra det forpligtende samarbejde kan medvirke til at afbureaukrati-sere indsatsen i såvel fastlandskommunen som i ø-kommunenØ-kommunen får lettere ved at sammentænke beskæftigelsesindsatsen på tværs af

kommunale politikområder, herunder via organiseringen af beskæftigelses-indsatsen i forhold til øvrige forvaltninger

Endvidere vil en situation, hvor der meddeles dispensation medføre en række muligerisici:Boks 8: Forhold som kan udgøre risici for beskæftigelsesindsatsens resultater ien situation, hvor der er meddelt dispensationRisiko for at der ikke afsættes tilstrækkelig med administrative og ledelsesmæssigeressourcer i ø-kommunen til at løfte opgaverne – styringsmæssigt og fagligtIndsatsen er forbundet med store økonomiske risici for ø-kommunen, borgere ogvirksomheder. Der er derfor behov for hurtigt at sikre driftssikkerhed i indsatsen.Der vil fortsat være behov for, at ø-kommunerne modtager rådgivning og bistandudefra i opgavevaretagelsen – for at sikre den faglige bæredygtighed i indsatsen.En dispensation øger risikoen for at ø-kommunen vælger at løse en større del afindsatsen selv – og i mindre grad rekvirerer nødvendig rådgivning udefraRisiko for at ø-kommunens indsats bliver mere isoleret på øen – og at der sker enmindre grad af understøtning af den faglige og geografiske mobilitetCentralt at den aktive beskæftigelsesindsats i ø-kommunen er målrettet resultater iform af job, uddannelse, arbejdsmarkedsudvikling m.v. – og at aktiveringsindsat-sen ikke indrettes med henblik på andre formål, f.eks. varetagelse af kommunaleserviceopgaver og kortsigtet refusionsoptimering

De ovenstående fordele og risici skal ses i lyset af at ø-kommunerne vurderes at ha-ve grundlæggende stærke incitamenter til på såvel kort som langt sigt at skabe goderesultater i beskæftigelsesindsatsen. Manglende resultater i beskæftigelsesindsatsenvil således kunne true kommunens økonomi på kort sigt og true ø-kommunens eksi-stens som helårssamfund på længere sigt, hvis de beskæftigelsespolitiske udfordrin-ger ikke imødegås.I en situation hvor der overvejes at meddele dispensation til en ø-kommune fra detforpligtende samarbejde anbefales det, at dette sker med henblik på i størst muligtomfang at understøtte realiseringen af ovenstående ”fordele” og samtidig at imødegåde ovenstående ”risici”.Det foreslås i den forbindelse, at en dispensation eventuelt kan gives for en tidsbe-grænset periode på f.eks. 3 år og under bestemte vilkår. I fastlæggelsen af vilkår kander blandt andet lægges vægt på følgende fokusområder og krav til indsatsen:Boks 9: Særlige fokusområder i en situation hvor der meddeles dispensation1. at der i organiseringen af den lokale beskæftigelsesindsats afsættes tilstrækkeligeressourcer til daglig ledelse samt administrative ressourcer til styring/opfølgning,understøtning af ledelsen, politisk udvalg, mv.2. at der udarbejdes en særskilt årlig beskæftigelsesplan for ø-kommunens indsats ogat der som led heri fastsættes konkrete resultatmål for indsatsen3. at der udarbejdes konkrete opfølgningskoncepter for en løbende politisk og admi-

4.5.6.7.8.9.

nistrativ opfølgning på beskæftigelsesplanen, indsats, resultater og økonomiat der udarbejdes en implementeringsplan med fokus på at der hurtigt kan sikres en”sikker drift” i indsatsen med tilfredsstillende resultaterat der er fokus på en målretning af den aktive beskæftigelsesindsats med en højgrad af virksomhedsrettede tilbudat der samarbejdes med fastlandskommune(r) med henblik på at sikre bredde i til-budsviften til borgerne og understøtte den faglige bæredygtighed i indsatsenat ø-kommunen indgår i forskellige aftalte samarbejder – f.eks. med fastlands-kommunen, på tværs af ø-kommuner, modtager ekstern rådgivning m.v. – medhenblik på dialog, sparring, rådgivning og strategiudvikling af indsatsen m.v.at beskæftigelsesregionen understøtter og følger tæt op på ø-kommunens resultat-udvikling, herunder via løbende dialogmøder med ø-kommunen.at der sker en overvågning af resultatudviklingen i beskæftigelsesindsatsen samtlovmedholdeligheden i indsatsen, herunder via revision og tilsyn

1.6. Læsevejledning til rapportenI det følgende uddybes ovenstående analyser, resultater og anbefalinger.Der indledes med en belysning af evalueringens metode og indhold (afsnit 2).Herefter følger en belysning af de centrale intentioner og krav i lovgivningen til detforpligtende samarbejde (afsnit 3).I afsnit 4 belyses de beskæftigelsespolitiske udfordringer og rammevilkår for ø-kommunernes beskæftigelsesindsats.Endelig følger evalueringen af det politiske samarbejde om og styringen af den loka-le beskæftigelsesindsats i ø-kommunerne. Og hvordan beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne kan styrkes inden for rammerne af det eksisterende samarbejde og i ensituation, hvor der er meddelt dispensation fra det forpligtende samarbejde (afsnit 5).I afsnit 6 sættes fokus på organiseringen af beskæftigelsesindsatsen og den dagligeledelse og samarbejde om indsatsen. Igen peges på hvordan beskæftigelsesindsatseni ø-kommunerne kan styrkes inden for rammerne af det eksisterende samarbejde og ien situation, hvor der er meddelt dispensation fra det forpligtende samarbejde.Endelig i afsnit 7 følger en kvantitativ analyse af beskæftigelsesindsatsens resultateri de kommunale samarbejder.Der er i bilag 8.1 foretaget et uddybende resume af lovgivningen om kommunalesamarbejder. I bilag 9.1 er indsat en kopi af de seneste resultatoversigter for de 9kommuner, som er involveret i de kommunale samarbejder.

2. Evalueringens formål, indhold og metodeI det følgende redegøres for evalueringens formål, indhold og metode:

2.1. Kommissorium for evalueringenArbejdsmarkedsstyrelsen har bedt mploy om at gennemføre en evaluering af detkommunale forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i de fem danske ø-kommuner Ærø, Langland, Fanø, Samsø og Læsø.Evalueringen har følgende hovedsigte:Hvilke barrierer og muligheder er der i det forpligtende samarbejde i for-hold til at sikre en optimal og tilfredsstillende beskæftigelsesindsats i ø-kommuner?Evalueringen skal give mulighed for at kunne vurdere, om:•Det forpligtende kommunale samarbejde har bidraget til en aktiv og virksom-hedsrettet beskæftigelsesindsats i ø-kommunerne•Hvordan man fremover kan sikre en optimal aktiv og virksomhedsrettet beskæf-tigelsesindsats i ø-kommunerne•Hvorvidt der er behov for at ændre på rammerne for det forpligtende kommunalesamarbejdeI evalueringsarbejdet skal der sættes særligt fokus på de områder, hvor ø-kommunerne ikke mener, at indsatsen er tilfredsstillende.Evalueringen skal indeholde konkrete forslag til, hvordan beskæftigelsesindsatsenevt. kan forbedres inden for de lovmæssige rammer, der gælder for det forpligtendekommunale samarbejde.

2.2. Evalueringsdesign og metodeDet fremgår af kommissoriet, at evalueringen skal afdække ø-kommunernes og fast-landskommunernes erfaringer med og vurderinger af det igangværende forpligtendesamarbejde om beskæftigelsesindsatsen.Evalueringen har samtidig et fremadrettet og udviklende sigte med fokus på konkre-te anbefalinger til, hvordan samarbejdet konkret kan videreudvikles og styrkes.Der er således både tale om en ”målopfyldelses-evaluering” – dvs. en vurdering afom det forpligtende samarbejde fungerer i praksis efter hensigten – samt en ”proces-evaluering” med fokus på læring og anbefalinger om videreudvikling af samarbej-det.På baggrund af afdækningen af de hidtidige erfaringer i samarbejdet skal evaluerin-gen udpege anbefalinger til, hvordan beskæftigelsesindsatsen inden for de lovmæs-sige rammer kan forbedres i ø-kommunerne.19

Lovgivningen om det kommunalt forpligtende samarbejde indeholder i den forbin-delse to forskellige veje, hvor mulige optimeringsmuligheder kan undersøges:1. Det kan undersøges, hvordan beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne – indenfor den eksisterende samarbejdskonstruktion - kan forbedres2. Det kan undersøges, hvordan beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne kan for-bedres i en situation, hvor der er meddelt dispensation fra det kommunalt for-pligtende samarbejdeDet følger således af evalueringens kommissorium, at evalueringen skal undersøgeog udpege forbedringsmuligheder inden for begge ovenstående mulighedsrum, somer givet i lovgivningen.Det ligger dog samtidig uden for evalueringens genstandsfelt at foretage en konkretvurdering af, hvorvidt det for de enkelte ø-kommuner kan anbefales at meddele di-spensation fra det forpligtende samarbejde.For så vidt angår dispensationsadgangen skal evalueringen således alene have fokuspå, hvilke vilkår der vurderes at kunne medvirke til at forbedre beskæftigelsesindsat-sen i ø-kommunerne i en situation, hvor der er meddelt dispensation fra det forplig-tende samarbejde.For at sikre en belysning af de ønskede problemstillinger om det forpligtende kom-munale samarbejde har mploy gennemført evalueringen med følgende analyseaktivi-teter som omdrejningspunkt:a) en deskresearch, hvor der er indsamlet en række materiale og data om de kommu-nale forpligtende samarbejderb) en kvantitativ analyse af de beskæftigelsespolitiske rammevilkår og udfordringer iø-kommunerne samt resultaterne i indsatsenc) en kvalitativ analyse baseret på en række interviews af de centrale aktører i sam-arbejded) en idéudviklings-workshop med deltagere fra de berørte kommuner m.v.Aktiviteterne afspejler, at der metodisk er valgt at gennemføre evalueringen med enhøj grad af involvering af de involverede kommuner, jf. evalueringens processuellekarakter med vægt på læring m.v.I det følgende uddybes de 4 analyseaktiviteter:Deskresearch og indsamling af materialeTil brug for evalueringsarbejdet har mploy gennemført en deskresearch af lovgiv-ningen om det forpligtende samarbejde samt Strukturkommissionens forberedendearbejde hertil.Endvidere er sket en indsamling af en række materiale og data fra de 9 involveredekommuner. Materialet er indhentet på baggrund af en specifikation fra mploy, somblandt andet har omfattet følgende:20

Boks 10: Deskresearch og indsamling af materialeDe indgåede aftaler om forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdetmellem ø-kommunerne og fastlandskommunerne, herunder om organiseringog økonomiBeskæftigelsesplaner og budgetterEventuelle dokumenter der beskriver mål og rammer for samarbejdet mel-lem Ø-kommuner og fastlandskommuner – eksempelvis beslutnings- ogkompetencebeskrivelser på tværs af ø- og fastlandskommune, årshjul forsamarbejdet, møder, mødekadence og mødeplan, afrapporteringskrav og le-delsesinformation, forpligtelse til orientering og inddragelse mv.Eventuelle dokumenter der beskriver mål, strategier, rammer og prioriterin-ger for indsatsen, der ikke er fastlagt i beskæftigelsesplanen eller budgettet.Eventuelle data om økonomi i det forpligtende samarbejde, dvs. regnskabs-oplysninger/budget for udgifter til administration, aktiv indsats og forsør-gelsesydelserMv.Afdækningen af ovenstående er sket med henblik på at etablere et overblik over lov-givningens rammer og muligheder for den konkrete tilrettelæggelse af kommunalesamarbejder, samt hvordan de enkelte samarbejdskonstruktioner konkret er udmøn-tet de forskellige steder. Endvidere har afdækningen givet et grundlag for at identifi-cere forskellige interesser og rammevilkår for de involverede aktører i samarbejdet,herunder til brug for forberedelsen af de forskellige interviews.Afdækningen er dermed anvendt som grundlag for det videre arbejde med evalue-ringens kvantitative og kvalitative analyse.Gennemførelse af kvantitative analyserSom led i evalueringen er gennemført en kvantitativ analyse af ø-kommunernesoverordnede rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen (afsnit 4) samt udviklin-gen i indsats og resultater i perioden omfattet af det kommunale samarbejde, dvs. fra2007 til 2010 (afsnit 7).Boks 11: Kvantitative analyser af ø-kommunernes rammebetingelser samtresultater i beskæftigelsesindsatsenAnalysen vedrørende beskæftigelsesindsatsens rammebetingelser har fokuspå:Udvikling i demografi og arbejdsmarked i ø-kommunerneErhvervssammensætning og beskæftigelsePendling og rammevilkår for mobilitetUddannelsesniveauTilflytning/fraflytning, herunder af offentligt forsørgede borgereM.v.

Analysen vedrørende beskæftigelsesindsatsens resultater i ø-kommunerne harfokus på:21

Udviklingen i antal ydelsesmodtagere/forsørgelsestrykUdviklingen inden for ministerens udmeldte mål for indsatsenRettidighed i indsatsen og aktiveringsomfangUdviklingen i udgifter til beskæftigelsesindsatsenM.v.

Analyserne er gennemført som en deskriptiv analyse med fokus på at identificere,hvordan resultater og indsats har udviklet sig over tid i ø-kommunerne. Som led ianalyserne er ø-kommunernes resultatudvikling sammenholdt med øvrige ø-kommuner samt fastlandskommunerne.Resultatanalysen er udarbejdet med henblik på at sandsynliggøre, om der er syste-matiske forskelle mellem ø-kommunernes resultater på de forskellige resultatpara-metre – og hvad der eventuelt kan være hovedforklaringer på sådanne forskelle. Detbemærkes, at ambitionsniveauet i analysen alene er at gennemføre en deskriptiv ana-lyse til belysning af ovenstående – frem for en egentlig statistisk model, som vurde-res i givet fald at skulle være overordentlig kompleks. For en nærmere uddybning afde metodiske overvejelser i forbindelse hermed henvises til afsnit 7 neden for.Resultaterne af de kvantitative analyser er endvidere indgået som grundlag for ogsom en fælles referenceramme for de gennemførte interviews med de centrale nøg-lepersoner i ø-kommunerne og fastlandskommunerne.Gennemførelse af kvalitative interviews.Et helt centralt omdrejningspunkt for evalueringsarbejdet har været gennemførelsenaf kvalitative interviews med nøglepersoner fra den politiske og administrative le-delse i fastlandskommunerne, ø-kommunerne samt beskæftigelsesregionerne.Interviewene er gennemført med henblik på at afdække erfaringer, vurderinger ogideer til forbedring af det forpligtende samarbejde, herunder:Boks 12: Erfaringer, vurderinger og ideer til forbedring af det forpligtendesamarbejdeHvordan samarbejdet mellem kommunerne fungererI hvilken grad ø-kommunerne er med til at fastsætte retningslinjerne for be-skæftigelsesindsatsenHvad ø-kommunerne vurderer som de største barrierer inden for det eksiste-rende forpligtende samarbejdeØ-kommunens kontakt til beskæftigelsesregionen, og hvordan den fungererDer er gennemført i alt 31 interviews med deltagere fra Ø-kommuner og fastlands-kommuner:•Kommunalpolitikere•Medlemmer af LBR•Den strategiske ledelse (direktørniveauet, forvaltningschef, jobcenterchef)Desuden er der gennemført telefoninterview med repræsentanter for ledelsen i de trebeskæftigelsesregioner.22

De kvalitative interview er gennemført som semistrukturerede interviews. Mploy harpå baggrund af resultaterne fra den gennemførte deskresearch og resultatanalyseudarbejdet spørgeguides til de enkelte interviews. Spørgeguidene har således væretstyrende for interviewene, men der har samtidig været plads til, at de enkelte re-spondenter har kunnet supplere med øvrige tematikker og synspunkter i forhold tildet kommunale samarbejde m.v.Valget af semistrukturerede interviews er blandt andet foretaget for at kunne sikre ensystematisk behandling af data og en efterfølgende vurdering af de forskellige pro-blemstillinger omfattende alle de fem kommunale samarbejder.Gennemførelse af en idé-workshopSom afslutning på analyseaktiviteterne har mploy den 12. maj gennemført en work-shop med repræsentanter fra den administrative ledelse i ø- og fastlandskommunernesamt deltagere fra de tre beskæftigelsesregioner og Arbejdsmarkedsstyrelsen.På workshoppen er der på baggrund af det hidtidige evalueringsarbejde sket en drøf-telse af barrierer og muligheder i det forpligtende samarbejde samt forslag til, hvor-dan der kan ske en konkret optimering og udvikling af samarbejdet.

3. Strukturreformens konstruktion om det kommunalt for-pligtende samarbejde på beskæftigelsesområdetI dette afsnit belyses modellen for ø- og fastlandskommunernes forpligtende samar-bejde om beskæftigelsesområdet med afsæt strukturkommissionens overvejelser omfaglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet, lovgivningens intentioner og be-stemmelser om samarbejdsmodellen, mulighederne for og ansøgninger om dispensa-tion samt centrale udfordringer i modellen, som kommunerne har anført som led ievalueringen.

3.1. Overvejelser om faglig bæredygtighedDen centrale baggrund for modellen for det kommunalt forpligtende samarbejde påbeskæftigelsesområdet er Strukturkommissionens overvejelser vedrørende sikring afden faglige bæredygtighed i mindre kommuner.Neden for fremgår centrale overvejelser i kommissionen om faglig bæredygtighedpå beskæftigelsesområdet:Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsenI ”Strukturkommissionens betænkning – Bind 1” defineres faglig bæredygtighed i en of-fentlig organisation således:”En faglig bæredygtig enhed defineres som en enhed, der personalemæssigt,teknologisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt kan løse opgaverne med en højgrad af målopfyldelse.”Da de politiske målsætninger er under konstant forandring, omfatter faglig bæredygtighedifølge betænkningen også evnen til at udvikle løsninger, der kan matche udviklingen i depolitiske krav og mål.Betænkningen skriver om beskæftigelsesområdet, at det generelt er kendetegnet ved, at degældende regelsæt er komplicerede, at der ofte kræves et samarbejde mellem mange for-skellige interessenter, og at en vis specialisering af medarbejderne er nødvendig.Beskæftigelsesministeriet er i sektorrapporten (april 2003) til strukturkommissionen merefokuseret på faglig bæredygtighed set i et beskæftigelsesperspektiv:”Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen er levering af relevante ogborgernære tilbud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en smidig ogeffektiv sagsbehandling”En faglig og økonomisk bæredygtig beskæftigelsesindsats vil understøtte, at arbejdsstyr-kens kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel på kort og lang sigt – en realise-ring af virksomhedernes vækstpotentiale understøttes således af en målrettet beskæftigel-sesindsats.Sektorrapporten indeholder en række konkrete overvejelser om de fordele, som hhv. små

og større kommuner har i beskæftigelsesindsatsen:••••••••••

Større kommuner har lettere ved at fremskaffe målrettede, individuelle tilbud og benyt-ter en bredere tilbudsvifte i indsatsenStørre kommuner har bedre muligheder for specialisering på sagsbehandler- og for-valtningsniveau (herunder sekretariatsbetjening)Større kommuner har større behov for og anvender i højere grad mål- og rammestyringsamt evalueringer af effekter af indsatsenStørre kommuner har i kraft af et større antal sager lettere ved at sikre en højere grad afdriftssikkerhed og effektivitetStørre kommuner har i højere grad fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden derskal være truffet en afgørelse i sociale sagerOmgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet er relativt mindre i størrekommunerMindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed til borgere og virksomheder samtlokal forankring af indsatsenMindre kommuner har lettere ved at tilbyde borgerne en helhedsorienteret indsats, somgår på tværs af kommunale forvaltningerMindre kommuner har lettere ved at sikre en smidig og fleksibel beslutningsstruktursamt dialog mellem medarbejdere, ledelse og politikere om indsatsenMindre kommuner har et relativt stort antal personer ansat på særlige vilkår, herunderfleksjob, i den private sektor

3.2. Lovgivningens intentioner med det forpligtende samarbejdeLovgivningen om det kommunale forpligtende samarbejde skal ses i lyset af oven-stående hensyn til at sikre bæredygtighed i opgaveløsningen på en række opgaveom-råder.I det følgende sammenfattes centrale bestemmelser i lovgivningen vedrørende sam-arbejdsmodellen. For en mere udførlig beskrivelse af ”Lov om forpligtende kommu-nale samarbejder” henvises til bilag 9.1.Klar adskillelse mellem den delegerende og den bemyndigede kommune om beskæf-tigelsesindsatsenDen delegerende kommune bevarer såvel det politiske som det økonomiske ansvarfor beskæftigelsesindsatsen, selv om udøvelsen heraf (herunder myndigheden) dele-geres til den bemyndigede kommune. Udøvelsen af de delegerede opgaver må såle-des ikke varetages af den delegerende kommune.Dog kan den delegerende kommunalbestyrelse ændre afgørelser truffet efter bemyn-digelse i medfør af § 2, stk. 1, i det omfang den delegerende kommunalbestyrelseifølge lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet af etudvalg eller af administrationen i den delegerende kommune.Det lokale beskæftigelsesråd skal rådgive både den delegerende og bemyndigedekommunalbestyrelse25

I henhold til loven etableres ikke et LBR i tilknytning til de delegerende kommuner.Til gengæld udpeges fra den delegerende kommunalbestyrelse en lokal repræsentanttil LBR, som efterfølgende rådgiver begge kommunalbestyrelser i samarbejdet.Den delegerende kommune har en bestillerrolle i samarbejdetFlere steder i loven beskrives, hvordan den delegerende kommune kan opstille målog retningslinjer for, hvordan den bemyndigede kommune skal varetage den lokalebeskæftigelsesindsats. Eksempler på dette er:•Kravet om at den delegerende kommune udarbejder beskæftigelsesplan (herun-der mål og resultatkrav for indsatsen), og samtidig modtager høringssvar fraLBR og beskæftigelsesregionen i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigel-sesplan og resultatrevision.Den delegerende kommunes mulighed for at fastsætte overordnede retningslinjerfor den udøvende kommunes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen – herunderkan den udøvende kommune pålægges ikke at overlade udøvelsen af en opgavetil andre, eller omvendt: at en opgave skal løses af en bestemt udførerPræcisering af, at den delegerende kommune har ret og pligt til at føre tilsynmed indsatsen – det gælder i forhold til overholdelsen af lovgivning for opgave-varetagelsen og i forhold til eventuelle retningslinjer for opgavevaretagelsen ud-stedt af kommunalbestyrelsen. Tilsynet kan gennemføres som generel instrukti-on og/eller ved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den delegerendekommunalbestyrelse løbende skal modtage på forhånd fastlagte typer af oplys-ninger om den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne.

•

Den bemyndigede kommune har en udførerrolle i samarbejdetLoven lægger gennem sin adskillelse af delegation og udøvelse op til, at den be-myndigede kommune kan varetage beskæftigelsesindsatsen inden for det råderum,som hhv. lovgivning og den delegerende kommune definerer. Herunder er det op tilden bemyndigede kommune, om der skal etableres en selvstændig afdeling af job-centeret i ø-kommunen. Endvidere afgør den bemyndigede kommune inden forsamme råderum, hvordan viften af aktive tilbud skal se ud – herunder anvendelse aff.eks. private aktører.Den delegerende kommune kan som nævnt træffe beslutning om, i hvilket omfangopgaver i beskæftigelsesindsatsen skal uddelegeres til andre.Finansiering af indsatsenBetalingen for udførelse af delegerede opgaver i beskæftigelsen er kostprisen op-gjort som•direkte omkostninger (løn, køb af materialer og tjenesteydelser, husleje mv.)•indirekte omkostninger (andel af fællesudgifter til lokaler og administration mv.)Indenrigs - og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler omberegning og betaling af disse omkostninger.Den bemyndigede kommune foretager en opgørelse af de omkostninger, der er for-bundet med at udføre opgaverne for hver af de øvrige kommunalbestyrelser, mens26

den delegerende kommune har ansvaret for den endelige afregning, regnskab ogrevision af den refusionsberettigede udgifter til varetagelsen af de delegerede opga-ver på beskæftigelsesområdet.Finansiering af forsørgelsesudgifterDet forpligtende kommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen vedrører kunden beskæftigelsesrettede indsats – beregning og udbetaling af forsørgelse påhvilerden delegerende kommune.Udover ovenstående er der i lovgivningen fastsat bestemmelser om dispensation fradet forpligtende samarbejde:

3.3. DispensationsansøgningerI lovgivningen indgår endvidere en mulighed for at meddele dispensation fra detforpligtende samarbejde, jf. §11 stk. 1.Flere ø-kommuner har i de seneste år søgt om at få meddelt dispensation frasamarbejdet:Boks 13: Dispensationsansøgning inden samarbejdets opstartLæsø, Samsø og Ærø Kommunalbestyrelser ansøgte i løbet af 2005 om dispensation fordet kommunalt forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet. Argumentationen idispensationsansøgningerne på tværs af kommunerne kan sammenfattes således:•Et selvstændigt jobcenter under kommunens ledelsesansvar vil i højere grad end enafdeling af et jobcenter i fastlandskommunen være i stand til effektivt at besvare deudfordringer, som arbejdsmarkedet på øen stillerEt selvstændigt jobcenter vil skabe sammenhæng mellem kompetence ogøkonomisk ansvar og dermed økonomisk incitament til en effektivbeskæftigelsesindsatsDen ønskede kvalitet og effekt af indsatsen kan kun opnås, såfremt der skabes ensammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og den øvrige kommunaleopgavevaretagelseHvis jobcenterfunktionerne forankres i ø-kommunen vil det bl.a. betyde, atkommunens viden om arbejdskraft og virksomhederne kan udnyttesDet foreslås, at der etableres et jobcenter i kommunen, som selvstændigt løser denkommunale opgave i jobcenteret og samarbejder med jobcenteret ifastlandskommune om den statslige del af opgaven samt IT, faglig sparring,medarbejderudvikling og fælles udviklingsprojekterMulighederne for at samarbejde med jobcentre på fastlandet vil stadig være tilstede, selv om der etableres et selvstændigt jobcenter på øen

•

••

•

Indenrigs- og sundhedsministeren meddelte i 2006 afslag på dispensations-ansøgningerne, da det ikke på det tidspunkt var vurderingen, at der var beskæftigelses-politiske grunde til at meddele dispensation:•Den løsning, som ø-kommunerne har foreslået, medfører en beskæftigelsesindsats,som risikerer ikke at være bæredygtig, og det vil ikke være muligt at afsætte til-strækkelige ressourcer til at etablere et jobcenter, der kan løse alle opgaver i be-

•

skæftigelsesindsatsen.For at sikre en bæredygtig beskæftigelsesindsats for de ledige er det et væsentligthensyn, at øerne ikke isoleres som lukkede arbejdsmarkeder, og at der for alleeldige sikres en ensartet service.Der henvises til muligheden for, at de samarbejdende kommuner inden forrammerne af loven om at indgå aftaler, der sikrer gode og fleksible løsninger for ø-kommunerneDesuden kan ø-kommunerne gøre deres indflydelse gældende i forhold til denårlige plan for jobcenteret og via LBR og følge op på, om indsatsen er effektiv(den årlige resultatrevision og på jobindsats.dk)

Anm: Kilden til den refererede argumentation for dispensationsansøgningerne og afslaget herpå boks13 er Indenrigs- og Sundhedsministeriets ’Notat om begrundelsen for meddelelse af delvist afslag pådispensation til hhv. Læsø og Ærø Kommune i henhold til § 11 i lov om forpligtende kommunalesamarbejder’ (indsendt af de to kommuner som del af dataindsamlingen til evalueringen).

I november 2008 sendte Læsø Kommune på vegne af flere ø-kommuner et brev tilbeskæftigelsesministeren, hvor ø-kommunerne fremførte argumenter om uhensigts-mæssigheder i det kommunalt forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet.Der blev blandt andet peget på stigende udgifter til sygedagpenge ogledighedsydelse i Læsø og Samsø Kommuner, hvilket blev tilskrevet manglendemulighed for en hurtig og ekstraordinær indsats.I beskæftigelsesministerens svar angives fire argumenter for at fastholde detforpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet:•For at sikre bæredygtighed i indsatsen både fagligt og ressourcemæssigt (åb-ningstid m.v.) er det nødvendigt, at jobcentrene ikke bliver for små.•I det forpligtende samarbejde kan ø-kommunerne aftale med fastlandskom-munen, hvordan beskæftigelsesindsatsen varetages. Ø-kommunen kan der-udover medvirke til tilrettelæggelsen af indsatsen via beskæftigelsesplanen•Der er inden for rammerne af forpligtigende samarbejder mulighed for at af-tale organiseringen af indsatsen, herunder f.eks. at der placeres en ’afdeling’eller en form for ”Kvikskranke” af jobcenteret på øen, som følge af f.eks. enuforholdsmæssig lang transporttid til fastlandet•Hvis der gives dispensation fra det forpligtende samarbejde, vil det alligevelvære nødvendigt, at øerne indgår en række aftaler med fastlandskommuneneller andre aktører for at sikre en bæredygtig beskæftigelsesindsatsDesuden opfordrer ministeren til at tage en dialog med jobcenteret om de områder,som ø-kommunerne ønsker styrket.Boks 14: Dispensationsansøgninger i 2008 og 2009I december 2008 indsendte Ærø Kommunalbestyrelse en en ny ansøgning om dispensationfor det kommunalt forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen – og i juni 2009indsendte også Læsø Kommunalbestyrelse en dispensationsansøgning.Udrag fra Ærø’s ansøgning:•Ærø har et forholdsvis isoleret arbejdsmarked, hvor medarbejderne i øensvirksomheder for størstedelens vedkommende har bopæl på øen og de ledige

•

borgere primært må aktiveres i virksomhederne på øen.For at opnå optimal kvalitet og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen, skal dersikres tæt koordination mellem denne indsats og øvrige kommunale indsatser,hvilket kun effektivt kan skabes ved, at beskæftigelsesindsatsen udføres af ÆrøKommuneÆrø anser det i øvirgt betænkeligt, at beskæftigelsesindsatsen og finansieringen afforsørgelsesydelserne i den nuværende konstruktion er adskilt... ”hvilket er iåbenlys modstrid med det almindeligt anerkendte forvaltningsprincip om, at ansvarog kompetence skal følges ad”.

Uddrag fra Læsøs ansøgning:•Stigende drifts- og forsørgelsesudgifter:oIndsatsområdet: Udgifterne er fordoblet på 2½ åroYdelsesområdet: Udgifterne til sygedagpenge over 52 uger er steget med164% på 2½ år, mens udgifterne til ledighedsydelse er steget med 58% på2½ år.•Ansøgningen er udtryk for den frustration, der opleves politisk på Læsø overmanglende mulighed for at kunne gennemføre en styrket indsats og for at kunnestyre udgifterne på beskæftigelsesområdet.

3.4. Centrale udfordringer i modellen for det forpligtende samar-bejdePå baggrund af ovenstående sammenfattes i det følgende en række centrale udfor-dringer i modellen, som de involverede kommuner har anført som led i evaluerin-gen:Evalueringen har vist, at modellen for det forpligtende samarbejde i sig selv skaberen række udfordringer for samarbejdet mellem de to kommuner og for ø-kommunens varetagelse af en styringsmæssig rolle for indsatsen.De involverede ø- og fastlandskommuner anser således i vidt omfang modellen somet ”tvangsægteskab”, hvor to parter så at sige er tvunget til at samarbejde, og hvoringen af parterne har mulighed for at ”opsige” samarbejdet”. Dette medvirker i sigselv til at vanskeliggøre samarbejdsklimaet f.eks. i form af selvbilleder som ”store-bror” vs. ”lillebror” eller en oplevelse af, at ø-kommunen på forhånd er ”sat heltuden for indflydelse”.Som en helt central udfordring påpeges det, at den manglende sammenhæng mellemdet politiske og økonomiske ansvar og ansvaret for opgavens udførelse medførerproblemer i forhold til at sikre politisk ejerskab til indsatsen i ø-kommunen.”Det er fundamentalt forkert at adskille myndighedsudøvelse, indsats og økono-misk ansvar fra hinanden”.Citat fra interview med strategisk chef fra ø-kommune”Samarbejdet er en kamp for at bevare et jobcenter i ø-kommunen (red.). Forde-lene er nærhed til borgere og virksomheder og kendskab til de lokale forhold påøen”.

Citat fra interview med politiker fra ø-kommune.”Det forpligtende samarbejde er valgt for at undgå noget, som er dårligere”.Citat fra interview med jobcenterchef

Endvidere giver modellen problemer i forhold til de økonomiske incitamenter. Ø-kommunerne har typisk en oplevelse af at have betalingsansvaret for en indsats, somman har lille indflydelse på. Omvendt er indtrykket i flere fastlandskommuner, atenhedsomkostningerne for aktiviteter i beskæftigelsesindsatsen er for dyr i ø-kommunerne, ligesom fastlandskommunerne til en vis grad mangler incitamenter tilat skabe resultater og effekter i indsatsen.Samlet påpeges, at modellen for det forpligtende samarbejde af begge parter oplevessom bureaukratisk og fordyrende – i forhold til en situation, hvor opgaven løses afø-kommunen selv.Det anføres desuden som et problem, at det er vanskeligt at gennemføre en sammen-tænkning af forskellige kommunale politikområder i ø-kommunen – når udøver-ansvaret ikke er forankret i ø-kommunen. F.eks. i samspillet på tværs af politikom-råder i forbindelse med unge-indsatsen eller i samspillet mellem jobcenterets be-skæftigelsesindsats, ydelseskontoret, social- og sundhedsindsatsen.Endelig peges på, at den pligtmæssige delegation af udfører-opgaven er en udfor-dring i forhold til varetagelsen af en aktiv politisk ”bestiller-rolle”. En sådan aktivbestiller-rolle kræver faglig ekspertise i administrationen om indsats, lovgivning,målinger, datagrundlag, forandringsteorier m.v., som er svær at vedligeholde uden athave direkte adgang til et ”driftssystem.”Samtidig med at de involverede kommuner har peget på ovenstående udfordringer imodellen for det forpligtende samarbejde, er der samtidig en udbredt erkendelse af,at tilrettelæggelsen af ø-kommunernes beskæftigelsesindsats – uanset model for op-gaveløsning - bør ske under hensyntagen til sikring af den faglige bæredygtighed:Interviews med de politisk og administrative ansvarlige i ø-kommunerne giver såle-des indtryk af en erkendelse af, at ø-kommunerne har behov for kvalificeret rådgiv-ning og bistand i bestemte sager.Samtidig er det imidlertid typisk ø-kommunernes opfattelse, at man selv kan vurde-re, hvilke delopgaver der kan løses ved egen drift i ø-kommunen, og hvilke delop-gaver, som der skal indhentes bistand til. Kommunernes kritik i forhold til modellenfor det forpligtende samarbejde retter sig således især mod det forpligtende element– og adskillelsen mellem det politiske/økonomiske ansvar og udfører-ansvaret.En videre bearbejdning af ovenstående udfordringer og initiativer til imødegåelse afdisse samt overvejelser om betydningen af en eventuel dispensation fra detforpligtende samarbejde følger i afsnit 5 og 6.I det følgende ses nærmere på ø-kommunernes rammevilkår og udfordringer påbeskæftigelsesområdet:30

4. Ø-kommunernes udfordringer og rammevilkår på be-skæftigelsesområdet4.1. Præsentation og sammenligning af de fem ø-kommuner og de-res rammevilkårI dette kapitel belyses centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer og rammebetin-gelser som ø-kommunerne og deres beskæftigelsesindsats står overfor.Det er vurderingen, at ø-kommunerne hovedsagelig står overfor større beskæftigel-sespolitiske udfordringer end øvrige kommuner i landet. Samtidig er der imidlertidbetydelige forskelle øerne imellem både i forhold til udfordringernes karakter ogstørrelse. Det afspejles blandt andet i, at ø-kommunerne er placeret forskelligt i Ar-bejdsmarkedsstyrelsens sammenligningsklynger efter rammevilkår for beskæftigel-sesindsatsen.Ifølge SFI og AKF’s analyse af kommunernes rammevilkår som ligger til grund forArbejdsmarkedsstyrelsens klyngeinddeling, har Fanø de 61. bedste rammevilkårblandt landets 98 kommuner. Ærø er placeret som nummer 92, Langeland 96, Læsø97 og Samsø 98.Den ovenstående inddeling af kommunerne indikerer således at de 4 sidstnævnte ø-kommuner har de sværeste rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen i hele landet.Hvorimod Fanø med en placering som nr. 61 har mere gunstige rammevilkår.Dette billede bekræftes af nedenstående komparative analyse af udfordringer ogrammevilkår i de fem ø-kommuner, jf. følgende tabel:UdfordringerBefolkningstal 1. januar 201016-64-årige 1. januar 2010Udvikling i befolkningstallet 1980-2010Udvikling i befolkningstallet 2010-2030Andel +50-årige i befolkningen 2010Nettoflytning i pct. af befolkningenUdvikling i arbejdsstyrken til 2030Udvikling i beskæftigelsen 1991-2008Ledighedsniveau 2010Sæsonledighed 2006-2009 procentpointAfstand i tid fra fastlandet (minutter)Offentligt forsørgede i pct. af 16-64-årigeKom. udgifter per 16-64-årig (kr.)Andel borgere berørt af jobcenteretAndel tilflyttere med off. forsørgelseLæsø1.9691.131-27%-19%58%-0,6%-36%-19%6,6%11,4%9021,8%11.70032%34%Samsø4.0102.334-18%7%53%-0,2%-10%-18%3,4%4,1%6023,0%13.90025%33%Langeland Ærø13.5108.018-18%-4%52%-0,3%-25%-15%3,5%3,0%2027,0%17.40028%37%6.6793.849-24%-7%54%-0,1%-23%-21%2,6%2,7%60-7519,7%12.40022%29%Fanø3.2191.9488%9%52%0,2%-24%19%2,8%1,9%1216,4%9.90021%25%

Tabellen sammenfatter de 5 kommuners score på en række centrale beskæftigelses-politiske udfordringer. For hver måling er de tre ø-kommuner med størst udfordringmarkeret med rødt.Tabellen viser, at ø-kommunerne står overfor store udfordringer i forhold til blandtandet at imødegå følgende udfordringer på kort og længere sigt:••••••••••Lave og typisk faldende befolkningstalUdsigt til en stigende andel ældre borgere og færre ungeLøbende fraflytning af unge og tilflytning af ældreFaldene arbejdsstyrke fremadrettetLavere uddannelsesniveauFaldende beskæftigelseGenerelt højere ledighed præget af sæsonStor afstand til omkringliggende arbejdsmarkederEn høj andel offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alderHøjere andel af tilflyttere med offentlig forsørgelse

Hvis de belyste udfordringer ikke imødegås fremadrettet i de kommende 10-15 år,kan det blive vanskeligt at bevare ø-kommunerne som velfungerende helårssamfundog dermed som bæredygtige kommuner. Denne udfordring er aktuelt størst på Læsø,hvor befolkningstallet aktuelt er under 2.000 personer.Som det fremgår af farvelægningen i tabellen er der imidlertid også store forskelle ø-kommunerne imellem - både i forhold til udfordringernes karakter og størrelse.Mens Læsø og Samsø vurderes at står over de største udfordringer, skiller Fanø sigud i forhold til de øvrige ø-kommuner ved at have væsentligt bedre rammevilkår forog færre beskæftigelsespolitiske udfordringer.Samlet er det vurderingen, at de ovenstående udfordringer betyder, at de politisk ogadministrative ansvarlige i ø-kommunerne grundlæggende har stærke incitamentertil at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen – for at imødegå udfordringerne.Vedvarende dårlige resultater i beskæftigelsesindsatsen vil således indebære en risi-ko for ø-kommunens bæredygtighed i det hele taget – udover de årlige tab somkommunens økonomi også vil lide som følge af ringe resultater.Det er samtidig vurderingen, at ovenstående udfordringer ikke kan løses af beskæf-tigelsesindsatsen alene – men i et samspil med øvrige (kommunale) politik-områder.Samlet set vurderes det kommunalt forpligtende samarbejde om beskæftigelsesind-satsen i ø-kommunen - og sikringen af en målrettet og faglig bæredygtig beskæfti-gelsesindsats - over en årrække at have stor betydning for den enkelte kommunessucces med at imødegå udfordringerne.I de følgende afsnit belyses ø-kommunernes rammevilkår og beskæftigelsespolitiskeudfordringer nærmere.

4.2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i ø-kommunerneDer bor ca. 2.000 borgere på Læsø, ca. 3.200 på Fanø, ca. 4.000 på Samsø, ca. 6.700på Ærø og ca. 13.500 på Langeland. Der er således store indbyrdes forskelle på be-folkningsstørrelsen på de fem øer.4.2.1. Befolkningstallet falderØ-kommunerne har som hovedudfordring, at befolkningstallet har udviklet sig nega-tivt over de seneste 30 år. Udviklingen gælder dog ikke for Fanø, der har oplevet etstigende befolkningstal. På de øvrige øer er befolkningstallet faldet med mellem 18og 27 pct., jf. figur 1.Figur 1: Den faktiske og forventede udvikling ibefolkningstallet 1980-2020Indeks140130120110100908019801985199019952000200520102015202020252030Indeks1401301201101009080

Figur 2: Den aktuelle og fremtidige alderssam-mensætning – 2010 og 2030Procent1009028807060 305040302120610150Læsø

2010222923917Fanø

20302826221014Ærø

262822916Samsø

2626221115Langeland

1620281719Helelandet

332419816Samsø

2417511Læsø

2315713Fanø

2217912Langeland

2416810Ærø

Procent10024908019 706023504016 302018100Helelandet

LæsøLangeland

FanøÆrø

SamsøHele landet

0-15 år

16-29 år

30-49 år

50-64 år

+64 år

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og egneberegninger

Den faldende befolkningsudvikling forventes at fortsætte fremadrettet på især Læsøog i mindre grad på Langeland og Ærø. På Fanø og Samsø forventes befolkningstal-let - jf. Danmarks Statistik - at stige fremadrettet, jf. figur 1.4.2.2. Mange ældre og få ungeEn anden central udfordring er befolkningens alderssammensætning aktuelt og ifremtiden. Befolkningssammensætningen i ø-kommunerne er allerede i dag karakte-riseret ved mange ældre og få unge. Mere end halvdelen af borgerne på øerne er i2010 over 50 år (54 pct.), mens det til sammenligning gælder blot 36 pct. på lands-plan. Samtidig er gruppen af 16-29-årige meget lille (6-11 pct.), jf. figur 2.Ø-befolkningernes skæve aldersprofil forventes at blive forværret fremadrettet, og i2030 forventes 62 pct. at være over 50 år. Til sammenligning forventes 43 pct. pålandsplan at være over 50 år i 2030, jf. figur 2.Den demografiske udfordring - med færre unge til at forsørge flere ældre - er såledesstørre for ø-kommunerne end for resten af landet.

4.2.3. Unge fraflytter og ældre flytter tilDen skæve aldersfordeling skyldesFigur 3: Nettoflytning i procent af den samledeblandt andet flyttemønstrene, hvor enbefolkning - fordelt på aldersintervallerProcentstor del af de unge hvert år flytter vækProcent1,01,0fra ø-kommunerne – formentlig til bedre0,5uddannelses- og jobmuligheder andre0,50,0steder i landet. Det afspejler blandt an-0,0det, at flere unge i dag tager en kompe--0,5-0,5tencegivende uddannelse og derfor til--1,0trækkes af de større byer, hvor antallet-1,0af unge generelt stiger.-1,5-1,5LæsøFanø

Samtidig sker der en nettotilflytning afborgere i alderen 50-64 år, der forment-lig flytter til ved arbejdslivets afslutning,jf. figur 3.4.2.4. Arbejdsstyrken falderSamlet betyder bevægelserne, at ar-bejdsmarkedet på øerne over tid misterstore dele af dets arbejdskraft. Konse-kvensen er, at antallet af borgere, derindgår i arbejdsstyrken som enten ledigeller beskæftiget, falder og forventes atfalde fremadrettet, jf. figur 4. Den fal-dende arbejdsstyrke kan bremse ø-kommunerne muligheder for at sikrevækst og arbejdspladser fremadrettet.

0-15 år50-64 år

Samsø16-29 år+64 år

Langeland

Ærø30-49 årFlytning i alt

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregningerAnm.: Gennemsnitlig årlig nettoflytning i perioden 2006-2009i procent af den samlede befolkning 1. januar 2010

Figur 4: Demografisk betinget udvikling i ar-bejdsstyrken 1997-2030 (2008=indeks 100)Indeks125120115110105100959085807570656019972000200320062009201220152018202120242027Indeks1251201151101051009590858075706560203080706050403020100

LæsøLangeland

FanøÆrø

SamsøHele landet

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, beskæf-tigelsesstatistik og egne beregningerAnm.: Demografisk betinget fremskrivning baseret på er-hvervsdeltagelsen i 2008 (RAS) og en antagelse om uændreterhvervsdeltagelse fremadrettet

4.2.5. Mange ufaglærte og få med videregående uddannelseArbejdsstyrken i Ø-kommunerne er ge-Figur 5: Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrkennerelt karakteriseret ved at have et lave-(16-64 år) 2008re uddannelsesniveau end gennemsnittetProcentProcent1001002234681111i hele landet.909014173516På Samsø, Langeland og Læsø bestårarbejdsstyrken af forholdsvis mangeufaglærte, mens der er forholdsvis færreufaglærte på Fanø og Ærø, jf. figur 5.Bortset fra Fanø er borgerne i arbejds-styrken på øerne desuden karakteriseretved forholdsvis sjældent at have en vi-deregående uddannelse, herunder især8070605040302010028632621Fanø44425Ærø76645433423543792640531

Samsø Langeland Læsø

Grundskole/uoplystErhvervsfaglige udd.MVU

HelelandetGymnasiale udd.KVULVU

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

en længerevarende videregående uddannelse, jf. figur 5. Fanø er dog undtagelsen fradisse mønstre, og arbejdsstyrken her har et højere uddannelsesniveau, end hvad derses på landsplan. Særligt har Fanø mange borgere med en mellemlange videregåen-de uddannelser (28 pct.).4.2.6. Antallet af beskæftigede falderTendensen har været, at ø-kommunerne ikke har haft del i den stigning i beskæfti-gelsen, som hele landet oplevede i løbet af 1990’erne. Tværtimod er antallet af be-skæftigede borgere i de fire af ø-kommunerne faldet med ca. en femtedel. Modsattendensen i de øvrige ø-kommuner er antallet af beskæftigede på Fanø steget kraftigtsiden starten af 1980’erne, jf. figur 6.Figur 6: Udviklingen i antallet af beskæftigede iFormentlig undervurderes beskæftigel-sen i opgørelsen ovenfor, fordi opgørel-sen ikke medtager alle de sæsonarbejds-pladser, turismen skaber på øerne isommerperioden. Det skyldes, at de of-ficielle beskæftigelsestal kun opgøres engang årligt i oktober måned, og altsåikke tæller en eventuel merbeskæftigelsei sommermånederne med.perioden 1981-2008 (1981=indeks 100)Indeks130120110100908070Indeks130120110100908070

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Dette skærper dog udfordringen ved denKilde: Danmarks Statistik og egne beregningerfaldendebeskæftigelseforø-Anm.: Beskæftigede efter bopæl (natbefolkning)kommunerne, fordi det betyder, at det formentlig er ”helårsstillinger”, der i periodener forsvundet fra øerne. Stillinger der i et vist omfang er nødvendige for, at ø-kommunerne kan fungere som helårssamfund.4.2.7. Mange arbejdspladser med få ansatteArbejdsmarkedet på øerne er karakteri-Figur 7: Antal arbejdssteder på øerne fordelt påseret ved mange små virksomheder.antal ansatte 2007ArbejdsstederKnap halvdelen af alle arbejdssteder påArbejdssteder10001000øerne har kun én ansat (43 pct.), og en90088716900111800800tilsvarende andel har 2-9 ansatte, jf.700700figur 7 (nedenfor).600600347500468654235413173Langeland1 ansat

LæsøLangeland

FanøÆrø

SamsøHele landet

20075004003002001000

De mange små virksomheder er karakte-ristisk for erhvervsstrukturen i heleDanmark, men hvor 3 pct. af arbejdsste-derne i hele landet har mere end 50 an-satte, er det kun 1,5 pct. af arbejdsste-derne på øerne.

4003002001000

363550147161Samsø

233218103110Læsø

22432910488Fanø

Ærø2-9 ansatte

10-49 ansatte

50+ ansatte

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

4.2.8. Få industriarbejdspladser og meget landbrugErhvervsstrukturen på øerne er præget af mange ansatte inden for landbrug og fiske-ri, der især fylder meget på Læsø og Samsø (og stort set intet på Fanø). I alt udgør35

landbrug mv. 10,1 pct. af arbejdspladserne på øerne mod 3,1 pct. i hele landet, jf.figur 8.Antallet af beskæftigede inden for land-bruget er historisk set faldet kraftigt itakt med udviklingen mod større og me-re automatiserede enheder. Det er enudvikling, der på landsplan forventes atfortsætte. På øerne kan fokuseringen påøkologisk produktion og kvalitets- ognicheprodukter dog være med til at bi-beholde eller sågar øge arbejdskraftbe-hovet og dermed mindske konsekven-serne af den overordnede trend med fal-dende beskæftigelse i landbruget.Figur 8: Arbejdspladser fordelt efter hovedsektorProcent1009080706050403020100Procent1009080706050403020100

417517

367516

3281710

36898

417143

1042

Langeland

Læsø

Fanø

Samsø

Ærø

Landbrug/fiskeriPrivat service

IndustriOff. Service

Byggeri

Industrien er ligeledes ramt af en bådehistorisk og aktuel tilbagegang i antallet af arbejdspladser – dels som en konsekvensaf automatisering og dels som en konsekvens af udflytning af arbejdspladser samtikke mindst den aktuelle krise. Det er forskelligt, hvor udsatte ø-kommunerne er iforhold til denne udvikling, idet der er forholdsvis få industriarbejdspladser påLæsø, Fanø og Samsø (ca. 5 pct.) og forholdsvis mange på Langeland (17 pct.) – ihele landet er ca. 14 pct. af alle beskæftigede ansat inden for industrien.Den private servicesektor udgør fra 32 til 51 pct. af arbejdspladserne på øerne og ersåledes samlet set nogenlunde samme størrelse som i hele landet (41 pct.). Fordelin-gen af den private servicesektor er dog anderledes på øerne end i landet som helhed:••På øerne er der en større andel arbejdspladser inden for detailhandel, hoteller ogrestauranter samt transportPå øerne er der en mindre andel arbejdspladser inden for forretningsservice (ek-sempelvis rådgivning og rengøring) engroshandel, autohandel, finansiering ogforsikring

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregningerAnm.: Landbrug/fiskeri inkluderer råstoftudvinding. Industriinkluderer forsyningsvirksomhed. Off. Service inkludereruoplyst.

Den offentlige servicesektor på øerne er ligeledes nogenlunde størrelsesmæssigt påniveau med hele landet (ca. 35 pct.). På øerne er der en større andel arbejdspladserinden for sociale institutioner og en mindre andel inden for sundhedsvæsen og of-fentlig administration.4.2.9. Højere ledighed og større sæsonudsving i ledighedenOver de senere år har ledigheden på en del af øerne været væsentligt højere end iresten af landet. Det gælder især på Læsø, men også på Langeland og Samsø harledigheden i lange perioder været højere end i hele landet, jf. figur 9 (nedenfor).

Helelandet

Figur 9: Udviklingen i ledighedsprocenten 2001-2009Procent1614121086420Procent1614121086420

Figur 10: Den gennemsnitlige sæsonledighed2006-2009Procentpoint1210864204,13,02,71,91,411,4Procentpoint121086420

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Læsø

Samsø

Langeland

Fanø

Ærø

LæsøLangeland

FanøÆrø

SamsøHele landet

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Kilde: Danmarks StatistikAnm.: Forskel i ledighedsprocenten mellem månederne medhhv. højst og lavest ledighed inden for samme år. Gennemsnit iprocentpoint for årene 2006, 2007, 2008 og 2009

Ledigheden på Fanø og Ærø har generelt været nogenlunde på niveau med hele lan-det i perioden fra 2001 til 2009. Det samme gælder ledigheden på Langeland ogSamsø under den kraftige højkonjunkturperiode i 2007 og 2008, jf. figur 9.Samtidig er ø-kommunernes arbejdsmarkeder karakteriseret ved en højere sæsonle-dighed i forhold til hele landet. Det gælder i udpræget grad på Læsø, hvor ledighe-den i vinterperioden er mere end 11 procentpoint højere end om sommeren. I de øv-rige ø-kommuner er sæsonledigheden lavere, men for alle kommunerne gælder, atden gennemsnitlige sæsonledighed er højere end i hele landet, jf. figur 10.4.2.10. Store forskelle i afstanden til de omkringliggende arbejdsmarkederDen store sæsonledighed skyldes dels, at en stor andel af borgerne er beskæftigetinden for turisme og landbrug/fiskeri, hvor arbejdskraftbehovet ofte er sæsonafhæn-gigt, og dels at øerne - i større eller mindre grad - er isoleret fra arbejdsmarkedernepå fastlandet. Arbejdsmarkeder der ville medvirke til at udligne sæsonudsvingene ibeskæftigelsen.Fanø og Langeland adskiller sig fra de øvrige ø-kommuner i og med, at de har enforholdsvis hurtig og enkel adgang til arbejdsmarkederne på fastlandet, jf. figur 11.Transportmuligheder der gør det muligt forholdsvis problemfrit at pendle dagligt tilog fra en arbejdsplads udenfor ø-kommunen.For de øvrige ø-kommuner gælder, at borgerne har væsentlig sværere adgang til an-dre arbejdsmarkeder. Der er færre færgeafgange og længere transporttid. For Samsøsvedkommende lægger færgen til Jylland desuden til i Hou, men det må forventes, atborgerne for at finde et større jobmarked reelt vil skulle fortsætte deres rejse modenten Skanderborg, Horsens eller Århus.

Helelandet

Figur 11: Tidsmæssig afstand fra øerne til fast-landet

Figur 12: Andelen af beskæftigede bosat på øerneder har arbejdssted uden for kommunen og ande-len af arbejdspladserne på øerne der er besat afborgere uden for kommunenProcentProcent60485040271810101110716243020100SamsøLæsøÆrøLangelandFanø6050403020100

rejse-mådeFanøLangelandSamsøÆrøLæsøFærgeBus/bilFærgeFærgeFærge

AntalAfstanddagligei min. (ca.)afgange28-5012 min-20 min7+6+260 min4+5+660-75 min3-790 min

Andelen af beskæftigede der har arbejdssted på "fastlandet"Andelen af arbejdspladserne der er besat af borgere fra "fastlandet"

Kilde: Egen indsamling af sejlplaner og opslag på google-mapsAnm.: De tidsmæssige afstande er opgjort fra færgelejet (ellerpå Langeland fra Rudkøbing) og til fastlandet (For Langelander vist rejsetiden til Svendborg). Når der er plus-tegn imellemantallet af daglige afgange angiver det, at der er tale om for-skellige ruter – eksempelvis er der fire ruter til og fra Ærø fratre forskellige destinationer til fire forskellige ankomststeder.Ruten Marstal-Rudkøbing er dog ikke medtalt, idet ruten ikkefører til fastlandet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Afstanden til øvrige jobmarkeder kan aflæses direkte i statistikken for, hvor stor enandel af de beskæftigede der enten er bosat i ø-kommunerne og arbejder i fastlands-kommunerne eller omvendt er bosat på fastlandet og arbejder i ø-kommunerne. ForLangeland og Fanø er det hhv. 27 og 48 pct. af de beskæftigede bosat på øerne, derpendler til andre kommuner. For de øvrige kommuner er disse andele langt mindre,jf. figur 12. Og formentlig er der for en stor dels vedkommende tale om, at borgernehar en ekstra bolig nær deres arbejdsplads og altså ikke dagligt pendler frem og til-bage mellem job og folkeregisteradresse.4.2.11. Nogle ø-kommuner har mange offentligt forsørgedeØ-kommunerne har få borgere i den erhvervsaktive alder og er derfor i højere gradend andre kommuner afhængige af, at disse borgere er i job og dermed dels betalerskat af den højere indkomst og samtidig leverer de serviceopgaver, som ø-samfundene er afhængige af. Mange offentligt forsørgede udgør således en særligudfordring for ø-kommunerne.Der er store forskelle på, hvor stor en andel af borgerne i den erhvervsaktive alder(16-64 år), der modtager offentlig forsørgelse ø-kommunerne imellem. På Fanø erder forholdsvis få offentligt forsørgede (ca. 16 pct.), mens de øvrige ø-kommunerhar en større andel offentligt forsørgede, end hvad der ses på landsplan (ca. 19 pct.).Langeland har den klart største andel offentligt forsørgede med 27 pct. af befolknin-gen mellem 16 og 64 år, herefter følger Samsø og Læsø (hhv. 23 og 22 pct.), mensandelen på Ærø er tættere på landsgennemsnittet (19,8 pct.), jf. figur 13.

Figur 13: Andelen af de 16-64-årige, der er of-fentligt forsørgede i marts 2010Procent30252016,4151050Fanø2,89,96,01,72,23,72,52,43,2ÆrøLæsø8,02,71,42,92,55,3Samsø3,03,54,9Langeland19,81,77,710,16,92,53,44,10Hele landet27,221,81,923,02,212,83,019,22,315105Procent302520

Figur 14: Kommunale udgifter til offentligt for-sørgelse per borger i alderen 16-64 år1000*Kroner2018161412108642011,79,95,25,00,43,21,10,74,90,86,70,34,11,212,413,99,27,51,00,64,41,25,31,811,84,90,54,12,017,41000*Kroner20181614121086420

Fanø

Læsø

Ærø

Samsø Langeland

DagpengeFørtidspension

Kontanthjælp mv.Øvrige ydelser

Sygedagpenge

KontanthjælpLedighedsydelse

(For)revalideringFørtidspension

HelelandetSygedagpenge

Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregningerAnm.: Øvrige ydelser udgøres af forrevalidering, revalidering,ledighedsydelse og fleksjob. Ydelserne efterløn, fleksydelse,SU, SVU, voksenlærlingeydelse og barselsdagpenge er ikkemedtalt.

De mange offentligt forsørgede lægger et pres på den kommunale økonomi i ø-kommunerne. Det skyldes dels, at beskæftigede - som hovedregel - har højere ind-komster og dermed bidrager med mere i skat, og dels at ø-kommunerne betaler endel af udgifterne til både den offentlige forsørgelse og til jobcenterets drift og ind-sats.I alt udgør udgifterne til offentlig forsørgelse til den erhvervsaktive del af befolknin-gen i ø-kommunerne ca. en halv milliard kroner, hvoraf kommunerne finansiererhalvdelen - ca. 250 millioner kroner. Heri er ikke medtalt statens udgifter til efterløn.På Langeland udgør de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse over 17.000 kr.per borger i den erhvervsaktive alder, hvilket er langt højere end niveauet på lands-plan (knap 12.000 kr.). På Samsø er udgifterne ligeledes højere end på landsplan,mens udgifterne er lavere på Fanø og Læsø, jf. figur 14.4.2.12. En stor andel af borgerne berøres af beskæftigelsesindsatsenBeskæftigelsesindsatsen udgør et heltFigur 15: Andelen af borgere i den erhvervsakti-centralt strategisk indsatsområde i for-ve alder der berøres af jobcenterets ydelser i lø-hold til at imødegå ø-kommunernes ud-bet af et år – 2009Procentfordringer med at øge og kvalificereProcent353532arbejdsstyrken og skabe grundlaget for2830et velfungerende arbejdsmarked. Men3025242522indsatsen er også væsentlig som en selv-25 2120stændig serviceopgave for kommuner-201515nes borgere.101050FanøÆrøSamsø LangelandLæsøHelelandet

I 2009 var 24 pct. af alle borgere i Dan-mark mellem 16-64 år berørt af en afjobcenterets ydelser i kortere eller læn-gere tid. Det betyder, at beskæftigelses-indsatsen er en af de centrale kontaktfla-

Kilde: Egne udtræk og beregninger på baggrund af Beskæfti-gelsesministeriets forløbsregister DREAMAnm.: Førtidspension/skånejob, barsel, SU, efterløn og fleksy-delse og folkepension er ikke medtalt som jobcenterets ydelser.

der imellem det offentlige og den enkelte borger. Det gælder ikke mindst i kommu-ner som Læsø og Langeland, hvor en endnu større andel af befolkningen i den er-hvervsaktive alder årligt er i kontakt med jobcenteret, jf. figur 15.4.2.13. Tilflytning af offentligt forsørgedeEn del af de kommunale udgifter vedrører borgere, der er tilflyttet ø-kommunerne oghar taget deres offentlige forsørgelsesydelse med fra fastlandet.Når betydningen af tilflytning af offentligt forsørgede er med i denne evaluering, erdet alene for, at anskueliggøre konsekvenserne af tilflytningen i forhold til de udfor-dringer den lokale beskæftigelsesindsats står overfor. Endvidere skal præciseres, atdatagrundlaget i forhold til målingerne rummer en vis usikkerhed med hensyn til detpræcise tidspunkt for flytning, idet den enkeltes bopæl kun registreres én gang årligti det anvendte forløbsregister.I alt er ca. 3.200 af ø-kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder tilflyttet ø-kommunerne i løbet af de seneste 5 år, svarende til at ca. 18 pct. af alle 16-64-årigeer tilflyttet i denne periode.Opgørelsen viser, at en større andel af tilflytterne til ø-kommunerne var offentligtforsørgede før tilflytning (25-37 pct.) i forhold til personer, der er flyttet i resten aflandet (18,1 pct.). Den store andel offentligt forsørgede blandt tilflyttere gør sig isærgældende på Samsø (33 pct.), Læsø (34 pct.) og Langeland (37 pct.).Figur 16: Andelen af borgerne (18-64 år) tilflyt-tet ø-kommunerne i perioden 2005-2009 dermodtog offentlig forsørgelse før de tilflyttede ø-kommunerne.Procent403530252015105028,524,55,16,33,78,07,36,76,85,710,933,233,58,836,810,8Procent403530255,55,511,07,18,48,318,14,13,65,14,020151050

Figur 17: Forsørgelsesstatus primo 2010 for deborgere der er tilflyttet ø-kommunerne i perioden2005-2009 og var 18-64 år på tilflytningstids-punktet.Procent100908070605040302010016,815,914,419,718,15,3Procent1009080706050403020100

55,0

52,4

46,3

40,411,15,61,57,114,6

41,112,78,82,29,47,8

68,5

7,36,56,3

7,15,52,14,58,9

8,56,92,76,37,3

11,78,42,56,410,3

4,85,31,86,77,7

Fanø

Ærø

Samsø

Læsø

Langeland

Helelandet

Fanø

Ærø

Samsø

Læsø Langeland

Helelandet

DagpengeØvrige ydelser

KontanthjælpFleksjob/led.yd.

SygedagpengeFørtidspension

DagpengeØvrige ydelserFørtidspensionPens/efterl./barsel/død

KontanthjælpSygedagpengeBeskæftigelse/SU

Kilde: Egne udtræk og beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAMAnm.: Kun borgere der fortsat bor på øerne i 2010 er medtalt.Ydelsesstatus før flytning er målt i december året før personen er tilflyttet den pågældende ø-kommune. Dette skyldes at Bopælkun registreres i DREAM én gang årligt – der er derfor en vis usikkerhed i forhold til borgerens præcise ydelseshistorik umid-delbart før flytning. Opgørelsen ift. hele landet er opgjort pba. summen af personer, der er tilflyttet en ny kommune i perioden2005-2009. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med opgørelsen i figur 13, idet denne opgørelse måler antallet af personer,der modtager ydelse, mens figur 13 er opgjort pba. fuldtidsmodtagere opgjort inden for en måned.

En stor del af tilflytterne til ø-kommunerne er over 50 år, og idet ældre generelt eroffentligt forsørgede i højere grad end yngre, er dette aldersbetingede flyttemønsteren del af forklaringen på den høje forsørgelsesgrad blandt tilflytterne til øen.40

Den høje forsørgelsesgrad blandt tilflyttere ville ikke nødvendigvis være en væsent-lig udfordring for ø-kommunerne, hvis det løbende lykkedes tilflytterne at finde job.Opgørelsen viser dog, at det kun lykkes i begrænset omfang.Især på Langeland, Læsø og Samsø modtager en stor andel af tilflytterne fortsat of-fentlig forsørgelse i form af en af jobcenterets ydelser eller førtidspension (39-41pct.). Dertil kommer, at op mod 20 pct. af tilflytterne i perioden efter tilflytning hartrukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (efterløn, alderspension eller død) eller er påbarsel, jf. figur 17 (ovenfor).Både andelen af tilflyttere der er offentligt forsørgede og andelen, der har trukket sigtilbage, eller er på barsel, er væsentligt højere i ø-kommunerne end i hele landet (26pct. offentlig forsørgelse, 5 pct. tilbagetrækning/barsel), jf. figur 17 (ovenfor).Når der tages højde for tilbagetrukne og personer på barsel, er forsørgelsesgraden forde resterende tilflyttere til Langeland og Læsø reelt på hele 50 pct., Samsø (46 pct.),mens forsørgelsesgraden er noget lavere på Fanø (34 pct.) og Ærø (38 pct.).Ovenstående betyder, at tilflytningsmønsteret til de fem ø-kommuner på nuværendetidspunkt reelt udgør en udfordring i forhold til at sikre en udvikling, hvor forsørgel-sestrykket kan sænkes i befolkningen.

5. Det politiske samarbejde om og styring af beskæftigelses-indsatsenI dette kapitel sættes fokus på det politiske samarbejde om og styringen af den lokalebeskæftigelsesindsats i ø-kommunen.Der indledes med en sammenfatning af evalueringens resultater og anbefalinger til,hvordan beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne kan styrkes inden for rammerne afdet eksisterende samarbejde og i en situation, hvor der er meddelt dispensation fradet forpligtende samarbejde (afsnit 5.1).Herefter følger en mere detaljeret belysning af udfordringer, barrierer og mulighederi det eksisterende samarbejde med fokus på kommunernes rollevaretagelse i bestil-ler-udfører modellen (afsnit 5.2), den politiske aftaleproces vedrørende det forplig-tende samarbejde (afsnit 5.3) samt de økonomiske afregningsmodeller og incitamen-ter i samarbejdet (afsnit 5.4).

5.1. Sammenfatning af resultater og anbefalingerDet konkrete politiske samarbejde og dialog mellem de to kommuner om ”modellenfor det forpligtende samarbejde” vurderes at have stor betydning for den lokale be-skæftigelsesindsats i ø-kommunen.Den politiske dialog om aftaler, mål, resultater m.v. de to kommuner imellem sættersåledes de grundlæggende rammer og vilkår for, hvordan beskæftigelsesindsatsenkan tilrettelægges i ø-kommunen og dermed for de resultater, som kan forventes atblive skabt i forhold til borgere og virksomheder.Som led i etableringen af det forpligtende samarbejde indgår de involverede kom-muner samarbejdsaftaler og delaftaler, hvor de grundlæggende rammer, vilkår ogspilleregler for samarbejdet er reguleret. Aftalerne beskriver blandt andet krav ogvilkår for organiseringen af indsatsen, eventuelle krav til opgavevaretagelsens kvali-tet og resultater, samt hvordan ø-kommunens betaling for fastlandskommunens op-gavevaretagelse skal beregnes og afregnes.Det følger endvidere af lovgivningen, at de politisk ansvarlige i ø-kommunen årligtskal udarbejde en beskæftigelsesplan for den lokale beskæftigelsesindsats i ø-kommunen. Med udarbejdelsen af en beskæftigelsesplan fastlægges blandt andethvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer, som den lokale beskæftigelsesindsatsskal imødegå i de kommende år, hvilke mål og overordnede strategier, som bør for-følges i den lokale indsats i det kommende år samt hvilket budget, som afsættes tilindsatsen. Beskæftigelsesplanen skal vedtages af ø-kommunens kommunalbestyrel-se i forbindelse med den årlige fastlæggelse af kommunens budget i oktober måned.I forlængelse af ovenstående præciseres endvidere, at de politisk ansvarlige i ø-kommunen kan fastsætte overordnede retningslinjer for opgavevaretagelsen, somden bemyndigede kommune er forpligtet til at følge. Og at ø-kommunens kommu-nalbestyrelse ved at fastsætte retningslinjer herfor vil kunne hindre, at fastlands-42

kommunen overlader udøvelsen af en opgave til andre. Det fremgår endvidere aflovgivningen, at ø-kommunen kan kræve, at fastlandskommunen overlader en opga-ve til en bestemt udfører. Endelig fremgår det, at ø-kommunen er ansvarlig for atfølge op på og udøve tilsyn med beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunen.Samlet set kan samspillet mellem de to kommuner beskrives som en bestiller-udfører model, hvor ø-kommunens kommunalbestyrelse som ”bestiller” kan opstillemål, strategier og retningslinjer for den lokale beskæftigelsesindsats, som fastlands-kommunen efterfølgende - mod betaling - skal sikre implementering af.I evalueringsarbejdet er sat fokus på, hvordan ovenstående samarbejdsområder fun-gerer i praksis mellem de involverede kommuner.Evalueringen har givet anledning til følgende overordnede vurderinger af barriererog udfordringer i det politiske samarbejde og i styringen og opfølgningen på beskæf-tigelsesindsatsen:Boks 15: Vurderinger af barrierer og udfordringer i det politiske samarbejdeog styring af beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne1. Der er behov for et mere præcist fælles billede mellem de involverede par-ter om roller, pligter og muligheder i samarbejdetEvalueringen peger på, at der blandt de centrale aktører i samarbejdet har væretuklarhed om rollefordelingen i det forpligtende samarbejde, herunder de mulighe-der og råderum lovgivningen giver for ø-kommunens styringsmæssige rolle i sam-arbejdetDer har været uklarhed om, hvordan den årlige planproces skal tilrettelægges – oginvolveringen af det politiske udvalg i ø-kommunen i processenDer har været uklarhed om, hvorvidt ø-kommunen skulle udarbejde en særskilt be-skæftigelsesplan, og om fastlandskommunens eventuelle bidrag hertil – i kraft afsidstnævntes udfører-ansvarDer har været uklarhed om, hvem af de to kommuner, som har initiativforpligtel-sen i forhold til at opbygge styrings- og opfølgningsværktøjer til at overvåge resul-tatudviklingen af ø-kommunens beskæftigelsesindsats og udarbejde det fagligegrundlag for at kunne betjene det politiske udvalg i ø-kommunenOvenstående skal desuden ses i lyset af, at implementeringen af lovgivningen så atsige har været en opgave, som de involverede kommuner har skullet løse fra bun-den – og at lovgivningen ikke har været ledsaget af supplerende retningslin-jer/redskaber fra centrale myndigheder om implementeringen m.v.

2. Ø-kommunerne har hidtil ikke udfyldt alle lovgivningens muligheder medhensyn til at varetage en aktiv ”bestiller-rolle” og ”styre” den lokale be-skæftigelsesindsats i ø-kommunenEvalueringen peger på, at ø-kommunerne kun i begrænset omfang har fastsat målog krav til fastlandskommunens lokale opgavevaretagelse. Typisk er det i aftalernealene fastsat, at ø-kommunerne følger fastlandskommunernes serviceniveau. Etvæsentligt fokusområde for ø-kommunerne (på nær Fanø) har dog været tilstede-værelsen af en lokal afdeling af jobcenteret på øen.I de seneste år er der ikke - på nær Samsø - udarbejdet en særskilt beskæftigelses-plan for de enkelte ø-kommuner. I de øvrige samarbejder har man valgt at udarbej-

det fælles beskæftigelsesplaner for ø- og fastlandskommunernes indsats.Det indsamlede materiale og interviewene peger på, at der i det ansvarlige politiskeudvalg i ø-kommunen har været en begrænset løbende politisk dialog om lokalemål og strategier i beskæftigelsesindsatsen. Dette understøttes også af, at der ikkeer udarbejdet en særskilt beskæftigelsesplan for indsatsen undtagen for Samsø.Ø-kommunernes politiske udvalg modtager typisk ikke systematisk ledelsesinfor-mation om beskæftigelsesindsatsens mål, indsats og resultater. Opfølgningen har ihøj grad fokus på økonomi – dvs. opfølgning på kommunens udgifter til forsørgel-se samt udgifter til fastlandskommunens indsatsDet er indtrykket, at der ikke sker en løbende drøftelse i ø-kommunernes politiskeudvalg af ny lovgivning på beskæftigelsesområdet og betydningen heraf for ø-kommunens beskæftigelsesindsats. De strategiske valg i forbindelse med imple-mentering af ny lovgivning foretages i stort omfang administrativt som led i fast-landskommunens opgave-udøvelseOvenstående skal ses i lyset af det beskrevne under pkt. 1. og 3.

3. Modellen for det forpligtende samarbejde skaber i sig selv en række ud-fordringer for samarbejdet og for ø-kommunens varetagelse af en sty-ringsmæssig rolle for indsatsenDet er et generelt billede, at de involverede aktører i vidt omfang anser modellensom et ”tvangsægteskab”, hvor to parter så at sige er tvunget til at samarbejde udenat nogen af parterne har mulighed for at ”sanktionere” eller ”opsige” samarbejdet.Og at dette i sig selv bidrager til at vanskeliggøre samarbejdsklimaet. F.eks. i formaf billeder som ”storebror” vs. ”lillebror” eller en oplevelse/selvbillede af, at ø-kommunen på forhånd er ”sat helt uden for indflydelse”.Det påpeges, at den manglende sammenhæng mellem det politiske og økonomiskeansvar og ansvaret for opgavens udførelse medfører problemer i forhold til at sikrepolitisk ejerskab til indsatsen i ø-kommunen. Og det giver problemer i forhold tilde økonomiske incitamenter, hvor ø-kommunen typisk har en oplevelse af at havebetalingsansvaret for en indsats, som man har lille indflydelse på.Det anføres endvidere som et problem, at det er vanskeligt at gennemføre en sam-mentænkning af forskellige kommunale politikområder i ø-kommunen – når ud-øver-ansvaret ikke er forankret i ø-kommunen. F.eks. samspillet på tværs af poli-tikområder i forbindelse med unge-indsatsen.Der peges på, at den pligtmæssige delegation af udfører-opgaven er en udfordring iforhold til varetagelsen af en aktiv politisk ”bestiller-rolle”. En sådan aktiv bestil-ler-rolle kræver faglig ekspertise i administrationen om indsats, lovgivning, målin-ger, datagrundlag, forandringsteorier m.v., som er svær at vedligeholde uden at ha-ve direkte adgang til et ”driftssystem”

Samlet er det hovedindtrykket, at den politiske- og administrative ledelse i ø-kommunerne har udvist en vis tilbageholdenhed i forhold til at påtage sig en aktivbestiller-rolle og formulere mål, strategier og retningslinjer for den lokale beskæfti-gelsesindsats i ø-kommunen.Der vurderes således, at være et potentiale for at ø-kommunerne kan udnytte lovgiv-ningens muligheder bedre i forhold til i højere grad at varetage en bestiller-rolle isamarbejdet.En styrket bestiller-rolle vil imidlertid samtidig kræve, at nogle af de ovenståendeudfordringer i samarbejdet kan imødegås, jf. punkt 3 i boksen oven for.44

I det følgende fremgår evalueringens anbefalinger til, hvordan det politiske samar-bejde og styringen af beskæftigelsesindsatsen kan styrkes 1) inden for de eksisteren-de rammer for det forpligtende samarbejde og 2) i en situation, hvor der er meddeltdispensation fra samarbejdet:1) Anbefalinger til en styrkelse af politisk samarbejde og styring inden for deeksisterende rammerNeden for er opstillet forslag til initiativer, som kan styrke det politiske samarbejdeom og styringen af beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne inden for rammerne afdet forpligtende samarbejde.Dele af de opstillede forslag praktiseres allerede i enkelte eller flere af ø-kommunerne. De opstillede forslag skal desuden ses i lyset af anbefalingerne underafsnittet vedrørende organisering af ledelse, jf. afsnit 6 neden for.Boks 16: Anbefalinger til initiativer som kan styrke det politiske samarbejdeog styringen af beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne1. Styrkelse af ø-kommunens aktive bestiller-rolle og den politiske dialog ombeskæftigelsesindsatsenUdvikling af koncept for planprocessen for ø-kommunerne, som omfatter et årligt”eftersyn” af samarbejdsaftalen/delaftalen mellem ø- og fastlandskommunen samtprocessen for udarbejdelsen af og dialogen om den årlige beskæftigelsesplanGennemførelse af et årligt beskæftigelsespolitisk seminar med deltagelse af kom-munalpolitikere, LBR, jobcenterchefen og kommunale ledere inden for beskæfti-gelsesområdet i hvert af de forpligtende samarbejder. Seminaret kan fungere somstartskuddet for udarbejdelse af beskæftigelsesplaner i de respektive kommuner –herunder opstilling af mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen.Udarbejdelse af en særskilt beskæftigelsesplan for ø-kommunen med angivelse afkonkrete resultatmål for indsatsen i det kommende år, herunder på de udmeldteministermål. Beskæftigelsesplanen bør samtidig være omdrejningspunktet for denløbende dialog og opfølgning på indsatsen i det ansvarlige politiske udvalg.Udarbejdelse af et opfølgningskoncept, så ø-kommunens politiske udvalg mini-mum hvert kvartal kan følge udviklingen i resultater, indsats og økonomi, herundersammenholdt med de fastsatte mål i beskæftigelsesplanenUdvikling af et ”bestiller-koncept”, som angiver, hvordan ø-kommunen i praksiskan ”bestille” resultater og indsats hos fastlandskommunens jobcenter. Bestiller-konceptet beskriver en konkret procedure for gennemførelsen af en ”bestilling” fraø-kommunen til fastlandskommunen. Dvs. hvilke krav der stilles til beskrivelsen afopgaven, de forventede resultater, opfølgning, dokumentation samt opgørelsen afudgifter samt proceskrav for bestillingen m.v.Løbende dialog om udfordringer, indsats og resultater mellem jobcenterledelsen(fastlandskommunen) og det politiske udvalg i ø-kommunen, f.eks. hvert kvartalLøbende dialogmøder mellem ø-kommunernes politiske og administrative ledelseog Beskæftigelsesregionen om de lokale udfordringer, beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne, resultatudviklingen i indsatsen m.v. Hidtil har beskæftigelsesregio-nernes dialogmøder typisk omfattet de samarbejdende kommuner under ét - viamøder med jobcenteret i fastlandskommunen

2. Styrket sekretariatsbetjening og styrket administrativt samarbejde mellemde to kommuner samt med beskæftigelsesregionen om styring og opfølg-ning på indsatsenDet anbefales, at der sker en styrkelse af sekretariatsbistanden til det politiske ni-veau i ø-kommunerne med henblik på at understøtte strategiudviklingen af den lo-kale beskæftigelsesindsats samt planlægning, styring og opfølgning på indsatsen.Det bør sikres, at der er personale i ø-kommunens forvaltning, som er fagligt rustettil at kunne understøtte rollen som ”bestiller” og ”opfølger” i forhold til beskæfti-gelsesindsatsen og understøtte strategiudviklingen. Herunder at sikre at der kan skeen øget udnyttelse af potentialer i samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og deøvrige kommunale politikområder i ø-kommunenSekretariatsbetjeningen kan styrkes ved et øget samarbejde mellem de to kommu-ners administrative forvaltninger. F.eks. kan det aftales, at fastlandskommunen lø-bende rapporterer om beskæftigelsesindsatsens resultater, indsats og økonomi til ø-kommunen ud fra et fast koncept. Og at fastlandskommunen løbende bidrager medstrategisk baggrundsmateriale, f.eks. i forbindelse med overvejelser om implemen-tering af ny lovgivning.Sekretariatsbetjeningen kan desuden styrkes ved et øget samarbejde med beskæfti-gelsesregionen. Det anbefales i den forbindelse, at beskæftigelsesregionerne udar-bejder målrettet baggrundsmateriale, som kan understøtte ø-kommunen i udarbej-delsen af den årlige beskæftigelsesplan, herunder for udarbejdelse af et opfølg-ningskoncept, sådan at ø-kommunen løbende kan følge op på resultatudviklingen.En del af baggrundsmaterialet kan f.eks. have karakter af de kommunebeskrivel-ser/debatoplæg som regionerne i Midtjylland og Syddanmark årligt udarbejder forde enkelte kommuner.Sekretariatsbetjeningen kan desuden styrkes ved, at der indgås et samarbejde mel-lem flere ø-kommuner om udvikling af redskaber m.v. til brug for den strategiskeplanlægning, styring og opfølgning på indsatsen.

3. Udvikling af økonomi-modeller som i højere grad sikrer gennemsigtighedmed hensyn til bestilling og prissætning af opgaveudførelsenDer bør foretages en videreudvikling af de prissætnings- og betalingsmodeller,som anvendes i de kommunale samarbejder. Modellerne bør for det første styrke ø-kommunens mulighed for at varetage en bestiller-rolle; sådan at der skabes en me-re entydig sammenhæng mellem bestilling af et resultat og betalingen heraf. Sam-tidig bør modellerne sikre, at der er en tilstrækkelig fleksibilitet i indsatsløsningen,sådan at f.eks. dele af indsatsen afregnes efter et fast beløb, mens andre dele af ind-satsen afregnes på timebasis.

2) Anbefalinger ved en dispensation fra det forpligtende samarbejdeNeden for er oplistet en række mulige fordele og udfordringer for ø-kommunensbeskæftigelsesindsats og den politiske og administrative styring heraf i en situation,hvor der meddeles dispensation fra det forpligtende samarbejde.Endvidere er peget på en række problemstillinger, som det anbefales, at der er sær-ligt fokus på, i en situation hvor der meddeles dispensation (jf. tillige afsnit 6.1):

Boks 17: Hvilken betydning kan en dispensation fra det forpligtende samar-bejde have for det politiske samarbejde og styringen af beskæftigelsesindsat-sen i ø-kommunerne?1. Mulige fordele for det politiske samarbejde og styring af beskæftigelses-indsatsen ved en dispensation fra det forpligtende samarbejdeSamarbejde mellem kommunerne kan bygge på frivillighed og gensidig interesseDer skabes entydig sammenhæng mellem det politiske/økonomiske ansvar og ud-fører-ansvaret for indsatsen i ø-kommunen. Dette kan understøtte et øget politiskog administrativt ejerskab til og engagement til indsatsen i ø-kommunenØ-kommunen har bedre mulighed for at opbygge og vedligeholde viden om be-skæftigelsesindsatsen og dermed for at understøtte strategiudviklingen i indsatsenØ-kommunen kan med udfører-ansvaret i eget regi lettere søge at omsætte ø-samfundets lokalkendskab og nærhed til resultater i beskæftigelsesindsatsenØ-kommunen får lettere ved at sammentænke beskæftigelsesindsatsen på tværs afkommunale politikområder

2. Mulige risici forbundet med en dispensationIndsatsen er forbundet med store økonomiske risici for ø-kommunen, borgere ogvirksomheder. Ø-kommunen har behov for hurtigt at sikre driftssikkerhed og ef-fektivitet i indsatsen for at kunne udnytte de stærke incitamenter til at skabe goderesultater i beskæftigelsesindsatsen, jf. i øvrigt afsnit 4 og 7. Hvis ikke omstillings-perioden til egen drift planlægges og gennemføres med maksimal effektivitet, erder risiko for, at gevinsten ikke høstes på hverken kort eller langt sigt.Der vil fortsat være behov for – for at sikre den faglige bæredygtighed i indsatsen -at ø-kommunerne modtager rådgivning og bistand udefra i opgavevaretagelsen ogsamarbejder med andre jobcentre og private aktører f.eks. om at sikre en tilstræk-kelig bredde i tilbudsviften. En dispensation medfører risiko for, at ø-kommunenikke investerer tilstrækkelige ressourcer i den sammenhæng og vælger at løse enuforholdsmæssig stor del af indsatsen selvDer kan tilsvarende være risiko for, at ø-kommunen ikke afsætter tilstrækkeligtmed administrative ressourcer til at løfte opgaverne styringsmæssigt og fagligt

3. Særlige fokusområder i en situation, hvor der meddeles dispensationat der sker en styrkelse af ø-kommunens administrative ressourcer til sty-ring/opfølgning mv.at der som led i ø-kommunens årlige beskæftigelsesplan fastsættes konkrete resul-tatmål for indsatsen og udarbejdes konkrete opfølgningskoncepter for en løbendepolitisk og administrativ opfølgning på indsats, resultater og økonomiat der udarbejdes en implementeringsplan med fokus på hurtigt at kunne sikre en”sikker drift” i indsatsen med gode resultaterat ø-kommunen indgår i forskellige samarbejder – f.eks. med fastlandskommunen,på tværs af ø-kommuner, modtager ekstern rådgivning m.v. – med henblik på dia-log, sparring og rådgivning om strategiudvikling af indsatsen m.v.at beskæftigelsesregionen understøtter og følger op på ø-kommunens resultatud-vikling via løbende dialogmøder med ø-kommunen

I de følgende afsnit uddybes ovenstående problemstillinger mere detaljeret, idet derer valgt at sætte fokus på den politiske aftaleproces vedrørende det forpligtendesamarbejde (afsnit 5.2), kommunernes rollevaretagelse i bestiller-udfører modellen47

(afsnit 5.3), samt de økonomiske afregningsmodeller og incitamenter i samarbejdet(afsnit 5.4).

5.2. Den politiske aftaleproces om det forpligtende samarbejdeDet kommunalt forpligtende samarbejde er lokalt funderet på en generel samar-bejdsaftale mellem de to kommuner samt underliggende delaftaler inden for de om-råder, som samarbejdet omfatter – herunder også beskæftigelsesindsatsen.Den politiske aftaleproces mellem de to kommuner sætter de grundlæggende ram-mer og vilkår for, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan tilrettelægges i ø-kommunen. Aftalerne beskriver blandt andet krav og vilkår for organiseringen afindsatsen, eventuelle krav til opgavevaretagelsens kvalitet og resultater, samt hvor-dan ø-kommunens betaling for fastlandskommunens opgavevaretagelse skal bereg-nes og afregnes.Aftalerne har derved stor betydning for det løbende samarbejde mellem de to kom-muner om beskæftigelsesindsatsens tilrettelæggelse i ø-kommunen og for de resulta-ter, som kan forventes at blive skabt i forhold til borgere og virksomheder.I nedenstående boks er beskrevet centrale indholdselementer og proceskrav i aftaler-ne:Boks 18: Samarbejdsaftalerne, delaftaler og genforhandlingSamarbejdsaftalerneSamarbejdsaftalerne omhandler fælles vilkår for alle de fagområder, som indgår i detkommunalt forpligtende samarbejde, herunder typisk•••••••••Overordnet beskrivelse af delegerede opgaverKompetenceforholdOverordnet serviceniveauOverdragelse af medarbejdereØkonomi / betalingsmodellerUdveksling af oplysninger (herunder arkivering)Information, samarbejde og rapporteringBehandling af klager samt omgørelseKontraktperiode, evaluering og genforhandling af aftalen

DelaftalerSamarbejdsaftalerne suppleres med særskilte delaftaler for de enkelte fagområder omfattetaf det forpligtende kommunale samarbejde. Delaftalerne for beskæftigelsesområdet udspe-cificerer således, hvordan den lokale beskæftigelsesindsats i ø-kommunerne skal gennem-føres – herunder••••Delegerede opgaver i samarbejdetOrganisering og opgaveløsning (herunder arbejdsgange og afrapporteringer)Bemyndigelser og delegationKvalitetsmål og serviceniveau

•••

Lokaleforhold (herunder IT, telefoni og data)ØkonomiØvrige forhold (herunder repræsentation i LBR og sekretariatsbetjening)

GenforhandlingAlle samarbejds- og delaftaler indeholder retningslinier for en genforhandling af aftalen.Den hyppigst anvendte model er, at samarbejdsaftalerne gælder i en 2-4 årig periode, hvor-efter den kan fornys efter forhandling mellem parterne. Ø-kommunerne er ansvarlige fortilrettelæggelse og gennemførelse af genforhandlingsprocessen. Indtil ny samarbejdsaftaleer indgået, gælder den hidtidige. Delaftaler kan justeres administrativt.For samarbejdet mellem Læsø og Frederikshavn gælder at samarbejds- og delaftaler tilenhver tid kan tages op til evaluering og årlig genforhandling på initiativ af én af parterne,hvis det skønnes nødvendigt.

Som led i evalueringsarbejdet har der været fokus på, hvilken betydning aftalernehar for samarbejdet mellem de involverede kommuner og i hvilket omfang aftalernebliver brugt til at understøtte den bestiller-udfører rolle, som modellen for det for-pligtende samarbejde hviler på.Det er hovedindtrykket at aftalerne kun i begrænset omfang fra ø-kommunernes sideer anvendt til at ”styre” og rammesætte fastlandskommunens udførelse af beskæfti-gelsesindsatsen. De indgåede delaftaler rummer således få konkrete krav til beskæf-tigelsesindsatsen og dens resultater. For eksempel indeholder de fleste delaftaler entilkendegivelse af, at serviceniveauet i ø-kommunerne skal følge det samme service-niveau som i fastlandskommunen.I praksis har dette betydet, at fastlandskommunen typisk har haft et ganske stort rå-derum med hensyn til at fastlægge hvilket serviceniveau, som er effektueret i ø-kommunerne. Der har således kun i begrænset omfang har været stillet fremadrette-de krav til indsatsen. Og det er indtrykket, at megen af den styringsmæssige fokushar været bagudrettet – i form af løbende dialog om hvorvidt indsats og resultaterhar været tilfredsstillende og udgifterne hertil.Det er vurderingen, at de involverede kommuner ved en kommende genforhandlingaf aftalerne med fordel kan anvende aftalekonceptet til i højere grad at sikre en gen-sidig forventningsafstemning til hvilken indsats og resultater, som ønskes realiseret iø-kommunen.En øget konkret rammesætning af den lokale beskæftigelsesindsats i ø-kommunenvia delaftaler kan medvirke til at mindske risikoen for konflikter og uenigheder ogsikre større klarhed omkring hvilke mål, som forfølges i indsatsen, og hvilke om-kostninger indsatsen er forbundet med. Samtidig bør de fastsatte krav i delaftalenbesidde en rummelighed, så fastlandskommunen har et tilstrækkeligt råderum til atløse opgaverne optimalt.F.eks. kan aftalerne i højere grad fastsætte konkrete krav til den lokale beskæftigel-sesindsats i ø-kommunen, f.eks. vedrørende:49

••••••••

Åbningstider og telefontiderServiceniveau for de ydelser, som tilbydes lokalt på øenSamspil med øvrige kommunale forvaltningerAnvendelse af andre aktørerRapportering af opfølgning på mål og resultatkravProceskrav i forbindelse med implementering af ny lovgivningTilsyn med indsatsenm.v.

Samlet vurderes der at være et potentiale for at styrke anvendelsen af delaftalerne,som en gensidig kontrakt mellem de to kommuner om de grundlæggende rammerfor og krav til beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunen.Det anbefales samtidig, at der aftales en fremtidig proces for et årligt serviceeftersynaf delaftalerne, sådan at delaftalerne løbende kan drøftes og ajourføres mellem par-terne.

5.3. Kommunernes opgavevaretagelse i en bestiller-udfører modelSom beskrevet ovenfor sætter de indgåede (del)aftaler om det forpligtende samar-bejde en grundlæggende ramme for det løbende og daglige samarbejde mellem de tokommuner om indsatsen i ø-kommunen.I lovgivningen er endvidere lagt op til at samarbejdet mellem de to kommuner ud-folder sig som en bestiller-udfører relation, hvor ø-kommunen bestiller den indsats,som fastlandskommunen udfører. Samarbejdet omfatter blandt andet følgende cen-trale bestiller/udfører roller:Boks 19: Det forpligtende samarbejde som bestiller-udfører modelØ-kommunens kommunalbestyrelse bevarer som bestiller ansvaret for be-skæftigelsesindsatsen, da det kun er udøvelsen af opgaveløsningen, som de-legeres til fastlandskommunen (udfører).Begge kommunalbestyrelser i det forpligtende samarbejde skal udarbejdeen beskæftigelsesplan, hvori der bl.a. skal formuleres mål, strategier og re-sultatkrav til indsatsen i de respektive kommuner.Den delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte retningslinier (herunderanvendelse af andre aktører) og serviceniveau for, hvordan den bemyndige-de kommunalbestyrelse skal gennemføre beskæftigelsesindsatsen.Den delegerende kommune kan opstille krav til opfølgning på indsatsen oghar desuden ret og pligt til at føre tilsyn hermed.Ø-kommunerne betaler alle fastlandskommunernes omkostninger til gen-nemførelse af beskæftigelsesindsatsen. I bemærkningerne til lovforslaget erdet præciseret, at betalingen skal svare til kostprisen.Ø-kommunernes delegering af beskæftigelsesindsatsen er obligatorisk oglovbestemt. I modsætning til andre bestiller-udfører modeller kan hverkenbestiller eller udfører således opsige samarbejdet eller på anden måde sank-tionere, hvis samarbejdet ikke fungerer hensigtsmæssigt.50

Det centrale omdrejningspunkt i bestiller-udfører modellen er udarbejdelsen af enårlig beskæftigelsesplan for beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunen samt den løben-de opfølgning herpå.I evalueringsarbejdet er derfor sat fokus på, hvordan plan- og opfølgningsprocessenfungerer i praksis mellem de involverede kommuner.5.3.1. Planprocessen og den årlige beskæftigelsesplanMed udarbejdelsen af en årlig beskæftigelsesplan fastlægges først og fremmest hvil-ke beskæftigelsespolitiske udfordringer, som den lokale beskæftigelsesindsats skalimødegå i de kommende år, hvilke mål, resultatkrav og overordnede strategier, sombør forfølges samt hvilket budget, som afsættes til indsatsen.Evalueringsarbejdet har peget på følgende karakteristika ved planprocessen og udar-bejdelse af beskæftigelsesplaner:Boks 20: Ø-kommunernes planprocesUdarbejdelse af ”fælles” beskæftigelsesplanerFor stort set alle ø-kommuner gælder, at der ikke har været udarbejdet særskilte beskæfti-gelsesplaner for den lokale beskæftigelsesindsats.I stedet har parterne valgt at udarbejde ”fælles” beskæftigelsesplaner for ø- og fastlands-kommunerne, således at de overordnede udfordringer i ø-kommunernes beskæftigelsesind-sats har været beskrevet i et afsnit under den samlede beskæftigelsesplan for jobcenteretsindsats.I de fælles beskæftigelsesplaner er der kun i begrænset omfang angivet særskilte mål, stra-tegier og resultatkrav til den lokale indsats i ø-kommunerne. Nøgletal og budgetter forindsatsen er dog opgjort for hhv. ø- og fastlandkommuner.Administrationen i ø-kommunerne har mulighed for at komme med input til fastlands-kommunen, som udarbejder udkast til beskæftigelsesplanen.Udkast til de fælles beskæftigelsesplaner behandles i de politisk ansvarlige udvalg i ø-kommunerne og i fastlandskommunerne samt i LBR.Udarbejdelse af særskilt beskæftigelsesplan for ø-kommunenSamsø er den eneste ø-kommune, hvor der er udarbejdet en særskilt beskæftigelsesplan.Planen vedlægges som bilag til beskæftigelsesplanen for Århus Kommune.Det er lederen af den lokale afdeling af jobcenteret, som i samarbejde med jobcenteretssekretariat udarbejder udkast til beskæftigelsesplanen med input fra Samsø Kommunesadministrative ledelse. Beskæftigelsesplanen behandles herefter politisk i hhv. Samsø ogÅrhus’ ansvarlige udvalg samt i LBR.Samsøs beskæftigelsesplan for 2010 beskriver de lokale udfordringer i beskæftigelsesind-satsen og opstiller mål og resultatkrav til indsatsen. Det fremgår af planen, at kommunenhar igangsat udvikling af en strategi for erhvervsudvikling og beskæftigelsesindsats på 10

års sigt. Strategien færdiggøres i løbet af 2010 og vil understøtte udarbejdelse af fremtidigebeskæftigelsesplaner.Den igangværende/kommende planprocesFlere repræsentanter fra ø-kommunerne giver samtidig i interviews udtryk for, at der vilske en styrkelse af planprocessen og arbejdet med en årlig beskæftigelsesplan for ø-kommunen:Politikere og kommunale ledere på Samsø tilkendegiver, at beskæftigelsesplanen i højeregrad skal anvendes til at beskrive mål og faglige strategier på et mere detaljeret niveau, såplanen kan anvendes som grundlag for en løbende opfølgning på indsatsen. En realiseringaf denne hensigt vil styrke Samsøs bestiller-rolle i samarbejdet.Repræsentanter fra ledelsen i Læsø Kommune tilkendegiver, at de lokale udfordringer påLæsø bør fremgå tydeligere i en beskæftigelsesplan for 2011. Opnormeringen af den lokaleafdeling af jobcenteret med en leder forventes at ville medføre en styrket dialog mellemFrederikshavn Kommune og politikerne på Læsø - herunder også om beskæftigelsesplanen.

Som det fremgår af ovenstående har der typisk ikke været udarbejdet en særskiltbeskæftigelsesplan for beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne.Det er endvidere indtrykket, at der kun i begrænset omfang sker en løbende drøftelsei ø-kommunernes politiske udvalg af ny lovgivning på beskæftigelsesområdet ogbetydningen heraf for ø-kommunens beskæftigelsesindsats. De strategiske valg iforbindelse med implementering af ny lovgivning foretages således i stort omfangadministrativt som led i fastlandskommunens opgave-udøvelse.Samtidig peger interviewene på, at der i flere af de kommunale samarbejder aktueltsker en styrkelse af planprocessen og i arbejdet med at udarbejde en plan for detkommende års beskæftigelsesindsats i ø-kommunen.Det er vurderingen, at den manglende udarbejdelse af en særskilt beskæftigelsesplanfor de enkelte ø-kommuner i de første år af de forpligtende samarbejder blandt andethar betydet:•At ø-kommunerne derved ikke har udnyttet det styringsmæssige potentiale, somligger i at kunne mål- og rammesætte beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunen viaen årlig beskæftigelsesplan•At den manglende beskæftigelsesplan har givet fastlandskommunen et stort rå-derum med hensyn til tilrettelæggelsen af indsatsen – men samtidig også enuklarhed omkring, hvilke forventninger og konkrete ønsker den enkelte ø-kommune har haft til indsatsen•At ovenstående ”uklarhed” med hensyn til mål og forventninger også kan havemedvirket til at øge risikoen for konflikter i samarbejdetDet fremgår samtidig af interviewene, at en væsentlig barriere for ø-kommunerne iplanprocessen er, at den manglende adgang til eget ”driftssystem” gør det vanskeligtat udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver de lokale udfordringer, mål ogindsatsstrategier:52

”Hvordan skal administrationen på ø-kommunerne kunne betjene politikerne,når man er fuldstændig afskåret fra at kunne deltage i driften/implementeringenaf beskæftigelsesindsatsen?”Citat fra interview med politiker fra ø-kommune

”Det er som politiker svært at forholde sig til beskæftigelsesindsatsen pga. mang-lende viden – politikerne savner et stærkere grundlag for den politiske beslut-ningsproces”.Citat fra interview med politiker fra ø-kommune

”Der er ikke kompetencer til at føre tilsyn med storebror. Det er et paradoks, atman fratager øen alle driftsmæssige opgaver – men forlanger, at øen skal kunneføre tilsyn. Der er ikke tid, kræfter og ressourcer til at fastholde de avanceredekompetencer som skal til for at føre et kvalificeret tilsyn.”Citat fra interview med mellemleder fra ø-kommune

Endvidere peger evalueringsarbejdet på, at der i det ansvarlige politiske udvalg i ø-kommunen typisk har været en begrænset løbende politisk dialog om lokale mål ogstrategier i beskæftigelsesindsatsen.Samlet er det vurderingen, at der er et stort potentiale for at styrke den politiske dia-log, planprocessen og arbejdet med en årlig beskæftigelsesplan i ø-kommunerne.Det vurderes, at en styrket planproces i ø-kommunen vil kunne bidrage til at optime-re samarbejdet mellem de involverede kommuner, herunder bidrage til en stærkeremålretning af og resultatskabelse i indsatsen.Udarbejdelsen af en årlig beskæftigelsesplan i ø-kommunerne vurderes således atkunne bidrage til:•Øget ejerskab og legitimitet til den udførte beskæftigelsesindsats fra de politiskansvarlige i ø-kommunen.•Et bedre grundlag for at kunne fastlægge mål og strategier for imødegåelse afnogle af de større beskæftigelsespolitiske udfordringer, som typisk kræver fler-årige mål og indsatsstrategier (jf. afsnit 4 oven for)•Varetagelse af en mere aktiv og offensiv bestillerrolle fra ø-kommunens side•En mere proaktiv stillingtagen til ”investeringen” i beskæftigelsesindsatsen –dvs. sammenhængen mellem de ønskede resultater og udgifterne til indsatsen•En klarere forventningsafstemning om mål og krav til indsatsen mellem fast-landskommunen og ø-kommunen. Beskæftigelsesplanen som et fælles omdrej-ningspunkt for den løbende dialog om indsats og resultater•Et mere veldefineret råderum for fastlandskommunens administrative tilrette-læggelse af indsatsen•Bedre muligheder for at sammentænke beskæftigelsesindsatsen med øvrigekommunale politikområder•m.v.Det vurderes samtidig, at ø-kommunens manglende adgang til eget ”driftssystem”giver en række udfordringer for ø-kommunernes arbejde med planprocessen og enårlig beskæftigelsesplan, jf. oven for.53

5.3.2. Opfølgning og tilsyn med beskæftigelsesindsatsenEt andet væsentligt aspekt i bestiller-udfører modellen er den løbende opfølgning påog tilsyn med indsatsen. Det følger således af ø-kommunernes politiske og økono-miske ansvar for beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en løbende opfølgning påindsats og resultater samt tilsyn i forhold til overholdelse af lovkrav i indsatsen m.v.Evalueringen peger på, at ø-kommunernes politiske udvalg typisk ikke modtager ensystematisk ledelsesinformation om beskæftigelsesindsatsens mål, indsats og resul-tater. Evalueringen giver endvidere indtryk af, at opfølgningen på beskæftigelses-indsatsen i ø-kommunerne i høj grad har haft fokus på økonomi - dvs. opfølgning påkommunens udgifter til forsørgelse samt udgifter til fastlandskommunens indsats.Der har dog samtidig i flere ø-kommuner løbende været afholdt orienteringsmødermellem jobcenterets ledelse og udvalget, hvor der er sket en overordnet orienteringom udviklingen i indsatsen m.v.Samlet set peger interviewene på, at der blandt de politisk ansvarlige i ø-kommunerne er et ønske om at styrke opfølgningen på indsatsen og dens resultater.Følgende initiativer vurderes at kunne styrke den løbende resultatopfølgning i ø-kommunerne:•Udarbejdelse af et koncept for opfølgning på indsats, resultater og økonomi, somknyttes an til ø-kommunens beskæftigelsesplan•Fastlandskommunen bidrager til den løbende ”drift” af opfølgningskonceptet•De løbende møder mellem jobcenterets ledelse og det ansvarlige politiske udvalgi ø-kommunen har opfølgningen på beskæftigelsesplanen som omdrejningspunkt•Udarbejdelse af plan for gennemførelse af tilsyn med indsatsen•m.v.En barriere i forhold til at styrke bestiller-rollen er, at den forudsætter, at ø-kommunen har adgang til ressourcestærkt sekretariatsbistand med detaljeret kend-skab til beskæftigelsesindsatsen – herunder lovgivning, planproces, indsats, data-grundlag, målinger, etc. I den forbindelse anføres den manglende indsigt og adgangtil jobcenterets daglige ”drift” som en barriere for ø-kommunens resultatopfølgningog tilsyn.

5.4. Økonomiske afregningsmodeller og incitamenterDe økonomiske aspekter i det forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsenhar stor betydning for de involverede kommuner.Af lovgivningen fremgår det, at afregningen for den delegerede beskæftigelsesind-sats skal svare til kostprisen.Kostprisen kan imidlertid være vanskelig at opgøre præcist, da forskellige faktorerpåvirker ressourcebehovet i den lokale beskæftigelsesindsats i ø-kommunen, f.eks.:54

••••

lokalt funderede behov hos borgere og virksomhedermedarbejdernes kompetencer og produktivitetbehovet for ledelsesressourcer fra jobcenterets sideuforudsete udgifter til bestemte ydelser

Der anvendes forskellige betalingsmodeller for delegeringen af beskæftigelsesind-satsen i ø-kommunerne:Boks 21: Prissætnings- og betalingsmodellerI Samsø/Århus- og Læsø/Frederikshavn-samarbejdet anvendes en ”fast takst”-model, hvorder beregnes en fast takst for opgaveløsningen i et helt år. Hvis opgaveløsningen krævermere end aftalt mellem partnerne ved takstberegningen, dækkes meromkostningerne eftertimeforbrug.I Langeland/Ærø/Svendborg-samarbejderne anvendes en objektiv fordelingsnøgle (bereg-net ud fra sagsantal) til at beregne prisen for indsatsen.Endelig er det i Fanø/Esbjerg-samarbejdet beregnet, at prisen for indsatsen fastsættes til2,25 årsværk. Inkluderet i prisen er et månedligt administrativt opfølgningsmøde på Fanø –yderligere møder på Fanø betales særskilt.

Fælles for de ovenstående modeller er en balance mellem på den ene side at sikre atø-kommunernes udgifter svarer til den reelle kostpris for indsatsen og på den andenside, at afregningsmodellen er tilstrækkelig fleksibel til at kunne håndtere ændredebehov, ønsker, prioriteringer i indsatsen i løbet af året.Evalueringen viser, at netop prissætning af fastlandskommunens udgifter til beskæf-tigelsesindsats udgør et stort konfliktområde i det kommunalt forpligtende samar-bejde.Det skyldes først og fremmest, at ø-kommunerne grundlæggende oplever, at de haret betalingsansvar for beskæftigelsesindsatsen uden at have tilstrækkelig indflydelsepå indsatsens udførelse og udgifterne forbundet hermed.Eksempelvis opleves ø-kommunernes merudgifter som følge af refusionstab vedmanglende rettidighed i indsatsen eller i forbindelse med påviste fejl i revisions- ogtilsynssager at være urimelig set i lyset af, at det er fastlandskommunerne, som udfø-rer indsatsen.”Prisen pr. enkeltydelse er uforholdsmæssig høj, men det er prisen for at bevareen selvstændig beskæftigelsesindsats”… i ø-kommunen (red.)Citat fra interview med jobcenterchef

”Jobcenteret (på ø-kommunen, red.) skal være mere effektivt. Medarbejderneskal være mere produktive, de skal have flere sager og arbejde på et højere fag-ligt niveau, så ø-kommunen (red.) får mere for pengene”.Citat fra interview med mellemleder fra fastlandskommune

”Modellen sikrer ikke en effektiv beskæftigelsesindsats på ø-kommunen (red.).

Tværtimod har oplevelsen været større tab af resultater og betydelige merudgif-ter. Der har været betydelige udgiftsstigninger til konto 6 samt større udgifter tilforsørgelse”.Citat fra interview med politiker fra ø-kommune

”Prisen for beskæftigelsesindsatsen er for høj – det gælder især konto 6-midler(overheads mv.)”.Citat fra interview med mellemleder fra ø-kommune

De fleste interviewpersoner fra ø-kommunerne er enige om, at beskæftigelsesindsat-sen prissættes uforholdsmæssigt dyrt, sammenholdt med hvad en lokalt forankretbeskæftigelsesindsats ville koste.Omvendt har ledere fra fastlandskommunerne i interviewene givet nogle eksemplerpå, hvad der efter deres opfattelse har medvirket til, at den lokale beskæftigelsesind-sats i ø-kommunerne er underfinansieret:•Større udgifter end forventet til kompetenceudvikling af medarbejderne i denlokale afdeling af jobcenteret•Større udgifter end forventet til sagsgenopretning, intern revision og ”ser-viceeftersyn” i den lokale afdeling af jobcenteret•Behov for flere ledelsesressourcer fra jobcenteret i den lokale afdeling endforventet•Uforudsete eksterne konsulentydelserDet er vurderingen, at der med fordel kan arbejdes videre med at udvikle en modelfor den økonomiske afregning mellem kommunerne. Modellen bør understøtte:•Incitamenter til at samarbejde og skabe resultater - både for ø-kommunen ogfastlandskommunen•At fastlandskommunens kostpriser dækkes – og på et fælles anerkendt dokumen-teret grundlag•at styrke mulighederne for at implementere lokale ønsker til beskæftigelsesind-satsen i ø-kommunerne gennem større fleksibilitet i den økonomiske model•At modellen styrker en aktiv bestiller-rolle fra ø-kommunenSamlet vurderes, at modellen bør udgøre en udbygning af de eksisterende kombina-tionsmodeller (f.eks. Fanø) baseret på en fast pris for en grundydelse samt adgang tilsupplerende tilkøb til en timepris.

6. Organisering af beskæftigelsesindsatsen og det dagligesamarbejdeI dette kapitel sættes fokus på organiseringen og det daglige samarbejde om den lo-kale beskæftigelsesindsats i ø-kommunen.Valg af organisering og den daglige ledelse af beskæftigelsesindsatsen har selvsagtstor betydning for indsatsens effektivitet og for de resultater, som skabes i indsatsen.Det er således via valg af organisering og den daglige ledelse i det kommunale sam-arbejde, at det skal sikres, at der gennemføres en lokalt tilpasset beskæftigelsesind-sats i ø-kommunen på et fagligt bæredygtigt grundlag.Organiseringen har endvidere stor betydning for, hvilken service borgere og virk-somheder modtager i indsatsen, og for hvilke transaktionsomkostninger indsatsen erforbundet med. Endelig har organiseringen stor betydning for beskæftigelsesindsat-sens samspil med en række centrale aktører, interessenter og samarbejdspartnere,som skal medvirke til at sikre resultater i indsatsen.Samlet set er de modeller for organisering, som er udviklet i de forskellige samar-bejder, alle konkrete udtryk for forsøg på at balancere en række forskellige hensyn,som skal indtænkes i valget af organiseringsmodel.Det kan være lokalpolitiske ønsker om at bevare en beskæftigelsesindsats forankretpå øen, faglige overvejelser om at sikre faglig viden i en lokal enhed på øen, hensy-net til borgernes eventuelt begrænsede muligheder for at rejse til jobcentret på fast-landet, hensynet til sikring af borgernes muligheder for at søge beskæftigelse i etstørre, geografisk område, sikring af den ledelsesmæssige styring af den dagligeindsats, overvejelser om økonomien i konstruktionen (jo mere avanceret lokal ind-sats på øen – desto dyrere for øen) m.v.”Den oprindelige model (i lovgivningen, red.) bygger på en forestilling om, at enstor kommune vil kunne løse opgaven i ø-kommunen bedre end ø-kommunenselv. Dette vil imidlertid kræve at den store kommune organiserer sig på én mådepå fastlandet og på én anden måde på øen. På øen er der behov for – og bedremuligheder for - en håndholdt og helhedsorienteret indsats. I fastlandskommu-nen er der i stedet behov for vidtgående specialisering, effektive arbejdsgange,fokuseret ledelse – systemer, opfølgning, produktionsplanlægning m.v. for atlykkes med resultaterne.”Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

I nedenstående afsnit belyses, hvordan beskæftigelsesindsatsen i det kommunaltforpligtende samarbejde er organiseret i de forskellige ø-kommuner – og de mulig-heder og barrierer som er konstateret som led i evalueringsarbejdet.Der indledes med en sammenfatning af evalueringens resultater og anbefalinger (af-snit 6.1) og herefter følger en nærmere belysning af de enkelte organisationsformerog betydningen heraf for ø-kommunens beskæftigelsesindsats (afsnit 6.2 – 6.7):57

6.1. Sammenfatning af resultater og anbefalingerI det følgende sammenfattes evalueringens resultater vedrørende organiseringen ogdet daglige samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne.Evalueringen har givet anledning til følgende overordnede vurderinger af barriererog udfordringer i de valgte organiseringsformer for det kommunale samarbejde:Boks 22: Vurderinger af barrierer og udfordringer i organiseringen af be-skæftigelsesindsatsen i ø-kommunerneDer kan være et potentiale i fortsat at udvikle den ledelsesmæssige indsats ienkelte af samarbejderneEvalueringen har generelt vist, at der er udfordringer i at varetage ledelsesopgavenoptimalt i et lokalkontor på øenUdfordringerne varierer fra model til model, men knytter generelt an til varetagel-sen af dels en optimal faglig ledelse og dels den personalemæssige ledelse.Evalueringen viser generelt, at lederen i et lokalkontor kan finde det vanskeligt atbalancere sin faglighed og loyalitet imellem øen og fastlandet. Evalueringen pegerher f.eks. på udfordringer for ledelsen i at håndtere styringen af produktionsledel-sen i ”smådriftsorganisationen” vs. jobcentrets stordriftbaserede produktionssty-ring. Herudover kan der lokalt være en udfordring i at balancere løsningen af ledel-sesopgaven i forhold til samspillet med og loyaliteten overfor øens politiske ni-veau.

Der er behov for en løbende ”specialist”- eller ”konsulent”-funktionEvalueringen peger på, at det generelt kan være en barriere for optimering af ind-satsen, hvis lokalkontoret ikke råder over her-og-nu muligheder for at trække smi-digt og nemt på faglige specialister til støtte i forhold til særligt vanskelige sager.Evalueringen peger i den sammenhæng på, at der indenfor beskæftigelsesområdettil stadighed består en udfordring i de små lokalkontorer i forhold til at fastholde enbred faglig ekspertise til at sikre indførelse af ny lovgivning, fastlæggelse af ret-ningslinjer samt udarbejdelse og vedligeholdelse af lokale arbejdsgange og proce-durer

Den lokale virksomhedsrettede indsats kan udviklesNogle af ø-kommunerne peger på, at det opleves som en barriere for effektiviteteni indsatsen, at jobcentret ikke får udnyttet øens lokalkendskab til virksomhedernepå øen og udviklet det generelle samarbejde med det lokale erhvervslivØ-kommunerne anfører i den sammenhæng, at det kan blive en barriere for øensudvikling af det lokale arbejdsmarked, hvis virksomhederne ikke oplever optimalservice på beskæftigelsesområdetNogle af ø-kommunerne peger på, at øens politiske niveau har et stort kendskab tiløens lokale virksomheder fra samarbejdet omkring andre politikområder, som deter vanskeligt for jobcentret at drage nytte afTilsvarende anfører ø-kommunerne, at også øens administrative niveau gennemøens sociale liv møder repræsentanter for virksomhederne, som indbyder til sam-arbejde om beskæftigelsesindsatsen – men som det kan være vanskeligt for job-centret efterfølgende at følge op på

Der er fokus på aktive tilbud til borgerneEvalueringen viser generelt, at der i jobcentret og blandt den administrative ledelsei ø-kommunerne er fokus på, at der bliver afgivet aktive tilbud til borgerne.

Evalueringen peger på, at det generelt prioriteres, at tilbuddene er individuelle, ogat der vælges det mest effektive tilbud. Evalueringen viser endvidere, at ø-kommunerne generelt ikke ønsker brugen af et eventuelt lokalt, kommunalt tilbudprioriteret højere end et andet, men mere effektivt tilbud på fastlandet.Evalueringen viser, at især en enkelt ø-kommune gerne så en stærkere sammen-hæng i tilbuddenes indhold mellem de beskæftigelsesrettede elementer og f.eks. desundhedsmæssigt og socialt udviklende elementer.

Der er udfordringer i at sikre helhedstænkning og koordinering på tværs af dekommunale politikområderEvalueringen viser, at flere ø-kommuner ser en barriere for den beskæftigelses-mæssige udvikling på øen, fordi indsatsen ikke opleves tilrettelagt, så det tilgode-ses, at øen har særlige muligheder for og fordele ved at samordne indsatsen påtværs af de kommunale politikområderDisse øer peger f.eks. på indsatsen på ungeområdet, hvor øens indsats – for at lyk-kes – med fordel kan være resultatet af en samtænkt, koordineret strategi på tværsaf politikområderDer efterlyses f.eks. en stærkere sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet ogbørne- og ungeområdet, skoleområdet og erhvervsområdet.

Fokus på borgernes transaktionsomkostningerEvalueringen viser, at jobcentrene og øerne har søgt at tilrettelægge indsatsen medudgangspunkt i en balancen imellem fordele og ulemper for borgerne ved at skullebevæge sig og pendle ml. øen og jobcenterservice samt aktive tilbud på fastlandet.Evalueringen peger på, at indsatsen er organiseret ud fra overvejelser om, at bor-gerne på den ene side skal have mulighed for at få beskæftigelse indenfor et langtstørre geografisk område end øen udgør, hvilket taler for, at service og tilbud ogsåkan lægges på fastlandet. På den anden side er dette hensyn afvejet imod borgernessamlede transporttid fra bopæl på øen til et tilbud eller til jobcenterservice på fast-landet

I det følgende fremgår evalueringens anbefalinger til hvordan ovenstående udfor-dringer kan imødegås så organiseringen af beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunenkan styrkes 1) inden for de eksisterende rammer for det forpligtende samarbejde og2) i en situation, hvor der er meddelt dispensation fra samarbejdet:1) Anbefalinger til en styrkelse af organisering og ledelse inden for de eksiste-rende rammerNeden for er opstillet forslag til initiativer, som kan styrke organiseringen af beskæf-tigelsesindsatsen i ø-kommunerne inden for rammerne af det forpligtende samarbej-de.Dele af de opstillede forslag praktiseres allerede i enkelte eller flere af ø-kommunerne. De opstillede forslag skal desuden ses i lyset af anbefalingerne underafsnittet vedrørende det politiske samarbejde om og styring af indsatsen, jf. afsnit 5oven for.Boks 23: Anbefalinger til initiativer, som kan styrke organisering og ledelse af59

beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne inden for de eksisterende rammer1. Styrket daglig ledelse i den lokale afdeling i ø-kommunenDet er vurderingen, at driften af en lokal afdeling af jobcenteret i ø-kommunen i etvist omfang kræver fysisk tilstedeværelse af en leder på lokalkontoretMan kan styrke løsningen af den ledelsesmæssige opgave i lokalkontoret gennemkompetenceudvikling og udvidede muligheder for sparring for lederen af lokalkon-toret og styrke den lokale ledelse i lokalkontoret ved at fokusere på opgaven vedrø-rende styring af den ”småproduktion” som skal afvikles lokalt.

2. Etablering af en styregruppe for beskæftigelsesindsatsen i ø-kommune skalstyrke koordination og fælles billede af udfordringer, mål og løsningerLedelsesopgaven i lokalkontoret kan styrkes ved etablering af en styregruppe forindsatsen på øen, hvor øens strategiske og administrative ledelse sammen med job-centerledelsen fra fastlandet drøfter og beslutter den lokale indsats.En styregruppe vil samtidig styrke legitimitet og opbakning til den lokale beskæf-tigelsesindsats via en bedre koordination og interessenthåndtering af indsatsen3.Specialisering og sparring: Sikring af faglig bæredygtighedDet kan anbefales, at man videreudvikler samarbejdet med specialister fra fast-landskommunens jobcenter eller andre specialister, således at man gennem styrketnetværksdannelse styrker den faglige udvikling og sparring.4.Den virksomhedsrettede indsats skal være lokalt tilpasset og målrettetDen virksomhedsrettede indsats bør have sit udgangspunkt i et lokalkontor på øen,og samarbejdet mellem virksomhedskonsulenterne i lokalkontoret og øens admini-strative og politiske ledelse på erhvervsområdet bør i et vist omfang formaliseres.Tilsvarende bør der være formaliserede aftaler (forretningsgange) mellem sagsbe-handlerne og virksomhedskonsulenterne om deres samarbejde i forhold til henvis-ning og visitation til virksomhedsservice, tidsfrister for igangsættelse af virksom-hedsrettede tilbud efter henvisning samt tilbagemeldinger fra de virksomhedsrette-de forløb – aftaler om form og indhold.5.Målretning af aktive tilbudDa kommunernes økonomiske incitament til at aktivere flest muligt mest muligt,bør tilbudsviften sammensættes i en balance mellem tilbuddenes effektivitet, ud-nyttelsen af ”stordrift”-fordelene f.eks. i de kommunale tilbud, den faglige rumme-lighed og behovet for individualitet.Ø-kommunerne bør udarbejde en lokal strategi for tilbudsafgivelse, som indehol-der en analyse og beskrivelse af de fremtidige behov for tilbud/aktiviteter, udarbej-delse af decideret tilbudsstrategi med målsætninger og prioriteringer, beskrivelseog analyse af de eksisterende tilbud – lokalt, på fastlandet og hos andre aktører –og en analyse og vurdering af forholdet mellem de fremtidige behov og de eksiste-rende tilbud.Der bør i den sammenhæng være fokus på at sikre en høj andel af virksomhedsret-tede tilbudEndelig skal strategien indeholde en beslutning om sammensætningen af den frem-tidige tilbudsvifte, herunder beslutninger om, hvem der skal være aktør - ø-kommunen selv, fastlandskommunen eller en eventuel anden aktør.6. Øget helhedstænkning og koordinering på tværs af politikområdet i ø-kommunenØens strategiske og administrative ledelse bør have mulighed for – f.eks. gennem

en styregruppe – at øve en mere direkte indflydelse på den daglige drift, indsats ogprioritering i lokalkontoret. Gennem styregruppen kan øen f.eks. sikre, at indsatsengennemføres koordineret med andre indsatser og tiltag i tilgrænsende områder påøen.

2) Anbefalinger ved en dispensation fra det forpligtende samarbejdeNeden for er oplistet en række mulige fordele og udfordringer for ø-kommunensbeskæftigelsesindsats og organiseringen heraf i en situation, hvor der meddeles di-spensation fra det forpligtende samarbejde.Endvidere er peget på en række fokusområder, som det anbefales at der er særligtfokus på, i en situation, hvor der meddeles dispensation (jf. tillige afsnit 6.1):Boks 24: Hvilken betydning kan en dispensation fra det forpligtende samar-bejde have for organiseringen af beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunen1. Mulige fordele for beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunen og organiserin-gen heraf ved en dispensation fra det forpligtende samarbejdeSamarbejde mellem kommunerne kan bygge på frivillighed og gensidig interesseDer skabes entydig sammenhæng mellem det politiske/økonomiske ansvar og ud-føreransvaret for indsatsen i ø-kommunen. Dette kan understøtte et øget politisk ogadministrativt ejerskab til og engagement i beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunenØ-kommunen har bedre mulighed for at opbygge og vedligeholde viden om be-skæftigelsesindsatsen og dermed for at understøtte strategiudviklingen af områdetØ-kommunen kan med udfører-ansvaret i eget regi lettere søge at omsætte ø-samfundets lokalkendskab og nærhed til resultater i beskæftigelsesindsatsenEn dispensation fra det forpligtende samarbejde vil bidrage til at ”afbureaukratise-re” beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunenØ-kommunen får lettere ved at sammentænke beskæftigelsesindsatsen på tværs afkommunale politik-områder, herunder via organiseringen af beskæftigelsesindsat-sen i forhold til øvrige forvaltninger

2. Mulige risici forbundet med en dispensationRisiko for at der ikke afsættes tilstrækkelig med administrative og ledelsesmæssigeressourcer i ø-kommunen til at løfte opgaverneIndsatsen er forbundet med store økonomiske risici for ø-kommunen, borgere ogvirksomheder. Der er derfor behov for hurtigt at sikre driftssikkerhed i indsatsen.Risiko for at ø-kommunens indsats bliver mere isoleret på øen – og at der sker enmindre grad af understøtning af den faglige og geografiske mobilitetDer vil fortsat være behov for at ø-kommunerne modtager rådgivning og bistandudefra i opgavevaretagelsen – og sikre den faglige bæredygtighed i indsatsenCentralt at den aktive beskæftigelsesindsats i ø-kommunen er målrettet resultater iform af job, uddannelse, arbejdsmarkedsudvikling m.v. – og ikke indrettes medhenblik på andre formål, f.eks. varetagelse af kommunale serviceopgaverOvenstående skal ses i lyset af, at ø-kommunerne samtidig har stærke incitamentertil at skabe gode resultater i beskæftigelsesindsatsen, jf. i øvrigt afsnit 4 og 7.

3. Særlige fokusområder i en situation, hvor der meddeles dispensationat der i organiseringen af beskæftigelsesindsatsen afsættes tilstrækkelig ressourcertil daglig ledelse samt administrative ressourcer til styring/opfølgning, understøt-

ning af ledelsen mv.at den aktive beskæftigelsesindsats har en høj grad af virksomhedsrettede tilbudat der samarbejdes med fastlandskommune med henblik på at sikre en bred til-budsvifte til borgerneat der samarbejdes med fastlandskommune om en ”konsulent-funktion” med hen-blik på sikring af faglig bæredygtighed i indsatsen

Neden for uddybes ovenstående vurderinger mere detaljeret, idet der er valgt at sættefokus på ø-kommunernes forskellige modeller for organisering (afsnit 6.2), den dag-lige ledelse (afsnit 6.3), den borgervendte indsats (afsnit 6.4), den virksomhedsvend-te indsats (afsnit 6.5) samt aktiveringsindsatsen (afsnit 6.6).

6.2. Modeller for organisering af beskæftigelsesindsatsen på øerneI det følgende gennemgås hovedtræk i de valgte organisationsformer i de forskelligekommunale samarbejder.Med organisering menes i det følgende den formelle struktur, det opbyggede hierar-ki og den arbejdsdeling, som de samarbejdende kommuner benytter sig af for at sik-re opgaveløsningen på beskæftigelsesområdet i forhold til ø-kommunernes borgere.I vurderingen af de forskellige organisationsformer er valgt at sætte fokus på enrække krav, som organiseringen ideelt set forudsættes at skulle leve op til, jf. afsnit3.Det følger således af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen og af intentio-nerne med det forpligtende kommunale samarbejde, at organiseringen blandt andetskal understøtte krav om:•Fokus på optimal borgerservice – herunder mulighederne for at give optimale,aktive tilbud og sikre borgernes retssikkerhed•Fokus på driftssikkerhed, effektivitet, resultater og økonomi•Udnyttelse af fordele ved specialisering•Udnyttelse af fordele ved såvel små- som stordrift•Lokalkendskab i forhold til virksomheder og erhvervsliv•Optimal politisk servicering og betjening af udvalgSom nævnt indledningsvis sætter den grundlæggende organisering rammerne forsamarbejdet om beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne. Valget af organisering vilmed andre ord være af betydning for de direkte involverede – borgere og virksom-heder – og for det politiske niveau, som skal serviceres. Og for i hvor høj grad deovenstående krav til opgaveløsningen kan indfries.Det er på baggrund af evalueringsarbejdet indtrykket, at der i organiseringen af ind-satsen har været lagt vægt på at tilgodese et generelt ønske fra ø-kommunerne om, atomdrejningspunktet for indsatsen skal ske med afsæt i en lokal afdeling af jobcente-ret på øen.

Dette afspejler sig blandt andet i, at der i 4 ud af 5 af de kommunale samarbejder, ervalgt en model med et lokalt kontor – en slags filial af jobcentret – på øen. Der erdog forskellige variationer med hensyn til, hvordan opgaveløsningen i dette lokal-kontor er struktureret – særligt i forhold til opgaveportefølje og opgavefordelingmellem lokalkontor og jobcentret, i forhold til servicering af det politiske niveau og iforhold til ledelsesfunktionen og - konstruktionen.I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de modeller for organisering afbeskæftigelsesindsatsen, som er valgt i de forskellige samarbejder:Boks 25: Organisering af beskæftigelsen for Fanø-EsbjergKarakteristika ved organiseringen••LedelseLedelsen af indsatsen foregår fra jobcentret på fastlandetDe borgervendte funktionerUdføres i jobcentret på fastlandet. Ø-kommunens borgere betjenes af en række medar-bejdere, som organisatorisk er tilknyttet hvert deres fagteam i jobcentret, men som ale-ne har ansvaret for at betjene øens borgere indenfor dette område.De virksomhedsvendte funktionerUdføres i lighed med de borgervendte funktioner fra jobcentret på fastlandetTilbud – vejledning og opkvalificeringAlle tilbud drives af jobcentret, og alle afvikles stort set på fastlandetStabsfunktioner og servicering af det politiske niveauJobcentret servicerer ø-kommunen via samarbejde med en strategisk leder på øenDer er kun en enkelt sagsbehandler pr. fagområde i jobcentret, der arbejder sammenmed en ”kollega” på ydelseskontoret på øen. Giver smidighed og godt kendskab tilhinandenHele tilbudsviften er umiddelbart til rådighed for borgerne fra øenRisiko for, at ø-kommunens politiske niveau mister fokus på beskæftigelsesområdet,da stort set hele området er ude af ø-kommunens hænder - administrativt og politisk.

•••

Styrker•

••

Udfordringer

I modellen for samarbejdet mellem Fanø og Esbjerg foregår alle aktiviteter fra og påfastlandet. Der afregnes efter det faktiske personaletimemæssige forbrug.Modellen skal ses i lyset af, at der er en meget kort færgetid – og meget hyppigeafgange – mellem øen og fastlandet. I praksis er rejsen til fastlandet således ikkeforbundet med væsentlige omkostninger i tid og ressourcer for borgerne – og afstan-den er væsentlig mindre, end hvad borgere i nogle af de geografisk store fastlands-kommuner i landet har med hensyn til transporttid til deres jobcenter.Boks 26: Organisering af beskæftigelsen for Samsø-ÅrhusKarakteristika ved organiseringen•Ledelse

•

••

•

Ledelsen af lokalkontoret er fysisk placeret i lokalkontoret på øen og bor i lighed medlokalkontorets medarbejdere på øenDe borgervendte funktionerForegår fra lokalkontoret på øen, og alle samtaler gennemføres som udgangspunkt påøen i nogle tilfælde med medarbejdere fra fastlandet (f.eks. habilitetsproblemer)De virksomhedsvendte funktionerForegår fra lokalkontoret på øenTilbud – vejledning og opkvalificeringAlle borgere får som udgangspunkt tilbud på Samsø, men der er særlige tilbud i Århus,som også tilbydes borgere på Samsø – det er f.eks. tilbud med stor tværfaglighed samtafklaring af arbejdsevne for sygedagpengemodtagere. Ledige, som skal til anden aktør(f.eks. ledige på ledighedsydelse som kan vælge at komme til anden aktør), skal ligele-des til Århus. Tilbuddene på Samsø er både selvstændige udbydere (f.eks. højskolen)og kommunale projekter.Stabsfunktioner og servicering af det politiske niveauDenne funktion i lokalkontoret på øen i tæt samarbejde med jobcentrets stabsfunktio-ner på fastlandetLokalkontoret kan samarbejde smidigt med øens forskellige afdelinger og forvaltningerTransaktionsomkostningerne for visse borgergrupper er begrænsede, da de ikke behø-ver at bevæge sig til fastlandet for at modtage jobcentrets serviceDet er en udfordring at sikre, at tilbudsviften bliver tilstrækkelig bred, og at indsatsenkan tage tilstrækkeligt udgangspunkt i den enkeltes behov og fremme den enkeltes mu-ligheder på arbejdsmarkedet. I modsat fald er der risiko for, at klienter forbliver passi-ve og ikke bevæger sig ud fra de kommunale tilbud

Styrker••

Udfordringer•

I modellen for Samsø/Århus har jobcentret oprettet et lokalkontor på øen, og de an-satte bor på øen. De fleste tilbud afvikles på øen.Boks 27: Organisering af beskæftigelsen for Langeland-Svendborg og Ærø-SvendborgKarakteristika ved organiseringen•LedelseDen strategiske, personalemæssige, styringsmæssige og faglige ledelse befinder sig tildagligt i jobcentret på fastlandet – der er med andre ord ingen daglig ledelse til stede ilokalkontoretDe borgervendte funktionerDisse udføres fra lokalkontor på øerne for de tungeste klientgrupper. På Ærø gennem-føres den overvejende del af alle samtaler på øen, mens de arbejdsmarkedsparate og deforsikrede fra Langeland serviceres i jobcentret i SvendborgDe virksomhedsvendte funktionerJobkonsulentfunktionen foregår med udgangspunkt i jobcentret på fastlandet og øernekan betjenes med udgangspunkt i det større, faglige miljø på fastlandet. Ærø’s jobkon-sulent er lokal.Tilbud – vejledning og opkvalificeringoTilbuddene drives af og afvikles på øen – specialiserede tilbud afvikles på fastlandet.

•

oÆrø driver et kommunalt projekt med mellem 12-20 pladser. Dette projekt er forbe-holdt de tidligere match 4-5.Det er meget sjældent, at de arbejdsmarkedsparate ellerde forsikrede får tilbud i dette projekt.oMange af de tungeste klientgrupper får tilbud i Langeland Kommunes to projekter påøen. Det er meget sjældent, at de arbejdsmarkedsparate eller de forsikrede får tilbud idisse projekterStabsfunktioner og servicering af det politiske niveauJobcentret servicerer ø-kommunen via samarbejde med en strategisk leder på øenTransaktionsomkostningerne for visse svagere borgergrupper er begrænsede, da deikke behøver at bevæge sig til fastlandet for at modtage jobcentrets serviceDe samlede omkostninger for ø-kommunen holdes nede, fordi der ”spares” på ledel-sesområdetDet er en udfordring at sikre, at tilbudsviften bliver tilstrækkelig bred, og at indsatsenkan tage tilstrækkeligt udgangspunkt i den enkeltes behov og fremme den enkeltes mu-ligheder på arbejdsmarkedet. I modsat fald er der risiko for, at klienter forbliver passi-ve og ikke bevæger sig ud fra de kommunale tilbudDen manglende fysiske tilstedeværelse af ledelse i hverdagen kan give problemer iforhold til den daglige tilrettelæggelse og løsning af opgaver, prioritering m.v.

Styrker••

Udfordringer•

•

I modellerne for samarbejdet mellem Svendborg-Langeland og Svendborg-Ærø harjobcentret oprettet et lokalkontor på øen, men bevaret ledelsen (fagligt og persona-lemæssigt) i jobcentret på fastlandet.Boks 28: Organisering af beskæftigelsen for Læsø-FrederikshavnKarakteristika ved organiseringen•LedelseDen daglige leder af lokalkontoret på øen er fysisk placeret i lokalkontoret og bor i lig-hed med de to øvrige medarbejdere på øen. Lokalkontoret benævnes ”jobcentret” ogfungerer i dagligdagen som en selvstændig, lokalt forankret enhed med muligheder forat trække på ekspertise m.v. fra fastlandet ved behovDe borgervendte funktionerForegår fra lokalkontoret på øen. Tæt på 100 % af samtalerne foregår på Læsø – enkel-te komplicerede sager (f.eks. svære kontanthjælpssager, sygedagpengesager og sagermed flere problemstillinger) behandles i FrederikshavnDe virksomhedsvendte funktionerForegår fra lokalkontoret på øenTilbud – vejledning og opkvalificeringMange tilbud foregår og afvikles på øen og drives af ø-kommunen – visse specialisere-de tilbud købes og afvikles naturligt nok på fastlandetStabsfunktioner og servicering af det politiske niveauLokalkontoret servicerer øens politikereTransaktionsomkostningerne for borgerne er begrænsede, da de ikke behøver at bevæ-ge sig til fastlandet for at modtage jobcentrets service

•

••

•

Styrker•

•

Ø-kommunens politiske niveau serviceres med udgangspunkt i de lokale forhold ogbehov.Risiko for, at lokalkontoret mister den faglige forbindelse til jobcentret på fastlandetFordrer fagligt meget kompetente sagsbehandlere, som skal favne bredt og kunnetrække på et netværk af kompetente ”sparringspartnere”Det er en udfordring at sikre, at tilbudsviften bliver tilstrækkelig bred, og at indsatsenkan tage tilstrækkeligt udgangspunkt i den enkeltes behov og fremme den enkeltes mu-ligheder på arbejdsmarkedet. I modsat fald er der risiko for, at klienter forbliver passi-ve og ikke bevæger sig ud fra de kommunale tilbud

Udfordringer•••

I modellen for samarbejdet mellem Frederikshavn og Læsø gennemføres langt denstørste del af indsatsen på og fra øen. Jobcentret har oprettet et lokalkontor med an-satte fra øen, som i det daglige arbejder tæt sammen med ø-kommunens administra-tive og politiske ledelse og ansatte.På baggrund af ovenstående modeller belyses i det følgende barrierer, udfordringerog muligheder i organiseringen af beskæftigelsesindsatsen og den daglige ledelse ide kommunale samarbejder:

6.3. Daglig ledelse og styringDen daglige ledelsesmæssige opgave i forhold til den beskæftigelsesrettede indsatspå øerne omhandler i hovedtræk:•Styring af økonomi i forhold til drift og aktiviteter•sikring af fokus på resultater og effekter af jobcentrets indsats gennem analy-se af data og ledelsesinformation•personaleledelse og faglig ledelse på øenLedelsesopgaven i forhold til lokalkontoret bliver således vigtig for at sikre effekti-viteten af indsatsen samt kvaliteten og helheden i den tilbudte borgerservice. Evalue-ringen har derfor haft fokus på, hvordan løsningen af ledelsesopgaven i lokalkonto-rerne er organiseret.Det er naturligt, at ledelsesopgaven på Fanø, hvor der ikke er etableret et lokalkon-tor, er fokuseret på økonomiovervågning og -styring og på opfølgningen af effekterog resultater. Konkret løses denne opgave gennem et informationsudvekslingssy-stem, hvor øen løbende modtager rapportering om udviklingen.Evalueringen viser for de øvrige samarbejder, at ledelsen af indsatsen på øen inde-holder en række udfordringer – uanset hvor meget ledelsen af lokalkontoret befindersig på øen eller ej.Er ledelsen ikke dagligt tilstede, er der indikationer på, at de ansatte på lokalkontoretfår ”langt” til deres ledere, idet disse er de teamledere, som til dagligt sidder i job-centret på fastlandet. Det synes vanskeligt at sikre en tilstrækkelig tæt forbindelse,sparring og kommunikation mellem leder og medarbejder. Et eksempel er indsatsenfor borgerne på Langeland i de daværende matchgrupper 4-5, som ifølge interview-66

ene kom til at lide under, at der var tale om en omfattende personaleudskiftning, ogat de nye medarbejdere kom til at arbejde meget på egen hånd med denne opgave.Er der placeret en leder på øen, vil de ovennævnte udfordringer ifølge intervieweneblive reduceret, men der vil alligevel kunne optræde vanskeligheder som følge af, atlederen fagligt vil have svært ved at spænde over alle målgrupper. Samtidig vil enleder med fokus på den faglige del af ledelsesopgaven muligvis være mindre gearettil at arbejde med f.eks. de personalemæssige problemstillinger og udfordringer.Evalueringen viser eksempelvis, at jobcentret i Århus har måttet tilføre ledelsesop-gaven i lokalkontoret på Samsø en del ekstra ressourcer for at sikre løsningen afopgaverne.Endelig viser evalueringen, at en leder af indsatsen på øen, som arbejder tæt sammenmed øens administrative og politiske niveau og de facto fungerer som en slags lokaljobcenterleder, vil kunne have en udfordring i forhold til at sondre imellem, hvem ihierarkiet over lederen, der skal træffe de endelige beslutninger. Principielt er deringen tvivl om, at ledelsen på fastlandet er ø-lederens opdragsgiver – men i det dag-lige vil ø-lederens fokus i praksis være rettet stærkt imod synspunkterne fra ledelsenpå øen.Ø-lederen kan komme i klemme i denne loyalitetskonflikt.

”(Ø-kommunen, red.) vil gerne have større indflydelse – f.eks. gennem en reelledelsesmæssig indflydelse i en administrativ styregruppe med stor indflydelse pådriften, tænkningen og dagligdagen i jobcentret. Der er brug for at tilføre kreati-vitet og mulighed for konstruktiv dialog, hvor man lader ideerne hænge lidt i luf-ten, inden man straks skyder dem ned. Men man skal naturligvis respektere(fastlandskommunens, red.) ledelsesret”.Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

”Modellen stiller store krav til varetagelse af styringsmæssig funktion i ø-kommunen. Det er en udfordring, som typisk kræver stærke sekretariatskræfterog ikke mindst et stort fagligt kendskab til beskæftigelsesindsatsen. Ø-kommunen har typisk ikke en særlig stærk faglig sekretariatsbetjening (det ergeneralister som dækker indtil flere ministerområder) og har få sekretariatsres-sourcer. Hertil kommer at modellen totalt har udelukket ø-kommunen fra driftenaf beskæftigelsesindsatsen. Alt dette svækker muligheden for at varetage styrin-gen på kompetent vis”.Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

For så vidt angår den langt overvejende del af de samarbejder, hvor jobcentret haretableret et lokalt kontor på øen, anvendes der forskellige modeller i forhold at vare-tage ledelsesopgaverne på lokalkontoret – med hovedvariationerne:•Daglig leder på øen – med muligheder for at trække på et netværk på fastlandet•Daglig leder på fastlandet, som med mellemrum besøger øen og har møder medde ansatte67

Begge variationer indebærer udfordringer – i forhold til at sikre fagligheden i indsat-sen og/eller i forhold til at sikre den personaleledelsesmæssige opgave. Disse udfor-dringer afspejler det faktum, at der er tale om en lille organisatorisk enhed.Samlet er det vurderingen, at organiseringen af indsatsen og resultaterne kan forbed-res ved at styrke ledelsen af den lokale indsats i ø-kommunen. Dette kan blandt an-det ske ved:•Styrkelse af løsningen af den ledelsesmæssige opgave i lokalkontoret gennemkompetenceudvikling og udvidede muligheder for sparring for lederen af lokal-kontoret•Støtte til lederen af lokalkontoret gennem etablering af en styregruppe for ind-satsen på øen

6.4. Organisering af den borgervendte indsatsDet er centralt, at indsatsen i forhold til borgerne på øen er baseret på målretning ogsmidige, enkle beslutningsstrukturer, som tilgodeser de forskellige målgrupper. Iforhold til organiseringen af den borgerrettede indsats bør denne give muligheder foren specialisering, som tilgodeser øens små spredte målgrupper og målgrupper medspecielle karakteristika og problemer. Er indsatsen ikke specialiseret, stilles der høje,faglige krav til medarbejderne, som skal dække meget brede, faglige områder.Det vil være hensigtsmæssigt, at indsatsen organiseres med fokus på at hente gevin-ster både af den store ”koncerns” stordrift og af det lille ø-samfunds muligheder foren mere håndholdt indsats. Der bør således etableres et smidigt samarbejde medøens andre forvaltninger og afdelinger (erhverv, børn, skole, social, sundhed) ogmed ydelseskontoret på øen.Evalueringen viser, at samarbejdsmodellerne på dette område er forskellige. På de 4øer, hvor der er etableret lokalkontorer, har man organiseret sig og tilrettelagt denadministrative service med forskellige udgangspunkter - f.eks.:•Servicen bør så vidt muligt foregå på øen – især for de svageste grupper•Ledige jobsøgende kan betjenes på fastlandet, da denne målgruppe i øvrigt for-ventes at være mobil•Det er vigtigt at fastholde en del af servicen på øen – af politiske grunde og for atbevare arbejdspladserDer foregår i alle tilfælde et samarbejde og en overlevering af opgaver (de mestkomplicerede) mellem lokalkontor og jobcentret på fastlandet.Interviewene viser, at det er en udfordring at sikre gevinsterne af såvel stor- somsmådrift. Det fremhæves fra flere ø-kommuner, at det er vanskeligt at etablere et tætsamarbejde og en helhedspræget, mere håndholdt indsats på tværs af beskæftigelses-og de andre forvaltningsområder på øen. Forklaringerne er især, at dette hensyn ikketilgodeses i tilstrækkeligt omfang i fastlandskommunens organisatoriske tænkningog derfor ikke udmøntes i den lokale indsats.

Samarbejdet mellem lokalkontorerne og ydelseskontorerne på øerne fungerer udende store problemer, men gav især i starten anledning til vanskeligheder på sammemåde som samarbejdet om forberedelse og beslutning i førtidspensionssager gjordedet. Det fremhæves fra fastlandskommunerne, at det er ”bøvlet” at arbejde sammenmed flere ydelseskontorer og pensionsnævn, men opgaven løses tilfredsstillende idet daglige. Det fremhæves dog i et enkelt samarbejde som et administrativt pro-blem, at ø- og fastlandskommunen har forskellige revisionsfirmaer, hvilket giveranledning til en del fortolkningsspørgsmål.

”For de ukomplicerede ledige er der nok ikke tale om mangel på faglig bæredyg-tighed på øerne. Vi er ydmyge og kender vores begrænsninger, men den opgavekunne vi løse bedre selv, Vi kender jo virksomhederne, hvor folk skal i tilbud el-ler ordinær beskæftigelse”.Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

”Sygedagpengeområdet kører godt og ligger bedst på fastlandet. Det er for sværtat have de syge tættere på, hvis man bor her som ansat og møder de syge i byen.Man skal gå med skyklapper på”.Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

”Jeg har ikke problemer i forhold til både at bo og arbejde på øen. Kan man væ-re pantefoged i (en ø-kommune, red.) og bo her – kan man også være socialråd-giver og bo her”.Citat fra interview med mellemleder i ø-kommune

”Det er svært at gennemføre en helhedstænkning i forhold til den enkelte borgerpå tværs af beskæftigelsesområdet, skoleområdet, børneområdet og sundheds-området. Og der er behov for helhedstænkning for (ø-kommunens, red.) borge-re, som er tungere og svagere end gennemsnittet i landet i forhold til uddannelse,ledighed, sundhed”.Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

”Det er i praksis umuligt at gennemføre et forskelligt serviceniveau i jobcentret.Det strider mod en grundlæggende kultur og tilgang i det offentlige system,hvorefter man behandler borgere ens. Det offentlige system kan ikke gennemfø-re en sådan sondring. Man kan ikke levere en differentieret indsats afhængig afborgerens bopælskommune. Vi er opdraget til det”.Citat fra interview med strategisk leder i ø-kommune

Samlet set vurderes, at det i praksis er vanskeligt at organisere indsatsen, så manhøster såvel smådrift- som stordriftfordele.Det er imidlertid vurderingen, at der er et potentiale for at styrke en håndholdt, hel-hedspræget indsats i ø-kommunerne.Dels et potentiale for at tilrettelægge indsatsen med en højere grad af fokus på øensbehov – og muligheder – for en håndholdt indsats.69

Og dels ved etablering af den tidligere nævnte styregruppe for indsatsen – og med deheraf følgende styrkede muligheder for at forbedre koordinationen på tværs af poli-tik- og indsatsområder og for at fremme mere smidige, helhedsprægede indsatser.

6.5. Organisering af den virksomhedsrettede indsatsJobcentrenes samarbejde med virksomhederne udgør et væsentligt element i beskæf-tigelsesindsatsen. Jobcentrenes kerneopgave er at bidrage til at få borgerne i job ogdermed sikre, at så få borgere som muligt forsørges af det offentlige. Ud over at bi-drage til, at syge, personer med handicap og andre fastholdes på arbejdspladsen,drejer opgaven sig om at styrke de lediges chancer på arbejdsmarkedet. I langt defleste tilfælde sker det bedst og hurtigst ved at søge at skabe bånd mellem de ledigeog virksomhederne.Opgaven er at få dem, der er uden for arbejdsmarkedet i job så hurtigt som muligt.Dette kræver blandt andet en god, tæt og professionel kontakt til virksomhederne.Dertil kommer, at indsatsen i ø-kommunerne skal baseres på størst muligt lokal-kendskab til borgere og virksomheder, og at de lokale virksomheder forpligter sig iopgaveløsningen.Fordi den virksomhedsrettede indsats er så essentiel, har evalueringen haft fokus påløsningen af denne opgave i de etablerede samarbejder.Iagttagelserne viser, at ø-kommunerne kun i mindre grad oplever, at jobcentretsvirksomhedsrettede indsats lever op til det forventede. Dette gør sig især gældende ide konstruktioner, hvor den virksomhedsrettede indsats er forankret og udføres frafastlandet og ikke har basis i lokalkontoret.Interviewene viser en opfattelse i ø-kommunerne af, at man havde en mere professi-onel og målrettet virksomhedsindsats, før man indledte samarbejdet med fastlands-kommunen – ligesom man mener, at man aktuelt ville kunne gøre det bedre selv.Her peges både på den meget konkrete opgave i forhold til at etablere f.eks. praktik-ker og løntilskudspladser, men også på den mere strategiske, politiske indsats ogrelation i forhold til det lokale erhvervsliv.Et eksempel herpå er Langeland Kommune, som har svært ved at udnytte deres virk-somhedsnetværk til etablering af f.eks. praktikker i forlængelse af en borgers gen-nemførelse af et vejledningsforløb på Langeland Kommunes beskæftigelsesprojekt.I Langeland opleves en ventetid på virksomhedsservice fra jobcentret.Og holdningen i Langeland er den, at man hindres unødigt af det forpligtende sam-arbejde i forhold til smidigt at kunne skabe forbindelse mellem en ledig, der skal ipraktik og en virksomhed, som man kender, og som gerne vil samarbejde om dennepraktik. Her går den formelle vej via Jobcenter Svendborg, hvilket man finder uhen-sigtsmæssigt.

”Det virksomhedsrettede arbejde er besværligt, bureaukratisk og uforståeligt forvores gode kontakter blandt de lokale virksomheder. Vi vil gerne koble praktikeller løntilskud i halen af forløb i vores egne beskæftigelsestilbud, men i princip-pet må vil slet ikke være i kontakt med virksomhederne, når det handler om be-skæftigelsesområdet. Vi kender jo en masse arbejdspladser, fordi vi bor og arbej-der lokalt. Vi møder virksomhederne i løbeklubben. Men vi må sige: ”Vær venligat kontakte jobcentret (på fastlandet, red.), så kommer der en virksomhedskonsu-lent”.Citat fra interview med mellemleder fra ø-kommune

”Vi er i en anden situation end fastlandskommunen. Vi har et meget bedre kend-skab til virksomhederne, som vi møder i en masse sammenhænge – erhvervs-fremme, byggesager og den slags. Vi kender dem godt og ved, hvordan de tæn-ker. Vi ville være bedre til at matche de ledige med virksomhederne”.Citat fra interview med strategisk leder fra ø-kommune

Det er samlet vurderingen, at den virksomhedsrettede indsats på øerne med fordelkan udvikles, således at jobcentret i højere grad får mulighed for at drage nytte af devirksomhedskontakter, som ø-kommunen har.Det bør i den forbindelse overvejes, om virksomhedsindsatsen generelt skal væreforankret i de lokalkontorer, som jobcentrene har etableret.Endvidere bør samarbejdet mellem den lokale virksomhedskonsulentfunktion ogøens nøglepersoner på erhvervsområdet formaliseres.

6.6. Aktive tilbudTilstedeværelsen af en bred vifte af relevante og effektive tilbud er vigtig for, at bor-gernes tilknytning til arbejdsmarkedet kan fastholdes eller genetableres, hvis denmidlertidigt ikke eksisterer. Alle målgrupper – jobklare, indsatsklare, sygedagpen-gemodtagere m.v. - har ret til og brug for effektive tilbud. De mest effektive tilbuder de virksomhedsrettede tilbud, men ikke alle målgrupper kan umiddelbart profitereaf et sådant.Denne udfordring gælder i princippet ikke blot for de samarbejdende ø- og fast-landskommuner, men for alle jobcentre, som må anlægge en strategisk synsvinkel påden konkrete sammensætning af tilbudsviften, hvori f.eks. indgår overvejelser omeffektivitet af tilbuddene, individualitet i tilbuddene, tilgængelighed for borgerne ogøkonomi.I forhold til den tilbudsvifte, som er til rådighed for ø-kommunernes borgere, er deten vigtig afvejning, hvor mange tilbud der fysisk skal afvikles på fastlandet, og hvormange man med fordel kan gennemføre på øen. I den sammenhæng skal man over-veje, om alle målgrupper er i stand til at pendle – hvilket i princippet for f.eks. deledige vil betyde, at de dels skal klare minimum 5 timers aktivering hver dag plustransporttiden - ikke blot til og fra øen, men også transporttiden på øen og på fast-71

landet. Det ligger lige for at konstatere, at f.eks. uddannelsestilbud oftest vil være atfinde på fastlandetMeget taler for, at det vil være naturligt, at en del af de aktive tilbud afvikles på øer-ne. På den anden side er det vigtigt at være opmærksom på, at øerne ikke kommer tilfungere som en mulighed for borgere for at leve en tilværelse som passiv klient.I den sammenhæng bør ø-kommunens fokus på de økonomiske fordele af en højaktiveringsprocent ikke resultere i etablering af lokale kommunale tilbud, som ikkeer tilstrækkeligt individuelt tilpassede, effektive og virksomhedsrettede til at bringeledige i selvforsørgelse.Ud fra disse forskellige hensyn, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende, skal ø-kommunen og fastlandskommunen samarbejde og nå til enighed om, hvilken kon-kret tilbudsvifte, der skal være til rådighed for borgerne på øen.Evalueringen viser, at ø-kommunerne i høj grad selv etablerer og driver kommunaletilbud til deres egne borgere og supplerer disse med mere specialiserede tilbud, somafvikles på fastlandet.Evalueringen peger på, at ø-kommunerne er opmærksomme på at designe deres til-bud med fokus på borgerens samlede jobplan og med det kommunale tilbud som etførste skridt på trappen mod selvforsørgelse. Denne konklusion modsiges ikke afden kvantitative resultatanalyse i afsnit 7.Dertil kommer, at de gennemførte interviews indikerer, at ø-kommunerne fokusererpå en helhedspræget tilgang i sit valg af tilbudsdesign, således at tilbuddet kan med-virke til, at borgerne støttes frem mod selvforsørgelse gennem en lang række for-skellige tiltag – herunder aktive ændringer af f.eks. en uhensigtsmæssig livsstil.Endelig har evalueringen vist et eksempel på, at en ø-kommune søger at påvirkefastlandskommunen til en udvikling af de aktive tilbud til førtidspensionister meddet klare sigte, at ø-kommunens bestand af førtidspensionister kan nedbringes.”Fastlandskommunen har fået forsøgsmidler, 20 mio. kr. til et avanceret projekt,som kommer vores borgere til gode også. Det er en fordel. Vi kunne aldrig selvhave sat sådan et projekt i gang. Vi kan slet ikke være med der”.Citat fra interview med strategisk leder i ø-kommune

Det er vurderingen, at ø-kommunerne har et stort fokus på betydningen af en effek-tiv tilbudsvifte. Dertil har øerne fokus på deres incitamenter i forhold til at sikre, atøens borgere hjælpes til selvforsørgelse, hvis de midlertidigt er offentligt forsørgede.Det er samtidig vurderingen, at der er et potentiale for at udvikle den tilbudsvifte,som anvendes til ø-kommunernes borgere, så den i endnu højere grad baseres på enlokal strategi for sammensætningen af tilbudsviften, herunder med en høj andel afvirksomhedsrettede tilbud.72

7. Det forpligtende samarbejde: Indsats og resultater7.1. Sammenfatning af resultater og anbefalingerFormålet med nærværende kapitel er at undersøge, hvorvidt der er systematiske for-skelle i beskæftigelsesindsatsens resultater imellem ø-kommunerne og hele landetsamt imellem den enkelte ø-kommune og dennes samarbejdskommune i periodenefter indførelsen af det kommunalt forpligtende samarbejde.Analysen heraf er deskriptiv. Det er således alene ambitionen at undersøge, om derkan sandsynliggøres sådanne forskelle i resultatudviklingen kommunerne imellem –på baggrund af forholdsvis enkle statistiske opgørelser på centrale resultatparametre.En mere ambitiøs analyse – hvor det f.eks. undersøges, om ø-kommunerne resultat-mæssigt har klaret sig bedre eller dårligere efter kommunalreformens ikrafttræden –vil af flere årsager være forbundet med store metodiske udfordringer, herunder:••Der er løbende i undersøgelsesperioden sket markante ændringer i lovgivningenskrav til indsats og i kommunernes incitamenterDet er vanskeligt at undersøge tidligere praksis i nu nedlagte kommuner – ogeksempelvis Langeland Kommune bestod før reformen af tre selvstændigekommunerDer er formentlig forskelle i tidligere registreringspraksis både i den enkeltekommune og på tværs af kommunerDer sker løbende ændringer i, hvad der anses som væsentlige resultater i beskæf-tigelsesindsatsenMetodisk vil det være en overordentlig kompleks model, som skulle opbyggesfor at kunne sikre tilstrækkelig forklaringskraft

•••

I analysen af indsats og resultater er der lagt vægt på følgende:Boks 29: Fokusområder i analysen af indsatsens resultater1. At undersøge udviklingen i jobcenteret væsentligste forsørgelsesgrupper (dagpenge,kontanthjælp og sygedagpenge)2. At undersøge ”systemeffekter” af jobcentrenes indsats – dvs. i hvilket omfang de bor-gere som modtog forsørgelsesydelser ved kommunalreformens ikrafttræden primo2007, siden hen er kommet i job eller uddannelse3.At undersøge udviklingen på de væsentligste resultatparametre i perioden, idet der ertaget afsæt i de 4 mål, som ministeren har udmeldt i perioden:oUdviklingen i antallet i ArbejdskraftreservenoUdviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 ugeroUdviklingen i antallet af unge forsørgedeoResultaterne af Ny Chance

4. At undersøge jobcentrenes indsats i forhold til:ooo

Rettidighed (samtaler og aktivering)Aktiveringsomfang (aktiveringsgrad)Overordnet redskabssammensætning

Analysen af resultatudviklingen skal ses i forlængelse af belysningen af de overord-nede rammevilkår og udfordringer i ø-kommunerne, jf. afsnit 4.Analysens resultaterOverordnet viser analysen af resultatudviklingen følgende:•At resultaterne af indsatsen (forstået som udviklingen i målgrupperne) generelter bedre i ø- og samarbejdskommunerne (bortset fra Esbjerg) end gennemsnittetfor hele landet. Det afspejler blandt andet forskelle i demografi, rammebetingel-ser, konjunkturer samt i forskelle i jobcentrenes indsats.At der er en betydelig variation i resultatudviklingen imellem de enkelte kom-muner

•

Resultaterne ift. de enkelte resultatparametre er opsummeret i nedenstående bokse,som viser, at der er sket store forandringer i målgruppernes størrelser i de senere år.Samtidig bemærkes at de store procentvise stigninger og fald i nogle tilfælde - pga.ø-kommunernes begrænsede målgruppestørrelser – dækker over få personer, jf. ta-bellen nedenfor:Tabel: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgedeUdviklingen i antallet af offentligt forsørgede fra januar 2007 januar 2010(i parentes er den aktuelle bestand i marts 2010)I altDagpengeKontanthjælpSygedagpengeFanø-6% (320)-18% (72)84% (36)-40% (34)Esbjerg10% (16.415)58% (2.759)2% (2.784)5% (2.173)Ærø-1% (123)-5% (123)18% (89)-1% (98)Langeland-2% (2.182)-16% (392)14% (271)-5% (239)Svendborg3% (8.307)4% (1.681)1% (1.095)-2% (1.017)Læsø-11% (247)-19% (91)64% (16)-20% (31)Frederikshavn4% (8.654)3% (2.366)5% (1.191)-11% (1.199)Samsø-9% (537)-25% (123)32% (59)-6% (67)Århus9% (40.485)9% (7.117)-10% (6.438)6% (5.131)Hele landet10% (687.966)35% (147.030)14% (117.942)0% (92.735)Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerAnm: I alt indeholder alle ydelser i jobindsats.dk: A-dagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering,forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydesle, fleksjob og førtidspension.

I forhold til udviklingen i ministerens udmeldte mål viser analysen overordnet føl-gende resultatudvikling, jf. tabellen nedenfor:••Ø-kommunerne har generelt haft en mere gunstig udvikling i forhold til de treministermål end deres respektive samarbejdskommuner.Ingen af hverken samarbejds- eller ø-kommunerne realiserede alle tre delmål forNy Chance-indsatsen, hvor Læsø og Langeland dog opfyldte to ud af tre mål.Derudover er Ny Chance-resultaterne i ø-kommunerne ikke systematisk hverkenbedre eller dårligere end i samarbejdskommunerne

Tabel: Udvikling i ministerens udmeldte målMinistermål - udvikling fra januar 2007 tiljanuar 2010Mål 2 -Langesygedag-pengeforløbFanø-11%-57%Esbjerg68%27%Ærø-24%8%Langeland-30%22%Svendborg-29%24%Læsø-25%9%Frederikshavn-18%-5%Samsø-13%7%Århus-5%20%Hele landet11%14%Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerMål 1 -Arbejdskraft-reservenMål 3 -Unge ledigeResultater afNy Chancekampagnen vedkampagnens afslutningMål 1 -Job elleruddannelse18%16%10%38%18%67%24%15%20%20%Mål 2 -Selvforsør-gelsesgrad24%11%6%30%14%20%15%8%13%14%Mål 3 -Aktiverings-grad16%24%34%24%26%6%25%26%22%25%

18%46%28%51%39%27%40%26%34%54%

Opgørelsen af de enkelte kommuners rettighed i aktiveringsindsatsen viser følgende,jf. tabellen neden for:•Generelt har rettidigheden i ø-kommunerne været lav i perioden umiddelbartefter kommunalreformen. Den lave rettidighed var dog samtidig i denne periodeet generelt resultatproblem på tværs af alle kommunerRettidigheden har generelt rettet sig i løbet af 2008-2009 både blandt ø- og sam-arbejdskommuner.Der er fortsat resultatudfordringer i visse kommuner og på visse parametre, menrettidigheden for ø-kommunernes borgere er ikke systematisk hverken bedre el-ler dårligere end for borgerne i samarbejdskommunerne. Undtagelsen herfra erSamsø, hvor rettidigheden på tre ud af fire målinger er ringere end i Århus.Rettidighed samtaler 2009DagpengeFanøEsbjergÆrøLangelandSvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet76%75%88%93%94%94%95%80%91%91%Kontanthj.77%92%88%91%87%88%86%68%84%84%Rettidighed aktivering 2009Dagpenge83%76%81%97%94%82%92%63%94%90%Kontanthj.43%67%61%68%61%54%70%61%59%63%Aktiveringsgrad 2009Dagpenge10%13%32%19%21%10%22%16%20%19%Kontanthj.25%27%31%33%32%23%27%35%24%28%

••

Tabel: Indsatsens rettidighed og aktiveringsgrad

Undersøgelsen af aktiveringsintensiteten og redskabssammensætningen viser føl-gende:•Aktiveringsgraden er generelt lavere for dagpengemodtagerne på øerne end isamarbejdskommunerne•For ø-kommunernes borgere benyttes i højere grad løntilskud i aktiveringsind-satsen for dagpengemodtagere end for borgerne i samarbejdskommunerne. Derer dog stor variation kommunerne imellem•Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagerne er i ø-kommunerne generelt påniveau med samarbejdskommunerne75

•

Virksomhedspraktik anvendes i højere grad i indsatsen for ø-kommunernes bor-gere i forhold til borgerne i samarbejdskommunerne – generelt anvendes vejled-ning og opkvalificering dog mest

Samlet viser evalueringen, at der er forskelle i resultatudviklingen i henholdsvis ø-og fastlandskommunerne. Når der ses på den procentuelle udvikling i de forskelligeforsørgelsesgrupper og resultaterne for ministerens udmeldte mål m.v. har der i pe-rioden for det kommunalt forpligtende samarbejde typisk været en mere positiv ud-vikling i ø-kommunerne i forhold til fastlandskommunerne og landsgennemsnittet.Forskellene i resultatudviklingen skal dog ses i lyset af:•Den demografiske udvikling, hvor den faldende befolkning i den erhvervsdygti-ge alder i ø-kommunerne i sig selv medvirker til at reducere jobcenterets mål-gruppe eller medvirker til at mindske en eventuel stigning i målgrupperne•Den konjunkturelle og strukturelle udvikling, som rammer anderledes i ø-kommunerne end i fastlandet – grundet ø-kommunens erhvervsstruktur og be-folkningssammensætning. F.eks. har den ringe andel af industriarbejdspladser iflere af ø-kommunerne betydning for sårbarheden over for konjunkturelle ned-slag og strukturelle forandringer som følge af globaliseringSamtidig viser evalueringen, at niveauet for den aktive indsats for borgerne – måltved aktiveringsomfang og rettidighed i samtaler og tilbud – generelt følges ad i desamarbejdende ø- og fastlandskommuner. Undersøgelsen peger således på et stortsammenfald mellem det udførte service- og indsatsniveau i de samarbejdende fast-lands og ø-kommuner i perioden.Evalueringens resultater giver samtidig ikke belæg for at konkludere, at der ikke kanvære et potentiale for at skabe bedre resultater i beskæftigelsesindsatsen i ø-kommunerne.En øget målretning af indsatsen i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringeri ø-kommunerne, udnyttelse af synergier i sammentænkning på tværs af politikom-råder samt øget udnyttelse af potentialer i virksomhedsindsatsen kan således værenogle af de faktorer, som kan medvirke til at forbedre resultaterne i indsatsen.En udnyttelse af sådanne potentialer vil blandt andet afhænge af tilrettelæggelsen afdet kommunale samarbejde om indsatsen, jf. afsnit 5 og 6 nedenfor.Nedenfor præsenteres analysen af de forskellige resultatparametre, idet der indledesmed en præsentation og overblik over jobcenterets målgrupper i ø-kommunerne. Derer endvidere i nedenstående bilag 9.2 vedhæftet den seneste resultatoversigt for de 9involverede kommuner.

7.2. Jobcenterets målgrupperDen forholdsvis lave andel af borgere i den erhvervsaktive alder blandt befolkningeni de fleste ø-kommuner indebærer, at der ofte er antalsmæssigt få modtagere blandtjobcenterets forskellige ydelsesgrupper. Eksempelvis skal beskæftigelsesindsatsen76

på Læsø yde en indsats til otte modtagere af ledighedsydelse og seks ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Selvom de offentligt forsørgede på øerne er antalsmæssigt få, så udgør de alligevelen betragtelig del af borgerne i den erhvervsaktive alder. Således er mere end hverfjerde borger i den erhvervsaktive alder offentligt forsørget på Langeland. Fordelin-gen af offentligt forsørgede i ø-kommunerne er præsenteret i nedenstående tabel:Offentligt forsørgede i ø-kommunerne i marts 2010 (i pct. af alle 16-64-årige)YdelsesgrupperFanøÆrøLæsøSamsøA-dagpengeKontant- og starthjælp match 1Kontant- og starthjælp match 2-3SygedagpengeIntroduktionsydelseRevalidering og forrevalideringLedighedsydelseFleksjobFørtidspensionYdelsesgrupper i alt72 (3,7)16 (0,8)20 (1)34 (1,7)7 (0,4)3 (0,2)7 (0,4)44 (2,3)117 (6)123 (3,2)33 (0,9)56 (1,5)98 (2,5)4 (0,1)4 (0,1)12 (0,3)51 (1,3)380 (9,9)91 (8)10 (0,9)6 (0,5)31 (2,7)0 (0)1 (0,1)8 (0,7)13 (1,1)87 (7,7)247 (21,8)123 (5,3)41 (1,8)18 (0,8)67 (2,9)0 (0)9 (0,4)19 (0,8)24 (1)

Langeland392 (4,9)82 (1)189 (2,4)239 (3)8 (0,1)23 (0,3)47 (0,6)174 (2,2)

236 (10,1) 1028 (12,8)537 (23) 2182 (27,2)

320 (16,4) 761 (19,8)

Kilde: Jobindsats.dkAnm: Opgjort som fuldtidspersoner. Kontant- og starthjælp match 2 og 3 inkluderer ikke registrerede. Kun ydelser der eksistere ijobindsats.dk er medtaget

Det skal desuden bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme borgere, dermodtager de samme ydelser over tid. Især blandt a-dagpenge og sygedagpengemod-tagere er der mange bevægelser imellem ydelse og job.Der sker desuden store forskydninger – både absolutte og sæsonbetonede - i mål-gruppernes størrelser over tid, jf. de følgende afsnit.

7.3. Udviklingen i beskæftigelsesindsatsens målgrupperSet over perioden fra februar 2007 til februar 2010 har samtlige ø-kommuner ople-vet en mere gunstig udvikling i antallet af offentligt forsørgede, end hvad der ses pålandsplan1, jf. figur 17.Perioden frem til finanskrisen i efteråret 2008 var karakteriseret ved et faldene antaloffentligt forsørgede i ø-kommunerne såvel som i hele landet.Efter finanskrisen har de negative konjunkturer og den lavere nationale og internati-onale efterspørgsel været medvirkende til, at antallet af offentligt forsørgede er ste-get.

For en mere tidsnær opgørelse af den aktuelle udvikling (frem til april 2010) og bestand inden forministerens mål og de enkelte forsørgelsesgrupper samt oplysninger om indsatsen ift. aktiveringsgradog rettidighed i de fem ø-kommuner henvises til resultatoversigterne i bilag 2

På landsplan har udviklingen været kraf-Figur 18: Udviklingen i antallet af offentligt for-tig, og antallet af offentligt forsørgede ersørgedeIndeksi februar 2010 mere end 10 pct. højereIndeks120120110110end niveauet i februar 2007.100100908070605040

Stigningen i ø-kommunerne har væretmindre kraftig, og antallet af offentligtforsørgede i Ærø, Fanø og Langeland eri februar 2010 nogenlunde tilbage påniveauet fra starten af 2007. Samsø ogLæsø har i februar 2010 fortsat et lavereantal offentligt forsørgede, end de havdei starten af 2007, jf. figur17.

908070605040

En del af forklaringen på at antallet afoffentligt forsørgede ikke har udviklet sig på samme måde som i landet som helhed,skal dog findes i, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder i ø-kommunerne iperioden er faldet med 3-6 pct., imens antallet i hele landet er steget med 0,8 pct.Denne udvikling kan således forklare en forskel i udviklingen imellem ø-kommunerog hele landet på 4-7 pct.I de følgende afsnit vil evalueringen fokusere på udviklingen i de tre største af job-centerets ydelsesgrupper - dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge – dels i forholdtil den antalsmæssige udvikling og dels i forhold til den langsigtede resultatudvik-ling, hvor det undersøges hvilken forsørgelsesstatus de borgere, der modtog de på-gældende ydelser i starten af 2007, har i dag.Det er valgt at følge både udviklingen i den enkelte ø-kommune såvel som i dekommuner, der foretager indsatsen i de forpligtende samarbejder.Udviklingen i antallet af dagpengemodtagereDer er store forskelle i udviklingen i antallet af dagpengemodtagere kommunerneimellem, og det gælder uafhængigt af, om der er tale om ø- eller samarbejdskommu-ner.

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Kun ydelser der indgår i jobindsats.dk er medtaget,ydelserne efterløn, fleksydelse, SU, SVU, voksenlærlingeydel-se og barselsdagpenge er således ikke medtalt.

febap - 07rju -07n-au 07gok -07tde -07c-f e 07bap - 08rju -08n-au 08gok -08tde -08c-f e 08bap - 09rju -09n-au 09gok -09tde -09c-f e 09b-10LæsøLangelandFanøÆrøSamsøHele landet

Figur 19: Indekseret udvikling i antallet af dag-pengemodtagere i Esbjerg, Fanø, Svendborg,Ærø, Langeland og i hele landet (januar2007=indeks 100)Indeks180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

Figur 20: Indekseret udvikling i antallet af dag-pengemodtagere i Frederikshavn, Læsø, Samsø,Århus og i hele landet (januar 2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pn o - 07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pn o - 08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09l-0se 9pn o - 09vja -09n-m 1ar 0-10

EsbjergÆrø

FanøLangeland

SvendborgHele landet

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Opgjort som fuldtidspersoner

Følgende kan fremhæves, jf. figurerne ovenfor:••Udviklingen i den enkelte ø-kommune har været mere gunstig end i den respek-tive samarbejdskommuneBortset fra Esbjerg Kommune har udvikling i både ø- og samarbejdskommunerset over hele perioden været bedre end på landsplanFigur 21: Forsørgelsesstatus ultimo 2009 for

I gennemsnit er ca. halvdelen af de bor-personer, der modtog dagpenge primo 2007gere, der modtog dagpenge i starten afProcentProcent677892007, i job eller uddannelse ved afslut-100% 20 17102210 10 10161114 100%111514181980%80%6676676557ningen af 2009, jf. figur 21.151760%60%191516142015132540%40%4247484950505052555220%0%

Generelt har en større andel af de tidli-gere dagpengemodtagere med bopæl isamarbejdskommunerne fået job endborgerne med bopæl i ø-kommunerne.Frederikshavn sprænger dog mønsteretog har sammen med Læsø de svagesteresultater i forhold til denne måling.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM ogegne beregninger

Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagereUdviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er generelt mindre påvirkelig af deøkonomiske konjunkturer end udviklingen i antallet af dagpengemodtagere - ligele-des er sæsonudsvingene mindre udtalte (bortset fra Læsø).De beskæftigelsesmæssige resultater for kontanthjælpsmodtagerne afhænger blandtandet af de sociale og sundhedsfaglige indsatser. Det hænger sammen med, at kon-tanthjælpsmodtagerne generelt har en forholdsvis større afstand til arbejdsmarkedet,og et konkret job derfor ikke nødvendigvis er nok til at løfte en svagere kontant-hjælpsmodtager fra forsørgelse til beskæftigelse.79

FrLæedsøerik(Nsh=1av57n)(NLa=2ng.4el77an)d(N=425Fa)nø(NSa=8m5)søEs(Nbj=1er54g)(N=1.766ÆSvrø)en(Ndb=1or75g)(N=1Årh.592us)(N=6.670H)elelandetBeskæftigelse/SUSygedagpengeDagpengeEfterlønKontanthjælpØvrige

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pno -07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pno -08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09se l-09pno -09vja -09n-m 1ar 0-10FrederikshavnÅrhusLæsøHele landetSamsø20%0%

Der er forskelle i udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere kommunerneimellem, og det gælder uafhængigt af, om der er tale om ø- eller samarbejdskommu-ner.Følgende kan fremhæves:•••Udviklingen i den enkelte ø-kommune har været mindre gunstig end i den re-spektive samarbejdskommuneFanø, Læsø og Samsø har oplevet stigninger i antallet af kontanthjælpsmodtage-re, der er langt større end udviklingen på landsplanUdviklingen på Ærø og Langeland er nogenlunde på niveau med landsgennem-snittetFigur 23: Indekseret udvikling i antallet af kon-tanthjælpsmodtagere i Frederikshavn, Læsø,Samsø, Århus og i hele landet (januar2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

Figur 22: Indekseret udvikling i antallet af kon-tanthjælpsmodtagere i Esbjerg, Fanø, Svendborg,Ærø, Langeland og i hele landet (januar2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

janm -0ar 7m -07aj-ju 07se l-07pno -07vja -07n-m 0a 8m r-08aj-ju 08se l-08pno -08vja -08n-m 0a 9m r-09aj-ju 09se l-09pno -09vja -09n-m 1ar 0-10

EsbjergÆrø

FanøLangeland

SvendborgHele landet

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Kontant- og starthjælp opgjort i fuldtidspersoner

Når resultatudviklingen for kontant-Figur 24: Forsørgelsesstatus ultimo 2009 forhjælpsmodtagere ses i et længere tids-personer, der modtog kontanthjælp primo 2007ProcentProcentperspektiv, viser det sig, at 22 pct. af de100410066554561313901517borgere, der modtog kontanthjælp i star-9024 23 15 22 15 16 138080707060ten af 2007, er i job eller uddannelse tre6041484946525050505044424440år senere. I samme perioden er 15 pct.40303020202826252222tilkendt førtidspension.2121212110102000Svendborg(N=1.025)Frederikshavn(N=1.118)Læsø (N=8)Ærø (N=66)Samsø (N=39)Fanø (N=23)Århus(N=7.085)Esbjerg(N=2.657)Langeland(N=300)

Der er store forskelle på resultaternekommunerne imellem. Der er ikke no-gen klare forskelle imellem ø- og fast-landskommunerne, når der tages højdefor, at antallet af ydelsesmodtagere påLæsø og Fanø er meget små og resulta-terne derfor usikre.

Beskæftigelse/SUKontanthjælpFørtidspension

DagpengeReva/forrevaØvrigt

SygedagpengeLed/fleks

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM ogegne beregningerAnm.: Kontant- og starthjælp

Ligeledes er der heller ikke systematiske forskelle på hvor store andele af de tidlige-re kontanthjælpsmodtagere, der i løbet af perioden er blevet tildelt førtidspension.

Hele landet(N=100.200)

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pno -07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pno -08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09se l-09pno -09vja -09n-m 1ar 0-10FrederikshavnÅrhusLæsøHele landetSamsø

Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagereDer er store forskelle i udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere kommuner-ne imellem, og det gælder især for udviklingen i ø-kommunerne.Følgende kan fremhæves:••Udviklingen i den enkelte ø-kommune har været mere gunstig end i den respek-tive samarbejdskommuneUdviklingen i samtlige ø-kommuner har været bedre end på landsplanFigur 26: Indekseret udvikling i antallet af syge-dagpengemodtagere i Frederikshavn, Læsø,Samsø, Århus og i hele landet (januar2007=indeks 100)Indeks130120110100908070605040Indeks130120110100908070605040

Figur 25: Indekseret udvikling i antallet af syge-dagpengemodtagere i Esbjerg, Fanø, Svendborg,Ærø, Langeland og i hele landet (januar2007=indeks 100)Indeks130120110100908070605040Indeks130120110100908070605040

janm -0ar 7m -07aj-ju 07se l-07pno -07vja -07n-m 0a 8m r-08aj-ju 08se l-08pno -08vja -08n-m 0a 9m r-09aj-ju 09se l-09pno -09vja -09n-m 1ar 0-10

EsbjergÆrø

FanøLangeland

SvendborgHele landet

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Kontant- og starthjælp opgjort i fuldtidspersoner

På landsplan er 44 pct. af de borgere derFigur 27: Forsørgelsesstatus ultimo 2009 formodtog sygedagpenge i starten af 2007 ipersoner, der modtog sygedagpenge primo 2007ProcentProcentjob eller uddannelse 3 år senere. Resul-100 6 6 5 6 6 9 8100681590901411151615191380205taterne er dårligere for alle ø- og samar-80217070810168810112606072897bejdskommuner bortset fra Fanø.1495050910988Resultatopgørelsen viser på den eneside, at den største andel af borgerne fraFanø, Læsø, Samsø og Ærø er vendttilbage til job eller uddannelse. På denanden side er Ærø og Samsø samtidigkendetegnet ved at være de to kommu-ner, hvor den største andel af de tidligeresygemeldte er blevet tildelt en førtids-pension.40302010038Langeland(N=328)

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pno -07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pno -08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09se l-09pno -09vja -09n-m 1ar 0-10FrederikshavnÅrhusLæsøHele landetSamsø38Svendborg(N=1.249)

39Århus(N=5.539)

39Frederikshavn(N=1.495)

40Esbjerg(N=2.413)

40Ærø (N=133)

41Samsø (N=87)

43Læsø (N=40)

46Fanø (N=83)

44Hele landet(N=110.598)

403020100

Beskæftigelse/SUKontanthjælpØvrigtDøde

DagpengeFleksjobFørtidspension

SygedagpengeLedighedsydelseEfterløn/folkepens.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM ogegne beregninger

Tilgang til og bestand på førtidspensionFørtidspension er den forsørgelsesydelse borgeren tilbydes, når det ikke vurderes atvære realistisk, at borgeren på noget tidspunkt vil kunne varetage et ordinært ellerstøttet arbejde (bortset fra skånejob).Der er store forskelle på både den aktuelle bestand af førtidspensionister og på antal-let af nytilkendelser til førtidspension i perioden 2007-2009.81

Nytilkendelser til førtidspension (2007-2009) ipct. af alle 16-64-årige

Især blandt ø-kommunerne er der storeFigur 28: Bestand og nytilkendelser til førtids-forskelle imellem både andelen af nytil-pension i perioden fra 2007 til og med 2009 i pct.kendelser og bestanden af førtidspensio-af befolkningen i alderen 16-64 år.3,0Flere nytilkendelserFlere nytilkendelsernister.Mindre bestandStørre bestand2,5

Følgende kan fremhæves, jf. figur 28:•På Fanø er der både en mindre be-stand af førtidspensionister og etmindre antal tilkendelser til førtids-pension.Læsø og Ærø (se anmærkningsteksttil figur 28) har en stor andel førtids-pensionister men forholdsvis færrenytilkendelser til ordningenSamsø og Langeland har både enstor andel førtidspensionister og enstørre andel nytilkendelser i forholdtil gennemsnittet i hele landet.

Frederikshavn2,01,51,00,50,04Færre nytilkendelserMindre bestand

LangelandSamsø

ÅrhusEsbjergHele landetFanøÆrøLæsø

Svendborg

For Ærø seanmærkningstekstFærre nytilkendelserStørre bestand

•

Andelen af alle 16-64 årige der modtager førtidspension - marts2010

•

Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, Tal fra Ankestyrelsenog egne beregninger.Anm: Opgørelsen af antallet af nytilkendelser til førtidspensionfor Ærø kan være fejlbehæftet, idet der hos Ankestyrelsen ikkeer registret nytilkendelser til førtidspension fra 4. kvartal 2008og frem, mens der tidligere er registreret 2-8 nytilkendelser perkvartal i perioden fra 1.kvartal 2007-3. kvartal 2008.

7.4. Resultater i beskæftigelsesindsatsen: Ministerens målI tiden med det forpligtende samarbejde har der været fire centrale politisk fastsattemål for beskæftigelsesindsatsen. Alle fire mål har haft til hensigt at forebygge lang-tidsledighed, at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse og at sikre etvelkvalificeret og tilstrækkeligt stort udbud af arbejdskraft.De fire mål dækker følgende områder:••••Udviklingen i arbejdskraftreservenUdviklingen i antallet af langvarige sygedagpengeforløbUdviklingen i antallet af offentligt forsørgede ungeUdviklingen i de tre resultatmål for kampagnen ”En Ny Chance til alle”.

Nedenfor er gennemgået resultatudviklingen for hvert af de fire målBoks 30: Ministerens mål for udviklingen i arbejdskraftreservenJobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammen-hængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt.

Ved at begrænse antallet af personer som opnår 3 måneders sammenhængende of-fentlig forsørgelse mest muligt, styrkes det effektive arbejdsudbud samtidig med atdet forebygges, at ledighedsudviklingen fører til stigende langtidsledighed og mar-ginalisering.

Der er store forskelle i resultatudviklingen kommunerne imellem, hvor Svendborg,Langeland og Ærø har haft nogenlunde samme udvikling. Tilsvarende gælder forhhv. Århus/Samsø og Frederikshavn/Læsø, selvom de store sæsonudsving i ø-kommunerne gør det vanskeligt at sammenligne direkte. Endelig har resultatudvik-lingen i Esbjerg været mindre gunstig end på Fanø.Figur 29: Indekseret udvikling i arbejdskraftre-serven i Esbjerg, Fanø, Svendborg, Ærø, Lange-land og i hele landet (januar 2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

Figur 30: Indekseret udvikling i arbejdskraftre-serven i Frederikshavn, Læsø, Samsø, Århus og ihele landet (januar 2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pn o - 07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pn o - 08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09l-0se 9pn o - 09vja -09n-m 1ar 0-10

EsbjergÆrø

FanøLangeland

SvendborgHele landet

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Både kontanthjælp og dagpenge – opgjort efter dendefinition for arbejdskraftreserven der var gældende i 2007-2010

Boks 31: Ministerens mål for udviklingen i længevarende sygedagpengeforløbJobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger blivernedbragt i forhold til året før.

Et langvarigt sygeforløb øger den enkelte borgers risiko for både at miste tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet og for en social deroute. Samtidig medfører sygedagpenge-fraværet store offentlige udgifter i form af tabt arbejdsproduktion, mindre økono-misk vækst og udgifter til offentlig forsørgelse. Derfor er målsætningen at begrænseantallet af langvarige sygedagpengeforløb på mere end 26 uger.Der er store forskelle i resultatudviklingen i de enkelte kommuner. Bortset fra Es-bjerg/Fanø, hvor udviklingen på Fanø har været bedre end udviklingen i Esbjerg,viser figur 31 og figur 32 (nedenfor), følges resultatudviklingen i ø- og fastlands-kommunerne nogenlunde ad – vel at mærke når der tages højde for sæsonudsvinge-ne i de mindre ø-kommuner.

janm -0ar 7m -07aj-ju 07se l-07pno -07vja -07n-m 0a 8m r-08aj-ju 08se l-08pno -08vja -08n-m 09am r-09aj-ju 09l-0se 9pno -09vja -09n-m 1ar 0-10

FrederikshavnÅrhus

LæsøHele landet

Samsø

Figur 31: Indekseret udvikling i antallet af syge-dagpengeforløb over 26 uger i Esbjerg, Fanø,Svendborg, Ærø, Langeland og i hele landet (ja-nuar 2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

Figur 32: Indekseret udvikling i antallet af syge-dagpengeforløb over 26 uger i Frederikshavn,Læsø, Samsø, Århus og i hele landet (januar2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

jan-07mar-07maj-07jul-07sep-07nov-07jan-08mar-08maj-08jul-08sep-08nov-08jan-09mar-09maj-09jul-09sep-09nov-09jan-10

EsbjergÆrø

FanøLangeland

SvendborgHele landet

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Opgjort efter ministermålets definition i henhold tiljobindsats.dk

Boks 32: Ministerens mål for udviklingen i antal offentligt forsørgede ungeJobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse be-grænses mest muligt.

Det er meget væsentligt, at de unge får en god start på arbejdslivet og finder stabilbeskæftigelse i stedet for at bevæge sig frem og tilbage imellem job/uddannelse ogoffentligt forsørgelse. Det er dog en udfordring, der skærpes af at mange ungemangler joberfaring, er uden relevant uddannelse og/eller arbejder inden for områdermed kortvarige job, midlertidige ansættelser, høj job-omsætning og/eller høj kon-junkturfølsomhed.For de fleste af ø- og samarbejdskommunerne har resultatudviklingen været entenmere gunstig eller nogenlunde på niveau med udviklingen på landsplan, jf. figur 33og figur 34.Fra 2007 til 2009 fulgtes udviklingen i Ærø, Langeland og Svendborg ad, men sidenda har Langeland været ramt af en kraftigere stigning i antallet af offentligt forsør-gede unge end Svendborg og Ærø.En del af forklaringen på udviklingen findes i den lokale erhvervsudvikling, hvormange unge har mistet deres arbejde. For flere af ø-kommuner spiller flytninger dogogså en væsentlig rolle i udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede. Detgælder især på Læsø (og Samsø), hvor de unge må fraflytte deres respektive ø for atfå en ungdomsuddannelse.

janm - 07arm - 07aj-0ju 7l- 0se 7pn o - 07v-ja 07n-m 08arm - 08aj-0ju 8l- 0se 8pn o - 08v-ja 08n-m 09arm - 09aj-0ju 9l- 0se 9pn o - 09v-ja 09n-10FrederikshavnÅrhusLæsøHele landetSamsø

Figur 33: Indekseret udvikling i antallet af ungemodtagere af kontanthjælp og dagpenge i Es-bjerg, Fanø, Svendborg, Ærø, Langeland og ihele landet (januar 2007=indeks 100)Indeks200180160140120100806040200Indeks200180160140120100806040200

Figur 34: Indekseret udvikling i antallet af ungemodtagere af kontanthjælp og dagpenge i Frede-rikshavn, Læsø, Samsø, Århus og i hele landet(januar 2007=indeks 100)Indeks180160140120100806040200Indeks180160140120100806040200

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pn o - 07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pn o - 08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09l-0se 9pn o - 09vja -09n-m 1ar 0-10

EsbjergÆrø

FanøLangeland

SvendborgHele landet

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Opgjort efter den definition for unge-ministermålet der var gældende i perioden 2007-2010

Udviklingen i resultaterne af Ny Chance-indsatsenI perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2008 blev gennemført en kampagneNy Chance TilAllemålrettet kontant- og starthjælpsmodtagere, som havde modtaget passiv forsør-gelse i mindst et år.Boks 33: Ministerens tre mål for Ny Chance til alle•Mål 1- 25 procent af målgruppen skal være i gang med en uddannelse eller et job. Der må-les på hvor mange procent af målgruppen, der er i job eller uddannelse på opgørelsestids-punktet.Mål 2- Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 procent af tiden. Der målespå hvor stor en andel af tiden, målgruppen har forsørget sig selvMål 3- I løbet af de to år skal de passive være i aktivitet i mindst 40 procent af tiden. Dermåles på hvor stor en andel af tiden, målgruppen er i aktivitet i forhold til den tid, hvor demodtager kontant- eller starthjælp

•

På landsplan blev ingen af de 3 målsætninger opfyldt. Andelen af Ny Chance-deltagerne der fik job eller uddannelse endte på 20 pct. (målsætning 25 pct.), selv-forsørgelsesgraden blev 14 pct. (målsætning 15 pct.) og aktiveringsgraden blev på25 pct. (målsætning 40 pct.)Ingen af de fire fastlandskommuner nå-ede i mål med de tre delmål.I ø-kommunerne nåede Langeland ogLæsø i mål med to ud af tre delmål,mens Fanø nåede i mål med et delmål.Derudover var resultaterne i ø-kommunerne ikke systematisk hverkenbedre eller dårligere end i samarbejds-kommunerne.Figur 35: Resultaterne af Ny Chance-indsatsenmålt ved kampagneafslutning – 2. kvartal 2008Mål 1 -Mål 2 -Mål 3 -Job ellerSelvforsør- Aktiverings-uddannelse gelsesgrad gradFanø18%24%16%Esbjerg16%11%24%Ærø10%6%34%Langeland38%30%24%Svendborg18%14%26%Læsø67%20%6%Frederikshavn24%15%25%Samsø15%8%26%Århus20%13%22%Hele landet20%14%25%Kilde: Jobindsats.dk og egen bearbejdning

janm -0ar 7m - 07aj-ju 07se l-07pn o - 07vja -07n-m 0a 8m r - 08aj-ju 08se l-08pn o - 08vja -08n-m 0a 9m r - 09aj-ju 09se l-09pn o - 09vja -09n-m 1ar 0-10FrederikshavnÅrhusLæsøHele landetSamsø

Det kan desuden fremhæves at:•••Aktiveringsgraden på Læsø var langt lavere end i de øvrige kommuner (6 pct.)Selvforsørgelsesgraden på Ærø og Samsø var langt lavere end i de øvrige kom-muner (hhv. 6 og 8 pct.)Andelen af deltagere der var i job eller uddannelse i løbet af perioden, var megethøj på Læsø (67 pct.).

7.5. Rettidigheden af indsatsen – samtaler og aktiveringDet er målet med den aktive beskæftigelsesindsats, at alle borgere, og ikke mindstdem, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, skal have hyppig ogaktiv hjælp af jobcentrene. Det opgøres derfor løbende, hvor stor en del af jobcent-renes indsats - i form af jobsamtaler og aktiveringstilbud - der gives til tiden. Ar-bejdsmarkedsstyrelsens har udarbejdet vejledende administrative minimumsmålsæt-ninger for indsatsen.Arbejdsmarkedsstyrelsens administrative minimumsmålsætninger for indsatsen:Jobsamtaler:90 pct. rettidighed for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagereAktivering:90 pct. rettidighed for dagpengemodtagere, 80 pct. for arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere og 75 pct. for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere– målsætningerne er ens i forhold til både første og gentagne aktiveringsforløb

Siden kommunalreformens ikrafttræden har det været en udfordring generelt forkommunerne at overholde målsætningerne for rettidighed. Det gælder ikke mindstved de nye jobcentres etablering, hvilket blandt andet kan være begrundet i de storeudfordringer med at gennemføre fusioner, implementering af nye regler og arbejds-gange m.v.Rettidighed i afholdelsen af jobsamtaler - DagpengePå tværs af kommunerne er mønstret, atFigur 36: Andelen af rettidigt afholdte jobsamta-der var lav rettidighed i 2007, men atler for dagpengemodtagere2007 20082009 1kvt2010denne efterfølgende er blevet forbedret,90%96%76%66%sådan at resultaterne både i 2008 ogFanø88%92%75%68%2009 ligger over målsætningen om 90EsbjergÆrø81%93%88%62%pct. rettighed.Langeland77%94%93%87%Generelt er der ikke systematiske for-skelle imellem ø-kommunerne og sam-arbejdskommunerne bortset fra Samsø,hvor rettidigheden i hele perioden erlavere end i Århus.SvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet82%63%72%81%70%79%95%92%95%77%94%93%94%94%95%80%91%91%88%91%90%79%86%82%

Kilde: Jobindats.dk og egne beregninger

Rettidighed i afholdelsen af jobsamtaler - KontanthjælpPå tværs af kommunerne er mønsteretFigur 37: Andelen af rettidigt afholdte jobsamta-som ovenfor, dvs. at rettidigheden erler for kontanthjælpsmodtagere2007 20082009 1kvt2010blevet forbedret fra 2007 og frem. Mål-Fanø39%64%77%85%sætningen om 90 pct. rettighed er dogEsbjerg75%86%92%94%ikke opnået i alle kommuner.Ærø52%91%88%78%Generelt er der ikke systematiske for-skelle imellem ø-kommunerne og sam-arbejdskommunerne bortset fra, at det ertydeligt, at rettigheden på Samsø ogFanø i hele perioden er lavere end i hhv.Århus og Esbjerg.LangelandSvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet49%59%53%77%60%70%62%84%77%95%89%68%76%75%91%87%88%86%68%84%84%91%86%100%85%65%90%86%

Rettidighed i afgivelsen af aktive til-Figur 38: Andelen af rettidigt påbegyndte aktive-ringsforløb for dagpengemodtagerebud - dagpenge2007 20082009 1kvt2010På tværs af kommunerne er rettidighe-76%67%83%65%den steget frem til 2009, hvor rettighe-FanøEsbjerg86%86%76%48%den af afgivne nåede målsætningens 90Ærø72%71%81%60%pct.Langeland85%92%97%76%Generelt har ø-kommunerne med størreafstand til fastlandet (Ærø, Læsø ogSamsø) lavere rettidighed end deres re-spektive samarbejdskommunerSvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet86%69%75%74%82%80%92%78%86%61%91%88%94%82%92%63%94%90%74%58%83%69%84%74%

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Sammenvægtning af rettidigheden af både første oggentagen aktivering.

Rettidighed i afgivelsen af aktive tilbud - kontanthjælpGenerelt har kommunerne store udfor-Figur 39: Andelen af rettidigt påbegyndte aktive-dringer med at leve op til målsætningenringsforløb for kontanthjælpsmodtagere2007 20082009om, at 75-80 pct. af aktiveringstilbudde-29%43%43%ne skal være igangsat rettidigt. På lands-Fanø45%58%67%plan har rettidigheden i både 2007, 2008EsbjergÆrø58%76%61%og 2009 været på 60-63 pct.Langeland70%71%68%På tværs af ø- og samarbejdskommunerskiller kun Fanø sig ud med markantdårligere resultater end de øvrige kom-muner. De få kontanthjælpsmodtagerepå Fanø betyder dog, at rettigheden må-les på af relativt aktiveringsforløb, hvor-for resultaterne bør tolkes med varsom-hed.SvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet58%50%57%58%62%60%67%67%66%73%59%61%61%54%70%61%59%63%

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Sammenvægtning af rettidigheden af både første oggentagen aktivering. På udarbejdelsestidspunktet var rettidig-hedsdata for aktivering af kontanthjælpsmodtagere for 1.kvartal 2010 ikke offentliggjort

7.6. Intensiteten og indholdet i aktiveringsindsatsenDagpengemodtagereAktiveringsgraden for dagpengemodtagere er generelt lavere i ø-kommunerne end ideres respektive samarbejdskommuner. Det gælder især i Læsø, Fanø og Samsø, jf.figur 40.Når der ses på redskabsviften viser opgørelsen, at aktivering for ø-kommunernesborgere især – og i højere grad end i samarbejdskommunerne - gives i form af be-skæftigelse med løntilskud, jf. figur 41.Figur 40: Aktiveringsgraden for dagpengemod-tagere200716%23%19%24%24%7%25%22%20%22%200815%27%28%26%32%12%29%19%25%26%2009 1kvt201010%11%13%15%32%24%19%18%21%22%10%9%22%20%16%11%20%23%19%19%

Figur 41: Redskabssammensætningen i aktive-ringsindsatsen for dagpengemodtagere i det rul-lende år 2. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010Procent1009080706050403020100Fanø

FanøEsbjergÆrøLangelandSvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet

51439

131146

81246

1429

61050

8858

8934

2934Svendborg

4313EsbjergÆrø

30Langeland

29Læsø

35Frederikshavn

4925ÅrhusSamsø

Procent10069010807041605040304220100Hele landet

Vejl./opkvalificeringVirk.prak.

LøntilskudVoksenlærlinge

Kilde: Jobindats.dk og egne beregninger

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Opgjort i fuldtidsaktiverede (37 timer/uge). I jobin-dats.dk var der ikke på udarbejdelsestidspunktet registret,hvilken redskabsvifte der anvendes til dagpengemodtagerebosat på Fanø.

KontanthjælpsmodtagereAktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere er generelt nogenlunde ens i ø-kommunerne i forhold til deres respektive samarbejdskommuner. Dog er aktive-ringsgraden højere for borgerne bosat på Samsø end i Århus.Figur 42: Aktiveringsgraden for Kontanthjælps-modtagere200716%21%28%35%28%4%24%42%26%25%200812%26%41%35%34%39%33%40%25%28%2009 1kvt201025%28%27%27%31%29%33%38%32%30%23%28%27%20%35%37%24%26%28%28%

Figur 43: Redskabssammensætningen i aktive-ringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere i detrullende år 2. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010Procent10090805670605040304420100Fanø

3665482424Ærø

12574505174Svendborg

FanøEsbjergÆrøLangelandSvendborgLæsøFrederikshavnSamsøÅrhusHele landet

8194595FrederikshavnSamsø

30Esbjerg

144Langeland

25Læsø

3194Århus

Procent10019080706077504030220171020Hele landet

LøntilskudVoksenlærlingeVejl./opkval. udd.

Virk.prak.Vejl./opkval. øvrigt

Kilde: Jobindats.dk og egne beregninger

Kilde: Jobindats.dk og egne beregningerAnm.: Opgjort i fuldtidsaktiverede (37 timer/uge). Inkludererstarthjælp. Den høje andel virksomhedspraktik på Samsøskyldes angiveligt en registreringspraksis, hvor deltagelse i etaktiveringsprojekt registreres som virksomhedspraktik.

Når der ses på redskabsviften, viser opgørelsen, at aktivering til kontanthjælpsmod-tagere gives i form af vejledende og opkvalificerende forløb. Formentlig ofte i formaf kommunens egne tilbud men der kan også være tale om brug af andre aktører.Det ses samtidig, at ø-kommunernes borgere i højere grad deltager i forløb medvirksomhedspraktik end borgerne fra samarbejdskommunerne.

8. Bilag 1 – Lovgivningen vedrørende det kommunalt for-pligtende samarbejdeI dette bilag belyses lovgivningen vedrørende det kommunalt forpligtende samar-bejde om beskæftigelsespolitikken.Som nævnt i afsnit 3.1 bevarede en række mindre kommuner ved kommunalrefor-mens ikrafttrædelse den 1. januar 2007 deres status som selvstændige kommunermod til gengæld at indgå i et samarbejde om blandt andet beskæftigelsesområdetmed en større kommune, som det beskrives i ”Lov om forpligtende kommunalesamarbejder”.Samme lov bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at udpege de kommu-ner, hvis kommunalbestyrelser skulle samarbejde efter reglerne i loven:••De delegerende kommunalbestyrelser i de mindre kommuner som fortsat hardet politiske og økonomiske ansvar for indsatsenDe bemyndigede kommunalbestyrelser i de større kommuner som er bemyn-diget til at varetage udøvelsen af opgaverne på vegne af kommunalbestyrel-serne i de mindre kommuner

Den bemyndigede kommunalbestyrelse varetager således udøvelsen af opgaverne påvegne af den delegerende kommunalbestyrelse, der imidlertid bevarer ansvaret foropgavevaretagelsen.Ø-kommunerneBlandt de mindre kommuner som skulle delegere opgaver, er som nævnt en rækkeø-kommuner – Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland.Følgende samarbejdskonstellationer blev efterfølgende oprettet på beskæftigelses-området:oooooLæsø samarbejder med Frederikshavn Kommune,Samsø samarbejder med Århus Kommune,Fanø samarbejder med Esbjerg Kommune,Ærø kommune samarbejder med Svendborg KommuneLangeland kommuner samarbejder med Svendborg Kommune.

De lovgivningsmæssige rammerI førnævnte lov om forpligtende kommunale samarbejder er det fastlagt i § 1, stk 2.,at samarbejdet - med enkelte undtagelser - omfatter hele den kommunale beskæfti-gelsesindsats, som kommunerne skal varetage i jobcentrene.Undtagelserne betyder blandt andet, at der i ø-kommuner ikke skal etableres et job-center. Dette sker alene i den bemyndigede kommune, altså den fastlandskommune90

der er bemyndiget til at varetage udøvelsen af beskæftigelsesindsatsen for ø-kommunen.På tilsvarende vis er der ikke oprettet Lokale Beskæftigelsesråd i ø-kommunerne,som dog kan udpege et medlem fra kommunalbestyrelsen til Det Lokale Beskæfti-gelsesråd, som er oprettet i den bemyndigede kommune.Det fremgår af den politiske aftale om kommunalreformen, at formen for de forplig-tende samarbejder alene er en såkaldt delegation. Det betyder, at de kommuner derdelegereren opgave til en anden kommune, vil bevare ansvaretfor opgaven, idet detalene er udøvelsen af opgaveløsningen, der er overladt til den bemyndigede kom-mune.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om forpligtende kommunale samar-bejder, at ansvaret for den konkrete varetagelse af kommunens opgaver på beskæfti-gelsesområdet - uanset delegation – fortsat vil ligge hos den delegerende kommu-nalbestyrelse.Den delegerende kommunalbestyrelse kan således fastsætte overordnede retningslin-jer for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommune er forpligtet til at følge.Det tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at den delegerende kommunalbesty-relse ved at fastsætte retningslinjer herfor vil kunne hindre, at den bemyndigedekommunalbestyrelse overlader udøvelsen af en opgave til andre.Den delegerende kommunalbestyrelse vil tillige kunne kræve, at den bemyndigedekommunalbestyrelse overlader opgaven til en bestemt udfører.Hvem må udføre opgaver, som er omfattet af delegationDet er præciseret i lovteksten, at udøvelsen af delegerede opgaver ikke må varetagesaf de delegerende kommunalbestyrelser, idet der er tale om en såkaldt pligtmæssigdelegation. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at loven ikke giver mulig-hed for, at de omhandlede kommuner samarbejder om løsningen af de opgaver, derer omfattet af forslaget, på andre måder end ved delegation.Kommunalbestyrelserne i et forpligtende samarbejde kan således ikke (som alterna-tiv til bemyndigelse til en anden af ministeren udpeget kommunalbestyrelse) overla-de udøvelsen af opgaverne til en anden kommunalbestyrelse, til en anden offentligmyndighed eller til private.Det er tilsvarende præciseret, at kommunalbestyrelserne i et forpligtende samarbejdeikke kan overføre opgaverne til selvstændig varetagelse i et kommunalt fællesskaboprettet i medfør af den kommunale styrelseslovs § 60.Det skal bemærkes, at den bemyndigede kommunalbestyrelse kan overlade udøvel-sen af opgaver, som den udøver efter bemyndigelse, til andre kommunalbestyrelser,til kommunale fællesskaber, som den ikke selv deltager i, og til private i det omfang,der i lovgivningen i øvrigt er hjemmel hertil.91

LBR, beskæftigelsesplaner, resultatrevisionDer nedsættes ikke et Lokalt Beskæftigelsesråd i de delegerende kommuner, mendisse udpeger et kommunalbestyrelsesmedlem til LBR i den bemyndigede kommu-ne. Udgifterne til LBR fordeles mellem kommunerne.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at nedsættelsen af ét lokalt beskæf-tigelsesråd i hvert forpligtende kommunale samarbejde ikke ændrer ved, at kommu-nalbestyrelserne i de omfattede kommuner alle bevarer det økonomiske og politiskeansvar for beskæftigelsesindsatsen i deres respektive kommuner.Alle kommunalbestyrelser i samarbejdet har således ansvar for beskæftigelsesindsat-sen i jobcenteret. Alle kommunalbestyrelser i samarbejdet vil derfor skulle modtagerådgivning m.v. fra det lokale beskæftigelsesråd nedsat af den bemyndigede kom-munalbestyrelse.Pligten til at udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats og denårlige resultatrevision påhviler hver kommune i det forpligtende kommunale samar-bejde. Hver kommune skal således også modtage høringssvar i forbindelse med ud-arbejdelse af planen for det kommende års beskæftigelsesindsats og resultatrevisio-nen.ØkonomiDet fremgår af lovens § 4, at ”de delegerende kommunalbestyrelser betaler den be-myndigede kommunalbestyrelses omkostninger ved udøvelsen af de opgaver, der eromfattet af bemyndigelsen”, idet indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere regler om beregning og betaling af disse omkostninger.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at betalingen for udførelse af opgaverudgør kostprisen ved udførelsen af opgaven for den bemyndigede kommune. Prisenkan hverken være højere eller lavere.Vederlaget til den bemyndigede kommune skal således omfatte alle de direkte om-kostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, dvs. de omkostninger, derdirekte kan henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. løn, køb af materialerog tjenesteydelser, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, husleje m.v., og kom-munens indirekte omkostninger herved. Dvs. de omkostninger der ikke direkte kanhenføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. andel af fællesudgifter til lokaler,administration m.v. samt omkostninger knyttet til kapitalapparatet (afskrivning afanlægsaktiver og forrentning af drifts- og anlægskapital).Det er således forudsat, at den bemyndigede kommune i forbindelse med udførelsenaf opgaverne foretager en opgørelse af de omkostninger, der er forbundet med atudføre opgaverne for hver af de øvrige kommunalbestyrelser.Indenrigs- og sundhedsministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler omden nærmere fastlæggelse af omkostningerne, herunder hvorledes omkostningerneberegnes.92

Det er den delegerende kommune, der har ansvaret for den endelige afregning, regn-skab og revision af de refusionsberettigede udgifter, der er afholdt som led i vareta-gelsen af de delegerede opgaver på beskæftigelsesområdet.ForsørgelsesudgifterDet fremgår af lovteksten og af bemærkningerne til lovforslaget, at vurderingen afom de grundlæggende betingelser for at modtage hjælp til forsørgelse er opfyldt ogberegning af hjælpens størrelse ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder.Det er således alene jobcenterets beskæftigelsesrettede indsats, der skal være omfat-tet af de forpligtende kommunale samarbejder.Den delegerende kommunes tilsynspligt og -ret

Det overordnede ansvar for udførelsen af opgaverne forbliver som nævnt hos dendelegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kommunalbestyrelseudfører opgaverne, handler den på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.Dette betyder bl.a. – ifølge bemærkningerne til lovforslaget - at den delegerendekommunalbestyrelse fortsat vil være ansvarlig for de afgørelser på de omhandledeområder, som kommunen skal træffe iht. loven.Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel det politiske som det økonomi-ske ansvar for de afgørelser, der træffes.Som følge heraf har den delegerende kommunalbestyrelse adgang til at fastsætteoverordnede retningslinjer for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommu-nalbestyrelse er forpligtet til at følge.Den delegerende kommunalbestyrelse har som ansvarlig for indsatsen endvidereefter almindelige retsgrundsætninger en pligt og dermed også ret til at føre tilsynmed, hvorledes opgaverne varetages i den bemyndigede kommune.Tilsynspligten omfatter såvel overholdelsen af lovgivning, der gælder for opgaveva-retagelsen som overholdelsen af eventuelle retningslinjer for opgavevaretagelsenudstedt af kommunalbestyrelsen.Den delegerende kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres,herunder hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsynet. Tilsynet kan inden for for-pligtende kommunale samarbejder eksempelvis ske ved generel instruktion og/ellerved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den delegerende kommunalbe-styrelse løbende skal modtage på forhånd fastlagte typer af oplysninger om den be-myndigede kommunes udøvelse af opgaverne.

Tilsynsansvar på det retssikkerhedsmæssige områdeDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om forpligtende samarbejder, at dendelegerende kommunalbestyrelse har både ret og pligt til at føre tilsyn med, hvorle-des opgaven varetages i den bemyndigede kommune.Kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter § 16 i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder ensærlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, hvorledes de kommunaleopgaver, der er omfattet af loven, løses.Tilsynspligten efter § 16 gælder bl.a. en række af de opgaver på beskæftigelsesom-rådet, som er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Dette gælder be-handlingen af sager efter sygedagpengeloven, lov om aktiv socialpolitik og lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.I bemærkningerne til lovforslaget nævnes, at det er hensigtsmæssigt, at udøvelsen aftilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdevaretages af den kommune, der på vegne af de øvrige kommuner i samarbejdet vare-tager udøvelsen af de beføjelser inden for beskæftigelsesområdet, der skal føres til-syn med.Men den delegerende kommunalbestyrelse bevarer uanset delegation af udøvelsen aftilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeansvaret for såvel varetagelsen af denne tilsynsopgave som for varetagelsen af deøvrige tilsyn, der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved bemærkningerne til § 2,stk. 1.OmgørelseDet er fastsat at den rette klageinstans for en afgørelse, der er truffet af en kommu-nalbestyrelse efter bemyndigelse, er den klageinstans, som ifølge lovgivningen harkompetence til at behandle den pågældende klage over den delegerende kommunal-bestyrelses afgørelse. Det er således den samme myndighed, der skal behandle eneventuel klage, som hvis der ikke forelå en bemyndigelse efter § 2, stk. 1.Hvis der i lovgivningen er fastsat en remonstrationsordning, skal sagen forindenbehandling i klageinstansen revurderes af den myndighed, der har truffet afgørelsen,dvs. den bemyndigede kommune.Den delegerende kommunalbestyrelse vil dog under visse betingelser kunne omgøreafgørelser, der er truffet i den bemyndigede kommune.Den delegerende kommunalbestyrelse kan i et møde ændre afgørelser truffet efterbemyndigelse i medfør af § 2, stk. 1, i det omfang den delegerende kommunalbesty-relse ifølge lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet afet udvalg eller af administrationen i den delegerende kommune.94

Bestemmelsen sikrer den delegerende kommunalbestyrelse mulighed for af egendrift at ændre afgørelser truffet i den bemyndigede kommune i samme omfang, somdet ville være tilfældet, hvis afgørelsen var truffet i den delegerende kommune.Hermed gives den delegerende kommunalbestyrelse mulighed for i et vist omfang atsikre, at beslutninger truffet af den bemyndigede kommune træffes inden for ram-merne af de generelle retningslinjer, der er udstukket af den delegerende kommune.Spørgsmålet om hvilke afgørelser der vil kunne omgøres efter bestemmelsen, måsåledes i vidt omfang afgøres efter almindelige forvaltningsretlige grundsætningerom tilbagekaldelse. Efter de nævnte grundsætninger vil afgørelser, der alene er be-gunstigende, kun i begrænset omfang kunne ændres.

Bilag 2 – Aktuelle resultatoversigter for kommunerneData opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - LæsøResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

20

155

15

7 -46

-5525

-6

-26

-34-16

-17

-210

15 -6

-3033Ift. sammemåned åretfør, pct.

21

63-4

15

47

2558

21

63-4

15

47

2558Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

233

86

12113

4

1

31

1

15

115

7

88 -7

-15

-140

-20

0 -13

-2017

0

14 -9

-220

1 -0

-2

-9117

33

0 -11

-27250

0

25

025

-9

-13-25

2

.Ift. sammemåned åretfør, pct.point

9

35

4517

-

-25

-27

12

1417

-10

-12

--12

45

45100

-1

-50

9

35

4517

-

-25

-27

12

1417

-10

-12

--12

45

45100

-1

-50Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Jobsamtaler – a-dagpengeJobsamtaler – kontant- og starthjælpFørste tilbud - a-dagpengeFørste tilbud - kontant- og starthjælpGentagne tilbud - a-dagpengeGentagne tilbud - kontant- og starthjælp

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

11

1041159550100.50.

3

34-5-4-5033.50.

1

-020-38250.-50.

16

12551979630-033

16

12551979630-033

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - FanøResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

32

2012

14

15

0

-1333

27 -20

5-32

68

12220

-26

18

283-23Ift. sammemåned åretfør, pct.

40

55-9

-14

4

13-12

67

8428

-6

18

339Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

293

71

7015

14

3

34

4

47

247

4

117 -8

-20

-21-12

-16

-22

0 -14

4017

33

6

-502

-46

-60-67

0

1

34

2515

3

200 -20

-5375

-64

6

1004

-23

-43-75

-3

-50Ift. sammemåned åretfør, pct.point

3 -1

-5-20

-14

-74

-75

-11

-12-34

-23

-22

-4

-89-4

0

-17

-3

-45

7

27

242

11

14 -5

-3-10

-3

4

-54

15

821

1

-15Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

15

14312174100050.0

1

14-1-317025.-67

7

11-8-181410050.0

31

3165459496811008591

25

244729838861667666

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - SamsøResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

51

2625

30

25

717

-14

-240

0 -14

-7-16

21

63-4

15

47

2558Ift. sammemåned åretfør, pct.

-17

-210

15 -6

-3033

-17

-210

15 -6

-3033Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

505

144

14841

2

11

66

1614

9

23

023

14

1610

236 -6

-12

-9-7

-18

-10

-8

-10

19 -3

.-4

-26

-20-23

0

9

35

4517

.

-25

-27

12

1417

-10

-12

.-12

45

45100

-1

-50Ift. sammemåned åretfør, pct.point

-0

-2

-9117

33

0 -11

-27250

0

25

025

-9

-13-25

2 -0

-2

-9117

33

0 -11

-27250

0

25

025

-9

-13-25

2

-Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

16

12551979630.033

3

36-13-7-4-33.-10033

2

21419-1-2-67.-508

11

1041159550100-50-

11

1041159550100-50-

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - LangelandResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

165

12936

105

171

59112

2 -5

-5-5

57

826

-5

54

8143Ift. sammemåned åretfør, pct.

8

7-17

-19

8

-2-1

54

7322

-1

22

4112Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

2.111

425

43281

150

154

34

237

5946

23

174

7178

40

4734

1.027 -4

-10

-10-5

4 -22

-9

-3-8

5

0

2501

-15

-13-11

-0

160

6

46

3831

21

1 -16

-5-4

-9

-11

4

756

-29

-23-24

2

117Ift. sammemåned åretfør, pct.point

2

1

-3-16

-13

-90

-12

-17-21

-27

-9

-65-8

2

-6-3

-3

-48

7

30

2514

11 -10

-2

-21

-12

1

-111

15

1022

1

10Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

27

263937899575707869

4

5-5-3-12-4-30-10-15

9

10-117-14-2514-22-22

38

366252979596949890

28

275029918977738374

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - ÆrøResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

63

4320

50

29

623

-18

-2711

22 -3

-151

19

300

11

8

-1115Ift. sammemåned åretfør, pct.

24

38-19

-18

3

9-4

55

7221

-2

17

338Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

733

138

13739

49

2

96

2624

4

52

353

12

156

379 -4

-12

-138

1

0 -9

3014

12

1

2002

-3

720

-0

200

2

16

1050

22

100

3

160-31

-71

-2

500

35

50100

-2

-25Ift. sammemåned åretfør, pct.point

3

13

7-28

-5

-57

-59

-11

-25-33

-40

-39

-5

-83-5

-21

-23-5

-3

-72

6

27

227

11

4 -2

-52

-5

1

421

2

-217

0

9Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

25

26301881810505033

-0

1-191311-29-25-508

-8

-7-21-93-19-100-25-50-47

32

3273529597911009481

27

255032818568738272

100

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - FrederikshavnResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

1.007

800207

467

862

381481

-11

-14-1

7 -8

-13-3

51

6513

-10

19

435Ift. sammemåned åretfør, pct.

8

7-17

-19

8

-2-1

54

7422

-0

22

4214Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

8.229

2.452

2.785393

663

672

129

130

1.155

248219

140

142

677

25683

229

263157

2.783 -4

-11

-7-9

-1

-0

1 -1

103

-4

-3

2

1782

-4

-0-7

-0

-38

8

28

2222

7 -23

-22

-3

-7-12

-14

-13

-2

39-2

5

415

4

-48Ift. sammemåned åretfør, pct.point

2

1

-3-16

-13

-90

-16

-17-21

-27

-9

-65-8

-29

-23-24

-3

-7

7

30

2614

12 -8

-2

-22

-12

2

-142

15

1021

1

18Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

23

232216928669788374

2

2-3-013-25-32

1

3-21-12-5-4-2113-106

38

366252979596949890

29

275331909077728374

101

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - ÅrhusResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

3.555

2.4821.073

2.395

4.698

1.8122.886

-8

-138

6 -3

-6-0

39

5414

3

17

348Ift. sammemåned åretfør, pct.

29

32-15

-24

11

183

33

4917

-9

19

3610Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

39.044

8.361

8.2831.906

3.320

3.379

1.280

1.287

4.761

1.2091.186

918

923

4.549

514.562

972

1.052642

14.883

135

-2

-6

-7-2

1 -1

-7

102

-3

-4

0

-120

-2

-3-1

0

-22

7

23

24-1

6 -5

-2

-8

8

-318

22

1440

3

-4Ift. sammemåned åretfør, pct.point

6

22

19-6

-9

-21

-14

-21-33

-28

-10

-75-11

-22

-20-34

-3

-55

6

24

267

6

9 -9

1-18

-5

2

-261

9

217

-0

-20Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

29

284027879180749362

2

311-50-04-4-2

9

10131-75-1221-16

30

2948389293787710072

24

233624798869627966

102

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - SvendborgResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

704

553151

430

743

270473

-5

-1016

1 -3

-123

58

836

24

27

5714Ift. sammemåned åretfør, pct.

29

32-15

-24

11

183

33

4816

-8

18

3510Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

8.030

1.755

1.932276

641

652

180

181

974

236194

190

193

762

20771

138

17676

3.390 -3

-10

-11-5

0

4 -6

-14

2

182

-8

-5-3

-0

-11

7

35

34-5

19 -4

-3

5

2227

-10

9

1810

-22

-20-34

-1

-55Ift. sammemåned åretfør, pct.point

6

22

19-6

-9

-21

-14

-21-33

-28

-10

-75-11

7

-5-3

-3

-50

6

24

256

5

6 -8

1-15

-6

4

-313

16

828

1

-13Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

28

273832878767597871

3

31-0-1-1-2-8-1410

7

9-21-6-5-17-1-11-3

30

2948389293807710072

25

243724808871658265

103

Data opdateret den 14-06-2010

Resultatoversigt - EsbjergResultaterPeriodeNiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.Ift. sammemåned åretfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Arbejdskraftreserve i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Sygedagpengeforløb over 26 uger

Unge under 30 år i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

1.340

872468

873

1.680

5801.100

-4

-99

4 -4

-10-1

82

12037

7

22

5410Ift. sammemåned åretfør, pct.

36

685

-5

16

114

60

9027

6

26

5316Gnsn.udvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgelsesgrupper

Periode

NiveauAntal

UdviklingIft.månedenfør, pct.

SammenligningBedsteudvikling iklyngen ift.året før, pct.

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor)

Jobklar - fuldtidspersoner

A-dagpenge - antal berørte personerKontant- og starthjælp - antal berørte personer

Indsatsklar - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Midlertidig passiv - fuldtidspersoner

Kontant- og starthjælp - antal berørte personer

Sygedagpenge - fuldtidspersoner

Antal forløb (26-52 uger)Antal forløb (over 52 uger)

Revalidering - fuldtidspersoner

Antal berørte personer

Fleksjob - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbAntal berørte personer

Ledighedsydelse - fuldtidspersoner

Antal berørte personerAntal forløb (over 13 uger)

Førtidspension - fuldtidspersoner

Påbegyndte forløbApr 2010Apr 2010

Apr 2010

Mar 2010

Mar 2010Mar 2010

Apr 2010

Apr 2010Apr 2010

Apr 2010

Apr 2010Mar 2010

Apr 2010

15.923

3.269

3.198847

1.571

1.603

367

370

2.074

526347

521

533

1.331

291.346

360

410249

6.431 -2

-9

-11-6

0

-0

-6

-3

-0

45-0

2

0

6

37

3715

13 -31

5 -24

-23

0

261

8

258

1

9Ift. sammemåned åretfør, pct.point

4

22

216

-11

-10

-36

-9

-8-13

-37

-40

-5

-56-5

-35

-37-15

-2

-21

8

34

2914

4

5

1 -14

-15

1

21

1240

-0

20Gnsn. niveaui klyngen isammemåned, pct.

Indsatsen

Periode

NiveauProcent

UdviklingIft.månedenfør, pct.point

SammenligningHøjesteniveau iklyngeni sammemåned, pct.

Aktiveringsgrad i alt

A-dagpengeKontant- og starthjælp, jobklarKontant- og starthjælp, indsatsklar

Rettidighed

Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Apr 2010Mar 2010Apr 2010Mar 2010

23

214425839641686564

3

40-0446-10-12-4

10

138-6203-387-13-2

35

365230939196889666

29

293427888679698962

104

ISBN 978-87-994174-0-7

mploy a/s│Gothersgade 103, 3.│1123 København K│32 97 97 87│[email protected]│www.mploy.dk